SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken)

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 299
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2023-24

SAU Alm.del - Bilag 299

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2024-2586

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktie-

avancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love

(Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken)

§1

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022,

som ændret bl.a. ved § 352 i lov nr. 718 af 13. juni 2023 og senest ved § 6 i

lov nr. 1563 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 8, 2. pkt.,

ændres »3.-8. pkt.« til: »3.-9. pkt.«

§ 2, stk. 8, 4. pkt.,

ændres »selskabet m.v.« til: »den retmæssige ejer af

udbyttet«, og efter »skattesager« indsættes: », dog udgør satsen 0 pct., hvis

udbyttet modtages af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatnings-

lovens § 4 C, idet § 13, stk. 1, nr. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anven-

delse«.

§ 2, stk. 8, 6.

7. pkt.,

ændres »selskabet m.v.« til: »den retmæssige

ejer af udbyttet«, og i

7. pkt.

ændres »det sammen med« til: »denne sammen

med«.

§ 2, stk. 8,

indsættes efter 7. pkt. som nyt punktum:

»Er den retmæssige ejer af udbyttet hjemmehørende i et land uden for

EU, er det tillige en betingelse, at denne ikke har bestemmende indflydelse

i det udbyttegivende selskab, jf. ligningslovens § 2.«

§ 2, stk. 8, 8. pkt.,

der bliver 9. pkt., ændres »3.-7. pkt.« til: »3.-8. pkt.«

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »7,5 mio. kr. (i 2010-niveau)« til: »15,9 mio.

kr. (2010-niveau)«.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken)

UDKAST

§ 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »udlandet«: », når modtageren

er retmæssig ejer af udbytteudlodningen«.

§ 13, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, og § 2, stk. 1,

litra a, nævnte selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier, jf. ak-

tieavancebeskatningslovens § 4 C, når modtageren er retmæssig ejer af ud-

bytteudlodningen. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbytte-

givende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt.

omfatter heller ikke udbytter, i det omfang et datterselskab på et lavere ejer-

niveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er mod-

svaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau.

Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte, hvor aktierne i det udbyttegi-

vende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 A.

Bestemmelserne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor udbytte-

modtageren er en forening m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, hvis midler ikke

ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende el-

ler på anden måde almennyttige formål.«

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 13, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 2-9.

10.

§ 13, stk. 3,

der bliver stk. 2, og

§ 13 F, stk. 9,

ændres »stk. 4-10« til:

»stk. 3-9«.

11.

§ 13, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. pkt.,

stk. 5, 1. pkt.,

der bliver

stk. 4, 1. pkt.,

stk. 5, 2. pkt.,

der bliver stk. 4, 2. pkt.,

stk. 6, 6. pkt.,

der bliver

stk. 5, 6. pkt.,

stk. 7, 4. pkt.,

der bliver stk. 6, 4. pkt., og

stk. 9, 1. pkt.,

der

bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

12.

§ 13, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt.,

stk. 6, 1. pkt.,

der bliver

stk. 5, 1. pkt.,

stk. 6, 2. pkt.,

der bliver stk. 5, 2. pkt., og

stk. 9, 1. pkt.,

der

bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

13.

§ 13, stk. 6, 2. pkt.,

der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk.

4«.

14.

§ 13, stk. 7, 1. pkt.,

der bliver stk. 6, 1. pkt., og

stk. 7, 4. pkt.,

der bliver

stk. 6, 4. pkt., ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 3 og 4«.

UDKAST

15.

§ 13, stk. 8, 1. pkt.,

der bliver stk. 7, 1. pkt., og

stk. 8, 4. pkt.,

der bliver

stk. 7, 4. pkt., ændres »stk. 4, 6 og 7« til: »stk. 3, 5 og 6«.

16.

§ 13, stk. 8, 1. pkt.,

der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 4, 1. pkt.« til:

»stk. 3, 1. pkt.«

17.

§ 13, stk. 10,

der bliver stk. 9, ændres »stk. 4-9« til: »stk. 3-8«.

18.

§ 13 H, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »§ 13, stk. 3« til: »§ 13, stk. 2«.

§2

I aktiesparekontoloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1852 af 21. september

2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 1563 af 12. december 2023, foretages

følgende ændring:

§ 9, stk. 1, 3.

4. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»For kalenderåret 2025 og senere år udgør grundbeløbet 126.850 kr. (2010-

niveau).«

§3

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 29. januar

2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 2610 af

28. december 2021, § 345 i lov nr. 718 af 13. juni 2023 og § 2 i lov nr. 1563

af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 2

ændres »dog stk. 5« til: »dog stk. 7«.

§ 9

indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5.

Tab på aktier omfattet af stk. 1, hvor den skattepligtige anvender

realisationsprincippet, jf. § 23, stk. 7, kan fradrages i indkomstårets gevin-

ster efter stk. 1, jf. dog stk. 7 og § 10.

Stk. 6.

Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 5, fradrages i de følgende

indkomstårs gevinster efter stk. 1. Tab kan kun overføres til fradrag i se-

nere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster omfattet af stk.

1 i et tidligere indkomstår. Ved skift til lagerprincippet kan fremførte tab

fradrages i nettogevinster omfattet af stk. 1.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

UDKAST

§ 9, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til:

»stk. 2, 3 og 5«.

§ 23, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »stk. 4-8« til: »stk. 4-9«.

§ 23, stk. 5,

indsættes efter »stk. 6«: »og 7«.

§ 23

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7.

Uanset stk. 5 kan skattepligtige omfattet af § 6 vælge at anvende

realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af

§ 9, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral

handelsfacilitet. Realisationsprincippet kan alene anvendes i en periode på

7 år regnet fra det tidspunkt, hvor de aktier, der omfattes af valget, første

gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral han-

delsfacilitet. Valget omfatter alle de aktier i samme selskab, som den skat-

tepligtige ejer på det tidspunkt, hvor valget træffes, og de aktier i det på-

gældende selskab, som den skattepligtige erhverver i løbet af den i 2. pkt.

nævnte periode. Ved erhvervelse af tegningsretter til aktier omfattet af 1.

pkt. finder reglerne i § 25 dog anvendelse. Hvis aktier, hvor der er valgt

anvendelse af realisationsprincippet efter 1. pkt., som led i en omstrukture-

ring ombyttes med aktier i det erhvervende eller modtagende selskab, be-

handles de modtagne aktier, som om der var valgt en anvendelse af realisa-

tionsprincippet på samme tidspunkt som de ombyttede aktier. Valget efter

1. pkt. skal træffes i forbindelse med indgivelse af oplysninger efter skat-

tekontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor den skattepligtige vil

kunne vælge anvendelse af realisationsprincippet. 1. pkt. finder ikke an-

vendelse, hvis den skattepligtige er et livsforsikringsselskab. 1. pkt. finder

ikke anvendelse på investeringsbeviser omfattet af § 20, stk. 1, eller § 20 A.

Når realisationsprincippet er valgt, kan dette valg ikke ændres.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

§ 23, stk. 8, 1. pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk.

8«.

§ 33, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 23, stk. 8« til: »§ 23, stk. 9«.

§4

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages følgende æn-

dringer:

UDKAST

§ 8 a, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 63.400 kr.

(2010-niveau), beregnes som en endelig skat, der udgør 27 pct.«

§ 8 a, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »48.300 kr.« til: »63.400 kr.«

§5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret

senest ved § 2 i lov nr. 684 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 8 X, stk. 1, 4. pkt.,

stk. 3, 1.

3. pkt.,

ændres »25 mio. kr.« til: »35

mio. kr.«

§ 8 X, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »5.-9. pkt.« til: »5.-8. pkt.«

§ 16 A, stk. 2, nr. 5,

ophæves.

Nr. 6 bliver herefter nr. 5.

§ 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d,

§ 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d,

indsættes efter

»likvideres, og«: »er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra c, som beskattes med den i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2.

pkt., nævnte sats eller den sats, der fremgår af en relevant dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst. Det er en forudsætning, at«.

§ 16 A, stk. 4, nr. 4, 1. pkt.,

ændres »stk. 2, nr. 6« til: »stk. 2, nr. 5«.

§ 16 C, stk. 4, nr. 8, 2. pkt.,

stk. 5, nr. 5, 2. pkt.,

§ 16 I, stk. 8, 1.

pkt.,

ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

§6

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, som ændret

ved § 2 i lov nr. 333 af 9. april 2024, foretages følgende ændringer:

§ 48 E, stk. 3, nr. 3,

ændres »59.500 kr.« til: »47.600 kr.«

§ 65, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »§ 13, stk. 2, indeholdes 15,4 pct. udbytte-

skat« til: »§ 13, stk. 1, nr. 3, undlades at indeholde udbytteskat«.

UDKAST

§7

I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 700 af 20. april 2021,

som ændret ved § 2 i lov nr. 1180 af 8. juni 2021 og § 6 i lov nr. 679 af 3.

juni 2023, foretages følgende ændring:

§ 10

ændres »§ 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,« til: »§ 13, stk. 1, nr. 2 og 3,«.

§8

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1390 af 29. september 2022,

som ændret ved § 4 i lov nr. 1563 af 12. december 2023, foretages følgende

ændring:

§ 31, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »§ 13, stk. 4-9« til: »§ 13, stk. 3-8«.

§9

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, som

ændret senest ved § 6 i lov nr. 683 af 11. juni 2024, foretages følgende æn-

dring:

§ 26, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »§ 13, stk. 4-10« til: »§ 13, stk. 3-9«.

§ 10

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

§ 1, nr. 6, og § 4 har virkning fra og med indkomståret 2025.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2-4 og 7-9, og § 5, nr. 3 og 4, har virkning for udbytter,

der udloddes den 1. januar 2025 eller senere.

Stk. 4.

§ 3, nr. 2, 4 og 5, har virkning for aktier, der optages første gang

til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1.

januar 2025 eller senere.

Stk. 5.

§ 6, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2026.

Stk. 6.

§ 5, nr. 1 og 2, har virkning fra og med indkomståret 2027.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede porte-

føljeaktier

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Midlertidig periode med realisationsbeskatning af noterede portefølje-

aktier

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieind-

komst

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Forhøjelse af loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsakti-

viteter

UDKAST

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Lempelse af bruttoskatteordningen

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Justering af reglerne om underskudsfremførsel

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Ophævelse af beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede por-

teføljeaktier

3.1.2. Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen

3.1.3. Midlertidig periode med realisationsbeskatning af noterede porteføl-

jeaktier

3.1.4. Forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktie-

indkomst

3.1.5. Forhøjelse af loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsak-

tiviteter

3.1.6. Lempelse af bruttoskatteordningen

3.1.7. Justering af reglerne om underskudsfremførsel

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

UDKAST

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni

2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Ra-

dikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Aftalepartierne er enige om, at der skal være gode rammevilkår for fremti-

dens virksomheder, og at nye virksomheder skal kunne udvikle deres ideer

og omsætte dem til vækst. En væsentlig forudsætning for, at flere iværksæt-

tere kan blive en vækstsucces, er, at de har mulighed for at investere i ud-

viklingen af deres virksomhed.

Det kan imidlertid være vanskeligt for små og nystartede virksomheder at

rejse den nødvendige kapital til at realisere et muligt vækstpotentiale. Ved

lånefinansiering skal der typisk stilles sikkerhed. Ofte har disse virksomhe-

der dog alene en begrænset mængde aktiver at stille til sikkerhed. Herudover

har de ikke i samme grad som mere etablerede, større virksomheder adgang

til internationale investorer.

Det foreslås at ophæve beskatningen af udbytter, som selskaber m.v. mod-

tager af skattefri porteføljeaktier. Forslaget vil gøre det mere attraktivt for

danske og udenlandske investorer at foretage porteføljeinvesteringer i uno-

terede selskaber og dermed potentielt bidrage til at øge adgangen til kapital

for unoterede selskaber.

Det foreslås samtidig at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen, der

for kalenderåret 2025 er 137.200 kr. og fra og med kalenderåret 2026 er

140.800 kr., til 160.000 kr. fra og med kalenderåret 2025 (2024-niveau).

