SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 305: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved generationsskifte af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler)

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 305
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2023-24

SAU Alm.del - Bilag 305

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2024 -995

Forslag

til

Lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og

forskellige andre love

(Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en ske-

matisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et

nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved generationsskifte

af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler)

§1

I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2023, som ændret

ved § 7 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, lov nr. 682 af 11. maj 2024 og

§ 3 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 4,

ophæves.

§ 1 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »I boer vedrørende personer, der er afgået

ved døden i 2016, 2017, 2018 eller 2019, betales boafgiften« til: »Boafgiften

betales«.

§ 1 a, stk. 4, 1. pkt.,

udgår »og«, og »2019« ændres til: »2019, og 10 pct.

i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024

eller senere«.

§ 1 b, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »15 pct.,«: »og en eventuel fritagelse

for tillægsboafgift bortfalder,«.

§ 1 b, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Den forhøjede boafgift efter 1. pkt. beregnes af handelsværdien af det over-

dragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter § 12 a ved den oprin-

delige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden.«

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 305: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved generationsskifte af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler)

UDKAST

§ 1 b, stk. 4, 2. pkt.,

udgår »og«, og »2019« ændres til: »2019, og 5 pct.

i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024

eller senere«.

§ 12, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »opgørelsesdag«: », jf. dog § 12 a«.

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »handelsværdien«: »eller en værdi

opgjort efter § 12 a«.

§ 12 a

ophæves og i stedet indsættes:

»§

12 a.

Uanset § 12 kan boet vælge at anvende reglerne i stk. 2-10 ved

værdiansættelse af aktier og personligt drevne virksomheder, der opfylder

betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis

virksomheden i det væsentligste består i aktiviteter, der har medført kom-

mercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksom-

hedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immate-

rielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Stk. 2.

Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til

en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg

af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter

stk. 4-9. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en per-

sonligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en

lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0

kr. for virksomheder i selskabsform.

Stk. 3.

Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter års-

regnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på over-

dragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien.

2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregn-

skabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-

3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder ud-

skudt skat der skyldes eventuelle reguleringer efter dette stykke i forhold til

årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at give et retvisende billede af

virksomhedens økonomiske stilling på overdragelsestidspunktet.

Stk. 4.

Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gen-

nemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de

UDKAST

seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksom-

hedens driftsaktiver efter stk. 8. Dækker et regnskab ikke en periode på 12

måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-måneders periode, før

det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat

opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende

reguleringer:

1) Finansielle indtægter fratrækkes, bortset fra finansielle indtægter vedrø-

rende finansieringsvirksomhed.

2) Finansielle udgifter tillægges, bortset fra finansielle udgifter vedrørende

finansieringsvirksomhed.

3) Ekstraordinære poster elimineres.

4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller ve-

derlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at give et retvisende billede i for-

hold til, hvad der er virksomhedens økonomiske stilling på overdragelses-

tidspunktet.

Stk. 5.

Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgø-

res ved, at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1,

resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for

det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste

regnskabsår (år 4) ganges med 4 og resultatet for det sidste regnskabsår (år

5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.

Stk. 6.

I det efter stk. 4 og 5 opgjorte beløb beregnes tillæg eller fradrag for

udviklingstendens svarende til den gennemsnitlige udvikling i det regule-

rede resultat inden for de 5 regnskabsår, der danner grundlag for beregnin-

gen. Tillægget eller fradraget udgør summen af stigning og fald i driftsre-

sultatet fra år 1 til år 2, fra år 2 til år 3, fra år 3 til år 4 og fra år 4 til år 5

divideret med 4.

Stk. 7.

Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halv-

delen af det efter stk. 4-6 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratræk-

kes dog mindst 250.000 kr. og højst 1.000.000 kr. som driftsherreløn.

Stk. 8.

I det efter stk. 4-7 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virk-

somhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret

efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pan-

tebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunk-

tet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg

af 3 procentpoint.

Stk. 9.

Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8 kapitaliseres ved

anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en dis-

konteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente

UDKAST

anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf.

virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjenin-

gens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige

annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års

regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens

aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen

kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfakto-

ren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved

anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.

Stk. 10.

Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort

efter stk. 3 (reguleret bogført egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-9

(kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af

virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder fordeles virksomhe-

dens værdi mellem ejerne på dette grundlag.

§ 12 b.

Er arvebeholdningen helt eller delvis omfattet af § 1 a, kan told- og

skatteforvaltningen ændre boets fordeling i boopgørelsen. Hvis told- og

skatteforvaltningen vil ændre boets fordeling, skal den give boet og skifte-

retten meddelelse herom inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse.

Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for

at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der

forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og

indtil oplysningerne modtages.«

10.

§ 13 a, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Har boet valgt at værdiansætte aktier eller virksomheder i boopgørelsen

efter § 12 a, skal denne værdi anvendes ved beregning af passivposter efter

1. og 2. pkt., og et eventuelt nedslag i værdiansættelsen på grundlag af det

fremtidige latente skattetilsvar kan ikke overstige passivposterne.«

11.

§ 22, stk. 1, litra e,

ændres »plejebarnet, og« til: »plejebarnet,«.

12.

§ 22, stk. 1, litra f,

ændres »bedsteforældre.« til: »bedsteforældre, og«.

13.

§ 22, stk. 1,

indsættes som

litra g:

»g) søskende.«

14.

§ 22, stk. 5,

ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

15.

§ 23, stk. 1, 1. pkt.

indsættes efter »litra a-e«: »og g«.

UDKAST

16.

§ 23 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »For gaver ydet i 2016, 2017, 2018 eller

2019 betales gaveafgiften« til: »Gaveafgiften betales«.

17.

§ 23 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »1, 5 og 6« ændres til: »1 og 5-7«.

18.

§ 23 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »søskende og disses børn« til: »søskendes

børn«.

19.

§ 23 a, stk. 4,

ændres »2018 og« til: »2018,«, og »2019« ændres til:

»2019 og 10 pct. for gaver ydet den 1. oktober 2024 eller senere«.

20.

§ 23 b, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »15 pct.,«: »eller en eventuel

anvendelse af § 23 a, stk. 1, 2. pkt., bortfalder,«, og »af afgiften« udgår.

21.

§ 23 b, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Den forhøjede gaveafgift efter 1. pkt. beregnes af handelsværdien af det

overdragne, uanset om værdiansættelsen er foretaget efter § 12 a ved den

oprindelige afgiftsberegning af aktierne eller virksomheden.«

22.

§ 23 b, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »2018 og« til »2018,«, og »2019« ændres

til: »2019, og 5 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den

1. oktober 2024 eller senere«.

23.

§ 27, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Uanset 1. pkt. kan parterne vælge

at ansætte gavens værdi efter § 12 a for aktier og virksomheder, der er om-

fattet af § 23 a, stk. 1-3.«

24.

§ 27, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »handelsværdien«: »eller en værdi

opgjort efter § 12 a«.

25.

Som

bilag 1

indsættes bilag 1 til denne lov.

§2

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 29. januar

2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 2610 af

28. december 2021, § 345 i lov nr. 718 af 13. juni 2023 og § 2 i lov nr. 1563

af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

UDKAST

§ 31, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »indkomstskattepligtig,«: »eller er

værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 12 a,«.

§ 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

ændres »Bortforpagtning« til:

»Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagt-

ning«.

§ 34

indsættes som

stk. 7:

»Stk.

Ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3,

2. pkt., forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor ejeran-

delen af den faste ejendom er mere end 50 pct., og opgaven med indgåelsen

af leje- eller bortforpagtningsaftaler eller andre aftaler af væsentlig økono-

misk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste

ejendom ikke er overladt til en uafhængig fysisk eller juridisk person, der

sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller en afgørende rolle

ved indgåelsen af aftalerne. Ved opgørelsen af ejerandelen efter 1. pkt. med-

regnes ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af den i stk. 1, nr. 1,

og boafgiftslovens § 22, stk. 1, nævnte personkreds. 1. pkt. finder kun an-

vendelse, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen

og i hele denne periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den

indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har

været ejet i mindst 1 år.«

§3

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18. februar 2021, som

ændret senest ved § 36 i lov nr. 753. af 13. juni 2023, foretages følgende

ændring:

§ 49, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »indkomstskattepligtig,«: »eller er

værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 12 a,«.

§4

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som

ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1836 af 8. december 2020, § 4 i lov nr. 2614 af

28. december 2021, § 4 i lov nr. 1564 af 12. december 2023 og senest ved §

5 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:

§ 27, stk. 6,

indsættes som

2. pkt.:

UDKAST

»Er værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 12 a, betragtes som

anskaffelsessum eller afståelsessum dog det pågældende aktivs handels-

værdi på udlodningstidspunktet.«

§ 28, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »de beløb, hvortil aktiverne er opført i boop-

gørelsen, som afståelsessum, jf. dog boafgiftslovens § 12« til: »aktivernes

handelsværdi som afståelsessum«.

§ 29, stk. 2, 5. pkt.,

indsættes efter »som nævnt i«: »aktieavancebeskat-

ningslovens § 34, stk. 7, og«.

§ 29, stk. 2,

indsættes som

6. pkt.:

»1. pkt. finder dog anvendelse, hvis den faste ejendom ved overdragelsen

bliver omfattet af § 8 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast

ejendom.«

§ 29, stk. 3, 4. pkt.,

ændres »Bortforpagtning« til: »Aktiv udlejnings-

virksomhed med fast ejendom, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk.

7, og bortforpagtning«.

§5

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 132 af 25. januar 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1578

af 27. december 2019 og § 2 i lov nr. 1580 af 27. december 2019, foretages

følgende ændring:

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »indkomstskatteplig-

tig,«: »eller er værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 12 a,«.

§6

I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1149 af 2. juni 2021, som ændret ved § 6 i lov nr. 482 af 22. maj

2024, foretages følgende ændring:

§ 7, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »som nævnt i«: »aktieavancebe-

skatningslovens § 34, stk. 7, og«.

§7

UDKAST

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, som ændret

ved § 2 i lov nr. 333 af 9. april 2024, foretages følgende ændringer:

§ 33 C, stk. 1, 6. pkt.,

indsættes efter »end fast ejendom«: »som anført i

aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og fast ejendom«.

§ 33 C, stk. 1,

indsættes efter 6. pkt. som nyt punktum:

»Stk. 2-12 og 14 gælder ikke med hensyn til fortjeneste efter lov om beskat-

ning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, hvis den faste ejendom ved

overdragelsen bliver omfattet af § 8 i lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom.«

§ 33 C, stk. 3, 3. pkt.,

indsættes efter »indkomstskattepligtig,«: »eller er

værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 12 a,«.

§ 33 D, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Har parterne valgt at værdiansætte gaven efter boafgiftslovens § 12 a, skal

denne værdi anvendes ved beregning af passivposter efter 1. og 2. pkt., og

et eventuelt nedslag i værdiansættelsen på grundlag af det fremtidige latente

skattetilsvar kan ikke overstige passivposterne.«

§8

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1390 af 29. september 2022,

som ændret ved § 4 i lov nr. 1563 af. 12. december 2023, foretages følgende

ændring:

§ 34, 3. pkt.,

indsættes efter »indkomstskattepligtig,«: »eller er værdian-

sættelsen er foretaget efter boafgiftslovens § 12 a«.

§9

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret

senest ved § 2 i lov nr. 684 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

§ 7 P, stk. 7, nr. 4,

indsættes efter »stk. 6«: », som affattet ved lovbe-

kendtgørelse nr. 172 af 29. januar 2021«.

§ 10

UDKAST

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september

2020, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages

følgende ændring:

§ 15 A, stk. 3, 5. pkt.,

ændres »Bortforpagtning« til: »Udlejning af fast

ejendom som anført i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og bortfor-

pagtning«.

§ 11

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni. 2022,

som ændret bl.a. ved § 14 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og senest ved § 6 i

lov nr. 683 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1, nr. 6,

ændres »boafgiftslovens § 12« til: »boafgiftslovens §§

12 og 12 a«.

§ 5, stk. 1,

indsættes som

nr. 12:

»12) Boafgiftslovens § 12 b, der ikke vedrører værdiansættelse efter boaf-

giftslovens §§ 12 og 12 a.«

§ 12

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1836 af 16. september

2021, som ændret ved § 6 i lov nr. 2193 af 30. november 2021 og § 17 i lov

nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændring:

§ 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.,

ændres »Bortforpagtning« til: »Udlejning af

fast ejendom som anført i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og

bortforpagtning«.

