SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 347
Offentligt

ÅRSBERETNING

MAJ 2024

Borger- og retssikkerhedschefen

Borger- og

retssikkerhedschefen

Beretning 2023

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 1

Indholdsfortegnelse

Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023 .......................................... 2

Forord .............................................................................................................................. 3

Indsigelsesordningen .................................................................................................... 5

Baggrund .............................................................................................................................................. 5

Hvem behandler en indsigelse? .................................................................................................. 5

Hvad kan behandles? ...................................................................................................................... 6

Hvem kan klage, hvornår og hvortil? ........................................................................................ 7

Hvad kan en indsigelse føre til?................................................................................................... 7

Hvad handlede indsigelsessagerne i 2023 om? ................................................... 13

Sagsbehandlingstid ....................................................................................................................... 13

Vejledning .......................................................................................................................................... 19

Offentligt ansattes optræden .................................................................................................... 24

Notatpligt, journaliseringspligt og tavshedspligt .............................................................. 26

Øvrige henvendelser fra borgere, virksomheder mv. i 2023 .............................. 29

Antal henvendelser ........................................................................................................................ 29

Indholdet af henvendelserne..................................................................................................... 29

Borger- og retssikkerhedschefens behandling ................................................................. 30

Status på undersøgelser ............................................................................................ 35

Afsluttede undersøgelser ............................................................................................................ 35

Igangværende og kommende undersøgelser ................................................................... 38

Årets indsigelser og henvendelser i tal ................................................................... 41

Nye indsigelser ................................................................................................................................ 41

Afsluttede indsigelser ................................................................................................................... 44

Øvrige henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen ........................................... 48

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 2

Borger- og retssikkerhedschefens beretning for

2023

I overensstemmelse med retningslinjerne for behandling af indsigelser over

Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser

(SKM2018.349.SKTST), afgives hermed Borger- og retssikkerhedschefens beret-

ning for 2023.

Beretningen bliver sendt til skatteministeren, ligesom den bliver offentliggjort på

Borger- og retssikkerhedschefens hjemmeside.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 3

Forord

Det fremgår af retningslinjerne for indsigelsesordningen, at Borger- og retssik-

kerhedschefen afgiver en årlig beretning om behandling af indsigelserne. Det er

sådan en beretning, du har foran dig lige nu.

Opgaven med at behandle indsigelser i 2. instans og med afgivelsen af en beret-

ning om området har været placeret hos Borger- og retssikkerhedschefen siden

2013, og det er derfor efterhånden også blevet til nogle beretninger. De har alle

sammen

–

på trods af det fælles emne

–

været forskellige; i længde, fokus og

budskab. De seneste år har beretningen været bygget op på den måde, at Bor-

ger- og retssikkerhedschefen med afsæt i særligt indsigelsessagerne har sat

spot på nogle områder, som enten har fyldt meget i sagerne det pågældende år,

eller som har almen interesse.

I år har vi valgt at sætte fokus på selve indsigelsesordningen: Hvorfor har vi så-

dan en ordning, hvem behandler egentlig sagerne, hvad handler de om

–

og ikke

mindst

–

hvad kan man bruge dem til.

Indsigelsessagerne fylder antalsmæssigt ikke meget på tværs af Skatteforvalt-

ningen

–

særligt ikke, hvis man tænker på, hvor mange afgørelser der bliver truf-

fet, og på omfanget af kontakt og kommunikation mellem borgere og virksom-

heder på den ene side og forvaltningen på den anden. Men sagerne er vigtige.

For de giver ikke kun mulighed for, at borgeren eller virksomheden i den kon-

krete sag kan få prøvet, om vedkommendes sag er blevet behandlet korrekt og

ordentligt, men også mulighed for, at forvaltningen kan lære.

Det er derfor naturligvis også vigtigt, at man i Skatteforvaltningen giver indsigel-

sessagerne den opmærksomhed, som de fortjener. Heldigvis kan vi hos Borger-

og retssikkerhedschefen se, at der er fokus på, om sagerne giver anledning til ju-

steringer i den måde, som sagsbehandlingen foregår på, så sagerne ikke kun

gavner den enkeltes retssikkerhed, men de manges.

I år har vi også valgt at sætte nogle (runde) tal på, hvad indsigelsessagerne har

handlet om. Men vi gennemgår ikke de enkelte emner indgående. Du vil derfor

opleve, at der flere steder i beretningen henvises til tidligere års beretninger,

hvor man kan læse mere om de enkelte emner. Til gengæld har vi ligesom tidli-

gere år medtaget eksempler på indsigelsessager fra både 1. og 2. instans for på

den måde at gøre de enkelte emnebeskrivelser mere levende.

Endelig indeholder beretningen også et særskilt afsnit om Borger- og retssikker-

hedschefens behandling af konkrete henvendelser fra borgere og virksomheder,

ligesom vi omtaler afsluttede, igangværende og kommende egen drift-undersø-

gelser. Alt sammen for at give et billede af vores arbejde med retssikkerhed i

Skatteforvaltningen. Som sædvanlig afsluttes beretningen med et tal-afsnit, hvor

der er mulighed for at dykke ned i antal indsigelser, kritikprocent og sagsbe-

handlingstid.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 4

Jeg håber, at den samlede beretning giver et godt billede af indholdet og vær-

dien af indsigelsesordningen. Den er vigtig for retssikkerheden og dermed også

for tilliden til Skatteforvaltningen.

Rigtig god fornøjelse.

Pi Stick Thastum

Borger- og retssikkerhedschef

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 5

Indsigelsesordningen

Baggrund

De gældende retningslinjer for Skatteforvaltningens behandling af indsigelser

fremgår af SKM2018.349.SKTST.

Indsigelsesordningen er indført af retssikkerhedsmæssige hensyn og som følge

af, at Skatteministeriets departement

–

nu ved bekendtgørelse nr. 804 af 20. juni

2018

–

er afskåret fra at behandle klager over Skatteforvaltningens behandling

af spørgsmål, der ikke er afgørelser.

Hvem behandler en indsigelse?

Behandlingen i 1. instans

Førstebehandling af indsigelser sker i den styrelse i Skatteforvaltningen, hvor

sagsbehandlingen, der klages over, har fundet sted.

Behandlingen af indsigelsessager er typisk henlagt til en bestemt enhed eller be-

stemte medarbejdere i styrelserne. I sagsbehandlingen inddrages relevant ma-

teriale fra den oprindelige sag. For at få oplyst en sag tilstrækkeligt, indhentes

der herudover i nogle tilfælde en udtalelse om sagsforløbet fra den medarbej-

der, der har behandlet den oprindelige sag

–

og i visse tilfælde også fra vedkom-

mendes chef. Medarbejdere, der har deltaget i behandlingen af den oprindelige

sag, må derudover ikke medvirke i sagsbehandlingen af indsigelsessagen.

For at sikre, at indsigelser over sagsbehandlingen får en væsentlig ledelses-

mæssig opmærksomhed, skal de besvares af direktøren eller fagdirektøren i den

styrelse, hvor sagsbehandlingen har fundet sted. Hvis indsigelsen besvares af en

fagdirektør, skal styrelsesdirektøren orienteres om svaret inden afsendelsen.

Behandlingen i 2. instans

Hvis den, der har fået behandlet en indsigelse, er utilfreds med henholdsvis di-

rektørens eller fagdirektørens svar, har vedkommende mulighed for at klage til

Borger- og retssikkerhedschefen.

Borger- og retssikkerhedschefen behandler sagen på baggrund af indsigelses-

svaret, klagen over indsigelsessvaret, en udtalelse fra den relevante fagdirektør

eller direktør (som her forholder sig til klagen) samt det materiale, som har ligget

til grund for styrelsens behandling af sagen i 1. instans. Sidstnævnte materiale

kan fx være breve til borgeren eller virksomheden, telefonnotater, øvrige sags-

notater, udtalelser fra medarbejdere og interne retningslinjer. Borger- og retssik-

kerhedschefen kan ikke selv tilgå det pågældende materiale, men får det tilsendt

af styrelserne i forbindelse med 2. behandlingen af sagen.

Skatteministeriets meddelelse

SKM2018.349SKTST (skat.dk/afgørelser).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 6

Hvis Borger- og retssikkerhedschefen ved sin behandling af sagen finder, at sa-

gen på baggrund af det tilsendte materiale ikke er tilstrækkeligt oplyst, vil Bor-

ger- og retssikkerhedschefen kontakte styrelsen med henblik på at modtage

yderligere oplysninger eller i nogle tilfælde en supplerende udtalelse.

Hvad kan behandles?

Kort sagt kan der i indsigelsesordningen behandles klager over alle spørgsmål

eller forhold, der ikke er afgørelser, og som ikke har betydning for en afgørelses

gyldighed.

Det gælder eksempelvis lang sagsbehandlingstid, mangelfuld vejledning eller en

medarbejders adfærd. Det kan også være indsigelser over fx videregivelse af

oplysninger eller brud på tavshedspligten.

Er der derimod tale om klager over afgørelser eller sagsbehandling, der kan

medføre, at en afgørelse anses for ugyldig

–

fx at en sag ikke er blevet oplyst

godt nok forud for en afgørelse, eller at der foreligger inhabilitet ved behandlin-

gen af sagen

–

er kompetencen henlagt til det almindelige klagesystem.

En klage kan sagtens både angå forhold, som har betydning for en afgørelses

gyldighed, og forhold, som ikke har betydning for en afgørelses gyldighed. I så

fald er det kun nogle af klagepunkterne, som skal behandles under indsigelses-

ordningen.

En klage

–

flere klagespor

Skattestyrelsens fagdirektør for Særlig Kontrol behandlede en indsigelse over fagområdets sagsbehandling i en

sag om forhøjelse af et selskabs moms, skat og AM-bidrag.

Ved sin behandling af indsigelsen fandt fagdirektøren det bl.a. beklageligt, at en række dokumenter, der vedrørte

sagen, ikke var blevet journaliseret. Han bad derfor sagsbehandlerens chef om at indskærpe journaliseringsplig-

ten og dens vigtighed for korrekt sagsbehandling over for sagsbehandleren.

Selskabet havde også gjort gældende, at partshøringsprocessen i sagen havde været af rent illusorisk karakter, og

at der var lagt vægt på usaglige hensyn under behandlingen af sagen.

Fagdirektøren skrev til selskabet, at disse to klagepunkter faldt uden for hans kompetence. De skulle i stedet be-

handles i det almindelige klagesystem

–

dvs. ved klage over afgørelsen til Skatteankestyrelsen. Selskabet havde

allerede indgivet en sådan klage.

Ved behandlingen af en indsigelsessag kan det

–

som bl.a. sagen nedenfor viser

–

være nærliggende at inddrage andre temaer end dem, som fremgår direkte af

borgerens eller virksomhedens klage.

Klage over forkert vejledning endte med kritik af manglende notat

I en sag om inddrivelse af gæld var en borger og Gældsstyrelsen uenige om, hvad der var blevet vejledt om.

Stridspunktet angik vejledning om ophævelse af nogle private pensionsordninger, der er kreditorbeskyttede, og

derfor normalt ikke indgår i en sag om inddrivelse.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 7

Borgeren mente, at en pantefoged i Gældsstyrelsen mundtligt havde rådgivet ham til at ophæve sine private pen-

sionsordninger for at bruge nettobeløbet efter skat til delvist at nedbringe hans gæld. Det havde borgeren så gjort

–

men senere fortrudt.

Gældsstyrelsen var imidlertid af den opfattelse, at borgeren selv havde bragt ophævelsen af pensionsordningerne

på bane, og at pantefogeden i lyset heraf vejledte borgeren om konsekvenserne af en sådan ophævelse og efter-

følgende også om den nærmere fremgangsmåde vedrørende indbetaling til Gældsstyrelsen.

Efter en gennemgang af sagen kunne Borger- og retssikkerhedschefen konstatere, at der ikke var gjort notat om

det nærmere hændelsesforløb og vejledningen af borgeren. Det fandt Borger- og retssikkerhedschefen beklage-

ligt. Det havde nemlig den betydning, at det ikke ud fra sagens akter kunne afklares, hvordan spørgsmålet om op-

hævelse af borgerens pensionsordninger var opstået, ligesom Borger- og retssikkerhedschefen ikke kunne vur-

dere, om borgeren havde modtaget korrekt vejledning.

Sagen er også omtalt i afsnittet

”Notatpligt og journaliseringspligt”.

Hvem kan klage, hvornår og hvortil?

Alle, der er utilfredse over et møde med Skatteforvaltningen, kan indgive en ind-

sigelse. Det gælder både borgere og virksomheder.

Der er ikke nogen frist for, hvornår en sådan indsigelse senest skal være indgi-

vet. Det er heller ikke et krav, at en sag er færdigbehandlet på tidspunktet for ind-

givelse af indsigelsen.

Det er visiteringsfunktionen i Administrations- og Servicestyrelsen, der vurderer,

om en henvendelse skal behandles efter indsigelsesordningen.

Hvis en indsigelse vedrører flere styrelser, udpeger visiteringsfunktionen en af

styrelserne som hovedansvarlig for sagsbehandlingen. Det er herefter den ho-

vedansvarlige styrelse, der koordinerer sagsbehandlingen med de øvrige styrel-

ser samt sammenskriver, godkender og sender svaret. På den måde sendes der

som udgangspunkt en samlet besvarelse til borgeren eller virksomheden.

Ny blanket

I 2023 fik Administrations- og Servicestyrelsen oprettet en særlig blanket, hvor borgere og virksomheder kan ind-

give en indsigelse digitalt. Blanketten kan findes via dette link:

Sådan klager du Administrations- og Servicestyrelsen (adst.dk)

En klage over et indsigelsessvar fra en styrelsesdirektør eller fagdirektør skal li-

geledes indgives til Administrations- og Servicestyrelsen, inden den videresen-

des til 2. behandling hos Borger- og retssikkerhedschefen.

Hvad kan en indsigelse føre til?

Som nævnt tidligere kan der i en indsigelsessag hverken ske efterprøvelse af af-

gørelser eller sagsbehandling, som kan have betydning for afgørelsers gyldig-

hed.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 8

Men hvorfor har vi så overhovedet indsigelsesordningen, kunne man fristes til at

spørge.

Gennem indsigelsesordningen får borgere og virksomheder en efterprøvelse af,

om de eller deres sag er blevet korrekt og ordentligt behandlet. Hvis der er

grundlag herfor, kan direktøren, fagdirektøren og i sidste instans Borger- og rets-

sikkerhedschefen udtale kritik af forvaltningens behandling af sagen. Dette kan i

sig selv være med til at opretholde tilliden til Skatteforvaltningen.

Derudover kan en indsigelse have betydning for mere end bare den enkelte sag,

hvis indsigelsen har belyst et mere generelt problem eller en uhensigtsmæssig-

hed, som resulterer i ændringer af den fremadrettede sagsbehandling.

Ændringen kan ske ved, at direktøren eller fagdirektøren selv tager initiativ hertil,

eller ved at Borger- og retssikkerhedschefen kommer med en henstilling om

dette.

Endelig tjener indsigelsesordningen

–

sammen med bl.a. øvrige henvendelser fra

borgere og virksomheder

–

til inspiration for Borger- og retssikkerhedschefen,

når denne vurderer, hvilke egen drift-undersøgelser der skal iværksættes.

Borger- og retssikkerhedschefens undersøgelse af Skatteforvaltningens håndte-

ring af vejledningsopgaven er et eksempel på dette. Undersøgelsen er nærmere

omtalt i

afsnittet ”Status på undersøgelser”.

Kritikbegrebet

Når en direktør, fagdirektør eller Borger- og retssikkerhedschefen udtaler kritik i

en indsigelsessag, er det udtryk for, at en borger eller virksomheds sag på den

ene eller den anden måde ikke er blevet behandlet korrekt og ordentligt.

Ofte kan kritik udtrykkes ved at skrive, at en given behandling har været

”bekla-

gelig”, eller –

hvis der er tale om et mere alvorligt tilfælde

– ”kritisabel”. Derud-

over kan disse to udtryk gradueres

–

ved tilføjelse af tillægsordene ”meget” el-

ler ”særdeles”. I mindre alvorlige tilfælde kan en formulering om, at

en given be-

handling har været ”uhensigtsmæssig”, eller at Skatteforvaltningen ”burde have”

handlet anderledes, også være et udtryk for kritik.

Der findes ingen objektiv målestok eller en kodificeret kritikskala. Det vil derfor

altid være en konkret vurdering, hvordan en given kritik formuleres. Ved vurde-

ringen kan der bl.a. lægges vægt på hensynet bag de sagsbehandlingsregler,

retningslinjer eller procesbeskrivelser mv., som ikke er overholdt.

Det er selvsagt vigtigt, at borgeren eller virksomheden efter at have læst indsi-

gelsessvaret ikke er i tvivl om, hvorvidt der rent faktisk er begået fejl i sagen.

I tilfælde, hvor Skatteforvaltningen har handlet korrekt, men hvor man alligevel

ønsker at vise forståelse for borgerens frustration eller situation, bør man efter

Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse således være opmærksom på,

hvordan man formulerer sig. Fx kan en

formulering, hvor man ”beklager”,

at bor-

geren har haft en dårlig oplevelse eller lignende, i nogle tilfælde give anledning

til tvivl om udfaldet af indsigelsessagen.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 9

Et eksempel herpå kunne være, at en direktør/fagdirektør skriver:

”Jeg finder ikke grundlag for kritik af vejledningen om (…), men vil

beklage, hvis muligheden for

(…) ikke blev nævnt i samtalen (…).”

