SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Opfølgning på Dansk Økonomi, forår 2023

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 277
Offentligt

Opfølgning på

Dansk Økonomi,

forår 2023

–

Regneprincipper for

selskabsskatten

Formandskabet præsenterer i

Dansk Økonomi, forår 2023

en vurdering af ministeriernes regneprin-

cipper for ændringer i selskabsbeskatningen. De vurderer overordnet, at ministerierne indregner de

væsentligste adfærdskanaler, herunder de skønnede effekter på investeringsomfanget og arbejdsud-

buddet. Formandskabet fremlægger imidlertid tre konkrete anbefalinger til ændringer i regneprincip-

perne:

International overskudsflytning:

Der indregnes et mindre bidrag til den adfærdsdrevne

effekt på de offentlige finanser fra ændringer i omfanget af international overskudsflytning,

end det aktuelt er tilfældet.

Svar: Ministerierne vil på baggrund af anbefalingen og som led i det igangværende opdate-

rings- og udviklingsarbejde genbesøge semielasticiteten, så der bl.a. tages højde for multi-

nationale selskabers andel af skattebasen i Danmark, OECD-aftalen om global minimums-

beskatning mv.

Nedvæltning i lønningerne:

Det bør lægges til grund, at ejere og lønmodtagere bærer byr-

den ved selskabsskatten ligeligt.

Svar: Ministerierne anerkender, at hovedparten af empirien indikerer, at lønmodtagere ikke

bærer den fulde byrde. Tilgængelig empiri må imidlertid tolkes således, at den primært bely-

ser det kortere sigt. Ministeriernes beregningsmetode har til formål at belyse virkningerne

på lang sigt, og her vurderes den nuværende tilgang at være et retvisende udgangspunkt.

Højere private lønninger og offentlige finanser:

Det lægges til grund, at private lønstig-

ninger er neutrale for den finanspolitiske holdbarhed.

Svar: Ministerierne vurderer indtil videre fortsat, at der bør indregnes en effekt på de offent-

lige finanser fra private lønstigninger, men noterer formandskabets vurdering af, at højere

private lønninger isoleret set ikke bør medføre en forbedring af de offentlige finanser. Skøn-

net vil blive genbesøgt i forbindelse med det igangværende opdaterings- og udviklingsar-

bejde.

Afslutningsvist nævner formandskabet, at det vil være hensigtsmæssigt med en samlet og lettilgæn-

gelig dokumentation af regneprincipperne.

Finansministeriet og Skatteministeriet vil gerne kvittere for De Økonomiske Råds omfattende og grun-

dige kapitel om virkninger af selskabsbeskatningen. I det følgende svares på formandskabets tre an-

befalinger til justeringer af adfærdsantagelserne

efter ”følg eller forklar”-princippet.

Ministerierne arbejder løbende med at opdatere og forbedre de regneprincipper, som anvendes til at

foretage økonomiske konsekvensvurderinger af økonomisk politik. Der er igangsat et større eftersyn

Opfølgning på

Dansk Økonomi, forår 2023

–

Regneprincipper for selskabsskatten · Juni 2024

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Opfølgning på Dansk Økonomi, forår 2023 – Regneprincipper for selskabsskatten

af regneprincipperne for selskabsskatten. Baggrunden for eftersynet er blandt andet formandskabets

anbefalinger i

Dansk Økonomi, forår 2023,

ny viden på området siden fastsættelsen af de nuværende

regneprincipper og behovet for at indarbejde OECD-aftalen om international minimumsbeskatning.

Som led i eftersynet udarbejdes en ny dokumentation af regneprincipperne.

1. International overskudsflytning

Formandskabet vurderer, at ministeriernes regneprincipper overvurderer provenueffekten af en æn-

dring i selskabsskattesatsen som følge af international overskudsflytning.

Formandskabet anbefaler at nedjustere følsomheden, hvormed multinationale selskaber lokaliseret i

Danmark flytter overskud, når selskabsskatten ændres.

Skatteministeriet og Finansministeriet modellerer følsomheden i overskudsflytning blandt multinatio-

nale selskaber lokaliseret i Danmark, når selskabsskatten ændres, med en semielasticitet på 1,37.

Det betyder grundlæggende, at rapporteret selskabsskattepligtigt overskud isoleret set forventes at

vokse (falde) med 1,37 pct., hvis selskabsskattesatsen sænkes (hæves) med 1 pct.-point. Et multina-

tionalt selskab med et rapporteret overskud på 10.000 kr. i Danmark ved den nuværende selskabs-

skattesats på 22 pct., forventes dermed at rapportere et overskud på 10.137 kr. i Danmark ved en

selskabsskattesats på 21 pct. Omvendt forventes den samme virksomhed at rapportere et overskud

på 9.863 kr. i Danmark ved en selskabsskattesats på 23 pct.