§ 13

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 11-13 og 17, træder i kraft den 1. januar 2027.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1-10, 14-16 og 18-24, § 2, nr. 1, § 3, § 4, nr. 1 og 2, § 5, §

7, nr. 3 og 4, og §§ 8 og 11 har virkning for gaver, der ydes den 1. oktober

2024 eller senere og for udlodning fra boer vedrørende personer, der er af-

gået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.

UDKAST

Stk. 4.

§ 2, nr. 2 og 3, § 4, nr. 3-5, § 6, § 7, nr. 1 og 2, og §§ 9, 10 og 12

har virkning for overdragelser og udlodninger fra dødsboer af aktier og er-

hvervsvirksomheder, der sker den 1. januar 2025 eller senere.

Stk. 5.

§ 1, nr. 11-13 og 17, har virkning for gaver, der ydes den 1. januar

2027 eller senere.

Stk. 6.

For udlodninger eller overdragelser af aktier og virksomheder,

som § 1, nr. 1-10, 14-16 og 18-24, har virkning for, jf. stk. 3, kan boet eller

parterne, når betingelserne i boafgiftslovens § 1 a, stk. 1-3, og § 23 b, stk. 1

og 2, som affattet ved denne lov er opfyldt, anmode om genoptagelse af bo-

eller gaveafgiftsberegningen, for så vidt angår den anvendte afgiftssats i en

boopgørelse eller gaveanmeldelse, der er indgivet før den 1. januar 2025, og

vælge at foretage værdiansættelsen af aktierne eller virksomhederne efter

boafgiftslovens § 12 a som affattet ved denne lov, når betingelserne herfor

er opfyldt. Anmodning om genoptagelse indeholdende ændret boopgørelse

eller gaveanmeldelse skal indgives senest den 1. maj. 2025. Ved indgivelse

af ændret boopgørelse eller gaveanmeldelse, jf. 2. pkt., løber fristerne i bo-

afgiftslovens § 12, stk. 2, § 12 b, § 27, stk. 2, og § 27 a, fra told- og skatte-

forvaltningens modtagelse af den ændrede boopgørelse eller gaveanmel-

delse.

UDKAST

Bilag 1

»Bilag 1

1. Fastsættelse af virksomhedens omsætningsvækst og afkast

Fastsættelse af den annualiserede vækst i virksomhedens omsætning og gen-

nemsnitligt afkast for de 5 regnskabsperioder, jf. § 12 a, stk. 9, 3. pkt., sker

efter følgende formler:

��æ�� å�� 5

�� æ��æ�� = (

)

− 1

��æ�� å�� 1

Ved fastsættelse af afkast af investeret kapital anvendes gennemsnittet af de

regulerede overskud efter § 12 a, stk. 4, med fradrag af skat, hvor skatten

ansættes til selskabsskatteprocenten for det pågældende år.

�� =

��

2. Fastsættelse af levetiden for virksomhedens merindtjening

Tabel 1

Fastsættelse af levetiden for merindtjeningen.

Omsætningsvækst

Pct.

Afkast på

investeret

kapital

0-2

2-4

4-6

6-8

8-10

10-12

12-14

14-16

16-18

18-20

20-22

22-24

24-26

26-28

28+

0-4

4-8

8-12

12-16

16-20

20-24

24-28

28+

3. Fastsættelse af kapitaliseringsfaktor

Kapitaliseringsfaktoren beregner nutidsværdien af den beregnede merind-

tjening efter § 12 a, stk. 4-8. Hvis det antages, at merindtjeningen har en

levetid på lt år og henfalder lineært i levetiden, kan udtrykket defineres som:

UDKAST

�� =

��

∑

(

��=��

�� − �� − ��

)

(

�� − ��

)

−��

��

(

��+ ��

)

��

Kapitaliseringsfaktoren kan aflæses i tabellen nedenfor ved kapitalafkast-

satser fra 0-5 og dermed diskonteringsrente op til 13 pct.

Tabel 2

Kapitaliseringsfaktor

Kapitalafkastsats

Diskonteringsrente

Levetid

0,46

0,91

1,33

1,74

2,12

2,48

2,83

3,16

3,48

3,78

4,06

4,34

4,6

4,84

5,08

0,46

0,90

1,31

1,71

2,08

2,43

2,76

3,08

3,38

3,66

3,93

4,18

4,42

4,65

4,87

0,45

0,89

1,30

1,68

2,04

2,38

2,70

3,00

3,28

3,55

3,80

4,04

4,26

4,47

4,68

0,45

0,88

1,28

1,65

2,00

2,33

2,63

2,92

3,19

3,44

3,68

3,90

4,11

4,31

4,49

0,45

0,87

1,26

1,63

1,96

2,28

2,57

2,85

3,10

3,34

3,57

3,77

3,97

4,15

4,32

0,44

0,86

1,25

1,60

1,93

2,23

2,52

2,78

3,02

3,25

3,46

3,65

3,83

4,00

4,16

0 pct.

8 pct.

1 pct.

9 pct.

2 pct.

10 pct.

3 pct.

11 pct.

4 pct.

12 pct.

5 pct.

13 pct.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirk-

somheder til nære familiemedlemmer

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til nære fa-

miliemedlemmer

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Bedre mulighed for succession ved generationsskifte af ejendomsvirk-

somheder og lempelse af pengetankregler

2.3.1. Aktieavancebeskatningsloven

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2. Kildeskatteloven

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.3. Dødsboskatteloven

2.3.3.1. Gældende ret

UDKAST

2.3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.4. Etablerings- og iværksætterkontoloven

2.3.4.1. Gældende ret

2.3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.5. Pensionsbeskatningsloven

2.3.5.1. Gældende ret

2.3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.6. Virksomhedsskatteloven

2.3.6.1. Gældende ret

2.3.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirk-

somheder til nære familiemedlemmer

3.1.2. Værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til nære

familiemedlemmer

3.1.3. Bedre mulighed for succession ved generationsskifte af ejendoms-

virksomheder og lempelse af pengetankregler

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

UDKAST

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om Et stærkere erhvervsliv mellem

regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksde-

mokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Ven-

stre og Dansk Folkeparti af 27. juni 2024.

Det foreslås at nedsætte bo- og gaveafgiften fra 15 pct. til 10 pct. ved over-

dragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem. Det vil redu-

cere det eventuelle likviditetstræk, som den pålagte bo- og gaveafgift kan

indebære og dermed gøre det lettere for næste generation at tage over, så det

fortsat er attraktivt at drive familievirksomhederne videre i Danmark.

Det foreslås endvidere at indføre et retskrav på en skematisk værdiansæt-

telse ved opgørelse af beregningsgrundlaget for bo- og gaveafgiften på

grundlag af oplysningerne i virksomhedens regnskaber.

På den måde vil de familieejede virksomheder få større sikkerhed om vær-

diansættelsen, og hvilken bo- eller gaveafgift der skal betales ved et kom-

mende generationsskifte. Retskravet på anvendelse af den skematiske vær-

diansættelsesmetode vil kun skulle gælde for opgørelse af bo- og gaveafgift,

og f.eks. ikke ved opgørelse af avancebeskatning ved en skattepligtig over-

dragelse.

Forslagene om nedsættelse af bo- og gaveafgiften og retskravet på skema-

tisk værdiansættelse foreslås indført med virkning for gaver, der ydes den 1.

oktober 2024 eller senere, og for udlodning fra boer vedrørende personer,

der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.

Desuden foreslås det, at aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom skal

ligestilles med andre erhvervsvirksomheder i relation til generationsskifte,

så der bliver adgang til overdragelse med skattemæssig succession og nedsat

bo- og gaveafgift, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås endvidere, at aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom

fremover skattemæssigt skal behandles på samme måde som andre aktive

erhvervsvirksomheder i en række andre tilfælde, hvor anvendelsen af gun-

stige skattemæssige ordninger ikke gælder for virksomhed med udlejning af

fast ejendom, fordi en sådan udlejningsvirksomhed betragtes som passiv ka-

pitalanbringelse.

UDKAST

På samme måde som ved andre erhvervsvirksomheder vil en ejendomsvirk-

somhed herved kunne generationsskiftes, uden at der vil kunne opstå behov

for at foretage frasalg eller gældsætte virksomheder til finansiering af avan-

ceskatten ved generationsskifte.

Forslaget om, at der skal være bedre successionsmuligheder ved overdra-

gelse af aktiv udlejningsvirksomhed og lempelse af andre begrænsninger,

der gælder for udlejning af fast ejendom, foreslås indført med virkning for

overdragelser fra og med den 1. januar 2025.

Endeligt foreslås det, at søskende fra og med 2027 sidestilles med nærtstå-

ende familie i relation til gaveafgiftsreglerne. Ændringen vil således træde i

kraft samtidig med den tilsvarende ændring om, at afdødes søskende anses

for nærtstående i forhold til arv, der følger af aftalen om reform af person-

skat. Søskende vil herefter anses for nærtstående familie i relation til både

arv og gaver.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervs-

virksomheder til nære familiemedlemmer

2.1.1. Gældende ret

Arv og gave beskattes efter boafgiftsloven eller statsskatteloven.

Boafgiften beregnes under ét af den samlede arvebeholdning, som den af-

døde person efterlader sig, jf. boafgiftslovens § 4.

Ved arv til nære familiemedlemmer beregnes boafgiften

–

ud over et bund-

fradrag

–

som en proportional afgift på 15 pct., jf. boafgiftslovens § 1, stk.

1. Ægtefæller er dog undtaget fra boafgiftspligten, jf. boafgiftslovens § 3,

stk. 1, litra a.

Af arv, der tilfalder andre, betales tillige en tillægsboafgift på 25 pct., jf.

boafgiftslovens § 1, stk. 2. De 25 pct. beregnes efter fradrag af de nævnte

15 pct., jf. § 7, således at den samlede bo- og tillægsboafgift udgør 36,25

pct.

Ved lov nr. 482 af 22. maj 2024 inddrages afdødes søskende i kredsen af

nære familiemedlemmer, der ikke er omfattet af tillægsboafgiften. Ændrin-

gen har virkning for arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller

senere.

Gaveafgiften omfatter gaver mellem den nære familie, jf. boafgiftslovens §

22. Gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er afgiftsfri, jf.

UDKAST

boafgiftslovens § 22, stk. 3. Nærtbeslægtede kan give hinanden afgiftsfrie

gaver under visse beløbsgrænser. Af gaver, der overstiger disse beløbsgræn-

ser, betales en gaveafgift på 15 pct. af det overskydende beløb, jf. boafgifts-

lovens § 23, stk. 1, dog 36,25 pct. af gaver til bedsteforældre og stedforæl-

dre, jf. § 23, stk. 2.

Gaver til ikkenærtbeslægtede er indkomstskattepligtige, jf. statsskattelovens

§ 4, litra c. Dette omfatter som udgangspunkt søskende, medmindre betin-

gelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, eller stk. 5, jf. nedenfor, er

opfyldt. Lejlighedsgaver er desuden skattefri.

Ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed drevet i selskabsform eller

personligt regi til den nære familie

–

i levende live eller ved arv

–

gjaldt en

nedsat afgift for arv efter personer, der var afgået ved døden i 2016-2019,

og for gaver ydet i denne periode.

Afgiften udgjorde for arv og gave 13 pct. i 2016 og 2017, 7 pct. i 2018, 6

pct. i 2019, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 4, henholdsvis § 23 a, stk. 4. I

tilfælde, hvor arvelader eller gavegiver ikke har afkom, kunne overdragelse

ske med nedsat afgift til søskende og disses børn og børnebørn, jf. boafgifts-

lovens § 1 a, stk. 1, 2. pkt., og § 23 a, stk. 1, 2. pkt.

Den nedsatte afgift blev indført ved lov nr. 683 af 8. juni 2017, hvorefter

afgiften gradvist skulle nedsættes til 5 pct. fra 2020, men ved nr. 1589 af 27.

december 2019 blev den ensartede bo- og gaveafgift på 15 pct. genindført

fra 2020, dvs. også for overdragelse af erhvervsvirksomheder.

Reglerne om den nedsatte bo- og gaveafgift i boafgiftslovens § 1 a og § 23

a er ikke ophævet, idet reglerne forsat kan have betydning, bl.a. fordi den

nedsatte afgift kan bortfalde ved efterfølgende dispositioner, og fordi afslut-

ningen af dødsboer i visse tilfælde kan trække ud i flere år.

