SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 350: Lovudkast: Forslag om lov om ændring af emissionsafgiftsloven, lov om naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Tilpasning af gennemførelse af »Aftale om Grøn skattereform for industri m.v.« fra juni 2022, indsættelse af ny standardsats for iblandet biobrænd-stof, justering af blandingsbestemmelsen m.v.)

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 350
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2023-24

SAU Alm.del - Bilag 350

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2024-1687

Forslag

til

Lov om ændring af emissionsafgiftsloven,

lov om naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og

koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love

(Tilpasning af gennemførelse af »Aftale om Grøn skattereform for industri

m.v.« fra juni 2022, indsættelse af ny standardsats for iblandet biobrænd-

stof, justering af blandingsbestemmelsen m.v.)

§1

I emissionsafgiftsloven, lov nr. 619 af 11. juni 2024, foretages følgende æn-

dringer:

§ 1, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Der« til: »For luftfart«.

§ 1, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »Der« til: »For søtransport«.

§ 1, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Afgiftspligten efter 1. pkt. og stk. 1 gælder for udledninger fra bæredygtig

og ikkebæredygtig bionaturgas, når disse energiprodukter er blandet med

naturgas i overensstemmelse med § 1 a i lov om afgift af naturgas og bygas

m.v.«

§ 3

indsættes før nr. 1:

»1) Bæredygtig bionaturgas: Biogas, der opfylder bæredygtighedskriteri-

erne i bekendtgørelse nr. 530 af 28. maj 2024 om bæredygtighed og bespa-

relse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende bio-

brændsler til energiformål, m.v.«

Nr. 1-15 bliver herefter nr. 2-16.

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

udgår », jf. § 1, stk. 3«.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 350: Lovudkast: Forslag om lov om ændring af emissionsafgiftsloven, lov om naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Tilpasning af gennemførelse af »Aftale om Grøn skattereform for industri m.v.« fra juni 2022, indsættelse af ny standardsats for iblandet biobrænd-stof, justering af blandingsbestemmelsen m.v.)

UDKAST

§ 4, stk. 3, 3. pkt.,

indsættes efter »kvoter«: »for indenrigsfærgefart«.

§ 4, stk. 4, 1.

2. pkt.,

indsættes efter »En virksomhed«: »med inden-

rigsluftfart eller indenrigsfærgefart«.

§ 5, stk. 3,

indsættes efter »drivhusgasudledning opgjort efter«: »reg-

lerne i«.

§ 5, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Opgøres afgiften i 1. pkt. på grundlag af energiforbrug, skal emissionsfak-

torer efter MR-forordningen eller MRV-forordningen anvendes. Opgørel-

sesmetoderne kan kombineres ved opgørelse af forskellige udledninger.«

10.

§ 6, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Ved opgørelsen af drivhusgasudledningen fra bæredygtig bionaturgas an-

vendes emissionsfaktoren for bionaturgas som fastsat i medfør af regler i

kvoteordningen.«

11.

§ 6, stk. 5, 3. pkt.,

ændres »§ 11, stk. 5, nr. 4, i lov om afgift af naturgas

og bygas m.v.« til: »§ 10, stk. 5, nr. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas

m.v.«

12.

Efter § 6 indsættes i

kapitel 4:

»§

6 a.

En virksomhed, der har reduceret deres kvotepligtige CO

-udledning

ved hjælp af CO

-fangst og -lagring i overensstemmelse med kvoteordnin-

gen, skal ikke svare emissionsafgift af denne mængde. Fordelingen af den

reducerede mængde afgift skal følge den fordeling, som er fastsat i reglerne

i § 6, og udgøre den relevante afgiftssats efter § 2.«

13.

Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 7 a

Afgørelseskompetence

§ 11 a.

Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelser efter loven. Told-

og skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse om, hvorvidt en aktivitet

eller anlæg er omfattet af lovens bilag 1 eller øvrige forhold, der er reguleret

i kvoteordningen.«

§2

UDKAST

I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af

1. juli 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 329 af 28. marts 2023 og se-

nest ved § 3 i lov nr. 683 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 1 a

indsættes som

2. pkt.:

»1. pkt. finder ikke anvendelse for en blanding, hvis blandingen er foretaget

på området for en virksomhed, som forbruger blandingen som eget forbrug

som brændsel til opvarmning, eller når gassen anvendes til elektricitets- og

varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker.«

§ 8, stk. 7, 3. pkt.,

ophæves.

§ 10 a

affattes således:

»§

10 a.

Tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes med 1,2 kr. pr. GJ

for forbrug, der ikke er omfattet af lov om kuldioxidafgift af visse energi-

produkter, eller hvoraf der kan opnås fuld godtgørelse efter § 9 a, stk. 1, 3

og 6, og § 9 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. dog § 10

d. Godtgørelsesberettigede kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. be-

regnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 1,2 kr. pr. GJ delt med

afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Stk. 2.

Er afgift efter lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter for

forbrug, der ikke er omfattet af stk. 1, efter §§ 9 e og 9 f i lov om kuldioxid-

afgift af visse energiprodukter reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s

minimumssats, jf. bilag 5 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

eller 1,2 kr. pr. GJ, nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 10, så der

for forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter denne lov og lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter på 1,2 kr. pr. GJ.«

§3

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1099 af 1. juli 2020, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 683 af 11. juni 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 8, 2. pkt.,

ophæves.

§ 8, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

§ 8 a

affattes således:

UDKAST

»§

8 a.

Tilbagebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes med 1,2 kr. pr. GJ for

forbrug, der ikke er omfattet af lov om kuldioxidafgift af visse energipro-

dukter, eller hvoraf der kan opnås fuld godtgørelse efter § 9 a, stk. 1, 3 og 6,

og § 9 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. dog § 8 d.

Godtgørelsesberettigede kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. bereg-

nes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 1,2 kr. pr. GJ delt med af-

giftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Stk. 2.

Er afgift efter lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter for

forbrug, der ikke er omfattet af stk. 1, efter §§ 9 e og 9 f i lov om kuldioxid-

afgift

af visse energiprodukter reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s

minimumssats, jf. bilag 5 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

eller 1,2 kr. pr. GJ, nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 8, så der for

forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter denne lov og lov om kuldi-

oxidafgift af visse energiprodukter på 1,2 kr. pr. GJ.«

§4

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1349 af 1. september 2020, som ændret bl.a. ved .. og senest ved § 2 i lov

nr. 683 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 4,

indsættes som

4. pkt.:

»1. pkt. finder ikke anvendelse for en blanding, hvis blandingen er foretaget

på området for en virksomhed, som forbruger blandingen som eget forbrug

som brændsel til opvarmning, eller når gassen anvendes til elektricitets- og

varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker.«

§ 9, stk. 6,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) varer, der anvendes til erhvervsmæssig sejlads med fartøjer nævnt i stk.

1, nr. 3, når varerne ikke er leveret uden afgift efter stk. 1, nr. 3,«.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

§ 9, stk. 10, 3. pkt.,

ophæves.

§ 11 a

affattes således:

»§

11 a.

Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ

for forbrug, der ikke er omfattet af lov om kuldioxidafgift af visse energi-

produkter, eller hvoraf der kan opnås fuld godtgørelse efter § 9 a, stk. 1, 3

og 6, og § 9 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. dog § 11

UDKAST

d. Godtgørelsesberettigede kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. be-

regnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr. pr. GJ delt med

afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Stk. 2.

Er afgift efter lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter for

forbrug, der ikke er omfattet af stk. 1, efter §§ 9 e og 9 f i lov om kuldioxid-

afgift af visse energiprodukter reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s

minimumssats, jf. bilag 5 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 11, så der for forbruget mindst

er betalt en samlet afgift efter denne lov og lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter på 4,5 kr. pr. GJ.«

§5

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr.

1353 af 2. september 2020, som senest ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 2225 af

29. december 2020, § 9 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 17 i lov nr. 832 af

14. juni 2022, § 4 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, § 9 i lov nr. 1797 af 28.

december 2023 og senest ved § 1 i lov nr. 683 af 11. juni 2024, foretages

følgende ændringer:

§ 2, stk. 1

affattes således:

»Afgiftssatsen udgør i 2015-niveau for følgende energiprodukter ved dag-

temperatur:

1) Gas- og dieselolie: 188,9 øre pr. l. For gas og dieselolie med 6,8 pct.

biobrændstoffer dog 176,0 øre pr. l. For gas- og dieselolie med 7,6 pct. bio-

brændstoffer dog 174,5 øre pr. l.

2) Fuelolie: 225,6 øre pr. kg.

3) Fyringstjære: 203,1 øre pr. kg.

4) Petroleum: 188,9 øre pr. l.

5) Stenkul inklusive stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus: 67,6 kr.

pr. GJ eller 1.892,9 kr. pr. t.

6) Jordoliekoks: 65,5 kr. pr. GJ eller 2.160,4 kr. pr. t.

7) Brunkulsbriketter og brunkul: 67,6 kr. pr. GJ eller 1.284,4 kr. pr. t.

8) Autogas i form af LPG: 114,9 øre pr. l.

9) Anden flaskegas i form af LPG: 212,8 øre pr. kg.

10) Gas, bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie

i form af raffinaderigas: 210,9 øre pr. kg.

11) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm

: 160,6

øre pr. Nm

. Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3, der

anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære

stempelmotoranlæg i tillæg til 1. og 2. pkt.: 27,5 øre pr. Nm

. For gas nævnt

UDKAST

i 1.-4. pkt. foretages der en forholdsmæssig regulering af afgiften ved en

lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ pr. Nm

12) For andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU’s

kombinerede nomenklatur

a) med et vandindhold på mindst 27 pct.: 56,9 kr. pr. GJ eller 1.627,3 kr. pr.

t og

b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.: 56,9 kr. pr. GJ eller 2.139,4

kr. pr. t.

13) For benzin: 170,6 øre pr. l. For benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer dog

162,5 øre pr. l. For benzin med 9,8 pct. biobrændstoffer dog 153,9 øre pr. l.

14) For ikkebionedbrydeligt affald anvendt som brændsel: 711,6 kr. pr. t

udledt CO

15) For smøreolie og lign. under position 27.10, dog undtaget 27.10.19.85

og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99 og

38.19 i EU’s kombinerede nomenklatur: 188,9 øre pr. l.

16) For biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmo-

toranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW: 4,8 kr. pr. GJ.

17) For metanol af syntetisk oprindelse under

position 2905 11 00 i EU’s

kombinerede nomenklatur: 49,8 kr. pr. GJ eller 78,5 øre pr. l.

18) For karburatorvæske: 124,3 øre pr. l.

19) For varer omfattet af § 1, stk. 1, hvor der ikke er fastsat en afgiftssats i

nr. 1-18, gælder afgiftssatsen for et tilsvarende brændsel, der er bestemt til

anvendelse, udbydes til salg eller anvendes til opvarmning, eller for en til-

svarende vare, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes

som motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof.

For varer omfattet af 1. pkt., der anvendes til elektricitets- og varmefrem-

stilling på stationære motorer i kraft-varme-værker, gælder afgiftssatsen for

tilsvarende fyringsolier.

Stk. 2.

Afgiftssatsen udgør i 2015-niveau følgende ved 15 °C:

1) For varer nævnt i stk. 1, nr. 1 og 4: 187,8 øre pr. l, jf. dog nr. 2 og 3.

2) For varer nævnt i stk. 1, nr. 1, med 6,8 pct. biobrændstoffer: 175,0 øre pr.

3) For varer nævnt i stk. 1, nr. 1, med 7,6 pct. i biobrændstoffer: 173,5 øre

pr. l.

4) For varer nævnt i stk. 1, nr. 13: 169,2 øre pr. l, jf. dog nr. 5 og 6.

5) For var er nævnt i stk. 1, nr. 13, med 4,8 pct. biobrændstoffer: 161,1 øre

pr. l.

6) For varer nævnt i stk. 1, nr. 13, med 9,8 pct. biobrændstoffer: 152,6 øre

pr. l«.

UDKAST

§ 2, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

»1. pkt. finder ikke anvendelse for en blanding, hvis blandingen er foretaget

på området for en virksomhed, som forbruger blandingen som eget forbrug

som brændsel til opvarmning, eller når produktet anvendes til elektricitets-

og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker.«

§ 5, stk. 2, 16. pkt.,

ændres »CO

-kvotelovgivningen« til: »reguleringen

i lov om CO

-kvoter, i regler udstedt i medfør af lov om CO

-kvoter og i

EU-retsakter om forhold omfattet af lov om CO

-kvoter (herefter CO

-kvo-

teordningen)«.

§ 7, stk. 1,

indsættes efter nr. 3 som nye numre:

»4) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18,

og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der leveres fra en

registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodt-

gørelse, jf. § 8, til brug om bord på søfartøjer, hvoraf der af samme forbrug

skal betales afgift efter emissionsafgiftslovens § 8,

5) jetfuel, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der

har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug i luftfartøjer til flyvninger,

hvoraf der af samme forbrug skal betales afgift efter emissionsafgiftslovens

§ 8, og«.

Nr. 4 bliver herefter nr. 6.

§ 8

ændres »stk. 4« til: »stk. 7«.

§ 9 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »omfattet af §§ 8-10 i lov om CO

-kvoter«

til: » på stationære produktionsanlæg, for hvilket driftslederen er i besid-

delse af en udledningstilladelse, jf. § 4, stk. 1, i lov om CO

-kvoter«.

§ 9 a, stk. 1, 5. pkt.,

ophæves.

§ 9 a, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Der

ydes uanset 1. pkt. delvis tilbagebetaling, jf. 4. pkt., af afgift af afgifts-

pligtige varer som nævnt i stk. 1, der anvendes i momsregistrerede virksom-

heders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO

, jf. lov om

-kvoter, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme,

der leveres fra virksomheden, eller rumvarme eller varmt vand i virksomhe-

den. Opgørelse af afgift af energiforbrug nævnt i 1. og 2. pkt. sker efter reg-

lerne i § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om

afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgas og

bygas m.v. Tilbagebetaling efter 2. pkt. opgjort efter 3. pkt. reduceres med

UDKAST

satsen for det pågældende energiprodukt efter § 2 ganget med 675/750 i

2025, 615/750 i 2026, 555/750 i 2027, 495/750 i 2028, 435/750 i 2029 og

375/750 fra og med 2030, jf. dog 5. pkt. For varme opgjort efter 2. og 3. pkt.

og stk. 1, der opfylder kravene i § 7, stk. 6, og § 7 b, stk. 1, reduceres tilba-

gebetalingen opgjort efter 2. og 3. pkt. dog med satsen i § 7, stk. 6, 2. og 3.

pkt., og § 7 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., ganget med 675/750 i 2025, 615/750 i

2026, 555/750 i 2027, 495/750 i 2028, 435/750 i 2029 og 375/750 fra og

med 2030.«

§ 9 a, stk. 2, 2. pkt.

udgår.

§ 9 b, stk. 1,

ændres »§ 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter

m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. eller § 8 i lov om afgift

af stenkul, brunkul og koks m.v.« til: »§ 11 i lov om energiafgift af mineral-

olieprodukter m.v., dog undtaget stk. 5, nr. 9, § 10 i lov om afgift af naturgas

og bygas m.v., dog undtaget stk. 5, nr. 9, eller § 8 i lov om afgift af stenkul,

brunkul og koks m.v., dog undtaget stk. 4, nr. 9.«

10.

Efter 9 d indsættes:

»§ 9 e.

Momsregistrerede virksomheder kan for perioden 2025-2029 få til-

bagebetalt afgiften efter denne lov af afgiftspligtige varer og varme, når an-

vendelsen af varerne og varmen er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne i

§ 11, stk. 1-4 og stk. 5, nr. 1-8, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter

m.v., jf. dog den nævnte lovs § 11, stk. 13, § 8, stk. 1-3 og stk. 4, nr. 1-8, i

lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. dog den nævnte lovs § 8,

stk. 13, eller § 10, stk. 1-4 og stk. 5, nr. 1-8, i lov om afgift af naturgas og

bygas m.v., jf. dog den nævnte lovs § 10, stk. 13.

Stk. 2.

Virksomheder med bevilling, jf. 2. pkt., kan for perioden 2025-2029

få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af afgiftspligtige varer, der ikke er

omfattet af § 9 a, stk. 2, når varerne anvendes til brug for indenrigserhvervs-

flyvninger, indenrigsfærgefart og erhvervsmæssigt fiskeri. Virksomheder,

der anvender afgiftspligtige varer til formål nævnt i 1. pkt., kan anmode told-

og skatteforvaltningen om bevilling til afgiftsgodtgørelse efter § 8.

Stk. 3.

Tilbagebetalingen efter stk. 1 og 2 reduceres med afgiften efter even-

tuel tilbagebetaling efter § 9 f ganget med 350/750 i 2025, 430/750 i 2026,

510/750 i 2027, 590/750 i 2028 og 670/750 i 2029.

Stk. 4.

Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 og 2 skal

virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan

danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet og for, at varer,

for hvilke der er ydet tilbagebetaling efter reglerne i § 11, stk. 2, 1. pkt., i

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. eller § 10, stk. 2, 1. pkt., i

UDKAST

lov om afgift af naturgas og bygas m.v., ikke er anvendt som motorbrænd-

stof. § 11, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. finder til-

svarende anvendelse.

Stk. 5.

Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikketilbagebeta-

lingsberettigede del, jf. stk. 1, vedrører opvarmning af rum eller en række af

rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for

et areal under 100 m

. I tilfælde, hvor der ikke betales for rumvarme i med-

før af 1. pkt., kan virksomheder, der anvender kulde til komfortformål højst

4 måneder i løbet af kalenderåret, vælge at indbetale en afgift af de pågæl-

dende rum på 10 kr. pr. m

i hver af månederne maj, juni, juli og august. Det

er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet,

som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter § 10,

stk. 1, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

m.v., § 8, stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, i lov om afgift af naturgas og

bygas m.v. eller § 11, stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, i lov om energiafgift

af mineralolieprodukter m.v., og at der indbetales en afgift pr. kvadratmeter

af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebeta-

ling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og

koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v. nedsættes med 10 kr. pr m

pr. måned. 1., 3. og

4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.

Stk. 6.

I det omfang at der er tale om opvarmning af rum over 100 m

, finder

stk. 5 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan godtgøre, at en di-

rekte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er der til opvarmningen

anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld tilbagebetaling af afgiften

for, kan den betalte afgift modregnes i kvadratmeterafgiften. 1. og 2. pkt.

finder tilsvarende anvendelse for kulde. Virksomheden kan for forbrug af

varmt vand, der vil indebære måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte

forbruget efter andet end direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at

en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling.

Stk. 7.

Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra virksomheder,

der foretager måling med henblik på opgørelse af den tilbagebetalingsberet-

tigede andel af varer, kulde og varme, tillade, at de målte data finder anven-

delse på afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først fo-

retages korrekt måling. Der kan ikke gives tilladelse til regulering af tidli-

gere afgiftsperioder efter 1. pkt., medmindre der foreligger månedsvis regi-

strerede målerdata for en periode af mindst 12 måneders varighed. Det er

endvidere en forudsætning for regulering, at virksomhedens produktions-

og afgiftsmæssige forhold er uændrede. Det er yderligere en forudsætning

for regulering, at det tilbagebetalingsberettigede beløb for den periode, som

anmodningen vedrører, udgør mindst 75 pct. af afgiften, som virksomheden

UDKAST

har fået tilbagebetalt for perioden. Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbe-

tales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over 10.000 kr. foretages

der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere

end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af en revisor.

Stk. 8.

Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelsen af afgift af ener-

giforbrug efter denne lov, der, jf. stk. 1, er tilbagebetalingsberettiget efter

reglerne i § 11, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., §

10, stk. 3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. eller § 9, stk. 9, i lov om

afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., og bestemmelser om dokumentation

efter stk. 4.

Stk. 9.

Reglerne for varme i stk. 1-4 og 5 finder tilsvarende anvendelse for

kulde.

§ 9 f.

En momsregistreret virksomhed, der efter regler fastsat i medfør af

stk. 4 har indgået en aftale, kan få tilbagebetalt afgiften for afgiftspligtige

produkter pr. ton CO

, der er fanget og geologisk lagret. Afgiften kan tilba-

gebetales fra tidspunktet, hvor fangsten har fundet sted. Det beløb, hvormed

afgiften kan tilbagebetales, opgøres efter stk. 2 og 3 særskilt for hvert anlæg,

der er omfattet af en aftale efter 1. pkt. Det samlede tilbagebetalingsbeløb

anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven for den

momsperiode, hvor fangsten af CO

er sket. Beløbet angives i hele kroner.

Stk. 2.

Virksomheder omfattet af stk. 1 skal opgøre den samlede udledning

af CO

fra det anlæg, som aftalen vedrører, og den fangede mængde CO

fra

anlægget. Opgørelsen af den samlede udledning af CO

skal foretages inden

fangstpunktet. Opgørelsen af den fangede mængde CO

skal ske i overens-

stemmelse med de krav til måling m.v., der fremgår af de til enhver tid gæl-

dende EU-regler om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner.

Opgørelserne skal foretages pr. kalendermåned.

Stk. 3.

Tilbagebetalingen beregnes på grundlag af den afgift, der kan opgø-

res for de i måneden forbrugte energiprodukter, før tilbagebetaling efter

denne bestemmelse. Tilbagebetalingen opgøres til det beløb, der fremkom-

mer ved at gange afgiften efter 1. pkt. med en fordelingsfaktor for måneden.

Fordelingsfaktoren for måneden opgøres ved at dividere den samlede fan-

gede mængde CO

med den samlede udledning af CO

Stk. 4.

Skatteministeren fastsætter efter aftale med klima-, energi- og forsy-

ningsministeren regler om, hvilken myndighed der indgår aftale med virk-

somheder efter stk. 1, om indholdet af disse aftaler, herunder om kontrol og

administration af aftalerne, om krav til fakturaoplysninger ved levering af

varme eller kulde fra virksomheder, der har indgået en sådan aftale, og om

dokumentation for opgørelse efter stk. 1-3.«

UDKAST

§6

I lov nr. 138 af 25. februar 2020 om ændring af afgift af elektricitet, lov

om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og

koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlæg-

ning af beskatning af overskudsvarme), foretages følgende ændring:

§ 1, nr. 1-5

8, § 2, nr. 7, § 3, nr. 3,

§ 4, nr. 5,

ophæves.

§7

I lov nr. 832 af 4. juli 2022 om ændring af kildeskatteloven, opkrævnings-

loven, selskabsskatteloven og forskellige andre love, foretages følgende

ændringer:

§ 17, nr. 1,

ophæves.

§8

I lov nr. 763 af 13. juni 2023 om vejafgift foretages følgende ændring:

§ 8, stk. 5, 1. pkt.

ændres »48 timer efter udløbet af« til »72 timer efter

starttidspunktet for«.

§9

I lov nr. 683 af 11. juni 2024 om ændring af lov om kuldioxidafgift af

visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul

og koks m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »Aftale

om Grøn skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer som følge

af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genopta-

gelse på afgiftsområdet m.v.), foretages følgende ændring:

§ 1, nr. 1, 7, 14

20, § 2, nr. 9, § 3, nr. 6,

§ 4, nr. 4,

ophæves.

§ 10

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering i omlægningen af energi- og CO

-afgifter og i emissionsaf-

giftsloven m.v.

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Ny standardsats for iblandet biobrændstof

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Justering af blandingsbestemmelsen i gasafgiftsloven, mineralolieaf-

giftsloven og CO

-afgiftsloven

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Godtgørelse for motorbrændstof til fiskerifartøjer, der ellers ville have

været berettiget til afgiftsfritagelse

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Justering af oplyst rute i en rutebillet

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UDKAST

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Nærværende lovforslag indebærer justeringer af emissionsafgiftsloven og

lov nr. 683 af 11. juni 2024, der gennemfører dele af Aftale om grøn skatte-

reform for industri mv. af 24. juni 2022 indgået af den daværende regering

(Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,

Det Konservative Folkeparti vedrørende CO

-afgift. Justeringerne er af tek-

nisk karakter.

Med lovforslaget foreslås desuden indført en ny standardsats for blandet

motorbrændstof som følge af vedtagelsen af et nyt CO

e-fortrængningskrav.

Det vil medføre, at der indsættes en standardafgiftssats for gas- og olie-

brændstoffer med 7,6 pct. iblandet biobrændstof.

Det foreslås at justere blandingsreglerne i energiafgiftslovene med henblik

på at ændre den praksis, der følger af SKM2006.728.SR, så f.eks. biogas

kan være afgiftsfrit, hvis det først blandes med fossil gas inden for virksom-

hedens område og anvendes inden for samme område.

Der foreslås endeligt en række mindre præciseringer, herunder af mineral-

olieafgiftslovens regler om, at fiskerifartøjer, der i udgangspunktet ikke kan

anmode om godtgørelse for afgiften af motorbrændstof, men kun om frita-

gelse, fremover kan anmode om godtgørelse, hvis der ikke er sket leverance

med afgiftsfritagelse.

Hertil kommer et forslag om, at justering af den oplyste rute i en rutebillet

efter vejafgiftsloven, skal kunne ændres i 72 timer efter starttidspunktet i

stedet for 48 timer efter udløbet af rutebillettens gyldighedsperiode.

Lovforslaget indarbejdes i forslag til lov om ændring af lov om vejafgift,

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af mo-

torkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven

og forskellige andre love, som Skatteministeriet har haft i offentlig høring i

perioden fra den 28. juni til den 22. august 2024.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justeringer i omlægningen af energi- og CO

-afgifter og i emissi-

onsafgiftsloven m.v.

2.1.1. Gældende ret

Med lov nr. 619 af 11. juni 2024, der indførte en ny emissionsafgiftslov for

udledninger fra kvoteomfattede sektorer, og lov nr. 683 af 11. juni 2024 blev

dele af Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022 gen-

nemført.

UDKAST

Emissionsafgiftslovens § 1, stk. 1, indebærer, at der betales afgift ved ud-

ledning af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark, herunder søterritoriet og

Danmarks eksklusive økonomiske zone, der er omfattet af lovens bilag 1,

og for hvilke der skal returneres kvoter efter kvoteordningen.

Efter kvoteordningen skal en virksomhed med kvoteomfattede aktiviteter

returnere en kvote til Energistyrelsen pr. ton udledt CO

, uanset hvilken kvo-

teomfattet aktivitet udledningen stammer fra.

Efter emissionsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal der for udledninger fra bære-

dygtig bionaturgas, som er fritaget for kvotereturneringspligt, betales afgift

uden hensyn til kvotefritagelse.

Efter emissionsafgiftslovens § 2 gælder der forskellige afgiftssatser. Der

gælder således i udgangspunktet en afgift på 375 kr. pr. ton CO

i 2030

(2022-niveau), mens afgiften for udledninger fra mineralogiske processer,

metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse er på 125 kr. i

2030 (2022-niveau), jf. § 2, stk. 3.

Ved opgørelse af afgiftsværdien af opfanget og lagret CO

må der derfor

skelnes mellem, hvilke aktiviteter den fangede CO

stammer fra, da den re-

ducerede mængde CO

har forskellig værdi, alt efter om den f.eks. stammer

fra mineralogisk proces eller almindelig proces.

Emissionsafgiftsloven træder i kraft den 1. januar 2025.

Med lov nr. 683 af 11. juni 2024 blev lov om kuldioxidafgift af visse ener-

giprodukter (herefter CO

-afgiftsloven), lov om afgift af naturgas og bygas

m.v. (herefter gasafgiftsloven), lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

m.v. (herefter kulafgiftsloven) og lov om energiafgift af mineralolieproduk-

ter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven) omlagt.

Som led i omlægningen er en større del af de samlede afgifter flyttet fra

energiafgiftslovene til CO

-afgiftsloven. Som en del af omlægningen er

-afgiften, herunder for energi anvendt til procesforbrug, forhøjet. CO

afgiften omfatter ikke kvoteomfattet procesforbrug.

Samtidig er energiafgifterne for energi anvendt til procesforbrug reduceret,

så der kun skal betales denne afgift, når minimumssatserne i EU's energibe-

skatningsdirektiv ikke er opfyldt via CO

-afgiften.

Afgiften efter gasafgiftslovens § 10 a, kulafgiftslovens § 8 a og mineralolie-

afgiftslovens § 11 a for energi anvendt til proces skal derfor kun betales af

kvoteomfattede virksomheder, der får CO

-afgiftsgodtgørelse.

UDKAST

I CO

-afgiftsloven er der desuden indsat en § 9 e, som medfører, at afgifts-

forhøjelsen indfases for proces m.v. I § 9 e henvises til reglerne om energi

anvendt til proces i gasafgiftslovens § 10, stk. 1-4 og stk. 5, nr. 1-8, jf. dog

den nævnte lovs § 10, stk. 13, kulafgiftslovens § 8, stk. 1-3 og stk. 4, nr. 1-

8, jf. dog den nævnte lovs § 8, stk. 13, eller mineralolieafgiftslovens § 11,

stk. 1-4 og stk. 5, nr. 1-8, jf. dog den nævnte lovs § 11, stk. 13. Efter ener-

giafgiftslovene er der dog også tilfælde, hvor en standardsats kan anvendes

til fordeling af forbrug til proces og rumvarme m.v. Denne indgår ikke i

-afgiftslovens § 9 e.

Lov nr. 683 af 11. juni 2024 træder i kraft den 1. januar 2025.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at bæredygtig bionaturgas defineres og at afgiftspligten for bæ-

redygtig og ikkebæredygtig bionaturgas ensrettes med den, der gælder efter

bl.a. gasafgiftslovens § 1 a, som også foreslås ændret med dette lovforslag.

Dermed vil der skulle svares afgift af bionaturgas, når det er blandet med et

andet produkt, der udleder afgiftspligtig CO

i overensstemmelse med gas-

afgiftslovens § 1 a.

Det foreslås at præcisere emissionsafgiftsloven, så det klart fremgår, at en

virksomhed med kvoteomfattede aktiviteter, der anvender CCS, og som kan

fradrage CO

i den årlige udledningsrapport efter kvoteordningen, ikke skal

svare emissionsafgift af denne udledning. Virksomheden vil dog skulle op-

gøre fordelingen af den fangede og lagrede CO

efter reglerne i § 6 ved re-

duktionen af den afgiftspligtige mængde.

Det vurderes, at forbrug af f.eks. biogas, der ikke er indført på ledningsnet-

tet, ikke vil være CO

-afgiftspligtig, men at det, hvis det anvendes til proces,

ikke vil være omfattet af nedsættelsen af tilbagebetalingen efter gasafgifts-

lovens § 10 a, kulafgiftslovens § 8 a og mineralolieafgiftslovens § 11 a fra

den 1. januar 2025. Det vil medføre, at EU's minimumssatser i sådanne til-

fælde ikke vil være overholdt.

Det foreslås derfor at ændre gasafgiftslovens § 10 a, kulafgiftslovens § 8 a

og mineralolieafgiftslovens § 11, så EU's minimumssatser altid overholdes.

Da CO

-afgiftslovens § 9 e indebærer, at virksomheder med procesforbrug

vil skulle fordele forbruget af energiprodukter mellem proces og rumvarme

m.v., vurderes det, at muligheden for at anvende en standardsats baseret på

kvadratmeter for opgørelse af energiforbrug til opvarmning af rum også bør

indsættes i § 9 e. Derfor foreslås det, at der henvises til denne mulighed i §

9 e.

UDKAST

-afgiftslovens § 9 e, stk. 2, indebærer, at CO

-afgiften indfases for mo-

torbrændstof anvendt til indenrigserhvervsflyvninger, indenrigsfærgefart og

erhvervsmæssigt fiskeri. Indfasningen indebærer i udgangspunktet en godt-

gørelse i virksomhedens momsangivelse. Da flere af disse erhverv imidler-

tid ikke er momspligtige, foreslås det at indføre en mulighed for, at disse

erhverv kan anmode Skatteforvaltningen om bevilling til godtgørelse.

Skatteministeriet er desuden blevet opmærksom på, at der er behov for at

præcisere og ændre visse bestemmelser af teknisk karakter i emissionsaf-

giftsloven og i omlægningen af CO

- og energiafgifterne, hvilket foreslås

gjort med dette lovforslag.

2.2. Ny standardsats for iblandet biobrændstof

2.2.1. Gældende ret

Efter mineralolieafgiftslovens § 1 og CO

-afgiftslovens § 2 betales der afgift

af motorbrændstoffer. Der er fastsat forskellige afgiftssatser for fossilt

brændstof og biobrændstof. For nogle af de mest almindelige blandinger af

fossilt brændstof og biobrændstof er der fastsat standardsatser, hvor der ac-

cepteres en variation på +/- 0,2 volumenprocent iblandet biobrændstof. For

blandinger, hvor der ikke er fastsat en standardsats, gælder regler om, hvor-

dan en virksomhed skal dokumentere blandingens indhold. Anvendelsen af

standardsatsen er derfor administrativt lettere for virksomheden at benytte.

Med bekendtgørelse nr. 2520 af 14. december 2021 om CO

e-fortræng-

ningskrav og bæredygtighed m.v. blev iblandingskravet på 7,6 pct. for bæ-

redygtige biobrændsler erstattet med et nationalt CO

e-fortrængningskrav.

