26. august 2024
J.nr. 2024 - 3678
Resumé af forslag til lov om ændring af momsloven og lov om afgift
af lønsum m.v.
Med lovforslaget foreslås at indføre nulmoms for personbefordring med fly, hvilket har
til formål at sikre ens konkurrencevilkår for flyselskabers indenrigspersonbefordring, uan-
set om flyselskabet flyver i indenrigstrafik eller udenrigstrafik. De gældende regler indebæ-
rer, at der er ulige konkurrence mellem flyselskaberne for så vidt angår indenrigsperson-
befordring, idet indenrigsflyselskaber
–
i modsætning til udenrigsflyselskaber
–
ikke kan
fradrage moms på indkøb af varer og ydelser til deres indenrigspersonbefordring.
Herudover indeholder lovforslaget enkelte mindre justeringer af særordningen for små
virksomheder på momsområdet, der blev vedtaget i Folketinget den 4. april 2024, og træ-
der i kraft 1. januar 2025 på tværs af EU, samt en række ændringer af lovteknisk karakter.
Særordningen for små virksomheder har til formål at lette byrderne for små virksomheder
og styrke konkurrencen på momsområdet. Justeringerne i ordningen består i at sikre sta-
tus quo i virksomheders og kunstneres anvendelse af de nuværende momsregistrerings-
tærskler på hhv. 50.000 kr. og 300.000 kr.
Lovforslaget indeholder desuden en præcisering af en eksisterende hjemmel i momsloven,
så skatteministeren får mulighed for at fastsætte regler for tidspunkter for bogføring af
fradrag for købsmoms i momsregnskabet. Det er hensigten, at skatteministeren ved be-
kendtgørelse vil fastsætte, at der kan ske bogføring i momsregnskabet samtidig med, at
der sker bogføring i forretningsregnskabet, hvorved virksomheder undgår en renteudgift.
Lovforslaget om indførelse af nulmoms på personbefordring med fly vurderes med bety-
delig usikkerhed at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 15 mio. kr. (2024-niveau) efter
tilbageløb og adfærd. Lovforslaget om justering af særordningen for små virksomheder på
momsområdet vurderes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser.
Lovforslaget om præcisering af hjemmel til at fastsætte tidspunkter for bogføring vurde-
res ikke at indebære nævneværdige økonomiske konsekvenser.
Det foreslås, at initiativerne træder i kraft den 1. januar 2025 i overensstemmelse med de
fælles ikrafttrædelsesdatoer.