SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 308: Lovudkast om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet), fra skatteministeren

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 308
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2023-24

SAU Alm.del - Bilag 308

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2024 - 963

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatteforvalt-

ningsloven og forskellige andre love

(Sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet)

§1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, som ændret

ved § 1 i lov nr. 1310 af 6. december 2019 og lov nr. 332 af 9. april 2024,

foretages følgende ændring:

§ 62, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 11, stk. 1,«: »nr. 2-4,«.

§2

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021,

som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages

følgende ændringer:

§§ 5 a-5 g

ophæves.

§3

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, som

ændret senest ved § 4 i lov nr. 1796 af 28. december 2023, foretages føl-

gende ændringer:

§ 60, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregnin-

gen af omkostningsgodtgørelse.«

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 308: Lovudkast om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet), fra skatteministeren

UDKAST

§ 60

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Den, der overtræder stk. 1 med forsæt til uberettiget at opnå udbe-

taling af omkostningsgodtgørelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år

og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §

289.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§4

I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1446 af 21. juni 2021,

som ændret senest ved § 1 i lov nr. 333 af 9. april 2024, foretages følgende

ændring:

§ 26 a

ophæves.

§5

I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 5. maj 2020, som

ændret senest ved § 13 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages føl-

gende ændring:

§ 18 a

ophæves.

§6

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21.

juni 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og

§ 14 i lov nr. 1795 af 28. december 2023 og senest ved lov nr. 331 af 9. april

2024, foretages følgende ændringer:

§ 22, stk. 1, nr. 4,

udgår: »eller«.

§ 22, stk. 1,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke

er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå,

eller«.

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

UDKAST

§7

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 22. fe-

bruar 2023, som ændret ved § 3 i lov nr. 715 af 25. juni 2010, § 37 i lov nr.

753 af 13. juni 2023 og § 2 i lov nr. 1796 af 28. december 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 21, stk. 1,

ændres »§ 2, stk. 1-4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d, § 7 e, stk. 2, § 7

f eller § 7 g, stk. 1 og 2,« til: »denne lov«.

§ 21, stk. 2,

ændres »§ 832, stk. 2 og 3,« til: »§ 832, stk. 4, og § 834«.

§8

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2729 af 21. de-

cember 2021, som ændret ved § 11 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, § 12 i lov

nr. 755 af 13. juni 2023 og § 22 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, fore-

tages følgende ændring:

§ 18, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 6, stk. 2,« til: »§ 6, stk. 3,«.

§9

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022,

som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1563 af 12. december 2023, foretages

følgende ændring:

§ 30, stk. 6,

ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

§ 10

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, som æn-

dret ved § 9 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:

Overskriften

før § 75 ophæves.

§§ 75-81

ophæves.

§ 83, stk. 5,

ændres »Begås overtrædelsen« til: »Overtrædes stk. 1-3«.

UDKAST

§ 11

I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 13. august 2020,

som ændret ved § 4 i lov nr. 2226 af 29. december 2020 og § 2 i lov nr. 375

af 28. marts 2022, foretages følgende ændringer:

§ 33, stk. 1,

ændres »den, som« til: »den, der«.

§ 33, stk. 2,

ændres »Den, der« til: »Den, som«.

§ 12

I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 417 af 23. april 2024, foreta-

ges følgende ændring:

§ 31 a

ophæves.

§ 13

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 22. juni 2020,

som ændret ved § 1 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, § 6 i lov nr. 2227 af

29. december 2020, § 1 i lov nr. 369 af 2. april 2023 og § 16 i lov nr. 679 af

3. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 30, stk. 1,

ændres »den, som« til: »den, der«.

§ 30, stk. 2,

ændres »Den, der« til: »Den, som«.

§ 14

I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 21. februar 2024, som

ændret ved § 6 i lov nr. 333 af 9. april 2024, foretages følgende ændring:

§ 25 a

ophæves.

§ 15

UDKAST

I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 23. april 2024, som

ændret ved § 7 i lov nr. 333 af 9. april 2024, foretages følgende ændring:

§ 25 a

ophæves.

§ 16

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

Regler udstedt i medfør af selskabsskattelovens § 30, stk. 7, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022, som ændret senest ved § 6 i lov

nr. 1563 af 12. december 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller af-

løses af regler udstedt i medfør af selskabsskattelovens § 30, stk. 6, jf. denne

lovs § 9, nr. 1.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Sanering af regler om konfiskation af punktafgiftspligtige varer

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Sanering af regler om kreditbegrænsning

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Sanering af regler om revisorpålæg

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Sanering af regler om forkortet afregning for selskabs- og acontoskat

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Modernisering af sanktioner ved overtrædelse af reglerne om

omkostningsgodtgørelse

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Modernisering af sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser

UDKAST

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Modernisering af sanktionspraksis ved unddragelse af spilleafgift og

tinglysningsafgift

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Indførelse af strafansvar ved overdragelse m.v. af varer, hvoraf der ikke

er betalt forbrugsafgift

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Skatteministeriets overvejelser

2.8.3. Den foreslåede ordning

2.9. Justeringer af teknisk karakter i køretøjsregistreringsloven og

lønsumsafgiftsloven

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Skatteministeriets overvejelser

2.9.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at gennemføre en sanering af sanktionsbe-

stemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, som ikke eller kun sjældent bli-

ver anvendt i praksis, fordi andre sanktioner erfaringsmæssigt er mere ef-

fektive.

Sanktionsbestemmelserne er udvalgt på grundlag af rapporten Afrapporte-

ring fra arbejdsgruppe om administrative sanktioner (herefter rapporten) til

Folketingets Skatteudvalg, jf. SAU alm. del (2021-22)

–

bilag 66. Rapporten

er udarbejdet med deltagelse af bl.a. Skattestyrelsen og indeholder på bag-

grund af en gennemgang af Skatteforvaltningens anvendelse af sanktioner

forslag til, hvilke sanktioner der vurderes at kunne blive afskaffet.

Det foreslås på denne baggrund at ophæve reglerne om konfiskation af

punktafgiftspligtige varer i chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven,

spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven. Det fore-

slås desuden at ophæve reglerne om revisorpålæg i opkrævningsloven og

skattekontrolloven. Det foreslås desuden at ophæve reglerne om forkortet

afregning for selskabs- og acontoskat i selskabsskatteloven. Herudover fo-

reslås det, at anvendelsesområdet for reglerne om kreditbegrænsning i

momsloven indskrænkes.

I forbindelse med undersøgelsen af muligheden for at sanere sanktioner er

der afdækket en række initiativer, som vil kunne modernisere dele af lov-

givningen på Skatteministeriets område.

Det foreslås at modernisere straffebestemmelsen og tilkendegive et ønsket

sanktionsniveau for overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse,

så både straffebestemmelsen og sanktionsniveauet svarer til lignende be-

stemmelser i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning.

Det foreslås desuden, at den lempeligere udmåling af en bøde for passiv

skatteunddragelse, der er begået groft uagtsomt, afskaffes, så udmålingen

svarer til, hvad der gælder for grov uagtsom skatteunddragelse i den øvrige

skatte- og afgiftslovgivning.

Det foreslås desuden, at sanktionsniveauet for overtrædelse af lov om afgif-

ter af spil (herefter spilleafgiftsloven) og tinglysningsafgiftsloven moderni-

seres, så det svarer til sanktionsniveauet i den øvrige afgiftslovgivning.

Det foreslås desuden at indføre strafansvar over for den, der overdrager, er-

hverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift,

UDKAST

som skulle have været betalt efter lov om forskellige forbrugsafgifter (her-

efter forbrugsafgiftsloven), eller forsøger herpå. Straffebestemmelsen vil

svare til straffebestemmelser, der fremgår i en række andre punktafgiftslove.

Lovforslaget indeholder herudover en mindre række ændringer, der har til

formål at ajourføre henvisninger til andre bestemmelser i lovgivningen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Sanering af regler om konfiskation af punktafgiftspligtige varer

2.1.1. Gældende ret

Der fremgår af visse punktafgiftslove en bestemmelse om konfiskation,

hvorefter der ved grove eller gentagne overtrædelser om forsætlig unddra-

gelse skal ske konfiskation af de varer, overtrædelsen vedrører. Konfiska-

tion kan dog undlades, hvis det unddragne beløb ved den pågældende over-

trædelse ikke overstiger 1.000 kr. Hvis der sker konfiskation, bortfalder af-

giftspligten for de konfiskerede varer. En bestemmelse med det beskrevne

indhold fremgår bl.a. af chokoladeafgiftslovens § 26 a.

Bestemmelserne om konfiskation blev indført med henblik på at stramme

indsatsen over for de virksomheder og personer, som bevidst baserer dele af

deres omsætning på handel med ikke afgiftsberigtigede varer, jf. Folketings-

tidende 2008-09, tillæg A, side 2083.

Det beror ifølge lovbemærkningerne, jf. i det hele Folketingstidende 2008-

09, tillæg A, side 2084, på en konkret vurdering, hvornår en overtrædelse er

så grov, at der kan ske konfiskation ved enkeltstående overtrædelser. Det er

forudsat, at der som udgangspunkt sker konfiskation, hvis en enkeltstående

overtrædelse eksempelvis vedrører en lastbil fuld af afgiftspligtige varer.

Det gælder også, hvis der er tale om afgiftspligtige varer omfattet af forskel-

lige afgiftslove, og disse afgiftslove indeholder en konfiskationsbestem-

melse. Gentagne overtrædelser foreligger, når der ved forskellige tilfælde er

sket overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift vedrørende

forskellige varepartier. Det gælder, uanset om overtrædelserne foreligger til

samtidig bedømmelse, eller om den, der har unddraget, tidligere er straffet

og i en ny sag bliver dømt. Det er i lovbemærkningerne forudsat, at der som

udgangspunkt sker konfiskation ved gentagne overtrædelser, medmindre

der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at retten efter en konkret

vurdering finder, at der ikke bør ske konfiskation. Det kan for eksempel

være, fordi unddragelsen af afgift angår et bagatelagtigt beløb.

Det er straffelovens almindelige regler om konfiskation, som i øvrigt finder

anvendelse. Det indebærer bl.a., at det er domstolene, der træffer afgørelse

om konfiskation i forbindelse med straffesagen.

UDKAST

Skatteforvaltningen kan ikke foretage beslaglæggelse med henblik på kon-

fiskation. Det indebærer, at sager, hvor der vurderes at være forsæt til af-

giftsunddragelse over 1.000 kr., skal sendes til politiet med anmodning om

beslaglæggelse i henhold til retsplejelovens kapitel 74, dels til sikring af

skyldige afgifter, bødebeløb og sagsomkostninger, dels til sikring af et krav

om konfiskation. En sag, hvor der er foretaget en beslaglæggelse med hen-

blik på konfiskation, kan Skatteforvaltningen ikke afslutte med et admini-

strativt bødeforelæg.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Det fremgår af rapporten, der blev oversendt til Folketingets Skatteudvalg,

at bestemmelserne om konfiskation kun sjældent bliver anvendt, fordi der i

sager, hvor bestemmelserne kan være aktuelle at anvende, ofte sker beslag-

læggelse eller konfiskation af varerne af andre myndigheder, især Fødeva-

restyrelsen. Herudover bemærkes det, at bestemmelserne om konfiskation

har den konsekvens, at afgiftspligten for de konfiskerede varer bortfalder,

og at regler om sikkerhedsstillelse og om tvangsafmelding ikke kan anven-

des.

Da sikkerhedsstillelse og tvangsafmelding anses for at være effektive reak-

tionsmuligheder til at sikre mod tab for statskassen, findes det uhensigts-

mæssigt, at Skatteforvaltningen risikerer at være afskåret fra at kunne be-

nytte sig af disse muligheder.

I rapporten fremgår det desuden, at det er ressourcemæssigt tungt at admi-

nistrere reglerne om konfiskation.

Det er derfor den sammenfattende vurdering, at fordelene ved bestemmel-

serne om konfiskation ikke opvejer de uhensigtsmæssigheder, der er forbun-

det med at anvende dem, jf. ovenfor. På denne baggrund, og da bestemmel-

serne kun bliver anvendt sjældent i praksis, vurderes bestemmelserne at

kunne ophæves.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bestemmelserne om konfiskation ophæves i chokoladeaf-

giftslovens § 26 a, emballageafgiftslovens § 18 a, spiritusafgiftslovens § 31

a, tobaksafgiftslovens § 25 a og øl- og vinafgiftslovens § 25 a.

Forslaget vil medføre, at der ikke længere ved grove eller gentagne tilfælde

af afgiftsunddragelse i medfør af de nævnte love vil skulle ske konfiskation

af de varer, lovovertrædelsen vedrører.

UDKAST

2.2. Sanering af regler om kreditbegrænsning

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af momslovens § 62, stk. 1, 1. pkt., at Skatteforvaltningen uan-

set §§ 57 og 64 kan pålægge registrerede virksomheder at indsende angi-

velse og indbetale moms efter reglerne i opkrævningslovens § 2, når betin-

gelserne i opkrævningslovens § 11, stk. 1, er opfyldt.

Et pålæg efter momslovens § 62 betegnes forkortet afregning og medfører

en kreditbegrænsning, da en virksomhed efter omstændighederne skal an-

give og indbetale moms på et tidligere tidspunkt, end de almindelige regler

foreskriver. For eksempel er afgiftsperioden efter de almindelige regler

kvartalet for en virksomhed, hvis samlede afgiftspligtige leverancer oversti-

ger 5 mio. kr. årligt, men udgør højst 50 mio. kr. årligt, jf. momslovens §

57, stk. 3, 1. pkt. Virksomhedens angivelse til Skatteforvaltningen skal fo-

retages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Hvis

virksomheden får et pålæg i medfør af momslovens § 62, bliver afgiftsperi-

oden forkortet til 1 måned, og virksomheden skal derfor have angivet og

indbetalt senest den 15. i den første måned efter afgiftsperiodens udløb.

Formålet med reglerne om forkortet afregning er at bidrage til at mindske

statens risiko for tab i tilfælde, hvor en betalingspligtig viser tegn på at

kunne påføre et tab for staten.

Det er som anført ovenfor et krav for at anvende forkortet afregning i medfør

af momslovens § 62, stk. 1, at betingelserne i opkrævningslovens § 11, stk.

1, er opfyldt. Efter § 11, stk. 1, kan Skatteforvaltningen pålægge en virk-

somhed at stille sikkerhed, bl.a. når virksomheden for de seneste 12 afreg-

ningsperioder fire gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v.

omfattet af opkrævningsloven og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomhe-

der, tillige personskatter og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksom-

hedens drift, og virksomheden ikke rettidigt har afgivet oplysninger til Skat-

teforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, litra b.

Det er samtidig et krav for at anvende forkortet afregning, at Skatteforvalt-

ningen efter en konkret vurdering skønner, at den pågældende virksomheds

drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten, jf. opkrævningslo-

vens § 11, stk. 3, 1. pkt. Denne vurdering sikrer, at der ikke stilles krav om

sikkerhed i tilfælde, hvor det er undskyldende omstændigheder, som har

medført, at en af betingelserne i § 11, stk. 1, er opfyldt. En undskyldende

omstændighed kan for eksempel være pludselig opstået sygdom eller mang-

lende betaling fra en betydelig kunde. Der henvises til afsnit A.D.9.2.2 i Den

juridiske vejledning for en nærmere beskrivelse af den konkrete vurdering.

UDKAST

En virksomhed, der har været pålagt forkortet afregning, kan anvende de

almindelige regler om angivelse og indbetaling, når virksomheden i en pe-

riode på 12 måneder rettidigt har indbetalt afgiften, og virksomheden ikke

er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold, jf.

momslovens § 62, stk. 6.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Det fremgår af rapporten, der blev oversendt til Folketingets Skatteudvalg,

at bestemmelsen om kreditbegrænsning foreslås afskaffet for så vidt angår

tilfælde, hvor en virksomhed gentagne gange ikke betaler rettidigt. Det er

begrundet med, at Skatteforvaltningen også har mulighed for at pålægge

virksomheden at stille sikkerhed, og at sikkerhedsstillelse i disse tilfælde

vurderes at være en mere effektiv reaktionsmulighed.

Et pålæg om forkortet afregning anses for en mindre indgribende reaktion

over for en virksomhed end et pålæg om sikkerhedsstillelse. Pålæg om for-

kortet afregning skal derfor anvendes, når det er relevant, og hvor sikker-

hedsstillelse ikke anses for nødvendigt og proportionalt. Det er på denne

baggrund vurderingen, at Skatteforvaltningens mulighed for at anvende på-

læg om forkortet afregning skal bevares i tilfælde, der er omhandlet i op-

krævningslovens § 11, stk. 1, nr. 2-4.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at foretage en begrænsning af anvendelsesområdet for moms-

lovens § 62, stk. 1, så Skatteforvaltningen kun vil kunne give et pålæg om

forkortet afregning i medfør af bestemmelsen, såfremt betingelserne i op-

krævningslovens § 11, stk. 1, nr. 2-4, er opfyldt.

Formålet med forslaget er at afskaffe Skatteforvaltningens mulighed for at

give pålæg om forkortet afregning i tilfælde omfattet af opkrævningslovens

§ 11, stk. 1, nr. 1.

Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne give pålæg om for-

kortet afregning i medfør af momslovens § 62, stk. 1, når en virksomheds

kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud

af virksomheden, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 2. Skatteforvaltnin-

gen vil desuden kunne give pålæg om forkortet afregning i medfør af moms-

lovens § 62, stk. 1, når der efter virksomhedens registrering opstår eller kon-

stateres forhold, som efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, jf. stk. 4, kan

begrunde pålæg om sikkerhedsstillelse, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1,

nr. 3. Endelig vil Skatteforvaltningen kunne give pålæg om forkortet afreg-

ning i medfør af momslovens § 62, stk. 1, når virksomheden leverer varer

eller ydelser med leveringssted her i landet, jf. momslovens kapitel 4, og de

UDKAST

skatter og afgifter m.v., der opstår i forbindelse med virksomhedens levering

af varerne eller ydelserne, antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at

ville blive afregnet til Skatteforvaltningen, jf. opkrævningslovens § 11, stk.

1, nr. 4.

2.3. Sanering af regler om revisorpålæg

2.3.1. Gældende ret

Skattekontrollovens §§ 75-81 indeholder regler om Skatteforvaltningens

mulighed for at træffe en afgørelse over for en skattepligtig, der er bogfø-

ringspligtig, om at få en statsautoriseret eller registreret revisor til at udar-

bejde den skattepligtiges skattemæssige årsregnskab. Afgørelsen bliver be-

tegnet som et revisorpålæg, jf. også overskriften før § 75 i skattekontrollo-

ven.

Det er en forudsætning for at anvende reglerne om revisorpålæg, at den skat-

tepligtige har pligt til at indgive et skattemæssigt årsregnskab til Skattefor-

valtningen efter regler fastsat efter skattekontrollovens § 6, jf. skattekontrol-

lovens § 75, stk. 1. Det er desuden en forudsætning, at en af betingelserne i

stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt. Et eksempel er, at bogføringslovens regnskabsbe-

stemmelser i væsentligt omfang ikke er opfyldt, jf. stk. 1, nr. 3.

Skatteforvaltningen skal ved en afgørelse om revisorpålæg tage hensyn til

den skattepligtiges personlige forhold, herunder den pågældendes betalings-

evne, jf. skattekontrollovens § 75, stk. 2. Foruden den skattepligtiges beta-

lingsevne kan personlige forhold, der efter omstændighederne vil skulle ta-

ges hensyn til, være alvorlig sygdom.

Det fremgår af § 76, stk. 1, at før Skatteforvaltningen træffer afgørelse efter

§ 75, skal forvaltningen skriftligt underrette den skattepligtige om den på-

tænkte afgørelse. Der fastsættes en frist for den skattepligtige til at komme

med bemærkninger, som ikke kan være på mindre end 15 dage, jf. § 76, stk.

Indgiver den skattepligtige inden 2 måneder fra udløbet af den frist, som

Skatteforvaltningen har fastsat efter § 76, stk. 2, et årsregnskab, der opfylder

kravene fastsat i regler efter § 6, stk. 1, nr. 1, bortfalder Skatteforvaltningens

afgørelse, jf. § 77, stk. 1.

Efter § 78 har den skattepligtige mulighed for at stille forslag om, hvilken

revisor der skal udarbejde regnskabet. § 79 indeholder regler om udrednin-

gen af honorar til revisor og virksomhedens pligt til at refundere udgifterne

til Skatteforvaltningen. § 80 fastsætter, at opkrævningslovens almindelige

regler om opkrævning af skatter og afgifter også gælder ved opkrævning af

UDKAST

Skatteforvaltningens udlæg til revisor hos den skattepligtige. Det fremgår af

§ 81, at Skatteforvaltningens afgørelser efter § 75, jf. § 76, § 77, stk. 3, § 78,

stk. 2, eller § 79, stk. 2, kan påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvalt-

ningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og at klage ikke har opsættende virkning.

Reglerne om revisorpålæg i skattekontrolloven blev indført ved lov nr. 325

af 18. maj 2005. Det fremgår af lovbemærkningerne om baggrunden for

reglerne, at Skatteforvaltningen under kontrolbesøg ofte kunne konstatere,

at bogførings- og regnskabsmateriale var mangelfuldt eller ikkeeksiste-

rende. Det blev derfor foreslået, at Skatteforvaltningen skulle kunne lade en

statsautoriseret eller registreret revisor udarbejde et regnskab for den skat-

tepligtiges regning. Hensigten var at lade muligheden for revisorpålæg tjene

som et supplement til reglerne om bl.a. skattetillæg og skønsmæssig ansæt-

telse. Det fremgår endvidere, at det »især« var hensigten, at revisorpålægget

skulle anvendes i tilfælde, hvor den skattepligtige udviser en adfærd, der

udtrykte, at den pågældende ikke agtede at opfylde sin selvangivelses- og

regnskabspligt, for eksempel hvis den skattepligtige afleverede et regnskab

af en standard, som var uanvendeligt for Skatteforvaltningen, jf. i det hele

Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 1563.

Opkrævningsloven indeholder også regler om Skatteforvaltningens mulig-

hed for at give et revisorpålæg, jf. lovens §§ 5 a-5 g.

Det fremgår af opkrævningslovens § 5 a, stk. 1, at Skatteforvaltningen kan

træffe afgørelse om, at en statsautoriseret eller registreret revisor for virk-

somheden udarbejder et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af

en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, hvis

omstændigheder som nævnt i bestemmelsens nr. 1 eller 2 er opfyldt. Efter

nr. 1 har virksomheden ikke udarbejdet et regnskab, der kan danne grundlag

for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og

afgiftslov. Efter nr. 2 kan størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomhe-

den, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab.

§ 5 b fastsætter et krav om høring af virksomheden, inden Skatteforvaltnin-

gen træffer afgørelse om revisorpålæg, mens § 5 c indeholder regler om

bortfald af en afgørelse om revisorpålæg, hvis virksomheden inden 2 måne-

der fra udløbet af høringsfristen efter § 5 b, stk. 2, indgiver et regnskab, der

kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i

den enkelte skatte- og afgiftslov. Virksomheden kan ifølge § 5 d inden ud-

løbet af fristen i § 5 c, stk. 1, stille forslag om, hvilken revisor der skal ud-

arbejde regnskabet.

UDKAST

§ 5 e indeholder regler om udredningen af honorar til revisor og virksomhe-

dens pligt til at refundere udgifterne til Skatteforvaltningen. § 5 f fastsætter,

at de almindelige regler om opkrævning af skatter og afgifter i opkrævnings-

loven gælder også ved opkrævning af Skatteforvaltningens udlæg til revisor

hos virksomheden. Det fremgår af § 5 g, at Skatteforvaltningens afgørelser

efter § 5 a, jf. § 5 b, § 5 c, stk. 3, § 5 d, stk. 2, eller § 5 e, stk. 2, kan påklages

til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og at

klage ikke har opsættende virkning.