Den anvendte semielasticitet er estimeret på baggrund af data for europæiske multinationale selska-

ber i årene 1999-2000 (Huizinga og Laeven, 2008) og er udarbejdet for hvert enkelt land, herunder

Danmark.

Det har hidtil været vurderingen, at den anvendte semielasticitet overordnet set er konsistent med en

række andre studier, herunder for eksempel metastudiet af Beer m.fl. (2020), hvis centrale estimat er

en semielasticitet på ca. 1 baseret på 37 tidligere studier. De viser, at der har været en tendens til

mere overskudsflytning i senere år, idet konsensusestimatet for semielasticiteten udgør ca. 0,6 i

1990, mens den udgør 1,5 i 2015.

Tørsløv m.fl. (2023) finder i et nyere studie, at selskaber knyttet til multinationale (amerikanske) virk-

somheder, som er placeret i skattely, over en længere periode er blevet markant mere profitable end

deres selskaber, der ikke er placeret i skattely. Således skønnes forholdet mellem overskud og løn for

selskaber i skattely siden 1960-

og 1970’erne at være vokset fra omkring 50 pct. til

346 pct. i 2015,

mens det for selskaberne udenfor skattely har været relativt konstant.

Der er en tendens til, at der sker relativt mere overskudsflytning til og fra mindre europæiske lande

sammenlignet med større lande. Huizinga og Laeven (2008) finder, at semielasticiteten i Tyskland,

Frankrig, Spanien, Italien og Storbritannien er under 1, mens semielasticiteten skønnes at være over

1 i Danmark, Belgien, Holland og Portugal. Desuden er den skønnede semielasticitet på 1,37 i Dan-

mark højere end det uvægtede gennemsnitlige skøn blandt europæiske lande, som udgør 1,31. Væg-

tes gennemsnittet med udgangspunkt i det aggregerede overskud på tværs af lande præsenteret i

artiklen, er den gennemsnitlige semielasticitet betydeligt lavere (ca. 0,72), idet de store lande har la-

vere semielasticiteter og mere overskud.

Opfølgning på

Dansk Økonomi, forår 2023

–

Regneprincipper for selskabsskatten · Juni 2024

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Opfølgning på Dansk Økonomi, forår 2023 – Regneprincipper for selskabsskatten

Formandskabet anbefaler, at semielasticiteten for overskudsflytning skal korrigeres for multinationale

selskabers skattepligtige indkomst som andel af det samlede selskabsskattegrundlag. På baggrund af

data fra Skatteministeriet i perioden 2007-2014 skønnes at udgøre 50-70 pct. Nyere tal fra Skattemi-

nisteriet og Danmarks Statistik viser, at andelen af multinationale selskabers skattepligtige indkomst

udgjorde ca. 54-64 pct. i perioden 2017-2020.

Skatteministeriet og Finansministeriet finder i overensstemmelse med formandskabets anbefaling, at

der fremover bør tages højde for, at det kun er multinationale selskaber, der flytter overskud. Det er

dog et stort og komplekst arbejde at korrigere de nuværende skøn på en retvisende måde, og det er

ikke éntydigt, om en revision vil medføre en stigning eller fald i semielasticiteten. For det første peger

de nyere studier på, at mængden af overskudsflytning blandt multinationale selskaber er steget i de

senere år (Beer m.fl., 2020; Tørsløv m.fl., 2023). For det andet kommer, at en lille åben økonomi som

den danske skønnes at have relativt mere overskudsflytning end gennemsnittet i EU og USA (Hui-

zinga og Laeven, 2008). Det er på den baggrund ministeriernes vurdering, at det på nuværende tids-

punkt ikke kan konkluderes entydigt, om en korrektion af den nuværende semielasticitet, der er skøn-

net pba. data fra 1999-2000 for multinationale selskaber i Danmark, vil indebære et mere retvisende

billede af niveauet for overskudsflytning til og fra Danmark i dag.

Som formandskabet anbefaler, bør semielasticiteten med jævne mellemrum justeres i takt med, at

der akkumuleres opdateret viden fra nyere studier, når der vurderes at være klar opbakning til det i

litteraturen. Semielasticiteten vil blive genbesøgt som led i det opdaterings- og udviklingsarbejde med

modelleringen af ændringer i selskabsskatten, der bl.a. skal tage højde for OECD-aftalens spor 2 om

minimumsbeskatning af store multinationale koncerner,

jf. nedenfor.

Opdaterings- og udviklingsarbejde

Skatteministeriet og Finansministeriet undersøger i øjeblikket, hvordan en opdateret modellering skal

tage højde for OECD-aftalens spor 2 om en global standard for effektiv minimumsbeskatning af store

multinationale koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro, som i medfør af EU-direktivet om

samme fra december 2022 blev implementeret 1. januar 2024. Direktivet skal bidrage til at etablere

en global bund under den

effektive

selskabsskat på 15 pct.

Den globale bund under selskabsskatten reducerer større virksomheders incitament til at flytte over-

skud til lande med lave selskabsskattesatser, og det skønnes med en vis usikkerhed isoleret set at

give anledning til et dansk merprovenu. Minimumsbeskatningen vil samtidig skabe incitament for lav-

skattelande til at hæve deres selskabsskattesatser og sikre deres selskabsskattebase, hvorved den

skadelige skattekonkurrence mellem landene begrænses. OECD-aftalen om international beskatning

fra oktober 2021 har to spor, men skal betragtes som en samlet løsning. Spor 1, der vedrører omfor-

deling af beskatningsret af de største og mest profitable multinationale koncerner, forventes isoleret

set at være forbundet med et mindreprovenu for Danmark.

OECD-aftalens spor 2 betyder, at større virksomheder som minimum skal betale skat svarende til 15

pct. af deres regnskabsmæssige overskud, uanset hvor disse overskud bogføres. Det betyder, at

mængden af overskudsflytning må forventes at falde markant globalt, hvorfor det empiriske erfarings-

grundlag for så vidt angår overskudsflytning skal anvendes med omtanke fremadrettet. Det indebæ-

rer, at udgangspunktet for det strukturelle danske selskabsskattegrundlag indtræder i en ny økono-

misk ligevægt, hvor det ikke er entydigt, om følsomheden ift. overskudsflytning vil falde eller stige, ef-

ter at spor 2 er implementeret globalt. For selvom den globale mængde af overskudsflytning må for-

modes at falde markant, må det også forventes, at virksomheder i højere grad end tidligere overvejer

Opfølgning på

Dansk Økonomi, forår 2023

–

Regneprincipper for selskabsskatten · Juni 2024

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Opfølgning på Dansk Økonomi, forår 2023 – Regneprincipper for selskabsskatten

Danmark ift. placering af overskud, når den danske (nominelle) selskabsskattesats nu er tættere på

det effektive minimumsniveau end tidligere.

Som følge af implementeringen af OECD-aftalens spor 2 indarbejdes foreløbigt, at mængden af over-

skudsflytning primært påvirkes ved ændringer i selskabsskatten fra 15 pct. og opefter. Ved ændringer

fra 15 pct. og nedefter lægges derfor til grund, at mængden af overskudsflytning vil være beskeden.

2. Nedvæltning i lønningerne

I forbindelse med beregninger af adfærdseffekter ved ændringer i selskabsskattesatsen lægger Skat-

teministeriet og Finansministeriet til grund, at lønmodtagerne bærer hele byrden ved selskabsskatten

via investeringsforvridningen og den afledte virkning på produktivitet og det generelle lønniveau. I til-

bageløbsfaktoren

–

og dermed virkningen på de offentlige finanser

–

tages der dog højde for, at en

andel af selskabsskatten nedvæltes til ejerne.

Formandskabet anbefaler, at det i adfærdsberegningen i stedet lægges til grund, at lønmodtagere

bærer halvdelen af byrden, hvormed ejerne vil bære den anden halvdel af byrden.

Der er en lang række forhold, der påvirker virksomhedernes prissætning og lønpolitik mv. på kort sigt,

hvilket gør det vanskeligt at påvise virkningen af konkrete skatte- og afgiftsforhøjelser og -nedsættel-

ser empirisk.

Hovedparten af de empiriske studier indikerer, at lønmodtagerne i praksis bærer mellem 50 og 75 pct.

af byrden ved selskabsskatten. Betydningen af investeringsforvridningen og dermed graden af ned-

væltning på lønmodtagerne må dog forventes at værre større i en lille og åben økonomi som den

danske, hvor kapital er meget mobil på tværs af landegrænser, og derfor relativt mere følsom over for

den effektive selskabsbeskatning, end i store lande, som en stor del af de empiriske studier bygger

på.

En nedvæltningsgrad på 50-75 pct. skal endvidere ses i lyset af, at en del af selskabsskatteprovenuet

vedrører immobil overnormal profit, hvor skatten ikke forvrider investeringsbeslutningen. For den del

af selskabsskatteprovenuet, der udgøres af lokalitetsspecifik overnormal profit, må det forventes, at

ejerne bærer byrden. Det er svært at sige, hvor meget ren profit der er strukturelt, men det må anta-

ges at være relativt beskedent. Derfor vil lønmodtagerne på lang sigt bære en større andel af byrden

fra selskabsskatten.

