SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Baggrundsmateriale til Skatteudvalgets udvalgsrejse til Bruxelles den 12. og 13. november 2023

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 54
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Kommissionens forslag til fælles selskabsskatteregler, BEFIT

Til brug for skatteudvalgets rejse til Bruxelles d.12. til 13. november

Sammenfatning

Den 12. september 2023 præsenterede EU-Kommissionen en samlet pakke

på tre direktiv forslag, der skal sikre en mere effektiv og ensartet selskabsbe-

skatning, og styrke EU’s indre marked ved at gøre det nemmere og mindre

omkostningsfuldt at drive virksomhed på tværs af EU’s grænser. Dette notat

omhandler et af forslagene, nemlig det såkaldte BEFIT-forslag. De to andre

forslag er beskrevet i notaterne ” Forslag til en hovedsædeskat for de mind-

ste virksomheder” samt ” Transfer pricing direktivet”.

7. november 2023

BEFIT fastlægger et fælles sæt regler for beregning af beskatningsgrundlaget

for grupper af virksomheder i EU. Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af

BEFIT. Endvidere peges på følgende vinkler, som kunne danne udgangs-

punkt for udvalgets møder i Bruxelles.

Dialog vinkel 1:

The intention with the proposal is to reduce complexity, tax

uncertainty, and tax compliance costs for businesses operating in more than

one Member State. Does the proposal satisfy these objectives? Please elab-

orate on the fact that the proposal does not introduce one but instead up to

27 new One-Stop-Shops.

Dialog vinkel 2:

With the proposal, the allocation of the BEFIT tax base will

depend on the individual tax results of the BEFIT group members. The Com-

mission calls this a transition allocation rule. However, is it not a permanent

rule, as it will take a new proposal to change it. Furthermore, can companies

in some way manipulate the transition allocation rule to minimize tax pay-

ments?

Dialog vinkel 3:

If member states agree on a common corporate tax base at

the EU level, then it will no longer be possible for the individual member state

to adjust business taxation with the aim of closing any loopholes in corporate

tax legislation. Instead, the member state must first convince the Commission

to present an amendment to the directive and then get all the member states

to agree on the amendment. Can you please elaborate on this issue?

Det skal pointeres, at Skatteministeriet endnu ikke har udarbejdet grund- og

nærhedsnotater og dermed heller ikke har foretaget en officiel analyse af for-

slagets konsekvenser for dansk økonomi mv. eller en beskrivelse af regerin-

gens holdning.

Kathrine Lange

Økonomisk chefkonsulent

[email protected]

Side 1 | 5

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Baggrundsmateriale til Skatteudvalgets udvalgsrejse til Bruxelles den 12. og 13. november 2023

Fælles regler for de største virksomheder

EU-Kommissionens forslag til fælles selskabsskatteregler for de største virk-

somheder kaldes

Business in Europe: Framework for Income Taxation (BE-

FIT)

og introducerer ét sæt af regler til at fastslå skattegrundlaget for visse

koncerner i samtlige EU-lande.

Ifølge Kommissionen optrådte idéen om at udvikle fælles selskabsskattereg-

ler allerede i politiske dokumenter i 1960'erne, men det er indtil nu ikke lykke-

des at opnå enighed. Derfor skal grænseoverskridende virksomheder stadig

overholde (op til) 27 forskellige nationale skattesystemer, hvilket ifølge Kom-

missionen gør det vanskeligt, usikkert og dyrt for EU’s virksomheder at drive

forretning på tværs af Unionen. Det udgør ifølge Kommissionen en hindring

for det indre marked og reducerer europæiske virksomheders konkurrence-

kraft i forhold til virksomheder andre steder i verden.

Med forslaget trækker EU-Kommissionens det tidligere forslag om fælles reg-

ler for opgørelse af den skattepligtige indkomst (CCTB) og fælles regler om

konsolidering af koncerners indkomst i EU og allokering efter en fordelings-

nøgle af indkomst til beskatning i de enkelte EU-lande (CCCTB) tilbage.

BEFIT-forslaget bygger oven på landenes internationale aftale i OECD (Two

Pillar Solution) og det tilhørende EU-direktiv om minimumsbeskatning, der

blev vedtaget i slutningen af 2022.

Nye regler for beregning af den skattepligtige indkomst

Svarende til reglerne om global minimumsbeskatning vil beregningen af den

skattepligtige indkomsten tage udgangspunkt i det finansielle regnskab, hvor-

til der foretages nogle justeringer. Således vil indtægter og tab fra udvinding

af naturressourcer, luft- og skibsfart eksempelvis ikke indgå i BEFIT-skatte-

grundlaget.