Reglerne om revisorpålæg i opkrævningsloven blev indført ved lov nr. 325

af 18. maj 2005, det vil sige samtidig med reglerne i skattekontrolloven, jf.

ovenfor. Reglerne i opkrævningsloven er siden ændret ved lov nr. 1555 af

19. december 2017, hvorefter et revisorpålæg kan påklages til Landsskatte-

retten, og der ikke kan udstedes et revisorpålæg, hvis en virksomhed er taget

under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, jf. Folketingstidende 2017-

18, tillæg A, L 15 som fremsat, pkt. 2.6.2.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

Det fremgår af rapporten, der blev oversendt til Folketingets Skatteudvalg,

at bestemmelserne om revisorpålæg kun sjældent bliver anvendt. Det er be-

grundet med, at der i praksis som regel ikke er et regnskabsgrundlag til stede

i de virksomheder, hvor er revisorpålæg kan være en relevant sanktion. Det

manglende regnskabsgrundlag medfører, at det bliver en vanskelig og tids-

krævende opgave for en revisor at udarbejde et skatteregnskab, hvilket fører

til en uforholdsmæssig høj udgift til revisoren. Det er Skatteforvaltningen,

der forlods betaler revisoren, hvilket indebærer en risiko for tab i tilfælde af,

at virksomheden lukker inden betalingen til Skatteforvaltningen for udlæg-

get.

At bestemmelserne om revisorpålæg kun sjældent bliver anvendt, er desu-

den begrundet med, at hvis Skatteforvaltningen konstaterer, at en virksom-

hed ikke har et fyldestgørende regnskab, vil Skatteforvaltningen erfarings-

mæssigt typisk have mulighed for på anden vis at kunne opnå de oplysnin-

ger, der er nødvendige for at kunne foretage en opgørelse af den skatte- eller

afgiftspligtiges skatteansættelse eller afgiftstilsvar.

Det er på denne baggrund vurderingen, at bestemmelserne om revisorpålæg

vil kunne afskaffes.

2.3.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås at ophæve bestemmelserne om revisorpålæg i skattekontrollo-

ven og opkrævningsloven.

Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne udstede et på-

læg i medfør af skattekontrollovens §§ 75-79 til en skattepligtig om at an-

vende en statsautoriseret eller registreret revisor til at udarbejde et regnskab

på vegne af den skattepligtige. Forslaget vil desuden medføre, at Skattefor-

valtningen tilsvarende ikke vil kunne udstede et pålæg i medfør af opkræv-

ningslovens §§ 5 a-5 g til en virksomhed om, at statsautoriseret eller regi-

streret revisor for virksomheden skal udarbejde et regnskab, der kan danne

grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte

skatte- og afgiftslov.

2.4. Sanering af regler om forkortet afregning for selskabs- og aconto-

skat

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af selskabsskattelovens § 29 A, stk. 1, at selskaber og forenin-

ger m.v. skal betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af ind-

komståret, jf. dog § 30 A. Beløb, der indbetales i løbet af indkomståret, be-

nævnes acontoskat. Hvor selskabet m.v. anvender et andet indkomstår end

kalenderåret (forskudt indkomstår), betales acontoskatten for et givet ind-

komstår i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Det fremgår af § 30, stk. 1, 1. pkt., at restskat og tillæg efter § 29 B for

selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling den 1. november i kalen-

deråret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. no-

vember i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår

træder i stedet for.

§ 30 A indeholder en række særregler angående betaling af indkomstskat

for selskaber og foreninger m.v. Det følger bl.a. heraf, at for selskaber og

foreninger m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar

1992, forfalder indkomstskatten som hovedregel til betaling den 1. novem-

ber i det kalenderår, der følger efter indkomståret, jf. § 30 A, stk. 1, 1. pkt.

I disse tilfælde finder § 29 B tilsvarende anvendelse ved beregning af rest-

skat og overskydende skat, jf. 2. pkt.

Selskabsskattelovens § 30, stk. 6, indeholder bestemmelser om forkortet af-

regning for selskabs- og acontoskat, det vil sige, at forfaldstidspunktet for

betaling af selskabsskatten bliver fremrykket i forhold til tidspunktet efter

de almindelige regler.

UDKAST

Det fremgår af § 30, stk. 6, 1. pkt., at hvis et selskab eller en forening m.v.

er i væsentlig restance med restskat som nævnt § 30, stk. 1 eller 2, eller med

indkomstskat som nævnt i § 30 A, stk. 1, kan Skatteforvaltningen bestemme,

at de nævnte skatter forfalder til betaling samtidig med oplysningsfristen i

skattekontrollovens §§ 12 og 13 og § 14, stk. 1.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 30, stk. 6, 2. pkt., at hvis et selskab

eller en forening m.v. er i væsentlig restance med acontoskat som nævnt i §

29 a, kan Skatteforvaltningen bestemme, at de nævnte skatter forfalder til

betaling før de i bestemmelsen anførte tidspunkter.

Bestemmelser om forkortet afregning for selskabsskat blev oprindeligt ind-

sat ved lov nr. 391 af 6. juni 1991 i den dagældende lov om indkomstbe-

skatning af aktieselskaber m.v. I lovbemærkningerne til disse regler frem-

gik, at muligheden for forkortet afregning af selskabsskat forventedes at

have en betydelig præventiv virkning, men at den konkrete anvendelse af

bestemmelsen måtte afhænge af omstændighederne, jf. Folketingstidende

1990-91, 2. samling, tillæg A, spalte 4495f.

Det følger desuden af lovbemærkningerne, at en begrænsning af kredittiden

som følge af forkortet afregning kan anvendes, når restancen udgør mindst

100.000 kr. Det indebærer i praksis, at der ved kriteriet om »væsentlig« re-

stance forstås en restance på mindst 100.000 kr. Det beror imidlertid på en

konkret vurdering, om restancen må anses for væsentlig, jf. afsnit A.D.9.2.9

i Den juridiske vejledning, hvor der er givet et eksempel på denne vurdering.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

Det fremgår af rapporten, der blev oversendt til Folketingets Skatteudvalg,

at bestemmelsen om forkortet afregning for selskabs- og acontoskat foreslås

afskaffet. Det er begrundet med, at sanktionen er rettet mod en snæver

gruppe af selskaber m.v., da der skal være tale om en restance på mindst

100.000 kr. I tilfælde, hvor sanktionen vil kunne være relevant, er der erfa-

ringsmæssigt typisk iværksat andre tiltag over for det pågældende selskab

m.v. For eksempel har et selskab, der har en restance på mindst 100.000 kr.

i selskabsskat, typisk forinden oparbejdet en restance for f.eks. moms, og

hvor der som følge af momsrestancen allerede er iværksat tiltag over for den

pågældende.

Det er på denne baggrund vurderingen, at reglerne om forkortet afregning

for selskabs- og acontoskat vil kunne afskaffes.

2.4.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås at ophæve bestemmelserne om forkortet afregning for selskabs-

og acontoskat i selskabsskatteloven.

Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne fremrykke for-

faldstidspunktet for betaling af selskabsskat for selskaber, der er i væsentlig

restance med restskat, jf. hertil selskabsskattelovens § 30, stk. 6.

2.5. Modernisering af sanktioner ved overtrædelse af reglerne om om-

kostningsgodtgørelse

2.5.1. Gældende ret

Skatteforvaltningslovens kapitel 19 indeholder regler om omkostningsgodt-

gørelse. Det fremgår af reglerne, at der ydes godtgørelse på 50 pct. for ud-

gifter til sagkyndig bistand m.v., som en godtgørelsesberettiget skatte- eller

afgiftspligtig person efter skatteforvaltningslovens § 53 ifølge regning skal

betale eller har betalt, når den godtgørelsesberettigede ikke får medhold i

sagen eller kun opnår medhold i mindre grad. Hvis den godtgørelsesberetti-

gede får fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, ydes godtgørelsen

med 100 pct., jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.

Der er i medfør af skatteforvaltningslovens § 58 udstedt bekendtgørelse nr.

2051 af 11. november 2021 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bi-

stand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19. Be-

kendtgørelsen indeholder regler, som fastsætter, hvilke dokumenter der skal

vedlægges en ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 60, stk. 1, at medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsæt-

ligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller

fortier oplysninger til brug for beregningen af omkostningsgodtgørelse. Der

kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel, jf. § 60 stk. 2.

Der er i dag ikke fastlagt en bødepraksis for overtrædelse af § 60, stk. 1.

Straffebestemmelser for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, der

angår unddragelse af skatter og afgifter, er typisk udformet sådan, at der

straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere

straf er forskyldt efter straffelovens § 289, hvor strafferammen er fængsel

indtil 8 år.

Der er i lovbemærkningerne til lov nr. 1795 af 28. december 2023 tilkende-

givet et ønsket strafniveau i sager om overtrædelse af bl.a. skattekontrollo-

ven, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 52 som fremsat, s. 12ff. Det

UDKAST

fremgår af lovbemærkningerne, at i sager, hvor en fysisk person har forsæt

til at unddrage skatter eller afgifter for 500.000 kr. eller derover, straffes

med fængsel og en tillægsbøde svarende til det dobbelte af unddragelsens

størrelse. En overtrædelse, hvor der er forsæt til at unddrage for 500.000 kr.

eller derover, henføres som udgangspunkt til straffelovens § 289. Det beror

imidlertid på en konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til straf-

felovens § 289, eller det skal henføres til straffebestemmelsen i særlovgiv-

ningen.

I andre sager om unddragelse af skatter eller afgifter straffes alene med

bøde, det vil sige i sager, hvor en fysisk person har forsæt til at unddrage for

et beløb, der ikke udgør 500.000 kr. eller derover, i sager, hvor en fysisk

person alene har handlet groft uagtsomt, og i sager, hvor overtrædelsen er

begået af en juridisk person. I disse tilfælde straffes med en bøde på det

dobbelte af unddragelsens størrelse, hvis der er forsæt til unddragelse, og en

bøde svarende til unddragelsens størrelse, hvis der er handlet groft uagtsomt.

I de mindste sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men over-

stiger 20.000 kr., straffes overtrædelsen i førstegangstilfælde imidlertid

alene med en bøde af fast størrelse på 5.000 kr.

Forældelsesfristen i straffesager er 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf

end fængsel i 4 år, eller der er tale om en overtrædelse af skatte-, told-, af-

gifts- eller tilskudslovgivningen, hvorved der opnås eller kan opnås uberet-

tiget vinding, jf. straffelovens § 93, stk. 1 nr. 2, og stk. 2, nr. 2. Når der ikke

er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år, er forældelsesfristen 10 år, jf.

straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser

Skatteforvaltningen har i de senere år konstateret tilfælde, hvor det ikke kan

udelukkes, at en rådgiver og en skatte- eller afgiftspligtig person på forhånd

har indgået en art underhåndsaftale om, at den skatte- og afgiftspligtige per-

son kun er forpligtet til at betale et beløb til rådgiveren svarende til, hvad

der opnås i omkostningsgodtgørelse, selv om det er en betingelse for at få

omkostningsgodtgørelse, at den skatte- eller afgiftspligtige person reelt hæf-

ter for hele det beløb, der fremgår af den udstedte faktura fra rådgiveren, jf.

nærmere nedenfor. Sådanne aftaler, som baserer sig på sagens udfald, be-

tegnes som indgået på »no cure - no pay«-vilkår.

Retten til omkostningsgodtgørelse er betinget af, at en godtgørelsesberetti-

get er forpligtet til at betale honoraret til sin rådgiver, jf. skatteforvaltnings-

lovens § 52, stk. 1. Det er således en betingelse for at få omkostningsgodt-

gørelse, at den godtgørelsesberettigede reelt hæfter for hele beløbet ifølge

UDKAST

den udstedte faktura fra rådgiveren. Hvis rådgiveren har indgået en »no cure

- no pay«-aftale med den skatte- eller afgiftspligtige person, og rådgiveren

kun opkræver 50 pct. af det beløb, som fremgår af den udstedte faktura,

hvilket beløb svarer til omkostningsgodtgørelsen, vil den skatte- eller af-

giftspligtige dermed opnå en uberettiget omkostningsgodtgørelse.

