SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 338: Notat om Økonomisk Redegørelse august 2024

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 338
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notat om Økonomisk Redegørelse august 2024

Sammenfatning

Økonomisk Redegørelse præsenteres for Finansudvalget d. 4. september

kl. 12:00. I dette notat foreslår de økonomiske konsulenter 12 vinkler, der

kan danne udgangspunkt for spørgsmål på mødet eller efterfølgende stilles

skriftligt:

Vinkel 1:

Hvor sikkert er det, at beskæftigelsen vil falde i 2025, når nu

skønnet gentagne gange er blevet opjusteret de seneste år?

Vinkel 2: Vil produktionsfremgangen i Novo Nordisk ikke have en større

afledt effekt på beskæftigelsen?

Vinkel 3: Er regeringens planlagte finanspolitiske lempelse ansvarlig?

Vinkel 4: Forventes den statslige beskæftigelse at stige på trods af reduk-

tionen af 1.000 årsværk i staten?

Vinkel 5: Hvordan ser provenuprofilen for trepartsaftalen ud, herunder skal

beløbet efter 2028 overstige det, der afsættes fra 2026-28?

Vinkel 6: Er udgifterne til erstatning og kompensation mv. til minkavlere og

følgerhverv steget yderligere?

Vinkel 7: Planlægger regeringen at analysere de bagvedliggende årsager

til det store betalingsbalanceoverskud?

Vinkel 8: Er der taget højde for, at særloven til fordrevne fra Ukraine for-

ventes forlænget frem til marts 2026?

Vinkel 9: Vurderes de seneste års svage produktivitetsudvikling udeluk-

kende at være konjunkturbetinget?

Vinkel 10: Vil regeringen følge Frigast-udvalgets anbefalinger til indretnin-

gen og prioriteringen af erhvervsstøtteordninger?

Vinkel 11: Med modellen ”Makro” vil udenlandsk arbejdskraft så stadig på

sigt lade det indenlandske lønniveau upåvirket?

Vinkel 12: Hvad er policy-implikationerne af, at udenlandsk arbejdskraft

dæmper konjunkturudsvingene?

Nedenfor gives et kort referat og samtidigt motiveres de 12 vinkler.

2. september 2024

Birgitte Smith Lange

Økonomisk

specialkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kathrine Lange

Økonomisk

chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kort referat af Økonomisk Redegørelse august 2024

Økonomiministeriet forventer en bredere vækst i hele den indenlandske øko-

nomi de kommende år. Større købekraft i husholdningerne og lidt lavere ren-

ter ventes således at sætte mere fart på privatforbruget og boligmarkedet.

Samtidig ventes tiltagende vækst i udlandet, herunder i euroområdet, også at

styrke væksten via eksportmulighederne. Det giver grundlag for, at andre

Side 1 | 9

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 338: Notat om Økonomisk Redegørelse august 2024

dele af økonomien end medicinalindustrien i højere grad kan bidrage til frem-

gang i økonomien.

Ministeriet forventer, at økonomien er i en moderat højkonjunktur i gennem

hele prognoseperioden, der går til og med 2025. Kapacitetspresset forventes

dog gradvist dæmpet frem mod 2025, hvilket indebærer, at beskæftigelsen

nu forventes at falde med 5.000 personer fra 2024 til 2025. Dermed har mini-

steriet endnu engang nedjusteret skønnet for nedgangen i beskæftigelsen i

2025 og opjusteret fremgangen i 2024, jf. tabel 1.

Tabel 1. Skønnet for ændring i beskæftigelsen fra dec. 23 til aug. 24

Ændring i beskæftigelse i 1000 personer

ØR dec. 2023

ØR maj. 2024

ØR aug. 2024

Redegørelse, august 2024.”

2024

-9

2025

-21

-18

-5

Kilde: Side 27 i ”Økonomisk Redegørelse maj, 2024” samt ”Faktaark, Prognosen i Økonomisk

Aktiviteten dæmpes men forventes at ligge over det strukturelle niveau, der

er forenelig med en stabil pris- og lønudvikling igennem hele prognoseperio-

den. På trods af en kraftig stigning i timelønnen, der særligt påvirker prisud-

vikling på tjenesteydelser, forventes inflationen på årsniveau at være tilbage

på ca. 2 pct.

