SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Borger- og retssikkerhedschefens notat om Skatteforvaltningens indsamling, behandling og brug af offentligt tilgængelige oplysninger i konkrete sager, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 295
Offentligt

NOTAT

APRIL 2024

Borger- og retssikkerhedschefen

Skatteforvaltningens

indsamling,

behandling og brug af

offentligt tilgængelige

oplysninger i konkrete

sager

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Borger- og retssikkerhedschefens notat om Skatteforvaltningens indsamling, behandling og brug af offentligt tilgængelige oplysninger i konkrete sager, fra skatteministeren

Side 1

Indholdsfortegnelse

1.1.

1.2.

2.1.

2.2.

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

3.6.

3.7.

4.1.

4.2.

4.3.

5.1.

5.2.

Indledning ............................................................................................................................... 2

Baggrund................................................................................................................................. 2

Afgrænsning og opbygning ............................................................................................. 2

Offentligt tilgængelige oplysninger .............................................................................. 3

Hvad er offentligt tilgængelige oplysninger ............................................................. 3

Særligt om oplysninger fra sociale medier ............................................................... 4

De retlige rammer ............................................................................................................... 6

Officialprincippet .................................................................................................................. 6

Databeskyttelseslovgivningen ....................................................................................... 8

Forvaltningsloven ............................................................................................................. 12

Sandhedspligten ............................................................................................................... 12

Notatpligten ........................................................................................................................ 12

Journaliseringspligten .................................................................................................... 13

Udtalelse fra Folketingets Ombudsmand............................................................... 13

Interne retningslinjer i Skatteforvaltningen............................................................ 15

Skatteministeriets persondatapolitik ....................................................................... 15

Informationssikkerhedshåndbogen ......................................................................... 15

Skatteforvaltningens retningslinjer for brug af Facebook .............................. 15

Opsummering af de retlige rammers betydning ................................................. 16

Indsamling og behandling af offentligt tilgængelige oplysninger i

konkrete sager................................................................................................................... 16

Brug af offentligt tilgængelige oplysninger i konkrete sager ......................... 17

Borger- og retssikkerhedschefens anbefalinger ................................................ 18

Side 2

1. Indledning

1.1. Baggrund

Dette notat vedrører Skatteforvaltningens indsamling, behandling og brug af of-

fentligt tilgængelige oplysninger i konkrete sager.

Vores samfund bliver mere og mere digitaliseret. Digitaliseringen betyder bl.a., at

det er muligt at finde mange oplysninger om borgere og virksomheder på inter-

nettet, herunder oplysninger som det kan være relevant at inddrage i Skattefor-

valtningens sagsbehandling.

En del af oplysningerne i en sag hos Skatteforvaltningen kan således være oplys-

ninger, som er indhentet fra offentligt tilgængelige kilder. På denne baggrund er

det relevant at undersøge, hvornår oplysninger anses for at være offentligt til-

gængelige, hvordan oplysningerne kan indsamles, hvordan de skal behandles,

og hvordan de kan anvendes i sagsbehandlingen.

Skatteforvaltningen har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag,

før der træffes afgørelse. Dette er med til at sikre, at den afgørelse, der træffes,

er lovlig og korrekt. Det har derfor naturligvis betydning for udfaldet af en sag,

hvilke oplysninger Skatteforvaltningen indsamler og anvender. Ligeledes har for-

valtningens indsamling, behandling og brug af oplysninger om borgere og virk-

somheder betydning for den tillid, befolkningen har til Skatteforvaltningen, samt

til gennemsigtigheden af forvaltningens arbejde.

Skatteforvaltningens indsamling, behandling og brug af offentligt tilgængelige

oplysninger i konkrete sager er ikke underlagt særskilt regulering, men finder

sted inden for rammerne af den lovgivning og de retlige principper mv., som i øv-

rigt regulerer Skatteforvaltningens opgavevaretagelse.

Borger- og retssikkerhedschefen ønsker at identificere de retlige rammer for

Skatteforvaltningens indsamling, behandling og brug af offentligt tilgængelige

oplysninger i konkrete sager. En sådan beskrivelse er også efterspurgt internt i

Skatteforvaltningen.

1.2. Afgrænsning og opbygning

Formålet med dette notat er at give et overblik over de regler og principper, som

regulerer Skatteforvaltningens indsamling, behandling og brug af offentligt til-

gængelige oplysninger i konkrete sager.

Hensigten med notatet er derimod ikke at opstille retningslinjer for Skatteforvalt-

ningens indsamling, behandling og brug af offentligt tilgængelige oplysninger i

sagerne, ligesom notatet ikke forholder sig til, hvordan forvaltningen i konkrete

sager måtte have indsamlet, behandlet og brugt sådanne oplysninger.

Skatteforvaltningens indsamling og samkøring af oplysninger til brug for bl.a.

kontrol og udvikling af it-systemer er heller ikke omfattet af dette notat.

Side 3

Notatet er bygget op på følgende måde:

•

Der findes ikke en egentlig definition af offentligt tilgængelige oplysnin-

ger. Det har derfor været relevant at belyse, hvornår oplysninger kan an-

ses for at være offentligt tilgængelige. Denne gennemgang fremgår af

afsnit 2.

Der findes forskellige regler og principper, som sætter rammerne for

Skatteforvaltningens indsamling, behandling og brug af offentligt til-

gængelige oplysninger i konkrete sager. Disse rammer beskrives i afsnit

Det er undersøgt, om Skatteforvaltningen har udarbejdet tværgående

interne retningslinjer på området. Dette belyses i afsnit 4.

I afsnit 5 opsummeres det, hvilken betydning de retlige rammer har for

Skatteforvaltningens indsamling, behandling og brug af offentligt til-

gængelige oplysninger i konkrete sager.

Afsnit 6 indeholder Borger- og retssikkerhedschefens anbefalinger til

Skatteforvaltningen.

•

2. Offentligt tilgængelige oplysninger

2.1. Hvad er offentligt tilgængelige oplysninger

Skatteforvaltningen har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag,

før der træffes afgørelse. Det følger af officialprincippet, jf. også afsnit 3.1.

Når en sag skal oplyses, ligger Skatteforvaltningen ofte selv inde med relevante,

faktuelle oplysninger, ligesom Skatteforvaltningen har en række hjemler i bl.a.

skattekontrolloven, kildeskatteloven og momsloven til at bede andre myndighe-

der, parten selv eller tredjemand om at fremskaffe oplysninger til brug for sagen.

Herudover kan Skatteforvaltningen indsamle offentligt tilgængelige oplysninger

via internettet, fx fra sociale medier, offentlige registre, hjemmesider mv.

Offentligt tilgængelige oplysninger er kort sagt oplysninger, der er tilgængelige

for alle.

Forståelsen af begrebet offentligt tilgængelige oplysninger er desuden præcise-

ret i lovsammenhæng. Herfra kan der hentes hjælp til fortolkningen af begrebet.

Det fremgår af forarbejderne til skattekontrollovens § 67 a, stk. 2, som giver

Skatteforvaltningen mulighed for at indsamle offentligt tilgængelige oplysninger

til brug for udviklingen af it-systemer, at begrebet offentligt tilgængelige kilder:

”skal forstås bredt og omfatter således både personoplysninger og andre

oplysninger fra enhver offentligt tilgængelig kilde, herunder enhver

Side 4

informationskilde af både elektronisk og ikke-elektronisk karakter, som in-

den for rammerne af gældende ret kan tilgås

i det offentlige rum.”

Politilovens § 2 a, stk. 2, giver politiet hjemmel til at indsamle og behandle oplys-

ninger fra offentlig tilgængelige kilder, når det er nødvendigt af hensyn til udfø-

relsen af politiets opgaver.

Det fremgår af lovens forarbejder, at begrebet offentligt tilgængelige kilder:

”skal forstås bredt og omfatter således enhver informationskilde af både

elektronisk og ikke-elektronisk karakter, herunder internettet, som inden for

rammerne af gældende ret og uden gennemførelsen af et straffeprocessu-

elt tvangsindgreb kan tilgås i det offentlige rum. Oplysninger og kilder, der

er tilgængelige på almindelige kommercielle vilkår, f.eks. gennem betaling

af abonnement eller andre former for betalingstjenester, anses tillige som

offentligt tilgængelige.”

Som eksempel på offentligt tilgængelige oplysninger kan nævnes oplysninger i

offentlige registre, fx Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Motorregistret

(DMR), Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Tingbogen.

Herudover kan der være tale om en bred vifte af oplysninger, som er offentligt til-

gængelige på internettet. Det kan eksempelvis være oplysninger på nyhedssider,

internetportaler som Den Blå Avis, eBay, Amazon m.fl., lokaliseringstjenester som

Google Maps og Krak, billeder og videoer på fx YouTube, virksomheders hjem-

mesider samt sociale medier som Facebook, X (tidligere Twitter), Instagram, Lin-

kedIn mv.

Herudover findes en række databaser, hvor man kan få adgang til både histori-

ske og aktuelle oplysninger, fx historiske salgsannoncer fra Den Blå Avis eller hi-

storiske udgaver af en virksomheds webshop. Nogle af disse databaser er gratis

at anvende, mens andre kræver betaling.

I det omfang en oplysning er frit tilgængelig i et register eller på en hjemmeside,

vil man næppe være i tvivl om, at oplysningen er offentligt tilgængelig.

I de tilfælde, hvor man skal betale for at få adgang til oplysningen, fx via et abon-

nement til en nyhedsside eller betaling for adgang til en database, må oplysnin-

gen også anses for at være offentligt tilgængelig.

2.2. Særligt om oplysninger fra sociale medier

I de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen indhenter oplysninger fra sociale medier,

kan der opstå tvivl om, hvorvidt oplysningerne er offentligt tilgængelige, idet

dette afhænger af, hvordan skatteyderens profil på det specifikke medie er sat

op.

Lovforslag nr. 73 af 10. november 2021 om ændring af lov om et indkomstregister, skatteindberetnings-

loven og skattekontrolloven.

Lovforslag nr. 171 af 29. marts 2017 om ændring af lov om politiets virksomhed og toldloven.

Side 5

Det fremgår af en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, at oplysninger på en

persons Facebook-profil må anses for at være offentligt tilgængelige, hvis perso-

nen har en profil, som er åben, så

det ikke kun er hans eller hendes ”venner” på

Facebook, der har adgang til oplysningerne, men alle brugere på Facebook. Det

gælder både de oplysninger, personen selv har lagt ud, og de oplysninger, andre

har lagt ud om ham eller hende på den åbne Facebook.

Herudover fremgår det, at hvis en person, som har begrænset tilgængelighed til

sin profil, har et meget stort antal

”venner”

”venners

venner”, kan oplysnin-

gerne efter omstændighederne også anses for værende offentligt tilgængelige.

Dette kan ligeledes være tilfældet, hvis personen har en eller flere

”venner”

med

åbne profiler, idet personens oplysninger herved kan blive tilgængelige for alle

brugere af Facebook.

Af udtalelsen fremgår desuden følgende:

”En

person, som i øvrigt har begrænset tilgængelighed til sin profil, vil såle-

des ikke altid kunne regne med, at de oplysninger, der ligger på hans eller

hendes Facebook, kan holdes inden for kredsen af

’venner’.”

Der kan således ifølge udtalelsen blive tale om, at oplysningerne om personen

overgår fra at være private til at blive offentligt tilgængelige, fordi de bliver ud-

bredt til en videre, ubestemt kreds af personer. Det gælder både oplysninger om

en person, som han eller hun selv har lagt ud på sin Facebook, og oplysninger

om en person, som en anden har lagt på personens Facebook.

Det vil ifølge Folketingets Ombudsmand imidlertid være en konkret vurdering i

hvert enkelt tilfælde, om personer med mange

”venner”

”venners

venner” i re-

aliteten offentliggør oplysninger om sig selv, hver gang de selv lægger billeder

eller tekst på Facebook, eller om der ikke er tale om offentliggørelse. Det samme

gør sig gældende for oplysninger lagt på personens Facebook af en af hans eller

hendes (mange) venner.

Generelt er det dog ifølge ombudsmanden sådan, at jo mere tilgængelig for an-

dre profilen og adfærden på Facebook er, jo mere taler det i retning af en egent-

lig offentliggørelse.

I relation til andre sociale medier fremgår det af en artikel knyttet til udtalelsen,

at man også her må antage, at der i det enkelte tilfælde skal foretages en kon-

kret vurdering af, om der er tale om offentligt tilgængelige oplysninger. Man må

således

–

uanset hvilken type socialt medie, der er tale om

–

hver gang bl.a.

overveje, hvor let tilgængelige oplysningerne er, og hvor mange, der har adgang

til dem.

Folketingets Ombudsmands udtalelse i den konkrete sag er i øvrigt beskrevet i

afsnit 3.7.

FOB 2011 15-1:

M yndigheder må bruge oplysninger fra åbne Facebook-profiler (ombudsmanden.dk).