Det foreslås derudover at indføre en adgang for selskaber til at vælge reali-

sationsbeskatning i en periode på 7 år efter den første børsnotering. Herved

vil der være mulighed for i en periode at undgå lagerbeskatning, som i visse

situationer kan medføre en stor likviditetsbelastning for selskabet. Når peri-

oden er udløbet, vil selskabet overgå til lagerbeskatning, hvorved der vil

indtræde en beskatning af de urealiserede avancer, der er optjent over peri-

oden med realisationsbeskatning.

Endvidere foreslås det at forhøje progressionsgrænsen for beskatning af per-

sonlig aktieindkomst fra 61.000 kr. til 80.000 kr. (2024-niveau). For ægte-

fæller vil progressionsgrænsen være 160.000 kr. om året (2024-niveau).

Det foreslås desuden at forhøje loftet over skattekreditter for forsøgs- og

forskningsaktiviteter fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr. fra og med indkomståret

UDKAST

2027. Virksomheder vil dermed kunne få udbetalt skatteværdien af under-

skud, der stammer fra forsøgs- og forskningsudgifter, op til 35 mio. kr. årligt

på koncernniveau. Det vil styrke incitamentet til at investere i forskning og

udvikling for bl.a. forskningstunge virksomheder.

Det foreslås samtidig at lempe bruttoskatteordningen ved at nedsætte det

vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under ordningen. Kravet fo-

reslås nedsat fra 75.100 kr. pr. måned til 60.100 kr. pr. måned (2024-niveau).

Det vil gøre det lettere for danske virksomheder, herunder iværksættervirk-

somheder, at tiltrække fremtrædende, internationale nøglemedarbejdere

(højtlønnede medarbejdere).

Endeligt foreslås det at justere reglerne om underskudsfremførsel, så selska-

ber m.v. fuldt ud kan fradrage fremført underskud på op til ca. 20 mio. kr.

(2024-niveau) mod de for indkomståret 2024 gældende ca. 9,5 mio. kr. Der-

med forberedes mulighederne for at modregne fremført underskud for bl.a.

virksomheder med høje investeringsomkostninger.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede

porteføljeaktier

2.1.1. Gældende ret

Selskaber m.v. er skattefri af avancer på visse unoterede porteføljeaktier.

Selskaber m.v. skal således ikke medregne gevinst og tab på porteføljeaktier

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C, jf. aktieavancebeskatnings-

lovens § 8, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C skal der ved skattefri portefølje-

aktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked

eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), og som ejes af et sel-

skab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der er

investeret i (porteføljeselskabet).

Livsforsikringsselskabers besiddelser af porteføljeaktier er ikke omfattet af

definitionen.

Det er en betingelse, at porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab,

som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et til-

svarende udenlandsk selskab.

Det er endvidere en betingelse, at porteføljeselskabets beholdning af aktier,

der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handels-

facilitet (noterede aktier), opgjort gennemsnitligt over det forudgående

UDKAST

regnskabsår, ikke overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital ved

udgangen af dette (forudgående) regnskabsår.

Selskaber m.v., der er hjemmehørende i Danmark, og udenlandske selska-

bers faste driftssteder i Danmark skal medregne 70 pct. af udbytter af skat-

tefri porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. sel-

skabsskattelovens § 13, stk. 2. Tilsvarende gælder fonde m.v. omfattet af

fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § 10. Dermed beskattes

udbytterne med en sats på 15,4 pct. (70 pct. af selskabsskattesatsen på 22

pct.).

Reglen i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, om beskatning med 15,4 pct. fin-

der ikke anvendelse, hvor aktierne i porteføljeselskabet er næringsaktier om-

fattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 eller investeringsselskabsaktier

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 A.

Endvidere finder reglen om beskatning med 15,4 pct. ikke anvendelse, hvis

porteføljeselskabet har fradrag for udbytteudlodningen. Dette gælder heller

ikke, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag

for udbytteudlodningen. Der er efter danske skatteregler ikke fradrag for

udbytteudlodninger.

Foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er

skattepligtige af udbytter, medmindre foreningens m.v. midler ifølge ved-

tægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige formål. De ikke almenvelgørende foreninger m.v. skal

medregne udbytter af skattefri porteføljeaktier fuldt ud ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst, idet udbytterne beskattes med 15 pct., jf. sel-

skabsskattelovens § 18, stk. 2.

Der er med hjemmel i kildeskattelovens § 65, stk. 6, fastsat regler om inde-

holdelse af en udbyttekildeskat på 15,4 pct. af udbytter af skattefri porteføl-

jeaktier, hvor modtageren er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller

er et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark omfattet af selskabs-

skattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. § 32 a i bekendtgørelse om kildeskat.

Der er endvidere med hjemmel i kildeskattelovens § 65, stk. 6, fastsat regler

om indeholdelse af en udbyttekildeskat på 15 pct. af udbytter, hvor modta-

geren er en forening m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,

jf. § 33, stk. 1, i bekendtgørelse om kildeskat.

Udenlandske selskaber m.v. skal betale en kildeskat på 15 pct. af udbytter

af skattefri porteføljeaktier, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat,

UDKAST

der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konven-

tion eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt. Er der indgået en dobbeltbeskatnings-

overenskomst mellem Danmark og den stat, hvor selskabet m.v. er hjemme-

hørende, hvorved der er aftalt en lavere sats end 15 pct., betales der en kil-

deskat beregnet med denne lavere sats.

Udenlandske selskaber m.v., der er hjemmehørende i en stat, hvor betingel-

sen om udveksling af oplysninger ikke er opfyldt, skal betale en kildeskat

på 22 pct., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt.

Ved udbetaling af udbytter af skattefri porteføljeaktier til udenlandske sel-

skaber m.v. indeholdes der en udbyttekildeskat på 27 pct., jf. kildeskattelo-

vens § 65, stk. 1.

Udbytter af aktier m.v. skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, idet ligningslovens § 16 A, stk.

2, indeholder en opregning af beløb, der skal henregnes til udbytte.

Hvis et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller

fondsbeskatningsloven, dvs. et selskab m.v., der er hjemmehørende i Dan-

mark, har afstået skattefri porteføljeaktier og inden for 6 måneder efter af-

ståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab, anses forskel-

len mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum for et

udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5. Forskelsbeløbet anses dog

kun for et udbytte, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffel-

sessum, og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhver-

velsen.

Som udgangspunkt skal udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår,

hvor et selskab er endeligt opløst, behandles efter reglerne om opgørelse af

gevinst og tab ved afståelse af aktier. Som en undtagelse herfra gælder, at

udlodning af et sådant likvidationsprovenu i visse tilfælde skal behandles

som et udbytte.

Hvor et selskab m.v. ejer skattefri porteføljeaktier i et selskab, der likvide-

res, skal den modtagne andel af likvidationsprovenuet under visse betingel-

ser beskattes som aktieudbytte, jf. bl.a. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1,

litra d.

Beskatning af likvidationsprovenu som aktieudbytte skal ske, hvis det likvi-

derede selskabs aktivmasse for mindst 50 pct. består af datterselskabs- eller

UDKAST

koncernselskabsaktier. Datterselskabs- og koncernselskabsaktierne skal

medregnes til aktivmassen, både hvor der er tale om et direkte ejerskab, og

hvor der er tale om et indirekte ejerskab. Ved opgørelsen af 50 pct.-kravet

skal aktierne indgå med deres handelsværdi.

Beskatning af likvidationsprovenu som aktieudbytte skal endvidere ske,

hvis der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en

overdragelse af datterselskabs- eller koncernselskabsaktierne til det likvide-

rede selskabs direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet

selskab.

Som udgangspunkt skal et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab,

hvor dette er i likvidation, behandles efter reglerne om opgørelse af gevinst

og tab ved afståelse af aktier, når tilbagesalget sker i det kalenderår, hvor

selskabet er endeligt opløst. Som en undtagelse herfra gælder, at den mod-

tagne afståelsessum fra tilbagesalget i visse tilfælde skal medregnes ved op-

gørelsen af den skattepligtige indkomst.

Hvor et selskab m.v. ejer skattefri porteføljeaktier i et selskab, der likvide-

res, skal afståelsessummen fra tilbagesalget af aktier til det udstedende sel-

skab under visse betingelser medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, jf. bl.a. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d.

Bestemmelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, og § 16 B, stk.

2, nr. 2, litra d, er parallelle. De betingelser, der skal være opfyldt, for at

afståelsessummen ved et tilbagesalg til det udstedende selskab skal beskat-

tes, er således de samme, som dem der skal være opfyldt, for at et likvidati-

onsprovenu skal beskattes som aktieudbytte.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Det kan i nogle tilfælde være en udfordring for især mindre danske virksom-

heder at tiltrække kapital til at realisere et muligt vækstpotentiale. En mu-

lighed for en virksomhed til at hente kapital til at dække behovet for øgede

investeringer kan være at lade virksomheden børsnotere. En anden mulighed

for at øge interessen fra eksterne investorer kan være at gøre deres investe-

ringer helt eller delvis skattefrie. Med forslaget om en ophævelse af beskat-

ningen af selskabers udbytte fra unoterede porteføljeaktier, der opfylder be-

tingelserne for at være skattefrie porteføljeaktier, er det valgt at fremme

sidstnævnte mulighed.

Det er vurderingen, at en ophævelse af udbyttebeskatningen nødvendigvis

må være generel og dermed omfatte alle selskabsinvestorers investeringer i

UDKAST

unoterede porteføljeaktier. Skattefriheden bør derfor gælde uanset virksom-

hedens karakter og størrelse, og uanset om virksomheden måtte være ny-

etableret eller har eksistereret i mange år.

Fokus har været rettet mod primært at styrke muligheden for at rejse kapital

fra indenlandske investorer. I og med at porteføljeinvesteringer med en ejer-

andel under 10 pct. som udgangspunkt er omfattet af reglerne om kapitalens

frie bevægelighed, vil en indførelse af regler, der er målrettet danske inve-

storer, dog ikke være i overensstemmelse med EU-retten. Kapitalens frie

bevægelighed finder anvendelse, når kapitalandele er erhvervet med det ene

formål at investere uden at ville opnå indflydelse på virksomhedens drift og

kontrollen med den.

Det vil heller ikke være i overensstemmelse med EU-retten at begrænse

skattefriheden til porteføljeaktier i danske selskaber. For danske selskabsin-

vestorer skal skattefriheden således som udgangspunkt gælde for både dan-

ske og udenlandske porteføljeaktier. For udenlandske selskabsinvestorer vil

udgangspunktet ligeledes være, at skattefriheden bør gælde alle tilfælde,

hvor investeringen er foretaget med det ene formål at investere uden at ville

opnå indflydelse på virksomhedens drift og kontrollen med den. Da EU-

retten giver mulighed for en afgrænsning i forhold til, om den udenlandske

selskabsinvestors hjemland udveksler oplysninger med de danske myndig-

heder eller ej, bør kredsen af omfattede udenlandske selskabsinvestorer dog

afgrænses til de selskabsinvestorer, hvis hjemland udveksler oplysninger

med de danske myndigheder.

Hensynet til overholdelse af EU-retten vil dermed betyde, at den foreslåede

ophævelse af beskatningen af selskabers udbytte fra skattefri porteføljeak-

tier f.eks. også vil komme til at gælde for udenlandske ejere.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve beskatningen af udbytte, som selskaber m.v. modta-

ger af skattefri porteføljeaktier.

Det foreslås, at skattefriheden skal være betinget af, at der ikke har været

fradrag for udbytteudlodningen. Dette svarer til det gældende krav for at

kunne opnå en udbyttebeskatning på 15,4 pct.

Skattefriheden vil omfatte udbytter, der udloddes af selskaber, som opfylder

betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4 C for at være et porteføl-

jeselskab. Det vil f.eks. betyde, at tidspunktet for porteføljeselskabets etab-

lering vil være uden betydning for skattefriheden. Tilsvarende vil det f.eks.

UDKAST

også betyde, at porteføljeselskabets størrelse i forhold til omsætning m.v. vil

være uden betydning for skattefriheden.