Bekendtgørelsen er efterfølgende erstattet med bekendtgørelse nr. 1150 af

5. september 2023 om CO

e-fortrængningskrav og bæredygtighed m.v. Det

følger af bekendtgørelsen, at brændstofleverandørerne er pålagt CO

e-for-

trængningskrav på mindst 3,4 pct. i 2022-2024, mindst 5,2 pct. i 2025-2027,

mindst 6 pct. i 2028-2029 og mindst 7 pct. fra 2030. Reduktionerne skal ske

i forhold til år 2010, jf. § 3, stk. 2.

e-fortrængingskravet betyder, at leverandører af brændstof til vejtrans-

port og til mobile ikke-vejgående køretøjer i årene 2021-2029 skal reducere

livscyklus-drivhusgasemissionerne pr. energienhed leveret brændstof med

mindst 6 pct. i forhold til emissionerne på EU-niveau i 2010.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

e-fortængningskravet stiger pr. 1. januar 2025 til 5,2 pct. (energipro-

cent), hvilket svarer til 7,6 pct. (volumenprocent). Derfor foreslås der indført

UDKAST

en afgiftssats for svovlfri dieselolie med 7,6 pct. biobrændstoffer (svovlind-

hold højst 0,001 pct.). Der vil være en acceptabel variation på +/- 0,2 volu-

menprocent iblandet biobrændstof.

Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiftssatsen for svovlfri dieselolie

med 7,6 pct. biobrændstoffer (svovlindhold højst 0,001 pct.) udgør 175,4

øre pr. liter (2015-nivaeu) ved dagtemperatur og 174,4 øre pr. liter (2015-

niveau) ved 15

C fra og med den 1. januar 2025.

Afgiftssatsen vil i 2025-niveau for svovlfri dieselolie med 7,6 pct. bio-

brændstoffer (svovlindhold højst 0,001 pct.) udgøre 210,0 øre pr. liter ved

dagtemperatur fra og med den 1. januar 2025, dog 208,8 øre pr. liter ved 15

Afgiftssatsen vil blive reguleret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a, jf. §

1, stk. 12.

2.3. Justering af blandingsbestemmelsen i gasafgiftsloven, mineralolie-

afgiftsloven og CO

-afgiftsloven

2.3.1. Gældende ret

Efter gasafgiftslovens § 1 a skal der ved blanding af afgiftspligtige gasser

betales afgift af hele blandingen efter satsen for den gas, der har den højeste

afgiftssats. Det samme gælder for blandinger af en eller flere afgiftspligtige

gasser og et produkt, som ikke er en afgiftspligtig gas efter gasafgiftsloven.

Tilsvarende regler gælder i mineralolieafgiftsloven § 1, stk. 4, 1. pkt., og

-afgiftslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.

Skatterådet har i forbindelse med afgivelse af et bindende svar,

SKM2006.728.SR, fortolket bestemmelsen. I sagen bekræftede Skatterådet,

at biobrændsler, der i udgangspunktet ikke er afgiftspligtige, blev afgifts-

pligtige efter mineralolieafgiftsloven, når de blandes sammen med afgifts-

pligtige olieprodukter inden indfyring i en kedel.

I sagen blev der lagt vægt på, at hvis biobrændsler sammenblandes med et

afgiftspligtigt brændsel, som også afbrændes på samme kraftcentral, inden

indfyring i kraftcentralen, og biobrændslerne således ikke indfyres særskilt

og selvstændigt, skal der efter mineralolieafgiftsloven og CO

-afgiftsloven

svares afgift af hele blandingen, uanset at der sker måling af nøjagtigt tilførte

mængder af de forskellige brændsler.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Da det kan være omkostningsfuldt at indrette installationer på en måde, hvor

der ikke sker en blanding af brændslerne før indfyring i anlæg, vurderes det,

UDKAST

, at reglerne om afgift af blandinger bør ændres af hensyn til at understøtte

udbredelsen af grønne brændsler.

Det foreslås, at virksomheder skal kunne foretage en blanding af afgiftsplig-

tige produkter, inden produkterne indfyres i en kedel eller stationær motor

uden at skulle svare afgift af hele blandingen efter satsen for produktet med

den højeste afgiftssats. Dette gælder tilsvarende for blandinger, der består

af en eller flere afgiftspligtige produkter og et produkt, som ikke er et af-

giftspligtigt produkt efter gasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven eller

-afgiftsloven.

Det er en betingelse, at produktet blandes på virksomhedens eget område til

eget forbrug. Blandingen må ikke videresælges, og den skal ske i et lukket

kredsløb eller anlæg på virksomhedens område. En blanding, der foretages

uden for virksomhedens område, vil således ikke være omfattet af den fore-

slåede undtagelse.

Ved videresalg af en blanding skal der fortsat betales afgifter efter gasaf-

giftslovens § 1 a, 1. pkt., mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., eller

-afgiftslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.

En blanding, som sker inde i et anlæg, hvor både blandingen og forbrændin-

gen af blandingen sker hos en virksomhed, som efterfølgende forbruger

blandingen, vil være omfattet af gasafgiftslovens § 1 a, 2. pkt., mineralolie-

afgiftslovens § 1, stk. 4, 4. pkt., eller CO

-afgiftslovens § 2, stk. 3, 4. pkt.

Ændringen har til formål at ændre loven og den praksis, som følger af Skat-

terådets bindende svar SKM2006.728.SR.

.4. Godtgørelse for motorbrændstof til fiskerifartøjer, der ellers ville

have været berettiget til afgiftsfritagelse

2.4.1. Gældende ret

Efter mineralolieafgiftslovens § 4 a, stk. 1, kan virksomheder, der ikke er

autoriseret som oplagshaver, og som både afsætter ufarvet gas- og dieselolie

samt petroleum og gas- og dieselolie samt petroleum, der er farvet i henhold

til bestemmelser fastsat efter § 24, stk. 1, blive registreret som farvnings-

virksomhed hos Skatteforvaltningen. Det er en betingelse herfor, at virk-

somheden afsætter mindst 500.000 l gas og dieselolie samt petroleum årligt,

og at denne afsætning ikke sker fra stationære detailsalgsanlæg.

Efter § 4 a, stk. 2, er farvningsvirksomheder berettiget til med henblik på

videresalg at få tilført og oplagre ufarvet gas- og dieselolie samt petroleum,

hvoraf der kun er betalt afgift efter satsen for varer omfattet af bilag 2, nr. 2

UDKAST

eller nr. 10, jf. dog § 4, stk. 3. Ved videresalg af ufarvede produkter, hvoraf

der er betalt afgift efter den i 1. pkt. nævnte afgiftssats, skal differencen

mellem denne afgiftssats og afgiftssatsen for varer omfattet af henholdsvis

bilag 2, nr. 1, 3-6 eller 9, indbetales til Skatteforvaltningen. Tilsvarende gæl-

der, når farvet gas- eller dieselolie samt petroleum videresælges til anven-

delse som motorbrændstof.

Med § 2, nr. 6 og 7, i lov nr. 683 af 11. juni 2024 ændredes henvisningerne

til bilag 2 til de korrekte henvisninger i § 1. Disse henvisninger træder i kraft

den 1. januar 2025.

Efter mineralolieafgiftslovens § 5 gælder regler om afgiftsoplag, krav til re-

gistrering som oplagshaver, oplæg, udlevering m.v. af afgiftspligtige pro-

dukter.

Et afgiftsoplag er ethvert sted, hvor en autoriseret oplagshaver som led i

udøvelsen af sit erhverv fremstiller, forarbejder, oplægger, modtager eller

afsender varer under afgiftssuspensionsordningen. Det er efter § 5, stk. 2, en

betingelse for at opnå autorisation som oplagshaver her i landet, at Skatte-

forvaltningen forinden har godkendt virksomhedens produktionsanlæg og

tanke og andre anlæg til indpumpning, behandling, opbevaring og udleve-

ring m.v. af afgiftspligtige ubeskattede varer.

Det er efter § 5, stk. 3, en betingelse for at opnå registrering som farvnings-

virksomhed efter § 4 a, at Skatteforvaltningen forinden har godkendt virk-

somhedens tanke og anlæg til indpumpning, behandling, opbevaring og ud-

levering m.v. af afgiftspligtige varer, hvoraf der er betalt afgift efter § 4 a,

stk. 2.

Efter § 5, stk. 5, kan Skatteforvaltningen ikke godkende detailsalgsanlæg

efter § 5, stk. 2 eller 3. Eftersom detailsalgsanlæg som tankstationer ikke

kan godkendes som en del af et oplag, jf. mineralolieafgiftslovens § 5, stk.

5, vil en levering til en tankstation betyde, at varerne er overgået til forbrug.

Efter § 7, stk. 1, skal autoriserede oplagshavere opgøre den afgiftspligtige

mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er

udleveret fra virksomhedens godkendte anlæg, med tillæg af svind og lign.,

jf. dog § 8, stk. 1. Efter § 8, stk. 1, fradrages i den afgiftspligtige mængde

opgjort efter § 7, stk. 1 og 2, varer, der er fritaget for afgift efter § 9.

Efter § 7, stk. 4, skal registrerede farvningsvirksomheder opgøre den

mængde varer, hvoraf der skal betales det i § 4 a, stk. 2, nævnte difference-

beløb, som den mængde afgiftspligtig gas- og dieselolie, der er udleveret fra

UDKAST

virksomhedens godkendte anlæg til anvendelse som motorbrændstof i af-

giftsperioden.

Efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3, sker der afgiftsfritagelse, når

en oplagshaver leverer varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fi-

skerifartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregister-

tonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer.

Hvis der skal ske afgiftsfritagelse, skal oplagshaveren således levere varen

til brug om bord på omhandlede fartøjer.

Efter § 9, stk. 6, nr. 1, godtgøres afgiften af varer, der anvendes til jernbane-

og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i stk.

1, nr. 3, nævnte bortset fra lystfartøjer.

Efter ordlyden af § 9, stk. 6, nr. 1, kan der således ske godtgørelse af brænd-

stof, hvis brændstoffet anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervs-

mæssig sejlads med andre fartøjer end de i stk. 1, nr. 3, nævnte bortset fra

lystfartøjer. Godtgørelse kan dermed ikke ske, hvis brændstoffet anvendes

til fartøjer, der nævnes i § 9, stk. 1, nr. 3, som omfatter skibe i udenrigsfart

og fiskerifartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttore-

gistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer.

Efter § 9, stk. 10, kan skatteministeren fastsætte regnskabs- og kontrolfor-

skrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse samt tilskud og betinge afgifts-

friheden af et årligt mindsteforbrug. Denne bemyndigelse er udmøntet i be-

kendtgørelse nr. 153 af 10. februar 2023 om energiafgift af mineraloliepro-

dukter m.v., hvor kapitel 2 indeholder regler om godtgørelse af afgift af ben-

zin til sejlads.

Efter § 10, stk. 1, kan Skatteforvaltningen meddele virksomheder, der ikke

er autoriserede som oplagshaver, bevilling til afgiftsgodtgørelse for leveran-

cer af afgiftspligtige varer i samme omfang som nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-4,

der bl.a. omhandler varer, der er fritaget for afgift efter § 9.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at afgiften af brændstof, der anvendes i fiskerifartøjer med en

bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og der-

over, dog bortset fra lystfartøjer, som alle er omfattet af § 9, stk. 1, nr. 3,

fremover vil kunne godtgøres, når brændstoffet ikke er leveret afgiftsfrit ef-

ter § 9, stk. 1, nr. 3.

Der vil være behov for med hjemmel i § 9, stk. 10, at fastsætte nærmere

regler om regnskab og kontrol for godtgørelse af afgift leveret til skibe i

UDKAST

udenrigsfart og fiskerifartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller

en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer, i be-

kendtgørelse om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det forventes, at

der for godtgørelse for skibe i udenrigsfart f.eks. vil skulle gælde krav om

dokumentation for udførsel samt for, at olien er brugt til erhvervsmæssig

sejlads, f.eks. i form af en kaptajnserklæring.

De omfattede virksomheder vil skulle anmode Skatteforvaltningen om be-

villing for godtgørelse af afgiften efter mineralolieafgiftslovens § 10, stk. 1.

2.5. Justering af oplyst rute i en rutebillet

2.5.1. Gældende ret

Med vejafgiftsloven indføres der den 1. januar 2025 en kilometerbaseret

vejafgift, der udgør en delvis implementering af eurovignetdirektivet. Om-

fattet af vejafgiftsloven er lastbiler og køretøjskombinationer, som benyttes

til godstransport, og som har en tilladt totalvægt på 12.000 kg eller derover.

Vejafgiften kan enten betales gennem køretøjsudstyr, jf. vejafgiftslovens §

7, eller en rutebillet, jf. vejafgiftslovens § 8.

Det følger af vejafgiftslovens § 8, stk. 1, at den afgiftspligtige ejer eller bru-

ger, jf. § 3, ved kørsel med et afgiftspligtigt køretøj, hvor der ikke er tilknyt-

tet køretøjsudstyr, jf. § 7, eller hvor køretøjsudstyret er uvirksomt, skal,

sikre, at der købes en elektronisk rutebillet, inden kørsel på det afgiftsplig-

tige vejnet påbegyndes. Rutebilletten udbydes af Sund & Bælt Holding A/S.

Når der købes en rutebillet, angives der den rute, som forventes benyttet

under kørslen. Betaling for rutebilletten udgør betaling for gennemkørsel af

én angivet rute på den afgiftsbelagte vejstrækning i et afgiftspligtigt køretøj,

jf. § 1, inden for en på rutebilletten angivet gyldighedsperiode.

Det følger af vejafgiftslovens § 8, stk. 5, at senest 48 timer efter udløbet af

rutebillettens gyldighedsperiode skal den på forhånd oplyste forventede rute

mellem start- og slutpunkt, jf. stk. 3, nr. 4, ændres til den faktiske rute, hvis

der er forskel. Pligten til at gøre dette påhviler den afgiftspligtige, jf. § 3.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at rutebilletten skal kunne ændres i 72 timer efter starttidspunk-

tet i stedet for senest 48 timer efter udløbet af rutebillettens gyldighedsperi-

ode.

UDKAST

Under kørslen kan den forventede rute på det afgiftspålagte vejnet af for-

skellige årsager ændre sig, det kan bl.a. skyldes, at chaufføren kører forkert,

ændrede planer for levering af gods, vejomlægning, kødannelse m.v.

Der kan efter gældende regler opstå tvivl om, hvorvidt der kan ændres i den

på forhånd angivne rute, før rutebillettens gyldighedsperiode udløber. Med

den foreslåede ændring fastsættes det, at den angivne rute kan korrigeres i

op til 72 timer efter starttidspunktet. På den måde sikres det desuden, at alle

rutebilletkøbere stilles ens i tilfælde af, at gyldighedsperioden bliver sat til

mindre end 24 timer.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekven-

ser for det offentlige.

3.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger

for Skatteforvaltningen på 0,8 mio. kr. i 2025 og 0,4 mio. kr. fra og med

2026 til sagsbehandling og kontrol.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser

for hverken kommuner eller regioner.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet. Principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning vurderes ikke relevant for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet m.v.

4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige implementeringsmæssige

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes desuden ikke relevant for lov-

forslaget.

