SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 291: Lovudkast til (forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven (Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredje-mænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat og klarere lovgivning om eSkatData) og resumé heraf, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 291
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2023-24

SAU Alm.del - Bilag 291

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2024-1724

Forslag

til

Lov om ændring af lov om et indkomstregister, lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven

(Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i

indkomstregisteret, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredje-

mænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse

af kildeskat og klarere lovgivning om eSkatData)

§1

I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1305 af 20. no-

vember 2023, som ændret ved § 348 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 7

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Skatteforvaltningen i Grønland har terminaladgang, jf. stk. 1, til

de oplysninger i indkomstregisteret, som efter eller i medfør af artikel 26 i

aftale mellem den danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af

dobbeltbeskatning m.v. og den bistandsaftale, der er optaget som bilag til

denne aftale, skal udveksles automatisk fra Danmark til Grønland.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 7, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 eller 2« til: »stk. 1-3«.

§ 7, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »videnskabsministeren« til: »mini-

steren for digitalisering og ligestilling«, og »stk. 1-4« ændres til: »stk. 1-

5«.

§ 7 A, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Virksomheder, der yder lån eller formid-

ler lån,« til: »Kreditgivere og kreditformidlere«.

§2

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 291: Lovudkast til (forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven (Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredje-mænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat og klarere lovgivning om eSkatData) og resumé heraf, fra skatteministeren

UDKAST

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr.

6 af 7. januar 2022, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2221 af 29. decem-

ber 2020 og senest ved lov nr. 1566 af 12. december 2023, foretages føl-

gende ændring:

§ 3 A, stk. 1,

ændres »Virksomheder, der yder lån eller formidler lån,«

til: »Kreditgivere og kreditformidlere«.

§3

I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar

2024, foretages følgende ændring:

§ 15 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Virksomheder, der yder lån eller formid-

ler lån,« til: »Kreditgivere og kreditformidlere«.

§4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, som

ændret ved § 9 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2,

ændres »skatteansættelse og opgørelse« til: »indberetnings-

kontrol, kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat, skatteansættelse og

afgørelse«.

§ 59, stk. 3, 1. pkt.,

§ 61, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »skattekon-

trollen«: », indberetningskontrollen eller kontrol vedrørende indeholdelse

af kildeskat«.

§ 61, stk. 1,

indsættes efter »skatteansættelse«: », indberetningskontrol

eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat«.

§ 70, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Finansielle virksomheder, der yder lån el-

ler formidler lån,« til: »Kreditgivere og kreditformidlere«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5, i lov om et indkomstregister,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1305 af 20. november 2023, forbliver i kraft, indtil

UDKAST

de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 7, stk. 6, i lov om et

indkomstregister, jf. denne lovs § 1, nr. 1.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysnin-

ger i indkomstregisteret

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for

indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Klarere lovgivning om eSkatData

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4.1. Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysnin-

ger i indkomstregisteret

UDKAST

4.2. Indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for

indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat

4.3. Klarere lovgivning om eSkatData

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.3. Digitaliseringsklar lovgivning

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Det foreslås, at skatteforvaltningen i Grønland får terminaladgang til de op-

lysninger i indkomstregisteret, som efter eller i medfør af den dansk-grøn-

landske dobbeltbeskatningsaftale og den bistandsaftale, der er optaget som

bilag hertil, udveksles automatisk fra Danmark til Grønland. Lovforslaget

udmønter de dele af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark fra december

2022, som handler om at styrke samarbejdet i Rigsfællesskabet

Skatteforvaltningen har desuden konstateret, at visse indberetningspligtige

og indeholdelsespligtige virksomheder ikke kan eller vil udlevere tilstræk-

kelige eller troværdige oplysninger i forbindelse med Skatteforvaltningens

kontrol af, om virksomhedens indberetning og opfyldelse af eventuelle in-

deholdelsespligt, er fyldestgørende og korrekte. Det foreslås derfor, at Skat-

teforvaltningen gives hjemmel til at kunne indhente oplysninger til brug for

indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat hos

tredjemand

–

dvs. hos andre end den virksomhed, der foretager indberetning

og eventuel indeholdelse.

Konkret foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne indhente oplysnin-

ger hos finansielle virksomheder, offentlige myndigheder, erhvervsdrivende

og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, til brug for indberet-

ningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat.

Desuden foreslås det at foretage en ensretning af begreber i lovgivningen

om eSkatData.

2. Baggrund

Baggrunden for forslaget om at give skatteforvaltningen i Grønland adgang

til visse oplysninger i indkomstregisteret er en anmodning herom af 9. de-

cember 2021 fra Grønlands Departement for Finanser og Ligestilling (nu

Departement for Finanser og Skatter). De pågældende oplysninger udveks-

les i dag automatisk fra Danmark til Grønland. Det foreslås, at skatteforvalt-

ningen i Grønland gives terminaladgang til de pågældende oplysninger i

indkomstregisteret. Dermed vil skatteforvaltningen i Grønland kunne få op-

lysningerne hurtigere.

Baggrunden for forslaget om, at Skatteforvaltningen gives mulighed for at

indhente oplysninger hos tredjemand til brug for indberetningskontrol eller

kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat, er, at anvendelse af de eksi-

sterende kontrolbeføjelser i skattekontrolloven, skatteindberetningsloven og

kildeskatteloven ikke i alle tilfælde giver mulighed for, at Skatteforvaltnin-

gen kan indhente tilstrækkelige oplysninger til at kunne gennemføre en ef-

fektiv kontrol af den indberetningspligtige og den indeholdelsespligtige og

UDKAST

de oplysninger, der er indberettet, herunder de indeholdte skatter. Det gør

sig f.eks. gældende i situationer, hvor Skatteforvaltningen ikke har kendskab

til identiteten af (alle) de personer, den indberetningspligtige skal indberette

oplysninger om, men først bliver bekendt hermed i forbindelse med f.eks. et

uanmeldt kontrolbesøg. Det gør sig også gældende i de situationer, hvor

virksomheder f.eks. indberetter om løn, der ikke er udbetalt (fiktive indbe-

retninger), eller indberetter lønoplysninger i eget navn, selv om lønudbeta-

lingerne er foretaget af en anden virksomhed. I sådanne tilfælde er virksom-

hederne ofte uden reel aktivitet og kan som følge heraf ikke udlevere oplys-

ninger i forbindelse med Skatteforvaltningens kontrol.

Indberettede lønoplysninger udstilles i det fællesoffentlige indkomstregi-

ster, hvor andre offentlige myndigheder og virksomheder lægger oplysnin-

gerne til grund for deres afgørelser. Skatteforvaltningen er dataansvarlig for

indkomstregisteret og er dermed ansvarlig for, at behandlingen af personop-

lysningerne lever op til reglerne i databeskyttelsesforordningen, herunder at

oplysningerne er korrekte.

Skatteforvaltningen vil få bedre mulighed for at gribe ind over for fejl, mis-

brug og svig på et tidligt tidspunkt, hvis Skatteforvaltningen f.eks. får mu-

lighed for at kunne indhente oplysninger til brug for kontrol af indeholdel-

sespligt og de indberetninger, den indberetningspligtige har foretaget, hos

tredjemand

–

f.eks. finansielle virksomheder. Hermed vil Skatteforvaltnin-

gen f.eks. kunne følge pengestrømme til og fra den, der er angivet som ind-

beretningspligtig i en indberetning.

Baggrunden for forslaget om at foretage en ensretning af begreber i lovgiv-

ningen i eSkatData er, at der i dag i en del af lovgivningen bliver anvendt et

begreb om virksomheder, der yder eller formidler lån, som er et andet end

det begreb, der bliver anvendt om de samme virksomheder i den øvrige del

af lovgivningen. Denne afvigende begrebsanvendelse kan give anledning til

fortolkningstvivl om, hvilke virksomheder der kan anvende eSkatData i for-

bindelse med en kreditgivningssituation. Det foreslås derfor at ensrette be-

greberne på tværs af lovgivningen.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplys-

ninger i indkomstregisteret

3.1.1. Gældende ret

Efter artikel 26 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst

(aftale af 18. oktober 1979 mellem den danske regering og Grønlands lands-

styre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v.) forpligter begge dele af riget

UDKAST

sig til at yde hinanden bistand i skattesager i overensstemmelse med de reg-

ler, der er fastsat i et bilag til dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Dette bi-

lag er benævnt

”Bistandsaftale”.

Bistandsaftalens pkt. 12 indeholder regler om automatisk udveksling af op-

lysninger. Desuden fremgår det af bistandsaftalens pkt. 20, at de kompetente

myndigheder i de to dele af riget kan indgå yderligere aftale for at gennem-

føre bestemmelserne i denne aftale.

I henhold til bistandsaftalens pkt. 20 har Danmark og Grønland indgået en

administrativ aftale af 28. februar 2019 om automatisk udveksling af oplys-

ninger. Aftalen er senere ændret to gange ved henholdsvis aftale af 10. de-

cember 2020 om ændring af aftale mellem de kompetente myndigheder i

Danmark og Grønland i henhold til pkt. 20 i aftale af 18. oktober 1979 mel-

lem Danmark og Grønland om bistand i skattesager om automatisk udveks-

ling af oplysninger og aftale af 14. december 2021 om ændring af aftale

mellem de kompetente myndigheder i Danmark og Grønland i henhold til

pkt. 20 i aftale af 18. oktober 1979 mellem Danmark og Grønland om bi-

stand i skattesager om automatisk udveksling af oplysninger som ændret ved

aftale af 10. december 2020.

Efter denne aftales artikel 1 og bilag 1 udveksler Danmark og Grønland en

række oplysninger automatisk. Udvekslingen sker efter aftalens artikel 1,

stk. 3, årligt senest den 1. marts i året efter det kalenderår, oplysningerne

vedrører. De udvekslede oplysninger kan kun videregives under overholdel-

ses af dansk henholdsvis grønlandsk lovgivning og databeskyttelsesforord-

ningen.

En række af de oplysninger, Danmark udveksler med Grønland efter disse

aftaler, indgår i det danske indkomstregister. Det drejer sig om følgende op-

lysninger:

•

Royalties og andre periodisk betalbare afgifter for udnyttelse af op-

havsret, patent, mønster, varemærke eller anden sådan rettighed el-

ler ejendom

Lønninger

Gratiale, provision, honorar og andet vederlag

Pensioner, livrenter, dagpenge, sociale ydelser m.v.

Arbejdsgivers indbetaling på en pensionsordning

Visse godtgørelser

Værdien af rådigheden over [fri] bil, bolig eller lystbåd og andre

personalegoder

Aktieløn

UDKAST

•

Værdien af udnyttelse eller vederlag for købe- og tegningsretter til

aktier eller anparter m.v.

Andre arter af indkomster omfattet af skatteindberetningslovens §§

1-7

Detailoplysninger om indberettede indkomster m.v. efter skatteind-

beretningslovens §§ 1-7.

Den automatiske udveksling af oplysninger er et led i det administrative

samarbejde mellem Danmark og Grønland. Udvekslingen af oplysninger

om løn og anden A-indkomst skal ses i sammenhæng med, at efter § 38, stk.

1, i bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat skal perso-

ner, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger og institutioner m.v., der har

hjemting i Danmark, foretage indeholdelse af kildeskat til Grønland ved ud-

betaling eller godskrivning af vederlag for arbejde og ved udbetaling af pen-

sioner, som er omfattet af skattepligt efter den grønlandske landstingslov

om indkomstskat. De indeholdte kildeskattebeløb indbetales til Skattefor-

valtningen.

Indkomstregisteret er et fælles offentligt register, som bl.a. indeholder op-

lysninger om indkomst og arbejdsomfang.

Arbejdsgivere og andre, som skal indberette til indkomstregisteret, indbe-

retter således oplysninger om indkomstforhold og arbejdsomfang m.v. De

myndigheder m.v., som bruger de oplysninger, der indberettes til indkomst-

registeret, kan få adgang til at hente oplysningerne i indkomstregisteret frem

for at indhente oplysningerne hos borgerne og virksomhederne. Dette sker

gennem en såkaldt terminaladgang til indkomstregisteret.

For så vidt angår spørgsmålet om terminaladgang til indkomstregisteret er

det i § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister (herefter indkomstregisterlo-

ven) bestemt, at kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejds-

løshedskasser og andre uden for de i lovens § 6 nævnte tilfælde kan få ter-

minaladgang til indkomstregisteret, i det omfang de pågældende i henhold

til anden lovgivning kan få sådan adgang.

Bestemmelsen blev indsat i 2006 ved vedtagelsen af indkomstregisterloven.

Om baggrunden og rækkevidden af bestemmelsen er i de almindelige be-

mærkninger til det bagvedliggende lovforslag, jf. Folketingstidende 2005-

06, tillæg A, side 3420-3422, bl.a. anført, at Skatteministeriet på grund af

registerets karakter og meget store omfang har fundet det rigtigst, at registe-

ret etableres ved lov, og at spørgsmålet om terminaladgang til registeret li-

geledes reguleres gennem udtrykkelige bestemmelser herom i den relevante

særlovgivning. Det er herudover anført, at lovforslaget derfor ledsages af et

UDKAST

følgelovforslag, der bl.a. har til formål at tilvejebringe sådanne udtrykkelige

bestemmelser om terminaladgang. Det er endvidere anført, at adgangen til

indhentelse og videregivelse af oplysninger fra registeret i øvrigt derimod

alene reguleres af de almindelige regler herom, herunder navnlig personda-

talovens regler (i dag databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven).

I de specielle bemærkninger til § 7, stk. 1, jf. Folketingstidende 2005-06,

tillæg A, side 3452 og 3453, er bl.a. anført, at det foreslås, at kommunale og

statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre kan få ter-

minaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, i det omfang de pågæl-

dende i henhold til anden lovgivning kan få en sådan terminaladgang til ind-

komstregisteret. Det er herudover anført, at det er et krav for at få terminal-

adgang til oplysninger i indkomstregisteret, at der i anden lovgivning er ud-

trykkelig lovhjemmel til, at den pågældende myndighed m.v. kan få termi-

naladgang til oplysninger i indkomstregisteret. Det er også anført, at termi-

naladgang kun vil kunne opnås i det omfang, de enkelte myndigheder

kan/skal bruge oplysninger fra indkomstregisteret, og at der kun vil blive

givet adgang til oplysninger, som er relevante og nødvendige for den enkelte

myndighed. Det er ligeledes anført, at adgang alene vil kunne etableres i

overensstemmelse med persondatalovens regler, og at det således i forbin-

delse med etablering af terminaladgang til indkomstregisteret konkret vil

skulle overvejes, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at give adgang, og

om der på det enkelte område kan gives en mere begrænset adgang til op-

lysningerne i indkomstregisteret. Det er endelig anført, at det er et krav, at

offentlige myndigheder m.v. ikke må behandle eller have adgang til oplys-

ninger, som de ikke har behov for i deres konkrete myndighedsudøvelse.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018 om et indkomst-

steret via webservice opslag eller advisordninger, hvis de efter indkomstre-

gisterlovens § 7, stk. 1, har adgang hertil, og hvis de med Skatteforvaltnin-

gen har indgået aftale herom, jf. indkomstregisterlovens § 7, stk. 4.

På baggrund af det i bemærkningerne til lovforslaget anførte lægges det til

grund, at terminaladgang til indkomstregisteret kræver udtrykkelig lovhjem-

mel. De grønlandske skattemyndigheder kan således ikke få terminaladgang

til indkomstregisteret uden udtrykkelig lovhjemmel.

Der findes ikke på nuværende tidspunkt en sådan udtrykkelig hjemmel.

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser

UDKAST

Grønlands Departement for Finanser og Ligestilling (nu Departement for

Finanser og Skatter) har den 9. december 2021 anmodet om, at skattefor-

valtningen i Grønland får terminaladgang til de oplysninger, som findes i

indkomstregisteret, og som i dag udveksles efter administrativ aftale af 28.

februar 2019 mellem Danmark og Grønland om automatisk udveksling af

oplysninger.

En sådan adgang vil indebære, at skatteforvaltningen i Grønland vil kunne

få løbende adgang til de månedligt indberettede oplysninger i indkomstre-

gisteret frem for at modtage dem årligt efter udgangen af det år, oplysnin-

gerne vedrører. Ønsket om løbende adgang skal ses i lyset af, at indkomst-

oplysninger i stigende omfang indgår i sagsbehandlingen på og uden for

skatteområdet. En adgang vil således gøre det muligt for Grønland at ud-

vikle sine administrative systemer.

F.eks. er der indført et beskæftigelsesfradrag i Grønland. I dag opgøres fra-

draget årligt og indgår i slutopgørelsen for det foregående år. Der er et poli-

tisk ønske om at styrke incitamentet til arbejdsmarkedsdeltagelse bl.a. ved

at udbetale beskæftigelsesfradraget månedligt baseret på de indkomstoplys-

ninger, som arbejdsgiverne har indberettet. Uden en adgang til indkomstre-

gisteret og dermed de månedligt indberettede oplysninger fra danske ar-

bejdsgivere vil en sådan ordning føre til en forskelsbehandling, da løsningen

ikke vil kunne omfatte grønlandske medarbejdere med danske arbejdsgi-

vere. Dette omfatter mere end 10 pct. af de beskæftigede i Grønland.

Afregning af grønlandsk kildeskat er systemteknisk og regnskabsmæssigt

understøttet fra dansk side via Skattekontoen, men det kan være hensigts-

mæssigt, hvis der skabes bedre mulighed for revidering og/eller udarbej-

delse af processer for afstemning, så skatteforvaltningen i Grønland kan an-

vende data fra indkomstregisteret til konkret afstemning i forhold til den

grønlandske kildeskat, som overføres via Skattekontoen på virksomhedsni-

veau.

Som udgangspunkt vurderer Skatteministeriet ikke, at international udveks-

ling af skatteoplysninger bør ske ved, at det pågældende andet lands skatte-

myndigheder gives terminaladgang til de relevante oplysninger i Skattefor-

valtningens systemer. Grønland bør dog som en del af rigsfællesskabet

kunne gives en særlig status i denne forbindelse. En imødekommelse af an-

modningen om terminaladgang til indkomstregisteret for skatteforvaltnin-

gen i Grønland vil yderligere udmønte en del af regeringsgrundlaget Ansvar

for Danmark fra december 2022, idet det heri er anført, at Regeringen ønsker

et tæt og løsningsorienteret samarbejde med Færøerne og Grønland. Både

UDKAST

på områder, som Danmark varetager for hele riget, og på områder, som er

overtaget. Herudover understøtter en terminaladgang for skatteforvaltnin-

gen i Grønland til indkomstregisteret den danske opkrævning af grønlandsk

kildeskat fra danske udbetalere af vederlag for arbejde eller pensioner til

personer, der er skattepligtige til Grønland.

Skatteministeriet vurderer derfor, at anmodningen fra Grønlands Departe-

ment for Finanser og Ligestilling (nu Departement for Finanser og Skatter)

om, at skatteforvaltningen i Grønland gives terminaladgang til indkomstre-

gisteret, bør imødekommes, og at adgangen gives til de oplysninger i ind-

komstregisteret, som udveksles efter administrativ aftale af 28. februar 2019

mellem Danmark og Grønland om automatisk udveksling af oplysninger el-

ler senere aftaler mellem Danmark og Grønland udstedt i medfør af artikel

26 i aftale mellem den danske regering og Grønlands landsstyre til undgå-

else af dobbeltbeskatning m.v. og den bistandsaftale, der er optaget som bi-

lag hertil.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at skatteforvaltningen i Grønland vil få terminaladgang til de

oplysninger i indkomstregisteret, som efter eller i medfør af artikel 26 i den

dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst og den bistandsaftale,

der er optaget som bilag til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, udveksles

automatisk fra Danmark til Grønland.

Den foreslåede ændring af indkomstregisterlovens § 7, jf. lovforslagets § 1,

nr. 1, vil medføre, at skatteforvaltningen i Grønland vil kunne få løbende

adgang til de månedligt indberettede oplysninger i indkomstregisteret frem

for at modtage dem årligt efter udgangen af det år, oplysningerne vedrører.

Den foreslåede ændring vil alene give skatteforvaltningen i Grønland ad-

gang til oplysninger i indkomstregisteret, som efter de relevante aftaler mel-

lem Danmark og Grønland skal og allerede udveksles automatisk. Skatte-

forvaltningen i Grønland vil således ikke få terminaladgang til andre af de

systemer, Skatteforvaltningen driver, end indkomstregisteret, og skattefor-

valtningen i Grønland vil ikke få adgang til de data i indkomstregisteret,

som ikke efter de relevante aftaler udveksles automatisk fra Danmark til

Grønland.

De oplysninger i indkomstregisteret, det foreslås at give skatteforvaltningen

i Grønland adgang til, er de oplysninger, der i dag udveksles automatisk med

Grønland. Se nærmere herom under gennemgangen heraf i pkt. 3.1.1.

UDKAST

Som følge af at det foreslås, at skatteforvaltningen i Grønland får terminal-

adgang til de oplysninger i indkomstregisteret, som efter eller i medfør af

den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst og den bistandsaf-

tale, der er optaget som bilag til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, skal

udveksles automatisk fra Danmark til Grønland, vil de oplysninger, skatte-

forvaltningen i Grønland vil kunne få adgang til, kunne ændres gennem æn-

dring af aftalerne mellem Danmark og Grønland om automatisk udveksling

af oplysninger eller nye administrative aftaler mellem Danmark og Grøn-

land udstedt i medfør af artikel 26 i aftale mellem den danske regering og

Grønlands landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. og den bi-

standsaftale, der er optaget som bilag hertil.

For nærmere om beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr.

1, og bemærkningerne hertil.

3.2. Indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug

for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kilde-

skat

3.2.1. Gældende ret

Skatteforvaltningen er tillagt en række kontrolbeføjelser, som fremgår af de

enkelte skatte- og afgiftslove, herunder momsloven, skatteindberetningslo-

ven, kildeskatteloven og skattekontrolloven. Brug af de enkelte kontrolbe-

føjelser kan ske uden retskendelse.

Skatte- og afgiftslovgivningens kontrolbeføjelser retter sig mod konkrete er-

hvervsdrivende, indberetningspligtige, indeholdelsespligtige eller afgifts-

pligtige. Kontrollen kan derfor alene rette sig mod personer eller selskaber,

hvor Skatteforvaltningen positivt ved, at der er tale om en erhvervsdrivende

eller en indeholdelsespligtig m.v. Denne positive viden vil typisk bero på,

at de pågældende er registreret hos myndighederne som erhvervsdrivende

m.v.

Skatteforvaltningen foretager bl.a. arbejdsgiverkontrol, det vil sige kontrol

af, om de indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som indeholdelses-

pligtige er pålagt efter kildeskatteloven eller andre skattelove, ligesom Skat-

teforvaltningen fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens udfø-

relse, jf. kildeskattelovens § 86.

For så vidt angår indberetningskontrol gælder det efter skatteindberetnings-

lovens § 56 bl.a., at den indberetningspligtige efter anmodning fra Skatte-

forvaltningen skal indsende det materiale, der udgør grundlaget for de op-

lysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen

af, om en oplysning er indberetningspligtig.

UDKAST

Efter skattekontrollovens § 1, stk. 1, kan Skatteforvaltningen kontrollere, at

skattepligtige til Danmark afgiver de nødvendige oplysninger til opgørelse

af indkomstskat (skatteansættelse) og til afgørelse af skattepligt. Bestem-

melsen fastslår, at det er Skatteforvaltningens opgave som myndighed at

sikre, at enhver betaler den skat, den pågældende skal.

Det fremgår af forarbejderne til skattekontrollovens § 1, stk. 1, jf. Folke-

tingstidende 2017-18, tillæg A, L13 som fremsat, side 84, at der ikke er

hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan fremtvinge oplysninger fra den skat-

tepligtige gennem et pålæg, men Skatteforvaltningen har mulighed for i ste-

det at anmode tredjemand om de nødvendige oplysninger eller foretage en

skønsmæssig (skatte)ansættelse på baggrund af de foreliggende oplysnin-

ger.

Skatteforvaltningen kan til brug for skatteansættelse og afgørelse af skatte-

pligt anmode om oplysninger fra tredjemand efter reglerne i skattekontrol-

lovens afsnit II og skatteindberetningsloven. Bestemmelsen i skattekontrol-

lovens § 1, stk. 2, giver Skatteforvaltningen bemyndigelse til at indhente

oplysninger om den enkelte skattepligtige hos tredjemand, når oplysnin-

gerne skal bruges til skattekontrol.

I skattekontrollovens afsnit II findes de oplysningspligter, som er knyttet til

en forudgående anmodning fra Skatteforvaltningen. Ingen af disse oplys-

ningspligter giver mulighed for at indhente oplysninger hos tredjemand, når

formålet hermed er kontrol af den indberetningspligtige, herunder de oplys-

ninger en indberetningspligtig har foretaget (indberetningskontrol) eller

kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat. Heller ikke kildeskatteloven

eller skatteindberetningsloven indeholder bestemmelser, hvorefter Skatte-

forvaltningen kan indhente oplysninger fra tredjemand til brug for kontrol

af indeholdelses- eller indberetningspligt.

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse Skatteforvalt-

ningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give

oplysninger om sin ejendom.

Oplysningsfristen for fysiske personer, som modtager en årsopgørelse, er

senest den 1. maj i året efter indkomstårets udløb, mens oplysningsfristen

for fysiske personer og virksomheder, der modtager et oplysningsskema, er

senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.

Efter eller i medfør af skatteindberetningsloven modtager Skatteforvaltnin-

gen oplysninger fra tredjemand om bl.a. løn, pension, renter, aktier m.v. Der

UDKAST

er forskellige frister for disse indberetninger, og nogle indberetninger, f.eks.

om løn m.v., skal indgives månedligt, mens andre oplysninger skal indbe-

rettes kvartalsvist eller årligt.

De indberetninger, Skatteforvaltningen modtager efter skatteindberetnings-

loven, bliver kontrolleret løbende og i takt med, at de foretages og dermed

før udløbet af oplysningsfristerne i skattekontrolloven. Indberetningerne

kontrolleres også i forbindelse med den generelle kontrol af de skattepligti-

ges skatteansættelser og dermed efter udløbet af oplysningsfristen.

I takt med, at flere og flere oplysninger til brug for skatteansættelsen mod-

tages via indberetninger fra tredjemand fremfor via de skattepligtiges oplys-

ningspligter, og de indberettede oplysninger udstilles i f.eks. indkomstregi-

steret og anvendes af andre myndigheder, banker, kreditinstitutter m.fl.

–

også inden oplysningsfristens udløb

–

er behovet for at føre en effektiv, sam-

tidig og løbende kontrol med de indberettede oplysningers korrekthed øget.

I den sammenhæng vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at afvente

udløbet af de skattepligtiges oplysningsfrist, før de indberettede oplysninger

kontrolleres. Oplysningerne i indkomstregisteret anvendes f.eks. løbende

hen over året i forbindelse med kreditvurdering, udbetalinger fra Lønmod-

tagernes Garantifond, lønindeholdelse og beregning af overførselsindkomst

m.v.

Sideløbende med den øgede brug af de indberettede oplysninger til fortryk

på årsopgørelser og oplysningsskemaer for selvstændigt erhvervsdrivende

er Skatteforvaltningens kontrol af de modtagne indberetninger blevet inten-

siveret. I den forbindelse har Skatteforvaltningen konstateret, at der i visse

tilfælde mangler hjemmel til effektivt at kunne kontrollere såvel de indbe-

retnings- og indeholdelsespligtige virksomheder som indholdet af de indbe-

rettede oplysninger, der modtages fra disse virksomheder, idet der ikke er

hjemmel til at indhente tilstrækkelige oplysninger fra uafhængige tredje-

mænd til brug for indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indehol-

delse af kildeskat for både tidligere som indeværende indkomstår. En sådan

hjemmel vil navnlig kunne forbedre kontrollen i de tilfælde, hvor oplysnin-

gerne ikke kan fås fra den indberetnings- eller indeholdelsespligtige, eller

hvor det vurderes, at de modtagne oplysninger ikke er tilstrækkeligt fyldest-

gørende eller troværdige. En sådan hjemmel vil også betyde, at Skattefor-

valtningen kan føre en mere effektiv kontrol af data i indkomstregisteret og

dermed i højere grad sikre, at myndigheder og virksomheder, der har adgang

til oplysningerne i indkomstregisteret, lægger korrekte data til grund for de-

res afgørelser m.v.

UDKAST

Den nuværende indberetningskontrol og kontrol med indeholdelse af kilde-

skat foretages løbende hos de virksomheder, der har foretaget indberetnin-

gerne og indeholdelserne. Hvis virksomhederne ikke vil eller kan indsende

oplysninger til Skatteforvaltningen, giver Skatteforvaltningens nuværende

kontrolbeføjelser, der navnlig findes i skatteindberetningsloven og kilde-

skatteloven, ikke mulighed for at indhente de manglende oplysninger hos

tredjemand. Derudover kan skattekontrollovens kontrolbeføjelser anvendes

til kontrol af skatteansættelser for de borgere og virksomheder, indberetnin-

gerne vedrører. I relation til indberetningskontrollen er en sådan proces

langsommelig, ressourcekrævende og tidsmæssigt forskudt i forhold til ef-

fektivt at kunne sikre korrekt fortryk af de indberettede oplysninger på års-

opgørelserne henholdsvis oplysningsskemaerne for selvstændigt erhvervs-

drivende. Dertil har den proces vist sig at være utilstrækkelig i forhold til at

imødegå igangværende misbrug af Skatteforvaltningens systemer

–

f.eks. i

form af at få udbetalt overskydende skat uden realitet bag udbetalingen.

Skatteforvaltningen har set eksempler på indberetning af ”fiktive” lønnin-

ger, hvor formålet med indberetningerne ikke har været af skattemæssig ka-

rakter, men at få registreret lønoplysningerne i indkomstregisteret med hen-

blik på f.eks. udbetaling af sociale ydelser, bevilling af lån m.v. på et ukor-

rekt grundlag.

Skatteforvaltningen har også set eksempler på virksomheder med ansatte,

der udfører f.eks. rengøringsarbejde, og hvor virksomheden udbetaler løn til

de ansatte, uden at virksomheden indberetter lønoplysninger til indkomstre-

gisteret

– det gør i stedet en anden ”fiktiv virksomhed”. I Skatteforvaltnin-

gens systemer vil det være den ”fiktive virksomhed”, der hæfter for afreg-

ningen af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v., men den

”fiktive

virksomhed” går konkurs, inden A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag m.v. skal

afregnes.

En sådan sags rette sammenhæng kan først konstateres, når en kontrol har

afdækket pengestrømmene hos de ansatte, og det kan fastslås, hvilken virk-

somhed der reelt har udbetalt lønningerne. Oplysningerne kan kun indhentes

via de ansattes pengeinstitut. Herefter kan Skatteforvaltningen træffe en af-

gørelse om hæftelse for ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

m.v. og indberetningspligt over for den virksomhed, der reelt udbetalte løn-

ningerne.

Der er også set tilfælde, hvor virksomheder overfører lønninger direkte til

udenlandske bankkonti og betalingsplatforme. Sådanne overførsler vil alene

UDKAST

kunne konstateres via bankkontoudskrifter fra virksomhedens bankforbin-

delse(r).

Skatteministeriet vurderer derfor, at en udvidelse af mulighederne for at ind-

hente kontroloplysninger hos tredjemand til også at omfatte tilfælde, hvor

formålet er indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af

kildeskat, vil kunne effektivisere såvel den løbende generelle, rutinemæs-

sige kontrol, som den kontrol, hvor der er formodning for fejl, misbrug eller

svig. En sådan hjemmel vil også betyde, at Skatteforvaltningen i højere grad,

end tilfældet er i dag, vil kunne imødegå manglende, mangelfulde og fiktive

indberetninger til indkomstregisteret.

Indkomstregisteret er et fællesoffentligt register. Indberetninger til ind-

komstregisteret indgår i et fællesoffentligt samarbejde om at indhente op-

lysninger, så borgerne og virksomhederne ikke skal meddele de samme op-

lysninger til forskellige myndigheder m.v. Disse oplysninger bruges både til

skatteformål og af andre myndigheder og virksomheder til andre formål.

Uanset om oplysningerne indberettes til indkomstregisteret eller til Skatte-

forvaltningen i øvrigt, anvender Skatteforvaltningen oplysningerne ved dan-

nelsen af borgernes årsopgørelser og på oplysningsskemaet for selvstændigt

erhvervsdrivende, mens andre oplysninger, der er omfattet af indberetnings-

pligterne, har karakter af at være kontroloplysninger. De oplysninger, der

indberettes, kan derudover bl.a. anvendes til udveksling af oplysninger med

udlandet som led i samarbejde om international skattekontrol.

Ud over det væsentlige i at sikre, at Skatteforvaltningen har mulighed for at

gennemføre en effektiv kontrol af de indberetningspligtige og de indberet-

ninger, Skatteforvaltningen modtager, herunder mulighederne for at kunne

imødegå fejl, misbrug og svig, vurderer Skatteministeriet tillige, at det er

væsentligt, at det er muligt at gennemføre en mere effektiv kontrol af, om

oplysningerne, der findes og udstilles i indkomstregisteret, er fyldestgø-

rende og korrekte.

Det bemærkes derudover, at en udvidelse af mulighederne for at indhente

kontroloplysninger hos tredjemand til også at omfatte tilfælde, hvor formå-

let er indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kilde-

skat, vil kunne fremrykke den nødvendige kontrol til et langt tidligere tids-

punkt end i dag, da det vil give mulighed for at foretage kontrol af indberet-

nings- og indeholdelsespligten ikke kun for tidligere, men også for indevæ-

rende indkomstår. Hvis Skatteforvaltningen er nødsaget til at rette kontrol-

len mod de enkelte skattepligtige, igangsættes en omstændelig, ressource-

UDKAST

krævende og langsommelig proces, idet der skal oprettes sager for hver en-

kelt skattepligtig, som indberetningen vedrører. Derudover vil der skulle

indhentes oplysninger fra hver enkelt skattepligtig og eventuelt fra f.eks.

hver enkelt skattepligtigs pengeinstitut. Derefter skal der træffes en afgø-

relse for hver enkelt skattepligtig, og først herefter vil de oplysninger, der er

indhentet om hver enkelte skattepligtig, kunne anvendes som grundlag for

en afgørelse over for den indberetningspligtige. En sådan situation forekom-

mer hverken hensigtsmæssig eller velbegrundet.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Skatteforvaltningen gives mulighed for at indhente oplys-

ninger hos tredjemand til brug for indberetningskontrol eller kontrol vedrø-

rende indeholdelse af kildeskat. Formålet er navnlig at give Skatteforvalt-

ningen øgede beføjelser i forhold til at kontrollere virksomheder, der ikke

selv kan eller vil udlevere tilstrækkelige eller troværdige oplysninger efter

de gældende regler.

Reglerne om genoptagelse af skatteansættelser i skatteforvaltningsloven

sætter de ydre rammer for at kunne indhente oplysninger for tidligere ind-

komstår, idet det er en forudsætning for indhentelse af oplysninger, at der er

mulighed for ændring af skatteansættelsen. Skatteforvaltningen vil inden for

disse rammer kunne indhente oplysninger for både tidligere og indeværende

indkomstår. Forslaget indeholder ingen yderligere tidsmæssige begræns-

ninger.

Konkret foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne indhente oplysnin-

ger hos finansielle virksomheder, offentlige myndigheder, erhvervsdrivende

og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, til brug for indberet-

ningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat for både tid-

ligere og indeværende indkomstår.

Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen i forbindelse med den løbende

generelle, rutinemæssige indberetningskontrol eller kontrol vedrørende in-

deholdelse af kildeskat vil kunne anmode finansielle virksomheder, offent-

lige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er er-

hvervsdrivende, om at indsende oplysninger til brug for indberetningskon-

trol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat. Tilsvarende vil Skat-

teforvaltningen i forbindelse med indberetningskontrol eller kontrol vedrø-

rende indeholdelse af kildeskat i tilfælde, hvor der er formodning for fejl,

misbrug eller svig, kunne anmode tredjemand om at indsende oplysninger

til brug for indberetningskontrollen eller kontrollen vedrørende indehol-

delse af kildeskat.

UDKAST

En mulighed for at kunne indhente oplysninger fra finansielle virksomheder

til brug for kontrol af den indberetningspligtige og de indberetninger, den

indberetningspligtige har foretaget, vil indebære, at Skatteforvaltningen vil

kunne følge pengestrømme til og fra den, der er angivet som indberetnings-

pligtig i en indberetning. Dermed vil Skatteforvaltningen være bedre i stand

til at gribe ind over for fejl, misbrug og svig på et tidligt tidspunkt, herunder

kunne afdække om en person har fået udbetalt løn af en anden end den, der

er angivet som indeholdelses- og indberetningspligtig i forbindelse med løn-

indberetningen.

Skatteforvaltningen vil f.eks. kunne sætte effektivt ind over for virksomhe-

der, som lader sig registrere ved brug af stråmænd og indberetter løn for en

række ansatte uden reel aktivitet i den pågældende virksomhed. I den type

sager er de ansatte typisk enten medvirkende til misbrug af Skatteforvalt-

ningens systemer, eller også er der tale om en række identiteter, bagmæn-

dene har købt, lånt eller på anden måde tilegnet sig. På grundlag af indbe-

retninger til indkomstregisteret kan der på vegne af ”de ansatte” indtastes

diverse fradrag, som udløser udbetaling af overskydende skat. Efter udbeta-

lingen af den overskydende skat ændres lønindberetningerne i indkomstre-

gisteret til nul kroner, eller virksomheden går konkurs, hvorefter A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag m.v., lønindberetningerne har genereret, ikke bliver

betalt.

Skatteforvaltningen vil dermed også kunne effektivisere kontrollen af ind-

beretningerne til indkomstregisteret, som Skatteforvaltningen er dataansvar-

lig for.

3.3. Klarere lovgivning om eSkatData

3.3.1. Gældende ret

Skatteforvaltningen driver it-løsningen eSkatData, der bliver anvendt af

bl.a. virksomheder, der yder lån eller formidler lån. Med eSkatData kan en

virksomhed få videregivet visse oplysninger fra Skatteforvaltningen om en

borger, når en række betingelser er opfyldt, herunder at borgeren har givet

sit samtykke til videregivelsen.

eSkatData sikrer, at videregivelse af oplysninger fra Skatteforvaltningen til

en virksomhed sker sikkert via en krypteret forbindelse, og at der kun kan

ske videregivelse, når alle betingelser er opfyldt.

eSkatData blev oprettet bl.a. på baggrund af et ønske fra en række finansielle

virksomheder om at kunne benytte de af Skatteforvaltningens data, som de

finansielle virksomheder typisk skal behandle til den pligtmæssige kredit-

værdighedsvurdering i forbindelse med indgåelse af en kreditaftale. Det var

UDKAST

med oprettelsen af eSkatData bl.a. forventningen at fjerne en række admi-

nistrative byrder i den private finansielle sektor, fjerne kilder til fejl i for-

bindelse med håndtering af oplysninger og reducere risikoen for svindel

med dokumenter, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 170 som frem-

sat, side 18, hvortil der henvises for nærmere om baggrunden.

For virksomheder, der yder lån eller formidler lån, fremgår regelgrundlaget

for anvendelse af eSkatData af indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt.,

§ 3 A, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter gælds-

inddrivelsesloven), skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og skat-

tekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt. De oplysninger, der kan blive videregivet

via eSkatData i medfør af de nævnte bestemmelser, er henholdsvis oplys-

ninger fra indkomstregisteret, oplysninger om gæld, som inddrives af re-

stanceinddrivelsesmyndigheden, oplysninger om renter og oplysninger,

som har dannet grundlag for den seneste årsopgørelse.

Efter indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., gældsinddrivelseslovens

§ 3 A, stk. 1, og skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., er det

»Virksomheder, som yder lån eller formidler lån,« som har mulighed for at

kunne benytte eSkatData. Efter skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., er

der om den samme kreds af virksomheder anvendt begrebet »Finansielle

virksomheder, der yder lån eller formidler lån«.

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har i 2021 udgivet Vejledning

om kreditværdighedsvurdering, som er tilgængelig via både Finanstilsynets

hjemmeside (www.finanstilsynet.dk) og Forbrugerombudsmandens hjem-

meside (www.forbrugerombudsmanden.dk). I vejledningen er eSkatData

omtalt som et eksempel på, hvordan en kreditgiver kan tilvejebringe doku-

mentation for en forbrugers økonomiske forhold, f.eks. indtægtsforhold, når

det er nødvendigt, fordi forbrugeren selv alene har angivet sine indtægtsfor-

hold ved en simpel erklæring. Vejledningen angiver ikke en pligt til at an-

vende eSkatData i forbindelse med indgåelsen af en låneaftale, hvor der skal

foretages en kreditværdighedsvurdering af forbrugeren. Det følger af, at det

af vejledningen for eksempel fremgår, at når oplysninger fra forbrugeren

skal dokumenteres, skal det ske »f.eks.« via eSkatData. I et andet eksempel

om oplysninger fra forbrugerens årsopgørelse fremgår det, at de »kan« do-

kumenteres ved hjælp af eSkatData. I overensstemmelse med hensigten med

eSkatData ses vejledningen dermed kun at omtale eSkatData som en mulig-

hed for, når det er påkrævet, at tilvejebringe nødvendig dokumentation i for-

bindelse med en kreditværdighedsvurdering.

UDKAST

Det fremgår af bestemmelserne i regelgrundlaget, der er nævnt ovenfor, at

en virksomhed kan »få adgang« til oplysninger. Begrebet »få adgang« inde-

bærer alene, at virksomheden kan få videregivet relevante og nødvendige

oplysninger fra Skatteforvaltningen via eSkatData. Der er dermed ikke tale

om en egentlig adgang for virksomheden til selv at kunne tilgå Skattefor-

valtningens it-systemer eller oplysninger hos Skatteforvaltningen i øvrigt.

Det fremgår desuden af regelgrundlaget, der er nævnt ovenfor, at for at op-

lysninger kan blive videregivet fra Skatteforvaltningen, skal de være »nød-

vendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer« At oplysningerne

skal være nødvendige, indebærer, at den virksomhed, der anmoder om op-

lysningerne, er underlagt en pligt, som indebærer, at det er nødvendigt for

den pågældende at behandle oplysningerne for at opfylde pligten. For virk-

somheder, der yder lån, skal pligten ses i sammenhæng med § 7 c i lov om

kreditaftaler (herefter kreditaftaleloven). Det fremgår af kreditaftalelovens

§ 7 c, at en kreditgiver inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere en for-

brugers kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger. Dette

krav om, at oplysningerne skal være nødvendige, skal ses i sammenhæng

med databeskyttelsesforordningens principper for behandling af personop-

lysninger i artikel 5, særligt stk. 1, litra c, som fastsætter, at personoplysnin-

ger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødven-

digt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

For så vidt angår en virksomhed, der formidler lån, er det et krav for at kunne

få videregivet oplysninger via eSkatData, at virksomheden er bemyndiget

til at kunne indgå en kreditaftale på vegne af en kreditgiver. Det skyldes, at

oplysningerne fra Skatteforvaltningen skal være nødvendige for den, der be-

handler dem, jf. ovenfor. For nærmere om kravet til en virksomhed, der for-

midler lån, henvises til SAU alm. del

–

endeligt svar på spørgsmål nr. 209

af 26. januar 2018 og SAU alm. del

–

endeligt svar på spørgsmål nr. 116 af

21. november 2019.

Det fremgår af bestemmelserne i regelgrundlaget, der er nævnt ovenfor, at

for at oplysninger kan blive videregivet fra Skatteforvaltningen, skal der

være et »samtykke fra den registrerede«, det vil sige fra den borger, oplys-

ningerne vedrører. Formålet med kravet om samtykke er at sikre, at der kun

kan ske videregivelse af oplysninger via eSkatData, når der givet en udtryk-

kelig viljestilkendegivelse fra den, oplysningerne vedrører. Det bemærkes,

at der ikke er tale om et databeskyttelsesretligt samtykke.

UDKAST

Det er en betingelse, for at en virksomhed kan anvende eSkatData, at der

forinden er indgået en anvenderaftale mellem virksomheden og Skattefor-

valtningen. Anvenderaftalen skal indeholde bestemmelser om betaling fra

virksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den of-

fentlige sektors informationer, jf. indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5,

gældsinddrivelseslovens § 3 A, stk. 4, skatteindberetningslovens § 15 b, stk.

5, og skattekontrollovens § 70, stk. 5.

Anvendelse af eSkatData bliver desuden administreret med en forudsætning

om, at den pågældende virksomhed, der yder lån, skal være registreret hos

Finanstilsynet, og at registreringen indebærer en tilladelse til at drive kredit-

givningsvirksomhed. Det er et krav for at kunne anvende eSkatData, at virk-

somheden anvender et dansk VOCES-certifikat til sikker digital identifika-

tion af den, der anmoder om oplysninger fra Skatteforvaltningen.

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser

Som det fremgår af pkt. 3.3.1, bliver der anvendt to forskellige begreber for

den samme kreds af virksomheder, som er omtalt i indkomstregisterlovens

§ 7 A, stk. 1, 1. pkt., gældsinddrivelseslovens § 3 A, stk. 1, skatteindberet-

ningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt.

Hvor bestemmelserne i indkomstregisterloven, gældsinddrivelsesloven og

skatteindberetningsloven indeholder begrebet »Virksomheder, som yder lån

eller formidler lån,«, indeholder skattekontrollovens bestemmelse begrebet

»Finansielle virksomheder, der yder lån eller formidler lån«.

Uanset denne forskel i bestemmelsernes ordlyd er det den samme kreds af

virksomheder, som bestemmelserne omfatter. Reglen i skattekontrollovens

§ 70, stk. 1, 1. pkt., blev oprindelig indført med ordlyden »Virksomheder,

der yder lån eller formidler lån,« jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg C, L

170 A som vedtaget. I forbindelse med en senere ændring af skattekontrol-

loven, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg C, L 13 som vedtaget, blev ord-

lyden af reglen ændret til den gældende formulering. Det følger af lovbe-

mærkningerne i L 13, at der med ændringen af § 70 er tale om en viderefø-

relse »med den præcisering, at det er finansielle virksomheder, der kan få

adgang«, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 13 som fremsat, side

180.

Eftersom der ikke er nogen indholdsmæssig forskel i de to begreber, som

bliver anvendt, er det fundet mest hensigtsmæssigt at ensrette begreberne,

så der på tværs af lovgivningen om eSkatData bliver anvendt det samme

begreb om den samme kreds af virksomheder.

UDKAST

Det er vurderingen, at begrebet »kreditgiver« med fordel kan erstatte de gæl-

dende begreber »virksomheder, der yder lån« og »finansielle virksomheder,

der yder lån«. Det skyldes, at »kreditgiver« findes at være et mere simpelt

begreb, og at det bliver anvendt i kreditaftalelovens § 7 c, som de her be-

handlede regler om eSkatData har et tæt sammenspil med, jf. herom i pkt.

3.3.1.

Det er endvidere vurderingen, at begrebet »kreditformidler« med fordel kan

erstatte de gældende begreber »virksomheder, der formidler lån« og »finan-

sielle virksomheder, der formidler lån«, da det findes at være mere simpelt

og samtidig giver en lige så præcis beskrivelse af den kreds af virksomheder,

som er omfattet.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., gælds-

inddrivelseslovens § 3 A, stk. 1, skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1.

pkt., og skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt.

De foreslåede ændringer vil medføre, at der i de nævnte bestemmelser vil

ske en ensretning af begreber i lovgivningen om eSkatData. Efter forslaget

vil det være en kreditgiver og en kreditformidler, som vil kunne få videre-

givet oplysninger fra Skatteforvaltningen via eSkatData, når betingelserne

for videregivelsen i øvrigt er opfyldt. Der er med de foreslåede ændringer

ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af, hvilke virksomheder der i

medfør af de ovenfor nævnte bestemmelser vil kunne anvende eSkatData til

brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Der er med de foreslåede ændringer heller ikke tilsigtet nogen ændringer af

de betingelser, der vil skulle være opfyldt, for at en virksomhed vil kunne få

videregivet oplysninger via eSkatData.

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4.1. Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplys-

ninger i indkomstregisteret

Grønland er ikke medlem af EU og er derfor ikke underlagt Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).

Der er ikke af Europa-Kommissionen truffet en tilstrækkelighedsafgørelse

om Grønland efter databeskyttelsesforordningens art. 45, stk. 3, og Grøn-

UDKAST

land betragtes derfor som et tredjeland i databeskyttelsesretlig sammen-

hæng. Der skal derfor sikres et overførselsgrundlag ved overførsel af per-

sonoplysninger til Grønland. Dette er sket i form af Administrativ aftale af

28. februar 2019 mellem Danmark og Grønland om automatisk udveksling

af oplysninger. Aftalen udgør et overførselsgrundlag for personoplysninger

til Grønland og indeholder de fornødne garantier med henblik på at sikre en

tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger, som forlader EU. Den admi-

nistrative aftale er indgået i medfør af aftale af 18. oktober 1979 mellem den

danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning

m.v.

Det bemærkes i øvrigt, at den tidligere persondatalov er sat i kraft for Grøn-

land ved kongelig anordning nr. 1238 af 14. oktober 2016 om ikrafttrædelse

for Grønland af lov om behandling af personoplysninger, som indeholder

tilsvarende bestemmelser om databeskyttelse i form af grundlæggende prin-

cipper, behandlingshjemmel, registreredes rettigheder m.v. Datatilsynet fø-

rer tilsyn med overholdelsen af persondataloven i Grønland.

4.2. Indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug

for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kilde-

skat

Lovforslagets del om indhentelse af kontroloplysninger hos tredjemand in-

debærer behandling af persondata, som er omfattet af databeskyttelsesfor-

ordningen.

Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identifi-

ceret eller identificerbar fysisk person (den registrerede), jf. databeskyttel-

sesforordningens artikel 4, nr. 1. Ved behandling forstås enhver aktivitet el-

ler række af aktiviteter

–

med eller uden brug af automatisk behandling

–

som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til gen-

stand for, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2. Behandling dæk-

ker bl.a. over indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbe-

varing, tilpasning eller ændring, videregivelse ved transmission, samkøring

og sletning m.v.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 opstiller en række grundlæggende

principper, som skal være opfyldt ved behandling af personoplysninger, og

heri indgår proportionalitetsprincippet med stor vægt, jf. databeskyttelses-

forordningens artikel 5, stk. 1, litra c, samt at personoplysninger skal be-

handles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den regi-

strerede, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a. Et af de

UDKAST

grundlæggende krav til behandling af personoplysninger er, at indsamlede

oplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er

nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles. Det følger af data-

beskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, at indsamling af oplysnin-

ger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må videre-

behandles på en måde, der er uforenelig med disse formål.

Lovforslagets yderligere kontrolbeføjelser indebærer også en mere effektiv

kontrol af oplysningerne i indkomstregisteret, som Skatteforvaltningen efter

indkomstregisterlovens § 7, stk. 3, er dataansvarlig for. Som dataansvarlig

er Skatteforvaltningen efter databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 2,

ansvarlig for, at behandlingen af personoplysninger lever op til reglerne i

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, herunder at personoplysnin-

gerne skal være korrekte, om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert

rimeligt skridt til at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til

de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges, jf. databeskyt-

telsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra d.

Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f, følger, at person-

oplysninger skal behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed

for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautorise-

ret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller be-

skadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske for-

anstaltninger.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, at behandling af per-

sonoplysninger kun må ske, hvis en af betingelserne i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

En anmodning om oplysninger efter lovforslaget vil betyde, at den finan-

sielle virksomhed eller de offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og ju-

ridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, der anmodes om oplysnin-

ger, vil have en retlig forpligtelse til at udlevere de oplysninger, der anmodes

om. Dermed vil behandlingen af sådanne oplysninger være omfattet af da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.

Behandlingen af de oplysninger, Skatteforvaltningen indhenter til brug ind-

beretningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat, er om-

fattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, da behandlin-

gen af de indhentede oplysninger sker som led i offentlig myndighedsudø-

velse.

UDKAST

Det vurderes, at den behandling af oplysninger, der skal foretages ved ad-

ministration af den foreslåede bestemmelse, overholder databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6 om lovlig behandling samt de grundlæggende princip-

per for behandling af personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens

artikel 5.

Da personoplysningerne efter de foreslåede bestemmelser vil kunne indsam-

les hos andre end den registrerede selv, vil den dataansvarlige

–

i dette til-

fælde Skatteforvaltningen

–

som udgangspunkt skulle underrette den regi-

strerede efter reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 14.

Oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 14 vil dog

kunne undlades, hvis den registrerede allerede er bekendt med oplysnin-

gerne. Denne undtagelse gælder både når oplysninger indsamles hos den

registrerede selv, og når oplysningerne indsamles hos andre end den regi-

strerede selv.

Oplysningspligten vil også kunne undlades, hvis det viser sig at være umu-

ligt, vil kræve en uforholdsmæssig stor indsats eller hvis underretningen vil

gøre det umuligt eller hvis det må antages, at formålet med kontrollen efter

en nærmere vurdering i det konkrete tilfælde ville forspildes, hvis den på-

gældende borger eller virksomhed bliver gjort bekendt med indsamlingen.

I relation til behandling af oplysninger om personnumre bemærkes, at of-

fentlige myndigheder efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, har hjemmel

til at behandle personnumre (cpr-numre) med henblik på en entydig identi-

fikation.

Et cpr-nummer er som udgangspunkt den eneste oplysning, som Skattefor-

valtningen anvender til med sikkerhed at kunne identificere en person enty-

digt.

Ved administrationen af de foreslåede bestemmelser om indhentelse af kon-

troloplysninger hos tredjemand til brug for indberetningskontrol eller kon-

trol vedrørende indeholdelse af kildeskat, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, vil

såvel databeskyttelsesforordningens regler som reglerne i databeskyttelses-

loven skulle overholdes.

UDKAST

4.3. Klarere lovgivning om eSkatData

Der bliver behandlet personoplysninger, når Skatteforvaltningen videregi-

ver oplysninger via eSkatData, jf. herom i pkt. 3.3.

Det er Skatteforvaltningen, som er dataansvarlig for den behandling af per-

sonoplysninger, der består i selve videregivelsen af oplysningerne. Efter-

som modtageren af oplysningerne ikke skal behandle dem på vegne af

Skatteforvaltningen, men til egne formål og efter eget valg af hjælpemid-

ler, er modtageren selv dataansvarlig for behandlingen fra modtagelsen.