Reglerne i boafgiftslovens § 1 a og 23 a er endvidere, jf. § 1, stk. 4, afgø-

rende for, om søskende og disses børn og børnebørn i tilfælde, hvor afdøde

ikke efterlader sig afkom, kan arve- eller gavemodtage en erhvervsvirksom-

hed uden betaling af tillægsboafgift eller indkomstskat.

Genindførelsen af den ensartede bo- og gaveafgift ville fra 2020 som ud-

gangspunkt have medført, at undtagelsesbestemmelsen om arv af erhvervs-

virksomheder, der ved afdødes barnløshed tilfalder afdødes søskende og dis-

ses børn og børnebørn, ville være bortfaldet med den virkning, at der skulle

betales tillægsboafgift på 25 pct., uanset at afdøde ikke efterlader sig afkom.

UDKAST

For at opretholde undtagelsen fra tillægsboafgift for afdødes søskende og

deres børn og børnebørn i tilfælde af afdødes barnløshed, blev bestemmel-

sen i boafgiftslovens § 1, stk. 4, indsat ved lov nr. 1589 af 27. december

2019, således at afdødes søskende og deres børn og børnebørn ved afdødes

barnløshed fortsat er omfattet af den almindelige boafgift på 15 pct. og der-

med undtaget fra tillægsboafgift ved arv af en erhvervsvirksomhed. En til-

svarende bestemmelse blev indsat i boafgiftslovens § 22, stk. 5, så der ikke

ved gavegivers barnløshed ville skulle betales indkomstskat af gaven.

For at sikre at afgiftsnedsættelsen for 2016-2019 blev målrettet generations-

skifte af reelle erhvervsvirksomheder og ikke overdragelse af formue i al-

mindelighed, er reglerne baseret på successionsreglerne i skattelovgivnin-

gen, således at nedsættelsen alene vedrører virksomheder, der kan overdra-

ges med skattemæssig succession.

Personkredsen omfatter personer, der er omfattet af den almindelige bo- og

gaveafgift på 15 pct., hvis overdragelsen inden for denne kreds samtidig kan

ske med skattemæssig succession.

Ved udlodning fra dødsboer er det afgrænset til den samme personkreds,

dvs. de personer, der kan succedere, uanset om værdierne overstiger den

pågældendes andel i boet.

Det er ikke et krav, at parterne rent faktisk vælger at overdrage virksomhe-

den med succession. Det er tilstrækkeligt, at betingelserne for at overdrage

virksomheden med skattemæssig succession er opfyldt. På enkelte punkter

kan afgiftsnedsættelsen dog efter boafgiftslovens § 1 a, stk. 3, opnås, selv

om overdragelsen ikke i praksis kan gennemføres med succession.

Der kan f.eks. ikke ske succession ved udlodning fra skattefri dødsboer,

fordi der ikke opstår en skattepligtig avance, men afgiftsnedsættelsen gælder

i dette tilfælde. På grund af beløbsgrænserne for skattefri boer kunne mindre

(iværksætter)virksomheder i modsat fald blive afskåret fra afgiftsnedsættel-

sen.

Tilsvarende kan en overdragelse med tab ikke ske med succession, men om-

fattes ligeledes af afgiftsnedsættelsen, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Dog skal skatteværdien af tabsfradraget hos overdrageren reduceres med af-

giftsnedsættelsen.

I modsætning til succession er det heller ikke en betingelse for nedsat afgift,

at arvingen/gavemodtageren er skattepligtig til Danmark.

UDKAST

Adgangen til skattemæssig succession og dermed også nedsættelse af bo-

og gaveafgiften er derimod betinget af, at det selskab, der overdrages, ikke

har karakter af en såkaldt pengetank.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, er der tale om en pen-

getank, hvis et selskabs virksomhed i overvejende grad består af passiv ka-

pitalanbringelse. Der vil være tale om en passiv kapitalanbringelse, hvis

mindst 50 pct. af indtægterne (indtægtskriteriet) opgjort som gennemsnittet

af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipa-

pirer el.lign., eller mindst 50 pct. af handelsværdien af aktiverne (aktivkri-

teriet) opgjort på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet

af de seneste 3 regnskabsår vedrører fast ejendom, kontanter, værdipapirer

el.lign., jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

For personligt ejede virksomheder er den nedsatte bo- og gaveafgift tilsva-

rende betinget af, at reglerne for skattemæssig succession er opfyldt, hvilket

indebærer, at der skal være tale om en erhvervsvirksomhed, en af flere er-

hvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder.

Overdragelse af enkeltstående aktiver er ikke omfattet af afgiftsnedsættel-

sen, medmindre de selvstændigt kan anses for at udgøre en erhvervsvirk-

somhed. Udlejningsejendomme kan ikke overdrages med skattemæssig suc-

cession, medmindre der er tale om udlejning af fast ejendom, som efter ejen-

domsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom. Ifølge Høje-

sterets dom i SKM2023.590.HR kunne stuehuset ikke medregnes til virk-

somheden ved beregningen af den nedsatte gaveafgift, idet det ved denne

beregning alene er den erhvervsmæssigt anvendte del af et aktiv, der med-

regnes til virksomheden.

For at sikre, at det ikke er muligt at opnå afgiftsnedsættelse ved en kortvarig

(proforma)omlægning af passiv formue til en erhvervsvirksomhed i forbin-

delse med arv eller gave, er der krav om ejerskab af virksomheden (før og

efter overdragelsen) og aktiv deltagelse i virksomheden.

For det første er der krav om forudgående ejerskab hos afdøde/gavegiver,

således at erhvervsvirksomheden skal være ejet i mindst 1 år før dødsfaldet

eller gavedispositionen, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, og § 23 a, stk. 2. For

det andet gælder der et krav om opretholdelse af ejerskabet til virksomheden

hos arvingen/gavemodtageren i en periode på mindst 3 år efter generations-

skiftet. I modsat fald ville det ved et salg kort tid efter generationsskiftet

kunne opnås en besparelse på afgiften sammenlignet med den situation, hvor

den oprindelige virksomhedsejer eller boet sælger virksomheden, hvorefter

UDKAST

nettoprovenuet overføres til f.eks. et barn som arv eller gave, jf. boafgifts-

lovens § 1 b, stk. 1, og § 23 b, stk. 1.

For at imødegå, at passiv investering i eksempelvis en mindre del af en er-

hvervsvirksomhed (porteføljeinvesteringer) giver adgang til nedsat bo- og

gaveafgift, er det en betingelse for afgiftsnedsættelsen, at ejeren eller dennes

nærtstående har deltaget i virksomhedens drift i ikke uvæsentligt omfang

(personligt ejede virksomheder) eller har deltaget i virksomhedens ledelse

(virksomheder i selskabsform), jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, og § 23 a,

stk. 2.

Den nedsatte bo- og gaveafgift omfatter også modtagere af arv og gave, der

er hjemmehørende i udlandet. Hvis en arving f.eks. har hjemsted i en stat,

hvor afgiften ikke kan inddrives på grundlag af den nordiske bistandsaftale,

EU’s inddrivelsesdirektiv eller OECD og Europarådets

konvention om ad-

ministrativ bistand i skattesager, vil det imidlertid være vanskeligt at hånd-

hæve et eventuelt bortfald af afgiftsnedsættelsen i de tilfælde, hvor ejertids-

kravet på 3 år ikke overholdes. Derfor skal modtagere af arv eller gave i

sådanne lande stille betryggende sikkerhed for betalingen af en eventuel af-

giftsforhøjelse ved manglende overholdelse af ejertidskravet.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringens initiativ til forbedring af vilkårene for generationsskifte af fa-

milieejede virksomheder forudsætter en afgrænsning af, hvilke parter der

skal kunne overdrage og modtage erhvervsvirksomheder til den nedsatte af-

gift, og hvilke virksomheder der skal være omfattet af afgiftsnedsættelsen

fra 15 pct. til 10 procent.

Det er vurderingen, at reglerne for den nedsatte bo- og gaveafgift ved over-

dragelse af erhvervsvirksomheder i perioden 2016-2019 indeholder en af-

balanceret afgrænsning, hvor værnsreglerne sikrer, at den nedsatte afgift

kun omfatter generationsskifte af erhvervsvirksomheder og ikke overdra-

gelse af formue i almindelighed.

Det foreslås derfor, at de gældende regler om nedsat bo- og gaveafgift for

generationsskifte i perioden 2016-2019 skal anvendes ved afgørelsen af,

hvornår overdragelse af en erhvervsvirksomhed ved arv eller gave skal

kunne ske til en nedsat afgift på 10 pct.

Denne afgrænsning foreslås ligeledes at skulle anvendes ved afgørelsen af,

hvornår der skal gælde et retskrav på værdiansættelse af

UDKAST

erhvervsvirksomheden efter en skematisk metode ved opgørelse af grundla-

get for bo- og gaveafgiften. Der henvises til afsnit 2.2 om værdiansættelse.

Det foreslås samtidig, at søskende fra og med 2027 tilføjes kredsen af nært-

stående familie, der omfattes af reglerne om gaveafgift i boafgiftslovens af-

snit II i stedet for reglerne om indkomstskat. Den foreslåede ændring vil

træde i kraft samtidig med den tilsvarende ændring om, at afdødes søskende

anses for nærtstående i forhold til arv, idet der fra og med den 1. januar 2027

ikke vil skulle betale tillægsboafgift af arv, der tilfalder afdødes søskende.

Det følger af § 3, nr. 2, i lov nr. 482 af 22. maj 2024.

Forslaget vil indebære, at gaver mellem søskende fra og med den 1. januar

2027 omfattes af reglen om, at nærtbeslægtede kan give hinanden afgiftsfrie

gaver under en vis beløbsgrænse, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, og, at sø-

skende derudover vil skulle betale 15 pct. i gaveafgift i det omfang gaverne

i et kalenderår overstiger 58.700 kr. (2010-niveau), jf. boafgiftslovens § 23,

stk. 1. Søskende vil herefter fra og med den 1. januar 2027 skulle anses for

nærtstående familie i relation til både arv og gaver.

Forslaget vil også indebære, at overdragelse af erhvervsvirksomheder til sø-

skende fra og med 2027 vil være omfattet af den foreslåede nedsatte afgift

fra 15 pct. til 10 pct., uanset om virksomhedsejeren er barnløs.

Af gaver, der ikke opfylder betingelserne for nedsat afgift, vil søskende fra

og med 2027 skulle betale en gaveafgift på 15 pct. af det beløb, der oversti-

ger grundbeløbet på 58.700 (2010-niveau), jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1.

2.2. Værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til

nære familiemedlemmer

2.2.1. Gældende ret

Ifølge boafgiftslovens §§ 12 og 27 skal en virksomheds værdi ved beregnin-

gen af bo- og gaveafgift fastsættes til handelsværdien. Når der ikke eksiste-

rer en objektivt konstaterbar handelsværdi, må handelsværdien fastsættes

ved et skøn.

Ved udøvelsen af skønnet kan der tages udgangspunkt i hjælpereglerne i

Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 44 af 23. marts 2000 om vejledende

anvisning om værdiansættelse af goodwill (goodwillcirkulæret) og i Told-

og Skattestyrelsens cirkulære nr. 45 af 23. marts 2000 om om værdiansæt-

telse af aktier og anparter (aktiecirkulæret). Disse cirkulærer indeholder vej-

ledende retningslinjer for opgørelsen af selskabers værdi, herunder værdien

af goodwill, der medregnes efter en standardiseret model.

UDKAST

Aktie- og goodwillcirkulærerne fastsætter virksomhedens værdi på bag-

grund af den regnskabsmæssige egenkapital med visse reguleringer med til-

læg af en skematisk beregnet værdi af virksomhedens goodwill.

Virksomhedens goodwillværdi opgøres på grundlag af et vægtet gennemsnit

af virksomhedens regnskabsmæssige overskud med visse reguleringer for

de seneste 3 år. Ved konstant vækst eller fald fastsættes et tillæg eller fradrag

for udviklingstendens. Der fratrækkes standardforrentning af virksomhe-

dens driftsaktiver, hvorefter det resterende beløb til forrentning af goodwill

kapitaliseres med en nærmere fastsat faktor, hvorved goodwillværdien

fremkommer.

Kapitaliseringsfaktoren fastsættes under hensyn til, at merindtjeningen re-

duceres lineært over goodwillens levetid, som normalt fastsættes til 5-9 år.

Den Juridiske Vejledning indeholder endvidere i pkt. C.J. (navnlig pkt.

C.J.5) en beskrivelse af mere avancerede værdiansættelsesmetoder, der an-

vendes til fastlæggelse af markedspriser for virksomheder og immaterielle

aktiver ved virksomhedsoverdragelser mellem uafhængige parter.

Disse værdiansættelsesmetoder forudsætter bl.a. et nærmere datagrundlag

vedrørende den konkrete virksomhed sammenholdt med oplysninger om

faktiske transaktioner vedrørende sammenlignelige virksomheder, i det om-

fang sådanne oplysninger foreligger.

Beregningsmodellen i goodwillcirkulæret er udtryk for en standardiseret be-

regning af goodwill. Der kan derfor foreligge konkrete omstændigheder, der

gør beregningsmodellen mindre anvendelig. I disse tilfælde skal der korri-

geres i resultatet, således at den endelige værdiansættelse skønsmæssigt sva-

rer til den pris, en uafhængig tredjemand antages at ville betale.

Det er derfor ved anvendelse af beregningsmodellen afgørende, at der tages

stilling til, hvorvidt beregningsmodellen giver en realistisk værdiansættelse

af goodwill, samt om der i situationen foreligger omstændigheder, der skal

tages højde for, jf. cirkulærets pkt. 2. Tilsvarende gælder i forhold til aktie-

cirkulæret.

Cirkulærernes beregningsmodel tager imidlertid deres udgangspunkt i virk-

somhedens historiske resultater. Cirkulærerne vil således ikke nødvendigvis

indikere en markedsværdi ved værdiansættelse af en virksomhed, som må

forventes ikke at have samme fremtidige vækst og afkast, som den historisk

har haft, og som ejer eller udvikler væsentlige immaterielle aktiver, såsom

varemærker, patenter, knowhow og lignende.

UDKAST

Omvendt vil en anvendelse af beregningsmodellerne i cirkulærerne normalt

i højere grad afspejle en markedsværdi i relation til virksomheder med en

relativt stabil indtjening og vækst og begrænsede immaterielle aktiver.

Der er i dag ikke retskrav på anvendelse af en bestemt model, og uanset

valget af model kan resultatet kun anvendes, såfremt det udgør et pålideligt

udtryk for en handelsværdi.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ekspertgruppen om værdiansættelse ved generationsskifte,

der blev nedsat

som led i aftalen om finansloven for 2020 mellem den daværende regering

(Socialdemokratiet), Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enheds-

listen og Alternativet, har i sin rapport af 17. november 2021 anført, at Skat-

testyrelsen i de senere år i gennemsnit kan have undervurderet virksomhe-

dernes faktiske handelsværdi, når værdiansættelsen er sket med udgangs-

punkt i hjælpereglerne i aktie- og goodwillcirkulærerne.

Det fremgår af rapporten, at i 31 konkrete generationsskiftesager, der er

modtaget i perioden 1. juli 2018 til 5. september 2019, udgjorde afvigelsen

i forhold til handelsværdien -67 pct. ved vægtet gennemsnit og -32 pct. ved

uvægtet gennemsnit. Forskellen mellem vægtet og uvægtet gennemsnit vi-

ser, at større virksomheder i højere grad undervurderes, når hjælpereglerne

anvendes.

Det fremgår endvidere af rapporten, at Skattestyrelsen i perioden har fore-

taget ændringer i værdiansættelsen i 54 ud af 670 afgjorte sager, svarende

til 8 pct. af de afgjorte sager.

Ekspertgruppens undersøgelse kunne principielt give grundlag for at efter-

prøve flere sager om værdiansættelser af erhvervsvirksomheder, hvor aktie-

og goodwillcirkulærerne er lagt til grund for opgørelse af bo- og gaveafgif-

ten.

Dette kunne eventuelt føre til, at flere virksomheder skulle værdiansættes

efter en individuel vurdering, hvor virksomhederne ville kunne blive mødt

med krav om at udarbejde budgetter m.v., dvs. skøn over virksomhedens

fremtidige indtjening.

For at sikre tryghed og forudberegnelighed for virksomhederne i forhold til

reglerne for værdiansættelse af virksomheden i forbindelse med generati-

onsskifte foreslås det, at de familieejede virksomheder skal have et retskrav

på at anvende en skematisk metode til opgørelse af virksomhedens værdi.

UDKAST

Der er dog enkelte tilfælde, hvor det på forhånd må antages, at den foreslå-

ede skematiske værdiansættelsesmetode ikke meningsfuldt kan anvendes til

at skønne over virksomhedens værdi, og hvor det derfor foreslås, at der ikke

skal gælde et retskrav på at anvende den skematiske metode.

Helt nystartede virksomheder er ofte kendetegnet ved, at der i opstartsfasen

foretages betydelige investeringer, men at disse investeringer kun i begræn-

set omfang giver sig udslag i, at der oppebæres indtægter fra virksomheden.

Det vil ofte gælde, selv om den nystartede virksomhed principielt udvikler

sig i overensstemmelse med

–

eller endda bedre end

–

hvad der med rime-

lighed kan forventes af en kommercielt succesrig virksomhed.

Da den skematiske værdiansættelsesmetode baserer sig på historiske regn-

skabsresultater, er det vurderingen, at metoden ikke i almindelighed me-

ningsfuldt kan anvendes til at fastsætte værdien af helt nystartede virksom-

heder. Det gælder, selv om den skematiske metode til en vis grad tager hen-

syn til udviklingen i virksomhedens regnskabsresultater, bl.a. således at

yngre regnskabsår som omtalt nedenfor vægter tungere end ældre ved op-

gørelsen af det vægtede gennemsnitlige regnskabsresultat.

Det foreslås derfor, at der ikke skal være et retskrav på at anvende den ske-

matiske værdiansættelsesmetode, hvis en væsentlig del af virksomheden be-

står i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på

overdragelsestidspunktet.

Da formålet med den foreslåede undtagelse udelukkende er at undgå, at der

er et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesme-

tode i tilfælde, hvor det ikke er meningsfuldt, vil undtagelsen ikke skulle

finde anvendelse, hvor de nystartede aktiviteter udgør en integreret del af

den øvrige del af den samlede virksomhed. Den foreslåede undtagelse vil

derfor f.eks. ikke skulle finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden som

led i en ekspansion af den eksisterende virksomhed har etableret væsentlige

nye produktionsfaciliteter, nye butikker eller salgskanaler eller udvidet sit

produktsortiment, uden at dette er udtryk for, at virksomheden er gået ind

på et eller flere nye produktmarkeder.

Undtagelsen vil kun skulle finde anvendelse, hvor selve aktiviteterne er ny-

startede. Har virksomheden tilkøbt igangværende aktiviteter inden for 3 år

før overdragelsen, men disse aktiviteter hos overdrageren (eller hos en tid-

ligere ejer af aktiviteterne) har givet sig udslag i kommercielle salg mere

UDKAST

end 3 år før den overdragelse, der skal værdiansættes efter boafgiftslovens

regler, vil undtagelsen derfor heller ikke finde anvendelse.

Der vil ved vurderingen af, om de nystartede aktiviteter må anses for at ud-

gøre en integreret del af den øvrige virksomhed, kunne lægges vægt på, om

aktiviteterne udgør en gren af virksomheden, dvs. aktiver og passiver i en

afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør

en selvstændig bedrift, og som derfor f.eks. ville kunne gøres til genstand

for en skattefri tilførsel af aktiver efter reglerne i fusionsskattelovens § 15

c. Der kan om begrebet ”gren af en virksomhed” henvises

til pkt.

C.D.6.2.3.1.8 i Den Juridiske Vejledning.

Det vurderes ikke muligt på forhånd at fastsætte en præcis grænse for, hvor-

når virksomheden ”i det væsentligste”

består i aktiviteter, der har medført

kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet. Det skyl-

des navnlig, at bedømmelsen af, om dette er tilfældet, nødvendigvis må fo-

retages, inden der er foretaget en værdiansættelse af den samlede virksom-

hed.

Ved vurderingen af, om væsentlighedskriteriet er opfyldt, vil der imidlertid

skulle lægges vægt på formålet med den foreslåede undtagelse, idet ud-

gangspunktet efter forslaget er, at der vil skulle gælde et retskrav på at an-

vende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode. Den foreslåede

undtagelse fra dette retskrav vil derfor kun skulle gælde, hvor en anvendelse

af metoden specifikt som følge af de nystartede aktiviteter må anses for ueg-

net til at skønne over virksomhedens værdi.

I tilfælde, hvor undtagelsen finder anvendelse, vil der skulle foretages en

værdiansættelse efter boafgiftslovens §§ 12 eller 27, dvs. baseret på almin-

delige værdiansættelsesprincipper, herunder de principper der fremgår af af-

snit C.J. i Den Juridiske Vejledning, jf. ovenfor i pkt. 2.2.1. Hvis det på

baggrund af virksomhedens regnskaber m.v. er muligt at foretage en opde-

ling af den samlede virksomhed, forudsættes det i øvrigt, at den skematiske

værdiansættelsesmetode fortsat vil kunne kræves anvendt med henblik på

værdiansættelsen af den del af virksomheden, der ikke består i nystartede

aktiviteter.

Der foreslås endvidere en undtagelse fra retskravet på anvendelse af den

foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode, hvor virksomhedens aktivi-

tet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver,

der endnu ikke har givet afkast.

UDKAST

Ligesom det er tilfældet med hensyn til den foreslåede undtagelse i tilfælde,

hvor virksomheden i det væsentligste består i nystartede aktiviteter, er bag-

grunden for den foreslåede undtagelse i tilfælde, hvor udvikling og ejerskab

af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, udgør den væsent-

ligste del af virksomheden, at en anvendelse af den skematiske værdiansæt-

telsesmetode

–

der baserer sig på historiske regnskabsresultater

–

ikke i al-

mindelighed meningsfuldt vil kunne anvendes til at skønne over virksom-

hedens værdi.

Heller ikke for denne undtagelses vedkommende vurderes det muligt på for-

hånd at fastsætte en præcis grænse for, hvornår virksomheden ”i det væsent-

ligste” består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke

har givet afkast. Ved vurderingen af, om væsentlighedskriteriet er opfyldt,

vil der imidlertid på tilsvarende vis skulle lægges vægt på, at udgangspunk-

tet efter forslaget er, at der vil skulle gælde et retskrav på at anvende den

foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode. Den foreslåede undtagelse

fra dette retskrav vil derfor kun skulle gælde, hvor den foreslåede skemati-

ske metode specifikt som følge af ejerskabet af immaterielle aktiver, der

endnu ikke har givet afkast, er uegnet til at skønne virksomhedens værdi.

Bortset fra de to særlige undtagelser vil de familieejede virksomheder efter

forslaget skulle have et retskrav på at anvende den skematiske metode ved

opgørelsen af virksomhedens værdi.

Den skematiske metode skal danne grundlag for en værdiansættelse på

grundlag af objektive oplysninger, der kan udledes af virksomhedens års-

regnskaber. På den måde vil de familieejede virksomheder få sikkerhed for,

hvilken bo- eller gaveafgift der skal betales ved et kommende generations-

skifte.

En intern arbejdsgruppe under Skatteministeriet har udarbejdet en skematisk

værdiansættelsesmetode, der i vidt omfang bygger på anbefalingerne i rap-

port af 17. november 2021 fra Ekspertgruppen om værdiansættelse ved ge-

nerationsskifte.

Modellen går i hovedtræk ud på, at virksomhedens værdi anses for at svare

til virksomhedens bogførte egenkapital med tillæg af en kapitaliseret værdi

af virksomhedens merindtjening. Merindtjeningen opgøres på grundlag af

det regnskabsmæssige overskud efter de 5 seneste årsregnskaber forud for

overdragelsen med visse reguleringer. Levetiden af merindtjeningen fast-

sættes skematisk ud fra væksten i virksomhedens omsætning i 5-årsperioden

i kombination med afkastet af virksomhedens driftsrelaterede aktiver,

UDKAST

hvilket er i overensstemmelsen med anbefalingerne i rapport af 17. novem-

ber 2021 fra Ekspertgruppen om værdiansættelse ved generationsskifte, dog

med den ændring, at levetiden ikke kan overstige 15 år.