UDKAST

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at være forbundet med administrative konse-

kvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. september 2024 til den 18.

oktober 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

3F, 3F Privat Service Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Affald

Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, AMU Transport Danmark, An-

delsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Arbejdsgiverforeningen (KA), Arbejdsgiverforeningen for

Transport og Logistik (ATL), Arbejdstilsynet, ARI (Affalds- og ressource-

industrien under DI), Associationen Dansk Biobrændsel (ADB), AutoBran-

chen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark,

AutoCamperRådet, Bilsynsbranchen, Biobrændselsforeningen, Blik- og

Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltnin-

gen, Brancheforeningen af Danske Distributører, Brancheforeningen for

Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Branchefor-

eningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggerifor-

eningen, Business Danmark, Campingbranchen, Carta, Centralforeningen af

Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Fiskeri-

forening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforsikring,

Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibs-

kredit, Danmarks Tekniske Universitet

–

Transport, Dansk Affaldsforening,

Danmarks Vindmølleforening, Dansk Agroindustri, Dansk Aktionærfor-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk AutoGenbrug, Dansk Au-

tomat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilbranche-

råd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmægler-

forening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk

UDKAST

Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Gart-

neri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Landbrugs-

rådgivning, Dansk Lokalsyn, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal,

Dansk Methanolforening, Dansk Mobilitet, Dansk Offshore, Dansk Person-

Transport, Dansk Planteværn, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retur-

system A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard

(DS), Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske

Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Busvognmænd, Danske Ener-

giforbrugere (DENFO), Danske Kørelæreres Landsforbund (DKL), Danske

Maritime, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Synsvirksomhe-

der, DANVA, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DBU, De Danske Bilimportører,

De Samvirkende Købmænd, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dom-

merforening, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Økologiske

Råd, DFIM Garantifond (Dansk Forening for International Motorkøretøjs-

forsikring), DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Drivkraft Danmark, DTL

– Danske Vognmænd, DTL’s ar-

bejdsgiverforening, Dækbranchen Danmark, Eksportrådet, EmballageIndu-

strien, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, ER-

FAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering

(OBR), FDL

–

Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM, FH

–

Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet,

FOA, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, Foreningen af Danske

Skatteankenævn, Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen Biogas-

branchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Re-

visorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Forhandlingsfælles-

skabet (SHK og KTO), Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforenin-

gen, Forsyningstilsynet, Frie Funktionærer, FSR

–

danske revisorer, Færø-

ernes landsstyre, GAFSAM, GRAKOM (erhvervs- og arbejdsgiverorgani-

sation inden for grafisk kommunikation, medier og markedsføring), Green-

peace Danmark, Green Power Denmark, Havarikommissionen for vejtrafik-

ulykker, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Ingeniørfor-

eningen i Danmark, International Transport Danmark, Investering Dan-

mark, ITD

–

Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, ITSDan-

mark, Justitia, Kapitalmarked Danmark, KL, Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen, Kraka, Krifa, Kræftens Bekæmpelse, Kørelærerforeningen, Køre-

prøvesagkyndiges Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen

for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesska-

dede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lo-

kale Pengeinstitutter, Maskinleverandørerne, Mellemfolkeligt Samvirke,

UDKAST

Midtsjællands Kørelærerforening, Miljøstyrelsen, Mineralolie Branchefor-

eningen, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Forenin-

gen, Motorhistorisk Samråd, Mover, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nati-

onalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah,

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsfor-

ening, Nævnenes Hus, Oxfam IBIS, Plastindustrien, Politiforbundet, Post-

Nord AB, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter (NFÆ), Rådet for Bæ-

redygtig Trafik, Rådet for Grøn omstilling, Rådet for Sikker Trafik,

SAGRO, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, SEGES Innova-

tion P/S, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, Sikre Veje, SKAD

–

Au-

toskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankeforvaltnin-

gen, SMVdanmark, Specialforeningen for Logistik og Distribution (SLD),

SRF Skattefaglig Forening, Sø- og Handelsretten, Søfartsstyrelsen, Tekno-

logisk Institut, Transportens Arbejdsgivere (ATL), Transporterhvervets Ud-

dannelser (TUR), Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisa-

tionen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Ældre Sa-

gen, Økonomistyrelsen, Økologisk Landsforening, Aalborg Universitet

–

Sektionen for Veje og Trafik og Transport.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes isoleret set at

medføre administrative omkostnin-

ger for Skatteforvaltningen på 0,8

mio. kr. i 2025 og 0,4 mio. kr. fra

og med 2026 til sagsbehandling og

kontrol.

Ingen

Økonomiske

konsekvenser

Ingen

UDKAST

for erhvervsli-

vet

Administrative [Ingen]

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Ingen

[Ingen]

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter emissionsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales afgift til statskassen

efter bestemmelserne i denne lov ved udledning af drivhusgasser fra aktivi-

teter i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske

zone, der er omfattet af lovens bilag 1, og for hvilke der skal returneres kvo-

ter efter kvoteordningen, jf. dog stk. 2. Af bilag 1 fremgår hvilke flyvninger,

der henhører under kvoteordningen.

Det fremgår af emissionsafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., at der alene betales

afgift for flyvninger omfattet af stk. 1, hvis disse begynder og slutter i Dan-

mark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone, og

er omfattet af lovens bilag 1 (indenrigsluftfart).

Det foreslås i emissionsafgiftslovens

§ 1, stk. 2, 1. pkt.,

at ændre

”Der”

til

”For

luftfart”.

Med forslaget præciseres det, at der for luftfart alene betales afgift for flyv-

ninger omfattet af lovens § 1, stk. 1, hvis disse begynder og slutter i Dan-

mark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone, og

er omfattet af lovens bilag 1 (indenrigsluftfart).

Begrebet ”luftfart” anven-

des, da dette anvendes i lovens bilag 1, der gengiver aktiviteter som angivet

i bilag I i kvotedirektivet.

Til nr. 2

Efter emissionsafgiftsloven § 1, stk. 1, skal der betales afgift til statskassen

efter bestemmelserne i denne lov ved udledning af drivhusgasser fra aktivi-

teter i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske

zone, der er omfattet af lovens bilag 1, og for hvilke der skal returneres kvo-

ter efter kvoteordningen, jf. dog stk. 2. Af bilag 1 fremgår hvilken søtrans-

port, der henhører under kvoteordningen.

Det fremgår af emissionsafgiftslovens § 1, stk. 2, 2. pkt., at der alene betales

afgift for færgeruter omfattet af stk. 1, hvis disse begynder og slutter i Dan-

mark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone, og

er omfattet af lovens bilag 1 (indenrigsfærgefart).

UDKAST

Det vurderes, at formuleringen kan skabe tvivl om, hvorvidt der skal betales

emissionsafgift af øvrig kvoteomfattet søtransport.

Det foreslås, at i emissionsafgiftslovens

§ 1, stk. 2, 2. pkt.,

at ændre

”Der”

til

”For

søtransport”.

Med forslaget præciseres det, at for søfart betales alene afgift for færgeruter

omfattet af lovens § 1, stk. 1, hvis disse begynder og slutter i dansk havn

eller platform og er omfattet af lovens bilag 1 (indenrigsfærgefart). Begrebet

”søtransport” anvendes, da dette

anvendes i lovens bilag 1, der gengiver ak-

tiviteter som angivet i bilag I i kvotedirektivet.

Til nr. 3

Efter emissionsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal betales der afgift til statskassen

efter bestemmelserne i denne lov ved udledning af drivhusgasser fra aktivi-

teter i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske

zone, der er omfattet af lovens bilag 1, og for hvilke der skal returneres kvo-

ter efter kvoteordningen, jf. dog stk. 2-4.

Efter stk. 4, 1. pkt., skal der betales afgift af udledningen fra bæredygtig

bionaturgas, som er fritaget for kvotereturneringspligt, uden hensyn til kvo-

tefritagelse.

Der gælder dermed afgiftspligt for udledninger fra bæredygtig bionaturgas

fra kvoteomfattede aktiviteter, jf. stk. 4, 1. pkt., og ikkebæredygtig biona-

turgas fra kvoteomfattede aktiviteter, jf. stk. 1.

Efter CO

-afgiftslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., skal der ved en blanding af af-

giftspligtige produkter efter stk. 1 betales afgift af hele blandingen efter sat-

sen for det produkt, der har den højeste afgiftssats, såfremt blandingen er

anvendelig til fyringsformål eller som drivmiddel i motorkøretøjer. Det

samme gælder for blandinger af en eller flere afgiftspligtige produkter efter

stk. 1 og andre varer, der ikke er afgiftspligtige efter CO

-afgiftsloven.

Skatterådet har i forbindelse med afgivelse af et bindende svar fortolket be-

stemmelsen i SKM2006.728.SR. I sagen bekræftede Skatterådet, at bio-

brændsler, der i udgangspunktet ikke er afgiftspligtige, blev afgiftspligtige

efter gasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og CO

-afgiftsloven, når de

blandes sammen med afgiftspligtige olieprodukter inden indfyring i en ke-

del.

Med lovforslagets § 5, nr. 2, foreslås det i CO

-afgiftslovens § 2, stk. 3, at

indsætte 4. pkt., hvorefter 1. pkt. ikke finder anvendelse for en blanding,

UDKAST

hvis blandingen er foretaget på området for en virksomhed, som forbruger

blandingen som eget forbrug som brændsel til opvarmning, eller når pro-

duktet anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer

i kraft-varme-værker.

Det foreslås i emissionsafgiftslovens

§ 1, stk. 4,

som

2. pkt.

at indsætte, at

afgiftspligten efter 1. pkt. og stk. 1, gælder for udledninger fra bæredygtig

og ikkebæredygtig bionaturgas, når disse energiprodukter er blandet med

naturgas i overensstemmelse med § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om kuldioxidafgift

af visse energiprodukter jf. dog 4. pkt.

Det medfører, at der skal betales afgift af udledninger fra bionaturgas uanset

bæredygtighed, når bionaturgas er blandet med naturgas i overensstemmelse

med CO

-afgiftslovens § 2, stk. 3, 1., jf. dog 4. pkt. Det vil medføre, at f.eks.

udledning fra rene leverancer af bionaturgas ikke er omfattet af emissions-

afgiften, men at udledning fra blandede gasser omfattes af emissionsafgift,

så den praksis, der gælder efter CO

-afgiftslovens § 2, stk. 3, 1. og 4. pkt.,

videreføres i emissionsafgiftsloven.

Dermed vil afgiftspligten på bionaturgas følge den, der gælder efter CO

afgiftsloven, hvor bionaturgas uanset bæredygtighed er omfattet af afgift,

når det anvendes blandet med naturgas.

Til nr. 4

Efter emissionsafgiftslovens § 1, stk. 1, betales der afgift til statskassen ved

udledning af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark, herunder søterritoriet

og Danmarks eksklusive økonomiske zone, der er omfattet af lovens bilag

1, og for hvilke der skal returneres kvoter efter kvoteordningen, jf. dog stk.

2-4. Efter stk. 4 skal der betales afgift af udledningen fra bæredygtig biona-

turgas, som er fritaget for kvotereturneringspligt, uden hensyn til kvotefri-

tagelse.

Emissionsafgiftslovens § 3 indeholder definitioner af en række begreber, der

anvendes i loven.

Det foreslås i emissionsafgiftslovens

§ 3

at indsætte før nr. 1:

”1)

Bæredygtig bionaturgas: Biogas, der opfylder bæredygtighedskriteri-

erne i bekendtgørelse nr. 530 af 28. maj 2024 om bæredygtighed og bespa-

relse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende bio-

brændsler til energiformål, m.v.”

UDKAST

Det medfører, at bæredygtig biogas defineres i overensstemmelse med reg-

ler, der gælder efter bekendtgørelse nr. 530 af 28. maj 2024 om bæredygtig-

hed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og fly-

dende biobrændsler til energiformål, m.v., som også ligger til grund for vur-

deringen af, om der skal svares kvoter for udledning fra biogassen efter kvo-

tereguleringen.

Til nr. 5

Emissionsafgiftslovens § 1 fastlægger lovens anvendelsesområde og afgifts-

pligtige udledninger. Det følger af stk. 1, at der betales afgift til statskassen

efter bestemmelserne i denne lov ved udledning af drivhusgasser fra aktivi-

teter i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske

zone, der er omfattet af lovens bilag 1, og for hvilke der skal returneres kvo-

ter efter kvoteordningen, jf. dog stk. 2-4, som indeholder en række undta-

gelser til stk. 1.

Det følger af stk. 2, 1. pkt., at der alene betales afgift for flyvninger omfattet

af stk. 1, hvis disse begynder og slutter i Danmark, herunder søterritoriet og

Danmarks eksklusive økonomiske zone, og er omfattet af lovens bilag 1 (in-

denrigsluftfart). Det følger desuden af stk. 3, at der for aktiviteter, hvor der

i kvotedirektivet er fastsat en gradvis indfasning for returnering af kvoter,

betales afgift af den mængde kvoter, der svarer til den faktiske udledning i

denne periode, uden hensyn til indfasning af returneringspligten.

Emissionsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., medfører, at en virksomhed skal

registreres hos Skatteforvaltningen, hvis den driver indenrigsluftfart i Dan-

mark, jf. § 1, stk. 3, som kræver, at luftfartsoperatøren i medfør af kvoteord-

ningen er forpligtet til at returnere kvoter.

Det foreslås i emissionsafgiftslovens

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

”,

jf. § 1, stk. 3”

udgår.

Det medfører, at § 4, stk. 2, 1. pkt., ikke henviser til bestemmelsen i § 1, stk.

3, om, at der også skal betales afgift af den faktiske udledning fra aktiviteter,

hvor kvotepligten indfases.

Virksomheder vil dermed skulle lade sig registrere hos Skatteforvaltningen,

hvis de driver indenrigsluftfart som defineret i § 1, stk. 2. Der er tale om en

præcisering, som ikke indebærer indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 6

UDKAST

Af emissionsafgiftslovens § 4 fremgår regler om, hvornår virksomheder skal

registreres hos Skatteforvaltningen. Stk. 1 omhandler virksomheder med ud-

ledninger fra stationære anlæg, stk. 2 om luftfartsoperatører med udlednin-

ger fra indenrigsluftfart, stk. 3 om søfartsoperatører med udledninger fra in-

denrigssøfart og stk. 4 er en opsamlingsbestemmelse.

Efter § 4, stk. 3, 1. pkt., skal en virksomhed registreres hos Skatteforvalt-

ningen, hvis den driver indenrigsfærgefart i Danmark, som kræver, at sø-

fartsoperatøren i medfør af kvoteordningen er forpligtet til at returnere kvo-

ter. Efter 2. pkt. skal anmeldelse til registrering ske senest 14 dage efter

godkendelse af en overvågningsplan for overvågning og rapportering af år-

lige CO

-udledninger af Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et

andet EU-land, hvis det forventes, at virksomheden vil blive omfattet af kvo-

tereturneringspligt, jf. stk. 4. Efter 3. pkt. skal virksomheder, der fra 2025

som søfartsoperatører omfattes af pligt til at returnere kvoter efter kvotedi-

rektivet, når betingelserne i stk. 4 er opfyldt, skal lade sig registrere hos

Skatteforvaltningen senest den 14. januar 2025.

Efter stk. 4 skal en virksomhed, medmindre der foreligger særlige omstæn-

digheder, lade sig registrere efter stk. 2 eller 3, hvis virksomheden i det for-

udgående år var omfattet af pligt til at returnere kvoter til Energistyrelsen

eller en kompetent myndighed i et andet EU-land. En virksomhed, som ikke

i forudgående år har været i besiddelse af en overvågningsplan eller har haft

pligt til at returnere kvoter, skal lade sig registrere hos Skatteforvaltningen

på det tidspunkt, hvor det måtte formodes, at virksomheden efter årets ud-

gang skal returnere kvoter til Energistyrelsen eller en kompetent myndighed

i et andet EU-land. Virksomheden er fra registreringstidspunktet eller tids-

punktet, hvor virksomheden skulle have ladet sig registrere efter 2. pkt., for-

pligtet til at angive og afregne afgift.

Det foreslås i emissionsafgiftslovens

§ 4, stk. 3, 3. pkt.,

efter ”kvoter”

indsætte

”for indenrigsfærgefart”.

Det medfører, at det klart fremgår, at virksomheder, der fra 2025 som sø-

fartsoperatører omfattes af pligt til at returnere kvoter for indenrigsfærgefart

efter kvotedirektivet, når betingelserne i stk. 4 er opfyldt, skal lade sig regi-

strere hos Skatteforvaltningen senest den 14. januar 2025.

Der er således tale om en præcisering.

Til nr. 7

UDKAST

Det fremgår af emissionsafgiftslovens § 4, stk. 4, 1. og 2. pkt., at en virk-

somhed skal, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, lade sig

registrere efter stk. 2 eller 3, hvis virksomheden i det forudgående år var

omfattet af pligt til at returnere kvoter til Energistyrelsen eller en kompetent

myndighed i et andet EU-land. En virksomhed, som ikke i forudgående år

har været i besiddelse af en overvågningsplan eller har haft pligt til at retur-

nere kvoter, skal lade sig registrere hos Skatteforvaltningen på det tidspunkt,

hvor det måtte formodes, at virksomheden efter årets udgang skal returnere

kvoter til Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land.

Det foreslås i emissionsafgiftslovens

§ 4, stk. 4, 1.

2. pkt.,

at efter

”En

virksomhed” at indsætte

”med

indenrigsluftfart eller indenrigsfærgefart”.

Det medfører, at virksomheder med indenrigsluftfart eller indenrigsfærge-

fart skal lade sig registrere for afgift efter § 4, stk. 2 eller 3, medmindre der

foreligger særlige omstændigheder, hvis virksomheden i det forudgående år

var omfattet af pligt til at returnere kvoter til Energistyrelsen eller en kom-

petent myndighed i et andet EU-land. En virksomhed med indenrigsluftfart

eller indenrigsfærgefart, som ikke i forudgående år har været i besiddelse af

en overvågningsplan eller har haft pligt til at returnere kvoter, skal lade sig

registrere hos Skatteforvaltningen på det tidspunkt, hvor det måtte formo-

des, at virksomheden efter årets udgang skal returnere kvoter til Energisty-

relsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land.

Ændringen er en præcisering af, hvilke virksomheder, der er omfattet af

pligten til at lade sig registrere for afgift efter § 4, stk. 4, 1. og 2. pkt.

Til nr. 8

Efter emissionsafgiftslovens § 5, stk. 3, skal den foreløbige afgiftspligtige

mængde drivhusgasudledning i afgiftsperioden opgøres på grundlag af må-

ling af energiforbrug eller drivhusgasudledning opgjort efter § 6 eller driv-

husgasudledningen i de op til 2 forudgående kalenderår opgjort efter § 6, jf.

dog stk. 4.

Af § 6 fremgår bl.a. opgørelsesmetoder for den endelige udledning for ka-

lenderåret med henvisning til MR- og MRV-forordningerne.