Når ministerierne i beregningen af ændringer i investerings- og lokaliseringsadfærd (”adfærdsbereg-

ningen”) vælger at lægge til grund, at lønmodtagerne bærer byrden ved ændringer i selskabsskatten,

er det således med fokus på det lange sigte. De empiriske studier vurderes som udgangspunkt at

fange (relevante) kortsigtede effekter, mens effekterne på lang sigt

–

når kapitalapparatet har tilpas-

set sig fuldt

–

er vanskelige at isolere empirisk. Hovedårsagen til, at lønmodtagerne i adfærdsbereg-

ningen forudsættes at bære byrden ved ændringer i selskabsskatten, er således et valg om at foku-

sere på strukturelle effekter, som tager udgangspunkt i teoretiske overvejelser vedrørende effekterne

af den langsigtede tilpasning.

Empiriske studier

Den empiriske evidens, som graden af lønnedvæltning i ministeriernes beregninger af ændringer i

selskabsskatten er baseret på, er bl.a. gennemgået i besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 150 (Alm. del)

Opfølgning på

Dansk Økonomi, forår 2023

–

Regneprincipper for selskabsskatten · Juni 2024

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Opfølgning på Dansk Økonomi, forår 2023 – Regneprincipper for selskabsskatten

af 15. februar 2021, FIU spørgsmål nr. 500 (Alm. del) af 5. september 2016 og i det tekniske bag-

grundsnotat,

BNP-virkning ved ACE,

som er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside. En over-

sigt over den empiriske litteratur vedrørende virkningerne af selskabsskat kan ses i

boks 1.

Det be-

mærkes, at det kan være vanskeligt at oversætte disse empiriske konklusioner til danske forhold,

hvorfor det kan være svært at konkludere noget entydigt.

Boks 1

Empiriske studier påviser høj grad af overvæltning af selskabsskatten i lønningerne

Desai et al. (2007) estimerede på basis af data for 50 lande for perioden 1989-2004, at mellem 45 og 75 pct. af byr-

den ved selskabsskatten bæres af lønmodtagerne i form af lavere løn.

Hasset og Mathur (2010) fandt, at en stigning i selskabsskatten på 1 pct. reducerer timelønningerne med 0,5-0,6

pct. Hasset og Mathur (2006) fandt desuden at lønningerne påvirkes mere af selskabsskatten i små lande.

Det er i

overensstemmelse med Harberger (2006), der argumenterer, at i små lande, der er pristagere på kapital- og vare-

markederne, bærer lønmodtagerne mere end den fulde byrde af selskabsskatten.

Liu og Altshuler (2013) påviser, at variation i den marginale effektive selskabsskat i USA over tid og på tværs af

brancher påvirker timelønningerne. Deres estimater viser, at en forøgelse af selskabsskatteprovenuet med 1$ redu-

cerer lønningerne med omkring 60 cent.

I et nyere studie udnytter Fuest et al. (2018) variation i lokale selskabsskattelettelser i Tyskland til at estimere ned-

væltningen af selskabsskatten i lønningerne. De viser, at lønmodtagerne samlet set bærer 51 pct. af byrden ved

ændringer i selskabsskatten i Tyskland, men en betydelig højere andel ved lokal lønfastsættelse. Det er konsistent

med en tidligere version af studiet fra 2015, hvor forfatterne viste, at virksomheder med lokal lønfastsættelse i gen-

nemsnit nedvælter 1,21 euro i lønningerne for hver 1 euro stigning i selskabsskatten.

Det bemærkes, at en ”over-

sættelse” af studiets resultater

forudsætter, at der gøres antagelser om selskabsskattegrundlagets størrelse. Det vil

sige, at de rapporterede estimater ikke kan anvendes direkte.

Arulampalam et al. (2012) viste på baggrund af mikrodata for selskaber i 9 europæiske lande, at 49 pct. af byrden

ved selskabsskatten bliver overvæltet på lønmodtagerne. Arulampalam et al. pointerer, at dette kun omfatter den

direkte effekt på lønninger, mens indirekte virkninger via priser og øget produktivitet ikke er inkluderet i deres esti-

mat.

Formandskabet lægger i deres undersøgelse vægt på nyere udenlandske studier (Fuest mfl., 2018;

Dwenger m.fl., 2017; Serrato og Zidar, 2023; Gale og Thorpe, 2022; Alstadsæter m.fl., 2022; Carbon-

nier m.fl., 2022; Knaisch og Poschel, 2023) som viser, at lønmodtagere og selskabsejere begge bæ-

rer en del af byrden ved ændringer i selskabsskatten.

Formandskabets anbefaling er særligt baseret på det empiriske studie af Fuest m.fl. (2018), som pe-

ger på en gennemsnitlig nedvæltningsgrad på 51 pct. Studiet analyserer virkningen af 18.000 kom-

munale selskabsskatteændringer i 10.000 tyske kommuner i perioden 1993-2012. De anvender et pa-

nel af lønmodtagere og virksomheder til forskellige difference-in-difference-analyser.

