SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil (Styrket indsats mod matchfixing, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet)

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 36
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2023-24

SAU Alm.del - Bilag 36

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2023-1252

Forslag

til

Lov om ændring af lov om spil

)

(Styrket indsats mod matchfixing, forbedrede sanktionsmuligheder,

hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spilleautomater og

diverse justeringer af spilområdet)

§1

I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020, som

ændret ved § 4 i lov nr. 650 af 8. juni 2016, § 2 i lov nr. 533 af 27. marts

2021 og § 1 i lov nr. 375 af 28. marts 2022, foretages følgende ændringer:

§ 5

indsættes som

nr. 10

11:

»10) Tilladelsesindehaver: Person eller selskab m.v. (juridisk person), der

har tilladelse til at udbyde spil efter denne lov.

11) Spilleverandør: Leverandør af spil til tilladelsesindehaver til udbud af

væddemål, jf. § 11, eller til drift af onlinekasino, jf. § 18.«

§ 8, stk. 1,

ændres »og af justitsministeren til Landbrugslotteriet« til: »,

Landbrugslotteriet«.

§ 8, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Tilladelsen til Landbrugslotteriet kan med skatteministerens godkendelse

overdrages til et af Landbrugslotteriet helejet datterselskab. Tilladelsen til

Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri kan med skatteministerens

godkendelse overdrages til et af Almindelig Dansk Vare- og Industrilotteri

helejet datterselskab.«

Overskriften

før § 9 affattes således:

) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske

forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil (Styrket indsats mod matchfixing, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet)

UDKAST

»Danske

Spil A/S’, Landbrugslotteriets og Almindeligt Dansk Vare-

Industrilotteris udbud af andre spil«.

§ 9, stk. 1,

indsættes efter »Danske Spil A/S«: », Landbrugslotteriet og

Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri«.

§ 11, stk. 2,

indsættes efter »ad gangen«: », jf. dog stk. 3 og 4«.

§ 11

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen, hvor den

afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., og hvor

spilleomsætningen ikke må overstige 10.000.000 kr.

Stk. 4.

Tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen, hvor

spilleomsætningen ikke må overstige 5.000.000 kr., og hvor

tilbagebetalingsprocenten ikke må overstige 20 pct.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

§ 11

indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 5, som nyt stykke:

»Stk. 6.

Tilladelsesindehavere må kun udbyde væddemål, hvis spillet

leveres af en spilleverandør, der har tilladelse fra spillemyndigheden, jf. §

24 a, eller hvis tilladelsesindehaver selv håndterer afvikling og afgørelse af

væddemål, jf. § 24 a, stk. 3.«

§ 11, stk. 4

ophæves.

10.

Efter § 11 indsættes før overskriften før § 13:

»§ 12.

Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehavere at afgive

oplysninger om en spillers adfærd og identitet, som er nødvendige for

opdagelse eller undersøgelse af aftalt spil.

Stk. 2.

Spillemyndigheden kan på tværs af tilladelsesindehavere

undersøge, om der indgås irregulære eller mistænkelige væddemål, eller om

væddemål på anden vis anvendes til støtte for kriminalitet.

Stk. 3.

Databeskyttelsesforordningens artikel 14 og 15 finder ikke

anvendelse på spillemyndighedens og tilladelsesindehavers behandling af

personoplysninger, når oplysningerne er videregivet i henhold til stk. 1 og

4, og oplysninger behandles med henblik på forebyggelse og bekæmpelse

af aftalt spil.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler om forebyggende

foranstaltninger mod aftalt spil samt underretningspligt for

tilladelsesindehavere til spillemyndigheden, herunder regler om, at

UDKAST

underretningen skal være affattet på dansk eller engelsk, og at

underretningen skal ske i elektronisk form (digital kommunikation).

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at tilladelsesindehaveren

skal have en ordning, hvor ansatte anonymt kan videregive en viden eller

mistanke om aftalt spil.

§ 12 a.

Spillemyndigheden kan udveksle nødvendige oplysninger om aftalt

spil med tilladelsesindehavere og andre danske og udenlandske

myndigheder og enheder. Databeskyttelsesforordningens artikel 14 finder

ikke anvendelse på spillemyndighedens udveksling af oplysninger.

Stk. 2.

Medlemmer af den nationale platform for koordinering af

bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer i Danmark kan uanset

tavshedspligt videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder og

enheder, der deltager i en dansk eller udenlandsk national platform til

bekæmpelse af aftalt spil, hvis oplysningerne er nødvendige for at forebygge

eller bekæmpe aftalt spil.

Stk. 3.

Myndigheder, virksomheder eller enheder, der modtager fortrolige

oplysninger om aftalt spil i medfør af stk. 1 eller 2, er under ansvar efter

straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde oplysninger, som

modtages, jf. dog stk. 5. Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 og stk. 2

til udenlandske myndigheder eller enheder kan alene ske under

forudsætning af, at modtagerne er underlagt en tavshedspligt, der mindst

svarer til tavshedspligten i medfør af 1. pkt.

Stk. 4.

Tavshedspligten i stk. 3 gælder også videregivelse af oplysninger

til den fysiske eller juridiske person, som oplysningerne vedrører, uanset en

eventuel retlig forpligtelse til at videregive oplysningerne til den

pågældende i henhold til anden lovgivning, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Oplysninger omfattet af stk. 3 kan efter samtykke fra den afgivende

part inddrages i den modtagende myndighed eller enheds offentliggørelse

eller videregivelse af oplysningerne. Foreligger der samtykke, finder de

regler, der i almindelighed gælder for den modtagende myndighed eller

enhed, og som i medfør af stk. 3 og 4 er fraveget, på ny anvendelse.«

11.

§ 18, stk. 2,

indsættes efter »ad gangen«: », jf. dog stk. 3 og 4«.

12.

§ 18

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen, hvor den

afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., og hvor

spilleomsætningen ikke må overstige 10.000.000 kr.

UDKAST

Stk. 4.

Tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen til udbud af sms-

gættekonkurrencer, hvor den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige

1.000.000 kr., og hvor spilleomsætningen ikke må overstige 10.000.000 kr.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

13.

§ 18

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Tilladelsesindehaver må kun udbyde spil, hvis spillet leveres af en

spilleverandør, der har tilladelse fra spillemyndigheden, jf. § 24 a, eller hvis

tilladelsesindehaver udbyder egne onlinekasinospil.«

14.

Efter kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 3 a

Spilleverandører

§ 24 a.

Der kan gives tilladelse til leverandører af spil, som er leverandør af

onlinekasinospil til tilladelsesindehavere, jf. § 18, eller leverandører, der

leverer væddemål, hvis denne håndterer afvikling og afgørelse af væddemål

for tilladelsesindehavere, jf. § 11.

Stk. 2.

Tilladelse kan gives for indtil 5 år ad gangen.

Stk. 3.

Tilladelsesindehavere, der udbyder egne onlinekasinospil eller selv

håndterer afvikling og afgørelse af væddemål, skal ikke have en særskilt

tilladelse som spilleverandør.«

15.

§ 28, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 26, stk. 1, nr. 3-5, og at«: »reelle

ejere og«.

16.

§ 28

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Reelle ejere og medlemmer af direktionen eller bestyrelsen i

selskaber m.v. (juridiske personer) skal straks meddele spillemyndigheden,

hvis den reelle ejer eller medlemmet bliver dømt for et strafbart forhold, der

begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil,

eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

17.

§ 29, stk. 2,

indsættes efter »hvis ansøgeren,«: »reelle ejere,«.

18.

§ 29

indsættes som

stk. 3:

UDKAST

»Stk. 3.

Tilladelsesindehaver skal straks informere spillemyndigheden,

hvis der sker væsentlige ændringer af de forudsætninger, hvorpå en

tilladelse til at udbyde spil er givet.«

19.

§ 30, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 27, stk. 2,«: »§ 32 a, stk. 2,«.

20.

Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Kriterier for spilleverandører

§ 32 a.

Tilladelse som spilleverandør kan gives til selskaber m.v. (juridiske

personer), der er etableret her i landet eller i et andet EU- eller EØS-land, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Tilladelse som spilleverandør kan gives til selskaber m.v. (juridiske

personer), der ikke er etableret her i landet eller i et andet EU- eller EØS-

land, såfremt en ansøger har udpeget en godkendt repræsentant, jf. § 30.

§ 32 b.

Det er en betingelse for at opnå tilladelse, at selskaber m.v. (juridiske

personer) opfylder betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 3-5, og at reelle ejere og

medlemmer af direktionen og bestyrelsen opfylder betingelserne i § 26, stk.

1, nr. 1-5. Anses en ny person for at være reel ejer, indtræder der et nyt

medlem i bestyrelsen, eller ansættes et nyt medlem i direktionen, skal dette

inden 14 dage anmeldes til spillemyndigheden.

Stk. 2.

Reelle ejere og medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i

selskaber m.v. (juridiske personer) skal straks meddele spillemyndigheden,

hvis den reelle ejer eller medlemmet bliver dømt for et strafbart forhold, der

begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil,

eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Stk. 3.

Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om, at et medlem af

bestyrelsen eller direktionen i selskaber m.v. (juridiske personer) skal

udtræde af bestyrelsen eller direktionen, hvis medlemmet er dømt for et

strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen

til at arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige, der

overstiger 100.000 kr.

Stk. 4.

Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i selskaber m.v.

(juridiske personer) skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, hvis

medlemmet ikke længere opfylder en af betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 2 og

UDKAST

§ 32 c.

Tilladelse som spilleverandør kan kun gives til ansøgere, der må

antages at kunne udøve virksomhed med spil på faglig forsvarlig vis.

Stk. 2.

Tilladelse kan ikke gives, hvis ansøgeren, reelle ejere, medlemmer

af direktion eller bestyrelse eller andre, der kan øve en bestemmende

indflydelse på virksomhedens drift, har udvist en sådan adfærd, at der er

grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.

Stk. 3.

En spilleverandør skal straks informere spillemyndigheden, hvis

der sker væsentlige ændringer af de forudsætninger, hvorpå en tilladelse

som spilleverandør er givet.«

21.

Efter § 34 indsættes:

»§ 34 a.

Til brug for spillemyndighedens tilsyn med, at kravene i §§ 22 og

34 overholdes, kan spillemyndighedens repræsentanter mod legitimation og

uden retskendelse kræve at få meddelt alle nødvendige oplysninger fra

personer i en spillehal samt fra købere af spil.«

22.

§ 38

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

En godkendt bestyrer skal straks informere spillemyndigheden,

hvis vedkommende bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder

nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

23.

§ 39

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

En godkendt ansat skal straks informere spillemyndigheden, hvis

vedkommende bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder

nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

24.

§ 41, stk. 1,

ændres »og betalingsformidling« til:

»betalingsformidling«, og efter »ulovlig spiludbyder« indsættes: »og om

spilleverandører, herunder regler om tekniske forhold til certificering af spil

og regler vedrørende forhold, der understøtter tilsynet«.

25.

§§ 42 og 42 a

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

42.

For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål,

jf. § 11, eller drift af onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgeren betale et gebyr

på 250.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. For

indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller

drift af onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet

har tilladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr på 100.000 kr. (2010-

UDKAST

niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Gebyret skal betales senest

samtidig med indgivelse af ansøgningen.

Stk. 2.

For indgivelse af ansøgning om tilladelse til at udbyde både

væddemål og drift af onlinekasino skal ansøgeren betale et samlet gebyr på

350.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. For

indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af både væddemål, jf. § 11,

og drift af onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på

ansøgningstidspunktet har tilladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr

på 125.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Gebyret

skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen.

Stk. 3.

For tilladelser udstedt til udbud af væddemål eller drift af

onlinekasino betales et årligt gebyr afhængigt af et kalenderårs

afgiftspligtige spilleindtægt, jf. §§ 6 og 11 i lov om afgifter af spil, til

spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Gebyret skal betales, senest 1 måned

efter at tilladelsen træder i kraft, efter følgende skala:

Spilleindtægtens størrelse

Under 5.000.000 kr.

5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr.

10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr.

25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr.

50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr.

100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr.

200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr.

500.000.000 kr. og derover

Gebyr (2010-niveau)

53.250 kr.

133.250 kr.

239.800 kr.

479.600 kr.

852.600 kr.

1.598.650 kr.

2.664.400 kr.

4.695.900 kr.

Stk. 4.

For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt til udbud af

væddemål eller drift af onlinekasino, hvor spilleomsætningen ikke må

overstige 10.000.000 kr., og den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må

overstige 1.000.000 kr., betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) til

spillemyndigheden til dækning af de samlede omkostninger ved behandling

ansøgningen,

udstedelse

tilladelse

og tilsyn

med

tilladelsesindehaveren. Gebyret skal indbetales senest samtidig med

indgivelse af ansøgningen. Afvises ansøgningen, eller gives der afslag på

ansøgningen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) til ansøger.

Stk. 5.

For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt til udbud af

væddemål, hvor spilleomsætningen ikke må overstige 5.000.000 kr., og

tilbagebetalingsprocenten ikke må overstige 20 pct., betales et gebyr på

50.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden til dækning af de samlede

omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og

UDKAST

tilsyn med tilladelsesindehaveren. Afvises ansøgningen, eller gives der

afslag på ansøgningen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) til ansøger.

Stk. 6.

For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt til udbud af sms-

gættekonkurrencer, hvor spilleomsætningen ikke må overstige 10.000.000

kr., og den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr.,

betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden til

dækning af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen,

udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Gebyret skal

betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Afvises

ansøgningen, eller gives der afslag på ansøgningen, tilbagebetales 25.000

kr. (2010-niveau) til ansøger.

Stk. 7.

Penge- og varegevinster omfattet af tilladelse udstedt efter § 11,

stk. 3 eller 4 eller § 18, stk. 3 eller 4, skal opgøres til den faktiske udgift for

gevinsten.

§ 42 a.

For indgivelse af ansøgning om tilladelse til en spilleverandør, jf.

§ 24 a, skal ansøger betale et gebyr på 49.200 kr. (2010-niveau) til

spillemyndigheden. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af

ansøgningen.

Stk. 2.

For tilladelse udstedt til en spilleverandør, jf. § 24 a, betales for et

kalenderår et gebyr på 32.800 kr. (2010-niveau).

§ 42 b.

For tilladelser udstedt til oprettelse og drift af landbaserede

kasinoer betales et årligt gebyr afhængigt af kalenderårets afgiftspligtige

spilleindtægt, jf. § 10 i lov om afgifter af spil, til spillemyndigheden.

Gebyret skal betales, senest 1 måned efter at tilladelsen træder i kraft, efter

følgende skala:

Spilleindtægtens størrelse

Under 10.000.000 kr.

10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr.

20.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr.

50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr.

100.000.000 kr. og derover

Gebyr (2010-niveau)

143.200 kr.

286.500 kr.

429.750 kr.

716.300 kr.

1.193.800 kr.

§ 42 c.

Overstiger den realiserede spilleindtægt det grundlag, der er betalt

gebyr for i henhold til § 42, stk. 3 og § 42 b, opkræves et beløb svarende til

forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales.

Gebyret skal betales senest 1 måned efter opkrævning. Er den realiserede

spilleindtægt for et kalenderår lavere end grundlaget for det betalte gebyr i

UDKAST

medfør af § 42, stk. 3, og § 42 b, tilbagebetales et beløb svarende til

forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr.

§ 42 d.

Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer for

behandling af ansøgninger og udstedelse af tilladelse og årlige gebyrer til

dækning af omkostninger forbundet med administration af tilladelser, tilsyn

med tilladelsesindehavere og spilleverandører, tilsyn, som er pålagt

spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven, beskyttelse af spillere mod

at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse,

selvudelukkelse m.v., og overvågning af spillemarkedet med henblik på at

forhindre, at der udbydes, arrangeres eller formidles deltagelse i spil her i

landet uden tilladelse efter denne lov.

§ 42 e.

Gebyrerne i §§ 42-42 b reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 42 f.

Ud over det tilsyn m.v., som følger af bestemmelser i denne lov,

dækker gebyret opkrævet i henhold til §§ 42-42 b og 42 d tillige

1) spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt spillemyndigheden i medfør af

hvidvaskloven eller anden lovgivning,

2) spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere

mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse,

selvudelukkelse m.v., og

3) spillemyndighedens omkostninger forbundet med opdagelse,

undersøgelse, forebyggelse eller bekæmpelse af aftalt spil.«

26.

§§ 42

42 a

ophæves og i stedet indsættes:

»§

42.

For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål,

jf. § 11, eller drift af onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgeren betale et gebyr

på 250.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. For

indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller

drift af onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet

har tilladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr på 100.000 kr. (2010-

niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Gebyret skal betales senest

samtidig med indgivelse af ansøgningen.

Stk. 2.

For indgivelse af ansøgning om tilladelse til at udbyde både

væddemål og drift af onlinekasino skal ansøgeren betale et samlet gebyr på

350.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. For

indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af både væddemål, jf. § 11,

og drift af onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på

ansøgningstidspunktet har tilladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr

UDKAST

på 125.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Gebyret

skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen.

Stk. 3.

For tilladelser udstedt til udbud af væddemål eller drift af

onlinekasino betales et årligt gebyr afhængigt af et kalenderårs

afgiftspligtige spilleindtægt, jf. §§ 6 og 11 i lov om afgifter af spil, til

spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Gebyret skal betales, senest 1 måned

efter at tilladelsen træder i kraft, efter følgende skala:

Spilleindtægtens størrelse

Under 5.000.000 kr.

5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr.

10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr.

25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr.

50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr.

100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr.

200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr.

500.000.000 kr. og derover

Gebyr (2010-niveau)

53.250 kr.

133.250 kr.

239.800 kr.

479.600 kr.

852.600 kr.

1.598.650 kr.

2.664.400 kr.

4.695.900 kr.

Stk. 4.

For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt til udbud af

væddemål eller drift af onlinekasino, hvor spilleomsætningen ikke må

overstige 10.000.000 kr., og den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må

overstige 1.000.000 kr., betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) til

spillemyndigheden til dækning af de samlede omkostninger ved behandling

ansøgningen,

udstedelse

tilladelse

og tilsyn

med

tilladelsesindehaveren. Gebyret skal indbetales senest samtidig med

indgivelse af ansøgningen. Afvises ansøgningen eller gives der afslag på

ansøgningen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) til ansøger.

Stk. 5.

For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt til udbud af

væddemål, hvor spilleomsætningen ikke må overstige 5.000.000 kr., og

tilbagebetalingsprocenten ikke må overstige 20 pct., betales et gebyr på

50.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden til dækning af de samlede

omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og

tilsyn med tilladelsesindehaveren. Afvises ansøgningen, eller gives der

afslag på ansøgningen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) til ansøger.

Stk. 6.

For tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt til udbud af sms-

gættekonkurrencer, hvor spilleomsætningen ikke må overstige 10.000.000

kr., og den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr.,

betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden til

dækning af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen,

udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Gebyret skal

betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Afvises

UDKAST

ansøgningen, eller gives der afslag på ansøgningen, tilbagebetales 25.000

kr. (2010-niveau) til ansøger.

Stk. 7.

Penge- og varegevinster omfattet af tilladelse udstedt efter § 11,

stk. 3 eller 4 eller § 18, stk. 3 eller 4, skal opgøres til den faktiske udgift for

gevinsten.

§ 42 a.

For indgivelse af ansøgning om tilladelse til en spilleverandør, jf.

§ 24 a, skal ansøger betale et gebyr på 49.200 kr. (2010-niveau) til

spillemyndigheden. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af

ansøgningen.

Stk. 2.

For tilladelse udstedt til en spilleverandør, jf. § 24 a, betales for et

kalenderår et gebyr på 32.800 kr. (2010-niveau).

§ 42 b.

For tilladelser udstedt til oprettelse og drift af landbaserede

kasinoer betales et årligt gebyr afhængigt af kalenderårets afgiftspligtige

spilleindtægt, jf. § 10 i lov om afgifter af spil, til spillemyndigheden.

Gebyret skal betales, senest 1 måned efter at tilladelsen træder i kraft, efter

følgende skala:

Spilleindtægtens størrelse

Under 10.000.000 kr.

10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr.

20.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr.

50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr.

100.000.000 kr. og derover

Gebyr (2010-niveau)

143.200 kr.

286.500 kr.

429.750 kr.

716.300 kr.

1.193.800 kr.

§ 42 c.

Overstiger den realiserede spilleindtægt det grundlag, der er betalt

gebyr for i henhold til § 42, stk. 3, § 42 b og § 42 g, opkræves et beløb

svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der

skal betales. Gebyret skal betales senest 1 måned efter opkrævning. Er den

realiserede spilleindtægt for et kalenderår lavere end grundlaget for det

betalte gebyr i medfør af § 42, stk. 3, § 42 b og § 42 g, tilbagebetales et

beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr.

§ 42 d.

Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer for

behandling af ansøgninger og udstedelse af tilladelse og årlige gebyrer til

dækning af omkostninger forbundet med administration af tilladelser, tilsyn

med tilladelsesindehavere og spilleverandører, tilsyn, som er pålagt

spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven, beskyttelse af spillere mod

at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse,

selvudelukkelse m.v., og overvågning af spillemarkedet med henblik på at

UDKAST

forhindre, at der udbydes, arrangeres eller formidles deltagelse i spil her i

landet uden tilladelse efter denne lov.

§ 42 e.

Gebyrerne i §§ 42-42 b og § 42 g reguleres efter personskattelovens

§ 20.

§ 42 f.

Ud over det tilsyn m.v., som følger af bestemmelser i denne lov,

dækker gebyret opkrævet i henhold til §§ 42-42 b, 42 d og 42 g tillige

1) spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt spillemyndigheden i medfør af

hvidvasklov eller anden lovgivning,

2) spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere

mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse,

selvudelukkelse m.v., og

3) spillemyndighedens omkostninger forbundet med opdagelse,

undersøgelse, forebyggelse eller bekæmpelse af aftalt spil.

§ 42 g.

For tilladelser til opstilling og drift af gevinstgivende

spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, betales et årligt gebyr afhængigt af

tilladelsesindehavers årlige afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 12 i lov om

afgifter af spil, til spillemyndigheden. Gebyret skal betales senest 1 måned

efter, at tilladelsen træder i kraft, og efterfølgende årligt ved udgangen af

januar måned efter følgende skala:

Spilleindtægtens størrelse

Gebyr (2010-niveau)

Under 100.000 kr.

100.000 kr. indtil 250.000 kr.

250.000 kr. indtil 500.000 kr.

500.000 kr. indtil 1.000.000 kr.

1.000.000 kr. indtil 2.500.000 kr.

2.500.000 kr. indtil 5.000.000 kr.

5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr.

10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr.

25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr.

50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr.

100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr.

200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr.

500.000.000 kr. og derover

1.200 kr.

2.000 kr.

4.100 kr.

8.200 kr.

18.400 kr.

36.900 kr.

73.850 kr.

155.950 kr.

369.400 kr.

718.350 kr.

1.477.800 kr.

4.515.550 kr.

9.031.150 kr.

UDKAST

27.

§ 43, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »betingelserne for tilladelsen«: »og

den lovgivning, som spillemyndigheden er tilsynsmyndighed for efter

spillemyndighedens nærmere anvisning herom«.

28.

§ 43, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »godkendt virksomhed«: », jf. dog

stk. 2«.

29.

§ 43

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Ved tilladelser af maksimalt 1 års varighed, jf. § 11, stk. 3 eller 4,

og § 18, stk. 3 eller 4, er der ikke krav om, at rapporten efter stk. 1 skal

udarbejdes af en af spillemyndigheden godkendt virksomhed.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

30.

§ 43, stk. 2,

der bliver stk. 3, ændres »lovens krav« til: »lovgivningen

på spillemyndighedens tilsynsområde efter spillemyndighedens nærmere

anvisninger herom«.

31.

§ 44, stk. 1, nr. 5,

affattes således:

»5) ikke betaler forfaldne gebyrer efter § 42 g«.

32.

§ 44, stk. 1, nr. 7,

ændres »§ 42« til: »§§ 42-42 b og 42 d«.

33.

§ 44, stk. 1, nr. 8,

ændres »100.000 kr., eller« til: »100.000 kr.,«

34.

§ 44, stk. 1, nr. 9,

ændres »spil.« til: »spil eller«.

35.

§ 44, stk. 1,

indsættes som nr. 10:

»10)

ikke efterkommer afgørelser efter § 49 a eller afgørelser om påbud

udstedt efter bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.«

36.

Efter § 45 indsættes i

kapitel 8:

»§ 45 a

Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse som

spilleverandør, hvis spilleverandøren eller dennes repræsentant

1) groft eller gentagne gange har overtrådt denne lov, bestemmelser fastsat

i henhold til denne lov eller vilkår for tilladelsen,

2) er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for

misbrug af adgangen til at arbejde med spil,

3) ikke længere opfylder betingelsen i § 32 c,

UDKAST

4) ikke betaler forfaldne gebyrer efter regler fastsat i medfør af §§ 42 og 42

5) har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., eller

6) ikke efterkommer afgørelser efter § 49 a eller afgørelser om påbud

udstedt efter bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.«

37.

§ 46, stk. 1,

indsættes efter »tilladelsesindehaveres«: »og

spilleverandørers«, og », jf. dog stk. 2« udgår.

38.

§ 46, stk. 2,

ophæves.

39.

Efter § 46 indsættes:

»§

46 a.

Spillemyndigheden har adgang til at behandle indsamlede data,

herunder til profilering, samkøring og videregivelse af data, til brug for

opfyldelse af de i § 1 fastsatte formål. Adgangen gælder også i forhold til

overholdelse af anden lovgivning.

Stk. 2.

Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehavere at indsende

oplysninger til brug for spillemyndighedens entydige identifikation af

spilleren.«

40.

§ 47, stk. 1,

ændres »i forbindelse med udbud og arrangering« til: »og

den ansvarlige spilleverandør i forbindelse med udbud, arrangering og

levering«.

41.

§ 47, stk. 2,

ændres »Tilladelsesindehaveren og dennes ansatte« til:

»Tilladelsesindehaver og en spilleverandør og deres ansatte«.

42.

§ 47, stk. 3,

ændres »tilladelsesindehaverne at afgive oplysninger om

spillevirksomheden« til: »tilladelsesindehavere og spilleverandører at

afgive oplysninger om virksomheden«.

43.

Efter § 49 indsættes i

kapitel 9:

»§ 49 a.

Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om påbud vedrørende

forhold, der strider mod bestemmelser i denne lov eller bestemmelser fastsat

i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden

eller ophører straks eller inden for en fastsat frist.

Stk. 2.

Afgørelser efter stk. 1 kan meddeles mundtligt, hvis der er

overhængende eller betydelig fare for, at formålet med denne lov forspildes.

En mundtlig afgørelse skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt.«

UDKAST

44.

§ 51, stk. 1,

indsættes efter »§ 44, stk. 1, nr. 1-3,«: »og afgørelser om

tilbagekaldelse af tilladelser til spilleverandører, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 1-3,«.

45.

§ 51, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »nr. 4-9« til: »nr. 4-10«, og efter »§ 44, stk.

2« indsættes: », og afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til

spilleverandører, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 4-6«.

46.

§ 52

ændres »§ 38, stk. 4, eller § 39, stk. 4« til: »§ 38, stk. 5, eller § 39,

stk. 5«.

47.

§ 54, stk. 1,

ændres »§ 28, stk. 2« til: »§ 28, stk. 3«.

48.

Efter § 54 indsættes i

kapitel 10:

»§ 54 a.

Klager over spillemyndighedens afgørelser om påbud efter § 49 a,

stk. 1, og afgørelser om påbud udstedt efter bestemmelser fastsat i henhold

til denne lov, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller

skatteankeforvaltningen bestemmer andet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Klager over spillemyndighedens afgørelser om påbud efter § 49 a,

stk. 1, og afgørelser om påbud udstedt efter bestemmelser fastsat i henhold

til denne lov, som skal bringes i orden straks, har ikke opsættende virkning.

Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage

opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand eller en

kontorchef i skatteankeforvaltningen efter bemyndigelse fra

Landsskatterettens ledende retsformand.

Stk. 3.

Klager over spillemyndighedens mundtlige afgørelser truffet efter

§ 49 a, stk. 2, og mundtlige afgørelser om påbud efter bestemmelser fastsat

i henhold til denne lov har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller

skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage opsættende virkning,

hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan

træffes af en retsformand eller en kontorchef i skatteankeforvaltningen efter

bemyndigelse fra Landsskatterettens ledende retsformand.«

49.

§ 56

indsættes efter »udbud af spil«: », tilladelser som

spilleverandører«.

50.

§ 58, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 44, stk. 1, nr. 1-3,«: »og afgørelse om

tilbagekaldelse af en tilladelse som spilleverandør, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 1-

3,«.

51.

Overskriften

til kapitel 12 affattes således:

UDKAST

»Kapitel 12

Straf«.

52.

§ 59, stk. 1,

ændres »udbyder eller arrangerer spil her i landet« til:

»udbyder, arrangerer spil eller leverer spil her i landet«.

53.

§ 59, stk. 5, nr. 1,

indsættes efter »overtræder«: »§ 12, stk. 1,«, »§ 28,

stk. 1, 2. pkt., og stk. 3,« ændres til: »§ 28, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 4, §

29, stk. 3,«, og »§ 38, stk. 1 og 3, § 39, stk. 1 og 3,« ændres til »§ 38, stk. 1,

3 og 4, § 39, stk. 1, 3 og 4,«.

54.

§ 59, stk. 5, nr. 1,

indsættes efter »overtræder«: »§ 11, stk. 6,«, efter »§

16,« indsættes: »§ 18, stk. 6,«, og efter »§ 30,« indsættes: »§ 32 b, stk. 1, 2.

pkt., og stk. 2 og 4, § 32 c, stk. 3,«.

55.

§ 59, stk. 5, nr. 7,

ændres »spillemyndigheden eller« til:

»spillemyndigheden,«.

56.

§ 59, stk. 5, nr. 8,

ændres »§ 43 a.« til: »§ 43 a eller«.

57.

§ 59, stk. 5,

indsættes som

nr. 9:

»9) undlader at efterkomme afgørelser efter § 49 a.«

58.

Efter § 63 indsættes:

»§ 63 a.

Bødevedtagelser, fældende domme og delvist fældende domme for

overtrædelser af denne lov og forskrifter udstedt i medfør af denne lov til

selskaber m.v. (juridiske personer) og personligt ejede virksomheder eller et

resumé heraf skal offentliggøres af spillemyndigheden på

spillemyndighedens hjemmeside. Offentliggørelsen skal omfatte selskabet

eller den personligt ejede virksomheds navn.

Stk. 2.

Offentliggjorte bødevedtagelser, fældende domme og delvist

fældende domme efter stk. 1 forbliver på spillemyndighedens hjemmeside i

5 år efter offentliggørelse.

Stk. 3.

Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget, skal

dette fremgå af offentliggørelsen. Modtager spillemyndigheden

dokumentation for, at sagen er afsluttet ved afsigelse af frifindende dom,

skal spillemyndigheden fjerne alle oplysninger om sagen fra

spillemyndighedens hjemmeside senest 7 hverdage efter modtagelse.«

UDKAST

§2

I lov nr. 650 af 8. august 2016 om ændring af registreringsafgiftsloven,

brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og lov om

spil (Ændring af reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift for

leasingkøretøjer, ændring af reglerne om udbetaling af eksportgodtgørelse,

fastsættelse af brændstofforbruget for særlig store biler, nedsættelse af

pristillægget for ønskenummerplader m.v.) foretages følgende ændringer:

§ 4, nr. 7,

ophæves.

§ 6, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 8, 13, 26, 31, 52 og 54, træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 3.

For gevinstgivende spilleautomater, der synes, som følge af foretagne

ændringer af spilleautomaten, fra og med den 1. juli 2024 til og med den 31.

december 2024 eller som opstilles og tages i drift fra og med den 1. juli 2024

til og med den 31. december 2024, finder de hidtil gældende regler i § 42,

stk. 8, 9 og 11, i lov om spil anvendelse til og med den 31. december 2024,

og der skal betales et gebyr på 573 kr. (2010-niveau) pr. spilleautomat senest

ved udgangen af den følgende måned.

Stk. 4.

Tilladelser givet efter § 24 a i lov om spil, som indsat ved denne lovs

§ 1, nr. 14, kan tidligst have virkning fra og med den 1. januar 2025.

Stk. 5.

§ 42 f i lov om spil, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, finder

også anvendelse for gebyrer, der i perioden fra og med den 1. januar 2024

til og med den 30. juni 2024 opkræves i medfør af §§ 42 og 42 a, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020.

Stk. 6.

Regler fastsat i medfør af § 11, stk. 5, i lov om spil, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020, forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12, stk. 4, i lov om

spil, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10.

Stk. 7.

Regler fastsat i medfør af § 42, stk. 10, i lov om spil, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september af 2020, forbliver i kraft, indtil

de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 42 d, i lov om

spil, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25 eller 26.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Styrket indsats mod matchfixing

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Forbedrede sanktionsmuligheder

2.2.1. Krav om dansk tilladelse til en spilleverandør

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2. Hjemmel til at meddele påbud og påtale

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.3. Offentliggørelse af sanktioner

2.2.3.1. Gældende ret

2.2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.4. Oplysninger om ændring i væsentlige forhold siden tilladelsen

2.2.4.1. Gældende ret

2.2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.5. Hjemmel til at kræve forevisning af legitimation

2.2.5.1. Gældende ret

UDKAST

2.2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Hjemmel til øget databehandling

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Ændrede gebyrer for spilleautomater

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Diverse justeringer af spilområdet

2.5.1. Omsætningsbegrænsning for indtægtsbegrænsede tilladelser,

opgørelse af sponsorerede gevinster og separat tilladelse for sms-

gættekonkurrencer

2.5.1.1. Gældende ret

2.5.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2.

Implementering af Financial Action Task Force’s anbefaling om

reelle ejere

2.5.2.1. Gældende ret

2.5.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

3.1. Styrket indsats mod matchfixing

3.1.1. Tilladelsesindehavers afgivelse af og Spillemyndighedens

modtagelse af oplysninger, som er nødvendige for opdagelse eller

undersøgelse af aftalt spil

3.1.2. Liste over udøvere

3.1.3. Spillemyndighedens udveksling af oplysninger om aftalt spil med

tilladelsesindehavere og andre danske og udenlandske myndigheder og

enheder

3.1.4. Udveksling af nødvendige oplysninger for at forebygge aftalt spil

mellem medlemmer af nationale platforme

UDKAST

3.1.5. Fravigelse af retten til indsigt ved udveksling af oplysninger, som er

nødvendige for at forebygge eller bekæmpe aftalt spil

3.2. Hjemmel til øget databehandling

3.3. Offentliggørelse af bødevedtagelser, fældende domme og delvist

fældende domme for overtrædelser af spillelovgivningen

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative

Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og

Kristendemokraterne indgik den 15. februar 2022 en aftale om at gøre

reglerne for lotterier i frivillige foreninger mere lempelige, styrke kampen

mod matchfixing og give Spillemyndigheden nye kontrolbeføjelser (Aftale

om nye rammer for spilmarkedet #2: Almennyttige lotterier og styrket

kontrol). Aftalen blev efterfølgende genåbnet i forhold til den del, der angår

almennyttige lotterier.

Med forslaget implementeres dele af aftalen. Mere konkret foreslås det at

styrke indsatsen mod matchfixing ved at indføre krav til udbydere af

væddemål, der forpligter dem til at forebygge og bekæmpe matchfixing,

ligesom spildata foreslås inddraget til at understøtte bekæmpelsen af

matchfixing.

Ligeledes

foreslås

det

forbedre

Spillemyndighedens

sanktionsmuligheder. Det foreslås at indføre krav om, at spilleverandører og

andre leverandører skal have dansk tilladelse for at udbyde spil, så

leverandøren kan gøres strafferetligt ansvarlig bl.a. med den konsekvens, at

tilladelsen kan tilbagekaldes. Desuden foreslås det at give

Spillemyndigheden mulighed for at meddele påbud og påtale med henblik

på at sikre en mere effektiv myndighedskontrol over for ulovlige spil.

Endvidere foreslås det at give Spillemyndigheden mulighed for at

offentliggøre endelige bøder m.v. til tilladelsesindehavere m.fl. for

overtrædelse af spillelovgivningen. Det foreslås desuden, at spiludbydere

skal informere Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de

forudsætninger, hvorpå en tilladelse til at udbyde spil er givet. Derudover

foreslås, at Spillemyndigheden får hjemmel til at kræve forevisning af

legitimation med henblik på at sikre, at unge under 18 år ikke deltager i

pengespil.