Artikel

”Når

myndigheder bruger offentligt tilgængelige personoplysninger”

offentliggjort i Folketingets

Ombudsmands beretning for 2011 (ombudsmanden.dk).

Side 6

3. De retlige rammer

3.1. Officialprincippet

Officialprincippet indebærer, at Skatteforvaltningen har pligt til at indhente alle

relevante oplysninger i en sag, før der træffes afgørelse. Dette gælder både op-

lysninger om sagens faktiske omstændigheder og det retlige grundlag. Med an-

dre ord skal Skatteforvaltningen sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der

kan træffes en lovlig og korrekt afgørelse.

Heri ligger, at der ikke må træffes afgørelse i en sag, før der er tilvejebragt et for-

svarligt grundlag. Eksempelvis må en afgørelse ikke bygge på formodninger, for-

udsætninger eller antagelser, som ikke har tilstrækkeligt støtte i de indsamlede

oplysninger.

Det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til,

at Skatteforvaltningen kan træffe en afgørelse. I denne vurdering vil afgørelsens

betydning for borgeren bl.a. spille ind. Jo vigtigere afgørelsen er, og jo mere ind-

gribende betydning den har, desto vigtigere er det, at sagen er tilstrækkeligt op-

lyst.

Officialprincippet indebærer omvendt også, at der ikke må indsamles oplysnin-

ger, som tydeligt ikke er af betydning for afgørelsen. En sag skal således under-

søges netop så langt, som det er nødvendigt for at kunne træffe en lovlig og kor-

rekt afgørelse.

Det kan dog ske, at Skatteforvaltningen indsamler oplysninger, som det efterføl-

gende viser sig, ikke var nødvendige for sagens afgørelse. Dette kan være beret-

tiget, hvis oplysningerne tydeligt var af betydning for afgørelsen, ligesom Skatte-

forvaltningen i afgørelsessager antages at have en vis margin for, hvornår det er

relevant at indsamle og behandle oplysninger.

Indhentelse og videregivelse af oplysninger om ægtefælles formue

I en sag om afslag på ældrecheck klagede en pensionist over, at Udbetaling Danmark

havde indhentet oplysninger om ægtefællens økonomiske forhold.

Folketingets Ombudsmand udtalte, at oplysninger om ægtefællens økonomiske forhold

ville kunne være relevante for afgørelsen. Desuden lagde ombudsmanden til grund, at

Udbetaling Danmark ikke allerede var i besiddelse af oplysninger om pensionistens egen

formue, som kunne be- eller afkræfte, om der var behov for at indhente oplysninger fra

andre myndigheder.

Ombudsmanden var desuden enig med Ankestyrelsen og Udbetaling Danmark i, at Ud-

betaling Danmark ikke har pligt til først at indhente oplysninger om, hvorvidt pensioni-

stens egne formuehold i sig selv udelukker ældrecheck, før der eventuelt indhentes op-

lysninger om ægtefællens formueforhold.

Se Folketingets Ombudsmands Myndighedsguide

–

overblik #8 om

officialprincippet

(ombudsman-

den.dk)

og Niels Fenger (red.), Forvaltningsret, 1. udgave (2018), s. 483 ff.

Side 7

Ombudsmanden konkluderede herefter, at det var berettiget, at Udbetaling Danmark

samtidig indhentede formueoplysninger for både pensionisten og dennes ægtefælle.

Endelig forudsætter en korrekt og lovlig afgørelse, at de indhentede oplysninger

er tilstrækkeligt pålidelige til at kunne danne grundlag for at træffe en afgørelse i

den pågældende sag. Det er således op til Skatteforvaltningen så vidt muligt at

afklare tvivl og tage stilling til, om den pågældende oplysning kan lægges til

grund for afgørelsen. Skatteforvaltningen skal derfor forholde sig kritisk til oplys-

ninger, der er indhentet af forvaltningen selv, fra parten, fra andre myndigheder

eller fra tredjemand, og ikke uden videre lægge sådanne oplysninger til grund

for bedømmelsen af en sag.

Brug af anonyme anmeldelser og oplysninger

I en sag om tilbagebetaling af sociale ydelser, som var baseret på en anonym anmel-

delse, udtalte ombudsmanden:

”Om myndighedernes muligheder for at benytte sig af anonyme anmeldelser er det

i ombudsmandens praksis antaget, at en myndighed, som påtænker at træffe en

indgribende afgørelse, må sikre sig, at det fornødne grundlag for den påtænkte af-

gørelse er tilvejebragt. Heri ligger ikke alene, at alle relevante forhold i sagen er be-

lyst ved det foreliggende materiale, men også, at oplysningerne er pålidelige. Er

der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til en fyldestgø-

rende sagsoplysning at søge denne tvivl afklaret, således at det ved en sædvanlig

bevismæssig vurdering kan afgøres, om den pågældende oplysning kan lægges til

grund for afgørelsen, jf. Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (2002), s. 449 f. Heraf føl-

ger, at oplysninger, der alene fremtræder som anonyme, eller oplysninger, der af

anden grund ikke kan kontrolleres af myndigheden, ikke i sig selv kan indgå i

grundlaget for en indgribende afgørelse over for en borger. Det samme gælder for

vurderinger, hvis faktuelle grundlag ikke lader sig kontrollere. Når en myndighed er

afskåret fra at kontrollere holdbarheden af en oplysning, vil borgeren selvsagt nor-

malt også være afskåret fra at udtale sig herom i forbindelse med partsaktindsigt

og partshøring. Dette understreger vigtigheden af, at anonymt baserede oplysnin-

ger og vurderinger ikke indgår som led i den bevismæssige vurdering af, om der er

grundlag for indgribende reaktioner.

Også det forhold, at en anonym anmelders troværdighed typisk ikke umiddelbart

kan bedømmes, og at anmeldelsen kan være motiveret af andet end et ønske om,

at gældende regler bliver overholdt, taler med vægt imod, at anonyme oplysninger

uden videre tillægges bevismæssig betydning. Anonyme anmeldelser vil derimod

kunne benyttes som anledning til overvejelser om, hvorvidt der i det hele taget bør

indledes en sag.”

FOB 2023-21:

Indhentelse og videregivelse af oplysninger om ægtefælles formue ved afslag på ældre-

check til pensionist (ombudsmanden.dk).

FOB 2013-4:

Tilbagebetaling af sociale ydelser (ombudsmanden.dk).

Side 8

Officialprincippet er ikke lovfæstet, men er udtryk for en almindelig retsgrund-

sætning. Princippet hører til de såkaldte garantiforskrifter, og hvis en sag er util-

strækkeligt oplyst, kan det betyde, at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig.

Officialprincippet gælder i øvrigt ikke kun i sager, hvor Skatteforvaltningen skal

træffe en afgørelse, men skal ud fra almindelige principper om saglig forvaltning

også iagttages i forbindelse med faktisk forvaltningsvirksomhed.

3.2. Databeskyttelseslovgivningen

Databeskyttelseslovgivningen opstiller visse rammer for Skatteforvaltningens

indsamling og behandling af personoplysninger.

Formålet med databeskyttelsesforordningen er at beskytte behandlingen af op-

lysninger om fysiske personer, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 1, mens

formålet med databeskyttelsesloven er at supplere og gennemføre databeskyt-

telsesforordningen, jf. databeskyttelseslovens § 1.

Personoplysninger er alle oplysninger, der vedrører en identificeret eller identifi-

cerbar fysisk person.

Databeskyttelsesforordningen opdeler personoplysninger i tre typer. Dette skyl-

des, at der gælder forskellige betingelser og procedurer for behandling af de for-

skellige typer af personoplysninger.

De tre typer er:

•

Personoplysninger (ikke-følsomme oplysninger)

Personoplysninger omfatter alle oplysninger, der ikke er klassificeret som

særlige kategorier af oplysninger (følsomme personoplysninger). Det kan fx

være identifikationsoplysninger som navn, adresse, alder og uddannelse. Det

omfatter også oplysninger om økonomiske forhold og sociale problemer. Per-

sonoplysninger kan også være oplysninger om virksomheder, hvis der er tale

om enkeltmandsvirksomheder eller aktionærer i et selskab.

•

Særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger)

Følsomme personoplysninger er udtrykkeligt afgrænset i databeskyttelsesfor-

ordningen, og adgangen til at behandle sådanne oplysninger er snævrere end

ved almindelige personoplysninger.

Følsomme oplysninger er oplysninger om:

•

Race og etnisk oprindelse

•

Politisk overbevisning

•

Religiøs eller filosofisk overbevisning

•

Fagforeningsmæssige tilhørsforhold

•

Genetiske data

Se Folketingets Ombudsmands Myndighedsguide

–

overblik #8 om

officialprincippet,

afsnit 2. Hvad er offi-

cialprincippet? (ombudsmanden.dk).

Se fx Datatilsynets hjemmeside om

grundlæggende begreber

(datatilsynet.dk) og

Skatteforvaltningens

privatlivspolitik

(skat.dk).

Side 9

•

Biometriske data med henblik på entydig identifikation

•

Helbredsoplysninger

•

Seksuelle forhold eller seksuel orientering.

Kun de oplysninger, der er nævnt ovenfor, er følsomme personoplysninger.

•

Oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikker-

hedsforanstaltninger.

Der skal anlægges en ganske vid forståelse af begrebet strafbare forhold. Be-

grebet omfatter således ikke kun oplysninger om overtrædelse af lovgivning,

uden at det har udløst eller kan udløse et egentligt strafansvar, men også

eventuelle andre sanktioner, som fx rettighedsfrakendelse.

3.2.1. Lovlig behandling af personoplysninger

Når Skatteforvaltningen behandler personoplysninger om en skatteyder, er be-

handlingen kun lovlig, hvis forvaltningen har hjemmel hertil i databeskyttelses-

lovgivningen.

Skatteforvaltningens behandling af personoplysninger er baseret på databeskyt-

telsesforordningen, databeskyttelsesloven og særlovgivning.

I de fleste tilfælde vil Skatteforvaltningen have hjemmel til at behandle personop-

lysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e.

Det følger således af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, at det

er lovligt at behandle personoplysninger, hvis det er nødvendigt for at overholde

en retlig forpligtelse.

Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, er det lovligt at be-

handle personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførel-

sen af en opgave i samfundets interesse eller som led i offentlig myndigheds-

udøvelse.

Når Skatteforvaltningen behandler følsomme personoplysninger om en borger,

vil det som udgangspunkt ske med hjemmel i databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 9, stk. 2, litra f, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fast-

lægges, gøres gældende eller forsvares.

Behandlingen kan også været baseret på databeskyttelsesforordningens artikel

9, stk. 2, litra e, hvis borgeren tydeligvis selv har offentliggjort oplysningerne.

Om offentliggørelse af oplysninger fremgår følgende af den kommenterede da-

tabeskyttelsesforordning:

”Offentliggørelse i bestemmelsens forstand foreligger, hvis oplysningerne

er bragt til kundskab hos en bredere kreds af personer. Dette vil f.eks. være

tilfældet, hvis oplysningerne viderebringes gennem tv, aviser og lignende

landsdækkende medier, eller hvis det sker via internettet, f.eks. på sociale

netværk, såsom Facebook, Twitter og YouTube. Også andre former for

Skatteforvaltningens privatlivspolitik

om behandlingen af personoplysninger samt

Generelt om Skat-

testyrelsens behandling af personoplysninger

(skat.dk).

Side 10

videregivelse af oplysninger vil kunne anses for offentliggørelse i bestem-

melsens forstand. Er den kreds, som får kendskab til oplysningerne, lukket,

er oplysningerne ikke offentliggjort. Man kan i det lys rejse det spørgsmål,

om der er tale om offentliggørelse, når en person gør en oplysning kendt for

en afgrænset, men meget stor vennekreds på Facebook. Sådanne oplysnin-

ger vil af »vennerne« ofte blive opfattet som offentliggjort, og disse vil for-

mentlig betragte det som naturligt, at oplysningerne frit kan benyttes. Om

der i forhold til sociale netværk mv. er tale om offentliggørelse af oplysnin-

ger i artikel 9, stk. 2, litra e’s forstand må antages

navnlig at bero på, om der

er tale om et forum, hvor der gives oplysninger til en reel vennekreds, eller

om et forum, som enhver, der måtte ønske det, kan få adgang til, uanset om

man er den pågældendes ven eller ej. I det sidstnævnte tilfælde taler meget

for at anse oplysningerne for offentliggjort, mens dette formentlig ikke vil

være tilfældet i den førstnævnte situation.”

………

Det er en betingelse for at anvende artikel 9, stk. 2, litra e, at oplysningerne

er offentliggjort på den registreredes foranledning. Oplysninger, som andre,

f.eks. pressen, af egen drift har offentliggjort, er derfor ikke omfattet."

Behandling af følsomme oplysninger vil desuden kun kunne ske, hvis der samti-

dig er hjemmel til behandlingen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra c eller e. Det vil sige, at det også er et krav, at behandlingen enten er nød-

vendig for at overholde en retlig forpligtelse for Skatteforvaltningen, eller at be-

handlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets inte-

resse eller som led i den offentlige myndighedsudøvelse, som forvaltningen har

fået pålagt.