Dertil kommer tilfælde, hvor det fremgår af svaret, at der ved direktørens/fagdi-

rektørens gennemgang af sagen er konstateret flere fejl i sagsbehandlingen,

men hvor det tilsyneladende ikke giver anledning til kritik. Et eksempel herpå

kunne være:

”Jeg finder på baggrund af min gennemgang af sagen ikke grundlag

for at kritisere den

sagsbehandling, som er gennemført i (…), men jeg

finder dog grund til at beklage flere processer omkring sagsbehand-

lingen, fordi du ikke modtager en automatisk genereret kvittering ved

fremsendelse af dine indsigelser af (…), fordi der først ved din telefoni-

ske henvendelse af (…) blev opmærksomhed på, at du samtidig med

fremsendelse af indsigelser til brev af (…)

havde anmodet om aktind-

sigt, og fordi sagsbehandlingstiden for besvarelse af din og din ægte-

fælles anmodning om aktindsigt var for lang.”

Efter Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse kan det i tilfælde som disse

være svært for modtageren af indsigelsessvaret at afgøre, om den oprindelige

sag er blevet behandlet korrekt og ordentligt.

Fremadrettede tiltag

I 2023 behandlede Borger- og retssikkerhedschefen flere indsigelser, hvor resul-

tatet af klagebehandlingen ikke kun havde betydning i den konkrete sag, men

også gav anledning til nogle mere overordnede overvejelser om den fremadret-

tede sagsbehandling mv. i styrelserne.

Det drejede sig om udarbejdelse eller ændring af interne retningslinjer, ændring

af vejledning i standardbreve til borgere og virksomheder og indskærpelse af

medarbejdernes fokus på bestemte regler for sagsbehandling.

Nedenfor nævnes nogle af de sager, hvor en klage netop har haft betydning for

flere.

En enkeltmandsvirksomheds ønske om afdragsordning

Borger- og retssikkerhedschefen rettede kritik af Gældsstyrelsen i en sag vedrørende styrelsens vejledning og in-

formation om muligheden for afdragsordning til en igangværende enkeltmandsvirksomhed.

Et af kritikpunkterne gik på, at vejledningen i Gældsstyrelsens påkravsskrivelser var egnet til at skabe misforståel-

ser. Således kunne indholdet give indtryk af, at det

–

efter en konkret vurdering

–

i meget videre omfang, end det

egentlig var tilfældet, var muligt for borgeren at få en afdragsordning vedrørende den virksomhedsrelaterede

gæld i tiden forud for et (eventuelt) tvangsinddrivelsesskridt.

Endvidere kunne formuleringerne i det relevante afsnit i Den juridiske vejledning efter Borger- og retssikkerheds-

chefens opfattelse skabe tvivl om, hvornår i inddrivelsesforløbet man som virksomhed har mulighed for at indgå

en afdragsordning vedrørende den virksomhedsrelaterede gæld, samt om det alene var pantefogeden eller også

andre medarbejdere i Gældsstyrelsen, som kunne tage stilling dertil.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 10

Sagen resulterede i en række initiativer hos Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen har således iværksat en opdatering af

påkravsskrivelserne. Derudover vil Gældsstyrelsen med den kommende opdatering af Den juridiske vejledning

2024-2 præcisere styrelsens praksis for indgåelse af afdragsordninger, så vejledningen fremstår mere retvisende.

Sagen har også betydet, at Gældsstyrelsen vil overveje, om den artikel i Vidensbasen, som Gældsstyrelsens med-

arbejdere bruger ved telefonisk vejledning af borgere og virksomheder, skal opdateres, så det tydeligere fremgår,

at der undtagelsesvist kan være mulighed for en afdragsordning i forbindelse med tvangsinddrivelsesskridt.

Endelig vil Gældsstyrelsen

–

ved inddragelse af de relevante ledere og medarbejdere

–

vurdere indholdet af deres

formulerede inddrivelsesindsats for igangværende virksomheder, som styrelsen skal iagttage i forbindelse med

udlægsforretninger. Afhængigt af udfaldet og oplægget vil styrelsen vurdere, hvordan det videre arbejde skal gri-

bes an.

Sagen er desuden omtalt i

afsnittet ”Generel

vejledning og information”.

Vurderingsstyrelsens anvendelse af TastSelv under deklarationsprocessen

I en sag om ejendomsvurdering for 2020 skrev en borger til Vurderingsstyrelsen, at det ikke var muligt for ham at

tilgå deklarationsmeddelelsen på Vurderingsportalen. Linket i den notifikationsmeddelelse, som han havde mod-

taget i sin e-Boks, virkede ikke.

Vurderingsstyrelsen besvarede henvendelsen via TastSelv, uanset at borgeren ikke havde henvendt sig gennem

denne kommunikationskanal. Det havde den konsekvens, at borgeren ikke kom med bemærkninger, inden Vur-

deringsstyrelsen traf afgørelse om vurdering af hans ejendom.

Borger- og retssikkerhedschefen var enig med Vurderingsstyrelsens direktør i, at styrelsen i forbindelse med af-

sendelse af svaret ikke levede op til Skatteministeriets vejledning om brug af TastSelv Borger, idet borgeren ikke

var blevet adviseret om, at der var sendt en meddelelse til ham. Endvidere var Borger- og retssikkerhedschefen

enig i, at meddelelser sendt via TastSelv Borger ikke var omfattet af Lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

På den baggrund udtalte Borger- og retssikkerhedschefen kritik af Vurderingsstyrelsens håndtering af borgerens

henvendelse. Borger- og retssikkerhedschefen fandt det dog positivt, at Vurderingsstyrelsen havde igangsat et

arbejde med at udarbejde retningslinjer for håndtering af henvendelser fra ejendomsejere, herunder brugen af

forskellige kommunikationskanaler.

Nogle måneder senere orienterede Vurderingsstyrelsen Borger- og retssikkerhedschefen om, at de pågældende

retningslinjer nu var udarbejdet.

Toldkontrol i Billund Lufthavn

Et ægtepar blev udtaget til toldkontrol i Billund lufthavn efter en rejse til Dubai. Under kontrollen blev det konsta-

teret, at parret havde købt smykker, som de efter de gældende regler på området skulle betale told og afgifter af.

I forbindelse med gennemgangen af sagen konstaterede Borger- og retssikkerhedschefen, at det forslag til afgø-

relse, som blev udarbejdet med henblik på betaling samt udlevering af smykkerne, bl.a. indeholdt et afsnit om, at

man ville modtage en afgørelse og et indbetalingskort efter ca. 30 dage. Forslaget indeholdt også andre afsnit,

som efter Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse ikke passede på den situation, hvor man som borger væl-

ger at betale det skyldige beløb (herunder en såkaldt depositumsbøde) med det samme.

Borger- og retssikkerhedschefen bad derfor om en orientering om, hvorvidt sagen gav Toldstyrelsen anledning til

ændringer i et eller flere af de standardbreve, som styrelsen anvender.

Toldstyrelsen har efterfølgende oplyst til Borger- og retssikkerhedschefen, at årsagen til, at teksten ikke passede

på situationen, var, at det var et forkert standardbrev, som blev anvendt. For at sikre sig, at det er det korrekte

standardbrev, som fremadrettet anvendes i lignende situationer, har Toldstyrelsen udarbejdet en ny og forbedret

vejledning til de kontrolførende.

Som et yderligere opfølgende tiltag har Toldstyrelsen ændret processen for håndtering af indsigelsessager, så der

ved behandlingen af sagen i 1. instans bl.a. inddrages kontorer med fagpersoner. Toldstyrelsen har således bekla-

get, at styrelsen under behandlingen af sagen i 1. instans ikke blev opmærksom på, hvori fejlen bestod

–

og heller

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 11

ikke ved udarbejdelsen af udtalelsen til Borger- og retssikkerhedschefen i forbindelse med behandlingen af sagen i

2. instans blev opmærksom på dette.

Indsigelsessag gav anledning til sparring om udformning af standardbreve

En borger var utilfreds med, at Gældsstyrelsen lønindeholdt ham til dækning af en parkeringsbøde, når han havde

gjort indsigelse mod kravet. Han mente, at inddrivelsen burde være sat i bero, indtil sagen var afgjort ved domsto-

lene.

Efter en gennemgang af sagen fandt Borger- og retssikkerhedschefen ikke anledning til at udtale kritik af Gælds-

styrelsen.

I forbindelse med gennemgangen af materialet i den oprindelige sag hæftede Borger- og retssikkerhedschefen sig

dog ved, at lønindeholdelsesprocenten i varslingsbrevet var betydeligt højere (18 procent) end, hvad der fremgik

af afgørelsen (3 procent), hvilket kunne give anledning til usikkerhed hos skyldneren

–

særligt i en sag som denne,

hvor kravet var relativt beskedent.

Gældsstyrelsen oplyste, at styrelsen fulgte reglerne om varsling af og afgørelse om lønindeholdelse, som de var

beskrevet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 4 og 5, hvilket Borger- og retssikkerhedschefen tog til efterret-

ning.

Borger- og retssikkerhedschefen tog imidlertid initiativ til at holde et møde med Gældsstyrelsen om styrelsens

generelle udformning af standardbreve om lønindeholdelse. Det resulterede i, at Borger- og retssikkerhedschefen

nu indgår som sparringspartner i forbindelse med Gældsstyrelsens tværgående brevprojekt. Et projekt, der har til

opgave at prioritere, koordinere og klargøre de udviklingsopgaver, som er relateret til breve.

Indsigelsessvarene i 1. instans viser, at også styrelserne i Skatteforvaltningen

har fokus på, om en problemstilling i en sag giver anledning til mere generelle

overvejelser.

Indsigelsessagerne i 2023 har bl.a. i flere tilfælde givet styrelserne anledning til

at kigge på standardformuleringer i den skriftlige vejledning af borgere og virk-

somheder.

Ændring i den interne proces og brevskabelon vedrørende bindende svar om nedvejning af bil

Motorstyrelsen ændrede sin proces og opdaterede en brevskabelon, efter at direktøren havde behandlet en

klage over styrelsens sagsbehandling i forbindelse med et bindende svar om nedvejning af en varebil og den efter-

følgende beregning af registreringsafgift.

Borgeren klagede over styrelsens sagsbehandling, fordi han ikke kunne bruge sit bindende svar, da han i forbin-

delse med et syn af bilen ansøgte herom. Begrundelsen for afslaget var, at det var nogle ældre oplysninger, som lå

til grund for det bindende svar. Det undrede imidlertid borgeren, eftersom han 15 dage inden, at han modtog det

bindende svar, havde modtaget en afgørelse om, at oplysningerne var blevet ændret i Motorregistreret. Han

mente derfor, at Motorstyrelsen måtte have brugt disse oplysninger ved behandling af sagen.

Direktøren for Motorstyrelsen indledte sit svar med, at han ikke kunne tage stilling til gyldigheden af det bindende

svar gennem indsigelsesordningen. Det, som direktøren kunne gøre, var fremadrettet at sikre, at andre borgere

ikke stod i en lignende situation. Motorstyrelsen forsøgte som nævnt at imødegå dette ved en ændring af både

den interne proces og en brevskabelon vedrørende bindende svar.

Tydelig angivelse af hjemmel til at videregive oplysninger

En borger rejste kritik af, at Motorstyrelsen havde videregivet oplysninger om borgeren og vedkommendes køre-

tøj til en privat aktør i Italien. Borgeren mente, at Motorstyrelsen kun havde lov til at videregive disse oplysninger

til offentlige myndigheder i forbindelse med en konkret sag.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 12

Motorstyrelsens direktør svarede borgeren, at styrelsen havde handlet korrekt ved videregivelsen af oplysnin-

gerne, idet den private aktør varetog sin opgave på vegne af de italienske myndigheder.

Samtidig gav direktøren borgeren ret i, at det ikke fremgik tydeligt af brevet, der var sendt til borgeren, at Motor-

styrelsen må udlevere oplysninger til private aktører, der agerer på vegne af en myndighed. Direktøren bad på

den baggrund Motorstyrelsens kommunikationsmedarbejdere om at kigge nærmere på brevets indhold med

henblik på en optimering af brevet.

Ændring af oplysninger om tilmelding til Betalingsservice

I en sag om betaling af grøn ejerafgift var borgeren utilfreds med at være blevet pålagt rykkergebyr for ikke at

have indbetalt afgiften til tiden. Han mente, at han havde gjort, som han skulle, idet han

–

i overensstemmelse

med, hvad der fremgik af opkrævningen

–

havde tilmeldt betalingen til Betalingsservice.

Fagdirektøren for Borger- og Virksomhedskontakt i Skattestyrelsen beklagede, at det ikke fremgik af opkræv-

ningsbrevet, at første opkrævning ikke kan betales via Betalingsservice. Fagdirektøren fandt dog, at borgeren

havde fået en korrekt faglig vejledning, idet styrelsen antog, at det var almindelig viden, og at pengeinstitutter

desuden i forbindelse med oprettelse af en betalingsaftale oplyser, at man selv skal sørge for betalingen, indtil

overførslen fremgår af betalingsoversigten.

På baggrund af klagen ville der imidlertid blive indsat en tekst i opkrævningsbrevet om, at første opkrævning skal

indbetales manuelt.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 13

Hvad handlede indsigelsessagerne i 2023 om?

Som nærmere uddybet i afsnittet

”Årets indsigelser og henvendelser i tal”

sidst i

beretningen blev der i 2023 modtaget 152 indsigelsessager til behandling i 1.

instans og 18 indsigelsessager til behandling i 2. instans.

De typer af klager, der kvantitativt har fyldt mest, er sager om sagsbehandlings-

tid, vejledning og medarbejdernes optræden eller adfærd. Disse emner har såle-

des hver især været behandlet i ca. en tredjedel af sagerne i både 1. instans og

2. instans. Derimod har der ikke været behandlet mange sager om emner som

notatpligt, journaliseringspligt og tavshedspligt.

Hvis et emne har fyldt meget, er det naturligvis ikke det samme som, at der er et

problem inden for det pågældende område. En klage er jo langt fra ensbety-

dende med, at der er anledning til at udtale kritik. Derudover er antallet af sager,

hvor der bliver gjort indsigelse over Skatteforvaltningens sagsbehandling, meget

lavt set i forhold til det antal sager og henvendelser mv., der hvert år samlet set

bliver behandlet på tværs af forvaltningen.

Når det er sagt, kan det alligevel være interessant at kigge nærmere på, hvordan

antallet af klager overordnet set fordeler sig på de enkelte emner, idet det kan

give en indikation af, hvor i mødet med Skatteforvaltningen borgere og virksom-

heder oplever ikke at blive behandlet ordentligt eller korrekt. Og dermed også

om der

–

uanset om medarbejderne i forvaltningen i forvejen optræder ordentligt

og korrekt

–

er noget, man som myndighed kan gøre i bestemte sammenhænge,

der kan være med til i endnu højere grad at opretholde og styrke tilliden til rets-

sikkerheden i Skatteforvaltningen.

I afsnittene nedenfor gengives nogle af de sager, der er blevet behandlet inden

for de enkelte emner i løbet af 2023.

Sagsbehandlingstid

Lange sagsbehandlingstider kan have store økonomiske og personlige

konsekvenser for de berørte borgere og virksomheder. Desuden er spørgsmålet

om sagsbehandlingstid også generelt afgørende for borgere og virksomheders

tilfredshed med

–

og tillid til

–

den offentlige forvaltning.

Det er derfor vigtigt, at Skatteforvaltningen til stadighed har fokus på at

behandle sager inden for rimelig tid, og på at sagerne ikke trækker unødigt ud.

Sagsbehandlingstid er et af de emner, som ofte er blevet beskrevet i Borger- og

retssikkerhedschefens beretninger. Emnet har senest været udførligt behandlet i

beretningen for 2022.

Som nævnt ovenfor viser en gennemgang af indsigelsessagerne for 2023, at

klager over sagsbehandlingstiden også har fyldt på tværs af Skatteforvaltningen

dette år.

Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik#11 om

sagsbehandlingstid,

afsnit 8. Konsekven-

ser af lang sagsbehandlingstid (ombudsmanden.dk).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 14

Sagsbehandlingstiden

–

og forventningerne hertil

Hvis en myndighed

–

som følge af sagens karakter eller myndighedens alminde-

lige sagsbehandlingstid

–

ikke kan træffe afgørelse inden for kortere tid, bør

myndigheden give parten i sagen en underretning om, hvad sagen beror på, og

–

så vidt muligt

–

hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge.

Parten bør under alle omstændigheder

–

hvor der ikke er fastsat særlige svarfri-

ster

–

have et svar fra myndigheden inden en måned efter, at sagen er modta-

get. Træffer myndigheden afgørelse i sagen inden en måned, udgøres svaret af

afgørelsen.

Hvis en myndigheds sagsbehandling i en sag trækker ud, skal myn-

digheden give parten underretning om, hvad sagen beror på, og så vidt muligt

om, hvornår myndigheden så kan træffe afgørelse.

Sagsbehandlingstid i hjemvist sag om værdifastsættelse af et køretøj

I en hjemvist sag om værdifastsættelse af et køretøj rejste en virksomhed kritik af Motorstyrelsens sagsbehand-

lingstid.

Motorstyrelsen traf afgørelse første gang i sagen i november 2021. Virksomheden klagede over afgørelsen, og

Motorankenævnet hjemviste i september 2022 sagen til fornyet behandling i Motorstyrelsen. I februar 2023

sendte Motorstyrelsen et forslag til afgørelse til virksomheden. En måneds tid senere sendte Motorstyrelsen en

ny afgørelse til virksomheden efter en nærmere afklaring af virksomhedens bemærkninger til forslaget til afgø-

relse.

