Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 270
Offentligt
2877951_0001.png
Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 78
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. april 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 78 (alm. del) af 29.
november
Spørgsmål
Vil ministeren udspecificere, hvorledes de øgede lønudgifter og årsværk til admini-
strative stillinger i staten fordeler sig på de forskellige ressortområder fra 2017 til
2023, herunder hvad der driver stigningen i de administrative udgifter og årsværk,
foruden udgifter relateret til øget skattekontrol og Covid-19 pandemien?
Svar
Der foreligger ikke en entydig eller fyldestgørende metode til afgrænsning af admi-
nistrative udgifter i staten, jf. også svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 319 (alm.
del) af 17. august 2020 samt spørgsmål nr. 131 (alm. del) af 28. februar 2023. En
opgørelse af administrative udgifter og ansatte er derudover forbundet med usik-
kerhed, fordi en statistisk opgørelse administrative udgifter og ansatte ikke præcist
kan tage højde for, at stillinger, der normalt ikke anses som administrative stillin-
ger, kan have arbejdsopgaver af administrativ karakter. Der kan omvendt også
være ansatte i administrative stillinger, som ikke udelukkende udfører administra-
tive opgaver.
Finansministeriet har i ovennævnte tidligere opgørelser anvendt en afgrænsning af
administrative årsværk og ledere i staten på baggrund af statslige institutioners re-
gistrering af medarbejderes primære arbejdsfunktion (DISCO). Administration
forstås her som en fælles betegnelse for myndighedsopgaver (inklusive fx tilsyns-
opgaver, men eksklusive politibetjente), politisk betjening, støttefunktioner, it-op-
gaver, kommunikation, kunde-/borgersupport og ledelse. Der er således tale om
en bredere definition af administration end opgørelsen
af ’generelle fællesomkost-
ninger/generel ledelse og administration’
på finansloven eller rene opgørelser af
støttefunktioner (hr, økonomi og service/bygningsdrift), der alene omfatter de in-
terne udgifter til at drive en organisation. Disse funktioner udgør således kun en
del af den anvendte definition, mens en stor del vedrører udadrettet administra-
tion (forberedelse, udarbejdelse, implementering og løbende administration af og
opfølgning på lovgivning, regulering og tilskud mv.), som fx skatteforvaltningens
administration af skattelovgivningen samt udvikling og drift af it-systemerne til
denne administration.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Kopi af FIU alm. del - svar på MFU spm. 169 om en oversigt over, hvordan disse årsværk fordeler sig på ministerområder, herunder oversende en oversigt, der viser top-20 over statslige organisationer med størst vækst i perioden?
Side 2 af 5
Der er til brug for besvarelsen af nærværende spørgsmål anvendt samme opgørel-
sesmetode som ved tidligere svar, idet der til brug for dette svar er foretaget en
konsolidering af, hvilke DISCO-koder
der kategoriseres som ’administrative’.
Det bemærkes, at der uagtet konsolideringen fortsat er usikkerhed forbundet med
opgørelsen, bl.a. fordi der kan være forskellig registreringspraksis af DISCO-koder
på tværs af institutioner. Denne usikkerhed vil være større, jo mere detaljeret ni-
veau, der ses på. Opgørelsesmetoden og datagrundlaget er således behæftet med
usikkerhed og bør ses i lyset af de ovennævnte forbehold og udfordringer i for-
hold til afgrænsning af administrative funktioner mv.
Opgørelsen er korrigeret for ressortændringer over perioden 2017-2023. Korrekti-
onen for ressortændringer indebærer, at der er forsøgt taget højde for, hvor års-
værkene har været placeret bagud i tid med udgangspunkt den ressortstruktur, der
var gældende ved udgangen af 2023. Finansministeriet har ikke adgang til en op-
gørelse af, hvilke årsværk
inden for
ministerområderne der kan henføres til øget
skattekontrol og covid-19.
