SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 301
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2023-24

SAU Alm.del - Bilag 301

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2023 - 5799

Forslag

til

Lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet

(skattestraffesagsloven)

Kapitel 1

Forsvarerbeskikkelse

§ 1.

En sigtet kan under told- og skatteforvaltningens behandling af en

sag om strafansvar for overtrædelse af told-, skatte- eller afgiftslovgivnin-

gen beskikkes en forsvarer, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes

person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter regler om told- og skatteforvaltningens

vejledning af den sigtede, herunder om muligheden for at anmode om be-

skikkelse af en forsvarer.

§ 2.

En sigtets anmodning om beskikkelse af en forsvarer rettes til told-

og skatteforvaltningen, der indbringer spørgsmålet for retten. Told- og skat-

teforvaltningen kan, når omstændighederne taler for det, af egen drift an-

mode retten om, at den sigtede beskikkes en forsvarer.

Stk. 2.

En forsvarer beskikkes af retten på det sted, hvor den sigtede har

hjemting her i landet, og ellers på det sted, hvor det findes hensigtsmæssigt.

Retsplejelovens regler om beskikkelse af offentlige forsvarere og om ude-

lukkelse af forsvarere finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

En beslutning, hvorefter en forsvarer skal beskikkes, kan ikke kæ-

res til højere ret. En beslutning, hvorved beskikkelse af en forsvarer nægtes,

kan kæres til højere ret.

§ 3.

Retsplejelovens regler om vederlæggelse af offentlige og valgte for-

svarere finder tilsvarende anvendelse.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Stk. 2.

Forsvareren sender sin opgørelse om vederlag til told- og skatte-

forvaltningen, når sagen er afsluttet udenretligt af told- og skatteforvaltnin-

gen.

§ 4.

Retten afgør tvistigheder om en forsvarers og den sigtedes beføjelser.

§ 5.

Den, som sagen vedrører, skal erstatte det offentlige udgifterne til

sagens behandling i samme omfang, som en sigtet har pligt til at erstatte det

offentlige sådanne udgifter efter retsplejelovens regler.

Kapitel 2

Aktindsigt

§ 6.

En forsvarer har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale,

som told- og skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den sag om

strafansvar, som sigtelsen angår. Forsvareren skal have udleveret kopi af

materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres. Forsvareren må ikke

uden told- og skatteforvaltningens samtykke overlevere det modtagne ma-

teriale til sigtede eller andre. Told- og skatteforvaltningen giver samtykke,

hvis det findes ubetænkeligt.

Stk. 2.

Hvis det er nødvendigt af hensyn til sagens opklaring, til tredje-

mand eller til en anden verserende straffesag, kan told- og skatteforvaltnin-

gen give en forsvarer pålæg om ikke at videregive de oplysninger, som for-

svareren har modtaget fra told- og skatteforvaltningen.

§ 7.

En sigtet uden forsvarer skal efter anmodning have adgang til at gøre

sig bekendt med det materiale, som told- og skatteforvaltningen har tilveje-

bragt til brug for den sag om strafansvar, som sigtelsen angår. Told- og skat-

teforvaltningen kan dog afslå anmodningen af de grunde, der følger af § 6,

stk. 2. Told- og skatteforvaltningen udleverer efter anmodning kopi af ma-

terialet til den sigtede, hvis det findes ubetænkeligt.

Kapitel 3

Digital kommunikation

§ 8.

Told- og skatteforvaltningen kan anvende digital kommunikation,

herunder digitale dokumenter m.v., i forhold omfattet af kapitel 2, jf. dog

stk. 3.

Stk. 2.

En meddelelse, der bliver sendt med digital kommunikation, anses

for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Stk. 3.

En forsvarer og en sigtet, som er fritaget fra obligatorisk tilslutning

til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, er

undtaget fra at modtage dokumenter m.v. efter stk. 1.

Kapitel 4

Ikrafttræden

§ 9.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

Lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte-

eller afgiftsstraffesag (forsvarerbistandsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

827 af 25. august 2005, ophæves.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af den hidtil gældende lov om adgang til

forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag (for-

svarerbistandsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 25. august 2005, for-

bliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør

af denne lov.

Kapitel 5

Ændringer i anden lovgivning

§ 10.

I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar

2024, foretages følgende ændring:

§ 63, stk. 2,

ophæves.

§ 11.

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024,

foretages følgende ændring:

§ 88, stk. 2,

ophæves.

Kapitel 6

Territorialt gyldighedsområde

§ 12.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Forsvarerbistand og aktindsigt under en administrativ straffesag ved Skat-

teforvaltningen

2.1. Gældende ret

2.1.1. Mulighed for forsvarerbeskikkelse

2.1.2. Aktindsigt, når den sigtede har en forsvarer

2.1.3. Aktindsigt, når den sigtede ikke har en forsvarer

2.1.4. Regler om vederlæggelse m.v.

2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.2.1. Mulighed for forsvarerbeskikkelse

2.2.2. Aktindsigt, når den sigtede har en forsvarer

2.2.3. Aktindsigt, når den sigtede ikke har en forsvarer

2.2.4. Regler om vederlæggelse m.v.

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Mulighed for forsvarerbeskikkelse

2.3.2. Aktindsigt, når den sigtede har en forsvarer

2.3.3. Aktindsigt, når den sigtede ikke har en forsvarer

2.3.4. Regler om vederlæggelse m.v.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

3.1. Digitaliseringsklare principper

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås en ny hovedlov, lov om proces i administrative

straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven), der skal afløse for-

svarerbistandsloven.

Forsvarerbistandsloven blev vedtaget i 1983 og er siden ændret tre gange,

senest i 2005.

Baggrunden for forsvarerbistandsloven var en debat om retssikkerhed i ad-

ministrative skattestraffesager, som medførte, at der blev nedsat et udvalg

til at overveje bl.a. behovet for at give borgere adgang til sagkyndig bistand

i administrative skattestraffesager. Udvalgets overvejelser blev givet i del-

betænkning nr. 977 fra april 1983 om behandlingen af skattestraffesager, der

afgøres administrativt (herefter betænkning 977/1983). Det følger af be-

tænkningen, at udvalgets forslag til regler om adgang til sagkyndig bistand

i administrative skattestraffesager i vidt omfang var baseret på regler i rets-

plejeloven.

Retssikkerhed for både borgere og virksomheder er et emne, der stedse er

aktuelt. Der har på denne baggrund været foretaget en gennemgang af for-

svarerbistandslovens regler og dens anvendelse i praksis med det formål at

se på mulighederne for at styrke borgere og virksomheders retsstilling under

Skatteforvaltningens behandling af en administrativ straffesag.

Med lovforslaget foreslås på baggrund af gennemgangen som nævnt en ny

hovedlov, der skal afløse forsvarerbistandsloven. Lovforslaget indeholder i

vidt omfang en videreførelse af forsvarerbistandslovens regler, men de af

lovens regler, der ikke bliver anvendt i praksis, udgår. Med det formål at

styrke retssikkerheden for borgere og virksomheder indeholder lovforslaget

en række ændringer i forhold til forsvarerbistandsloven:

Det foreslås, at der også ved en overtrædelse af toldlovgivningen vil kunne

ske beskikkelse af en forsvarer. Den generelle undtagelse af toldlovgivnin-

gen i forsvarerbistandsloven videreføres således ikke.

Det foreslås at indsætte en bestemmelse om aktindsigt for en sigtet, som

ikke har en forsvarer. Retten til aktindsigt i administrative straffesager, der

bliver behandlet af Skatteforvaltningen, bliver herved samlet i én lov, idet

det samtidig foreslås at ophæve de bestemmelser, der fremgår af skatteind-

beretningsloven og skattekontrolloven.

Det foreslås, at der også vil kunne ske beskikkelse af en forsvarer, når den

sigtede er en juridisk person.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Lovforslaget indeholder som bilag 2 en paragrafnøgle, der illustrerer sam-

menhængen mellem forsvarerbistandsloven og lovforslagets regler.

2. Forsvarerbistand og aktindsigt under en administrativ straffesag ved

Skatteforvaltningen

2.1. Gældende ret

2.1.1. Mulighed for forsvarerbeskikkelse

Forsvarerbistandsloven fastsætter regler om en borgers mulighed for at få

beskikket en forsvarer i en administrativ straffesag, der bliver behandlet af

Skatteforvaltningen, og om forsvarerens adgang til aktindsigt i straffesagen.

Grundlaget for udformningen af reglerne er retsplejelovens regler om for-

svarerbistand under politiets efterforskning, jf. kapitel 4, afsnit 3.2, i be-

tænkning 977/1983.

Forsvarerbistandsloven blev senest ændret i 2005, jf. § 24 i lov nr. 428 af 6.

juni 2005. Det fremgår af lovbemærkningerne til ændringsloven, at der med

ændringerne primært var tale om en »redaktionel omskrivning« af lovens

bestemmelser, jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 4395

f. Desuden blev lovens anvendelsesområde udvidet til at omfatte alle sager

om straf for overtrædelse af skattelovgivningen, bortset fra toldlovgivnin-

gen. Formålet med ændringerne var at styrke borgernes retssikkerhed, jf.

pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger til det fremsatte lovforslag, jf. Fol-

ketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 4388.

Det følger af forsvarerbistandslovens § 1, at under Skatteforvaltningens be-

handling af en sag om strafansvar for overtrædelse af skattelovgivningen,

bortset fra toldlovgivningen, kan der beskikkes borgeren en forsvarer, når

sagens beskaffenhed, borgerens person eller omstændighederne i øvrigt gør

det ønskeligt, og borgeren ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer

Med hensyn til undtagelsen af sager efter toldlovgivningen fremgår det af

betænkning over forslag til lov om skatteyderes adgang til forsvarerbistand

under en administrativ skattestraffesag, jf. Folketingstidende 1983-84, 1.

samling, tillæg B, spalte 180ff., at størstedelen af sager om overtrædelse af

toldloven »angår smugleri udført af turister, transportpersonale m.fl. Sa-

gerne er karakteriseret ved, at der foreligger forsæt til unddragelse af told

og afgifter og afgøres ”på stedet” ved, at den rejsende m.fl. vedtager og be-

taler en bøde og told og afgifter.« På denne baggrund blev sager om over-

trædelse af toldlovgivningen undtaget fra forsvarerbistandsloven.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Bestemmelsen i § 1 finder kun anvendelse for fysiske personer, jf. udtrykket

»borgeren«. Der kan desuden henvises til SKM2015.558.VLR, hvor lands-

retten stadfæstede byrettens afgørelse om, at der ikke efter forsvarerbi-

standsloven er grundlag for at beskikke en forsvarer for en juridisk person.

Det er retten, som på grundlag af en konkret vurdering afgør, om sagens

beskaffenhed, borgerens person eller omstændighederne i øvrigt gør det øn-

skeligt, at borgeren bliver beskikket en forsvarer. Retningslinjerne for denne

vurdering er den lignende bestemmelse i retsplejelovens § 732, jf. Folke-

tingstidende 1983-84, 1. samling, tillæg A, spalte 969. Det fremgår endvi-

dere af det nævnte sted i Folketingstidende, at der ved »sagens beskaffen-

hed« forstås faktiske komplikationer eller sagens retlige karakter. Ved »bor-

gerens person« forstås især forhold knyttet til alder eller psykisk handicap.

Ved »omstændighederne i øvrigt« forstås for eksempel, at der er opstået et

særligt modsætningsforhold mellem den sigtede og myndigheden, jf. også

forarbejderne til retsplejelovens § 732, jf. Folketingstidende 1977-78, tillæg

B, spalte 1396ff.

Det er ifølge forsvarerbistandslovens § 1 en forudsætning for beskikkelse af

en forsvarer, at den pågældende borger ikke allerede har skaffet sig en for-

svarer. Dette har til formål at forhindre, at borgeren får beskikket en forsva-

rer i tillæg til den forsvarer, borgeren allerede har skaffet, med det resultat,

at borgeren herefter har to forsvarere. Bestemmelsen i § 1 er dog ikke til

hinder for, at borgeren i sin anmodning til Skatteforvaltningen om forsva-

rerbeskikkelse kan tilkendegive, hvilken bestemt forsvarer borgeren ønsker

beskikket. Det gælder også, selv om borgeren allerede har skaffet den øn-

skede forsvarer.

Et initiativ til en anmodning om forsvarerbeskikkelse kan enten komme fra

den borger, som den administrative straffesag vedrører, eller fra Skattefor-

valtningen, jf. forsvarerbistandslovens § 2, stk. 2, 1. pkt. Det er i begge til-

fælde Skatteforvaltningen, der er ansvarlig for at indbringe anmodningen

om forsvarerbeskikkelse for retten, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt.

Baggrunden for Skatteforvaltningens adgang til at kunne tage initiativ til at

indgive en anmodning om forsvarerbeskikkelse til retten er, at der kan være

administrative straffesager, hvor Skatteforvaltningen har en interesse i, at

den pågældende borger modtager sagkyndig bistand. Det vil være tilfældet

i sager, hvor den sigtede borgers personlige forhold gør det vanskeligt at

lade vedkommende vedtage et bødeforelæg på egen hånd, f.eks. fordi det vil

kunne få ansættelsesretlige konsekvenser for den pågældende.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

For nærmere om Skatteforvaltningens mulighed for at initiere en anmodning

om forsvarerbeskikkelse henvises til afsnit A.C.3.3.3 i Den juridiske vejled-

ning.

Det følger af forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at en forsvarer be-

skikkes af retten på det sted, hvor en borger har hjemting her i landet, og

ellers på det sted, hvor det findes hensigtsmæssigt. Det sidste led af bestem-

melsen, »på det sted, hvor det findes hensigtsmæssigt«, finder bl.a. anven-

delse, når den, som den administrative straffesag vedrører, ikke har bopæl

her i landet.

Rettens beslutning om, at der skal beskikkes en borger en forsvarer, kan ikke

påklages til højere ret. Derimod kan en beslutning om, at der ikke skal ske

beskikkelse af en forsvarer, kæres til højere ret, jf. forsvarerbistandslovens

§ 2, stk. 3. Hvis retten har truffet beslutning om, at der ikke skal beskikkes

en forsvarer, og borgeren ønsker at kære beslutningen, hjælper Skattefor-

valtningen borgeren med at iværksætte kæremålet.

Det følger af forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., at retsplejelovens

regler om beskikkelse af offentlige forsvarere og om udelukkelse af forsva-

rere finder tilsvarende anvendelse. Det indebærer bl.a., at hvis den borger,

som den administrative straffesag vedrører, ønsker en bestemt person udpe-

get som forsvarer, skal dette som udgangspunkt imødekommes, jf. retsple-

jelovens § 733, stk. 3, 1. pkt., og § 735, stk. 2. Med hensyn til reglerne om

udelukkelse af forsvarere indebærer det for eksempel, at en person ikke kan

blive beskikket som forsvarer, hvis den pågældendes medvirken væsentligt

vil forsinke behandlingen af sagen, jf. retsplejelovens § 735, stk. 3, nr. 2.

2.1.2. Aktindsigt, når den sigtede har en forsvarer

Det følger af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at en forsvarer har

adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, Skatteforvaltningen har

tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. Be-

stemmelsen finder anvendelse, når en straffesag bliver behandlet admini-

strativt af Skatteforvaltningen, uanset om forsvareren er beskikket eller ej.

Hvis Skatteforvaltningen sender en administrative straffesag til politiet, er

det retsplejeloven og ikke forsvarerbistandsloven, som regulerer en forsva-

rers adgang til aktindsigt i den pågældende sags materiale. Har en borger

fået beskikket en forsvarer under Skatteforvaltningens behandling af den

administrative straffesag, bevarer forsvareren denne status som beskikket

efter retsplejelovens regler, hvis den administrative straffesag senere bliver

sendt til politiet.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Det materiale, som foreligger hos Skatteforvaltningen, og som i en admini-

strativ straffesag anses for »tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgs-

målet om strafansvar«, er for det første materiale, som er oprettet forud for

den administrative straffesag og efterfølgende tilvejebragt til brug for straf-

fesagen. Det kan for eksempel være kontoudtog, regnskabsmateriale, en

TastSelv-kvittering, en årsopgørelse og korrespondance mellem den pågæl-

dende borger og Skatteforvaltningen. For det andet er det materiale, som

bliver oprettet som følge af den administrative straffesag. Det kan for ek-

sempel være en forklaringsrapport, et telefonnotat og et bødeforelæg. Her-

udover har forsvareren adgang til at få aktindsigt i materiale, som ikke kan

afvises at være af betydning for den administrative straffesag, jf. bl.a. Høje-

sterets kendelse i U 2021.1278 H, som indeholder henvisninger til øvrig

praksis fra Højesteret. Det fremgår af kendelsen, at en forsvarer har adgang

til aktindsigt i alt materiale, som ikke kan udelukkes at være af betydning

for den pågældende sag, hvad enten materialet har betydning for skylds-

spørgsmålet eller strafudmålingen. Aktindsigt forudsætter dog, at forsvare-

ren angiver et nærmere formål med anmodningen.

Der kan være materiale i en administrativ straffesag, som forsvareren i den

pågældende sag ikke har adgang til. Det er bl.a. materiale, som indeholder

Skatteforvaltningens procesovervejelser i den konkrete sag, og materiale i

form af interne fremstillinger af den administrative straffesag, der er udar-

bejdet af Skatteforvaltningen af hensyn til arbejdstilrettelæggelsen for de

medarbejdere, der behandler den pågældende sag.

Det følger af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 2, at hvis hensynet til sagens

opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan reglerne i

stk. 1, 1. pkt., fraviges, eller Skatteforvaltningen kan give forsvareren pålæg

om ikke at videregive oplysninger, som forsvareren har modtaget fra Skat-

teforvaltningen.

Kriteriet »undtagelsesvis gør det påkrævet« er baseret på den tidligere § 745,

stk. 4, i retsplejeloven, jf. hertil lovbekendtgørelse nr. 777 af 16. september

2002 om rettens pleje. Det er med formuleringen forudsat, at der bør udvises

betydelig tilbageholdenhed med at anvende undtagelsesmuligheden, jf. Fol-

ketingstidende 1977-78, tillæg A, spalte 2387.

At reglerne i stk. 1, 1. pkt., kan fraviges, indebærer, at en forsvarer ikke får

adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som Skatteforvaltningen

har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar.

Forsvareren bliver dermed end ikke bekendt med materialets eksistens.

Denne mulighed for at fravige reglerne i stk. 1, 1. pkt., bliver ikke anvendt

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

af Skatteforvaltningen i praksis. Hvis det i en administrativ straffesag er ak-

tuelt for Skatteforvaltningen at overveje, om eksistensen af materiale må

komme til forsvarerens kundskab, bliver sagen som følge heraf sendt til po-

litiet med henblik på videre behandling.

Som det fremgår ovenfor, kan Skatteforvaltningen i medfør af forsvarerbi-

standslovens § 3, stk. 2, som et alternativ til at fravige reglerne i stk. 1, 1.

pkt., give en forsvarer et pålæg om ikke at videregive oplysninger, som for-

svareren har modtaget fra Skatteforvaltningen. Et pålæg er en mindre ind-

gribende foranstaltning end helt at fravige forsvarerens adgang til at gøre

sig bekendt med materialet. Det almindelige proportionalitetsprincip inde-

bærer, at pålægget skal være begrænset til alene at omfatte, hvad der er nød-

vendigt. Proportionalitetsprincippet indebærer desuden, at den tidsmæssige

udstrækning af pålægget skal være begrænset til det nødvendige.

En forsvarer skal have udleveret en kopi af materialet i den administrative

straffesag, i det omfang det uden ulempe kan mangfoldiggøres, jf. forsva-

rerbistandslovens § 3, stk. 1, 2. pkt.

Det beror på en ressourceafvejning, herunder Skatteforvaltningens forven-

tede tidsforbrug, om kopi af materialet »uden ulempe« kan fremstilles. Ef-

tersom materialet typisk foreligger i digitalt format hos Skatteforvaltningen,

ses det i praksis sjældent at være forbundet med ulempe at lave en kopi, der

kan blive sendt til forsvareren i den administrative straffesag.

Det følger af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, 3. pkt., at en forsvarer ikke

uden Skatteforvaltningens samtykke må overlevere det modtagne materiale

til den, som sagen vedrører, eller til andre. Bestemmelsen angår en egentlig

overlevering af materialet, hvorved den, som sagen vedrører, eller andre får

det i sin besiddelse og mulighed for at råde over det. Der er derimod som

udgangspunkt ikke noget til hinder for, at forsvareren orienterer den, som

sagen vedrører, eller andre om indholdet af materialet. Forsvareren kan også

fremvise materialet for den, sagen vedrører, eller andre, så længe forsvare-

ren er til stede.

2.1.3. Aktindsigt, når den sigtede ikke har en forsvarer

Forsvarerbistandsloven indeholder ikke en regulering af en borgers selv-

stændige adgang til aktindsigt i materiale i den administrative straffesag,

hvor borgeren er sigtet, heller ikke selv om borgeren ikke har en forsvarer.

Der er i anden lovgivning på Skatteministeriets område fastsat regler, der

medfører, at en borger uden en forsvarer har samme adgang til materiale

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

under en administrativ straffesag, som hvis vedkommende havde en forsva-

rer. Reglerne følger af skatteindberetningslovens § 63, stk. 2, og skattekon-

trollovens § 88, stk. 2, og finder alene anvendelse i sager om overtrædelse

af henholdsvis skatteindberetningsloven og skattekontrolloven.

Det følger af lovbemærkningerne til skatteindberetningslovens § 63, stk. 2,

jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 14 som fremsat, at en sigtet uden

forsvarer i en administrativ straffesag skal have krav på aktindsigt i samme

omfang, som en forsvarer har efter forsvarerbistandsloven. I lovbemærknin-

gerne er forslaget desuden begrundet med, at det hverken synes hensigts-

mæssigt eller velbegrundet, at en sigtet i en administrativ straffesag skal an-

tage en forsvarer for på den måde at få adgang til at gøre sig bekendt med

det materiale, Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den sag, sig-

telsen angår.

Det følger af lovbemærkningerne til skattekontrollovens § 88, stk. 2, jf. Fol-

ketingstidende 2017-18, tillæg A, L 13 som fremsat, at formålet med be-

stemmelsen er i videst muligt omfang at sidestille en sigtet i en administrativ

straffesag, der ikke har en forsvarer, med en sigtet uden en forsvarer i sager,

der bliver behandlet efter retsplejeloven.

Hvis en administrativ straffesag ikke vedrører en overtrædelse af skattekon-

trolloven eller skatteindberetningsloven, skal en regulering af den pågæl-

dende borgers selvstændige adgang til materiale søges i anden lovgivning.

Forvaltningslovens § 11, stk. 1, indebærer, at reglerne i lovens kapitel 4 om

partens aktindsigt ikke gælder sager om strafferetlig forfølgning af lovover-

trædelser, jf. dog lovens § 18 om aktindsigt i afsluttede straffesager.