I indsigelsessvaret til virksomheden oplyste direktøren for Motorstyrelsen, at der i perioden indtil februar 2023

var blevet arbejdet internt i styrelsen på at fastlægge en proces for hjemviste sager, idet Motorstyrelsen ikke tidli-

gere havde haft en proces på området. Dette arbejde havde desværre taget lang tid, idet der bl.a. havde været

behov for en juridisk afklaring.

Det betød, at sagsbehandlingstiden i virksomhedens sag blev forlænget, hvilket direktøren beklagede. Direktøren

hæftede sig dog ved, at der havde været en løbende dialog mellem virksomheden og Motorstyrelsen om den for-

ventede sagsbehandlingstid.

Det har stor betydning for borgere eller virksomheder, at der bliver udmeldt en

forventet sagsbehandlingstid, og at den udmeldte sagsbehandlingstid er reali-

stisk.

Rykkerskrivelser fra borgere og virksomheder, som er rimeligt begrundet i sags-

behandlingstiden, bør i almindelighed besvares med det samme. Besvarelsen

bør indeholde oplysning om, hvad sagen beror på, og så vidt muligt oplysning

om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan forelægge.

Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik # 11 om

sagsbehandlingstid,

afsnit 4.1. Svar til

parter inden 1 måned (ombudsmanden.dk), Justitsministeriets vejledning nr. 11740 af 4. december 1986

om forvaltningsloven, pkt. 206 samt Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 73 af 4. juni 1997 om mål for

hurtig sagsbehandling (retsinformation.dk).

Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik #11 om

sagsbehandlingstid,

afsnit 4.2. Løbende

underretning af parter (ombudsmanden.dk).

Justitsministeriets vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven, pkt. 208, samt Folke-

tingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik#11 om

sagsbehandlingstid,

afsnit 4.3. Besvarelse af

rykkere (ombudsmanden.dk).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 15

Fritagelse for beskatning af invalidepensionsudbetalinger

En borger anmodede i september 2022 Skattestyrelsen om at blive fritaget for beskatning af nogle invalidepensio-

ner, idet pensionsudbetalingerne blev beskattet i både Danmark og på Færøerne.

Borgeren rykkede for svar på sin anmodning flere gange i oktober og november 2022, uden at Skattestyrelsen

reagerede herpå.

I slutningen af december 2022 sendte Skattestyrelsen et forslag til afgørelse i sagen, og ultimo januar 2023 traf

Skattestyrelsen afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Skattestyrelsens fagdirektør for Person beklagede i sit indsigelsessvar, at Skattestyrelsen ikke var vendt tilbage på

borgerens rykkere, herunder især at der gik tre måneder, fra borgerens sendte sin anmodning, til han modtog

forslag til afgørelse.

Fagdirektøren udtrykte i forlængelse heraf stor forståelse for, at Skattestyrelsens manglende tilbagemeldinger på

rykkerne bidrog til usikkerhed omkring såvel Skattestyrelsens behandling af anmodningen som borgerens fremti-

dige skatteforhold.

Sagsbehandlingstid i sager om eftergivelse af gæld

Borger- og retssikkerhedschefen har siden 2021 løbende modtaget oplysninger

om Gældsstyrelsens sagsbehandlingstid i sager om gældseftergivelse for på

den måde at følge udviklingen og effekten af de tiltag, som styrelsen har

iværksat for at nedbringe sagbehandlingstiden.

Det fremgår af den seneste statusopgørelse fra januar 2024, at den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid steg i 1. halvår af 2023 til i gennemsnit at

være 320 dage, men at den er faldet igen i 2. halvår af 2023 til 289 dage.

Gældsstyrelsen arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiden yderligere og

har sat et mål om at nå ned på en sagsbehandlingstid på 120 dage for sager

modtaget i 2024.

Der er i 2023 behandlet enkelte af disse sager i indsigelsesordningen.

Lang liggetid var medvirkende til sagsbehandlingstid på to år

Borger- og retssikkerhedschefen fandt samlet set, at sagsbehandlingstiden i en sag om eftergivelse af gæld var

meget beklagelig.

Efter en gennemgang af sagen kunne Borger- og retssikkerhedschefen således konstatere, at Gældsstyrelsen

–

fra

sagen blev meldt fuldt oplyst

–

havde en sagsbehandlingstid på to år frem til fremsendelse af partshøringsbrev

om afslag på eftergivelse. Endvidere kunne Borger- og retssikkerhedschefen konstatere, at sagsbehandlingen

først blev påbegyndt ca. ni måneder efter, at sagen var blevet meldt fuldt oplyst.

Gældsstyrelsen begrundede bl.a. den forlængede sagsbehandlingstid med, at samtlige fordringer skulle gennem-

gås og retskraftsvurderes, inden der kunne tages stilling til eftergivelse. I den forbindelse havde sagen også afven-

tet svar fra fordringshavere. Borger- og retssikkerhedschefen noterede sig dette. Det ændrede imidlertid ikke på

Borger- og retssikkerhedschefens samlede vurdering. Borger- og retssikkerhedschefen henviste særligt til, at der

var tale om en sag, der havde stor betydning for borgeren og hans familie, og at sagsbehandlingen først blev på-

begyndt ca. ni måneder efter, at sagen var fuldt oplyst.

Borger- og retssikkerhedschefen fandt det endvidere beklageligt, at Gældsstyrelsen ikke i alle tilfælde havde un-

derrettet borgeren om den forlængede sagsbehandlingstid.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 16

Sagsbehandlingstid i sager om inddrivelse af ikke forskudsudlagte

børnebidrag

Problemstillingen med inddrivelse af børnebidrag, der ikke er forskudvist udlagt,

er tidligere beskrevet i flere af Borger- og retssikkerhedschefens beretninger

–

senest i beretningen for 2022.

I 2023 har der været enkelte indssigelsessager om sagsbehandlingstiden på

dette område.

Fortsat ingen tidshorisont

En mor klagede over Gældsstyrelsens sagsbehandlingstid i forbindelse med inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte

børnebidrag til hendes børn, som nu var godt oppe i tyverne.

Moren skrev til styrelsen, at hun havde omkring 100.000 kr. til gode, og at hun havde kontaktet Skatteforvaltnin-

gen ca. en gang årligt for at høre til udviklingen i sagen. Hun ønskede herefter oplyst, hvor længe hun skulle vente

endnu.

Direktøren for Gældsstyrelsen beklagede, at det endnu ikke var lykkedes Gældsstyrelsen at inddrive de ikke for-

skudsvis udlagte børnebidrag, som den bidragspligtige var blevet pålagt at betale.

Direktøren bemærkede, at moren løbende havde været i dialog med Gældsstyrelsen og i den forbindelse bl.a. var

blevet orienteret om de forsinkelser, som nedlæggelsen af det tidligere gældsinddrivelsessystem havde betydet

for styrelsens inddrivelse, herunder manglende mulighed for at igangsætte løbende lønindeholdelse for børnebi-

drag.

På grund af tavshedspligt om bidragspligtiges personlige forhold og økonomiske situation anførte direktøren, at

hun dog ikke havde mulighed for at oplyse nærmere om de inddrivelsesskridt, der eventuelt måtte være igangsat

i sagen.

Gældsstyrelsen oplyste, at de ville overvåge sagen og sikre, at der blev igangsat de inddrivelsesskridt, som loven

gav styrelsen mulighed for. Det var dog desværre ikke muligt at give en tidshorisont for, hvornår moren kunne

forvente at modtage sit tilgodehavende.

Som også beskrevet i Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

følger Folketingets Ombudsmand området vedrørende inddrivelse af

børnebidrag tæt. Ombudsmanden har senest i december 2023 bedt om at

modtage en ny udtalelse i august 2024 om status for inddrivelsen på dette

tidspunkt.

Sagsbehandlingstid i sager om aktindsigt

En myndighed bør tilrettelægge sin sagsbehandling således, at der hurtigst mu-

ligt efter modtagelsen af en henvendelse foretages en første gennemgang og

vurdering af sagen. En sådan screening eller visitation, der foretages hurtigt efter

modtagelsen, kan medvirke til at sikre, at der ikke indtræder unødige forsinkel-

ser. Fremgangsmåden giver bl.a. mulighed for hurtigt at afklare, om en sag er af

hastende karakter og derfor bør prioriteres.

Folketingets Ombudsmands supplerende høring af 5. december 2023,

(ombudsmanden.dk).

Folketingets Ombudsmands myndighedsguide overblik #11 om

sagsbehandlingstid,

afsnit 5. Andre gode

sagsbehandlingsrutiner (ombudsmanden.dk).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 17

Ovennævnte gælder i alle sagstyper. Ved behandlingen af aktindsigtsanmodnin-

ger bliver kravene til en myndigheds sagsbehandlingsrutiner imidlertid særligt

tydelige pga. de forholdsvis korte sagsbehandlingsfrister, som er fastsat i lovgiv-

ningen.

Efter reglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven skal en myndighed, der

modtager en anmodning om aktindsigt, således snarest afgøre, om anmodnin-

gen kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles in-

den syv arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre det undtagelsesvist ikke er

muligt på grund af fx sagens omfang eller kompleksitet.

I april 2023 sendte Vurderingsstyrelsen over 22.000 høringer ud angående ka-

tegorisering af ejendomme. I forlængelse heraf modtog styrelsen et meget stort

antal anmodninger om partsaktindsigt i sagerne, hvilket styrelsen til at begynde

med ikke fuldt ud var opmærksom på. Den manglende hurtige identifikation af

aktindsigtsanmodningerne betød en forlænget sagsbehandlingstid i aktindsigts-

sagerne.

Direktøren for Vurderingsstyrelsen behandlede herefter en række indsigelser fra

ejendomsejere, der var utilfredse med sagsbehandlingstiden i deres aktindsigts-

sager.

Manglende visitation/screening betød, at anmodninger om aktindsigt blev opdaget for sent

Et ægtepar rykkede i starten af juni 2023 via mail for svar på deres anmodning om partsaktindsigt, som de i slut-

ningen af april 2023 havde indsendt sammen med deres indsigelse over Vurderingsstyrelsens forslag til fremtidig

juridisk kategorisering af deres ejendom.

I sit indsigelsessvar skrev direktøren for Vurderingsstyrelsen, at han var blevet orienteret om, at anmodningen om

aktindsigt nu var blevet besvaret. Det var sket ca. 2 måneder efter, at ægteparret havde bedt om indsigt. Direktø-

ren var enig med ægteparret i, at sagsbehandlingstiden burde have været kortere.

Direktøren forklarede baggrunden for den forlængede sagsbehandlingstid således:

”Da Vurderingsstyrelsen i midten af april udsendte breve til flere

ejendomsejere om juridisk kategorisering, mod-

tog styrelsen et væsentlig større antal indsigelser over den juridiske kategorisering af de berørte ejendomme end

forventet. Vurderingsstyrelsen havde således den 4. maj 2023 modtaget 11.630 svar med indsigelser i forhold til

den foreslåede juridiske kategorisering. Det er et tal, som efterfølgende er steget til over 16.000. Vurderingsstyrel-

sen havde forventet at modtage omkring 3.500 indsigelser i alt.

Vurderingsstyrelsen behandler de indkomne svar i den rækkefølge, de er modtaget. I forbindelse med behandlin-

gen af de indsigelser, som var modtaget, blev styrelsen imidlertid opmærksom på, at disse også ofte indeholdt an-

modninger om aktindsigt. Vurderingsstyrelsen gik herefter i gang med at sortere de svar fra, hvor der blev anmo-

det om aktindsigt for at få besvaret disse anmodninger om aktindsigt så hurtigt, det var muligt. Da antallet af

både indsigelser, som skulle gennemgås og antallet af aktindsigter, der skulle behandles, var meget stort, har Vur-

deringsstyrelsen ikke i alle tilfælde kunnet overholde de frister, der fremgår af lovgivningen, (…).”

Endelig skrev direktøren, at Vurderingsstyrelsen på baggrund af bl.a. ægteparrets klage overvejede, hvordan sty-

relsen en anden gang kan sikre, at styrelsen ikke finder eventuelle aktindsigtsanmodninger for sent.

Vurderingsstyrelsen har efterfølgende bl.a. oprettet en kontaktformular på styrelsens hjemmeside, som man kan

anvende i forbindelse med anmodninger om aktindsigt.

§ 36, stk. 2, i

offentlighedsloven, lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020,

og § 16, stk. 2, i

forvalt-

ningsloven, lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014

(retsinformation.dk).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 18

Vurderingsstyrelsens sagsbehandlingstid i sagerne om partsaktindsigt blev des-

uden genstand for en undersøgelse hos Folketingets Ombudsmand.

Ombudsmanden fandt Vurderingsstyrelsens indledende håndtering af sagerne

og sagsbehandlingstiden

–

som i gennemsnit var på 32 arbejdsdage

–

meget

beklagelig. Ombudsmanden udtalte herefter, at det er en myndigheds ansvar at

sikre, at dens sagsbehandling, herunder ved brug af it-systemer, understøtter

lovgivningsmæssige og forvaltningsretlige krav. Hvis et it-system ikke i sig selv

understøtter de forvaltningsretlige krav, skal myndigheden sikre, at kravene op-

fyldes på anden måde, herunder ved manuel sagsbehandling.

Det er ikke kun problemer i visitationen, der kan give udfordringer i forhold til at

få identificeret og behandlet aktindsigtsanmodninger i tide. Eksempelvis har

Skattestyrelsen oplevet, at nogle mails til styrelsens sagsbehandlere automatisk

havnede i sagsbehandlerens mappe for uønsket mail i Outlook med den konse-

kvens, at anmodninger om aktindsigt blev besvaret for sent.

Mail med anmodning om aktindsigt røg i spamfilter

En borger måtte vente over to måneder på at få svar på en anmodning om aktindsigt i sin skattesag.

Anmodningen var

–

pga. Skatteforvaltningens it-sikkerhedsløsning

– havnet i mappen ”Uønsket

mail”,

hvorefter

den automatisk blev slettet efter 30 dage.

På et tidspunkt i forløbet blev sagsbehandleren opmærksom på, at der kunne være mails, der var blevet slettet af

systemet. Det lykkedes herefter Skattestyrelsen at genskabe mailen. På grund af påskeferie blev anmodningen

om aktindsigt dog først færdigbehandlet nogle uger senere.

Fagdirektøren for Selskab i Skattestyrelsen beklagede, at aktindsigtsanmodningen ikke var behandlet inden for

den normale tidsfrist, herunder at anmodningen ikke blev videregivet i sagsbehandlerens fravær, samt at borge-

ren ikke modtog kvittering med information om den forventede sagsbehandlingstid.

Desuden oplyste fagdirektøren i indsigelsessvaret, at styrelsen ville følge op på sine procedurer, så det blev sikret,

at afdelingens medarbejdere løbende kontrollerer indholdet af mappen ”Uønsket

mail”

i mailsystemet,

og at

sagsbehandlere ved fravær videregiver anmodninger om aktindsigt.

Udover kravet om at en myndighed indretter sig således, at fx aktindsigtsanmod-

ninger hurtigt identificeres, er det også vigtigt med sagsbehandlingsrutiner, der

sikrer fremdrift i den pågældende sag.

Manglende sagsstyring var medvirkende årsag til forlænget sagsbehandlingstid

Borger- og retssikkerhedschefen udtalte kritik af Administrations- og Servicestyrelsens sagsbehandling, herunder

sagsbehandlingstiden på henholdsvis 16 og 29 dage i to sager om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Sagerne blev behandlet i sommerferieperioden, og Administrations- og Servicestyrelsen fandt det nødvendigt at

anmode Vurderingsstyrelsen om oplysninger i begge sager.

FOB 2023-34:

Sagsbehandlingsrutiner og sagsbehandlingstid i sager om partsaktindsigt (ombudsman-

den.dk).

Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik #11 om

sagsbehandlingstid,

afsnit 5.3. Sikring af

fremdrift (ombudsmanden.dk).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 19

For så vidt angik den første sag vurderede Borger- og retssikkerhedschefen, at der var tale om et begrænset antal

dokumenter, som ikke krævede en nærmere gennemgang eller overvejelse. Anmodningen vedrørte således

alene oplysninger om fem navngivne medarbejderes stillingbetegnelse, uddannelsesniveau og erhvervsmæssige

erfaring. På den baggrund burde det efter Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse have været muligt at fær-

digbehandle aktindsigtsanmodningen på et tidligere tidspunkt.

Hvad angik den anden aktindsigtssag lagde Borger- og retssikkerhedschefen bl.a. vægt på, at sagen lå stille i styrel-

sen i en periode på over 14 dage. Det var således Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse, at styrelsen ikke i

tilstrækkelig grad forsøgte at fremme sagen hos Vurderingsstyrelsen.

Det var endvidere Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse, at Administrations- og Servicestyrelsen burde

have overvejet at træffe en delafgørelse for så vidt angik de oplysninger, hvor det ikke var nødvendigt at afvente

svar fra Vurderingsstyrelsen. Endelig lagde Borger- og retssikkerhedschefen vægt på, at Administrations- og Ser-

vicestyrelsen først sent i sagsforløbet påbegyndte indsamlingen af visse oplysninger, selvom styrelsen havde væ-

ret i stand til at behandle denne del af anmodningen ca. 10 dage tidligere.