Tabel 1
viser udviklingen i administrativt ansatte og ledere fordelt på ministerom-
råder korrigeret for ressortændringer over perioden 2017-2023. Det samlede antal
administrativt ansatte og ledere er steget med ca. 16.200 årsværk (28 pct.) fra 2017
til 2023, herunder ca. 12.400 (20 pct.) siden 2019. Det bemærkes, at ministerierne i
perioden 2019-2021 har nedbragt udgifterne til eksterne konsulenter med 946
mio. kr. (2021-niveau), frasorteret ekstraordinære udgifter i 2021, jf. Finansudval-
gets bilag 181 (alm. del) af 10. juni 2022.
Stigningen på ca. 16.200 årsværk fra 2017 til 2023 kan især henføres til en stigning
på ca. 4.300 årsværk (57 pct.) på Skatteministeriets område, ca. 2.200 årsværk (28
pct.) på Justitsministeriets område, ca. 1.900 årsværk (50 pct.) på Forsvarsministe-
riets område og ca. 1.800 årsværk (15 pct.) på Uddannelse- og Forskningsministe-
riets område,
jf. tabel 1.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Kopi af FIU alm. del - svar på MFU spm. 169 om en oversigt over, hvordan disse årsværk fordeler sig på ministerområder, herunder oversende en oversigt, der viser top-20 over statslige organisationer med størst vækst i perioden?
2877951_0003.png
Side 3 af 5
Tabel 1
Udviklingen i administrativt ansatte og ledere fordelt på ministerområder korrigeret for
ressortændringer, 2017-2023
Årsværk
Administrative årsværk og ledere
1
Statsministeriet
2
Udenrigsministeriet
Finansministeriet
Erhvervsministeriet
Skatteministeriet
Økonomiministeriet
Justitsministeriet
Forsvarsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Uddannelse- og Forskningsministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Kulturministeriet
Kirkeministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Transportministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skoler, Folkekirken mv.
Ikke ministeriefordelte selvejende institutio-
ner
Udlånte tjenestemænd
Total
75
1.340
1.290
1.630
7.500
45
7.645
3.825
1.250
1.490
1.405
940
11.995
6.575
1.560
90
655
1.675
765
2.015
725
2.355
1.140
80
58.065
75
1.480
1.440
1.830
9.060
40
8.650
4.180
1.360
1.550
1.675
980
12.430
6.635
1.530
100
620
1.710
820
2.230
855
1.940
585
55
61.830
95
1.690
1.475
2.275
10.835
45
8.700
4.555
1.595
1.845
2.535
1.000
13.190
6.680
1.715
135
785
2.160
930
2.500
1.015
2.030
490
35
68.310
100
1.740
1.660
2.530
11.805
90
9.815
5.720
1.885
1.855
2.220
1.050
13.820
6.660
1.780
180
1.225
2.365
1.000
3.050
1.165
2.115
400
30
74.260
25
400
370
900
4.305
45
2.170
1.895
635
365
815
110
1.825
85
220
90
570
690
235
1.035
440
-240
-740
-50
16.195
36 pct.
30 pct.
29 pct.
55 pct.
57 pct.
103 pct.
28 pct.
50 pct.
51 pct.
25 pct.
58 pct.
12 pct.
15 pct.
1 pct.
14 pct.
96 pct.
87 pct.
41 pct.
31 pct.
51 pct.
61 pct.
-10 pct.
-65 pct.
-65 pct.
28 pct.
2017
2019
2021
2023
Ændring
2017-2023
(årsværk)
Ændring
2017-2023
(pct.)
Anm.: Datagrundlaget udgøres af tal fra Statens BI-ISOLA for 4. kvartal i hvert år. ISOLA-databasen omfatter
personer, som er ansat på en statslig overenskomst. Opgørelsen af årsværk er lavet pba. løn- og
personalestatistikken i ISOLA. Opgørelsen er baseret på et standard lønbegreb, således at uregelmæssige
tillæg og over-/merarbejde udelades. Yderligere er ansatte med under 8 løntimer om ugen udeladt af
opgørelsen. I opgørelsen er der ikke taget højde for, at der i perioden kan være opgaver (og dermed årsværk),
der er omrokeret mellem staten og andre sektorer. Der er i opgørelsen afrundet til nærmeste fem årsværk.
