SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 304: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet m.v.)

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 304
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2023-24

SAU Alm.del - Bilag 304

Offentligt

Skatteministeriet

J.nr. 2023-2081

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, sel-

skabsskatteloven og forskellige andre love

(Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættel-

ser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincip-

pet m.v.)

§1

I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 700 af 20. april 2021,

som ændret ved § 2 i lov nr. 1180 af 8. juni 2021 og § 6 i lov nr. 679 af 3.

juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1,

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 3,

ændres »§ 1, nr. 1, 2 og 4« til:

»§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4«.

§ 3, stk. 2, 2. pkt.,

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 1, nr. 2« til: »§ 1, stk.

1, nr. 2«.

§ 3, stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt.,

stk. 6, 1. pkt., § 4, stk. 7, 1. pkt.,

§ 15, stk. 3,

ændres »§ 1, nr. 1 og 4« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1 og 4«.

§ 3, stk. 3,

indsættes efter 6. pkt. som nyt punktum:

»Den skattepligtige indkomst efter 6. pkt. opgøres uden medregning af ind-

komst efter selskabsskattelovens § 32.«

§ 3, stk. 7, § 8, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 3, 1. pkt.,

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2,

ændres »§ 1, nr. 3« til: »§ 1, stk. 1, nr. 3«.

§ 4, stk. 5, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 304: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet m.v.)

UDKAST

»Anvendes de hensatte beløb til andet end de almenvelgørende eller på an-

den måde almennyttige formål, medregnes det ikke anvendte hensættelses-

beløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil

udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes, i den skattepligtige ind-

komst for hensættelsesåret. Efter anmodning til told- og skatteforvaltningen

medregnes et ikke anvendt hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert

år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori der er an-

modet om efterbeskatning, i den skattepligtige indkomst for hensættelses-

året. De samlede efterbeskattede hensættelser i et hensættelsesår kan ikke

overstige det fradrag for hensættelser efter stk. 3 og 7, som er foretaget i

hensættelsesåret.«

§ 4, stk. 7, 1. pkt.,

udgår », men ikke konkretiserede«.

§ 4, stk. 7,

indsættes som

5. pkt.:

»Efter anmodning til told- og skatteforvaltningen medregnes et ikke anvendt

hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets

udløb og indtil udgangen af det år, hvori der er anmodet om efterbeskatning,

i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Ved efterbeskatning efter

3. og 4. pkt. opgøres efterbeskatningsgrundbeløbet efter stk. 5, 4. pkt.«

§ 6, stk. 1,

ændres »de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser«

til: »først de i § 4 nævnte uddelinger og de i § 5 nævnte hensættelser og

dernæst de i § 4 nævnte hensættelser«.

10.

§ 9, stk. 2,

ændres »§ 6« til: »§ 6, stk. 1,«.

11.

§ 10

indsættes efter »Selskabsskattelovens«: »§ 11, stk. 6 og 7, og«.

12.

§ 15, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 1, nr. 2 og 3« til: »§ 1, stk. 1, nr. 2 og

3«.

§2

I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 23. april 2021, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 12, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »selskabslovens« til: »selskabsskattelovens«.

§ 14, nr. 15,

§ 15 c, stk. 8,

ændres »Energinet.dk« til: »Energinet«.

UDKAST

§ 14, nr. 16,

§ 15 c, stk. 10,

ændres »§ 1, stk. 1, nr. 2 j« til: »§ 1, stk.

1, nr. 2 c«.

§ 14 c, stk. 1, nr. 4,

ophæves.

§ 14 c

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Underskud som nævnt i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt.,

kan ikke bringes til fradrag i den modtagende fonds eller forenings ind-

komstopgørelse.«

§§ 14 h, 14 j

14 k

ophæves.

§ 15 a, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »§ 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4« til: »§ 6, stk.

3 eller 4«.

§ 15 a, stk. 1, 11. pkt.,

ændres »§§ 4 a, 4 b eller 4 c« til: »§§ 4 A, 4 B

eller 4 C«.

§ 15 b, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, §

8« til: »§ 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, og § 8«.

§3

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022,

som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1563 af 12. december 2023, foretages

følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »Energinet.dk« til: »Energinet«, og »Energi-

net.dk's« ændres til: »Energinets«.

Overalt i loven ændres »nr. 1-2 b, 2 d-2 j« til: »nr. 1-2 i«.

§ 1, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 b som nyt nummer:

»2 c) Danpilot,«.

Nr. 2 c-2 h bliver herefter nr. 2 d-2 i.

§ 1, stk. 1, nr. 2 i,

ophæves.

§ 3, stk. 1, nr. 1,

ændres »nr. 2 d, 2 g, 2 i og 2 j« til: »nr. 2 c, 2 d, 2 g og

2 i«.

UDKAST

§ 3, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Den skattefri indkomst anses dog for medgået til udlodninger til fyldestgø-

relse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige, forinden nogen del anses for medgået til hen-

læggelser til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige formål«.