Det er Skatteministeriets vurdering, at indførelsen af en skærpet straffebe-

stemmelse for overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse vil have

en præventiv virkning over for rådgivere, som ikke efterlever reglerne, ek-

sempelvis med aftaler på »no cure - no pay«-vilkår. Det er af hensyn til

ønsket om en præventiv virkning og til ensartethed til andre sager, f.eks. om

afgivelse af urigtige oplysninger til brug for en skatteansættelse eller et af-

giftstilsvar, at strafniveauet findes at skulle svare til det generelle sanktions-

niveau i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning.

Det er som en del af forslaget desuden hensigten, at straffebestemmelsen i

skatteforvaltningslovens § 60 i sin opbygning og ordlyd i højere grad svarer

til straffebestemmelser i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre skatteforvaltningslovens § 60, stk. 1, og at indsætte et

nyt stk. 2.

Den foreslåede ændring af § 60 vil medføre, at bestemmelsen i sin opbyg-

ning og ordlyd i højere grad vil svare til straffebestemmelser i den øvrige

skatte- og afgiftslovgivning.

Den foreslåede ændring af § 60, stk. 1, vil medføre, at med bøde straffes

den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende op-

lysninger eller fortier oplysninger til brug for beregningen af omkostnings-

godtgørelse.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at den, der overtræder stk. 1 med forsæt

til uberettiget at opnå udbetaling af omkostningsgodtgørelse, straffes med

bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er for-

skyldt efter straffelovens § 289.

Det forudsættes med de foreslåede ændringer af skatteforvaltningslovens §

60, at en overtrædelse af § 60 vil skulle straffes efter samme praksis som for

overtrædelse af bl.a. skattekontrolloven, jf. herom ovenfor i pkt. 2.5.1.

Det forudsættes således, at fysiske personers overtrædelse af § 60, stk. 2, jf.

stk. 1, om uberettiget udbetaling af omkostningsgodtgørelse på 500.000 kr.

eller derover vil kunne medføre fængsel og en tillægsbøde svarende til det

UDKAST

dobbelte af størrelsen på den uberettigede udbetaling af omkostningsgodt-

gørelse. Overtrædelsen vil som udgangspunkt skulle henføres til straffelo-

vens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel. Som ved overtræ-

delse af den øvrige skatte- og afgiftslovgivning vil det imidlertid skulle bero

på en konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til straffelovens §

289, eller det skal henføres til straffebestemmelsen i særlovgivningen. Det

er i dette tilfælde skatteforvaltningslovens § 60, stk. 2, der hjemler fængsel

indtil 1 år og 6 måneder.

I andre tilfælde vil en overtrædelse alene kunne straffes med bøde, det vil

sige ved fysiske personers overtrædelse af § 60, stk. 2, jf. stk. 1, hvor stør-

relsen på den uberettigede udbetaling af omkostningsgodtgørelse ikke udgør

500.000 kr. eller derover, ved fysiske personers overtrædelse af § 60, stk. 1,

og ved juridiske personers overtrædelse af § 60, stk. 1, eller § 60, stk. 2, jf.

stk. 1.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 60, stk. 2, jf. stk. 1, vil skulle straffes

med en bøde, der udgør det dobbelte af størrelsen af den uberettigede udbe-

taling af omkostningsgodtgørelse. En overtrædelse af § 60, stk. 1, vil skulle

straffes med en bøde, der udgør det dobbelte af størrelsen af den uberetti-

gede udbetaling af omkostningsgodtgørelse, hvis overtrædelsen er begået

forsætligt. Hvis en overtrædelse af § 60, stk. 1, er begået groft uagtsomt, vil

der skulle straffes med en bøde, som svarer til størrelsen af den uberettigede

udbetalte omkostningsgodtgørelse.

I de mindste sager, hvor den uberettigede udbetaling af omkostningsgodt-

gørelse i førstegangstilfælde ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger

20.000 kr., vil overtrædelserne af § 60, stk. 1 eller 2, imidlertid alene kunne

medføre en bøde af fast størrelse på 5.000 kr.

Skatteforvaltningen vil have kompetence til at afslutte sager om overtrædel-

ser af § 60, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, med et bøde-

forelæg, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens §

61.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

UDKAST

2.6. Modernisering af sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse

2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af skattekontrollovens § 83, stk. 1, at en skattepligtig, der mod-

tager en årsopgørelse uden at have afgivet de til skatteansættelsen pligtige

oplysninger, jf. lovens § 2, inden 4 uger efter udløb af fristen for afgivelse

af sådanne oplysninger, jf. lovens § 10, skal underrette Skatteforvaltningen,

hvis ansættelsen er for lav.

Det følger af § 83, stk. 2, at en skattepligtig, som modtager en skønsmæssig

ansættelse af den skattepligtige indkomst, jf. § 74, inden 4 uger efter mod-

tagelsen skal underrette Skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav. En

skattepligtig, som ikke modtager en årsopgørelse eller et oplysningsskema,

skal afgive de til skatteansættelsen pligtige oplysninger inden oplysnings-

fristernes udløb, jf. § 10, jf. § 83, stk. 3.

Det fremgår af § 83, stk. 4, at den, som med forsæt til at unddrage det of-

fentlige skat overtræder stk. 1-3, straffes for skattesvig med bøde eller fæng-

sel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straf-

felovens § 289. Begås overtrædelsen groft uagtsomt, straffes med bøde, jf.

§ 83, stk. 5.

Det er forudsat i lovbemærkningerne til § 83, stk. 5, at en bøde udmåles til

en tredjedel af det unddragne beløb, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A,

L 13 som fremsat, side 197f. Dette svarer til Skatteforvaltningens praksis,

jf. hertil afsnit A.C.3.2.1.3.3 i Den juridiske vejledning.

Denne sanktionspraksis, hvor bøden ved grov uagtsomhed alene udmåles til

en tredjedel af det unddragne beløb, adskiller sig fra den sanktionspraksis,

der anvendes ved groft uagtsomme overtrædelser af skatte- og afgiftslov-

givningen i øvrigt. Det er i lovbemærkningerne til lov nr. 1795 af 28. de-

cember 2023 tilkendegivet, at der i sager om unddragelse af skat eller afgift,

der begås groft uagtsomt, typisk vil skulle udmåles en bøde, der svarer til

unddragelsens størrelse, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 52 som

fremsat, s. 12ff. Denne praksis er forudsat for både bestemmelserne i skat-

tekontrolloven om aktiv skatteunddragelse, der begås ved grov uagtsomhed,

jf. § 82, stk. 3, jf. stk. 1, og groft uagtsomme overtrædelser af andre skatte-

og afgiftslove, herunder overtrædelser der kan karakteriseres som passiv

skatte- eller afgiftsunddragelse.

Skattekontrollovens § 82 er en straffebestemmelse om den form for skatte-

unddragelse, der betegnes som aktiv skatteunddragelse. Det følger af § 82,

stk. 3, jf. stk. 1, at den, der groft uagtsomt afgiver urigtige, vildledende eller

ufuldstændige oplysninger til Skatteforvaltningens brug for afgørelse af

UDKAST

skattepligt eller skatteansættelse, straffes med bøde. Der er tale om ufuld-

stændige oplysninger som nævnt i § 82, stk. 1, hvis den skattepligtige ikke

har afgivet oplysninger, som skulle være givet til brug for årsopgørelsen

eller et oplysningsskema. Det er for eksempel tilfældet, hvis den skatteplig-

tige udfylder en rubrik i sin årsopgørelse vedrørende befordringsfradrag og

indsender årsopgørelsen til Skatteforvaltningen, men undlader at udfylde en

rubrik om honorarer, selv om den skattepligtige har modtaget honorarer i

det pågældende indkomstår.

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser

Som det fremgår af pkt. 2.6.1, adskiller sanktionspraksis for passiv skatte-

unddragelse, der er begået groft uagtsomt, sig fra sanktionspraksis for andre

overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen, der er begået groft uagt-

somt.

Det vurderes, at forskellen i bødeberegningen er historisk betinget, og at

overtrædelser af § 83, stk. 5, jf. stk. 1-3, om passiv skatteunddragelse ved

grov uagtsomhed ikke længere som udgangspunkt kan anses for mindre be-

brejdelsesværdige end overtrædelser af § 82, stk. 3, jf. stk. 1, om aktiv skat-

teunddragelse ved grov uagtsomhed. Dette kan eksemplificeres ved en per-

son, der i årets løb har modtaget et honorar, af hvilket der skal beregnes en

skat på 150.000 kr. Hvis vedkommende modtager en årsopgørelse og i den

forbindelse f.eks. oplyser sit befordringsfradrag, men groft uagtsomt undla-

der at oplyse om honoraret, vil der være tale om aktiv skatteunddragelse,

hvorved der vil kunne straffes med en bøde på 150.000 kr. for så vidt angår

honoraret. Hvis vedkommende havde undladt at oplyse befordringsfradraget

og således havde forholdt sig passivt, ville bøden for den groft uagtsomme

manglende oplysning om honoraret imidlertid kun have udgjort 50.000 kr.

Det er desuden vurderingen, at det i dag ikke anses for mindre bebrejdelse-

sværdigt at forholde sig passivt til pligterne i skattekontrolloven ved grov

uagtsomhed, end det er at forholde sig passivt til pligter i den øvrige skatte-

og afgiftslovgivning ved grov uagtsomhed.

Henset hertil vil bødeniveauet for overtrædelse af skattekontrollovens § 83,

stk. 5, jf. stk. 1-3, kunne justeres, så det som udgangspunkt vil svare til bø-

deniveauet ved skatte- eller afgiftsunddragelse i øvrigt, der begås groft uagt-

somt.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at foretage en ændring af ordlyden af skattekontrollovens § 83,

stk. 5. Den foreslåede ændring har alene til formål at give mulighed for i

UDKAST

bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved

overtrædelser af skattekontrollovens § 83, stk. 5, jf. stk. 1-3, der kan med-

føre, at der realiseres en unddragelse.

Med den foreslåede ændring er det således forudsat, at overtrædelser af skat-

tekontrollovens § 83, stk. 5, jf. stk. 1-3, vil skulle straffes med en bøde, der

svarer til unddragelsens størrelse. I de mindste sager, hvor unddragelsen i

førstegangstilfælde ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., er

det imidlertid forudsat, at der straffes med en bøde af fast størrelse på 5.000

kr.

Med den justerede sanktionspraksis vil overtrædelser af skattekontrollovens

§ 83, stk. 5, jf. stk. 1-3, blive omfattet af den samme bødepraksis, der gælder

for groft uagtsomme overtrædelser af den øvrige skatte- og afgiftslovgiv-

ning.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

2.7. Modernisering af sanktionspraksis ved unddragelse af spilleafgift

og tinglysningsafgift

2.7.1. Gældende ret

Det fremgår af spilleafgiftslovens § 33, stk. 1, nr. 1, at med bøde straffes

den, som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Efter stk.

1, nr. 2, straffes med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræ-

der § 19, stk. 1-3 eller 5, §§ 20-23, § 24, stk. 1, § 25, § 29, stk. 1, eller § 30,

stk. 2 eller 4-6.

Hvis en overtrædelse af § 33, stk. 1, bliver begået med forsæt til at unddrage

statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,

medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, jf. § 33, stk.

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 30, stk. 1, nr. 1, at med bøde

straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt opgør afgiftsgrundlaget for-

kert eller foretager en urigtig beregning af afgiften efter loven. Efter stk. 1,

UDKAST

nr. 2, straffes med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urig-

tige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for Skat-

teforvaltningens beregning af afgiften eller til brug for afgiftsmyndighedens

afgørelse om godtgørelse af afgift.

Hvis en overtrædelse af § 30, stk. 1, bliver begået med forsæt til at unddrage

statskassen afgift eller til uberettiget at opnå godtgørelse, straffes med bøde

eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt

efter straffelovens § 289, jf. tinglysningsafgiftslovens § 30, stk. 2.

En sag om overtrædelse af spilleafgiftsloven og af tinglysningsafgiftsloven

kan afsluttes med et administrativt bødeforelæg af Skatteforvaltningen, hvis

den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede

til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angiven bøde. Dette følger af spilleafgiftslovens

§ 34, stk. 1, og tinglysningsafgiftslovens § 31, jf. opkrævningslovens § 18.

Der kan straffes med fængsel i en sag om overtrædelse af spilleafgiftsloven

og af tinglysningsafgiftsloven, hvis overtrædelsen er begået af en fysisk per-

son, der har haft forsæt til at unddrage for mere end 100.000 kr. Som det

fremgår ovenfor, straffes med fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Straffelovens § 289 angår bl.a. skatte- og afgiftssvig af særlig grov karakter,

der efter bestemmelsen kan straffes med fængsel indtil 8 år. En overtrædelse

om skatte- eller afgiftsunddragelse anses som udgangspunkt for at være om-

fattet af straffelovens § 289, hvis den pågældende har haft forsæt til at und-

drage beløb på 500.000 kr. eller derover. Det beror imidlertid på en konkret

vurdering, hvorvidt overtrædelsen vil skulle henføres til § 289, jf. bl.a. be-

mærkningerne til lov nr. 366 af 24. maj 2005, jf. Folketingstidende 2004-

05, (2. samling), tillæg A, side 367. Det fremgår her under pkt. 2.6.1 vedrø-

rende straffelovens § 289, at konkrete forhold, herunder de nærmere forhold

omkring udførelsen af svigen, kan føre til, at overtrædelser, der vedrører

lavere beløb, bør sanktioneres efter straffelovens bestemmelse, mens sær-

lige formildende omstændigheder omvendt kan begrunde, at forholdet ikke

henføres til straffelovens § 289, selv om svigen vedrører et beløb, der over-

stiger 500.000 kr.

Tilsvarende følger det af besvarelsen af et spørgsmål, som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2021 (Retsudvalget

UDKAST

2020-21, REU Alm.del

–

endeligt svar på spørgsmål 1048), hvor bl.a. føl-

gende fremgår om straffelovens § 289: »Rigsadvokaten kan generelt be-

mærke, at det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en straffesag om

skatteunddragelse henføres til straffelovens § 289 (skattesvig af særlig grov

karakter) eller skattekontrolloven. Efter retspraksis lægges der betydelig

vægt på beløbets størrelse, og der ses at gælde et udgangspunkt om, at skat-

tesvig for beløb på ca. 500.000 kr. eller derover henføres til straffelovens §

289.«

I tillæg til fængselsstraffen gives efter fast praksis en bøde svarende til stør-

relsen af den unddragne spilleafgift eller tinglysningsafgift, uanset om for-

holdet er omfattet af straffelovens § 289 eller alene er omfattet af straffebe-

stemmelserne i spilleafgiftsloven eller tinglysningsafgiftsloven. Denne bøde

betegnes tillægsbøde. Hvis der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, stk.

1, udgør tillægsbøden halvdelen af det unddragne beløb.

Beløbsgrænsen på 500.000 kr., for at overtrædelsen som udgangspunkt an-

ses for en overtrædelse af straffelovens § 289, jf. ovenfor, gælder for hvert

lovområde. Til eksempel kan en unddragelse af spilleafgift på 400.000 kr.

og en momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet føre til, at der kan tiltales

for § 289 for begge unddragelser.

En unddragelse af spilleafgift eller tinglysningsafgift, der ikke kan straffes

med fængsel, kan alene straffes med bøde. Det omfatter for det første over-

trædelser, der er begået ved grov uagtsomhed. For det andet omfatter det

overtrædelser, der er begået med forsæt til unddragelse, hvis strafsubjektet

er en juridisk person. For det tredje omfatter det overtrædelser, hvis straf-

subjektet er en fysisk person, og unddragelsen ikke overstiger den ovenfor

nævnte beløbsgrænse på 100.000 kr. I disse sager beregnes bøden som ud-

gangspunkt i forhold til unddragelsens størrelse. Bøder, der beregnes efter

unddragelsens størrelse, betegnes normalbøder.

Normalbøden udmåles til to gange det unddragne beløb, når der er forsæt til

unddragelse, og en gang det unddragne beløb ved grov uagtsomhed. Af den

del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes normalbøden

kun som en gang det unddragne beløb, når der er forsæt til unddragelse, og

som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed. Denne grænse

på 60.000 kr. betegnes progressionsgrænsen.

UDKAST

Da tillægsbøder i fængselssager alene udgør et beløb, der svarer til unddra-

gelsens størrelse, jf. ovenfor, foretages der således en lempeligere bødebe-

regning i fængselssager end i bødesager, hvor bøden beregnes efter normal-

bødetaksterne for forsætlig unddragelse.

Ved førstegangsovertrædelser i sager, hvor der er tale om normalbøder, rej-

ses der efter praksis alene en bødesag, hvis unddragelsen overstiger visse

beløbsgrænser.

Ved forsætlig unddragelse af spilleafgift eller tinglysningsafgift rejses der

ikke en bødesag, hvis der er tale om en førstegangsovertrædelse, og unddra-

gelsen er 5.000 kr. eller derunder. Ved grov uagtsom unddragelse er beløbs-

grænsen 10.000 kr. ved førstegangsovertrædelser.

Det lægges som udgangspunkt til grund, at der højst er handlet groft uagt-

somt, hvis der ikke foreligger et åbenbart forsætligt forhold, og den samlede

unddragne spilleafgift eller tinglysningsafgift ikke overstiger 10.000 kr.

Den generelle sanktionspraksis i sager om unddragelse af skat, moms, løn-

sumsafgift eller punktafgifter adskiller fra den ovenfor beskrevne praksis

for unddragelse af spilleafgift eller tinglysningsafgift.

I sager om unddragelse af skat m.v. er der i lovbemærkningerne til lov nr.

1795 af 28. december 2023 tilkendegivet et ønsket strafniveau, jf. Folke-

tingstidende 2023-24, tillæg A, L 52 som fremsat, s. 12ff. Det fremgår her,

at i sager, hvor en fysisk person har forsæt til at unddrage skat, moms, løn-

sumsafgift eller punktafgifter for 500.000 kr. eller derover, straffes med

fængsel og en bøde svarende til det dobbelte af unddragelsens størrelse.

Overtrædelsen henføres som udgangspunkt til straffelovens § 289. Det beror

imidlertid på en konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til straf-

felovens § 289, eller det skal henføres til straffebestemmelsen i særlovgiv-

ningen.

I andre sager om unddragelse af skat, moms, lønsumsafgift eller punktafgif-

ter straffes alene med bøde, således i sager, hvor en fysisk person har forsæt

til at unddrage for et beløb, der ikke udgør 500.000 kr. eller derover, i sager,

hvor en fysisk person alene har handlet groft uagtsomt, og i sager, hvor over-

trædelsen er begået af en juridisk person. I disse tilfælde straffes med en

bøde på det dobbelte af unddragelsens størrelse, hvis der er forsæt til und-

dragelse, og en bøde svarende til unddragelsens størrelse, hvis der er handlet

groft uagtsomt. Disse bøder betegnes som normalbøder. I de mindste sager,

UDKAST

hvor unddragelsen i førstegangstilfælde ikke overstiger 40.000 kr., men

overstiger 20.000 kr., straffes overtrædelsen imidlertid alene med en bøde

af fast størrelse på 5.000 kr.

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser

Der blev i lovbemærkningerne til lov nr. 1795 af 28. december 2023 tilken-

degivet et ønsket strafniveau for overtrædelse af en række skatte- og afgifts-

love, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 52 som fremsat, s. 12ff.

Strafniveauet er beskrevet ovenfor i pkt. 2.7.1, hvortil der henvises.

Det vurderes, at sager om unddragelse af spilleafgift og tinglysningsafgift

vil kunne omfattes af den samme sanktionspraksis af hensyn til en ensartet

sanktionspraksis på tværs af skatte- og afgiftslovgivningen, uanset hvilket

skat eller afgift der er unddraget.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at foretage mindre justeringer af spilleafgiftslovens § 33, stk. 1

og 2, og tinglysningsafgiftslovens § 30, stk. 1 og 2. De foreslåede ændringer

har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nær-

mere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser af spilleafgiftslovens

§ 33, stk. 1 og 2, og tinglysningsafgiftslovens § 30, stk. 1 og 2.

Med de foreslåede ændringer er det forudsat, at sanktionsniveauet for over-

trædelser af spilleafgiftsloven og tinglysningsafgiftsloven om unddragelse

af afgift vil skulle svare til, hvad der er tilkendegivet i lovbemærkningerne

til lov nr. 1795 af 28. december 2023, jf. hertil Folketingstidende 2023-24,

tillæg A, L 52 som fremsat, pkt. 2.1.3, og som er beskrevet nærmere i det

følgende.

For det første er det med forslaget forudsat, at der ikke længere vil skulle

foretages en lempeligere bødeberegning, hvor der også straffes med fæng-

sel. Tillægsbøden vil således skulle fordobles i sager, hvor der kan straffes

med fængsel. Tillægsbøden vil herefter som udgangspunkt udgøre et beløb,

der svarer til det dobbelte af det unddragne beløb.

Da det tillige er forudsat, at progressionsgrænsen ved beregning af normal-

bøder afskaffes, jf. nedenfor, vil bødeberegningen herefter foretages på

samme måde, uanset om der er tale om en tillægsbøde eller en bøde, der

beregnes efter normalbødetaksterne. I situationer, hvor der er tale om for-

søg, jf. straffelovens § 21, stk. 1, vil tillægsbøden udgøre et beløb, der svarer

til det unddragne beløb.

UDKAST

For det andet er det med forslaget forudsat, at beløbsgrænsen for, hvornår

der kan straffes med fængsel, hæves til 500.000 kr., jf. dog nedenfor om

gentagelsestilfælde. Dette vil medføre, at hvis unddragelsen ikke udgør

500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og

de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen, hvis be-

tingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Er unddragelsen 500.000 kr. eller der-

over, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling.

Ligesom efter gældende ret vil en unddragelse på 500.000 kr. eller derover

som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289, hvor strafferam-

men er indtil 8 års fængsel. Som efter gældende ret vil det imidlertid skulle

bero på en konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til straffelo-

vens § 289, eller det skal henføres til straffebestemmelsen i særlovgivnin-

gen, der hjemler straf med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtræ-

delser ikke udgør 500.000 kr. eller derover, men overtrædelserne samlet set

udgør 500.000 kr. eller derover, vil beløbsgrænsen for fængselsstraf være

overskredet. For eksempel vil en unddragelse af spilleafgift på 400.000 kr.

og en momsunddragelse på 400.000 kr. samlet set føre til, at grænsen er

overskredet.

Straffelovens § 289 vil imidlertid ikke finde anvendelse i den situation, der

er nævnt ovenfor. For eksempel vil en unddragelse af spilleafgift på 400.000

kr. og en momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet set føre til, at forhol-

det kan henføres under straffelovens § 289.

Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr., jf. ovenfor, ikke vil finde

anvendelse i gentagelsestilfælde. I gentagelsestilfælde er det forudsat, at

hvis den pågældende forsætligt unddrager for mere end 250.000 kr., og den

pågældende tidligere er blevet straffet for forsætligt at unddrage skatter eller

afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med

fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne

situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirk-

ning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere. Gentagelsesvirknin-

gen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere

straffesag angik.

Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtræ-

delser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set ud-

UDKAST

gør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet. For eksem-

pel vil der kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde på to gange det

unddragne beløb, hvis den pågældende forsætligt unddrager 300.000 kr.

