Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 275
Offentligt
2879914_0001.png
Juni 2024
Stigende interesse for
at lave ejerskifte i app
Motorstyrelsens app Ejerskifte gør det lettere og
mere sikkert for privatpersoner at omregistrere
brugte køretøjer. I andet halvår af 2023 blev 32
pct. af alle ejerskifter foretaget i appen.
Når man som privatperson køber et køretøj af en privat sælger, er det køberens
ansvar at omregistrere eller afmelde køretøjet hos Motorstyrelsen. Hermed bliver
køberen registreret som køretøjets nye ejer i Motorregistret. Omregistreringen
skal ske inden fire hverdage. Indtil køretøjet er omregistreret, skal sælger betale
afgifter og ansvarsforsikring for køretøjet.
I 2021 lancerede Motorstyrelsen appen Ejerskifte. Den mindsker usikkerheden,
når private køber og sælger brugte køretøjer, fx biler, motorcykler mv., fordi den
gør det nemt at lave omregistreringen med det samme.
Siden lanceringen af appen har andelen af ejerskifter foretaget i appen været sti-
gende. I andet halvår af 2023 blev 32 pct. af ejerskifterne således foretaget via
appen,
jf. figur 1.
Det er fire gange så højt som i første halvår af 2021, hvor ap-
pen blev lanceret.
Figur 1. Andel af ejerskifter foretaget via app pr. halvår 2021
2023
35
30
25
20
15
10
5
0
8
12
27
21
16
32
32 pct.
Andel af ejerskifter foretaget i appen
i andet halvår af 2023
I andet halvår af 2023 blev 32 pct. af
ejerskifter foretaget i Motorstyrelsens
app Ejerskifte.
1. halvår 2021 2. halvår 2021 1. halvår 2022 2. halvår 2022 1. halvår 2023 2. halvår 2023
Andel app
Kilde: Motorstyrelsen.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Publikation fra Motorstyrelsen, juni 2024: Stigende interesse for at lave ejerskifte i app
2879914_0002.png
Side 2
Antallet af ejerskifter er stabilt
Det er også muligt at lave ejerskifte via en pc. Det gøres ved at logge ind på Mo-
torregistret gennem tastselv.skat.dk. Ejerskiftet kan også ske hos en nummerpla-
deoperatør eller i Motorstyrelsens motorekspeditioner.
Siden 2021 er der foretaget i alt ca. 745.000 ejerskifter på tværs af platforme,
jf.
figur 2.
Antallet af ejerskifter har de seneste år ligget nogenlunde stabilt på om-
kring 124.000 ejerskifter pr. halvår.
Figur 2. Antal ejerskifter pr. halvår og samlet, 2021 - 2023
800.000
700.000
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
0
1. halvår 2021 2. halvår 2021 1. halvår 2022 2. halvår 2022 1. halvår 2023 2. halvår 2023
136.000
122.000
120.000
114.000
127.000
126.000
745.000
Kilde: Motorstyrelsen.
Motorstyrelsen arbejder løbende på at udbrede borgernes kendskab til appen
Ejerskifte. Det sker bl.a. gennem kampagner, der fortæller om fordelene ved at
benytte appen ved ejerskifte.
Omregistrering i få trin
For at gennemføre et ejerskifte skal køber og sælger downloade appen Ejerskif-
te. Omregistreringen tager kun få minutter og gennemføres i ganske få trin:
1.
2.
3.
4.
Først skal sælger vælge det køretøj, der skal sælges og danne en kode, som
deles med køber.
Køber indtaster koden og starter omregistreringen.
Ved omregistreringen vælger køber sit forsikringsselskab.
Til sidst betaler køber gebyret for omregistreringen og står nu registreret
som køretøjets nye ejer i Motorregistret.
Appen Ejerskifte kan hentes App Store eller i Google Play.
www.motorst.dk
Motorstyrelsen er en
del af Skatteforvaltningen