Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 273
Offentligt
2878042_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. juni 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 255 (Alm. del) af 8. maj
2024
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor meget den øverste skattesats for aktieavance ville
skulle have været sat op, hvis bidraget til ændring i indkomstforskelle i perioden
2019 til 2021 fra aktieindkomst skulle have været nul, jf. figur 2.16 i publikationen
”Fordeling og Incitamenter 2023”, Økonomiministeriet, februar 2023.
Svar
Det fremgår af
Fordeling og Incitamenter 2023,
at udviklingen i aktieindkomsterne har
bidraget med 0,34 pct.-point til den samlede stigning i de opgjorte indkomstfor-
skelle fra 2019 til 2021.
Metoden bag figur 2.16 dekomponerer udviklingen i indkomstforskelle på ind-
komstelementer set over en tidsperiode. Metoden er ikke velegnet til samtidig at
vurdere virkningen af politiske initiativer, idet sådanne ændringer vil påvirke den
samlede disponible indkomst og dermed også bidragene fra de øvrige indkomst-
elementer,
jf. svar på FIU 253 (alm. del) af 8. maj 2024.
Aktieindkomst beskattes med 27 pct. af indkomster op til 56.500 kr. i 2021 og
med 42 pct. af den del af indkomsten, der overstiger denne grænse. Med udgangs-
punkt data om befolkningens aktieindkomster og disponible indkomster i 2020
vurderes en forhøjelse af satsen for beskatning af aktieindkomst over progressi-
onsgrænsen fra 42 til 53�½ pct. isoleret set at bidrage til en umiddelbar reduktion i
indkomstforskellene på 0,34 pct.-point målt ved virkningen på Gini-koefficienten.
Det skal dog hertil bemærkes, at fordelingsvirkninger af diskretionære ændringer
opgøres med udgangspunkt i de umiddelbare virkninger, dvs. før eventuelle af-
ledte adfærdsvirkninger. I det omfang en forhøjelse af den progressive sats for ak-
tieindkomstbeskatningen vil indebære afledte virkninger, kan den efterfølgende re-
gistrerede effekt på befolkningens disponible indkomster være påvirket. En forhø-
jelse af den progressive sats for aktieindkomstbeskatningen til 53�½ pct. må for-
ventes at have betydelige adfærdsvirkninger, herunder ikke mindst i form af ind-
komstflytning fra aktieindkomst til kapitalindkomst eller lønindkomst, hvorved
den umiddelbare virkning på skatteprovenu og fordeling ikke vil blive realiseret i
praksis.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 273: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 255 om, hvor meget den øverste skattesats for aktieavance ville skulle have været sat op, hvis bidraget til ændring i indkomstforskelle i perioden 2019 til 2021 fra aktieindkomst skulle have været nul mv.
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister