SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 44
Offentligt

Vejen til

grøn luftfart

Udspil om grøn luftfart

NOVEMBER 2023

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Indhold

Forord

Passagerafgift på flyrejser

Grøn indenrigsrute i 2025

Helt grøn indenrigsluftfart i 2030

Støtte til danske lufthavne

Pulje til grøn omstilling af luftfarten

Forhøjelse af ældrechecken

Konsekvenser og finansiering

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Vejen til grøn luftfart

Side 3

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Vejen til grøn luftfart

Side 4

Forord

Luftfarten er med til at binde Danmark sammen

–

og binde Danmark sammen med

verden. Men i dag sker det ikke på en bæredygtig måde. Regeringen vil derfor sætte

turbo på den grønne omstilling af luftfarten.

Allerede i 2025 skal det være muligt at åbne en grøn indenrigsrute i Danmark, og se-

nest i 2030 skal indenrigsluftfarten være helt grøn. Regeringen foreslår derfor at ind-

føre en ny passagerafgift på gennemsnitligt 100 kr. pr. flybillet, som skal være med til

at finansiere omstillingen.

Luftfarten står for 2-3 pct. af verdens samlede CO

-udledninger, og alene flyrejser i og

fra Danmark står for udledning af ca. 3 mio. ton CO

årligt.

I fremtiden skal vi fortsat kunne flyve ud i verden og hjem igen, men det skal være bæ-

redygtigt. Det mål når vi kun gennem klog international regulering, og Danmark skub-

ber i alle relevante internationale sammenhænge på for en grønnere luftfart.

Vores stemme får, som i andre sammenhænge, størst vægt, når vi går foran med et

godt eksempel. Som en del af Danmarks samlede klimapolitik går vi forrest. Også ved

at gøre indenrigsluftfarten grønnere og mere bæredygtig.

Jeppe Bruus

Skatteminister

Lars Aagaard

Klima-, energi- og

forsyningsminister

Thomas Danielsen

Transportminister

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Vejen til grøn luftfart

Side 5

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Vejen til grøn luftfart

Side 6

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Vejen til grøn luftfart

Side 7

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Vejen til grøn luftfart

Side 8

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Vejen til grøn luftfart

Side 9

Passagerafgift på

flyrejser

Flere europæiske lande har en passagerafgift på flyrejser. Det har Danmark ikke i dag.

Samtidig betaler luftfarten fx ikke energiafgifter af brændstof, sådan som andre trans-

portformer gør.

Regeringen foreslår at indføre en passagerafgift på flyrejser på gennemsnitligt 100 kr.

pr. rejse i 2030. Afgiften skal blandt andet være med til at finansiere den grønne om-

stilling af luftfarten.

Passagerafgiften foreslås gradvist indfaset fra 2025 og fuldt indfaset i 2030. Den vil

gælde alle flyrejser, både indenrigs- og udenrigsflyvninger. Passagerer, der alene mel-

lemlander i en dansk lufthavn, vil dog være undtaget for afgiften.

Regeringen foreslår, at afgiften skal være forskellig alt efter, hvor lang flyrejsen er.

Dermed tages der højde for, at længere rejser belaster klimaet mere. Det betyder, at

afgiften vil være lavest på korte rejser, fx indenrigsrejser og rejser inden for Europa, og

højest på lange rejser. Når afgiften er fuldt indfaset i 2030, vil afgiften på en rejse in-

den for Europa således være på ca. 60 kr., mens den for mellemlange rejser vil være på

ca. 240 kr. For lange rejser vil afgiften være ca. 390 kr.

Regeringen

foreslår desuden, at der i 2027 vil være et “pitstop”,

hvor passagerafgiften

kan evalueres.

En passagerafgift på flyrejser forventes at give et provenu på ca. 1,2 mia. kr. ved fuld

indfasning i 2030. Provenuet vil delvist blive ført tilbage til luftfartsbranchen gennem

investeringerne i grøn luftfart.

Kilde: Skatteministeriet.

