SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 38
Offentligt

Mere

attraktivt

at arbejde

Reform af personskat

NOVEMBER 2023

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

Mere attraktivt at arbejde

Indhold

Forord

Højere fradrag for alle i arbejde

Enlige forsørgere får ekstra håndsrækning

Mere attraktivt at gøre en ekstra indsats

Konsekvenser af reformen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

Mere attraktivt at arbejde

Forord

Hver dag går millioner af danskere på arbejde. Dygtige medarbejdere, der får vores

private erhvervsliv og offentlige sektor til at hænge sammen og køre rundt.

Samtidig bliver vi heldigvis flere børn og flere ældre, men andelen af personer i den

erhvervsdygtige alder falder. Vi risikerer derfor en længerevarende mangel på medar-

bejdere med de ønskede kvalifikationer – herunder i velfærdsfagene og brancher med

mange faglærte, som er nødvendige for at komme i mål med den grønne omstilling.

Vi skal derfor sikre, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab. Det skal være

attraktivt at arbejde. Flere skal i arbejde fremfor at være på offentlig forsørgelse, og det

skal bedre kunne betale sig at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet, end det kan i

dag. Samtidig skal det være mere attraktivt at komme i fuldtidsbeskæftigelse.

Regeringen har sat det ambitiøse mål at øge den strukturelle beskæftigelse i Danmark

med 45.000 fuldtidspersoner i 2030, og skattesystemet er et vigtigt instrument til det

formål.

Regeringen fremlægger nu et forslag til en reform af personskatterne, som sikrer, at

danskerne kan beholde en større del af deres løn selv, så det bedre kan betale sig at

arbejde, og så der bliver mere luft i husholdningsbudgettet. Samtidig beder vi dem med

de allerhøjeste indkomster om at bidrage med lidt mere til fællesskabet.

Det koster penge at lette skatten på arbejde, men vi har råd til det. Samtidig med at vi

har mulighed for at udbygge og styrke velfærden.

Når vi kan prioritere skattelettelser til danskere i arbejde, skyldes det først og fremmest

den ansvarlige økonomiske politik, vi i Danmark har ført under skiftende regeringer.

Regeringen prioriterer i alt 6¾ mia. kr. til at lette skatterne for danskere i arbejde. Det

betyder, at danskerne med skattereformen får over 10 mia. kr. mere i hånden. For det

første foreslår vi at forhøje beskæftigelsesfradraget for alle i beskæftigelse og at give

enlige forsørgere en ekstra håndsrækning ved at forhøje deres beskæftigelsesfradrag

yderligere. For det andet foreslår vi at lette topskatten samtidig med, at vi indfører en

ekstra skat for de danskere, der tjener allermest. Det er der samlet set en rimelig social

balance i.

Regeringen ønsker at inddrage Folketingets partier, så de kan komme med deres input

til skattereformen. Derfor afsættes en reserve på �½ mia. kr. til yderligere skattelettelser,

som også er socialt afbalancerede.

Med reformen tager vi endnu et vigtigt skridt i retning af at få mere arbejdskraft i Dan-

mark. Skattereformen skønnes at øge arbejdsudbuddet med yderligere 5.000 personer

i 2030.

Troels Lund Poulsen

Økonomiminister

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister

Jeppe Bruus

Skatteminister

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

Mere attraktivt at arbejde

Reform af

person-

skat

Forhøjet almindeligt

beskæftigelsesfradrag

mia. kr.

til skattelettelser

Lettelse af topskatten

6¾

Forhøjet ekstra

beskæftigelsesfradrag

til enlige forsørgere

3,3 mio.

får højere

fradrag

117.000

får højere

fradrag

280.000

får halveret

topskatten

5.150 flere i beskæftigelse

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

Mere attraktivt at arbejde

Regeringens udspil

i tre elementer

Regeringens reform af personskat skal gøre det mere attraktivt at arbejde og give mere

luft i husholdningsbudgettet. Reformen indeholder skattelettelser for i alt 6¾ mia. kr.

Reformen skal sikre en større gevinst ved at arbejde og dermed tilskynde til, at flere

vælger at komme i arbejde, og at flere vælger at arbejde lidt mere, end de gør i dag, ved

blandt andet at gå fra deltid til fuldtid. Samlet skønnes reformen at øge arbejdsudbud-

det med 5.150 fuldtidspersoner i 2030.