Det er almindelige personoplysninger, der bliver behandlet, når de er vur-

deret nødvendige til brug for en konkret kreditgivningssituation. Behand-

lingen vil f.eks. omfatte oplysninger om navn, cpr-nummer og indkomst-

og formueforhold.

Behandlingsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra

c, da det er forudsat, at en modtager af oplysninger fra Skatteforvaltningen

via eSkatData har en retlig pligt til at behandle oplysningerne. Der henvi-

ses til pkt. 3.3.1.

Det er vurderingen, at en behandling af oplysninger som omtalt i lovforsla-

get er proportional og ikke går ud over, hvad der er nødvendig. Med eSkat-

Data kan der ikke blive videregivet oplysninger, uden at den, oplysnin-

gerne vedrører, har givet sit samtykke til det. Det bemærkes, at der ikke er

tale om et databeskyttelsesretligt samtykke. Det er desuden et krav, at der i

hvert enkelt tilfælde bliver foretaget en konkret vurdering af, hvilke oplys-

ninger der er nødvendige. Der kan kun ske videregivelse af oplysninger,

når det er til brug for det formål, som er angivet i lovgivningen om eSkat-

Data, det vil sige en konkret kreditgivningssituation.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Den del af lovforslaget, der vedrører indhentelse af kontroloplysninger hos

tredjemand til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indehol-

delse af kildeskat, vurderes som udgangspunkt at styrke Skatteforvaltnin-

gens muligheder for at gennemføre en effektiv indberetningskontrol og kon-

trol vedrørende indeholdelse af kildeskat, herunder mulighederne for at af-

dække fejl, misbrug og svig, hvilket bidrager til at øge regelefterlevelsen

eller en reduktion af statens tab i de tilfælde, hvor reglerne ikke efterleves.

Dette trækker i retning af et merprovenu, der dog ikke kan kvantificeres

nærmere.

UDKAST

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have økonomiske konse-

kvenser for stat, regioner eller kommuner.

5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative omkostninger for

Skatteforvaltningen.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for kom-

muner og regioner.

5.3. Digitaliseringsklar lovgivning

Den del af lovforslaget, der vedrører terminaladgang for skatteforvaltningen

i Grønland til indkomstregisteret, sikrer sammenhæng på tværs, ensartede

begreber og genbrug af data, jf. princip 4, idet forslaget indebærer en mere

hensigtsmæssig metode til at genbruge data, som er indberettet til Skattefor-

valtningen i Danmark, for skatteforvaltningen i Grønland.

Forslaget sikrer desuden tryg og sikker datahåndtering, jf. princip 5, idet det

er nærmere beskrevet i den gældende samarbejdsaftale med Grønland, at

databeskyttelsesforordningen skal overholdes.

Forslaget sikrer anvendelse af offentlig infrastruktur, jf. princip 6, idet for-

slaget omhandler adgang for skatteforvaltningen i Grønland til oplysnin-

gerne i indkomstregisteret.

Det vurderes, at lovforslaget vedrørende indhentelse af kontroloplysninger

hos tredjemand til brug for indberetningskontrol og kontrol af vedrørende

indeholdelse af kildeskat efterlever princip nr. 5 om tryg og sikker databe-

handling, jf. beskrivelsen oven for af lovforslagets databeskyttelsesretlige

konsekvenser. Derudover prioriteres datasikkerhed generelt højt af Skatte-

forvaltningen, og at borgere og virksomheder kan få adgang til at se data om

dem selv og følge med i deres egen sag med henblik på at skabe transparens.

Det vurderes, at lovforslaget efterlever princip nr. 7 om forebyggelse af snyd

og fejl, idet de indhentede oplysninger fra tredjemand vil skulle anvendes til

at føre kontrol med de virksomheder, der ikke selv kan eller vil udlevere

tilstrækkelige eller troværdige oplysninger.

Den del af lovforslaget, der vedrører ensretning af begreber i lovgivningen

om eSkatData, sikrer enklere og klarere regler, jf. princip nr. 1. Forslaget vil

gøre det mere tydeligt, hvem reglerne om adgang til eSkatData retter sig

mod.

UDKAST

Forslaget vil forbedre muligheden for, at der kan træffes afgørelse om ad-

gang til at anvende eSkatData ud fra objektive kriterier, jf. princip nr. 3.

Forslaget sikrer navnlig, at der bliver anvendt ensartede begreber i lovgiv-

ningen, der vedrører den samme kreds af virksomheder, jf. princip nr. 4.

Forslaget sikrer, set i sammenhæng med det anførte om princip nr. 3, at der

bliver forebygget mod snyd og fejl, jf. princip nr. 7.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering har vurderet, at den del af

lovforslaget der vedrører indhentelse af kontroloplysninger hos tredjemand

til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kil-

deskat medfører administrative konsekvenser i form af omkostninger for er-

hvervslivet, som ikke overstiger 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Det er endvidere vurderingen, at lovforslaget ikke

har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Det vurderes, at innovations- og iværksættertjekket ikke er relevant.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. juni 2024 til den 22. august

2024 (57 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bor-

ger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk

Erhverv, Danske Advokater, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DI, Digitalise-

ringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering (OBR),

Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer,

UDKAST

Justitia, Kraka, Landsskatteretten, Skatteankeforvaltningen og SRF Skatte-

faglig Forening.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif- Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

anfør »Ingen«)

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Den del af lovforslaget, der vedrører Ingen

indhentelse af kontroloplysninger

hos tredjemand, vurderes som ud-

gangspunkt at styrke Skatteforvalt-

ningens muligheder for at gennem-

føre en effektiv kontrol, hvilket bi-

drager til at øge regelefterlevelsen

eller en reduktion af statens tab i de

tilfælde, hvor reglerne ikke efterle-

ves. Dette trækker i retning af et

merprovenu, der dog ikke kan kvan-

tificeres nærmere.

Ingen

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Erhvervsstyrelsens Område for

Bedre Regulering har vurderet, at

den del af lovforslaget, der vedrø-

rer indhentelse af kontroloplysnin-

ger hos tredjemand til brug for ind-

beretningskontrol og kontrol ved-

rørende indeholdelse af kildeskat,

medfører administrative konse-

kvenser i form af omkostninger for

UDKAST

erhvervslivet, som ikke overstiger

4 mio. kr., hvorfor de ikke kvanti-

ficeres nærmere.

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter artikel 26 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst

(aftale af 18. oktober 1979 mellem den danske regering og Grønlands lands-

styre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v.) forpligter begge dele af riget

sig til at yde hinanden bistand i skattesager i overensstemmelse med de reg-

ler, der er fastsat i et bilag til dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Dette bi-

lag er benævnt

”Bistandsaftale”.

Bistandsaftalens pkt. 12 indeholder regler om automatisk udveksling af op-

lysninger. Desuden fremgår det af bistandsaftalens pkt. 20, at de kompetente

myndigheder i de to dele af riget kan indgå yderligere aftale for at gennem-

føre bestemmelserne i denne aftale.

I henhold til pkt. 20 i bistandsaftalen har Danmark og Grønland indgået ad-

ministrativ aftale af 28. februar 2019 mellem Danmark og Grønland om au-

tomatisk udveksling af oplysninger. Aftalen er senere ændret to gange ved

henholdsvis

”Aftale

af 10. december 2020 om ændring af aftale mellem de

kompetente myndigheder i Danmark og Grønland i henhold til pkt. 20 i af-

tale af 18. oktober 1979 mellem Danmark og Grønland om bistand i skatte-

sager om automatisk udveksling af oplysninger” og

”Aftale

af 14. december

2021 om ændring af aftale mellem de kompetente myndigheder i Danmark

og Grønland i henhold til pkt. 20 i aftale af 18. oktober 1979 mellem Dan-

mark og Grønland om bistand i skattesager om automatisk udveksling af

oplysninger, som ændret ved aftale af 10. december 2020”.

Efter denne aftales artikel 1 og bilag 1 udveksler Danmark og Grønland en

række oplysninger automatisk. Udvekslingen sker efter aftalens artikel 1,

stk. 3, årligt senest den 1. marts i året efter det kalenderår, oplysningerne

vedrører. De udvekslede oplysninger kan kun videregives under overholdel-

ses af grønlandsk lovgivning og databeskyttelsesforordningen.

En række af de oplysninger, Danmark sender til Grønland efter disse aftaler,

indgår i det danske indkomstregister. Det drejer sig om følgende oplysnin-

ger:

UDKAST

•

Royalties og andre periodisk betalbare afgifter for udnyttelse af op-

havsret, patent, mønster, varemærke eller anden sådan rettighed el-

ler ejendom

Lønninger

Gratiale, provision, honorar og andet vederlag

Pensioner, livrenter, dagpenge, sociale ydelser m.v.

Arbejdsgivers indbetaling på en pensionsordning

Visse godtgørelser

Værdien af rådigheden over [fri] bil, bolig eller lystbåd og andre

personalegoder

Aktieløn

Værdien af udnyttelse eller vederlag for købe- og tegningsretter til

aktier eller anparter m.v.

Andre arter af indkomster omfattet af skatteindberetningslovens §§

1-7

Detailoplysninger om indberettede indkomster m.v. efter skatteind-

beretningslovens §§ 1-7.

For så vidt angår spørgsmålet om terminaladgang til indkomstregisteret er

det i indkomstregisterlovens § 7, stk. 1, bestemt, at kommunale og statslige

myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre uden for de i lo-

vens § 6 nævnte tilfælde kan få terminaladgang til indkomstregisteret, i det

omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang.

Der findes ikke på nuværende tidspunkt en sådan udtrykkelig hjemmel til,

at skatteforvaltningen i Grønland kan få terminaladgang til oplysningerne i

indkomstregisteret.

Det foreslås, at der i indkomstregisterlovens

§ 7

indsættes et nyt

stk. 3,

hvor-

efter skatteforvaltningen i Grønland har terminaladgang, jf. stk. 1, til de op-

lysninger i indkomstregisteret, som efter eller i medfør af artikel 26 i aftale

mellem den danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af dob-

beltbeskatning m.v. og den bistandsaftale, der er optaget som bilag hertil,

skal udveksles automatisk fra Danmark til Grønland.

Den foreslåede ændring vil medføre, at skatteforvaltningen i Grønland vil

kunne få løbende adgang til de månedligt indberettede oplysninger i ind-

komstregisteret, frem for at modtage dem automatisk årligt efter udgangen

af det år, oplysningerne vedrører.

Den foreslåede ændring vil alene give skatteforvaltningen i Grønland ad-

gang til oplysninger i indkomstregisteret, som efter de relevante aftaler mel-

lem Danmark og Grønland skal udveksles automatisk. skatteforvaltningen i

UDKAST

Grønland vil således ikke få terminaladgang til andre af de systemer, Skat-

teforvaltningen driver, end indkomstregisteret, og Skatteforvaltningen i

Grønland vil ikke få adgang til de data i indkomstregisteret, som ikke efter

de relevante aftaler udveksles automatisk fra Danmark til Grønland.