Direktivet fastlægger som udgangspunkt fælles skattemæssige afskrivnings-

regler. Kommissionen vurderer side 43 i “COMMISSION STAFF WORKING

DOCUMENT IMPACT ASSESSMENT REPORT, SWD(2023) 308 final”, at

de foreslåede afskrivningssatser stort set svarer til det nuværende gennem-

snitlige niveau i EU.

I forhold til beskatningsgrundlaget skal det endvidere fremhæves, at direktivet

skærper beskatningen af udbytter fra datterselskaber udenfor BEFIT-gruppen

Hvorledes de foreslåede skattemæssige afskrivningsregler afviger fra gældende danske regler

vil formentlig blive afdækket i Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat. Ellers foretager den

økonomiske konsulent gerne denne analyse, hvis udvalget ønsker det.

Side 2 | 5

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Baggrundsmateriale til Skatteudvalgets udvalgsrejse til Bruxelles den 12. og 13. november 2023

i forhold til danske regler

. Af artikel 8 i direktivet fremgår det således, at 5

pct. af udbytter og kapitalgevinster fra datterselskaber udenfor BEFIT-grup-

pen bliver skattepligtige. Det svarer til den maksimale beskatning, der følger

af det nuværende såkaldte moder-/datterselskabsdirektiv.

Skattegrundlagene for alle selskaber i BEFIT-gruppen vil blive aggregeret til

ét samlet skattegrundlag. Det muliggør anvendelse af underskud på tværs af

landegrænser indenfor BEFIT-gruppen.

Hvert selskab i BEFIT-koncernen vil få allokeret en procentdel af det aggre-

gerede skattegrundlag, beregnet på grundlag af gennemsnittet af de skatte-

pligtige resultater i de foregående tre regnskabsår, til beskatning i det land,

hvor selskabet ligger. Kommissionen skriver, at dette på sigt, når der er op-

nået større klarhed over BEFITs konsekvenser for skattegrundlet, vil bane

vejen for en egentlig fordelingsnøgle.

På denne baggrund kalder Kommissi-

onen den foreslåede fordelingsnøgle for en ”Transition allocation rule”. Skal

der indføres en anden fordelingsnøgle, vil det imidlertid kræve, at Kommissio-

nen fremsætter et ændringsforslag til direktivet, jf. forslag til dialog vinkel 2.

BEFIT-forslaget tilstræber at fastlægge fælles regler for opgørelse af den

skattepligtige indkomst, men forslaget lægger op til, at de enkelte lande, når

skattegrundlaget først er allokeret til dem, må foretage yderligere justeringer,

f.eks. tilføje skatteincitamenter eller reducere visse fradrag. På denne måde

vil det enkelte land eksempelvis reelt kunne (gen)indføre sine specifikke skat-

temæssige afskrivningsregler.

De justerede allokerede indkomster vil derefter være underlagt selskabsskat-

tesatsen i det enkelte EU-land. Det eneste krav, som medlemsstaterne skal

respektere i denne henseende, er reglerne i søjle 2-direktivet for et globalt

minimumseffektivt skatteniveau.

Hvilke selskaber er omfattet?

Sambeskatningen gælder alene for koncerner, hvor det ultimative modersel-

skab besidder mindst 75 pct. af ejerskabsrettighederne eller af rettighederne

til overskuddet fra datterselskaberne eller de fastedrift steder. Med grænsen

Det vil som udgangspunkt sige selskaber, hvor BEFIT-moderselskabet ejer mindre end 75 pct.

af datterselskabet, hvorfor datterselskabet ikke er en del af BEFIT-gruppen, men over 10 pct. af

datterselskabet, hvorfor det er et datterselskab.

Side 45 i

“COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT IMPACT ASSESSMENT REPORT,

SWD(2023) 308 final”.

Side 3 | 5

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Baggrundsmateriale til Skatteudvalgets udvalgsrejse til Bruxelles den 12. og 13. november 2023

på 75 pct. vil færre selskaber blive sambeskattet, end det eksempelvis er til-

fældet i de nuværende danske regler for sambeskatning

. Det kan isoleret set

være en ulempe for virksomhederne, hvis andelen af sambeskattede selska-

ber afgrænses restriktivt. Det skylds, at datterselskaber, der falder uden for

sambeskatningen, ikke kan udnytte deres eventuelle underskud i BEFIT-kon-

cernens samlede overskud.