Den foreslåede matematiske formel for kapitaliseringsfaktoren er således

identisk med kapitaliseringsfaktorformlen i det gældende goodwillcirku-

lære, der indebærer, at merindtjeningen aftager lineært i perioden.

Ifølge forslaget skal der

–

bortset fra tilfælde, hvor de ovennævnte særlige

undtagelser finder anvendelse

–

gælde et retskrav på til brug for gave- eller

boafgiftsberegningen at kunne værdiansætte erhvervsvirksomheder efter

den foreslåede skematiske metode.

Retskravet indebærer først og fremmest, at parterne har valgfrihed imellem

at vælge en værdi efter den skematiske model eller en værdi opgjort til han-

delsværdien. Vælger parterne en værdi opgjort efter den skematiske model,

skal Skatteforvaltninge kontrollere beregningen og tilpasse, såfremt værdien

efter den skematiske model ikke er opgjort korrekt.

Ved den skematiske metode lægges historiske oplysninger om virksomhe-

dens overskud og egenkapital med visse reguleringer til grund for opgørel-

sen af virksomhedens værdi.

Det er en forudsætning for en korrekt værdiansættelse efter den skematiske

metode, at årsregnskaberne opfylder reglerne i årsregnskabsloven og i øvrigt

er retvisende i forhold til virksomhedens økonomiske situation på overdra-

gelsestidspunktet. Har virksomheden ikke været forpligtet til at aflægge et

årsregnskab, der opfylder reglerne i årsregnskabsloven, vil den skematiske

værdiansættelse dog kunne baseres på regnskaber, der opfylder kravene til

det skattemæssige årsregnskab, jf. navnlig reglerne bekendtgørelse nr. 1296

af 14. november 2018 om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for

mindre virksomheder (mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomhe-

der). Det vil under alle omstændigheder være en betingelse for anvendelsen

for den skematiske værdiansættelsesmetode, at de anvendte årsregnskaber

indeholder de poster, der er nødvendige for anvendelse af metoden, herun-

der en bogført egenkapital.

Det indgår i den foreslåede skematiske metode, at der vil skulle foretages en

række reguleringer af regnskaberne. Disse reguleringer svarer i alt væsent-

ligt til de reguleringer, der skal foretages efter aktie- og goodwillcirkulæ-

rerne.

UDKAST

For så vidt angår den egenkapital, der er bogført ifølge det seneste årsregn-

skab før overdragelsen, foreslås det således i overensstemmelse med prin-

cipperne i aktie- og goodwillcirkulærerne, at fast ejendom skal ansættes til

handelsværdien, at unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber,

jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, skal ansættes til en værdi op-

gjort efter den skematiske værdiansættelsesmetode, at den bogførte værdi af

immaterielle aktiver og eventuelle egne aktier fratrækkes, samt at udskudt

skat medregnes for virksomheder i selskabsform, herunder udskudt skat der

skyldes eventuelle reguleringer i forhold til årsregnskabet.

Særligt hvad angår fast ejendom bemærkes, at den regnskabsmæssige post

for ejendomme efter aktiecirkulæret skal erstattes med den seneste kendte

offentlige ejendomsvurdering med tillæg af eventuelle ombygningsudgifter,

der ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Når det foreslås, at den regn-

skabsmæssige post for fast ejendom i stedet skal erstattes af fast ejendoms

handelsværdi, skyldes det, at der efter ejendomsvurderingslovens § 10 ikke

længere ansættes periodiske ejendomsværdier af landbrug, skovbrug og er-

hvervsejendomme.

Hvad angår reguleringen i form af fratrækning af immaterielle aktiver har

den sammenhæng med, at den kapitaliserede værdi af virksomhedens mer-

indtjening efter den skematiske værdiansættelsesmetode anses for at være

knyttet til de immaterielle aktiver, herunder goodwill, og at disse aktiver

derfor ikke bør medregnes dobbelt. Dette er i overensstemmelse med prin-

cippet i goodwillcirkulæret, hvorefter det dog udelukkende er eventuel regn-

skabsført værdi af tilkøbt goodwill, der skal fratrækkes den bogførte egen-

kapital.

Derudover foreslås det, at den bogførte egenkapital skal reguleres, når det

er påkrævet for at give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske

stilling på overdragelsestidspunktet. Da udgangspunktet er, at der er et rets-

krav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager

udgangspunkt i virksomhedernes årsregnskaber, herunder den bogførte

egenkapital i det seneste årsregnskab før overdragelsen, vil en sådan regu-

lering udelukkende kunne kræves, hvor det er oplagt, at der foreligger sær-

lige omstændigheder, som indebærer, at den bogførte egenkapital ikke af-

spejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.

Som eksempel på sådanne særlige omstændigheder kan nævnes tilfælde,

hvor der foreligger klare indikationer på, at der forud for overdragelsen er

gennemført transaktioner, der har til formål at nedbringe størrelsen af den

egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode.

UDKAST

Er der f.eks. forud for overdragelsen etableret 10 sideordnede holdingsel-

skaber, der hver ejer en forholdsmæssig andel af aktiekapitalen i et unoteret

driftsselskab, vil det enkelte holdingselskab ikke have en så stor andel af

aktierne i driftsselskabet, at der er tale om aktier i associerede eller tilknyt-

tede selskaber. Udgangspunktet vil derfor være, at de unoterede aktier i

driftsselskabet ved opgørelsen af værdien af de aktier i holdingselskaberne,

der overdrages, vil skulle opgøres til den bogførte værdi, dvs. at aktierne

ikke

–

som det er tilfældet for unoterede aktier i associerede eller tilknyttede

selskaber

–

værdiansættes ved anvendelse af den skematiske værdiansættel-

sesmetode.

Da opsplitningen af aktiekapitalen mellem 10 forskellige holdingselskaber

udgør en klar indikation på, at det er forsøgt kunstigt at nedbringe størrelsen

af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode,

vil der i et sådant tilfælde kunne ske en regulering af det enkelte holdingsel-

skabs bogførte egenkapital, således at de unoterede aktier i driftsselskabet

værdiansættes ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode.

Også i relation til de resultater, der fremgår af de seneste 5 årsregnskaber,

og som danner grundlag for fastlæggelsen af den kapitaliserede værdi af

virksomhedens merindtjening, vil der skulle ske reguleringer, der svarer til

de reguleringer, der skal foretages efter aktie- og goodwillcirkulærerne.

I overensstemmelse med principperne i aktie- og goodwillcirkulærerne fo-

reslås det således, at resultaterne i 5-årsperioden vil skulle reguleres ved, at

finansielle indtægter og udgifter henholdsvis fratrækkes og tillægges bortset

fra indtægter og udgifter vedrørende næring med finansieringsvirksomhed,

at ekstraordinære poster elimineres, at afskrivninger på immaterielle aktiver

tillægges, og at der i personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgifts-

ført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

Derudover foreslås det, at resultaterne ifølge årsregnskaberne i de 5 seneste

regnskabsår forud for overdragelsen skal kunne reguleres, når det er påkræ-

vet for at give et retvisende billede i forhold til, hvad der er virksomhedens

økonomiske stilling på overdragelsestidspunktet. Da udgangspunktet er, at

der er et retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesme-

tode, der tager udgangspunkt i de resultater, der fremgår af virksomhedernes

historiske årsregnskaber, vil en sådan regulering

–

hvis årsregnskaberne

overholder årsregnskabslovens regler

–

udelukkende kunne kræves, hvor

det er oplagt, at der foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at

UDKAST

det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at

basere anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode direkte på

resultaterne ifølge de historiske regnskaber.

Som eksempel på sådanne særlige omstændigheder kan nævnes, at der for-

holdsvis kort før overdragelsen er sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virk-

somhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne

tilfælde vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er

baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt anderledes om-

fang, kunne kræves reguleret, således at resultaterne

–

så vidt muligt

–

kan

anses for at være sammenlignelige med de historiske resultater af den fak-

tisk overdragne virksomhed.

Da det er udgangspunktet, at der skal være et retskrav på at kunne anvende

den skematiske værdiansættelsesmetode, der er baseret på bl.a. historiske

regnskabsresultater i en 5-års periode, og da metoden bl.a. indebærer, at der

ved opgørelsen af virksomhedens gennemsnitlige regulerede resultat tages

højde for udviklingstendensen i perioden, vil den foreslåede reguleringsmu-

lighed kun skulle finde anvendelse som følge en ekspansion eller ind-

skrænkning af virksomhedens aktiviteter, som må anses for ekstraordinær i

forhold til virksomhedens aktiviteter og naturlige udviklingstendens hen

over den 5-årige periode.

Når der ses bort fra omtalte reguleringer af henholdsvis den bogførte egen-

kapital og de historiske regnskabsresultater, vil det foreslåede retskrav in-

debære, at Skatteforvaltningen ikke vil have mulighed for at kræve virksom-

heden værdiansat til handelsværdien på baggrund af forventningerne til dens

fremtidige indtjening, når den skematiske værdiansættelse er valgt anvendt.

Det resultat af værdiansættelsen, der fremkommer i tilfælde, hvor parterne

har valgt at foretage en værdiansættelse efter den skematiske metode, vil

således

–

i modsætning til, hvad der er tilfældet efter aktie- og goodwillcir-

kulærerne

–

ikke kunne fraviges af Skatteforvaltningen, heller ikke selv om

handelsværdien f.eks. måtte være kendt ud fra konkrete handler mellem uaf-

hængige parter.

Den nye skematiske værdiansættelsesmetode forudsættes at skulle erstatte

de gældende aktie- og goodwillcirkulærer, og Skatteforvaltningen vil derfor

efter en vedtagelse af lovforslaget udsende styresignal om ophævelse af ak-

tie- og goodwillcirkulærerne.

Når parterne har valgt at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode,

vil det kunne indebære, at erhvervsvirksomheden ansættes til en værdi, der

UDKAST

objektivt set ligger under handelsværdien. Den skematiske værdiansættelse

skal derfor ifølge forslaget alene gælde ved opgørelsen af bo- og gaveafgif-

ten.

Hvis en overdragelse er sket ved arv eller gave, er der en række bestemmel-

ser i skattelovgivningen, hvoraf fremgår, at der som anskaffelsessum eller

afståelsessum i disse tilfælde skal anvendes det beløb, der er lagt til grund

ved beregningen af gaveafgift eller boafgift af den pågældende overdra-

gelse. Det drejer sig om aktieavancebeskatningsloven, afskrivningsloven,

dødsboskatteloven, ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.

Da en værdiansættelse efter den skematiske metode som nævnt i visse til-

fælde kan afvige væsentligt fra handelsværdien, foreslås det, at der ikke skal

være mulighed for at anvende værdiansættelsen efter boafgiftsloven til brug

for avancebeskatning, når den skematiske værdiansættelsesmetode er an-

vendt ved afgiftsberegningen efter boafgiftsloven.

Ved værdiansættelse af aktier eller virksomheder efter andre bestemmelser

i skattelovgivningen skal handelsværdien anvendes, hvis de respektive lov-

bestemmelser kræver handelsværdien lagt til grund.

Selv om den skematiske værdiansættelsesmetode også kan være vejledende

for værdiansættelsen af en virksomhed uden for området for den nedsatte

bo- og gaveafgift, vil der imidlertid ikke på disse områder gælde et retskrav

på anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesmetode. Resultatet efter

den skematiske værdiansættelsesmetode vil således på disse områder kunne

fraviges, når dette resultat efter en konkret vurdering ikke er udtryk for virk-

somhedens handelsværdi.

I så fald skal værdiansættelsen af virksomheden ske ved anvendelse af den

værdiansættelsesmetode, som i det konkrete tilfælde giver det mest retvi-

sende udtryk for handelsværdien.

Som eksempler på tilfælde, hvor retskravet på den skematiske værdiansæt-

telse ikke gælder, kan nævnes avancebeskatning ved ophør af skattepligt,

overdragelse i hovedaktionærforhold, herunder andre kontrollerede transak-

tioner, og overdragelse til familie i udlandet.

Overdragelse i form af arv eller gave til familie i udlandet vil være omfattet

af den nedsatte bo- og gaveafgift, men idet der ikke kan ske succession ved

overdragelse til personer, der ikke er skattepligtige her til landet, vil der

skulle gennemføres avancebeskatning af overdragelsen. Herved sikres, at

UDKAST

avancer, der er optjent i Danmark, ikke kan føres ud af landet uden beskat-

ning.

