Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 279
Offentligt
2881275_0001.png
12. juni 2024
J.nr. 2023 - 5500
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
Til Finansudvalget
Som bekendt har Skattestyrelsen med bistand fra Kammeradvokaten og en række uden-
landske advokatfirmaer anlagt et større antal civilretlige søgsmål med henblik på at tilbage-
føre så mange som muligt af de ca. 12,7 mia. kr., der blev udbetalt af det daværende SKAT
i forbindelse med uberettiget refusion af angivelig indeholdt udbytteskat og de ca. 0,9 mia.
kr., der er udbetalt i forbindelse med den såkaldte Bankordning.
I forlængelse af
akt. 141 af 29. juni 2023
oversendes et nyt aktstykke med opdaterede ud-
gifts- og provenuskøn for de civilretlige tiltag i udbyttesagen. Kammeradvokaten fastholder
det samlede udgifts- og provenuskøn fra slutningen af 2022. Kammeradvokaten skønner
således fortsat med betydelig usikkerhed, at udgifterne til de civilretlige tiltag i udbyttesagen
kan udgøre op mod ca. 4,3 mia. kr. inkl. risici, og at der vil kunne hjemføres op mod ca.
8,5-9,5 mia. kr. Der er ved udgangen af 2023 afholdt udgifter for ca. 2,7 mia. kr. og bogført
provenu for ca. 1,8 mia. kr.
Kammeradvokaten har samtidig foretaget en opdatering af risikobilledet, hvilket har med-
ført, at skønnet over risici er nedjusteret fra 0,6 til 0,5 mia. kr. som følge af, at en række
risici er blevet aktualiseret. Som følge heraf er udgifterne til kendte aktiviteter tilsvarende
opjusteret. Sammen med forrykkelser af aktiviteter i sagsførelsen medfører det, at udgifts-
skønnet til kendte aktiviteter i 2024 isoleret set er opjusteret med 81 mio. kr., som fortsat
ligger inden for det samlede udgiftsskøn på 4,3 mia. kr.
På baggrund af det opdaterede udgiftsskøn er der behov for, at der nu tilføres finansiering
for, at Skattestyrelsen kan fortsætte indsatsen i 2024. Forholdene i sagen er fortsat usikre,
og det kan ikke udelukkes, at vil blive behov for yderligere finansiering senere på året. Det
skyldes, at der er tale om et særdeles kompliceret og uforudsigeligt sagskompleks, og at der
på finansloven alene afsættes bevilling til kendte aktiviteter.
I takt med at sagskomplekset nu er mere fremskredet, er der dog et bedre grundlag end
tidligere for at skønne over udgifterne i den videre sagsførelse.
Jeppe Bruus
/Mikkel Dirks
DK 1402 – København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail [email protected]
www.skm.dk