Når Skatteforvaltningen behandler oplysninger om strafbare forhold, er behand-

lingen baseret på databeskyttelseslovens § 8.

Ifølge denne bestemmelse må en myndighed kun behandle oplysninger om

strafbare forhold, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens op-

gaver.

3.2.2. Principper for behandling af personoplysninger

Når Skatteforvaltningen behandler personoplysninger, indeholder databeskyttel-

sesforordningens artikel 5, stk. 1, en række grundlæggende krav, som altid skal

opfyldes.

Det betyder bl.a., at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og be-

grænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles

(dataminimering).

Dvs. behandling, herunder opbevaring, af oplysninger, skal begrænses til det, der

er nødvendigt for at opfylde de formål, som Skatteforvaltningen er berettiget til

at forfølge. Skatteforvaltningens behandling af personoplysninger er således un-

dergivet et proportionalitetsprincip.

Kristian Korfits Nielsen og Anders Lotterup, Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven med

kommentarer, 1. udg. (2020), side 432f.

Side 11

Det kan næppe antages, at Skatteforvaltningen i forbindelse med konkret sags-

behandling har pligt til at gennemgå relevansen og nødvendigheden af hver en-

kelt oplysning i sagen. Skatteforvaltningen har således en vis margin for, hvornår

en sags oplysninger kan anses for relevante og nødvendige. Det vil dog ikke

være tilladt at efterspørge personoplysninger, som ikke tjener noget sagligt for-

mål.

Registrering af lokaliseringsdata

Datatilsynet har i en afgørelse

taget stilling til, om TDC A/S’ behandling af oplysninger om

en kunde i forbindelse med selskabets registrering af trafik- og lokaliseringsdata var i

strid med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.

Det fremgår af sagen, at TDC ifølge logningsbekendtgørelsen skal registrere lokalise-

ringsdata i relation til MMS-kommunikation. TDC havde imidlertid registreret lokalise-

ringsdata for al kundens mobildatatrafik, idet den tekniske opbygning af selskabets mo-

bilnet ikke gjorde det muligt alene at registrere lokaliseringsdata for kundens MMS-kom-

munikation.

Datatilsynet fandt, at TDC’s behandling af personoplysninger, som selskabet ikke havde

været forpligtet til at registrere efter logningsbekendtgørelsen, var sket i strid med data-

beskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.

Datatilsynet lagde særligt vægt på, at langt størstedelen af de oplysninger, som selska-

bet havde registreret om kunden, ikke havde været nødvendige for at overholde selska-

bets forpligtelser efter logningsbekendtgørelsen.

Endvidere lagde Datatilsynet vægt på, at oplysningerne alene blev registreret på grund

af TDC’s mobilnets opbygning, og at TDC selv

havde oplyst, at selskabet ikke havde et

formål med at registrere de pågældende, overskydende oplysninger. Det var i den forbin-

delse Datatilsynets vurdering, at opbygningen af TDC’s it-system

ikke kunne begrunde

manglende overholdelse af databeskyttelsesreglerne, ligesom eventuelle omkostninger

forbundet med at etablere nye systemer, der gør det muligt alene at registrere de nød-

vendige oplysninger, heller ikke kunne begrunde en manglende overholdelse af databe-

skyttelsesreglerne.

3.2.3. Oplysningspligt, hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den registre-

rede

I de tilfælde, hvor oplysningerne ikke indsamles hos den registrerede, skal Skat-

teforvaltningen overveje, om den har oplysningspligt over for den registrerede, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 14.

Skatteforvaltningen vil i givet fald være forpligtet til på eget initiativ at give den

registrerede de nødvendige oplysninger. Oplysningspligten skal opfyldes så tid-

ligt som muligt efter indsamlingen. Det vil normalt betyde, at Skatteforvaltningen

Kristian Korfits Nielsen og Anders Lotterup, Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven med

kommentarer, 1. udg. (2020), side 330.

Afgørelse af 11. februar 2019:

Datatilsynets j.nr. 2018-31-0070.

Klage over TDC’s registrering af trafik-

og lokaliseringsdata (datatilsynet.dk).

Side 12

skal give informationerne inden for 10 dage. Informationerne må under alle om-

stændigheder ikke gives senere end en måned efter, at Skatteforvaltningen har

indsamlet personoplysningerne.

3.3. Forvaltningsloven

En offentligt ansat må ikke skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betyd-

ning for udførelsen af den pågældendes opgaver, jf. forvaltningslovens § 32.

Bestemmelsen præciserer således, at offentligt ansatte ikke må skaffe sig fortro-

lige oplysninger, som ikke har betydning for det arbejde, de udfører. Det omfatter

både oplysninger, som indhentes fra andre myndigheder, fra parten eller fra

myndighedens egne systemer.

Bestemmelsen sætter herved en grænse for, hvilke oplysninger der må indhen-

tes i forbindelse med Skatteforvaltningens sagsoplysning.

3.4. Sandhedspligten

Finansministeriet har udgivet Kodex VII, som beskriver de syv centrale pligter,

som embedsmænd skal efterleve. En af disse pligter er sandhedspligten.

Ifølge sandhedspligten må en embedsmand ikke selv videregive

–

eller medvirke

til at videregive

–

oplysninger, som er urigtige eller i sammenhængen er vildle-

dende. Desuden må embedsmænd ikke fortie oplysninger, der er væsentlige.

Sandhedspligten gælder både i forhold til andre medarbejdere i myndigheden

og i forhold til alle uden for myndigheden, fx andre myndigheder, borgere og

virksomheder.

Folketingets Ombudsmand har i en sag om det daværende SKATs indsamling af

oplysninger via Facebook forholdt sig til betydningen af sandhedspligten, jf. af-

snit 3.7.

3.5. Notatpligten

Skatteforvaltningens medarbejdere har pligt til at notere de oplysninger, som er

af betydning for afgørelsen af den pågældende sag, hvis disse oplysninger ikke i

øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Dette følger af offentlighedslovens § 13,

stk. 1.

Herudover skal Skatteforvaltningens medarbejdere i afgørelsessager snarest

muligt tage notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt, der ikke i øvrigt fremgår

af sagens dokumenter, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 2.

Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014

(retsinformation.dk).

Kodex VII - de syv centrale pligter

(medst.dk).

Lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020

(retsinformation.dk).

Side 13

Formålet med notatpligten er bl.a., at det efterfølgende kan klarlægges, hvad der

er sket i en sag (dokumentationshensyn), ligesom den giver mulighed for en ef-

fektiv kontrol med, om Skatteforvaltningen har handlet korrekt (kontrolhensyn).