Reformen består af tre centrale elementer:

•

Det almindelige beskæftigelsesfradrag forhøjes

Alle danskere i beskæftigelse har et beskæftigelsesfradrag. Regeringen foreslår at

forhøje satsen for beskæftigelsesfradraget og beløbet for det maksimale fradrag.

Forhøjelsen vil komme næsten alle danskere i beskæftigelse til gode med op til

knap 3.000 kr. årligt.

•

Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere forhøjes

Enlige forsørgere i beskæftigelse har et ekstra beskæftigelsesfradrag. Regeringen

foreslår at forhøje satsen og det maksimale fradrag. Det betyder en ekstra skat-

telettelse på op til 5.100 kr. pr. år, som vil give et ekstra incitament til at komme ind

på arbejdsmarkedet.

•

Lettelse af topskatten

Danskere betaler i dag 15 pct. i topskat for arbejdsindkomst over 618.400 kr. (før

arbejdsmarkedsbidrag). Regeringen foreslår at lette topskatten ved at erstatte den

nuværende topskat på 15 pct. med tre trin. For det første en mellemskat på 7,5

pct. og for det andet en topskat på 7,5 pct. Det reducerer skattebetalingen for de

nuværende mere end en halv million topskatteydere.

Som et tredje trin indføres en ekstra topskat på yderligere 5 pct. for personer med

meget høje indkomster.

Regeringen lægger op til, at reformen gennemføres i to etaper, så forhøjelsen af

beskæftigelsesfradragene starter i 2025, mens nedsættelsen af topskatten og ind-

førelsen af den ekstra topskat får virkning fra 2026. I 2030 har regeringen samlet pri-

oriteret 6¾ mia. kr. om året til reformen, herunder �½ mia. kr. i forhandlingsreserve, der

kan udmøntes til socialt balancerede lettelser af personskatterne. Langt størstedelen af

regeringens samlede udspil prioriteres til et højere beskæftigelsesfradrag. Reformen er

finansieret inden for 2030-planen.

Læs mere om detaljerne i reformen

Til udspillet er der udarbejdet en samling af faktaark, hvor beregninger og

eksempler er udfoldet yderligere. Find samlingen på skm.dk

Faktaarkene indeholder eksempler på udspillets påvirkning af forskellige fam-

ilietyper, en uddybende beskrivelse af ændringer i satser og beløbsgrænser,

uddybning af fordelingsvirkninger osv.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

Mere attraktivt at arbejde

Højere fradrag for

alle i arbejde

Danskerne skal i højere grad kunne mærke, at det kan betale sig at stå op om mor-

genen og gå på arbejde. I dag har alle danskere i arbejde et almindeligt beskæftigelses-

fradrag, som betyder, at de første 420.000 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag) i arbejds-

indkomst beskattes lempeligere.

Regeringen vil hæve satsen for det almindelige beskæftigelsesfradrag fra 10,65 pct. til

12,75 pct., så danskere i arbejde kan få lov at beholde en større del af den løn, de tje-

ner. Samtidig forhøjes det maksimale fradrag fra 44.800 kr. til 56.200 kr.

Det vil give den enkelte familie et større rådighedsbeløb. Forslaget vil komme 3,3 mio.

danskere til gavn, hvor en familie kan få en skattelettelse på op til ca. 5.700 kr. om året,

og en enlig kan få en gevinst på op til 2.900 kr.

Samtidig vil forslaget øge gevinsten ved at arbejde lidt mere, fx ved at gå fra deltid

til fuldtid, og til at være på arbejdsmarkedet fremfor at være på offentlig forsørgelse.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med, hvad der svarer til næsten 2.000 fuld-

tidspersoner.

3,3 mio.

danskere får gavn af et forhøjet

almindeligt beskæftigelsesfradrag.

Eksempel

Maksimalt fradrag

Før

Efter

Forskel

11.400

44.800

56.200

Fradragssats

Ægtepar med to børn.

Fx håndværker gift med underviser.

Samlet lønindkomst:

960.000 kr.

Samlet årlig skattelettelse:

Single uden børn.

