SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed)

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 303
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2023-24

SAU Alm.del - Bilag 303

Offentligt

Skatteministeriet

J.nr. 2023-8046

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om ind-

skud på etableringskonto og iværksætterkonto

(Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og know-

how og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til for-

søgs- og forskningsvirksomhed)

§1

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18. februar 2021, som

ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 672 af 19. april 2021 og senest ved § 36 i lov

nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 2,

ændres »edb-software« til: »software«.

§ 5 C, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »edb-software og edb-hardware« til: »soft-

ware og hardware«.

§ 6, stk. 1, nr. 3,

affattes således:

»3) Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra

driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer. Fradrag

af anskaffelsessummen som nævnt i 1. pkt. kan for indkomstårene 2018 og

2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af anskaffelsessummen,

for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med

105 pct. og for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. For indkomstårene

2020-2022 kan der ud over fradrag efter 2. pkt. foretages fradrag på hen-

holdsvis 27 pct. af anskaffelsessummen for indkomståret 2020 og 25 pct. af

anskaffelsessummen for indkomstårene 2021 og 2022. Fradrag af anskaffel-

sessummen som nævnt i 1. pkt. kan for indkomståret 2026 foretages med et

beløb svarende til 114 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2027

foretages med et beløb svarende til 116 pct. af anskaffelsessummen og fra

og med indkomståret 2028 foretages med et beløb svarende til 120 pct. af

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 303: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed)

UDKAST

anskaffelsessummen. Fradrag efter 3. pkt. og fradrag eller afskrivning efter

ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt., kan højst foretages for samlede udgifter

på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomstårene 2021

og 2022. Fradrag efter 4. pkt. og fradrag eller afskrivning efter ligningslo-

vens § 8 B, stk. 4, 3. pkt., kan højst foretages for samlede udgifter på 793

mio. kr. (2010-niveau). Udgifter over loftet i 6. pkt. kan fra og med ind-

komståret 2026 fradrages med 110 pct. Begrænsningerne efter 5. og 6. pkt.

gælder samlet for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den sam-

lede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede sel-

skabers udgifter omfattet af 5. og 6. pkt. Grundbeløbet i 6. pkt. reguleres

efter personskattelovens § 20, dog således at det regulerede beløb afrundes

opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.000.«

§ 6, stk. 1, nr. 4,

ophæves.

§ 6, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »aktiver omfattet af stk. 1, nr. 1, 2 og 4« til:

»aktiver omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2«.

§ 41

ophæves.

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret

senest ved § 2 i lov nr. 684 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

§ 8 B, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Fradrag eller afskrivninger efter stk. 1 kan for udgifter afholdt i ind-

komstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af

den afholdte udgift, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene

2021 og 2022 med 105 pct. og for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct.

For indkomstårene 2020-2022 kan der ud over fradrag eller afskrivninger

efter 1. pkt. foretages fradrag eller afskrivninger på 27 pct. for indkomståret

2020 og 25 pct. for indkomstårene 2021 og 2022 af udgiften. Fradrag eller

afskrivninger som nævnt i 1. pkt. kan for indkomståret 2026 foretages med

et beløb svarende til 114 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2027

foretages med et beløb svarende til 116 pct. af anskaffelsessummen og fra

og med indkomståret 2028 foretages med et beløb svarende til 120 pct. af

anskaffelsessummen. Fradrag eller afskrivninger efter 2. pkt. og fradrag ef-

ter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., kan højst foretages for sam-

lede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomst-

årene 2021 og 2022. Fradrag eller afskrivning efter 3. pkt. og fradrag efter

UDKAST

afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 4. pkt., kan højst foretages for samlede

udgifter på 793 mio. kr. (2010-niveau). Udgifter over loftet i 5. pkt. kan fra

og med indkomståret 2026 fradrages med 110 pct. Begrænsningerne efter 4.

og 5. pkt. gælder samlet for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet

den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskat-

tede selskabers udgifter omfattet af 4. og 5. pkt. Grundbeløbet i 5. pkt. re-

guleres efter personskattelovens § 20, dog således at det regulerede beløb

afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.000.«

§3

I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1149 af 2. juni 2021, som ændret ved § 6 i lov nr. 482 af 22. maj

2024, foretages følgende ændring:

§ 7, stk. 4, 1. pkt.,

udgår »samt edb-software«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, 2, 4 og 5, og § 3 har virkning for edb-software anskaffet

den 1. januar 2025 eller senere. For edb-software anskaffet før den 1. januar

2025 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

§ 1, nr. 6, har virkning for knowhow og patentrettigheder og li-

cens- og brugsrettigheder hertil, hvor udgifterne til erhvervelse er afholdt

den 1. januar 2025 eller senere. For knowhow og patentrettigheder og licens-

og brugsrettigheder hertil, hvor udgifterne til erhvervelse er afholdt før den

1. januar 2025, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på knowhow og patent-

rettigheder m.v.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksom-

hed

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software

UDKAST

3.1.2. Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på knowhow og pa-

tentrettigheder m.v.

3.1.3. Forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksom-

hed

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om Et stærkere erhvervsliv af 27. juni

2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Ra-

dikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Det foreslås således bl.a. på baggrund af anbefalinger fra Ekspertgruppen

for fremtidens erhvervsstøtte af 19. februar 2024 at sanere to erhvervsstøt-

teordninger på skatteområdet. Konkret foreslås det at afskaffe muligheden

for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder.

Det foreslås samtidig at forhøje virksomhedernes fradrag for udgifter til for-

søgs- og forskningsvirksomhed fra 110 pct. til 120 pct. fra og med indkomst-

året 2028 med en indfasning i indkomståret 2026 på 114 pct. og i indkomst-

året 2027 på 116 pct., og at fradraget skal gælde for udgifter op til 1 mia. kr.

(2024-niveau). Udgifter over loftet vil fortsat kunne fradrages med 110 pct.

i indkomståret 2026 og frem.

Formålet med at forhøje fradraget for udgifter til forsøgs- og forsknings-

virksomhed er at styrke virksomhedernes incitament til at investere i forsk-

ning og udvikling og derved sikre, at der også fremadrettet er gode ramme-

vilkår for virksomhederne.

En væsentlig forudsætning for en stærk dansk økonomi er, at danske virk-

somheder fastholder deres investeringer i forskning og udvikling. Det un-

derstøtter deres konkurrenceevne over for udenlandske konkurrenter og

trækker i retning af øget produktivitet i samfundsøkonomien som helhed.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software

2.1.1. Gældende ret

Udgifter til erhvervelse af edb-software afskrives efter reglerne i afskriv-

ningslovens kapitel 2, uanset om der er tale om erhvervelse af en tidsube-

grænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller lignende,

jf. afskrivningslovens § 2, stk. 2. Det almindelige krav om ejerskab fraviges

således.

Software er den overordnede betegnelse for den information, der indgår i og

styrer et edb-system, herunder programmer og data, der anvendes af det på-

gældende system, og som ikke er en del af edb-systemets maskinel, jf. Fol-

ketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A, side 2503.

