SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 306: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love) (Forhøjelse af dieselafgift, forlængelse af indfasning af vejafgift og nedsættelse af udligningsafgift, tekniske ændringer af vejafgiftsloven, tilpasning af implementering af cirkulationsdirektivet, tilpasning af regler for direkte linjer og regelforenkling m.v.)

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 306
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2023-24

SAU Alm.del - Bilag 306

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2024-1687

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineral-

olieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registre-

ringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre

love

)

(Forhøjelse af dieselafgift, forlængelse af indfasning af vejafgift og ned-

sættelse af udligningsafgift, tekniske ændringer af vejafgiftsloven, tilpas-

ning af implementering af cirkulationsdirektivet, tilpasning af regler for di-

rekte linjer og regelforenkling med henblik på at fremme regelefterlevel-

sen på motorområdet m.v.)

§1

I lov nr. 763 af 13. juni 2023 om vejafgift foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »Sund og Bælt Holding A/S« til: »Sund & Bælt

Holding A/S«.

§ 1, stk. 1,

ændres »lastbiler og køretøjskombinationer« til: »motorkø-

retøjer«, og »tilladt totalvægt« ændres til: »teknisk tilladt totalvægt«.

§ 4, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes efter »lov om miljøbeskyttelse,«: » og som

samtidig ikke udgøres helt eller delvis af det transeuropæiske vejnet eller af

motorveje,«.

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, 1. pkt.,

ændres »lastbiler og køretøjskombi-

nationer« til: »motorkøretøjer«.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2022/362/EU af 24. februar 2022 om ændring af direktiv 1999/62/EF, 1999/37/EF

og (EU) 2019/520, for så vidt angår afgifter på køretøjer for benyttelse af visse infrastruk-

turer, EU-Tidende 2022, nr. L 69, side 1-39, og Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. de-

cember 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdning), EU-Tidende

2020, nr. L 58, side 4-42.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 306: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love) (Forhøjelse af dieselafgift, forlængelse af indfasning af vejafgift og nedsættelse af udligningsafgift, tekniske ændringer af vejafgiftsloven, tilpasning af implementering af cirkulationsdirektivet, tilpasning af regler for direkte linjer og regelforenkling m.v.)

UDKAST

§ 5, stk. 1,2. pkt.

affattes således:

Teknisk til-

ladt totalvægt

Kroner pr. kilometer

på 12.000-

17.999 kg

-emissionsklasse 1

0,86

-emissionsklasse 2

0,79

-emissionsklasse 3

0,69

-emissionsklasse 4

0,46

-emissionsklasse 5

0,13

§ 5, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

Teknisk til-

ladt totalvægt

Kroner pr. kilometer

på 12.000-

17.999 kg

-emissionsklasse 1

0,43

-emissionsklasse 2

0,40

-emissionsklasse 3

0,35

-emissionsklasse 4

0,23

-emissionsklasse 5

0,07

Teknisk til-

ladt totalvægt

på 18.000-

32.000 kg

1,00

0,92

0,82

0,53

0,13

Teknisk til-

ladt totalvægt

på over

32.000 kg

1,10

1,01

0,91

0,58

0,13

Teknisk til-

ladt totalvægt

på 18.000-

32.000 kg

0,50

0,46

0,41

0,27

0,07

Teknisk til-

ladt totalvægt

på over

32.000 kg

0,55

0,51

0,46

0,29

0,07

§ 5, stk. 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

Satserne i stk. 1 udgør den samlede værdi af afgiften for de eksterne

omkostninger forbundet med motorkøretøjernes brug på det afgiftspålagte

vejnet. Satserne er beregnet på baggrund af følgende:

Infrastruktur

Teknisk til-

ladt totalvægt

på 12.000-

17.999 kg

0,44

0,38

0,31

0,22

Teknisk til-

ladt totalvægt

på 18.000-

32.000 kg

0,44

0,38

0,31

0,22

Teknisk til-

ladt totalvægt

på over

32.000 kg

0,44

0,38

0,31

0,22

Kroner pr. kilometer

-emissionsklasse 1

-emissionsklasse 2

-emissionsklasse 3

-emissionsklasse 4

UDKAST

-emissionsklasse 5

0,11

Eksterne omkostninger (CO

)

Teknisk til-

ladt totalvægt

Kroner pr. kilometer

på 12.000-

17.999 kg

-emissionsklasse 1

0,37

-emissionsklasse 2

0,36

-emissionsklasse 3

0,33

-emissionsklasse 4

0,19

-emissionsklasse 5

0,00

Teknisk til-

ladt totalvægt

på 18.000-

32.000 kg

0,50

0,48

0,45

0,25

0,00

Teknisk til-

ladt totalvægt

på over

32.000 kg

0,60

0,57

0,54

0,30

0,00

Eksterne omkostninger (luftforurening og støj)

Teknisk til-

ladt totalvægt ladt totalvægt

Kroner pr. kilometer

på 12.000-

på 18.000-

17.999 kg

32.000 kg

-emissionsklasse 1

0,05

0,06

-emissionsklasse 2

0,05

0,06

-emissionsklasse 3

0,05

0,06

-emissionsklasse 4

0,05

0,06

-emissionsklasse 5

0,02

Teknisk til-

ladt totalvægt

på over

32.000 kg

0,06

0,02

Stk. 4.

Den samlede vejafgift inkl. oplysninger om infrastrukturafgift og af-

gift for eksterne omkostninger som nævnt i stk. 3 skal fremgå af den faktura

eller kvittering, der sendes til den afgiftspligtige, jf. § 3, efter endt kørsel.

Den afgiftspligtige kan indvillige i ikke at modtage oplysningerne. Til og

med den 1. december 2025 er det tilstrækkeligt, at oplysningerne, jf. 1. pkt.,

kan tilgås via en faktura eller kvittering.«

§ 6, stk. 1, 2. pkt.

stk. 3, 3. pkt.,

ændres »20. i måneden« til: » sidste

hverdag i måneden«.

§ 8, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Rutebilletter kan købes fra 14 dage før gyldighedsperiodens begyndelse.«

10.

§ 8, stk. 3, nr. 2,

ændres »tilladt totalvægt« til: »teknisk tilladt total-

vægt«.

UDKAST

11.

§ 8, stk. 4, 1. pkt.

ændres »stk. 3« til: »stk. 3, nr. 1, nævnte oplysninger

om e-mail og nr. 3 og 4,«.

12.

§ 8, stk. 7,

ændres »angivelse af« til: »dokumentation for«, og »tilladte

totalvægt« ændres til: »teknisk tilladte totalvægt«.

13.

Før § 11 indsættes i

kapitel 8

efter

overskriften:

»§ 10 a.

Afgørelse om afgiftspligt, fritagelse for afgift eller ophør heraf, jf.

§ 1 træffes af told- og skatteforvaltningen.«

14.

§ 14

indsættes efter »af loven«: », jf. dog § 10 a«.

15.

§ 18, stk. 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

§ 8 har virkning fra den 18. december 2024.

Stk. 4.

§§ 1-5, § 6, stk. 1-3 og 5, og § 7 og 9-17 finder anvendelse fra og

med den 1. januar 2025.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

16.

Bilag 1

affattes som bilag 1 til denne lov.

§2

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1349 af 1. september 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1240 af 11.

juni 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, affattes således:

»Der

betales afgift af mineralolieprodukter m.v. Afgiftssatsen udgør føl-

gende i 2015-niveau for:

1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, 208,8 øre pr.

liter ved dagtemperatur og 207,6 øre pr. liter ved 15

2) Anden gas- og dieselolie, 103,7 øre pr. liter ved dagtemperatur og

103,1 øre pr. liter ved 15

3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.) 197,2 øre pr. liter ved dag-

temperatur og 196,0 øre pr. liter ved 15

4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.) 176,5 øre pr. liter

ved dagtemperatur og 175,5 øre pr. liter ved 15

UDKAST

5) Svovlfri dieselolie (svovlindhold højst 0,001 pct.) 176,5 øre pr. liter

ved dagtemperatur og 175,5 øre pr. liter ved 15

6) Svovlfri dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer (svovlindhold højst

0,001 pct.) 175,4 øre pr. liter ved dagtemperatur og 174,4 øre pr. liter ved

7) Fuelolie 117,5 øre pr. kg.

8) Fyringstjære 105,7 øre pr. kg.

9) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof, 165,0 øre pr. liter ved

dagtemperatur og 164,0 øre pr. liter ved 15

10) Anden petroleum 103,7 øre pr. liter ved dagtemperatur og 103,1 øre

pr. liter ved 15

11) Blyholdig benzin 374,3 øre pr. liter ved dagtemperatur og 371,2 øre

pr. liter ved 15

12) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. liter) 299,3 øre pr. liter

ved dagtemperatur og 296,8 øre pr. liter ved 15

C, jf. dog nr. 13.

13) Blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer (blyindhold højst 0,013 g

pr. liter) 294,1 øre pr. liter ved dagtemperatur og 291,7 øre pr. liter ved 15

C. For blyfri benzin med 9,8 pct. biobrændstoffer (blyindhold højst 0,013 g

pr. liter) 288,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 286,4 øre pr. liter ved 15

°C.

14) Autogas i form af LPG 90,0 øre pr. liter.

15) Anden flaskegas i form af LPG, der anvendes som motorbrændstof

165,4 øre pr. kg.

16) Anden flaskegas i form af LPG og gas, bortset fra LPG, der frem-

kommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas 136,4 øre

pr. kg.

17) Karburatorvæske 333,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 331,0 øre

pr. liter ved 15

18) Smøreolie og lign. Under positionerne 27.10, dog undtaget

27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19,

34.03.99 og 38.19 i EU’s Kombinerede

Nomenklatur 103,7 øre pr. liter ved

dagtemperatur og 103,1 øre pr. liter ved 15

19) Bioolier m.v. under position 1507-1518 i

EU’s Kombinerede No-

menklatur, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg, anvendes som

brændsel til opvarmning eller anvendes til elektricitets- og varmefremstil-

ling på stationære motorer i kraft-varme-værker 28,9 kr. pr. GJ eller 103,7

øre pr. liter.

20) Metanol

under position 2905 11 00 i EU’s Kombinerede Nomenkla-

tur, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg, anvendes som brændsel

til opvarmning eller anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på sta-

tionære motorer i kraft-varme-værker 28,9 kr. pr. GJ eller 45,5 øre pr. liter.«

UDKAST

§ 1, stk. 8, 2. pkt.,

ændres: »128,1 kr.« til: »91,1 kr.« og »74,6 kr.« til:

»49,2 kr.«

§ 15, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Ved transport af varer fra importstedet under afgiftssuspensions-

ordningen efter stk. 1 og 2 skal klarereren eller enhver anden person, som

direkte eller indirekte har været involveret i opfyldelsen af toldformaliteter

i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, forsyne told- og skattefor-

valtningen med de fornødne oplysninger og dokumentation.«

§ 15, stk. 6,

indsættes efter »kravene til«: »oplysninger

og«.

§3

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1107

af 2. juni 2021, som ændret ved § 40 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

indsættes efter

»der

svares afgift«:

»,

herunder tillæg,«.

§ 3, stk. 1,

affattes tabellen således:

A. Personmotorkøretøjer bortset fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og hyre- Vægtaf- Udlig-

vogne. Påhængs- og sættevogne til personbefordring.

gift ningsafgift

Afgift pr. køretøj pr. 6 måneder, hvor andet ikke fremgår.

kroner

I. Egenvægt indtil 600 kg

Motorcykler pr. 12 måneder

Andre personmotorkøretøjer pr. 6 måneder

II. Egenvægt 601-800 kg

III. Egenvægt 801-1.100 kg

IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg

V. Egenvægt 1.301-1.500 kg

Pr. 6 måneder

Pr. 3 måneder

VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg

Pr. 6 måneder

Pr. 3 måneder

VII. Egenvægt over 2.000 kg

860

1.240

1.510

1.51

2.740

3.570

1.820

4.910

2.470

660

970

1.180

1.570

1.990

1.280

1.700

UDKAST

Afgift pr. 100 kg egenvægt pr. 3 måneder

150

100

B. Busser, turistbiler og lign. med højst to aksler, se § 15, stk. 1, nr. 6

(Rutebiler, se § 15, stk. 1, nr. 6)

Afgift pr. køretøj pr. 12 måneder

I. Egenvægt indtil 1.300 kg

II. Egenvægt 1.301-1.500 kg

III. Egenvægt 1.501-2.000 kg

IV. Egenvægt 2.001-3.000 kg

V. Egenvægt 3.001-4.000 kg

VI. Egenvægt 4.001-5.000 kg

VII. Egenvægt 5.001-6.000 kg

VIII. Egenvægt 6.001-7.000 kg

IX. Egenvægt 7.001-8.000 kg

X. Egenvægt 8.001-9.000 kg

XI. Egenvægt over 9.000 kg

Afgift pr. 100 kg egenvægt

Vægtafgift

Udligningsaf-

gift

kroner

1.130

1.160

1.230

Udligningsaf-

gift

kroner

Udligningsaf-

gift

kroner

3.020

3.740

4.430

4.850

5.360

6.420

kroner

450

585

810

900

1.440

1.920

2.400

3.120

3.640

4.160

C. Busser, turistbiler og lign. med mere end to aksler

Afgift pr. 100 kg egenvægt pr. 12 måneder

Vægtafgift

kroner

D. Personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport

(Ambulancer, se § 15, stk. 1, nr. 5)

Afgift pr. køretøj pr. 12 måneder

I. Egenvægt indtil 800 kg

II. Egenvægt 801-1.100 kg

III. Egenvægt 1.101-1.300 kg

IV. Egenvægt 1.301-1.500 kg

V. Egenvægt 1.501-2.000 kg

VI. Egenvægt over 2.000 kg

§ 3, stk. 4,

affattes således:

UDKAST

»Stk. 4.

For kalenderårene 2025 og 2026 nedsættes de i stk. 1 angivne beløb

for udligningsafgift med 30 pct. Fra og med kalenderåret 2027 nedsættes de

i stk. 1. angivne beløb med 21 pct. De beløb, der fremkommer ved procent-

reguleringerne efter 1 og 2. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebe-

løb, der er deleligt med ti. De således nedsatte beløb for udligningsafgift i

stk. 1 opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode,

der påbegyndes efter nedsættelsen.«

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

§ 4 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»lov

om afgift af vejbenyttelse« til:

»lov

om vejafgift«.

§ 4, stk. 1,

affattes tabellen således:

Vægtafgift

Udlig-

nings-

afgift

Tillæg for privat anvendelse

Motorkøretøjer

Motorkøretøjer registreret registreret før-

Afgiften er angivet Motor- Påhængs- Motor-

første gang til og med den ste gang den

pr. køretøj pr. 12 må- køretøj køretøj køretøj

24. april 2007

25. april 2007

neder

kroner kroner kroner

kroner

eller senere

kroner

II.

Motorcykler med va-

residevogn

440

140

Vare- og lastbiler m.v., der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejafgift, og visse påhængskøre-

tøjer

Totalvægt indtil 500

Totalvægt 501-1.000

Totalvægt

2.000 kg

Totalvægt

2.500 kg

Totalvægt

3.000 kg

Totalvægt

4.000 kg

1.001-

2.001-

2.501-

3.001-

Motor- og påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt

1.240

1.590

2.630

4.550

5.450

180

340

430

540

660

720

1.040

1.410

1.760

2.000

2.270

1.120

6.250

18.560

UDKAST

Vægtafgift

Udligningsafgift

På-

Motorkøre- Påhængskøre- Motorkøre- hængs

Afgiften er angivet pr. køretøj pr. 12 måneder

tøj

køre-

kroner

tøj

kroner

Motor- og påhængskøretøjer m.v. over 4.000 kg tilladt totalvægt

a) Med højst to aksler

Totalvægt 4.001-5.000 kg

Totalvægt 5.001-6.000 kg

Totalvægt 6.001-7.000 kg

Totalvægt 7.001-8.000 kg

Totalvægt 8.001-9.000 kg

Totalvægt 9.001-10.000 kg

Totalvægt 10.001-11.000 kg

Totalvægt 11.001-12.000 kg

Totalvægt 12.001-13.000 kg

Totalvægt 13.001-14.000 kg

Totalvægt 14.001-15.000 kg

Totalvægt over 15.000 kg

Afgift pr. 200 kg totalvægt

b) Med mere end to aksler

Totalvægt indtil 18.000 kg

Afgift pr. 200 kg totalvægt

Totalvægt 18.001-19.000 kg

Totalvægt 19.001-20.000 kg

Totalvægt over 20.000 kg

Afgift pr. 200 kg totalvægt

3.069

3.332

1.953

2.156

1.150 1.100

1.150 1.200

2.052

2.279

2.610

3.087

3.604

4.161

552

672

825

988

1.161

1.344

1.537

1.740

1.953

2.176

2.628

1.150

200

250

300

400

450

550

650

750

850

1.150 1.000

1.150 1.100

§ 4, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

For kalenderårene 2025 og 2026 nedsættes de i stk. 1 angivne beløb

for udligningsafgift med 30 pct. Fra og med kalenderåret 2027 nedsættes de

i stk. 1. angivne beløb med 21 pct. De beløb, der fremkommer ved procent-

reguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebe-

løb, der er deleligt med ti. De således nedsatte beløb for udligningsafgift i

stk. 1 opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode,

der påbegyndes efter nedsættelsen.«

UDKAST

§ 4, stk. 8, 3.

4. pkt.,

ophæves.

4 a, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

§ 6, stk. 1

stk. 3, 1. pkt.,

ændres »§§ 3, 4 og 5« til: »§§ 3, 4, 4 a

og 5«.

10.

§ 6, stk. 2,

indsættes efter

»køretøjer«: »opkræves

samlet og«.

11.

§ 13

ændres »afgiftens opkrævning« til: »opkrævning af afgift, inklu-

sive eventuelle tillæg, efter denne lov«.

§4

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022,

som ændret ved § 27 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, § 1 i lov nr. 1796

af 28. december 2023 og § 2 i lov nr. 109 af 31. januar 2024, foretages føl-

gende ændringer:

§ 3 b, stk. 9,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Told- og skatteforvaltningen kan i forbindelse med en sådan ansøgning,

eller virksomhedens angivelse efter § 14 foretage genoptagelse af den op-

rindelige afgiftssag efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32 af den del

af virksomhedens afgiftstilsvar, der vedrører den oprindelige afgiftssag, jf.

stk. 2 og § 9 a, stk. 2.«

§ 7 b, stk. 1,

§ 7 c, stk. 1, 4. pkt.,

indsættes efter »landet«: »med

henblik på varig anvendelse i udlandet«.

§ 9 a, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Anmodning herom skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest 7

dage efter udløbet af fristen i stk. 1. Anmodes der ikke rettidigt herom, kan

perioden frem til udløbet af fristen efter stk. 1 ikke medtages ved en senere

opgørelse efter § 3 b, stk. 9. «

UDKAST

§5

I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 31. maj

2021, som ændret ved § 42 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 3 i lov nr.

1796 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1,

affattes

litra B,

således:

»B. Dieseldrevne biler

Brændstoffor-

brug

(Kilometer pr.

liter)

Udlig-

ningsafgift

pr. 6 må-

Personbiler registreret første neder (kro-

ner)

gang her i landet den 3. okto-

ber 2017 eller senere.

390

440

460

480

510

540

590

640

680

1.040

1.390

1.770

2.130

160

740

1.320

1.420

1.570

1.690

1.820

1.960

Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kroner)

Personbiler registreret første

gang her i landet før den 3. ok-

tober 2017 og varebiler.