De oplysninger i indkomstregisteret, det foreslås at give skatteforvaltningen

i Grønland terminaladgang til, er de oplysninger, der i dag udveksles auto-

matisk med Grønland, jf. omtalen heraf ovenfor.

Som følge af, at det foreslås, at skatteforvaltningen i Grønland får terminal-

adgang til de oplysninger i indkomstregisteret, som efter eller i medfør af

den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst og den bistandsaf-

tale, der er optaget som bilag til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, skal

udveksles automatisk fra Danmark til Grønland, vil der kunne ske en udvi-

delse eller indskrænkning af de typer af oplysninger, skatteforvaltningen i

Grønland vil kunne få terminaladgang til, gennem ændring af aftalerne mel-

lem Danmark og Grønland om automatisk udveksling af oplysninger eller

nye administrative aftaler mellem Danmark og Grønland herom udstedt i

medfør af artikel 26 i aftale mellem den danske regering og Grønlands

landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. og den bistandsaftale, der

er optaget som bilag hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter indkomstregisterlovens § 7, stk. 4, skal Skatteforvaltningen indgå af-

taler med hver enkelt af de myndigheder m.v., som efter lovens § 7, stk. 1

eller 2, har terminaladgang til indkomstregisteret.

Det foreslås, at i

§ 7, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 eller 2« til »stk.

1-3«.

Det foreslås således, at henvisningen til indkomstregisterlovens § 7, stk. 1

eller 2, ændres til en henvisning til § 7, stk. 1-3.

Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen i Grønland

–

i lighed med andre

myndigheder m.v., som har terminaladgang til indkomstregisteret

–

vil

skulle indgå en aftale med Skatteforvaltningen i Danmark om denne adgang.

Til nr. 3

UDKAST

Efter indkomstregisterlovens § 7, stk. 5, fastsætter skatteministeren efter af-

tale med videnskabsministeren regler for behandling af oplysninger i ind-

komstregisteret og om adgang til oplysninger i indkomstregisteret efter stk.

1-4 og § 6. Der kan bl.a. fastsættes regler om adgangskontrol til indkomst-

registeret, adgangen til at få stillet oplysninger fra indkomstregisteret til rå-

dighed, herunder i form af advis-ordninger, overførsel af oplysninger fra

indkomstregisteret, beskyttelse af oplysninger registreret i indkomstregiste-

ret eller overført herfra og anvendelse af oplysninger i registeret og om be-

taling for adgang til og anvendelse af indkomstregisteret.

Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018 om et

indkomstregister.

Det foreslås i

§ 7, stk. 5,

der bliver stk. 6, at ændre »videnskabsministeren«

til »ministeren for digitalisering og ligestilling«, og at »stk. 1-4« ændres til

»stk. 1-5«.

Det foreslås således, at skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler

om behandling af oplysninger i indkomstregisteret m.v. efter indkomstregi-

sterlovens § 7, stk. 6, (tidligere stk. 5) efter aftale med ministeren for digi-

talisering og ligestilling. Hidtil har reglerne efter bestemmelsens ordlyd

skulle aftales med videnskabsministeren. Ændringen skal ses i lyset af, at,

at digitaliseringsområdet i dag hører under digitaliserings- og ligestillings-

ministeriet

Det forslås endvidere, at henvisningen til indkomstregisterlovens § 7, stk.

1-4, ændres til en henvisning til § 7, stk. 1-5.

Dette forslag indebærer, at skatteministeren efter aftale med ministeren for

digitalisering og ligestilling også vil kunne fastsætte regler for behandling

af oplysninger i indkomstregisteret og om adgang til oplysninger i ind-

komstregisteret i relation til den terminaladgang, skatteforvaltningen i

Grønland foreslås at få til indkomstregisteret, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Forslaget indebærer, at de regler, der er fastsat i §§ 14-16 i bekendtgørelse

nr. 906 af 26. juni 2018 om et indkomstregister om adgang til oplysninger i

indkomstregisteret om adgang for offentlige myndigheder og andre brugere

af data i indkomstregisteret, også vil kunne finde anvendelse i forhold til

den terminaladgang, skatteforvaltningen i Grønland foreslås at få til ind-

komstregisteret, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

UDKAST

Til nr. 4

Det fremgår af indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., at virksomhe-

der, der yder lån eller formidler lån, efter samtykke fra den registrerede, kan

få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug

for konkrete kreditgivningssituationer.

En adgang til oplysninger i indkomstregisteret i medfør af § 7 A, stk. 1, 1.

pkt., forudsætter, at virksomheden har indgået en aftale med Skatteforvalt-

ningen om adgangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om be-

taling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse

af den offentlige sektors informationer, jf. indkomstregisterlovens § 7 A,

stk. 1, 1. pkt.

Adgang til oplysninger i indkomstregisteret i medfør af § 7 A, stk. 1, 1. pkt.,

forudsætter desuden, at den borger, oplysningerne vedrører, har givet sit

samtykke til videregivelsen, og at oplysningerne er nødvendige til brug for

en konkret kreditgivningssituation.

En virksomhed, der yder lån eller formidler lån, skal være registreret hos

Finanstilsynet for at kunne anvende eSkatData. Registreringen skal inde-

bære tilladelse til at drive den type virksomhed, der er relevant for henholds-

vis en virksomhed, der yder lån, og en virksomhed, der formidler lån. An-

vendelse af eSkatData kræver, at virksomheden anvender et dansk VOCES-

certifikat til sikker digital identifikation af den, der anmoder om oplysninger

fra Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at i

§ 7 A, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Virksomheder, der yder lån

eller formidler lån,« til »Kreditgivere og kreditformidlere«.

Formålet med forslaget er at ensrette begreberne i lovgivningen om eSkat-

Data med hensyn til de situationer, hvor der kan ske videregivelse af oplys-

ninger fra Skatteforvaltningen, når det er til brug for konkrete kreditgiv-

ningssituationer. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 2

og 3 og § 4, nr. 4, der alle har samme formål.

Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 7 A, stk. 1. 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det efter indkomstregisterlovens § 7

A, stk. 1, 1. pkt., vil være kreditgivere og kreditformidlere, som efter sam-

tykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret,

som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

UDKAST

Ved en »kreditgiver« forstås, at den pågældende som led i sin virksomhed

yder kredit i form af lån. Virksomhed som udbyder af lån til forbrugere kræ-

ver tilladelse hos Finanstilsynet, og det vil derfor være en forudsætning for

at anvende eSkatData, at kreditgiveren er registreret hos Finanstilsynet, og

at registreringen giver kreditgiveren den nødvendige tilladelse til at drive

udlånsvirksomhed. Kreditgiveren vil skulle være registreret hos Finanstil-

synet med den nødvendige tilladelse på det tidspunkt, hvor anvenderaftalen

bliver indgået med Skatteforvaltningen, jf. indkomstregisterlovens § 7 A,

stk. 5. Kreditgiveren vil også efter dette tidspunkt skulle være registreret og

have den nødvendige tilladelse.

Hvis Skatteforvaltningen ved en kontrol konstaterer, at en kreditgiver, som

har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om at anvende eSkatData,

ikke længere er registreret eller har den nødvendige tilladelse til at drive

udlånsvirksomhed, vil Skatteforvaltningen kunne lukke for kreditgiverens

adgang til at kunne anvende eSkatData. Kreditgiveren vil herefter kunne gå

i dialog med Skatteforvaltningen om muligheden for at få genoptaget sin

adgang til eSkatData.

Ved en »kreditformidler« forstås, at den pågældende som led i sin virksom-

hed indgår kreditaftaler om lån med forbrugere på en kreditgivers vegne, og

at det derfor er kreditformidleren, som er underlagt en pligt til at foretage en

kreditværdighedsvurdering. En kreditformidler vil i lighed med en kreditgi-

ver, jf. ovenfor, skulle have den nødvendige registrering og tilladelse fra

Finanstilsynet for at kunne anvende eSkatData.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 3 A, stk. 1, at virksomheder, der

yder lån eller formidler lån, efter samtykke fra den registrerede kan få ad-

gang til oplysninger om gæld, som inddrives af restanceinddrivelsesmyn-

digheden, og som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssitua-

tioner.

En adgang til oplysninger om gæld, som inddrives af restanceinddrivelses-

myndigheden, i medfør af gældsinddrivelseslovens § 3 A, stk. 1, forudsæt-

ter, at virksomheden har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om ad-

UDKAST

gangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra virk-

somheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offent-

lige sektors informationer, jf. gældsinddrivelseslovens § 3 A, stk. 1.

Adgang til oplysninger i medfør af § 3 A, stk. 1, forudsætter desuden, at

den borger, oplysningerne vedrører, har givet sit samtykke til videregivel-

sen, og at oplysningerne er nødvendige til brug for en konkret kreditgiv-

ningssituation.

En virksomhed, der yder lån eller formidler lån, skal være registreret hos

Finanstilsynet for at kunne anvende eSkatData. Registreringen skal inde-

bære tilladelse til at drive den type virksomhed, der er relevant for hen-

holdsvis en virksomhed, der yder lån, og en virksomhed, der formidler lån.

Anvendelse af eSkatData kræver, at virksomheden anvender et dansk VO-

CES-certifikat til sikker digital identifikation af den, der anmoder om op-

lysninger fra Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at i

§ 3 A, stk. 1,

ændres »Virksomheder, der yder lån eller

formidler lån,« til »Kreditgivere og kreditformidlere«.

Formålet med forslaget er at ensrette begreberne i lovgivningen om eSkat-

Data med hensyn til de situationer, hvor der kan ske videregivelse af op-

lysninger fra Skatteforvaltningen, når det er til brug for konkrete kreditgiv-

ningssituationer. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 4, § 3 og § 4, nr. 4, der alle har samme formål.

Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 3 A, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det efter gældsinddrivelseslovens §

3 A, stk. 1, vil være kreditgivere og kreditformidlere, som efter samtykke

fra den registrerede få adgang til oplysninger om gæld, som inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden, og som er nødvendige til brug for kon-

krete kreditgivningssituationer.

Ved en »kreditgiver« forstås, at den pågældende som led i sin virksomhed

yder kredit i form af lån. Virksomhed som udbyder af lån til forbrugere

kræver tilladelse hos Finanstilsynet, og det vil derfor være en forudsætning

for at anvende eSkatData, at kreditgiveren er registreret hos Finanstilsynet,

og at registreringen giver kreditgiveren den nødvendige tilladelse til at

drive udlånsvirksomhed. Kreditgiveren vil skulle være registreret hos Fi-

nanstilsynet med den nødvendige tilladelse på det tidspunkt, hvor anven-

UDKAST

deraftalen bliver indgået med Skatteforvaltningen, jf. gældsinddrivelseslo-

vens § 3 A, stk. 4. Kreditgiveren vil også efter dette tidspunkt skulle være

registreret og have den nødvendige tilladelse.

Hvis Skatteforvaltningen ved en kontrol konstaterer, at en kreditgiver, som

har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om at anvende eSkatData,

ikke længere er registreret eller har den nødvendige tilladelse til at drive

udlånsvirksomhed, vil Skatteforvaltningen kunne lukke for kreditgiverens

adgang til at kunne anvende eSkatData. Kreditgiveren vil herefter kunne

gå i dialog med Skatteforvaltningen om muligheden for at få genoptaget

sin adgang til eSkatData.