Sagen gav Borger- og retssikkerhedschefen anledning til at bemærke over for Administrations- og Servicestyrel-

sen, at forløbet i sagen bar præg af, at den var rykket rundt mellem flere sagsbehandlere pga. ferie og andet fra-

vær, hvorved der opstod forvirring om, hvorvidt der var modtaget svar fra Vurderingsstyrelsen. Dette skyldtes

efter Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse formentlig, at korrespondancen var ført direkte mellem medar-

bejdere i Administrations- og Servicestyrelsen og medarbejdere i Vurderingsstyrelsen, hvorfor korrespondancen

ikke var blevet journaliseret, når medarbejderne var fraværende.

Efter Borger- og retssikkerhedschefens vurdering burde sagsforløbet derfor

–

hvis det ikke allerede havde gjort

det

–

give Administrations- og Servicestyrelsen anledning til overvejelser om en anden sagsstyring, fx ved hjælp af

en funktionspostkasse.

Interne sagsgange kunne ikke i sig selv begrunde en overskridelse af frister

En journalist klagede over, at to aktindsigtssager efter hans opfattelse havde cyklet rundt mellem Vurderingssty-

relsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen med det resultat, at sagsbehandlingstiden var blevet forlænget. Han

mente i øvrigt ikke, at en anmodning til en bestemt styrelse i Skatteforvaltningen kunne videregives til behandling

i en anden styrelse.

Borger- og retssikkerhedschefen var enig med Vurderingsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i, at det

ikke kræver lovhjemmel at overflytte behandlingen af en aktindsigtssag mellem to enheder inden for samme

myndighed, altså Skatteforvaltningen. Borger- og retssikkerhedschefen fandt dog anledning til at bemærke, at

sagsbehandlingsfristerne i offentlighedsloven er gældende fra det tidspunkt, en anmodning om aktindsigt bliver

fremsat over for en styrelse i Skatteforvaltningen. Interne sagsgange, herunder en overflytning af en aktindsigts-

sag, kunne således ikke i sig selv begrunde en overskridelse af disse frister.

Borger- og retssikkerhedschefen fandt det meget beklageligt, at der i den ene sag havde været uklarhed om, hvil-

ken styrelse der skulle behandle aktindsigtsanmodningen, og at der i begge sager havde været en længere peri-

ode i forbindelse med videresendelsen fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen til Vurderingsstyrelsen, hvor der

ikke var foretaget sagsbehandlingsskridt.

I forlængelse heraf ville Borger- og retssikkerhedschefen overveje, hvorvidt der var behov for en anbefaling til

Skatteforvaltningen om, at der udarbejdes fælles retningslinjer for behandling af anmodning om aktindsigt i sager,

hvor der er flere styrelser involveret.

Vejledning

Formålet med myndighedernes vejledningspligt er at imødekomme borgernes

og virksomhedernes informationsbehov og undgå, at disse på grund af fejl, uvi-

denhed eller misforståelser udsættes for retstab. Vejledningspligten kan følge af

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 20

både forvaltningsloven, almindelige retsgrundsætninger og god forvaltningsskik.

Desuden kan en særlig vejledningspligt følge af særregler i lovgivningen.

Emnet har senest været indgående behandlet i Borger- og retssikkerhedsche-

fens beretning for 2021.

Vejledning har som tidligere nævnt været et emne i ca. en tredjedel af sagerne i

1. instans i 2023. Det er det samme billede, der tegner sig i forhold til de sager,

der har været påklaget til Borger- og retssikkerhedschefen.

Som indsigelsessagerne også viser, så vejledes der i mange situationer og på

mange måder på tværs af Skatteforvaltningen. I 2023 har der således været be-

handlet indsigelsessager om:

•

Mundtlig eller skriftlig vejledning ved konkrete henvendelser fra borgere eller

virksomheder,

•

klagevejledning,

•

valg af sprog for kommunikationen med en borger eller virksomhed samt

•

information på myndighedens hjemmeside.

Vejledningens indhold og form

De nærmere krav til vejledningens indhold kan ikke angives generelt, men af-

hænger af omstændighederne og de spørgsmål, som borgeren eller virksomhe-

den stiller.

Vejledning om, hvordan en borger kunne betale afdrag på sin SU-gæld

En mor klagede på vegne af sin datter over Gældsstyrelsens sagsbehandling vedrørende datterens tilbagebetaling

af SU-gæld.

Datteren havde ved en forglemmelse ikke kigget i sin e-Boks og havde derfor ikke set flere breve fra Statens Admi-

nistration om betaling af SU-gælden, herunder et brev fra medio august 2015 om opsigelse af hendes SU-lån,

fordi hun ikke havde overholdt aftale om tilbagebetaling. Det fremgik af opsigelsesbrevet, at gælden ville overgå

til inddrivelse i SKAT, hvis ikke den blev betalt senest den 1. september 2015. Ultimo september oversendte Sta-

tens Administration gælden på ca. 175.000 kr. til det daværende SKAT Inddrivelse.

Moren gjorde bl.a. gældende, at Gældsstyrelsen gennem de næste par år ikke vejledte datteren om, hvordan hun

kunne afdrage på sin gæld, hvis ikke hun kunne betale det fulde beløb inden for en nærmere angivet frist.

Borger- og retssikkerhedschefen kom frem til, at Gældsstyrelsen ved en telefonsamtale i maj 2018 burde have

vejledt datteren om, hvordan hun kunne afdrage på gælden, samt om en eventuel mulighed for indgåelse af en

betalingsaftale.

Ved sin vurdering lagde Borger- og retssikkerhedschefen vægt på baggrunden for datterens opringning og sags-

forløbet forud for telefonsamtalen, herunder den tid (over to år), der var gået siden datterens sidste samtale med

det daværende SKAT Inddrivelse. Borger- og retssikkerhedschefen henviste i den forbindelse også til Gældsstyrel-

sens direktørs udtalelse i sagen om, at Gældsstyrelsen altid skal vejlede og informere borgere om, hvorledes de

kan betale og afvikle deres gæld til det offentlige.

Derudover var Borger- og retssikkerhedschefen enig med Gældsstyrelsens direktør i, at det var beklageligt, at det

ikke så ud til, at datteren under telefonsamtalen i maj 2018 var blevet vejledt om forhøjelsen af rentesatsen på

Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik #5 om

vejledning,

afsnit 2. Almindelig vejled-

ningspligt (ombudsmanden.dk).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 21

SU-lån med virkning fra 1. april 2017. Det havde været nærliggende at vejlede herom, da samtalen bl.a. omhand-

lede rentetilskrivning.

Der stilles ikke særlige krav til vejledningens form. Den kan gives både skriftligt

og mundtligt. Det afgørende er, at vejledningen gives på en sådan måde, at den

opfylder sit formål, nemlig at imødekomme borgerens eller virksomhedens

informationsbehov.

Derudover bør vejledningen ydes i den eller de former, der findes at give den

bedste mening over for borgeren eller virksomheden, fx en generel skriftlig

vejledning i en publikation, individuel skriftlig vejledning i et brev til den berørte

borger eller virksomhed, eller individuel mundtlig, herunder telefonisk,

vejledning.

Ligeledes bør en myndighed i overensstemmelse med god forvaltningsskik

skrive til borgere og virksomheder i et sprog, der er let at læse og forstå, og som

fremstår målrettet den konkrete situation. Formen bør derfor være enkel og

præcis, og sætningerne korte og klare. Kancelliudtryk, fremmedord eller

flertydige overflødige ord bør så vidt muligt undgås, og et begreb bør i den

samme tekst bruges og betegnes på samme måde

Mere målrettet vejledning til borger om betydningen af at indtræde i overgangsordning

Vurderingsstyrelsen havde truffet afgørelse om, at en ejendom skulle skifte kategori fra landejendom til ejerbolig.

Borgeren skulle herefter tage stilling til, om han i den forbindelse ønskede at indtræde i en overgangsordning.

Borgeren kontaktede flere gange Vurderingsstyrelsen for at få nærmere vejledning om overgangsordningen, da

han havde nogle spørgsmål til den generelle vejledning, der var tilgængelig på Vurderingsportalen. Han oplevede

imidlertid ikke at få brugbare svar fra styrelsen.

Direktøren anerkendte bl.a., at styrelsens skriftlige besvarelser af henvendelserne

–

som indeholdt længere rede-

gørelser for forskellige begreber, herunder skatterabatten og stigningsbegrænsning

–

kunne have efterladt borge-

ren med yderligere spørgsmål. Desuden fandt direktøren det beklageligt, at styrelsen havde besvaret borgerens

henvendelser overordnet i stedet for at udarbejde en besvarelse med direkte reference til borgerens konkrete

spørgsmål.

På den baggrund tog direktøren det til efterretning, at det kunne have været optimalt, at der var blevet taget tele-

fonisk kontakt til borgeren for at gennemgå borgerens spørgsmål samt afklare, hvilke informationer borgeren

fortsat kunne mangle. Særligt efter at borgeren indsendte en klage, hvor han tilkendegav, at Vurderingsstyrelsens

besvarelse kun havde skabt større forvirring.

Hvorfor skriver Skatteforvaltningen?

En borger klagede over Motorstyrelsens sagsbehandling i forbindelse med tilføjelse eller ændring af oplysninger

om brændstofforbrug og udledning af CO

for vedkommendes køretøj i Motorregistreret.

Borgeren forstod ikke, hvorfor Motorstyrelsen skrev til ham, når tilføjelsen af data i Motorregistret ikke i første

omgang ville have økonomiske konsekvenser for ham. Det undrede ham også, at Motorstyrelsen først havde

Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik #5 om

vejledning,

afsnit 2.3. Vejledningens form

(ombudsmanden.dk).

Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik #1 om

god forvaltningsskik,

afsnit 4.3. Sprog

(ombudsmanden.dk). Se også punkt 214-215 i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, vejled-

ning nr. 1170 af 4. december 1986 (retsinfomation.dk).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 22

mulighed for at oplyse, hvad de nye oplysninger konkret betød for registreringsafgiften, efter at tilføjelsen af op-

lysningerne var sket. Endelig syntes han, at brevet fra Motorstyrelsen var svært at forstå for den almindelige bor-

ger.

Motorstyrelsens direktør forklarede nærmere om baggrunden for, at Motorstyrelsen havde sendt brevet

–

her-

under om sagsgangen for tilføjelse af data i Motorregistreret.

Derudover oplyste direktøren, at Motorstyrelsen efter udsendelsen af den første pulje af breve (som borgerens

brev var en del af) havde tilføjet en forside i alle breve, som i indledningen bedre forklarede, hvad ændringerne

ville betyde. Borgeren ville modtage denne forside sammen med sin afgørelse.

Generel vejledning og information

Det fremgår af § 17 i offentlighedsloven, at en forvaltningsmyndighed skal give

borgerne information om myndighedens virksomhed på sin hjemmeside. Det føl-

ger desuden af god forvaltningsskik, at en myndighed i et vist omfang bør infor-

mere borgere om praksis på myndighedens område, eksempelvis via myndighe-

dens hjemmeside eller på anden lettilgængelig måde som fx pjecer.

En myndighed, der informerer offentligheden om fx en ny praksis via sin hjemme-

side, bør sikre, at den offentliggjorte information er let tilgængelig, korrekt, opda-

teret og tilstrækkelig detaljeret til, at borgeren kan få et overblik over sin retsstil-

ling og dermed sine muligheder.

Information på engelsk skal også opdateres

En udlandsdansker i Kina klagede over Toldstyrelsens fortolkning af reglerne for refusion af moms for turister i

Danmark.

Hun oplevede bl.a., at der blev vejledt forskelligt på tværs af landets toldsteder, ligesom hun var af den opfattelse,

at den vejledning, der fremgik af Toldstyrelsens engelske hjemmeside, burde opdateres.

Den fungerende direktør i Toldstyrelsen beklagede, at den engelske hjemmeside endnu ikke var opdateret. Han

oplyste samtidig, at styrelsen var i gang med at opdatere hjemmesiden, så reglerne fremstod klarere og tydeli-

gere. Herudover anførte direktøren, at henvendelsen gav anledning til, at man i styrelsen ville følge op på, om reg-

lerne blev fortolket ensartet på tværs af landets toldsteder.

Information om rentesats og fradragsret på hjemmeside

I den tidligere nævnte sag om tilbagebetaling af SU-gæld var rentesatsen på SU-lånet blevet sat op pr. 1. april

2017. Desuden var fradragsretten blevet afskaffet pr. 1. januar 2020.

Moren, der klagede på vegne af sin datter, var uforstående overfor, hvordan det kunne ske, uden at datteren

–

som jo havde en igangværende inddrivelsessag

–

blev orienteret herom. Gældsstyrelsens direktør oplyste over for

Borger- og retssikkerhedschefen, at den til enhver tid gældende rentesats fremgår af Gældsstyrelsens hjemme-

side, ligesom det fremgår, at der ikke er fradragsret for betaling af inddrivelsesrenter. Videre oplyste direktøren, at

Gældsstyrelsen hjemmeside bliver opdateret løbende med relevant information og alene er udtryk for et nutids-

billede.

Borger- og retssikkerhedschefen mente ikke, at vejledningsforpligtelsen rakte så vidt, at Gældsstyrelsen havde

været forpligtet til på eget initiativ at rette individuel henvendelse til hver enkelt borger

–

som de pågældende

Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik#5 om

vejledning.

Afsnit 4. Generel information til

offentligheden (ombudsmanden.dk).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 23

ændringer kunne have betydning for

–

og vejlede om de lovbestemte ændringer i forhold til rentesats og fra-

dragsret.

Borger- og retssikkerhedschefen forstod Gældsstyrelsens direktørs udtalelse sådan, at der på tidspunktet for de

pågældende ændringer ikke havde været nogen særskilt vejledning om emnet på Gældsstyrelsens hjemmeside

–

fx i form af en nyhed eller lignende. Efter Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse burde styrelsen have over-

vejet dette.

Af en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand fremgår,

at Den juridiske

vejledning i sammenhæng med skatteretsområdets kompleksitet og omfattende

regelgrundlag udgør et væsentligt værktøj for administrationen hos

Skatteforvaltningen, ligesom vejledningen er praktisk relevant for borgere og

virksomheder. Videre udtalte ombudsmanden, at informationen skal være

korrekt og opdateret, når en myndighed på denne måde informerer om

retstilstanden og sin administrative praksis.

Det er således vigtigt, at Skatteforvaltningen til stadighed er opmærksom på, at

der er overensstemmelse mellem indholdet af Den juridiske vejledning og

forvaltningens administration af reglerne. Borger- og retssikkerhedschefen har

haft anledning til at henlede Skatteforvaltningens opmærksomhed herpå i en

enkelt indsigelsessag i 2023.

Den juridiske vejledning

–

omtalen af igangværende virksomheders mulighed for at få en af-

dragsordning

Ejeren af en enkeltmandsvirksomhed var utilfreds med, at Gældsstyrelsen ikke forud for og i forbindelse med be-

rammelsen af en udlægsforretning tilbød ham at indgå en afdragsordning.

Borger- og retssikkerhedschefen bemærkede over for Gældsstyrelsen, at de rammer, der var beskrevet i det rele-

vante afsnit i Den juridiske vejledning, umiddelbart syntes en del bredere, end hvad der fremgik af Gældsstyrel-

sens seneste interne instruks.

Det var Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse, at formuleringerne i Den juridiske vejledning kunne skabe

tvivl om, hvornår i et inddrivelsesforløb, man som virksomhed havde mulighed for at indgå en afdragsordning

vedrørende virksomhedsrelateret gæld, samt om det alene var pantefogeden eller også andre medarbejdere i

Gældsstyrelsen, der tog stilling til det. Det var også Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse, at man kunne få

et indtryk af, at Gældsstyrelsen indgik afdragsordninger i langt videre omfang, end hvad der var tilfældet.

Borger- og retssikkerhedschefen henstillede på den baggrund til, at Gældsstyrelsen overvejede en præcisering af

det relevante afsnit i Den juridiske vejledning.

Gældsstyrelsen har efterfølgende oplyst over for Borger- og retssikkerhedschefen, at styrelsen med den kom-

mende opdatering af Den juridiske vejledning 2024-2 vil præcisere Gældsstyrelsens praksis for indgåelse af af-

dragsordninger for igangværende virksomheder, således at vejledningen fremstår mere retvisende.

Sagen er desuden omtalt nærmere i

afsnittet ”Hvad

kan behandles?”.

Vejledning om klagemuligheder

En afgørelse, som kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, skal, når

den meddeles skriftligt, være ledsaget af en klagevejledning. Det gælder dog

ikke, hvis afgørelsen giver parten fuldt ud medhold. Vejledningen skal angive

FOB 2022-7:

Skatteforvaltningens udstedelse af styresignaler og opdatering af Den juridiske vejledning

(ombudsmanden.dk).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 24

klageinstansen og oplyse om fremgangsmåde ved indgivelse af en klage, herun-

der en eventuel tidsfrist.

Borger måtte spørge om klagevejledning

I forbindelse med tvangsopløsning af et selskab ønskede en af anpartshaverne i selskabet aktindsigt i sagen.

Skattestyrelsen traf herefter en afgørelse om delvis aktindsigt til anpartshaveren. Det fremgik imidlertid ikke af

afgørelsen, om anpartshaveren kunne klage og til hvem. Anpartshaveren

–

der var utilfreds med ikke at have fået

fuld aktindsigt

–

rettede derfor henvendelse til Skattestyrelsen og bad om klagevejledning.

Fagdirektøren for Selskab i Skattestyrelsen oplyste, at det var en fejl, at afgørelsen ikke indeholdt en klagevejled-

ning og beklagede over for borgeren.

