SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 287: Tværministeriel oversigt over allerede iværksatte initiativer målrettet bekæmpelse af økonomisk kriminalitet de seneste fem år

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 287
Offentligt

Oversigt over allerede iværksatte indsatser målrettet

bekæmpelse af økonomisk kriminalitet mv.

20. juni 2024

Iværksatte indsatser på Justitsministeriets, Erhvervsministeriets,

Skatteministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Miljøministeriets områder

målrettet bekæmpelse af økonomisk kriminalitet mv.

På de fem ministerområder er der i de seneste år iværksat en række indsatser mål-

rettet bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet mv. Indsatserne er sammenfattet i

nedenstående tabel:

Tabel 1: Iværksatte initiativer til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet

Res-

sort

Initiativ

Beskrivelse

Der blev i 2017, 2018 og 2019 indgået politiske aftaler om en ge-

nerelt styrket indsats over for hvidvask og terrorfinansiering på

tværs af ministerier indeholdende en lang række tiltag, herunder

bl.a.:

•

EM,

SKM,

Politiske aftaler om

styrket indsats på hvid-

vaskområdet

•

National strategi for fo-

rebyggelse og bekæm-

pelse af hvidvask og

terrorfinansiering 2022-

2025

Øgede ressourcer til Finanstilsynet og et klarere organisato-

risk fokus.

Finanstilsynet har fået en bred adgang til at udstede admini-

strative bødeforelæg.

Finansielle virksomheders oplysningspligt over for Finans-

tilsynet er udvidet

Finanstilsynet har fået adgang til at udpege en sagkyndig

person, der kan følge den daglige drift i institutterne.

Styrkelse af whistleblowerordningerne gennem forbud mod

tavshedsklausuler.

Finanstilsynet kan udstede påbud om, at en virksomhed ikke

må tage nye kunder, hvis der er konstateret alvorlige over-

trædelser af centrale hvidvaskregler i virksomheden.

EM,

SKM,

Justitsministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministeriet har

sammen udarbejdet en ny strategi til bekæmpelse og forebyg-

gelse af hvidvask og terrorfinansiering for 2022-2025. Strategien

blev offentliggjort i sommeren 2022.

Som led i en skatteaftale om styrket kontrol og vejledning (fra

2017) blev det besluttet at styrke kontrollen med virksomhedsre-

gistreringen. Der blev givet en bevilling til at etablere det tekno-

logiske grundlag for den datadrevne kontrol med anvendelse af

machine learning (ML), den såkaldte kontrolplatform, samt til

kontrolårsværk på selskabs- og regnskabsområdet.

Erfaringer fra den styrkede digitale selskabs- og regnskabskontrol

viste, at langt flere virksomheder overtrådte reglerne, end det tid-

ligere var muligt at opdage. Erhvervsstyrelsen (ERST) fik derfor

en bevilling til at behandle flere sager på selskabs- og regnskabs-

området, herunder på baggrund af risikoudsøgning med ML.

Styrket kontrol og vej-

ledning

Brodne kar

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 287: Tværministeriel oversigt over allerede iværksatte initiativer målrettet bekæmpelse af økonomisk kriminalitet de seneste fem år

Side 2 af 7

Kontrolpakken/Indsats

mod svindelvirksomhe-

der

Som opfølgning på de to forrige initiativer blev der i 2020 vedta-

get ny lovgivning på selskabs- og regnskabsområdet med henblik

på at sætte ind over for bl.a. brug af stråmænd og svindel med

regnskaber, herunder på baggrund af risikoudsøgning med ML. I

den forbindelse fik ERST endnu en bevilling til kontrolårsværk.

Indsatsen er løbende blevet styrket med flere midler til kontrol-

årsværk til flere tilsyn, styrket risikobaseret tilgang og øget vej-

ledningsindsats. I 2020 fik ERST desuden mulighed for at op-

kræve gebyr blandt godkendte revisorer samt blandt ejendoms-

mæglere til finansiering af tilsynet med disse erhverv.

Som led i en styrket indsats over for misbrug af selskaber og ma-

nipulation med regnskaber nedsatte ERST i 2018 en intern task-

force med økonomisk kriminalitet som fokus (Task Force Øko

Krim). I taskforcen puljes erfaringer, viden, kompetencer osv. i

fælles indsatser på tværs af styrelsens kontrolområder (selskabs-

og regnskabskontrollen samt, Revisor- og Hvidvasktilsynet). Der

er ikke afsat eller bevilget særskilte midler til indsatsen, men der

findes ressourcer inden for de enkelte kontrolområder.

I regi af

Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomhe-

der mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark

blev

der givet en bevilling til at styrke

ERST’s

kontrol med Covid-19-

kompensationsordninger.

Covid-19-kompensati-

onsordninger

Som følge heraf har ERST udviklet et robust it-fundament, som

både ifm. kompensationsordninger og den erhvervsrettede kon-

trol generelt gør ERST i stand til i nær-realtid og med høj træf-

sikkerhed ved hjælp af netværksanalyser baseret på flere forskel-

lige machine learning-modeller at udsøge virksomheder, personer

og netværk, som udviser høj risiko for at begå økonomisk krimi-

nalitet.

De nye regler indebærer bl.a.:

Krav om digital opbevaring af regnskabsmateriale

Indførsel af en certificeringsordning for digitale bogfø-

ringssystemer samt bemyndigelse til erhvervsministe-

ren om at gøre det obligatorisk for visse virksomheder

at anvende et certificeret, digitalt bogføringssystem

•

Risikobaseret bogføringskontrol over for nystiftede

virksomheder og virksomheder, der har fravalgt revi-

sion.

De nye regler indebærer bl.a.:

•

Gennemførelse af aftale

om det fremadrettede

behov for revision (lov-

ændring 2022)

•

Krav om brug af revisor for flere virksomheder i ud-

valgte risikobrancher med en omsætning på 5-8 mio.

kr.

Virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. kan

ikke fravælge en erklæring om revision eller udvidet

gennemgang.

Ikke muligt at fravælge revision, hvis et ledelsesmed-

lem inden for de seneste to år har været pålagt konkurs-

karantæne.

•

Styrket hvidvasktilsyn

Erhvervsstyrelsens in-

terne Task Force mod

Økonomisk Kriminali-

tet

Ny Bogføringslov

(2022)

Etablering af National

Enhed for Særlig Kri-

minalitet (NSK)

Med aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-

2023 (flerårsaftalen) blev det besluttet at etablere NSK. Enheden

blev etableret pr. 1. januar 2022 og varetager efterforskningen og

strafforfølgningen af de mest komplekse sager om økonomisk og

organiseret kriminalitet.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 287: Tværministeriel oversigt over allerede iværksatte initiativer målrettet bekæmpelse af økonomisk kriminalitet de seneste fem år

Side 3 af 7

Oprettelse af et opera-

tivt samarbejde til be-

kæmpelse af hvidvask

og terrorfinansiering

(ODIN)

I regi af NSK er der oprettet et operativt samarbejde til bekæm-

pelse af hvidvask og terrorfinansiering kaldet ODIN (Operativt

dansk informations- og efterretningsnetværk), hvor relevante

myndigheder og virksomheder og personer omfattet af hvidvask-

loven (f.eks. banker) deltager. Det operative samarbejde har væ-

ret i operativ drift siden 1. januar 2023.

Der er pr. 1. januar 2022 etableret en fast track-ordning hos Hvid-

vasksekretariatet, hvor hvidvaskunderretninger fra banker mv.

vedrørende større pengebeløb og andre særligt mistænkelige

transaktioner underkastes en særlig behandling, kombineret med

en pligt til at fastfryse transaktionen. Det skal bidrage til at sikre,

at kriminelle ikke har mulighed for at gemme de værdier, de har

snydt sig til ved deres kriminalitet.