Ved en »kreditformidler« forstås, at den pågældende som led i sin virk-

somhed indgår kreditaftaler om lån med forbrugere på en kreditgivers

vegne, og at det derfor er kreditformidleren, som er underlagt en pligt til at

foretage en kreditværdighedsvurdering. En kreditformidler vil i lighed med

en kreditgiver, jf. ovenfor, skulle have den nødvendige registrering og til-

ladelse til Finanstilsynet for at kunne anvende eSkatData.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., at virksom-

heder, der yder lån eller formidler lån, efter samtykke fra den registrerede

kan få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, når de er nød-

vendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Oplysningerne efter skatteindberetningslovens § 15 vedrører en låntagers

identitet og de samlede renter samt reservefonds- og administrationsbi-

drag, der er omfattet af indberetningspligten efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller

§ 14, og som er ydet, tilskrevet eller opkrævet i kvartalet, jf. § 15, stk. 1, 1.

pkt.

En adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, i medfør af § 15 b,

stk. 1, 1. pkt., forudsætter, at virksomheden har indgået en aftale med Skat-

teforvaltningen om adgangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmel-

ser om betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om videre-

anvendelse af den offentlige sektors informationer, jf. skatteindberetnings-

lovens § 15 b, stk. 5.

UDKAST

Adgang til oplysninger i medfør af § 15 b, stk. 1, 1. pkt., forudsætter desu-

den, at den borger, oplysningerne vedrører, har givet sit samtykke til vide-

regivelsen, og at oplysningerne er nødvendige til brug for en konkret kre-

ditgivningssituation.

En virksomhed, der yder lån eller formidler lån, skal være registreret hos

Finanstilsynet for at kunne anvende eSkatData. Registreringen skal inde-

bære tilladelse til at drive den type virksomhed, der er relevant for hen-

holdsvis en virksomhed, der yder lån, og en virksomhed, der formidler lån.

Anvendelse af eSkatData kræver, at virksomheden anvender et dansk VO-

CES-certifikat til sikker digital identifikation af den, der anmoder om op-

lysninger fra Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at i

§ 15 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Virksomheder, der yder lån

eller formidler lån,« til »Kreditgivere og kreditformidlere«.

Formålet med forslaget er at ensrette begreberne i lovgivningen om eSkat-

Data med hensyn til de situationer, hvor der kan ske videregivelse af op-

lysninger fra Skatteforvaltningen, når det er til brug for konkrete kreditgiv-

ningssituationer. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 4, § 2 og § 4, nr. 4, der alle har samme formål.

Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 15 b, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det efter skatteindberetningslovens

§ 15 b, stk. 1, 1. pkt., vil være kreditgivere og kreditformidlere, som efter

samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet

efter § 15, når de er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituati-

oner.

Ved en »kreditgiver« forstås, at den pågældende som led i sin virksomhed

yder kredit i form af lån. Virksomhed som udbyder af lån til forbrugere

kræver tilladelse hos Finanstilsynet, og det vil derfor være en forudsætning

for at anvende eSkatData, at kreditgiveren er registreret hos Finanstilsynet,

og at registreringen giver kreditgiveren den nødvendige tilladelse til at

drive udlånsvirksomhed. Kreditgiveren vil skulle være registreret hos Fi-

nanstilsynet med den nødvendige tilladelse på det tidspunkt, hvor anven-

deraftalen bliver indgået med Skatteforvaltningen, jf. skatteindberetnings-

lovens § 15 b, stk. 5. Kreditgiveren vil også efter dette tidspunkt skulle

være registreret og have den nødvendige tilladelse.

Hvis Skatteforvaltningen ved en kontrol konstaterer, at en kreditgiver, som

har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om at anvende eSkatData,

UDKAST

ikke længere er registreret eller har den nødvendige tilladelse til at drive

udlånsvirksomhed, vil Skatteforvaltningen kunne lukke for kreditgiverens

adgang til at kunne anvende eSkatData. Kreditgiveren vil herefter kunne

gå i dialog med Skatteforvaltningen om muligheden for at få genoptaget

sin adgang til eSkatData.

Ved en »kreditformidler« forstås, at den pågældende som led i sin virk-

somhed indgår kreditaftaler om lån med forbrugere på en kreditgivers

vegne, og at det derfor er kreditformidleren, som er underlagt en pligt til at

foretage en kreditværdighedsvurdering. En kreditformidler vil i lighed med

en kreditgiver, jf. ovenfor, skulle have den nødvendige registrering og til-

ladelse til Finanstilsynet for at kunne anvende eSkatData.

Til § 4

Til nr. 1

Efter skattekontrollovens § 1, stk. 2, kan Skatteforvaltningen anmode om

oplysninger fra tredjemand efter reglerne i skattekontrollovens afsnit II og

skatteindberetningsloven til brug for skatteansættelse og opgørelse af skat-

tepligt.

Det foreslås, at henvisningen i skattekontrollovens

§ 1, stk. 2,

til »skattean-

sættelse og opgørelse af skattepligt« ændres til »indberetningskontrol, kon-

trol vedrørende indeholdelse af kildeskat, skatteansættelse og afgørelse af

skattepligt«.

Det foreslås således, at denne bestemmelse ændres, så Skatteforvaltningen

kan anmode om oplysninger fra tredjemand efter reglerne i skattekontrol-

lovens afsnit II og skatteindberetningsloven til brug for indberetningskon-

trol, kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat, skatteansættelse og af-

gørelse af skattepligt.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at anvendelsesområ-

det for skattekontrollovens § 59, stk. 3, og 61, stk. 4, udvides til også at

omfatte kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat og indberetningskon-

trol. Det vurderes hensigtsmæssigt, at dette afspejles i skattekontrollovens

§ 1, som omhandler Skatteforvaltningens kompetence.

UDKAST

Den foreslåede ændring indebærer, at Skatteforvaltningen får kompetence

til at anmode om oplysninger hos uafhængige tredjemænd

–

konkret hos

finansielle virksomheder, offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og ju-

ridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende

–

til brug for indberet-

ningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat.

Reglerne om genoptagelse af skatteansættelser i skatteforvaltningsloven

sætter de ydre rammer for at kunne indhente oplysninger for tidligere ind-

komstår, idet det er en forudsætning for indhentelse af oplysninger, at der

er mulighed for ændring af skatteansættelsen. Skatteforvaltningen vil in-

den for disse rammer kunne indhente oplysninger for både tidligere og in-

deværende indkomstår. Den foreslåede bestemmelse indeholder ingen

yderligere tidsmæssige begrænsninger.

Til nr. 2

Efter skattekontrollovens § 59, stk. 1 og 2, kan Skatteforvaltningen an-

mode finansielle virksomheder om en række oplysninger. Det følger her-

udover af lovens § 59, stk. 3, at oplysningerne, jf. bestemmelsens stk. 1 og

2, skal være nødvendige for skattekontrollen.

Efter skattekontrollovens § 61, stk. 1, kan Skatteforvaltningen anmode of-

fentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er

erhvervsdrivende, om en række oplysninger. Det følger af lovens § 61, stk.

4, at oplysningerne, der anmodes om, skal dog være nødvendige for skatte-

kontrollen.

Det foreslås, at der i skattekontrollovens

§ 59, stk. 3, 1. pkt.,

§ 61, stk. 4,

1. pkt.,

efter »skattekontrollen« indsættes », indberetningskontrollen eller

kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat«.

Det foreslås således at udvide anvendelsesområdet for skattekontrollovens

§ 59, stk. 3, så Skatteforvaltningen også vil kunne indhente oplysninger fra

finansielle virksomheder til brug for indberetningskontrollen eller kontrol

vedrørende indeholdelse af kildeskat.

Reglerne om genoptagelse af skatteansættelser i skatteforvaltningsloven

sætter de ydre rammer for at kunne indhente oplysninger for tidligere ind-

komstår, idet det er en forudsætning for indhentelse af oplysninger, at der

er mulighed for ændring af skatteansættelsen. Skatteforvaltningen vil in-

den for disse rammer kunne indhente oplysninger for både tidligere og in-

deværende indkomstår. Den foreslåede bestemmelse indeholder ingen

yderligere tidsmæssige begrænsninger.

UDKAST

Det vurderes, at en udvidelse af mulighederne for at indhente kontrolop-

lysninger fra finansielle virksomheder til brug for indberetningskontrol og

kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat vil kunne effektivisere såvel

den løbende generelle, rutinemæssige kontrol, som den kontrol, hvor der er

formodning for fejl, misbrug eller svig. Dertil vil en hjemmel til at ind-

hente kontroloplysninger hos tredjemand til brug for indberetningskontrol

eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat betyde, at Skatteforvalt-

ningen i højere grad, end tilfældet er i dag, vil kunne imødegå manglende,

mangelfulde eller fiktive indberetninger til indkomstregisteret.

Den foreslåede ændring indebærer, at Skatteforvaltningen vil kunne ind-

hente de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 59, stk. 1 og 2,

hos finansielle virksomheder til brug for indberetningskontrol og kontrol

vedrørende indeholdelse af kildeskat for både tidligere og indeværende

indkomstår.

Der vil f.eks. kunne indhentes bankkontoudtog for de virksomheder, der

har foretaget indberetning, til brug for vurdering af, om det er den pågæl-

dende virksomhed, der reelt har indberetningspligten og til vurdering af,

om indberetning og indeholdelse hos lønmodtagere, honorarmodtagere

m.v. har været korrekt.

Derudover vil bankkontoudtog m.v. også kunne anvendes i forhold til at

kunne vurdere, om den virksomhed, der reelt skulle have foretaget indbe-

retning, har ladet en fiktiv virksomhed eller en stråmandsvirksomhed fore-

tage indberetning på vegne af sig, ligesom det vil kunne afdækkes, hvilken

virksomhed, der er indberetnings- og indeholdelsespligtig.

Sådanne oplysninger vil i øvrigt også kunne indgå i vurderingen af, om der

er foretaget korrekt beskatning af de involverede parter.

Det foreslås tillige at udvide anvendelsesområdet for skattekontrollovens §

61, stk. 4, så Skatteforvaltningen også vil kunne indhente oplysninger fra

offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke

er erhvervsdrivende, til brug for indberetningskontrol eller kontrol vedrø-

rende indeholdelse af kildeskat.

Reglerne om genoptagelse af skatteansættelser i skatteforvaltningsloven

sætter de ydre rammer for at kunne indhente oplysninger for tidligere ind-

komstår, idet det er en forudsætning for indhentelse af oplysninger, at der

UDKAST

er mulighed for ændring af skatteansættelsen. Skatteforvaltningen vil in-

den for disse rammer kunne indhente oplysninger for både tidligere og in-

deværende indkomstår. Den foreslåede bestemmelse indeholder ingen

yderligere tidsmæssige begrænsninger.

Det vurderes, at en udvidelse af mulighederne for at indhente kontrolop-

lysninger fra offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske perso-

ner, som ikke er erhvervsdrivende, til brug for indberetningskontrol og