Det foreslås, at Spillemyndighedens hjemmel til behandling af spildata

udvides, så data kan analyseres med henblik på at opfylde lov om spils

formål og forebygge problematisk spil og kriminalitet.

Herudover foreslås for gevinstgivende spilleautomater, at det årlige gebyr

for tilsyn ændres fra et gebyr pr. spilleautomat til en gebyrtrappe, hvor

UDKAST

gebyret afhænger af den samlede omsætning omfattet af tilladelsen. Dermed

vil gebyret ligne gebyret på andre spil, som afhænger af omsætningen.

Det foreslås endvidere at modernisere en række regler med det formål at

mindske uklarhed i det nuværende regelsæt. Det foreslås, at brugen af

indtægtsbegrænsede tilladelser begrænses ved at sætte en grænse for den

tilladte omsætning, ændre opgørelsesmetoden for sponsorerede gevinster,

udskille sms-gættekonkurrencer til en selvstændig tilladelsesform og

fravige kravet om, at årsrapporten skal udarbejdes af en ekstern akkrediteret

virksomhed.

Udover implementering af aftalen foreslås det med lovforslaget også at

implementere en anbefaling på hvidvaskområdet fra Financial Action Task

Force om at sikre, at reelle ejere i et selskab ikke er kriminelle aktører.

Endelig foreslås mindre tekniske justeringer som konsekvens af, at

ressortansvaret for administrationen af og tilsynet med Landbrugslotteriet

og Almindelig Dansk Vare- og Industrilotteri blev overført fra

justitsministeren til skatteministeren fra den 1. juli 2023 ved kongelig

resolution af 10. februar 2023.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Styrket indsats mod matchfixing

2.1.1. Gældende ret

Spillemyndigheden har i dag hjemmel til at udveksle nødvendige

oplysninger i relation til forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil

(matchfixing) med andre danske og udenlandske myndigheder og enheder.

Derudover har skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler med

henblik på at forebygge og bekæmpe aftalt spil.

Af § 11, stk. 4, i lov om spil fremgår det, at Spillemyndigheden kan udveksle

oplysninger om aftalt spil med andre danske og udenlandske myndigheder

og enheder. Det er forudsat i bemærkningerne, at Spillemyndigheden kan

udveksle nødvendige oplysninger, og at sådanne oplysninger f.eks. kan være

oplysninger, der i konkrete tilfælde bidrager til den pågældende

myndigheds/enheds risikovurdering af aftalt spil, men kan også være

oplysninger, hvor der er mistanke om aftalt spil, jf. Folketingstidende 2015-

16, A, L 15 som fremsat, side 12.

Derudover fremgår det af § 11, stk. 5, at skatteministeren kan fastsætte

regler om forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil samt

underretningspligt for tilladelsesindehavere til Spillemyndigheden,

herunder regler om, at underretningen skal være affattet på dansk eller

UDKAST

engelsk, og at underretningen skal ske i elektronisk form (digital

kommunikation).

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er et politisk ønske om at styrke indsatsen mod aftalt spil i Danmark

ved at stille en række krav til tilladelsesindehaverne, hvor de bliver pålagt

flere forpligtelser, så de i endnu højere grad aktivt kan bidrage til indsatsen

mod aftal spil.

Danmark underskrev Europarådets konvention om bekæmpelse af

manipulation af idrætskonkurrencer den 18. september 2014. Idet

konventionen endnu ikke er blevet ratificeret på europæisk niveau, findes

det nødvendigt at kunne indføre regler på nationalt niveau for at forebygge,

at der sker aftalt spil. Med lovforslaget foreslås det at gennemføre flere af

initiativerne fra konventionen.

Det følger af Europarådets konvention om bekæmpelse af manipulation af

idrætskonkurrencer, at der skal udpeges en national platform, som er

ansvarlig for koordinering af kampen mod aftalt spil i de lande, som tilslutter

sig konventionen (herefter omtalt som den nationale platform).

Reguleringen om placeringen af sekretariatet for den nationale platform

hører under Kulturministeriets ressort og er nærmere reguleret ved lov om

fremme af integritet i idrætten.

Den nationale platform har til opgave at koordinere indsatsen, herunder ved

at modtage og analysere informationer og videregive oplysninger til

nationale og internationale myndigheder og organisationer. I bekendtgørelse

nr. 315 af 22. marts 2023 om ændring af bekendtgørelse om fremme af

integritet i idrætten er det besluttet at placere sekretariatet hos

Spillemyndigheden. Den øvrige medlemskreds af den nationale platform

nedsættes af kulturministeren i et kommissorium for Den nationale platform

for koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer.

Det foreslås, at de gældende bestemmelser om henholdsvis udveksling af

oplysninger og skatteministerens bemyndigelse flyttes ud af bestemmelsen

om væddemål og ind i separate bestemmelser, der ydermere udbygges for

at imødekomme behovet for øget fokus på aftalt spil og for at understøtte

Spillemyndighedens nye rolle som sekretariat for den nationale platform.

Det foreslås at indføre udvidede beføjelser til Spillemyndigheden, som i den

foreslåede ordning vil kunne pålægge en tilladelsesindehaver at afgive

oplysninger om en spillers adfærd og identitet med henblik på at opdage

aftalt spil.

UDKAST

Spillemyndigheden vil herudover kunne undersøge, om der indgås

irregulære og mistænkelige væddemål på tværs af tilladelsesindehaverne.

Det forudsætter, at der indføres et unikt spillerID og et krav om

begivenhedsinformation.

Det unikke spillerID skal gøre det muligt at identificere en kundes spildata

på tværs af alle tilladelsesindehavere. Begivenhedsinformationen skal gøre

det muligt at se uregelmæssigt spil på en begivenhed på tværs af

tilladelsesindehavere. Ved at sammenholde de to vil Spillemyndigheden

kunne identificere den enkelte spiller og sammenholde spillerens

væddemålsaktivitet på tværs af tilladelsesindehavere. Oplysninger vil også

kunne inddrages i Spillemyndigheden og den nationale platforms

risikovurderinger. Forslaget skal ses i sammenhæng forslaget, der er

beskrevet i pkt. 2.3 om hjemmel til øget databehandling.

Det foreslås at videreføre skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte

regler om forebyggende foranstaltninger og underretningspligt for

tilladelsesindehaverne til Spillemyndigheden for at sikre, at

Spillemyndigheden får de nødvendige informationer i relation til at

forebygge og bekæmpe aftalt spil.

Derudover foreslås det at indføre en bemyndigelse for skatteministeren til

at fastsætte regler om, at en tilladelsesindehaver skal have en ordning, hvor

ansatte anonymt kan videregive viden eller mistanke om aftalt spil.

Ordningen skal sikre fuldstændig anonymitet for indberetteren og må ikke

få ansættelsesretlige konsekvenser for den ansatte. Tilladelsesindehaveren

vil være forpligtet til at behandle alle indkomne indberetninger.

Spillemyndighedens mulighed for at udveksle oplysninger om aftalt spil

med andre danske og udenlandske myndigheder og enheder videreføres,

men foreslås udvidet, så det også vil være muligt for Spillemyndigheden at

udveksle oplysninger med tilladelsesindehavere for at sikre, at

tilladelsesindehaverne bedre kan vurdere, om de skal nægtes at modtage

indsats og justere deres risikovurdering af kundeforhold og udbud af

væddemål. Derudover foreslås ordningen udvidet således, at der tildeles en

hjemmel, der vil gøre det muligt for andre medlemmer af den nationale

platform at dele oplysninger med de andre medlemmer uden at være

forhindret af tavshedspligt, der er fastsat i kontrakt, ved lov eller ved

administrative bestemmelser.

2.2. Forbedrede sanktionsmuligheder

2.2.1. Krav om dansk tilladelse til en spilleverandør

2.2.1.1. Gældende ret

UDKAST

Der er i dag ikke krav om, at en virksomhed, der leverer spil til en dansk

tilladelsesindehaver til at udbyde spil, skal have en tilladelse. Det er derfor

alene tilladelsesindehaveren, der kan pålægges strafansvar for

overtrædelser.

2.2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er et ønske om at indføre et krav om, at spilleverandører skal have en

dansk tilladelse for at sikre, at spilleverandørerne også lever op til

spillelovgivningen og kan sanktioneres, hvis de ikke gør. Tilladelseskravet

vil således medføre, at spilleverandøren kan gøres strafferetligt ansvarlig,

og at tilladelsen til at levere spil kan tilbagekaldes.

Det foreslås, at der indføres et krav om, at en spilleverandør skal ansøge om

tilladelse til at være leverandør af spil for danske tilladelsesindehavere.

Tilladelsen kan gives til en juridisk person, der enten er etableret her i landet

eller i andet EU- eller EØS-land eller har en udpeget godkendt repræsentant,

der har bopæl her i landet eller i et andet EU- eller EØS-land.

En spilleverandør skal leve op til mange af de krav, der i dag stilles til en

tilladelsesindehaver, for at få lov til at levere spil til de danske

tilladelsesindehavere. Der vil derfor være et krav om, at en spilleverandør

ikke må have indgivet begæring om eller være under rekonstruktion,

konkurs eller gældssanering, ikke må være dømt for et strafbart forhold, der

begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil

eller have forfalden gæld til det offentlige. Reelle ejere, medlemmer af

bestyrelsen eller direktionen af selskabet skal udover ovenstående krav være

fyldt 21 år og må ikke være under værgemål.

Skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om spillene og

afviklingen af disse foreslås udvidet til også at omfatte regler om

spilleverandører, herunder regler om tekniske forhold til certificering af spil

og regler vedrørende forhold, der understøtter et effektivt tilsyn med

spilleverandører.

Derudover foreslås det, at en tilladelse til en spilleverandør vil kunne

tilbagekaldes, hvis spilleverandøren eller dennes repræsentant groft eller

gentagne gange har overtrådt loven, eller det ikke længere kan antages, at

spilleverandøren kan udøve virksomhed med spil på faglig forsvarlig vis.

Spillemyndigheden fører i dag tilsyn og kontrol med de personer, selskaber

m.fl., som gives tilladelse efter lov om spil. Dette foreslås udvidet, så

UDKAST

Spillemyndigheden også vil føre tilsyn og kontrol med spilleverandørers

overholdelse af regler og vilkår.

Spillemyndigheden skal i forbindelse med ansøgning om tilladelse til at

levere spil til spiludbydere med en dansk tilladelse sikre, at selskaberne

lever op til kriterierne for at opnå en tilladelse og generelt anses for at kunne

levere spil på en faglig forsvarlig måde.

Spillemyndigheden skal føre et løbende tilsyn med spilleverandørernes

administration af spillene, så spillerne garanteres en høj sikkerhed ved spil

på væddemål og onlinekasino. Spillemyndigheden skal bl.a. føre tilsyn med,

at de spil, som spilleverandører leverer, er certificerede.

Det foreslås derfor også, at den nuværende strafbestemmelse udvides til at

skulle omfatte levering af spil. Det betyder, at den, der forsætligt eller groft

uagtsomt leverer spil her i landet uden tilladelse efter lov om spil, kan

straffes med bøde eller fængsel.

2.2.2. Hjemmel til at meddele påbud og påtale

2.2.2.1. Gældende ret

Det er i dag kun muligt for Spillemyndigheden at politianmelde eller

tilbagekalde en tilladelse. Spillemyndigheden kan give en indskærpelse eller

præcisere reglerne over for tilladelsesindehaveren inden, at der foretages en

anmeldelse til politiet. En indskærpelse oplyser udelukkende modtageren,

om Spillemyndighedens fortolkning af gældende ret på et konkret område.

En indskærpelse er ikke en afgørelse, da den ikke pålægger modtageren en

handlepligt. Det er derfor ikke muligt at klage over en indskærpelse.

2.2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

En udvidelse af Spillemyndighedens reaktionsmuligheder vil både styrke

Spillemyndighedens tilsyn og skabe et bedre grundlag for at sanktionere

overtrædelser. En hjemmel til at give påbud og påtaler kan have en

præventiv effekt i forhold til virksomheders regelefterlevelse, fordi der

træffes en reel forvaltningsretlig afgørelse i en tilsynssag. Desuden vil en

hjemmel skabe en bedre retssikkerhed for virksomheder, der bl.a. får

mulighed for at påklage de afgørelser, som Spillemyndigheden træffer,

ligesom øvrige partsrettigheder som bl.a. begrundelsespligt og partshøring

vil gælde.

Det foreslås derfor, at der indføres en hjemmel til, at Spillemyndigheden vil

kunne træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven, herunder at

Spillemyndigheden skal kunne påbyde, at forholdene bringes i orden eller

ophører straks eller inden for en fastsat frist. Påbuddet vil kunne meddeles

UDKAST

mundtligt, hvis der er overhængende fare for, at formålet ellers forspildes.

Spillemyndigheden vil også få mulighed for at give en påtale i de tilfælde,

hvor et påbud ikke giver mening, f.eks. fordi spiludbyderen har bragt

forholdene i orden i mellemtiden.

Hvis et påbud overtrædes, vil Spillemyndigheden kunne tilbagekalde

tilladelsen.

Spillemyndighedens afgørelse om påbud eller påtale vil være underlagt

forvaltningsretlige regler og principper, f.eks. partshøringspligten i

forvaltningslovens § 19. En afgørelse om påbud eller påtale vil kunne

påklages til Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen. En klage over et

påbud eller påtale vil have opsættende virkning, medmindre der er tale om

et forhold, som skal bringes i orden straks.

2.2.3 Offentliggørelse af sanktioner

2.2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 63 i lov om spil, at hvis en overtrædelse ikke skønnes at

ville medføre en højere straf end bøde, kan skatteministeren, eller den,

skatteministeren bemyndiger hertil, tilkendegive, at sagen kan afgøres uden

retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der

efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Adgangen til at udstede administrative bødeforlæg er dog ikke udnyttet på

nuværende tidspunkt, og Spillemyndigheden kan derfor ikke udstede

administrative bøder.

Spillemyndigheden har i dag ikke mulighed for at offentliggøre

bødevedtagelser, fældende domme og delvist fældende domme for

overtrædelser af lov om spil og forskrifter udstedt i medfør af lov om spil.

2.2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at skabe åbenhed om Spillemyndighedens

tilsynsvirksomhed, gennemsigtighed for spillerne og dermed øget

forbrugerbeskyttelse samt styrke den præventive effekt af sanktioner

foreslås det, at Spillemyndigheden pålægges at offentliggøre sanktioner.

Spillemyndigheden vil herefter skulle offentliggøre bødevedtagelser,

fældende domme og delvist fældende domme for overtrædelser af lov om

spil og forskrifter udstedt i medfør af lov om spil.

Spillemyndigheden er allerede i dag pålagt en offentliggørelsespligt efter

hvidvasklovens regler. Den foreslåede offentliggørelsesordning vil tage

UDKAST

udgangspunkt i offentliggørelsesordningen på hvidvask området. Den

foreslåede ordning vil dog adskille sig fra den offentliggørelsespligt, der

påhviler Spillemyndigheden efter hvidvasklovens regler, hvor

Spillemyndigheden offentliggør alle reaktioner, som Spillemyndigheden

vedtager, herunder alle afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at

politianmelde en spiludbyder.

Offentliggørelsen vil forblive på Spillemyndighedens hjemmeside i 5 år.

Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller genoptaget, vil

det skulle fremgå af Spillemyndighedens hjemmeside. Såfremt sagen

afsluttes med hel eller delvis frifindelse, vil Spillemyndigheden skulle fjerne

oplysninger vedrørende den frifundne del om sagen fra hjemmesiden.

2.2.4. Oplysninger om ændring i væsentlige forhold siden tilladelsen

2.2.4.1. Gældende ret

Tilladelser til udbud af væddemål og drift af onlinekasino indeholder i dag

en række vilkår, som er stillet for at sikre en faglig og økonomisk forsvarlig

drift. Et af vilkårene er, at en tilladelsesindehaver straks skal informere

Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de

forudsætninger, hvorefter tilladelsen er givet.

For at opnå en tilladelse til at udbyde spil skal en person eller et selskab

opfylde betingelserne beskrevet i § 26 i lov om spil, herunder at man ikke

må være dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende misbrug

for adgangen til at arbejde med spil og ikke må have forfalden gæld til det

offentlige.

I forhold til strafbare forhold, kan der lægges vægt på forhold begået uden

for Danmark, og der kan endvidere lægges særlig vægt på overtrædelser af

skatte- og afgiftslove.

I forhold til gæld til det offentlige, er gælden ikke forfalden, hvis der er

indgået en betalingsordning med inddrivelsesmyndigheden, eller der er

stillet fuld sikkerhed for gælden. Ved ansøgning om tilladelse må ansøgere

ingen forfalden gæld have. Formålet hermed er at sikre, at skatteyderne

hurtigt oplever en konsekvens af manglende regelefterlevelse.

Hvis fordringen ikke er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden

eller fordringen bestrides og er tillagt opsættende virkning af

restanceinddrivelsesmyndigheden, er gælden ikke forfalden.

UDKAST

2.2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og d en foreslåede ordning

For at understrege vigtigheden af, at tilladelsesindehaver informerer

Spillemyndigheden løbende om væsentlige ændringer i de forudsætninger,

som Spillemyndigheden har tildelt en tilladelse på baggrund af, foreslås det

at indføre specifikke bestemmelser herom i lov om spil.

Det foreslås, at tilladelsesindehavere straks skal informere

Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer. Reelle ejere og

medlemmer af direktionen eller bestyrelsen foreslås også at blive pålagt

straks at skulle meddele Spillemyndigheden, hvis de dømmes for et strafbart

forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at

arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger

100.000 kr.

Endelig forslås det, at bestyrere i landbaserede kasinoer, spillehaller med

gevinstgivende spilleautomater og butikker, hvor der sælges lotteri eller

væddemål og ansatte i landbaserede kasinoer straks vil skulle informere

Spillemyndigheden, hvis vedkommende bliver dømt for et strafbart forhold,

der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med

spil.

2.2.5. Hjemmel til at kræve forevisning af legitimation

2.2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 34 i lov om spil, at modtagelse af indsatser til spil fra

personer under 18 år og anden formidling af sådanne personers deltagelse i

spil ikke er tilladt. Dog gælder det, at for landbaseret lotteri og klasselotteri,

jf. §§ 6 og 8, er modtagelse af indsats fra personer over 16 år og anden

formidling af sådanne personers deltagelse i lotteriet tilladt. Derudover

fremgår det af § 22 i lov om spil, at personer under 18 år ikke må få adgang

til spillehaller og ikke må spille på gevinstgivende spilleautomater i

restaurationer.

Spillemyndigheden har i dag ikke en hjemmel til at kræve alle nødvendige

oplysninger fra personer i en spillehal eller fra købere af spil for at sikre, at

spil ikke udbydes til personer under aldersgrænserne.

2.2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er vanskeligt at føre tilsyn med, hvorvidt unge under 18 år befinder sig

i en spillehal, når der ikke er mulighed for Spillemyndigheden for at kræve

forevisning af legitimation fra spillerne.

UDKAST

Det foreslås derfor, at Spillemyndighedens repræsentanter til brug for

tilsynet med alderskravene i §§ 22 og 34 vil få mulighed for at kræve at få

meddelt alle nødvendige oplysninger fra personer i en spillehal og fra købere

af spil.

2.3. Hjemmel til øget databehandling

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 41 i lov om spil, at skatteministeren er bemyndiget til at

fastsætte regler om bl.a. opbevaring af data. Denne bestemmelse giver

Spillemyndigheden mulighed for at benytte data til modellering af

spilleradfærd og spiludbyderadfærd, herunder profilering af grupper af

spillere, samt til at give Spillemyndigheden viden om bl.a. spillernes og

spiludbydernes adfærd.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre en særskilt hjemmel til behandling af data til brug for

opfyldelse af lov om spils formål og forebygge problematisk spil og

kriminalitet. Bestemmelsen foreslås indført for at forhindre enhver tvivl om

behandlingsgrundlaget samt af hensyn til gennemsigtigheden med hvilke

data, Spillemyndigheden kan behandle.

Spillemyndigheden vil med den foreslåede ordning få adgang til at behandle

indsamlede data, herunder profilering, samkøring og videregivelse af data

til brug for opfyldelse af lovens formål om at holde forbruget af spil om

penge på et moderat niveau, at beskytte unge og andre udsatte personer mod

at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil, at beskytte

spillere ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og

gennemsigtig måde og sikre offentlig orden og forhindre, at spil tjener som

støtte til kriminalitet. Adgangen vil også gælde i forhold til overholdelse af

anden lovgivning, f.eks. Spillemyndighedens tilsyn efter hvidvaskloven.

Det foreslås ydermere at give Spillemyndigheden hjemmel til at pålægge

tilladelsesindehavere at indsende oplysninger til brug for

Spillemyndighedens entydige identifikation af spilleren, et unikt spillerID,

med henblik på at kunne sammenholde en spillers aktivitet på tværs af

tilladelsesindehavere og dermed understøtte tilladelsesindehavernes

opmærksomhedspligt samt bidrage til forebyggelse af f.eks. hvidvask og

aftalt spil.

Forslaget skal ses i sammenhæng med pkt. 2.1 om styrket indsat mod

matchfixing.

UDKAST

Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,

henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.4. Ændrede gebyrer for spilleautomater

2.4.1. Gældende ret

Spillemyndigheden opkræver i dag et gebyr pr. gevinstgivende

spilleautomat for et kalenderår. Gebyret skal angives og betales senest ved

udgangen af januar.

Hvis en gevinstgivende spilleautomat skal synes som konsekvens af

foretagne ændringer af spilleautomaten, anses spilleautomaten for

nyopstillet, og der skal betales et fuldt gebyr. Hvis en spiludbyder opstiller

og tager en ny gevinstgivende spilleautomat i brug i løbet af året, skal der

ligeledes betales et fuldt gebyr for automaten.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at det årlige gebyr for tilsyn ændres fra et gebyr pr.

spilleautomat til en gebyrtrappe, hvor gebyret anhænger af

tilladelsesindehaverens årlige afgiftspligtige spilleindtægt.

Gebyret skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen træder i kraft og

efterfølgende årligt ved udgangen af januar måned. Gebyrets størrelse vil

afhænge af spilleindtægtens størrelse.

Ved at ændre årsgebyret pr. gevinstgivende spilleautomat til et samlet,

indtægtsbaseret årsgebyr pr. tilladelsesindehaver, bliver det mere fleksibelt

for en tilladelsesindehaver at ændre eller udvide spiludbuddet i

spilleautomaterne og syne spilleautomaterne i forbindelse med opdatering,

fejl eller konstruktive ændringer og dermed konsolidere sikkerheden i

spilleautomater i løbet af året.

2.5. Diverse justeringer af spilområdet

2.5.1. Omsætningsbegrænsning for indtægtsbegrænsede tilladelser,

opgørelse af sponsorerede gevinster og separat tilladelse for sms-

gættekonkurrencer.

2.5.1.1. Gældende ret

Det er i dag muligt at udbyde onlinekasino eller væddemål med en

indtægtsbegrænset tilladelse. Indtægtsbegrænsede tilladelser har en

begrænset tilladelsesperiode og tilladt afgiftspligtig spilleindtægt.

Tilladelsesperioden er begrænset til maksimalt 1 års varighed og den

afgiftspligtige spilleindtægt må ikke overstige 1.000.000 kr. For tilladelsen

UDKAST

betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau), og hvis ansøgningen afvises,

tilbagebetales 25.000 kr. til ansøgeren.

Den

afgiftspligtige

spilleindtægt

bruttospilleindtægten.

Bruttospilleindtægten defineres som indskud fratrukket gevinster. Der er

ikke fastsat regler om, hvordan sponsorerede gevinster skal medregnes i

gevinsten.

Der er i dag ikke nogen begrænsning for, hvad indehavere af en tilladelse til

en indtægtsbegrænset tilladelse må omsætte for.

2.5.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den oprindelige intention med muligheden for indtægtsbegrænsede

tilladelser var at give små spiludbydere mulighed for at prøve markedet af

under lempeligere vilkår end en normal tilladelse. Det foreslås dog, at

ordningen justeres for at sikre, at den ikke misbruges.

Nogle spiludbydere bruger i dag etårige indtægtsbegrænsede tilladelser,

som en fast form for tilladelse og vælger ikke at søge en stor tilladelse, der

som udgangspunkt kan gives for indtil 5 år. Spiludbyderen søger derfor bare

en ny indtægtsbegrænset tilladelse, når den anden udløber. Tilladelsen

bruges derfor ikke kun til at teste markedet, men som en mindre byrdefuld

tilladelsesform.

Ydermere ses det, at der bruges sponsorerede gevinster, hvor hele den

sponsorerede værdi, og ikke bare spiludbyderens udgifter hertil, fratrækkes

i indskuddet, hvilket resulterer i en lavere indtægt. Det er derved muligt at

opretholde den indtægtsbegrænsede tilladelse, selvom omsætningen er høj.

Det foreslås derfor at begrænse brugen af indtægtsbegrænsede tilladelser

ved at mindske perioden for tilladelsens anvendelse og tilladte omsætning.

Der indsættes derfor et krav om, at ud over kravet om, at spilleindtægten

ikke må overstige 1.000.000 kr., må spilleomsætningen ikke overstige

10.000.000 kr.

Ved at fastsætte grænsen på 10.000.000 kr. for spilleomsætningen sikres, at

virksomhedens størrelse stemmer overens med det tilsynsgebyr, som

Spillemyndigheden har til rådighed i forbindelse med en indtægtsbegrænset

tilladelse.

Derudover forslås det, at penge- og varegevinster skal opgøres til den

faktiske udgift af gevinsten. Sponsorerede penge- eller varegevinster skal

dermed indregnes til den faktiske udgift for tilladelsesindehaveren til den

UDKAST

enkelte gevinst. Dermed gives der et mere realistisk billede af

spiludbyderens reelle indtægt.

Det foreslås endvidere, at sms-gættekonkurrencer udskilles til en

selvstændig tilladelsesform, og at reglerne bliver de samme som for en

indtægtsbegrænset tilladelse, da sms-gættekonkurrencer har samme

midlertidige karakter som spil, der udbydes med en indtægtsbegrænset

tilladelse. Det vil sige, at det foreslås, at tilladelsesperioden vil være

begrænset til maksimalt 1 år. Det foreslås, at den afgiftspligtige

spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., og at spilleomsætningen ikke

må overstige 10.000.000 kr. Det foreslås endvidere, at der skal betales et

gebyr til Spillemyndigheden på 50.000 kr. hvoraf 25.000 kr. skal

tilbagebetales til ansøgeren, hvis ansøgningen afvises eller der gives afslag

på denne, hvilket ligeledes svarer til gebyret for at få en indtægtsbegrænset

tilladelse.

Endeligt foreslås det at fravige kravet om, at årsrapporten skal udarbejdes

af en ekstern akkrediteret virksomhed, idet den økonomiske byrde ved at

anvende akkrediterede virksomheder ikke anses for at være rimelig for de

indtægts- og omsætningsbegrænsede tilladelser.

2.5.2.

Implementering af Financial Action Task Force’s anbefaling om

reelle ejere

2.5.2.1. Gældende ret

Danmark har siden 1991 været medlem af Financial Action Task Force

(FATF). FATF er en verdensomspændende organisation bestående af mere

end 200 lande og jurisdiktioner, der har forpligtet sig til at lade deres

respektive

indsats

mod

hvidvask,

terrorfinansiering

proliferationsfinansiering

(finansiering

spredning

masseødelæggelsesvåben) blive evalueret af assessorer understøttet af

FATF’s sekretariat.

Det følger af FATF’s tekniske anbefaling nr. 28.1.b, at kompetente

myndigheder skal sikre, at der er tilstrækkelige juridiske og

lovgivningsmæssige foranstaltninger, som kan være med til at forhindre, at

kriminelle eller deres partnere er reelle ejere, har en bestemmende

indflydelse eller er medlemmer af bestyrelse eller direktion i et selskab.

Spillemyndighedens praksis er i dag, at selskaber, der ansøger om tilladelse

til at udbyde spil, skal identificere og indsende oplysninger om

virksomhedens reelle ejere, for at Spillemyndigheden kan vurdere, om en

UDKAST

virksomhed med spil vil kunne drives på faglig og økonomisk forsvarlig vis,

jf. §§ 28 og 29 i lov om spil.

2.5.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Begrebet ”reelle ejere” er ikke nævnt eksplicit i § 28, stk. 1, og § 29, stk. 2,

i lov om spil, der omhandler kravene til ansøgere, der søger om tilladelse til

at udbyde spil, herunder kravet om, at ansøgere skal udøve virksomhed med

spil på økonomisk og faglig forsvarlig vis.

Det er derfor vurderet nødvendigt at indsætte begrebet ”reelle ejere” i lov

om spil for at tydeliggøre, at reelle ejere er genstand for en vurdering efter

lov om spil og kravene til ansøgere, der søger om tilladelse til at udbyde

spil, herunder kravet om, at ansøgere skal udøve virksomhed med spil på

økonomisk og faglig forsvarlig vis.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Spillemyndigheden behandler oplysninger om borgere og virksomheder.

Spillemyndigheden er dataansvarlig for behandlingen af de

personoplysninger, som Spillemyndigheden modtager.

Vedrørende forslagene om styrket indsats mod matchfixing,

offentliggørelse af sanktioner, oplysninger om ændringer i væsentlige

forhold siden tilladelsen og hjemmel til øget databehandling finder

databeskyttelsesforordningen

anvendelse

på

behandling

personoplysninger.

Databeskyttelsesforordningen

suppleres

databeskyttelsesloven.

3.1. Styrket indsats mod matchfixing

Det foreslås med ordningen i pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, at for styrke indsatsen mod matchfixing (herefter omtalt som

aftalt spil), kan Spillemyndigheden pålægge tilladelsesindehavere at afgive

oplysninger om aftalt spil. Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan

fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil samt

indføre

underretningspligt

for

tilladelsesindehavere

til

Spillemyndigheden. Endelig foreslås det, at Spillemyndigheden kan

udveksle nødvendige oplysninger om aftalt spil med tilladelsesindehavere,

og andre danske og udenlandske myndigheder og enheder. De forskellige

elementers

forhold

til

databeskyttelsesforordningen

databeskyttelsesloven behandles nedenfor.

UDKAST

3.1.1. Tilladelsesindehavers afgivelse af og Spillemyndighedens

modtagelse af oplysninger, som er nødvendige for opdagelse eller

undersøgelse af aftalt spil

Det foreslås, at Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehavere at

afgive oplysninger om en spillers adfærd og identitet, som er nødvendig for

opdagelse eller undersøgelse af aftalt spil, jf. den foreslåede § 12, stk. 1.

Spillemyndigheden vil i denne sammenhæng være den dataansvarlige for

oplysningerne. Ordningen vil bl.a. give Spillemyndigheden mulighed for at

indhente oplysninger om et tidspunkt for oprettelse af en spilkonto,

identifikationsoplysninger, herunder navn, adresse og cpr-nummer eller

anden lignende oplysning, hvis den pågældende ikke har et cpr-nummer og

betalingsoplysninger på spillere.

Det foreslås derudover, at skatteministeren kan fastsætte regler om

forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil samt underretningspligt for

tilladelsesindehavere, jf. den foreslåede § 12, stk. 4. Bemyndigelsen giver

skatteministeren mulighed for at sikre, at Spillemyndigheden modtager

nødvendige informationer f.eks. ved mistanke om aftalt spil og fastsætte

regler, der begrænser risikoen for aftalt spil.

Spillemyndighedens og tilladelsesindehavernes behandlingshjemmel for de

nævnte aktiviteter følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra e, hvorefter behandling af personoplysninger er lovlig, hvis

behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets

interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den

dataansvarlige har fået pålagt.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, giver et nationalt råderum

for medlemsstaterne til at indføre mere specifikke bestemmelser for at

tilpasse anvendelse af forordningens bestemmelser om behandling af

personoplysninger med henblik på overholdelse af forordningens artikel 6,

stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandlingen

for at sikre lovlig og rimelig behandling. Efter bestemmelsen i artikel 6, stk.

3, skal grundlaget for behandlingen i henhold til artikel 6, stk. 1, litra e,

fremgå af EU-retten eller national ret.

Med lovforslaget indføres der en national særregel for behandling af ikke-

følsomme personoplysninger.

Ordningen vurderes nødvendig for at give Spillemyndigheden et redskab til

at indsamle oplysninger for at opdage, undersøge, forebygge og bekæmpe

UDKAST

aftalt spil. Bekæmpelse af aftalt spil betragtes som værende af

samfundsmæssig interesse. Formålet med underretningspligten er at

forebygge, afsløre og videregive oplysninger til brug for

Spillemyndighedens eller andre myndigheder og enheders undersøgelser af

aftalt spil.

Da personoplysningerne efter den foreslåede bestemmelse indsamles hos

andre end den registrerede selv, vil den dataansvarlige

–

i dette tilfælde

Spillemyndigheden

–

som udgangspunkt skulle underrette den registrerede

efter reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 14. Det følger af

databeskyttelsesforordningens artikel 15, at den registrerede har ret til at få

den dataansvarliges bekræftelse på, om personoplysninger vedrørende den

pågældende behandles.

Det følger af den foreslåede § 12, stk. 3, at databeskyttelsesforordningens

artikel 14 og 15 ikke finder anvendelse på Spillemyndighedens og

tilladelsesindehavers behandling af personoplysninger, når oplysningerne er

videregivet i henhold til stk. 1 og 4. Bestemmelsen skal sikre,

Spillemyndigheden og tilladelsesindehaveren ikke har en pligt til at oplyse

den registrerede om, at der afsendes og modtages en personoplysning,

ligesom den registrerede ikke har ret til indsigt i de nævnte oplysninger.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, litra d, at

medlemsstater ved lov bl.a. kan fravige en registreret persons ret til indsigt

og den dataansvarliges oplysningspligt, når en sådan begrænsning er en

nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af

hensyn til forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af

strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder

beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed.

Formålet med underretningspligten er at forebygge, afsløre og videregive

oplysninger til brug for Spillemyndighedens eller andre myndigheder og

enheders undersøgelser af aftalt spil. Det vurderes, at formålet med stor

sandsynlighed vil forspildes, hvis den registrerede oplyses om videregivelse

af oplysninger fra tilladelsesindehaver til Spillemyndigheden med henblik

på at undersøge aftalt spil.

I relation til databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2, er formålet med

behandlingen af oplysningerne at forhindre, at der sker aftalt spil, i

overensstemmelse med lov om spils formål om at forhindre, at spil tjener

som støtte til kriminalitet, og at forslaget vedrører alle typer af

UDKAST

personoplysninger, som Spillemyndigheden modtager efter denne lov, jf.

artikel 23, stk. 2, litra a-c.

Spillemyndigheden er forpligtet til at journalisere og arkivere alle

oplysninger, som modtages efter loven i overensstemmelse med de

almindelige regler for statslige myndigheder i offentlighedsloven og

arkivloven, jf. artikel, stk. 23, litra d og f. Spillemyndigheden vil være

dataansvarlig i relation til disse oplysninger, jf. artikel 23, stk. 2, litra e.

En tilladelsesindehaver kan i forbindelse med enten oprettelse af et

kundeforhold eller ved modtagelse af indsats i et væddemål oplyse den

registrerede om begrænsningen i personens ret til indsigt i oplysninger, hvor

der er en formodning om aftalt spil, når tilladelsesindehaver underretter

Spillemyndigheden, ligesom en tilladelsesindehaver kan gøre spilleren

bekendt med, at tilladelsesindehaver er forpligtet til at dele spiltransaktioner

med Spillemyndigheden.

3.1.2. Liste over udøvere

Det foreslås i § 12, stk. 4, at skatteministeren skal tildeles en bemyndigelse

til at fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil samt

underretningspligt for tilladelsesindehavere til Spillemyndigheden.

Bestemmelsen vil give skatteministeren mulighed for at fastsætte regler om,

at Spillemyndigheden skal føre et register over idrætsudøvere eller andre

aktører, der har mulighed for at påvirke resultatet af en sportsbegivenhed,

en såkaldt udøverliste. Registret vil skulle anvendes fra oprettelsen af

kundeforholdet hos tilladelsesindehaveren og benyttes til at gøre

tilladelsesindehaver opmærksom på, at kunden har mulighed for at påvirke

resultatet af en sportsbegivenhed, hvor vedkommende kan have indflydelse.