§ 3, stk. 3,

indsættes som

6. pkt.:

»De samlede efterbeskattede henlæggelser henlagt i et henlæggelsesår kan

ikke overstige det fradrag for henlæggelser efter stk. 2, 1. pkt., som er fore-

taget i henlæggelsesåret.«

§4

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 28. marts 2019, som

ændret ved § 7 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændring:

§ 2

ændres »nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6« til: »nr. 1-2 i og 3 a-6«.

§5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret

senest ved § 2 i lov nr. 684 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

§ 5 H, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »nr. 1-2 j« til: »nr. 1-2 i«.

§6

I ejendomsskatteloven, lov nr. 678 af 3. juni 2023, som ændret ved § 6 i

lov nr. 1564 af 12. december 2023 og § 1 i lov nr. 594 af 4. juni 2024, fo-

retages følgende ændring:

§ 5, stk. 1, nr. 2,

ændres »Energinet.dk« til: »Energinet«.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

§ 1, nr. 4, 9 og 11, og § 3, nr. 6, har virkning for indkomstår, der

påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere.

UDKAST

Stk. 3.

§ 1, nr. 6 og 8, og § 3, nr. 7, har virkning for hensættelser og henlæg-

gelser hensat henholdsvis henlagt i indkomstår, der påbegyndes den 1. ja-

nuar 2025 eller senere. For hensættelser og henlæggelser hensat henholdsvis

henlagt i indkomstår, der påbegyndes før den 1. januar 2025, finder de hidtil

gældende regler anvendelse.

Stk. 4.

§ 2, nr. 5, har virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar

2025 eller senere.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensæt-

telser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Justering af uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisati-

onsprincippet

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Fremførsel af underskud ved skattefri fusion af fonde m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Skattefrihed for renter, der ikke er fradragsberettigede for debitor efter

reglerne om tynd kapitalisering

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

2.5. Rettelser som følge af ophævelsen af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 2 c

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at foretage visse justeringer af reglerne vedrø-

rende beskatning af fonde m.v.

Det foreslås for det første at justere reglerne for efterbeskatning af fonde og

foreningers ubenyttede hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige formål, så der sker efterbeskatning, i alle til-

fælde hvor sådanne hensættelser ikke inden udløbet af 5-års fristen er be-

nyttet til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Skatteforvaltningen har ved en såkaldt »early warning« gjort opmærksom

på, at de gældende regler giver fonde mulighed for helt eller delvist at fjerne

beskatningen af skattepligtige indtægter. Det kan ske ved at foretage fra-

dragsberettigede hensættelser, som efterfølgende ikke anvendes.

Det foreslås konkret at efterbeskatte det ikke anvendte hensættelsesbeløb, i

det omfang der som følge af hensættelsen er foretaget fradrag, der har redu-

ceret beskatningen af skattepligtige indtægter i fonden. Dette skal sikre, at

fonde og foreninger m.v. alene kan undgå efterbeskatning, hvis de inden for

fristen uddeler hensættelserne i deres helhed, således at fonde og foreninger

m.v. bliver beskattet, som de ville være blevet, hvis de ikke havde hensat.

Med lovforslaget foreslås det for det andet at justere reglerne om den udde-

lingsforpligtelse, der gælder for fonde, der anvender realisationsprincippet

ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier. Det foreslås, at ind-

komst, der medregnes ved opgørelsen af fondes skattepligtige indkomst ef-

ter CFC-reglerne, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den indkomst, som

fondene skal uddele.

Baggrunden for forslaget er, at fonde, der efter CFC-reglerne beskattes af

indkomst i direkte eller indirekte ejede datterselskaber, efter de gældende

regler vil kunne være forpligtet til at uddele indkomst, som de ikke har rea-

liseret, hvilket vil kunne udhule fondenes formuer. En sådan konsekvens er

utilsigtet.

Det foreslås for det tredje at justere reglerne i fusionsskatteloven om frem-

førsel af underskud ved skattefri fusion af fonde m.v.

Fonde m.v. kan fremføre underskud efter fradrag for uddelinger til almen-

velgørende eller på anden måde almennyttige formål og hensættelser til op-

fyldelse af sådanne formål, i det omfang underskuddet ikke overstiger det

fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskat-

ningsloven.

UDKAST

Skatteforvaltningen har ved en anden »early warning« gjort opmærksom på,

at denne type underskud kan fremføres ved skattefri fusion af fonde m.v.,

og at en erhvervsdrivende fond således kan nedbringe sin skattepligtige ind-

komst ved at fusionere med en erhvervsdrivende fond med et underskud af

denne type.

Det foreslås konkret, at denne type underskud

–

ligesom andre underskud

–

skal fortabes ved skattefri fusion.