Fx håndværker.

Lønindkomst:

470.000 kr.

Samlet årlig skattelettelse:

ny fradragssats

5.700 kr.

2.900 kr.

12,75%

Kilde: Skatteministeret.

Anm.: Beregninger er lavet pba. Økonomiministeriets familietypemodel. Se bilag for flere detaljer.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

Mere attraktivt at arbejde

Enlige forsørgere

får ekstra hånds-

rækning

Regeringen ønsker at vise alle børn, at det at gå på arbejde er det normale. Enlige

forsørgere i Danmark har i dag et ekstra beskæftigelsesfradrag på 6,25 pct. oven i det

almindelige beskæftigelsesfradrag.

Regeringen foreslår at give gruppen af enlige forsørgere i arbejde en yderligere hånds-

rækning ved at øge det ekstra beskæftigelsesfradrag fra 6,25 pct. til 11,5 pct. Samtidig

forhøjes det maksimale fradrag fra 24.400 kr. til 44.900 kr.

Det betyder, at en enlig forsørger kan få en gevinst på op til ca. 5.100 kr. om året. Det

beløb kommer oven i forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag.

Forhøjelsen af det ekstra beskæftigelsesfradrag for denne gruppe vil give mere luft i

husholdningsbudgettet og en yderligere tilskyndelse til at være på arbejdsmarkedet.

Forhøjelsen vil dermed bidrage til et større arbejdsudbud.

Eksempel

Maksimalt fradrag

117.000

Forskel

enlige forsørgere i arbejde får

gavn af det ekstra beskæftigelses-

fradrag.

Før

Efter

20.500

24.400

44.900

Fradragssats

Enlig forsørger med et barn.

Fx håndværker.

Lønindkomst:

470.000 kr.

Forhøjet beskæftigelsesfradrag:

2.900 kr.

Ekstra beskæftigelsesfradrag:

5.100 kr.

Samlet årlig skattelettelse:

ny fradragssats

8.000 kr.

11,5%

Kilde: Skatteministeret.

Anm.: Beregninger er lavet pba. Økonomiministeriets familietypemodel. Se bilag for flere detaljer.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

Mere attraktivt at arbejde

Mere attraktivt at

gøre en ekstra

indsats

Over en halv million danskere betaler i dag en topskat på 15 pct. Topskatten betales

af alle med en årlig arbejdsindkomst (før arbejdsmarkedsbidrag) på over 618.400 kr.

Aktuelt betaler personer i mange forskellige faggrupper topskat. Det gælder både en

del sygeplejersker, lærere og chauffører samt de fleste ingeniører og læger.

At så mange betaler topskat er dog ikke hensigtsmæssigt i en situation med mangel på

arbejdskraft. En lettelse af topskatten vil således understøtte, at der er nok arbejdskraft

til bl.a. velfærd og den grønne omstilling i de kommende år.

Lysten til at yde lidt ekstra stiger, når man kan beholde mere af sin indkomst. Derfor

foreslår regeringen at lempe topskatten. Konkret foreslår vi at afskaffe den nuværende

topskat på 15 pct. og erstatte den med en model med tre nye trin, som stiger i takt

med indkomsten.

Trin 1

– Ny mellemskat på 7,5 pct. for indkomster over 618.400 kr. (før AM-bidrag), så

skattesatsen halveres for indkomst i intervallet fra 618.400 kr. til 750.000 kr.

Trin 2

– Ny topskat på yderligere 7,5 pct., af indkomster over 750.000 kr. (før AM-

bidrag), så der fortsat betales en samlet sats på 15 pct. af indkomst over 750.000 kr.

Trin 3

– Ekstra topskat på yderligere 5 pct., som betales af indkomst over 2,5 mio. kr.

(før AM-bidrag).

Forslaget vil give en skattelettelse til langt hovedparten, som i dag betaler topskat, og

dermed sikre, at flere har et incitament til at yde en ekstra indsats. Forslaget forventes

at øge arbejdsudbuddet med, hvad der svarer til ca. 3.000 fuldtidspersoner i 2030.

Før

Efter

+5%

Ekstra

topskat

15%

Topskat

+7,5%

Topskat

7,5%

Mellemskat

618.400 kr.