Danmarks Idrætsforbund og andre relevante organisationer eller lignende

vil kunne give oplysninger til brug for et register. Oplysningerne fra et

sådant register må ikke som det eneste lægges til grund for en beslutning

truffet af tilladelsesindehaver om at afslutte et kundeforhold eller begrænse

en spiller yderligere end, hvad der er rimeligt i forhold til spillerens

sportsgren.

Behandlingen af personoplysninger i registeret skal behandles i

overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Spillemyndigheden

kan behandle oplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.

1, litra e. Spillemyndigheden vil være dataansvarlig i relation til disse

UDKAST

oplysninger. Andre enheder vil være dataansvarlige i det omfang, de

behandler oplysningerne (f.eks. ved opslag i registeret).

Spillemyndigheden vil som dataansvarlig som udgangspunkt skulle oplyse

personerne i registeret, om at de fremgår af registeret efter oplysningspligten

i databeskyttelsesforordningens artikel 14. Spillemyndighedens

oplysningspligt for behandling af oplysningerne undtages efter artikel 14,

stk. 5, litra b og c, da Spillemyndigheden ikke har identifikationsoplysninger

på personer, der fremgår af registret, og da kriterierne for at være omfattet

af registeret skal være objektivt beskrevet i bekendtgørelse.

Spillemyndigheden vil oplyse om Spillemyndighedens persondatapolitik,

retten til at blive slettet samt Spillemyndighedens kontaktperson via

relevante kanaler, f.eks. hjemmeside og nyhedsbreve og vil på den måde

skabe gennemsigtighed omkring behandlingerne, jf. grundprincippet i

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a.

Formålet med udøverlisten vil være, at personer, som kan have indflydelse

på sportsbegivenheder, ikke må udnytte deres indflydelse til aftalt spil. Dette

hensyn vil være relevant i en periode, efter at personen ikke længere

opfylder kriterierne for at fremgå af udøverlisten. Det vurderes derfor at

være tilstrækkeligt, at udøverlisten opdateres to gange årligt. Derudover vil

personer, som ikke længere opfylder kriterierne, have ret til at blive slettet,

hvilket vil ske efter anmodning fra vedkommende, hvorefter en opdateret

udøverliste vil blive udarbejdet umiddelbart efter sletning.

Spillemyndigheden vil som dataansvarlig skulle iagttage yderligere

forpligtelser bl.a. vedrørende risikovurdering, ajourføring og slettefrister.

3.1.3. Spillemyndighedens udveksling af oplysninger om aftalt spil med

tilladelsesindehavere og andre danske og udenlandske myndigheder og

enheder

Det foreslås, at Spillemyndigheden kan udveksle nødvendige oplysninger

om aftalt spil med tilladelsesindehavere og andre danske og udenlandske

myndigheder og enheder. Databeskyttelsesforordningens artikel 14 finder

ikke anvendelse på Spillemyndighedens udveksling af oplysninger, jf. den

foreslåede § 12 a, stk.1.

Spillemyndigheden

kan

behandle

oplysninger

efter

databeskyttelsesforordningens

artikel

stk.

litra

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, giver et nationalt råderum

UDKAST

for medlemsstaterne til at indføre mere specifikke bestemmelser for at

tilpasse anvendelse af forordningens bestemmelser om behandling af

personoplysninger med henblik på overholdelse af forordningens artikel 6,

stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandlingen

for at sikre lovlig og rimelig behandling. Efter bestemmelsen i artikel 6, stk.

3, skal grundlaget for behandlingen i henhold til artikel 6, stk. 1, litra e,

fremgå af EU-retten eller national ret.

Bestemmelsen vurderes nødvendig for at sikre, at Spillemyndigheden kan

dele personoplysninger med henblik på, at Spillemyndigheden sikrer alle

nødvendige oplysninger om aftalt spil og for at understøtte

Spillemyndighedens rolle som sekretariat for den nationale platform for

koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer i

Danmark.

Det er ikke hensigten, at Spillemyndigheden skal dele personoplysninger

med tilladelsesindehavere, der går videre end de personoplysninger, der

fremgår af den sportsbegivenhed, som tilladelsesindehaver har udbudt

væddemål på. Det vil f.eks. betyde, at Spillemyndigheden kan dele

oplysninger på to tennisspillere, som spiller en kamp, der kan indgås

væddemål på, men at bestemmelsen ikke omfatter videregivelse til

tilladelsesindehavere af oplysninger om spillerne (kunderne), der har

væddet på begivenheden.

Ovenstående begrænsning i deling af informationer vedrører ikke de

tilfælde, hvor oplysningen deles med en myndighed, som varetager en

efterforskningskompetence eller enheder, der har til opgave at undersøge

aftalt spil. En sådan enhed kan f.eks. være en national platform eller en

idrætshovedorganisation.

Disse oplysninger vil kunne indeholde personoplysninger, der ikke er

indsamlet hos den registrerede, og som behandles i form af videregivelse til

tilladelsesindehavere, eller andre danske eller udenlandske myndigheder

eller

enheder,

som

Spillemyndigheden

følge

databeskyttelsesforordningens artikel 14 vil skulle underrette den

registrerede om.

Det er generelt for denne bestemmelse, at den kun vil vedrøre

Spillemyndighedens videregivelse af oplysninger til brug for forebyggelse,

afsløring og efterforskning af aftalt spil i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, litra d. De myndigheder og

UDKAST

enheder, der modtager oplysninger fra Spillemyndigheden, vil være

forpligtede til at sikre sig, at deres behandling af oplysninger sker i

overensstemmelse med databeskyttelsesretlige regler i forbindelse med

deres behandling af oplysningerne.

I relation til databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2, er formålet med

udvekslingen af oplysningerne at forhindre, at der sker aftalt spil i

overensstemmelse med lov om spils formål om at forhindre, at spil tjener

som støtte til kriminalitet, og forslaget vedrører alle typer af

personoplysninger, som der udveksles efter denne lov, jf. artikel 23, stk. 2,

litra a-c.

Spillemyndigheden er forpligtet til at journalisere og arkivere alle

oplysninger, som modtages efter loven i overensstemmelse med de

almindelige regler for statslige myndigheder i offentlighedsloven og

arkivloven, jf. artikel, stk. 23, litra d og f. Spillemyndigheden,

tilladelsesindehavere og andre danske og udenlandske myndigheder og

enheder vil være dataansvarlige i relation til de oplysninger, som modtages,

jf. artikel 23, stk. 2, litra e.

3.1.4. Udveksling af nødvendige oplysninger for at forebygge aftalt spil

mellem medlemmer af nationale platforme

Det foreslås, at medlemmer af den nationale platform for koordinering af

bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer i Danmark, uanset

tavshedspligt, kan videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder og

enheder, der deltager i den nationale danske eller en udenlandsk platform til

bekæmpelse af aftalt spil, hvis oplysningerne er nødvendige for at forebygge

og bekæmpe aftalt spil, jf. den foreslåede § 12a, stk. 2.

Medlemmerne af den nationale platform kan behandle oplysninger efter

databeskyttelsesforordningens

artikel

stk.

litra

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, giver et nationalt råderum

for medlemsstaterne til at indføre mere specifikke bestemmelser for at

tilpasse anvendelse af forordningens bestemmelser om behandling af

personoplysninger med henblik på overholdelse af forordningens artikel 6,

stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere præcise specifikke krav til behandlingen

for at sikre lovlig og rimelig behandling. Efter bestemmelsen i artikel 6, stk.

3, skal grundlaget for behandlingen i henhold til artikel 6, stk. 1, litra e,

fremgå af EU-retten eller national ret.

UDKAST

Med lovforslaget indføres der en national særregel for medlemmer af den

nationale platform for behandling af ikke-følsomme personoplysninger.

Behandlingen af oplysninger for medlemmerne af den nationale platform vil

være nødvendig for en opgave i samfundets interesse, som medlemmerne af

den nationale platform til bekæmpelse af aftalt spil udfører.

Bestemmelsen vurderes at stå i rimeligt forhold til de legitime mål, der

forfølges, samt respektere det væsentligste indhold af retten til

databeskyttelse, idet behandlingen begrænses til videregivelsen af

oplysninger, der er nødvendige for at forebygge eller bekæmpe aftalt spil.

3.1.5 Fravigelse af retten til indsigt ved udveksling af oplysninger, som er

nødvendige for at forebygge eller bekæmpe aftalt spil

Det foreslås, at myndigheder, virksomheder eller enheder, der modtager

fortrolige oplysninger om aftalt spil, vil være forpligtiget til at

hemmeligholde modtagne oplysninger under ansvar efter straffelovens §

152-152 e. I tilfælde af videregivelse til udenlandske myndigheder eller

enheder er det et krav, at modtageren mindst er underlagt en tavshedspligt,

der svarer hertil, jf. den foreslåede § 12 a, stk. 3. Efter den foreslåede § 12

a, stk. 4, vil tavshedspligten også gælde videregivelse af oplysninger til den

fysiske eller juridiske person, som oplysningerne vedrører, uanset en

eventuel retlig forpligtelse til at videregive oplysningerne til den

pågældende i henhold til anden lovgivning, medmindre den af oplysningen

afgivende part samtykker til, at oplysningerne videregives, hvorefter de

almindelige regler, der gælder for den modtagende myndighed eller enhed,

finder

anvendelse,

herunder

ret

til

indsigt

efter

databeskyttelsesforordningens artikel 15.

Det følger af artikel 15 om den registrerede indsigtsret, at den registrerede

har ret til at få den dataansvarliges bekræftelse på, om personoplysninger

vedrørende den pågældende behandles, og i givet fald adgang til

personoplysningerne og informationer omfattet af artikel 15, litra a-h. Den

foreslåede bestemmelse vil derfor være en begrænsning i retten til indsigt.

Den foreslåede bestemmelse vedrører myndigheder, virksomheder eller

enheder, der modtager fortrolige oplysninger om aftalt spil, i

overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, litra

Formålet med ordningen er at sikre, at der kan udveksles nødvendige

oplysninger med henblik på at forebygge eller bekæmpe aftalt spil mellem

Spillemyndigheden, tilladelsesindehavere og andre danske og udenlandske

UDKAST

myndigheder og enheder. Henset til, at formålet med ordningen om

udveksling af oplysninger forspildes, hvis en registreret person oplyses om

behandlingen af oplysningen, der er nødvendig for at forebygge og

bekæmpe aftalt spil, anses ordningen for at være i overensstemmelse med

artikel 23, stk. 1, litra d.

I relation til databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2, er formålet med

udvekslingen af oplysningerne at forhindre, at der sker aftalt spil, i

overensstemmelse med lov om spils formål om at forhindre, at spil tjener

som støtte til kriminalitet, og at forslaget vedrører alle typer af

personoplysninger, som der udveksles efter denne lov, jf. artikel 23, stk. 2,

litra a-c.

Spillemyndigheden er forpligtet til at journalisere og arkivere alle

oplysninger, som modtages efter loven i overensstemmelse med de

almindelige regler for statslige myndigheder i offentlighedsloven og

arkivloven, jf. artikel, stk. 23, litra d og f. Spillemyndigheden,

tilladelsesindehavere og andre danske og udenlandske myndigheder og

enheder vil være dataansvarlige i relation til de oplysninger, som modtages,

jf. artikel 23, stk. 2, litra e.

3.2.Hjemmel til øget databehandling

Det foreslås, at Spillemyndigheden tildeles en hjemmel til at behandle

indsamlede data, herunder til profilering, samkøring og videregivelse af

data, til brug for opfyldelse af formålene med lov om spil. Adgangen gælder

også i forhold til overholdelse af anden lovgivning, jf. den foreslåede § 46

a, stk. 1.

Terminologien ”indsamlede data” skal fortolkes bredt og dækker bl.a. over

den data, som Spillemyndigheden indhenter hos tilladelsesindehavere, samt

den data som Spillemyndigheden behandler i forbindelse med tilsyn af

tilladelsesindehaveres overholdelse af spillelovgivningen. Den foreslåede

bestemmelse giver Spillemyndigheden adgang til at behandle indsamlede

data til forskellige formål under fortsat hensyntagen til spillelovens formål.

Behandlingen af data skal bl.a. bidrage til udarbejdelse af statistik, forskning

samt

vidensindsamling.

Den

foreslåede

bestemmelse

giver

Spillemyndigheden mulighed for at benytte data til modellering af spillere

og tilladelsesindehavers adfærd, herunder profilering af grupper af spillere,

samt til at give tilsynet viden om bl.a. spilleres og tilladelsesindehavers

adfærd.

UDKAST

Desuden vil den foreslåede bestemmelse give Spillemyndigheden mulighed

for at anvende de indsamlede data til at opnå yderligere viden om ansvarligt

spil ved, at data kan anvendes til at udvikle algoritmer og programmer, der

kan bidrage til en forbedring af tilsynet med tilladelsesindehaveres

overholdelse af spillelovgivningen, der samtidig sikrer bedre beskyttelse af

spillere.

I forhold til overholdelse af anden lovgivning, skal det foreslåede sikre, at

information, herunder spildata, kan anvendes til at føre tilsyn med

overholdelse af anden lovgivning, hvor Spillemyndigheden er tillagt

tilsynskompetence, såsom efter hvidvaskloven.

Al behandling af personoplysninger, der stammer fra den indsamlede data,

er omfattet af bestemmelsen og skal være i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, og skal behandles på

grundlag af Spillemyndighedens myndighedsudøvelse i henhold til

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Efter

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, kan der fastsættes

nationale særregler for at tilpasse anvendelsen af bl.a. forordningens artikel

6, stk. 1, litra e.

Behandlingen af personlysninger efter den foreslåede § 46 a, stk. 1, kan ske

inden for rammerne af forordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Det skyldes, at

Spillemyndighedens behandling af oplysningerne vil være nødvendig af

hensyn til Spillemyndighedens opgaver på spilområdet.

Bestemmelsen vurderes at stå i rimeligt forhold til de legitime mål, der

forfølges, samt respektere det væsentligste indhold af retten til

databeskyttelse. Dette skyldes bestemmelsens begrænsning til at opfylde lov

om spils formål, om 1) at holde forbruget af spil om penge på et moderat

niveau, 2) at beskytte unge eller andre udsatte personer mod at blive udnyttet

gennem spil eller udvikle afhængighed af spil, 3) at beskytte spillerne ved

at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde og

4) at sikre offentlig orden og forhindre, at spil tjener som støtte til

kriminalitet.

Det kan ikke udelukkes, at oplysninger om spiladfærd, spilmønstre m.v.,

kan udgøre oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9,

om behandling af særlige kategorier af oplysninger i det omfang

oplysningerne vedrører en fysisk persons fysiske eller mentale helbred.

Spillemyndighedens behandling af disse oplysninger sker på grundlag af

UDKAST

databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, som følge af, at

behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på

grundlag af national ret.

Bestemmelsen giver Spillemyndigheden mulighed for behandling i form af

samkøring og profilering af spillere. Spillemyndigheden vil kunne samkøre

spildata for at profilere spillere med henblik på at kunne udskille

tilladelsesindehavere med spillere med spilmønstre, der kan indikere et

problematisk forhold til spil, f.eks. spil om natten eller spil tæt på

lønningsdag. Derudover vil samkøringen af spildata kunne anvendes til at

uddrage generel viden om spilmarkedet og spiladfærd bl.a. med henblik på

at kunne tilpasse Spillemyndighedens tilsyn.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 22, at den registrerede

har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på

automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller på

tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende. Spillerne vil ikke være

genstand for en afgørelse på baggrund af profileringen, idet lov om spil ikke

regulerer spillere, men selve udbuddet af spil. Spillemyndighedens hjemmel

til behandling er derfor også begrænset til Spillemyndighedens

forpligtigelse til at føre tilsyn med tilladelsesindehavernes udbud af spil, og

derfor vil Spillemyndigheden ikke kunne kontakte spillere på baggrund af

profileringen, men kun kunne tilpasse tilsynet med tilladelsesindehaverne.

Profileringen anses derfor for at være i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningens artikel 22.

3.3. Offentliggørelse af bødevedtagelser, fældende domme og delvist

fældende domme for overtrædelser af spillelovgivningen

Det foreslås, at bødevedtagelser, fældende domme og delvist fældende

domme for overtrædelser af lov om spil og forskrifter udstedt i medfør af

lov om spil skal offentliggøres af Spillemyndigheden på

Spillemyndighedens hjemmeside. Offentliggørelse skal omfattet selskabets

eller den personligt ejede virksomheds navn, jf. den foreslåede § 63 a.

Efter forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, har den, der virker inden for den

offentlige forvaltning, tavshedspligt, jf. straffelovens §§ 152 og 152 c -152

f, med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners private, herunder

økonomiske, oplysninger. Tavshedspligten efter forvaltningslovens § 27,

stk. 1, nr. 1, gælder også med hensyn til personligt drevne virksomheder.

Oplysninger om fysiske personers strafbare forhold er fortrolige oplysninger

omfattet af tavshedspligten i forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, hvorimod

UDKAST

oplysninger om juridiske personers strafbare forhold ikke er undergivet

tilsvarende tavshedspligt.

En offentliggørelse af oplysninger om fysiske personers strafbare forhold

vil i udgangspunktet være i strid med tavshedspligten efter

forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, og i visse tilfælde

skatteforvaltningslovens § 17, ligesom en offentliggørelse herudover også i

udgangspunktet vil være i strid med databeskyttelseslovens § 8, da

oplysninger om fysiske personers overtrædelse af lov om spil vil anses som

oplysninger om strafbare forhold omfattet af databeskyttelseslovens § 8, der

bygger på databeskyttelsesforordningens artikel 10. Det fremgår af

betænkning 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af

kontrolresultater, afgørelser m.v., at ”der kun

i sjældne tilfælde bør indføres

ordninger, hvor der sker systematisk offentliggørelse vedrørende fysiske

personer. Sådanne sjældne tilfælde vil formentlig navnlig kunne tænkes at

forekomme, hvor der er tale om fysiske personer, som driver

erhvervsvirksomhed på samme marked og på samme vilkår som juridiske

personer.”

Det fremgår af databeskyttelseslovens § 8, at for den offentlige forvaltning

må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er

nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Oplysningerne må

ikke videregives, medmindre videregivelsen er nødvendig for udførelsen af

en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som

myndigheden skal træffe, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 3.

Offentliggørelsen af bødevedtagelser, fældende domme og delvist fældende

domme for overtrædelser af lov om spil og forskrifter udstedt i medfør af

lov om spil vurderes nødvendige for at skabe øget åbenhed og

gennemsigtighed omkring Spillemyndighedens tilsynsvirksomhed og styrke

efterlevelsen af spillelovgivningen.

Bestemmelsen i lovforslaget angår offentliggørelse af selskaber m.v.

(juridiske personer) og personligt ejede virksomheder på

Spillemyndighedens hjemmeside med angivelse af den juridiske persons

navn. Det vil som hovedregel være juridiske personers overtrædelse af

spillelovgivningen.

Databeskyttelsesforordningen sidestiller personligt ejede virksomheder med

fysiske personer. Der er derfor i bestemmelsen indsat hjemmel til at

offentliggøre bødevedtagelser, fældende domme og delvist fældende

UDKAST

domme for overtrædelser af lov om spil foretaget af personligt ejede

virksomheder.

På spilområdet kan der gives tilladelse til udbud af spil til selskaber m.v.

(juridiske personer), herunder personligt ejede virksomheder. Det

indebærer, at en tilladelse til udbud af spil på f.eks. gevinstgivende

spilleautomater kan gives til både en personligt ejet virksomhed og et

selskab m.v. En offentliggørelse af strafbare forhold skal sikre

gennemsigtighed med hensyn til overtrædelser og desuden have en

præventiv effekt i forhold til fremtidige overtrædelser af spillelovgivningen

på tværs af de enkelte spilområder og uanset tilladelsesindehavernes

selskabsform eller virksomhedsform eller størrelse i øvrigt. For at sikre, at

der ikke sker en forskelsbehandling af personligt ejede virksomheder og

øvrige juridiske personer, vil offentliggørelse derfor også skulle ske ved

personligt ejede virksomheders overtrædelse af lov om spil, i henhold til

databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 3.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes samlet set ikke at have nævneværdige økonomiske

konsekvenser for det offentlige.

Forslaget om at forhøje det årlige tilsynsgebyr for tilladelsesindehavere til

udbud af væddemål og onlinekasino vil i begrænset omfang øge prisen på

væddemål og onlinekasino, hvilket kan medføre et begrænset fald i

omsætningen. Hvis der sker et begrænset fald i omsætningen, vil det

medføre et mindreprovenu til staten i form af reducerede indtægter fra

afgifter af væddemål og onlinekasino, som dog ikke skønnes at være

nævneværdigt.

Forslaget om at indføre tilladelse til leverandører vil i begrænset omfang

øge prisen på væddemål og onlinekasino. Det kan føre til et begrænset fald

i omsætningen. Hvis der sker et begrænset fald, vil det medføre et

mindreprovenu til staten i form af reducerede indtægter fra afgifter af

væddemål og onlinekasino, som dog ikke skønnes at være nævneværdigt.

Forslaget om at indføre en ny gebyrstruktur for gevinstgivende

spilleautomater gør det mere attraktivt for opstillerne at udskifte

automaterne, hvilket kan føre til en begrænset stigning i omsætningen. Hvis

der sker en begrænset stigning i omsætningen, vil det medføre et

UDKAST

merprovenu til staten i form af øgede indtægter fra afgift af spilleautomater,

som dog ikke skønnes at være nævneværdigt.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske

konsekvenser for det offentlige.

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets initiativ om matchfixing, unikt spillerID og begivenheds-

information samt påbud indebærer udgifter i Spillemyndigheden i

størrelsesordenen 0,8 mio. kr. i 2023, 2,2 mio. kr. i 2024, 4,7 mio. kr. i 2025,

5,2 mio. kr. i årene 2026-2031 samt 3,9 mio. kr. i 2032 og frem.

Finansieringen af disse udgifter skal ses i tilknytning til eksisterende gebyrer

og en forhøjelse heraf. Forhøjelsen udgør i størrelsesordenen 1,3 mio. kr.

2024 og 3,5 mio. kr. i 2025 og frem. Hertil kommer, at udgifter på 0,8 mio.

kr. i 2023 og 0,5 mio. kr. i 2024 afholdes under Skatteministeriets

bevillingsfinansierede rammer. Initiativet om unikt spillerID og

begivenhedsinformation har en afskrivningsperiode på otte år, hvorfor

indtægterne på sigt vil overstige omkostningerne. Dette kan tages i

betragtning ved fremtidig gebyrfastsættelse.

Lovforslagets initiativ om leverandørtilladelser indebærer opgaver i

Spillemyndigheden i størrelsesordenen 1,3 mio. kr. i 2024, 2,6 mio. kr. i

årene 2025-2031 samt 2,4 mio. kr. i 2032 og frem. Disse udgifter finansieres

via et nyt gebyr, som indføres og pålægges indehaverne af

leverandørtilladelserne. Det nye gebyr modsvarer udgifterne til

opgavevaretagelsen, men som følge af en afskrivningsperiode på otte år, vil

indtægterne på sigt overstige omkostningerne. Dette kan tages i betragtning

ved fremtidig gebyrfastsættelse.

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative konsekvenser

for Skatteankestyrelsen i størrelsesordenen 0,8 mio. kr. i 2024, 1,7 mio. kr.

i 2025 samt 0,8 mio. kr. i 2026 og frem.

Der kan hertil komme udgifter til ordningen med omkostningsgodtgørelse,

der administreres af Skattestyrelsen. Udgifterne vurderes at være af mindre

omfang.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning

bemærkes det, at bestemmelserne i lovforslaget er udarbejdet så enkelt og

klart som muligt i overensstemmelse med princip nr. 1. Forslaget

understøtter bl.a., at der kan kommunikeres digitalt (princip 2), idet der vil

UDKAST

blive anvendt en allerede eksisterende digital løsning til kommunikation

med tilladelsesindehavere, ligesom der vil blive udarbejdet en digital

løsning til håndtering af godkendte spil i forhold til spilleverandører. For så

vidt angår princip 3 om at muliggøre hel eller delvis automatisk

sagsbehandling, bemærkes det dog, at behandlingen af ansøgning om

leverandørtilladelse vil kræve manual behandling, da tilladelsen gives på

baggrund af et skøn over, hvorvidt leverandøren vil kunne levere spil på en

faglig forsvarlig måde. I overensstemmelse med princip 4 er der så vidt

muligt brugt de samme begreber, som anvendes på spilområdet i øvrigt. I

forhold til gebyrer på gevinstgivende spilleautomater og ved indberetning

af unikt spillerID og begivenhedsinformation, hvor der skal indberettes nye

data, er de af samme karakter og i samme format, som de data, der allerede

leveres fra tilladelsesindehavere til Spillemyndigheden. Alle indkomne data

gemmes og behandles i Spillemyndighedens it-system og i

overensstemmelse med reglerne og implementerede procedurer herfor

(princip 5). Der vil herudover blive anvendt de fremsendelsesmetoder, som

Spillemyndigheden allerede i dag benytter til kommunikation med

tilladelsesindehavere (princip 6). Lovforslagets tiltag om unikt

spillerID/begivenhedsinformation og krav til tilladelse fra spilleverandører

har til formål berige og smidiggøre tilsynet med spil og på den måde

forebygge snyd og fejl ved digital kontrol i overensstemmelse med princip

I forbindelse med den foreslåede ordning med indsamling af

begivenhedsinformation kan Spillemyndigheden som led i sit tilsyn og som

sekretariat for den nationale platform for koordinering af bekæmpelse af

manipulation af idrætskonkurrencer modtage forskellige underretninger på

begivenheder, hvor der er mistanke om aftalt spil. En alarm kan f.eks.

komme på en kamp i håndbold serie 2, hvor alarmen vil indeholde

information om, at mange har væddet på advarsel til en bestemt spiller. Det

foreslås, at tilladelsesindehavere skal rapportere data til Spillemyndigheden,

som skal bidrage til, at Spillemyndigheden kan undersøge det mistænkelige

væddemål. Med forslaget vil Spillemyndigheden kunne stille krav om, at

tilladelsesindehavere skal levere data i faste formater på land, sportsgren og

starttidspunkt. Når Spillemyndigheden efterfølgende søger data ud på

håndbold, Danmark og den relevante dato, vil der være så få resultater, at

Spillemyndigheden kan fritekstsøge på resten.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om at indføre krav om tilladelse til leverandører af spil, som er

leverandør af onlinekasinospil eller væddemål, vil medføre, at disse

UDKAST

leverandører skal betale et ansøgningsgebyr og et tilsynsgebyr. Under

forudsætning af, at det nuværende antal leverandører fastholdes på et

uændret niveau, vil den samlede årlige betaling af gebyrer udgøre ca. 2,6

mio. kr. Det forventes, at leverandørernes gebyrbetaling fuldt ud overvæltes

til forbrugerne i form af højere priser.

Forslaget, om at forhøje de årlige tilsynsgebyrer for tilladelsesindehaverne

til udbud af væddemål og onlinekasino, forventes at medføre en øget udgift

for tilladelsesindehaverne. Umiddelbart forventes forhøjelsen af de årlige

tilsynsgebyrer alt andet lige at føre til en samlet merudgift for

tilladelsesindehaverne på ca. 3,5 mio. kr. Det forventes, at de øgede udgifter

til gebyrer fuldt ud overvæltes til forbrugerne i form af højere priser.

Forslaget, om at indføre en ny gebyrstruktur for gevinstgivende

spilleautomater, forventes samlet set at medføre en uændret omkostning for

indehavere af tilladelserne til udbud af gevinstgivende spilleautomater.

Nogle tilladelsesindehavere kan dog forventes at skulle betale et højere

gebyr, mens andre skal betale et lavere gebyr end i dag.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Konsekvenserne består af en række nye administrative byrder

og lettelser. Konsekvenserne vurderes samlet at være under 4 mio. kr.,

hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke relevant for lovforslaget,

da forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for

at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

UDKAST

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter. Lovforslaget

skal imidlertid notificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2015/1535/EU (informationsproceduredirektivet).

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [3. november 2023 til den 1.

december 2023] været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.: Advokatsamfundet,

Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen,

CEPOS, Cevea, Danmarks Idrætsforbund,

Dansk Automat

Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Trav og Galop Union, Danske

Advokater, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DGI, DI, Digitaliseringsstyrelsen,

Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark,

Foreningen Danske Revisorer,

FSR

–

danske revisorer, Justitia,

Kasinoforeningen, Kraka, Landbased Gambling Association Denmark

(LGA), Landsskatteretten, Producentforeningen, Skatteankeforvaltningen,

SPILLEBRANCHEN, SRF Skattefaglig Forening, Statsadvokaten for

Særlig Kriminalitet og Teleindustrien.

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Forslaget, om at indføre

krav om tilladelse til

leverandører skønnes at

medføre et mindreprovenu

til staten, som dog ikke

skønnes

være

nævneværdigt.

Forslaget om at forhøje det

årlige tilsynsgebyr for

tilladelsesindehavere

til

væddemål

onlinekasino, skønnes at

medføre et mindreprovenu

Økonomiske konsekvenser for Forslaget om at indføre en ny

stat, kommuner og regioner

gebyrstruktur

for

gevinstgivende

spilleautomater skønnes at

medføre et merprovenu til

staten i form af øgede

indtægter fra afgift af

spilleautomater, som dog ikke

skønnes

være

nævneværdigt.

UDKAST

til staten, som dog ikke

skønnes

være

nævneværdigt.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og

Finansieringen af udgifter til

regioner

matchfixing, unikt spillerID

og begivenhedsinformation

samt påbud skal ses i

tilknytning til eksisterende

gebyrer og en forhøjelse

heraf. Forhøjelsen udgør i

størrelsesordenen 1,3 mio. kr.

2024 og 3,5 mio. kr. i 2025 og

frem. Initiativet om unikt

spillerID

begivenhedsinformation har

en afskrivningsperiode på otte

år, hvorfor indtægterne på sigt

vil overstige omkostningerne.

Dette kan tages i betragtning

ved

fremtidig

gebyrfastsættelse.

Lovforslagets initiativ om

matchfixing,

unikt

spillerID

begivenhedsinformation

samt påbud indebærer

udgifter

Spillemyndigheden

størrelsesordenen 0,8 mio.

kr. i 2023, 2,2 mio. kr. i

2024, 4,7 mio. kr. i 2025,

5,2 mio. kr. i årene 2026-

2031 samt 3,9 mio. kr. i

2032 og frem.

Lovforslagets initiativ om

leverandørtilladelser

indebærer

opgaver

Spillemyndigheden

størrelsesordenen 1,3 mio.

Udgifterne

til kr. i 2024, 2,6 mio. kr. i

leverandørtilladelser

årene 2025-2031 samt 2,4

finansieres via et nyt gebyr, mio. kr. i 2032 og frem.

som indføres og pålægges

vurderes

indehaverne

af Lovforslaget

leverandørtilladelserne. Det isoleret set at medføre

nye

gebyr

modsvarer administrative

for

udgifterne

til konsekvenser

opgavevaretagelsen, men som Skatteankestyrelsen

følge

en størrelsesordenen 0,8 mio.

afskrivningsperiode på otte år kr. i 2024, 1,7 mio. kr. i

vil indtægterne på sigt 2025 samt 0,8 kr. i 2026 og

overstige

omkostningerne. frem.

Dette kan tages i betragtning

Der kan hertil komme

ved

fremtidig

udgifter til ordningen med

gebyrfastsættelse.

omkostningsgodtgørelse,

UDKAST

der

administreres

Skattestyrelsen. Udgifterne

Lovforslaget vurderes ikke at vurderes at være af mindre

have

konsekvenser

for omfang.

kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes ikke

at have konsekvenser for

kommuner og regioner.

Økonomiske konsekvenser for Forslaget om at indføre krav

erhvervslivet

om tilladelse til leverandører

af spil skønnes umiddelbart at

medføre en merudgift for

erhvervslivet på ca. 2,6 mio.

kr. årligt. Det forventes, at

udgiften fuldt ud overvæltes

til forbrugerne i form af højere

priser.

Forslaget om at forhøje det

årlige

tilsynsgebyr

for

tilladelsesindehavere

til

væddemål og onlinekasino

skønnes at medføre en

umiddelbar merudgift for

erhvervslivet på ca. 3,5 mio.

kr. Det forventes, at udgiften

fuldt ud overvæltes til

forbrugerne i form af højere

priser.

Forslaget, om at indføre en ny

gebyrstruktur

forventes

samlet set at medføre en

uændret omkostning for

erhvervslivet.

Nogle

tilladelsesindehavere kan dog

forventes at skulle betale et

højere gebyr, mens andre skal

betale et lavere gebyr end i

dag.

UDKAST

De øvrige dele af lovforslaget

vurderes ikke at have

økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes at

medføre

administrative

konsekvenser

for

erhvervslivet.

Konsekvenserne består af en

række nye administrative

byrder

lettelser.

Konsekvenserne

vurderes

samlet at være under 4 mio.

kr.,

hvorfor

ikke

kvantificeres nærmere.

Lovforslaget vurderes at

medføre

administrative

konsekvenser

for

erhvervslivet.

Konsekvenserne består af

række

nye

administrative byrder og

lettelser. Konsekvenserne

vurderes samlet at være

under 4 mio. kr., hvorfor de

ikke

kvantificeres

nærmere.

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter. Lovforslaget skal imidlertid notificeres i

overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2015/1535/EU (informationsproceduredirektivet).

Er i strid med de principper

for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 5 i lov om spil, hvad der forstås ved begreberne spil, lotteri,

kombinationsspil, væddemål, klasselotteri, puljevæddemål, gevinstgivende

spilleautomater, onlinespil og landbaserede spil.

Det foreslås i § 5 at indsætte to nye numre;

10,

Tilladelsesindehaver: Person

eller et selskab m.v. (juridisk person), der har tilladelse til at udbyde spil

efter denne lov, og

11,

Spilleverandør: Leverandør af spil til

tilladelsesindehaver til udbud af væddemål, jf. § 11, eller drift af

onlinekasino, jf. § 18.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en

”tilladelsesindehaver”

herefter

vil skulle defineres som en person eller et selskab m.v. (juridisk person), der

har modtaget en tilladelse til at udbyde spil efter lov om spil, og en

”spilleverandør” herefter

vil skulle defineres som en leverandør af spil til

onlinekasino og leverandør af væddemål samt spil til væddemål på resultatet

af elektronisk simulerede sportsbegivenheder. En spilleverandør vil være

kendetegnet ved alene at have en relation til tilladelsesindehavere og ikke

til spillere.

Baggrunden for forslaget er, at der forventes at opstå et behov for at kunne

sondre mellem en spilleverandør og en tilladelsesindehaver, idet der foreslås

indført krav om, at spilleverandører skal have en tilladelse til at levere spil

til spiludbydere med tilladelse efter lov om spil i § 24 a. Der henvises i øvrigt

til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om krav om dansk

tilladelse til en spilleverandør.

Til nr. 2

Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om spil, at der kan gives tilladelse til udbud

af klasselotteri til Danske Spil A/S og af justitsministeren til

Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri.

Det foreslås at ændre

§ 8, stk. 1,

så »og af justitsministeren til

Landbrugslotteriet« ændres til »Landbrugslotteriet«.

UDKAST

Det betyder, at det vil skulle udgå, at det er justitsministeren, der giver

tilladelse til udbud af klasselotteri til Landbrugslotteriet og Almindeligt

Dansk Vare- og Industrilotteri.

Ændringen vil være en konsekvens af kongelig resolution af 10. februar

2023, hvoraf det følger, at ressortansvaret for administrationen af og tilsynet

med Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri,

herunder opgaver vedrørende udstedelse af tilladelse, godkendelse af spille-

og gevinstplaner og tilsyn med lotteriernes spil og overholdelse af

spilleloven, regler udstedt i medfør af loven og vilkår for tilladelse, dog

bortset fra opgaver vedrørende udnævnelser, anvendelse af overskud mv.

for Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri,

overføres fra justitsministeren til skatteministeren pr. 1. juli 2023.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det følger af § 4 i lov om spil, at

tilladelse efter lov om spil gives af Spillemyndigheden, medmindre andet

fremgår af lovens enkelte bestemmelser. Der er således behov for en

justering af bestemmelsen for at undgå tvivl, om hvorvidt det er

skatteministeren eller Spillemyndigheden, der kan udstede tilladelse til

udbud af klasselotteri til Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og

Industrilotteri. Det vil fremadrettet være Spillemyndigheden, der kan tildele

Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri tilladelse

til udbud af klasselotteri. Det foreslås derfor, at den del af bestemmelsen,

der angår, hvilken minister, der giver tilladelse til Landbrugslotteriet og

Almindeligt Dansk Vare- og industrilotteri, vil skulle udgå.