Det foreslås for det fjerde, at renter og kursgevinster, som fonde m.v. har

modtaget fra et datterselskab, skal være skattefrie, i det omfang de modsva-

rende renteudgifter og kurstab ikke har været fradragsberettigede for datter-

selskabet som følge af reglerne om tynd kapitalisering. Forslaget har til for-

mål at sikre, at fonde m.v. undergives samme regelsæt som det, der gælder

for moderselskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

Lovforslaget indeholder endvidere en række tekniske rettelser bl.a. som

følge af, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, blev

ophævet i 2005. Lovændringen medførte, at en række efterfølgende numre

i § 1, stk. 1, automatisk rykkede op. Ved en fejl har man dog ikke været

opmærksom herpå. De konsekvensrettelser, der er nødvendige som følge af

den automatiske oprykning, er derfor ikke blevet foretaget, og der er ved

efterfølgende lovændringer ikke taget højde for oprykningen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hen-

sættelser

2.1.1. Gældende ret

Fonde og foreninger m.v., der er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1,

stk. 1, nr. 1, 2 og 4, kan foretage fradrag for de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger

og hensættelser. De kan således foretage fradrag for uddelinger til almen-

velgørende eller på anden måde almennyttige formål, hensættelser til opfyl-

delse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål og hen-

sættelser til konsolidering af fondskapital eller anden tilsvarende kapital

henholdsvis foreningsformuen.

Der kan dog som følge af den såkaldte prioriteringsregel, jf. fondsbeskat-

ningslovens § 6, stk. 1, alene foretages fradrag for sådanne uddelinger og

hensættelser, i det omfang det beløb, der er uddelt og hensat for, overstiger

indtægter svarende til bundfradraget, jf. § 3, stk. 2, og de i § 10 nævnte

skattefrie indtægter.

UDKAST

Formålet med prioriteringsreglen er at sikre, at fonde m.v. og foreninger

ikke foretager opsparing på grundlag af skattefrie indtægter, mens de fra-

dragsberettigede udbetalinger og hensættelser alene foretages på grundlag

af skattepligtig indkomst.

Prioriteringsreglen kan overordnet illustreres med et eksempel, hvor en fond

i et indkomstår har skattepligtige indtægter på 500.000 kr. og skattefrie dat-

terselskabsudbytter på 120.000 kr. Fonden har endvidere et bundfradrag på

25.000 kr. Hvis fonden hensætter 300.000 kr. til opfyldelse af almennyttige

formål, kan den som følge af prioriteringsreglen alene foretage fradrag for

155.000 kr., da fradraget for hensættelser reduceres med de skattefrie ind-

tægter på i alt 145.000 kr.

Er en hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål ikke benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af

hensættelsesåret, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb i den skat-

tepligtige indkomst for hensættelsesåret. Dette sker med et tillæg af 5 pct.

for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb. Indtægter

svarende til bundfradraget og de skattefrie indtægter, jf. § 10, efterbeskattes

dog ikke.

En fond efterbeskattes ikke, hvis den af hensættelsen uddeler, hvad der sva-

rer til de skattepligtige indtægter, der anses for medgået hertil, og fradraget

»fortabes« dermed ikke i alle tilfælde, hvor en hensættelse ikke inden for 5-

års fristen i sin helhed er benyttet til almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål.

Efterbeskatning af hensættelser efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 7, til

fyldestgørelse af kulturelle, men ikke konkretiserede, formål sker på tilsva-

rende vis.

I efterbeskatningssammenhæng anses indtægter svarende til bundfradraget

og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter for medgået forholdsmæssigt til

uddeling til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, hen-

sættelse til konsolidering af fondskapital eller anden tilsvarende kapital og

hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almen-

nyttige formål. Benyttes der af en hensættelse til opfyldelse af almenvelgø-

rende eller på anden måde almennyttige formål, er det i første omgang den

del af de skattepligtige indtægter, der anses for medgået til hensættelsen, der

benyttes,

jf.

Landsskatterettens

afgørelse

offentliggjort

som

SKM2001.621.LSR.

UDKAST

Dette betyder, at hensættelsesbeløbet opdeles i en andel med og uden fra-

dragsvirkning. Dermed reduceres de skattepligtige indtægter, der anses for

medgået til hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige formål.

Eksempel 1

En fond har i indkomståret 2020 skattepligtige indtægter på 500.000 kr. Fon-

den modtager udbytte fra datterselskabsaktier på 120.000 kr. og kan med-

tage et bundfradrag på 25.000 kr. i nettoindkomsten.

I indkomståret 2020 uddeler fonden 125.000 kr. til almennyttige formål,

hensætter 5.000 kr. til konsolidering af fondskapitalen og hensætter 120.000

kr. til opfyldelse af almennyttige formål. Uddelinger og hensættelser udgør

således samlet 250.000 kr. Efter reduktion for bundfradrag og skattefrie ind-

tægter på i alt 145.000 kr. foretages fradrag for 105.000 kr.

Bundfradraget og de skattefrie indtægter

–

i alt 145.000 kr.

–

anses for med-

gået forholdsmæssigt til uddeling til almennyttige formål (72.500 kr.), hen-

sættelsen til konsolidering af fondskapitalen (2.900 kr.) og hensættelsen til

opfyldelse af almennyttige formål (69.600 kr.). Til hensættelsen på 120.000

kr. er dermed medgået skattepligtige indtægter på 50.400 kr.