Borger- og retssikkerhedschefen har i maj 2024 afsluttet en større egen drift-un-

dersøgelse af Skatteforvaltningens håndtering af opgaven med en-til-en vejled-

ning af borgere og virksomheder. Undersøgelsen blev iværksat i 2022

–

bl.a. ef-

ter at Borger- og retssikkerhedschefen via indsigelsesordningen havde set ek-

sempler på sager om mangelfuld eller forkert vejledning. Undersøgelsen er nær-

mere omtalt i

afsnittet ”Afsluttede

undersøgelser”.

Offentligt ansattes optræden

Ansatte i en offentlig myndighed bør i overensstemmelse med god forvaltnings-

skik optræde venligt, høfligt og hensynsfuldt over for borgere og virksomheder.

Det gælder, uanset om borgeren eller virksomheden er i skriftlig eller mundtlig

kontakt med myndigheden, og uanset om kontakten finder sted i forbindelse

med fx behandlingen af en konkret afgørelsessag, eller myndigheden udøver

faktisk forvaltningsvirksomhed. Det er således med til at styrke offentlighedens

tillid til Skatteforvaltningen.

Emnet er nærmere beskrevet i Borger- og retssikkerhedschefens beretning for

2022.

Skatteforvaltningens ansattes optræden har været genstand for behandling i ca.

en tredjedel af de indsigelser, som er behandlet i 1. instans i 2023.

Konfliktfyldt udlægsforretning

En borger var meget utilfreds med en pantefogeds opførsel i forbindelse med en udlægsforretning. Borgeren

mente, at pantefogeden havde råbt, opdigtet løgne, manipulerede og var inkompetent til sit arbejde.

I indsigelsessvaret til borgeren gennemgik direktøren for Gældsstyrelsen sagsforløbet, sådan som pantefogeden

havde oplevet det. Pantefogeden havde oplevet borgeren som meget vred, og at han hverken ville lytte til hendes

forklaring eller i øvrigt medvirke til udlægsforretningen. Det var også baggrunden for, at hun havde hævet sin

stemme. Udlægsforretningen var endt med ikke at blive gennemført. I stedet blev der taget skridt til at bede poli-

tiet om hjælp.

§ 25, stk. 1, i

forvaltningsloven, lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014

(retsinformation.dk). Se i øvrigt

Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik #5 om

vejledning,

afsnit 6. Klagevejledning (om-

budsmanden.dk).

Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik #1 om

god forvaltningsskik,

afsnit 4.1. Tillidsska-

bende forvaltning og 4.2. Venlig og hensynsfuld optræden (ombudsmanden.dk).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 25

Direktøren indledte sit indsigelsessvar med at beklage, at borgeren havde haft en dårlig oplevelse ved kontakten

med Gældsstyrelsen. Derudover skrev direktøren, at hun var klar over, at et udlæg er et indgribende inddrivelses-

skridt, og at det er baggrunden for, at Gældsstyrelsen har stort fokus på at sikre, at udlægsforretninger foregår i et

professionelt og ordentligt tonefald. Det var naturligvis beklageligt, at det i den konkrete situation ikke havde væ-

ret muligt at få udlægsforretningen afsluttet.

Direktøren afsluttede svaret med at konkludere, at der ikke var noget i hendes gennemgang af sagen, der gav an-

ledning til kritik af Gældsstyrelsens pantefoged eller af sagsbehandlingen i øvrigt.

Toldkontrol ved Frøslev grænseovergang

En borger mente, at en tolder havde behandlet ham dårligt og udvist diskriminerende opførsel i forbindelse med

en toldkontrol ved grænsen ved Frøslev. Under toldkontrollen blev der beslaglagt en mængde puff bars.

Som følge af indsigelsen blev der taget kontakt til de medarbejdere i Toldstyrelsen, der var til stede under kontrol-

len. De beskrev, at de vurderede, at antallet af puff bars var for stort til at være til eget forbrug, og at sagen derfor

blev behandlet som indførsel med henblik på videresalg. Da man har lov til at indføre puff bars til eget forbrug, fik

borgeren og hans venner udleveret en mindre mængde puff bars, mens resten blev tilbageholdt.

Toldstyrelsens medarbejdere kunne ikke genkende beskrivelsen af, at forløbet skulle have været præget af dårlig

eller diskriminerende opførsel.

Direktøren for Toldstyrelsen udtalte ikke kritik i sagen, men svarede borgeren, at han havde forståelse for, at det

kan være ubehageligt at have kontakt med uniformeret myndighedspersonel i anspændte situationer i forbin-

delse med rejseaktivitet. Videre takkede direktøren borgeren for at have taget sig tid til at skrive og gøre styrelsen

opmærksom på hans oplevelse. Toldstyrelsen anså sådanne henvendelser for væsentlige læringspunkter i forhold

til, hvordan styrelsen kunne varetage sine opgaver bedst muligt. Borgerens henvendelse ville indgå i dette ar-

bejde.

Uanmeldt kontrolbesøg

Skattestyrelsen foretog et uanmeldt kontrolbesøg på en virksomhed, der importerede vin og spiritus. Virksomhe-

den kritiserede Skattestyrelsens behandling af sagen, herunder Skattestyrelsens medarbejderes opførsel, som

blev oplevet som værende forudindtaget, injurierende, krænkende og fordømmende. Det blev endvidere frem-

hævet, at virksomheden blev mistænkeliggjort ved de spørgsmål, der blev stillet under kontrollen.

I forlængelse af modtagelsen af indsigelsen indhentede fagdirektøren for Erhverv i Skattestyrelsen en udtalelse fra

de to medarbejdere, der havde gennemført kontrollen. Medarbejderne kunne ikke genkende udlægningen af

dialogen ved den gennemførte uanmeldte kontrol. Det var deres opfattelse, at kontrollen var gennemført på en

ordentlig og korrekt møde.

Fagdirektøren fandt ikke anledning til at udtrykke kritik af medarbejdernes adfærd, men beklagede, at virksomhe-

den havde haft en dårlig oplevelse af den gennemførte kontrol.

Borger- og retssikkerhedschefen har behandlet en håndfuld indsigelser i 2023,

hvor der var klaget over en medarbejders adfærd. Ingen af disse sager gav an-

ledning til at udtale kritik.

Som nogle af de ovenstående sager i første instans viser

–

og som det fremgår

af den nærmere gennemgang af emnet i Borger- og retssikkerhedschefens be-

retning for 2022

–

kan det være svært at komme til bunds i sager, hvor en borger

eller virksomhed klager over en medarbejders adfærd, idet det ofte er vanskeligt

at afklare, hvad der rent faktisk er foregået i situationen

–

eksempelvis hvad der

er hændt under et møde eller en telefonsamtale. Der vil således ofte ikke være

muligt at vurdere, om der er grundlag for at udtale kritik eller ej.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 26

Telefonsamtaler med frustreret borger om stor stigning af gæld og forestående konkurs

En borger var utilfreds med en medarbejders adfærd og manglende samarbejde under flere telefonsamtaler om

borgerens gæld. Borgeren forstod ikke, at gælden skulle være steget med 300.000 kr. på et år. Det var borgerens

opfattelse, at Gældsstyrelsens medarbejder havde opført sig uforskammet, afvisende og arrogant i dialogen med

hende. Gældsstyrelsen var ikke enig i denne udlægning af samtalerne.

Borger- og retssikkerhedschefen skrev til borgeren, at Borger- og retssikkerhedschefen behandler sager på et

skriftligt grundlag og ikke har mulighed for fx at afhøre vidner for at afklare bevismæssige spørgsmål i en sag. Der-

for havde Borger- og retssikkerhedschefen vedrørende et klagepunkt som borgerens, hvor der var to modsatret-

tede opfattelser af, hvad der er foregået i dialogen mellem borgeren og medarbejderen hos Gældsstyrelsen, ikke

mulighed for at fastlægge hændelsesforløbet.

Borger- og retssikkerhedschefen kunne derfor ikke forholde sig nærmere til dette klagepunkt, herunder særligt

borgerens oplevelse af, at medarbejderen var uforskammet og arrogant.

På baggrund af sagens materiale kunne Borger- og retssikkerhedschefen dog konstatere, at borgeren under to

telefonsamtaler var blevet vejledt om mulighederne for at afværge den forestående konkurs, ligesom hun var

blevet oplyst om baggrunden for den øgede gæld.

Notatpligt, journaliseringspligt og tavshedspligt

Notatpligt, journaliseringspligt og tavshedspligt er nogle af de emner, der går

igen i beretningerne gennem årene.

Som tidligere beskrevet har der relativt set ikke været behandlet mange sager

om disse emner i 2023.

Notatpligt og journaliseringspligt

Emnerne notatpligt og journaliseringspligt har senest været behandlet i beretnin-

gerne for 2021 (notatpligt) og 2020 (notat- og journaliseringspligt).

Notatpligten bidrager til, at det efterfølgende kan klarlægges, hvad der er sket i

en sag (dokumentationshensyn) og vil desuden kunne give mulighed for effektiv

kontrol med, om myndigheden har handlet korrekt (kontrolhensyn).

Manglende notat om ophævelse af pensioner i forbindelse med inddrivelse af gæld

Sagen omhandlede en borgers ophævelse af private pensioner til brug for delvist at dække gæld til det offentlige.

Han fortrød imidlertid efterfølgende ophævelsen og mente at være blevet rådgivet eller vejledt forkert herom af

pantefogeden. På grund af manglende notat om det nærmere hændelsesforløb og vejledning var det ikke muligt

for Borger- og retssikkerhedschefen at fastlægge, hvordan spørgsmålet om ophævelse af pensioner var opstået,

ligesom det ikke fremgik, hvilken vejledning borgeren havde modtaget om en sådan ophævelse.

Efter Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse burde pantefogeden

–

i medfør af god forvaltningsskik

–

have

noteret disse oplysninger på sagen. Borger- og retssikkerhedschefen fandt det beklageligt, at dette ikke var sket.

Ved vurderingen heraf var der lagt vægt på, at der var tale om vejledning vedrørende ophævelse af pensionsord-

ninger, der var kreditorbeskyttede og derfor ikke normalt indgik i en sag om inddrivelse.

Sagen er nærmere omtalt i

afsnittet ”Hvad

kan behandles?”.

Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik #2 om

notatpligt,

afsnit 2. Formålet med notat-

pligten (ombudsmanden.dk).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 27

Notatpligten og dens sammenhæng med vejledningspligten er nærmere

behandlet i Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2021 og i

undersøgelsen af Skatteforvaltningens håndtering af vejledningsopgaven fra

maj 2024.

Ligesom notatpligten bunder journaliseringspligten også i dokumentations- og

kontrolhensyn.

Dertil kommer, at journalisering af dokumenter er med til at understøtte reglerne

om aktindsigt. Selvom retten til aktindsigt er uafhængig af, om dokumenter er

journaliseret eller ej, kan journalisering forebygge, at dokumenter bliver glemt el-

ler overset, når der skal træffes afgørelse om aktindsigt.

Spørgsmål om journalisering af mødereferat

–

angik mødet en eller flere sager?

En borger mente, at Skattestyrelsen havde fjernet et mødereferat fra hans sag om hans skatteforhold for ind-

komstårene 2017-2019. Det var han stærkt utilfreds med og indgav bl.a. derfor en indsigelse over Skattestyrel-

sens sagsbehandling.

Han var i forbindelse med en anmodning om aktindsigt blevet opmærksom på, at mødereferatet ikke var journali-

seret på sagen. Det var imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at notatet alene havde betydning for en sag, som

vedrørte et selskab, som borgeren havde været hovedaktionær i. Notatet var derfor alene journaliseret på sagen

angående selskabet.

Efter en gennemgang af sagen vurderede Borger- og retssikkerhedschefen, at referatet fra mødet (også) skulle

have været journaliseret på borgerens skattesag i forlængelse af mødet. Det var efter Borger- og retssikkerheds-

chefens opfattelse beklageligt, at det ikke skete.

Borger- og retssikkerhedschefen lagde herved vægt på, at emnet for mødet var angivet som værende borgerens

skatteansættelse, og at det blev afholdt på borgerens foranledning. Endvidere lagde Borger- og retssikkerheds-

chefen vægt på, at der på mødet blev drøftet en lang række forhold, som i hvert fald indirekte havde betydning

for afgørelsen i borgerens skattesag. Efter Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse måtte det omhandlede

referat således siges at have haft såvel betydning for sagen som for sagsbehandlingen i øvrigt, jf. offentlighedslo-

vens § 15, stk. 1.

Pligten til at journalisere varetager desuden en række andre hensyn af navnlig

ordensmæssig karakter hos myndigheden. Det er således et hjælpemiddel til at

identificere og fremfinde myndighedens dokumenter hurtigt og effektivt, herun-

der identificere, hvilke dokumenter der hører til en sag.

Videregivelse og udveksling af oplysninger

Ansatte i den offentlige forvaltning har tavshedspligt efter forvaltningsloven. For

ansatte i Skatteforvaltningen kommer dertil den udvidede bestemmelse om

tavshedspligt i skatteforvaltningsloven.

Tavshedspligten er imidlertid ikke absolut. En forvaltningsmyndighed kan og skal

fx videregive fortrolige oplysninger til andre myndigheder, når det er relevant og

følger af lovgivningen.

Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, Overblik #7 om

journalisering,

afsnit 2. Hvorfor journali-

sere? (ombudsmanden.dk).

Jf. § 27 i

forvaltningsloven, lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014

(retsinformation.dk), og § 17 i

skatteforvaltningsloven, lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022

(skat.dk/skattelove). Se i øvrigt Borger-

og retssikkerhedschefens

beretning for 2022

(skatteforvaltningen.dk/retssikkerhed).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 28

Det er afgørende for tilliden til Skatteforvaltningen, at man som skatteyder kan

være sikker på, at fortrolige oplysninger bliver behandlet i overensstemmelse

med reglerne herom. Det er

–

også af den grund

–

vigtigt, at Skatteforvaltningen

har fokus på, om der er den fornødne hjemmel til at videregive oplysningerne.

Videregivelse af pas-oplysninger til STAR efter toldkontrol

Under en toldkontrol i et tog, der kørte fra Hamborg mod Aarhus, tog Toldstyrelsens medarbejdere bl.a. fotos af

en borgers id-kort og pas. Dette skete på baggrund af en samarbejdsaftale med Styrelsen for Arbejdsmarked og

rekruttering (STAR) og med henblik på, at STAR kunne bruge oplysningerne til at undersøge, om der var sager,

hvor der kunne være tale om socialt bedrageri.

Efter den pågældende kontrol blev Toldstyrelsen imidlertid opmærksom på, at der var usikkerhed om det juridi-

ske grundlag for STARs kontrol af såkaldte tilfældighedsoplysninger indsamlet i forbindelse med Toldstyrelsens

kontrolvirksomhed. På den baggrund blev samarbejdet stillet i bero med henblik på en endelig afklaring af det

juridiske grundlag.

Toldstyrelsens fungerende direktør beklagede i sin udtalelse til Borger- og retssikkerhedschefen, at styrelsen

havde indsamlet og videregivet oplysninger til STAR

–

i borgerens tilfælde i form af fotos af id-kort og pas, hvor det

nødvendige juridiske grundlag ikke havde været til stede.

Borger- og retssikkerhedschefen fandt det kritisabelt, at Toldstyrelsen havde indsamlet og videregivet oplysninger

om borgeren, når der ikke havde foreligget det nødvendige juridiske grundlag. Desuden meddelte Borger- og rets-

sikkerhedschefen til styrelsen, at hun gik ud fra, at Toldstyrelsen havde foretaget den nødvendige juridiske vurde-

ring af en eventuel fortsat besiddelse af de oplysninger, som styrelsen indhentede i forbindelse med toldkontrol-

len.

Endelig fandt Borger- og retssikkerhedschefen det beklageligt, at man fra Toldstyrelsens side ikke havde været

opmærksom på problemstillingen under den oprindelige behandling af borgerens indsigelse, idet samarbejdet

med STAR allerede var blevet stillet i bero på dette tidspunkt. Det var således først, da Borger- og retssikkerheds-

chefen

–

på baggrund af oplysninger modtaget under et møde med Toldstyrelsen i anden forbindelse

–

i 2023

genoptog sin egen behandling af sagen og udbad sig en ny udtalelse fra Toldstyrelsens direktør, at man inddrog

oplysningerne i behandlingen af indsigelsessagen.

Emnet

”videregivelse

og udveksling af oplysninger” har senest været udførligt

behandlet i Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 29

Øvrige henvendelser fra borgere, virksomheder

mv. i 2023

Antal henvendelser

Borger- og retssikkerhedschefen modtager hvert år et antal henvendelser af for-

skellig karakter fra borgere, virksomheder, medier, rådgivere og interesseorga-

nisationer. I 2023 oprettede Borger- og retssikkerhedschefen 213 sager på bag-

grund af denne slags henvendelser.

Langt størstedelen af Borger- og retssikkerhedschefens sager oprettes på bag-

grund af skriftlige henvendelser. I nogle tilfælde kan en telefonisk henvendelse

også føre til oprettelse af en sag. Det sker, hvis opringningen fra en borger eller

virksomhed kræver nærmere sagsbehandling og ikke fx alene generel vejled-

ning.

Indholdet af henvendelserne

Henvendelserne til Borger- og retssikkerhedschefen kan angå spørgsmål om

reglerne eller den administrative praksis inden for Skatteforvaltningens sagsom-

råde. Det kan desuden være klager over sagsbehandlingen, klager over mang-

lende svar eller andre problemer med kontakten til Skatteforvaltningen. Borger-

og retssikkerhedschefen modtager også en gang imellem klager over afgørelser

truffet af Skatteforvaltningen.