Til nr. 3

Det fremgår af § 8, stk. 2, i lov om spil, at tilladelsen til Danske Spil A/S til

at udbyde klasselotteri kan overdrages til et af Danske Spil A/S helejet

datterselskab. Overdragelsen kæver skatteministerens godkendelse.

Det foreslås i

§ 8, stk. 2,

at indsætte to nye punktummer. I det nye

2. pkt.

foreslås, at tilladelsen til Landbrugslotteriet med skatteministerens

godkendelse kan overdrages til et af Landbrugslotteriet helejet

datterselskab. Det foreslås i

3. pkt.,

at tilladelsen til Almindeligt Dansk

Vare- og Industrilotteri med skatteministerens godkendelse kan overdrages

til et af Almindelig Dansk Vare- og Industrilotteri helejet datterselskab.

Det betyder, at bestemmelsen udvides med, at tilladelsen til udbud af

klasselotteri til Landbrugslotteriet med skatteministerens godkendelse vil

UDKAST

kunne overdrages til et af Landbrugslotteriet helejet datterselskab, og at

tilladelsen til udbud af klasselotteri til Almindeligt Dansk Vare- og

Industrilotteri med skatteministerens godkendelse vil kunne overdrages til

et af Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri helejet datterselskab.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de tre selskaber

–

dvs. Danske Spil

A/S, Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri

–

sidestilles, så de gives lige mulighed for at organisere deres selskabsretlige

struktur mest hensigtsmæssigt.

Ændringen er en konsekvens af den ressortændring, der er sket ved kongelig

resolution af 10. februar 2023, hvorefter ressortansvaret for

administrationen af og tilsynet med Landbrugslotteriet og Almindeligt

Dansk Vare- og Industrilotteri, herunder opgaver vedrørende udstedelse af

tilladelse, godkendelse af spille- og gevinstplaner og tilsyn med lotteriernes

spil og overholdelse af spilleloven, regler udstedt i medfør af loven og vilkår

for tilladelse, dog bortset fra opgaver vedrørende udnævnelser, anvendelse

af overskud mv. for Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og

Industrilotteri, overføres fra justitsministeren til skatteministeren pr. 1. juli

2023.

Til nr. 4 og 5

Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om spil, at Danske Spil A/S kan søge om

tilladelse til at udbyde andre spil i medfør af lov om spil i selvstændige

selskaber med begrænset ansvar på kommercielle vilkår. Af § 9, stk. 2,

fremgår det, at Spillemyndigheden kan fastsætte nærmere regler for Danske

Spil A/S om konkurrence- og regnskabsmæssige forhold.

Det foreslås, at

overskriften

før § 9, affattes som »Danske

Spil A/S’,

Landbrugslotteriets og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteris udbud

af andre spil«.

Det foreslås, at der i

§ 9, stk. 1,

efter »Danske Spil A/S« indsættes

»Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri«.

Det betyder, at anvendelsesområdet vil skulle udvides, så overskriften og

bestemmelsen også vil omfatte Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk

Vare- og Industrilotteri.

UDKAST

De foreslåede ændringer vil medføre, at Landbrugslotteriet og Almindeligt

Dansk Vare- og Industrilotteri vil kunne søge om tilladelse til at udbyde

andre spil end klasselotteri i selvstændige selskaber med begrænset ansvar

på kommercielle vilkår. Derudover vil Spillemyndigheden fastsætte

nærmere regler om konkurrence- og regnskabsforhold for

Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri. Ved at

tilføje Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Landbrugslotteri

til bestemmelsen vil de tre selskaber blive givet samme muligheder for at

udbyde spil på det liberaliserede marked. Overskriften til § 9 foreslås ændret

som en konsekvens heraf.

Ændringen er en konsekvens af ressortændringen, der er fastsat i den

kongelige resolution af 10. februar 2023, hvor ressortansvaret for

administrationen af og tilsynet med Landbrugslotteriet og Almindeligt

Dansk Vare- og Industrilotteri, herunder opgaver vedrørende udstedelse af

tilladelse, godkendelse af spille- og gevinstplaner og tilsyn med lotteriernes

spil og overholdelse af spilleloven, regler udstedt i medfør af loven og vilkår

for tilladelse, dog bortset fra opgaver vedrørende udnævnelser, anvendelse

af overskud mv. for Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og

Industrilotteri, overføres fra justitsministeren til skatteministeren pr. 1. juli

2023.

Til nr. 6

Det fremgår af § 11, stk. 2, i lov om spil, at tilladelse til udbud af spil kan

gives for indtil 5 år ad gangen.

Det foreslås i

§ 11, stk. 2,

at der efter »ad gangen« indsættes », jf. dog stk. 3

og 4«.

Det betyder, at der med bestemmelsen henvises til det med lovforslaget

foreslåede nye stk. 3 og 4 i § 11, hvorefter der kan gives indtægtsbegrænset

eller omsætningsbegrænset tilladelse til udbud af væddemål på maksimalt 1

år.

Til nr. 7

En tilladelse til indtægtsbegrænset udbud af spil gives i dag i henhold til §

42, stk. 4, i lov om spil, og en tilladelse til omsætningsbegrænset udbud af

væddemål gives i henhold til § 42, stk. 5. Bestemmelserne regulerer dog

UDKAST

hovedsageligt det gebyr, der skal betales i forbindelse med ansøgning om

sådanne tilladelser.

Det foreslås, at der i

§ 11,

efter stk. 2 indsættes et nyt stykke,

stk. 3,

hvorefter

tilladelse vil kunne gives for indtil 1 år ad gangen, hvor den afgiftspligtige

spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., og hvor spilleomsætningen

ikke må overstige 10.000.000 kr.

Det foreslåede vil medføre, at den tilladelsestype, der er reguleret i § 42, stk.

4, fremover vil være reguleret i en selvstændig hjemmel i den foreslåede

bestemmelse i § 11, stk. 3.

Tilladelsesperioden vil med forslaget maksimalt være 1 år. Den foreslåede

ændring vil som noget nyt medføre, at der indføres en

omsætningsbegrænsning på 10.000.000 kr. Omsætningsbegrænsningen vil

medvirke til at holde pengestrømmen i en indtægtsbegrænset tilladelse på et

niveau, hvor den stemmer overens med det tilsynsbeløb, der er afsat hertil.

Det er hensigten med en indtægtsbegrænset tilladelse at tilvejebringe en let

indgang til det danske spilmarked med et lavt ansøgningsgebyr og lempelige

krav. Ansøgningsgebyret udgør 50.000 kr. (2010-niveau) (svarende til

63.100 kr. i 2024-niveau), jf. det foreslåede § 42, stk. 4, og halvdelen af

gebyret er afsat til tilsyn. Tilladelsens tilladte omsætning bør derfor afspejle

det beløb, der er afsat til tilsynet.

Hvis den tilladte indtægtsgrænse eller omsætningsgrænse overskrides, vil

spillet skulle anses for udbudt uden tilladelse og dermed strafbart efter § 59,

stk. 1. I forhold til indtægtsgrænsen kan det først opgøres, om denne er

overskredet, ved tilladelsens udløb.

Det vil kun være muligt at søge om én indtægtsbegrænset tilladelse til udbud

af væddemål pr. år. Hvis en spiludbyder har opnået en indtægtsbegrænset

tilladelse til udbud af væddemål, er det ikke muligt at opnå en ny

indtægtsbegrænset tilladelse til udbud af væddemål, før den forudgående

tilladelse er udløbet, og der er forløbet en periode på minimum 12 måneder

fra gyldighedsdatoen for den forudgående tilladelse. Dette vil være i

overensstemmelse med den nuværende praksis for indtægtsbegrænsede

tilladelser.

Det foreslås, at der i

§ 11,

efter det nye stk. 3, indsættes et nyt stykke,

stk. 4,

hvorefter tilladelse til udbud af væddemål kan gives for et år ad gangen,

UDKAST

hvor spilleomsætningen ikke må overstige 5.000.000 kr., og hvor

tilbagebetalingsprocenten ikke må overstige 20 pct.

Det foreslåede vil medføre, at den tilladelsestype, der er reguleret i § 42, stk.

5, fremover vil være reguleret i en selvstændig hjemmel i den foreslåede

bestemmelse i § 11, stk. 4. Tilladelsen er møntet på væddemål af typen

managerspil, da managerspil som spiltype ikke passer til de to eksisterende

tilladelsestyper for væddemål i loven.

Managerspil har typisk en meget lav tilbagebetalingsprocent i forhold til de

øvrige typer af væddemål og når derfor hurtigt grænsen på 1 mio. kr. i

bruttospilleindtægt, som gælder for den 1-årige indtægtsbegrænsede

tilladelsestype. Den 5-årige tilladelsestype er for omfattende i forhold til

tilsynskrav og de administrative omkostninger forbundet hermed, og

risikoen for bl.a. hvidvask af penge og snyd med spillernes penge vurderes

at være meget lav ved managerspil.

Tilladelsen kan kun udstedes til udbud af væddemål af typen managerspil

og skal baseres på spilomsætningen.

Spilleomsætningen i tilladelsesperioden må ikke overstige 5.000.000 kr., og

tilbagebetalingsprocenten (svarende til gevinstandelen i forhold til

indskudssummen) må ikke overstige 20 pct. Grænserne er foreslået for at

adskille tilladelsestypen på samme vis som med den lignende

indtægtsbegrænsede tilladelse i § 42, stk. 5, (der bliver stk. 4), fra den

almindelige tilladelse til væddemål.

Et selskab vil kun kunne udbyde managerspil enten efter den foreslåede stk.

3 eller stk. 4. Et selskab vil således godt kunne have en

omsætningsbegrænset tilladelse til managerspil og herudover også have en

indtægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino og en indtægtsbegrænset

tilladelse til væddemål, men hvor væddemål ikke udbydes som managerspil.

Hvis den tilladte omsætningsgrænse overskrides, vil spillet skulle anses for

udbudt uden tilladelse og dermed strafbart efter § 59, stk. 1.

Til nr. 8

Der fremgår af § 11 ikke noget krav til, hvilke spilleverandører

tilladelsesindehavere med tilladelse til at udbyde væddemål må benytte sig

af.

UDKAST

Det følger af det foreslåede

§ 11, stk. 6,

at tilladelsesindehavere kun må

udbyde spil, hvis spillet leveres af en spilleverandør, der har tilladelse fra

Spillemyndigheden, jf. § 24 a, eller hvis tilladelsesindehaver selv håndterer

afvikling og afgørelse af væddemål, jf. § 24 a, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en tilladelsesindehaver ikke må

udbyde spil fra en spilleverandør, der ikke har en tilladelse efter den

foreslåede § 24 a. Spil, der udbydes af spilleverandører med tilladelse fra

Spillemyndigheden, vil skulle registreres i et spilregister.

Tilladelsesindehavere vil skulle angive, hvilke spil og hvilken

spilleverandører, som tilladelsesindehaveren udbyder spil fra. Spil, der

udbydes af spilleverandører med tilladelse fra Spillemyndigheden, vil blive

registreret i et spilregister. Tilladelsesindehavere skal angive, hvilke spil og

hvilken spilleverandører som tilladelsesindehaveren udbyder spil fra.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 54. Straf for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at

skulle kunne pålægges tilladelsesindehaver.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

om indførelse af krav om dansk tilladelse til en spilleverandør.

Til nr. 9

Det fremgår af § 11, stk. 4, i lov om spil, at Spillemyndigheden kan udveksle

nødvendige oplysninger om aftalt spil med andre danske og udenlandske

myndigheder og enheder. Efter § 11, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte

regler om forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil samt

underretningspligt for tilladelsesindehavere til Spillemyndigheden,

herunder regler om, at underretningen skal være affattet på dansk eller

engelsk, og at underretningen skal ske i elektronisk form (digital

kommunikation).

Det foreslås, at

§ 11, stk. 4

ophæves.

Ophævelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvorved

det foreslås at indsætte to nye bestemmelser, §§ 12 og 12a, om aftalt spil,

hvor indholdet af § 11, stk. 4 og 5, foreslås genindført for at samle

bestemmelserne angående aftalt spil i to nye udbyggede bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

om styrket indsats mod matchfixing.

UDKAST

Til nr. 10

Det fremgår af § 47, stk. 3, jf. § 46, stk.1, i lov om spil, at en

tilladelsesindehaver kun er forpligtet til at udlevere oplysninger til brug for

Spillemyndighedens tilsyn med tilladelsesindehaveres overholdelse af

spillelovgivningen, regler fastsat i medfør af lov om spil og vilkår for

tilladelsen. Spillemyndigheden kan i dag ikke indhente oplysninger om

personer til brug for en undersøgelse af aftalt spil eller modtage spildata, der

kan understøtte bekæmpelse af aftalt spil.

Det foreslås at indsætte to nye bestemmelser som

§§ 12

12 a,

jf. nærmere

nedenfor. Bestemmelserne vil beskrive, hvordan tilladelsesindehavere,

Spillemyndigheden og medlemmer af den nationale platform for

koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer vil

skulle for forholde sig til aftalt spil.

Det foreslås i

§ 12, stk. 1,

at Spillemyndigheden kan pålægge en

tilladelsesindehaver at afgive de oplysninger om en spillers adfærd og

identitet, som er nødvendige for opdagelse eller undersøgelse af aftalt spil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Spillemyndigheden får en

hjemmel til at undersøge spillernes adfærd og opdage aftalt spil. En spillers

adfærd vil f.eks. kunne være tidspunktet for oprettelse af spilkonto,

anvendte betalingsløsninger, geografisk placering (IP-adresse), ændring i

adfærd i forhold til størrelse på indsatser, hyppighed eller sportsgren, der

spilles på.

Spillemyndigheden modtager i dag data fra tilladelsesindehaverne

vedrørende alle transaktioner for spillene, hvor en af oplysningerne er det

lokale ID (unikt for tilladelsesindehaveren) for spilleren, typisk et

spillernummer eller et kontonavn valgt af spilleren. Forslaget vil medføre,

at Spillemyndigheden kan indføre et unikt spillerID og et krav om

begivenhedsinformation, som skal understøtte Spillemyndighedens

mulighed for at identificere en spillers adfærd på tværs af

tilladelsesindehavere.

Unikt

spillerID

begivenhedsinformation

indebærer,

Spillemyndigheden kan identificere den enkelte spiller og sammenholde

spillerens væddemålsaktivitet på tværs af tilladelsesindehavere. Det

betyder, at Spillemyndigheden vil modtage data, som viser, hvilke

UDKAST

væddemål den enkelte

tilladelsesindehavere.

spiller

har

indgået

ved

alle

danske

Et krav om begivenhedsinformation indebærer, at tilladelsesindehaverne vil

skulle tilføje yderligere oplysninger til de spildata, tilladelsesindehaverne

allerede rapporterer til Spillemyndigheden. Spillemyndigheden modtager

for en stor del af væddemålsudbuddet i dag ikke oplysninger om, hvilken

begivenhed og hvilket udfald som spilleren har indgået væddemål om. Disse

oplysninger vil gøre det muligt for Spillemyndigheden at undersøge, om der

er indgået irregulære og mistænkelige væddemål på tværs af

tilladelsesindehaverne.

Indførelse af unikt spillerID forventes ikke at ville medføre større ændringer

af tilladelsesindehavers systemer, da identifikationen forventes at kunne ske

i forbindelse med de forpligtelser, som tilladelsesindehaver allerede er

underlagt.

Begivenhedsinformationen kan bruges til at identificere uregelmæssig

volumen på en begivenhed på tværs af tilladelsesindehaverne.

Oplysningerne vil gøre det muligt for Spillemyndigheden at observere, hvis

en spiller eller flere i forening forsøger at sløre aftalt spil ved at sprede sine

indsatser på væddemål over flere tilladelsesindehavere. Det betyder, at i

tilfælde, hvor Spillemyndigheden har mistanke om aftalt spil, vil

Spillemyndigheden via data om den enkelte spillers aktivitet sammenholdt

med oplysninger om begivenhed kunne afsløre og dokumentere

usædvanlige spilmønstre, som kan underbygge en straffesag for bedrageri,

jf. straffeloven § 279, eller manipulation af idrætskonkurrence, jf. § 10 b i

lov om fremme af integritet i idrætten.

Ligeledes vil oplysninger fra unikt spillerID og begivenhedsinformation

kunne inddrages i Spillemyndigheden og den nationale platforms

risikovurdering af såvel sportsgrene, spiltyper, turnering, geografiske

områder m.m.

Ændringen vil ligeledes give Spillemyndigheden mulighed for at kunne

indhente dokumentation fra en tilladelsesindehaver om en spillers adfærd

og identitet, når det kan have betydning for en undersøgelse af aftalt spil, og

hvor forespørgslen ikke er med henblik på at undersøge

tilladelsesindehavers regelefterlevelse, men for at danne et grundlag for

undersøgelse af aftalt spil. Dette giver f.eks. mulighed for at indhente

UDKAST

oplysninger om et tidspunkt for oprettelse af en

identifikationsoplysninger og betalingsoplysninger på spillere.

spilkonto,

En henvendelse fra Spillemyndigheden om udlevering af oplysninger om en

spillers adfærd eller identitet må ikke alene ligge til grund for en beslutning

truffet af tilladelsesindehaver om at afslutte kundeforholdet. En sådan

beslutning skal kunne understøttes af en adfærd, der er identificeret af

tilladelsesindehaver selv.

Pålæg om at afgive oplysninger om en spillers adfærd og identitet, som er

nødvendige for opdagelse eller undersøgelse af aftalt spil, vil skulle

foretages under iagttagelse af regler i lov om retssikkerhed ved

forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 53. Straf for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at

skulle kunne pålægges tilladelsesindehaveren.

Det foreslås i

§ 12, stk. 2,

at Spillemyndigheden på tværs af

tilladelsesindehavere kan undersøge, om der indgås irregulære eller

mistænkelige væddemål, eller om væddemål på anden vis anvendes til støtte

for kriminalitet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Spillemyndigheden vil tildeles

kompetence til at anvende spildata fra tilladelsesindehavere, indsamlet efter

stk. 1, med det formål at opdage, undersøge og bekæmpe aftalt spil.

Det følger af § 10 a i lov om fremme af integritet i idrætten, at der skal

indsættes et sekretariat for en national platform for koordinering af

bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer, der har til opgave at

modtage, centralisere og analysere information om irregulære og

mistænkelige væddemål med henblik på at videregive informationer med

relevans for kampen mod aftalt spil til de relevante aktører.

Kulturministeren har placeret sekretariatet for den nationale platform hos

Spillemyndigheden.

Ved at give Spillemyndigheden mulighed for at indsamle data jf. den

foreslåede § 12, stk. 1, og undersøge spildata på tværs af

tilladelsesindehavere i det foreslåede § 12, stk. 2, vil man kunne opfylde den

nationale platforms formål, som er at modtage information og analysere, om

der indgås irregulære eller mistænkelige væddemål. Tiltaget vil bl.a. tilføje

UDKAST

nye oplysninger til den spildata, som Spillemyndigheden modtager fra

tilladelsesindehaverne. Ændringen vil medføre, at Spillemyndigheden

fremadrettet modtager information om, hvilken begivenhed og udfald, der

indgås væddemål på (begivenhedsinformation). Dette vil, sammenholdt

med indførelse af unikt spillerID, gøre det muligt for Spillemyndigheden at

følge spillerens adfærd på tværs af tilladelsesindehavere.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at gøre det sværere for

kriminelle at sløre deres aktivitet på tværs af flere tilladelsesindehavere og

spilkonti. Med tiltaget vil Spillemyndigheden blive i stand til at identificere

spil, der ikke ser mistænkeligt ud hos en enkelt tilladelsesindehaver, men

som ved at være placeret på tværs af flere forskellige tilladelsesindehavere

opnår en samlet volumen i omsætning og adfærd, der gør handlingen

mistænkelig.

Tiltaget er et supplement til de forpligtelser, der pålægges

tilladelsesindehaver, og ændrer derfor ikke ved, at en tilladelsesindehaver

f.eks. bør forpligtes til at indrette sit spilsystem, så det er i stand til at

identificere mistænkelige spilmønstre, eller at en tilladelsesindehaver kan

forpligtes til at underrette Spillemyndigheden ved en formodning om aftalt

spil m.v.

Det foreslås i

§ 12, stk. 3,

at databeskyttelsesforordningens artikel 14 og 15

ikke finder anvendelse på Spillemyndighedens og tilladelsesindehavers

behandling af personoplysninger, når oplysningerne er videregivet i henhold

til stk. 1 og 4, og oplysningerne behandles med henblik på forebyggelse og

bekæmpelse af aftalt spil.

I forbindelse med Spillemyndighedens og tilladelsesindehavers behandling

af oplysninger med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil,

vil der således være en generel undtagelse fra databeskyttelsesforordningens

regler om oplysningspligt i artikel 14 og om retten til indsigt i artikel 15.

Oplysningspligten og indsigtsretten, jf. databeskyttelsesforordningens

artikel 14 og 15, vil fortsat omfatte Spillemyndighedens og

tilladelsesindehavers behandling af personoplysninger, når de ikke er

behandlet med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil.

Herudover vil den registrerede fortsat kunne gøre sine øvrige rettigheder

efter databeskyttelsesforordningen gældende over for Spillemyndigheden

og tilladelsesindehaver.

UDKAST

Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 12, stk. 4,

at skatteministeren kan fastsætte regler om

forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil samt underretningspligt for

tilladelsesindehavere til Spillemyndigheden, herunder regler om, at

underretningen skal være affattet på dansk eller engelsk, og at

underretningen skal ske i elektronisk form (digital kommunikation).

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 11, stk.

5, der foreslås ophævet med dette lovforslag med henblik på at samle

bestemmelser om aftalt spil i to nye bestemmelser.

Bestemmelsen vil give skatteministeren mulighed for at kunne indføre en

underretningspligt for tilladelsesindehavere til Spillemyndigheden om en

formodning om aftalt spil, ligesom skatteministeren fortsat vil være

bemyndiget til at fastsætte regler, der er med til at forebygge aftalt spil.

Den gældende bestemmelse er ifølge forarbejderne til lov nr. 1574 af 15.

december 2015 blandt andet at efterleve forpligtelserne i Europarådets

konvention om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer, som

Danmark undertegnede den 18. september 2014, jf. Folketingstidende 2015-

16 (1. samling), tillæg A, L 15, som fremsat, side 21. Idet konventionen

endnu ikke er blevet ratificeret på europæisk niveau, findes det nødvendigt

at kunne indføre regler på nationalt niveau for at være med til at forebygge,

at der sker aftalt spil.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler, der er med til at forebygge aftalt spil,

kan omfatte forebyggende, præventive og bevissikrende tiltag. Det kan

f.eks. være regler om, at tilladelsesindehaver skal kende sine kunder eller

risikovurdere sin virksomheds risiko for at blive udnyttet til aftalt spil.

Ligeledes kan det være krav til tilladelsesindehavere om at have interne

politikker, kontroller, forretningsgange, uddannelse af personale, eller krav

til hvilke oplysninger tilladelsesindehaver i sit spilsystem skal kunne

identificere for at begrænse risikoen for aftalt spil.

Skatteministeren vil kunne fastsætte regler om, at Spillemyndigheden skal

føre et register over idrætsudøvere og andre aktører, der har mulighed for at

påvirke resultatet af en sportsbegivenhed, en udøverliste. Registret vil skulle

anvendes fra tidspunktet for oprettelsen af kundeforholdet og benyttes til at

UDKAST

gøre tilladelsesindehaver opmærksom på, at kunden har mulighed for at

påvirke resultatet af en sportsbegivenhed, hvor vedkommende selv

medvirker. Danmarks Idrætsforbund og andre relevante organisationer eller

lignende vil kunne give oplysninger til brug for et register. Oplysningerne

fra et sådant register må ikke alene lægges til grund for en beslutning truffet

af tilladelsesindehaver om at afslutte et kundeforhold eller begrænse en

spiller yderligere end, hvad der er rimeligt i forhold til spillerens sportsgren.

Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Andre regler, som skatteministeren vil kunne fastsætte efter § 12, stk. 4, kan

være krav om, at tilladelsesindehaver skal nægte at modtage indsats på

udbudte væddemål, hvis der er viden om, mistanke om eller rimelig grund

til at formode aftalt spil. En rimelig grund til at formode aftalt spil kan f.eks.

opstå på baggrund af information fra Spillemyndigheden eller en tredjepart,

eller på baggrund af, at tilladelsesindehaver identificerer en mistænkelig

spiladfærd hos spilleren.

Ligeledes kan tilladelsesindehaver pålægges krav om en skærpet

undersøgelsespligt eller pligt til at undlade at udbetale en gevinst, hvor

spilleren (kunden) undersøges for misbrug af viden. I de tilfælde, hvor

tilladelsesindehaver pålægges en undersøgelsespligt, skal resultaterne af

undersøgelsen noteres og opbevares i 5 år.

Bestemmelsen omfatter som hidtil skatteministerens mulighed for at kunne

forbyde eller begrænse indskuddet på væddemål på bestemte kategorier af

begivenheder, ligesom bestemmelsen fortsat rummer skatteministerens

mulighed for at indføre et krav om identifikation af spillere i forbindelse

med spil på det landbaserede væddemålsmarked.

Bestemmelsen giver endvidere skatteministeren mulighed for at fastsætte

foranstaltninger, der er egnede til at begrænse interessekonflikter. Et sådant

tiltag kan f.eks. være et krav om, at den reelle ejer og dennes nærtstående

ikke må placere nogen former for væddemål hos egen tilladelsesindehaver,

ligesom det kan indeholde et forbud mod at indgå væddemål hos

tilladelsesindehaver for det personale, som er involveret i at fastsætte

væddemål for tilladelsesindehaver (oddssættere).

Skatteministeren kan ud fra en vurdering beslutte at undtage visse

tilladelsesindehavere for visse regler om forebyggende foranstaltninger mod

UDKAST

aftalt spil. I vurderingen skal det f.eks. indgå, om det vil være en

uforholdsmæssig stor byrde for tilladelsesindehaver at indføre og håndtere

kravene f.eks. i forhold til indtægtsbegrænsede eller omsætningsbegrænsede

tilladelsesindehavere.

Regler om underretningspligt til Spillemyndigheden, herunder regler om, at

underretningen skal være affattet på dansk eller engelsk samt ske i

elektronisk form (digital kommunikation), skal sikre, at Spillemyndigheden

får de nødvendige informationer i relation til at forebygge og bekæmpe aftalt

spil. Nødvendige informationer kan f.eks. være en mistanke om aftalt spil.

Underretningspligten til Spillemyndigheden vil være i forhold til de

spiludbydere, som Spillemyndigheden har givet en tilladelse.

Det foreslås i

§ 12, stk. 5,

at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om,

at en tilladelsesindehaver skal have en ordning, hvor ansatte anonymt kan

videregive en viden eller mistanke om aftalt spil.

Den foreslåede ændring vil medføre, at skatteministeren kan fastsætte regler

om, at tilladelsesindehaver skal have en ordning, hvor ansatte kan indberette

overtrædelser eller potentielle overtrædelser om aftalt spil. Ordningen vil

skulle sikre fuldstændig anonymitet for den ansatte, og en indberetning må

ikke få ansættelsesretlige konsekvenser for indberetter. En

tilladelsesindehaver vil være forpligtet til at behandle alle indkomne

indberetninger og dokumentere håndteringen heraf.

Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at en indførelse af en ordning skal

omfatte alle tilladelsesindehavere. Skatteministeren kan derfor ud fra en

vurdering beslutte at undtage visse tilladelsesindehavere. I vurderingen skal

det f.eks. indgå, om det vil være en uforholdsmæssig stor byrde for

tilladelsesindehaver at indføre og håndtere ordningen i forhold til antallet af

ansatte,

omsætningens

størrelse

eller

tilladelsesindehavers

bruttospilleindtægt. I tilfælde, hvor tilladelsesindehaver har under 5 ansatte,

vil det f.eks. ikke være proportionelt at indføre en forpligtelse.

Som ny

§ 12 a

foreslås det at indsætte en selvstændig bestemmelse om

udveksling af oplysninger om aftalt spil. Der er i dag ikke fastsat regler om,

at Spillemyndigheden kan dele oplysninger med tilladelsesindehavere, hvor

det er nødvendigt i relation til forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil.

Det foreslås i

§ 12 a, stk. 1, 1. pkt.,

at Spillemyndigheden kan udveksle

nødvendige oplysninger om aftalt spil med tilladelsesindehavere og andre

UDKAST

danske og udenlandske myndigheder og enheder. Det foreslås i

2.pkt.,

databeskyttelsesforordningens artikel 14 ikke finder anvendelse på

Spillemyndighedens udveksling af oplysninger.

Bestemmelsen er en udvidet videreførelse af den gældende § 11, stk. 4, der

foreslås ophævet med dette lovforslag med henblik på, at bestemmelser om

aftalt spil bliver samlet i to separate bestemmelser, §§ 12 og 12 a.

Den foreslåede ændring vil indebære en ændring i forhold til formuleringen

af den gældende § 11, stk. 4, så der gives mulighed for, at

Spillemyndigheden vil kunne dele nødvendige oplysninger med

tilladelsesindehavere, hvilket det i dag allerede er muligt at gøre med andre

danske og udenlandske myndigheder og enheder.

Andre myndigheder og enheder kan f.eks. være udenlandske myndigheder

med ansvar for bekæmpelse af matchfixing

–

eksempelvis udenlandske

spillemyndigheder

–

samt

danske

udenlandske

idrætshovedorganisationer.

Nødvendige oplysninger, som vil kunne deles med tilladelsesindehavere,

andre danske og udenlandske myndigheder samt enheder kan f.eks. være

information om en irregulær ændring i fastsættelsen af et væddemål

(oddssætningen) på en sportsbegivenhed, til brug for en

tilladelsesindehavers vurdering af, om de skal nægte modtagelse af indsats

på sportsbegivenheden.

Andre nødvendige oplysninger kan være informationer, der bidrager til

tilladelsesindehavers risikovurdering af aftalt spil eller en tilbagemelding til

tilladelsesindehaver om, at Spillemyndigheden er bekendt med, at en

underretning, som tilladelsesindehaver har videregivet på en

sportsbegivenhed, ikke længere undersøges for aftalt spil.

Det er ikke hensigten, at Spillemyndigheden skal dele personoplysninger,

der går videre end de personoplysninger, der fremgår af den

sportsbegivenhed, som tilladelsesindehaver har udbudt væddemål på. Det

vil f.eks. betyde, at Spillemyndigheden kan dele oplysninger om to

tennisspillere, som spiller en kamp, der kan indgås væddemål på, men at

bestemmelsen ikke omfatter videregivelse til tilladelsesindehaver af

oplysninger om spillerne (kunderne), der har væddet på begivenheden.

UDKAST

Ovenstående begrænsning i deling af informationer vedrører ikke de

tilfælde, hvor oplysningen deles med en myndighed, som varetager en

efterforskningskompetence eller enheder, der har til opgave at undersøge

aftalt spil. En sådan enhed kan f.eks. være en national platform eller en

idrætshovedorganisation.

I forbindelse med Spillemyndighedens udveksling af oplysninger med

henblik på forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil, vil der således være

en generel undtagelse fra databeskyttelsesforordningens regler om

oplysningspligt i databeskyttelsesforordningens artikel 14.

Oplysningspligten vil fortsat omfatte Spillemyndighedens behandling af

personoplysninger, når de ikke er behandlet som nødvendige oplysninger

om aftalt spil.

Herudover vil den registrerede forsat kunne gøre sine øvrige rettigheder

efter databeskyttelsesforordningen gældende over for Spillemyndigheden

og tilladelsesindehaver.

Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det er generelt for denne bestemmelse, at den kun vil vedrøre

Spillemyndighedens videregivelse af oplysninger til brug for forebyggelse,

afsløring og efterforskning af aftalt spil. De myndigheder og enheder, der

modtager oplysninger fra Spillemyndigheden, vil være forpligtede til at

sikre sig, at deres behandling af oplysninger sker i overensstemmelse med

databeskyttelsesretlige regler i forbindelse med deres behandling af

oplysningerne.

Det foreslås i

§ 12 a, stk. 2,

at medlemmer af den nationale platform for

koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer i

Danmark kan uanset tavshedspligt videregive oplysninger til myndigheder,

virksomheder og enheder, der deltager i en dansk eller udenlandsk national

platform til bekæmpelse af aftalt spil, hvis oplysningerne er nødvendige for

opgaven med at forebygge eller bekæmpe aftalt spil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medlemmer kan dele

nødvendige oplysninger direkte mellem hinanden, og at platformens

medlemmer kan drøfte sager på et overordnet niveau i den nationale

platform. Med bestemmelsen gøres det klart, at en myndighed, virksomhed

UDKAST

og enhed, der er udpeget til at være et medlem af en national platform i

Danmark eller udlandet, vil være en relevant og legitim modtager af

oplysninger, der er nødvendige for at kunne koordinere indsatsen mod aftalt

spil uden at blive begrænset af en tavshedspligt.

Tavshedspligt skal forstås som enhver form for tavshedspligt, herunder

fastsat i kontrakt, lov eller administrative bestemmelser.

I det omfang, der vil være tale om oplysninger omfattet af den særlige

tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, vil Spillemyndigheden med

bestemmelsen få mulighed for at videregive disse oplysninger til

myndigheder, virksomheder og enheder, der deltager i en dansk eller

udenlandsk national platform til bekæmpelse af aftalt spil. Oplysningerne

kan kun videregives, hvis Spillemyndigheden vurderer, at videregivelsen af

oplysningerne er nødvendige for at forebygge eller bekæmpe aftalt spil.

Det er med forslaget ikke hensigten at gøre den nationale platform til en

efterforskningsenhed eller en enhed, der i fællesskab kan sagsbehandle

konkrete sager. Med forslaget imødekommer man en generel usikkerhed

blandt medlemmer af den nationale platform i forhold til at skabe klarhed

om mulighederne for at udveksle personoplysninger om aftalt spil.

Bekymringen om den hidtidige mulighed for at udveksle oplysninger er

f.eks. adresseret i Idrættens Analyseinstituts evaluering af bekæmpelse af

matchfixing i Danmark fra december 2021.

Bestemmelsen er en udvidelse af den gældende § 11, stk. 4, som alene giver

Spillemyndigheden mulighed for at dele nødvendige oplysninger med

nationale platforme. Med forslaget gives de øvrige medlemmer af den

nationale platform ligeledes hjemmel til at dele nødvendige oplysninger

med andre medlemmer af nationale platforme i Danmark og udlandet. Dette

er nødvendigt for, at et medlem kan varetage sin funktion uden, at det

forhindres af tavshedspligter.

Det foreslås i

§ 12 a, stk. 3, 1. pkt.,

at myndigheder, virksomheder eller

enheder, der modtager fortrolige oplysninger om aftalt spil i medfør af stk.

1 eller 2, under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e er forpligtet til at

hemmeligholde oplysninger, som modtages, jf. dog stk. 5.

Det foreslås i

2. pkt.,

at videregivelse af oplysninger efter stk. 1 og 2 til

udenlandske myndigheder eller enheder alene kan ske under forudsætning

UDKAST

af, at modtagerne er underlagt en tavshedspligt, der mindst svarer til

tavshedspligten i medfør af 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil medføre en særlig tavshedspligt i forhold til

oplysninger, der deles i forbindelse med bekæmpelsen af aftalt spil. Det

indebærer, at oplysningerne som udgangspunkt ikke må videregives, jf. dog

stk. 5 om samtykke. For at sikre fortroligheden om oplysningerne bør

myndigheder, virksomheder og enheder have forretningsgange, der

omhandler håndtering af sårbare oplysninger, så de f.eks. kun deles blandt

få og relevante medarbejdere på arbejdspladsen.

Fortrolige oplysninger omfatter oplysninger vedrørende en fysisk eller

juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende

forhold, som er kommet til kundskab uden, at oplysningerne allerede er

offentligt tilgængelige. Fortrolige oplysninger omfatter ligeledes

notifikationer

alarmer

modtaget

fra

Spillemyndighedens

samarbejdspartnere. Dog kan visse statistiske oplysninger vedrørende

notifikationer og alarmer offentliggøres i det omfang, det efter

Spillemyndighedens vurdering ikke vil være til skade for forebyggelse og

bekæmpelse af aftalt spil. Statistiske oplysninger vil eksempelvis være

antallet af samlede alarmer. Statistiske oplysninger vil ikke kunne omfatte

konkrete oplysninger om enkelte sportsudøvere eller oplysninger, der ville

kunne henføre til enkelte sportsudøvere.