Både danske og udenlandske selskaber vil kunne anses for et porteføljesel-

skab efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C. For danske selskabsinvesto-

rer vil skattefriheden dermed omfatte såvel udbytte som modtages fra et

dansk porteføljeselskab, som udbytte, der modtages fra et udenlandsk por-

teføljeselskab.

Den foreslåede skattefrihed vil omfatte de selskaber m.v., der efter gældende

regler beskattes med 15,4 pct. Det vil sige danske selskaber m.v., der er om-

fattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, fonde

m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven og udenlandske selskabers danske

faste driftssteder. Derudover foreslås det, at skattefriheden skal omfatte ikke

almenvelgørende foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 6.

Det foreslås endvidere, at skattefriheden skal omfatte udenlandske selskabs-

investorers udbytte af skattefri porteføljeaktier i et dansk porteføljeselskab.

Skattefriheden foreslås gennemført på den måde, at der principielt vil fore-

ligge en begrænset skattepligt af udbyttet, men kildeskattesatsen vil være 0

pct.

Den foreslåede skattefrihed vil omfatte de udenlandske selskabsinvestorer,

der er undergivet en udbyttebeskatning på 15 pct. (eller beskatning med en

lavere sats efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst).

EU-rettens regler om kapitalens fri bevægelighed betyder således, at det

ikke er muligt kun at fritage de danske selskabsinvestorer fra en beskatning

af udbytter fra skattefri porteføljeaktier. Danske og udenlandske investorer

skal behandles ens, og da porteføljeinvesteringer som udgangspunkt vedrø-

rer kapitalens fri bevægelighed, gælder dette også i forhold til udenlandske

investorer uden for EU. En forskelsbehandling baseret på et krav om, at den

udenlandske investors hjemland (uden for EU) har forpligtet sig til at ud-

veksle oplysninger med de danske myndigheder, anses dog for at være for-

enelig med EU-retten.

En porteføljeinvestering er dog ikke omfattet af kapitalens frie bevægelig-

hed, hvis investoren har bestemmende indflydelse i det danske portefølje-

selskab, herunder som følge af en aftale med andre selskabsdeltagere om

udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Der foreslås derfor en undta-

UDKAST

gelse, hvor porteføljeinvestoren har bestemmende indflydelse i portefølje-

selskabet, selv om investoren ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, og

investoren er hjemmehørende uden for EU.

I tilknytning til den foreslåede skattefrihed foreslås det generelt indsat som

en eksplicit betingelse for at være berettiget til skattefrihed eller en lavere

udbyttebeskatning end 15 pct., at modtageren er retmæssig ejer af udbytte-

udlodningen.

Formålet med denne betingelse er at forhindre misbrug af adgangen til skat-

tefrihed eller en lavere beskatning end 15 pct. efter en dobbeltbeskatnings-

overenskomst ved at tilrettelægge en struktur, hvor det på forhånd ligger

fast, at udbyttet er bestemt til at skulle »strømme igennem« til en modtager

hjemmehørende i et land, der ikke ville kunne modtage udbytterne skattefrit

eller med en lavere beskatning end 15 pct. efter en dobbeltbeskatningsover-

enskomst, hvis vedkommende modtog udbyttet direkte.

Det foreslås endelig at ophæve reglen i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5,

og at ændre reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, og § 16 B,

stk. 2, nr. 2, litra d.

Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, er en værnsregel, der har til formål at

hindre, at danske selskaber og fonde konverterer skattepligtigt udbytte til

skattefrie avancer. Med den foreslåede skattefrihed for udbytter af skattefri

porteføljeaktier vil der ikke længere være behov for bestemmelsen.

For så vidt angår ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, og § 16 B, stk.

2, nr. 2, litra d, er der tilsvarende tale om værnsregler, der har til formål at

hindre, at skattepligtigt udbytte konverteres til skattefrie avancer. Den fore-

slåede skattefrihed for udbytter af skattefri porteføljeaktier omfatter ikke

udenlandske selskabsaktionærer, som er hjemmehørende i en stat, der ikke

udveksler oplysninger med de danske myndigheder. Endvidere omfatter den

foreslåede skattefrihed ikke udenlandske selskabsaktionærer, der er hjem-

mehørende uden for EU, og som sammen med koncernforbundne parter ejer

mindst 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, og udenlandske sel-

skabsaktionærer, der er hjemmehørende uden for EU, som har bestemmende

indflydelse i porteføljeselskabet, selv om de ejer mindre end 10 pct. af ak-

tiekapitalen. Disse udenlandske selskabsaktionærer vil dermed fortsat være

skattepligtige til Danmark af udbytte af skattefri porteføljeaktier. De to be-

stemmelser foreslås derfor justeret således, at det præciseres, at de pågæl-

dende regler alene omfatter sådanne selskaber.

UDKAST

2.2. Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen

2.2.1. Gældende ret

Personer, der er fuldt skattepligtige her til landet, kan foretage indskud på

aktiesparekontoen, i det omfang den samlede værdi af aktiesparekontoen

inklusive årets nettoindskud ikke overstiger et beløb, der for kalenderåret

2024 udgør 135.900 kr.

For kalenderåret 2025 udgør beløbet 137.200 kr. (2024-niveau), og for ka-

lenderåret 2026 og senere år udgør beløbet 140.800 kr. (2024-niveau), jf.

aktiesparekontolovens § 9, stk. 1, 3. og 4. pkt.

Beløbsgrænserne reguleres efter reglerne i personskattelovens § 20.

Værdien af aktiesparekontoen opgøres hvert år den 31. december og danner

grundlag for, i hvilket omfang der kan foretages nettoindskud i det følgende

kalenderår.

Hvis der foretages indskud på aktiesparekontoen, som overstiger beløbs-

grænsen, skal det overskydende beløb udloddes. Derudover skal der betales

en afgift på 3 pct. p.a. af dette beløb, jf. aktiesparekontolovens § 9, stk. 3, 2.

pkt. Der kan dog i det kalenderår, hvor skatten forfalder til betaling, foreta-

ges indskud på aktiesparekontoen til betaling heraf.

Beskatningsgrundlaget opgøres som forskellen mellem værdien af alle akti-

ver på aktiesparekontoen ved indkomstperiodens afslutning og aktivernes

værdi ved indkomstperiodens begyndelse med fradrag af indkomstperio-

dens indskud og med tillæg af indkomstperiodens udlodninger. Det vil sige,

at beskatningen sker på grundlag af et lagerprincip. Dette er i modsætning

til direkte investering i aktier uden for aktiesparekontoen, hvor beskatningen

som udgangspunkt sker på grundlag af de i løbet af indkomståret realiserede

gevinster og tab.

For fuldt skattepligtige personer beskattes gevinst på aktiesparekontoen med

en skattesats på 17 pct. Et værdifald på aktiesparekontoens aktiver fremføres

til modregning i senere års gevinster på aktiesparekontoen.

2.2.2. Skatteministeriets overvejel ser

Det blev muligt at spare op via aktiesparekontoen for første gang i kalen-

deråret 2019. Ordningen blev indført med henblik på at gøre det mere at-

traktivt at opspare i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser via en nem

ordning med en effektiv gennemsnitlig beskatning af afkastet, der er lavere

end den almindelige, gældende aktieindkomstbeskatning.

UDKAST

Der blev indført en gradvis forhøjelse af loftet for indskud ved lov nr. 1563

af 12. december 2023, og en yderligere forhøjelse vil gøre det endnu mere

attraktivt at opspare i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen til 160.000

kr. (2024-niveau) for kalenderåret 2025 og senere år, så det bliver endnu

mere attraktivt for personer at spare op via aktiesparekontoen.

2.3. Midlertidig periode med realisationsbeskatning af noterede porte-

føljeaktier

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler skal selskaber m.v. som udgangspunkt medregne

gevinst og tab ved afståelse af porteføljeaktier ved opgørelsen af den skat-

tepligtige indkomst. Ved porteføljeaktier forstås aktier, som ejes af et sel-

skab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der er inve-

steret i.

For porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet (noterede aktier), skal gevinst og tab medregnes

ved indkomstopgørelsen efter lagerprincippet. Det vil sige, at indkomstårets

gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved ind-

komstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For

aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen

i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som

er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for akti-

ernes værdi ved indkomstårets slutning.

For porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked

eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), og som opfylder de-

finitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4 C af skattefri porteføljeaktier,

skal gevinst og tab ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.

For unoterede porteføljeaktier, der er skattepligtige, er udgangspunktet, at

gevinst og tab skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter lagerprincip-

pet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. Der er dog adgang til at

vælge, at gevinst og tab skal opgøres efter realisationsprincippet, jf. aktie-

avancebeskatningslovens § 23, stk. 6. I så fald kan tab alene fradrages i ge-

vinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskat-

ningslovens § 9.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

UDKAST

Folketingets Skatteudvalget nedsatte den 4. marts 2021 en parlamentarisk

arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulighederne for at forbedre skattevil-

kårene for iværksættere. Arbejdsgruppen rettede bl.a. en kritik af de danske

regler om selskabers beskatning af noterede porteføljeaktier, jf. Skatteud-

valgets beretning af 16. marts 2022, og pegede i den sammenhæng på, at der

er færre børsnoteringer i Danmark end Norge og Sverige, og at det ses, at

mange danske virksomheder vælger at blive børsnoteret i Sverige. Skatte-

udvalgets parlamentariske arbejdsgruppe (med undtagelse af EL og SF) fo-

reslog i samme forbindelse, at udfordringen kunne løses ved at give adgang

til, at selskaber med investering i en virksomhed i forbindelse med børsno-

tering af virksomheden kan vælge, om de vil beskattes efter lagerprincippet

eller realisationsprincippet.

Lagerbeskatning af noterede porteføljeaktier har været udsat for kritik fra

erhvervslivet og iværksættere. Kritikken har især gået på, at lagerbeskatnin-

gen giver problemer i de situationer, hvor det selskab, hvor en ideudvikling

har fundet sted (iværksætterselskabet), børsnoteres, dvs. aktierne optages til

handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Ejer

iværksætteren aktier i iværksætterselskabet via et holdingselskab, vil hol-

dingselskabet risikere at kunne havne i en skattegæld, som opstår i forbin-

delse med, at værdien af aktierne finder sit naturlige leje. Hvis kursen i et

sådan tilfælde topper frem mod årsskiftet og falder umiddelbart efter års-

skiftet, kan dette resultere i en skat opgjort efter lagerprincippet, som hol-

dingselskabet ikke umiddelbart har likviditet til at betale. Iværksættere har

peget på, at hvis deres holdingselskab må sælge aktierne i iværksættersel-

skabet for at betale skatten, kan dette resultere i endnu større kursfald. Ved

meget store kursudsving kan der desuden være risiko for, at et salg af akti-

erne ikke vil kunne dække skatten i selskabet.

Det er vurderingen, at denne udfordring vil kunne imødekommes ved at give

selskaber mulighed for at vælge realisationsbeskatning i en midlertidig pe-

riode på 7 år regnet fra den første børsnotering af det selskab, der ejes aktier

i. Det er baseret på, at kursen på aktierne typisk vil have stabiliseret sig se-

nest 7 år efter børsnoteringen.

EU-rettens regler om kapitalens fri bevægelighed betyder, at det ikke er mu-

ligt at begrænse adgangen til valg af realisationsbeskatning til porteføljeak-

tier i danske selskaber. Hensynet til overholdelse af EU-retten vil dermed

betyde, at den foreslåede adgang til en midlertidig realisationsbeskatning

både vil omfatte danske selskabsaktionærers investering i danske noterede

porteføljeaktier og deres investering i udenlandske noterede porteføljeak-

tier.

UDKAST

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre en adgang for selskaber til at vælge realisationsbe-

skatning af porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked

eller en multilateral handelsfacilitet (noterede porteføljeaktier). Adgangen

til at vælge realisationsbeskatning vil være mulig i en periode på 7 år efter

den første børsnotering.

Den foreslåede ændring vil medføre, at selskaber kan vælge, at investeringer

i nynoterede porteføljeaktier beskattes efter realisationsprincippet i stedet

for efter lagerprincippet. Adgangen til at vælge en realisationsbeskatning vil

også omfatte eventuelle nyudstedelser af aktier i det børsnoterede selskab

f.eks. som følge af en kapitalforhøjelse, forudsat at nyudstedelsen sker inden

for 7 år efter den første børsnotering.

Hvor aktierne ejes på tidspunktet for børsnotering, vil valget skulle træffes

i forbindelse med børsnoteringen. Hvor selskabet køber aktierne efter børs-

notering, vil der kunne vælges realisationsbeskatning, hvis købet sker inden

for 7 år efter børsnoteringen, idet muligheden for realisationsbeskatning vil

foreligge for den resterende del af 7-årsperioden fra den første børsnotering.

Valget vil skulle træffes i tilknytning til købsåret.

Valget vil omfatte alle de aktier i samme selskab, som selskabsaktionæren

ejer på det tidspunkt, hvor valget træffes, og de aktier i det pågældende sel-

skab, som selskabsaktionæren måtte erhverve inden for perioden på 7 år

regnet fra den første børsnotering af det selskab, der investeres i.

Et valg om anvendelse af realisationsprincippet vil ikke kunne omgøres in-

den for 7-årsperioden. Det indebærer, at når den skattepligtige først har valgt

realisationsprincippet for en aktiebesiddelse i et givet børsnoteret selskab,

vil dette valg være gældende frem til udløbet af 7-årsperioden. For de aktier,

der var ejet på det tidspunkt, hvor valget blev truffet, kan der ikke ske et

valg tilbage til lagerprincippet. Endvidere vil alle efterfølgende aktieerhver-

velser i samme selskab inden for 7-årsperioden obligatorisk blive omfattet

af realisationsprincippet. Inden for 7-årsperioden kan den skattepligtige så-

ledes ikke have en aktiebeholdning i et givet børsnoteret selskab, hvor nogle

af aktierne i selskabet er omfattet af lagerprincippet og andre af realisations-

princippet.

Det foreslås, at adgangen til fradrag for tab ved afståelse af aktier, hvor der

er valgt realisationsbeskatning, gøres kildeartsbegrænset. Dette svarer i

princippet til de gældende regler for realisationsbeskattede skattepligtige

(unoterede) porteføljeaktier. Dog foreslås en lempeligere kildeartsbegræns-

ning, idet det foreslås, at tab generelt skal kunne fradrages i gevinster på

UDKAST

skattepligtige porteføljeaktier. Afstås aktierne med tab, vil det realiserede

tab dermed kunne fradrages i indkomstårets gevinster på lagerbeskattede

(noterede) porteføljeaktier eller i indkomstårets gevinster på andre realisati-

onsbeskattede (unoterede) porteføljeaktier. Hvis tabene ikke kan anvendes i

indkomståret, vil de kunne fremføres til modregning i eventuelle fremtidige

gevinster på lagerbeskattede eller realisationsbeskattede porteføljeaktier.

Den midlertidige periode med realisationsbeskatningen på 7 år begynder på

det tidspunkt, hvor det pågældende selskabs aktier første gang optages til

handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Efter udløb af 7-årsperioden vil det selskab, der har valgt realisationsbeskat-

ning, skulle anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på de

porteføljeaktier, som selskabet fortsat ejer.

Når aktierne overgår til beskatning efter lagerprincippet, anvendes aktiens

anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår,

hvor aktierne overgår til lagerbeskatningen, jf. aktieavancebeskatningslo-

vens § 24, stk. 3.

Hvor selskabet har anskaffet porteføljeaktierne i tilknytning til børsnoterin-

gen eller i løbet af 7-årsperioden, vil aktiernes anskaffelsessum udgøre pri-

moværdien for det første indkomstår med lagerbeskatningen.

Hvor selskabet ejede aktierne før børsnoteringen, og aktierne på dette tids-

punkt enten havde karakter af datterselskabsaktier eller skattefri portefølje-

aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C, vil børsnoteringen

have betydet et skift af skattemæssig status for aktierne til skattepligtige

porteføljeaktier

–

ellers vil muligheden for at vælge realisationsbeskatning

ikke være relevant.

I disse situationer opgøres anskaffelsessummen efter aktieavancebeskat-

ningslovens § 33 A. Den skattemæssige statusændring sidestilles med afstå-

else og nyanskaffelse. Anskaffelsessummen er således værdien på tidspunk-

tet, hvor selskabets aktier optages til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet og derved går fra at være en skattefri aktie til en

skattepligtig porteføljeaktie omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9.

Dermed vil værdien på tidspunktet for børsnoteringen i sådanne tilfælde ud-

gøre primoværdien for det første indkomstår med lagerbeskatningen.

Der vil dermed for det første indkomstår efter udløbet af 7-årsperioden ind-

træde en beskatning af de urealiserede avancer, der er optjent over perioden.

UDKAST

2.4. Forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af personlig ak-

tieindkomst

2.4.1. Gældende ret

Personers aktieindkomst beskattes efter gældende regler med 27 pct. op til

en progressionsgrænse på 61.000 kr. (2024-niveau) og med 42 pct. af den

del af indkomsten, der ligger over progressionsgrænsen. Ægtefæller sambe-

skattes af aktieindkomst. Det vil sige, at ægtefællers indkomst lægges sam-

men, og at progressionsgrænsen udgør det dobbelte, altså 122.000 kr. (2024-

niveau).

Aktieindkomsten er defineret i personskattelovens § 4 a og består bl.a. af

aktieudbytter, realiserede gevinster fra aktier og ikke-realiserede gevinster

på visse investeringsbeviser.

I tilfælde af dødsfald, hvor afdødes dødsbo er fritaget for dødsbobeskatning,

jf. dødsboskattelovens § 6, beskattes afdødes aktieindkomst i mellemperio-

den efter samme satser og med samme progressionsgrænser som nævnt i

personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. dødsboskattelovens § 16. Mellem-

perioden omfatter perioden fra udløbet af afdødes seneste indkomstår forud

for dødsfaldet til og med dødsdagen. Der betales ikke indkomstskat, herun-

der aktieindkomstskat, i et skattefritaget dødsbo. Et dødsbo er skattefritaget,

hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsda-

gen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, hver især ikke overstiger

et grundbeløb på 2.595.100 kr. (2010-niveau) svarende til 3.272.500 kr.

(2024-niveau).

I tilfælde af dødsfald, hvor afdødes dødsbo ikke er fritaget for dødsbobe-

skatning, beskattes afdødes aktieindkomst i bobeskatningsperioden efter

samme satser og med samme progressionsgrænser som nævnt i personskat-

telovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. dødsboskattelovens § 32. Bobeskatningsperi-

oden omfatter perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for

dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Afdødes og dødsboets

aktieindkomst opgøres således under et for bobeskatningsperioden, jf. døds-

boskattelovens § 19, stk. 3.

Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, der opfylder reglerne i dødsboskat-

telovens § 58 ved at få afdødes bo udleveret til uskiftet bo, få udlagt boet

som ægtefælleudlæg efter dødsboskiftelovens § 22 eller få udleveret afdø-

des bo efter reglerne om forenklet privat skifte efter dødsboskiftelovens §

34, eller ved at længstlevende ægtefælle er eneste legale arving, beskattes

den længstlevende ægtefælle efter reglerne i dødsboskattelovens kapitel 10.

Det indebærer, at afdødes indkomst i mellemperioden

–

altså perioden fra

UDKAST

udløbet af afdødes seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med døds-

dagen

–

som udgangspunkt beskattes hos den længstlevende ægtefælle, og

at afdødes indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler,

herunder personskattelovens § 4 a, jf. dødsboskattelovens § 62.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

Beskatning af aktieindkomst kan have betydning for selskabernes mulighe-

der for at rejse risikovillig kapital, hvis der er tale om selskaber, der ikke har

adgang til de internationale kapitalmarkeder. For at gøre det lettere at rejse

risikovillig kapital og styrke incitamentet til at investere i bl.a. unoterede

selskaber foreslås det at forhøje progressionsgrænsen, dvs. grænsen for

hvornår aktieindkomst beskattes med 42 pct.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst forhø-

jes fra 61.000 kr. (2024-niveau) til 80.000 kr. (2024-niveau). For ægtefæller

vil progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst være det dobbelte,

dvs. 160.000 kr. om året (2024-niveau).

Det foreslås således, at aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på

63.400 kr. (2010-niveau), beskattes med en sats på 27 pct., og at aktieind-

komst, der overstiger et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau), beskattes

med 42 pct.

De foreslåede ændringer vil medføre, at dødsboskattelovens regler om be-

skatning af afdødes og dødsboers aktieindkomst tilsvarende justeres, idet de

regler henviser direkte til

–

og dermed afspejler

–

personskattelovens regler

om beskatning af aktieindkomst. Det vil ydermere medføre, at en større an-

del af indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 vil være endelig

betaling af skatten.

For nærmere om forslaget henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne

hertil.

2.5. Forhøjelse af loftet over skattekreditter for forsøgs- og forsknings-

aktiviteter

2.5.1. Gældende ret

Selskaber m.v. og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksom-

hedsordningen, kan anmode Skatteforvaltningen om at få udbetalt skatte-

værdien af underskud, der stammer fra udgifter til forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter.

UDKAST

En virksomhed kan højst få udbetalt et samlet beløb svarende til skattevær-

dien af 25 mio. kr. Skatteværdien beregnes med den i selskabsskattelovens

§ 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår, dvs. med 22

pct. Efter de gældende regler er der således mulighed for at få udbetalt op

til 5,5 mio. kr.

Loftet over de årlige udbetalinger gælder samlet set for sambeskattede sel-

skaber og konstruktioner af selskaber og personligt drevne virksomheder i

virksomhedsordningen, der kontrolleres af samme person.

Det er en forudsætning for at få udbetalt skattekreditter, at der er tale om

udgifter, der er omfattet af ligningslovens § 8 B eller afskrivningslovens §

6, stk. 1, nr. 3. Forsknings- og udviklingsvirksomhed afgrænses således på

samme måde, som forsøgs- og forskningsvirksomhed afgrænses i begge be-

stemmelser.

Ved forsøgs- og forskningsvirksomhed forstås i første række udviklingsar-

bejde knyttet til erhvervsvirksomheden. Herudover omfatter fradragsretten

også anvendt forskning og grundforskning. Der vil typisk være tale om løn-

udgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af laboratorier eller lig-

nende, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

For udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, er det et

krav efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, at udgifterne skal være afholdt i til-

knytning til den skattepligtiges erhverv. Det betyder, at disse udgifter som

udgangspunkt først kan afskrives eller fradrages, når virksomheden er kom-

met i gang. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om et aktie- eller anparts-

selskab, der generelt må anses for at drive erhverv, eller hvis Skatteforvalt-

ningen giver tilladelse til, at udgifterne må fradrages eller afskrives, før virk-

somheden er kommet i gang, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1.

En konkret udgift til forsøgs- eller forskningsvirksomhed skal herudover

have den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhverv for at være fra-

dragsberettiget som udgift til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Det er i forarbejderne, jf. L 95, Folketingstidende 1972-73, tillæg A, spalte

2084, desuden forudsat, at udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

ikke kan fradrages som almindelige driftsomkostninger, der har til formål at

erhverve, sikre og vedligeholde en indkomst. Hvis der skal kunne opnås fra-

drag for forsøgs- og forskningsudgifter, stilles der således krav om, at ud-

giften er afholdt med henblik på noget mere.

UDKAST

Efter praksis stilles der krav om, at det projekt, udgifterne er afholdt til, in-

deholder et nyhedselement, der vurderes i forhold til det aktuelle nyhedsni-

veau inden for branchen. Projektet skal således resultere i ny viden eller er-

kendelse, der ikke allerede anvendes inden for den pågældende branche.

Projektet skal også indeholde et element af kreativitet og dermed basere sig

på nye koncepter eller ideer.