De oplysninger, som skal noteres i medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, er

oplysninger om en sags faktiske grundlag og eksterne faglige vurderinger, og

pligten omfatter både oplysninger, som er modtaget mundtligt eller på anden

måde, fx ved søgning på internettet. Skatteforvaltningen skal i den forbindelse

også gøre notat om, hvorfra modtagne oplysninger stammer.

Noteringerne skal foretages snarest muligt efter, at Skatteforvaltningen har fået

kendskab til oplysningerne, og skal journaliseres på den sag, som oplysningerne

vedrører.

3.6. Journaliseringspligten

Det følger af offentlighedslovens § 15, stk. 1, at dokumenter, der er modtaget el-

ler afsendt af en offentlig myndighed som led i administrativ sagsbehandling,

skal journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sags-

behandlingen i øvrigt. Det samme gælder interne dokumenter, der foreligger i

endelig form.

Formålet med bestemmelsen om journalisering er bl.a. at understøtte reglerne

om aktindsigt. Herudover varetager pligten til at journalisere en række andre

hensyn af ordensmæssig karakter. Fx sikrer journalisering, at Skatteforvaltningen

i tvivlstilfælde kan dokumentere indholdet af de afgørelser, som forvaltningen

træffer, og bevise at breve mv. er sendt eller modtaget. Det kan bl.a. have betyd-

ning i klage- og retssager.

Dokumentbegrebet skal forstås meget bredt og omfatter både egentlige skrift-

lige dokumenter vedrørende en sag og materiale, der kan sidestilles med så-

danne dokumenter.

3.7. Udtalelse fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand behandlede i 2011 en sag, hvor en borger klagede

over, at det daværende SKAT i forbindelse med en kontrolsag havde indsamlet

oplysninger om hende via Facebook, herunder oplysninger af mere personlig ka-

rakter.

Oplysningerne var indsamlet ved brug af en skattemedarbejders private

Facebook-profil. På indsamlingstidspunktet havde borgeren en åben Facebook-

profil, hvilket indebar, at alle brugere af Facebook kunne se oplysningerne om

hende.

Se Folketingets Ombudsmands Myndighedsguide

–

overblik #2 om

notatpligt

(ombudsmanden.dk).

Se Folketingets Ombudsmands myndighedsguide

–

overblik #7 om

journalisering

(ombudsmanden.dk).

FOB 2011 15-1:

Myndigheder må bruge oplysninger fra åbne Facebook-profiler (ombudsman-

den.dk).

Side 14

Ombudsmanden udtalte, at de standardvilkår, Facebook har udarbejdet om bru-

gen heraf, er aftalevilkår, der regulerer det privatretlige forhold mellem Face-

book og dets brugere. Standardvilkårene har ingen retsvirkning i forhold til myn-

digheder i Danmark, som er underlagt offentligretlige regler og principper. I den

konkrete sag var SKAT underlagt officialprincippet og reglerne i persondatalo-

ven (nu databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven).

Herefter udtalte ombudsmanden, at hvis en person har en åben profil på Face-

book, hvor alle brugere på Facebook har adgang til personens oplysninger, så er

oplysningerne offentligt tilgængelige. Det samme kan være tilfældet, hvis en per-

son har en profil med begrænset tilgængelighed, men hvor personen har et me-

get stort antal

”venner”,

herunder særligt

”venner”

”venners

venner”, som per-

sonen ikke har noget personligt kendskab til. Det vil derfor altid være en konkret

vurdering i hvert enkelt tilfælde, om en person i realiteten offentliggør oplysnin-

ger om sig selv på Facebook. Generelt er det sådan, at jo mere tilgængelig for

andre profilen og adfærden på Facebook er, jo mere taler det i retning af en

egentlig offentliggørelse.

Ombudsmanden udtalte endvidere, at personoplysninger, der er offentligt til-

gængelige, som udgangspunkt kan behandles af myndighederne, jf. personda-

talovens § 7, stk. 2, nr. 3 (nu databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra

e). Udgangspunktet om fri behandling begrænses dog af persondatalovens § 5

om god databehandlingsskik (nu databeskyttelsesforordningens artikel 5). Myn-

digheder må således kun behandle personoplysninger, hvis det er sagligt, og op-

lysningerne er relevante for sagen.

Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere, at SKAT havde anvendt en

medarbejders private profil til at indsamle oplysninger om borgeren. Medarbej-

deren havde nemlig ikke anvendt en falsk profil og ikke anmodet om borgerens

venskab på Facebook.

Ombudsmanden forklarede uddybende, at der i almindelighed er et krav om, at

offentlige myndigheder legitimerer sig/identificerer sig som offentlige myndig-

heder, når de henvender sig til borgere, herunder indsamler oplysninger ved

henvendelse til borgerne. I den konkrete sag var det imidlertid ikke nødvendigt

for SKAT at give sig til kende over for borgeren for at få oplysningerne, idet oplys-

ningerne var tilgængelige for alle brugere af Facebook.

Ombudsmanden bemærkede desuden, at det ikke er teknisk muligt at se, hvem

der har besøgt en persons Facebook-profil, hvorfor det ikke ville have gjort no-

gen forskel, om SKAT havde logget sig på Facebook med en medarbejders pri-

vate profil eller med en officiel SKAT-profil.

Situationen havde ifølge ombudsmanden været en anden, hvis medarbejderen

havde brugt en falsk profil til at indsamle oplysninger om borgeren via Face-

book. Dette skyldes, at offentligt ansatte har en sandhedspligt, hvorfor det ville

have været i strid med denne forpligtelse, hvis medarbejderen havde anvendt en

falsk profil på Facebook til på SKATs vegne at indsamle oplysninger om borge-

ren.

I en efterfølgende nyhed om sagen udtalte Folketingets Ombudsmand følgende:

”SKAT snød sig ikke til oplysningerne eller lokkede kvinden i en fælde ved at

foregive at være en anden

(…)

Situationen havde været en anden hvis

Side 15

kvinden havde haft en lukket profil, og medarbejderen havde brugt en falsk

profil til at blive ’ven’ med hende på Facebook for at få oplysningerne. Det

havde været ulovligt

(…)”.

4. Interne retningslinjer i Skatteforvaltningen

4.1. Skatteministeriets persondatapolitik

Siden 2018 har Skatteministeriet haft en persondatapolitik.

Persondatapolitikken er gældende for alle myndigheder og styrelser i Skattemi-

nisteriets koncern, herunder Skatteforvaltningen, og danner rammen for be-

handling og håndtering af personoplysninger.