Forslaget er en skærpelse af den almindelige tavshedspligt i

forvaltningsloven. Den foreslåede tavshedspligt udgør en særlig

tavshedspligt, som er omfattet af offentlighedsloven § 35. Det betyder, at

der ikke kan søges aktindsigt i oplysningerne.

Tavshedspligten foreslås indført af hensyn til effektivitet af den nationale

platforms bekæmpelse af aftalt spil. Det er afgørende, at der er tillid til, at

aktørerne ikke videregiver fortrolige oplysninger til offentligheden eller

uvedkommende, hvis den nationale platform skal modtage alle nødvendige

oplysninger om en given sag.

Den foreslåede tavshedspligt foreslås ligeledes indført af hensyn til, at

oplysningerne ofte kan videregives til efterforskning, og dermed er en

nødvendig foranstaltning af hensyn til forebyggelse og efterforskning af

strafbare handlinger. Oplysninger om alarmer og notifikationer fra

samarbejdspartnere kan give indblik i, i hvilket omfang Spillemyndigheden

har oplysninger, der kan indikere aftalt spil.

UDKAST

Tavshedspligten er ikke til hinder for, at der deles oplysninger om

mistænkeligt spil på begivenheder efter det foreslåede § 12 a, stk. 1.

Ved videregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder eller

enheder, der ikke er omfattet af straffelovens §§ 152-152 e, vil det med den

foreslåede ændring i 2. pkt. pålægges en dansk afgivende part, at sikre, at

den modtagende part af fortrolige oplysninger enten er underlagt en

lovbestemt tavshedspligt, der tilnærmelsesvis svarer til den som

myndigheder, virksomheder eller enheder er underlagt efter 1. pkt., eller at

en dansk afgivende part indgår en kontraktlig forpligtelse med en

udenlandsk modtager om at hemmeligholde fortrolige oplysninger, og at det

i kontrakten forudsættes, at et brud på tavshedspligt sanktioneres med en

økonomisk straf, der som minimum følger bødeniveauet for overtrædelse af

straffelovens §§ 152-152 e.

Det foreslås i

§ 12 a, stk. 4,

at tavshedspligten i stk. 3 også gælder

videregivelse af oplysninger i forhold til den fysiske eller juridiske person,

som oplysningerne vedrører, uanset en eventuel retlig forpligtelse til at

videregive oplysningerne til den pågældende i henhold til anden lovgivning,

jf. dog stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tavshedspligten også vil finde

anvendelse over for de personer og virksomheder, som oplysningerne

vedrører. Herved fraviges bl.a. forvaltningslovens § 9 om partsaktindsigt, §

partshøring,

begrundelsespligt

databeskyttelsesforordningens artikel 15 om retten til indsigt.

Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 12 a, stk. 5, 1. pkt.,

at oplysninger omfattet af stk. 3, efter

samtykke fra den afgivende part kan inddrages i den modtagende

myndigheds eller enheds offentliggørelse eller videregivelse af

oplysningerne. Det foreslås i

2. pkt.,

at foreligger der samtykke, finder de

regler, der i almindelighed gælder for den modtagende myndighed eller

enhed, og som i medfør af stk. 3 og 4 er fraveget, på ny anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fortrolige oplysninger efter stk.

3 kan videregives eller offentliggøres efter samtykke fra den af oplysningen

afgivende part. Herefter vil tavshedspligten efter bestemmelsens stk. 3 og 4

UDKAST

ikke længere finde anvendelse for de pågældende oplysninger, og den videre

behandling af oplysningerne vil i stedet være omfattet af de almindelige

regler, der gælder for den modtagende myndighed eller enhed, herunder

f.eks. i forbindelse med forvaltningsrettens regler om partshøring,

begrundelse, oplysningspligter, ret til indsigt og indsigtsret efter

databeskyttelsesreglerne.

Den afgivende myndighed, virksomhed eller enheds samtykke efter

bestemmelsen er ikke underlagt særlige formkrav. Det vil således kunne

meddeles mundtligt, hvorefter der påhviler de relevante myndigheder en

forpligtelse til at sikre fornøden dokumentation af samtykket og dets omfang

ved at opfylde sin notatpligt.

Tidspunkter, hvor det vil være særligt hensigtsmæssigt at anvende stk. 5, og

dermed gøre en undtagelse fra tavshedspligten i stk. 3 og 4, er, hvor det er

nødvendigt for, at modtager kan udføre en kerneopgave. Et eksempel herpå

vil være, hvor en idrætshovedorganisation skal anvende informationen til at

undersøge, om det kan føre til en disciplinærsag under idrættens systemer.

Til nr. 11

Det fremgår af § 18, stk. 2, i lov om spil, at tilladelse til udbud af spil kan

gives for indtil 5 år ad gangen.

Det foreslås i

§ 18, stk. 2,

at der efter »ad gangen« indsættes », jf. dog stk. 3

og 4«.

Det betyder, at der med bestemmelsen henvises til det med lovforslaget

foreslåede nye stk. 3 og 4 i § 18, hvorefter der kan gives indtægtsbegrænset

tilladelse til onlinekasino eller indtægtsbegrænset tilladelse til udbud af sms-

gættekonkurrencer på maksimalt 1 år.

Til nr. 12

Muligheden for at udstede en begrænset tilladelse for indtil 1 års varighed

til drift af onlinekasino med en begrænset spilleindtægt på maksimalt

1.000.000 kr. er reguleret i § 42, stk. 4, i lov om spil. Bestemmelsen

regulerer dog hovedsageligt det gebyr, der skal betales i forbindelse med

ansøgning om sådanne tilladelser.

Det foreslås derfor at indsætte en separat bestemmelse angående

tidsbegrænsede tilladelser til drift af onlinekasino og fastsætte en grænse for

UDKAST

den tilladte spilleomsætning. Derudover foreslås det at udskille sms-

konkurrencer til en selvstændig tilladelsesform.

Det foreslås, at der i

§ 18

efter stk. 2 indsættes et nyt stykke,

stk. 3,

hvorefter

tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen, hvor den afgiftspligtige

spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., og hvor spilleomsætningen

ikke må overstige 10.000.000 kr.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der indsættes en selvstændig

hjemmel til at udstede begrænset tilladelse til drift af onlinekasino og at

indføre

omsætningsbegrænsning

på

10.000.000

kr.

Omsætningsbegrænsningen har til hensigt at holde pengestrømmen i

tilladelsen nede på et niveau, hvor den stemmer overens med det

tilsynsbeløb, der er afsat hertil. Hensigten med tilladelsen er at tilvejebringe

en let indgang til det danske spilmarked med et lavt ansøgningsgebyr og

lempelige krav. Ansøgningsgebyret udgør 50.000 kr. (2010-niveau) (63.100

kr. i 2024-niveau), og halvdelen af gebyret er afsat til tilsyn. Tilladelsens

tilladte omsætning bør derfor afspejle det beløb, der er afsat til tilsynet.

Det er kun muligt at søge om én indtægtsbegrænset tilladelse til drift af

onlinekasino pr. år. Hvis en spiludbyder har opnået en indtægtsbegrænset

tilladelse til drift af onlinekasino, er det ikke muligt at opnå en ny

indtægtsbegrænset tilladelse til drift af onlinekasino, før den forudgående

tilladelse er udløbet, og der er forløbet en periode på minimum 12 måneder

fra gyldighedsdatoen for den forudgående tilladelse. Dette vil være i

overensstemmelse med den nuværende praksis for indtægtsbegrænsede

tilladelser.

Hvis den tilladte indtægtsgrænse eller omsætningsgrænse overskrides, vil

spillet skulle anses for udbudt uden tilladelse og dermed strafbart efter § 59,

stk. 1. I forhold til indtægtsgrænsen kan det først opgøres, om denne er

overskredet, ved tilladelsen udløb.

Det foreslås, at der i

§ 18

efter det foreslåede stk. 3, indsættes som et nyt

stykke,

stk. 4,

hvorefter tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen til

udbud af sms-gættekonkurrencer, hvor den afgiftspligtige spilleindtægt ikke

må overstige 1.000.000 kr., og hvor spilleomsætningen ikke må overstige

10.000.000 kr.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres en selvstændig

hjemmel til at udstede tilladelse til sms-gættekonkurrencer, og at der

indføres

omsætningsbegrænsning

på

10.000.000

kr.

UDKAST

Omsætningsbegrænsningen har til hensigt at holde pengestrømmen i

tilladelsen nede på et niveau, hvor den stemmer overens med det

tilsynsbeløb, der er afsat hertil. Hensigten med tilladelsen er at tilvejebringe

en let indgang til det danske spilmarked med et lavt ansøgningsgebyr og

lempelige krav. Ansøgningsgebyret udgør 50.000 kr. (2010-niveau) (63.100

kr. i 2024-niveau), og halvdelen af gebyret er afsat til tilsyn. Tilladelsens

tilladte omsætning bør derfor afspejle det beløb, der afsat til tilsynet.

Det er kun muligt at søge om én indtægtsbegrænset tilladelse til udbud af

sms-gættekonkurrencer pr. år. Hvis en spiludbyder har opnået en

indtægtsbegrænset tilladelse til udbud af sms-gættekonkurrencer, vil det

ikke være muligt at opnå en ny indtægtsbegrænset tilladelse til udbud af

sms-gættekonkurrencer, før den forudgående tilladelse er udløbet, og der er

forløbet en periode på minimum 12 måneder fra gyldighedsdatoen for den

forudgående tilladelse. Dette vil være i overensstemmelse med den

nuværende praksis for indtægtsbegrænsede tilladelser.

En sms-gættekonkurrence afvikles oftest via radio eller som en

gættekonkurrence i et ugeblad, hvor der stilles et spørgsmål, og vinderen

findes via lodtrækning blandt de korrekte svar. Vinderen modtager en

gevinst.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere hjemlen til at

udstede begrænset tilladelse til udbud af sms-gættekonkurrencer.

Hvis den tilladte indtægtsgrænse eller omsætningsgrænse overskrides, vil

spillet skulle anses for udbudt uden tilladelse og dermed strafbart efter § 59,

stk. 1. I forhold til indtægtsgrænsen kan det først opgøres ved tilladelsens

udløb, om denne er overskredet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

om omsætningsbegrænsning for indtægtsbegrænsede tilladelser, opgørelse

af sponsorerede gevinster og separat tilladelse for sms-gættekonkurrencer.

Til nr. 13

Der fremgår af § 18 ikke noget krav til, hvilke spilleverandører

tilladelsesindehavere med tilladelse til drift af onlinekasino må benytte sig

af.

UDKAST

Det foreslås i

§ 18, stk. 6,

at tilladelsesindehaver kun må udbyde spil, hvis

spillet leveres af en spilleverandør, der har tilladelse fra Spillemyndigheden,

jf. § 24 a, eller hvis tilladelsesindehaver udbyder egne onlinekasinospil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en tilladelsesindehaver ikke må

udbyde spil fra en spilleverandør, der ikke har en tilladelse efter den

foreslåede § 24 a. Spil, der udbydes af spilleverandører med tilladelse fra

Spillemyndigheden, vil skulle registreres i et spilregister.

Tilladelsesindehavere vil skulle angive, hvilke spil og hvilken

spilleverandører som tilladelsesindehaveren udbyder spil fra. Spil, der

udbydes af spilleverandører med tilladelse fra Spillemyndigheden, vil blive

registreret i et spilregister. Tilladelsesindehavere skal angive, hvilke spil og

hvilken spilleverandører som tilladelsesindehaveren udbyder spil fra.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 54. Straf for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at

skulle kunne pålægges tilladelsesindehaveren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

om indførelse af krav om dansk tilladelse til en spilleverandør.

Til nr. 14

Der fremgår af lov om spil ikke et krav om, at en virksomhed, der leverer

spil til en dansk tilladelsesindehaver, skal have en tilladelse.

Spillemyndigheden skal i forbindelse med tilsyn henvende sig til

tilladelsesindehaver, der vil skulle indhente de relevante oplysninger ved

spilleverandøren. Dette mellemled øger risikoen for tidsspild og

misforståelser. Tilladelsesindehavere får testet og inspiceret spilsystemet én

gang årligt. Spilleverandørerne er omfattet af denne inspektion, men kan

have fået testet deres spil på et andet tidspunkt. Spilleverandørens

certificering af spillet kan derfor udløbe få dage efter den årlige inspektion

ved tilladelsesindehaveren, og herefter vil spillet blive udbudt ulovligt, uden

at Spillemyndigheden har mulighed for at opdage det.

Det foreslås i

§ 24 a, stk. 1,

at der vil kunne gives tilladelse til leverandører,

som er leverandør af onlinekasinospil til tilladelsesindehavere, jf. § 18, eller

leverandører, der leverer væddemål, hvis denne håndterer afvikling og

afgørelse af væddemål for tilladelsesindehavere, jf. § 11.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre et krav om tilladelse for

spilleverandører af onlinekasinospil og spilleverandører, der leverer

UDKAST

væddemål, hvis disse håndterer afvikling og afgørelse af væddemål for

danske tilladelsesindehavere, herunder spil til væddemål på resultatet af

elektronisk simulerede sportsbegivenheder. Som en konsekvens heraf

forpligtes indehavere af tilladelser til at udbyde væddemål og onlinekasino

alene til at udbyde spil, der er leveret af en spilleverandør med tilladelse fra

Spillemyndigheden, jf. de foreslåede § 11, stk. 6, og § 18, stk. 6.

En virksomhed leverer væddemål, hvis de håndterer afvikling eller afgørelse

af væddemål for danske tilladelsesindehavere. Dette omfatter også

håndtering af puljevæddemål.

Indførelsen af spilleverandørtilladelser vil medføre, at spilleverandøren vil

kunne holdes ansvarlig, hvis der opstår fejl relateret til selve spillet (på

spilniveau). Spilleverandøren vil blive ansvarlig for at få sine spil

certificeret og dokumentere dette over for Spillemyndigheden.

Spillemyndigheden vil udforme krav til spilcertificeringen. Dette vil sikre,

at et spil certificeres én gang hos spilleverandøren og ikke ved hver

enkelttilladelsesindehaver, som spilleverandøren leverer spil til. Derved

undgås det, at samme spil unødigt certificeres adskillige gange.

Derudover

vil

indførelsen

spilleverandørtilladelser

give

Spillemyndigheden mulighed for at tilpasse sit tilsyn, så det målrettes den

relevante aktør. Hvis Spillemyndigheden vil føre tilsyn med et område, der

håndteres af en spilleverandør, vil Spillemyndigheden kunne henvende sig

direkte til spilleverandøren. F.eks. vil Spillemyndigheden kunne anmode og

indhente materiale direkte ved spilleverandøren i forbindelse med et

tilsynsprojekt.

Spil, der udbydes af spilleverandører med tilladelse fra Spillemyndigheden,

vil blive registreret i et spilregister. Tilladelsesindehavere skal angive,

hvilke spil og hvilken spilleverandører som tilladelsesindehaveren udbyder

spil fra.

Med tilladelse til spilleverandører og et register over udbudte spil vil

Spillemyndigheden få mulighed for at reagere umiddelbart og på tværs af

tilladelsesindehavere, så snart Spillemyndigheden bliver bekendt med et

spil, der ikke er korrekt certificeret. Dette vil øge forbrugerbeskyttelsen, da

risikoen for perioder, hvor spil ikke lever op til reglerne, vil blive reduceret.

Et tilfredsstillende tilsyn forudsætter, at der i Spillemyndigheden udvikles

en teknisk løsning (et register), hvor spil kan registreres, og spilcertifikater

UDKAST

kan uploades direkte af spilleverandørerne. Registeret vil ikke indeholde

personoplysninger. I registeret skal tilladelsesindehavere ligeledes

registrere, hvilke spil de udbyder fra hvilke spilleverandører. Dette vil give

et værdifuldt overblik, som ligeledes vil gøre tilrettelæggelsen af

Spillemyndighedens tilsyn mere effektivt.

Det foreslås i

§ 24 a, stk. 2,

at tilladelse kan gives for indtil 5 år ad gangen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udgangspunktet for en tilladelse

til spilleverandører vil være en tilladelsesperiode på 5 år, men at der kan

være forhold, som gør, at det skønnes, at der kun bør meddeles en kortere

tilladelsesperiode.

En kortere tilladelsesperiode kan være relevant, hvis den undersøgelse, en

spilleverandør underlægges, f.eks. giver anledning til tvivl om ansøgerens

soliditet eller evne til at levere spil på en faglig forsvarlig måde. Med en

kortere tilladelsesperiode kommer tvivlen ansøgeren til gode og giver

ansøgeren mulighed for at vise, at ansøgeren opfylder betingelserne/kravene

for en tilladelse (til 5 år)

–

alternativet vil eventuelt være et afslag.

Det foreslås i

§ 24 a, stk. 3,

at tilladelsesindehavere, der udbyder egne

onlinekasinospil eller håndterer afvikling og afgørelse af væddemål, ikke

skal have en særskilt tilladelse som spilleverandør.

Det betyder, at en tilladelsesindehaver, der kun udbyder spil, der er

produceret af tilladelsesindehaveren selv, ikke vil skulle ansøge om en

særskilt tilladelse som spilleverandør. Tilladelsesindehavere, der udbyder

spil, der er produceret af tilladelsesindehaveren selv, vil dog skulle

registrere og certificere spillene på samme vis som spilleverandører, da dette

omfattes af Spillemyndighedens certificeringsprogram, jf. § 30 i

bekendtgørelse nr. 1276 af 29. november 2019 om online væddemål, § 31 i

bekendtgørelse nr. 1140 af 28. august 2023 om landbaserede væddemål og

§ 35 i bekendtgørelse nr. 1274 af 29. november 2019 om onlinekasino.

Afgørelser truffet af Spillemyndigheden efter kapitel 3 a forventes at have

tilsvarende karakter som efter kapitel 3 og 4, hvorfor de ikke kan forventes

at have den enkle og ikke komplicerede karakter, der kan indebære, at de er

egnet til delegation til Skatteankestyrelsen efter reglerne i

skatteforvaltningslovens § 35 b. Det forventes derfor, at der vil blive

foretaget ændringer i bekendtgørelse nr. 367 af 28. juni 2023 om afgørelse

af visse klager i Skatteankestyrelsen med henblik på, at klager over

UDKAST

afgørelser efter kapitel 3a behandles på samme måde som klager over

afgørelser efter kapitel 3 og 4.

Til nr. 15

Der fremgår af § 28, stk. 1, i lov om spil, at de betingelser, der skal opfyldes

for, at tilladelse til udbud og arrangering af spil kan meddeles til et selskab

m.v. (juridiske personer), herunder at selskabet bl.a. ikke må være under

konkursbehandling, dømt for en strafbart forhold eller have forfalden gæld

til det offentlige. For medlemmer af direktionen og bestyrelsen gælder ud

over ovenstående krav, at de også skal være fyldt 21 år og ikke må være

under værgemål eller samværgemål. Såfremt der indtræder et nyt medlem i

bestyrelsen eller ansættes et nyt medlem i direktionen, skal dette inden 14

dage anmeldes til Spillemyndigheden. Kravet skal sikre, at det er egnede og

hæderlige personer, der arbejder med virksomhed med spil.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 28, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om spil, at

der efter »§ 26, stk. 1, nr. 3-5, og at« indsættes »reelle ejere og«.

Det betyder, at der indsættes begrebet reelle ejere til bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at vigtigheden af, at reelle ejere også

er genstand for en vurdering efter § 26, stk. 1, nr. 1-5, i en ansøgningsproces,

tydeliggøres.

Reelle ejere skal forstås i overensstemmelse med definitionen af reelle ejere

i hvidvaskloven. Som tilsynsmyndighed på området for forebyggelse og

bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme bliver

Spillemyndigheden løbende evalueret af forskellige internationale organer,

som har stor fokus på reelle ejere og de risici, der er forbundet hermed.

Spillemyndigheden indhenter i forvejen oplysninger om reelle ejere, da

disse oplysninger er væsentlige for at vurdere, om Spillemyndigheden kan

udstede en tilladelse til udbud af spil. Spillemyndigheden er med

indsættelsen af begrebet ”reelle ejere” i bestemmelsen dermed også med til

at sikre, at myndigheden har hjemmel til at indhente alle nødvendige

oplysninger, så der opnås et tilstrækkeligt kendskab til ansøgerselskabets

reelle ejere, inden der udstedes en tilladelse til udbud af spil.

Til nr. 16

Det fremgår af § 28 i lov om spil, at et selskab m.v. (juridiske personer) og

medlemmer af henholdsvis direktionen og bestyrelsen skal opfylde bestemte

UDKAST

betingelser beskrevet i § 26 i lov om spil for at opnå en tilladelse til at

udbyde spil. Selskabet m.v. (juridiske personer) eller medlemmer af

direktionen eller bestyrelsen må ikke have indgivet begæring om

rekonstruktion, konkurs eller gældssanering eller være under

rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering, ikke

være dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for

misbrug af adgangen til at arbejde med spil eller have forfalden gæld til det

offentlige. Medlemmer af direktionen og bestyrelsen skal derudover også

være fyldt 21 år og må ikke være under værgemål efter værgemålsloven § 5

eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7. Et medlem af

bestyrelsen eller direktionen skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen,

såfremt

medlemmet

ikke

længere

opfylder

betingelserne.

Spillemyndigheden kan i visse tilfælde træffe afgørelse om, at et medlem af

bestyrelsen eller direktionen skal udtræde.

Det foreslås, at der i

§ 28

efter stk. 1 indsættes et nyt stykke,

stk. 2,

hvorefter

reelle ejere og medlemmer af direktionen eller bestyrelsen i selskaber m.v.

(juridiske personer) straks skal meddele Spillemyndigheden, hvis den reelle

ejer eller medlemmet bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder

nærliggende far for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller har

forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en reel ejer eller et medlem

af direktionen eller bestyrelsen, efter at tilladelsesindehaver har fået

tilladelse, bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende

fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller hvis en reel ejer

eller et medlem af direktionen eller bestyrelsen har forfalden gæld til det

offentlige, der overstiger 100.000 kr., skal Spillemyndigheden straks

modtage denne oplysning, så det kan vurderes, om det bør have

konsekvenser for den reelle ejer eller medlemmet af bestyrelsen eller

direktionen. Bestemmelsen foreslås, da det er en forudsætning for at kunne

udøve forsvarlig drift af en spilvirksomhed, at tilladelsesindehaver opfylder

betingelserne i § 28, stk. 1, i lov om spil, hvad angår reelle ejere, medlemmer

af bestyrelsen og direktionen.

Tilladelser til udbud af væddemål og drift af onlinekasino indeholder i dag

et vilkår om, at tilladelsesindehaver straks skal informere

Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de

forudsætninger, hvorpå tilladelsen er givet. Det vil være en væsentlig

oplysning, hvis et medlem af bestyrelsen eller direktionen bliver dømt for et

strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen

UDKAST

til at arbejde med spil, eller hvis denne har forfalden gæld til det offentlige,

der overstiger 100.000 kr. Det er derfor allerede praksis i dag, at

Spillemyndigheden skal oplyses i den forbindelse.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 53. Straf for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at

skulle kunne pålægges tilladelsesindehaveren, den reelle ejer og medlemmet

af bestyrelsen eller direktionen.

Til nr. 17

Det fremgår af § 29, stk. 2, i lov om spil, at der ikke kan gives tilladelse til

at udbyde eller arrangere spil, hvis ansøgeren, medlemmer af direktionen

eller bestyrelsen eller andre, der kan udøve en bestemmende indflydelse på

virksomhedens drift, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,

at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde. Kravet sikrer, som

§ 26 og § 28, at de nævnte personer er egnede og hæderlige til at arbejde

med spilvirksomhed.

Det følger af den foreslåede ændring

§ 29, stk. 2,

at der efter »hvis

ansøgeren,« indsættes »reelle ejere,«.

Det betyder, at tilladelse ikke kan gives, hvis ansøgere, reelle ejere,

medlemmer af direktionen eller bestyrelse eller andre, der kan øve en

bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, har udvist en sådan

adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet

på forsvarlig vis.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det bliver tydeligt, at reelle ejere

også er genstand for vurderingen. Spillemyndigheden vil herefter i

tilladelsesperioden løbende skulle foretage en screening af reelle ejere,

herunder op mod diverse sanktionslister.

Reelle ejere skal forstås i overensstemmelse med definitionen af reelle ejere

i hvidvaskloven. Som tilsynsmyndighed på området for forebyggelse og

bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme bliver

Spillemyndigheden løbende evalueret af forskellige internationale organer,

som har stor fokus på reelle ejere og de risici, der er forbundet hermed.

Henvisningen til andre personer, der kan udøve en bestemmende

indflydelse, vil herefter f.eks. kunne være personer med nær tilknytning til

UDKAST

ansøgeren eller et direktions- eller bestyrelsesmedlem, som f.eks. et

familiemedlem eller en samlever.

Til nr. 18

Det fremgår af lov om spil § 29, at tilladelse til udbud af spil kun kan gives

til ansøgere, der må antages at kunne udøve spil på økonomisk og faglig

forsvarlig vis. Der kan ikke gives tilladelse til at udbyde eller arrangere spil,

hvis ansøgeren, medlemmer af direktionen eller bestyrelsen eller andre, der

kan øve en bestemmelse indflydelse på virksomhedens drift, har udvist en

sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive

drevet på en forsvarlig måde. Kravet er med til at sikre, som § 26 og § 28,

at de nævnte personer er egnede og hæderlige til at arbejde med

spilvirksomhed.

Tilladelser til udbud af væddemål og drift af onlinekasino indeholder i dag

et vilkår om, at tilladelsesindehaver straks skal informere

Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de

forudsætninger, hvorpå tilladelsen er givet.

Den følger af den foreslåede

§ 29, stk. 3,

at tilladelsesindehaver straks skal

informere Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de

forudsætninger, hvorpå en tilladelse til at udbyde spil er givet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kravet bliver reguleret direkte i lov

om spil. Det vil understrege vigtigheden af, at spil udbydes fagligt og

økonomisk forsvarligt i hele tilladelsesperioden. Ydermere bør regulering

gennem vilkår så vidt muligt begrænses til udelukkende at omhandle særlige

vilkår, som skal stilles over for lige præcis én specifik tilladelsesindehaver,

og det foreslås derfor, at kravet reguleres direkte i lov om spil. Kravet vil

gælde for alle tilladelser til udbud af spil.

Væsentlige oplysninger vil blandt andet være oplysninger, som

tilladelsesindehaver har angivet i forbindelse med indleveringen af sit

ansøgnings- og baggrundsmateriale, herunder forhold vedrørende

tilladelsesindehavers ejerskab og reelle ejere, oplysninger om strafbare

forhold, domme og udenretlige forlig samt finansieringsgrundlaget for

tilladelsesindehaver.

Tilladelser til udbud af væddemål og drift af onlinekasino indeholder

allerede i dag et vilkår om, at tilladelsesindehaver straks skal informere

UDKAST

Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de

forudsætninger, hvorpå tilladelsen er givet. Det er derfor allerede praksis i

dag inden for disse spilområder, at Spillemyndigheden skal informeres i den

forbindelse. Der er derimod tale om et nyt krav for spiludbydere med

tilladelse til drift af landbaserede kasinoer, da det ikke fremgår som et vilkår

i deres nuværende tilladelser.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 53. Straf for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at

skulle kunne pålægges tilladelsesindehaveren.

Til nr. 19

Det fremgår af § 30, i lov om spil, at en udpeget repræsentant for en

tilladelsesindehaver, der er bosat eller etableret uden for EU eller EØS, skal

godkendes af Spillemyndigheden og leve op til betingelser i lov om spil §

26, stk. 1, og have bopæl eller være etableret i Danmark.

Det foreslås i

§ 30, stk. 1, 1. pkt.,

at der efter »§ 27, stk. 2,« indsættes »§ 32

a, stk. 2,«.

Det betyder, at bestemmelsen udvides, så der også henvises til en

repræsentant for en spilleverandør, der er etableret uden for EU eller EØS.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en repræsentant for en

spilleverandør, der ansøger om en tilladelse efter den i lovforslaget

foreslåede § 32 a, vil skulle leve op til de samme krav, der stilles til en

repræsentant for en tilladelsesindehaver.

Repræsentanten for en spilleverandør vil skulle leve op til de krav, der

fremgår af § 26, stk. 1, som også stilles til personer, før de kan opnå en

tilladelse til udbud og arrangering. Kravet om, at repræsentanten skal

opfylde betingelserne i § 26, skal bl.a. sikre, at denne er egnet og hæderlig

til at arbejde med virksomhed med spil.

Hvis repræsentanten er en person, vil denne skulle være fyldt 21 år,

personen må ikke være under værgemål eller under samværgemål, personen

må ikke have indgivet begæring om rekonstruktion, konkurs eller

gældssanering

eller

være

under

rekonstruktionsbehandling,

konkursbehandling eller gældssanering, og personen må ikke være dømt for

et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen

UDKAST

til at arbejde med spil eller have forfalden gæld til det offentlige.

Repræsentanten skal ydermere have bopæl i Danmark.

Hvis repræsentanten er et selskab m.v. (juridisk person) må dette ikke have

indgivet begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering eller

være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller

gældssanering eller være dømt for et strafbart forhold, der begrunder

nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, og

selskabet m.v. (juridisk person) må ikke have forfalden gæld til det

offentlige. Repræsentanten skal ydermere være etableret i Danmark.

Repræsentanten vil skulle have beføjelser til at repræsentere

spilleverandøren som subjekt i forvaltningsretlige, processuelle og

strafferetlige anliggender, og repræsentanten vil skulle forestå den daglige

kommunikation med Spillemyndigheden.

En godkendelse af en repræsentant vil kunne tilbagekaldes, hvis

repræsentanten er dømt for et strafbart forhold, der indebærer nærliggende

fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, har forfalden gæld til

det offentlige, der overstiger 100.000 kr., eller ikke længere har bopæl eller

er etableret her i landet.

En godkendelse bortfalder, hvis repræsentanten ikke længere opfylder

betingelserne om, at denne ikke må være under værgemål eller under

samværgemål, og at denne ikke må have indgivet en begæring om

rekonstruktion, konkurs eller gældssanering eller være under

rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 14, hvor der foreslås

indført krav om tilladelse til en spilleverandør.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1 om

indførelse af krav om dansk tilladelse til en spilleverandør.

Til nr. 20

Der gælder ikke i dag regler om, hvilke kriterier en spilleverandør skal leve

op til.

Det foreslås efter kapitel 4 at indsætte tre nye bestemmelser, §§ 32 a-32 c,

der skal beskrive de nærmere kriterier for at tildele en tilladelse til en

spilleverandør. Om indførelsen af spilleverandørtilladelse henvises der til

lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1 om krav om dansk

tilladelse til en spilleverandør.

UDKAST

Afgørelser truffet af Spillemyndigheden efter kapitel 3 a forventes at have

tilsvarende karakter, som efter kapitel 3 og 4, hvorfor de ikke kan forventes

at have den enkle og ikke komplicerede karakter, der kan indebære, at de er

egnet til delegation til Skatteankestyrelsen efter reglerne i

skatteforvaltningslovens § 35 b. Det forventes derfor, at der vil blive

foretaget ændringer i bekendtgørelse nr. 367 af 28. juni 2023 om afgørelse

af visse klager i Skatteankestyrelsen med henblik på, at klager over

afgørelser efter kapitel 4 a behandles på samme måde som klager over

afgørelser efter kapitel 3 og 4.

Til § 32 a

Det følger af den foreslåede ændring, at der indsættes en ny

§ 32 a,

der vil

afgrænse, hvilke selskaber m.v. (juridiske personer) der kan ansøge om en

spilleverandørtilladelse.

Det følger af det foreslåede i

stk. 1,

at tilladelse som spilleverandør vil kunne

gives til selskaber m.v. (juridiske personer), der er etableret her i landet eller

i et andet EU- eller EØS-land, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det alene vil være selskaber m.v.

(juridiske personer), der kan søge tilladelse som spilleverandør, modsat

tilladelse til udbud og arrangering af spil, der efter § 26 i lov om spil også

kan ansøges om af fysiske personer. Det skal ses i sammenhæng med, at det

ikke vil være realistisk, at en fysisk person vil kunne levere spil til en

tilladelsesindehaver, da der er store økonomiske forpligtelser forbundet

hermed, hvilket betyder, at en fysisk person altid vil søge at begrænse sin

hæftelse gennem et selskab.

Det foreslås i

stk. 2,

at der kan gives tilladelse som spilleverandør til

selskaber m.v. (juridiske personer), der ikke er etableret i Danmark eller i et

andet EU- eller EØS-land, såfremt ansøger har udpeget en godkendt

repræsentant, jf. § 30.

Den foreslåede ændring vil medføre, at selskaber m.v. (juridiske personer),

der ikke er etableret i Danmark eller i et andet EU- eller EØS-land, vil skulle

have udpeget en repræsentant til at repræsentere sig i alle sager, bl.a. over

for myndighederne, herunder Spillemyndigheden og Landsskatteretten, for

at få tilladelse i Danmark til at levere spil til en tilladelsesindehaver.

Repræsentanten vil skulle leve op til de krav, der stilles til repræsentanter i

§ 30.

UDKAST

Til § 32 b

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse,

§ 32 b,

for at beskrive de

betingelser, der vil skulle være opfyldt for at opnå en tilladelse som

spilleverandør. Bestemmelsen vil fastsætte, at de krav, der stilles for at opnå

en tilladelse til at udbyde spil, også vil være gældende for en spilleverandør.

Der henvises derfor til bemærkningerne til § 28 i lov om spil, jf.

Folketingstidende 2009-10, tillæg A, side 54.

Det foreslås i

stk. 1, 1.pkt.,

at det er en betingelse for at opnå tilladelse, at

selskaber m.v. (juridiske personer) opfylder betingelserne i § 26, stk. 1, nr.

3-5, og at reelle ejere og medlemmer af direktionen og bestyrelsen opfylder

betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 1-5. Det foreslås i 2. pkt., at anses en ny

person for at være reel ejer, indtræder der et nyt medlem i bestyrelsen eller

ansættes et nyt medlem i direktionen, skal dette inden 14 dage anmeldes til

Spillemyndigheden.

Den foreslåede ændring vil medføre, at selskabet m.v. (juridisk person) ikke

må have indgivet begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering

eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller

gældssanering eller være dømt for et strafbart forhold, der begrunder

nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, og

selskabet m.v. (juridisk person) må ikke have forfalden gæld til det

offentlige.

De reelle ejere, medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal være fyldt

21 år, må ikke være under værgemål eller under samværgemål, må ikke have

indgivet begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering eller

være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller

gældssanering, må ikke være dømt for et strafbart forhold, der begrunder

nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil eller have

forfalden gæld til det offentlige. Kravet skal bl.a. sikre, at disse er egnede

og hæderlige til at arbejde med virksomhed med spil.

Det foreslås i

stk. 2,

at reelle ejere og medlemmer af bestyrelsen eller

direktionen i selskaber m.v. (juridiske personer) straks skal meddele

Spillemyndigheden, hvis den reelle ejer eller medlemmet bliver dømt for et

strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen

til at arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige, der

overstiger 100.000 kr.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er en forudsætning for at

kunne udøve forsvarlig drift med spil, at en indehaver af en tilladelse til at

levere spil opfylder betingelserne i § 32 b, stk. 1, i lov om spil, hvad angår

reelle ejere, medlemmer af bestyrelsen og direktionen. Spillemyndigheden

vil derfor straks skulle modtage oplysning om, hvis en reel ejer eller et

medlem, efter at en spilleverandør har fået tilladelse, bliver dømt for et

strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen

til at arbejde med spil, eller hvis en reel ejer eller et medlem har forfalden

gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., så det kan vurderes, om

det bør have konsekvenser for medlemmet af bestyrelsen eller direktionen.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. § 59, stk. 5, nr. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 54. Straf for overtrædelse af bestemmelsen foreslås at

skulle kunne pålægges spilleverandøren, den reelle ejer og medlemmet af

bestyrelsen eller direktionen.

Det foreslås i

stk. 3,

at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i selskaber

m.v. (juridiske personer) skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, hvis

medlemmet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare

for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller har forfalden gæld til

det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Det foreslåede vil medføre, at Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om,

at en reel ejer, et bestyrelsesmedlem eller et medlem af direktionen skal

udtræde, såfremt den pågældende person er dømt for et strafbart forhold, der

begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil

eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Bestemmelsen afspejler kriteriet for udbud af spil, hvor Spillemyndigheden

har mulighed for at træffe afgørelse om, at en reel ejer, et bestyrelsesmedlem

eller et medlem af direktionen skal udtræde, hvis medlemmet er dømt for et

strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen

til at arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige, der

overstiger 100.000 kr., jf. § 28, stk. 2, i lov om spil.

