Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 281
Offentligt
2881753_0001.png
Åbent brev til skatteministeren:
Skatteminister Jeppe Bruus
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Plantebranchen
Vesterbrogade 26, 1
11620 København V
+45 71 79 92 93
[email protected]
www.plantebranchen.dk
10.06.2024
Indfør reduceret moms på
plantebaserede fødevarer
Kære Jeppe Bruus,
Plantebranchen opfordrer til at indføre nedsat moms på plantebaserede fødevarer
som et af værktøjerne til at fremme den grønne omstilling af vores fødevareforbrug.
Opfordringen kommer på baggrund af et notat fra KPMG, som Plantebranchen har
anmodet om at få udarbejdet.
Notatet fastslår:
At differentieret moms på fødevarer er udbredt i stort set hele EU
At de udvalgte varekategorier skal kunne defineres og afgrænses præcist
At der ikke må gøres forskel på varer, som substituerer hinanden
At både momsdirektivet og Green Deal åbner mulighed for momsdifferentiering til
fordel for menneskers sundhed og klima
På baggrund af KPMG’s notat foreslår Plantebranchen, at der arbejdes med én af de
følgende to modeller:
1
2
Nedsat moms på plantebaserede mælkeprodukter, proteiner og fedtstoffer mv. En
sådan ordning vil sandsynligvis i første omgang være relativt billig at gennemføre.
Nedsat moms på alle fødevarer, der ikke indeholder animalske bestanddele. Et
sådant forslag vil ikke alene medføre, at frugt, grønt og plantebaserede varianter
af animalske fødevarer bliver billigere, det vil også animere industrien og
foodservice til at anvende nye ingredienser som plantebaserede mælkeprodukter
(incl. oste), vegetabilske olier, gelatine etc.
Vi foreslår, at den officielle fødevaredatabase frida.dk[1] anvendes som grundlag for at
definere og afgrænse de fødevarer, der skal have lavere moms.
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Henvendelse af 14/6-24 fra Plantebranchen om åbent brev til skatteministeren om at indføre reduceret moms på plantebaserede fødevarer
2881753_0002.png
Ved valg af
Model 1
foreslår vi momsdifferentiering for følgende fødevaregrupper:
Bælgplanter og produkter af bælgplanter
Margarine
–
undtagen ID 1036
Nødder og fedtrige frø
Plantebaserede drikkevarer
Plantebaserede produkter
-
undtagen ID 1792
Stivelsesprodukter
Tang- og tangprodukter
Vegetabilske fedtstoffer
Ved valg af
Model 2
foreslår vi listen ovenfor suppleret hhv. erstattet med følgende
fødevaregrupper:
Andre grøntsagsprodukter
Frugt, bær og produkter heraf
Grøntsager og grøntsagsprodukter
Korn- og stivelsesprodukter
Finansiering
Forebyggelseskommissionen regnede i 2009 på effekterne af at sænke momsen på frugt og
grønt til 12,5 pct. Ifølge kommissionen vil en halvering af momsen medføre en forøgelse af
indtaget på frugt og grønt på ca. 4 pct., svarende til et forøget indtag på ca. 15 gram om
dagen pr. person.[2]
I slutningen af april 2020 publicerede Fødevareministeriet en myndighedsberegning fra
Københavns Universitet, der belyser de sundhedsøkonomiske gevinster ved, at vi i højere grad
følger de officielle kostråd. Beregningen viser, at vi kan høste cirka syv milliarder kroner om
året ved at nærme os kostrådene; især ved at spise mindre kød, mindre mættet fedt og
mindre salt.[3]
Hertil kommer, at den animalske industris udledning af ammoniak årligt koster fire milliarder
kroner i sundhedsøkonomiske omkostninger, ifølge beregninger fra Aarhus Universitet som
citeres i et svar fra Miljø- og Fødevareministeriet til Folketinget Miljø- og Fødevareministeriet
2019.[4]
Med andre ord vil momsdifferentiering kunne vise sig at være selvfinansierende.
København V. 06.062024
Med venlig hilsen,
Stella Staunstrup
Plantebranchen
Stella Staunstrup, sekretariatschef
[1] frida.fooddata.dk
[2] https://sum.dk/Media/E/E/Forebyggelseskommissionen__rapport.pdf
[3] https://staticcuris.ku.dk/portal/files/240258550/IFRO_Udredning_2020_07.pdf
[4] Ifølge beregninger fra Aarhus Universitet som citeres i et svar fra Miljø- og
Fødevareministeriet til Folketinget Miljø- og Fødevareministeriet 2019.
ft.dk/samling/20191/almdel/mof/spm/382/svar/1630578/2144027.pdf
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Henvendelse af 14/6-24 fra Plantebranchen om åbent brev til skatteministeren om at indføre reduceret moms på plantebaserede fødevarer
2881753_0003.png
31. maj 2024
REDUCERET MOMS PÅ PLANTEBASEREDE FØDEVARER
1
BAGGRUND
Baggrunden for nærværende notat er, at give et bidrag til drøftelserne med Skatteministeriet om redu-
ceret moms på plantebaserede fødevarer.
Formålet med at nedsætte momssatsen for plantebaserede fødevarer er,
1. at påvirke den endelige forbruger til at købe flere plantebaserede produkter.
2. at påvirke fødevareindustrien til bidrage til at fremme den grønne omstilling ved at gå væk fra
brugen af animalske produkter såsom kød, fisk, smør, mælk, mælkepulver, fløde, æg, animalsk
gelatine, mv. i sin fødevareproduktion, og i stedet gå over til vegetabilske alternativer;
Ifølge
Fødevarestyrelsen
kan danskerne reducere deres CO2-aftryk med 31-45% ved at følge kostrå-
dene.
1
Følgende fremgår desuden af Fødevarestyrelsen kostråd: ”Spis
planterigt, varieret og ikke for
meget.”,
”Indfør
kødfrie dage og brug mindre kød i dine måltider. Erstat kødet med fx grøntsager, bælg-
frugter eller fuldkorn.”
og ”Når
du spiser planterigt, varieret og ikke for meget, er det godt for både din
sundhed og for klimaet.”.
2
Ifølge
Kræftens Bekæmpelse
mindsker visse fødevaregrupper såsom f.eks. grøntsager, frugt, bælg-
frugter risikoen for at udvikle visse former for kræft, mens andre fødevarer kan øge risikoen for kræft
såsom f.eks. forarbejdet kød som pålæg og pølser, hvilket øger risikoen for tyk- og endetarmskræft og
mavekræft, mens kød fra firbenede dyr som gris og okse, øger risikoen for tyk- og endetarmskræft.
Yderligere fremgår det f.eks. af Kræftens Bekæmpelsens hjemmeside, at Fødevarestyrelsen anbefaler
blandt andet, at man maks. spiser 350 gram tilberedt kød om ugen. Denne anbefaling er baseret på
både sundhedshensyn og klimahensyn. Af hensyn til sundhed, skal man begrænse mængden af kød
fra firbenede dyr. Af klimamæssige hensyn anbefales det dog, at man begrænser mængden af al slags
kød.
3
En nedsat moms på plantebaserede fødevare kan således udover at tilgodese den grønne omstilling
også medvirke til at fremme folkesundheden.
1
2
Kostråd til professionelle køkkener - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)
Spis planterigt, varieret og ikke for meget - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)
3
Fakta om kost og kræft - Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Henvendelse af 14/6-24 fra Plantebranchen om åbent brev til skatteministeren om at indføre reduceret moms på plantebaserede fødevarer
2881753_0004.png
2
MOMSSATSER I DK VERSUS EU
Danmark er det eneste land i EU, der ikke har reducerede momssatser.
Stort set alle andre EU medlemsstater opererer med reducerede satser på fødevarer. En undtagelse
hertil er Estland og Litauen. De anvender dog en standard momssats på 20 % hhv. 21 %.