Endelig er det et krav, at projektet indeholder et usikkerhedselement, således

at der er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om det

forventede resultat kan opnås.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser

Det er vigtigt for den danske konkurrenceevne og for den danske økonomi

at styrke virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvik-

ling. Det er derfor væsentligt, at virksomhederne fastholder deres investe-

ringer i forskning og udvikling. Det understøtter deres konkurrenceevne

over for udenlandske konkurrenter og trækker i retning af øget produktivitet

i samfundsøkonomien som helhed.

Nogle virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, vil f.eks. i en

opstartsfase kunne have skattemæssigt underskud. For disse virksomheder

vil en forhøjelse af fradragene for forskning og udvikling ikke nødvendigvis

udgøre et incitament.

På den baggrund er der med skattekreditordningen skabt mulighed for at få

udbetalt skatteværdien af underskud relateret til investeringer i forskning og

udvikling. Udbetaling af skattekreditter kan være medvirkende til at styrke

incitamentet i underskudsgivende virksomheder, herunder små og mellem-

store virksomheder, til fortsat at investere i forskning og udvikling.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at forhøje loftet over skattekreditter for forsøgs- og forsknings-

aktiviteter fra de nuværende 25 mio. kr. til 35 mio. kr. fra og med indkomst-

året 2027.

Forhøjelsen af loftet over skattekreditter vil kunne medvirke til at styrke

især små og mellemstore virksomheders likviditet i perioder, hvor forsk-

nings- og udviklingsaktiviteter ikke resulterer i indtægter.

Små og mellemstore virksomheder har i dag ofte vanskeligt ved at finde den

nødvendige finansiering. Forslaget vil kunne medvirke til at styrke disse

virksomheders adgang til risikovillig kapital.

UDKAST

2.6. Lempelse af bruttoskatteordningen

2.6.1. Gældende ret

Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere

–

ofte kaldet forskerskatteordningen

–

kan anvendes af enhver, der opfylder

en række objektive betingelser.

Hovedbetingelserne for at kunne anvende ordningen er opregnet i kildeskat-

telovens § 48 E. Heraf følger, at:

- Medarbejderen skal blive skattepligtig til Danmark i forbindelse med på-

begyndelsen af ansættelsesforholdet.

- Medarbejderen må som udgangspunkt ikke inden for de seneste 10 år have

været skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller indkomst ved selvstæn-

dig virksomhed.

- Medarbejderen må ikke inden for de seneste 5 år have haft direkte eller

indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller have haft væsentlig indfly-

delse på den virksomhed, hvor den pågældende ansættes.

- Såfremt medarbejderen udfører arbejde i udlandet, må beskatningsretten

til indkomst højst overgå til det andet land i maksimalt 30 dage.

- Medarbejderen skal efter ansættelseskontrakten være garanteret en løn på

i gennemsnit 59.500 kr. om måneden (2010-niveau). Der er tale om et

grundbeløb, som reguleres efter personskattelovens § 20 og for 2024 udgør

75.100 kr. Dette vederlagskrav gælder ikke for personer, hvis kvalifikatio-

ner som forskere er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller Dan-

marks Frie Forskningsfond.

Opfylder forskeren eller nøglemedarbejderen betingelserne for at anvende

forskerskatteordningen, kan den pågældende vælge at blive bruttobeskattet

med 27 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag i en eller flere perioder af indtil 7

års samlet varighed. Der kan, med undtagelse af dokumenterede udgifter til

obligatoriske udenlandske sociale bidrag og udenlandske sociale arbejdsgi-

verbidrag, ikke foretages fradrag i indkomst omfattet af forskerskatteord-

ningen.

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser

Nedsættelse af vederlagskravet vil gøre det lettere for danske virksomheder,

herunder iværksættervirksomheder, at tiltrække flere personer til vigtige

nøglefunktioner i Danmark.

UDKAST

Flere højt kvalificerede nøglemedarbejdere vil desuden styrke danske virk-

somheders konkurrenceposition og dermed øge vækstmulighederne i dansk

økonomi.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at nedsætte det vederlagskrav, der giver adgang til beskatning

under bruttoskatteordningen. Vederlagskravet foreslås nedsat med 15.000

kr. fra 75.100 kr. til 60.100 kr. (2024-niveau) månedligt.

2.7. Justering af reglerne om underskudsfremførsel

2.7.1. Gældende ret

Efter selskabsskattelovens § 12, stk. 1, kan fremførelsesberettigede under-

skud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de føl-

gende indkomstår efter reglerne i bestemmelsens stk. 2 og 3.

Underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i den del af årets

skattepligtige indkomst, der ikke overstiger 9.457.500 kr. (2024-niveau), og

et herefter resterende underskud kan højst nedbringe den resterende ind-

komst med 60 pct., jf. § 12, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Underskud kan kun fremføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang

det ikke efter reglerne i stk. 2 kan rummes i årets indkomst, jf. stk. 3.

Det er de yngste underskud, der reduceres først, således at det er de ældste

underskud, der anvendes først.

Begrænsningen af adgangen til modregning af underskud hos sambeskat-

tede selskaber sker på sambeskatningsniveau, og selskaber, der deltager i en

sambeskatning, har dermed kun én fælles bundgrænse i sambeskatningen,

jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 3.

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser

Formålet med reglerne er at sikre en vis skattebetaling uden at fratage sel-

skaberne fradrag for udgifter, som de reelt har afholdt.

Iværksættere har ofte relativt store underskud i opstartsfasen, f.eks. til ud-

viklingen af et patent eller et andet immaterielt aktiv, og ved at forhøje be-

løbsgrænsen til ca. 20 mio. kr. (2024-niveau) vil adgangen til at anvende

sådanne underskud blive lempet, samtidig med at der generelt sikres en vis

skattebetaling.

2.7.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås at forhøje grundbeløbet fra 7,5 mio. kr. (2010-niveau) til 15,9

mio. kr. (2010-niveau) for indkomståret 2025 og senere indkomstår. Der-

med vil der for indkomståret 2025 og senere indkomstår fuldt ud kunne fra-

drages fremførelsesberettigede underskud på 20.049.900 kr. (2024-niveau).

Det er alene grundbeløbet, som det foreslås at ændre. Der ændres ikke på

principperne for fremførsel af underskud.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre et varigt mindreprovenu for det

offentlige på ca. 680 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser

Provenuvirk- Arbejdsudbud Fordelingsvirk- Samfundsøko-

ning efter tilba-

ning (Gini)

nomisk virk-

geløb og ad-

ning

færd

- Ophævelse af beskatningen af selskabers

-400

-200

udbytter fra unoterede porteføljeaktier

- Forhøjelse af loftet for indskud på aktie-

-15

0,00

sparekontoen

- Midlertidig periode med realisationsbe-

-20

skatning af noterede porteføljeaktier

- Forhøjelse af progressionsgrænsen for be-

-160

0,01

skatning af personlig aktieindkomst

- Forhøjelse af loftet over skattekreditter for

-55

forsøgs- og forskningsaktiviteter

- Lempelse af bruttoskatteordningen

-20

215

105

- Justering af reglerne om underskudsfrem-

-10

førsel

Mio. kr. (2024-niveau)

Fordelingen på de forskellige deleelementer m.v. er nærmere uddybet ne-

denfor.

3.1.1. Ophævelse af beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede

porteføljeaktier

Den del af lovforslaget, der vedrører ophævelse af beskatningen af selska-

bers udbytter fra unoterede porteføljeaktier, skønnes at medføre et årligt

mindreprovenu for det offentlige på ca. 400 mio. kr. efter tilbageløb og ad-

færd, jf. tabel 2.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved ophævelse af beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede

porteføljeaktier

UDKAST

Mio. kr. (2024-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og

adfærd

Umiddelbar virkning for kom-

muneskatten

2025

-600

-400

-50

2026

-600

-400

-50

2027

-600

-400

-50

2028

-600

-400

-50

2029

-600

-400

-50

2030

-600

-400

-50

Varigt

-600

-400

Finansår

2025

-600

Anm.: Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed, da virkningen afhænger af de konkrete investeringer og de

opnåede afkast i de enkelte år. Virkningen er opgjort som den strukturelle varige virkning. Der er ikke taget højde

for ændringer i investeringsadfærd, som dog vureres at trække i retning af at øge mindreprovenuet. Vurderingen

kan således have karakter af et underkantsskøn.

Med forslaget vil alle udbytteudlodninger fra unoterede porteføljeaktier

være fritaget for dansk beskatning. Det betyder i praksis, at der ikke skal

afregnes skat på udbytter fra danske selskaber til danske og udenlandske

porteføljeaktionærer, samt at danske selskabsaktionærer ikke vil blive be-

skattet i Danmark af udbytter fra udenlandske porteføljeaktier. Det vurderes,

at ca. 200 mio. kr. af den umiddelbare virkning tilfalder udenlandske selska-

ber.

Provenuvurderingen er behæftet med betydelig usikkerhed, herunder særligt

i forhold til hvor mange udbytter der tilfalder udenlandske investorer fra

danske porteføljeaktier. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at udenland-

ske investorer modtager halvt så meget i udbytte fra unoterede porteføljeak-

tier sammenlignet med danske investorer. Der vil være tale om en undervur-

dering af de provenumæssige konsekvenser, hvis de udenlandske investorer

modtager flere udbytter end forudsat.

Forslaget omfatter alle udbytter, som udloddes fra danske aktier fra og med

den 1. januar 2025, hvorved finansårsvirkningen i 2025 svarer til niveauet

for de indeholdte kildeskatter i Danmark. Det vurderes skønsmæssigt, at fi-

nansvirkningen udgør ca. -600 mio. kr. i 2025.

Ophævelsen af udbytteskatten udgør en skatteudgift, svarende til den umid-

delbare virkning på -600 mio. kr. Det skyldes, at selskabers øvrige finan-

sielle indkomster, herunder fra noterede porteføljeaktier, indgår fuldt ud ved

opgørelsen af grundlaget for selskabsskat, hvor beskatningen udgør 22 pct.

Danske selskabers udbytteindkomst indgår efter gældende regler i grundla-

get for selskabsskatten, hvoraf 15,24 pct. af provenuet tilfalder kommu-

nerne. Den umiddelbare virkning for kommunerne skønnes således at ud-

gøre ca. -50 mio. kr. om året. Forslaget har ikke betydning for regionerne.

UDKAST

3.1.2. Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen

Den del af lovforslaget, der vedrører en forhøjelse af loftet for indskud på

aktiesparekontoen, skønnes at indebære et mindreprovenu for det offentlige

på ca. 15 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 3.

Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen

Mio. kr. (2024-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og

adfærd

Umiddelbar virkning for kom-

muneskatten

2025

-25

-20

2026

-25

-20

-15

2027

-25

-20

-15

2028

-25

-20

-15

2029

-25

-20

-15

2030

-25

-20

-15

Varigt

-25

-20

-15

Finansår

2025

-0

Med forslaget forhøjes loftet for indskud på aktiesparekontoen til 160.000

kr. (2024-niveau), svarende til en forhøjelse på 22.800 kr. i 2025 og 19.200

kr. fra og med 2026 (2024-niveau).

Skatten på aktiesparekontoen afregnes efter årets afslutning, hvilket også er

tilfældet for personers øvrige aktieindkomst (foruden kildeskatten på udbyt-

ter), som afregnes i forbindelse med årsopgørelsen. På den baggrund er det

lagt til grund, at forslaget ikke vil have provenumæssige konsekvenser i fi-

nansåret 2025.

Aktiesparekontoen udgør en skatteudgift, da den indebærer en lempeligere

beskatning af afkast fra noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser

i forhold til de generelle regler for beskatning af aktieindkomst. Forslaget

om at forhøje loftet for indskud øger størrelsen på skatteudgiften svarende

til det umiddelbare mindreprovenu.

Denne del af lovforslaget har ikke betydning for kommuner eller regioner,

da skatteprovenuet vedrørende personers investeringer i aktier (fra aktiespa-

rekonti og almindelige depoter) fuldt ud tilfalder staten.

3.1.3. Midlertidig periode med realisationsbeskatning af noterede por-

teføljeaktier

Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af en midlertidig periode

med realisationsbeskatning af noterede porteføljeaktier, skønnes at medføre

et varigt mindreprovenu for det offentlige på ca. 20 mio. kr. om året efter

tilbageløb og adfærd, jf. tabel 4.