Det foreslås i stk.

at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal

udtræde af bestyrelsen eller direktionen, hvis medlemmet ikke længere

opfylder en af betingelserne i § 26, stk. 1, nr. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medlemmer af bestyrelsen eller

direktionen skal udtræde af bestyrelsen eller direktionen, hvis medlemmet

UDKAST

kommer under værgemål eller indgiver begæring om rekonstruktion,

konkurs ellers gældssanering eller er under behandling herfor. Hvis ikke

dette sker, kan indehaveren af en tilladelse til at levere spil blive straffet med

bøde. Dette forudsætter dog, at spilleverandøren er bekendt med, at

medlemmet ikke længere opfylder betingelserne.

Til § 32 c

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse,

§ 32 c,

for at gøre det klart, at

en tilladelse som spilleverandør forudsætter faglig forsvarlig drift.

Bestemmelsen svarer delvist til det krav, der stilles til en spiludbyder om, at

en spilvirksomhed skal udøves på en økonomisk og faglig forsvarlig vis.

Der henvises derfor til bemærkningerne § 29 i lov om spil, jf.

Folketingstidende 2009-10, tillæg A, side 54.

Det foreslås i

stk. 1,

at tilladelse som spilleverandør kun vil kunne gives til

ansøgere, der må antages at kunne udøve virksomhed med drive spil på

faglig forsvarlig vis.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kun kan gives tilladelse til

en spilleverandør, som Spillemyndigheden vurderer, vil kunne drive

spilleverandørvirksomhed på en faglig forsvarlig måde, herunder i

overensstemmelse med god skik inden for den pågældende branche.

Bestemmelsen svarer delvist til § 29, stk. 1, i lov om spil, men hvor § 29,

stk. 1, ligeledes har et sigte på tilladelsesindehavers økonomiske forsvarlige

drift, vurderes det ikke at være nødvendigt at fastsætte som kriterie for så

vidt angår spilleverandører. Vurderingen af den økonomisk forsvarlige drift

af tilladelsesindehaver til udbud af spil har det primære formål at sikre, at

der ikke tildeles tilladelser til virksomheder, der ikke er i stand til at udbetale

spillernes gevinster. Da tilladelsesindehavere fortsat er ansvarlige over for

spillerne, herunder for så vidt angår udbetaling af gevinster, vurderes det

ikke, at det vil være nødvendigt at foretage en økonomisk vurdering af

spilleverandører.

Det foreslås i

stk. 2,

at tilladelse ikke kan gives, hvis ansøgeren, reelle ejere,

medlemmer af direktionen eller bestyrelsen eller andre, der kan øve

bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, har udvist en sådan

adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet

på faglig forsvarlig måde.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke vil kunne gives tilladelse til

at levere spil, såfremt en ansøger, en reel ejer, et medlem af direktionen eller

bestyrelsen, eller andre der kan udøve en bestemmende indflydelse på

virksomhedens drift, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,

at virksomheden ikke vil blive drevet på faglig forsvarlig måde.

Formålet med kravet er at sikre, at de nævnte personer er egnede og

hæderlige til at arbejde med virksomhed med spil, i lighed med § 29, stk. 2

i lov om spil.

Tilladelse kan nægtes, selv om ansøgeren, den reelle ejer eller medlemmet

af direktionen eller bestyrelsen ikke har begået strafbare forhold, som

indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet, hvis der er grund til

at antage, at en af de nævnte personer vil modarbejde en forsvarlig og

fornuftig drift.

Kravet omfatter også andre, der kan udøve en bestemmende indflydelse på

virksomhedens drift. Derved opnås, at det kan forhindres, at personer, der

ikke opfylder vandelskravet, i realiteten alligevel driver virksomhed med

spil gennem en anden person, der formelt har de nødvendige adkomster.

Andre personer, der kan udøve en bestemmende indflydelse, kan f.eks. være

personer med nær tilknytning til ansøgeren eller et direktions- eller

bestyrelsesmedlem, som f.eks. et familiemedlem, eller en samlever.

Det foreslås i

stk. 3,

at en spilleverandør straks skal informere

Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de

forudsætninger, hvorpå en tilladelse som spilleverandør er givet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at vigtigheden af, at spil udbydes

fagligt forsvarligt i hele tilladelsesperioden, fremhæves.

Væsentlige oplysninger vil blandt andet være oplysninger, som

tilladelsesindehaver har angivet i forbindelse med indleveringen af sit

ansøgnings- og baggrundsmateriale, herunder forhold vedrørende

tilladelsesindehavers ejerskab og reelle ejere, oplysninger om strafbare

forhold, domme og udenretlige forlig.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås at være strafbelagt, jf. § 59, stk. 5,

nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 54. Straf for overtrædelse af bestemmelsen

foreslås at skulle kunne pålægges spilleverandøren.

Til nr. 21

UDKAST

Det fremgår af lov om spil § 22, at personer under 18 år ikke må få adgang

til spillehaller og ikke må spille på gevinstgivende spilleautomater i

restaurationer. Derudover fremgår det af § 34, at modtagelse af indsatser til

spil fra personer under 18 år og anden formidling af sådanne personers

deltagelse i spil ikke er tilladt, medmindre det er udbud af almennyttigt

lotteri, hvor der ikke er fastsat en aldersgrænse eller landbaseret lotteri og

klasselotteri, hvor aldersgrænsen for modtagelse af indsats og anden

formidling er 16 år.

Det foreslås i ny bestemmelse

§ 34a,

til brug for Spillemyndighedens tilsyn

med, at kravene i §§ 22 og 34 overholdes, kan Spillemyndighedens

repræsentanter mod legitimation og uden retskendelse kræve at få meddelt

alle nødvendige oplysninger fra personer i en spillehal samt fra købere af

spil.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Spillemyndigheden vil kunne

kræve, at bl.a. køberen fremviser gyldig billedlegitimation eller anden form

for identifikation, der kan medvirke til at fastslå køberens alder uden, at der

skal indhentes en retskendelse forud for et tilsynsbesøg.

Ved meddelelse af oplysninger forstås de oplysninger, der er nødvendige

for derved at kunne fastslå en købers identitet.

Formålet med bestemmelsen er at give Spillemyndigheden et værktøj til at

sikre, at der ikke sælges spil til personer under aldersgrænsen for det

pågældende spil. Bestemmelsen vil i forhold til spil, der er omfattet af kravet

om identifikationsmiddel tilknyttet spilkontoen, være relevant for at sikre,

at der ikke er sket misbrug eller lån af andres identifikationsmiddel.

Til nr. 22

Det fremgår af lov om spil § 37, at den daglige drift af landbaserede

kasinoer, spillehaller med gevinstgivende spilleautomater og butikker, hvor

der sælges lotteri eller væddemål, skal forestås af en tilladelsesindehaver

eller en bestyrer. Det fremgår af § 38, hvilke krav der stilles til, at en bestyrer

kan godkendes, herunder at en godkendelse af en bestyrer kan tilbagekaldes,

hvis bestyreren er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende

fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.

Det foreslås, at der i

§38

efter stk. 3 indsættes et nyt

stk. 4,

hvorefter en

godkendt bestyrer straks skal informere Spillemyndigheden, hvis

UDKAST

vedkommende bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder

nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en godkendt bestyrer bliver

pålagt ansvaret for at skulle sikre, at Spillemyndigheden bliver bekendt med

en dom for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug

af adgangen til at arbejde med spil, umiddelbart efter at dommen er blevet

bestyreren bekendt. Spillemyndigheden vil herefter kunne vurdere, om

dommen skal have konsekvenser for bestyrerens godkendelse. Kravet

foreslås indført for at påpege vigtigheden af, at spil udbydes fagligt og

økonomisk forsvarligt i hele tilladelsesperioden.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås at være strafbelagt, jf. § 59, stk. 5,

nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 53. Straf for overtrædelse af bestemmelsen

foreslås at skulle kunne pålægges bestyreren.

Til nr. 23

Det fremgår af lov om spil § 39, at en ansat i et landbaseret kasino forud for

sin ansættelse skal godkendes af Spillemyndigheden. For at opnå

godkendelse må den ansatte ikke være under værgemål eller være dømt for

et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen

til at arbejde med spil. Den ansatte skal give Spillemyndigheden besked,

hvis vedkommende kommer under værgemål. En godkendelse kan

tilbagekaldes, hvis en ansat har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at

antage, at den ansatte ikke vil udføre sit arbejde på forsvarlig måde.

Godkendelsen bortfalder, hvis den ansatte kommer under værgemål.

Det foreslås, at der i

§ 39

efter stk. 3, indsættes et nyt stykke,

stk. 4,

hvorefter

en godkendt ansat straks skal informere Spillemyndigheden, hvis denne

bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for

misbrug af adgangen til at arbejde med spil.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en godkendt ansat vil blive pålagt

ansvaret for at skulle sikre, at spillemyndigheden bliver bekendt med en

dom for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af

adgangen til at arbejde med spil, umiddelbart efter at dommen er blevet

bestyreren bekendt. Spillemyndigheden kan herefter vurdere, om dommen

skal have konsekvenser for den ansattes godkendelse. Kravet foreslås

indført for at påpege vigtigheden af, at spil udbydes fagligt og økonomisk

forsvarligt i hele tilladelsesperioden.

UDKAST

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås at være strafbelagt, jf. § 59, stk. 5,

nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 53. Straf for overtrædelse af bestemmelsen

foreslås at skulle kunne pålægges den ansatte.

Til nr. 24

Det fremgår af

§ 41, stk. 1,

at skatteministeren kan fastsætte regler om

spillene og afviklingen af dem. Der er i bestemmelsen oplistet en ikke

udtømmende liste af områder, som disse regler kan omhandle.

Det foreslås i

§ 41, stk. 1,

at »og betalingsformidling« ændres til

»betalingsformidling«, og at der efter »ulovlig spiludbyder« indsættes »og

om spilleverandører, herunder regler om tekniske forhold til certificering af

spil og regler vedrørende forhold, der understøtter tilsynet«.

Det betyder, at der vil kunne fastsættes nærmere regler vedrørende

spilleverandører, herunder regler om tekniske forhold til certificering af spil

og regler vedrørende forhold, der understøtter tilsynet med spilleverandører.

Den foreslåede ændring vil medføre, at skatteministerens bemyndiges til at

kunne fastsætte regler om spilleverandører, herunder regler om tekniske

forhold til certificering af spil og regler vedrørende forhold, der understøtter

et effektivt tilsyn med spilleverandører.

Tilføjelsen til bestemmelsen er en konsekvens af, at det med lovforslaget

foreslås at blive muligt at ansøge om en tilladelse til at være spilleverandør.

Der er derfor et behov for at udvide skatteministerens bemyndigelse, så der

også kan fastsættes nærmere regler for spilleverandører.

Til nr. 25 og 26

Det fremgår af § 42, hvilke gebyrer der skal betales for ansøgning om og

tilsyn med tilladelser efter lov om spil. Bestemmelsen indeholder mange

stykker, og det foreslås derfor, at bestemmelsen deles op, jf. nedenfor. Der

vil herefter være gebyrbestemmelser for de forskellige spilområder, f.eks.

væddemål og onlinekasino og landbaserede kasinoer. Dertil kommer

bestemmelser om, hvad der sker, hvis spilleindtægten ikke svarer til gebyret,

regulering af gebyrerne og skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte

regler om betaling af gebyr. Der vil være en gentagelse af flere af de

gældende gebyrbestemmelser med de nødvendige tilpasninger. Der vil

UDKAST

derfor også i et vist omfang være en gentagelse af bemærkninger til tidligere

ændringslove med nødvendige tilpasninger.

Da § 42 foreslås opdelt i selvstændige paragraffer, flyttes § 42 a til § 42 f.

Derudover tilføjes aftalt spil til bestemmelsen, så det fremgår eksplicit, at

Spillemyndigheden kan anvende gebyrindtægten på at bekæmpe aftalt spil.

Det foreslås, at §§ 42-42 f skal træde i kraft den 1. juli 2024. Den foreslåede

§ 42 g skal først træde i kraft den 1. januar 2025. Da de foreslåede §§ 42 c,

42 e og 42 f henviser til § 42 g, når denne træder i kraft, affattes ændringen

af §§ 42 og 42 a to gange. Henset til, at der ikke er væsentlig forskel mellem

de to affattelser, er der indsat samlede bemærkninger.

Det bemærkes, at der i en tidligere ændringslov er vedtaget en ændring af §

42, angående betaling af gebyrer for indgivelse af ansøgning om tilladelse

til almennyttigt lotteri, i lov nr. 650 af 8. juni 2016 § 4, nr. 7, som

skatteministeren skulle fastsætte et ikrafttrædelsestidspunkt for, jf. lov nr.

650 af 8. juni 2016 § 6, stk. 2. Bestemmelsen er ikke blevet sat i kraft og

vurderes ikke længere relevant. Denne bestemmelse ophæves med

nærværende forslag om affattelse af § 42.

Til § 42

Det fremgår af § 42, stk. 1 i lov om spil, at der ved indgivelse af ansøgning

om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18,

skal betales et gebyr på 250.000 kr. (2010-niveau) til Spillemyndigheden,

jf. dog stk. 4 og 5. Hvis ansøgeren på ansøgningstidspunktet har tilladelse

fra Spillemyndigheden, skal der for indgivelse af ansøgning om tilladelse til

udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18 betales et gebyr på

100.000 kr. (2010-niveau) til Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5.

Gebyret skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen.

Det foreslås i

§ 42, stk. 1, 1. pkt.,

at for indgivelse af ansøgning om tilladelse

til udbud af væddemål, jf. § 11, eller drift af onlinekasino, jf. § 18, skal en

ansøger betale et gebyr på 250.000 kr. (2010-niveau) til Spillemyndigheden,

jf. dog stk. 4-6. Det foreslås i

2. pkt.,

at for indgivelse af ansøgning om

tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller drift af onlinekasino, jf. § 18,

skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har tilladelse fra

Spillemyndigheden, betale et gebyr på 100.000 kr. (2010-niveau) til

Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Det foreslås i

3. pkt.,

at gebyret skal

betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen

UDKAST

Det foreslåede vil medføre, at der i forbindelse med indgivelse af

ansøgninger om tilladelse til udbud af væddemål og onlinekasino skal

betales 250.000 kr. (2010-niveau) (315.300 kr. i 2024-niveau), medmindre

der ansøges om en indtægtsbegrænset eller omsætningsbegrænset tilladelse

efter stk. 4-6. Gebyret vil skulle betales senest samtidig med indgivelse af

ansøgningen. Gebyret skal dække omkostningerne forbundet med

Spillemyndighedens behandling af ansøgningen.

Hvis der ansøges om en fornyelse af en gældende tilladelse til væddemål

eller onlinekasino, skal der betales et gebyr på 100.000 kr. (2010-niveau)

(126.100 kr. i 2014-niveau), medmindre der ansøges om en

indtægtsbegrænset eller omsætningsbegrænset tilladelse efter stk. 4-6.

Tilladelser til væddemål eller onlinekasino er tidsbegrænsede til 5 år. En

fornyelse af en tilladelse betragtes som udstedelse af en ny tilladelse, og

dermed vil en fornyelse bl.a. udløse et nyt ansøgningsgebyr. Kravene til at

få tilladelse efter §§ 26-30 i lov om spil skal være opfyldte, f.eks. må ansøger

ikke have forfalden gæld til det offentlige (hvilket vil sige, at der enten ikke

skyldes penge til det offentlige, eller at der er indgået en betalingsordning).

Ved fornyelse af tilladelser til væddemål eller onlinekasino vil

Spillemyndigheden bl.a. skulle gennemgå, om kravene i lovens §§ 26-30 er

opfyldt. Behandling af en ansøgning og udstedelse af en ny tilladelse kræver

dermed ressourcer i et vist omfang. Da der imidlertid er tale om personer

eller selskaber, der har udbudt spil i op til 5 år, vil undersøgelserne ikke være

lige så omfattende som ved udstedelse af den oprindelige (første) tilladelse.

Derudover vil der være en del tekniske krav, som f.eks. om

tilladelsesindehaver kan levere data korrekt, som Spillemyndigheden ikke

behøver at gennemgå på ny.

Under hensyn til, at det kræver sagsbehandling fra Spillemyndighedens side

at behandle en ansøgning om fornyelse af tilladelsen, men at omfanget er

mindre ressourcekrævende end ved den oprindelige (første) ansøgning,

foreslås et gebyr for ansøgningen om fornyelse af tilladelse til væddemål

eller onlinekasino på 100.000 i (2010-niveau) (126.100 kr. i 2024-niveau).

Det lavere gebyr vil kun omfatte de tilfælde, hvor spiludbyderne på

tidspunktet for ansøgningen for fornyelsen af tilladelsen har en tilladelse.

En spiludbyder, der har haft en tilladelse, og hvor tilladelsen er udløbet på

ansøgningstidspunktet, vil skulle betale gebyret på 250.000 kr. (2010-

niveau) (315.300 kr. i 2024-niveau).

UDKAST

Gebyret foreslås reguleret efter § 20 i personskatteloven, jf. den foreslåede

§ 42 e.

Det fremgår af § 42, stk. 2, i lov om spil, at ved indgivelse af ansøgning om

tilladelse til at udbyde både væddemål og onlinekasino skal ansøgeren

betale et samlet gebyr på 350.000 kr. (2010-niveau) (441.400 kr. i 2024-

niveau) til Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5. Hvis ansøgeren på

ansøgningstidspunktet har en tilladelse fra Spillemyndigheden, skal der for

indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af både væddemål, jf. § 11,

og onlinekasino, jf. § 18, betales et gebyr på 125.000 kr. (2010-niveau)

(157.700 kr. i 2024-niveau) til Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5.

Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen.

Det foreslås i

stk. 2,

at for indgivelse af ansøgning om tilladelse til at udbyde

både væddemål og drift af onlinekasino skal ansøgeren betale et samlet

gebyr på 350.000 kr. (2010-niveau) (441.400 kr. i 2024-niveau) til

Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. For indgivelse af ansøgning om

tilladelse til udbud af både væddemål, jf. § 11, og drift af onlinekasino, jf. §

18, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har tilladelse fra

Spillemyndigheden, betale et gebyr på 125.000 kr. (2010-niveau) (157.700

kr. i 2024-niveau) til Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Gebyret skal

betales samtidig med indgivelse af ansøgningen.

Det foreslåede vil medføre, at hvis en spiludbyder søger om tilladelse til

både udbud af væddemål og drift af onlinekasino, udgør det samlede

ansøgningsgebyr 350.000 kr. (2010-niveau) (441.400 kr. i 2024-niveau).

Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen.

På samme måde som i § 42, stk. 1, foreslås i § 42, stk. 2, et lavere gebyr i

forbindelse med, at der ansøges om en fornyelse af en gældende tilladelse

til både væddemål og onlinekasino.

Tilladelser til væddemål og onlinekasino er tidsbegrænsede til 5 år. En

fornyelse af en tilladelse betragtes som udstedelse af en ny tilladelse, og

dermed vil en fornyelse bl.a. udløse et nyt ansøgningsgebyr. Kravene til at

få tilladelse efter §§ 26-30 i lov om spil skal være opfyldte, f.eks. må ansøger

ikke have forfalden gæld til det offentlige (hvilket vil sige, at der enten ikke

skyldes penge til det offentlige, eller at der er indgået en betalingsordning).

Ved fornyelse af tilladelser til væddemål og onlinekasino vil

Spillemyndigheden bl.a. skulle gennemgå, om kravene i lovens §§ 26-30 er

opfyldt. Behandling af en ansøgning og udstedelse af en ny tilladelse kræver

UDKAST

dermed ressourcer i et vist omfang. Da der imidlertid er tale om personer

eller selskaber, der har udbudt spil i op til 5 år, vil undersøgelserne ikke være

lige så omfattende som ved udstedelse af den oprindelige (første) tilladelse.

Derudover vil der være en del tekniske krav, som f.eks. om

tilladelsesindehaver kan levere data korrekt, som Spillemyndigheden ikke

behøver at gennemgå på ny.

Under hensyn til, at det kræver sagsbehandling fra Spillemyndighedens side

at behandle en ansøgning om fornyelse af tilladelsen, men at omfanget er

mindre ressourcekrævende end ved den oprindelige (første) ansøgning,

foreslås fastsat et gebyr for ansøgningen om fornyelse af tilladelse til både

væddemål og onlinekasino på 125.000 i (2010-niveau) (157.700 kr. i 2024-

niveau).

Det lavere gebyr vil kun omfatte de tilfælde, hvor spiludbyderne på

tidspunktet for ansøgningen for fornyelsen af tilladelsen har en tilladelse.

En spiludbyder, der har haft en tilladelse, og hvor tilladelsen er udløbet på

ansøgningstidspunktet, vil skulle betale gebyret på 350.000 kr. (2010-

niveau) (x i 2024-niveau).

Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede

§ 42 e.

Det fremgår af § 42, stk. 3, i lov om spil, at der for tilladelser udstedt til

udbud af væddemål eller onlinekasino betales et gebyr afhængigt af et

kalenderårs afgiftspligtige spilleindtægt, jf. §§ 6 og 11 i lov om afgifter af

spil, til Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5. Gebyret skal betales, senest

1 måned efter at tilladelsen træder i kraft og følger en skala efter

spilleindtægtens størrelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at for tilladelser udstedt til udbud af væddemål eller

drift af onlinekasino skal der betales et gebyr afhængigt af et kalenderårs

afgiftspligtige spilleindtægt, jf. §§ 6 og 11 i lov om afgifter af spil, til

Spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Gebyret skal betales, senest 1 måned

efter at tilladelsen træder i kraft, efter følgende skala:

Spilleindtægtens størrelse

Under 5.000.000 kr.

5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr.

10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr.

25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr.

Gebyr (2010-niveau) Gebyr (2024-niveau)

53.250 kr.

133.250 kr.

239.800 kr.

479.600 kr.

67.200 kr.

168.100 kr.

302.400 kr.

604.800 kr.

UDKAST

50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr.

100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr.

200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr.

500.000.000 kr. og derover

852.600 kr.

1.598.650 kr.

2.664.400 kr.

4.795.900 kr. kr.

1.075.200 kr.

2.015.900 kr.

3.359.900 kr.

6.047.700 kr.

Det foreslåede vil medføre, at der for tilladelser til udbud af væddemål eller

drift af onlinekasino skal betales et gebyr for Spillemyndighedens tilsyn

m.v. Der skal betales et årligt gebyr, som betales i henhold til

tilladelsesindehaverens spilleindtægt. Spilleindtægten svarer til

afgiftsgrundlaget, jf. §§ 6 og 11 i lov om afgifter af spil.

Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede

§ 42 e.

Det fremgår af § 42, stk. 4, at for tilladelser af maksimalt 1 års varighed

udstedt til udbud af væddemål eller onlinekasino, hvor den afgiftspligtige

spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., betales et gebyr på 50.000 kr.

(2010-niveau) (63.100 kr. i 2024-niveau) til Spillemyndigheden til dækning

af de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af

tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Gebyret skal indbetales

senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Hvis ansøgningen afvises,

tilbagebetales 25.000 kr. til ansøger. Beløbet reguleres efter

personskattelovens § 20.

Det foreslås i

stk. 4,

at for tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt til

udbud af væddemål eller drift af onlinekasino, hvor spilleomsætningen ikke

må overstige 10.000.000 kr., og den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må

overstige 1.000.000 kr. betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) (63.100

kr. i 2024-niveau) til Spillemyndigheden til dækning af de samlede

omkostninger ved behandlingen af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og

tilsyn med tilladelsesindehaveren. Gebyret skal indbetales senest samtidig

med indgivelse af ansøgningen. Afvises ansøgningen eller gives der afslag

på ansøgningen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) (31.600 kr. i 2024-

niveau) til ansøger.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt der ansøges om en tilladelse efter det

foreslåede § 11, stk. 3, § 18, stk. 3 eller 4, skal der betales et gebyr på 50.000

kr. (2010-niveau) (63.100 kr. i 2024-niveau) til dækning af de samlede

omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelsen og

tilsyn. Gebyret skal betales samtidig med indsendelse af ansøgningen om

UDKAST

tilladelse, og såfremt ansøgningen afvises eller afslås, får ansøgeren 25.000

kr. (2010-niveau) (31.600 kr. i 2024-niveau) tilbagebetalt.

Da gebyret er fastsat til at dække både behandling af ansøgningen og det

efterfølgende tilsyn, foreslås det, at halvdelen af gebyret 25.000 kr. (2010-

niveau) (31.600 kr. i 2024-niveau) tilbagebetales, hvis der gives afslag på

ansøgningen.

Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede

§ 42 e.

Der foreslås i lovforslaget, at der indsættes en særskilt bestemmelse om

tilladelse til en indtægtsbegrænset tilladelse i lov om spil § 11, stk. 3, jf.

lovforslagets § 1, nr. 8, og § 18, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. De

tidligere bemærkninger til bestemmelsen er i relevant omfang gentaget der.

Det foreslås i

stk. 5,

at for tilladelser af maksimalt 1 års varighed udstedt til

udbud af væddemål, hvor spilleomsætningen ikke må overstige 5.000.000

kr., og tilbagebetalingsprocenten ikke må overstige 20 pct., betales et gebyr

på 50.000 kr. (2010-niveau) (63.100 kr. i 2024-niveau) til

Spillemyndigheden til dækning af de samlede omkostninger ved behandling

ansøgningen,

udstedelse

tilladelse

og tilsyn

med

tilladelsesindehaveren. Afvises ansøgningen, eller gives der afslag på

ansøgningen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-niveau) (31.600 kr. i 2024-

niveau) til ansøger.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt der ansøges om en tilladelse efter den

foreslåede § 11, stk. 4, skal der betales et gebyr på 50.000 kr. til dækning af

de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af

tilladelse og tilsyn. Gebyret skal betales samtidig med indsendelse af

ansøgningen om tilladelse, og såfremt ansøgningen afvises eller afslås, får

ansøgeren 25.000 kr. (2010-niveau) (31.600 kr. i 2024-niveau) tilbagebetalt.

Gebyret skal betales samtidig med indsendelse af ansøgningen om tilladelse

og såfremt ansøgningen afvises eller afslås, får ansøgeren 25.000 kr. (2010-

niveau) (31.600 kr. i 2024-niveau) tilbagebetalt. Ansøgnings- og

tilsynsgebyret samt det beløb, der tilbagebetales ved afslag eller afvisning,

reguleres efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede § 42 e.

Det er muligt for indehavere af en indtægtsbegrænset tilladelse til

onlinekasino, jf. § 42, stk. 4, at udbyde gættekonkurrencer, herunder SMS-

UDKAST

gættekonkurrencer. Det foreslås, at en indsættes en særskilt bestemmelse

om indtægtsbegrænsede tilladelser til SMS-gættekonkurrencer.

Det foreslås i

stk. 6, 1. pkt.,

at for tilladelser af maksimalt 1 års varighed

udstedt til udbud af sms-gættekonkurrencer, hvor spilleomsætningen ikke

må overstige 10.000.000 kr., og den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må

overstige 1.000.000 kr., betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) til

Spillemyndigheden til dækning af de samlede omkostninger ved behandling

ansøgningen,

udstedelse

tilladelse

og tilsyn

med

tilladelsesindehaveren. Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at gebyret

skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Afvises

ansøgningen, eller gives der afslag på ansøgningen, tilbagebetales 25.000

kr. (2010-niveau) til ansøger.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt der ansøges om en tilladelse efter det

foreslåede § 18, stk. 4, skal der betales et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau)

(63.100 kr. i 2024-niveau) til dækning af de samlede omkostninger ved

behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn.

Gebyret skal betales samtidig med indsendelse af ansøgningen om tilladelse,

og såfremt ansøgningen afvises eller afslås, får ansøgeren 25.000 kr. (2010-

niveau) (31.600 kr. i 2024-niveau) tilbagebetalt.

Som konsekvens af, at der foreslås indført krav om tilladelse til

spilleverandører, jf. den foreslåede § 24 a, foreslås der indsat en ny

bestemmelse om ansøgningsgebyr og årligt gebyr for spilleverandører.

Ansøgnings- og tilsynsgebyret samt det beløb, der tilbagebetales ved afslag,

reguleres efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede § 42 e.

Der foreslås at ændre opgørelsesmetoden for sponsorerede gevinster i

forhold til indtægts- og omsætningsbegrænsede tilladelser, så kun

tilladelsesindehaverens faktiske udgift til den sponsorerede gevinst kan

fratrækkes og ikke den sponsoreredes gevinsts værdi.

Det foreslås i

stk. 7,

at penge- og varegevinster omfattet af tilladelse udstedt

efter § 11. stk. 3 eller 4 eller § 18, stk. 3 eller 4, skal opgøres til den faktiske

udgift for gevinsten.

Den foreslåede ændring vil medføre, at penge- og varegevinster omfattet af

tilladelse udstedt efter §§ 11, stk. 3 eller 4 eller § 18, stk. 3 eller 4, skal

UDKAST

opgøres til den faktiske udgift af gevinsten for tilladelsesindehaveren. Hvis

en tilladelsesindehaver har modtaget en sponsoreret gevinst, vil denne ikke

have haft en udgift forbundet hermed og vil ikke kunne fratrække gevinstens

værdi i spilleindtægten. Ved at indregne sponsorerede penge- eller

varegevinster til den faktiske udgift for den enkelte gevinst for

tilladelsesindehaveren vil den enkelte tilladelsesindehavers reelle

fortjeneste blive tydeliggjort. Dette medfører, at tilsynsmidlerne i høj grad

vil matche formålet med tilladelserne samt disses omfang på spilmarkedet.

Til § 42 a

Det foreslås, at der indsættes bestemmelser om, at der skal betales et gebyr

til brug for behandling af en ansøgning om at blive spilleverandører, jf.

forslagets § 24 a, til Spillemyndigheden og et årligt gebyr til brug for

Spillemyndighedens tilsyn med spilleverandøren.

Det foreslås i

§ 42 a, stk. 1,

at for indgivelse af ansøgning om tilladelse til

en spilleverandør, jf. § 24 a, skal ansøger betale et gebyr på (49.200 kr. i

2010-niveau) til Spillemyndigheden. Gebyret skal betales samtidig med

indgivelse af ansøgningen.

Det foreslåede vil medføre, at der indføres et nyt gebyr på (49.200 kr. i 2010-

niveau) (62.100 kr. i 2024-niveau) for ansøgning om tilladelse til at blive

spilleverandør for danske tilladelsesindehavere. Gebyret skal betales senest

samtidig med indgivelse af ansøgningen. Ansøgere om en

spilleverandørtilladelse skal leve op til de krav, der med forslaget foreslås

indført som § 32 a-32 c. Gebyret skal dække omkostningerne forbundet med

Spillemyndighedens behandling af ansøgningen.

Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede

§ 42 e.

Det foreslås i

§ 42 a, stk.2,

at for tilladelse udstedt til en spilleverandør, jf.

§ 24a, betales for et kalenderår et årligt gebyr på (32.800 kr. i 2010-niveau).

Det foreslåede vil medføre, at der for tilladelser som spilleverandør skal

betales et gebyr på (32.800 kr. i 2010-niveau) (41.400 kr. i 2024-niveau) for

et kalenderår. Gebyret skal dække tilsynet med spilleverandører.

I det første kalenderår, hvor en spilleverandør leverer spil til en spiludbyder,

foreslås det, at Spillemyndigheden skal fastsætte det årlige gebyr

100

UDKAST

forholdsmæssigt, så spilleverandører, der opnår tilladelse midt i året, ikke

skal betale et fuldt årsgebyr.

Tilladelsesindehavere, der producerer spil til eget udbud, men uden at levere

spillene til andre tilladelsesindehavere på det danske marked, vil ikke skulle

have en spilleverandørtilladelse og vil ikke skulle betale et årligt gebyr.

Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede

§ 42 e.

Til § 42 b

Det fremgår af § 46, stk. 6, at der for tilladelser udstedt til oprettelse og drift

af landbaserede kasinoer skal betales et årligt gebyr afhængigt af

kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 10 i lov om afgifter af spil,

til Spillemyndigheden. Gebyret skal betales, senest 1 måned efter at

tilladelsen træder i kraft og følger en skala efter spilleindtægtens størrelse.

Det foreslås i

§ 42 b,

at for tilladelser udstedt til oprettelse og drift af

landbaserede kasinoer betales et årligt gebyr afhængigt af kalenderårets

afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 10 i lov om afgifter af spil, til

Spillemyndigheden. Gebyret skal betales, senest 1 måned efter at tilladelsen

træder i kraft, efter følgende skala:

Spilleindtægtens størrelse

Under 10.000.000 kr.

10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr.

20.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr.

50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr.

100.000.000 kr. og derover

Gebyr (2010-niveau)

143.200 kr.

286.500 kr.

429.750 kr.

716.300 kr.

1.193.800 kr.

(2024-niveau)

167.500 kr.

335.000 kr.

502.400 kr.

837.400 kr.

1.395.600 kr.

Det foreslåede vil medføre, at der for landbaserede kasinoer skal betales et

årligt gebyr, som følger det enkelte landbaserede kasinos realiserede årlige

spilleindtægt. Det årlige gebyr beregnes på grundlag af kalenderårets

afgiftspligtige spilleindtægt, jf. lov om afgifter af spil.

Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede

§ 42 e.

Til § 42 c

101

UDKAST

Det fremgår af § 42, stk. 7, at hvis den realiserede spilleindtægt overstiger

det grundlag, der er betalt gebyr for i henhold til stk. 3 og 6, opkræves et

beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr,

der skal betales. Gebyret skal betales senest 1 måned efter opkrævning. Er

den realiserede spilleindtægt for et kalenderår lavere end grundlaget for det

betalte gebyr i medfør af stk. 3 og 6, tilbagebetales et beløb svarende til

forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales.

Det foreslås i nr. 25 i

§ 42 c,

at hvis den realiserede spilleindtægt overstiger

det grundlag, der er betalt gebyr for i henhold til § 42, stk. 3 og § 42 b,

opkræves et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det

faktiske gebyr, der skal betales. Gebyret skal betales senest 1 måned efter

opkrævning. Er den realiserede spilleindtægt for et kalenderår lavere end

grundlaget for det betalte gebyr i medfør af § 42, stk. 3 og § 42 b,

tilbagebetales et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og

det faktiske gebyr.

Når loven træder i kraft, og inden ændringen i § 1, nr. 26, træder i kraft, vil

bestemmelsen ikke henvise til § 42 g. Efter ændringen i § 1, nr. 26, træder i

kraft, vil bestemmelsen også henvise til § 42 g på følgende måde:

Det foreslås i nr. 26 i

§ 42 c,

at hvis den realiserede spilleindtægt overstiger

det grundlag, der er betalt gebyr for i henhold til § 42, stk. 3, § 42 b og § 42

g, opkræves et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det

faktiske gebyr, der skal betales. Gebyret skal betales senest 1 måned efter

opkrævning. Er den realiserede spilleindtægt for et kalenderår lavere end

grundlaget for det betalte gebyr i medfør af § 42, stk. 3, § 42 b og § 42 g,

tilbagebetales et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og

det faktiske gebyr.

Det foreslåede i nr. 25 og 26 vil medføre, at hvis den realiserede årlige

spilleindtægt bliver større eller mindre end det betalte gebyr, og det

medfører et niveauspring i gebyrstørrelsen, skal det allerede betalte gebyr

efterreguleres, således at gebyret betales ud fra den reelle årlige

spilleindtægt. Reguleringen skal ske umiddelbart efter, at

Spillemyndigheden har konstateret, at spilleindtægten har oversteget eller er

under det oprindelige niveau. Opkrævning eller tilbagebetaling af for meget

eller for lidt indbetalt årligt gebyr kan først ske efter kalenderårets udløb.

102

UDKAST

I forhold til gebyr betalt efter den foreslåede § 42 g, kan for meget indbetalt

gebyr tilbageholdes af Spillemyndigheden til modregning af gebyret for det

efterfølgende år i stedet.

Til § 42 d

Det fremgår af § 42, stk. 10, at skatteministeren kan fastsætte regler om

betaling af gebyrer for behandling af ansøgninger og udstedelse af tilladelse

og årlige gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med administration

af tilladelser, tilsyn med tilladelsesindehavere, tilsyn, som er pålagt

Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven, beskyttelse af spillere mod

at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse,

selvudelukkelse m.v., og overvågning af spillemarkedet med henblik på at

forhindre, at der udbydes, arrangeres eller formidles deltagelse i spil her i

landet uden tilladelse efter denne lov.