Der er udsigt til fortsatte strukturelle overskud med en reduktion i løbet af pe-

rioden. Den strukturelle saldo forventes således at udgøre 0,6 pct. i 2024 og

0,2 pct. i 2025. Sammenlignet med maj-redegørelsen er skønnet for den

strukturelle saldo uændret i 2024 og svækket med 0,1 pct. af BNP i 2025. Mi-

nisteriet skriver, at sidstnævnte skal ses i lyset af, at der siden foråret er prio-

riteret en diskretionær saldolempelse på 4,1 mia. kr. (2024-priser) i 2025.

Finanspolitikkens stramningsgrad

Den såkaldte finanseffekt måler, om den – aktivt besluttede – finanspolitik er

stram eller slap.

En positiv finanseffekt afspejler, at finans- og strukturpolitik-

ken isoleret set øger kapacitetspresset, mens en negativ finanseffekt afspej-

ler, at finans- og strukturpolitikken mindsker kapacitetspresset.

Regeringen planlægger gradvist at lempe finanspolitikken frem mod 2025.

Ét-årige finanseffekt

Finanseffekten afspejler alene effekten af den aktive politik og afspejler dermed ikke virkningen

af de såkaldt automatiske stabilisatorer, dvs. at udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse ek-

sempelvis går ned i tilfælde af en højkonjunktur.

Side 2 | 9

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 338: Notat om Økonomisk Redegørelse august 2024

Den ét-årige finanseffekt afspejler, om finanspolitikken strammes eller lem-

pes

i forhold til året før.

Økonomiministeriet skønner, at finanspolitikken i

2023 var strammere ift. 2022 med en ét-årig finanseffekt i 2023 på -1,3 pro-

centpoint (nederste række i tabel 2).

Tabel 2. Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (ét-årig

finanseffekt)

Procentpoint

Virkning af traditionel finans- og strukturpoli-

tik, A

Virkningen af udbetaling af indefrosne ferie-

penge og investeringsvindue, B

Finanseffekt ekskl. covid-19-engangsfor-

hold, C=A+B

Virkningen af covid-19-engangsforhold, D

Et-årige

finanseffekt, E=C+D

Kilde: ØR aug 2024.

2023

-0,2

-0,4

-0,6

-0,7

-1,3

2024

0,2

0,0

0,2

-0,1

0,1

2025

0,4

0,1

0,4

0,0

0,5

Økonomiministeriet forventer derimod en positiv ét-årig finanseffekten på

hhv. 0,1 og 0,5 procentpoint i 2024 og 2025, jf. nederste række i tabel 2.

Målt ved den ét-årige finanseffekt forstærker finanspolitikken således kapaci-

tetspresset i 2024 og 2025.

Flerårig finanseffekt

Finans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturerne kan imidlertid både

opgøres ved den ét-årige og den flerårige finanseffekt. Den flerårige finansef-

fekt måler virkningen af finans- og strukturpolitikken i det pågældende år og

de forudgående år i forhold til et basisår, der aktuelt er 2019, dvs. året før co-

ronapandemien, og hvor økonomien ifølge Økonomiministeriet ikke var langt

fra en neutral konjunktursituation.

Den flerårige finanseffekt er negativ i 2024 og 2025. Målt ved den flerårige fi-

nanseffekt dæmper finanspolitikken således kapacitetspresset i 2024 og

2025, men den dæmpende effekt er aftagende, jf. tabel 3.

Tabel 3. Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (flerårig

finanseffekt)

Procentpoint

Flerårig virkning på outputgab

Kilde: ØR august 2024.

2020

1,6

2021

2,5

2022

0,7

2023

-0,7

2024

-0,7

2025

-0,2

Det skal i den sammenhæng nævnes, at Økonomiministeriet side 19 i Appendiks A ”Offentlige

finanser og finanspolitik” skriver, at usikkerheden omkring importindholdet af de midler, der er

afsat til forsvarets indkøb af militært materiel, trækker i retning af, at de beregnede finanseffek-

ter i 2024 og 2025 udgør et overkantsskøn.