Det fremgår bl.a. af politikken, at alle ledere og medarbejdere har et fælles an-

svar for, at de databeskyttelsesretlige regler og principper efterleves. Det bety-

der, at der skal være hjemmel til at behandle personoplysninger, ligesom be-

handlingen af personoplysninger skal være i overensstemmelse med princip-

perne i databeskyttelsesforordningens artikel 5.

4.2. Informationssikkerhedshåndbogen

Som medarbejder i Skatteforvaltningen kan man i Informationssikkerhedshånd-

bogen læse om, hvordan man skal beskytte it-systemer og oplysninger.

Af håndbogen fremgår det bl.a., at man som medarbejder gerne må bruge inter-

nettet til at søge information, herunder research. Ligeledes fremgår det, at man

ikke må søge efter, indhente eller behandle oplysninger, som ikke er nødvendige

for ens arbejdsopgaver. Dette også selv om man har adgang til de pågældende

oplysninger.

4.3. Skatteforvaltningens retningslinjer for brug af Face-

book

Ultimo 2018 udsendte Udviklings - og Forenklingsstyrelsen en intern meddelelse

om, at der grundet en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand var udarbejdet

retningslinjer vedrørende det daværende SKATs anvendelse af oplysninger

Nyhed af 14. november 2011

”Myndigheder

må tjekke Facebook-profiler”

offentliggjort

på Folketingets

Ombudsmands hjemmeside (ombudsmanden.dk).

Skatteministeriets persondatapolitik trådte i kraft den 1. juli 2018 og er senest revideret den 13. oktober

2022.

Skatteministeriets informationssikkerhedshåndbog -

afsnittene om ”Indsamling og opbevaring” og ”Brug

af internettet”.

Informationssikkerhedshåndbogen er senest opdateret i april 2023.

Side 16

indhentet fra Facebook og andre sociale medier.

Det fremgår af meddelelsen,

at disse retningslinjer fortsat vurderes at være gældende efter ikrafttrædelsen af

databeskyttelsesforordningen.

Videre fremgår det af retningslinjerne:

”SKAT kan i begrænset omfang indhente oplysninger, til brug for kontrol,

inddrivelse og anden sagsbehandling, fra sociale medier såsom Facebook.

Det forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:

•

Den konkrete sag har et sådant omfang og en sådan karakter, at sup-

plerende informationsindhentning ved brug af Facebook eller andre so-

ciale medier er relevant.

•

De oplysninger, der søges, kan ses af alle eller et meget stort antal bru-

gere, da de kan sidestilles med at være offentligt tilgængelige oplysnin-

ger (det kræver en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om personer

med rigtig mange

’venner’

’venners

venner’ på Facebook i realiteten

offentliggør oplysninger om sig selv).

•

Indhentelse af oplysninger sker uden brug af falsk profil, ligesom det

ikke må ske på baggrund af konkret anmodning om venskab fra en

medarbejder i SKAT.”

5. Opsummering af de retlige rammers betyd-

ning

5.1. Indsamling og behandling af offentligt tilgængelige

oplysninger i konkrete sager

Medarbejderne i Skatteforvaltningen skal

–

udover at sikre sig, at der er tale om

offentligt tilgængelige oplysninger

–

vurdere, om indsamlingen af oplysninger er

nødvendig for at træffe en materielt lovlig og korrekt afgørelse. Der må således

ikke indhentes oplysninger, som ikke er relevante for afgørelsen. Dette følger af

officialprincippet og databeskyttelsesreglerne.

Når Skatteforvaltningen indsamler offentligt tilgængelige oplysninger til brug i en

konkret sag, er det således væsentligt, at forvaltningen sikrer sig, at der alene

indsamles oplysninger, som er nødvendige og relevante for den konkrete sag.

Det er ikke muligt at svare generelt på, hvor langt Skatteforvaltningen må gå for

at oplyse en sag. Det vil således være en konkret vurdering i den enkelte sag.

I den forbindelse kan det ske, at Skatteforvaltningen indsamler oplysninger, som

det efterfølgende viser sig, ikke var nødvendige for sagens afgørelse. Dette kan

være berettiget, hvis der er indsamlet oplysninger, som tydeligt var af betydning

Koncernfælles meddelelse af 5. december 2018 om

”Anvendelse

af oplysninger fra Facebook og andre

sociale medier”.

Side 17

for afgørelsen, ligesom Skatteforvaltningen i afgørelsessager har en vis margin

for, hvornår det er relevant at indsamle og behandle oplysninger.

Når Skatteforvaltningen indsamler offentligt tilgængelige oplysninger, skal sand-

hedspligten overholdes. Det betyder, at medarbejdere i Skatteforvaltningen ikke

må videregive oplysninger, der er urigtige eller vildledende, ligesom de ikke må

fortie væsentlige oplysninger.

Det vil således ikke være tilladt at anvende en falsk profil på Facebook til at ind-

samle oplysninger om en skatteyder.

I forbindelse med Folketingets Ombudsmands behandling af sagen om brug af

oplysninger fra åbne Facebook-profiler udtalte han således, at han ikke kunne

kritisere, at Skatteforvaltningen havde anvendt en medarbejders private Face-

book-profil til at indsamle oplysningerne, fordi medarbejderen ikke anvendte en

falsk profil og ikke anmodede skatteyderen om venskab på Facebook.

Ligeledes fremgår det af en efterfølgende nyhed om sagen, at

”SKAT snød sig

ikke til oplysningerne eller lokkede kvinden i en fælde ved at foregive at være en

anden

(…)

Situationen havde været en anden hvis kvinden havde haft en lukket

profil, og medarbejderen havde brugt en falsk profil

til at blive ’ven’ med hende

på Facebook for at få oplysningerne. Det havde været ulovligt

(…)”.

Ovenstående er også afspejlet i de overordnede retningslinjer for Skatteforvalt-

ningens anvendelse af oplysninger indhentet via Facebook. Her er det desuden

præciseret, at indsamlingen af oplysninger ikke må ske på baggrund af en kon-

kret anmodning om venskab fra en medarbejder i Skatteforvaltningen.

Medarbejderne i Skatteforvaltningen skal i øvrigt sørge for at gøre notat om op-

lysninger, som er indsamlet fra internettet, hvis de vurderes at være af betydning

for sagens afgørelse. Der kan således være tale om oplysninger, som Skattefor-

valtningen bliver bekendt med under sagens behandling, men som ikke indgår i

et dokument, fx oplysninger fra Google Maps. Det bør desuden også noteres,

hvorfra den pågældende oplysning stammer.

Ligeledes skal Skatteforvaltningens medarbejdere huske at journalisere doku-

menter, der er indsamlet fra internettet, hvis de er af betydning for sagen eller

sagsbehandlingen, fx et årsregnskab indsamlet fra Det Centrale Virksomhedsre-

gister (CVR) eller et screendump fra en side på et socialt medie.

5.2. Brug af offentligt tilgængelige oplysninger i konkrete

sager

Når de relevante oplysninger er indsamlet, vil der typisk ske en form for behand-

ling og analyse heraf. Nogle oplysninger kan umiddelbart indgå i oplysningen af

sagen, fx et årsregnskab indsamlet fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR),

mens andre oplysninger skal behandles yderligere, fx ved at tegne en tidslinje el-

ler identificere mønstre.

I den forbindelse er det vigtigt, at medarbejderne i Skatteforvaltningen er op-

mærksomme på oplysningernes pålidelighed. Skatteforvaltningen må således

ikke ukritisk lade alle typer offentligt tilgængelige oplysninger indgå i en sag. Der

Side 18

vil eksempelvis være stor forskel på kvaliteten af oplysninger, der er indhentet

fra et offentligt register, og oplysninger, der er indhentet fra sociale medier.

Desuden fremgår det af ombudsmandspraksis, at anonyme oplysninger, eller

oplysninger som af anden grund ikke kan kontrolleres af myndighederne, kun

kan indgå i grundlaget for en afgørelse, hvis oplysningerne kan efterprøves.

Brug af Google Maps

Borger- og retssikkerhedschefen har behandlet en indsigelse over sagsbehandlingen

hvor Skattestyrelsen i forbindelse med en kontrolsag havde beskrevet en ejendom som

”en almindelig boligblok”. Skattestyrelsen forklarede, at der var foretaget en søgning på

Google Maps, hvor det var muligt at se et luftfoto af ejendommen, som mest af alt lig-

nede en boligblok. Skattestyrelsen var samtidig i besiddelse af andre oplysninger, hvor

det fremgik, at der var kontorlokaler i ejendommen.

På den baggrund konkluderede Borger- og retssikkerhedschefen, at der var tvivl om ka-

rakteren af den pågældende ejendom, hvilket Skattestyrelsen burde have forsøgt at af-

klare. Hvis der herefter fortsat var tvivl om karakteren af ejendommen, burde Skattesty-

relsen have anført dette.

Det kan også være af betydning, hvor stor vægt Skatteforvaltningen lægger på

de indhentede oplysninger. Jo vigtigere oplysningerne er for afgørelsen, desto

vigtigere er det, at oplysningerne er korrekte.

Endelig kan det være af betydning, hvor indgribende afgørelsen er for borgeren.

Jo mere indgribende afgørelsen er, jo større krav stilles der til sikkerheden for, at

oplysningerne er rigtige.

6. Borger- og retssikkerhedschefens anbefalin-

ger

Skatteforvaltningens indsamling, behandling og brug af offentligt tilgængelige

oplysninger i konkrete sager er som nævnt ikke underlagt særskilt regulering,

men finder sted inden for rammerne af den lovgivning og de retlige principper,

som i øvrigt regulerer Skatteforvaltningens opgavevaretagelse.

Det betyder som udgangspunkt, at offentligt tilgængelige oplysninger kan ind-

samles af Skatteforvaltningen, hvis oplysningerne er nødvendige og relevante

for at kunne træffe afgørelse i en sag.

Borger- og retssikkerhedschefen har i dette notat beskrevet nogle af de mulighe-

der, Skatteforvaltningen har for at indsamle offentligt tilgængelige oplysninger til

brug for behandlingen af konkrete sager. Det kan omfatte situationer, hvor den

enkelte sagsbehandler i relevant omfang indsamler oplysninger fra almindeligt

tilgængelige registre, hjemmesider, sociale medier mv. Det kan også omfatte

Indsigelser over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, jf.

SKM

2018.349.SKTST

(skat.dk/afgørelser).

Side 19

situationer, hvor særligt uddannede medarbejdere indsamler oplysninger på

vegne af sagsbehandleren, fx hvor indsamlingen af oplysninger kræver adgang

til registre, databaser mv., som ikke er almindeligt tilgængelige, eller kræver ud-

dannelse i særlige udsøgningsmetoder mv.

De teknologiske muligheder er mangfoldige, hvorfor Borger- og retssikkerheds-

chefen anbefaler, at man i Skatteforvaltningen danner sig et overblik over de

metoder, der anvendes til at indsamle offentligt tilgængelige oplysninger til brug

for behandlingen af konkrete sager. På denne baggrund kan Skatteforvaltningen

vurdere metoderne, herunder om de oplysninger, der bliver indsamlet, kan siges

at være offentligt tilgængelige enten generelt eller efter en konkret vurdering, og

om sandhedspligten bliver overholdt i forbindelse med indsamlingen.

På grund af den teknologiske udvikling anbefaler Borger- og retssikkerhedsche-

fen ligeledes, at Skatteforvaltningen kontinuerligt opdaterer overblikket over me-

toder til indsamling af offentligt tilgængelige oplysninger, så der løbende sker en

vurdering af nye metoder og typer af oplysninger.

Endelig anbefaler Borger- og retssikkerhedschefen, at man i Skatteforvaltningen

overvejer, om der er behov for at udarbejde yderligere retningslinjer eller vejled-

ninger for brugen af (nogle af) metoderne til indsamling af offentligt tilgængelige

oplysninger. Det kan både være tværgående og på styrelses-, område-, afde-

lings- eller kontorniveau.

Interne retningslinjer eller vejledninger kan bruges, hvis der er behov for

–

gen-

nem forklaringer og eksempler

–

at gøre reglerne på et givent område mere

håndgribelige for den enkelte medarbejder i praksis. Sådanne retningslinjer eller

vejledninger vil derfor kunne være medvirkende til at understøtte medarbejderne

i, hvordan de skal forholde sig i bestemte sammenhænge, og samtidig støtte

medarbejderne i, hvordan en opgave nærmere skal udføres.

På dette område kunne det eksempelvis være relevant at orientere medarbej-

derne om særlige forhold, de skal være opmærksomme på i forhold til at vur-

dere, om oplysninger er offentligt tilgængelige, om der skal anvendes bestemte

fremgangsmåder for at sikre, at sandhedspligten bliver overholdt, om der er

særlige udfordringer med pålideligheden af bestemte typer af oplysninger, og

hvem der har ansvaret for de indsamlede oplysninger - især i de situationer, hvor

oplysningerne ikke indsamles af sagsbehandleren selv.