Hvidvasksekretariatets screening og prioritering af hvidvaskun-

derretninger styrkes med et nyt it-system og flere analytikere, der

giver mulighed for i øget omfang at sammenstille underretnin-

gerne med oplysninger fra offentlige myndigheders registre om

bl.a. skatte- og selskabsforhold. Formålet er at sikre en bedre ud-

nyttelse af hvidvaskunderretninger fra f.eks. banker om mistæn-

kelige aktiviteter. Det er forventningen, at dele af den endelige

analyseplatform færdigudvikles og implementeres i Hvidvaskse-

kretariatets drift i løbet af 2023. Herudover er der ansat fire med-

arbejdere til bedre udnyttelse af hvidvaskunderretninger.

Med flerårsaftalen styrkes indsatsen hos politiet og i anklage-

myndigheden med at opspore og beslaglægge udbytte fra krimi-

nalitet og inddrivelse af gæld til staten ved at udvide sporings-

gruppen i NSK med 10 årsværk fra 2022.

Med flerårsaftalen blev der oprettet en ny særlig politiuddannelse

på Politiskolen for civile efterforskere for at styrke politiets efter-

forskning af den komplekse kriminalitet og øge fleksibiliteten i

anvendelsen af politiets ressourcer. Uddannelsen har en varighed

på 24 uger, og der kan optages op til 25 studerende på uddannel-

sen årligt. De første 23 studerende dimitterede den 8. juli 2022.

Med bandepakke IV er der taget en række tiltag for at sætte ind

mod den økonomiske kriminalitet, herunder:

Udvidet Al Capone-samarbejde. Der etableres en tvær-

faglig efterforskningsgruppe under National Enhed for

Særlig Kriminalitets (NSK) ledelse og med deltagelse

af Erhvervsstyrelsen samt told- og skatteforvaltningen.

Den tværfaglige efterforskningsgruppe skal have fokus

på sager med relation til bandemiljøet og vil skulle ef-

terforske sager om bl.a. organiseret skatte- og afgifts-

svig. Samtidig etableres et fast operativt samarbejde

under ledelse af NSK og med deltagelse af de relevante

myndigheder, som får til opgave løbende at gennemgå

og afdække bandegrupperinger og bandemedlemmers

økonomiske forhold samt de virksomheder, som har til-

knytning til dem. Gældsstyrelsen bliver en del af det

nuværende lokalt forankrede Al Capone samarbejde.

Dobbelt straf for visse former for alvorlig økonomisk

kriminalitet begået i relation til den dømtes tilknytning

til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfat-

tende og alvorlig kriminalitet, kan forhøjes indtil det

dobbelte.

Kontaktforbud, som indebærer et forbud mod at dømte

bandemedlemmer søger at kontakte personer, der har

Etablering af fast track-

ordning for hvidvaskun-

derretninger

Flere underretninger om

hvidvask skal føre til

flere sager

Sporing og beslaglæg-

gelse af udbytte fra kri-

minalitet

Uddannelse for civile

efterforskere

Bandepakke IV

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 287: Tværministeriel oversigt over allerede iværksatte initiativer målrettet bekæmpelse af økonomisk kriminalitet de seneste fem år

Side 4 af 7

tilknytning til samme gruppe af personer, som den

dømte på gerningstidspunktet havde tilknytning til.

Udvidelse af muligheden for konfiskation af formuego-

der.

Udvidelse af politiets muligheder for hemmelig ransag-

ning til også at omfatte visse former for alvorlig økono-

misk kriminalitet, herunder hvidvask af særligt grov

beskaffenhed.

Ophævelse af forbuddet mod politiets brug af civile

agenter

Udvidelse af politiets mulighed for telefonaflytning

Styrkelse af politiets efterforskning af sager om kryp-

tovaluta

Styrket indsats mod udnyttelse af leasingbranchen, her-

under undersøgelse af, hvordan der kan indføres en li-

censordning for virksomheder, der udbyder leasing af

motorkøretøjer

Udvidelse af den tidsmæssige udstrækning af forsvarer-

pålæg mv

Revision af konkurska-

rantænereglerne og of-

fentlig adgang til kon-

kurskarantæneregisteret

I juni 2024 vedtog Folketinget to lovændringer af konkursloven.

