Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 300
Offentligt
UDKAST
Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del - Bilag 300
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
J.nr. 2023-6455
Forslag
til
Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love
(Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for
kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af
refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
§1
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021,
som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 2616 af 28. december 2021, § 1 i lov nr.
288 af 7. marts 2022, § 2 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, § 27 i lov nr. 456 af
2. maj 2023, § 2 i lov nr. 489 af 15. maj 2023, § 11 i lov nr. 679 af 3. juni
2023, § 76 i lov nr. 1535 af 12. december 2023, § 3 i lov nr. 1565 af 12.
december 2023, § 18 i lov nr. 620 af 11. juni 2024 og § 5 i lov nr. 683 af 11.
juni 2024, foretages følgende ændringer:
1.
To steder i
§ 1, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 9 og § 10 a« til: »§§ 9 og 10 a og
kapitel 4 a«.
2.
I
§ 4, stk. 3, 3. pkt.,
indsættes efter »ved«: »Digital Post eller«.
3.
I
§ 4, stk. 3, 6. pkt.,
ændres »ved« til: »og, for så vidt angår en personligt
drevet virksomhed, tillige den eller de personlige ejere af virksomheden ved
Digital Post eller«.
4.
§ 6
affattes således:
Ȥ 6.
Er et krav endnu ikke betalt, efter at betalingsfristen er udløbet, udsen-
des et rykkerbrev til skyldneren. Betales kravet ikke inden udløbet af den
frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan kravet overdrages til inddrivelse. Der
pålægges et gebyr på 65 kr. ved udsendelse af rykkerbrevet.
Stk. 2.
Rykkergebyrer efter stk. 1, 3. pkt., skal med hensyn til forældelse
behandles som selvstændige hovedkrav.«
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
5.
I
§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »0,7 procentpoint regnet fra« til: »0,85 pro-
centpoint regnet fra udløbet af«, og i
2. pkt.
ændres »beregnes dagligt« til:
»påløber for hver af kalenderårets dage efter den seneste rettidige betalings-
dag, jf. 1. pkt., til og med dagen, hvor betaling sker, og forfalder til betaling,
når renten påløber«.
6.
I §
9, stk. 3, 2. pkt.
ændres »§§ 5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3,« til: »§ 5«,
og som
3.
og
4. pkt.
indsættes:
»Kapitel 4 a finder anvendelse ved opkrævningen af afgifter omfattet af stk.
1 og 2, jf. dog 4. pkt. For de i stk. 1 nævnte varemodtagere, der omfattes af
§ 1, stk. 1, eller § 16, nr. 2-9, anvendes kapitel 5 ved opkrævningen af afgif-
ter efter stk. 1.«
7.
I
§ 11, stk. 6, 2. pkt.,
indsættes efter »sikkerhedsstillelse«: »efter stk. 1«,
og efter »ved« indsættes: »Digital Post eller«.
8.
I
§ 11, stk. 6,
indsættes som
3. pkt.:
»Pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 2 meddeles virksomheden, dog den
eller de personlige ejere af virksomheden, for så vidt angår en personligt
drevet virksomhed, ved Digital Post eller rekommanderet brev.«
9.
I
§ 11, stk. 10,
indsættes efter »ved«: »Digital Post eller«, og som
2.
og
3.
pkt.
indsættes:
»En meddelelse om, at registreringen er inddraget, skal, for så vidt angår en
personligt drevet virksomhed, tillige sendes til den eller de personlige ejere
af virksomheden ved Digital Post eller rekommanderet brev. En meddelelse
om, at registreringen er nægtet, skal, for så vidt angår en personligt drevet
virksomhed, sendes til den eller de personlige ejere af virksomheden ved
Digital Post eller rekommanderet brev.«
10.
Efter § 14 indsættes før overskriften før § 16:
»
Kapitel 4 a
Opkrævning af visse krav
§ 15.
Reglerne i dette kapitel anvendes på told- og skatteforvaltningens krav
på skatter og afgifter m.v., medmindre kravet omfattes af kapitel 5, kilde-
skatteloven, lov om spil, ejendomsskattelovens kapitel 8 og §§ 77-81, af-
skrivningslovens § 40, stk. 7, aktieavancebeskatningslovens §§ 39-40, bo-
afgiftslovens § 21 a, stk. 3, og § 26 a, stk. 3, dødsboskattelovens §§ 14, 30,
2
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
87 og 89, § 6 d, stk. 10-12 og 14, og § 12 i lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af fast ejendom, § 11, stk. 2, 10. pkt., og stk. 3, 5. pkt., i lov
om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, for så vidt angår be-
skatning af etableringskonto, eller virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18, jf.
dog stk. 2 og 3. Krav på sagsomkostninger, tilbagebetalingskrav, der vedrø-
rer de i § 15 d, stk. 1, 2. pkt., nævnte udbetalinger og beløb, og erstatnings-
krav, der ikke vedrører en overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen,
omfattes heller ikke af reglerne i dette kapitel, medmindre der er tale om
regreskrav, jf. dog stk. 3. Krav tilhørende restanceinddrivelsesmyndigheden
omfattes heller ikke af reglerne i dette kapitel, medmindre der er tale om
tilbagebetalingskrav efter § 15 d, stk. 1, 1. pkt., jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Krav på registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. for virksomheder
registreret efter registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15, krav på afgift efter §
4, stk. 2, ved en foreløbig fastsættelse af et sådant krav på registreringsafgift,
krav på nummerpladeafgift for virksomheder autoriseret efter § 15 i lov om
registrering af køretøjer samt krav, der opkræves efter kildeskattelovens §
52, stk. 5, § 66, stk. 2, § 66 A, stk. 1, § 66 B, stk. 1, § 79, § 84, stk. 2, § 85,
stk. 4 og 5, § 86, stk. 3, og § 87 og § 63 i lov om spil omfattes uanset stk. 1,
1. pkt., af reglerne i dette kapitel, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at krav, der tilhører told-
og skatteforvaltningen, uanset stk. 1 og 2 enten skal omfattes af eller holdes
uden for anvendelsesområdet for reglerne i dette kapitel.
§ 15 a.
Er et krav, der omfattes af dette kapitel, endnu ikke betalt, efter at
betalingsfristen er udløbet, udsendes et rykkerbrev til skyldneren. Der på-
lægges et gebyr efter § 6 for udsendelse af rykkerbrevet. 2. pkt. gælder dog
ikke, hvis rykkerbrevet alene omhandler et rykkergebyr.
Stk. 2.
Betales kravet ikke inden udløbet af den frist, der er fastsat i rykker-
brevet, kan kravet overdrages til inddrivelse.
Stk. 3.
§ 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på gebyrer
efter stk. 1, 2. pkt.
§ 15 b.
Betales et krav, der omfattes af dette kapitel, ikke rettidigt, forrentes
det efter § 7, stk. 1, jf. dog 2. pkt. og stk. 2. Krav på bøde, gebyr, der omfattes
af dette kapitel, afgift efter § 4, stk. 8, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer
m.v. og afgift efter momslovens § 29 a forrentes ikke.
Stk. 2.
For told- og skatteforvaltningens erstatningskrav, der vedrører en
overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, og regreskrav beregnes ren-
ten efter stk. 1, 1. pkt., fra den dag, der følger af rentelovens § 3.
Stk. 3.
§ 8, stk. 1, nr. 3, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på renter
efter stk. 1, 1. pkt.
3
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
§ 15 c.
Modregning med et krav, der omfattes af dette kapitel, har virkning
fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen beslutter, at der vil blive
gennemført modregning. Ved gennemførelsen af modregning som nævnt i
1. pkt. underrettes skyldneren så vidt muligt om modregningen, og modreg-
ningen er gyldig, selv om underretning ikke sker. Frister for klage over mod-
regning som anført i 1. pkt. løber senest fra 1-årsdagen for virkningstids-
punktet for modregningen.
Stk. 2.
I de tilfælde, hvor en skyldner ikke er tilsluttet eller er fritaget fra
Digital Post, anvendes skyldnerens adresse, der på baggrund af oplysninger
fra Det Centrale Personregister eller Det Centrale Virksomhedsregister er
registreret i told- og skatteforvaltningens opkrævningssystemer, ved told-
og skatteforvaltningens fremsendelse af meddelelser og afgørelser m.v. til
skyldneren om modregning som nævnt i stk. 1, 1. pkt.
§ 15 d.
Har told- og skatteforvaltningen som led i forvaltningen af opkræv-
ning og inddrivelse af skatter og afgifter og andre krav til det offentlige ved
en egen fejl til en fysisk eller juridisk person udbetalt et beløb, som den
fysiske eller juridiske person ikke var berettiget til, skal beløbet tilbagebe-
tales til told- og skatteforvaltningen. Udbetalinger, der beror på en kontrakt-
lig forpligtelse, og tilbagebetalinger af beløb, som på grund af told- og skat-
teforvaltningens egen fejl ikke er blevet anvendt til dækning af den fordring,
der skulle dækkes, omfattes ikke af 1. pkt.
Stk. 2.
Tilbagebetalingskrav efter stk. 1, 1. pkt., opkræves med en betalings-
frist på 21 dage, der regnes fra told- og skatteforvaltningens afsendelse af et
opkrævningsbrev til den fysiske eller juridiske person, der modtog beløbet.
Er den sidste rettidige betalingsdag efter 1. pkt. en banklukkedag, vil først-
kommende bankdag være sidste rettidige betalingsdag.«
11.
I
§ 16
ændres », fysiske personer m.v.« til: »m.v. og, for så vidt angår
nr. 8, fysiske personer«.
12.
I
§ 16, nr. 1,
ændres »§ 1, stk. 1 og 2« til: »§ 1, stk. 1, jf. dog § 15, stk.
2 og 3, og afgifter omfattet af § 9, stk. 1, hvis varemodtageren skal betale
skatter og afgifter omfattet af § 1, stk. 1, eller foretage betalinger efter nr. 2-
9«.
13.
I
§ 16, nr. 6,
indsættes efter »Bøder«: », tvangsbøder (daglige bøder),«
og »ovennævnte« ændres til: »i denne paragraf nævnte«.
4
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
14.
I
§ 16 c, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »En debetsaldo« til: »Den del af en de-
betsaldo, der vedrører hovedkrav og gebyrer samt de i selskabsskattelovens
§ 30, stk. 1-3, nævnte krav,«.
15.
I
§ 16 c, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »beregnes« til: »påløber«.
16.
I
§ 16 c, stk. 1,
indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Bøder forrentes dog ikke efter 1. pkt.«
17.
§ 16 c, stk. 1, 4. pkt.,
der bliver 5. pkt., affattes således:
»Efter registreringen af virksomhedens ophør sker der ikke forrentning efter
1. pkt., hvis den del af en debetsaldo, der vedrører hovedkrav og gebyrer
samt de i selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, nævnte krav, højst udgør 200
kr.«
18.
I
§ 16 c, stk. 4,
indsættes som
7. pkt.:
»§ 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på gebyrer efter 6.
pkt.«
19.
Efter kapitel 5 a indsættes:
»Kapitel 5 b
Bagatelgrænse for opkrævning af visse krav
§ 16 f.
Told- og Skatteforvaltningen opkræver ikke fordringer bestående af
hovedkrav på under 50 kr., hvis fordringen er registreret i systemet SAP38
og opkræves efter brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af vejbenyt-
telse, lov om vejafgift, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og registre-
ringsafgiftsloven og ikke omfattes af opkrævningslovens kapitel 5.
Stk. 2.
Told- og Skatteforvaltningen opkræver ikke renter på samlet under
50 kr., hvis renterne som følge af en for sen betaling er påløbet et hovedkrav,
der er registreret i systemet SAP38 og opkræves efter brændstofforbrugsaf-
giftsloven, lov om afgift af vejbenyttelse, lov om vejafgift, lov om vægtaf-
gift af motorkøretøjer m.v. og registreringsafgiftsloven og ikke omfattes af
opkrævningslovens kapitel 5.«
20.
Kapitel 5 b
ophæves.
21.
Bilag 1, liste A, nr. 15,
ophæves.
§2
5
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2023, som ændret
ved § 7 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, § 3 i lov nr. 482 af 22. maj
2024 og lov nr. 682 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 36, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »standardrenten i selskabsskattelovens § 11
B, stk. 2, og renten« til: »renten efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1.
pkt., og renten, der beregnes dagligt og ikke kan fratrækkes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst,«.
2.
I
§ 38, stk. 1,
ændres »i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle
have været indsendt eller fra forfaldsdagen, og indtil« til: »efter opkræv-
ningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., fra og med udløbet af den dag, hvor op-
gørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt, eller fra og med udløbet
af forfaldsdagen og til og med den dag, hvor«.
3.
I
§ 38, stk. 2,
ændres »i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt
måned fra« til: »efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., fra og med
udløbet af«.
4.
I
§ 44, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »en rentesats på 0,6 pct. pr. måned« til:
»rentesatsen efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt«.
§3
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 31. maj
2021, som ændret ved § 42 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 3 i lov nr.
1796 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:
1.
§ 11, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
2.
I
§ 11, stk. 3,
der bliver stk. 2, ændres »§ 7 i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. og gebyr i henhold til § 6 i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v.« til: »opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og gebyr i hen-
hold til opkrævningslovens § 15 a, stk. 1,«.
§4
6
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, som ændret
ved § 2 i lov nr. 333 af 9. april 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 69 B, stk. 1,
indsættes som
4.
og
5. pkt.:
»Er der med urette sket tilbagebetaling efter 1. pkt., skal den skattepligtige
tilbagebetale det udbetalte beløb med tillæg af renter svarende til rentesatsen
efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, fra udbetalingsdatoen og til og med den
dag, beløbet tilbagebetales, og med tillæg af eventuel rentegodtgørelse, som
er udbetalt til den skattepligtige efter 2. pkt. Renter efter 4. pkt. kan ikke
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«
2.
I
§ 69 B, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »modtageren«: », herunder for
renter efter stk. 1, 4. pkt«.
§5
I lov nr. 456 af 2. maj 2023 om et loft over indtægter fra elproduktion fore-
tages følgende ændring:
1.
§ 12, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
2.
I
§ 12, stk. 3, 3. pkt.,
der bliver 2. pkt., ændres »6, § 8, stk. 1, nr. 2 og 3«
til: »8«.
§6
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21.
juni 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og
senest ved § 14 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 16 b, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »§§ 5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3,« til: »og
§ 5«.
§7
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af
7. januar 2022, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 331 af 28. marts 2023, § 1
i lov nr. 1565 af 12. december 2023 og senest ved lov nr. 1566 af 12. de-
cember 2023, foretages følgende ændring:
7
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
1.
I
§ 5, stk. 1, 4. pkt.,
ændres »fordringer, der tilhører restanceinddrivelses-
myndigheden,« til: »restanceinddrivelsesmyndighedens krav på dækning af
inddrivelsesomkostninger«.
§8
I lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og
dækningsafgift til kommunerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 30. august
2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, § 1 i lov nr. 2052
af 19. december 2020 og § 2 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 13, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter »Bøderne«: »og eventuelle renter
heraf, jf. opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt.,«.
§9
I lov nr. 763 af 13. juni 2023 om vejafgift foretages følgende ændring:
1.
§ 10
ophæves.
2.
I
§ 18, stk. 7,
indsættes som
2. pkt.:
»For ubetalte krav på afgift efter lov om afgift af vejbenyttelse finder op-
krævningslovens §§ 15 a og 15 b anvendelse fra og med den 1. januar 2025.«
§ 10
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1107
af 2. juni 2021, som ændret ved § 40 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 12, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2
2.
I
§ 12, stk. 3,
der bliver stk. 2, ændres »§ 7 i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. og gebyr i henhold til § 6 i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v.« til: »opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og gebyr i hen-
hold til opkrævningslovens § 15 a, stk. 1,«.
§ 11
8
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1310 af 6. december 2019 og lov nr. 332 af 9. april 2024,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 62, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »ved«: »Digital Post eller«.
§ 12
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022,
som ændret ved § 27 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, § 1 i lov nr. 1796
af 28. december 2023 og § 2 i lov nr. 109 af 31. januar 2024, foretages føl-
gende ændringer:
1.
§ 7 c, stk. 5, 2. pkt.,
og
§ 19, stk. 2,
ophæves.
2.
I
§ 27, stk. 1, nr. 2,
ændres »19, stk. 1« til: »19«.
§ 13
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022,
som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1563 af 12. december 2023, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 33, 1. pkt.,
indsættes efter »påhvilende indkomstskat«: »eller til dæk-
ning af kildeskat, som selskabet eller foreningen har pligt til at indeholde af
beløb, der kan beskattes her i landet efter § 2, stk. 1, litra c, d, g eller h«.
§ 14
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, som
ændret ved § 2 i lov nr. 905 af 21. juni 2022 og senest ved § 6 i lov nr. 683
af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 57, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »fastsat efter kildeskattelovens § 62, stk. 3«
til: »beregnet efter opkrævningslovens § 7, stk. 1«.
§ 15
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 22. juni 2020,
som ændret ved § 1 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, § 6 i lov nr. 2227 af
9
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
29. december 2020, § 1 i lov nr. 369 af 2. april 2023 og § 16 i lov nr. 679 af
3. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1.
§ 19, stk. 3
og
4,
ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.
2.
I
§ 19 a, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »stk. 3-6« til: »stk. 3 og 4«.
3.
§ 21
ophæves.
4.
§ 26, stk. 6
og
7,
ophæves.
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 6 og 7.
§ 16
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 4. januar 2022, som ændret ved
§ 34 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 37, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§§ 6 og 7 i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v.« til: »Opkrævningslovens §§ 6 og 7«, og »bøder, der afgøres
administrativt efter § 80,« udgår.
2.
I
§ 37, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »§ 6 i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v.« til: »Opkrævningslovens § 6«, og efter »toldskyld« indsættes:
»og bøder, der afgøres administrativt efter § 80«.
3.
I
§ 37, stk. 2,
udgår », bortset fra bidrag efter § 30, stk. 4,«, og efter »stk.
1« indsættes: », bortset fra bidrag efter § 30, stk. 4«.
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1,
nr. 14, 16, 17 og 20 og kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3.
§ 13 har virkning for selskaber og foreninger m.v., der endeligt
opløses den 1. januar 2025 eller senere.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 6, og §
26, stk. 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 22. juni 2020, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af tinglysnings-
afgiftslovens § 19, stk. 4, og § 26, stk. 7, jf. denne lovs § 15, nr. 1 og 4.
10
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
11
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Regler, der skal understøtte en ny opkrævningsløsning for skatter og
afgifter m.v., der ikke længere skal opkræves via systemet SAP38
2.1.1. Nye opkrævningsregler i opkrævningsloven
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2. Renteharmonisering
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3. Rykkergebyrer og rykkerprocedure
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4. Virkningstidspunktet for modregning
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.5. Tilbagebetalingskrav ved Skatteforvaltningens fejludbetalinger
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Afskaffelse af renters rente på skattekontoen
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Afskaffelse af forrentningen af bøder opkrævet via skattekontoen
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Ensartet forrentning af tvangsbøder
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Ophævelse af accessorisk forældelse af rykkergebyrer
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Anvendelse af Digital Post i Skatteforvaltningen ved visse sanktioner
over for virksomheder
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Forrentning af krav på tilbagebetaling af refusion af kildeskat, der med
urette er udbetalt til modtagere af udbytte, renter eller royalty
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Midlertidig bagatelgrænse for opkrævning af visse krav på motorområ-
det
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
13
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det danske velfærdssamfund finansieres af de skatter og afgifter, som skat-
tevæsenet hvert år opkræver hos borgere og virksomheder. I 2023 udgjorde
den samlede indbetaling af skatter og afgifter ca. 1.200 mia. kr. Derfor er
det en vigtig forudsætning for opretholdelsen af det danske velfærdssam-
fund, at borgere og virksomheder betaler de skatter og afgifter, som opkræ-
ves hos dem, for når skatter og afgifter ikke betales, udhules finansieringen
af de velfærdsydelser, som alle nyder godt af. Det er samtidig vigtigt, at der
er tillid til, at skattevæsenet på retfærdig og effektiv vis kan opkræve og
inddrive skatter og afgifter.
På den baggrund har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folke-
parti, Radikale Venstre og Alternativet den 1. juni 2023 indgået aftalen »Ini-
tiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet«. Afta-
leparterne er enige om en række initiativer, der skal understøtte en mere ef-
fektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet frem mod 2030.
I efteråret 2023 er der gennemført lovgivning vedrørende oprydning i gælds-
poster og styrket inddrivelse samt håndtering af låste betalinger i inddrivel-
sen. Således blev der for at få afsluttet oprydningen i gældsposter og styrket
inddrivelsen gennemført en yderligere forældelsesudskydelse indtil 2030,
genindført en særlig afskrivningsregel og indført bedre mulighed for at
trække skyldnere i deres løn for at få deres gæld betalt. Og for at løse pro-
14
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
blemerne med låste indbetalinger i inddrivelsen blev der indført et fremad-
rettet rentestop på ikkeinddrivelsesparat gæld, en udvidet bagatelgrænse på
2.000 kr. for afskrivning af uafklaret gæld samt en mere fokuseret indsats
for oprydning og afskrivning af gældsposter med låste indbetalinger.
Nærværende lovforslag har til formål at udmønte øvrige elementer fra afta-
len fra den 1. juni 2023. Disse handler dels om at styrke opkrævningen på
nogle udfordrede områder og dels om, at der skal skabes et bedre samspil
mellem opkrævningen og inddrivelsen af ubetalt gæld.
Det foreslås at indføre regler, der skal understøtte en ny opkrævningsløsning
for de skatter og afgifter m.v., der ikke længere skal opkræves via systemet
SAP38. Det drejer sig om at indføre nye fælles ensartede og forenklede reg-
ler for alle de typer af krav, der fremover skal opkræves via den nye op-
krævningsløsning. De fælles regler omfatter bl.a. harmonisering af rentereg-
lerne, ensartede regler for rykkergebyrer, herunder ophævelse af accessorisk
forældelse af rykkergebyrer, hvilket foreslås også at skulle gælde for ryk-
kergebyrer på skattekontoen, rykkerproces og et nyt virkningstidspunkt for
modregning.
Der foreslås i relation til bestemmelser om morarenter i skatte- og afgifts-
lovgivningen også en række forskellige andre harmoniserings- og forenk-
lingstiltag, som bl.a. har til formål at styrke samspillet mellem opkrævning
og inddrivelse. Det drejer sig om afskaffelse af rentes rente for krav, der
opkræves via skattekontoen, og en afskaffelse af forrentning af de bøder,
der opkræves via skattekontoen. Afskaffelse af rentes rente vil gøre det enk-
lere at administrere de betalinger fra virksomheder, som foregår via skatte-
kontoen og dens tilhørende saldoprincip.
Et yderligere element i renteharmoniseringen er indførelse af en ensartet
forrentning af alle tvangsbøder, hvor der hidtil kun er blevet beregnet renter
af tvangsbøder udstedt til virksomheder og opkrævet via skattekontoen.
Fremover vil også tvangsbøder, der udstedes til personer, blive pålagt renter.
Der foreslås også regler om tilbagebetalingskrav ved Skatteforvaltningens
fejludbetalinger, f.eks. af overskydende skat eller negativ moms.
Skattevæsenet oplever stadig større udfordringer og besvær ved anvendelse
af rekommanderet post, hvor bl.a. vejrforhold og håndtering af returpost fra
ekstern leverandør m.v. kan betyde, at afgørelser om f.eks. nægtelse eller
inddragelse af en virksomheds registrering eller krav om sikkerhedsstillelse
for skatter og afgifter ikke når frem i tide. Det foreslås derfor, at sådanne
afgørelser fremover som udgangspunkt vil kunne sendes med Digital Post.
15
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Skatteforvaltningen har endvidere ved en early warning gjort opmærksom
på, at Skatteforvaltningen ikke har mulighed for at rette et krav vedrørende
kildeskat i den situation, hvor kravet først konstateres, efter at et selskab
eller en forening er solvent og frivilligt likvideret efter proklama, medmin-
dre der fortsat eksisterer en restkoncern, som selskabet var sambeskattet
med i det indkomstår, hvor kravet opstod. Det vil sige, at der er en risiko
for, at der ikke er nogen at rejse kildeskattekravet imod. Det foreslås derfor
at indføre en regel, der gør det muligt at rette et krav vedrørende kildeskat
mod et solvent likvideret selskab eller forenings selskabsdeltagere, medlem-
mer, likvidator og bestyrelse.
Endelig foreslås regler om sikring af rentekrav ved refusion af kildeskat til
modtagere af udbytter, renter og royalties.
Herudover foreslås det at fastsætte en bagatelgrænse for opkrævning af små-
beløb i relation til for sent betalte motorkrav.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Regler, der skal understøtte en ny opkrævningsløsning for skatter
og afgifter m.v., der ikke længere skal opkræves via systemet SAP38
2.1.1. Nye opkrævningsregler i opkrævningsloven
2.1.1.1. Gældende ret
Skatteforvaltningens opkrævning af motorkrav og en række øvrige person-
og virksomhedsrettede krav sker i dag via systemet SAP38 og reguleres lov-
mæssigt via en række særlove, der enten har egne opkrævningsregler eller
henvisninger til, at regler i opkrævningsloven finder anvendelse, jf. opkræv-
ningslovens § 1, stk. 3. Reglerne i opkrævningsloven finder som udgangs-
punkt alene anvendelse i forhold til virksomhedsvendte krav, jf. opkræv-
ningslovens § 1, stk. 1, der bestemmer, at loven gælder for opkrævning af
skatter og afgifter m.v., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller for-
eninger m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til Skat-
teforvaltningen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser i an-
den lovgivning eller i EF-forordninger.
Det følger f.eks. af momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., at afgiftspligtige perso-
ner, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde
deres virksomhed til registrering hos Skatteforvaltningen. Dette gælder
ifølge 2. pkt. dog ikke 1) virksomhed med levering af varer og ydelser, som
er fritaget efter § 13, bortset fra transaktioner som nævnt i § 37, stk. 7 og 8,
og 2) afgiftspligtige personer, der foretager levering af varer, som er oplagt
i Københavns Frihavn, et toldoplag eller et afgiftsoplag uden afgift.
16
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Tilsvarende gælder ifølge kildeskattelovens § 85, stk. 2, at enhver, der er
indeholdelsespligtig efter afsnit V og VI, inden 8 dage skal give Skattefor-
valtningen meddelelse om a) indtræden af indeholdelsespligt, b) ændringer,
herunder ophør af indeholdelsespligt, og c) tilgang og afgang af modtagere
af A-indkomst samt arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Afsnit V om-
handler opkrævning af indkomstskat m.v., dvs. bl.a. A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag, der skal indeholdes ved udbetalingen af A-indkomst, jf. § 46,
mens afsnit VI omhandler opkrævning af aktieudbytte m.v. Af opkræv-
ningslovens § 2, stk. 2, fremgår af 1. pkt., at angivelser vedrørende de i bilag
1, liste A, nævnte love skal indgives til Skatteforvaltningen senest den 15. i
den første måned efter udløbet af afregningsperioden, mens det af 2. pkt.
fremgår, at angivelser vedrørende den lov, som er nævnt i bilag 1, liste B,
dvs. kildeskatteloven, skal indgives til Skatteforvaltningen senest den 10. i
den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. I januar
måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar, jf. 3. pkt.
Der er tale om A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt afgifter, for hvilke hen-
holdsvis den indeholdelses- og afgiftspligtige skal registreres hos Skattefor-
valtningen. F.eks. følger det af § 10 a, stk. 1, 2. pkt., i chokoladeafgiftsloven,
der omhandles af opkrævningslovens bilag 1, liste A, nr. 7, at erhvervsdri-
vende varemodtagere, som ikke er registreret som oplagshaver, skal lade sig
registrere som registreret varemodtager hos Skatteforvaltningen, inden af-
giftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse
områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde,
afsendes fra udlandet, jf. chokoladeafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt.
I opkrævningslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., er det bestemt, at i de tilfælde, der
er nævnt i § 9 og § 10 a, gælder loven, i det omfang det er fastsat i §§ 9 og
10 a.
I opkrævningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at den, der ikke er
autoriseret eller registreret efter afgiftslovene nævnt i bilag 1, liste A, nr. 1-
4, 7 og 8, og som fra andre EU-lande har modtaget varer omfattet af disse
afgiftslove, ved modtagelsen af varerne skal angive den afgiftspligtige
mængde af varerne til Skatteforvaltningen. Angivelsen skal være underskre-
vet af den, der har modtaget varerne, eller af sælgerens fiskale repræsentant
her i landet, jf. opkrævningslovens § 9, stk. 1, 2. pkt.
I opkrævningslovens § 9, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at varemodtagere, der
ikke er erhvervsdrivende, og som fra andre EU-lande modtager varer m.v.,
der er afgiftspligtige efter de afgiftslove, der er nævnt i bilag 1, liste A, nr.
5, 6, 9-16 og 31, ved modtagelsen af varerne skal angive den mængde varer,
17
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
hvoraf der skal betales afgift til Skatteforvaltningen. Angivelsen skal ifølge
opkrævningslovens § 9, stk. 2, 2. pkt., være underskrevet af varemodtage-
ren.
I opkrævningslovens § 9, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at de i stk. 1 og 2 nævnte
varemodtagere skal indbetale afgiften til Skatteforvaltningen senest samti-
dig med indsendelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte angivelser. § 3, stk. 2, og §§
5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse, jf. opkrævnings-
lovens § 9, stk. 3, 2. pkt.
Skatteministeren kan ifølge opkrævningslovens § 9, stk. 4, fastsætte bestem-
melser om angivelsen og afgiftens indbetaling.
I opkrævningslovens § 10 a, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at en borger, der
er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, og som hos erhvervsdri-
vende køber ydelser eller varer sammen med ydelser, hæfter solidarisk med
den erhvervsdrivende for betaling af indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag
og merværdiafgift, som den erhvervsdrivende har unddraget, forudsat at ve-
derlaget overstiger 8.000 kr. inklusive afgift og ikke er betalt via pengein-
stitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager
og betaler. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt
eller lignende, anses ifølge opkrævningslovens § 10 a, stk. 1, 2. pkt., som én
betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller peri-
odiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leve-
rance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme ka-
lenderår, jf. 3. pkt.
I opkrævningslovens § 10 a, stk. 2, bestemmes, at den solidariske hæftelse
efter stk. 1 omfatter den ydelse, der er leveret til borgeren.
I opkrævningslovens § 10 a, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at hvis en borger
ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som
anført i stk. 1, kan borgeren frigøre sig for hæftelsen ved på Skatteforvalt-
ningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herun-
der fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalin-
gen heraf. Denne indberetning skal ifølge 2. pkt. ske senest 14 dage efter
betaling, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.
Endelig bestemmes i opkrævningslovens § 10 a, stk. 4, at uanset bestem-
melserne i stk. 1-3 frigør borgeren sig fra den solidariske hæftelse, hvis bor-
geren fremviser en behørig faktura udstedt i forbindelse med købet, der en-
tydigt identificerer leverandøren.
18
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I opkrævningslovens § 1, stk. 2, 2. pkt., er det bestemt, at i de tilfælde, der
er nævnt i § 16, gælder kapitel 5, § 8, stk. 1, nr. 4, og stk. 2 og 3, § 12, stk.
5, og § 13 tillige betalinger vedrørende andet end skatter og afgifter.
Opkrævningslovens § 16 indeholder en udtømmende opremsning af de skat-
ter og afgifter m.v., der opkræves efter reglerne i
kapitel 5
om skattekontoen.
Af bestemmelsen fremgår således, at nedenstående ind- og udbetalinger fra
og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndighe-
der, institutioner, fysiske personer m.v. indgår i en samlet saldoopgørelse
(skattekontoen) efter reglerne i kapitel 5:
1) Skatter og afgifter omfattet af opkrævningslovens § 1, stk. 1 og 2.
2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, aktiespare-
kontoloven, kulbrinteskatteloven, minimumsbeskatningsloven, toldloven,
lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af ska-
desforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
3) Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og
53 a.
4) Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.
5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
6) Bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og betalinger.
7) Betaling efter lov om et loft over indtægter fra elproduktion.
8) Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er nævnt i ejen-
domsskattelovens § 31, stk. 1.
9) Afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.
Opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 4, giver Skatteforvaltningen hjemmel til,
når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, at meddele fri-
tagelse for betaling af renter efter § 16 c, stk. 1 og 2, dvs. renter på skatte-
kontoen, mens § 8, stk. 2, bestemmer, at Skatteforvaltningen, når det på
grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, kan meddele fritagelse for
betaling af renter af krav efter § 5. § 8, stk. 3, bestemmer, at
Skatteforvaltningen efter anmodning fra ophørte virksomheder med delvis
19
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, meddeler fritagelse for betaling
af renter, der pålægges krav, der skyldes regulering som følge af den ende-
ligt opgjorte fradragsprocent og vedrører følgende typer af tilsvar:
1) Afgiftstilsvar, der reguleres efter regler fastsat i medfør af momslovens §
38, stk. 4.
2) Lønsumsafgift, der reguleres efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 7, i
lov om afgift af lønsum m.v.
3) Tilbagebetalingsberettigede beløb efter afgiftslovene nævnt i bilag 1, liste
A, nr. 1, 12, 19, 21 og 23.
Opkrævningslovens § 12, stk. 5, bestemmer, at negative tilsvar efter stk. 1,
der indgår ved en samlet kontoopgørelse af virksomhedens tilsvar af skatter
og afgifter m.v. efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5, alene kan ud-
betales, hvis det negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter §
16 a, stk. 2, 2. pkt. I § 13, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at krav på udbetalinger
efter § 12 ikke kan overdrages før udløbet af den afregningsperiode, kravet
vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige, jf. 2. pkt. I § 13,
stk. 2, bestemmes, at overdragelser efter stk. 1 ikke kan overstige det udbe-
talingsbeløb, der kan opgøres efter § 12, stk. 5.
Af opkrævningslovens § 1, stk. 2, 3. pkt., fremgår, at loven i øvrigt gælder,
i det omfang det af bestemmelser i loven følger, at loven helt eller delvis
finder anvendelse.
I opkrævningslovens § 1, stk. 3, bestemmes, at opkrævningsloven derudover
gælder for opkrævning af andre skatter og afgifter m.v. end de i stk. 1
nævnte, i det omfang der i anden lovgivning henvises til opkrævningsloven.
Endelig bestemmes i opkrævningslovens § 1, stk. 4, at opkrævningsloven
uanset stk. 1 ikke gælder opkrævning af told og opkrævning efter aktiespa-
rekontoloven, mens det af opkrævningslovens § 1, stk. 5, fremgår, at op-
krævningsloven kun gælder for opkrævning af virksomhedens ejers, selska-
bets, fondens eller foreningens egne indkomstskatter, i det omfang dette er
særligt fastsat i anden lovgivning.
Opkrævningen af de virksomhedsrettede krav reguleres derfor som ud-
gangspunkt af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen, mens person-
rettede kravtyper i form af restskat og B-skat reguleres af
kildeskattelovens
regler.
20
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Kildeskattelovens § 58 bestemmer således, at B-skat og foreløbigt arbejds-
markedsbidrag forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne
januar, februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og novem-
ber med sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i for-
faldsmåneden, mens § 61 omhandler opkrævningen af restskat, og § 62 A
om en ændret skatteansættelse i stk. 1 og 2 regulerer opkrævningen af hen-
holdsvis restskat og tilbagebetalingskrav bestående af overskydende skat,
der er udbetalt som følge af den tidligere skatteansættelse.
Kildeskatteloven indeholder også andre opkrævningsbestemmelser. Således
indeholder § 63 en hjemmel til forrentning af de af loven omfattede beløb,
som en skattepligtig ikke har betalt rettidigt, mens § 68 indeholder en hæf-
telsesbestemmelse, hvorefter en her til landet skattepligtig person, der er-
hverver A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, straks
skal indbetale det manglende beløb til Skatteforvaltningen, hvis der ikke er
sket eller ikke sket tilstrækkelig indeholdelse af A-skat eller arbejdsmar-
kedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.
Kildeskatteloven indeholder også bestemmelser med relevans for opkræv-
ningen af udbytteskat (§§ 65-65 B og 66), royaltyskat (§§ 65 C og 66 A) og
renteskat (§§ 65 D og 66 B), men disse krav opkræves som følge af den
indeholdelsespligtiges pligt til at lade sig registrere for indeholdelsespligten,
jf. kildeskattelovens § 85, stk. 2, via skattekontoen efter reglerne i opkræv-
ningslovens kapitel 5.
Derudover indeholder kildeskatteloven bl.a. regler om opkrævning af admi-
nistrative bøder. Det følger således af § 79, stk. 1, at såfremt overtrædelsen,
jf. §§ 74-77, ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan Skat-
teforvaltningen, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden
retslig forfølgning, såfremt dem pågældende erkender sig skyldig i overtræ-
delsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter
begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Be-
stemmelsen omhandler såkaldte bødeforelæg. Det fremgår af § 79 A, at bø-
der i sager, der afgøres administrativt efter § 79, stk. 1, opkræves af Skatte-
forvaltningen og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Endelig indeholder kildeskatteloven flere bestemmelser, hvorefter en pligt
til regelefterlevelse kan søges gennemtvunget ved anvendelsen af tvangsbø-
der (daglige bøder). Det fremgår af kildeskattelovens § 52, stk. 5, 1. pkt., at
hvis der ikke tidligere er foretaget en skatteansættelse eller fastsat et grund-
lag for forskudsskatten for den skattepligtige, skal denne over for Skattefor-
valtningen redegøre for sine forventede indkomstforhold m.v. Det beror
21
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
ifølge 2. pkt. på et skøn fra Skatteforvaltningen, i hvilket omfang oplysnin-
gerne i redegørelsen skal lægges til grund for fastsættelsen af forskudsskat-
ten. Skatteministeren kan ifølge 3. pkt. give nærmere regler om redegørel-
sens form og fastsætte en frist for dens indgivelse. Indgives redegørelsen
ikke rettidigt, kan den ifølge 4. pkt. søges fremtvunget ved pålæg af daglige
bøder, der fastsættes af Skatteforvaltningen.
Af kildeskattelovens § 66, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at selskaber, der vedtager
eller beslutter udbetaling eller godskrivning af udbytte, som ikke skal ind-
berettes efter skatteindberetningslovens § 29, skal, uanset om der er pligt til
at foretage indeholdelse af udbytteskat, i en af skatteministeren foreskreven
form meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen skal ifølge kildeskat-
telovens § 66, stk. 2, 2. pkt., indgives senest i den følgende måned efter
nævnte vedtagelse eller beslutning samtidig med udløbet af selskabets frist
for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag. Selskaber, der vedtager eller beslutter ikke at deklarere udbytte,
er på Skatteforvaltningens begæring pligtige til inden en nærmere angiven
frist at indsende oplysning om vedtagelsen, jf. 3. pkt. Indsendelse af de
nævnte oplysninger kan ifølge 4. pkt. fremtvinges ved pålæg af daglige bø-
der, der fastsættes af Skatteforvaltningen.
Det fremgår af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 1. pkt., at reglerne i opkræv-
ningsloven vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende
anvendelse ved opkrævning af indeholdt royaltyskat med de undtagelser,
der følger af bestemmelser i denne lov. I 2. pkt. bestemmes, at royaltyskat
forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og
skal indbetales til Skatteforvaltningen senest i den følgende måned samtidig
med udløbet af den indeholdelsespligtiges frist for indberetning til ind-
komstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der fo-
retager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med royaltyskat-
tens indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven
form, jf. 3. pkt. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved
pålæg af daglige bøder, der fastsættes af Skatteforvaltningen, jf. 4. pkt.
Af kildeskattelovens § 66 B, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at reglerne i opkræv-
ningsloven om opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende anven-
delse ved opkrævning af indeholdt renteskat med de undtagelser, der følger
af bestemmelser i denne lov. Renteskat forfalder ifølge 2. pkt. til betaling
ved udbetalingen eller godskrivningen af renter og skal indbetales til Skat-
teforvaltningen senest i den følgende måned samtidig med udløbet af den
indeholdelsespligtiges frist for indberetning til indkomstregisteret af inde-
holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der foretager udbetalingen eller
22
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
godskrivningen, skal samtidig med renteskattens indbetaling give oplysning
herom i en af skatteministeren foreskreven form, jf. 3. pkt. Indsendelse af
de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fast-
sættes af Skatteforvaltningen, jf. 4. pkt.
I kildeskattelovens § 84, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at den indeholdelses-
pligtige skriftligt eller ved andet læsbart medie skal holde modtageren af A-
indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst underrettet om inde-
holdelserne efter denne lov. Et pensionsinstitut m.v., der indeholder arbejds-
markedsbidrag efter § 49 D, underretter for hvert kalenderår den bidrags-
pligtige om størrelsen af arbejdsmarkedsbidraget, jf. § 84, stk. 1, 2. pkt.
Skatteministeren fastsætter ifølge 3. pkt. nærmere regler om underretning
efter 1. og 2. pkt. I stk. 2, 1, pkt., er bestemt, at hvis den indeholdelsesplig-
tige vægrer sig ved at give den i stk. 1 nævnte underretning til modtageren,
kan denne ved henvendelse til Skatteforvaltningen begære, at underretnin-
gen søges tilvejebragt ved Skatteforvaltningens mellemkomst. Underretnin-
gen kan ifølge 2. pkt. fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes
af Skatteforvaltningen.
I kildeskattelovens § 85, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at Skatteforvaltningen
kan give den indeholdelsespligtige et påbud om at efterleve de i stk. 2 fast-
satte bestemmelser om at indgive meddelelser. Skatteforvaltningen kan
ifølge 2. pkt. pålægge den indeholdelsespligtige daglige bøder efter § 87,
indtil påbuddet efterleves. Påbuddet skal ifølge § 85, stk. 2, 1. pkt., inde-
holde en henvisning til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke
konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre
for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og
det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne
frist, kan modtageren heraf pålægges daglige bøder, indtil påbuddet efterle-
ves.
Af kildeskattelovens § 86, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at hvis det skønnes nød-
vendigt, har Skatteforvaltningen til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til hos de indeholdelsespligtige på stedet at gen-
nemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist dokumenter af be-
tydning for kontrollen. Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter ifølge 2.
pkt. alle indeholdelsespligtige, uanset om disse fører et egentligt regnskab
eller ej. Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter også arbejdssteder uden
for den indeholdelsespligtiges lokaler, herunder transportmidler, der anven-
des erhvervsmæssigt, jf. 3. pkt. I det omfang oplysningerne er registreret
elektronisk, omfatter Skatteforvaltningens adgang også en elektronisk ad-
23
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
gang hertil, jf. 4. pkt. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde Skatteforvalt-
ningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen, jf. 5. pkt. Enhver inde-
holdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge
lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af Skatteforvaltnin-
gen indsende sit regnskabsmateriale med bilag, jf. 6. pkt. Kontrol efter 1.
pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der tjener til privatbolig eller
fritidsbolig, jf. 7. pkt. I stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at adgangen til eftersyn,
fremlæggelse af dokumenter og indsendelsen af regnskabsmateriale med bi-
lag kan gennemtvinges ved daglige bøder, der fastsættes af Skatteforvalt-
ningen. Der kan ifølge 2. pkt. pålægges daglige bøder, når Skatteforvaltnin-
gen har givet et pålæg om, at adgangen til eftersyn, fremlæggelsen af doku-
menter og indsendelsen af regnskabsmateriale med bilag skal ske inden en
fastsat frist, og fristen overskrides. De daglige bøder kan ifølge 3. pkt. gives,
indtil pålægget efterkommes eller der udstedes et bødeforelæg for overtræ-
delse af § 75 A, stk. 1 eller 2, som følge af at pålægget ikke efterkommes.
I kildeskattelovens § 87, 1. pkt., er bestemt, at Skatteforvaltningen kan på-
lægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf
daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud efter § 85, stk. 4 og 5. De
daglige bøder skal ifølge § 87, 2. pkt., udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.
Lov om spil
indeholder også en række krav, der opkræves af Skatteforvalt-
ningen. Bl.a. fremgår det af § 42, stk. 1, 1. pkt., at den, der ansøger om
tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, skal
betale et gebyr på 250.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog
stk. 4 og 5.
For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11,
eller onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har
tilladelse fra spillemyndigheden, ifølge § 42, stk. 1, 2. pkt., betale et gebyr
på 100.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5. Ge-
byret skal ifølge § 42, stk. 1, 3. pkt., betales senest samtidig med indgivelse
af ansøgningen.
I § 42, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at for indgivelse af ansøgning om tilladelse
til at udbyde både væddemål og onlinekasino skal ansøgeren betale et samlet
gebyr på 350.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og
5. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af både væddemål, jf.
§ 11, og onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet
har tilladelse fra spillemyndigheden, ifølge § 42, stk. 2, 2. pkt., betale et
gebyr på 125.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og
24
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
5. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen, jf. § 42,
stk. 2, 3. pkt.
I § 42, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at for tilladelser udstedt til udbud af væd-
demål eller onlinekasino betales et gebyr afhængigt af et kalenderårs afgifts-
pligtige spilleindtægt, jf. § 6 og § 8 i lov om afgifter af spil, til spillemyn-
digheden, jf. dog stk. 4 og 5. Gebyret skal ifølge § 42, stk. 3, 2. pkt., betales,
senest 1 måned efter at tilladelsen træder i kraft, efter en nærmere angivet
skala. Også bestemmelserne i § 42, stk. 4-6 og 8, indeholder hjemmel til
gebyropkrævning. Af § 42, stk. 11, 1. pkt., fremgår, at gebyrerne i stk. 1-6
og 8 reguleres efter personskattelovens § 20. Kapitel 7 a indeholder regler
om et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten.
Af § 43 a, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at indehavere af tilladelse til udbud af
væddemål efter § 11 skal betale et særligt bidrag på 6 pct. af indsatsen i
væddemål på danske hestevæddeløb. Indtægterne fra bidraget tildeles ifølge
§ 43 a, stk. 1, 2. pkt., hestevæddeløbssporten med henblik på dækning af
udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og indehaverne af til-
ladelse til udbud af væddemål, jf. stk. 6. Af stk. 2 fremgår, at hvis et dansk
hestevæddeløb indgår i et kombinationsvæddemål, hvor der væddes om re-
sultatet af flere begivenheder, skal det særlige bidrag efter stk. 1 betales af
hele kombinationsvæddemålet. Af § 63, stk. 1, fremgår, at hvis en overtræ-
delse skønnes ikke at ville medføre en højere straf end bøde, kan skattemi-
nisteren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet
frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angi-
vet bøde.
Ejendomsskattelån vil blive opkrævet i Skatteforvaltningens nye opkræv-
ningssystem ELO (»Ejendomsskattelån og opkrævning«), jf.
ejendomsskat-
telovens kapitel 8.
Kapitel 8 omfatter bestemmelserne i §§ 46-65 og om-
handler lån til betaling af samlede stigninger i ejendomsværdiskat og grund-
skyld.
Reglerne i §§ 46-52 omhandler den permanente indefrysningsordning for
stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld og indebærer, at den midler-
tidige indefrysningsordning vedrørende indefrysning af grundskyld i perio-
den 2018-2023, jf. de tidligere regler i kapitel 2 i lov om lån til betaling af
kommunale ejendomsbidrag m.v. (tidligere lov om lån til betaling af grund-
25
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
skyld m.v.), fra og med 2024 er overgået til en permanent indefrysningsord-
ning, hvor indefrysninger af ejendomsværdiskat også er omfattet. Overgan-
gen blev gennemført med § 10, nr. 13, i lov nr. 679 af 3. juni 2023.
Ejendomsskattelovens §§ 53 og 54 omhandler regler om lån til pensionister
til betaling af grundskyld, og de er en videreførelse af »pensionistlåneord-
ningen« for grundskyld i lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbi-
drag m.v. (tidligere lov om lån til betaling af grundskyld m.v.), der var en
kommunal ordning, der nu med visse justeringer er videreført i ejendoms-
skatteloven og administreres af Skatteforvaltningen. De øvrige regler i ejen-
domsskattelovens kapitel 8 omfatter regler om stiftelse (§ 55), sikkerheds-
stillelse (§§ 56-58), forfald (§§ 59 og 60), renter og sidste rettidige beta-
lingsdag (§§ 61-63), indfrielse og fravalg af lån (§ 64) og meddelelse om
låneoplysninger (§ 65).
Ejendomsskattelovens kapitel 11
indeholder i bl.a. §§ 77-81 en række mid-
lertidige bestemmelser.
I § 77, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at Skatteforvaltningen yder et samlet til-
lægslån pr. ejerandel pr. ejendom til betaling af stigninger i ejendomsvær-
diskat til fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i § 3, og som senest
har tilvalgt lån efter den permanente indefrysningsordning, jf. § 46, den 31.
december 2025, jf. § 55. Lånet ydes til de ejerandele, ejeren ejer i henhold
til et autoritativt register, jf. § 77, stk. 1, 2. pkt. Tillægslånet opgøres ifølge
stk. 2, 1. pkt., på helårsniveau som ejendomsværdiskatten for indkomståret
2025 fratrukket ejendomsværdiskatten for indkomståret 2024. Ejendoms-
værdiskatten opgøres ifølge 2. pkt. som beskatningsgrundlaget for ejen-
domsværdiskat, jf. § 13, stk. 2, ganget med ejendomsværdiskattesatsen i §
22. Lånet opgøres den 15. februar 2026, jf. ejendomskattelovens § 77, stk.
2, 3. pkt.
I § 78 bestemmes i 1. pkt., at Skatteforvaltningen yder et tillægslån på års-
opgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025 pr. ejerandel pr. ejendom til
betaling af restskatter for ejendomsværdiskat eller grundskyld efter betin-
gelserne i §§ 79 eller 80 til fysiske personer, som senest har tilvalgt lån efter
den permanente indefrysningsordning, jf. § 46, den 31. december i det ind-
komstår, som lånet ydes for. Lånet ydes til de ejerandele, ejeren ejer i hen-
hold til et autoritativt register, jf. § 78, 2. pkt.
I § 79, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at der ydes lån til betaling af restskatter i
ejendomsværdiskat til fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i § 3, og
som er omfattet af rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. §§ 36 og
26
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
38, hvor forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, er positivt og for-
skelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, er negativt. Lånet opgøres efter stk. 2
eller 3, jf. § 79, stk. 1, 2. pkt.
I § 79, stk. 2, bestemmes, at for ejendomme, hvor den numeriske værdi af
forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, er mindre end forskelsbeløbet for
ejendomsværdiskat, jf. § 37, udgør lånebeløbet den numeriske værdi af for-
skelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39.
I § 79, stk. 3, bestemmes, at for ejendomme, hvor den numeriske værdi af
forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, er større end forskelsbeløbet for
ejendomsværdiskat, jf. § 37, udgør lånebeløbet værdien af forskelsbeløbet
for ejendomsværdiskat, jf. § 37.
I § 79, stk. 4, bestemmes, at tillægslån efter stk. 2 eller 3 opgøres den 15.
februar i året efter det indkomstår, som lånet ydes for.
I § 80, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at der ydes lån til betaling af restskatter i
grundskyld til fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr.
3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og som er omfattet
af rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. §§ 36 og 38, hvor forskels-
beløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, er negativt og forskelsbeløbet for
grundskyld, jf. § 39, er positivt. Lånet opgøres ifølge ejendomsskattelovens
§ 80, stk. 1, 2. pkt., efter stk. 2 eller 3.
I § 80, stk. 2, bestemmes, at for ejendomme, hvor den numeriske værdi af
forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, er mindre end forskelsbe-
løbet for grundskyld, jf. § 39, udgør lånebeløbet den numeriske værdi af
forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37.
I § 80, stk. 3, bestemmes, at for ejendomme, hvor den numeriske værdi af
forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, er større end forskelsbelø-
bet for grundskyld, jf. § 39, udgør lånebeløbet værdien af forskelsbeløbet
for grundskyld, jf. § 39.
I § 80, stk. 4, bestemmes, at tillægslån efter stk. 2 eller 3 opgøres den 15.
februar i året efter det indkomstår, som lånet ydes for.
I § 81, stk. 1, bestemmes, at lån ydet efter de midlertidige låneordninger i
§§ 77 og 78 stiftes den 1. januar i indkomståret efter det år, som lånet ydes
for.
I § 81, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at lån omfattes af lånevilkår i § 59, stk. 1-
3, 5 og 7, og §§ 60-65 fra stiftelsestidspunktet. Lån omfattes af § 56, stk. 1,
27
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3 og 4, og § 59, stk. 6, fra og med den 1. januar
i indkomståret efter stiftelsestidspunktet, jf. § 81, stk. 2, 2. pkt. Sikkerhed
efter § 56, stk. 2, 1. og 2. pkt., skal senest være stillet den 20. januar i ind-
komståret efter stiftelsestidspunktet, jf. § 81, stk. 2, 3. pkt.
I § 81, stk. 3, bestemmes, at lån, som efter stk. 1 er stiftet, er bindende og
ikke kan påklages eller ændres.
Endelig bestemmes i § 81, stk. 4, at ejere, der ikke ønsker lån efter §§ 77 og
78, ved henvendelse til Skatteforvaltningen senest den 1. december i det
indkomstår, som lånet ydes for, kan fravælge lånet.
Der opkræves også efter en lang række andre bestemmelser i forskellige
særlove, herunder særlove om punkt- og miljøafgifter, krav, der ikke opkræ-
ves efter opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen, ejendomsskattelo-
vens kapitel 8 eller kildeskatteloven. Det drejer sig primært om afgifter, ren-
ter heraf, gebyrer, administrative bøder, dvs. bøder vedtaget efter et bødefo-
relæg, og tvangsbøder.
F.eks. indeholder ejendomsvurderingsloven i § 11, stk. 3, § 14, stk. 4, § 27,
stk. 2, og § 84, stk. 3, bestemmelser om opkrævning af et gebyr på 2.750 kr.
(2010-niveau) i forbindelse med modtagelsen af nogle nærmere beskrevne
anmodninger. Emballageafgiftsloven bestemmer i § 7, stk. 1, at der af af-
giftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller fra visse områ-
der, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, svares
afgift ved indførslen, medmindre varerne indføres efter reglerne i § 3 a, li-
gesom det fremgår, at afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4,
jf. dog stk. 2.
Af emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 4, fremgår, at for andre varemodtagere
end de varemodtagere, der er registreret efter stk. 1, sker angivelsen og be-
talingen efter opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4, mens det i emballage-
afgiftslovens § 7 a, stk. 5, er bestemt, at en virksomhed, institution eller per-
son, der ikke er registreret som varemodtager, og som led i udøvelsen af sit
erhverv modtager afgiftspligtige varer efter loven fra andre EU-lande eller
tredjelande, inden vareafsendelsen fra et andet EU-land eller tredjeland skal
1) registreres som midlertidigt registreret varemodtager hos Skatteforvalt-
ningen, 2) anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen og 3) indbetale
afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
Endelig fremgår af § 19, at opkrævningslovens §§ 18 og 19 finder tilsva-
rende anvendelse på sager om overtrædelse af emballageafgiftsloven. Der
28
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
vil således kunne anvendes bødeforelæg, jf. henvisningen til § 18, og der-
med, hvis bødeforelægget vedtages, skulle ske opkrævning af administrative
bøder. Også andre særlove indeholder hjemmel til anvendelsen af bødefo-
relæg. Det gælder f.eks. boafgiftslovens § 42, brændstofforbrugsafgiftslo-
vens § 15 a, chokoladeafgiftslovens § 27, dødsboskattelovens § 95, § 41 i
lov om afgift af bekæmpelsesmidler, § 33 i lov om afgift af hermetisk for-
seglede nikkel-cadmium-akkumulatorer, § 10 a i lov om afgift af konsum-
is, § 35 i lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., § 21 i lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 30 i lov om afgift af svovl, § 14,
stk. 5, i lov om afgift af vejbenyttelse, § 32 i lov om afgift af visse klorerede
opløsningsmidler, § 26 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
§ 22 a i lov om forskellige forbrugsafgifter, § 11 c i lov om indskud på etab-
leringskonto og iværksætterkonto, § 16 i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, § 21 i lov om registrering af køretøjer, § 23 a i lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v., pvc-afgiftslovens § 23, registreringsaf-
giftslovens § 27, stk. 5, skatteforvaltningslovens § 61, skatteindberetnings-
lovens § 61, skattekontrollovens § 86, spiritusafgiftslovens § 32, tinglys-
ningsafgiftslovens § 31, tobaksafgiftslovens § 26, toldlovens § 80 og øl- og
vinafgiftslovens § 26. Medmindre sådanne administrative bøder vedtages af
virksomheder, der omfattes af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekon-
toen, vil bøden således ikke skulle betales til skattekontoen.
Tvangsbøder, der pålægges i medfør af bl.a. boafgiftslovens § 33, stk. 3, §
13, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grund-
skyld og dækningsafgift til kommunerne, § 5 i lov om et indkomstregister,
opkrævningslovens § 4 a, stk. 1 og 2, § 11, stk. 7, 8, 10 og 11, og § 18 a,
registreringsafgiftslovens § 25 a, stk. 1, skatteforvaltningslovens § 58 a, stk.
2, skatteindberetningslovens § 48, stk. 2, (en bemyndigelse, der er udmøntet
med § 52 i bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023 om skatteindberetning
m.v.) og § 57, stk. 1-4, og skattekontrollovens § 72, stk. 1 og 2, opkræves
også uden for skattekontoen, medmindre de pålægges en virksomhed, der
omfattes af skattekontoen.
Hovedparten af de ovenfor nævnte love indeholder ud over bøder og tvangs-
bøder også andre krav, der opkræves uden for skattekontoen.
Opkrævningslovens kapitel 3 om visse varemodtagere indeholder § 9, der i
stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at den, der ikke er autoriseret eller registreret efter
afgiftslovene nævnt i bilag 1, liste A, nr. 1-4, 7 og 8, og som fra andre EU-
lande har modtaget varer omfattet af disse afgiftslove, ved modtagelsen af
varerne skal angive den afgiftspligtige mængde af varerne til Skatteforvalt-
29
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
ningen. De love, der henvises til, er lov om energiafgift af mineraloliepro-
dukter m.v. (nr. 1), lov om afgift af spiritus m.m. (nr. 2), lov om tobaksaf-
gifter, dog kun for så vidt angår afgift efter kapitel 2 (nr. 3), lov om afgift af
øl, vin og frugtvin m.m. (nr. 4), lov om afgift af chokolade- og sukkervarer
m.m. (nr. 7) og emballageafgiftsloven (nr. 8).
Angivelsen skal ifølge opkrævningslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., være under-
skrevet af den, der har modtaget varerne, eller af sælgerens fiskale repræ-
sentant her i landet. I stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at varemodtagere, der ikke
er erhvervsdrivende, og som fra andre EU-lande modtager varer m.v., der er
afgiftspligtige efter de afgiftslove, der er nævnt i bilag 1, liste A, nr. 5, 6, 9-
16 og 31, ved modtagelsen af varerne skal angive den mængde varer, hvoraf
der skal betales afgift til Skatteforvaltningen.
De love, der henvises til, er lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-
cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) (nr. 5), lov om
afgift af bekæmpelsesmidler (nr. 6), lov om forskellige forbrugsafgifter
bortset fra afsnit IX (nr. 9), lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler
(nr. 10), lov om afgift af konsum-is (nr. 11), lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks m.v. (nr. 12), lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (nr.
13), lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. (nr. 14), lov om
visse miljøafgifter (nr. 15), lov om afgift af svovl (nr. 16) og pvc-afgiftslo-
ven (nr. 31).
Angivelsen skal ifølge opkrævningslovens § 9, stk. 2, 2. pkt., være under-
skrevet af varemodtageren. I stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at de i stk. 1 og 2
nævnte varemodtagere skal indbetale afgiften til Skatteforvaltningen senest
samtidig med indsendelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte angivelser. Ifølge § 9,
stk. 3, 2. pkt., finder § 3, stk. 2, og §§ 5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, tilsvarende
anvendelse. Det indebærer, at Skatteforvaltningen kan give tilladelse til, at
angivelse indgives ved elektronisk dataoverførsel, og at skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler for sådanne angivelser (§ 3, stk. 2), at der, i
tilfælde af at der ikke er afgivet en både korrekt og rettidig angivelse, skal
betales renter fra udløbet af betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig
angivelse eller indberetning, (§ 5, stk. 1), at Skatteforvaltningen kan fast-
sætte tilsvaret eller den dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt, hvis stør-
relsen eller den dag, som tilsvaret vedrører, ikke kan fastsættes på grundlag
af virksomhedens regnskaber (§ 5, stk. 2), at der kan anvendes revisorpålæg
(§§ 5 a-5 g), at der skal betales et gebyr på 65 kr. for rykkerbreve (§ 6), at
der ved ikkerettidig betaling beregnes renter (§ 7), og at Skatteforvaltningen
kan fritage for betaling af gebyrer eller renter, når det på grund af særlige
omstændigheder findes rimeligt (§ 8, stk. 1, nr. 2 og 3).
30
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Skatteministeren kan ifølge opkrævningslovens § 9, stk. 4, fastsætte bestem-
melser om angivelsen og afgiftens indbetaling.
Skattelovgivningen indeholder med afskrivningslovens § 40, stk. 7, aktie-
avancebeskatningslovens §§ 39-40, § 6 d, stk. 10-12 og 14, og § 12 i lov om
beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, § 11, stk. 2, 10. pkt.,
og stk. 3, 5. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
og virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18 en række bestemmelser om hen-
stand med betalingen af skattekrav.
I
afskrivningslovens
§ 40, stk. 6, 1. pkt., bestemmes, at ved salg eller opgi-
velse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2, dvs. henholdsvis goodwill og andre
immaterielle aktiver, medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mel-
lem afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige fo-
retagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger, jf. 2. pkt. Er aftalen
om salg eller opgivelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens § 12 B,
stk. 6, finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse, jf. 3. pkt.
I afskrivningslovens § 40, stk. 7, 1. pkt., bestemmes, at Skatteforvaltningen
efter den skattepligtiges begæring giver rentefri henstand med betaling af
skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget udgøres
af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5.
Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan
løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten,
som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende
ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv, jf. afskrivningslovens
§ 40, stk. 7, 2. pkt. I 3. pkt., bestemmes, at i det indkomstår, hvor fortjenesten
medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den
slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skat efter
kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller selskabsskattelovens § 29 B,
stk. 4 og 5.
Der kan i samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter
§§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. afskrivningslovens § 40, stk.
7, 4. pkt. Det er efter 5. pkt. en betingelse for opnåelse af henstand, at be-
gæringen indsendes inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrol-
lovens §§ 10-13 for aftaleåret.
De modtagne ydelser skal ifølge afskrivningslovens § 40, stk. 7, 6. pkt., be-
tales som afdrag på henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i
måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den
31
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
10. i forfaldsmåneden, jf. 7. pkt. I 8. pkt. bestemmes, at hvis beløbet ikke
betales rettidigt, skal der betales rente i henhold til opkrævningslovens § 7,
stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfalds-
dagen at regne, dog mindst 25 kr.
Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
jf. afskrivningslovens § 40, stk. 7, 9. pkt. Der betales ifølge 10. pkt. et ryk-
kergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling
af afdrag på henstandsbeløbet.
Grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfører ifølge 11.
pkt., at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling efter påkrav. Er
hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragel-
sesaftalen, forfalder ifølge 12. pkt. restbeløbet til betaling ved udløbet af
dette indkomstår, med sidste rettidige betalingsdag den 10. i den efterføl-
gende måned. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører inden 7 år, uden
at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb til dækning af
henstandsbeløbet, frafaldes ifølge 13. pkt. kravet på det ikke betalte hen-
standsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten
af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i indkomståret efter reg-
lerne i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld
og dækningsafgift til kommunerne, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 7, 14.
pkt.
Det fremgår af
aktieavancebeskatningslovens
§ 39, stk. 1, at personer kan
få henstand med betaling af den beregnede skat, jf. § 38, stk. 5, når betalin-
gen skyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, eller at personen
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er blevet hjem-
mehørende uden for Danmark, jf. § 38, stk. 1, 3. pkt. Henstanden er ifølge
§ 39, stk. 2, 1. pkt., betinget af, at der ved fraflytning m.v. afgives oplysnin-
ger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2.
Efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, 1. pkt., skal enhver, der er skattepligtig
her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, årligt oplyse Skatteforvaltningen om sin
indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om
sin ejerbolig, jf. dog stk. 2. Dette gælder ifølge stk. 1, 2. pkt., selv om den
pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.
Den skattepligtige skal ifølge stk. 2 ikke give oplysninger til Skatteforvalt-
ningen efter stk. 1, hvis oplysningerne er eller burde være indberettet efter
skatteindberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skatte-
pligtige, og oplysningerne skal anvendes i årsopgørelsen, jf. § 8, eller låses
i oplysningsskemaet, jf. § 15.
32
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Den skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 2, stk. 3, ud over oplys-
ningerne i stk. 1 oplyse om arten og værdien af formue, der omfattes af skat-
teindberetningslovens §§ 9-14 og 17-19, men som er i udlandet, og om ejen-
domsværdien af fast ejendom beliggende i udlandet. Ifølge skattekontrollo-
vens § 2, stk. 4, 1. pkt., skal den skattepligtige ud over oplysningerne i stk.
1 oplyse om underskud og tab, som den skattepligtige kun kan modregne i
skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet
vedrører. Oplyser den skattepligtige ikke om et kildeartsbegrænset tab, for-
taber den skattepligtige retten til at fremføre tabet, jf. 2. pkt. Det gælder
ifølge 3. pkt. dog ikke, hvis der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter
skatteforvaltningslovens §§ 26 eller 27.
Der skal ifølge aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 2, 2. pkt., indgives
en beholdningsoversigt, jf. § 39 A, stk. 1, sammen med oplysningerne som
nævnt i 1. pkt. Forlænges oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 14,
stk. 1, skal oplysninger og beholdningsoversigt være afgivet inden den nye
frist, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 2, 3. pkt. Aktieavancebe-
skatningslovens § 39, stk. 3, 1. pkt., bestemmer, at hvis personens fraflyt-
ning m.v. sker til et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. decem-
ber 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets
direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010, er henstand efter stk. 1 endvidere
betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed.
Sikkerheden skal ifølge aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, 2. pkt.,
stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier,
obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti
eller anden betryggende sikkerhed. Af 3. pkt. fremgår, at hvis personens
fraflytning er sket til et land, der er omfattet af den i 1. pkt. nævnte overens-
komst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter personen efterfølgende
videre til et land, der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller det
nævnte direktiv, er fortsat henstand betinget af, at der stilles betryggende
sikkerhed, jf. 2. pkt.
Er personens fraflytning sket til et land, der ikke er omfattet af den i 1. pkt.
nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter personen
efterfølgende videre til et land, der er omfattet af den nævnte overenskomst
eller det nævnte direktiv, frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.
Det fremgår af aktieavanceskatningslovens § 39, stk. 4, 1. pkt., at afgives
oplysninger efter skattekontrollens § 2 og beholdningsoversigt, jf. stk. 2,
ikke rettidigt, bortfalder retten til henstand, og skatten anses for forfalden på
33
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der ikke var givet hen-
stand. Skatten forrentes ifølge § 39, stk. 4, 2. pkt., med renten efter opkræv-
ningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procent pr. påbegyndt måned fra
dette tidspunkt. Skatteforvaltningen kan ifølge aktieavanceskatningslovens
§ 39, stk. 5, se bort fra overskridelse af oplysningsfristen efter skattekon-
trollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, og fristen for afgivelse af behold-
ningsoversigt som nævnt i stk. 2, jf. stk. 4.
I aktieavanceskatningslovens § 39 A, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at ved hen-
stand skal der udarbejdes en beholdningsoversigt over de aktier, som perso-
nen er ejer af på fraflytningstidspunktet. Aktier, hvor den beregnede skat, jf.
§ 38, stk. 5, er betalt, skal dog ikke medtages i beholdningsoversigten, jf. §
39 A, stk. 1, 2. pkt. Ved en efterfølgende skattefri aktieombytning, fusion
eller spaltning skal de aktier, der erhverves med succession, indgå på be-
holdningsoversigten, jf. 3. pkt. Endvidere etableres der en henstandssaldo,
der udgøres af den beregnede skat (henstandsbeløbet), jf. 4. pkt. Henstands-
beløbet forfalder ifølge 4. pkt. til betaling efter reglerne i stk. 2-10.
I § 39 A, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at ved afståelse af aktier, der indgår på
beholdningsoversigten, foretages der en opgørelse af gevinst eller tab. Der
skal ifølge 2. pkt. ikke foretages en opgørelse ved afståelse af aktier, der på
fraflytningstidspunktet var omfattet af § 44. Opgørelsen sker ifølge 3. pkt.
pr. afstået aktie og foretages på grundlag af aktiens anskaffelsessum og af-
ståelsessummen. Ved aktiens anskaffelsessum forstås ifølge 4. pkt. den an-
skaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 38, stk. 4. Ved afståelse
anses ifølge 5. pkt. de først erhvervede aktier for de først afståede. Ved af-
ståelse med gevinst finder reglen i stk. 3 anvendelse, og ved afståelse med
tab finder reglen i stk. 4 anvendelse, jf. 6. pkt.
I § 39 A, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at der beregnes skat af den opgjorte
gevinst efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I den beregnede skat gives
der ifølge aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 3, 2. pkt., fradrag for
skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne i
ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den beregnede skat den skat, der er
betalt i udlandet, forfalder det overskydende beløb til betaling, jf. 3. pkt.
Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt, jf. 4. pkt.
Hvis opgørelsen efter stk. 2 i stedet ville have resulteret i et tab, hvis den var
foretaget på grundlag af aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og afståel-
sessummen, nedskrives ifølge § 39 A, stk. 3, 5. pkt., henstandssaldoen yder-
ligere med et beløb svarende til den negative værdi af det således opgjorte
tab beregnet efter reglerne i personskattelovens § 8 a.
34
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I det omfang personen efter de udenlandske regler, som personen er omfattet
af, har fradrag for det efter 5. pkt. opgjorte tab, beregnes en negativ skatte-
værdi heraf, jf. 6. pkt. Et beløb svarende til den beregnede negative skatte-
værdi forfalder til betaling, jf. 7. pkt. Der skal dog ifølge 8. pkt. højst betales
et beløb, der svarer til den negative skatteværdi af det opgjorte tab beregnet
på grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a.
I aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at det
efter stk. 2 opgjorte tab nedsættes med et beløb svarende til forskellen mel-
lem anskaffelsessummen og værdien på fraflytningstidspunktet, hvis der på
fraflytningstidspunktet blev opgjort et tab på den pågældende aktie, idet ta-
bet dog ikke kan nedsættes til mindre end 0 kr. Det efter stk. 2 opgjorte tab
forhøjes ifølge § 39 A, stk. 4, 2. pkt., med et beløb svarende til forskellen
mellem aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og anskaffelsessummen,
hvis der på fraflytningstidspunktet blev opgjort en gevinst på den pågæl-
dende aktie. I 3. pkt. bestemmes, at der på grundlag af reglerne i personskat-
telovens § 8 a beregnes en negativ skatteværdi af det opgjorte tab som regu-
leret efter 1. eller 2. pkt. Henstandssaldoen nedskrives med et beløb sva-
rende til den beregnede negative skatteværdi, jf. aktieavancebeskatningslo-
vens § 39 A, stk. 4, 4. pkt. Kan der efter de udenlandske regler, som perso-
nen er omfattet af, opgøres et tab, som personen har fradrag for i det pågæl-
dende land, beregnes der en negativ skatteværdi heraf, jf. 5. pkt. Et beløb
svarende til den beregnede negative skatteværdi forfalder til betaling, jf. 6.
pkt. Der skal dog ifølge 7. pkt. højst betales et beløb, der svarer til den ne-
gative skatteværdi af det opgjorte tab, beregnet på grundlag af reglerne i
personskattelovens § 8 a.
I aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, 1. pkt., bestemmes, at ved
modtagelse af udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, der indgår på be-
holdningsoversigten, beregnes der skat heraf efter reglerne i personskattelo-
vens § 8 a. I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt til
Danmark, og fradrag efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1, for skat, der
er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. aktieavancebeskat-
ningslovens § 39 A, stk. 5, 2. pkt. Overstiger den beregnede skat summen
af de danske og udenlandske betalte skatter, forfalder ifølge 3. pkt. det over-
skydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når
det er betalt, jf. 4. pkt. Endvidere nedskrives henstandssaldoen med skat, der
er betalt til Danmark, jf. 5. pkt.
I aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 6, 1. pkt., bestemmes, at ved
andre udlodninger og dispositioner foretaget af et selskab, hvor aktier i sel-
35
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
skabet indgår på beholdningsoversigten, og hvor udlodningen eller disposi-
tionen vil kunne påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning, bereg-
nes der skat heraf efter reglerne i personskattelovens § 8 a. Dette gælder
både udlodninger til personen selv og andre udlodninger og dispositioner,
der må antages at være i den pågældendes interesse, jf. aktieavancebeskat-
ningslovens § 39 A, stk. 6, 2. pkt.
I den beregnede skat gives der ifølge § 39 A, stk. 6, 3. pkt., fradrag for dan-
ske skatter og fradrag efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1, for skat,
der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger den be-
regnede skat summen af de danske og de udenlandske skatter, forfalder det
overskydende beløb til betaling, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A,
stk. 6, 4. pkt. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt, jf.
5. pkt. Endvidere nedskrives henstandssaldoen med betalte danske skatter,
jf. 6. pkt. I stk. 7, 1. pkt., bestemmes, at ved modtagelse af lån m.v. fra et
selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, forfalder
et beløb svarende til det udbetalte låneprovenu til betaling. Tilsvarende gæl-
der, hvis lånet modtages fra et selskab, hvori førnævnte selskab er deltager,
idet der da forfalder et beløb svarende til førnævnte selskabs ejerandel, jf. 2.
pkt. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt, jf. 3. pkt.
Bestemmelserne i § 39 A, stk. 7, 1.-3. pkt., gælder tilsvarende ved lån til den
personkreds, der er nævnt i § 4, stk. 2, og til selskaber m.v., hvori personen
selv eller den nævnte personkreds direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct.
af kapitalen, jf. 4. pkt. Bestemmelserne i 1.-4. pkt. gælder dog ikke ved lån
til selskaber m.v., hvori det långivende selskab ejer hele kapitalen, jf. 5. pkt.
Endvidere gælder bestemmelserne i 1.-4. pkt. ikke, hvor det långivende sel-
skab er et pengeinstitut og personen ejer mindre end 5 pct. af aktiekapitalen,
jf. 6. pkt.
I § 39 A, stk. 8, bestemmes, at ved nedskrivning af henstandssaldoen efter
stk. 3-7 kan saldoen ikke nedskrives til mindre end 0 kr. Af stk. 9, 1. pkt.,
fremgår, at personens død sidestilles med en afståelse af alle de aktier, der
indgår på beholdningsoversigten. Reglerne i stk. 2-4 og 10-12 finder tilsva-
rende anvendelse, jf. stk. 9, 2. pkt.
I § 39 A, stk. 10, 1. pkt., bestemmes, at når alle de aktier, der indgår på
beholdningsoversigten, er afstået, bortfalder den eventuelt resterende hen-
standssaldo. Henstandssaldoen bortfalder dog ikke, hvis personen har uud-
nyttede realiserede tab, som kan fremføres til fradrag i senere indkomstår,
jf. 2. pkt.
36
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I § 39 A, stk. 11, 1. pkt., bestemmes, at der til Skatteforvaltningen skal af-
gives oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for hvert indkomstår, hvor
der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med afgivelsen af disse oplysnin-
ger skal der gives oplysning om adressen på indsendelsestidspunktet, jf. 2.
pkt. Ifølge 3. pkt. er oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2,
og § 11, jf. § 13, den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.
I aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 11, 4. pkt., bestemmes, at hvis
oplysningsfristen udløber dagen før eller på en lørdag, søndag eller hellig-
dag, anses oplysningerne til Skatteforvaltningen for rettidigt afgivet, hvis
den skattepligtige giver Skatteforvaltningen oplysningerne senest den først-
kommende hverdag kl. 9.00, jf. skattekontrollovens § 13.
Afgives oplysningerne ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb,
der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling, jf. aktieavancebeskat-
ningslovens § 39 A, stk. 11, 5. pkt. Skatteforvaltningen kan ifølge 6. pkt.
give udsættelse med oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2,
og § 11, jf. § 14, stk. 1. I aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 12, 1.
pkt., bestemmes, at fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 3-7, 9 og 11
er den 1. september i året efter indkomståret henholdsvis dødsåret med sid-
ste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste retti-
dige indbetalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag, jf. § 39 A, stk. 12, 2. pkt. Betales beløbet ikke rettidigt,
finder ifølge 3. pkt. kildeskattelovens § 63, 1. pkt., anvendelse.
I aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 13, 1. pkt., bestemmes, at Skat-
teforvaltningen kan anmode personen om inden for en rimelig frist at ind-
sende dokumentation til brug for fastsættelsen af henstandsbeløb, der for-
falder til betaling efter reglerne i stk. 2-10. Indsendes dokumentationen ikke
rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen,
forfalder til betaling, jf. stk. 13, 2. pkt. Skatteforvaltningen kan se bort fra
overskridelsen af den fastsatte frist, jf. 3. pkt. Fristen for betaling af beløb
omfattet af 2. pkt. er den anden måned efter fremsendelse af betalingskravet
med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden, jf. 4. pkt. Stk.
12, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse, jf. stk. 13, 5. pkt.
I aktieavancebeskatningslovens § 39 B, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis
personen på ny får skattemæssigt hjemsted i Danmark, finder reglen i § 37
anvendelse for aktier, der indgik på beholdningsoversigten, og som perso-
nen fortsat ejer. Er der på dette tidspunkt fortsat en henstandssaldo, skal der
37
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
dog ske en nedsættelse af handelsværdien for de aktier, der på tilflytnings-
tidspunktet fortsat indgår på beholdningsoversigten, jf. § 39 B, stk. 1, 2. pkt.
Handelsværdien nedsættes ifølge 3. pkt. med det laveste af følgende beløb:
1) Det resterende skattebeløb, der indgår på henstandssaldoen på tilflyt-
ningstidspunktet, omregnet til indkomstgrundlag baseret på reglerne i per-
sonskattelovens § 8 a.
2) Den samlede nettogevinst på de aktier, som personen ejer på tilflytnings-
tidspunktet, opgjort på grundlag af handelsværdien på tilflytningstidspunk-
tet og den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 38, stk. 4.
I aktieavancebeskatningslovens § 39 B, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at den i
stk. 1, nr. 2, nævnte samlede nettogevinst opgøres, ved at der for hver aktie,
som fortsat indgår på beholdningsoversigten, foretages en opgørelse af ge-
vinst eller tab, idet opgjorte tab fragår i opgjorte gevinster. Hvis nettoopgø-
relsen efter 1. pkt. fører til en samlet gevinst på 0 kr. eller et samlet nettotab,
skal der ikke ske en regulering af handelsværdien, jf. 2. pkt. I stk. 3 bestem-
mes, at det beløb, som handelsværdien efter stk. 1 og 2 skal nedsættes med,
fradrages forholdsmæssigt på de pågældende aktier på grundlag af deres
handelsværdi. I stk. 4 bestemmes, at når der er foretaget en regulering af
handelsværdien efter stk. 1-3, bortfalder den resterende henstandssaldo. I
stk. 5, 1. pkt., bestemmes, at hvis personen på fraflytningstidspunktet ejede
aktier, hvorpå der samlet blev opgjort et nettotab, kan der ske en forhøjelse
af handelsværdien for de aktier, som personen fortsat ejer på tilflytnings-
tidspunktet. Forhøjelsen sker ifølge 2. pkt. med den andel af nettotabet, der
svarer til aktiens forholdsmæssige andel af den samlede værdi på tilflyt-
ningstidspunktet af de aktier, som indgik ved opgørelsen af nettotabet, og
som fortsat er i personens besiddelse ved tilbageflytningen til Danmark.
Aktieavancebeskatningslovens § 40, 1. pkt., bestemmer, at henstandsbelø-
bet efter § 39 A nedskrives med den skat, som personen har betalt på aktier
medtaget i beholdningsoversigten som følge af selskabsskattelovens § 5,
stk. 5, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c. Saldoen nedskrives, når
skatten er betalt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 40, 2. pkt. Saldoen kan
ikke nedskrives til mindre end 0 kr., jf. 3. pkt.
I
boafgiftslovens
§ 21 a, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at forhøjelsen af boafgif-
ten efter § 1 b, stk. 1, fra overdragelsen forrentes med en rentesats på 1 pct.
p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Afgiften
forfalder til betaling, senest 4 uger efter at arvingen eller legataren har mod-
taget afgiftsopkrævningen fra Skatteforvaltningen med sidste rettidige beta-
lingsdag 14 dage senere, jf. 2. pkt. Falder den sidste rettidige betalingsdag
38
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf.
3. pkt.
Det følger af boafgiftslovens § 1 b, stk. 1, 1. pkt., at foretager arvingen eller
legataren inden udløbet af en periode på 3 år fra udlodningen direkte eller
indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er
omfattet af § 1 a, forhøjes boafgiften efter § 1 a, stk. 1, til 15 pct., idet for-
højelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årspe-
rioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Afgiftspligten efter 1. pkt.
påhviler arvingen eller legataren, jf. 2. pkt.
Efter boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., vil der i boer vedrørende personer,
der er afgået ved døden i 2016, 2017, 2018 eller 2019, skulle betales en
boafgift med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder,
der tilfalder en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskattelo-
vens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne, og som efter dødsboskat-
telovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der
overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den person-
kreds, hvor der skal betales tillægsboafgift af arv. Hvis afdøde ikke har ef-
terladt sig afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksom-
heder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvoref-
ter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse, jf. 2. pkt.
Det fremgår af boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, at følgende er en betingelse ved
anvendelsen af stk. 1:
1) Afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for døds-
faldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af
aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet virksomheden i den
anførte periode.
2) Afdøde eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af afdødes ejertid del-
taget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have
deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i
en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som af-
dødes nærtstående anses afdødes ægtefælle, søskende, søskendes afkom og
den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.
Af boafgiftslovens § 26 a, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at afgiftsforhøjelsen, jf. §
23 b, stk. 1, fra overdragelsen forrentes med en rentesats på 1 pct. p.a. over
Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Afgiften forfalder til
betaling, senest 4 uger efter at gavemodtageren har modtaget afgiftsopkræv-
39
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
ningen fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt. Falder den sidste rettidige beta-
lingsdag på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den følgende hver-
dag, jf. 3. pkt.
Det følger af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, 1. pkt., at foretager gavemodta-
ger inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indi-
rekte en hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhø-
jes gaveafgiften efter § 23 a, stk. 1, til 15 pct., idet forhøjelsen af afgiften
dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er
udløbet ved overdragelsen. Afgiftspligten af forhøjelsen påhviler gavemod-
tager, jf. § 23 b, stk. 1, 2. pkt.
Efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 1. pkt., følger det, at for gaver ydet i
2016, 2017, 2018 eller 2019 betales gaveafgiften med den i stk. 4 anførte
sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at
kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34,
stk. 1, 5 og 6, eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har
afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som
tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn, jf. boafgiftslo-
vens § 23 a, stk. 1, 2. pkt.
Efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, er følgende en betingelse ved anvendel-
sen af stk. 1:
1) Gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for
overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved
ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden
på overdragelsestidspunktet.
2) Gavegiver eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af gavegivers ejertid
deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at
have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller
ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse.
Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søsken-
des afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.
Dødsboskattelovens
§ 14 omhandler den såkaldte mellemperiodeskat. Efter
§ 14, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at der af afdødes skattepligtige indkomst i mel-
lemperioden betales mellemperiodeskat med 50 pct. Endvidere betales
ifølge 2. pkt. skat af aktieindkomst efter § 16, stk. 1. Negativ skat af aktie-
indkomst efter § 16, stk. 3, modregnes i skatten opgjort efter 1. pkt., i det
omfang beløbet kan rummes heri, jf. § 14, stk. 1, 3. pkt. Et eventuelt over-
skydende beløb udbetales ikke, jf. 4. pkt. I § 14, stk. 2, 1. pkt., bestemmes,
40
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
at i mellemperiodeskatten gives der for hver påbegyndt måned fra begyn-
delsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag
med et grundbeløb på 1.900 kr. (2010-niveau). Hvis afdøde anvendte et ind-
komstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet
for (bagudforskudt indkomstår), gives fradraget dog først med virkning fra
begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, jf. § 14, stk. 2, 2.
pkt. I stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at hvis afdøde tillige skulle have været be-
skattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, gives der ud
over fradrag efter stk. 2, 1. pkt., et fradrag med et grundbeløb på 1.900 kr.
(2010-niveau) for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og
med den måned, hvori den førstafdøde ægtefælle er afgået ved døden. I §
14, stk. 3, 2. pkt., bestemmes, at stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
I stk. 4 bestemmes, at hvis afdødes skattepligtige indkomst i mellemperio-
den udviser underskud, modregnes det i afdødes positive aktieindkomst, i
det omfang det kan rummes heri. Endelig bestemmes i stk. 5, at grundbelø-
bet i stk. 2 og 3 reguleres efter personskattelovens § 20.
Dødsboskattelovens § 30 omhandler dødsboskat og bestemmer i stk. 1, 1.
pkt., at der af bobeskatningsindkomsten betales dødsboskat med 50 pct.
Endvidere betales ifølge 2. pkt. skat af aktieindkomst efter § 32, stk. 1. Ne-
gativ skat af aktieindkomst efter § 32, stk. 3, modregnes i skatten opgjort
efter 1. pkt., i det omfang beløbet kan rummes heri, jf. § 30, stk. 1, 3. pkt.
Et eventuelt overskydende beløb tilbagebetales ifølge 4. pkt. til boet efter §
31. I § 30, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at der i skatten beregnet efter stk. 1
gives et bofradrag med et grundbeløb på 5.200 kr. (2010-niveau) for hver
påbegyndt måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, til og med den
måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse,
ligger. Der gives dog højst bofradrag i 12 måneder, jf. § 30, stk. 2, 2. pkt. I
stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at der i skatten beregnet efter stk. 1 endvidere for
hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned,
hvori dødsfaldet er sket, gives et fradrag med et grundbeløb på 1.900 kr.
(2010-niveau). Hvis afdøde anvendte et indkomstår, der udløber inden ud-
gangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår),
gives fradraget dog først med virkning fra begyndelsen af det kalenderår,
hvori dødsfaldet er sket, jf. stk. 3, 2. pkt.
I dødsboskattelovens § 30, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at hvis afdøde tillige
skulle have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter
§ 62, gives ud over fradrag efter stk. 3, 1. pkt., et fradrag med et grundbeløb
på 1.900 kr. (2010-niveau) for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af
dødsåret til og med den måned, hvori den førstafdøde ægtefælle er afgået
ved døden. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, jf. stk. 4, 2. pkt.
41
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Af dødsboskattelovens § 30 stk. 5, fremgår, at hvis bobeskatningsindkom-
sten er negativ, modregnes underskuddet i positiv aktieindkomst i bobeskat-
ningsperioden, i det omfang det kan rummes heri. Endelig fremgår af stk. 6,
at grundbeløbet i stk. 2-4 reguleres efter personskattelovens § 20.
Af dødsboskattelovens § 87, der omhandler efterbetaling, bestemmes i stk.
1, at hvis afdøde har betalt for lidt i skat vedrørende indkomstår forud for
dødsåret, hæftes der for den skyldige skat efter reglerne i § 88.
I § 88, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at betaling af dødsboskat, mellemperiode-
skat samt skat som nævnt i § 87 påhviler i de i § 2 nævnte tilfælde boet, jf.
dog stk. 4 og 5 samt kildeskattelovens § 70. Hvis afdøde var gift, og afdødes
andel af fællesboet skiftes adskilt fra afdødes særbo, hæfter de to boer soli-
darisk, jf. dødsboskattelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. I 3. pkt. bestemmes, at hvis
boet er udleveret til privat skifte, herunder til forenklet privat skifte i medfør
af § 33 i lov om skifte af dødsboer, finder § 27 i lov om skifte af dødsboer
tilsvarende anvendelse.
I dødsboskattelovens § 88, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at i de i § 58, stk. 1,
og stk. 2, 1. pkt., nævnte tilfælde påhviler betalingen af skat som nævnt i §
87 den længstlevende ægtefælle, jf. dog stk. 4 og 5. I § 88, stk. 2, 2. pkt.,
bestemmes, at hvis afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af den
længstlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., hæfter ægte-
fællen og særboet solidarisk for skat som nævnt i § 87, mens særboet alene
hæfter for dødsboskat eller mellemperiodeskat efter reglerne i stk. 1.
Af dødsboskattelovens § 88, stk. 3, fremgår, at ved fuldstændigt skifte af
uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles levende live, jf. § 71, stk. 3, hæf-
ter boet, jf. dog stk. 1, 3. pkt., og den længstlevende ægtefælle solidarisk for
betalingen af dødsboskatten og for eventuelle skattekrav mod den førstaf-
døde ægtefælle efter § 87.
I § 88, stk. 4, bestemmes, at i det omfang et efterbetalingskrav efter § 87
hidrører fra afdødes forskudsafskrivninger, som i forbindelse med udlod-
ning er overtaget af en arving eller legatar, jf. § 39, stk. 1, påhviler betalin-
gen kun den pågældende udlodningsmodtager.
Endelig bestemmes i § 88, stk. 5, at hvis skifteretten træffer bestemmelse
om insolvensbehandling af afdødes bo efter § 69 i lov om skifte af dødsboer,
gælder stk. 1-4 ikke, i det omfang afdødes længstlevende ægtefælle og ar-
vinger opfylder deres forpligtelser efter § 104 i lov om skifte af dødsboer.
42
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Af dødsboskattelovens § 87, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at skattekravet skal
fremsættes over for den, der hæfter for skattekrav mod afdøde, senest 3 må-
neder efter at Skatteforvaltningen har modtaget en opgørelse over boets ak-
tiver og passiver på dødsdagen eller en formueoversigt som nævnt i arvelo-
vens § 22. Indsendes opgørelsen eller formueoversigten inden udløbet af
oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. §§ 13 og 14, for
at afgive oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2
for indkomståret før dødsåret, skal skattekravet dog først fremsættes senest
3 måneder efter oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf.
§§ 13 og 14, for indkomståret før dødsåret, jf. dødsboskattelovens § 87, stk.
2, 2. pkt. I tilfælde som nævnt i § 58, stk. 1, nr. 2, dvs. hvor dødsboet efter
førstafdøde udleveres til den længstlevende ægtefælle i medfør af § 22 i lov
om skifte af dødsboer, skal skattekravet fremsættes over for den længstle-
vende ægtefælle, senest 3 måneder efter at Skatteforvaltningen har fået med-
delelse om skifteformen, jf. § 87, stk. 2, 3. pkt. Træffer skifteretten afgørelse
om at udlevere boet efter § 22 i lov om skifte af dødsboer inden udløbet af
oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. §§ 13 og 14, for
at afgive oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2
for indkomståret før dødsåret, skal skattekravet dog først fremsættes senest
3 måneder efter oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf.
§§ 13 og 14, for indkomståret før dødsåret, jf. dødsboskattelovens § 87, stk.
2, 4. pkt. Overholder Skatteforvaltningen ikke fristen for fremsættelse af
skattekravet, bortfalder ansvaret for betaling af skatten, jf. 5. pkt. Fristerne
i 1.-4. pkt. gælder dog ifølge 5. pkt. ikke, hvis der foreligger et forhold som
nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, dvs. hvor den skatteplig-
tige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket,
at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuld-
stændigt grundlag.
Af dødsboskattelovens § 87, stk. 3, fremgår, at hvis Skatteforvaltningen har
anmodet om oplysninger efter skattekontrollovens § 63, og efterkommes
anmodningen ikke inden for den frist, der er fastsat i anmodningen, forlæn-
ges fristen efter dødsboskattelovens § 87, stk. 2, med 2 måneder regnet fra
den dag, hvor forvaltningen modtager oplysningerne. Af dødsboskattelo-
vens § 87, stk. 4, fremgår, at efterbetalingskrav, der hidrører fra afdødes
forskudsafskrivninger, uanset fristen i stk. 2 skal fremsættes, senest 2 må-
neder efter at Skatteforvaltningen har modtaget meddelelse om, at afdødes
længstlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer ikke skal overtage for-
skudsafskrivninger efter § 39, stk. 1. Af dødsboskattelovens § 87, stk. 5, 1.
pkt., fremgår, at skattekrav ikke omfattes af et proklama udstedt efter reg-
lerne i kapitel 20 i lov om skifte af dødsboer, medmindre kravet er opgjort
43
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
på tidspunktet for udstedelsen af proklamaet. Dog omfattes ifølge dødsbo-
skattelovens § 87, stk. 5, 2. pkt., restskatter m.v., der er overført til dødsåret
efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A, ikke af et udstedt proklama.
Af dødsboskattelovens § 89, stk. 1, fremgår, at skattelovgivningens almin-
delige regler om forfaldstidspunkt, forrentning og opkrævning af person-
skatter finder tilsvarende anvendelse på de skatter, der omhandles i denne
lov med de undtagelser, der følger af stk. 2-11. I stk. 2 er bestemt, at i døds-
boer, hvor der foretages afsluttende skatteansættelse af afdødes indkomst i
mellemperioden, eller hvor dødsboet beskattes, forfalder mellemperiodeskat
og dødsboskat til betaling den 1. i den anden kalendermåned efter udskriv-
ningsdatoen med sidste rettidige betalingsdag den 20. i samme måned. I stk.
3, 1. pkt., bestemmes, at hvis skifteretten efter § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3,
i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelsen vedrørende nærmere
afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, opgøres en skat for
denne del af boet.
Opgøres en restskat, finder fristerne for betaling efter stk. 2 tilsvarende an-
vendelse, jf. dødsboskattelovens § 89, stk. 3, 2. pkt. I stk. 4 bestemmes, at
hvis der er opkrævet for meget i skat, som nævnt i stk. 2 og 3, forrentes den
overskydende skat med samme sats som i kildeskattelovens § 63 fra den 1.
i den anden kalendermåned efter udskrivningsdatoen for den overskydende
skat, hvis tilbagebetaling ikke er sket inden dette tidspunkt.
Af dødsboskattelovens § 89, stk. 5, 1. pkt., fremgår, at kildeskattelovens §
59 ikke finder anvendelse på mellemperiode- og dødsboskat som nævnt i
stk. 2-4. Endvidere finder kildeskattelovens §§ 61 og 62, for så vidt angår
henholdsvis procenttillæg og procentgodtgørelse samt renteberegning fra 1.
oktober i året efter indkomståret, ikke anvendelse på mellemperiode- og
dødsboskat som nævnt i stk. 2-4, jf. dødsboskattelovens § 89, stk. 5, 2. pkt.
Af dødsboskattelovens § 89, stk. 6, 1. pkt., fremgår, at renter, der efter kil-
deskattelovens § 63 skal opgøres en gang om året, opgøres og opkræves for
dødsåret og senere indkomstår sammen med mellemperiodeskat eller døds-
boskat. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fælles-
boet og afdødes særbo hver for sig, fordeles rentebeløbet mellem de to boer
efter forholdet mellem den sum af mellemperiodeindkomst og aktieind-
komst i mellemperioden henholdsvis den sum af bobeskatningsindkomst og
aktieindkomst i bobeskatningsperioden, der kan henføres til hvert af de to
boer, og den samlede mellemperiodeindkomst henholdsvis bobeskatnings-
indkomst i de to boer, jf. dødsboskattelovens § 89, stk. 6, 2. pkt. Er dødsboet
44
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
fritaget for beskatning efter § 6, og foretages der ikke afsluttende skattean-
sættelse for mellemperioden, opgøres og opkræves renter som nævnt i 1.
pkt. ikke, jf. stk. 6, 3. pkt.
I dødsboskattelovens § 89, stk. 7, er bestemt, at hvis mellemperiodeskat eller
dødsboskat ikke er betalt rettidigt, opgøres og opkræves rente heraf som
nævnt i kildeskattelovens § 63 for hver påbegyndt måned, indtil betaling
sker.
Af dødsboskattelovens § 89, stk. 8, fremgår, at hvis en ændret skattebereg-
ning medfører, at der skal betales yderligere restskat for mellemperioden
efter § 15, stk. 4, eller yderligere dødsboskat efter § 30 a, forrentes det yder-
ligere beløb med renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af
0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. i den anden kalendermåned
regnet fra den først foretagne skatteberegning og indtil udgangen af den før-
ste fulde måned efter udskrivningsdatoen for den ændrede skatteberegning.
Dødsboskattelovens § 89, stk. 9, bestemmer, at hvis en ændret skattebereg-
ning medfører, at overskydende skat, der allerede er udbetalt efter § 15, stk.
5, eller § 30 a, stk. 6, nedsættes eller bortfalder, forrentes beløbet med renten
efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbe-
gyndt måned fra den 1. i den anden kalendermåned regnet fra den først fo-
retagne skatteberegning og indtil udgangen af den første fulde måned efter
udskrivningsdatoen for den ændrede skatteberegning.
I dødsboskattelovens § 89, stk. 10, 1. pkt., bestemmes, at hvis en ændret
skatteberegning medfører, at en tidligere beregnet restskat for mellemperi-
oden efter § 15, stk. 4, eller dødsboskat efter § 30 a nedsættes eller bortfal-
der, udbetales det beløb, som restskatten eller dødsboskatten er nedsat med.
Beløbet forrentes ifølge § 89, stk. 10, 2. pkt., med en rentesats svarende til
renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint
pr. påbegyndt måned regnet fra den først foretagne skatteberegning og indtil
udgangen af den første fulde måned efter udskrivningsdatoen for den æn-
drede skatteberegning. Ved ændret skatteberegning efter dødsboskattelo-
vens § 18 beregnes der uanset stk. 8-10 ikke renter, jf. § 89, stk. 11.
I
lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
bestemmes
i § 6 d, stk. 1, 1. pkt., at hvis den skattepligtige afstår en ejendom, der er
omfattet af lovens regler, bortset fra ejendomme, der er omfattet af § 8, og
indgår der i afståelsesvederlaget en fordring mod erhververen med pant i
den overdragne ejendom (sælgerpantebrev), kan den skattepligtige vælge at
medregne fortjeneste efter § 6 med lige store beløb ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i de indtil 10 nærmest efterfølgende indkomstår.
45
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Ifølge § 6 d, stk. 1, 2. pkt., gælder 1. pkt. dog ikke, hvor der er en forbindelse
som omhandlet i ligningslovens § 2 mellem parterne i overdragelsen. Hen-
visningen til ligningslovens § 2 indebærer, at overdragelse af ejendomme i
hovedaktionærforhold eller mellem koncernforbundne parter således ikke
omfattes af reglen.
I § 6 d, stk. 10, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejen-
dom bestemmes, at den skattepligtige kan få henstand med betaling af skat-
ten af fortjeneste, der følger af beskatningen efter stk. 3, nr. 4, når den skat-
tepligtige er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af
EU/EØS, Færøerne eller Grønland, når den fremmede stat, Færøerne eller
Grønland udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dob-
beltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller
konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Af stk. 3, nr. 4, fremgår, at uanset stk. 1 skal en eventuel resterende udskudt
fortjeneste medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved
ophør af sælgerens skattepligt, jf. kildeskattelovens § 10 eller selskabsskat-
telovens § 5, stk. 7, ligesom den skattepligtige kan få henstand med betaling
af skatten efter reglerne i § 6 d, stk. 10-14, i lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af fast ejendom. Ved henstand efter stk. 10 etableres ifølge stk.
11 en henstandssaldo, der udgøres af den beregnede skat af den udskudte
fortjeneste efter stk. 3, nr. 4. I stk. 12, 1. pkt., bestemmes, at for personer
afdrages henstandsbeløbet i de resterende år af den periode, som beskatnin-
gen er valgt fordelt over. Afdraget opgøres ifølge 2. pkt. som skatteværdien
af den fortjeneste, som skulle have været medregnet i det pågældende ind-
komstår. Skatteværdien beregnes ifølge 3. pkt. efter reglerne for skatteplig-
tige med fast driftssted i Danmark. Den resterende henstandssaldo forfalder
ifølge 4. pkt. dog helt eller delvis til betaling senest i de tilfælde, der er om-
fattet af stk. 3, nr. 1-3. Reglerne i kildeskattelovens § 73 B, stk. 7 og 8, finder
tilsvarende anvendelse med hensyn til fristen for betaling af afdrag og for-
rentning af henstandssaldoen, jf. § 6 d, stk. 12, 5. pkt., i lov om beskatning
af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
Ifølge § 6 d, stk. 14, 1. pkt., i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse
af fast ejendom er henstand betinget af, at der gives oplysninger efter skat-
tekontrollovens § 2 for hvert år, hvor der er en positiv henstandssaldo. Sam-
tidig med afgivelsen af disse oplysninger skal der gives oplysninger om de
forhold i § 6 d, stk. 3, nr. 1-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse
af fast ejendom, der medfører forfald af henstandsbeløbet, og oplysning om,
i hvilket land sælgeren er skattemæssigt hjemmehørende ultimo indkomst-
året, jf. § 6 d, stk. 14, 2. pkt., i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse
46
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
af fast ejendom. Afgives oplysningerne efter skattekontrollovens § 2 ikke
rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen,
forfalder til betaling, jf. § 6 d, stk. 14, 3. pkt., i lov om beskatning af fortje-
neste ved afståelse af fast ejendom. Skatteforvaltningen kan se bort fra over-
skridelse af oplysningsfristen, jf. 4. pkt.
Ifølge § 12, stk. 1, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom kan Skatteforvaltningen tillade, at der ydes henstand med betalin-
gen af skatten af fortjenesten, når omstændighederne, herunder navnlig hen-
synet til videreførelsen af en erhvervsvirksomhed, taler derfor. Henstand
kan ifølge stk. 2, 1. pkt., kun gives, såfremt den skattepligtige genanskaffer
en eller flere faste ejendomme for et beløb, som svarer til vederlaget for den
afståede ejendom. Det er ifølge 2. pkt. en betingelse, at både den afståede
og den genanskaffede ejendom eller en ikke uvæsentlig del af begge ejen-
domme indgår i driften af en erhvervsvirksomhed. Henstanden kan ifølge
stk. 3, 1. pkt., omfatte den del af den pålignede skat, som efter et skøn kan
henføres til fortjenesten på den afståede ejendom. Henstanden skal ifølge 2.
pkt. betinges af, at den skattepligtige stiller sikkerhed for det skyldige beløb
og afvikler dette efter Skatteforvaltningens nærmere bestemmelse. Hen-
standsbeløbet forrentes ifølge 3. pkt. med en rentesats på 1 pct. p.a. over
Nationalbankens diskonto, dog mindst med 6 pct. p.a. Genanskaffelsen skal
ifølge stk. 4, 1. pkt., ske enten i det indkomstår, hvori fortjenesten konstate-
res, eller i det nærmest følgende indkomstår. Når ganske særlige omstæn-
digheder taler derfor, kan fristen forlænges efter ansøgning fra den skatte-
pligtige, jf. 2. pkt.
I
lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
bestemmes i §
11, stk. 2, 1. pkt., at hvis kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens §
1 ophører, medregnes ikke hævede indskud på etableringskonto med tillæg
efter 5. og 6. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det ind-
komstår, hvori skattepligten ophører. Af § 11, stk. 2, 2. pkt., fremgår, at § 9,
stk. 3, 1.-3. pkt., finder tilsvarende anvendelse vedrørende etableringskonto.
Ifølge § 11, stk. 2, 3. pkt., skal der ved ophør af kontohaverens skattepligt
efter kildeskattelovens § 1 betales afgift med 52,50 pct. af indskudsbeløbet
på iværksætterkonto med tillæg efter 5. pkt. Til og med indkomståret 2009
udgør afgiften dog 60 pct., jf. § 11, stk. 2, 4. pkt. De ikke hævede indskud
tillægges 3 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene
er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori skattepligten ophører,
jf. 5. pkt. Til og med indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5 pct., jf. 6. pkt.
47
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Når en kontohaver efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverens-
komst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grøn-
land bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ifølge 7. pkt.
ved anvendelsen af reglerne i 1.-6. pkt. med ophør af skattepligt efter kilde-
skattelovens § 1. Hvis etablering har fundet sted, skal der dog ikke ske ef-
terbeskatning eller afgiftsberigtigelse, så længe kontohaveren er skatteplig-
tig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, af indkomsten fra virksomheden,
jf. § 11, stk. 2, 8. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætter-
konto. Hvis etablering har fundet sted, skal der heller ikke ske efterbeskat-
ning eller afgiftsberigtigelse, så længe en kontohaver, der efter bestemmel-
serne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende uden for
Danmark, er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 af indkomsten fra virk-
somheden, jf. § 11, stk. 2, 9. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto. Kontohaveren kan ifølge 10. pkt. efter reglerne i stk. 4-8
få henstand med betaling af skatter eller afgifter beregnet efter 1.-9. pkt.
I § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætter-
konto bestemmes, at hvis kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens
§ 1 ophører, betragtes gevinst og tab på obligationer omfattet af § 14, stk. 2,
i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto som realiseret.
Værdien på tidspunktet for realisationen efter § 11, stk. 3, 1. pkt., træder i
stedet for afståelses- eller indfrielsessummen, jf. 2. pkt. Endvidere indtræder
der beskatning af nettokursgevinster på obligationer omfattet af § 14, stk. 2,
der er realiseret i tidligere indkomstår, jf. § 11, stk. 3, 3. pkt. Når en konto-
haver efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået
mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjem-
mehørende uden for Danmark, sidestilles dette ifølge 4. pkt. ved anvendel-
sen af reglerne i 1.-3. pkt. med ophør af skattepligt efter kildeskattelovens §
1. Kontohaveren kan efter reglerne i stk. 4-8 få henstand med betaling af
skatten efter 1.-4. pkt., jf. § 11, stk. 3, 5. pkt., i lov om indskud på etable-
ringskonto og iværksætterkonto. Der gives dog ikke henstand med betaling
af skatten af gevinst på obligationer, der er afstået eller indfriet inden fra-
flytningen m.v., jf. 6. pkt.
I § 11, stk. 4, 1. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætter-
konto bestemmes, at henstand efter stk. 2 eller 3 er betinget af, at der ved
fraflytning m.v. afgives oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekon-
trollovens § 2. Forlænges oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 14,
stk. 1, skal oplysningerne efter skattekontrollovens § 2 og beholdningsover-
sigt være afgivet inden den nye frist, jf. § 11, stk. 4, 2. pkt., i lov om indskud
på etableringskonto og iværksætterkonto.
48
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Henstand efter stk. 3 er ifølge stk. 4, 3. pkt., endvidere betinget af, at der
ved senere hel eller delvis afståelse eller indfrielse af obligationer afgives
oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 om gevin-
sten eller tabet på disse. I § 11, stk. 5, 1. pkt., i lov om indskud på etable-
ringskonto og iværksætterkonto bestemmes, at henstandsbeløbet efter stk. 2
eller 3 forfalder til betaling, når fristen for etablering efter § 8 er udløbet,
indskud hæves efter § 9, stk. 2, eller den skattepligtige dør eller går konkurs,
jf. stk. 1. I § 11, stk. 5, 2. pkt., bestemmes, at § 10 finder tilsvarende anven-
delse. Endvidere forfalder henstandsbeløb efter stk. 3 til betaling, når obli-
gationerne afstås eller indfries, jf. § 11, stk. 5, 3. pkt. Det henstandsbeløb,
der forfalder til betaling efter 3. pkt., beregnes ifølge 4. pkt. på grundlag af
den laveste værdi af den faktiske afståelses- eller indfrielsessum og handels-
værdien på tidspunktet for fraflytningen m.v. En eventuelt resterende del af
det henstandsbeløb, der vedrører de afståede eller indfriede obligationer,
bortfalder, jf. 5. pkt.
De beløb, der er indsat på etableringskontoen eller iværksætterkontoen eller
er anbragt i et særskilt depot af obligationer, sikrer skatte- eller afgiftskravet
efter stk. 2 eller 3 og kan ikke hæves, før skatten eller afgiften er betalt, jf.
§ 11, stk. 5, 6. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætter-
konto. Af stk. 6, 1. pkt., fremgår, at hvis kontohaveren igen bliver skatte-
mæssigt hjemmehørende her i landet, bortfalder pligten til at betale skat eller
afgift efter stk. 2 af indskud, der ikke er hævet ved skattepligtens genind-
træden. Obligationer omfattet af § 14, stk. 2, hvor der er indtrådt skattepligt
efter stk. 3, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, anses for
anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tids-
punktet for tilflytning m.v., jf. § 11, stk. 6, 2. pkt. Er der på dette tidspunkt
fortsat et henstandsbeløb, skal der dog ske en nedsættelse af handelsværdien
for de obligationer, som personen fortsat ejer, jf. 3. pkt. Handelsværdien
nedsættes med henstandsbeløbet omregnet til indkomstgrundlag baseret på
en skattesats på 35 pct., jf. 4. pkt. I stk. 7, 1. pkt., bestemmes, at hvis oplys-
ninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, jf. stk. 4, ikke
afgives rettidigt, bortfalder henstanden efter stk. 2 eller 3, og skatten anses
for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der
ikke var givet henstand. Skatten forrentes med renten i henhold til opkræv-
ningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned
fra dette tidspunkt, jf. § 11, stk. 7, 2. pkt., i lov om indskud på etablerings-
konto og iværksætterkonto. Skatteforvaltningen kan i medfør af stk. 8 se
bort fra en overskridelse af oplysningsfristen som nævnt i stk. 4, jf. stk. 7.
Virksomhedsskattelovens
§ 17 om henstand ved ophør af skattepligt bestem-
mer i stk. 1, at personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der
49
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsover-
enskomst, kan vælge henstand med betaling af den skat, der efter § 15 c
beregnes af indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den
hertil svarende virksomhedsskat, når virksomheden efter den indtrådte be-
skatning videreføres i et land, der er medlem af EU/EØS. Henstand efter stk.
1 er ifølge stk. 2, 1. pkt., betinget af, at personen rettidigt afgiver oplysninger
til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår,
hvori der indtræder beskatning af indeståendet på konto for opsparet over-
skud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat. Valg af henstand
skal meddeles sammen med oplysningerne til Skatteforvaltningen efter skat-
tekontrollovens § 2, jf. virksomhedsskattelovens § 17, stk. 2, 2. pkt. Forlæn-
ges oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 14, stk. 1, skal oplysnin-
gerne efter skattekontrollovens § 2 og meddelelse om valg af henstand være
afgivet inden den nye frist, jf. virksomhedsskattelovens § 17, stk. 2, 3. pkt.
Skatteforvaltningen kan ifølge virksomhedsskattelovens § 17, stk. 3, se bort
fra overskridelse af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11,
jf. § 13, og meddelelse, jf. stk. 2.
Virksomhedsskattelovens § 18, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at ved henstand
efter § 17 etableres en henstandssaldo. Henstandsbeløbet udgøres af den be-
regnede skat af indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af
den hertil svarende virksomhedsskat, jf. § 18, stk. 1, 2. pkt. I stk. 2, 1. pkt.,
bestemmes, at henstandsbeløbet skal afdrages i takt med de faktiske hæv-
ninger fra virksomheden, idet de faktiske hævninger og skatteværdien heraf
opgøres efter reglerne for begrænset skattepligtige med fast driftssted i Dan-
mark, der anvender virksomhedsordningen. Der skal dog pr. indkomstår
mindst betales et afdrag på 1/7 af det henstandsbeløb, der udgjorde saldoen
ved henstandssaldoens etablering, jf. 2. pkt. Henstandssaldoen nedskrives
ifølge 3. pkt. med afdragsbeløbet, når det er betalt, idet saldoen dog ikke kan
afdrages til et mindre beløb end 0 kr. I stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at hvis en
person, der har fået henstand efter § 17, efterfølgende bliver skattemæssigt
hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en
eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, forfalder det resterende beløb på
henstandssaldoen til betaling. Endvidere forfalder det resterende beløb på
henstandssaldoen til betaling ved personens død, jf. § 18, stk. 3, 2. pkt. Over-
føres virksomheden til et land, der ikke er medlem af EU/EØS, eller ophører
virksomheden, forfalder det resterende beløb på henstandssaldoen ligeledes
til betaling, jf. 3. pkt.
I virksomhedsskattelovens § 18, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at personen skal
afgive oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for
hvert år, hvor der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med afgivelse af
50
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
disse oplysninger skal der gives oplysninger om, i hvilket land eller lande
virksomheden drives ultimo indkomståret, og i hvilket land personen er
skattemæssigt hjemmehørende ultimo indkomståret, jf. virksomhedsskatte-
lovens § 18, stk. 4, 2. pkt. I stk. 4, 3. pkt., anføres, at oplysningsfristen er
angivet i skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 14, stk. 1. Skattekon-
trollovens § 13 finder tilsvarende anvendelse, jf. virksomhedsskattelovens §
18, stk. 4, 4. pkt.
Afgives oplysningerne efter skattekontrollovens § 2 ikke rettidigt, bortfalder
henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling,
jf. virksomhedsskattelovens § 18, stk. 4, 5. pkt. Skatteforvaltningen kan
ifølge 6. pkt. se bort fra overskridelse af oplysningsfristen efter skattekon-
trollovens §§ 10 og 11, jf. § 13. I virksomhedsskattelovens § 18, stk. 5, 1.
pkt., bestemmes, at fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 4 er den
1. september i kalenderåret efter overførselsåret eller ved forskudt ind-
komstår den 1. september i kalenderåret efter det kalenderår, som det for-
skudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den måned,
hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig, jf. § 18,
stk. 5, 2. pkt. Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1.
pkt., tilsvarende anvendelse, jf. virksomhedsskattelovens § 18, stk. 5, 3. pkt.
I stk. 6, 1. pkt., bestemmes, at henstandsbeløbet forrentes med en rentesats
på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct.
p.a. Fristen for betaling af renten er den 1. september i kalenderåret efter
overførselsåret eller ved forskudt indkomstår den 1. september i kalender-
året efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for,
jf. 2. pkt. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt.
forfalder til betaling, anses for rettidig, jf. 3. pkt. Betales beløbet ikke retti-
digt, finder kildeskattelovens § 63, 1. pkt., tilsvarende anvendelse, jf. virk-
somhedsskattelovens § 18, stk. 6, 4. pkt.
Skatteforvaltningen kan også have krav på sagsomkostninger. I rentelovens
§ 8 a, stk. 1, bestemmes, at sagsomkostninger tilkendt ved dom eller anden
retsafgørelse i en borgerlig sag forrentes fra fuldbyrdelsesfristens udløb med
rente som fastsat efter § 5, stk. 1 og 2. Fuldbyrdelsesfristen vil som regel
være 14 dage efter dagen for dommens afsigelse, jf. retsplejelovens § 480,
stk. 1, 2. pkt. Sagsomkostninger i straffesager omfattes ikke af renteloven,
og sådanne sagsomkostninger forrentes ikke ved manglende betaling inden
for betalingsfristen.
Skatteforvaltningen opkræver også en række
civilretlige krav.
Ved civilret-
lige krav forstås pengekrav, der har deres udspring i civilretten, der er en
51
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
samlebetegnelse for de retsregler, der ikke har deres baggrund i de offent-
ligretlige regler, men i stedet regulerer forholdet mellem fysiske og juridiske
personer samt myndigheder, hvis forholdet hviler på navnlig aftaleretlige,
ejendomsretlige og formueretlige regler, men også bl.a. familieretlige og
personretlige regler.
Afgrænsningen mellem civilretten og den offentlige ret er somme tider fly-
dende. En myndighed kan indgå en aftale, der vil være civilretlig, men myn-
dighedens mulighed for at indgå aftalen kan være reguleret i den offentlig-
retlige lovgivning. Blandt civilretlige fordringer kan nævnes erstatningskrav
og andre krav, der skyldes misligholdelse af en kontrakt, erstatningskrav
uden for en kontrakt, f.eks. som følge af hærværk mod det offentliges ejen-
dom.
Som civilretlig må man også betegne
krav på tilbagebetaling
af beløb, der i
et kontraktforhold er udbetalt med for stort et beløb til medkontrahenten,
dvs. i en vildfarelse, og derfor efter grundsætningen condictio indebiti som
udgangspunkt kan kræves tilbagebetalt. Et eksempel er en arbejdsgivers ud-
betaling af for meget i løn. Højesteret har ved dom af 8. januar 2004, optrykt
i Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 977, i en sag, hvor en andelskasse for
en kunde skulle overføre en B-skatterate på 1.118 kr. til Told- og Skattesty-
relsen, men ved en fejl overførte 7.540.531 kr., udtalt, at uanset fejlens ka-
rakter og uanset at det overførte beløb langt oversteg den omhandlede B-
skatterate, måtte andelskassens tilbagebetalingskrav efter Højesterets opfat-
telse
–
ligesom skattekravet
–
anses for et krav af offentligretlig karakter,
dvs. et krav uden for formuerettens område.
Hvis denne betragtning kan overføres til den omvendte situation, hvor det
er Skatteforvaltningen, der ved en fejl udbetaler f.eks. overskydende skat og
andre offentligretlige krav med for stort et beløb eller til den forkerte mod-
tager, vil også Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav i sådanne tilfælde
være offentligretligt, selv om tilbagesøgningen støttes på den formueretlige
grundsætning condictio indebiti. Det er dog formentlig uafklaret, om præju-
dikatet fra Højesterets dom kan udstrækkes til sådanne fejludbetalinger fra
Skatteforvaltningen.
I en række situationer vil Skatteforvaltningen kunne rette et
regreskrav
mod
en borger eller virksomhed, typisk fordi man har haft en udgift, der med
afsæt i en lovbestemmelse vil kunne kræves erstattet af den borger eller
virksomhed, der har givet anledning til udgiften.
Som eksempel kan nævnes Skatteforvaltningens udlæg efter lov om adgang
til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag
52
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
(herefter forsvarerbistandsloven). Da sager vedrørende administrative bøde-
forelæg er straffesager, skal de straffeprocessuelle principper om den sigte-
des rettigheder og bevisbyrdereglerne anvendes. Se herom Den juridiske
vejledning 2024-1, afsnit A.C.3.1.1 Kompetencen til at afslutte en straffe-
sag. Af forsvarerbistandslovens § 1 fremgår, at der under Skatteforvaltnin-
gens behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af skattelovgiv-
ningen bortset fra toldlovgivningen kan beskikkes borgeren en forsvarer, når
sagens beskaffenhed, borgerens person eller omstændighederne i øvrigt gør
det ønskeligt og borgeren ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.
Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 960 af 12. oktober 2005 om vejledning
om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffe-
sag skal borgeren vejledes om adgangen til at anmode om beskikkelse af en
forsvarer, når sagen kan medføre strafansvar for overtrædelse af skattelov-
givningen. Vejledningen skal gives af Skatteforvaltningen, jf. § 2. Af § 3,
stk. 1, fremgår, at vejledningen gives skriftligt og skal indeholde en orien-
tering om den beskikkede forsvarers beføjelser. Det skal fremgå af sagen, at
borgeren har modtaget behørig vejledning. Af stk. 2 fremgår, at vejlednin-
gen skal indeholde oplysning om, at borgeren, hvis denne findes skyldig,
har pligt til at erstatte det offentlige sagens omkostninger, mens det i stk. 3
bestemmes, at det desuden skal fremgå af vejledningen, at i sager, der afgø-
res udenretligt med vedtagelse af en bøde, kan tillige spørgsmålet om om-
kostninger til forsvarerbistand afgøres med vedtagelse, hvilken mulighed
fremgår af forsvarerbistandslovens § 4, stk. 2, 1. pkt.
Efter forsvarerbistandslovens § 4, stk. 1, finder retsplejelovens regler om
vederlæggelse af offentlige og valgte forsvarere tilsvarende anvendelse.
Ifølge lovforslaget, L 56, til forsvarerbistandsloven, jf. Folketingstidende
1983-84 (1. samling), tillæg A, spalte 972, tager bestemmelsen sigte på den
situation, hvor straffesagen afsluttes i skattemyndighedernes regi, ligesom
det fremgår, at den beskikkede forsvarers salær udredes af statskassen, nær-
mere bestemt af Skatteministeriet.
Vederlaget til den beskikkede forsvarer fastsættes således efter straffesagens
afslutning af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og det betales forlods
af Skatteforvaltningen i sager, der er afsluttet administrativt. Se herom Den
juridiske vejledning 2024-1, afsnit A.C.3.3.6 om »Forsvarerens vederlag og
det offentliges regreskrav«.
I forsvarerbistandslovens § 5 er bestemt, at den, som sagen vedrører, har
pligt til at erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme
omfang, som en sigtet har pligt til at erstatte det offentlige sådanne udgifter
53
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
efter retsplejelovens regler. Der er bl.a. tale om retsplejelovens § 1008. Dette
gælder, når den administrative straffesag sluttes med en bøde eller advarsel.
Skatteforvaltningens regreskrav er civilretligt, fordi forsvarerens krav på sa-
lær hviler på en aftale om ydelse af bistand til den sigtede.
Lider Skatteforvaltningen et økonomisk tab som følge af ledelsens retsstri-
dige handlinger i et selskab, der senere tages under konkursbehandling med
et tab for Skatteforvaltningen til følge, vil ledelsen ofte have pådraget sig et
erstatningsansvar
over for Skatteforvaltningen for dette tab. Dette er en
følge af den såkaldte culparegel, der som udgangspunkt anvendes i dansk
erstatningsret. Efter denne regel indtræder der erstatningsansvar for en
skade, f.eks. et økonomisk tab, som forvoldes ved en handling eller undla-
delse, der kan tilregnes skadevolder som forsætlig eller uagtsom (culpøs).
Ud over dette tilregnelseskrav kræves der årsagssammenhæng (kausalitet)
mellem handlingen eller undladelsen og den indtrådte skade, ligesom ska-
den skal være en påregnelig (adækvat) følge af handlingen eller undladel-
sen. Tilfældige eller atypiske skader udløser derfor ikke erstatningsansvar.
Et erstatningskrav vil navnlig vedrøre straffesager om momssvig m.v. Se
herom Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit A.C.3.7.4 Fremsættelse af
krav om erstatning ved domstolene. Et erstatningskrav er civilretligt.
Det følger af
registreringsafgiftslovens
§ 14, stk. 1, om den såkaldte selvan-
melderordning, at en virksomhed kan registreres hos Skatteforvaltningen, jf.
§ 15, med den virkning, at virksomheden kan 1) angive afgiften af et køretøj
og 2) periodevis betale afgiften af køretøjer, som virksomheden har angivet
afgiften af.
Når virksomheden er registreret hos Skatteforvaltningen, vil virksomheden
få mulighed for selv at angive registreringsafgiften af et køretøj og foretage
en månedlig afregning af køretøjet.
En virksomhed kan efter registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, registreres,
hvis den opfylder følgende betingelser:
1) Virksomheden skal være hjemmehørende her i landet, i et andet EU-land
eller i et EØS-land, med hvilket Danmark har en aftale om gensidig bistand
til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU.
2) Virksomheden skal erhvervsmæssigt handle med motorkøretøjer eller på-
hængsvogne eller sættevogne til motorkøretøjer eller erhvervsmæssigt ud-
leje sådanne køretøjer.
54
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
3) Virksomheden må ikke have forfalden gæld til det offentlige.
4) Virksomheden må ikke være under rekonstruktionsbehandling, konkurs
eller likvidation.
5) Virksomheden skal stille sikkerhed på mindst 500.000 kr. for betaling af
afgifter efter registreringsafgiftsloven, herunder tilbagebetaling af for meget
udbetalt godtgørelse, samt renter og gebyrer vedrørende disse afgifter og
godtgørelser.
Skatteforvaltningen kan ifølge § 15, stk. 2, stille krav om højere sikkerheds-
stillelse efter stk. 1, nr. 5, som følge af virksomhedens årlige eller forventede
årlige afgiftstilsvar efter denne lov, forretningsomfang, betalingshistorik og
øvrige risikofaktorer og kan med 1 måneds varsel til den første i en måned
ændre kravet om sikkerhedsstillelse, hvis virksomhedens forhold har ændret
sig væsentligt i forhold til tidspunktet for sikkerhedsstillelsen eller den se-
neste regulering heraf, eller hvis Skatteforvaltningens fastsættelse af sikker-
hedens størrelse har været baseret på mangelfulde eller ukorrekte oplysnin-
ger.
I registreringsafgiftslovens § 15, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at en registrering
bringes til ophør, hvis virksomheden ophører med at opfylde en af betingel-
serne i stk. 1 eller undlader at fremstille et køretøj efter § 18. Registreringen
ophører i så fald fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen meddeler virk-
somheden, at registreringen er ophørt, jf. § 15, stk. 3, 2. pkt.
I stk. 5 bestemmes, at Skatteforvaltningen udsteder et bevis for registrerin-
gen til virksomheden, mens det af stk. 6, 1. pkt., fremgår, at sikkerhed stillet
efter stk. 1, nr. 5, og stk. 2 frigives, når virksomhedens registrering er bragt
til ophør. Af stk. 6, 2. pkt., fremgår, at opkrævningslovens § 11, stk. 12, 2.-
4. pkt., finder tilsvarende anvendelse for Skatteforvaltningens mulighed for
at undlade at frigive sikkerhed efter 1. pkt. Af opkrævningslovens § 11, stk.
12, 2. pkt., følger, at Skatteforvaltningen kan undlade at frigive sikkerheden,
hvis der på frigivelsestidspunktet er indledt en kontrol af virksomheden. Re-
sulterer kontrollen i, at Skatteforvaltningen træffer afgørelse om forhøjelse
af de tilsvar, som sikkerheden skal dække, frigives på afgørelsestidspunktet
den del af sikkerheden, der måtte overstige det beløb, der som følge af kon-
trollen træffes afgørelse om at forhøje virksomhedens tilsvar med, mens den
resterende del af sikkerheden frigives, når tilsvarene er betalt, jf. § 11, stk.
12, 3. pkt. Træffes der derimod ikke afgørelse om en sådan forhøjelse, sker
frigivelsen ved kontrollens afslutning, jf. 4. pkt.
55
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 16, stk. 1, at en registreret virk-
somhed til Skatteforvaltningen skal angive afgiften af de køretøjer, som
virksomheden anmelder til registrering i Køretøjsregistreret mod forevis-
ning af bevis for virksomhedens registrering, jf. § 15, stk. 5. En registreret
virksomhed hæfter for afgiften af de køretøjer, som virksomheden efter § 16
angiver afgiften af, jf. § 17, stk. 1. Afgiften betales for en afregningsperiode
efter reglerne i opkrævningsloven, jf. registreringsafgiftslovens § 17, stk. 2.
Afgiften af et køretøj henføres til den afregningsperiode, hvor køretøjet an-
meldes til registrering i Køretøjsregistreret, jf. § 17, stk. 3. Et køretøj kan
ikke registreres eller omregistreres i Køretøjsregistreret, før registreringsaf-
giften er betalt, jf. § 19, stk. 1, 1. pkt. Dette gælder ifølge 2. pkt. dog ikke i
tilfælde som nævnt i § 17, stk. 1. Ved opkrævning af beløb efter registre-
ringsafgiftsloven finder opkrævningslovens §§ 6 og 7 om gebyr og rente ved
forsinket betaling tilsvarende anvendelse, jf. registreringsafgiftslovens § 19,
stk. 2.
For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor
afgiftspligten indtræder, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, 1. pkt. Re-
gistreres køretøjet i forbindelse med afgiftens indtræden, er det den registre-
rede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften, jf. 2. pkt. Ejeren eller
den registrerede ejer hæfter ifølge 3. pkt. dog ikke, hvis køretøjet er taget i
brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde
have vidst dette. For betaling af afgiften hæfter tillige en virksomhed, der
erhvervsmæssigt handler med motorkøretøjer eller påhængs- eller sætte-
vogne til motorkøretøjer, hvis virksomheden har solgt køretøjet i forbindelse
med afgiftspligtens indtræden, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 2. For
betaling af afgiften af et importeret køretøj hæfter tillige importøren, hvis
denne har bevirket eller medvirket til, at afgiftsgrundlaget er fastsat for lavt,
jf. stk. 3. For betaling af afgiften hæfter tillige en efterfølgende ejer af køre-
tøjet, hvis den pågældende ved køretøjets erhvervelse vidste eller burde have
vidst, at der ikke var betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne
lov, jf. stk. 4. For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af
køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke
er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov, jf. stk. 5.
Registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, bestemmer, at afgiften af et brugt
motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres,
såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet. Be-
stemmelsen omhandler den såkaldte eksportgodtgørelse, og i § 7 b, stk. 5,
bestemmes, at afgiftsgodtgørelsen efter stk. 2 ikke kan overstige den afgift,
der oprindelig er betalt, fratrukket 15 pct., dog mindst 8.500 kr. for person-
biler og 4.500 kr. for varebiler og motorcykler. Heraf følger, at en køber af
56
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
et køretøj, der ikke er blevet afgiftsberigtiget, ikke vil kunne modtage ek-
sportgodtgørelse for køretøjet, hvis køretøjet skal føres ud af Danmark.
Det følger af § 15, stk. 1, i lov om registrering af køretøjer, at Skatteforvalt-
ningen kan autorisere en virksomhed til at registrere i Køretøjsregisteret,
herunder til at udlevere nummerplader og modtage nummerplader retur. En
virksomhed kan ifølge § 15, stk. 2, kun autoriseres, hvis den opfylder føl-
gende betingelser, jf. dog stk. 3, 7 og 8:
1) Virksomheden skal have fast forretningssted her i landet.
2) Virksomheden skal erhvervsmæssigt handle med, reparere eller lease kø-
retøjer af den type, der skal registreres, før de tages i brug, jf. § 2.
3) Virksomheden må ikke have forfalden gæld til det offentlige.
4) Virksomheden må ikke være under rekonstruktion, konkurs eller likvida-
tion.
En virksomhed, der er godkendt af Trafikstyrelsen til at syne eller omsyne
køretøjer, kan autoriseres efter stk. 1, hvis virksomheden opfylder betingel-
serne i stk. 2, nr. 1, 3 og 4, jf. § 15, stk. 3, i lov om registrering af køretøjer.
I § 15, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at en autorisation ophører, hvis virksom-
heden ophører med at opfylde betingelserne i stk. 2, jf. dog stk. 3. Skatte-
forvaltningen kan, når særlige omstændigheder taler derfor, efter anmod-
ning tillade, at en virksomhed, der er ophørt med at opfylde betingelserne i
stk. 2, nr. 2 eller 3, ikke mister sin autorisation, jf. § 15, stk. 4, 2. pkt.
Det fremgår endvidere af § 91, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 866 af 19.
juni 2023 om registrering af køretøjer, at virksomheden enten erhvervsmæs-
sigt skal handle med eller lease køretøjer af den type, der skal registreres,
før køretøjet tages i brug, jf. § 3, eller skal være godkendt af Færdselsstyrel-
sen til at syne eller omsyne køretøjer.
Bekendtgørelsens § 3 regulerer, hvilke typer af køretøjer der skal registreres
i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, før de tages i brug på
færdselslovens område, jf. dog kapitel 4 og 6 om henholdsvis tilknytning
her til landet og brug her i landet af et udenlandsk registreret køretøj. De
køretøjer, der skal registreres i Køretøjsregisteret, jf. dog kapitel 4 og 6, er
1) motorkøretøj, 2) traktor eller blokvogn, jf. dog stk. 2, 3) knallert, jf. dog
stk. 3, 4) påhængs- eller sættevogn til et køretøj, der skal registreres, 5) cam-
pingvogn, 6) andet påhængsredskab end campingvogn, der tilkobles et mo-
torkøretøj, hvis påhængsredskabets konstruktion gør det muligt at trække
det med en højere hastighed end 30 km/t, 7) motorredskab, der er indrettet
57
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
og benyttes til befordring af gods, der ikke er nødvendig for motorredska-
bets funktion, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om registrering af køretøjer. Det
gælder dog ikke i de tilfælde, der er nævnt i § 2, stk. 2, i lov om registrering
af køretøjer. Det følger af § 86, stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 866 af 19.
juni 2023 om registrering af køretøjer, at en virksomhed, der er registreret
hos Skatteforvaltningen efter registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15 eller au-
toriseret som nummerpladeoperatør efter bekendtgørelsens kapitel 18, kan
afregne betalingen for en afregningsperiode efter opkrævningsloven. En be-
taling henføres til den afregningsperiode, hvor anmeldelsen til registrering
er sket eller en nummerplade m.v. bestilt, jf. bekendtgørelsens § 86, stk. 2,
2. pkt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 1, stk. 1, at loven gælder for opkræv-
ning af skatter og afgifter m.v., for hvilke virksomheden, selskaber, fonde
eller foreninger m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt
til Skatteforvaltningen. I § 16 om anvendelsesområdet for kapitel 5 om skat-
tekontoen bestemmes i nr. 1, at skatter og afgifter omfattet af opkrævnings-
lovens § 1, stk. 1 og 2, omfattes af skattekontoen og derfor skal indbetales
til denne.
Virksomheder, der er registreret efter registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15,
er derfor omfattet af opkrævningslovens kapitel 5. Det samme gælder virk-
somheder, der er autoriseret (dvs. registreret) som nummerpladeoperatør ef-
ter § 15, stk. 1, i lov om registrering af køretøjer.
En registreret selvanmelder kan også være registreret som nummerplade-
operatør, og det er tilfældet for mange registrerede selvanmeldere.
Krav på skattekontoen dækkes efter FIFO-princippet (»first in, first out«),
hvorefter det ældst forfaldne krav dækkes først, jf. opkrævningslovens § 16
a, stk. 8.
Efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen, hvis
den efter afleveringsfristens udløb ikke modtaget angivelsen for en afreg-
ningsperiode, fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. fo-
reløbigt til et skønsmæssigt beløb. Efter stk. 2, 1. pkt., skal virksomheden
betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse.
Foreløbige fastsættelser kan foretages i forhold til registrerede selvanmel-
dere, hvorimod foreløbige fastsættelser ikke foretages i forhold til registre-
rede nummerpladeoperatører. Det skyldes, at Motorstyrelsen automatisk
modtager månedsangivelser fra nummerpladeoperatører.
58
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
2.1.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Opkrævningen af skatter og afgifter i Skatteforvaltningen tager udgangs-
punkt i et komplekst lovgrundlag. Dette gælder særligt opkrævning af mo-
torkrav og en række øvrige person- og virksomhedsrettede krav, hvor op-
krævningen heraf reguleres i en række særlove, der enten har egne opkræv-
ningsregler eller henvisninger til, at regler i opkrævningsloven finder an-
vendelse. Kompleksiteten kan gøre det svært for borgere og virksomheder
at gennemskue regler, ligesom lovgrundlaget kan være vanskeligt at admi-
nistrere og sikre en effektiv digitalisering af i forvaltningen.
Motorkrav og en lang række øvrige krav opkræves i dag i Skatteforvaltnin-
gens system SAP38, der ikke understøtter opkrævningsopgaven tilstrække-
ligt. Det er derfor tanken, at disse krav på sigt skal opkræves via en række
særskilte konti på Skattestyrelsens opkrævningsplatform DMO, således som
det allerede sker med skattekontoen, der primært omfatter virksomhedsret-
tede krav som moms, A-skat, selskabsskat m.v. Skattekontoen er således
allerede en konto på DMO.
Den nye opkrævningsløsning i DMO skal etableres i projektet »Udfasning
af SAP38 som opkrævningssystem« (USO), der er forankret i Skattestyrel-
sen med deltagelse af andre relevante styrelser i Skatteforvaltningen, navn-
lig Gældsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
USO-projektet indgår som et centralt tiltag i Skatteforvaltningens langsig-
tede plan for en effektiv opkrævning og inddrivelse i skattevæsenet. Den
langsigtede plan er et af elementerne i aftalen »Nedbringelse af danskernes
gæld til det offentlige«, som den daværende regering (Socialdemokratiet),
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folke-
parti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne indgik den 20.
juni 2022.
Udfasningen af SAP38 som opkrævningssystem betyder, at de motorkrav
og øvrige krav, der i dag opkræves via SAP38, i stedet skal opkræves via
den nye opkrævningsløsning i DMO i form af en række nye konti og
–
for
så vidt angår enkelte kravtyper
–
på skattekontoen. USO-projektet skal etab-
lere de nødvendige opkrævningsfunktionaliteter til dette på DMO-platfor-
men.
I USO-projektet er der peget på et behov for en række fælles opkrævnings-
regler for de motorkrav m.v., der fremover skal opkræves via nye konti på
DMO-platformen. Der ønskes således en digitaliseringsparat lovgivning,
der kan forenkle udviklingen og den efterfølgende administration af en ny
59
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
it-opkrævningsløsning for motorkravene og de øvrige virksomheds- og per-
sonrettede krav, der ønskes opkrævet via den nye løsning på DMO-platfor-
men.
Det drejer sig om fælles regler
–
i et nyt kapitel 4 a i opkrævningsloven
–
omhandlende følgende:
•
•
•
•
en hjemmel til at pålægge rykkergebyrer
regulering af processen for anvendelse af rykkerskrivelser
en hjemmel til forrentning ved overskridelse af betalingsfristen
et fremrykket virkningstidspunkt ved modregning med motorkrav m.v.,
idet modregningen skal have virkning fra tidspunktet for beslutning om
at gennemføre modregning
en regel om pligt til tilbagebetaling af beløb, som ved Skatteforvaltnin-
gens egen fejl med urette er udbetalt til borgere og virksomheder.
•
Det anbefales også, at rykkergebyrer, der vedrører krav, der foreslås omfat-
tet af kapitel 4 a, ikke skal kunne forældes accessorisk, dvs. som følge af
forældelsen af det eller de krav, hvis betaling der rykkes for. Anbefalingen
omfatter også rykkergebyrer, der opkræves via skattekontoen.
Blandt anbefalingerne i USO-projektet er også, at selvanmelderes og num-
merpladeoperatørers månedsangivelser af registreringsafgifter og nummer-
pladeafgifter samt afgifter for foreløbige fastsættelser vedrørende selvan-
melderes månedsangivelser af registreringsafgifter, hvor opkrævningen i
dag sker via SAP38, i stedet skal ske via den nye opkrævningsløsning i
DMO, dvs. efter det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven.
Virksomheder, der er blevet registreret som selvanmelder eller som num-
merpladeoperatør eller som både selvanmelder og nummerpladeoperatør,
vil være omfattet af opkrævningslovens § 1, hvorfor afgiftskravene skal op-
kræves via skattekontoen. Mange registrerede selvanmeldere er også regi-
strerede nummerpladeoperatører.
Beløb omfattet af månedsangivelserne og tilhørende gebyrer opkræves dog
i dag i systemet SAP38 ligesom andre motorkrav og en række øvrige krav-
typer.
Den nye opkrævningsløsning i DMO vil i modsætning til skattekontoen,
som anvender FIFO-princippet (»first in, first out«), give mulighed for øre-
mærkning af betalinger. Det betyder, at f.eks. en selvanmelder vil få mulig-
hed for at betale specifikke krav og dermed undgå at miste sin registrering
som selvanmelder på grund af et overset foranstående krav på et ganske lille
60
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
beløb, selv om vedkommende har indbetalt det skyldige beløb for en ubetalt
registreringsafgift.
Derudover vil en anvendelse af FIFO-princippet på skattekontoen kunne
medføre potentielle afledte konsekvenser for købere og ejere af køretøjerne,
for hvilke registreringsafgiften indgår i en månedsangivelse, hvor angivel-
sesbeløbet ikke er blevet betalt. Ejeren risikerer derfor, at deres køretøj bli-
ver mindre værd.
Det er derfor hensigtsmæssigt, at også nummerpladeoperatørers månedsan-
givelser af nummerpladeafgifter
–
ligesom selvanmelderes månedsangivel-
ser for registreringsafgifter
–
fremover omfattes af det nye kapitel 4 a.
Det foreslås som følge af ovenstående overvejelser, at der i opkrævningslo-
ven indsættes et nyt kapitel
–
kapitel 4 a
–
der får overskriften »Opkrævning
af visse krav«, således at kapitel 5 om skattekontoen fortsat anvendes til de
primært virksomhedsrettede krav, der i dag skal indbetales til skattekontoen.
Det foreslås dog, at enkelte af disse krav fremover skal omfattes af det nye
kapitel 4 a, jf. nedenfor.
Det foreslås, at det af den første bestemmelse, § 15, i det foreslåede kapitel
4 a skal fastlægges, hvilke krav der omfattes af kapitel 4 a. Frem for at an-
vende en positiv afgrænsning med en udtømmende oplistning af de krav,
der omfattes, foreslås en negativ afgrænsning, da en sådan dels vil sikre, at
enkelte krav ikke overses i en positiv oplistning, dels vil overflødiggøre lov-
ændringer med henblik på at ændre den positive oplistning ved eventuelle
kommende fjernelser af kravtyper eller indførelser af nye kravtyper.
Det foreslås således, at der med opkrævningslovens § 15 indføres en ny be-
stemmelse, der i stk. 1, 1. pkt., skal bestemme, at reglerne i kapitel 4 a skal
anvendes på Skatteforvaltningens krav på skatter og afgifter m.v., medmin-
dre kravet omfattes af kapitel 5, kildeskatteloven, lov om spil, ejendoms-
skattelovens kapitel 8 og §§ 77-81, afskrivningslovens § 40, stk. 7, aktie-
avancebeskatningslovens §§ 39-40, boafgiftslovens § 21 a, stk. 3, og § 26 a,
stk. 3, dødsboskattelovens §§ 14, 30, 87 og 89, § 6 d, stk. 10-12 og 14, og §
12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, § 11, stk.
2, 10. pkt., og stk. 3, 5. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværk-
sætterkonto, for så vidt angår beskatning af etableringskonto, eller virksom-
hedsskattelovens §§ 17 og 18, jf. dog stk. 2 og 3, der omtales nedenfor.
Henstand med betaling af afgift på iværksætterkonto, jf. § 11, stk. 2, 10.
pkt., og stk. 3, 5. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætter-
konto, foreslås derimod at skulle omfattes af det foreslåede kapitel 4 a. Det
foreslås, at det i opkrævningslovens § 15, stk. 1, 2. pkt., skal bestemmes, at
61
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
krav på sagsomkostninger, tilbagebetalingskrav, der vedrører de i den fore-
slåede bestemmelse i § 15 d, stk. 1, 2. pkt., nævnte udbetalinger og beløb,
og erstatningskrav, der ikke vedrører en overtrædelse af skatte- og afgifts-
lovgivningen, heller ikke omfattes af reglerne i det foreslåede kapitel 4 a,
medmindre der er tale om regreskrav, idet der dog også her skal kunne gøres
en undtagelse med skatteministerens udmøntning af den bemyndigelse, der
foreslås i stk. 3, jf. nedenfor.
Det foreslås, at det af opkrævningslovens § 15 d, stk. 1, 1. pkt., skal fremgå,
at hvis Skatteforvaltningen som led i forvaltningen af opkrævning og ind-
drivelse af skatter og afgifter og andre krav til det offentlige ved en egen fejl
til en fysisk eller juridisk person har udbetalt et beløb, som den fysiske eller
juridiske person ikke var berettiget til, skal beløbet tilbagebetales til Skatte-
forvaltningen. Udbetalinger, der beror på en kontraktlig forpligtelse, og til-
bagebetalinger af beløb, som på grund af Skatteforvaltningens egen fejl ikke
er blevet anvendt til dækning af den fordring, der skulle dækkes, omfattes
ikke af 1. pkt., jf. den foreslåede regel i 2. pkt. Se nærmere herom i pkt. 2.1.5
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede afgrænsning i opkrævningslovens § 15, stk. 1, 2. pkt., vil
indebære, at krav på sagsomkostninger ikke skal omfattes af det foreslåede
kapitel 4 a. De vil således fortsat skulle forrentes efter rentelovens § 8 a, stk.
1. Skatteforvaltningens erstatningskrav vedrørende overtrædelse af skatte-
og afgiftslovgivningen vil være omfattet af anvendelsesområdet for det fo-
reslåede kapitel 4 a, mens erstatningskrav, der f.eks. skyldes misligholdelse
af en kontrakt, som Skatteforvaltningen har indgået, vil falde uden for an-
vendelsesområdet. Tilbagebetalingskrav, der skyldes fejludbetaling af løn
til Skatteforvaltningens ansatte eller udbetaling af for stort et beløb til f.eks.
en entreprenør eller en rengøringsvirksomhed, vil ligeledes falde uden for
anvendelsesområdet. Derimod vil tilbagebetalingskrav, der tilkommer Skat-
teforvaltningen, hvis f.eks. overskydende skat eller negativ moms er udbe-
talt med for stort et beløb eller til den forkerte modtager, være omfattet af
anvendelsesområdet for det foreslåede kapitel 4 a. Med den foreslåede ord-
lyd vil det ikke være afgørende, om tilbagebetalingskrav bestående af beløb,
som Skatteforvaltningen ved udbetalingen af beløb efter skatte- og afgifts-
lovgivningen ved en fejl har udbetalt for meget eller til den forkerte modta-
ger, skal klassificeres som civilretlige eller offentligretlige, og rækkevidden
af præjudikatet fra Højesterets dom af 8. januar 2004, optrykt i Ugeskrift for
Retsvæsen 2004, side 977, vil derfor ikke blive afgørende ved forståelsen af
den foreslåede bestemmelse. Også Skatteforvaltningens regreskrav efter
forsvarerbistandslovens § 5 vil være omfattet af det foreslåede kapitel 4 a.
Efter bestemmelsen vil den, som en sag om strafansvar for overtrædelse af
62
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
skattelovgivningen
–
bortset fra toldlovgivningen
–
vedrører, være forpligtet
til at erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang,
som en sigtet har pligt til at erstatte det offentlige sådanne udgifter efter
retsplejelovens regler. Et sådant krav på erstatning vil derfor være omfattet
af anvendelsesområdet for det foreslåede kapitel 4 a, da der er tale om et
regreskrav. Også andre regreskrav, som Skatteforvaltningen vil kunne frem-
sætte for eksempelvis udgifter til brug af låsesmed, lagerplads m.v. i f.eks.
kontrolsager, vil være omfattet af anvendelsesområdet.
Det foreslås, at det i opkrævningslovens § 15, stk. 1, 3. pkt., bestemmes, at
krav tilhørende restanceinddrivelsesmyndigheden heller ikke omfattes af
reglerne i det foreslåede kapitel 4 a, medmindre der er tale om tilbagebeta-
lingskrav efter den foreslåede bestemmelse i § 15 d, stk. 1, 1. pkt. Også her
skal der kunne gøres en undtagelse med skatteministerens udmøntning af
den bemyndigelse, der foreslås i stk. 3, jf. nedenfor.
Skatteforvaltningen har opgaven som restanceinddrivelsesmyndighed, jf. §
2 i bekendtgørelse nr. 1207 af 27. september 2023 om inddrivelse af gæld
til det offentlige. I dag varetages opgaven af Gældsstyrelsen, der er en af de
styrelser, der tilsammen udgør Skatteforvaltningen. Gældsstyrelsens egne
krav på f.eks. inddrivelsesomkostninger (f.eks. retsafgift og gebyrer, der er
stiftet af restanceinddrivelsesmyndigheden) omfattes af lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, hvor det i § 5, stk. 1, 4. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige bestemmes, at for fordringer, der tilhører restance-
inddrivelsesmyndigheden, tilskrives inddrivelsesrenten efter 1. pkt. fra den
1. i måneden efter den måned, hvori fordringen er stiftet.
Der foreslås dog, at der i opkrævningslovens § 15, stk. 2, fastsættes enkelte
undtagelser til den foreslåede negative afgrænsning i § 15, stk. 1. Det fore-
slås således, at krav på registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. for virk-
somheder registreret efter registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15, krav på
afgift efter § 4, stk. 2, ved en foreløbig fastsættelse af et sådant krav på re-
gistreringsafgift, krav på nummerpladeafgift for virksomheder autoriseret
efter § 15 i lov om registrering af køretøjer samt krav, der opkræves efter
kildeskattelovens § 52, stk. 5, § 66, stk. 2, § 66 A, stk. 1, § 66 B, stk. 1, §
79, § 84, stk. 2, § 85, stk. 4 og 5, § 86, stk. 3, og § 87 og § 63 i lov om spil
uanset det foreslåede stk. 1 skal omfattes af reglerne i det foreslåede kapitel
4 a i opkrævningsloven. Også her skal der kunne gøres en undtagelse med
skatteministerens udmøntning af den bemyndigelse, der foreslås i stk. 3, jf.
nedenfor.
63
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Bestemmelserne i kildeskatteloven
–
bortset fra § 79
–
hjemler anvendelsen
af tvangsbøder, jf. beskrivelsen i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, mens § 79
omhandler administrative bøder, dvs. bøder, der skyldes vedtagelsen af et
bødeforelæg. Bestemmelsen i § 63 i lov om spil omhandler også sådanne
administrative bøder.
Selv om det i den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15, stk. 1,
1. pkt., bestemmes, at krav, der omfattes af opkrævningslovens kapitel 5 om
skattekontoen, ikke skal omfattes af anvendelsesområdet for det foreslåede
kapitel 4 a, vil der med det foreslåede stk. 2 være en undtagelse hertil, lige-
som den foreslåede bemyndigelse i stk. 3, jf. nedenfor, vil kunne anvendes
til at flytte krav fra kapitel 5 til det foreslåede kapitel 4 a. Det foreslås derfor,
at der tilsvarende foretages en justering i opkrævningslovens § 16, nr. 1, så
det her fremgår, at der med § 15, stk. 2 og 3, er gjort en undtagelse fra det
anvendelsesområde, som følger af § 16, nr. 1.
Med forslaget om at flytte opkrævningen vedrørende selvanmeldere og
nummerpladeoperatørers månedsangivelser samt afgift efter opkrævnings-
lovens § 4, stk. 2, for foreløbige fastsættelser af registreringsafgift for virk-
somheder registreret efter registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15 fra reglerne
i opkrævningslovens kapitel 5 til reglerne i det foreslåede kapitel 4 a er det
bl.a. hensigten at undgå en stigning i antallet af tilfælde, hvor bilkøbere, der
har handlet i god tro, bliver ramt af de særlige konsekvenser, der følger af
manglende betaling af registreringsafgifter.
Det foreslås, at det i opkrævningslovens § 15, stk. 3, bestemmes, at skatte-
ministeren skal kunne fastsætte regler om, at krav, der tilhører Skatteforvalt-
ningen, uanset stk. 1 og 2 enten skal omfattes af eller holdes uden for an-
vendelsesområdet for reglerne i det foreslåede kapitel 4 a i opkrævningslo-
ven. Den i USO-projektet gennemførte analyse af kravmassen i SAP38 og
af øvrige krav på Skatteministeriets område har afdækket, at der kan være
kravtyper, som man i USO-projektet endnu ikke har fået det fulde overblik
over, og som enten bør omfattes af eller undtages fra anvendelsesområdet
for det foreslåede kapitel 4 a. Med en bemyndigelse vil der hurtigere kunne
foretages de nødvendige justeringer i anvendelsesområdet, end hvis juste-
ringerne skal gennemføres med en lovændring. Det er tanken, at skattemi-
nisteren om nødvendigt udmønter bemyndigelsen i bekendtgørelse om op-
krævning af skatter og afgifter m.v., jf. bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni
2013, ligesom det er tanken at opdatere lovteksten
–
når det er muligt
–
hvis
der i bekendtgørelsen bestemmes fravigelser af lovtekstens afgrænsning af
anvendelsesområdet for opkrævningslovens kapitel 4 a.
64
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Den foreslåede negative afgrænsning vil indebære, at det fælles sæt regler,
der foreslås indsat i kapitel 4 a, vil finde anvendelse på alle Skatteforvalt-
ningens krav, medmindre kravet omfattes af opkrævningslovens kapitel 5
om skattekontoen eller af kildeskatteloven, lov om spil eller ejendomsskat-
telovens kapitel 8 og §§ 77-81 eller omfattes af henstandsreglerne i afskriv-
ningslovens § 40, stk. 7, aktieavancebeskatningslovens §§ 39-40, § 6 d, stk.
10-12 og 14, og § 12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom, § 11, stk. 2, 10. pkt., og stk. 3, 5. pkt., i lov om indskud på etable-
ringskonto og iværksætterkonto, for så vidt angår beskatning af etablerings-
konto, eller virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18 eller af reglerne i boaf-
giftslovens § 21 a, stk. 3, og § 26 a, stk. 3, eller dødsboskattelovens §§ 14,
30 og 89. Krav på sagsomkostninger, tilbagebetalingskrav, der vedrører de
i § 15 d, stk. 1, 2. pkt., nævnte udbetalinger og beløb, og erstatningskrav,
der ikke vedrører en overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, vil hel-
ler ikke blive omfattet af reglerne i dette kapitel, medmindre der er tale om
regreskrav. Med andre ord vil bl.a. tilbagebetalingskrav bestående af beløb,
som Skatteforvaltningen ved udbetalingen af beløb efter skatte- og afgifts-
lovgivningen ved en fejl har udbetalt for meget eller til den forkerte modta-
ger, og erstatningskrav, der vedrører en overtrædelse af skatte- og afgifts-
lovgivningen, samt regreskrav blive omfattet af det foreslåede kapitel 4 a i
opkrævningsloven. Krav, der tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden, vil
heller ikke være omfattet af reglerne i dette kapitel, medmindre der er tale
om tilbagebetalingskrav efter § 15 d, stk. 1, 1. pkt. Derimod vil krav på re-
gistreringsafgift af motorkøretøjer m.v. for virksomheder registreret efter
registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15, krav på afgift efter § 4, stk. 2, ved en
foreløbig fastsættelse af et sådant krav på registreringsafgift, krav på num-
merpladeafgift for virksomheder autoriseret efter § 15 i lov om registrering
af køretøjer samt krav, der opkræves efter kildeskattelovens § 52, stk. 5, §
66, stk. 2, § 66 A, stk. 1, § 66 B, stk. 1, § 79, § 84, stk. 2, § 85, stk. 4 og 5,
§ 86, stk. 3, og § 87, dvs. tvangsbøder og administrative bøder efter kilde-
skatteloven, blive omfattet af anvendelsesområdet for det foreslåede kapitel
4 a i opkrævningsloven. Skatteministeren vil desuden med den foreslåede
bemyndigelse i opkrævningslovens § 15, stk. 3, kunne fastlægge, at krav
–
uanset den foreslåede afgrænsning i § 15, stk. 1 og 2
–
enten skal omfattes
af eller holdes uden for anvendelsesområdet for det foreslåede kapitel 4 a.
I dag administreres opkrævningslovens § 9, stk. 1, af Skatteforvaltningen
således, at hvis der er afgiftskrav mod virksomheder, der omfattes af § 9,
stk. 1, og i øvrigt har en skattekonto, fordi de skal foretage betalinger som
65
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
anført i opkrævningslovens § 16, nr. 1-9, håndteres disse afgiftskrav på skat-
tekontoen. Selve betalingen, som er en kontantbetaling, sker via en blanket-
løsning.
Personer, mod hvilke der er afgiftskrav som anført i § 9, stk. 1 og 2, vil som
udgangspunkt få opkrævet afgiftskravet via en blanketløsning, og afgifts-
kravet håndteres i SAP38. Det er hensigten, at disse krav på sigt skal opkræ-
ves via den nye opkrævningsløsning på DMO.
Det foreslås, at der i opkrævningslovens § 9, stk. 3, indsættes to nye punk-
tummer, hvor det i 3. pkt. skal bestemmes, at kapitel 4 a finder anvendelse
ved opkrævningen af afgifter omfattet af stk. 1 og 2, jf. dog 4. pkt., mens
det i 4. pkt. skal bestemmes, at for de i stk. 1 nævnte varemodtagere, der
omfattes af § 1, stk. 1, eller § 16, nr. 2-9, anvendes kapitel 5 ved opkræv-
ningen af afgifter efter stk. 1.
Det foreslås, at der tilsvarende foretages en ændring i opkrævningslovens §
16, nr. 1, så bestemmelsen også omfatter afgifter omfattet af § 9, stk. 1, hvis
varemodtageren skal betale skatter og afgifter omfattet af § 1, stk. 1, eller
foretage betalinger efter nr. 2-9.
I de tilfælde, hvor varemodtageren er en virksomhed, der har en skattekonto,
vil afgiftskravet efter § 9, stk. 1, således skulle betales til skattekontoen,
mens afgiftskrav efter § 9, stk. 1 og 2, i øvrige tilfælde vil være omfattet af
det foreslåede nye kapitel 4 a.
Det foreslås også, at der i opkrævningslovens § 9, stk. 3, 2. pkt., foretages
den ændring, at der med hensyn til de bestemmelser, der finder tilsvarende
anvendelse på afgiftskrav, der skal betales af de i stk. 1 og 2 nævnte vare-
modtagere, ikke længere henvises til § 3, stk. 2, §§ 5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2
og 3, men alene til § 3, stk. 2, og § 5. I de tilfælde, hvor afgiften omfattes af
det foreslåede nye kapitel 4 a, vil gebyrbestemmelsen i den foreslåede § 15
a og rentebestemmelsen i den foreslåede § 15 b finde anvendelse, og i de
tilfælde, hvor afgiften omfattes af kapitel 5 om skattekontoen, fordi vare-
modtageren er en virksomhed med en skattekonto, finder gebyrbestemmel-
sen i § 16 c, stk. 4, 6. pkt., og rentebestemmelsen i § 16 c, stk. 1, anvendelse.
Der vil derfor ikke være brug for §§ 6 og 7 som hjemmelsgrundlag for op-
krævning af rykkergebyrer og morarenter. Der vil heller ikke være behov
for en henvisning til § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, hvorefter Skatteforvaltningen,
når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, kan meddele
fritagelse for betaling af gebyr efter § 6 og renter efter § 7. Det foreslås
således med opkrævningslovens § 15 a, stk. 3, at § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 5,
skal finde tilsvarende anvendelse på gebyrer efter stk. 1, 2. pkt., mens det
66
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
med § 15 b, stk. 3, foreslås, at § 8, stk. 1, nr. 3, og stk. 5, skal finde tilsva-
rende anvendelse på morarenter efter stk. 1, 1. pkt. Der foreslås samtidig
med § 16 c, stk. 4, 7. pkt., en bestemmelse, hvorefter § 8, stk. 1, nr. 2, og
stk. 5, skal finde tilsvarende anvendelse på rykkergebyrer på skattekontoen.
Dermed opnås med hensyn til muligheden for fritagelse for rykkergebyrer
på skattekontoen overensstemmelse med fritagelseshjemlen i den foreslåede
bestemmelse i § 15 a, stk. 3. Med hensyn til muligheden for fritagelse for
morarenter på skattekontoen vil hjemlen fortsat være § 8, stk. 1, nr. 4.
2.1.2. Renteharmonisering
2.1.2.1. Gældende ret
Det følger af opkrævningslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at betales et beløb ikke
rettidigt, eller er der ydet henstand med betalingen, skal der betales en må-
nedlig rente som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra
den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales.
Renten beregnes dagligt, jf. 2. pkt. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst, jf. 3. pkt. For beløb, der opkræves efter
reglerne i kapitel 5, finder bestemmelsen om saldoforretning i § 16 c, stk. 1,
anvendelse, jf. 4. pkt. Efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., fastsættes
renten for kalenderåret. Renten offentliggøres senest den 15. december
forud for det år, hvor den skal have virkning, jf. 2. pkt. Renten for 1 år be-
regnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks National-
bank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne
juli, august og september i det foregående kalenderår, jf. 3. pkt. Den af Na-
tionalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selska-
ber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr.
63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finan-
sielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og
ikkefinansielle selskaber (ECB/2001/18), jf. 4. pkt. Den af Nationalbanken
opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres
som et vægtet gennemsnit af den effektive rentesats for den udestående lå-
nemasse opgjort med to decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt.,
nedrundes til nærmeste hele procentsats, og den beregnede rente divideres
med 24 og afrundes nedad til én decimal, jf. 4. pkt. Ifølge forarbejderne til
den gældende affattelse af opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. Folketingsti-
dende 2005-06, L 205 som fremsat, side 6578, skal renteberegningen være
med en dag til dag-rente med månedlig rentetilskrivning. Det anføres, at
virksomhederne dermed kun kommer til at betale morarente (inklusive ren-
tes rente) for det faktiske antal dage, som betalingsfristen overskrides med,
i modsætning til forrentningen efter den dagældende affattelse af opkræv-
ningslovens § 7, stk. 1, hvor for sen betaling udløste 1 til 2 måneders rente,
67
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
da renten blev beregnet pr. påbegyndt måned fra den 1. i den måned, hvor
beløbet skulle betales.
Henvisningen til den månedlige tilskrivning for virksomheder må forment-
lig ses i sammenhæng med den i samme lovforslag foreslåede rentebestem-
melse i opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, om forrentning af debetsaldoen på
skattekontoen, idet det af § 16 c, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at renten beregnes
dagligt og tilskrives debetsaldoen månedligt. Det fremgår af § 16 a, stk. 4,
at krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørel-
sen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet. Debetsal-
doen er således udtryk for den af skattekontoen omfattede gæld, der skal
betales af virksomheden, senest den dag debetsaldoen opstår. Når de dagligt
påløbne morarenter tilskrives den debetsaldo, hvoraf de er beregnet, er der-
for også tilskrivningen
–
og dermed forøgelsen af debetsaldoen
–
udtryk for,
at disse renter senest skal betales på tilskrivningsdagen. For renter, der på-
løber efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, for krav, der ikke omfattes af skat-
tekontoen og dermed § 16 c, stk. 1, må det derimod gælde, at disse renter
forfalder til betaling, straks de påløber det skyldige krav, der ikke er blevet
betalt rettidigt. Påløbstidspunktet vil således også være forfaldstidspunktet,
medmindre et andet forfaldstidspunkt følger af lov, aftale eller kutyme.
Efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, kan Skatteforvaltningen, når det
på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, meddele fritagelse for
betaling af renter efter § 7. Efter § 8, stk. 5, fastsætter skatteministeren nær-
mere regler om anvendelsen af stk. 1-3. Bestemmelsen i § 8, stk. 1, nr. 3,
skal ifølge de specielle bemærkninger i lovforslag nr. L 19, jf. Folketingsti-
dende 1999-00, tillæg A, side 567, kunne anvendes til at fritage virksomhe-
der, der hidtil har betalt rettidigt, for betaling af renter ved for sen betaling,
når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt. Anvendelsen
skal ske restriktivt. Fritagelse kan ske i de situationer, hvor der er tale om
pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse
på og ikke har kunnet forudse, eksempelvis pludseligt opstået sygdom. Her-
udover er det en betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig.
I Skatteforvaltningens opkrævningssystem SAP38 opkræves en række af de
fordringer, der ikke opkræves via enten skattekontoen, der især anvendes til
opkrævningen af skatte- og afgiftskrav mod virksomheder, eller systemet
KOBRA, der anvendes til opkrævningen af personskatter. For disse fordrin-
ger findes der typisk bestemmelser om forrentning ved ikkerettidig betaling,
ligesom der findes bestemmelser om forrentning ved henstand med betalin-
gen.
68
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Af boafgiftslovens § 36, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at en arving, legatar eller
gavemodtager, der som arv eller gave modtager aktier eller en erhvervsvirk-
somhed, der opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34,
stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog stk. 5, eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, kan
vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift og gaveafgift, der hviler på de
nævnte aktiver, over en periode på op til 30 år med lige store årlige afdrag
regnet fra det tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til betaling.
Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2, indeholder den betingelse,
at den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller an-
partskapitalen, mens nr. 3 indeholder betingelsen, at der er tale om aktier i
et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv
kapitalanbringelse, jf. stk. 6. Bortforpagtning af fast ejendom, som efter
ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i
denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse. Aktieavancebeskat-
ningslovens § 34, stk. 5, bestemmer, at betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, ikke
finder anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17 (om skatte-
pligtige, der udøver næring ved køb og salg af aktier) eller § 18, stk. 1 eller
4 (om andele i andelsforeninger). Betingelsen i stk. 1, nr. 3, finder ikke an-
vendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring
ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er
omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller
tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke
er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at sel-
skabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsover-
enskomst, anden international overenskomst eller konvention eller admini-
strativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med
de danske skattemyndigheder.
Kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, bestemmer, at ved overdragelse i levende
live af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en
andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende,
søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en
person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgifts-
lovens § 22, stk. 1, litra d, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i
stk. 2-11 og 14. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med na-
turligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 14 finder alene anvendelse på ejen-
domsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af lov om beskatning af for-
tjeneste ved afståelse af fast ejendom, i det omfang ejendommen anvendes
i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirk-
somhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens
69
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder stk.
2-11 og 14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den på-
gældende ejendom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges
den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til
grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, som efter ejen-
domsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne
forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. For så vidt angår fast ejendom
omfattet af 3. og 4. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skatte-
mæssige stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3,
hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med
hensyn til gevinst efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom på samme ejendom. Stk. 2-11 og 14 gælder heller ikke for fortje-
neste på gæld, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmin-
dre det sker efter reglerne i kursgevinstlovens § 23. For aktier, anparter og
andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35
og 35 A, uanset om de indgår i virksomheden.
Henstandsbeløbet forrentes ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., med
en rentesats svarende til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk.
2, og renten forfalder til betaling samtidig med det årlige afdrag.
I selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, bestemmes i 1. pkt., at standardrenten
for 1 år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks
Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i må-
nederne juli, august og september forud for det til indkomståret svarende
kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for
ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Central-
banks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende stati-
stik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og
udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber (ECB/2001/18), jf. 2.
pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefi-
nansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit af den effektive ren-
tesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler, jf. 3. pkt. Det
simple gennemsnit, jf. 1. pkt., opgøres med én decimal, jf. 4. pkt. Standard-
renten offentliggøres senest den 15. december forud for det til indkomståret
svarende kalenderår, jf. 5. pkt.
Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal ifølge boafgiftslovens
§ 36, stk. 1, 3. pkt., meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af bo-
opgørelsen, jf. lov om skifte af dødsboer, og valg af afdragsordning for be-
taling af gaveafgift skal meddeles Skatteforvaltningen samtidig med indsen-
delse af gaveanmeldelsen, jf. § 26.
70
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Det fremgår af boafgiftslovens § 38, stk. 1, at er en endelig boopgørelse eller
anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter,
ikke indsendt rettidigt, jf. § 10 og § 26, eller er hele boafgiften, tillægsboaf-
giften eller gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. §§ 19 og 30 og § 36, stk. 4,
skal der af afgifterne betales rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk.
2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den
måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt eller
fra forfaldsdagen, og indtil opgørelse eller anmeldelse er modtaget eller af-
gifterne er betalt.
I boafgiftslovens § 10, som der henvises til i § 38, stk. 1, bestemmes i stk.
1, at når et bo skiftes privat, skal boopgørelse indsendes i overensstemmelse
med reglerne i §§ 31 og 32 i lov om skifte af dødsboer. I denne lovs § 31,
stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at arvingerne udarbejder en boopgørelse over bo-
ets aktiver, passiver, indtægter og udgifter med angivelse af fordelingen
mellem legatarer og arvinger. Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i
opgørelsen, er 1-års-dagen for dødsfaldet, jf. 2. pkt. I henvisningsboer, jf. §
2, er den senest anvendelige skæringsdag dog 1-års-dagen for henvisningen,
jf. § 31, stk. 1, 3. pkt. I stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at skifteretten kan tillade,
at endelig opgørelse vedrørende en endnu ikke oppebåret indtægt, et betin-
get eller omtvistet krav eller andre nærmere afgrænsede dele af boet hen-
skydes til tiden efter boets slutning. Tilladelse kan, medmindre der forelig-
ger særlige omstændigheder, kun gives, hvis den del af boet, som hensky-
des, udgør en mindre væsentlig del af boet, jf. 2. pkt. Tillægsopgørelse, for
hvis indlevering skifteretten kan fastsætte en frist, skal indleveres snarest
muligt efter hindringens bortfald, jf. 3. pkt. I § 32, stk. 1, 1. pkt., bestemmes,
at boopgørelsen indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen til skifteret-
ten, som videresender kopi af opgørelsen til Skatteforvaltningen. I henvis-
ningsboer, jf. § 2, indsendes boopgørelsen dog senest 15 måneder fra hen-
visningsdagen, jf. § 32, stk. 1, 2. pkt. Opgørelsen skal være underskrevet af
samtlige arvinger, jf. 3. pkt.
I boafgiftslovens § 10, stk. 2, bestemmes, at når et bo behandles ved en bo-
bestyrer, skal boopgørelse indsendes i overensstemmelse med reglerne i §§
66 og 68 i lov om skifte af dødsboer. I denne lovs § 66, stk. 1, bestemmes,
at bobestyreren udarbejder en boopgørelse med en redegørelse om boets be-
handling og om arveforholdene samt en opgørelse over boets aktiver og pas-
siver, indtægter og udgifter med angivelse af fordelingen mellem legatarer
og arvinger og af den beregnede bo- og tillægsboafgift. I stk. 2, 1. pkt., be-
stemmes, at den seneste skæringsdag, der kan anvendes i opgørelsen, er 2-
års-dagen for dødsfaldet. Medfører boets forhold, at det ikke kan opgøres
endeligt med den nævnte skæringsdag, skal bobestyreren inden 2-års-dagen
71
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
give skifteretten meddelelse herom samt redegøre for baggrunden derfor, jf.
2. pkt. Skifteretten kan bestemme, at skæringsdatoen udskydes, og at der
løbende skal indgives redegørelser om boets forhold, jf. 3. pkt. I stk. 3, 1.
pkt., bestemmes, at skifteretten efter indstilling fra bobestyreren kan tillade,
at opgørelse vedrørende en endnu ikke oppebåret indtægt, et betinget eller
omtvistet krav eller andre nærmere afgrænsede dele af boet henskydes til
tiden efter boets afslutning. Tillægsopgørelse skal indleveres snarest muligt,
jf. 2. pkt.
I boafgiftslovens § 10, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at når afdøde havde hjem-
ting i udlandet, og der ikke sker skifte her i landet, men der skal beregnes
boafgifter efter § 9, stk. 2, har arvingerne pligt til at indgive en anmeldelse
om de afgiftspligtige erhvervelser med angivelse af deres værdi, jf. § 12,
stk. 1. Anmeldelsen skal være indgivet til skifteretten i København, senest
6 måneder efter at arvingerne har fået kendskab til arven, jf. § 10, stk. 3, 2.
pkt.
I boafgiftslovens § 10, stk. 4, bestemmes, at når en person succederer i retten
til kapitalen i et fideikommis, har den pågældende pligt til at indgive en an-
meldelse af den afgiftspligtige kapital til skifteretten i København, senest 3
måneder efter at vedkommende er succederet i retten.
I boafgiftslovens § 10, stk. 5, bestemmes, at forsikringsselskaber, pensions-
kasser og pengeinstitutter m.fl. samt repræsentanter for udenlandske forsik-
ringsselskaber, der udbetaler afgiftspligtige forsikringsbeløb m.v. til en be-
gunstiget, senest 3 måneder efter udbetalingen eller første udbetaling af en
del af en forsikring m.v. skal indgive en anmeldelse til skifteretten i afdødes
retskreds.
I boafgiftslovens § 10, stk. 6, bestemmes, at i de i § 8, stk. 3, nævnte situa-
tioner har den længstlevende ægtefælle eller boet pligt til at indgive anmel-
delse om det afgiftspligtige beløb til skifteretten senest 3 måneder efter ind-
gåelsen af nyt ægteskab eller udbetaling af arv eller vederlag.
I boafgiftslovens § 10, stk. 7, bestemmes, at den begunstigede til en forsik-
ring, der ikke omfattes af stk. 5, har pligt til at indgive anmeldelse om det
afgiftspligtige beløb til skifteretten senest 3 måneder efter udbetalingen eller
første udbetaling af en del af en forsikring m.v.
Endelig bestemmes i boafgiftslovens § 10, stk. 8, 1. pkt., at anmeldelse efter
stk. 3, 4, 6 og 7 skal underskrives af den eller de anmeldelsespligtige. An-
meldelse efter stk. 5 skal underskrives af selskabets ansvarlige ledelse eller
af selskabets repræsentant her i landet, jf. stk. 8, 2. pkt.
72
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I boafgiftslovens § 26, som der ligeledes henvises til i § 38, stk. 1, bestem-
mes i stk. 1, 1. pkt., at afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår er modtaget
ud over de i § 22 nævnte afgiftsfri beløb, indtræder ved modtagelsen af ga-
ven. Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj i det følgende år
indgive anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til Skatteforvalt-
ningen, jf. § 26, stk. 1, 2. pkt. I stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at bobestyrer,
afdødes arvinger og legatarer senest 8 uger efter dødsfaldet skal indgive an-
meldelse om afgiftspligtige gaver, som afdøde dem bekendt har givet eller
modtaget, og hvoraf der ikke er betalt afgift. Fristen efter stk. 1 for gavegi-
vers anmeldelse af afgiftspligtige gaver forkortes ligeledes til 8 uger efter
gavemodtagers død, jf. stk. 2, 2. pkt. Indgives korrekt anmeldelse ikke ret-
tidigt, omfattes ifølge 3. pkt. afgiftskravet ikke af et proklama udstedt efter
§ 81, jf. § 83, stk. 2, nr. 4, i lov om skifte af dødsboer. I boafgiftslovens §
26, stk. 3, bestemmes, at hvis en anmeldelse om gave ikke foreligger retti-
digt, kan Skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af vær-
dien af gaven. Af stk. 4 fremgår, at hvis Skatteforvaltningen har foretaget
en skønsmæssig ansættelse af værdien af en gave, skal gavegiver og gave-
modtager inden 4 uger fra dateringen af underretningen om skønsmæssig
ansættelse underrette Skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav. Fri-
sten regnes dog tidligst fra udløbet af fristen for anmeldelse af gaveafgifts-
pligtig gave, jf. 2. pkt.
I boafgiftslovens § 19, som der ligeledes henvises til i § 38, stk. 1, bestem-
mes i stk. 1, 1. pkt., at boafgifterne i privat skiftede boer, bobestyrerboer og
i anmeldelser efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, forfalder til betaling, 4 uger efter
at boet eller den afgiftspligtige har modtaget afgiftsopkrævningen, med sid-
ste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Falder den sidste rettidige beta-
lingsdag på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den følgende hver-
dag, jf. 2. pkt. I § 19, stk. 2, bestemmes, at boafgifter af afgiftspligtige for-
sikringer m.v. skal tilbageholdes af det selskab, der udbetaler forsikringen
m.v., og afgifterne af hele forsikringen indbetales til skifteretten, samtidig
med at angivelsen efter § 10, stk. 5, indgives. I § 19, stk. 3, bestemmes, at
skifteretten påser, at boafgifterne af afgiftspligtige forsikringer m.v. er kor-
rekt beregnede.
I boafgiftslovens § 30, som der ligeledes henvises til i § 38, stk. 1, bestem-
mes i stk. 1, 1. pkt., at afgiften af en gave forfalder til betaling samtidig med
indgivelse af gaveanmeldelsen. Afgiften påhviler modtageren, men giveren
hæfter solidarisk med modtageren for betalingen, jf. 2. pkt. I stk. 2 bestem-
mes, at hvis Skatteforvaltningen ændrer en angivet værdi, opkræver forvalt-
ningen den manglende afgift eller tilbagebetaler for meget betalt afgift.
73
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I boafgiftslovens § 36, stk. 4, som der ligeledes henvises til i § 38, stk. 1,
bestemmes i 1. pkt., at hvis arvingen, legataren eller gavemodtageren inden
udløbet af afdragsperioden direkte eller indirekte foretager en hel eller del-
vis overdragelse af aktier eller virksomhed, for hvilke der er valgt afdragsvis
betaling med boafgifter eller gaveafgift, forfalder de resterende afgifter, der
vedrører de overdragne aktiver, til betaling senest 4 uger efter afhændelsen
med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. 1. pkt. finder ifølge 2. pkt.
ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsom-
dannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdan-
nelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end ak-
tier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 1. pkt.
i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er modtaget som vederlag, jf. 3.
pkt.
Det fremgår af boafgiftslovens § 38, stk. 2, at er afgiften i et bo, der behand-
les ved bobestyrer, ikke betalt senest 3 år efter dødsdagen, skal der af afgif-
terne betales rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af
0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra 3-års-dødsdagen, og indtil
afgiften er betalt eller midler til dækning af afgiftskravet er indbetalt.
Boafgiftslovens § 44 er en ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse, der i
stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, ophæves. For arve-
erhvervelser m.v., hvor afgiftspligten er indtrådt før lovens ikrafttræden, der
skete den 1. juli 1995, jf. § 44, stk. 1, og for gaver, som er modtaget inden
dette tidspunkt, finder de hidtil gældende regler dog fortsat anvendelse, jf.
stk. 2, 2. pkt. I stk. 2, 3. pkt., bestemmes, at ved beregning af renter i henhold
til § 24, stk. 1, og § 33, stk. 1, 3 og 7, i lov om afgift af arv og gave, jf.
lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, an-
vendes dog en rentesats på 0,6 pct. pr. måned.
Af § 24, stk. 1, 1. pkt., i den nævnte lovbekendtgørelse fra 1991 fremgår, at
når boet skiftes offentligt, forfalder afgiften til betaling, når udlodning kan
ske, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Betales afgiften ikke
rettidigt, skal der betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen, jf. 2. pkt. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en hel-
ligdag eller en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for rettidig, jf.
3. pkt. Af § 33, stk. 1, 1. pkt., i den nævnte lovbekendtgørelse fra 1991 frem-
går, at afgiften forfalder til betaling, 4 uger efter at der er givet den afgifts-
pligtige eller dennes repræsentant meddelelse om den beregnede afgift, med
sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Betales afgiften ikke rettidigt,
74
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
skal der betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsda-
gen, jf. 2. pkt. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag eller
en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for rettidig, jf. 3. pkt. Af stk.
3, 1. pkt., fremgår, at den afgiftspligtige ikke ved at klage over afgiftsbereg-
ningen eller værdiansættelsen kan unddrage sig forpligtelsen til at indbetale
den forfaldne afgift. Hvis klagen medfører tilbagebetaling af afgift, ydes der
den afgiftspligtige en rentegodtgørelse på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra
betalingstidspunktet, jf. 2. pkt. Hvis klagen medfører en forhøjelse af afgif-
ten, gælder stk. 1, jf. 3. pkt. Endelig fremgår af stk. 7, at skatteministeren
eller den, skatteministeren bemyndiger dertil, kan give den afgiftspligtige
henstand med betalingen, på betingelse af at der betales renter med 1 pct.
for hver påbegyndt måned, henstanden omfatter.
I brændstofforbrugsafgiftslovens § 11, stk. 2, bestemmes, at opkrævnings-
lovens §§ 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af afgift efter
denne lov, mens det i brændstofforbrugsafgiftslovens § 11, stk. 3, bestem-
mes, at forfaldne renter i henhold til opkrævningslovens § 7 og gebyr i hen-
hold til opkrævningslovens § 6 ikke refunderes ved tilbagebetaling af afgift
i medfør af brændstofforbrugsafgiftslovens § 4, stk. 3.
Af brændstofforbrugsafgiftslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at såfremt en
afgiftspligtig bil afmeldes til Køretøjsregisteret, afkortes dens afgiftsperiode
med de resterende dage af den pågældende periode. Registreres en afmeldt
bil på ny, indtræder afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler, jf. stk. 3,
2. pkt. Ved anmeldelse til Køretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af bilen
afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode,
og afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler, jf. stk. 3, 3.
pkt.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i lov om et loft over indtægter fra elproduktion,
at krav på betaling stiftes og forfalder den første dag efter afregningsperio-
den, og betaling skal senest ske den 1. i den femte måned efter afregnings-
periodens udløb. Skatteministeren kan ifølge stk. 3, 1. pkt., fastsætte nær-
mere regler om, at ind- og udbetalinger for producenter, der er betalings-
pligtige efter § 2, men alene er registret med et personnummer, således at
opkrævningslovens kapitel 5 ikke kan finde anvendelse for ind- og udbeta-
linger efter denne lov, skal ske via et andet af Skatteforvaltningens systemer.
Ved for sen indbetaling forrentes ifølge stk. 3, 2. pkt., kravet mod sådanne
producenter, jf. 1. pkt., efter opkrævningslovens § 7, stk. 1. Af § 12, stk. 3,
3. pkt., i lov om et loft over indtægter fra elproduktion fremgår, at opkræv-
ningslovens § 6, § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, stk. 2 og 4, og § 12, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for producenter omfattet af 1.
75
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
pkt., idet anvendelsen af § 8, stk. 2, dog vil vedrøre renter, der påløber efter
udløbet af betalingsfristen i stk. 2, 2. pkt.
I § 16 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om forskellige forbrugsafgifter bestemmes, at
varemodtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som fra andre EU-lande
modtager varer omfattet af afsnit IX, ved modtagelsen af varerne skal angive
den mængde varer, hvoraf der skal betales afgift til Skatteforvaltningen. Af-
snit IX omhandler afgift af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige
væsker. Angivelsen skal ifølge § 16 b, stk. 1, 2. pkt., være underskrevet af
varemodtageren. Indbetalingen skal ifølge 3. pkt. ske senest samtidig med
indsendelsen af den i 2. pkt. nævnte angivelse. I 4. pkt. bestemmes, at op-
krævningslovens § 3, stk. 2, §§ 5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsva-
rende anvendelse.
Af § 10 i lov om vejafgift fremgår, at ved opkrævning af beløb efter denne
lov finder opkrævningslovens §§ 6 og 7 om gebyr og rente ved forsinket
betaling anvendelse. Det fremgår af § 18, stk. 3, i lov om vejafgift, at bl.a.
lovens § 10 finder anvendelse fra den 1. januar 2025. Bestemmelsen i § 10
indebærer, at hvis den afgift, der er opkrævet i forbindelse med anvendelse
af køretøjsudstyr, ikke betales rettidigt af Sund og Bælt Holding A/S, dvs. i
overensstemmelse med de frister, der er fastsat i medfør af § 6, stk. 1 og 3,
eller hvis der er ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig
rente, som fastsættes efter reglerne i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med
tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige betalingsdag for
beløbet, og frem til beløbet betales. Renten beregnes dagligt, jf. opkræv-
ningslovens § 7, stk. 1.
I § 12, stk. 3, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. bestemmes, at for-
faldne renter i henhold til opkrævningslovens § 7 og gebyr i henhold til op-
krævningslovens § 6 ikke refunderes ved tilbagebetaling af afgift i medfør
af § 6, stk. 3, der i 1. pkt. bestemmer, at såfremt et køretøj, der er afgifts-
pligtigt efter §§ 3, 4 og 5 afmeldes af Køretøjsregisteret, afkortes dets af-
giftsperiode med de resterende dage af den pågældende periode. Registreres
et afmeldt køretøj på ny, indtræder afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte
regler, jf. § 6, stk. 3, 2. pkt. Ved anmeldelse til Køretøjsregisteret af anden
ejer (bruger) af køretøjet afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af
den pågældende periode, og afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1
fastsatte regler, jf. § 6, stk. 3, 3. pkt. I § 6, stk. 4, bestemmes i 1. pkt., at
tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt
i stk. 3 sker til den, i hvis navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registre-
ret. Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning, jf. § 6, stk. 4, 2.
pkt.
76
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I registreringsafgiftsloven bestemmes i § 7 c, stk. 5, 1. pkt., at hvis det kon-
stateres, at en person eller virksomhed har fået for meget i godtgørelse, af-
kræves den pågældende det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter
påkrav. I 2. pkt. bestemmes, at opkrævningslovens §§ 6-8 finder tilsvarende
anvendelse.
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at et køretøj
ikke kan registreres eller omregistreres i Køretøjsregisteret, før registre-
ringsafgiften er betalt. Dette gælder ifølge 2. pkt. dog ikke i tilfælde som
nævnt i § 17, stk. 1. Ved opkrævning af beløb efter registreringsafgiftsloven
finder opkrævningslovens §§ 6 og 7 om henholdsvis gebyr og rente ved for-
sinket betaling tilsvarende anvendelse, jf. registreringsafgiftslovens § 19,
stk. 2.
Af skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, 1. pkt., fremgår, at hvis det beløb,
der er udbetalt som omkostningsgodtgørelse, er mindre end det beløb, som
efter stk. 3 er udbetalt med forbehold, skal den godtgørelsesberettigede eller
den sagkyndige, hvis udbetalingen er sket til denne efter overdragelse af
kravet, jf. § 52, stk. 8, 2. pkt., tilbagebetale det for meget udbetalte godtgø-
relsesbeløb med en rente fastsat efter kildeskattelovens § 62, stk. 3. Renten
beregnes ifølge skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, 2. pkt., fra tidspunktet
for udbetalingen af det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb og kan ikke
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Renten efter kilde-
skattelovens § 62, stk. 3, er renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk.
2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at hvis afgiftsbe-
løbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt, skal
registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens beregning og be-
taling til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er
afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig den afgiftspligtige
om oversendelsen, jf. 2. pkt.
Det fremgår af § 19, stk. 2, 1. pkt., at Skatteforvaltningen træffer afgørelse
om afgiften og afkræver den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt beløb til
betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der betalt for meget i afgift, tilbage-
betales det skyldige beløb senest 3 uger efter afgørelsen, jf. 2. pkt.
Af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3, fremgår, at der for indbetaling af
tinglysningsafgift fra personer, der sker senere end den i stk. 2 anførte frist,
betales rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procent-
point for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken det afkræ-
vede beløb skal betales.
77
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 4, fremgår, at der for indbetaling af
tinglysningsafgift fra virksomheder, herunder virksomheder, der er registre-
ret efter § 17, stk. 1, der sker senere end den frist, der er anført i stk. 2,
betales rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Af tinglysnings-
afgiftslovens § 19, stk. 5, fremgår, at opkrævningslovens kapitel 5 finder
anvendelse på opkrævning og indbetaling af tinglysningsafgift fra virksom-
heder, selskaber, fonde og foreninger. Virksomheder skal således betale
tinglysningsafgift til skattekontoen, hvor kravet, hvis det ikke betales retti-
digt, vil blive forrentet efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1.
Morarenter kan ikke kræves for selve forfaldsdagen, jf. forudsætningsvist
lovforslaget til renteloven, L 38, jf. Folketingstidende 1977-78, tillæg A,
spalte 798. Det skyldes, at en betaling på forfaldsdagen vil være rettidig, og
en morarente er en rente, der skyldes, at betalingen ikke sker rettidigt.
Skatteforvaltningen opkræver også en række civilretlige krav. Ved civilret-
lige krav forstås pengekrav, der har deres udspring i civilretten, der er en
samlebetegnelse for de retsregler, der ikke har deres baggrund i de offent-
ligretlige regler, men i stedet regulerer forholdet mellem fysiske og juridiske
personer samt myndigheder, hvis forholdet hviler på navnlig aftaleretlige,
ejendomsretlige og formueretlige regler, men også bl.a. familieretlige og
personretlige regler.
Afgrænsningen mellem civilretten og den offentlige ret er somme tider fly-
dende. En myndighed kan indgå en aftale, der vil være civilretlig, men myn-
dighedens mulighed for at indgå aftalen kan være reguleret i den offentlig-
retlige lovgivning. Blandt civilretlige fordringer kan nævnes erstatningskrav
og andre krav, der skyldes misligholdelse af en kontrakt, erstatningskrav
uden for en kontrakt, f.eks. som følge af hærværk mod det offentliges ejen-
dom. Som civilretlig må man også betegne krav på tilbagebetaling af beløb,
der i et kontraktforhold er udbetalt med for stort et beløb til medkontrahen-
ten, dvs. i en vildfarelse, og derfor efter grundsætningen condictio indebiti
som udgangspunkt kan kræves tilbagebetalt. Et eksempel er en arbejdsgi-
vers udbetaling af for meget i løn. Højesteret har ved dom af 8. januar 2004,
optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 977, i en sag, hvor en andels-
kasse for en kunde skulle overføre en B-skatterate på 1.118 kr. til Told- og
Skattestyrelsen, men ved en fejl overførte 7.540.531 kr., udtalt, at uanset
fejlens karakter og uanset at det overførte beløb langt oversteg den omhand-
lede B-skatterate, måtte andelskassens tilbagebetalingskrav efter Højeste-
rets opfattelse
–
ligesom skattekravet
–
anses for et krav af offentligretlig
karakter, dvs. et krav uden for formuerettens område. Hvis denne betragt-
78
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
ning kan overføres til den omvendte situation, hvor det er Skatteforvaltnin-
gen, der ved en fejl udbetaler f.eks. overskydende skat og andre offentlig-
retlige krav med for stort et beløb eller til den forkerte modtager, vil også
Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav i sådanne tilfælde være offentlig-
retligt, selv om tilbagesøgningen støttes på den formueretlige grundsætning
condictio indebiti. Det er dog formentlig uafklaret, om præjudikatet fra Hø-
jesterets dom kan udstrækkes til sådanne fejludbetalinger fra Skatteforvalt-
ningen.
I en række situationer vil Skatteforvaltningen kunne rette et regreskrav mod
en borger eller virksomhed, typisk fordi man har haft en udgift, der med
afsæt i en lovbestemmelse vil kunne kræves erstattet af den borger eller
virksomhed, der har givet anledning til udgiften.
Som eksempel kan nævnes Skatteforvaltningens udlæg efter forsvarerbi-
standsloven. Da sager vedrørende administrative bødeforelæg er straffesa-
ger, skal de straffeprocessuelle principper om den sigtedes rettigheder og
bevisbyrdereglerne anvendes. Se herom Den juridiske vejledning 2024-1,
afsnit A.C.3.1.1 Kompetencen til at afslutte en straffesag. Af forsvarerbi-
standslovens § 1 fremgår, at der under Skatteforvaltningens behandling af
en sag om strafansvar for overtrædelse af skattelovgivningen bortset fra
toldlovgivningen kan beskikkes borgeren en forsvarer, når sagens beskaf-
fenhed, borgerens person eller omstændighederne i øvrigt gør det ønskeligt
og borgeren ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.
Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 960 af 12. oktober 2005 om vejledning
om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffe-
sag skal borgeren vejledes om adgangen til at anmode om beskikkelse af en
forsvarer, når sagen kan medføre strafansvar for overtrædelse af skattelov-
givningen. Vejledningen skal gives af Skatteforvaltningen, jf. § 2. Af § 3,
stk. 1, fremgår, at vejledningen gives skriftligt og skal indeholde en orien-
tering om den beskikkede forsvarers beføjelser. Det skal fremgå af sagen, at
borgeren har modtaget behørig vejledning. Af stk. 2 fremgår, at vejlednin-
gen skal indeholde oplysning om, at borgeren, hvis denne findes skyldig,
har pligt til at erstatte det offentlige sagens omkostninger, mens det i stk. 3
bestemmes, at det desuden skal fremgå af vejledningen, at i sager, der afgø-
res udenretligt med vedtagelse af en bøde, kan tillige spørgsmålet om om-
kostninger til forsvarerbistand afgøres med vedtagelse, hvilken mulighed
fremgår af forsvarerbistandslovens § 4, stk. 2, 1. pkt.
Efter forsvarerbistandslovens § 4, stk. 1, finder retsplejelovens regler om
vederlæggelse af offentlige og valgte forsvarere tilsvarende anvendelse.
79
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Ifølge lovforslaget, L 56, til forsvarerbistandsloven, jf. Folketingstidende
1983-84 (1. samling), tillæg A, spalte 972, tager bestemmelsen sigte på den
situation, hvor straffesagen afsluttes i skattemyndighedernes regi, ligesom
det fremgår, at den beskikkede forsvarers salær udredes af statskassen, nær-
mere bestemt af Skatteministeriet.
Vederlaget til den beskikkede forsvarer fastsættes således efter straffesagens
afslutning af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og det betales forlods
af Skatteforvaltningen i sager, der er afsluttet administrativt. Se herom Den
juridiske vejledning 2024-1, afsnit A.C.3.3.6 Forsvarerens vederlag og det
offentliges regreskrav.
I forsvarerbistandslovens § 5 er bestemt, at den, som sagen vedrører, har
pligt til at erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme
omfang, som en sigtet har pligt til at erstatte det offentlige sådanne udgifter
efter retsplejelovens regler. Der er bl.a. tale om retsplejelovens § 1008. Dette
gælder, når den administrative straffesag sluttes med en bøde eller advarsel.
Skatteforvaltningens regreskrav er civilretligt, fordi forsvarerens krav på sa-
lær hviler på en aftale om ydelse af bistand til den sigtede.
I rentelovens § 3, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at i andre tilfælde skal der be-
tales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da fordringshaveren har
afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldneren skal ifølge 2. pkt.
ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen af anmod-
ningen.
I § 3, stk. 3, bestemmes, at uanset stk. 1 og 2 skal der tidligst betales rente,
når der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at ind-
hente de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme kravets
berettigelse og størrelse.
I § 3, stk. 4, bestemmes, at uanset stk. 2 og 3 skal der senest betales rente
fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning til betaling af
gælden.
I § 3, stk. 5, 1. pkt., bestemmes, at hvor særlige forhold begrunder det, kan
retten bestemme, at rente skal betales fra et tidligere eller senere tidspunkt.
Ved fordringer i henhold til aftaler som nævnt i § 1, stk. 4, kan retten dog
ifølge 2. pkt. alene bestemme, at rente skal betales fra et tidligere tidspunkt.
I § 5, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at renten efter forfaldsdagen fastsættes til
en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct.
Ifølge 2. pkt. anses som referencesats i renteloven den officielle udlånsrente,
80
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli
det pågældende år. I stk. 2 bestemmes, at justitsministeren hvert andet år
efter forhandling med Danmarks Nationalbank og Økonomi- og Erhvervs-
ministeriet kan ændre renten, dog således at det i stk. 1 nævnte tillæg ikke
kan fastsættes til mindre end 8 pct.
Renten efter § 5, stk. 1, udgør 11,75 pct. pr. 1. januar 2024.
Lider Skatteforvaltningen et økonomisk tab som følge af ledelsens retsstri-
dige handlinger i et selskab, der senere tages under konkursbehandling med
et tab for Skatteforvaltningen til følge, vil ledelsen ofte have pådraget sig et
erstatningsansvar over for Skatteforvaltningen for dette tab. Dette er en
følge af den såkaldte culparegel, der som udgangspunkt anvendes i dansk
erstatningsret. Efter denne regel indtræder der erstatningsansvar for en
skade, f.eks. et økonomisk tab, som forvoldes ved en handling eller undla-
delse, der kan tilregnes skadevolder som forsætlig eller uagtsom (culpøs).
Ud over dette tilregnelseskrav kræves der årsagssammenhæng (kausalitet)
mellem handlingen eller undladelsen og den indtrådte skade, ligesom ska-
den skal være en påregnelig (adækvat) følge af handlingen eller undladel-
sen. Tilfældige eller atypiske skader udløser derfor ikke erstatningsansvar.
Et erstatningskrav vil navnlig vedrøre straffesager om momssvig m.v. Se
herom Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit A.C.3.7.4 Fremsættelse af
krav om erstatning ved domstolene.
Et erstatningskrav er civilretligt og forrentes derfor efter rentelovens § 5, jf.
§ 3 om starttidspunktet for forrentningen. Det vil i praksis være rentelovens
§ 3, stk. 2-4, der afgør, fra hvilket tidspunkt sådanne erstatningskrav skal
forrentes, da forfaldstidspunktet typisk ikke kan siges at være fastsat i for-
vejen, som det kræves efter § 3, stk. 1.
Også øvrige civilretlige krav tilhørende Skatteforvaltningen forrentes efter
rentelovens § 5, jf. § 3.
Skatteforvaltningen opkræver en lang række forskellige gebyrer. Der skal
ifølge opkrævningslovens § 6 betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskri-
velser efter opkrævningsloven, dvs. et rykkergebyr.
Ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at for ejen-
domme som nævnt i § 10, nr. 1-3, (dvs. landbrugsejendomme, jf. dog § 30,
skovejendomme, jf. dog § 30, og erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1,
nr. 4) kan der på foranledning af ejeren eller en anden med interesse i den
pågældende ejendom ansættes en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt
81
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
for ansættelse af bo- eller gaveafgift, jf. boafgiftsloven, herunder til brug
ved ansættelse af bo- eller gaveafgift efter boafgiftsloven af aktier i et sel-
skab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen. I stk. 3, 1. pkt., bestem-
mes, at samtidig med indgivelse af en anmodning om ansættelse efter stk. 1
betales et gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres ifølge 2. pkt.
efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen af-
vises eller tilbagekaldes, jf. ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 3, 3. pkt.
Ejendomsvurderingslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at hvis en ejen-
dom som nævnt i § 13 ikke længere opfylder betingelserne for helt eller
delvis at være undtaget fra vurdering, foretages de nødvendige ansættelser
på det tidspunkt, hvor betingelserne for hel eller delvis undtagelse fra vur-
dering ikke længere er opfyldt. Af § 13, stk. 1, fremgår, at Skatteforvaltnin-
gen kan beslutte helt eller delvis at undtage ejendomme fra vurdering, hvis
vurdering er uden betydning for beskatningsmæssige formål, mens stk. 2, 1.
pkt., bestemmer, at hvis en ejendom på vurderingstidspunktet helt eller del-
vis er fritaget for grundskyld efter ejendomsskattelovens §§ 5-9, kan Skat-
teforvaltningen som led i vurderingen beslutte at undlade at ansætte en
grundværdi for den del af grunden, der er fritaget, jf. dog § 85. Vurderingen
af den øvrige del af grunden foretages ifølge ejendomsvurderingslovens §
13, stk. 2, 2. pkt., på samme måde, som hvis der havde været tale om en
selvstændig grund af denne størrelse. I § 14, stk. 1, 2. pkt., bestemmes, at
ansættelserne foretages på grundlag af ejendommens størrelse og forholdene
i øvrigt på vurderingstidspunktet og efter prisforholdene pr. seneste forud-
gående almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori. I
stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at i forbindelse med salg af en ejendom som
nævnt i § 13 kan de nødvendige ansættelser endvidere foretages på ejerens
foranledning forud for indgåelse af købsaftale. Ansættelserne foretages
ifølge 2. pkt. som nævnt i stk. 1, 2. pkt. Ansættelserne er gyldige efter ejer-
skifte og indtil førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den
pågældende kategori, jf. stk. 2, 3. pkt. I stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at samti-
dig med indgivelse af en anmodning om ansættelse efter stk. 2 betales et
gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres ifølge 2. pkt. efter per-
sonskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen afvises el-
ler tilbagekaldes, jf. ejendomsvurderingslovens § 14, stk. 4, 3. pkt.
Ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at for lejligheder
i ejendomme som nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6-8, ansættes
en ejendomsværdi, når betingelserne i de nævnte bestemmelser herfor er
opfyldt. Ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, omhandler lejligheder, som
én eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom med tre til seks boligenhe-
82
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
der, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Nr. 7 omhand-
ler lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med tre
til seks boligenheder, hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var be-
boet af ejerne. Nr. 8 omhandler lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse,
som indeholder flere end to boligenheder, og som ejes og bebos af delta-
gerne i et boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab
eller et andet fællesskab, der ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og hvor
der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en boligenhed i ejendommen.
Ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 1, 2. pkt., bestemmer, at ansættelsen
foretages på samme måde, som hvis den pågældende lejlighed var en selv-
stændig ejerlejlighed. I stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at samtidig med indgi-
velse af en anmodning om ansættelse efter stk. 1 betales et gebyr på 2.750
kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres ifølge 2. pkt. efter personskattelovens
§ 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen afvises eller tilbagekaldes,
jf. ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 2, 3. pkt.
Ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at en ejendom,
som vurderes som landbrugsejendom eller skovejendom i medfør af § 83,
stk. 2, i en salgssituation på foranledning af ejeren eller ejerne i enighed kan
vurderes som en ejerbolig forud for indgåelse af købsaftale. Tilsvarende kan
en ejendom, som vurderes som ejerbolig i medfør af § 83, stk. 3, vurderes
som en landbrugsejendom eller skovejendom, jf. § 84, stk. 1, 2. pkt. I § 84,
stk. 1, 3. pkt., bestemmes, at 1. og 2. pkt. ikke gælder ved ejerskifte mellem
ægtefæller. I stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at samtidig med indgivelse af en
anmodning om vurdering efter stk. 1 betales et gebyr på 2.750 kr. (2010-
niveau). Gebyret reguleres ifølge 2. pkt. efter personskattelovens § 20. Ge-
byret tilbagebetales, hvis anmodningen afvises eller tilbagekaldes, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 84, stk. 3, 3. pkt.
Efter § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om registrering af køretøjer betales for nummer-
plader 1.180 kr. for et sæt nummerplader og 590 kr. for en enkelt nummer-
plade, jf. dog nr. 2, stk. 2, og § 9, mens der ifølge § 8, stk. 1, nr. 2, betales
110 kr. for en tredje nummerplade, der kan anvendes ved transport af gods
på et registreret køretøj, når godset dækker den bageste nummerplade. Af §
9 fremgår, at der ud over de beløb, der er nævnt i § 8, betales 8.000 kr. for
retten til ønskenummerplader, jf. nr. 1, og 1.300 kr. for et sæt historisk kor-
rekte nummerplader og 650 kr. for en af disse plader, jf. nr. 2. I § 10, stk. 1,
bestemmes, at for benyttelsen af prøveskilte betales ud over det beløb, der
skal betales efter § 8, stk. 1, årligt forud 1.150 kr. for et sæt prøveskilte til
biler, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, og 190 kr. for et prøveskilt til motorcykler, jf. nr.
2. I § 10, stk. 2, bestemmes, at der betales 100 kr. pr. døgn for prøvemærker
til et køretøj. I § 11, stk. 1, bestemmes, at for en registrering eller ændring
83
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
af registrering af et køretøjs ejere eller brugere, der sker uden afmelding af
køretøjet, betales 380 kr. I § 12, stk. 1, bestemmes, at for udstedelse af regi-
streringsattest eller supplerende attest betales 100 kr. bortset fra tilfælde,
hvor attesten udstedes i forbindelse med betaling for nummerplader efter §
8 eller betaling for registrering eller ændring af registrering af et køretøjs
ejere eller brugere efter § 11. Af § 12, stk. 2, fremgår, at for registrering af
køretøjer hos Skatteforvaltningen ved personlig henvendelse betales 200 kr.
for indregistrering af et køretøj med nyt registreringsnummer, jf. nr. 1, og
100 kr. for omregistrering af et køretøj uden tildeling af nyt registrerings-
nummer, jf. nr. 2, og 60 kr. for afmelding af et registreret køretøj, jf. nr. 3,
1. pkt. Der betales dog ikke for en afmelding, der sker, som følge af at et
køretøjs nummerplader afleveres af politiet, jf. nr. 3, 2. pkt. For behandling
af ansøgning om bevis for ret til kørsel på færdselslovens område med et
køretøj, der er registreret i et andet land, betales 400 kr., jf. § 13.
I registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 6, bestemmes, at sammen med en an-
modning om godtgørelse af afgiften efter § 7 b for et køretøj
–
dvs. om ek-
sportgodtgørelse, hvorefter afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgifts-
berigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes
fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet
–
betales et gebyr, som betales
af den, der anmoder om godtgørelsen. Af § 7 c, stk. 7, fremgår, at skattemi-
nisteren fastsætter de nærmere regler for gebyret, herunder beløbets stør-
relse, hvilket er sket i bekendtgørelse nr. 897 af 16. juni 2020 om opkræv-
ning af gebyr i forbindelse med anmodning om eksportgodtgørelse for
brugte motorkøretøjer, hvor det i § 1 er bestemt, at Skatteforvaltningen op-
kræver et gebyr på 2.350 kr. pr. køretøj ved indgivelsen af en anmodning
om godtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b.
Skatteforvaltningslovens § 23 bestemmer i 1. pkt., at samtidig med indgi-
velse af en anmodning om et bindende svar skal der betales et gebyr på 300
kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres ifølge 2. pkt. efter personskattelovens
§ 20. Gebyret betales tilbage, hvis anmodningen afvises eller tilbagekaldes,
jf. skatteforvaltningslovens § 23, 3. pkt.
Skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, bestemmer, at i det omfang en ansæt-
telse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift
hviler på en privatretlig disposition, kan Skatteforvaltningen tillade, at en
efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af
indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift (omgø-
relse), hvis følgende betingelser er opfyldt:
84
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til
at spare eller udskyde skatter.
2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virk-
ninger, der er væsentlige.
3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.
4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes
tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.
5) Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal
tiltræde omgørelsesanmodningen.
Skatterådet kan ifølge § 29, stk. 2, fastsætte nærmere regler for Skattefor-
valtningens udøvelse af kompetencen efter stk. 1. I stk. 3, 1. pkt., bestem-
mes, at for at få behandlet en anmodning om omgørelse skal der betales et
gebyr på 2.100 kr. (2010-niveau). Gebyret skal betales samtidig med indgi-
velse af anmodningen om omgørelse, jf. 2. pkt. Gebyret reguleres ifølge 3.
pkt. efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodnin-
gen trækkes tilbage, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 3, 4. pkt.
Gebyrer, der skal betales til skattekontoen, indgår i saldoforrentningen på
skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 1. Derimod forrentes andre
gebyrer efter skatte- og afgiftslovgivningen ikke, hvilket har en lang tradi-
tion. Det fremgår således af bilag 2 i lovforslag nr. L 209 (Ét Fælles Inddri-
velsessystem m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, L 209 som fremsat, side
6773, at renter og gebyrer ikke forrentes.
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. bestemmes i § 4, stk. 8, 1. pkt.,
om såkaldte dagsbeviser, at for biler med en tilladt totalvægt på indtil 4 t
omfattet af stk. 1, II, A, eller brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 2, der
ikke er registreret til hel eller delvis privat benyttelse, kan Skatteforvaltnin-
gen tillade, at der for privat benyttelse af køretøjet betales en afgift på 185
kr. pr. dag, hvor køretøjet anvendes privat i indtil 20 dage pr. kalenderår.
Der udstedes ifølge 2. pkt. bevis for betalingen, som skal medbringes under
kørsel med bilen den pågældende dag og på forlangende forevises politiet
eller Skatteforvaltningen. 2. pkt. finder ifølge 3. pkt. ikke anvendelse for
privat benyttelse ved direkte kørsel til brandstation eller tilsvarende, hvis
føreren er tilkaldt til udrykningskørsel. Betaling af afgift for den i 3. pkt.
nævnte kørsel skal ifølge 4. pkt. ske inden 7 dage efter udrykningskørslen,
og føreren skal kunne dokumentere, at der var tale om tilkald til udryknings-
kørsel.
85
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Momslovens § 29 a er ligeledes en bestemmelse om dagsbeviser. I 1. pkt. er
bestemt, at for vare- og lastmotorkøretøjer, der har en tilladt totalvægt på
ikke over 3 t, og for hvilke der er taget fuldt fradrag for afgift vedrørende
anskaffelse eller leje, kan der ske en afgiftsbetaling på 40 kr. pr. dag i indtil
20 dage pr. kalenderår for udtagning af køretøjet til privat brug for virksom-
hedens indehaver eller dennes personale eller i øvrigt til virksomheden
uvedkommende formål. Der udstedes ifølge 2. pkt. bevis for afgiftens beta-
ling, og beviset skal medbringes under kørsel med køretøjet den pågældende
dag og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. 2. pkt.
finder ifølge 3. pkt. ikke anvendelse for privat brug ved direkte kørsel til
brandstation eller tilsvarende, hvis føreren er tilkaldt til udrykningskørsel.
Betaling af afgift for den i 3. pkt. nævnte kørsel skal ifølge 4. pkt. ske inden
7 dage efter udrykningskørslen, og føreren skal kunne dokumentere, at der
var tale om tilkald til udrykningskørsel. Afgiftsbetaling efter stk. 1 kan
ifølge stk. 2 ikke foretages for køretøjer, der er fritaget for afgift efter lov
om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller brændstofforbrugsafgiftsloven
eller fritaget for registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 2. Dette
gælder dog ikke el- eller brintdrevne køretøjer.
Dagsbeviser udgør formelt en afgift, men behandles i praksis som et gebyr,
der skal betales kontant ved købet af dagsbeviser.
I § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes,
at fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. §
1, stk. 1, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig rente svarende til
renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med et fradrag på 4 pct., dog
således at en ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først
har virkning 5 hverdage efter datoen for ændringen. Af 5, stk. 1, 2. pkt., i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fremgår, at renten efter 1. pkt.
ikke kan blive mindre end 0 pct. Renten tilskrives ifølge 3. pkt. fra den 1. i
måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. For for-
dringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden, tilskrives renten fra
den 1. i måneden efter den måned, hvori fordringen er stiftet, jf. 4. pkt.
2.1.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som nævnt i pkt. 1 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Fol-
keparti, Radikale Venstre og Alternativet den 1. juni 2023 aftalen »Initiati-
ver til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet«. Af aftalen
fremgår bl.a., at aftalepartierne er enige om, at der er behov for at forenkle
reglerne på opkrævningsområdet, f.eks. ved at harmonisere rentereglerne.
86
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Potentialet for regelforenklinger skal blandt andet vurderes i forbindelse
med moderniseringen af it-systemer.
En i Skattestyrelsen nedsat arbejdsgruppe har i en rapport anbefalet en
række ændringer i de gældende regler om forrentning af krav på Skattemi-
nisteriets område med henblik på at opnå en sådan harmonisering.
Blandt anbefalingerne er, at det ved en lovændring præciseres, at renteåret
skal være kalenderåret, som enten består af 365 dage eller 366 dage ved
skudår, hvilket også er den praksis, som Skatteforvaltningen følger i dag.
Da lovforslaget til renteloven blev fremsat den 13. oktober 1977, var det en
fast sædvane, at alle måneder
–
uanset det faktiske antal dage i den pågæl-
dende måned
–
blev sat til 30 dage ved renteberegning, og at renteåret derfor
bestod af 360 dage, jf. lovforslaget til renteloven, L 38, jf. Folketingstidende
1977-78, tillæg A, spalte 800. En renteberegning ud fra det faktiske antal
kalenderdage i renteperioden og baseret på kalenderårets faktiske antal dage
betegnes som faktisk/faktisk-princippet. Det er dette faktisk/faktisk-princip,
der anbefales ved renteberegning efter opkrævningslovens § 7.
Blandt anbefalingerne er også en tydeliggørelse af, at renter efter opkræv-
ningslovens § 7 forfalder til betaling, den dag de påløber.
Det foreslås derfor, at opkrævningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., ændres, så det
fremgår, at renterne påløber for hver af kalenderårets dage efter den seneste
rettidige betalingsdag til og med dagen, hvor betaling sker, og forfalder til
betaling, når renten påløber.
Renter vil således påløbe hver dag efter den seneste rettidige betalingsdag,
hvor der ikke er sket betaling af kravet. Fra og med dagen efter den dag,
hvor der
–
med forsinkelse
–
sker betaling, vil der ikke længere påløbe ren-
ter.
Den foreslåede ændring i ordlyden vil også betyde, at der for hver enkelt
måned skal anvendes det antal dage, som måneden består af. Med andre ord
skal det faktiske antal kalenderdage i renteperioden anvendes. Rentesatsen
for det samlede kalenderår vil således blive fordelt ligeligt på alle kalender-
årets dage, uanset om der er 28, 29, 30 eller 31 dage i måneden.
Den rente, der fastsættes for et kalenderår ad gangen, jf. opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, 1. pkt., skal konverteres, hvis den daglige rente skal være den
samme, uanset hvornår på året renteberegningen sker, og uanset om der er
28, 29, 30 eller 31 dage i den pågældende måned. Denne konvertering af
87
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0088.png
UDKAST
den månedlige rente til en rente pr. dag vil medføre, at hver måned (gen-
nemsnitligt) er på 30,4166 dage. Dette forekommer, ved at 12 måneder di-
videres op i kalenderåret på 365 dage. Det skal bemærkes, at der ved rente-
beregningen skal tages højde for skudår, således at kalenderåret også kan
udgøre 366 dage. Det betyder, at rentesatsen for det samlede kalenderår vil
blive fordelt ligeligt på alle kalenderårets dage. Beregningsformlen for en
daglig rente fremgår af nedenstående figur 1. Alene på denne måde kan det
sikres, at en skyldner betaler den korrekte rente pr. dag, uanset om der er 28,
29, 30 eller 31 dage i måneden. Det skal bemærkes, at resultatet efter bereg-
ningsformlen vil skulle afrundes til to decimaler. I forbindelse med delvise
nedskrivninger af hovedkravet ved f.eks. betaling og deraf underliggende
renteberegninger afrundes efter beregningsformlen til to decimaler for hver
underliggende renteberegning.
Figur 1
Den foreslåede ændring i opkrævningslovens § 7, stk. 1, vil også indebære,
at det udtrykkeligt fremgår, at de renter, der påløber dagligt, også forfalder
til betaling, den dag de påløber.
Den gældende ordlyd gør brug af ordet »beregnes«. Ingen af Skatteforvalt-
ningens opkrævningssystemer
–
hverken det nuværende SAP38 eller det
kommende opkrævningssystem for de krav, der i dag opkræves via SAP38
–
vil dog kunne understøtte en daglig renteberegning efter opkrævningslo-
vens § 7, stk. 1. I stedet vil renterne som udgangspunkt blive beregnet og
opkrævet ved månedens udgang. Hvis det på et tidspunkt bliver muligt at
beregne renterne tidligere, vil dette ske. En tidligere beregning af renterne
vil eventuelt kunne ske på sigt i den nye opkrævningsløsning i de tilfælde,
hvor skyldneren af egen drift anmoder om at kunne indfri sin gæld til Skat-
teforvaltningen.
Det foreslås derfor tillige, at ordet »påløber« anvendes i stedet, så der ikke
skabes nogen forventning om, at der dagligt »beregnes« renter.
En tilsvarende ændring foreslås gennemført i opkrævningslovens § 16 c, stk.
1, 2. pkt., hvor det fremgår, at der på skattekontoen dagligt beregnes renter,
der tilskrives månedligt.
88
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Selv om renten forfalder dagligt, beregnes den som anført som udgangs-
punkt først ved månedens udgang. Derfor vil en daglig rente først blive over-
sendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, når renten er be-
regnet ved
–
som udgangspunkt
–
månedens udgang, og en oversendelse på
daglig basis vil derfor ikke ske.
Endelig foreslås, at det i opkrævningslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., præciseres,
at renterne påløber fra udløbet af den seneste rettidige betalingsdag, dvs. fra
og med dagen efter den seneste rettidige betalingsdag.
Endelig foreslås, at der i opkrævningslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., sker en æn-
dring i det tillæg, der lægges til renten efter § 7, stk. 2. I dag er tillægget 0,7
procentpoint, men det foreslås, at tillægget fremover skal være 0,85 procent-
point. Formålet er at opnå provenuneutralitet i lovforslaget.
Også i USO-projektet om »Udfasning af SAP38 som opkrævningssystem«
er der fremsat et ønske om fælles regler om bl.a. forrentning af de krav, der
fremover ønskes opkrævet via en række nye konti på DMO-platformen, jf.
ovenfor i pkt. 2.1.1.2.
Blandt anbefalingerne er, at en række krav, der i dag opkræves via Skatte-
forvaltningens opkrævningssystem SAP38, skal forrentes med en ensartet
rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, dvs. med en årlig rente på p.t. 10,8
pct. (for 2024).
Det foreslås derfor, at der i det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven
indsættes en bestemmelse, § 15 b, som i stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at hvis
et krav, der omfattes af det foreslåede kapitel 4 a, ikke betales rettidigt, for-
rentes det efter § 7, stk. 1, der samtidig foreslås justeret, så det fremgår, at
renten påløber for hver af kalenderårets dage efter den seneste rettidige be-
talingsdag til og med dagen, hvor betaling sker, og forfalder til betaling, når
renten påløber, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Forslaget vil med hensyn til Skatteforvaltningens erstatningskrav, der ved-
rører en overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, indebære, at der i
fremtidige påstandsdokumenter vedrørende retssager om sådanne erstat-
ningskrav vil skulle nedlægges påstand om renteberegning efter den fore-
slåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, idet rentelovens § 5 om
procesrenten ikke vil skulle anvendes, jf. rentelovens § 1, stk. 3, 1. pkt.,
hvorefter renteloven viger for rentebestemmelser i anden lovgivning. Dog
vil rentestarttidspunktet fortsat blive reguleret af rentelovens § 3, jf. neden-
for.
89
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Forrentningen efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, vil indebære, at de rets-
virkninger, der fremgår af § 7, stk. 1, også vil blive udløst for krav, der om-
fattes af det foreslåede kapitel 4 a. Det betyder eksempelvis, at renten ikke
vil kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Dog foreslås med opkrævningslovens § 15 b, stk. 2, der omtales nedenfor,
at for Skatteforvaltningens erstatningskrav, der vedrører en overtrædelse af
skatte- og afgiftslovgivningen, og regreskrav beregnes renten efter det fore-
slåede stk. 1, 1. pkt., fra den dag, der følger af rentelovens § 3. Men rente-
satsen og de øvrige retsvirkninger, der fremgår af opkrævningslovens § 7,
vil også skulle finde anvendelse på sådanne erstatnings- og regreskrav.
Alene rentestarttidspunktet vil for disse krav afvige fra det, der bestemmes
i § 7.
Det foreslås samtidig, at det i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 2. pkt., be-
stemmes, at krav på bøde, gebyr, der omfattes af opkrævningslovens kapitel
4 a, afgift efter § 4, stk. 8, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og
afgift efter momslovens § 29 a dog ikke skal forrentes.
Det svarer til, hvad der allerede gælder i dag, idet bøder, der skal betales til
skattekontoen, dog forrentes, men denne forrentning foreslås afskaffet, jf.
pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der er med hensyn til
bøder tale om administrative bøder, der tilhører Skatteforvaltningen.
Tvangsbøder vil derimod blive forrentet efter den foreslåede bestemmelse i
§ 15 b, stk. 1, 1. pkt., i det omfang der er tale om tvangsbøder, der falder ind
under anvendelsesområdet for det foreslåede kapitel 4 a, jf. den foreslåede
afgrænsning i den foreslåede § 15. Tvangsbøder, der skal betales til skatte-
kontoen, vil derimod fortsat blive forrentet efter opkrævningslovens § 16 c,
stk. 1. Se om forrentningen af tvangsbøder pkt. 2.4 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Forslaget indebærer, at gebyrer, der pålægges efter den foreslåede bestem-
melse i opkrævningslovens § 15 a, samt gebyrer efter ejendomsvurderings-
lovens § 11, stk. 3, § 14, stk. 4, § 27, stk. 2, og § 84, stk. 3, gebyrer efter lov
om registrering af køretøjer, gebyrer efter registreringsafgiftslovens § 7 c,
stk. 6, og gebyrer efter skatteforvaltningslovens § 23 og § 29, stk. 3, ikke vil
blive forrentet. Allerede i dag gælder, at gebyrer ikke forrentes, medmindre
der er tale om gebyrer, der omfattes af skattekontoen.
Det foreslås derudover, at der i de under beskrivelsen af gældende ret
nævnte bestemmelser, hvor forrentningen er beskrevet med nogle specifikke
forudsætninger, foretages de nødvendige ændringer, så der fremover sker
forrentning med renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, dvs. at der sker
90
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
forrentning dagligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, om en ændret ordlyd i op-
krævningslovens § 7, stk. 1. Det er således vurderingen, at den foreslåede
bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, l. pkt., ikke vil være til-
strækkelig til at regulere forrentningen, herunder start- og sluttidspunkt.
Men rentesatsen og princippet om daglige renter vil være som i den foreslå-
ede bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås endvidere, at boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., ændres, så der
ikke længere henvises til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk.
2, idet henstandsbeløbet i stedet skal forrentes efter den foreslåede bestem-
melse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., dvs. renten efter § 7, stk.
1, ligesom det foreslås, at det skal fremgå, at renten, der beregnes dagligt og
ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forfalder
til betaling samtidig med det årlige afdrag. Som nævnt ovenfor foreslås det
også, at opkrævningslovens § 7, stk. 1, ændres, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Det foreslås også, at boafgiftslovens § 38, stk. 1, ændres, så det fremgår, at
hvis en endelig boopgørelse eller anmeldelse, der kan danne grundlag for
beregning af de samlede afgifter, ikke er indsendt rettidigt, jf. § 10 og § 26,
eller er hele boafgiften, tillægsboafgiften eller gaveafgiften ikke betalt retti-
digt, jf. §§ 19 og 30 og § 36, stk. 4, skal der af afgifterne betales rente efter
den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., fra
og med udløbet af den dag, hvor opgørelse eller anmeldelse skulle have væ-
ret indsendt, eller fra og med udløbet af forfaldsdagen og til og med den dag,
hvor opgørelse eller anmeldelse er modtaget, eller hvor afgifterne er betalt.
Med den foreslåede ændring vil forrentningen fremover skulle ske med ren-
ten efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1.
pkt., dvs. renten efter § 7, stk. 1, der samtidig foreslås ændret, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 5, og der vil desuden ikke længere være tale om en månedlig
forrentning, men en daglig forrentning.
Det foreslås også, at boafgiftslovens § 38, stk. 2, ændres, så det fremgår, at
hvis afgiften i et bo, der behandles ved bobestyrer, ikke er betalt senest 3 år
efter dødsdagen, skal der af afgifterne betales rente efter den foreslåede be-
stemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., fra og med udløbet af
3-års-dødsdagen, og indtil afgiften er betalt eller midler til dækning af af-
giftskravet er indbetalt. Med den foreslåede ændring vil også denne forrent-
ning fremover skulle ske med renten efter den foreslåede bestemmelse i op-
krævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., dvs. renten efter 7, stk. 1, der som
nævnt samtidig foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og der vil desu-
den ikke længere være tale om en månedlig forrentning, men en daglig for-
rentning.
91
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Det foreslås også, at boafgiftslovens § 44, stk. 2, 3. pkt., ændres, så der ved
beregning af renter i henhold til § 24, stk. 1, og § 33, stk. 1, 3 og 7, i lov om
afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med
senere ændringer, dog skal anvendes rentesatsen efter den foreslåede be-
stemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 11, stk. 2, ophæves, idet
forrentningen af afgift foreslås at skulle ske efter den foreslåede bestem-
melse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt. Det foreslås, at der samtidig
i brændstofforbrugsafgiftslovens § 11, stk. 3, der med den foreslåede ophæ-
velse af § 11, stk. 2, vil blive stk. 2, foretages den ændring, at det fremgår,
at det er forfaldne renter i henhold til opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1.
pkt., der ikke refunderes ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 4, stk. 3.
Det foreslås, at § 12, stk. 3, 2. pkt., i lov om et loft over indtægter fra elpro-
duktion ophæves, idet der med den foreslåede rentebestemmelse i opkræv-
ningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., ikke længere vil være behov for § 12, stk.
3, 2. pkt., i lov om et loft over indtægter fra elproduktion, der omhandler
forrentning, når producenter, der ikke omfattes af skattekontoen, ikke beta-
ler rettidigt. Samtidig foreslås der i stk. 3, 3. pkt., der vil blive 2. pkt., den
ændring, at henvisningen til opkrævningslovens § 6 og § 8, stk. 1, nr. 2 og
3, ændres til en henvisning til § 8. Ændringen har sammenhæng med pkt.
2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om indførelsen af en ryk-
kergebyrbestemmelse i opkrævningslovens § 15 a, stk. 1, 2. pkt., ligesom
det foreslås, at § 8, stk. 1, nr. 2, om fritagelse for gebyr efter § 6, når det på
grund af særlige omstændigheder findes rimeligt at meddele en sådan frita-
gelse, også foreslås at skulle gælde ved opkrævning af gebyr af § 15 a, stk.
1, 2. pkt. Desuden foreslås, at § 8, stk. 1, nr. 3, om fritagelse for renter efter
§ 7 også skal finde anvendelse ved opkrævning af renter efter den foreslåede
bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås, at der i § 16 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om forskellige forbrugsaf-
gifter foretages den ændring, at der alene henvises til, at opkrævningslovens
§ 3, stk. 2, og § 5 finder tilsvarende anvendelse for indbetalinger fra vare-
modtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som fra andre EU-lande mod-
tager varer omfattet af afsnit IX. Der vil således ikke længere blive henvist
til opkrævningslovens § 7 og § 8, stk. 1, nr. 3, hvilket skyldes, at afgift efter
lovens § 16 b vil være omfattet af det foreslåede kapitel 4 a i opkrævnings-
loven, og med de foreslåede bestemmelser i § 15 b, stk. 1, 1. pkt., om mo-
rarenter og § 15 b, stk. 3, om mulighed for rentefritagelse efter § 8, stk. 1,
nr. 3, vil det være overflødigt med de nuværende henvisninger. Den øvrige
92
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
del af tilpasningen af ordlyden skyldes forslaget om en ny gebyrbestem-
melse i § 15 a og henvisningen til, at § 8, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
Det foreslås også, at § 10 i lov om vejafgift ophæves. Vejafgift efter lov om
vejafgift vil være blandt de krav, der foreslås omfattet af det foreslåede ka-
pitel 4 a i opkrævningsloven. Der foreslås med §§ 15 a og 15 b bestemmelser
om henholdsvis opkrævning af rykkergebyr efter opkrævningslovens § 6 og
om forrentning efter § 7, stk. 1, ved manglende betaling inden for betalings-
fristen. Bestemmelsen i § 10 i lov om vejafgift vil derfor blive overflødig.
Det foreslås også, at § 12, stk. 2, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
ophæves, idet forrentningen af vægtafgift foreslås at skulle ske efter den
foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt. Det fo-
reslås også, at der samtidig i § 12, stk. 3, i lov om vægtafgift af motorkøre-
tøjer m.v., der som følge af den foreslåede ophævelse af § 12, stk. 2, i lov
om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. vil blive stk. 2, foretages den ændring,
at det fremgår, at det er forfaldne renter i henhold til opkrævningslovens §
15 b, stk. 1, 1. pkt., der ikke refunderes ved tilbagebetaling af afgift i medfør
af § 6, stk. 3.
Det foreslås også, at registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 5, 2. pkt., og § 19,
stk. 2, ophæves. Hvis det konstateres, at en person eller virksomhed har fået
for meget i eksportgodtgørelse, således at den pågældende i medfør af § 7
c, stk. 5, 1. pkt., afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter
påkrav, vil det således ikke længere være opkrævningslovens §§ 6-8, der
finder anvendelse, men de foreslåede bestemmelser i §§ 15 a om rykkerge-
byrer og 15 b om morarenter. Det foreslås, at disse bestemmelser også skal
indeholde en henvisning til § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 5. Da registrerings-
afgift fra ikkeregistrerede virksomheder m.v., jf. herom registreringsafgifts-
lovens §§ 19 og 20, foreslås at skulle være omfattet af det foreslåede kapitel
4 a i opkrævningsloven, vil bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 19,
stk. 2, om den tilsvarende anvendelse af opkrævningslovens §§ 6 og 7 blive
overflødig, hvorfor bestemmelsen foreslås ophævet. Hjemlen til opkræv-
ning af rykkergebyrer og morarenter vil i stedet fremover være de foreslåede
bestemmelser i §§ 15 a og 15 b.
Det foreslås, at der i skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, 1. pkt., foretages
den ændring, at den rente, der skal beregnes af tilbagebetalingskrav bestå-
ende af de af bestemmelsen omhandlede for meget udbetalte godtgørelses-
beløb, skal være renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, dvs. en årlig
rente på p.t. 10,8 pct. (2024). Renten vil påløbe dagligt.
93
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Der foreslås ingen ændring i skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, 2. pkt.,
hvorfor renten vil påløbe fra tidspunktet for udbetalingen af det for meget
udbetalte godtgørelsesbeløb, ligesom renten ikke kan fradrages ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst.
Disse tilbagebetalingskrav vil også være omfattet af det foreslåede kapitel 4
a i opkrævningsloven og dermed skulle forrentes efter den foreslåede § 15
b, stk. 1, 1. pkt., men det foreslås, at der tillige foretages en ændring i skat-
teforvaltningslovens § 57, stk. 4, 1. pkt., frem for at ophæve denne bestem-
melse, der om forrentningen angiver nogle forudsætninger, som ikke er en
del af den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt., i opkrævningslo-
ven. Tilbagebetalingskravene omfattes ikke af den foreslåede bestemmelse
i opkrævningslovens § 15 d, stk. 1, 1. pkt., om udbetalinger, der skyldes en
egen fejl hos Skatteforvaltningen, men vil dog være omfattet af anvendel-
sesområdet for det foreslåede kapitel 4 a i opkrævningsloven.
Det foreslås, at tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3, ophæves. Ophævelsen
vil betyde, at forrentningen i tilfælde, hvor indbetaling af tinglysningsafgift
fra personer sker senere end den i stk. 2 anførte frist, ikke længere vil skulle
ske med renten, der beregnes efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg
af 0,4 procentpoint, for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i
hvilken det afkrævede beløb skal betales. I stedet vil tinglysningsafgift, der
skal betales af personer, blive omfattet af det foreslåede nye kapitel 4 a i
opkrævningsloven og dermed af den foreslåede rentebestemmelse i § 15 b,
stk. 1, 1. pkt., hvorefter forrentningen ved for sen betaling skal ske efter
opkrævningslovens § 7, stk. 1, efter den foreslåede justering af denne be-
stemmelse, dvs. med en daglig rente.
Det foreslås tillige at ophæve tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 4, om for-
rentningen, hvis virksomheder ikke betaler tinglysningsafgift rettidigt. Det
fremgår af § 19, stk. 5, at virksomheder skal betale tinglysningsafgift til
skattekontoen, hvor krav, der ikke betales rettidigt, forrentes efter opkræv-
ningslovens § 16 c, stk. 1, dvs. med rentesatsen efter opkrævningslovens §
7, stk. 1. Bestemmelsen i § 19, stk. 4, er derfor overflødig.
Tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 5 og 6, bliver herefter stk. 3 og 4.
Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav bestående af beløb, som Skatte-
forvaltningen som led i forvaltningen af opkrævning og inddrivelse af skat-
ter og afgifter og andre krav til det offentlige ved en egen fejl har udbetalt
til en fysisk eller juridisk person, der ikke var berettiget til beløbet, jf. den
foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 d, stk. 1, 1. pkt., og er-
94
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
statningskrav, der vedrører en overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivnin-
gen, samt regreskrav vil også skulle forrentes efter den foreslåede bestem-
melse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt.
Med den foreslåede regel i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., om
forrentning af de krav, der foreslås omfattet af det foreslåede nye kapitel 4
a i opkrævningsloven, dvs. bl.a. restanceinddrivelsesmyndighedens tilbage-
betalingskrav efter den foreslåede bestemmelse i § 15 d, stk. 1, 1. pkt., vil
sådanne tilbagebetalingskrav blive forrentet efter § 15 b, stk. 1, 1. pkt., men
med den gældende ordlyd i § 5, stk. 1, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, hvorefter fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyn-
digheden, forrentes fra den 1. i måneden efter den måned, hvor fordringen
er stiftet, vil også restanceinddrivelsesmyndigheden tilbagebetalingskrav
være omfattet af ordlyden. Sådanne tilbagebetalingskrav skal dog forrentes
efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt.,
så længe tilbagebetalingskravet befinder sig i et opkrævningssystem, f.eks.
den nye opkrævningsløsning via DMO-platformen. Når fordringen overfø-
res fra denne opkrævningsløsning til inddrivelsessystemet PSRM, vil dette
indebære en modtagelse som anført i § 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, og indtil den 1. i måneden efter overførslen til
PSRM vil der påløbe renter efter den foreslåede bestemmelse i opkræv-
ningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt. Fra og med den 1. i måneden efter over-
førslen vil der derimod påløbe inddrivelsesrenter efter § 5, stk. 1, 1. pkt., i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det foreslås derfor, at det i § 5,
stk. 1, 4. pkt., præciseres, at bestemmelsen alene omhandler restanceinddri-
velsesmyndigheden krav på dækning af inddrivelsesomkostninger, f.eks.
gebyrer, der er stiftet af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Som anført ovenfor i pkt. 2.1.2.1 har Højesteret ved dom af 8. januar 2004,
optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 977, i en sag, hvor en andels-
kasse for en kunde skulle overføre en B-skatterate på 1.118 kr. til Told- og
Skattestyrelsen, men ved en fejl overførte 7.540.531 kr., udtalt, at uanset
fejlens karakter og uanset at det overførte beløb langt oversteg den omhand-
lede B-skatterate, måtte andelskassens tilbagebetalingskrav efter Højeste-
rets opfattelse
–
ligesom skattekravet
–
anses for et krav af offentligretlig
karakter, dvs. et krav uden for formuerettens område. Hvis denne betragt-
ning også gælder i den omvendte situation, hvor Skatteforvaltningen i en
vildfarelse udbetaler et offentligretligt krav, vil tilbagebetalingskravet være
offentligretligt. Spørgsmålet er dog forbundet med tvivl. Det må derimod
anses som utvivlsomt, at erstatningskrav for overtrædelse af skatte- og af-
giftslovgivningen er civilretlige krav. Regreskrav, der tilkommer Skattefor-
valtningen efter f.eks. forsvarerbistandslovens § 5, må formentlig også anses
95
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
som civilretlige krav. Da de nævnte tilbagebetalingskrav, erstatningskrav og
regreskrav foreslås også at skulle være omfattet af det foreslåede kapitel 4 a
i opkrævningsloven, vil forrentningen ikke skulle ske efter renteloven, jf.
dennes § 1, stk. 3, 1. pkt., om muligheden for at fravige renteloven, dvs. selv
om de eventuelt må anses som civilretlige krav.
Det foreslås dog, at det i opkrævningslovens § 15 b, stk. 2, bestemmes, at
for Skatteforvaltningens erstatningskrav, der vedrører en overtrædelse af
skatte- og afgiftslovgivningen, samt regreskrav beregnes renten efter stk. 1
fra den dag, der følger af rentelovens § 3.
Endelig foreslås med opkrævningslovens § 15 b, stk. 3, at § 8, stk. 1, nr. 3,
og stk. 5, skal finde tilsvarende anvendelse på renter efter stk. 1, 1. pkt.
Det vil indebære, at Skatteforvaltningen, når det på grund af særlige om-
stændigheder findes rimeligt, vil kunne meddele fritagelse for betaling af
renter efter § 7, som er den renteregel, der tillige foreslås anvendt ved for-
rentningen af de krav, der foreslås omfattet af det foreslåede nye kapitel 4
a, jf. forslaget til § 15 b, stk. 1, 1. pkt., der henviser til § 7, stk. 1. Betingel-
serne for anvendelsen af § 8, stk. 1, nr. 3, jf. ovenfor under beskrivelsen af
gældende ret, vil også skulle være opfyldt, når anvendelsen sker med afsæt
i den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 3.
Forslaget vil tillige indebære, at skatteministerens bemyndigelse i opkræv-
ningslovens § 8, stk. 5, hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om anvendelsen af stk. 1-3, tillige vil omfatte renter, der påløber efter
den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og som der skal kunne
meddeles fritagelse for, når Skatteforvaltningen på grund af særlige om-
stændigheder finder det rimeligt, jf. ovenfor.
2.1.3. Rykkergebyrer og rykkerprocedure
2.1.3.1. Gældende ret
Opkrævningslovens § 6 bestemmer, at der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende betaling efter denne lov. En erindringsskri-
velse vil først kunne udsendes, når betalingsfristen er overskredet, uden at
betaling er sket. Betaling anses normalt at være sket, når skyldneren har mi-
stet rådigheden over beløbet, dvs. uafhængigt af beløbets fremkomst til for-
dringshaveren.
Der vil være tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når Skatteforvaltnin-
gen efter opkrævningslovens bestemmelser pålægger rykkergebyrer i for-
bindelse med udsendelsen af rykkerskrivelser, jf. SKM2014.867.LSR.
96
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Af opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, fremgår, at Skatteforvaltningen, når
det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, kan meddele frita-
gelse for betaling af gebyr efter § 6, ligesom det i § 8, stk. 5, bestemmes, at
skatteministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-3.
De følger af de specielle bemærkninger til § 8 i lovforslag nr. L 19, jf. Fol-
ketingstidende 1999-00, tillæg A, side 567, at § 8, stk. 1, nr. 2, skal kunne
anvendes til at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for beta-
ling af gebyrer ved for sen betaling, når det på grund af særlige omstændig-
heder findes rimeligt. Anvendelsen skal ske restriktivt. Fritagelse kan ske i
de situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser, som virk-
somheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, eksem-
pelvis pludseligt opstået sygdom.
Opkrævningslovens § 1, stk. 3, bestemmer, at loven gælder opkrævning af
andre skatter og afgifter m.v. end de i stk. 1 nævnte, i det omfang der i anden
lovgivning henvises til denne lov.
Reglerne i opkrævningsloven finder således anvendelse, hvis der i anden
lovgivning henvises hertil. I en række særlove findes der bestemmelser, der
henviser til, at opkrævningslovens § 6 finder tilsvarende anvendelse.
Brændstofforbrugsafgiftslovens § 11, stk. 2, bestemmer, at opkrævningslo-
vens §§ 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af afgift efter
denne lov, mens brændstofforbrugsafgiftslovens § 11, stk. 3, bestemmer, at
forfaldne renter i henhold til opkrævningslovens § 7 og gebyr i henhold til
opkrævningslovens § 6 ikke refunderes ved tilbagebetaling af afgift i medfør
af § 4, stk. 3.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i lov om et loft over indtægter fra elproduktion,
at krav på betaling stiftes og forfalder den første dag efter afregningsperio-
den, og betaling skal senest ske den 1. i den femte måned efter afregnings-
periodens udløb. Skatteministeren kan ifølge stk. 3, 1. pkt., fastsætte nær-
mere regler om, at ind- og udbetalinger for producenter, der er betalings-
pligtige efter § 2, men alene er registret med et personnummer, således at
opkrævningslovens kapitel 5 ikke kan finde anvendelse for ind- og udbeta-
linger efter denne lov, skal ske via et andet af Skatteforvaltningens systemer.
Ved for sen indbetaling forrentes ifølge stk. 3, 2. pkt., kravet mod sådanne
producenter, jf. 1. pkt., efter opkrævningslovens § 7, stk. 1. Af § 12, stk. 3,
3. pkt., i lov om et loft over indtægter fra elproduktion fremgår, at opkræv-
ningslovens § 6, § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, stk. 2 og 4, og § 12, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for producenter omfattet af 1.
97
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
pkt., idet anvendelsen af § 8, stk. 2, dog vil vedrøre renter, der påløber efter
udløbet af betalingsfristen i stk. 2, 2. pkt.
Det fremgår af § 16 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om forskellige forbrugsafgifter,
at varemodtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som fra andre EU-lande
modtager varer omfattet af afsnit IX, ved modtagelsen af varerne skal angive
den mængde varer, hvoraf der skal betales afgift til Skatteforvaltningen. An-
givelsen skal ifølge 2. pkt. være underskrevet af varemodtageren. Indbeta-
lingen skal ske senest samtidig med indsendelsen af den i 2. pkt. nævnte
angivelse, jf. 3. pkt. Opkrævningslovens § 3, stk. 2, §§ 5-7 og § 8, stk. 1, nr.
2 og 3, finder tilsvarende anvendelse, jf. § 16 b, stk. 1, 4. pkt.
Det fremgår af § 10 i lov om vejafgift, at ved opkrævning af beløb efter
denne lov finder opkrævningslovens §§ 6 og 7 om henholdsvis gebyr og
rente ved forsinket betaling anvendelse. Det bemærkes, at lovens §§ 1-5, §
6, stk. 1-3 og 5, og §§ 7-17 først finder anvendelse fra den 1. januar 2025,
jf. § 18.
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. bestemmes i § 12, stk. 2, at op-
krævningslovens §§ 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af
afgift efter denne lov, mens § 12, stk. 3, i lov om vægtafgift af motorkøre-
tøjer m.v. bestemmer, at forfaldne renter i henhold til opkrævningslovens §
7 og gebyr i henhold til opkrævningslovens § 6 ikke refunderes ved tilbage-
betaling af afgift i medfør af § 6, stk. 3.
I registreringsafgiftsloven bestemmes i § 7 c, stk. 5, 1. pkt., at hvis det kon-
stateres, at en person eller virksomhed har fået for meget i godtgørelse, af-
kræves den pågældende det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter
påkrav. I 2. pkt. bestemmes, at opkrævningslovens §§ 6-8 finder tilsvarende
anvendelse.
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at et køretøj
ikke kan registreres eller omregistreres i Køretøjsregisteret, før registre-
ringsafgiften er betalt. Dette gælder ifølge 2. pkt. dog ikke i tilfælde som
nævnt i § 17, stk. 1. Ved opkrævning af beløb efter registreringsafgiftsloven
finder opkrævningslovens §§ 6 og 7 om henholdsvis gebyr og rente ved for-
sinket betaling tilsvarende anvendelse, jf. registreringsafgiftslovens § 19,
stk. 2.
Tinglysningsafgiftslovens § 21 bestemmer, at der skal betales et gebyr på
65 kr. for hver erindringsskrivelse om betaling af tinglysningsafgift m.v.
98
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Renteloven, der med få undtagelser alene gælder pengekrav på formueret-
tens område, jf. rentelovens § 1, stk. 1, bestemmer i § 9 b, stk. 1, 1. pkt., at
for rykkerskrivelser vedrørende fordringer kan fordringshaveren kræve et
gebyr, jf. stk. 2, såfremt skrivelsen er fremsendt med rimelig grund (rykker-
gebyr). Fordringshaveren kan endvidere kræve et gebyr, jf. stk. 3, for at an-
mode en anden om at inddrive fordringen på fordringshaverens vegne, så-
fremt dette er sket med rimelig grund (inkassogebyr), jf. § 9 b, stk. 1, 2. pkt.
I stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at der kan kræves et rykkergebyr på højst 100
kr. for hver rykkerskrivelse, dog højst for 3 skrivelser vedrørende samme
ydelse. Har skyldneren inden for en sammenhængende periode til stadighed
været i restance vedrørende samme skyldforhold, kan der uanset 1. pkt. højst
kræves rykkergebyr for 3 skrivelser vedrørende restancerne i den pågæl-
dende periode, jf. stk. 2, 2. pkt. Der kan kun kræves gebyr for rykkerskri-
velser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum, jf. 3. pkt. I stk. 3
bestemmes, at der kan kræves et inkassogebyr på højst 100 kr., mens stk. 4,
1. pkt., bestemmer, at reglerne i stk. 1-3 ikke kan fraviges til skade for skyld-
neren ved aftale, hvis der er tale om en fordring i henhold til en aftale som
nævnt i § 7, stk. 1. I § 9 b, stk. 4, 2. pkt., bestemmes, at i andre tilfælde kan
reglerne i stk. 1-3 fraviges ved aftale eller handelsbrug eller anden sædvane
i det omfang, som følger af § 9 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.
2.1.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Når der ved opkrævningen af motorkrav og øvrige krav, der i dag opkræves
via SAP38, men fremover skal opkræves via en ny opkrævningsløsning, der
skal understøttes af reglerne i det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævnings-
loven, skal udsendes et rykkerbrev, der indeholder et eller flere krav, skal
der i rykkerbrevet i dag henvises direkte til den pågældende rykkergebyrbe-
stemmelse i de enkelte særlove og ikke alene til opkrævningslovens gebyr-
regel i § 6, selv om der i særlovens gebyrbestemmelse henvises til opkræv-
ningslovens § 6.
Den kommende opkrævningsløsning på DMO-platformen vil kunne sy-
stemunderstøtte automatiseret generering og udsendelse af rykkerbreve på
baggrund af forhåndsetablerede skabeloner med en henvisning til hjemlen
til at kunne pålægge rykkergebyr. For rykkere vedrørende motorkrav og øv-
rige krav ville det imidlertid forudsætte oprettelsen af skabeloner med alle
tænkelige kombinationer af hjemmelshenvisninger for de forskellige ryk-
kergebyrbelagte motorkrav og øvrige kravtyper. Denne løsning vurderes
dog i praksis umulig at gennemføre.
Det foreslås derfor for det første at nyaffatte opkrævningslovens § 6, så den
regulerer, hvad der kræves til en sædvanlig rykkerprocedure, dvs. svarende
99
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
til den, der er gældende i § 16 c, stk. 4, for så vidt angår krav, der opkræves
via skattekontoen, jf. kapitel 5 i opkrævningsloven, idet beløbsgrænsen på
5.000 kr. dog ikke skal gælde. Af § 16 c, stk. 4, 1. pkt., fremgår således, at
overstiger en debetsaldo for en virksomhed 5.000 kr., skal hele beløbet ind-
betales straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virk-
somheden, mens det i 4. pkt. bestemmes, at betales beløbet ikke inden den
frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse, og
6. pkt. bestemmer, at der pålægges et gebyr efter § 6 ved udsendelsen af
rykkerbrevet. Bestemmelsen i § 6 vil dermed generelt indeholde regler om
udsendelse af rykkerbrev, regler om overdragelse til inddrivelse samt regler
om pålæggelse af et rykkergebyr for rykkerbreve, herunder om rykkergeby-
rets størrelse.
Det foreslås således, at det af § 6, stk. 1, 1. pkt., skal fremgå, at hvis et krav,
der omfattes af opkrævningsloven, endnu ikke betalt, efter at betalingsfri-
sten er udløbet, udsendes et rykkerbrev til skyldneren. Det foreslås, at det af
2. pkt. skal fremgå, at hvis kravet ikke betales inden udløbet af den frist, der
er fastsat i rykkerbrevet, kan kravet overdrages til inddrivelse. Det bemær-
kes i den forbindelse, at det efter § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige er en betingelse for overdragelse af krav til restance-
inddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, at betalingsfristen er overskredet,
og at den sædvanlige rykkerprocedure er gennemført. Med den foreslåede
nyaffattelse af opkrævningslovens § 6 (der også foreslås i et nyt stk. 2 at
skulle indeholde en bestemmelse om ophævelse af accessorisk forældelse af
rykkergebyrer, jf. pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger) vil det
således være reguleret, hvad der skal anses som en sædvanlig rykkerproce-
dure, idet kravet kan overdrages til inddrivelse efter den forgæves udsen-
delse af et enkelt rykkerbrev. Endelig foreslås det, at det af § 6, stk. 1, 3.
pkt., skal fremgå, at der pålægges et gebyr på 65 kr. ved udsendelse af ryk-
kerbrevet.
Et rykkergebyr må anses som stiftet, når systembeslutningen om oprettelsen
af rykkergebyret er foretaget.
Det foreslås for det andet, at der i det foreslåede nye kapitel 4 a i opkræv-
ningsloven i § 15 a, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis et krav, der omfattes
af reglerne i det foreslåede kapitel 4 a, endnu ikke er betalt, efter at beta-
lingsfristen er udløbet, udsendes et rykkerbrev til skyldneren. Det foreslås,
at det i 2. pkt., bestemmes, at der pålægges et gebyr efter § 6 for udsendelse
af rykkerbrevet. Det foreslås i 3. pkt., at 2. pkt. dog ikke gælder, hvis ryk-
kerbrevet alene omhandler et rykkergebyr. Det foreslås, at det i § 15 a, stk.
3, bestemmes, at § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på
100
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
gebyrer efter stk. 1, 2. pkt. Dermed vil Skatteforvaltningen, når det på grund
af særlige omstændigheder findes rimeligt, også kunne meddele fritagelse
for gebyrer efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 2. pkt., ligesom
skatteministeren med bemyndigelsen i § 8, stk. 5, vil kunne fastsætte nær-
mere regler om anvendelsen af stk. 1, nr. 2. Betingelserne for anvendelsen
af § 8, stk. 1, nr. 2, jf. ovenfor under beskrivelsen af gældende ret, vil også
skulle være opfyldt, når anvendelsen sker med afsæt i den foreslåede be-
stemmelse i § 15 a, stk. 3.
For samtlige krav, der omfattes af det foreslåede kapitel 4 a i opkrævnings-
loven, vil hjemlen til at opkræve et rykkergebyr derfor være den foreslåede
bestemmelse i opkrævningslovens § 15 a, stk. 1, 2. pkt. Det vil også gælde
de formueretlige (og dermed civilretlige) krav, der indgår i anvendelsesom-
rådet. Rentelovens § 9 b vil derfor ikke finde anvendelse for disse krav, jf.
rentelovens § 1, stk. 3, 1. pkt., hvorefter renteloven ikke finder anvendelse,
hvis andet er bestemt ved eller i henhold til lov, og dette vil være tilfældet
som følge af den foreslåede regel i opkrævningslovens § 15 a, stk. 1, 2. pkt.
Den foreslåede regel vil medføre, at der kan udarbejdes én rykkerbrevsska-
belon, der gælder på tværs af kravtyper, og som understøtter en systematisk
og automatisk rykkerprocedure. Der vil således som hjemmel til gebyrop-
krævningen vedrørende de krav, der foreslås omfattet af kapitel 4 a i op-
krævningsloven, alene skulle henvises til den foreslåede regel i opkræv-
ningslovens § 15 a, stk. 1.
Det foreslås også, at der i de særlove, der indeholder krav, der foreslås om-
fattet af det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven, foretages æn-
dringer i de bestemmelser, der henviser til, at opkrævningslovens § 6 finder
anvendelse, således at der ikke længere henvises til § 6, men til den foreslå-
ede bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 2. pkt., eller at bestemmelserne ophæves.
Det foreslås således, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 11, stk. 2, ophæ-
ves, idet hjemlen til at opkræve rykkergebyr i stedet vil skulle være den fo-
reslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 a, stk. 1, 2. pkt. Der foreta-
ges samtidig i brændstofforbrugsafgiftslovens § 11, stk. 3, der med den fo-
reslåede ophævelse af § 11, stk. 2, vil blive stk. 2, den ændring, at det frem-
går, at det er gebyrer i henhold til opkrævningslovens § 15 a, stk. 1, 2. pkt.,
der ikke refunderes ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 4, stk. 3.
Det foreslås, at § 12, stk. 3, 3. pkt., i lov om et loft over indtægter fra elpro-
duktion, der med den foreslåede ophævelse af § 12, stk. 3, 2. pkt., jf. ovenfor
i pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil blive 2. pkt., æn-
dres, så henvisningen til opkrævningslovens § 6 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3,
101
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
ændres til en henvisning til § 8. Ændringen skyldes, at det foreslås, at § 8,
stk. 1, nr. 2, om fritagelse for gebyr efter § 6, når det på grund af særlige
omstændigheder findes rimeligt at meddele en sådan fritagelse, også fore-
slås at skulle gælde ved opkrævning af gebyr af § 15 a, stk. 1, 2. pkt., jf.
ovenfor. Desuden foreslås, at § 8, stk. 1, nr. 3, om fritagelse for renter efter
§ 7 også skal finde anvendelse ved opkrævning af renter efter den foreslåede
bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt., jf. ovenfor i pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 16 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om forskellige forbrugsaf-
gifter foretages den ændring, at der alene henvises til, at opkrævningslovens
§ 3, stk. 2, og § 5 finder tilsvarende anvendelse for indbetalinger fra vare-
modtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som fra andre EU-lande mod-
tager varer omfattet af afsnit IX. Der vil således ikke længere blive henvist
til opkrævningslovens § 6 og § 8, stk. 1, nr. 2, hvilket skyldes, at afgift efter
lovens § 16 b vil være omfattet af det foreslåede kapitel 4 a i opkrævnings-
loven, og med de foreslåede bestemmelser i § 15 a, stk. 1, 2. pkt., om ryk-
kergebyr og § 15 a, stk. 3, om mulighed for gebyrfritagelse efter § 8, stk. 1,
nr. 2, vil det være overflødigt med de nuværende henvisninger. Den øvrige
del af tilpasningen af ordlyden skyldes forslaget om en ny rentebestemmelse
i § 15 b og henvisningen til, at § 8, stk. 1, nr. 3, finder tilsvarende anven-
delse, jf. ovenfor i pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås også, at § 10 i lov om vejafgift ophæves. Vejafgift efter lov om
vejafgift vil være blandt de krav, der foreslås omfattet af det foreslåede ka-
pitel 4 a i opkrævningsloven. Der foreslås med §§ 15 a og 15 b bestemmelser
om henholdsvis opkrævning af rykkergebyr efter opkrævningslovens § 6 og
om forrentning efter § 7, stk. 1, ved manglende betaling inden for betalings-
fristen. Bestemmelsen i § 10 i lov om vejafgift vil derfor blive overflødig.
Det foreslås også, at § 12, stk. 2, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
ophæves, idet opkrævningen af rykkergebyr foreslås at skulle ske efter den
foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 a, stk. 1, 2. pkt. Det fore-
slås også, at der samtidig i § 12, stk. 3, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer
m.v., der som følge af den foreslåede ophævelse af § 12, stk. 2, i lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v. vil blive stk. 2, foretages den ændring, at
det fremgår, at det er gebyrer i henhold til opkrævningslovens § 15 a, stk. 1,
2. pkt., der ikke refunderes ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 6, stk.
3.
Det foreslås også, at registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 5, 2. pkt., og § 19,
stk. 2, ophæves. Hvis det konstateres, at en person eller virksomhed har fået
102
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
for meget i eksportgodtgørelse, således at den pågældende i medfør af § 7
c, stk. 5, 1. pkt., afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter
påkrav, vil det således ikke længere være opkrævningslovens §§ 6-8, der
finder anvendelse, men de foreslåede bestemmelser i §§ 15 a om rykkerge-
byrer og 15 b om morarenter. Det foreslås, at disse bestemmelser også skal
indeholde en henvisning til § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 5. Da registrerings-
afgift fra ikkeregistrerede virksomheder m.v., jf. herom registreringsafgifts-
lovens §§ 19 og 20, foreslås at skulle være omfattet af det foreslåede kapitel
4 a i opkrævningsloven, vil bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 19,
stk. 2, om den tilsvarende anvendelse af opkrævningslovens §§ 6 og 7 blive
overflødig, hvorfor bestemmelsen foreslås ophævet. Hjemlen til opkræv-
ning af rykkergebyrer og morarenter vil i stedet fremover være de foreslåede
bestemmelser i §§ 15 a og 15 b.
Det foreslås at ophæve tinglysningsafgiftslovens § 21 om opkrævning af et
rykkergebyr på 65 kr., hvis der skal rykkes for betaling af tinglysningsafgift.
For personer vil tinglysningsafgiften være omfattet af det foreslåede nye ka-
pitel 4 a i opkrævningsloven, hvorfor den foreslåede bestemmelse i § 15 a,
stk. 1, 2. pkt., vil være hjemlen til at pålægge rykkergebyr. Virksomheder
vil derimod skulle betale tinglysningsafgift til skattekontoen, jf. tinglys-
ningsafgiftslovens § 19, stk. 5, og hvis debetsaldoen på skattekontoen over-
stiger 5.000 kr., udsendes en rykker, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1.
pkt., og ifølge 6. pkt. opkræves der et gebyr efter § 6. Bestemmelsen i ting-
lysningsafgiftslovens § 21 vil derfor blive overflødig som hjemmelsbestem-
melse til opkrævning af rykkergebyrer vedrørende tinglysningsafgift.
Det foreslås endvidere, at det i opkrævningslovens § 15 a, stk. 2, bestemmes,
at betales kravet ikke inden udløbet af den frist, der er fastsat i rykkerbrevet,
kan kravet overdrages til inddrivelse.
Opkrævningsrenter, der er blevet beregnet, vil også kunne overdrages til
inddrivelse, mens de renter, der påløber hovedkravet efter overdragelsen,
senere vil blive beregnet og overdraget til inddrivelse, uden at det vil være
nødvendigt at opkræve og rykke for betalingen af disse yderligere renter.
Der er i dag ikke fastsat regler om den sædvanlige rykkerprocedure for de
motorkrav og øvrige kravtyper, som foreslås omfattet af det foreslåede nye
kapitel 4 a i opkrævningsloven. Dette er i modsætning til virksomhedskrav
på skattekontoen, hvor den sædvanlige rykkerprocedure er fastsat i opkræv-
ningslovens § 16 c, stk. 4.
103
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Der er dog i Skatteforvaltningen en mangeårig praksis med fremsendelse af
én rykkerskrivelse ved manglende overholdelse af betalingsfristen, forinden
kravet oversendes til inddrivelse.
For så vidt angår opkrævning af periodiske motorafgifter i form af vejbe-
nyttelsesafgift, vægtafgift, brændstofforbrugsafgift og CO
2
-baseret afgift
med dertilhørende udligningsafgift og eventuelt privatbenyttelsestillæg, er
der fastsat regler om, at hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal køretøjets
nummerplader snarest muligt inddrages. Processen for nummerpladeinddra-
gelse skal derfor administreres sideløbende med rykkerprocessen.
Indførelsen af en bestemmelse om sædvanlig rykkerprocedure i det foreslå-
ede kapitel 4 a i opkrævningsloven vil medføre en klar og tydelig rykker-
procedure, der sikrer, at krav kan videresendes til inddrivelse, at rykkerpro-
ceduren kan administreres i overensstemmelse med regler om nummerpla-
deinddragelse, og at der i administrationen vil være klarhed om f.eks. antal-
let af rykkere, der skal udsendes pr. krav. For borgere og virksomheder vil
det også sikre, at der ikke udsendes unødigt mange rykkere, idet der ikke vil
blive udsendt flere rykkere pr. krav omfattet af det foreslåede kapitel 4 a.
En sædvanlig rykkerprocedure, der defineres som en rykkerprocedure, hvor
der udsendes ét rykkerbrev, inden kravet kan sendes til inddrivelse, forhin-
drer ikke, at der kan ske andre proaktive opkrævningstiltag såsom supple-
rende vejledning og påmindelser til skyldneren.
Den foreslåede bestemmelse om én rykker, inden kravet oversendes til ind-
drivelse, vil kunne nedbringe kompleksiteten i rykkerskrivelser ud fra et vej-
ledningsperspektiv. Indførelsen af en samlet hjemmel til at pålægge rykker-
gebyr for krav, der omfattes af det foreslåede kapitel 4 a, vil som anført
ovenfor indebære, at der for fremtiden ikke skal henvises til en lang række
gebyrhjemmelsbestemmelser i særlovgivningen, men alene til én bestem-
melse i opkrævningsloven, når der udsendes et rykkerbrev med flere ryk-
kergebyrpålagte kravtyper omfattet af kapitel 4 a.
Forslaget vedrørende en samlet hjemmel til at pålægge rykkergebyr vil dog
medføre, at borgere kan opleve at blive pålagt rykkergebyrer i forbindelse
med rykning for kravtyper, for hvilke der ikke tidligere var nogen hjemmel
til at opkræve et rykkergebyr.
Endelig foreslås, at der med opkrævningslovens § 15 a, stk. 3, indsættes en
bestemmelse, hvorefter opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, finder
tilsvarende anvendelse på gebyrer efter stk. 1, 2. pkt.
104
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Det skal således også for gebyrer, der pålægges med hjemmel i den foreslå-
ede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 a, stk. 1, 2. pkt., være hjemmel
til, at Skatteforvaltningen, når det på grund af særlige omstændigheder fin-
des rimeligt, kan meddele fritagelse for betaling af disse gebyrer. Tilsva-
rende skal skatteministeren kunne fastsætte nærmere regler om anvendelsen
af stk. 1, nr. 2, jf. henvisningen til bemyndigelsen i § 8, stk. 5.
2.1.4. Virkningstidspunktet for modregning
2.1.4.1. Gældende ret
Ved modregning ophører to fordringer
–
modfordring og hovedfordring
–
i
det omfang de beløbsmæssigt dækker hinanden. Modregning er en let ad-
gang for en fordringshaver (modregneren) til at opnå fyldestgørelse for sit
krav, der betegnes modfordringen, idet modregningen gennemføres ved for-
dringshavers erklæring til modfordringens skyldner (hovedmanden) om den
gennemførte modregning, der indebærer, at hovedmandens fordring, der be-
tegnes hovedfordringen, ikke vil blive betalt, i det omfang modfordringen
beløbsmæssigt dækker hovedfordringen. En modregningserklæring er et på-
bud, der har virkning fra det tidspunkt, hvor modregningserklæringen kom-
mer frem til skyldneren.
Beslutninger om at foretage modregning ligger ikke i kernen af anvendel-
sesområdet for forvaltningslovens partsrettigheder, idet offentlige myndig-
heders beslutninger som led i udøvelse af kreditorbeføjelser som udgangs-
punkt ikke er afgørelser i forvaltningslovens forstand og dermed ikke er om-
fattet af forvaltningslovens partsrettigheder. Det er dog konsekvent blevet
lagt til grund, at Skatteforvaltningens beslutninger om at foretage modreg-
ning skal betragtes som afgørelser i forvaltningslovens forstand, og at de
forvaltningsretlige regler om partsrettigheder, f.eks. klageadgang, derfor
finder anvendelse i disse sager. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor-
vidt andre myndigheders beslutninger om at gennemføre modregning har
karakter af en forvaltningsretlig afgørelse.
Det forvaltningsretlige udgangspunkt er
–
svarende til de almindelige regler
om modregning, jf. ovenfor
–
at en afgørelse skal meddeles skyldneren for
at få virkning, og at afgørelsen har virkning fra det tidspunkt, hvor afgørel-
sen kommer frem til skyldneren. Skatteforvaltningens afgørelser om at gen-
nemføre modregning kan påklages efter de sædvanlige regler, f.eks. til
Landsskatteretten, hvis Skatteforvaltningen gennemfører modregningen, jf.
skatteforvaltningslovens § 11.
105
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Dækker en udbetaling fra det offentlige, når denne anvendes til modregning,
kun delvis skyldners gæld til det offentlige, dækkes fordringerne i den ræk-
kefølge, der er foreskrevet i § 7, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige. Efter nr. 1 dækkes først fordringer under opkrævning, for
hvilke den udbetalende myndighed er fordringshaver, i det omfang denne
myndighed træffer afgørelse om modregning (intern modregning). Dernæst
dækkes ifølge nr. 2 de fordringer, der er under inddrivelse hos restanceind-
drivelsesmyndigheden. Endelig dækkes ifølge nr. 3 andre fordringer under
opkrævning.
Modregnes udbetalingsbeløbet med en fordring under opkrævning, for hvil-
ken den udbetalende myndighed også er fordringshaver, jf. § 7, stk. 1, nr. 1,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, gennemføres modregningen
af fordringshaveren, uden at restanceinddrivelsesmyndigheden er involve-
ret. I de tilfælde, hvor et udbetalingsbeløb fra Skatteforvaltningen modreg-
nes med en fordring under opkrævning, for hvilken Skatteforvaltningen
også er fordringshaver, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, træffes afgørelsen om modreg-
ning dog i praksis af restanceinddrivelsesmyndigheden efter delegation fra
Skatteforvaltningen.
Anvendes udbetalingsbeløbet til modregning med en eller flere fordringer,
der er under opkrævning eller inddrivelse, foretages forrentningen af udbe-
talingsbeløbet og de beløb, der modregnes med, til og med den dag, hvor
restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter, at der vil blive gennemført
modregning, jf. § 8 b, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Bestemmelsen finder alene anvendelse i de tilfælde, hvor restanceinddrivel-
sesmyndigheden »beslutter«, at der vil blive gennemført modregning, dvs. i
de tilfælde, hvor afgørelsen om modregning træffes af restanceinddrivelses-
myndigheden efter delegation fra Skatteforvaltningen, jf. § 7, stk. 1, nr. 1,
hvor restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om modregning
med fordringer under inddrivelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, og ved modregning
med andre fordringer under opkrævning, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, idet restance-
inddrivelsesmyndigheden i sådanne tilfælde faciliterer modregningen.
Hvis udbetalingsbeløbet kun delvist dækker fordringen, afbrydes forældel-
sen for den resterende del af fordringen, når skyldneren har modtaget re-
stanceinddrivelsesmyndighedens underretning om afgørelsen om modreg-
ning, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4.
2.1.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For motorkrav og en lang række øvrige fordringstyper, som i dag opkræves
via systemet SAP38, anbefales det i projektet »Udfasning af SAP38 som
106
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
opkrævningssystem« (USO), at opkrævningen fremover skal ske via en
række særskilte konti på Skattestyrelsens systemplatform DMO, således
som også skattekontoen, der primært vedrører virksomhedsrelaterede krav,
dvs. bl.a. moms, A-skat og selskabsskatter, er en konto i DMO. USO-pro-
jektet indgår som et centralt tiltag i den langsigtede plan for en effektiv op-
krævning og inddrivelse i skattevæsenet. Denne plan var et af elementerne
i aftalen »Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige«, som den da-
værende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Ra-
dikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet
og Kristendemokraterne indgik den 20. juni 2022.
Udfasningen af SAP38 som opkrævningssystem betyder, at de motorkrav
og øvrige fordringstyper, der i dag opkræves via SAP38, i stedet skal op-
kræves dels på skattekontoen, dels via den nye opkrævningsløsning i DMO
i form af en række nye konti, for hvilke der af hensyn til systemunderstøt-
telsen skal gælde en række fælles regler, der foreslås indsat i et nyt kapitel
4 a i opkrævningsloven.
§ 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastsætter dækningsrække-
følgen i tilfælde, hvor modregning gennemføres i en kommende udbetaling
fra det offentlige til en skyldner. Efter § 7, stk. 1, nr. 1, kan den udbetalende
myndigheds egne fordringer under opkrævning dækkes forud for andre for-
dringer, hvis den udbetalende myndighed har truffet afgørelse om modreg-
ning, såkaldt »intern modregning«. Dernæst dækkes efter § 7, stk. 1, nr. 2,
fordringer, som er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden,
og endelig dækkes efter § 7, stk. 1, nr. 3, andre fordringer, som er under
opkrævning. Det er en forudsætning, at sidstnævnte fordringer er registreret
til modregning i restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister i
DMI. Hensynene bag dækningsrækkefølgen i lovens § 7 er ifølge forarbej-
derne hertil blandt andet et hensyn til etablering af automatisk modregning.
Ifølge forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 144, jf. Folke-
tingstidende 2006-07, tillæg A, side 4728 f., var formålet med § 7 at sikre
»objektive kriterier for rækkefølgen for dækning af krav ved modregning af
hensyn til muligheden for at systemunderstøtte procedurerne for modreg-
ning.«
Efter lovens § 7, stk. 1, nr. 1, sikres det således, at den udbetalende myndig-
hed først kan gennemføre modregning for egne krav under opkrævning (dvs.
intern modregning), hvorefter et eventuelt yderligere beløb anvendes til
dækning af anden gæld til det offentlige, som i restanceinddrivelsesmyndig-
hedens systemer måtte være registreret for den pågældende skyldner med
henblik på inddrivelse og/eller modregning under opkrævning.
107
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I dag er det ikke muligt fuldt ud at systemunderstøtte en automatiseret intern
modregning i SAP38, og der er derfor behov for manuelle korrektioner i
forbindelse med gennemførelsen af modregning.
For Skatteforvaltningen er det således forbundet med udfordringer at fastslå
virkningstidspunktet for modregning, idet det ikke altid er muligt at fastslå,
hvornår modregningserklæringen er kommet frem til skyldneren. Ved brug
af fysisk post vil der være usikkerhed om, hvornår skyldneren modtager
modregningserklæringen. Ved brugen af Digital Post vil modregningserklæ-
ringen som udgangspunkt nå frem samme dag, men også her kan der være
usikkerhed om modtagelsestidspunktet. Denne usikkerhed giver risiko for
fejl i forhold til korrekt administration af bl.a. forældelses- og dækningsræk-
kefølgeregler, ligesom der er risiko for, at der modregnes med et for stort
beløb, idet gælden på anden vis kan være blevet nedbragt inden modreg-
ningserklæringens fremkomst til skyldneren.
Ved lov nr. 1239 af 11. juni 2021 blev der som § 9 a, stk. 4, i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige indsat en bestemmelse, hvorefter en modreg-
ning i de tilfælde, hvor modregning gennemføres på baggrund af en beslut-
ning, der træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden, har virkning fra det
tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter, at der vil blive
gennemført modregning. Det fremgår endvidere af 2. pkt. i § 9 a, stk. 4, at
ved gennemførelsen af modregning underrettes skyldneren så vidt muligt
om modregningen, og modregningen er gyldig, selv om underretning ikke
sker. Endelig fremgår det af 3. pkt. i § 9 a, stk. 4, at frister for klage over
modregning senest løber fra 1-årsdagen for virkningstidspunktet for mod-
regningen.
Som § 9 a, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige blev der
desuden indsat en bestemmelse, hvorefter der som skyldnerens adresse i de
tilfælde, hvor en skyldner ikke er tilsluttet eller er fritaget fra Digital Post,
anvendes den adresse, der på baggrund af oplysninger fra Det Centrale Per-
sonregister eller Det Centrale Virksomhedsregister er registreret i restance-
inddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, ved restanceinddrivelses-
myndighedens fremsendelse af meddelelser og afgørelser m.v. til skyldne-
ren om modregning som nævnt i stk. 4, 1. pkt.
Ifølge bemærkningerne i pkt. 2.2.2 i lovforslaget bag ændringsloven, jf. Fol-
ketingstidende 2020-21, tillæg A, L 232 som fremsat, side 19 ff., er reglen i
§ 9 a, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige begrundet med
restanceinddrivelsesmyndighedens udfordringer ved modregning, da det
108
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
bl.a. ikke altid er muligt at underrette skyldneren om modregningen. Mod-
regningsmeddelelsen vil som oftest blive sendt med Digital Post. Hvis
skyldneren ikke er blevet tilsluttet eller er blevet fritaget fra Digital Post, jf.
§§ 3 og 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, vil modregnings-
meddelelsen derimod blive forsøgt sendt med fysisk post, jf. herom § 13 i
bekendtgørelse nr. 2017 af 29. oktober 2021 om forvaltning af Digital Post
fra offentlige afsendere. I sådanne tilfælde, hvor modregningsmeddelelsen
skal sendes med fysisk post, vil det ikke være muligt at underrette skyldne-
ren om modregningen, hvis skyldnerens adresse samtidig er ukendt, eller
hvis det fysiske brev med modregningsmeddelelsen kommer retur fra en op-
lyst adresse (f.eks. fordi skyldnerens postkasse er fyldt). Dette indebærer
mulighed for, at en skyldner kan undgå modregning ved f.eks. at blive frita-
get fra Digital Post, samtidig med at vedkommende holder sin adresse skjult.
Det fremgår endvidere af lovforslag nr. L 232, at foruden i visse tilfælde at
afskære det offentlige fra at gennemføre modregning medfører ovennævnte
udfordringer behov for anvendelse af manuelle ressourcer. I de tilfælde,
hvor skyldnerens adresse er ukendt, vil der således være behov for, at en
sagsbehandler manuelt undersøger, om der for skyldneren kan findes en
adresse, som modregningsmeddelelsen kan sendes til. I de tilfælde, hvor et
fysisk brev med modregningsmeddelelsen kommer retur, vil der derudover
være behov for, at en sagsbehandler manuelt håndterer, at modregningen
alligevel ikke har kunnet gennemføres.
Endvidere fremgår af lovforslag nr. L 232, at hvis det ikke er muligt for
sagsbehandleren at finde en (alternativ) adresse på skyldneren, kan sagsbe-
handleren som alternativ til at udbetale beløbet overveje, om der skal fore-
tages udlæg i udbetalingsbeløbet. Gennemførelsen af udlægsforretninger
forudsætter
–
i modsætning til modregning
–
alene, at skyldneren »så vidt
muligt« underrettes herom, jf. retsplejelovens § 493, stk. 1, 1. pkt., hvilken
betingelse vil være opfyldt, når det er konstateret, at skyldneren ikke kan
underrettes om modregningen. Anvendelsen af udlæg som alternativ til
modregning er dog behæftet med en række ulemper. Eksempelvis foregår
modregning automatisk i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelses-
systemer, mens udlæg i offentlige udbetalinger kræver manuel sagsbehand-
ling hos restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder, hvorfor det i
praksis kun er udbetalinger over en vis beløbsmæssig størrelse, der overve-
jes anvendt til inddrivelse via udlæg.
Desuden anføres i lovforslag nr. L 232, at de dengang gældende regler for
restanceinddrivelsesmyndighedens modregning bevirker, at virkningstids-
109
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
punktet for modregning er knyttet til det tidspunkt, hvor modregningsmed-
delelsen kommer frem til skyldneren, hvilket imidlertid ikke kan fastlægges
med sikkerhed. Dette gælder, når modregningsmeddelelsen sendes med fy-
sisk post, men også i den størstedel af sagerne, hvor modregningsmeddelel-
sen sendes ved Digital Post. Oftest vil Digital Post nå frem til skyldneren
umiddelbart efter afsendelse fra myndigheden, men der kan også ved Digital
Post være en usikkerhed forbundet med at fastslå den præcise dato for bre-
vets fremkomst. Det skyldes, at der også i de tilfælde, hvor modregnings-
meddelelsen sendes via Digital Post, kan forekomme forsinkelser, før brevet
vil være tilgængeligt for skyldneren. Restanceinddrivelsesmyndigheden
modtager i den forbindelse ikke en kvittering eller lignende orientering om
datoen for meddelelsens fremkomst, og fremkomsttidspunktet vil dermed
ikke fremgå i inddrivelsessystemet.
Endvidere fremgår af lovforslag nr. L 232, at den som § 9 a, stk. 4, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige foreslåede bestemmelse vil skulle finde
anvendelse, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om
modregning med fordringer under inddrivelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 2. Bestem-
melsen vil endvidere skulle finde anvendelse ved modregning med andre
fordringer under opkrævning, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, idet restanceinddrivelses-
myndigheden i sådanne tilfælde faciliterer modregningen ved at anvende
udbetalingsbeløbet til dækning af fordringer fra den relevante fordringsha-
ver, hvorefter restanceinddrivelsesmyndigheden orienterer skyldneren om,
at der vil blive gennemført modregning, og oplyser, hvilke fordringer skyld-
neren efterfølgende fra fordringshaveren vil modtage en modregningsmed-
delelse om. Bestemmelsen vil endelig skulle finde anvendelse, når udbeta-
lingsbeløbet, for hvilket Skatteforvaltningen er udbetalende myndighed,
modregnes med en fordring under opkrævning, for hvilken Skatteforvalt-
ningen også er fordringshaver, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, idet restanceinddrivelses-
myndigheden i sådanne tilfælde af intern modregning træffer modregnings-
afgørelsen efter delegation fra Skatteforvaltningen. Derimod vil bestemmel-
sen ikke skulle finde anvendelse i de tilfælde, hvor intern modregning efter
§ 7, stk. 1, nr. 1, foretages af andre fordringshavere end Skatteforvaltningen.
Om den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige anføres i lovforslag nr. L 232, at modregninger efter
1. pkt. vil være gyldige, selv om skyldneren ikke underrettes om modreg-
ningen. Det anføres endvidere, at en lignende mulighed for at inddrive en
fordring, selv om skyldneren ikke kan underrettes om inddrivelsesskridtet,
allerede findes for lønindeholdelse, der efter gældende regler kan iværksæt-
tes uden forudgående varsel og underretning, hvis skyldneren ikke er regi-
streret med en adresse i Det Centrale Personregister og ikke har oplyst en
110
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er fritaget fra at modtage Di-
gital Post fra det offentlige, jf. § 13, stk. 6, i den dagældende bekendtgørelse
nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige (nu § 14,
stk. 6, i bekendtgørelse nr. 1207 af 27. september 2023 om inddrivelse af
gæld til det offentlige). Det anføres desuden, at samme mulighed eksisterer
i forhold til udlægsforretninger, der kan gennemføres, selv om det ikke har
været muligt at underrette skyldneren herom, jf. retsplejelovens § 493, stk.
1, 1. pkt.
Det fremgår desuden af lovforslag nr. L 232, at hvis restanceinddrivelses-
myndigheden efterfølgende, f.eks. i forbindelse med manuel sagsbehandling
af en henvendelse fra samme skyldner, konstaterer, at restanceinddrivelses-
myndigheden har gennemført modregning uden underretning af skyldneren,
og at hindringen for at underrette skyldneren om modregningen ikke læn-
gere er til stede, vil restanceinddrivelsesmyndigheden på dette tidspunkt ef-
ter omstændighederne forsøge at underrette skyldneren om modregningen.
Restanceinddrivelsesmyndigheden vil derimod ikke løbende skulle under-
søge adresseforhold m.v. hos skyldnere, der ikke er blevet underrettet om
en modregning, med henblik på at fastslå, hvornår det kan være muligt at
underrette skyldneren om modregningen.
Endelig anføres om § 9 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, at hvis restanceinddrivelsesmyndigheden, efter at en afgørelse
om modregning er truffet, bliver opmærksom på, at faktiske eller retlige for-
hold af betydning for afgørelsen har ændret sig væsentligt, eller hvis skyld-
neren med henvisning til sådanne forhold selv anmoder om genoptagelse,
vil restanceinddrivelsesmyndigheden i almindelighed skulle genoptage sa-
gen om modregning.
Om bestemmelsen i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige anføres i lovforslag nr. L 232, at klagefristen ikke skal beregnes
fra virkningstidspunktet efter 1. pkt., idet skyldneren ellers ikke ville være
bekendt med, at klagefristen er begyndt at løbe, når modregning gennemfø-
res uden underretning af skyldneren, jf. bestemmelsen i 2. pkt. Med bestem-
melsen i 3. pkt. ændres således ikke på, at det som udgangspunkt er reglerne
for den pågældende klagefrist, der regulerer, hvornår fristen skal begynde at
løbe, dvs. typisk fra tidspunktet for skyldnerens modtagelse af modreg-
ningsafgørelsen. I tilfælde, hvor modregning er gennemført uden underret-
ning, og hvor restanceinddrivelsesmyndigheden efterfølgende konstaterer,
at hindringen for at underrette skyldneren om modregningen ikke længere
111
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
er til stede, vil restanceinddrivelsesmyndigheden skulle forsøge at under-
rette skyldneren om modregningen med henblik på bl.a. at gøre skyldneren
opmærksom på klagefristen.
Det anføres endvidere, at i de tilfælde, hvor 1-årsfristen i den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige måtte føre til, at fristen for at klage over en gennemført modregning
er udløbet på det tidspunkt, hvor skyldneren bliver bekendt med modregnin-
gen og måtte ønske at indgive en klage, vil der afhængigt af situationen (for-
dringstype m.v.) ofte i lovgivningen være mulighed for, at sådanne klager
kan tillades indgivet på trods af fristoverskridelsen, hvis der foreligger sær-
lige omstændigheder eller lignende. Særlige omstændigheder, der kan tale
for en fravigelse af fristerne i § 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18 stk. 4, 2. pkt., kan
eksempelvis være en hospitalsindlæggelse, som har hindret skyldneren i ret-
tidigt at modtage afgørelsen fra restanceinddrivelsesmyndigheden. I så-
danne og andre tilfælde, hvor det vil være urimeligt at afvise en klage, vil
der kunne bortses fra den manglende overholdelse af fristen for modtagelse
af afgørelsen.
Om bestemmelsen i § 9 a, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige anføres i bemærkningerne i pkt. 2.4.2 i lovforslag nr. L 232, jf. Folke-
tingstidende 2020-21, tillæg A, L 232 som fremsat, side 31, at bestemmelsen
har til formål at understøtte den automatiske modregning i restanceinddri-
velsesmyndighedens inddrivelsessystemer og vil indebære, at en skyldner,
der ikke er tilsluttet eller er fritaget fra Digital Post, jf. §§ 3 og 5 i lov om
Digital Post fra offentlige afsendere, vil skulle registrere en eventuel mid-
lertidig adresse i Det Centrale Personregister eller Det Centrale Virksom-
hedsregister, hvis fysisk post ønskes sendt hertil. Det vil herefter ikke være
tilstrækkeligt blot at oplyse denne postadresse til restanceinddrivelsesmyn-
digheden på anden vis. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal således, i det
omfang det ikke er muligt at anvende Digital Post, kunne sende meddelelser
og afgørelser m.v. om modregning
–
herunder om udbetaling eller overfør-
sel til rettighedshavere
–
til den adresse, som på tidspunktet for restanceind-
drivelsesmyndighedens beslutning om modregning eller udbetaling er regi-
streret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer på bag-
grund af oplysninger fra Det Centrale Personregister eller Det Centrale
Virksomhedsregister.
Det anføres endvidere i lovforslag nr. L 232, at restanceinddrivelsesmyn-
dighedens gamle inddrivelsessystem, DMI, i forbindelse med behandlingen
af en offentlig udbetaling registrerer skyldnerens adresse i inddrivelsessy-
112
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
stemet på baggrund af data om skyldnernes adresseforhold i Skatteforvalt-
ningens Centrale Skatteyderregister (CSR-P) og Skatteforvaltningens regi-
streringssystem for virksomheder (Erhvervssystemet), mens restanceinddri-
velsesmyndighedens nye inddrivelsessystem, PSRM, løbende opdateres
med data fra CSR-P og Erhvervssystemet. CSR-P og Erhvervssystemet
trækker løbende data fra Det Centrale Personregister og Det Centrale Virk-
somhedsregister. Uanset at data dermed løbende kan være under opdatering,
og uanset at skyldners adresse kan være ændret i perioden mellem registre-
ringen i inddrivelsessystemet og afsendelsen af brevet om modregning, vil
restanceinddrivelsesmyndigheden efter bestemmelsen altid kunne anvende
den adresse, som på tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens be-
slutning om modregning er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelsessystemer, når der sendes fysiske breve til skyldnere om mod-
regning efter § 9 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige.
Som det fremgår af bemærkningerne i lovforslag nr. L 232, er der et stort
sammenfald mellem de daværende udfordringer hos restanceinddrivelses-
myndigheden og de nuværende udfordringer hos Skatteforvaltningen, når
der skal gennemføres modregning. Dertil kommer, at Skatteforvaltningen
ikke har udlægsmuligheden som et alternativ til modregning, idet alene re-
stanceinddrivelsesmyndigheden
–
via sine pantefogeder
–
kan foretage ud-
læg.
Det foreslås derfor, at der i det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven
indsættes en bestemmelse, § 15 c, der indholdsmæssigt svarer til § 9 a, stk.
4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Med en sådan bestemmelse, der alene vil omhandle intern modregning, vil
en intern modregning i de tilfælde, hvor modregningskompetencen ikke af
Skatteforvaltningen er delegeret til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. §
7, stk. 1, nr. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kunne gennem-
føres af Skatteforvaltningen med de retsvirkninger, der i dag fremgår af § 9
a, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om restanceinddri-
velsesmyndighedens beslutning om modregning.
Virkningstidspunktet for modregningen vil være datoen for Skatteforvalt-
ningens beslutning om modregning, jf. den foreslåede bestemmelse i op-
krævningslovens § 15 c, stk. 1, 1. pkt. Der tænkes hermed på datoen for
modregningsafgørelsen, uanset hvornår afgørelsen afsendes af Skattefor-
valtningen og kommer frem til skyldneren.
113
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Med den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 c, stk. 1, 2. pkt.,
vil Skatteforvaltningen så vidt muligt skulle underrette skyldneren om mod-
regningen, og modregningen vil være gyldig, selv om underretning ikke
sker.
Hvis Skatteforvaltningen efterfølgende, f.eks. i forbindelse med manuel
sagsbehandling af en henvendelse fra samme skyldner, konstaterer, at Skat-
teforvaltningen har gennemført modregning uden underretning af skyldne-
ren, og at hindringen for at underrette skyldneren om modregningen ikke
længere er til stede, vil Skatteforvaltningen på dette tidspunkt efter omstæn-
dighederne
–
ligesom det er tilfældet for restanceinddrivelsesmyndigheden,
jf. ovenfor
–
skulle forsøge at underrette skyldneren om modregningen.
Skatteforvaltningen vil derimod ikke løbende skulle undersøge adressefor-
hold m.v. hos skyldnere, der ikke er blevet underrettet om en modregning,
med henblik på at fastslå, hvornår det kan være muligt at underrette skyld-
neren om modregningen.
Hvis Skatteforvaltningen, efter at en afgørelse om modregning er truffet,
bliver opmærksom på, at faktiske eller retlige forhold af betydning for afgø-
relsen har ændret sig væsentligt, eller hvis skyldneren med henvisning til
sådanne forhold selv anmoder om genoptagelse, vil Skatteforvaltningen i
almindelighed skulle genoptage sagen om modregning, jf. ovenfor om den
tilsvarende situation for restanceinddrivelsesmyndigheden.
Med den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 c, stk. 1, 3. pkt.,
vil frister for klage over en modregning, der af Skatteforvaltningen er gen-
nemført efter det foreslåede 1. pkt., senest løbe fra 1-årsdagen for virknings-
tidspunktet for modregningen.
Som det er tilfældet med den tilsvarende regel i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, ændrer den foreslåede bestemmelse
ikke på, at det som udgangspunkt er reglerne for den pågældende klagefrist,
der regulerer, hvornår fristen skal begynde at løbe, dvs. fra tidspunktet for
skyldnerens modtagelse af modregningsafgørelsen, jf. skatteforvaltningslo-
vens § 35 a, stk. 3, 3. pkt. Bestemmelsen i § 35 a er en del af skatteforvalt-
ningslovens kapitel 13 a om fælles regler for klage over Skatteforvaltnin-
gens afgørelser. I tilfælde, hvor modregning er gennemført uden underret-
ning, og hvor Skatteforvaltningen efterfølgende konstaterer, at hindringen
for at underrette skyldneren om modregningen ikke længere er til stede, vil
Skatteforvaltningen skulle forsøge at underrette skyldneren om modregnin-
gen med henblik på bl.a. at gøre skyldneren opmærksom på klagefristen.
114
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I de tilfælde, hvor 1-årsfristen i den foreslåede bestemmelse i opkrævnings-
lovens § 15 c, stk. 1, 3. pkt., måtte føre til, at fristen for at klage over en
gennemført modregning er udløbet på det tidspunkt, hvor skyldneren bliver
bekendt med modregningen og måtte ønske at indgive en klage, vil der even-
tuelt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, kunne bortses fra en
fristoverskridelse. Efter § 35 a, stk. 6, 1. pkt., afvises en klage af skattean-
keforvaltningen, hvis den bl.a. indgives efter udløbet af klagefristen på 3
måneder i stk. 3. Skatteankeforvaltningen kan i medfør af 2. pkt. se bort fra
en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Særlige omstændigheder, der kan tale for en fravigelse, kan eksempelvis
efter omstændighederne være en pludseligt opstået alvorlig sygdom hos
skyldneren.
Det foreslås også, at der som opkrævningslovens § 15 c, stk. 2, indsættes en
bestemmelse svarende til § 9 a, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Det foreslås således, at i de tilfælde, hvor en skyldner ikke er
tilsluttet eller er fritaget fra Digital Post, anvendes skyldnerens adresse, der
på baggrund af oplysninger fra Det Centrale Personregister eller Det Cen-
trale Virksomhedsregister er registreret i Skatteforvaltningens opkræv-
ningssystemer, ved Skatteforvaltningens fremsendelse af meddelelser og af-
gørelser m.v. til skyldneren om modregning som nævnt i den foreslåede be-
stemmelse i § 15 c, stk. 1, 1. pkt.
Bestemmelsen vil, ligesom det er tilfældet med § 9 a, stk. 6, i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige, indebære, at en skyldner, der ikke er til-
sluttet eller er fritaget fra Digital Post, jf. §§ 3 og 5 i lov om Digital Post fra
offentlige afsendere, vil skulle registrere en eventuel midlertidig adresse i
Det Centrale Personregister eller Det Centrale Virksomhedsregister, hvis fy-
sisk post ønskes sendt hertil. Det vil herefter ikke være tilstrækkeligt blot at
oplyse denne postadresse til Skatteforvaltningen på anden vis. Skatteforvalt-
ningen skal således, i det omfang det ikke er muligt at anvende Digital Post,
kunne sende meddelelser og afgørelser m.v. om modregning til den adresse,
som på tidspunktet for Skatteforvaltningens beslutning om modregning eller
udbetaling er registreret i Skatteforvaltningen opkrævningssystemer på bag-
grund af oplysninger fra Det Centrale Personregister eller Det Centrale
Virksomhedsregister.
Den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 c om fremrykket
virkningstidspunkt vil give mulighed for automatisering og dermed effekti-
visering af modregning i opkrævningen af motorkrav og øvrige krav, der
omfattes af det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven.
115
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Dette er en væsentlig forudsætning for, at der kan etableres en automatisk
maskinel løsning for intern modregning i regi af den nye it-løsning i DMO,
dvs. uden behov for manuelle korrektioner, da der ikke længere vil være
usikkerhed om virkningstidspunktet.
Der er således fordele i form af mindre risiko for fejl, ligesom der sikres en
mere ensartet sagsbehandling for skatteyderne via automatiserede processer.
Etablering af systemunderstøttet modregning understøtter herudover beho-
vet for effektivisering af processer i opkrævningen, der bl.a. forudsætter au-
tomatisering af centrale opkrævningsprocesser.
2.1.5. Tilbagebetalingskrav ved Skatteforvaltningens fejludbeta-
linger
2.1.5.1. Gældende ret
Den, der foretager en betaling i en vildfarelse om at være forpligtet dertil,
har i almindelighed krav på at få beløbet tilbagebetalt. Dette følger af den
obligationsretlige grundsætning condictio indebiti, der har sit tilhørsforhold
i vildfarelseslæren, idet den angår ydelser erlagt i en faktisk eller retlig vild-
farelse. Grundsætningen har siden sin oprindelse i romerretten udviklet sig
i retsteori og retspraksis, og det er i dag den herskende opfattelse, at der ikke
består noget ubetinget krav på tilbagesøgning i tilfælde, hvor en betaling er
sket i en vildfarelse. Indretnings- og endelighedsbetragtninger skal holdes
op imod berigelsesgrundsætningen, når det skal afklares, om der skal ind-
rømmes den, der foretog en betaling i en vildfarelse om skyld, ret til tilba-
gesøgning. Betalingsmodtageren kan have indrettet sig på at kunne beholde
det modtagne beløb, navnlig hvis der går lang tid, inden den, der i en vild-
farelse foretog den uberettigede betaling, gør krav på tilbagebetaling. Passi-
vitet med fremsættelsen af tilbagebetalingskravet vil derfor kunne afskære
en tilbagesøgningsret. Udgangspunktet er således, at den, der foretager en
betaling i den vildfarelse at være forpligtet dertil, har krav på tilbagesøgning
hos betalingsmodtageren, medmindre en sådan tilbagesøgning under de fo-
religgende omstændigheder vil være urimelig eller særligt byrdefuld for be-
talingsmodtageren. Hvis der er noget at bebrejde både den, der i en vildfa-
relse foretog den uberettigede betaling, og den, der modtog beløbet, vil det
ofte være afgørende, hvem der har hovedskylden for den urigtige betaling.
Ved »skyld« forstås både den uagtsomhed, der kan ligge bag vildfarelsen,
og den eventuelle onde tro hos betalingsmodtageren. Den, der modtager et
beløb, hvis manglende berettigelse man er klar over, har derfor som ud-
gangspunkt pligt til at tilbageføre beløbet, navnlig hvis beløbet ikke blot er
ubetydeligt.
116
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Grundsætningen condictio indebiti anvendes også, hvor der vel var en pen-
geskyld, men hvor skyldneren ved sin vildfarelse betaler mere end det skyl-
dige beløb. Hvor der ikke blot er tale om en i mindre grad iøjnefaldende
»overbetaling«, er der en særligt stor trang til at indrømme den, der foretog
den uberettigede overbetaling, tilbagesøgningsret, selv om denne udviste en
vis uagtsomhed (»skyld«) ved sin betaling, jf. Østre Landsrets dom af 17.
november 2010, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2011, side 730.
I en situation, hvor betalingsmodtageren ligefrem har fremkaldt betalingen
gennem et svigagtigt forhold, vil betalingen være ugyldig, jf. aftalelovens §
30 om svig. Selv om en betaling er en opfyldelseshandling og derfor normalt
ikke rummer nogen viljeserklæring, anvendes reglerne om konsekvenserne
af viljeserklæringers ugyldighed også på betalinger. Hvis en ydelse er præ-
steret som følge af et løfte, der er ugyldigt, vil der som hovedregel være krav
på at få ydelsen tilbageført.
Et tilbagebetalingskrav vil være stiftet, straks udbetalingen skete, og vil også
straks forfalde til betaling. Forældelsesfristen på 3 år vil derfor også løbe fra
udbetalingsdagen.
2.1.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det forekommer, at Skatteforvaltningen foretager fejludbetalinger, der skyl-
des egne forhold, dvs. at fejlen ikke er udløst af forhold hos beløbsmodta-
geren.
Disse scenarier er alle kendetegnet ved, at der ikke er en egentlig lovhjem-
mel i skatte- og afgiftslovgivningen til at foretage en direkte opkrævning og
inddrivelse af det fejludbetalte beløb. Der vil i alle tilfælde være tale om fejl,
der kan henføres til Skatteforvaltningen som led i Skatteforvaltningens op-
krævning og inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Fejludbetalingerne sker i samtlige opkrævningssystemer hos Skattestyrel-
sen, herunder KOBRA, SAP38, men især på skattekontoen. Derudover sker
sådanne fejludbetalinger også hos Gældsstyrelsen i deres egne systemer i
forbindelse med restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af inddrivel-
sesopgaven. Disse fejludbetalinger håndteres på nuværende tidspunkt efter-
følgende i SAP38, fordi Gældsstyrelsen ikke har systemer, der kan håndtere
den egentlige opkrævning af denne kravtype. Det er således Skattestyrelsen,
der varetager opkrævningen af Gældsstyrelsens fejludbetalinger. Endelig vil
der også kunne opstå fejludbetalinger i forbindelse med håndteringen af
skatte- og afgiftskrav, der overgår fra opkrævning til inddrivelse.
117
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ved en fejl
dobbeltopretter en negativ angivelse eller ved en fejl registrerer samme ind-
betaling flere gange, hvilket resulterer i en fejludbetaling, eller hvor Skatte-
forvaltningen ved en fejl udbetaler et beløb eller et for stort beløb til en bor-
ger eller virksomhed eller ved en fejl udbetaler et beløb til den forkerte bor-
ger eller virksomhed. Der kan herunder være tilfælde, hvor der er sket en
overdragelse af et krav, men hvor Skatteforvaltningen ved en fejl ikke har
fået registreret overdragelsen og derfor fejlagtigt udbetaler et beløb til den
oprindelige fordringshaver i stedet for erhververen af fordringen. I denne
situation skal der ske effektiv betaling til erhververen, hvilket følger af
gældsbrevslovens § 29, og der skal ske opkrævning af det fejludbetalte be-
løb hos den oprindelige fordringshaver (dvs. overdrageren).
Ovennævnte kravtyper omfattes af obligationsrettens almindelige uskrevne
grundsætning condictio indebiti, hvorefter der som udgangspunkt er krav på
tilbagebetaling af beløb, der er ydet i en vildfarelse om skyld. Grundsætnin-
gen condictio indebiti indebærer, at Skatteforvaltningen som hovedregel har
krav på tilbagebetaling af det for meget erlagte beløb, medmindre det efter
de foreliggende omstændigheder vil være urimeligt at pålægge beløbsmod-
tageren at tilbagebetale beløbet.
Det foreslås, at der med opkrævningslovens § 15 d indsættes en bestem-
melse, der i stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at hvis Skatteforvaltningen som led i
forvaltningen af opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter og andre
krav til det offentlige ved en egen fejl til en fysisk eller juridisk person har
udbetalt et beløb, som den fysiske eller juridiske person ikke var berettiget
til, skal beløbet tilbagebetales til Skatteforvaltningen. I stk. 1, 2. pkt., fore-
slås det, at udbetalinger, der beror på en kontraktlig forpligtelse, og tilbage-
betalinger af beløb, som på grund af Skatteforvaltningens egen fejl ikke er
blevet anvendt til dækning af den fordring, der skulle dækkes, dog ikke om-
fattes af 1. pkt. Sådanne fejludbetalinger behandles i stedet efter andre reg-
ler.
Med andre krav til det offentlige tænkes der på krav, der inddrives af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1 i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige.
Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. vil både omfatte tilfælde, hvor der ved
en fejl, som alene kan tilskrives forhold hos Skatteforvaltningen, udbetales
et for stort beløb til beløbsmodtageren, og tilfælde, hvor beløbsmodtageren
slet ikke havde krav på nogen udbetaling fra Skatteforvaltningen, men på
grund af Skatteforvaltningens fejl alligevel får udbetalt et beløb. Det kan
118
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
f.eks. være tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ved en fejl udbetaler et beløb
omfattet af en gyldigt denuntieret transport (overdragelse) til overdrageren,
selv om denne ikke længere havde retten til at modtage betaling, jf. gælds-
brevslovens §§ 29 og 31.
Der vil være en række situationer, hvor Skatteforvaltningen har foretaget en
fejludbetaling, som ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse i 1. pkt.
Sådanne situationer beskrives i det følgende.
Det kan forekomme, at en teknisk fejl begået af Skatteforvaltningen medfø-
rer en fejludbetaling af et beløb. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor
en virksomhed har angivet og betalt f.eks. moms rettidigt, men hvor angi-
velsen ved en systemfejl ikke er blevet indlæst på skattekontoen, således
som det skal ske, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 3. Kravet fremgår derfor
ikke af den pågældendes skattekonto, hvorfor det af virksomheden indbe-
talte beløb efterfølgende tilbagebetales til virksomheden i medfør af 5-da-
gesreglen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, da der ikke er noget krav at
dække. I § 16 c, stk. 6, 1. pkt., bestemmes således, at udbetaling af en kre-
ditsaldo afventer skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har en sidste rettidig be-
talingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Lignende sy-
stemfejl vil kunne forekomme på Skatteforvaltningens øvrige opkrævnings-
systemer, herunder KOBRA, og medføre en udbetaling. Der kan også være
tilfælde, hvor der sker systemfejl i forbindelse med opdateringer mellem
DMO og DMI, der gør, at en indbetaling på en fordring i DMI ved en fejl
ophæves, og beløbet efterfølgende udbetales til virksomheden eller borge-
ren.
Sådanne tilfælde af fejludbetalinger vil som følge af den foreslåede regel i
opkrævningslovens § 15 d, stk. 1, 2. pkt., ikke være omfattet af den foreslå-
ede regel i § 15 d, stk. 1, 1. pkt., idet der er tale om tilbagebetalinger af
beløb, som på grund af Skatteforvaltningens egen fejl ikke er blevet anvendt
til dækning af den fordring, der skulle dækkes. Da fordringen således fortsat
består, kan Skatteforvaltningen blot opkræve fordringen hos borgeren eller
virksomheden. Der vil dog ikke være hjemmel til at pålægge morarente eller
rykkergebyr for denne opkrævning, jf. princippet i rentelovens § 4, idet der
ikke er tale om misligholdelse fra virksomhedens eller borgerens side, men
en fordringshavermorasituation, hvor det er Skatteforvaltningens forhold,
der gør, at virksomheden eller borgeren ikke har kunnet opfylde kravet.
Skatteforvaltningen vil dog være berettiget til at beregne morarenter efter
udløbet af den frist, som er fastsat i et opkrævningsbrev til skyldneren. Der
bør af hensyn til skyldnerens forhold indrømmes en betalingsfrist på 14 dage
fra fremsendelsen af opkrævningsbrevet til skyldneren.
119
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Fejludbetalinger, som Skatteforvaltningen har foretaget som følge af fejl el-
ler decideret svigagtige forhold begået af en borger eller en virksomhed, vil
heller ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 15 d, stk. 1,
hvorefter alene fejludbetalinger, der skyldes Skatteforvaltningens egen fejl,
omfattes. Der kan være tale om tilfælde, hvor en virksomhed begår egentlige
fejl, herunder eksempelvis dobbeltopretter en negativ angivelse, som med-
fører, at virksomheden uberettiget får udbetalt et negativt tilsvar eller godt-
gørelse fra Skatteforvaltningen. Der kan ligeledes være tale om situationer,
hvor en virksomhed er i en faktisk eller retlig vildfarelse om, at den er be-
rettiget til en godtgørelse eller et fradrag for en skat eller afgift m.v., hvilket
herefter medfører, at Skatteforvaltningen fejlagtigt udbetaler et beløb til
virksomheden. Endelig kan der være tale om virksomheder, der eksempelvis
svigagtigt indsender en negativ angivelse med henblik på uberettiget at få
udbetalt en negativ moms.
Sådanne sager skal håndteres efter bl.a. opkrævningslovens § 5 om korrek-
tioner samt de almindelige genoptagelsesregler på skatte- og afgiftsområdet
eller i form af et erstatningskrav, der eventuelt gennemføres i forbindelse
med en straffesag, jf. retsplejelovens § 991 om såkaldte adhæsionskrav. Der
er ligeledes forskellige steder i skatte- og afgiftslovgivningen hjemmel til at
genopkræve for meget udbetalte beløb i tilfælde, hvor grundlaget for den
forudgående udbetaling har vist sig at være forkert, fordi nogle faktiske eller
retlige forhold har ændret sig. Som eksempel kan nævnes skatteforvalt-
ningslovens § 57, stk. 4, 1. pkt., der bestemmer, at hvis en omkostningsgodt-
gørelse er mindre end det beløb, som efter stk. 3 er udbetalt med forbehold,
skal den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige, hvis udbetalingen er
sket til denne efter overdragelse af kravet, jf. § 52, stk. 8, 2. pkt., tilbagebe-
tale det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb med en rente fastsat efter kil-
deskattelovens § 62, stk. 3.
Fejludbetalinger, der foretages af Skatteforvaltningen på baggrund af for-
kerte eller fejlbehæftede betalingsoplysninger fra den borger eller virksom-
hed, der har krav på udbetalingen, kan medføre, at betalingen sker til en
forkert borger eller virksomhed. I denne situation har Skatteforvaltningen
betalt med frigørende virkning, jf. gældsbrevslovens § 29, hvorfor den bor-
ger eller virksomhed, der havde krav på beløbet, med afsæt i berigelses-
grundsætningen må rette et betalingskrav mod beløbsmodtageren. Hvis
Skatteforvaltningen ved en fejl har udbetalt et beløb, f.eks. negativ moms,
som en virksomhed er berettiget til, til en anden virksomheds skattekonto,
vil Skatteforvaltningen i medfør af almindelige forvaltningsretlige princip-
per om adgang til at korrigere åbenlyse fejl kunne overføre beløbet fra den
skattekonto, der modtog beløbet, til skattekontoen for den rette virksomhed.
120
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Dette vil dog forudsætte, at den eventuelle kreditsaldo, som opstod ved fejl-
udbetalingen, ikke er blevet udbetalt til virksomhedens Nemkonto, jf. op-
krævningslovens § 16 c, stk. 5.
Sådanne tilfælde med fejludbetalinger vil derfor heller ikke være en del af
den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 d.
Tilfælde, hvor Skatteforvaltningen i sin administration af skatte- og afgifts-
lovgivningen udbetaler et for stort beløb til en borger eller virksomhed, men
hvor administrationen efterfølgende viser ikke at være korrekt, vil heller
ikke være omfattet af den foreslåede regel i § 15 d. I sådanne tilfælde vil
den pågældende sag blive genoptaget, og det for meget udbetalte beløb vil
blive opkrævet efter den pågældende skatte- og afgiftslovgivning.
Uden for den foreslåede regel i § 15 d falder ligeledes genopkrævninger af
skatter, afgifter og administrationsgebyrer m.v. som følge af manglende
dækning på indbetalingen fra borgeren eller virksomheden. Der kan bl.a.
være tale om tilfælde, hvor Skatteforvaltningen har været i en vildfarelse
om, at borgeren eller virksomheden har betalt en ydelse (eksempelvis beta-
ling af administrationsgebyrer m.v.), og hvor borgeren eller virksomheden
har fået en modydelse fra Skatteforvaltningen, f.eks. en nummerplade, men
hvor Skatteforvaltningen efterfølgende konstaterer, at betalingen aldrig er
gået igennem, f.eks. som en dankortbetaling, der er registreret som gennem-
ført, men hvor det efterfølgende viser sig, at der ikke var dækning på den
konto, hvorfra beløbet skulle overføres. Kravet anses i tilfælde af manglende
dækning for ikke at være opfyldt fra skyldners side. Da der ikke er sket op-
fyldelse af kravet, er Skatteforvaltningen berettiget til at opkræve beløbet
med forrentning fra udløbet af den oprindelige betalingsfrist efter de regler,
der gælder for det pågældende skatte- eller afgiftskrav, herunder med op-
krævning af morarenter og rykkergebyr m.v., hvis der er hjemmel hertil i
den pågældende lovgivning.
Hvis det vurderes, at der er tale om en fejludbetaling, som skyldes fejl fra
Skatteforvaltningens side, og hvor der ikke er en anden lovhjemmel i skatte-
og afgiftslovgivningen (end den foreslåede regel i opkrævningslovens § 15
d) til at foretage en direkte opkrævning, vil kravet blive oprettet som en
»fejludbetaling«.
I vurderingen af, om der består en tilbagesøgningsret efter grundsætningen
condictio indebiti, indgår som regel, om den tilbagesøgende har reklameret,
dvs. søgt tilbagebetaling, uden unødig forsinkelse, idet indretningssyns-
punktet i modsat fald efter omstændighederne kan udelukke tilbagesøgning,
121
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
navnlig ved god tro hos betalingsmodtageren. God tro vil navnlig kunne fo-
religge, hvis beløbsmodtageren modtager et beløb, der kun uvæsentligt
overstiger det beløb, som beløbsmodtageren var berettiget til.
I forbindelse med at Skatteforvaltningen har foretaget fejludbetaling af et
beløb, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt Skatteforvaltningen har udvist
retsfortabende passivitet i forbindelse med tilbagesøgningen af kravet.
Det er ikke muligt at opsætte præcise kriterier for, hvornår der vil opstå rets-
fortabende passivitet. Da det ved fejludbetalingskrav er Skatteforvaltningen,
som har begået den fejl, der medfører fejludbetalingen, bør Skatteforvalt-
ningen reagere hurtigt efter konstateringen af fejlen. Der skal således være
en rimelighed i, hvornår Skatteforvaltningen rejser kravet over for skyldne-
ren, set i forhold til at der er tale om en fejludbetaling og ikke et krav, der
direkte udspringer af skatte- og afgiftslovgivningen.
Sager om opkrævning af fejludbetalte beløb bør derfor som udgangspunkt
fremmes uden unødigt ophold.
Den foreslåede regel er udtryk for en lovfæstelse af grundsætningen condic-
tio indebiti med hensyn til tilbagebetalingspligten for borgere og virksom-
heder, der ved en fejl begået af Skatteforvaltningen modtager et beløb, som
de ikke havde ret til at modtage. Skatteforvaltningen vil således ikke træffe
en forvaltningsretlig afgørelse om betalingsforpligtigelse, idet anvendelsen
af den foreslåede bestemmelse om betalingspligt vil ske som led i udførelsen
af faktisk forvaltningsvirksomhed, hvorfor den beslutning, der ligger til
grund for opkrævningen, ikke omfattes af forvaltningslovens regler om bl.a.
partshøring, begrundelse og oplysning om en eventuel klageadgang. Skyld-
neren, dvs. den borger eller virksomhed, der skal tilbagebetale det med
urette modtagne beløb, vil dog over for Skatteforvaltningen kunne frem-
sætte indsigelse mod kravet om tilbagebetaling, hvorefter Skatteforvaltnin-
gen vil være forpligtiget til at tage stilling til indsigelsen. Skatteforvaltnin-
gens stillingtagen til indsigelsen vil være en forvaltningsretlig afgørelse,
som vil kunne påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens §
11, stk. 1, nr. 1.
Tilbagebetalingskravet vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndig-
heden ved lønindeholdelse eller udlæg (udpantning). Hvis tilbagebetalings-
kravet som følge af det eventuelle præjudikat fra Højesterets dom af 8. ja-
nuar 2004, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 977, og tillige den
hjemmelsmæssige forankring i den foreslåede offentligretlige regel i op-
krævningslovens § 15 d, stk. 1, må betegnes som offentligretligt, vil det
være omfattet af § 10, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
122
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
hvorefter fordringer omfattet af denne lov med tillæg af renter, gebyrer og
andre omkostninger kan inddrives ved lønindeholdelse, medmindre andet
følger af bilag 1, og det vil tillige være omfattet af § 11, hvorefter der for de
nævnte fordringer er udpantningsret, medmindre andet følger af bilag 1. Af
bilag 1 følger, at der for samtlige offentligretlige fordringer, der omfattes af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er ret til lønindeholdelse efter
§ 10 og udlæg (udpantning) efter § 11, idet der alene gøres en undtagelse
for visse civilretlige fordringer.
For civilretlige fordringer, der ifølge lovgivningen tilkommer en fordrings-
haver omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, gælder dog,
jf. bilag 1, afsnit I, nr. 1, litra a, nr. iv, og afsnit II, nr. 1, litra a, nr. iv, om
henholdsvis lønindeholdelse og udpantning, at der vil kunne ske løninde-
holdelse og udlæg (udpantning). Det er dog en forudsætning, at de betingel-
ser, der ifølge den pågældende lovgivning stilles, for at kravet tilkommer
fordringshaver, er opfyldt. Hvis tilbagebetalingskravet efter den foreslåede
regel i opkrævningslovens § 15 d er civilretligt, vil der således være adgang
til lønindeholdelse og udlæg (udpantning), idet kravet tilkommer Skattefor-
valtningen ifølge lovgivningen, ligesom betingelserne ifølge bestemmelsens
ordlyd vil være opfyldt. Passivitet med at rette tilbagebetalingskravet mod
den borger eller virksomhed, der modtog det uberettigede beløb, vil som
nævnt ovenfor efter omstændighederne kunne udelukke tilbagesøgning,
men i så fald vil der slet ikke længere være noget tilbagebetalingskrav, da
det vil være bortfaldet ved passivitet.
Hvis Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav efter gældende ret må anses
som et civilretligt krav, vil tvangsfuldbyrdelse via udlæg i dag forudsætte,
at der tilvejebringes et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag efter retsplejelovens §
478, stk. 1, f.eks. en dom, og det vil herefter være op til fogedretten at fore-
tage udlæg for tilbagebetalingskravet. Med den foreslåede regel undgås
denne omkostningstunge proces.
Det foreslås, at det i § 15 d, stk. 2, 1. pkt., i opkrævningsloven skal bestem-
mes, at tilbagebetalingskrav efter stk. 1, 1. pkt., opkræves med en betalings-
frist på 21 dage, der regnes fra Skatteforvaltningens afsendelse af et opkræv-
ningsbrev til den fysiske eller juridiske person, der modtog beløbet. Det fo-
reslås, at det i 2. pkt. bestemmes, at såfremt sidste rettidige betalingsdag,
dvs. den 21. dag fra afsendelsen, er en banklukkedag, vil sidste rettidige
betalingsdag være førstkommende bankdag.
123
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Tilbagebetalingskravet vil være stiftet straks ved fejludbetalingen og ville
uden den foreslåede regel også forfalde til betaling straks ved fejludbetalin-
gen. Det findes dog rimeligst, at der gives skyldneren en betalingsfrist på 21
dage, der skal regnes fra afsendelsen af opkrævningsbrevet og ikke først fra
modtagelsen. Opkrævningen af tilbagebetalingskravet vil ske ved anven-
delse af Digital Post, hvor det er muligt, men nogle borgere vil kunne være
fritaget fra Digital Post, jf. § 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere,
og med en betalingsfrist på 21 dage må det forventes, at opkrævningsbrevet
vil komme frem inden fristens udløb og derfor give mulighed for rettidig
betaling.
Forældelsesfristen vil skulle regnes fra sidste rettidige betalingsdag, jf. for-
ældelseslovens § 2, stk. 2.
2.2. Afskaffelse af renters rente på skattekontoen
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af opkrævningslovens § 16, at nedenstående ind- og udbetalin-
ger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myn-
digheder, institutioner, fysiske personer m.v. indgår i en samlet saldoopgø-
relse (skattekontoen) efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5:
1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2.
2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, aktiespare-
kontoloven, kulbrinteskatteloven, minimumsbeskatningsloven, toldloven,
lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af ska-
desforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
3) Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og
53 a.
4) Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.
5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
6) Bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og betalinger.
7) Betaling efter lov om et loft over indtægter fra elproduktion.
8) Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er nævnt i ejen-
domsskattelovens § 31, stk. 1.
124
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
9) Afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.
Af opkrævningslovens § 16 a, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at ind- og udbetalinger
af skatter og afgifter m.v. omfattet af § 16 modregnes automatisk efter et
saldoprincip. Meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen, jf. 2.
pkt.
Af stk. 2, 1. pkt., fremgår, at hvis den samlede sum af registrerede forfaldne
krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og
forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsal-
doen)
det
samlede
beløb,
som
virksomheden
skylder
Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav
på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og
forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kredit-
saldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf.
2. pkt.
Af stk. 3 fremgår, at krav på ind- og udbetalinger registreres på skattekon-
toen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene
med sikkerhed kan opgøres.
Af stk. 4 fremgår, at krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debi-
teres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for
beløbet.
Af stk. 5 fremgår, at indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav
efter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbeta-
lingsdagen uanset betalingsmetoden.
Af stk. 8 fremgår, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvis anven-
des til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalin-
gen til dækning af det ældst forfaldne krav først.
Med stk. 8 er der sket en fravigelse af den øremærkningsmulighed, der som
udgangspunkt består for en skyldner med flere gældsposter.
Af stk. 9 fremgår, at ubetalte krav til Skatteforvaltningen, der er oversendt
til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, behandles efter reg-
lerne i inddrivelseslovgivningen.
Af § 16 c, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at en debetsaldo forrentes med den rente,
der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives
månedligt, jf. § 16 c, stk. 1, 2. pkt. Renten er ikke fradragsberettiget, jf. 3.
125
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
pkt. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registrerin-
gen af virksomhedens ophør, jf. 4. pkt.
Bestemmelsen i § 16 c, stk. 1, 4. pkt., blev indsat ved § 4, nr. 2, i lov nr. 428
af 18. maj 2016.
Det følger af § 16 c, stk. 1, at der beregnes renters rente på skattekontoen,
idet det er debetsaldoen, der forrentes med renten efter § 7, stk. 1, og denne
debetsaldo konsolideres månedligt gennem tilskrivningen med de daglige
renter, der er påløbet debetsaldoen siden den seneste forudgående tilskriv-
ning.
Landsskatteretten har i SKM2022.413.LSR udtalt, at rentetilskrivningen ef-
ter denne bestemmelse ikke er en afgørelse, men faktisk forvaltningsvirk-
somhed.
I § 7, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis et beløb ikke betales rettidigt, eller
hvis der er ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente
som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste
rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten bereg-
nes dagligt, jf. 2. pkt. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. 3. pkt. For beløb, der opkræves efter reglerne i
kapitel 5, finder ifølge 4. pkt. bestemmelsen om saldoforrentning i § 16 c,
stk. 1, anvendelse.
I § 7, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at renten fastsættes for kalenderåret. Renten
offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have
virkning, jf. 2. pkt. Renten for 1 år beregnes på grundlag af et simpelt gen-
nemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ik-
kefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregå-
ende kalenderår, jf. 3. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Euro-
pæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 ved-
rørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på
indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber
(ECB/2001/18), jf. 4. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennem-
snit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to
decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele
procentsats, og den beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til
én decimal, jf. 5. pkt.
126
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I SKM2023.607.SKTST er udmeldt, at rentesatsen efter opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, udgør 0,2 pct. for 2024.
I selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 1. pkt., er bestemt, at restskat og tillæg
efter § 29 B for selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling den 1.
november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår
fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. For selskaber, foreninger m.v., der ikke ret-
tidigt har opfyldt deres oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2, forren-
tes restskatten og tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr.
påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller
ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalen-
derår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den
måned, hvori opkrævningen udskrives, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 1,
2. pkt. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst, jf. 3. pkt. Udskrives opkrævningen efter den 1. november i kalender-
året efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår efter den 1. november
i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for, forfalder de beløb, der opkræves, til betaling den 1. i den måned,
der følger efter udskrivningen af opkrævningen, jf. 4. pkt.
Selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at hvis en forhøjet
skatteansættelse medfører, at selskabet eller foreningen m.v. skal betale rest-
skat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4,
og renter efter 3. pkt. til betaling den 1. i den måned, der følger efter med-
delelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1, 1. pkt., nævnte tidspunkt.
Medfører en forhøjet skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v.,
at overskydende skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og godt-
gørelse efter § 29 B, stk. 5, og renter efter 3. pkt. til betaling den 1. i den
måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1,
1. pkt., nævnte tidspunkt, jf. § 30, stk. 2, 2. pkt. Beløb som nævnt i 1. og 2.
pkt. forrentes efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt
måned fra den 1. november i kalenderåret eller ved forskudt indkomstår fra
den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte ind-
komstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen
udskrives, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt. Renten kan ifølge 4.
pkt. ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 1. pkt., bestemmer, at restskat, der pålig-
nes selskaber og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det ind-
komstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i §
5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, og tillæg efter § 29 B, stk. 4, samt renter efter 6.
127
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
pkt. forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til
selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Ved opgørelsen af restskat-
ten anvendes restskatteprocenten for det forudgående indkomstår frem til
det tidspunkt, hvor indkomstårets sats for restskatteprocenten er offentlig-
gjort efter § 29 B, stk. 12, jf. § 30, stk. 3, 2. pkt. Såfremt restskatten for det
nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter stk. 1, forfalder
denne samtidig, jf. stk. 3, 3. pkt. Der opkræves intet restskattetillæg efter §
29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det afsluttende indkomstår
er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af an-
meldelse, jf. § 30, stk. 3, 4. pkt. Har et selskab overskydende skat for det
afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, jf. § 30,
stk. 3, 5. pkt. For selskaber, foreninger m.v., for hvilke der ikke rettidigt er
givet oplysning til Skatteforvaltningen efter §§ 5 og 7, forrentes restskatten
og tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt
måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved for-
skudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår,
som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned,
hvori opkrævningen udskrives, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 6. pkt.
Renten kan ifølge 6. pkt. ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
I selskabsskattelovens § 30, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at betaling senest den
20. i den måned, hvori beløb efter stk. 1-3 forfalder til betaling, anses for
rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes ifølge stk. 4, 2. pkt., det efter
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som nævnt i pkt. 1 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Fol-
keparti, Radikale Venstre og Alternativet den 1. juni 2023 aftalen »Initiati-
ver til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet«. Af aftalen
fremgår bl.a., at aftalepartierne er enige om, at der er behov for at forenkle
reglerne på opkrævningsområdet, f.eks. ved at harmonisere rentereglerne.
Potentialet for regelforenklinger skal blandt andet vurderes i forbindelse
med moderniseringen af it-systemer.
En i Skattestyrelsen nedsat arbejdsgruppe har i en rapport anbefalet en
række ændringer i de gældende regler om forrentning af krav på Skattemi-
nisteriets område med henblik på at opnå en sådan harmonisering.
Blandt anbefalingerne er, at der ikke længere skal beregnes renters rente på
skattekontoen. Med andre ord bør alene hovedkrav og gebyrer forrentes.
128
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Baggrunden er bl.a., at der i perioden 2013-2019 er konstateret tre større
rentefejl på Skattekontoen. Den første rentefejl, der indebar en suspension
af rentetilskrivningen i perioden fra den 1. august 2013, hvor reglerne om
skattekontoen trådte i kraft, til oktober 2015, skyldtes tvivl om datakvalitet
og funktionelle fejl ved renteberegningen. Den anden rentefejl skyldtes, at
der var et forkert beregningsgrundlag for renter fra 2013 til 2017. Rentefej-
len har medført, at ca. 275.000 virksomheder har fået beregnet en forkert
rente. Systemfejlen blev rettet i juli 2017, og der opstår efter denne dato ikke
tilsvarende nye fejl. I det omfang fejlbehæftede renter ikke er betalt af virk-
somheden og fortsat indgår i virksomhedens saldo på skattekontoen, vil der
fortsat blive beregnet renter på et fejlbehæftet grundlag. Dette forhold gør
sig primært gældende for ophørte virksomheder, da skattekontoen anvender
indbetalinger til at dække ældste krav først og dermed sikrer en løbende
dækning af krav via indbetalinger fra aktive virksomheder. En andel af de
fejlagtige saldi forøges månedligt, i takt med at der tilskrives renter. Den
tredje rentefejl vedrører renteberegning på afskrevne fordringer fra 2017 til
2018. Rentefejlen har medført en genberegning af renter på krav, der ellers
var oversendt til inddrivelse eller afskrevet. En opgørelse viser, at ca. 7.600
afmeldte virksomheder, hvis krav er blevet oversendt til inddrivelse, har fået
opkrævet ca. 420 mio. kr. for meget i renter.
Herudover har en gennemgang af skattekontoens praksis for opkrævning og
modregning vist, at der i visse afgrænsede tilfælde opkræves ikkeretskraf-
tige fordringer. Et ubetalt krav forældes på skattekontoen, hvis kravets værdi
ikke overstiger 5.000 kr., som er den beløbsgrænse, der er afgørende for, om
der kan ske oversendelse til inddrivelse, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk.
4. De forældede krav er i et begrænset omfang
–
og alene med få dage
–
indgået i den løbende renteberegning og opkrævning. Fejlen er rettet med
virkning fra marts 2020.
Folketinget er løbende blevet orienteret om disse rentefejl på skattekontoen,
bl.a. ved SAU alm. del
–
bilag 260 (samlingen 2021-22), Status for opkræv-
ningsområdet
–
juni 2022.
At renten beregnes af debetsaldoen og dermed ikke relateres til den speci-
fikke fordring, der indgår i saldoen dag til dag, har den klare fordel for såvel
virksomheden som for Skatteforvaltningen, at der pr. måned alene tilskrives
ét rentebeløb på virksomhedens skattekonto. Det medfører dog også den
ulempe, at der ved behov for at forudsige den rentemæssige konsekvens af
en bagudrettet korrektion på en konkret fordring, der indgår i rentegrundla-
129
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
get, ikke kan skabes gode estimater, idet relationen ikke fremgår af skatte-
kontoen. Ved en gennemført bagudrettet korrektion i rentegrundlaget vil
skattekontoens rentemotor dog korrigere i såvel rente som renters rente.
Erfaringerne fra oprydningen i de ovennævnte rentefejl viser, at genbereg-
ning af renter er en uhyre kompleks proces, hvilket i høj grad skyldes, at der
skal ske genberegning af renters rente. Skattekontoens rentefunktionalitet
gør det således ikke muligt at differentiere i en renteberegning og udelade
rentekrav fra grundlaget for den daglige rentetilskrivning i en bagudrettet
oprydning. Det er således ikke muligt at lave en genberegning for virksom-
hedernes skattekonto, hvor renters rente-andelen udskilles. Korrektionen på
skattekontoen skal endvidere delvist understøttes manuelt, f.eks. med hen-
blik på at sikre, at der ikke sker en utilsigtet dækning af en opskrevet rente
eller renters rente, og er derfor yderst ressourcekrævende.
Dertil kommer, at skattekontoens saldorenter i dag udgør en betydelig ud-
fordring ved oversendelsen til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndig-
heden. Det skyldes navnlig den kompleksitet, der opstår, fordi renterne er
beregnet af en saldo, der opgøres inklusive rentes rente, og ikke af én for-
dring.
Desuden sendes løbende et stort antal korrektioner fra skattekontoen på for-
dringer, der er sendt til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndighedens
gamle inddrivelsessystem, DMI. Disse korrektioner kan have en række år-
sager, men er bl.a. udtryk for de tilretninger, der sker på rentefordringer, når
en fordring i rentegrundlaget korrigeres med tilbagevirkende kraft. Da ren-
tegrundlaget ikke alene har betydning for renten frem til den måned, hvor
fordringerne oversendes til inddrivelse, men også kan række ud over denne
måned gennem tilskrivning af renters rente, kan korrektionerne på en enkelt
fordring i et rentegrundlag medføre korrektioner på en række efterfølgende
rentefordringer. De mange korrektioner fra skattekontoen til DMI udgør et
problemfelt af såvel systemteknisk som processuel karakter, og det udgør
en af årsagerne til, at rentefordringer fra skattekontoen er isoleret fra inddri-
velse. Desuden skaber de mange korrektioner udfordringer i afstemningen
mellem DMO og DMI, hvor der f.eks. kan konstateres saldodifferencer. En
reduktion i antallet af sådanne korrektioner forventes også at være en væ-
sentlig forudsætning for en tilslutning til restanceinddrivelsesmyndighedens
nye inddrivelsessystem, PSRM. Det er således tanken, at skattekontoen skal
tilsluttes PSRM, og at DMI skal udfases ved årsskiftet 2026/2027.
130
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
De i løbet af måneden påløbne daglige renter tilskrives i praksis få dage inde
i den følgende måned. Dette skyldes, at det skal sikres, at betalinger er mod-
taget, og at fordringer er udlignet, inden renterne for måneden beregnes.
Dermed opstår den uhensigtsmæssighed, at renterne, som har den sidste ret-
tidige betalingsdag ved månedens udgang, hvor de ifølge opkrævningslo-
vens § 16 c, stk. 1, 2. pkt., skal tilskrives og dermed skaber en (yderligere)
debetsaldo, jf. § 16 a, stk. 4, først tilskrives og bliver tilgængelig for beta-
ling, efter at denne betalingsfrist er overskredet. Medmindre virksomheden
har en kreditsaldo, som kan udligne renten, vil der således altid ske en for-
rentning af renterne i den efterfølgende måned. Der opstår dermed en rente-
karrusel, hvor der kontinuerligt tilskrives mindre rentebeløb.
Det er ikke muligt systemmæssigt at holde restskat, tillæg og renter efter
selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, adskilt som selvstændige fordringer. Det
vurderes ikke at være realistisk i systemet SAP PS at foretage den system-
udvikling, der er nødvendig, hvis de nævnte fordringstyper skal holdes ad-
skilt.
Det foreslås derfor, at opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. pkt., ændres, så
det fremgår, at den del af en debetsaldo, der vedrører hovedkrav og gebyrer
samt de i selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, nævnte krav, forrentes med
den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
Renter er hverken hovedkrav eller gebyrer, og renter vil med den foreslåede
ændring således ikke længere blive forrentet, idet der dog vil være en und-
tagelse for de renter, der nævnes i selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3.
Tillæg, der efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, 3. pkt., med restskatte-
procenten efter stk. 10 skal betales af selskabet, foreningen m.v. i tilfælde
af en restskat, vil fortsat blive forrentet på skattekontoen, da tillægget ikke
udgør en rente. Det samme vil gælde det efter § 29 B, stk. 9, fastsatte tillæg,
som selskaber, foreninger m.v. i medfør af § 29 B, stk. 6, 3. og 4. pkt., skal
betale for frivillige acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men
senest den 20. november, samt for udbytteskat fastsat efter stk. 9 og for ind-
betalinger som nævnt i § 29 A, stk. 4, og § 30 A, stk. 8. Det vil også gælde
det efter § 29 B, stk. 11, fastsatte tillæg, som selskaber, foreninger m.v. i
medfør af § 29 B, stk. 7, 1. pkt., skal betale, hvis der er foretaget frivillig
indbetaling af yderligere acontoskat efter den 20. november i indkomståret,
men senest den 1. februar i året efter indkomståret.
Det beløb, som er afgørende for renteberegningen, vil med den foreslåede
ændring alene bestå af hovedkrav og gebyrer og ikke som i dag tillige af de
daglige renter, der tilskrives efter ophøret af hver måned.
131
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Der foreslås også en ændring i § 16 c, stk. 1, 4. pkt., der som følge af lov-
forslagets § 1, nr. 16, om med et nyt 4. pkt. at bestemme, at bøder, der op-
kræves via skattekontoen, ikke længere skal forrentes, vil blive 5. pkt. Det
foreslås, at der i bestemmelsen, der bestemmer, at en debetsaldo på 200 kr.
eller derunder ikke forrentes efter registreringen af virksomhedens ophør,
foretages en ændring, så det fremgår, at efter registreringen af virksomhe-
dens ophør sker der ikke forrentning efter 1. pkt., hvis den del af en debet-
saldo, der vedrører hovedkrav og gebyrer samt de i selskabsskattelovens §
30, stk. 1-3, nævnte krav, højst udgør 200 kr.
Med den foreslåede ændring vil den bagatelgrænse, der er afgørende for, om
der efter en virksomheds ophør fortsat sker forrentning på skattekontoen,
alene bestå af de hovedkrav og gebyrer samt de i selskabsskattelovens § 30,
stk. 1-3, nævnte krav, der indgår i debetsaldoen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 17, og bemærkningerne hertil.
2.3. Afskaffelse af forrentningen af bøder opkrævet via skattekontoen
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af opkrævningslovens § 16, at nedenstående ind- og udbetalin-
ger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myn-
digheder, institutioner, fysiske personer m.v. indgår i en samlet saldoopgø-
relse (skattekontoen) efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5:
1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2.
2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, aktiespare-
kontoloven, kulbrinteskatteloven, minimumsbeskatningsloven, toldloven,
lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af ska-
desforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
3) Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og
53 a.
4) Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.
5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
6) Bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og betalinger.
7) Betaling efter lov om et loft over indtægter fra elproduktion.
132
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
8) Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er nævnt i ejen-
domsskattelovens § 31, stk. 1.
9) Afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.
Af opkrævningslovens § 16 a, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at ind- og udbetalinger
af skatter og afgifter m.v. omfattet af § 16 modregnes automatisk efter et
saldoprincip. Meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen, jf. 2.
pkt.
Af stk. 2, 1. pkt., fremgår, at hvis den samlede sum af registrerede forfaldne
krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og
forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsal-
doen)
det
samlede
beløb,
som
virksomheden
skylder
Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav
på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og
forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kredit-
saldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf.
2. pkt.
Af stk. 3 fremgår, at krav på ind- og udbetalinger registreres på skattekon-
toen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene
med sikkerhed kan opgøres.
Af stk. 4 fremgår, at krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debi-
teres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for
beløbet.
Af stk. 5 fremgår, at indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav
efter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbeta-
lingsdagen uanset betalingsmetoden.
Af stk. 8 fremgår, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvis anven-
des til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalin-
gen til dækning af det ældst forfaldne krav først.
Med stk. 8 er der sket en fravigelse af den øremærkningsmulighed, der som
udgangspunkt består for en skyldner med flere gældsposter.
Af stk. 9 fremgår, at ubetalte krav til Skatteforvaltningen, der er oversendt
til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, behandles efter reg-
lerne i inddrivelseslovgivningen.
133
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Af § 16 c, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at en debetsaldo forrentes med den rente,
der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives
månedligt, jf. § 16 c, stk. 1, 2. pkt. Renten er ikke fradragsberettiget, jf. 3.
pkt. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registrerin-
gen af virksomhedens ophør, jf. 4. pkt.
Bestemmelsen i § 16 c, stk. 1, 4. pkt., blev indsat ved § 4, nr. 2, i lov nr. 428
af 18. maj 2016.
Det følger af § 16 c, stk. 1, at der beregnes renters rente på skattekontoen,
idet det er debetsaldoen, der forrentes med renten efter § 7, stk. 1, og denne
debetsaldo konsolideres månedligt gennem tilskrivningen med de daglige
renter, der er påløbet debetsaldoen siden den seneste forudgående tilskriv-
ning.
Landsskatteretten har i SKM2022.413.LSR udtalt, at rentetilskrivningen ef-
ter denne bestemmelse ikke er en afgørelse, men faktisk forvaltningsvirk-
somhed.
I § 7, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis et beløb ikke betales rettidigt, eller
hvis der er ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente
som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste
rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten bereg-
nes dagligt, jf. 2. pkt. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. 3. pkt. For beløb, der opkræves efter reglerne i
kapitel 5, finder ifølge 4. pkt. bestemmelsen om saldoforrentning i § 16 c,
stk. 1, anvendelse.
I § 7, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at renten fastsættes for kalenderåret. Renten
offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have
virkning, jf. 2. pkt. Renten for 1 år beregnes på grundlag af et simpelt gen-
nemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ik-
kefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregå-
ende kalenderår, jf. 3. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Euro-
pæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 ved-
rørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på
indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber
(ECB/2001/18), jf. 4. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennem-
snit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to
decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele
134
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
procentsats, og den beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til
én decimal, jf. 5. pkt.
I SKM2023.607.SKTST er udmeldt, at rentesatsen efter opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, udgør 0,2 pct. for 2024.
Bøder vil, hvis de vedrører de i § 16 nævnte love og betalinger, blive for-
rentet efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, og med renters rente. Dette
gælder, hvad enten de fastsættes administrativt som følge af et vedtaget bø-
deforelæg efter opkrævningslovens § 18 eller idømmes af domstolene i en
straffesag. Når sådanne bøder overdrages til restanceinddrivelsesmyndighe-
den med henblik på inddrivelse, vil de dog fra den 1. i måneden efter mod-
tagelsen ikke længere blive forrentet, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige.
Toldlovens § 80 omhandler bødeforelæg, og vedtagne bøder skal ifølge §
37, stk. 1, 1. pkt., forrentes efter opkrævningslovens § 7. I toldlovens § 37,
stk. 1, 1. pkt., bestemmes således, at opkrævningslovens §§ 6 og 7 finder
tilsvarende anvendelse på ubetalte afgiftsbeløb, herunder tilknyttede rente-
beløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres
administrativt efter § 80, ekspeditionsafgift efter § 81, udgifter til bevaring
efter § 83 og udgifter ved tilbageholdelse efter § 84. Rente af toldskyld be-
regnes ifølge § 37, stk. 1, 2. pkt., efter EU-toldkodeksens artikel 114. I told-
lovens § 37, stk. 1, 3. pkt., bestemmes, at opkrævningslovens § 6 finder til-
svarende anvendelse på toldskyld. Endelig bestemmer toldlovens § 37, stk.
2, at opkrævningsloven, bortset fra bidrag efter § 30, stk. 4, finder tilsva-
rende anvendelse på de beløb, der er nævnt i stk. 1.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som nævnt i pkt. 1 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Fol-
keparti, Radikale Venstre og Alternativet den 1. juni 2023 aftalen »Initiati-
ver til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet«. Af aftalen
fremgår bl.a., at aftalepartierne er enige om, at der er behov for at forenkle
reglerne på opkrævningsområdet, f.eks. ved at harmonisere rentereglerne.
Potentialet for regelforenklinger skal blandt andet vurderes i forbindelse
med moderniseringen af it-systemer.
En i Skattestyrelsen nedsat arbejdsgruppe har i en rapport anbefalet en
række ændringer i de gældende regler om forrentning af krav på Skattemi-
nisteriets område med henblik på at opnå en sådan harmonisering.
135
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Blandt anbefalingerne er, at bøder, der vedrører overtrædelse af skatte- og
afgiftslovgivningen, ikke skal forrentes. Dette svarer til, hvad der allerede
gælder for sådanne bøder, hvis de ikke skal betales til skattekontoen. Til-
svarende gælder for bøder, der er under inddrivelse hos restanceinddrivel-
sesmyndigheden, at disse ikke forrentes, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår
som begrundelse for den manglende forrentning, at en idømt eller vedtaget
bøde er udmålt som den konkret forskyldte straf ved et strafbart forhold, og
at størrelsen af en udmålt straf
–
hvad enten der er tale om frihedsstraf eller
bødestraf
–
må principielt set ligge fast uanset de praktiske omstændigheder
ved afviklingen af straffen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, L 209
som fremsat, spalte 6754. For bøder, der skal betales til skattekontoen, gæl-
der derimod, at disse vil blive forrentet, hvis de indgår i den debetsaldo, der
efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, forrentes.
Det foreslås derfor, at der i opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, efter 3. pkt.
indsættes et nyt punktum, der bestemmer, at bøder ikke forrentes efter 1.
pkt.
Derimod skal tvangsbøder, der opkræves via skattekontoen, fortsat forren-
tes. I dag er ordet »bøder« i opkrævningsloven anvendt om både de bøder,
der er en strafferetlig sanktion for en overtrædelse af skatte- og afgiftslov-
givningen, og de daglige bøder (tvangsbøder), der ikke er nogen straf, men
et økonomisk pressionsmiddel, der anvendes over for den, der skal opfylde
en forpligtelse over for det offentlige. Det foreslås derfor tillige, at der i
opkrævningslovens § 16, nr. 6, gennemføres den ændring, at der sondres
mellem bøder og tvangsbøder.
Det foreslås også, at toldlovens § 37 ændres, så det ikke længere fremgår, at
administrative bøder efter § 80 forrentes efter opkrævningslovens § 7.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.
2.4. Ensartet forrentning af tvangsbøder
2.4.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens § 997, stk. 3, kan der i domme, hvorved nogen forplig-
tes til at opfylde en forpligtelse mod det offentlige, som tvangsmiddel fast-
sættes en fortløbende bøde, der tilfalder statskassen. Bestemmelsen om-
handler såkaldte tvangsbøder, der modsat bøder ikke er nogen straf, men et
økonomisk pressionsmiddel, der anvendes over for den, der skal opfylde en
forpligtelse over for det offentlige.
136
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Tvangsbøder antages at bortfalde, når den pågældende forpligtelse er op-
fyldt, uanset om forpligtelsen først opfyldes efter den fastsatte frist. For-
mentlig vil renter, der er påløbet en tvangsbøde, der bortfalder ved forplig-
telsens opfyldelse, ligeledes bortfalde, jf. en analog anvendelse af forældel-
seslovens § 23, stk. 2, om accessorisk forældelse af rente og lignende ydelse
ved hovedfordringens forældelse.
Skatteforvaltningen har også mulighed for i flere situationer at træffe afgø-
relse om, at nogen skal pålægges en tvangsbøde
–
i form af daglige bøder
–
for at få vedkommende til at opfylde en forpligtelse efter skatte- og afgifts-
lovgivningen.
Opkrævningslovens § 18 a, 1. pkt., bestemmer, at Skatteforvaltningen kan
pålægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf
daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud, som kan gives efter § 4
a, og § 11, stk. 11. De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag,
jf. § 18 a, 2. pkt.
Efter opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen give
den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte
bestemmelser, dvs. om pligten til at indsende angivelser af de skatter og
afgifter, der vedrører en afregningsperiode. Skatteforvaltningen kan på-
lægge den afgiftspligtige daglige bøder efter § 18 a, indtil påbuddet efterle-
ves, jf. § 4 a, stk. 1, 2. pkt.
Efter § 11, stk. 11, 1. pkt., må ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af
en virksomhed ikke fortsætte eller indlede driften af virksomheden, hvis
virksomhedens registrering er ophørt, inddraget eller nægtet efter stk. 9 eller
efter en eller flere andre skatte- og afgiftslove. Skatteforvaltningen kan
ifølge 2. pkt. give ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af virksomhe-
den påbud om at efterleve 1. pkt. Skatteforvaltningen kan ifølge 3. pkt. på-
lægge ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af virksomheden daglige
bøder efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves.
De tvangsbøder, der f.eks. pålægges ejeren af en enkeltmandsvirksomhed,
vil skulle betales til skattekontoen.
Det fremgår således af opkrævningslovens § 16, at nedenstående ind- og
udbetalinger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offent-
lige myndigheder, institutioner, fysiske personer m.v. indgår i en samlet sal-
doopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5:
1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2.
137
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, aktiespare-
kontoloven, kulbrinteskatteloven, minimumsbeskatningsloven, toldloven,
lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af ska-
desforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
3) Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og
53 a.
4) Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.
5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
6) Bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og betalinger.
7) Betaling efter lov om et loft over indtægter fra elproduktion.
8) Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er nævnt i ejen-
domsskattelovens § 31, stk. 1.
9) Afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.
Af opkrævningslovens § 16 a, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at ind- og udbetalinger
af skatter og afgifter m.v. omfattet af § 16 modregnes automatisk efter et
saldoprincip. Meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen, jf. 2.
pkt.
Af stk. 2, 1. pkt., fremgår, at hvis den samlede sum af registrerede forfaldne
krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og
forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsal-
doen)
det
samlede
beløb,
som
virksomheden
skylder
Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav
på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og
forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kredit-
saldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf.
2. pkt.
Af stk. 3 fremgår, at krav på ind- og udbetalinger registreres på skattekon-
toen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene
med sikkerhed kan opgøres.
138
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Af stk. 4 fremgår, at krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debi-
teres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for
beløbet.
Af stk. 5 fremgår, at indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav
efter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbeta-
lingsdagen uanset betalingsmetoden.
Af stk. 8 fremgår, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvis anven-
des til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalin-
gen til dækning af det ældst forfaldne krav først.
Med stk. 8 er der sket en fravigelse af den øremærkningsmulighed, der som
udgangspunkt består for en skyldner med flere gældsposter.
Af stk. 9 fremgår, at ubetalte krav til Skatteforvaltningen, der er oversendt
til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, behandles efter reg-
lerne i inddrivelseslovgivningen.
Af § 16 c, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at en debetsaldo forrentes med den rente,
der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives
månedligt, jf. § 16 c, stk. 1, 2. pkt. Renten er ikke fradragsberettiget, jf. 3.
pkt. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registrerin-
gen af virksomhedens ophør, jf. 4. pkt.
Det følger af § 16 c, stk. 1, at der beregnes renters rente på skattekontoen,
idet det er debetsaldoen, der forrentes med renten efter § 7, stk. 1, og denne
debetsaldo konsolideres månedligt gennem tilskrivningen med de daglige
renter, der er påløbet debetsaldoen siden den seneste forudgående tilskriv-
ning.
I § 7, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis et beløb ikke betales rettidigt, eller
hvis der er ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente
som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste
rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten bereg-
nes dagligt, jf. 2. pkt. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. 3. pkt. For beløb, der opkræves efter reglerne i
kapitel 5, finder ifølge 4. pkt. bestemmelsen om saldoforrentning i § 16 c,
stk. 1, anvendelse.
Landsskatteretten har i SKM2022.413.LSR udtalt, at rentetilskrivningen ef-
ter denne bestemmelse ikke er en afgørelse, men faktisk forvaltningsvirk-
somhed.
139
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I § 7, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at renten fastsættes for kalenderåret. Renten
offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have
virkning, jf. 2. pkt. Renten for 1 år beregnes på grundlag af et simpelt gen-
nemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ik-
kefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregå-
ende kalenderår, jf. 3. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Euro-
pæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 ved-
rørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på
indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber
(ECB/2001/18), jf. 4. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennem-
snit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to
decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele
procentsats, og den beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til
én decimal, jf. 5. pkt.
I SKM2023.607.SKTST er udmeldt, at rentesatsen efter opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, udgør 0,2 pct. for 2024.
Tvangsbøder, der som daglige bøder skal betales til skattekontoen, vil derfor
blive forrentet efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1.
En daglig bøde forfalder til betaling på den dag, som den vedrører. Med
undtagelse af de tvangsbøder, der opkræves via skattekontoen, jf. opkræv-
ningslovens § 16, nr. 6, og § 16 c, stk. 1, indeholder skatte- og afgiftslov-
givningen ingen bestemmelser om forrentning af tvangsbøder.
Som tvangsbøder, der skal betales til skattekontoen og dermed forrentes ef-
ter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, kan også nævnes tvangsbøder efter lov
om et loft over indtægter fra elproduktion. Efter denne lovs § 11, stk. 4, kan
Skatteforvaltningen, i tilfælde af at den betalingspligtige ikke rettidigt har
foretaget angivelse efter stk. 2, pålægge den betalingspligtige daglige
tvangsbøder. Efter stk. 2, 1. pkt., skal producenter, der er betalingspligtige
efter § 2, efter udløbet af hver afregningsperiode til Skatteforvaltningen an-
give det beløb, der skal betales til Skatteforvaltningen. Har producenten ikke
en betaling at foretage efter reglerne i kapitel 3, skal dette også angives, jf.
§ 2, 2. pkt. Ifølge lovens § 12, stk. 1, 1. pkt., finder opkrævningslovens ka-
pitel 5 anvendelse på ind- og udbetalinger efter førstnævnte lov, jf. dog stk.
3, der indeholder en bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte regler
om producenter, der er betalingspligtige efter § 2, men alene er registreret
med et personnummer, således at opkrævningslovens kapitel 5 ikke kan
140
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
finde anvendelse. Også af opkrævningslovens § 16, nr. 7, fremgår, at beta-
ling efter lov om et loft over indtægter fra elproduktion skal ske til skatte-
kontoen. Tvangsbøder efter denne lov vil derfor skulle betales til skattekon-
toen, hvor de forrentes efter § 16 c, stk. 1.
Lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding be-
stemmer i § 7, stk. 1, 1. pkt., at skattepligtige, der driver virksomhed som
nævnt i kulbrinteskattelovens § 1, uden opfordring skal give oplysning om
aftaler om hverv, som den pågældende som hvervgiver indgår med personer
eller selskaber m.v., der ikke er omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2,
dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller
§ 1 i lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. om
skattepligt, hvis hvervtageren herved oppebærer indkomst, som vil være
skattepligtig efter kulbrinteskatteloven. Oplysningspligten efter 1. pkt. om-
fatter ifølge 2. pkt. også personer, der ikke er skattepligtige efter kildeskat-
telovens § 1, og som arbejder for en arbejdsgiver, der ikke har hjemting her
i landet, samt selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1. I § 7, stk. 2, bestemmes, at oplysningspligten efter stk. 1 omfatter hver-
vets art, den, der udfører hvervet, eventuelt virksomhedsnummer, tid og sted
for hvervets udførelse og kontraktsummen.
I § 8, stk. 1, bestemmes, at enhver hvervgiver som nævnt i § 7 uden opfor-
dring skal give oplysning om personer, der er ansat hos hvervtagere som
nævnt i § 7, og som udfører arbejde på de i kulbrinteskattelovens § 1 nævnte
områder. Oplysningspligten efter stk. 1 omfatter ifølge stk. 2 den ansattes
navn, eventuelt personnummer, bopæl og arbejdsgiver samt arbejdssted og
varigheden af det hverv, som arbejdet direkte knytter sig til.
I § 9, stk. 1, bestemmes, at oplysninger efter §§ 7 og 8 skal gives til Skatte-
forvaltningen senest 14 dage efter hvervets eller arbejdets påbegyndelse. I
stk. 2 bestemmes, at hvis de i §§ 7 og 8 nævnte oplysninger ikke gives ret-
tidigt, kan Skatteforvaltningen om fornødent søge oplysningerne fremtvun-
get ved pålæg af daglige bøder.
§ 9 A, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at skattepligtige, der har valgt at anvende
reglerne i kulbrinteskattelovens kapitel 3 B, for hvert af de driftsmidler, som
de i kulbrinteskattelovens § 20 G, stk. 1, omhandlede betalinger vedrører,
skal oplyse det tidspunkt, hvor betingelserne for at påbegynde afskrivning
på driftsmidlerne, jf. afskrivningslovens § 3, er opfyldt. Oplysningerne skal
ifølge § 9 A, stk. 1, 2. pkt., i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat
ved kulbrinteindvinding afgives samtidig med rettidig indgivelse af oplys-
ninger efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvor betingelserne
141
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
for at påbegynde afskrivning er opfyldt. Det skal ifølge § 9 A, stk. 1, 3. pkt.,
i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding
samtidig oplyses, i hvilke indkomstår og med hvilke beløb betalinger ved-
rørende driftsmidlet er tilført den særskilte saldo efter kulbrinteskattelovens
§ 20 G, stk. 1. Oplysningerne i § 9 A, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om ansættelse
og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding skal ifølge 4. pkt. afgi-
ves i forbindelse med afgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2
for det første indkomstår, hvor reglerne i kulbrinteskattelovens kapitel 3 B
er anvendt, og for efterfølgende indkomstår til og med det sidste indkomstår,
hvor betingelserne for at påbegynde afskrivning på driftsmidler omfattet af
1. pkt. er opfyldt.
I § 9 A, stk. 2, 1. pkt., i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved
kulbrinteindvinding bestemmes, at hvis betingelserne for at påbegynde af-
skrivning på et driftsmiddel omfattet af stk. 1 ikke er opfyldt senest i ind-
komståret 2026, skal den skattepligtige samtidig med rettidig indgivelse af
oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for indkomståret 2026 oplyse, i
hvilke indkomstår og med hvilke beløb betalingerne vedrørende driftsmidlet
er tilført den særskilte saldo efter kulbrinteskattelovens § 20 G, stk. 1.
I § 9 A, stk. 3, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrin-
teindvinding bestemmes, at ved overdragelse af rettigheder til indvinding af
kulbrinter, hvor erhververen i medfør af kulbrinteskattelovens § 20 L over-
tager overdragerens forpligtelser efter kulbrinteskattelovens §§ 20 J og 20
K, skal overdrageren samtidig med den rettidige indgivelse af oplysninger
efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvori overdragelsen har
fundet sted, fremsende de oplysninger, som overdrageren har meddelt er-
hververen efter kulbrinteskattelovens § 20 L, stk. 3.
I § 9 A, stk. 4, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrin-
teindvinding bestemmes, at hvis de i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 nævnte
oplysninger ikke gives rettidigt, kan Skatteforvaltningen om fornødent søge
oplysningerne fremtvunget ved pålæg af daglige tvangsbøder.
Af § 1, stk. 3, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrin-
teindvinding fremgår, at opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på
opkrævning af betalinger og udbetalinger efter denne lov. Dette indebærer,
at tvangsbøder efter loven skal betales til skattekontoen og vil blive forrentet
efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, hvis betaling ikke sker rettidigt.
Andre tvangsbøder på Skatteministeriets område opkræves ikke via skatte-
kontoen. Dette gælder bl.a. de tvangsbøder, der efter opkrævningslovens §
18 a pålægges virksomhedens ansvarlige daglige ledelse, idet denne eller
142
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
disse personer ikke omfattes af skattekontoen. Disse tvangsbøder vil derfor
alene kunne kræves forrentet efter rentelovens § 8, stk. 1, der bestemmer, at
hvis pengekrav uden for formuerettens område ikke betales i rette tid, skal
rente som fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, betales fra den dag, da fordringsha-
veren begyndte retsforfølgning til betaling af gælden. Strafferetlige krav an-
ses ikke at være omfattet af renteloven, men en tvangsbøde anses ikke for at
være et strafferetligt krav. Renteloven finder ifølge § 1, stk. 3, 1. pkt., ikke
anvendelse, hvis andet er bestemt ved eller i henhold til lov, eller hvis andet
er aftalt, jf. dog §§ 7, 9 a og 9 b.
Der findes også i andre love på Skatteministeriets område bestemmelser om
tvangsbøder, der ikke opkræves via skattekontoen.
Boafgiftslovens § 33, stk. 1, bestemmer, at offentlige myndigheder, besty-
relser for pengeinstitutter, forsikringsselskaber, kreditforeninger, pensions-
kasser m.fl. og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber er for-
pligtet til uden betaling at meddele skifteretterne, bobestyrere, privatskif-
tende arvinger, anmeldelsespligtige, Skatteforvaltningen alle oplysninger,
som de er i besiddelse af, og som kan tjene som vejledning ved boafgifternes
eller gaveafgiftens beregning. Ifølge stk. 2 er bobestyrere, den længstle-
vende ægtefælle, arvinger, legatarer, de i § 10, stk. 4, nævnte fideikommiser
og personer og de i § 10, stk. 5, nævnte selskaber m.fl. samt repræsentanter
for udenlandske forsikringsselskaber forpligtet til efter anmodning fra skif-
teretten at give alle oplysninger af betydning for afgiftsberegningen. Boaf-
giftslovens § 33, stk. 3, bestemmer, at hvis nogen af de i stk. 1 og 2 nævnte
personer, selskaber, myndigheder m.fl. nægter at give skifteretten eller Skat-
teforvaltningen de ønskede oplysninger, eller er boopgørelse i privat skif-
tede boer ikke indsendt rettidigt, kan Skatteforvaltningen fremtvinge oplys-
ningerne ved pålæg af dagbøder.
Af chokoladeafgiftslovens § 23 b, 1. pkt., fremgår, at Skatteforvaltningen
kan pålægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse
heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud, som kan gives efter
§ 12, stk. 8 og 9, og § 13, stk. 5 og 6. De daglige bøder skal ifølge § 23 b, 2.
pkt. udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.
I § 12, stk. 8, 1. pkt., bestemmes, at Skatteforvaltningen kan give den af-
giftspligtige et påbud om at efterleve de i stk. 1-7 fastsatte bestemmelser.
Skatteforvaltningen kan ifølge 2. pkt. pålægge ejeren af virksomheden eller
den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder efter § 23 b, indtil påbud-
det efterleves.
143
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Bestemmelserne i stk. 1-7 omhandler virksomheders pligt til regnskabsfø-
relse og opbevaring af regnskabsmateriale.
I § 12, stk. 9, 1. pkt., bestemmes, at påbuddet skal indeholde en henvisning
til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlin-
ger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde
den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives ifølge 2. pkt. skriftligt, og det
skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne
frist, kan modtageren heraf pålægges daglige bøder, indtil påbuddet efterle-
ves.
§ 13, stk. 5, 1. pkt., bestemmes, at Skatteforvaltningen kan give den afgifts-
pligtige et påbud om at efterleve de i stk. 1, 2 og 4 fastsatte bestemmelser.
Skatteforvaltningen kan ifølge 2. pkt. pålægge ejeren af virksomheden eller
den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder efter § 23 b, indtil påbud-
det efterleves.
Bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 indeholder regler om pligt til udstedelse af
og opbevaring af fakturaer, følgesedler og kvitteringer.
I § 13, stk. 6, 1. pkt., bestemmes, at påbuddet skal indeholde en henvisning
til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlin-
ger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde
den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives ifølge 2. pkt. skriftligt, og det
skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne
frist, kan modtageren heraf pålægges daglige bøder, indtil påbuddet efterle-
ves.
Af emballageafgiftslovens § 15 b, 1. pkt., fremgår, at Skatteforvaltningen
kan pålægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse
heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud, som kan gives efter
§ 9, stk. 9 og 10. De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag, jf.
2. pkt.
Af § 9, stk. 9, 1. pkt., fremgår, at Skatteforvaltningen kan give den afgifts-
pligtige et påbud om at efterleve de i stk. 1-3 og 5-8 fastsatte bestemmelser.
Skatteforvaltningen kan ifølge stk. 9, 2. pkt., pålægge ejeren af virksomhe-
den eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder efter § 15 b,
indtil påbuddet efterleves. Stk. 1-3 og 5-8 omhandler bl.a. pligt til at føre
regnskab og opbevaring af regnskabsmaterialet samt udstedelse af fakturaer.
Påbuddet skal ifølge § 9, stk. 10, 1. pkt., indeholde en henvisning til den
relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller
144
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågæl-
dende bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at
hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, kan modtageren
heraf pålægges daglige bøder, indtil påbuddet efterleves, jf. 2. pkt.
I § 5, 1. pkt., i lov om et indkomstregister bestemmes det, at vægrer nogen
sig ved at efterkomme indberetningspligten efter §§ 3 og 4 i denne lov, afgør
Skatteforvaltningen, hvorvidt den pågældende er pligtig dertil. Indberetnin-
gen kan om fornødent fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder, jf. § 5, 2. pkt.
§ 3 anfører i stk. 1, nr. 10, de oplysninger, der skal indberettes til indkomst-
registeret, mens § 4 bl.a. omhandler fristen for indberetning.
Det fremgår af kildeskattelovens § 52, stk. 5, 1. pkt., at hvis der ikke tidli-
gere er foretaget en skatteansættelse eller fastsat et grundlag for forskuds-
skatten for den skattepligtige, skal denne over for Skatteforvaltningen rede-
gøre for sine forventede indkomstforhold m.v. Det beror ifølge 2. pkt. på et
skøn fra Skatteforvaltningen, i hvilket omfang oplysningerne i redegørelsen
skal lægges til grund for fastsættelsen af forskudsskatten. Skatteministeren
kan ifølge 3. pkt. give nærmere regler om redegørelsens form og fastsætte
en frist for dens indgivelse. Indgives redegørelsen ikke rettidigt, kan den
ifølge 4. pkt. søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes
af Skatteforvaltningen.
Af kildeskattelovens § 66, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at selskaber, der vedtager
eller beslutter udbetaling eller godskrivning af udbytte, som ikke skal ind-
berettes efter skatteindberetningslovens § 29, skal, uanset om der er pligt til
at foretage indeholdelse af udbytteskat, i en af skatteministeren foreskreven
form meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen skal ifølge kildeskat-
telovens § 66, stk. 2, 2. pkt., indgives senest i den følgende måned efter
nævnte vedtagelse eller beslutning samtidig med udløbet af selskabets frist
for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag. Selskaber, der vedtager eller beslutter ikke at deklarere udbytte,
er på Skatteforvaltningens begæring pligtige til inden en nærmere angiven
frist at indsende oplysning om vedtagelsen, jf. 3. pkt. Indsendelse af de
nævnte oplysninger kan ifølge 4. pkt. fremtvinges ved pålæg af daglige bø-
der, der fastsættes af Skatteforvaltningen.
Det fremgår af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 1. pkt., at reglerne i opkræv-
ningsloven vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende
anvendelse ved opkrævning af indeholdt royaltyskat med de undtagelser,
der følger af bestemmelser i denne lov. I 2. pkt. bestemmes, at royaltyskat
forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og
145
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
skal indbetales til Skatteforvaltningen senest i den følgende måned samtidig
med udløbet af den indeholdelsespligtiges frist for indberetning til ind-
komstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der fo-
retager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med royaltyskat-
tens indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven
form, jf. 3. pkt. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved
pålæg af daglige bøder, der fastsættes af Skatteforvaltningen, jf. 4. pkt.
Af kildeskattelovens § 66 B, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at reglerne i opkræv-
ningsloven om opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende anven-
delse ved opkrævning af indeholdt renteskat med de undtagelser, der følger
af bestemmelser i denne lov. Renteskat forfalder ifølge 2. pkt. til betaling
ved udbetalingen eller godskrivningen af renter og skal indbetales til Skat-
teforvaltningen senest i den følgende måned samtidig med udløbet af den
indeholdelsespligtiges frist for indberetning til indkomstregisteret af inde-
holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der foretager udbetalingen eller
godskrivningen, skal samtidig med renteskattens indbetaling give oplysning
herom i en af skatteministeren foreskreven form, jf. 3. pkt. Indsendelse af
de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fast-
sættes af Skatteforvaltningen, jf. 4. pkt.
I kildeskattelovens § 84, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at den indeholdelses-
pligtige skriftligt eller ved andet læsbart medie skal holde modtageren af A-
indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst underrettet om inde-
holdelserne efter denne lov. Et pensionsinstitut m.v., der indeholder arbejds-
markedsbidrag efter § 49 D, underretter for hvert kalenderår den bidrags-
pligtige om størrelsen af arbejdsmarkedsbidraget, jf. § 84, stk. 1, 2. pkt.
Skatteministeren fastsætter ifølge 3. pkt. nærmere regler om underretning
efter 1. og 2. pkt. I stk. 2, 1, pkt., er bestemt, at hvis den indeholdelsesplig-
tige vægrer sig ved at give den i stk. 1 nævnte underretning til modtageren,
kan denne ved henvendelse til Skatteforvaltningen begære, at underretnin-
gen søges tilvejebragt ved Skatteforvaltningens mellemkomst. Underretnin-
gen kan ifølge 2. pkt. fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes
af Skatteforvaltningen.
Af kildeskattelovens § 86, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at hvis det skønnes nød-
vendigt, har Skatteforvaltningen til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til hos de indeholdelsespligtige på stedet at gen-
nemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist dokumenter af be-
tydning for kontrollen. Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter ifølge 2.
pkt. alle indeholdelsespligtige, uanset om disse fører et egentligt regnskab
eller ej. Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter også arbejdssteder uden
146
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
for den indeholdelsespligtiges lokaler, herunder transportmidler, der anven-
des erhvervsmæssigt, jf. 3. pkt. I det omfang oplysningerne er registreret
elektronisk, omfatter Skatteforvaltningens adgang også en elektronisk ad-
gang hertil, jf. 4. pkt. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde Skatteforvalt-
ningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen, jf. 5. pkt. Enhver inde-
holdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge
lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af Skatteforvaltnin-
gen indsende sit regnskabsmateriale med bilag, jf. 6. pkt. Kontrol efter 1.
pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der tjener til privatbolig eller
fritidsbolig, jf. 7. pkt. I stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at adgangen til eftersyn,
fremlæggelse af dokumenter og indsendelsen af regnskabsmateriale med bi-
lag kan gennemtvinges ved daglige bøder, der fastsættes af Skatteforvalt-
ningen. Der kan ifølge 2. pkt. pålægges daglige bøder, når Skatteforvaltnin-
gen har givet et pålæg om, at adgangen til eftersyn, fremlæggelsen af doku-
menter og indsendelsen af regnskabsmateriale med bilag skal ske inden en
fastsat frist, og fristen overskrides. De daglige bøder kan ifølge 3. pkt. gives,
indtil pålægget efterkommes eller der udstedes et bødeforelæg for overtræ-
delse af § 75 A, stk. 1 eller 2, som følge af at pålægget ikke efterkommes.
I kildeskattelovens § 85, stk. 4, 1. pkt., er bestemt, at Skatteforvaltningen
kan give den indeholdelsespligtige et påbud om at efterleve de i stk. 2 fast-
satte bestemmelser om at indgive meddelelser. Skatteforvaltningen kan
ifølge stk. 4, 2. pkt., pålægge den indeholdelsespligtige daglige bøder efter
§ 87, indtil påbuddet efterleves. I § 84, stk. 5, 1. pkt., bestemmes, at påbud-
det skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse og en anvis-
ning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal
gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives
ifølge 2. pkt. skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efter-
leves inden for den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige
bøder, indtil påbuddet efterleves.
I kildeskattelovens § 87, 1. pkt., er bestemt, at Skatteforvaltningen kan på-
lægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf
daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud efter § 85, stk. 4 og 5. De
daglige bøder skal ifølge § 87, 2. pkt., udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.
§ 10, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning
af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne bestemmer, at den i § 23 i
selskabsskatteloven og den i § 13 i fondsbeskatningsloven omhandlede
kommunale andel af indkomstskatten tilfalder den eller de kommuner, hvori
selskabet, foreningen m.v. driver virksomhed den 1. april i kalenderåret efter
147
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
indkomståret eller ved et forskudt indkomstår den 1. april i kalenderåret ef-
ter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Sker
beskatning efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 7, tilfalder ande-
len den eller de kommuner, hvori virksomheden er drevet, jf. § 10, stk. 2, 2.
pkt., i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld
og dækningsafgift til kommunerne.
§ 11, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grund-
skyld og dækningsafgift til kommunerne bestemmer, at hvis en virksomhed
i medfør af § 10, stk. 3, anses for drevet i flere kommuner, fordeles, med-
mindre de berettigede kommuner træffer anden aftale, den i § 10, stk. 2,
nævnte andel af indkomstskatten m.v. mellem kommunerne i forhold til
summen af de lønninger, herunder også tantiemer og overskudsandele, som
i det sidst forløbne regnskabsår er blevet udbetalt til de ved virksomheden i
hver af de pågældende kommuner beskæftigede personer. Hvis den i stk. 1
nævnte fordelingsregel ikke er anvendelig og der ikke mellem kommunerne
kan opnås enighed om fordelingen, fastsætter ifølge stk. 2 fordelingsnævnet,
jf. § 12 a, efter hvilke forhold fordelingen skal ske.
Det følger af § 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal indkomstskat og statens
afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, at bestyrelser
for selskaber, foreninger m.v. er pligtige på forlangende at give kommunal-
bestyrelsen i den kommune, der foretager fordelingen, og fordelingsnævnet
de oplysninger, der er nødvendige for fordelingens foretagelse. Vægrer no-
gen sig ved at efterkomme et sådant forlangende, kan skatteministeren ifølge
2. pkt. om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en
daglig bøde. Bøderne tilfalder statskassen, jf. 3. pkt.
Momslovens § 47, stk. 8, 1. pkt., bestemmer, at Skatteforvaltningen kan give
ejeren af virksomheden eller den ansvarlige daglige ledelse heraf et påbud
om at efterleve de i stk. 1-3, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7 fastsatte bestemmelser
om registrering m.v. Skatteforvaltningen kan ifølge 2. pkt. pålægge den af-
giftspligtige daglige bøder efter § 77, indtil påbuddet efterleves. Påbuddet
skal ifølge § 47, stk. 9, 1. pkt., indeholde en henvisning til den relevante
bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstalt-
ninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende be-
stemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis på-
buddet ikke efterleves inden for den angivne frist, kan modtageren heraf
pålægges daglige bøder, indtil påbuddet efterleves, jf. 2. pkt.
Momslovens § 74, stk. 5, 1. pkt., bestemmer, at Skatteforvaltningen kan give
en virksomhed påbud om at efterleve reglerne for adgangen til eftersyn samt
148
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
udlevering eller indsendelse af materiale efter stk. 1-4. Skatteforvaltningen
kan ifølge stk. 5, 2. pkt., pålægge ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse
af virksomheden daglige bøder efter § 77, indtil påbuddet efterleves eller
der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 81 a, stk. 1 eller 2, som
følge af at påbuddet ikke efterleves. Et påbud skal ifølge § 74, stk. 5, 3. pkt.,
henvise til den eller de relevante regler og anvise, hvilke konkrete handlin-
ger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde
reglerne. Skatteforvaltningen skal ifølge 4. pkt. meddele påbuddet skriftligt,
og det skal fremgå af den skriftlige meddelelse, at hvis virksomheden ikke
efterlever påbuddet inden for en nærmere fastsat frist, kan Skatteforvaltnin-
gen pålægge ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af virksomheden
daglige bøder, indtil påbuddet efterleves eller der udstedes et bødeforelæg
for overtrædelse af § 81 a, stk. 1 eller 2, som følge af at påbuddet ikke efter-
leves.
I momslovens § 77, 1. pkt., bestemmes, at Skatteforvaltningen kan pålægge
ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige
bøder for manglende efterlevelse af påbud efter § 47, stk. 8 og 9, § 55 c, stk.
1, § 55 d, § 74, stk. 5, og § 75, stk. 9, indtil påbuddet eller pligten efterkom-
mes. De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag, jf. § 77, 2. pkt.
Daglige tvangsbøder for manglende efterlevelse af påbud udstedt i medfør
af § 74, stk. 5, eller § 75, stk. 9, kan ikke gives fra det tidspunkt, der udstedes
et bødeforelæg for overtrædelse af § 81 a, stk. 1 eller 2, som følge af at
påbuddet ikke efterkommes, jf. § 77, 3. pkt.
I momslovens § 77, 1. pkt., henvises der til § 55 c, stk. 1, som bestemmer,
at Skatteforvaltningen kan give en virksomhed et påbud om at benytte et
digitalt salgsregistreringssystem, og til § 55 d, som bestemmer, at virksom-
heder, der modtager digital betaling via en eller flere digitale betalingsløs-
ninger, og som skal benytte et digitalt salgsregistreringssystem, skal inte-
grere den eller de forskellige typer af digitale betalingsløsninger i salgsregi-
streringssystemet.
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 25, stk. 1, 1. pkt., at Skattefor-
valtningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, for så vidt det
skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde. Enhver køber, sælger eller
leverandør af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer, enhver, der
erhvervsmæssigt udlejer køretøjer, og enhver fysisk eller juridisk person,
der er interesseforbunden med eller nærtstående til en sådan køber, sælger,
leverandør eller udlejer, jf. ligningslovens § 2, stk. 1-4, skal efter anmodning
give Skatteforvaltningen, Skatteankestyrelsen, et motorankenævn eller
149
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Landsskatteretten de nødvendige oplysninger til brug ved beregning af af-
giften, jf. registreringsafgiftslovens § 25, stk. 1, 2. pkt. Enhver bruger af
motorkøretøjer omfattet af § 3 a, stk. 1, 3, 4 eller 9, § 3 b, stk. 1, og § 3 c,
stk. 1, skal efter anmodning give Skatteforvaltningen de nødvendige oplys-
ninger til brug ved beregningen af afgiften, jf. § 25, stk. 1, 3. pkt.
I registreringsafgiftslovens § 25, stk. 4, bestemmes, at den, der har overtaget
sælgerens rettigheder efter en kontrakt vedrørende salg af et nyt køretøj eller
på anden måde helt eller delvis har finansieret dette, efter anmodning skal
give Skatteforvaltningen enhver oplysning til brug for kontrollen med be-
regningen af afgiften af køretøjet.
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 25, stk. 5, at Skatteforvaltningen
hos forsikringsselskaber, taksatorer og automobilværksteder m.m. kan ind-
hente enhver oplysning, som er nødvendig for kontrollen med de regler, der
er fastsat i §§ 7 og 7 a.
Af registreringsafgiftslovens § 25 a, stk. 1, fremgår, at hvis en anmodning
om oplysninger efter § 25, stk. 1, 4 og 5, ikke efterkommes, kan Skattefor-
valtningen give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat
frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, indtil på-
lægget efterkommes eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af §
27 a, stk. 1 eller 2, som følge af at pålægget ikke efterkommes.
Af skatteforvaltningslovens § 58 a, stk. 1, fremgår, at sagkyndige efter an-
modning fra Skatteforvaltningen skal indsende det regnskabsmateriale med
bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumen-
ter, som kan have betydning for Skatteforvaltningens kontrol med udbeta-
ling af omkostningsgodtgørelse. Af stk. 2 fremgår, at hvis anmodningen ef-
ter stk. 1 ikke efterkommes af den sagkyndige eller en tredjemand, som har
regnskab m.v. i sin besiddelse, kan Skatteforvaltningen give påbud om, at
materialet skal indsendes inden en fastsat frist, og give påbud om betaling
af tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil påbuddet efterkommes
eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 60 a, stk. 1 eller 2,
som følge af at påbuddet ikke efterkommes. I § 58 a, stk. 3, er bestemt, at
der er udpantningsret for tvangsbøder efter stk. 2. Af § 11 i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige fremgår, at der er udpantningsret for fordrin-
ger, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog bilag
1, der undtager visse civilretlige fordringer fra udpantningsretten. Tvangs-
bøder er offentligretlige krav, hvorfor udpantningsretten efter skatteforvalt-
ningslovens § 58 a, stk. 3, allerede følger af § 11 i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
150
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Skatteindberetningslovens § 48, stk. 1, bestemmer, at Skatteforvaltningen
fører register over indberetningspligtige som nævnt i §§ 5, 6, 11 a-19 a, 24-
26, 30-32, 42 eller 44-46, indberetningspligtige efter regler udstedt i medfør
af §§ 4 eller 9, § 10, jf. § 9, eller § 11 eller § 46 a og frivillige indberettere
efter § 20. I § 48, stk. 2, 1. pkt., er bestemt, at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om anmeldelse til registrering, om frist for registrering, om
registrering af finansielle institutter omfattet af pligterne efter regler udstedt
i medfør af § 22, om registrering af platformsoperatører omfattet af pligterne
efter regler udstedt i medfør af § 43 og om ændring og tilbagekaldelse af
registrering. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om, at anmel-
delse til registrering og ændring heraf kan fremtvinges ved anvendelse af
daglige tvangsbøder, jf. § 48, stk. 2, 2. pkt.
Bemyndigelsen i § 48, stk. 2, 2. pkt., er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1016
af 22. juni 2023 om skatteindberetning m.v., hvor det i § 52 er bestemt, at
hvis anmeldelse til registrering efter § 1 ikke foretages rettidigt, kan Skatte-
forvaltningen give pålæg om anmeldelse til registrering inden en fastsat frist
og betaling af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af
fristen og indtil pålægget efterkommes.
I skatteindberetningslovens § 57, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis indbe-
retningerne efter denne lov bortset fra § 41 eller efter regler udstedt i medfør
af denne lov ikke foretages rettidigt, kan Skatteforvaltningen give pålæg om
indberetning inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder fra
overskridelse af fristen, og indtil pålægget efterkommes. I § 57, stk. 2, be-
stemmes, at hvis en anmodning efter § 56, stk. 2, ikke opfyldes, kan Skatte-
forvaltningen give pålæg om indsendelse af materialet inden en fastsat frist
og om at betale daglige tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil
pålægget efterkommes eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af
§ 59 a, stk. 1 eller 2, som følge af at pålægget ikke efterkommes. I § 57, stk.
3, bestemmes, at hvis en indberetningspligtig har handlet i strid med § 52,
stk. 2, nr. 2-5 eller 7-9, kan Skatteforvaltningen pålægge den indberetnings-
pligtige eller det finansielle institut enten at indhente identifikationsoplys-
ninger i overensstemmelse med § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af
§ 52, stk. 3, eller, hvis dette ikke sker, at lukke den pågældende forsikrings-
eller opsparingsordning, konto, det pågældende depot eller den pågældende
finansielle konto inden for en fastsat frist og om at betale daglige tvangsbø-
der fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes. I § 57, stk.
4, bestemmes, at hvis et finansielt institut eller en platformsoperatør ikke
rettidigt har opfyldt sine pligter efter § 53 a eller regler udstedt i medfør af
151
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
§ 22, stk. 3, eller § 43, stk. 2, kan Skatteforvaltningen give pålæg om opfyl-
delse af pligterne inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder
fra overskridelse af fristen, og indtil pålægget efterkommes.
Det fremgår af skattekontrollovens § 72, stk. 1, at hvis den skattepligtige
ikke har indgivet et oplysningsskema rettidigt, jf. § 5, eller et skattemæssigt
årsregnskab, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, eller ikke har vedlagt oplysningsskemaet
ejeroplysninger, jf. § 26, stk. 2, eller dokumentation for kontrollerede trans-
aktioner, jf. § 39, eller revisorerklæring fra finansieringsselskaber, jf. § 36,
kan Skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder.
I skattekontrollovens § 72, stk. 2, bestemmes, at hvis Skatteforvaltningens
anmodning om oplysninger efter § 16, stk. 1, § 18, stk. 1, § 20, § 53, stk. 1
og 2, § 55, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1, § 57, stk. 1, § 58, stk. 1-3, § 59, stk. 1 og
2, § 60, stk. 1, § 61, stk. 1 og 2, § 62, stk. 1 og 3, eller § 64, stk. 1, ikke
efterkommes, kan Skatteforvaltningen give pålæg om, at oplysningerne skal
indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens
overskridelse, og indtil pålægget efterkommes, eller der udstedes et bødefo-
relæg for overtrædelse af § 84 a, stk. 1 eller 2, som følge af at pålægget ikke
efterkommes.
Bestemmelserne i § 16, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 20 omhandler oplysnings-
pligter vedrørende pensionsordninger i udlandet, § 53, stk. 1 og 2, omhand-
ler kontrolbeføjelser over for erhvervsdrivende, § 55, stk. 1 og 2, og § 56,
stk. 1, omhandler kontrolbeføjelser over for skattepligtige fysiske personer,
§ 57, stk. 1, § 58, stk. 1-3, omhandler kontrolbeføjelser over for tredjemand
i form af indhentning af oplysninger til brug for krydsrevision, § 59, stk. 1
og 2, omhandler finansielle virksomheders oplysningspligt, § 60, stk. 1, om-
handler advokaters oplysningspligt, § 61, stk. 1 og 2, og § 62, stk. 1 og 3,
omhandler oplysningspligt for offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og
juridiske personer, mens § 64, stk. 1, omhandler en oplysningspligt for ud-
bydere af skattearrangementer.
Efter spiritusafgiftslovens § 20, stk. 11, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen give
den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk. 1 og stk. 5-10 fastsatte
bestemmelser. Bestemmelserne omhandler navnlig regnskabspligt og pligt
til anvendelse af følgeseddel eller faktura. Skatteforvaltningen kan ifølge §
20, stk. 11, 2. pkt., pålægge ejeren af virksomheden eller den ansvarlige
daglige ledelse heraf daglige bøder efter § 27 c, indtil påbuddet efterleves.
Påbuddet skal ifølge § 20, stk. 12, 1. pkt., indeholde en henvisning til den
relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller
152
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågæl-
dende bestemmelse. Påbuddet gives ifølge 2. pkt. skriftligt, og det skal
fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist,
kan modtageren heraf pålægges daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.
Ifølge spiritusafgiftslovens § 27 c, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen pålægge
ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige
bøder for manglende efterlevelse af påbud, som kan gives efter § 20, stk. 11
og 12. De daglige bøder skal ifølge 2. pkt. udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.
Tobaksafgiftslovens § 18, stk. 11, 1. pkt., bestemmer, at Skatteforvaltningen
kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk. 1-5 og 7-10
fastsatte bestemmelser. Bestemmelserne omhandler navnlig regnskabspligt,
oplysningspligt og pligt til anvendelse af følgeseddel eller faktura. Skatte-
forvaltningen kan ifølge § 18, stk. 11, 2. pkt., pålægge ejeren af virksomhe-
den eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder efter § 21 b,
indtil påbuddet efterleves. Ifølge § 18, stk. 12, 1. pkt., skal påbuddet inde-
holde en henvisning til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke
konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre
for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives ifølge 2. pkt.
skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden
for den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige bøder, indtil
påbuddet efterleves.
Efter tobaksafgiftslovens § 21 b, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen pålægge
ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige
bøder for manglende efterlevelse af påbud, som kan gives efter § 18, stk. 11
og 12. De daglige bøder skal ifølge § 21 b, 2. pkt., udgøre mindst 1.000 kr.
pr. dag.
Øl- og vinafgiftslovens § 14, stk. 10, 1. pkt., bestemmer, at Skatteforvalt-
ningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk. 1, 3-7
og 9 fastsatte bestemmelser. Skatteforvaltningen kan ifølge § 14, stk. 10, 2.
pkt., pålægge ejeren af virksomheden eller den ansvarlige daglige ledelse
heraf daglige bøder efter § 22 b, indtil påbuddet efterleves. Påbuddet skal
ifølge § 14, stk. 11, 1. pkt., indeholde en henvisning til den relevante be-
stemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstalt-
ninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende be-
stemmelse. Påbuddet gives ifølge 2. pkt. skriftligt, og det skal fremgå heraf,
at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, kan modtageren
heraf pålægges daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.
153
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Øl- og vinafgiftslovens § § 22 b, 1. pkt., bestemmer, at Skatteforvaltningen
kan pålægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse
heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud, som kan gives efter
§ 14, stk. 10 og 11. De daglige bøder skal ifølge § 22 b, 2. pkt., udgøre
mindst 1.000 kr. pr. dag.
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som nævnt i pkt. 1 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Fol-
keparti, Radikale Venstre og Alternativet den 1. juni 2023 aftalen »Initiati-
ver til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet«. Af aftalen
fremgår bl.a., at aftalepartierne er enige om, at der er behov for at forenkle
reglerne på opkrævningsområdet, f.eks. ved at harmonisere rentereglerne.
Potentialet for regelforenklinger skal blandt andet vurderes i forbindelse
med moderniseringen af it-systemer.
En i Skattestyrelsen nedsat arbejdsgruppe har i en rapport anbefalet en
række ændringer i de gældende regler om forrentning af krav på Skattemi-
nisteriets område med henblik på at opnå en sådan harmonisering.
Blandt anbefalingerne er, at tvangsbøder på Skatteministeriets område skal
forrentes efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, dvs. med en månedlig rente
som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste
rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten bereg-
nes dagligt. Tvangsbøder er modsat de egentlige bøder ikke nogen straf, men
et pressionsmiddel, der skal få den, som tvangsbøden pålægges, til at efter-
komme sin pligt til at opfylde en bestemt forpligtelse. De betragtninger, der
begrunder forslaget om ikke længere at forrente bøder på skattekontoen, jf.
pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, gør sig derfor ikke gæl-
dende for tvangsbøder.
Som også nævnt i pkt. 1 indgår USO-projektet om »Udfasning af SAP38
som opkrævningssystem« som et centralt tiltag i den langsigtede plan for en
effektiv opkrævning og inddrivelse i skattevæsenet. Den langsigtede plan er
et af elementerne i aftalen »Nedbringelse af danskernes gæld til det offent-
lige«, som den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Al-
liance, Alternativet og Kristendemokraterne indgik den 20. juni 2022.
Udfasningen af SAP38 som opkrævningssystem betyder, at de motorkrav
og øvrige krav, der i dag opkræves via SAP38, i stedet skal opkræves via
den nye opkrævningsløsning i DMO i form af en række nye konti og
–
for
154
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
så vidt angår enkelte kravtyper
–
på skattekontoen. USO-projektet skal etab-
lere de nødvendige opkrævningsfunktionaliteter til dette på DMO-platfor-
men. Der er som led i USO-projektet påpeget et behov for at indføre nogle
fælles regler om opkrævningen af disse krav.
Som det fremgår af pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
foreslås det at indsætte et nyt kapitel
–
kapitel 4 a
–
i opkrævningsloven og
med den foreslåede bestemmelse i § 15 fastlægge anvendelsesområdet, så-
ledes at reglerne i kapitel 4 a skal anvendes på Skatteforvaltningens krav på
skatter og afgifter m.v., medmindre kravet omfattes af opkrævningslovens
kapitel 5 om skattekontoen eller af kildeskatteloven, lov om spil eller ejen-
domsskattelovens kapitel 8 og §§ 77-81 eller af henstandsreglerne i afskriv-
ningslovens § 40, stk. 7, aktieavancebeskatningslovens §§ 39-40, § 6 d, stk.
10-12 og 14, og § 12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom, § 11, stk. 2, 10. pkt., og stk. 3, 5. pkt., i lov om indskud på etable-
ringskonto og iværksætterkonto, for så vidt angår beskatning af etablerings-
konto, eller virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18 eller af dødsboskattelo-
vens §§ 14, 30 og 89 om mellemperiodeskat og dødsboskat, jf. således den
foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., idet der
dog i stk. 2 foreslås enkelte undtagelser hertil, ligesom der med stk. 3 fore-
slås en bemyndigelse for skatteministeren til at kunne ændre på anvendel-
sesområdet. Krav på sagsomkostninger, tilbagebetalingskrav, der vedrører
de i den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 d, stk. 1, 2. pkt.,
nævnte udbetalinger og beløb, og erstatningskrav, der ikke vedrører en over-
trædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, skal heller ikke omfattes af reg-
lerne i det foreslåede kapitel 4 a, medmindre der er tale om regreskrav, jf.
den foreslåede regel i opkrævningslovens § 15, stk. 1, 2. pkt. Endelig skal
ifølge forslaget til opkrævningslovens § 15, stk. 1, 3. pkt., krav tilhørende
restanceinddrivelsesmyndigheden heller ikke omfattes af reglerne i det fo-
reslåede kapitel 4 a, medmindre der er tale om tilbagebetalingskrav efter den
foreslåede bestemmelse i § 15 d, stk. 1, 1. pkt.
Blandt de med opkrævningslovens § 15, stk. 2, foreslåede undtagelser er, at
tvangsbøder, der opkræves efter kildeskattelovens § 52, stk. 5, § 66, stk. 2,
§ 66 A, stk. 1, § 66 B, stk. 1, § 84, stk. 2, § 85, stk. 4 og 5, § 86, stk. 3, og §
87 og § 63 i lov om spil uanset det foreslåede stk. 1 skal omfattes af reglerne
i det foreslåede kapitel 4 a. Samtidig foreslås med § 15 b, stk. 1, 1. pkt., at
hvis et krav, der omfattes af § 15, ikke betales rettidigt, skal det forrentes
efter § 7. Tvangsbøder vil således også blive forrentet i medfør af den fore-
slåede § 15 b, jf. § 15. Det vil også gælde de tvangsbøder, der efter opkræv-
ningslovens § 18 a pålægges virksomhedens ansvarlige daglige ledelse.
155
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Tvangsbøder, der i dag derimod opkræves via skattekontoen, fordi de på-
lægges en virksomhed, der skal betale moms, A-skat m.v. til skattekontoen,
bliver allerede i dag forrentet, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, om for-
rentning af en debetsaldo på skattekontoen.
Tvangsbøder, der efter opkrævningslovens § 18 a pålægges virksomhedens
ansvarlige daglige ledelse, vil også blive omfattet af det foreslåede kapitel 4
a i opkrævningsloven, idet denne eller disse personer ikke omfattes af skat-
tekontoen. Disse tvangsbøder vil derfor blive forrentet efter den foreslåede
bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås dog, at der i opkrævningslovens § 16, nr. 6, indføres en sondring
mellem bøder og tvangsbøder. Denne sondring er nødvendig som følge af
den foreslåede ophævelse af forrentningen af bøder, der skal betales til skat-
tekontoen, jf. lovforslagets pkt. 2.2 for nærmere herom. Tvangsbøder, der
skal betales til skattekontoen, vil efter ændringen dog fortsat blive forrentet
på skattekontoen og uden renters rente som følge af forslaget om ophævelse
af renters rente på skattekontoen, jf. lovforslagets pkt. 2.2 for nærmere
herom.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.
2.5. Ophævelse af accessorisk forældelse af rykkergebyrer
2.5.1. Gældende ret
Af forældelseslovens § 2, stk. 1, fremgår, at forældelsesfristerne regnes fra
det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få for-
dringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. I stk. 2 er
det bestemt, at hvis der er indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en
frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen
først fra betalingsfristens udløb. Af § 3, stk. 1, fremgår, at forældelsesfristen
er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Af § 5, stk. 1, frem-
går, at forældelsesfristen er 10 år, 1) når der er udstedt gældsbrev for for-
dringen, 2) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 3) når
fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved
forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende
afgørelse. I stk. 2 bestemmes, at fordring på senere forfaldne renter, gebyrer
og lignende dog forældes efter § 3. Af § 23, stk. 2, fremgår, at ved forældelse
af hovedfordringen bortfalder også krav på rente og lignende ydelse. Med
»lignende ydelse« tænkes der på krav på provisioner og gebyrer, men ikke
omkostninger i forbindelse med forsøg på at inddrive kravet. Bestemmelsen
omhandler den såkaldte accessoriske forældelse og svarer til, hvad der på
ulovbestemt grundlag antoges at gælde inden indførelsen af bestemmelsen
156
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
ved forældelseslovens ikrafttrædelse den 1. januar 2008, jf. side 500 i be-
tænkning nr. 1460 af 2005 om revision af forældelseslovgivningen. En for-
dringshaver, der ikke længere har krav på hovedfordringen, bør heller ikke
kunne opretholde et krav på renter og lignende ydelser, der knytter sig ac-
cessorisk til hovedfordringen.
Opkrævningslovens § 6 bestemmer, at der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende betaling efter denne lov. En erindringsskri-
velse vil først kunne udsendes, når betalingsfristen er overskredet, uden at
betaling er sket. Betaling anses normalt at være sket, når skyldneren har mi-
stet rådigheden over beløbet, dvs. uafhængigt af beløbets fremkomst til for-
dringshaveren.
Opkrævningslovens § 6 finder også anvendelse, når der rykkes for en debet-
saldo på skattekontoen, når debetsaldoen overstiger 5.000 kr. Af opkræv-
ningslovens § 16 c, stk. 4, fremgår således, at overstiger en debetsaldo for
en virksomhed 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og Skattefor-
valtningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden, mens det i 4.
pkt. bestemmes, at betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i ryk-
kerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse, og 6. pkt. bestemmer, at der
pålægges et gebyr efter § 6 ved udsendelsen af rykkerbrevet.
2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Når en borger eller virksomhed ikke betaler et skatte- og afgiftskrav retti-
digt, fremsender Skatteforvaltningen et rykkerbrev for det eller de krav, der
rykkes for. I den forbindelse opkræves et gebyr på 65 kr. for fremsendelsen
af rykkerbrevet.
I den nuværende systemtekniske håndtering af rykkergebyrer i systemet
SAP38 anses et rykkergebyr og hovedkrav systemteknisk som to selvstæn-
dige hovedkrav. Det betyder, at der manuelt skal oprettes en relation mellem
hovedkrav og gebyr i SAP38. Hvis der rykkes for flere krav på samme ryk-
kerskrivelse, er det fast praksis, at gebyret relateres til det yngste krav.
SAP38 anvendes af Skatteforvaltningen til opkrævningen af en række for-
dringer, der ikke opkræves via skattekontoen, som anvendes til opkrævnin-
gen af virksomhedsgæld, eller systemet KOBRA, der anvendes til opkræv-
ningen af personskatter. I SAP38 opkræves som ovenfor nævnt bl.a. motor-
fordringer. SAP38, der oprindeligt er et regnskabssystem, er både et op-
krævningssystem for visse af Skatteforvaltningens fordringer og et inddri-
velsessystem for restanceinddrivelsesmyndigheden, men uden mulighed for
systemmæssig understøttelse af inddrivelsestiltag.
157
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
De motorkrav og øvrige krav, som foreslås omfattet af anvendelsesområdet
for det foreslåede kapitel 4 a, opkræves i dag i systemet SAP38, der ikke
understøtter opkrævningsopgaven tilstrækkeligt. Kravene skal derfor på sigt
opkræves via en række særskilte konti i Skattestyrelsens opkrævningsplat-
form, DMO, på samme måde som skattekontoen er en konto i DMO, der
anvendes som opkrævningssystem til opkrævning af de fleste virksomheds-
krav.
Hvis relationen skal bevares mellem et rykkergebyr og et hovedkrav under
opkrævningen, skal det ske via en manuel proces, hvor det bl.a. sikres, at
rykkergebyret afskrives ved accessorisk forældelse efter forældelseslovens
§ 23, stk. 2. Denne håndtering er ikke optimal, da det er en ressourcetung
opgave, der indebærer risiko for fejl.
For så vidt angår udviklingen af en ny opkrævningsløsning i Skatteforvalt-
ningen på opkrævningsområdet, vil det være komplekst at systemudvikle en
automatiseret relatering af et rykkergebyr til et specifikt hovedkrav, herun-
der særligt når der rykkes for flere krav på samme rykkerbrev. Den system-
tekniske kompleksitet ligger også særligt i den efterfølgende håndtering af
relationen mellem rykkergebyr og hovedkrav under opkrævning, herunder
den systemmæssige håndtering af den accessoriske forældelse.
Kompleksiteten i en systemændring skyldes, at der vil skulle kodes en lang
række regler for de forskellige kravtyper og relationsscenarier, i forhold til
om rykkerskrivelsen omfatter et eller flere hovedkrav, både hovedkrav og
renter eller kun renter m.v., så systemet ved, hvilke krav der potentielt kan
udløse en accessorisk forældelse af et rykkergebyr og udløse denne i forbin-
delse med hovedkravets eventuelle forældelse. Denne kodning vil skulle ske
på baggrund af et regelgrundlag, som for nuværende ikke er entydigt. Denne
komplekse opsætning vil gøre rykkerkørslen til en tungere proces i DMO i
den efterfølgende drift.
Også på skattekontoen er det vanskeligt at håndtere den accessoriske foræl-
delse af rykkergebyrer. Der sker hver måned oversendelse af et lille antal
accessorisk forældede rykkergebyrer fra skattekontoen til inddrivelse.
Der er p.t. ingen systemmæssig understøttelse til, at dette kan undgås.
Alle rykkergebyrer fra skattekontoen klassificeres derfor som ikkeinddrivel-
sesparate, dvs. at de bliver låst for inddrivelse, når de modtages hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, hvor de registreres i det gamle inddrivelsessy-
stem, DMI, og underlægges en maskinel retskraftvurdering, der i dag sker i
en såkaldt »retracer«. Der sker efterfølgende en maskinel gennemgang med
158
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
henblik på at gøre rykkergebyrerne inddrivelsesparate, men de filtre, der an-
vendes i den maskinelle retskraftvurdering, er så finmaskede, at det kun er
en delmængde af rykkergebyrerne, der overgår til aktiv inddrivelse.
Det er i princippet muligt før hver rykkerkørsel at gennemføre en manuel
proces, der skal garantere, at alle rykkergebyrer, der skal sendes til inddri-
velse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, har mindst én hovedfordring,
der ikke er forældet, hvorved rykkergebyret ikke vil være accessorisk for-
ældet. Dette er dog en manuelt krævende proces, der indebærer risiko for
fejl.
Da den manuelt understøttede proces kan medføre fejl, vil det derfor ikke
kunne garanteres, at ingen rykkergebyrer, der sendes til inddrivelse, er ac-
cessorisk forældede. En manuel proces vil derfor ikke kunne afhjælpe pro-
blematikken med låste rykkergebyrer i DMI.
De ovenfor beskrevne problemer med at relatere rykkergebyrer til de krav,
der foreslås omfattet af det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven,
gør sig også gældende for rykkergebyrer vedrørende de krav, der opkræves
via skattekontoen. Rykkergebyret vedrørende krav, der skal betales til skat-
tekontoen, er baseret på debetsaldoen, der som ovenfor nævnt skal overstige
5.000 kr., men er ikke systemteknisk koblet til de enkelte krav, der udgør
debetsaldoen på tidspunktet for rykkerkørslen.
Der findes allerede flere bestemmelser, der ophæver den accessoriske for-
ældelse af renter og gebyrer som følge af lignende relateringsproblemer.
I § 3 B, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestem-
mes således, at renter og gebyrer med hensyn til forældelse behandles som
selvstændige hovedkrav, efter at restanceinddrivelsesmyndigheden har
modtaget dem til inddrivelse, uden at det i forbindelse med overdragelsen
er oplyst, hvilket hovedkrav renterne eller gebyrerne vedrører. Er det ved
overdragelsen af de i 1. pkt. nævnte renter til restanceinddrivelsesmyndig-
heden oplyst, at disse renter vedrører et bestemt hovedkrav, lægges dette
hovedkrav ifølge § 3 B, stk. 1, 2. pkt., til grund med hensyn til accessorisk
forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2. Gebyrer, der modtages af
restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, anses efter modtagelsen
med hensyn til accessorisk forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2,
alene at vedrøre det hovedkrav, som gebyret ved overdragelsen oplyses at
være knyttet til, jf. § 3 B, stk. 1, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Bestemmelsen i § 3 B blev indført ved lov nr. 551 af 29. maj
2018 efter vedtagelsen af lovforslag nr. L 226, jf. Folketingstidende 2017-
18, tillæg A, L 226 som fremsat, og § 3 B, stk. 1, blev nyaffattet ved nr.
159
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
1110 af 13. november 2019 efter vedtagelsen af lovforslag nr. 26, jf. Folke-
tingstidende 2019-20, tillæg A, L 26 som fremsat.
I kildeskattelovens § 63, 3. pkt., bestemmes, at renter, der opkræves efter 2.
pkt., med hensyn til forældelse behandles som selvstændige hovedkrav. Ef-
ter 2. pkt. opgøres renter efter 1. pkt. om forsinket betaling af skat, der på-
hviler den skattepligtige, én gang om året og opkræves sammen med rest-
skatten for de pågældende år. Denne opkrævningsmetode skaber et relate-
ringsproblem, som er begrundelsen for, at reglen i 3. pkt. blev indført ved
lov nr. 1565 af 12. december 2023 efter vedtagelsen af lovforslag nr. L 9, jf.
Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 9 som fremsat, pkt. 2.9.5, side 61 f.
Ændringen skyldes således, at morarenter efter kildeskattelovens § 63 ikke
opkræves sammen med hovedkravet, men i stedet opkræves sammen med
restskatten for det kalenderår, hvor renten påløber. Det rentebeløb, som op-
kræves på årsopgørelsen, kan således indeholde renter beregnet af rater fra
flere forskellige indkomstår, og dermed bliver det vanskeligt præcist at ud-
skille, hvilket rentebeløb der vedrører et konkret hovedkrav.
Det foreslås derfor, at der i forbindelse med den foreslåede nyaffattelse af
opkrævningslovens § 6, jf. lovforslagets pkt. 2.1.3 for nærmere herom, ind-
sættes et stk. 2, hvorefter rykkergebyrer, der opkræves af Skatteforvaltnin-
gen efter den nyaffattede bestemmelse i stk. 1, 3. pkt., med hensyn til for-
ældelse skal behandles som selvstændige hovedkrav.
Rykkergebyrer vedrørende krav, der foreslås omfattet af det nye kapitel 4 a
i opkrævningsloven, vil som følge af henvisningen til § 6 i den foreslåede
bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 2. pkt., derfor ikke kunne bortfalde ved acces-
sorisk forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2, og det samme vil
gælde for rykkergebyrer, der vedrører krav, der omfattes af opkrævningslo-
vens kapitel 5 om skattekontoen, idet også § 16 c, stk. 4, 6. pkt., henviser til
§ 6.
Forslaget vil gøre det muligt at automatisere og effektivisere rykkerproce-
duren for krav omfattet af det foreslåede kapitel 4 a i opkrævningsloven og
for krav, der skal betales til skattekontoen.
Dermed undgås en manuel og dermed ressourcetung arbejdsgang for hånd-
tering af rykkergebyrer samt eventuel afskrivning af rykkergebyrer ved ac-
cessorisk forældelse, så flest mulige processer i den nye opkrævningsløs-
ning i DMO systemunderstøttes. Dette vil også gøre sig gældende for ryk-
kergebyrer på skattekontoen.
160
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Ved en fuldstændig nedskrivning af hovedkravet, f.eks. fordi det var oprettet
ved en fejl, vil rykkergebyret dog fortsat bortfalde, medmindre hovedkravet
indgår i en samlet rykker, der også omfatter andre krav, for hvilke der er
hjemmel til gebyropkrævning. Dette vil fortsat skulle understøttes manuelt.
Den foreslåede regel i opkrævningslovens § 6, stk. 2, vil betyde, at den ac-
cessoriske forældelse afskaffes, således at et rykkergebyr ikke vil blive for-
ældet samtidig med det relaterede hovedkrav, men vil blive anset som et
selvstændigt hovedkrav.
Dette betyder, at skyldner fortsat vil skylde rykkergebyret på 65 kr., selv om
det relaterede hovedkrav på rykkerbrevet forældes under opkrævning. Dette
kan for skatteydere ses som en fastholdelse af en udgift, der i andre tilfælde
ville være bortfaldet, som det f.eks. sker ved accessorisk forældelse af ren-
ter.
I begge tilfælde bemærkes dog, at rykkergebyret modsvarer de administra-
tive omkostninger, der er ved udsendelse af et rykkerbrev, som derfor har
været afholdt uanset rykkerens senere forløb.
Et alternativ ville for krav, der foreslås omfattet af det nye kapitel 4 a i op-
krævningsloven, være, at der udsendes ét rykkergebyr pr. krav, der skal ryk-
kes for. Dette ville reducere kompleksiteten, men der ville fortsat være be-
hov for systemtilpasninger. Denne løsning ville potentielt medføre et stort
antal rykkere og dertilhørende rykkergebyrer for den enkelte skatteyder,
hvilket ikke vurderes hensigtsmæssigt ud fra et forvaltningsretligt perspek-
tiv og også ville være en fordyrelse af den administrative proces.
I forhold til de borgere, der kan opleve at blive pålagt rykkergebyrer ved
rykning for kravtyper, for hvilke der ikke tidligere var hjemmel til at op-
kræve et rykkergebyr, bemærkes, at der er tale om ca. 14 kravtyper, herun-
der bl.a. dødsboskat, gaveafgift og bøder. Hertil kommer yderligere syv
kravtyper, som selv udgøres af gebyrer, der betales kontant og derfor i prak-
sis ikke vil blive omfattet af en rykkerprocedure.
I forhold til de tilfælde, hvor der med den foreslåede regel ikke vil ske ac-
cessorisk forældelse af rykkergebyrer, forventes dette at vedrøre et meget
begrænset antal borgere og virksomheder, da flere forhold skal være gæl-
dende, før der vil være tale om en forringet situation sammenlignet med i
dag.
161
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
For det første skal der være rykket for et krav med hjemmel til at pålægge
gebyr. For det andet skal kravet være det eneste rykkergebyrpålagte krav på
rykkerskrivelsen. For det tredje skal kravet være forældet.
2.6. Anvendelse af Digital Post i Skatteforvaltningen ved visse sanktio-
ner over for virksomheder
2.6.1. Gældende ret
Reglerne om sanktioner over for virksomheder ved anmodning om registre-
ring eller ved fortsat registrering findes navnlig i opkrævningsloven. Der er
tale om regler om nægtelse af registrering og om inddragelse af registrering.
Derudover indeholder momsloven regler om, at virksomheder i visse situa-
tioner kan pålægges at anvende en kortere afregningsperiode end den, som
virksomheder af den pågældende størrelse med hensyn til omfanget af af-
giftspligtige leverancer normalt anvender. Når Skatteforvaltningen træffer
afgørelse vedrørende disse forhold, skal meddelelsen af afgørelsen ske ved
rekommanderet brev. Formålet hermed er, at der er sikkerhed for, at med-
delelsen er kommet frem til virksomheden, og at give Skatteforvaltningen
dokumentation for, hvornår virksomheden modtog meddelelsen.
Fysiske personer på mindst 15 år og med bopæl eller fast ophold i Danmark
og juridiske enheder med et cvr-nummer, jf. lov om Det Centrale Virksom-
hedsregister, skal, jf. henholdsvis § 3, stk. 1 og 2, i lov om Digital Post fra
offentlige afsendere, tilsluttes Digital Post, medmindre de konkret fritages
efter bestemmelserne i § 5, stk. 1, 3 og 4. Ved registreringen får virksomhe-
den tildelt en digital virksomhedspostkasse med henblik på at modtage med-
delelser fra offentlige afsendere, herunder Skatteforvaltningen.
Fra indsendelsen af registreringsanmodningen og indtil registreringen er
gennemført, vil der for personligt ejede virksomheder ikke være en digital
postkasse tilgængelig for virksomheden. Selskaber får en digital postkasse
allerede ved stiftelsen af selskabet.
Når en personligt drevet virksomhed får alle sine skatte- og afgiftsregistre-
ringer inddraget, vil virksomhedens Digital Post-adgang blive lukket auto-
matisk, et par dage efter at afgørelsen om inddragelsen af registreringerne
er truffet, og cvr-nummeret vil fremstå som ophørt.
Retsvirkningen af at anvende Digital Post er fastsat i § 10 i lov om Digital
Post fra offentlige afsendere, der foreskriver, at meddelelser, der sendes un-
der anvendelse af Digital Post, anses for at være afsendt af den afgivne af-
sender og anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt,
hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen, herunder i
162
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
en visningsklient. Hermed har offentlige afsenderes meddelelser til virk-
somheder via Digital Post samme retsvirkning som afsendelse via traditio-
nel papirpost.
Offentlige afsendere kan ikke kommunikere via Digital Post-løsningen, hvis
det følger af anden lovgivning, at en meddelelse til virksomheden skal af-
sendes fysisk eller digitalt på anden vis, jf. § 9 i lov om Digital Post fra
offentlige afsendere. Tilsvarende kan den offentlige afsender ikke anvende
Digital Post, hvor der i lovgivningen er foreskrevet anvendelse af rekom-
manderede breve.
Efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, kan Skatteforvaltningen fastsætte virk-
somhedens tilsvar af skatter og afgifter foreløbigt til et skønsmæssigt beløb,
hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget
virksomhedens indberetning eller angivelse for en afregningsperiode. Den
foreløbige fastsættelse sker på baggrund af de oplysninger, som Skattefor-
valtningen har om virksomhedens tidligere indberetninger, redegørelser el-
ler angivelser.
Når virksomheden i fire på hinanden følgende afregningsperioder for det
samme registreringsforhold har fået fastsat tilsvaret foreløbigt, kan Skatte-
forvaltningen inddrage virksomhedens registrering for den pågældende skat
eller afgift, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de mang-
lende indberetninger eller angivelser, jf. § 4, stk. 3, 1. pkt. Hvis Skattefor-
valtningen skønner, at virksomheden ikke kan fortsætte uden at være regi-
streret for den pågældende skat eller afgift, inddrages virksomhedens øvrige
registreringer også, medmindre virksomheden meddeler, at de øvrige regi-
streringer ønskes opretholdt, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt.
Inden Skatteforvaltningen træffer afgørelse om at inddrage virksomhedens
registrering, skal Skatteforvaltningen ved rekommanderet brev meddele
virksomheden, at registreringen eller registreringerne vil blive inddraget,
hvis virksomheden ikke indgiver de manglende indberetninger eller angi-
velser inden 14 dage til Skatteforvaltningen, jf. § 4, stk. 3, 3. pkt.
Samtidig skal det ifølge § 4, stk. 3, 4. pkt., oplyses i det rekommanderede
brev, at en fortsættelse af virksomheden efter en inddragelse vil være straf-
bar efter § 17, stk. 3, og at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af virksom-
heden forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at driften
af virksomheden fortsættes, hæfter for skatter og afgifter m.v., jf. § 10 b.
Hvis Skatteforvaltningen oplyser, at virksomhedens øvrige registreringer
163
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
tillige inddrages, oplyses det endvidere i meddelelsen, at virksomheden in-
den 14 dage skal give Skatteforvaltningen meddelelse herom, såfremt de
øvrige registreringer ønskes opretholdt, jf. § 4, stk. 3, 5. pkt.
Det rekommanderede brev indeholder et påbud, og påbuddets retsvirkning
regnes fra det tidspunkt, hvor brevet er kommet frem til virksomheden, så-
ledes at fristen på 14 dage begynder at løbe. Det er derfor ikke en betingelse,
at virksomheden har fået kendskab til det rekommanderede brevs indhold.
Det er vigtigt for Skatteforvaltningen at have oplysninger om, hvornår med-
delelsen kom frem til virksomheden, og fristen på 14 dage dermed begynder
at løbe, af hensyn til Skatteforvaltningens mulighed for at inddrage registre-
ringen, hvis fristen for at indgive de manglende indberetninger og angivelser
ikke overholdes.
Hvis virksomheden ikke indgiver de manglende indberetninger eller angi-
velser inden udløbet af 14-dagesfristen, inddrager Skatteforvaltningen virk-
somhedens registrering eller registreringer, hvilket skal meddeles virksom-
heden ved rekommanderet brev, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 3, 6. pkt.
Det skal i medfør af 7. pkt. fremgå af meddelelsen herom, at en fortsættelse
af virksomheden vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og at den, der ved sin
deltagelse i ledelsen af virksomheden forsætligt eller groft uagtsomt med-
virker til eller bevirker, at driften af virksomheden fortsættes, hæfter for
skatter og afgifter m.v., jf. § 10 b.
Af opkrævningslovens § 10 b, 1. pkt., fremgår, at den, der ved sin deltagelse
i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller
bevirker, at driften af virksomheden indledes eller fortsættes, uden at virk-
somheden er registreret for et eller flere registreringsforhold efter skatte- og
afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, hæfter for de af
loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregi-
strerede virksomhed. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk, jf.
2. pkt.
Skatteforvaltningen kan kræve sikkerhedsstillelse af en allerede registreret
virksomhed, når både nogle objektive og subjektive betingelser er opfyldt.
De objektive betingelser er ifølge opkrævningslovens § 11, stk. 1, at en af
betingelserne i nr. 1-4 er opfyldt. Disse betingelser er:
1) Virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder fire gange ikke retti-
digt har indbetalt skatter og afgifter m.v. omfattet af opkrævningsloven og,
for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag,
herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift, og a) virksomheden er
164
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
i restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er registreret, samt
eventuelt selskabsskatter og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder,
tillige personskatter og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhe-
dens drift, med et beløb, der overstiger 50.000 kr., og virksomheden ikke
indbetaler denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en
erindringsskrivelse fra Skatteforvaltningen, hvorved virksomheden under-
rettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille sikkerhed,
eller b) virksomheden ikke rettidigt har afgivet oplysninger til Skatteforvalt-
ningen efter skattekontrollovens § 2.
2) Virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i sel-
skaber, er trukket ud af virksomheden.
3) Der efter virksomhedens registrering opstår eller konstateres forhold, som
efter stk. 2, jf. stk. 4, kan begrunde pålæg om sikkerhedsstillelse.
4) Virksomheden leverer varer eller ydelser med leveringssted her i landet,
jf. momslovens kapitel 4, og de skatter og afgifter m.v., der opstår i forbin-
delse med virksomhedens levering af varerne eller ydelserne, antages for-
sætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltnin-
gen.
I forhold til virksomheder, der skal registreres for moms, A-skat m.v., gæl-
der ifølge opkrævningslovens § 11, stk. 2, at Skatteforvaltningen kan på-
lægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte- og af-
giftslove, hvor opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, at stille sik-
kerhed i følgende tilfælde:
1) Hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af eller deltager i ledelsen
af virksomheden, er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af eller
deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der med hensyn til skatter og
afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, eller personskatter og
bidrag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den anden virksomhed,
efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden, har påført
staten et samlet tab på mere end 50.000 kr. som følge af konkurs eller anden
insolvens eller opbygget en usikret og ubetalt restance på mere end 50.000
kr. til Skatteforvaltningen.
2) Hvis virksomheden inden for de seneste 5 år har fået registreringen, for
så vidt angår det samme registreringsforhold, inddraget efter § 4, stk. 3, eller
inddraget eller nægtet efter stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.
165
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
3) Hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af eller deltager i ledelsen
af virksomheden, er eller har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en an-
den virksomhed, der inden for de seneste 5 år, og efter at personen fik den
nævnte tilknytning til virksomheden, har fået sin registrering, for så vidt an-
går samme type registreringsforhold, inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddra-
get eller nægtet efter stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.
I forhold til både opkrævningslovens § 11, stk. 1 og 2, kræves det herudover,
at den subjektive betingelse i § 11, stk. 3, 1. pkt., er opfyldt, dvs. at det efter
et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende
risiko for tab for staten.
Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed efter § 11, stk. 2, kan virk-
somheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt, jf. stk. 3, 2. pkt.
Opkrævningslovens § 11, stk. 5, 1. pkt., bestemmer, at sikkerhed efter stk.
1 og 2 skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med
skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, og det for-
ventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode samt det skønnede
eller opgjorte tilsvar fra den eventuelle periode, hvor virksomheden har væ-
ret drevet uregistreret. For enkeltmandsvirksomheder gælder dette ifølge 2.
pkt. tillige indehaverens personskatter og bidrag, herunder restskat, der ved-
rører virksomhedens drift, og restancer vedrørende de i dette stykke om-
handlede skatter og afgifter m.v. fra indehaverens tidligere enkeltmands-
virksomhed, der er blevet afmeldt fra registreringen. Det gennemsnitlige til-
svar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af det senest af-
leverede årsregnskab, jf. 3. pkt. Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter be-
regnes med udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regn-
skabsår reduceret med eventuelle acontobetalinger, jf. 4. pkt. Sikkerheds-
stillelsen for personskatter og bidrag beregnes ud fra skattebilletten, jf. 5.
pkt.
Opkrævningslovens § 11, stk. 6, 1. pkt., bestemmer, at sikkerhed efter stk.
1 og 2 skal stilles, senest 8 dage efter at virksomheden har modtaget med-
delelse herom, idet fristen dog i særlige tilfælde kan forlænges efter anmod-
ning herom. Pålæg om sikkerhedsstillelse meddeles virksomheden ved re-
kommanderet brev, jf. 2. pkt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 7, at meddelelse om pålæg om
sikkerhedsstillelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om, at undladelse af
at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomhedens registrering vil
blive inddraget, og at en fortsættelse af virksomheden efter en inddragelse
vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og kan medføre pålæg af daglige bøder
166
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
efter stk. 11 og hæftelse for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter §
10 b.
Det fremgår endvidere af opkrævningslovens § 11, stk. 8, 1. pkt., at pålæg
om sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddeles virksomheden, senest 14
hverdage efter at virksomheden anmeldes til registrering. Meddelelse om
pålæg om sikkerhedsstillelse skal ifølge 2. pkt. indeholde oplysning om, at
undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden
ikke kan registreres, og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar
efter § 17, stk. 3, og kan medføre pålæg af daglige bøder efter § 11, stk. 11,
og hæftelse for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter § 10 b.
I opkrævningslovens § 11, stk. 9, 1. pkt., er det bestemt, at hvis sikkerheden
efter stk. 1 ikke stilles rettidigt, inddrages virksomhedens registrering. Stil-
les sikkerheden efter stk. 2 ikke rettidigt, nægtes virksomheden registrering,
jf. 2. pkt.
Det rekommanderede brev indeholder et påbud. Påbuddets retsvirkning reg-
nes fra det tidspunkt, hvor det er kommet frem til virksomheden, og hvor
fristen på 8 dage således begynder at løbe. Det er ikke en betingelse, at virk-
somheden har fået kendskab til det rekommanderede brevs indhold, men det
er vigtigt for Skatteforvaltningen at kunne tilgå oplysninger om, hvornår
meddelelsen kom frem til virksomheden, og fristen på 8 dage dermed be-
gynder at løbe. Stilles sikkerheden ikke inden udløbet af fristen, inddrager
Skatteforvaltningen virksomhedens registrering.
Af opkrævningslovens § 11, stk. 10, fremgår, at meddelelse om, at registre-
ringen er inddraget eller nægtet efter stk. 9, skal tilsendes virksomheden ved
rekommanderet brev, der tillige skal oplyse, at en fortsættelse af virksom-
heden efter registreringsinddragelsen eller registreringsnægtelsen vil være
strafbar efter § 17, stk. 3, og kan medføre pålæg af daglige bøder efter § 11,
stk. 11, og hæftelse for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter § 10 b.
Det rekommanderede brev indeholder som nævnt et påbud, hvis retsvirk-
ning regnes fra det tidspunkt, hvor det er kommet frem til virksomheden.
Det er derfor ikke en betingelse, at virksomheden har fået kendskab til det
rekommanderede brevs indhold, men det er vigtigt for Skatteforvaltningen
at kunne tilgå oplysninger om, hvornår meddelelsen kom frem til virksom-
heden, og virksomheden dermed forudsættes at være vidende om, at regi-
streringen er inddraget eller nægtet, af hensyn til pålæg af et muligt strafan-
svar efter § 17, stk. 3, og et muligt hæftelsesansvar ved en fortsættelse af
virksomheden efter registreringsinddragelsen eller registreringsnægtelsen
efter § 10 b.
167
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Skatteforvaltningen kan pålægge registrerede virksomheder at indsende an-
givelser af moms og indbetale afgiften senest den 15. i måneden efter af-
giftsperiodens udløb, jf. momslovens § 62, stk. 1. Tilsvarende kan Skatte-
forvaltningen efter momslovens § 62, stk. 4, betinge registreringen af, at
virksomheden anvender en forkortet afregningsperiode i stedet for de almin-
delige angivelses- og betalingsfrister for nystartede virksomheder, som gæl-
der efter momslovens § 57. Hvis virksomheden bliver pålagt en forkortet
afregningsperiode, skal den angive og betale moms månedsvis i stedet for
kvartalsvis. For de månedsafregnende virksomheder betyder det, at moms
skal angives og betales senest den 15. i måneden efter afregningsperiodens
udløb i stedet for senest den 25. i måneden efter afgiftsperiodens udløb, som
er den sædvanlige angivelses- og betalingsfrist. For at Skatteforvaltningen
kan pålægge en virksomhed forkortet afregning for moms, kræves det, at de
objektive betingelser nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 1 og 2, er op-
fyldt, jf. henholdsvis momslovens § 62, stk. 1 og 4.
Skatteforvaltningen kan dog helt fritage en virksomhed for at anvende for-
kortet afregningsperiode, hvis der indgås en betalingsordning, som virksom-
heden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens
forhold vurderes at være behov for at pålægge virksomheden forkortet af-
giftsperiode m.v., jf. momslovens § 62, stk. 3. Derudover kan virksomheden
fritages for forkortet afregning, hvis den vælger at stille sikkerhed efter op-
krævningslovens § 11, stk. 5, dvs. for et beløb, der svarer til virksomhedens
restancer vedrørende skatter og afgifter m.v. og det forventede gennemsnit-
lige tilsvar i en 3-måneders-periode samt det skønnede eller opgjorte tilsvar
fra den eventuelle periode, hvor virksomheden har været drevet uregistreret,
jf. momsloves § 62, stk. 5, 1. pkt. Af 2. pkt. fremgår, at hvis der efter sik-
kerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet
afgiftsperiode m.v. efter stk. 1 og 4. Pålæg om, at virksomheden skal an-
vende forkortet afregning, skal meddeles virksomheden ved et anbefalet
brev, jf. momslovens § 62, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 1. pkt., der henviser til
stk. 1.
Det anbefalede brev indeholder et påbud, hvis retsvirkning regnes fra det
tidspunkt, hvor det er kommet frem til virksomheden. Den første forkortede
afregningsperiode starter den 1. i den måned, der følger efter virksomhedens
modtagelse af pålægget om at anvende forkortet afregning, jf. momslovens
§ 62, stk. 2, 1. pkt. Det er derfor ikke en betingelse, at virksomheden har
fået kendskab til det anbefalede brevs indhold, men det er vigtigt for Skat-
teforvaltningen at kunne tilgå oplysninger om, hvornår meddelelsen kom
frem til virksomheden, fordi modtagelsestidspunktet er afgørende for, hvor-
når virksomhedens første forkortede afregningsperiode vil starte, og hvornår
168
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
virksomheden dermed skal angive og betale momsen vedrørende den næste
afgiftsperiode til Skatteforvaltningen.
2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Bestemmelserne om, at de omfattede sanktioner skal meddeles ved rekom-
manderet brev, blev indført, længe før man fik Digital Post. Formålet med
at sende rekommanderet brev var at sikre sig, at modtager modtog afgørel-
sen. I forbindelse med aflevering af fysisk post kan der opstå menneskelige
fejl i forbindelse med leveringen, ligesom vejrlig kan forhindre, at fysisk
post når ud til modtageren inden for den forventelige frist. Dette gør fysisk
post mindre påregnelig end Digital Post. Efter indførelsen af Digital Post er
der nu større sikkerhed for, at afgørelser afleveres til rette vedkommende og
rettidigt, og at Skatteforvaltningen kan dokumentere, at meddelelsen til
virksomheden er kommet frem, og hvornår fremkomsten er sket.
Processen med udsendelse af rekommanderede breve vedrørende sanktioner
i forbindelse med virksomheders registreringsforhold, sikkerhedsstillelse og
forkortet afregning af moms er en administrativt besværlig proces, idet pro-
cessen er manuel og tidskrævende.
Når Skatteforvaltningen i dag sender meddelelser vedrørende sanktioner i
forbindelse med virksomheders registreringsforhold, sikkerhedsstillelse el-
ler forkortet afregning af moms ved rekommanderet brev, leverer postvæse-
net brevet på virksomhedens adresse. Herefter skal virksomheden fysisk
kvittere for modtagelsen af det rekommanderede brev, hvorved dagen for
brevets aflevering dokumenteres. Det er Skatteforvaltningens erfaring, at et
rekommanderet brev normalt vil være fremme dagen efter afsendelsen, men
det kan være op til 5 dage undervejs med postvæsenet, inden det bliver af-
leveret hos virksomheden. Det gør anvendelsen af rekommanderede breve
til en tung og langsommelig proces.
Kan postvæsenet ikke aflevere det rekommanderede brev hos virksomhe-
den, vil postvæsenet på virksomhedens adresse aflevere en påmindelse,
hvoraf det vil fremgå, at brevet skal afhentes på posthuset. Det rekomman-
derede brev returneres til Skatteforvaltningen, hvis brevet ikke bliver afhen-
tet på posthuset af virksomheden, eller hvis virksomheden er ubekendt på
adressen.
Anvendelse af Digital Post gør det muligt for Skatteforvaltningen hurtigt og
uden væsentlige administrative omkostninger at sikre sig, at der er sket ret-
mæssig aflevering i virksomhederne via Digital Post, herunder sikre sig be-
169
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
vis for modtagelsestidspunktet. Det foreslås derfor at give Skatteforvaltnin-
gen mulighed for at sende meddelelser om nægtelser af registrering, inddra-
gelse af en virksomheds registreringer, sikkerhedsstillelse for skatter og af-
gifter samt forkortet afregningsperiode for moms med Digital Post i stedet
for som nu, hvor meddelelserne altid skal sendes med rekommanderet brev.
I forhold til igangværende, allerede registrerede virksomheder foreslås det,
at det ved en ændring i opkrævningslovens § 11, stk. 6, 2. pkt., skal være
muligt at sende et pålæg om sikkerhedsstillelse enten ved rekommanderet
brev sendt til virksomhedens postadresse eller
–
som noget nyt
–
ved en
digital meddelelse sendt til virksomheden via Digital Post.
Ved anmodning om registrering af en virksomhed foreslås det i en ny be-
stemmelse i opkrævningslovens § 11, stk. 6, 3. pkt., at Skatteforvaltningen
kan sende et pålæg om sikkerhedsstillelse som betingelse for registreringen
til virksomheden, dog den eller de personlige ejere af virksomheden for så
vidt angår en personligt drevet virksomhed, ved enten Digital Post (som no-
get nyt) eller rekommanderet brev (som hidtil).
Forslaget skyldes, at virksomhedens adgang til Digital Post måske endnu
ikke foreligger. Skatteforvaltningen vil i sin sagsbehandling vedrørende re-
gistreringsanmodningen oplyse, at Skatteforvaltningen anvender virksom-
hedsejerens eller virksomhedsejernes Digital Post-tilslutning, indtil virk-
somheden er oprettet og har fået tildelt et cvr-nummer, hvorefter virksom-
hedens Digital Post-tilslutning foreligger.
I forbindelse med et pålæg om sikkerhedsstillelse for en igangværende, al-
lerede registreret personligt drevet virksomhed vil Skatteforvaltningen
kunne give virksomheden besked om, at et eventuelt efterfølgende brev om
afmeldelse af virksomheden vil blive sendt til både virksomheden via Digi-
tal Post og til virksomhedsejeren personligt via Digital Post.
Det foreslås med en ny bestemmelse i opkrævningslovens § 11, stk. 10, 2.
pkt., at en afgørelse om, at registreringerne for en personligt drevet virksom-
hed inddrages, hvorefter virksomheden skal lukkes, skal sendes både til
virksomheden via Digital Post og til virksomhedsejeren personligt via Digi-
tal Post med henblik at sikre, at virksomhedsejeren har mulighed for at læse
afgørelsen, efter at virksomhedens adgang til Digital Post er ophørt. I afgø-
relsen vil Skatteforvaltningen oplyse, at afgørelsen er sendt både til virk-
somheden via Digital Post og til virksomhedsejeren personligt via Digital
Post. Med en ny bestemmelse i § 11, stk. 10, 3. pkt., foreslås, at en medde-
170
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
lelse om registreringens nægtelse, for så vidt angår en personligt drevet virk-
somhed, skal sendes til den eller de personlige ejere ved enten rekomman-
deret brev eller
–
som noget nyt
–
Digital Post.
Forslaget om tillige at kunne anvende Digital Post vil også få betydning for
meddelelser efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, 3. pkt., om, at en virksom-
heds registrering eller registreringer vil blive inddraget, såfremt manglende
indberetning og angivelser for tidligere afregningsperioder ikke indgives in-
den 14 dage. Tilsvarende foreslås for pålæg efter § 4, stk. 3, 6. pkt., om, at
virksomhedens registrering er inddraget, fordi virksomheden ikke har ind-
sendt de manglende indberetninger og angivelser inden for fristen, at pålæg-
get skal sendes til virksomheden og, for så vidt angår en personligt drevet
virksomhed, tillige til virksomhedsejeren ved enten rekommanderet brev el-
ler Digital Post. Endelig vil forslaget om alternativ anvendelse af Digital
Post få betydning for pålæg om, at virksomheden er pålagt forkortet afreg-
ningsperiode efter momslovens § 62, stk. 1 eller 4.
Det foreslås derfor, at der i de nævnte bestemmelser foretages de nødven-
dige ændringer, jf. ovenfor.
Forslaget vil betyde, at ovennævnte meddelelser fremover vil kunne sendes
via Digital Post som alternativ til et rekommanderet brev. I praksis forud-
sættes udgangspunktet at være, at meddelelserne sendes med Digital Post,
og at det kun vil være i de tilfælde, hvor det ikke er muligt eller hensigts-
mæssigt at sende meddelelsen med Digital Post, at meddelelsen vil blive
sendt med et rekommanderet brev. Dette vil eksempelvis kunne forekomme,
hvis en virksomhed undtagelsesvis er fritaget for at være tilsluttet Digital
Post, jf. fritagelsesbestemmelserne i § 5, stk. 1, 3 og 4, i lov om Digital Post
fra offentlige afsendere.
2.7. Forrentning af krav på tilbagebetaling af refusion af kildeskat, der
med urette er udbetalt til modtagere af udbytte, renter eller royalty
2.7.1. Gældende ret
Er der ved udbetaling af udbytte, royalty eller renter indeholdt kildeskat ef-
ter kildeskattelovens §§ 65-65 D, og overstiger den indeholdte skat den en-
delige skat, kan den skattepligtige anmode om tilbagebetaling af det over-
skydende beløb.
Efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 1. pkt., skal tilbagebetaling af det
overskydende beløb ske inden 6 måneder fra Skatteforvaltningens modta-
gelse af anmodningen om tilbagebetaling. Sker tilbagebetalingen af det
overskydende beløb efter dette tidspunkt, tilkommer der efter kildeskattelo-
vens § 69 B, stk. 1, 2. pkt., den skattepligtige en rente svarende til renten
171
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,2833 procentpoint pr.
påbegyndt måned.
Efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 3. pkt., finder bestemmelsens 1. og 2.
pkt. dog ikke anvendelse i tilfælde omfattet af kildeskattelovens § 67, stk.
1, 2 og 6.
Bestemmelserne i kildeskattelovens § 67, stk. 1 og 2, vedrører tilfælde, hvor
udbytte modtages af en fysisk eller juridisk person, der er fuldt skattepligtig
her i landet, eller hvor udbyttemodtageren er en fysisk eller juridisk persons
faste driftssted her i landet. Er der i sådanne tilfælde indeholdt udbytteskat
med et beløb, der overstiger den endelige sket, modregnes udbytteskatten i
den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales for det indkomstår,
i hvilket udbyttet er erhvervet, og der kan ikke rejses krav om tilbagebeta-
ling efter reglerne i kildeskattelovens § 69 B.
Bestemmelsen i kildeskattelovens § 67, stk. 6, vedrører tilfælde, hvor der er
foretaget indeholdelse, selv om der i medfør af regler fastsat af skattemini-
steren efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, ikke var pligt til at indeholde ud-
bytteskat ved udbetaling af udbyttet. Bestemmelsen fastsætter, at der i så-
danne tilfælde hverken ydes godtgørelse eller renter ved tilbagebetaling af
den indeholdte skat.
Hvis Skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke kan foretage
kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, af-
brydes udbetalingsfristen efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, indtil mod-
tagerens forhold ikke længere hindrer kontrol, jf. § 69 B, stk. 2.
I kildeskattelovens § 69 B, stk. 3, er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen
skønner, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærlig-
gende risiko for tab, kan Skatteforvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af
modtageren. En nærliggende risiko for tab kan f.eks. foreligge, hvor et uden-
landsk selskab har fremsat anmodningen om tilbagebetaling af indeholdt
skat efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, og det konkret vurderes, at Skat-
teforvaltningen vil kunne have vanskeligt ved efterfølgende at inddrive be-
løbet i udlandet, herunder hvis beløbet er viderekanaliseret til andre uden-
landske selskaber i koncernen.
Skatteforvaltningen kan kun kræve sikkerhedsstillelse, hvis kravet om inde-
holdelse af kildeskat er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administra-
tiv klageinstans eller domstolene. Har Skatteforvaltningen således admini-
strativt afgjort, at det udbetalende selskab skal indeholde kildeskat, og har
det udbetalende selskab indeholdt kildeskatten, men påklaget afgørelsen og
172
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
fået medhold ved en højere instans, kan Skatteforvaltningen kræve sikker-
hedsstillelse af en modtager af udbytte, royalty eller renter, som anmoder
om udbetaling af kildeskatten, hvis Skatteforvaltningen har indbragt eller
vil indbringe afgørelsen for domstolene.
Uanset om der har været stillet krav om sikkerhedsstillelse efter § 69 B, stk.
3, vil det kunne forekomme, at der i medfør af § 69 B er blevet udbetalt
indeholdt skat af udbytte, royalty eller renter til den skattepligtige, hvorefter
det ved en senere endelig dom fastslås, at denne tilbagebetaling er sket med
urette. Efter almindelige regler om condictio indebiti vil den skattepligtige i
givet fald være forpligtet til at tilbagebetale det udbetalte beløb, herunder
eventuel rentegodtgørelse udbetalt efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 2.
pkt.
Der gælder ikke særlige regler om forrentning af sådanne tilbagebetalings-
krav, og forrentning vil derfor skulle ske efter rentelovens regler, dvs. som
udgangspunkt fra den dag, da Skatteforvaltningen begyndte retsforfølgning
mod den skattepligtige til betaling af gælden, jf. rentelovens § 8, stk. 1.
2.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Er der efter anmodning fra den skattepligtige efter kildeskattelovens § 69 B
sket hel eller delvis tilbagebetaling af indeholdt skat af udbytte, renter eller
royalty, og konstateres det efterfølgende, at tilbagebetalingen er sket med
urette, vurderes det, at den skattepligtige bør skulle tilbagebetale det udbe-
talte beløb med tillæg af renter.
Afklaringen af, om der skulle være sket indeholdelse af kildeskat og med
hvilket beløb, vil typisk blive tilvejebragt ved en sag mellem Skatteforvalt-
ningen og den indeholdelsespligtige, og det er uhensigtsmæssigt, at Skatte-
forvaltningen (også) skal begynde retsforfølgning mod den skattepligtige
med henblik på at sikre forrentning af et krav på tilbagebetaling af det beløb,
der er udbetalt til den skattepligtige.
Det foreslås derfor, at skattepligtige, der efter anmodning har fået tilbage-
betalt indeholdt kildeskat efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, vil skulle
tilbagebetale det udbetalte beløb med tillæg af renter fra udbetalingstids-
punktet, hvis det efterfølgende konstateres, at tilbagebetalingen af den inde-
holdte skat er sket med urette. Det foreslås endvidere, at forrentningen sker
med en rentesats svarende til rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk.
1, og at renter beregnes og påløber fra udbetalingsdatoen til og med dagen,
hvor beløbet er tilbagebetalt til Skatteforvaltningen. Endelig foreslås det, at
renterne ikke skal kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst.
173
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Er betingelserne for at kræve sikkerhedsstillelse efter kildeskattelovens § 69
B, stk. 3, opfyldt, bør Skatteforvaltningen kunne kræve, at der også stilles
sikkerhed for de renter, der påløber fra det tidspunkt, hvor den indeholdte
skat helt eller delvist er tilbagebetalt til den skattepligtige, og indtil beløbet
er tilbagebetalt til Skatteforvaltningen.
Det foreslås derfor, at det i kildeskattelovens § 69 B, stk. 3, fastsættes, at en
sikkerhedsstillelse efter bestemmelsen også skal dække de renter, der pålø-
ber fra udbetalingsdatoen til og med dagen, hvor beløbet er tilbagebetalt til
Skatteforvaltningen.
2.8. Hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation
2.8.1. Gældende ret
Når et dansk selskab m.v. udbetaler udbytter, renter, royalties og kursgevin-
ster til en udenlandsk koncernforbunden modtager, skal det danske selskab
indeholde kildeskat efter kildeskattelovens §§ 65-65 D, i det omfang udbe-
talingen er omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c, d, g og h. Skattepligten er endeligt opfyldt, når det danske
selskab har indeholdt og betalt kildeskatten, jf. kildeskattelovens § 69, stk.
1 og 2.
Selskaber, der er omfattet af sambeskatning, hæfter endvidere solidarisk
vedrørende sambeskatningsperioden, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 3.
Skatteforvaltningen har ved en early warning gjort opmærksom på, at i den
situation, hvor et selskab eller forening m.v. er solvent opløst efter pro-
klama, og formuen er udloddet til selskabsdeltagerne eller medlemmerne,
uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af kildeskat, som sel-
skabet eller foreningen har pligt til at indeholde af beløb, der kan beskattes
her i landet efter § 2, stk. 1, litra c, d, g eller h, er der efter gældende regler
ikke nogen part at rejse et krav vedrørende kildeskat imod, medmindre der
eksisterer en restkoncern, som det ophørte selskab var sambeskattet med i
betalingsåret.
Hvis der i samme opløsningssituation i stedet var konstateret et indkomst-
skattekrav, ville Skatteforvaltningen i medfør af selskabsskattelovens § 33,
1. pkt., kunne rette kravet på restskat, restskattetillæg og renter heraf mod
selskabsdeltagerne og medlemmerne tillige mod likvidator eller, hvor en så-
dan ikke er valgt eller beskikket, mod bestyrelsen.
Mod likvidator (bestyrelsen) kan det solidariske ansvar ikke gøres gældende
for et større beløb end summen af de til selskabsdeltagerne eller medlem-
merne foretagne udlodninger, og selskabsdeltagerne eller medlemmerne er
174
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
kun ansvarlige i det omfang, de har modtaget udlodning fra selskabet m.v.,
jf. selskabsskattelovens § 33, 2. pkt.
Selskabsskattelovens § 33, 1. og 2. pkt., gælder ikke i tilfælde, hvor der er
tale om opløsning af aktie- og anpartsselskaber efter selskabslovens § 216,
eller hvor der er tale om virksomheder med begrænset hæftelse, der opløses
efter denne bestemmelse, jf. § 20 i lov om visse erhvervsdrivende virksom-
heder.
Likvidator har efter fast praksis mulighed for at anmode Skatteforvaltningen
om en skattekvittance med henblik på at blive friholdt for risikoen i sel-
skabsskattelovens § 33. Det er kun likvidator, der kan indhente en skat-
tekvittance.
Det forhold, at skattekvittanceordningen alene vedrører ansvar efter sel-
skabsskattelovens § 33, betyder, at hvis det omhandlede selskab under li-
kvidation er omfattet af sambeskatning, vedrører skattekvittancen alene det
likviderende selskabs forhold og ikke restkoncernens forhold.
Efter anmodning fra likvidator i forbindelse med likvidationens afslutning
vil Skatteforvaltningen på baggrund af udkastet til likvidationsregnskab
kunne udfærdige en kvittancemeddelelse, hvor der på det foreliggende
grundlag gives meddelelse om, at der ikke bliver rejst yderligere krav om
indkomstskat mod boet, hvis det endelige likvidationsregnskab ikke afviger
fra det indsendte udkast. Skatteforvaltningen har dog også opfyldt sine for-
pligtelser i relation til skattekvittancen, selv om meddelelsen går ud på, at
der vil blive rejst krav, f.eks. i form af konkrete ansættelser. Der kan f.eks.
være tale om, at der er givet ukorrekte oplysninger, eller at samtlige rele-
vante oplysninger ikke er forelagt.
Ved likvidation af selskaber, der er omfattet af sambeskatning, vil der kunne
udstedes skattekvittance på baggrund af et udkast til likvidationsregnskabet,
hvis det endelige likvidationsregnskab ikke afviger fra det indsendte udkast,
og det likviderede selskab har betalt et beløb svarende til skatten af den op-
gjorte indkomst til administrationsselskabet.
Skatteforvaltningen kan ændre den afsluttende skatteansættelse for selska-
bet, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, og gøre selskabsskattelovens
§ 33 gældende, hvis det senere skulle vise sig, at ansættelsen har været fo-
retaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
2.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
175
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
De gældende regler indebærer, at hvis et selskab eller en forening m.v. har
gennemført en solvent og frivillig likvidation efter proklama, og der herefter
ikke eksisterer en restkoncern, som det ophørte selskab eller forening var
sambeskattet med i betalingsåret, vil der ikke være en part at rejse et even-
tuelt kildeskattekrav imod. Endvidere kan der være situationer, hvor rest-
koncernen ikke kan dække kravet fuldt ud.
Det kan derfor ikke udelukkes, at et selskab kan udbetale udbytter/likvida-
tionsprovenu, royalties, koncerninterne renter eller kursgevinster uden kor-
rekt indeholdt kildeskat og herefter blive endeligt likvideret efter proklama,
uden at Skatteforvaltningen efterfølgende har mulighed for at rejse en sag
om indeholdelsespligt vedrørende kildeskatten.
Dette har betydning i de situationer, hvor et dansk selskab solvent likvideres
efter proklama, og det senere viser sig, at der er blevet udbetalt udbytte,
renter m.v. fra det danske selskab til et udenlandsk selskab, og eventuelt
viderekanaliseret til andre udenlandske selskaber, uden korrekt indeholdt
kildeskat.
Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 33 indføres mulighed for, at
Skatteforvaltningen vil kunne rette et krav vedrørende kildeskat mod et sol-
vent likvideret selskab eller forenings selskabsdeltagere, medlemmer og li-
kvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen.
Den nuværende skattekvittanceordning vedrører kun det likviderende sel-
skabs egen selskabsskat, og ordningen vil derfor ikke kunne benyttes til at
fritage likvidator for ansvar efter den foreslåede ændring af selskabsskatte-
lovens § 33 vedrørende manglende kildeskat af betalinger til begrænset skat-
tepligtig udenlandsk modtager af koncerninterne renter, kursgevinster, ud-
bytte, tilskud og royalty, som det likviderende selskab er indeholdelsesplig-
tig af og betalingsansvarlig for.
Da muligheden for ansvarsbegrænsning ofte er en forudsætning for en likvi-
dators deltagelse i en likvidationsproces, vurderes det, at der bør indføres en
lignende ansvarsbegrænsningsordning vedrørende den foreslåede ændring
af selskabsskattelovens § 33.
Skatteforvaltningen vil derfor i tilknytning til forslaget indføre en erklæ-
ringsordning for likvidator. Erklæringen vil skulle indsendes samtidig med
anmodningen om skattekvittance. Erklæringsordningen vil indebære, at der
før udstedelse af skattekvittance vil kræves, at likvidator bekræfter, at den
176
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
likvidationsudlodning, der sker til udlandet, ikke indebærer pligt til at inde-
holde kildeskat. Herefter vil det blive indføjet som bemærkning i skattekvit-
tancen.
2.9. Midlertidig bagatelgrænse for opkrævning af visse krav på motor-
området
2.9.1. Gældende ret
Skatteforvaltningen opkræver en række krav, der vedrører motorkøretøjer.
Efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., svares der afgift til stats-
kassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov
om registrering af køretøjer, og af påhængs- og sættevogne til sådanne mo-
torkøretøjer. Der svares dog ikke afgift af køretøjer, der registreres på græn-
senummerplader eller prøvemærker, jf. 2. pkt. Afgiften svares i forbindelse
med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmel-
serne i denne lov, jf. 3. pkt. I § 19, der omhandler afregning af afgift fra
ikkeregistrerede virksomheder m.v., bestemmes i stk. 2, at ved opkrævning
af beløb efter denne lov finder opkrævningslovens §§ 6 og 7 om gebyr og
rente ved forsinket betaling tilsvarende anvendelse.
Efter brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, svares der afgift, herunder
tillæg til statskassen efter denne lov, af følgende biler, hvis bilen skal regi-
streres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer:
1) Personbiler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren
medregnet.
2) Varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
Der svares ifølge stk. 2 dog ikke afgift af biler, der registreres på grænse-
nummerplader eller prøvemærker.
Brændstofforbrugsafgiften betegnes også som »grøn ejerafgift«.
I § 4, stk. 1, bestemmes i 1. pkt., at afgiftsperioden er 6 måneder som anført
i § 3, mens det i 2. pkt. bestemmes, at der betales afgift fra og med den dag,
hvor registrering finder sted. Afgiften forfalder ifølge stk. 2 til betaling ved
afgiftsperiodens begyndelse og betales forud for hele perioden.
I § 11, stk. 1, bestemmes i 1. pkt., at hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal
køretøjets nummerplader snarest inddrages. Det sker ved politiets foranstalt-
ning efter anmodning fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt. Den, der helt eller
delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få bilen registreret, før den afgift,
177
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
der påhviler vedkommende, er betalt, jf. 3. pkt. I stk. 2 bestemmes, at op-
krævningslovens §§ 6 og 7 om henholdsvis rykkergebyrer og morarenter
ved manglende overholdelse af betalingsfristen finder tilsvarende anven-
delse på opkrævning af afgift efter denne lov.
Efter § 1 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. svares der afgift til
statskassen efter denne lov af følgende køretøjer, hvis køretøjet skal regi-
streres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, bortset fra
køretøjer som nævnt i stk. 2 eller køretøjer, der registreres på grænsenum-
merplader eller prøvemærker:
1) Motorkøretøj.
2) Traktor.
3) Påhængsvogn.
4) Sættevogn til personbefordring.
5) Påhængsredskab, herunder campingvogn.
6) Motorredskab, der er indrettet til godstransport.
Afgiftspligten efter stk. 1 omfatter ikke køretøjer, der er afgiftspligtige efter
brændstofforbrugsafgiftsloven, godkendte blokvogne, benzindrevne trakto-
rer og påhængsvogne hertil, godkendte traktorer og påhængsvogne hertil
samt til og med den 31. december 2021 køretøjer, der alene drives ved hjælp
af brændselsceller, jf. § 1, stk. 2.
Af § 2, stk. 1, fremgår, at for samtlige afgiftspligtige køretøjer svares vægt-
afgift, mens stk. 2 bestemmer, at for afgiftspligtige køretøjer, der er omfattet
af § 3, stk. 1, A-D, og § 4, stk. 1, I og II, og er indrettet til at benytte anden
drivkraft end benzin og elektricitet, eller som fremføres af et sådant køretøj,
svares tillige en udligningsafgift, jf. dog stk. 3 og § 15.
Der svares ifølge § 2, stk. 3, ikke udligningsafgift efter stk. 2 for påhængs-
og sættevogne til personbefordring, som er omfattet af § 3, stk. 1, A, eller
for påhængsvogne til godstransport og påhængsredskaber, som er omfattet
af § 4, stk. 1, II, A.
I § 2 a, stk. 1, bestemmes, at for motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A,
hvis første indregistrering som nye sker efter den 2. juni 1998, betales tillæg
for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse,
mens det i stk. 2 bestemmes, at et køretøj anses for at blive anvendt privat,
178
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
når den registrerede ejer eller bruger ikke anvender køretøjet i forbindelse
med udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udfø-
relse af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold. I stk. 3 bestemmes,
at et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt,
når den registrerede ejer eller bruger er
1) en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt eller
privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede virksom-
hed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller
2) en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende køre-
tøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller anvender
køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter momslovgiv-
ningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter skattelovgiv-
ningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til formålet er nød-
vendigt, at kørslen udføres med en varebil.
I stk. 4 bestemmes, at hvis køretøjets registrerede bruger er forskellig fra
ejeren, fastlægges køretøjets afgiftsmæssige status på grundlag af brugerens
anvendelse.
I § 2 b, stk. 1, bestemmes, at for dieseldrevne personbiler, der er indrettet til
befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, betales et tillæg på 1.000
kr. om året, hvis partikeludslippet enten ikke er målt eller er målt til mere
end 5 mg pr. kilometer ved typegodkendelse i henhold til Rådets direktiv
70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emission fra mo-
torkøretøjer eller i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til
emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro
6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretø-
jer. I stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at der ikke betales tillæg efter stk. 1 for en
bil, hvis bilen efterfølgende er monteret med et godkendt partikelfilter. Kon-
trollen af, at det eftermonterede partikelfilter er godkendt og virker, foreta-
ges af en synsvirksomhed, jf. 2. pkt. Færdselsstyrelsen fastsætter regler om
godkendelse af disse partikelfiltre til eftermontering og om den kontrol,
synsvirksomheden skal foretage, jf. 3. pkt. Pligten til at betale tillægget bort-
falder fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen modtager en anmeldelse
fra synsvirksomheden om, at det eftermonterede partikelfilter er godkendt
og virker, jf. 4. pkt. I stk. 3 bestemmes, at stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse for dieseldrevne varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over
3.500 kg, der er registreret første gang før den 18. marts 2009.
179
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I § 6, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at afgiftsperioden er 12 måneder, 6 måneder
eller 3 måneder som anført i §§ 3, 4 og 5. Der svares afgift fra og med den
dag, hvor registrering eller godkendelse finder sted, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. I
stk. 2 bestemmes, at vægtafgift, udligningsafgift, privatbenyttelsestillæg og
partikeludledningstillæg for de i §§ 3, 4 og 5 omhandlede køretøjer forfalder
til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse og betales forud for hele perio-
den. I § 6, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at såfremt et køretøj, der er afgiftsplig-
tigt efter §§ 3, 4 og 5 afmeldes af Køretøjsregisteret, afkortes dets afgiftspe-
riode med de resterende dage af den pågældende periode. Registreres et af-
meldt køretøj på ny, indtræder afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler,
jf. 2. pkt. Ved anmeldelse til Køretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af kø-
retøjet afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende
periode, og afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler, jf.
3. pkt.
I § 12, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjer-
ner politiet snarest køretøjets nummerplader, hvis Skatteforvaltningen an-
moder derom. Det sker ved politiets foranstaltning efter anmodning fra Skat-
teforvaltningen, jf. 2. pkt. Den, der helt eller delvis hæfter for afgiften, kan
herefter ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler vedkom-
mende, er betalt, jf. 3. pkt. I stk. 2 bestemmes, at opkrævningslovens §§ 6
og 7 finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af afgift efter denne lov.
I lov om afgift af vejbenyttelse bestemmes i stk. 1, at der efter bestemmel-
serne i denne lov betales afgift til statskassen for retten til benyttelse af vej-
nettet, jf. § 5, stk. 1, eller visse dele af dette, jf. § 7, stk. 1 og 2, for lastbiler
og lastvognstog m.v. til vejgodstransport, hvis den tilladte totalvægt er på
12 t eller derover. Afgiften betales ifølge stk. 2 for det enkelte køretøj og
kan ikke overføres til et andet køretøj.
Af § 5, stk. 1, fremgår, at for afgiftspligtige køretøjer registreret i Køretøjs-
registeret efter lov om registrering af køretøjer, betales afgiften for retten til
benyttelse af det danske vejnet. Der betales ifølge stk. 2 afgift fra og med
dagen for registrering.
I § 6, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal
køretøjets nummerplader snarest inddrages. Det sker ifølge 2. pkt. ved poli-
tiets foranstaltning efter anmodning fra Skatteforvaltningen. Den, der helt
eller delvist hæfter for afgiften, jf. § 10, stk. 1, kan herefter ikke få køretøjet
registreret, før den afgift, der påhviler den pågældende, er betalt, jf. 3. pkt.
I § 6, stk. 2, bestemmes, at opkrævningslovens §§ 6 og 7 finder tilsvarende
anvendelse på opkrævning af afgift efter denne lov.
180
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I § 18, stk. 7, i lov om vejafgift bestemmes, at lov om afgift af vejbenyttelse
ophæves den 1. januar 2025.
Af § 1 i lov om vejafgift fremgår, at der svares afgift til statskassen efter
bestemmelserne i denne lov for lastbiler og køretøjskombinationer, som be-
nyttes til godstransport, og som har en tilladt totalvægt på 12.000 kg eller
derover, jf. dog stk. 2, hvorefter følgende køretøjer er fritaget for afgift:
1) Køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige redningsberedskab.
2) Køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver
og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, og køretøjer, som tilhører
og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes er-
hvervsmæssigt i konkurrence med erhvervsvirksomheder.
3) Køretøjer, der tilhører politiet.
4) Køretøjer, der tilhører vejvæsenerne.
Det er ifølge stk. 3 en betingelse for afgiftsfritagelse efter stk. 2, at køretø-
jerne udefra kan genkendes som beregnet til de formål, der er nævnt i stk. 2.
I § 9, stk. 1, i lov om vejafgift bestemmes, at ved køb af en rutebillet, jf. §
8, beregner Sund og Bælt Holding A/S afgiften på grundlag af den angivne
kørsel på de afgiftsbelagte vejsegmenter, jf. § 2, udregnet efter satserne i §
5. Betalingen for købet af rutebillet sker ifølge stk. 2 samtidig med købet.
Af § 10 i lov om vejafgift fremgår, at ved opkrævning af beløb efter denne
lov finder opkrævningslovens §§ 6 og 7 om gebyr og rente ved forsinket
betaling anvendelse. Det fremgår af § 18, stk. 3, i lov om vejafgift, at bl.a.
lovens § 10 finder anvendelse fra den 1. januar 2025. Bestemmelsen inde-
bærer, at der kan opkræves gebyr fra Sund og Bælt Holding A/S, hvis der
ikke sker indbetaling af afgifter inden den 20. i måneden, jf. § 6, stk. 1 og 3.
Hvis det som følge af manglende betaling inden for betalingsfristen bliver
nødvendigt at udsende en rykker til Sund og Holding A/S, kan der således
opkræves et gebyr på 65 kr., jf. § 6 i opkrævningsloven.
Bestemmelsen i § 10 i lov om vejafgift indebærer endvidere, at hvis den
afgift, der er opkrævet i forbindelse med anvendelse af køretøjsudstyr, ikke
betales rettidigt af Sund og Bælt Holding A/S, dvs. i overensstemmelse med
de frister, der er fastsat i medfør af § 6, stk. 1 og 3, eller hvis der er ydet
henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente, som fastsættes
efter reglerne i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,7 procentpoint
181
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
regnet fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet
betales. Renten beregnes dagligt, jf. opkrævningslovens § 7, stk. 1.
I § 18, stk. 3, i lov om vejafgift bestemmes, at §§ 1-5, § 6, stk. 1-3 og 5, og
§§ 7-17 finder anvendelse fra den 1. januar 2025.
2.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beregningen og opkrævningen af renter på motorområdet foregår via Skat-
testyrelsens system SAP 38, der mangler en række basale opkrævningsfunk-
tioner. Det medfører bl.a. udfordringer i forhold til beregning af renter ved
for sen betaling af motorkrav. Opkrævningen af motorkrav via SAP38 har
således været udfordret i en årrække.
En betydelig del af motorkravene er ramt af datafejl og skal gennemgå ma-
nuel korrektion, før det er muligt at foretage en korrekt beregning af renter.
I disse tilfælde kan renter blive afskrevet, hvis omkostningerne forbundet
med opkrævningen overstiger renternes værdi, hvorfor der ikke vil ske op-
krævning af små rentebeløb. De motorkrav, som ikke er ramt af datafejl,
skal opkræves af Skattestyrelsen uafhængigt af beløbets størrelse. Som følge
af den nødvendige oprydning og korrektion af disse motorkrav er der opho-
bet en stor mængde krav, som typisk består af renter ved for sen betaling af
krav på motorområdet og primært i relation til de periodiske afgifter (grøn
ejerafgift og vægtafgift), der er betalt for sent, men i visse tilfælde også ren-
ter vedrørende registreringsafgift, vejafgift og virksomheders betaling for
nummerplader.
Skattestyrelsen påbegyndte den 27. april 2023 opkrævningen af disse krav.
Da der ofte er tale om små beløb, og da det systemmæssigt ikke er muligt at
overføre renter ved for sen betaling og restbeløb ved indbetaling af beløb,
der ikke dækker hele motorkravet, til næste opkrævning hos samme borger
eller virksomhed, er der således udsendt en betydelig mængde renteopkræv-
ninger
–
ca. 162.500 til borgere og virksomheder. Heraf var ca. 149.000
renteopkrævninger på beløb under 50 kr.
Den store mængde af opkrævninger af småbeløb har givet anledning til kri-
tik, da det kan virke uhensigtsmæssigt at ulejlige borgere og virksomheder
med opkrævning af renter ved for sen betaling af motorkrav, når disse renter
udgør meget små beløb
–
i nogle tilfælde helt ned til ørebeløb
–
uanset at
der principielt er tale om korrekte opkrævninger. Det foreslås derfor, at der
fastsættes en bagatelgrænse på 50 kr. for opkrævning af motorkrav og renter
af motorkrav, der opkræves via SAP38.
182
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Skattestyrelsen har igangsat et arbejde med at etablere en ny opkrævnings-
løsning for de krav, der i dag opkræves via SAP38, hvor der i løsningen bl.a.
vil blive set på, hvordan beregningen og opkrævningen af renter kan styrkes
i forhold til håndteringen af småbeløb. Det er forventningen, at den nye op-
krævningsløsning kan sættes i drift i 2. halvår 2025.
Frem til en sådan ny opkrævningsløsning kan være på plads, vil der fortsat
i samme omfang som p.t. blive udsendt opkrævninger på bl.a. renter ved for
sen betaling. Det foreslås på baggrund heraf, at den foreslåede bagatel-
grænse skal være midlertidig og ophæves, når den nye opkrævningsløsning
er på plads. Den forventes at ville reducere problemstillingen betydeligt.
Opkrævninger på små beløb kan dog ikke helt undgås i den nye systemløs-
ning, og der vil således fremadrettet fortsat kunne ske opkrævninger af min-
dre beløb. Der vil være en paralleldriftsperiode, hvor nogle motorkrav og
tilhørende renter fortsat opkræves via SAP38, mens nye motorkrav vil blive
opkrævet via den nye opkrævningsløsning baseret på DMO-platformen, jf.
ovenfor i pkt. 2.1.1.2. Det vil derfor kunne forekomme, at én person får af-
skrevet et rentekrav vedrørende for sen betaling af et i SAP38 registreret
motorkrav, hvis rentekravet holder sig under bagatelgrænsen, mens en an-
den person, hos hvem der er sket opkrævning af et nyere motorkrav, der
opkræves via den nye opkrævningsløsning, modtager en opkrævning af mo-
rarenter, selv om disse også holder sig under bagatelgrænsen. Det kan f.eks.
være tilfældet, hvor der ikke er en efterfølgende opkrævning af et motor-
krav, som morarenterne kan opkræves sammen med. Det forventes dog, at
antallet af opkrævninger af småbeløb via den nye opkrævningsløsning ba-
seret på DMO-platformen vil være begrænset.
Det skal bemærkes, at der, frem til bagatelgrænsen træder i kraft, fortsat vil
ske opkrævning af småbeløb ved for sen betaling af motorkrav i SAP38.
Hertil kommer, at der foruden den månedlige tilgang er ophobet ca. 400.000
rentekrav, der ifølge de gældende regler skal opkræves særskilt.
Det foreslås, at bagatelgrænsen fastsættes til 50 kr. Med en bagatelgrænse
på 50 kr. vil der fremover hver måned være ca. 21.500 rentekrav, der ikke
bliver opkrævet, hvilket svarer til et estimeret tab på ca. 131.000 kr. Det
svarer til ca. 1,5 mio. kr. årligt.
Den foreslåede bagatelgrænse foreslås at skulle anvendes fra og med den 1.
januar 2025, ligesom det er tanken, at bagatelgrænsen bør finde anvendelse,
indtil udfasningen af SAP38 er gennemført. Planen er som nævnt ovenfor,
at de periodiske afgifter, der udgør langt størstedelen af motorkravene, vil
183
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
blive opkrævet via den nye løsning i 2. halvår 2025. En lille andel af motor-
kravene kan dog fortsat blive opkrævet via SAP38 indtil 2026, ligesom mo-
torkrav oprettet i SAP38 ikke vil blive konverteret til det nye system, men
afslutte opkrævningsprocessen i SAP38, hvorfor det er hensigtsmæssigt at
lade perioden med en bagatelgrænse følge udfasningen af SAP38 som op-
krævningssystem.
Det er kun teknisk muligt at administrere en bagatelgrænse, der tager ud-
gangspunkt i det enkelte krav og ikke den enkelte skyldner, som kan have
flere gældsposter. Det betyder, at en skyldner med flere ubetalte småkrav
samlet set kan få afskrevet et større beløb.
Foruden renterne kan der i visse tilfælde ske opkrævning af små beløb ved-
rørende selve motorkravene. Motorafgifter varierer i beløb, men udgør i
gennemsnit ca. 1.500 kr. Hvis der sker opkrævning af hovedkrav under 50
kr., vil det typisk være et restbeløb efter en modregning, eller hvor restbelø-
bet skyldes, at skyldneren har lavet en afrundingsfejl i forbindelse med sin
indbetaling.
Afskrivningen vil ske uden underretning til skatteyderne.
Skattestyrelsen estimerer, at der månedligt bliver opkrævet færre end 500-
600 krav i SAP38 vedrørende småbeløb på andre motorafgifter end de peri-
odiske afgifter. Det foreslås, at motorafgifterne bliver inkluderet i en baga-
telgrænse, da det vil skabe ensartethed på tværs af motorområdet, idet skat-
teydere ikke nødvendigvis skelner mellem, om en opkrævning vedrørende
et lille beløb omhandler hovedkrav eller renter.
På baggrund heraf foreslås det, at der indføres en midlertidig bagatelgrænse,
ved at der i opkrævningsloven indsættes et nyt kapitel 5 b, hvor det i § 16 f,
stk. 1, bestemmes, at Skatteforvaltningen ikke opkræver fordringer bestå-
ende af hovedkrav på under 50 kr., hvis fordringen er registreret i systemet
SAP38 og opkræves efter brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af
vejbenyttelse, lov om vejafgift, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og
registreringsafgiftsloven og ikke omfattes af opkrævningslovens kapitel 5.
Det foreslås endvidere, at det i opkrævningslovens § 16 f, stk. 2, bestemmes,
at Skatteforvaltningen ikke opkræver renter på samlet under 50 kr., hvis ren-
terne som følge af en for sen betaling er påløbet fordringer, der er registreret
i systemet SAP38 og opkræves efter brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om
afgift af vejbenyttelse, lov om vejafgift, lov om vægtafgift af motorkøretøjer
m.v. og registreringsafgiftsloven og ikke omfattes af opkrævningslovens ka-
pitel 5.
184
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0185.png
UDKAST
Det foreslås, at denne bagatelgrænse, der vil skulle anvendes fra ikrafttræ-
delsen, dvs. fra og med den 1. januar 2025, skal anvendes indtil et tidspunkt,
som fastlægges af skatteministeren i en bekendtgørelse. Der vil være tale
om det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen vil kunne opkræve en større an-
del af småbeløb via en anden opkrævningsløsning og dermed reducere
–
men ikke nødvendigvis helt afskaffe
–
problematikken vedrørende opkræv-
ning af småbeløb.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslagets del vedrørende renteharmonisering skønnes at være omtrent
provenuneutralt i alle år fra 2025 og varigt,
jf. tabel 1.
Provenuvirkningen
er behæftet med betydelig usikkerhed, da få sager kan have stor indvirkning
på den samlede rentebetaling for de enkelte år. Det gælder især afskaffelse
af renters rente på skattekontoen. Finansårsvirkningen skønnes tilsvarende
omtrent at være provenuneutral.
Renten fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, skønnes i 2025 og
frem at udgøre 0,9 pct. månedligt og vil med den foreslåede rentejustering,
der medfører provenuneutralitet, udgøre 1,05 pct. månedligt.
Forslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for kommuner og regio-
ner.
Tabel 1. Provenuvirkninger vedrørende renteharmonisering
Mio. kr. (2024-niveau)
Umiddelbar virkning
Afskaffelse af rentes rente på
skattekontoen
Ensartet forrentning af SAP38-
krav
Afskaffelse af rente på tvangs-
bøder
Afskaffelse af rente på straffe-
bøder
Rentejustering
Umiddelbar virkning i alt
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og
adfærd
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Varigt
Finansår
2025
-470
20
0
0
450
0
0
0
-470
20
0
0
450
0
0
0
-470
20
0
0
450
0
0
0
-470
20
0
0
450
0
0
0
-470
20
0
0
450
0
0
0
-470
20
0
0
450
0
0
0
-470
20
0
0
450
0
0
0
-470
20
0
0
450
0
-
-
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Tilbageløbssatsen er sat til henholdsvis 23 pct. og 15 pct. for
SAP38-krav og skattekontokrav. Der er ikke indregnet adfærdsvirkninger af initiativerne.
185
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Lovforslagets dele vedrørende hæftelse for kildeskat efter solvent likvida-
tion og vedrørende forrentning af krav på tilbagebetaling af refusion af kil-
deskat m.v. vurderes at trække i retning af et merprovenu, som dog ikke kan
kvantificeres nærmere.
Lovforslagets delelement vedrørende bagatelgrænsen for motorkrav skøn-
nes at medføre et beskedent umiddelbart mindreprovenu.
Lovforslagets delelement om afskaffelse af renters rente på skattekontoen
vurderes isoleret set at medføre omkostninger til systemtilpasning på ca. 10
mio. kr. i perioden 2025-2032. Delelementet om renteharmonisering omfat-
ter dertil initiativer, der skal understøtte og forenkle planlagt it-udvikling i
forbindelse med etableringen af en ny opkrævningsløsning for motorkrav
m.v., og økonomien skal ses i sammenhæng med omkostningerne i dette it-
projekt i øvrigt.
Lovforslagets delelement vedrørende digitalisering af rekommanderede
breve vurderes isoleret set at medføre en administrativ besparelse på 4,2
mio. kr. varigt fra 2025 som følge af færre udgifter til porto og sagsbehand-
ling af rekommanderede breve.
Der vurderes ikke at være omkostninger forbundet med delementerne ved-
rørende hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation efter proklama og
sikring af rentekrav ved refusion af udbytteskat.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.
Skatteministeriet gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-ud-
viklingsprojekter. Arbejdet med renteharmonisering sker som led i gennem-
førelsen af initiativer i Programmet for Opkrævning og Inddrivelse (POI),
der blandt andet skal understøtte en gradvis udfasning af SAP38 som op-
krævningssystem (USO-projektet). I regi af USO-projektet er der i løbet af
2023 derudover blevet identificeret et behov for en række yderligere lovæn-
dringer med henblik på at understøtte enklere systemudvikling og hensigts-
mæssig administration i forbindelse med etableringen af en ny opkræv-
ningsløsning for motorkrav og en række øvrige kravtyper, der i dag opkræ-
ves i systemet SAP38.
Skatteforvaltningen vurderer, at disse initiativer vil medføre en række di-
rekte og indirekte forretningsmæssige gevinster. Afskaffelsen af renters
rente på skattekontoen vil forenkle snitfladen mellem skattekontoen og ind-
186
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
drivelsessystemerne gennem en mærkbar reduktion i antallet af korrektio-
ner. Derudover vil afskaffelsen af renters rente på sigt kunne medvirke til,
at potentielle rentefejl på skattekontoen mindskes i kompleksitet og omfang.
De foreslåede renteharmoniseringer i regi af USO-projektet og tiltagene, der
skal understøtte etableringen af en ny opkrævningsløsning for motorkrav
m.v., er en forudsætning for at gennemføre udfasningen af SAP38 som op-
krævningssystem, da de er med til at muliggøre systemunderstøttet modreg-
ning og rykkerudsendelse samt forenkling af udviklingen vedrørende rente-
beregning.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning været overvejet.
I forhold til princip nr. 1 om enkle og klare regler bemærkes det, at bestem-
melserne i lovforslaget er udarbejdet, så de er så enkle og klare som muligt.
Der indføres blandt andet nye fælles ensartede og forenklede regler vedrø-
rende renter og rykkergebyrer for en lang række af krav, der fremover skal
opkræves via en ny opkrævningsløsning. Tidligere har disse krav været op-
krævet efter mange forskellige regelsæt via regnskabssystemet SAP38, som
skal udfases som opkrævningssystem, da systemet mangler en række basale
opkrævningsfunktioner.
Princip nr. 2 om digital kommunikation er iagttaget i forslaget om anven-
delse af Digital Post i Skatteforvaltningen ved visse afgørelser om sanktio-
ner over for virksomheder, hvor der hidtil har været anvendt rekommande-
rede breve. Fremover vil afgørelser om f.eks. nægtelse eller inddragelse af
en virksomheds registrering eller krav om sikkerhedsstillelse for skatter og
afgifter kunne sendes med Digital Post. Dette vil afhjælpe Skatteforvaltnin-
gens udfordringer med at sikre, at disse afgørelser når frem i tide ved an-
vendelse af rekommanderet brev, hvor vejrforhold og håndtering af retur-
post fra ekstern leverandør skaber problemer.
Det vurderes, at princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling
generelt ligger til grund for alle elementer i lovforslaget, hvis overordnede
formål netop er at muliggøre en højere grad af automatisk it-understøttelse
af administrationen af reglerne på Skatteministeriets område.
Det vurderes, at princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data ikke er
relevant for lovforslaget. Der anvendes i forvejen data i forbindelse med
opkrævningen, og dette ændres ikke med lovforslaget.
187
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Det vurderes, at princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling er iagttaget,
idet lovforslaget muliggør forenklet håndtering af data, og at flere processer
kan understøttes maskinelt, hvilket er et af hovedformålene med at flytte
opkrævningen fra SAP38 til en ny opkrævningsløsning. Der henvises end-
videre til afsnittet om de databeskyttelsesretlige konsekvenser.
Det vurderes, at baggrunden for princip nr. 6 om anvendelse af offentlig
infrastruktur er iagttaget i lovforslaget, da det muliggør anvendelse af ker-
nen af allerede eksisterende it-systemer og opkrævningsprocesser. Lov-
forslaget medfører ikke ændringer i anvendelsen af den fællesoffentlige it-
infrastruktur, men løsningerne vil gøre brug af f.eks. Digital Post.
Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er
efterlevet, da lovforslaget i sin helhed tager udgangspunkt i håndteringen af
de store udfordringer, der har været på opkrævningsområdet med henblik på
at sikre en fremtidig mere effektiv opkrævning og gældsinddrivelse frem
mod 2030. Lovforslaget understøtter eksempelvis styrket brug af automati-
serede processer og forenkling af rentereglerne, hvilket forventes at ned-
bringe antallet af fejl.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslagets del vedrørende hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation
forventes at medføre en eventuel merudgift for erhvervslivet i form af de
ekstra kildeskattekrav, der kan pålægges et solvent likvideret selskabs del-
tagere m.v. Det er dog ikke muligt at kvantificere effekten heraf.
Skatteforvaltningen vil i tilknytning til lovforslagets del vedrørende hæf-
telse for kildeskat efter solvent likvidation indføre en erklæringsordning,
hvor likvidator har mulighed for at indhente en erklæring. Der henvises
herom til beskrivelsen i pkt. 2.8.2 i de almindelige bemærkninger.
Lovforslaget om afskaffelse af renters rente på skattekontoen og manglende
forrentning af administrative bøder, der skal betales til skattekontoen, vil
have en positiv økonomisk effekt for erhvervslivet, idet rentebyrden mind-
skes.
Derimod vil renteharmoniseringsforslaget om generelt at anvende renten ef-
ter opkrævningslovens § 7, stk. 1, frem for renten efter § 7, stk. 2, med et
tillæg på 0,4 procentpoint indebære en øget rentebyrde for den formentlig
begrænsede del af erhvervslivet, der berøres af denne ændring.
188
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0189.png
UDKAST
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have nævneværdige administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2024 til den 22. august
2024 (55 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Bryggerifor-
eningen, Business Danmark, Børnerådet, Cepos, Cevea, Dansk Aktionær-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Told & Skatte-
forbund, Danske Advokater, Danske Vandværker, DANVA, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, DI, DI Byggeri, Domstolsstyrelsen, Ejend-
omDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen
–
Om-
råde for Bedre Regulering (OBR), FDM, FH - Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Foreningen
af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring &
Pension, FSR
–
danske revisorer, Green Power Denmark, HOFOR, HO-
RESTA, ISOBRO, IT-Branchen, Justitia, Kapitalmarked Danmark, KL,
Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landbrug &
Fødevarer, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Nationalbanken,
Oxfam IBIS, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES Innovation P/S, Skattean-
keforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening og Ældre Sa-
gen.
10. Sammenfattende skema
189
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0190.png
UDKAST
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser
for stat, kom-
muner og regi-
oner
Lovforslagets dele vedrørende hæf-
telse for kildeskat efter solvent likvi-
dation og vedrørende forrentning af
krav på tilbagebetaling af refusion af
kildeskat m.v. vurderes at trække i
retning af et merprovenu, som dog
ikke kan kvantificeres nærmere.
Lovforslagets del vedrørende rente-
harmonisering, der omfatter renteju-
stering, skønnes årligt at medføre et
umiddelbart merprovenu på ca. 450
mio. kr. (2024-niveau).
Implemente-
ringskonse-
kvenser for
stat, kommuner
og regioner
Lovforslagets delelement vedrø-
rende digitalisering af rekommande-
rede breve vurderes isoleret set at
medføre en administrativ besparelse
på 4,2 mio. kr. varigt fra 2025 som
følge af færre udgifter til porto og
sagsbehandling af rekommanderede
breve.
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Lovforslagets del vedrørende rente-
harmonisering, der omfatter afskaf-
felse af rentes rente, ensartet op-
krævning i SAP38, ingen forretning
på straffesager og forrentning på
tvangsbøder, skønnes årligt at med-
føre et umiddelbart mindreprovenu
på ca. 450 mio. kr. (2024-niveau).
Lovforslagets delelement om af-
skaffelse af renters rente på skatte-
kontoen vurderes isoleret set at
medføre omkostninger til system-
tilpasning på ca. 10 mio. kr. i peri-
oden 2025-2032.
Lovforslaget vurderes ikke at have
konsekvenser for kommuner og re-
Lovforslaget vurderes ikke at have gioner.
konsekvenser for kommuner og regi-
oner.
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervsli-
vet m.v.
Lovforslaget om afskaffelse af ren-
ters rente på skattekontoen og mang-
lende forrentning af administrative
bøder, der skal betales til skattekon-
toen, vil have en positiv økonomisk
effekt for erhvervslivet, idet rente-
byrden mindskes.
Lovforslagets del vedrørende hæf-
telse for kildeskat efter solvent li-
kvidation forventes at medføre en
eventuel merudgift for erhvervsli-
vet i form af de ekstra kildeskatte-
krav, der kan pålægges mod et sol-
vent likvideret selskabs deltagere
m.v. Det er dog ikke muligt at kvan-
tificere effekten heraf.
190
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0191.png
UDKAST
Renteharmoniseringsforslaget om
generelt at anvende renten efter op-
krævningslovens § 7, stk. 1, frem
for renten efter § 7, stk. 2, med et
tillæg på 0,4 procentpoint vil inde-
bære en øget rentebyrde for den for-
mentlig begrænsede del af er-
hvervslivet, der berøres af denne
ændring.
Administrative Ingen.
konsekvenser
for erhvervsli-
vet m.v.
Administrative Ingen.
konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og na-
turmæssige
konsekvenser
Forholdet til
EU-retten
Er i strid med
de fem princip-
per for imple-
mentering af
erhvervsrettet
EU-regulering
(der i relevant
omfang også
gælder ved im-
plementering
af ikkeer-
hvervsrettet
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
191
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0192.png
UDKAST
EU-regulering)
(sæt X)
192
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Opkrævningslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at i de tilfælde, der er
nævnt i § 9 og § 10 a, gælder loven, i det omfang det er fastsat i § 9 og § 10
a.
I opkrævningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at den, der ikke er
autoriseret eller registreret efter afgiftslovene nævnt i bilag 1, liste A, nr. 1-
4, 7 og 8, og som fra andre EU-lande har modtaget varer omfattet af disse
afgiftslove, ved modtagelsen af varerne skal angive den afgiftspligtige
mængde af varerne til Skatteforvaltningen. Angivelsen skal være underskre-
vet af den, der har modtaget varerne, eller af sælgerens fiskale repræsentant
her i landet, jf. opkrævningslovens § 9, stk. 1, 2. pkt.
I opkrævningslovens § 9, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at varemodtagere, der
ikke er erhvervsdrivende, og som fra andre EU-lande modtager varer m.v.,
der er afgiftspligtige efter de afgiftslove, der er nævnt i bilag 1, liste A, nr.
5, 6, 9-16 og 31, ved modtagelsen af varerne skal angive den mængde varer,
hvoraf der skal betales afgift til Skatteforvaltningen. Angivelsen skal ifølge
opkrævningslovens § 9, stk. 2, 2. pkt., være underskrevet af varemodtage-
ren.
I opkrævningslovens § 9, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at de i stk. 1 og 2 nævnte
varemodtagere skal indbetale afgiften til Skatteforvaltningen senest samti-
dig med indsendelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte angivelser. § 3, stk. 2, og §§
5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse, jf. opkrævnings-
lovens § 9, stk. 3, 2. pkt.
Skatteministeren kan ifølge opkrævningslovens § 9, stk. 4, fastsætte bestem-
melser om angivelsen og afgiftens indbetaling.
I opkrævningslovens § 10 a, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at en borger, der
er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, og som hos erhvervsdri-
vende køber ydelser eller varer sammen med ydelser, hæfter solidarisk med
den erhvervsdrivende for betaling af indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag
og merværdiafgift, som den erhvervsdrivende har unddraget, forudsat at ve-
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
derlaget overstiger 8.000 kr. inklusive afgift og ikke er betalt via pengein-
stitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager
og betaler. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt
eller lignende, anses ifølge opkrævningslovens § 10 a, stk. 1, 2. pkt., som én
betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller peri-
odiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leve-
rance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme ka-
lenderår, jf. 3. pkt.
I opkrævningslovens § 10 a, stk. 2, bestemmes, at den solidariske hæftelse
efter stk. 1 omfatter den ydelse, der er leveret til borgeren.
I opkrævningslovens § 10 a, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at hvis en borger
ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som
anført i stk. 1, kan borgeren frigøre sig for hæftelsen ved på Skatteforvalt-
ningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herun-
der fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalin-
gen heraf. Denne indberetning skal ifølge 2. pkt. ske senest 14 dage efter
betaling, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.
Endelig bestemmes i opkrævningslovens § 10 a, stk. 4, at uanset bestem-
melserne i stk. 1-3 frigør borgeren sig fra den solidariske hæftelse, hvis bor-
geren fremviser en behørig faktura udstedt i forbindelse med købet, der en-
tydigt identificerer leverandøren.
Det foreslås, at to steder i opkrævningslovens
§ 1, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§
9 og § 10 a« til »§§ 9 og 10 a og kapitel 4 a«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det af bestemmelsen kommer til at
fremgå, at i de tilfælde, der er nævnt i §§ 9 og 10 a og kapitel 4 a, gælder
loven, i det omfang det er fastsat i §§ 9 og 10 a og kapitel 4 a.
Baggrunden er forslaget om at indføre et nyt kapitel 4 a i opkrævningsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 og 3
Efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, kan Skatteforvaltningen fastsætte virk-
somhedens tilsvar af skatter og afgifter foreløbigt til et skønsmæssigt beløb,
hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget
virksomhedens indberetning eller angivelse for en afregningsperiode.
194
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Den foreløbige fastsættelse sker på baggrund af de oplysninger, som Skat-
teforvaltningen har om virksomhedens tidligere indberetninger, redegørel-
ser eller angivelser.
Når virksomheden i fire på hinanden følgende afregningsperioder for det
samme registreringsforhold har fået fastsat tilsvaret foreløbigt, kan Skatte-
forvaltningen inddrage virksomhedens registrering for den pågældende skat
eller afgift, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de mang-
lende indberetninger eller angivelser, jf. § 4, stk. 3, 1. pkt. Hvis Skattefor-
valtningen skønner, at virksomheden ikke kan fortsætte uden at være regi-
streret for den pågældende skat eller afgift, inddrages virksomhedens øvrige
registreringer også, medmindre virksomheden meddeler, at de øvrige regi-
streringer ønskes opretholdt, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt.
Inden Skatteforvaltningen træffer afgørelse om at inddrage virksomhedens
registrering, skal Skatteforvaltningen ved et rekommanderet brev meddele
virksomheden, at registreringen eller registreringerne vil blive inddraget,
hvis virksomheden ikke indgiver de manglende indberetninger eller angi-
velser inden 14 dage, jf. § 4, stk. 3, 3. pkt.
Samtidig skal det ifølge § 4, stk. 3, 4. pkt., oplyses i det rekommanderede
brev, at en fortsættelse af virksomheden efter en inddragelse vil være straf-
bar efter § 17, stk. 3, og at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af virksom-
heden forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at driften
af virksomheden fortsættes, hæfter for skatter og afgifter m.v., jf. § 10 b.
Hvis Skatteforvaltningen oplyser, at virksomhedens øvrige registreringer
tillige inddrages, oplyses det endvidere i meddelelsen, at virksomheden in-
den 14 dage skal give Skatteforvaltningen meddelelse herom, såfremt de
øvrige registreringer ønskes opretholdt, jf. § 4, stk. 3, 5. pkt.
Det rekommanderede brev indeholder et påbud, og påbuddets retsvirkning
regnes fra det tidspunkt, hvor det er kommet frem til virksomheden, og fri-
sten på 14 dage dermed begynder at løbe. Det er derfor ikke en betingelse,
at virksomheden har fået kendskab til det rekommanderede brevs indhold.
Det er vigtigt for Skatteforvaltningen at kunne tilgå oplysninger om, hvornår
meddelelsen kom frem til virksomheden, og fristen på 14 dage dermed be-
gynder at løbe, af hensyn til Skatteforvaltningens mulighed for at inddrage
registreringen, hvis fristen for at indgive de manglende indberetninger og
angivelser ikke overholdes.
Hvis virksomheden ikke indgiver de manglende indberetninger eller angi-
velser inden udløbet af 14-dagesfristen, inddrager Skatteforvaltningen virk-
195
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
somhedens registrering eller registreringer, hvilket skal meddeles virksom-
heden ved et rekommanderet brev, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 3, 6. pkt.
Det skal i medfør af 7. pkt. fremgå af meddelelsen herom, at registreringen
eller registreringerne inddrages, at en fortsættelse af virksomheden vil være
strafbar efter § 17, stk. 3, og at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af virk-
somheden forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at drif-
ten af virksomheden fortsættes, hæfter for skatter og afgifter m.v., jf. § 10
b.
Det foreslås i nr. 2, at i opkrævningslovens
§ 4, stk. 3, 3. pkt.,
indsættes efter
»ved« »Digital Post eller«.
Det foreslås dermed at give Skatteforvaltningen mulighed for at sende med-
delelser med varsel om inddragelse af en virksomheds registrering eller re-
gistreringer med Digital Post i stedet for som nu, hvor meddelelserne altid
sendes med et rekommanderet brev.
Forslaget vil betyde, at Skatteforvaltningen fremadrettet vil kunne sende
meddelelser efter § 4, stk. 3. 3. pkt., med Digital Post til virksomheden via
Digital Post som alternativ til det rekommanderede brev. I praksis forudsæt-
tes udgangspunktet at være, at meddelelser om inddragelse af en virksom-
heds registrering eller registreringer sendes med Digital Post, og at det kun
vil være i de tilfælde, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at sende
afgørelserne med Digital Post, at afgørelserne vil blive sendt med et rekom-
manderet brev. Skatteforvaltningen vil således skulle sende meddelelsen
med et rekommanderet brev, hvis en virksomhed undtagelsesvis er fritaget
for at skulle tilslutte sig Digital Post, jf. fritagelsesbestemmelserne i § 5, stk.
1, 3 og stk. 4, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Det foreslås i nr. 3, at i opkrævningslovens
§ 4, stk. 3, 6. pkt.,
ændres »ved«
til »og, for så vidt angår en personligt drevet virksomhed, tillige den eller de
personlige ejere af virksomheden ved Digital Post eller«.
Med ændringen vil det af § 4, stk. 3, 6. pkt., fremgå, at meddelelse om, at
registreringen eller registreringerne er inddraget, skal sendes til virksomhe-
den og, for så vidt angår en personligt drevet virksomhed, tillige den eller
de personlige ejere af virksomheden ved Digital Post eller rekommanderet
brev.
Skatteforvaltningen vil herefter, hvis virksomheden i fire på hinanden føl-
gende afregningsperioder for samme registreringsforhold har fået foretaget
en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter og
derfor får inddraget registreringen eller registreringerne, for så vidt angår en
196
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
personligt drevet virksomhed, skulle sende meddelelsen om inddragelsen af
virksomhedens registrering eller registreringer til både virksomheden og
den eller de personlige ejere af virksomheden via personens eller personer-
nes Digital Post-adgang. Af meddelelsen vil fremgå, at en eventuel medde-
lelse om, at registreringerne inddrages, også vil blive sendt til virksomheds-
ejeren personligt via Digital Post.
Når en personligt drevet virksomhed får alle sine skatte- og afgiftsregistre-
ringer inddraget af Skatteforvaltningen, vil virksomhedens adgang til Digi-
tal Post blive lukket i forbindelse med registrering af virksomhedens ophør
i CVR-registeret. Såfremt sagen ender med en afgørelse om inddragelse af
virksomhedens registrering eller registreringer, vil meddelelsen fortsat blive
sendt til virksomheden via Digital Post, da denne adgang først vil ophøre et
par dage senere. For at sikre, at virksomheden fortsat har adgang til medde-
lelsen, efter at virksomhedens adgang til Digital Post er ophørt, vil Skatte-
forvaltningen tillige sende afgørelsen til virksomhedsejeren eller virksom-
hedsejerne personligt via Digital Post.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger
Til nr. 4
Det fremgår af opkrævningslovens § 6, at der skal betales et gebyr på 65 kr.
for erindringsskrivelser vedrørende betaling efter denne lov.
En erindringsskrivelse vil først kunne udsendes, når betalingsfristen er over-
skredet, uden at betaling er sket. Betaling anses normalt at være sket, når
skyldneren har mistet rådigheden over beløbet, dvs. uafhængigt af beløbets
fremkomst til fordringshaveren.
Opkrævningslovens § 1, stk. 3, bestemmer, at loven gælder opkrævning af
andre skatter og afgifter m.v. end de i stk. 1 nævnte, i det omfang der i anden
lovgivning henvises til denne lov.
Reglerne i opkrævningsloven finder således anvendelse, hvis der i anden
lovgivning henvises hertil. I en række særlove finder der bestemmelser, der
henviser til, at opkrævningslovens § 6 finder tilsvarende anvendelse.
Af forældelseslovens § 2, stk. 1, fremgår, at forældelsesfristerne regnes fra
det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få for-
dringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. I stk. 2 er
det bestemt, at hvis der er indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en
frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen
først fra betalingsfristens udløb. Af § 3, stk. 1, fremgår, at forældelsesfristen
197
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Af § 5, stk. 1, frem-
går, at forældelsesfristen er 10 år, 1) når der er udstedt gældsbrev for for-
dringen, 2) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 3) når
fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved
forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende
afgørelse. I stk. 2 bestemmes, at fordring på senere forfaldne renter, gebyrer
og lignende dog forældes efter § 3. Af § 23, stk. 2, fremgår, at ved forældelse
af hovedfordringen bortfalder også krav på rente og lignende ydelse. Med
»lignende ydelse« tænkes der på krav på provisioner og gebyrer, men ikke
omkostninger i forbindelse med forsøg på at inddrive kravet. Bestemmelsen
omhandler den såkaldte accessoriske forældelse og svarer til, hvad der på
ulovbestemt grundlag antoges at gælde inden indførelsen af bestemmelsen
ved forældelseslovens ikrafttrædelse den 1. januar 2008, jf. side 500 i be-
tænkning nr. 1460 af 2005 om revision af forældelseslovgivningen. En for-
dringshaver, der ikke længere har krav på hovedfordringen, bør heller ikke
kunne opretholde et krav på renter og lignende ydelser, der knytter sig ac-
cessorisk til hovedfordringen.
Det foreslås, at opkrævningslovens
§ 6
nyaffattes, så det i
stk. 1, 1. pkt.,
bestemmes, at er et krav endnu ikke betalt, efter at betalingsfristen er udlø-
bet, udsendes et rykkerbrev til skyldneren. Det foreslås, at det i
stk. 1, 2.
pkt.,
bestemmes, at betales kravet ikke inden udløbet af den frist, der er fast-
sat i rykkerbrevet, kan kravet overdrages til inddrivelse. Det foreslås, at det
i
stk. 1, 3. pkt.,
bestemmes, at der pålægges et gebyr på 65 kr. ved udsendelse
af rykkerbrevet.
Et rykkergebyr må anses som stiftet, når systembeslutningen om oprettelsen
af rykkergebyret er foretaget.
Med den foreslåede nyaffattelse vil opkrævningslovens § 6, stk. 1, regulere,
hvad der anses for at være en sædvanlig rykkerprocedure, dvs. svarende til
den, der er gældende i § 16 c, stk. 4, for så vidt angår krav, der opkræves via
skattekontoen, jf. opkrævningslovens kapitel 5, idet beløbsgrænsen på 5.000
kr. dog ikke skal gælde. Af § 16 c, stk. 4, 1. pkt., fremgår således, at over-
stiger en debetsaldo for en virksomhed 5.000 kr., skal hele beløbet indbeta-
les straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksom-
heden, mens det i 4. pkt. bestemmes, at betales beløbet ikke inden den frist,
der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse, og 6. pkt.
bestemmer, at der pålægges et gebyr efter § 6 ved udsendelsen af rykkerbre-
vet. Med den foreslåede nyaffattelse af § 6 vil det tydeligt være reguleret,
hvornår det eller de krav, hvis betaling der rykkes for, kan overdrages til
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, idet betingelsen for en
198
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
sådan overdragelse er, at betalingsfristen er overskredet, og at den sædvan-
lige rykkerprocedure er gennemført forgæves, dvs. uden at opnå betaling, jf.
§ 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Formålet med den foreslåede nyaffattelse er at sikre en ensartet, klar og ty-
delig rykkerprocedure for alle krav, der opkræves efter opkrævningslovens
regler.
Endvidere foreslås, at det i opkrævningslovens
§ 6, stk. 2,
bestemmes, at
rykkergebyrer efter stk. 1, 3. pkt., med hensyn til forældelse skal behandles
som selvstændige hovedkrav.
Den foreslåede regel vil indebære, at rykkergebyrer efter den foreslåede re-
gel i opkrævningslovens § 15 a, stk. 1, 2. pkt., om krav omfattet af det fore-
slåede nye kapitel 4 a og rykkergebyrer efter § 16 c, stk. 4, 6. pkt., om krav
omfattet af kapitel 5 om skattekontoen ikke vil kunne bortfalde ved acces-
sorisk forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2. Der henvises således
i begge bestemmelser til opkrævningslovens § 6 og dermed til stk. 2 om den
manglende accessoriske forældelse af rykkergebyrerne.
Med den foreslåede bestemmelse undgås en manuel arbejdsgang for even-
tuel afskrivning af rykkergebyrer ved accessorisk forældelse, så flest mulige
processer i den nye opkrævningsløsning i DMO systemunderstøttes. Det
samme vil gælde for skattekontoen, der har de samme problemer med at
relatere rykkergebyret til det eller de krav, hvis betaling der rykkes for.
Ved en fuldstændig nedskrivning af hovedkravet, f.eks. fordi det var oprettet
ved en fejl, vil rykkergebyret dog fortsat bortfalde, medmindre hovedkravet
indgår i en samlet rykker, der også omfatter andre krav, for hvilke der er
hjemmel til gebyropkrævning. Dette vil fortsat skulle understøttes manuelt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af opkrævningslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at betales et beløb ikke
rettidigt, eller er der ydet henstand med betalingen, skal der betales en må-
nedlig rente som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra
den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales.
Renten beregnes dagligt, jf. 2. pkt. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst, jf. 3. pkt. For beløb, der opkræves efter
reglerne i kapitel 5, finder bestemmelsen om saldoforretning i § 16 c, stk. 1,
anvendelse, jf. 4. pkt.
199
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., fastsættes renten for kalender-
året. Renten offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor
den skal have virkning, jf. 2. pkt. Renten for 1 år beregnes på grundlag af et
simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekredit-
rente for ikkefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i
det foregående kalenderår, jf. 3. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte må-
nedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til
Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december
2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rente-
satser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber
(ECB/2001/18), jf. 4. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennem-
snit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to
decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele
procentsats, og den beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til
én decimal, jf. 4. pkt.
Ifølge forarbejderne til den gældende affattelse af opkrævningslovens § 7,
stk. 1, jf. Folketingstidende 2005-06, L 205 som fremsat, side 6578, skal
renteberegningen være med en dag til dag-rente med månedlig rentetilskriv-
ning. Det anføres, at virksomhederne dermed kun kommer til at betale mo-
rarente (inklusive rentes rente) for det faktiske antal dage, som betalingsfri-
sten overskrides med, i modsætning til forrentningen efter den dagældende
affattelse af opkrævningslovens § 7, stk. 1, hvor for sen betaling udløste 1
til 2 måneders rente, da renten blev beregnet pr. påbegyndt måned fra den
1. i den måned, hvor beløbet skulle betales.
Henvisningen til den månedlige tilskrivning for virksomheder må forment-
lig ses i sammenhæng med den i samme lovforslag foreslåede rentebestem-
melse i opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, om forrentning af debetsaldoen på
skattekontoen, idet det af § 16 c, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at renten beregnes
dagligt og tilskrives debetsaldoen månedligt. Det fremgår af § 16 a, stk. 4,
at krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørel-
sen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet. Debetsal-
doen er således udtryk for den af skattekontoen omfattede gæld, der skal
betales af virksomheden, senest den dag debetsaldoen opstår. Når de dagligt
påløbne morarenter tilskrives den debetsaldo, hvoraf de er beregnet, er der-
for også tilskrivningen
–
og dermed forøgelsen af debetsaldoen
–
udtryk for,
at disse renter senest skal betales på tilskrivningsdagen. For renter, der på-
løber efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, for krav, der ikke omfattes af skat-
tekontoen og dermed § 16 c, stk. 1, må det derimod gælde, at disse renter
forfalder til betaling, straks de påløber det skyldige krav, der ikke er blevet
200
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
betalt rettidigt. Påløbstidspunktet vil således også være forfaldstidspunktet,
medmindre et andet forfaldstidspunkt følger af lov, aftale eller kutyme.
Det foreslås, at i opkrævningslovens
§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »0,7 procent-
point regnet fra« til »0,85 procentpoint regnet fra udløbet af«, og i
2. pkt.
ændres »beregnes dagligt« til »påløber for hver af kalenderårets dage efter
den seneste rettidige betalingsdag, jf. 1. pkt., til og med dagen, hvor betaling
sker, og forfalder til betaling, når renten påløber«.
Med de foreslåede ændringer kommer det af 1. pkt. til at fremgå, at hvis et
beløb ikke betales rettidigt, eller er der ydet henstand med betalingen, skal
der betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,85 pro-
centpoint regnet fra udløbet af den seneste rettidige betalingsdag for beløbet,
og frem til beløbet betales, mens det af 2. pkt. vil fremgå, at renten påløber
for hver af kalenderårets dage efter den seneste rettidige betalingsdag, jf. 1.
pkt., til og med dagen, hvor betaling sker, og forfalder til betaling, når renten
påløber.
Den foreslåede ændring i 1. pkt. har til formål at præcisere, at renter ikke
påløber fra og med den seneste rettidige betalingsdag, men først påløber, når
denne dag er udløbet, uden at betaling er sket, dvs. fra og med den følgende
dag.
Renter vil således påløbe hver dag efter den seneste rettidige betalingsdag,
hvor der ikke er sket betaling af kravet. Fra og med dagen efter den dag,
hvor der
–
med forsinkelse
–
sker betaling, vil der ikke længere påløbe ren-
ter.
Derudover indebærer forslaget, at det tillæg, der lægges til renten efter op-
krævningslovens § 7, stk. 2, forhøjes fra 0,7 procentpoint til 0,85 procent-
point. Forslaget er begrundet i ønsket om at gøre lovforslaget provenuneu-
tralt.
Den foreslåede ændring i 2. pkt. vil medføre, at der for hver enkelt måned
skal anvendes det antal dage, som måneden består af. Med andre ord skal
det faktiske antal kalenderdage i renteperioden anvendes. Rentesatsen for
det samlede kalenderår vil således blive fordelt ligeligt på alle kalenderårets
dage, uanset om der er 28, 29, 30 eller 31 dage i måneden.
En renteberegning ud fra det faktiske antal kalenderdage i renteperioden og
baseret på kalenderårets faktiske antal dage betegnes som faktisk/faktisk-
princippet, og det er anvendelsen af dette faktisk/faktisk-princip, der be-
kræftes med den foreslåede ændring.
201
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0202.png
UDKAST
Den rente, der fastsættes for et kalenderår ad gangen, jf. opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, 1. pkt., skal konverteres, hvis den daglige rente skal være den
samme, uanset hvornår på året renteberegningen sker, og uanset om der er
28, 29, 30 eller 31 dage i den pågældende måned. Denne konvertering af
den månedlige rente til en rente pr. dag vil medføre, at hver måned (gen-
nemsnitligt) er på 30,4166 dage. Dette forekommer, ved at 12 måneder di-
videres op i kalenderåret på 365 dage. Det skal bemærkes, at der ved rente-
beregningen skal tages højde for skudår, således at kalenderåret også kan
udgøre 366 dage. Det betyder, at rentesatsen for det samlede kalenderår vil
blive fordelt ligeligt på alle kalenderårets dage. Beregningsformlen for en
daglig rente fremgår af nedenstående figur 1. Alene på denne måde kan det
sikres, at en skyldner betaler den korrekte rente pr. dag, uanset om der er 28,
29, 30 eller 31 dage i måneden. Det skal bemærkes, at resultatet efter bereg-
ningsformlen vil skulle afrundes til to decimaler. I forbindelse med delvise
nedskrivninger af hovedkravet ved f.eks. betaling og deraf underliggende
renteberegninger afrundes efter beregningsformlen til to decimaler for hver
underliggende renteberegning.
Figur 1
Den gældende ordlyd i opkrævningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., gør brug af
ordet »beregnes«.
Ingen af Skatteforvaltningens opkrævningssystemer
–
hverken det nuvæ-
rende SAP38 eller det kommende opkrævningssystem for de krav, der i dag
opkræves via SAP38
–
vil dog kunne understøtte en daglig renteberegning
efter opkrævningslovens § 7, stk. 1. I stedet vil renterne som udgangspunkt
blive beregnet og opkrævet ved månedens udgang. Hvis det på et tidspunkt
bliver muligt at beregne renterne tidligere, vil dette ske. En tidligere bereg-
ning af renterne vil eventuelt kunne ske på sigt i den nye opkrævningsløs-
ning i de tilfælde, hvor skyldneren af egen drift anmoder om at kunne indfri
sin gæld til Skatteforvaltningen.
Det foreslås derfor tillige, at ordet »påløber« anvendes i stedet, så der ikke
skabes nogen forventning om, at der dagligt »beregnes« renter.
Selv om renten forfalder dagligt, beregnes den som anført som udgangs-
punkt først ved månedens udgang. Derfor vil en daglig rente først blive over-
202
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
sendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, når renten er be-
regnet ved
–
som udgangspunkt
–
månedens udgang, og en oversendelse på
daglig basis vil derfor ikke ske.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Opkrævningslovens kapitel 3 har overskriften »Særlige regler for visse va-
remodtagere« og indeholder en enkelt bestemmelse, § 9, der i stk. 1, 1. pkt.,
bestemmer, at den, der ikke er autoriseret eller registreret efter afgiftslovene
nævnt i bilag 1, liste A, nr. 1-4, 7 og 8, og som fra andre EU-lande har mod-
taget varer omfattet af disse afgiftslove, ved modtagelsen af varerne skal
angive den afgiftspligtige mængde af varerne til Skatteforvaltningen. Angi-
velsen skal være underskrevet af den, der har modtaget varerne, eller af sæl-
gerens fiskale repræsentant her i landet, jf. opkrævningslovens § 9, stk. 1, 2.
pkt.
I opkrævningslovens § 9, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at varemodtagere, der
ikke er erhvervsdrivende, og som fra andre EU-lande modtager varer m.v.,
der er afgiftspligtige efter de afgiftslove, der er nævnt i bilag 1, liste A, nr.
5, 6, 9-16 og 31, ved modtagelsen af varerne skal angive den mængde varer,
hvoraf der skal betales afgift til Skatteforvaltningen. Angivelsen skal ifølge
opkrævningslovens § 9, stk. 2, 2. pkt., være underskrevet af varemodtage-
ren.
I opkrævningslovens § 9, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at de i stk. 1 og 2 nævnte
varemodtagere skal indbetale afgiften til Skatteforvaltningen senest samti-
dig med indsendelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte angivelser. § 3, stk. 2, og §§
5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse, jf. opkrævnings-
lovens § 9, stk. 3, 2. pkt.
Skatteministeren kan ifølge opkrævningslovens § 9, stk. 4, fastsætte bestem-
melser om angivelsen og afgiftens indbetaling.
Det foreslås, at i opkrævningslovens
§ 9, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§§ 5-7 og §
8, stk. 1, nr. 2 og 3,« til »§ 5«, og som
3.
og
4. pkt.
indsættes:
»Kapitel 4 a finder anvendelse ved opkrævningen af afgifter omfattet af stk.
1 og 2, jf. dog 4. pkt. For de i stk. 1 nævnte varemodtagere, der omfattes af
§ 1, stk. 1, eller § 16, nr. 2-9, anvendes kapitel 5 ved opkrævningen af afgif-
ter efter stk. 1.«
203
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Den foreslåede ændring i opkrævningslovens § 9, stk. 3, 2. pkt., vil inde-
bære, at der med hensyn til de bestemmelser, der finder tilsvarende anven-
delse på afgiftskrav, der skal betales af de i stk. 1 og 2 nævnte varemodta-
gere, ikke længere henvises til § 3, stk. 2, §§ 5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3,
men alene til § 3, stk. 2, og § 5.
Forslaget om indsættelsen af 3. og 4. pkt. vil betyde, at i de tilfælde, hvor
varemodtageren er en virksomhed, der har en skattekonto, vil afgiftskravet
efter § 9, stk. 1, skulle betales til skattekontoen, mens afgiftskrav efter § 9,
stk. 1, i øvrige tilfælde vil være omfattet af det foreslåede nye kapitel 4 a,
og det vil også gælde afgiftskrav efter § 9, stk. 2.
I de tilfælde, hvor afgiften omfattes af det foreslåede nye kapitel 4 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10, vil gebyrbestemmelsen i den foreslåede § 15 a og
rentebestemmelsen i den foreslåede § 15 b finde anvendelse, og i de tilfælde,
hvor afgiften omfattes af kapitel 5 om skattekontoen, fordi varemodtageren
er en virksomhed med en skattekonto, finder gebyrbestemmelsen i § 16 c,
stk. 4, 6. pkt., og rentebestemmelsen i § 16 c, stk. 1, anvendelse. Der vil
derfor ikke være brug for §§ 6 og 7 som hjemmelsgrundlag for opkrævning
af rykkergebyrer og morarenter. Der vil heller ikke være behov for en hen-
visning til § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, hvorefter Skatteforvaltningen, når det på
grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, kan meddele fritagelse for
betaling af gebyr efter § 6 og renter efter § 7. Det foreslås således med op-
krævningslovens § 15 a, stk. 3, at § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, skal finde
tilsvarende anvendelse på gebyrer efter stk. 1, 2. pkt., mens det med § 15 b,
stk. 3, foreslås, at § 8, stk. 1, nr. 3, og stk. 5, skal finde tilsvarende anven-
delse på morarenter efter stk. 1, 1. pkt. Der foreslås samtidig med § 16 c,
stk. 4, 7. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 18, en bestemmelse, hvorefter § 8,
stk. 1, nr. 2, og stk. 5, skal finde tilsvarende anvendelse for rykkergebyrer
på skattekontoen. Dermed opnås med hensyn til muligheden for fritagelse
for rykkergebyrer på skattekontoen overensstemmelse med fritagelseshjem-
len i den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 3. Med hensyn til muligheden
for fritagelse for morarenter på skattekontoen vil hjemlen fortsat være § 8,
stk. 1, nr. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7-9
Skatteforvaltningen kan kræve sikkerhedsstillelse af en allerede registreret
virksomhed, når både nogle objektive og subjektive betingelser er opfyldt.
204
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
De objektive betingelser er ifølge opkrævningslovens § 11, stk. 1, at en af
betingelserne i nr. 1-4 er opfyldt, dvs. når:
1) Virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder fire gange ikke retti-
digt har indbetalt skatter og afgifter m.v. omfattet af opkrævningsloven og,
for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag,
herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift, og a) virksomheden er
i restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er registreret, samt
eventuelt selskabsskatter og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder,
tillige personskatter og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhe-
dens drift, med et beløb, der overstiger 50.000 kr., og virksomheden ikke
indbetaler denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en
erindringsskrivelse fra Skatteforvaltningen, hvorved virksomheden under-
rettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille sikkerhed,
eller b) virksomheden ikke rettidigt har afgivet oplysninger til Skatteforvalt-
ningen efter skattekontrollovens § 2.
2) Virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i sel-
skaber, er trukket ud af virksomheden.
3) Der efter virksomhedens registrering opstår eller konstateres forhold, som
efter stk. 2, jf. stk. 4, kan begrunde pålæg om sikkerhedsstillelse.
4) Virksomheden leverer varer eller ydelser med leveringssted her i landet,
jf. momslovens kapitel 4, og de skatter og afgifter m.v., der opstår i forbin-
delse med virksomhedens levering af varerne eller ydelserne, antages for-
sætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltnin-
gen.
I forhold til virksomheder, der skal registreres for moms, A-skat m.v., gæl-
der ifølge opkrævningslovens § 11, stk. 2, at Skatteforvaltningen kan på-
lægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte- og af-
giftslove, hvor opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, at stille sik-
kerhed i følgende tilfælde:
1) Hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af eller deltager i ledelsen
af virksomheden, er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af eller
deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der med hensyn til skatter og
afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, eller personskatter og
bidrag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den anden virksomhed,
efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden, har påført
staten et samlet tab på mere end 50.000 kr. som følge af konkurs eller anden
205
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
insolvens eller opbygget en usikret og ubetalt restance på mere end 50.000
kr. til Skatteforvaltningen.
2) Hvis virksomheden inden for de seneste 5 år har fået registreringen, for
så vidt angår det samme registreringsforhold, inddraget efter § 4, stk. 3, eller
inddraget eller nægtet efter stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.
3) Hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af eller deltager i ledelsen
af virksomheden, er eller har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en an-
den virksomhed, der inden for de seneste 5 år, og efter at personen fik den
nævnte tilknytning til virksomheden, har fået sin registrering, for så vidt an-
går samme type registreringsforhold, inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddra-
get eller nægtet efter stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.
I forhold til både opkrævningslovens § 11, stk. 1 og 2, kræves det herudover,
at den subjektive betingelse i stk. 3, 1. pkt., er opfyldt, dvs. at det efter et
konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende ri-
siko for tab for staten.
Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed efter § 11, stk. 2, kan virk-
somheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt, jf. stk. 3, 2. pkt.
Opkrævningslovens § 11, stk. 5, 1. pkt., bestemmer, at sikkerhed efter stk.
1 og 2 skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med
skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, og det for-
ventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode samt det skønnede
eller opgjorte tilsvar fra den eventuelle periode, hvor virksomheden har væ-
ret drevet uregistreret. For enkeltmandsvirksomheder gælder dette ifølge 2.
pkt. tillige indehaverens personskatter og bidrag, herunder restskat, der ved-
rører virksomhedens drift, og restancer vedrørende de i dette stykke om-
handlede skatter og afgifter m.v. fra indehaverens tidligere enkeltmands-
virksomhed, der er blevet afmeldt fra registreringen. Det gennemsnitlige til-
svar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af det senest af-
leverede årsregnskab, jf. 3. pkt. Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter be-
regnes med udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regn-
skabsår reduceret med eventuelle acontobetalinger, jf. 4. pkt. Sikkerheds-
stillelsen for personskatter og bidrag beregnes ud fra skattebilletten, jf. 5.
pkt.
Opkrævningslovens § 11, stk. 6, 1. pkt., bestemmer, at sikkerhed efter stk.
1 og 2 skal stilles, senest 8 dage efter at virksomheden har modtaget med-
206
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
delelse herom, idet fristen dog i særlige tilfælde kan forlænges efter anmod-
ning herom. Pålæg om sikkerhedsstillelse meddeles virksomheden ved re-
kommanderet brev, jf. 2. pkt.
En endnu ikke oprettet virksomhed har ikke en digital postkasse og kan så-
ledes ikke tilgå meddelelser fra eksempelvis Skatteforvaltningen i Digital
Post. For allerede oprettede virksomheder vil der allerede eksistere en digi-
tal postkasse, som Skatteforvaltningen vil kunne sende sin afgørelse til.
Skatteforvaltningens meddelelse om, at en virksomheds registrering er ind-
draget eller nægtet, skal sendes til virksomheden ved rekommanderet brev,
jf. opkrævningslovens § 11, stk. 10. Der skal tillige oplyses om, at en fort-
sættelse af virksomheden efter registreringsinddragelsen eller registrerings-
nægtelsen vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og kan medføre pålæg af dag-
lige bøder efter § 11, stk. 11, og hæftelse for virksomhedens skatter og af-
gifter m.v. efter § 10 b.
Opkrævningslovens § 11, stk. 10, omhandler både nye virksomheder, der
nægtes registrering, samt allerede oprettede virksomheder, der tvangsafmel-
des på grund af manglende sikkerhedsstillelse.
Det foreslås i nr. 7, at i opkrævningslovens
§ 11, stk. 6, 2. pkt.,
indsættes
efter »sikkerhedsstillelse« »efter stk. 1«, og efter »ved« indsættes »Digital
Post eller«.
Med ændringerne i § 11, stk. 6, 2. pkt., vil det af bestemmelsen fremgå, at
pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 meddeles virksomheden ved Digital
Post eller rekommanderet brev.
Skatteforvaltningen vil herefter få mulighed for at sende meddelelsen om
sikkerhedsstillelse for skatter og afgifter med Digital Post i stedet for som
nu, hvor meddelelsen altid skal sendes med et rekommanderet brev.
Skatteforvaltningen vil kunne give virksomheden besked om, at et eventuelt
efterfølgende brev om afmeldelse af virksomheden vil blive sendt til både
virksomheden via Digital Post og virksomhedsejeren eller virksomheds-
ejerne personligt via Digital Post.
Det foreslås i nr. 8, at der i opkrævningslovens
§ 11, stk. 6,
som
3. pkt.
ind-
sættes en bestemmelse, der fastslår, at pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk.
2 meddeles virksomheden, dog den eller de personlige ejere af virksomhe-
den, for så vidt angår en personligt drevet virksomhed, ved Digital Post eller
rekommanderet brev.
207
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 6, 3. pkt., vil medføre, at Skattefor-
valtningen i de situationer, hvor en virksomhed endnu ikke har en adgang
til Digital Post, skal sende afgørelser om sikkerhedsstillelse til virksomheds-
ejeren eller virksomhedsejerne personligt via Digital Post.
Skatteforvaltningen vil i sin sagsbehandling vedrørende registreringsan-
modningen oplyse, at Skatteforvaltningen anvender den private adgang til
Digital Post, indtil virksomheden er oprettet og har fået tildelt et cvr-num-
mer, hvorefter virksomhedens adgang til Digital Post er oprettet.
Det foreslås i nr. 9, at der i opkrævningslovens
§ 11, stk. 10,
efter »ved«
indsættes »Digital Post eller«, og at der som
2.
og
3. pkt.
indsættes:
»En meddelelse om, at registreringen er inddraget, skal, for så vidt angår en
personligt drevet virksomhed, tillige sendes til den eller de personlige ejere
af virksomheden ved Digital Post eller rekommanderet brev. En meddelelse
om, at registreringen er nægtet, skal, for så angår en personligt drevet virk-
somhed, sendes til den eller de personlige ejere af virksomheden ved Digital
Post eller rekommanderet brev.«
Opkrævningslovens § 11, stk. 10, vil med disse ændringer indebære, at Skat-
teforvaltningen i forhold til personligt drevne virksomheder skal sende med-
delelsen om nægtelse eller inddragelse af registrering både til virksomheden
via Digital Post og til virksomhedsejeren eller virksomhedsejerne personligt
via Digital Post.
Virksomhedsejeren vil derfor ved en inddragelse få mulighed for at læse
afgørelsen, efter at virksomhedens adgang til Digital Post er ophørt. I afgø-
relsen vil Skatteforvaltningen oplyse, at afgørelsen er sendt både til virk-
somheden via Digital Post og til virksomhedsejeren eller virksomhedsejerne
via deres private Digital Post-adgang.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen finder ifølge § 16 anven-
delse på ind- og udbetalinger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og
foreninger, offentlige myndigheder, institutioner, fysiske personer m.v. ved-
rørende følgende typer af krav:
1) Skatter og afgifter omfattet af opkrævningslovens § 1, stk. 1 og 2.
208
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, aktiespare-
kontoloven, kulbrinteskatteloven, minimumsbeskatningsloven, toldloven,
lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af ska-
desforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
3) Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og
53 a.
4) Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.
5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
6) Bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og betalinger.
7) Betaling efter lov om et loft over indtægter fra elproduktion.
8) Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er nævnt i ejen-
domsskattelovens § 31, stk. 1.
9) Afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.
Opkrævningslovens § 16, nr. 1, henviser til lovens § 1, stk. 1 og 2. Af § 1,
stk. 1, fremgår, at opkrævningsloven gælder for opkrævning af skatter og
afgifter m.v., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v.
er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til Skatteforvaltnin-
gen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser i anden lovgiv-
ning eller i EF-forordninger. Af opkrævningslovens § 1, stk. 2, bestemmes
i 1. pkt., at i de tilfælde, der er nævnt i § 9 og § 10 a, gælder loven, i det
omfang det er fastsat i § 9 og § 10 a. Opkrævningslovens § 9 indeholder
særlige regler for visse varemodtagere, mens § 10 a omhandler en solidarisk
hæftelse for borgere, der er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller
2, og som hos erhvervsdrivende køber ydelser eller varer sammen med ydel-
ser, for betaling af indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, som den
erhvervsdrivende har unddraget, forudsat at vederlaget overstiger 8.000 kr.
inklusive afgift og ikke er betalt via pengeinstitut eller betalingsinstitut, som
sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler. I opkrævningslovens
§ 1, stk. 2, 2. pkt., bestemmes, at i de tilfælde, der er nævnt i § 16, gælder
kapitel 5, § 8, stk. 1, nr. 4, og stk. 2 og 3, § 12, stk. 5, og § 13 tillige betalinger
vedrørende andet end skatter og afgifter. Loven gælder ifølge § 1, stk. 2, 3.
pkt., i øvrigt, i det omfang det af bestemmelser i loven følger, at loven helt
eller delvis finder anvendelse.
209
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Lov om spil indeholder også en række krav, der opkræves af Skatteforvalt-
ningen. Bl.a. fremgår det af § 42, stk. 1, 1. pkt., at den, der ansøger om
tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, skal
betale et gebyr på 250.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog
stk. 4 og 5. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål,
jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstids-
punktet har tilladelse fra spillemyndigheden, ifølge § 42, stk. 1, 2. pkt., be-
tale et gebyr på 100.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk.
4 og 5. Gebyret skal ifølge § 42, stk. 1, 3. pkt., betales senest samtidig med
indgivelse af ansøgningen. I § 42, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at for indgivelse
af ansøgning om tilladelse til at udbyde både væddemål og onlinekasino skal
ansøgeren betale et samlet gebyr på 350.000 kr. (2010-niveau) til spillemyn-
digheden, jf. dog stk. 4 og 5. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til
udbud af både væddemål, jf. § 11, og onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere,
som på ansøgningstidspunktet har tilladelse fra spillemyndigheden, ifølge §
42, stk. 2, 2. pkt., betale et gebyr på 125.000 kr. (2010-niveau) til spillemyn-
digheden, jf. dog stk. 4 og 5. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse
af ansøgningen, jf. § 42, stk. 2, 3. pkt. I § 42, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at
for tilladelser udstedt til udbud af væddemål eller onlinekasino betales et
gebyr afhængigt af et kalenderårs afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 6 og § 8
i lov om afgifter af spil, til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4 og 5. Gebyret
skal ifølge § 42, stk. 3, 2. pkt., betales, senest 1 måned efter at tilladelsen
træder i kraft, efter en nærmere angivet skala. Også bestemmelserne i § 42,
stk. 4-6 og 8, indeholder hjemmel til gebyropkrævning. Af § 42, stk. 11, 1.
pkt., fremgår, at gebyrerne i stk. 1-6 og 8 reguleres efter personskattelovens
§ 20. Kapitel 7 a indeholder regler om et særligt bidrag til hestevæddeløbs-
sporten. Af § 43 a, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at indehavere af tilladelse til ud-
bud af væddemål efter § 11 skal betale et særligt bidrag på 6 pct. af indsatsen
i væddemål på danske hestevæddeløb. Indtægterne fra bidraget tildeles
ifølge § 43 a, stk. 1, 2. pkt., hestevæddeløbssporten med henblik på dækning
af udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og indehaverne af
tilladelse til udbud af væddemål, jf. stk. 6. Af stk. 2 fremgår, at hvis et dansk
hestevæddeløb indgår i et kombinationsvæddemål, hvor der væddes om re-
sultatet af flere begivenheder, skal det særlige bidrag efter stk. 1 betales af
hele kombinationsvæddemålet. Af § 63, stk. 1, fremgår, at hvis en overtræ-
delse skønnes ikke at ville medføre en højere straf end bøde, kan skattemi-
nisteren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet
frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angi-
vet bøde.
210
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Ejendomsskattelovens kapitel 8 omfatter bestemmelserne i §§ 46-65 og om-
handler lån til betaling af samlede stigninger i ejendomsværdiskat og grund-
skyld. Reglerne i §§ 46-52 omhandler den permanente indefrysningsordning
for stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld og indebærer, at den mid-
lertidige indefrysningsordning vedrørende indefrysning af grundskyld i pe-
rioden 2018-2023, jf. de tidligere regler i kapitel 2 i lov om lån til betaling
af kommunale ejendomsbidrag m.v. (tidligere lov om lån til betaling af
grundskyld m.v.), fra og med 2024 er overgået til en permanent indefrys-
ningsordning, hvor indefrysninger af ejendomsværdiskat også er omfattet.
Overgangen blev gennemført med § 10, nr. 13, i lov nr. 679 af 3. juni 2023.
Ejendomsskattelovens §§ 53 og 54 omhandler regler om lån til pensionister
til betaling af grundskyld, og de er en videreførelse af »pensionistlåneord-
ningen« for grundskyld i lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbi-
drag m.v. (tidligere lov om lån til betaling af grundskyld m.v.), der var en
kommunal ordning, der nu med visse justeringer er videreført i ejendoms-
skatteloven og administreres af Skatteforvaltningen. De øvrige regler i ejen-
domsskattelovens kapitel 8 omfatter regler om stiftelse (§ 55), sikkerheds-
stillelse (§§ 56-58), forfald (§§ 59 og 60), renter og sidste rettidige beta-
lingsdag (§§ 61-63), indfrielse og fravalg af lån (§ 64) og meddelelse om
låneoplysninger (§ 65).
Ejendomsskattelovens kapitel 11 indeholder en række midlertidige bestem-
melser.
I § 77, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at Skatteforvaltningen yder et samlet til-
lægslån pr. ejerandel pr. ejendom til betaling af stigninger i ejendomsvær-
diskat til fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i § 3, og som senest
har tilvalgt lån efter den permanente indefrysningsordning, jf. § 46, den 31.
december 2025, jf. § 55. Lånet ydes til de ejerandele, ejeren ejer i henhold
til et autoritativt register, jf. § 77, stk. 1, 2. pkt. Tillægslånet opgøres ifølge
stk. 2, 1. pkt., på helårsniveau som ejendomsværdiskatten for indkomståret
2025 fratrukket ejendomsværdiskatten for indkomståret 2024. Ejendoms-
værdiskatten opgøres ifølge 2. pkt. som beskatningsgrundlaget for ejen-
domsværdiskat, jf. § 13, stk. 2, ganget med ejendomsværdiskattesatsen i §
22. Lånet opgøres den 15. februar 2026, jf. ejendomskattelovens § 77, stk.
2, 3. pkt.
I § 78 bestemmes i 1. pkt., at Skatteforvaltningen yder et tillægslån på års-
opgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025 pr. ejerandel pr. ejendom til
betaling af restskatter for ejendomsværdiskat eller grundskyld efter betin-
gelserne i §§ 79 eller 80 til fysiske personer, som senest har tilvalgt lån efter
211
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
den permanente indefrysningsordning, jf. § 46, den 31. december i det ind-
komstår, som lånet ydes for. Lånet ydes til de ejerandele, ejeren ejer i hen-
hold til et autoritativt register, jf. § 78, 2. pkt.
I § 79, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at der ydes lån til betaling af restskatter i
ejendomsværdiskat til fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i § 3, og
som er omfattet af rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. §§ 36 og
38, hvor forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, er positivt og for-
skelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, er negativt. Lånet opgøres efter stk. 2
eller 3, jf. § 79, stk. 1, 2. pkt.
I § 79, stk. 2, bestemmes, at for ejendomme, hvor den numeriske værdi af
forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, er mindre end forskelsbeløbet for
ejendomsværdiskat, jf. § 37, udgør lånebeløbet den numeriske værdi af for-
skelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39.
I § 79, stk. 3, bestemmes, at for ejendomme, hvor den numeriske værdi af
forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, er større end forskelsbeløbet for
ejendomsværdiskat, jf. § 37, udgør lånebeløbet værdien af forskelsbeløbet
for ejendomsværdiskat, jf. § 37.
I § 79, stk. 4, bestemmes, at tillægslån efter stk. 2 eller 3 opgøres den 15.
februar i året efter det indkomstår, som lånet ydes for.
I § 80, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at der ydes lån til betaling af restskatter i
grundskyld til fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr.
3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og som er omfattet
af rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. §§ 36 og 38, hvor forskels-
beløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, er negativt og forskelsbeløbet for
grundskyld, jf. § 39, er positivt. Lånet opgøres ifølge ejendomsskattelovens
§ 80, stk. 1, 2. pkt., efter stk. 2 eller 3.
I § 80, stk. 2, bestemmes, at for ejendomme, hvor den numeriske værdi af
forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, er mindre end forskelsbe-
løbet for grundskyld, jf. § 39, udgør lånebeløbet den numeriske værdi af
forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37.
I § 80, stk. 3, bestemmes, at for ejendomme, hvor den numeriske værdi af
forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, er større end forskelsbelø-
bet for grundskyld, jf. § 39, udgør lånebeløbet værdien af forskelsbeløbet
for grundskyld, jf. § 39.
I § 80, stk. 4, bestemmes, at tillægslån efter stk. 2 eller 3 opgøres den 15.
februar i året efter det indkomstår, som lånet ydes for.
212
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I § 81, stk. 1, bestemmes, at lån ydet efter de midlertidige låneordninger i
§§ 77 og 78 stiftes den 1. januar i indkomståret efter det år, som lånet ydes
for.
I § 81, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at lån omfattes af lånevilkår i § 59, stk. 1-
3, 5 og 7, og §§ 60-65 fra stiftelsestidspunktet. Lån omfattes af § 56, stk. 1,
stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3 og 4, og § 59, stk. 6, fra og med den 1. januar
i indkomståret efter stiftelsestidspunktet, jf. § 81, stk. 2, 2. pkt. Sikkerhed
efter § 56, stk. 2, 1. og 2. pkt., skal senest være stillet den 20. januar i ind-
komståret efter stiftelsestidspunktet, jf. § 81, stk. 2, 3. pkt.
I § 81, stk. 3, bestemmes, at lån, som efter stk. 1 er stiftet, er bindende og
ikke kan påklages eller ændres.
Endelig bestemmes i § 81, stk. 4, at ejere, der ikke ønsker lån efter §§ 77 og
78, ved henvendelse til Skatteforvaltningen senest den 1. december i det
indkomstår, som lånet ydes for, kan fravælge lånet.
I afskrivningslovens § 40, stk. 6, 1. pkt., bestemmes, at ved salg eller opgi-
velse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2, dvs. henholdsvis goodwill og andre
immaterielle aktiver, medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mel-
lem afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige fo-
retagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger, jf. 2. pkt. Er aftalen
om salg eller opgivelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens § 12 B,
stk. 6, finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse, jf. 3. pkt.
I afskrivningslovens § 40, stk. 7, 1. pkt., bestemmes, at Skatteforvaltningen
efter den skattepligtiges begæring giver rentefri henstand med betaling af
skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget udgøres
af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5.
Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan
løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten,
som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende
ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv, jf. afskrivningslovens
§ 40, stk. 7, 2. pkt. I 3. pkt., bestemmes, at i det indkomstår, hvor fortjenesten
medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den
slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skat efter
kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller selskabsskattelovens § 29 B,
stk. 4 og 5.
213
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Der kan i samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter
§§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. afskrivningslovens § 40, stk.
7, 4. pkt. Det er efter 5. pkt. en betingelse for opnåelse af henstand, at be-
gæringen indsendes inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrol-
lovens §§ 10-13 for aftaleåret.
De modtagne ydelser skal ifølge afskrivningslovens § 40, stk. 7, 6. pkt., be-
tales som afdrag på henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i
måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den
10. i forfaldsmåneden, jf. 7. pkt. I 8. pkt. bestemmes, at hvis beløbet ikke
betales rettidigt, skal der betales rente i henhold til opkrævningslovens § 7,
stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfalds-
dagen at regne, dog mindst 25 kr.
Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
jf. afskrivningslovens § 40, stk. 7, 9. pkt. Der betales ifølge 10. pkt. et ryk-
kergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling
af afdrag på henstandsbeløbet.
Grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfører ifølge 11.
pkt., at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling efter påkrav. Er
hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragel-
sesaftalen, forfalder ifølge 12. pkt. restbeløbet til betaling ved udløbet af
dette indkomstår, med sidste rettidige betalingsdag den 10. i den efterføl-
gende måned. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører inden 7 år, uden
at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb til dækning af
henstandsbeløbet, frafaldes ifølge 13. pkt. kravet på det ikke betalte hen-
standsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten
af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i indkomståret efter reg-
lerne i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld
og dækningsafgift til kommunerne, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 7, 14.
pkt.
Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 1, at personer kan
få henstand med betaling af den beregnede skat, jf. § 38, stk. 5, når betalin-
gen skyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, eller at personen
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er blevet hjem-
mehørende uden for Danmark, jf. § 38, stk. 1, 3. pkt. Henstanden er ifølge
§ 39, stk. 2, 1. pkt., betinget af, at der ved fraflytning m.v. afgives oplysnin-
ger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2.
Der skal ifølge aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 2, 2. pkt., indgives
en beholdningsoversigt, jf. § 39 A, stk. 1, sammen med oplysningerne som
214
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
nævnt i 1. pkt. Forlænges oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 14,
stk. 1, skal oplysninger og beholdningsoversigt være afgivet inden den nye
frist, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 2, 3. pkt. Aktieavancebe-
skatningslovens § 39, stk. 3, 1. pkt., bestemmer, at hvis personens fraflyt-
ning m.v. sker til et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. decem-
ber 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets
direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010, er henstand efter stk. 1 endvidere
betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed.
Sikkerheden skal ifølge aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, 2. pkt.,
stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier,
obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti
eller anden betryggende sikkerhed. Af 3. pkt. fremgår, at hvis personens
fraflytning er sket til et land, der er omfattet af den i 1. pkt. nævnte overens-
komst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter personen efterfølgende
videre til et land, der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller det
nævnte direktiv, er fortsat henstand betinget af, at der stilles betryggende
sikkerhed, jf. 2. pkt.
Er personens fraflytning sket til et land, der ikke er omfattet af den i 1. pkt.
nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter personen
efterfølgende videre til et land, der er omfattet af den nævnte overenskomst
eller det nævnte direktiv, frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.
Det fremgår af aktieavanceskatningslovens § 39, stk. 4, 1. pkt., at afgives
oplysninger efter skattekontrollens § 2 og beholdningsoversigt, jf. stk. 2,
ikke rettidigt, bortfalder retten til henstand, og skatten anses for forfalden på
det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der ikke var givet hen-
stand. Skatten forrentes ifølge § 39, stk. 4, 2. pkt., med renten efter opkræv-
ningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procent pr. påbegyndt måned fra
dette tidspunkt. Skatteforvaltningen kan ifølge aktieavanceskatningslovens
§ 39, stk. 5, se bort fra overskridelse af oplysningsfristen efter skattekon-
trollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, og fristen for afgivelse af behold-
ningsoversigt som nævnt i stk. 2, jf. stk. 4.
I aktieavanceskatningslovens § 39 A, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at ved hen-
stand skal der udarbejdes en beholdningsoversigt over de aktier, som perso-
nen er ejer af på fraflytningstidspunktet. Aktier, hvor den beregnede skat, jf.
§ 38, stk. 5, er betalt, skal dog ikke medtages i beholdningsoversigten, jf. §
39 A, stk. 1, 2. pkt. Ved en efterfølgende skattefri aktieombytning, fusion
eller spaltning skal de aktier, der erhverves med succession, indgå på be-
holdningsoversigten, jf. 3. pkt. Endvidere etableres der en henstandssaldo,
215
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
der udgøres af den beregnede skat (henstandsbeløbet), jf. 4. pkt. Henstands-
beløbet forfalder ifølge 4. pkt. til betaling efter reglerne i stk. 2-10.
I § 39 A, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at ved afståelse af aktier, der indgår på
beholdningsoversigten, foretages der en opgørelse af gevinst eller tab. Der
skal ifølge 2. pkt. ikke foretages en opgørelse ved afståelse af aktier, der på
fraflytningstidspunktet var omfattet af § 44. Opgørelsen sker ifølge 3. pkt.
pr. afstået aktie og foretages på grundlag af aktiens anskaffelsessum og af-
ståelsessummen. Ved aktiens anskaffelsessum forstås ifølge 4. pkt. den an-
skaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 38, stk. 4. Ved afståelse
anses ifølge 5. pkt. de først erhvervede aktier for de først afståede. Ved af-
ståelse med gevinst finder reglen i stk. 3 anvendelse, og ved afståelse med
tab finder reglen i stk. 4 anvendelse, jf. 6. pkt.
I § 39 A, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at der beregnes skat af den opgjorte
gevinst efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I den beregnede skat gives
der ifølge aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 3, 2. pkt., fradrag for
skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne i
ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den beregnede skat den skat, der er
betalt i udlandet, forfalder det overskydende beløb til betaling, jf. 3. pkt.
Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt, jf. 4. pkt.
Hvis opgørelsen efter stk. 2 i stedet ville have resulteret i et tab, hvis den var
foretaget på grundlag af aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og afståel-
sessummen, nedskrives ifølge § 39 A, stk. 3, 5. pkt., henstandssaldoen yder-
ligere med et beløb svarende til den negative værdi af det således opgjorte
tab beregnet efter reglerne i personskattelovens § 8 a.
I det omfang personen efter de udenlandske regler, som personen er omfattet
af, har fradrag for det efter 5. pkt. opgjorte tab, beregnes en negativ skatte-
værdi heraf, jf. 6. pkt. Et beløb svarende til den beregnede negative skatte-
værdi forfalder til betaling, jf. 7. pkt. Der skal dog ifølge 8. pkt. højst betales
et beløb, der svarer til den negative skatteværdi af det opgjorte tab beregnet
på grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a.
I aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at det
efter stk. 2 opgjorte tab nedsættes med et beløb svarende til forskellen mel-
lem anskaffelsessummen og værdien på fraflytningstidspunktet, hvis der på
fraflytningstidspunktet blev opgjort et tab på den pågældende aktie, idet ta-
bet dog ikke kan nedsættes til mindre end 0 kr. Det efter stk. 2 opgjorte tab
forhøjes ifølge § 39 A, stk. 4, 2. pkt., med et beløb svarende til forskellen
mellem aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og anskaffelsessummen,
216
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
hvis der på fraflytningstidspunktet blev opgjort en gevinst på den pågæl-
dende aktie. I 3. pkt. bestemmes, at der på grundlag af reglerne i personskat-
telovens § 8 a beregnes en negativ skatteværdi af det opgjorte tab som regu-
leret efter 1. eller 2. pkt. Henstandssaldoen nedskrives med et beløb sva-
rende til den beregnede negative skatteværdi, jf. aktieavancebeskatningslo-
vens § 39 A, stk. 4, 4. pkt. Kan der efter de udenlandske regler, som perso-
nen er omfattet af, opgøres et tab, som personen har fradrag for i det pågæl-
dende land, beregnes der en negativ skatteværdi heraf, jf. 5. pkt. Et beløb
svarende til den beregnede negative skatteværdi forfalder til betaling, jf. 6.
pkt. Der skal dog ifølge 7. pkt. højst betales et beløb, der svarer til den ne-
gative skatteværdi af det opgjorte tab, beregnet på grundlag af reglerne i
personskattelovens § 8 a.
I aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, 1. pkt., bestemmes, at ved
modtagelse af udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, der indgår på be-
holdningsoversigten, beregnes der skat heraf efter reglerne i personskattelo-
vens § 8 a. I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt til
Danmark, og fradrag efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1, for skat, der
er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. aktieavancebeskat-
ningslovens § 39 A, stk. 5, 2. pkt. Overstiger den beregnede skat summen
af de danske og udenlandske betalte skatter, forfalder ifølge 3. pkt. det over-
skydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når
det er betalt, jf. 4. pkt. Endvidere nedskrives henstandssaldoen med skat, der
er betalt til Danmark, jf. 5. pkt.
I aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 6, 1. pkt., bestemmes, at ved
andre udlodninger og dispositioner foretaget af et selskab, hvor aktier i sel-
skabet indgår på beholdningsoversigten, og hvor udlodningen eller disposi-
tionen vil kunne påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning, bereg-
nes der skat heraf efter reglerne i personskattelovens § 8 a. Dette gælder
både udlodninger til personen selv og andre udlodninger og dispositioner,
der må antages at være i den pågældendes interesse, jf. aktieavancebeskat-
ningslovens § 39 A, stk. 6, 2. pkt.
I den beregnede skat gives der ifølge § 39 A, stk. 6, 3. pkt., fradrag for dan-
ske skatter og fradrag efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1, for skat,
der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger den be-
regnede skat summen af de danske og de udenlandske skatter, forfalder det
overskydende beløb til betaling, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A,
stk. 6, 4. pkt. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt, jf.
5. pkt. Endvidere nedskrives henstandssaldoen med betalte danske skatter,
jf. 6. pkt. I stk. 7, 1. pkt., bestemmes, at ved modtagelse af lån m.v. fra et
217
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, forfalder
et beløb svarende til det udbetalte låneprovenu til betaling. Tilsvarende gæl-
der, hvis lånet modtages fra et selskab, hvori førnævnte selskab er deltager,
idet der da forfalder et beløb svarende til førnævnte selskabs ejerandel, jf. 2.
pkt. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt, jf. 3. pkt.
Bestemmelserne i § 39 A, stk. 7, 1.-3. pkt., gælder tilsvarende ved lån til den
personkreds, der er nævnt i § 4, stk. 2, og til selskaber m.v., hvori personen
selv eller den nævnte personkreds direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct.
af kapitalen, jf. 4. pkt. Bestemmelserne i 1.-4. pkt. gælder dog ikke ved lån
til selskaber m.v., hvori det långivende selskab ejer hele kapitalen, jf. 5. pkt.
Endvidere gælder bestemmelserne i 1.-4. pkt. ikke, hvor det långivende sel-
skab er et pengeinstitut og personen ejer mindre end 5 pct. af aktiekapitalen,
jf. 6. pkt.
I § 39 A, stk. 8, bestemmes, at ved nedskrivning af henstandssaldoen efter
stk. 3-7 kan saldoen ikke nedskrives til mindre end 0 kr. Af stk. 9, 1. pkt.,
fremgår, at personens død sidestilles med en afståelse af alle de aktier, der
indgår på beholdningsoversigten. Reglerne i stk. 2-4 og 10-12 finder tilsva-
rende anvendelse, jf. stk. 9, 2. pkt.
I § 39 A, stk. 10, 1. pkt., bestemmes, at når alle de aktier, der indgår på
beholdningsoversigten, er afstået, bortfalder den eventuelt resterende hen-
standssaldo. Henstandssaldoen bortfalder dog ikke, hvis personen har uud-
nyttede realiserede tab, som kan fremføres til fradrag i senere indkomstår,
jf. 2. pkt.
I § 39 A, stk. 11, 1. pkt., bestemmes, at der til Skatteforvaltningen skal af-
gives oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for hvert indkomstår, hvor
der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med afgivelsen af disse oplysnin-
ger skal der gives oplysning om adressen på indsendelsestidspunktet, jf. 2.
pkt. Ifølge 3. pkt. er oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2,
og § 11, jf. § 13, den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.
I aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 11, 4. pkt., bestemmes, at hvis
oplysningsfristen udløber dagen før eller på en lørdag, søndag eller hellig-
dag, anses oplysningerne til Skatteforvaltningen for rettidigt afgivet, hvis
den skattepligtige giver Skatteforvaltningen oplysningerne senest den først-
kommende hverdag kl. 9.00, jf. skattekontrollovens § 13.
Afgives oplysningerne ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb,
der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling, jf. aktieavancebeskat-
ningslovens § 39 A, stk. 11, 5. pkt. Skatteforvaltningen kan ifølge 6. pkt.
218
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
give udsættelse med oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2,
og § 11, jf. § 14, stk. 1. I aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 12, 1.
pkt., bestemmes, at fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 3-7, 9 og 11
er den 1. september i året efter indkomståret henholdsvis dødsåret med sid-
ste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste retti-
dige indbetalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag, jf. § 39 A, stk. 12, 2. pkt. Betales beløbet ikke rettidigt,
finder ifølge 3. pkt. kildeskattelovens § 63, 1. pkt., anvendelse.
I aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 13, 1. pkt., bestemmes, at Skat-
teforvaltningen kan anmode personen om inden for en rimelig frist at ind-
sende dokumentation til brug for fastsættelsen af henstandsbeløb, der for-
falder til betaling efter reglerne i stk. 2-10. Indsendes dokumentationen ikke
rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen,
forfalder til betaling, jf. stk. 13, 2. pkt. Skatteforvaltningen kan se bort fra
overskridelsen af den fastsatte frist, jf. 3. pkt. Fristen for betaling af beløb
omfattet af 2. pkt. er den anden måned efter fremsendelse af betalingskravet
med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden, jf. 4. pkt. Stk.
12, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse, jf. stk. 13, 5. pkt.
I aktieavancebeskatningslovens § 39 B, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis
personen på ny får skattemæssigt hjemsted i Danmark, finder reglen i § 37
anvendelse for aktier, der indgik på beholdningsoversigten, og som perso-
nen fortsat ejer. Er der på dette tidspunkt fortsat en henstandssaldo, skal der
dog ske en nedsættelse af handelsværdien for de aktier, der på tilflytnings-
tidspunktet fortsat indgår på beholdningsoversigten, jf. § 39 B, stk. 1, 2. pkt.
Handelsværdien nedsættes ifølge 3. pkt. med det laveste af følgende beløb:
1) Det resterende skattebeløb, der indgår på henstandssaldoen på tilflyt-
ningstidspunktet, omregnet til indkomstgrundlag baseret på reglerne i per-
sonskattelovens § 8 a.
2) Den samlede nettogevinst på de aktier, som personen ejer på tilflytnings-
tidspunktet, opgjort på grundlag af handelsværdien på tilflytningstidspunk-
tet og den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 38, stk. 4.
I aktieavancebeskatningslovens § 39 B, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at den i
stk. 1, nr. 2, nævnte samlede nettogevinst opgøres, ved at der for hver aktie,
som fortsat indgår på beholdningsoversigten, foretages en opgørelse af ge-
vinst eller tab, idet opgjorte tab fragår i opgjorte gevinster. Hvis nettoopgø-
relsen efter 1. pkt. fører til en samlet gevinst på 0 kr. eller et samlet nettotab,
skal der ikke ske en regulering af handelsværdien, jf. 2. pkt. I stk. 3 bestem-
mes, at det beløb, som handelsværdien efter stk. 1 og 2 skal nedsættes med,
219
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
fradrages forholdsmæssigt på de pågældende aktier på grundlag af deres
handelsværdi. I stk. 4 bestemmes, at når der er foretaget en regulering af
handelsværdien efter stk. 1-3, bortfalder den resterende henstandssaldo. I
stk. 5, 1. pkt., bestemmes, at hvis personen på fraflytningstidspunktet ejede
aktier, hvorpå der samlet blev opgjort et nettotab, kan der ske en forhøjelse
af handelsværdien for de aktier, som personen fortsat ejer på tilflytnings-
tidspunktet. Forhøjelsen sker ifølge 2. pkt. med den andel af nettotabet, der
svarer til aktiens forholdsmæssige andel af den samlede værdi på tilflyt-
ningstidspunktet af de aktier, som indgik ved opgørelsen af nettotabet, og
som fortsat er i personens besiddelse ved tilbageflytningen til Danmark.
Aktieavancebeskatningslovens § 40, 1. pkt., bestemmer, at henstandsbelø-
bet efter § 39 A nedskrives med den skat, som personen har betalt på aktier
medtaget i beholdningsoversigten som følge af selskabsskattelovens § 5,
stk. 5, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c. Saldoen nedskrives, når
skatten er betalt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 40, 2. pkt. Saldoen kan
ikke nedskrives til mindre end 0 kr., jf. 3. pkt.
I boafgiftslovens § 21 a, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at forhøjelsen af boaf-
giften efter § 1 b, stk. 1, fra overdragelsen forrentes med en rentesats på 1
pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Afgiften
forfalder til betaling, senest 4 uger efter at arvingen eller legataren har mod-
taget afgiftsopkrævningen fra Skatteforvaltningen med sidste rettidige beta-
lingsdag 14 dage senere, jf. 2. pkt. Falder den sidste rettidige betalingsdag
på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf.
3. pkt.
Af boafgiftslovens § 26 a, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at afgiftsforhøjelsen, jf. §
23 b, stk. 1, fra overdragelsen forrentes med en rentesats på 1 pct. p.a. over
Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Afgiften forfalder til
betaling, senest 4 uger efter at gavemodtageren har modtaget afgiftsopkræv-
ningen fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt. Falder den sidste rettidige beta-
lingsdag på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den følgende hver-
dag, jf. 3. pkt.
Dødsboskattelovens § 14 omhandler den såkaldte mellemperiodeskat. Efter
§ 14, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at der af afdødes skattepligtige indkomst i mel-
lemperioden betales mellemperiodeskat med 50 pct. Endvidere betales
ifølge 2. pkt. skat af aktieindkomst efter § 16, stk. 1. Negativ skat af aktie-
indkomst efter § 16, stk. 3, modregnes i skatten opgjort efter 1. pkt., i det
omfang beløbet kan rummes heri, jf. § 14, stk. 1, 3. pkt. Et eventuelt over-
skydende beløb udbetales ikke, jf. 4. pkt. I § 14, stk. 2, 1. pkt., bestemmes,
220
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
at i mellemperiodeskatten gives der for hver påbegyndt måned fra begyn-
delsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag
med et grundbeløb på 1.900 kr. (2010-niveau).
Hvis afdøde anvendte et indkomstår, der udløber inden udgangen af det ka-
lenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), gives fradraget
dog først med virkning fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet
er sket, jf. § 14, stk. 2, 2. pkt. I stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at hvis afdøde
tillige skulle have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst
efter § 62, gives der ud over fradrag efter stk. 2, 1. pkt., et fradrag med et
grundbeløb på 1.900 kr. (2010-niveau) for hver påbegyndt måned fra be-
gyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori den førstafdøde ægte-
fælle er afgået ved døden. I § 14, stk. 3, 2. pkt., bestemmes, at stk. 2, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. I stk. 4 bestemmes, at hvis afdødes skatteplig-
tige indkomst i mellemperioden udviser underskud, modregnes det i afdødes
positive aktieindkomst, i det omfang det kan rummes heri. Endelig bestem-
mes i stk. 5, at grundbeløbet i stk. 2 og 3 reguleres efter personskattelovens
§ 20.
Dødsboskattelovens § 30 omhandler dødsboskat og bestemmer i stk. 1, 1.
pkt., at der af bobeskatningsindkomsten betales dødsboskat med 50 pct.
Endvidere betales ifølge 2. pkt. skat af aktieindkomst efter § 32, stk. 1. Ne-
gativ skat af aktieindkomst efter § 32, stk. 3, modregnes i skatten opgjort
efter 1. pkt., i det omfang beløbet kan rummes heri, jf. § 30, stk. 1, 3. pkt.
Et eventuelt overskydende beløb tilbagebetales ifølge 4. pkt. til boet efter §
31. I § 30, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at der i skatten beregnet efter stk. 1
gives et bofradrag med et grundbeløb på 5.200 kr. (2010-niveau) for hver
påbegyndt måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, til og med den
måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse,
ligger. Der gives dog højst bofradrag i 12 måneder, jf. § 30, stk. 2, 2. pkt. I
stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at der i skatten beregnet efter stk. 1 endvidere for
hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned,
hvori dødsfaldet er sket, gives et fradrag med et grundbeløb på 1.900 kr.
(2010-niveau).
Hvis afdøde anvendte et indkomstår, der udløber inden udgangen af det ka-
lenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), gives fradraget
dog først med virkning fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet
er sket, jf. stk. 3, 2. pkt.
I dødsboskattelovens § 30, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at hvis afdøde tillige
skulle have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter
221
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
§ 62, gives ud over fradrag efter stk. 3, 1. pkt., et fradrag med et grundbeløb
på 1.900 kr. (2010-niveau) for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af
dødsåret til og med den måned, hvori den førstafdøde ægtefælle er afgået
ved døden. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, jf. stk. 4, 2. pkt.
Af dødsboskattelovens § 30, stk. 5, fremgår, at hvis bobeskatningsindkom-
sten er negativ, modregnes underskuddet i positiv aktieindkomst i bobeskat-
ningsperioden, i det omfang det kan rummes heri. Endelig fremgår af stk. 6,
at grundbeløbet i stk. 2-4 reguleres efter personskattelovens § 20.
Af dødsboskattelovens § 87, der omhandler efterbetaling, bestemmes i stk.
1, at hvis afdøde har betalt for lidt i skat vedrørende indkomstår forud for
dødsåret, hæftes der for den skyldige skat efter reglerne i § 88.
Af dødsboskattelovens § 87, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at skattekravet skal
fremsættes over for den, der hæfter for skattekrav mod afdøde, senest 3 må-
neder efter at Skatteforvaltningen har modtaget en opgørelse over boets ak-
tiver og passiver på dødsdagen eller en formueoversigt som nævnt i arvelo-
vens § 22. Indsendes opgørelsen eller formueoversigten inden udløbet af
oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. §§ 13 og 14, for
at afgive oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2
for indkomståret før dødsåret, skal skattekravet dog først fremsættes senest
3 måneder efter oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf.
§§ 13 og 14, for indkomståret før dødsåret, jf. dødsboskattelovens § 87, stk.
2, 2. pkt. I tilfælde som nævnt i § 58, stk. 1, nr. 2, dvs. hvor dødsboet efter
førstafdøde udleveres til den længstlevende ægtefælle i medfør af § 22 i lov
om skifte af dødsboer, skal skattekravet fremsættes over for den længstle-
vende ægtefælle, senest 3 måneder efter at Skatteforvaltningen har fået med-
delelse om skifteformen, jf. dødsboskattelovens § 87, stk. 2, 3. pkt.
Træffer skifteretten afgørelse om at udlevere boet efter § 22 i lov om skifte
af dødsboer inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§
10 og 11, jf. §§ 13 og 14, for at afgive oplysninger til Skatteforvaltningen
efter skattekontrollovens § 2 for indkomståret før dødsåret, skal skattekravet
dog først fremsættes senest 3 måneder efter oplysningsfristen efter skatte-
kontrollovens §§ 10 og 11, jf. §§ 13 og 14, for indkomståret før dødsåret, jf.
dødsboskattelovens § 87, stk. 2, 4. pkt. Overholder Skatteforvaltningen ikke
fristen for fremsættelse af skattekravet, bortfalder ansvaret for betaling af
skatten, jf. 5. pkt. Fristerne i 1.-4. pkt. gælder dog ifølge 5. pkt. ikke, hvis
der foreligger et forhold som nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1,
nr. 5, dvs. hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt
222
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en
ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Af dødsboskattelovens § 87, stk. 3, fremgår, at hvis Skatteforvaltningen har
anmodet om oplysninger efter skattekontrollovens § 63, og efterkommes
anmodningen ikke inden for den frist, der er fastsat i anmodningen, forlæn-
ges fristen efter dødsboskattelovens § 87, stk. 2, med 2 måneder regnet fra
den dag, hvor forvaltningen modtager oplysningerne. Af dødsboskattelo-
vens § 87, stk. 4, fremgår, at efterbetalingskrav, der hidrører fra afdødes
forskudsafskrivninger, uanset fristen i stk. 2 skal fremsættes, senest 2 må-
neder efter at Skatteforvaltningen har modtaget meddelelse om, at afdødes
længstlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer ikke skal overtage for-
skudsafskrivninger efter § 39, stk. 1. Af dødsboskattelovens § 87, stk. 5, 1.
pkt., fremgår, at skattekrav ikke omfattes af et proklama udstedt efter reg-
lerne i kapitel 20 i lov om skifte af dødsboer, medmindre kravet er opgjort
på tidspunktet for udstedelsen af proklamaet. Dog omfattes ifølge dødsbo-
skattelovens § 87, stk. 5, 2. pkt., restskatter m.v., der er overført til dødsåret
efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A, ikke af et udstedt proklama.
Af dødsboskattelovens § 89, stk. 1, fremgår, at skattelovgivningens almin-
delige regler om forfaldstidspunkt, forrentning og opkrævning af person-
skatter finder tilsvarende anvendelse på de skatter, der omhandles i denne
lov med de undtagelser, der følger af stk. 2-11. I stk. 2 er bestemt, at i døds-
boer, hvor der foretages afsluttende skatteansættelse af afdødes indkomst i
mellemperioden, eller hvor dødsboet beskattes, forfalder mellemperiodeskat
og dødsboskat til betaling den 1. i den anden kalendermåned efter udskriv-
ningsdatoen med sidste rettidige betalingsdag den 20. i samme måned. I stk.
3, 1. pkt., bestemmes, at hvis skifteretten efter § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3,
i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelsen vedrørende nærmere
afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, opgøres en skat for
denne del af boet.
Opgøres en restskat, finder fristerne for betaling efter stk. 2 tilsvarende an-
vendelse, jf. dødsboskattelovens § 89, stk. 3, 2. pkt. I stk. 4 bestemmes, at
hvis der er opkrævet for meget i skat, som nævnt i stk. 2 og 3, forrentes den
overskydende skat med samme sats som i kildeskattelovens § 63 fra den 1.
i den anden kalendermåned efter udskrivningsdatoen for den overskydende
skat, hvis tilbagebetaling ikke er sket inden dette tidspunkt.
Af dødsboskattelovens § 89, stk. 5, 1. pkt., fremgår, at kildeskattelovens §
59 ikke finder anvendelse på mellemperiode- og dødsboskat som nævnt i
stk. 2-4. Endvidere finder kildeskattelovens §§ 61 og 62, for så vidt angår
223
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
henholdsvis procenttillæg og procentgodtgørelse samt renteberegning fra 1.
oktober i året efter indkomståret, ikke anvendelse på mellemperiode- og
dødsboskat som nævnt i stk. 2-4, jf. dødsboskattelovens § 89, stk. 5, 2. pkt.
Af dødsboskattelovens § 89, stk. 6, 1. pkt., fremgår, at renter, der efter kil-
deskattelovens § 63 skal opgøres en gang om året, opgøres og opkræves for
dødsåret og senere indkomstår sammen med mellemperiodeskat eller døds-
boskat. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fælles-
boet og afdødes særbo hver for sig, fordeles rentebeløbet mellem de to boer
efter forholdet mellem den sum af mellemperiodeindkomst og aktieind-
komst i mellemperioden henholdsvis den sum af bobeskatningsindkomst og
aktieindkomst i bobeskatningsperioden, der kan henføres til hvert af de to
boer, og den samlede mellemperiodeindkomst henholdsvis bobeskatnings-
indkomst i de to boer, jf. dødsboskattelovens § 89, stk. 6, 2. pkt. Er dødsboet
fritaget for beskatning efter § 6, og foretages der ikke afsluttende skattean-
sættelse for mellemperioden, opgøres og opkræves renter som nævnt i 1.
pkt. ikke, jf. stk. 6, 3. pkt.
I dødsboskattelovens § 89, stk. 7, er bestemt, at hvis mellemperiodeskat eller
dødsboskat ikke er betalt rettidigt, opgøres og opkræves rente heraf som
nævnt i kildeskattelovens § 63 for hver påbegyndt måned, indtil betaling
sker.
Af dødsboskattelovens § 89, stk. 8, fremgår, at hvis en ændret skattebereg-
ning medfører, at der skal betales yderligere restskat for mellemperioden
efter § 15, stk. 4, eller yderligere dødsboskat efter § 30 a, forrentes det yder-
ligere beløb med renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af
0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. i den anden kalendermåned
regnet fra den først foretagne skatteberegning og indtil udgangen af den før-
ste fulde måned efter udskrivningsdatoen for den ændrede skatteberegning.
Dødsboskattelovens § 89, stk. 9, bestemmer, at hvis en ændret skattebereg-
ning medfører, at overskydende skat, der allerede er udbetalt efter § 15, stk.
5, eller § 30 a, stk. 6, nedsættes eller bortfalder, forrentes beløbet med renten
efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbe-
gyndt måned fra den 1. i den anden kalendermåned regnet fra den først fo-
retagne skatteberegning og indtil udgangen af den første fulde måned efter
udskrivningsdatoen for den ændrede skatteberegning.
I dødsboskattelovens § 89, stk. 10, 1. pkt., bestemmes, at hvis en ændret
skatteberegning medfører, at en tidligere beregnet restskat for mellemperi-
oden efter § 15, stk. 4, eller dødsboskat efter § 30 a nedsættes eller bortfal-
der, udbetales det beløb, som restskatten eller dødsboskatten er nedsat med.
224
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Beløbet forrentes ifølge § 89, stk. 10, 2. pkt., med en rentesats svarende til
renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint
pr. påbegyndt måned regnet fra den først foretagne skatteberegning og indtil
udgangen af den første fulde måned efter udskrivningsdatoen for den æn-
drede skatteberegning. Ved ændret skatteberegning efter dødsboskattelo-
vens § 18 beregnes der uanset stk. 8-10 ikke renter, jf. § 89, stk. 11.
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom bestemmes
i § 6 d, stk. 1, 1. pkt., at hvis den skattepligtige afstår en ejendom, der er
omfattet af lovens regler, bortset fra ejendomme, der er omfattet af § 8, og
indgår der i afståelsesvederlaget en fordring mod erhververen med pant i
den overdragne ejendom (sælgerpantebrev), kan den skattepligtige vælge at
medregne fortjeneste efter § 6 med lige store beløb ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i de indtil 10 nærmest efterfølgende indkomstår.
Ifølge § 6 d, stk. 1, 2. pkt., gælder 1. pkt. dog ikke, hvor der er en forbindelse
som omhandlet i ligningslovens § 2 mellem parterne i overdragelsen. Hen-
visningen til ligningslovens § 2 indebærer, at overdragelse af ejendomme i
hovedaktionærforhold eller mellem koncernforbundne parter således ikke
omfattes af reglen.
I § 6 d, stk. 10, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejen-
dom bestemmes, at den skattepligtige kan få henstand med betaling af skat-
ten af fortjeneste, der følger af beskatningen efter stk. 3, nr. 4, når den skat-
tepligtige er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af
EU/EØS, Færøerne eller Grønland, når den fremmede stat, Færøerne eller
Grønland udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dob-
beltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller
konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Af stk. 3, nr. 4, fremgår, at uanset stk. 1 skal en eventuel resterende udskudt
fortjeneste medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved
ophør af sælgerens skattepligt, jf. kildeskattelovens § 10 eller selskabsskat-
telovens § 5, stk. 7, ligesom den skattepligtige kan få henstand med betaling
af skatten efter reglerne i § 6 d, stk. 10-14, i lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af fast ejendom. Ved henstand efter stk. 10 etableres ifølge stk.
11 en henstandssaldo, der udgøres af den beregnede skat af den udskudte
fortjeneste efter stk. 3, nr. 4. I stk. 12, 1. pkt., bestemmes, at for personer
afdrages henstandsbeløbet i de resterende år af den periode, som beskatnin-
gen er valgt fordelt over. Afdraget opgøres ifølge 2. pkt. som skatteværdien
af den fortjeneste, som skulle have været medregnet i det pågældende ind-
komstår. Skatteværdien beregnes ifølge 3. pkt. efter reglerne for skatteplig-
tige med fast driftssted i Danmark. Den resterende henstandssaldo forfalder
225
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
ifølge 4. pkt. dog helt eller delvis til betaling senest i de tilfælde, der er om-
fattet af stk. 3, nr. 1-3. Reglerne i kildeskattelovens § 73 B, stk. 7 og 8, finder
tilsvarende anvendelse med hensyn til fristen for betaling af afdrag og for-
rentning af henstandssaldoen, jf. § 6 d, stk. 12, 5. pkt., i lov om beskatning
af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
Ifølge § 6 d, stk. 14, 1. pkt., i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse
af fast ejendom er henstand betinget af, at der gives oplysninger efter skat-
tekontrollovens § 2 for hvert år, hvor der er en positiv henstandssaldo. Sam-
tidig med afgivelsen af disse oplysninger skal der gives oplysninger om de
forhold i § 6 d, stk. 3, nr. 1-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse
af fast ejendom, der medfører forfald af henstandsbeløbet, og oplysning om,
i hvilket land sælgeren er skattemæssigt hjemmehørende ultimo indkomst-
året, jf. § 6 d, stk. 14, 2. pkt., i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse
af fast ejendom. Afgives oplysningerne efter skattekontrollovens § 2 ikke
rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen,
forfalder til betaling, jf. § 6 d, stk. 14, 3. pkt., i lov om beskatning af fortje-
neste ved afståelse af fast ejendom. Skatteforvaltningen kan se bort fra over-
skridelse af oplysningsfristen, jf. 4. pkt.
Ifølge § 12, stk. 1, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom kan Skatteforvaltningen tillade, at der ydes henstand med betalin-
gen af skatten af fortjenesten, når omstændighederne, herunder navnlig hen-
synet til videreførelsen af en erhvervsvirksomhed, taler derfor. Henstand
kan ifølge stk. 2, 1. pkt., kun gives, såfremt den skattepligtige genanskaffer
en eller flere faste ejendomme for et beløb, som svarer til vederlaget for den
afståede ejendom. Det er ifølge 2. pkt. en betingelse, at både den afståede
og den genanskaffede ejendom eller en ikke uvæsentlig del af begge ejen-
domme indgår i driften af en erhvervsvirksomhed. Henstanden kan ifølge
stk. 3, 1. pkt., omfatte den del af den pålignede skat, som efter et skøn kan
henføres til fortjenesten på den afståede ejendom. Henstanden skal ifølge 2.
pkt. betinges af, at den skattepligtige stiller sikkerhed for det skyldige beløb
og afvikler dette efter Skatteforvaltningens nærmere bestemmelse. Hen-
standsbeløbet forrentes ifølge 3. pkt. med en rentesats på 1 pct. p.a. over
Nationalbankens diskonto, dog mindst med 6 pct. p.a. Genanskaffelsen skal
ifølge stk. 4, 1. pkt., ske enten i det indkomstår, hvori fortjenesten konstate-
res, eller i det nærmest følgende indkomstår. Når ganske særlige omstæn-
digheder taler derfor, kan fristen forlænges efter ansøgning fra den skatte-
pligtige, jf. 2. pkt.
I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto bestemmes i §
11, stk. 2, 1. pkt., at hvis kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens §
226
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
1 ophører, medregnes ikke hævede indskud på etableringskonto med tillæg
efter 5. og 6. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det ind-
komstår, hvori skattepligten ophører. Af § 11, stk. 2, 2. pkt., fremgår, at § 9,
stk. 3, 1.-3. pkt., finder tilsvarende anvendelse vedrørende etableringskonto.
Ifølge § 11, stk. 2, 3. pkt., skal der ved ophør af kontohaverens skattepligt
efter kildeskattelovens § 1 betales afgift med 52,50 pct. af indskudsbeløbet
på iværksætterkonto med tillæg efter 5. pkt. Til og med indkomståret 2009
udgør afgiften dog 60 pct., jf. § 11, stk. 2, 4. pkt. De ikke hævede indskud
tillægges 3 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene
er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori skattepligten ophører,
jf. 5. pkt. Til og med indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5 pct., jf. 6. pkt.
Når en kontohaver efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverens-
komst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grøn-
land bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ifølge 7. pkt.
ved anvendelsen af reglerne i 1.-6. pkt. med ophør af skattepligt efter kilde-
skattelovens § 1. Hvis etablering har fundet sted, skal der dog ikke ske ef-
terbeskatning eller afgiftsberigtigelse, så længe kontohaveren er skatteplig-
tig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, af indkomsten fra virksomheden,
jf. § 11, stk. 2, 8. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætter-
konto. Hvis etablering har fundet sted, skal der heller ikke ske efterbeskat-
ning eller afgiftsberigtigelse, så længe en kontohaver, der efter bestemmel-
serne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende uden for
Danmark, er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 af indkomsten fra virk-
somheden, jf. § 11, stk. 2, 9. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto. Kontohaveren kan ifølge 10. pkt. efter reglerne i stk. 4-8
få henstand med betaling af skatter eller afgifter beregnet efter 1.-9. pkt.
I § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætter-
konto bestemmes, at hvis kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens
§ 1 ophører, betragtes gevinst og tab på obligationer omfattet af § 14, stk. 2,
i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto som realiseret.
Værdien på tidspunktet for realisationen efter § 11, stk. 3, 1. pkt., træder i
stedet for afståelses- eller indfrielsessummen, jf. 2. pkt. Endvidere indtræder
der beskatning af nettokursgevinster på obligationer omfattet af § 14, stk. 2,
der er realiseret i tidligere indkomstår, jf. § 11, stk. 3, 3. pkt. Når en konto-
haver efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået
mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjem-
mehørende uden for Danmark, sidestilles dette ifølge 4. pkt. ved anvendel-
sen af reglerne i 1.-3. pkt. med ophør af skattepligt efter kildeskattelovens §
1. Kontohaveren kan efter reglerne i stk. 4-8 få henstand med betaling af
227
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
skatten efter 1.-4. pkt., jf. § 11, stk. 3, 5. pkt., i lov om indskud på etable-
ringskonto og iværksætterkonto. Der gives dog ikke henstand med betaling
af skatten af gevinst på obligationer, der er afstået eller indfriet inden fra-
flytningen m.v., jf. 6. pkt.
I § 11, stk. 4, 1. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætter-
konto bestemmes, at henstand efter stk. 2 eller 3 er betinget af, at der ved
fraflytning m.v. afgives oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekon-
trollovens § 2. Forlænges oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 14,
stk. 1, skal oplysningerne efter skattekontrollovens § 2 og beholdningsover-
sigt være afgivet inden den nye frist, jf. § 11, stk. 4, 2. pkt., i lov om indskud
på etableringskonto og iværksætterkonto.
Henstand efter stk. 3 er ifølge stk. 4, 3. pkt., endvidere betinget af, at der
ved senere hel eller delvis afståelse eller indfrielse af obligationer afgives
oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 om gevin-
sten eller tabet på disse. I § 11, stk. 5, 1. pkt., i lov om indskud på etable-
ringskonto og iværksætterkonto bestemmes, at henstandsbeløbet efter stk. 2
eller 3 forfalder til betaling, når fristen for etablering efter § 8 er udløbet,
indskud hæves efter § 9, stk. 2, eller den skattepligtige dør eller går konkurs,
jf. stk. 1. I § 11, stk. 5, 2. pkt., bestemmes, at § 10 finder tilsvarende anven-
delse. Endvidere forfalder henstandsbeløb efter stk. 3 til betaling, når obli-
gationerne afstås eller indfries, jf. § 11, stk. 5, 3. pkt. Det henstandsbeløb,
der forfalder til betaling efter 3. pkt., beregnes ifølge 4. pkt. på grundlag af
den laveste værdi af den faktiske afståelses- eller indfrielsessum og handels-
værdien på tidspunktet for fraflytningen m.v. En eventuelt resterende del af
det henstandsbeløb, der vedrører de afståede eller indfriede obligationer,
bortfalder, jf. 5. pkt.
De beløb, der er indsat på etableringskontoen eller iværksætterkontoen eller
er anbragt i et særskilt depot af obligationer, sikrer skatte- eller afgiftskravet
efter stk. 2 eller 3 og kan ikke hæves, før skatten eller afgiften er betalt, jf.
§ 11, stk. 5, 6. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætter-
konto. Af stk. 6, 1. pkt., fremgår, at hvis kontohaveren igen bliver skatte-
mæssigt hjemmehørende her i landet, bortfalder pligten til at betale skat eller
afgift efter stk. 2 af indskud, der ikke er hævet ved skattepligtens genind-
træden. Obligationer omfattet af § 14, stk. 2, hvor der er indtrådt skattepligt
efter stk. 3, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, anses for
anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tids-
punktet for tilflytning m.v., jf. § 11, stk. 6, 2. pkt. Er der på dette tidspunkt
fortsat et henstandsbeløb, skal der dog ske en nedsættelse af handelsværdien
for de obligationer, som personen fortsat ejer, jf. 3. pkt. Handelsværdien
228
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
nedsættes med henstandsbeløbet omregnet til indkomstgrundlag baseret på
en skattesats på 35 pct., jf. 4. pkt. I stk. 7, 1. pkt., bestemmes, at hvis oplys-
ninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, jf. stk. 4, ikke
afgives rettidigt, bortfalder henstanden efter stk. 2 eller 3, og skatten anses
for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der
ikke var givet henstand. Skatten forrentes med renten i henhold til opkræv-
ningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned
fra dette tidspunkt, jf. § 11, stk. 7, 2. pkt., i lov om indskud på etablerings-
konto og iværksætterkonto. Skatteforvaltningen kan i medfør af stk. 8 se
bort fra en overskridelse af oplysningsfristen som nævnt i stk. 4, jf. stk. 7.
Virksomhedsskattelovens § 17 om henstand ved ophør af skattepligt be-
stemmer i stk. 1, at personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land,
der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatnings-
overenskomst, kan vælge henstand med betaling af den skat, der efter § 15
c beregnes af indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den
hertil svarende virksomhedsskat, når virksomheden efter den indtrådte be-
skatning videreføres i et land, der er medlem af EU/EØS. Henstand efter stk.
1 er ifølge stk. 2, 1. pkt., betinget af, at personen rettidigt afgiver oplysninger
til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår,
hvori der indtræder beskatning af indeståendet på konto for opsparet over-
skud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat. Valg af henstand
skal meddeles sammen med oplysningerne til Skatteforvaltningen efter skat-
tekontrollovens § 2, jf. virksomhedsskattelovens § 17, stk. 2, 2. pkt. Forlæn-
ges oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 14, stk. 1, skal oplysnin-
gerne efter skattekontrollovens § 2 og meddelelse om valg af henstand være
afgivet inden den nye frist, jf. virksomhedsskattelovens § 17, stk. 2, 3. pkt.
Skatteforvaltningen kan ifølge virksomhedsskattelovens § 17, stk. 3, se bort
fra overskridelse af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11,
jf. § 13, og meddelelse, jf. stk. 2.
Virksomhedsskattelovens § 18, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at ved henstand
efter § 17 etableres en henstandssaldo. Henstandsbeløbet udgøres af den be-
regnede skat af indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af
den hertil svarende virksomhedsskat, jf. § 18, stk. 1, 2. pkt. I stk. 2, 1. pkt.,
bestemmes, at henstandsbeløbet skal afdrages i takt med de faktiske hæv-
ninger fra virksomheden, idet de faktiske hævninger og skatteværdien heraf
opgøres efter reglerne for begrænset skattepligtige med fast driftssted i Dan-
mark, der anvender virksomhedsordningen. Der skal dog pr. indkomstår
mindst betales et afdrag på 1/7 af det henstandsbeløb, der udgjorde saldoen
ved henstandssaldoens etablering, jf. 2. pkt. Henstandssaldoen nedskrives
ifølge 3. pkt. med afdragsbeløbet, når det er betalt, idet saldoen dog ikke kan
229
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
afdrages til et mindre beløb end 0 kr. I stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at hvis en
person, der har fået henstand efter § 17, efterfølgende bliver skattemæssigt
hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en
eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, forfalder det resterende beløb på
henstandssaldoen til betaling. Endvidere forfalder det resterende beløb på
henstandssaldoen til betaling ved personens død, jf. § 18, stk. 3, 2. pkt. Over-
føres virksomheden til et land, der ikke er medlem af EU/EØS, eller ophører
virksomheden, forfalder det resterende beløb på henstandssaldoen ligeledes
til betaling, jf. 3. pkt.
I virksomhedsskattelovens § 18, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at personen skal
afgive oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for
hvert år, hvor der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med afgivelse af
disse oplysninger skal der gives oplysninger om, i hvilket land eller lande
virksomheden drives ultimo indkomståret, og i hvilket land personen er
skattemæssigt hjemmehørende ultimo indkomståret, jf. virksomhedsskatte-
lovens § 18, stk. 4, 2. pkt. I stk. 4, 3. pkt., anføres, at oplysningsfristen er
angivet i skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 14, stk. 1. Skattekon-
trollovens § 13 finder tilsvarende anvendelse, jf. virksomhedsskattelovens §
18, stk. 4, 4. pkt.
Afgives oplysningerne efter skattekontrollovens § 2 ikke rettidigt, bortfalder
henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling,
jf. virksomhedsskattelovens § 18, stk. 4, 5. pkt. Skatteforvaltningen kan
ifølge 6. pkt. se bort fra overskridelse af oplysningsfristen efter skattekon-
trollovens §§ 10 og 11, jf. § 13. I virksomhedsskattelovens § 18, stk. 5, 1.
pkt., bestemmes, at fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 4 er den
1. september i kalenderåret efter overførselsåret eller ved forskudt ind-
komstår den 1. september i kalenderåret efter det kalenderår, som det for-
skudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den måned,
hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig, jf. § 18,
stk. 5, 2. pkt. Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1.
pkt., tilsvarende anvendelse, jf. virksomhedsskattelovens § 18, stk. 5, 3. pkt.
I stk. 6, 1. pkt., bestemmes, at henstandsbeløbet forrentes med en rentesats
på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct.
p.a. Fristen for betaling af renten er den 1. september i kalenderåret efter
overførselsåret eller ved forskudt indkomstår den 1. september i kalender-
året efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for,
jf. 2. pkt. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt.
forfalder til betaling, anses for rettidig, jf. 3. pkt. Betales beløbet ikke retti-
digt, finder kildeskattelovens § 63, 1. pkt., tilsvarende anvendelse, jf. virk-
somhedsskattelovens § 18, stk. 6, 4. pkt.
230
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I rentelovens § 8 a, stk. 1, bestemmes, at sagsomkostninger tilkendt ved dom
eller anden retsafgørelse i en borgerlig sag forrentes fra fuldbyrdelsesfri-
stens udløb med rente som fastsat efter § 5, stk. 1 og 2. Fuldbyrdelsesfristen
vil som regel være 14 dage efter dagen for dommens afsigelse, jf. retspleje-
lovens § 480, stk. 1, 2. pkt. Sagsomkostninger i straffesager omfattes ikke
af renteloven, og sådanne sagsomkostninger forrentes ikke ved manglende
betaling inden for betalingsfristen.
Det fremgår af kildeskattelovens § 52, stk. 5, 1. pkt., at hvis der ikke tidli-
gere er foretaget en skatteansættelse eller fastsat et grundlag for forskuds-
skatten for den skattepligtige, skal denne over for Skatteforvaltningen rede-
gøre for sine forventede indkomstforhold m.v. Det beror ifølge 2. pkt. på et
skøn fra Skatteforvaltningen, i hvilket omfang oplysningerne i redegørelsen
skal lægges til grund for fastsættelsen af forskudsskatten. Skatteministeren
kan ifølge 3. pkt. give nærmere regler om redegørelsens form og fastsætte
en frist for dens indgivelse. Indgives redegørelsen ikke rettidigt, kan den
ifølge 4. pkt. søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes
af Skatteforvaltningen.
4. pkt. omhandler tvangsbøder, der adskiller sig fra de tvangsbøder, som
efter retsplejelovens § 997, stk. 3, som en »fortløbende bøde« kan fastsættes
i en dom for at få nogen til at opfylde en forpligtelse over for det offentlige,
ved at de kan fastsættes af Skatteforvaltningen i en afgørelse og således er
administrative tvangsbøder.
Af kildeskattelovens § 66, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at selskaber, der vedtager
eller beslutter udbetaling eller godskrivning af udbytte, som ikke skal ind-
berettes efter skatteindberetningslovens § 29, skal, uanset om der er pligt til
at foretage indeholdelse af udbytteskat, i en af skatteministeren foreskreven
form meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen skal ifølge kildeskat-
telovens § 66, stk. 2, 2. pkt., indgives senest i den følgende måned efter
nævnte vedtagelse eller beslutning samtidig med udløbet af selskabets frist
for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag. Selskaber, der vedtager eller beslutter ikke at deklarere udbytte,
er på Skatteforvaltningens begæring pligtige til inden en nærmere angiven
frist at indsende oplysning om vedtagelsen, jf. 3. pkt. Indsendelse af de
nævnte oplysninger kan ifølge 4. pkt. fremtvinges ved pålæg af daglige bø-
der, der fastsættes af Skatteforvaltningen.
4. pkt. omhandler tvangsbøder, der adskiller sig fra de tvangsbøder, som
efter retsplejelovens § 997, stk. 3, som en »fortløbende bøde« kan fastsættes
i en dom for at få nogen til at opfylde en forpligtelse over for det offentlige,
231
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
ved at de kan fastsættes af Skatteforvaltningen i en afgørelse og således er
administrative tvangsbøder.
Det fremgår af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 1. pkt., at reglerne i opkræv-
ningsloven vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende
anvendelse ved opkrævning af indeholdt royaltyskat med de undtagelser,
der følger af bestemmelser i denne lov. I 2. pkt. bestemmes, at royaltyskat
forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og
skal indbetales til Skatteforvaltningen senest i den følgende måned samtidig
med udløbet af den indeholdelsespligtiges frist for indberetning til ind-
komstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der fo-
retager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med royaltyskat-
tens indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven
form, jf. 3. pkt. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved
pålæg af daglige bøder, der fastsættes af Skatteforvaltningen, jf. 4. pkt.
4. pkt. omhandler tvangsbøder, der adskiller sig fra de tvangsbøder, som
efter retsplejelovens § 997, stk. 3, som en »fortløbende bøde« kan fastsættes
i en dom for at få nogen til at opfylde en forpligtelse over for det offentlige,
ved at de kan fastsættes af Skatteforvaltningen i en afgørelse og således er
administrative tvangsbøder.
Af kildeskattelovens § 66 B, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at reglerne i opkræv-
ningsloven om opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende anven-
delse ved opkrævning af indeholdt renteskat med de undtagelser, der følger
af bestemmelser i denne lov. Renteskat forfalder ifølge 2. pkt. til betaling
ved udbetalingen eller godskrivningen af renter og skal indbetales til Skat-
teforvaltningen senest i den følgende måned samtidig med udløbet af den
indeholdelsespligtiges frist for indberetning til indkomstregisteret af inde-
holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der foretager udbetalingen eller
godskrivningen, skal samtidig med renteskattens indbetaling give oplysning
herom i en af skatteministeren foreskreven form, jf. 3. pkt. Indsendelse af
de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fast-
sættes af Skatteforvaltningen, jf. 4. pkt.
4. pkt. omhandler tvangsbøder, der adskiller sig fra de tvangsbøder, som
efter retsplejelovens § 997, stk. 3, som en »fortløbende bøde« kan fastsættes
i en dom for at få nogen til at opfylde en forpligtelse over for det offentlige,
ved at de kan fastsættes af Skatteforvaltningen i en afgørelse og således er
administrative tvangsbøder.
I kildeskattelovens § 84, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at den indeholdelses-
pligtige skriftligt eller ved andet læsbart medie skal holde modtageren af A-
232
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst underrettet om inde-
holdelserne efter denne lov. Et pensionsinstitut m.v., der indeholder arbejds-
markedsbidrag efter § 49 D, underretter for hvert kalenderår den bidrags-
pligtige om størrelsen af arbejdsmarkedsbidraget, jf. § 84, stk. 1, 2. pkt.
Skatteministeren fastsætter ifølge 3. pkt. nærmere regler om underretning
efter 1. og 2. pkt. I stk. 2, 1, pkt., er bestemt, at hvis den indeholdelsesplig-
tige vægrer sig ved at give den i stk. 1 nævnte underretning til modtageren,
kan denne ved henvendelse til Skatteforvaltningen begære, at underretnin-
gen søges tilvejebragt ved Skatteforvaltningens mellemkomst. Underretnin-
gen kan ifølge 2. pkt. fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes
af Skatteforvaltningen.
2. pkt. omhandler tvangsbøder, der adskiller sig fra de tvangsbøder, som
efter retsplejelovens § 997, stk. 3, som en »fortløbende bøde« kan fastsættes
i en dom for at få nogen til at opfylde en forpligtelse over for det offentlige,
ved at de kan fastsættes af Skatteforvaltningen i en afgørelse og således er
administrative tvangsbøder.
Af kildeskattelovens § 86, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at hvis det skønnes nød-
vendigt, har Skatteforvaltningen til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til hos de indeholdelsespligtige på stedet at gen-
nemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist dokumenter af be-
tydning for kontrollen. Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter ifølge 2.
pkt. alle indeholdelsespligtige, uanset om disse fører et egentligt regnskab
eller ej. Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter også arbejdssteder uden
for den indeholdelsespligtiges lokaler, herunder transportmidler, der anven-
des erhvervsmæssigt, jf. 3. pkt. I det omfang oplysningerne er registreret
elektronisk, omfatter Skatteforvaltningens adgang også en elektronisk ad-
gang hertil, jf. 4. pkt. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde Skatteforvalt-
ningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen, jf. 5. pkt. Enhver inde-
holdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge
lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af Skatteforvaltnin-
gen indsende sit regnskabsmateriale med bilag, jf. 6. pkt. Kontrol efter 1.
pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der tjener til privatbolig eller
fritidsbolig, jf. 7. pkt. I stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at adgangen til eftersyn,
fremlæggelse af dokumenter og indsendelsen af regnskabsmateriale med bi-
lag kan gennemtvinges ved daglige bøder, der fastsættes af Skatteforvalt-
ningen. Der kan ifølge 2. pkt. pålægges daglige bøder, når Skatteforvaltnin-
gen har givet et pålæg om, at adgangen til eftersyn, fremlæggelsen af doku-
menter og indsendelsen af regnskabsmateriale med bilag skal ske inden en
fastsat frist, og fristen overskrides. De daglige bøder kan ifølge 3. pkt. gives,
233
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
indtil pålægget efterkommes eller der udstedes et bødeforelæg for overtræ-
delse af § 75 A, stk. 1 eller 2, som følge af at pålægget ikke efterkommes.
§ 86, stk. 3, omhandler tvangsbøder, der adskiller sig fra de tvangsbøder,
som efter retsplejelovens § 997, stk. 3, som en »fortløbende bøde« kan fast-
sættes i en dom for at få nogen til at opfylde en forpligtelse over for det
offentlige, ved at de kan fastsættes af Skatteforvaltningen i en afgørelse og
således er administrative tvangsbøder.
I kildeskattelovens § 85, stk. 4, 1. pkt., er bestemt, at Skatteforvaltningen
kan give den indeholdelsespligtige et påbud om at efterleve de i stk. 2 fast-
satte bestemmelser om at indgive meddelelser. Skatteforvaltningen kan
ifølge stk. 4, 2. pkt., pålægge den indeholdelsespligtige daglige bøder efter
§ 87, indtil påbuddet efterleves. I § 84, stk. 5, 1. pkt., bestemmes, at påbud-
det skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse og en anvis-
ning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal
gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives
ifølge 2. pkt. skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efter-
leves inden for den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige
bøder, indtil påbuddet efterleves.
I kildeskattelovens § 87, 1. pkt., er bestemt, at Skatteforvaltningen kan på-
lægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf
daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud efter § 85, stk. 4 og 5. De
daglige bøder skal ifølge § 87, 2. pkt., udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 14, stk. 1, om den såkaldte selvan-
melderordning, at en virksomhed kan registreres hos Skatteforvaltningen, jf.
§ 15, med den virkning, at virksomheden kan 1) angive afgiften af et køretøj
og 2) periodevis betale afgiften af køretøjer, som virksomheden har angivet
afgiften af.
Når virksomheden er registreret hos Skatteforvaltningen, vil virksomheden
få mulighed for selv at angive registreringsafgiften af et køretøj og foretage
en månedlig afregning af køretøjet.
En virksomhed kan efter registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, registreres,
hvis den opfylder følgende betingelser:
1) Virksomheden skal være hjemmehørende her i landet, i et andet EU-land
eller i et EØS-land, med hvilket Danmark har en aftale om gensidig bistand
til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU.
234
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
2) Virksomheden skal erhvervsmæssigt handle med motorkøretøjer eller på-
hængsvogne eller sættevogne til motorkøretøjer eller erhvervsmæssigt ud-
leje sådanne køretøjer.
3) Virksomheden må ikke have forfalden gæld til det offentlige.
4) Virksomheden må ikke være under rekonstruktionsbehandling, konkurs
eller likvidation.
5) Virksomheden skal stille sikkerhed på mindst 500.000 kr. for betaling af
afgifter efter registreringsafgiftsloven, herunder tilbagebetaling af for meget
udbetalt godtgørelse, samt renter og gebyrer vedrørende disse afgifter og
godtgørelser.
Skatteforvaltningen kan ifølge § 15, stk. 2, stille krav om højere sikkerheds-
stillelse efter stk. 1, nr. 5, som følge af virksomhedens årlige eller forventede
årlige afgiftstilsvar efter denne lov, forretningsomfang, betalingshistorik og
øvrige risikofaktorer og kan med 1 måneds varsel til den første i en måned
ændre kravet om sikkerhedsstillelse, hvis virksomhedens forhold har ændret
sig væsentligt i forhold til tidspunktet for sikkerhedsstillelsen eller den se-
neste regulering heraf, eller hvis Skatteforvaltningens fastsættelse af sikker-
hedens størrelse har været baseret på mangelfulde eller ukorrekte oplysnin-
ger.
I registreringsafgiftslovens § 15, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at en registrering
bringes til ophør, hvis virksomheden ophører med at opfylde en af betingel-
serne i stk. 1 eller undlader at fremstille et køretøj efter § 18. Registreringen
ophører i så fald fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen meddeler virk-
somheden, at registreringen er ophørt, jf. § 15, stk. 3, 2. pkt.
I stk. 5 bestemmes, at Skatteforvaltningen udsteder et bevis for registrerin-
gen til virksomheden, mens det af stk. 6, 1. pkt., fremgår, at sikkerhed stillet
efter stk. 1, nr. 5, og stk. 2 frigives, når virksomhedens registrering er bragt
til ophør. Af stk. 6, 2. pkt., fremgår, at opkrævningslovens § 11, stk. 12, 2.-
4. pkt., finder tilsvarende anvendelse for Skatteforvaltningens mulighed for
at undlade at frigive sikkerhed efter 1. pkt. Af opkrævningslovens § 11, stk.
12, 2. pkt., følger, at Skatteforvaltningen kan undlade at frigive sikkerheden,
hvis der på frigivelsestidspunktet er indledt en kontrol af virksomheden. Re-
sulterer kontrollen i, at Skatteforvaltningen træffer afgørelse om forhøjelse
af de tilsvar, som sikkerheden skal dække, frigives på afgørelsestidspunktet
den del af sikkerheden, der måtte overstige det beløb, der som følge af kon-
trollen træffes afgørelse om at forhøje virksomhedens tilsvar med, mens den
resterende del af sikkerheden frigives, når tilsvarene er betalt, jf. § 11, stk.
235
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
12, 3. pkt. Træffes der derimod ikke afgørelse om en sådan forhøjelse, sker
frigivelsen ved kontrollens afslutning, jf. 4. pkt.
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 16, stk. 1, at en registreret virk-
somhed til Skatteforvaltningen skal angive afgiften af de køretøjer, som
virksomheden anmelder til registrering i Køretøjsregistreret mod forevis-
ning af bevis for virksomhedens registrering, jf. § 15, stk. 5. En registreret
virksomhed hæfter for afgiften af de køretøjer, som virksomheden efter § 16
angiver afgiften af, jf. § 17, stk. 1. Afgiften betales for en afregningsperiode
efter reglerne i opkrævningsloven, jf. registreringsafgiftslovens § 17, stk. 2.
Afgiften af et køretøj henføres til den afregningsperiode, hvor køretøjet an-
meldes til registrering i Køretøjsregistreret, jf. § 17, stk. 3. Et køretøj kan
ikke registreres eller omregistreres i Køretøjsregistreret, før registreringsaf-
giften er betalt, jf. § 19, stk. 1, 1. pkt. Dette gælder ifølge 2. pkt. dog ikke i
tilfælde som nævnt i § 17, stk. 1. Ved opkrævning af beløb efter registre-
ringsafgiftsloven finder opkrævningslovens §§ 6 og 7 om gebyr og rente ved
forsinket betaling tilsvarende anvendelse, jf. registreringsafgiftslovens § 19,
stk. 2.
For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor
afgiftspligten indtræder, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, 1. pkt. Re-
gistreres køretøjet i forbindelse med afgiftens indtræden, er det den registre-
rede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften, jf. 2. pkt. Ejeren eller
den registrerede ejer hæfter ifølge 3. pkt. dog ikke, hvis køretøjet er taget i
brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde
have vidst dette. For betaling af afgiften hæfter tillige en virksomhed, der
erhvervsmæssigt handler med motorkøretøjer eller påhængs- eller sætte-
vogne til motorkøretøjer, hvis virksomheden har solgt køretøjet i forbindelse
med afgiftspligtens indtræden, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 2. For
betaling af afgiften af et importeret køretøj hæfter tillige importøren, hvis
denne har bevirket eller medvirket til, at afgiftsgrundlaget er fastsat for lavt,
jf. stk. 3. For betaling af afgiften hæfter tillige en efterfølgende ejer af køre-
tøjet, hvis den pågældende ved køretøjets erhvervelse vidste eller burde have
vidst, at der ikke var betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne
lov, jf. stk. 4. For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af
køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke
er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov, jf. stk. 5.
Registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, bestemmer, at afgiften af et brugt
motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres,
såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet. Be-
stemmelsen omhandler den såkaldte eksportgodtgørelse, og i § 7 b, stk. 5,
236
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
bestemmes, at afgiftsgodtgørelsen efter stk. 2 ikke kan overstige den afgift,
der oprindelig er betalt, fratrukket 15 pct., dog mindst 8.500 kr. for person-
biler og 4.500 kr. for varebiler og motorcykler. Heraf følger, at en køber af
et køretøj, der ikke er blevet afgiftsberigtiget, ikke vil kunne modtage ek-
sportgodtgørelse for køretøjet, hvis køretøjet skal føres ud af Danmark.
Det følger af § 15, stk. 1, i lov om registrering af køretøjer, at Skatteforvalt-
ningen kan autorisere en virksomhed til at registrere i Køretøjsregisteret,
herunder til at udlevere nummerplader og modtage nummerplader retur. En
virksomhed kan ifølge § 15, stk. 2, kun autoriseres, hvis den opfylder føl-
gende betingelser, jf. dog stk. 3, 7 og 8:
1) Virksomheden skal have fast forretningssted her i landet.
2) Virksomheden skal erhvervsmæssigt handle med, reparere eller lease kø-
retøjer af den type, der skal registreres, før de tages i brug, jf. § 2.
3) Virksomheden må ikke have forfalden gæld til det offentlige.
4) Virksomheden må ikke være under rekonstruktion, konkurs eller likvida-
tion.
En virksomhed, der er godkendt af Trafikstyrelsen til at syne eller omsyne
køretøjer, kan autoriseres efter stk. 1, hvis virksomheden opfylder betingel-
serne i stk. 2, nr. 1, 3 og 4, jf. § 15, stk. 3, i lov om registrering af køretøjer.
I § 15, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at en autorisation ophører, hvis virksom-
heden ophører med at opfylde betingelserne i stk. 2, jf. dog stk. 3. Skatte-
forvaltningen kan, når særlige omstændigheder taler derfor, efter anmod-
ning tillade, at en virksomhed, der er ophørt med at opfylde betingelserne i
stk. 2, nr. 2 eller 3, ikke mister sin autorisation, jf. § 15, stk. 4, 2. pkt.
Det fremgår endvidere af § 91, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 866 af 19.
juni 2023 om registrering af køretøjer, at virksomheden enten erhvervsmæs-
sigt skal handle med eller lease køretøjer af den type, der skal registreres,
før køretøjet tages i brug, jf. § 3, eller skal være godkendt af Færdselsstyrel-
sen til at syne eller omsyne køretøjer.
Bekendtgørelsens § 3 regulerer, hvilke typer af køretøjer der skal registreres
i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, før de tages i brug på
færdselslovens område, jf. dog kapitel 4 og 6 om henholdsvis tilknytning
her til landet og brug her i landet af et udenlandsk registreret køretøj. De
køretøjer, der skal registreres i Køretøjsregisteret, jf. dog kapitel 4 og 6, er
1) motorkøretøj, 2) traktor eller blokvogn, jf. dog stk. 2, 3) knallert, jf. dog
237
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
stk. 3, 4) påhængs- eller sættevogn til et køretøj, der skal registreres, 5) cam-
pingvogn, 6) andet påhængsredskab end campingvogn, der tilkobles et mo-
torkøretøj, hvis påhængsredskabets konstruktion gør det muligt at trække
det med en højere hastighed end 30 km/t, 7) motorredskab, der er indrettet
og benyttes til befordring af gods, der ikke er nødvendig for motorredska-
bets funktion, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om registrering af køretøjer. Det
gælder dog ikke i de tilfælde, der er nævnt i § 2, stk. 2, i lov om registrering
af køretøjer. Det følger af § 86, stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 866 af 19.
juni 2023 om registrering af køretøjer, at en virksomhed, der er registreret
hos Skatteforvaltningen efter registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15 eller au-
toriseret som nummerpladeoperatør efter bekendtgørelsens kapitel 18, kan
afregne betalingen for en afregningsperiode efter opkrævningsloven. En be-
taling henføres til den afregningsperiode, hvor anmeldelsen til registrering
er sket eller en nummerplade m.v. bestilt, jf. bekendtgørelsens § 86, stk. 2,
2. pkt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 1, stk. 1, at loven gælder for opkræv-
ning af skatter og afgifter m.v., for hvilke virksomheden, selskaber, fonde
eller foreninger m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt
til Skatteforvaltningen. I § 16 om anvendelsesområdet for kapitel 5 om skat-
tekontoen bestemmes i nr. 1, at skatter og afgifter omfattet af opkrævnings-
lovens § 1, stk. 1 og 2, omfattes af skattekontoen og derfor skal indbetales
til denne.
Virksomheder, der er registreret efter registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15,
er derfor omfattet af opkrævningslovens kapitel 5. Det samme gælder virk-
somheder, der er autoriseret (dvs. registreret) som nummerpladeoperatør ef-
ter § 15, stk. 1, i lov om registrering af køretøjer.
En registreret selvanmelder kan også være registreret som nummerplade-
operatør, og det er tilfældet for mange registrerede selvanmeldere.
Krav på skattekontoen dækkes efter FIFO-princippet (»first in, first out«),
hvorefter det ældst forfaldne krav dækkes først, jf. opkrævningslovens § 16
a, stk. 8.
Efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen, hvis
den efter afleveringsfristens udløb ikke modtaget angivelsen for en afreg-
ningsperiode, fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. fo-
reløbigt til et skønsmæssigt beløb. Efter stk. 2, 1. pkt., skal virksomheden
betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse.
238
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Foreløbige fastsættelser kan foretages i forhold til registrerede selvanmel-
dere, hvorimod foreløbige fastsættelser ikke foretages i forhold til registre-
rede nummerpladeoperatører. Det skyldes, at Motorstyrelsen automatisk
modtager månedsangivelser fra nummerpladeoperatører.
Det foreslås, at der i opkrævningsloven efter § 14 før overskriften før § 16
indsættes et nyt kapitel,
Kapitel 4 a,
med overskriften »Opkrævning
af visse
krav«.
Kapitel 4 a skal indeholde nye bestemmelser i §§ 15-15 d, der omta-
les nedenfor.
(Til § 15)
Det foreslås, at der i opkrævningsloven indsættes en ny bestemmelse,
§ 15,
der i
stk. 1, 1. pkt.,
bestemmer, at reglerne i dette kapitel anvendes på Skat-
teforvaltningens krav på skatter og afgifter m.v., medmindre kravet omfattes
af kapitel 5, kildeskatteloven, lov om spil, ejendomsskattelovens kapitel 8
og §§ 77-81, afskrivningslovens § 40, stk. 7, aktieavancebeskatningslovens
§§ 39-40, boafgiftslovens § 21 a, stk. 3, og § 26 a, stk. 3, dødsboskattelovens
§§ 14, 30, 87 og 89, § 6 d, stk. 10-12 og 14, og § 12 i lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, § 11, stk. 2, 10. pkt., og stk. 3, 5.
pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, for så vidt
angår beskatning af etableringskonto, eller virksomhedsskattelovens §§ 17
og 18, jf. dog stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det foreslåede kapitel 4 a og
reglerne heri vil skulle finde anvendelse på Skatteforvaltningens krav på
skatter og afgifter m.v., medmindre der er tale om krav, der enten omfattes
af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen (jf. dog den foreslåede
regel i stk. 2), dvs. bl.a. moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, selskabsskat-
ter og punkt- og miljøafgifter, eller omfattes af kildeskatteloven (jf. dog den
foreslåede regel i stk. 2), dvs. navnlig personskatter som f.eks. B-skat og
restskat, omfattes af lov om spil eller omfattes af ejendomsskattelovens ka-
pitel 8, dvs. navnlig krav på tilbagebetaling af lån til betaling af samlede
stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld samt krav på tilbagebetaling
af lån til pensionister til betaling af grundskyld, eller krav på tilbagebetaling
af lån efter §§ 77-81 eller omfattes af henstandsreglerne i afskrivningslovens
§ 40, stk. 7, aktieavancebeskatningslovens §§ 39-40, § 6 d, stk. 10-12 og 14,
og § 12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, §
11, stk. 2, 10. pkt., og stk. 3, 5. pkt., i lov om indskud på etableringskonto
og iværksætterkonto, for så vidt angår beskatning af etableringskonto, eller
virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18 eller af reglerne i boafgiftslovens §
21 a, stk. 3, og § 26 a, stk. 3, eller dødsboskattelovens §§ 14, 30 og 89 om
239
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
mellemperiodeskat og dødsboskat. Derimod vil afgift på iværksætterkonto,
jf. tillige § 11, stk. 2, 10. pkt., og stk. 3, 5. pkt., i lov om indskud på etable-
ringskonto og iværksætterkonto, blive omfattet af anvendelsesområdet for
det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven. Ud over den foreslåede
afgrænsning i § 15, stk. 2, vil en yderligere afgrænsning kunne følge af skat-
teministerens udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i § 15, stk. 3, jf.
nedenfor.
Det foreslås med
stk. 1, 2. pkt.,
at krav på sagsomkostninger, tilbagebeta-
lingskrav, der vedrører de i § 15 d, stk. 1, 2. pkt., nævnte udbetalinger og
beløb, og erstatningskrav, der ikke vedrører en overtrædelse af skatte- og
afgiftslovgivningen, heller ikke omfattes af reglerne i dette kapitel, medmin-
dre der er tale om regreskrav, jf. dog stk. 3.
Henvisningen til stk. 3 indebærer, at der skal kunne gøres en undtagelse med
skatteministerens udmøntning af den bemyndigelse, der foreslås i stk. 3, jf.
nedenfor.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i op-
krævningslovens § 15 d, stk. 1, 1. pkt., der foreslås at skulle bestemme, at
hvis Skatteforvaltningen som led i forvaltningen af opkrævning og inddri-
velse af skatter og afgifter og andre krav til det offentlige ved en egen fejl
til en fysisk eller juridisk person har udbetalt et beløb, som den fysiske eller
juridiske person ikke var berettiget til, skal beløbet tilbagebetales til Skatte-
forvaltningen. Udbetalinger, der beror på en kontraktlig forpligtelse, og til-
bagebetalinger af beløb, som på grund af Skatteforvaltningens egen fejl ikke
er blevet anvendt til dækning af den fordring, der skulle dækkes, omfattes
ikke af 1. pkt., jf. den foreslåede regel i 2. pkt. Se nærmere herom i pkt. 2.1.5
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede regel vil medføre, at Skatteforvaltningens krav på sagsom-
kostninger ikke skal omfattes af det foreslåede kapitel 4 a. De vil således
fortsat skulle forrentes efter rentelovens § 8 a, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at Skatteforvaltningens
erstatningskrav vedrørende overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen
vil være omfattet af anvendelsesområdet for det foreslåede kapitel 4 a, mens
erstatningskrav, der f.eks. skyldes misligholdelse af en kontrakt, som Skat-
teforvaltningen har indgået, vil falde uden for anvendelsesområdet. Tilba-
gebetalingskrav, der skyldes fejludbetaling af løn til Skatteforvaltningens
ansatte eller udbetaling af for stort et beløb til f.eks. en entreprenør eller en
rengøringsvirksomhed, vil ligeledes falde uden for anvendelsesområdet.
Derimod vil tilbagebetalingskrav, der tilkommer Skatteforvaltningen, hvis
240
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
f.eks. overskydende skat eller negativ moms er udbetalt med for stort et be-
løb eller til den forkerte modtager, være omfattet af anvendelsesområdet for
det foreslåede kapitel 4 a. Også Skatteforvaltningens regreskrav efter for-
svarerbistandslovens § 5 vil være omfattet af det foreslåede kapitel 4 a. Det
samme gælder andre regreskrav, som Skatteforvaltningen vil kunne frem-
sætte for eksempelvis udgifter til brug af låsesmed, lagerplads m.v. i f.eks.
kontrolsager.
Det foreslås med
stk. 1, 3. pkt.,
at krav tilhørende restanceinddrivelsesmyn-
digheden heller ikke omfattes af reglerne i dette kapitel, medmindre der er
tale om tilbagebetalingskrav efter § 15 d, stk. 1, 1. pkt., jf. dog stk. 3.
Skatteforvaltningen har opgaven som restanceinddrivelsesmyndighed, jf. §
2 i bekendtgørelse nr. 1207 af 27. september 2023 om inddrivelse af gæld
til det offentlige. I dag varetages opgaven af Gældsstyrelsen, der er en af de
styrelser, der tilsammen udgør Skatteforvaltningen. Gældsstyrelsens egne
krav på f.eks. inddrivelsesomkostninger (f.eks. retsafgift og gebyrer, der er
stiftet af restanceinddrivelsesmyndigheden) omfattes af lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, hvor det i § 5, stk. 1, 4. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige bestemmes, at for fordringer, der tilhører restance-
inddrivelsesmyndigheden, tilskrives inddrivelsesrenten efter 1. pkt. fra den
1. i måneden efter den måned, hvori fordringen er stiftet.
Forslaget skal også ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, hvor det fore-
slås, at der i § 5, stk. 1, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
foretages den ændring, at der i stedet for fordringer, der tilhører restance-
inddrivelsesmyndigheden, henvises til restanceinddrivelsesmyndighedens
krav på dækning af inddrivelsesomkostninger.
Henvisningen i det foreslåede stk. 1, 3. pkt., til stk. 3 indebærer, at der også
her skal kunne gøres en undtagelse med skatteministerens udmøntning af
den bemyndigelse, der foreslås i stk. 3, jf. nedenfor.
Der foreslås således i stk. 1 en negativ afgrænsning af anvendelsesområdet
for det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven, således at samtlige
Skatteforvaltningens krav
–
på nær de anførte undtagelser
–
vil være omfat-
tet af anvendelsesområdet.
Det foreslås med
stk. 2,
at krav på registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
for virksomheder registreret efter registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15,
krav på afgift efter § 4, stk. 2, ved en foreløbig fastsættelse af et sådant krav
på registreringsafgift, krav på nummerpladeafgift for virksomheder autori-
seret efter § 15 i lov om registrering af køretøjer samt krav, der opkræves
241
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
efter kildeskattelovens § 52, stk. 5, § 66, stk. 2, § 66 A, stk. 1, § 66 B, stk.
1, § 79, § 84, stk. 2, § 85, stk. 4 og 5, § 86, stk. 3, og § 87 og § 63 i lov om
spil uanset stk. 1, 1. pkt., omfattes af reglerne i dette kapitel, jf. dog stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at krav på registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. for virksomheder registreret efter registreringsafgifts-
lovens §§ 14 og 15, dvs. selvanmeldere, krav på afgift efter § 4, stk. 2, ved
en foreløbig fastsættelse af et sådant krav på registreringsafgift og krav på
nummerpladeafgift for virksomheder autoriseret efter § 15 i lov om registre-
ring af køretøjer, dvs. autoriserede nummerpladeoperatører, uanset stk. 1, 1.
pkt., skal omfattes af anvendelsesområdet for det foreslåede kapitel 4 a. Det
samme vil gælde krav, der opkræves efter kildeskattelovens § 52, stk. 5, §
66, stk. 2, § 66 A, stk. 1, § 66 B, stk. 1, § 84, stk. 2, § 85, stk. 4 og 5, § 86,
stk. 3, og § 87, dvs. tvangsbøder, og administrative bøder, der opkræves
efter kildeskattelovens § 79, og § 63 i lov om spil, dvs. administrative bøder.
Henvisningen i det foreslåede stk. 2 til stk. 3 indebærer, at der også her skal
kunne gøres en undtagelse med skatteministerens udmøntning af den be-
myndigelse, der foreslås i stk. 3, jf. nedenfor.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 12, at der tilsvarende foretages en juste-
ring i opkrævningslovens § 16, nr. 1, så det her fremgår, at der med § 15,
stk. 2 og 3, er gjort en undtagelse fra det anvendelsesområde, som følger af
§ 16, nr. 1.
Med forslaget om at flytte opkrævningen vedrørende selvanmelderes og
nummerpladeoperatørers månedsangivelser af registreringsafgifter og num-
merpladeafgifter samt afgifter for foreløbige fastsættelser vedrørende selv-
anmelderes månedsangivelser af registreringsafgifter til den nye opkræv-
ningsløsning i DMO, dvs. efter det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævnings-
loven, er det hensigten at undgå en stigning i antallet af tilfælde, hvor bilkø-
bere, der har handlet i god tro, bliver ramt af de særlige konsekvenser, der
følger af manglende betaling af registreringsafgifter.
Det foreslås med
stk. 3,
at skatteministeren kan fastsætte regler om, at krav,
der tilhører Skatteforvaltningen, uanset stk. 1 og 2 enten skal omfattes af
eller holdes uden for anvendelsesområdet for reglerne i dette kapitel.
Den i USO-projektet gennemførte analyse af kravmassen i SAP38 og af øv-
rige krav på Skatteministeriets område har afdækket, at der kan være krav-
typer, som man i USO-projektet endnu ikke har fået det fulde overblik over,
og som enten bør omfattes af eller undtages fra anvendelsesområdet for det
242
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
foreslåede kapitel 4 a. Med en bemyndigelse vil der hurtigere kunne foreta-
ges de nødvendige justeringer i anvendelsesområdet, end hvis justeringerne
skal gennemføres med en lovændring. Det er tanken, at skatteministeren om
nødvendigt udmønter bemyndigelsen i bekendtgørelse om opkrævning af
skatter og afgifter m.v., jf. bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013, ligesom
det er tanken at opdatere lovteksten
–
når det er muligt
–
hvis der i bekendt-
gørelsen bestemmes fravigelser af lovtekstens afgrænsning af anvendelses-
området for opkrævningslovens kapitel 4 a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 15 a)
Det fremgår af opkrævningslovens § 6, at der skal betales et gebyr på 65 kr.
for erindringsskrivelser vedrørende betaling efter denne lov. En erindrings-
skrivelse vil først kunne udsendes, når betalingsfristen er overskredet, uden
at betaling er sket. Betaling anses normalt at være sket, når skyldneren har
mistet rådigheden over beløbet, dvs. uafhængigt af beløbets fremkomst til
fordringshaveren.
Der vil være tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når Skatteforvaltnin-
gen efter opkrævningslovens bestemmelser pålægger rykkergebyrer i for-
bindelse med udsendelsen af rykkerskrivelser, jf. SKM2014.867.LSR.
Af opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, fremgår, at Skatteforvaltningen, når
det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, kan meddele frita-
gelse for betaling af gebyr efter § 6, ligesom det i § 8, stk. 5, bestemmes, at
skatteministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-3.
De følger af de specielle bemærkninger til § 8 i lovforslag nr. L 19, jf. Fol-
ketingstidende 1999-00, tillæg A, side 567, at § 8, stk. 1, nr. 2, skal kunne
anvendes til at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for beta-
ling af gebyrer ved for sen betaling, når det på grund af særlige omstændig-
heder findes rimeligt. Anvendelsen skal ske restriktivt. Fritagelse kan ske i
de situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser, som virk-
somheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, eksem-
pelvis pludseligt opstået sygdom.
Det foreslås med opkrævningslovens
§ 15 a, stk. 1, 1. pkt.,
at er et krav, der
omfattes af dette kapitel, endnu ikke betalt, efter at betalingsfristen er udlø-
bet, udsendes et rykkerbrev til skyldneren. Det foreslås med
2. pkt.,
at der
pålægges et gebyr efter § 6 for udsendelse af rykkerbrevet. Det foreslås med
243
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
3. pkt.,
at 2. pkt. dog ikke gælder, hvis rykkerbrevet alene omhandler et ryk-
kergebyr.
Henvisningen til opkrævningslovens § 6 i den foreslåede bestemmelse i §
15 a, stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at § 6 vil finde tilsvarende anvendelse, når
der rykkes for krav omfattet af det foreslåede nye kapitel 4 a. Den foreslåede
regel i 3. pkt. omhandler den i praksis formentlig sjældent forekommende
situation, hvor rykkerbrevet alene omhandler et rykkergebyr, der ikke er
blevet betalt inden for betalingsfristen. Det vurderes ikke at være rimeligt at
opkræve et yderligere rykkergebyr i en sådan situation.
Det foreslås, at det i opkrævningslovens
§ 15 a, stk. 2,
bestemmes, at betales
kravet ikke inden udløbet af den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan kra-
vet overdrages til inddrivelse.
Opkrævningsrenter, der er blevet beregnet, vil også kunne overdrages til
inddrivelse, mens de renter, der påløber hovedkravet efter overdragelsen,
senere vil blive beregnet og overdraget til inddrivelse, uden at det vil være
nødvendigt at opkræve og rykke for betalingen af disse yderligere renter.
Der er hos Skatteforvaltningen en mangeårig praksis med fremsendelse af
én rykkerskrivelse ved manglende overholdelse af betalingsfristen, forinden
kravet oversendes til inddrivelse. Denne praksis vil med den foreslåede be-
stemmelse i opkrævningslovens § 15 a, stk. 2, blive lovfæstet.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 a er at
sikre en klar og tydelig rykkerprocedure.
De foreslåede bestemmelser i § 15 a, stk. 1 og 2, vil medføre, at der for
fremtiden ikke skal henvises til en lang række gebyrhjemmelsbestemmelser
i særlovgivningen, men alene til én bestemmelse i opkrævningsloven, når
der udsendes et rykkerbrev med flere rykkergebyrpålagte kravtyper omfattet
af det foreslåede kapitel 4 a, og at der kun skal udsendes ét rykkerbrev, før
det krav, hvis betaling der rykkes for, kan overdrages til inddrivelse. Forsla-
get vil medføre, at der i praksis kan udarbejdes én rykkerbrevsskabelon, der
gælder på tværs af kravtyper, og som understøtter en klar, tydelig, systema-
tisk og automatisk rykkerprocedure.
Endelig foreslås med opkrævningslovens
§ 15 a, stk. 3,
at opkrævningslo-
vens § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på gebyrer
efter stk. 1, 2. pkt.
Den foreslåede regel i opkrævningslovens § 15 a, stk. 3, vil medføre, at der
også for gebyrer, der pålægges med hjemmel i den foreslåede bestemmelse
244
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
i opkrævningslovens § 15 a, stk. 1, 2. pkt., vil være hjemmel til, at Skatte-
forvaltningen, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt,
kan meddele fritagelse for betaling af disse gebyrer. Tilsvarende skal skat-
teministeren kunne fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, nr. 2,
jf. henvisningen til bemyndigelsen i § 8, stk. 5.
Betingelserne for anvendelsen af § 8, stk. 1, nr. 2, jf. ovenfor under beskri-
velsen af gældende ret, vil også skulle være opfyldt, når anvendelsen sker
med afsæt i den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 15 b)
I Skatteforvaltningens opkrævningssystem SAP38 opkræves en række af de
fordringer, der ikke opkræves via enten skattekontoen, der især anvendes til
opkrævningen af skatte- og afgiftskrav mod virksomheder, eller systemet
KOBRA, der anvendes til opkrævningen af personskatter. For disse fordrin-
ger findes der typisk bestemmelser om forrentning ved ikkerettidig betaling,
ligesom der findes bestemmelser om forrentning ved henstand med betalin-
gen.
I boafgiftslovens § 21 a, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at forhøjelsen af boaf-
giften efter § 1 b, stk. 1, fra overdragelsen forrentes med en rentesats på 1
pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Afgiften
forfalder til betaling, senest 4 uger efter at arvingen eller legataren har mod-
taget afgiftsopkrævningen fra Skatteforvaltningen med sidste rettidige beta-
lingsdag 14 dage senere, jf. 2. pkt. Falder den sidste rettidige betalingsdag
på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf.
3. pkt.
Af boafgiftslovens § 26 a, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at afgiftsforhøjelsen, jf. §
23 b, stk. 1, fra overdragelsen forrentes med en rentesats på 1 pct. p.a. over
Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Afgiften forfalder til
betaling, senest 4 uger efter at gavemodtageren har modtaget afgiftsopkræv-
ningen fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt. Falder den sidste rettidige beta-
lingsdag på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den følgende hver-
dag, jf. 3. pkt.
Af boafgiftslovens § 36, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at en arving, legatar eller
gavemodtager, der som arv eller gave modtager aktier eller en erhvervsvirk-
somhed, der opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34,
stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog stk. 5, eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, kan
245
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift og gaveafgift, der hviler på de
nævnte aktiver, over en periode på op til 30 år med lige store årlige afdrag
regnet fra det tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til betaling.
Henstandsbeløbet forrentes ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., med
en rentesats svarende til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk.
2, og renten forfalder til betaling samtidig med det årlige afdrag.
Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal ifølge boafgiftslovens
§ 36, stk. 1, 3. pkt., meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af bo-
opgørelsen, jf. lov om skifte af dødsboer, og valg af afdragsordning for be-
taling af gaveafgift skal meddeles Skatteforvaltningen samtidig med indsen-
delse af gaveanmeldelsen, jf. § 26.
Det fremgår af boafgiftslovens § 38, stk. 1, at er en endelig boopgørelse eller
anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter,
ikke indsendt rettidigt, jf. § 10 og § 26, eller er hele boafgiften, tillægsboaf-
giften eller gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. §§ 19 og 30 og § 36, stk. 4,
skal der af afgifterne betales rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk.
2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den
måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt eller
fra forfaldsdagen, og indtil opgørelse eller anmeldelse er modtaget eller af-
gifterne er betalt.
Det fremgår af boafgiftslovens § 38, stk. 2, at er afgiften i et bo, der behand-
les ved bobestyrer, ikke betalt senest 3 år efter dødsdagen, skal der af afgif-
terne betales rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af
0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra 3-års-dødsdagen, og indtil
afgiften er betalt eller midler til dækning af afgiftskravet er indbetalt.
Boafgiftslovens § 44 er en ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse, der i
stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, ophæves. For arve-
erhvervelser m.v., hvor afgiftspligten er indtrådt før lovens ikrafttræden, der
skete den 1. juli 1995, jf. § 44, stk. 1, og for gaver, som er modtaget inden
dette tidspunkt, finder de hidtil gældende regler dog fortsat anvendelse, jf.
stk. 2, 2. pkt. I stk. 2, 3. pkt., bestemmes, at ved beregning af renter i henhold
til § 24, stk. 1, og § 33, stk. 1, 3 og 7, i lov om afgift af arv og gave, jf.
lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, an-
vendes dog en rentesats på 0,6 pct. pr. måned.
Af § 24, stk. 1, 1. pkt., i den nævnte lovbekendtgørelse fra 1991 fremgår, at
når boet skiftes offentligt, forfalder afgiften til betaling, når udlodning kan
246
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
ske, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Betales afgiften ikke
rettidigt, skal der betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen, jf. 2. pkt. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en hel-
ligdag eller en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for rettidig, jf.
3. pkt. Af § 33, stk. 1, 1. pkt., i den nævnte lovbekendtgørelse fra 1991 frem-
går, at afgiften forfalder til betaling, 4 uger efter at der er givet den afgifts-
pligtige eller dennes repræsentant meddelelse om den beregnede afgift, med
sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Betales afgiften ikke rettidigt,
skal der betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsda-
gen, jf. 2. pkt. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag eller
en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for rettidig, jf. 3. pkt. Af stk.
3, 1. pkt., fremgår, at den afgiftspligtige ikke ved at klage over afgiftsbereg-
ningen eller værdiansættelsen kan unddrage sig forpligtelsen til at indbetale
den forfaldne afgift. Hvis klagen medfører tilbagebetaling af afgift, ydes der
den afgiftspligtige en rentegodtgørelse på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra
betalingstidspunktet, jf. 2. pkt. Hvis klagen medfører en forhøjelse af afgif-
ten, gælder stk. 1, jf. 3. pkt. Endelig fremgår af stk. 7, at skatteministeren
eller den, skatteministeren bemyndiger dertil, kan give den afgiftspligtige
henstand med betalingen, på betingelse af at der betales renter med 1 pct.
for hver påbegyndt måned, henstanden omfatter.
Af skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, 1. pkt., fremgår, at hvis det beløb,
der er udbetalt som omkostningsgodtgørelse, er mindre end det beløb, som
efter stk. 3 er udbetalt med forbehold, skal den godtgørelsesberettigede eller
den sagkyndige, hvis udbetalingen er sket til denne efter overdragelse af
kravet, jf. § 52, stk. 8, 2. pkt., tilbagebetale det for meget udbetalte godtgø-
relsesbeløb med en rente fastsat efter kildeskattelovens § 62, stk. 3. Renten
beregnes ifølge skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, 2. pkt., fra tidspunktet
for udbetalingen af det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb og kan ikke
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Renten efter kilde-
skattelovens § 62, stk. 3, er renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk.
2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at hvis afgiftsbe-
løbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt, skal
registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens beregning og be-
taling til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er
afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig den afgiftspligtige
om oversendelsen, jf. 2. pkt.
Det fremgår af § 19, stk. 2, 1. pkt., at Skatteforvaltningen træffer afgørelse
om afgiften og afkræver den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt beløb til
247
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der betalt for meget i afgift, tilbage-
betales det skyldige beløb senest 3 uger efter afgørelsen, jf. 2. pkt.
Af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3, fremgår, at der for indbetaling af
tinglysningsafgift fra personer, der sker senere end den i stk. 2 anførte frist,
betales rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procent-
point for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken det afkræ-
vede beløb skal betales.
Af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 4, fremgår, at der for indbetaling af
tinglysningsafgift fra virksomheder, herunder virksomheder, der er registre-
ret efter § 17, stk. 1, der sker senere end den frist, der er anført i stk. 2,
betales rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Af tinglysnings-
afgiftslovens § 19, stk. 5, fremgår, at opkrævningslovens kapitel 5 finder
anvendelse på opkrævning og indbetaling af tinglysningsafgift fra virksom-
heder, selskaber, fonde og foreninger. Virksomheder skal således betale
tinglysningsafgift til skattekontoen, hvor kravet, hvis det ikke betales retti-
digt, vil blive forrentet efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1.
Morarenter kan ikke kræves for selve forfaldsdagen, jf. forudsætningsvist
lovforslaget til renteloven, L 38, jf. Folketingstidende 1977-78, tillæg A,
spalte 798. Det skyldes, at en betaling på forfaldsdagen vil være rettidig, og
en morarente er en rente, der skyldes, at betalingen ikke sker rettidigt.
Skatteforvaltningen opkræver også en række civilretlige krav. Ved civilret-
lige krav forstås pengekrav, der har deres udspring i civilretten, der er en
samlebetegnelse for de retsregler, der ikke har deres baggrund i de offent-
ligretlige regler, men i stedet regulerer forholdet mellem fysiske og juridiske
personer samt myndigheder, hvis forholdet hviler på navnlig aftaleretlige,
ejendomsretlige og formueretlige regler, men også bl.a. familieretlige og
personretlige regler.
Afgrænsningen mellem civilretten og den offentlige ret er somme tider fly-
dende. En myndighed kan indgå en aftale, der vil være civilretlig, men myn-
dighedens mulighed for at indgå aftalen kan være reguleret i den offentlig-
retlige lovgivning. Blandt civilretlige fordringer kan nævnes erstatningskrav
og andre krav, der skyldes misligholdelse af en kontrakt, erstatningskrav
uden for en kontrakt, f.eks. som følge af hærværk mod det offentliges ejen-
dom. Som civilretlig må man også betegne krav på tilbagebetaling af beløb,
der i et kontraktforhold er udbetalt med for stort et beløb til medkontrahen-
ten, dvs. i en vildfarelse, og derfor efter grundsætningen condictio indebiti
som udgangspunkt kan kræves tilbagebetalt. Et eksempel er en arbejdsgi-
vers udbetaling af for meget i løn. Højesteret har ved dom af 8. januar 2004,
248
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 977, i en sag, hvor en andels-
kasse for en kunde skulle overføre en B-skatterate på 1.118 kr. til Told- og
Skattestyrelsen, men ved en fejl overførte 7.540.531 kr., udtalt, at uanset
fejlens karakter og uanset at det overførte beløb langt oversteg den omhand-
lede B-skatterate, måtte andelskassens tilbagebetalingskrav efter Højeste-
rets opfattelse
–
ligesom skattekravet
–
anses for et krav af offentligretlig
karakter, dvs. et krav uden for formuerettens område. Hvis denne betragt-
ning kan overføres til den omvendte situation, hvor det er Skatteforvaltnin-
gen, der ved en fejl udbetaler f.eks. overskydende skat og andre offentlig-
retlige krav med for stort et beløb eller til den forkerte modtager, vil også
Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav i sådanne tilfælde være offentlig-
retligt, selv om tilbagesøgningen støttes på den formueretlige grundsætning
condictio indebiti. Det er dog formentlig uafklaret, om præjudikatet fra Hø-
jesterets dom kan udstrækkes til sådanne fejludbetalinger fra Skatteforvalt-
ningen.
I en række situationer vil Skatteforvaltningen kunne rette et regreskrav mod
en borger eller virksomhed, typisk fordi man har haft en udgift, der med
afsæt i en lovbestemmelse vil kunne kræves erstattet af den borger eller
virksomhed, der har givet anledning til udgiften.
Som eksempel kan nævnes Skatteforvaltningens udlæg efter forsvarerbi-
standsloven. Skatteforvaltningen kan administrativt afslutte en straffesag,
når sagen kan afgøres med bødestraf, og den pågældende skatte- eller af-
giftspligtige erklærer sig enig i Skatteforvaltningens vurdering. Regler
herom findes bl.a. i skattekontrollovens § 86, for så vidt angår skat, og op-
krævningslovens § 18, for så vidt angår moms m.v.
Da sager vedrørende administrative bødeforelæg er straffesager, skal de
straffeprocessuelle principper om den sigtedes rettigheder og bevisbyrde-
reglerne anvendes. Se herom Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit
A.C.3.1.1 Kompetencen til at afslutte en straffesag.
Af forsvarerbistandslovens § 1 fremgår, at der under Skatteforvaltningens
behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af skattelovgivningen
bortset fra toldlovgivningen kan beskikkes borgeren en forsvarer, når sagens
beskaffenhed, borgerens person eller omstændighederne i øvrigt gør det øn-
skeligt og borgeren ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.
Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 960 af 12. oktober 2005 om vejledning
om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffe-
sag skal borgeren vejledes om adgangen til at anmode om beskikkelse af en
249
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
forsvarer, når sagen kan medføre strafansvar for overtrædelse af skattelov-
givningen. Vejledningen skal gives af Skatteforvaltningen, jf. § 2. Af § 3,
stk. 1, fremgår, at vejledningen gives skriftligt og skal indeholde en orien-
tering om den beskikkede forsvarers beføjelser. Det skal fremgå af sagen, at
borgeren har modtaget behørig vejledning. Af stk. 2 fremgår, at vejlednin-
gen skal indeholde oplysning om, at borgeren, hvis denne findes skyldig,
har pligt til at erstatte det offentlige sagens omkostninger, mens det i stk. 3
bestemmes, at det desuden skal fremgå af vejledningen, at i sager, der afgø-
res udenretligt med vedtagelse af en bøde, kan tillige spørgsmålet om om-
kostninger til forsvarerbistand afgøres med vedtagelse, hvilken mulighed
fremgår af forsvarerbistandslovens § 4, stk. 2, 1. pkt.
Efter forsvarerbistandslovens § 4, stk. 1, finder retsplejelovens regler om
vederlæggelse af offentlige og valgte forsvarere tilsvarende anvendelse.
Ifølge lovforslaget, L 56, til forsvarerbistandsloven, jf. Folketingstidende
1983-84 (1. samling), tillæg A, spalte 972, tager bestemmelsen sigte på den
situation, hvor straffesagen afsluttes i skattemyndighedernes regi, ligesom
det fremgår, at den beskikkede forsvarers salær udredes af statskassen, nær-
mere bestemt af Skatteministeriet.
Vederlaget til den beskikkede forsvarer fastsættes således efter straffesagens
afslutning af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og det betales forlods
af Skatteforvaltningen i sager, der er afsluttet administrativt. Se herom Den
juridiske vejledning 2024-1, afsnit A.C.3.3.6 Forsvarerens vederlag og det
offentliges regreskrav.
I forsvarerbistandslovens § 5 er bestemt, at den, som sagen vedrører, har
pligt til at erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme
omfang, som en sigtet har pligt til at erstatte det offentlige sådanne udgifter
efter retsplejelovens regler. Der er bl.a. tale om retsplejelovens § 1008. Dette
gælder, når den administrative straffesag sluttes med en bøde eller advarsel.
Skatteforvaltningens regreskrav er civilretligt, fordi forsvarerens krav på sa-
lær hviler på en aftale om ydelse af bistand til den sigtede. Regreskravet
forrentes derfor efter rentelovens § 5, jf. § 3, stk. 1, hvorefter renten skal
betales fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen.
I rentelovens § 3, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at i andre tilfælde skal der be-
tales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da fordringshaveren har
afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldneren skal ifølge 2. pkt.
ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen af anmod-
ningen.
250
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I § 3, stk. 3, bestemmes, at uanset stk. 1 og 2 skal der tidligst betales rente,
når der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at ind-
hente de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme kravets
berettigelse og størrelse.
I § 3, stk. 4, bestemmes, at uanset stk. 2 og 3 skal der senest betales rente
fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning til betaling af
gælden.
I § 3, stk. 5, 1. pkt., bestemmes, at hvor særlige forhold begrunder det, kan
retten bestemme, at rente skal betales fra et tidligere eller senere tidspunkt.
Ved fordringer i henhold til aftaler som nævnt i § 1, stk. 4, kan retten dog
ifølge 2. pkt. alene bestemme, at rente skal betales fra et tidligere tidspunkt.
I § 5, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at renten efter forfaldsdagen fastsættes til
en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct.
Ifølge 2. pkt. anses som referencesats i renteloven den officielle udlånsrente,
som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli
det pågældende år. I stk. 2 bestemmes, at justitsministeren hvert andet år
efter forhandling med Danmarks Nationalbank og Økonomi- og Erhvervs-
ministeriet kan ændre renten, dog således at det i stk. 1 nævnte tillæg ikke
kan fastsættes til mindre end 8 pct.
Renten efter § 5, stk. 1, udgør 11,75 pct. pr. 1. januar 2024.
Lider Skatteforvaltningen et økonomisk tab som følge af ledelsens retsstri-
dige handlinger i et selskab, der senere tages under konkursbehandling med
et tab for Skatteforvaltningen til følge, vil ledelsen ofte have pådraget sig et
erstatningsansvar over for Skatteforvaltningen for dette tab. Dette er en
følge af den såkaldte culparegel, der som udgangspunkt anvendes i dansk
erstatningsret. Efter denne regel indtræder der erstatningsansvar for en
skade, f.eks. et økonomisk tab, som forvoldes ved en handling eller undla-
delse, der kan tilregnes skadevolder som forsætlig eller uagtsom (culpøs).
Ud over dette tilregnelseskrav kræves der årsagssammenhæng (kausalitet)
mellem handlingen eller undladelsen og den indtrådte skade, ligesom ska-
den skal være en påregnelig (adækvat) følge af handlingen eller undladel-
sen. Tilfældige eller atypiske skader udløser derfor ikke erstatningsansvar.
Et erstatningskrav vil navnlig vedrøre straffesager om momssvig m.v. Se
herom Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit A.C.3.7.4 Fremsættelse af
krav om erstatning ved domstolene.
251
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Et erstatningskrav er civilretligt og forrentes derfor efter rentelovens § 5, jf.
§ 3 om starttidspunktet for forrentningen. Det vil i praksis være rentelovens
§ 3, stk. 2-4, der afgør, fra hvilket tidspunkt sådanne erstatningskrav skal
forrentes, da forfaldstidspunktet typisk ikke kan siges at være fastsat i for-
vejen, som det kræves efter § 3, stk. 1.
Også øvrige civilretlige krav tilhørende Skatteforvaltningen forrentes efter
rentelovens § 5, jf. § 3.
Skatteforvaltningen opkræver en lang række forskellige gebyrer. Der skal
ifølge opkrævningslovens § 6 betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskri-
velser efter opkrævningsloven, dvs. et rykkergebyr.
Ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at for ejen-
domme som nævnt i § 10, nr. 1-3, (dvs. landbrugsejendomme, jf. dog § 30,
skovejendomme, jf. dog § 30, og erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1,
nr. 4) kan der på foranledning af ejeren eller en anden med interesse i den
pågældende ejendom ansættes en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt
for ansættelse af bo- eller gaveafgift, jf. boafgiftsloven, herunder til brug
ved ansættelse af bo- eller gaveafgift efter boafgiftsloven af aktier i et sel-
skab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen. I stk. 3, 1. pkt., bestem-
mes, at samtidig med indgivelse af en anmodning om ansættelse efter stk. 1
betales et gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres ifølge 2. pkt.
efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen af-
vises eller tilbagekaldes, jf. ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 3, 3. pkt.
Ejendomsvurderingslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at hvis en ejen-
dom som nævnt i § 13 ikke længere opfylder betingelserne for helt eller
delvis at være undtaget fra vurdering, foretages de nødvendige ansættelser
på det tidspunkt, hvor betingelserne for hel eller delvis undtagelse fra vur-
dering ikke længere er opfyldt. Af § 13, stk. 1, fremgår, at Skatteforvaltnin-
gen kan beslutte helt eller delvis at undtage ejendomme fra vurdering, hvis
vurdering er uden betydning for beskatningsmæssige formål, mens stk. 2, 1.
pkt., bestemmer, at hvis en ejendom på vurderingstidspunktet helt eller del-
vis er fritaget for grundskyld efter ejendomsskattelovens §§ 5-9, kan Skat-
teforvaltningen som led i vurderingen beslutte at undlade at ansætte en
grundværdi for den del af grunden, der er fritaget, jf. dog § 85. Vurderingen
af den øvrige del af grunden foretages ifølge ejendomsvurderingslovens §
13, stk. 2, 2. pkt., på samme måde, som hvis der havde været tale om en
selvstændig grund af denne størrelse. I § 14, stk. 1, 2. pkt., bestemmes, at
ansættelserne foretages på grundlag af ejendommens størrelse og forholdene
252
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
i øvrigt på vurderingstidspunktet og efter prisforholdene pr. seneste forud-
gående almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori. I
stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at i forbindelse med salg af en ejendom som
nævnt i § 13 kan de nødvendige ansættelser endvidere foretages på ejerens
foranledning forud for indgåelse af købsaftale. Ansættelserne foretages
ifølge 2. pkt. som nævnt i stk. 1, 2. pkt. Ansættelserne er gyldige efter ejer-
skifte og indtil førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den
pågældende kategori, jf. stk. 2, 3. pkt. I stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at samti-
dig med indgivelse af en anmodning om ansættelse efter stk. 2 betales et
gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres ifølge 2. pkt. efter per-
sonskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen afvises el-
ler tilbagekaldes, jf. ejendomsvurderingslovens § 14, stk. 4, 3. pkt.
Ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at for lejligheder
i ejendomme som nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6-8, ansættes
en ejendomsværdi, når betingelserne i de nævnte bestemmelser herfor er
opfyldt. Ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, omhandler lejligheder, som
én eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom med tre til seks boligenhe-
der, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Nr. 7 omhand-
ler lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med tre
til seks boligenheder, hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var be-
boet af ejerne. Nr. 8 omhandler lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse,
som indeholder flere end to boligenheder, og som ejes og bebos af delta-
gerne i et boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab
eller et andet fællesskab, der ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og hvor
der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en boligenhed i ejendommen.
Ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 1, 2. pkt., bestemmer, at ansættelsen
foretages på samme måde, som hvis den pågældende lejlighed var en selv-
stændig ejerlejlighed. I stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at samtidig med indgi-
velse af en anmodning om ansættelse efter stk. 1 betales et gebyr på 2.750
kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres ifølge 2. pkt. efter personskattelovens
§ 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen afvises eller tilbagekaldes,
jf. ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 2, 3. pkt.
Ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at en ejendom,
som vurderes som landbrugsejendom eller skovejendom i medfør af § 83,
stk. 2, i en salgssituation på foranledning af ejeren eller ejerne i enighed kan
vurderes som en ejerbolig forud for indgåelse af købsaftale. Tilsvarende kan
en ejendom, som vurderes som ejerbolig i medfør af § 83, stk. 3, vurderes
som en landbrugsejendom eller skovejendom, jf. § 84, stk. 1, 2. pkt. I § 84,
stk. 1, 3. pkt., bestemmes, at 1. og 2. pkt. ikke gælder ved ejerskifte mellem
ægtefæller. I stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at samtidig med indgivelse af en
253
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
anmodning om vurdering efter stk. 1 betales et gebyr på 2.750 kr. (2010-
niveau). Gebyret reguleres ifølge 2. pkt. efter personskattelovens § 20. Ge-
byret tilbagebetales, hvis anmodningen afvises eller tilbagekaldes, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 84, stk. 3, 3. pkt.
Efter § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om registrering af køretøjer betales for nummer-
plader 1.180 kr. for et sæt nummerplader og 590 kr. for en enkelt nummer-
plade, jf. dog nr. 2, stk. 2, og § 9, mens der ifølge § 8, stk. 1, nr. 2, betales
110 kr. for en tredje nummerplade, der kan anvendes ved transport af gods
på et registreret køretøj, når godset dækker den bageste nummerplade. Af §
9 fremgår, at der ud over de beløb, der er nævnt i § 8, betales 8.000 kr. for
retten til ønskenummerplader, jf. nr. 1, og 1.300 kr. for et sæt historisk kor-
rekte nummerplader og 650 kr. for en af disse plader, jf. nr. 2. I § 10, stk. 1,
bestemmes, at for benyttelsen af prøveskilte betales ud over det beløb, der
skal betales efter § 8, stk. 1, årligt forud 1.150 kr. for et sæt prøveskilte til
biler, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, og 190 kr. for et prøveskilt til motorcykler, jf. nr.
2. I § 10, stk. 2, bestemmes, at der betales 100 kr. pr. døgn for prøvemærker
til et køretøj. I § 11, stk. 1, bestemmes, at for en registrering eller ændring
af registrering af et køretøjs ejere eller brugere, der sker uden afmelding af
køretøjet, betales 380 kr. I § 12, stk. 1, bestemmes, at for udstedelse af regi-
streringsattest eller supplerende attest betales 100 kr. bortset fra tilfælde,
hvor attesten udstedes i forbindelse med betaling for nummerplader efter §
8 eller betaling for registrering eller ændring af registrering af et køretøjs
ejere eller brugere efter § 11. Af § 12, stk. 2, fremgår, at for registrering af
køretøjer hos Skatteforvaltningen ved personlig henvendelse betales 200 kr.
for indregistrering af et køretøj med nyt registreringsnummer, jf. nr. 1, og
100 kr. for omregistrering af et køretøj uden tildeling af nyt registrerings-
nummer, jf. nr. 2, og 60 kr. for afmelding af et registreret køretøj, jf. nr. 3,
1. pkt. Der betales dog ikke for en afmelding, der sker, som følge af at et
køretøjs nummerplader afleveres af politiet, jf. nr. 3, 2. pkt. For behandling
af ansøgning om bevis for ret til kørsel på færdselslovens område med et
køretøj, der er registreret i et andet land, betales 400 kr., jf. § 13.
I registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 6, bestemmes, at sammen med en an-
modning om godtgørelse af afgiften efter § 7 b for et køretøj
–
dvs. om ek-
sportgodtgørelse, hvorefter afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgifts-
berigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes
fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet
–
betales et gebyr, som betales
af den, der anmoder om godtgørelsen. Af § 7 c, stk. 7, fremgår, at skattemi-
nisteren fastsætter de nærmere regler for gebyret, herunder beløbets stør-
relse, hvilket er sket i bekendtgørelse nr. 897 af 16. juni 2020 om opkræv-
ning af gebyr i forbindelse med anmodning om eksportgodtgørelse for
254
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
brugte motorkøretøjer, hvor det i § 1 er bestemt, at Skatteforvaltningen op-
kræver et gebyr på 2.350 kr. pr. køretøj ved indgivelsen af en anmodning
om godtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b.
Skatteforvaltningslovens § 23 bestemmer i 1. pkt., at samtidig med indgi-
velse af en anmodning om et bindende svar skal der betales et gebyr på 300
kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres ifølge 2. pkt. efter personskattelovens
§ 20. Gebyret betales tilbage, hvis anmodningen afvises eller tilbagekaldes,
jf. skatteforvaltningslovens § 23, 3. pkt.
Skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, bestemmer, at i det omfang en ansæt-
telse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift
hviler på en privatretlig disposition, kan Skatteforvaltningen tillade, at en
efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af
indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift (omgø-
relse), hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til
at spare eller udskyde skatter.
2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virk-
ninger, der er væsentlige.
3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.
4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes
tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.
5) Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal
tiltræde omgørelsesanmodningen.
Skatterådet kan ifølge § 29, stk. 2, fastsætte nærmere regler for Skattefor-
valtningens udøvelse af kompetencen efter stk. 1. I stk. 3, 1. pkt., bestem-
mes, at for at få behandlet en anmodning om omgørelse skal der betales et
gebyr på 2.100 kr. (2010-niveau). Gebyret skal betales samtidig med indgi-
velse af anmodningen om omgørelse, jf. 2. pkt. Gebyret reguleres ifølge 3.
pkt. efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodnin-
gen trækkes tilbage, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 3, 4. pkt.
Gebyrer, der skal betales til skattekontoen, indgår i saldoforrentningen på
skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 1. Derimod forrentes andre
gebyrer efter skatte- og afgiftslovgivningen ikke, hvilket har en lang tradi-
255
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
tion. Det fremgår således af bilag 2 i lovforslag nr. L 209 (Ét Fælles Inddri-
velsessystem m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, L 209 som fremsat, side
6773, at renter og gebyrer ikke forrentes.
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. bestemmes i § 4, stk. 8, 1. pkt.,
om såkaldte dagsbeviser, at for biler med en tilladt totalvægt på indtil 4 t
omfattet af stk. 1, II, A, eller brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 2, der
ikke er registreret til hel eller delvis privat benyttelse, kan Skatteforvaltnin-
gen tillade, at der for privat benyttelse af køretøjet betales en afgift på 185
kr. pr. dag, hvor køretøjet anvendes privat i indtil 20 dage pr. kalenderår.
Der udstedes ifølge 2. pkt. bevis for betalingen, som skal medbringes under
kørsel med bilen den pågældende dag og på forlangende forevises politiet
eller Skatteforvaltningen. 2. pkt. finder ifølge 3. pkt. ikke anvendelse for
privat benyttelse ved direkte kørsel til brandstation eller tilsvarende, hvis
føreren er tilkaldt til udrykningskørsel. Betaling af afgift for den i 3. pkt.
nævnte kørsel skal ifølge 4. pkt. ske inden 7 dage efter udrykningskørslen,
og føreren skal kunne dokumentere, at der var tale om tilkald til udryknings-
kørsel.
Momslovens § 29 a er ligeledes en bestemmelse om dagsbeviser. I 1. pkt. er
bestemt, at for vare- og lastmotorkøretøjer, der har en tilladt totalvægt på
ikke over 3 t, og for hvilke der er taget fuldt fradrag for afgift vedrørende
anskaffelse eller leje, kan der ske en afgiftsbetaling på 40 kr. pr. dag i indtil
20 dage pr. kalenderår for udtagning af køretøjet til privat brug for virksom-
hedens indehaver eller dennes personale eller i øvrigt til virksomheden
uvedkommende formål. Der udstedes ifølge 2. pkt. bevis for afgiftens beta-
ling, og beviset skal medbringes under kørsel med køretøjet den pågældende
dag og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. 2. pkt.
finder ifølge 3. pkt. ikke anvendelse for privat brug ved direkte kørsel til
brandstation eller tilsvarende, hvis føreren er tilkaldt til udrykningskørsel.
Betaling af afgift for den i 3. pkt. nævnte kørsel skal ifølge 4. pkt. ske inden
7 dage efter udrykningskørslen, og føreren skal kunne dokumentere, at der
var tale om tilkald til udrykningskørsel. Afgiftsbetaling efter stk. 1 kan
ifølge stk. 2 ikke foretages for køretøjer, der er fritaget for afgift efter lov
om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller brændstofforbrugsafgiftsloven
eller fritaget for registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 2. Dette
gælder dog ikke el- eller brintdrevne køretøjer.
Dagsbeviser udgør formelt en afgift, men behandles i praksis som et gebyr,
der skal betales kontant ved købet af dagsbeviser.
256
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Af opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, fremgår, at Skatteforvaltningen, når
det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, kan meddele frita-
gelse for betaling af renter efter § 7, ligesom det i § 8, stk. 5, bestemmes, at
skatteministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-3.
Bestemmelsen i § 8, stk. 1, nr. 3, skal ifølge de specielle bemærkninger i
lovforslag nr. L 19, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 567, kunne
anvendes til at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for beta-
ling af renter ved for sen betaling, når det på grund af særlige omstændig-
heder findes rimeligt. Anvendelsen skal ske restriktivt. Fritagelse kan ske i
de situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser, som virk-
somheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, eksem-
pelvis pludseligt opstået sygdom. Herudover er det en betingelse, at frist-
overskridelsen er kortvarig.
Det foreslås, at der i opkrævningsloven med
§ 15 b
indsættes en ny bestem-
melse om forrentning ved manglende betaling inden for betalingsfristen for
de krav, der omfattes af det foreslåede kapitel 4 a, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 15.
Det foreslås med
stk. 1, 1. pkt.,
at betales et krav, der omfattes af dette kapi-
tel, ikke rettidigt, forrentes det efter § 7, stk. 1, jf. dog 2. pkt. og stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der for samtlige krav, der ifølge
den foreslåede § 15 omfattes af det foreslåede kapitel 4 a, beregnes mora-
renter efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, ved manglende betaling inden for
den betalingsfrist, der gælder for kravet. Henvisningen til den foreslåede
regel i § 15 b, stk. 1, 2. pkt., gælder de nedenfor omtalte typer af krav, der
ikke skal forrentes, mens henvisningen til § 15 b, stk. 2, gælder rentestart-
tidspunktet for Skatteforvaltningens erstatningskrav, der vedrører en over-
trædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, og regreskrav. Det foreslås ne-
denfor, at renten af disse krav beregnes efter stk. 1, 1. pkt., fra den dag, der
følger af rentelovens § 3.
Den foreslåede regel i stk. 1, 1. pkt., betyder, at forrentningen af krav, der
ikke omfattes af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen og ikke om-
fattes af kildeskatteloven, lov om spil, ejendomsskattelovens kapitel 8 og §§
77-81 afskrivningslovens § 40, stk. 7, aktieavancebeskatningslovens §§ 39-
40, boafgiftslovens § 21 a, stk. 3, og § 26 a, stk. 3, dødsboskattelovens §§
14, 30 og 89, § 6 d, stk. 10-12 og 14, og § 12 i lov om beskatning af fortje-
neste ved afståelse af fast ejendom, § 11, stk. 2, 10. pkt., og stk. 3, 5. pkt., i
lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, for så vidt angår
beskatning af etableringskonto, eller virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18
257
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
vil blive forrentet efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens §
15 b, stk. 1, 1. pkt. Tilbagebetalingskrav efter den nedenfor foreslåede be-
stemmelse i opkrævningslovens § 15 d, stk. 1, 1. pkt., erstatningskrav, der
vedrører en overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, og regreskrav vil
også blive forrentet efter den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt.
Forslaget vil med hensyn til Skatteforvaltningens erstatningskrav, der ved-
rører en overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, indebære, at der i
fremtidige påstandsdokumenter vedrørende retssager om sådanne erstat-
ningskrav vil skulle nedlægges påstand om renteberegning efter den fore-
slåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, idet rentelovens § 5 om
procesrenten ikke vil skulle anvendes, jf. rentelovens § 1, stk. 3, 1. pkt.,
hvorefter renteloven viger for rentebestemmelser i anden lovgivning. Dog
vil rentestarttidspunktet fortsat blive reguleret af rentelovens § 3, jf. neden-
for om den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 2.
Også krav på registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. for virksomheder
registreret efter registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15, krav på afgift efter §
4, stk. 2, ved en foreløbig fastsættelse af et sådant krav på registreringsafgift,
krav på nummerpladeafgift for virksomheder autoriseret efter § 15 i lov om
registrering af køretøjer samt krav, der opkræves efter kildeskattelovens §
52, stk. 5, § 66, stk. 2, § 66 A, stk. 1, § 66 B, stk. 1, § 79, § 84, stk. 2, § 85,
stk. 4 og 5, § 86, stk. 3, og § 87 og § 63 i lov om spil vil blive forrentet efter
den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt.
Skatteministerens udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i opkræv-
ningslovens § 15, stk. 3, vil kunne medføre, at krav, der tilhører Skattefor-
valtningen, uanset stk. 1 og 2 enten skal omfattes af eller holdes uden for
anvendelsesområdet for reglerne i kapitel 4 a og dermed henholdsvis vil
blive omfattet af rentebestemmelsen i § 15 b eller vil falde uden for dens
anvendelsesområde.
Det foreslås med opkrævningslovens
§ 15 b, stk. 1, 2. pkt.,
at krav på bøde,
gebyr, der omfattes af dette kapitel, afgift efter § 4, stk. 8, i lov om vægtaf-
gift af motorkøretøjer m.v. og afgift efter momslovens § 29 a ikke forrentes.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at samtlige administrative bøder,
der opkræves af Skatteforvaltningen og omfattes af det foreslåede kapitel 4
a i opkrævningsloven, vil blive friholdt fra en forrentning efter den foreslå-
ede bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt. Heller ikke de gebyrer, der omfattes
af det foreslåede kapitel 4 a, dvs. gebyrer efter den foreslåede bestemmelse
i opkrævningslovens § 15 a og gebyrer efter ejendomsvurderingslovens §
11, stk. 3, § 14, stk. 4, § 27, stk. 2, og § 84, stk. 3, gebyrer efter lov om
258
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
registrering af køretøjer, gebyrer efter registreringsafgiftslovens § 7 c, stk.
6, og gebyrer efter skatteforvaltningslovens § 23 og § 29, stk. 3, vil blive
forrentet ved manglende betaling inden for betalingsfristen. Det samme vil
gælde dagsbeviser, der formelt udgør en afgift, men i praksis behandles som
et gebyr, der skal betales kontant ved købet af dagsbeviser.
Det foreslås med opkrævningslovens
§ 15 b, stk. 2,
at for Skatteforvaltnin-
gens erstatningskrav, der vedrører en overtrædelse af skatte- og afgiftslov-
givningen, og regreskrav beregnes renten efter stk. 1, 1. pkt., fra den dag,
der følger af rentelovens § 3
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at starttidspunktet for forrentnin-
gen med renten efter den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt., vil
være forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen, jf. rentelovens § 3, stk.
1, eller
–
i andre tilfælde
–
fra udløbet af 30 dage fra den dag, da Skattefor-
valtningen har afsendt eller fremsat anmodning om betaling, jf. rentelovens
§ 3, stk. 2. Uanset stk. 1 og 2 skal der dog tidligst betales rente, når der er
gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de
oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme kravets beretti-
gelse og størrelse, jf. rentelovens § 3, stk. 3. Uanset stk. 2 og 3 skal der
senest betales rente fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølg-
ning til betaling af gælden, jf. rentelovens § 3, stk. 4. Hvis en domstol efter
rentelovens § 3, stk. 5, har bestemt, at rente skal betales fra et tidligere eller
senere tidspunkt, vil dette tidspunkt dog skulle anvendes.
Det foreslås med opkrævningslovens
§ 15 b, stk. 3,
at § 8, stk. 1, nr. 3, og
stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på renter efter stk. 1, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvaltningen, når det på
grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, vil kunne fritage for beta-
ling af renter efter den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt., lige-
som skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om en sådan frita-
gelse efter § 8, stk. 1, nr. 3.
Betingelserne for anvendelsen af § 8, stk. 1, nr. 3, jf. ovenfor under beskri-
velsen af gældende ret, vil også skulle være opfyldt, når anvendelsen sker
med afsæt i den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 15 c)
259
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Ved modregning ophører to fordringer
–
modfordring og hovedfordring
–
i
det omfang de beløbsmæssigt dækker hinanden. Modregning er en let ad-
gang for en fordringshaver (modregneren) til at opnå fyldestgørelse for sit
krav, der betegnes modfordringen, idet modregningen gennemføres ved for-
dringshavers erklæring til modfordringens skyldner (hovedmanden) om den
gennemførte modregning, der indebærer, at hovedmandens fordring, der be-
tegnes hovedfordringen, ikke vil blive betalt, i det omfang modfordringen
beløbsmæssigt dækker hovedfordringen. En modregningserklæring er et på-
bud, der har virkning fra det tidspunkt, hvor modregningserklæringen kom-
mer frem til skyldneren.
Beslutninger om at foretage modregning ligger ikke i kernen af anvendel-
sesområdet for forvaltningslovens partsrettigheder, idet offentlige myndig-
heders beslutninger som led i udøvelse af kreditorbeføjelser som udgangs-
punkt ikke er afgørelser i forvaltningslovens forstand og dermed ikke er om-
fattet af forvaltningslovens partsrettigheder. Det er dog konsekvent blevet
lagt til grund, at Skatteforvaltningens beslutninger om at foretage modreg-
ning skal betragtes som afgørelser i forvaltningslovens forstand, og at de
forvaltningsretlige regler om partsrettigheder, f.eks. klageadgang, derfor
finder anvendelse i disse sager. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor-
vidt andre myndigheders beslutninger om at gennemføre modregning har
karakter af en forvaltningsretlig afgørelse.
Det forvaltningsretlige udgangspunkt er
–
svarende til de almindelige regler
om modregning, jf. ovenfor
–
at en afgørelse skal meddeles skyldneren for
at få virkning, og at afgørelsen har virkning fra det tidspunkt, hvor afgørel-
sen kommer frem til skyldneren. Skatteforvaltningens afgørelser om at gen-
nemføre modregning kan påklages efter de sædvanlige regler, f.eks. til
Landsskatteretten, hvis Skatteforvaltningen gennemfører modregningen, jf.
skatteforvaltningslovens § 11.
Dækker en udbetaling fra det offentlige, når denne anvendes til modregning,
kun delvis skyldners gæld til det offentlige, dækkes fordringerne i den ræk-
kefølge, der er foreskrevet i § 7, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige. Efter nr. 1 dækkes først fordringer under opkrævning, for
hvilke den udbetalende myndighed er fordringshaver, i det omfang denne
myndighed træffer afgørelse om modregning (intern modregning). Dernæst
dækkes ifølge nr. 2 de fordringer, der er under inddrivelse hos restanceind-
drivelsesmyndigheden. Endelig dækkes ifølge nr. 3 andre fordringer under
opkrævning.
260
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Modregnes udbetalingsbeløbet med en fordring under opkrævning, for hvil-
ken den udbetalende myndighed også er fordringshaver, jf. § 7, stk. 1, nr. 1,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, gennemføres modregningen
af fordringshaveren, uden at restanceinddrivelsesmyndigheden er involve-
ret. I de tilfælde, hvor et udbetalingsbeløb fra Skatteforvaltningen modreg-
nes med en fordring under opkrævning, for hvilken Skatteforvaltningen
også er fordringshaver, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, træffes afgørelsen om modreg-
ning dog i praksis af restanceinddrivelsesmyndigheden efter delegation fra
Skatteforvaltningen.
Anvendes udbetalingsbeløbet til modregning med en eller flere fordringer,
der er under opkrævning eller inddrivelse, foretages forrentningen af udbe-
talingsbeløbet og de beløb, der modregnes med, til og med den dag, hvor
restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter, at der vil blive gennemført
modregning, jf. § 8 b, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Bestemmelsen finder alene anvendelse i de tilfælde, hvor restanceinddrivel-
sesmyndigheden »beslutter«, at der vil blive gennemført modregning, dvs. i
de tilfælde, hvor afgørelsen om modregning træffes af restanceinddrivelses-
myndigheden efter delegation fra Skatteforvaltningen, jf. § 7, stk. 1, nr. 1,
hvor restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om modregning
med fordringer under inddrivelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, og ved modregning
med andre fordringer under opkrævning, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, idet restance-
inddrivelsesmyndigheden i sådanne tilfælde faciliterer modregningen.
Hvis udbetalingsbeløbet kun delvist dækker fordringen, afbrydes forældel-
sen for den resterende del af fordringen, når skyldneren har modtaget re-
stanceinddrivelsesmyndighedens underretning om afgørelsen om modreg-
ning, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4.
Det foreslås, at der i opkrævningsloven indsættes en ny bestemmelse,
§ 15
c,
der i
stk. 1, 1. pkt.,
skal bestemme, at modregning med et krav, der omfat-
tes af dette kapitel, har virkning fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen
beslutter, at der vil blive gennemført modregning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ved modregning med krav, der
omfattes af anvendelsesområdet for det foreslåede kapitel 4 a i opkræv-
ningsloven, vil modregningen få virkning fra det tidspunkt, hvor Skattefor-
valtningen beslutter at gennemføre modregningen, dvs. datoen for afgørel-
sen om modregning, og ikke
–
som efter gældende ret
–
fra det tidspunkt,
hvor afgørelsen (dvs. modregningserklæringen) kommer frem til skyldne-
ren.
261
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Det foreslås med
stk. 1, 2. pkt.,
at ved gennemførelsen af modregning som
nævnt i 1. pkt. underrettes skyldneren så vidt muligt om modregningen, og
modregningen er gyldig, selv om underretning ikke sker.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en modregning med et krav, der
omfattes af det foreslåede kapitel 4 a i opkrævningsloven, vil have gyldig-
hed
–
fra beslutningstidspunktet
–
selv om underretning om modregnings-
afgørelsen ikke sker, men skyldneren skal dog så vidt muligt have en under-
retning.
Hvis Skatteforvaltningen efterfølgende, f.eks. i forbindelse med manuel
sagsbehandling af en henvendelse fra samme skyldner, konstaterer, at Skat-
teforvaltningen har gennemført modregning uden underretning af skyldne-
ren, og at hindringen for at underrette skyldneren om modregningen ikke
længere er til stede, vil Skatteforvaltningen på dette tidspunkt efter omstæn-
dighederne
–
ligesom det er tilfældet for restanceinddrivelsesmyndigheden,
jf. den tilsvarende regel i § 9 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige
–
skulle forsøge at underrette skyldneren om modregnin-
gen. Skatteforvaltningen vil derimod ikke løbende skulle undersøge adres-
seforhold m.v. hos skyldnere, der ikke er blevet underrettet om en modreg-
ning, med henblik på at fastslå, hvornår det kan være muligt at underrette
skyldneren om modregningen.
Hvis Skatteforvaltningen, efter at en afgørelse om modregning er truffet,
bliver opmærksom på, at faktiske eller retlige forhold af betydning for afgø-
relsen har ændret sig væsentligt, eller hvis skyldneren med henvisning til
sådanne forhold selv anmoder om genoptagelse, vil Skatteforvaltningen i
almindelighed skulle genoptage sagen om modregning.
Det foreslås med
stk. 1, 3. pkt.,
at frister for klage over modregning som
anført i 1. pkt. senest løber fra 1-årsdagen for virkningstidspunktet for mod-
regningen.
Med den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 c, stk. 1, 3. pkt.,
vil frister for klage over en modregning, der af Skatteforvaltningen er gen-
nemført efter det foreslåede 1. pkt., senest løbe fra 1-årsdagen for virknings-
tidspunktet for modregningen.
Som det er tilfældet med den tilsvarende regel i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, ændrer den foreslåede bestemmelse
ikke på, at det som udgangspunkt er reglerne for den pågældende klagefrist,
der regulerer, hvornår fristen skal begynde at løbe, dvs. fra tidspunktet for
262
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
skyldnerens modtagelse af modregningsafgørelsen, jf. skatteforvaltningslo-
vens § 35 a, stk. 3, 3. pkt. Bestemmelsen i § 35 a er en del af skatteforvalt-
ningslovens kapitel 13 a om fælles regler for klage over Skatteforvaltnin-
gens afgørelser. I tilfælde, hvor modregning er gennemført uden underret-
ning, og hvor Skatteforvaltningen efterfølgende konstaterer, at hindringen
for at underrette skyldneren om modregningen ikke længere er til stede, vil
Skatteforvaltningen skulle forsøge at underrette skyldneren om modregnin-
gen med henblik på bl.a. at gøre skyldneren opmærksom på klagefristen.
I de tilfælde, hvor 1-årsfristen i den foreslåede bestemmelse i opkrævnings-
lovens § 15 c, stk. 1, 3. pkt., måtte føre til, at fristen for at klage over en
gennemført modregning er udløbet på det tidspunkt, hvor skyldneren bliver
bekendt med modregningen og måtte ønske at indgive en klage, vil der even-
tuelt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, kunne bortses fra en
fristoverskridelse. Efter § 35 a, stk. 6, 1. pkt., afvises en klage af skattean-
keforvaltningen, hvis den bl.a. indgives efter udløbet af klagefristen på 3
måneder i stk. 3. Skatteankeforvaltningen kan i medfør af 2. pkt. se bort fra
en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Særlige omstændigheder, der kan tale for en fravigelse, kan eksempelvis
efter omstændighederne være en pludseligt opstået alvorlig sygdom hos
skyldneren.
Det foreslås med
stk. 2,
at i de tilfælde, hvor en skyldner ikke er tilsluttet
eller er fritaget fra Digital Post, anvendes skyldnerens adresse, der på bag-
grund af oplysninger fra Det Centrale Personregister eller Det Centrale
Virksomhedsregister er registreret i Skatteforvaltningens opkrævningssy-
stemer, ved Skatteforvaltningens fremsendelse af meddelelser og afgørelser
m.v. til skyldneren om modregning som nævnt i stk. 1, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil, ligesom det er tilfældet med § 9 a, stk. 6, i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, indebære, at en skyldner, der
ikke er tilsluttet eller er fritaget fra Digital Post, jf. §§ 3 og 5 i lov om Digital
Post fra offentlige afsendere, vil skulle registrere en eventuel midlertidig
adresse i Det Centrale Personregister eller Det Centrale Virksomhedsregi-
ster, hvis fysisk post ønskes sendt hertil. Det vil herefter ikke være tilstræk-
keligt blot at oplyse denne postadresse til Skatteforvaltningen på anden vis.
Skatteforvaltningen skal således, i det omfang det ikke er muligt at anvende
Digital Post, kunne sende meddelelser og afgørelser m.v. om modregning
til den adresse, som på tidspunktet for Skatteforvaltningens beslutning om
263
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
modregning eller udbetaling er registreret i Skatteforvaltningen opkræv-
ningssystemer på baggrund af oplysninger fra Det Centrale Personregister
eller Det Centrale Virksomhedsregister.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 15 d)
Den, der foretager en betaling i en vildfarelse om at være forpligtet dertil,
har i almindelighed krav på at få beløbet tilbagebetalt. Dette følger af den
obligationsretlige grundsætning condictio indebiti, der har sit tilhørsforhold
i vildfarelseslæren, idet den angår ydelser erlagt i en faktisk eller retlig vild-
farelse. Grundsætningen har siden sin oprindelse i romerretten udviklet sig
i retsteori og retspraksis, og det er i dag den herskende opfattelse, at der ikke
består noget ubetinget krav på tilbagesøgning i tilfælde, hvor en betaling er
sket i en vildfarelse. Indretnings- og endelighedsbetragtninger skal holdes
op imod berigelsesgrundsætningen, når det skal afklares, om der skal ind-
rømmes den, der foretog en betaling i en vildfarelse om skyld, ret til tilba-
gesøgning. Betalingsmodtageren kan have indrettet sig på at kunne beholde
det modtagne beløb, navnlig hvis der går lang tid, inden den, der i en vild-
farelse foretog den uberettigede betaling, gør krav på tilbagebetaling. Passi-
vitet med fremsættelsen af tilbagebetalingskravet vil derfor kunne afskære
en tilbagesøgningsret. Udgangspunktet er således, at den, der foretager en
betaling i en vildfarelse om at være forpligtet dertil, har krav på tilbagesøg-
ning hos betalingsmodtageren, medmindre en sådan tilbagesøgning under
de foreliggende omstændigheder vil være urimelig eller særligt byrdefuld
for betalingsmodtageren. Hvis der er noget at bebrejde både den, der i en
vildfarelse foretog den uberettigede betaling, og den, der modtog beløbet,
vil det ofte være afgørende, hvem der har hovedskylden for den urigtige
betaling. Ved »skyld« forstås både den uagtsomhed, der kan ligge bag vild-
farelsen, og den eventuelle onde tro hos betalingsmodtageren. Den, der
modtager et beløb, hvis manglende berettigelse man er klar over, har derfor
som udgangspunkt pligt til at tilbageføre beløbet, navnlig hvis beløbet ikke
blot er ubetydeligt.
Grundsætningen condictio indebiti anvendes også, hvor der vel var en pen-
geskyld, men hvor skyldneren ved sin vildfarelse betaler mere end det skyl-
dige beløb. Hvor der ikke blot er tale om en i mindre grad iøjnefaldende
»overbetaling«, er der en særligt stor trang til at indrømme den, der foretog
den uberettigede overbetaling, tilbagesøgningsret, selv om denne udviste en
vis uagtsomhed (»skyld«) ved sin betaling, jf. Østre Landsrets dom af 17.
november 2010, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2011, side 730.
264
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I en situation, hvor betalingsmodtageren ligefrem har fremkaldt betalingen
gennem et svigagtigt forhold, vil betalingen være ugyldig, jf. aftalelovens §
30 om svig. Selv om en betaling er en opfyldelseshandling og derfor normalt
ikke rummer nogen viljeserklæring, anvendes reglerne om konsekvenserne
af viljeserklæringers ugyldighed også på betalinger. Hvis en ydelse er præ-
steret som følge af et løfte, der er ugyldigt, vil der som hovedregel være krav
på at få ydelsen tilbageført.
Et tilbagebetalingskrav vil være stiftet, straks udbetalingen skete, og vil også
straks forfalde til betaling. Forældelsesfristen på 3 år vil derfor også løbe fra
udbetalingsdagen.
Det foreslås med opkrævningslovens
§ 15 d, stk. 1, 1. pkt.,
at hvis Skatte-
forvaltningen som led i forvaltningen af opkrævning og inddrivelse af skat-
ter og afgifter og andre krav til det offentlige ved en egen fejl til en fysisk
eller juridisk person har udbetalt et beløb, som den fysiske eller juridiske
person ikke var berettiget til, skal beløbet tilbagebetales til Skatteforvaltnin-
gen.
Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. vil både omfatte tilfælde, hvor der ved
en fejl, som alene kan tilskrives forhold hos Skatteforvaltningen, udbetales
et for stort beløb til beløbsmodtageren, og tilfælde, hvor beløbsmodtageren
slet ikke havde krav på nogen udbetaling fra Skatteforvaltningen, men på
grund af Skatteforvaltningens fejl alligevel får udbetalt et beløb. Det kan
f.eks. være tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ved en fejl udbetaler et beløb
omfattet af en gyldigt denuntieret transport (overdragelse) til overdrageren,
selv om denne ikke længere havde retten til at modtage betaling, jf. gælds-
brevslovens §§ 29 og 31.
Det foreslås med
§ 15 d, stk. 1, 2. pkt.,
at udbetalinger, der skyldes en kon-
traktlig forpligtelse, og tilbagebetalinger af beløb, som på grund af Skatte-
forvaltningens egen fejl ikke er blevet anvendt til dækning af den fordring,
der skulle dækkes, omfattes ikke af 1. pkt.
Det forekommer, at Skatteforvaltningen foretager fejludbetalinger, der skyl-
des egne forhold, dvs. at fejlen ikke er udløst af forhold hos beløbsmodta-
geren.
Disse scenarier er alle kendetegnet ved, at der ikke er en egentlig lovhjem-
mel i skatte- og afgiftslovgivningen til at foretage en direkte opkrævning og
inddrivelse af det fejludbetalte beløb. Der vil i alle tilfælde være tale om fejl,
der kan henføres til Skatteforvaltningen som led i forvaltningens opkræv-
ning og inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
265
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Fejludbetalingerne sker i samtlige opkrævningssystemer hos Skattestyrel-
sen, herunder KOBRA, SAP38, men især på skattekontoen. Derudover sker
sådanne fejludbetalinger også hos Gældsstyrelsen i deres egne systemer i
forbindelse med restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af inddrivel-
sesopgaven. Disse fejludbetalinger håndteres på nuværende tidspunkt efter-
følgende i SAP38, fordi Gældsstyrelsen ikke har systemer, der kan håndtere
den egentlige opkrævning af denne kravtype. Det er således Skattestyrelsen,
der varetager opkrævningen af Gældsstyrelsens fejludbetalinger. Endelig vil
der også kunne opstå fejludbetalinger i forbindelse med håndteringen af
skatte- og afgiftskrav, der overgår fra opkrævning til inddrivelse.
Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ved en fejl
dobbeltopretter en negativ angivelse eller ved en fejl registrerer samme ind-
betaling flere gange, hvilket resulterer i en fejludbetaling, eller hvor Skatte-
forvaltningen ved en fejl udbetaler et beløb eller et for stort beløb til en bor-
ger eller virksomhed eller ved en fejl udbetaler et beløb til den forkerte bor-
ger eller virksomhed. Der kan herunder være tilfælde, hvor der er sket en
overdragelse af et krav, men hvor Skatteforvaltningen ved en fejl ikke har
fået registreret overdragelsen og derfor fejlagtigt udbetaler et beløb til den
oprindelige fordringshaver i stedet for erhververen af fordringen. I denne
situation skal der ske effektiv betaling til erhververen, hvilket følger af
gældsbrevslovens § 29, og der skal ske opkrævning af det fejludbetalte be-
løb hos den oprindelige fordringshaver (dvs. overdrageren).
Ovennævnte kravtyper omfattes af obligationsrettens almindelige uskrevne
grundsætning condictio indebiti, hvorefter der som udgangspunkt er krav på
tilbagebetaling af beløb, der er ydet i en vildfarelse om skyld. Grundsætnin-
gen condictio indebiti indebærer, at Skatteforvaltningen som hovedregel har
krav på tilbagebetaling af det for meget erlagte beløb, medmindre det efter
de foreliggende omstændigheder vil være urimeligt at pålægge beløbsmod-
tageren at tilbagebetale beløbet.
Der vil være en række situationer, hvor Skatteforvaltningen har foretaget en
fejludbetaling, som ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse i 1. pkt.
Sådanne situationer beskrives i det følgende.
Det kan forekomme, at en teknisk fejl begået af Skatteforvaltningen medfø-
rer en fejludbetaling af et beløb. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor
en virksomhed har angivet og betalt f.eks. moms rettidigt, men hvor angi-
velsen ved en systemfejl ikke er blevet indlæst på skattekontoen, således
som det skal ske, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 3. Kravet fremgår derfor
266
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
ikke af den pågældendes skattekonto, hvorfor det af virksomheden indbe-
talte beløb efterfølgende tilbagebetales til virksomheden i medfør af 5-da-
gesreglen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, da der ikke er noget krav at
dække. I § 16 c, stk. 6, 1. pkt., bestemmes således, at udbetaling af en kre-
ditsaldo afventer skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har en sidste rettidig be-
talingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Lignende sy-
stemfejl vil kunne forekomme på Skatteforvaltningens øvrige opkrævnings-
systemer, herunder KOBRA, og medføre en udbetaling. Der kan også være
tilfælde, hvor der sker systemfejl i forbindelse med opdateringer mellem
DMO og DMI, der gør, at en indbetaling på en fordring i DMI ved en fejl
ophæves, og beløbet efterfølgende udbetales til virksomheden eller borge-
ren.
Sådanne tilfælde af fejludbetalinger vil som følge af den foreslåede regel i
opkrævningslovens § 15 d, stk. 1, 2. pkt., ikke være omfattet af den foreslå-
ede regel i § 15 d, stk. 1, 1. pkt., idet der er tale om tilbagebetalinger af
beløb, som på grund af Skatteforvaltningens egen fejl ikke er blevet anvendt
til dækning af den fordring, der skulle dækkes. Da fordringen således fortsat
består, kan Skatteforvaltningen blot opkræve fordringen hos borgeren eller
virksomheden. Der vil dog ikke være hjemmel til at pålægge morarente eller
rykkergebyr for denne opkrævning, jf. princippet i rentelovens § 4, idet der
ikke er tale om misligholdelse fra virksomhedens eller borgerens side, men
en fordringshavermorasituation, hvor det er Skatteforvaltningens forhold,
der gør, at virksomheden eller borgeren ikke har kunnet opfylde kravet.
Skatteforvaltningen vil dog være berettiget til at beregne morarenter efter
udløbet af den frist, som er fastsat i et opkrævningsbrev til skyldneren. Der
bør af hensyn til skyldnerens forhold indrømmes en betalingsfrist på 14 dage
fra fremsendelsen af opkrævningsbrevet til skyldneren.
Fejludbetalinger, som Skatteforvaltningen har foretaget som følge af fejl el-
ler decideret svigagtige forhold begået af en borger eller en virksomhed, vil
heller ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 15 d, stk. 1,
hvorefter alene fejludbetalinger, der skyldes Skatteforvaltningens egen fejl,
omfattes. Der kan være tale om tilfælde, hvor en virksomhed begår egentlige
fejl, herunder eksempelvis dobbeltopretter en negativ angivelse, som med-
fører, at virksomheden uberettiget får udbetalt et negativt tilsvar eller godt-
gørelse fra Skatteforvaltningen. Der kan ligeledes være tale om situationer,
hvor en virksomhed er i en faktisk eller retlig vildfarelse om, at den er be-
rettiget til en godtgørelse eller et fradrag for en skat eller afgift m.v., hvilket
herefter medfører, at Skatteforvaltningen fejlagtigt udbetaler et beløb til
virksomheden. Endelig kan der være tale om virksomheder, der eksempelvis
svigagtigt indsender en negativ angivelse med henblik på uberettiget at få
267
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
udbetalt en negativ moms. Sådanne sager skal håndteres efter bl.a. opkræv-
ningslovens § 5 om korrektioner samt de almindelige genoptagelsesregler
på skatte- og afgiftsområdet eller i form af et erstatningskrav, der eventuelt
gennemføres i forbindelse med en straffesag, jf. retsplejelovens § 991 om
såkaldte adhæsionskrav. Der er ligeledes forskellige steder i skatte- og af-
giftslovgivningen hjemmel til at genopkræve for meget udbetalte beløb i
tilfælde, hvor grundlaget for den forudgående udbetaling har vist sig at være
forkert, fordi nogle faktiske eller retlige forhold har ændret sig. Som eksem-
pel kan nævnes skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, 1. pkt., der bestemmer,
at hvis en omkostningsgodtgørelse er mindre end det beløb, som efter stk. 3
er udbetalt med forbehold, skal den godtgørelsesberettigede eller den sag-
kyndige, hvis udbetalingen er sket til denne efter overdragelse af kravet, jf.
§ 52, stk. 8, 2. pkt., tilbagebetale det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb
med en rente fastsat efter kildeskattelovens § 62, stk. 3.
Fejludbetalinger, der foretages af Skatteforvaltningen på baggrund af for-
kerte eller fejlbehæftede betalingsoplysninger fra den borger eller virksom-
hed, der har krav på udbetalingen, kan medføre, at betalingen sker til en
forkert borger eller virksomhed. I denne situation har Skatteforvaltningen
betalt med frigørende virkning, jf. gældsbrevslovens § 29, hvorfor den bor-
ger eller virksomhed, der havde krav på beløbet, med afsæt i berigelses-
grundsætningen må rette et betalingskrav mod beløbsmodtageren. Hvis
Skatteforvaltningen ved en fejl har udbetalt et beløb, f.eks. negativ moms,
som en virksomhed er berettiget til, til en anden virksomheds skattekonto,
vil Skatteforvaltningen i medfør af almindelige forvaltningsretlige princip-
per om adgang til at korrigere åbenlyse fejl kunne overføre beløbet fra den
skattekonto, der modtog beløbet, til skattekontoen for den rette virksomhed.
Dette vil dog forudsætte, at den eventuelle kreditsaldo, som opstod ved fejl-
udbetalingen, ikke er blevet udbetalt til virksomhedens Nemkonto, jf. op-
krævningslovens § 16 c, stk. 5.
Sådanne tilfælde med fejludbetalinger vil derfor heller ikke være en del af
den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 d.
Tilfælde, hvor Skatteforvaltningen i sin administration af skatte- og afgifts-
lovgivningen udbetaler et for stort beløb til en borger eller virksomhed, men
hvor administrationen efterfølgende viser ikke at være korrekt, vil heller
ikke være omfattet af den foreslåede regel i § 15 d. I sådanne tilfælde vil
den pågældende sag blive genoptaget, og det for meget udbetalte beløb vil
blive opkrævet efter den pågældende skatte- og afgiftslovgivning.
268
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Uden for den foreslåede regel i § 15 d falder ligeledes genopkrævninger af
skatter, afgifter og administrationsgebyrer m.v. som følge af manglende
dækning på indbetalingen fra borgeren eller virksomheden. Der kan bl.a.
være tale om tilfælde, hvor Skatteforvaltningen har været i en vildfarelse
om, at borgeren eller virksomheden har betalt en ydelse (eksempelvis beta-
ling af administrationsgebyrer m.v.), og hvor borgeren eller virksomheden
har fået en modydelse fra Skatteforvaltningen, f.eks. en nummerplade, men
hvor Skatteforvaltningen efterfølgende konstaterer, at betalingen aldrig er
gået igennem, f.eks. som en dankortbetaling, der er registreret som gennem-
ført, men hvor det efterfølgende viser sig, at der ikke var dækning på den
konto, hvorfra beløbet skulle overføres. Kravet anses i tilfælde af manglende
dækning for ikke at være opfyldt fra skyldners side. Da der ikke er sket op-
fyldelse af kravet, er Skatteforvaltningen berettiget til at opkræve beløbet
med forrentning fra udløbet af den oprindelige betalingsfrist efter de regler,
der gælder for det pågældende skatte- eller afgiftskrav, herunder med op-
krævning af morarenter og rykkergebyr m.v., hvis der er hjemmel hertil i
den pågældende lovgivning.
Hvis det vurderes, at der er tale om en fejludbetaling, som skyldes fejl fra
Skatteforvaltningens side, og hvor der ikke er en anden lovhjemmel i skatte-
og afgiftslovgivningen (end den foreslåede regel i opkrævningslovens § 15
d) til at foretage en direkte opkrævning, vil kravet blive oprettet som en
»fejludbetaling«.
I vurderingen af, om der består en tilbagesøgningsret efter grundsætningen
condictio indebiti, indgår som regel, om den tilbagesøgende har reklameret,
dvs. søgt tilbagebetaling, uden unødig forsinkelse, idet indretningssyns-
punktet i modsat fald efter omstændighederne kan udelukke tilbagesøgning,
navnlig ved god tro hos betalingsmodtageren. God tro vil navnlig kunne fo-
religge, hvis beløbsmodtageren modtager et beløb, der kun uvæsentligt
overstiger det beløb, som beløbsmodtageren var berettiget til.
I forbindelse med at Skatteforvaltningen har foretaget fejludbetaling af et
beløb, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt Skatteforvaltningen har udvist
retsfortabende passivitet i forbindelse med tilbagesøgningen af kravet.
Det er ikke muligt at opsætte præcise kriterier for, hvornår der vil opstå rets-
fortabende passivitet. Da det ved fejludbetalingskrav er Skatteforvaltningen,
som har begået den fejl, der medfører fejludbetalingen, bør Skatteforvalt-
ningen reagere hurtigt efter konstateringen af fejlen. Der skal således være
269
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
en rimelighed i, hvornår Skatteforvaltningen rejser kravet over for skyldne-
ren, set i forhold til at der er tale om en fejludbetaling og ikke et krav, der
direkte udspringer af skatte- og afgiftslovgivningen.
Sager om opkrævning af fejludbetalte beløb bør derfor som udgangspunkt
fremmes uden unødigt ophold.
Den foreslåede regel er udtryk for en lovfæstelse af grundsætningen condic-
tio indebiti med hensyn til tilbagebetalingspligten for borgere og virksom-
heder, der ved en fejl begået af Skatteforvaltningen modtager et beløb, som
de ikke havde ret til at modtage. Skatteforvaltningen vil således ikke træffe
en forvaltningsretlig afgørelse om betalingsforpligtigelse, idet anvendelsen
af den foreslåede bestemmelse om betalingspligt vil ske som led i udførelsen
af faktisk forvaltningsvirksomhed, hvorfor den beslutning, der ligger til
grund for opkrævningen, ikke omfattes af forvaltningslovens regler om bl.a.
partshøring, begrundelse og oplysning om en eventuel klageadgang. Skyld-
neren, dvs. den borger eller virksomhed, der skal tilbagebetale det med
urette modtagne beløb, vil dog over for Skatteforvaltningen kunne frem-
sætte indsigelse mod kravet om tilbagebetaling, hvorefter Skatteforvaltnin-
gen vil være forpligtiget til at tage stilling til indsigelsen. Skatteforvaltnin-
gens stillingtagen til indsigelsen vil være en forvaltningsretlig afgørelse,
som vil kunne påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens §
11, stk. 1, nr. 1.
Tilbagebetalingskravet vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndig-
heden ved lønindeholdelse eller udlæg (udpantning). Hvis tilbagebetalings-
kravet som følge af det eventuelle præjudikat fra Højesterets dom af 8. ja-
nuar 2004, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 977, og tillige den
hjemmelsmæssige forankring i den foreslåede offentligretlige regel i op-
krævningslovens § 15 d, stk. 1, må betegnes som offentligretligt, vil det
være omfattet af § 10, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
hvorefter fordringer omfattet af denne lov med tillæg af renter, gebyrer og
andre omkostninger kan inddrives ved lønindeholdelse, medmindre andet
følger af bilag 1, og det vil tillige være omfattet af § 11, hvorefter der for de
nævnte fordringer er udpantningsret, medmindre andet følger af bilag 1. Af
bilag 1 følger, at der for samtlige offentligretlige fordringer, der omfattes af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er ret til lønindeholdelse efter
§ 10 og udlæg (udpantning) efter § 11, idet der alene gøres en undtagelse
for visse civilretlige fordringer.
For civilretlige fordringer, der ifølge lovgivningen tilkommer en fordrings-
haver omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, gælder dog,
270
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
jf. bilag 1, afsnit I, nr. 1, litra a, nr. iv, og afsnit II, nr. 1, litra a, nr. iv, om
henholdsvis lønindeholdelse og udpantning, at der vil kunne ske løninde-
holdelse og udlæg (udpantning). Det er dog en forudsætning, at de betingel-
ser, der ifølge den pågældende lovgivning stilles, for at kravet tilkommer
fordringshaver, er opfyldt. Hvis tilbagebetalingskrav efter den foreslåede re-
gel i opkrævningslovens § 15 d må betegnes som civilretligt, vil der således
være adgang til lønindeholdelse og udlæg (udpantning), idet kravet tilkom-
mer Skatteforvaltningen ifølge lovgivningen, ligesom betingelserne som
følge af bestemmelsens ordlyd vil være opfyldt. Passivitet med at rette til-
bagebetalingskravet mod den borger eller virksomhed, der modtog det ube-
rettigede beløb, vil som nævnt ovenfor efter omstændighederne kunne ude-
lukke tilbagesøgning, men i så fald vil der slet ikke længere være noget til-
bagebetalingskrav, da det vil være bortfaldet ved passivitet.
Hvis Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav efter gældende ret må anses
som et civilretligt krav, vil tvangsfuldbyrdelse via udlæg i dag forudsætte,
at der tilvejebringes et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag efter retsplejelovens §
478, stk. 1, f.eks. en dom, og det vil herefter være op til fogedretten at fore-
tage udlæg for tilbagebetalingskravet. Med den foreslåede regel undgås
denne omkostningstunge proces.
Det foreslås med opkrævningslovens
§ 15 d, stk. 2, 1. pkt.,
at tilbagebeta-
lingskrav efter stk. 1, 1. pkt., opkræves med en betalingsfrist på 21 dage, der
regnes fra Skatteforvaltningens afsendelse af et opkrævningsbrev til den fy-
siske eller juridiske person, der modtog beløbet. Det foreslås, at det i
2. pkt.
bestemmes, at er den sidste rettidige betalingsdag efter 1. pkt. en bankluk-
kedag, vil førstkommende bankdag være sidste rettidige betalingsdag.
Tilbagebetalingskravet vil være stiftet straks ved fejludbetalingen og ville
uden den foreslåede regel også forfalde til betaling straks ved fejludbetalin-
gen. Det findes dog rimeligst, at der gives skyldneren en betalingsfrist på 21
dage, der skal regnes fra afsendelsen af opkrævningsbrevet og ikke først fra
modtagelsen. Opkrævningen af tilbagebetalingskravet vil ske ved anven-
delse af Digital Post, hvor det er muligt, men nogle borgere vil kunne være
fritaget fra Digital Post, jf. § 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere,
og med en betalingsfrist på 21 dage må det forventes, at opkrævningsbrevet
vil komme frem inden fristens udløb og derfor give mulighed for rettidig
betaling.
Forældelsesfristen vil skulle regnes fra sidste rettidige betalingsdag, jf. for-
ældelseslovens § 2, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
271
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Til nr. 11
Det fremgår af opkrævningslovens § 16, at nedenstående ind- og udbetalin-
ger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myn-
digheder, institutioner, fysiske personer m.v. indgår i en samlet saldoopgø-
relse (skattekontoen) efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5:
1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2.
2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, aktiespare-
kontoloven, kulbrinteskatteloven, minimumsbeskatningsloven, toldloven,
lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af ska-
desforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
3) Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og
53 a.
4) Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.
5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
6) Bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og betalinger.
7) Betaling efter lov om et loft over indtægter fra elproduktion.
8) Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er nævnt i ejen-
domsskattelovens § 31, stk. 1.
9) Afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås, at i opkrævningslovens
§ 16
ændres », fysiske personer m.v.«
til »m.v. og, for så vidt angår nr. 8, fysiske personer«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det af opkrævningslovens § 16 vil
fremgå, at ind- og udbetalinger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og
foreninger, offentlige myndigheder, institutioner m.v. og, for så vidt angår
nr. 8, fysiske personer indgår i en samlet saldoopgørelse (skattekontoen) ef-
ter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen.
Ved § 3, nr. 3, i lov nr. 1565 af 12. december 2023 blev », fysiske personer«
indsat efter »institutioner« i opkrævningslovens § 16. Formålet var ifølge
forarbejderne, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 9 som fremsat, side
272
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
128, at tydeliggøre, at også fysiske personers betaling af grundskyld skal
ske til skattekontoen, hvis de fysiske personer ejer andre ejendomme end de
ejendomme, der er nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og alene er ejet af fysiske per-
soner, eller hvis de fysiske personer i medfør af kildeskattelovens § 3, stk.
1, er undtaget fra indkomstskat, jf. således ejendomsskattelovens § 33, stk.
1, 3. pkt. Derudover vil dækningsafgift opkrævet hos fysiske personer lige-
ledes skulle betales til skattekontoen.
Tinglysningsafgift, der efter tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3, og § 26,
stk. 6, skal indbetales af fysiske personer, foreslås dog omfattet af det fore-
slåede kapitel 4 a i opkrævningsloven. Det er derfor nødvendigt at præcisere
i opkrævningslovens § 16, at henvisningen til fysiske personer alene gælder
opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er
nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1, dvs. de krav, der nævnes i op-
krævningslovens § 16, nr. 8.
Til nr. 12
Opkrævningslovens § 16 bestemmer, at ind- og udbetalinger vedrørende de
i nr. 1-9 opremsede skatter og afgifter m.v. fra og til virksomheder, selska-
ber, fonde og foreninger, offentlige myndigheder, institutioner, fysiske per-
soner m.v. indgår i en samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne
i opkrævningslovens kapitel 5, der omhandler skattekontoen. I nr. 1 anføres
skatter og afgifter omfattet af opkrævningslovens § 1, stk. 1 og 2.
I § 1, stk. 1, bestemmes, at opkrævningslovens gælder for opkrævning af
skatter og afgifter m.v., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller for-
eninger m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til Skat-
teforvaltningen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser i an-
den lovgivning eller i EF-forordninger.
I opkrævningslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., er det bestemt, at i de tilfælde, der
er nævnt i § 9 og § 10 a, gælder loven, i det omfang det er fastsat i § 9 og §
10 a.
I opkrævningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at den, der ikke er
autoriseret eller registreret efter afgiftslovene nævnt i bilag 1, liste A, nr. 1-
4, 7 og 8, og som fra andre EU-lande har modtaget varer omfattet af disse
afgiftslove, ved modtagelsen af varerne skal angive den afgiftspligtige
mængde af varerne til Skatteforvaltningen. Angivelsen skal være underskre-
vet af den, der har modtaget varerne, eller af sælgerens fiskale repræsentant
her i landet, jf. opkrævningslovens § 9, stk. 1, 2. pkt.
273
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I opkrævningslovens § 9, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at varemodtagere, der
ikke er erhvervsdrivende, og som fra andre EU-lande modtager varer m.v.,
der er afgiftspligtige efter de afgiftslove, der er nævnt i bilag 1, liste A, nr.
5, 6, 9-16 og 31, ved modtagelsen af varerne skal angive den mængde varer,
hvoraf der skal betales afgift til Skatteforvaltningen. Angivelsen skal ifølge
opkrævningslovens § 9, stk. 2, 2. pkt., være underskrevet af varemodtage-
ren.
I opkrævningslovens § 9, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at de i stk. 1 og 2 nævnte
varemodtagere skal indbetale afgiften til Skatteforvaltningen senest samti-
dig med indsendelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte angivelser. § 3, stk. 2, og §§
5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse, jf. opkrævnings-
lovens § 9, stk. 3, 2. pkt.
Skatteministeren kan ifølge opkrævningslovens § 9, stk. 4, fastsætte bestem-
melser om angivelsen og afgiftens indbetaling.
I opkrævningslovens § 10 a, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at en borger, der
er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, og som hos erhvervsdri-
vende køber ydelser eller varer sammen med ydelser, hæfter solidarisk med
den erhvervsdrivende for betaling af indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag
og merværdiafgift, som den erhvervsdrivende har unddraget, forudsat at ve-
derlaget overstiger 8.000 kr. inklusive afgift og ikke er betalt via pengein-
stitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager
og betaler. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt
eller lignende, anses ifølge opkrævningslovens § 10 a, stk. 1, 2. pkt., som én
betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller peri-
odiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leve-
rance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme ka-
lenderår, jf. 3. pkt.
I opkrævningslovens § 10 a, stk. 2, bestemmes, at den solidariske hæftelse
efter stk. 1 omfatter den ydelse, der er leveret til borgeren.
I opkrævningslovens § 10 a, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at hvis en borger
ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som
anført i stk. 1, kan borgeren frigøre sig for hæftelsen ved på Skatteforvalt-
ningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herun-
der fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalin-
gen heraf. Denne indberetning skal ifølge 2. pkt. ske senest 14 dage efter
betaling, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.
274
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Endelig bestemmes i opkrævningslovens § 10 a, stk. 4, at uanset bestem-
melserne i stk. 1-3 frigør borgeren sig fra den solidariske hæftelse, hvis bor-
geren fremviser en behørig faktura udstedt i forbindelse med købet, der en-
tydigt identificerer leverandøren.
I opkrævningslovens § 1, stk. 2, 2. pkt., er det bestemt, at i de tilfælde, der
er nævnt i § 16, gælder kapitel 5, § 8, stk. 1, nr. 4, og stk. 2 og 3, § 12, stk.
5, og § 13 tillige betalinger vedrørende andet end skatter og afgifter.
Opkrævningslovens § 16 regulerer som nævnt ovenfor anvendelsesområdet
for kapitel 5 om skattekontoen, mens § 8, stk. 1, nr. 4, giver Skatteforvalt-
ningen hjemmel til, når det på grund af særlige omstændigheder findes ri-
meligt, at meddele fritagelse for betaling af renter efter § 16 c, stk. 1 og 2,
dvs. renter på skattekontoen, mens § 8, stk. 2, bestemmer, at Skatteforvalt-
ningen, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, kan
meddele fritagelse for betaling af renter af krav efter § 5. § 8, stk. 3, bestem-
mer, at Skatteforvaltningen efter anmodning fra ophørte virksomheder med
delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, meddeler fritagelse for be-
taling af renter, der pålægges krav, der skyldes regulering som følge af den
endeligt opgjorte fradragsprocent og vedrører følgende typer af tilsvar:
1) Afgiftstilsvar, der reguleres efter regler fastsat i medfør af momslovens §
38, stk. 4.
2) Lønsumsafgift, der reguleres efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 7, i
lov om afgift af lønsum m.v.
3) Tilbagebetalingsberettigede beløb efter afgiftslovene nævnt i bilag 1, liste
A, nr. 1, 12, 19, 21 og 23.
Opkrævningslovens § 12, stk. 5, bestemmer, at negative tilsvar efter stk. 1,
der indgår ved en samlet kontoopgørelse af virksomhedens tilsvar af skatter
og afgifter m.v. efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5, alene kan ud-
betales, hvis det negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter §
16 a, stk. 2, 2. pkt. I § 13, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at krav på udbetalinger
efter § 12 ikke kan overdrages før udløbet af den afregningsperiode, kravet
vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige, jf. 2. pkt. I § 13,
stk. 2, bestemmes, at overdragelser efter stk. 1 ikke kan overstige det udbe-
talingsbeløb, der kan opgøres efter § 12, stk. 5.
Opkrævningslovens § 1, stk. 2, 3. pkt., bestemmer, at opkrævningsloven i
øvrigt gælder, i det omfang det af bestemmelser i loven følger, at loven helt
eller delvis finder anvendelse.
275
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Det foreslås, at i opkrævningslovens
§ 16, nr. 1,
ændres »§ 1, stk. 1 og 2«
til »§ 1, stk. 1, jf. dog § 15, stk. 2 og 3, og afgifter omfattet af § 9, stk. 1,
hvis varemodtageren skal betale skatter og afgifter omfattet af § 1, stk. 1,
eller foretage betalinger efter nr. 2-9«.
Forslaget vil for det første indebære, at det af § 16, nr. 1, kommer til at
fremgå, at skatter og afgifter, der omfattes af § 1, stk. 1, fordi virksomheden
er eller skulle have været registreret eller anmeldt hos Skatteforvaltningen,
vil være omfattet af kapitel 5 om skattekontoen, medmindre der er tale om
krav som anført i den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, eller krav, der i
medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 15, stk. 3, fjernes fra anvendel-
sesområdet for kapitel 5 for i stedet at blive omfattet af anvendelsesområdet
for det foreslåede kapitel 4 a.
Med den foreslåede regel i § 15, stk. 2, foreslås, at enkelte typer af krav, der
som følge af § 1, stk. 1, omfattes af anvendelsesområdet for kapitel 5 om
skattekontoen, fremover skal omfattes af det foreslåede kapitel 4 a. Det dre-
jer sig om krav på registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. for virksomhe-
der registreret efter registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15, krav på afgift
efter § 4, stk. 2, ved en foreløbig fastsættelse af et sådant krav på registre-
ringsafgift og krav på nummerpladeafgift for virksomheder autoriseret efter
§ 15 i lov om registrering af køretøjer.
Forslaget vil for det andet indebære, at afgiftskrav, der skal betales af vare-
modtagere, der omfattes af § 9, stk. 1, og har en skattekonto, fordi der er tale
om virksomheder, som skal betale skatter og afgifter som anført i § 1, stk.
1, dvs. skatter og afgifter, for hvilke virksomheden er eller skulle have være
registreret eller anmeldt hos Skatteforvaltningen, jf. ovenfor, eller i øvrigt
foretage betalinger som anført i § 16, nr. 2-9, også omfattes af skattekon-
toen.
Afgiftskrav efter § 9, stk. 1 og 2, vil i øvrige tilfælde være omfattet af det
foreslåede nye kapitel 4 a.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at i dag administreres opkræv-
ningslovens § 9, stk. 1, af Skatteforvaltningen således, at hvis der er afgifts-
krav mod virksomheder, der omfattes af § 9, stk. 1, og i øvrigt har en skat-
tekonto, fordi de skal foretage betalinger som anført i opkrævningslovens §
16, nr. 1-9, håndteres disse afgiftskrav på skattekontoen. Selve betalingen,
som er en kontantbetaling, sker via en blanketløsning.
276
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Personer, mod hvilke der er afgiftskrav som anført i § 9, stk. 1 og 2, vil som
udgangspunkt få opkrævet afgiftskravet via en blanketløsning, og afgifts-
kravet håndteres i SAP38. Det er hensigten, at disse krav på sigt skal opkræ-
ves via den nye opkrævningsløsning på DMO, hvorfor disse afgiftskrav fo-
reslås at skulle omfattes af det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningslo-
ven.
Henvisningen til § 1, stk. 2, findes ikke at være relevant, da bestemmelsen
omhandler typer af krav, der i praksis ikke håndteres af skattekontoen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det fremgår af opkrævningslovens § 16, at nedenstående ind- og udbetalin-
ger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myn-
digheder, institutioner, fysiske personer m.v. indgår i en samlet saldoopgø-
relse (skattekontoen) efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5:
1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2.
2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, aktiespare-
kontoloven, kulbrinteskatteloven, minimumsbeskatningsloven, toldloven,
lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af ska-
desforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
3) Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og
53 a.
4) Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.
5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
6) Bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og betalinger.
7) Betaling efter lov om et loft over indtægter fra elproduktion.
8) Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er nævnt i ejen-
domsskattelovens § 31, stk. 1.
9) Afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.
277
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Opkrævningslovens § 18 a, 1. pkt., bestemmer, at Skatteforvaltningen kan
pålægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf
daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud, som kan gives efter § 4
a, og § 11, stk. 11. De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag,
jf. § 18 a, 2. pkt.
Der er med »daglige bøder« tale om tvangsbøder, der modsat bøder ikke er
nogen straf, men et økonomisk pressionsmiddel, der anvendes over for den,
der skal opfylde en forpligtelse over for det offentlige.
Det foreslås, at i opkrævningslovens
§ 16, nr. 6,
indsættes efter »Bøder« »,
tvangsbøder (daglige bøder),« og at »ovennævnte« ændres til »i denne pa-
ragraf nævnte«.
Efter ændringen vil det af § 16, nr. 6, fremgå, at bøder, tvangsbøder (daglige
bøder), gebyrer og renter vedrørende de i denne paragraf nævnte love og
betalinger skal betales til skattekontoen.
Indsættelsen af tvangsbøder (daglige bøder) har til formål i opkrævningslo-
ven at indføre en sondring mellem bøder og tvangsbøder. Denne sondring
er nødvendig som følge af den i lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede ophæ-
velse af forrentningen af bøder, der skal betales til skattekontoen. Tvangs-
bøder, der skal betales til skattekontoen, skal derimod stadig forrentes.
Ændringen, hvorefter der henvises til de i denne paragraf, dvs. § 16, nævnte
love og betalinger, skyldes, at også bøder m.v., der vedrører de love og be-
talinger, der fremgår af § 16, nr. 7-9, omfattes af skattekontoen. Med æn-
dringen fjernes den tvivl, som brugen af ordet »ovennævnte« utilsigtet ska-
ber.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Det fremgår af opkrævningslovens § 16, at nedenstående ind- og udbetalin-
ger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myn-
digheder, institutioner, fysiske personer m.v. indgår i en samlet saldoopgø-
relse (skattekontoen) efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5:
1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2.
2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, aktiespare-
kontoloven, kulbrinteskatteloven, minimumsbeskatningsloven, toldloven,
278
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af ska-
desforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
3) Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og
53 a.
4) Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.
5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
6) Bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og betalinger.
7) Betaling efter lov om et loft over indtægter fra elproduktion.
8) Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er nævnt i ejen-
domsskattelovens § 31, stk. 1.
9) Afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.
Af opkrævningslovens § 16 a, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at ind- og udbetalinger
af skatter og afgifter m.v. omfattet af § 16 modregnes automatisk efter et
saldoprincip. Meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen, jf. 2.
pkt.
Af stk. 2, 1. pkt., fremgår, at hvis den samlede sum af registrerede forfaldne
krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og
forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsal-
doen)
det
samlede
beløb,
som
virksomheden
skylder
Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav
på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og
forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kredit-
saldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf.
2. pkt.
Af stk. 3 fremgår, at krav på ind- og udbetalinger registreres på skattekon-
toen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene
med sikkerhed kan opgøres.
Af stk. 4 fremgår, at krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debi-
teres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for
beløbet.
279
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Af stk. 5 fremgår, at indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav
efter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbeta-
lingsdagen uanset betalingsmetoden.
Af stk. 8 fremgår, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvis anven-
des til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalin-
gen til dækning af det ældst forfaldne krav først.
Med stk. 8 er der sket en fravigelse af den øremærkningsmulighed, der som
udgangspunkt består for en skyldner med flere gældsposter.
Af stk. 9 fremgår, at ubetalte krav til Skatteforvaltningen, der er oversendt
til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, behandles efter reg-
lerne i inddrivelseslovgivningen.
Af § 16 c, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at en debetsaldo forrentes med den rente,
der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives
månedligt, jf. § 16 c, stk. 1, 2. pkt. Renten er ikke fradragsberettiget, jf. 3.
pkt. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registrerin-
gen af virksomhedens ophør, jf. 4. pkt.
Det følger af § 16 c, stk. 1, at der beregnes renters rente på skattekontoen,
idet det er debetsaldoen, der forrentes med renten efter § 7, stk. 1, og denne
debetsaldo konsolideres månedligt gennem tilskrivningen med de daglige
renter, der er påløbet debetsaldoen siden den seneste forudgående tilskriv-
ning.
Landsskatteretten har i SKM2022.413.LSR udtalt, at rentetilskrivningen ef-
ter denne bestemmelse ikke er en afgørelse, men faktisk forvaltningsvirk-
somhed.
I § 7, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis et beløb ikke betales rettidigt, eller
hvis der er ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente
som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste
rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten bereg-
nes dagligt, jf. 2. pkt. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. 3. pkt. For beløb, der opkræves efter reglerne i
kapitel 5, finder ifølge 4. pkt. bestemmelsen om saldoforrentning i § 16 c,
stk. 1, anvendelse.
I § 7, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at renten fastsættes for kalenderåret. Renten
offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have
virkning, jf. 2. pkt. Renten for 1 år beregnes på grundlag af et simpelt gen-
280
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
nemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ik-
kefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregå-
ende kalenderår, jf. 3. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Euro-
pæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 ved-
rørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på
indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber
(ECB/2001/18), jf. 4. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennem-
snit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to
decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele
procentsats, og den beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til
én decimal, jf. 5. pkt.
I SKM2023.607.SKTST er udmeldt, at rentesatsen efter opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, udgør 0,2 pct. for 2024.
I selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 1. pkt., er bestemt, at restskat og tillæg
efter § 29 B for selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling den 1.
november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår
fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. For selskaber, foreninger m.v., der ikke ret-
tidigt har opfyldt deres oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2, forren-
tes restskatten og tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr.
påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller
ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalen-
derår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den
måned, hvori opkrævningen udskrives, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 1,
2. pkt. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst, jf. 3. pkt. Udskrives opkrævningen efter den 1. november i kalender-
året efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår efter den 1. november
i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for, forfalder de beløb, der opkræves, til betaling den 1. i den måned,
der følger efter udskrivningen af opkrævningen, jf. 4. pkt.
Selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at hvis en forhøjet
skatteansættelse medfører, at selskabet eller foreningen m.v. skal betale rest-
skat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4,
og renter efter 3. pkt. til betaling den 1. i den måned, der følger efter med-
delelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1, 1. pkt., nævnte tidspunkt.
Medfører en forhøjet skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v.,
281
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
at overskydende skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og godt-
gørelse efter § 29 B, stk. 5, og renter efter 3. pkt. til betaling den 1. i den
måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1,
1. pkt., nævnte tidspunkt, jf. § 30, stk. 2, 2. pkt. Beløb som nævnt i 1. og 2.
pkt. forrentes efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt
måned fra den 1. november i kalenderåret eller ved forskudt indkomstår fra
den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte ind-
komstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen
udskrives, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt. Renten kan ifølge 4.
pkt. ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 1. pkt., bestemmer, at restskat, der pålig-
nes selskaber og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det ind-
komstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i §
5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, og tillæg efter § 29 B, stk. 4, samt renter efter 6.
pkt. forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til
selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Ved opgørelsen af restskat-
ten anvendes restskatteprocenten for det forudgående indkomstår frem til
det tidspunkt, hvor indkomstårets sats for restskatteprocenten er offentlig-
gjort efter § 29 B, stk. 12, jf. § 30, stk. 3, 2. pkt. Såfremt restskatten for det
nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter stk. 1, forfalder
denne samtidig, jf. stk. 3, 3. pkt. Der opkræves intet restskattetillæg efter §
29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det afsluttende indkomstår
er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af an-
meldelse, jf. § 30, stk. 3, 3. pkt. Har et selskab overskydende skat for det
afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, jf. § 30,
stk. 3, 4. pkt. For selskaber, foreninger m.v., for hvilke der ikke rettidigt er
givet oplysning til Skatteforvaltningen efter §§ 5 og 7, forrentes restskatten
og tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt
måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved for-
skudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår,
som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned,
hvori opkrævningen udskrives, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 5. pkt.
Renten kan ifølge 6. pkt. ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
I selskabsskattelovens § 30, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at betaling senest den
20. i den måned, hvori beløb efter stk. 1-3 forfalder til betaling, anses for
rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes ifølge stk. 4, 2. pkt., det efter
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
282
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Det foreslås, at i opkrævningslovens
§ 16 c, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »En de-
betsaldo« til »Den del af en debetsaldo, der vedrører hovedkrav og gebyrer
samt de i selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, nævnte krav,«.
Den foreslåede ændring i § 16 c, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at det af bestem-
melsen kommer til at fremgå, at den del af en debetsaldo, der vedrører ho-
vedkrav og gebyrer samt de i selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, nævnte
krav, skal forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Der
vil derfor ikke længere blive beregnet renters rente på skattekontoen, idet
der dog vil være en undtagelse for renter efter selskabsskattelovens § 30,
stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 6. pkt.
Det er ikke muligt systemmæssigt at holde restskat, tillæg og renter efter
selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, adskilt som selvstændige fordringer. Det
vurderes ikke at være realistisk i systemet SAP PS at foretage den system-
udvikling, der er nødvendig, hvis de nævnte fordringstyper skal holdes ad-
skilt.
Tillæg, der efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, 3. pkt., med restskatte-
procenten efter stk. 10 skal betales af selskabet, foreningen m.v. i tilfælde
af en restskat, vil fortsat blive forrentet på skattekontoen, da tillægget ikke
udgør en rente. Det samme vil gælde det efter § 29 B, stk. 9, fastsatte tillæg,
som selskaber, foreninger m.v. i medfør af § 29 B, stk. 6, 3. og 4. pkt., skal
betale for frivillige acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men
senest den 20. november, samt for udbytteskat fastsat efter stk. 9 og for ind-
betalinger som nævnt i § 29 A, stk. 4, og § 30 A, stk. 8. Det vil også gælde
det efter § 29 B, stk. 11, fastsatte tillæg, som selskaber, foreninger m.v. i
medfør af § 29 B, stk. 7, 1. pkt., skal betale, hvis der er foretaget frivillig
indbetaling af yderligere acontoskat efter den 20. november i indkomståret,
men senest den 1. februar i året efter indkomståret.
Det beløb, som er afgørende for renteberegningen, vil med den foreslåede
ændring alene bestå af hovedkrav og gebyrer og ikke som i dag tillige af de
daglige renter, der tilskrives efter ophøret af hver måned.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Det fremgår af opkrævningslovens § 16, at nedenstående ind- og udbetalin-
ger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myn-
digheder, institutioner, fysiske personer m.v. indgår i en samlet saldoopgø-
relse (skattekontoen) efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5:
283
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2.
2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, aktiespare-
kontoloven, kulbrinteskatteloven, minimumsbeskatningsloven, toldloven,
lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af ska-
desforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
3) Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og
53 a.
4) Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.
5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
6) Bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og betalinger.
7) Betaling efter lov om et loft over indtægter fra elproduktion.
8) Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er nævnt i ejen-
domsskattelovens § 31, stk. 1.
9) Afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.
Af opkrævningslovens § 16 a, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at ind- og udbetalinger
af skatter og afgifter m.v. omfattet af § 16 modregnes automatisk efter et
saldoprincip. Meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen, jf. 2.
pkt.
Af stk. 2, 1. pkt., fremgår, at hvis den samlede sum af registrerede forfaldne
krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og
forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsal-
doen)
det
samlede
beløb,
som
virksomheden
skylder
Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav
på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og
forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kredit-
saldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf.
2. pkt.
Af stk. 3 fremgår, at krav på ind- og udbetalinger registreres på skattekon-
toen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene
med sikkerhed kan opgøres.
284
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Af stk. 4 fremgår, at krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debi-
teres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for
beløbet.
Af stk. 5 fremgår, at indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav
efter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbeta-
lingsdagen uanset betalingsmetoden.
Af stk. 8 fremgår, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvis anven-
des til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalin-
gen til dækning af det ældst forfaldne krav først.
Med stk. 8 er der sket en fravigelse af den øremærkningsmulighed, der som
udgangspunkt består for en skyldner med flere gældsposter.
Af stk. 9 fremgår, at ubetalte krav til Skatteforvaltningen, der er oversendt
til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, behandles efter reg-
lerne i inddrivelseslovgivningen.
Af § 16 c, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at en debetsaldo forrentes med den rente,
der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives
månedligt, jf. § 16 c, stk. 1, 2. pkt. Renten er ikke fradragsberettiget, jf. 3.
pkt. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registrerin-
gen af virksomhedens ophør, jf. 4. pkt.
Det følger af § 16 c, stk. 1, at der beregnes renters rente på skattekontoen,
idet det er debetsaldoen, der forrentes med renten efter § 7, stk. 1, og denne
debetsaldo konsolideres månedligt gennem tilskrivningen med de daglige
renter, der er påløbet debetsaldoen siden den seneste forudgående tilskriv-
ning.
Landsskatteretten har i SKM2022.413.LSR udtalt, at rentetilskrivningen ef-
ter denne bestemmelse ikke er en afgørelse, men faktisk forvaltningsvirk-
somhed.
I § 7, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis et beløb ikke betales rettidigt, eller
hvis der er ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente
som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste
rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten bereg-
nes dagligt, jf. 2. pkt. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. 3. pkt. For beløb, der opkræves efter reglerne i
kapitel 5, finder ifølge 4. pkt. bestemmelsen om saldoforrentning i § 16 c,
stk. 1, anvendelse.
285
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I § 7, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at renten fastsættes for kalenderåret. Renten
offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have
virkning, jf. 2. pkt. Renten for 1 år beregnes på grundlag af et simpelt gen-
nemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ik-
kefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregå-
ende kalenderår, jf. 3. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Euro-
pæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 ved-
rørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på
indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber
(ECB/2001/18), jf. 4. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennem-
snit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to
decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele
procentsats, og den beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til
én decimal, jf. 5. pkt.
I SKM2023.607.SKTST er udmeldt, at rentesatsen efter opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, udgør 0,2 pct. for 2024.
Det foreslås, at i opkrævningslovens
§ 16 c, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »bereg-
nes« til »påløber«.
Den foreslåede ændring har til formål at præcisere, at de daglige renter på
skattekontoen ikke beregnes
–
dvs. opgøres
–
dagligt, men påløber dagligt.
Forslaget har sammenhæng med den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede
ændring i opkrævningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., hvor »beregnes dagligt«
foreslås ændret til »påløber for hver af kalenderårets dage efter den seneste
rettidige betalingsdag, jf. 1. pkt., til og med dagen, hvor betaling sker, og
forfalder til betaling, når renten påløber«. Der er således tale om en sproglig
ensretning, så der sikres en ensartet begrebsanvendelse i opkrævningsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Det fremgår af opkrævningslovens § 16, at nedenstående ind- og udbetalin-
ger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myn-
digheder, institutioner, fysiske personer m.v. indgår i en samlet saldoopgø-
relse (skattekontoen) efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5:
1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2.
286
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, aktiespare-
kontoloven, kulbrinteskatteloven, minimumsbeskatningsloven, toldloven,
lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af ska-
desforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
3) Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og
53 a.
4) Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.
5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
6) Bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og betalinger.
7) Betaling efter lov om et loft over indtægter fra elproduktion.
8) Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er nævnt i ejen-
domsskattelovens § 31, stk. 1.
9) Afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.
Af opkrævningslovens § 16 a, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at ind- og udbetalinger
af skatter og afgifter m.v. omfattet af § 16 modregnes automatisk efter et
saldoprincip. Meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen, jf. 2.
pkt.
Af stk. 2, 1. pkt., fremgår, at hvis den samlede sum af registrerede forfaldne
krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og
forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsal-
doen)
det
samlede
beløb,
som
virksomheden
skylder
Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav
på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og
forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kredit-
saldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf.
2. pkt.
Af stk. 3 fremgår, at krav på ind- og udbetalinger registreres på skattekon-
toen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene
med sikkerhed kan opgøres.
287
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Af stk. 4 fremgår, at krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debi-
teres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for
beløbet.
Af stk. 5 fremgår, at indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav
efter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbeta-
lingsdagen uanset betalingsmetoden.
Af stk. 8 fremgår, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvis anven-
des til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalin-
gen til dækning af det ældst forfaldne krav først.
Med stk. 8 er der sket en fravigelse af den øremærkningsmulighed, der som
udgangspunkt består for en skyldner med flere gældsposter.
Af stk. 9 fremgår, at ubetalte krav til Skatteforvaltningen, der er oversendt
til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, behandles efter reg-
lerne i inddrivelseslovgivningen.
Af § 16 c, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at en debetsaldo forrentes med den rente,
der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives
månedligt, jf. § 16 c, stk. 1, 2. pkt. Renten er ikke fradragsberettiget, jf. 3.
pkt. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registrerin-
gen af virksomhedens ophør, jf. 4. pkt.
Det følger af § 16 c, stk. 1, at der beregnes renters rente på skattekontoen,
idet det er debetsaldoen, der forrentes med renten efter § 7, stk. 1, og denne
debetsaldo konsolideres månedligt gennem tilskrivningen med de daglige
renter, der er påløbet debetsaldoen siden den seneste forudgående tilskriv-
ning.
Landsskatteretten har i SKM2022.413.LSR udtalt, at rentetilskrivningen ef-
ter denne bestemmelse ikke er en afgørelse, men faktisk forvaltningsvirk-
somhed.
I § 7, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis et beløb ikke betales rettidigt, eller
hvis der er ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente
som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste
rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten bereg-
nes dagligt, jf. 2. pkt. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. 3. pkt. For beløb, der opkræves efter reglerne i
kapitel 5, finder ifølge 4. pkt. bestemmelsen om saldoforrentning i § 16 c,
stk. 1, anvendelse.
288
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I § 7, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at renten fastsættes for kalenderåret. Renten
offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have
virkning, jf. 2. pkt. Renten for 1 år beregnes på grundlag af et simpelt gen-
nemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ik-
kefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregå-
ende kalenderår, jf. 3. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Euro-
pæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 ved-
rørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på
indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber
(ECB/2001/18), jf. 4. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennem-
snit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to
decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele
procentsats, og den beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til
én decimal, jf. 5. pkt.
I SKM2023.607.SKTST er udmeldt, at rentesatsen efter opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, udgør 0,2 pct. for 2024.
Bøder vil, hvis de vedrører de i § 16 nævnte love og betalinger, blive for-
rentet efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, og med renters rente. Dette
gælder, hvad enten de fastsættes administrativt som følge af et vedtaget bø-
deforelæg efter opkrævningslovens § 18 eller idømmes af domstolene i en
straffesag. Når sådanne bøder overdrages til restanceinddrivelsesmyndighe-
den med henblik på inddrivelse, vil de dog fra den 1. i måneden efter mod-
tagelsen ikke længere blive forrentet, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige.
Det foreslås, at i opkrævningslovens
§ 16 c, stk. 1,
indsættes efter 3. pkt. et
nyt punktum
–
4. pkt.
–
der bestemmer følgende: »Bøder forrentes dog ikke
efter 1. pkt.«
Den foreslåede indsættelse af et nyt punktum, der bliver 4. pkt., i § 16 c, stk.
1, vil indebære, at bøder ikke længere vil blive forrentet på skattekontoen.
Med den i lovforslagets § 1, nr. 13, foreslåede indsættelse af »tvangsbøder
(daglige bøder)« i opkrævningslovens § 16, nr. 6, vil der i opkrævningsloven
blive sondret mellem bøder og tvangsbøder, og da alene bøder foreslås und-
taget fra forrentningen på skattekontoen, vil tvangsbøder modsætningsvist
fortsat blive forrentet på skattekontoen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
289
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Til nr. 17
Det fremgår af opkrævningslovens § 16, at nedenstående ind- og udbetalin-
ger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myn-
digheder, institutioner, fysiske personer m.v. indgår i en samlet saldoopgø-
relse (skattekontoen) efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5:
1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2.
2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, aktiespare-
kontoloven, kulbrinteskatteloven, minimumsbeskatningsloven, toldloven,
lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af ska-
desforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
3) Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og
53 a.
4) Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.
5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
6) Bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og betalinger.
7) Betaling efter lov om et loft over indtægter fra elproduktion.
8) Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er nævnt i ejen-
domsskattelovens § 31, stk. 1.
9) Afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.
Af opkrævningslovens § 16 a, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at ind- og udbetalinger
af skatter og afgifter m.v. omfattet af § 16 modregnes automatisk efter et
saldoprincip. Meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen, jf. 2.
pkt.
Af stk. 2, 1. pkt., fremgår, at hvis den samlede sum af registrerede forfaldne
krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og
forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsal-
doen)
det
samlede
beløb,
som
virksomheden
skylder
Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav
på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og
290
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kredit-
saldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf.
2. pkt.
Af stk. 3 fremgår, at krav på ind- og udbetalinger registreres på skattekon-
toen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene
med sikkerhed kan opgøres.
Af stk. 4 fremgår, at krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debi-
teres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for
beløbet.
Af stk. 5 fremgår, at indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav
efter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbeta-
lingsdagen uanset betalingsmetoden.
Af stk. 8 fremgår, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvis anven-
des til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalin-
gen til dækning af det ældst forfaldne krav først.
Med stk. 8 er der sket en fravigelse af den øremærkningsmulighed, der som
udgangspunkt består for en skyldner med flere gældsposter.
Af stk. 9 fremgår, at ubetalte krav til Skatteforvaltningen, der er oversendt
til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, behandles efter reg-
lerne i inddrivelseslovgivningen.
Af § 16 c, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at en debetsaldo forrentes med den rente,
der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives
månedligt, jf. § 16 c, stk. 1, 2. pkt. Renten er ikke fradragsberettiget, jf. 3.
pkt. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registrerin-
gen af virksomhedens ophør, jf. 4. pkt.
Bestemmelsen i § 16 c, stk. 1, 4. pkt., blev indsat ved § 4, nr. 2, i lov nr. 428
af 18. maj 2016.
Det følger af § 16 c, stk. 1, at der beregnes renters rente på skattekontoen,
idet det er debetsaldoen, der forrentes med renten efter § 7, stk. 1, og denne
debetsaldo konsolideres månedligt gennem tilskrivningen med de daglige
renter, der er påløbet debetsaldoen siden den seneste forudgående tilskriv-
ning.
291
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Landsskatteretten har i SKM2022.413.LSR udtalt, at rentetilskrivningen ef-
ter denne bestemmelse ikke er en afgørelse, men faktisk forvaltningsvirk-
somhed.
I § 7, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis et beløb ikke betales rettidigt, eller
hvis der er ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente
som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste
rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten bereg-
nes dagligt, jf. 2. pkt. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. 3. pkt. For beløb, der opkræves efter reglerne i
kapitel 5, finder ifølge 4. pkt. bestemmelsen om saldoforrentning i § 16 c,
stk. 1, anvendelse.
I § 7, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at renten fastsættes for kalenderåret. Renten
offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have
virkning, jf. 2. pkt. Renten for 1 år beregnes på grundlag af et simpelt gen-
nemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ik-
kefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregå-
ende kalenderår, jf. 3. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Euro-
pæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 ved-
rørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på
indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber
(ECB/2001/18), jf. 4. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennem-
snit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to
decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele
procentsats, og den beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til
én decimal, jf. 5. pkt.
I SKM2023.607.SKTST er udmeldt, at rentesatsen efter opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, udgør 0,2 pct. for 2024.
I selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 1. pkt., er bestemt, at restskat og tillæg
efter § 29 B for selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling den 1.
november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår
fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. For selskaber, foreninger m.v., der ikke ret-
tidigt har opfyldt deres oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2, forren-
tes restskatten og tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr.
påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller
292
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalen-
derår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den
måned, hvori opkrævningen udskrives, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 1,
2. pkt. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst, jf. 3. pkt. Udskrives opkrævningen efter den 1. november i kalender-
året efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår efter den 1. november
i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for, forfalder de beløb, der opkræves, til betaling den 1. i den måned,
der følger efter udskrivningen af opkrævningen, jf. 4. pkt.
Selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at hvis en forhøjet
skatteansættelse medfører, at selskabet eller foreningen m.v. skal betale rest-
skat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4,
og renter efter 3. pkt. til betaling den 1. i den måned, der følger efter med-
delelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1, 1. pkt., nævnte tidspunkt.
Medfører en forhøjet skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v.,
at overskydende skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og godt-
gørelse efter § 29 B, stk. 5, og renter efter 3. pkt. til betaling den 1. i den
måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1,
1. pkt., nævnte tidspunkt, jf. § 30, stk. 2, 2. pkt. Beløb som nævnt i 1. og 2.
pkt. forrentes efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt
måned fra den 1. november i kalenderåret eller ved forskudt indkomstår fra
den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte ind-
komstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen
udskrives, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt. Renten kan ifølge 4.
pkt. ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 1. pkt., bestemmer, at restskat, der pålig-
nes selskaber og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det ind-
komstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i §
5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, og tillæg efter § 29 B, stk. 4, samt renter efter 6.
pkt. forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til
selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Ved opgørelsen af restskat-
ten anvendes restskatteprocenten for det forudgående indkomstår frem til
det tidspunkt, hvor indkomstårets sats for restskatteprocenten er offentlig-
gjort efter § 29 B, stk. 12, jf. § 30, stk. 3, 2. pkt. Såfremt restskatten for det
nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter stk. 1, forfalder
denne samtidig, jf. stk. 3, 3. pkt. Der opkræves intet restskattetillæg efter §
29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det afsluttende indkomstår
er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af an-
meldelse, jf. § 30, stk. 3, 3. pkt. Har et selskab overskydende skat for det
afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, jf. § 30,
293
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
stk. 3, 4. pkt. For selskaber, foreninger m.v., for hvilke der ikke rettidigt er
givet oplysning til Skatteforvaltningen efter §§ 5 og 7, forrentes restskatten
og tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt
måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved for-
skudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår,
som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned,
hvori opkrævningen udskrives, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 5. pkt.
Renten kan ifølge 6. pkt. ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
I selskabsskattelovens § 30, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at betaling senest den
20. i den måned, hvori beløb efter stk. 1-3 forfalder til betaling, anses for
rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes ifølge stk. 4, 2. pkt., det efter
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
Det foreslås, at opkrævningslovens
§ 16 c, stk. 1, 4. pkt.,
der bliver 5. pkt.,
affattes således: »Efter registreringen af virksomhedens ophør sker der ikke
forrentning efter 1. pkt., hvis den del af en debetsaldo, der vedrører hoved-
krav og gebyrer samt de i selskabsskattelovens § 30, stk. 1-3, nævnte krav,
højst udgør 200 kr.«
Med ændringen, der hænger sammen med den i nr. 14 foreslåede ophævelse
af renters rente på skattekontoen, vil den bagatelgrænse, der er afgørende
for, om der efter en virksomheds ophør fortsat sker forrentning på skatte-
kontoen, alene bestå af de hovedkrav og gebyrer samt de i selskabsskattelo-
vens § 30, stk. 1-3, nævnte krav, der indgår i debetsaldoen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Det fremgår af opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1. pkt., at hvis en debet-
saldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales
straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomhe-
den. Skatteforvaltningen udsender ifølge 2. pkt. ikke rykkerbreve om en de-
betsaldo på 5.000 kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes ifølge 3. pkt. dog
til ophørte virksomheder og dødsboer efter personer med gæld efter § 16,
nr. 8, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr.
Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet
overgives til inddrivelse, jf. 4. pkt. Et beløb, der overgives til inddrivelse,
vil fremgå af skattekontoen, jf. 5. pkt. Der pålægges gebyr efter § 6 ved
udsendelse af rykkerbrev, jf. 6. pkt.
294
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, kan Skatteforvaltningen, når det
på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, meddele fritagelse for
betaling af gebyr efter § 6. Efter stk. 5 kan skatteministeren fastsætte nær-
mere regler om anvendelsen af stk. 1-3.
De følger af de specielle bemærkninger til § 8 i lovforslag nr. L 19, jf. Fol-
ketingstidende 1999-00, tillæg A, side 567, at § 8, stk. 1, nr. 2, skal kunne
anvendes til at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for beta-
ling af gebyrer ved for sen betaling, når det på grund af særlige omstændig-
heder findes rimeligt. Anvendelsen skal ske restriktivt. Fritagelse kan ske i
de situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser, som virk-
somheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, eksem-
pelvis pludseligt opstået sygdom.
Det foreslås, at i opkrævningslovens
§ 16 c, stk. 4,
indsættes som
7. pkt.
Ȥ
8, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på gebyrer efter 6.
pkt.«
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i op-
krævningslovens § 15 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter § 8,
stk. 1, nr. 2, og stk. 5, skal finde tilsvarende anvendelse på gebyrer efter stk.
1, 2. pkt. Når der, i forbindelse med at der rykkes for et krav, der omfattes
af det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven, opkræves et rykkerge-
byr, vil hjemlen være den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 2. pkt., og
det foreslås derfor, at der med § 15 a, stk. 3, indsættes en bestemmelse,
hvorefter fritagelsesmuligheden i § 8, stk. 1, nr. 2, også skal gælde for disse
gebyrer, ligesom bemyndigelsen i stk. 5 tilsvarende skal finde anvendelse.
Da opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 6. pkt., også er en selvstændig hjemmel
til opkrævning af rykkergebyr, bør der tilsvarende for rykkergebyrer, der
omfattes af kapitel 5 om skattekontoen, være en fritagelsesbestemmelse i
kapitel 5. Med forslaget opnås således med hensyn til muligheden for frita-
gelse for rykkergebyrer på skattekontoen overensstemmelse med fritagel-
seshjemlen i den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 3. Med hensyn til
muligheden for fritagelse for morarenter på skattekontoen vil hjemlen fort-
sat være § 8, stk. 1, nr. 4.
Der vil ikke være tale om nogen ændring i betingelserne for anvendelsen af
opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2. Ændringen vedrører alene den hjem-
melsmæssige forankring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
295
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Til nr. 19
Skatteforvaltningen opkræver en række krav, der vedrører motorkøretøjer.
Efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., svares der afgift til stats-
kassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov
om registrering af køretøjer, og af påhængs- og sættevogne til sådanne mo-
torkøretøjer. Der svares dog ikke afgift af køretøjer, der registreres på græn-
senummerplader eller prøvemærker, jf. 2. pkt. Afgiften svares i forbindelse
med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmel-
serne i denne lov, jf. 3. pkt. I § 19, der omhandler afregning af afgift fra
ikkeregistrerede virksomheder m.v., bestemmes i stk. 2, at ved opkrævning
af beløb efter denne lov finder opkrævningslovens §§ 6 og 7 om gebyr og
rente ved forsinket betaling tilsvarende anvendelse.
Efter brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, svares der afgift, herunder
tillæg til statskassen efter denne lov, af følgende biler, hvis bilen skal regi-
streres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer:
1) Personbiler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren
medregnet.
2) Varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
Der svares ifølge stk. 2 dog ikke afgift af biler, der registreres på grænse-
nummerplader eller prøvemærker.
Brændstofforbrugsafgiften betegnes også som »grøn ejerafgift«.
I § 4, stk. 1, bestemmes i 1. pkt., at afgiftsperioden er 6 måneder som anført
i § 3, mens det i 2. pkt. bestemmes, at der betales afgift fra og med den dag,
hvor registrering finder sted. Afgiften forfalder ifølge stk. 2 til betaling ved
afgiftsperiodens begyndelse og betales forud for hele perioden.
I § 11, stk. 1, bestemmes i 1. pkt., at hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal
køretøjets nummerplader snarest inddrages. Det sker ved politiets foranstalt-
ning efter anmodning fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt. Den, der helt eller
delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få bilen registreret, før den afgift,
der påhviler vedkommende, er betalt, jf. 3. pkt. I stk. 2 bestemmes, at op-
krævningslovens §§ 6 og 7 om henholdsvis rykkergebyrer og morarenter
ved manglende overholdelse af betalingsfristen finder tilsvarende anven-
delse på opkrævning af afgift efter denne lov.
296
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Efter § 1 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. svares der afgift til
statskassen efter denne lov af følgende køretøjer, hvis køretøjet skal regi-
streres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, bortset fra
køretøjer som nævnt i stk. 2 eller køretøjer, der registreres på grænsenum-
merplader eller prøvemærker:
1) Motorkøretøj.
2) Traktor.
3) Påhængsvogn.
4) Sættevogn til personbefordring.
5) Påhængsredskab, herunder campingvogn.
6) Motorredskab, der er indrettet til godstransport.
Afgiftspligten efter stk. 1 omfatter ikke køretøjer, der er afgiftspligtige efter
brændstofforbrugsafgiftsloven, godkendte blokvogne, benzindrevne trakto-
rer og påhængsvogne hertil, godkendte traktorer og påhængsvogne hertil
samt til og med den 31. december 2021 køretøjer, der alene drives ved hjælp
af brændselsceller, jf. § 1, stk. 2.
Af § 2, stk. 1, fremgår, at for samtlige afgiftspligtige køretøjer svares vægt-
afgift, mens stk. 2 bestemmer, at for afgiftspligtige køretøjer, der er omfattet
af § 3, stk. 1, A-D, og § 4, stk. 1, I og II, og er indrettet til at benytte anden
drivkraft end benzin og elektricitet, eller som fremføres af et sådant køretøj,
svares tillige en udligningsafgift, jf. dog stk. 3 og § 15.
Der svares ifølge § 2, stk. 3, ikke udligningsafgift efter stk. 2 for påhængs-
og sættevogne til personbefordring, som er omfattet af § 3, stk. 1, A, eller
for påhængsvogne til godstransport og påhængsredskaber, som er omfattet
af § 4, stk. 1, II, A.
I § 2 a, stk. 1, bestemmes, at for motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A,
hvis første indregistrering som nye sker efter den 2. juni 1998, betales tillæg
for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse,
mens det i stk. 2 bestemmes, at et køretøj anses for at blive anvendt privat,
når den registrerede ejer eller bruger ikke anvender køretøjet i forbindelse
med udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udfø-
relse af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold. I stk. 3 bestemmes,
at et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt,
når den registrerede ejer eller bruger er
297
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
1) en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt eller
privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede virksom-
hed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller
2) en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende køre-
tøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller anvender
køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter momslovgiv-
ningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter skattelovgiv-
ningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til formålet er nød-
vendigt, at kørslen udføres med en varebil.
I stk. 4 bestemmes, at hvis køretøjets registrerede bruger er forskellig fra
ejeren, fastlægges køretøjets afgiftsmæssige status på grundlag af brugerens
anvendelse.
I § 2 b, stk. 1, bestemmes, at for dieseldrevne personbiler, der er indrettet til
befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, betales et tillæg på 1.000
kr. om året, hvis partikeludslippet enten ikke er målt eller er målt til mere
end 5 mg pr. kilometer ved typegodkendelse i henhold til Rådets direktiv
70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emission fra mo-
torkøretøjer eller i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til
emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro
6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretø-
jer. I stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at der ikke betales tillæg efter stk. 1 for en
bil, hvis bilen efterfølgende er monteret med et godkendt partikelfilter. Kon-
trollen af, at det eftermonterede partikelfilter er godkendt og virker, foreta-
ges af en synsvirksomhed, jf. 2. pkt. Færdselsstyrelsen fastsætter regler om
godkendelse af disse partikelfiltre til eftermontering og om den kontrol,
synsvirksomheden skal foretage, jf. 3. pkt. Pligten til at betale tillægget bort-
falder fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen modtager en anmeldelse
fra synsvirksomheden om, at det eftermonterede partikelfilter er godkendt
og virker, jf. 4. pkt. I stk. 3 bestemmes, at stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse for dieseldrevne varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over
3.500 kg, der er registreret første gang før den 18. marts 2009.
I § 6, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at afgiftsperioden er 12 måneder, 6 måneder
eller 3 måneder som anført i §§ 3, 4 og 5. Der svares afgift fra og med den
dag, hvor registrering eller godkendelse finder sted, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. I
stk. 2 bestemmes, at vægtafgift, udligningsafgift, privatbenyttelsestillæg og
partikeludledningstillæg for de i §§ 3, 4 og 5 omhandlede køretøjer forfalder
298
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse og betales forud for hele perio-
den. I § 6, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at såfremt et køretøj, der er afgiftsplig-
tigt efter §§ 3, 4 og 5 afmeldes af Køretøjsregisteret, afkortes dets afgiftspe-
riode med de resterende dage af den pågældende periode. Registreres et af-
meldt køretøj på ny, indtræder afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler,
jf. 2. pkt. Ved anmeldelse til Køretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af kø-
retøjet afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende
periode, og afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler, jf.
3. pkt.
I § 12, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjer-
ner politiet snarest køretøjets nummerplader, hvis Skatteforvaltningen an-
moder derom. Det sker ved politiets foranstaltning efter anmodning fra Skat-
teforvaltningen, jf. 2. pkt. Den, der helt eller delvis hæfter for afgiften, kan
herefter ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler vedkom-
mende, er betalt, jf. 3. pkt. I stk. 2 bestemmes, at opkrævningslovens §§ 6
og 7 finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af afgift efter denne lov.
I lov om afgift af vejbenyttelse bestemmes i stk. 1, at der efter bestemmel-
serne i denne lov betales afgift til statskassen for retten til benyttelse af vej-
nettet, jf. § 5, stk. 1, eller visse dele af dette, jf. § 7, stk. 1 og 2, for lastbiler
og lastvognstog m.v. til vejgodstransport, hvis den tilladte totalvægt er på
12 t eller derover. Afgiften betales ifølge stk. 2 for det enkelte køretøj og
kan ikke overføres til et andet køretøj.
Af § 5, stk. 1, fremgår, at for afgiftspligtige køretøjer registreret i Køretøjs-
registeret efter lov om registrering af køretøjer, betales afgiften for retten til
benyttelse af det danske vejnet. Der betales ifølge stk. 2 afgift fra og med
dagen for registrering.
I § 6, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal
køretøjets nummerplader snarest inddrages. Det sker ifølge 2. pkt. ved poli-
tiets foranstaltning efter anmodning fra Skatteforvaltningen. Den, der helt
eller delvist hæfter for afgiften, jf. § 10, stk. 1, kan herefter ikke få køretøjet
registreret, før den afgift, der påhviler den pågældende, er betalt, jf. 3. pkt.
I § 6, stk. 2, bestemmes, at opkrævningslovens §§ 6 og 7 finder tilsvarende
anvendelse på opkrævning af afgift efter denne lov.
I § 18, stk. 7, i lov om vejafgift bestemmes, at lov om afgift af vejbenyttelse
ophæves den 1. januar 2025.
299
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Af § 1 i lov om vejafgift fremgår, at der svares afgift til statskassen efter
bestemmelserne i denne lov for lastbiler og køretøjskombinationer, som be-
nyttes til godstransport, og som har en tilladt totalvægt på 12.000 kg eller
derover, jf. dog stk. 2, hvorefter følgende køretøjer er fritaget for afgift:
1) Køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige redningsberedskab.
2) Køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver
og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, og køretøjer, som tilhører
og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes er-
hvervsmæssigt i konkurrence med erhvervsvirksomheder.
3) Køretøjer, der tilhører politiet.
4) Køretøjer, der tilhører vejvæsenerne.
Det er ifølge stk. 3 en betingelse for afgiftsfritagelse efter stk. 2, at køretø-
jerne udefra kan genkendes som beregnet til de formål, der er nævnt i stk. 2.
I § 9, stk. 1, i lov om vejafgift bestemmes, at ved køb af en rutebillet, jf. §
8, beregner Sund og Bælt Holding A/S afgiften på grundlag af den angivne
kørsel på de afgiftsbelagte vejsegmenter, jf. § 2, udregnet efter satserne i §
5. Betalingen for købet af rutebillet sker ifølge stk. 2 samtidig med købet.
Af § 10 i lov om vejafgift fremgår, at ved opkrævning af beløb efter denne
lov finder opkrævningslovens §§ 6 og 7 om gebyr og rente ved forsinket
betaling anvendelse. Det fremgår af § 18, stk. 3, i lov om vejafgift, at bl.a.
lovens § 10 finder anvendelse fra den 1. januar 2025. Bestemmelsen inde-
bærer, at der kan opkræves gebyr fra Sund og Bælt Holding A/S, hvis der
ikke sker indbetaling af afgifter inden den 20. i måneden, jf. § 6, stk. 1 og 3.
Hvis det som følge af manglende betaling inden for betalingsfristen bliver
nødvendigt at udsende en rykker til Sund og Holding A/S, kan der således
opkræves et gebyr på 65 kr., jf. § 6 i opkrævningsloven.
Bestemmelsen i § 10 i lov om vejafgift indebærer endvidere, at hvis den
afgift, der er opkrævet i forbindelse med anvendelse af køretøjsudstyr, ikke
betales rettidigt af Sund og Bælt Holding A/S, dvs. i overensstemmelse med
de frister, der er fastsat i medfør af § 6, stk. 1 og 3, eller hvis der er ydet
henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente, som fastsættes
efter reglerne i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,7 procentpoint
regnet fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet
betales. Renten beregnes dagligt, jf. opkrævningslovens § 7, stk. 1.
300
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I § 18, stk. 3, i lov om vejafgift bestemmes, at §§ 1-5, § 6, stk. 1-3 og 5, og
§§ 7-17 finder anvendelse fra den 1. januar 2025.
Det foreslås, at der i opkrævningsloven efter kapitel 5 a indsættes et nyt
kapitel
–
kapitel 5 b
–
med overskriften »Bagatelgrænse for opkrævning af
visse krav«. Det foreslås med
§ 16 f, stk. 1,
at Skatteforvaltningen opkræver
ikke fordringer bestående af hovedkrav på under 50 kr., hvis fordringen er
registreret i systemet SAP38 og opkræves efter brændstofforbrugsafgiftslo-
ven, lov om afgift af vejbenyttelse, lov om vejafgift, lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v. og registreringsafgiftsloven og ikke omfattes af op-
krævningslovens kapitel 5.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der fra og med den 1. januar
2025, hvor bestemmelsen skal træde i kraft, ikke vil ske opkrævning af ho-
vedkrav efter de nævnte love, dvs. bl.a. grøn ejerafgift og vægtafgift, hvis
hovedkravets størrelse udgør mindre end 50 kr. og er registreret i systemet
SAP38. Det vil også gælde, selv om hovedkravets størrelse oprindeligt ud-
gjorde 50 kr. eller mere, men siden hen er blevet nedbragt til et beløb under
50 kr. gennem en delvis betaling af hovedkravet. Der vil i praksis være tale
om, at sådanne krav afskrives. Det er tanken, at skyldneren ikke underrettes
om en sådan afskrivning.
Det foreslås med
§ 16 f, stk. 2,
at Skatteforvaltningen opkræver ikke renter
på samlet under 50 kr., hvis renterne som følge af en for sen betaling er
påløbet et hovedkrav, der er registreret i systemet SAP38 og opkræves efter
brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af vejbenyttelse, lov om vejaf-
gift, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og registreringsafgiftsloven
og ikke omfattes af opkrævningslovens kapitel 5.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at renter, der er påløbet et hoved-
krav efter de nævnte love som følge af forsinket betaling af hovedkravet, vil
blive afskrevet, hvis de tilsammen beløber sig til mindre end 50 kr. pr. ho-
vedkrav, ligesom det er en betingelse, at hovedkravet er registreret i syste-
met SAP38. Beløbsgrænsen er således ikke skyldnerspecifik, men anvendes
i forhold til hvert enkelt hovedkrav. En skyldner vil således kunne få afskre-
vet et samlet rentebeløb, der overstiger de 50 kr., hvis skyldneren har pådra-
get sig renter som følge af for sen betaling af flere hovedkrav.
Baggrunden for forslaget er, at beregningen og opkrævningen af renter på
motorområdet foregår via Skattestyrelsens system SAP38, der mangler en
række basale opkrævningsfunktioner. Det medfører bl.a. udfordringer i for-
hold til beregning af renter ved for sen betaling af motorkrav. Opkrævningen
af motorkrav via SAP38 har således været udfordret i en årrække.
301
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
En betydelig del af motorkravene er ramt af datafejl og skal gennemgå ma-
nuel korrektion, før det er muligt at foretage en korrekt beregning af renter.
I disse tilfælde kan renter blive afskrevet, hvis omkostningerne forbundet
med opkrævningen overstiger renternes værdi, hvorfor der ikke vil ske op-
krævning af små rentebeløb. De motorkrav, som ikke er ramt af datafejl,
skal opkræves af Skattestyrelsen uafhængigt af beløbets størrelse. Som følge
af den nødvendige oprydning og korrektion af disse motorkrav er der opho-
bet en stor mængde krav, som typisk består af renter ved for sen betaling af
krav på motorområdet og primært i relation til de periodiske afgifter (grøn
ejerafgift og vægtafgift), der er betalt for sent, men i visse tilfælde også ren-
ter vedrørende registreringsafgift, vejbenyttelsesafgift og virksomheders be-
taling for nummerplader.
Skattestyrelsen påbegyndte den 27. april 2023 opkrævningen af disse krav.
Da der ofte er tale om små beløb, og da det systemmæssigt ikke er muligt at
overføre renter ved for sen betaling og restbeløb ved indbetaling af beløb,
der ikke dækker hele motorkravet, til næste opkrævning hos samme borger
eller virksomhed, er der således udsendt en betydelig mængde renteopkræv-
ninger
–
ca. 162.500 til borgere og virksomheder. Heraf var ca. 149.000
renteopkrævninger på beløb under 50 kr.
Den store mængde af opkrævninger af småbeløb har givet anledning til kri-
tik, da det kan virke uhensigtsmæssigt at ulejlige borgere og virksomheder
med opkrævning af renter ved for sen betaling af motorkrav, når disse renter
udgør meget små beløb
–
i nogle tilfælde helt ned til ørebeløb
–
uanset at
der principielt er tale om korrekte opkrævninger.
Skattestyrelsen har igangsat et arbejde med at etablere en ny opkrævnings-
løsning for de krav, der i dag opkræves via SAP38, hvor der i løsningen bl.a.
vil blive set på, hvordan beregningen og opkrævningen af renter kan styrkes
i forhold til håndteringen af småbeløb. Det er forventningen, at den nye op-
krævningsløsning kan sættes i drift i 2. halvår 2025.
Frem til en sådan ny opkrævningsløsning kan være på plads, vil der fortsat
i samme omfang som p.t. blive udsendt opkrævninger på bl.a. renter ved for
sen betaling. Det foreslås på baggrund heraf, at den foreslåede bagatel-
grænse skal være midlertidig og ophæves, når den nye opkrævningsløsning
er på plads. Den forventes at ville reducere problemstillingen betydeligt.
Opkrævninger på små beløb kan dog ikke helt undgås i den nye systemløs-
ning, og der vil således fremadrettet fortsat kunne ske opkrævninger af min-
dre beløb. Der vil være en paralleldriftsperiode, hvor nogle motorkrav og
tilhørende renter fortsat opkræves via SAP38, mens nye motorkrav vil blive
302
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
opkrævet via den nye opkrævningsløsning baseret på DMO-platformen, jf.
ovenfor i pkt. 2.1.1.2. Det vil derfor kunne forekomme, at én person får af-
skrevet et rentekrav vedrørende for sen betaling af et i SAP38 registreret
motorkrav, hvis rentekravet holder sig under bagatelgrænsen, mens en an-
den person, hos hvem der er sket opkrævning af et nyere motorkrav, der
opkræves via den nye opkrævningsløsning, modtager en opkrævning af mo-
rarenter, selv om disse også holder sig under bagatelgrænsen. Det kan f.eks.
være tilfældet, hvor der ikke er en efterfølgende opkrævning af et motor-
krav, som morarenterne kan opkræves sammen med. Det forventes dog, at
antallet af opkrævninger af småbeløb via den nye opkrævningsløsning ba-
seret på DMO-platformen vil være begrænset.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Med et nyt kapitel i opkrævningsloven
–
kapitel 5 b, der skal have overskrif-
ten »Bagatelgrænse for opkrævning af visse krav«
–
foreslås der indsat en
bestemmelse, § 16 f, der indeholder en bagatelgrænse for opkrævning af
visse motorafgifter og påløbne morarenter. Det foreslås således med § 16 f,
stk. 1, at Skatteforvaltningen ikke opkræver fordringer bestående af hoved-
krav på under 50 kr., hvis fordringen opkræves efter brændstofforbrugsaf-
giftsloven, lov om afgift af vejbenyttelse, lov om vejafgift, lov om vægtaf-
gift af motorkøretøjer m.v. og registreringsafgiftsloven og ikke omfattes af
opkrævningslovens kapitel 5.
Med stk. 2 foreslås, at Skatteforvaltningen ikke opkræver renter på samlet
under 50 kr., hvis renterne som følge af en for sen betaling er påløbet et
hovedkrav, der opkræves efter brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift
af vejbenyttelse, lov om vejafgift, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
og registreringsafgiftsloven og ikke omfattes af opkrævningslovens kapitel
5.
Det foreslås, at kapitel
5 b
ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 17, stk. 2, hvorefter
skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af bl.a. § 1, nr. 20.
Når § 1, nr. 20, er trådt i kraft, vil kapitel 5 b i opkrævningsloven blive
ophævet, hvorved bagatelgrænsen ved opkrævning af de nævnte motoraf-
gifter og påløbne morarenter ikke længere vil finde anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
303
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Opkrævningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at angivelser vedrørende
de i bilag 1, liste A, nævnte love skal indgives til Skatteforvaltningen senest
den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden. I bilag 1,
liste A, nr. 15, nævnes lov om visse miljøafgifter.
Det foreslås, at opkrævningslovens
bilag 1, liste A, nr. 15,
ophæves.
Lov om visse miljøafgifter blev ophævet med virkning fra den 1. april 2001,
jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 1292 af 20. december 2000. Ved en fejl blev nr. 15
ikke samtidig ophævet, hvorfor det foreslås, at nr. 15 ophæves.
Til § 2
Til nr. 1
Af boafgiftslovens § 36, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at en arving, legatar eller
gavemodtager, der som arv eller gave modtager aktier eller en erhvervsvirk-
somhed, der opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34,
stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog stk. 5, eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, kan
vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift og gaveafgift, der hviler på de
nævnte aktiver, over en periode på op til 30 år med lige store årlige afdrag
regnet fra det tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til betaling.
Henstandsbeløbet forrentes ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., med
en rentesats svarende til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk.
2, og renten forfalder til betaling samtidig med det årlige afdrag.
Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal ifølge boafgiftslovens
§ 36, stk. 1, 3. pkt., meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af bo-
opgørelsen, jf. lov om skifte af dødsboer, og valg af afdragsordning for be-
taling af gaveafgift skal meddeles Skatteforvaltningen samtidig med indsen-
delse af gaveanmeldelsen, jf. § 26.
Det foreslås, at i boafgiftslovens
§ 36, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »standardrenten
i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, og renten« til »renten efter opkræv-
ningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og renten, der beregnes dagligt og ikke
kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,«.
Med ændringen vil det af bestemmelsen fremgå, at henstandsbeløbet forren-
tes med en rentesats svarende til renten efter den foreslåede bestemmelse i
opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og renten, der beregnes dagligt og
ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forfalder
til betaling samtidig med det årlige afdrag.
304
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I USO-projektet, jf. pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er der
peget på, at henstandsordninger ikke skal omfattes af det foreslåede kapitel
4 a i opkrævningsloven og den foreslåede rentebestemmelse i § 15 b, stk. 1,
1. pkt. Dog ønskes der gjort en undtagelse for henstandsordninger efter bo-
afgiftslovens § 36, hvorfor renten for både den løbende forrentning under
henstanden og ved manglende betaling inden for betalingsfristen skal være
renten efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1,
1. pkt., om forrentningen af krav omfattet af det foreslåede kapitel 4 a. Der
er dog fortsat behov for boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., idet bestemmel-
sen regulerer forrentningsperioden, men det skal af bestemmelsen fremgå,
at forrentningen vil ske med renten efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1,
1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 og 3
Det fremgår af boafgiftslovens § 38, stk. 1, at er en endelig boopgørelse eller
anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter,
ikke indsendt rettidigt, jf. § 10 og § 26, eller er hele boafgiften, tillægsboaf-
giften eller gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. § 19, § 30 og § 36, stk. 4,
skal der af afgifterne betales rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk.
2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den
måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt eller
fra forfaldsdagen, og indtil opgørelse eller anmeldelse er modtaget eller af-
gifterne er betalt.
Det fremgår af boafgiftslovens § 38, stk. 2, at er afgiften i et bo, der behand-
les ved bobestyrer, ikke betalt senest 3 år efter dødsdagen, skal der af afgif-
terne betales rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af
0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra 3-års-dødsdagen, og indtil
afgiften er betalt eller midler til dækning af afgiftskravet er indbetalt.
Det foreslås i nr. 2, at i boafgiftslovens
§ 38, stk. 1,
ændres »i henhold til §
7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4
procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt eller fra forfaldsda-
gen, og indtil« til »efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., fra og med
udløbet af den dag, hvor opgørelse eller anmeldelse skulle have været ind-
sendt, eller fra og med udløbet af forfaldsdagen og til og med den dag,
hvor«.
305
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Med ændringen vil det fremgå, at hvis en endelig boopgørelse eller anmel-
delse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter, ikke er
indsendt rettidigt, jf. § 10 og § 26, eller er hele boafgiften, tillægsboafgiften
eller gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. §§ 19 og 30 og § 36, stk. 4, skal
der af afgifterne betales rente efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt.,
fra og med udløbet af den dag, hvor opgørelse eller anmeldelse skulle have
været indsendt, eller fra og med udløbet af forfaldsdagen og til og med den
dag, hvor opgørelse eller anmeldelse er modtaget eller afgifterne er betalt.
Det foreslås i nr. 3, at i boafgiftslovens
§ 38, stk. 2,
ændres »i henhold til §
7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4
procentpoint for hver påbegyndt måned fra« til »efter opkrævningslovens §
15 b, stk. 1, 1. pkt., fra og med udløbet af«.
Med ændringen vil det fremgå, at hvis afgiften i et bo, der behandles ved
bobestyrer, ikke er betalt senest 3 år efter dødsdagen, skal der af afgifterne
betales rente efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., fra og med ud-
løbet af 3-års-dødsdagen, og indtil afgiften er betalt eller midler til dækning
af afgiftskravet er indbetalt.
I USO-projektet, jf. pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er der
peget på, at henstandsordninger ikke skal omfattes af det foreslåede kapitel
4 a i opkrævningsloven og den foreslåede rentebestemmelse i § 15 b, stk. 1,
1. pkt. Dog ønskes der gjort en undtagelse for henstandsordninger efter bo-
afgiftslovens § 36, hvorfor renten for både den løbende forrentning under
henstanden og ved manglende betaling inden for betalingsfristen skal være
renten efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., om forrentningen af
krav omfattet af det foreslåede kapitel 4 a. Boafgiftslovens § 38, stk. 1 og 2,
indeholder bestemmelser om morarenter ved manglende betaling inden for
betalingsfristen, og der vil fortsat være behov for disse bestemmelser, idet
de regulerer bl.a. forrentningsperioden, men det skal af bestemmelserne
fremgå, at forrentningen vil ske med renten efter opkrævningslovens § 15 b,
stk. 1, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Boafgiftslovens § 44 er en ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse, der i
stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, ophæves. For arve-
erhvervelser m.v., hvor afgiftspligten er indtrådt før lovens ikrafttræden, der
skete den 1. juli 1995, jf. § 44, stk. 1, og for gaver, som er modtaget inden
306
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
dette tidspunkt, finder de hidtil gældende regler dog fortsat anvendelse, jf.
stk. 2, 2. pkt. I stk. 2, 3. pkt., bestemmes, at ved beregning af renter i henhold
til § 24, stk. 1, og § 33, stk. 1, 3 og 7, i lov om afgift af arv og gave, jf.
lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, an-
vendes dog en rentesats på 0,6 pct. pr. måned.
Af § 24, stk. 1, 1. pkt., i den nævnte lovbekendtgørelse fra 1991 fremgår, at
når boet skiftes offentligt, forfalder afgiften til betaling, når udlodning kan
ske, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Betales afgiften ikke
rettidigt, skal der betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen, jf. 2. pkt. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en hel-
ligdag eller en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for rettidig, jf.
3. pkt. Af § 33, stk. 1, 1. pkt., i den nævnte lovbekendtgørelse fra 1991 frem-
går, at afgiften forfalder til betaling, 4 uger efter at der er givet den afgifts-
pligtige eller dennes repræsentant meddelelse om den beregnede afgift, med
sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Betales afgiften ikke rettidigt,
skal der betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsda-
gen, jf. 2. pkt. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag eller
en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for rettidig, jf. 3. pkt. Af stk.
3, 1. pkt., fremgår, at den afgiftspligtige ikke ved at klage over afgiftsbereg-
ningen eller værdiansættelsen kan unddrage sig forpligtelsen til at indbetale
den forfaldne afgift. Hvis klagen medfører tilbagebetaling af afgift, ydes der
den afgiftspligtige en rentegodtgørelse på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra
betalingstidspunktet, jf. 2. pkt. Hvis klagen medfører en forhøjelse af afgif-
ten, gælder stk. 1, jf. 3. pkt. Endelig fremgår af stk. 7, at skatteministeren
eller den, skatteministeren bemyndiger dertil, kan give den afgiftspligtige
henstand med betalingen, på betingelse af at der betales renter med 1 pct.
for hver påbegyndt måned, henstanden omfatter.
Det foreslås, at i boafgiftslovens
§ 44, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »en rentesats på
0,6 pct. pr. måned« til »rentesatsen efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1,
1. pkt«.
Med ændringen vil det fremgå, at ved beregning af renter i henhold til § 24,
stk. 1, og § 33, stk. 1, 3 og 7, i lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, anvendes dog
rentesatsen efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt.
Afgifter som anført i boafgiftslovens § 44, stk. 2, vil også være omfattet af
det foreslåede kapitel 4 a i opkrævningsloven og vil dermed skulle forrentes
med rentesatsen efter den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt.,
som henviser til § 7. Der vil dog fortsat være behov for boafgiftslovens §
307
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
44, stk. 2, 3. pkt., men der skal foretages den ændring, at det skal fremgå, at
forrentningen skal ske efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
I brændstofforbrugsafgiftsloven bestemmes i § 11, stk. 2, at opkrævnings-
lovens §§ 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af afgift efter
brændstofforbrugsafgiftsloven.
I brændstofforbrugsafgiftslovens § 11, stk. 3, bestemmes, at forfaldne renter
i henhold til opkrævningslovens § 7 og gebyr i henhold til opkrævningslo-
vens § 6 ikke refunderes ved tilbagebetaling af afgift i medfør af brændstof-
forbrugsafgiftslovens § 4, stk. 3.
Af brændstofforbrugsafgiftslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at såfremt en
afgiftspligtig bil afmeldes til Køretøjsregisteret, afkortes dens afgiftsperiode
med de resterende dage af den pågældende periode. Registreres en afmeldt
bil på ny, indtræder afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler, jf. stk. 3,
2. pkt. Ved anmeldelse til Køretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af bilen
afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode,
og afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler, jf. stk. 3, 3.
pkt.
Det foreslås i nr. 1, at brændstofforbrugsafgiftslovens
§ 11, stk. 2,
ophæves.
Afgift efter brændstofforbrugsafgiftsloven vil være blandt de kravtyper, der
foreslås omfattet af det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven, der
bl.a. med § 15 a, stk. 1, skal bestemme, at gebyrbestemmelsen i § 6 skal
finde tilsvarende anvendelse for krav omfattet af kapitel 4 a, ligesom det af
den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt., skal fremgå, at der ved
manglende betaling inden for betalingsfristen skal ske forrentning efter § 7,
stk. 1.
Der er derfor ikke længere behov for bestemmelsen i brændstofforbrugsaf-
giftslovens § 11, stk. 2, idet hjemlen til opkrævning af rykkergebyrer og
morarenter fremover foreslås at skulle være henholdsvis opkrævningslovens
§ 15 a, stk. 1, og § 15 b, stk. 1, 1. pkt., som der derfor vil skulle henvises til
som begrundelse for gebyropkrævningen og forrentningen.
308
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Det foreslås i nr. 2, at i brændstofforbrugsafgiftslovens
§ 11, stk. 3,
der med
den i nr. 1 foreslåede ophævelse af § 11, stk. 2, bliver stk. 2, ændres »§ 7 i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. og gebyr i henhold til § 6 i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.« til »opkrævningslovens § 15
b, stk. 1, 1. pkt., og gebyr i henhold til opkrævningslovens § 15 a, stk. 1,«.
Der er tale om en konsekvens af forslaget om fremover at have hjemlen til
henholdsvis forrentning ved manglende betaling inden for betalingsfristen
og opkrævning af rykkergebyr placeret i henholdsvis opkrævningslovens §
15 b, stk. 1, 1. pkt., og § 15 a, stk. 1, jf. den ovenfor med nr. 1 foreslåede
ophævelse af brændstofforbrugsafgiftslovens § 11, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1-2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 4
Til nr. 1
Er der ved udbetaling af udbytte, royalty eller renter indeholdt kildeskat ef-
ter kildeskattelovens §§ 65-65 D, og overstiger den indeholdte skat den en-
delige skat, kan den skattepligtige anmode om tilbagebetaling af det over-
skydende beløb. Tilbagebetalingen af det overskydende beløb skal efter kil-
deskattelovens § 69 B, stk. 1, 1. pkt., ske inden 6 måneder fra Skatteforvalt-
ningens modtagelse af anmodningen om tilbagebetaling. Sker tilbagebeta-
lingen af det overskydende beløb efter dette tidspunkt, tilkommer der efter
kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 2. pkt., den skattepligtige en rente svarende
til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,2833 procent-
point pr. påbegyndt måned.
Renten efter § 7, stk. 2, fastsættes for kalenderåret, jf. § 7, stk. 2, 1. pkt., og
offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have
virkning, jf. 2. pkt. Renten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gen-
nemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ik-
kefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregå-
ende kalenderår, jf. 3. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Euro-
pæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 ved-
rørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på
indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber
(ECB/2001/18), jf. 4. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennem-
snit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to
decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele
309
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
procentsats, og den beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til
én decimal, jf. 5. pkt.
Efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 3. pkt., finder bestemmelsens 1. og 2.
pkt. dog ikke anvendelse i tilfælde omfattet af kildeskattelovens § 67, stk.
1, 2 og 6.
Hvis Skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke kan foretage
kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, af-
brydes udbetalingsfristen efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, indtil mod-
tagerens forhold ikke længere hindrer kontrol, jf. § 69 B, stk. 2.
Skønner Skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil
indebære en nærliggende risiko for tab, kan Skatteforvaltningen kræve sik-
kerhedsstillelse af modtageren, jf. kildeskattelovens § 69 B, stk. 3. Skatte-
forvaltningen kan kun kræve sikkerhedsstillelse, hvis kravet om indehol-
delse af kildeskat er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ
klageinstans eller domstolene.
Konstateres det efterfølgende, at der med urette er blevet tilbagebetalt inde-
holdt skat af udbytte, royalty eller renter til den skattepligtige, vil den skat-
tepligtige skulle tilbagebetale det udbetalte beløb, herunder eventuel rente-
godtgørelse efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 2. pkt. Der gælder ikke
særlige regler om forrentning af sådanne tilbagebetalingskrav, og forrent-
ning vil derfor skulle ske efter rentelovens regler, dvs. som udgangspunkt
fra den dag, da Skatteforvaltningen begyndte retsforfølgning til betaling af
gælden, jf. rentelovens § 8, stk. 1.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 69 B, stk. 1,
at indsætte som
4.
og
5. pkt.,
at er der med urette sket tilbagebetaling efter 1. pkt., skal den skattepligtige
tilbagebetale det udbetalte beløb med tillæg af renter svarende til rentesatsen
efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, fra udbetalingsdatoen, og indtil beløbet
tilbagebetales, og med tillæg af eventuel rentegodtgørelse, som er udbetalt
til den skattepligtige efter 2. pkt. Renter efter 4. pkt. kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Forslaget indebærer for det første, at det præciseres, at hvis der med urette
er tilbagetalt indeholdt skat til en skattepligtig, der har anmodet om tilbage-
betaling, jf. kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, vil den skattepligtige skulle
tilbagebetale det med urette udbetalte beløb, herunder en eventuel rente-
godtgørelse efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 2. pkt.
310
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Forslaget indebærer desuden, at hvis det beløb, der er tilbagebetalt til den
skattepligtige efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 1. pkt., skal tilbagebeta-
les til Skatteforvaltningen, vil beløbet skulle tillægges renter svarende til
rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, fra udbetalingsdatoen og til
og med den dag, hvor beløbet tilbagebetales.
Endelig indebærer forslaget til kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 5. pkt., at
renter efter forslaget til kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 4. pkt., ikke skal
kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det bemær-
kes, at selv om tilbagebetaling af indeholdt kildeskat efter reglen i kildeskat-
telovens § 69 B, stk. 1, 1. pkt., primært er relevant for begrænset skatteplig-
tige modtagere af udbytte, renter eller royalty, vil der i visse tilfælde også
kunne ske tilbagebetaling til skattepligtige, der er fuldt skattepligtige her i
landet.
Hvis den skattepligtige har modtaget en rentegodtgørelse efter kildeskatte-
lovens § 69 B, stk. 1, 2. pkt., vil rentegodtgørelsen som nævnt også skulle
tilbagebetales, hvis det efterfølgende viser sig, at tilbagebetalingen af inde-
holdt kildeskat er sket med urette. Ved tilbagebetalingen skal det beløb, der
er udbetalt i rentegodtgørelse, ikke tillægges renter efter den foreslåede be-
stemmelse i kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 4. pkt.
Til nr. 2
Er der ved udbetaling af udbytte, royalty eller renter indeholdt kildeskat ef-
ter kildeskattelovens §§ 65-65 D, og overstiger den indeholdte skat den en-
delige skat, kan den skattepligtige anmode om tilbagebetaling af det over-
skydende beløb. Tilbagebetalingen af det overskydende beløb skal efter kil-
deskattelovens § 69 B, stk. 1, 1. pkt., ske inden 6 måneder fra Skatteforvalt-
ningens modtagelse af anmodningen om tilbagebetaling. Sker tilbagebeta-
lingen af det overskydende beløb efter dette tidspunkt, tilkommer der efter
kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 2. pkt., den skattepligtige en rente svarende
til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,2833 procent-
point pr. påbegyndt måned.
Hvis Skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke kan foretage
kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, af-
brydes udbetalingsfristen efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, indtil mod-
tagerens forhold ikke længere hindrer kontrol, jf. § 69 B, stk. 2.
I kildeskattelovens § 69 B, stk. 3, er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen
skønner, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærlig-
gende risiko for tab, kan Skatteforvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af
modtageren.
311
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Skatteforvaltningen kan kun kræve sikkerhedsstillelse, hvis kravet om inde-
holdelse af kildeskat er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administra-
tiv klageinstans eller domstolene. Har Skatteforvaltningen således admini-
strativt afgjort, at det udbetalende selskab skal indeholde kildeskat, og har
det udbetalende selskab indeholdt kildeskatten, men påklaget afgørelsen og
fået medhold ved en højere instans, kan Skatteforvaltningen kræve sikker-
hedsstillelse af det modtagende selskab, som anmoder om udbetaling af kil-
deskatten, hvis Skatteforvaltningen har indbragt afgørelsen for en højere in-
stans.
Det foreslås, at i kildeskattelovens
§ 69 B, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter
»modtageren« », herunder for renter efter stk. 1, 4. pkt«.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at når betingelserne for at stille
krav om sikkerhedsstillelse er opfyldt, vil Skatteforvaltningen kunne kræve,
at sikkerhedsstillelsen også skal dække renter efter den i lovforslagets § 4,
nr. 1, foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 4. pkt.
Det vil på det tidspunkt, hvor sikkerheden skal stilles, ikke ligge fast, hvor
stort rentebeløbet efter kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, 3. pkt., til sin tid vil
være, idet det bl.a. vil afhænge af, hvor lang tid der forløber, før der forelig-
ger en endelig afgørelse af, om den skattepligtige skal tilbagebetale den kil-
deskat, der er tilbagebetalt til vedkommende efter kildeskattelovens § 69 B,
stk. 1.
Hvis den skattepligtige ønsker at stille en beløbsbegrænset sikkerhed, i mod-
sætning til f.eks. en beløbsubegrænset bankgaranti, vil Skatteforvaltningen
kunne kræve, at sikkerheden er tilstrækkelig til at dække de renter, der med
rimelighed vil kunne forventes at påløbe, indtil afklaringen foreligger. Skat-
teforvaltningen vil i den forbindelse kunne tage hensyn til karakteren af tvi-
sten mellem parterne, herunder om sagen rejser EU-retlige problemstillin-
ger, som eventuelt kan blive forelagt for EU-Domstolen, hvilket vil kunne
forlænge det tidsrum, sagen verserer.
Til § 5
Til nr. 1 og 2
I lov om et loft over indtægter fra elproduktion bestemmes i § 12, stk. 3, 1.
pkt., at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ind- og udbe-
talinger for producenter, der er betalingspligtige efter § 2, men alene er re-
gistret med et personnummer, således at opkrævningslovens kapitel 5 ikke
kan finde anvendelse for ind- og udbetalinger efter denne lov, skal ske via
312
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
et andet af Skatteforvaltningens systemer. I § 12, stk. 3, 2. pkt., bestemmes,
at ved for sen indbetaling forrentes kravet mod sådanne producenter, jf. 1.
pkt., efter opkrævningslovens § 7, stk. 1. Opkrævningslovens § 6, § 8, stk.
1, nr. 2 og 3, stk. 2 og 4, og § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., finder
ifølge § 12, stk. 3, 3. pkt., i lov om et loft over indtægter fra elproduktion
tilsvarende anvendelse for producenter omfattet af 1. pkt., idet anvendelsen
af § 8, stk. 2, dog vil vedrøre renter, der påløber efter udløbet af betalings-
fristen i stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås i nr. 1, at
§ 12, stk. 3, 2. pkt.,
i lov om et loft over indtægter fra
elproduktion ophæves.
Det foreslås i nr. 2, at i
§ 12, stk. 3, 3. pkt.,
i lov om et loft over indtægter
fra elproduktion, der bliver 2. pkt., ændres »6, § 8, stk. 1, nr. 2 og 3« til »8«.
Forslagene skyldes, at opkrævningen i de tilfælde, hvor betaling ikke skal
ske til skattekontoen, jf. opkrævningslovens kapitel 5, vil skulle reguleres af
det foreslåede kapitel 4 a i opkrævningsloven. Det foreslås, at der i dette
kapitel med § 15 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes en bestemmelse om renter ved
manglende betaling inden for betalingsfristen, ligesom der med § 15 a, stk.
1, foreslås en hjemmel til opkrævning af rykkergebyr efter bestemmelsen i
§ 6. Rentebestemmelsen i § 12, stk. 3, 2. pkt., i lov om et loft over indtægter
fra elproduktion vil derfor blive overflødig, ligesom henvisningen i § 12,
stk. 3, 3. pkt., til opkrævningslovens § 6 også vil miste sin betydning. Med
den foreslåede ændring vil der herefter alene blive henvist til opkrævnings-
lovens § 8, stk. 2 og 4, og ikke længere tillige til § 8, stk. 1, nr. 2 og 3. Det
skyldes, at det foreslås, at der med opkrævningslovens § 15 a, stk. 2, ind-
sættes en bestemmelse, hvorefter opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, finder
anvendelse ved opkrævning af rykkergebyr efter den foreslåede bestem-
melse i § 15 a, stk. 1, ligesom der med opkrævningslovens § 15 b, stk. 3,
foreslås en bestemmelse, hvorefter § 8, stk. 1, nr. 3, finder anvendelse ved
opkrævning af renter efter den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1.
pkt.
Til § 6
Til nr. 1
I § 16 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om forskellige forbrugsafgifter bestemmes, at
varemodtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som fra andre EU-lande
modtager varer omfattet af afsnit IX, ved modtagelsen af varerne skal angive
313
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
den mængde varer, hvoraf der skal betales afgift til Skatteforvaltningen. Af-
snit IX omhandler afgift af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige
væsker. Angivelsen skal ifølge § 16 b, stk. 1, 2. pkt., være underskrevet af
varemodtageren. Indbetalingen skal ifølge 3. pkt. ske senest samtidig med
indsendelsen af den i 2. pkt. nævnte angivelse. I 4. pkt. bestemmes, at op-
krævningslovens § 3, stk. 2, §§ 5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsva-
rende anvendelse.
Det foreslås, at i
§ 16 b, stk. 1, 3. pkt.,
i lov om forskellige forbrugsafgifter
ændres »§§ 5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3,« til »og § 5«.
Krav efter afsnit IX, § 16 a, stk. 1 og 5, og § 16 b i lov om forskellige for-
brugsafgifter foreslås at skulle opkræves efter det foreslåede nye kapitel 4 a
i opkrævningsloven. Det foreslås, at dette kapitel med § 15 a, stk. 1, skal
indeholde en bestemmelse om opkrævning af rykkergebyr efter § 6, og at §
15 b, stk. 1, 1. pkt., skal hjemle forrentning i medfør af § 7, stk. 1, af krav,
der ikke betales inden for betalingsfristen.
Med den foreslåede ændring vil der herefter alene blive henvist til opkræv-
ningslovens § 3, stk. 2, og § 5. Henvisningerne til §§ 6 og 7 samt § 8, stk. 1,
nr. 2 og 3, vil blive overflødige som følge af de foreslåede nye bestemmelser
i § 15 a, stk. 1, om rykkergebyrer, § 15 b, stk. 1, 1. pkt., om forrentning efter
§ 7, § 15 a, stk. 2, hvorefter opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, finder
anvendelse ved opkrævning af rykkergebyr efter den foreslåede bestem-
melse i § 15 a, stk. 1, og § 15 b, stk. 3, hvorefter § 8, stk. 1, nr. 3, finder
anvendelse ved opkrævning af renter efter den foreslåede bestemmelse i §
15 b, stk. 1, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1-2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 7
Til nr. 1
I § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes,
at fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. §
1, stk. 1, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig rente svarende til
renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med et fradrag på 4 pct., dog
således at en ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først
har virkning 5 hverdage efter datoen for ændringen. Af 5, stk. 1, 2. pkt., i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fremgår, at renten efter 1. pkt.
ikke kan blive mindre end 0 pct. Renten tilskrives ifølge 3. pkt. fra den 1. i
314
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. For for-
dringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden, tilskrives renten fra
den 1. i måneden efter den måned, hvori fordringen er stiftet, jf. 4. pkt.
Bestemmelsen i 4. pkt. blev
–
som 3. pkt.
–
indsat ved § 1, nr. 9, i lov nr.
285 af 29. marts 2017. Af forarbejderne, jf. Folketingstidende 2016-17, til-
læg A, L 137 som fremsat, pkt. 2.2.1.2, side 33, og de specielle bemærknin-
ger til § 1, nr. 8, side 45, fremgår, at efter den daværende formulering af § 5
kunne der efter en ordlydsfortolkning opstå tvivl om, hvorvidt der var ad-
gang til at forrente restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsesomkost-
ninger, da disse ikke overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden i
overensstemmelse med de regler, der i øvrigt gælder for overdragelsen af de
fordringer, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.
lovens § 2, stk. 3 og 4. I stedet stiftes de af restanceinddrivelsesmyndighe-
den, hvorfor en sådan overdragelse ikke giver mening. Det fremgår, at be-
stemmelsen derfor har til formål at udrydde denne tvivl om adgang til for-
rentning af inddrivelsesomkostningerne. Derudover skal det med bestem-
melsen præciseres, at for fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyn-
digheden, dvs. inddrivelsesomkostningerne, f.eks. gebyrer, der er stiftet af
restanceinddrivelsesmyndigheden, tilskrives
–
efter gældende ret og i over-
ensstemmelse med praksis hos restanceinddrivelsesmyndigheden, hvorefter
stiftelsestidspunktet for inddrivelsesomkostninger blev sidestillet med over-
dragelsestidspunktet for fordringer, der var modtaget til inddrivelse
–
rente
fra den 1. i måneden efter den måned, hvori fordringen er stiftet af restance-
inddrivelsesmyndigheden.
Det foreslås, at i
§ 5, stk. 1, 4. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige ændres »fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyndighe-
den,« til »restanceinddrivelsesmyndighedens krav på dækning af inddrivel-
sesomkostninger«.
Forslaget skyldes, at det med ændringen præciseres, at alene restanceinddri-
velsesmyndighedens inddrivelsesomkostninger vil være omfattet af bestem-
melsen i § 5, stk. 1, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Med den i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede regel i opkrævningslovens §
15 b, stk. 1, 1. pkt., om forrentning af de krav, der foreslås omfattet af det
foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven, dvs. bl.a. restanceinddrivel-
sesmyndighedens tilbagebetalingskrav efter den foreslåede bestemmelse i §
15 d, stk. 1, 1. pkt., vil sådanne tilbagebetalingskrav blive forrentet efter §
15 b, stk. 1, 1. pkt., men med den gældende ordlyd i § 5, stk. 1, 4. pkt.,
315
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
hvorefter fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden, forren-
tes fra den 1. i måneden efter den måned, hvor fordringen er stiftet, vil også
restanceinddrivelsesmyndigheden tilbagebetalingskrav være omfattet af
ordlyden. Det er dog tanken, at sådanne tilbagebetalingskrav skal forrentes
efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt.,
så længe tilbagebetalingskravet befinder sig i et opkrævningssystem, f.eks.
den nye opkrævningsløsning via DMO-platformen. Når fordringen overfø-
res fra denne opkrævningsløsning til inddrivelsessystemet PSRM, vil dette
indebære en modtagelse som anført i § 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, og indtil den 1. i måneden efter overførslen til
PSRM vil der påløbe renter efter den foreslåede bestemmelse i opkræv-
ningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt. Fra og med den 1. i måneden efter over-
førslen vil der derimod påløbe inddrivelsesrenter efter § 5, stk. 1, 1. pkt., i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
I lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og
dækningsafgift til kommunerne bestemmes i § 13, stk. 1, 1. pkt., at besty-
relser for selskaber, foreninger m.v. er pligtige på forlangende at give kom-
munalbestyrelsen i den kommune, der foretager fordelingen, og fordelings-
nævnet de oplysninger, der er nødvendige for fordelingens foretagelse.
Vægrer nogen sig ved at efterkomme et sådant forlangende, kan skattemini-
steren ifølge 2. pkt. om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved
pålæg af en daglig bøde. Bøderne tilfalder statskassen, jf. 3. pkt.
Det foreslås, at i
§ 13, stk. 1, 3. pkt.,
i lov om kommunal indkomstskat og
statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne indsæt-
tes efter »Bøderne« »og eventuelle renter heraf, jf. opkrævningslovens § 15
b, stk. 1, 1. pkt.,«.
Forslaget skyldes forslaget om fremover at forrente tvangsbøder, og det er
derfor nødvendigt i § 13, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommunal indkomstskat
og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne at an-
give, at ikke kun tvangsbøderne, men også renter af sådanne tvangsbøder
tilfalder statskassen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
316
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Til § 9
Til nr. 1
Af § 10 i lov om vejafgift fremgår, at ved opkrævning af beløb efter denne
lov finder opkrævningslovens §§ 6 og 7 om gebyr og rente ved forsinket
betaling anvendelse. Det fremgår af § 18, stk. 3, i lov om vejafgift, at bl.a.
lovens § 10 finder anvendelse fra den 1. januar 2025. Bestemmelsen inde-
bærer, at der kan opkræves gebyr fra Sund og Bælt Holding A/S, hvis der
ikke sker indbetaling af afgifter inden den 20. i måneden, jf. § 6, stk. 1 og 3.
Hvis det som følge af manglende betaling inden for betalingsfristen bliver
nødvendigt at udsende en rykker til Sund og Bælt Holding A/S, kan der så-
ledes opkræves et gebyr på 65 kr., jf. § 6 i opkrævningsloven.
Bestemmelsen i § 10 i lov om vejafgift indebærer endvidere, at hvis den
afgift, der er opkrævet i forbindelse med anvendelse af køretøjsudstyr, ikke
betales rettidigt af Sund og Bælt Holding A/S, dvs. i overensstemmelse med
de frister, der er fastsat i medfør af § 6, stk. 1 og 3, eller hvis der er ydet
henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente, som fastsættes
efter reglerne i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,7 procentpoint
regnet fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet
betales. Renten beregnes dagligt, jf. opkrævningslovens § 7, stk. 1.
Det foreslås, at
§ 10
i lov om vejafgift ophæves.
Baggrunden er, at vejafgift efter lov om vejafgift vil være blandt de krav,
der foreslås omfattet af det foreslåede kapitel 4 a i opkrævningsloven. Der
foreslås med §§ 15 a og 15 b bestemmelser om henholdsvis opkrævning af
rykkergebyr efter opkrævningslovens § 6 og om forrentning efter § 7, stk.
1, ved manglende betaling inden for betalingsfristen. Bestemmelsen i § 10 i
lov om vejafgift vil derfor blive overflødig.
Til nr. 2
Lov om afgift af vejbenyttelse bestemmer i § 6, stk. 2, at opkrævningslovens
§§ 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af afgift efter denne
lov. Hvis afgift efter lov om afgift af vejbenyttelse ikke betales rettidigt, vil
der med opkrævningslovens § 6 derfor kunne opkræves et rykkergebyr på
65 kr., ligesom der vil påløbe morarenter efter § 7.
Tilsvarende bestemmer lov om vejafgift i § 10, at ved opkrævning af beløb
efter denne lov finder opkrævningslovens §§ 6 og 7 om gebyr og rente ved
forsinket betaling anvendelse.
317
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
I § 18, stk. 7, i lov om vejafgift bestemmes, at lov om afgift af vejbenyttelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 21. februar 2020, ophæves den 1. januar
2025.
Med lovforslagets § 9, nr. 1, foreslås det at ophæve § 10 i lov om vejafgift,
da afgift efter denne lov vil være omfattet af det foreslåede nye kapitel 4 a i
opkrævningsloven, hvorfor der med de foreslåede bestemmelser i opkræv-
ningslovens §§ 15 a og 15 b vil være hjemmel til at opkræve henholdsvis
rykkergebyrer og morarenter.
Som følge af den foreslåede afgrænsning af anvendelsesområdet for det fo-
reslåede kapitel 4 a i opkrævningsloven, jf. forslaget til opkrævningslovens
§ 15, vil afgift efter lov om afgift af vejbenyttelse også blive omfattet af
anvendelsesområdet, hvilket dog alene vil være relevant, hvis der fra og med
den 1. januar 2025 stadig findes sådanne krav, fordi de ikke er blevet betalt
inden den 1. januar 2025. Til og med den 31. december 2024 vil hjemlen til
opkrævning af rykkergebyrer og morarenter således fortsat være § 6, stk. 2,
i lov om afgift af vejbenyttelse, men fra og med den 1. januar 2025 vil hjem-
len være de foreslåede bestemmelser i opkrævningslovens § 15 a om ryk-
kergebyrer og § 15 b om morarenter.
Det foreslås, at i
§ 18, stk. 7,
i lov om vejafgift indsættes et
2. pkt.
om, at for
ubetalte krav på afgift efter lov om afgift af vejbenyttelse finder opkræv-
ningslovens §§ 15 a og 15 b anvendelse fra og med den 1. januar 2025.
Dermed kommer det til at fremgå udtrykkeligt af den bestemmelse
–
§ 18,
stk. 7, i lov om vejafgift
–
der ophæver lov om afgift af vejbenyttelse, at for
ubetalte krav på afgift efter lov om afgift af vejbenyttelse vil der fra og med
den 1. januar 2025, hvor § 6, stk. 2, i lov om afgift af vejbenyttelse ikke
længere vil være gældende, kunne opkræves rykkergebyr efter den foreslå-
ede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 a, mens der vil kunne opkræves
morarenter efter den foreslåede bestemmelse i § 15 b.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1-2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 10
Til nr. 1 og 2
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. bestemmes i § 12, stk. 2, at op-
krævningslovens §§ 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af
afgifter efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., mens det i § 12, stk.
3, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. bestemmes, at forfaldne renter
318
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
i henhold til opkrævningslovens § 7 og gebyr i henhold til opkrævningslo-
vens § 6 ikke refunderes ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 6, stk. 3,
der i 1. pkt. bestemmer, at såfremt et køretøj, der er afgiftspligtigt efter §§
3, 4 og 5 afmeldes af Køretøjsregisteret, afkortes dets afgiftsperiode med de
resterende dage af den pågældende periode. Registreres et afmeldt køretøj
på ny, indtræder afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler, jf. § 6, stk. 3,
2. pkt. Ved anmeldelse til Køretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af køre-
tøjet afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende pe-
riode, og afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler, jf. §
6, stk. 3, 3. pkt. I § 6, stk. 4, bestemmes i 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift
som følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt i stk. 3 sker til den, i
hvis navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen
sker uden forudgående ansøgning, jf. § 6, stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås i nr. 1, at
§ 12, stk. 2,
i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
ophæves.
Samtlige krav efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. vil være om-
fattet af det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven. Det foreslås, at
der for krav, der omfattes af dette nye kapitel, skal gælde selvstændige hjem-
ler til opkrævning af rykkergebyrer og morarenter ved manglende betaling
inden for betalingsfristen, nemlig henholdsvis § 15 a, stk. 1, der henviser til
§ 6, og § 15 b, stk. 1, 1. pkt., der henviser til § 7. Bestemmelsen i § 12, stk.
2, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. vil derfor blive overflødig.
Det foreslås i nr. 2, at i
§ 12, stk. 3,
i lov om vægtafgift af motorkøretøjer
m.v., der som følge af den i nr. 1 foreslåede ophævelse af § 12, stk. 2, bliver
stk. 2, ændres »§ 7 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. og gebyr
i henhold til § 6 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.« til »op-
krævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og gebyr i henhold til opkrævnings-
lovens § 15 a, stk. 1,«.
Med den foreslåede ændring vil det af § 12, stk. 3, i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v. fremgå, at forfaldne renter i henhold til opkrævnings-
lovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og gebyr i henhold til opkrævningslovens § 15
a, stk. 1, ikke refunderes ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 6, stk. 3.
Den foreslåede ændring skyldes den foreslåede indførelse af nye bestem-
melser i opkrævningslovens § 15 a om rykkergebyrer og § 15 b om mora-
renter for krav, der omfattes af det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævnings-
loven.
319
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1-2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 11
Til nr. 1
Skatteforvaltningen kan pålægge registrerede virksomheder at indsende an-
givelser af moms og indbetale afgiften senest den 15. i måneden efter af-
giftsperiodens udløb, jf. momslovens § 62, stk. 1. Tilsvarende kan Skatte-
forvaltningen efter momslovens § 62, stk. 4, betinge registreringen af, at
virksomheden anvender en forkortet afregningsperiode i stedet for de almin-
delige angivelses- og betalingsfrister for nystartede virksomheder, som gæl-
der efter momslovens § 57. Hvis virksomheden bliver pålagt en forkortet
afregningsperiode, skal den angive og betale moms månedsvis i stedet for
kvartalsvis. For de månedsafregnende virksomheder betyder det, at moms
skal angives og betales senest den 15. i måneden efter afregningsperiodens
udløb i stedet for senest den 25. i måneden efter afgiftsperiodens udløb, som
er den sædvanlige angivelses- og betalingsfrist. For at Skatteforvaltningen
kan pålægge en virksomhed forkortet afregning for moms, kræves det, at de
objektive betingelser nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 1 og 2, er op-
fyldt, jf. henholdsvis momslovens § 62, stk. 1 og 4.
Pålæg om forkortet afregning kan kun gives, hvis betingelserne for at kræve
sikkerhedsstillelse er opfyldt.
Ved forkortet afregning for en allerede momsregistreret virksomhed, jf.
momslovens § 62, stk. 1, skal de objektive betingelser ifølge opkrævnings-
lovens § 11, stk. 1, være opfyldt. Det indebærer, at en af betingelserne i nr.
1-4 skal være opfyldt:
1) Virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder fire gange ikke retti-
digt har indbetalt skatter og afgifter m.v. omfattet af opkrævningsloven og,
for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag,
herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift, og a) virksomheden er
i restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er registreret, samt
eventuelt selskabsskatter og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder,
tillige personskatter og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhe-
dens drift, med et beløb, der overstiger 50.000 kr., og virksomheden ikke
indbetaler denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en
erindringsskrivelse fra Skatteforvaltningen, hvorved virksomheden under-
rettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille sikkerhed,
320
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
eller b) virksomheden ikke rettidigt har afgivet oplysninger til Skatteforvalt-
ningen efter skattekontrollovens § 2.
2) Virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i sel-
skaber, er trukket ud af virksomheden.
3) Der efter virksomhedens registrering opstår eller konstateres forhold, som
efter stk. 2, jf. stk. 4, kan begrunde pålæg om sikkerhedsstillelse.
4) Virksomheden leverer varer eller ydelser med leveringssted her i landet,
jf. momslovens kapitel 4, og de skatter og afgifter m.v., der opstår i forbin-
delse med virksomhedens levering af varerne eller ydelserne, antages for-
sætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltnin-
gen.
Det kræves herudover, at den subjektive betingelse i § 11, stk. 3, 1. pkt., er
opfyldt, dvs. at det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift
indebærer en nærliggende risiko for tab for staten.
Ved forkortet afregning i forbindelse med registrering for moms, jf. moms-
lovens § 62, stk. 4, skal de objektive betingelser ifølge opkrævningslovens
§ 11, stk. 2, være opfyldt. Det indebærer, at en af betingelserne i nr. 1-3 skal
være opfyldt:
1) Hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af eller deltager i ledelsen
af virksomheden, er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af eller
deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der med hensyn til skatter og
afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, eller personskatter og
bidrag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den anden virksomhed,
efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden, har påført
staten et samlet tab på mere end 50.000 kr. som følge af konkurs eller anden
insolvens eller opbygget en usikret og ubetalt restance på mere end 50.000
kr. til Skatteforvaltningen.
2) Hvis virksomheden inden for de seneste 5 år har fået registreringen, for
så vidt angår det samme registreringsforhold, inddraget efter § 4, stk. 3, eller
inddraget eller nægtet efter stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.
3) Hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af eller deltager i ledelsen
af virksomheden, er eller har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en an-
den virksomhed, der inden for de seneste 5 år, og efter at personen fik den
nævnte tilknytning til virksomheden, har fået sin registrering, for så vidt an-
går samme type registreringsforhold, inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddra-
get eller nægtet efter stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.
321
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Det kræves herudover, at den subjektive betingelse i § 11, stk. 3, 1. pkt., er
opfyldt, dvs. at det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift
indebærer en nærliggende risiko for tab for staten.
Skatteforvaltningen kan dog helt fritage en virksomhed for at anvende for-
kortet afregningsperiode, hvis der indgås en betalingsordning, som virksom-
heden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens
forhold vurderes at være behov for at pålægge virksomheden forkortet af-
giftsperiode m.v., jf. momslovens § 62, stk. 3. Derudover kan virksomheden
fritages for forkortet afregning, hvis den vælger at stille sikkerhed efter op-
krævningslovens § 11, stk. 5, dvs. for et beløb, der svarer til virksomhedens
restancer vedrørende skatter og afgifter m.v. og det forventede gennemsnit-
lige tilsvar i en 3-måneders-periode samt det skønnede eller opgjorte tilsvar
fra den eventuelle periode, hvor virksomheden har været drevet uregistreret,
jf. momslovens § 62, stk. 5, 1. pkt. Af 2. pkt. fremgår, at hvis der efter sik-
kerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet
afgiftsperiode m.v. efter stk. 1 og 4. Pålæg om, at virksomheden skal an-
vende forkortet afregning, skal meddeles virksomheden ved anbefalet brev,
jf. momslovens § 62, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 1. pkt., der henviser til stk. 1.
Det anbefalede brev indeholder et påbud, og påbuddets retsvirkning regnes
fra det tidspunkt, hvor det er kommet frem til virksomheden. Den første for-
kortede afregningsperiode starter den 1. i den måned, der følger efter virk-
somhedens modtagelse af pålægget om at anvende forkortet afregning, jf.
momslovens § 62, stk. 2, 1. pkt. Det er derfor ikke en betingelse, at virk-
somheden har fået kendskab til det anbefalede brevs indhold, men det er
vigtigt for Skatteforvaltningen at kunne tilgå oplysninger om, hvornår med-
delelsen kom frem til virksomheden, fordi modtagelsestidspunktet er afgø-
rende for, hvornår virksomhedens første forkortede afregningsperiode vil
starte, og hvornår virksomheden dermed skal angive og betale den næste
moms til Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at i momslovens
§ 62, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »ved« »Di-
gital Post eller«.
Den foreslåede ændring vil have betydning for meddelelser om, at virksom-
heden er pålagt forkortet afregningsperiode efter både momslovens § 62,
stk. 1 og 4. Ændringen vil betyde, at ovennævnte meddelelser fremover vil
kunne sendes med Digital Post i stedet for som nu ved et anbefalet brev. I
praksis forudsættes udgangspunktet at være, at meddelelserne sendes med
Digital Post, og at det kun vil være i de tilfælde, hvor det ikke er muligt eller
hensigtsmæssigt at sende meddelelsen via Digital Post, at meddelelsen vil
322
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
blive sendt med anbefalet brev. Meddelelsen vil fortsat skulle sendes med
anbefalet brev, hvis en virksomhed undtagelsesvis er fritaget for at være til-
sluttet Digital Post, jf. fritagelsesbestemmelserne i § 5, stk. 1, 3 og 4, i lov
om Digital Post fra offentlige afsendere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 12
Til nr. 1 og 2
I registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, bestemmes, at afgiften af et brugt
motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres,
såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet. Be-
stemmelsen omhandler den såkaldte eksportgodtgørelse. I § 7 c, stk. 5, 1.
pkt., bestemmes, at hvis det konstateres, at en person eller virksomhed har
fået for meget i godtgørelse, afkræves den pågældende det skyldige beløb
til betaling senest 14 dage efter påkrav. I 2. pkt. bestemmes, at bestemmel-
serne i opkrævningslovens §§ 6-8 finder tilsvarende anvendelse. Bestem-
melsen i § 6 omhandler opkrævning af rykkergebyrer, § 7 omhandler mora-
renter ved manglende betaling inden for betalingsfristen, mens § 8 gør det
muligt for Skatteforvaltningen, hvor det på grund af særlige omstændighe-
der findes rimeligt, bl.a. at meddele fritagelse for betaling af afgift for fore-
løbig fastsættelse af tilsvar efter § 4, stk. 2, rykkergebyr efter § 6, morarenter
efter § 7 og § 16 c, stk. 1 og 2, samt morarenter af krav efter § 5 om tilfælde,
hvor der ikke er modtaget en både korrekt og rettidig angivelse.
I registreringsafgiftslovens § 19 om afregning af afgift fra ikkeregistrerede
virksomheder m.m. bestemmes i stk. 1, 1. pkt., at et køretøj ikke kan regi-
streres eller omregistreres i Køretøjsregisteret, før registreringsafgiften er
betalt. Dette gælder dog ifølge 2. pkt. ikke i tilfælde som nævnt i § 17, stk.
1, der bestemmer, at en registreret virksomhed hæfter for afgiften af de kø-
retøjer, virksomheden angiver afgiften af efter § 16, hvorefter en registreret
virksomhed til Skatteforvaltningen skal angive afgiften af de køretøjer, som
virksomheden anmelder til registrering i Køretøjsregisteret mod forevisning
af bevis for virksomhedens registrering, jf. § 15, stk. 5. I § 19, stk. 2, be-
stemmes, at ved opkrævning af beløb efter denne lov finder opkrævningslo-
vens § 6 og § 7 om gebyr og rente ved forsinket betaling tilsvarende anven-
delse.
Det foreslås i nr. 1, at registreringsafgiftslovens
§ 7 c, stk. 5, 2. pkt.,
og
§ 19,
stk. 2,
ophæves.
323
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Baggrunden for den foreslåede ophævelse af registreringsafgiftslovens § 7
c, stk. 5, 2. pkt., er den foreslåede indsættelse af et nyt kapitel 4 a i opkræv-
ningsloven med fælles regler om bl.a. rykkergebyr og forrentning af de krav,
der foreslås at skulle omfattes af det nye kapitel. Blandt disse krav er krav,
der efter registreringsafgiftsloven afkræves ikkeregistrerede virksomheder.
I de tilfælde, hvor et tilbagebetalingskrav i medfør af registreringsafgiftslo-
vens § 7 c, stk. 5, 1. pkt., rettes mod en person, vil kravet være omfattet af
reglerne i det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven, herunder den
foreslåede nye bestemmelse i § 15 a, stk. 1, om rykkergebyr og den foreslå-
ede bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt., om morarenter efter § 7. Det foreslås
samtidig med § 15 a, stk. 2, at § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, skal finde tilsva-
rende anvendelse på gebyrer efter stk. 1, 2. pkt., ligesom det med § 15 b,
stk. 3, foreslås, at § 8, stk. 1, nr. 3, og stk. 5, skal finde tilsvarende anven-
delse på renter efter stk. 1, 1. pkt. For tilbagebetalingskrav efter registre-
ringsafgiftslovens § 7 c, stk. 5, 1. pkt., mod virksomheder vil opkrævnings-
lovens §§ 6-8 også uden registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 5, 2. pkt., finde
anvendelse, og bestemmelsen vil derfor blive overflødig.
Baggrunden or den foreslåede ophævelse af registreringsafgiftslovens § 19,
stk. 2, er, at krav mod ikkeregistrerede virksomheder m.v. vil være omfattet
af det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven, der foreslås med § 15
a, stk. 1, at indeholde en bestemmelse om opkrævning af rykkergebyr efter
6 og med § 15 b, stk. 1, 1. pkt., at indeholde en bestemmelse om forrentning
efter § 7, stk. 1, ved manglende betaling inden for betalingsfristen. Bestem-
melsen i registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2, vil derfor blive overflødig.
Det foreslås i nr. 2, at i registreringsafgiftslovens
§ 27, stk. 1, nr. 2,
ændres
»19, stk. 1« til »19«.
Baggrunden er behovet for en konsekvensændring som følge af den i nr. 1
foreslåede ophævelse af § 19, stk. 2, hvorefter § 19 alene vil indeholde ét
stykke.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 13
Til nr. 1
Når et dansk selskab m.v. udbetaler udbytter, renter, royalties og kursgevin-
ster til en udenlandsk koncernforbunden modtager, skal det danske selskab
indeholde kildeskat efter kildeskattelovens §§ 65-65 D, i det omfang udbe-
talingen er omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c, d, g og h. Skattepligten er endeligt opfyldt, når det danske
324
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
selskab har indeholdt og betalt kildeskatten, jf. kildeskattelovens § 69, stk.
1 og 2.
Hvis indeholdelse er sket med et for lavt beløb, hæfter den indeholdelses-
pligtige for differencen. Dette gælder dog ikke, hvis det udbetalende selskab
m.v. kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed ved den manglende
indeholdelse af skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Hvis det udbetalende selskab har indeholdt skattebeløbet, hæfter selskabet
over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb, jf. kildeskattelo-
vens § 69, stk. 2.
Selskaber, der er omfattet af sambeskatning, hæfter endvidere solidarisk
vedrørende sambeskatningsperioden, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 3.
I den situation hvor et selskab eller en forening m.v. er solvent opløst efter
proklama, og formuen er udloddet til selskabsdeltagerne eller medlem-
merne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den kildeskat,
som selskabet mangler at indeholde, er der efter gældende regler ikke nogen
part at rejse et eventuelt kildeskattekrav imod, medmindre der fortsat eksi-
sterer en restkoncern, som det ophørte selskab var sambeskattet med i beta-
lingsåret, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 3.
Hvis der i samme opløsningssituation konstateres et indkomstskattekrav, vil
Skatteforvaltningen i medfør af selskabsskattelovens § 33 kunne rette kravet
på restskat, restskattetillæg og renter heraf mod selskabsdeltagerne og med-
lemmerne tillige mod likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller be-
skikket, mod bestyrelsen.
Selskabsskattelovens § 33 omhandler den situation, hvor et selskab eller en
forening m.v. opløses, og formuen udloddes til selskabsdeltagerne eller
medlemmerne, uden at der afsat tilstrækkelige midler til at dække selskabets
eller foreningens skyldige skat. Det er her udgangspunktet, at selskabsdel-
tagerne, medlemmerne og likvidator
–
bestyrelsen, hvis likvidator ikke er
valgt eller beskikket
–
er solidarisk ansvarlige for skattens betaling, jf. sel-
skabsskattelovens § 33, 1. pkt.
Mod likvidator (bestyrelsen) kan det solidariske ansvar ikke gøres gældende
for et større beløb end summen af de til selskabsdeltagerne eller medlem-
merne foretagne udlodninger, og selskabsdeltagerne eller medlemmerne er
kun ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget udlodning fra selskabet
m.v., jf. selskabsskattelovens § 33, 2. pkt.
325
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget om indkomstbeskatning af aktiesel-
skaber m.v., L 43, jf. Folketingstidende 1959-60, tillæg A, spalte 1062, sva-
rer bestemmelsen til den gældende statsskattelovs § 38, stk. 6, idet der dog
blev foreslået to ændringer. For det første blev det foreslået, at deltagernes
solidariske hæftelse blev begrænset således, at de kun hæfter med de beløb,
som de har fået udloddet. For det andet blev det foreslået, at likvidator
–
eller hvor en sådan ikke er beskikket bestyrelsen
–
blev gjort medansvarlig,
dog således at ansvar ikke kan gøres gældende for et større beløb end det,
der i alt er udloddet til aktionærer eller medlemmer.
Efter reglen påhviler der således selskabsdeltagerne og medlemmerne et
hæftelsesansvar, mens der påhviler likvidator og bestyrelse et culpaansvar.
Af selskabsskattelovens § 33, 3. pkt., fremgår det, at bestemmelsen ikke
gælder i tilfælde, hvor der er tale om opløsning af aktie- og anpartsselskaber
efter selskabslovens § 216, eller hvor der er tale om virksomheder med be-
grænset hæftelse, der opløses efter denne bestemmelse, jf. § 20 i lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder.
Likvidator har efter fast praksis mulighed for at anmode Skatteforvaltningen
om en skattekvittance med henblik på at blive friholdt for risikoen i sel-
skabsskattelovens § 33. Det er kun likvidator, der kan indhente en skat-
tekvittance.
Det forhold, at skattekvittanceordningen alene vedrører ansvar efter sel-
skabsskattelovens § 33, betyder, at hvis det omhandlede selskab under li-
kvidation er omfattet af sambeskatning, vedrører skattekvittancen alene det
likviderende selskabs forhold og ikke restkoncernens forhold.
Efter anmodning fra likvidator i forbindelse med likvidationens afslutning
vil Skatteforvaltningen på baggrund af udkastet til likvidationsregnskab
kunne udfærdige en kvittancemeddelelse, hvor der på det foreliggende
grundlag gives meddelelse om, at der ikke bliver rejst yderligere krav om
indkomstskat mod boet, hvis det endelige likvidationsregnskab ikke afviger
fra det indsendte udkast. Skatteforvaltningen har dog også opfyldt sine for-
pligtelser i relation til skattekvittancen, selv om meddelelsen går ud på, at
der vil blive rejst krav, f.eks. i form af konkrete ansættelser. Der kan f.eks.
være tale om, at der er givet ukorrekte oplysninger, eller at samtlige rele-
vante oplysninger ikke er forelagt.
Ved likvidation af selskaber, der er omfattet af sambeskatning, vil der kunne
udstedes skattekvittance på baggrund af et udkast til likvidationsregnskabet,
hvis det endelige likvidationsregnskab ikke afviger fra det indsendte udkast,
326
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
og det likviderede selskab har betalt et beløb svarende til skatten af den op-
gjorte indkomst til administrationsselskabet.
Skatteforvaltningen kan ændre den afsluttende skatteansættelse for selska-
bet, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, og gøre selskabsskattelovens
§ 33 gældende, hvis det senere skulle vise sig, at ansættelsen har været fo-
retaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Det foreslås at indføre en regel, således at Skatteforvaltningen vil kunne
gennemføre et krav vedrørende manglende kildeskat af betalinger til be-
grænset skattepligtig udenlandsk modtager af koncerninterne renter, kurs-
gevinster, udbytte, tilskud og royalty, som det likviderende selskab er inde-
holdelsespligtig af og betalingsansvarlig for, på samme måde, som det i dag
er muligt, når der konstateres et indkomstskattekrav.
Det foreslås, at der i selskabsskattelovens
§ 33, 1. pkt.,
efter »påhvilende
indkomstskat« indsættes »eller til dækning af kildeskat, som selskabet eller
foreningen har pligt til at indeholde af beløb, der kan beskattes her i landet
efter § 2, stk. 1, litra c, d, g eller h«.
Forslaget indebærer, at der indføres mulighed for, at Skatteforvaltningen vil
kunne rette et krav vedrørende kildeskat mod et solvent likvideret selskab
eller en forenings selskabsdeltagere, medlemmer og likvidator eller, hvor en
sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen, i de tilfælde, hvor et selskab
eller en forening m.v. er opløst, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til
dækning af kildeskat, som selskabet eller foreningen har pligt til at inde-
holde af beløb, der kan beskattes her i landet efter § 2, stk. 1, litra c, d, g
eller h.
Den foreslåede ændring skal forhindre, at reglerne om begrænset skattepligt
på udbytte m.v. undgås. Uden reglen vil den begrænsede skattepligt kunne
undgås ved at lade et selskab, som har udbetalt udbytte m.v. til udenlandske
selskaber, blive solvent likvideret efter proklama.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring ikke vil omfatte udlodning til
modtagere, der er fuldt skattepligtige til Danmark. Det skyldes, at det gene-
relt er muligt at beskatte en fuldt skattepligtig modtager, hvis selskabet ikke
har indeholdt kildeskat i forbindelse med betaling af udbytte m.v.
Den nuværende skattekvittanceordning vedrører kun det likviderende sel-
skabs egen selskabsskat, og ordningen vil derfor ikke kunne benyttes til at
fritage likvidator for ansvar efter den foreslåede ændring af selskabsskatte-
327
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
lovens § 33 vedrørende manglende kildeskat af betalinger til begrænset skat-
tepligtig udenlandsk modtager af koncerninterne renter, kursgevinster, ud-
bytte, tilskud og royalty, som det likviderende selskab er indeholdelsesplig-
tig af og betalingsansvarlig for.
Da muligheden for ansvarsbegrænsning ofte er en forudsætning for en likvi-
dators deltagelse i en likvidationsproces, vurderes det, at der bør indføres en
lignende ansvarsbegrænsningsordning vedrørende den foreslåede ændring
af selskabsskattelovens § 33.
Skatteforvaltningen vil derfor i tilknytning til forslaget indføre en erklæ-
ringsordning for likvidator. Erklæringen vil skulle indsendes samtidig med
anmodningen om skattekvittance. Erklæringsordningen vil indebære, at der
før udstedelse af skattekvittance vil kræves, at likvidator bekræfter, at den
likvidationsudlodning, der sker til udlandet, ikke indebærer pligt til at inde-
holde kildeskat. Herefter vil det blive indføjet som bemærkning i skattekvit-
tancen.
Til § 14
Til nr. 1
Af skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, 1. pkt., fremgår, at hvis det beløb,
der er udbetalt som omkostningsgodtgørelse, er mindre end det beløb, som
efter stk. 3 er udbetalt med forbehold, skal den godtgørelsesberettigede eller
den sagkyndige, hvis udbetalingen er sket til denne efter overdragelse af
kravet, jf. § 52, stk. 8, 2. pkt., tilbagebetale det for meget udbetalte godtgø-
relsesbeløb med en rente fastsat efter kildeskattelovens § 62, stk. 3. Renten
beregnes ifølge skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, 2. pkt., fra tidspunktet
for udbetalingen af det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb og kan ikke
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Renten efter kilde-
skattelovens § 62, stk. 3, er renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk.
2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Det foreslås, at i skatteforvaltningslovens
§ 57, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »fastsat
efter kildeskattelovens § 62, stk. 3« til »beregnet efter opkrævningslovens §
7, stk. 1«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at den rente, der skal beregnes af tilba-
gebetalingskrav bestående af de af bestemmelsen omhandlede for meget ud-
betalte godtgørelsesbeløb, skal være renten efter opkrævningslovens § 7,
stk. 1, dvs. en årlig rente på p.t. 10,8 pct. (2024). Renten vil påløbe dagligt.
328
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Der foreslås ingen ændring i skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, 2. pkt.,
hvorfor renten vil påløbe fra tidspunktet for udbetalingen af det for meget
udbetalte godtgørelsesbeløb, ligesom renten ikke kan fradrages ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Fol-
keparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og
Alternativet indgik den 1. juni 2023 aftalen »Initiativer til effektiv opkræv-
ning og gældsinddrivelse i skattevæsenet«. Af aftalen fremgår bl.a., at afta-
lepartierne er enige om, at der er behov for at forenkle reglerne på opkræv-
ningsområdet, f.eks. ved at harmonisere rentereglerne. Potentialet for regel-
forenklinger skal blandt andet vurderes i forbindelse med moderniseringen
af it-systemer.
En i Skattestyrelsen nedsat arbejdsgruppe har i en rapport anbefalet en
række ændringer i de gældende regler om forrentning af krav på Skattemi-
nisteriets område med henblik på at opnå en sådan harmonisering.
Også i USO-projektet om »Udfasning af SAP38 som opkrævningssystem«
er der fremsat et ønske om fælles regler om bl.a. forrentning af de krav, der
fremover ønskes opkrævet via en række nye konti på DMO-platformen, jf.
ovenfor i pkt. 2.1.1.2.
Blandt anbefalingerne er, at en række krav, der i dag opkræves via Skatte-
forvaltningens opkrævningssystem SAP38, skal forrentes med en ensartet
rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, dvs. med en årlig rente på p.t. 10,8
pct. (for 2024).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 15
Til nr. 1-4
I tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis afgifts-
beløbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt, skal
registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens beregning og be-
taling til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er
afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter ifølge 2. pkt. samtidig den
afgiftspligtige om oversendelsen. I stk. 2 bestemmes, at Skatteforvaltningen
træffer afgørelse om afgiften og afkræver den afgiftspligtige et eventuelt
skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der betalt for me-
get i afgift, tilbagebetales ifølge stk. 3, 1. pkt., det skyldige beløb senest 3
uger efter afgørelsen. For indbetaling af tinglysningsafgift fra personer, der
329
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
sker senere end den i stk. 2 anførte frist, betales ifølge stk. 3, 2. pkt., rente
efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver
påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken det afkrævede beløb skal
betales. For indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, herunder
virksomheder, der er registreret efter § 17, stk. 1, betales rente efter opkræv-
ningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, hvis indbetalingen sker senere end den frist,
der er anført i stk. 2. I tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 5, bestemmes, at
opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævning og indbeta-
ling af tinglysningsafgift fra virksomheder, selskaber, fonde og foreninger.
Tinglysningsafgiftslovens § 19 a bestemmer i 1. pkt., at når registreringsek-
speditionen er afsluttet, sender registreringsmyndigheden sager, hvor der
kan være tvivl om afgiftens beregning, til Skatteforvaltningen til kontrol.
Hvis kontrollen viser, at afgiften ikke er beregnet korrekt, afkræver Skatte-
forvaltningen den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt beløb til betaling se-
nest 14 dage efter påkrav, jf. 2. pkt. Er der betalt for meget i afgift, tilbage-
betales det skyldige beløb senest 3 uger efter afgørelsen, jf. 3. pkt. Ifølge 4.
pkt. finder § 19, stk. 3-6, tilsvarende anvendelse.
Tinglysningsafgiftslovens § 21 bestemmer, at der betales et gebyr på 65 kr.
for hver erindringsskrivelse om betaling af afgiften m.v.
I tinglysningsafgiftslovens § 26, stk. 1, der findes i lovens kapitel 6 om en
særordning ved udskiftning af olie- eller gasfyr, bestemmes, at Skattefor-
valtningen fører kontrol med godtgørelser omfattet af § 25 og oplysninger
indsendt efter § 25, stk. 5. I § 25, stk. 1, bestemmes, at afgiften for tinglys-
ning af pant omfattet af §§ 5 a og 5 b, som er anmeldt til tinglysning fra og
med den 1. maj 2023 til og med den 31. december 2028, og som er til sik-
kerhed for lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr med en anden opvarm-
ningskilde end olie- eller gasfyr, godtgøres, hvis en række betingelser, der
fremgår af nr. 1-4, er opfyldt. I § 26, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at hvis kon-
trollen viser, at afgiften ikke er beregnet korrekt, afkræver Skatteforvaltnin-
gen et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Skat-
teforvaltningen afkræver ifølge 2. pkt. det skyldige beløb hos den afgifts-
pligtige, jf. dog stk. 3 og 4. I § 26, stk. 6, bestemmes, at for indbetaling af
tinglysningsafgift fra personer betales rente efter opkrævningslovens § 7,
stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i
den måned, i hvilken det afkrævede beløb skal betales, hvis indbetalingen
sker senere end den i stk. 2 anførte frist. I tinglysningsafgiftslovens § 26,
stk. 7, bestemmes, at for indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder,
herunder virksomheder, der er registreret efter § 17, stk. 1, betales rente efter
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, hvis indbetalingen sker senere end
330
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
den frist, der er anført i stk. 2. I tinglysningsafgiftslovens § 26, stk. 8, be-
stemmes, at opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævning
og indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, selskaber, fonde og
foreninger.
Det foreslås i nr. 1, at tinglysningsafgiftslovens
§ 19, stk. 3
og
4,
ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.
Baggrunden er den foreslåede indsættelse af et nyt kapitel 4 a i opkræv-
ningsloven med fælles regler om bl.a. rykkergebyr og morarenter ved mang-
lende betaling inden for betalingsfristen. Blandt de typer af krav, der fore-
slås omfattet af det nye kapitel 4 a, er krav efter tinglysningsafgiftslovens §
19, stk. 2, mod personer, jf. stk. 3. Med opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1.
pkt., foreslås en ny rentebestemmelse, hvorefter § 7, stk. 1, anvendes ved
manglende betaling inden for betalingsfristen. Da det i tinglysningsafgifts-
lovens § 19, stk. 5, bestemmes, at opkrævningslovens kapitel 5 finder an-
vendelse på opkrævning og indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomhe-
der, selskaber, fonde og foreninger, er rentebestemmelsen i tinglysningsaf-
giftslovens § 19, stk. 4, om morarenter mod virksomheder overflødig, fordi
morarenter ved for sen betaling til skattekontoen beregnes efter opkræv-
ningslovens § 16 c, stk. 1, med henvisning til § 7. Som følge af forslaget om
ophævelse af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3, om opkrævning af mo-
rarenter hos personer foreslås der tillige en ophævelse af § 19, stk. 4, om
opkrævning af morarenter hos virksomheder. I begge tilfælde vil hjemlen til
opkrævning af morarenter i stedet skulle findes i opkrævningsloven, nemlig
den foreslåede bestemmelse i § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og den gældende be-
stemmelse i § 16 c, stk. 1, om forrentning af krav, der skal betales til skatte-
kontoen.
Det foreslås i nr. 2, at i tinglysningsafgiftslovens
§ 19 a, stk. 2, 3. pkt.,
æn-
dres »stk. 3-6« til »stk. 3 og 4«.
Der er tale om en konsekvensændring, der skyldes den i nr. 1 foreslåede
ophævelse af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3 og 4.
Det foreslås i nr. 3, at tinglysningsafgiftslovens
§ 21
ophæves.
Baggrunden er den foreslåede indsættelse af et nyt kapitel 4 a i opkræv-
ningsloven, der med § 15 a, stk. 1, skal indeholde en fælles regel om op-
krævning af et rykkergebyr på 65 kr., når der som følge af manglende beta-
ling inden for betalingsfristen for de krav, der foreslås omfattet af kapitel 4
a, udsendes en rykker. Blandt de typer af krav, der foreslås omfattet af det
331
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
nye kapitel 4 a, er krav efter tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 2, mod per-
soner, jf. stk. 3, og hjemlen til opkrævning af rykkergebyr foreslås derfor
fremover at skulle være den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens §
15 a, stk. 1. Da virksomheder ifølge tinglysningslovens § 19, stk. 5, skal
betale til skattekontoen, hvor hjemlen til opkrævning af rykkergebyr er og
også fremadrettet til være § 6, foreslås det at ophæve tinglysningsafgiftslo-
vens § 21.
Det foreslås i nr. 4, at tinglysningsafgiftslovens
§ 26, stk. 6
og
7,
ophæves.
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 6 og 7.
Baggrunden for den foreslåede ophævelse er ligesom begrundelsen for den
i nr. 1 foreslåede ophævelse af § 19, stk. 3 og 4, at hjemlen til opkrævning
af morarenter hos personer foreslås fremover at skulle være den foreslåede
nye bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., ligesom hjem-
len til opkrævning af morarenter hos virksomheder, der i medfør af tinglys-
ningsafgiftslovens § 26, stk. 8, vil skulle betale til skattekontoen, er og også
fremadrettet vil være opkrævningslovens § 16 c, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 16
Til nr. 1-3
Af toldlovens § 37, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at opkrævningslovens §§ 6 og 7
finder tilsvarende anvendelse på ubetalte afgiftsbeløb, herunder tilknyttede
rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgø-
res administrativt efter § 80, ekspeditionsafgift efter § 81, udgifter til beva-
ring efter § 83 og udgifter ved tilbageholdelse efter § 84. Rente af toldskyld
beregnes ifølge § 37, stk. 1, 2. pkt., efter EU-toldkodeksens artikel 114. Op-
krævningslovens § 6 finder tilsvarende anvendelse på toldskyld, jf. toldlo-
vens § 37, stk. 1, 3. pkt.
I toldlovens § 37, stk. 2, bestemmes, at opkrævningslovens kapitel 5, bortset
fra bidrag efter § 30, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på de beløb, der
er nævnt i stk. 1.
De beløb, der nævnes i § 37, stk. 1, omfattes således af skattekontoen, hvil-
ket dog ikke gælder bidrag efter § 30, stk. 4. I § 30, stk. 4, 1. pkt., bestem-
mes, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at varemodtagere og -af-
sendere skal opfylde nærmere angivne betingelser for at deltage i Skattefor-
valtningens sikkerhedsstillelsesordning. Skatteministeren kan derudover
332
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
ifølge 2. pkt. fastsætte regler om Skatteforvaltningens sikkerhedsstillelses-
ordning, herunder størrelsen af det bidrag, der skal betales af varemodtagere
og -afsendere, der deltager i ordningen. Bidraget betales ifølge 3. pkt. efter
reglerne for betaling af told, jf. stk. 1. Sikkerhedsstillelsesordningen regule-
res af § 30, stk. 3, nr. 1, hvorefter sikkerhed for at opnå kredit efter stk. 2 og
sikkerhed for en potentiel toldskyld kan stilles ved enten deltagelse i Skat-
teforvaltningens sikkerhedsstillelsesordning (nr. 1) eller gennem anden sik-
kerhedsstillelse (nr. 2). Efter § 30, stk. 2, er kredit efter stk. 1 betinget af, at
varemodtageren stiller sikkerhed. I stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at afregnings-
perioden for told og merværdiafgift af varer, der indføres i erhvervsmæssigt
øjemed af varemodtagere, der er registreret efter § 29, er kalendermåneden,
mens det af § 30, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at told og merværdiafgift af varer,
der er fortoldet i afregningsperioden, skal indbetales til Skatteforvaltningen
senest den 16. i måneden efter afregningsperioden.
Opkrævningslovens § 6 bestemmer, at der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende betaling efter opkrævningsloven, mens § 7,
stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at hvis et beløb ikke betales rettidigt, eller hvis
der er ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente som
fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste ret-
tidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten beregnes
dagligt, jf. 2. pkt. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst, jf. 3. pkt. For beløb, der opkræves efter reglerne i kapitel
5, finder ifølge 4. pkt. bestemmelsen om saldoforrentning i § 16 c, stk. 1,
anvendelse.
I § 7, stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at renten fastsættes for kalenderåret. Renten
offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have
virkning, jf. 2. pkt. Renten for 1 år beregnes på grundlag af et simpelt gen-
nemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ik-
kefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregå-
ende kalenderår, jf. 3. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Euro-
pæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 ved-
rørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på
indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber
(ECB/2001/18), jf. 4. pkt. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennem-
snit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to
decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele
procentsats, og den beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til
én decimal, jf. 5. pkt.
333
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
Toldlovens § 80 omhandler bødeforelæg, og vedtagne bøder skal ifølge §
37, stk. 1, 1. pkt., således forrentes efter opkrævningslovens § 7. Det frem-
går tillige af opkrævningslovens § 16, nr. 6, at bøder vedrørende de love og
betalinger, der nævnes i nr. 1-5, dvs. herunder toldloven, der nævnes i nr. 2,
skal betales til skattekontoen, om hvilken opkrævningslovens § 16 c, stk. 1,
1. pkt., bestemmer, at en debetsaldo på skattekontoen forrentes med den
rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2, mens det af § 16 c, stk. 1, 2. pkt.,
fremgår, at renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt, hvorfor der på
skattekontoen beregnes renters rente.
Det foreslås i nr. 1, at i toldlovens
§ 37, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§§ 6 og 7 i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.« til »Opkrævningslovens §§
6 og 7«, og at »bøder, der afgøres administrativt efter § 80,« udgår.
Efter ændringen vil det af toldlovens § 37, stk. 1, 1. pkt., fremgå, at opkræv-
ningslovens §§ 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på ubetalte afgiftsbeløb,
herunder tilknyttede rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34,
stk. 1, ekspeditionsafgift efter § 81, udgifter til bevaring efter § 83 og udgif-
ter ved tilbageholdelse efter § 84.
Med ændringen opnås, at bøder efter toldlovens § 80 ikke skal forrentes ef-
ter § 37. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 13 og
16, om at ophæve forrentningen af bøder, der skal betales til skattekontoen.
Det foreslås i nr. 2, at i toldlovens
§ 37, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »§ 6 i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v.« til »Opkrævningslovens § 6«, og
efter »toldskyld« indsættes »og bøder, der afgøres administrativt efter § 80«.
Efter ændringen vil det af toldlovens § 37, stk. 1, 3. pkt., fremgå, at opkræv-
ningslovens § 6 finder tilsvarende anvendelse på toldskyld og bøder, der
afgøres administrativt efter § 80.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i nr. 1 om ikke længere at
forrente administrative bøder efter toldlovens § 80. Dette foreslås gennem-
ført ved ikke længere i 1. pkt. at omtale disse bøder, men da 1. pkt. ikke kun
omhandler forrentningen efter opkrævningslovens § 7, men tillige hjemlen
til i medfør af opkrævningslovens § 6 at opkræve gebyr, når Skatteforvalt-
ningen rykker for betalingen, foreslås bøderne indsat i 3. pkt., der netop om-
handler selv samme hjemmel til at opkræve rykkergebyr.
Med forslagene i nr. 1 og 2 opnås desuden en sproglig ensretning, så toldlo-
ven ikke længere gør brug af betegnelsen «lov om opkrævning af skatter og
334
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
afgifter m.v.«, men af »opkrævningsloven«, som også anvendes i § 36, stk.
3, 2. pkt., og i § 37, stk. 2.
Endelig foreslås i nr. 3, at i toldlovens
§ 37, stk. 2,
udgår », bortset fra bidrag
efter § 30, stk. 4,«, og efter »stk. 1« indsættes », bortset fra bidrag efter §
30, stk. 4«.
Med ændringen vil det af § 37, stk. 2, fremgå, at opkrævningslovens kapitel
5 finder tilsvarende anvendelse på de beløb, der er nævnt i stk. 1, bortset fra
bidrag efter § 30, stk. 4.
Dermed vil det tydeligere, end hvad det med den gældende ordlyd er tilfæl-
det, fremgå, at bidrag efter toldlovens § 30, stk. 4, ikke omfattes af opkræv-
ningslovens kapitel 5 og dermed ikke skal betales til skattekontoen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 17
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025, jf. dog
stk. 2.
Dette betyder, at både de nye og de ændrede regler, der foreslås med loven,
vil finde anvendelse på såvel allerede stiftede krav som på krav, der stiftes
fra og med den 1. januar 2025.
Det foreslås i
stk. 2,
at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-
delse af § 1, nr. 14, 16, 17 og 20 og herunder kan fastsætte, at bestemmel-
serne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Der er med § 1, nr. 14 og 17, tale om forslaget om at afskaffe renters rente
på skattekontoen, mens § 1, nr. 16, omhandler afskaffelsen af forrentningen
af bøder på skattekontoen. Det er forventningen, at disse bestemmelser tid-
ligst vil kunne træde i kraft den 1. januar 2026, da der er behov for system-
udvikling.
§ 1, nr. 20, vedrører ophævelsen af opkrævningslovens kapitel 6 a, § 1, nr.
19. Der er tale om den midlertidige bagatelgrænse for Skatteforvaltningens
opkrævning af småbeløb på motorafgiftsområdet. Det er tanken, at bagatel-
grænsen på 50 kr. skal anvendes, indtil Skatteforvaltningen har implemen-
teret en ny opkrævningsløsning, som vil indebære, at sådanne småbeløb
fremover vil kunne opkræves sammen med andre krav. Det forventes, at
løsningen kan være på plads i løbet af 2. halvdel 2025. Det foreslås derfor,
at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for
335
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
UDKAST
§ 1, nr. 20, og dermed ophævelsen af opkrævningslovens kapitel 6 a. Når
kapitlet er ophævet, vil også den foreslåede bagatelgrænse ikke længere
kunne anvendes.
Det følger af den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse, at de af loven om-
handlede meddelelser om sanktioner, der udsendes af Skatteforvaltningen
til virksomhederne den 1. januar 2025 eller senere, som udgangspunkt vil
blive udsendt digitalt til virksomhederne via Digital Post i stedet for at blive
udsendt med rekommanderet brev. Kun hvor det ikke er muligt, eller hvor
Skatteforvaltningen skønner, at udsendelsen bør ske ved rekommanderet
brev, vil der fra og med den 1. januar 2025 blive udsendt rekommanderede
breve til virksomhederne.
Det foreslås i
stk. 3,
at § 13 får virkning for selskaber og foreninger m.v.,
der endeligt opløses den 1. januar 2025 eller senere.
Likvidationens afslutning og selskabets eller foreningens endelige opløs-
ning finder som udgangspunkt sted ved deltagernes eller medlemmernes
godkendelse af endeligt likvidationsregnskab på en afsluttende generalfor-
samling. Hvis den afsluttende generalforsamling afholdes i naturlig konti-
nuitet af datoen for den afsluttende status, kan skatteophørsdatoen dog være
identisk med denne dato. Der kan således efter omstændighederne ske en
fremrykning af datoen for skattepligtens ophør. § 13 finder således anven-
delse for selskaber og foreninger m.v., hvori der træffes beslutning den 1.
januar 2025 eller senere om likvidationsbehandlingens afslutning og selska-
bets eller foreningens opløsning ved godkendelse af endeligt likvidations-
regnskab og udlodning af likvidationsboets nettoprovenu på en afsluttende
generalforsamling, eller hvor der foretages afsluttende status den 1. januar
2025 eller senere, hvis den afsluttende generalforsamling afholdes i naturlig
kontinuitet heraf.
Af ordensmæssige grunde foreslås i
stk. 4,
at regler fastsat i medfør af ting-
lysningsafgiftslovens § 19, stk. 6, og § 26, stk. 9, jf. lovbekendtgørelse nr.
1083 af 22. juni 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 4, og § 26,
stk. 7, jf. denne lovs § 15, nr. 1 og 4.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der fore-
slås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en
hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.
336
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0337.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I opkrævningsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 2711 af 20. decem-
ber 2021, som ændret bl.a. ved § 12
i lov nr. 2616 af 28. december 2021,
§ 1 i lov nr. 288 af 7. marts 2022, §
2 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, § 27
i lov nr. 456 af 2. maj 2023, § 2 i
lov nr. 489 af 15. maj 2023, § 11 i
lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 76 i
lov nr. 1535 af 12. december 2023,
§ 3 i lov nr. 1565 af 12. december
2023, § 18 i lov nr. 620 af 11. juni
2024 og § 5 i lov nr. 683 af 11. juni
2024, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 4. ---
Stk. 2.
I de tilfælde, der er nævnt i §
1.
To steder i
§ 1, stk. 2, 1. pkt.,
æn-
9 og § 10 a, gælder loven, i det om- dres »§ 9 og § 10 a« til: »§§ 9 og 10
fang det er fastsat i § 9 og § 10 a. I a og kapitel 4 a«.
de tilfælde, der er nævnt i § 16, gæl-
der kapitel 5, § 8, stk. 1, nr. 4, og
stk. 2 og 3, § 12, stk. 5, og § 13 til-
lige betalinger vedrørende andet
end skatter og afgifter. Loven gæl-
der i øvrigt, i det omfang det af be-
stemmelser i loven følger, at loven
helt eller delvis finder anvendelse.
Stk. 3-5. ---
§ 4. ---
Stk. 2. ---
2.
I
§ 4, stk. 3, 3. pkt.,
indsættes ef-
ter »ved«: »Digital Post eller«.
337
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0338.png
UDKAST
Stk. 3.
Såfremt en virksomhed i fire
på hinanden følgende afregnings-
perioder for det samme registre-
ringsforhold har fået foretaget en
foreløbig fastsættelse af virksom-
hedens tilsvar af skatter eller afgif-
ter m.v., kan told- og skatteforvalt-
ningen inddrage virksomhedens re-
gistrering hos told- og skattefor-
valtningen, for så vidt angår det på-
gældende
registreringsforhold,
medmindre virksomheden inden
inddragelsen indgiver de mang-
lende
angivelser
henholdsvis
manglende indberetninger. Hvis
told- og skatteforvaltningen skøn-
ner, at virksomheden ikke vil kunne
fortsætte uden registreringsforhol-
det som nævnt i 1. pkt., inddrages
tillige virksomhedens øvrige regi-
streringer, medmindre de øvrige re-
gistreringer ønskes opretholdt.
Told- og skatteforvaltningen skal
dog forinden inddragelsen ved re-
kommanderet brev meddele virk-
somheden, at registreringen eller
registreringerne vil blive inddraget,
såfremt de manglende angivelser
henholdsvis manglende indberet-
ninger ikke indgives inden 14 dage.
Det skal fremgå af meddelelsen, at
fortsættelse af virksomheden efter
inddragelse vil være strafbar efter §
17, stk. 3, og at den, der ved sin del-
tagelse i ledelsen af virksomheden
forsætligt eller groft uagtsomt med-
virker til eller bevirker, at driften af
virksomheden fortsættes, hæfter for
skatter og afgifter m.v., jf. § 10 b.
Hvis told- og skatteforvaltningen
efter 2. pkt. oplyser, at virksomhe-
dens øvrige registreringer tillige
inddrages, oplyses i meddelelsen
3.
I
§ 4, stk. 3, 6. pkt.,
ændres »ved«
til: »og, for så vidt angår en person-
ligt drevet virksomhed, tillige den
eller de personlige ejere af virk-
somheden ved Digital Post eller«.
338
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0339.png
UDKAST
endvidere, at virksomheden inden
for fristen i 3. pkt. skal give told- og
skatteforvaltningen
meddelelse
herom, såfremt de øvrige registre-
ringer ønskes opretholdt. Medde-
lelse om, at registreringen eller re-
gistreringerne er inddraget, skal til-
sendes virksomheden ved rekom-
manderet brev. Det skal fremgå
heraf, at en fortsættelse af virksom-
heden vil være strafbar efter § 17,
stk. 3, og at den, der ved sin delta-
gelse i ledelsen af virksomheden
forsætligt eller groft uagtsomt med-
virker til eller bevirker, at driften af
virksomheden fortsættes, hæfter for
skatter og afgifter m.v., jf. § 10 b.
Stk. 4. ---
§ 6.
Der skal betales et gebyr på 65
4.
§ 6
affattes således:
kr. for erindringsskrivelser vedrø-
Ȥ 6.
Er et krav endnu ikke betalt,
rende betaling efter denne lov.
efter at betalingsfristen er udløbet,
udsendes et rykkerbrev til skyldne-
ren. Betales kravet ikke inden udlø-
bet af den frist, der er fastsat i ryk-
kerbrevet, kan kravet overdrages til
inddrivelse. Der pålægges et gebyr
på 65 kr. ved udsendelse af rykker-
brevet.
Stk. 2.
Rykkergebyrer efter stk. 1, 3.
pkt., skal med hensyn til forældelse
behandles som selvstændige ho-
vedkrav.«
§ 7.
Betales et beløb ikke rettidigt,
eller er der ydet henstand med beta-
lingen, skal der betales en månedlig
rente som fastsat efter stk. 2 med
tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra
den seneste rettidige betalingsdag
for beløbet, og frem til beløbet be-
tales. Renten beregnes dagligt.
5.
I
§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »0,7
procentpoint regnet fra« til: »0,85
procentpoint regnet fra udløbet af«,
og i
2. pkt.
ændres »beregnes dag-
ligt« til: »påløber for hver af kalen-
derårets dage efter den seneste ret-
tidige betalingsdag, jf. 1. pkt., til og
med dagen, hvor betaling sker, og
339
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0340.png
UDKAST
Renten kan ikke fratrækkes ved op-
gørelsen af den skattepligtige ind-
komst. For beløb, der opkræves ef-
ter reglerne i kapitel 5, finder be-
stemmelsen om saldoforrentning i §
16 c, stk. 1, anvendelse.
Stk. 2. ---
§ 9.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
De i stk. 1 og 2 nævnte vare-
modtagere skal indbetale afgiften
til told- og skatteforvaltningen se-
nest samtidig med indsendelsen af
de i stk. 1 og 2 nævnte angivelser. §
3, stk. 2, og §§ 5-7 og § 8, stk. 1, nr.
2 og 3, finder tilsvarende anven-
delse.
Stk. 4.
---
forfalder til betaling, når renten på-
løber«.
6.
I §
9, stk. 3, 2. pkt.
ændres »§§ 5-
7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3,« til: »§
5«, og som
3.
og
4. pkt.
indsættes:
»Kapitel 4 a finder anvendelse ved
opkrævningen af afgifter omfattet
af stk. 1 og 2, jf. dog 4. pkt. For de
i stk. 1 nævnte varemodtagere, der
omfattes af § 1, stk. 1, eller § 16, nr.
2-9, anvendes kapitel 5 ved op-
krævningen af afgifter efter stk. 1.«
§ 11. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6.
Sikkerhed efter stk. 1 og 2
skal stilles senest 8 dage efter, at
virksomheden har modtaget med-
delelse herom, idet fristen dog i
særlige tilfælde kan forlænges efter
anmodning herom. Pålæg om sik-
kerhedsstillelse meddeles virksom-
heden ved rekommanderet brev.
7.
I
§ 11, stk. 6, 2. pkt.,
indsættes ef-
ter »sikkerhedsstillelse«: »efter stk.
1«, og efter »ved« indsættes: »Digi-
tal Post eller«.
Stk. 7-9. ---
8.
I
§ 11, stk. 6,
indsættes som
3.
pkt.:
»Pålæg om sikkerhedsstillelse efter
stk. 2 meddeles virksomheden, dog
den eller de personlige ejere af virk-
somheden, for så vidt angår en per-
sonligt drevet virksomhed, ved Di-
gital Post eller rekommanderet
brev.«
Stk. 10.
Meddelelse om, at registre-
9.
I
§ 11, stk. 10,
indsættes efter
ringen er inddraget eller nægtet ef- »ved«: »Digital Post eller«, og som
2.
og
3. pkt.
indsættes:
340
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0341.png
UDKAST
ter stk. 9, skal tilsendes virksomhe-
den ved rekommanderet brev, der
tillige skal oplyse, at en fortsættelse
af virksomheden efter registre-
ringsinddragelsen eller registre-
ringsnægtelsen vil være strafbar ef-
ter § 17, stk. 3, og kan medføre på-
læg af daglige bøder efter stk. 11 og
hæftelse for virksomhedens skatter
og afgifter m.v. efter § 10 b.
Stk. 11-14.
…
»En meddelelse om, at registrerin-
gen er inddraget, skal, for så vidt
angår en personligt drevet virksom-
hed, tillige sendes til den eller de
personlige ejere af virksomheden
ved Digital Post eller rekommande-
ret brev. En meddelelse om, at regi-
streringen er nægtet, skal, for så
vidt angår en personligt drevet virk-
somhed, sendes til den eller de per-
sonlige ejere af virksomheden ved
Digital Post eller rekommanderet
brev.«
10.
Efter § 14 indsættes før over-
skriften før § 16:
»
Kapitel 4 a
Opkrævning af visse krav
§ 15.
Reglerne i dette kapitel an-
vendes på told- og skatteforvaltnin-
gens krav på skatter og afgifter
m.v., medmindre kravet omfattes af
kapitel 5, kildeskatteloven, lov om
spil, ejendomsskattelovens kapitel
8 og §§ 77-81, afskrivningslovens §
40, stk. 7, aktieavancebeskatnings-
lovens §§ 39-40, boafgiftslovens §
21 a, stk. 3, og § 26 a, stk. 3, døds-
boskattelovens §§ 14, 30, 87 og 89,
§ 6 d, stk. 10-12 og 14, og § 12 i lov
om beskatning af fortjeneste ved af-
ståelse af fast ejendom, § 11, stk. 2,
10. pkt., og stk. 3, 5. pkt., i lov om
indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto, for så vidt angår
beskatning af etableringskonto, el-
ler virksomhedsskattelovens §§ 17
og 18, jf. dog stk. 2 og 3. Krav på
341
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0342.png
UDKAST
sagsomkostninger,
tilbagebeta-
lingskrav, der vedrører de i § 15 d,
stk. 1, 2. pkt., nævnte udbetalinger
og beløb, og erstatningskrav, der
ikke vedrører en overtrædelse af
skatte- og afgiftslovgivningen, om-
fattes heller ikke af reglerne i dette
kapitel, medmindre der er tale om
regreskrav, jf. dog stk. 3. Krav til-
hørende restanceinddrivelsesmyn-
digheden omfattes heller ikke af
reglerne i dette kapitel, medmindre
der er tale om tilbagebetalingskrav
efter § 15 d, stk. 1, 1. pkt., jf. dog
stk. 3.
Stk. 2.
Krav på registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. for virksomhe-
der registreret efter registreringsaf-
giftslovens §§ 14 og 15, krav på af-
gift efter § 4, stk. 2, ved en forelø-
big fastsættelse af et sådant krav på
registreringsafgift, krav på num-
merpladeafgift for virksomheder
autoriseret efter § 15 i lov om regi-
strering af køretøjer samt krav, der
opkræves efter kildeskattelovens §
52, stk. 5, § 66, stk. 2, § 66 A, stk.
1, § 66 B, stk. 1, § 79, § 84, stk. 2,
§ 85, stk. 4 og 5, § 86, stk. 3, og §
87 og § 63 i lov om spil omfattes
uanset stk. 1, 1. pkt., af reglerne i
dette kapitel, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fast-
sætte regler om, at krav, der tilhører
told- og skatteforvaltningen, uanset
stk. 1 og 2 enten skal omfattes af el-
ler holdes uden for anvendelsesom-
rådet for reglerne i dette kapitel.
342
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0343.png
UDKAST
§ 15 a.
Er et krav, der omfattes af
dette kapitel, endnu ikke betalt, ef-
ter at betalingsfristen er udløbet,
udsendes et rykkerbrev til skyldne-
ren. Der pålægges et gebyr efter § 6
for udsendelse af rykkerbrevet. 2.
pkt. gælder dog ikke, hvis rykker-
brevet alene omhandler et rykker-
gebyr.
Stk. 2.
Betales kravet ikke inden ud-
løbet af den frist, der er fastsat i ryk-
kerbrevet, kan kravet overdrages til
inddrivelse.
Stk. 3.
§ 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 5,
finder tilsvarende anvendelse på
gebyrer efter stk. 1, 2. pkt.
§ 15 b.
Betales et krav, der omfattes
af dette kapitel, ikke rettidigt, for-
rentes det efter § 7, stk. 1, jf. dog 2.
pkt. og stk. 2. Krav på bøde, gebyr,
der omfattes af dette kapitel, afgift
efter § 4, stk. 8, i lov om vægtafgift
af motorkøretøjer m.v. og afgift ef-
ter momslovens § 29 a forrentes
ikke.
Stk. 2.
For told- og skatteforvaltnin-
gens erstatningskrav, der vedrører
en overtrædelse af skatte- og af-
giftslovgivningen, og regreskrav
beregnes renten efter stk. 1, 1. pkt.,
fra den dag, der følger af rentelo-
vens § 3.
Stk. 3.
§ 8, stk. 1, nr. 3, og stk. 5,
finder tilsvarende anvendelse på
renter efter st. 1, 1. pkt.
§ 15 c.
Modregning med et krav,
der omfattes af dette kapitel, har
virkning fra det tidspunkt, hvor
343
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0344.png
UDKAST
told- og skatteforvaltningen beslut-
ter, at der vil blive gennemført
modregning. Ved gennemførelsen
af modregning som nævnt i 1. pkt.
underrettes skyldneren så vidt mu-
ligt om modregningen, og modreg-
ningen er gyldig, selv om underret-
ning ikke sker. Frister for klage
over modregning som anført i 1.
pkt. løber senest fra 1-årsdagen for
virkningstidspunktet for modreg-
ningen.
Stk. 2.
I de tilfælde, hvor en skyld-
ner ikke er tilsluttet eller er fritaget
fra Digital Post, anvendes skyldne-
rens adresse, der på baggrund af op-
lysninger fra Det Centrale Person-
register eller Det Centrale Virk-
somhedsregister er registreret i
told- og skatteforvaltningens op-
krævningssystemer, ved told- og
skatteforvaltningens fremsendelse
af meddelelser og afgørelser m.v.
til skyldneren om modregning som
nævnt i stk. 1, 1. pkt.
§ 15 d.
Har told- og skatteforvalt-
ningen som led i forvaltningen af
opkrævning og inddrivelse af skat-
ter og afgifter og andre krav til det
offentlige ved en egen fejl til en fy-
sisk eller juridisk person udbetalt et
beløb, som den fysiske eller juridi-
ske person ikke var berettiget til,
skal beløbet tilbagebetales til told-
og skatteforvaltningen. Udbetalin-
ger, der beror på en kontraktlig for-
pligtelse, og tilbagebetalinger af
beløb, som på grund af told- og
skatteforvaltningens egen fejl ikke
er blevet anvendt til dækning af den
344
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0345.png
UDKAST
fordring, der skulle dækkes, omfat-
tes ikke af 1. pkt.
Stk. 2.
Tilbagebetalingskrav efter
stk. 1, 1. pkt., opkræves med en be-
talingsfrist på 21 dage, der regnes
fra told- og skatteforvaltningens af-
sendelse af et opkrævningsbrev til
den fysiske eller juridiske person,
der modtog beløbet. Er den sidste
rettidige betalingsdag efter 1. pkt.
en banklukkedag, vil førstkom-
mende bankdag være sidste retti-
dige betalingsdag.«
§ 16.
Nedenstående ind- og udbeta-
linger fra og til virksomheder, sel-
skaber, fonde og foreninger, offent-
lige myndigheder, institutioner, fy-
siske personer m.v. indgår i en sam-
let saldoopgørelse (skattekontoen)
efter reglerne i dette kapitel:
1) Skatter og afgifter omfattet af
denne lovs § 1, stk. 1 og 2.
2) Betalinger efter selskabsskatte-
loven, fondsbeskatningsloven, ak-
tiesparekontoloven, kulbrinteskat-
teloven, minimumsbeskatningslo-
ven, toldloven, lov om fremskyndet
tilbagebetaling af visse afgifter, lov
om afgift af skadesforsikringer,
tinglysningsafgiftsloven og lov om
afgift af bidraget til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring og af arbejds-
ulykkeserstatninger m.v.
3) Gebyr og tilskud vedrørende
dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§
53 og 53 a.
4) Betaling vedrørende batterier og
akkumulatorer og udtjente batterier
og akkumulatorer, jf. miljøbeskyt-
telseslovens § 9 u, stk. 2.
11.
I
§ 16
ændres », fysiske perso-
ner m.v.« til: »m.v. og, for så vidt
angår nr. 8, fysiske personer«.
12.
I
§ 16, nr. 1,
ændres »§ 1, stk. 1
og 2« til: »§ 1, stk. 1, jf. dog § 15,
stk. 2 og 3, og afgifter omfattet af §
9, stk. 1, hvis varemodtageren skal
betale skatter og afgifter omfattet af
§ 1, stk. 1, eller foretage betalinger
efter nr. 2-9«.
345
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0346.png
UDKAST
5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om mil-
jøbidrag og godtgørelse i forbin-
delse med ophugning og skrotning
af biler.
6) Bøder, gebyrer og renter vedrø-
rende de ovennævnte love og beta-
linger.
7) Betaling efter lov om et loft over
indtægter fra elproduktion.
8) Grundskyld og dækningsafgift af
ejendomme, der ikke er nævnt i
ejendomsskattelovens § 31, stk. 1.
9) Afgifter efter pensionsbeskat-
ningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.
§ 16 c.
En debetsaldo forrentes med
den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1,
jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt
og tilskrives månedligt. Renten er
ikke fradragsberettiget. En debet-
saldo på 200 kr. eller derunder for-
rentes ikke efter registreringen af
virksomhedens ophør.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Overstiger en debetsaldo for
en virksomhed 5.000 kr., skal hele
beløbet indbetales straks, og told-
og skatteforvaltningen udsender et
rykkerbrev herom til virksomhe-
den. Told- og skatteforvaltningen
udsender ikke rykkerbreve om en
debetsaldo på 5.000 kr. eller derun-
der. Rykkerbrev udsendes dog til
ophørte virksomheder og dødsboer
efter personer med gæld efter § 16,
nr. 8, også hvor debetsaldoen er
større end 200 kr. og mindre end
5.000 kr. Betales beløbet ikke inden
den frist, der er fastsat i rykkerbre-
vet, kan beløbet overgives til ind-
drivelse. Et beløb, der overgives til
13.
I
§ 16, nr. 6,
indsættes efter
»Bøder«: », tvangsbøder (daglige
bøder),« og »ovennævnte« ændres
til: »i denne paragraf nævnte«.
14.
I
§ 16 c, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»En debetsaldo« til: »Den del af en
debetsaldo, der vedrører hovedkrav
og gebyrer samt de i selskabsskat-
telovens § 30, stk. 1-3, nævnte
krav,«.
15.
I
§ 16 c, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
»beregnes« til: »påløber«.
16.
I
§ 16 c, stk. 1,
indsættes efter 3.
pkt. som nyt punktum:
»Bøder forrentes dog ikke efter 1.
pkt.«
17.
§ 16 c, stk. 1, 4. pkt.,
der bliver
5. pkt., affattes således:
»Efter registreringen af virksomhe-
dens ophør sker der ikke forrent-
ning efter 1. pkt., hvis den del af en
debetsaldo, der vedrører hovedkrav
og gebyrer samt de i selskabsskat-
telovens § 30, stk. 1-3, nævnte krav,
højst udgør 200 kr.«
346
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0347.png
UDKAST
inddrivelse, vil fremgå af skatte-
kontoen. Der pålægges gebyr efter
§ 6 ved udsendelse af rykkerbrev.
Stk. 5-6. ---
18.
I
§ 16 c, stk. 4,
indsættes som
7.
pkt.:
Ȥ 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 5, finder
tilsvarende anvendelse på gebyrer
efter 6. pkt.«
19.
Efter kapitel 5 a indsættes:
»Kapitel 5 b
Bagatelgrænse for opkrævning af
visse krav
§ 16 f.
Told- og Skatteforvaltningen
opkræver ikke fordringer bestående
af hovedkrav på under 50 kr., hvis
fordringen er registreret i systemet
SAP38 og opkræves efter brænd-
stofforbrugsafgiftsloven, lov om
afgift af vejbenyttelse, lov om vej-
afgift, lov om vægtafgift af motor-
køretøjer m.v. og registreringsaf-
giftsloven og ikke omfattes af op-
krævningslovens kapitel 5.
Stk. 2.
Told- og Skatteforvaltningen
opkræver ikke renter på samlet un-
der 50 kr., hvis renterne som følge
af en for sen betaling er påløbet et
hovedkrav, der er registreret i syste-
met SAP38 og opkræves efter
brændstofforbrugsafgiftsloven, lov
om afgift af vejbenyttelse, lov om
vejafgift, lov om vægtafgift af mo-
torkøretøjer m.v. og registrerings-
afgiftsloven og ikke omfattes af op-
krævningslovens kapitel 5.«
20.
Kapitel 6 a
ophæves.
Bilag 1
Liste A
1-14) ---
347
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0348.png
UDKAST
15) Lov om visse miljøafgifter.
10-31) ---
Liste B
1) ---
21.
Bilag 1, liste A, nr. 15,
ophæ-
ves.
§2
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 11 af 6. januar 2023, som
ændret ved § 7 i lov nr. 1795 af 28.
december 2023, § 3 i lov nr. 482 af
22. maj 2024 og lov nr. 682 af 11.
juni 2024, foretages følgende æn-
dringer:
§ 36.
En arving, legatar eller gave-
modtager, der som arv eller gave
modtager aktier eller en erhvervs-
virksomhed, der opfylder betingel-
serne i aktieavancebeskatningslo-
vens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog
stk. 5, eller kildeskattelovens § 33
C, stk. 1, kan vælge at afdrage den
bo- og tillægsboafgift og gaveaf-
gift, der hviler på de nævnte akti-
ver, over en periode på op til 30 år
med lige store årlige afdrag regnet
fra det tidspunkt, hvor afgiften for-
faldt til betaling. Henstandsbeløbet
forrentes med en rentesats svarende
til standardrenten i selskabsskatte-
lovens § 11 B, stk. 2, og renten for-
falder til betaling samtidig med det
årlige afdrag. Valg af afdragsord-
ning for betaling af boafgifter skal
meddeles skifteretten samtidig med
indsendelse af boopgørelsen, jf. lov
om skifte af dødsboer, og valg af af-
dragsordning for betaling af gave-
1.
I
§ 36, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
»standardrenten i selskabsskattelo-
vens § 11 B, stk. 2, og renten« til:
»renten efter opkrævningslovens §
15 b, stk. 1, 1. pkt., og renten, der
beregnes dagligt og ikke kan fra-
trækkes ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst,«.
348
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0349.png
UDKAST
afgift skal meddeles told- og skatte-
forvaltningen samtidig med indsen-
delse af gaveanmeldelsen, jf. § 26.
Stk. 2-6. ---
§ 38.
Er en endelig boopgørelse el-
ler anmeldelse, der kan danne
grundlag for beregning af de sam-
lede afgifter, ikke indsendt rettidigt,
jf. § 10 og § 26, eller er hele boaf-
giften, tillægsboafgiften eller gave-
afgiften ikke betalt rettidigt, jf. §
19, § 30 og § 36, stk. 4, skal der af
afgifterne betales rente i henhold til
§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. med tillæg
af 0,4 procentpoint for hver påbe-
gyndt måned fra den 1. i den må-
ned, i hvilken opgørelse eller an-
meldelse skulle have været ind-
sendt eller fra forfaldsdagen, og
indtil opgørelse eller anmeldelse er
modtaget eller afgifterne er betalt.
Stk. 2.
Er afgiften i et bo, der be-
handles ved bobestyrer, ikke betalt
senest 3 år efter dødsdagen, skal der
af afgifterne betales rente i henhold
til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v. med til-
læg af 0,4 procentpoint for hver på-
begyndt måned fra 3-års-dødsda-
gen, og indtil afgiften er betalt eller
midler til dækning af afgiftskravet
er indbetalt.
§ 44. ---
Stk. 2.
Samtidig ophæves lov om af-
gift af arv og gave, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 712 af 15. oktober 1991
med senere ændringer. For arveer-
hvervelser m.v., hvor afgiftspligten
2.
I
§ 38, stk. 1,
ændres »i henhold
til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v. med til-
læg af 0,4 procentpoint for hver på-
begyndt måned fra den 1. i den må-
ned, i hvilken opgørelse eller an-
meldelse skulle have været ind-
sendt eller fra forfaldsdagen, og
indtil« til: »efter opkrævningslo-
vens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., fra og
med udløbet af den dag, hvor opgø-
relse eller anmeldelse skulle have
været indsendt, eller fra og med ud-
løbet af forfaldsdagen og til og med
den dag, hvor«.
3.
I
§ 38, stk. 2,
ændres »i henhold
til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v. med til-
læg af 0,4 procentpoint for hver på-
begyndt måned fra« til: »efter op-
krævningslovens § 15 b, stk. 1, 1.
pkt., fra og med udløbet af«.
4.
I
§ 44, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »en
rentesats på 0,6 pct. pr. måned« til:
»rentesatsen efter opkrævningslo-
vens § 15 b, stk. 1, 1. pkt«.
349
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0350.png
UDKAST
er indtrådt før lovens ikrafttræden,
og for gaver, som er modtaget in-
den dette tidspunkt, finder de hidtil
gældende regler dog fortsat anven-
delse. Ved beregning af renter i
henhold til § 24, stk. 1, og § 33, stk.
1, 3 og 7, i lov om afgift af arv og
gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712
af 15. oktober 1991 med senere æn-
dringer, anvendes dog en rentesats
på 0,6 pct. pr. måned. Skattemini-
steren fastsætter de nærmere regler
om den fortsatte administration af
lov om afgift af arv og gave, jf. §
20, § 26, stk. 5, § 33, stk. 7, og § 48
i lovbekendtgørelse nr. 712 af 15.
oktober 1991 med senere ændrin-
ger.
§3
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1147 af 31.
maj 2021, som ændret ved § 42 i
lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 3 i
lov nr. 1796 af 28. december 2023,
foretages følgende ændringer:
§ 11. ---
Stk. 2.
§§ 6 og 7 i lov om opkræv-
ning af skatter og afgifter m.v. fin-
der tilsvarende anvendelse på op-
krævning af afgift efter denne lov.
Stk. 3.
Forfaldne renter i henhold til
§ 7 i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. og gebyr i henhold
til § 6 i lov om opkrævning af skat-
ter og afgifter m.v. refunderes ikke
ved tilbagebetaling af afgift i med-
før af § 4, stk. 3.
1.
§ 11, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
2.
I
§ 11, stk. 3,
der bliver stk. 2,
ændres »§ 7 i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. og gebyr i
henhold til § 6 i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v.« til: »op-
krævningslovens § 15 b, stk. 1, 1.
350
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0351.png
UDKAST
pkt., og gebyr i henhold til opkræv-
ningslovens § 15 a, stk. 1,«.
§4
I kildeskatteloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 460 af 3. maj 2024, som
ændret ved § 2 i lov nr. 333 af 9.
april 2024, foretages følgende æn-
dringer:
§ 69 B.
Er der modtaget udbytte,
royalty eller renter, hvori der efter
§§ 65-65 D er indeholdt kildeskat,
som overstiger den endelige skat,
tilbagebetales beløbet inden 6 må-
neder fra told- og skatteforvaltnin-
gens modtagelse af anmodning om
tilbagebetaling. Sker tilbagebeta-
ling efter dette tidspunkt, tilkom-
mer der den skattepligtige en rente
svarende til renten efter opkræv-
ningslovens § 7, stk. 2, med tillæg
af 0,2833 procentpoint pr. påbe-
gyndt måned. 1. og 2. pkt. finder
ikke anvendelse i situationer, der er
omfattet af § 67, stk. 1, 2 eller 6.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Skønner told- og skattefor-
valtningen, at udbetaling på det fo-
religgende grundlag vil indebære
en nærliggende risiko for tab, kan
forvaltningen kræve sikkerhedsstil-
lelse af modtageren. Told- og skat-
teforvaltningen kan kun kræve sik-
kerhedsstillelse, hvis kravet om in-
deholdelse af kildeskat er omtvistet
og ikke endeligt afgjort ved en ad-
ministrativ klageinstans eller dom-
stolene.
1.
I
§ 69 B, stk. 1,
indsættes som
4.
og
5. pkt.:
»Er der med urette sket tilbagebeta-
ling efter 1. pkt., skal den skatte-
pligtige tilbagebetale det udbetalte
beløb med tillæg af renter svarende
til rentesatsen efter opkrævningslo-
vens § 7, stk. 1, fra udbetalingsda-
toen til og med den dag, beløbet til-
bagebetales, og med tillæg af even-
tuel rentegodtgørelse, som er udbe-
talt til den skattepligtige efter 2.
pkt. Renter efter 4. pkt. kan ikke
fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
2.
I
§ 69 B, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes
efter »modtageren«: », herunder for
renter efter stk. 1, 4. pkt«.
351
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0352.png
UDKAST
§5
I lov nr. 456 af 2. maj 2023 om et
loft over indtægter fra elproduktion
foretages følgende ændring:
§ 12. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Skatteministeren kan fast-
sætte nærmere regler om, at ind- og
udbetalinger for producenter, der er
betalingspligtige efter § 2, men
alene er registret med et person-
nummer, således at opkrævningslo-
vens kapitel 5 ikke kan finde anven-
delse for ind- og udbetalinger efter
denne lov, skal ske via et andet af
told- og skatteforvaltningens syste-
mer. Ved for sen indbetaling for-
rentes kravet mod sådanne produ-
center, jf. 1. pkt., efter opkræv-
ningslovens § 7, stk. 1. Opkræv-
ningslovens § 6, § 8, stk. 1, nr. 2 og
3, stk. 2 og 4, og § 12, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse for producenter omfat-
tet af 1. pkt., idet anvendelsen af §
8, stk. 2, dog vil vedrøre renter, der
påløber efter udløbet af betalings-
fristen i stk. 2, 2. pkt.
1.
§ 12, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
2.
I
§ 12, stk. 3, 3. pkt.,
der bliver 2.
pkt., ændres »6, § 8, stk. 1, nr. 2 og
3« til: »8«.
§6
I lov om forskellige forbrugsafgif-
ter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445
af 21. juni 2021, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 2616 af 28. decem-
ber 2021 og senest ved § 14 i lov nr.
1795 af 28. december 2023, foreta-
ges følgende ændring:
352
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0353.png
UDKAST
§ 16 b.
Varemodtagere, der ikke er
1.
I
§ 16 b, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »§§
erhvervsdrivende, og som fra andre 5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3,« til:
EU-lande modtager varer omfattet »og § 5«.
af afsnit IX, skal ved modtagelsen
af varerne angive den mængde va-
rer, hvoraf der skal betales afgift til
told- og skatteforvaltningen. Angi-
velsen skal være underskrevet af
varemodtageren.
Indbetalingen
skal ske senest samtidig med ind-
sendelsen af den i 2. pkt. nævnte
angivelse. Opkrævningslovens § 3,
stk. 2, §§ 5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og
3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. ---
§7
I lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr.
6 af 7. januar 2022, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 288 af 7. marts
2022 og § 1 i lov nr. 331 af 28.
marts 2023 og senest ved § 1 i lov
nr. 1566 af 12. december 2023, fo-
retages følgende ændring:
§ 5.
Fordringer under inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndighe-
den, jf. § 1, stk. 1, med undtagelse
af bøder, forrentes med en årlig
rente svarende til renten i henhold
til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med
et fradrag på 4 pct., dog således at
en ændring af renten i henhold til
rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først har
virkning 5 hverdage efter datoen
for ændringen. Renten efter 1. pkt.
kan ikke blive mindre end 0 pct.
Renten tilskrives fra den 1. i måne-
353
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0354.png
UDKAST
den efter modtagelsen hos restance-
inddrivelsesmyndigheden. For for-
dringer, der tilhører restanceinddri-
velsesmyndigheden, tilskrives ren-
ten fra den 1. i måneden efter den
måned, hvori fordringen er stiftet.
Stk. 2-3. ---
1.
I
§ 5, stk. 1, 4. pkt.,
ændres »for-
dringer, der tilhører restanceinddri-
velsesmyndigheden,« til: »restan-
ceinddrivelsesmyndighedens krav
på dækning af inddrivelsesomkost-
ninger«.
§8
I lov om kommunal indkomstskat
og statens afregning af grundskyld
og dækningsafgift til kommunerne,
jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 30.
august 2019, som ændret ved § 6 i
lov nr. 1052 af 30. juni 2020, § 1 i
lov nr. 2052 af 19. december 2020
og § 2 i lov nr. 679 af 3. juni 2023,
foretages følgende ændring:
§ 13.
Bestyrelser for selskaber, for-
eninger m.v. er pligtige på forlan-
gende at give kommunalbestyrel-
sen i den kommune, der foretager
fordelingen, og fordelingsnævnet
de oplysninger, der er nødvendige
for fordelingens foretagelse. Væg-
rer nogen sig ved at efterkomme et
sådant forlangende, kan skattemini-
steren om fornødent fremtvinge
pligtens efterkommelse ved pålæg
af en daglig bøde. Bøderne tilfalder
statskassen.
Stk. 2. ---
1.
I
§ 13, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes ef-
ter »Bøderne«: »og eventuelle ren-
ter heraf, jf. opkrævningslovens §
15 b, stk. 1, 1. pkt.,«.
§9
I lov nr. 763 af 13. juni 2023 om
vejafgift foretages følgende æn-
dring:
354
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0355.png
UDKAST
§ 10.
Ved opkrævning af beløb ef-
ter denne lov finder opkrævningslo-
vens §§ 6 og 7 om gebyr og rente
ved forsinket betaling anvendelse.
§ 18. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7.
Lov om afgift af vejbenyt-
telse, jf. lovbekendtgørelse nr. 174
af 21. februar 2020, ophæves den 1.
januar 2025.
1.
§ 10
ophæves.
2.
I
§ 18, stk. 7,
indsættes som
2.
pkt.:
»For ubetalte krav på afgift efter
lov om afgift af vejbenyttelse finder
opkrævningslovens §§ 15 a og 15 b
anvendelse fra og med den 1. januar
2025.
§ 10
I lov om vægtafgift af motorkøretø-
jer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1107 af 2. juni 2021, som ændret
ved § 40 i lov nr. 753 af 13. juni
2023, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 12. ---
Stk. 2.
§§ 6 og 7 i lov om opkræv-
ning af skatter og afgifter m.v. fin-
der tilsvarende anvendelse på op-
krævning af afgift efter denne lov.
Stk. 3.
Forfaldne renter i henhold til
§ 7 i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. og gebyr i henhold
til § 6 i lov om opkrævning af skat-
ter og afgifter m.v. refunderes ikke
ved tilbagebetaling af afgift i med-
før af § 6, stk. 3.
1.
§ 12, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2
2.
I
§ 12, stk. 3,
der bliver stk. 2,
ændres »§ 7 i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. og gebyr i
henhold til § 6 i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v.« til: »op-
krævningslovens § 15 b, stk. 1, 1.
pkt., og gebyr i henhold til opkræv-
ningslovens § 15 a, stk. 1,«.
§ 11
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 209 af 27. februar 2024, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1310 af 6.
355
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0356.png
UDKAST
december 2019 og lov nr. 332 af 9.
april 2024, foretages følgende æn-
dring:
§ 62.
Told- og skatteforvaltningen
kan uanset §§ 57 og 64 pålægge re-
gistrerede virksomheder at ind-
sende angivelse og indbetale afgif-
ten efter reglerne i § 2 i lov om op-
krævning af skatter og afgifter m.v.,
jf. den nævnte lovs bilag 1, liste A,
såfremt betingelserne i den nævnte
lovs § 11, stk. 1, er opfyldt. Pålæg
1.
I
§ 62, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes ef-
om forkortet afregningsperiode ef- ter »ved«: »Digital Post eller«.
ter 1. pkt. gives virksomheden ved
anbefalet brev.
§ 12
I registreringsafgiftsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 785 af 24. maj
2022, som ændret ved § 27 i lov nr.
1795 af 28. december 2023, § 1 i
lov nr. 1796 af 28. december 2023
og § 2 i lov nr. 109 af 31. januar
2024, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 7 c. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Hvis det konstateres, at en
person eller virksomhed har fået
for meget i godtgørelse, afkræves
den pågældende det skyldige
beløb til betaling senest 14 dage ef-
ter påkrav. Bestemmelserne i
1.
§ 7 c, stk. 5, 2. pkt.,
og
§ 19, stk.
§§ 6-8 i lov om opkrævning af skat-
2,
ophæves.
ter og afgifter finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 6-7. ---
356
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0357.png
UDKAST
§ 19. ---
Stk. 2.
Ved opkrævning af beløb ef-
ter denne lov finder opkrævningslo-
vens § 6 og § 7 om gebyr og rente
ved forsinket betaling tilsvarende
anvendelse.
§ 27.
Med bøde straffes den, der
forsætligt eller groft uagtsomt
1) ---
2) overtræder § 3 b, stk. 4, stk. 5, 2.
2.
I
§ 27, stk. 1, nr. 2,
ændres »19,
pkt., stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, 1. stk. 1« til: »19«.
pkt., § 9, stk. 1 og 2, § 9 a, stk. 4, §
16, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1 og 2, §
24 eller § 25, stk. 1, 3 og 5,
3) ---
4) ---
5) ---
6) ---
Stk. 2-5. ---
§ 13
I selskabsskatteloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1241 af 22. august
2022, som ændret senest ved § 6 i
lov nr. 1563 af 12. december 2023,
foretages følgende ændring:
§ 33.
Er et selskab eller en forening
m.v. opløst og formuen udloddet til
aktionærerne eller medlemmerne,
uden at der er afsat tilstrækkelige
midler til dækning af den selskabet
eller foreningen påhvilende ind-
komstskat, er aktionærerne og med-
lemmerne tillige med likvidator el-
ler, hvor en sådan ikke er valgt eller
beskikket, bestyrelsen solidarisk
ansvarlige for skattens betaling.
Mod likvidator (bestyrelsen) kan
det solidariske ansvar ikke gøres
1.
I
§ 33, 1. pkt.,
indsættes efter
»indkomstskat«: »eller til dækning
af kildeskat, som selskabet eller
foreningen har pligt til at indeholde
af beløb, der kan beskattes her i lan-
det efter § 2, stk. 1, litra c, d, g eller
h«.
357
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0358.png
UDKAST
gældende for et større beløb end
summen af de til aktionærer eller
medlemmer foretagne udlodninger,
og aktionærer eller medlemmer er
kun ansvarlige i det omfang, hvori
de har modtaget udlodning fra sam-
menslutningen. Dette gælder dog
ikke ved opløsning af aktieselska-
ber og anpartsselskaber efter § 216
i lov om aktie- og anpartsselskaber
(selskabsloven) og virksomheder
med begrænset hæftelse, der oplø-
ses efter denne bestemmelse, jf. §
20 i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder.
§ 14
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 835 af 3. juni
2022, som ændret ved § 2 i lov nr.
905 af 21. juni 2022 og senest ved
§ 4 i lov nr. 1796 af 28. december
2023, foretages følgende ændring:
§ 57. ---
Stk. 2-3.
Stk. 4.
Er godtgørelsesbeløbet min-
dre end det beløb, som efter stk. 3
er udbetalt med forbehold, skal den
godtgørelsesberettigede eller den
sagkyndige, hvis udbetalingen er
sket til denne efter overdragelse af
kravet, jf. § 52, stk. 8, 2. pkt., tilba-
gebetale det for meget udbetalte
godtgørelsesbeløb med en rente
fastsat efter kildeskattelovens § 62,
stk. 3. Renten beregnes fra tids-
punktet for udbetalingen af det for
meget udbetalte godtgørelsesbeløb
og kan ikke fradrages ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst.
1.
I
§ 57, stk. 4, 1. pkt.,
ændres
»fastsat efter kildeskattelovens §
62, stk. 3« til: »beregnet efter op-
krævningslovens § 7, stk. 1«.
358
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0359.png
UDKAST
Den, der efter 1. pkt. skal tilbagebe-
tale godtgørelsen, har ret til hen-
stand, hvis afgørelsen om godtgø-
relsens tilbagebetaling påklages el-
ler indbringes for domstolene. § 51,
stk. 4-6, finder tilsvarende anven-
delse.
Stk. 5. ---
§ 15
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1083 af 22. juni
2020, som ændret ved § 1 i lov nr.
168 af 29. februar 2020, § 6 i lov nr.
2227 af 29. december 2020, § 1 i
lov nr. 369 af 2. april 2023 og § 16
i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 19. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
For indbetaling af tinglys-
ningsafgift fra personer, der sker
senere end den i stk. 2 anførte frist,
betales rente efter § 7, stk. 2, i op-
krævningsloven med tillæg af 0,4
procentpoint for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i
hvilken det afkrævede beløb skal
betales.
Stk. 4.
For indbetaling af tinglys-
ningsafgift fra virksomheder, her-
under virksomheder, der er regi-
streret efter § 17, stk. 1, der sker se-
nere end den frist, der er anført i stk.
2, betales rente efter § 7, stk. 1, jf.
stk. 2, i opkrævningsloven.
Stk. 5-6. ---
§ 19 a. ---
1.
§ 19, stk. 3
og
4,
ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og
4.
2.
I
§ 19 a, stk. 2, 3. pkt.,
ændres
»stk. 3-6« til: »stk. 3 og 4«.
359
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0360.png
UDKAST
Stk. 2.
Hvis kontrollen viser, at af-
giften ikke er beregnet korrekt, af-
kræver told- og skatteforvaltningen
den afgiftspligtige et eventuelt
skyldigt beløb til betaling senest 14
dage efter påkrav. Er der betalt for
meget i afgift, tilbagebetales det
skyldige beløb senest 3 uger efter
afgørelsen. § 19, stk. 3-6, finder til-
svarende anvendelse.
§ 21.
Der betales et gebyr på 65 kr.
for hver erindringsskrivelse om be-
taling af afgiften m.v.
§ 26. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6.
For indbetaling af tinglys-
ningsafgift fra personer, der sker
senere end den i stk. 2 anførte frist,
betales rente efter opkrævningslo-
vens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4
procentpoint for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i
hvilken det afkrævede beløb skal
betales.
Stk. 7.
For indbetaling af tinglys-
ningsafgift fra virksomheder, her-
under virksomheder, der er regi-
streret efter § 17, stk. 1, der sker se-
nere end den frist, der er anført i stk.
2, betales rente efter opkrævnings-
lovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
Stk. 8-9. ---
3.
§ 21
ophæves.
4.
§ 26, stk. 6
og
7,
ophæves.
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 6 og
7.
§ 16
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 29 af 4. januar 2022, som ændret
ved § 34 i lov nr. 1795 af 28. de-
cember 2023, foretages følgende
ændringer:
360
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
2889292_0361.png
UDKAST
§ 37.
§§ 6 og 7 i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v. finder til-
svarende anvendelse på ubetalte af-
giftsbeløb, herunder tilknyttede
rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4,
afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der
afgøres administrativt efter § 80,
ekspeditionsafgift efter § 81, udgif-
ter til bevaring efter § 83 og udgif-
ter ved tilbageholdelse efter § 84.
Rente af toldskyld beregnes efter
EU-toldkodeksens artikel 114. § 6 i
lov om opkrævning af skatter og af-
gifter m.v. finder tilsvarende an-
vendelse på toldskyld.
Stk. 2.
Kapitel 5 i opkrævningslo-
ven, bortset fra bidrag efter § 30,
stk. 4, finder tilsvarende anvendelse
på de beløb, der er nævnt i stk. 1.
1.
I
§ 37, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§§
6 og 7 i lov om opkrævning af skat-
ter og afgifter m.v.« til: »Opkræv-
ningslovens §§ 6 og 7«, og »bøder,
der afgøres administrativt efter §
80,« udgår.
2.
I
§ 37, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »§ 6
i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v.« til: »Opkrævningslo-
vens § 6«, og efter »toldskyld« ind-
sættes: »og bøder, der afgøres ad-
ministrativt efter § 80«.
3.
I
§ 37, stk. 2,
udgår », bortset fra
bidrag efter § 30, stk. 4,«, og efter
»stk. 1« indsættes: », bortset fra bi-
drag efter § 30, stk. 4«.
361