I indkomståret 2025 uddeler fonden 50.400 kr. ved benyttelse af hensættel-

sen til opfyldelse af almennyttige formål. Fonden uddeler således i henhold

Landsskatterettens afgørelse de skattepligtige indtægter, og der skal derfor

ikke ske efterbeskatning af den ubenyttede hensættelse på 69.600 kr. Fonden

kan opspare de 69.600 kr. i fonden, da dette beløb som følge af opgørelses-

metoden anses for at bestå af skattefrie indtægter. Derved har fonden opnået

fradrag i den skattepligtige indkomst samtidig med, at skattefrie indtægter

kan akkumuleres i fonden.

Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2001.621.LSR vedrø-

rer efterbeskatning efter fondsbeskatningsloven og dermed ikke efterbeskat-

ning af henlæggelser, som de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte

foreninger m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almen-

velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Det er ikke hensigtsmæssigt, at skattepligtige indtægter anses for medgået

til f.eks. hensættelse til konsolidering af fondskapital, da skattepligtige ind-

tægter, der anses for medgået til hensættelse til konsolidering af fondskapi-

tal, ikke efterbeskattes efter fondsbeskatningslovens § 4.

UDKAST

Det er i særdeleshed uhensigtsmæssigt, at der fortrinsvis benyttes af de skat-

tepligtige indtægter, der anses for medgået til en hensættelse til opfyldelse

af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, når der udde-

les heraf, da de skattefrie indtægter, der anses for medgået til den ubenyttede

hensættelse, ikke efterbeskattes. Den ubenyttede hensættelse kan efterføl-

gende benyttes til ikke-almennyttige formål, selv om der er foretaget fradrag

for hensættelsen under forudsætning af, at hensættelsen i sin helhed ville

blive benyttet til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

De gældende regler giver således fonde mulighed for helt eller delvist at

fjerne beskatningen af skattepligtige indtægter gennem hensættelser, der ef-

terfølgende ikke anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almen-

nyttige formål, og derved

–

i strid med grundprincippet i fondsbeskatnings-

loven

–

uden beskatning at akkumulere indtægter i fonden, uddele til med-

lemmer af stifterens familie m.v.

Det vurderes derudover, at der er behov for at tydeliggøre reglerne for efter-

beskatning af beløb henlagt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 3.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre reglerne for efterbeskatning af ubenyttede hensættel-

ser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige for-

mål, således at det ikke anvendte hensættelsesbeløb efterbeskattes, i det om-

fang beløbet ikke overstiger fradraget for hensættelser efter § 4 i hensættel-

sesåret.

Det foreslås samtidig at justere prioriteringsreglen, jf. fondsbeskatningslo-

vens § 6, stk. 1, således at de til bundfradraget svarende indtægter og de i §

10 nævnte skattefrie indtægter fortrinsvis anses for medgået til uddelinger

og hensættelser til konsolidering, inden eventuelle resterende skattefrie ind-

tægter, herunder de til bundfradraget svarende indtægter, anses for medgået

til hensættelser til opfyldelse af almennyttige formål.

Dette skal sikre, at fonde og foreninger m.v. kun kan undgå efterbeskatning,

hvis de uddeler hensættelserne i deres helhed.

Hvis der ikke er uddelt af hensættelserne, vil fondene således blive beskat-

tet, som de ville være blevet, hvis de ikke havde hensat. Fondene vil således

ikke kunne opnå en skattemæssig fordel ved at foretage hensættelser, som

efterfølgende ikke uddeles.

Reglerne for efterbeskatning af henlæggelser, som de i selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. foretager til sikring af eller til senere

UDKAST

anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål,

tydeliggøres.

2.2. Justering af uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af reali-

sationsprincippet

2.2.1. Gældende ret

Fonde m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven skal som udgangspunkt an-

vende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på skattepligtige por-

teføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. For fonde m.v. er aktier

porteføljeaktier, når fonden m.v. ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i

det pågældende selskab, og fonden m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier,

ikke er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, i tilfælde hvor

selskabet kan indgå i en sambeskatning.

Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., kan fonde omfattet af

fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, dog anvende realisationsprin-

cippet ved opgørelsen af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier.

Fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, er fonde, der er

omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdri-

vende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love. Fonde omfattet

af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, er fonde, truster og andre selv-

ejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland,

hvis ledelsen har sæde her i landet.

Adgangen til at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier, der er op-

taget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,

er efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 6. pkt., betinget af, at der sker

uddelinger for et beløb svarende til summen af dels den skattepligtige ind-

komst før fradrag for uddelinger, hensættelser og konsolideringsfradrag ef-

ter fondsbeskatningslovens §§ 4 og 5, dels indtægter, som i henhold til

fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst

–

dvs. indkomst, der som følge af

bundfradraget på 25.000 kr. og skattefriheden for visse udbytter ikke med-

regnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Bestemmelserne indebærer, at en fond kun vil kunne anvende realisations-

princippet, hvis fonden benytter sine indtægter til opfyldelse af fondens al-

mennyttige formål. Fonden skal således undlade at akkumulere indtægterne

og skal i stedet uddele dem i overensstemmelse med vedtægterne.

Danske moderselskaber, herunder fonde, vil i visse tilfælde ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst også skulle medregne positiv skattepligtig

UDKAST

indkomst i direkte og indirekte ejede datterselskaber, jf. de særlige regler i

selskabsskattelovens § 32 om såkaldt CFC-beskatning (»Controlled Foreign

Companies«

–

CFC). CFC-reglerne har primært til hensigt at hindre, at mo-

bile indkomster placeres i udenlandske datterselskaber for at opnå skatte-

mæssige fordele. De danske CFC-regler finder dog også anvendelse på dan-

ske datterselskaber.

Beskatning efter CFC-reglerne sker, når CFC-indkomsten i datterselskabet

udgør mindst 1/3 af datterselskabets samlede indkomst, idet der til CFC-

indkomsten medregnes mobile indtægter i form af summen af bl.a. finan-

sielle indtægter og udgifter, jf. opregningen i selskabsskattelovens § 32, stk.

Når der sker CFC-beskatning, vil moderselskabet som udgangspunkt skulle

medregne hele den positive indkomst i sine CFC-datterselskaber ved sin

egen indkomstopgørelse. Der er dog mulighed for at vælge, at kun datter-

selskabernes CFC-indkomst medregnes, jf. selskabsskattelovens § 32, stk.

15.

Hvis en fond CFC-beskattes af f.eks. indkomsten i et dansk datterselskab,

vil den medregnede CFC-indkomst indgå ved opgørelsen af den indkomst,

der efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 6. pkt., skal uddeles, hvis fon-

den anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier. Dette gælder, selv

om den indkomst, der CFC-beskattes, ikke er oppebåret i fonden, således at

fonden efter omstændighederne vil være nødsaget til at uddele af sin formue.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Det er vurderingen, at der for fonde, der efter CFC-reglerne beskattes af

indkomsten i direkte eller indirekte ejede datterselskaber, bør ske en juste-

ring af den uddelingsforpligtelse, som gælder, når fonden anvender realisa-

tionsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier.

Justeringen bør sikre, at fonden ikke forpligtes til at uddele beløb, som ikke

faktisk er oppebåret i fonden, således at fondens formue vil kunne udhules.

Formålet med uddelingsforpligtelsen er at hindre, at realisationsprincippet

anvendes samtidig med, at der sker en akkumulering af indtægter i fonden.

Det vurderes ikke at være i overensstemmelse med dette formål, at der efter

gældende regler kan være en forpligtelse for fonden til at uddele beløb, som

ikke faktisk er oppebåret i fonden.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at indkomst, som en fond medregner ved indkomstopgørelsen

efter CFC-reglerne i selskabsskattelovens § 32, ikke skal medregnes ved

UDKAST

opgørelsen af den indkomst, som fonden vil skulle uddele til almenvelgø-

rende eller på anden måde almennyttige formål, hvis den anvender realisa-

tionsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier.

Den foreslåede regel vil skulle imødegå en utilsigtet konsekvens af samspil-

let mellem fondsbeskatningsloven og CFC-reglerne. Forslaget har således

til formål at sikre, at fonde, der anvender realisationsprincippet på porteføl-

jeaktier, ikke skal være forpligtet til at uddele beløb, som ikke faktisk er

oppebåret i fonden. Herved vil det blive undgået, at fondenes uddelingsfor-

pligtelse på sigt vil kunne medføre en udhuling af fondenes formuer.

Det bemærkes, at den foreslåede regel ikke vil indebære en ændring af, i

hvilket omfang fonde beskattes efter CFC-reglerne.

2.3. Fremførsel af underskud ved skattefri fusion af fonde m.v.

2.3.1. Gældende ret

Efter fusionsskattelovens § 8, stk. 6, fortabes et selskabs underskud fra tid-

ligere år ved en skattefri fusion med et andet selskab.

Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse ved skattefri fusion af er-

hvervsdrivende fonde omfattet af fondsbeskatningsloven, og en fonds un-

derskud fortabes dermed som udgangspunkt også ved en skattefri fusion

med en anden fond.

Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., kan den del af det under-

skud, som fondens indkomst udviser efter, at der er foretaget fradrag efter §

4, dvs. fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde al-

mennyttige formål eller hensættelser til opfyldelse af sådanne formål, i det

omfang underskuddet svarer til nettotabet efter kursgevinstloven og aktie-

avancebeskatningsloven, fradrages i den skattepligtige indkomst i de føl-

gende indkomstår.

Et sådant underskud fortabes ikke i forbindelse med en skattefri fusion af

erhvervsdrivende fonde, og det betyder, at en erhvervsdrivende fond kan

nedbringe sin skattepligtige indkomst ved at fusionere med en anden er-

hvervsdrivende fond, der har denne type underskud.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

Det er ikke hensigtsmæssigt, at en erhvervsdrivende fond kan nedbringe sin

skattepligtige indkomst ved at fusionere med en erhvervsdrivende fond, der

har et underskud som nævnt i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., og

at baggrunden for en fusion af erhvervsdrivende fonde kan være udnyttelse

af et sådant underskud.

UDKAST

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at underskud efter fradrag for uddelinger til almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige formål og hensættelser til opfyldelse af

sådanne formål, som fonde m.v. kan fremføre, i det omfang underskuddet

svarer til det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven og aktie-

avancebeskatningsloven, også skal fortabes ved skattefri fusion.

2.4. Skattefrihed for renter, der ikke er fradragsberettigede for debitor

efter reglerne om tynd kapitalisering

2.4.1. Gældende ret

Selskabsskattelovens § 11 indeholder regler om begrænsning af fradragsret-

ten for renter og kurstab ved såkaldt tynd kapitalisering.

Hvis et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 1-2 b, 2 d-2 j eller 3 a-5 b, har gæld til juridiske personer som nævnt i

ligningslovens § 2, stk. 1 (kontrolleret gæld), og selskabets eller foreningens

fremmedkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital ved udløbet

af indkomståret overstiger forholdet 4:1, indebærer selskabsskattelovens §

11, stk. 1, at renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende del af

den kontrollerede gæld, ikke kan fradrages.

Fradragsbeskæringen finder dog alene sted, hvis den kontrollerede gæld

overstiger 10 mio. kr.

Efter selskabsskattelovens § 11, stk. 6, medregnes renter og kursgevinster

ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skattepligtige omfat-

tet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor ikke kan

få fradrag for de tilsvarende beløb efter stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, at der ved lån inden for et interessefællesskab er

symmetri, således at en kreditor, der er fuldt skattepligtig efter selskabsskat-

teloven, eller som er begrænset skattepligtig som følge af et fast driftssted

her i landet, ikke beskattes af renteindtægter og kursgevinster, i det omfang

de modsvarende renteudgifter og kurstab ikke har været fradragsberettigede

som følge af reglerne om tynd kapitalisering.

Efter selskabsskattelovens § 11, stk. 7, medregnes renter og kursgevinster

heller ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skattepligtige

omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor er

hjemmehørende i et andet land, der er medlem af EU eller EØS, og debitor

dels efter selskabsskattelovens § 11, stk. 1, ikke kunne have fået fradrag for

de tilsvarende beløb, hvis debitor havde været skattepligtig i Danmark, dels

UDKAST

efter regler om tynd kapitalisering i det andet land ikke har fået fradrag for

de tilsvarende beløb.

Bestemmelsen indebærer, at en kreditor, der er fuldt skattepligtig efter sel-

skabsskatteloven, eller som er begrænset skattepligtig som følge af et fast

driftssted her i landet, ikke beskattes af renteindtægter og kursgevinster, i

det omfang de modsvarende renteudgifter og kurstab ikke har været fra-

dragsberettigede som følge af regler om tynd kapitalisering i et land, der er

medlem af EU eller EØS, når disse udenlandske regler svarer til reglerne i

selskabsskattelovens § 11.

Der gælder således samme regler om skattefrihed for renter og kursgevinster

for lån m.v., uanset om debitorselskabet er hjemmehørende i Danmark eller

i et andet EU- eller EØS-land. Herved sikres det, at reglerne er i overens-

stemmelse med EU-rettens regler om den frie etableringsret.

Skatterådet har i et bindende svar (SKM2024.34SR) truffet afgørelse om, at

fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, ikke efter selskabs-

skattelovens § 11, stk. 6, er fritaget for at medregne renteindtægter fra dat-

terselskaber til den skattepligtige indkomst, når datterselskabernes fradrag

for renteudgifterne er blevet beskåret efter reglerne om tynd kapitalisering.

Skatterådet begrunder afgørelsen med, at det efter ordlyden af selskabsskat-

telovens § 11, stk. 6, alene er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1

og § 2, stk. 1, litra a, der efter bestemmelsen kan fritages for at medregne

renteindtægter til den skattepligtige indkomst.

De i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og

foreninger kan foretage fradrag for de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og

hensættelser. De kan således foretage fradrag for uddelinger til almenvelgø-

rende eller på anden måde almennyttige formål, hensættelser til opfyldelse

af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål og hensættel-

ser til konsolidering af fondskapital eller anden tilsvarende kapital hen-

holdsvis foreningsformuen.

Der kan dog som følge af den såkaldte prioriteringsregel, jf. fondsbeskat-

ningslovens § 6, stk. 1, alene foretages fradrag for sådanne uddelinger og

hensættelser, i det omfang det beløb, der er uddelt og hensat for, overstiger

indtægter svarende til bundfradraget, jf. § 3, stk. 2, og de i § 10 nævnte

skattefrie indtægter.

UDKAST

Formålet med prioriteringsreglen er at sikre, at fonde m.v. og foreninger

ikke foretager opsparing på grundlag af skattefrie indtægter, mens de fra-

dragsberettigede dispositioner alene foretages på grundlag af skattepligtig

indkomst.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

Fonde m.v. og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven,

bør på samme måde som selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabs-

skattelovens § 1 og § 2, stk. 1, litra a, være fritaget for at medregne renter

fra datterselskaber til den skattepligtige indkomst, når datterselskabernes

fradrag for renteudgifterne er blevet beskåret efter reglerne om tynd kapita-

lisering. Det bør gælde for renter modtaget fra både danske datterselskaber

og datterselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i et andet EU- eller

EØS-land.