Tabel 4. Provenumæssige konsekvenser ved midlertidig periode med realisationsbeskatning af noterede por-

teføljeaktier

UDKAST

Mio. kr. (2024-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og

adfærd

Umiddelbar virkning for kom-

muneskatten

2025

-25

-20

-5

2026

-50

-45

-40

-10

2027

-80

-70

-60

-10

2028

-105

-90

-80

-15

2029

-135

-115

-100

-20

2030

-160

-135

-120

-25

Varigt

-25

-20

Finansår

2025

-25

Anm.: Provenuvurderingen er behæftet med betydelig usikkerhed, idet der ikke foreligger et fyldestgørende over-

blik over selskabers investeringer i nynoterede porteføljeaktier i både Danmark og udlandet. Hertil kommer, at

virkningen er særdeles følsom over for enkelte selskabers aktiebeholdninger, hvor værdiudviklingen ydermere

kan være særdeles volatil over årene.

Med forslaget vil selskaber kunne vælge beskatning efter realisationsprin-

cippet af indkomsten fra nynoterede porteføljeaktier i en periode på 7 år

efter en børsnotering. Det vil medføre en udskydelse af beskatningen og

dermed et rentetab for det offentlige.

Det lægges til grund, at finansårsvirkningen i 2025 svarer til den skønnede

virkning i indkomståret.

Den midlertidige periode med realisationsbeskatning udgør en skatteudgift,

svarende til den umiddelbare virkning på -25 mio. kr., opgjort som den va-

rige virkning. Det skyldes, at selskabers øvrige finansielle indkomster, her-

under fra noterede porteføljeaktier, som ikke er nynoterede, indgår i den al-

mindelige skattepligtige indkomst, hvor beskatningen opgøres efter lager-

princippet.

Danske selskabers indkomst fra noterede porteføljeaktier indgår i grundla-

get for selskabsskatten, hvoraf 15,24 pct. af provenuet tilfalder kommu-

nerne. Denne del af forslaget har således betydning for kommunerne, men

vurderes dog at være mindre end 5 mio. kr. om året, opgjort som den umid-

delbare varige virkning. Forslaget har ikke betydning for regionerne.

3.1.4. Forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af personlig

aktieindkomst

Den del af lovforslaget, der vedrører en forhøjelse af progressionsgrænsen

for beskatning af aktieindkomst, skønnes at medføre et varigt mindrepro-

venu for det offentlige på ca. 160 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 5.

Tabel 5. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst

Mio. kr. (2024-niveau)

Umiddelbar virkning

2025

-280

2026

-280

2027

-280

2028

-280

2029

-280

2030

-280

Varigt

-280

Finansår

2025

UDKAST

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og

adfærd

Umiddelbar virkning for kom-

muneskatten

-210

-160

-210

-160

-210

-160

-210

-160

-210

-160

-210

-160

-210

-160

Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. for ændringer i progressionsgrænsen

for aktieindkomst, hvor de 15 pct.-point forudsættes at afspejle ændret arbejdsudbud.

Med forslaget forhøjes den nuværende progressionsgrænse på 61.000 kr.

(2024-niveau) til 80.000 kr. (2024-niveau) svarende til en forhøjelse på

19.000 kr. (2024-niveau). Progressionsgrænsen er det dobbelte for ægtepar

under ét, idet de sambeskattes af aktieindkomst. Forslaget indebærer, at per-

soner med aktieindkomst vil kunne opnå en lempelse af beskatningen på op

til 2.850 kr. pr. person.

Den endelige aktieindkomst opgøres og afregnes i forbindelse med årsop-

gørelsen i året efter indkomståret. Denne del af forslaget vurderes uanset

eventuelle ændringer af forskudsopgørelsen for 2025 ikke at have nævne-

værdig finansårsvirkning i 2025. Denne del af lovforslaget har ikke betyd-

ning for kommuner eller regioner, da skatteprovenuet vedrørende personers

aktieindkomst fuldt ud tilfalder staten.

3.1.5. Forhøjelse af loftet over skattekreditter for forsøgs- og forsk-

ningsaktiviteter

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af loftet over skattekreditter

for forsøgs- og forskningsaktivitet, skønnes at medføre et varigt mindrepro-

venu for det offentlige på ca. 50 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 6.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forhøjelsen af loftet fra og med

2027 vil øge de årlige udbetalinger med ca. 170 mio. kr. årligt. En del af

dette mindreprovenu vil blive opvejet af, at udbetalte skattekreditter ikke

kan modregnes som underskud i efterfølgende års overskud, hvilket medfø-

rer, at mindreprovenuet reduceres i de efterfølgende år.

Tabel 6. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af loftet over skattekreditter for forsøgs- og forsk-

ningsaktiviteter

Mio. kr. (2024-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og

adfærd

Umiddelbar virkning for kom-

muneskatten

2025

2026

2027

-170

-150

-130

-30

2028

-160

-130

-120

-20

2029

-140

-120

-100

-20

2030

-120

-100

-90

-20

Varigt

-70

-60

-50

Finansår

2025

UDKAST

Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på

15,24 pct. med afregning 3 år efter indkomståret. Forhøjelsen af loftet over

skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter skønnes at medføre et

mindreprovenu for kommunerne på ca. 30 mio. kr. for 2027 med afregning

i 2030. Mindreprovenuet for kommunerne vil blive reduceret gradvist de

efterfølgende år. Herudover kan der opstå et marginalt mindreprovenu fra

beskatningen af virksomhedsindkomst hos personligt ejede virksomheder,

som ikke lader sig kvantificere.

3.1.6. Lempelse af bruttoskatteordningen

Den del af lovforslaget, der vedrører nedsættelsen af vederlagskravet for

nøglemedarbejdere under bruttoskatteordningen, skønnes at medføre et va-

rigt umiddelbart mindreprovenu på ca. 105 mio. kr. og et varigt mindrepro-

venu på ca. 15 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 7.

I 2026 skønnes et umiddelbart mindreprovenu på ca. 15 mio. kr. stigende til

ca. 75 mio. kr. i 2030. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet

at udgøre ca. 2 mio. kr. i 2026 stigende til ca. 10 mio. kr. i 2030. Den varige

virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et årligt mindreprovenu på

ca. 15 mio. kr. Da forslaget først har virkning fra 2026, er der ingen finans-

årsvirkning i 2025.

Da den kommunale andel af de indkomstskatter, som bortfalder ved forsla-

get, er noget større end kommunernes andel af forskerskatten, der udgør 1/3

af provenuet, skønnes lovforslaget at medføre et samlet mindreprovenu for

kommunerne på ca. 25 mio. kr. i 2026 stigende til 140 mio. kr. i 2030. Fuldt

indfaset skønnes et kommunalt mindreprovenu på ca. 195 mio. kr., hvoraf

de faldende indkomstskatter udgør ca. 365 mio. kr., mens merprovenuet fra

den kommunale andel af forskerskatten skønnes at udgøre ca. 170 mio. kr.

Personer på bruttoskatteordningen er omfattet af særlige gunstige skattereg-

ler. Derfor betragtes skattereglerne knyttet til bruttoskatteordningen som en

skatteudgift. Med forslaget skønnes den eksisterende skatteudgift på områ-

det fuldt indfaset at blive forøget, svarende til ca. 115 mio. kr. årligt.

Tabel 7. Provenumæssige konsekvenser ved lempelse af bruttoskatteordningen

Mio. kr. (2024-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og

adfærd

2025

2026

-15

-10

-2

2027

-30

-25

-5

2028

-45

-40

-5

2029

-60

-50

-10

2030

-75

-65

-10

Varigt

-105

-90

-15

Finansår

2025

UDKAST

Umiddelbar virkning for kom-

muneskatten

-25

-55

-80

-110

-140

3.1.7. Justering af reglerne om underskudsfremførsel

Den del af lovforslaget, der vedrører justering af reglerne om underskuds-

fremførsel, skønnes at medføre et varigt mindreprovenu for det offentlige

på ca. 10 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 8.

Justeringen af reglerne om underskudsfremførsel indebærer, at virksomhe-

derne vil kunne fradrage dele af deres underskud tidligere end efter gæl-

dende regler. Denne fremrykning skønnes med usikkerhed at medføre et

umiddelbart mindreprovenu på ca. 255 mio. kr. i 2025. Mindreprovenuet

reduceres i takt med, at de fremførte underskud ville være blevet udnyttet

efter gældende regler. På sigt reduceres mindreprovenuet til et rentetab for

staten svarende til den varige virkning.

Tabel 8. Provenumæssige konsekvenser ved justering af reglerne om underskudsfremførsel

Mio. kr. (2024-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og

adfærd

Umiddelbar virkning for kom-

muneskatten

2025

-255

-220

-155

-40

2026

-180

-150

-105

-25

2027

-100

-85

-60

-15

2028

-75

-65

-45

-10

2029

-70

-60

-40

-10

2030

-45

-40

-25

-5

Varigt

-20

-15

-10

Finansår

2025

-255

Kommunerne får en andel af selskabsskatten på 15,24 pct. uden for kulbrin-

teområdet med afregning 3 år efter indkomståret. Justeringen af reglerne om

underskudsfremførsel skønnes at medføre et mindreprovenu for kommu-

nerne på ca. 40 mio. kr. for 2025 med afregning i 2028. Mindreprovenuet

for kommunerne vil blive reduceret gradvist de efterfølgende år.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes for nuværende isoleret set at medføre administrative

omkostninger i Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2024, 0,9 mio. kr. i

2025, 3,3 mio. kr. i 2026, 3,6 mio. kr. årligt i 2027-2029, 4,5 mio. kr. i 2030,

4,4 mio. kr. årligt i 2031-2034 og 4,1 mio. kr. varigt til udviklingsomkost-

ninger, vejledning, sagsbehandling og kontrol.

Der udestår en endelig vurdering af initiativet vedrørende midlertidig peri-

ode med realisationsbeskatning af noterede porteføljeaktier.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

UDKAST

Det er vurderingen, at lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de

syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslagene om ophævelse af udbyttebeskatningen af selskabers portefølje-

aktier, forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen, muligheden for

midlertidig realisationsbeskatning af selskabers noterede porteføljeaktier og

forhøjelse af progressionsgrænsen for personers aktieindkomst har til hen-

sigt at forbedre adgangen til kapital, hvilket potentielt kan have positive

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslagene om forhøjelse af loftet for skattekreditter og forbedret mulighed

for anvendelse af fremført underskud vurderes at have positive økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet i en størrelsesorden svarende til den umid-

delbare virkning af de enkelte initiativer.

For så vidt angår forslaget om nedsættelse af vederlagskravet ved anven-

delse af bruttoskatteordningen bemærkes, at danske virksomheder konkur-

rerer med virksomheder i udlandet om at tiltrække højt kvalificeret uden-

landsk arbejdskraft. Den højt kvalificerede arbejdskraft medvirker til, at

danske og udenlandske virksomheder kan udvide deres aktiviteter i Dan-

mark. Nedsættelsen af vederlagskravet for nøglemedarbejdere under brutto-

skatteordningen forbedrer dermed danske virksomheders konkurrenceposi-

tion, hvilket vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet.

Det vurderes ikke, at lovforslaget har nævneværdige administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har positive konsekvenser i forhold til virksomhedernes og

iværksætternes innovationsmuligheder særligt som følge af den foreslåede

forhøjelse af loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter

og den foreslåede lempelse af bruttoskatteordningen.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Den foreslåede forhøjede progressionsgrænse for aktieindkomst vil ikke

kunne nå at være en del af den ordinære forskudsopgørelse for 2025, men

borgere, som selv foretager en genberegning (opdatering) af skatteberegnin-

gen i forskudsopgørelsen, vil forventeligt kunne få indregnet skattenedsæt-

telsen fra marts 2025. Alternativt indregnes skattenedsættelsen på årsopgø-

relse for 2025, hvilket isoleret set vil udløse overskydende skat.

Lovforslaget har ikke i øvrigt administrative konsekvenser for borgerne.

UDKAST

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget om ophævelse af beskatningen af udbytte fra skattefri portefølje-

aktier er udformet under hensyn til, at porteføljeinvesteringer som udgangs-

punkt er omfattet af reglerne om kapitalens fri bevægelighed. En ophævelse

af beskatningen af udbytter fra skattefri porteføljeaktier vil derfor dels skulle

omfatte danske selskabsinvestorers investeringer i udenlandske portefølje-

selskaber, dels som udgangspunkt skulle omfatte alle udenlandske selskabs-

investorer uanset hjemland.

Forslaget om mulighed for i en midlertidig periode på 7 år at vælge realisa-

tionsbeskatning frem for lagerbeskatning af porteføljeinvesteringer er lige-

ledes udformet i overensstemmelse med reglerne om kapitalens fri bevæge-

lighed, idet de foreslåede regler omfatter porteføljeinvesteringer i såvel dan-

ske som udenlandske aktier.

De øvrige dele af lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspek-

ter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2024 til den 22. august

2024 (55 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger-

og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Ak-

tive Ejere i Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Iværksætter-

forening, Danske Advokater, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digi-

taliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering

(OBR), FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen Danske Revisorer, For-

sikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Investering Danmark, Justitia,

KL, Kapitalmarked Danmark, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatte-

retten, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Nasdaq

OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Oxfam IBIS, SEGES Innovation

P/S, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig For-

ening, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ældre Sagen.

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget skønnes samlet set at

medføre et varigt mindreprovenu

for det offentlige på ca. 680 mio. kr.

om året efter tilbageløb og adfærd.

Virkningen af lovforslagets enkelte

forslag er nærmere beskrevet i pkt.

Lovforslaget vurderes for nuvæ-

rende isoleret set at medføre admi-

nistrative omkostninger i Skattefor-

valtningen på 0,1 mio. kr. i 2024,

0,9 mio. kr. i 2025, 3,3 mio. kr. i

2026, 3,6 mio. kr. årligt i 2027-

2029, 4,5 mio. kr. i 2030, 4,4 mio.

kr. årligt i 2031-2034 og 4,1 mio.

kr. varigt til udviklingsomkostnin-

ger, vejledning, sagsbehandling og

kontrol.

Der udestår en endelig vurdering af

initiativet vedrørende midlertidig

periode med realisationsbeskatning

af noterede porteføljeaktier.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Lovforslaget vurderes samlet set at Ingen

have positive økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet.

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Administrative Ingen nævneværdige

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Ingen nævneværdige

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen

Ingen nævneværdige

Ingen

Forslaget om ophævelse af beskatningen af udbytte fra skattefri porteføl-

jeaktier er udformet under hensyn til, at porteføljeinvesteringer som ud-

gangspunkt er omfattet af reglerne om kapitalens fri bevægelighed. En

ophævelse af beskatningen af udbytter fra skattefri porteføljeaktier vil

derfor dels skulle omfatte danske selskabsinvestorers investeringer i

udenlandske porteføljeselskaber, dels som udgangspunkt skulle omfatte

alle udenlandske selskabsinvestorer uanset hjemland.

Forslaget om mulighed for i en midlertidig periode på 7 år at vælge reali-

sationsbeskatning frem for lagerbeskatning af porteføljeinvesteringer er

ligeledes udformet i overensstemmelse med reglerne om kapitalens fri

bevægelighed, idet de foreslåede regler omfatter porteføljeinvesteringer i

såvel danske som udenlandske aktier.

De øvrige dele af lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspek-

ter.

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved im-

plementering

af ikke-er-

hvervsrettet

Nej

UDKAST

EU-regulering)

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Udenlandske selskaber m.v. skal efter selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2.

pkt., betale en kildeskat på 22 pct. af modtagne aktieudbytter, medmindre

andet følger af reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3.-8. pkt.

Det foreslås i selskabsskattelovens

§ 2, stk. 8, 2. pkt.,

at ændre »3.-8. pkt.«

til »3.-9. pkt.«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4,

hvorved der foreslås indsat et nyt 8. pkt. i selskabsskattelovens § 2, stk. 8.

Til nr. 2

Udenlandske selskaber m.v. skal betale en kildeskat på 15 pct. af aktieud-

bytter, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplys-

ninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverens-

komst, en anden international overenskomst eller konvention eller en admi-

nistrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens §

2, stk. 8, 4. pkt.

Det er en betingelse for anvendelse af reglen, at selskabet m.v. ejer mindre

end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Reglen omfatter

således porteføljeaktier, herunder skattefri porteføljeaktier.

Det er endvidere en betingelse, at, selskabet m.v. sammen med koncernfor-

bundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapita-

len i det udbyttegivende selskab, hvis det udbyttemodtagende selskab m.v.

er hjemmehørende i et land uden for EU, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8,

7. pkt.

Er der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og

den stat, hvor det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende, aftalt

en lavere kildeskattesats end 15 pct., er det denne lavere sats, der skal an-

vendes ved beregningen af det udenlandske selskabs kildeskat af det mod-

tagne udbytte.

UDKAST

Er ovennævnte betingelser ikke opfyldt, skal det udenlandske selskab m.v.

betale en kildeskat på 22 pct. af modtagne udbytter fra danske selskaber

m.v., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt.

Det foreslås i selskabsskattelovens

§ 2, stk. 8, 4. pkt.,

at ændre »selskabet

m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet«, og efter »skattesager« indsættes

», dog udgør satsen 0 pct., hvis udbyttet modtages af skattefri porteføljeak-

tier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, idet § 13, stk. 1, nr. 3, 2. og 3.

pkt., finder tilsvarende anvendelse«.

Med den foreslåede ændring gøres det eksplicit til en betingelse, at udbytte-

modtager skal være den retmæssige ejer af udbyttet.

Begrebet »retmæssig ejer«

er blandt andet anvendt i OECD’s modelover-

enskomst artikel 10-12 og i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er

udformet i overensstemmelse med modeloverenskomsten. Henvisningen til

begrebet vil f.eks. indebære, at der vil skulle betales en endelig skat på 22

pct. af udbytte af porteføljeaktier, hvor den umiddelbare modtager er skat-

temæssigt hjemmehørende eller registreret i et land, der er opfylder betin-

gelsen vedrørende udveksling af oplysning, men hvor det på forhånd ligger

fast, at udbyttet er bestemt til at skulle »strømme igennem« til en modtager

hjemmehørende i et land, der ikke opfylder betingelsen om udveksling af

oplysninger.

Den foreslåede ændring vil derudover indebære, at udenlandske selskabsin-

vestorer, der er retmæssige ejere af udbyttet, og som er hjemmehørende i en

stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dob-

beltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller

konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager,

skal betale en kildeskat på 0 pct. af udbytte af skattefri porteføljeaktier ud-

betalt af et dansk porteføljeselskab.

For en beskrivelse af indholdet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C om

skattefri porteføljeaktier henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærknin-

ger.

For danske selskabsinvestorer vil skattefriheden for udbytter af skattefri

porteføljeaktier være betinget af, at der ikke har været fradrag for udbytte-

udlodningen, jf. forslaget til nyt nr. 3 i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 8.

UDKAST

Med forslaget vil samme betingelse være gældende for de udenlandske sel-

skabsinvestorer, således at skattefriheden for udbytter af skattefri porteføl-

jeaktier forudsætter, at der ikke har været fradrag for udbytteudlodningen.

Udover betingelserne om retmæssig ejer, udveksling af oplysninger og in-

gen fradrag for udbytteudlodningen samt bestemmende indflydelse (se lov-

forslagets § 1, nr. 4) opstilles der med forslaget ikke betingelser knyttet til

de udenlandske selskaber m.v., der ejer skattefri porteføljeaktier. Med den

begrænsning, der følger af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3, vil

udenlandske selskaber m.v. således, uanset hvilke strukturer de måtte indgå

i, kunne være berettigede til en beskatning på 0 pct. af udbytter af skattefri

porteføljeaktier. Således vil f.eks. udenlandske ejere i lande, som ikke har

en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, kunne opnå en dansk

beskatning på 0 pct. af deres investeringer i Danmark.

Generelt indeholdes der for udenlandske aktionærer med porteføljeaktier en

udbyttekildeskat på 27 pct. Hvor den endelige udbytteskat er lavere end den

indeholdte udbyttekildeskat, kan der efter ansøgning ske refusion af det

overskydende beløb. Disse regler vil fortsat gælde.

Til nr. 3

Udenlandske selskaber m.v. skal betale en kildeskat på 15 pct. af udbytter,

hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger

med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en

anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt

indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8,

4. pkt.

Det er dog en betingelse, at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct af det

udbyttegivende selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 6. pkt. Endvi-

dere er det en betingelse for selskaber m.v., der er hjemmehørende i et land

uden for EU, at selskabet m.v. sammen med koncernforbundne parter ejer

mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, jf. sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt.

Det foreslås i selskabsskattelovens

§ 2, stk. 8, 6.

7. pkt.,

at ændre »sel-

skabet m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet«, og i

7. pkt.

ændres »det

sammen med« til »denne sammen med«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2,

hvorved det i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., foreslås at ændre be-

grebet selskabet m.v. til den retmæssige ejer af udbyttet.

UDKAST

Til nr. 4

Udenlandske selskaber m.v. skal betale en kildeskat på 15 pct. af udbytter,

hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger

med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en

anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt

indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8,

4. pkt.

Det er en betingelse for anvendelse af reglen, at selskabet m.v. ejer mindre

end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Reglen omfatter

således porteføljeaktier, herunder skattefri porteføljeaktier.

Det er endvidere en betingelse, at, selskabet m.v. sammen med koncernfor-

bundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapita-

len i det udbyttegivende selskab, hvis det udbyttemodtagende selskab m.v.

er hjemmehørende i et land uden for EU, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8,

7. pkt.

Er der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og

den stat, hvor det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende, aftalt

en lavere kildeskattesats end 15 pct., er det denne lavere sats, der skal an-

vendes ved beregningen af det udenlandske selskabs kildeskat af det mod-

tagne udbytte.

I lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at udbyttemodtager skal være den

retmæssige ejer af udbyttet, og at satsen nedsættes fra 15 pct. til 0 pct.

Det foreslås i selskabsskattelovens

§ 2, stk. 8,

efter 7. pkt. at indsætte som

nyt punktum, at er den retmæssige ejer af udbyttet hjemmehørende i et land

uden for EU, er det tillige en betingelse, at denne ikke har bestemmende

indflydelse i det udbyttegivende selskab, jf. ligningslovens § 2.

Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 2, at ved bestemmende indflydelse

forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte

eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere

end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses

for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der ud-

øves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller

fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af

koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, stk. 3, af personlige ak-

tionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en

UDKAST

fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernfor-

bundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse.

Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af

andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om

udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejer-

andele og stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et dødsbo, i

fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet

af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet

af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og

bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer

efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med op-

rindeligt slægtskabsforhold.

Ved vurderingen af, om fysiske eller juridiske personer udøver en bestem-

mende indflydelse over en dansk skattepligtig person, sidestilles selskaber

og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt

skattesubjekt (en såkaldt skattemæssigt transparent enhed), men hvis for-

hold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en for-

eningsvedtægt, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Det kan f.eks. være partnersel-

skaber, kommanditselskaber eller lignende udenlandske enheder.

I mange tilfælde vil den retmæssige ejer med bestemmende indflydelse al-

lerede være udelukket fra at kunne anvende selskabsskattelovens § 2, stk. 8,

4. pkt. Det kan være som følge af, at den retmæssige ejer selv ejer mere end

10 pct. af aktiekapitalen eller som følge af, at den retmæssige sammen med

koncernforbundne parter ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbytte-

givende selskab.

Der kan imidlertid være tilfælde, hvor den retmæssige ejer har bestemmende

indflydelse uden

–

evt. sammen med koncernforbundne parter

–

at eje

mindst 10 pct. af aktiekapitalen. Det kan f.eks. være som følge af, at den

retmæssige ejer har rådighed over mere end 50 pct. af stemmerettigheder i

det udbyttebyttegivende selskab, men har ejerskab til mindre end 10 pct. af

aktiekapitalen.