De nye regler vil være obligatoriske for koncerner, der opererer i EU, med en

årlig samlet global omsætning på mindst 750 mio. euro

. Virksomheder med

hovedkontor udenfor EU skal dog opfylde endnu en betingelse, før end at

reglerne er obligatoriske. Således skal koncernens samlede indtægter inden-

for EU udgøre mindst 50 mio. euro i to af de seneste fire regnskabsår, og ind-

tægterne skal udgøre mindst 5 % af koncernens samlede indtægter.

Reglerne vil være valgfrie for alle andre (mindre) koncerner, som kan vælge

at tilslutte sig, forudsat, at de udarbejder konsoliderede finansregnskaber.

One-Stop-Shop-princip og et ‘BEFIT-team’

Forslaget betyder, at det øverste moderselskab i EU skal indgive et oplys-

ningsskema (selvangivelse) for koncernen til skatteadministrationen i det

land, hvor moderselskabet har sit hovedsæde (et One-Stop-Shop-princip).

Men derudover vil de enkelte selskaber i koncernen også skulle indgive op-

lysningsskema til de lokale skattemyndigheder, så de lokale skattemyndighe-

der kan foretage skatterevisioner og tvistløsning. Dermed medfører reglerne

op til 27 nye One-Stop-Shop, jf. forslag til dialog vinkel 1.

For hver koncern, der bliver omfattet af BEFIT-reglerne, skal der nedsættes

et såkaldt ‘BEFIT-team’. BEFIT-teamet vil samle repræsentanter for hver re-

levant skatteforvaltning fra de lande, hvor koncernen opererer. BEFIT-teamet

skal dele information, koordinere og løse uenigheder gennem et online sa-

marbejdsværktøj, som Kommissionen ifølge forslaget skal være ansvarlig for.

Trafiklys til indikation af manglende transfer pricing medholdenhed

BEFIT-direktivet indeholder også et trafiklysværktøj til at bedømme risikoen

for manglende transfer pricing medholdenhed for de dele af koncernen, der

ikke er medlem af BEFIT-gruppen.

Alle danske koncernforbundne selskaber bliver tvungen sambeskattede. Som koncernfor-

bundne selskaber anses selskaber, der har bestemmende indflydelse i et andet selskab. Be-

stemmende indflydelse kan blandt andet være, hvis selskabet råder over mere end 50 % af

stemmerne i et andet selskab, jf.

Bekendtgørelse af selskabsskatteloven.

Grænsen på 750 mio. euro svarer til grænsen for virksomheder som er omfattet af søjle 2 i den

internationale aftale i OECD (Two Pillar Solution).

Side 12

i Council directive on Business in Europ: Framework for Income Taxation

og artikel 2

paragraf 2.

Side 4 | 5

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Baggrundsmateriale til Skatteudvalgets udvalgsrejse til Bruxelles den 12. og 13. november 2023

Med dette værktøj søger Kommissionen at udarbejde fælles og mere faste

procedure for vurderingen af transfer pricing medholdenhed i forbindelse med

såkaldte lav-risikoaktiviteter. Dvs. aktiviteter, hvor der findes sammenlignelige

tredjemandspriser/handler, som Kommissionen kan udvikle et benchmark-

værktøj på baggrund af.

De samfundsøkonomiske konsekvenser af BEFIT

Kommissionen understreger, at der er stor usikkerhed forbundet med vurde-

ringen af de samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget. De nye fælles

regler vil ifølge EU-Kommissionen kunne reducere de administrative byrder

vedrørende selskabsskatten for virksomheder, der opererer i EU, med mel-

lem 32 og 65 pct., svarende til mellem 11 og 80 mio. euro

. Samtidig betyder

reglerne, at underskud i et BEFIT-(datter)selskab øjeblikkeligt kan modreg-

nes i overskud i et andet inden for en given BEFIT-koncern. Det vil reelt set

mindske den effektive selskabsbeskatning og dermed provenuet, men ifølge

Kommissionen vil det også øge investeringerne og dermed EU’s BNP med 1

promille svarende til ca. 16 mia. euro.

Efter BEFIT-forslaget skal reglerne have virkning fra 1. juli 2028.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Jf. side 41 i

“COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT IMPACT ASSESSMENT RE-

PORT, SWD(2023) 308 final”

Jf. side 44 i

“COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT IMPACT ASSESSMENT RE-

PORT, SWD(2023) 308 final”.

Der vil ifølge Kommissionen også være en mindre skærpende

effekt fra de fælles afskrivningsregler, men effekten fra modregning af underskud er den domi-

nerende.

Side 5 | 5