Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 282
Offentligt
2882502_0001.png
Udskriftsdato: 13. juni 2024
LBK nr 1449 af 01/10/2020 (Historisk)
Bekendtgørelse af ejendomsvurderingsloven
Ministerium: Skatteministeriet
Journalnummer: Skattemini. j.nr. 2020­408
Senere ændringer til forskriften
LOV nr 2227 af 29/12/2020 § 1
­
LOV nr 291 af 27/02/2021 § 1
­
LOV nr 2614 af 28/12/2021 § 2
­
LOV nr 344 af 22/03/2022 § 7
­
LOV nr 903 af 21/06/2022 § 1
­
LOV nr 1597 af 28/12/2022 § 1
­
LOV nr 369 af 02/04/2023 § 2
­
LOV nr 679 af 03/06/2023 § 3
­
LBK nr 1510 af 08/12/2023
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
Bekendtgørelse af ejendomsvurderingsloven
Herved bekendtgøres ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af 8. juni 2017, med de ændringer, der
følger af § 3 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 1 i lov nr. 1729 af 27. december 2018, § 1 i lov nr. 1580 af
27. december 2019 og § 1 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Fast ejendom vurderes efter bestemmelserne i denne lov. Loven administreres af told- og skattefor-
valtningen.
§ 2.
Ved fast ejendom forstås i denne lov:
1) Samlede faste ejendomme, jf. § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen, med
tilhørende bygninger ejet af den samme som den, der ejer grunden, jf. dog stk. 2.
2) Ejerlejligheder.
3) Bygninger på fremmed grund, hvis grunden er matrikuleret.
Stk. 2.
Fælleslodder, jf. § 2, stk. 2, og § 3 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen, anses
som selvstændige faste ejendomme.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan som led i vurderingen beslutte, at flere ejendomme, som har
samme ejer eller ejere, og som udgør en samlet enhed, skal vurderes samlet. Er der flere ejere, er det en
betingelse for en samlet vurdering efter 1. pkt., at den enkelte ejendomsejer ejer samme forholdsmæssige
andel af hver af de ejendomme, der vurderes samlet.
§ 3.
Told- og skatteforvaltningen beslutter som led i vurderingen, hvilken af følgende kategorier en
ejendom skal henføres til:
1) Ejerbolig, jf. § 4.
2) Landbrugsejendom.
3) Skovejendom.
4) Erhvervsejendom, grunde, der ligger i et kolonihaveområde, jf. § 2 i lov om kolonihaver, eller anden
ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.
Stk. 2.
Beslutning efter stk. 1 træffes ud fra en bedømmelse af ejendommens samlede karakter. Når
beslutning træffes, indgår oplysninger i Bygnings- og Boligregistret om den registrerede anvendelse af
bygninger beliggende på grunden og oplysninger fra offentlige registre i øvrigt.
§ 4.
Ved ejerboliger forstås i denne lov følgende ejendomme, hvis de for bebyggede ejendommes
vedkommende højest indeholder to boligenheder:
1) Ejendomme til helårsbeboelse.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
3) Sommerhuse og andre fritidshuse.
4) Sommerhusejerlejligheder.
5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed grund.
6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme som nævnt under nr. 5.
7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzone, med en grundstørrelse på mindre end 1.400
m
2
, og hvor hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under nr. 1.
8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et sommerhusområde, med en grundstørrelse på min-
dre end 2.400 m
2
, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse
som nævnt under nr. 3.
Stk. 2.
Beslutning efter stk. 1, nr. 1-5, om ejendommens anvendelse træffes ud fra de oplysninger,
der fremgår af Bygnings- og Boligregistret om den registrerede anvendelse af enheder og bygninger
LBK nr 1449 af 01/10/2020
1
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
beliggende på grunden, medmindre disse oplysninger må anses for åbenbart urigtige. Foreligger der
ikke registreringer i Bygnings- og Boligregistret om anvendelsen af bygninger og enheder beliggende på
grunden, træffes beslutning efter stk. 1 på baggrund af oplysninger om ejendommens samlede karakter.
Kapitel 2
Almindelige vurderinger og omvurderinger
§ 5.
Der foretages almindelig vurdering af fast ejendom, jf. dog § 9, hvert andet år. Vurderingerne
foretages pr. 1. januar i vurderingsåret, jf. dog §§ 87 og 88.
Stk. 2.
Ejerboliger vurderes i lige år. Dog vurderes ejerboliger i ulige år, hvis ejendommens grundareal
udgør 2 ha eller mere, hvis der på ejendommen er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anven-
delse, eller hvis der på ejendommen er opført eller er ret til at opføre en eller flere produktionsvindmøller
eller et eller flere erhvervsmæssige solenergianlæg. Andre ejendomme end ejerboliger vurderes i ulige år.
Stk. 3.
Ejendommene vurderes på grundlag af ejendommenes størrelse og forholdene i øvrigt på
vurderingstidspunktet. Vurderingen sker efter prisforholdene på dette tidspunkt.
§ 6.
Der foretages omvurdering pr. 1. januar i året efter en almindelig vurdering af følgende ejendom-
me, jf. dog stk. 2 og §§ 87 og 88:
1) Nyopståede ejendomme, jf. § 2.
2) Ejendomme, hvis grundareal er ændret med mindst 25 m
2
.
3) Ejerlejligheder, hvis fordelingstal er ændret.
4) Ejendomme, på hvilke nybyggeri er opført.
5) Ejendomme, på hvilke der er foretaget nedrivning eller om- eller tilbygning i henhold til byggetilla-
delse.
6) Ejendomme, hvis anvendelse er ændret, når dette er af væsentlig betydning for vurderingen, eller
når ændringen indebærer, at der indtræder dækningsafgiftspligt, jf. § 23 A i lov om kommunal
ejendomsskat.
7) Ejendomme, hvis ejendomsværdi eller grundværdi er ændret som følge af ændrede anvendelses-
eller udnyttelsesmuligheder.
8) Ejendomme, på hvilke væsentlig, ikke hidtil kendt forurening dokumenteres, eller hvor afhjælpning
af væsentlig forurening konstateres.
9) Ejendomme, som har lidt væsentlig skade på grund af brand, storm, oversvømmelse eller anden
pludseligt opstået hændelse.
10) Ejendomme, hvor en samlet vurdering, jf. § 2, stk. 3, ændres eller ophører.
11) Ejendomme, hvor fordeling efter §§ 35, 36 eller 37 skal foretages, eller hvor fordeling efter §§
35, 36 eller 37 skal ændres på grund af en ændring i de arealmæssige fordelinger, der har dannet
grundlag for den fordeling, der skal ændres.
12) Ejendomme, hvor byggemodning er færdiggjort.
Stk. 2.
Der foretages ikke omvurdering som nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, hvis der efter §§ 10 eller 12 ikke
skal ansættes en ejendomsværdi for den pågældende ejendom. Der foretages dog omvurdering efter stk.
1, nr. 4 og 5, af boliger beboet af ejere på landbrugsejendomme og skovejendomme og af fritidsboliger
beliggende på sådanne ejendomme, jf. § 30. For ejendomme som nævnt i 1. og 2. pkt. foretages der alene
omvurdering efter stk. 1, nr. 9, i det omfang den opståede begivenhed vedrører grundarealet eller en bolig
beboet af ejendommens ejer. Der foretages ikke omvurdering efter stk. 1, nr. 8 og 9, af produktionsjord,
jf. § 28, stk. 2 og 3.
Stk. 3.
Begivenheder som nævnt i stk. 1, nr. 6, 8 og 9, anses for væsentlige eller af væsentlig betydning,
hvis den pågældende begivenhed medfører en ændring af ejendomsværdi eller grundværdi med mere
end 20 pct. Ændrer en ejendom kategori, så den ikke vurderes efter § 5, stk. 1 eller 2, og ikke har
opfyldt betingelserne for omvurdering i § 6, stk. 1, skal den enten vurderes eller omvurderes ved den
LBK nr 1449 af 01/10/2020
2
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
førstkommende vurderingstermin i henhold til den ændrede kategori, uanset at ændringen ikke anses for
væsentlig eller af væsentlig betydning, jf. 1. pkt.
Stk. 4.
De oplysninger, der er gældende pr. 1. januar i omvurderingsåret, jf. § 7, lægges til grund for
omvurderingen.
§ 7.
Begivenheder som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1 og 3, anses for indtruffet på det tidspunkt, hvor
den pågældende begivenhed er registreret som gældende i matriklen eller er noteret i Bygnings- og
Boligregistret eller i tingbogen.
Stk. 2.
Begivenheder som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 2, anses for indtruffet på det tidspunkt, hvor den
pågældende ændring er registreret som gældende i matriklen. Ved ændring af grundareal ved ekspropri-
ation eller jordfordeling anses ændringen dog for indtrådt, når der er foretaget en tidlig udstilling af
de matrikulære ændringer. Begivenheder som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 4-7, anses for indtruffet på det
tidspunkt, fra hvilket den pågældende ændring registreres som gældende hos rette offentlige myndighed,
jf. dog § 52.
Stk. 3.
Begivenheder som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 8, anses for indtruffet på det tidspunkt, hvor de
pågældende forhold dokumenteres eller konstateres. Begivenheder som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 9, anses
for indtruffet på det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen bliver bekendt med skaden på den
pågældende ejendom. Begivenheder omfattet af 2. pkt. anses dog for indtruffet på det tidspunkt, hvor
begivenheden fandt sted, hvis told- og skatteforvaltningen modtager dokumentation for tidspunktet for
skaden på ejendommen.
Stk. 4.
Begivenheder som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 10, anses for indtruffet på det tidspunkt, hvor
betingelserne for en samlet vurdering ikke længere er opfyldt, mens begivenheder som nævnt i § 6,
stk. 1, nr. 11, anses for indtruffet på det tidspunkt, hvor behovet for en ny eller ændret fordeling er
opstået. Begivenheder som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 12, anses for indtruffet 1 år efter det tidspunkt, hvor der
er meddelt godkendelse af et vejprojekt, medmindre andet dokumenteres.
§ 8.
Omvurdering efter § 6 foretages på grundlag af ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt
pr. 1. januar i omvurderingsåret. Omvurderingen foretages efter prisforholdene pr. seneste almindelige
vurdering.
Kapitel 3
Ejendomme helt eller delvis undtaget fra vurdering
§ 9.
Følgende ejendomme vurderes ikke:
1) Offentligt ejede gader, veje, pladser og parkanlæg m.v. bortset fra arealer, der udnyttes erhvervsmæs-
sigt.
2) Ejendomme omfattet af reglerne om beskyttelse af informationer mod videregivelse til tredjepart,
hvis sådanne ejendomme er ejet af offentlige myndigheder.
3) Trafikanlæg til brug for den kollektive trafik, herunder godstrafik.
4) Kirker m.v. tilhørende anerkendte eller godkendte trossamfund samt kirkegårde og godkendte begra-
velsespladser.
5) Fyranlæg.
6) Kolonihavehuse på fremmed grund.
7) Andre bygninger på fremmed grund, når bygningernes værdi udgør et beløb på under 100.000 kr.
(2010-niveau), hvilket reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2.
Er kun en del af en ejendom omfattet af forhold som nævnt i stk. 1, er kun denne del omfattet af
undtagelsen.
§ 10.
For følgende ejendomme ansættes ikke en ejendomsværdi efter § 16, jf. dog § 11:
1) Landbrugsejendomme, jf. dog § 30.
2) Skovejendomme, jf. dog § 30.
LBK nr 1449 af 01/10/2020
3
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
3) Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, hvor der på vurderingstidspunktet ikke skal betales
dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, og hvor der ikke skal foretages
fordeling efter § 35, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, bortset fra ejendomme ejet af andelsboligforeninger, jf.
dog stk. 2.
4) Ubebyggede grunde samt grunde, hvorpå der udelukkende er opført bygninger ejet af andre end
grundens ejer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.
5) Ejerboliger og boliger omfattet af § 30, stk. 1, 1. pkt., som ikke anses for færdigbyggede og
beboelige, jf. § 52, stk. 1.
Stk. 2.
Der ansættes ejendomsværdier for ejendomme som nævnt i stk. 1, nr. 3, når betingelserne for
fordeling efter § 35, stk. 1, har været opfyldt inden for det kalenderår, hvor vurderingen foretages.
§ 11.
For ejendomme som nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1-3, kan der på foranledning af ejeren eller en
anden med interesse i den pågældende ejendom ansættes en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt
for ansættelse af bo- eller gaveafgift, jf. boafgiftsloven, herunder til brug ved ansættelse af bo- eller
gaveafgift efter boafgiftsloven af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen. Ansæt-
telsen af ejendomsværdi foretages efter prisforholdene pr. seneste forudgående almindelige vurdering
af ejendomme af den pågældende kategori. Ansættelsen er gyldig indtil førstkommende almindelige
vurdering af ejendomme af den pågældende kategori.
Stk. 2.
Ved ansættelse af ejendomsværdier efter stk. 1 for landbrugsejendomme og skovejendomme
udgør værdien af boliger beboet af ejere et beløb svarende til den ejendomsværdi, der er ansat efter § 30.
Stk. 3.
For ansættelser efter stk. 1 betales et gebyr, som udgør et grundbeløb på 2.750 kr. (2010-ni-
veau). Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 12.
Ejendomme, som ejes af staten, regionerne eller kommunerne, og som ikke er omfattet af §§ 9
eller 10 eller er erhvervsmæssigt udlejet, vurderes som følger:
1) Der ansættes en grundværdi, hvis der skal betales grundskyld eller dækningsafgift af grundværdien til
den kommune, hvori ejendommen er beliggende, bortset fra kommunens egne ejendomme, jf. § 23 i
lov om kommunal ejendomsskat.
2) Der ansættes en grundværdi og en ejendomsværdi, hvis der skal betales dækningsafgift af forskels-
værdien til den kommune, hvori ejendommen er beliggende, bortset fra kommunens egne ejendom-
me, jf. § 23 i lov om kommunal ejendomsskat.
Stk. 2.
For ejendomme, som ejes af staten, regionerne eller kommunerne, og som er erhvervsmæssigt
udlejet, ansættes en grundværdi. Skal der på vurderingstidspunktet betales dækningsafgift efter § 23 A i
lov om kommunal ejendomsskat, ansættes tillige en ejendomsværdi.
§ 13.
Told- og skatteforvaltningen kan beslutte helt eller delvis at undtage ejendomme fra vurdering,
hvis vurdering er uden betydning for beskatningsmæssige formål.
Stk. 2.
Er en ejendom på vurderingstidspunktet helt eller delvis fritaget for grundskyld efter §§ 7 eller
8 i lov om kommunal ejendomsskat, kan told- og skatteforvaltningen som led i vurderingen beslutte at
undlade at ansætte en grundværdi for den del af grunden, der er fritaget, jf. dog § 85. Vurderingen af den
øvrige del af grunden foretages på samme måde, som hvis der havde været tale om en selvstændig grund
af denne størrelse.
§ 14.
Opfylder en ejendom som nævnt i §§ 12 eller 13 ikke længere betingelserne for helt eller delvis at
være undtaget fra vurdering, foretages de nødvendige ansættelser på det tidspunkt, hvor betingelserne for
hel eller delvis undtagelse fra vurdering ikke længere er opfyldt. Ansættelserne foretages på grundlag af
ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt på vurderingstidspunktet og efter prisforholdene pr. seneste
forudgående almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori.
Stk. 2.
I forbindelse med salg af en ejendom som nævnt i §§ 12 eller 13 kan de nødvendige ansættelser
endvidere foretages på ejerens foranledning forud for indgåelse af købsaftale. Ansættelserne foretages
LBK nr 1449 af 01/10/2020
4
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
som nævnt i stk. 1, 2. pkt. Ansættelserne er gyldige efter ejerskifte og indtil førstkommende almindelige
vurdering af ejendomme af den pågældende kategori.
Stk. 3.
Ansættes der efter stk. 1 og 2 såvel en ejendomsværdi som en grundværdi, udgør disse
ansættelser den almindelige vurdering af ejendommen pr. seneste 1. januar. Ansættes der efter stk. 1
alene en ejendomsværdi, udgør denne sammen med den eventuelt allerede eksisterende grundværdi den
almindelige vurdering af ejendommen pr. seneste 1. januar. Ansættes der efter stk. 1 alene en grundværdi,
udgør denne sammen med den eventuelt allerede eksisterende ejendomsværdi den almindelige vurdering
af ejendommen pr. seneste 1. januar.
Stk. 4.
For ansættelser efter stk. 2 betales et gebyr, som udgør et grundbeløb på 2.750 kr. (2010-ni-
veau). Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Kapitel 4
Generel vurderingsnorm, ejendomsværdi og grundværdi
Vurderingsnormen
§ 15.
Ved vurderingen af en ejendom ansættes den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom
af den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika, jf. dog
§§ 19 a, 19 b og 28-33. Vurderingen kan afvige fra en faktisk konstateret handelspris for den pågældende
ejendom.
Stk. 2.
Ved vurderingen ansættes en selvstændig ejendomsværdi og en selvstændig grundværdi, jf.
dog §§ 10 og 12. Forskellen mellem ejendomsværdi og grundværdi betegnes som forskelsværdien. For
bygninger på fremmed grund, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, ansættes alene en ejendomsværdi. I vurderingen indgår
endvidere andre dele af vurderinger foretaget efter denne lov og ansættelser og fordelinger foretaget i
medfør af anden lovgivning.
Stk. 3.
Indgår der ved ansættelsen af ejendomsværdien eller grundværdien modelberegninger, vil kon-
staterede eller påberåbte særlige faktiske forhold ikke skulle medregnes ved ansættelsen, hvis forholdene
samlet set påvirker ansættelsen af ejendomsværdien eller grundværdien med mindre end 5 pct.
Stk. 4.
Der tages ved vurderingen alene hensyn til tinglyste servitutter af privatretlig karakter, i det
omfang en servitut er pålagt en ejendom til fordel for en anden ejendom og disse ikke har samme
ejer. Der tages ikke hensyn til private foreningsvedtægter m.v.
Ejendomsværdi og grundværdi
§ 16.
Ved ejendomsværdien forstås værdien af den samlede ejendom, sådan som ejendommen forefin-
des på vurderingstidspunktet. Driftsmateriel og inventar medtages ikke.
Stk. 2.
Ejendomsværdien ansættes inklusive moms. Anvendes ejendommen eller selvstændige dele
heraf til andre formål end beboelse, indgår værdien af ejendommen eller af disse selvstændige dele dog i
ansættelsen eksklusive moms.
Stk. 3.
Ved vurderingen af bygninger på fremmed grund, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, og ved vurderingen af den
øvrige ejendom tages der ved ansættelsen af ejendomsværdi hensyn til kontraktforholdet mellem parterne.
§ 17.
Ved grundværdien forstås værdien af grunden i ubebygget stand under den forudsætning, at grun-
den vil blive anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende, jf. dog §§ 28-33. Grundværdien
ansættes inklusive værdien af eventuelle byggemodningsarbejder.
Stk. 2.
Grundværdien ansættes inklusive moms. Kan grunden eller dele heraf udelukkende anvendes til
andre formål end beboelse, ansættes værdien af grunden eller af disse dele dog eksklusive moms. Kan
grunden eller dele heraf anvendes til både boligformål og andre formål, foretages opgørelsen inklusive
moms, hvis beboelse anses for bedste økonomiske anvendelse, og eksklusive moms, hvis andre formål
anses for bedste økonomiske anvendelse, jf. stk. 1.
LBK nr 1449 af 01/10/2020
5
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
Stk. 3.
Ved ansættelsen tages hensyn til forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden
offentlig regulering, jf. §§ 18 og 19. Forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig
regulering som nævnt i denne lovs §§ 18 og 19 omfatter servitutter om anvendelsen og udnyttelsen af en
grund, der er omfattet af §§ 42 eller 43 i lov om planlægning.
§ 18.
Grundværdien ansættes på grundlag af den anvendelse og den udnyttelse, der er mulig efter
forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering, jf. dog § 20.
Stk. 2.
Er det efter forskrifter som nævnt i stk. 1 muligt at anvende og udnytte grunden til flere
forskellige formål, anses det bedste formål i økonomisk henseende for at være den af de foreliggende
muligheder, der giver den højeste grundværdi.
Stk. 3.
I områder udlagt til boliganvendelse, hvor plandataregisteret Plandata.dk alene indeholder
en generel angivelse af, hvordan en grund kan anvendes, ansættes grundværdien ud fra den faktiske
anvendelse, hvis denne er mulig efter plandataregisteret Plandata.dk. Den mulige udnyttelse af grunden
opgøres efter bygningsreglementet og anden offentlig regulering på vurderingstidspunktet baseret på den
faktiske anvendelse. Grundens udnyttelse efter 2. pkt. kan dog ikke opgøres til mere, end hvad der følger
af plandataregisteret Plandata.dk.
Stk. 4.
I de tilfælde, hvor plandataregisteret Plandata.dk ud over en generel angivelse tillige indeholder
en specifik angivelse af, hvordan en grund kan anvendes, ansættes grundværdien efter den specifikke
anvendelse, hvis dette medfører en højere grundværdiansættelse end en ansættelse efter stk. 3, 5 eller 6.
Stk. 5.
I de i stk. 3 nævnte tilfælde, hvor den faktiske anvendelse af grunden ikke er mulig efter
plandataregisteret Plandata.dk, ansættes grundværdien efter § 20 på samme måde, som hvis den faktiske
anvendelse og udnyttelse var mulig efter gældende forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller
anden offentlig regulering
Stk. 6.
For ubebyggede grunde, som er omfattet af stk. 3, ansættes grundværdien efter anvendelse
som fritliggende enfamilieshus med den udnyttelse, som er mulig efter bygningsreglementet og anden
offentlig regulering på vurderingstidspunktet, jf. dog stk. 3, 3. pkt.
§ 19.
Er forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering med gyldighed
for et nærmere afgrænset område udformet sådan, at den højest tilladte udnyttelse for den enkelte grund
ikke entydigt er fastsat, ansættes grundværdien på grundlag af den udnyttelse, der som et gennemsnit er
mulig for den enkelte grund i forhold til grundens størrelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Er en eller flere grunde inden for et område som nævnt i stk. 1 udnyttet i større omfang end det,
der som et gennemsnit i forhold til grundens størrelse er muligt efter stk. 1, ansættes grundværdien på
grundlag af den faktiske udnyttelse for disse grunde. For de øvrige grunde i området foretages ansættelsen
på grundlag af den udnyttelsesmulighed, der på vurderingstidspunktet som et gennemsnit i forhold til
grundens størrelse vil være den højest mulige for disse, dog mindst den faktiske udnyttelse.
§ 19 a.
Grundværdien for grunde, der faktisk anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyggelse til
ejerlejligheder, ansættes uanset § 15, stk. 1, på baggrund af ejendomsværdien, bygningsværdien og andre
forhold, der vurderes at have væsentlig betydning for grundværdien.
Stk. 2.
For ejendomme omfattet af stk. 1, der alene anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejlighe-
der, ansættes en grundværdi for hver enkelt ejerlejlighed ved fra en standardiseret ejendomsværdi for
ejerlejligheden at fratrække ejerlejlighedens bygningsværdi. Bygningsværdien ansættes ud fra bygnings-
værdien pr. kvadratmeter boligareal for standardiserede enfamilieshuse, der har samme standardiserede
ejendomsværdi pr. kvadratmeter boligareal som den standardiserede ejerlejlighed. Bygningsværdien for
et standardiseret enfamilieshus opgøres som den standardiserede ejendomsværdi fratrukket grundværdien
for en grund af standardstørrelse.
Stk. 3.
Er der efter plangrundlaget et uudnyttet etageareal til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder,
tillægges grundværdien for de enkelte ejerlejligheder efter stk. 2 en andel af grundværdien af det uudnyt-
tede etageareal fordelt efter § 21. Grundværdien af det uudnyttede etageareal opgøres med udgangspunkt i
LBK nr 1449 af 01/10/2020
6
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
værdien pr. kvadratmeter for en gennemsnitlig, standardiseret ejerlejlighed. Ved ansættelsen af grundvær-
dien for ejendomme omfattet af 1. og 2. pkt. og stk. 2 tages der ikke hensyn til andre anvendelsesmulighe-
der end etageboligbebyggelse, jf. § 18.
Stk. 4.
For ejendomme omfattet af stk. 1, der ikke anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder,
ansættes grundværdien efter den anvendelse og udnyttelse, der er mulig i henhold til plangrundlaget eller
anden offentlig regulering, jf. § 18, og efter den faktiske anvendelse, jf. § 20. Værdien af muligheden for
at opføre etageboligbebyggelse til ejerlejligheder ansættes efter stk. 2 med udgangspunkt i værdien pr.
kvadratmeter for en gennemsnitlig, standardiseret ejerlejlighed.
Stk. 5.
For ejendomme omfattet af stk. 1, der ikke alene anvendes til etageboligbebyggelse, ansættes
grundværdien for den del af grunden, der anvendes til etageboligbebyggelse, efter stk. 2 og 3. Den øvrige
del af grunden ansættes efter stk. 4, dog således at værdien af den anvendelse og udnyttelse, der er mulig i
henhold til plangrundlaget eller anden offentlig regulering, jf. § 18, eller den faktiske anvendelse, jf. § 20,
fordeles efter § 21 for denne del af grunden.
Stk. 6.
For ejerlejligheder, der er sommerhusejerlejligheder, jf. § 4, stk. 1, nr. 4, i etagebebyggelse, an-
sættes bygningsværdien for ejerlejligheden pr. kvadratmeter boligareal svarende til bygningsværdien for
standardiserede sommerhuse pr. kvadratmeter boligareal, der har samme standardiserede ejendomsværdi
pr. kvadratmeter boligareal som den standardiserede ejerlejlighed.
§ 19 b.
Grundværdien for rækkehuse på moderejendomme ansættes uanset § 15, stk. 1, efter samme
metode som ejendomme til helårsbeboelse, jf. § 4, stk. 1, nr. 1.
§ 20.
Anvendes en grund lovligt til andre formål end dem, der er fastsat i forskrifter udstedt i medfør
af planlovgivningen eller andre offentlige forskrifter, ansættes grundværdien på samme måde, som hvis
den faktiske anvendelse og udnyttelse var mulig efter gældende offentlige forskrifter, hvis dette medfører
en højere grundværdi end ved ansættelse efter den anvendelse og udnyttelse, der er fastsat i de nævnte
offentlige forskrifter, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Udnyttes en grund lovligt i videre omfang end fastsat i offentlige forskrifter som nævnt i stk.
1, ansættes grundværdien på samme måde, som hvis den faktiske udnyttelse var mulig efter de nævnte
offentlige forskrifter, hvis dette medfører en højere grundværdi end ved ansættelse efter den udnyttelse,
der er fastsat i de nævnte offentlige forskrifter, jf. dog stk. 3. Til brug for beregningen af udnyttelsen
anvendes det bygningsreglement, der er gældende på vurderingstidspunktet, jf. § 5, stk. 1.
Stk. 3.
Ved grundværdiansættelse efter stk. 1 og 2 ses bort fra anvendelse og udnyttelse, der beror på
midlertidige tilladelser og dispensationer udstedt i medfør af offentlige forskrifter som nævnt i stk. 1.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvis told- og skatteforvaltningen foretager en arealopde-
ling af grunden til brug for vurderingen.
§ 20 a.
Indeholder plandataregisteret Plandata.dk ikke tilstrækkelige oplysninger om en bebygget
ejerboliggrunds anvendelses- og udnyttelsesmuligheder til at ansætte grundens værdi efter §§ 18-19 b,
ansættes grundværdien efter den faktiske anvendelse og den udnyttelse, som er mulig efter det gældende
bygningsreglement og anden offentlig regulering, jf. dog stk. 2 og 4.
Stk. 2.
Indeholder plandataregisteret Plandata.dk ikke tilstrækkelige oplysninger om en bebygget eller
ubebygget ejerboliggrunds udnyttelsesmuligheder til at ansætte grundens værdi efter §§ 18-19 b, ansættes
grundværdien efter den udnyttelse, som er mulig efter det gældende bygningsreglement og anden offent-
lig regulering på baggrund af den anvendelse, der må anses som grundens bedste økonomiske planlagte
anvendelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Indeholder plandataregisteret Plandata.dk ikke tilstrækkelige oplysninger om en ubebygget
ejerboliggrunds mulige anvendelse og udnyttelse til at ansætte grundens værdi efter §§ 18-19 b, ansættes
grundværdien ud fra en anvendelse som fritliggende enfamilieshus i byzone og den udnyttelse, som
er mulig efter det gældende bygningsreglement og anden offentlig regulering. For de i 1. pkt. nævnte
tilfælde, hvor den ubebyggede grund er beliggende i et sommerhusområde, ansættes grundværdien ud fra
LBK nr 1449 af 01/10/2020
7
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
en anvendelse som sommerhus og den udnyttelse, som er mulig efter det gældende bygningsreglement
og anden offentlig regulering. For de i 1. pkt. nævnte tilfælde, hvor den ubebyggede grund er beliggende
i landzone, ansættes grundværdien ud fra en anvendelse som landbrugsjord, medmindre der er meddelt
landzonetilladelse eller den ubebyggede grund er omfattet af §§ 28-33.
Stk. 4.
Grundværdien for en grund, der ligger i landzone og er omfattet af stk. 1 eller 2, ansættes uden
hensyntagen til, hvorvidt grunden kan udstykkes.
Stk. 5.
Told- og skatteforvaltningen kan anvende oplysninger fra plandataregisteret Plandata.dk, der
mangler endelig kommunal godkendelse, jf. § 55, stk. 1, 3. pkt., ved vurderingen af, om betingelserne for
at anvende stk. 1-3 er opfyldt.
§ 21.
For ejerlejligheder ansættes en grundværdi for moderejendommens grundareal, jf. dog § 19 a. Ved
moderejendommen forstås den ejendom, der er opdelt i ejerlejligheder. Moderejendommens grundværdi,
herunder efter § 19 a, stk. 3, fordeles på de enkelte lejligheder efter det fordelingstal, der er tinglyst for
ejendommen.
Stk. 2.
Er der ikke tinglyst et fordelingstal, eller er ikke hele ejendommen fordelt ved de tinglyste
fordelingstal, anvendes samme fordelingstal, som blev anvendt ved den sidst foretagne vurdering eller
omvurdering efter §§ 87 eller 88, forudsat at der ikke senere er tinglyst et andet fordelingstal.
Stk. 3.
Er der ikke fastsat fordelingstal som nævnt i stk. 1 og 2, fastsættes fordelingstal af told- og
skatteforvaltningen på grundlag af de enkelte lejligheders areal. Told- og skatteforvaltningen fastsætter på
samme måde fordelingstal, hvis tinglyste fordelingstal ikke svarer til de faktiske forhold.
Stk. 4.
Kan der ikke fastsættes fordelingstal efter stk. 1-3, fordeles grundværdien ligeligt mellem
lejlighederne.
§ 21 a.
1)
Har et vurderingsankenævn, skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten eller en domstol
ændret grundværdiansættelsen for en ejerbolig som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7 eller 8, anvendes
denne ændrede ansættelse ved de to efterfølgende almindelige vurderinger af den pågældende ejendom,
jf. § 5, stk. 1, indekseret efter §§ 45-47, jf. dog § 6, hvis det eller de forhold, som ligger til grund for
klage- eller retssagens resultat, består og fortsat er af betydning for værdiansættelsen.
Stk. 2.
Foranlediger en ændring omfattet af stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ændrer grundværdian-
sættelsen for en anden ejerbolig efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 3. pkt., eller
stk. 4, 3. pkt., anvendes denne ændrede ansættelse ved de to efterfølgende almindelige vurderinger, jf.
denne lovs § 5, stk. 1, indekseret efter §§ 45-47, jf. dog § 6, hvis det eller de forhold, som har dannet
grundlag for klage- eller retssagens resultat, består og fortsat er af betydning for værdiansættelsen.
Grundforbedringsfradrag
§ 22.
Fradrag i grundværdien for grundforbedringer, som er givet i medfør af afsnit D i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, jf. § 3, stk. 2-10, i lov nr. 925 af 18. september 2012, gives fortsat, så længe betingelserne i nævnte
lovgivning herfor er opfyldt.
Stk. 2.
Fradraget gives i den til enhver tid ansatte grundværdi og udgør samme forholdsmæssige del
af grundværdien, som fradraget havde pr. 1. januar 2013 eller på ansættelsestidspunktet, hvis dette ligger
senere. Fradraget kan ikke overstige størrelsen pr. 1. januar 2013 eller et senere ansættelsestidspunkt. Har
en ejendom flere forskellige grundforbedringsfradrag, beregnes fradraget for hver del for sig.
§ 23.
Udstykkes en ejendom omfattet af § 22 i flere ejendomme, fordeles fradraget forholdsmæssigt
mellem disse efter grundareal. Sammenlægges en ejendom som nævnt i 1. pkt. helt eller delvis med en
anden ejendom, overføres fradraget forholdsmæssigt til den nye sammenlagte ejendom.
Stk. 2.
Ændres eller ophører en samlet vurdering, jf. § 2, stk. 3, hvor ejendommene er omfattet af
§ 22, fordeles fradraget forholdsmæssigt mellem ejendommene efter grundarealet. Beslutter told- og
skatteforvaltningen, at flere ejendomme skal vurderes samlet efter § 2, stk. 3, hvoraf en eller flere af
LBK nr 1449 af 01/10/2020
8
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
ejendommene er omfattet af § 22, overføres fradraget til enheden af ejendomme, som skal vurderes
samlet.
Stk. 3.
Fradrag som nævnt i § 22 og i stk. 1 kan ikke genoptages.
Kapitel 5
Vurdering af ejerboliger
§ 24.
Vurderingen af ejerboliger foretages på grundlag af de priser i fri handel, der på vurderingstids-
punktet er konstateret for sammenlignelige ejendomme og for den pågældende ejendom selv, jf. dog stk.
3, og på grundlag af øvrige markedsindikatorer af væsentlig betydning for vurderingen.
Stk. 2.
En handelspris betragtes som konstateret, når endeligt overdragelsesdokument for den pågælden-
de handel er tinglyst.
Stk. 3.
Der kan tages hensyn til en konstateret handelspris for den ejerbolig, der skal vurderes, selv om
endeligt overdragelsesdokument er tinglyst efter vurderingstidspunktet, men før afgørelse om vurderingen
træffes.
§ 25.
Vurderingen foretages endvidere på grundlag af oplysninger fra offentlige registre eller offentlige
myndigheder om grundareal, bygningsareal, beliggenhed og øvrige karakteristika vedrørende grunden og
bygningerne af væsentlig betydning for vurderingen på vurderingstidspunktet.
Stk. 2.
Endelig tages der ved vurderingen hensyn til øvrige forhold, som på vurderingstidspunktet er af
væsentlig betydning for den forventelige kontantværdi i fri handel for den ejerbolig, der skal vurderes.
§ 26.
Der tages ved vurderingen af ejerboliger ikke hensyn til udlejningsforhold, medmindre ejerboli-
gen er beliggende på fremmed grund, jf. § 16, stk. 3.
§ 27.
For lejligheder i ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, ansættes en
ejendomsværdi, når betingelserne i de nævnte bestemmelser herfor er opfyldt. Ansættelsen foretages på
samme måde, som hvis den pågældende lejlighed var en selvstændig ejerlejlighed.
Stk. 2.
For ansættelse efter stk. 1 betales et gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau), første gang en lejlighed
vurderes. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 27 a.
For boliger, som ville være omfattet af ejendomsværdiskatteloven, hvis boligen var beboet af
ejeren, ansættes på anmodning fra ejeren en særskilt ejendomsværdi, når betingelserne i ligningslovens §
12 A er opfyldt. Ansættelse efter 1. pkt. foretages, som hvis boligen var beboet af ejeren.
Kapitel 6
Vurdering af landbrugsejendomme og skovejendomme
§ 28.
Grundværdien for produktionsjord ansættes ved fremskrivning til vurderingstidspunktet af den
senest ansatte gennemsnitlige værdi pr. hektar for det pågældende areal efter bestemmelserne i §§ 44-48.
Stk. 2.
Ved produktionsjord forstås arealer i landzone tilhørende landbrugsejendomme eller skovejen-
domme, hvis sådanne arealer anvendes til landbrugsmæssige formål eller er undergivet fredskovspligt
og ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan an-
vendes til andre formål. Grundarealer tilhørende driftsbygninger, som anvendes til landbrugsmæssige
eller skovbrugsmæssige formål, og som er beliggende på arealer som nævnt i 1. pkt., betragtes som
produktionsjord.
Stk. 3.
Naturarealer i landzone tilhørende landbrugsejendomme eller skovejendomme betragtes som
produktionsjord, hvis de pågældende arealer ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen
eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre formål. Fredskovspligtige arealer tilhørende skov-
ejendomme uden for landzone betragtes ligeledes som produktionsjord. Grundarealer tilhørende drifts-
bygninger, som anvendes til landbrugsmæssige eller skovbrugsmæssige formål, og som er beliggende på
arealer som nævnt i 1. og 2. pkt., betragtes som produktionsjord.
LBK nr 1449 af 01/10/2020
9
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
§ 29.
Findes der på en landbrugsejendom eller en skovejendom arealer, der anvendes til andre formål
end som produktionsjord, ansættes grundværdien for sådanne arealer efter §§ 17-20 a, jf. § 15, jf. dog §
30, stk. 3, 1. pkt. Grundværdien ansættes på samme måde, som hvis der havde været tale om selvstændige
ejendomme.
Stk. 2.
Er et grundareal som nævnt i stk. 1 ikke afgrænset, anses grundarealet for at udgøre et areal
svarende til en bebyggelsesprocent på 45 for den bygning eller de bygninger, der anvendes til andre
formål, jf. dog § 31. Der kan foretages en samlet vurdering efter § 2, stk. 3, hvis flere bygninger
eller arealer udgør en samlet enhed. Findes der ikke bygninger på arealet, ansættes arealets størrelse
skønsmæssigt.
§ 30.
Samtidig med vurderingen af landbrugsejendomme og skovejendomme ansættes en særskilt ejen-
domsværdi og en særskilt grundværdi for boliger beboet af ejere på sådanne ejendomme, for fritidsboliger
beliggende på sådanne ejendomme og for boliger omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk.
5. For andre boliger på landbrugsejendomme eller skovejendomme ansættes alene en særskilt grundværdi.
Stk. 2.
Ejendomsværdier som nævnt i stk. 1 ansættes på samme måde, som hvis de pågældende boliger
havde været frit omsættelige ejerboliger beliggende det pågældende sted, dog således at den beregnede
ejendomsværdi reduceres med 5 pct.
Stk. 3.
Grundværdier for boliger beboet af ejere på landbrugsejendomme ansættes til samme beløb pr.
arealenhed som den gennemsnitlige værdi pr. hektar for det jordstykke, som grundarealet tilhører, hvis
grundarealet i fravær af boligen ville blive betragtet som produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og 3. For andre
boliger som nævnt i stk. 1 ansættes grundværdien efter §§ 17-20 a, jf. § 15.
§ 31.
For boliger beboet af ejere på landbrugsejendomme eller skovejendomme og boliger omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5, beliggende på sådanne ejendomme anses grundarealet for
at udgøre 2.000 m
2
. Hvis et større areal blev lagt til grund ved den sidste ansættelse foretaget efter §§ 87
eller 88, anvendes dette i stedet.
Stk. 2.
For boliger, herunder fritidsboliger, der har karakter af fritliggende boliger, beliggende på
landbrugsejendomme eller skovejendomme anses grundarealet for at udgøre 1.000 m
2
. Hvis et større areal
blev lagt til grund ved den sidste ansættelse foretaget efter §§ 87 eller 88, anvendes dette i stedet.
Stk. 3.
For boliger, herunder fritidsboliger, der ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, og som er beliggende på
landbrugs- eller skovejendomme, anses grundarealet for at udgøre et areal svarende til en bebyggelsespro-
cent på 30 for det registrerede boligareal.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen kan beslutte, at større grundarealer end dem, der er nævnt i stk. 1 og
2, lægges til grund for ansættelsen af grundværdien. Beslutning efter 1. pkt. kan træffes, hvis forholdene
ændres, således at de grundstørrelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, ikke svarer til de faktiske forhold.
§ 32.
Produktionsjord, som overdrages fra en ejendom til en anden, og som såvel før som efter overdra-
gelsen udgør et selvstændigt jordstykke, bibeholder den gennemsnitlige hektarpris, der er fastsat for det
pågældende jordstykke umiddelbart forud for overdragelsen. Sammenlægges jordstykker med forskellige
gennemsnitlige hektarpriser, beregnes en gennemsnitlig hektarpris for det sammenlagte jordstykke.
Stk. 2.
Overdrages produktionsjord fra en ejendom til en anden, således at det overdragne areal tillæg-
ges et eksisterende jordstykke på den ejendom, hvortil arealet overdrages, beregnes en ny gennemsnitlig
hektarpris for det jordstykke, som det overdragne areal tillægges.
§ 33.
Etableres der en ny landbrugsejendom eller skovejendom, ansættes den gennemsnitlige hektarpris
for ejendommens produktionsjord som den gennemsnitlige hektarpris for landbrugsjord henholdsvis
skovbrugsjord for omkringliggende landbrugsejendomme eller skovejendomme.
Stk. 2.
Overgår arealer, der hidtil har været anvendt til andre formål, til anvendelse som produktions-
jord for en eksisterende ejendom, ansættes den gennemsnitlige hektarpris for sådanne arealer som den
gennemsnitlige hektarpris for landbrugsjord henholdsvis skovbrugsjord for det jordstykke, det pågælden-
LBK nr 1449 af 01/10/2020
10
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
de areal tillægges eller tilhører. Udgør det pågældende areal et selvstændigt jordstykke, ansættes den
gennemsnitlige hektarpris til samme beløb, som gælder for ejendommen som helhed.
Kapitel 7
Vurdering af erhvervsejendomme m.v.
§ 34.
Vurderingen af erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, sker på grundlag af oplysninger
fra offentlige registre eller offentlige myndigheder om grundareal, bygningsareal, beliggenhed og øvrige
karakteristika vedrørende grunden og bygningerne af væsentlig betydning for vurderingen på vurderings-
tidspunktet.
Stk. 2.
Der tages ved vurderingen endvidere hensyn til oplysninger om lejeniveauer i området, drifts-
omkostninger, forrentningskrav, opførelsesomkostninger og andre forhold af væsentlig betydning for
vurderingen. Vurderingen af udlejningsejendomme foretages ud fra en forudsætning om sædvanlige
udlejningsforhold.
Kapitel 8
Fordelinger
§ 35.
Anvendes en ejendom bortset fra en landbrugsejendom eller en skovejendom til såvel boligformål
som erhvervsmæssige formål, og bebos ejendommen af ejeren eller ejerne, fordeles ejendomsværdien
på boligdelen og den del, der anvendes erhvervsmæssigt. Fordelingen foretages som en værdimæssig
fordeling mellem de to dele af ejendommen.
Stk. 2.
For ejerboliger, som indeholder to selvstændige boligenheder, fordeles ejendomsværdien på
de to selvstændige enheder. Fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling mellem de to dele af
ejendommen.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 gælder også for ejendomme, som er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller
ligningslovens § 16 A, stk. 5.
Stk. 4.
Der foretages ikke fordeling efter stk. 1-3, hvis boligdelen ikke anses for færdigbygget og
beboelig, jf. § 52, stk. 1.
§ 36.
For ejerboliger med et grundareal på mere end 5.000 m
2
, som helt eller delvis er beliggende i
landzone, og hvor der ikke skal foretages fordeling efter § 35, fordeles ejendomsværdien på den del, der
knytter sig til boligdelen, og den øvrige del af ejendommen. Fordelingen foretages som en værdimæssig
fordeling mellem de to dele af ejendommen.
Stk. 2.
Ved fordeling efter stk. 1 anses 5.000 m
2
for at tilhøre boligdelen. Er det grundareal, der ligger
i umiddelbar forbindelse med boligen, mindre end 5.000 m
2
, anses kun dette grundareal for at høre til
boligdelen.
§ 37.
For ejendomme, som i matriklen er samnoteret med en vindmølleparcel, fordeles ejendomsvær-
dien på boligdelen og den del, der knytter sig til vindmølleparcellen. Fordelingen foretages som en
værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejendommen.
Stk. 2.
Der foretages ikke fordeling efter stk. 1, hvis boligdelen ikke anses for færdigbygget og
beboelig, jf. § 52, stk. 1.
Stk. 3.
Har en ejendom jord beliggende i flere kommuner, fordeles grundværdien på de enkelte kommu-
ner. Er en ejendom delvis jordrentepligtig, fordeles grundværdien på den jordrentepligtige del og den
øvrige del. Fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejendommen.
LBK nr 1449 af 01/10/2020
11
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
Kapitel 9
Fremskrivning, tilbageregning og regulering af vurderinger
§ 38.
Der foretages i følgende tilfælde ved den førstkommende almindelige vurdering eller omvurde-
ring efter § 6 en tilbageregning af ejendomsværdien til 2001-niveau og 2002-niveau:
1) Når en ejendom bliver omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.
2) Når der for en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, indtræffer en sådan
begivenhed, at betingelserne for omvurdering efter denne lovs § 6, stk. 1, nr. 4 eller 6-8, er opfyldt.
3) Når der på en ejendom, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, sker ændring af
ejendommens grundareal.
4) Når en samlet vurdering, jf. § 2, stk. 3, etableres, ændres eller ophører.
Stk. 2.
Tilbageregning efter stk. 1 foretages efter de indeks, der fastsættes efter §§ 44-48.
Stk. 3.
Overstiger de tilbageregnede ejendomsværdier efter stk. 1, nr. 2 og 3, reduceret med 20 pct.,
de tidligere fastsatte ejendomsværdier i 2001-niveau og 2002-niveau, og kan ejendomsejeren godtgøre, at
ændringerne efter stk. 1, nr. 2 og 3, med sikkerhed ikke har medført en stigning i ejendommens værdi,
fastholdes de eksisterende ejendomsværdier i 2001-niveau og 2002-niveau.
Stk. 4.
De tilbageregnede ejendomsværdier efter stk. 1, nr. 4, kan ikke fastsættes til et beløb, der
overstiger den tidligere værdi eller de tidligere værdier tilsammen. Ophører en samlet vurdering, vil
forholdet mellem de tilbageregnede ejendomsværdier til 2001-niveau og 2002-niveau for de enkelte
ejendomme efter stk. 1 skulle fastholdes ved begrænsningen efter 1. pkt. Begrænses de tilbageregnede
værdier efter stk. 1 som nævnt i 1. og 2. pkt., betragtes de tilbageregnede værdier ikke som en ansættelse
efter stk. 1 i relation til ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, 2. pkt.
Stk. 5.
Der foretages ved den førstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 en
forholdsmæssig regulering af ejendomsværdien i 2001-niveau og 2002-niveau ud fra ændringen i det
registrerede boligareal, når der på en ejendom er foretaget nedrivning eller om- eller tilbygning i henhold
til byggetilladelse, jf. § 6, stk. 1, nr. 5.
Stk. 6.
Der foretages ved den førstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 en
forholdsmæssig regulering af ejendomsværdien i 2001-niveau og 2002-niveau, når fordeling efter § 35,
§ 36 eller § 37, stk. 1 eller 2, skal foretages, eller hvor fordeling efter § 35, § 36 eller § 37, stk. 1 eller
2, skal ændres på grund af en ændring i de arealmæssige fordelinger, der har dannet grundlag for den
fordeling, der skal ændres, jf. § 6, stk. 1, nr. 11. Er der ikke foretaget en fordeling af ejendomsværdien i
2001-niveau og 2002-niveau, foretages der en forholdsmæssig fordeling i ejendomsværdien i 2001-niveau
og 2002-niveau svarende til fordelingen efter § 35, § 36 eller § 37, stk. 1 eller 2. Er der foretaget en
fordeling af ejendomsværdien i 2001-niveau og 2002-niveau, foretages en forholdsmæssig regulering af
fordelingen i 2001-niveau og 2002-niveau ud fra ændringen i det registrerede boligareal, der har dannet
grundlag for fordelingen.
Stk. 7.
Er betingelserne i både stk. 1 og 5 eller både stk. 1 og 6 opfyldt, foretages der alene en
tilbageregning efter stk. 1.
§ 39.
Er der i forbindelse med den vurdering, hvor ejendomsværdien skal tilbageregnes efter § 38,
stk. 1, foretaget en fordeling af ejendomsværdien efter §§ 35-37, foretages tilbageregningen alene for
den del eller de dele af ejendomsværdien, der kan henføres til den del af ejendommen, der anvendes til
boligformål.
§ 40.
Der foretages i følgende tilfælde ved den førstkommende almindelige vurdering eller omvurde-
ring efter § 6 en tilbageregning af grundværdien til basisåret, jf. § 42, stk. 2, ved at gange den fastsatte
grundværdi efter § 15, stk. 2, med en kommunespecifik andel efter § 48 a, jf. dog stk. 2 og 4:
1) Når en ejendom bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld efter lov om kommunal ejendoms-
skat.
2) Når en samlet vurdering etableres, ændres eller ophører, jf. § 2, stk. 3.
LBK nr 1449 af 01/10/2020
12
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
3) Når der sker ændring af ejendommens grundværdi som følge af ændrede anvendelses- eller udnyttel-
sesmuligheder.
4) Når væsentlig ikke hidtil kendt forurening dokumenteres.
5) Når afhjælpning af væsentlig forurening konstateres, forudsat at hidtidig afgiftspligtig grundværdi,
jf. § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, er ansat på grundlag af grundens værdi i forurenet
stand.
6) Når byggemodning er færdiggjort.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 4-6, gælder ikke for produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og 3.
Stk. 3.
Er der på tidspunktet for tilbageregningen af grundværdien efter stk. 1 foretaget en fordeling
af grundværdien på flere kommuner, jf. § 37, stk. 3, foretages beregningen efter stk. 1 for hver enkelt
kommune med den kommunespecifikke andel efter § 48 a.
Stk. 4.
Overstiger den tilbageregnede grundværdi efter stk. 1 reduceret med 20 pct. og reguleret frem
til det aktuelle skatteår efter § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat beregningsgrundlaget for
grundskylden fra det foregående skatteår efter § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat reguleret
frem til det aktuelle skatteår efter § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat, og kan ejendomseje-
ren godtgøre, at ændringen efter stk. 1 med sikkerhed ikke har medført en stigning i ejendommens
grundværdi, fastholdes det eksisterende beregningsgrundlag efter § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunal
ejendomsskat.
Stk. 5.
Der foretages ved den førstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 en
forholdsmæssig regulering af grundværdien i basisåret, jf. § 42, stk. 1, når der på en ejendom, som er
omfattet af pligten som nævnt i stk. 1, nr. 1, sker ændring af ejendommens grundareal eller af ejerlejlighe-
ders fordelingstal. Er der foretaget en fordeling af grundværdien i basisåret på flere kommuner, foretages
i stedet en forholdsmæssig regulering af værdien af jorden i de enkelte kommuner ud fra ændringen i det
registrerede grundareal i den pågældende kommune. En regulering efter 1. og 2. pkt. betragtes ikke som
en ansættelse efter denne lov i relation til § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.
Stk. 6.
Er betingelserne i både stk. 1 og 5 opfyldt, foretages der alene en tilbageregning af grundværdien
efter stk. 1.
Stk. 7.
Er der på tidspunktet for fastsættelsen af den tilbageregnede grundværdi efter stk. 1 givet et
grundforbedringsfradrag, jf. §§ 22 og 23, gives tilsvarende et grundforbedringsfradrag i ansættelsen efter
stk. 1 reguleret til samme andel af den tilbageregnede grundværdi som den andel, grundforbedringsfradra-
get efter §§ 22 og 23 udgør af grundværdien efter § 15, stk. 2. Grundforbedringsfradraget efter 1. pkt. kan
ikke fastsættes til et større fradrag end det fradrag, der er givet efter §§ 22 og 23.
Stk. 8.
Er der på tidspunktet for reguleringen af grundværdien efter stk. 5 givet et grundforbedringsfra-
drag, jf. §§ 22 og 23, foretages en tilsvarende regulering af grundforbedringsfradraget i basisåret, forudsat
at et sådant fradrag var givet i basisåret. Grundforbedringsfradraget efter 1. pkt. kan dog ikke overstige
det fradrag, der oprindelig var givet i basisåret
§ 41.
Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, anses for indtruffet på det tidspunkt,
hvorfra den pågældende begivenhed er registreret som gældende i matriklen eller er noteret i tingbo-
gen. Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 2, anses for indtruffet på det tidspunkt, hvor betingelserne
for en samlet vurdering indtræder eller ikke længere er opfyldt.
Stk. 2.
Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 3-5, anses for indtruffet på det tidspunkt, fra hvilket
den pågældende begivenhed registreres som gældende hos rette offentlige myndighed. Begivenheder som
nævnt i § 40, stk. 1, nr. 6, anses for indtruffet 1 år efter det tidspunkt, hvor der er meddelt godkendelse af
et vejprojekt, medmindre andet dokumenteres.
§ 42.
Ved basisåret i § 40, stk. 5, forstås det seneste år, hvor grundværdien efter eventuelle fradrag
for grundforbedringer og fritagelser for grundskyld udgjorde den afgiftspligtige grundværdi efter § 1,
LBK nr 1449 af 01/10/2020
13
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat. Der fastsættes et basisår for den samlede ejendom, uanset om
forskellige dele af ejendommen anvendes til forskellige formål.
Stk. 2.
For ejendomme omfattet af § 40, stk. 1, fastsættes basisåret til året før vurderingsåret.
Stk. 3.
Kommunen oplyser told- og skatteforvaltningen om basisåret efter stk. 1.
§ 43.
Er den ene eller begge ejendomsværdier, der anvendes for beregningen af ejendomsværdiskat
efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 3, som følge af særlige omstændigheder ansat
væsentligt for lavt, foretages ved den næstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6
en tilbageregning efter § 38, stk. 1.
Stk. 2.
Er grundværdien, der danner grundlag for beregningen efter § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om
kommunal ejendomsskat, som følge af særlige omstændigheder ansat væsentligt for lavt, foretages ved
den næstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 en tilbageregning efter § 40, stk. 1.
§ 44.
Tilbageregning af vurderinger efter § 38, stk. 1, foretages efter et prisindeks for ejendomssalg, jf.
§§ 45-47. Tilbageregning foretages efter indeks på det lavest mulige geografiske niveau, hvor indeks er
udarbejdet, jf. § 46. Prisindeks udarbejdes pr. 1. januar for årene 2001 og 2002 og pr. 1. oktober hvert år
fra 2003 til og med 2020. Prisindeks udarbejdes hvert år fra og med 2020 pr. 1. januar.
Stk. 2.
Prisindeks udarbejdes af Danmarks Statistik med anvendelse af de statistiske principper og
metoder, som Danmarks Statistik vælger at anvende.
§ 45.
Der udarbejdes prisindeks for hver af følgende grupper af ejendomme:
1) Boligejendomme med en eller to boligenheder.
2) Ejerlejligheder til beboelse.
3) Sommerhuse.
4) Landbrugsejendomme.
5) Erhvervsejendomme.
Stk. 2.
Indeks som nævnt i stk. 1, nr. 1, anvendes ved tilbageregning for følgende:
1) Ejendomme til helårsbeboelse, jf. § 4, stk. 1, nr. 1.
2) Ejendomme til helårsbeboelse på fremmed grund, jf. § 4, stk. 1, nr. 5, jf. § 4, stk. 1, nr. 1.
3) Boliger beboet af ejere på landbrugsejendomme eller skovejendomme, jf. § 30.
4) Boligdelen af ejendomme, der fordeles efter §§ 35-37.
5) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzone, med en grundstørrelse på mindre end 1.400
m
2
, og hvor hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1.
Stk. 3.
Indeks som nævnt i stk. 1, nr. 2, anvendes ved tilbageregning for følgende:
1) Ejerlejligheder til helårsbeboelse, jf. § 4, stk. 1, nr. 2.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse på fremmed grund, jf. § 4, stk. 1, nr. 5, jf. § 4, stk. 1, nr. 2.
Stk. 4.
Indeks som nævnt i stk. 1, nr. 3, anvendes ved tilbageregning for følgende:
1) Sommerhuse og andre fritidshuse og sommerhusejerlejligheder, jf. § 4, stk. 1, nr. 3 og 4.
2) Sommerhuse og andre fritidshuse på fremmed grund og sommerhusejerlejligheder på fremmed grund,
jf. § 4, stk. 1, nr. 5, jf. § 4, stk. 1, nr. 3 og 4.
3) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et sommerhusområde, med en grundstørrelse på min-
dre end 2.400 m
2
, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse
som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3.
Stk. 5.
Indeks som nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendes ved tilbageregning for landbrugsejendomme, jf. § 3,
stk. 1, nr. 2, og ved fremskrivning for produktionsjord tilhørende landbrugsejendomme, jf. § 28.
Stk. 6.
Indeks som nævnt i stk. 1, nr. 5, anvendes ved tilbageregning for erhvervsejendomme, grunde,
der ligger i et kolonihaveområde, jf. § 2 i lov om kolonihaver, og andre ejendomme, som ikke er
ejerboliger, landbrugsejendomme eller skoveejendomme, jf. § 3, stk. 1, nr. 4.
Stk. 7.
Ved tilbageregning for grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme som nævnt i § 4,
stk. 1, nr. 6, jf. § 4, stk. 1, nr. 5, anvendes det indeks, der anvendes for ejendommen på grunden, jf. §
LBK nr 1449 af 01/10/2020
14
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
4, stk. 1, nr. 5. Er der flere forskellige ejendomskategorier som nævnt under § 4, stk. 1, nr. 5, jf. nr. 1-4,
beslutter told- og skatteforvaltningen ud fra en bedømmelse af de faste ejendommes samlede karakter,
hvilket indeks der anvendes.
Stk. 8.
Ved tilbageregning for skovejendomme, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, og ved fremskrivning af grundvær-
dier af produktionsjord, jf. § 28, tilhørende skovejendomme anvendes det indeks, som udarbejdes for
landbrugsejendomme for landet som helhed, jf. § 46, stk. 3.
§ 46.
For hver gruppe af ejendomme som nævnt i § 45, stk. 1, udarbejdes indeks for hver kommune,
hver landsdel, jf. § 47, og hver region samt for landet som helhed, jf. dog stk. 2 og 3. Indeks udarbejdes
inden for den kommunale og regionale inddeling, der er gældende pr. 1. januar 2018, idet Ertholmene
betragtes som en del af Bornholms Kommune.
Stk. 2.
Er der i et år i en kommune ikke sket salg i et sådant omfang, at det er muligt for Danmarks
Statistik at udarbejde et prisindeks for en eller flere grupper af ejendomme, indgår de salg, der er sket, i
stedet i beregningen af indeks for den landsdel, hvor den pågældende kommune er beliggende, jf. § 47.
Stk. 3.
Er der i et år i en landsdel ikke sket salg i et sådant omfang, at det er muligt for Danmarks
Statistik at udarbejde et prisindeks for en eller flere grupper af ejendomme, indgår de salg, der er
sket, i stedet i beregningen af indeks for den region, hvor den pågældende landsdel er beliggende. Er
udarbejdelse af indeks for regionen heller ikke muligt, indgår de pågældende salg i beregningen af indeks
for landet som helhed.
§ 47.
Der beregnes indeks for hver af følgende landsdele:
1) Byen København bestående af følgende kommuner: København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.
2) Københavns omegn bestående af følgende kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte,
Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallens-
bæk.
3) Nordsjælland bestående af følgende kommuner: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Fure-
sø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal.
4) Bornholm bestående af Bornholms Kommune og Ertholmene.
5) Østsjælland bestående af følgende kommuner: Greve, Køge, Lejre, Roskilde og Solrød.
6) Vest- og Sydsjælland bestående af følgende kommuner: Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg,
Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns og Vordingborg.
7) Fyn bestående af følgende kommuner: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middel-
fart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø.
8) Sydjylland bestående af følgende kommuner: Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kol-
ding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa.
9) Østjylland bestående af følgende kommuner: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder,
Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus.
10) Vestjylland bestående af følgende kommuner: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkø-
bing-Skjern, Skive, Struer og Viborg.
11) Nordjylland bestående af følgende kommuner: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt,
Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg.
§ 48.
Skatteministeren bekendtgør årligt de beregnede indeks.
Stk. 2.
Beregninger af indeks efter §§ 44-47 og fremskrivninger eller tilbageregninger efter denne lov på
grundlag heraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 48 a.
De kommunespecifikke andele til brug for ansættelse efter § 40, stk. 1, er fastsat i bilag 1.
LBK nr 1449 af 01/10/2020
15
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
Kapitel 10
Administrative bestemmelser m.v.
§ 49.
Alle ansættelser efter denne lov afrundes til nærmeste 1.000 kr.
§ 50.
Told- og skatteforvaltningen kan i forbindelse med deklaration efter skatteforvaltningslovens § 20
a eller partshøring efter forvaltningslovens §§ 19 og 20 offentliggøre oplysninger om ejendomme, hvis
disse oplysninger forventes at være af væsentlig betydning for vurderingen af en eller flere ejendomme.
§ 51.
Told- og skatteforvaltningen offentliggør, senest 2 måneder efter at en vurdering er meddelt,
resultatet af den pågældende vurdering. Told- og skatteforvaltningen kan samtidig offentliggøre oplysnin-
ger om de faktiske forhold om den vurderede ejendom og andre ejendomme, der er tillagt væsentlig
betydning for den pågældende vurdering.
§ 52.
Er der meddelt byggetilladelse til opførelse af en ejerbolig, en bolig omfattet af § 30, stk. 1,
1. pkt., eller en bolig beliggende på en ejendom omfattet af § 35 eller § 37, stk. 1, anses ejendommen
for færdigbygget og beboelig 1 år efter det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmindre andet
dokumenteres.
Stk. 2.
Er der meddelt byggetilladelse til om- eller tilbygning, anses arbejdet for afsluttet senest 1 år
efter det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmindre andet dokumenteres.
§ 53.
Ejeren og en tidligere ejer af en ejendom skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen
meddele oplysninger om ejendommen, som efter told- og skatteforvaltningens skøn er nødvendige for
vurderingen af denne ejendom eller af andre ejendomme, og som ikke allerede er registreret hos told- og
skatteforvaltningen. Oplysningerne skal gives inden for de frister og i den form, der bestemmes af told-
og skatteforvaltningen.
§ 54.
Erhververen af fast ejendom skal senest på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning af overdra-
gelsesdokumentet digitalt indberette oplysninger om overdragelsen og vilkårene herfor. Ved anmeldelse
af servitutter til tinglysning skal anmelderen senest på anmeldelsestidspunktet digitalt indberette oplysnin-
ger om servituttens indhold, som kan have betydning for ejendomsvurderingen.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om, hvilke oplysnin-
ger indberetningerne efter stk. 1 skal indeholde, og til hvilke myndigheder oplysningerne skal videregi-
ves. Skatteministeren kan desuden efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om
meddelelse af oplysninger, herunder regler om tidsfrister og form for meddelelse af oplysningerne.
Kapitel 11
Data og registre m.v.
§ 55.
Told- og skatteforvaltningen kan indhente data og føre registre over oplysninger om ejendomme,
handelspriser, ejerforhold, økonomiske forhold, udlejningsforhold, jordbundsforhold, stand og forhold
i øvrigt, når sådanne oplysninger er nødvendige for vurderingsarbejdet. Ved en vurdering kan told-
og skatteforvaltningen lægge oplysninger fra plandataregisteret Plandata.dk til grund, medmindre told-
og skatteforvaltningen bliver opmærksom på, at oplysningerne må anses for åbenbart urigtige. Told-
og skatteforvaltningen kan anvende oplysninger i plandataregisteret Plandata.dk, der mangler endelig
godkendelse fra den kommune, hvori ejendommen ligger.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan samkøre egne registeroplysninger med oplysninger i andre
offentlige registre eller alene samkøre oplysninger fra andre offentlige registre, når dette er nødvendigt for
vurderingsarbejdet. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere til brug for vurderingsarbejdet i kontrolø-
jemed uden samtykke samkøre oplysninger indberettet efter § 54 om, hvorvidt en handel er en fri handel
mellem en uafhængig køber og en uafhængig sælger, med oplysninger i Det Centrale Personregister
(CPR) og i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
LBK nr 1449 af 01/10/2020
16
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om oprettelsen og driften af registre som nævnt i
stk. 1.
§ 56.
Offentlige myndigheder og andre offentlige institutioner m.v. skal meddele told- og skatteforvalt-
ningen oplysninger, der er nødvendige for vurderingsarbejdet.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles, og hvilke
myndigheder og offentlige institutioner m.v. der skal meddele oplysningerne. Skatteministeren kan desu-
den fastsætte nærmere regler om meddelelse af oplysninger, herunder regler om tidsfrister og form for
meddelelse af oplysningerne.
§ 57.
De registre, der er nævnt i § 55, skal føres inden for EU eller EØS. For de registre, som er af
særlig interesse for fremmede magter, træffer told- og skatteforvaltningen foranstaltninger, der muliggør
bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold.
§ 58.
Told- og skatteforvaltningen kan i vurderingsarbejdet efter eget skøn anvende oplysninger, som er
registreret i forbindelse med tidligere vurderinger, herunder i forbindelse med klagebehandling.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan ikke lægge data på individniveau fra Danmarks Statistiks
databaser til grund for vurderingen af enkeltejendomme.
§ 58 a.
Told- og skatteforvaltningen kan foretage vurdering af ejerboliger efter §§ 5 og 6 og deklaration
efter skatteforvaltningslovens § 20 a på grundlag af de oplysninger, der er indhentet i medfør af denne
lovs §§ 55 og 56.
§ 58 b.
Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse, hvor told- og skatteforvaltningen efter
anden lovgivning skal træffe afgørelse eller afgive udtalelse om værdien af fast ejendom.
Kapitel 12
Dataindsamling og besigtigelse
§ 59.
Told- og skatteforvaltningen kan uden forudgående underretning af ejerne foretage udvendige
besigtigelser fra offentligt tilgængelige positioner af ejendomme med henblik på indsamling af data, når
dette efter told- og skatteforvaltningens skøn er nødvendigt for udvikling eller forbedring af metoder og
modeller for ejendomsvurdering.
Stk. 2.
Ved dataindsamlinger som nævnt i stk. 1 er told- og skatteforvaltningen afskåret fra at lægge
de indsamlede data til grund for vurderingen af de ejendomme, som er omfattet af dataindsamlingen. Ind-
samlede data kan dog indgå i generelle metoder og beregningsmodeller.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan bemyndige ejendomsmæglere, landinspektører og andre med
den fornødne faglige baggrund til at foretage dataindsamlinger som nævnt i stk. 1.
§ 60.
Told- og skatteforvaltningen kan uden forudgående underretning indsamle billedmateriale af
ejendomme optaget fra luften eller fra offentligt tilgængelige steder på jorden, når dette er nødvendigt
for vurderingsarbejdet. Told- og skatteforvaltningen kan bemyndige eksterne leverandører til at foretage
indsamling af billedmateriale.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan efter eget skøn anvende billedmateriale som nævnt i stk. 1
i vurderingsarbejdet. Tilsvarende kan told- og skatteforvaltningen efter eget skøn anvende oplysninger,
som er tilgængelige i offentlige registre om geografiske forhold.
§ 61.
Told- og skatteforvaltningen kan uden forudgående underretning af ejeren foretage udvendige
besigtigelser af ejendomme fra offentligt tilgængelige positioner uden for den pågældende ejendom, når
dette efter told- og skatteforvaltningens skøn er nødvendigt for vurderingen af den pågældende ejendom
eller af andre ejendomme.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan bemyndige ejendomsmæglere, landinspektører og andre med
den fornødne faglige baggrund til at foretage besigtigelser som nævnt i stk. 1.
LBK nr 1449 af 01/10/2020
17
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
§ 62.
Told- og skatteforvaltningen kan efter forudgående underretning af ejeren uden forudgående
retskendelse og mod forevisning af behørig legitimation foretage udvendige besigtigelser af ejendomme
fra positioner på den pågældende ejendoms grund, når dette efter told- og skatteforvaltningens skøn er
nødvendigt for vurderingen af den pågældende ejendom.
Stk. 2.
Indvendig besigtigelse kan efter forudgående underretning af ejeren foretages i tilfælde, hvor
dette efter told- og skatteforvaltningens skøn er nødvendigt for vurderingen af den pågældende ejen-
dom. Indvendig besigtigelse mod ejerens ønske kan kun ske, hvis told- og skatteforvaltningen har
formodning om, at det er af væsentlig betydning for vurderingen, og besigtigelsen kan i så fald kun
foretages med forudgående retskendelse.
§ 63.
Ved besigtigelse efter §§ 59, 61 og 62 kan told- og skatteforvaltningen foretage nødvendige
opmålinger, undersøgelser og øvrige registreringer, herunder tilvejebringe fotografisk dokumentation.
§ 63 a.
Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse, hvor told- og skatteforvaltningen efter
anden lovgivning skal træffe afgørelse eller afgive udtalelse om værdien af fast ejendom.
Kapitel 13
Tilbagebetalingsordningen
§ 64.
Told- og skatteforvaltningen foretager efter §§ 65-77 en beregning af, om nuværende eller
tidligere ejere af ejendomme har mulighed for kompensation efter tilbagebetalingsordningen for ejen-
domsværdiskat eller grundskyld, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Tilbagebetalingsordningen gælder ikke følgende:
1) Ejendomme, der ikke vurderes efter denne lov pr. 1. januar 2020 eller pr. 1. januar 2021.
2) Ejendomme, der efter denne lov undtages helt eller delvis fra vurdering pr. 1. januar 2020 eller pr. 1.
januar 2021, jf. § 9.
3) Ejendomme, som ved vurderingen efter denne lov kategoriseres som landbrugsejendomme, og
ejendomme, som ved en eller flere vurderinger i perioden 2011-2020 var landbrugsejendomme, for
så vidt angår de vurderinger, hvor ejendommen var en landbrugsejendom.
4) Ejendomme, som ved vurderingen efter denne lov kategoriseres som skovejendomme, og ejendom-
me, som ved en eller flere vurderinger i perioden 2011-2020 var skovejendomme, for så vidt angår
de vurderinger, hvor ejendommen var en skovejendom.
5) Ejendomme, som ved vurderingen efter denne lov er ejet af staten, kommunerne eller regionerne, og
ejendomme, som ved en eller flere vurderinger i perioden 2011-2020 var ejet af staten, kommunerne
eller regionerne, for så vidt angår de vurderinger, hvor ejendommen var ejet af staten, kommunerne
eller regionerne.
6) Ejerboliger, som ved sidste vurdering forud for vurderingen pr. 1. januar 2021 var vurderet som
landbrugs- eller skovejendomme efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr.
1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.
7) Omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2011 af erhvervsejendomme m.v.
8) Ejendomme, der ved en eller flere vurderinger for 2011-2020 var undtaget fra vurdering efter den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, for så vidt angår den eller de vurderinger, hvor
ejendommen var undtaget fra vurdering.
9) Ejendomme, der ikke er vurderet efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, for så
vidt angår den eller de vurderinger, hvor ejendommen ikke er vurderet.
LBK nr 1449 af 01/10/2020
18
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
10) Ejendomsværdiskat betalt af en ejendomsejer for det skatteår, hvori ejendomsejeren dør.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan
anvendes. Afgørelsen kan omfatte en eller flere vurderinger eller omvurderinger. Afgørelse efter 1. og 2.
pkt. kan endvidere ske, hvor ansættelse af grundværdien er foretaget efter § 85 a.
Tilbageregning af aktuel vurdering
§ 65.
Resultatet af den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 eller pr. 1. januar 2021 for ejendomme,
der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, tilbageregnes til alle tidligere vurderingsår til og med den almindeli-
ge vurdering pr. 1. oktober 2011 eller pr. 1. oktober 2012 for ejendomme, der ikke har en almindelig
vurdering pr. 1. oktober 2011. Før tilbageregningen nedsættes såvel ejendomsværdi som grundværdi med
20 pct.
§ 66.
Tilbageregning efter § 65 foretages for ejerboligers vedkommende for såvel ejendomsværdi som
grundværdi. For andre ejendomme tilbageregnes alene for grundværdien.
§ 67.
Ved tilbageregning efter § 65 anvendes reglerne i §§ 44-47. Det er kategoriseringen efter §§ 3 og
4, som bestemmer, hvilket prisindeks der anvendes til tilbageregning i hele perioden 2011-2020. Tilbage-
regnede beløb afrundes efter § 49.
Stk. 2.
Resultatet af tilbageregningen og genberegningen af skatter, jf. § 73, og en eventuel kompensa-
tion, jf. § 74, meddeles ejeren samtidig med resultatet af vurderingen pr. 1. januar 2020 henholdsvis
vurderingen pr. 1. januar 2021 eller snarest muligt derefter, jf. dog stk. 3. Samtidig gives meddelelse til
tidligere ejere, jf. § 74, stk. 2.
Stk. 3.
Resultatet af genberegningen af ejendomsværdiskatten for 2020 for ejendomme, der efter § 5
vurderes pr. 1. januar 2020, jf. § 73, og en eventuel kompensation, jf. § 74, meddeles tidligst ejeren den 1.
januar 2022.
§ 68.
Er ejendomsværdien eller grundværdien for en ejerbolig ændret ved omvurdering foretaget fra den
1. oktober 2011 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88, herunder hvis ejerlejligheder har
ændret fordelingstal, reguleres den tilbageregnede ejendomsværdi henholdsvis grundværdi efter § 65 for
årene før omvurderingen, med forholdet mellem disse værdier før og efter omvurderingen.
Stk. 2.
Er grundværdien for en ejendom, som ikke er en ejerbolig, ændret ved omvurdering foretaget fra
den 1. oktober 2011 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88, reguleres den tilbageregnede
grundværdi efter § 65 for årene før omvurderingen, med forholdet mellem værdien før og efter omvurde-
ringen.
§ 69.
Er der i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr.
1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021 sket ændringer i forhold til sidste
vurdering eller omvurdering foretaget efter §§ 87 eller 88, således at betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-9 og
11, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 61 af 16.
januar 2017, ville være til stede, ses der ved tilbageregningen til tidligere år bort fra sådanne ændringer.
Ejendomme vurderet samlet
§ 70.
Har ejendomme ved almindelige vurderinger fra den 1. oktober 2011 og indtil den sidste vur-
dering foretaget efter §§ 87 eller 88 uafbrudt været vurderet samlet, og er disse ejendomme uændret
vurderet samlet ved den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020,
jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021, betragtes disse ejendomme ved beregninger efter
tilbagebetalingsordningen som en samlet ejendom.
Stk. 2.
Er der i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr.
1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021 sket ændringer i forhold til sidste
vurdering eller omvurdering foretaget efter §§ 87 eller 88, således at betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-9 og
LBK nr 1449 af 01/10/2020
19
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
11, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 61 af 16.
januar 2017, ville være til stede, ses der ved tilbageregningen til tidligere år bort fra sådanne ændringer.
§ 71.
(Ophævet)
§ 72.
(Ophævet)
Genberegning af skatter
§ 73.
Tilbageregnede værdier efter §§ 65-70 anvendes i en genberegning af de skatter, der oprindeligt
er beregnet efter vurderinger og omvurderinger i de år, der er sket tilbageregning til. Genberegningen sker
på grundlag af de registreringer, som har dannet grundlag for skatteopkrævningen, medmindre told- og
skatteforvaltningen bliver opmærksom på, at disse registreringer må anses for åbenbart urigtige.
Stk. 2.
Ved genberegningen indgår ejendomsværdi og grundværdi ansat pr. 1. januar 2020 eller pr. 1.
januar 2021 efter tilbageregning til det aktuelle år efter §§ 65-70. For grundværdien foretages genbereg-
ningen efter eventuelle fradrag for grundforbedringer og eventuelle fritagelser efter lov om kommunal
ejendomsskat. Fradrag og fritagelser som nævnt i 2. pkt. beregnes på grundlag af den tilbageregnede
grundværdi.
Stk. 3.
Er der inden denne lovs ikrafttræden eller i forbindelse med vurdering efter §§ 87 og 88 foretaget
en fordeling af ejendomsværdi eller grundværdi i de aktuelle år, anvendes samme forholdsmæssige
fordeling ved genberegningen.
Stk. 4.
Resulterer genberegningen efter stk. 1-3 i en kompensation, jf. § 74, stk. 1, fastlåses kompensati-
onen til tidspunktet for genberegningen.
Stk. 5.
Klager en eller flere ejendomsejere over vurderingen pr. 1. januar 2020 eller pr. 1. januar 2021
for ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, genberegnes kompensationen efter klagesagens
afslutning.
Stk. 6.
Klage over vurderingen pr. 1. januar 2020 eller pr. 1. januar 2021 for ejendomme, der ikke vur-
deres pr. 1. januar 2020, modtaget i skatteankeforvaltningen efter 90 dage fra dateringen af meddelelsen
som nævnt i § 89, stk. 8, 1. pkt., medfører ikke genberegning, jf. stk. 5. Tilsvarende gælder, hvis en
vurdering som nævnt i 1. pkt. genoptages eller revideres efter udløbet af fristen i § 89, stk. 7.
Udbetaling og bortfald af kompensation
§ 74.
Resulterer genberegningen efter § 73 i et beløb, der for et eller flere år er lavere end de oprindelig
beregnede skatter, udbetales forskellen som en samlet kompensation. Kompensationen er skattefri, når
de pågældende ejendomsskatter ikke var fradragsberettigede efter ligningslovens § 14. Kompensation
udbetales af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Kompensation udbetales til ejendommens ejer eller ejere og andre, der i forhold til stat eller
kommune hæfter for de oprindelig beregnede skatter på tidspunktet for beregningen af resultatet af
tilbageregningen og genberegningen, jf. § 73. Ingen andre end dem, der er nævnt i 1. pkt., kan opnå
partsstatus i relation til tilbagebetalingsordningen.
§ 75.
Krav på kompensation indtræder tidligst efter 90 dage fra dateringen af meddelelsen som nævnt i
§ 89, stk. 8, 1. pkt., medmindre vurderingen pr. 1. januar 2020 henholdsvis pr. 1. januar 2021 er påklaget
inden 90 dage fra dateringen af meddelelsen som nævnt i § 89, stk. 8, 1. pkt. Er vurderingen pr. 1. januar
2020 eller pr. 1. januar 2021 påklaget inden 90 dage fra dateringen af meddelelsen som nævnt i § 89,
stk. 8, indtræder krav på kompensation dog, når klagesagen er endeligt afsluttet, herunder ved en eventuel
efterfølgende prøvelse ved domstolene, jf. dog § 77. Afvises en klage indgivet inden for fristen i 1. pkt. af
skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten, indtræder krav på kompensation
på det tidspunkt, hvor afgørelsen om afvisning er truffet, jf. dog § 77. Indbringes afgørelsen om afvisning
LBK nr 1449 af 01/10/2020
20
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
for domstolene, indtræder krav på kompensation, når sagen er endeligt afsluttet, medmindre der gives
medhold i, at der skal ske realitetsbehandling, jf. dog § 77.
Stk. 2.
Der foretages ikke tilbagebetaling til afsluttede dødsboer eller konkursboer. Der foretages
endvidere ikke tilbagebetaling i tilfælde, hvor en ejendom har været ejet af en juridisk person, som på
tilbagebetalingstidspunktet ikke længere eksisterer.
Stk. 3.
Der udbetales ikke kompensation i tilfælde, hvor udbetaling tilbagebetaling via Nemkontoord-
ningen ikke er mulig.
Stk. 4.
Kompensation efter stk. 1 behandles i henhold til § 52 i lov om leje og erhvervslejelovens § 12
som de oprindelig beregnede skatter, som kompensationen er beregnet på grundlag af.
Stk. 5.
Kompensationsbeløbet udbetales senest 60 dage efter kravets indtræden. Er kompensationsbe-
løbet overført til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på modregning efter § 4 a i lov om
offentlige betalinger m.v., forrentes beløbet med en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens
§ 5. § 8 b, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finder tilsvarende anvendelse. Renten
tilskrives fra den 1. januar i året efter modtagelsen af beløbet hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 6.
Krav på kompensation kan ikke overdrages, før kravet er indtrådt. Aftaler om sådanne overdra-
gelser er ugyldige.
§ 76.
Kompensationsbeløb, der skal udbetales, jf. § 74, stk. 1, tillægges med 6,2 pct. pr. påbegyndt år
fra og med året efter det år, som kompensationen efter § 74, stk. 1, er udregnet for, til og med det år,
hvor udbetalingen sker. Tillægget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men
behandles i øvrigt som en del af en samlet kompensation.
Stk. 2.
Beløb under 200 kr. pr. ejendom udbetales ikke. Er en ejendom ejet af flere personer i sameje,
gælder beløbsgrænsen efter 1. pkt. for den samlede udbetaling til samtlige ejere.
Stk. 3.
Er en vurdering som nævnt i § 65, stk. 1, ikke påklaget eller anmodet genoptaget efter
skatteforvaltningslovens § 33 inden udløbet af klagefristen for vurderingen pr. 1. januar 2020 eller pr.
1. januar 2021 for ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, betragtes ethvert krav, som er
opstået eller måtte opstå helt eller delvis på baggrund af vurderingen, som fuldt og endeligt afregnet i
alle henseender. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for dele af vurderinger, ansættelser og fordelinger
m.v. Vurderinger som nævnt i 1. og 2. pkt. kan ikke efter udløbet af klagefristen for vurderingen pr. 1.
januar 2020 eller pr. 1. januar 2021 for ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, genoptages eller
ændres.
§ 76 a.
Har en nuværende eller tidligere ejer ikke modtaget et tilbud om kompensation efter § 74, stk.
1, bortfalder ethvert krav på kompensation 3 år efter udløbet af klagefristen efter § 89, stk. 1, 2. pkt., eller
stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan tilbagekalde et tilbud om kompensation eller en udbetalt
kompensation indtil 3 år efter tidspunktet, hvor krav på kompensation opstår efter § 75, stk. 1, hvis told-
og skatteforvaltningen bliver opmærksom på en åbenbar fejl ved kompensationen og kompensationen
som følge af fejlen er for høj. Der kan samtidig meddeles et nyt tilbud om kompensation, jf. § 74, og
træffes afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan anvendes, jf. § 64, stk. 2 og 3.
§ 77.
Der udbetales ikke kompensation på grundlag af almindelige vurderinger og omvurderinger
foretaget pr. 1. oktober 2013 eller senere inden denne lovs ikrafttræden eller vurderinger foretaget efter §§
87 eller 88, hvis en sådan vurdering påklages inden udløbet af klagefristen i § 89, stk. 1, 2. pkt., eller stk.
2, 2. pkt. Afviser skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten en klage over
en vurdering efter 1. pkt. indgivet inden for fristen i 1. pkt., udbetales der uanset 1. pkt. kompensation
på grundlag af den vurdering, afgørelsen om afvisning vedrører. Krav på kompensation efter § 75, stk. 1,
indtræder på det tidspunkt, hvor afgørelsen om afvisning er truffet. Indbringes afgørelsen om afvisning
for domstolene, indtræder krav på kompensation, når sagen er endeligt afsluttet, medmindre der gives
medhold i, at der skal ske realitetsbehandling, jf. dog stk. 2.
LBK nr 1449 af 01/10/2020
21
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
Stk. 2.
Er almindelige vurderinger eller omvurderinger, som er foretaget fra den 1. oktober 2011 og
indtil denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88, påklaget, og er klagesagen ikke endeligt afsluttet
inden udløbet af klagefristen i § 89, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, 2. pkt., foretages genberegning, jf. § 73,
og udbetaling til alle, der hæfter for de oprindelig beregnede skatter, jf. § 74, stk. 2, på det tidspunkt,
hvor klagesagen eller klagesagerne samt eventuelle klagesager som nævnt i § 75, stk. 1, er endeligt
afsluttet. Tilsvarende gælder vurderinger, som er under genoptagelse, eller hvor genoptagelsessag er
påklaget. Klagesager som nævnt i 1. pkt. kan anses for endeligt afsluttet, når der er truffet afgørelse i kla-
gesagen, uanset at en eller flere nuværende eller tidligere ejere ikke har modtaget afgørelsen. Tilsvarende
gælder genoptagelsessager som nævnt i 2. pkt.
§ 78.
Afgørelser efter §§ 64-77 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed og kan ikke
ændres eller berigtiges. Afgørelser efter §§ 64-77 træffes uden partshøring.
Kapitel 14
Straffebestemmelser
§ 79.
Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat afgiver urigtige, vildledende eller ufuld-
stændige oplysninger til told- og skatteforvaltningens brug for vurdering af en ejendom, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 2.
Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat undlader at afgive oplysninger efter § 53,
kan straffes, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Begås overtrædelsen af stk. 1 eller 2 groft uagtsomt, er straffen bøde.
Stk. 4.
Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
§ 80.
I sager om overtrædelse af § 79, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan
told- og skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive over for den sigtede, at sagen kan afgøres uden
retssag, hvis den sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere
angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bøde.
Stk. 2.
Retsplejelovens § 834 om indholdet af et anklageskrift finder anvendelse på tilkendegivelser
efter stk. 1.
Stk. 3.
Vedtager den sigtede bøden, bortfalder videre strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen har samme
gentagelsesvirkning som en dom.
Stk. 4.
Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af told- og skatteforvaltningen.
Kapitel 15
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 81.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
Lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013,
ophæves.
Stk. 3.
Vurderinger foretaget i medfør af hidtidig lovgivning gælder, indtil vurdering efter denne lovs §§
5 eller 6 er foretaget.
Stk. 4.
Anmodning om vurdering efter § 11 kan ske fra det tidspunkt, hvor der foreligger en vurdering
for ejendommen pr. 1. januar 2021.
Stk. 5.
Ansættelsen af ejendomsværdien og grundværdien pr. 1. januar 2020 foretages på grundlag af
ejendommenes størrelse og forholdene i øvrigt den 31. december 2019. Vurderingen sker efter prisforhol-
dene på dette tidspunkt.
Stk. 6.
En vurdering pr. 1. januar 2020 genoptages efter anmodning fra en klageberettiget efter skat-
teforvaltningslovens § 35 a, stk. 2. Anmodningen om genoptagelse skal være modtaget hos told- og
skatteforvaltningen senest 90 dage fra datering af den i § 89, stk. 8, 1. pkt., nævnte meddelelse og kan
tidligst indgives på tidspunktet for datering af denne meddelelse. Genoptages vurderingen pr. 1. januar
LBK nr 1449 af 01/10/2020
22
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
2020 efter anmodning som nævnt i stk. 1, ansættes ejendomsværdien og grundværdien på grundlag af
ejendommens størrelse og forhold i øvrigt og prisforhold den 1. januar 2020. Anmodes en vurdering
genoptaget efter 1. pkt., bortfalder den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020. Den bortfaldne vurdering
erstattes af vurderingen ansat efter 3. pkt., som herefter udgør vurderingen pr. 1. januar 2020. Er der
ikke sket ændring af ejendommens størrelse eller forhold i øvrigt eller prisforholdene den 1. januar 2020,
ansættes vurderingen efter 3. pkt. som den bortfaldne vurdering og udgør herefter vurderingen pr. 1.
januar 2020. Der kan ikke klages over vurderinger som nævnt i § 89, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,
efter anmodning om genoptagelse efter 1. pkt. og indtil datering af meddelelsen efter 10. pkt. Alle klager
over den almindelige vurdering efter § 5 og vurderinger som nævnt i § 89, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., anses for tilbagekaldt og bortfalder samtidig med anmodningen om genoptagelse efter 1. pkt., jf.
dog 9. pkt. Klage over vurderingen pr. 1. januar 2020 modtaget inden udløbet af fristen i 2. pkt. overgår
til behandling hos told- og skatteforvaltningen som anmodning efter 1. pkt., hvis klagen helt eller delvis
vedrører ansættelse på grundlag af ejendommens størrelse eller prisforhold eller forhold i øvrigt den 1.
januar 2020. Ny meddelelse efter § 89, stk. 8, 1. pkt., udsendes samtidig med vurderingen efter 3. pkt.
§ 82.
For landbrugsejendomme og skovejendomme beregnes ved vurderingen pr. 1. januar 2021
en gennemsnitlig hektarpris for den produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og 3, som tilhører den enkelte
ejendom. Der beregnes separate hektarpriser for landbrugsarealer, herunder naturarealer, og for fredsko-
vspligtige arealer. Gældende fradrag for forbedringer i grundværdien, jf. § 22, henføres til ejendommens
produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og 3, med samme beløb pr. arealenhed.
Stk. 2.
Den gennemsnitlige hektarpris beregnes på grundlag af arealets størrelse og den ansættelse af
grundværdi, der er foretaget for de pågældende arealer efter § 88.
Stk. 3.
Vurderingen pr. 1. januar 2021 af produktionsjord foretages på grundlag af de hektarpriser, der er
beregnet efter stk. 1 og 2. Der foretages ingen fremskrivning af de beregnede hektarpriser.
§ 83.
Alle ejendomme, som efter §§ 87 eller 88 er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, vurderes første gang efter denne lov pr. 1. januar 2021, jf. § 5.
Stk. 2.
Skal en ejendom, som efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, ved
seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. januar 2021 er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, vurderes som en ejerbolig efter denne lov, kan ejendommens ejer eller ejere
i enighed vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som landbrugsejendom eller skovejendom.
Stk. 3.
Skal en ejendom, som efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, ved
seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. januar 2021 er vurderet som ejerbolig, vurderes som en
landbrugsejendom eller en skovejendom efter denne lov, kan ejendommens ejer eller ejere i enighed
vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som ejerbolig.
Stk. 4.
Valg efter stk. 2 og 3 skal træffes senest ved udløbet af den frist, inden for hvilken den
første vurdering af ejendommen foretaget efter denne lov kan påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 89,
stk. 7. Valget kan ikke omgøres og er gældende indtil ejerskifte. Overdragelse mellem ægtefæller eller
mellem ejere indbyrdes betragtes ikke som ejerskifte. Overdragelse til længstlevende ægtefælle anses
heller ikke som ejerskifte. Hvis ejendommen efterfølgende ændres på en sådan måde, at betingelserne for
omvurdering efter § 6, stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt, skal ejendommen vurderes efter denne lov, medmindre
der er tale om ændringer, der ikke sker på ejerens eller ejernes foranledning, og hvor ejeren eller ejerne
ikke har indflydelse på ændringen.
§ 84.
En ejendom, som vurderes som landbrugsejendom eller skovejendom i medfør af § 83, stk. 2, kan
i en salgssituation på foranledning af ejeren eller ejerne i enighed vurderes som en ejerbolig forud for
LBK nr 1449 af 01/10/2020
23
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
indgåelse af købsaftale. Tilsvarende kan en ejendom, som vurderes som ejerbolig i medfør af § 83, stk.
3, vurderes som en landbrugsejendom eller skovejendom. 1. og 2. pkt. gælder ikke ved ejerskifte mellem
ægtefæller.
Stk. 2.
Vurderingerne foretages på grundlag af ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt på vurde-
ringstidspunktet og efter prisforholdene pr. seneste forudgående almindelige vurdering af ejendomme af
den pågældende kategori. Vurderingerne er gyldige efter ejerskifte og indtil førstkommende almindelige
vurdering af ejendomme af den pågældende kategori.
Stk. 3.
For vurderinger efter stk. 1 betales et gebyr, som udgør et grundbeløb på 2.750 kr. Beløbet
reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 85.
§ 13, stk. 2, finder ikke anvendelse ved de almindelige vurderinger, der foretages pr. 1. januar
2020 og pr. 1. januar 2021.
§ 85 a.
For ejendomme, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, og som skal vurderes i lige
år, jf. § 5, henses der ved ansættelsen af grundværdien ved den almindelige vurdering pr. 1. januar
2020 kun til mulige anvendelser til boligbebyggelse eller sommerhus- og fritidsboligbebyggelse, jf. §
18. Er anvendelsen efter 1. pkt. ikke mulig efter plangrundlaget eller anden offentlig regulering, ansættes
grundværdien på samme måde, som hvis den faktiske anvendelse og udnyttelse var mulig efter gældende
offentlige forskrifter. Følger det af plangrundlaget, at en del af en ejendom omfattet af 1. pkt. skal
anvendes til alment boligbyggeri eller erhverv, tillægges denne del af den mulige anvendelse af grunden
ingen værdi i forbindelse med vurderingen pr. 1. januar 2020 efter § 18.
§ 86.
Bestemmelserne i § 12 A og § 13 A i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1887 af
29. december 2015 og senest ved § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, gælder fortsat for ejendomme, som
på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden er omfattet af disse.
§ 87.
Vurderinger af ejendomme, der skulle vurderes i lige år som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014
og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages i 2018 og 2019 efter reglerne i stk. 2-5.
Stk. 2.
Der foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendomme omfattet af stk. 1. Vurde-
ring efter 1. pkt. sker ved videreførelse af den seneste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 3 og 5:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør af § 3 i den tidligere gældende lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ved omvurdering
foretaget pr. 1. oktober 2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat ved § 1 i lov nr. 1635 af 26.
december 2013, ved omvurdering pr. 1. oktober 2015 i medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved lov nr.
1535 af 27. december 2014 eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af § 42, stk. 2, som
affattet ved § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 efter § 4, jf. § 45, stk. 1, i den tidligere gældende
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som
ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr.
61 af 16. januar 2017.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3
foretaget af told- og skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene.
5) Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af egen drift efter § 44, stk. 5, i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013 som ændret ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.
LBK nr 1449 af 01/10/2020
24
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
Stk. 3.
Der foretages omvurdering af ejendomme som nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 henholds-
vis pr. 1. oktober 2019 opfylder betingelserne for omvurdering efter § 3 i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017. Omvurdering efter 1. og 6.
pkt. foretages efter reglerne i den nævnte lov. Omvurderingen pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020
betragtes som en almindelig vurdering. For ejendomme, der skulle vurderes i lige år som ejerboliger efter
§ 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, men som ikke ved vurderingen pr. 1. januar 2020
vurderes som en ejerbolig i lige år, jf. § 5, foretages der almindelig vurdering pr. 1. oktober 2020 efter
reglerne i stk. 2. Er der foretaget en omvurdering pr. 1. oktober 2018 eller pr. 1. oktober 2019, videreføres
dog den seneste af sådanne ansættelser. Er der for ejendomme omfattet af 4. og 5. pkt. sket ændringer
på ejendommen i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020, der ville
have medført, at ejendommen opfyldte betingelserne for omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter § 3 i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014
og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages der omvurdering efter 1. pkt. For ejendomme omfattet af
4.-6. pkt. foretages der ikke omvurdering efter § 6 pr. 1. januar 2020.
Stk. 4.
Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk. 2 og 3 foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober
2011.
Stk. 5.
Ansættelser af ejendomsværdier og grundværdier ved vurderinger som nævnt i stk. 2-4 nedsættes
med 5 pct. af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og af grundværdien til og med 100.000 kr. og
med 2,5 pct. for den del af vurderingerne, der ligger over de nævnte beløb. De beregnede nedsættelser
efter 1. pkt. reduceres med 1.250 kr. pr. 50.000 kr., hvormed ejendomsværdien overstiger 750.000 kr., dog
maksimalt med 12.500 kr., og med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr.,
dog maksimalt med 2.500 kr. Ved fordeling af ejendomsværdi og grundværdi efter § 33 i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og
§ 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller efter anden lovgivning fordeles nedsættelsen efter 1. og 2. pkt.
forholdsmæssigt.
§ 88.
Vurderinger af ejendomme, der skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme efter § 1, 3. pkt., i
den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014
og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages i 2018-2020 efter reglerne i stk. 2-5.
Stk. 2.
Der foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 af ejendomme
omfattet af stk. 1. Vurdering efter 1. pkt. sker ved videreførelse af den seneste af følgende ansættelser, jf.
dog stk. 3 og 5:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør af § 3 i den tidligere gældende lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ved omvurdering
foretaget pr. 1. oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat ved § 1 i lov nr. 1635 af 26.
december 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør af § 43, stk. 2, som affattet
ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af § 43,
stk. 2, som affattet ved § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.
3) Ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2019 medtages ansættelser foretaget ved omvurdering
pr. 1. oktober 2018 i medfør af stk. 3.
4) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 efter § 4 i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret
LBK nr 1449 af 01/10/2020
25
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af
16. januar 2017.
5) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-4
foretaget af told- og skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene.
6) Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af egen drift efter § 44, stk. 5, i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013 som ændret ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.
Stk. 3.
Der foretages omvurdering af ejendomme som nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2018, pr. 1.
oktober 2019 henholdsvis pr. 1. oktober 2020 opfylder betingelserne for omvurdering efter § 3 i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, jf. dog stk. 6 og § 1 i lov nr. 61 af
16. januar 2017. Omvurdering efter 1. pkt. foretages efter reglerne i den nævnte lov. Omvurderingen pr. 1.
oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 betragtes som en almindelig vurdering.
Stk. 4.
Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk. 2 og 3 foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober
2012.
Stk. 5.
For beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder nedsættes grundværdierne ved vurderin-
ger som nævnt i stk. 1-4 med 2,5 pct.
Stk. 6.
Ejendomme, der får en almindelig vurdering pr. 1. januar 2020, jf. § 5, omvurderes ikke pr. 1.
oktober 2020, uanset om betingelserne i § 88, stk. 3, er opfyldt.
§ 89.
Skatteforvaltningen udsender meddelelse om almindelige vurderinger og omvurderinger, der er
foretaget fra den 1. oktober 2013 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88, af ejendomme,
der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535
af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i lige år som ejerboliger, senest
samtidig med meddelelse efter stk. 8. Klage over vurderinger som nævnt i 1. pkt. skal være modtaget i
skatteankeforvaltningen senest 90 dage fra datering af meddelelsen efter stk. 8. Vurderinger omfattet af 1.
pkt., der er påklaget eller under genoptagelse på tidspunktet for fremsendelse af tilbud om kompensation
efter § 73, stk. 1, kan påklages, i 3 måneder efter at klage- eller genoptagelsessagen er endeligt afslut-
tet. Klagesager vedrørende vurderinger omfattet af 1. pkt., der på tidspunktet for udsendelse af tilbud om
kompensation er verserende ved skatteankeforvaltningen, vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten,
kan i 3 måneder fra afgørelsen af klagesagen uanset skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, § 6, stk. 1,
og § 11, stk. 1, påklages igen til fornyet behandling ved skatteankeforvaltningen, vurderingsankenævnet
eller Landsskatteretten for ansættelse af prisforholdene i aktuelt niveau, jf. dog 5. pkt. 4. pkt. finder
tilsvarende anvendelse, hvis afgørelsen i en afgjort klagesag vedrørende vurderinger omfattet af 1. pkt.
er indbragt for domstolene efter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49 eller den verserende klagesag
vedrørende vurderinger omfattet af 1. pkt. indbringes for domstolene efter skatteforvaltningslovens §§
48 eller 49. Tilsvarende gælder for genoptagelsessager, der på tidspunktet for udsendelse af tilbud om
kompensation er verserende ved told- og skatteforvaltningen, jf. skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33
a. 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis afgørelsen i den verserende genoptagelsessag påklages til
skatteankeforvaltningen, vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens §§
4 a, 6 eller 11 eller indbringes for domstolene efter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49. Ved klage
efter 4. og 6. pkt. kan der alene klages over selve prisforholdene.
Stk. 2.
Skatteforvaltningen udsender meddelelse om almindelige vurderinger og omvurderinger, der
er foretaget fra den 1. oktober 2014 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88, af
ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i ulige år, senest
samtidig med meddelelse efter stk. 8. Klage over vurderinger som nævnt i 1. pkt. skal være modtaget i
LBK nr 1449 af 01/10/2020
26
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
skatteankeforvaltningen senest 90 dage fra datering af meddelelsen efter stk. 8. Vurderinger omfattet af 1.
pkt., der er påklaget eller under genoptagelse på tidspunktet for fremsendelse af tilbud om kompensation
efter § 73, stk. 1, kan påklages, i 3 måneder efter at klage- eller genoptagelsessagen er endeligt afslut-
tet. Klagesager vedrørende vurderinger omfattet af 1. pkt., der på tidspunktet for udsendelse af tilbud om
kompensation er verserende ved skatteankeforvaltningen, vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten,
kan i 3 måneder fra afgørelsen af klagesagen uanset skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, § 6, stk. 1,
og § 11, stk. 1, påklages igen til fornyet behandling ved skatteankeforvaltningen, vurderingsankenævnet
eller Landsskatteretten for ansættelse af prisforholdene i aktuelt niveau, jf. dog 5. pkt. 4. pkt. finder
tilsvarende anvendelse, hvis afgørelsen i en afgjort klagesag vedrørende vurderinger omfattet af 1. pkt.
er indbragt for domstolene efter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49, eller den verserende klagesag
vedrørende vurderinger omfattet af 1. pkt. indbringes for domstolene efter skatteforvaltningslovens §§
48 eller 49. Tilsvarende gælder for genoptagelsessager, der på tidspunktet for udsendelse af tilbud om
kompensation er verserende ved told- og skatteforvaltningen, jf. skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33
a. 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis afgørelsen i den verserende genoptagelsessag påklages til
skatteankeforvaltningen, vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens §§
4 a, 6 eller 11 eller indbringes for domstolene efter skatteforvaltningslovens §§ 48 eller 49. Ved klage
efter 4. og 6. pkt. kan der alene klages over selve prisforholdene.
Stk. 3.
Behandling af klager over vurderinger som nævnt i stk. 1 og 2 foretages på baggrund af
prisforholdene i vurderingsåret. Den myndighed, der har foretaget den påklagede vurdering som nævnt
i stk. 1 og 2, behandler spørgsmålet om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, på
baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.
Stk. 4.
Vurderinger foretaget efter § 87, stk. 3, 1. og 6. pkt., og § 88, stk. 3, kan påklages inden for
fristerne i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Stk. 5.
Træffes der afgørelse efter § 76 a, stk. 2, 1. pkt., genåbnes klageadgangen efter stk. 1 og 2 med
en frist på 90 dage fra datering af afgørelsen.
Stk. 6.
Meddelelse om almindelige vurderinger og omvurderinger som nævnt i stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, 1. pkt., skal indeholde en henvisning til, hvor resultatet af disse vurderinger kan findes, en overordnet
henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke de omfattede vurderinger er foretaget, og en generel
vejledning om klageadgangen med overordnet angivelse af klageinstans, fremgangsmåde ved indgivelse
af klage og klagefrister.
Stk. 7.
Klage over den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 eller pr. 1. januar 2021 for ejendomme,
der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, skal være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 90 dage fra
modtagelsen af meddelelsen som nævnt i stk. 8. Der kan klages over vurderinger som nævnt i 1. pkt. fra
datering af meddelelsen, jf. stk. 8. Det samme gælder vurderinger efter § 81, stk. 6, 3. pkt. Vurderinger
som nævnt i 1. pkt. kan tidligst anmodes genoptaget eller varsles genoptaget eller revideret af egen drift
efter udløbet af klagefristen i 1. pkt., jf. dog § 81, stk. 6.
Stk. 8.
Der udsendes særskilt meddelelse om igangsættelse af klagefristerne efter denne lov. Meddelelse
efter 1. pkt. udsendes samtidig med afgørelser efter kapitel 13 eller snarest muligt derefter.
Stk. 9.
Ved klage over en vurdering som nævnt i stk. 1 eller 2 skal meddelelsen efter stk. 1, 1. pkt., eller
stk. 2, 1. pkt., og meddelelsen efter stk. 8 følge med klagen. Klages der over en vurdering som nævnt i
stk. 1 eller 2 efter genåbning af klagefristen efter stk. 5, skal meddelelsen efter stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2,
1. pkt., følge med klagen. Ved klage over den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 eller pr. 1. januar
2021 for ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, skal vurderingen, der påklages, og meddelelsen
efter stk. 8 følge med klagen. Klages der over en vurdering som nævnt i stk. 1 eller 2 efter udløbet af
klagefristen i stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt., afvises klagen af skatteankeforvaltningen, uanset om der
foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt.
Stk. 10.
Ved klage over vurderinger, som er omfattet af §§ 87 og 88 og § 89, stk. 1 og 2, skal der betales
et klagegebyr på 400 kr. (2010-niveau) for hver vurdering, der klages over. Grundbeløbet reguleres
LBK nr 1449 af 01/10/2020
27
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
efter personskattelovens § 20. Tilsvarende gælder ved klage over afslag på genoptagelse af vurderinger
omfattet af 1. pkt.
§ 90.
Skatteministeriet kan indsamle og registrere data efter §§ 55-57, § 59, stk. 1 og 3, og § 60, stk. 1,
i det omfang Skatteministeriet varetager opgaver med udvikling eller forbedring af metoder og modeller
for ejendomsvurdering.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan gennemføre test af vurderinger af fast ejendom. Ved udsendel-
sen af test som nævnt i 1. pkt. kan told- og skatteforvaltningen offentliggøre oplysninger efter § 50
og indsamle, udstille, videregive og samkøre data efter reglerne i kapitel 11 og 12, ligesom told- og
skatteforvaltningen efter reglerne i kapitel 11 og 12 kan anvende data registreret til brug for vurderinger
foretaget efter §§ 5 og 6.
§ 91.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 1. oktober 2020
P.M.V.
Jens Brøchner
/ Camilla Christensen
LBK nr 1449 af 01/10/2020
28
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
1)
§ 21 a finder ikke anvendelse, hvis klage- eller retssagen vedrører en vurdering foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014
og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. § 7, stk. 4, i lov nr. 1580 af 27. december 2019.
LBK nr 1449 af 01/10/2020
29
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Henvendelse af 14/6-24 fra Lars Wismann om manglende åbenhed i Vurderingsstyrelsens vurderinger (bemærkninger til SAU alm. del - svar på spm. 513)
2882502_0031.png
Bilag 1
Kommunespecifikke andele, jf. ejendomsvurderingslovens § 48 a
Kommune
Albertslund
Allerød
AssensKommune
Ballerup
Billund
Bornholm
Brøndby
Brønderslev
Dragør
Egedal
Esbjerg
Fanø
Favrskov
Faxe
Fredensborg
Fredericia
Frederiksberg
Frederikshavn
Frederikssund
Furesø
Faaborg-Midtfyn
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Greve
Gribskov
Guldborgsund
Haderslev
Halsnæs
Hedensted
Helsingør
Herlev
Herning
Andel
0,529
0,486
0,753
0,512
0,661
0,585
0,439
0,633
0,454
0,546
0,539
0,532
0,702
0,700
0,572
0,607
0,213
0,511
0,587
0,444
0,751
0,410
0,382
0,422
0,469
0,579
0,769
0,698
0,454
0,675
0,561
0,320
0,699
Kommune
Hillerød
Hjørring
Holbæk
Holstebro
Horsens
Hvidovre
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ikast-Brande
Ishøj
Jammerbugt
Kalundborg
Kerteminde
Kolding
København
Køge
Langeland
Lejre
Lemvig
Lolland
Lyngby-Taarbæk
Læsø
Mariagerfjord
Middelfart
Morsø
Norddjurs
Nordfyns
Nyborg
Næstved
Odder
Odense
Odsherred
Randers
Andel
0,486
0,660
0,556
0,668
0,576
0,351
0,434
0,530
0,611
0,316
0,533
0,721
0,605
0,641
0,237
0,442
0,755
0,516
0,777
0,801
0,429
0,432
0,647
0,461
0,686
0,570
0,688
0,589
0,762
0,627
0,412
0,495
0,674
Kommune
Rebild
Ringkøbing-Skjern
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Rødovre
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Struer
Svendborg
Syddjurs
Sønderborg
Thisted
Tønder
Tårnby
Vallensbæk
Varde
Vejen
Vejle
Vesthimmerland
Viborg
Vordingborg
Ærø
Aabenraa
Aalborg
Aarhus
Andel
0,515
0,731
0,555
0,462
0,549
0,339
0,425
0,609
0,502
0,744
0,692
0,505
0,657
0,462
0,869
0,613
0,532
0,789
0,685
0,883
0,363
0,428
0,646
0,695
0,556
0,621
0,783
0,764
0,702
0,766
0,384
0,341
LBK nr 1449 af 01/10/2020
30