Side 3 | 9

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 338: Notat om Økonomisk Redegørelse august 2024

Temakapitel om international arbejdskraft

Økonomisk Redegørelse indeholder denne gang et temakapitel om internati-

onal arbejdskraft. Økonomiministeriet skriver, at international arbejdskraft

har haft en stor og voksende betydning for økonomien og arbejdsmarkedet

over de seneste årtier. Der er aktuelt næsten 400.000 internationale lønmod-

tagere i beskæftigelse i Danmark, svarende til knap 12 pct. af beskæftigel-

sen.

Ministeriet skønner, at international arbejdskraft bidrog med 12-14 pct. af den

såkaldte bruttoværditilvækst i 2023, svarende til ca. 300 mia. kr. (2020-pri-

ser)

. Estimater peger mod, at international arbejdskraft har bidraget med op

mod 40 pct. af væksten i bruttoværditilvæksten siden 2015. Det skyldes både

flere tilflyttere samt, at en større andel af de herboende udlændinge er kom-

met i arbejde.

Økonomiministeriet understreger, at international arbejdskraft ikke bare øger

produktionen men også bidrager til at imødekomme ændringer i efterspørgs-

len efter arbejdskraft forbundet med konjunktur- og sæsonudsving og i forbin-

delse med store anlægsprojekter.

Motivation af vinkler til spørgsmål

Nedenfor motiveres 12 vinkler til spørgsmål til Økonomisk Redegørelse til

brug for samrådet d. 4 september 2024.

Vinkel 1.

Hvor sikkert er det, at beskæftigelsen vil falde i 2025, når nu

skønnet gentagne gange er blevet opjusteret de seneste år?

Økonomiministeriet har løbende opjusteret skønnet for beskæftigelsen i 2024

og 2025, jf. tabel 4.

Tabel 4. Skøn for samlet beskæftigelse fra dec. 23 til aug. 24

Beskæftigelse i 1000 per-

soner

ØR dec. 2023

ØR maj. 2024

ØR aug. 2024

Kilde: Tabel B.3. i ØR dec. 23, ØR maj 24 samt ØR aug. 24.

2023

3208

3214

3202

2024

3114

3227

3237

2025

3091

3209

3232

Bruttoværditilvæksten er et udtryk for den værdi, der skabes på danske arbejdspladser. Det re-

præsenterer forskellen mellem værdien af de varer og tjenester, en virksomhed eller sektor pro-

ducerer, og værdien af de input, der er blevet brugt til at producere disse varer og tjenester.

Med andre ord er BVT værdien af output minus værdien af input.

Side 4 | 9

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 338: Notat om Økonomisk Redegørelse august 2024

I Økonomisk Redegørelse fra august foretager ministeriet en prognoseevalu-

ering. Dvs. ministeriet undersøger, hvor godt prognoserne i Økonomisk Re-

degørelse historisk set har ramt. Ministeriet konkluderer, at der ikke er tegn

på systematiske prognoseafvigelser i skønnene for BNP-væksten i Økono-

misk Redegørelse, men skriver samtidig, at Økonomisk Redegørelse har haft

tendens til at undervurdere udviklingen i beskæftigelse for perioden 2010-

2023.

Udvalget kunne spørge ind til denne problematik.

Vinkel 2.

Vil produktionsfremgangen i Novo Nordisk ikke have en større

afledt effekt på beskæftigelsen?

Økonomiministeriet skønner, at ”at den skønnede vækst relateret til medici-

nalindustrien og råstofindvinding kun i mindre grad ventes at have afledte ef-

fekter på arbejdsmarkedet generelt, selvom det kan spille en væsentlig rolle

lokalt fx i Kalundborg, hvor Novo Nordisk aktuelt udbygger produktionsfacili-

teter”.