(f.eks. 200.000 kr. i spilleafgift og 100.000 kr. i skat), og vedkommende

tidligere er blevet straffet med bøde som følge af en forsætlig unddragelse

på 280.000 kr. (f.eks. 180.000 kr. i spilleafgift og 100.000 kr. i moms).

Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare hand-

ling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, en-

deligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes

den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse.

Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette

følger af straffelovens § 84, stk. 3.

For det tredje er det med forslaget forudsat, at progressionsgrænsen på

60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregningen af nor-

malbøder, ophæves. Til belysning heraf er der i det følgende angivet to ek-

sempler på beregning af bøder, der sammenligner gældende praksis, hvor

progressionsgrænsen finder anvendelse, med lovforslagets forudsatte prak-

sis, hvorefter progressionsgrænsen ikke anvendes.

Efter gældende praksis vil bøden ved en unddragelse på 100.000 kr., der er

begået ved grov uagtsomhed, udgøre (�½ x 60.000 kr.) + (100.000 kr.

–

60.000 kr.) = 70.000 kr. Med den forudsatte nye praksis vil bøden i den

samme situation udgøre 1 x 100.000 kr. = 100.000 kr.

Efter gældende praksis vil bøden ved en forsætlig unddragelse på 100.000

kr. udgøre (60.000 kr. x 1) + (40.000 kr. x 2) = 140.000 kr. Med den forud-

satte nye praksis vil bøden i den samme situation udgøre 2 x 100.000 kr. =

200.000 kr.

Foruden at medføre en skærpelse af bødeniveauet vil den forudsatte ophæ-

velse af progressionsgrænsen medføre en forenkling af bødeberegningen,

idet der ved beregningen alene vil skulle henses til tilregnelsesgraden og

unddragelsens størrelse, men ikke længere hvorvidt unddragelsen overstiger

60.000 kr.

For det fjerde er det med forslaget forudsat, at der sker en ændring af praksis

for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde, og hvordan bøder

udmåles i de mindste bødesager.

UDKAST

Det er således forudsat, at minimumsgrænsen for at rejse en bødesag i før-

stegangstilfælde, hvor bøden beregnes efter taksterne for normalbøder, vil

skulle udgøre 40.000 kr., uanset om overtrædelsen begås forsætligt eller

groft uagtsomt. Dette vil udgøre en forenkling, der vil gøre det nemmere for

borgere og virksomheder at forudse, hvornår de risikerer at få en normal-

bøde.

Derudover er det forudsat, at en førstegangsovertrædelse i de mindste sager,

hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil

kunne medføre en bøde af fast størrelse i stedet for en bøde, der beregnes

efter taksterne for normalbøder. Det er forudsat, at bøden af fast karakter vil

skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagt-

somt. Da det herved vil være uden betydning, om der er handlet forsætligt

eller groft uagtsomt, forventes ændringen at understøtte en hurtigere sags-

behandling.

Samlet set vil den forudsatte praksis for bøder af en fast størrelse og de

ovenfor beskrevne ændringer af progressions- og minimumsgrænsen med-

føre, at førstegangstilfælde i de mindste sager, hvor unddragelsen ikke over-

stiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil kunne sanktioneres lempe-

ligere og hurtigere med en fast bødetakst, mens de grovere sager vil kunne

sanktioneres hårdere efter nogle forenklede principper. Det vil medføre, at

borgere og virksomheder i videre omfang vil kunne forudse konsekvenserne

af at overtræde afgiftslovgivningen.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

2.8. Indførelse af strafansvar ved overdragelse m.v. af varer, hvoraf der

ikke er betalt forbrugsafgift

2.8.1. Gældende ret

Det fremgår af straffebestemmelserne i en række punktafgiftslove, at den,

der forsætligt eller groft uagtsomt overdrager, erhverver eller tilegner sig

varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt, eller

forsøger herpå straffes med bøde. Hvis en overtrædelse heraf begås med

forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel ind-

til 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens

UDKAST

§ 289, jf. bl.a. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 4, og stk. 3, og spiritusaf-

giftslovens § 31, stk. 1, nr. 6, og stk. 3.

Straffebestemmelserne har karakter af et økonomisk medvirkensansvar og

anvendes f.eks., hvor en virksomhed er bekendt med, at den handler med

afgiftspligtige varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, og herved opnår en øko-

nomisk fordel i forbindelse med handlen.

Straffebestemmelserne for overtrædelse af forbrugsafgiftsloven fremgår af

lovens § 22, som ikke indeholder en regel svarende til for eksempel tobaks-

afgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 4, der er omtalt ovenfor.

En bødesag om overtrædelse af forbrugsafgiftsloven kan afsluttes af Skatte-

forvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis den pågældende er-

kender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nær-

mere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale bøden. Det

følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a, jf. opkrævningsloves § 18.

I sager om unddragelse af bl.a. forbrugsafgift er der i lovbemærkningerne

til lov nr. 1795 af 28. december 2023 tilkendegivet et ønsket strafniveau, jf.

Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 52 som fremsat, s. 12ff. Det fremgår

her, at i sager, hvor en fysisk person har forsæt til at unddrage afgift for

500.000 kr. eller derover, straffes med fængsel og en bøde svarende til det

dobbelte af unddragelsens størrelse. Overtrædelsen henføres som udgangs-

punkt til straffelovens § 289. Det beror imidlertid på en konkret vurdering,

hvorvidt forholdet skal henføres til straffelovens § 289, eller det skal henfø-

res til straffebestemmelsen i særlovgivningen.

I andre sager om unddragelse af afgift straffes alene med bøde (normal-

bøde), det vil sige i sager, hvor en fysisk person har forsæt til at unddrage

for et beløb, der ikke udgør 500.000 kr. eller derover, i sager, hvor en fysisk

person alene har handlet groft uagtsomt, og i sager, hvor overtrædelsen er

begået af en juridisk person. I disse tilfælde straffes med en normalbøde på

det dobbelte af unddragelsens størrelse, hvis der er forsæt til unddragelse,

og en normalbøde svarende til unddragelsens størrelse, hvis der er handlet

groft uagtsomt. I de mindste sager, hvor unddragelsen i førstegangstilfælde

ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., straffes overtrædelsen

imidlertid alene med en bøde af fast størrelse på 5.000 kr.

2.8.2. Skatteministeriets overvejelser

UDKAST

Det er vurderingen, at hensynet til at kunne straffe for medvirken til at und-

lade at betale afgift, sådan som det er straffet i bl.a. i tobaksafgiftsloven,

også gør sig gældende med hensyn til forbrugsafgiftsloven. Det skyldes, at

risikoen for, at virksomheder eller andre medvirker til unddragelse af for-

brugsafgift ikke anses for at være mindre end risikoen for tilsvarende med-

virken til unddragelse af f.eks. tobaksafgift.

På denne baggrund vurderes der at kunne indsættes en bestemmelse om

medvirkensansvar i forbrugsafgiftsloven, hvorved der ligeledes vil ske en

øget ensartethed af straffebestemmelserne på tværs punktafgiftslovgivnin-

gen. Desuden vil bestemmelsen kunne have en præventiv effekt over for

dem, der medvirker til unddragelse af forbrugsafgift ved at overdrage, er-

hverve eller tilegne sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, indsættes et nyt nr.

5. Efter forslaget straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er

betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.

Hvis den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, nr. 5, overtrædes med forsæt

til at unddrage statskassen afgift, vil der i medfør af § 22, stk. 3, kunne straf-

fes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf

er forskyldt efter straffelovens § 289.

Den foreslåede bestemmelse i forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, nr. 5, vil

have karakter af et økonomisk medvirkensansvar, ligesom det gælder for

bestemmelserne i f.eks. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 4, og spiritusaf-

giftslovens § 31, stk. 1, nr. 6. Den vil således f.eks. finde anvendelse, hvor

en virksomhed er bekendt med, at den handler med afgiftspligtige varer om-

fattet af forbrugsafgiftsloven, hvoraf der ikke er betalt forbrugsafgift, og

herved opnår en økonomisk fordel i forbindelse med handlen.

Den foreslåede bestemmelse vil alene finde anvendelse, hvor den pågæl-

dende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Straf for forsøg vil alene

kunne aktualiseres, hvor der er handlet forsætligt.

Det forudsættes, at den i pkt. 2.8.1 beskrevne sanktionspraksis, der finder

anvendelse ved unddragelse afgift, vil finde anvendelse i sager om overtræ-

delse af den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, nr. 5.

UDKAST

Det forudsættes således, at fysiske personers overtrædelse af § 22, stk. 3, jf.

stk. 1, nr. 5, om unddragelse af afgift på 500.000 kr. eller derover vil kunne

medføre fængsel og en tillægsbøde svarende til det dobbelte af størrelsen af

den unddragne afgift. Overtrædelsen vil som udgangspunkt skulle henføres

til straffelovens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel. Som ved

overtrædelse af den øvrige skatte- og afgiftslovgivning vil det imidlertid

skulle bero på en konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til

straffelovens § 289, eller det skal henføres til straffebestemmelsen i særlov-

givningen, her forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 3, der hjemler fængsel indtil

1 år og 6 måneder.

I andre tilfælde af unddragelse af afgift vil forholdet alene kunne straffes

med bøde. Det vil gælde ved fysiske personers overtrædelser af § 22, stk. 3,

jf. stk. 1, nr. 5, hvor den unddragne afgift ikke udgør 500.000 kr. eller der-

over, ved fysiske personers overtrædelse af § 22, stk. 1, nr. 5, og ved juridi-

ske personers overtrædelse af § 22, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 5, eller § 22, stk. 1,

nr. 5. Overtrædelser af § 22, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 5, vil da kunne straffes med

en bøde, der udgør det dobbelte af størrelsen af den unddragne afgift, mens

overtrædelser af § 22, stk. 1, nr. 5, vil kunne straffes med en bøde, der svarer

til størrelsen af den unddragne afgift. I de mindste sager, hvor den und-

dragne afgift i førstegangstilfælde ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger

20.000 kr., vil overtrædelserne imidlertid kunne straffes med en bøde af fast

størrelse på 5.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

En overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i forbrugsafgiftslovens § 22,

stk. 1, nr. 5, vil kunne afsluttes med administrativt bødeforelæg, hvis betin-

gelserne herfor er opfyldt, jf. § 22 a, jf. opkrævningslovens § 18.

2.9. Justeringer af teknisk karakter i køretøjsregistreringsloven og løn-

sumsafgiftsloven

2.9.1. Gældende ret

Der er i § 20 i lov om registrering af køretøjer (herefter køretøjsregistre-

ringsloven) fastsat bestemmelser om straf for overtrædelse af køretøjsregi-

streringsloven. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at med bøde straffes den,

UDKAST

der overtræder § 2, stk. 1, 2 eller 4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d, § 7 e, stk. 2, § 7 f

eller § 7 g, stk. 1 og 2, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af køretøjsregistreringslovens § 21, stk. 1, at Skatteforvaltnin-

gen kan afslutte en sag om overtrædelse af § 2, stk. 1-4, §§ 3, 4 eller 7 b-7

d, § 7 e, stk. 2, § 7 f eller § 7 g, stk. 1 og 2, eller forskrifter, der er udstedt i

medfør af loven, uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet

frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen an-

givet bøde.

Bestemmelsen i § 21, stk. 1, medfører, at Skatteforvaltningen har kompe-

tence til at afslutte en straffesag om overtrædelse af de anførte bestemmelser

i køretøjsregistreringsloven med et bødeforelæg. Det er en forudsætning, at

overtrædelsen ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, og at den, der

har overtrådt loven, er enig i Skatteforvaltningens vurdering af forholdet og

erkender sig skyldig. Der henvises til afsnit A.C.3.1.1 i Den juridiske vej-

ledning for nærmere om Skatteforvaltningens kompetence til at kunne af-

slutte en straffesag.

Det følger af køretøjsregistreringslovens § 21, stk. 2, at retsplejelovens reg-

ler om krav til indholdet af et anklageskrift og om bortfald af videre forfølg-

ning, hvis bødeforelægget vedtaget, finder tilsvarende anvendelse på bøde-

forelæg efter § 21, stk. 1.

Det fremgår af retsplejelovens § 834, stk. 1, at anklagemyndigheden rejser

tiltale ved et anklageskrift, som bl.a. skal indeholde oplysninger om den re-

gel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens kendetegn, som de fremgår af

reglen, jf. stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 3.

Retsplejelovens § 832, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at i sager om overtrædelser,

der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, kan anklagemyndigheden

i et bødeforelæg tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis

sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en

nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde. Det frem-

går af § 832, stk. 4, at hvis sigtede vedtager bøden, bortfalder videre forfølg-

ning, jf. dog § 724, stk. 2, og § 832 a, stk. 2. Vedtagelsen har samme genta-

gelsesvirkning som en dom.

Det følger af § 18, stk. 1, nr. 2, i lov om afgift af lønsum m.v. (herefter

lønsumsafgiftsloven), at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft

UDKAST

uagtsomt overtræder bl.a. § 6, stk. 2. Det fremgår af § 6, stk. 2, at opkræv-

ningslovens § 2, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for virksomheder, der

er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1.

Lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 1299 af 20. decem-

ber 2000, hvorved det dagældende stk. 2 blev til stk. 3. Det fremgår af løn-

sumsafgiftslovens § 6, stk. 3, at virksomheder efter udløbet af hver opgørel-

sesperiode skal angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse.

2.9.2. Skatteministeriets overvejelser

En bestemmelse om kompetence til Skatteforvaltningen til at kunne afslutte

en straffesag med et bødeforelæg er i den øvrige lovgivning på Skattemini-

steriets område typisk udformet sådan, at den ikke indeholder nogen opreg-

ning af konkrete bestemmelser, sådan som det er tilfældet i køretøjsregistre-

ringslovens § 21, stk. 1.

Skatteforvaltningslovens kompetencebestemmelse, jf. § 61, stk. 1, er udfor-

met sådan, at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end

bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning, hvis denne erkender sig skyldig i overtræ-

delsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter

anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Op-

krævningslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., er med mindre sproglige variationer

udformet på tilsvarende vis.

En alternativ udformning følger af aktiesparekontolovens § 30, stk. 1, som

fastsætter, at i sager om overtrædelse af § 29 kan Skatteforvaltningen i et

bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag,

hvis den sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale

den i bødeforelægget angivne bøde. Lovens § 29 er en straffebestemmelse,

der indeholder en angivelse af de bestemmelser, hvor en overtrædelse kan

straffes. Udformningen af § 30, stk. 1, hvor der er henvist til § 29 i sin hel-

hed, sikrer dermed, at samtlige overtrædelser som angivet i § 29 er omfattet

af Skatteforvaltningens kompetence til at kunne afslutte straffesagen.

Det er vurderingen, at køretøjsregistreringslovens § 21, stk. 1, bør udformes

i lighed med bl.a. skatteforvaltningslovens § 61, stk. 1, og opkrævningslo-

vens § 18, stk. 1, 1. pkt., så kompetencebestemmelsen i § 21, stk. 1, ikke

indeholder en opregning af konkrete bestemmelser i sin ordlyd. Det skyldes

UDKAST

for det første, at bestemmelsen i højere grad vil svare til lignende bestem-

melser i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning. For det andet vil det for-

hindre, at der utilsigtet bliver udeladt en henvisning til en bestemmelse, hvor

en overtrædelse heraf ønskes sanktioneret.

De henvisninger til retsplejelovens § 832, stk. 2 og 3, der fremgår af køre-

tøjsregistreringslovens § 21, stk. 2, er ikke længere retvisende. Som det er

beskrevet i pkt. 2.9.1, fremgår kravet til indholdet af et anklageskrift af rets-

plejelovens § 834, stk. 1, mens reglen om bortfald af videre forfølgning

fremgår af § 832, stk. 4.

Uanset at henvisningerne i køretøjsregistreringslovens § 21, stk. 2, ikke læn-

gere er retvisende, bliver § 21, stk. 2, i praksis fortsat administreret efter, at

kravet til indholdet af et anklageskrift skal være opfyldt, og at reglen om

bortfald af videre forfølgning finder anvendelse. Selv om det i praksis såle-

des ikke giver anledning til tvivl, bør henvisningerne i § 21, stk. 2, justeres,

så der henvises til de korrekte bestemmelser i retsplejeloven.

Som det er beskrevet i pkt. 2.9.1, blev lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 2, ind-

ført i 2000, hvorved det dagældende stk. 2 blev til stk. 3. Der blev ved denne

ændring ikke foretaget en korresponderende justering af § 6, stk. 2, i straf-

febestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 2. Det indebærer, at

der i § 18, stk. 1, nr. 2, er en henvisning til § 6, stk. 2, som rettelig bør være

§ 6, stk. 3. Der bør derfor ske en justering.

2.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås for det første, at kompetencebestemmelsen i køretøjsregistre-

ringsloven § 21, stk. 1, justeres, så den vil svare til lignende bestemmelser i

den øvrige skatte- og afgiftslovgivning. Forslaget vil indebære, at opregnin-

gen af konkrete bestemmelser vil udgå, og at der i stedet vil stå »denne lov«.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der ikke vil kunne opstå uoverens-

stemmelse mellem strafbelagte overtrædelser efter § 20 og overtrædelser,

som Skatteforvaltningen vil have kompetence til at afslutte med et bødefo-

relæg, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Der henvises til pkt. 2.9.1

for nærmere om disse betingelser.

Det foreslås, at henvisningen i § 21, stk. 1, til en sag om overtrædelse af §

2, stk. 1-4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d, § 7 e, stk. 2, § 7 f eller § 7 g, stk. 1 og 2,

erstattes af en henvisning til en sag om overtrædelse af denne lov. Derved

vil bestemmelsen om Skatteforvaltningens adgang til at afslutte en sag ved

UDKAST

administrativt bødeforelæg omfatte alle bødesager om overtrædelse af kø-

retøjsregistreringsloven. Bestemmelsen vil således også omfatte overtrædel-

ser af straffebestemmelsen i § 20, stk. 1, nr. 2, men ikke overtrædelser af §

2, stk. 3, der ikke kan medføre strafansvar.

Henvisningen til en sag, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end

bøde, svarer til henvisningen i f.eks. opkrævningslovens § 18, stk. 1, om

Skatteforvaltningens adgang til administrativt at afslutte bødesager om

overtrædelser omfattet af opkrævningsloven.

Det foreslås for det andet, at henvisningerne i køretøjsregistreringslovens §

21, stk. 2, til retsplejelovens § 832, stk. 2 og 3, bliver ændret til retsplejelo-

vens § 832, stk. 4, og § 834.

Den foreslåede ordning vil ikke medføre nogen indholdsmæssig ændring.

Forslaget har af hensyn til retssikkerheden alene til formål at gøre henvis-

ningerne til retsplejeloven retvisende.

For det tredje foreslås det, at der i lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 2,

foretages en justering, så det ikke vil være overtrædelse af § 6, stk. 2, men

overtrædelse af § 6, stk. 3, der vil være strafbelagt.

Lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 3, fastsætter, at virksomheder efter udløbet

af hver opgørelsesperiode skal angive afgiftsgrundlaget og afgiftens stør-

relse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke vil kunne være tvivl om, at

en overtrædelse af § 6, stk. 3, vil være omfattet af straffebestemmelsen i §

18, stk. 1, nr. 2.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre provenumæssige konsekvenser for

det offentlige.

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger

for Skatteforvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2024, 6,4 mio. kr. årligt i 2025 og

2026, 6,3 mio. kr. i 2027, 3,1 mio. kr. årligt i 2028 og 2029 og 3,0 mio. kr.

varigt til kontrol, sagsbehandling, behandling af straffesager og udviklings-

omkostninger.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

UDKAST

3.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget vurderes at opfylde principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning, i det omfang principperne er relevante for lovforslagets indhold.

Lovforslaget vil medføre mere enkle og klare regler, jf. princip 1 (»enkle og

klare regler«), bl.a. som følge af forslaget om at ophæve sanktionsbestem-

melser, som ikke bliver anvendt i praksis.

Lovforslaget vil medføre mere ensartethed i sanktionslovgivningen på skat-

teområdet, jf. princip 4 (»ensartede begreber og genbrug af data«), bl.a. som

følge af forslaget om, at der ligesom i en række andre afgiftslove fastsættes

et økonomisk medvirkensansvar.

Lovforslaget vil bidrage til at forebygge snyd og fejl, jf. princip 7 (»fore-

bygger snyd og fejl«), bl.a. som følge af forslaget om at tilkendegive et sank-

tionsniveau for overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at medføre positive konsekvenser for erhvervslivet

m.v., idet dele af lovforslaget indebærer skærpede sanktioner ved mang-

lende regelefterlevelse, som vil gøre det vanskeligere for dem, der ikke øn-

sker at overholde lovgivningen. Dette vil skabe mere lige konkurrencefor-

hold. Da der er tale om sanktioner for overtrædelse af lovgivningen, kvanti-

ficeres konsekvenserne ikke.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2024 til den 22. august

2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

UDKAST

ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Dan-

mark, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner,

Danske Soloselvstændige, DANVA, Den Danske Dommerforening, Det

Kriminalpræventive Råd, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering (OBR), FH - Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation, Finans Danmark, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, For-

eningen af De Private Dagplejere, Foreningen Danske Revisorer, Forenin-

gen for Platformsøkonomi i Danmark, FSR - danske revisorer, Investering

Danmark, Justitia , KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten,

Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Retssikkerhedssekretariatet, Skat-

teankeforvaltningen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Implemente-

Ingen.

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes isoleret set at

medføre administrative omkostnin-

ger for Skatteforvaltningen på 0,2

mio. kr. i 2024, 6,4 mio. kr. årligt i

2025 og 2026, 6,3 mio. kr. i 2027,

3,1 mio. kr. årligt i 2028 og 2029 og

3,0 mio. kr. varigt til kontrol, sags-

behandling, straffesager og udvik-

lingsomkostninger.

Lovforslaget vurderes ikke at have

konsekvenser for kommuner og re-

gioner.

UDKAST

Økonomiske

og administra-

tive konse-

kvenser for er-

hvervslivet

m.v.

Lovforslaget vurderes at medføre Ingen

positive konsekvenser for erhvervs-

livet m.v., idet dele af lovforslaget

indebærer skærpede sanktioner ved

manglende regelefterlevelse, som vil

gøre det vanskeligere for dem, der

ikke ønsker at overholde lovgivnin-

gen. Dette vil skabe mere lige kon-

kurrenceforhold. Da der er tale om

sanktioner for overtrædelse af lov-

givningen, kvantificeres konsekven-

serne ikke.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Momslovens § 62 indeholder regler, der giver Skatteforvaltningen mulighed

for at begrænse kredittiden for moms. Det medfører, at virksomheden skal

betale moms på et tidligere tidspunkt, end de almindelige regler foreskriver.

Formålet med reglerne om forkortet afregning er at bidrage til at mindske

statens risiko for tab i tilfælde, hvor en betalingspligtig viser tegn på at

kunne påføre et tab for staten.

Det er ifølge momslovens § 62, stk. 1, en forudsætning, for at Skatteforvalt-

ningen kan begrænse kredittiden, at betingelserne i opkrævningslovens § 11,

stk. 1, er opfyldt.

Det er samtidig et krav for at anvende forkortet afregning, at Skatteforvalt-

ningen efter en konkret vurdering skønner, at den pågældende virksomheds

drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten, jf. opkrævningslo-

vens § 11, stk. 3, 1. pkt.

Det foreslås, at i

§ 62, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 11, stk. 1,« »nr. 2-

4,«.

Forslaget vil medføre, at reglerne i momslovens § 62 om kreditbegrænsning

kun vil kunne blive anvendt i tilfælde, der er omfattet af opkrævningslovens

§ 11, stk. 1, nr. 2-4.