750.000 kr.

2,5 mio. kr.

Kilde: Skatteministeriet

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

Mere attraktivt at arbejde

Trin 1

Halvering af

topskatten

Regeringen vil sikre, at flere danskere kan beholde en større del af deres indkomst.

Derfor foreslår regeringen at reducere topskatten, der aktuelt betales af alle danskere

med en årlig indkomst over 618.400 kr.

Konkret foreslår regeringen at halvere topskattesatsen for danskere med en indkomst

mellem 618.400 kr. og 750.000 kr., så de fremover beskattes med en ny mellemskat på

7,5 pct. i stedet for den nuværende topskat på 15 pct.

Forslaget betyder, at omtrent 280.000 danskere ikke længere skal betale topskat, men

alene den nye mellemskat. Det kan betyde en skattelettelse på op til 9.100 kr. pr. per-

son – og dermed på op til 18.200 kr. for en familie med to personer.

Det vil eksempelvis betyde, at ca. 70 pct. af de elektrikere, som på nuværende tids-

punkt betaler topskat, fremover kun skal betale mellemskat. Det samme gælder for

ca. 70 pct. af sygeplejerskerne og ca. 75 pct. af metalarbejderne, som aktuelt betaler

topskat.1

Eksempel

Niveau

280.000

får halveret topskatten.

7,5%

Mellemskat

Sats

Ægtepar med to børn.

Fx ingeniør gift med socialrådgiver.

Samlet lønindkomst:

1.150.000 kr.

Forhøjet beskæftigelsesfradrag:

5.700 kr.

Lettelse af topskat:

4.900 kr.

Samlet årlig skattelettelse:

i mellemskat

10.600 kr.

1 Læs mere i bilag.

7,5%

Kilde: Skatteministeret.

Anm.: Beregninger er lavet pba. Økonomiministeriets familietypemodel. Se bilag for flere detaljer.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

Mere attraktivt at arbejde

Trin 2

Topskat rammer på

højere løntrin

Regeringen foreslår en topskat på 7,5 pct. af indkomster, der overstiger 750.000 kr.

Dermed stiger skatteprocenten gradvist i takt med indkomsten.

Forslaget betyder, at personer med indkomster over 750.000 kr. både skal betale

mellemskat på 7,5 pct. og topskat på 7,5 pct. af den del af indkomsten, der overstiger

750.000 kr. Dvs. i alt 15 pct. som hidtil.

Antallet af danskere, som fremover skal betale topskat, reduceres dermed til omkring

290.000 personer. I dag betaler over en halv million danskere 15 pct. i topskat af al

indkomst over den nuværende topskattegrænse.

De fremtidige topskatteydere med indkomster over 750.000 kr. vil dermed have den

samme skatteprocent som hidtil for den del af deres indkomst, som overstiger 750.000

kr. Men de får glæde af den skattelettelse, som følger af halveringen af topskatten

(med indførelsen af den nye mellemskat på 7,5 pct.) for den del af indkomsten, der lig-

ger mellem 618.400 og 750.000 kr. Det indebærer en skattelettelse på 9.100 kr. årligt

for en person, som betaler topskat – og dermed op til 18.200 kr. for en familie med to

personer, hvis begge betaler topskat.

Eksempel

Niveau

290.000

+7,5%

Topskat

danskere skal betale topskat,

men vil også få gavn af den nye

mellemskat.

7,5%

Sats

Ægtepar med to børn.

Fx læge gift med speditør.

Samlet lønindkomst:

1.375.000 kr.

Forhøjet beskæftigelsesfradrag:

5.700 kr.

Lettelse af topskat:

9.100 kr.

Samlet årlig skattelettelse:

i topskat

14.800 kr.

+7,5%

Kilde: Skatteministeret.

Anm.: Beregninger er lavet pba. Økonomiministeriets familietypemodel. Se bilag for flere detaljer.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

Mere attraktivt at arbejde

Trin 3

Større bidrag fra

højtlønnede

Omtrent 9.000 danskere har en årlig indkomst over 2,5 mio. kr. Det svarer til ca. 0,3

pct. af de beskæftigede. Dem vil regeringen bede om at bidrage lidt mere til fælles-

skabet, end de gør i dag.