Empiriske studier på baggrund af udenlandske data bør i almindelighed kvalificeres, før de anvendes

i en dansk sammenhæng. Det gælder særligt, når de udenlandske studier er foretaget for store lande.

I den konkrete sammenhæng med selskabsskatten er det blandt andet vigtigt at forholde sig til, om

landene adskiller sig markant i forhold til kapitalens mobilitet, løndannelsen og selskabsstrukturen.

Opfølgning på

Dansk Økonomi, forår 2023

–

Regneprincipper for selskabsskatten · Juni 2024

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Opfølgning på Dansk Økonomi, forår 2023 – Regneprincipper for selskabsskatten

Fuest m.fl. (2015) viser i en tidligere version af studiet fra 2018, at virksomheder med lokal lønfast-

sættelse i gennemsnit nedvælter 1,21 euro i lønningerne for hver 1 euro stigning i selskabsskatten,

hvilket er betydeligt højere end det samlede skøn.

Fuest m.fl. (2018) finder ligeledes, at nedvæltnin-

gen er højere ved lokal lønfastsættelse. Variationen i estimaterne, når der kigges isoleret på virksom-

heder med lokal lønfastsættelse, tyder på, at en betydelig andel tyske virksomheder ikke kan fast-

sætte lønninger lokalt. Det danske arbejdsmarked er omvendt kendetegnet ved fleksible ansættelses-

vilkår og en høj grad af lokal lønfastsættelse,

jf. Beskæftigelsesministeriet (2017). Fleksibelt og tilpas-

ningsdygtigt arbejdsmarkedssystem.

Sammenholdt med resultaterne i studiet af Fuest m.fl. (2015,

2018) taler det for, at graden af lønnedvæltning som følge af høj grad af lokal løndannelse isoleret set

må forventes at være relativt høj i Danmark.

Det bemærkes, at virksomheder med ansatte i flere kommuner muligvis ikke har samme adgang til at

foretage diskretionære ændringer i lønnen for ansatte i en kommune, hvor der har været ændringer i

selskabsskattesatsen, og samtidig holde lønnen uændret i en anden kommune. Forfatterne tester

dette og finder betydeligt højere effekter for virksomheder med aktiviteter i kun én kommune end i

virksomheder med aktiviteter i flere kommuner.

Teoretisk set burde lokale selskabsskatter ikke medføre lokale forskelle i lønningerne af betydning, da

en forventelig meget høj grad af arbejdskraftmobilitet på tværs af kommuner må forventes at føre til

en ensartet national løndannelse, i takt med at kapitalapparatet i de enkelte kommuner tilpasser sig.

Der er imidlertid friktioner på arbejdsmarkedet og i løndannelsen, der kan medføre, at selv lokale

skatter kan have indflydelse på løndannelsen i det mindste på kort sigt.

Skatteministeriet og Finansministeriet læser således resultaterne i Fuest (2018) som et underkants-

skøn, der viser, at nedvæltningen af selskabsskatter på lønmodtagerne er lavere på kort sigt som

følge af, at kapitalapparatet først kan tilpasses på længere sigt. Det indebærer, at ejerne må bære en

del af byrden på kort sigt. Ministeriernes effektberegninger af ændringer i selskabsskatten har imidler-

tid primært fokus på det længere sigte.

Adfærdsberegning

Adfærdseffekterne modelleres med udgangspunkt i det langsigtede perspektiv, hvor en forhøjelse af

selskabsbeskatningen vil medføre færre investeringer og dermed en gradvis reduktion i kapitalappa-

ratet over en længere periode. Reduktionen i kapitalapparatet mindsker produktiviteten, hvormed virk-

somhederne sænker lønningerne yderligere ift. den initiale, kortsigtede løntilpasning. Samlet set bety-

der det, at lønmodtagerne på lang sigt forventes at bære hovedparten af byrden ved selskabsskatten.

Effekter præsenteret i empiriske studier kan ofte karakteriseres som effekter på kortere sigt, hvilket

skal ses i lyset af, at det er vanskeligt at isolere og estimere strukturelle effekter, særligt når de ende-

lige effekter først indtræffer lang tid efter politikændringen. Der er således et trade-off mellem at an-

vende kortsigtede effekter, som er velidentificerede, men mindre interessante fra et strukturpolitisk

synspunkt, og langsigtede effekter, som er vanskeligere at identificere, men mere interessante fra et

strukturpolitisk synspunkt.

Det er også tilfældet ved en ændring af selskabsskatten, som i første omgang vil påvirke ejerne af

virksomhederne, men som på længere sigt i vidt omfang forventes at blive nedvæltet i lønnen. Det

I Fuest m.fl. (2015) skønnes den samlede nedvæltningsgrad at udgøre 40 pct.