Et andet tilfælde kan være, hvor den retmæssige ejer har en aftale med andre

selskabsdeltagere om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse over det

udbyttegivende selskab eller deltager i en skattemæssigt transparent enhed,

som har bestemmende indflydelse over det udbyttegivende selskab. I disse

tilfælde vil den retmæssige ejer ikke være koncernforbunden med de øvrige

selskabsdeltagere som følge af aftalen om udøvelse af fælles bestemmende

indflydelse eller med de øvrige deltagere i den skattemæssigt transparente

UDKAST

enhed. Den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt.,

finder derfor ikke anvendelse, da den anden part med bestemmende indfly-

delse over det udbyttegivende selskab ikke er en koncernforbundet part til

den retmæssige ejer.

Med den foreslåede ændring vil retmæssige ejere af udbytteudlodningen

ikke kunne opnå nedsættelse af den begrænsede skattepligt til 0 pct. efter

den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., jf. lov-

forslagets § 1, nr. 2, hvis ejerne har bestemmende indflydelse over det ud-

byttegivende selskab, og de er hjemmehørende i et land uden for EU. Det

udbyttegivende selskab vil derfor skulle indeholde en kildeskat på 27 pct. af

udbyttebetalingen efter reglerne i kildeskattelovens § 65.

Er den retmæssige ejer af udbyttet et selskab eller en forening m.v., vil den

endelige skat kunne nedsættes til 22 pct, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8,

2. pkt.

Er der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og

den stat, hvor det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende, aftalt

en lavere kildeskattesats end 22 pct., er det denne lavere sats, der skal an-

vendes ved beregningen af det udenlandske selskabs kildeskat af det mod-

tagne udbytte.

Det bemærkes, at det er etableringsfriheden i EU-retten, der finder anven-

delse, hvor investeringen giver mulighed for at udøve en klar indflydelse på

beslutningerne i et selskab og træffe afgørelse om dets drift. Kapitalens frie

bevægelighed finder anvendelse, når kapitalandelene er erhvervet med det

ene formål at investere uden at ville opnå indflydelse på virksomhedens drift

og kontrollen med den.

Til nr. 5

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 8. pkt., at reglerne i selskabs-

skattelovens § 2, stk. 8, 3.-7. pkt., også omfatter selskaber, der er hjemme-

hørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst.

Bestemmelserne i 3.-7. pkt. omfatter således også selskaber, der er fuldt

skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, men som anses for

hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det foreslås i selskabsskattelovens

§ 2, stk. 8, 8. pkt.,

der bliver 9. pkt., at

ændre »3.-7. pkt.« til »3.-8. pkt.«

UDKAST

Det betyder, at henvisningen til 3.-7. pkt. ændres til en henvisning til 3.-8.

pkt.

Det foreslås således, at det foreslåede nye 8. pkt., som indsættes med lov-

forslagets § 1, nr. 4, også skal finde anvendelse på selskaber, der er hjem-

mehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbelt-

beskatningsoverenskomst.

Til nr. 6

Efter selskabsskattelovens § 12, stk. 1, kan underskud fradrages ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår efter reg-

lerne i bestemmelsens stk. 2 og 3.

Underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i den del af årets

skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5 mio. kr.

(2010-niveau), og et herefter resterende underskud kan fradrages i 60 pct. af

den del af årets skattepligtige indkomst, der overstiger grundbeløbet, jf. §

12, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20, jf. selskabs-

skattelovens § 12, stk. 2, 3. pkt. For indkomståret 2024 er beløbsgrænsen

9.457.500 kr.

I det omfang et underskud ikke kan rummes i tidligere års indkomst efter

reglerne i stk. 2, kan det fremføres til fradrag i et senere indkomstår, jf. stk.

Det bemærkes, at det følger af § 31, stk. 3, 1. og 2. pkt., at § 12, stk. 2,

gælder samlet for sambeskattede selskaber, og at § 12, stk. 2, kun anvendes,

hvis summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret er po-

sitiv.

Det foreslås i selskabsskattelovens

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

at ændre »7,5 mio.

kr. (i 2010-niveau)« til »15,9 mio. kr. (2010-niveau)«.

Dermed vil der for indkomståret 2025 fuldt ud kunne fradrages fremførel-

sesberettigede underskud på 20.049.900 kr. (2024-niveau).

Til nr. 7

Det fremgår af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, at udbytte, som de i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b og 6, nævnte sel-

UDKAST

skaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfat-

tet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller

selskaber hjemmehørende i udlandet ikke medregnes i den skattepligtige

indkomst. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncern-

selskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B.

Skattefritagelsen omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende

selskab har fradrag for udlodningen. Den omfatter heller ikke udbytte, i det

omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytte-

udlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlod-

ningen til et mellemliggende niveau.

Endvidere omfatter skattefritagelsen ikke udbytte vedrørende aktier som

nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A, dvs. aktier i investeringssel-

skaber.

Bestemmelserne om skattefritagelse finder tilsvarende anvendelse, hvis ud-

byttemodtageren er et fast driftssted i Danmark som nævnt i selskabsskatte-

lovens § 2, stk. 1, litra a, af et tilsvarende udenlandsk selskab eller forening

m.v. Det er en forudsætning, at det udenlandske selskab eller forening m.v.

er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på

Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsover-

enskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en for-

ening m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, opfylder

betingelsen om at være et moderselskab eller et koncernselskab, medregnes

samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det ud-

byttegivende selskab.

Det foreslås i selskabsskattelovens

§ 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.,

at indsætte efter

»udlandet« », når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen«.

Det betyder, at det indsættes som en betingelse for skattefritagelse, at mod-

tageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen.

Begrebet »retmæssig ejer« er blandt andet anvendt i OECD’s modelover-

enskomst artikel 10-12 og i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er

udformet i overensstemmelse med modeloverenskomsten.

Der eksisterer en dansk retspraksis om begrebet, se f.eks.

UfR2023.1575.HR. Det fremgår af denne dom, at »retmæssig ejer« må for-

stås i lyset af OECD-modeloverenskomsten, herunder

OECD’s kommenta-

rer fra 1977 om imødegåelse af misbrug. Ifølge disse kommentarer har ud-

UDKAST

trykket til formål at sikre, at dobbeltbeskatningsoverenskomster ikke hjæl-

per til skatteunddragelse eller skatteflugt gennem »kunstgreb« og »kunst-

færdige juridiske konstruktioner«, der gør det »muligt at drage fordel både

af de fordele, der følger af visse nationale love, og af de skattelempelser, der

følger af dobbeltbeskatningsoverenskomster.« I de reviderede kommentarer

fra 2003 er dette uddybet og præciseret, og det er bl.a. anført, at det ikke vil

være »i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten,

hvis kildestaten skulle indrømme lempelse af eller fritagelse for skat i til-

fælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på

anden måde end som agent eller mellemmand blot fungerer som »gennem-

strømningsenhed« (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager

den pågældende indkomst.«

Betingelsen om retmæssig ejer vil bl.a. indebære, at der vil skulle betales en

endelig skat på 22 pct. af udbyttet, hvor den umiddelbare modtager er skat-

temæssigt hjemmehørende i Danmark, men hvor det på forhånd ligger fast,

at udbyttet er bestemt til at skulle »strømme igennem« til en modtager hjem-

mehørende i et land, der ikke ville kunne modtage udbytterne skattefrit, hvis

vedkommende modtog udbyttet direkte.

Det bemærkes, at der alene vil skulle ske indeholdelse af dansk kildeskat én

gang i en udbyttegennemstrømning, selv om der måtte være flere gennem-

strømninger af det samme udbytte fra danske selskaber. Ejes et dansk drifts-

selskab f.eks. indirekte af et moderselskab i et land, som ikke har en dob-

beltbeskatningsoverenskomst med Danmark, via både et holdingselskab i et

andet EU-land og et dansk holdingselskab, vil der ved gennemstrømning til

først det danske holdingselskab og siden holdingselskabet i det andet EU-

land alene skulle ske kildeskatteindeholdelse ved det første led i gennem-

strømningen.

Betingelsen om retmæssig ejer skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 4, hvorefter der opstilles en betingelse om ikke at have bestemmende

indflydelse for, at udenlandske selskaber uden for EU vil kunne modtage

skattefrie udbytter på unoterede porteføljeaktier. Har et udenlandsk selskab

bestemmende indflydelse på det udbyttegivende selskab, og er det uden-

landske selskab hjemmehørende uden for EU, vil det således ikke kunne

modtage skattefrie udbytter på en unoteret porteføljeaktie. Som det fremgår

af bemærkninger til denne bestemmelse, vil dette bl.a. omfatte tilfælde, hvor

en række investorer udøver fælles bestemmende indflydelse via en aftale

eller via en skattemæssigt transparente enhed.

UDKAST

Det ville imidlertid umiddelbart være muligt at udøve den fælles bestem-

mende indflydelse ved at oprette et dansk holdingselskab, som oprettes med

henblik på at udøve den fælles bestemmende indflydelse. Denne omgåelses-

mulighed forhindres imidlertid ved at indsætte betingelsen om, at danske

moderselskaber skal være retmæssige ejere af udbytteudlodningen.

Har selskabsdeltagerne (de retmæssige ejere af udbyttet) aftalt fælles be-

stemmende indflydelse via det danske holdingselskab, vil det udbyttegi-

vende datterselskab skulle indeholde kildeskat på udbytteudlodningen, i det

omfang selskabsdeltagerne ikke ville kunne modtage udbytteudlodningen

skattefrit ved direkte investering med fælles bestemmende indflydelse. Kil-

deskatten på udbytteudlodningen vil evt. skulle nedsættes, hvis selskabsdel-

tageren (den retmæssige ejer af sin del af udbyttet) ville være berettiget til

nedsættelse af beskatningen efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mel-

lem Danmark og deltagerens hjemland.

Formålet med betingelsen om retmæssig ejer af udbyttebetalingen er at for-

hindre misbrug af skattefriheden for udbyttebetalinger, der følger af etable-

ring af danske holdingselskaber, hvor et af hovedformålene er at omgå be-

skatningen i Danmark. Betingelsen vil ikke have betydning uden for mis-

brugstilfælde. Den vil således ikke have betydning, hvor der blot oprettes et

dansk holdingselskab til akkumulering af overskuddet fra investeringer i

f.eks. unoterede porteføljeaktier. Den vil heller ikke have betydning, hvis

den retmæssige ejer ved gennemstrømning selv ville være berettiget til skat-

tefritagelse, eller hvis den retmæssige ejer er en fysisk person hjemmehø-

rende i Danmark, der beskattes af udbytteudlodningen.

Til nr. 8

Selskaber m.v., der er hjemmehørende i Danmark, og udenlandske selska-

bers faste driftssteder i Danmark skal medregne 70 pct. af udbytter af skat-

tefri porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. sel-

skabsskattelovens § 13, stk. 2. Tilsvarende gælder fonde m.v. omfattet af

fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § 10. Dermed beskattes

udbytterne med en sats på 15,4 pct. (70 pct. af selskabsskattesatsen på 22

pct.).

Reglen i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, om beskatning med 15,4 pct. fin-

der ikke anvendelse, hvor aktierne i porteføljeselskabet er næringsaktier om-

fattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, eller investeringsselskabsaktier

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 A.

UDKAST

Endvidere finder reglen om beskatning med 15,4 pct. ikke anvendelse, hvis

porteføljeselskabet har fradrag for udbytteudlodningen. Dette gælder heller

ikke, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag

for udbytteudlodningen. Der er efter danske skatteregler ikke fradrag for

udbytteudlodninger.

Foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er

skattepligtige af udbytter, medmindre foreningens m.v. midler ifølge ved-

tægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige formål. De ikke almenvelgørende foreninger m.v. skal

medregne udbytter af skattefri porteføljeaktier fuldt ud ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst, idet udbytterne beskattes med 15 pct., jf. sel-

skabsskattelovens § 18, stk. 2.

Det foreslås i selskabsskattelovens

§ 13, stk. 1,

efter nr. 2 at indsætte et nyt

nummer, hvorefter der til den skattepligtige indkomst ikke medregnes