Anm.: Gennemsnitlig passagerafgift på 70 kr. og 85. kr. er opgjort i hhv. 2025-27 og 2028-29, mens gennemsnitlig passagerafgift på 100 kr. er opgjort i 2030-PL..

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Vejen til grøn luftfart

Side 10

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Vejen til grøn luftfart

Side 11

Grøn indenrigsrute

i 2025

Grøn teknologi til flyvninger er i rivende udvikling. Det gælder både udviklingen af el-

fly, brintfly og bæredygtige flybrændstoffer.

Men grønne teknologier kan endnu ikke konkurrere prismæssigt med konventionelt

flybrændstof. Fly er i dag kun godkendt til at flyve på brændstof med op til 50 pct. bæ-

redygtigt indhold, men dygtige forskere og virksomheder foretager testflyvninger med

100 pct. bæredygtigt flybrændstof.

I 2025 er det forventningen, at det er muligt at flyve 100 pct. på grønne brændstoffer.

Regeringen ønsker at sætte fart på udviklingen af de grønne teknologier og bogstave-

ligt talt få dem på vingerne. Regeringen foreslår derfor, at der afsættes midler til at fi-

nansiere en grøn indenrigsrute i 2025. Det vil give lufthavne og luftfartsselskaber mu-

lighed for at afprøve grønne teknologier og samtidig skabe større efterspørgsel efter

både grønne rejser og grøn teknologi.

Regeringen vil afsætte ca. 800 mio. kr. i perioden 2025-2029 til et udbud, hvor private

selskaber kan byde ind på en grøn indenrigsrute. Beløbet afspejler, hvad det forvente-

ligt vil koste at reducere knap 50 pct. af indenrigsluftfartens CO

-udledninger. For at

vinde udbuddet vil det blandt andet være et krav, at der flyves på grønne brændstof-

fer.

800 mio.

Regeringen vil afsætte ca. 800 mio.

kr. i perioden 2025-2029 til en grøn

indenrigsrute.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Vejen til grøn luftfart

Side 12

Helt grøn inden-

rigsluftfart i 2030

Danmark skal gå forrest og vise, at grønne flyvninger er mulige.

EU har taget de første skridt på vejen mod en grøn omstilling af luftfarten ved blandt

andet at indføre et fælleseuropæisk krav om, at andelen af grønt indhold i flybrænd-

stoffer skal være på minimum 2 pct. i 2025.

EU’s krav til andelen af det grønne indhold

stiger frem mod 2050, hvor det skal udgøre 70 pct. af flybrændstofferne.

Regeringen vil mere end det

–

og hurtigere. Det er regeringens ambition, at indenrigs-

luftfarten er helt grøn senest i 2030. Det vil skubbe på modningen af de grønne tekno-

logier og være med til at skabe et marked for grønne flyvninger, der ikke eksisterer i

dag.

Regeringen foreslår at afsætte 1,5 mia. kr. i støtte til grøn indenrigsluftfart. Beløbet

svarer til, at alle indenrigsflyvninger vil være helt grønne senest i 2030. Støtten indfa-

ses fra 2027 for at skabe efterspørgsel og understøtte teknologiudviklingen, så marke-

det for grønne teknologier udbygges gradvist. For at modtage støtte vil det blandt an-

det være et krav, at der flyves på grønne brændstoffer, ligesom det gælder for den

grønne indenrigsrute i 2025.

1,5 mia.

Regeringen foreslår at afsætte ca.

1,5 mia. kr. i støtte til grøn indenrigs-

luftfart i perioden 2027-2033,

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Vejen til grøn luftfart

Side 13

Støtte til danske

lufthavne

De danske lufthavne er med til at understøtte et sammenhængende Danmark. De er

særligt vigtige for erhvervslivet, som hurtigt og effektivt kan rejse på tværs af Dan-

mark og ud i verden. Samtidig nyder danskerne og dansk turisme godt af, at Danmark

er tæt forbundet med resten af verden.

De regionale lufthavne har ikke samme muligheder som de større lufthavne for at blive

klar til nye grønne ruter. Det gælder fx installation af nye tankanlæg og etablering af

nødvendig infrastruktur.