Opfølgning på

Dansk Økonomi, forår 2023

–

Regneprincipper for selskabsskatten · Juni 2024

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Opfølgning på Dansk Økonomi, forår 2023 – Regneprincipper for selskabsskatten

taler for, at der strukturelt sker en større grad af lønnedvæltning end de empiriske studier umiddelbart

foreskriver.

Skatteministeriet og Finansministeriet finder, at det principielt er muligt at indarbejde en tilpasningspe-

riode med delvis nedvæltning i lønninger/overskud og overvæltning i priser, som gradvist ændrer sig

over tid, og at der er en mulighed for, at det kan indebære mere præcise effektskøn på kort sigt. Ge-

nerelt har ministerierne imidlertid det hensyn, at regneprincipper skal være let anvendelige og gen-

nemskuelige. Med det udgangspunkt vurderer Skatteministeriet og Finansministeriet, på linje med for-

mandskabet, at den nuværende modellering på relativt simpel vis fanger de væsentligste adfærdsef-

fekter, og at dette gøres på en måde, der samlet set giver retvisende skøn for de langsigtede effekter

ved ændringer i selskabsskatten.

Skatteministeriet og Finansministeriet undersøger løbende modelleringen af adfærdsændringer i sel-

skabsskatten, herunder graden af lønnedvæltning, og resultaterne i Fuest m.fl. (2018) er et vigtigt

skridt på vejen til at forstå effekterne af ændringer i selskabsskattesatsen på lønningerne. Det er dog

vurderingen, at skønnet i Fuest m.fl. (2018), som er baseret på tyske kommunedata, ikke uden videre

kan indarbejdes i en dansk og national sammenhæng. Forfatterne anfører selv, at deres resultater

sandsynligvis er relevante for lande, hvor der anvendes lokale eller regionale selskabsskatter.

Tilbageløbsberegning

Tilbageløbsfaktoren angiver, hvor meget skatteindtægterne vil ændre sig ved uændret adfærd, når

husholdningernes disponible indkomst, forbrugsmulighed eller virksomhedernes overskud mv. æn-

dres som følge af ændringer i selskabsskatten.

Tilbageløbsfaktoren, der anvendes i selskabsskattemodellen, er skønnet med udgangspunkt i, at der

kan være overnormal profit til ejerne, således at de forventes at bære en del af byrden,

jf. den empiri-

ske litteratur.

Tilbageløbsfaktoren kan således anses som en måde at indregne indirekte effekter på

de offentlige finanser, når selskabsskatten ændres.

Ved ændringer i erhvervsskatter er der tre forskellige scenarier for overvæltning/nedvæltning, der alle

påvirker tilbageløbet forskelligt:

Skatten overvæltes i afsætningspriserne.

Skatten nedvæltes i aflønningen af produktionsfaktorerne (typisk lønninger).

Skatten nedvæltes i virksomhedernes overskud.

På kort sigt forventes der ikke at være fuld overvæltning eller fuld nedvæltning, men en kombination

heraf. Forudsættes det på længere sigt, at erhvervenes produktion og udbud kan tilpasses fleksibelt,

vil ændringer i selskabsskatten hovedsageligt nedvæltes i det generelle lønniveau. Der vil imidlertid

være en række tilfælde af immobil profit (fx jordrente), såsom jordbesiddelse (fx landbrugere) og rå-

stofindvinding (fx Nordsøen), hvor produktion eller udbud er mindre fleksibelt selv på længere sigt.

Der kan det være mere retvisende med en antagelse om delvis nedvæltning i virksomhedernes over-

skud, eller delvis overvæltning i priser, såfremt det internationale marked ikke vurderes at kunne ken-

detegnes ved fuldkommen konkurrence.

For erhverv, der afsætter en væsentlig del af deres varer i udenlandsk konkurrence, vil der tilsva-

rende være mere begrænsede muligheder for at overvælte højere produktionsomkostninger fra en

Opfølgning på

Dansk Økonomi, forår 2023

–

Regneprincipper for selskabsskatten · Juni 2024

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Opfølgning på Dansk Økonomi, forår 2023 – Regneprincipper for selskabsskatten

højere dansk selskabsskat i afsætningspriserne. Som udgangspunkt vil skatter og afgifter på erhver-

venes produktionsinput (der ikke kan afløftes ved eksport)

–

fx kapital og energi

–

derfor tendere til at

blive nedvæltet i lavere løn.