Mindst 56,3

Under 56,3 men

ikke under 50,0

Under 50,0 men

ikke under 45,0

Under 45,0 men

ikke under 41,0

Under 41,0 men

ikke under 37,6

Under 37,6 men

ikke under 32,1

Under 32,1 men

ikke under 28,1

Under 28,1 men

ikke under 25,0

Under 25,0 men

ikke under 22,5

Under 22,5 men

ikke under 20,5

Under 20,5 men

ikke under 18,8

Under 18,8 men

ikke under 17,3

Under 17,3 men

ikke under 16,1

390

750

1.100

1.480

1.840

UDKAST

Under 16,1 men

ikke under 15,0

Under 15,0 men

ikke under 14,1

Under 14,1 men

ikke under 13,2

Under 13,2 men

ikke under 12,5

Under 12,5 men

ikke under 11,9

Under 11,9 men

ikke under 11,3

Under 11,3 men

ikke under 10,2

Under 10,2 men

ikke under 9,4

Under 9,4 men

ikke under 8,7

Under 8,7 men

ikke under 8,1

Under 8,1 men

ikke under 7,5

Under 7,5 men

ikke under 7,0

Under 7,0 men

ikke under 6,6

Under 6,6 men

ikke under 6,2

Under 6,2 men

ikke under 5,9

Under 5,9 men

ikke under 5,6

Under 5,6 men

ikke under 5,4

Under 5,4 men

ikke under 5,1

Under 5,1

2.190

2.550

2.900

3.260

3.630

3.990

4.690

5.440

6.150

6.860

7.570

8.310

9.020

9.730

10.480

11.190

11.910

12.620

13.360

2.480

2.840

3.190

3.560

3.920

4.280

4.980

5.730

6.440

7.150

7.870

8.600

9.310

10.030

10.770

11.490

12.200

12.910

13.650

2.100

2.260

2.400

2.560

2.680

2.810

3.110

3.370

3.630

3.950

4.180

4.440

4.770

5.020

5.290

5.600

5.880

6.240

6.530

§ 3, stk. 12,

affattes således:

»Stk. 12.

For kalenderårene 2025 og 2026 nedsættes de i stk. 1 under B an-

givne beløb for udligningsafgift med 30 pct. Fra og med kalenderåret 2027

UDKAST

nedsættes de i stk. 1 under B angivne beløb for udligningsafgift med 21 pct.

De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt.,

afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De såle-

des nedsatte beløb for udligningsafgift i stk. 1 under B opkræves for det

enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter

nedsættelsen.«

§ 3 c, stk. 1,

affattes tabellen således:

A. Alle biler og udligningsafgift for dieseldrevne biler

-baseret afgift

(Gram CO

udledt pr. ki-

lometer)

Højst 58

Over 58 men ikke over 65

Over 65 men ikke over 73

Over 73 men ikke over 80

Over 80 men ikke over 87

Over 87 men ikke over

102

Over 102 men ikke over

116

Over 116 men ikke over

131

Over 131 men ikke over

145

Over 145 men ikke over

160

Over 160 men ikke over

174

Over 174 men ikke over

189

Over 189 men ikke over

203

Over 203 men ikke over

218

Over 218 men ikke over

232

Over 232 men ikke over

246

Afgift pr. 6 måneder

(kroner)

390

440

460

480

510

540

590

640

680

1.040

1.390

1.770

2.130

2.480

2.840

3.190

Udligningsafgift for dieseldrevne biler

pr. 6 måneder (kroner)

160

740

1.320

1.420

1.570

1.690

1.820

1.960

2.100

2.260

2.400

UDKAST

Over 246

262

Over 262

277

Over 277

290

Over 290

319

Over 319

350

Over 350

377

Over 377

409

Over 409

433

Over 433

461

Over 461

492

Over 492

519

Over 519

548

Over 548

581

Over 581

605

Over 605

645

Over 645

men ikke over

3.560

3.920

4.280

4.980

5.730

6.440

7.150

7.870

8.600

9.310

10.030

10.770

11.490

12.200

12.910

13.650

2.560

2.680

2.810

3.110

3.370

3.630

3.950

4.180

4.440

4.770

5.020

5.290

5.600

5.880

6.240

6.530

§ 3 c

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

For kalenderårene 2025 og 2026 nedsættes de i stk. 1 angivne beløb

for udligningsafgift med 30 pct. Fra og med kalenderåret 2027 nedsættes de

i stk. 1. angivne beløb for udligningsafgift med 21 pct. De beløb, der frem-

kommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til nær-

meste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således nedsatte beløb for

udligningsafgift i stk. 1 opkræves for det enkelte køretøj fra og med den

første afgiftsperiode, der påbegyndes efter nedsættelsen.«

UDKAST

§ 4, stk. 2

ændres »Afgiften« til: »Afgifter inklusive tillæg opkræves

samlet for det enkelte køretøj«.

§ 12

ændres »afgiftens opkrævning« til: »opkrævning af afgift, inklusive

eventuelle tillæg, efter denne lov«.

§6

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, som ændret

ved § 1 i lov nr. 1310 af 6. december 2019 og lov nr. 332 af 9. april 2024,

foretages følgende ændring:

§ 29 a, stk. 1, 3.

4. pkt.,

ophæves.

§7

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, som

ændret bl.a. ved § 14 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 78 i lov nr. 1535 af 12.

december 2023, § 4 i lov nr. 1565 af 12. december 2023, og senest ved § 4

i lov nr. 1796 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 32 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »6 måneder« til: »3 år«.

§ 32 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »1 måned« til: »3 måneder«.

§8

I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 417 af 23. april 2024, foreta-

ges følgende ændringer:

I § 2 a, stk. 3, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) en registreret varemodtager efter § 7, stk. 5,«.

Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.

I § 7 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. En registreret varemodtager er en virksomhed eller person, der som

led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med en tilladelse til at modtage

varer fra andre EU-lande under afgiftssuspensionsordningen. For at få tilla-

delse til at udøve aktivitet som registreret varemodtager her i landet uden

UDKAST

krav om forhåndsanmeldelse af varetransporter skal virksomheden eller per-

sonen forinden hos told- og skatteforvaltningen registreres som registreret

varemodtager.«.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 7, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-5« til »stk. 1-6«.

§ 8, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »autoriseret oplagshaver,«: »registreret

varemodtager,«.

§ 8, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »efter § 7 er autoriseret som oplagshaver« til:

» efter § 7, stk. 2, er autoriseret som oplagshaver eller efter 7, stk. 5, er

registreret som varemodtager«.

§ 8, stk. 6, 3. pkt.,

ændres »efter § 7, stk. 5,« til: »efter § 7, stk. 6,«.

§ 20 a, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Ved transport af varer fra importstedet under afgiftssuspensions-

ordningen efter stk. 1 og 2 skal klarereren eller enhver anden person, som

direkte eller indirekte har været involveret i opfyldelsen af toldformaliteter

i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, forsyne told- og skattefor-

valtningen med de fornødne oplysninger og dokumentation.«

§ 20 a, stk. 6,

indsættes efter »kravene til«: »oplysninger

og«.

§ 31, stk. 1, nr. 2,

ændres »eller stk. 5,« til: »stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6,«.

10.

§ 33 b, stk. 4,

ændres »§ 7, stk. 3 eller 5,« til: »§ 7, stk. 3 eller 6,«.

§9

I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 21. februar 2024, som

ændret ved § 6 i lov nr. 333 af 9. april 2024, foretages følgende ændringer:

§ 19, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Ved transport af varer fra importstedet under afgiftssuspensions-

ordningen efter stk. 1 og 2 skal klarereren eller enhver anden person, som

direkte eller indirekte har været involveret i opfyldelsen af toldformaliteter

UDKAST

i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, forsyne told- og skattefor-

valtningen med de fornødne oplysninger og dokumentation.«

§ 19, stk. 6,

indsættes efter »kravene til«: »oplysninger

og«.

§ 10

I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 23. april 2024, som

ændret ved § 7 i lov nr. 333 af 9. april 2024, foretages følgende ændringer:

§ 15, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Ved transport af varer fra importstedet under afgiftssuspensions-

ordningen efter stk. 1 og 2 skal klarereren eller enhver anden person, som

direkte eller indirekte har været involveret i opfyldelsen af toldformaliteter

i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, forsyne told- og skattefor-

valtningen med de fornødne oplysninger og dokumentation.«

§ 15, stk. 6,

indsættes efter »kravene til«: »oplysninger

og«.

§ 11

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 3. november

2023, som ændret ved § 4 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, foretages

følgende ændring:

§ 5

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Det er en forudsætning for anvendelse af stk. 1, litra d, at elektri-

citeten via en direkte linje leveres til en måler omfattet af § 7 a, stk. 1, og

som kun vedrører en virksomhed nævnt i stk. 1, litra d.«

§ 12

I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 nr. 5 maj 2020, som

ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og senest ved § 13 i

lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:

§ 9, stk. 11, 1. pkt.,

ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

§ 13

UDKAST

I lov nr. 683 af 11. juni 2024 om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om

afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

m.v. og forskellige andre love, (Gennemførelse af dele af »aftale om grøn

skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer som følge af emis-

sionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på

afgiftsområdet m.v.) foretages følgende ændring:

§ 2, nr. 1

ophæves.

§ 14

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-8, 12-15 og 17, og §§ 2-13 træder i kraft den 1. januar

2025.

Stk. 3.

§ 4, nr. 1, finder kun anvendelse, når afgiftspligten i den oprinde-

lige afgiftssag er indtrådt den 1. januar 2025 eller senere.

Stk. 4.

§ 4, nr. 3, finder anvendelse fra den 1. januar 2026.

Stk. 5.

§ 7, nr. 1, finder også anvendelse for afgørelser om registrering

truffet før den 1. januar 2025. § 7, nr. 2, finder også anvendelse for varsling

om ændring afsendt før den 1. januar 2025. I de tilfælde, hvor l. eller 2. pkt.

er til ugunst for ejeren, pålægges afgift efter registreringsafgiftsloven,

brændstofforbrugsafgiftsloven eller lov om vægtafgift af motorkøretøjer

m.v. fra og med den 1. januar 2025.

Stk. 6.

For køretøjer, som den 31. december 2024 er registreret som fri-

taget for vejbenyttelsesafgift efter vejbenyttelsesafgiftsloven, eller som ikke

er omfattede af vejbenyttelsesafgiftsloven, fordi de ikke anvendes til gods-

transport, videreføres sådanne fritagelser mv. pr. 1. januar 2025 efter lov om

vejafgift, medmindre told- og skatteforvaltningen modtager oplysninger om

køretøjet, som kan begrunde, at køretøjet er afgiftspligtigt efter vejafgiftslo-

ven.

Stk. 7.

Regler udstedt i medfør af § 4 a, stk. 5 i lov om vægtafgift af

motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1107 af 2. juni 2021, som æn-

dret ved § 40 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæ-

ves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 4 a, stk. 4 i lov om vægtafgift

af motorkøretøjer m.v., jf. denne lovs § 3, nr. 8.

UDKAST

Stk. 8.

Regler udstedt i medfør af § 7, stk. 6, i spiritusafgiftsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 417 af 23. april 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæ-

ves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 7, stk. 7, i spiritusafgiftslo-

ven, jf. denne lovs § 8, nr. 2.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forhøjelse af dieselafgift, forlængelse af indfasning af vejafgift og ned-

sættelse af udligningsafgift

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Dieselafgift

2.1.1.2. Udligningsafgift

2.1.1.3. Vejafgift

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Forhøjelse af dieselafgiften

2.1.2.2. Midlertidig nedsættelse af udligningsafgiften

2.1.2.3. Midlertidig nedsættelse af vejafgiften

2.2. Ændring af definitionen af vægt og andre tekniske ændringer af vejaf-

giftsloven

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Eurovignettedirektivet og direktiv 1999/37/EF om registreringsdo-

kumenter for motorkøretøjer

2.2.1.2. Vejafgiftsloven

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. Ændring af vægtdefinitionen

2.2.2.2. Dokumentation ved køb af rutebillet

UDKAST

2.2.2.3. Kvitteringskravet

2.3. Mulighed for køb af rutebillet 14 dage før kørsel på afgiftspålagt vejnet

i vejafgiftsordningen

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Administration af afgiftspligt og fritagelse i vejafgiftsordningen

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Ændring af omfattede veje for miljøzonetillæg efter vejafgiftsloven

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Tilpasning af implementering af cirkulationsdirektivet

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Skatteministeriet overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Værnsregel i elafgiftsloven for forbrugsregistrering ved direkte linjer

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Ændring af indgangsværdi ved værditabsberegning

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9. Frist for gennemførelse af værditabsberegning ved genberegning

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10. Krav om udførsel med henblik på varig anvendelse i udlandet ved ud-

betaling af eksportgodtgørelse

UDKAST

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11. Ophævelse af regler om betaling af dagsbevis for deltidsbrandmænds

kørsel under tilkald til udrykningskørsel

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.12. Konsekvensrettelse i emballageafgiftsloven

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.13. Forlængelse af frister for ændring af køretøjers registreringsgrundlag

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.14. Præcisering af regler for betaling af tillæg i vægt- og brændstoffor-

brugsafgiftsloven

2.14.1. Gældende ret

2.14.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.15. Tekniske ændringer af vægtafgiftsloven som følge af vejafgiftsordnin-

gen

2.15.1. Gældende ret

2.15.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

UDKAST

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås at gennemføre den del af Aftale om Deludmønt-

ning af Grøn Fond af 15. april 2024, der vedrører motorområdet, samt en

række generelle tilpasninger af reglerne på motor- og energiområdet.

Med Aftale om Deludmøntning af Grøn Fond er regeringen (Socialdemo-

kratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative

Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre enige om at forhøje dieselaf-

giften med 50 øre pr. liter ekskl. moms fra den 1. januar 2025 og understøtte

denne forhøjelse med en række kompenserende tiltag til husstande og er-

hverv ved bl.a. en midlertidig lempelse af udligningsafgiften og midlertidig

nedsættelse af vejafgift for lastbiler.

Der foreslås desuden en række yderligere tilpasninger af vejafgiftsloven.

Det foreslås, at den afgiftspligtige vægt i vejafgiftsloven skal opgøres efter

den teknisk tilladte totalvægt, der følger af køretøjets EU-typegodkendelse,

i stedet for den tilladte totalvægt, som refererer til den vægt, der er fastsat i

registreringslandet. Ændringen vil bidrage til en ensartet fortolkning af,

hvilke godskøretøjer, der er omfattet af vejafgiftsloven.

Det foreslås desuden, at det skal være muligt at købe rutebilletter med hen-

blik på afgiftsbetaling ved kørsel på det afgiftspålagte vejnet 14 dage før

kørslen, herunder også at det skal være muligt at købe rutebilletter 14 dage

før, at vejafgiftsordningen finder anvendelse. Det vil sige, at afgiftspligtige

efter vejafgiftsloven vil kunne købe rutebilletter fra og med den 18. decem-

ber 2024.

Det foreslås derudover, at det er Skatteforvaltningen, der træffer afgørelse

om, hvorvidt motorkøretøjer er omfattet af vejafgiftsloven.

Efter vejafgiftsloven betales der et tillæg til afgiften for kørsel på veje, der

er beliggende i en miljøzone. Miljøzonerne falder som udgangspunkt uden

for de veje, der reguleres af Eurovignettedirektivet, hvorfor der kan indføres

andre satser i miljøzonerne end på de veje, der er omfattet af direktivet. Der

kan imidlertid opstå tilfælde, hvor veje, der er en del af det transeuropæiske

vejnet eller motorveje, der er omfattet af direktivet, samtidig omfattes af

miljøzonetillægget. Dette vil ikke være i overensstemmelse med direktivet.

Det foreslås derfor at ændre definitionen af de veje, der omfattes miljøzo-

netillæg, så motorveje ikke kan pålægges et miljøzonetillæg.

Der foreslås en række mindre præciseringer, herunder af elafgiftsloven ved-

rørende reglerne om afgift af elektricitet leveret via direkte linjer samt af

UDKAST

implementeringen af cirkulationsdirektivet i lov om energiafgift af mineral-

olieprodukter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven), spiritusafgiftsloven,

tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven.

På motorområdet foreslås det at udvide Skatteforvaltningens adgang til at

genoptage en sag om afgifts- og værdifastsættelse, hvis Skatteforvaltningen

ved en anmodning om tilbagebetaling af registreringsafgift ved en værdi-

tabsberegning bliver bekendt med, at den tidligere værdifastsættelse ikke er

korrekt. Det foreslås dertil at præcisere, at fristen på 7 dage til at gennemføre

en værditabsberegning efter endt leasingperiode også gælder, når der i for-

bindelse med genberegningen af leasingkøretøjet foretages en værditabereg-

ning for perioden indtil genberegningen. Forslagene skal bidrage til at sikre,

at der betales korrekt registreringsafgift.

I forbindelse med udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøjer, der udfø-

res af landet, foreslås der indsat et krav om, at køretøjet skal udføres med

henblik på varig anvendelse i udlandet. Forslaget skal sikre, at godtgørel-

sesordningen lever op til formålet om at undgå dobbeltbeskatning, og at der

ikke unødigt spildes ressourcer.

Det foreslås at ophæve de nuværende regler om, at deltidsbrandmænd skal

betale afgift ved køb af dagsbeviser for privatbenyttelsestillæg ved tilkald

til udrykningskørsel. Det vurderes, at den kørsel, som deltidsbrandmænd fo-

retager i et køretøj tilhørende hovedhvervgiven ved tilkald til udryknings-

kørsel, må sidestilles med øvrig erhvervsmæssig kørsel for hovedhvervgi-

veren, og at der derfor ikke skal betales privatbenyttelsestillæg for kørslen.

Endelig indeholder lovforslag en række mindre tilpasninger og præciserin-

ger, herunder en rettelse af en henvisningsfejl i emballageafgiftsloven § 9,

stk. 11. Bestemmelsen indeholder en pligt til at føre regnskab for virksom-

heder omfattet af lovens bagatelgrænse.

For at sikre, at der opkræves korrekt afgift, foreslås det desuden at forlænge

fristerne for ændring af køretøjers registreringsgrundlag, så disse svarer til

fristerne for genoptagelse af afgiftssagerne, for hvilke registreringsgrundlag

kan have betydning.

Det foreslås præciseret, at reglerne for betaling af afgift efter lov om vægt-

afgift af motorkøretøjer m.v. (herefter vægtafgiftsloven) og brændstoffor-

brugsafgiftsloven også finder anvendelse for eventuelle tillæg efter disse

love.

UDKAST

2.1. Forhøjelse af dieselafgift, forlængelse af indfasning af vejafgift og

nedsættelse af udligningsafgift

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Dieselafgift

Motorbrændstof, der anvendes til transport, er omfattet af mineralolieaf-

giftsloven. Af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, fremgår hvilke typer af

motorbrændstof, der er omfattet af afgiftspligten, samt afgiftssatsen. Af-

giftspligten omfatter således bl.a. gas- og dieselolie, petroleum, benzin og

flaskegas i form af LPG, når disse energiprodukter anvendes som motor-

brændstof.

Energiafgiftssatserne er fastsat ud fra energiprodukternes energiindhold og

er angivet efter mængde. Dette indebærer, at de forskellige typer af energi-

produkter er pålagt samme afgift, når der tages udgangspunkt i energipro-

dukternes energiindhold. Det indebærer derfor også, at der målt ud fra vo-

lumen kan være forskellige afgiftssatser for benzin og diesel.

Der gælder en ens afgiftssats i kroner pr. GJ for biobrændstoffer og fossile

brændstoffer anvendt som motorbrændstoffer. Biobrændstoffer har et lavere

energiindhold end fossile brændstoffer, og derfor resulterer denne struktur i

en lavere energiafgift pr. liter for biobrændstoffer end for fossile brændstof-

fer.

Energiafgiften for diesel anvendt som motorbrændstof er desuden differen-

tieret på baggrund af indholdet af svovl i motorbrændstoffet.

Der gælder desuden efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, afgiftspligt for

energiprodukter, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anven-

des som motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrænd-

stof. For disse betales der afgift efter den afgiftssats, der gælder for tilsva-

rende motorbrændstof.

Efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 8, kan der af biobrændstoffer, der

anvendes som motorbrændstof eller tilsætnings- eller fyldstof i motorbrænd-

stof, og som afsættes af visse registrerede virksomheder, betales afgift efter

energiindholdet, hvis det opgøres eller foreligger. Afgiften er i sådanne til-

fælde 128,1 kr. pr. GJ for benzinækvivalenter (2015-niveau) og 74,6 kr. pr.