Det foreslås i emissionsafgiftslovens

§ 5, stk. 3,

efter

”drivhusgasudledning

opgjort efter” at indsætte

”reglerne

i”.

Det medfører, at den foreløbige afgiftspligtige mængde drivhusgasudled-

ning i afgiftsperioden skal opgøres på grundlag af måling af energiforbrug

UDKAST

eller drivhusgasudledning opgjort efter reglerne i § 6 eller drivhusgasudled-

ningen i de op til 2 forudgående kalenderår opgjort efter § 6, jf. dog stk. 4.

Ændringen er en præcisering af, hvad der skal forstås med henvisningen til

§ 6.

Til nr. 9

Efter emissionsafgiftslovens § 1, stk. 1, betales der afgift til statskassen ved

udledning af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark, herunder søterritoriet

og Danmarks eksklusive økonomiske zone, der er omfattet af lovens bilag

1, og for hvilke der skal returneres kvoter efter kvoteordningen.

Af emissionsafgiftslovens §§ 5 og 6 fremgår afgiftsperioden og krav til den

foreløbige og endelige opgørelse af afgiftspligtig udledning. Efter § 5, stk.

2, skal registrerede virksomheder således efter udløbet af hver afgiftsperiode

opgøre den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning foreløbigt.

Efter stk. 3 skal den foreløbige afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning

i afgiftsperioden opgøres på grundlag af måling af energiforbrug eller driv-

husgasudledning opgjort efter § 6 eller drivhusgasudledningen i de op til 2

forudgående kalenderår opgjort efter § 6, jf. dog stk. 4.

Af § 6 fremgår det, at registrerede virksomheder skal foretage en endelig

opgørelse af den afgiftspligtige udledning. Den endeligt opgjorte afgifts-

pligtige mængde opgøres som drivhusgasudledningen, jf. § 1, beregnet efter

den udledningsrapport, som den kompetente myndighed har godkendt efter

MR-forordningen og MRV-forordningen, jf. dog stk. 2, 3 og 5.

Det foreslås i emissionsafgiftslovens

§ 5, stk. 3,

at indsætte som

3. pkt.,

at hvis afgiften i 1. pkt. opgøres på grundlag af energiforbrug, skal emissi-

onsfaktorer efter MR-forordningen eller MRV-forordningen anvendes. Op-

gørelsesmetoderne kan kombineres ved opgørelse af forskellige udlednin-

ger.

Det medfører, at hvis en registreret virksomhed opgør den foreløbige af-

giftspligtige mængde drivhusgasudledning i afgiftsperioden på baggrund af

målt energiforbrug, skal emissionsfaktorer efter MR-forordningen eller

MRV-forordningen anvendes til beregning af drivhusgasudledningen.

Det foreslåede 2. pkt. er en præcisering, som medfører klarhed over, hvor-

dan den foreløbige afgift skal beregnes.

Til nr. 10

UDKAST

Efter emissionsafgiftslovens § 1, stk. 1, betales der afgift til statskassen ved

udledning af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark, herunder søterritoriet

og Danmarks eksklusive økonomiske zone, der er omfattet af lovens bilag

1, og for hvilke der skal returneres kvoter efter kvoteordningen, jf. dog stk.

2-4.

Efter emissionsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal der betales afgift for udlednin-

ger fra bæredygtig bionaturgas, selv om dette er fritaget for kvotereturne-

ringspligt.

Emissionsafgiftslovens § 6 fastsætter den endelige opgørelse af den afgifts-

pligtige mængde udledning. I udgangspunktet følger opgørelsen af den af-

giftspligtige mængde drivhusgasudledningen som beregnet efter den udled-

ningsrapport, som en kompetent myndighed har godkendt efter MR-forord-

ningen og MRV-forordningen. Der er dog en række undtagelser til denne

opgørelse af afgiftspligtig mængde, hvor der ikke er fuldt ud overensstem-

melse mellem kvotereguleringen og emissionsafgiften.

For udledninger fra bæredygtig biogas gælder der en fritagelse for kvote-

pligt, mens der, jf. § 1, stk. 4, skal betales emissionsafgift af disse udlednin-

ger. Da der ikke skal svares kvoter af udledningen, indgår udledningen hel-

ler ikke med en emissionsfaktor i udledningsrapporten. Dog fremgår udled-

ningerne af udledningsrapporten.

MR-forordningens artikel 39 indeholder regler om, hvordan biomassefrak-

tioner af en mængde brændsel fastsættes. Af artikel 39, stk. 3, følger det, at

driftslederen, undtagen med henblik på artikel 43, stk. 4, om CO

fra bio-

masse, ikke må anvende analyser eller skønsmetoder i henhold til artikel 39,

stk. 2, til at bestemme biomassefraktionen af naturgas modtaget fra et gas-

net, hvortil der er tilsat biogas.

Driftslederen kan dog efter artikel 39, stk. 4, bestemme, at en vis mængde

naturgas fra gasnettet er biogas, når der f.eks. kan fremlægges oprindelses-

garantier som defineret i artikel 2, nr. 12, i direktiv (EU) 2018/2001 for køb

af biogassen. En oprindelsesgaranti er defineret som et elektronisk doku-

ment, hvis eneste funktion er over for en slutkunde at dokumentere, at en

given andel eller mængde af energi er produceret fra vedvarende energikil-

der. Biogas, hvortil der er købt et sådant certifikat, kaldes for bæredygtig

biogas.

Efter artikel 43, stk. 4, bestemmer driftslederen separat alle CO

-mængder,

der stammer fra biomasse, når det er relevant, og fratrækker disse fra de

UDKAST

samlede, målte CO

-emissioner. Hvis den metode, der foreslås af driftsle-

deren, indebærer kontinuerlig prøvetagning fra røggasstrømmen, og anlæg-

get forbruger naturgas fra nettet, trækker driftslederen den CO

, der stammer

fra biogas i naturgassen, fra de samlede målte CO

-emissioner. Biomasse-

fraktionen i naturgassen bestemmes i overensstemmelse med artikel 32-35.

Af MR-forordningens bilag VI fremgår referenceværdier for beregningsfak-

torer for brændsler. Brændslernes emissionsfaktor relateret til nedre brænd-

selsværdi og nedre brændværdi pr. brændselsmasse fremgår af bilaget. Her

fremgår bl.a. at den nedre brændværdi pr. brændselsmasse for losseplads-

gas, gas fra slam og anden biogas udgør 50,4 TJ/Gg, mens den for naturgas

udgør 48,0 TJ/Gg. Emissionsfaktoren for naturgas er 56,1 t CO

/TJ, mens

der ikke er angivet en emissionsfaktor for biogas. Energistyrelsen publicerer

årligt standardfaktorer for bionaturgas og naturgas.

Det foreslås i emissionsafgiftslovens

§ 6, stk. 1,

som

3. pkt.,

at indsætte, at

ved opgørelsen af drivhusgasudledningen fra bæredygtig bionaturgas an-

vendes emissionsfaktoren for bionaturgas som fastsat i medfør af regler i

kvoteordningen.

Det medfører, at der fastsættes en emissionsfaktor for bæredygtig bionatur-

gas, som svarer til emissionsfaktoren for ikkebæredygtig bionaturgas, så

emissionsafgiften omfatte al bionaturgas. Emissionsfaktoren ganges på

mængden af udledning fra eller forbrugt bæredygtig bionaturgas, som frem-

går af udledningsrapporten.

Til nr. 11

Efter emissionsafgiftslovens § 6, stk. 5, 1. pkt., skal registrerede virksom-

heder efter § 4 opgøre omfanget af udledningen relateret til mineralogiske

processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse, der er

omfattet af § 2, stk. 3.

Efter 2. pkt. kan en forholdsmæssig del af afgiften henregnes til 1. pkt., hvor

samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af 1. pkt. som andre an-

vendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Efter 3. pkt.

finder mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, gasafgiftslovens § 11, stk.

5, nr. 4, og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4, tilsvarende anvendelse ved

opgørelse af den forholdsmæssige fordeling.

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr.

4, og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4, indeholder regler om opgørelse af en

UDKAST

forholdsmæssig fordeling af afgift for forbrug af afgiftspligtige varer, der

anvendes til proces og rumvarme m.v.

Gasafgiftsloven indeholder dog ikke et § 11, stk. 5, nr. 4, men derimod § 10,

stk. 5.

Det foreslås i emissionsafgiftslovens

§ 6, stk. 5, 3. pkt.,

at ændre

”§ 11, stk.

5, nr. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.” til ”§ 10, stk. 5, nr. 4, i

lov om afgift af naturgas og bygas m.v.”

Ændringen medfører, at henvisningen i § 6, stk. 5, 3. pkt., til de tilsvarende

fordelingsregler i gasafgiftsloven er korrekt.

Til nr. 12

Emissionsafgiftslovens § 1, stk. 1, indebærer, at der betales afgift af CO

udledninger fra kvoteomfattede sektorer fra Danmark.

Efter kvotedirektivet, at fanget og lagret CO

ved CO

-fangst og -lagring

(CCS) under visse betingelser ikke er omfattet af kvoteordningen. I disse

tilfælde vil emissionsafgiften heller ikke finde anvendelse på den pågæl-

dende CO

Efter kvoteordningen skal en virksomhed med kvoteomfattede aktiviteter

returnere en kvote til Energistyrelsen pr. ton udledt CO

, uanset hvilken kvo-

teomfattet aktivitet, udledningen stammer fra. En reduktion af den kvote-

pligtige udledning ved CCS behøver derfor ikke differentiere mellem,

hvilke aktiviteter udledningen stammer fra.

Efter emissionsafgiftslovens § 2 er der lagt op til at gælde forskellige satser

for udledningerne. Der gælder således i udgangspunktet en afgift på 375 kr.

pr. ton CO

i 2030 (2022-niveau), mens afgiften for udledninger fra mine-

ralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektro-

lyse er på 125 kr. i 2030 (2022-niveau). Det er derfor relevant i emissions-

afgiftsloven at kunne opgøre hvilke aktiviteter den fangede CO

stammer

fra, da den reducerede mængde CO

har forskellig værdi, alt efter om den

f.eks. stammer fra mineralogisk proces eller almindelig proces.

Efter § 6, stk. 1, skal registrerede virksomheder efter udløbet af kalenderåret

foretage en endelig opgørelse af den afgiftspligtige mængde udledning. Den

endeligt opgjorte afgiftspligtige mængde opgøres som drivhusgasudlednin-

gen, jf. § 1, beregnet efter den udledningsrapport, som den kompetente myn-

dighed har godkendt efter MR-forordningen og MRV-forordningen, jf. dog

stk. 2, 3 og 5.

UDKAST

Efter stk. 5, 1. pkt., skal registrerede virksomheder opgøre omfanget af ud-

ledningen fra mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemiske re-

duktioner og elektrolyse.

Metoden for opgørelse af en registreret virksomheds udledning skal ske ef-

ter § 6, stk. 1, og i overensstemmelse med den metode, der anvendes til op-

gørelse af udledninger efter overvågningsplanen. Opgørelsen af udledninger

fra processer omfattet af stk. 1 skal dermed som udgangspunkt ske på

samme måde, som opgørelser af udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter

skal foretages efter kvotedirektivet.

Af MR-forordningens kapitel III fremgår regler om overvågning af emissi-

oner fra stationære anlæg, herunder med en beregningsbaseret metode og en

målemetode. Af MR-forordningens bilag IV fremgår aktivitetsspecifikke

overvågningsmetoder for stationære anlæg, herunder for produktion af va-

rer, der fremstilles ved mineralogiske og metallurgiske processer, kemiske

reduktioner og elektrolyse.

Opgørelsen af udledninger skal være i overensstemmelse med metoderne

fastsat i MR-forordningen og overvågningsplanen godkendt af Energistyrel-

sen efter forordningens artikel 11.

Efter § 6, stk. 5, 2. og 3. pkt., kan virksomheden lave en forholdsmæssig

fordeling af udledningen i tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel an-

vendelser omfattet af 1. pkt. som andre anvendelser i virksomheden, når en

sådan fordeling kan opgøres. Ved opgørelse af den forholdsmæssige forde-

ling finder mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, gasafgiftslovens § 11,

stk. 5, nr. 4, og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4, som indeholder enslydende

opgørelsesregler, tilsvarende anvendelse. Efter disse bestemmelser er det

bl.a. muligt at lave en forholdsmæssig fordeling, hvis virksomheden instal-

lerer de nødvendige målere. Hovedreglen er, at udledningen omfattet af det

foreslåede 1. pkt. om mineralogiske processer m.v. skal opgøres. I visse til-

fælde kan det dog være lettere at måle udledning omfattet af afgiftssatsen i

§ 2, stk. 1.

Det følger af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, at en forholdsmæs-

sig del af afgiften af varer, kulde og varme, der forbruges i anlæg, hvor der

fremstilles såvel varme, kulde og varmt vand, der er fremstillet på et selv-

stændigt anlæg, ville kunne være tilbagebetalingsberettiget, som ikketilba-

gebetalingsberettiget varmeleverance, kuldeleverance, rumvarme og varmt

vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebeta-

lingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den

mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og på

UDKAST

den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillet varme og

kulde.

På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor den

ikketilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede

fremstilling, eller den ikketilbagebetalingsberettigede andel udgør mindre

end 200 GJ årligt, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der

anvendes i ikketilbagebetalingsberettigede anlæg, efter ovenstående metode

og at opgøre forbruget til ikketilbagebetalingsberettigede formål direkte.

Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der forbru-

ges til ikketilbagebetalingsberettigede formål, divideret med energiindhol-

det i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2. Denne mængde divideres med

anlæggets virkningsgrad. Hvis målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed

af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den reste-

rende mængde brændsel henregnes til den tilbagebetalingsberettigede del.

Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85

og for andre anlæg 0,80.

I dette lovforslag skal tilbagebetalingsberettiget del forstås som udledninger

fra mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og

elektrolyse.

Da udledninger fra de fleste kvoteomfattede aktiviteter, beregnes på bag-

grund af brændselsforbrug, vil fordelingsreglerne efter energiafgiftslovene

kunne anvendes.

Det foreslås efter § 6 at indsætte:

”§

6 a.

En virksomhed, der har reduceret deres kvotepligtige CO

-udledning

ved hjælp af CO

-fangst og -lagring i overensstemmelse med kvoteordnin-

gen, skal ikke svare emissionsafgift af denne mængde. Fordelingen af den

fangede og lagrede CO

skal følge den fordeling, som er fast i reglerne i § 6

og udgøre den relevante afgiftssats

efter § 2.”

Det medfører, at en virksomhed med kvoteomfattede aktiviteter, der anven-

der CCS, og som kan fradrage CO

i den årlige udledningsrapport efter kvo-

teordningen, skal heller ikke svare emissionsafgift af denne udledning.

Virksomheden vil dog skulle opgøre, fordelingen af den fangede og lagrede

efter reglerne i § 6 ved reduktionen af den afgiftspligtige mængde.

Virksomheden skal kunne angive, hvor stor en andel af den samlede kvote-

pligtige CO

-udledning før fangst, der stammer fra mineralogiske processer,

metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse, og hvor meget,

UDKAST

der stammer fra øvrige stationære aktiviteter. Opgørelserne omfatter både

energi- og ikkeenergirelaterede udledninger. Ved at dividere den samlede

mængde fanget CO

med den samlede mængde udledt CO

før fangst findes

en fangst-faktor, som skal anvendes ved fordelingen, medmindre virksom-

heden kan dokumentere andre metoder, som giver tilsvarende resultat.

Virksomheden skal desuden anvende reglerne i § 6 ved opgørelse af forde-

lingen af den fangede og lagrede CO

mellem på den ene side mineralogiske

processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse og på

den anden side anden proces og varmeproduktion m.v. Fordelingen af den

fangede og lagrede mængde CO

skal fordeles på både energi- og ikkeener-

girelaterede udledninger.

Til nr. 13

Skatteforvaltningsloven finder anvendelse på forvaltningen af emissionsaf-

giftsloven. Skatteforvaltningen har derfor kompetence til at foretage afgø-

relser, afgive bindende svar m.v. vedrørende administration af loven og af-

giftspligt m.v.

Efter emissionsafgiftslovens § 1, stk. 1, betales der afgift ved udledning af

drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks

eksklusive økonomiske zone, der er omfattet af lovens bilag 1, og for hvilke

der skal returneres kvoter efter kvoteordningen, jf. dog stk. 2-4.

Lovens bilag 1 er en gengivelse af kvotedirektivets bilag I, hvorom Skatte-

forvaltningen derfor ikke har kompetence til at træffe afgørelser m.v. Til-

svarende har Skatteforvaltningen ikke kompetence til at træffe afgørelse

vedrørende kvotereturneringspligt efter kvoteordningen. Disse kompetencer

ligger hos Energistyrelsen, som er Danmarks kompetente myndighed efter

kvotedirektivet, jf. § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 910 af 26. juni 2024 om

Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Det foreslås efter § 11 at indsætte som nyt kapitel:

»Kapitel 7 a

Afgørelseskompetence

§ 11 a.

Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelser efter loven. Told-

og Skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse om, hvorvidt en aktivitet

eller anlæg er omfattet af lovens bilag 1 eller øvrige forhold, der er reguleret

i kvoteordningen.«

Det foreslåede medfører en præcisering, så det klart fremgår af loven, hvilke

myndigheder der har afgørelseskompetence for spørgsmål omfattet af loven.

UDKAST

Skatteforvaltningen træffer i udgangspunktet afgørelser efter loven, herun-

der om afgiftspligt, afgiftstilsvar og opgørelse af afgift.

Skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse vedrørende forhold, der er

omfattet af Energistyrelsens kompetence som Danmarks kompetente myn-

dighed efter kvotedirektivet. Skatteforvaltningen kan dermed f.eks. ikke

træffe afgørelse om, hvorvidt et anlæg er omfattet af kvoteordningen.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gasafgiftslovens § 1 a skal der ved blanding af afgiftspligtige gasser

betales afgift af hele blandingen efter satsen for den gas, der har den højeste

afgiftssats. Det samme gælder for blandinger af en eller flere afgiftspligtige

gasser og et produkt, som ikke er en afgiftspligtig gas efter gasafgiftsloven.

Skatterådet har i forbindelse med afgivelse af et bindende svar fortolket be-

stemmelsen i SKM2006.728.SR. I sagen bekræftede Skatterådet, at bio-

brændsler, der i udgangspunktet ikke er afgiftspligtige, blev afgiftspligtige

efter gasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og CO

-afgiftsloven, når de

blandes sammen med afgiftspligtige olieprodukter inden indfyring i en ke-

del.

I sagen blev der lagt vægt på, at hvis biobrændsler sammenblandes med et

afgiftspligtigt brændsel, som også afbrændes på samme kraftcentral, inden

indfyring i kraftcentralen, og biobrændslerne således ikke indfyres særskilt

og selvstændigt, skal der efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 5, svares

afgift af hele blandingen, uanset at der sker måling af nøjagtigt tilførte

mængder af de forskellige brændsler.

Det kan være omkostningsfuldt at indrette installationer på en måde, hvor

der ikke sker en blanding af brændslerne før indfyring i anlæg.

Det foreslås, at der i gasafgiftslovens

§ 1 a

indsættes som

2. pkt.,

at 1. pkt.

ikke finder anvendelse for en blanding, hvis blandingen er foretaget på om-

rådet for en virksomhed, som forbruger blandingen som eget forbrug som

brændsel til opvarmning, eller når gassen anvendes til elektricitets- og var-

mefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker.

UDKAST

Den foreslåede undtagelse indebærer, at virksomheder kan foretage en blan-

ding af afgiftspligtige gasser, inden gasserne indfyres i en kedel eller statio-

nær motor, uden at skulle svare afgift af hele blandingen efter satsen for

gassen med den højeste afgiftssats. Dette gælder tilsvarende for blandinger,

der består af en eller flere afgiftspligtige gasser og et produkt, som ikke er

en afgiftspligtig gas efter loven.

Det er en betingelse, at gasserne blandes på virksomhedens eget område til

eget forbrug. Blandingen må ikke videresælges, og den skal ske i et lukket

kredsløb eller anlæg på virksomhedens område. En blanding, der foretages

uden for virksomhedens område, vil således ikke være omfattet af den fore-

slåede undtagelse.

Ved videresalg af en blanding skal der fortsat betales afgifter efter gasaf-

giftslovens § 1 a, 1. pkt.

En blanding, som sker inde i et anlæg, hvor både blandingen og forbrændin-

gen af blandingen sker hos en virksomhed, som efterfølgende forbruger

blandingen, vil være omfattet af gasafgiftslovens § 1 a, 2. pkt.

Ændringen har til formål at ændre loven og den praksis, som følger af Skat-

terådets bindende svar SKM2006.728.SR.

Til nr. 2

Gasafgiftslovens § 8 indeholder regler om afgiftsfritagelse og -godtgørelse.

Efter § 8, stk. 2, ydes der afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer, der er

medgået til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker

omfattet af gasafgiftslovens bilag 1 og i andre kraftværker og kraft-varme-

værker, når der skal betale elafgift.

Det fremgår af gasafgiftslovens § 8, stk. 7, 3. pkt., at skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler for valg og godkendelse af referenceværk som

nævnt i stk. 2.

Ved § 2, nr. 6, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 blev gasafgiftslovens § 8, stk.

2, affattet, så afgiftsreglerne for central og decentral kraftvarme blev lige-

stillet. Denne ændring medførte ligeledes, at muligheden i gasafgiftslovens

§ 8, stk. 2, nr. 3, for at benytte et referenceværk ved beregning af afgifts-

godtgørelsen blev ophævet. Denne ophævelse trådte i kraft den 1. januar

2010, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1125 af 1. december 2009 om

ikrafttræden af lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov om

UDKAST

kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl (Den skat-

temæssige behandling af CO

-kvoter og sildekvoter og tilpasninger af CO

afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug) og forskellige andre love.

Det foreslås, at gasafgiftslovens

§ 8, stk. 7, 3. pkt.,

ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af § 2, nr. 6, i lov nr. 527 af 12.

juni 2009. Ændringen medfører, at hjemlen til, at skatteministeren kan fast-

sætte regler for valg og godkendelse af referenceværk, udgår af loven.

Hjemlen har ikke haft et selvstændigt afgiftsmæssigt indhold siden 2010.

Til nr. 3

Der betales afgift af naturgas og bygas m.v. efter de satser, der fremgår af

gasafgiftslovens § 1, stk. 2-4.

Efter gasafgiftslovens § 10, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder få

tilbagebetalt gasafgift af 1) virksomhedens mængde af forbrugt gas, 2) af

den gas, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksom-

heden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk

eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,

og 3) af den gas, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i

virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er re-

gistreret efter merværdiafgiftsloven.

Efter gasafgiftslovens § 10, stk. 2, sker tilbagebetalingen i samme omfang,

som virksomheden har fradragsret for indgående moms for varer og varme.

Der ydes dog ikke tilbagebetaling for afgiften af varer, der anvendes som

motorbrændstof, til aktiviteter nævnt i momslovens § 37, stk. 7 og 8, eller

af varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme eller

kulde, herunder rumvarme, komfort køling eller varmt vand, som leveres fra

virksomheden.

Der kan dog ske tilbagebetaling af afgiften af varme og gas, som anvendes

til aktiviteter, der fremgår af gasafgiftslovens § 10, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og

stk. 5.

Tilbagebetalingen reguleres nærmere i gasafgiftslovens § 10, stk. 6-17.

Efter gasafgiftslovens § 11, stk. 1, skal virksomheden til dokumentation af

tilbagebetalingsbeløbet efter § 10 kunne fremlægge fakturaer eller særskilte

UDKAST

opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbelø-

bet, jf. § 12, stk. 8, og godtgøre, at gas, for hvilken der er ydet tilbagebetaling

efter § 10, stk. 2, 1. pkt., ikke er anvendt som motorbrændstof.

Efter gasafgiftslovens § 10 a, 1. pkt., nedsættes tilbagebetalingen efter § 10

med 8,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. april 2023 til og med

den 31. december 2024 og med 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den

1. januar 2025, jf. dog §§ 10 b, 10 c og 10 d.

Efter § 10 a, 2. pkt., kan afgiftspligtige vælge, at tilbagebetalingen efter 1.

pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 8,1 kr. pr. GJ

(2015-niveau) fra og med den 1. april 2023 til og med den 31. december

2024 og med 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 delt

med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Efter § 10 a, 3. pkt., reguleres satserne for nedsættelse af tilbagebetaling i 1.

og 2. pkt. efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Med § 1, nr. 5, i lov nr. 329 af 28. marts 2023 er § 10 c ophævet med virkning

fra den 1. januar 2025.

Med § 1, nr. 6-10, i lov nr. 329 af 28. marts 2023 er tilbagebetalingen efter

§ 10 d ændret med virkning fra den 1. januar 2025. Ændringen medfører, at

der fra den 1. januar 2025 ikke sker fuld tilbagebetaling af afgift ved visse

anvendelser.

Med § 8 i lov nr. 683 af 11. juni 2024 ophæves § 1, nr. 6-10, i lov nr. 329 af

28. marts 2023, med den virkning, at § 10 d også fra og med den 1. januar

2025 vil medføre fuld tilbagebetaling af afgift ved visse anvendelser.

Med § 3, nr. 1, 3 og 7, i lov nr. 683 af 11. juni 2024 er gasafgiftssatserne

blevet nedsat, og gasafgiftslovens § 10 b om særlige lempelser for landbrug

m.v. ophævet.

Med § 3, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024 er gasafgiftslovens § 10 a

affattet, så tilbagebetalingen af afgift fra den 1. januar 2025 efter § 10 ned-

sættes med 1,2 kr. pr. GJ for forbrug, hvoraf der ikke svares afgift efter CO2-

afgiftslovens §§ 9 a og 9 b, hvilket omfatter kvoteomfattet energi til proces.

Det omfatter både kvoteomfattede virksomheders brug af energi til kvote-

pligtige aktiviteter, jf. CO

-afgiftslovens § 9 a, og brug af kvoteomfattet

varme til proces i ikkekvoteomfattede virksomheder, jf. CO

-afgiftslovens

§ 9 b. Da denne energi bliver godtgjort fuldt ud i CO

-afgiftsloven, skal

UDKAST

energibeskatningsdirektivets minimumssatser overholdes i energiafgiftslo-

vene. Med affattelsen af § 10 a sikres denne overholdelse af minimumssat-

serne, når de ikke overholdes efter CO

-afgiftsloven.

Efter gasafgiftslovens § 10 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, som affattet ved lov

nr. 683 af 11. juni 2024, kan den godtgørelsesberettigede beregne tilbage-

betalingen som en reduktion af afgiftsbetalingen med 1,2 kr. pr. GJ delt med

afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Efter stk. 2 skal tilbagebetalingen efter § 10 nedsættes, hvis CO

-afgiften

nedsættes som følge af fangst af CO

og indfasning af forhøjelsen af CO

afgiftssatsen for proces uden for kvotesektoren m.v., jf. CO

-afgiftslovens §

§ 9 e og 9 f. Nedsættelsen finder anvendelse, hvis det samlede afgiftsbeløb

efter CO

-afgiftsloven og gasafgiftsloven ikke svarer til minimumssatsen

efter EU's energibeskatningsdirektiv. I sådanne tilfælde nedsættes tilbage-

betalingen efter § 10 til 1,2 kr. pr. GJ, hvilket svarer til den højeste af EU's

minimumssatser for energiprodukter omfattet af gasafgiftsloven. Denne af-

fattelse træder i kraft den 1. januar 2025, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 683 af 11.

juni 2024.

Med lovforslagets § 9 foreslås affattelsen af § 10 a i § 3, nr. 6, i lov nr. 683

af 11. juni 2024 ophævet.

Det følger af CO

-afgiftslovens § 1, at der svares CO

-afgift af varer, der er

afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftslo-

ven, dog med en række undtagelser.

Omfattet af CO

-afgift er varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieaf-

giftsloven, bortset fra bioolier m.v. og metanol omfattet af den nævnte lovs

§ 1, stk. 1, nr. 19 og 20, hvis metanolen ikke er af syntetisk oprindelse.

Omfattet af CO

-afgift er varer, der er afgiftspligtige efter kulafgiftsloven

og gasafgiftsloven, bortset fra gas omfattet af gasafgiftslovens § 1, stk. 1, 2.

pkt., der omfatter gas, der er fremstillet på basis af biomasse.

Det følger af CO

-afgiftslovens § 1, stk. 2, at der desuden svares afgift af

biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg

med en indfyret effekt på over 1.000 kW. Denne afgift kaldes også metan-

afgiften.

-afgiftslovens § 9 a, stk. 1 og 2, indeholder regler om fuld tilbagebeta-

ling af afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr.

1-10, nr. 11, 1. pkt., og nr. 12, 15 og 17, der anvendes til proces i momsre-

UDKAST

gistrerede virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udled-

ning af CO

, efter CO

-kvoteloven, til aktiviteter omfattet af §§ 8-10 i lov

nr. 1095 af 28. november 2012 om CO

-kvoter. CO

-afgiftslovens § 9 a, stk.

3, indeholder regler om en forholdsmæssig fordeling af afgiften, når samme

anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i

virksomheden. I stk. 4 er fastsat regler om dokumentation for tilbagebeta-

lingsbeløb omfattet af stk. 1-3, og efter stk. 5 kan skatteministeren fastsætte

nærmere regler for opgørelse og indberetning af det tilbagebetalingsberetti-

gede energiforbrug efter stk. 1. Efter stk. 6 finder reglerne for varme i stk.

1-5 tilsvarende anvendelse for kulde.

-afgiftslovens § 9 b indeholder regler om momsregistrerede virksomhe-

ders mulighed for tilbagebetaling af CO

-afgiften af varme, der leveres fra

en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO

efter CO

-kvotelo-

ven til virksomheden, og som anvendes til procesformål, som er tilbagebe-

talingsberettigede efter mineralolieafgiftslovens § 11, gasafgiftslovens § 10

eller kulafgiftslovens § 8.

Det foreslås, at gasafgiftslovens § 10 a affattes således:

”§

10 a.

Tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes med 1,2 kr. pr. GJ

for forbrug, der ikke er omfattet af lov om kuldioxidafgift af visse energi-

produkter, eller hvoraf der kan opnås fuld godtgørelse efter § 9 a, stk. 1, 3

og 6, og § 9 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. dog § 10

d. Godtgørelsesberettigede kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. be-

regnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 1,2 kr. pr. GJ delt med

afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Stk. 2.

Er afgift efter lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter for

forbrug, der ikke er omfattet af stk. 1, efter §§ 9 e og 9 f i lov om kuldioxid-

afgift af visse energiprodukter reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s

minimumssats, jf. bilag 5 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

eller 1,2 kr. pr. GJ, nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 10, så der

for forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter denne lov og lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter på 1,2 kr. pr. GJ.”

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., medfører, at tilbagebetalingen afgift efter gas-

afgiftslovens § 10 skal nedsættes med 1,2 kr. pr. GJ fra den 1. januar 2025

for forbrug, der ikke er omfattet af afgiftspligten efter CO

-afgiftsloven eller

hvoraf, der kan opnås fuld godtgørelse efter CO

-afgiftslovens § 9 a, stk. 1,

3 og 6, og § 9 b, jf. dog § 10 d.

UDKAST

Tilbagebetalingen skal dermed kun nedsættes for virksomheders forbrug,

hvis energiproduktet, der forbruges, ikke er omfattet af afgiftspligten efter

-afgiftsloven, eller hvis CO

-afgiften for forbruget af energiproduktet

fuldt ud tilbagebetales efter CO

-afgiftslovens § 9 a, stk. 1, 3 og 6, og § 9 b,

jf. dog § 10 d.

Tilbagebetalingen skal f.eks. nedsættes ved brug af f.eks. bioolier, som ikke

er afgiftspligtige efter CO

-afgiftsloven. Dermed sikres det, at EU's mini-

mumssatser for energiprodukter overholdes i energiafgiftslovene for de

energiprodukter, der ikke er omfattet af CO

-afgift.

Tilbagebetalingen skal nedsættes ved anvendelse af energiprodukter, der an-

vendes til kvoteomfattet varme, hvoraf der sker godtgørelse efter CO

-af-

giftslovens § 9 a, stk. 1, 3 og 6, eller efter § 9 b. Dermed sikres det, at EU's

minimumssatser for energiprodukter overholdes i energiafgiftslovene for de

energiprodukter, hvoraf CO

-afgiften godtgøres.

Virksomheder, der anmoder om godtgørelse efter gasafgiftslovens § 10 med

beløb reduceret efter § 10 a, vil fortsat skulle kunne dokumentere tilbagebe-

talingsbeløb, jf. § 11, herunder ved opdeling af kvoteomfattet og ikkekvote-

omfattet forbrug i overensstemmelse med CO

-afgiftlsovens § 9 a, stk. 1, 3

og 6, og § 9 b.

Det foreslåede er, udover ovennævnte præcisering, en videreførelse af § 3,

nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024, der foreslås ophævet med lovforslagets

§ 9. Præciseringen indebærer, at tilbagebetalingen vil skulle nedsættes for

forbrug, der ikke er omfattet af CO

-afgiftsloven, eller hvoraf der kan opnås

godtgørelse efter CO

-afgiftslovens § 9 a, stk. 1, 3 og 6, og § 9 b.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., medfører, at afgiftspligtige virksomheder al-

ternativt kan vælge, at tilbagebetalingen efter § 10 a, 1. pkt., kan beregnes

som en reduktion af afgiftsbetalingen med 1,2 kr. pr. GJ fra den 1. januar

2025, jf. dog 1. pkt., delt med afgiftssatsen i 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1

over 1,2.