Det vil indebære, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at foretage to

forskellige værdiansættelser, dvs. en til beregning af bo- og gaveafgift og en

anden til brug for avancebeskatning, når overdragelse ikke sker med succes-

sion. Dette udelukker som nævnt ikke, at den skematiske værdiansættelse

efter en konkret vurdering vil kunne anses for at svare til handelsværdien.

Som anført i pkt. 2.1.1 kan aktier i et såkaldt pengetankselskab ikke over-

drages med skattemæssig succession. Den foreslåede skematiske værdian-

sættelsesmetode vil derfor ikke kunne anvendes til brug for værdiansættel-

sen efter boafgiftsloven, når der er tale om et pengetankselskab.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, er der tale om et pen-

getankselskab, hvis et selskabs virksomhed i overvejende grad består af pas-

siv kapitalanbringelse.

Der vil være tale om en passiv kapitalanbringelse, hvis mindst 50 pct. af

indtægterne (indtægtskriteriet) opgjort som gennemsnittet af de seneste 3

regnskabsår stammer fra eller mindst 50 pct. af handelsværdien af aktiverne

(aktivkriteriet) opgjort på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gen-

nemsnittet af de seneste 3 regnskabsår vedrører fast ejendom, kontanter,

værdipapirer el.lign., jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Det bemærkes, at pengetankreglen ved lovforslaget foreslås lempet, således

at selskaber, der udøver aktiv virksomhed med udlejning af fast ejendom,

skal ligestilles med andre erhvervsvirksomheder, når det gælder adgang til

at kunne overdrage virksomheden med succession, jf. nedenfor i pkt. 2.3 i

de almindelige bemærkninger. I det omfang denne lempelse indebærer, at et

selskab med virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom ikke anses for

et pengetankselskab, vil det tillige indebære, at den skematiske værdiansæt-

telsesmetode, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, også vil kunne an-

vendes ved værdiansættelsen af selskabet ved opgørelsen af bo- og gaveaf-

giften.

Når en overdragelse i form af arv eller gave sker med skattemæssig succes-

sion, sker der ikke beskatning af avancen hos overdrageren på overdragel-

sestidspunktet, idet beskatningen udskydes, indtil erhververen efterfølgende

afstår aktivet uden succession. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter bo-

afgiftsloven beregnes der en såkaldt passivpost, der skal kompensere erhver-

veren for den overtagne skattebyrde.

UDKAST

Passivposten udgør 30 pct. af den fortjeneste, der ikke ville være aktieind-

komst, og 22 pct. af fortjeneste, der ville være aktieindkomst. Ifølge praksis

er der som alternativ til passivposten mulighed for at foretage en individuel

vurdering af værdien af den latente skattebyrde, hvilket bl.a. fremgår af Hø-

jesterets dom i SKM2018.319, herunder at begge nedslag ikke kan opnås

samtidig.

Da den skematiske værdiansættelse kan ligge under handelsværdien og i sig

selv vil kunne fungere som en nedsættelse af afgiftsgrundlaget, foreslås det,

at i de tilfælde, hvor der er valgt skematisk værdiansættelse ved opgørelse

af afgiftsgrundlaget efter boafgiftsloven, skal den skematiske værdiansæt-

telse ligeledes anvendes ved beregning af passivposterne, og at et nedslag i

værdiansættelsen på grundlag af den latente skattebyrde ikke skal kunne

overstige passivposterne.

2.3. Bedre mulighed for succession ved generationsskifte af ejendoms-

virksomheder og lempelse af pengetankregler

2.3.1. Aktieavancebeskatningsloven

2.3.1.1. Gældende ret

Overdragelse af en ejendomsvirksomhed i selskabsform sker ved overdra-

gelse af aktier i det selskab, der ejer fast ejendom, f.eks. udlejningsejen-

domme.

Aktieavancebeskatningslovens § 34 giver mulighed for i levende live at

overdrage aktier m.v. med succession til børn, børnebørn, søskende, søsken-

des børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person,

som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens §

22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt

slægtskabsforhold.

Succession indebærer efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 2, at der

ikke sker beskatning i forbindelse med selve overdragelsen, men at erhver-

veren indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Modtageren anses

herefter for at have erhvervet aktierne m.v. til samme pris, på samme tids-

punkt og i samme hensigt som overdrageren. Dermed udskydes beskatnin-

gen af afståelsen af aktierne m.v. til det tidspunkt, hvor erhververen eventu-

elt afstår aktierne m.v., og hvor der ikke kan ske overdragelse med succes-

sion.

Da successionsprincippet forudsætter, at der er mulighed for beskatning i

Danmark, gælder efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, at hvis

UDKAST

erhververen ikke er fuldt skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens

§ 1, kan der kun ske overdragelse med succession, i det omfang aktierne

efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er begrænset skattepligtig

for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1,

men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende

dér, kan der kun ske overdragelse med succession, i det omfang aktierne

efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dob-

beltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Det er en betingelse for overdragelse af aktier m.v. med succession, at den

enkelte overdragelse udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, at

aktierne m.v. ikke er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskat-

ningslovens §§ 19 B eller 19 C, at der ikke konstateres et tab ved overdra-

gelsen, og at selskabet ikke er en pengetank, jf. aktieavancebeskatningslo-

vens § 34, stk. 1, nr. 2-4.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, er der tale om en pen-

getank, hvis et selskabs virksomhed i overvejende grad består af passiv ka-

pitalanbringelse. Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvur-

deringsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbin-

delse ikke som passiv kapitalanbringelse.

Selskabets virksomhed anses efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk.

6, 1. pkt., for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt

mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæs-

sige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, op-

gjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår, stammer fra fast ejen-

dom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for

passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne

ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestids-

punktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør

mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Bedømmelsen foretages som et gennemsnit af de seneste tre regnskabsår for

at mindske betydningen af udsving i selskabets resultater fra år til år. Ved

de seneste tre regnskabsår forstås de seneste tre regnskabsår, der er afsluttet

på det tidspunkt, hvor overdragelsen sker. Har selskabet eksisteret i mindre

end tre år, foretages vurderingen ud fra de år, selskabet har eksisteret. I

UDKAST

tilfælde, hvor et selskab er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tid-

ligere selskab m.v., foretages bedømmelsen ud fra de regnskabsår, det nye

selskab har eksisteret.

Minimumskravet til størrelsen af de overdragne ejerandele og pengetank-

reglen finder ikke anvendelse ved overdragelse af andelsbeviser og andele i

andelsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 18, stk. 1 og 4, og ved

overdragelse af næringsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17, jf. ak-

tieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 1. pkt.

Pengetankreglen finder ikke anvendelse, hvis der er tale om aktier i et sel-

skab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved

finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov

om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om

forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. jf. aktie-

avancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 2. pkt.

For udenlandske finansielle selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-

land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i

et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international

overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand

i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder jf.

aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 2. pkt.

Et holdingselskabs primære og ofte eneste aktivitet er at eje aktier i et eller

flere datterselskaber. Derfor vil pengetankreglen som udgangspunkt inde-

bære, at succession ved overdragelse af aktierne i et holdingselskab ikke vil

være mulig, idet selskabet i overvejende grad driver virksomhed i form af

passiv kapitalanbringelse ved udelukkende at eje finansielle aktiver i form

af datterselskaber.

Med henblik på at muliggøre, at aktier m.v. i et holdingselskab kan gøres til

genstand for succession, gælder der derfor en transparensregel i koncernfor-

hold, hvor der ved opgørelsen efter pengetankreglen ses bort fra afkastet og

værdien af aktier i datterselskaber, hvori holdingselskabet direkte eller indi-

rekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. I stedet medregnes den andel af

datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til holdingselskabets ejer-

andel.

Endvidere ses der efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 3. og 4.

pkt., bort fra indkomst fra udlejning af fast ejendom mellem et selskab og et

UDKAST

datterselskab og ved udlejning mellem datterselskaber. Sådan lejeindkomst

skal ved opgørelsen efter pengetankreglen hverken regnes med til aktiv er-

hvervsvirksomhed eller passiv kapitalanbringelse. Endelig skal fast ejen-

dom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datter-

selskaber, efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 5. pkt., ikke anses

for en udlejningsejendom i relation til opgørelsen af aktiverne. Værdien af

den udlejede ejendom skal derfor i disse tilfælde regnes med i den aktive del

af selskabets virksomhed.

Der kan efter aktieavancebeskatningslovens §§ 35 og 35 A tillige ske suc-

cession ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed eller en andel heraf til

nære medarbejdere, tidligere nære medarbejdere eller tidligere ejere.

Afgrænsningen af begrebet passiv kapitalanbringelse i aktieavancebeskat-

ningslovens § 34 blev justeret ved lov nr. 683 af 8. juni 2016.

Det tidligere kriterium - at virksomheden i overvejende grad består af udlej-

ning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lig-

nende

–

blev ændret til, at det afgørende er, om virksomheden i overvejende

grad består af passiv kapitalanbringelse.

Pengetankaktiver er herefter fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign.,

medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive del, jf. ak-

tieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Som eksempler på fast ejendom,

der indgår i den aktive del, kan nævnes domicilejendomme, produktions-

ejendomme m.v.

Opregningen i bestemmelsen af, hvilke aktiver der anses for pengetankakti-

ver, er ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt

nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), medregnes såle-

des ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv

kapitalanbringelse.

Der kan herom f.eks. henvises til Højesterets dom i SKM2023.168.H, der

vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt anparter i et selskab, der via partnersel-

skaber havde investeret i andele i vindmøller og solcelleanlæg, kunne over-

drages med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Efter en

konkret vurdering anså Højesteret disse investeringer for passiv kapitalan-

bringelse, bl.a. med henvisning til, at der ikke i ordlyden af eller forarbej-

derne til aktieavancebeskatningslovens § 34 er holdepunkter for at anlægge

UDKAST

en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbrin-

gelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende.

Investorfradragsloven indebærer bl.a., at fuldt skattepligtige fysiske perso-

ner inden for de beløbsmæssige grænser, der er fastsat i investorfradragslo-

vens § 7, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage direkte

investeringer i visse små og mellemstore selskaber, der befinder sig i en op-

starts- eller vækstfase. Såfremt et selskab anses for en pengetank efter ak-

tieavancebeskatningslovens § 34, har det imidlertid som konsekvens, at di-

rekte investeringer i selskabet ikke vil kunne foretages med fradrag efter

investorfradragsloven, jf. investorfradragslovens § 3, stk. 1, nr. 3.

Ligningslovens § 7 P indeholder regler om beskatning af medarbejderaktier.

Bestemmelsen giver mulighed for at udskyde beskatningen af tildelte aktier

og købe- og tegningsretter til aktier til det tidspunkt, hvor aktierne sælges.

Det gælder både, når aktierne er erhvervet direkte, og når aktierne er erhver-

vet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret. Såfremt betingelserne er

opfyldt, sker beskatningen som aktieindkomst og ikke som lønindkomst.

Det er efter ligningslovens § 7 P, stk. 7, nr. 4, en betingelse for anvendelsen

af den særlige regel for visse nye, mindre virksomheder i ligningslovens §

7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., hvorefter vederlaget i form af indkomstskattefrie

aktier og købe- og tegningsretter til aktier kan udgøre op til 50 pct. af den

ansattes årsløn, at selskabet, hvor personen er ansat, ikke på det tidspunkt,

hvor aftalen indgås, driver virksomhed, som i overvejende grad består af

passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr.

3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.

2.3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er regeringens ønske, at selskaber, der udøver aktiv virksomhed med

udlejning af fast ejendom, skal ligestilles med andre erhvervsvirksomheder,

når det gælder adgang til at kunne overdrage virksomheden med succession.

Hensynet til at kunne opretholde virksomheden uden frasalg eller gældsæt-

ning af virksomheden gælder efter regeringens opfattelse på samme måde

for selskaber med aktiv virksomhed med udlejning af fast ejendom som for

andre erhvervsvirksomheder i selskabsform.

Det foreslås derfor, at det indsættes i aktieavancebeskatningslovens § 34,

stk. 1, nr. 3, at aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom ikke skal anses

for passiv kapitalanbringelse ved vurderingen af, om et selskabs indtægter

UDKAST

eller aktiver for mindst 50 pct.’s vedkommende vedrører passiv kapitalan-

bringelse.

