Orientering nr. 26 - september 2023
Mandag d. 25. september 2023
Kontakt, tidligere orienteringer og aktindsigt
Undersøgelseskommissionen om SKAT skal fortsat opfordre personer, som måtte være i
besiddelse af relevant viden for kommissionens undersøgelse, til at rette henvendelse til
kommissionen. Der henvises til hjemmesiden
her.
Kommissionen offentliggør løbende orienteringer om kommissionens undersøgelse og
fremdriften i kommissionens arbejde samt korte nyheder.
Kommissionen har på nuværende tidspunkt offentliggjort Orientering nr. 1 - 26.
Orienteringerne og nyhederne kan ses på hjemmesiden.
Offentligheden har vist betydelig interesse for kommissionens arbejde, bl.a. i form af
forespørgsler og anmodninger om aktindsigt. Det følger af lov om undersøgelseskommissioner
og granskningskommissioner, at kommissionen ikke er omfattet af offentlighedsloven.
Kommissionen videresender derfor som udgangspunkt aktindsigtsanmodninger til den
relevante myndighed. Derudover kan kommissionen henvise til de orienteringer m.v., der
allerede er tilgængelige på kommissionens hjemmeside.
Afsluttende opfølgning på forløbet om sms-beskeder mv.
Som omtalt i kommissionens Orientering nr. 17 besluttede kommissionen i slutningen af 2021
at rette henvendelse til Skattestyrelsen og de ministerier, som har udleveret materiale til
kommissionen, med henblik på at følge op på materialeudleveringen. Baggrunden var
medieomtalen af Minkkommissionens indhentning af sms-beskeder, som også havde givet
anledning til forespørgsler til Undersøgelseskommissionen om SKAT om, hvordan
kommissionens tilgang til indhentning af sms-beskeder havde været.
Kommissionen udarbejdede samtidig et notat, hvori kommissionens materialeindhentning er
beskrevet. Der henvises til kommissionens Orientering nr. 17 for nærmere oplysning om
kommissionens indhentning af materiale samt
notatet.
Kommissionen har siden da løbende orienteret om sine henvendelser til Skatteministeriet,
Skattestyrelsen, Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og
1