Det foreslås i

§ 42 d,

at skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af

gebyrer for behandling af ansøgninger og udstedelse af tilladelse og årlige

gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med administration af

tilladelser, tilsyn med tilladelsesindehavere og spilleverandører, tilsyn, som

er pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven, beskyttelse af

spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning,

forebyggelse, selvudelukkelse m.v., og overvågning af spillemarkedet med

henblik på at forhindre, at der udbydes, arrangeres eller formidles deltagelse

i spil her i landet uden tilladelse efter denne lov.

Skatteministeren kan fastsætte gebyrer for spiludbydere, der skal gå til

finansiering af omkostningerne, som Spillemyndigheden har med

administration af de foreslåede regler, herunder tilsyn med spiludbyderne.

På nuværende tidspunkt er der fastsat gebyrer for lotteri jf. § 6, og

klasselotteri, jf. § 8.

Der kan endvidere fastsættes regler om gebyrer til dækning af

omkostningerne forbundet med overvågning af spilmarkedet med henblik

på at forhindre ulovligt udbud af spil.

Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer for tilsyn, som

er pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven samt i forhold til

beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder

oplysning, forebyggelse og selvudelukkelse m.v.

103

UDKAST

Spillemyndigheden er tilsynsmyndighed i forhold til spiludbydernes

overholdelse af hvidvaskloven. Det følger allerede af § 42 a i lov om spil,

der foreslås flyttet til § 42 f, at Spillemyndighedens gebyrindtægter dækker

bl.a. Spillemyndighedens omkostninger forbundet med det tilsyn, som er

pålagt Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven.

Spilområder med lav risiko for hvidvask kan undtages helt eller delvist fra

efterlevelse af bestemmelserne om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask. I bekendtgørelse nr. 727 af 9. juni 2017 om delvis undtagelse af

visse spil fra hvidvaskloven fremgår, hvilke spilområder der på nuværende

tidspunkt er helt eller delvist undtaget hvidvaskloven. På de spilområder,

som er helt undtaget hvidvasklovens bestemmelser, vil gebyret til

Spillemyndigheden ikke kunne anvendes i forhold til Spillemyndighedens

tilsyn m.v. på hvidvaskområdet.

I forhold til spilafhængighed følger det af formålsbestemmelsen i § 1 i lov

om spil, at lovens formål bl.a. er at beskytte unge og andre udsatte personer

mod at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil, og at

skatteministeren i medfør af § 41, stk. 1, i lov om spil kan fastsætte regler

om bl.a. foranstaltninger til beskyttelse af spillerne.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af gebyrer for

Spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere

mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse,

selvudelukkelse m.v. Gebyret kan tillige anvendes til dækning af

Spillemyndighedens omkostninger forbundet med tiltag m.v. i forhold til

afhængighed af spil. Finansiering af Spillemyndighedens omkostninger i

forhold til spilafhængighed sker via de eksisterende gebyrindtægter.

Beskyttelse af børn og unge samt voksne mod at udvikle afhængighed af

spil samt andre foranstaltninger med henblik på forebyggelse af

afhængighed af spil kan ske på mange forskellige måder. Det kan bl.a. være

i form af oplysningskampagner og foredrag samt undersøgelser om

spilafhængighed. Spillemyndigheden kan derfor bruge gebyrerne til at

etablere og drive en offentlig og uvildig spilafhængighedshotline.

Formålet med en national spilafhængighedshotline er bl.a., at spillerne og

deres pårørende får mulighed for anonymt at kontakte en offentlig og uvildig

instans for at tale om spilproblemer og søge råd, vejledning samt

oplysninger om spilafhængighed. I forbindelse med kontakten kan der gives

kontaktoplysninger på behandlingsinstitutionerne, som behandler

104

UDKAST

spilafhængighed, samt oplyses om muligheden for selvudelukkelse fra spil

i Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere

(ROFUS). Spilafhængighedshotlinen vil således tage den indledende dialog

med bl.a. spillere, som oplever, at deres spilomfang er på vej til eller har

taget overhånd.

Spilafhængighedshotlinen vil endvidere kunne påtage sig en række opgaver,

såfremt det ønskes og findes formålstjenligt inden for rammerne af

spilafhængighed, f.eks. arbejde med forebyggelse.

Med spilafhængighedshotlinen er der skabt en mulighed for at få et samlet

overblik over spilafhængighed. Formålet med spilafhængighedshotlinen vil

derfor også være at indsamle information anonymt til statistisk brug, f.eks.

antal af opkald fra pårørende, alders- og kønsfordeling og hvilke spiltyper,

der ligger bag henvendelsen. Informationen kan give myndighederne og

behandlingsinstitutionerne viden om f.eks. de forskellige spilområder i

forhold til spilafhængighed og mulighed for at iværksætte tiltag på områder,

der giver anledning til problematisk spiladfærd. Den statistiske information

vil, foruden at være et supplement hertil, kunne bidrage til at forbedre

udformningen af fremtidige prævalensundersøgelser om omfanget af

pengespil og spilleproblemer.

Spillemyndigheden vil, inden indsamlingen af information til statistisk brug

påbegyndes, afdække eventuelle persondataretlige forhold, som

indsamlingen af informationen kan give anledning til.

Oplysninger fra bl.a. de danske behandlingsinstitutioner og fra en

tilsvarende norsk hjælpelinje peger på, at det hovedsageligt er

onlinespillerne, der henvender sig med spilafhængighed. Det er således

forventningen, at det fortrinsvis vil være spilområderne væddemål og

onlinekasino, der vil foranledige henvendelser til spilafhængighedshotlinen.

Til § 42 e

Det fremgår af § 42, stk. 11, at gebyrerne i stk. 1-6 og 8 reguleres efter

personskattelovens § 20, og at gebyret i stk. 8 skal afrundes opad til

nærmeste kronebeløb.

Det foreslås i nr. 25 i

§ 42 e,

at gebyrerne i §§ 42-42 b reguleres efter

personskattelovens § 20.

105

UDKAST

Når loven træder i kraft, og inden ændringen i § 1, nr. 26, træder i kraft, vil

bestemmelsen ikke henvise til § 42 g. Efter ændringen i § 1, nr. 26, træder i

kraft, vil bestemmelsen også henvise til § 42 g på følgende måde:

Det foreslås i nr. 26 i

§ 42 e,

at gebyrerne i §§ 42-42 b og § 42 g reguleres

efter personskattelovens § 20.

Det foreslåede i nr. 25 og 26 vil medføre, at indholdet af § 42, stk. 11, i lov

om spil flyttes til en særskilt bestemmelse, § 42 e, og at henvisningerne i

bestemmelsen konsekvensændres som følge af, at der foreslås indført et nyt

ansøgningsgebyr og et årligt gebyr for spilleverandører i § 42 a, gebyret for

landbaserede kasinoer foreslås flyttet til § 42 b, og der foreslås indført en ny

gebyrstruktur for gevinstgivende spilleautomater i § 42 g. Derudover

foreslås det at udgå, at gebyret for gevinstgivende spilleautomater skal

afrundes opad til nærmeste kronebeløb.

Gebyrerne i §§ 42- 42 b og § 42 g foreslås reguleret efter personskattelovens

§ 20.

Til § 42 f

Det fremgår af § 42 a i lov om spil, at gebyrer, der opkræves i henhold til

lovens § 42, ud over det tilsyn som følger lov om spil også skal dække

Spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i medfør af

hvidvaskloven og Spillemyndighedens omkostninger forbundet med

beskyttelse af spillere mod at udvikle spilafhængighed af spil, herunder

oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v.

Det foreslås i nr. 25 i

§ 42 f,

at ud over det tilsyn m.v., som følger af

bestemmelserne i lov om spil, så dækker gebyrer opkrævet i henhold til §§

42-42 b og 42 d tillige bestemmelsens nr. 1-3. Det følger af det foreslåede

nr. 1, at gebyret dækker Spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt

Spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven eller anden lovgivning, Det

følger af det foreslåede nr. 2, at gebyret dækker Spillemyndighedens

omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere mod at udvikle

afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse

m.v. Det følger af det foreslåede nr. 3, at gebyret dækker

Spillemyndighedens omkostninger forbundet med opdagelse, undersøgelse,

forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil.

106

UDKAST

Når loven træder i kraft, og inden ændringen i § 1, nr. 26, træder i kraft, vil

bestemmelsen ikke henvise til § 42 g. Efter ændringen i § 1, nr. 26, træder i

kraft, vil bestemmelsen også henvise til § 42 g på følgende måde:

Det foreslås i nr. 26 i

§ 42 f,

at ud over det tilsyn m.v., som følger af

bestemmelserne i lov om spil, så dækker gebyrer opkrævet i henhold til §§

42-42 b, 42 d og 42 g tillige bestemmelsens nr. 1-3. Det følger af det

foreslåede nr. 1, at gebyret dækker Spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt

spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven eller anden lovgivning, Det

følger af det foreslåede nr. 2, at gebyret dækker Spillemyndighedens

omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere mod at udvikle

afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse

m.v. Det følger af det foreslåede nr. 3, at gebyret dækker

Spillemyndighedens omkostninger forbundet med opdagelse, undersøgelse,

forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil.

Det foreslåede i nr. 25 og 26 vil medføre, at indholdet af § 42 a flyttes til en

ny bestemmelse, § 42 f, og udvides til også at omfatte Spillemyndighedens

omkostninger forbundet med aftalt spil, herunder Spillemyndighedens rolle

som sekretariat for den nationale platform for koordinering af bekæmpelse

af manipulation af idrætskonkurrencer.

Gebyrer opkrævet efter lov om spil dækker alle Spillemyndighedens

tilsynsopgaver uanset, hvilken lovgivning tilsynsbestemmelserne fremgår

af. Spillemyndighedens tilsyn med spiludbydernes overholdelse af

hvidvaskreglerne m.v. dækkes således af det gebyr der opkræves i henhold

til lov om spil.

Gebyrerne dækker også almindelig ministerbetjening, der varetages af

Spillemyndigheden, f.eks. bidrag til besvarelse af udvalgsspørgsmål.

Det er hensigten, at Spillemyndighedens gebyrindtægter på det

liberaliserede spilmarked skal modsvare de faktiske omkostninger

forbundet med tilsynet m.v. på med det liberaliserede marked over en

årrække.

Spiludbydere med tilladelse til udbud af væddemål, onlinekasino,

landbaseret kasino og gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og

restaurationer skal betale et årligt gebyr til Spillemyndigheden. Det årlige

gebyr beregnes på grundlag af kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt.

107

UDKAST

For indtægtsbegrænsede tilladelser til væddemål og onlinekasino og for

omsætningsbegrænsede tilladelser til væddemål betales et fast beløb.

De årlige opkrævede gebyrer kan anvendes i forhold til Spillemyndighedens

omkostninger i forhold til spilafhængighed og dermed bl.a. til oprettelse og

drift af en uvildig spilafhængighedshotline hos Spillemyndigheden.

Finansieringen af Spillemyndighedens omkostninger i forhold til

spilafhængighed sker via de eksisterende gebyrindtægter, hvorfor der ikke

vil ske en ændring af gebyrernes størrelse.

Det foreslås at affatte § 42 f, således at det eksplicit fremgår, at de årlige

opkrævede gebyrer tillige kan anvendes til Spillemyndighedens

omkostninger forbundet med indsatsen mod aftalt spil.

Med den foreslåede ændring fjernes eventuel tvivl om, hvorvidt de årlige

opkrævede gebyrer kan anvendes i forhold til Spillemyndighedens

omkostninger i forhold til aftalt spil og dermed bl.a. til undersøgelser til brug

for den nationale platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation

af idrætskonkurrencer, som er blevet placeret hos Spillemyndigheden ved

bekendtgørelse nr. 315 af 22. marts 2023 om ændring af bekendtgørelse om

fremme af integritet i idrætten.

Til § 42 g

Det fremgår af § 42, stk. 8, at der for tilladelser til opstilling og drift af

gevinstgivende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, skal betales et gebyr på 573

kr. (2010-niveau) pr. spilleautomat for et kalenderår. Gebyret skal angives

og betales senest ved udgangen af januar måned i det pågældende

kalenderår. Skal en gevinstgivende spilleautomat synes som følge af

foretagne ændringer af spilleautomaten, anses spilleautomaten for

nyopstillet.

Det foreslås i nr. 26 i

§ 42 g,

at for tilladelser til opstilling og drift af

gevinstgivende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, betales et årligt gebyr

afhængigt af tilladelsesindehavers årlige afgiftspligtige spilleindtægt, jf. §

12 i lov om afgifter af spil, til Spillemyndigheden. Gebyret skal betales

senest 1 måned efter, at tilladelsen træder i kraft og efterfølgende årligt ved

udgangen af januar måned, efter følgende skala:

Spilleindtægtens størrelse

Gebyr (2010- (2024-niveau)

niveau)

108

UDKAST

Under 100.000 kr.

100.000 kr. indtil 250.000 kr.

250.000 kr. indtil 500.000 kr.

500.000 kr. indtil 1.000.000 kr.

1.000.000 kr. indtil 2.500.000 kr.

2.500.000 kr. indtil 5.000.000 kr.

5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr.

10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr.

25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr.

50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr.

100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr.

200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr.

500.000.000 kr. og derover

1.200 kr.

2.000 kr.

4.100 kr.

8.200 kr.

18.400 kr.

36.900 kr.

73.850 kr.

155.950 kr.

369.400 kr.

718.350 kr.

1.477.800 kr.

4.515.550 kr.

9.031.150 kr.

1.600 kr.

2.600 kr.

5.200 kr.

10.400 kr.

23.300 kr.

46.600 kr.

93.200 kr.

196.700 kr.

465.900 kr.

905.900 kr.

1.863.600kr.

5.694.200kr.

11.388.300

kr.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der for tilladelser til opstilling og

drift af gevinstgivende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, i lov om spil, skal

betales et årligt gebyr afhængig af et kalenderårs afgiftspligtige

spilleindtægt, jf. § 12 i lov om afgifter af spil, til Spillemyndigheden.

En tilladelsesindehaver, der har tilladelse til opstilling og drift af

gevinstgivende spilleautomater skal herefter betale et årligt gebyr baseret på

det foregående års afgiftspligtige spilleindtægt i stedet for det årlige gebyr

på 573 kr. (2010-niveau) (723 kr. i 2024-niveau) pr. spilleautomat, der

opstilles eller synes efter konstruktive ændringer.

Det er Spillemyndigheden, som foretager beregning, opkrævning,

regulering og eventuel tilbagebetaling af det årlige gebyr. Gebyret udregnes

på baggrund af tilladelsesindehavers samlede afgiftspligtige spilleindtægt

for gevinstgivende spilleautomater opstillet under tilladelsesindehavers cvr-

nummer.

Opgørelsen af gebyret sker på grundlag af de oplysninger om

spilleindtægten, som tilladelsesindehaver har angivet i ansøgningsmaterialet

samt løbende indberettet til Skatteforvaltningen.

109

UDKAST

I det første kalenderår, hvor en ny tilladelsesindehaver opnår tilladelse til

udbud af spil på spilleautomater, fastsætter Spillemyndigheden det årlige

gebyr. Ved en ny tilladelsesindehaver forstås en tilladelsesindehaver, der i

det indeværende kalenderår ikke har en aktiv tilladelse til opstilling og drift

af gevinstgivende spilleautomater under tilladelsesindehavers cvr-nummer.

Gebyret fastsættes med udgangspunkt i den forventede spilleindtægt, som

tilladelsesindehaveren selv har angivet i det budget, der skal vedlægges

ansøgningen.

I de følgende år beregnes gebyret på grundlag af det forgangne års faktiske

spilleindtægt. Hvis tilladelsesindehaver ved fastsættelsen af gebyret for et

efterfølgende år endnu ikke har udbudt spil i et fuldt kalenderår, fastsættes

det kommende års gebyr ud fra en forholdsmæssig brøk af det forgangne års

spilleindtægt.

Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede

§ 42 e.

Til nr. 27

Det fremgår af § 43, stk. 1, 1. pkt., at indehavere af tilladelse til udbud af

væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, skal få udarbejdet en rapport,

som redegør for, om det udbudte spil har været i overensstemmelse med

betingelserne for tilladelsen. Rapporten skal udarbejdes 1 år efter, at

tilladelsen er taget i brug.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 43, stk. 1, 1. pkt.,

at der efter

»betingelserne for tilladelsen« indsættes »og den lovgivning, som

spillemyndigheden er tilsynsmyndighed for efter spillemyndighedens

nærmere anvisning herom«.

Det betyder, at indehavere af tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller

onlinekasino, jf. § 18, 1 år efter, at tilladelsen er taget i brug, skal få

udarbejdet en rapport, der redegør for, om tilladelsesindehaveren i det

forgangne år har udbudt spil i overensstemmelse med betingelserne for

tilladelsen og den lovgivning, som Spillemyndigheden er tilsynsmyndighed

for.

Den foreslåede ændring vil medføre, at anvendelsesområdet for rapport om

udbud af spil udvides til også at omfatte områder, hvor Spillemyndigheden

ved lov er tildelt tilsynskompetence. Et eksempel på anden lovgivning, hvor

Spillemyndigheden er tilsynsmyndighed, er hvidvaskloven.

110

UDKAST

Formuleringen vil give mulighed for at tilpasse kravene til indholdet af

rapporten efter risiko og væsentlighed. Forslaget ændrer ikke ved, at en

manglende udarbejdelse af en rapport om udbud af spil fortsat vil skulle

betragtes som en grov overtrædelse af loven, og at en overtrædelse kan

medføre, at en tilladelse tilbagekaldes i medfør af § 44, stk. 1, nr. 1.

Materiale, som Spillemyndigheden vil modtage i forbindelse med en rapport

om udbud af spil, og som indgår i tilsynet efter anden lovgivning, vil skulle

behandles efter denne lovgivning.

Til. nr. 28

Det fremgår af § 43, stk. 1, 2. pkt. at den rapport som udbydere af væddemål

eller onlinekasino skal få udarbejdet 1 år efter, at tilladelsen er taget i brug,

skal udarbejdes af en af Spillemyndigheden godkendt virksomhed.

Det foreslås i

§ 43, stk. 1, 2. pkt.,

at der efter »godkendt virksomhed«

indsættes », jf. dog stk. 2«.

Det betyder, at der med bestemmelsen henvises til det med lovforslaget

foreslåede nye stk. 2 i § 43, hvorefter der ved indtægtsbegrænsede tilladelser

og omsætningsbegrænsede tilladelser ikke vil skulle anvendes en af

Spillemyndigheden godkendt virksomhed til udarbejdelse af rapporten.

Til nr. 29

Det fremgår af § 43, stk. 1, at indehavere af tilladelse til udbud væddemål,

jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, 1 år efter, at tilladelsen er taget i brug,

skal få udarbejdet en rapport, som redegør for, om tilladelsesindehaveren i

det forgange år har udbudt spil i overensstemmelse med betingelserne for

tilladelsen. Rapporten skal udarbejdes af en af Spillemyndigheden godkendt

virksomhed. Rapporten skal være Spillemyndigheden i hænde senest 14

måneder efter den dato, hvor tilladelsen er taget i brug.

Det foreslås, at der i

§ 43,

efter stk. 1 indsættes et nyt stykke,

stk. 2,

hvorefter

der ved tilladelse af maksimalt 1 års varighed, jf. § 11, stk. 3 eller 4, og §

18, stk. 3 eller 4, ikke er krav om, at rapporten efter stk. 1 skal udarbejdes

af en af Spillemyndigheden godkendt virksomhed.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indtægtsbegrænsede og

omsætningsbegrænsede tilladelser undtages kravet om brug af godkendt

111

UDKAST

virksomhed, da det vil være en uforholdsmæssig byrde at pålægge disse

begrænsede tilladelser.

Indehavere af indtægtsbegrænsede og omsætningsbegrænsede tilladelser vil

fortsat skulle udarbejde en rapport, men denne rapport vil kunne udarbejdes

af tilladelsesindehaveren selv. Dette vil også være i overensstemmelse med

den nuværende praksis.

Til nr. 30

Det fremgår af § 43, stk. 2, der bliver stk. 3, at indehavere af tilladelse til

udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, efter det første år,

og senest 5 måneder efter afslutningen af hvert regnskabsår, skal sende en

årsredegørelse til Spillemyndigheden med virksomhedens nøgletal og en

beretning om, hvordan tilladelsesindehaveren har efterlevet lovens krav.

Det foreslås i

§ 43, stk. 2,

der bliver

stk. 3,

at »lovens krav« ændres til

»lovgivningen

på

spillemyndighedens

tilsynsområde

efter

spillemyndighedens nærmere anvisninger herom«.

Det betyder, at indehavere af tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller

onlinekasino, jf. § 18, efter det første år, og senest 5 måneder efter

afslutningen af hvert regnskabsår, skal sende en årsredegørelse til

Spillemyndigheden med virksomhedens nøgletal og en beretning om,

hvordan tilladelsesindehaveren har efterlevet lovgivningen på

Spillemyndighedens tilsynsområde. Spillemyndigheden vil give nærmere

anvisninger i forhold til beretningens indhold.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden kan indhente

oplysninger på alle områder, hvor Spillemyndigheden har

tilsynskompetence. Et eksempel på anden lovgivning, hvor

Spillemyndigheden er tilsynsmyndighed, er hvidvaskloven.

Formuleringen vil give mulighed for at tilpasse kravene til indholdet af

årsredegørelsen efter risiko og væsentlighed. Det foreslås ikke at ændre ved,

at en manglende udarbejdelse af årsredegørelsen fortsat vil skulle betragtes

som en grov overtrædelse af loven, og at en overtrædelse vil kunne medføre,

at en tilladelse tilbagekaldes i medfør af § 44, stk. 1, nr. 1.

Materiale, som Spillemyndigheden modtager i forbindelse med

årsredegørelsen, og som indgår i tilsynet efter anden lovgivning, vil skulle

behandles efter denne anden lovgivning.

112

UDKAST

Til nr. 31

Det følger af § 44, stk. 1, nr. 5, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en

tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelsesindehaveren eller dennes

repræsentant groft eller gentagne gange ikke angiver gebyrer efter § 42, stk.

8 og 9.

Det foreslås, at affatte

§ 44, stk. 1, nr. 5,

således »5) ikke betaler forfaldne

gebyrer efter § 42 g«.

Den foreslåede ændring indebærer, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde

en tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelsesindehaveren ikke betaler

forfaldne gebyrer efter § 42 g.

Da det foreslås i § 42 g, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, at gebyrreglerne for

gevinstgivende spilleautomater ændres fra et gebyr pr. spilleautomat til en

gebyrtrappe, hvor gebyret afhænger af tilladelsesindehaverens årlige

afgiftspligtige spilleindtægt, skal tilladelsesindehaveren ikke længere

angive gebyret.

Inden en tilladelse eventuelt tilbagekaldes, skal Spillemyndigheden meddele

tilladelsesindehaveren, at manglende betaling af forfaldne gebyrer vil

medføre,

tilladelsen

tilbagekaldes.

Dette

medfører,

tilladelsesindehaveren har mulighed for at bringe forholdene i orden.

Til nr. 32

Det følger af § 44, stk. 1, nr. 7, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en

tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelsesindehaveren eller dennes

repræsentant ikke betaler forfaldne gebyrer efter regler fastsat i medfør af §

42.

Det foreslås i

§ 44, stk. 1, nr. 7,

at »§ 42« ændres til »§§ 42-42 b og 42 d«.

De foreslåede bestemmelser i §§ 42-42 b og 42 d vedrører ændrede regler

for gebyrer, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.

Den foreslåede ændring i § 44, stk. 1, nr. 7, indebærer, at Spillemyndigheden

kan tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelsesindehaveren

eller dennes repræsentant ikke betaler forfaldne gebyrer efter regler fastsat

i medfør af §§ 42-42 b og 42 d.

113

UDKAST

Til nr. 33

Det følger af § 44, stk. 1, nr. 8, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en

tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelsesindehaveren eller dennes

repræsentant har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Det foreslås i

§ 44, stk. 1, nr. 8,

at »§ 100.000 kr., eller« ændres til »100.000

kr.,«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at det

foreslås at indsætte et nr. 10 i § 44, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.

Til nr. 34

Det følger af § 44, stk. 1, nr. 9, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en

tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelsesindehaveren eller dennes

repræsentant ikke har anmeldt virksomheden til registrering hos

Skatteforvaltningen, senest 4 uger efter at tilladelse er givet, jf. lov om

afgifter af spil.

Det foreslås i

§ 44, stk. 1, nr. 9,

at »spil« ændres til »spil eller«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at det

foreslås at indsætte et nr. 10 i § 44, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.

Til nr. 35

Det følger af § 44, stk. 1, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en

tilladelse til udbud af spil, hvis tilladelsesindehaveren eller dennes

repræsentant har foretaget en række nærmere definerede handlinger

opregnet i bestemmelsen.

Det foreslås i

§ 44, stk. 1,

at der efter nr. 9 som nr. 10 indsættes »10) ikke

efterkommer afgørelser efter § 49 a eller afgørelser om påbud udstedt efter

bestemmelser fastsat i henhold til denne lov«.

Det fremgår af det foreslåede § 49 a, at Spillemyndigheden kan træffe

afgørelse om forhold, der strider mod bestemmelser i denne lov eller

bestemmelser fastsat i medfør af loven, og herunder kan påbyde, at

forholdene bringes i orden eller ophører straks eller inden for en fastsat frist.

Afgørelser kan meddeles mundtligt, hvis der er overhængende eller

betydelig fare for, at formålet med lov om spil forspildes. En mundtlig

afgørelse skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt.

114

UDKAST

Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden herefter vil

kunne tilbagekalde en tilladelse, hvis tilladelsesindehaver eller dennes

repræsentant ikke efterkommer afgørelser om påbud efter lov om spil § 49

a eller afgørelser om påbud udstedt efter bestemmelser fastsat i henhold til

denne lov, herunder i bekendtgørelse nr. 1274 af 29. november 2019 om

onlinekasino, bekendtgørelse nr. 1276 af 29. november 2019 om online

væddemål, bekendtgørelse nr. 1140 af 28. august 2023 om landbaserede

væddemål, bekendtgørelse nr. 1290 af 29. november 2019 om landbaserede

kasinoer, bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige

lotterier og bekendtgørelse nr. 1289 af 29. november 2019 om

gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer.

Spillemyndigheden vil kunne tilbagekalde en tilladelse i det tilfælde, at en

tilladelsesindehaver ikke efterkommer afgørelser om påbud gentagne gange

Spillemyndigheden vil tillige kunne tilbagekalde en tilladelse, hvis

afgørelsen om påbud omhandler et forhold, der kan være med til at sikre

opfyldelsen af lovens formål, f.eks. aldersgrænserne. Et påbud om at

overholde aldersgrænserne fastsat i lov om spil, der angår lovens formål om

bl.a. at beskytte unge eller andre udsatte personer mod at blive udnyttet

gennem spil eller udvikle afhængighed af spil, kan vurderes at være af så

væsentlig karakter, at manglende efterkommelse af påbuddet bør medføre,

at tilladelsen tilbagekaldes.

Ændringen er en konsekvens af, at der foreslås indført mulighed for

Spillemyndigheden til at udstede påbud, jf. de almindelige bemærkninger til

2.5.2. om Spillemyndighedens mulighed for at meddele påbud og påtale.

Til nr. 36

Det foreslås i kapitel 8 at indsætte en ny bestemmelse,

§ 45 a,

hvorefter

Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse til en spilleverandør.

Bestemmelsen vil i vist omfang afspejle bestemmelsen i § 44 om

tilbagekaldelse af en tilladelse til udbud af spil, med undtagelse af de

situationer, der angår manglende angivelse eller betaling af afgift, da en

spilleverandør ikke pålægges en afgift.

Det følger af den foreslåede § 45 a, at Spillemyndigheden vil kunne

tilbagekalde en tilladelse som spilleverandør, hvis en af de seks nævnte

situationer gør sig gældende i forhold til spilleverandøren eller dennes

repræsentant, som på spilleverandørens vegne varetager dennes interesser.

115

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en

tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren eller dennes

repræsentant groft eller gentagne gange har overtrådt lov om spil,

bestemmelser fastsat i henhold til loven eller vilkår for tilladelsen.

En grov overtrædelse af loven vil være, hvis selskabet ikke, efter kendskab

hertil, har givet Spillemyndigheden oplysninger om reelle ejere, direktører

eller

bestyrelsesmedlemmer,

som

hele

tilladelses-

eller

ansættelsesperioden skal opfylde en eller flere betingelser.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en

tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren eller dennes

repræsentant er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare

for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.

Det fremgår af den foreslåede ændring af § 32 b, stk. 1, 1. pkt., at både

selskabet, der ønsker at opnå en tilladelse som spilleverandør, og reelle

ejere, medlemmer af direktionen og bestyrelsen skal leve op til bl.a. det

foreslåede § 26, stk. 1, nr. 4. Det følger af det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 4,

at tilladelse kun kan gives til personer, der ikke er dømt for strafbare forhold,

der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde

med spil.

Som udgangspunkt bør frakendelsesspørgsmålet i medfør af straffelovens §

79 blive behandlet samtidig med strafspørgsmålet i forbindelse med

straffesagen vedrørende det forhold, der begrunder den nærliggende fare for

misbrug af adgangen til at arbejde med spil.

Hvis Spillemyndigheden ikke har været bekendt med den verserende

straffesag, og anklagemyndigheden ikke har nedlagt påstand om

frakendelse, vil den foreslåede bestemmelse give Spillemyndigheden

mulighed for efterfølgende at tilbagekalde tilladelsen.

Hvis domstolen i forbindelse med straffesagen har taget stilling til

spørgsmålet om rettighedsfrakendelse og fundet, at der ikke skal ske

rettighedsfrakendelse, vil Spillemyndigheden ikke efterfølgende på

baggrund af dommen i straffesagen kunne tilbagekalde tilladelsen, idet

spørgsmålet må anses for endeligt afgjort af retten.

116

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en

tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren eller dennes

repræsentant ikke længere opfylder betingelsen i § 32 c.

Det følger af det foreslåede § 32 c, at der kun kan gives tilladelse som

spilleverandør til ansøgere, der må antages at kunne udøve virksomhed med

spil på faglig forsvarlig vis.

Om begrebet ”faglig forsvarlig vis”

bemærkes, at det er spilleverandøren,

der har bevisbyrden for, at vedkommende opfylder den grundlæggende

betingelse om at kunne drive virksomheden på fuldt betryggende måde.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 4,

at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en

tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren eller dennes

repræsentant ikke betaler forfaldne gebyrer efter reglerne fastsat i medfør af

§§ 42 og42 a.

Inden en tilladelse tilbagekaldes, vil Spillemyndigheden skulle meddele

spilleverandøren, at manglende betaling af forfaldne gebyrer vil medføre, at

tilladelsen tilbagekaldes. Dette medfører, at spilleverandøren har mulighed

for at bringe forholdene i orden.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 5,

at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en

tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren eller dennes

repræsentant har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Det fremgår af det foreslåede § 32 b, stk. 1, 1. pkt., at både selskabet, der

ønsker at opnå en tilladelse som spilleverandør, og reelle ejere, medlemmer

af direktionen og bestyrelsen skal leve op til bl.a. det foreslåede § 26, stk. 1,

nr. 5. Det følger af det foreslåede § 26, stk. 1, nr. 5, at tilladelse kun kan

gives til personer, der ikke har forfalden gæld til det offentlige.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 26, stk. 1, nr.

5, og som led i bestræbelserne på at mindske restancerne til det offentlige.

Der kræves mere graverende forhold/et større beløb for at kunne

tilbagekalde en tilladelse, end det kræves for at nægte en tilladelse, hvorfor

det foreslås, at gælden til det offentlige skal være 100.000 kr.

Gælden er ikke forfalden, hvis der er indgået en betalingsordning med

inddrivelsesmyndigheden, eller der er stillet fuld sikkerhed for den del af

gælden, der overstiger 100.000 kr.

117

UDKAST

Hvis en person eller et selskab har flere tilladelser, vil alle tilladelserne

kunne tilbagekaldes, når personen eller selskabet har en forfalden gæld, der

overstiger 100.000 kr. Det er med andre ord underordnet, hvorfra gælden

stammer.

Det er ikke afgørende, om gælden vedrører spillevirksomhed i henhold til

en gældende eller tidligere tilladelse, men alene en forudsætning, at der er

tale om gæld til det offentlige. Beløbet skal ikke pristalsreguleres.

I vurderingen af, om en tilladelse bør tilbagekaldes, bør det indgå, om

gælden er pludselig opstået, f.eks. som følge af likviditetsproblemer, eller

om den gennem længere tid er vokset, og om der i den forbindelse er truffet

effektive foranstaltninger fra spilleverandørens side til nedbringelse af

gælden inden for en rimelig tidsfrist.

Inden en tilladelse tilbagekaldes, jf. nr. 5, skal Spillemyndigheden meddele

spilleverandøren, at en fortsat restance på over 100.000 kr. vil medføre, at

tilladelsen tilbagekaldes således, at spilleverandøren har mulighed for at

indfri restancen, indgå en betalingsordning eller stille fuld sikkerhed for den

del af gælden, der overstiger 100.000 kr.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 6,

at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en

tilladelse som spilleverandør, hvis spilleverandøren eller dennes

repræsentant ikke efterkommer afgørelser efter § 49 a eller afgørelser om

påbud udstedt efter bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.

Det fremgår af det foreslåede § 49 a, at Spillemyndigheden kan træffe

afgørelse om påbud vedrørende forhold, der strider mod bestemmelser i

denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, og herunder kan

påbyde, at forholdene bringes i orden eller ophører straks eller inden for en

fastsat frist. Afgørelser kan meddeles mundtligt, hvis der er overhængende

eller betydelig fare for, at formålet med lov om spil forspildes. En mundtlig

afgørelse skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt.

Til nr. 37

Det fremgår af § 46, stk. 1, at Spillemyndigheden fører tilsyn med

overholdelse af lov om spil, regler fastsat i medfør af loven og

tilladelsesindehaveres overholdelse af vilkår for deres tilladelse.

118

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1,

at der efter »tilladelsesindehaveres« indsættes »og

spilleverandørers« og », jf. dog stk. 2« udgår.

Det betyder, at Spillemyndigheden vil kunne føre tilsyn med overholdelse

af lov om spil, regler fastsat i medfør af loven og tilladelsesindehaveres og

spilleverandørers overholdelse af vilkår for deres tilladelse.

Ændringen er en konsekvens af, at der foreslås indført krav om tilladelse til

at være spilleverandører.

Derudover medfører den foreslåede ændring, at »jf. dog stk. 2« udgår af stk.

1. Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 46, stk. 2.

Ændringen er en konsekvens af den ressortændring, der blev fastsat ved

kongelig resolution af 10. februar 2023, hvorefter ressortansvaret for

administrationen af og tilsynet med Landbrugslotteriet og Almindeligt

Dansk Vare- og Industrilotteri, herunder opgaver vedrørende udstedelse af

tilladelse, godkendelse af spille- og gevinstplaner og tilsyn med lotteriernes

spil og overholdelse af spilleloven, regler udstedt i medfør af loven og vilkår

for tilladelse, dog bortset fra opgaver vedrørende udnævnelser, anvendelse

af overskud mv. for Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og

Industrilotteri, overføres fra justitsministeren til skatteministeren pr. 1. juli

2023.

Til nr. 38

Det fremgår af § 46, at Spillemyndigheden fører tilsyn med overholdelse af

lov om spil, regler fastsat i medfør af loven, og om hvorvidt

tilladelsesindehaver overholder tilladelsens vilkår, jf. dog stk. 2. Det

fremgår af stk. 2, at justitsministeren fører tilsyn med Landbrugslotteriets

og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteris overholdelse af lov om spil,

regler fastsat i medfør af loven og vilkår for tilladelse til udbud af spil.

Det foreslås, at

stk. 2,

ophæves. Ændringen er en konsekvens af den

ressortændring, der blev fastsat ved kongelig resolution af 10. februar 2023,

hvorefter ressortansvaret for administrationen af og tilsynet med

Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri, herunder

opgaver vedrørende udstedelse af tilladelse, godkendelse af spille- og

gevinstplaner og tilsyn med lotteriernes spil og overholdelse af spilleloven,

regler udstedt i medfør af loven og vilkår for tilladelse, dog bortset fra

opgaver vedrørende udnævnelser, anvendelse af overskud mv. for

119

UDKAST

Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri, overføres

fra justitsministeren til skatteministeren pr. 1. juli 2023.