Ved aktiv udlejningsvirksomhed vil efter forslaget til aktieavancebeskat-

ningslovens § 34, stk. 7, skulle forstås udlejning eller bortforpagtning af fast

ejendom, hvor ejerandelen af den faste ejendom er mere end 50 pct., og op-

gaven med indgåelsen af leje- eller bortforpagtningsaftaler eller andre afta-

ler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden

vedrørende den faste ejendom ikke er overladt til en uafhængig fysisk eller

juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller

en afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne.

Herudover foreslås det, at det skal være en betingelse, at ejendommen har

været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været

aktivt udlejet, eller at den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning

af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år.

Kravet om en ejerandel på mere end 50 pct. indebærer, at overdragelse med

succession kun vil være mulig, når ejerandelen giver overdrageren bestem-

mende indflydelse på driften af ejendomsvirksomheden.

Ved afgørelsen af, om ejerandelen af den faste ejendom er mere end 50 pct.,

vil der dog kunne medregnes alle de ejerandele, der direkte eller indirekte

(dvs. gennem et eller flere selskaber) er ejet af familiemedlemmer. Familie-

medlemmer vil i den forbindelse omfatte alle de personer, der kan overdra-

ges til med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr.

1, eller som kan modtage gaver efter reglerne om gaveafgift, jf. boafgiftslo-

vens § 22, stk. 1.

Det bemærkes, at personkredsen omfattet af de to bestemmelser i et vist

omfang er overlappende, men at søskende og søskendes direkte efterkom-

mere kun er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1,

mens forældre og bedsteforældre omvendt kun er omfattet af boafgiftslo-

vens § 22, stk. 1. Henvisningen til begge bestemmelser har til formål at

sikre, at kredsen af familiemedlemmer afgrænses på en hensigtsmæssig

måde.

Forslaget vil således indebære, at familieejede ejendomsvirksomheder om-

fattes af den udvidede adgang til succession, selv om den bestemmende ejer-

andel er fordelt mellem en række familiemedlemmer, f.eks. som følge af at

udlejningsejendommen(e) har været i familiens besiddelse i generationer.

UDKAST

Det vil også give mulighed for glidende generationsskifter, hvor virksom-

heden overdrages trinvist.

Kravet om, at opgaven med indgåelsen af leje- eller bortforpagtningsaftaler

eller andre aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlej-

ningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke må være overladt til

en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne

eller sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne, in-

debærer, at aktierne i et ejendomsselskab ikke vil kunne overdrages med

succession, når ejeren har overladt disse grundlæggende opgaver i virksom-

heden til en uafhængig tredjemand.

En uafhængig tredjemand vil skulle anses for at spille en afgørende rolle ved

indgåelsen af leje- eller bortforpagtningsaftalerne, såfremt den pågældende

forhandler aftalerne med lejerne/forpagterne, og de herefter normalt indgås,

uden at ejeren foretager ændringer heri. Ejeren vil således skulle anses for

at have overladt opgaven med indgåelsen af leje- eller bortforpagtningsafta-

lerne til en uafhængig tredjemand, også selv om ejeren formelt indgår afta-

lerne, når denne kompetence til at indgå aftalerne reelt udelukkende er for-

mel, idet de aftaler, som den uafhængige tredjemand forelægger til under-

skrift, rutinemæssigt godkendes uden indholdsmæssige ændringer. Er der

tale om en række ensartede lejemål, vil det afgørende være, om ejervirk-

somheden selv træffer beslutning om lejeniveauet for de ensartede lejemål.

Baggrunden for kravet om, at indgåelsen af aftalerne om leje eller bortfor-

pagtning ikke må være overladt til en uafhængig tredjemand, er, at en udlej-

ningsejendom eller en portefølje af udlejningsejendomme ikke kan anses for

at indgå i en aktiv udlejningsvirksomhed, hvis ejeren/ejerne udelukkende

ejer ejendommene, mens det er overladt til uafhængige at træffe de beslut-

ninger om indgåelse af leje- og bortforpagtningsaftaler, der må anses for

centrale aftaler i en udlejningsvirksomhed.

Tilsvarende vil det efter forslaget være en betingelse, at indgåelsen af andre

aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksom-

heden vedrørende den faste ejendom ikke er overladt til en uafhængig tred-

jemand. Aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejnings-

virksomheden vedrørende den faste ejendom kan f.eks. være aftaler om om-

bygning eller væsentlige vedligeholdelsesarbejder vedrørende den faste

ejendom.

UDKAST

Afgørende for, om aftaleindgåelsen skal anses for overladt til en ”uaf-

hængig” fysisk eller juridisk person, vil skulle være, om den pågældende

fysiske eller juridiske person agerer uafhængigt af den familieejede ejen-

domsudlejningsvirksomhed. Aftaleindgåelsen vil derfor ikke være overladt

til en ”uafhængig”, hvis aftalerne indgås af en eller flere ansatte i ejendoms-

udlejningsvirksomheden. eller hvis aftaleindgåelsen f.eks. er overladt til et

selskab med samme ejerkreds som ejendomsudlejningsvirksomheden.

Er indgåelse af de nævnte aftaler helt eller delvist overladt til en uafhængig,

vil udlejningsejendommene skulle anses for passiv kapitalanbringelse, fordi

ejerne udelukkende oppebærer et løbende afkast af den kapital, der er inve-

steret i ejendommene, mens den aktive drift af virksomheden

–

som er af-

gørende for afkastets størrelse

–

i sin helhed eller i væsentligt omfang vare-

tages af en uafhængig tredjepart. Det kendes eksempelvis fra ejendomspro-

jekter, der udbydes offentligt, og hvor de enkelte investorer i almindelighed

udelukkende foretager investeringen med henblik på at opnå et afkast af den

investerede kapital uden selv aktivt at deltage i driften af ejendommene.

Hvad endelig angår betingelsen om, at ejendommen har været ejet i mindst

1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, eller

at den i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har

været ejet i mindst 1 år på overdragelsestidspunktet, er formålet hermed at

imødegå, at f.eks. en værdipapirbeholdning kortvarigt omlægges til en er-

hvervsvirksomhed for at opnå mulighed for overdragelse med succession.

Betingelsen svarer til det ejertidskrav, der skal være opfyldt, for at overdra-

gelsen vil kunne være omfattet af den foreslåede nedsættelse af bo- og ga-

veafgift fra 15 pct. til 10 pct., hvis overdragelsen sker ved arv eller gave.

Forslaget indebærer, at selskaber med aktiv udlejning af fast ejendom vil

kunne overdrages med succession, hvis også de øvrige betingelser for suc-

cession er opfyldt. Hvis overdragelsen sker ved arv eller gave, vil overdra-

gelsen endvidere kunne være omfattet af den foreslåede nedsættelse af bo-

og gaveafgift fra 15 pct. til 10 pct., hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Der foreslås ikke ændringer vedrørende de tilfælde, hvor der allerede efter

gældende regler er mulighed for at holde fast ejendom uden for den del af

virksomhedens indtægter eller aktiver, der medregnes som passiv kapitalan-

bringelse. Således vil f.eks. bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejen-

domsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, fortsat ikke

skulle anses for passiv kapitalanbringelse, uden at dette vil kræve, at de

UDKAST

særlige betingelser, der foreslås at skulle gælde for aktiv udlejningsvirksom-

hed, vil skulle opfyldes.

Der foreslås heller ikke ændringer vedrørende andre former for virksomhed

end virksomhed med udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, her-

under investeringer i andele i vindmøller og solcelleanlæg som omhandlet i

SKM2023.168H.

I det omfang forslaget indebærer, at et selskab med aktiviteter i form af aktiv

udlejning af fast ejendom, der efter gældende regler anses for en pengetank,

ikke anses for at drive virksomhed, der i overvejende grad består i passiv

kapitalanbringelse, vil det også indebære, at der vil være mulighed for

–

hvis

de øvrige betingelser herfor er opfyldt

–

at foretage fradrag efter investor-

fradragsloven ved direkte investeringer i selskabet.

Ændringen af pengetankreglen ville som udgangspunkt også få betydning

for anvendelsen af den særlige regel i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4.

pkt., hvorefter det vederlag i form af aktier og købe- og tegningsretter til

aktier, der i visse nye, mindre virksomheder kan modtages skattefrit efter

reglerne i § 7 P kan udgøre op til 50 pct. af den ansattes årsløn. Det skyldes,

at anvendelsen af denne regel bl.a. efter ligningslovens § 7 P, stk. 7, nr. 4,

er betinget af, at selskabet, hvor personen er ansat, ikke på det tidspunkt,

hvor aftalen indgås, driver virksomhed, som i overvejende grad består af

passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr.

3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.

Ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er imidlertid en statsstøtteordning,

der er godkendt af EU-Kommissionen. En ændring af pengetankreglen i re-

lation til reglen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., vil derfor først

kunne træde i kraft efter forudgående notifikation til og godkendelse af EU-

Kommissionen efter statsstøttereglerne.

Det indgår i Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-

deraterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative

Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om Iværksætterpakke af

21. juni 2024, at der skal ske en styrkelse af mulighederne for at bruge med-

arbejderaktier til at tiltrække talenter til iværksættervirksomheder.

Det foreslås på den baggrund, at adgangen til at anvende ligningslovens § 7

P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., skal være betinget af, at selskabet, hvor personen er

ansat, ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, driver virksomhed, som i

UDKAST

overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskat-

ningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 172 af 29. januar 2021.

Det vil indebære, at den foreslåede lempelse af pengetankreglen for aktiv

udlejning af fast ejendom ikke på nuværende tidspunkt vil få virkning i re-

lation til ligningslovens § 7 P, nr. 2, 4. pkt., idet det forudsættes, at der som

led i udmøntningen af Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Ven-

stre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Kon-

servative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om Iværksæt-

terpakke af 21. juni 2024 sker en samlet afklaring af, hvordan reglerne om

den skattemæssige behandling af medarbejderaktier fremadrettet bør udfor-

mes, herunder under overholdelse af statsstøttereglerne.

2.3.2. Kildeskatteloven

2.3.2.1. Gældende ret

Efter kildeskattelovens § 33 C er der mulighed for at overdrage en personligt

ejet virksomhed i levende live til nære familiemedlemmer m.v. med succes-

sion.

Som efter aktieavancebeskatningsloven indebærer succession, at overdra-

gelsen ikke beskattes hos overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal

virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger

og beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som om

de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de

i sin tid var anskaffet af overdrageren.

En række betingelser skal være opfyldt for, at der kan ske overdragelse med

succession. Der kan efter kildeskattelovens § 33 C succederes i en erhvervs-

virksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere

erhvervsvirksomheder, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 1. pkt. Enkeltstå-

ende aktiver kan således ikke overdrages, medmindre de selvstændigt anses

for at udgøre en erhvervsvirksomhed.

Vurderingen foretages på overdragelsestidspunktet. Der gælder således i

modsætning til vurderingen efter aktieavancebeskatningsloven ikke et 3-

årigt opgørelseskrav.

I forhold til fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven kan

der kun succederes i fortjeneste, der skal opgøres efter reglerne i ejendoms-

avancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdrage-

rens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, jf.

UDKAST

kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 3. pkt. Hvis den erhvervsmæssige del udgør

mere end halvdelen af ejendommen, kan der succederes i hele ejendoms-

avancen. Efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., anses udlejning af

fast ejendom ikke for erhvervsmæssig virksomhed. En undtagelse gælder

dog for udlejning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses

for landbrugs- eller skovbrugsejendom, der anses for erhvervsmæssig virk-

somhed.

I lighed med aktieavancebeskatningsloven kan der ikke succederes i aktiver,

hvor der ved overdragelsen bliver konstateret et tab, jf. kildeskattelovens §

33 C, stk. 3. Tab, som bliver konstateret ved overdragelse af aktiver, skal i

stedet trækkes fra ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst.

Der er i modsætning til successionsreglerne i aktieavancebeskatningsloven

ingen nedre grænse ved personligt ejede virksomheder for, hvor små ejer-

andele der berettiger til overdragelse med succession.

Som det er tilfældet efter aktieavancebeskatningsloven, kan der tillige ske

succession ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed eller en andel heraf

til nære medarbejdere, tidligere nære medarbejdere og tidligere ejere.

2.3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er regeringens ønske, at udlejningsejendomme, der indgår i en aktiv ud-

lejningsvirksomhed, skal kunne overdrages med succession.