Den ene lovændring indeholder en revision af konkurskarantæne-

reglerne, herunder en præcisering af, hvad der anses for groft

uforsvarlig forretningsførelse og mulighed for længere konkurs-

karantænestraffe. Den anden lovændring giver på sigt mulighed

for offentlig adgang til konkurskarantæneregisteret.

Et bredt flertal af Folketingets partier indgik i 2020 en politisk af-

tale om styrket skattekontrol. Aftalen indebærer ansættelse af

1.000 nye medarbejdere i Skatteforvaltningen udmøntet i fire eta-

per frem mod 2024 og åbningen af otte nye skattecentre. Refor-

men har bl.a. til formål at sikre hårdere bekæmpelse af økono-

misk kriminalitet, og området blev således styrket ifm. første, an-

den og tredje etape af kontrolreformen.

Som del af kontroletape 1 styrkede Skattestyrelsen indsatsen mod

hvidvask og på straffesagsområdet, indsatsen mod skattely og in-

ternational skatteunddragelse samt kontrollen på momsområdet.

Som del af kontroletape 1 blev det desuden besluttet at etablere

Center for hvidvask i Skattestyrelsen. Enheden bidrager til at fo-

kusere sagsbehandlingen af sager om skatteøkonomisk kriminali-

tet og sikrer synergi i behandlingen af de mange forskelligartede

sager på hvidvaskområdet

Som del af kontroletape 2 styrkede Skattestyrelsen indsatserne

vedr. kontrol af fejl og snyd hos virksomheder, kontrol med kom-

plekse sager og organiseret svindel samt kontrolindsatsen på for-

retningsområder i udvikling som kryptovaluta og værdipapirer.

Som del af kontroletape 3 styrkede Skattestyrelsen indsatsen mod

grænseoverskridende svig, stråmandsvirksomheder samt styrkede

momskontrollen. Endvidere blev straffesagsområdet styrket yder-

ligere.

SKM

Reform af skattekon-

trollen

Kontroletape 1

Kontroletape 2

Kontroletape 3

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 287: Tværministeriel oversigt over allerede iværksatte initiativer målrettet bekæmpelse af økonomisk kriminalitet de seneste fem år

Side 5 af 7

Som led i kontroletape 3 blev der desuden udmøntet en række

forskellige initiativer, herunder fx: Overvågning i TastSelv, frem-

rykket indsats ved virksomhedsregistrering med særlig fokus på

stråmænd og styrket kontrol af hvidvaskefterretninger.

Som del af kontroletape 4 styrkede Skatteforvaltningen indsat-

serne vedr. bander, brancher med risiko for skattesnyd og snyd i

leasingbranchen, bekæmpelse af skattely samt en styrket behand-

ling af straffesager.

Som led i kontroletape 4 blev kontrollen desuden styrket, så den

er blevet mere effektiv og tidssvarende ved brug af nye digitale

værktøjer og data- og analyseredskaber.

I april 2022 fik Skatteforvaltningen løbende adgang til

ERST’s

konkurskarantæneregister. Dette forventes at øge Skattestyrelsens

mulighed for at fremrykke kontrollen ved at opdage stråmænd og

sætte ind mod konkursryttere tidligt i registreringsfasen.

Der er vedtaget forskellige lovforslag med ikrafttrædelse den 1.

januar 2024, som ventes at styrke bekæmpelsen af økonomisk

kriminalitet.

En virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt har anvendt en

stråmand eller afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens

adresse kan få inddraget eller nægtet sin registrering for skatter

og afgifter. Dette vil især kunne anvendes over for virksomheder,

der alene anvendes til svindel gennem fx kædesvig og momskar-

ruseller.

Virksomheder der har fået inddraget deres registrering for skatter

eller afgifter hos Skatteforvaltningen på grund af manglende an-

givelser eller indberetninger kan nægtes genregistrering, indtil de

pågældende angivelser eller indberetninger indgives.

Ledelsesmedlemmer i virksomheder der er ophørt under visse be-

tingelser kan pålægges at hæfte for skatter og afgifter, der ikke er

blevet indberettet de seneste to år forud for virksomhedens ophør.

Hæftelsen er betinget af, at ledelsesmedlemmet har handlet for-

sætligt eller groft uagtsomt.

Der blev i 2021 indført en såkaldt ”sporbarheds-model” for

bygge- og anlægsaffald i affaldsbekendtgørelsen i form af:

•

MIM

Sporbarhedsmodel

Krav om, at kommunalbestyrelsen skal tildele anmel-

delse af bygge- og anlægsaffald et unikt løbenummer to

uger efter, at anmeldelsen er indgivet.

Krav om, at modtageranlæg skal indberette det bygge-

og anlægsaffald, de modtager, til kommunen senest fire

uger efter, at de har modtaget affaldet.

Kontroletape 4

SKM

Konkurskarantæneregi-

steret

SKM

Sanktionspakke

Nægtelse eller inddra-

gelse af registrering for

svigs-virksomheder

Skærpede regler om

genregistrering

Skærpet ledelsesansvar

i forbindelse med sel-

skabsopløsning

Initiativet skal sikre sporbarhed af affaldet fra bygherre til modta-

geranlæg, samt bedre dokumentation for affaldet og dermed

styrke muligheden for tilsyn af bygge- og anlægsaffald. Der er

ikke foretaget en konkret analyse af initiativets effekt ift. proble-

matikkerne rejst i dokumentaren Den sorte svane.

Styrket affaldstilsyn

(træder i kraft 01-01-

25)

Det er med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-

nomi og opfølgende aftale (2022) aftalt at indføre et styrket og ri-

sikobaseret affaldstilsyn og at samle administrations- og tilsyns-

opgaverne på affaldsområdet. Et nyt datadrevent administrativt

MIM

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 287: Tværministeriel oversigt over allerede iværksatte initiativer målrettet bekæmpelse af økonomisk kriminalitet de seneste fem år

Side 6 af 7

affaldstilsyn placeres hos Miljøstyrelsen. Kommunerne udfører

fortsat de fleste fysiske affaldstilsyn.

Det styrkede affaldstilsyn har fokus på CO2-reduktion og mind-

skelse af mængden af affald, der ikke materialenyttiggøres. Men

under det styrkede affaldstilsyn kan der sættes et skærpet fokus

på jord og bygge- og anlægsaffald ved:

at en del af de såkaldte ”tematiske” affaldstilsyn, som udfø-

res af kommunerne, i en periode kan allokeres til jord og

bygge- og anlægsaffald.

at der sættes større fokus på bygge og anlægsaffald ved de

affaldstilsyn med indsamlingsvirksomheder, som Miljøsty-

relsen vil udføre.

Dette initiativ vurderes at styrke tilsyn og dermed efterlevelse af

bygge- og anlægsaffaldsregler.

Der er ikke foretaget en konkret analyse af initiativets effekt ift.

problematikkerne rejst i dokumentaren Den sorte svane.

Med selektiv nedrivning indføres i første omgang krav om, at

virksomheder, der udfører nedrivningsopgaver på 250 m

eller

derover, skal være autoriseret. Reglerne træder i kraft 01-07-24

med en overgangsperiode på ét år. Der er hjemmel til at stille

krav om autorisation ved nedrivninger på 50 m

eller derover.

Autorisationsordningen indeholder kontrol med nedrivningsvirk-

somhedernes efterlevelse af krav om selektiv nedrivning, herun-

der at affald med problematiske stoffer håndteres korrekt. Kon-

trollen består af kvalitetsledelsessystem og egenkontrol, som

virksomheden selv udfører, samt ekstern audit, som udføres af et

kontrolorgan.

Autorisationsordningen indebærer desuden en mulighed for, at

autorisationen ud fra en proportionalitetsbetragtning kan tilbage-

kaldes, hvis nedrivningsvirksomhederne ikke overholder sine for-

pligtelser. Det vil være kontrolorganet og/eller tilsynsmyndighe-

den, der indstiller hertil og Miljøstyrelsen, der træffer afgørelse.

Denne sanktion vil betyde, at en virksomhed ikke vil kunne ned-

rive bygninger over 250 m

, og at de mister deres indtjenings-

grundlag, hvilket forventes at styrke regelefterlevelsen.

Der er ikke foretaget en konkret analyse af initiativets effekt ift.

problematikkerne rejst i dokumentaren Den sorte svane.

Bygherre skal inden nedrivning af bygninger på 250 m

eller der-

over udarbejde en standardiseret nedrivningsplan, der blandt an-

det indeholder en kortlægning af bygningens materialer, og hvor-

dan de skal håndteres efter nedrivningen.

Den standardiserede nedrivningsplan giver kommunen bedre

indblik i bygherres planlægning af nedrivningsprojekter.

Dette gør sig særligt gældende med tilføjelse af krav om, at

dele af nedrivningsplanen indsendes på tidspunkt for ansøg-

ning om byggetilladelse til nedrivning.

Nedrivningsplanens formaliserede procesregler må forven-

tes at styrke regelefterlevelsen, idet der er fremstillet mere

MIM

Autorisationsordning

for virksomheder, der

nedriver bygninger over

250 m

(træder i kraft

01-07-24, med en over-

gangsperiode på et år)

MIM

Den standardiserede

nedrivningsplan i for-

bindelse med regler om

selektiv nedrivning

(træder i kraft 01-07-24,

med en overgangsperi-

ode på et år).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 287: Tværministeriel oversigt over allerede iværksatte initiativer målrettet bekæmpelse af økonomisk kriminalitet de seneste fem år

Side 7 af 7

detaljerede indholdskrav til de oplysninger, der skal fore-

ligge ved en nedrivningsproces.

Bygherres udvidede forpligtelser i den standardi-serede ned-

rivningsplan vil i sammenhæng med autorisationsordningen

skabe et gensidigt incita-ment for regelefterlevelse for begge

parter.

Der er ikke foretaget en konkret analyse af initiativets effekt ift.

problematikkerne rejst i doku-mentaren Den sorte svane.

Bygherre skal anvende en såkaldt miljø- og ressourcekoordinator

(MRK) ved nedrivning af bygninger på 250 m

eller derover.

Denne MRK har til hensigt at sikre, at bygherre vejledes af en

fagligt kompetent person, som har indblik i både planlægningsfa-

sen, nedrivningsprocessen, samt i slutkontrollen, og de regler der

løbende skal følges.

MRK’en skal sikre, at den

standardiserede nedrivningsplan ud-

fyldes og løbende efterleves, hvilket forventes at ville skabe øget

regelefterlevelse.

Der er ikke foretaget en konkret analyse af initiativets effekt ift.

problematikkerne rejst i dokumentaren Den sorte svane.

Som en del af arbejdsmiljøaftalen fra marts 2023 er det besluttet

at styrke den fælles myndighedsindsats mod social dumping mel-

lem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet med et tværgå-

ende indsatsteam med fokus på grove og komplicerede sager.

Herudover er det besluttet, at der skal foretages en analyse af so-

cial dumping og arbejdslivskriminalitet i Danmark. Analysen er

under udarbejdelse.

BM,

SKM

Social dumping

Endelig er det besluttet at der skal udarbejdes en national strategi

og handlingsplan for den danske indsats mod social dumping og

arbejdslivskriminalitet.

D. 23. maj 2024 er der indgået en politisk aftale om yderligere

tiltag ift. social dumping, herunder bl.a. intensiveret tilsyn, entre-

prenørstop, boligtilsyn, styrket indsats mod illegal arbejdskraft

mv. Med aftalen er det besluttet at afsætte ca. 47 mio. kr. ekstra

om året til indsatsen mod social dumping.

MIM

Generelt om selektiv

nedrivning (træder i

kraft 01-07-24, med en

overgangsperiode på et

år).