Folketingets Skatteudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
3. juni 2024
Til Skatteudvalget
Til orientering har Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Justitsministeriet
udarbejdet den halvårlige afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at
sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (indsatsen mod social dumping).
Den fælles myndighedsindsats mod social dumping er et vigtigt indsatsområde for
regeringen. Vi ser desværre stadig meget grove overtrædelser af dansk lovgivning,
hvor udenlandske arbejdstagere arbejder under kummerlige vilkår. Dette understre-
ger behovet for en fortsat stærk indsats mod social dumping og illegal arbejdskraft i
overensstemmelse med aftalen om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats
mod social dumping, som alle Folketingets partier blev enige om i marts 2023.
Her blev det blandt andet besluttet at styrke indsatsen med et tværgående indsats-
team, der skal sikre, at myndighedsindsatsen i højere grad har fokus på de grove og
komplicerede sager, hvor udenlandske og danske virksomheder med udenlandske
ansatte bryder loven inden for flere myndighedsområder. Indsatsteamet påbegyndte
arbejdet i november 2023. Jeg har store forventninger til indsatsteamet, som jeg føl-
ger tæt, og jeg vil holde jer løbende orienteret om arbejdet.
Samtidig har regeringen og et bredt politisk flertal d. 22. maj 2024 indgået en ny
aftale, der skal styrke indsatsen mod social dumping yderligere. Med aftalen giver
vi bl.a. Arbejdstilsynet mulighed for at stoppe entreprenører, der igen og igen groft
bryder reglerne. Vi styrker også indsatsen mod illegal arbejdskraft i Arbejdstilsynet
og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, og vi indfører tilsyn med
de boliger, som arbejdsgiverne udlejer til deres ansatte.
Arbejdstilsynet har oplyst mig om, at de som led i indsatsen mod social dumping
har gennemført godt 7.800 tilsyn på danske og udenlandske virksomheder og givet
ca. 4.550 arbejdsmiljøreaktioner i 2023. Der er således gennemført stort set det
samme antal tilsyn, men afgivet lidt flere reaktioner end i 2022, hvor der blev gen-
nemført knap 7.800 tilsyn og afgivet godt 4.300 arbejdsmiljøreaktioner i indsatsen.
Niveauet for indsatsen er dermed fortsat stabilt højt.
Siden starten af den fælles myndighedsindsats i 2012 er der gennemført godt
72.800 tilsyn med social dumping på danske og udenlandske virksomheder, og der
er afgivet i alt godt 36.000 reaktioner.
I indsatsen mod social dumping har antallet af tilsyn med danske virksomheder
med mange udenlandske ansatte været stigende de seneste år som konsekvens af, at
Arbejdstilsynet møder en stigende andel af udenlandsk arbejdskraft i danske virk-
somheder. I 2023 udgjorde tilsyn med danske virksomheder knap 60 pct. (cirka
4.660 tilsyn) af tilsynene i den samlede indsats mod social dumping. Samtidig blev
godt 80 pct. (godt 3.700 reaktioner) af arbejdsmiljøreaktionerne i indsatsen givet til
CVR 10172748
J.nr. 20235200161