Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 272
Offentligt
2878039_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. juni 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 8. maj
2024
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad effekten vil være af at fastfryse progressionsgrænsen i
aktieavancebeskatningen, topskattegrænsen og den nye grænse for top-topskat i ét
år? Ministeren bedes både oplyse, hvilken effekt de enkelte tiltag vil have for ulig-
heden, de offentlige finanser (umiddelbart og efter tilbageløb og adfærd) og ar-
bejdsudbuddet.
Svar
Virkningen af en fastfrysning af de nævnte progressionsgrænser vil afhænge af, i
hvilket år fastfrysningen skal gælde, idet grænserne reguleres svarende til lønudvik-
lingen på det private arbejdsmarked to år før det givne skatteår.
Da der i spørgsmålet henvises til top-topskatten, som indføres i 2026, lægges det
til grund, at det er i året efter indførelsen, at der ikke foretages regulering. I 2027
forventes reguleringsprocenten at udgøre 3,7 pct. Tages der udgangspunkt i, at det
er for indkomståret 2027, at de nævnte grænser ikke skal reguleres, ses der bort fra
en regulering på 3,7 pct.
Opgjort i 2024-niveau svarer det til en diskretionær nedsættelse af progressions-
grænsen for aktieindkomstskatten med 2.200 kr. fra 61.000 kr. til 58.800 kr.,
jf. ta-
bel 1.
Tabel 1
Virkning på progressionsgrænser af en fastfrysning i 2027 opgjort i 2024-niveau
Gældende
Progressionsgrænse for aktieindkomst
Topskattegrænsen
Grænse for top-topskat
61.000
714.400
2.381.200
Ekskl. regulering i 2027
58.800
688.900
2.296.000
Ændring
-2.200
-25.500
-85.200
Anm.: Progressionsgrænserne er opgjort ved at fremskrive niveauet for grænserne til 2027 og herefter tilbageskrive
disse grænser til 2024-niveau med udgangspunkt i udviklingen i reguleringstallet efter gældende regler.
Kilde: Egne beregninger på basis af lovforslag L 138 af 20. marts 2024 og Økonomisk Redegørelse fra maj 2024.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 272: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 254 om, hvad effekten vil være af at fastfryse progressionsgrænsen i aktieavancebeskatningen, topskattegrænsen og den nye grænse for top-topskat i ét år mv.
2878039_0002.png
Side 2 af 2
For topskattegrænsen svarer det til en diskretionær nedsættelse med 25.500 kr. fra
714.400 kr. til 688.900 kr. og for top-topskatten svarer det til en diskretionær ned-
sættelse med 85.200 kr. fra 2.381.200 kr. til 2.296.000 kr. Det er lagt til grund, at
fastholdelsen af grænserne gennemføres som en diskretionær nedsættelse, idet
virkningen ellers vil være neutraliseret allerede i 2028.
De reducerede grænser for progressiv aktieindkomstskat, topskat og top-topskat
vurderes at være forbundet med en styrkelse af den offentlige saldo på 275 mio.
kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd. Langt hovedparten af provenugevinsten for
det offentlige kan henføres til den lavere topskattegrænse, hvorfra der skønnes en
provenugevinst på 235 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Økonomiske konsekvenser af en nominelt fastholdelse af grænsen for progressiv
aktieindkomstskat, topskat og top-topskat i 2027
Umiddelbar
Provenu-
Provenuvirkning
Fordelings-
Arbejdsudbuds-
provenuvirk- virkning efter efter tilbageløb og
virkning
virkning
ning
tilbageløb
adfærd
(Gini)
Fastholdt grænse for
Progressiv aktieindkomstskat
Topskat
Top-topskat
Samlet virkning
40
560
40
640
Mio. kr., 2024-niveau
30
435
30
490
25
235
20
275
Fuldtidspersoner
-15
-470
-10
-500
Pct.-point
-0,00
-0,02
-0,00
-0,02
Anm.: Den opgjorte adfærdsvirkning af fastholdt grænse for den progressive aktieindkomstskat er baseret på en
forudsat selvfinansieringsgrad på 25 pct., hvoraf 15 pct.-point antages at kunne tilskrives ændringer i
arbejdsudbuddet. De opgjorte saldovirkninger er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. og de skønnede
arbejdsudbudsvirkninger er afrundet til nærmeste 5 fuldtidspersoner.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkninge.
Det øgede provenu fra den progressive aktieindkomstskat, fra topskatten og fra
top-topskatten vurderes at afspejle sig i et fald i de opgjorte indkomstforskelle på
0,02 pct.-point målt ved Gini-koefficienten. Da hovedparten af provenuet kom-
mer fra topskatten er det også herfra, at fordelingsvirkningen kommer. Den øgede
beskatning via progressiv aktieindkomstskat og top-topskat er mere målrettet mod
de højeste indkomstgrupper, men da de berørte udgør en relativt begrænset
gruppe, bliver virkningen på den samlede fordeling af befolkningens disponible
indkomster relativt beskeden.
Den opgjorte arbejdsudbudsvirkning af en nominel fastholdelse af de tre grænser i
2027 skønnes at udgøre, hvad der svarer til en reduktion på ca. 500 fuldtidsperso-
ner.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister