Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 285
Offentligt
Memo vedr. Skattekredit hos danske virksomheder
Skattekreditordningen
Formålet med ordningen er, at danske virksomheder kan få tilført likviditet til at forske og udvikle nye
produkter. Betingelserne er, at virksomheden skal give underskud og at udviklingsomkostninger skal
kunne henføres til underskuddet.
Forløb
GoMore blev i slutningen af 2021 udvalgt til compliance audit af Skattestyrelsen. Et af punkterne var at
skulle gennemgå skattekreditten. Hele forløbet tog halvandet år at afslutte, og har kostet op mod kr.
500.000 i konsulentydelser. I en virksomhed som GoMore (og andre start-up/scale-ups), er ressourcerne
knappe, og derfor mange interne ressourcer at bruge.
Resultatet af kontrollen var, at vi skulle betale kr. 1.492.062 (eksklusiv renter) i skattekredit for 2020.
Baseret på afgørelsen heraf, er vi i oktober blevet udvalgt til kontrol for 2021 og 2022 - som vi forventer at
tabe på baggrund af afgørelsen af 2020. Anmodningen om skattekreditten sker samtidig med indsendelse
af selvangivelse, som er underskrevet af revisor, hvorfor der allerede har været autoriseret rådgiver inde
over.
Indvirkning på start-up/scale-up miljøet
I start- og scale-up miljøet er der mange virksomheder der benytter sig af ordningen, som forskud på
skattefradrag, og dermed likviditet for at skabe vækst. Derfor giver ordningen stor værdi. I miljøet er der
også et forøget antal virksomheder, som er udtaget til kontrol, som forventes tabt grundet afgørelser som
GoMore har fået.
Ved at skulle tilbagebetale kreditten, inklusive renter der udregnes fra udbetalingstidspunktet, er der en
risiko for at virksomhederne enten flytter arbejdspladserne ud af landet, og dermed mistes høj
indkomstskat, eller går konkurs. Derudover er investorer uvillige til at investere med formål for at
tilbagebetale skattegæld.
Tilbagemelding fra Skattestyrelsen
Tilbagemeldingen fra Skattestyrelsen var, at platforms- og abonnementsvirksomheder som hovedregel
ikke kan modtage skattekreditten, da det ikke er “nyt og innovativt”. Man skal kunne gå ethvert sted hen,
hvor der ikke er kendskab til produktet. Derfor er udfordringen, at definitionen af “nyt og innovativt” ikke er
klar nok. Det er eksempelvis innovativt, hvis man bruger noget der allerede findes, men blot på en ny
måde. Hvis Skattestyrelsens definition af “nyt og innovativt” skal følges, vil udviklingen af Coronavaccinen
ikke være berettiget skattekreditten, da den er baseret på kendt teknologi. Det samme gælder udviklingen
af dæk uden luft - da produktet allerede findes.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Henvendelse af 19/6-24 fra Gomore vedrørende foretræde den 20. juni 2024 om skattekreditordningen og præsentation anvendt under foretræde
Ændringsforslag
Da der er tale om komplekse virksomheder, med komplekse produkter, foreslås det at det er en specialist
hos Skattestyrelsen, med de rette kompetencer, der skal kunne vurdere om et produkt er ”nyt og
innovativt”.
Der ønskes en klar fortolkning af definitionen ”nyt og innovativt”. Hvis man benytter et kendt produkt på en
ny måde, anser vi dette som værende innovativt – som eksempelvis et dæk uden luft, eller en vaccine
baseret på kendt teknologi. Det vil også imødekomme innovation og nytænkning væsentligt, da
behandlinger/kur på sygdomme kan baseres på kendt teknologi.
Slutteligt ønskesi en ændring af processen for kontrolsager, således tilbagebetalingskrav, som ikke
mistænkes som bevidst misbrug, ikke medfører tilbagebetaling og at der i stedet fokuseres på ny
ansøgninger. I mindste fald, ikke medfører rentetilskrivning fra udbetalingstidspunkt