Enkelte lande har en standard momssats, der er højere eller den samme som Danmark. Det drejer sig
om Kroatien (25 %), Sverige (25 %) og Ungarn (27 %). Alle tre lande anvender dog en eller flere redu-
cerede momssatser på fødevarer;
•
Kroatien: Anvender 5 % momssats på f.eks. alle typer brød, mælk, samt en momssats på 13 %
på f.eks. spiselige olier og fedtstoffer af både animalsk og vegetabilsk oprindelse, babymad og
forarbejdet kornbaseret mad til spædbørn og småbørn, fersk eller kølet kød og fisk, bløddyr
eller andre hvirvelløse vanddyr, friske eller kølede krebsdyr, friske og tørrede frugter og nødder,
friske eller kølede grøntsager, rødder og knolde, herunder tørrede bælgfrugter, friske fjerkræs
æg med skal.
Sverige: Anvender generelt en momssats på 12 % på fødevarer.
Ungarn: Anvender en reduceret momssats på 5 % for visse produkter fra dyresektoren (f.eks.
levende og forarbejdede store dyr, såsom svin, får, geder, kvæg, fjerkræ, æg), frisk mælk, de
fleste fisk til konsumtion. Yderligere anvender Ungarn en reduceret momssats på 18 % på visse
mælkeprodukter, mejeriprodukter, produkter fremstillet af korn, mel og stivelse.
•
•
Danmark er således den medlemsstat, der har den højeste momssats på fødevarer helt generelt.
3
3.1
HVORDAN KAN OG MÅ MOMSREGLERNE ÆNDRES
De retlige rammer
Momssystemdirektivet fastsætter, at medlemsstaterne (herunder Danmark) kan benytte sig af differen-
tierede satser på en række varer og ydelser, herunder anvende to reducerede satser på ned til 5 %,
anvende én super-reduceret sats på under 5 %, samt anvende én nulsats for essentielle varer og ydel-
ser (med ret til fradrag).
4
Momssystemdirektivet indeholder en opregning af de kategorier af varer og ydelser, på hvis levering
nedsatte momssatser kan anvendes i overensstemmelse med ovenstående. Levnedsmidler er en af
disse kategorier, hvorpå en differentieret momssats kan anvendes.
5
3.2
Afgrænsning og grænsetilfælde
4
5
Rådets Direktiv (EU) 2022/542 artikel 98.
Rådets Direktiv (2006/112/EF), bilag III, punkt 1.
2
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Henvendelse af 14/6-24 fra Plantebranchen om åbent brev til skatteministeren om at indføre reduceret moms på plantebaserede fødevarer
2881753_0005.png
Når medlemsstaterne anvender de nedsatte satser og fritagelser, der er fastsat i momsdirektivet, kan
medlemsstaterne anvende den kombinerede nomenklatur (KN) eller den aktivitetstilknyttede produkt-
klassifikation (CPA), eller begge til at fastsætte, hvad den pågældende kategori præcist dækker.
6
Ligeledes følger det af retspraksis, at medlemsstaterne kan anvende KN, når de anvender de nedsatte
satser, hvor det drejer sig om varekategorier, for at fastsætte, hvad den pågældende kategori præcist
dækker. Yderligt fremgår det af retspraksis, at anvendelsen af KN er kun én blandt flere måder at fast-
sætte, hvad den pågældende kategori præcist dækker.
7
Der er således mulighed for at have en reduceret momssats på fødevarer helt generelt, en fødevare-
gruppe i kombinerede nomenklatur (KN), en undergruppe heraf, specifikke KN koder, eller en anden
definition såsom plantebaserede kød- og fiskfrie alternativer, plantebaserede mejeri alternativer eller en
helt anden definition.
Det afgørende er dog, at den udvalgte varekategori kan defineres og afgrænses præcist, samt at den
udvalgte varekategori ikke tilsidesætter princippet om afgiftsneutralitet.
3.3
Afgiftsneutralitet
Det følger af fast retspraksis, at princippet om afgiftsneutralitet er til hinder for, at sammenlignelige varer
eller tjenesteydelser, som konkurrerer indbyrdes, behandles momsmæssigt forskelligt.
Ifølge EU Domstolen er der dog ikke noget til hinder for, at f.eks. anvendelsen af reducerede momssat-
ser på frisk bagværk og kager, der udelukkende af fastsat på baggrund af holdbarhedsdato (ikke over-
stiger 45 dage). Det afgørende er hvorvidt en gennemsnitsforbruger anser bagværk og kager med en
udløbsdato, der ikke overstiger 45 dage som sammenlignelig med bagværk og kager med en udløbs-
dato på over 45 dage, og om hvorvidt førstnævnte i en gennemsnitsforbrugers øjne kan substitueres af
sidst nævnte vare.
8
Det er således vores opfattelse, at der ikke er noget til hinder for, f.eks. at pålægge bælgfrugter, plan-
tebaserede kød- og fiskfrie alternativer, plantebaserede mejeri alternativer eller for dens sags skyld
økologiske grøntsager en reduceret momssats, hvis der ud fra en gennemsnitsforbrugers betragtning
er tale om to forskellige varer, hvor de nævnte varer ikke virker som substitutter for f.eks. kød, fisk,
mejeriprodukter og ikke-økologiske grøntsager.
Særligt for plantebaserede alternativer til f.eks. kød, fisk, mejeriprodukter eller mælk, er det vores vur-
dering, at en reduceret momssats på sådanne varekategorier (plantebaserede alternativer) ikke vil være
i strid med neutralitetsprincippet, da det er vores vurdering, at en gennemsnitsforbruger vil betragte
f.eks. kødprodukter og plantebaserede kød alternativer som forskellige varer, hvor førstnævnte ikke kan
substitueres af sidstnævnte, men alene fungerer som et alternativ hertil. Hertil kommer at det f.eks. ikke
er tilladt at plantebaserede produkter såsom havredrik, soyadrik mv. refererer til noget med ”mælk”, da
6
7
Rådets Direktiv (EU) 2022/542 artikel 98, stk. 4
Sag C-499/16, AZ mod Minister Finansów, præmis 25
8
Sag C-499/16, AZ mod Minister Finansów, præmis 29-36
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Henvendelse af 14/6-24 fra Plantebranchen om åbent brev til skatteministeren om at indføre reduceret moms på plantebaserede fødevarer
2881753_0006.png
ordet ”mælk” er beskyttet af EU forordning 13/08/2013
9
, samt hele diskussionen for EU-Parlamentet i
2023 omkring hvorvidt plantebaserede produkter må anvende betegnelser som f.eks. ”pølse”, steak”,
”burger”, ”schnitzel”.
10
Det er således tydeligt, at der ikke er tale om ”ens” varer, men alene alternativer, der ikke fungerer som
substitutter, hvorfor det efter vores vurdering ikke vil være i strid med neutralitetsprincippet at anvende
en reduceret momssats for sådanne produktkategorier.
3.4 (Stats)støtte
Ifølge Rådets direktiv (EU) 2022/542 om ændring af direktiv 2006/112/EF og (EU) 2020/285 for så vidt
angår satser for merværdiafgiften, så fremgår det af betragtning (4), at de retlige rammer, der giver
mulighed for at anvende nedsatte satser, bør generelt være i overensstemmelse med andre EU-politik-
ker såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 (”EU4Health-programmet”) og
meddelelsen fra Kommissionen af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt.
Yderligere fremgår det af betragtning (4), at medlemsstaterne endvidere bør have mulighed for at bi-
drage til en klimaneutral og grøn økonomi ved at anvende nedsatte satser på f.eks. miljøvenlige leve-
ringer.
Det fremgår at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 artikel 4 følgende:
”De generelle mål, der er omhandlet i artikel 3, skal forfølges gennem følgende specifikke mål for at
sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed i alle Unionens politikker og aktiviteter i over-
ensstemmelse med One Health-tilgangen, hvor det er relevant:
a) i synergi med andre relevante EU-tiltag, at støtte tiltag til sygdomsforebyggelse, til sundheds-
fremme og til håndtering af sundhedsdeterminanter, herunder ved at reducere sundhedsskader
som følge af misbrug af ulovlige stoffer og afhængighed, at støtte tiltag til afhjælpning af ulighe-
der på sundhedsområdet, at forbedre sundhedskompetencer, at forbedre patientrettigheder,
patientsikkerhed, kvaliteten af plejen og grænseoverskridende sundhedsydelser og at støtte
tiltag til forbedring af overvågning, diagnosticering og behandling af overførbare og ikkeoverfør-
bare sygdomme, navnlig kræft og kræft hos børn, samt at støtte tiltag til forbedring af den men-
tale sundhed, med særlig vægt på nye plejemodeller og udfordringer i forbindelse med langtids-
pleje, med henblik på at styrke modstandskraften hos sundhedssystemerne i Unionen”. (under-
streget her)
Af artikel 12 fremgår følgende:
”Kun tiltag, der gennemfører de mål, der er anført i artikel 3 og 4, navnlig tiltag fastsat i bilag I, er beret-
tiget til støtte.”
9
Det fremgår f.eks. af www.mejeri.dk, at plantedrikke har ”intet med mælk at gøre, og de kan ikke anvendes som fuldgyldige
alternativer til komælk. Link:
Plantedrikke kan ikke erstatte mælk - Mejeri
4
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Henvendelse af 14/6-24 fra Plantebranchen om åbent brev til skatteministeren om at indføre reduceret moms på plantebaserede fødevarer
2881753_0007.png
Af listen over mulige støtteberettigede tiltag fastsat i artikel 12, bilag I, fremgår under punkt e) følgende:
”støtte til medlemsstaternes tiltag inden for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse gennem hele en
persons levetid og ved at adressere sundhedsrisikofaktorer, såsom fedme, usund kost og fysisk inakti-
vitet”. (understreget her)
Det er vores vurdering, at en reduceret momssats for visse kategorier af plantebaserede fødevarer vil
falde ind under mulige støtteberettigede tiltag fastsat i artikel 12, bilag I. Det vil særligt være planteba-
serede fødevarer, som vil blive anset som værende sundhedsfremmende og plantebaserede fødevarer
der sikrer sygdomsforebyggelse, fx fordi de kan være kilde til fibre.
Derudover har EU-landene i forhold til den europæiske grønne pagt, der er en pakke med politiske
initiativer, der skal bane vejen for EU's
grønne omstilling,
forpligtet sig til at opnå klimaneutralitet se-
nest i 2050 og derved opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen. Den europæiske grønne pagt er
EU's strategi for at nå 2050-målet. Et af initiativerne i den grønne pagt er ”Fra
jord til bord”.
Det vigtigste mål for EU's jord til bord-politik er at gøre Europas fødevarer sundere og mere bæredygtige.
Det skal blandt andet ske ved, at EU ændrer på, hvordan fødevarer produceres og forbruges i Europa,
fx med henblik på at:
•
•
reducere fødevaresystemernes miljøaftryk
blive ved med at sikre sunde og prismæssigt overkommelige fødevarer, også for de kommende
generationer.
11
Da plantebaserede fødevarer, herunder plantebaserede kød- og fiskfrie alternativer, plantebaserede
mejeri alternativer, inkl. plantedrikke, alt andet lige vil have en gavnlig effekt på den grønne omstilling,
samt hjælpe med at reducere fødevaresystemets miljøaftryk, er det vores vurdering, at en reduceret
momssats for f.eks. plantebaserede kød- og fiskfrie alternativer, plantebaserede mejeri alternativer, inkl.
plantedrikke ikke skal anses som værende statsstøtte, da en reducering af momssatsen fx kan begrun-
des i de hensyn og politiske initiativer som fx fremgår af den grønne pagt. Herunder vil visse kategorier
af plantebaserede fødevare ligeledes kunne begrundes af de hensyn, der fremgår af EU4Health-pro-
grammet.
Med venlig hilsen
Morten Roland Egesberg
Senior Manager
Flemming Lind Johansen
Partner
11
Fra jord til bord - Consilium (europa.eu)