En kommende passagerafgift på flyrejser vil ramme de mindre, regionale lufthavne

hårdere end de store. De mindre, regionale lufthavne har en højere andel af passage-

rer, der rejser indenrigs, og dermed kommer til at betale afgiften begge veje ved retur-

rejser.

Regeringen vil understøtte de regionale lufthavne for at sikre fortsat god tilgængelig-

hed og et Danmark i balance.

Regeringen foreslår, at der afsættes en ramme på ca. 550 mio. kr. i perioden fra 2025

og frem til 2030. Rammen skal blandt andet gå til driftsstøtte til landets regionale luft-

havne og en videreførelse af ruteudviklingsprogrammet Global Connected, der er med

til at tiltrække nye flyruter til Danmark. Efter 2030 afsættes rammen som en reserve.

550 mio.

Regeringen foreslår at afsætte ca.

550 mio. kr. i perioden fra 2025 til

2030 til at give de regionale luft-

havne og luftfartssektoren en hjæl-

pende hånd.

Støtte til mindre, regionale

lufthavne

Der ydes driftsstøtte i form af til-

skud til de mindre, regionale luft-

havne i Sønderborg, Esbjerg og

Midtjylland, så hver lufthavn kan

modtage 10 mio. kr. årligt. De tre

lufthavne er udvalgt, da EU-regler

gør det meget vanskeligt for større

lufthavne at modtage direkte støtte.

Ruteudviklingsprogram Glo-

bal Connected

For at tiltrække nye flyruter til Dan-

mark og styrke luftfartssektorens

konkurrenceevne afsættes ca. 5

mio. kr. i 2025 og herefter ca. 11

mio. kr. årligt til videreførelse af ru-

teudviklingsprogrammet Global

Connected. Programmet tilbyder

luftfartsselskaberne kampagnesam-

arbejder i forbindelse med opstart af

nye flyruter fra danske lufthavne.

Andre tiltag

For at forhindre gebyrstigninger el-

ler indførelse af nye gebyrer afsæt-

tes ca. 50 mio. kr. i 2025 og heref-

ter ca. 56 mio. kr. årligt. Det skal

blandt andet dække underskud i

Bornholms Lufthavn og i varetagel-

sen af enkelte opgaver inden for

den statslige lufttrafikstyring.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Vejen til grøn luftfart

Side 14

Pulje til grøn om-

stilling af luftfar-

ten

Vejen til en grøn omstilling af luftfarten går gennem udvikling af grøn teknologi. Rege-

ringen ønsker, at en del af provenuet fra en ny passagerafgift på flyrejser skal føres til-

bage til branchen og på den måde understøtte omstillingen af sektoren yderligere.

Regeringen foreslår, at der etableres en pulje på i alt ca. 1 mia. kr. i perioden fra 2025

og frem til 2033 til grøn omstilling af luftfarten. Den konkrete udmøntning af puljen

aftales med partierne bag en potentiel aftale.

Puljen kan fx anvendes til grøn omstilling af udenrigsflyvninger fra Danmark, hvor fly-

ene ofte er større, flyver over betydeligt længere afstande og i større højde, hvilket

stiller yderligere krav til de grønne løsninger. Det kan eksempelvis være gennem støtte

til iblanding af bæredygtigt flybrændstof.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Vejen til grøn luftfart

Side 15

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Vejen til grøn luftfart

Side 16

Forhøjelse af

ældrechecken

I Danmark har vi et pensionssystem i verdensklasse, og i fremtiden vil langt de fleste

have sparet op til deres pensionisttilværelse. Der er dog fortsat en gruppe pensioni-

ster, som kun har deres folkepension og ingen formue ved siden af.

Det er de af landets folkepensionister, der er dårligst stillet økonomisk, og som ople-

ver, at det er svært at få pengene til at slå til, når de skal betale regninger og en tur i

supermarkedet.

I regeringen ønsker vi, at alle folkepensionister, uanset tidligere indtægter og formue,

får en værdig tredje alder med mulighed for en aktiv tilværelse med børn, børnebørn

og venner.