GJ for dieselækvivalenter (2015-niveau).

UDKAST

Afgiftssatserne i energiafgiftslovene reguleres årligt efter udviklingen i net-

toprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om bereg-

ning af et nettoprisindeks. Reguleringen foretages på grundlag af nettopris-

indeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen

skal gælde. Satserne forhøjes eller nedsættes med samme procent som den,

hvormed nettoprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2015.

Afgifterne på motorbrændstof omfatter bl.a. motorbrændstof til vare- og

lastbiler, busser, andre motordrevne køretøjer, entreprenørmaskiner og sta-

tionære motorer.

Med lov nr. 683 af 11. juni 2024, der gennemfører dele af aftalen Grøn skat-

tereform for industri mv. af 24. juni 2022, er CO

-afgiften og energiafgif-

terne omlagt for bl.a. motorbrændstoffer.

Loven medfører bl.a. at energiafgiften for diesel og dieselækvivalenter æn-

dres til 39,0 kr. pr. GJ fra og med den 1. januar 2025 (2022-niveau), hvilket

svarer til en nedsættelse af energiafgiften for svovlfri dieselolie med 6,8 pct.

biobrændstoffer (svovlindhold højst 0,001 pct.) fra 306,2 øre pr. liter til

158,0 øre pr. liter fra og med den 1. januar 2025 (2025-niveau).

2.1.1.2. Udligningsafgift

Efter gældende ret betales en udligningsafgift for dieseldrevne køretøjer.

For personbiler indregistreret før den 1. juli 1997 og varebiler indregistreret

før den 18. marts 2009 finder vægtafgiftsloven anvendelse.

For personbiler indregistreret fra og med den 1. juli 1997 og varebiler ind-

registreret fra og med den 18. marts 2009 finder brændstofforbrugsafgifts-

loven anvendelse.

Vægtafgiftsloven gælder for motorkøretøjer, traktorer, påhængsvogne, sæt-

tevogne til personbefordring og påhængsredskaber, herunder camping-

vogne. Loven gælder også for motorredskaber, der er indrettet til godstrans-

port, jf. vægtafgiftslovens § 1, stk. 1.

Efter vægtafgiftsloven opkræves udligningsafgift af dieseldrevne køretøjer,

jf. vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Opkrævning af udligningsaf-

giften af dieseldrevne køretøjer har til formål at udligne forskellen mellem

beskatningen af energiindholdet i benzin og diesel. Afgiftsperioden er 12

måneder. Udligningsafgiften for personmotorkøretøjer samt påhængs- og

UDKAST

sættevogne til personbefordring er gradueret efter køretøjets vægt. Dette

gælder også for vare- og lastmotorkøretøjer.

Brændstofforbrugsafgiftsloven gælder for personbiler, der er indrettet til be-

fordring af højst 9 personer inklusive føreren, og for varebiler med en tilladt

totalvægt på ikke over 3.500 kg, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk.

Efter brændstofforbrugsafgiftsloven opkræves udligningsafgift af diesel-

drevne personbiler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer inklu-

sive føreren, og varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, jf.

brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1. Opkrævning af udligningsafgif-

ten af dieseldrevne person- og varebiler har til formål at udligne forskellen

mellem beskatningen af energiindholdet i diesel og benzin. Afgiftsperioden

er 6 måneder. Udligningsafgiften er gradueret efter bilens brændstofforbrug

for både person- og varebiler.

2.1.1.3. Vejafgift

Vejafgiftsloven er trådt i kraft den 1. juli 2023 og indebærer, at der fra og

med den 1. januar 2025 gælder en vejafgift for lastbiler og køretøjskombi-

nationer, som benyttes til godstransport, og som har en tilladt totalvægt på

12.000 kg eller derover. Afgiften fastsættes på baggrund af længden af den

tilbagelagte strækning på det afgiftsbelagte vejnet målt i kilometer, jf. lo-

vens § 2, og ud fra en vejafgiftssats pr. kilometer fastsat i overensstemmelse

med lovens § 5, stk. 1. Afgiftsstrukturen og satserne er fastsat efter (EF)

1999/62 af 17. juni 1999 og ændringsdirektiv 2022/362/EU (herefter Euro-

vignettedirektivet).

Det følger af lovens § 5 stk. 2, at der ved kørsel på afgiftspligtige vejseg-

menter, som helt eller delvis er placeret inden for miljøzoner, jf. § 4, stk. 6,

lægges et beløb til satserne i § 5, stk. 1.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med forslaget er at gennemføre dele af Aftale om Deludmøntning

af Grøn Fond af 15. april 2024.

Det følger af aftalen, at aftalepartierne er enige om at forhøje dieselafgiften

med 50 øre pr. liter ekskl. moms (2024-niveau). Forhøjelsen skal gælde for

diesel til vejtransport og til entreprenørmaskiner m.v., der også er omfattet

af den almindelige dieselafgift. Se også nedenfor i pkt. 2.1.2.1.

UDKAST

Aftalepartierne er desuden enige om, at udligningsafgiften skal nedsættes

forholdsmæssigt i forhold til forhøjelsen af dieselafgiften. Samtidig er afta-

lepartierne enige om at gennemføre en række kompenserende tiltag til hus-

stande og erhverv, herunder en midlertidig lempelse af udligningsafgiften

og en midlertidig nedsættelse af den kilometerbaserede vejafgift. Se også

nedenfor i pkt. 2.1.2.2 og pkt. 2.1.2.3.

Formålet med forhøjelsen af dieselafgiften er at bidrage til realisering af kli-

malovens mål om 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030 og regeringens mål

om fremrykkelse af klimaneutralitet til 2045 fra det oprindeligt fastsatte mål

om klimaneutralitet i 2050.

For at kompensere person- og varebiler nedsættes udligningsafgiften. Ud-

ligningsafgiften korrigerer for forskellen i afgiften på benzin og diesel, idet

afgiften på diesel er lavere end afgiften på benzin. Med en forhøjelse af die-

selafgiften bliver forskellen mellem afgiften på benzin og afgiften på diesel

mindre, hvorfor udligningsafgiften reduceres tilsvarende. Ud over den for-

holdsmæssige nedsættelse af udligningsafgiften, indgår der en overgangs-

ordning, hvor udligningsafgiften nedsættes yderligere i 2025 og 2026. Som

følge af den øgede erhvervsbelastning fra den øgede dieselafgift kompense-

res lastbiler via en midlertidig nedsættelse af vejafgiften i 2025-2028. Ned-

sættelsen af vejafgiften medfører isoleret set en beskeden drivhusgasudled-

ning.

2.1.2.1. Forhøjelse af dieselafgiften

Det foreslås at forhøje energiafgiften på diesel med 50 øre pr. liter ekskl.

moms (2024-niveau) svarende til 52 øre pr. liter ekskl. moms i 2025-niveau.

Forhøjelsen er i forhold til afgiftsnedsættelsen, der blev vedtaget med om-

lægningen af CO

- og energiafgifterne med lov nr. 683 af 11. juni 2024.

Forhøjelsen vil skulle gælde fra den 1. januar 2025.

Forhøjelsen vil skulle beregnes med udgangspunkt i den sats, der gælder for

diesel med 6,8 pct. biobrændstoffer med svovlindhold på højest 0,001 pct.,

som er den blanding, der typisk tankes fra tankstandere.

Afgiftssatsen for energiafgiften for diesel foreslås baseret på et grundbeløb,

der er fastsat i 2015-niveau, hvorefter satsen reguleres årligt efter udviklin-

gen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

UDKAST

Det foreslås, at afgiften på svovlfri dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer

(svovlindhold højst 0,001 pct.) forhøjes med 52,0 øre pr. liter ekskl. moms

fra 1. januar 2025 (2025-niveau). Afgiften vil herefter være 210,0 øre pr.

liter ekskl. moms (2025-niveau). Det svarer til en forhøjelse af afgiftssatsen

for dieselækvivalenter til 58,9 kr. pr. GJ (2025-niveau). Forhøjelse af de an-

dre satser for gas- og dieselolie anvendt som motorbrændstof balanceres ud

fra ændringen af denne sats.

Afgiftsforhøjelsen omfatter diesel, herunder bl.a. til vejtransport og entre-

prenørmaskiner m.v.

2.1.2.2. Midlertidig nedsættelse af udligningsafgiften

Der foreslås samtidig en midlertidig nedsættelse af udligningsafgiften i

2025-2026 med 30 pct. i forhold til gældende satser og en varig nedsættelse

på 21 pct. fra 2027.

2.1.2.3. Midlertidig nedsættelse af vejafgiften

Yderligere foreslås en midlertidig nedsættelse af den kilometerbaserede vej-

afgift for lastbiler, som foreslås nedsat med 19 pct. i gennemsnit i 2025-

2027 og 12 pct. i gennemsnit i 2028.

2.2. Ændring af definitionen af vægt og andre tekniske ændringer af

vejafgiftsloven

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Eurovignettedirektivet og direktiv 1999/37/EF om registreringsdo-

kumenter for motorkøretøjer

Området for afgifter på køretøjer for benyttelse af vejinfrastrukturer er et

harmoniseret område inden for EU og er siden 1993 reguleret ved direktiv

(EØF) 93/89 af 25. oktober 1993, der efterfølgende blev erstattet af direktiv

(EF) 1999/62 af 17. juni 1999 (Eurovignettedirektivet), som senest er ændret

ved direktiv (EU) 2022/362 af 24. februar 2022.

Det er et medlemsstatsanliggende at indføre vejafgifter. Hvis en medlems-

stat vælger at indføre en vejafgiftsordning, skal dette ske efter de regler, der

er fastsat i Eurovignettedirektivet. Formålet med denne harmonisering er

overordnet at sikre, at der ikke ved pålæg af vejafgifter finder direkte eller

indirekte forskelsbehandling sted, der fører til konkurrenceforvridning mel-

lem transportvirksomheder.

UDKAST

En vejafgift kan ifølge Eurovignettedirektivet være sammensat af en infra-

strukturafgift, en trængselsafgift, som dog ikke kan indføres for lastbiler

alene, og en afgift for eksterne omkostninger. En infrastrukturafgift skal dif-

ferentieres efter køretøjets CO

-emissioner, hvis der ikke samtidigt indføres

en afgift for eksterne omkostninger ved CO

-emissioner i henhold til direk-

tivets bestemmelser herom. Afgifter for eksterne omkostninger kan omfatte

trafikbaseret luftforurening, trafikbaseret støjforurening og trafikbaserede

-emissioner.

Direktivets artikel 7c foreskriver, at hvis der pålægges en afgift for eksterne

omkostninger på tunge køretøjer, skal medlemsstaterne differentiere og fast-

sætte den i overensstemmelse med minimumskravene og metoderne i direk-

tivets bilag IIIa og overholde referenceværdierne i bilag IIIb og IIIc.

Direktivets bilag IIIb og IIIc foreskriver, at afgiftssatser, der inddrager eks-

terne omkostninger efter referencesatserne, skal medføre indplacering af

lastbiler i vægtklasser på baggrund af teknisk tilladt totalvægt eller antal

aksler. Dette gælder for alle typer af tunge godskøretøjer.

Teknisk tilladt totalvægt er den maksimale totalvægt, som er angivet af pro-

ducenten til brug for godkendelse af køretøjet. Denne værdi kan ikke ændres

og er identisk på tværs af EU.

Direktiv 1999/37/EF om registreringsdokumenter for motorkøretøjer som

ændret senest ved direktiv 2022/362 af 24. februar 2022 fastsætter i artikel

3 og bilag I og II krav til form og indhold af medlemsstaternes registrerings-

attester. Registreringsattesten udleveres i forbindelse med indregistreringen

af køretøjet. Den teknisk tilladte totalvægt for motorkøretøjet indgår som et

obligatorisk felt i registreringsattesten, mens den tilladte totalvægt for hen-

holdsvis motorkøretøjet og for en køretøjskombination indgår blandt valg-

frie oplysninger i registreringsattesten.

Det følger af Eurovignettedirektivets artikel 7j, stk. 2, at ordningerne for

opkrævning af vejafgifter og brugsafgifter ikke uberettiget må stille lejlig-

hedsvise brugere af vejnettet ringere, hverken finansielt eller på anden

måde. Hvis en medlemsstat opkræver vejafgifter eller brugsafgifter udeluk-

kende ved hjælp af systemer, der kræver udstyr til installation i køretøjet

(on-board units), sørger den for, at alle brugere kan erhverve de nødvendige

on-board units, der opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets di-

UDKAST

rektiv 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem elektroni-

ske bompengesystemer i Fællesskabet, på rimelige administrative og øko-

nomiske vilkår.

Det følger af direktivets artikel 7j, stk. 2a, at hvis en fører eller, hvor det er

relevant, transportvirksomheden eller udbyderen af den europæiske elektro-

niske bompengetjeneste (EETS) ikke kan dokumentere køretøjets emissi-

onsklasse med henblik på artikel 7g, stk. 2, eller artikel 7ga eller 7gb, kan

medlemsstaterne pålægge den højeste af de gældende vejafgifter eller brugs-

afgifter.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at trafi-

kanten i det mindste via elektroniske midler kan angive køretøjets emissi-

onsklasse, inden denne tager infrastrukturen i brug. Medlemsstaterne kan

tilbyde elektroniske og ikkeelektroniske midler, der gør det muligt for bru-

geren at fremvise dokumentation med henblik på at drage fordel af vejaf-

giftsnedsættelser eller, hvor det er relevant, i tilfælde af en kontrol. Med-

lemsstaterne kan kræve, at der fremvises elektronisk dokumentation, inden

infrastrukturen tages i brug.

Det følger af Eurovignettedirektivets artikel 7j, stk. 3, at hvis en medlems-

stat lægger en vejafgift på et køretøj, skal den samlede vejafgift, bestående

af infrastrukturafgiften, afgiften for eksterne omkostninger og trængselsaf-

giften, hvis relevant, fremgå af en kvittering, som udleveres til trafikanten,

så vidt muligt elektronisk. Trafikanten kan indvillige i ikke at få udleveret

kvitteringen.

2.2.1.2. Vejafgiftsloven

Med vejafgiftsloven indføres der den 1. januar 2025 en kilometerbaseret

vejafgift, der en delvis implementering af Eurovignettedirektivet. Omfattet

af vejafgiftsloven er lastbiler og køretøjskombinationer, som benyttes til

godstransport, og som har en tilladt totalvægt på 12.000 kg eller derover.

Det følger af vejafgiftslovens § 5, at der for lastbiler og køretøjskombinati-

oner efter de CO

-emissionsklasser, der følger af artikel 7ga i Eurovignette-

direktivet, som senest er ændret ved direktiv (EU) 2022/362 af 24. februar

2022, svares afgift efter de satser, der fremgår af bestemmelsen.

Satserne er opdelt efter CO

-emissionsklasser og vægtklasser, der er fordelt

efter henholdsvis tilladt totalvægt på 12.000-17.999 kg, tilladt totalvægt på

18.000-32.000 kg. og tilladt totalvægt på over 32.000 kg.

UDKAST

Satserne i vejafgiftslovens § 5 udgør den samlede værdi af afgiften for de

eksterne omkostninger forbundet med køretøjernes brug af vejnettet og er i

overensstemmelse med Eurovignettedirektivet sammensat af en afgift for

slid på infrastruktur, en afgift for eksterne omkostninger for CO

og en afgift

for eksterne omkostninger for luftforurening og støj.

Vejafgiftslovens afgiftsstruktur og satser, der følger lovens § 5, herunder

inddeling i CO

-emissionsklasser, er fastsat efter Eurovignettedirektivet.

Satserne for infrastruktur er fastsat som en andel af de samlede infrastruk-

turomkostninger beregnet ud fra minimumskravene og metoderne i Euro-

vignetdirektivets bilag IIIa. Satserne for CO2-emissioner og luftforurening

og støj satserne er baseret på referenceværdierne, der fremgår af Eurovig-

netdirektivets bilag IIIb og bilag IIIc, idet der dog ses bort fra differentiering

på baggrund af emissionsnorm.

Efter loven afhænger afgiftssatsen for en lastbil eller køretøjskombination

(vogntog) af køretøjets CO

-emissionsklasse og køretøjets tilladte totalvægt.

For vogntog er det den samlede tilladte totalvægt af den tungest mulige kø-

retøjskombination (vogntogsvægten), som skal anvendes.

Vejafgiften kan enten betales gennem et køretøjsudstyr, jf. vejafgiftslovens

§ 7, eller en rutebillet, jf. vejafgiftslovens § 8.

Det følger af vejafgiftslovens § 8, at ved kørsel med et afgiftspligtigt køretøj,

hvor der ikke er tilknyttet køretøjsudstyr, jf. § 7, eller hvor køretøjsudstyret

er uvirksomt, skal den afgiftspligtige ejer eller bruger, jf. § 3, sikre, at der

købes en elektronisk rutebillet, inden kørsel på det afgiftspligtige vejnet på-

begyndes. Rutebilletten udbydes af Sund og Bælt Holding A/S.

Det følger af vejafgiftslovens § 8, stk. 7, at ved manglende angivelse af et

køretøjs tilladte totalvægt og CO

-emissionsklasse i forbindelse med køb af

rutebillet vil medføre, at køretøjet kategoriseres under den tungeste vægt-

klasse og CO

-emissionsklasse 1, jf. § 5.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. Ændring af vægtdefinitionen

Med vedtagelsen af vejafgiftsloven indføres der en kilometerbaseret vejaf-

gift for lastbiler i Danmark. Vejafgiften, som finder anvendelse fra den 1.

januar 2025, skal overholde bestemmelserne i Eurovignettedirektivet.

Det følger som beskrevet i pkt. 2.2.1.1 af Eurovignettedirektivets bilag IIIb

og IIIc, at indplacering af lastbiler i vægtklasser skal ske på baggrund af

UDKAST

teknisk tilladt totalvægt eller antal aksler. Dette gælder for alle typer af tunge

godskøretøjer. I vejafgiftsloven, som er en delvis implementering af Euro-

vignettedirektivet, er indplaceringen imidlertid baseret på den tilladte total-

vægt, som kan nedjusteres i modsætning til den teknisk tilladte totalvægt.,

jf. pkt. 2.2.1.1.

Som led i notificeringen af vejafgiftsloven, har Transportministeriet, der er

ressortansvarlig for Eurovignettedirektivet, haft en dialog med Kommissio-

nen om implementeringen, herunder om anvendelse af tilladt totalvægt og

teknisk tilladt totalvægt. I den forbindelse har Kommissionen bemærket, at

vægtdefinitionen i direktivet er ensbetydende med den teknisk tilladte total-

vægt for den trækkende enhed.

For at sikre en korrekt implementering af Eurovignettedirektivet foreslås det

derfor at ændre vejafgiftslovens §§ 1 og 5, så indplaceringen af lastbiler i

-emissionsklasser foretages med udgangspunkt i den teknisk tilladte to-

talvægt af køretøjet.

Den foreslåede ændring af vægtdefinition vil medføre, at alle køretøjer, uan-

set i hvilken medlemsstats de er registreret, vil skulle anvende den teknisk

tilladte totalvægt, som fremgår af køretøjets registreringsattest eller CoC-

dokumentet, til brug for placering i en vægtklasse efter vejafgiftsloven.

Det foreslås desuden at ændre definitionen af køretøjer, der er omfattet af

vejafgiftslovens anvendelsesområde,

fra ”lastbiler

og køretøjskombinatio-

ner” til ”motorkøretøjer”

med henblik på at beregne den teknisk tilladte to-

talvægt for den trækkende enhed.

Ved at ændre definition af køretøjer fra

”lastbiler og køretøjskombinationer”

til ”motorkøretøjer”

vil afgiften skulle beregnes efter motorkøretøjets vægt

og ikke efter den samlede vogntogsvægt. Det vil således betyde, at for mo-

torkøretøjer, der er registreret som trækkraft for én eller flere påhængs- eller

sættevogne, sker indplaceringen i vægtklasse efter motorkøretøjets vægt,

frem for den samlede vogntogsvægt.