Ved nedvæltning i lønningerne vil en selskabsskattenedsættelse medføre, at lønsummen i den pri-

vate sektor stiger. Lønstigninger i den private sektor fører til øgede indtægter fra indkomstskatter og

afgifter af øget privatforbrug. Overenskomsterne for de offentligt ansatte samt satsreguleringsloven

betyder imidlertid, at lønningerne til de offentligt ansatte og overførselsindkomsterne omtrent følger

lønudviklingen i den private sektor, hvilket isoleret set svækker de offentlige finanser. Dvs. skatte- og

afgiftslempelser, som nedvæltes i lønningerne, vil dels medføre højere skatte- og afgiftsindtægter, og

dels merudgifter til offentlige lønninger og overførselsindkomster. En mindre del af de offentlige udgif-

ter og indtægter følger imidlertid ikke lønniveauet. Det gælder blandt andet det offentliges indkøb af

industrivarer, herunder investeringsgoder.

Den samlede virkning af ovenstående effekter er tidligere skønnet til 13,5 pct., der anvendes som til-

bageløbssats ved ændringer i selskabsskattesatsen,

jf. figur 1.

Figur 1

Oversigt over tilbageløb ved en ændring af selskabsskatten

Kilde: Skatteministeriet.

3. Højere private lønninger og offentlige finanser

Formandskabet vurderer også, at ministeriernes regneprincipper overvurderer provenueffekten af en

ændring i selskabsskattesatsen som følge af højere private lønninger.

Formandskabet anbefaler, at der i adfærdsberegningen ikke indregnes en yderligere forbedring af de

offentlige finanser som følge af højere lønninger i den private sektor ud over det bidrag, der kommer

fra et øget arbejdsudbud.

Opfølgning på

Dansk Økonomi, forår 2023

–

Regneprincipper for selskabsskatten · Juni 2024

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Opfølgning på Dansk Økonomi, forår 2023 – Regneprincipper for selskabsskatten

I det omfang selskabsskatten nedvæltes i lønniveauet afspejler det sig i fire modsatrettede effekter,

jf.

boks 2.

Boks 2

Overordnede tilbageløbseffekter ved nedvæltning i højere lønninger, når selskabsskatten nedsættes

a. Højere løn i den private sektor. Det medfører flere skatteindtægter.

b. Højere løn i den offentlige sektor, højere overførselsindkomster og højere pris på offentlige køb af

tjenesteydelser. Det medfører flere offentlige udgifter.

c. Højere regulering af progressionsgrænser, fx topskattegrænsen, som følge af et generelt højere lønniveau. Det

medfører færre skatteindtægter.

d. Højere indkomster generelt. Det medfører flere indtægter fra forbrugsafgifter og kapitalskatter gennem

henholdsvis større forbrugsmuligheder og højere opsparing.

Ligesom ved den øvrige erhvervsbeskatning, hvor der forudsættes lønnedvæltning, lægges det typisk

til grund, at der føres 7,5 pct. af provenuet tilbage til statskassen. Indregningen af et tilbageløb på 7,5

pct. fra højere private lønninger er dermed konsistent med regneprincipperne på afgifts- og selskabs-

skatteområdet generelt. Der er således tale om et skøn, der er forbundet med usikkerhed, og som er

lavet med udgangspunkt i følgende.

Danske virksomheder forudsættes i selskabsskattemodellen at operere inden for rammerne af en lille

og åben økonomi, som er i konkurrence med udenlandske virksomheder. For konkurrenceudsatte

virksomheder vil det ikke være muligt at mindske afkastet til ejerne, da afkastkravet efter skat er fast-

sat på de internationale kapitalmarkeder. Derfor vil tilpasningen ske via lønningerne. På kort sigt er

lønningerne faste, hvorfor tilbageløbsberegningen tager udgangspunkt i det lange sigte, hvor lønnin-

gerne kan tilpasse sig fuldt ud.

Ved fuld nedvæltning i lønningerne vil en forhøjelse af selskabsskattesatsen medføre, at lønsummen

falder svarende til den umiddelbare virkning af skatteforhøjelsen. Heraf vil der være et tilbageløb i

form af færre indkomstskatter og afgiftsindtægter pga. lavere disponibel indkomst. Denne effekt vil

principielt finde sted både via nutidigt forbrug og fremtidigt forbrug (opsparing).

Derudover vil lavere private lønninger betyde lavere udgifter for det offentlige, idet lønstigningstaksten

og reguleringen af en række indkomstoverførsler i det offentlige følger lønstigningstaksten i det pri-

vate. Dvs. skatte- og afgiftsforhøjelser, som nedvæltes i lønningerne, vil medføre mindre udgifter for

det offentlige, hvilket bør medregnes i tilbageløbet.

En mindre del af de offentlige udgifter og indtægter følger imidlertid ikke lønniveauet. Det gælder

blandt andet det offentliges indkøb af industrivarer, herunder investeringsgoder.