For det er mere hensigtsmæssigt at have en skatteprocent, der stiger trinvist i takt

med indkomsten, end én bred topskattesats, som rammer ens, uanset om man tjener

700.000 kr. eller flere millioner kr.

Regeringen foreslår at indføre en ekstra topskat på 5 pct., som betales af årlig indkomst

over 2,5 mio. kr. Gruppen af højtlønnede vil dog fortsat få glæde af skattelettelsen på

den del af deres indkomst, som de fremover skal betale mellemskat af (7,5 pct.) i stedet

for den nuværende topskat (15 pct.). Derfor vil det alene være omkring 8.000 højt-

lønnede, som samlet vil komme til at betale mere i skat som følge af reformen.

Eksempel

Niveau

+5%

Ekstra

topskat

9.000

danskere bliver berørt af en

ekstra topskat på 5 pct.

+7,5%

7,5%

Ægtepar med to børn.

Fx direktør gift med jurist.

Samlet lønindkomst:

3.595.000 kr.

Forhøjet beskæftigelsesfradrag:

5.700 kr.

Lettelse af topskat:

9.100 kr.

Ekstra topskat:

-22.900 kr.

Samlet årlig skattelettelse:

Sats

i ekstra topskat

-8.200 kr.

+5%

Kilde: Skatteministeret.

Anm.: Beregninger er lavet pba. Økonomiministeriets familietypemodel. Se bilag for flere detaljer.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

Mere attraktivt at arbejde

Konsekvenser af

reformen

Regeringen foreslår med sit udspil til en personskattereform dels at forhøje beskæfti-

gelsesfradraget, dels at nedsætte topskatten for, hvad der i alt svarer til ca. 6¼

mia. kr. om året efter adfærd og tilbageløb ved fuld indfasning. Hertil kommer en

ekstra, ikke-udmøntet reserve på �½ mia. kr., svarende til i alt 6¾ mia. kr. I umiddelbar

provenuvirkning nedsættes skatterne med ca. 10 mia. kr.

Regeringen prioriterer, at 4,8 mia. ud af de i alt ca. 6¾ mia. kr. øremærkes til at forhøje

det almindelige beskæftigelsesfradrag, som kommer næsten alle danskere i arbejde til

gode. Hertil kommer, at der prioriteres ca. 0,3 mia. kr. til det ekstra beskæftigelsesfra-

drag for enlige forsørgere.

Regeringen prioriterer derudover, at der (netto) afsættes ca. 1,1 mia. kr. til at nedsætte

topskatten. Der afsættes isoleret set ca. 1,8 mia. kr. til indførelsen af den nye mel-

lemskat og den nye topskat. Indførelsen af den ekstra topskat skønnes omvendt at

bidrage med et provenu på ca. 0,6 mia. kr.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser (fuldt indfaset)

Mia. kr. (2023-niveau)

Umiddelbar

virkning

-6,8

-0,5

-3,7

1,0

-3

Provenu efter

tilbageløb

og adfærd

-4,8

-0,3

-1,8

0,6

-0,5

Arbejdsudbud

(fuldtidspers.)

1.950

150

3.150

-100

-3

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere

Ny mellemskat samt ny topskat (halvering af topskatten

for indkomster op til 750.000 kr. før AM-bidrag)1

Indførelse af ekstra topskat på 5 pct. for indkomster

(før AM-bidrag) 1,2

Ekstra reserve

I alt

-10,0

-6¾

5.150

Anm.: ”I alt” kan afvige fra summen af de enkelte elementer som følge af afrunding.

1) Beløbsgrænsen på 750.000 kr. for arbejdsindkomst svarer til 690.000 kr. for personlig indkomst (dvs. efter arbejdsmarkedsbidrag) og beløbsgrænsen på

2,5 mio. kr. for arbejdsindkomst svarer til 2,3 mio. kr. for personlig indkomst (dvs. efter arbejdsmarkedsbidrag).

2) Der er ikke taget højde for, at der vil være personer, som i et vist omfang har mulighed for at undgå at betale (dele af) den ekstra topskat bl.a. gennem

såkaldt indkomsttransformation for visse hovedaktionærer eller gennem indkomstudjævning over tid for selvstændige, der benytter virksomhedsordningen.