Hvis der er et emne, som i en periode særligt rører sig i Skatteforvaltningen, eller

som har mediernes bevågenhed, mærker Borger- og retssikkerhedschefen det

som regel også på omfanget af både skriftlige og telefoniske henvendelser.

Da Vurderingsstyrelsen i foråret 2023 sendte partshøringsbreve ud vedrørende

kategorisering af ejendomme med frister, som efter mange ejendomsejeres

opfattelse var for korte, modtog Borger- og retssikkerhedschefen en del

henvendelser herom.

En af de ejendomsejere, som henvendte sig, opfordrede Borger- og

retssikkerhedschefen til at starte en egen drift-undesøgelse af

Vurderingsstyrelsens sagsbehandling i disse sager.

Opfordring til egen drift-undersøgelse

En borger ringede til Borger- og retssikkerhedschefen for at gøre opmærksom på Vurderingsstyrelsens sagsbe-

handling af sager om kategorisering af ejendomme, herunder besvarelsen af aktindsigtsanmodninger, som han

fandt meget utilfredsstillende.

Han oplevede, at borgere

–

pga. Vurderingsstyrelsens lange sagsbehandlingstid

–

ikke kunne nå at få svar på deres

anmodninger om aktindsigt, før de skulle give partshøringssvar i sagerne om kategorisering af deres ejendomme.

Han ønskede derfor, at Borger- og retssikkerhedschefen indledte en generel undersøgelse af Vurderingsstyrelsens

sagsbehandling i denne type af sager.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 30

Borger- og retssikkerhedschefen takkede borgeren for hans henvendelse og oplyste, at hun havde noteret sig op-

lysningerne. På det foreliggende grundlag besluttede Borger- og retssikkerhedschefen imidlertid ikke at indlede

en generel undersøgelse.

Borger- og retssikkerhedschefen lagde bl.a. vægt på, at Folketingets Ombudsmand havde indledt en generel un-

dersøgelse af Vurderingsstyrelsens behandling af anmodninger om aktindsigt i sager om omkategorisering af

ejendomme.

Resultatet af ombudsmandens

undersøgelse er nærmere omtalt i afsnittet ”Sagsbehandlingstid

i sager om aktind-

sigt”.

Borger- og retssikkerhedschefen modtog i november og december 2023 mange

opkald fra borgere, der kunne se, at Skatteforvaltningen havde sat penge ind på

deres konto. Borgerne forstod dog ikke hvorfor.

Opringninger om ”kompensation for eje”

I november og december 2023 modtog Borger- og retssikkerhedschefen relativt mange telefonopkald fra bor-

gere, der havde fået indbetalt beløb på deres konto med teksten ”Kompensation for eje”. Borgerne kunne ikke

se, hvad det nærmere drejede sig om, men det fremgik af kontoudskriften, at beløbet var indbetalt af Skattefor-

valtningen.

Bl.a. på grund af mængden af opkald kontaktede Borger- og retssikkerhedschefen Skattestyrelsen og Vurderings-

styrelsen, og det viste sig, at teksten i sin helhed skulle lyde ”kompensation for ejendomsskatter” og angik tilbage-

betalingsordningen vedrørende for meget betalt ejendomsskat for årene 2011-2020. Der var sendt et brev til alle

berørte borgere forud for tilbagebetalingen, men det var

–

pga. en klagefrist

–

sket fire til fem måneder forud for

selve udbetalingen. Der var derfor flere borgere, der ikke var opmærksomme på brevet eller sammenhængen.

Borger- og retssikkerhedschefen oplyste herefter om ovenstående, hvis borgere ringede til sekretariatet. Hvis bor-

gerne i øvrigt havde spørgsmål til beløbet eller tilbagebetalingsordningen i sin helhed, henviste Borger- og retssik-

kerhedschefen borgerne til Vurderingsstyrelsen.

Borger- og retssikkerhedschefens behandling

Størstedelen af de henvendelser, som Borger- og retssikkerhedschefen modta-

ger, resulterer i generel vejledning om indsigelsesordningen eller i videreformid-

ling af henvendelserne til relevante dele af Skatteforvaltningen.

Vejledning om indsigelsesordningen

Hvis klagepunkterne vedrører sagsbehandling, der ikke kan få betydning for en

afgørelses gyldighed, vil Borger- og retssikkerhedschefen vejlede borgeren eller

virksomheden om indsigelsesordningen og muligheden for at indgive en indsi-

gelse.

Hvis der er tale om en skriftlig henvendelse, vil Borger- og retssikkerhedschefen

dog

–

afhængig af henvendelsens indhold

–

videresende henvendelsen direkte til

Administrations- og Servicestyrelsen, så styrelsen kan tage stilling til, om der skal

oprettes en indsigelsessag.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 31

Henvendelse blev til indsigelsessag

”Skattestyrelsen har via lang sagsbehandlingstid og fejl i sagsbehandlingen skabt et fejlagtigt krav på restskat”. Det

var titlen på en henvendelse, som en borger sendte til bl.a. Borger- og retssikkerhedschefen. Af henvendelsen

fremgik det, at den også var sendt til Skattestyrelsen, Administrations- og Servicestyrelsen og Folketingets Om-

budsmand.

Borgeren mente at være kommet i klemme, fordi det ikke havde været teknisk muligt for hende at indberette et

fradrag for indkomståret 2022. Det betød, at hun nu havde en restskat på over 900.000 kr.

Borger- og retssikkerhedschefen kontaktede i forlængelse heraf Skattestyrelsen, som oplyste, at styrelsen var i

gang med at behandle en anmodning fra borgeren om et fradragsberettiget indskud for indkomståret 2022. Her-

udover oplyste Skattestyrelsen, at styrelsen havde videresendt henvendelsen fra borgeren om henstand med be-

taling af restskatten til styrelsens henstandsenhed. Skattestyrelsen havde orienteret borgeren om dette. Borger-

og retssikkerhedschefen kontaktede også Administrations- og Servicestyrelsen, som oplyste, at styrelsen ikke

havde modtaget en henvendelse fra borgeren.

Borger- og retssikkerhedschefen oplyste borgeren om ovenstående og vejledte hende om muligheden for at ind-

give en indsigelse over Skattestyrelsens sagsbehandling via indsigelsesordningen.

Borgeren takkede for svaret og skrev samtidig, at hun ønskede, at hendes oprindelige henvendelse skulle anses

for en indsigelse over Skattestyrelsens sagsbehandling. Hun bad derfor om, at henvendelsen blev videresendt til

Administrations- og Servicestyrelsen.

Henvisning af borgeren til rette sted

Hvis der klages over en afgørelse, henviser Borger- og retssikkerhedschefen

borgeren eller virksomheden til den klagevejledning, som fremgår af afgørelsen,

da Borger- og retssikkerhedschefen ikke har kompetence til at behandle klagen.

Efter en konkret vurdering kan klagen også videresendes til rette sted i forvalt-

ningen.

I sådanne tilfælde er Borger- og retssikkerhedschefen opmærksom på, om der

er dele af klagen, som ikke direkte angår selve afgørelsen, og som derfor skal

behandles særskilt.

Klage over afgørelse og manglende information på hjemmeside

En borger klagede til Borger- og retssikkerhedschefen over en afgørelse om aktindsigt, som Gældsstyrelsen havde

truffet. Hun bemærkede samtidig, at hun mente, at det var uhensigtsmæssigt og mangelfuldt, at hun ved at følge

vejledningen på Gældsstyrelsens hjemmeside ikke kunne se, hvordan hun som borger skulle henvende sig for at

anmode om aktindsigt.

I forhold til selve afgørelsen bad Borger- og retssikkerhedschefen borgeren om at følge den klagevejledning, som

hun havde modtaget sammen med afgørelsen. For så vidt angik spørgsmålet om information på hjemmesiden,

videresendte Borger- og retssikkerhedschefen borgerens henvendelse til Gældsstyrelsen.

Gældsstyrelsen oplyste kort tid efter Borger- og retssikkerhedschefen om, at henvendelsen var sendt til styrelsens

kontor for ekstern kommunikation, der løbende arbejder med forbedringer af Gældsstyrelsens hjemmeside. Bor-

ger- og retssikkerhedschefen oplyste borgeren om dette i sit svar.

I nogle tilfælde kan man få det indtryk, at borgeren eller virksomheden, der skri-

ver eller ringer, måske ikke umiddelbart har kunnet finde ud af

–

eller har under-

søgt nærmere

–

hvor vedkommende skal henvende sig. I så fald sørger Borger-

og retssikkerhedschefen for, at henvendelsen videreformidles til rette sted.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 32

Opkrævning af restskat

Borger- og retssikkerhedschefen modtog en henvendelse fra en borger, der var utilfreds med, at hun var blevet

opkrævet restskat. Hun mente ikke, at det kunne være rigtigt, når hun tidligere havde anmodet om en afdrags-

ordning og i øvrigt blev lønindeholdt. Henvendelsen var adresseret til afsenderen af opkrævningen.

Efter aftale med Borger- og Virksomhedskontakt i Skattestyrelsen blev henvendelsen videresendt til styrelsen

med henblik på besvarelse. Borgeren blev orienteret om videresendelsen.

Anmeldelse af muligt snyd med registreringsafgift

En borger ringede til Borger- og retssikkerhedschefens sekretariat og fortalte, at han havde en mistanke om, at en

motorcykelforhandler snød med registreringsafgiften. Han havde allerede forsøgt at kontakte Motorstyrelsen

med sin mistanke, men oplevede ikke, at de tog hans anmeldelse alvorligt. Borger- og retssikkerhedschefen mod-

tog i forlængelse heraf også en skriftlig henvendelse fra borgeren om hans mistanke.

Borger- og retssikkerhedschefen tog herefter kontakt til Motorstyrelsen, som ikke kunne se, at de havde modta-

get en egentlig anmeldelse fra borgeren.

Borger- og retssikkerhedschefen skrev til borgeren, at Borger- og retssikkerhedschefen ikke har kompetence til at

føre kontrol med eventuelt snyd med registreringsafgift, og at borgerens henvendelse derfor var videresendt til

behandling hos Motorstyrelsen.

Borgeren blev samtidig oplyst om, at Motorstyrelsen på grund af tavshedspligten ikke kunne oplyse borgeren om,

hvorvidt hans henvendelse fik konsekvenser for den pågældende forhandler, da borgeren ikke var part i en even-

tuel sag mellem Motorstyrelsen og forhandleren.

Afhængig af en henvendelses indhold kan Borger- og retssikkerhedschefen

–

ved videresendelse af en skriftlig henvendelse til rette styrelse eller enhed

–

bede styrelsen eller enheden om at sende en kopi til Borger- og

retssikkerhedschefen af det kommende svar til borgeren eller virksomheden.

Formålet med dette kan fx være at blive klogere på, hvordan styrelserne

håndterer de pågældende typer af henvendelser.

Videresendelse førte til fravigelse af dækningsrækkefølge

”Jeg kontakter Borger-

og retssikkerhedschefen, fordi jeg står i en byrdefuld situation, grundet at min bil er låst

pga. manglende betaling af en gammel afgift”.

Sådan indledte en borger sin henvendelse til Borger- og retssikker-

hedschefen. I samme henvendelse anmodede borgeren om, at den sædvanlige praksis om, at alle skyldige afgif-

ter skulle være betalt, før et køretøj kunne låses op, blev fraveget, henset til at hendes bil var helt uundværlig pga.

sønnens kroniske sygdom, samt at hun betalte af på gælden hver måned via lønindeholdelse.

I anledning af borgerens henvendelse kontaktede Borger- og retssikkerhedschefen både Motorstyrelsen og

Gældsstyrelsen telefonisk om, hvorvidt der efter reglerne var en mulighed for at gøre en undtagelse i en sag som

den foreliggende, herunder hvilken af de to styrelser, der i givet fald kunne tage stilling hertil.

I forlængelse af dette sendte Borger- og retssikkerhedschefen borgerens henvendelse videre til Gældsstyrelsen og

bad om at blive orienteret om styrelsens besvarelse til borgeren. Gældsstyrelsen traf herefter

–

efter afklaring hos

Motorstyrelsen

–

afgørelse om fravigelse af dækningsrækkefølgen. Det fik den betydning, at borgeren hurtigere

kunne bruge sin bil igen.

Borger ønskede opsættende virkning, mens hans klage blev behandlet

En borger skrev til Borger- og retssikkerhedschefen, fordi Gældsstyrelsen havde svaret ham, at de ikke ville til-

lægge hans klage over afslag på eftergivelse af straffeomkostninger til Direktoratet for Kriminalforsorgen opsæt-

tende virkning. Det betød, at Gældsstyrelsen over en periode på 9 måneder havde lønindeholdt 7.690 kr.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 33

Borgeren mente, at han opfyldte de betingelser, som fremgik af en bekendtgørelse på området, og at klagen der-

for burde have været tillagt opsættende virkning.

Borger- og retssikkerhedschefen videresendte henvendelsen til Gældsstyrelsen og bad om at blive holdt oriente-

ret om Gældsstyrelsens behandling af henvendelsen.

Gældsstyrelsen traf herefter afgørelse om, at borgerens klage skulle have været tillagt opsættende virkning i en

periode, hvor klagen var under behandling hos Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det betød, at borgeren havde

et retskrav på udbetaling af det for meget indeholdte beløb samt rentegodtgørelse.

Indledende undersøgelser

Borger- og retssikkerhedschefen holder løbende øje med, om der er noget møn-

ster i de modtagne henvendelser, som kunne tyde på et mere generelt problem

et sted i forvaltningen.

Hvis det er tilfældet, kan Borger- og retssikkerhedschefen beslutte at kontakte

den pågældende styrelse for at få yderligere oplysninger til brug for Borger- og

retssikkerhedschefens vurdering af, om der er grundlag for at iværksætte en

egentlig undersøgelse.

Det kaldes en ”indledende undersøgelse”.

I 2023 bad Borger- og retssikkerhedschefen eksempelvis Vurderingsstyrelsen

om oplysninger i forlængelse af bl.a. flere henvendelser fra borgere, hvor Vurde-

ringsstyrelsen ved en fejl havde truffet afgørelse uden at have taget stilling til ret-

tidige indsigelser.

Spørgsmål om baggrund for manglende stillingtagen til rettidige indsigelser

Borger- og retssikkerhedschefen modtog flere henvendelser fra borgere, hvor Vurderingsstyrelsen ved en fejl

havde truffet afgørelse i sager om kategorisering og vurdering af ejendomme uden at have taget stilling til borger-

nes rettidige indsigelser.

Bl.a. på baggrund af disse henvendelser besluttede Borger- og retssikkerhedschefen at bede Vurderingsstyrelsen

om yderligere oplysninger. Formålet med anmodningen var særligt at belyse omfanget af den manglende stilling-

tagen til rettidige indsigelser i disse sagstyper, at få belyst årsagen til fejlene samt at få oplyst, om Vurderingssty-

relsen havde indrettet sig på en sådan måde, at de samme typer af fejl ikke skete igen. Desuden bad Borger- og

retssikkerhedschefen Vurderingsstyrelsen om at oplyse, hvordan styrelsen havde håndteret de sager, der var fejl-

ramt.

På baggrund af Vurderingsstyrelsens oplysninger besluttede Borger- og retssikkerhedschefen at afslutte sagen.

Borger- og retssikkerhedschefen havde i den forbindelse noteret sig, at der var forskellige årsager til fejlbehandlin-

gen af henholdsvis sager om ejendomskategorisering og sager om ejendomsvurdering, at andelen af fejl i begge

sagstyper efter det oplyste var relativt lille set i forhold til antallet af behandlede sager, og at de fejlramte sager

desuden var blevet håndteret.

Derudover havde Borger- og retssikkerhedschefen noteret sig, at Vurderingsstyrelsen

–

både hvad angik sagerne

om ejendomskategorisering og ejendomsvurdering

–

havde fokus på, hvordan lignende typer af fejl kunne und-

gås fremadrettet.

Borger- og retssikkerhedschefen bad i 2023 også Skattestyrelsen om oplysnin-

ger på baggrund af en henvendelse fra en repræsentant i en dødsbosag.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 34

Spørgsmål om sagsbehandlingstid i sager om dødsbobeskatning

Borger- og retssikkerhedschefen anmodede Skattestyrelsen om svar på en række spørgsmål om sagsbehandlings-

tiden i dødsbosager, efter at en repræsentant havde oplyst, at der var et generelt problem med sagsbehandlings-

tiden i den indledende fase af denne type sager.

Efter at have indhentet oplysninger fra Skattestyrelsen kunne Borger- og retssikkerhedschefen konstatere, at der

ikke var et generelt problem med sagsbehandlingstiden. Men Borger- og retssikkerhedschefens spørgsmål resul-

terede alligevel i et møde mellem Skattestyrelsen og Borger- og retssikkerhedschefen, hvor styrelsen fik lejlighed

til at redegøre nærmere for en række af styrelsens processer for behandling af dødsbosager. I den forbindelse

kom Borger- og retssikkerhedschefen med bemærkninger og anbefalinger til styrelsens sagsbehandling.

For det første anbefalede Borger- og retssikkerhedschefen, at Skattestyrelsen er opmærksom på at indtænke

spørgsmålet om udsendelse af kvitteringsskrivelse med orientering om forventet sagsbehandlingstid i forbindelse

med styrelsens overvejelser om, hvordan styrelsen i fremtiden skal tilrettelægge sit arbejde.

Dernæst kom Borger- og retssikkerhedschefen med bemærkninger til Skattestyrelsens faste praksis for dispensa-

tion fra fristen i dødsboskattelovens § 13, stk. 3. Borger- og retssikkerhedschefen anbefalede således, at styrelsen

vurderede behovet for at kunne dispensere fra bestemmelsen, herunder behovet for en ændring af lovgivningen,

så der er overensstemmelse mellem lovgivningen på området og styrelsens praksis.

For det tredje anbefalede Borger- og retssikkerhedschefen nogle nærmere angivne ændringer af formuleringen af

nogle af Skattestyrelsens breve, som efter Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse var svære at forstå.

Endelig anbefalede Borger- og retssikkerhedschefen, at Skattestyrelsen løbende har med i sine overvejelser, om

der er mulighed for på relevant måde at måle på hele eller dele af sagsbehandlingstiden i dødsbosagerne, fx fra

styrelsen har modtaget boopgørelsen, og til skattesagen er færdigbehandlet.

Borger- og retssikkerhedschefen afsluttede herefter sin indledende undersøgelse.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 35

Status på undersøgelser

Borger- og retssikkerhedschefen indleder løbende undersøgelser af sagsbe-

handlingen i Skatteforvaltningen. Nogle undersøgelser er tværgående, mens an-

dre fokuserer på problemstillinger inden for en bestemt type af sager.

Det er alene egentlige undersøgelser, der er medtaget i nærværende afsnit. De

såkaldte indledende undersøgelser, hvor Borger- og retssikkerhedschefen an-

moder om oplysninger til brug for en beslutning om, hvorvidt der er grundlag for

at iværksætte en egentlig undersøgelse, er ikke medtaget. Eksempler på indle-

dende undersøgelser

kan findes i afsnittet ”Øvrige henvendelser

fra borgere,

virksomheder mv.

i 2023”.

Afsluttede undersøgelser

I nærværende afsnit beskrives de undersøgelser, som Borger- og retssikker-

hedschefen har afsluttet i 2023. For aktualitetens og fuldstændighedens skyld er

der desuden medtaget undersøgelser, som er færdigbehandlet indtil maj 2024.

Sagsbehandlingen på gaveafgiftsområdet

I februar 2023 afsluttede Borger- og retssikkerhedschefen sin undersøgelse af

sagsbehandlingen på gaveafgiftsområdet i Skattestyrelsen.

Formålet med un-

dersøgelsen var at afdække, om der kunne udledes nogle generelle eller syste-

miske problemstillinger i forhold til sagsbehandlingen på området.

Undersøgelsen viste, at der på gaveafgiftsområdet grundlæggende sagsbe-

handles i overensstemmelse med de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler.

Borger- og retssikkerhedschefen fandt dog anledning til at gøre Skattestyrelsen

opmærksom på enkelte forhold.

I november og december 2023 orienterede Skattestyrelsen om, hvad Borger- og

retssikkerhedschefens anbefalinger mv. havde givet styrelsen anledning til.

Borger- og retssikkerhedschefen noterede sig, at Skattestyrelsen havde igang-

sat flere initiativer som følge af undersøgelsen, herunder at der nu ved alle an-

meldelser, som modtages digitalt på gaveafgiftsområdet, fremsendes en kvitte-

ringsskrivelse ved modtagelsen, mens der i ikke-digitale sager fremsendes en

kvitteringsskrivelse, hvis der ikke inden for en måned fra modtagelse af anmel-

delsen har været kontakt til anmelder. I den forbindelse noterede Borger- og

retssikkerhedschefen sig også, at styrelsen fremover vil sikre underretning i de

sager, hvor en afgørelse ikke kan træffes inden for den udmeldte frist på seks

måneder.

På baggrund af oplysningerne fra Skattestyrelsen afsluttede Borger- og retssik-

kerhedschefen i december 2023 opfølgningen på undersøgelsen af sagsbe-

handlingen på gaveafgiftsområdet.

Undersøgelse af sagsbehandlingen på gaveafgiftsområdet,

(skatteforvaltningen.dk/retssikkerhed).

Opfølgning på undersøgelse af gaveafgiftsområdet,

(skatteforvaltningen.dk/retssikkerhed).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 36

Skatteforvaltningens håndtering af vejledningsopgaven

Borger- og retssikkerhedschefen afsluttede i maj 2024 sin undersøgelse af Skat-

teforvaltningens håndtering af vejledningsopgaven.

Det var Borger- og retssikkerhedschefens indtryk, at vejledningsindsatsen i Skat-

teforvaltningen overordnet set håndteres på en måde, hvor langt de fleste bor-

gere og virksomheder får tilstrækkelig vejledning og svar på de spørgsmål, som

de henvender sig til Skatteforvaltningen med.

Det var ligeledes Borger- og retssikkerhedschefens indtryk, at medarbejderne

besidder en solid faglig viden og derved yder en i det store hele kompetent vej-

ledningsindsats, når det kommer til besvarelse af de forskellige materielle

spørgsmål, som borgere og virksomheder henvender sig med.

For så vidt angår kendskabet til de forvaltningsretlige regler fandt Borger- og

retssikkerhedschefen dog anledning til at bemærke, at det på baggrund af de

modtagne oplysninger fra flere af styrelserne i Skatteforvaltningen forekom no-

get usikkert, hvorvidt medarbejderne havde tilstrækkeligt kendskab til

–

og mu-

lighed for at gøre sig bekendt med

–

indholdet af notatpligten, herunder forskel-

len på pligten til at notere og journalisere. Det samme gjorde sig gældende for

flere af styrelserne for så vidt angik reglerne om partsrepræsentation og fuld-

magtsforhold samt vedrørende pligten til tolkning og oversættelse.

Borger- og retssikkerhedschefen noterede sig således i forbindelse med under-

søgelsen bl.a., at der er forskel på, om de enkelte styrelser har udarbejdet in-

terne retningslinjer om de emner, som undersøgelsen havde særligt fokus på.

Borger- og retssikkerhedschefen anbefalede på den baggrund, at styrelserne

overvejede at udarbejde retningslinjer i de tilfælde, hvor de ikke havde sådanne.

Borger- og retssikkerhedschefen fandt i den forbindelse også anledning til at

komme med nogle bemærkninger om sammenhængen mellem Den juridiske

vejledning og Skatteforvaltningens brug af instrukser og interne retningslinjer.

Endelig fandt Borger- og retssikkerhedschefen anledning til at henlede opmærk-

somheden på vigtigheden af at have fokus på sammenhængskraften i Skattefor-

valtningen. I forlængelse heraf bemærkede Borger- og retssikkerhedschefen, at

undersøgelsen viste, at der er visse områder, hvor styrelserne med fordel kunne

lade sig inspirere eller lære af hinanden. På den måde kunne styrelserne således

drage fordel af at være en del af én samlet myndighed.

Borger- og retssikkerhedschefen vil i løbet af 2025 følge op på, hvad anbefalin-

gerne har givet styrelserne anledning til.

Skatteforvaltningens indsamling, behandling og brug af offentligt tilgængelige

oplysninger i konkrete sager

Vores samfund bliver mere og mere digitaliseret. Det betyder bl.a., at det er mu-

ligt at finde mange oplysninger om borgere og virksomheder på internettet, her-

under oplysninger som det kan være relevant at inddrage i Skatteforvaltningens

sagsbehandling.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 37

Bl.a. på baggrund heraf besluttede Borger- og retssikkerhedschefen at identifi-

cere og nærmere beskrive de retlige rammer for Skatteforvaltningens indsam-

ling, behandling og brug af offentligt tilgængelige oplysninger i konkrete sager.

Borger- og retssikkerhedschefen anbefalede i sit notat fra april 2024, at man i

Skatteforvaltningen danner sig et overblik over de metoder, der anvendes til at

indsamle offentligt tilgængelige oplysninger til brug for behandlingen af konkrete

sager.

På grund af den teknologiske udvikling anbefalede Borger- og retssikkerheds-

chefen ligeledes, at Skatteforvaltningen kontinuerligt opdaterer overblikket over

metoder til indsamling af offentligt tilgængelige oplysninger, så der løbende sker

en vurdering af nye metoder og typer af oplysninger.

Endelig anbefalede Borger- og retssikkerhedschefen, at man i Skatteforvaltnin-

gen overvejer, om der er behov for at udarbejde yderligere retningslinjer eller

vejledninger for brugen af (nogle af) metoderne til indsamling af offentligt til-

gængelige oplysninger i konkrete sager. Det kan både være tværgående og på

styrelses-, område-, afdelings- eller kontorniveau.

Borger- og retssikkerhedschefen forventer at følge op på sine anbefalinger i no-

tatet primo 2025.

Opfølgning på undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

I forlængelse af Borger- og retssikkerhedschefens undersøgelse om henstand,

opkrævning og inddrivelse fra januar 2021 har Borger- og retssikkerhedschefen

fulgt med i sagsbehandlingstiden for behandlingen af anmodninger om hen-

stand og for notering af henstandsbevillinger på Skattekontoen.

I januar 2023 oplyste Skattestyrelsen, at sagsbehandlingstiden for behandlingen

af anmodninger om henstand havde været faldende siden 2019, og at sagsbe-

handlingstiden i 2022 lå under Skattestyrelsens mål på 120 dage. På den bag-

grund afsluttede Borger- og retssikkerhedschefen i marts 2023 sin opfølgning

hvad angik dette punkt.

I januar 2024 oplyste Skattestyrelsen desuden, at der siden den seneste oriente-

ring om sagsbehandlingstiden for notering af henstandsbevillinger på Skatte-

kontoen ikke var sket yderligere bunkeophobning, og at den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for 2. halvår 2023 var på 6,99 arbejdsdage. Sagsbehand-

lingstiden lå dermed under det interne mål på 15 arbejdsdage. På den baggrund

afsluttede Borger- og retssikkerhedschefen også sin opfølgning vedrørende

dette punkt.

Opfølgning på henstandsundersøgelsen,

(skatteforvaltningen.dk/retssikkerhed).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 38

Opfølgning på udviklingen i sagsbehandlingstiden på eksportområdet

I juli 2023 afsluttede Borger- og retssikkerhedschefen sin opfølgning på udviklin-

gen i sagsbehandlingstiden på området for eksport af køretøjer fra august

2021.

Borger- og retssikkerhedschefen noterede sig i den forbindelse, at langt største-

delen af sagerne blev behandlet inden for sagsbehandlingsfristen i registrerings-

afgiftslovens § 7 c, stk. 2. Ligeledes noterede Borger- og retssikkerhedschefen

sig, at Motorstyrelsen løbende havde fokus på at overholde 9-ugersfristen, lige-

som styrelsen arbejdede med tiltag, der forventedes at have en positiv effekt på

sagsbehandlingstiden.

Igangværende og kommende undersøgelser

I nærværende afsnit beskrives Borger- og retssikkerhedschefens igangværende

undersøgelser samt de undersøgelser, som Borger- og retssikkerhedschefen på

nuværende tidspunkt påtænker at indlede.

Derudover beskrives Borger- og retssikkerhedschefens igangværende opfølg-

ning på tidligere undersøgelser.

Sagsbehandlingstiden i sager om gældseftergivelse

I forlængelse af en indsigelsessag fra december 2020 har Borger- og retssikker-

hedschefen fulgt med i sagsbehandlingstiden i sager om gældseftergivelse.

Borger- og retssikkerhedschefen har senest i januar 2024 modtaget oplysninger

herom fra Gældsstyrelsen.

Sammenfattende har Gældsstyrelsen oplyst, at der i 2. halvår 2023 blev behand-

let langt flere eftergivelsessager, og at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

er faldet sammenholdt med 1. halvår 2023. Gældsstyrelsen er opmærksom på,

at sagsbehandlingstiden fortsat er lang og arbejder derfor på at nedbringe sags-

behandlingstiden yderligere. I den forbindelse har Gældsstyrelsen iværksat en

række initiativer. Gældsstyrelsen har sat et mål om at nå ned på en sagsbehand-

lingstid på 120 dage for sager modtaget i 2024.

Borger- og retssikkerhedschefen følger fortsat med i udviklingen på området og

har bedt om inden udgangen af august 2024 at modtage en redegørelse for

sagsbehandlingstiden i første halvår af 2024.

Sagsbehandlingstiden i skattestraffesager

I januar 2023 besluttede Borger- og retssikkerhedschefen at følge udviklingen i

sagsbehandlingstiden i skattestraffesager. Borger- og retssikkerhedschefen er

Opfølgning på udviklingen i sagsbehandlingstiden på eksportområdet,

(skatteforvaltningen.dk/retssik-

kerhed).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 39

herefter løbende blevet orienteret om Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i

disse sager og initiativer til nedbringelse heraf.

Borger- og retssikkerhedschefen modtog senest en orientering fra Skattestyrel-

sen i januar 2024.

Om udviklingen i sagsbehandlingstiden fremgik det, at den gennemsnitlige sags-

behandlingstid for behandling af skattestraffesager fortsat er stigende i forhold

til de tidligere år. I 2023 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 672 dage,

hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 2022 var 620 dage.

Videre fremgik det, at de lovmæssige ændringer, der var gennemført, samt de

ændrede kriterier for behandling eller berostillelse af en skattestraffesag i for-

hold til en underliggende klagesag, forventes at kunne nedbringe sagsbehand-

lingstiden. Det forventes herefter fortsat, at den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid er nedbragt til 280 dage i 2027.

Det fremgik i øvrigt af orienteringen, at Skattestyrelsen

–

bl.a. på baggrund af en

anbefaling fra Borger- og retssikkerhedschefen

–

med virkning fra 1. januar

2024 har indført en ny proces for orientering om forventet sagsbehandlingstid,

så der fremadrettet udsendes kvitteringsbreve med oplysning om forventet

sagsbehandlingstid til borgere og virksomheder i alle skatte- og afgiftsstraffesa-

ger.

Borger- og retssikkerhedschefen følger fortsat udviklingen i sagsbehandlingsti-

den og har bedt om at modtage en ny redegørelse fra Skattestyrelsen inden ud-

gangen af januar 2025.

Opfølgning på undersøgelse om Skatteforvaltningens kommunikationskanaler

Borger- og retssikkerhedschefen afsluttede i december 2020 en undersøgelse

om Skatteforvaltningens kommunikationskanaler.

Formålet med undersøgelsen var bl.a. at klarlægge, hvordan de forskellige kom-

munikationskanaler anvendes, hvilke fordele og ulemper, der er i forbindelse

med anvendelsen af de enkelte kanaler, samt få et overblik over, hvilke retnings-

linjer der eksisterer for brugen af kommunikationskanalerne, herunder om bor-

gere, virksomheder og Skatteforvaltningens medarbejdere er orienteret herom.

Borger- og retssikkerhedschefen kom i den forbindelse med en række anbefalin-

ger, herunder om udarbejdelse af generelle, overordnede retningslinjer til med-

arbejderne i Skatteforvaltningen om valg af kommunikationskanal.

Som opfølgning på undersøgelsen har Borger- og retssikkerhedschefen i juni

2022 og oktober 2023 modtaget materiale fra Skattestyrelsen

–

herunder en in-

struks om Skatteforvaltningens praksis for kanalvalg ved direkte, skriftlig kom-

munikation med borgere og virksomheder. Borger- og retssikkerhedschefen er i

gang med at gennemgå det modtagne materiale.

Undersøgelse af Skatteforvaltningens kommunikationskanaler,

(skatteforvaltningen.dk/retssikkerhed).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 40

Kommende undersøgelse på kontrolområdet

Borger- og retssikkerhedschefen planlægger at indlede en undersøgelse på kon-

trolområdet i 2024. Undersøgelsen sker som en opfølgning på den skattekon-

trollov, som trådte i kraft den 1. januar 2019, og vil bl.a. omhandle overholdelsen

af de forvaltningsretlige grundsætninger i forbindelse med kontrolarbejdet.

Kommende undersøgelse af de ikke-digitale borgeres møde med Skatteforvalt-

ningen

Der er

–

helt naturligt

–

på tværs af Skatteforvaltningen stort fokus på udnyttelse

af de muligheder, som følger af udviklingen på det digitale område. Rigtig meget

foregår i dag digitalt; både i sagsbehandlingen og i kontakten med borgere og

virksomheder.

Der er imidlertid borgere, som af den ene eller den anden grund har vanskeligt

ved at begå sig digitalt. En del af dem er fritaget for digital post, mens andre

–

med hjælp fra venner og familie

–

forsøger at klare sig i den digitale kontakt med

bl.a. offentlige myndigheder.

Borger- og retssikkerhedschefen vil i en ny undersøgelse sætte fokus på de ikke-

digitale borgeres møde med Skatteforvaltningen. Undersøgelsen vil blive indledt

i 2024.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 41

Årets indsigelser og henvendelser i tal

I det følgende afsnit præsenteres en række hovedtal for Skatteforvaltningens og

Borger- og retssikkerhedschefens behandling af indsigelser samt for de henven-

delser, som Borger- og retssikkerhedschefen i øvrigt har modtaget i 2023.

Hvad er en indsigelse?

Borgere og virksomheder kan i medfør af retningslinjerne i SKM2018.349.SKTST gøre indsigelse over Skattefor-

valtningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, og som ikke har betydning for en afgørelses gyldig-

hed, såsom:

•

Lang sagsbehandlingstid

•

Mangelfuld vejledning

•

En medarbejders adfærd

•

Kommunikation

Er der tale om en klage over afgørelser og sagsbehandling, der kan medføre, at en afgørelse anses for ugyldig, er

kompetencen henlagt til det almindelige klagesystem.

En indsigelse behandles i 1. instans af direktøren eller den relevante fagdirektør i den enkelte styrelse. Hvis borge-

ren eller virksomheden ikke er tilfreds med svaret, kan det påklages til Borger- og retssikkerhedschefen.

Nye indsigelser

I 2023 modtog Skatteforvaltningen 152 indsigelser over forvaltningens sagsbe-

handling til 1. behandling, jf.

figur 1.

Dette er en lille stigning på to indsigelser i

forhold til 2022, hvor Skatteforvaltningen modtog 150 indsigelser til 1. behand-

ling.

Borger- og retssikkerhedschefen modtog 18 indsigelser over Skatteforvaltnin-

gens sagsbehandling til 2. behandling i 2023. Dette er næsten en halvering i for-

hold til 2022, hvor Borger- og retssikkerhedschefen modtog 33 indsigelser til 2.

behandling, jf.

figur 1.

Dette skal dog ses i lyset af, at antallet af indsigelser til 2.

behandling var højt i 2021 og 2022. Således har antallet af indsigelser til 2. be-

handling ligget mellem 11 og 27 i perioden 2015-2020.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 42

Figur 1. Antal indsigelser modtaget i 2021-2023

200

180

160

140

120

100

186

150

152

2021

Indsigelser, 1. behandling

2022

2023

Indsigelser, 2. behandling

Det er fortsat vurderingen, at antallet af sager, hvor der bliver gjort indsigelse

over Skatteforvaltningens sagsbehandling, er meget lavt set i forhold til det antal

sager og henvendelser, der hvert år samlet set bliver behandlet i Skatteforvalt-

ningen.

Eksempelvis har Skattestyrelsen i 2023 udsendt årsopgørelser til ca. 5,3 mio.

skattepligtige borgere og afsluttet 9.206 straffesager, Gældsstyrelsen har ind-

drevet ca. 14 mia. kr. ved hjælp af bl.a. lønindeholdelse og modregning, Motor-

styrelsen har afsluttet ca. 256.000 sager om værdifastsættelse, afgiftsberegning

mv., og Vurderingsstyrelsen har udsendt ca. 340.000 ejendomsvurderinger for

2020 og udstillet foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 af alle landets ca.

2,2 mio. skattepligtige ejendomme.

Indsigelser i 1. instans

figur 2

nedenfor kan man se udviklingen i andelen af modtagne indsigelser til 1.

behandling i perioden 2021-2023 fordelt på styrelser i Skatteforvaltningen. For-

delingen af indsigelser på de forskellige styrelser afhænger i høj grad af objek-

tive faktorer, herunder styrelsernes størrelse og omfanget af borgervendt aktivi-

tet.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 43

Figur 2. Andelen af indsigelser modtaget til 1. behandling i 2021-2023 fordelt på styrelser

2021

2022

2023

Sktst

20%

Motorst

40%

Vurdst

Toldst

60%

Gældst

80%

ADST

UFST

100%

Skattestyrelsen har i 2023 modtaget flest indsigelser over styrelsens sagsbe-

handling med i alt 66 indsigelser, hvilket svarer til 43 procent af det samlede an-

tal indsigelser, der er modtaget i Skatteforvaltningen i 2023.

Vurderingsstyrelsen har i 2023 modtaget næstflest indsigelser over styrelsens

sagsbehandling med i alt 30 indsigelser, hvilket svarer til 20 procent af det sam-

lede antal indsigelser, der er modtaget i Skatteforvaltningen i 2023.

Det skal bemærkes, at Vurderingsstyrelsen har oplevet en stor stigning i antallet

af indsigelser i 2023. Dette hænger naturligt sammen med udsendelsen af ejen-

domsvurderinger for 2020 og foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 samt

sagerne om juridisk kategorisering af ejendomme.

Indsigelser i 2. instans

Borger- og retssikkerhedschefen har som nævnt modtaget 18 indsigelser til 2.

behandling i 2023.

Borger- og retssikkerhedschefen har i 2023 modtaget flest indsigelser over

Gældsstyrelsens sagsbehandling med otte klager, svarende til 44 procent af de

modtagne indsigelser, og næstflest indsigelser over Skattestyrelsens sagsbe-

handling med i alt fem klager, svarende til 28 procent af de modtagne indsigel-

ser. Herefter følger Vurderingsstyrelsen med fire klager, svarende til 22 procent

af de modtagne indsigelser, jf.

figur 3.

Borger- og retssikkerhedschefen har i 2023 ikke modtaget indsigelser over

sagsbehandlingen i Motorstyrelsen, Toldstyrelsen og Udviklings- og Forenklings-

styrelsen.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 44

Figur 3. Andelen af indsigelser modtaget til 2. behandling i 2021-2023 fordelt på styrelser

2021

2022

2023

Sktst

20%

Motorst

40%

Vurdst

Toldst

60%

Gældst

80%

ADST

UFST

100%

Afsluttede indsigelser

I 2023 afsluttede Skatteforvaltningen behandlingen af 142 indsigelser over for-

valtningens sagsbehandling. Af disse indsigelser blev 136 afsluttet med et svar

til den, der havde klaget, mens seks indsigelser blev afsluttet ved, at klagen blev

kaldt tilbage, jf.

tabel 1.

Borger- og retssikkerhedschefen afsluttede behandlingen af 20 indsigelser i

2023, jf.

tabel 1.

Tabel 1. Antal afsluttede indsigelser i 2023

Indsigelser, 1. behandling

Heraf tilbagekaldt/henlagt

Indsigelser, 2. behandling

Heraf tilbagekaldt/henlagt

Afsluttede indsigelser i alt

142

162

I Skattestyrelsen blev fem indsigelser tilbagekaldt, mens én indsigelse blev tilbagekaldt i Motorstyrelsen.

Nedenstående

figur 4

viser andelen af afsluttede indsigelser behandlet i 1. og 2.

instans fordelt på Skatteforvaltningens styrelser.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 45

Figur 4. Andelen af afsluttede indsigelser i 2023 fordelt på styrelser

–

1. behandling og

2. behandling

1. behandling afsluttede

2. behandling afsluttede

0,00%

Sktst

Motorst

20,00%

Vurdst

40,00%

Toldst

60,00%

Gældst

80,00%

ADST

100,00%

UFST

Det fremgår af figuren, at indsigelser på Skattestyrelsens område udgør 44 pro-

cent af de afsluttede indsigelser i 1. instans i 2023. Herefter følger Gældsstyrel-

sen med 20 procent af de afsluttede indsigelser og Vurderingsstyrelsen med 15

procent af de afsluttede indsigelser.

Lidt anderledes ser det ud i 2. instans, hvor indsigelser på Gældsstyrelsens om-

råde udgør 40 procent af de afsluttede indsigelser i 2023, mens Skattestyrel-

sens andel udgør 30 procent af de afsluttede indsigelser, og Vurderingsstyrel-

sens andel udgør 15 procent af de afsluttede indsigelser. Det skal også bemær-

kes, at Borger- og retssikkerhedschefen ikke har behandlet nogen indsigelser på

Motorstyrelsens område i 2023, selv om Motorstyrelsens andel udgør 11 pro-

cent af de afsluttede indsigelser i 1. instans.

Hvad endte indsigelserne med?

En indsigelse over Skatteforvaltningens sagsbehandling kan føre til, at der gives

kritik for en mangelfuld eller fejlagtig sagsbehandling i Skatteforvaltningen. Der

kan i sagerne også henstilles til, at der fremadrettet sker ændringer i Skattefor-

valtningens arbejdsprocesser, systemer mv.

For en nærmere gennemgang af kritikbegrebet henvises til afsnittet i beretnin-

gen herom.

Skatteforvaltningens 1. behandling af indsigelser

Ved en gennemgang af Skatteforvaltningens behandling af indsigelser i 2023

ses det, at 56 af de afsluttede indsigelser i Skatteforvaltningen gav anledning til

kritik og/eller henstillinger fra direktøren eller den relevante fagdirektør i forhold

til styrelsens egen sagsbehandling.

Dette svarer til kritik og/eller henstillinger i 41 procent af de afsluttede indsigel-

ser i 2023 (ikke medregnet tilbagekaldte/henlagte indsigelser), hvilket er på ni-

veau med kritikprocenten i tidligere år.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 46

Nedenstående

figur 5

viser udfaldet af indsigelsessager for de enkelte styrelser.

Figur 5. Udfald af sagerne i 1. instans i 2023

UFST

ADST

Gældst

Toldst

Vurdst

Motorst

Sktst

Ikke kritik/henstilling

100

Kritik/henstilling

Det ses, at der er store variationer i andelen af indsigelsessager, hvor de enkelte

styrelser udtrykker kritik af deres egen sagsbehandling.

Således har Vurderingsstyrelsen udtrykt kritik af egen sagsbehandling i 20 sa-

ger, svarende til 91 procent af styrelsens afsluttede sager i 2023, og Motorsty-

relsen har udtrykt kritik af egen sagsbehandling i otte sager, svarende til 53 pro-

cent af styrelsens afsluttede sager i 2023. Derimod har Toldstyrelsen udtrykt kri-

tik af egen sagsbehandling i to sager, svarende til 20 procent af styrelsens af-

sluttede sager i 2023, og Gældsstyrelsen har udtrykt kritik i tre sager, svarende

til 11 procent af styrelsens afsluttede sager i 2023.

Som nævnt i beretningens afsnit om sagsbehandlingstid har Vurderingsstyrelsen

behandlet en række indsigelser vedrørende sagsbehandlingstiden i sager om

aktindsigt. Da sagsbehandlingstiden i disse sager havde været for lang, betyder

det, at der er udtalt kritik i et stort antal af styrelsens indsigelsessager.

Borger- og retssikkerhedschefens 2. behandling af indsigelser

Borger- og retssikkerhedschefens 2. behandling af indsigelser i 2023 gav i 11 ud

af 20 afsluttede sager anledning til kritik og/eller henstillinger i forhold til Skatte-

forvaltningens sagsbehandling.

Dette svarer til kritik og/eller henstillinger i 55 procent af de afsluttede indsigel-

ser i 2023, hvilket er på niveau med kritikprocenten i de seneste år.

Udfaldet af indsigelsessager for de enkelte styrelser fremgår af nedenstående

figur 6.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 47

Figur 6. Udfald af sagerne i 2. instans i 2023

UFST

Gældst

Toldst

Vurdst

Sktst

Kritik/henstilling

Ikke kritik/henstilling

Sagsbehandlingstid for indsigelser

En indsigelse behandles som tidligere nævnt ved, at en borger eller virksomhed

klager til Skatteforvaltningens visiteringsfunktion i Administrations- og Service-

styrelsen. Herefter modtager klageren en kvittering fra visiteringsfunktionen med

oplysning om den forventede sagsbehandlingstid. Hvis sagsbehandlingstiden

ikke kan overholdes, skal klageren have besked om dette sammen med informa-

tion om, hvornår behandlingen af indsigelsen forventes afsluttet.

Målet er, at en indsigelse over Skatteforvaltningens sagsbehandling afsluttes se-

nest seks uger efter oprettelsen af sagen hos Skatteforvaltningens visiterings-

funktion. I sommer- og juleferieperioden fastsættes dog en sagsbehandlingstid

på otte uger.

Det er vigtigt, at Skatteforvaltningen overholder de udmeldte sagsbehandlingsti-

der i indsigelsessager. Det skyldes, at en lang sagsbehandlingstid i indsigelses-

sagerne ellers kan være med til at forstærke den mistillid til Skatteforvaltningen,

som klageren

–

på baggrund af den indgivne indsigelse

–

ofte i forvejen vil have.

Sagsbehandlingstid i 1. instans

Det opstillede mål for sagsbehandlingstiden blev i 2023 nået i 100 indsigelses-

sager i Skatteforvaltningen, svarende til 74 procent af de i alt 136 afsluttede ind-

sigelsessager (ikke medregnet tilbagekaldte/henlagte indsigelser), jf.

tabel 2.

Det fremgår ligeledes af tabellen, at Gældsstyrelsen har afsluttet 27 indsigelses-

sager inden for den fastsatte frist, svarende til 96 procent af de i alt 28 afslut-

tede indsigelsessager i 2023, mens Motorstyrelsen har afsluttet 12 indsigelses-

sager inden for den fastsatte frist, svarende til 80 procent af de i alt 15 afslut-

tede indsigelsessager i 2023. Herefter følger Vurderingsstyrelsen, Skattestyrel-

sen og Toldstyrelsen, der har afsluttet henholdsvis 68 procent, 67 procent og 60

procent af deres indsigelsessager inden for den fastsatte frist.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 48

Tabel 2. Overholdelse af målsætning for sagsbehandlingstid i 2023

Skattestyrelsen

Motorstyrelsen

Vurderingsstyrelsen

Toldstyrelsen

Gældsstyrelsen

Administrations- og Service-

styrelsen

Udviklings- og Forenklings-

styrelsen

I alt

Frist overholdt

Antal

67,24%

80,00%

68,18%

60,00%

96,43%

0,00%

100

50,00%

73,53%

Frist ikke overholdt

Antal

32,76%

20,00%

31,82%

40,00%

3,57%

100,00%

50,00%

26,47%

Sagsbehandlingstid i 2. instans

Hos Borger- og retssikkerhedschefen blev målet for sagsbehandlingstiden nået i

12 indsigelsessager, svarende til 60 procent af de i alt 20 afsluttede indsigelses-

sager i 2023.

Der er tale om en væsentlig forbedring i forhold til 2022, hvor kun 33 procent af

indsigelsessagerne blev afsluttet inden for den fastsatte frist. Samtidig må det

konstateres, at det ikke helt kan undgås, at nogle sager tager lidt længere tid at

behandle. Dette skyldes typisk, at Borger- og retssikkerhedschefen har behov for

at indhente en supplerende udtalelse eller yderligere materiale fra den styrelse

eller det fagområde, der har behandlet indsigelsessagen i 1. instans.

Øvrige henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen

Borger- og retssikkerhedschefen modtager en række skriftlige og telefoniske

henvendelser af forskellig karakter fra borgere, virksomheder, medier, rådgivere,

interesseorganisationer og medarbejdere i Skatteforvaltningen. Behandlingen af

disse henvendelser afhænger af det konkrete indhold i henvendelsen.

Eksterne henvendelser kan fx være:

•

Spørgsmål inden for Skatteforvaltningens sagsområde.

Klager over Skatteforvaltningens sagsbehandling.

Klager over manglende svar fra Skatteforvaltningen eller andre problemer

med kontakten til Skatteforvaltningen.

Klager over en afgørelse fra Skatteforvaltningen.

Bemærkninger til Skatteforvaltningens systemer og arbejdsprocesser.

Interne henvendelser vedrører for det meste Skatteforvaltningens ønske om juri-

disk sparring om faglige problemstillinger samt udformningen af systemer og ar-

bejdsprocesser.

Når Borger- og retssikkerhedschefen modtager en skriftlig henvendelse, bliver

der som hovedregel oprettet en sag i sagsbehandlingssystemet.

Når der er tale om telefoniske henvendelser, bliver der oprettet en sag i de til-

fælde, hvor Borger- og retssikkerhedschefen skal foretage sig noget i anledning

af henvendelsen. Det vil sige, at der som udgangspunkt ikke bliver oprettet en

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 49

sag i de tilfælde, hvor en telefonisk henvendelse kan afsluttes straks, fx ved ge-

nerel vejledning.

Endelig modtager Borger- og retssikkerhedschefen en række forslag til love, be-

kendtgørelser og styresignaler i høring.

Processen blev ændret i 2022, hvorefter Borger- og retssikkerhedschefen alene

modtager lovforslag i intern høring, hvis de er blevet udvalgt fra lovprogrammet,

eller hvis Skatteministeriets departement i forbindelse med forberedelsen af lov-

forslaget har vurderet, at der er retssikkerhedsmæssige aspekter, som kræver

inddragelse af Borger- og retssikkerhedschefen. Det samme gør sig gældende

for så vidt angår bekendtgørelser.

Borger- og retssikkerhedschefen modtager fortsat alle lovforslag og bekendtgø-

relser i forbindelse med den eksterne høring.

Ligeledes får Borger- og retssikkerhedschefen forelagt alle styresignaler med

henblik på bemærkninger.

Antallet af henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen, hvor der er oprettet

en sag, fremgår af nedenstående

figur 7.

Det fremgår af figuren, at Borger- og

retssikkerhedschefen modtog i alt 299 henvendelser i 2023, hvilket er en lille

stigning i forhold til 2022. Hertil kommer de telefoniske henvendelser, hvor der

ikke er blevet oprettet en sag.

Figur 7. Antal øvrige henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen i 2021-2023

350

300

250

200

150

100

2021

2022

2023

298

281

299

Stigningen i antallet af henvendelser i 2023 skyldes primært en stigning i antallet

af eksterne henvendelser fra 181 i 2022 til 213 i 2023, jf.

figur 8.

Dette hænger i

høj grad sammen med den øgede aktivitet på Vurderingsstyrelsens område i

form af udsendelsen af ejendomsvurderinger for 2020 og foreløbige ejendoms-

vurderinger for 2022 samt sagerne om juridisk kategorisering af ejendomme,

hvilket også har medført en række henvendelser til Borger- og retssikkerheds-

chefen.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2023

Side 50

Figur 8. Andelen af øvrige henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen i 2021-2023 for-

delt på henvendelsestyper

Eksterne henvendelser

Interne henvendelser

Love, bekendtgørelser mv.

Styresignaler

2021

2022

100

2023

150

200

250