Nedsættelsen af tilbagebetalingen af gasafgiften på 1,2 kr. pr. GJ foreslås

ikke indekseret.

Det foreslåede er en videreførelse af § 3, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024,

der foreslås ophævet med lovforslagets § 9.

Det foreslåede § 10 a, stk. 2, medfører, at godtgørelsen af energiafgift for

procesforbrug nedsættes for ikkekvoteomfattede produktionsenheder og ik-

UDKAST

kekvoteomfattet varme og kulde, når CO

-afgift som følge af fangst og lag-

ring af CO

helt eller delvis er tilbagebetalt efter CO

-afgiftslovens § 9 f og

godtgjort efter § 9 e og dette har medført, at CO

-afgiften er blevet nedsat

til et beløb, der er lavere end EU’s minimumssatser.

Virksomheder med kvoteomfattet procesforbrug skal opfylde minimums-

satserne via energiafgifterne, mens virksomheder med ikkekvoteomfattet

procesforbrug skal opfylde minimumssatserne via CO

-afgiften. Der skal

derfor kun ske nedsættelse af godtgørelsen i gasafgiftslovens § 10 a for kvo-

teomfattet procesforbrug, mens ikkekvoteomfattet procesforbrug kan opnå

fuld godtgørelse efter gasafgiftslovens § 10.

I henhold til CO

-afgiftslovens § 9 f kan virksomheder, der har indgået en

aftale efter regler fastsat i medfør af CO

-afgiftslovens § 9 f, stk. 4, få godt-

gjort CO

-afgiften svarende til den mængde CO

udledt fra afgiftspligtige

brændsler, der fanges og lagres. Med lovens § 9 e indfases forhøjelsen af

-afgiften for ikkekvoteomfattet proces i løbet af perioden 2025-2030.

Indfasningen sker ved, at afgiften for ikkekvoteomfattet energiforbrug til

proces godtgøres, og at godtgørelsen aftager årligt fra 2025-2030, så der

ikke ydes godtgørelse fra 2030.

-afgiften efter reduktion efter §§ 9 e og 9 f vil i visse tilfælde ikke over-

stige minimumssatserne, der f.eks. for olie udgør ca. 60 kr. pr. ton CO

. For-

bruges produktet eller varmen af en virksomhed med ikkekvoteomfattet pro-

ces, vil CO

-afgiften i denne situation derfor ikke være tilstrækkeligt høj til

at opfylde minimumssatserne.

Med henblik på at sikre, at minimumssatserne overholdes, vil godtgørelsen

for procesforbrug i energiafgiftslovene derfor skulle nedsættes for ikkekvo-

teomfattet energi til proces, når CO

-afgiften efter godtgørelse efter CO

afgiftslovens §§ 9 e og 9 f er reduceret til et beløb, der ligger under mini-

mumssatserne. Godtgørelsen for procesforbrug vil skulle reduceres ned til

et beløb, der indebærer, at der samlet i energi- og CO

-afgift er betalt afgift

svarende til den højeste minimumssats fastsat pr. afgiftslov for den samlede

afgiftspligtige CO

-udledning pr. måned. Tilsvarende bestemmelser er ind-

sat i mineralolieafgiftslovens § 11 a og kulafgiftslovens § 8 a, og der skal

således foretages opgørelser for hvert enkelt brændsel, hvor der sker fradrag

af CO

-afgiften efter CO

-afgiftslovens § 9 f.

Gasafgiftslovens § 10 a, stk. 2, gælder dermed ikke for forbrug, hvoraf der

ikke svares afgift efter CO

-afgiftslovens §§ 9 a og 9 b, og det vil sige, at

den ikke gælder for kvoteomfattet proces og kvoteomfattet varme og kulde,

der anvendes af en momsregistreret virksomhed til proces. Det bemærkes,

UDKAST

at det ikke er nødvendigt at begrænse tilbagebetalingen for kvoteomfattede

virksomheders vedkommende, da de under alle omstændigheder betaler af-

gift svarende til minimumssatserne efter energiafgiftslovene som følge af §

10 a, stk. 1.

Nedsættelsen af tilbagebetalingen gælder dermed for ikkekvoteomfattet

energiforbrug til proces, dvs. varme og kulde produceret på et ikkekvote-

omfattet varmeanlæg, som leveres til en virksomhed med proces, og forbrug

af afgiftspligtige produkter i en virksomhed med ikkekvoteomfattet proces.

Nedsættelsen af tilbagebetalingen omfatter desuden kun tilfælde, hvor virk-

somheden, der anvender de afgiftspligtige produkter, har indgået en aftale

omfattet af CO

-afgiftslovens § 9 f, og hvor CO

-afgiften som følge af fangst

og lagring af CO

er reduceret til under de minimumssatser, der fremgår af

-afgiftslovens bilag 5 eller 1,2 kr. pr. GJ. Satsen på 1,2 kr. pr. GJ kan

anvendes ved denne beregning uanset om energiproduktet fremgår af CO

afgiftslovens bilag 5.

Ifølge § 10 a, stk. 2, skal den fulde tilbagebetaling efter § 10 nedsættes, så

der for forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter gasafgiftsloven og

-afgiftsloven på 1,2 kr. pr GJ. Nedsættelsen af godtgørelsen udgør der-

med differencen mellem den betalte CO

-afgift og den højeste minimums-

sats for produkter omfattet af gasafgiftsloven.

Virksomheder, der har indgået en aftale efter CO

-afgiftslovens § 9 f, og

som leverer varme og kulde, vil blive omfattet af faktureringskrav, der vil

blive fastsat i medfør af CO

-afgiftslovens § 9 f, stk. 4.

Disse faktureringskrav skal sikre, at fakturaerne indeholder oplysninger om

det beløb, som modtagere af varmen og kulden vil skulle nedsætte tilbage-

betalingen efter gasafgiftslovens § 10 med, ligesom der kan stilles krav om,

at fakturaerne indeholder oplysninger om den anvendte fordeling mellem

brændslerne ved beregning af nedsættelsen af godtgørelsen, så det er muligt

for Skatteforvaltningen at kontrollere, at tilbagebetalingsbeløbet er korrekt

opgjort.

Eksempel på overholdes af minimumsafgift

I eksemplet nedenfor bruges naturgas og olie til ikkekvoteomfattet proces.

Det er forudsat, at mængderne kan omregnes til GJ af den virksomhed, der

har indgået en aftale omfattet af CO

-afgiftslovens § 9 f. Der er taget ud-

gangspunkt i afgifter for 2025. Eksemplet gennemgås for naturgas:

UDKAST

Fanger en virksomhed, der har indgået en aftale omfattet af den foreslåede

§ 9 f i CO

-afgiftsloven, faktisk ikke CO

, faktureres den fulde betalte CO

afgift svarende til 852 kr. pr. ton CO2 i 2025 (750 kr. pr. ton CO

i 2022-

priser). For naturgas udgør det en afgift på 1,922 kr. pr. Nm

. Ved et forbrug

på 95.000 Nm

giver det en bruttoafgift på (1,922 kr. pr. Nm

*95.000 Nm

182.590 kr.

Fanger virksomheden derimod 95 pct. af den samlede mængde udledte CO

skal der alene betales afgift af 5 pct. af 182.590 kr., dvs. 9.129,50 kr. For-

bruget på 95.000 Nm

skal omregnes til GJ, hvilket giver 3.762 GJ. Ved et

forbrug på 3.762 GJ svarer afgiftstilsvaret på 9.129,50 kr. til en afgift på

(9.129,50/3.762=) 2,4 kr. pr. GJ. I dette tilfælde er afgiften over minimums-

afgiften på 1,2 kr. pr. GJ for naturgas, hvis der ikke skal ske en godtgørelse

efter indfasningen efter § 9 e. Det svarer dermed også til det, som fjernvar-

meværket vil fakturere videre til proceskunden som betalt CO

-afgift.

Forhøjelsen af CO

-afgiften for proces indfases i løbet af perioden 2025-

2030 efter CO

-afgiftslovens § 9 e. I 2025 skal procesvirksomheden derfor

alene betale afgift på 350/750 eller ca. 47 pct. af den fakturerede afgift. Af-

giftstilsvaret efter fradraget til fjernvarmeværket efter § 9 f og godtgørelsen

til procesvirksomheden efter § 9 e bliver da 4.260,4 kr. Det svarer til en

afgift på 1,1 kr. pr. GJ, hvormed der mangler at blive betalt 0,1 kr. pr. GJ

for at overholde EU’s minimumssats. Ved et forbrug af naturgas på 3.762

GJ bliver det en nettoafgift på 254 kr. pr. GJ.

Virksomheden kan altså maksimalt opnå tilbagebetaling af energiafgiften

efter gasafgiftsloven ned til 254 kr. pr. GJ. Den fulde tilbagebetaling efter §

10 skal derfor nedsættes til det beløb, der indebærer, at der efter tilbagebe-

talingen fortsat er betalt energiafgift efter gasafgiftsloven med 254 kr. pr.

GJ.

Det vil sikre, at summen af betalt CO

- og energiafgift svarer til energibe-

skatningsdirektivets minimumsafgift.

Til § 3

Til nr. 1

Kulafgiftslovens § 7 indeholder regler om afgiftsfritagelse og -godtgørelse.

Efter § 7, stk. 1, ydes der afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af visse varer,

der er medgået til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-

UDKAST

værker omfattet af kulafgiftslovens bilag 1 og i andre kraftværker og kraft-

varme-værker, når der skal betale elafgift.

Det fremgår af kulafgiftslovens § 7, stk. 8, 2. pkt., at skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler for valg og godkendelse af referenceværk som

nævnt i stk. 1.

Ved § 3, nr. 9, i lov nr. 527 af 12. juni 2009, blev kulafgiftslovens § 7, stk.

1, affattet, så afgiftsreglerne for central og decentral kraftvarme blev lige-

stillet. Denne ændring medførte ligeledes, at muligheden i kulafgiftslovens

§ 7, stk. 1, nr. 3, for at benytte et referenceværk ved beregning af afgifts-

godtgørelsen blev ophævet. Denne ophævelse trådte i kraft den 1. januar

2010, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1125 af 1. december 2009 om

ikrafttræden af lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl (Den skat-

temæssige behandling af CO

-kvoter og sildekvoter og tilpasninger af CO

afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug) og forskellige andre love.

Det foreslås, at

§ 7, stk. 8, 2. pkt.,

ophæves.

Den forslåede ændring er en konsekvens af § 3, nr. 9, i lov nr. 527 af 12.

juni 2009. Ændringen medfører, at hjemlen til, at skatteministeren kan fast-

sætte regler for valg og godkendelse af referenceværk, udgår af loven.

Hjemlen har ikke haft et selvstændigt afgiftsmæssigt indhold siden 2010.

Til nr. 2

Der betales afgift af kulprodukter m.v. efter de satser, der fremgår af kulaf-

giftslovens § 1, stk. 1. Efter kulafgiftslovens § 8, stk. 1, kan momsregistre-

rede virksomheder få tilbagebetalt kulafgift. Efter stk. 2 skal afgiften efter

stk. 1 tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for

indgående moms for afgiftspligtige varer og varme. Tilbagebetaling omfat-

ter dog ikke afgift af energi i relation til aktiviteter nævnt i momslovens §

37, stk. 7 og 8.

Efter stk. 2, 3. pkt., skal virksomheden til dokumentation af tilbagebeta-

lingsbeløbet kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan

danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 9, stk. 9, og

§ 11, stk. 2 og 3.

Med § 9, nr. 2, i lov nr. 832 af 14. juni 2022 blev der i kulafgiftslovens § 9

indsat et nyt stykke 6, hvorefter stk. 6-11 blev stk. 7-12. Henvisningen i §

8, stk. 2, til det daværende § 9, stk. 9, der blev stk. 10, blev dog ved en fejl

ikke konsekvensrettet.

UDKAST

Det foreslås, at i

§ 8, stk. 2, 3. pkt.,

ændres

”stk. 9”

til:

”stk. 10”.

Det medfører, at § 8, stk. 2, 3. pkt., fremover henviser til § 9, stk. 10, og

dermed videreføres retsstillingen inden lov nr. 832 af 14. juni 2022.

Til nr. 3

Der betales afgift af kulprodukter m.v. efter de satser, der fremgår af kulaf-

giftslovens § 1, stk. 1.

Efter kulafgiftslovens § 8, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder få til-

bagebetalt kulafgift 1) af virksomhedens mængde af forbrugte afgiftsplig-

tige varer, 2) af den mængde afgiftspligtige varer, der er medgået til frem-

stilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret fra en

virksomhed, der er registreret efter merværdiafgiftsloven for levering af

varme, og 3) af de varer, der er medgået til fremstilling af kulde, der er for-

brugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der

er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Efter kulafgiftslovens § 8, stk. 2, sker tilbagebetalingen i samme omfang,

som virksomheden har fradragsret for indgående moms for varer og varme.

Der ydes dog ikke tilbagebetaling af afgift for varer, der anvendes til aktivi-

teter nævnt i momslovens § 37, stk. 7 og 8, eller af varer, der direkte eller

indirekte anvendes til fremstilling af varme eller kulde, som leveres fra virk-

somheden, rumvarme, komfort køling eller varmt vand.

Der kan dog ske tilbagebetaling af afgiften af varme og varer, som anvendes

til aktiviteter, der fremgår af kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., og 4.

Tilbagebetalingen reguleres nærmere i kulafgiftslovens § 8, stk. 5-14.

Efter kulafgiftslovens § 8, stk. 2, 3. pkt., skal virksomheden til dokumenta-

tion af tilbagebetalingsbeløbet kunne fremlægge fakturaer eller særskilte op-

gørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet,

jf. § 9, stk. 9, og § 11, stk. 2 og 3.

Efter kulafgiftslovens § 8 a nedsættes tilbagebetalingen efter § 8 med 8,1 kr.

pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. april 2023 til og med den 31. decem-

ber 2024 og med 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025,

jf. dog §§ 8 b, 8 c og 8 d.

Efter § 8 a, 2. pkt., kan afgiftspligtige vælge, at tilbagebetalingen efter 1.

pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 8,1 kr. pr. GJ

UDKAST

(2015-niveau) fra og med den 1. april 2023 til og med den 31. december

2024 og med 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 delt

med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Efter § 8 a, 3. pkt., reguleres satserne for nedsættelse af tilbagebetaling i 1.

og 2. pkt. efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Med § 2, nr. 3, i lov nr. 329 af 28. marts 2023 er § 8 c ophævet med virkning

fra den 1. januar 2025.

Med § 2, nr. 6-10, lov nr. 329 af 28. marts 2023 er tilbagebetalingen efter §

8 d ændret med virkning fra den 1. januar 2025. Ændringen medfører, at der

fra den 1. januar 2025 ikke sker fuld tilbagebetaling af afgift ved visse an-

vendelser.

Med § 8 i lov nr. 683 af 11. juni 2024 ophæves § 2, nr. 6-10, i lov nr. 329 af

28. marts 2023 med den virkning, at § 8 d også efter den 1. januar 2025 vil

medføre fuld tilbagebetaling af afgift ved visse anvendelser.

Med § 4, nr. 1, 2 og 5, i lov nr. 683 af 11. juni 2024, er kulafgiftssatserne

blevet nedsat, og kulafgiftslovens § 8 b om særlige lempelser for landbrug

m.v. er ophævet med virkning fra den 1. januar 2025.

Med § 4, nr. 4, i lov nr. 683 af 11. juni 2024 er kulafgiftslovens § 8 a affattet,

så tilbagebetalingen af afgift fra den 1. januar 2025 efter § 8 nedsættes med

1,2 kr. pr. GJ for forbrug, hvoraf der ikke svares afgift efter §§ 9 a og 9 b i

-afgiftsloven, hvilket omfatter kvoteomfattet energi til proces. Det om-

fatter både kvoteomfattede virksomheders brug af energi til kvotepligtige

aktiviteter jf. CO

-afgiftslovens § 9 a eller brug af kvoteomfattet varme til

proces i ikkekvoteomfattede virksomheder, jf. CO

-afgiftslovens § 9 b. Da

denne energi bliver godtgjort fuldt ud i CO

-afgiftsloven, skal energibeskat-

ningsdirektivets minimumssatser overholdes i energiafgiftslovene. Med af-

fattelsen af § 10 a sikres denne overholdelse af minimumssatserne, når de

ikke overholdes efter CO

-afgiftsloven.