Den samlede virkning af effekterne

i boks 2

er tidligere skønnet til i størrelsesordenen 5-10 pct., hvor-

for der i dag anvendes et skøn på 7,5 pct. Det betyder, at der ved en forhøjelse af selskabsskattesat-

sen, som fx reducerer de private lønninger med 100 kr. samlet set, forudsættes at være reducerede

nettoafgifter svarende til -7,5 kr. isoleret set.

Opfølgning på

Dansk Økonomi, forår 2023

–

Regneprincipper for selskabsskatten · Juni 2024

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Opfølgning på Dansk Økonomi, forår 2023 – Regneprincipper for selskabsskatten

Ministerierne vurderer indtil videre fortsat, at denne effekt bør indregnes, men noterer formandska-

bets vurdering af, at højere private lønninger isoleret set ikke bør medføre en forbedring af de offent-

lige finanser. I forbindelse med udviklingsarbejdet vil skønnet blive genbesøgt.

Opfølgning på

Dansk Økonomi, forår 2023

–

Regneprincipper for selskabsskatten · Juni 2024

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Opfølgning på Dansk Økonomi, forår 2023 – Regneprincipper for selskabsskatten

Litteraturliste

Alstadsæter, A., J.B. Bjørkheim, R.B. Davies og J. Scheuerer (2022). Pennies from heaven: Wages

and profit shifting. CESifo Working Paper No. 9590.

Arulampalam, W., Devereux, M. P., & Maffini, G. (2012). The direct incidence of corporate income tax

on wages. European Economic Review, 56(6), 1038-1054.

Beer, S., R. De Mooij og L. Liu (2020). International corporate tax avoidance: A review of the chan-

nels, magnitudes, and blind spots. Journal of economic surveys, 34(3), s. 660-688.

Carbonnier, C., C. Malgouyres, L. Py og C. Urvoy (2022). Who benefits from tax incentives? The het-

erogeneous wage incidence of a tax credit. Journal of Public Economics, 206.

Desai, M.A., F. Foley & J. Hines (2007). Labor and Capital Shares of the Corporate Tax Burden:

International Evidence. Paper prepared for the International Tax Policy Forum and Urban-Brookings

Tax Policy Center conference on Who Pays the Corporate Tax in an Open Economy?, 18 December

2007.

Dwenger, N., P. Rattenhuber og V. Steiner (2017). Sharing the Burden? Empirical Evidence on Cor-

porate Tax Incidence. German Economic Review 20(4), s. 107–140.

Fuest, C., A. Peichl og S. Siegloch (2015). Do Higher Corporate Taxes Reduce Wages? IZA DP No.

9606.

Fuest, C., A. Peichl og S. Siegloch (2018). Do Higher Corporate Taxes Reduce Wages? Micro Evi-

dence from Germany. American Economic Review 2018, 108(2): s. 393–418.

Gale, W.G. og S.I. Thorpe (2022). Rethinking The Corporate Income Tax: The Role Of Rent Sharing.

Tax Policy Center, Urban Institute & Brookings Institution.

Harberger, A. C. (2006). Corporation Tax Incidence: Reflections on what is Known, Unknown, and

Unknowable. In Fundamental Tax Reform: Issues, Choices, and Implications., ed. John W. Diamond

and George R. Zodrow.

Hassett, K. A., & Mathur, A. (2010). Spatial tax competition and domestic wages. Available at SSRN

2212975.

Huizinga, H. og L. Laeven (2008). International profit shifting within multinationals: A multi-country

perspective. Journal of Public Economics, 92(5-6), s. 1164-1182.

Knaesch, J. og C. Pöschel (2023). Wage Response to Corporate Income Taxes: A Meta-Regression

Analysis. Journal of Economic Surveys, s. 1-25.

Liu, L., & Altshuler, R. (2013). Measuring the burden of the corporate income tax under imperfect

competition. National Tax Journal, 66(1), 215-237.

Opfølgning på

Dansk Økonomi, forår 2023

–

Regneprincipper for selskabsskatten · Juni 2024

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Opfølgning på Dansk Økonomi, forår 2023 – Regneprincipper for selskabsskatten

Serrato, J.C.S. og O. Zidar (2023). Who Benefits from State Corporate Tax Cuts? A Local Labor Mar-

kets Approach with Heterogeneous Firms: Further Results. NBER Working Paper Series, No. 31206.

Thomadakis, A. (2023). EU corporate taxation in the digital era

–

The road to a new international or-

der, CEPS-ECMI Task Force Report, Centre for European Policy Studies.

Tørsløv, T., Wier, L., & Zucman, G. (2023). The missing profits of nations. The Review of Economic

Studies, 90(3), 1499-1534.

Opfølgning på

Dansk Økonomi, forår 2023

–

Regneprincipper for selskabsskatten · Juni 2024