Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 323
Offentligt
2895483_0001.png
Orientering nr. 30 – juni 2024
Kontakt, tidligere orienteringer og aktindsigt
Undersøgelseskommissionen om SKAT skal fortsat opfordre personer, som måtte være i besiddelse
af relevant viden for kommissionens undersøgelse, til at rette henvendelse til kommissionen. Der
henvises til hjemmesiden
her.
Kommissionen offentliggør løbende orienteringer om kommissionens undersøgelse og fremdriften i
kommissionens arbejde samt korte nyheder.
Kommissionen har på nuværende tidspunkt offentliggjort Orientering nr. 1-30.
Orienteringerne og nyhederne kan ses på hjemmesiden.
Offentligheden har vist betydelig interesse for kommissionens arbejde, bl.a. i form af forespørgsler
og anmodninger om aktindsigt. Det følger af lov om undersøgelseskommissioner og gransknings-
kommissioner, at kommissionen ikke er omfattet af offentlighedsloven. Kommissionen videresen-
der derfor som udgangspunkt aktindsigtsanmodninger til den relevante myndighed. Derudover kan
kommissionen henvise til de orienteringer m.v., der allerede er tilgængelige på kommissionens
hjemmeside.
Kommissionens materialeindhentning
Kommissionen har løbende siden oktober 2017 anmodet en række myndigheder, organisationer og
private aktører (materialeleverandørerne) om at
udlevere materiale,
der emnemæssigt er relevant for
kommissionens undersøgelser vedrørende hovedkommissoriet og tillægskommissoriet. Den indle-
dende materialeudlevering følges fortsat op med supplerende anmodninger om udlevering af nær-
mere specificeret materiale, redegørelser og møder.
Hertil kommer, at kommissionen for samtlige afhøringsperioder har gennemført
stikprøvekontroller
hos relevante materialeleverandører, herunder selvstændige søgninger direkte i journaliseret materi-
ale i journalsystemer. Kommissionen har fulgt op på stikprøvekontrollerne over for Skatteministe-
riet og Statsministeriet, og kommissionen har udsendt en generel cirkulæreskrivelse vedrørende
yderligere materiale, således som det fremgår umiddelbart nedenfor.
Skatteministeriets redegørelse og Statsministeriets redegørelse om materialeudlevering
Kommissionen har i Orientering nr. 28 oplyst, at kommissionen ved en stikprøvekontrol den 11. ok-
tober 2023 i
Skatteministeriet
fandt et dokument, der ikke tidligere var blevet udleveret til kommis-
sionen, selvom dokumentet emnemæssigt tilsyneladende var relevant for kommissionens undersø-
gelse. Efter kommissionens anmodning udleverede Skatteministeriet den 8. december 2023 doku-
mentet og afgav en redegørelse for, hvorfor det ikke var blevet udleveret ved ministeriets tidligere
materialeudleveringer. Skatteministeriet oplyste i redegørelsen, at det konkrete dokument var regi-
streret på en sag, der af ministeriet var blevet vurderet som ikke relevant for kommissionens
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Orientering nr. 30 fra Undersøgelseskommissionen om SKAT
undersøgelse. Materiale fra sagen var derfor ikke blevet udleveret i forbindelse med ministeriets
materialeleverancer. Kommissionen har vurderet, at dokumentet emnemæssigt er relevant for kom-
missionens undersøgelse, men at det ikke har haft nævneværdig betydning for gennemførelsen af
undersøgelsen, at kommissionen ikke tidligere har modtaget dokumentet fra Skatteministeriet.
Som oplyst i Orientering nr. 29 modtog kommissionen den 30. januar 2024 en redegørelse og en
række dokumenter fra
Statsministeriet
som opfølgning på kommissionens stikprøvekontrol den 10.
oktober 2023 i ministeriet. Kommissionen har efter en gennemgang af de modtagne dokumenter
konstateret, at hovedparten af dokumenterne tidligere var modtaget fra Statsministeriet eller andre
materialeleverandører. Der var i det modtagne materiale alene ét dokument, som kommissionen
ikke tidligere havde modtaget, og som efter kommissionens vurdering er emnemæssigt relevant for
undersøgelsen. Det har imidlertid ikke haft nævneværdig betydning for gennemførelsen af undersø-
gelsen, at kommissionen ikke tidligere har modtaget dokumentet fra Statsministeriet.
Kommissionen har på den baggrund meddelt Skatteministeriet og Statsministeriet, at kommissionen
tager ministeriernes redegørelser til efterretning og ikke foretager sig yderligere i den anledning.
Cirkulæreskrivelse til materialeleverandørerne
Den 14. maj 2024 har kommissionen som opfølgning på materialeudleveringen og det anførte om
stikprøvekontroller udsendt en
cirkulæreskrivelse
til en række af materialeleverandørerne. I cirku-
læreskrivelsen har kommissionen understreget, at de enkelte materialeleverandører fortsat har pligt
til at udlevere alt relevant materiale til kommissionen, herunder hvis de bliver opmærksomme på
materiale, der ikke tidligere er udleveret. Kommissionen har endvidere opfordret materialeleveran-
dørerne til, i det omfang det ikke allerede er sket, at overveje at etablere en løbende proces, hvor op-
mærksomheden internt henledes på, at alt materiale, der emnemæssigt er relevant, skal udleveres til
kommissionen.
Fremdriften i kommissionens arbejde og undersøgelsens omfang og kompleksitet
Som meddelt i kommissionens Orientering nr. 29 har kommissionen i løbet af efteråret 2023 i vidt
omfang færdiggjort sine interne drøftelser og voteringer angående
tillægskommissoriet.
Kommissio-
nen har herefter fokuseret voteringerne på undersøgelsen i henhold til
hovedkommissoriet.
Som ligeledes anført i Orientering nr. 29 vil kommissionen afgive en
endelig, samlet beretning
til
besvarelse af både hovedkommissoriet og tillægskommissoriet, og der vil således ikke blive afgivet
endnu en delberetning om tillægskommissoriet.
Det er endnu for tidligt at svare på, hvornår beretningen kan forventes at være færdig.
Kommissorierne indeholder
ingen frist
for kommissionens beretning, hvilket må ses i lyset af det
meget omfattende kommissorium. Kommissionen har på nuværende tidspunkt modtaget godt 56
millioner elektroniske items. Hvert item kan indeholde flere dokumenter og mange siders tekst mv.
Kommissionen har afviklet afhøringer over mere end 4 år fra starten af 2019 og frem til sommeren
2023 omfattende 162 personer.
Kommissionen har ved struktureringen og planlægningen af arbejdet lagt stor vægt på hensynet til
fremdriften i undersøgelsen. Kommissionens interne drøftelser og voteringer forløber i overens-
stemmelse med kommissionens interne tidsplan.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Orientering nr. 30 fra Undersøgelseskommissionen om SKAT
Kommissionen er naturligvis opmærksom på at tilrettelægge sit arbejde således, at den kan afgive
beretning om resultatet af sin undersøgelse hurtigst muligt.
Michael Ellehauge
Undersøgelseskommissionen om SKAT, den 28. juni 2024