Hvis Skatteforvaltningen konstaterer forhold, der viser, at en registreret

virksomhed kan være en dårlig betaler af moms efter de objektive betingel-

ser i opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og den subjektive betingelse i

stk. 3, vil Skatteforvaltningen som i dag kunne kræve, at virksomheden stil-

ler sikkerhed for betalingen af moms.

Til § 2

Til nr. 1

UDKAST

Opkrævningsloven §§ 5 a-5 g indeholder regler om revisorpålæg.

Efter § 5 a, stk. 1, kan Skatteforvaltningen træffe afgørelse om revisorpålæg,

hvis virksomheden ikke har udarbejdet et regnskab, der kan danne grundlag

for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og

afgiftslov, eller hvis størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden,

ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab. Også her gælder,

jf. stk. 2, at Skatteforvaltningen ved afgørelse efter stk. 1 skal tage hensyn

til virksomhedens forhold, herunder betalingsevne, ligesom der ifølge stk. 3

ikke kan udstedes revisorpålæg, hvis den skattepligtige er under rekonstruk-

tions- eller konkursbehandling.

§ 5 b fastsætter et krav om høring af virksomheden, inden Skatteforvaltnin-

gen træffer afgørelse om revisorpålæg, mens § 5 c indeholder regler om

bortfald af en afgørelse om revisorpålæg, hvis virksomheden inden 2 måne-

der fra udløbet af høringsfristen efter § 5 b, stk. 2, indgiver et regnskab, der

kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i

den enkelte skatte- og afgiftslov. Virksomheden kan ifølge § 5 d inden ud-

løbet af fristen i § 5 c, stk. 1, stille forslag om, hvilken revisor der skal ud-

arbejde regnskabet.

§ 5 e indeholder regler om udredningen af honorar til revisor og virksomhe-

dens pligt til at refundere udgifterne til Skatteforvaltningen. § 5 f fastsætter,

at de almindelige regler om opkrævning af skatter og afgifter i opkrævnings-

loven gælder også ved opkrævning af Skatteforvaltningens udlæg til revisor

hos virksomheden. Det fremgår af § 5 g, at Skatteforvaltningens afgørelser

efter § 5 a, jf. § 5 b, § 5 c, stk. 3, § 5 d, stk. 2, eller § 5 e, stk. 2, kan påklages

til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og at

klage ikke har opsættende virkning.

Det foreslås, at opkrævningslovens

§§ 5 a-5 g

ophæves.

Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke længere vil kunne give

pålæg om anvendelse af en statsautoriseret eller registreret revisor til udar-

bejdelse af regnskab i medfør af §§ 5 a-5 g.

Hvis Skatteforvaltningen konstaterer, at en virksomhed ikke har et fyldest-

gørende regnskab, vil Skatteforvaltningen erfaringsmæssigt typisk have mu-

lighed for på anden vis at kunne opnå de oplysninger, der er nødvendige for

at kunne foretage en opgørelse af den skatte- eller afgiftspligtiges skattean-

sættelse eller afgiftstilsvar.

UDKAST

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Efter reglerne om omkostningsgodtgørelse i skatteforvaltningslovens kapi-

tel 19 ydes der godtgørelse på 50 pct. for udgifter til sagkyndig bistand m.v.,

som den godtgørelsesberettigede ifølge regning skal betale eller har betalt,

når klageren taber sagen eller opnår medhold i mindre grad. Får klageren

fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, ydes godtgørelsen med 100

pct. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 60, stk. 1, at medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsæt-

ligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller

fortier oplysninger til brug for beregningen af omkostningsgodtgørelse.

Skønnes en overtrædelse af § 60, stk. 1, ikke at ville medføre højere straf

end bøde, kan Skatteforvaltningen afslutte sagen med bødeforelæg, hvis den

pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til in-

den for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at be-

tale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Dette følger af § 61, stk. 1.

Der er ikke fastlagt en bødepraksis for overtrædelse af § 60, stk. 1.

Det foreslås, at skatteforvaltningslovens

§ 60, stk. 1,

ophæves, og i stedet

indsættes, at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgi-

ver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug

for beregningen af omkostningsgodtgørelse.

Det foreslås desuden, at der i skatteforvaltningslovens

§ 60

efter stk. 1 ind-

sættes et nyt stykke, hvorefter den, der overtræder stk. 1 med forsæt til ube-

rettiget at opnå udbetaling af omkostningsgodtgørelse, straffes med bøde

eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt

efter straffelovens § 289.

Forslagene vil medføre, at overtrædelser af skatteforvaltningslovens § 60 vil

kunne straffes på samme måde som overtrædelser af den øvrige skatte- og

afgiftslovgivning om unddragelse af skatter eller afgifter.

Det er med forslagene forudsat, at fysiske personers overtrædelse af § 60,

stk. 2, jf. stk. 1, ved uberettiget udbetaling af omkostningsgodtgørelse på

UDKAST

500.000 kr. eller derover vil kunne medføre fængsel og en tillægsbøde sva-

rende til det dobbelte af størrelsen på den uberettigede udbetaling af om-

kostningsgodtgørelse. Overtrædelsen vil som udgangspunkt skulle henføres

til straffelovens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel. Som ved

overtrædelse af den øvrige skatte- og afgiftslovgivning vil det imidlertid

skulle bero på en konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til

straffelovens § 289, eller det skal henføres til straffebestemmelsen i særlov-

givningen.

I andre tilfælde vil forholdet alene kunne straffes med bøde, det vil sige ved

fysiske personers overtrædelser af § 60, stk. 2, jf. stk. 1, hvor størrelsen på

den uberettigede udbetaling af omkostningsgodtgørelse ikke udgør 500.000

kr. eller derover, ved fysiske personers overtrædelse af § 60, stk. 1, og ved

juridiske personers overtrædelse af § 60, stk. 1, eller § 60, stk. 2, jf. stk. 1.

En overtrædelse af § 60, stk. 2, jf. stk. 1, vil skulle straffes med en bøde, der

udgør det dobbelte af størrelsen af den uberettigede udbetaling af omkost-

ningsgodtgørelse. En overtrædelse af § 60, stk. 1, vil skulle straffes med en

bøde, der udgør det dobbelte af størrelsen af den uberettigede udbetaling af

omkostningsgodtgørelse, hvis overtrædelsen er begået forsætligt. Hvis en

overtrædelse af § 60, stk. 1, er begået groft uagtsomt, vil der skulle straffes

med en bøde, som svarer til størrelsen af den uberettigede udbetalte omkost-

ningsgodtgørelse.

I de mindste sager, hvor den uberettigede udbetaling af omkostningsgodt-

gørelse i førstegangstilfælde ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger

20.000 kr., vil en overtrædelse af § 60, stk. 1 eller 2, imidlertid alene kunne

medføre en bøde af en fast størrelse på 5.000 kr.

Skatteforvaltningen vil have kompetence til at afslutte sager om overtrædel-

ser af § 60, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, med et bøde-

forelæg, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens §

61.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

UDKAST

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af chokoladeafgiftslovens § 26 a, stk. 1, at ved grove eller gen-

tagne overtrædelser omfattet af § 26, stk. 3, skal der ske konfiskation af de

varer, overtrædelsen vedrører. Konfiskation kan dog undlades, hvis det und-

dragne afgiftsbeløb ved den pågældende overtrædelse ikke overstiger 1.000

kr. Hvis der sker konfiskation, bortfalder afgiftspligten for de konfiskerede

varer, jf. § 26 a, stk. 2.

Chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, fastsætter, at den, der begår en af de

nævnte overtrædelser i stk. 1 med forsæt til at unddrage statskassen afgift,

straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere

straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Det foreslås, at chokoladeafgiftslovens

§ 26 a

ophæves.

Formålet med forslaget er at ophæve bestemmelsen i chokoladeafgiftslo-

vens § 26 a, da den kun sjældent bliver anvendt i praksis. Det skyldes, at

bl.a. konfiskation ofte foretages af andre myndigheder end Skatteforvaltnin-

gen.

Forslaget vil medføre, at der i tilfælde af grove eller gentagne overtrædelser

omfattet af chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, ikke længere vil skulle ske

konfiskation af de varer, overtrædelsen vedrører. Det skal ses i sammen-

hæng med, at Skatteforvaltningen fortsat vil kunne anvende reglerne om

sikkerhedsstillelse og tvangsafmelding, som anses for mere effektive reak-

tionsmuligheder.

Forslaget vil ikke være til hinder for, at der som efter gældende ret vil kunne

ske beslaglæggelse eller konfiskation af andre myndigheder, f.eks. Fødeva-

restyrelsen, i medfør af lovgivningen på myndighedernes ressort.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af emballageafgiftslovens § 18 a, stk. 1, at ved grove eller gen-

tagne overtrædelser omfattet af § 18, stk. 3, skal der ske konfiskation af de

varer, overtrædelsen vedrører. Konfiskation kan dog undlades, hvis det und-

dragne afgiftsbeløb ved den pågældende overtrædelse ikke overstiger 1.000

UDKAST

kr. Hvis der sker konfiskation, bortfalder afgiftspligten for de konfiskerede

varer, jf. § 18 a, stk. 2.

Emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, fastsætter, at den, der begår en af de

nævnte overtrædelser i stk. 1 med forsæt til at unddrage statskassen afgift,

straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere

straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Det foreslås, at emballageafgiftslovens

§ 18 a

ophæves.

Formålet med forslaget er at ophæve bestemmelsen i emballageafgiftslo-

vens § 18 a, da den kun sjældent bliver anvendt i praksis. Det skyldes, at

bl.a. konfiskation ofte foretages af andre myndigheder end Skatteforvaltnin-

gen.

Forslaget vil medføre, at der i tilfælde af grove eller gentagne overtrædelser

af emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, ikke længere vil skulle ske konfiska-

tion af de varer, overtrædelsen vedrører. Det skal ses i sammenhæng med,

at Skatteforvaltningen fortsat vil kunne anvende reglerne om sikkerhedsstil-

lelse og tvangsafmelding, som anses for mere effektive reaktionsmulighe-

der.

Forslaget vil ikke være til hinder for, at der som efter gældende ret vil kunne

ske beslaglæggelse eller konfiskation af andre myndigheder, f.eks. Fødeva-

restyrelsen, i medfør af lovgivningen på myndighedernes ressort.

Til § 6

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, nr. 5, at med bøde straffes

den, som forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et i medfør

af § 16 a, stk. 6, 1. pkt., meddelt påbud.

§ 16 a, stk. 6, 1. pkt., fastsætter, at Skatteforvaltningen kan pålægge en virk-

somhed, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angi-

velse ved varernes modtagelse.

Det foreslås, at i forbrugsafgiftslovens

§ 22, stk. 1, nr. 4,

udgår »eller«. Det

foreslås desuden, at der i

§ 22, stk. 1,

efter nr. 4 indsættes et nyt nummer 5,

som vil medføre, at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

UDKAST

overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er

betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.

Den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, nr. 4, er alene en sproglig justering

som følge af forslaget om at indsætte et nyt nummer 5.

Hvis en overtrædelse af det foreslåede § 22, stk. 1, nr. 5, begås med forsæt

til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år

og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289,

jf. forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil have karakter af et økonomisk medvirkens-

ansvar og vil f.eks. kunne anvendes, hvor en virksomhed er bekendt med, at

den handler med afgiftspligtige varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, og

herved vil opnå en økonomisk fordel i forbindelse med handlen.

Den foreslåede bestemmelse vil alene finde anvendelse, hvor den pågæl-

dende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Straf for forsøg vil alene

kunne aktualiseres, hvor der er handlet forsætligt.

Det forudsættes, at fysiske personers overtrædelse af § 22, stk. 3, jf. stk. 1,

nr. 5, om unddragelse af afgift på 500.000 kr. eller derover vil kunne med-

føre fængsel og en tillægsbøde svarende til det dobbelte af størrelsen af den

unddragne afgift. Overtrædelsen vil som udgangspunkt skulle henføres til

straffelovens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel. Som ved