Efter kulafgiftslovens § 8 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, jf. lov nr. 683 af 11.

juni 2024 kan den godtgørelsesberettigede vælge at beregne tilbagebetalin-

gen som en reduktion af afgiftsbetalingen med 1,2 kr. pr. GJ delt med af-

giftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Efter stk. 2 skal tilbagebetalingen efter § 8 nedsættes, hvis CO

-afgiften ned-

sættes som følge af fangst af CO

og indfasning af forhøjelsen af CO

-af-

giftssatsen for proces uden for kvotesektoren m.v., jf. CO

-afgiftslovens § §

9 e og 9 f. Nedsættelsen finder anvendelse, hvis det samlede afgiftsbeløb

UDKAST

efter kulafgiftsloven og CO

-afgiftsloven ikke svarer til minimumssatsen ef-

ter EU's energibeskatningsdirektiv. I sådanne tilfælde nedsættes tilbagebe-

talingen efter § 8 til 1,2 kr. pr. GJ, hvilket svarer til den højeste af EU's

minimumssatser for energiprodukter omfattet af kulafgiftsloven.

Denne affattelse træder i kraft den 1. januar 2025, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 683

af 11. juni 2024.

Med lovforslagets § 9 forslås affattelsen af § 8 a i § 4, nr. 4, i lov nr. 683 af

11. juni 2024, ophævet fra dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det følger af CO

-afgiftslovens § 1, at der svares CO

-afgift af varer, der er

afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftslo-

ven, dog med en række undtagelser.

Omfattet af CO

-afgift er varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieaf-

giftsloven, bortset fra bioolier m.v. og metanol omfattet af den nævnte lovs

§ 1, stk. 1, nr. 19 og 20, hvis metanolen ikke er af syntetisk oprindelse.

Omfattet af CO

-afgift er varer, der er afgiftspligtige efter kulafgiftsloven

og gasafgiftsloven, bortset fra gas omfattet af gasafgiftslovens § 1, stk. 1, 2.

pkt., der omfatter gas, der er fremstillet på basis af biomasse.

Det følger af CO

-afgiftslovens § 1, stk. 2, at der desuden svares afgift af

biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg

med en indfyret effekt på over 1.000 kW. Denne afgift kaldes også metan-

afgiften.

-afgiftslovens § 9 a, stk. 1 og 2, indeholder regler om fuld tilbagebeta-

ling af afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr.

1-10, nr. 11, 1. pkt., og nr. 12, 15 og 17, der anvendes til proces i momsre-

gistrerede virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udled-

ning af CO

, efter CO

-kvoteloven, til aktiviteter omfattet af §§ 8-10 i lov

nr. 1095 af 28. november 2012 om CO

-kvoter. CO

-afgiftslovens § 9 a, stk.

3, indeholder regler om en forholdsmæssig fordeling af afgiften, når samme

anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i

virksomheden. I stk. 4 er fastsat regler om dokumentation for tilbagebeta-

lingsbeløb omfattet af stk. 1-3, og efter stk. 5 kan skatteministeren fastsætte

nærmere regler for opgørelse og indberetning af det tilbagebetalingsberetti-

gede energiforbrug efter stk. 1. Efter stk. 6 finder reglerne for varme i stk.

1-5 tilsvarende anvendelse for kulde.

-afgiftslovens § 9 b indeholder regler om momsregistrerede virksomhe-

ders mulighed for tilbagebetaling af CO

-afgiften af varme, der leveres fra

UDKAST

en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO

efter kvoteloven til

virksomheden, og som anvendes til procesformål, som er tilbagebetalings-

berettigede efter mineralolieafgiftslovens § 11, gasafgiftslovens § 10 eller

kulafgiftslovens § 8.

Det foreslås, at kulafgiftslovens

§ 8 a

affattes således:

”§

8 a.

Tilbagebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes med 1,2 kr. pr. GJ for

forbrug, der ikke er omfattet af lov om kuldioxidafgift af visse energipro-

dukter, eller hvoraf der kan opnås fuld godtgørelse efter § 9 a, stk. 1, 3 og 6,

og § 9 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. dog § 8 d.

Godtgørelsesberettigede kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. bereg-

nes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 1,2 kr. pr. GJ delt med af-

giftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Stk. 2.

Er afgift efter lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter for

forbrug, der ikke er omfattet af stk. 1, efter §§ 9 e og 9 f i lov om kuldioxid-

afgift af visse energiprodukter reduceret til et beløb, der er lavere end

EU’s

minimumssats, jf. bilag 5 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

eller 1,2 kr. pr. GJ, nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 8, så der for

forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter denne lov og lov om kuldi-

oxidafgift af visse energiprodukter på 1,2 kr. pr. GJ.”

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., medfører, at tilbagebetalingen af afgift efter

kulafgiftslovens § 8 skal nedsættes med 1,2 kr. pr. GJ fra den 1. januar 2025

for forbrug, der ikke er omfattet af afgiftspligten efter CO

-afgiftsloven eller

hvoraf, der kan opnås godtgørelse efter CO

-afgiftslovens § 9 a, stk. 1, 3 og

6, og § 9 b, jf. dog § 8 d.

Tilbagebetalingen skal dermed kun nedsættes for virksomheders forbrug,

hvis energiproduktet, der forbruges, ikke er omfattet af afgiftspligten efter

-afgiftsloven, eller hvis CO

-afgiften for forbruget af energiproduktet

fuldt ud tilbagebetales efter CO

-afgiftslovens § 9 a, stk. 1, 3 og 6, eller § 9

Tilbagebetalingen skal f.eks. nedsættes ved brug af bioolier, som ikke er

afgiftspligtige efter CO

-afgiftsloven. Dermed sikres det, at EU's mini-

mumssatser for energiprodukter overholdes i energiafgiftslovene for de

energiprodukter, der ikke er omfattet af CO

-afgift.

Tilbagebetalingen skal nedsættes ved anvendelse af energiprodukter, der an-

vendes til kvoteomfattet varme, hvoraf der sker godtgørelse efter CO

-af-

giftslovens § 9 a, stk. 1, 3 og 6, eller efter § 9 b. Dermed sikres det, at EU's

UDKAST

minimumssatser for energiprodukter overholdes i energiafgiftslovene for de

energiprodukter, hvoraf CO

-afgiften godtgøres.

Virksomheder, der anmoder om godtgørelse efter kulafgiftslovens § 8 med

beløb reduceret efter § 8 a, vil fortsat skulle kunne dokumentere tilbagebe-

talingsbeløb, jf. § 8, stk. 2, 3. pkt., herunder ved opdeling af kvoteomfattet

og ikkekvoteomfattet forbrug i overensstemmelse med CO

-afgiftlsovens §

9 a, stk. 1, 3 og 6, og § 9 b.

Det foreslåede er, udover en præcisering, i vid udstrækning en videreførelse

af § 3, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024, der foreslås ophævet med lov-

forslagets § 9. Præciseringen indebærer, at tilbagebetalingen vil skulle ned-

sættes for forbrug, der ikke er omfattet af CO

-afgiftsloven, eller hvoraf der

kan opnås godtgørelse efter CO

-afgiftslovens § 9 a, stk. 1, 3 og 6, og § 9 b.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., medfører, at afgiftspligtige virksomheder al-

ternativt kan vælge, at tilbagebetalingen efter § 8 a, 1. pkt., kan beregnes

som en reduktion af afgiftsbetalingen med 1,2 kr. pr. GJ fra den 1. januar

2025, jf. dog 1. pkt., delt med afgiftssatsen i 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1

over 1,2.

Nedsættelsen af tilbagebetalingen af kulafgiften på 1,2 kr. pr. GJ foreslås

ikke indekseret.

Det foreslåede § 8 a, stk. 2, medfører, at godtgørelsen af energiafgift for

procesforbrug nedsættes for ikkekvoteomfattede produktionsenheder og ik-

kekvoteomfattet varme og kulde, når CO

-afgift som følge af fangst og lag-

ring af CO

helt eller delvis er tilbagebetalt efter CO

-afgiftslovens § 9 f og

godtgjort efter § 9 e og dette har medført, at CO

-afgiften er blevet nedsat

til et beløb, der er lavere end EU’s minimumssatser.

Virksomheder med kvoteomfattet procesforbrug skal opfylde minimums-

satserne via energiafgifterne, mens virksomheder med ikkekvoteomfattet

procesforbrug skal opfylde minimumssatserne via CO

-afgiften. Der skal

derfor kun ske nedsættelse af godtgørelsen i kulafgiftslovens § 8 a for kvo-

teomfattet procesforbrug, mens ikkekvoteomfattet procesforbrug kan opnå

fuld godtgørelse efter kulafgiftslovens § 8.

I henhold til CO

-afgiftslovens § 9 f, kan virksomheder, der har indgået en

aftale efter regler fastsat i medfør af CO

-afgiftslovens § 9 f, stk. 4, få godt-

gjort CO

-afgiften svarende til den mængde CO

udledt fra afgiftspligtige

brændsler, der fanges og lagres. Med lovens § 9 e indfases forhøjelsen af

-afgiften for ikkekvoteomfattet proces i løbet af perioden 2025-2030.

UDKAST

Indfasningen sker ved, at afgiften for ikkekvoteomfattet energiforbrug til

proces godtgøres, og at godtgørelsen aftager årligt fra 2025-2030, så der

ikke ydes godtgørelse i 2030.

-afgiften efter reduktion efter §§ 9 e og 9 f vil i visse tilfælde ikke over-

stige minimumssatserne, der f.eks. for olie udgør ca. 60 kr. pr. ton CO

. For-

bruges produktet eller varmen af en virksomhed med ikkekvoteomfattet pro-

ces, vil CO

-afgiften i denne situation derfor ikke være tilstrækkeligt høj til

at opfylde minimumssatserne.

Med henblik på at sikre, at minimumssatserne overholdes, vil godtgørelsen

for procesforbrug i energiafgiftslovene derfor skulle nedsættes for ikkekvo-

teomfattet energi til proces, når CO

-afgiften efter godtgørelse efter CO

afgiftslovens §§ 9 e og 9 f er reduceret til et beløb, der ligger under mini-

mumssatserne. Godtgørelsen for procesforbrug vil skulle reduceres ned til

et beløb, der indebærer, at der samlet i energi- og CO

-afgift er betalt afgift

svarende til den højeste minimumssats fastsat pr. afgiftslov for den samlede

afgiftspligtige CO

-udledning pr. måned. Tilsvarende bestemmelser er ind-

sat i mineralolieafgiftslovens § 11 a og gasafgiftslovens § 10 a, og der skal

således foretages opgørelser for hvert enkelt brændsel, hvor der sker fradrag

af CO

-afgiften efter CO

-afgiftslovens § 9 f.

§ 8 a, stk. 2, vil dermed ikke gælde for forbrug, hvoraf der ikke svares afgift

efter CO

-afgiftslovens §§ 9 a og 9 b, og det vil sige, at den ikke gælder for

kvoteomfattet proces og kvoteomfattet varme og kulde, der anvendes af en

momsregistreret virksomhed til proces. Det bemærkes, at det ikke er nød-

vendigt at begrænse tilbagebetalingen for kvoteomfattede virksomheders

vedkommende, da de under alle omstændigheder betaler afgift svarende til

minimumssatserne efter energiafgiftslovene, som følge af § 8 a, stk. 1.

Nedsættelsen af tilbagebetalingen gælder dermed for ikkekvoteomfattet

energiforbrug til proces, dvs. varme og kulde produceret på et ikkekvote-

omfattet varmeanlæg, som leveres til en virksomhed med proces, og forbrug

af afgiftspligtige produkter i en virksomhed med ikkekvoteomfattet proces.

Nedsættelsen af tilbagebetalingen omfatter desuden kun tilfælde, hvor virk-

somheden, der anvender de afgiftspligtige produkter, har indgået en aftale

omfattet af CO

-afgiftslovens § 9 f, og hvor CO

-afgiften som følge af fangst

og lagring af CO

er reduceret til under de minimumssatser, der fremgår af

-afgiftslovens bilag 5 eller 1,2 kr. pr. GJ. Satsen på 1,2 kr. pr. GJ kan

anvendes ved denne beregning uanset om energiproduktet fremgår af CO

afgiftslovens bilag 5.

UDKAST

Ifølge § 8 a, stk. 2, skal den fulde tilbagebetaling efter § 8 nedsættes, så der

for forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter kulafgiftsloven og CO

afgiftsloven på 1,2 kr. pr GJ. Nedsættelsen af godtgørelsen udgør dermed

differencen mellem den betalte CO

-afgift og den højeste minimumssats for

produkter omfattet af kulafgiftsloven.

Virksomheder, der har indgået en aftale efter CO

-afgiftslovens § 9 f, og

som leverer varme og kulde, vil blive omfattet af faktureringskrav, der vil

blive fastsat i medfør af CO

-afgiftslovens § 9 f, stk. 4.

Disse faktureringskrav skal sikre, at fakturaerne indeholder oplysninger om

det beløb, som modtagere af varmen og kulden vil skulle nedsætte tilbage-

betalingen efter kulafgiftslovens § 8 med, ligesom der kan stilles krav om,

at fakturaerne indeholder oplysninger om den anvendte fordeling mellem

brændslerne ved beregning af nedsættelsen af godtgørelsen, så det er muligt

for Skatteforvaltningen at kontrollere, at tilbagebetalingsbeløbet er korrekt

opgjort.

Der kan i øvrigt for eksempler på, hvordan modellen for overholdelse af

minimumsafgifterne vil skulle fungere i praksis, henvises til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 2, nr. 3, vedrørende eventuel nedsættelse af tilbage-

betalingen efter gasafgiftsloven for ikkekvoteomfattet proces.

Til § 4

Til nr. 1

Efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 4, 1, pkt., skal der ved en blanding af

afgiftspligtige produkter efter stk. 1 eller bilag 2 betales afgift af hele blan-

dingen efter satsen for det produkt, der har den højeste afgiftssats, såfremt

blandingen er anvendelig til fremstilling af varme eller som motorbrænd-

stof. Det samme gælder for blandinger af en eller flere afgiftspligtige pro-

dukter efter stk. 1 eller bilag 2 og andre varer, der ikke er afgiftspligtige efter

mineralolieafgiftsloven.

Efter bestemmelsens 2. pkt. betales dog ikke yderligere afgift af blyfri ben-

zin, der efter afgiftsberigtigelse blandes med afgiftsberigtiget blyholdig ben-

zin.

UDKAST

For biobrændstoffer, hvor afgiften opgøres efter energiindhold efter stk. 8,

der blandes med andre afgiftspligtige varer efter stk. 1, betales forholdsmæs-

sig afgift af biobrændstoffer og de øvrige afgiftspligtige varer, jf. bestem-

melsens 3. pkt.

Skatterådet har i forbindelse med afgivelse af et bindende svar fortolket be-

stemmelsen i SKM2006.728.SR. I sagen bekræftede Skatterådet, at bio-

brændsler, der i udgangspunktet ikke er afgiftspligtige, blev afgiftspligtige

efter gasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og CO

-afgiftsloven, når de

blandes sammen med afgiftspligtige olieprodukter inden indfyring i en ke-

del.

I sagen blev der lagt vægt på, at hvis biobrændsler sammenblandes med et

afgiftspligtigt brændsel, som også afbrændes på samme kraftcentral, inden

indfyring i kraftcentralen, og biobrændslerne således ikke indfyres særskilt

og selvstændigt, skal der efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 5, der efter-

følgende er blevet stk. 4, svares afgift af hele blandingen, uanset at der sker

måling af nøjagtigt tilførte mængder af de forskellige brændsler.

Det kan være omkostningsfuldt at indrette installationer på en måde, hvor

der ikke sker en blanding af brændslerne før indfyring i anlæg.

Det foreslås, at der i mineralolieafgiftslovens

§ 1, stk. 4,

indsættes som 4.

pkt., at 1. pkt. ikke finder anvendelse for en blanding, hvis blandingen er

foretaget på området for en virksomhed, som forbruger blandingen som

eget forbrug som brændsel til opvarmning, eller når produktet anvendes til

elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-

værker.

Den foreslåede undtagelse indebærer, at virksomheder kan foretage en blan-

ding af afgiftspligtige produkter, inden disse indfyres i en kedel eller statio-

nær motor, uden at skulle svare afgift af hele blandingen efter satsen for

gassen med den højeste afgiftssats. Dette gælder tilsvarende for blandinger,

der består af en eller flere afgiftspligtige produkter og andre varer, som ikke

er afgiftspligtige efter loven.

Det er en betingelse, at produkterne blandes på virksomhedens eget område

til eget forbrug. Blandingen må ikke videresælges, og den skal ske i et lukket

kredsløb eller anlæg på virksomhedens område. En blanding, der foretages

uden for virksomhedens område, vil således ikke være omfattet af den fore-

slåede undtagelse.

UDKAST

Ved videresalg af en blanding skal der fortsat betales afgifter efter mineral-

olieafgiftslovens § 1, stk. 4, 1. pkt.

En blanding, som sker inde i et anlæg, hvor både blandingen og forbrændin-

gen af blandingen sker hos en virksomhed, som efterfølgende forbruger

blandingen, vil være omfattet af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 4, 4. pkt.

Ændringen har til formål at ændre loven og den praksis, som følger af Skat-

terådets bindende svar SKM2006.728.SR.

Til nr. 2

Efter mineralolieafgiftslovens § 4 a, stk. 1,

kan v

irksomheder, der ikke er