Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 352
Offentligt
2906743_0001.png
Gamle Drenge
Kære alle skatteordførere.
Jeg skriver til jer, da vi har erfaret at der er nye regler på vej, ang, Banko spil
Vi er en støtte forening til IF32 (idrætsforeningen af 1932) vores navn er IF32 Gamle Drenge.
Vi har som en af vores aktiviteter kørt bankospil siden 1953, hvor alt overskud er gået til alle
ungdomsafdelinger under IF32.
Med det nye forslag der er til høring lige nu, er det svært at gennemskue hvornår der tales om lotteri eller
Bankospil, men ud fra det materiale vi kan finde, har vi følgende bemærkninger.
Donation:
Hvis det bliver vedtaget at der skal doneres 15% af salgssummen til almennyttige formål, er det det samme
som at vi bliver nød til at lukke, da vi ikke har så stort overskud. Der bliver også skrevet at hvis man ikke kan
leve op til det, skal man nedsætte gevinst massen, konsekvensen af det vil være at der vil komme færre
medlemmer. Hvis der stod i stedet for, at alt overskud skal doneres.
Tilladelse:
At man skal søge tilladelse, er helt fint, det har vi gjort siden 1953 hos politimesteren i Glostrup.
Men at man kun kan få tilladelse i 1 eller 3 år, hænger ikke rigtigt sammen. Vi spiller i en hal hvor der er 3
andre klubber, der også spiller Banko, der har samme formål som os. Vi er gået sammen om at leje hallen,
det er et erhvervslejemål, og der laves der lejekontrakter på 10 år.
Regnskab:
Indsendelse af regnskab til spillemyndighederne har vi ikke nogen problemer med, men det er bekymrende
at en lille forening skal bekoste 40.000,00 til 50.000,00 kr. til en revisor, hvis nu spillemyndighederne syntes
det, det er penge der kan gøre godt i ungdomsarbejdet.
Jeg har at vedhæfter vores regnskab for 2023, samt vores plakat der hænger i hallen på Søndre
Kirkebjergvej 3 2605 Brøndby
Med venlig hilsen
Arne Frost
Formand IF32 Gl. Drenge