Ifølge lovbemærkningerne

til § 11 omfatter den også »[…] straffesager, der

på grundlag af særlig hjemmel behandles af andre administrative myndig-

heder end politiet og anklagemyndigheden, dvs. navnlig sager inden for

skatte- og afgiftslovgivningen, hvor der er hjemmel til administrativ fast-

sættelse af bøder.«, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, spalte 136.

Meroffentlighedsprincippet, der er lovfæstet i forvaltningslovens § 10, gæl-

der også i forbindelse med behandling af en anmodning om aktindsigt i do-

kumenter og oplysninger, som indgår i sager, der er undtaget fra aktindsigt

efter § 11, jf. forvaltningslovens § 10, stk. 2. Det medfører, at der kan blive

givet aktindsigt i en verserende administrativ straffesag hos Skatteforvalt-

ningen, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder reg-

ler om tavshedspligt. Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.3.9.1.1 i Den juri-

diske vejledning.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

2.1.4. Regler om vederlæggelse m.v.

Retsplejelovens regler om vederlæggelse af offentlige og valgte forsvarere

finder tilsvarende anvendelse i sager efter forsvarerbistandsloven, jf. forsva-

rerbistandslovens § 4, stk. 1.

Det indebærer, at bl.a. retsplejelovens § 741 finder anvendelse. Det følger

af stk. 1, 1. pkt., at der tilkommer den beskikkede forsvarer vederlag af stats-

kassen, herunder godtgørelse for rejseudgifter, som forsvareren med føje

har haft i forbindelse med hvervet. Bestemmelserne i retsplejelovens § 333,

stk. 1, 2. pkt., og § 334, stk. 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse, jf. § 741,

stk. 1, 2. pkt. Det fremgår af retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt., at der ikke

tilkommer en advokat, der er antaget ved en byret, godtgørelse for rejseud-

gifter ved møde inden for retskredsen. Det fremgår af retsplejelovens § 334,

stk. 3, at anmodes der om beskikkelse af en bestemt advokat, tilkommer der

ikke den pågældende advokat godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en

advokat, der er antaget ved den pågældende ret, ville være berettiget til,

medmindre retten bestemmer andet. Det fremgår af § 334, stk. 5, at den be-

skikkede advokat ikke må modtage salær eller godtgørelse ud over de beløb,

der er fastsat af retten. I de i stk. 3 nævnte tilfælde og i tilfælde, hvor den

beskikkede advokat giver møde ved en anden ret, jf. stk. 1, 2. pkt., kan der

dog træffes aftale mellem parten og advokaten om, at parten skal betale rej-

seudgifter, der ikke dækkes af statskassen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, så-

fremt der er truffet særlig aftale mellem parten og advokaten om vederlaget

og advokaten frafalder krav på vederlag af statskassen.

Når der efter en sigtets anmodning beskikkes en ny forsvarer i stedet for en

beskikket forsvarer, som sigtede har ønsket, eller hvor sigtede har haft lej-

lighed til at anmode om en bestemt forsvarer, kan vederlaget til den nye

forsvarer ikke overstige, hvad der ville tilkomme den tidligere forsvarer,

hvis der ikke var blevet beskikket en ny forsvarer, jf. retsplejelovens § 741,

stk. 2. Det er den ret, der har beskikket forsvareren, som fastsætter vederla-

get, jf. retsplejelovens § 741, stk. 3, 1. pkt. I administrative straffesager, der

bliver behandlet af Skatteforvaltningen, bliver vederlaget til forsvareren

først fastsat, når den administrative straffesag er afsluttet, og vederlag ud-

betales ikke a conto, jf. hertil SKM2022.102.ØLR.

Når en administrativ straffesag bliver afsluttet ved Skatteforvaltningen, un-

derretter Skatteforvaltningen retten om udfaldet af sagen og om oplysninger,

der er af betydning for en fordeling af sagsomkostningerne, f.eks. oplysnin-

ger om sagens karakter, herunder, når det er relevant, at beskikkelsen kun

dækker den verserende administrative straffesag og ikke tillige et eventuelt

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

arbejde med en forudgående kontrolsag. Hvis Skatteforvaltningen ikke af-

slutter den administrative straffesag, fordi den bliver sendt til politiet med

henblik på videre behandling, bliver vederlaget til forsvareren først fastsat,

når straffesagen er afsluttet ved retten.

Skatteforvaltningens underretning til retten indeholder desuden en indstil-

ling om, hvem der efter Skatteforvaltningens vurdering endeligt skal udrede

vederlaget til den beskikkede forsvarer.

Retten får foruden Skatteforvaltningens indstilling tilsendt den beskikkede

forsvarers opgørelse om vederlag med henblik på at kunne fastsætte forsva-

rerens salær. Forsvareren kan sende opgørelse om vederlag direkte til retten

med anmodning om at få den godkendt. I disse sager sender retten typisk en

kopi af anmodningen til Skatteforvaltningen med henblik på eventuelle be-

mærkninger til opgørelsen. Forsvareren kan alternativt sende sin opgørelse

om vederlag til Skatteforvaltningen, der herefter sender det til retten sam-

men med Skatteforvaltningens indstilling, jf. ovenfor.

Det følger af forsvarerbistandslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., at i sager, der afgø-

res udenretligt med vedtagelse af en bøde, kan spørgsmålet om omkostnin-

ger til forsvarerbistand tillige afgøres med vedtagelse.

Bestemmelsen indebærer, at i sager, hvor en borger har vedtaget et bødefo-

relæg fra Skatteforvaltningen, vil der samtidig kunne indgås forlig mellem

borgeren og Skatteforvaltningen med hensyn til omkostningerne til veder-

laget til forsvareren i den pågældende administrative straffesag. Skattefor-

valtningen har retningslinjer for behandling af sager, hvor der opstår spørgs-

mål om en fordeling af omkostningerne. Det fremgår af retningslinjerne, at

der ved en forhandling om, hvem der skal bære omkostningerne, skal ind-

drages samme hensyn, som hvis retten skal træffe afgørelse. For nærmere

om retningslinjerne henvises til afsnit A.C.3.3.7 i Den juridiske vejledning

2023-2.

Hvis der bliver indgået et forlig om fordeling af omkostningerne, meddeler

Skatteforvaltningen det til retten med anmodning om, at det bliver indført i

retsbogen. Hvis der ikke kan opnås enighed om fordelingen af omkostnin-

gerne, henvises spørgsmålet til retten med henblik på at træffe afgørelse

herom.

Når den, som den administrative straffesag vedrører, har vedtaget omkost-

ningerne, kan de blive inddrevet efter samme regler, som gælder for den

vedtagne bøde. Der er udpantningsret for vedtagne omkostninger, jf. i det

hele forsvarerbistandslovens § 4, stk. 2, 2. og 3. pkt.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Hvis en administrativ straffesag bliver afsluttet hos Skatteforvaltningen med

andet end et vedtaget bødeforelæg, er der ikke mulighed for at indgå et forlig

i medfør af § 4, stk. 2, 1. pkt. Det vil i et sådant tilfælde være retten, der

træffer afgørelse om en fordeling af omkostningerne.

Har en borger selv skaffet en forsvarer, der ikke i forbindelse med den ad-

ministrative straffesag er blevet beskikket af retten, vedkommer vederlaget

til forsvareren som udgangspunkt ikke det offentlige, jf. retsplejelovens §

1007, stk. 2, jf. forsvarerbistandslovens § 4, stk. 1. Der er som anført tale

om et udgangspunkt, idet retten undtagelsesvis, når det efter sagens særlige

omstændigheder findes rimeligt, at borgeren har valgt den pågældende til

forsvarer, hos det offentlige kan tilkende denne et beløb, der ikke kan over-

stige, hvad der i sagen ville være blevet tilkendt en beskikket forsvarer. Hvis

en administrativ straffesag bliver afsluttet af Skatteforvaltningen med hen-

læggelse, vil det være udgangspunktet, at den borger, sagen vedrører, ikke

bliver pålagt omkostninger, medmindre omkostningerne skyldes borgerens

tilregnelige og retsstridige handlinger eller undladelser, jf. hertil Vestre

Landsrets kendelse i U.2000.413V.

Det følger af forsvarerbistandslovens § 5, at den borger, som sagen vedrører,

har pligt til at erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme

omfang, som en sigtet har pligt til at erstatte det offentlige sådanne udgifter

efter retsplejelovens regler.

Efter retsplejelovens § 1008, stk. 1, 1. pkt., gælder det, at hvis den sigtede

findes skyldig eller ved dom kendes uberettiget til oprejsning i anledning af

strafferetlig forfølgning, er vedkommende pligtig at erstatte det offentlige

de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling. Det er en

konkret vurdering i den enkelte sag, hvad der udgør »nødvendige udgifter«.

Et vederlag til en beskikket forsvarer vil dog typisk være en sådan udgift.

Hvis en administrativ straffesag bliver afsluttet med, at den borger, sagen

vedrører, vedtager et bødeforelæg, medfører forsvarerbistandslovens § 5, at

borgeren som udgangspunkt selv endeligt skal afholde udgiften til vederla-

get til forsvareren, jf. hertil SKM2022.457VLR, SKM2022.304VLR og

SKM2023.432.ØLR. Tilsvarende gælder, hvis en administrativ straffesag

bliver afsluttet med en advarsel til den borger, sagen vedrører, jf.

SKM2019.412.ØLR og SKM2021.436.VLR, hvoraf det fremgår, at en ad-

varsel er en sanktion i medfør af en analogi af retsplejelovens § 900.

Det følger af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 3, at retten afgør tvistigheder

mellem en forsvarer og Skatteforvaltningen om forsvarerens beføjelser.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Reglen finder for eksempel anvendelse, hvis Skatteforvaltningen har givet

forsvareren et pålæg i medfør af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 2, og for-

svareren ønsker at få prøvet pålægget ved retten.

Retten kan bestemme, at der skal afholdes et retsmøde med henblik på

mundtlig forhandling af spørgsmålet. Rettens afgørelse af spørgsmålet bli-

ver på begæring truffet ved kendelse med mulighed for kære til landsretten.

Skatteforvaltningen kan i sager efter forsvarerbistandslovens § 3, stk. 3, hen-

vise den forsvarer, der ønsker et spørgsmål indbragt for retten, til selv at

indbringe spørgsmålet. Retten træffer på begæring sin afgørelse ved ken-

delse, der kan kæres til landsretten med en frist på 14 dage regnet fra ken-

delsens dato. Der henvises til afsnit A.C.3.3.5 i Den juridiske vejledning for

nærmere om behandling ved retten.

2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.2.1. Mulighed for forsvarerbeskikkelse

Det er fundet mest hensigtsmæssigt grundlæggende at videreføre forsvarer-

bistandslovens § 1 og dermed bevare en bestemmelse, som har tæt lighed

med retsplejelovens § 732, stk. 1. Det indebærer bl.a., at det fortsat vil være

retten, som træffer beslutningen, om der skal ske beskikkelse af en forsvarer

til den sigtede.

Det har været overvejet, om administrative straffesager om overtrædelse af

toldlovgivningen fortsat skal være undtaget fra loven. Der henvises til pkt.

2.1.1 for nærmere om baggrunden for undtagelsen.

Det er vurderingen, at en generel undtagelse af toldlovgivningen ikke bør

videreføres. Det skyldes, at der vil kunne være administrative straffesager,

hvor der bliver udstedt et bødeforelæg i medfør af toldlovens § 80, stk. 1,

og hvor der som i andre administrative straffesager om overtrædelse af den

øvrige lovgivning på Skatteministeriets område vil kunne være omstændig-

heder, der taler for at beskikke en forsvarer til den, der er sigtet. Det fore-

kommer på denne baggrund uhensigtsmæssigt med en generel afskæring af

toldlovgivningen.