3) Den umiddelbare virkning afhænger af udmøntningen af den afsatte reserve, og den samlede umiddelbare virkning vil derfor være over 10 mia. kr.

Udmøntningen kan også bidrage yderligere til at øge arbejdsudbudsvirkningen af personskattereformen.

Kilde: Skatteministeriet.

Det samlede arbejdsudbud fra reformen skønnes at svare til 5.150 fuldtidspersoner i

2030, når reformen er fuldt indfaset. Heri indgår virkningen på arbejdsudbuddet af at

udmønte den ekstra reserve på �½ mia. kr. ikke.

Størstedelen af effekten kommer fra indførelsen af den ny mellemskat (halveringen

topskatten for indkomster op til 750.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag), som skønnes at

bidrage med ca. 3.150 fuldtidspersoner. Hertil kommer ca. 2.000 fuldtidspersoner fra

forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

Mere attraktivt at arbejde

Forhøjelsen af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere har også en lille

positiv påvirkning på arbejdsudbuddet, mens indførelsen af den ekstra topskat har en

lille negativ effekt på arbejdsudbuddet.

Derudover kan forhandlingsreserven bidrage med en yderligere forhøjelse af arbejd-

sudbuddet. Den præcise udmøntning vil blive aftalt med de øvrige partier.

Implementering

Ændringerne vil blive indfaset løbende, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at en ændring af

personskatter kræver både lovgivning og it-udvikling.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere foreslås implementeret med fuld

virkning fra 2025. Forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag sker fra 2025

og får fuld virkning fra 2026.

Indførelse af nye skattetrin kræver ekstra tid til it-implementering, hvorfor lempelsen af

topskatten først forventes at få virkning fra 2026.

Hovedparten af reformen vil være indfaset i 2026. I 2030 har regeringen samlet priorit-

eret 6¾ mia. kr. om året til reformen inkl. den ekstra reserve på �½ mia. kr.

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser ved indfasning

Mia. kr. (2023-niveau)

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag

til enlige forsørgere

Ny mellemskat samt ny topskat (halvering af

topskatten for indkomster op til 750.000 kr. før

AM-bidrag)1

Indførelse af ekstra topskat på 5 pct. for ind-

komster over 2,5 mio. kr. (før AM-bidrag) 1,2

Ekstra reserve

2024

2025

-3,2

-0,3

2026

-4,8

-0,3

-1,8

2027

-4,8

-0,3

-1,8

2028

-4,8

-0,3

-1,8

2029

-4,8

-0,3

-1,8

2023

-4,8

-0,3

-1,8

0,6

-¼

0,6

-¼

0,6

-¼

0,6

-�½

0,6

-�½

I alt

-3�½

-6�½

-6¾

Anm.: ”I alt” kan afvige fra summen af de enkelte elementer som følge af afrunding.

1) Beløbsgrænsen på 750.000 kr. for arbejdsindkomst svarer til 690.000 kr. for personlig indkomst (dvs. efter arbejdsmarkedsbidrag) og beløbsgrænsen på

2,5 mio. kr. for arbejdsindkomst svarer til 2,3 mio. kr. for personlig indkomst (dvs. efter arbejdsmarkedsbidrag).

2) Der er ikke taget højde for, at der vil være personer, som i et vist omfang har mulighed for at undgå at betale (dele af) den ekstra topskat bl.a. gennem

såkaldt indkomsttransformation for visse hovedaktionærer eller gennem indkomstudjævning over tid for selvstændige, der benytter virksomhedsordningen.

Kilde: Skatteministeriet.

Den løbende implementering betyder, at den samlede økonomiske virkning indtræffer

over tre etaper med 3�½ mia. kr. i 2025, 6�½ mia. kr. i 2026 til 2028 samt 6¾ mia. kr. i

2029 og frem, hvor alle elementer er fuldt indfaset.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform

Mere attraktivt at arbejde

Reform af personskat

November 2023

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Tlf: 33 92 33 92

Mail: [email protected]

ISBN 978-87-90922-00-9

Publikationen kan hentes på

www.regeringen.dk

www.oem.dk

www.skm.dk

Fotokreditering:

gettyimages.dk

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 38: Orientering om udspil til personskattereform