UDKAST

Det er i dag muligt at vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelses-

summen for edb-software i den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori edb-softwaren er anskaffet. Det følger af afskrivningslovens § 6, stk.

1, nr. 4. Straksafskrives anskaffelsessummen ikke, kan der afskrives efter

afskrivningslovens § 5, dvs. med højst 25 pct. efter saldoprincippet.

Der kan også efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, straksafskrives

på driftsmidler, hvis anskaffelsessummen er 33.100 kr. (2024-niveau) eller

derunder, og på driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der ikke

anvendes til efterforskning efter råstoffer.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte har i rapporten »Fremtidens

erhvervsstøtte: Kortlægning, principper og sanering« af 19. februar 2024

anbefalet at afskaffe muligheden for at straksafskrive på edb-software. Ek-

spertgruppen har bl.a. anført, at der ikke kan peges på positive afledte virk-

ninger for andre end den virksomhed, der anskaffer software, og at der ikke

ses at være grund til at give særskilt støtte til softwareinvesteringer.

Skatteministeriet vurderer af de samme grunde som ekspertgruppen, at ad-

gangen til straksafskrivning kan afskaffes.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund at afskaffe muligheden for at straksafskrive

anskaffelsessummen for edb-software. Det vil betyde, at anskaffelsessum-

men for edb-software som udgangspunkt alene vil kunne afskrives efter af-

skrivningslovens § 5, dvs. med højst 25 pct. efter saldoprincippet.

Det vil dog fortsat være muligt at straksafskrive anskaffelsessummen for

edb-software efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, hvis anskaffelses-

summen ikke overstiger 33.100 kr. (2024-niveau). Anskaffelsessummen for

edb-software kan ligeledes efter reglerne i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr.

3, straksafskrives, i det omfang der er tale om driftsmidler til forsøgs- og

forskningsvirksomhed, der ikke anvendes til efterforskning efter råstoffer.

2.2. Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på knowhow og pa-

tentrettigheder m.v.

2.2.1. Gældende ret

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til erhvervelse

af knowhow eller patentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges er-

hverv fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, jf.

afskrivningslovens § 41, stk. 1, 1. pkt. Det er således muligt at straksafskrive

udgifter til erhvervelse af knowhow og patentrettigheder. Det samme gælder

UDKAST

for licens- og brugsrettigheder til knowhow og patentrettigheder, jf. afskriv-

ningslovens § 41, stk. 1, 2. pkt.

Knowhow og patentrettigheder kan desuden i stedet afskrives med indtil 1/7

af anskaffelsessummen årligt. Det følger af afskrivningslovens § 40, stk. 2,

1. pkt. Er der tale om rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og

er beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet mindre end 7 år, afskrives der i

stedet med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden, jf. § 40, stk. 2,

4. pkt.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte har i rapporten »Fremtidens

erhvervsstøtte: Kortlægning, principper og sanering« af 19. februar 2024

anbefalet at afskaffe muligheden for at straksafskrive på knowhow og pa-

tentrettigheder og licens- og brugsrettigheder til knowhow og patentret-

tigheder.

Ekspertgruppen har bl.a. anført, at det ikke er klart, i hvor høj grad ordnin-

gen bidrager til at øge niveauet af forskning og innovation, og at muligheden

for at straksafskrive udgifter til erhvervelse af knowhow og patentrettighe-

der vurderes at indebære et element af »dobbeltstøtte«, da der også gennem

skattekreditordningen og det forhøjede fradrag for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed gives støtte til virksomheder, der udvikler.

Skatteministeriet vurderer af de samme grunde som ekspertgruppen, at ad-

gangen til straksafskrivning kan afskaffes.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund at afskaffe muligheden for at straksafskrive

udgifter til erhvervelse af knowhow og patentrettigheder samt udgifter til

erhvervelse af licens- og brugsrettigheder hertil.

Det vil betyde, at anskaffelsessummen for knowhow og patentrettigheder og

licens- og brugsrettigheder til knowhow og patentrettigheder som udgangs-

punkt alene vil kunne afskrives med indtil 1/7 årligt.

2.3. Forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirk-

somhed

2.3.1. Gældende ret

Virksomheder kan ved anskaffelse af almindelige driftsmidler, der udeluk-

kende anvendes erhvervsmæssigt, årligt afskrive op til 25 pct. af den af-

skrivningsberettigede saldoværdi ved udgangen af indkomståret. Udgør den

UDKAST

afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et grund-

beløb på 33.100 kr. (2024-niveau) eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt

ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan den skattepligtige i stedet for

afskrivning efter de almindelige regler vælge i anskaffelsesåret at straksaf-

skrive hele anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der anvendes til

forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, har virksomheder fradrag for udgifter,

som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skat-

tepligtiges erhverv. Udgifterne kan efter den skattepligtiges frie valg fradra-

ges fuldt ud i det indkomstår, de er afholdt, eller alternativt afskrives med

lige store årlige beløb i afholdelsesåret og i de følgende 4 indkomstår. Det

samme gælder udgifter til grundforskning, som afholdes af en igangværende

virksomhed.

Reglerne finder ikke anvendelse for udgifter til efterforskning af råstoffer

og udgifter til anskaffelse af driftsmidler og skibe, der anvendes til efter-

forskning af råstoffer.

Med aftalen om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. novem-

ber 2017 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blev det

aftalt gradvist at forhøje straksafskrivningen ved anskaffelse af driftsmidler

og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, og fradraget

for udgifter afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed, så det udgør 110

pct. ved endelig indfasning i 2026. For indkomstårene 2023-2025 kan

straksafskrivningen henholdsvis fradraget foretages med 108 pct. af anskaf-

felsessummen eller udgiften.

Med aftalen af 15. juni 2020 om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initia-

tiver og eksportinitiativer mellem den daværende regering (Socialdemokra-

tiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti og Alternativet blev det aftalt at forhøje fradraget

for FoU midlertidigt til 130 pct. i perioden 2020-2021. Der blev i tilknytning

hertil fastsat et loft på samlede udgifter på 845 mio. kr. i 2020 og 910 mio.

kr. i 2021.

Loftet over fradragsberettigede udgifter anvendes på koncernniveau. Det vil

sige, at grænsen finder anvendelse samlet for selskaber, der indgår i en sam-

UDKAST

beskatning i samme koncern. Den samlede begrænsning fordeles forholds-

mæssigt på basis af de enkelte sambeskattede selskabers fradragsberettigede

udgifter omfattet af merfradraget.

Med aftalen om grøn skattereform af 8. december 2020 mellem den davæ-

rende regering (Socialdemokratiet) Venstre, Radikale Venstre og Det Kon-

servative Folketinget) blev det aftalt at forlænge det forhøjede fradrag for

udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, så virksomhederne også for

indkomståret 2022 kan fratrække 130 pct. af udgifterne med et loft på sam-

lede udgifter på 910 mio. kr.

Udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed ud over det fast-

satte loft, kan fradrages med 108 pct. for indkomstårene 2023-2025 og 110

pct. for indkomståret 2026 og frem.

Ved forsøgs- og forskningsvirksomhed forstås i første række udviklingsar-

bejde knyttet til erhvervsvirksomheden. Herudover omfatter fradragsretten

også anvendt forskning og grundforskning, jf. uddybende herom i bemærk-

ninger til forslagets § 2. Der vil typisk være tale om lønudgifter, udgifter til

råstoffer og udgifter til leje af laboratorier eller lignende, der anvendes til

forsøgs- og forskningsaktiviteter.

For udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, er det et

krav efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, at udgifterne skal være afholdt i til-

knytning til den skattepligtiges erhverv. Dette betyder, at disse udgifter som

udgangspunkt først kan afskrives eller fradrages, når virksomheden er kom-

met i gang. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om et aktie- eller anparts-

selskab, der generelt må anses for at drive erhverv, eller hvis Skatteforvalt-

ningen giver tilladelse til, at udgifterne må fradrages eller afskrives, før virk-

somheden er kommet i gang, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1.

En konkret udgift til forsøgs- eller forskningsvirksomhed skal herudover

have den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhverv for at være fra-

dragsberettiget som udgift til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Det er i forarbejderne, jf. L 95, Folketingstidende 1972-73, tillæg A, spalte

2084, forudsat, at udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed ikke kan

fradrages som almindelige driftsomkostninger, der har til formål at sikre og

vedligeholde en indkomst. Hvis der skal kunne opnås fradrag for forsøgs-

og forskningsudgifter, stilles der således krav om, at udgiften er afholdt med

henblik på noget mere.

UDKAST

Efter praksis stilles der krav om, at det projekt, udgifterne er afholdt til, in-

deholder et nyhedselement, der vurderes i forhold til det aktuelle nyhedsni-

veau inden for branchen. Projektet skal således resultere i ny viden eller er-

kendelse, der ikke allerede anvendes inden for den pågældende branche.

Projektet skal også indeholde et element af kreativitet og dermed basere sig

på nye koncepter eller ideer.

Endelig er det et krav, at projektet indeholder et usikkerhedselement, således

at der er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om det

forventede resultat kan opnås.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

Det er vigtigt for den danske økonomi, at de danske virksomheder er inter-

nationalt konkurrencedygtige. En forudsætning herfor er bl.a., at de danske

virksomheder udvikler nye og innovative løsninger. Historisk set har det vist

sig, at de danske virksomheder er gode til at omsætte viden og ideer til for-

retningsmuligheder, og at der er mange danske virksomheder, som er gode

til at eksportere dansk knowhow og ekspertise. Det er styrkepositioner, som

er vigtige at fastholde og også gerne udbygge.

Innovative virksomheder er gode til at omsætte viden og ideer til forret-

ningsmuligheder, og forskning er et af de bærende elementer i virksomhe-

dernes fortsatte vækst og konkurrencedygtighed. Private virksomheders

forsknings- og udviklingsvirksomhed giver anledning til samfundsøkono-

miske gevinster, fordi forskning og udvikling i en virksomhed kan smitte af

på produktivitet og konkurrencedygtighed i andre virksomheder.

Et af de tiltag, som gennem årene har været anvendt som et incitament til at

udvikle nye innovative løsninger, har været at give gode skattevilkår til de

virksomheder, der investerer i forskning og udvikling. Det kan bl.a. ske ved

at forøge det ekstra fradrag for udgifter til forsøg og forskning, som gælder

i dag og således allerede er kendt og anvendes af virksomhederne.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Med henblik på at styrke virksomhedernes incitament til at investere i forsk-

ning og udvikling foreslås det at forhøje fradraget for udgifter til forsøgs-

og forskningsvirksomhed, således at det fra og med indkomståret 2028 ud-

gør 120 pct. af anskaffelsessummen med en indfasning i indkomståret 2026

på 114 pct. og i indkomståret 2027 på 116 pct.

Det foreslås i tilknytning hertil, at der fastsættes et loft over fradraget, såle-

des at der højst kan foretages fradrag for samlede udgifter på 793 mio. kr.

UDKAST

(2010-niveau), svarende til 1 mia. kr. i 2024-niveau. Loftet foreslås at skulle

reguleres efter personskattelovens § 20, dog således at det regulerede beløb

afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.000.

Loftet vil gælde samlet for fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, og efter

afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Udgifter over loftet kan fra og med

indkomståret 2026 fradrages med 110 pct. Loftet gælder samlet for sambe-

skattede selskaber i samme koncern, idet den samlede begrænsning fordeles

forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter.

Forslaget ændrer ikke på afgrænsningen af, hvad der må anses for fradrags-

berettigede udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Afgrænsningen

af, hvornår der foreligger udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed,

sker således på basis af hidtidig praksis. En konkret udgift til forsøgs- eller

forskningsvirksomhed skal også fortsat have den fornødne tilknytning til

den skattepligtiges erhverv for at være fradragsberettiget som udgift til for-

søgs- og forskningsvirksomhed.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software

Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software vurderes at

medføre et varigt årligt merprovenu på 850 mio. kr. (650 mio. kr. efter ad-

færd og tilbageløb).

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at afskaffelse af muligheden for at

straksafskrive på edb-software vil omfatte investeringer heri med ca. 37 mia.

kr. Disse investeringer vil med forslaget fremadrettet skulle afskrives over

en længere årrække, hvilket medfører en rentegevinst for det offentlige sva-

rende til den varige provenuvirkning.

Likviditetsvirkningen og dermed merprovenuet vil i de første år være højere

end den varige virkning, jf. tabel 1. Det skyldes, at virksomhedernes afskriv-

ninger efter afskaffelsen vil være markant lavere end efter de gældende reg-

ler med straksafskrivninger. På sigt vil de udskudte afskrivninger dog blive

realiseret, hvorved merprovenuet reduceres.

Tabel 1. Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software

Mio. kr. (2024-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

2025

4.050

3.450

2026

5.100

4.350

2027

3.900

3.350

2028

3.050

2.600

2030

1.950

1.650

2050

Varigt

700

850

600

700

Finansår

2025

4.050

UDKAST

Virkning efter tilbageløb og

adfærd

3.050

3.850

2.950

2.300

1.450

550

650

Anm.: Likviditetsvirkningen i 2025 omfatter anskaffelser i indkomståret 2025. Selskaber, der inden

1. januar 2025 har påbegyndt indkomståret 2025, og dermed har forskudt indkomstår, omfattes derfor

først i løbet af indkomståret 2025.

Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software skønnes at

medføre et merprovenu for kommunerne på ca. 600 mio. kr. for 2025 med

afregning i 2028, ca. 800 mio. kr. for 2026 med afregning i 2029 og ca. 600

mio. kr. i 2027 med afregning i 2030. Varigt skønnes merprovenuet for kom-

munerne at være på ca. 130 mio. kr.

Herudover får kommunerne øgede skatteindtægter fra beskatningen af virk-

somhedsindkomst fra personligt ejede virksomheder. Effekten heraf vurde-

res dog at være begrænset og lader sig ikke kvantificere.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.1.2. Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på knowhow og

patentrettigheder m.v.

Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på knowhow og patentret-

tigheder vurderes at medføre et varigt årligt merprovenu på ca. 300 mio. kr.

(200 mio. kr. efter adfærd og tilbageløb).

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at afskaffelse af muligheden for at

straksafskrive på knowhow og patentrettigheder vil omfatte investeringer

heri med ca. 11,5 mia. kr. Disse investeringer vil med forslaget fremadrettet

skulle afskrives over en længere årrække, hvilket medfører en rentegevinst

for det offentlige svarende til den varige provenuvirkning.

Likviditetsvirkningen og dermed merprovenuet vil dog i de første år være

væsentligt højere end den varige virkning, jf. tabel 2. Det skyldes, at virk-

somhedernes afskrivninger efter afskaffelsen vil være markant lavere end

efter de gældende regler med straksafskrivninger. På sigt vil de udskudte

afskrivninger dog blive realiseret, hvorved merprovenuet reduceres.

Tabel 2. Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på knowhow og patentrettigheder

Mio. kr. (2024-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og

adfærd

2025

1.450

1.250

1.100

2026

1.950

1.650

1.450

2027

1.600

1.350

1.200

2028

1.250

1.100

950

2030

650

550

450

2050

Varigt

250

300

200

250

150

200

Finansår

2025

1.450

Anm.: Likviditetsvirkningen i 2025 omfatter anskaffelser i indkomståret 2025. Selskaber, der inden

1. januar 2025 har påbegyndt indkomståret 2025, og dermed har forskudt indkomstår, omfattes derfor

først af ændringen i løbet af indkomståret 2025.

UDKAST

Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på knowhow og patentret-

tigheder skønnes at medføre et merprovenu for kommunerne på ca. 200 mio.

kr. for 2025 med afregning i 2028, ca. 300 mio. kr. for 2026 med afregning

i 2029 og ca. 250 mio. kr. i 2027 med afregning i 2030. Varigt skønnes

merprovenuet for kommunerne at være på ca. 40 mio. kr.

Herudover får kommunerne øgede skatteindtægter fra beskatningen af virk-

somhedsindkomst hos personligt ejet virksomhed. Effekten heraf vurderes

dog at være begrænset og lader sig ikke kvantificere.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.1.3. Forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirk-

somhed

Forhøjelsen af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

vurderes at medføre et varigt årligt mindreprovenu på ca. 500 mio. kr. efter

tilbageløb og adfærd. I vurderingen af de provenumæssige konsekvenser er

det på baggrund af anvendelsen af merfradraget i 2021 og 2022 lagt til

grund, at virksomhederne årligt investerer ca. 70 mia. kr. i forsøgs- og forsk-

ningsvirksomhed, hvoraf ca. 60 pct. vil være under loftet på 1 mia. kr.

Tabel 3. Forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

Mio. kr. (2024-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og

adfærd

2025

2026

-200

2027

-400

-300

2028

-600

-500

2030

-600

-500

2050

Varigt

-600

-500

Finansår

2025

Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på

15,24 pct. med afregning 3 år efter indkomståret. Forhøjelse af fradraget for

udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed skønnes at medføre et min-

dreprovenu for kommunerne på ca. 30 mio. kr. for 2026 med afregning i

2029 og ca. 60 mio. kr. i 2027 med afregning i 2030. Kommunevirkningen

for 2028 og frem (afregnes fra 2031 og frem) er opgjort til ca. 90 mio. kr.

årligt. Herudover kan der opstå et begrænset mindreprovenu fra beskatnin-

gen af virksomhedsindkomst hos personligt ejet virksomheder, som ikke la-

der sig kvantificere.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regionerne.

UDKAST

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger

for Skatteforvaltningen på 1,1 mio. kr. i 2026, 6,4 mio. kr. i 2027, 10,2 mio.

kr. i 2028, 9,1 mio. kr. i 2029 og 8,4 mio. kr. varigt til kontrolopgaver.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for kom-

muner og regioner.

Det er vurderingen, at lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de

syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om at afskaffe muligheden for at straksafskrive på edb-software

vurderes at medføre negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

svarende til det umiddelbare varige årlige merprovenu for staten på 850 mio.

kr. Likviditetseffekten i de første år vil dog være større.

Forslaget om at afskaffe muligheden for at straksafskrive på knowhow og

patentrettigheder vurderes tilsvarende at medføre negative økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet svarende til det umiddelbare varige årlige mer-

provenu for staten på 300 mio. kr. Likviditetseffekten i de første år vil dog

være større.

Forslaget om at forhøje fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirk-

somhed vurderes at medføre positive økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet svarende til det umiddelbare varige årlige mindreprovenu for

staten på 600 mio. kr.

Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har negative konsekvenser i forhold til virksomhedernes og

iværksætternes innovationsmuligheder, da det foreslås at sanere to erhvervs-

støtteordninger. Der vil dog i nogle tilfælde fortsat kunne straksafskrives på

edb-software efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2 og 3.

Samtidig har lovforslaget som følge af den foreslåede forhøjelse af fradraget

for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed positive konsekvenser for

virksomhedernes og iværksætternes innovationsmuligheder.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

UDKAST

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2024 til den 22. august

2024 (55 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og

retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Aktive

Ejere i Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Danske Advokater, Dan-

ske Havne, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitali-

seringsstyrelsen, EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen

–

Område for

Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finanstilsynet, Foreningen

Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Kraka,

Landbrug & Fødevarer, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,

SEGES Innovation P/S, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark og SRF

Skattefaglig Forening.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Forslaget om at fjerne muligheden

for at straksafskrive på edb-software

medfører et varigt merprovenu på

650 mio. kr. årligt efter tilbageløb og

adfærd.

Forslaget om at fjerne muligheden

for at straksafskrive på knowhow

m.v. medfører et varigt merprovenu

på 200 mio. kr. årligt efter tilbageløb

og adfærd.

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Forslaget om at forhøje fradraget

for udgifter til forsøgs- og forsk-

ningsvirksomhed medfører et va-

rigt mindreprovenu på 500 mio. kr.

årligt efter tilbageløb og adfærd.

UDKAST

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes isoleret set at

medføre administrative omkostnin-

ger for Skatteforvaltningen på 1,1

mio. kr. i 2026, 6,4 mio. kr. i 2027,

10,2 mio. kr. i 2028, 9,1 mio. kr. i

2029 og 8,4 mio. kr. varigt til kon-

trolopgaver.

Forslaget om at forhøje fradraget

for forsøgs- og forskningsvirksom-

hed vil lempe beskatningen af er-

hvervslivet.

Ingen

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Forslagene om at fjerne mulighe-

derne for at straksafskrive på edb-

software samt knowhow m.v. vil øge

beskatningen af erhvervslivet.

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved im-

plementering

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

af ikke-er-

hvervsrettet

EU-regulering)

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter afskrivningslovens § 2, stk. 2, afskrives udgifter til anskaffelse af edb-

software efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 2, uanset om der er tale

om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en soft-

warelicensaftale eller lignende. Det almindelige krav om ejerskab fraviges

således i de tilfælde, hvor erhververens adkomst til edb-softwaren er be-

grænset til en egentlig tidsubegrænset brugsret eller lignende.

Det foreslås i afskrivningslovens

§ 2, stk. 2,

at ændre »edb-software« til

»software«.

Der er tale om en sproglig opdatering. Den foreslåede ændring er således

uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Det følger af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, at udvalgte driftsmidler skal

afskrives på en særskilt saldo. Det gælder bl.a. skibe med en bruttotonnage

på 20 t eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passage-

rer eller gods, og som ikke er omfattet af § 5 B, jf. § 5 C, stk. 1, nr. 1, og

spildevandsanlæg, jf. § 5 C, stk. 1, nr. 3.

Efter § 5 C, stk. 2, afskrives en række infrastrukturanlæg på en særskilt

saldo.

Af § 5 C, stk. 3, 2. pkt., følger, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse på den

del af anlæggene m.v., som udgøres af edb-software og edb-hardware.

Det foreslås i afskrivningslovens

§ 5 C, stk. 3, 2. pkt.,

at ændre »edb-soft-

ware og edb-hardware« til »software og hardware«.

Der er tale om en sproglig opdatering. Den foreslåede ændring er således

uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 3

Den skattepligtige kan efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, vælge at fradrage

(straksafskrive) hele anskaffelsessummen for visse driftsmidler i den skat-

tepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted. Al-

UDKAST

ternativt kan disse driftsmidler afskrives efter de almindelige regler for af-

skrivning på driftsmidler og skibe, der udelukkende benyttes erhvervsmæs-

sigt, efter § 5, hvorefter der kan afskrives med op til 25 pct. af saldoværdien.

Efter bestemmelsen i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan der ske straks-

afskrivning af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe til forsøgs- og

forskningsvirksomhed, bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til ef-

terforskning efter råstoffer, idet bestemmelsen i tilknytning hertil giver mu-

lighed for, at der i visse indkomstår inden for visse grænser kan ske straks-

afskrivning med mere end den afholdte udgift.

Forsøgs- og forskningsvirksomhed defineres på samme måde som efter be-

stemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1, der giver mulighed for, at udgifter,

som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, kan fradrages enten fuld

ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store beløb

over dette indkomstår og de følgende 4 indkomstår.

Det fremgår af forarbejderne, jf. L 95, Folketingstidende 1972-73, tillæg A,

spalte 2084, at fradragsretten i første række omfatter det udviklingsarbejde,

som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af vi-

denskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbed-

rede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjene-

steydelser.

Fradragsretten omfatter desuden den såkaldte anvendte forskning, dvs. ori-

ginale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk

viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Også grundforskning er omfattet af bestemmelsen. Ved grundforskning for-

stås ifølge forarbejderne originale undersøgelser med sigte på at opnå ny

videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet

imod praktiske mål og anvendelser.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1, om fradrag for forsøgs- og

forskningsvirksomhed skal ses i sammenhæng med bestemmelsen om fra-

drag for driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, der inde-

holder hjemmel til at foretage fradrag for virksomhedernes udgifter til at

erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det er således i forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, jf. L

95, Folketingstidende 1972-73, tillæg A, spalte 2084, at udgifter til forsøgs-

og forskningsvirksomhed ikke kan fradrages som almindelige driftsomkost-

ninger forudsat, at udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed ikke kan

UDKAST

fradrages efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som al-

mindelige driftsomkostninger, der har til formål at erhverve, sikre og vedli-

geholde en indkomst.

Udgifter til forsøgs- og forskningsaktiviteter vil ofte være af en sådan ka-

rakter, at de anses som udgifter, der er afholdt for at udvide indtægtsgrund-

laget. Sådanne udgifter kan ikke trækkes fra som driftsomkostninger efter

statsskattelovens § 6 a. Ligningsloven § 8 B sikrer på den baggrund, at der

er hjemmel til fradrag for sådanne udgifter. Med reglerne om fradrag for

udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed er det hensigten, at virksom-

hederne får et incitament til ved forsøgs- og forskningsaktiviteter at udvide

deres forretning bl.a. i konkurrence med virksomheder i andre lande.

Det er i Den Juridiske Vejledning beskrevet, at efter Skattestyrelsens opfat-

telse vil følgende projektkriterier skulle være opfyldt, for at de til projektet

knyttede udgifter kan opnå fradragsret efter ligningslovens § 8 B:

Projektet skal indeholde et nyhedselement. Nyhedselementet skal vurderes

i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs. kredsen af

virksomheder beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten

skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for

den pågældende branche. Dermed er projekter, der opnår viden ved at kopi-

ere, imitere eller ved »reverse engineering« eksempelvis ikke omfattet. År-

sagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsak-

tivitet.

Projektet skal indeholde et element af kreativitet. Baggrunden herfor er, at

projektet skal basere sig på nye koncepter/idéer, der ligger ud over det eksi-

sterende vidensniveau. Rutinemæssig aktivitet er derfor ikke omfattet, mens

nye metoder til at udføre gængse opgaver, på basis af tilgængelig viden,

efter en konkret vurdering kan være omfattet.

Projektet skal indeholde et usikkerhedsmoment. Det er en betingelse, at der

i projektet er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om

det forventede resultat kan opnås.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i afskrivningslovens

§ 6, stk. 1, nr.

Det foreslås i

1. pkt.,

at »Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forsknings-

virksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning

efter råstoffer.«.

UDKAST

Det betyder, at den skattepligtige kan vælge at straksafskrive anskaffelses-

summen for driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forsknings-

virksomhed, bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning

efter råstoffer. Der er tale om en videreførelse af den gældende bestem-

melse.

Det fremgår af den gældende bestemmelses 2. pkt., at fradrag af anskaffel-

sessummen for indkomstårene 2018 og 2019 kan foretages med et beløb

svarende til 101,5 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2020 med

103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene

2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af

anskaffelsessummen.

Det foreslås i

2. pkt.,

at fradrag af anskaffelsessummen som nævnt i 1. pkt.

kan for indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til

101,5 pct. af anskaffelsessummen, indkomståret 2020 med 103 pct., for ind-

komstårene 2021 og 2022 med 105 pct. og for indkomstårene 2023-2025

med 108 pct.

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse, idet fastsæt-

telsen af fradraget fra og med indkomståret 2026 dog foreslås indsat i be-

stemmelsens 4. pkt.

Det fremgår af den gældende bestemmelses 3. pkt., at for indkomstårene

2020-2022 kan der ud over fradrag efter 2. pkt. foretages fradrag på 27 pct.

for indkomståret 2020 og 25 pct. for indkomstårene 2021 og 2022 af an-

skaffelsessummen. Sammenholdt med bestemmelsens 2. pkt. indebærer

det, at der for indkomstårene 2020-2022 er være adgang til at foretage fra-

drag på samlet set 130 pct.

Det foreslås i

3. pkt.,

at for indkomstårene 2020-2022 kan der ud over fra-

drag efter 2. pkt. foretages fradrag på henholdsvis 27 pct. af anskaffelses-

summen for indkomståret 2020 og 25 pct. af anskaffelsessummen for ind-

komstårene 2021 og 2022. Dette sammenholdt med bestemmelsens 2. pkt.

indebærer, at der for indkomstårene 2020-2022 kan foretages et samlet fra-

drag på 130 pct. af anskaffelsessummen. Der er tale om en videreførelse af

den gældende bestemmelse.

Det foreslås i

4. pkt.,

at fradrag af anskaffelsessummen som nævnt i 1. pkt.

for indkomståret 2026 foretages med et beløb svarende til 114 pct. af an-

skaffelsessummen, for indkomståret 2027 foretages med et beløb svarende

til 116 pct. af anskaffelsessummen og fra og med indkomståret 2028 kan

foretages med et beløb svarende til 120 pct. af anskaffelsessummen.

UDKAST

Der er for indkomståret 2026 og frem tale om en forhøjelse af fradragsmu-

ligheden med henblik på at skabe et incitament for virksomhederne til at

investere i forskning og udvikling.

Efter den gældende bestemmelses 4. pkt. kan fradrag efter bestemmelsens

3. pkt. og fradrag eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt.,

højst foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og

910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022. Der er tale om et loft over fra-

dragene for indkomstårene 2020-2022, der på basis af bestemmelserne i 2.

og 3. pkt. kan foretages med 130 pct. af anskaffelsessummen.

Det foreslås i

5. pkt.,

at fradrag efter 3. pkt. og fradrag eller afskrivning efter

ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt., højst kan foretages for samlede udgifter

på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomstårene 2021

og 2022. Ved bestemmelsen fastholdes loftet over fradragene på 130 pct.,

og der er dermed tale om en videreførelse af de gældende regler.

Der er herudover tale om et samlet loft for de udgifter, der kan afskrives

efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, eller fradrages efter bestemmelsen

i ligningslovens § 8 B. Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.

Det foreslås i

6. pkt.,

at fradrag efter 4. pkt. og fradrag eller afskrivning efter

ligningslovens § 8 B, stk. 4, 3. pkt., højst kan foretages for samlede udgifter

på 793 mio. kr. (2010-niveau). Det svarer til 1 mia. kr. i 2024-niveau.

Der er tale om et nyt loft over det forøgede fradrag, der for indkomståret

2026 kan foretages med et beløb svarende til 114 pct. af anskaffelsessum-

men, for indkomståret 2027 kan foretages med et beløb svarende til 116 pct.

af anskaffelsessummen og fra og med indkomståret 2028 kan foretages med

et beløb svarende til 120 pct. af anskaffelsessummen.

Det foreslås i

7. pkt.,

at udgifter over loftet i 6. pkt. fra og med indkomståret

2026 kan fradrages med 110 pct. De 110 pct. svarer til det fradrag, der efter

de gældende regler kan foretages for indkomståret 2026 og frem.

Loftet vil udgøre 793 mio. kr. (2010-niveau) svarende til 1 mia. kr. i 2024-

niveau, jf. 6. pkt., idet beløbet vil skulle reguleres efter personskattelovens

§ 20, jf. nedenfor.

Det foreslås i

8. pkt.,

at begrænsningerne efter 5. og 6. pkt. gælder samlet

for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den samlede begræns-

ning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter

omfattet af 5. og 6. pkt.

UDKAST

Der er tale om en videreførelse af loftet over fradrag på 845 mio. kr. i ind-

komståret 2020 og på 910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022, hvor fra-

dragene samlet set udgør 130 pct., jf. bestemmelsens 3. pkt.

Der er desuden tale om at indføre en tilsvarende opgørelse af loftet over

fradrag på 793 mio. kr. (2010-niveau), som gælder for fradraget efter 4. pkt.,

dvs. for indkomståret 2026 og frem. Fradraget udgør et beløb svarende til

114 pct. af anskaffelsessummen for indkomståret 2026, et beløb svarende til

116 pct. af anskaffelsessummen for indkomståret 2027 og et beløb svarende

til 120 pct. af anskaffelsessummen fra og med indkomståret 2028.

Det foreslås i

9. pkt.,

at grundbeløbet i 6. pkt. reguleres efter personskatte-

lovens § 20, dog således at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste

kronebeløb, der kan deles med 100.000.

Det foreslås således at indføre en ny bestemmelse vedrørende en regulering

af loftet på 793 mio. kr. (2010-niveau) i det foreslåede 6. pkt., der gælder

for fradrag eller afskrivninger efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, og

ligningslovens § 8 B, stk. 4, således at det fastholder sin værdi.

Det følger af personskattelovens § 20, stk. 1, at ved regulering af beløb efter

bestemmelsen anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet

beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt

eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for

det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Regule-

ringstallet beregnes med én decimal. Af § 20, stk. 2, følger det, at ved regu-

lering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som

den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede be-

løb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100, hvilket

dog efter forslaget vil være 100.000 kr.

Til nr. 4

Efter afskrivningslovens § 2, stk. 2, afskrives udgifter til anskaffelse af edb-

software efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 2, uanset om der er tale

om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en soft-

warelicensaftale eller lignende.

Software er den overordnede betegnelse for den information, der indgår i og

styrer et edb-system, herunder programmer og data, der anvendes af det på-

gældende system, og som ikke er en del af edb-systemets maskinel, jf. Fol-

ketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A, side 2503.

UDKAST

Efter afskrivningslovens § 5, stk. 1, afskrives driftsmidler, herunder edb-

software, og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæs-

sigt, på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. dog § 5 B. Afskriv-

ning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi ef-

ter § 5, stk. 2.

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, kan hele anskaffelsessummen for

edb-software i stedet fradrages i den skattepligtige indkomst for det ind-

komstår, hvori anskaffelsen finder sted.

Anskaffelsessummen for driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages

ikke at overstige 3 år, kan ligeledes straksafskrives, jf. afskrivningslovens §

6, stk. 1, nr. 1. Det er den fysiske levetid, der er afgørende, og det er derfor

ikke tilstrækkeligt, at driftsmidlet inden for 3 år ikke vil være anvendeligt

til en bestemt virksomhed eller et bestemt formål, jf. Folketingstidende

2020-21, tillæg A, L 178 som fremsat, side 16.

Driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb på 33.100 kr. (2024-

niveau) eller derunder kan endvidere straksafskrives efter afskrivningslo-

vens § 6, stk. 1, nr. 2, og der kan efter § 6, stk. 1, nr. 3, straksafskrives på

driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der ikke anvendes til ef-

terforskning efter råstoffer.

Det foreslås at ophæve afskrivningslovens

§ 6, stk. 1, nr. 4.

Dermed vil edb-software som udgangspunkt alene kunne afskrives efter §

5, dvs. med højst 25 pct. efter saldoprincippet.

Det vil dog fortsat være muligt at straksafskrive anskaffelsessummen for

edb-software efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, hvis anskaffelses-

summen ikke overstiger 33.100 kr. (2024-niveau). Anskaffelsessummen for

edb-software kan ligeledes efter § 6, stk. 1, nr. 3, straksafskrives, i det om-

fang der er tale om driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der

ikke anvendes til efterforskning efter råstoffer.

Anskaffelsessummen for edb-software vil ikke kunne straksafskrives efter

afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 1, hvorefter der kan straksafskrives på

driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år.

Til nr. 5

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, kan hele anskaffelsessummen for

edb-software fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori anskaffelsen finder sted.

UDKAST

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 3, 1. pkt., kan selskaber og foreninger om-

fattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, dog først fradrage

udgifter til anskaffelse af aktiver omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1,

nr. 1, 2 og 4, som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede

ved erhvervelsen er udlejet, i den skattepligtige indkomst for indkomståret

efter anskaffelsesåret.

Det foreslås i afskrivningslovens

§ 6, stk. 3, 1. pkt.,

at ændre »aktiver om-

fattet af stk. 1, nr. 1, 2 og 4« til »aktiver omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4,

hvorefter det foreslås at ophæve afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4.

Til nr. 6

Det fremgår af afskrivningslovens § 40, stk. 2, 1. pkt., at ved erhvervelse af

andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende

(knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller vare-

mærke eller ved erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller

lejekontrakt kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået

endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skatte-

pligtige indkomst med indtil 1/7 årligt.

Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og

hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes

den sats, der er nævnt i 1. pkt., med en sats, der svarer til, at anskaffelses-

summen afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden, jf.

§ 40, stk. 2, 4. pkt.

Efter afskrivningslovens § 41, stk. 1, 1. pkt., kan udgifter til erhvervelse af

knowhow eller patentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv

i stedet for at afskrives efter § 40, stk. 2, ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt.

Det samme gælder efter § 41, stk. 1, 2. pkt., for udgifter til erhvervelse af

licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder.

Af stk. 2 fremgår, at sælges knowhow eller patentrettigheder eller licens-

eller brugsrettigheder hertil i tilfælde, hvor anskaffelsesudgiften efter stk. 1

er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst, skal salgssummen fuldt

ud medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget

finder sted.

Det foreslås at ophæve afskrivningslovens

§ 41.

UDKAST

Dermed vil det ikke længere være muligt at straksafskrive udgifter til er-

hvervelse af knowhow eller patentrettigheder i tilknytning til den skatteplig-

tiges erhverv. Tilsvarende vil det ikke være muligt at straksafskrive udgifter

til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentret-

tigheder.

Der kan fortsat afskrives efter afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Det bemærkes, at det med lovforslagets § 4, stk. 4, foreslås, at lovforslagets

§ 1, nr. 6, skal have virkning for knowhow og patentrettigheder og licens-

og brugsrettigheder til knowhow og patentrettigheder, hvor udgifterne til

erhvervelse er afholdt den 1. januar 2025 eller senere, og at de hidtil gæl-

dende regler skal finde anvendelse for knowhow og patentrettigheder og li-

cens- og brugsrettigheder til knowhow og patentrettigheder, hvor udgifterne

til erhvervelse er afholdt før den 1. januar 2025.

Dermed sikres det, at sælges knowhow eller patentrettigheder eller licens-

eller brugsrettigheder hertil i tilfælde, hvor anskaffelsesudgiften efter af-

skrivningslovens § 41, stk. 1, er fradraget fuldt ud i den skattepligtige ind-

komst, vil salgssummen fuldt ud skulle medregnes i den skattepligtige ind-

komst for det indkomstår, hvori salget finder sted.

Til § 2

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan udgifter, som er afholdt til forsøgs-

og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, enten

fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med

lige store beløb over det pågældende indkomstår og de efterfølgende 4 ind-

komstår efter den skattepligtiges eget valg.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 8 B om

fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, jf. L 95, Folke-

tingstidende 1972-73, tillæg A, spalte 2084, at fradragsretten i første række

omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden.

Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frem-

bringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter,

processer, systemer eller tjenesteydelser.

Fradragsretten omfatter desuden den såkaldte anvendte forskning, dvs. ori-

ginale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk

viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

UDKAST

Også grundforskning er omfattet af bestemmelsen. Ved grundforskning for-

stås ifølge forarbejderne originale undersøgelser med sigte på at opnå ny

videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet

imod praktiske mål og anvendelser.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1, om fradrag for forsøgs- og

forskningsvirksomhed skal ses i sammenhæng med bestemmelsen om fra-

drag for driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, der inde-

holder hjemmel til at foretage fradrag for virksomhedernes udgifter til at

erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det er således i forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 8 B for-

udsat, at udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed ikke kan fradrages

efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som almindelige

driftsomkostninger, der har til formål at erhverve, sikre og vedligeholde en

indkomst.

Udgifter til forsøgs- og forskningsaktiviteter vil ofte være af en sådan ka-

rakter, at de anses som udgifter, der er afholdt for at udvide indtægtsgrund-

laget. Sådanne udgifter kan ikke trækkes fra som driftsomkostninger efter

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ligningslovens § 8 B sikrer på den bag-

grund, at der er hjemmel til fradrag for sådanne udgifter. Med reglerne om

fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed er det hensigten,

at virksomhederne får et incitament til ved forsøgs- og forskningsaktiviteter

at udvide deres forretning bl.a. i konkurrence med virksomheder i andre

lande.

I Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.2.20 er det beskrevet, at efter

Skattestyrelsens opfattelse vil følgende projektkriterier skulle være opfyldt,

for at de til projektet knyttede udgifter kan opnå fradragsret efter lignings-

lovens § 8 B:

Projektet skal indeholde et nyhedselement. Nyhedselementet skal vurderes

i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs. kredsen af

virksomheder beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten

skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for

den pågældende branche. Dermed er projekter, der opnår viden ved at kopi-

ere, imitere eller ved »reverse engineering« eksempelvis ikke omfattet. År-

sagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsak-

tivitet.

UDKAST

Projektet skal indeholde et element af kreativitet. Baggrunden herfor er, at

projektet skal basere sig på nye koncepter/idéer, der ligger ud over det eksi-

sterende vidensniveau. Rutinemæssig aktivitet er derfor ikke omfattet, mens

nye metoder til at udføre gængse opgaver, på basis af tilgængelig viden,

efter en konkret vurdering kan være omfattet.

Projektet skal indeholde et usikkerhedsmoment. Det er en betingelse, at der

i projektet er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om

det forventede resultat kan opnås.

Østre Landsret har i en dom offentliggjort som SKM2023.448.ØLR taget

stilling til afgrænsningen af forskning og udvikling.

Landsretten henviser i sin afgørelse til ordlyden af bestemmelserne og for-

arbejderne og anfører, at der ved afgrænsningen af udgifter omfattet af lig-

ningslovens § 8 B, stk. 1, blandt andet skal lægges vægt på, om det, der er

udviklet, udgør noget nyt og væsentligt forbedret, idet det herved tillige må

indgå, om den tekniske løsning m.v. allerede anvendes inden for den skat-

tepligtiges branche. Det er ifølge landsretten ikke i sig selv tilstrækkeligt for

at anse udgifter til udviklingsarbejde for omfattet af ordningen, at arbejdet

medfører nye eller væsentligt forbedrede processer eller systemer for den

skattepligtige virksomhed.

Det fremgår desuden af praksis, at bevisbyrden for, at der konkret er tale om

forsknings- og udviklingsvirksomhed, påhviler virksomheden. Dermed er

det er op til virksomheden at dokumentere, at der er udviklet et nyt eller

væsentligt forbedret produkt i forhold til allerede kendte produkter på ud-

viklingstidspunktet, således at der er tale om udgifter til forsøgs- og forsk-

ningsvirksomhed.

Udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af information om forsøgs- og

forskningsarbejde er omfattet af fradragsretten, forudsat at der er den for-

nødne tilknytning til den skattepligtiges erhvervsvirksomhed.

Afholdes der udgifter til forskning og udvikling, før den skattepligtige har

påbegyndt sit erhverv, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori

erhvervet er påbegyndt, eller afskrives fra og med dette indkomstår, med-

mindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Skatteforvaltningen kan

dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyn-

delsen af erhvervet.

UDKAST

Udgifter, der er anvendt til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende

driftsmidler, skibe og fast ejendom, kan kun fradrages eller afskrives efter

afskrivningsloven.

Det er ved lovforslaget ikke hensigten at ændre på afgrænsningen af, hvad

der udgør udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Dvs. at forarbej-

derne til ligningslovens § 8 B og den praksis, der senere har udviklet sig,

stadig vil være gældende.

Det foreslås at nyaffatte ligningslovens

§ 8 B, stk. 4,

for at forhøje virksom-

hedernes fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fra 110

pct. til 114 pct. for indkomståret 2026, 116 pct. for indkomståret 2027 og

120 pct. fra indkomståret 2028 og frem.

Det fremgår af den gældende bestemmelses 1. pkt., at fradrag eller afskriv-

ninger efter bestemmelsens stk. 1 for udgifter afholdt i indkomstårene 2018

og 2019 kan foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af den afholdte

udgift, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022

med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med

indkomståret 2026 med 110 pct. af den afholdte udgift.

Efter det foreslåede

1. pkt.,

kan fradrag eller afskrivninger efter bestemmel-

sens stk. 1 for udgifter afholdt i indkomstårene 2018 og 2019 foretages med

et beløb svarende til 101,5 pct. af den afholdte udgift, for indkomståret 2020

med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct. og for ind-

komstårene 2023-2025 med 108 pct. Der er tale om en videreførelse af den

gældende bestemmelse, idet størrelsen af fradraget fra og med indkomståret

2026 dog vil fremgå af bestemmelsens 3. pkt.

Det fremgår af den gældende bestemmelses 2. pkt., at for indkomstårene

2020-2022 kan der ud over fradrag eller afskrivninger efter 1. pkt. kan der

for indkomståret 2020 foretages fradrag eller afskrivninger på 27 pct. og for

indkomstårene 2021 og 2022 på 25 pct. af udgiften. D.v.s. at der for ind-

komstårene 2020-2022 kan opnås et fradrag på 130 pct. af udgiften.

Efter det foreslåede

2. pkt.,

kan der for indkomstårene 2020-2022 ud over

fradrag eller afskrivninger efter bestemmelsens 1. pkt. foretages fradrag el-

ler afskrivninger på 27 pct. for indkomståret 2020 og 25 pct. for indkomst-

årene 2021 og 2022 af udgiften. Der er tale om en videreførelse af den gæl-

dende bestemmelse om, at der for indkomstårene 2020-2022 kan opnås et

fradrag på 130 pct. af den afholdte udgift.

UDKAST

Det foreslås i

3. pkt.,

at fradrag eller afskrivninger som nævnt i 1. pkt. for

indkomståret 2026 kan foretages med et beløb svarende til 114 pct. af an-

skaffelsessummen, for indkomståret 2027 kan foretages med et beløb sva-

rende til 116 pct. af anskaffelsessummen og fra og med indkomståret 2028

kan foretages med et beløb svarende til 120 pct. af anskaffelsessummen.

Efter den gældende bestemmelses 1. pkt., kan der fra og med indkomståret

2026 foretages fradrag med et beløb svarende til 110 pct. af udgifterne. Der

er således tale om en forhøjelse af fradragsmuligheden med henblik på at

skabe et incitament for virksomhederne til at investere i forskning og udvik-

ling.

Det fremgår af den gældende bestemmelses 3. pkt., at fradrag eller afskriv-

ninger efter 2. pkt. og fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3.

pkt., højst kan foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret

2020 og 910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022.

Det foreslås i

4. pkt.,

at indsætte, at fradrag eller afskrivninger efter 1. og 2.

pkt. og fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 5. pkt., højst kan

foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910

mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022. Der er tale om et loft over fradragene

for indkomstårene 2020-2022, der på basis af bestemmelserne i 1. og 2. pkt.

kan foretages med 130 pct. af anskaffelsessummen. Der er tale om en vide-

reførelse af loftet over fradrag på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og på

910 mio. kr., der gælder i indkomstårene 2021 og 2022, hvor fradragene

udgør 130 pct., jf. bestemmelsens 3. pkt.

Det foreslås i

5. pkt.,

at fradrag eller afskrivning efter 3. pkt. og fradrag efter

afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 4. pkt., højst kan foretages for samlede

udgifter på 793 mio. kr. (2010-niveau). Der er tale om et nyt loft over det

forøgede fradrag for indkomståret 2026 på 114 pct., for indkomståret 2027

på 116 pct. og fra og med indkomståret 2028 på 120 pct. af anskaffelses-

summen.

Loftet vil udgøre 793 mio. kr. (2010-niveau) svarende til 1 mia. kr. i 2024-

niveau, idet beløbet vil skulle reguleres efter personskattelovens § 20, jf.

nedenfor.

Det foreslås i

6. pkt.,

at udgifter over loftet i 5. pkt. fra og med indkomståret

2026 kan fradrages med 110 pct. De 110 pct. svarer til det fradrag, der efter

de gældende regler kan foretages for indkomståret 2026 og frem.

UDKAST

Som det fremgår af 5. pkt., vil loftet udgøre 793 mio. kr. (2010-niveau) sva-

rende til 1 mia. kr. i 2024-niveau, idet beløbet vil skulle reguleres efter per-

sonskattelovens § 20, jf. nedenfor.

Det foreslås i

7. pkt.,

at begrænsningerne efter 4. og 5. pkt. skal gælde samlet

set for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den samlede be-

grænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers

udgifter omfattet af henholdsvis 4. og 5. pkt.

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelses 3. pkt. Der

er således tale om et loft over fradrag på 845 mio. kr., der gælder for de

forøgede fradrag for indkomstårene 2020-2022, hvor fradragene udgør 130

pct.

Det foreslås i

8. pkt.,

at grundbeløbet i 5. pkt. reguleres efter personskatte-

lovens § 20, dog således at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste

kronebeløb, der kan deles med 100.000.

Det foreslås således at indføre en ny bestemmelse vedrørende en regulering

af loftet på 793 mio. kr. (2010-niveau) i det foreslåede 8. pkt., der skal gælde

for fradrag eller afskrivninger efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, og

ligningslovens § 8 B, stk. 4, således at loftet fastholder sin værdi.