Oplysning om motorkøretøjets vægt fremgår registreringsattesten eller

CoC-dokumentet. Dette forslag er ligeledes en ændring, der har til formål at

tilpasse implementeringen af Eurovignettedirektivet.

2.2.2.2. Dokumentation ved køb af rutebillet

UDKAST

Som led i kontrollen af de afgivne oplysningers korrekthed foreslås det, at

der i vejafgiftslovens § 8, stk. 7, indføres et krav om dokumentation af kø-

retøjets vægt og CO

-emissionsklasse i forbindelse med køb af en rutebillet.

Forslaget vil være en implementering af Eurovignettedirektivets artikel 7j,

stk. 2 og 2a.

Det vil ikke være en forudsætning for køb af rutebillet, at der kan fremvises

dokumentation, idet køretøjet i de tilfælde automatisk vil blive placeret i den

dyreste CO

-emissionsklasse, dvs. CO

-emissionsklasse 1 og den tungeste

vægtklasse, dvs. vægtklassen på over 32 ton. Sund & Bælt Holding A/S vil

således i overensstemmelse med artikel 7j, stk. 2, kunne pålægge den højeste

af de gældende vejafgiftssatser, hvis en bedre CO

-emissionsklasse eller

vægtklasse ikke kan dokumenteres i forbindelse med købet af en rutebillet.

Dokumentation kan ske ved at uploade registreringspapirer såsom registre-

ringsattest, CoC-dokument og kundeinformationsfilen (CIF-fil) på den

hjemmeside, der vil blive oprettet af Sund og Bælt Holding A/S til brug for

køb af rutebillet. Dette vil give Sund og Bælt Holding A/S mulighed for at

kontrollere, om oplysningerne om vægtklasse og CO

-emissionsklasse er

korrekt angivet.

2.2.2.3. Kvitteringskravet

Satserne i vejafgiftsloven er som beskrevet i pkt. 2.2.1.1 og 2.2.1.2 fastsat i

overensstemmelse med Eurovignettedirektivet.

Det foreslås at indsætte tre tabeller i vejafgiftsloven, hvoraf fremgår de en-

kelte satser for henholdsvis infrastruktur, eksterne omkostninger for CO

eksterne omkostninger for luftforurening og støj. Disse tre komponenter

udgør tilsammen den samlede afgift. Dette sker med henblik på at tydelig-

gøre, hvordan afgiften er sammensat. Endvidere vil det være nemmere at

opfylde Eurovignettedirektivets krav om kvittering eller faktura, hvis de en-

kelte satskomponenter fremgår direkte af loven.

Ovennævnte kan illustreres ved, at afgiftssatsen for et køretøj i f.eks. CO

emissionsklasse 1, med en teknisk tilladt totalvægt mellem 12.000- 17.999

kg. foreslås fastsat til 0,86 kr. pr. km. Afgiftssatsen på 0,86 kr. pr. km. er

beregnet som summen af afgift for slid på infrastruktur (0,44 kr.), afgift for

-emission (0,37 kr.) og afgift for luftforurening og støj (0,05 kr.).

UDKAST

Forslaget om at indsætte satserne for de komponenter, der tilsammen udgør

afgiftssatsen, har til formål at overholde Eurovignetdirektivets artikel 7j, stk.

Der er ikke i direktivet fastsat kriterier for, hvordan dette kvitteringskrav

skal efterleves af medlemsstaterne.

Det foreslås desuden, at EETS-udbydere til og med den 1. december 2025

skal sikre, at fordelingen af den samlede afgift mellem henholdsvis slid på

infrastruktur, CO

-udledning samt luftforurening og støj kan tilgås via et

link på trafikantens faktura eller kvittering. Det kræver systemmæssige æn-

dringer at indføre oplysningerne direkte i fakturaen eller kvitteringen, og

disse vil ikke være på plads, når vejafgiftsloven finder anvendelse fra den 1.

januar 2025, men først pr. 1. december 2025. Efter den 1. december 2025

vil oplysningerne automatisk fremgå af fakturaen eller kvitteringen.

I forbindelse med køb af rutebilletter, jf. lovens § 8, vil det efter det foreslå-

ede være et krav, at Sund & Bælt Holding A/S specificerer den samlede

vejafgift, infrastrukturafgiften og eksterne omkostninger på en kvittering til

køberen.

2.3. Mulighed for køb af rutebillet 14 dage før kørsel på afgiftspålagt

vejnet i vejafgiftsordningen

2.3.1. Gældende ret

Med vejafgiftsloven indføres en ny kilometerbaseret vejafgift, som i mod-

sætning til vejbenyttelsesafgiftsloven ikke er periodebaseret.

Efter vejafgiftsloven, skal der svares afgift for lastbiler og køretøjskombi-

nationer, som benyttes til godstransport, og som har en tilladt totalvægt på

12.000 kg eller derover.

Vejafgiften kan betales via et køretøjsudstyr, jf. lovens § 7, eller ved køb af

en rutebillet, jf. lovens § 8.

Det følger af vejafgiftslovens § 8, stk. 1, at ved kørsel med et afgiftspligtigt

køretøj, hvor der ikke er tilknyttet køretøjsudstyr, jf. lovens § 7, eller hvor

køretøjsudstyret er uvirksomt, skal den afgiftspligtige ejer eller bruger, jf.

lovens § 3, sikre, at der købes en rutebillet, inden kørsel på det afgiftspligtige

vejnet påbegyndes. Rutebilletten vil kunne købes på en hjemmeside, der ud-

bydes af vejafgiftsopkræver Sund & Bælt Holding A/S.

UDKAST

Betaling af rutebillet svarer til afgiftsbetalingen. Ruten skal være fastlagt og

indtastet digitalt på forhånd af den afgiftspligtige, så det sikres, at der betales

afgift svarende til den tilbagelagte strækning på det afgiftsbelagte vejnet.

Rutebilletten vil kunne købes digitalt via en hjemmeside administreret af

Sund og Bælt Holding A/S, inden den afgiftspligtige kørsel foretages.

Det følger af lovens § 8, stk. 8, at skatteministeren efter forhandling med

transportministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling for rutebillet-

ter, ændring af en rute, gyldighedsperiode samt efterbetaling og tilbagebe-

taling.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at rutebilletter skal kunne købes op til 14 dage før rutebillettens

gyldighedsperiode. Gyldighedsperioden svarer til tidspunktet for kørslen.

Det vil bl.a. betyde, at afgiftspligtige efter vejafgiftsloven får mulighed for

at købe en rutebillet, før vejafgiftsordningen træder i kraft den 1. januar

2025. Det vil ikke være et krav, at rutebilletten købes 14 dage på forhånd,

men forslaget vil gøre det muligt at købe rutebilletten i god tid, inden kørslen

skal gennemføres.

Benyttelse af 14 dages-fristen kræver, at ruten fra et geografisk punkt til et

andet geografisk punkt er kendt.

Det vil fortsat være muligt at annullere billetten indtil gyldighedsperiodens

begyndelsestidspunkt.

2.4. Administration af afgiftspligt og fritagelse i vejafgiftsordningen

2.4.1. Gældende ret

Det følger af vejafgiftslovens § 6, stk. 1 og 2, at Sund og Bælt Holding A/S

opkræver vejafgift efter vejafgiftsloven. Sund og Bælt Holding A/S fører

kontrol med, at reglerne om afgiftspligt overholdes, jf. § 6, stk. 4, 1. pkt.

Det følger af § 11, stk. 1, at klager over afgørelser om opkrævning og an-

sættelse af afgift efter vejafgiftsloven kan påklages til transportministeren.

Det følger af § 13, stk. 1, at transportministeren kan bemyndige en myndig-

hed under ministeriet til at udøve de beføjelser, som ministeren er tillagt

efter vejafgiftsloven.

UDKAST

Det følger af § 13, stk. 2, at transportministeren kan fastsætte regler om, at

afgørelser truffet af en myndighed, som ministeren har henlagt beføjelser til

efter stk. 1, ikke kan indbringes for ministeren eller anden administrativ

myndighed.

Det følger desuden af § 15, at transportministeren fører tilsyn med forvalt-

ningen af de dele af vejafgiftsordningen, som varetages af underordnede

myndigheder eller selskaber på Transportministeriets område.

Det følger af vægtafgiftslovens § 4 a, stk. 1, at køretøjer, som er afgiftsplig-

tige efter vejbenyttelsesafgiftsloven, skal betale en lavere vægtafgift, end

den som efter § 4 gælder for køretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter vej-

benyttelsesafgiftsloven.

Det følger desuden af vægtafgiftslovens § 4 a, stk. 2, 1. pkt., at for køretøjer,

som er omfattet af § 4 a, stk. 1, der registreres første gang, eller har været

afmeldt, forfalder afgiften til betaling på registreringstidspunktet og betales

forud for hele perioden.

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 6, stk. 1, at afgiftsperioden er 12 måne-

der, 6 måneder eller 3 måneder som anført i §§ 3,4 og 5. Der svares afgift

fra og med den dag, hvor registrering eller godkendelse finder sted.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Skatteforvaltningen administrerer Køretøjsregistret og skal derfor sikre, at

der er de oplysninger i registret, der er nødvendige for, at der for dansk re-

gistrerede lastbiler kan opkræves korrekt vejafgift. Disse oplysninger er li-

geledes nødvendige for at sikre korrekt opkrævning af vægtafgift. Vægtaf-

giften afhænger således af, om der for køretøjet betales vejbenyttelsesafgift.

Det foreslås at ændre vægtafgiftslovens § 4 a, stk. 1, så loven omfatter kø-

retøjer, som er afgiftspligtige efter vejafgiftsloven. Det betyder konkret, at

de, der er afgiftspligtige efter vejafgiftsloven, vil skulle betale en lavere sats

efter vægtafgiftsloven, end hvis de ikke havde været omfattet af vejafgifts-

loven.

Det foreslås videre, at der skal svares vægtafgift fra og med den dag, hvor

registrering eller godkendelse af det afgiftspligtige køretøj efter vejafgifts-

loven sker.

UDKAST

Det betyder, at vægtafgift betales fra det tidspunkt, hvor køretøjet registre-

res, og det er derfor nødvendigt, at Skatteforvaltningen allerede på dette

tidspunkt har kendskab til, om der skal betales vejafgift for køretøjet. Har

Skatteforvaltningen ikke kendskab hertil, vil der for disse køretøjer blive

opkrævet for meget vægtafgift.

For at sikre dette kendskab foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne

træffe afgørelse om afgiftspligt og afgiftsfritagelse efter vejafgiftsloven.

Skatteforvaltningen træffer allerede efter den nuværende vejbenyttelsesaf-

giftslov sådanne afgørelser for dansk registrerede lastbiler. For at sikre lige-

behandling i forhold til ejere og brugere af udenlandske lastbiler, vil Skat-

teforvaltningen fremover også på den afgiftspligtiges anmodning skulle

træffe afgørelse om, hvorvidt sådanne er afgiftspligtige

–

eller

–

fritaget.

Skatteforvaltningens afgørelser er omfattet af skatteforvaltningslovens reg-

ler i forhold til muligheden for at klage og indbringe afgørelser for domsto-

lene. En afgørelse om afgiftspligt eller -fritagelse vil derfor kunne påklages

til Landsskatteretten, ligesom skatteforvaltningslovens regler om indbrin-

gelse for domstolene vil finde anvendelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til de foreslåede bestemmelser i § 1,

nr. 13-15.

2.5. Ændring af omfattede veje for miljøzonetillæg efter vejafgiftsloven

2.5.1. Gældende ret

Vejafgiftsordningen er en delvis implementering af Eurovignettedirektivet,

som senest er ændret senest ved direktiv (EU) 2022/362 af 24. februar 2022.

Eurovignettedirektivet regulerer medlemsstaternes opkrævning af kørsels-

afgifter på tunge godskøretøjer over 3.500 kg, som benyttes på det transeu-

ropæiske vejnet og andre yderligere afsnit af motorvejsnettet, der ikke ind-

går i det transeuropæiske vejnet.

Det følger af direktivets artikel 7, stk. 1, at medlemsstaterne kan opretholde

eller indføre vejafgifter eller brugsafgifter på det transeuropæiske vejnet el-

ler på visse afsnit af dette net og på alle andre yderligere afsnit af deres

motorvejsnet, der ikke indgår i det transeuropæiske vejnet, på de betingel-

ser, der er fastsat i artikel 7, stk. 4-14 og artikel 7a-7k, jf. dog artikel 9, stk.

1a.

UDKAST

Det følger af Eurovignettedirektivets artikel 7, stk. 2, at artikel 7, stk. 1, ikke

berører medlemsstaternes ret til under overholdelse af TEUF at anvende vej-

afgifter og brugsafgifter på andre veje, forudsat at opkrævning af vejafgifter

og brugsafgifter for disse andre veje ikke indebærer forskelsbehandling af

den internationale trafik og ikke medfører konkurrenceforvridning mellem

virksomheder. Vejafgifter og brugsafgifter på andre veje end veje, der udgør

en del af det transeuropæiske vejnet, og andre veje end motorveje skal op-

fylde betingelserne i denne artikels stk. 4 og 5, artikel 7a og artikel 7j, stk.

1, 2 og 4.

Afgiftspligten efter vejafgiftsloven indtræder ved kørsel på det afgiftsplig-

tige vejnet, som er oplistet i lovens bilag 1. Når et køretøj er indkørt på et

vejsegment, vil hele vejsegmentet indgå i beregningen af afgiften. Omfattet

af bilaget er størstedelen af statsvejnettet og en række kommunale stræknin-

ger, herunder alle offentlige veje i miljøzoner.

Det følger af vejafgiftslovens § 4, at afgiften fastsættes på baggrund af den

fulde længde af den tilbagebelagte strækning på det afgiftsbelagte vejnet

målt i kilometer, jf. § 2, og ud fra en vejafgiftssats pr. kilometer fastsat i

overensstemmelse med § 5.

Det følger af vejafgiftslovens § 4, stk. 6, at for de vejsegmenter, der i bilag

1 er markeret som helt eller delvis placeret i geografiske områder, hvor der

er oprettet miljøzoner efter reglerne i kapitel 2 f i lov om miljøbeskyttelse,

svares et tillæg til afgiften. Tillægget beregnes efter satserne i § 5, stk. 2.

Det følger af vejafgiftslovens § 5, stk. 2, at ved kørsel på afgiftspligtige vej-

segmenter, som helt eller delvis er placeret inden for miljøzoner, jf. § 4, stk.

6, lægges følgende tillæg til satserne i stk. 1:

Teknisk til-

ladt totalvægt

på 12.000-

17.999 kg

0,56

0,50

0,44

0,29

0,10

Teknisk til-

ladt totalvægt

på 18.000-

32.000 kg

0,63

0,57

0,50

0,33

0,10

Teknisk til-

ladt totalvægt

på over

32.000 kg

0,68

0,61

0,54

0,35

0,10

Kroner pr. kilometer

-emissionsklasse 1

-emissionsklasse 2

-emissionsklasse 3

-emissionsklasse 4

-emissionsklasse 5

UDKAST

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Satserne i vejafgiftslovens § 5, stk. 2, om tillæg ved kørsel i miljøzoner, er

fastsat i overensstemmelse med Eurovignettedirektivets artikel 7, stk. 2,

mens elementerne i vejafgiftsordningen for alle øvrige afgiftsbelagte veje,

herunder det transeuropæiske vejnet og motorveje, fastlægges efter artikel

7, stk. 1. Det betyder, at satserne i miljøzonerne ikke er fastsat efterreferen-

ceværdierne i Eurovignettedirektivet.

Vejafgifter på det transeuropæiske vejnet eller på visse afsnit af dette net og

på alle andre yderligere afsnit af deres motorvejsnet, skal overholde referen-

ceværdierne i Eurovignettedirektivets artikel 7, stk. 1.

Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå tilfælde, hvor der efter den nuvæ-

rende regulering vil blive opkrævet miljøzonetillæg ved kørsel på en vej-

strækning, der er omfattet af Eurovignettedirektivets artikel 7, stk. 1, hvilket

i givet fald ikke vil være i overensstemmelse med Eurovignettedirektivets

regler om fastsættelse af vejafgiftssatser. Sådanne tilfælde kan opstå, hvis

der for de dele af det transeuropæiske vejnet og danske motorveje som helt

eller delvist er placeret i en miljøzone opkræves et miljøzonetillæg.

Det foreslås på den baggrund, at vejafgiftslovens § 4, stk. 6, ændres, så det

udtrykkeligt fremgår, at transeuropæiske vejnet og danske motorveje ikke

kan pålægges et tillæg til vejafgiften, selvom disse helt eller delvist er pla-

ceret i en miljøzone.

2.6. Tilpasning af implementering af cirkulationsdirektivet

2.6.1. Gældende ret

Rådets Direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ord-

ning for punktafgifter blev omarbejdet ved Rådets Direktiv (EU) 2020/262

af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (herefter

cirkulationsdirektivet). Det omarbejdede cirkulationsdirektiv blev imple-

menteret i dansk ret ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021.

Cirkulationsdirektivet regulerer de EU-harmoniserende punktafgiftspligtige

varers bevægelse i EU. Cirkulationsdirektivet er i dansk ret implementeret

ved mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl-

og vinafgiftsloven.

UDKAST

Spiritusafgiftslovens § 7, stk. 4, indeholder mulighed for, at en virksomhed

m.v., der som led i udøvelsen af sit erhverv lejlighedsvist modtager spiritus-

afgiftspligtige varer fra andre EU-lande eller tredjelande, midlertidigt kan

blive registreret som varemodtager. Cirkulationsdirektivet indeholder også

mulighed for, at en virksomhed, der som led i udøvelsen af sit erhverv lø-

bende modtager afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, kan registreres

som varemodtager

–

altså uden at registreringen er midlertidig.

Mineralolieafgiftslovens § 15, stk. 1 og 2, tobaksafgiftslovens § 19, stk. 1

og 2, spiritusafgiftslovens § 20 a, stk. 1 og 2, og øl- og vinafgiftslovens §

15, stk. 1 og 2, regulerer transport af varer under afgiftssuspensionsordnin-

gen inden for EU. Med cirkulationsdirektivet blev det i dansk ret implemen-

teret, at transporten af varer under afgiftssuspensionsordningen også ville

kunne ske til udgangstoldstedet, som er afgangstoldsted for proceduren af

ekstern forsendelse.

Efter mineralolieafgiftslovens § 15, stk. 3, tobaksafgiftslovens § 19, stk. 3,

spiritusafgiftslovens § 20 a, stk. 3, og øl- og vinafgiftslovens § 15, stk. 3,

kan Skatteforvaltningen, når importen efter bestemmelsernes stk. 1 og 2 fin-

der sted uden for et afgiftsoplag, anmode klarereren eller enhver anden per-

son, som direkte eller indirekte har været involveret i opfyldelsen af toldfor-

maliteter i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 952/2013,

om at dokumentere, at de importerede varer er bestemt til at blive forsendt

her fra landet til et andet EU-land.

Det betyder, at Skatteforvaltningen kan anmode om dokumentation for, at

de importerede varer bliver sendt her fra landet som importmedlemsstat og

videre til en anden medlemsstat. Skatteforvaltningen kan anmode klarereren

eller enhver anden person, der direkte eller indirekte har været involveret i

transporten om dokumentationen.

Efter mineralolieafgiftslovens § 15, stk. 6, tobaksafgiftslovens § 19, stk. 6,

spiritusafgiftslovens § 20 a, stk. 6, og øl- og vinafgiftslovens § 15, stk. 6,

kan skatteministeren fastsætte de nærmere regler for de administrative pro-

cedurer, som virksomheder og personer skal anvende ved transport af varer

under afgiftssuspensionsordningen for EU, og kravene til dokumentation ef-

ter mineralolieafgiftslovens § 15, stk. 3, tobaksafgiftslovens § 19, stk. 3,

spiritusafgiftslovens § 20 a, stk. 3, og øl- og vinafgiftslovens § 15, stk. 3.

Mineralolieafgiftslovens § 15, stk. 6, tobaksafgiftslovens § 19, stk. 6, spiri-

tusafgiftslovens § 20 a, stk. 6, og øl- og vinafgiftslovens § 15, stk. 6, er

UDKAST

udmøntet i bekendtgørelse nr. 153 af 10. februar 2023 om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v. (herefter mineralolieafgiftsbekendtgørelsen), be-

kendtgørelse nr. 150 af 10. februar 2023 om tobaksafgifter (herefter tobaks-

afgiftsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 151 af 10. februar 2023 om spi-

ritusafgifter (herefter spiritusafgiftsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr.

152 af 10. februar 2023 om øl- og vinafgifter (herefter øl- og vinafgiftsbe-

kendtgørelsen), hvor de procedurer, dokumenter m.v., som virksomhederne

skal anvende ved transporter under afgiftssuspensionen, er reguleret.

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Skatteministeriet vurderer, at det er nødvendigt at foretage tilpasninger af

mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og

vinafgiftsloven, så lovene er i overensstemmelse med cirkulationsdirekti-

vets artikel 3 og 16.

Formålet med tilpasningerne er at efterleve reglerne i cirkulationsdirektivet.

Det foreslås i spiritusafgiftslovens § 7 at indsætte et nyt stk. 5, der giver

mulighed for, at en virksomhed m.v. kan registreres som varemodtager, hvis

den som led i udøvelsen af sit erhverv modtager varer fra andre EU-lande

under afgiftssuspensionsordningen. Det foreslås også i det nye stk. 5, at

virksomheden vil være forpligtet til at lade sig registrere som varemodtager

hos Skatteforvaltningen, inden den udøver aktiviteter som varemodtager.

På baggrund af indsættelsen i spiritusafgiftslovens § 7 af et nyt stk. 5, fore-

slås der også ændringer i spiritusafgiftslovens § 2 a, stk. 3, § 7, stk. 6, § 8,

stk. 1, nr. 2, § 8, stk. 4, 3. pkt., og § 31, stk. 1, nr. 2, og en konsekvensæn-

dring af § 8, stk. 6, 3. pkt., og § 33 b, stk. 4.

Det foreslås at ændre mineralolieafgiftslovens § 15, stk. 3, tobaksafgiftslo-

vens § 19, stk. 3, spiritusafgiftslovens § 20 a, stk. 3, og øl- og vinafgiftslo-

vens § 15, stk. 3, så

klarereren eller enhver anden person ved transport af

varer fra importstedet under afgiftssuspensionsordningen efter stk. 1 og 2,

som direkte eller indirekte har været involveret i opfyldelsen af toldforma-

liteter i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, vil skulle forsyne Skat-

teforvaltningen med de fornødne oplysninger og dokumentation.

UDKAST

Ved de fornødne oplysninger og dokumentation forstås oplysninger om de

unikke afgiftsnumre, som identificerer den registrerede afsender og vare-

modtageren, i overensstemmelse med cirkulationsdirektivets artikel 16, stk.

2, litra a og b, samt dokumentation for,

at de importerede varer bliver sendt

her fra landet som importmedlemsstat og videre til en anden medlemsstat

overensstemmelse med cirkulationsdirektivets artikel 16, stk. 2, litra c.

De fornødne oplysninger og dokumentation vil blive fastsat nærmere i mi-

neralolieafgiftsbekendtgørelse,

tobaksafgiftsbekendtgørelsen, spiritusaf-

giftsbekendtgørelsen og øl- og vinafgiftsbekendtgørelsen.

Forslaget om nyaffattelsen af mineralolieafgiftslovens § 15, stk. 3, tobaks-

afgiftslovens § 19, stk. 3, spiritusafgiftslovens § 20 a, stk. 3, og øl- og vin-

afgiftslovens § 15, stk. 3, medfører, at

cirkulationsdirektivets artikel 16, stk.

2, litra c, implementeres i mineralolieafgiftsbekendtgørelsen, tobaksafgifts-

bekendtgørelsen, spiritusafgiftsbekendtgørelsen og øl- og vinafgiftsbe-

kendtgørelsen

fremfor i

mineralolieafgiftslovens § 15, stk. 3, tobaksafgifts-

lovens § 19, stk. 3, spiritusafgiftslovens § 20 a, stk. 3, og øl- og vinafgifts-

lovens § 15, stk. 3,

hvor bestemmelsen i dag er implementeret.

Det foreslås med

mineralolieafgiftslovens § 15, stk. 6, tobaksafgiftslovens

§ 19, stk. 6, spiritusafgiftslovens § 20 a, stk. 6, og øl- og vinafgiftslovens §

15, stk. 6, at skatteministeren ud over at kunne fastsætte de nærmere regler

for de administrative procedurer, som virksomheder og personer skal an-

vende ved transport af varer under afgiftssuspensionsordningen inden for

EU, og kravene til dokumentation efter mineralolieafgiftslovens § 15, stk.

3, tobaksafgiftslovens § 19, stk. 3, spiritusafgiftslovens § 20 a, stk. 3, og øl-

og vinafgiftslovens § 15, stk. 3, ligeledes kan fastsætte de nærmere regler

for oplysninger efter stk. 3, herunder

oplysninger om de unikke afgifts-

numre, som identificerer den registrerede afsender og modtageren, i over-

ensstemmelse med cirkulationsdirektivets artikel 16, stk. 2, litra a og b, samt

dokumentation for,

at de importerede varer bliver sendt her fra landet som

importmedlemsstat og videre til en anden medlemsstat

i overensstemmelse

med cirkulationsdirektivets artikel 16, stk. 2, litra c.

2.7. Værnsregel i elafgiftsloven for forbrugsregistrering ved direkte lin-

jer

2.7.1. Gældende ret

Efter elafgiftslovens § 4 a, stk. 1, kan en virksomhed lade sig forbrugsregi-

strere hos Skatteforvaltningen, hvis virksomheden har et årligt forbrug af

UDKAST

elektricitet på over 100.000 kWh inden for samme lokalitet, og elektriciteten

er leveret via direkte linje fra en virksomhed registreret efter § 4, stk. 1 eller

2, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 udgør mindst 87 pct. af den elaf-

gift, som virksomheden skal betale.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1797 af 28. december 2023 med det

formål at gøre det muligt for virksomheder, som får leveret elektricitet via

en direkte linje, at blive forbrugsregistreret, når de opfylder de samme krav

til forbrugsregistrering, som gælder for virksomheder omfattet af § 4, stk. 3,

der får leveret elektricitet fra det kollektive net.

En forbrugsregistrering giver mulighed for at få leveret elektricitet fra elle-

verandøren uden afgift. Forbrugsregistreringen indebærer, at virksomhe-

derne kan foretage nettoafregning af afgiften. Nettoafregning betyder, at

virksomheden skal betale afgift af det ikke-godtgørelsesberettigede energi-

forbrug til Skatteforvaltningen. Når kalendermåneden (afgiftsperioden) er

gået, opgør virksomheden, hvor meget af elektriciteten, der er anvendt til

godtgørelsesberettigede formål, og hvor meget af elektriciteten, der er an-

vendt til ikke-godtgørelsesberettigede formål.

Herved undgår virksomheden først at skulle betale afgift til elleverandøren

og derefter søge om godtgørelse af afgift hos Skatteforvaltningen. Forbrugs-

registreringen giver dermed virksomhederne en likviditetsmæssig fordel.

Det fremgår af § 5, stk. 3, at for virksomheder registreret efter § 4, stk. 3-5,

er det en forudsætning for ikke at skulle svare afgift, at elektriciteten leveres

til et aftagenummer, der kun vedrører en virksomhed omfattet af afgiftsfri-

tagelsen. Dette medvirker til at sikre, at det kun er forbrugsregistrerede virk-

somheder omfattet af bestemmelsen, som faktisk forbruger den afgiftsfri

elektricitet.

Der findes i gældende ret ikke en tilsvarende værnsregel for virksomheder,

der er forbrugsregistreret efter § 4 a, stk. 1.

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Skatteministeriet vurderer, at der er behov for en værnsregel, som gælder

for elektricitet leveret til forbrugsregistrerede virksomheder omfattet af el-

afgiftslovens § 4 a, stk. 1, med henblik på at sikre, at det alene er den virk-

somhed, som er forbrugsregistreret ved en direkte linje, som faktisk forbru-

ger elektricitet, der er fritaget for afgift efter § 5, stk. 1, litra d.

UDKAST

Formålet med bestemmelsen er at skabe ensartede regler på tværs af for-

brugsregistreringerne i elafgiftsloven og minimere tvivlsspørgsmål.

Det foreslås således, at en forbrugsregistreret virksomhed kun kan modtage

elektricitet uden afgift, hvis elektriciteten alene vedrører den forbrugsregi-

strerede virksomhed og leveres via en direkte linje til virksomheden med en

måler, der tilhører den netvirksomhed, som har ansvaret for at måle forbru-

get af elektricitet hos forbrugere på den direkte linje efter elafgiftslovens §

7 a, stk. 1. Dette skal kunne dokumenteres.

Værnsreglen vil omfatte de tilfælde, hvor flere forbrugere aftager elektricitet

via den samme måler. Det kan f.eks. være en situation, hvor en virksomhed

registreret efter elafgiftslovens § 4, stk. 2, sender en faktura for elafgift til

en forbrugsregistreret virksomhed, som herefter viderefakturerer afgiften til

andre forbrugere, hvis forbrug af elektricitet er opgjort ved bimålere. Værns-

reglen vil ligeledes omfatte den situation, hvor den forbrugsregistrerede

virksomhed har aftalt en intern fordelingsnøgle med andre forbrugere, der

aftager elektricitet via måleren uden brug af bimålere.

2.8. Ændring af indgangsværdi ved værditabsberegning

2.8.1. Gældende ret

Efter registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1, kan Skatteforvaltningen efter

ansøgning meddele tilladelse til, at afgiften af registreringspligtige leasing-

køretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i lan-

det, betales forholdsmæssigt efter stk. 2 sammen med en forrentning af den

tilbageværende afgift efter stk. 3, når køretøjet tilhører en virksomhed, og

når køretøjet i en tidsbegrænset periode i henhold til en skriftlig aftale leases

til en fysisk eller juridisk person, der er bosiddende her i landet. Ansøgnin-

gen skal indgives af leasingvirksomheden.

Det følger af § 3 b, stk. 9, at på det tidspunkt, hvor leasingaftalen afbrydes,

eller hvor køretøjet udgår af ordningen, jf. § 1, stk. 3, 5. og 6. pkt., fastsætter

Skatteforvaltningen efter ansøgning køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi

efter § 10 ved en såkaldt værditabsberegning. Ansøgning herom skal indgi-

ves til Skatteforvaltningen senest 7 dage efter, at leasingaftalen afbrydes el-

ler senest 7 dage efter, at køretøjet udgår af ordningen. Hvis den betalte af-

gift efter stk. 2, overstiger den beregnede afgift efter 1. pkt., tilbagebetales

differencen. Hvis den betalte afgift efter stk. 2, er mindre end den beregnede

afgift efter 1. pkt., opkræves differencen.

UDKAST

Der gives ved leasingaftalens ophør således mulighed for, at der på leasing-

virksomhedens initiativ kan foretages en værditabsberegning af det leasede

køretøj. Hvis denne beregning viser, at der har været et mindre værditab end

forudsat og dermed er forbrugt mindre registreringsafgift, udbetales diffe-

rencen. I tilfælde af, at værditabet har været højere end forudsat, og der der-

for er forbrugt mere registreringsafgift, efteropkræves denne. Den forbrugte

registreringsafgift fastsættes som differencen mellem registreringsafgift-

sindholdet ved leasingaftalens start og afgiftsindholdet ved leasingaftalens

ophør.

Efter § 3 b, stk. 14, kan Skatteforvaltningen efter anmodning give tilladelse

til, at en virksomhed, der efter § 15 er registreret som selvanmelder med ret

til selv at angive og periodevist betale registreringsafgift efter § 14, også kan

angive afgiften for så vidt angår betaling af forholdsmæssige registrerings-

afgift efter § 3 b, uden at der skal ansøges om en særskilt tilladelse som

nævnt i stk. 1 for hvert enkelt køretøj, hvis der tale om en leasingaftale, hvis

vilkår er identiske med en på forhånd godkendt standardleasingaftale.

Virksomheder med tilladelse til selv at angive forholdsmæssig afgift, så-

kaldte selvangivere, har dermed også adgang til selv at foretage værditabs-

beregninger efter § 3 b, stk. 9. I disse tilfælde vil leasingselskabet således

selv foretage værdifastsættelserne i forbindelse med afgiftsberigtigelsen ved

indregistreringen samt ved værditabsberegningen. Det samme gælder for

den lovpligtige genberegning for nye køretøjer senest 3 måneder efter køre-

tøjets første registrering efter lovens § 9 a. Både afgiftsberigtigelsen og af-

giftsdifferencen afregnes over selskabets månedsangivelse den 15. i måne-

den efter.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at Skatteforvaltningen

kan genoptage og ændre et afgiftstilsvar indtil 3 år efter angivelsesfristen

udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke af-

sendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres

gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal fo-

retages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det

betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes

mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges,

skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at den afgiftspligtige,

der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb

UDKAST

skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde

ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godt-

gørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse

tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig

karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

Afgiftstilsvaret kan efter udløbet af 3 års-fristen i skatteforvaltningslovens

§ 31 dog genoptages i medfør af skatteforvaltningslovens § 32 i fire tilfælde.

For det første, hvis hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en

afgørelse fra Motorankenævn, Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltnin-

gen, eller hvis Skatteministeriet har offentliggjort en praksisændring. I disse

tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og

med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den

afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i under-

kendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu

ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan gen-

optagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgø-

relse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der

var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis,

eller 3 år forud for underkendelsen af praksis.

For det andet, hvis ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgifts-

tilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den

godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode.

For det tredje, hvis den afgifts- eller godtgørelsesberettigede eller nogen på

dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgørelsen er

truffet på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

For det fjerde, hvis den afgiftspligtige eller godtgørelsesberettigede får til-

ladelse af Skatteforvaltningen til at få afgift- eller godtgørelsessagen genop-

taget, fordi der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår af § 32, stk. 2, at adgangen til ekstraordinær genoptagelse efter

stk. 1 ikke gælder ubegrænset.

Både Skatteforvaltningen og borgeren har en frist på 6 måneder fra forhol-

det, der begrunder ændringen, er kommet til deres kundskab, til afgørelsen

skal være varslet. Selve afgørelsen træffes inden for 3 måneder efter vars-

UDKAST

lingen. Dog kan den afgiftspligtige eller godtgørelsesberettigede få fristfor-

længelse, hvis dette er nødvendigt for, at den pågældende kan varetage sine

interesser i sagen. Genoptagelse efter udløbet af de 6 måneder på borgerens

initiativ kan også bevilges, hvis særlige omstændigheder taler for det.

2.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I det tilfælde, hvor det ved en værditabsberegning konstateres, at et leasing-

køretøjs værdi efter leasingperioden er lige så høj eller højere end den op-

rindelige værdifastsættelse (indgangsværdien), vil hele den betalte afgift

skulle godtgøres. Ligeledes vil et mindre forbrug af registreringsafgift skulle

godtgøres, hvis værditabet er lavere end det, der er betalt afgift efter.

Er den oprindelige værdifastsættelse sat for lavt, vil værditabet også være

mindre, end det rettelig burde være. Dermed vil der blive betalt mindre re-

gistreringsafgift for leasingperioden, end der burde, og i nogen tilfælde slet

ingen. Skatteforvaltningen har set eksempler på, at kunstigt lave indgangs-

værdier i værditabsberegninger på den måde udnyttes til at foretage omgå-

else af registreringsafgiften.

Skatteforvaltningen fører kontrol med virksomheder, der har tilladelse til at

angive forholdsmæssig afgift, bl.a. ved at udtage deres værdifastsættelser til

pristjek. Dette gør sig også gældende for værdifastsættelser ved værditabs-

beregninger. Bliver Skatteforvaltningen ved et pristjek bekendt med, at den

oprindelige værdifastsættelse, der vil være indgangsværdien ved værditabs-

beregningen, er forkert, vil Skatteforvaltningen også genoptage det oprin-

delige afgiftstilsvar.

Hvis leasingaftalen er indgået mere end 3 år før det tidspunkt, hvor værdi-

tabsberegningen er foretaget, eller hvor Skatteforvaltningen foretager et

pristjek af den værditabsberegning, som leasingselskabet selv har foretaget,

vil Skatteforvaltningen imidlertid ikke kunne foretage en ændring af ind-

gangsværdien inden udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist. På samme

måde vil Skatteforvaltningen ikke kunne genoptage en genberegning fore-

taget efter registreringsafgiftslovens § 9 a, hvis denne er foretaget mere end

3 år tidligere. Skatteforvaltningen kan i sådanne tilfælde kun genoptage det

oprindelige afgiftstilsvar eller genberegning og dermed ændre indgangsvær-

dien ved værditabsberegningen, hvis virksomheden har handlet forsætligt

eller groft uagtsomt.

UDKAST

Da en værdifastsættelse af et køretøj beror på et skøn, er det ofte yderst van-

skeligt for Skatteforvaltningen at godtgøre, at virksomheden har handlet

groft uagtsomt.

I mange tilfælde er det derfor ikke muligt for Skatteforvaltningen at genop-

tage det oprindelige afgiftstilsvar, selv om Skatteforvaltningen måtte kon-

statere, at den oprindelige værdifastsættelse var forkert, og selv om den har

afgørende betydning for udfaldet af værditabsberegningen.

Det foreslås derfor at ændre registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, så Skat-

teforvaltningen i forbindelse med en værditabsberegning eller kontrol af

virksomhedens angivelse heraf på månedsangivelsen kan genoptage det op-

rindelige afgiftstilsvar, herunder den genberegnede værdi efter § 9 a og der-

med den oprindelige indgangsværdi og korrigere det oprindelige afgiftstil-

svar. Dette kan ske, uanset om fristen for ordinær genoptagelse af det oprin-

delige afgiftstilsvar eller genberegning efter skatteforvaltningslovens § 31,

stk. 1, er udløbet, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter §

32, stk. 1, nr. 1-4, ikke er opfyldt.

Der vil med forslaget være tale om ekstraordinær genoptagelse efter reg-

lerne i skatteforvaltningslovens § 32, hvilket bl.a. vil indebære, at fristreg-

lerne i § 32, stk. 2, vil skulle overholdes.

2.9. Frist for gennemførelse af værditabsberegning ved genberegning

2.9.1. Gældende ret

For at undgå, at leasingselskabers adgang til meget lave indkøbspriser bl.a.

som følge af flåderabatter fører til, at der ikke betales korrekt registrerings-

afgift, skal der ske genberegning af den afgiftspligtige værdi af nye køretø-

jer, der kan anmeldes til en registrering på forholdsmæssig afgift, herunder

leasingkøretøjer, senest 3 måneder fra køretøjets første indregistrering.

Dette følger af registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 1.

Det følger af § 9 a, stk. 2, at ved genberegningen fastsættes køretøjets af-

giftspligtige værdi efter reglerne for værdifastsættelse af brugte køretøjer.

Hvis den genberegnede afgiftspligtige værdi tilbagediskonteret til første

indregistrering overstiger værdien, som køretøjet er afgiftsberigtiget til ved

førsteindregistrering, fastsættes køretøjets afgiftspligtige værdi til den kor-

rigerede afgiftspligtige værdi.

UDKAST

Det følger § 9 a, stk. 3, at der ved fastsættelse af køretøjets afgiftspligtige

værdi i forbindelse med genberegningen kan anmodes om, at der foretages

en opgørelse af afgiftsdifferencen med udgangspunkt i køretøjets afgifts-

pligtige værdi ved første registrering, uanset at leasingforholdet ikke ophø-

rer på det tidspunkt. Der kan således foretages en særskilt værditabsbereg-

ning for perioden fra første indregistrering og indtil genberegningen. Fore-

tages en sådan værditabsberegning, kan afgiftsdifferencen for perioden ikke

medtages ved senere opgørelser.

På det tidspunkt, hvor leasingaftalen afbrydes, eller hvor køretøjet udgår af

ordningen, fastsætter Skatteforvaltningen efter ansøgning køretøjets aktu-

elle værdi efter § 10. Ansøgning om en sådan værditabsberegning skal ind-

gives til Skatteforvaltningen senest 7 dage efter, at leasingaftalen afbrydes,

eller senest 7 dage efter, at køretøjet udgår af ordningen, jf. § 3, stk. 9.

2.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, kan der anmodes om værditabs-

beregning senest 7 dage efter leasingaftalens udløb eller afbrydelse.

Det foreslås, at der indføres en frist på 7 dage regnet fra sidste rettidige gen-

beregningstidspunkt, jf. § 9 a, stk. 1, til at anmode om, at der foretages en

værditabsberegning efter § 9 a, stk. 3.

Forslaget vil skabe parallelitet til fristen for at anmode om værditabsbereg-

ning efter § 3 b, stk. 9, så der gælder det samme i begge tilfælde.

Forslaget vil medføre, at virksomheder, der ikke anmoder om en værditabs-

beregning inden for den foreslåede frist, vil fortabe retten til at gennemføre

en sådan efter registreringsafgiftslovens 9 a, stk. 3, i forbindelse med gen-

beregningen.

Der vil fortsat kunne ske værditabsberegning ved udløb eller afbrydelse af

leasingperioden, men perioden mellem første registrering og det seneste ret-

tidige genberegningstidspunkt vil ikke kunne medtages ved en sådan bereg-

ning. Virksomhederne vil derfor på genberegningstidspunktet skulle tage

aktivt stilling til, om der ønskes værditabsberegning for typisk de første tre

måneder af afgiftsperioden.

UDKAST

2.10. Krav om udførsel med henblik varig anvendelse i udlandet ved

udbetaling af eksportgodtgørelse

2.10.1. Gældende ret

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt

motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres,

hvis køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet.

Der er således to betingelser, som skal være opfyldt for, at der kan udbetales

godtgørelse af registreringsafgift. For det første skal køretøjet være afmeldt

Køretøjsregisteret, for det andet skal køretøjet være udført her fra landet.

Det fremgår af § 7 c, stk. 2, 1. pkt., at afgiften udbetales til køretøjets ejer.

Ejeren er den, der er registreret som ejer af køretøjet, medmindre andet be-

vises for Skatteforvaltningen. Er der flere ejere, udbetales godtgørelsen

først, når ejerne over for Skatteforvaltningen har erklæret sig enige om,

hvem udbetalingen skal ske til. Det fremgår af registreringsafgiftslovens §

7 c stk. 1, 1. og 2. pkt., at der sammen med en anmodning om godtgørelse

af afgiften efter § 7 b skal indleveres en synsrapport, hvoraf det skal fremgå,

at køretøjet er i registreringsklar stand, jf. § 7 b, stk. 4, nr. 4. Synsrapporten

må ikke være ældre end 4 uger regnet fra anmodningens indgivelse.

Afgiften godtgøres af Skatteforvaltningen, når køretøjets afgiftspligtige

værdi er fastslået, og Skatteforvaltningen har modtaget dokumentation for

køretøjets afmeldelse fra Køretøjsregisteret og udførsel fra landet. Hvis kø-

retøjet ikke er udført senest 3 måneder efter indgivelsen af anmodningen om

godtgørelse, afvises anmodningen.

Det fremgår ikke af registreringsafgiftsloven, hvad der skal til for, at et kø-

retøj kan anses for udført.

Af forarbejderne til lov nr. 342 af 27. maj 2002, jf. Folketingstidende 2001-

02 (2.samling), tillæg A, side 4718f, fremgår det, at formålet med godtgø-

relsesordningen er at afskaffe den dobbeltbeskatning, der opstår, når et kø-

retøj, der er fuldt afgiftsberigtiget i ét land, senere overføres til et andet land,

hvor der igen betales fuld registreringsafgift. Det fremgår også, at fordi man

før indførelse af ordningen ikke kunne få nogen del af registreringsafgiften

retur, skete det meget sjældent, at der blev eksporteret eller medbragt brugte

biler og motorcykler fra Danmark til udlandet. Derimod havde Danmark en

betydelig indførsel af brugte biler og motorcykler.

UDKAST

Om krav til dokumentation for udførsel fremgår følgende af forarbejderne:

”Som dokumentation for udførslen skal der ud over afmeldelsen fra Cen-

tralregisteret foreligge dokumentation fra det land, køretøjet udføres til. Ved

udførsel til lande uden for EU vil udførselsangivelsen kunne forelægges som

dokumentation. Ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges passende

dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering eller andet, som

told-

og skattemyndighederne skønner egnet som dokumentation.”,

jf. Fol-

ketingstidende 2001-02 (2.samling), tillæg A, side 4719.

Skatteforvaltningen har tidligere haft en administrativ praksis, hvor der på

baggrund af de citerede forarbejder er stillet krav om, at det, for at et køretøj

kan anses for udført, skal kunne dokumenteres, at køretøjet er fysisk udført

og er afhændet.

Landsskatteretten har ved afgørelse af den 6. december 2023, offentliggjort

som SKM2024.27.LSR, fastslået, at det er tilstrækkeligt til at opfylde betin-

gelsen om udførsel, at kørejet er transporteret over grænsen til udlandet.

I den konkrete sag havde Skatteforvaltningen afvist at udbetale eksportgodt-

gørelse for et køretøj. Afvisningen skete med den begrundelse, at køretøjet

alene kunne anses for midlertidigt udført af Danmark, da køretøjet ikke var

solgt i forbindelse med udførslen her fra landet. Der var i sagen alene frem-

lagt dokumentation for, at køretøjet var transporteret til en plads i Sverige

med henblik på midlertidig opbevaring indtil et eventuelt salg.

Landsskatteretten ændrede Skatteforvaltningens afgørelse, idet Landsskat-

teretten om betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse anførte, at

retten til at få udbetalt eksportgodtgørelse ikke er betinget af, at køretøjet

udføres varigt til udlandet, og at der ikke kan stilles krav om, at der skal ske

salg af et køretøj til eksport, uanset om den, der anmoder om eksportgodt-

gørelsen, driver erhverv med salg af køretøjer til eksport.

2.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af forarbejderne, at formålet med godtgørelsesordningen er at

undgå dobbeltbeskatning og derved give et incitament til at eksportere kø-

retøjer, så ressourcer bedre udnyttes, samtidig med at bilparken fornys.

Med Landsskatterettens afgørelse kan der ikke længere stilles krav om, at

udførslen er sket med henblik på varig anvendelse i udlandet. Dermed sav-

ner udførselskravet et reelt indhold, da det kan opfyldes ved, at ansøgeren

UDKAST

får køretøjet transporteret over grænsen og opmagasineret eller får køretøjet

transporteret tilbage igen med det samme.

For, at godtgørelsesordningen kan opfylde sit formål, og for at der ikke sker

unødigt ressourcespild, foreslås det derfor i registreringsafgiftslovens § 7 b,

stk. 1, og § 7 c, stk. 1, at fastsætte et krav om, at køretøjet skal udføres med

henblik på varig anvendelse udenfor Danmark.

2.11. Ophævelse af regler om betaling af dagsbevis for deltidsbrand-

mænds kørsel under tilkald til udrykningskørsel

2.11.1. Gældende ret

Efter gældende ret er det muligt at købe dagsbeviser til privat kørsel i biler

med tilladt totalvægt på indtil 4 t, der er registreret til udelukkende erhvervs-

mæssig brug, jf. vægtafgiftslovens § 4, stk. 8. Der kan købes indtil 20 dags-

beviser pr. bil pr. kalenderår. Dagsbeviset skal som udgangspunkt købes

forud for kørslen og medbringes under kørslen, så beviset kan fremvises for

politiet eller Skatteforvaltningen ved kontrol. Betaling for dagsbeviser efter

vægtafgiftsloven dækker de tilsvar, der følger af den private anvendelse, dog

ikke moms. Derfor skal der efter gældende ret også købes dagsbevis for pri-

vat brug af vare- og lastbiler på ikke over 3 t, hvor der er taget fuldt fradrag

for moms ved anskaffelse af bilen, jf. momslovens § 29 a. Denne betaling

dækker momstilsvaret for den private anvendelse af bilen.

Den kørsel, som deltidsbrandmænd m.v. foretager ved tilkaldelse til udryk-

ningskørsel under udøvelsen af deres normale erhverv, er således hidtil vur-

deret til at udgøre privat benyttelse. Da der er tale om en uopsættelig situa-

tion af stor betydning for samfundet, er deltidsbrandmænd undtaget fra kra-

vet om, at dagsbeviser skal købes forud for kørslen og medbringes under

kørslen. Dagsbeviset kan således ved tilkald til udrykningskørsel købes i op

til 7 dage efter udrykningskørselen.

2.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve kravet om, at deltidsbrandmænd skal betale afgift

ved køb af dagsbeviser for privatbenyttelsestillæg ved tilkald til udryknings-

kørsel.

Det vurderes, at den kørsel, som deltidsbrandmænd foretager i et køretøj

tilhørende hovedhvervgiven ved tilkald til udrykningskørsel, må sidestilles

med øvrig erhvervsmæssig kørsel for hovedhvervgiveren, og at der derfor

ikke skal betales privatbenyttelsestillæg for kørslen.

UDKAST

Den kørsel, som deltidsbrandmænd foretager i forbindelse med tilkald til

udrykningskørsel, er af en helt særlig og uopsættelig karakter samt af stor

samfundsmæssig betydning. Kørslen er også af betydning for hovedhverv-

given, der har indvilliget i, at deltidsbrandmanden kan blive tilkaldt under

udførelsen af sit øvrige arbejde for denne.

Kørslen må i disse helt særlige tilfælde derfor sidestilles med den kørsel,

som i øvrigt foretages for hovedhvervgiveren, og dermed anses for erhvervs-

mæssig.

Som følge af den ændrede vurdering skal deltidsbrandmænd ikke fremad-

rettet købe dagsbeviser for tilkald til udrykningskørsel, og de særlige regler

herfor i vægtafgiftsloven og momsloven er derfor overflødige og foreslås

ophævet.

2.12. Konsekvensrettelse i emballageafgiftsloven

2.12.1. Gældende ret

Det fremgår af emballageafgiftslovens § 9, stk. 11, at virksomheder omfattet

af § 3, stk. 7, og § 7 a, stk. 6, løbende skal føre regnskab, der dokumenterer,

at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger

10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog

højst 12 på hinanden følgende måneder. Hvad angår den årlige periode for

nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måne-

der, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den

årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1431 af 5. december 2018.

Af emballageafgiftslovens § 3, stk. 7, følger det, at Skatteforvaltningen ud-

steder et bevis for registrering efter emballageafgiftsloven.

Der fremgår en bagatelgrænse efter emballageafgiftslovens § 3, stk. 8, hvor

virksomheder omfattet af emballageafgiftslovens § 3, stk. 1-4, dog kan und-

lade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden

af afgiftspligtige varer opgjort efter emballageafgiftslovens § 4, stk. 1, sva-

rer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er

virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.

Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regn-

UDKAST

skabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabs-

lovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af

virksomheden.

Der blev ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 indsat et nyt stk. 4 i embal-

lageafgiftslovens § 3, hvorefter stk. 4-6 blev til stk. 5-7. Der blev ved lov nr.

1728 af 27. december 2018 ved en fejl ikke taget højde for lov nr. 1431 af

12. maj 2018, der var vedtaget, men endnu ikke var trådt i kraft, hvor em-

ballageafgiftslovens § 9, stk. 11, 1. pkt., fortsat henviser til § 3, stk. 7.

2.12.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre henvisningen til § 3, stk. 7, i emballageafgiftslovens §

9, stk. 11, til § 3, stk. 8.

Med den foreslåede ændring ordning vil der henvises til bagatelgrænsen,

hvorefter omfattede virksomheder kan undlade at lade sig registrere som

oplagshaver. Den foreslåede ændring vil sikre overensstemmelse med em-

ballageafgiftsloven i øvrigt.

Den foreslåede ændring svarer i praksis til den måde, hvorpå bestemmelsen

har været administreret.

Det har været overvejet, om den nuværende henvisning til § 3, stk. 7, frem

for § 3, stk. 8, har haft konsekvenser af afgiftsmæssig karakter. Det er den

klare vurdering, at den manglende konsekvensændring og den efterfølgende

administration ikke har haft afgiftsmæssige eller øvrige konsekvenser for

borgere eller virksomheder eller offentlige myndigheder.

Konsekvensændringen giver som en følge heraf ikke anledning til genopta-

gelse af sager.

2.13. Forlængelse af frister for ændring af køretøjers registrerings-

grundlag

2.13.1. Gældende ret

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, 1. pkt., at Skattefor-

valtningen ikke kan ændre en afgørelse om registrering af et køretøj, senere

end 6 måneder efter at afgørelsen er truffet. Bestemmelsen regulerer den

ordinære frist for at ændre en afgørelse om registrering af et køretøj. Efter

udløbet af fristen står registreringen af et køretøj som udgangspunkt ved

UDKAST

magt, også selv om den måtte være fejlagtig. Registreringen kan dog rettes

efter fristens udløb i de nr. 1-5 nævnte tilfælde.

Efter skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, nr. 1, kan der ske ekstraordinær

genoptagelse, hvis hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en

afgørelse fra Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltningen eller hvis

Skatteministeriet har offentliggjort en praksisændring. Afgørelser, der er

truffet før den afgørelse, der var til prøvelse i den sag, der resulterede i un-

derkendelse af praksis, kan dog ikke ændres. Bestemmelsen svarer til, hvad

der gælder for både skatte- og afgiftssager efter henholdsvis § 27, stk. 1, nr.

7, og § 32, stk. 1, nr. 1, i skatteforvaltningsloven. Tidspunktet, fra hvilket

der kan genoptages, regnes dog for køretøjsregistreringer fra den afgørelse,

som er blevet efterprøvet og underkendt.

Efter skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, nr. 2, kan der ske ekstraordinær

genoptagelse, hvis den, der har anmodet om registrering, eller nogen på den-

nes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgørelsen er truffet

på et forkert eller ufuldstændigt grundlag, jf. § 32 a, stk. 1, nr. 2. Bestem-

melsen svarer til, hvad der gælder for både skatte- og afgiftssager efter hen-

holdsvis § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3, i skatteforvaltningsloven.

Efter skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, nr. 3, kan der ske ekstraordinær

genoptagelse, hvis Trafikstyrelsen efter regler udstedt i medfør af færdsels-

loven eller lov om godkendelse og syn af køretøjer ændrer eller tilbagekal-

der en godkendelse, såfremt Trafikstyrelsens afgørelse har afledte konse-

kvenser for registreringen af et køretøj.

Efter skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, nr. 4, kan der ske ekstraordinær

genoptagelse, hvis Skatteforvaltningen konstaterer en åbenbar fejl i registre-

ringen. Yderligere afgift i konsekvens heraf pålægges fra tidspunktet for re-

gistreringsændringen.

Forvaltning af køretøjsregistrering er karakteriseret ved at være ekspediti-

onssager, der erfaringsmæssigt indebærer risiko for fejl som følge af fejl-

tastning, forkert feltafkrydsning og lign. Dette kan forekomme i forbindelse

med Skatteforvaltningens sagsbehandling, men ses også i forbindelse med

syns- og omsynsvirksomhedernes indtastning af tekniske oplysninger. Som

eksempel på åbenbare fejlregistreringer kan nævnes, at en bil er registreret

som en motorcykel eller omvendt, at en bil er registreret som en udlejnings-

bil, skønt den aldrig har været det, eller at der er registreret fejlagtige oplys-

ninger om en varebils indretning, eller at der ligefrem mangler lovpligtige

UDKAST

oplysninger. I mange tilfælde vil en korrektion af fejlen ikke have økono-

miske konsekvenser for ejeren af køretøjet.

I de tilfælde, hvor der måtte være afledte afgiftsmæssige konsekvenser af

fejlretningen, har efteropkrævning af for lidt betalt afgift kun virkning for

fremtidige opkrævninger af afgifter.

Ved afgift forstås herved de periodiske afgifter og evt. tillæg hertil efter

vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven. Derved vil der i disse

tilfælde kun blive pålagt yderligere afgift fra tidspunktet for ændringen af

registreringen. Tilbagebetaling af for meget opkrævet afgift sker efter Skat-

teforvaltningens praksis med tilbagevirkende kraft både for de periodiske

afgifter og registreringsafgiften.

Efter skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, nr. 5, kan der ske ekstraordinær

genoptagelse, hvis Skatteforvaltningen efter anmodning fra den, der er regi-

streret som ejer af et køretøj, giver tilladelse til ændring af afgørelsen, fordi

der foreligger særlige omstændigheder.

Denne mulighed for at få sin sag genoptaget svarer til den, som gælder for

skatte- og afgiftssager efter henholdsvis § 27, stk. 1, nr. 8, og § 32, stk. 1,

nr. 4, i skatteforvaltningsloven.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 2, at ændring af en af-

gørelse om registrering efter stk. 1, skal varsles af Skatteforvaltningen, in-

den 6 måneder efter at Skatteforvaltningen eller den, der har anmodet om

registrering, har fået kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af

fristen i stk. 1, 1. pkt. En ændring, der er varslet af Skatteforvaltningen, skal

foretages senest 1 måned efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det

betydning for ejerens muligheder for at varetage sine interesser, at fristen

forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekom-

mes. Skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den registrerede ejer af et

køretøj dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Bestemmelsen indebærer, at både Skatteforvaltningen og borgeren eller

virksomheden har en frist på 6 måneder, fra de er kommet til kundskab om

forholdet, til afgørelsen skal være varslet (varslingsfristen), og derefter skal

afgørelsen træffes inden for en måned (kendelsesfristen). Bestemmelsen

svarer til, hvad der gælder for skatte- og afgiftssager efter henholdsvis § 27,

stk. 2, og § 32, stk. 2, i skatteforvaltningsloven, dog er kendelsesfristen efter

UDKAST

disse bestemmelser 3 måneder, hvor kendelsesfristen efter § 32 a, stk. 2, er

1 måned.

2.13.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at forlænge den ordinære frist for genoptagelse af køretøjers

registrering fra 6 måneder til 3 år.

Fristen på 6 måneder i § 32 a, stk. 1, 1 pkt. medfører, at Skatteforvaltningen

i nogle tilfælde ikke har mulighed for at ændre fejlagtige oplysninger om et

køretøj i Køretøjsregisteret, fordi dette først bliver opdaget efter udløbet af

denne frist. Dette betyder, at der kan forekomme tilfælde, hvor et køretøj er

registreret med urigtige oplysninger i Køretøjsregistret, og hvor dette har

afgiftsmæssig betydning, uden at der umiddelbart kan korrigeres herfor for

fremtiden.

Formålet med at udvide 6 måneders-fristen til 3 år er således, at Køretøjsre-

gisteret i højere grad udviser korrekte oplysninger, og at der opkræves kor-

rekt afgift i overensstemmelse hermed.

Det foreslås endvidere at forlænge kendelsesfristen fra 1 måned til 3 måne-

der, således at en ændring, der er varslet af Skatteforvaltningen, skal foreta-

ges senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Ved masseekspeditioner

–

rettelse af fejl eller udbedring af mangler i data-

grundlaget for en større gruppe af køretøjer

–

er det vanskeligt for Skatte-

forvaltningen at overholde fristen på 1 måned fra varsling til gennemførelse

af ændringen. Dette er navnlig tilfældet, når der skal gennemføres en parts-

høring på typisk 14 dage til at komme med bemærkninger til forslaget. I

tilfælde af masseudsendelser af forslag til afgørelse indebærer dette således,

at der skal ske manuel behandling af et stort antal sager inden for 15-16

kalenderdage. I mange tilfælde vil de indkomne høringssvar desuden give

anledning til nærmere undersøgelser og indhentning af oplysninger, hvilket

ikke nødvendigvis kan nås inden for fristen.

Formålet med at forlænge kendelsesfristen til 3 måneder er således at sikre

en mere hensigtsmæssig proces med henblik på overholdelse af de forvalt-

ningsretlige krav til sagsbehandling.

De foreslåede ændringer vil desuden indebære en ensretning af fristerne i

forhold til fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32.

UDKAST

2.14. Præcisering af regler for betaling af tillæg efter vægt- og brænd-

stofforbrugsafgiftsloven

2.14.1. Gældende ret

Af vægtafgiftslovens § 1, stk. 1, fremgår, at der svares afgift til statskassen

af køretøjer som er oplistet i § 1, stk. 1, nr. 1-6, hvis køretøjet skal registreres

i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, bortset fra køretø-

jer som nævnt i stk. 2 eller køretøjer, der registreres på grænsenummerpla-

der eller prøvemærker.

Det fremgår dertil af vægtafgiftslovens § 6, stk. 1, at afgiftsperioden er 12

måneder som er anført i §§ 3, 4 og 5. Der svares afgift fra og med den dag,

hvor registrering eller godkendelse finder sted. Det fremgår yderligere af §

6, stk. 2, at vægtafgift, udligningsafgift og partikeludledningstillæg for de i

§§ 3, 4 og 5 omhandlede køretøjer forfalder til betaling ved afgiftsperiodens

begyndelse og betales forud for hele perioden.

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 13, at skatteministeren fastsætter de nær-

mere regler for afgiftens opkrævning.

Det fremgår desuden af brændstofforbrugsafgiftslovens § 4, stk. 1, at af-

giftsperioden er 6 måneder som anført i § 3. Der betales afgift fra og med

den dag, hvor registrering finder sted. Det fremgår af § 4, stk. 2, at afgiften

forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse og betales forud for

hele perioden.

Det fremgår endeligt af brændstofforbrugsafgiftsloven § 12, at skattemini-

steren fastsætter de nærmere regler for afgiftens opkrævning.

2.14.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der foreslås enkelte præciseringer i vægtafgiftsloven og brændstofforbrugs-

afgiftsloven om betaling af partikeludlednings- og privatbenyttelsestillæg

efter lovene.

Det foreslås således at præcisere i vægtafgiftslovens § 1, at der svares afgift

inklusive eventuelle tillæg efter vægtafgiftsloven.

Det foreslås desuden i brændstofforbrugsafgiftsloven § 6 og vægtafgiftslo-

ven § 6, at betaling af eventuelle tillæg følger samme regler, som gælder for

betaling af selve afgiften.

UDKAST

Endeligt foreslås det i brændstofforbrugsafgiftsloven § 12 og vægtafgiftslo-

vens § 13 at præcisere, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler for

afgiftens opkrævning, inklusive eventuelle tillæg, efter lovene.

Skatteforvaltningens foretager efter gældende praksis samlet opkrævning og

ensartet behandling af betalingsfordringer, efter vægtafgiftsloven og brænd-

stofforbrugsafgiftsloven på det enkelte køretøj. Det sker således samlet op-

krævning og ensartet behandling af brændstofforbrugs-, vægt- og udlig-

ningsafgift samt artikeludlednings- og privatbenyttelsestillæg.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af vægtafgiftsloven, at reglerne for betaling,

opkrævning og inddrivelse af tillæg er de samme, som gælder ved betalin-

gen af afgift.

Det fremgår ligeledes ikke, at der fraset eventuelle dagsbeviser foretages

samlet opkrævning for alle betalingsfordringerne på det enkelte køretøj,

medmindre der for køretøjet skal betales afgift efter lov om vejbenyttelses-

afgift. For køretøjer, som også er afgiftspligtige efter lov om vejbenyttelses-

afgift, opkræves afgift og tillæg sammen med vejbenyttelsesafgiften.

Med de foreslåede præciseringer vil gældende praksis være afspejlet i love-

nes ordlyd.

2.15 Tekniske ændringer af vægtafgiftsloven som følge af vejafgiftsord-

ningen

2.15.1 Gældende ret

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 4 a, stk. 1, at af lastbiler og vogntog mv.,

der er afgiftspligtige efter vejbenyttelsesafgiftsloven, betales afgift på

grundlag af den samlede registrerede tilladte totalvægt for lastbilen eller

vogntoget efter de i bestemmelsens tabels angivne satser. Disse satser er

lavere end dem, som efter § 4 gælder for tilsvarende køretøjer, der ikke er

afgiftspligtige efter vejbenyttelsesafgiftsloven.

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 4 a, stk. 1, at der af lastbiler og vogntog

mv., der er afgiftspligtige efter vejbenyttelsesafgiftsloven, betales afgift på

grundlag af den samlede registrerede tilladte totalvægt for lastbilen eller

vogntoget.

UDKAST

Efter vægtafgiftslovens § 4 a skal køretøjer, som er afgiftspligtige efter vej-

benyttelsesafgiftsloven, betale lavere vægtafgiftssatser end dem, som efter

§ 4 gælder for køretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter vejbenyttelsesaf-

giftsloven.

Det følger af vægtafgiftslovens § 4 a, stk.2, 1. pkt., at for køretøjer, som er

afgiftspligtige efter vejbenyttelsesafgiftsloven, der registreres 1. gang eller

har været afmeldt, forfalder afgiften til betaling på registreringstidspunktet

og betales forud for hele perioden.

Det fremgår desuden af § 4 a, stk. 2, 2. pkt., at § 2 om afgiftsperioder m.v.

samt anmeldelse af ny ejer (bruger), § 4, stk. 1 og 2, om regulering af af-

giftsbeløb mv. og § 6 om renteterminer og renteberegning i lov om afgift af

vejbenyttelse tilsvarende anvendelse. Dermed er betalingsregler for vægtaf-

gift de samme som gælder vejbenyttelsesafgiften, hvis køretøjerne også er

afgiftspligtige efter vejbenyttelsesafgiftsloven så der kan ske samlet op-

krævning af afgifterne.

Det fremgår desuden af vægtafgiftslovens § 6, stk. 1, at afgiftsperioden er

12 måneder, 6 måneder eller 3 måneder som anført i tabellerne til §§ 3, 4 og

5. Der svares afgift fra og med den dag, hvor registrering eller godkendelse

finder sted.

Det fremgår videre af § 6, stk. 2, at vægtafgift, udligningsafgift og partikel-

udledningstillæg for de §§ 3, 4 og 5 omhandlede køretøjer forfalder til beta-

ling ved afgiftsperiodens begyndelse og betales forud for hele perioden.

2.15.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre § 4 a, stk. 1, så loven omfatter køretøjer, som er af-

giftspligtige efter vejafgiftsloven. Det betyder konkret, at de, der er afgifts-

pligtige efter vejafgiftsloven, vil skulle betale en lavere sats efter vægtaf-

giftsloven, end hvis de ikke havde været omfattet af vejafgiftsloven. Den

foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at vejafgiftsloven og ikke

vejbenyttelsesafgiftsloven vi være gældende fra den 1. januar 2025.

Efter vægtafgiftslovens § 4 a, stk. 2, skal de af stk. 1 omfattede køretøjer,

betale vægtafgift efter de samme regler som for vejbenyttelsesafgiften og

der kan derfor ske samtidig opkrævningen af vægtafgift og vejbenyttelses-

afgiften. Vejafgiften administreres af Sund og Bælt og betales enten ved køb

UDKAST

af rutebillet eller igennem en EETS-udbyder. Der vil derfor ikke kunne fo-

retages samtidig opkrævning af vejafgift og vægtafgift.

Det foreslås derfor at vægtafgiftslovens § 4 a, stk. 2, blive ophævet og reg-

lerne for betaling i § 6 i stedet skal finde anvendelse. De foreslåede ændrin-

ger vil betyde, at opkrævningen af vægtafgift for køretøjer, som er afgifts-

pligtige efter vejafgiftsloven, fremadrettet vil skulle ske på samme måde

som for øvrige køretøjsgrupper.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser

Forslaget om forhøjelse af dieselafgiften og nedsættelse af udligningsafgif-

ten samt vejafgiften fra Aftale om deludmøntning af Grøn Fond skønnes

samlet set at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. [350] mio. kr. i 2025

stigende til ca. [850] mio. kr. i 2030, jf. tabel 1. Efter tilbageløb og adfærd

skønnes forslaget at medføre et mindreprovenu på ca. 250 mio. kr. i 2025

stigende til et merprovenu på ca. 250 mio. kr. i 2030. Over perioden 2025-

2030 er forslaget provenuneutralt.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af afgiftsmæssige ændringer af dieselafgift,

udligningsafgift og vejafgift

Mio. kro-

ner (2024-

niveau)

Umiddel-

bar virk-

ning

Virkning

efter tilba-

geløb

Virkning

efter tilba-

geløb og

adfærd

2025

2026

2027

2028

2029

2030

350

450

600

550

900

850

350

450

600

550

900

850

-250

-200

-50

250

Anm.: Beregningerne er opgjort på samme model og grundlag som anvendt i forbindelse med indgåelse af aftalen Deludmøntning

af Grøn Fond. Der er afrundet til hele 50 mio. kr.

Provenueffekten dækker over to modsatrettede effekter. Der er et merpro-

venu på ca. 150 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2025 som følge af for-

højelse af dieselafgiften med 50 øre pr. liter ekskl. moms (2024-niveau) og

forholdsmæssig nedsættelse af udligningsafgiften.

Den yderligere nedsættelse af udligningsafgiften skønnes at medføre et min-

dreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 150 mio. kr. i 2025 og 2026.

UDKAST

Hertil kommer et mindreprovenu på ca. 250 mio. kr. efter tilbageløb og ad-

færd som følge af nedsættelse af vejafgiften.

Forslaget om forhøjelse af dieselafgiften og nedsættelse af udligningsafgif-

ten samt vejafgiften fra Aftale om deludmøntning af Grøn Fond forventes

at reducere arbejdsudbuddet med ca. 300 fuldtidspersoner, mens det ikke

skønnes at påvirke Gini-koefficienten, jf. tabel 2. Den samfundsøkonomiske

virkning skønnes til ca. 350 mio. kr. Der skønnes en CO

-reduktion på ca.

0,3 mio. ton CO

hvilket medfører en skønnet skyggepris på ca. 1.350 kr.

pr. ton CO

Tabel 2. Effekter af afgiftsmæssige ændringer af aftalen Deludmøntning af Grøn Fond

2030

(2024-

niveau)

Umiddelbar

virkning

Virkning

efter

tilbageløb

og adfærd

Arbejds-

udbud

Ændring i

Samfunds-

Gini-

økonomi

koefficient

Reduktion

Skygge-

pris

Mio. kr.

Effekter

ved lov-

forslaget

850

Mio. kr.

250

Fuldtids-

personer

-300

Pct.-point

Mio. kr.

-350

Mio. ton

0,3

Kr. pr. ton

1.350

Anm.: Beregningerne er opgjort på samme model og grundlag som anvendt i forbindelse med indgåelse af aftalen Deludmøntning

af Grøn Fond. Der er afrundet til hele 50 mio. kr. Der er afrundet til hele 50 fuldtidspersoner. Endelig er der afrundet til 0,1 mio.

ton CO

og 50 kr. pr. ton CO

. Det er forudsat, at virkningen på arbejdsudbuddet svarer til arbejdsudbudsvirkningen af en prove-

nuækvivalent ændring af grøn ejerafgift. Skyggeprisen er opgjort i faktorpriser.

Lovforslaget i øvrigt vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for

det offentlige.

Forslaget om ændringen af vægtdefinitionen i vejafgiftsloven, jf. pkt. 2.2,

vurderes ikke at have betydning for provenuet fra vejafgiften.

3.2 Implementeringsmæssige konsekvenser

[Lovforslagets initiativ om præcisering af udførelsesbegrebet ved udbeta-

ling af eksportgodtgørelse vurderes isoleret set at medføre udgifter for Skat-

teforvaltningen for 5,4 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til sagsbehandling.

Finansieringen af disse udgifter skal ses i tilknytning til eksisterende gebyrer

og fastsættelsen af gebyret.

Lovforslagets øvrige initiativer vurderes isoleret set at medføre administra-

tive omkostninger i Skatteforvaltningen for 0,6 mio. kr. i 2024, 5,9 mio. kr.

i 2025, 4,1 mio. kr. i 2026, 3,3 mio. kr. i 2027, 3,2 mio. kr. årligt i 2028-

2029, 2,4 mio. kr. årligt i 2030-2031, 2,3 mio. kr. i 2032, 2,1 mio. kr. i 2033

UDKAST

og 1,8 mio. kr. varigt til udviklingsomkostninger, sagsbehandling, system-

tilpasning, vejledning og oversættelse af afgørelser.

Systemtilpasningerne skal prioriteres sammen med andre højt prioriterede

it-udviklingsopgaver i Skatte-forvaltningen. Til og med 2027 vil de enkelte

it-opgaver skulle prioriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-ud-

viklingskapacitet, der er fastsat i flerårsaftalen for skattevæsenet for perio-

den 2023-2027.]

[Justitsministeriet forventer begrænsede merudgifter for Justitsministeriets

myndigheder, som kan håndteres inden for de eksisterende økonomiske

rammer]

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet. Lovforslaget vurderes at overholde de syv

principper for digitaliseringsklar lovgivning.

De foreslåede bestemmelser er i overensstemmelse med princip 1 udformet

enkelt og klart og med anvendelse af objektive kriterier, når det giver me-

ning i overensstemmelse med princip 3. Der er desuden i videst muligt om-

fang søgt anvendt begreber, som allerede er defineret i anden lovgivning i

overensstemmelse med princip 4.

I forhold til de foreslåede præciseringer forbundet med Skatteforvaltningens

nye inddrivelsessystem vil ændringerne tilgodese bl.a. princip 6 om anven-

delse af offentlig infrastruktur, idet ændringerne har til formål at muliggøre

anvendelsen af skatteforvaltningens nye inddrivelsessystem.

Forslaget om, at der i forbindelse med købet af rutebilletter til betaling af

vejafgift skal vedhæftes dokumentation, er udarbejdet i overensstemmelse

med princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl. Forslaget vil give Sund og

Bælt Holding A/S, som er vejafgiftsopkræver, mulighed for at kontrollere,

om de angivne oplysninger om et køretøj er korrekte.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Belastningen ved forslaget om forhøjelse af dieselafgiften og nedsættelse af

udligningsafgiften og vejafgiften dækker over to modsatrettede effekter,

hvor forhøjelsen af dieselafgiften øger belastningen, mens nedsættelsen af

udligningsafgiften og vejafgiften reducerer belastningen.

UDKAST

Samlet set skønnes forslaget at medføre en uændret erhvervsbelastning for

danske lastbiler i 2025 til 2028 stigende til en øget belastning på ca. 350

mio. kr. i 2029 og 2030. Husholdningernes belastning neutraliseres i forhold

til det faktiske brændstofforbrug via en forholdsmæssig nedsættelse af ud-

ligningsafgiften. I 2025 og 2026 kompenseres husholdningerne yderligere

svarende til deres reelle brændstofforbrug.

OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, som ikke overstiger bagatelgrænsen for forelæggelse for Rege-

ringens økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nær-

mere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at være forbundet med administrative konse-

kvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslagene om forhøjelse af dieselafgiften og nedsættelse af udligningsaf-

giften samt vejafgiften, som gennemfører dele af Aftale om deludmøntning

af Grøn Fond, skønnes samlet set at medføre en CO

-reduktion på ca. 0,3

mio. ton i 2025 til 2030. I 2025-2028 indeholder effekten en beskeden CO

udledning fra nedsættelsen af vejafgiften. Efter 2030 forventes CO

-reduk-

tionen er være faldende med det faldende dieselgrundlag.

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser i øvrigt.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

8.1. Delvis implementering af Eurovignettedirektivet

Med lovforslaget § 1, nr. 3 og 7, implementeres dele af direktiv

2022/362/EU af 24. februar 2022 (EUT L 69. 04.03.2022, s. 1- 39), der ud-

gør et ændringsdirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

1999/62/EF (Eurovignettedirektivet) og Rådets direktiv 1999/37/EF om re-

gistreringsdokumenter for motorkøretøjer og Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2019/520/EU om interoperabilitet mellem elektroniske vejaf-

giftssystemer og fremme af udvekslingen på tværs af landegrænser af op-

lysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen (EETS-direkti-

vet).

UDKAST

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås en tilpasning af implementeringen af

Eurovignettedirektivets artikel 7, stk. 4-14, og artikel 7a-7k, jf. dog artikel

9, stk. 1a, jf. artikel 7, stk. 1.

Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås en implementering af Eurovignettedi-

rektivets artikel 7j, stk. 3. Det følger af artikel 7j, stk. 3, at hvis en medlems-

stat lægger en vejafgift på et køretøj, skal den samlede vejafgift, infrastruk-

turafgiften, afgiften for eksterne omkostninger og trængselsafgiften, hvis re-

levant, fremgå af en kvittering, som udleveres til trafikanten, så vidt muligt

elektronisk. Trafikanten kan indvillige i ikke at få udleveret kvitteringen.

8.2. Cirkulationsdirektivet

Lovforslagets § 2, nr. 3 og 4, §§ 8-10 implementerer dele af Rådets direktiv

(EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punkt-

afgifter (omarbejdning), der trådte i kraft den 13. februar 2023. Direktivet

blev implementeret ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021, men efter dialog med

Kommissionen er det vurderet, at enkelte bestemmelser ikke er gennemført

korrekt. Lovforslaget vil medføre korrekt implementering af direktivet.

Justering af gennemførelsen af direktivet medfører ændringer i mineralolie-

afgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftslo-

ven. Implementeringen vurderes at være i overensstemmelse med princip-

perne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter i øvrigt.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni2024 til den 23. august

2024 (56 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

3F, 3F Privat Service Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Affald

Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, AMU Transport Danmark, An-

delsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Arbejdsgiverforeningen (KA), Arbejdsgiverforeningen for

Transport og Logistik (ATL), Arbejdstilsynet, ARI (Affalds- og ressource-

industrien under DI), Associationen Dansk Biobrændsel (ADB), AutoBran-

chen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark,

AutoCamperRådet, Bilsynsbranchen, Biobrændselsforeningen, Blik- og

UDKAST

Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltnin-

gen, Brancheforeningen af Danske Distributører, Brancheforeningen for

Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Branchefor-

eningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggerifor-

eningen, Business Danmark, Campingbranchen, Carta, Centralforeningen af

Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Fiskeri-

forening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforsikring,

Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibs-

kredit, Danmarks Tekniske Universitet

–

Transport, Dansk Affaldsforening,

Danmarks Vindmølleforening, Dansk Agroindustri, Dansk Aktionærfor-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk AutoGenbrug, Dansk Au-

tomat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilbranche-

råd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmægler-

forening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk

Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Gart-

neri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Landbrugs-

rådgivning, Dansk Lokalsyn, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal,

Dansk Methanolforening, Dansk Mobilitet, Dansk Offshore, Dansk Person-

Transport, Dansk Planteværn, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retur-

system A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard

(DS), Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske

Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Busvognmænd, Danske Ener-

giforbrugere (DENFO), Danske Kørelæreres Landsforbund (DKL), Danske

Maritime, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Synsvirksomhe-

der, DANVA, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DBU, De Danske Bilimportører,

De Samvirkende Købmænd, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dom-

merforening, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Økologiske

Råd, DFIM Garantifond (Dansk Forening for International Motorkøretøjs-

forsikring), DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Drivkraft Danmark, DTL

–

Danske Vognmænd, DTL’s ar-

bejdsgiverforening, Dækbranchen Danmark, Eksportrådet, EmballageIndu-

strien, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, ER-

FAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering

(OBR), FDL

–

Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM, FH

–

Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet,

FOA, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, Foreningen af Danske

Skatteankenævn, Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen Biogas-

branchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Re-

UDKAST

visorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Forhandlingsfælles-

skabet (SHK og KTO), Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforenin-

gen, Forsyningstilsynet, Frie Funktionærer, FSR

–

danske revisorer, Færø-

ernes landsstyre, GAFSAM, GRAKOM (erhvervs- og arbejdsgiverorgani-

sation inden for grafisk kommunikation, medier og markedsføring), Green-

peace Danmark, Green Power Denmark, Havarikommissionen for vejtrafik-

ulykker, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Ingeniørfor-

eningen i Danmark, International Transport Danmark, Investering Dan-

mark, ITD

–

Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, ITSDan-

mark, Justitia, Kapitalmarked Danmark, KL, Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen, Kraka, Krifa, Kræftens Bekæmpelse, Kørelærerforeningen, Køre-

prøvesagkyndiges Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen

for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesska-

dede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lo-

kale Pengeinstitutter, Maskinleverandørerne, Mellemfolkeligt Samvirke,

Midtsjællands Kørelærerforening, Miljøstyrelsen, Mineralolie Branchefor-

eningen, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Forenin-

gen, Motorhistorisk Samråd, Mover, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nati-

onalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah,

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsfor-

ening, Nævnenes Hus, Oxfam IBIS, Plastindustrien, Politiforbundet, Post-

Nord AB, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter (NFÆ), Rådet for Bæ-

redygtig Trafik, Rådet for Grøn omstilling, Rådet for Sikker Trafik,

SAGRO, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, SEGES Innova-

tion P/S, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, Sikre Veje, SKAD

–

Au-

toskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankeforvaltnin-

gen, SMVdanmark, Specialforeningen for Logistik og Distribution (SLD),

SRF Skattefaglig Forening, Sø- og Handelsretten, Søfartsstyrelsen, Tekno-

logisk Institut, Transportens Arbejdsgivere (ATL), Transporterhvervets Ud-

dannelser (TUR), Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisa-

tionen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Ældre Sa-

gen, Økonomistyrelsen, Økologisk Landsforening, Aalborg Universitet

–

Sektionen for Veje og Trafik og Transport.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

UDKAST

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Ingen.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes

forslaget at medføre et mindrepro-

venu på ca. 250 mio. kr. i 2025 sti-

gende til et merprovenu på ca. 250

mio. kr. i 2030. Over perioden

2025-2030 er forslaget provenu-

neutralt.

Lovforslaget vurderes ikke at have

konsekvenser for kommuner og re-

gioner.

Implemente-

Ingen.

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen.

Belastningen ved forslaget om for-

højelse af dieselafgiften og nedsæt-

telse af udligningsafgiften dækker

over to modsatrettede effekter, hvor

forhøjelsen af dieselafgiften øger

belastningen, mens nedsættelsen af

udligningsafgiften og vejafgiften

reducerer belastningen.

Samlet set skønnes forslaget at

medføre en uændret erhvervsbe-

lastning for danske lastbiler i 2025

til 2028 stigende til en øget belast-

ning på ca. 350 mio. kr. i 2029 og

2030. Husholdningernes belastning

neutraliseres i forhold til det fakti-

ske brændstofforbrug via en for-

holdsmæssig nedsættelse af udlig-

ningsafgiften. I 2025 og 2026 kom-

penseres husholdningerne yderli-

gere svarende til deres reelle

brændstofforbrug.

Administrative Ingen.

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

OBR vurderer, at lovforslaget med-

fører administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Disse konsekven-

ser vurderes at være under 4 mio.

UDKAST

kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

Administrative Ingen.

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

Forslaget om forhøjelse af dieselaf- Ingen.

giften og nedsættelse af udlignings-

afgiften samt vejafgiften fra Aftale

om deludmøntning af Grøn Fond

skønnes samlet set at medføre en

-reduktion på ca. 0,3 mio. ton i

2025 til 2030. I 2025-2028 indehol-

der effekten en beskeden CO

-udled-

ning fra nedsættelsen af vejafgiften.

Efter 2030 forventes CO

-reduktio-

nen er være faldende med det fal-

dende dieselgrundlag.

Ingen.

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Med lovforslagets § 1, nr. 3 foreslås en tilpasning af implementeringen af

Eurovignettedirektivets artikel 7, stk. 4-14, og artikel 7a-7k, jf. dog artikel

9, stk. 1a, jf. artikel 7, stk. 1.

Med lovforslagets § 1, nr. 7 foreslås en implementering af Eurovignettedi-

rektivets artikel 7j, stk. 3. Det følger af artikel 7j, stk. 3, at hvis en med-

lemsstat lægger en vejafgift på et køretøj, skal den samlede vejafgift, in-

frastrukturafgiften, afgiften for eksterne omkostninger og trængselsafgif-

ten, hvis relevant, fremgå af en kvittering, som udleveres til trafikanten, så

vidt muligt elektronisk. Trafikanten kan indvillige i ikke at få udleveret

kvitteringen.

Lovforslagets § 2, nr. 3 og 4, §§ 8-10, implementerer dele af Rådets direk-

tiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for

punktafgifter (omarbejdning), der trådte i kraft den 13. februar 2023. Di-

rektivet blev implementeret ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021, men efter

dialog med Kommissionen er det vurderet, at enkelte bestemmelser ikke

er gennemført korrekt. Lovforslaget vil medføre korrekt implementering

af direktivet.

UDKAST

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at selskabsnavnet »Sund og Bælt Holding A/S« overalt i loven

ændres til »Sund & Bælt Holding A/S«, så selskabets navn ensrettes. Der er

tale om en ændring af teknisk karakter.

Den foreslåede ændring skyldes, at selskabets navn er ændret tilsvarende i

Lov om Sund & Bælt Holding A/S ved lov nr. 1676 af 19. december 2023.

Til nr. 2

Det følger af vejafgiftslovens § 1, at der svares afgift til statskassen efter

bestemmelserne i denne lov for lastbiler og køretøjskombinationer, som be-

nyttes til godstransport, og som har en tilladt totalvægt på 12.000 kg eller

derover, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i vejafgiftslovens

§ 1, stk. 1,

at ændre »lastbiler og køretøjs-

kombinationer« til »motorkøretøjer«, og at »tilladt totalvægt« ændres til

»teknisk tilladt totalvægt«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indplacering i vægtklasser vil ske

efter den teknisk tilladte totalvægt af motorkøretøjet fremfor den tilladte to-

talvægt af et helt vogntog, hvor motorkøretøjet anvendes som trækkende

enhed i kombination med en påhængs- eller sættevogn.

Den tilladte totalvægt svarer til den maksimale vægt, som køretøjet efter

national ret må have ved kørsel i det land, hvor køretøjet er indregistreret.

Den tilladte totalvægt er enten identisk med den teknisk tilladte totalvægt,

eller lavere end denne, hvis vognmanden fx har fået køretøjet nedvejet ved

en synshal. Den teknisk tilladte totalvægt er den maksimale totalvægt, som

er angivet af producenten ved typegodkendelsen. Denne værdi kan ikke æn-

dres og er identisk på tværs af EU. Ændringen indebærer, at en evt. nedvej-

ning af køretøjet ikke vil have betydning for, hvilken vægtklasse køretøjet

indplaceres i.

UDKAST

De nødvendige oplysninger om køretøjets teknisk tilladte totalvægt fremgår

af køretøjets registreringsattest eller CoC-dokumentet. Registreringsattesten

er et dokument udstedt af registreringsmyndigheden, som udleveres ved sal-

get af køretøjet bl.a. til brug for placering i en vægtklasse efter vejafgiftslo-

ven.

Med ændringerne sikres et robust og ensartet grundlag for afgiftsopkræv-

ningen, og ændringerne påvirker ikke satser eller CO

-effekter. Ændrin-

gerne skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af vejafgifts-

lovens § 5, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7. Af vejafgiftslovens § 5, stk. 3,

fremgår, at for køretøjer, der er registreret som trækkraft for én eller flere

påhængs- eller sættevogne, fastsættes afgiften efter totalvægten for det sam-

lede vogntog, der giver det højeste afgiftsløb. Bestemmelsen foreslås ophæ-

vet, så afgiften i stedet fastsættes efter den trækkende enheds teknisk tilladte

totalvægt. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.

Den foreslåede ændring om at fastsætte afgiften efter den trækkende enheds

teknisk tilladte totalvægt sikrer, at vejafgiftsloven bringes i overensstem-

melse med Eurovignettedirektivet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af vejafgiftslovens § 4, stk. 6, at der for de vejsegmenter, der i

bilag 1 er markeret som helt eller delvis placeret i geografiske områder, hvor

der er oprettet miljøzoner efter reglerne i kapitel 2 f i lov om miljøbeskyt-

telse, svares et tillæg til afgiften. Tillægget beregnes efter satserne i § 5, stk.

Det foreslås, at der i vejafgiftslovens

§ 4, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes efter » lov

om miljøbeskyttelse,«: »og som samtidig ikke udgøres helt eller delvis af

det transeuropæiske vejnet eller af motorveje,«.

Forslaget vil medføre, at der ikke skal svares et miljøzonetillæg til afgiften

af vejsegmenter, der er på det transeuropæiske vejnet eller motorveje, som

enten helt eller delvis indgår i miljøzoner.

Miljøzoner er som udgangspunkt ikke omfattet af regulering i Eurovignet-

tedirektivet, og der kan derfor fastsættes satser, som ikke overholder refe-

renceværdierne i direktivets bilag IIIb og IIIc. Andre satser vil dog ikke

kunne fastsættes for veje, som er omfattet af direktivet, det vil sige det trans-

europæiske vejnet og motorveje.

UDKAST

Formålet med forslaget er dermed at tilpasse implementeringen af Eurovig-

nettedirektivet, så der ikke gælder et miljøzonetillæg på det transeuropæiske

vejnet eller motorveje i strid med Eurovignettedirektivet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af vejafgiftslovens § 1, at der svares afgift til statskassen efter

bestemmelserne i denne lov for lastbiler og køretøjskombinationer, som be-

nyttes til godstransport, og som har en tilladt totalvægt på 12.000 kg eller

derover, jf. dog stk. 2, hvor de afgiftsfritagne køretøjer er oplistet.

Det foreslås i vejafgiftslovens

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, 1.pkt.,

at ændre

»lastbiler og køretøjskombinationer« til »motorkøretøjer«.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. nr. 2 og nr. 7.

Til nr. 5

Efter bestemmelserne i vejbenyttelsesafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

174 af 21. februar 2020 betales afgift til statskassen for retten til benyttelse

af vejnettet, jf. § 5, stk. 1, eller visse dele af dette, jf. § 7, stk. 1 og 2 for

lastbiler og køretøjskombinationer til vejgodstransport m.v. til vejgodstrans-

port, der har en tilladt totalvægt på 12 t eller derover.

Det følger af § 5, stk. 1, at der for afgiftspligtige køretøjer registreret i Kø-

retøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, betales afgift for retten

til benyttelse af det danske vejnet.

Det følger af § 7, stk. 1 og 2, at for udenlandske afgiftspligtige køretøjer

betales afgiften for retten til benyttelse af den del af det danske vejnet, der

udgøres af motorvejsstrækningerne. Der betales desuden afgift for retten til

benyttelse af andre dele af vejnettet, hvor der i overensstemmelse med arti-

kel 7, litra d, i direktiv 93/89/EØF af 25. oktober 1993 kan opkræves afgift.

Skatteministeren offentliggør en oversigt over de pågældende veje.

Vejbenyttelsesafgiften er en del af Eurovignettesamarbejdet, og betalt afgift

i Danmark dækker således også kørsel på det afgiftspligtige vejnet i de øv-

rige lande, der deltager i afgiftsopkrævningen (Luxembourg, Nederlandene

og Sverige).

UDKAST

Satserne er fastsat for benyttelse af det afgiftspligtige vejnet for henholdsvis

én dag, en uge, en måned og et år. For danske køretøjer betales afgiften én

gang årligt. Afgiften er differentieret efter køretøjernes størrelse (antal aks-

ler) og deres emissionsnormer, det vil sige for IKKE-EURO, EURO I,

EURO II, osv. op til »EURO VI eller renere«. Satsen for dagsvignetter er

dog uafhængig af bilens størrelse og emissionsnorm. Satserne er aftalt lan-

dene imellem og ligger indenfor de i Eurovignettedirektivet fastsatte mak-

simale satser for tidsbaserede afgifter.

Vejbenyttelsesafgiftsloven ophæves den 1. januar 2025 og erstattes af vej-

afgiftsloven, der får virkning fra den 1. januar 2025.

Efter vejafgiftslovens § 5, stk. 1, svares der afgift for motorkøretøjer efter

de CO

-emissionsklasser, der følger af artikel 7 ga i direktiv 1999/62/EF om

afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer med

senere ændringer efter satserne, der følger af tabellen i stk. 1.

Det betyder, at hver afgiftspligtig kilometer for motorkøretøjer afregnes ud

fra hvilken CO

-emissionsklasse, de tilhører, idet der er 5 CO

-emissions-

klasser. CO

-emissionsklasserne er yderligere inddelt efter deres teknisk til-

ladte totalvægt, idet der er 3 vægtklasser inden for hver CO

-emissions-

klasse. CO

-emissionsklasserne for tunge køretøjer er defineret i artikel 7 ga

i Eurovignettedirektivet. Opdelingen er obligatorisk for vejafgiftssystemer,

der omfatter tunge køretøjer. De 5 CO

-emissionsklasser for tunge køretøjer

er defineret som følger:

-emissionsklasse 1 omfatter køretøjer, der ikke tilhører nogen af de øv-

rige CO

-emissionsklasser.

-emissionsklasse 2 omfatter undergrupper af køretøjer i de tilfælde,

hvor CO

-emissionen er mere end 5 pct. mindre end CO

-emissionen på

emissionsreduktionskurven for den undergruppe, køretøjet tilhører, på tids-

punktet for køretøjets første registrering, men som ikke tilhører nogen af

-emissionsklasserne 3, 4 eller 5. Undergrupper af køretøjer er defineret

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni

2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO

emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv (EF) 96/53, bilag 1,

pkt. 1. Emissionsreduktionskurven er defineret i Eurovignettedirektivet som

ændret senest ved direktiv (EU) 2022/362, artikel 2, pkt. 37.

UDKAST

-emissionklasse 3 omfatter undergrupper af køretøjer i de tilfælde, hvor

-emissionen er mere end 8 pct. mindre end CO

-emissionen på emissi-

onsreduktionskurven på tidspunktet for køretøjets første registrering, men

som ikke tilhører nogen af CO

-emissionsklasserne 4 eller 5. Undergrupper

af køretøjer og emissionsreduktionskurven er defineret som nævnt under be-

skrivelsen af CO

-emissionsklasse 2.

-emissionsklasse 4 omfatter tunge lavemissionskøreøjer som defineret i

Eurovignettedirektivet som ændret senest ved direktiv (EU) 2022/362, arti-

kel 2, pkt. 30.

-emissionsklasse 5 omfatter nulemissionskøretøjer som defineret i Eu-

rovignettedirektivet som ændret senest ved direktiv (EU) 2022/362, artikel

2, pkt. 29.

Eurovignettedirektivet pålægger medlemsstaterne at sikre, at klassificerin-

gen af et køretøj, der tilhører CO

-emissionsklasse 2 eller 3, revurderes hvert

sjette år efter datoen for første registrering, og at køretøjet, hvor det er rele-

vant, omklassificeres til den relevante CO

-emissionsklasse på grundlag af

de tærskler, der gælder på det pågældende tidspunkt.

Oplysninger vedrørende CO

-emission for de enkelte køretøjer, der er nød-

vendige for at indplacere køretøjerne i CO

-emissionsklasser, vil blive lagt

ind i Køretøjsregisteret.

Afgiftssatserne i vejafgiftslovens § 5, stk. 1 er som følgende:

Tilladt total-

vægt på

12.000-

17.999 kg

1,12

1,00

0,88

0,59

0,20

Tilladt total- Tilladt total-

vægt på

vægt på over

18.000-

32.000 kg

1,26

1,35

1,13

1,22

1,00

1,09

0,66

0,71

0,20

Kroner pr. kilometer

-emissionsklasse 1

-emissionsklasse 2

-emissionsklasse 3

-emissionsklasse 4

-emissionsklasse 5

UDKAST

Satserne er differentieret efter køretøjernes CO2-emission og maksimalt til-

ladte totalvægt. Statsstrukturen følger bestemmelserne i Eurovignettedirek-

tivet som ændret senest ved direktiv (EU) 2022/362.

Det foreslås, at afgiftssatserne i vejafgiftslovens

§ 5, stk. 1, 2. pkt.

affattes

således:

Teknisk til-

ladt totalvægt

på 12.000-

17.999 kg

0,86

0,79

0,69

0,46

0,13

Teknisk til-

ladt totalvægt

på 18.000-

32.000 kg

1,00

0,92

0,82

0,53

0,13

Teknisk til-

ladt totalvægt

på over

32.000 kg

1,10

1,01

0,91

0,58

0,13

Kroner pr. kilometer

-emissionsklasse 1

-emissionsklasse 2

-emissionsklasse 3

-emissionsklasse 4

-emissionsklasse 5

Den foreslåede ændring vil medføre, at satserne for vejafgift nedsættes med

19 pct. i gennemsnit i 2025-2027.

Forslaget har til formål at gennemføre en midlertidig nedsættelse af vejaf-

giften med ca. 19 pct. i perioden 2025-2027, hvilket blev aftalt i forbindelse

med Aftale om Deludmøntningen af Grøn Fond af 15. april 2024.

Det følger ligeledes af aftalen, at afgiften nedsættes midlertidigt med ca. 12

pct. i 2028. Denne midlertidige nedsættelse indgår dog ikke i dette lov-

forslag. Der vil blive fremsat lovforslag herom samtidig med den forhøjelse

af vejafgiftssatserne samt udvidelse af det afgiftspligtige vejnet, der følger

af Aftale om Kilometerbaseret vejafgift indgået mellem Regeringen (Soci-

aldemokratiet, Venstre og Moderaterne) Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-

sten, Radikale Venstre og Alternativet af 29. marts 2023.

Det foreslås desuden, at

”tilladt totalvægt” ændres til ”teknisk tilladt total-

vægt”. Ændringen er en konsekvensændring af ændringen af vægtdefinitio-

nen i vejafgiftsloven, jf. ændringen til vejafgiftslovens § 1, der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 6

UDKAST

Det følger af vejafgiftslovens § 5, stk. 2, at ved kørsel på afgiftspligtige vej-

segmenter, som helt eller delvis er placeret inden for miljøzoner, jf. § 4, stk.

6, lægges der til satserne i stk. 1 et tillæg for lastbiler og køretøjskombinati-

oner. Disse tillæg fremgår af tabellen i stk. 2 og er som følgende:

Tilladt total-

vægt på

12.000-

17.999 kg

0,56

0,50

0,44

0,29

0,10

Tilladt total- Tilladt total-

vægt på

vægt på over

18.000-

32.000 kg

0,63

0,68

0,57

0,61

0,50

0,54

0,33

0,35

0,10

Kroner pr. kilometer

-emissionsklasse 1

-emissionsklasse 2

-emissionsklasse 3

-emissionsklasse 4

-emissionsklasse 5

Tillægget udgør 50 pct. af den afgift, der vil skulle betales efter stk. 1. Ved

kørsel i et vejsegment, som er helt eller delvis placeret i en miljøzone, vil

der skulle betales afgift efter stk. 1 og tillæg til afgiften efter stk. 2.

Et tillæg i miljøzonerne afspejler, at disse områder er ekstra eksponeret for

luftforurening og støj fra lastbiltrafikken og færdselsuheld, hvor den tunge

trafik er involveret. De forhøjede afgiftssatser i miljøzonerne medvirker til

at øge vejafgiftsordningens samfundsøkonomiske gevinster.

Det foreslås, at afgiftssatserne i vejafgiftslovens

§ 5, stk. 2, 2. pkt.

affattes

således:

Teknisk til-

ladt totalvægt

på 12.000-

17.999 kg

0,43

0,40

0,35

0,23

0,07

Teknisk til-

ladt totalvægt

på 18.000-

32.000 kg

0,50

0,46

0,41

0,27

0,07

Teknisk til-

ladt totalvægt

på over

32.000 kg

0,55

0,51

0,46

0,29

0,07

Kroner pr. kilometer

-emissionsklasse 1

-emissionsklasse 2

-emissionsklasse 3

-emissionsklasse 4

-emissionsklasse 5