I det omfang renteindtægter fra datterselskaber herved bliver skattefrie for

fonde m.v. og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven,

bør de behandles som andre skattefrie indtægter ved anvendelsen af priori-

teringsreglen.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 11, stk. 6 og 7, tilføjes til de bestem-

melser om skattefrie indtægter, der efter fondsbeskatningslovens § 10 finder

tilsvarende anvendelse på fonde m.v. og foreninger omfattet af fondsbeskat-

ningsloven.

Det vil indebære, at fonde m.v. og foreninger, der er skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven, på samme måde som selskaber m.v., der er skatte-

pligtige efter selskabsskattelovens § 1 og § 2, stk. 1, litra a, vil være fritaget

for at medregne renter fra datterselskaber til den skattepligtige indkomst,

når datterselskabernes fradrag for renteudgifterne er blevet beskåret efter

reglerne om tynd kapitalisering, herunder efter reglerne om tynd kapitalise-

ring i et andet EU- eller EØS-land, når de pågældende landes regler om tynd

kapitalisering svarer til de danske.

Det vil derudover indebære, at de renteindtægter, der for fonde m.v. eller

foreninger bliver skattefrie efter den foreslåede bestemmelse, vil skulle

medregnes til det beløb, der efter prioriteringsreglen i fondsbeskatningslo-

vens § 6, stk. 1, forlods skal anses for medgået til de fradragsberettigede

uddelinger og hensættelser, før et eventuelt overskydende beløb kan fra-

trækkes i de skattepligtige indtægter.

UDKAST

2.5. Rettelser som følge af ophævelsen af selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 2 c

2.5.1. Gældende ret

Selskabsskattelovens § 1 indeholder en opregning af de selskaber, forenin-

ger m.v., der er hjemmehørende her i landet, og som er omfattet af fuld skat-

tepligt. Indtil 2005 fremgik det af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, at

Værdipapircentralen var fuldt skattepligtig efter selskabsskatteloven.

Værdipapircentralen blev med virkning fra den 1. januar 2000 omdannet til

et aktieselskab og overgik derfor til at være omfattet af den fulde skatteplig-

tig for aktieselskaber efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 1. Indsættelsen af Værdipapircentralen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 2 c, var derfor blevet overflødig. Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev

bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, på den baggrund

ophævet.

Ved ophævelsen af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c,

skete der en automatisk oprykning af de efterfølgende bestemmelser i § 1,

stk. 1, nr. 2 d-2 f, der herefter blev nr. 2 c-2 e.

Ved en fejl var man ikke opmærksom herpå, og der blev derfor ikke foreta-

get konsekvensændringer som følge heraf.

Ved efterfølgende ændringer i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, blev der hel-

ler ikke taget højde for den automatiske rykning. Der blev således ikke taget

højde herfor ved indsættelsen i § 1, stk. 1, af vandforsyningsselskaber, Na-

viair og Danpilot, der ved en fejl blev indsat som nr. 2 h-2 j i stedet for som

nr. 2 g-2 i.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser

Det er opfattelsen, at det er nødvendigt at foretage de konsekvensrettelser,

der ved en fejl ikke blev foretaget i forbindelse med den lovændring i 2005,

som medførte, at bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 d-

2 f, automatisk rykkede op som nr. 2 c-2 e. Hvis disse konsekvensrettelser

ikke foretages, vil henvisningerne i en række bestemmelser således ikke

være korrekte.

Herudover er det nødvendigt at foretage rettelser som følge af, at der ved

indsættelse af yderligere skattepligtige selskaber m.v. i selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, ikke blev taget højde for oprykningen.

2.5.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

I en række bestemmelser i skattelovgivningen i selskabsskatteloven, fusi-

onsskatteloven, konkursskatteloven og ligningsloven henvises til et eller

flere af de relevante numre i selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

Som følge af, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, er

ophævet ved lov nr. 426 af 6. juni 2005, er der sket en automatisk oprykning

af bestemmelserne i nr. 2 d-2 j, således at de er ændret til nr. 2 c-2 i. Det

nødvendiggør en række konsekvensrettelser af henvisninger til numre i sel-

skabsskattelovens § 1, stk. 1.

Det foreslås, at Danpilot, der ved den automatiske oprykning er skattepligtig

efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 i, rykkes op som

nr. 2 c. Herved vil der ske en automatisk rykning af en række efterfølgende

numre, således at henvisningerne i en række love til bestemmelserne i sel-

skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c-2 i, vil være korrekte, og behovet for

konsekvensrettelser i skattelovgivningen reduceres således.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Forslaget om at justere reglerne for efterbeskatning af ubenyttede hensæt-

telser vurderes at medføre et begrænset merprovenu, der ikke kan kvantifi-

ceres.