Der anvendes Danmarks Statistiks DISCO-fagklassifikationer til at klassificere administrative årsværk i
ISOLA. Opgørelsen medtager administrative medarbejdere og alle ledere. Opgørelsen er skønsbaseret med
udgangspunkt i beskrivelserne af fagklassifikationerne. Kategorien
”Skoler, Folkekirken mv.”
inkluderer private
gymnasier og HF, landbrugsskoler, efterskoler, husholdningsskoler, de frie grundskoler, Lærerhøjskolen
Ollerup, produktionsskoler og folkekirken. Kategorien
”Ikke ministerfordelte selvejende institutioner”
inkluderer
skoler under Børne- og Undervisningsministeriet og DSB Koncern. Årsværksudviklingen for Statens Admi-
nistration, Statens IT og Bygningsstyrelsen er korrigeret på baggrund af skøn for ressortoverførte medarbej-
dere. Der er foretaget en modsatrettet korrektion for afgivende institutioner.
1) Fordelingen på ministerområder er korrigeret for ressortændringer over perioden 2017-2023. Korrektionen
for ressortændringer indebærer, at der er forsøgt taget højde for, hvor årsværkene har været placeret bagud i
tid med udgangspunkt den ressortstruktur, der var gældende ved udgangen af 2023. Korrektionen for
ressortændringer er baseret på andelen af løn- og personaleomkostninger, der flytter fra ét ministerområde til
et andet i forbindelse med ressortændringer. Eksempelvis er der for Økonomiministeriet forsøgt at korrigere
for overførte medarbejdere fra Finansministeriet i forbindelse med oprettelsen af Økonoministeriet.
2) Der er korrigeret for indlånte medarbejdere i Statsministeriets departement. Rigsombudsmanden i
Grønland og Rigsombudsmanden på Færøerne er ikke medtaget i opgørelsen. En række medarbejdere i
Statsministeriet fremgår ikke af opgørelsen, da disse falder uden for standardafgrænsningerne i ISOLA. Dette
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Kopi af FIU alm. del - svar på MFU spm. 169 om en oversigt over, hvordan disse årsværk fordeler sig på ministerområder, herunder oversende en oversigt, der viser top-20 over statslige organisationer med størst vækst i perioden?
2877951_0004.png
Side 4 af 5
er i omfanget op til ca. 4�½ årsværk årligt i perioden 2017-2023. Denne type af afvigelser forventes at gøre sig
gældende på flere ministerområder, men størrelsen kendes ikke.
Kilde: Økonomistyrelsen
Tabel 2
viser udviklingen i administrativt ansatte og lederes lønudgifter fordelt på
ministerområder korrigeret for ressortændringer over perioden 2017-2023. Opgø-
relsen viser en stigning i de samlede lønudgifter på ca. 11 mia. kr. (2023-niveau)
svarende til ca. 34 pct. i perioden 2017-2023.
Stigningen kan især henføres til en stigning på ca. 2,7 mia. kr. (66 pct.) på Skatte-
ministeriets område, ca. 1,6 mia. kr. (23 pct.) på Uddannelse- og Forskningsmini-
steriets område, ca. 1,5 mia. kr. (37 pct.) på Justitsministeriets område og ca. 1,3
mia. kr. (59 pct.) på Forsvarsministeriets område,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Udviklingen i lønudgifter til administrativt ansatte og ledere fordelt på ministerområder korrigeret for
ressortændringer, 2017-2023
Mio. kr. 2023-niveau
2017
2019
2021
2023
Ændring
2017-2023
(mio. kr.)
22
294
224
535
2.695
37
1.467
1.269
390
233
537
76
1.570
223
177
52
360
435
161
637
280
-62
-404
-28
11.181
Ændring
2017-2023
(pct.)
38 pct.
31 pct.
29 pct.
54 pct.
66 pct.
120 pct.
37 pct.
59 pct.
59 pct.
28 pct.
62 pct.
13 pct.
23 pct.
6 pct.
20 pct.
85 pct.
87 pct.
46 pct.
36 pct.
53 pct.
61 pct.
-4 pct.
-64 pct.
-66 pct.
34 pct.
Lønudgifter til administrative årsværk og ledere
Statsministeriet
1
Udenrigsministeriet
Finansministeriet
Erhvervsministeriet
Skatteministeriet
Økonomiministeriet
Justitsministeriet
Forsvarsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Uddannelse- og Forskningsministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Kulturministeriet
Kirkeministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Transportministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skoler, Folkekirken mv.
Ikke ministeriefordelte selvejende institutio-
ner
Udlånte tjenestemænd
Total
57
942
771
991
4.091
30
4.011
2.132
658
848
867
574
6.866
3.851
872
62
415
940
450
1.196
463
1.476
633
42
33.240
60
1.057
874
1.131
5.015
29
4.651
2.429
744
891
1.059
607
7.374
3.976
881
68
406
993
491
1.340
546
1.251
324
29
36.226
74
1.177
897
1.377
6.112
34
4.821
2.720
872
1.056
1.487
618
7.987
4.051
996
90
501
1.244
560
1.484
642
1.341
274
19
40.431
79
1.236
995
1.527
6.786
67
5.477
3.401
1.047
1.082
1.404
650
8.436
4.074
1.050
114
775
1.376
612
1.833
743
1.414
229
14
44.421
Anm.: Der henvises til anmærkningerne til tabel 1. Lønudgifterne er reguleret til 2023-niveau med udgangspunkt i
reguleringsprocenten fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Opgørelsen baserer sig på løn- og
personalestatistikken i ISOLA for at skabe sammenhæng i populationerner i opgørelsen af hhv. årsværk og
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Kopi af FIU alm. del - svar på MFU spm. 169 om en oversigt over, hvordan disse årsværk fordeler sig på ministerområder, herunder oversende en oversigt, der viser top-20 over statslige organisationer med størst vækst i perioden?
Side 5 af 5
løn. Dette adskiller sig fra svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 131 (alm. del) af 28. februar 2023, hvor
forhandlingsstatistikken blev anvendt.
Kilde: Økonomistyrelsen
Ca. halvdelen af stigningen i administrativt ansatte og ledere i perioden 2017-2023
kan henføres til Skatteministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. Et vel-
fungerende skattevæsen kræver i sagens natur, at der er tilstrækkeligt ansatte
og
mange af
medarbejderne i skattevæsenet er ’administrative’ i den afgrænsning, der
er anvendt her. Samtidig er der prioriteret flere midler og ansatte i politiet og an-
klagemyndigheden, kriminalforsorgen og senest domstolene. Det seneste forsvars-
forlig indeholdt et substantielt løft, og også i de kommende år vil forsvarsområdet
kræve flere ansatte.
Stigningen på skatte-, justits- og forsvarsområdet forklarer dog ikke hele udviklin-
gen siden 2017, og på
alle
områder er det relevant at se på, hvilke opgaver og an-
satte der er mest behov for.
Det er derfor en stor prioritet for regeringen at begrænse statslig administration og
bureaukrati. På finansloven for 2024 er der gennemført en generel rammereduk-
tion i staten på ca. 400 mio. kr. årligt. Men det kræver en vedvarende indsats at
ændre udviklingen. Derfor vil regeringen senere i år præsentere et flerårigt arbejds-
program for staten, som blandt andet har til formål at sikre bedre ressourceudnyt-
telse, understøtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureau-
krati.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister