SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld m.v.)

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 302
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2023-24

SAU Alm.del - Bilag 302

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2024-32

Forslag

til

Lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal ind-

komstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til

kommunerne, ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven

(Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme,

justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld m.v.)

§1

I ejendomsskatteloven, lov nr. 678 af 3. juni 2023, som ændret ved § 6 i lov

nr. 1564 af 12. december 2023 og § 1 i lov nr. 594 af 4. juni 2024, foretages

følgende ændringer:

§ 2, stk. 5, nr. 2

§ 5, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »deres hus-

stand,«: »såfremt de ikke er statsborgere i modtagerstaten,«.

§ 2, stk. 5, nr. 2

ændres »besidder« til: »ejer«.

§ 4, stk. 3,

indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Dødsboet efter en fysisk person nævnt i stk. 2 betaler ikke grundskyld fra

og med dødsdagen.«

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver 2. pkt., indsættes efter »skal«: »dog«.

§ 4, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »jf. stk. 3« til: »jf. stk. 4«.

To steder i

§ 5, stk. 1, nr. 3,

ændres »besiddes« til: »ejes«.

§ 5, stk. 1, nr. 4

udgår »eller er lejet af«.

§ 13, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »der er foretaget omvurdering efter ejen-

domsvurderingslovens § 6, stk. 1« til: »betingelserne for omvurdering efter

ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, er opfyldt«.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld m.v.)

UDKAST

§ 17, stk. 4, 1. pkt.,

udgår »efter ændringen«.

[10. Placeholder]

11.

§ 20, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

12.

§ 20

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Dækningsafgiften af ejendomme omfattet af § 12 opgøres som

80 pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for

den pågældende ejendom i det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 4, ganget

med dækningsafgiftssatsen i § 29, stk. 2 og 3, med fradrag for begrænsning

af stigninger i dækningsafgift efter §§ 45 b-45 d.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

13.

§ 31, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »og ubebyggede grunde«.

[14. Placeholder]

15.

§ 31, stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter »stk. 3,«: »§ 13, stk. 5, og § 17, stk.

4,«.

[16. Placeholder]

17.

§ 33, stk. 6, 1.

3. pkt.,

ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

18. [Placeholder]

19.

§ 43, stk. 2, § 45, stk. 3, 1. pkt., § 48, stk. 3, § 50, stk. 5,

§ 59, stk. 3,

udgår »(BFE-nummer)«.

20.

Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 7 a

Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme

§ 45 a.

Der ydes rabat i form af begrænsning af stigninger i dækningsaf-

gift, jf. §§ 45 b-45 d, til fysiske og juridiske personer, der ejer ejendomme

omfattet af § 12, eller ejendomme, der var omfattet af § 23 A i den tidligere

gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463

af 6. oktober 2020 med senere ændringer.

UDKAST

§ 45 b.

For skatteåret 2022 udgør dækningsafgift af ejendomme omfattet

af § 45 a det laveste af følgende, jf. dog stk. 2:

1) Dækningsafgift opgjort for skatteåret 2022 efter den tidligere gældende

lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. okto-

ber 2020 med senere ændringer.

2) Dækningsafgift for skatteåret 2021 efter den tidligere gældende lov om

kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020

med senere ændringer, med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften efter nr. 1.

Stk. 2.

For ejendomme, der i skatteåret 2022 blev pålagt dækningsafgift

efter § 23 A i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, og

som ikke var pålagt dækningsafgift i skatteåret 2021, udgør dækningsafgif-

ten for skatteåret 2022 dækningsafgiften efter stk. 1, nr. 1, og for skatteåret

2023 udgør dækningsafgiften det laveste beløb efter § 45 c, stk. 1.

§ 45 c.

For skatteåret 2023 udgør dækningsafgift af ejendomme omfattet

af § 45 a det laveste af følgende, jf. dog stk. 2:

1) Dækningsafgift opgjort for skatteåret 2023 efter den tidligere gældende

lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. okto-

ber 2020 med senere ændringer.

2) Dækningsafgift for skatteåret 2022 efter den tidligere gældende lov om

kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020

med senere ændringer, med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften efter nr. 1.

Stk. 2.

For ejendomme, der i skatteåret 2023 blev pålagt dækningsafgift

efter § 23 A i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, og

som ikke var pålagt dækningsafgift i skatteåret 2022, udgør dækningsafgif-

ten for skatteåret 2023 dækningsafgiften efter stk. 1, nr. 1, og for kalender-

året 2024 udgør dækningsafgiften det laveste beløb efter § 45 d, stk. 1.

§ 45 d.

For kalenderåret 2024 og efterfølgende kalenderår udgør dæk-

ningsafgift af ejendomme omfattet af § 45 a det laveste af følgende, jf. dog

stk. 2:

1) Dækningsafgift opgjort efter kapitel 1-5 for kalenderåret.

2) Dækningsafgift for det nærmest forudgående kalenderår med tillæg af 10

pct. af dækningsafgiften efter nr. 1.

Stk. 2.

For ejendomme, der i kalenderåret 2024 eller efterfølgende kalen-

derår bliver pålagt dækningsafgift efter § 12, og som ikke var pålagt dæk-

ningsafgift i det forudgående kalenderår, udgør dækningsafgiften det første

kalenderår dækningsafgiften efter stk. 1, nr. 1, og for de efterfølgende ka-

lenderår udgør dækningsafgiften det laveste beløb efter stk. 1.«

UDKAST

21.

§ 47, stk. 2, 2. pkt.,

udgår », efter den tidligere gældende ejendomsvær-

diskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020 med senere

ændringer«.

22.

§ 47, stk. 2, 3. pkt.,

ophæves og i stedet indsættes:

»Lånet opgøres første gang for indkomståret 2026. For ejendomme, som har

fået ansat et sammenligningsår efter § 48, opgøres lånet dog for første gang

i indkomståret efter sammenligningsåret.«

23.

§ 47, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Forskelsbeløb opgjort for rabat i grundskyld, jf. § 39, stk. 1, hvis

dette er negativt, trækkes fra forskelsbeløbet opgjort i stk. 2.«

24.

§ 48, stk. 1,

§ 50, stk. 3,

ændres »Erhverves« til: »Overtages«, og

»erhverves« ændres til: »overtages«.

25.

§ 53, stk. 6,

ændres »anses for at have ansøgt om» til: »tildeles«.

26.

§ 55

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Lån efter § 53, stk. 1, som ikke er sikret ved pant, jf. § 57, stif-

tes uanset den manglende sikkerhed efter stk. 1, hvis den manglende ting-

lysning af pant beror på told- og skatteforvaltningens forhold.«

27.

§ 56, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »2. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«

28.

§ 57, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »ejerpantebrev»: », jf. dog stk. 5 og

§ 55, stk. 4«.

29.

§ 57, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nye

3. pkt.:

»Told- og skatteforvaltningen skal senest tinglyse skadesløsbrevet, når

lånet, inklusive påløbne renter, overstiger et grundbeløb på 18.300 kr.

(2010-niveau), som ikke er sikret ved pant. Grundbeløbet reguleres efter

personskattelovens § 20.«

30.

§ 57, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »skal have panteret inden for friværdien af

den seneste offentligt ansatte ejendomsværdi på stiftelsestidspunktet, jf. §

55« til: »skal senest på stiftelsestidspunktet, jf. § 55, have friværdi inden for

den seneste offentligt ansatte ejendomsværdi«.

31.

§ 57, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

UDKAST

»Kan låntager dokumentere en faktisk friværdi som følge af afdrag på et

almindeligt pantebrev, skal dokumentationen medtages ved opgørelsen af

friværdien.«

32.

§ 57

indsættes efter stk. 4 som et nyt stykke:

»Stk. 5.

Ved ejerens død tinglyses ikke sikkerhed for lån, som endnu ikke

er sikret ved pant, jf. stk. 1.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

33.

§ 58

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Ejeren afholder udgiften til tinglysningsafgiften til rykningspå-

tegninger, jf. stk. 2 og 3.«

34.

§ 59, stk. 1,

ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

35.

§ 59

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Er der ikke tilstrækkelig friværdi, jf. § 57, stk. 2, på tidspunktet

for tinglysningen, forbliver allerede stiftede lån, inklusive påløbne renter,

indestående. Afviser en låntager dog på tidspunktet for tinglysningen, jf. §

57, stk. 1, 2. pkt., at acceptere tinglysning af sikkerhed for allerede stiftede

lån, jf. § 55, stk. 1, forfalder lån, inklusive påløbne renter, som ikke er sikret

ved tinglyst pant, til betaling den 1. i måneden, efter told- og skatteforvalt-

ningen har registreret afvisningen.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

36.

§ 66, stk. 2,

ændres »§ 65, stk. 1« til: »§ 65«.

37.

§ 67, stk. 3,

ændres »§ 58, stk. 2 og 3« til: »§ 58, stk. 2-4«.

38.

§ 69, stk. 2,

indsættes efter »§ 60, stk. 1«: »og 2«.

39.

§ 81, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »5 og 7» til: »6 og 8«.

40.

§ 81, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »6« til: »7«.

§2

I lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og

dækningsafgift til kommunerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 30. august

2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, § 1 i lov nr. 2052

UDKAST

af 19. december 2020 og § 2 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende

ændring:

§ 15, stk. 2, 4. pkt.,

ændres »6-8« til: »6, 7, 8«.

§ 15, stk. 2,

indsættes som

5. pkt.:

»Udbetalingen omfatter også indkomstårets beløb med nedsættelse for be-

løb, som staten har ydet som rabat efter ejendomsskattelovens kapitel 7 a.«

§3

I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 8. december

2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 594 af 4. juni 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 21, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »tinglyst for ejendommen« til: »registreret

for ejendommen i et autoritativt register«.

To steder i

§ 21, stk. 2,

ændres »tinglyst« til: »registreret«.

§ 21, stk. 2

stk. 3, 2. pkt.,

ændres »tinglyste« til: »registrerede«.

§ 41, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ved ændring af grundareal ved ekspropriation eller jordfordeling anses

ændringen dog for indtrådt, når der er foretaget en tidlig udstilling af de

matrikulære ændringer.«

§4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, foreta-

ges følgende ændring:

§ 8, stk. 1, nr. 1,

ændres »indkomst og ejendomsværdi« til: »indkomst,

ejendomsværdi og grundværdi«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

§ 3, nr. 4, finder anvendelse for almindelige vurderinger og om-

vurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6, der foretages pr.

1. marts 2021 eller senere vurderingsterminer. For så vidt angår vurderinger,

UDKAST

hvor vurderingsterminen er før den 1. januar 2025, forudsætter 1. pkt. dog,

at alle, der er berettigede til at klage over vurderingen, jf. skatteforvaltnings-

lovens § 35 a, stk. 2, accepterer, at § 3, nr. 4, finder anvendelse.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejen-

domme

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Forbedring af pensionistlåneordningen

–

mulighed for dokumentation

af faktisk restgæld

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Bagatelgrænse for tinglysning af pant til sikkerhed for lån efter pensio-

nistlåneordningen

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

UDKAST

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Som led i udmøntningen af forliget Tryghed om boligbeskatningen (herefter

boligskatteforliget) fra foråret 2017 mellem den daværende regering (Ven-

stre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er der fra og med 2024 indført en

moderniseret stigningsbegrænsningsordning for grundskyld for bl.a. er-

hvervsejendomme.

Stigningsbegrænsningsordningen sikrer, at større stigninger i grundskylden

–

blandt andet som følge af de nye ejendomsvurderinger

–

indfases over tid.

Det følger af boligskatteforliget, at dækningsafgiften af erhvervsejendomme

ikke skal være omfattet af stigningsbegrænsningen.

Den 10. november 2023 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og

Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale

Venstre aftalen Øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger.

Formålet med aftalen er at sikre, at der skabes en øget tryghed for virksom-

heder, som betaler dækningsafgift. Med de foreløbige 2023-vurderinger står

det klart, at overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem ikke alene

kan indebære væsentlige stigninger i og efterreguleringer af grundskyld for

nogle erhvervsejendomme. Dette er også tilfældet for dækningsafgiften af

erhvervsejendomme på trods af, at der fra og med 2022 blev fastsat nye sat-

ser for dækningsafgiften.

Stigningerne skyldes i væsentligste, at der ikke er blevet udsendt offentlige

vurderinger af erhvervsejendomme siden 2012. Disse ejendomme er derfor

i de seneste knap 10 år blevet beskattet på baggrund af videreførte historiske

ejendomsvurderinger, som generelt har været lave og uensartede.

Opkrævningen af dækningsafgift sker fra og med 2022 og til udsendelse af

den første nye ejendomsvurdering foreløbigt på baggrund af en 2012-grund-

vurdering. For 2022 og 2023 betaler ejendomsejeren dog mindst det samme

som i 2021 og maksimalt 30 pct. mere. For 2024 og fremefter kan den fore-

løbigt beregnede dækningsafgift ved ejendomsejerens henvendelse til Skat-

teforvaltningen frit ændres til et beløb, der ligger i intervallet mellem den

opkrævede dækningsafgift for skatteåret 2023 og den foreløbigt beregnede

dækningsafgift opgjort for kalenderåret. Ved udsendelsen af de endelige

ejendomsvurderinger sker der således efterregulering af dækningsafgiften

fra 2022 og fremefter.

UDKAST

Aftaleparterne er derfor enige om, at der blandt andre tiltag også skal indfø-

res en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgiften af erhvervsejen-

domme, så større stigninger i dækningsafgiften indfases over tid. Stignings-

begrænsningsordningen skal tillægges bagudrettet virkning fra og med den

1. januar 2022, så virkningerne, herunder efterreguleringerne, af overgangen

til de nye vurderinger i betydelig grad vil blive reduceret.

Med nærværende lovforslag foreslås det at udmønte de dele af aftalen, der

vedrører en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervs-

ejendomme. Det indebærer, at dækningsafgiften årligt fra og med 2022 højst

vil kunne stige med 10 pct. af den fulde dækningsafgift, så større stigninger

i dækningsafgiften indfases over tid.

Lovforslaget indeholder desuden andre forslag til justeringer. Det foreslås

bl.a. at give pensionister mulighed for at dokumentere faktisk restgæld i de-

res ejendom, så flere pensionister vil kunne optage lån til betaling af grund-

skyld. Det foreslås desuden at justere reglerne om sikkerhedsstillelse for

pensionistlåneordningen, som har til hensigt at forsimple processen for op-

tagelse af lån til betaling af grundskyld for både pensionisterne og Skatte-

forvaltningen.

Endeligt indeholder lovforslaget nogle mindre justeringer, herunder til reg-

lerne om fremmede diplomaters fritagelse for ejendomsskatter, samt sprog-

lige og lovtekniske justeringer.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejen-

domme

2.1.1. Gældende ret

Opkrævningen af dækningsafgift sker fra og med 2022 på et foreløbigt

grundlag frem til udsendelse af de første nye ejendomsvurderinger.

Indtil udsendelsen af den første nye vurdering er ejere af erhvervsejen-

domme omfattet af ejendomsvurderingslovens § 12 beskyttet mod stignin-

ger i den foreløbige betaling af dækningsafgift. Det fremgår således af ejen-

domsskattelovens § 33, stk. 6, 1. pkt., at frem til udsendelsen af den første

almindelige vurdering eller omvurdering kan den foreløbigt beregnede dæk-

ningsafgift på baggrund af et foreløbigt beskatningsgrundlag eller på bag-

grund af en foreløbig 2023-vurdering ved ejendomsejerens henvendelse til

Skatteforvaltningen frit ændres til et beløb, der ligger i intervallet mellem

UDKAST

den opkrævede dækningsafgift for skatteåret 2023 og den foreløbigt bereg-

nede dækningsafgift opgjort for kalenderåret.

Ejere af dækningsafgiftspligtige erhvervsejendomme omfattet af ejendoms-

skattelovens § 12 kan således vælge at betale et valgfrit beløb inden for dette

spænd i foreløbig dækningsafgift indtil udsendelsen af den første alminde-

lige vurdering eller omvurdering. Beløbet kan dog ikke være lavere end den

dækningsafgift, der blev foreløbigt betalt for 2023, eller højere end den fulde

foreløbige dækningsafgift for det indeværende år.

Ejendomsskattelovens § 33, stk. 6, 1. pkt., er et værn mod ændringer, her-

under stigninger, i dækningsafgiften, der opkræves på baggrund af et fore-

løbigt beskatningsgrundlag eller en foreløbig vurdering, indtil de alminde-

lige vurderinger foreligger.

Fra og med 2024 erstattede reglen de tidligere gældende regler i lov om

kommunal ejendomsskat, hvorefter ejendomsejeren for årene 2022 og 2023

betalte mindst det samme i foreløbig dækningsafgift som i 2021 og maksi-

malt 30 pct. mere.

Henset til, at der er tale om en foreløbig betaling af dækningsafgift fra og

med 2022, vil dækningsafgiften blive efterreguleret fra og med 2022, når

den første almindelige nye vurdering eller omvurdering foreligger.

Efter ejendomsskattelovens § 12, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen pålægge

ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller

lignende øjemed, dækningsafgift til kommunen af ejendommens grund-

værdi fastsat efter ejendomsvurderingsloven som bidrag til de udgifter, som

ejendommen medfører for kommunen.

Ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 12 betegnes typisk som er-

hvervsejendomme, og dækningsafgiften af disse ejendomme benævnes i

praksis ofte erhvervsdækningsafgiften.

De anvendelser af en ejendom, der kan pålægges dækningsafgift, er ikke

udtømmende opregnet i bestemmelsen, jf. formuleringen »og lignende øje-

med«.

Der er en omfattende praksis for afgrænsning af ejendomme, der er dæk-

ningsafgiftspligtige efter ejendomsskattelovens § 12. Efter praksis er formål

som f.eks. pengeinstitut, biograf, teater, restaurant, teglværk, kraftværk,

UDKAST

varmeværk, vaskeri og tankstation omfattet. Desuden kan f.eks. slagterier,

skibsværfter og mejerier efter praksis pålægges dækningsafgift. Det samme

gælder f.eks. lagerbygninger, pak- og kølehuse, silo- og tankanlæg, idet så-

danne bygninger og anlæg sædvanligvis anvendes som led i en forretnings-

eller fabrikationsvirksomhed.

Den omfattende praksis for afgrænsningen af ejendomme omfattet af ejen-

domsskattelovens § 12 skal ses i lyset af, at bestemmelsens er en uændret

videreførelse af § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i den tidligere gældende lov om kom-

munal ejendomsskat.

Der findes ikke i gældende ret regler om en stigningsbegrænsningsordning

for dækningsafgift af erhvervsejendomme, hvor stigninger i den endeligt

beregnede dækningsafgift indfases gradvist.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) Radikale Venstre,

Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 10. november 2023

aftalen Øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger.

Formålet med aftalen er at sikre, at er skabes en øget tryghed for erhvervs-

dækningsafgiftspligtige virksomheder. Med de foreløbige 2023-vurderinger

for erhvervsejendomme står det klart, at overgangen til det nye ejendoms-

vurderingssystem vil indebære væsentlige stigninger og efterreguleringer

for nogle erhvervsejendomme på trods af, at der fra og med skatteåret 2022

blev fastsat nye satser for dækningsafgiften af erhvervsejendomme, jf. lov

2614 af 28. december 2021.

De væsentlige stigninger skyldes, at der ikke er blevet udsendt offentlige

vurderinger af erhvervsejendomme siden 2012. Disse ejendomme er derfor

siden blevet beskattet på baggrund af videreførte historiske vurderinger,

som generelt har været lave og uensartede.

Aftaleparterne er derfor enige om, at der blandt andre tiltag skal indføres en

stigningsbegrænsning for dækningsafgiften af erhvervsejendomme således,

at større stigninger i dækningsafgiften indfases over tid.

Det fremgår af aftalen, at stigningsbegrænsningsordningen konkret betyder,

at dækningsafgift af en erhvervsejendom årligt ikke kan stige med mere end

10 pct. af den nye fuldt indfasede dækningsafgift. På den måde bliver

UDKAST

stigningsbegrænsningen udfaset over tid og bortfalder ikke ved salg af er-

hvervsejendommen.

Det fremgår videre af aftalen, at stigningsbegrænsningen skal tillægges bag-

udrettet virkning fra og med den 1. januar 2022, så virkningerne, herunder

efterreguleringerne, af overgangen til de nye vurderinger i betydelig grad vil

blive reduceret.

Videre fremgår det, at stigningsbegrænsningsordningen for dækningsafgift

skal gennemføres ved lovgivning i 2. halvår af 2024, dvs. inden udsendelsen

af 2021-vurderingerne og de endelige 2023-vurderinger påbegyndes.

Endeligt fremgår det, at ejendomsskattelovens § 33, stk. 6, 1. pkt., vedrø-

rende opkrævning af foreløbig betaling af dækningsafgift skal opretholdes.

På den måde er en ejendomsejer beskyttet mod stigninger i den foreløbige

betaling af dækningsafgiften, uanset hvornår ejeren modtager den første

nye, endelige vurdering.

I overensstemmelse med aftalen foreslås det at indføre nye regler i ejen-

domsskatteloven om en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift

af erhvervsejendomme, så en ejendomsejer også vil være beskyttet mod

større stigninger i betalingen af den endelige dækningsafgift, som sker på

baggrund af de almindelige vurderinger og omvurderinger efter ejendoms-

vurderingslovens §§ 5 og 6, herunder på baggrund af 2021-vurderingen og

den endelige 2023-vurdering.

Det foreslås således, at der ydes rabat i dækningsafgift i form af begræns-

ning af stigninger i dækningsafgiften til fysiske og juridiske personer, der

ejer ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 12, eller ejendomme,

der var omfattet af § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat.

I og med, at reglerne i ejendomsskattelovens § 12, stk. 1, er en uændret vi-

dereførelse af reglerne om § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i den tidligere gældende

lov om kommunal ejendomsskat, er det således de samme ejendomme, der

kan pålægges dækningsafgift efter bestemmelserne, dvs. ejendomme, der

anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller lignende øje-

med.

Fra og med 1. januar 2024 blev reglerne i lov om kommunal ejendomsskat

imidlertid erstattet af reglerne i ejendomsskatteloven. Der er derfor behov

for at henvise til § 23 A i den tidligere gældende lov om kommunal

UDKAST

ejendomsskat, som var gældende til og med skatteåret 2023, fordi stignings-

begrænsningsordningen foreslås at skulle have virkning bagudrettet fra og

med skatteåret 2022, jf. nedenfor.

Fysiske og juridiske personer, der ejer sådanne erhvervsejendomme, vil så-

ledes være omfattet af stigningsbegrænsningsordningen.

Dækningsafgift af offentlige ejendomme foreslås ikke omfattet af stignings-

begrænsningsordningen, fordi dækningsafgiften af offentlige ejendomme er

uændret, så der i perioden 2024-2028 opkræves det samme som i 2023.

Stigningsbegrænsningsordningen indebærer overordnet, at dækningsafgif-

ten af erhvervsejendomme årligt ikke vil kunne stige med mere end 10 pct.

af den fulde dækningsafgift for det aktuelle år. Stigninger i dækningsafgif-

ten vil således blive indfaset over tid, og rabatten i form af begrænsninger

af stigninger i dækningsafgiften vil omvendt vil blive udfaset over tid.

Stigningsbegrænsningsordningen vil således sikre mod pludselige markante

stigninger i dækningsafgiften, så en markant stigning i dækningsafgiften

gradvist vil få effekt.

Når dækningsafgiften når op på den fulde dækningsafgift, vil stigningsbe-

grænsningen indtræde på ny, hvis dækningsafgiften for et år udgør mere end

dækningsafgiften i det nærmest forudgående år med tillæg af 10 pct. af den

aktuelle dækningsafgift for året, altså den fulde dækningsafgift.

Stigningsbegrænsningen vil således blive genaktiveret, hver gang dæk-

ningsafgiften udgør mere end dækningsafgiften i det nærmest forudgående

år med tillæg af 10 pct. af den fulde dækningsafgift for året. Hvis dæknings-

afgiften af en erhvervsejendom er stigningsbegrænset fra kalenderåret 2024,

og den pågældende dækningsafgiftsstigning af ejendommen er fuldt ud ind-

faset i f.eks. 2030, vil dækningsafgiften herefter ikke længere være stig-

ningsbegrænset. Hvis dækningsafgiften for den samme ejendom imidlertid

igen, f.eks. i kalenderåret 2035, udgør mere end dækningsafgiften i det nær-

mest forudgående år med tillæg af 10 pct. af den fulde dækningsafgift for

året, vil stigningsbegrænsningen blive genaktiveret i forhold til stigningen i

2035.

Stigningsbegrænsningsordningen vil i udgangspunktet omfatte alle stignin-

ger i dækningsafgiften. Det vil f.eks. gælde stigninger i dækningsafgiften

som følge af, at vurderingerne på et tidspunkt stiger mærkbart fra det ene år

UDKAST

til det næste. Det vil f.eks. også gælde stigninger i dækningsafgiften som

følge af ændring (forøgelse) i andelen af grundværdien, der vedrører den del

af ejendommen, der anvendes til dækningsafgiftspligtige formål. Det vil

f.eks. desuden gælde stigninger i dækningsafgiften som følge af en ændring

af dækningsafgiftspromillen.

Eksempel: Ejeren af en dækningsafgiftspligtig ejendom er opkrævet 20.000

kr. i dækningsafgift for skatteåret 2021. På baggrund af 2021-vurderingen,

som udgør beskatningsgrundlag for skatteårene 2022 og 2023, opgøres dæk-

ningsafgiften for skatteåret 2022 til 40.000 kr. Stigningsbegrænsningsord-

ningen indebærer, at dækningsafgiften vil udgøre det laveste beløb af den

fuldt indfasede dækningsafgift for året eller dækningsafgiften i det forudgå-

ende år med tillæg af 10 pct. af den fuldt indfasede dækningsafgift. I dette

eksempel udgør den fuldt indfasede dækningsafgift for 2022 40.000 kr., og

dækningsafgiften opgjort for skatteåret 2021, dvs. 20.000 kr., med tillæg af

10 pct. af de 40.000 kr. (40.000 kr. x 0.10 = 4.000 kr.), udgør 24.000 kr. Det

betyder, at ejeren vil skulle betale 24.000 kr. i dækningsafgift for skatteåret

2022, og at dækningsafgiften i det forudgående år med tillæg af 10 pct. af

den fuldt indfasede dækningsafgift således udgør det laveste beløb i dette

eksempel.

På baggrund af, at stigningsbegrænsningsordningen foreslås at skulle gælde

med tilbagevirkende kraft fra og med 2022, vil opgørelsen af dækningsaf-

giften for 2022 og 2023 skulle ske efter reglerne i den tidligere gældende

lov om kommunal ejendomsskat. For 2024 og efterfølgende år vil opgørel-

sen af dækningsafgiften skulle ske efter de gældende regler i ejendomsskat-

teloven.

Reglerne for opgørelse af dækningsafgiften af erhvervsejendomme i lov om

kommunal ejendomsskat, som var gældende i 2022 og 2023, blev imidlertid

videreført i ejendomsskatteloven, og på det punkt er retsstillingen den

samme efter de to love.

Dette skal ses i sammenhæng med, at der fra og med den 1. januar 2022

skete en omlægning af dækningsafgiften af erhvervsejendomme. Med afta-

len Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

(herefter kompensationsaftalen) af 15. maj 2020 mellem den daværende re-

gering (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti,

Konservative Folkeparti og Liberal Alliance blev det besluttet, at der skulle

fastlægges et mere enkelt beskatningsgrundlag for dækningsafgiften af er-

hvervsejendomme. Denne del af aftalen blev udmøntet ved lov nr. 291 af

UDKAST

27. februar 2021, hvormed grundlaget for beregning af dækningsafgift fra

2022 blev ændret fra forskelsværdien (forskellen mellem ejendomsværdien

og grundværdien) til grundværdien.

Derudover indgik det i kompensationsaftalen at fastlægge nye, konkrete sat-

ser for dækningsafgiften for 2022, som blev fastsat i henhold til boligskat-

teforliget, så det samlede provenu fra dækningsafgiften for 2022 vil svare til

provenuet i 2014 (BNP-korrigeret til forventet 2022-niveau) justeret for æn-

dringer i dækningsafgiftspromillerne for erhvervsejendomme fra og med

2017. De nye satser blev udmøntet ved lov nr. 2614 af 28. december 2021,

så dækningsafgiftspromillerne tager højde for omlægningen af dækningsaf-

giften fra forskelsværdi til grundværdi og overgangen til de nye vurderinger.

Der blev alene fastsat nye dækningsafgiftspromiller for kommuner, som op-

krævede dækningsafgift for 2021, og som i forbindelse med budgetvedta-

gelsen i efteråret 2021 besluttede at opkræve dækningsafgift for 2022. De

fastsatte dækningsafgiftspromiller skal ses som et loft henset til, at det følger

af kompensationsaftalen, at dækningsafgiftspromillerne ikke kan sættes op

i årene 2021-2028. Videre har det siden 2021 været gældende, at de kom-

muner, som ikke opkrævede dækningsafgift i 2020, ikke kan indføre dæk-

ningsafgift i perioden 2021-2028.

Henset til, at det var kommunerne, der opkrævede dækningsafgift for 2022

og 2023, er det kommunerne, der skal behandle og afslutte opkrævning og

efterregulering af dækningsafgift for disse år. Det betyder, at kommunerne

for 2022 og 2023 vil skulle opgøre den endelige dækningsafgift af erhvervs-

ejendomme efter de nærmere foreslåede regler nedenfor og dermed forestå

efterreguleringen af foreløbige betalinger af dækningsafgift for disse år.

Med ejendomsskatteloven overtog Skatteforvaltningen opkrævningsopga-

ven for så vidt angår grundskyld og dækningsafgift fra kommunerne. Det

betyder, at det fra og med 2024 er Skatteforvaltningen der skal opgøre dæk-

ningsafgiften af erhvervsejendomme efter de nærmere foreslåede regler ne-

denfor og dermed forestå efterreguleringen af foreløbige betalinger af dæk-

ningsafgift fra og med 2024.

For 2022 betyder den foreslåede stigningsbegrænsningsordning konkret, at

dækningsafgiften vil udgøre det laveste beløb af følgende:

1) Dækningsafgiften opgjort for 2022 efter den tidligere gældende lov

om kommunal ejendomsskat.

UDKAST

2) Dækningsafgiften for 2021 efter den tidligere gældende lov om

kommunal ejendomsskat med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften

opgjort for 2022.

Det betyder, at dækningsafgiften for 2022 vil udgøre det laveste beløb af

den fulde dækningsafgift opgjort for 2022, eller dækningsafgift opgjort for

2021 med tillæg af 10 pct. af den fulde dækningsafgift opgjort for 2022.

Er beløbet efter nr. 1 større end beløbet efter nr. 2, vil det være et udtryk for,

at dækningsafgiften for 2022 vil medføre en højere beskatning end dæk-

ningsafgiften for 2021 med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften for 2022.

Dækningsafgiften efter nr. 1 vil være den fulde dækningsafgift, der bliver

opgjort for 2022 efter reglerne i den tidligere gældende lov om kommunal

ejendomsskat.

De tidligere gældende regler i lov om kommunal ejendomsskat indebærer,

at dækningsafgiften skal opgøres på baggrund af forsigtighedsprincippet,

hvor der tages udgangspunkt i 80 pct. af grundværdien, og på baggrund af

den promille, som kommunalbestyrelsen har fastsat for 2022 inden for lof-

tet. For ejendomme, der delvist anvendes til dækningsafgiftspligtige formål,

skal der dog kun betales dækningsafgift af den andel af den samlede grund-

værdi, som svarer til den andel af det samlede bygningsareal, der anvendes

til dækningsafgiftspligtige formål.

For 2022 udgør de almindelige 2021-vurderinger beskatningsgrundlaget for

dækningsafgiften af erhvervsejendomme. Ved opgørelsen af dækningsafgif-

ten for 2022 vil der således skulle tages udgangspunkt i et beskatningsgrund-

lag, som udgør 80 pct. af grundværdien i den almindelige 2021-vurdering.

Dækningsafgiften efter nr. 2 vil være den dækningsafgift, der er opgjort for

2021 efter den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat med til-

læg af 10 pct. af dækningsafgiften af den fulde dækningsafgift for 2022.

Ved den fulde dækningsafgift forstås i denne sammenhæng den dæknings-

afgift, der bliver opgjort for skatteåret 2022 på baggrund af reglerne i den

tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, dvs. den dækningsaf-

gift, der er opgjort efter nr. 1.

Ved opgørelsen af dækningsafgiften efter nr. 2 vil der således skulle tages

udgangspunkt i de regler, der efter lov om kommunal ejendomsskat gjaldt

UDKAST

for dækningsafgiften af erhvervsejendomme for 2021, dvs. de regler om be-

skatningsgrundlag og satser, der gjaldt før omlægningen af dækningsafgif-

ten af erhvervsejendomme fra og med 2022, hvor forskelsværdien udgjorde

beskatningsgrundlaget.

De tidligere gældende regler i lov om kommunal ejendomsskat for 2021 in-

debærer, at dækningsafgiften vil skulle opgøres på baggrund af forsigtig-

hedsprincippet, hvor der tages udgangspunkt i 80 pct. af forskelsværdien,

og på baggrund af den promille, som kommunalbestyrelsen har fastsat for

2021 inden for loftet. Efter de tidligere gældende regler udgjorde loftet for

2021 den promille, som kommunalbestyrelsen havde fastsat for 2020. For

ejendomme, der delvist anvendes til dækningsafgiftspligtige formål, skal

der dog kun betales dækningsafgift af den andel af den samlede forskels-

værdi, som svarer til den andel af det samlede bygningsareal, der anvendes

til dækningsafgiftspligtige formål.

For skatteåret 2021 udgør de videreførte vurderinger, jf. ejendomsskattelo-

vens § 88 (typisk 2012-vurderingen), beskatningsgrundlaget for dæknings-

afgiften af erhvervsejendomme. Ved opgørelsen af dækningsafgiften for

skatteåret 2021 vil der således skulle tages udgangspunkt i et beskatnings-

grundlag, som udgør 80 pct. af forskelsværdien i den videreførte vurdering

for ejendommen.

For 2023 betyder den foreslåede stigningsbegrænsningsordning konkret, at

dækningsafgiften vil udgøre det laveste beløb af følgende:

1) Dækningsafgiften opgjort for 2023 efter den tidligere gældende lov

om kommunal ejendomsskat.

2) Dækningsafgiften for 2022 efter den tidligere gældende lov om

kommunal ejendomsskat med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften

opgjort for 2023.

Det betyder, at dækningsafgiften for 2023 vil udgøre det laveste beløb af

den fulde dækningsafgift opgjort for 2023 eller dækningsafgift opgjort for

2022 med tillæg af 10 pct. af den fulde dækningsafgift opgjort for 2023.

Er beløbet efter nr. 1 større end beløbet efter nr. 2, vil det være et udtryk for,

at dækningsafgiften for 2023 vil medføre en højere beskatning end dæk-

ningsafgiften for 2022 med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften for 2023.

UDKAST

Dækningsafgiften efter nr. 1 vil være den fulde dækningsafgift, der bliver

opgjort for 2023 efter reglerne i den tidligere gældende lov om kommunal

ejendomsskat.

Dækningsafgiften efter nr. 2 vil være den dækningsafgift, der er opgjort for

2022 efter den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat med til-

læg af 10 pct. af dækningsafgiften af den fulde dækningsafgift for 2023.

Ved den fulde dækningsafgift forstås i denne sammenhæng den dæknings-

afgift, der vil blive opgjort for skatteåret 2023 på baggrund af reglerne i den

tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, dvs. den dækningsaf-

gift, der er opgjort efter nr. 1.

De tidligere gældende regler i lov om kommunal ejendomsskat om opgø-

relse af dækningsafgiften af erhvervsejendomme er de samme for 2022 og

2023. For disse år indebærer de tidligere gældende regler i lov om kommu-

nal ejendomsskat, at dækningsafgiften vil skulle opgøres på baggrund af

forsigtighedsprincippet, hvor der tages udgangspunkt i 80 pct. af grundvær-

dien, og på baggrund af den promille, som kommunalbestyrelsen har fastsat

for henholdsvis 2022 og 2023 inden for loftet. For ejendomme, der delvist

anvendes til dækningsafgiftspligtige formål, skal der dog kun betales dæk-

ningsafgift af den andel af den samlede grundværdi, som svarer til den andel

af det samlede bygningsareal, der anvendes til dækningsafgiftspligtige for-

mål.

For 2022 og 2023 udgør de almindelige 2021-vurderinger beskatnings-

grundlaget for dækningsafgiften af erhvervsejendomme. Ved opgørelsen af

dækningsafgiften for henholdsvis 2022 og 2023 vil der således skulle tages

udgangspunkt i et beskatningsgrundlag, som udgør 80 pct. af grundværdien

i den almindelige 2021-vurdering.

For 2024 og efterfølgende år betyder den foreslåede stigningsbegrænsnings-

ordning konkret, at dækningsafgiften vil udgøre det laveste beløb af føl-

gende:

1) Dækningsafgiften opgjort efter ejendomsskatteloven det indevæ-

rende år

2) Dækningsafgiften for det nærmest forudgående år med tillæg af 10

pct. af dækningsafgiften opgjort for det indeværende år.

UDKAST

Det betyder, at dækningsafgiften for 2024 og efterfølgende år vil udgøre det

laveste beløb af den fulde dækningsafgift opgjort for det indeværende år,

eller dækningsafgift opgjort for det nærmest forudgående år med tillæg af

10 pct. af den fulde dækningsafgift opgjort for det indeværende år.

Er beløbet efter nr. 1 større end beløbet efter nr. 2, vil det være et udtryk for,

at dækningsafgiften for det indeværende år vil medføre en højere beskatning

end dækningsafgiften for det forudgående år med tillæg af 10 pct. af dæk-

ningsafgiften for det indeværende år.

Dækningsafgiften efter nr. 1 vil være den fulde dækningsafgift, der bliver

opgjort for det indeværende år efter reglerne i ejendomsskatteloven.

Efter ejendomsskatteloven opgøres dækningsafgiften af erhvervsejen-

domme på baggrund af forsigtighedsprincippet, hvor der tages udgangs-

punkt i 80 pct. af grundværdien, og på baggrund af den promille, som kom-

munalbestyrelsen har fastsat for det pågældende år. For ejendomme, der del-

vist anvendes til dækningsafgiftspligtige formål, skal der dog kun betales

dækningsafgift af den andel af den samlede grundværdi, som svarer til den

andel af det samlede bygningsareal, der anvendes til dækningsafgiftspligtige

formål.

Efter ejendomsskatteloven fastsætter kommunalbestyrelsen satsen for dæk-

ningsafgiften af erhvervsejendomme, dog højst til 10 promille. For kalen-

derårene 2024-2028 gælder der kommunespecifikke lofter, hvorefter kom-

munen ikke kan fastsætte satsen højere end loftet. I overensstemmelse med

kompensationsaftalen er satserne for dækningsafgiften, herunder lofterne,

som blev indført ved omlægningen af dækningsafgiften i 2022, jf. lov nr.

2614 af 28. december 2021, således blevet videreført i ejendomsskatteloven

til og med 2028.

Videre er reglen om, at der til og med 2028 ikke kan opkræves dækningsaf-

gift af erhvervsejendomme, der er beliggende i de kommuner, som ikke op-

krævede dækningsafgift i 2020, således også videreført i ejendomsskattelo-

ven.

Fra og med kalenderåret 2029 kan kommunerne frit indføre dækningsafgif-

ten og sætte satsen for dækningsafgiften af erhvervsejendomme, som dog

højst kan udgøre 10 promille.

UDKAST

Ved opgørelsen af dækningsafgiften for 2024 eller efterfølgende kalenderår

vil der således skulle tages udgangspunkt i 80 pct. af grundværdien fsva.

den vurdering, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågæl-

dende ejendom i det forudgående kalenderår, eller en del af grundværdien

hvad angår ejendomme, der delvist anvendes til dækningsafgiftspligtige for-

mål. Ved opgørelsen vil der derudover skulle tages udgangspunkt i den

kommunespecifikke promille, som kommunen fastsætter for det pågæl-

dende år.

Dækningsafgiften efter nr. 2 vil være den dækningsafgift, der er opgjort for

det nærmest forudgående år med tillæg af 10 pct. af den fulde dækningsaf-

gift opgjort for det indeværende år.

Ved den fulde dækningsafgift forstås i denne sammenhæng den dæknings-

afgift, der vil blive opgjort for det indeværende år på baggrund af reglerne i

ejendomsskatteloven, dvs. den dækningsafgift, der er opgjort efter nr. 1.

For opgørelsen af dækningsafgiften for 2024 vil der til brug for opgørelsen

efter nr. 2 skulle tages udgangspunkt i den dækningsafgift, der er opgjort for

2023 efter reglerne i den tidligere gældende lov om kommunal ejendoms-

skat, som der er redegjort for ovenfor.

For opgørelsen af dækningsafgiften for de efterfølgende år vil der til brug

for opgørelsen efter nr. 2 skulle tages udgangspunkt i den dækningsafgift,

der er opgjort efter ejendomsskatteloven for det nærmest forudgående år,

som der ligeledes er redegjort for ovenfor.

For erhvervsejendomme, der ikke var pålagt dækningsafgiften det forudgå-

ende år, foreslås det imidlertid, at dækningsafgiften det første år altid vil

udgøre den fulde dækningsafgift for året.

Dette skal ses i sammenhæng med, at det vil være en forudsætning for an-

vendelse af den foreslåede stigningsbegrænsning, at ejendommen er pålagt

dækningsafgift det forudgående år. For erhvervsejendomme, der ikke har

været pålagt dækningsafgift det forudgående år, vil der netop ikke være et

forudgående års dækningsafgift at tage udgangspunkt i, hvorfor dæknings-

afgiften af disse ejendomme vil udgøre dækningsafgiften opgjort for det in-

deværende år, altså den fulde dækningsafgift. Dette vil f.eks. gælde for dæk-

ningsafgiftspligtige erhvervsejendomme, der er nyopstået.

UDKAST

Det foreslås, at dækningsafgiften for de efterfølgende år af disse erhvervs-

ejendomme vil udgøre det laveste beløb af den fulde dækningsafgift for in-

deværende år og dækningsafgiften i det nærmest forudgående år med tillæg

af 10 pct. af det indeværende års dækningsafgift, altså den fulde dæknings-

afgift.

For en nærmere gennemgang af de foreslåede regler om stigningsbegræns-

ningsordningen for dækningsafgift af erhvervsejendomme henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 20, og bemærkningerne hertil.

2.2. Forbedring af pensionistlåneordningen

–

mulighed for dokumenta-

tion af faktisk restgæld

2.2.1. Gældende ret

Ved optagelse af pensionistlån til betaling af grundskyld efter ejendoms-

skattelovens § 53, stk. 1, skal pensionisten stille sikkerhed for lånet i form

af pant i den ejendom, som lånet optages for.

I henhold til ejendomsskattelovens § 57, stk. 2, skal sikkerheden

–

i form af

enten et skadesløsbrev eller ejerpantebrev

–

have panteret inden for frivær-

dien af den seneste offentlige ejendomsværdi. Det betyder, at hvis en pensi-

onist har optaget andre lån, f.eks. et realkreditlån, som tilsvarer eller over-

stige den seneste offentlige ejendomsværdi, kan der ikke optages pensio-

nistlån til betaling af grundskylden for det indeværende indkomstår.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Mange pensionister har realkreditlån i deres bolig, som de løbende har af-

draget på gennem mange år. Pantebrevet, som er tinglyst på ejendommen til

sikkerhed for lånet, nedlyses dog ikke automatisk, i takt med at pensionisten

afdrager på sit lån.

Det betyder, at nogle pensionister har en faktisk friværdi, som ikke er synlig

for Skatteforvaltningen i vurderingen af, om pensionisten har tilstrækkelig

friværdi til at få tildelt pensionistlånet.

Det foreslås derfor, at en pensionist vil skulle have mulighed for at doku-

mentere sin faktiske friværdi i sin ejendom, som er opstået som følge af

afdrag på et almindeligt pantebrev.

Afdragene vil f.eks. kunne dokumenteres ved en kontoudskrift eller lig-

nende fra banken. Vurderer Skatteforvaltningen, at det er dokumenteret, at

pensionisten har tilstrækkelig friværdi til, at der kan ydes lån til betaling af

UDKAST

minimum et helt indkomstårs grundskyld, vil Skatteforvaltningen skulle

ydet lånet.

Med den foreslåede bestemmelse vil flere pensionister få muligheden for at

optage lån til betaling af deres grundskyld med sikkerhed i deres bolig.

For en nærmere gennemgang af de foreslåede regler om justeringer til pen-

sionistlåneordningen henvises til lovforslagets § 1, nr. 29, og bemærknin-

gerne hertil.

2.3. Bagatelgrænse for tinglysning af pant til sikkerhed for lån efter

pensionistlåneordningen

2.3.1. Gældende ret

Pensionister, som ønsker at optage lån til betaling af deres grundskyld efter

pensionistlåneordningen i ejendomsskattelovens § 53, skal stille sikkerhed i

form af tinglyst pant i deres ejendom, jf. ejendomsskattelovens § 57, stk. 1.

Tinglysningen skal senest være gennemført på lånets stiftelsestidspunkt den

1. januar i året efter det indkomstår, som lånet er ydet for, jf. ejendomsskat-

telovens § 57, skt. 2.

En pensionist kan ansøge om pensionistlånet fra og med åbningen af for-

skudsopgørelsen, hvilket vil sige medio november i året inden det ind-

komstår, som lånet ønskes ydet for, og indtil den 15. november i selve ind-

komståret. Pensionisterne kan dermed søge om pensionistlån løbende gen-

nem det meste af indkomståret. Det betyder, at Skatteforvaltningen kan op-

leve et varierende ressourcebehov til sagsbehandling, bevilling og tinglys-

ning forbundet med administrationen af pensionistlåneordningen fordelt ud-

over et indkomstår.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at Skatteforvaltningen senest skal tinglyse pant til sikkerhed

for pensionistlån, når lånet, inklusive påløbne renter, overstiger et grundbe-

løb på 18.300 kr. i 2010-niveau. Den foreslåede bestemmelse vil dermed

sikre Skatteforvaltningen mere fleksibilitet og stabilitet i deres administra-

tion af pensionistlåneordningen, fordi ressourcebehovet vil kunne spredes

ud over en længere periode.

Forslaget ændrer ikke på, at Skatteforvaltningen fortsat vil skulle foretage

en kontrol af pensionistens friværdi, inden der træffes afgørelses om bevil-

ling af pensionistlånet på forskudsopgørelsen.

UDKAST

I perioden mellem bevillingen eller stiftelsen af et lån og tinglysningen af

sikkerheden vil der kunne indtræde hændelser, som vil påvirke pensioni-

stens friværdi. F.eks. vil der kunne ske en generel afmatning af boligmarke-

det, som vil blive afspejlet i den offentlige ejendomsværdi, hvorved der ikke

er tilstrækkelig friværdi inden for den senest ansatte offentlige ejendoms-

værdi.

Som det overvejende udgangspunkt foreslås det, at et pensionistlån vil

skulle forblive indestående i sådan et tilfælde. Der vil dog kunne opstå den

situation, hvor en pensionist afviser, at Skatteforvaltningen må tinglyse sik-

kerhed i pensionistens bolig for allerede ydede pensionistlån. I dette tilfælde

foreslås det, at lånet vil skulle forfalde til betaling.

Grundbeløbet foreslås fastsat til 18.300 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til

det restskattebeløb, som en skatteyder kan overføre til betaling på næste års

forskudsopgørelse uden, at skatteyderne skal stille nogen sikkerhed herfor.

Det foreslås, at grundbeløbet vil skulle reguleres efter personskattelovens §

20, så beløbet vil følge lønudviklingen i samfundet.

For en nærmere gennemgang af de foreslåede regler om en bagatelgrænse

for tinglysning af sikkerhed for pensionistlån henvises til lovforslagets § 1,

nr. 29, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

De økonomiske konsekvenser er opgjort i forhold til videreførelse af gæl-

dende ret. Lovforslaget skønnes samlet at medføre et umiddelbart mindre-

provenu på ca. 920 mio. kr. (2024-niveau) i 2022 og ca. 450 mio. kr. efter

tilbageløb. Målt i varig virkning skønnes lovforslaget at medføre et mindre-

provenu efter tilbageløb på ca. 10 mio. kr. årligt.

3.1.1. Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af er-

hvervsejendomme

Erhvervsdækningsafgiften blev omlagt med virkning fra 2022 og frem, jf.

boligskatteforliget. Omlægningen betyder, at beskatningsgrundlaget blev

ændret fra forskelsværdien til grundværdien fratrukket 20 pct. Samtidig blev

promillerne justeret, og der blev indført en overgangsregel, der lægger et

midlertidigt loft over dækningsafgiftsbetalingen.

UDKAST

Ejerne af visse erhvervsejendomme står overfor væsentlige stigninger i de-

res endelige erhvervsdækningsafgiftsbetaling. Stigningerne bliver primært

opkrævet hos ejendomsejerne ifm. udsendelsen af den første almindelige

vurdering eller omvurdering, forventeligt fra 2025. Indførslen af stignings-

begrænsningen vil derfor bl.a. betyde, at de efterreguleringer, der foretages,

når de første almindelige vurderinger eller omvurdering udsendes, reduce-

res.

Stigningsbegrænsningen skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu

på ca. 920 mio. kr. i 2022 (2024-niveau), og virkningen efter tilbageløb

skønnes at udgøre ca. 450 mio. kr. (2024-niveau), jf. tabel 1. Den varige

umiddelbare virkning af stigningsbegrænsningen for erhvervsdækningsaf-

gift skønnes at udgøre ca. 30 mio. kr. Efter tilbageløb skønnes den varige

virkning at udgøre ca. 10 mio. kr. (2024-niveau), jf. tabel 1. Virkningen

vedr. indkomståret 2024 vil først have effekt, når de første almindelige vur-

deringer eller omvurderinger udsendes, hvilket sker efter 2024. Derfor vur-

deres forslaget ikke at have nogen finansårsvirkning.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Mio. kr. (2024-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Umiddelbar virkning for kommunerne

2022

920

450

920

2023

720

350

720

2024

780

380

780

2025

560

280

560

Varigt

Finansår 2024

[I årene 2022 og 2023 opkræver kommunerne selv erhvervsdækningsafgif-

ten hos ejendomsejerne, hvormed de opkræver årets endelige erhvervsdæk-

ningsafgiftsprovenu med nedsættelse for beløb, som er ydet som rabat grun-

det stigningsbegrænsningen. I årene 2022 og 2023 kompenseres kommu-

nerne for virkningen af stigningsbegrænsningen gennem særskilt kompen-

sation fra staten.]

I 2024, hvor Skatteforvaltningen opkræver dækningsafgiften, modtager

kommunerne årets dækningsafgiftsprovenu uden nedsættelsen for beløb,

som er ydet som rabat grundet stigningsbegrænsningen. Kommunernes

kompenseres derfor for virkningen af stigningsbegrænsningen for 2024.

Fra 2025 og frem modtager kommunerne årets erhvervsdækningsafgiftspro-

venu med nedsættelse for beløb, som er ydet som rabat grundet stignings-

begrænsningen. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)

lægger i den forbindelse op til, at de kommuner, der opkræver dækningsaf-

giften for visse erhvervsejendomme, kompenseres i perioden 2025 og frem

UDKAST

til og med 2027.

Kompensationen i 2025-2027 baseres på det skønnede

grundlag, kommunerne havde til rådighed i forbindelse med budgetlægnin-

gen for 2024.

Efter 2027 ventes størstedelen af stigningsbegrænsningen at være udfaset.

Fra 2027 og frem kompenseres

kommunerne under ét via bloktilskuddet ef-

ter almindelig praksis. Kompensationsordningerne sikrer, at kommunernes

indtægter under ét ikke påvirkes med lovforslaget.

Forslaget vurderes ikke at have nogen virkning for regionerne.

3.1.2. Forbedring af pensionistlåneordningen

–

mulighed for do-

kumentation af faktisk restgæld

Ændringen vurderes ikke at medføre provenumæssige konsekvenser af næv-

neværdig karakter.

3.1.3. Bagatelgrænse for tinglysning af pant til sikkerhed for lån

efter pensionistlåneordningen

Ændringen vurderes ikke at medføre provenumæssige konsekvenser af næv-

neværdig karakter.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

For de elementer der er vurderet, vurderes lovforslaget for nuværende iso-

leret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på

1,2 mio. kr. i 2024, 4,7 mio. kr. i 2025, 5,1 mio. kr. i 2026, 4,9 mio. kr. i

2027, 4,8 mio. kr. i 2028, 4,6 mio. kr. i 2029, 3,0 mio. kr. i 2030, 1,9 mio.

kr. i 2031, 1,8 mio. kr. i 2032, 1,3 mio. kr. i 2033, og 1 mio. kr. varigt fra

2034 til systemudvikling samt test og opfølgning herpå, vejledning osv.

Hertil udestår vurderingen af de administrative konsekvenser i 2022 og 2023

fsva. forslaget om stigningsbegrænsningsordningen for dækningsafgift.

Til og med 2027 vil de enkelte it-opgaver skulle prioriteres inden for Skat-

teministeriets rammer og it-udviklingskapacitet, der er fastsat i flerårsafta-

len for skattevæsenet for perioden 2023-2027.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for regionerne.

Det vurderes, at lovforslaget i hovedtræk er udformet i overensstemmelse

med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Forslaget om en

stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme

UDKAST

vurderes dog ikke at opfylde princip 1 om enkle og klare regler henset til, at

reglerne er af en vis kompleksitet, særligt fordi ordningen skal have virkning

bagudrettet fra og med 2022. Afvigelsen af princippet skal ses i lyset af, at

der med aftalen Øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger af 10. novem-

ber mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) Radi-

kale Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er et politisk øn-

ske om at skabe øget tryghed for erhvervsdækningsafgiftspligtige virksom-

heder. I den forbindelse er det en forudsætning, at stigningsbegrænsnings-

ordningen tillægges bagudrettet virkning fra og med 2022.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De samlede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet kan opgøres som

umiddelbare virkninger.

4.1.1. Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af er-

hvervsejendomme

Stigningsbegrænsningen for erhvervsdækningsafgiften skønnes samlet set

at medføre skattelempelser for erhvervslivet på ca. 920 mio. kr. vedr. ind-

komståret 2022 (2024-niveau). Skattelempelserne for de første indkomstår

udmøntes primært som reducerede efterreguleringer, i forbindelse med at

ejerne af ejendommene modtager deres første almindelige vurdering eller

omvurdering. Skattelempelserne ved indførslen af stigningsbegrænsnings-

ordning er størst i indkomstårene efter omlægningen af erhvervsdæknings-

afgiften i 2022. Den varige skattelempelse skønnes derfor at udgøre ca. 30

mio. kr. (2024-niveau).

4.1.2. Forbedring af pensionistlåneordningen

–

mulighed for do-

kumentation af faktisk restgæld

Ændringen vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet af nævneværdig karakter.

4.1.3. Bagatelgrænse for tinglysning af pant til sikkerhed for lån

efter pensionistlåneordningen

Ændringen vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet af nævneværdig karakter.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at

lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. 

UDKAST

Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant, fordi for-

slaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at te-

ste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation. OBR har ikke be-

mærkninger til vurderingen.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Med lovforslaget gives pensionister en mulighed for at dokumentere den

faktiske restgæld på deres ejendom. Det indebærer, at flere pensionister vil

få adgang til at optage lån til betaling af grundskyld efter pensionistlåneord-

ningen. Det faktum, at pensionisterne nu gives denne mulighed, skønnes

dog ikke at indebære administrative konsekvenserne for pensionisterne,

fordi ordningen alene er et tilbud.

Lovforslaget vurderes derfor ikke at have administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2024 til den 22. august

2024 (55 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,

Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, BL

–

Danmarks

Almene Boliger, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen,

Business Danmark, CEPOS, Cevea, Danmarks Miljøportal, Danmarks Na-

turfredningsforening, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Skovforening, Dansk Told-

og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Re-

gioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Digitaliseringsstyrel-

sen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark,

Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre

UDKAST

Regulering (OBR), Finans Danmark, Finansiel Stabilitet, Finanstilsynet,

Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, For-

sikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Fritidshusejernes Lands-

forening (FL), FSR

–

danske revisorer, Geodatastyrelsen, Green Power

Denmark, HORESTA, Investering Danmark, Justitia, Kommunernes

Landsforening, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsstyrelsen, Lands-

byggefonden, Landsskatteretten, Lejernes Landsorganisation, Miljøstyrel-

sen, Nationalbanken, Parcelhusejernes Landsorganisation, Realkredit Dan-

mark, Realkreditrådet, SEGES, Skatteankeforvaltningen, Slots- og Kultur-

styrelsen, SMVdanmark, Social- og Boligstyrelsen, SRF Skattefaglig For-

ening, Vurderingsankenævnsforeningen, Ældre Sagen og Økonomistyrel-

sen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget skønnes samlet set at

medføre et mindreprovenu efter til-

bageløb for det offentlige på ca. 450

mio. kr. for indkomståret 2022

(2024-niveau). Fra og med ind-

komståret 2025 vedrører mindre-

provenuet af lovforslaget udeluk-

kende kommunerne, som dog mod-

tager en kompensation.

Lovforslaget skønnes for nuvæ-

rende

–

for de elementer, der er vur-

deret

–

samlet set at medføre admi-

nistrative omkostninger for Skatte-

forvaltningen på 1,2 mio. kr. i 2024,

4,7 mio. kr. i 2025, 5,1 mio. kr. i

2026, 4,9 mio. kr. i 2027, 4,8 mio.

kr. i 2028, 4,6 mio. kr. i 2029, 3,0

mio. kr. i 2030, 1,9 mio. kr. i 2031,

1,8 mio. kr. i 2032 og 1,3 mio. kr. i

2033, og 1 mio. kr. varigt fra 2034

til systemudvikling samt test og op-

følgning herpå, vejledning osv.

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

UDKAST

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Lovforslaget skønnes samlet set at Ingen

medføre en skattelempelse på ca.

920 mio. kr. (2024-niveau) for er-

hvervslivet i indkomståret 2022 og

en varig skattelempelse på ca. 30

mio. kr. (2024-niveau).

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ejendomsskattelovens § 2, stk. 5, vedrører fysiske personer, der er objektivt

fritaget for ejendomsværdiskat. Ligeledes vedrører ejendomsskattelovens §

5 ejendomme, som er objektivt fritaget for grundskyld.

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 2, stk. 5, nr. 2, at udsenderstatens

repræsentationschef og medlemmer af repræsentationens udsendte diploma-

tiske eller administrative og tekniske personale samt disse persongruppers

familiemedlemmer tilhørende deres husstand, er fritaget for ejendomsvær-

diskat, hvis de på udsenderstatens vegne besidder privat fast ejendom belig-

gende på modtagerstatens territorium til brug for den diplomatiske repræ-

sentation.

Det fremgår videre af ejendomsskattelovens § 2, stk. 5, nr. 3, at udsendte

konsulatembedsmænd og -funktionærer samt disse persongruppers familie-

medlemmer tilhørende deres husstand, er fritaget for ejendomsværdiskat,

hvis de på udsenderstatens vegne besidder privat fast ejendom beliggende

på modtagerstatens territorium til brug for den konsulære repræsentation,

som ledes af en udsendt konsulatembedsmand.

Endeligt fremgår det af ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, at kommu-

nalbestyrelsen skal fritage privat fast ejendom beliggende på modtagersta-

tens territorium, som besiddes af udsenderstaten, udsenderstatens repræsen-

tationschef eller medlemmer af repræsentationens diplomatiske eller admi-

nistrative og tekniske personale samt disse persongruppers familiemedlem-

mer tilhørende deres husstand, hvis ejendommen besiddes til brug for den

diplomatiske repræsentation, for grundskyld.

Det foreslås, at

§ 2, stk. 5, nr. 2 og 3,

§ 5, stk. 1, nr. 3,

ændres, så der efter

»deres husstand,« indsættes »såfremt de ikke er statsborgere i modtagersta-

ten,«.

Den foreslåede ændring indebærer en præcisering af § 2, stk. 5, nr. 2 og 3,

og § 5, stk. 1, nr. 3, så det i overensstemmelse med artikel 37 i Wienerkon-

ventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser fremgår af

UDKAST

bestemmelserne, at det er en forudsætning for, at en diplomatisk repræsen-

tants familiemedlemmer tilhørende husstanden kan fritages for henholdsvis

ejendomsværdiskat og grundskyld, at familiemedlemmerne ikke er statsbor-

gere i modtagerstaten.

Det følger således af artikel 37, stk. 1, i Wienerkonventionen af 18. april

1961 om diplomatiske forbindelser, at Danmark er forpligtet til at tildele en

diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende vedkommendes

husstand de i artikel 29 til 36 anførte rettigheder og immuniteter, såfremt de

ikke er statsborgere i modtagerstaten.

Til nr. 2

Ejendomsskattelovens § 2, stk. 5, vedrører fysiske personer, der er objektivt

fritaget for ejendomsværdiskat.

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 2, stk. 5, nr. 2, at udsenderstatens

repræsentationschef og medlemmer af repræsentationens udsendte diploma-

tiske eller administrative og tekniske personale samt disse persongruppers

familiemedlemmer tilhørende deres husstand er fritaget for ejendomsværdi-

skat, hvis de på udsenderstatens vegne besidder privat fast ejendom belig-

gende på modtagerstatens territorium til brug for den diplomatiske repræ-

sentation.

Det fremgår videre af ejendomsskattelovens § 2, stk. 5, nr. 3, at udsendte

konsulatembedsmænd og -funktionærer samt disse persongruppers familie-

medlemmer tilhørende deres husstand, er fritaget for ejendomsværdiskat,

hvis de på udsenderstatens vegne besidder privat fast ejendom beliggende

på modtagerstatens territorium til brug for den konsulære repræsentation,

som ledes af en udsendt konsulatembedsmand.

Det foreslås, at

§ 2, stk. 5, nr. 2 og 3,

ændres, så »besidder« ændres til »ejer«.

Den foreslåede ændring indebærer en sproglig præcisering med henblik på

at sikre, at det fremgår tydeligt af bestemmelserne, at det vil være en forud-

sætning for fritagelsen for ejendomsværdiskat, at ejendommen ejes af ud-

senderstaten til brug for den diplomatiske repræsentation.

Til nr. 3

Det følger af ejendomsskattelovens § 4, stk. 3, at en længstlevende ægte-

fælle, der sidder i uskiftet bo, skal betale grundskyld for sin afdøde ægte-

fælles ejerandel fra og med dødsdagen.

UDKAST

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 32, stk. 1, 1. pkt., at afgår en fysisk

person ved døden, anses foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat og af

grundskyld af ejendomme, jf. § 31, stk. 1, som er forfaldet før dødsfaldet,

for endelige for den afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet

sted, jf. dog § 2, stk. 4, og § 4, stk. 3.

Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at det betyder,

at i perioden fra tidspunktet for dødsfaldet til tidspunktet, hvor ejendommen

overtages af en ny ejer, vil der ikke blive opkrævet eller betalt ejendoms-

værdiskat og grundskyld, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg

A, L 113 som fremsat, side 169. Det betyder, at dødsboet efter fysiske per-

son er fritaget for ejendomsværdiskat og grundskyld

–

forudsat der ikke er

en længst efterlevende ægtefælle.

Det foreslås, at der i

§ 4, stk. 3,

før 1. pkt. indsættes som nyt punktum:

»Dødsboet efter en fysisk person nævnt i stk. 2 betaler ikke grundskyld fra

og med dødsdagen.«

Den foreslåede ændring indebærer en præcisering af, at dødsboet efter en

fysisk person ikke vil skulle betale grundskyld fra og med den dag, som den

fysiske person dør.

Til nr. 4

Det følger af ejendomsskattelovens § 4, stk. 3, at en længstlevende ægte-

fælle, der sidder i uskiftet bo, skal betale grundskyld for sin afdøde ægte-

fælles ejerandel fra og med dødsdagen.

Det foreslås, at i

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver 2. pkt., indsættes efter »skal«

»dog«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i lov-

forslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 5

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 4, stk. 6, 1. pkt., at grundskyld som

nævnt i stk. 4 oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden, når beta-

lingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure, jf. opkrævnings-

lovens § 16 c, stk. 4, forgæves er gennemført over for den, der er ejer på

forfaldstidspunktet, jf. stk. 3.

UDKAST

Det foreslås, at

§ 4, stk. 6 1. pkt.,

ændres »jf. stk. 3« til »jf. stk. 4«.

Ændringen vil alene indebære en berigtigelse af en henvisning og vil der-

med ikke have indholdsmæssig betydning.

Til nr. 6

Ejendomsskattelovens § 5 vedrører ejendomme, som er objektivt fritaget for

grundskyld, og som kommunalbestyrelsen dermed skal fritage.

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, at kommunalbesty-

relsen skal fritage privat fast ejendom beliggende på modtagerstatens terri-

torium, som besiddes af udsenderstaten, udsenderstatens repræsentations-

chef eller medlemmer af repræsentationens diplomatiske eller administra-

tive og tekniske personale samt disse persongruppers familiemedlemmer til-

hørende deres husstand, hvis ejendommen besiddes til brug for den diplo-

matiske repræsentation, for grundskyld.

Det foreslås, at

§ 5, stk. 1, nr. 3,

ændres, så »besiddes« to steder ændres til

»ejes«.

Den foreslåede ændring indebærer en sproglig præcisering med henblik på

at sikre, at det fremgår tydeligt af bestemmelsen, at det vil være en forud-

sætning for ejendommens fritagelse for grundskyld, at ejendommen ejes af

udsenderstaten til brug for den diplomatiske repræsentation.

Til nr. 7

Ejendomsskattelovens § 5 vedrører ejendomme, som er objektivt fritaget for

grundskyld, og som kommunalbestyrelsen dermed skal fritage.

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 4, at kommunalbesty-

relsen skal fritage konsulatområdet, som hører til et konsulat ledet af en ud-

sendt konsulatembedsmand, og den udsendte konsulatchefs bolig, såfremt

disse ejes af eller er lejet af udsenderstaten eller en person, der handler på

udsenderstatens vegne, for grundskyld.

Det følger videre af ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 5, at kommunalbe-

styrelsen skal fritage konsulatområdet, som hører til et konsulat ledet af en

honorær konsulatembedsmand, og som ejes af eller er lejet af udsendersta-

ten, for grundskyld.

Det foreslås, at

§ 5, stk. 1, nr. 4 og 5,

ændres, så »eller er lejet af« udgår.

UDKAST

Forslaget indebærer en indskrænkning af kredsen af ejendomme, som kom-

munalbestyrelsen vil skulle fritage for grundskyld.

Indskrænkningen af § 5, stk. 1, nr. 4, vil betyde, at kommunalbestyrelsen

ikke længere vil skulle fritage konsulatområdet, som hører til et konsulat

ledet af en udsendt konsulatembedsmand, og den udsendte konsulatchefs

bolig, hvis disse er lejet af udsenderstaten eller af en person, der handler på

udsenderstatens vegne.

De pågældende ejendomme vil dermed ikke længere være objektivt fritaget

for grundskyld, hvis ejendommene er lejet af udsenderstaten eller en person,

der handler på udsenderstatens vegne. Med forslaget vil de pågældende

ejendomme alene være objektivt fritaget for grundskyld, hvis ejendommene

er ejet af udsenderstaten eller en person, der handler på udsenderstatens

vegne.

Indskrænkningen af bestemmelsen skal ses i lyset af Danmarks internatio-

nale forpligtelser i henhold til artikel 32, stk. 2, i Wienerkonventionen af 24.

april 1963 om konsulære forbindelser.

Af artikel 32, stk. 1, i Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære

forbindelser fremgår det, at konsulatsområdet og den udsendte konsulats-

chefs bolig, som ejes eller er lejet af udsenderstaten eller en person, der

handler på dennes vegne, skal være fritaget for alle stats-, amts- eller kom-

muneskatter og afgifter bortset fra sådanne, som udgør betaling for bestemte

tjenesteydelser.

Videre fremgår det af artikel 32, stk. 2, i Wienerkonventionen af 24. april

1963 om konsulære forbindelser, at den i denne artikels stk. 1 omhandlede

skattefrihed ikke gælder sådanne afgifter og skatter, som ifølge modtager-

statens love måtte pålignes personer, med hvilke udsenderstaten eller en per-

son, der handler på dens vegne, har indgået retshandler.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at skattefriheden ikke gives til personer,

med hvem udsenderstaten har indgået retshandler med.

I tilfælde, hvor udsenderstaten indgår en lejekontrakt med en ejendomsejer,

og grundskylden dermed påhviler ejendomsejeren, jf. ejendomsskattelovens

§ 4, er der tale om en retshandel, der vil være omfattet af stk. 2.

UDKAST

Indskrænkningen af § 5, stk. 1, nr. 5, vil betyde, at kommunalbestyrelsen

heller ikke længere vil skulle fritage konsulatområdet, som hører til et kon-

sulat ledet af en honorær konsulatembedsmand, hvis disse er lejet af udsen-

derstaten af en ejendomsejer uden tilknytning til udsenderstaten.

På samme måde som ovenfor vil de pågældende ejendomme dermed ikke

længere være objektivt fritaget for grundskyld, hvis ejendommene er lejet

af udsenderstaten. De pågældende ejendomme vil fremadrettet alene være

objektivt fritaget for grundskyld, hvis ejendommene er ejet af udsendersta-

ten eller en person, der handler på dennes vegne.

Indskrænkningen af bestemmelsen skal ses i lyset af Danmarks internatio-

nale forpligtelser i henhold til artikel 60, stk. 2, i Wienerkonventionen af 24.

april 1963 om konsulære forbindelser.

Af artikel 60, stk. 1, i Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære

forbindelser fremgår det, at det konsulatsområde, som hører til en konsulær

repræsentation, der ledes af en honorær konsulatsembedsmand og ejes af

eller er lejet af udsenderstaten, skal være fritaget for enhver form for stats-,

amts- og kommunale afgifter og skatter bortset fra sådanne, som udgør be-

taling for konkrete tjenesteydelser.

Videre fremgår det af artikel 60, stk. 2, i Wienerkonventionen af 24. april

1963 om konsulære forbindelser, at den i denne artikels stk. 1 omhandlede

skattefrihed ikke omfatter sådanne afgifter og skatter, som ifølge modtager-

statens love og bestemmelser skal betales af den person, med hvem udsen-

derstaten har indgået en retshandel.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at skattefriheden ikke gives til personer,

med hvem udsenderstaten har indgået retshandler.

I tilfælde, hvor udsenderstaten indgår en lejekontrakt med en ejendomsejer,

og grundskylden dermed påhviler ejendomsejeren, jf. ejendomsskattelovens

§ 4, er der tale om en retshandel, der er omfattet af stk. 2.

Indskrænkningen af § 5, stk. 1, nr. 4 og 5, vil således indebære, at kommu-

nalbestyrelsen ikke længere vil skulle fritage en ejendomsejer for grund-

skyld i tilfælde, hvor en ejendomsejer lejer en ejendom ud til en fremmed

stat, uanset om udsenderstaten anvender den lejede ejendom til ambassade,

til at huse udsenderstatens diplomatiske repræsentanter eller til noget tredje.

I sådanne tilfælde vil ejendommen være omfattet af grundskyld efter

UDKAST

ejendomsskattelovens 4, og ejendomsejeren vil skulle betale grundskyld af

ejendommen.

Til nr. 8

Det følger af ejendomsskattelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., at ejendomme om-

fattet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, hvor der foretages en omvurdering

i medfør af ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, og hvor disse ikke er om-

fattet af ejendomsvurdering for det forudgående indkomstår, men af ejen-

domsvurderingen i det indeværende indkomstår, anvendes ansættelsen i det

indeværende indkomstår i stedet for ansættelsen for det forudgående ind-

komstår.

Det foreslås, at

§ 13, stk. 3, 1. pkt.,

ændres, så »der er foretaget omvurdering

efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1« ændres til »betingelserne for

omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, er opfyldt«.

Den foreslåede ændring af § 13, stk. 3, 1. pkt., præciserer, at hvis der ind-

træder en ændring til en ejendom, som opfylder betingelserne for en omvur-

dering efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, og som ikke er afspejlet

i vurderingen for det forudgående år, vil ejendomsvurderingen for det inde-

værende indkomstår blive anvendt til brug for ansættelsen af ejendomsvær-

diskatten for det indeværende indkomstår.

Til nr. 9

Det følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, 1. pkt., at for ejendomme,

der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. § 4, stk. 1, i vurde-

ringsåret før kalenderåret, ansætter told- og skatteforvaltningen en foreløbig

afgiftspligtig grundværdi for indkomståret eller kalenderåret som foreløbigt

beskatningsgrundlag for opkrævningen af grundskyld frem til udsendelse af

den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurde-

ringslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen.

Det foreslås, at i ejendomsskattelovens

§ 17, stk. 4, 1. pkt.,

udgår »efter æn-

dringen«.

Den foreslåede ændring har alene til formål at give mulighed for i bemærk-

ningerne at tydeliggøre, i hvilke situationer Skatteforvaltningen anvender

ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, til at ansætte et foreløbigt beskatnings-

grundlag. Der er med forslaget derfor ikke tiltænkt nogen ændringer til be-

stemmelsens anvendelse eller virkning.

UDKAST

Med formuleringen »omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. ejen-

domsskattelovens § 4, stk. 1,« tænkes der som alt overvejende udgangs-

punkt på nyopståede ejendomme. Det vil typisk være byggegrunde, som ud-

stykkes fra eksisterende ejendomme, f.eks. en mark eller et tidligere er-

hvervsområde. Bestemmelsen vil dog også omfatte grunde opstået i forbin-

delse med landvinding.

Ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, vil også omfatte ejendomme, som tidli-

gere har været fritaget for vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens § 9, og

som derfor ikke har en tidligere vurdering.

[Til nr. 10 - placeholder]

Til nr. 11

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 20, stk. 1, 2. pkt., at for ejendomme

omfattet af § 12 er beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften 80 pct. af

den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågæl-

dende ejendom i det forudgående kalenderår, jf. dog § 20, stk. 3.

Bestemmelsen vedrører beskatningsgrundlaget for dækningsafgift af ejen-

domme omfattet af ejendomsskattelovens § 12, som udgør 80 pct. af grund-

værdien ansat efter ejendomsvurderingsloven i det forudgående kalenderår.

Dette gælder, medmindre en ejendom bliver omfattet af pligten til at betale

dækningsafgift efter ejendomsskattelovens § 12, og hvor der er fastsat et

foreløbigt beskatningsgrundlag efter ejendomsskattelovens § 17, stk. 4.

Efter ejendomsskattelovens § 12, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen pålægge

ejere af ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værk-

sted eller lignende øjemed, dækningsafgift til kommunen af ejendommens

grundværdi fastsat efter ejendomsvurderingsloven som bidrag til de udgif-

ter, som ejendommen medfører for kommunen.

Det foreslås, at ejendomsskattelovens

§ 20, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

Bestemmelsen foreslås i stedet nyaffattet i et nyt stykke i § 20, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 12, hvorefter beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften af

ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 12 fortsat vil være 80 pct.

af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den på-

gældende ejendom i det forudgående kalenderår.

UDKAST

Forslaget vil alene indebære en lovteknisk ændring, der skal ses i sammen-

hæng med lovforslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 12

Efter ejendomsskattelovens § 12, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen pålægge

ejere af ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værk-

sted eller lignende øjemed, dækningsafgift til kommunen af ejendommens

grundværdi fastsat efter ejendomsvurderingsloven som bidrag til de udgif-

ter, som ejendommen medfører for kommunen.

Efter ejendomsskattelovens § 12, stk. 2, 1. pkt., kan ejere af ejendomme, der

delvis anvendes som anført i stk. 1, kun pålægges dækningsafgift, når grund-

værdien, der vedrører den del af ejendommen, som anvendes til de nævnte

formål, udgør mere end halvdelen af grundværdien for hele ejendommen.

Videre fremgår det af stk. 2, 2. pkt., at fordeling af grundværdien efter 1.

pkt. foretages ud fra de faktiske bygningsarealer registreret i Bygnings- og

Boligregistret.