Til nr. 39

Det fremgår af § 41 i lov om spil, at skatteministeren kan fastsætte regler

om spillene og afviklingen af disse, herunder bl.a. regler om opbevaring af

data.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse,

§ 46 a,

som selvstændig

og eksplicit hjemmel for Spillemyndigheden til behandling af data med

henblik på at opfylde lov om spils formål og forebygge problematisk spil og

kriminalitet.

Spillemyndigheden har siden indførelsen af lov om spil i 2012 behandlet

data til brug for tilsyn med det danske spilmarked samt i forbindelse med

markedsoplysning. Behandlingen af data har som hovedformål at afstemme

tilladelsesindehaveres oplysninger samt at føre tilsyn med puljevæddemål

og tilbagebetalingsprocenter. Bestemmelsen har ligeledes til formål at

styrke Spillemyndighedens tilsynsarbejde samt at forebygge problematisk

spil og kriminalitet. Behandling af data baserer sig på Spillemyndighedens

aktuelle tilsynsforpligtelse.

Det følger af det foreslåede

§ 46 a, stk. 1,

at Spillemyndigheden har adgang

til at behandle indsamlede data, herunder til profilering, samkøring og

videregivelse af data, til brug for opfyldelse af de i § 1 fastsatte formål.

Adgangen gælder også i forhold til overholdelse af anden lovgivning.

Den foreslåede ændring vil medføre, at muligheden for

samkøring/samstilling, og i et vist omfang videregivelse, af data vil blive

understøttet.

Terminologien ”indsamlede data” skal fortolkes bredt og dækker bl.a. over

den data, som Spillemyndigheden indhenter hos tilladelsesindehavere, samt

den data som Spillemyndigheden behandler i forbindelse med tilsyn af

tilladelsesindehaveres overholdelse af spillelovgivningen. Den foreslåede

bestemmelse giver Spillemyndigheden adgang til at behandle indsamlede

data til forskellige formål under fortsat hensyntagen til lov om spils formål.

Behandlingen af data skal bl.a. bidrage til udarbejdelse af statistik, forskning

samt

vidensindsamling.

Den

foreslåede

bestemmelse

giver

Spillemyndigheden mulighed for at benytte data til modellering af spilleres

og tilladelsesindehaveres adfærd, herunder profilering af grupper af spillere,

120

UDKAST

samt til at give tilsynet viden om bl.a. spilleres og tilladelsesindehaveres

adfærd.

Desuden vil den foreslåede bestemmelse give Spillemyndigheden mulighed

for at anvende indsamlede data til at sikre yderligere viden om ansvarligt

spil ved, at data kan anvendes til at udvikle algoritmer/programmer, der kan

bidrage til en forbedring af tilsynet med tilladelsesindehaveres overholdelse

af spillelovgivningen, der samtidig sikrer bedre beskyttelse af spillere.

Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

henvises der til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 46 a, stk. 2,

at Spillemyndigheden kan pålægge

tilladelsesindehavere at indsende oplysninger til brug for

Spillemyndighedens entydige identifikation af spilleren.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden kan pålægge

tilladelsesindehavere at indsende oplysninger til brug for

Spillemyndighedens entydige identifikation af spilleren. Med forslaget

foreslås at indføre et unikt spillerID, som vil give Spillemyndigheden

mulighed for at kunne identificere den enkelte spiller ved den enkelte

tilladelsesindehaver for derved at kunne sammenholde spillerens aktiviteter

på tværs af samtlige tilladelsesindehavere.

Det unikke spillerID kan anvendes til at føre tilsyn med, om der indgås

irregulære og mistænkelige væddemål, eller om spil på anden vis anvendes

til at støtte for kriminalitet. Dette kan særligt være aftalt spil eller hvidvask.

Det unikke spillerID kan blandt andet også anvendes til brug for statistik og

tilsyn med tilladelsesindehavernes overholdelse af bestemmelserne om

ansvarligt spil.

Tiltaget medfører ikke en forpligtelse for Spillemyndigheden til at overvåge

den enkelte spillers adfærd. Det betyder, at Spillemyndigheden bl.a. ikke

skal overvåge spillere med henblik på at opdage tegn på problematisk

spiladfærd, der kan indikere spilafhængighed, samt at Spillemyndigheden

ikke skal overvåge enkelte spillers adfærd med henblik på at observere

aktivitet og transaktioner, som kan indikere hvidvask. Spillemyndigheden

fører tilsyn med tilladelsesindehaverne, som skal sikre beskyttelsen af

spillere, samt at spil ikke bliver udnyttet til kriminalitet. Spillemyndigheden

får således ikke en handlepligt over for spillerne som følge af tiltaget.

121

UDKAST

Tiltaget foreslås i sammenhæng med, at Spillemyndigheden via en

udvidelse af den spildata, som modtages fra tilladelsesindehaveren, skal

modtage data om spillet, som nærmere angiver, hvad spilleren har spillet

(begivenhedsinformation).

Det

betyder

for

væddemål,

Spillemyndigheden skal modtage oplysninger om bl.a., hvilken begivenhed

og hvilket udfald, som spilleren har spillet på.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger

om hjemmel til øget databehandling.

Til nr. 40-42

Det fremgår af § 47, at Spillemyndigheden har adgang til at foretage eftersyn

i lokaler, der benyttes af den ansvarlige tilladelsesindehaver i forbindelse

med udbud og arrangering af spil og til at efterse disses tekniske faciliteter.

Tilladelsesindehaver skal i den forbindelse yde den fornødne vejledning og

hjælp. Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehaver at afgive

oplysninger om spillevirksomheden og anmode om udlevering eller

indsendelse af materiale.

Det foreslås i

§ 47, stk. 1,

at »i forbindelse med udbud og arrangering«

ændres til »og den ansvarlige spilleverandør i forbindelse med udbud,

arrangering og levering«.

Det betyder, at Spillemyndigheden til en enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn i lokaler,

der benyttes af den ansvarlige tilladelsesindehaver og den ansvarlige

spilleverandør i forbindelse med udbud, arrangering og levering af spil og

til at efterse disses tekniske faciliteter til brug for spillene, forretningsbøger,

øvrigt regnskabsmateriale og korrespondance og andre dokumenter, der kan

have betydning for tilsynet, uanset om disse oplysninger er på papir eller på

elektroniske medier.

Det foreslås i af

§ 47, stk. 2,

at »Tilladelsesindehaveren og dennes ansatte«

ændres til »Tilladelsesindehaver og en spilleverandør og deres ansatte«.

Det betyder, at tilladelsesindehaveren og en spilleverandør og deres ansatte

skal yde Spillemyndigheden fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen

af eftersynet.

122

UDKAST

Det foreslås i

§ 47, stk. 3,

at »tilladelsesindehaverne at afgive oplysninger

om spillevirksomheden « ændres til »tilladelsesindehavere og

spilleverandører at afgive oplysninger om virksomheden«.

Det betyder, at Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehaverne og

spilleverandører at afgive oplysninger om virksomheden og anmode om

udlevering eller indsendelse af det i stk. 1 nævnte materiale.

De foreslåede ændringer vil medføre, at ordlyden tilpasses i bestemmelsen,

så den også vil omfatte spilleverandører. Justeringerne er en konsekvens af

forslaget om indførelse af krav om tilladelse til spilleverandører.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

om krav om dansk tilladelse til en spilleverandør.

Til nr. 43

Spillemyndighedens reaktionsmuligheder i forbindelse med tilsyn efter

spillelovgivningen er begrænset til politianmeldelse og tilbagekaldelse af

tilladelse. Muligheden for at tilbagekalde en tilladelse fremgår af § 44 i lov

om spil. Det er en del af Spillemyndighedens almindelige praksis, at en

overtrædelse af reglerne meddeles tilladelsesindehaver ved en indskærpelse,

der præciserer reglerne, men derudover ikke pålægger modtageren en

egentlig handlepligt. I forbindelse med tilsynssager har Spillemyndigheden

ikke videre kontrolbeføjelser til at træffe forvaltningsretlige afgørelser,

herunder påtale overtrædelser og udstede påbud.

Det foreslås, at der efter § 49 indsættes en ny bestemmelse i

kapitel 9

som

§ 49 a.

Det foreslås i

stk. 1,

at Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om

påbud vedrørende forhold, der strider mod bestemmelser i denne lov eller

bestemmelser fastsat i medfør af loven, og herunder kan påbyde, at

forholdene bringes i orden eller ophører straks eller inden for en fastsat frist.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden får mulighed for

at træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler udstedt

i medfør af loven. Spillemyndigheden vil herunder kunne påbyde, at

forholdene bringes i orden eller ophører straks eller inden for en fastsat frist.

Med lovforslaget foreslås det at give Spillemyndigheden kompetence til at

træffe afgørelser om påbud. Spillemyndigheden er en del af den offentlige

forvaltning og skal overholde de forvaltningsretlige regler og principper,

herunder forvaltningsloven og offentlighedsloven.

123

UDKAST

Det vil sige, at Spillemyndighedens afgørelser er underlagt

forvaltningsretlige regler og principper, når denne træffer afgørelse.

Spillemyndigheden vil derfor ved udnyttelse af den foreslåede hjemmel

f.eks. skulle foretage partshøring af parterne inden Spillemyndigheden kan

træffe afgørelse om udstedelse af et påbud. Klage over Spillemyndighedens

afgørelse efter den foreslåede bestemmelse vil kunne ske i medfør af §§ 50

og 54 a i lov om spil. Det betyder bl.a., at Spillemyndighedens afgørelser

vil kunne påklages til Landsskatteretten, og at der i den forbindelse kan ydes

omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v.

Spillemyndigheden vil fastsætte det nærmere indhold af påbuddet.

Spillemyndigheden kan således udstede påbud af konstaterende art, hvor

modtageren bliver meddelt, at en given handling eller undladelse er i strid

med spillelovgivningen og skal ophøre (forbud), eller påbud med konkret

selvstændigt indhold, f.eks. påbud om indlevering af certificeringsrapporter

inden for en fastsat frist, indlevering af årsredegørelser og lovliggørelse af

markedsføring af spil. De påbudte foranstaltninger skal stå i rimeligt forhold

til den pågældende overtrædelse og aktuelle situation. Et påbud efter stk. 1

skal meddeles skriftligt.

Det foreslås, at Spillemyndigheden får mulighed for at meddele påbud med

en nærmere angivet frist og strakspåbud, hvor modtageren påbydes at

efterkomme påbuddet straks.

Et strakspåbud kan være relevant i de tilfælde, hvor tilladelsesindehaver skal

foretage en handling straks, f.eks. kan der gives et strakspåbud om at slukke

for en gevinstgivende spilleautomat ved brudt plombe og at fjerne udbud af

let konstaterbart ulovligt spil.

Spillemyndigheden fastsætter skønsmæssigt en frist for at efterkomme et

påbud. I afvejningen af hvor lang frist, der kan gives, indgår karakteren og

grovheden af den pågældende overtrædelse samt modtagerens mulighed for

tidsmæssigt at iværksætte nødvendige foranstaltninger til at efterkomme

påbuddet.

Grundlaget for at kunne udstede afgørelse om, at et forhold skal bringes i

orden straks, bygger på, at forholdet er let konstaterbart og bygger derfor

ikke på en skønsvurdering.

124

UDKAST

Hvis modtageren ikke kan overholde fristen for at efterkomme et påbud, kan

Spillemyndigheden forlænge fristen. Fristforlængelse bør som

udgangspunkt kun ske én gang og kun i de tilfælde, hvor modtageren har

udvist en vis vilje til at efterkomme påbuddet, hvor det ikke skyldes

modtagerens forhold, at fristen ikke er overholdt, og hvor det klart forventes,

at påbuddet vil blive efterkommet inden udløbet af den forlængede frist.

Den omstændighed, at lovliggørelse har fundet sted, enten ved at påbuddet

er efterkommet, eller der har været tale om en enkeltstående eller kortvarig

ulovlighed, udelukker ikke, at forholdet kan politianmeldes.

Spillemyndigheden kan rejse en straffesag uden forudgående påbud.

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at afgørelser efter stk. 1 kan meddeles

mundtligt, hvis der er overhængende eller betydelig fare for, at formålet med

lov om spil forspildes. En mundtlig afgørelse vil snarest muligt tillige skulle

meddeles skriftligt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Spillemyndigheden vil få adgang til

at skride til handling med det samme i tilsynssager, hvor formålet med en

efterfølgende meddelelse af et skriftligt påbud ellers forspildes.

Meddelelse af mundtlige påbud vil begrænses til de situationer, hvor

forholdet er let konstaterbart, og der klart konstateres en betydelig eller

overhængende fare for, at formålet med lov om spil vil forspildes, herunder

særligt hvor der er øjeblikkeligt behov for en reaktion fra

Spillemyndighedens side. Lov om spils formålsbestemmelse i § 1 indgår i

afvejningen af bestemmelsens anvendelsesområde.

Et mundtligt påbud vil typisk udstedes som et strakspåbud under et

tilsynsbesøg.

Spillemyndigheden vil også være underlagt de forvaltningsretlige regler og

principper, når der træffes afgørelse om et mundtligt påbud, herunder et

strakspåbud. Spillemyndigheden vil derfor i den forbindelse f.eks. skulle

foretage forudgående mundtlig partshøring af parterne, hvis der ved et

tilsynsbesøg skal udstedes et strakspåbud. Ligeledes vil Spillemyndigheden

skulle sikre, at f.eks. notatpligten iagttages, og den efterfølgende skriftlige

meddelelse af det mundtlige påbud skal f.eks. ledsages af en

klagevejledning i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 25.

125

UDKAST

I de situationer, hvor der meddeles mundtligt påbud, skal

Spillemyndigheden ikke fastsætte en frist for at efterkomme påbuddet,

ligesom en eventuel efterfølgende klage efter § 50 over påbuddet ikke

tillægges opsættende virkning.

For at undgå senere tvivl om påbuddets indhold, foreslås det i 2. pkt., at et

mundtligt påbud snarest muligt tillige skal meddeles skriftligt i

overensstemmelse med god forvaltningsskik, da afgørelserne kan være af

indgribende karakter for modtageren. Den efterfølgende skriftlige

meddelelse anses for afgørelsen i forhold til formkravet i

skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 1. pkt., og klagefristen i

skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, sidste pkt. regnes fra modtagelsen af

den skriftlige meddelelse.

Da påbud og påtaler kan angå og basere sig på alle dele af loven, vil

klageadgangen i forhold til påbud og påtaler indebære behov for

stillingtagen til, hvorvidt behandlingen og afgørelsen af klager over emner,

der ikke tidligere har kunnet påklages administrativt, skal foretages af

Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen efter regler udstedt i medfør af

skatteankeforvaltningslovens § 35 b, stk. 3. Det forventes på den baggrund,

at bekendtgørelse nr. 967 af 28. juni 2023 om afgørelse af visse klager i

Skatteankestyrelsen vil blive ændret, herunder at klager over afgørelser om

samme emne vil blive behandlet ens efter bekendtgørelsen, uanset om

afgørelsen er i form af et påbud eller i øvrigt.

I de situationer, hvor en lovovertrædelse ikke længere består, vil et påbud

ikke kunne anvendes som tilsynsreaktion, da der ikke fremadrettet er noget

at rette op på. I stedet for kan der træffes afgørelse om at give en påtale i de

situationer, hvor der er konstateret en ikke længere bestående

lovovertrædelse.

Spillemyndighedens adgang til at give en påtale vil også være relevant i de

tilfælde, hvor det alene kan konstateres, at spillelovgivningen har været

overtrådt, men hvor der ikke forudgående har været meddelt virksomheden

et egentligt påbud. En påtale indgår som grundlag i det fremadrettede tilsyn

med den pågældende virksomhed og i vurderingen af fremtidige

tilsynssager.

Manglende eller for sen efterkommelse af påbud vil kunne medføre

politianmeldelse, administrativt bødeforlæg samt tilbagekaldelse af

tilladelse efter lovens kapitel 8. Der vil kunne ske politianmeldelse i de

126

UDKAST

situationer, hvor et påbud ikke efterkommes eller overholdes. Den

omstændighed, at lovliggørelse har fundet sted, enten ved at påbuddet er

efterkommet, eller der har været tale om en enkeltstående eller kortvarig

ulovlighed, udelukker ikke, at forholdet kan politianmeldes. I de situationer,

hvor en række forskellige påbud ikke er efterkommet, kan der ske

tilbagekaldelse af en tilladelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

om hjemmel til påbud og påtale.

Til nr. 44 og 45

Det fremgår af § 51 i lov om spil, at klager over Spillemyndighedens

afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil efter § 44, stk.

1, nr. 1-3, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller

Skatteankestyrelsen bestemmer andet. Klager over Spillemyndighedens

afgørelser om tilbagekaldelse efter § 44, stk. 1, nr. 4-9, og § 44, stk. 2, har

ikke opsættende virkning, men Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen

kan tillægge en klage opsættende virkning.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 51, stk. 1,

at der efter »§ 44, stk.

1, nr. 1-3,« indsættes »og afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til

spilleverandører, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 1-3,«.

Det betyder, at klager over Spillemyndighedens afgørelser om

tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil, jf. § 44, stk. 1, nr. 1-3, og

afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til spilleverandører, jf. § 45 a,

stk. 1, nr. 1-3, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller

Skatteankestyrelsen bestemmer andet.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 51, stk. 2, 1. pkt.,

at »nr. 4-9«

ændres til »nr. 4-10«, og efter »§ 44, stk. 2« indsættes », og afgørelser om

tilbagekaldelse af tilladelser til spilleverandører, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 4-6«.

Det betyder, at klager over Spillemyndighedens afgørelser om

tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil, jf. § 44, stk. 1, nr. 4-10, og §

44, stk. 2, og afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til spilleverandører,

jf. § 45 a, stk. 1, nr. 4-6, ikke har opsættende virkning.

De foreslåede ændringer vil medføre, at ordlyden tilpasses i

bestemmelserne, så de også vil omfatte spilleverandører. Justeringerne er en

konsekvens af indførelsen af krav om tilladelse til spilleverandører. Der

127

UDKAST

henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om

krav om dansk tilladelse til en spilleverandør.

Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at henvisningen til § 44, stk.

1, nr. 4-9, udvides til at omfatte den med dette forslag foreslåede nr. 10, der

vil fastslå, at tilladelse til udbud af spil kan tilbagekaldes, hvis

tilladelsesindehaveren groft eller gentagne gange ikke efterkommer

afgørelser efter den med lovforslaget foreslåede § 49 a eller afgørelser om

påbud udstedt efter bestemmelser fastsat i henhold til lov om spil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

om hjemmel til at meddele påbud og påtale.

Til. nr. 46

Det fremgår af § 52, at klager over Spillemyndighedens afgørelser om

tilbagekaldelse af godkendelser af en bestyrer eller ansat, jf. § 38, stk. 4,

eller § 39, stk. 4, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten

eller Skatteankestyrelsen bestemmer andet.

Det foreslås i

§ 52

at ændre »§ 38, stk. 4, eller § 39, stk. 4« til »§ 38, stk. 5,

eller § 39, stk. 5«.

Det betyder, at klager over Spillemyndighedens afgørelser om

tilbagekaldelse af godkendelser af en bestyrer eller ansat, jf. § 38, stk. 4,

eller § 39, stk. 4, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten

eller Skatteankestyrelsen bestemmer andet.

Henvisningen foreslås ændret som konsekvens af indførelse af nyt stykke i

§§ 38 og 39.

Til nr. 47

Det fremgår af § 54, stk. 1, at klager over Spillemyndighedens afgørelse om,

at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde på grund af, at

medlemmet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare

for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, jf. § 28, stk. 2, har

opsættende

virkning,

medmindre

Landsskatteretten

eller

Skatteankestyrelsen bestemmer andet.

Det foreslås i

§ 54, stk. 1,

at ændre »§ 28, stk. 2« til »§ 28, stk. 3«.

128

UDKAST

Det betyder, at klager over Spillemyndighedens om, at medlemmer af

bestyrelsen eller direktionen skal udtræde på grund af, at medlemmet er

dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af

adgangen til at arbejde med spil, jf. § 28, stk. 3, har opsættende virkning,

medmindre Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen bestemmer andet.

Henvisningen foreslås ændret som konsekvens af forslaget om at indføre et

nyt stykke i § 28.

Til nr. 48

Det er i dag kun muligt for Spillemyndigheden at politianmelde eller

tilbagekalde en tilladelse. Spillemyndigheden kan give en indskærpelse eller

præcisere reglerne overfor tilladelsesindehaveren inden, at der foretages en

anmeldelse til politiet. En indskærpelse oplyser udelukkende modtageren,

om Spillemyndighedens fortolkning af gældende ret på et konkret område.

En indskærpelse er ikke en afgørelse, da den ikke pålægger modtageren en

handlepligt. Det er derfor ikke muligt at klage over en indskærpelse.

Det foreslås i kapitel 10 at indsætte en ny bestemmelse

§ 54 a.

Bestemmelsen vil fastlægge hvilke klager over afgørelser om påbud, der vil

kunne tillægges opsættende virkning. Systematikken følger den, der gælder

for klager over afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil i

§ 51 eller godkendelse af en repræsentant i § 53.

Det foreslås i

stk. 1,

at klager over Spillemyndighedens afgørelser om påbud

efter § 49 a, stk. 1, og afgørelser om påbud udstedt efter bestemmelser

fastsat i henhold til denne lov har opsættende virkning, medmindre

Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen bestemmer andet, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klager over Spillemyndighedens

afgørelser om påbud efter spillelovgivningen vil blive tillagt opsættende

virkning, hvor Spillemyndighedens afgørelse bygger på en skønsvurdering,

f.eks. påbud baseret på grov eller gentagen overtrædelse, vurdering af frist

for at efterkomme forbuddet m.v. Landsskatteretten eller

Skatteankestyrelsen kan bestemme, at en klage ikke skal have opsættende

virkning.

Det foreslås i

stk. 2,

at klager over Spillemyndighedens afgørelser om påbud

efter § 49 a, stk. 1, og afgørelser om påbud udstedt efter bestemmelser

fastsat i henhold til denne lov, som skal bringes i orden straks, ikke har

opsættende virkning. Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan

129

UDKAST

dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder

taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand eller

en kontorchef i skatteankeforvaltningen efter bemyndigelse fra

Landsskatterettens ledende retsformand.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klager over afgørelser om påbud,

der tilkendegiver, at et forhold skal bringes i orden straks, dvs. et

strakspåbud, ikke vil have opsættende virkning. Grundlaget for at kunne

udstede afgørelse om, at et forhold skal bringes i orden straks, bygger på, at

forholdet er let konstaterbart og bygger derfor ikke på en skønsvurdering.

Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan dog finde, at der foreligger

særlige omstændigheder, der taler for at tillægge en klage opsættende

virkning. Landsskatterettens afgørelse vil kunne træffes af en retsformand

eller en kontorchef i Skatteankestyrelsen efter bemyndigelse fra

Landsskatterettens ledende formand. Det foreslås, at en afgørelse om

opsættende virkning kan træffes af en retsformand eller en kontorchef i

Skatteankestyrelsen, så der ikke skal deltage mindst tre retsmedlemmer i

afgørelsen, som fastslået i skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 3,

at klager over Spillemyndighedens mundtlige afgørelser

truffet efter § 49 a, stk. 2, og mundtlige afgørelser om påbud efter

bestemmelser fastsat i henhold til denne lov, ikke har opsættende virkning.

Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage

opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand eller en

kontorchef i skatteankeforvaltningen efter bemyndigelse fra

Landsskatterettens ledende retsformand.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klager over mundtlige afgørelser om

påbud, der tilkendegiver, at en afgørelse træffes umiddelbart efter

konstatering af det ulovlige forhold, ikke vil have opsættende virkning,

medmindre Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen finder, at der

foreligger særlige omstændigheder herfor.

Grundlaget for at kunne udstede en mundtlig afgørelse om påbud bygger på,

at forholdet er let konstaterbart, og det bygger derfor ikke på en

skønsvurdering.

Det foreslås, at en afgørelse om opsættende virkning kan træffes af en

retsformand eller en kontorchef i Skatteankestyrelsen, så der ikke skal

130

UDKAST

deltage mindst tre retsmedlemmer i afgørelsen som fastslået i

skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1.

Til nr. 49

Det fremgår af § 56, at der ved domstolsprøvelse af afgørelser om

tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil eller godkendelse som

repræsentant, bestyrer eller ansat gælder de samme regler for opsættende

virkning som ved klagebehandling ved Landsskatteretten.

Det foreslås i

§ 56,

at der efter »udbud af spil« indsættes », tilladelser som

spilleverandører«.

Det betyder, at ved domstolsprøvelse af afgørelser om tilbagekaldelse af

tilladelser til udbud af spil, tilladelser som spilleverandører eller

godkendelse som repræsentant, bestyrer eller ansat finder §§ 51-54

tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen udvides til også at

omfatte domstolsprøvelse af afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til

spilleverandører.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om at indføre af muligheden for at

opnå tilladelse som spilleverandør efter den foreslåede § 24 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

om indførelse af krav om dansk tilladelse til spilleverandører.

Til nr. 50

Det fremgår af § 58, 1. pkt., at en afgørelse om tilbagekaldelse af en

tilladelse til udbud af spil efter § 44, stk. 1, nr. 1-3, kan forlanges indbragt

for domstolene af den, som afgørelsen vedrører.

Det foreslås i

1. pkt.,

at der efter »§ 44, stk. 1, nr. 1-3,« indsættes »og

afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse som spilleverandør, jf. § 45 a,

stk. 1, nr. 1-3,«.

Det betyder, at en afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse til udbud af

spil, jf. § 44, stk. 1, nr. 1-3, og afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse

som spilleverandør, jf. § 45 a, stk. 1, nr. 1-3, kan af den, afgørelsen vedrører,

forlanges indbragt for domstolene.

131

UDKAST

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen udvides, så en

afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse til spilleverandør som følge af

§ 45 a, stk. 1, nr. 1-3, også kan forlanges indbragt for domstolen.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om at indføre muligheden for at

opnå tilladelse som spilleverandør efter den foreslåede § 24 a, og at denne

tilladelse vil kunne tilbagekaldes efter § 45 a, stk. 1, nr. 1-3. Der er ikke

tilsigtet ændringer i bemærkningerne til bestemmelsen i øvrigt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

om krav om dansk tilladelse til spilleverandører.

Til nr. 51

Overskriften til kapitel 12 er straffebestemmelser.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 12 affattes således:

»Kapitel

Straf«.

Det følger af det foreslåede, at overskriften til kapitel 12 ændres til straf.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overskriften ændres, så der er

overensstemmelse med de overskrifter, der anvendes i de administrative

forskrifter, der er fastsat i henhold til lov om spil. Der er udelukkende tale

om en sproglig justering.

Til nr. 52

Det fremgår af § 59, stk. 1, at med bøde eller fængsel indtil 6 måneder

straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt udbyder eller arrangerer spil

i Danmark uden tilladelse efter lov om spil.

Det fremgår af § 62, at ved udmåling af bødestraf i henhold til § 59, stk. 1,

2, 4 og 5, skal der ud over de almindelige principper i straffeloven tages

hensyn til virksomhedens omsætning. Ved udmåling af bøde, herunder

tillægsbøde, skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller

tilsigtet økonomisk fordel. Det er ikke opnået en fast bødepraksis gennem

retspraksis.

132

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1,

at »udbyder eller arrangerer spil her i landet« ændres til

»udbyder, arrangerer spil eller leverer spil her i landet«.

Det betyder, at med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der

forsætligt eller groft uagtsomt udbyder, arrangerer spil eller leverer spil her

i landet uden tilladelse efter denne lov.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen udvides til også at

omfatte de tilfælde, hvor der forsætligt eller groft uagtsomt leveres spil her

i landet uden tilladelse efter lov om spil.

En virksomhed anses for at levere spil her i landet, hvis virksomheden

leverer onlinekasino spil til spiludbydere, der henvender sig til danske

spillere eller håndterer afvikling og afgørelser af væddemål for

spiludbydere, der henvender sig til danske spillere. Dette omfatter også

håndtering af puljevæddemål.

Spilleverandører er ofte leverandører for flere spiludbydere samtidigt

–

både

for spiludbydere med dansk tilladelse og eventuelt spiludbydere, som

opererer ulovligt i Danmark. Et strafferetligt ansvar vil højne

regelefterlevelsen og tvinge leverandøren til at stoppe med være leverandør

til ulovligt udbud af spil i Danmark.

Spillemyndigheden sender en anmeldelse af overtrædelse af

spillelovgivningen til behandling ved politiet med henblik på en udenretlig

behandling eller en domstolsprøvelse. Det vil i forbindelse med en

domstolsprøvelse være op til domstolene at fastsætte bødeniveauet under

hensyn til kriterierne i § 62 i lov om spil.

Til nr. 53 og 54

Det fremgår af § 59, stk. 5, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder en nærmere afgrænset række overtrædelser af lov om spil.

Det fremgår af § 62, at ved udmåling af bødestraf i henhold til § 59, stk. 1,

2, 4 og 5, skal der ud over de almindelige principper i straffeloven tages

hensyn til virksomhedens omsætning. Ved udmåling af bøde, herunder

tillægsbøde, skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller

tilsigtet økonomisk fordel. Det er ikke opnået en fast bødepraksis gennem

retspraksis.

133

UDKAST

Det foreslås i

§ 59, stk. 5, nr. 1,

at tilføje en række overtrædelser til

bestemmelsen. Der indsættes derfor henvisning til § 11, stk. 6, § 12, stk. 1,

§ 18, stk. 6, § 28, stk. 2 og 4, § 29, stk. 3, § 32 b, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 4,

§ 32c, stk. 3. Desuden foreslås, at henvisningen til § 38, stk. 1 og 3, og § 39,

stk. 1 og 3, udvides til § 38, stk. 1, 3 og 4 og § 39, stk. 1, 3 og 4.

De foreslåede ændringer vil medføre en udvidelse af strafbestemmelsen.

Udvidelsen er en konsekvens af, at der foreslås indsat et krav om tilladelse

til spilleverandører, forpligtigelse for tilladelsesindehaver til at afgive

oplysninger om en spillers adfærd og identitet til brug for opdagelse og

undersøgelser af aftalt spil, en forpligtelse til at oplyse om væsentlige

forhold, strafbare forhold og gæld til det offentlige over 100.000 kr., efter

der er givet tilladelse til udbud af spil, levering af spil eller godkendelse af

en bestyrer eller ansat.

§ 11, stk. 6, fastslår, at tilladelsesindehaver kun må udbyde spil, hvis spillet

leveres af en spilleverandør, der har tilladelse fra Spillemyndigheden, eller

hvis tilladelsesindehaver selv håndterer afvikling og afgørelse af væddemål.

Straf for overtrædelsen vil kunne pålægges tilladelsesindehaveren.

§ 12, stk. 1, fastslår, at Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehaver

at afgive oplysninger om en spillers adfærd og identitet, som er nødvendige

for opdagelse eller undersøgelse af aftalt spil. Straf for overtrædelse vil

kunne pålægges tilladelsesindehaveren.

§ 18, stk. 6, fastslår, at tilladelsesindehaver kun må udbyde spil, hvis spillet

leveres af en spilleverandør, der har tilladelse fra Spillemyndigheden, eller

hvis tilladelsesindehaver udbyder egne onlinekasinospil.

§ 28, stk. 2, fastslår, at reelle ejere, medlemmer af direktionen eller

bestyrelsen i selskaber m.v. (juridiske personer) straks skal meddele

Spillemyndigheden, hvis medlemmet bliver dømt for et strafbart forhold,

der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med

spil, eller har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Straf for overtrædelse vil kunne pålægges tilladelsesindehaver og de reelle

ejere, medlemmet af bestyrelsen eller direktionen.

§ 28, stk. 4, er allerede strafbelagt som § 28, stk. 3, men da lovforslaget

ændrer i rækkefølgen af stykker i § 28, ændres henvisningen fra § 28, stk.

3, til § 28, stk. 4.

134

UDKAST

§ 29, stk. 3, fastslår, at tilladelsesindehaver straks skal informere

Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de

forudsætninger, hvorpå en tilladelse til at udbyde spil er givet. Straf for

overtrædelse vil kunne pålægges tilladelsesindehaveren.

§ 32 b, stk. 1, 2. pkt., fastslår, at hvis en ny person anses for at være en reel

ejer, der indtræder et nyt medlem i bestyrelsen, eller der ansættes et nyt

medlem i direktionen, skal det anmeldes til Spillemyndigheden inden 14

dage. Straf for overtrædelse vil kunne pålægges spilleverandøren.

§ 32 b, stk. 2, fastslår, at hvis reelle ejere, medlemmer af bestyrelsen eller

direktionen i selskaber m.v. (juridiske personer) straks skal meddele

Spillemyndigheden, hvis den reelle ejer eller medlemmet bliver dømt for et

strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen

til at arbejde med spil, eller har forfalden gæld til det offentlige, der

overstiger 100.000 kr. Straf for overtrædelse af bestemmelsen vil kunne

pålægges spilleverandøren, den reelle ejer og medlemmet af bestyrelsen

eller direktionen.

§ 32 b, stk. 4 fastslår, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i

selskaber m.v. (juridiske personer) skal udtræde af bestyrelsen eller

direktionen, hvis medlemmet ikke længere opfylder en af betingelserne i §

26, stk. 1, nr. 2 og 3. Straf for overtrædelse vil kunne pålægges

spilleverandøren.

§ 32 c, stk. 3, fastslår, at en spilleverandør straks skal informere

Spillemyndigheden, hvis der sker væsentlige ændringer af de

forudsætninger, hvorpå en tilladelse som spilleverandør er givet. Straf for

overtrædelse af bestemmelsen vil kunne pålægges spilleverandøren.

§ 38, stk. 4, fastslår, at en godkendt bestyrer straks skal informere

Spillemyndigheden, hvis vedkommende bliver dømt for et strafbart forhold,

der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med

spil. Straf for overtrædelsen vil kunne pålægges bestyreren.

§ 39, stk. 4, fastslår, at en godkendt ansat straks skal informere

Spillemyndigheden, hvis vedkommende bliver dømt for et strafbart forhold,

der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til arbejde med

spil. Straf for overtrædelse vil kunne pålægges den ansatte.

135

UDKAST

Spillemyndigheden sender en anmeldelse af overtrædelse af

spillelovgivningen til behandling ved politiet med henblik på en udenretlig

behandling eller en domstolsprøvelse. Det vil i forbindelse med en

domstolsprøvelse være op til domstolene at fastsætte bødeniveauet under

hensyn til kriterierne i § 62 i lov om spil.

Til nr. 55 og 56

Det fremgår af § 59, stk. 5, nr. 7, at medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt

varetager den daglige drift efter § 37 som bestyrer uden at være godkendt af

Spillemyndigheden.

Det fremgår af § 59, stk. 5, nr. 8, at medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til

brug for tilsynet med bidragsbetalingen og tilsynet med anvendelsen af

indtægterne fra det særlige bidrag til dækning af udgifter af særlig interesse

efter § 43 a.

Det foreslås i § 59, stk. 5, nr. 7, at ændre »spillemyndigheden eller« til

»spillemyndigheden,«.

Det foreslås i § 59, stk. 5, nr. 8, at ændre »§ 43 a. « til »§ 43 a eller«.

De foreslåede ændringer foreslås som konsekvens af lovforslagets § 1, nr.

57, hvor der i § 59, stk. 5, foreslås indsat et nyt nr. 9.

Til nr. 57

Der fremgår af § 59, stk. 5, at medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt

foretager en række handlinger, der fremgår udtømmende af bestemmelsen.

Det foreslås i

§ 59, stk. 5,

at indsætte et nyt

nr. 9

om, at det vil være strafbart

for den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme

afgørelser truffet efter § 49 a.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil være strafbart at undlade at

efterkomme en afgørelse fra Spillemyndigheden om påbud.

Spillemyndighedens vurdering af, om et ansvarssubjekt, såsom en

tilladelsesindehaver, en spilleverandør eller en bestyrer, har undladt at

136

UDKAST

efterkomme et påbud, bygger på en skønsvurdering, der sammenholdt med

en vurdering af forsæt og grov uagtsomhed er grundlaget for, om der sker

politianmeldelse.

Straf vil kunne pålægges modtageren af Spillemyndighedens afgørelse efter

§ 49 a.

Til nr. 58