Regeringen foreslår derfor, at ældrechecken forhøjes med 4.800 kr. årligt. Det svarer

samlet til ca. 600 mio. kr. årligt. Forhøjelsen finansieres gennem provenuet fra en ny

passagerafgift på flyrejser og vil gælde fra 2025.

Knap 295.000 af landets ca. 1.110.000 folkepensionister, svarende til knap hver

fjerde, modtager i dag ældrecheck. Den udbetales én gang årligt til folkepensionister,

der ikke har en formue på over 99.200 kr. Ældrecheckens størrelse afhænger desuden

af pensionistens supplerende indtægter. Godt hver femte folkepensionist modtager i

dag den fulde ydelse.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Vejen til grøn luftfart

Side 17

Konsekvenser og fi-

nansiering

Udspillet er fuldt finansieret i perioden 2023-2030. Finansieringskilden er det pro-

venu, der kommer fra indførelse af passagerafgiften. Passagerafgiften foreslås indført

pr. 1. januar 2025, da der kræves lovgivning og it-understøttelse.

De resterende tiltag forventes gennemført fra 2025, så de følger finansieringen gen-

nem passagerafgiften.

Der er en positiv samfundsøkonomisk effekt af passagerafgiften, hvilket skyldes, at

udenlandske rejsende betaler størstedelen af afgiften. Således mere end opvejer de

øgede statslige indtægter de negative økonomiske konsekvenser for danske hushold-

ninger og erhverv i form af højere udgifter til flyrejser og lavere indtjening.

Tabel 1. Økonomiskitse

Mio. kr. (2024-niveau)

Passagerafgift (på gennemsnitligt

100 kr. i 2030 (2030-pl)

Støtte til en grøn rute i 2025

Støtte til grøn indenrigsluftfart i

2030

Tiltag til lufthavne

Pulje til grøn luftfart

Investeringer i grøn luftfart i alt

Ældrecheck

290

610

100

290

600

100

300

600

100

110

450

600

100

450

600

100

190

610

590

100

200

610

590

100

200

610

590

100

210

620

580

170

160

130

320

310

2023

2024

2025

-900

2026

-900

2027

-900

2028

-1.050

2029

-1.050

2030

-1.200

2031

-1.200

2032

-1.200

2033

-1.200

Anm.: Tal er afrundet til nærmeste 10 mio. kr., undtagen for passagerafgift, der er afrundet til nærmeste 50 mio. kr. Summering af tal afviger fra totalen. Antallet af

flypassagerer i 2025 er forudsat at svare til antallet i 2019. Væksten i passagergrundlaget efter 2025 er baseret på vækstrater i Klimastatus og -fremskrivning 2023. Udgifter

indeholder administration.

I perioden 2025-2030 afsættes i alt ca. 550 mio. kr. til tiltag til lufthavne. Rammen til tiltag til lufthavne afsættes som en reserve efter 2030, og der

tages stilling til udmøntning på et senere tidspunkt.

Kilde: Skatteministeriet, Transportministeriet, Klima-, Energi-og Forsyningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Grøn rute i 2025 kan reducere de danske udledninger med op mod 0,05 mio. ton

e fra 2025 (effekten afhænger dog af tidspunktet for opstart af ruten i 2025).

Grøn indenrigsluftfart skønnes at reducere de danske udledninger med op mod 0,1

mio. ton CO

e i 2030 svarende til 100 pct. af indenrigsluftfartens udledninger. Tilta-

gene vil have en samfundsøkonomisk skyggepris på ca. 4.500 kr. pr. ton CO

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Regeringens udspil om grøn luftfart "Vejen til grøn luftfart", november 2023

Vejen til grøn luftfart

Side 18

Vejen til grøn luftfart

Udspil om grøn luftfart

November 2023

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Tlf.: 33 92 33 92

Mail: [email protected]

Publikationen kan hentes på

www.regeringen.dk

www.skm.dk

www.trm.dk

www.kefm.dk

Fotokreditering:

gettyimages.dk