Det er dog samtidig vurderingen, at der fortsat vil kunne være tilfælde af

overtrædelse af toldlovgivningen, hvor de konkrete forhold ved overtrædel-

sen gør, at det ikke findes nødvendigt at vejlede den sigtede om muligheden

for at kunne få beskikket en forsvarer. Det vil især være tilfælde, der kan

afsluttes administrativt hos Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, og

hvor faktum i sagen er enkelt, for eksempel manglende angivelse af likvide

midler ved ind- og udrejse af landet. En afgrænsning af de tilfælde, hvor

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Skatteforvaltningen vil kunne undlade at give vejledning om muligheden

for at kunne få beskikket en forsvarer, vil som efter gældende ret kunne

fastsættes i en bekendtgørelse.

Som det fremgår af pkt. 2.1.1, er det efter gældende ret kun fysiske personer,

der kan få beskikket en forsvarer i medfør af forsvarerbistandsloven. Det er

vurderingen, at en adgang til at kunne få beskikket en forsvarer bør udvides,

så den også gælder for juridiske personer. Der er ved denne vurdering lagt

vægt på, at der også er retssikkerhedsmæssige hensyn at varetage for de in-

volverede i en administrativ straffesag, der bliver behandlet af Skatteforvalt-

ningen, hvor den sigtede er en juridisk person. Der er desuden lagt vægt på

et ønske om at sikre, at lovforslagets regel om mulighed for forsvarerbeskik-

kelse i vidt omfang svarer til retsplejeloven, idet det følger forudsætningsvis

af TfK2005.598/3 og TfK2013.726, begge kendelser fra Vestre Landsret, at

også en juridisk person kan få beskikket en forsvarer efter retsplejelovens §

732, stk. 1.

I sager, hvor der vil kunne blive gjort et strafansvar gældende over for en

juridisk person, skal det afgøres, hvem der er ansvarssubjektet. Det er ud-

gangspunktet i sager om overtrædelser af særlovgivningen, herunder told-,

skatte- og afgiftslovgivningen, at tiltalen bliver rejst mod den juridiske per-

son. I sager om overtrædelse af told-, skatte- og afgiftslovgivningen bliver

der efter fast praksis kun rejst tiltale mod hovedaktionæren eller eneanparts-

haveren, når lovovertrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og

hovedaktionæren eller eneanpartshaveren tillige er den daglige leder og må

antages at være enerådende med hensyn til virksomhedens forhold, jf. i det

hele Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Strafansvar for juridiske personer

(cirkulære nr. 11550 af 17. april 2015), særligt pkt. 3.1.1 og 3.1.6.

Når en administrativ straffesag angår en juridisk person, bør lovforslagets

regler derfor blive administreret i overensstemmelse med Rigsadvokatmed-

delelsen. For nærmere om ansvarssubjektet i sager om overtrædelse af told-

, skatte- og afgiftslovgivningen og forholdet til Rigsadvokatmeddelelsen

henvises til afsnit A.C.3.2.3 i Den juridiske vejledning.

Som følge af forslaget om at lade juridiske personer omfatte af reglerne i

lovforslaget er begrebet »borgeren« i lovteksten derfor erstattet af »den sig-

tede«, jf. også indledningen i lovforslagets pkt. 2.2.

Det vil som nævnt ovenfor fortsat være retten, der på grundlag af en konkret

vurdering skal træffe beslutningen, om den sigtede skal beskikkes en for-

svarer. Når retten skal vurdere, om der skal ske beskikkelse, bør det ikke i

sig selv tale imod at beskikke den sigtede en forsvarer, at lovovertrædelsen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

ikke skønnes at medføre højere straf end bøde. Det skyldes, at Skatteforvalt-

ningen har kompetence til at kunne afslutte en straffesag administrativt med

et bødeforelæg, når betingelserne herfor er opfyldt. Skatteforvaltningen har

i førstegangstilfælde af bl.a. forsætlig skatteunddragelse kompetence til at

kunne afslutte straffesagen, når unddragelsen ikke udgør 500.000 kr. eller

derover. I gentagelsestilfælde udgør beløbsgrænsen 250.000 kr. Henset til

de to nævnte beløbsgrænser vurderes Skatteforvaltningen at have kompe-

tence til at kunne behandle og eventuelt afslutte et betydeligt antal straffe-

sager. Af hensyn til at sikre formålet med de foreslåede regler; at en sigtet i

en administrativ straffesag, som bliver behandlet af Skatteforvaltningen, vil

kunne få beskikket en forsvarer, bør der også i bødesager kunne ske beskik-

kelse.

Der er ikke fundet anledning til at foreslå ændringer af de omstændigheder,

der kan begrunde, at en sigtet får beskikket en forsvarer: sagens beskaffen-

hed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt.

Det fremgår af kapitel 4, afsnit 2.5, i betænkning 977/1983, at der ved »sa-

gens beskaffenhed« forstås faktiske komplikationer eller sagens retlige ka-

rakter. Det er ikke beskrevet nærmere, hvad der kan udgøre en sådan faktisk

komplikation eller give sagen en sådan retlig karakter. Med hensyn til ad-

ministrative straffesager, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen, vur-

deres det, at eksempelvis et relativt omfangsrigt bilagsmateriale vil kunne

være et faktisk forhold, der taler for, at en sigtet kan få beskikket en forsva-

rer. Et andet eksempel vil være, at den administrative straffesag har tilknyt-

ning til en anden verserende skattestraffesag hos Skatteforvaltningen.

Det fremgår samme sted af betænkning 977/1983 om en sigtets person, at

det især er forhold som følge af alder eller psykisk handicap, som taler for

at beskikke en forsvarer. Der er ikke fundet anledning til at foreslå ændrin-

ger hertil, men det kan tilføjes, at begrebet bør blive fortolket bredt, så også

eksempelvis et fysisk handicap, eller hvis den sigtede er socialt udsat, vil

kunne tale for at beskikke en forsvarer.

Om »omstændighederne i øvrigt« fremgår det af betænkning 977/1983, at

det for eksempel kan være ønskeligt med en beskikket forsvarer, hvis der er

eller opstår et særligt modsætningsforhold mellem den sigtede og Skattefor-

valtningen. Der er ikke fundet anledning til at foreslå ændringer i denne

henseende. Det er desuden vurderingen, at det er mest hensigtsmæssigt at

bevare en opsamlingskategori, som sikrer, at også andet end sagens beskaf-

fenhed og sigtedes person kan føre til, at der kan ske forsvarerbeskikkelse.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Som eksempel kan nævnes, at en strafferetlig sanktion må forventes at få

ansættelsesretlige konsekvenser for den sigtede.

Sagens beskaffenhed, sigtedes person og omstændighederne i øvrigt udgør

de samme omstændigheder, som følger af retsplejelovens § 732, stk. 1, og

det er derfor forventningen, at retten, ud over hvad der følger af nærværende

lovforslag, vil kunne inddrage praksis fra anvendelsen af retsplejelovens re-

gel i sin vurdering af, om der er grundlag for at beskikke den sigtede en

forsvarer.

Det har været overvejet, om det samlede beløb i et bødeforelæg skal kunne

tale for at beskikke den sigtede en forsvarer i medfør af lovforslagets regler,

når beløbet er over en given grænse. Det er vurderingen, at det ikke vil være

hensigtsmæssigt at opstille en generel regel af denne karakter. Det skyldes,

at hvis omstændighederne i den pågældende administrative straffesag i øv-

rigt er helt ukomplicerede, herunder i relation til bevisbedømmelsen, vurde-

res der ikke at være et fornødent behov for at skulle beskikke den sigtede en

forsvarer. Der kan som eksempel nævnes SKM2023.542.ØLR, hvor bøde-

forelægget lød på 170.000 kr., og hvor retten ikke på det foreliggende grund-

lag fandt, at der skulle ske beskikkelse af en forsvarer. Et andet eksempel er

SKM2024.74.ØLR, hvor bødeforelægget lød på 310.000 kr. Den tiltalte

gjorde til støtte for sin påstand om forsvarerbeskikkelse bl.a. gældende, at

der var tale om en betydelig bødestraf. Landsretten fandt, som sagen var

oplyst, ikke grundlag for at beskikke en forsvarer.

Det har desuden været overvejet, om en sigtet i en administrativ straffesag,

hvor sanktionen er en bøde af fast karakter, skal være afskåret fra at kunne

få beskikket en forsvarer i medfør af lovforslagets regler. En bøde af fast

karakter er en betegnelse for bøder for lovovertrædelser inden for told-,

skatte- og afgiftslovgivningen, der er fastsat til faste beløb og dermed ikke

bliver udmålt ud fra en eventuel unddragelse. Denne type bøde bliver for

eksempel anvendt, når en sigtet har undladt at opfylde en forskrift af ordens-

mæssig karakter. I disse sager er lovovertrædelsen dermed i udgangspunktet

let konstaterbar. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt med en generel afskæ-

ring af muligheden for at få beskikket en forsvarer, men det er vurderingen,

at der bør udvises betydelig tilbageholdenhed med at beskikke den sigtede

en forsvarer i sager, der angår manglende opfyldelse af ordensforskrifter.

Bøder af fast karakter bliver desuden anvendt ved visse lovovertrædelser,

der har en ordensmæssig karakter, og hvor lovovertrædelsen ikke direkte

har medført en unddragelse af eksempelvis skat, men hvor lovovertrædelsen

indebærer en risiko for unddragelse. Bøderne bliver ligeledes anvendt ved

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

nogle lovovertrædelser, der har medført en unddragelse, men hvor det ikke

er muligt at opgøre det unddragne beløb. Det er ligeledes vurderingen, at der

i disse sager om anvendelse af bøder af fast karakter bør udvises betydelig

tilbageholdenhed med at beskikke den sigtede en forsvarer.

Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 1, at det er en forudsætning, for at

en sigtet kan få beskikket en forsvarer, at den sigtede »ikke selv har skaffet

sig bistand af en forsvarer.« Det er vurderingen, at formuleringen kan føre

til tvivl, om det herved er udelukket, at den forsvarer, som den sigtede op-

rindelig selv har skaffet, efterfølgende kan blive beskikket af retten. Det er

på den baggrund fundet mest hensigtsmæssigt, at det citerede udgår. Der er

imidlertid ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring i forhold til gæl-

dende ret. Den sigtede bør dermed fortsat have mulighed for at kunne få

beskikket den forsvarer, som sigtede selv har skaffet. Der bør dog ikke

kunne ske beskikkelse af en forsvarer med det resultat, at den sigtede heref-

ter vil have to forsvarere.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.1, kan initiativet til at indgive en

anmodning til retten om forsvarerbistand efter gældende ret komme fra så-

vel den, der er sigtet i den administrative straffesag, som fra Skatteforvalt-

ningen. Det er vurderingen, at denne ordning bør blive videreført. Det findes

dog hensigtsmæssigt at lave en mindre justering af lovteksten, som tydelig-

gør, at det som hovedregel skal være op til den sigtede at beslutte, hvorvidt

der skal indgives en anmodning til retten om beskikkelse af en forsvarer. Et

initiativ fra Skatteforvaltningen om at indgive en anmodning til retten om

forsvarerbeskikkelse til den sigtede bør derfor være tydeligt begrænset til

tilfælde, hvor de konkrete omstændigheder tilsiger det.

Der er ikke fundet anledning til at ophæve eller foreslå ændringer i forsva-

rerbistandslovens § 2, stk. 1, om valg af det sted, hvor en anmodning om

forsvarerbeskikkelse skal indgives.

Det er desuden fundet mest hensigtsmæssigt at videreføre forsvarerbistands-

lovens § 2, stk. 3. Der bør således kun være, når retten beslutter ikke at be-

skikke en forsvarer, at beslutningen kan kæres til højere ret. Har retten be-

sluttet at beskikke en forsvarer, bør beslutningen ikke kunne kæres.

2.2.2. Aktindsigt, når den sigtede har en forsvarer

En forsvarers adgang til aktindsigt i den pågældende administrative straffe-

sag findes at være en central beføjelse for forsvareren og er derfor med visse

justeringer foreslået videreført. Justeringerne er foretaget dels med afsæt i

retsplejelovens § 729 a, stk. 3 og 4, af hensyn til ønsket om at bevare en tæt

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

lighed med retsplejelovens regler, dels på baggrund af erfaringerne med den

gældende regel i forsvarerbistandsloven.

Der forekommer efter ordlyden af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., og

forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at være en forskel på, hvilket

materiale en forsvarer kan få aktindsigt i. Efter retsplejelovens regel er det

materiale, som er »tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår«,

mens det efter forsvarerbistandsloven er materiale, som er »tilvejebragt til

brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar«.

Formuleringen i retsplejeloven ses umiddelbart at udgøre en mere indskræn-

ket adgang til materiale i forhold til forsvarerbistandslovens formulering.

Det har derfor været overvejet, om lovforslaget på dette punkt skal være

enslydende med retsplejelovens regel. Det er imidlertid vurderingen, at en

tilpasning til retsplejelovens regel ikke i praksis vil medføre nogen ændring

af, hvilket materiale en forsvarer kan få adgang til i en administrativ straf-

fesag, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen. Der er ved vurderingen

lagt vægt på retspraksis, bl.a. Højesterets kendelse i U 2021.1278 H. Det

fremgår af kendelsen, at efter forarbejderne til retsplejelovens § 729 a, stk.

3, 1. pkt., sammenholdt med EMRK’s artikel 6 omfatter en forsvarers ad-

gang til aktindsigt alt materiale, som er af betydning for sagen, uanset om

det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag. Det fremgår endvidere

af kendelsen, at det følger af retspraksis, bl.a. U.2016.183 H, at en forsvarer

har adgang til aktindsigt i alt materiale, som ikke kan udelukkes at være af

betydning for den pågældende sag, hvad enten materialet har betydning for

skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen. Aktindsigt forudsætter dog, at for-

svareren angiver et nærmere formål med anmodningen.

Der kan også henvises til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forsvarerens

adgang til aktindsigt efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, og § 729 a, stk. 4

(cirkulære nr. 9598 af 3. juli 2019), som beskriver, hvordan § 729 a, stk. 3,

bliver administreret. Der henvises særligt til Rigsadvokatmeddelelsens pkt.

2.1.2., hvor det på baggrund af Højesterets praksis fremgår, at »… forsva-

rerens adgang til aktindsigt [omfatter] alt materiale, som er af betydning for

sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag.«

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.2, bliver reglen i forsvarerbi-

standsloven om aktindsigt i Skatteforvaltningens materiale administreret på

samme måde som beskrevet ovenfor om § 729 a. Det er på denne baggrund

den sammenfattende vurdering, at en udformning af lovforslagets regel, så

den svarer til retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., ikke i praksis vil med-

føre en indskrænkning eller begrænsning af en forsvarers aktindsigt.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

En forsvarers adgang til materiale i en administrativ straffesag vil herefter

for det første omfatte materiale, som er oprettet forud for den administrative

straffesag og efterfølgende tilvejebragt til brug for straffesagen. Det er ty-

pisk materiale, som den sigtede selv allerede er i besiddelse af eller har ad-

gang til via Skatteforvaltningens digitale selvbetjeningsløsning. Det er for

eksempel regnskabsmateriale og en TastSelv-kvittering eller en årsopgø-

relse.

For det andet vil en forsvarers adgang omfatte materiale, som er oprettet

eller tilvejebragt til brug for den administrative straffesag. Det er for eksem-

pel forklaringsrapporten fra mødet med den sigtede og telefonnotater.

Endelig vil adgangen omfatte øvrigt materiale, uanset om det er tilvejebragt

til brug for den sag om strafansvar, som sigtelsen angår, når det ikke kan

udelukkes at være af betydning for enten skyldsspørgsmålet eller strafud-

målingen i den administrative straffesag.

Ved »den sag« forstås, at indholdet af en sag skal fastlægges med udgangs-

punkt i det bestemte spørgsmål, problem, anliggende eller tema sagen ved-

rører. Den måde, der sker registrering af en sag, er ikke i sig selv afgørende

for, hvilke dokumenter der kan anses for at høre til en bestemt sag, jf. hertil

FOB 06.403 og FOB 2013-19. Det vil dermed ikke være afgørende, om ma-

teriale, som ikke kan udelukkes at være af betydning i en administrativ straf-

fesag, er journaliseret på en anden sag i Skatteforvaltningens journalsystem.

Der vil fortsat kunne være materiale i en administrativ straffesag, som ikke

er omfattet af den pågældende forsvarers aktindsigt. Det gælder bl.a. mate-

riale, som indeholder Skatteforvaltningens interne overvejelser vedrørende

spørgsmålet om tiltalerejsning eller om henlæggelse.

Materiale hos Skatteforvaltningen, der udelukkende indeholder generelle

beskrivelser af eksempelvis tendenser inden for skattesvig og risikoanalyser

eller instruktioner for fremgangsmåden i Skatteforvaltningens kontrolar-

bejde, vil ikke være omfattet af en forsvarers aktindsigt, når det kan udeluk-

kes, at det har betydning for enten skyldsspørgsmål eller strafudmålingen i

den pågældende administrative straffesag. At det ikke er omfattet af forsva-

rerens aktindsigt, skyldes, at sådant materiale ikke kan anses for tilvejebragt

til brug for den pågældende administrative straffesag. Det findes også at

være tilfældet, uanset om en administrativ skattestraffesag for eksempel an-

går skattesvig, og baggrunden for den forudgående skattekontrol er en risi-

koanalyse af skattesvigsområdet.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Materiale, som foreligger som udkast, eller som på anden vis ikke er i ende-

lig form, vil som udgangspunkt ligeledes fortsat være undtaget fra en for-

svarers adgang til materiale hos Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen

bør dog med hensyn til denne type materiale sikre en administration i over-

ensstemmelse med pkt. 3.1 i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forsvare-

rens adgang til aktindsigt efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, og § 729 a,

stk. 4, (cirkulære nr. 9598 af 3. juli 2019). Herved vil Skatteforvaltningen i

almindelighed skulle imødekomme en begæring fra forsvareren om at få til-

sendt en genpart af rapporter og kopi af andre bilag, der er tilvejebragt til

brug for sagen, efterhånden som de bliver udfærdiget eller tilvejebragt.

Det følger af retsplejelovens § 729 a, stk. 4, 1. pkt., at hvis det er nødvendigt

af hensyn til fremmede magter, til statens sikkerhed, til sagens opklaring, til

tredjemand, herunder til et vidnes sikkerhed, eller til efterforskningen af en

anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes

med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse

af straffelovens kapitler 12 eller 13, kan politiet give forsvareren pålæg om

ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget fra politiet.

Det har med afsæt i § 729 a, stk. 4, 1. pkt., været overvejet, om det vil være

relevant for Skatteforvaltningen at kunne give et forsvarerpålæg under de

samme eller nogle af de samme omstændigheder. Som det fremgår af lov-

forslagets pkt. 2.1.2, kan Skatteforvaltningen efter gældende ret give et for-

svarerpålæg, hvis hensynet til sagens opklaring eller tredjemand undtagel-

sesvis gør det påkrævet.

Det er vurderingen, at hvis det i en administrativ straffesag måtte blive vur-

deret nødvendigt at give et forsvarerpålæg af hensyn til fremmede magter,

til statens sikkerhed eller til et vidnes sikkerhed, skal den administrative

straffesag sendes til politiet med henblik på videre behandling. Det er derfor

ikke fundet relevant at overføre de nævnte hensyn til lovforslaget. Eftersom

Skatteforvaltningen ikke udfører efterforskning, er hensynet hertil heller

ikke fundet relevant at overføre.

Det er samtidig vurderingen, at der fortsat vil kunne være administrative

straffesager, hvor hensynet til sagens opklaring eller til tredjemand vil kunne

gøre det nødvendigt at anvende et forsvarerpålæg. Disse hensyn er derfor

foreslået videreført. Som et eksempel kan der i nogle administrative straffe-

sager indgå materiale i form af personlige oplysninger om en tredjemand,

hvor det derfor vil være relevant at anvende et forsvarerpålæg. Det kan især

være aktuelt, hvis der rettes et strafansvar mod en rådgiver, som ikke havde

partsstatus i den for straffesagen forudgående kontrolsag.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Ud over hensynet til sagens opklaring eller til tredjemand har det været over-

vejet, om øvrige hensyn kan være relevante for Skatteforvaltningen. Det er

vurderingen, at det i visse sager vil kunne være relevant at give et forsvarer-

pålæg af hensyn til en anden verserende straffesag. Det skyldes, at der vil

kunne være straffesager, hvor de sigtede i de respektive sager indbyrdes har

en sådan relation, at oplysninger fra den ene straffesag vil kunne få betyd-

ning for opklaringen af den anden, hvis den sigtede i den sidstnævnte straf-

fesag bliver bekendt med oplysningerne.

Det vil for det første kunne være aktuelt, hvor to eller flere straffesager ver-

serer hos Skatteforvaltningen. Det vil for det andet kunne være aktuelt, hvor

en eller flere straffesager verserer hos Skatteforvaltningen, mens en eller

flere straffesager er oversendt til politiet til videre behandling. Et eksempel

på det sidstnævnte tilfælde vil for eksempel være, at en sigtet anses for at

være involveret i flere forskellige straffesager, og at straffesagen mod den

pågældende har en karakter, som gør, at Skatteforvaltningen ikke har kom-

petence til at afslutte den administrativt. Hvis Skatteforvaltningen derimod

har kompetence til at kunne afslutte (nogle af) de øvrige straffesager admi-

nistrativt, bør Skatteforvaltningen have mulighed for at kunne give et pålæg,

som forhindrer, at den sigtede i sagen hos politiet får kendskab til oplysnin-

gerne.

Kriteriet for at give et forsvarerpålæg efter forsvarerbistandsloven er, at hen-

synet »undtagelsesvis gør det påkrævet«, mens det efter retsplejelovens §

729 a, stk. 4, er, at hensynet skal være »nødvendigt«.

Kriteriet »undtagelsesvis gør det påkrævet« blev tidligere også anvendt i

retsplejeloven, jf. § 745, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 777 af 16. september

2002 om rettens pleje, men det blev ændret til »nødvendigt« ved lov nr. 436

af 10. juni 2003. I lovbemærkningerne hertil fremgår det, at anvendelses-

området for at meddele en forsvarer et pålæg udvides med den ændrede for-

mulering, idet »undtagelsesvis gør det påkrævet« har et mere snævert an-

vendelsesområde, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 6730.

Det er vurderingen, at kriteriet for at anvende et forsvarerpålæg bør være det

samme i lovforslaget som efter retsplejeloven, det vil sige, når det er »nød-

vendigt«. Det skyldes bl.a., at det forekommer uhensigtsmæssigt med en

mere snæver mulighed for Skatteforvaltningen for at kunne anvende et for-

svarerpålæg, end hvis den administrative straffesag bliver sendt til politiet,

der i givet fald skal behandle det samme spørgsmål i medfør af retsplejelo-

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

ven. Uanset denne udvidelse for administrative straffesager, der bliver be-

handlet af Skatteforvaltningen, forudsættes det, at Skatteforvaltningen ud-

viser betydelig tilbageholdenhed med at anvende forsvarerpålæg.

Det er desuden vurderingen, at det kun i begrænset omfang vil være relevant

at anvende et forsvarerpålæg, da den sigtede typisk allerede har kendskab

og adgang til det materiale i den administrative straffesag, der er oprettet

forud for straffesagen, for eksempel regnskabsmateriale og den forudgående

afgørelse inklusive eventuelle bilag i en kontrolsag.

Som det fremgår af betænkning nr. 622 fra 1971 om efterforskning i straf-

fesager m.v. (herefter betænkning 622/2971), kan der hos nogle forsvarere

være et ønske om ikke at modtage eller få adgang til materiale, som ikke

straks kan blive videregivet til den sigtede eller andre. Det er på denne bag-

grund vurderingen, at en forsvarer også efter reglerne i dette lovforslag skal

have mulighed for at undgå at få kendskab til materiale, som forsvareren

ikke efterfølgende må orientere om eller på anden måde dele med den sig-

tede eller andre. Der bør derfor sikres en ordning hos Skatteforvaltningen,

som indebærer, at forsvareren forud for adgangen til materialet bliver orien-

teret om, at det er underlagt et forsvarerpålæg, og at forsvareren herved får

mulighed for at afvise at få aktindsigt i materialet.

Det har været overvejet, om Skatteforvaltningen fortsat skal kunne fravige

en forsvarers adgang til aktindsigt i materiale hos Skatteforvaltningen, det

vil sige, at forsvareren end ikke bliver bekendt med, at der hos Skattefor-

valtningen er materiale, som er tilvejebragt til brug for behandlingen af den

administrative straffesag. Det er vurderingen, at en regel af denne karakter

ikke bør blive videreført. Det skyldes, at reglen ikke i praksis bliver anvendt

af Skatteforvaltningen, da administrative straffesager, som måtte indeholde

materiale, som end ikke forsvareren vurderes at må blive bekendt med, bli-

ver sendt til politiet med henblik på videre behandling.

Både forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., og retsplejelovens § 729 a,

stk. 3, 2. pkt., fastsætter, at en forsvarer skal have udleveret en kopi af det

materiale, der er omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt, i det omfang

det uden ulempe kan henholdsvis »mangfoldiggøres« og »kopieres«. For-

svarerbistandslovens regel vurderes kun at have en begrænset selvstændig

betydning i praksis, da håndtering af materiale hos Skatteforvaltningen, her-

under materiale af relevans for lovforslaget, som altovervejende hovedregel

i dag sker digitalt. Det digitale format indebærer, at det ikke umiddelbart

kan anses for at være forbundet med ulempe at lave en kopi til forsvareren.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Det er dog fundet mest hensigtsmæssigt med en regel, der svarer til retsple-

jelovens § 729 a, stk. 3, 2. pkt., om udlevering af kopi til en forsvarer. Det

skyldes for det første, at det også på dette punkt er fundet mest hensigts-

mæssigt at bevare en tæt lighed med retsplejeloven. For det andet kan det

ikke udelukkes, at der vil kunne opstå sager, hvor det vil blive relevant at

overveje, om udlevering af en kopi af aktindsigtsmaterialet står i rimeligt

mål med ulempen ved at fremstille kopien. Der henvises til pkt. 2.2.4 om

tilfælde, hvor en forsvarer eller en sigtet uden forsvarer er fritaget fra Digital

Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, og den pågæl-

dende derfor vil kunne få udleveret en kopi i fysisk format.

Desuden fastsætter både forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, 3. pkt., og rets-

plejelovens § 729 a, stk. 3, 3. pkt., at en forsvarer ikke uden samtykke fra

henholdsvis Skatteforvaltningen og politiet må overlevere det materiale,

forsvareren har modtaget fra myndigheden, til den sigtede eller andre. Be-

stemmelsen i retsplejeloven fastsætter desuden i stk. 3, 4. pkt., at politiet

giver samtykke, hvis det findes ubetænkeligt.

Det er vurderingen, at en forsvarers overlevering af materiale til den sigtede

eller andre fortsat bør forudsætte, at forsvareren forinden har fået samtykke

fra Skatteforvaltningen. Den sigtede eller andre må herefter ikke modtage

materialet eller kopi heraf i sin besiddelse, overlades alene med det eller i

øvrigt kunne råde selvstændigt over det. Det anførte er dermed ikke til hin-

der for, at den sigtede under forsvarerens fysiske tilstedeværelse selv kan

gennemgå materialet, eller at forsvareren orienterer den sigtede om indhol-

det, medmindre forsvareren har fået et pålæg, jf. om dette ovenfor.

2.2.3. Aktindsigt, når den sigtede ikke har en forsvarer

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.3, indeholder forsvarerbistandslo-

ven ikke regler om en sigtets adgang til aktindsigt i materiale i den pågæl-

dende administrative straffesag, når sigtede ikke har en forsvarer. I kapitel

4, afsnit 4, i betænkning 977/1983 er det anført af udvalget som begrundelse

for den manglende adgang, at der ikke burde blive indført en ret for en sigtet

til selv at have adgang til sagsmaterialet, idet man fandt, at det indebar en

risiko for, at den sigtede modvirkede den administrative straffesag.

Der er allerede med skatteindberetningslovens § 63, stk. 2, og skattekontrol-

lovens § 88, stk. 2, sket en udvikling i retning af at lade hensynet til den

sigtede veje tungere, end risikoen for at sigtede vil modvirke sagen. Der

henvises til lovforslagets pkt. 2.1.4 for nærmere om skatteindberetningslo-

vens § 63, stk. 2, og skattekontrollovens § 88, stk. 2.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Det er navnlig af hensyn til retssikkerheden for den, der er sigtet i en admi-

nistrativ straffesag, vurderet uhensigtsmæssigt, at vedkommende ikke som

udgangspunkt har mulighed for at få aktindsigt i straffesagens materiale, når

den sigtede ikke har en forsvarer, og straffesagen ikke vedrører overtrædelse

af skatteindberetningsloven eller skattekontrolloven. At der i enkelttilfælde

kan være en risiko for, at en sigtet vil modvirke sagen, findes ikke at skulle

føre til en generel afskæring af muligheden for aktindsigt for den sigtede

uden forsvarer.

Det er herefter vurderingen, at når den sigtede ikke har en forsvarer, bør den

sigtede som udgangspunkt have mulighed for selv at kunne få aktindsigt i

materialet i den administrative straffesag. Den sigtede får herved bedre mu-

lighed for at varetage sine interesser i straffesagen. En selvstændig adgang

til materialet i disse sager vil eksempelvis give den pågældende bedre mu-

lighed for at overveje, om der ønskes indgivet en anmodning til Skattefor-

valtningen om at få beskikket en forsvarer.

Lovforslaget indeholder på baggrund af det anførte og ønsket om ensartet-

hed med retsplejeloven en bestemmelse, der er baseret på retsplejelovens §

729 b, stk. 2. Lovforslagets bestemmelse indeholder dog en række ændrin-

ger i forhold til retsplejelovens regel, som anses for nødvendige tilpasninger,

der afspejler, at lovforslagets regler vil finde anvendelse i administrative

straffesager, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen. Et eksempel på en

nødvendig tilpasning er de hensyn, der kan begrunde en fravigelse af den

sigtedes adgang til materiale, da dette har sammenhæng med lovforslagets

regler om forsvarerpålæg, jf. herom i lovforslagets pkt. 2.2.2 og 2.3.2.

Til forskel fra de gældende regler i skatteindberetningslovens § 63, stk. 2,

og skattekontrollovens § 88, stk. 2, vil lovforslagets bestemmelse om en sig-

tets ret til aktindsigt, når den sigtede ikke har en forsvarer, gælde bredt for

lovovertrædelser på Skatteministeriets område og vil dermed ikke være be-

grænset til udvalgte love.

Hvis en sigtet har en forsvarer, uanset om forsvareren er beskikket eller ej,

udøver den sigtede sin ret til aktindsigt i materialet via forsvareren.

Sammenfattende er det hensigten med lovforslagets bestemmelse, at en sig-

tet, som ikke har en forsvarer, så vidt muligt skal kunne få samme adgang

til aktindsigt i materialet i den administrative straffesag, som hvis den sig-

tede havde en forsvarer. Det indebærer, at hvis den sigtede havde haft en

forsvarer og hos denne kunne få adgang til at gennemgå materialet, skal den

sigtede uden en forsvarer kunne få adgang til at gennemgå materialet.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Hvis der i en administrativ straffesag hos Skatteforvaltningen efter en kon-

kret vurdering anses for at være en risiko for, at en sigtet vil modarbejde

sagen, vil Skatteforvaltningen i medfør af lovforslagets regler kunne afslå

en anmodning om aktindsigt. Herved vil den sigtedes manglende eller even-

tuelt blot begrænsede adgang til materiale kun være i sådanne sager, hvor

der efter en konkret vurdering er behov for det.

2.2.4. Regler om vederlæggelse m.v.

Det er vurderingen, at det er mest hensigtsmæssigt at videreføre indholdet

af forsvarerbistandslovens § 4, stk. 1, som fastsætter, at retsplejelovens reg-

ler om vederlæggelse af offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarene an-

vendelse. Det skyldes, at det ikke er hensigten at indføre regler, der afviger

fra retsplejeloven, om vederlæggelse i administrative straffesager, der bliver

behandlet af Skatteforvaltningen. Det er i den forbindelse forventningen, at

retten kan støtte sig til retspraksis i spørgsmålet om vederlæggelse af for-

svarere.

Når en administrativ straffesag, der er blevet behandlet af Skatteforvaltnin-

gen, er afsluttet, er det som beskrevet i lovforslagets pkt. 2.1.4 valgfrit for

en forsvarer, om vedkommende sender sin opgørelse om vederlag til Skat-

teforvaltningen, der herefter videresender opgørelsen til retten sammen med

Skatteforvaltningens eventuelle bemærkninger hertil, eller om forsvareren

sender opgørelsen direkte til retten med anmodning om godkendelse. I sidst-

nævnte tilfælde giver retten typisk en underretning til Skatteforvaltningen

med anmodning om eventuelle bemærkninger.

Det findes at være en bedre løsning med kun én fremgangsmåde for, hvor-

dan retten modtager såvel en forsvarers opgørelse om vederlag som Skatte-

forvaltningens eventuelle bemærkninger. Det skyldes, at i en administrativ

straffesag, hvor forsvareren sender opgørelsen direkte til retten, har Skatte-

forvaltningen ikke mulighed for at vide, om opgørelsen er sendt til retten,

eller om retten endnu afventer at modtage opgørelsen. I sager, hvor opgø-

relsen om vederlag er blevet sendt direkte til retten, er der erfaringsmæssig

desuden en risiko for, at der ikke bliver afsat tilstrækkelig tid til Skattefor-

valtningen til at kunne at komme med bemærkninger til opgørelsen. Konse-

kvensen af dette er, at Skatteforvaltningen, når det er vurderet nødvendigt at

komme med bemærkninger til opgørelsen, må kære rettens afgørelse med

henblik på at kunne komme med sine bemærkninger under kæresagen. Det

findes at være uhensigtsmæssigt ressourcekrævende for alle de involverede

parter, herunder domstolene og den sigtede, at skulle gennemføre en kære-

sag med henblik på at få prøvet spørgsmålet om salæret til forsvareren.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Det er herefter vurderingen, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis en

forsvarers opgørelse om vederlag kommer til retten via Skatteforvaltningen.

Lovforslaget indeholder derfor en bestemmelse, som medfører, at når en sag

er afsluttet udenretligt hos Skatteforvaltningen, skal forsvareren sende sin

opgørelse om vederlag til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen videre-

sender herefter opgørelsen til retten sammen med sine eventuelle bemærk-

ninger hertil. Der er ved denne fremgangsmåde sikkerhed for, at Skattefor-

valtningens eventuelle bemærkninger kommer tidsnok frem til retten med

henblik på at kunne indgå i rettens fastsættelse af vederlaget til forsvareren.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.4, er det efter gældende ret muligt

at indgå forlig om fordeling af omkostningerne i den administrative straffe-

sag, når sagen er blevet afsluttet med et vedtaget bødeforelæg. Forligsmu-

ligheden bliver ikke anvendt i praksis, og det er derfor fundet unødvendigt

at videreføre reglerne.

Det er desuden fundet mest hensigtsmæssigt at videreføre forsvarerbistands-

lovens § 5, hvorefter den, som sagen vedrører, har pligt til at erstatte det

offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet

har pligt til at erstatte det offentlige sådanne udgifter efter retsplejeloven.

Det skyldes, at der heller ikke på dette område er hensigten at foreslå en

ordning, som afviger fra retsplejeloven.

Det har tidligere været omtvistet, i hvilket omfang en forsvarer kan få godt-

gjort udgiften til sagkyndig bistand som led i forsvarerhvervet, jf. hertil TfS

1990.501. I kendelsen fra Vestre Landsret er det anført, at det var fast anta-

get i praksis, at en beskikket forsvarer, eventuelt efter rettens forudgående

godkendelse, kunne indhente den sagkyndige bistand, der var nødvendig for

en forsvarlig udførelse af forsvarerhvervet, således at udgiften blev godt-

gjort som udlæg. Henvisningen i forsvarerbistandslovens gældende § 4, stk.

1, til retsplejeloven medførte, at også de regler i retsplejeloven, der vedrører

godtgørelse for udlæg, uanset om det er med henvisning til § 741 eller §

1007, finder anvendelse på sager i medfør af forsvarerbistandsloven.

Det er hensigten, at en forsvarer fortsat skal kunne indhente sagkyndig bi-

stand, f.eks. revisorbistand, med mulighed for godtgørelse af udgiften, når

den sagkyndige bistand er nødvendig for en forsvarlig udførelse af forsva-

rerhvervet. Det vil for eksempel kunne være sager, hvor der indgår et om-

fattende regnskabsmateriale, eller hvor regnskabsmaterialet har en særligt

kompliceret karakter.

En forsvarer, der vurderer at have behov for sagkyndig bistand, bør dog

drøfte spørgsmålet med Skatteforvaltningen, inden forsvareren forelægger

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

spørgsmålet for retten med henblik på, at retten træffer beslutning herom.

Der kan i den forbindelse henvises til U.2011.1014.H, hvor det i begrundel-

sen fra landsrettens mindretal, som Højesteret tiltræder, anføres, at en for-

svarer, der engagerer sagkyndig bistand uden forinden at have anmodet ret-

ten om tilladelse hertil, uanset sagens udfald ikke vil kunne være sikker på

at få udgiften til den sagkyndige godtgjort som en sagsomkostning. Det

skyldes, at en sådan udgiftsdækning som et minimum må forudsætte, at for-

svareren har haft rimelig grund til at benytte sig heraf, jf. retsplejelovens §

1007, stk. 2, 3. pkt. Spørgsmålet om, hvorvidt forsvareren har haft sådan

rimelig grund, afhænger blandt andet af sagens karakter og kompleksitet.

Det er fundet mest hensigtsmæssigt at bevare den ordning, at det er retten,

som afgør tvistigheder mellem en forsvarer og Skatteforvaltningen om for-

svarerens beføjelser i den administrative straffesag. Det bør fortsat være den

ret, der har beskikket forsvareren, som afgør det spørgsmål, der er genstand

for tvisten. Skatteforvaltningen vil i lighed med gældende ret kunne henvise

forsvareren til selv at indbringe spørgsmålet for retten, jf. hertil afsnit

A.C.3.3.5 i Den juridiske vejledning.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.3, er det vurderingen, at der bør

blive indført en bestemmelse om adgang til aktindsigt for en sigtet i admi-

nistrativ straffesag, som ikke har en forsvarer. Der vil også kunne opstå tvi-

ster i forholdet mellem en sigtet, som ikke har en forsvarer, og Skattefor-

valtningen, for eksempel med hensyn til omfanget af det materiale, der er

omfattet af den sigtedes aktindsigt. Det er vurderingen, at det af hensyn til

retssikkerheden for den sigtede også bør være retten, som træffer afgørelse

i sager om tvistigheder mellem den sigtede uden en forsvarer og Skattefor-

valtningen. Skatteforvaltningen vil dog ikke i disse sager kunne henvise den

sigtede til selv at indbringe spørgsmålet for retten, men vil på den sigtedes

anmodning skulle hjælpe med at få spørgsmålet indbragt for retten.

Har den sigtede selv skaffet en forsvarer, og bliver denne ikke beskikket af

retten, vil den sigtede som efter gældende ret som udgangspunkt selv være

ansvarlig for at afholde udgiften til forsvarerens vederlag, jf. hertil retsple-

jelovens § 1007, stk. 2, 1. pkt., og lovforslagets pkt. 2.1.4.

Retsplejelovens regler om beskikkelse af offentlige forsvarere og om ude-

lukkelse af forsvarere bør fortsat finde anvendelse på sager omfattet af lov-

forslagets regler. Hensigten med at anvende retsplejelovens regler om be-

skikkelse og udelukkelse er at sikre, at retsplejelovens retssikkerhedsgaran-

tier på dette område dermed vil finde tilsvarende anvendelse i sager, der er

omfattet af lovforslagets regler.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Som det er anført ovenfor, bliver materiale hos Skatteforvaltningen, herun-

der materiale af relevans for lovforslagets regler, som altovervejende hoved-

regel håndteret digitalt. I praksis bliver materiale, der skal udleveres til en

forsvarer efter forsvarerbistandsloven, også som det klare udgangspunkt

sendt digitalt. Selv om materiale efter aftale med en forsvarer er udleveret

digitalt til den pågældende, har forsvareren som udgangspunkt stadig ret til

at kræve en fysisk kopi, jf. hertil U.2016.2423H. Afgørelsen vedrører rets-

plejelovens § 729 a, stk. 3, men forsvarerbistandsloven indeholder en lig-

nende bestemmelse om udlevering af kopi, jf. også ovenfor.

Som en følge af et stadig mere digitalt samfund, hvor de fleste både virk-

somheder og borgere anvender digitale kommunikationsmidler, er der med-

taget en bestemmelse i lovforslaget om digital kommunikation. Det er vur-

deringen, at det af hensyn til at sikre mere strømlinede og effektive arbejds-

gange er mest hensigtsmæssigt, hvis udleveringen af materiale, der er om-

fattet af aktindsigt, sker digitalt.

Er en juridisk eller fysisk person fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digi-

tal Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, bør der dog

ikke være en pligt for den pågældende til efter denne lov at skulle anvende

digital kommunikation. For denne kreds vil Skatteforvaltningen derfor sta-

dig skulle imødekomme en anmodning om at få udleveret en kopi i fysisk

form.

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Mulighed for forsvarerbeskikkelse

Det foreslås, at en sigtet under Skatteforvaltningens behandling af en sag

om strafansvar for overtrædelse af told-, skatte- eller afgiftslovgivningen vil

kunne beskikkes en forsvarer, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes

person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt.

Formålet med forslaget er af hensyn til retssikkerheden grundlæggende at

videreføre forsvarerbistandslovens § 1 om mulighed for forsvarerbeskik-

kelse i administrative straffesager, der bliver behandlet af Skatteforvaltnin-

gen.

Det vil være retten, som vil skulle træffe beslutning om, hvorvidt det efter

sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anses

for ønskeligt, at den sigtede bliver beskikket en forsvarer under Skattefor-

valtningens behandling af den administrative straffesag. Det vil bero på en

konkret vurdering af omstændighederne i hver enkelt sag, om der vil være

grundlag for at beskikke en forsvarer. Det forudsættes således med forslaget,

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

at det ikke i sig selv vil tale imod at beskikke den sigtede en forsvarer, at en

lovovertrædelse ikke skønnes at vil medføre højere straf end bøde.

Det vil være en forudsætning for forsvarerbeskikkelse, at den sigtede ikke

selv har skaffet sig bistand af en forsvarer. Hvis det er tilfældet, vil der ikke

kunne ske beskikkelse af en forsvarer med det resultat, at den sigtede vil

have to forsvarere. Det anførte vil dog ikke være til hinder for, at den sigtede

i overensstemmelse med retsplejelovens regler vil kunne anmode om, at en

allerede anskaffet forsvarer bliver beskikket af retten i den administrative

straffesag.

Det foreslås desuden, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om Skatteforvaltningens vejledning af den sigtede, herunder om mulighe-

den for at anmode om beskikkelse af en forsvarer. Bemyndigelsen vil blive

udmøntet ved en bekendtgørelse og vil bl.a. indeholde nærmere regler om

formkrav til Skatteforvaltningens vejledning om muligheden for at anmode

om beskikkelse af en forsvarer. Bekendtgørelsen vil desuden kunne inde-

holde regler om, hvornår Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering vil

kunne undlade at give vejledning. Det vil f.eks. kunne være i en sag om

overtrædelse af toldlovgivningen, hvor faktum i sagen er enkelt, og hvor

omstændighederne i den pågældende sag gør, at det vil være uhensigtsmæs-

sigt med en proces ved retten om forsvarerbeskikkelse, for eksempel fordi

overtrædelsen er begået af en gennemrejsende, som kun opholder sig i en

midlertidig periode her i landet. Herudover vil bekendtgørelsen kunne inde-

holde regler om vejledning af en sigtet, som ikke har en forsvarer, om sig-

tedes ret til aktindsigt.

Formålet med forslaget er at sikre, at den, der bliver sigtet i en sag om over-

trædelse af told-, skatte- eller afgiftslovgivningen, som bliver behandlet af

Skatteforvaltningen, vil modtage vejledning af Skatteforvaltningen om mu-

ligheden for at få beskikket en forsvarer til at yde bistand i den administra-

tive straffesag.

Det foreslås, at en sigtets anmodning om beskikkelse af en forsvarer vil

skulle rettes til Skatteforvaltningen, der indbringer spørgsmålet for retten.

Formålet med forslaget er at undtage den sigtede fra den byrde, det vil være

forbundet med at indbringe anmodningen om beskikkelse til retten. Forsla-

get vil medføre, at hvis den sigtede ønsker at få beskikket en forsvarer, vil

den sigtede skulle tilkendegive dette over for Skatteforvaltningen. Det vil

herefter være Skatteforvaltningen, som vil være ansvarlig for at sikre, at an-

modningen vil blive indgivet for retten med henblik på rettens beslutning,

om der vil skulle ske beskikkelse.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Det foreslås desuden, at Skatteforvaltningen af egen drift, når omstændig-

hederne taler for det, vil kunne anmode retten om, at den sigtede vil få be-

skikket en forsvarer.

Formålet med forslaget er at give Skatteforvaltningen mulighed for at ind-

give en anmodning til retten om at beskikke den sigtede en forsvarer, uagtet

at den sigtede selv ikke har anmodet eller tilkendegivet et ønske om forsva-

rerbeskikkelse. Det vil for eksempel kunne være relevant, hvis der efter

Skatteforvaltningens vurdering er omstændigheder ved sigtedes person, som

gør det ønskeligt, at den sigtede modtager bistand fra en forsvarer.

Det vil ifølge forslaget være en forudsætning, for at Skatteforvaltningen vil

kunne tage initiativ til at indgive en anmodning til retten uden den sigtedes

forudgående ønske, at omstændighederne taler for det. Det er herved hen-

sigten, at Skatteforvaltningen kun vil skulle benytte den foreslåede bestem-

melse i særlige tilfælde, hvor der efter en konkret vurdering er fundet særlig

anledning til det.

Uanset, om en anmodning til retten om forsvarerbeskikkelse er indgivet på

baggrund af den sigtedes ønske eller på Skatteforvaltningens initiativ, vil

det være Skatteforvaltningen, som vil være ansvarlig for at indgive anmod-

ningen til retten.

Det foreslås, at en forsvarer vil skulle beskikkes af retten på det sted, hvor

den sigtede har hjemting her i landet, og ellers på det sted, hvor det findes

hensigtsmæssigt.

Forslaget vil medføre, at det som udgangspunkt vil være retten i den rets-

kreds, hvor den sigtede har bopæl, som vil skulle behandle en anmodning

om forsvarerbeskikkelse. Hvis den sigtede ikke har hjemting her i landet,

eller hvis der for eksempel ikke er oplysninger om, hvor sigtede har bopæl,

vil det være retten på det sted, hvor det efter Skatteforvaltningens vurdering

findes hensigtsmæssigt at indgive anmodningen om forsvarerbeskikkelse.

Det foreslås, at retsplejelovens regler om beskikkelse af offentlige forsva-

rere og om udelukkelse af forsvarere vil finde tilsvarende anvendelse i sager

omfattet af lovforslaget.

Forslaget vil medføre, at hvis andet ikke fremgår af dette lovforslag, vil det

være retsplejelovens regler, som vil finde anvendelse. Det vil bl.a. medføre,

at retsplejelovens § 730, stk. 3, vil finde anvendelse, hvorefter retten på et-

hvert tidspunkt under sagen ved kendelse kan afvise en valgt forsvarer, hvis

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

betingelserne efter retsplejelovens § 735, stk. 3, for at nægte at beskikke den

pågældende foreligger.

Det foreslås, at hvis retten træffer beslutning om at beskikke en sigtet en

forsvarer, vil beslutningen ikke kunne kæres til højere ret. Hvis retten der-

imod træffer beslutning om at nægte beskikkelse af en forsvarer, vil beslut-

ningen kunne kæres til højere ret.

Forslaget angår selve det spørgsmål, om der vil skulle ske beskikkelse af en

forsvarer. Hvis spørgsmålet derimod for eksempel angår, om der vil kunne

ske beskikkelse af en bestemt forsvarer efter den sigtedes ønske, vil dette

skulle afgøres efter retsplejelovens regler, jf. ovenfor. Har den sigtede øn-

sket en bestemt forsvarer, og er ønsket ikke imødekommet af retten, vil

spørgsmålet om muligheden for appel tilsvarende skulle afgøres efter rets-

plejelovens regler.

Hvis en sigtet har fået beskikket en forsvarer under Skatteforvaltningens be-

handling af den administrative straffesag, vil forsvareren bevare sin status

som beskikket efter retsplejelovens regler, hvis straffesagen bliver sendt til

politiet af Skatteforvaltningen med henblik på videre behandling.

2.3.2. Aktindsigt, når den sigtede har en forsvarer

Det foreslås, at en forsvarer vil skulle have adgang til at gøre sig bekendt

med det materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den

sag om strafansvar, som sigtelsen angår.

Formålet med forslaget er at fastsatte en ret for en forsvarer til at kunne få

aktindsigt i materiale i den administrative straffesag hos Skatteforvaltnin-

gen, hvor forsvareren vil skulle yde den sigtede bistand. Forslaget vil både

gælde for en beskikket forsvarer og for en forsvarer, som den sigtede selv

har skaffet.

En forsvarers aktindsigt i den administrative straffesag vil for det første om-

fatte materiale, der er tilvejebragt fra en forudgående sag hos Skatteforvalt-

ningen, for eksempel en sag oprettet på grundlag af en skattekontrol, og som

indgår i den administrative straffesag. Retten til aktindsigt vil for det andet

omfatte materiale, som er tilvejebragt efter oprettelsen af den administrative

straffesag. Retten til aktindsigt vil herudover omfatte alt øvrigt materiale,

når det ikke kan udelukkes at være af betydning for den administrative straf-

fesag, enten med hensyn til skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen.

Ifølge forslaget vil materialet skulle være tilvejebragt til brug for »den sag«

om strafansvar, som sigtelsen angår. Det afgørende vil være, om materialet

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

angår det bestemte spørgsmål, problem, anliggende eller tema sagen vedrø-

rer. Den måde, der sker registrering af en sag, vil ikke i sig selv være afgø-

rende for, hvilke dokumenter der vil kunne anses for at høre til en bestemt

sag. Det vil dermed ikke være afgørende, om materiale, som ikke kan ude-

lukkes at være af betydning i en administrativ straffesag, er journaliseret på

en anden sag i Skatteforvaltningens journalsystem.

Det foreslås, at en forsvarer vil skulle have udleveret kopi af materialet, i

det omfang det uden ulempe kan kopieres. Forsvareren må ikke uden Skat-

teforvaltningens samtykke overlevere det modtagne materiale til den sigtede

eller andre. Det følger af forslaget, at Skatteforvaltningen vil skulle give

samtykke, hvis det findes ubetænkeligt.

Forslaget vil medføre, at en forsvarer som udgangspunkt vil skulle have ud-

leveret en kopi af det materiale, der er omfattet af aktindsigt.

Det foreslås, at Skatteforvaltning vil kunne anvende digital kommunikation,

herunder digitale dokumenter m.v., når en forsvarer anmoder om aktindsigt.

Forslaget vil medføre, at udlevering af en kopi af materiale omfattet af akt-

indsigt vil ske i digitalt format, og at forsvareren ikke i tillæg hertil eller som

alternativ vil kunne kræve at få materialet udleveret i fysisk form, jf. dog

nedenfor om forsvarere, som er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital

Post.

Ved digital kommunikation vil Skatteforvaltningen skulle anvende Digital

Post, en sikker e-mailadresse eller lignende, forudsat at sikkerhedsniveauet

i den valgte digitale løsning er forsvarligt.

En meddelelse, der er givet ved digital kommunikation, vil anses for at være

kommet frem til modtageren, når den er tilgængelig hos den pågældende på

en sådan måde, at den kan behandles, f.eks. læses. Det vil dermed ikke være

afgørende, om modtageren faktisk har behandlet, f.eks. læst, meddelelsen.

Hvis en forsvarer er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post i med-

før af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, vil den pågældende være

undtaget fra at skulle modtage dokumenter m.v. digitalt fra Skatteforvalt-

ningen. Det vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne undlade at

imødekomme en anmodning om at få udleveret aktindsigtsmaterialet i fy-

sisk format.

En forsvarer må ifølge forslaget ikke overlevere det modtagne materiale til

den sigtede eller andre uden Skatteforvaltningens samtykke. Forslaget vil

medføre, at forsvareren ikke må lade materialet komme i den sigtedes eller

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

andres besiddelse eller på anden måde selvstændige rådighed, medmindre

Skatteforvaltningen har givet samtykke. Forslaget vil ikke være til hinder

for, at forsvareren orienterer den sigtede eller andre om indholdet af materi-

alet, ligesom forsvareren under sin fysiske tilstedeværelse vil kunne forevise

og gennemgå materialet med de pågældende, medmindre Skatteforvaltnin-

gen har givet forsvareren et pålæg, jf. herom nedenfor

Skatteforvaltningen vil skulle give sit samtykke til at lade en forsvarer over-

levere materialet, medmindre det efter en konkret vurdering findes betæn-

keligt, for eksempel på grund af risiko for uønsket spredning af materialet.

Hvis overlevering er fundet betænkeligt, vil Skatteforvaltningen skulle vur-

dere, om det kun gælder for dele af materialet, eventuelt for dele af et doku-

ment. I så fald vil Skatteforvaltningen skulle give samtykke til at lade for-

svareren overlevere den øvrige del af materialet.

Det foreslås, at hvis det er nødvendigt af hensyn til sagens opklaring, til

tredjemand eller til en anden verserende straffesag, vil Skatteforvaltningen

kunne give en forsvarer et pålæg om ikke at videregive de oplysninger, som

forsvareren har modtaget fra Skatteforvaltningen. Forslaget vil medføre, at

forsvareren ikke må videregive det pålægsbelagte materiale til nogen anden,

det vil sige hverken til den sigtedes eller til andre. At materialet ikke må

blive videregivet, vil bl.a. indebære, at forsvareren ikke må fremvise mate-

rialet eller på anden måde orientere om dets indhold.

Et forsvarerpålæg vil kun kunne blive anvendt, når det er nødvendigt. Det

forudsættes, at Skatteforvaltningen vil skulle være tilbageholdende med at

anvende forsvarerpålæg, da det af hensyn til retssikkerheden for den sigtede

er et særligt tungtvejende hensyn, at forsvareren har mulighed for at drøfte

materialet i den administrative straffesag med den sigtede.

Skatteforvaltningen vil, inden en forsvarer får aktindsigt i materiale, der vil

være underlagt et forsvarerpålæg, skulle orientere forsvareren om, at mate-

rialet er underlagt et pålæg. Det er herved hensigten at give forsvareren mu-

lighed for at afslå at få kendskab til materiale, som den pågældende ikke må

orientere den sigtede eller andre om. Forsvareren vil kunne indbringe et for-

svarerpålæg for retten, med henblik på at retten træffer afgørelse om, hvor-

vidt pålægget vil skulle opretholdes eller bortfalde.

Hvis Skatteforvaltningen sender en straffesag til politiet med henblik på vi-

dere behandling, vil det være retsplejeloven og ikke lovforslagets regler,

som vil regulere en forsvarers adgang til aktindsigt.

2.3.3. Aktindsigt, når den sigtede ikke har en forsvarer

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

UDKAST

Det foreslås, at en sigtet uden forsvarer efter anmodning vil skulle have ad-

gang til at gøre sig bekendt med det materiale, som Skatteforvaltningen har

tilvejebragt til brug for den sag om strafansvar, som sigtelsen angår.

Formålet med forslaget er at sikre, at en sigtet uden forsvarer vil have ret til

at kunne få aktindsigt i materialet i den administrative straffesag hos Skat-

teforvaltningen, hvor den pågældende er sigtet. Forslaget vil medføre, at en

sigtet uden forsvarer så vidt muligt vil være ligestillet med hensyn til at

kunne få aktindsigt i straffesagens materiale, som hvis den sigtede havde en

forsvarer.

Hvis den sigtede har en forsvarer, vil adgangen til aktindsigt skulle udøves

via forsvareren, jf. herom i lovforslagets pkt. 2.3.2.

En sigtets aktindsigt i den administrative straffesag vil for det første omfatte

materiale, der er tilvejebragt fra en forudgående sag hos Skatteforvaltnin-

gen, for eksempel en sag oprettet på grundlag af en skattekontrol, og som