Forslaget om at justere reglerne for fremførsel af underskud ved skattefri

fusion af fonde m.v. vurderes at medføre et begrænset merprovenu, der ikke

kan kvantificeres.

Forslaget om at justere reglerne om fondes uddelingsforpligtelse kan med-

føre et begrænset mindreprovenu, da det medfører, at fonde ikke forpligtes

til at uddele beløb, som ikke faktisk er oppebåret i fondene.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have nævneværdige provenumæs-

sige konsekvenser for staten.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative omkostninger for sta-

ten.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommunerne og regi-

onerne.

Det er vurderingen, at lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de

syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om at justere reglerne for efterbeskatning af ubenyttede hensæt-

telser vil kunne have begrænsede negative økonomiske konsekvenser for

fonde m.v. og foreninger, der dog ikke kan kvantificeres.

Forslaget om at justere reglerne for fremførsel af underskud ved skattefri

fusion af fonde m.v. vurderes at kunne have begrænsede negative økonomi-

ske konsekvenser for fonde m.v.

Justeringen at reglerne om fondes uddelingsforpligtelse medfører, at en fond

ikke forpligtes til at uddele beløb, som ikke faktisk er oppebåret i fonden,

således at fondens formue vil kunne udhules.

Lovforslaget vurderes herudover medføre ikke at have økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative omkostninger for er-

hvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2024 til den 22. august

2024 (55 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger-

og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Ak-

tive Ejere i Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Er-

hverv, Danske Advokater, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske

Fondsmæglerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finanstilsynet,

Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revi-

sorer, Investering Danmark, Justitia, Kapitalmarked Danmark, Kraka,

UDKAST

Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, SEGES Innovation P/S, Skatte-

ankeforvaltningen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Forslaget om at justere reglerne for

efterbeskatning af ubenyttede hen-

sættelser kan medføre et begrænset

merprovenu, der ikke kan kvantifice-

res.

Forslaget om at justere reglerne for

fremførsel af underskud ved skattefri

fusion af fonde m.v. kan medføre et

begrænset merprovenu, der ikke kan

kvantificeres.

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Justeringen at reglerne om fondes

uddelingsforpligtelse medfører, at en

fond ikke forpligtes til at uddele be-

løb, som ikke faktisk er oppebåret i

fonden, således at fondens formue

vil kunne udhules.

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Forslaget om at justere reglerne om

fondes uddelingsforpligtelse kan

medføre et begrænset mindrepro-

venu, da det medfører, at fonde ikke

forpligtes til at uddele beløb, som

ikke faktisk er oppebåret i fondene.

Ingen

Forslaget om at justere reglerne for

efterbeskatning af ubenyttede hen-

sættelser vil kunne have begræn-

sede negative økonomiske konse-

kvenser for fonde m.v. og forenin-

ger, der dog ikke kan kvantificeres.

Forslaget om at justere reglerne for

fremførsel af underskud ved skatte-

fri fusion af fonde m.v. vurderes at

kunne have begrænsede negative

økonomiske konsekvenser for

fonde m.v.

Administrative Ingen

konsekvenser

Ingen

UDKAST

for erhvervsli-

vet m.v.

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved im-

plementering

af ikke-er-

hvervsrettet

EU-regulering)

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-3, 5 og 12

Der er en række henvisninger i fondsbeskatningsloven, der ikke afspejler, at

der er to stykker i fondsbeskatningslovens § 1. F.eks. henvises der i § 3, stk.

1, til § 1, nr. 1, 2 og 4.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at i

§ 3, stk. 1,

§ 4, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 3,

ændres »§ 1, nr. 1, 2 og 4« til »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4«.

Det foreslås desuden med lovforslagets § 1, nr. 2, at i

§ 3, stk. 2, 2. pkt.,

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 1, nr. 2« til »§ 1, stk. 1, nr. 2«.

Det foreslås samtidig med lovforslagets § 1, nr. 3, at i

§ 3, stk. 3, 1. pkt., stk.

4, 1. pkt.,

stk. 6, 1. pkt., § 4, stk. 7, 1. pkt.,

§ 15, stk. 3,

ændres »§ 1,

nr. 1 og 4« til »§ 1, stk. 1, nr. 1 og 4«.

Det foreslås derudover med lovforslagets § 1, nr. 5, at i

§ 3, stk. 7, § 8, stk.

1, 1. pkt.,

stk. 3, 1. pkt.,

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2,

ændres »§ 1, nr.

3« til »§ 1, stk. 1, nr. 3«.

Endelig foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 12, at i

§ 15, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 1, nr. 2 og 3« til »§ 1, stk. 1, nr. 2 og 3«.

Dermed vil disse henvisninger afspejle, at der er to stykker i § 1.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ved lov nr. 350 af 6.

juni 1991 foretagne indsættelse af et nyt stykke (stk. 2) i fondsbeskatnings-

lovens § 1.

Forslaget er uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 4

Fonde m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven skal som udgangspunkt an-

vende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på skattepligtige por-

teføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Aktier er porteføljeak-

UDKAST

tier, når aktionæren ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det pågæl-

dende selskab, og ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, ikke er sam-

beskattede.