Modsat vurderer vismændene, at Novo Nordisk produktionsfremgang siden

2023 kan have øget beskæftigelsen mere, end fremgangen normalt ville til-

sige, jf. følgende citat fra deres seneste rapport

”Dansk Økonomi, forår 2024”

på s. 77-78: ” I tillæg til den direkte beskæftigelseseffekt i medicinalindustrien

af den betydelige produktionsfremgang, påvirker fremgangen i medicinalindu-

strien også andre dele af dansk økonomi” ”Hertil kommer, at Novos produkti-

onsfremgang i Danmark har givet anledning til en udbygning af deres produk-

tionskapacitet. Det kan have øget beskæftigelsen i bygge- og anlægsbran-

chen (og relaterede brancher) mere, end produktionsfremgangen normalt

ville tilsige”.

Udvalget kunne videre spørge, om ministeren fortsat vurderer, at den plan-

lagte finanspolitiske lempelse i 2025 er afstemt med konjunktursituationen,

hvis væksten relateret til medicinalindustrien har en normal (eller større) af-

ledt effekt på arbejdsmarkedet i Danmark.

Vinkel 3.

Er regeringens planlagte finanspolitiske lempelse ansvarlig?

Med finansforslaget planlægger regeringen at lempe finanspolitikken i 2025.

Økonomiministeriet skriver ´”at en vis lempelse flugter med, at prognosen pe-

ger i retning af en blød landing med en gradvis afdæmpning af presset i øko-

nomien.” Den forventede afdæmpning skal således blandt andet ses i lyset

af det forventede fald i beskæftigelsen i 2025, jf. ovenfor. Der kan imidlertid

Jf. Slide nr. 6 i

denne.

For prognoser et år frem (t+1) er den gennemsnitlige numeriske afvi-

gelse ca. 31.000 personer, mens den er ca. 46.000 personer for prognoser to år frem (t+2).

Jf. s. 20 i ØR aug. 24.

Side 5 | 9

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 338: Notat om Økonomisk Redegørelse august 2024

være usikkerhed forbundet med vurderingen af dette fald, jf. vinkel 1 og 2

ovenfor.

Ministeriet forventer, at økonomien bevæger sig i retning af en blød landing,

men det sammenvejede output- og beskæftigelsesgab er positivt i hele prog-

noseperioden, og det er steget siden Økonomiske Redegørelse fra maj 2024,

jf. tabel 4.

Tabel 4. Det sammenvejede output- og beskæftigelsesgab

Pct.

Økonomisk Redegørelse maj 24

Økonomisk Redegørelse aug. 24

2023

2,2

2024

1,9

2,0

2025

1,2

1,6

Ministeriet forudser således, at presset lempes, men at der forsat er et relativt

højt pres i 2025. I lyset af dette kunne udvalget spørge ind til det forsvarlige i

at føre en lempelig finanspolitik. Dette skal også ses i lyset af, at pengepoli-

tikken i euroområdet og Danmark ligeledes forventes lempet fra det nuvæ-

rende stramme niveau.

Vinkel 4.

Forventes den statslige beskæftigelse at stige på trods af

reduktionen af 1.000 årsværk i staten?

På trods af målsætningen om at reducere antallet af årsværk i staten med

1.000 forventer Økonomiministeriet, at den samlede offentlige beskæftigelse

vil stige med 6.000 personer i 2024 og 5.000 personer i 2025. Udvalget

kunne spørge, om reduktionen i antallet af årsværk forventes at medføre et

fald i antallet af statsansatte.

Videre kunne udvalget spørge økonomiministeren, om fremskrivningen af

den offentlige beskæftigelse er foretaget givet en antagelse om en uændret

varekøbskvote, eller om det alternativt forudsættes, at stigende offentlige løn-

ninger vil medføre, at de offentlige lønninger udgør en større andel af det of-

fentlige forbrug. Hvis ikke det er tilfældet, er ministeren da enig i, at skønnet

for udviklingen i den offentlige beskæftigelse er et konservativ bud?

Vinkel 5.

Hvordan ser provenuprofilen for trepartsaftalen ud, herunder

skal beløbet efter 2028 overstige det, der afsættes fra 2026-28?

På finansloven afsætter regeringen 1.700 mio. kr. i 2025 og 900 mio. kr. årligt

i 2026-2028 til en ramme til grøn trepart og øvrige grønne prioriteter mv. på

FFL25,

Faktaark om udvalgte prioriteter i forslag til finanslov for 2025 fra d.

30. august 2024.

Jf. side 40 i ØR aug. 2024.

Side 6 | 9

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 338: Notat om Økonomisk Redegørelse august 2024

Der er ikke offentliggjort nogen egentlig provenutabel for

”Aftale om et Grønt

Danmark”

fra 24. juni 2024 (den grønne trepart), hvilket analysechef i

CEPOS, Otto Brøns-Petersen, også har kritiseret i Berlingske d. 25. juni

2024, jf.

Den grønne trepart har ikke fremlagt statens omkostninger: »Det er

påfaldende«.

Af ”den grønne trepart” fremgår det imidlertid, at der samlet set skal afsættes

omtrent 40 mia. kr. til arealomlægningen i Danmarks Grønne Arealfond. Tids-

horisonten er således ikke præciseret i aftalen. Hvis beløbet skal nås frem

mod 2045, er det imidlertid ikke nok at forlænge beløbet på 900 mio. kr. årligt

til 2045.

Vinkel 6.

Er udgifterne til erstatning og kompensation mv. til minkavlere

og følgerhverv steget yderligere?

Af appendiks ”A.

Offentlige finanser og finanspolitik”

til Økonomisk Redegø-

relse fremgår det side 7, at den strukturelle saldo korrigeres for ekstraordi-

nære udgifter til blandt andet erstatning og kompensation mv. til minkavlere

og følgeerhverv.

Det samlede skøn over udgifter til erstatning og kompensation mv. til minkav-

lere og følgeerhverv samt til myndighedsopgaver blev opjusteret med 6,3

mia. kr. til ca. 29,5 mia. kr. i januar 2024,

jf. MOF Alm.del - Bilag 411 (2023-

24).

Udvalget kunne spørge, om prognosen indebærer en yderligere opjustering.

Vinkel 7.

Planlægger regeringen at analysere de bagvedliggende årsager

til det store betalingsbalanceoverskud?

Overskuddet på betalingsbalancen forventes at stige til 10,5 pct. af BNP i år

og 10,2 pct. af BNP til næste år. Det overstiger dermed klart EU’s vejledende

grænseværdi på højst 6 pct. af BNP og har gjort det siden midten af

2010’erne, jf. vismændenes seneste rapport

”Dansk Økonomi, forår 2024”

83-87. Vismændene skriver, at de bagvedliggende årsager til det store og sti-

gende betalingsbalanceoverskud, herunder betydningen af de særlige dan-

ske forhold omkring fondsejede virksomheder, bør analyseres nærmere.

Vinkel 8.

Er der taget højde for, at særloven til fordrevne fra Ukraine

forventes forlænget frem til marts 2026?

Tidligere er den strukturelle saldo blevet opjusteret på grund højere skønnet

strukturel beskæftigelse for udenlandske statsborgere i kraft af blandt andet

forlængelsen af særloven om fordrevne fra Ukraine, jf. Økonomiministeriet

(December 2023): Økonomisk Redegørelse s. 161.

Side 7 | 9

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 338: Notat om Økonomisk Redegørelse august 2024

Udvalget kunne spørge, om

den planlagte forlængelse af særloven for for-

drevne fra Ukraine

i 2025 er indarbejdet i prognosen, og hvis ikke, hvordan

forlængelsen forventes at påvirke den strukturelle saldo og kapacitetspresset

i 2025 og 2026.

Vinkel 9.

Vurderes de seneste års svage produktivitetsudvikling

udelukkende at være konjunkturbetinget?

Økonomiministeriet skriver på s. 15: ”Samtidig vurderes de seneste års

svage produktivitetsudvikling ikke at være udtryk for et længerevarende

strukturelt problem, men snarere konjunkturbetinget. På kortere sigt er der

ofte udsving i produktiviteten i forbindelse med konjunkturerne, typisk relate-

ret til udviklingen på arbejdsmarkedet. Eksempelvis har der været tendens til

svagere produktivitetsudvikling i perioder med afdæmpning, dvs. positivt men

aftagende outputgab. ”

I en DI Analyse

”Er dansk økonomi ramt af en produktivitetskrise?”

skriver

Claus Aastrup Seidelin, analysechef i DI, i maj 2024, dvs. før hovedrevisio-

nen af Nationalregnskabet: ”Selvom der er tegn på, at virksomhederne i dag

er mere tilbøjelige til at hamstre arbejdskraft end før corona-pandemien, så

kan det langt fra forklare det store produktivitetsdyk, vi har set det seneste år

særligt i industrien uden for medicinalindustrien. Både værditilvæksten og

produktionen er faldet langt mere, end hvad opbremsningen i økonomien tilsi-

ger. Dette giver anledning til bekymring, da et robust, stærkt og produktivt

dansk erhvervsliv både i og uden for industrien er forudsætningen for en øget

velstand i fremtiden.”

Vinkel 10.

Vil regeringen følge Frigast-udvalgets anbefalinger til

indretningen og prioriteringen af erhvervsstøtteordninger?

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte offentliggjorde d. 19. februar

2024 deres første rapport: ” Fremtidens erhvervsstøtte – kortlægning, princip-

per og sanering”. Se eventuelt

her.

Med Finansloven afsætter regeringen en

række midler til erhvervsstøtteordninger herunder eksempelvis en ramme på

50 mio. kr. til turisme samt et håndværkerfradrag.

Udvalget kunne bede om en oversigt over de erhvervsstøtteordninger, som

regeringen enten har indført eller foreslået indført efter, at ekspertgruppen

har afleveret deres rapport. I den forbindelse kunne udvalget spørge regerin-

gen, om den agter at følge de principper, som ekspertgruppen for fremtidens

erhvervsstøtte har opstillet.

Jf. side 16 i ” Et mere trygt, grønt og rigt Danmark - finanslovforslaget 2025”.

Side 8 | 9

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 338: Notat om Økonomisk Redegørelse august 2024

Vinkel 11.

Med modellen ”Makro” vil udenlandsk arbejdskraft så stadig på

sigt lade det indenlandske lønniveau upåvirket?

Indvandringen af udenlandsk arbejdskraft vil lede til et større udbud af ar-

bejdskraft – flere vil udbyde deres arbejdskraft til et givent lønniveau – hvilket

alt andet lige vil reducere lønstigningstakterne. Spørgsmålet er imidlertid,

hvad der sker med efterspørgslen efter arbejdskraft. Finansministeriet har

traditionelt forudsat, at et øget arbejdsudbud – i hvert fald på sigt – alene vil

lede til øget beskæftigelse, fordi virksomhedernes investeringer i maskiner og

andet kapitalapparat vil følge med stigningen i arbejdsudbuddet.

Den større

efterspørgsel vil sikre, at lønniveauet ikke (på sigt) påvirkes af indvandringen.

Udvalget kunne imidlertid spørge, om denne grundlæggende antagelse også

holder for Finansministeriets nye Markomodel og modellen GrønReform.

Spørgsmålets relevans skal ses i sammenhængen med, at modellerne giver

mulighed for, at det indenlandske aktivitetsniveau kan sætte sig i prisen på

danske varer relativt til udenlandske varer, og dermed måske også påvirke

det indenlandske lønniveau.

Vinkel 12.

Hvad er policy-implikationerne af, at udenlandsk arbejdskraft

dæmper konjunkturudsvingene?

Økonomiministeriet skriver, at international arbejdskraft er med til at dæmpe

konjunkturudsvingene. Udvalget kunne spørge til policy-implikationerne af

dette, herunder om der dermed ikke er samme fare for, at en højkonjunktur

leder til en løn-prisspiral.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 435 (Alm. del) af 30. juni 2017.

Side 9 | 9