Det foreslås derfor, at aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom skal

undtages fra hovedreglen om, at udlejning af fast ejendom ikke kan over-

drages med succession.

Aktiv udlejningsvirksomhed vil skulle forstås i overensstemmelse med for-

slaget til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, dvs. som udlejning eller

bortforpagtning af fast ejendom, hvor ejerandelen af den faste ejendom er

mere end 50 pct., og opgaven med indgåelsen af leje- eller bortforpagtnings-

aftaler eller andre aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af

udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke er overladt til

en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne

eller sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. En-

delig vil det være en betingelse, at ejendommen har været ejet i mindst 1 år

før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, eller at

den eller indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom,

der har været ejet i mindst 1 år.

UDKAST

Der henvises om den nærmere afgrænsning af begrebet aktiv udlejnings-

virksomhed i øvrigt til bemærkningerne ovenfor i pkt. 2.3.1.2 om forslaget

til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

Forslaget indebærer, at sådanne udlejningsejendomme vil kunne overdrages

med succession, hvis de øvrige betingelser for succession er opfyldt. Hvis

overdragelsen sker ved gave, vil overdragelsen endvidere kunne være om-

fattet af den foreslåede nedsættelse af bo- og gaveafgift fra 15 pct. til 10 pct.

og de foreslåede regler om skematisk værdiansættelse, hvis betingelserne

herfor er opfyldt.

Det foreslås dog, at der ikke vil skulle være adgang til overdragelse med

succession, hvis ejendommen ved overdragelsen bliver omfattet af ejen-

domsavancebeskatningslovens § 8, dvs. i tilfælde hvor ejendommen tjener

til bolig for erhververen eller dennes husstand. Baggrunden for forslaget

herom er, at succession forudsætter, at beskatningen af overdragerens

avance blot udskydes, indtil erhververen sælger aktivet uden succession.

Tjener den udloddede ejendom til bolig for erhververen eller dennes hus-

stand, vil en fortjeneste være skattefri efter ejendomsavancebeskatningslo-

vens § 8. Forudsætningerne for, at der i et sådant tilfælde kan ske overdra-

gelse med succession, vil derfor ikke være opfyldt, idet succession ville in-

debære et skattebortfald og ikke blot en skatteudskydelse.

2.3.3. Dødsboskatteloven

2.3.3.1. Gældende ret

Gennemføres et generationsskifte af en virksomhed i forbindelse med eje-

rens død, sker beskatningen ved udlodning af erhvervsvirksomheder til en

arving eller legatar efter reglerne i dødsboskatteloven, hvor der er regler om

adgang til udlodning med succession. Når et dødsbo udlodder med succes-

sion, skal fortjeneste ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsind-

komsten, jf. dødsboskattelovens § 28, stk. 1, 1. pkt.

En række betingelser skal være opfyldt for, at der kan ske udlodning med

succession. For det første kan der alene succederes i fortjeneste. Tab ved

udlodning behandles således skattemæssigt som tab konstateret ved døds-

boets salg, jf. dødsboskattelovens § 28, stk. 2.

For det andet er successionsadgangen begrænset til udlodning til fysiske

personer. Arveladerens længstlevende ægtefælle, samlever, m.v., jf. døds-

boskattelovens § 37, stk. 1, 1. pkt., kan succedere fuldt ud i forbindelse med

en udlodning, der overstiger deres andel i dødsboet. For andre fysiske

UDKAST

personer gælder det, at der kan ske succession i værdier, der svarer til ved-

kommendes andel i dødsboet.

For det tredje kan der alene ske udlodning med succession af en erhvervs-

virksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en ideel andel af en eller

flere erhvervsvirksomheder. Der er dog fastsat særlige regler for udlodning

af aktier m.v., jf. nærmere nedenfor. Det er samme type aktiver, der kan

overdrages med succession efter dødsboskatteloven, som kan overdrages

med succession i levende live efter kildeskattelovens § 33 C. Således kan

der i forhold til fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven

kun succederes i fortjeneste, der skal opgøres efter reglerne i ejendomsavan-

cebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens el-

ler overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, jf. dødsbo-

skattelovens § 29, stk. 2, 2. pkt. Hvis den erhvervsmæssige del udgør mere

end halvdelen af ejendommen, kan der succederes i hele ejendomsavancen,

jf. dødsboskattelovens § 29, stk. 2, 3. pkt. Efter dødsboskattelovens § 29,

stk. 2, 5. pkt., anses udlejning af fast ejendom ikke for erhvervsmæssig virk-

somhed. En undtagelse gælder dog for udlejning af fast ejendom, som efter

ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovbrugsejendom, der

anses for erhvervsmæssig virksomhed.

Betingelserne for udlodning af aktier m.v. med succession fremgår af døds-

boskattelovens § 29, stk. 3 og 4.

Efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 1. pkt., medregnes gevinst ved udlod-

ning af aktier m.v. ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis der er

tale om udlodning af aktier m.v. i et selskab m.v., hvis virksomhed i over-

vejende grad består af passiv kapitalanbringelse.

Efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 6. pkt., anses selskabets virksomhed

for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst

50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige net-

toomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort

som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom,

kontanter, værdipapirer el.lign., der skal anses for passiv kapitalanbringelse,

eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, vær-

dipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som

gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handels-

værdien af selskabets samlede aktiver.

Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 anses

ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer.

UDKAST

Der gælder efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 7. og 8. pkt., en transpa-

rensregel, således at afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori

selskabet m.v. direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen,

ikke medregnes. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af dat-

terselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen.

Ved bedømmelsen ses efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 9. og 10. pkt.,

bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et dat-

terselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem

selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer an-

vender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

Det fremgår af dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 4. pkt., at bortforpagtning af

fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller

skovejendom, i denne forbindelse ikke anses for passiv kapitalanbringelse.

Udlodning af aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber omfattet

af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B og 19 C medregnes efter dødsbo-

skattelovens § 29, stk. 4, altid ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.

2.3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er regeringens ønske, at udlejningsejendomme, der indgår i en aktiv ud-

lejningsvirksomhed, skal kunne overdrages med succession.

Det foreslås derfor, at successionsreglerne i dødsboskatteloven justeres, så-

ledes at den foreslåede adgang til at overdrage aktiv udlejningsvirksomhed

med fast ejendom med succession i levende live

–

jf. ovenfor i afsnit 3.3.1.2

om virksomheder, der drives i selskabsform og i afsnit 2.3.2.2 om personligt

drevne virksomheder

–

tillige vil skulle finde anvendelse ved død.

Med henblik herpå foreslås det i dødsboskattelovens § 29, stk. 2, 5. pkt.,

indsat, at udlejning af fast ejendom som omhandlet i aktieavancebeskat-

ningslovens § 34, stk. 7, vil skulle anses for erhvervsmæssig virksomhed,

således at der kan succederes i gevinsten ved udlodning af sådanne faste

ejendomme.

Henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, indebærer, at

der vil skulle være tale om aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom,

dvs. udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor ejerandelen af den

faste ejendom er mere end 50 pct., og opgaven med indgåelsen af leje- eller

bortforpagtningsaftaler eller andre aftaler af væsentlig økonomisk betyd-

ning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom

ikke er overladt til en uafhængig fysisk eller juridisk person, der

UDKAST

sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller en afgørende rolle

ved indgåelsen af aftalerne. Endelig vil det være en betingelse, at ejendom-

men har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode

har været aktivt udlejet, eller at den indgår i en samlet virksomhed med aktiv

udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år.

Det foreslås endvidere, at der ikke vil skulle være adgang til udlodning med

succession, hvis ejendommen ved udlodningen bliver omfattet af ejendoms-

avancebeskatningslovens § 8, dvs. i tilfælde hvor ejendommen er arvingens

eller legatarens bopæl, og hvor de øvrige betingelser for skattefrihed efter

bestemmelsen er opfyldt. Baggrunden for forslaget herom er, at succession

forudsætter, at beskatningen af overdragerens avance blot udskydes, indtil

erhververen sælger aktivet uden succession.

Tjener den udloddede ejendom til bolig for arvingen eller legataren eller

dennes husstand, vil en fortjeneste være skattefri efter ejendomsavancebe-

skatningslovens 8. Forudsætningerne for, at der i et sådant tilfælde kan ske

udlodning med succession, vil derfor ikke være opfyldt, idet succession ville

indebære et skattebortfald og ikke blot en skatteudskydelse.

Det foreslås endvidere, at det i dødsboskattelovens § 29, stk. 3, indsættes, at

aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom som omhandlet i aktieavan-

cebeskatningslovens § 34, stk. 7, ikke vil skulle anses for passiv kapitalan-

bringelse.

Forslaget vil indebære, at adgangen til overdragelse med succession vil

gælde for aktive udlejningsvirksomheder med fast ejendom, uanset om virk-

somhederne er personligt drevne eller drives i selskabsform.

Der henvises om den nærmere afgrænsning af begrebet aktiv udlejnings-

virksomhed i øvrigt til bemærkningerne ovenfor i pkt. 2.3.1.2 om forslaget

til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

2.3.4. Etablerings- og iværksætterkontoloven

2.3.4.1. Gældende ret

Indskud på en etablerings- eller iværksætterkonto kan anvendes til etable-

ring af selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette kan ske enten i form af per-

sonligt drevet virksomhed eller i form af et selskab.

Såfremt en iværksætter ønsker at anvende etablerings- eller iværksætterkon-

toindskud til køb af aktier eller anparter, skal en række betingelser være op-

fyldt. Der skal bl.a. være tale om et aktivt driftsselskab med reel erhvervs-

mæssig virksomhed, og dets virksomhed ikke i overvejende grad består i

UDKAST

passiv kapitalanbringelse, jf. etablerings- og iværksætterkontolovens § 7,

stk. 2, nr. 2, 1. pkt.

Der er tale om passiv kapitalanbringelse, hvis selskabets virksomhed i over-

vejende grad består af fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende,

jf. etablerings- og iværksætterkontolovens § 7, stk. 2, nr. 2, 4. pkt. Bortfor-

pagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for

landbrugs- eller skovbrugsejendom, anses dog ikke for passiv kapitalanbrin-

gelse, jf. etablerings- og iværksætterkontolovens § 7, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.

2.3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er regeringens ønske, at aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom

ikke skal anses for passiv kapitalanbringelse.

Det foreslås derfor, at det i etablerings- og iværksætterkontolovens § 7, stk.

2, nr. 2, indsættes, at aktiv udlejning af fast ejendom som omhandlet i aktie-

avancebeskatningslovens § 34, stk. 7, ikke vil skulle anses for passiv kapi-

talanbringelse. Det vil medføre, at indestående på etablerings- og iværksæt-

terkonti vil kunne anvendes til indskud i selskaber, der udøver sådanne ak-

tiviteter.

Henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, indebærer, at

der vil skulle være tale om aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom,

dvs. udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor ejerandelen af den

faste ejendom er mere end 50 pct., og opgaven med indgåelsen af leje- eller

bortforpagtningsaftaler eller andre aftaler af væsentlig økonomisk betyd-

ning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom

ikke er overladt til en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanlig-

vis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgå-

elsen af aftalerne. Endelig vil det være en betingelse, at ejendommen har

været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været

aktivt udlejet, eller at den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning

af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år.

Der henvises om den nærmere afgrænsning af begrebet aktiv udlejnings-

virksomhed i øvrigt til bemærkningerne ovenfor i pkt. 2.3.1.2 om forslaget

til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

2.3.5. Pensionsbeskatningsloven

2.3.5.1. Gældende ret

Reglen i pensionsbeskatningslovens § 15 A giver personer, der har fået en

skattepligtig fortjeneste ved at afstå deres virksomhed, en særlig adgang til

UDKAST

at indbetale et beløb svarende til fortjenesten på en ophørspensionsordning

med fradragsret.

Det er bl.a. en betingelse for at oprette en ophørspensionsordning, at perso-

nen har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed eller været hovedaktionær

i et aktie- eller anpartsselskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed. Der

skal være tale om reel erhvervsvirksomhed, og virksomheden må således

ikke i overvejende grad have bestået af passiv kapitalanbringelse, jf. pensi-

onsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 1. pkt.

Om afgrænsningen af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse,

henviser pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 1. pkt., for så vidt angår

selskaber til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Sel-

skabets virksomhed anses efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6,

1. pkt., for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt

mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæs-

sige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, op-

gjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejen-