SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 24
Offentligt

Analyse af mulige beskat-

ningsmodeller for mellem-

handlere

Oktober 2023

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Indholdsfortegnelse

1. Sammenfatning ........................................................................................................................................ 1

2. Generel beskrivelse af elmarkedet ...................................................................................................... 2

3. Nuværende beskatning af mellemhandlere ....................................................................................... 5

Omsætning og skøn for selskabsskat .................................................................................................................................6

4. Generelle overvejelser om særbeskatning for mellemhandlere ................................................... 7

Særlige forhold for mellemhandlere ....................................................................................................................................7

Statsstøtteretlige overvejelser ................................................................................................................................................8

Forsyningssikkerhedsovervejelser ......................................................................................................................................8

5. Muligheder for øget beskatning af mellemhandlere......................................................................... 9

Forhøjet selskabsskat .................................................................................................................................................................9

Udvidet solidaritetsbidrag...................................................................................................................................................... 10

Tilbagevirkende kraft og fremadrettet virkning ........................................................................................................... 10

Høring af EU-lande ..................................................................................................................................................................... 11

6. Afgrænsning af mellemhandlere ........................................................................................................ 12

Balanceansvarlige aktører...................................................................................................................................................... 12

REMIT-registrerede aktører ................................................................................................................................................... 13

Selskaber hvis relevante omsætning udgør en nærmere fastsat andel af den samlede

omsætning ..................................................................................................................................................................................... 14

Statsstøtteforhold ved modellerne ................................................................................................................................... 15

7. Konkrete mulige beskatningsmodeller ............................................................................................. 18

Adfærdsvirkninger ved særbeskatning af mellemhandlere................................................................................. 18

Forhøjelse af selskabsskattesatsen ................................................................................................................................. 19

Engangsbeskatning af windfall profits med tilbagevirkende kraft ................................................................... 21

Bilag 1 ............................................................................................................................................................... 24

Ambassadehøring i maj 2023 .............................................................................................................................................. 24

Bilag 2 ............................................................................................................................................................... 26

Mulige afgrænsninger af mellemhandlere..................................................................................................................... 26

Bilag 3 ............................................................................................................................................................... 27

Balanceansvarlige i Energinet pr. 8. maj 2023 ............................................................................................................. 27

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 1

1. Sammenfatning

De store stigninger og udsving i priser på el og anden energi de seneste år har bevirket,

at visse mellemhandlere af el (og gas) har oplevet såkaldte windfall profits (ekstraordi-

nært store overskud). De store overskud har affødt ekstraordinært store betalinger af

selskabsskat fra mellemhandlere for 2022 i henhold til gældende regler.

I Skatteministeriets analyse er der behandlet to muligheder for en yderligere beskat-

ning af mellemhandlere. Enten gennem en generel forøgelse af selskabsbeskatningen,

svarende til principperne ved samfundsbidraget, eller ved en særbeskatning af de eks-

traordinære overskud svarende til principperne ved det netop indførte midlertidige soli-

daritetsbidrag.

En væsentlig udfordring ved en særlig beskatningsmodel ligger i afgrænsningen af mel-

lemhandlere, da der ikke foreligger en gældende juridisk eller anden entydig afgræns-

ning heraf, der kan ligge til grund for en beskatning. Der er derfor betydelig risiko for, at

særbeskatningen enten vil ramme for snævert eller for bredt, eller at der opstår udfor-

dringer i forhold til EU’s statsstøtteregler, når der fastlægges

en afgrænsning. I Skatte-

ministeriets analyse er der ikke identificeret en afgrænsning, der kan anses for at hånd-

tere disse problemstillinger fuldt tilfredsstillende, men der peges, som de forholds-

mæssigt mest egnede, på to mulige afgrænsninger af de berørte selskaber. Enten til 1)

selskaber, der er registreret som balanceansvarlige hos Energinet, eller 2) selskaber,

der handler med engrosenergiprodukter (gas og el), som er forpligtet til registrering ef-

ter REMIT-forordningen, og hvis omsætning fra handel med energi overstiger fx 50 pct.

af selskabernes samlede omsætning.

Med to mulige afgræsninger og to mulige beskatningsregimer er der således identifice-

ret fire konkrete beskatningsmodeller, der alle vil kunne bevirke et bagudrettet merpro-

venu som følge af ekstrabeskatning af branchens store overskud i 2022. Et særligt be-

skatningsregime forventes at lede til skatteplanlægning i form af udflytning og udskil-

lelse, der kan medføre et varigt strukturelt mindreprovenu.

Analysearbejdet har ligeledes omfattet en ambassadehøring i EU, der belyser om andre

lande har indført en særlig beskatning af mellemhandlere af el. Der er ikke fundet natio-

nale modeller i andre EU-lande, der vurderes hensigtsmæssige at anvende i Danmark.

Af analysen fremgår, at det er muligt på kort sigt at opnå et betydeligt merprovenu ved

merbeskatning af de ekstraordinære overskud i 2022, men at der på længere sigt po-

tentielt kan indtræffe adfærdsvirkninger i form af udflytning og omorganisering, der kan

indebære en begrænset eller endda negativ varig virkning. Skønnene af de adfærds-

mæssige konsekvenser er behæftet med betydelig usikkerhed.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 2

2. Generel beskrivelse af

elmarkedet

En mellemhandler faciliterer handler mellem sælger og køber. For elmarkedet vil sæl-

gere (producenter) og købere (forbrugere) af el typisk ikke handle direkte med hinan-

den. Handler med el formidles derimod ofte af en række mellemhandlere, der både kan

være selvstændige eller koncernforbundne med producenter eller aftagere. Producen-

ter og store elforbrugere kan således også selv agere som mellemhandlere.

Der findes fysisk og finansiel handel med el. Mellemhandlere, der handler med fysisk el

i Danmark, betegnes som balanceansvarlige, mens mellemhandlere, der handler med

finansielle produkter, kan betegnes som tradere. I Danmark indgår fx vindmølleejere

kontrakter med mellemhandlere om at sælge den elektricitet, som de producerer, til fx

en på forhånd aftalt pris (fastprisaftale) eller til den givne markedspris på produktions-

tidspunktet. Mellemhandlerne sælger derefter elektriciteten videre til elleverandører,

der i sidste instans leverer til forbrugerne,

jf. figur 1.

Producenter og forbrugere, som selv ønsker at deltage på elmarkedet for fysisk el i Dan-

mark, skal være registreret som balanceansvarlige hos Energinet. Rollen som balance-

ansvarlig kan dog også påtages af en tredjepart, typisk af en mellemhandler. Det er ofte

kun større aktører, der selv er balanceansvarlige, og normalt uddelegeres rollen til tred-

jepart. Udenlandske aktører, der ønsker at handle med fysiske produkter i Danmark,

skal registreres på samme vis, ligesom danske aktører, der ønsker at handle fysisk el i

andre EU-lande, også skal registreres som balanceansvarlige i de lande. Registrering

som balanceansvarlig er en betingelse for at kunne købe og sælge fysisk strøm i Dan-

mark på fx elbørser.

For at afdække risici forbundet med udsving i elprisen indgår aktørerne finansielle kon-

trakter på markedet for rene finansielle handler,

jf. figur 1.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 3

Figur 1. Elmarkedets aktører og elhandlere

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Anm: EPADs (Electricity Price Area Differences), Futures, PPA’er (Power Purchase Agreements), CfD’er

(Contract for Differences) og transmissionsrettigheder er forskellige typer finansielle kontrakter til prissikring,

der anvendes til at håndtere markedsrisici. Det bemærkes, at PPA’er også kan have et fysiske ophæng ift.

kontrakten, og er dermed ikke nødvendigvis udelukkende et rent finansielt produkt.

Selskaber, der er balanceansvarlige mellemhandlere, agerer typisk både på de fysiske

og finansielle markeder. Der findes herudover også en række rent finansielle mellem-

handlere. De rent finansielle mellemhandlere er ikke balanceansvarlige.

Især el-leverandører, som sælger fastprisprodukter til kunderne, og samtidig er fuldt ek-

sponeret over for udsving i markedsprisen, vil have et incitament til at afdække risici.

Ved både at handle til spotpris og med futures kan sælgerne gardere sig mod lavere

energipriser i fremtiden, mens køberne kan gardere sig mod højere priser i fremtiden.

Danmark er en del af et europæisk el-marked. Handel med strøm kan frit flyde på tværs

af landegrænser samt prisområder og er kun begrænset af størrelsen af kablerne mel-

lem prisområderne. Elmarkedet allokerer strømmen således, at der findes balance mel-

lem produktion og efterspørgsel. Det er grundlæggende prisen, som sikrer denne ba-

lance mellem produktion og efterspørgsel af el. Mellemhandleres kollektive aktivitet bi-

drager til at skabe priskonkurrence, og vil fx trække i retning af, at prisen stiger i geogra-

fiske lavprisområder og falder i højprisområder. Det vil umiddelbart være til ugunst for

de førstnævnte, men til fordel for de sidstnævnte forbrugere. En mellemhandler kan så-

ledes tjene på at købe billig el fra et lavprisområde og sælge på et højprisområde

Sådan en handel kræver dog, at der er plads på elforbindelsen mellem de to prisområder. Er der

ikke mere

plads på elforbindelsen, opstår der en flaskehals, hvilket typisk resulterer i en prisforskel mellem de to pris-

områder. Når der opstår en prisforskel mellem prisområderne, dannes der flaskehalsindtægter. Flaskehals-

indtægter er mængden af strøm ganget med prisforskellen fra spotmarkedet. Disse flaskehalsindtægter til-

falder som udgangspunkter ejerne af elforbindelsen, som er transmissionssystemoperatørerne (TSOerne).

Når der derimod opstår flaskehalse i intraday markedet, kan flaskehalsindtægten ikke prisfastsættes (da

der ikke er én clearet pris, men mange individuelle bilaterale handler), hvorfor flaskehalsindtægten tilfalder

aktørerne, der handler i intraday markedet. Derudover er TSOerne også forpligtet til at sælge en andel af de-

res fremtidige flaskehalsindtægter for at øge prissikringsmulighederne for aktørerne i markedet. Dette bevir-

ker, at Energinet modtager de forventede flaskehalsindtægter, i stedet for de faktiske, hvilke kan være for-

skellige.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 4

Nogle aktører køber og sælger til engrospris plus en lille bruttoavance, der dækker kun-

deadministration og markedsføring mv. Andre tager risiko ved fx at købe til en fast pris

og sælge på spotmarkedet eller tilsvarende via rent finansielle kontrakter. Det kan invol-

vere store risici

–

og krav om sikkerhedsstillelse i form af kapitalkrav

–

og derfor også

store potentielle fortjenester eller tab. Ofte handler mellemhandlere også med andre

energityper i et betydeligt omfang, bl.a. gas. Alle kommercielle aktører på det danske

engrosmarked for gas skal være registreret i Energinet som

shippers

Det danske el-marked er i udgangspunktet pristager, da det danske forbrug og produk-

tion er lille relativt til de mange nabolande, Danmark er forbundet til. De store udsving i

priser de seneste år afspejler bl.a. reduktionen i gasforsyningen til Europa pga. krigen i

Ukraine, lavt udbud af vand- og kernekraft mv. Det medførte, at der opstod markante

prisstigninger på bl.a. elmarkedet,

jf. figur 2.

Figur 2. Historiske elpriser

DKK/MWh

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2015M01

2015M06

2015M11

2016M04

2016M09

2017M02

2017M07

2017M12

2018M05

2018M10

2019M03

2019M08

2020M01

2020M06

2020M11

2021M04

2021M09

2022M02

2022M07

2022M12

DK2

Loft

Kilde: Nord Pool. Månedsdata over ’day-ahead prices’ for DK2 (Østdanmark) frem til juli 2023, uden afgifter

mv.

Anm.: Inkl. indikation af et loft på 180 EUR/MWh, jf. indtægtsloftet.

Danmark har historisk været på forkant med en liberalisering af elmarkedet sammenlig-

net med det øvrige Europa. Mellemhandlere i Danmark har derfor haft længere tid til at

opbygge knowhow inden for denne branche. En stor andel af handlen med el foretages

således af danske mellemhandlere på tværs af EU, mens mellemhandlere fra det øvrige

EU ikke anslås at have tilsvarende høje andele af handel med el til/fra Danmark. De ind-

tægter, herunder skatteindtægter, der oppebæres fra danske mellemhandleres aktivi-

teter med handel af el og anden energi på tværs af EU, kan derved anses som en sam-

fundsøkonomisk gevinst for Danmark.

https://en.energinet.dk/gas/shippers/shippers-in-dk/

2023M05

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 5

3. Nuværende beskat-

ning af mellemhand-

lere

Beskatning af mellemhandleres overskud

–

uanset afgrænsning

–

følger den generelle

selskabsbeskatning. Selskabsskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst. Sel-

skaber, der er skattepligtige i Danmark, beskattes også af indkomst fra udenlandske kil-

der. Har selskabet et fast driftssted i udlandet, beskattes indkomsten i det faste drifts-

sted derimod ikke her i landet. Det bemærkes, at selskaber ikke indberetter oplysninger

om selskabets produkter mv. til skatteforvaltningen. Der er således efter skattelovgiv-

ningen ikke et krav om afgivelse af oplysninger om fx energitype, mængder eller en-

hedspriser.

Ydermere er de finansielle selskaber, som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, med

virkning fra 1. januar 2023 omfattet af det såkaldte samfundsbidrag, der indebærer, at

selskabsskattesatsen i 2023 udgør 25,2 pct. og fra 2024 og frem 26 pct. I det omfang fi-

nansielle selskaber som fx banker oppebærer skattepligtige indtægter forbundet med

finansielle kontrakter vedrørende el-handel, vil disse indtægter således også være un-

derlagt denne højere beskatning.

Derudover vil indtægter oppebåret af mellemhandlere i nogle tilfælde være omfattet af

det midlertidige indtægtsloft, der gælder i perioden 1. december 2022

–

30. juni 2023

og gennemfører nødindgrebsforordningens regler herom (lov nr. 456 af 2. maj 2023). Ef-

ter reglerne om indtægtsloftet vil producenterne ved opgørelsen af deres markedsind-

tægter skulle medregne indtægterne hos en mellemhandler, hvis producenten fx har

solgt elektriciteten til et koncernforbundet selskab, der agerer som mellemhandler.

Indtægtsloftet finder derimod ikke anvendelse, når en mellemhandler sælger el, som

ikke er produceret af en koncernforbundet part

–

dvs. agerer som uafhængig mellem-

handler.

Det bemærkes, at EU-Kommissionen har offentliggjort en evaluering af indtægtsloftet,

hvor det konkluderes, at en forlængelse af indtægtsloftet ikke, baseret på de forelig-

gende oplysninger, kan anbefales

. I den henseende lægger Kommissionen bl.a. vægt

på de udfordringer, som medlemsstaterne har oplevet i relation til implementeringen af

indtægtsloftet.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52023DC0302

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 6

Omsætning og skøn for selskabsskat

Mellemhandlernes omsætning er i perioder med stabile og forudsigelige elpriser typisk

meget stor, og avancen er lille set i forhold til omsætningen. Da der ikke findes en enty-

dig eller juridisk afgrænsning af mellemhandlere, er det vanskeligt præcist at opgøre

udviklingen i deres omsætning. Tages der udgangspunkt i Danmarks Statistiks bran-

chekode ’Handel med elektricitet’, er omsætningen

de seneste to år steget markant. En

meget stor del af omsætningen for danske mellemhandlere vedrører udenlandske han-

delsaktiviteter, fx ca. 68 pct. i 2021 og ca. 90 pct. i 2022,

jf. tabel 1.

Med udgangspunkt i samme brancheafgrænsning skønnes branchen samlet at have

betalt ca. 0,6 mia. kr. i selskabsskat af selskabernes samlede aktivitet i 2021. Skønnene

er forbundet med en vis usikkerhed. På den ene side vil enkelte mindre eller nye selska-

ber muligvis ikke være indeholdt i udsøgningen, hvilket vil trække i retning af, at prove-

nuskønnet undervurderes. På den anden side er al indkomst fra holdingselskaber, som

kan have aktiviteter i andre brancher, medtaget, hvilket vil trække i retning af, at prove-

nuskønnet overvurderes. Det tilsvarende beløb for 2022 anslås på baggrund af forelø-

bige tal fra Skattestyrelsen med en vis usikkerhed at beløbe sig til 10-12 mia. kr. i Dan-

mark. Til sammenligning anslås den samlede betalte selskabsskat for alle selskaber at

beløbe sig til ca. 87 mia. kr. i 2022,

jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2023.

De skønnede ekstraordinært store indtjeninger i 2022, hos visse mellemhandlere fra

handel med energi, giver sig med gældende regler udslag i et ekstraordinært provenu

fra selskabsskatten. Dertil kommer skat på udbytter, løn/bonusser mv., som personbe-

skattes og ikke indgår i tabel 1.

Tabel 1. Omsætning i branchen

Handel med elektricitet

Mia. kr.

Omsætning, mia. kr.

- Heraf udenlandsk i pct.

Selskabsskat, mia. kr.

2020

258

0,1

2021

543

0,6

2022

1.840

10-12

Kilde: Danmarks Statistik, FIKS44. Omsætning er salg i alt i branchen Handel med elektricitet. Selskabsskatteprovenuet

fra branchen ”Handel med el”, hvor der tillægges provenuet fra kendte, større el- og energimellemhandlere, der har primær

aktivitet i andre branche-koder. Selskabsskat er skøn fra faktisk betaling i 2020-21, og skøn for 2022 på baggrund af offent-

lige udmeldinger i regnskaber og foreløbige aconto-skattebeløb for 2022. Økonomisk Redegørelse, maj 2023.

I 2023 forventes indtjeningen for mellemhandlere for nuværende at vende tilbage til et

lavere og mere strukturelt niveau, da priserne i 2023 ser ud til at have stabiliseret sig

igen. Bl.a. på den baggrund lægges til det grund, at det strukturelle niveau for indtjening

og medfølgende selskabsskattebetaling for el- og energimellemhandlere vil stabilisere

sig på et markant lavere niveau end i 2022.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 7

4. Generelle overvejelser

om særbeskatning for

mellemhandlere

Ensartede skatteregler og stabile rammevilkår bidrager til at sikre en hensigtsmæssig

allokering af kapital og andre ressourcer set fra en samfundsøkonomisk vinkel. Sær-

skatter kan i nogle tilfælde dog begrundes ud fra eksternaliteter, markedsfejl eller politi-

ske hensyn. Der er dog en række problemstillinger, der bør overvejes, inden der pålæg-

ges særbeskatning.

Skatter og afgifter kan i sidste ende kun bæres af personer, uanset om det umiddelbart

påhviler juridiske personer eller virksomheder at betale skatten. Skatter og afgifter kan

enten overvæltes i priser, nedvæltes i lønninger eller bæres af ejerne i form af lavere

overskud. Om det er virksomhedens aftagere, ejere eller arbejdskraften, der i sidste

ende bærer byrden, afhænger af konkurrenceforhold, prisfølsomhed, og hvilket grund-

lag der beskattes.

Hvis der eksempelvis er begrænsninger på konkurrencen i en særlig branche, kan det

føre til en strukturel overnormal profit i branchen. En korrekt udformet særbeskatning af

en sådan overnormal profit vil alene bæres af ejerne, som får et lavere afkast efter skat.

Det vil ikke have negative virkninger på forbrug og investeringer, idet skatten ikke vil

føre til højere priser på branchens produkter/ydelser eller lavere kapitalinvesteringer og

deraf lavere produktivitet og lønninger.

Enhver form for beskatning af normalafkast vil indebære forvridninger i investeringsbe-

slutninger, der medvirker til inefficiens (samfundsøkonomiske tab). En midlertidig og

ikke gentagende beskatning på bagudrettede skattegrundlag vil umiddelbart ikke æn-

dre på investeringer mv. Forventninger til gentagelser kan dog øge afkastkravet til fx

energiinvesteringer og derved påvirke investeringsniveau, produktion, beskæftigelse

mv. negativt samt indebære udflytning.

Særlige forhold for mellemhandlere

Der er ikke tegn på, at der kan være strukturel overnormal indtjening fra aktiviteter fra

mellemhandel, når faktorer som stor konkurrence og salg af el som et reproducerbart

gode tages i betragtning. Fsva. overskudsflytning må branchen formodes at have større

muligheder herfor end det øvrige erhvervsliv, da branchens produkter og tjenester in-

den for handel med el og anden energi er yderst mobile og ikke undergivet særlig regu-

lering som fx finansielle selskaber. Mange store danske aktører er desuden ejet af

udenlandske koncerner, og en meget stor andel af omsætningen hidrører udlandet. Det

må forventes, at mulighederne for udflytning af aktiviteter eller omorganisering internt i

landet er større end for selskaber generelt.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 8

Statsstøtteretlige overvejelser

Ved indførelsen af en målrettet skat for en særlig sektor/indkomst fra nærmere afgræn-

sede aktiviteter skal det overvejes, om den er forenelig med EU’s statsstøtteregler. Ho-

vedspørgsmålet er, om der vil blive ydet en fordel til visse virksomheder, som ikke berø-

res af den målrettede skat, men som befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig

situation i forhold til de virksomheder, som pålægges skatten (selektivitetsbetingelsen).

Afgørende for denne vurdering er, hvordan den sektor, som den målrettede skat vil

finde anvendelse for, afgrænses. I den forbindelse er det væsentligt, at der søges iden-

tificeret et specifikt, klart angivet formål med den målrettede skat, som kan danne

grundlag for afgrænsningen.

I relation til beskatning af mellemhandlere vil formålet med en eventuel beskatning

være at sikre, at selskaber, der har opnået ekstraordinære profitter ved handel med el

(og evt. andre energiformer) som følge af de ekstraordinært høje energipriser, undergi-

ves en særbeskatning. Ved vurderingen af, om en beskatning indebærer statsstøtte til

selskaber, der ikke undergives den særlige skat, vil det således som udgangspunkt

skulle vurderes, om beskatningsreglerne er udformet på en sådan måde, at visse sel-

skaber undgår at blive omfattet af særbeskatningen, selv om de faktisk har oppebåret

ekstraordinære profitter ved handel med el (og evt. andre energiformer).

Forsyningssikkerhedsovervejelser

En øget beskatning af de balanceansvarlige mellemhandlere, uagtet den valgte af-

grænsning af mellemhandlere, kan i yderste tilfælde forårsage, at de balanceansvarlige

mellemhandlere ikke længere finder det attraktivt at være balanceansvarlig aktør i Dan-

mark. Såfremt en af de helt store balanceansvarlige aktører stopper sit virke i Danmark,

kan det forårsage forsyningssikkerhedsproblemer i Danmark i en kortere periode, indtil

en anden balanceansvarlig aktør overtager eller evt. ny nødregulering iværksættes, idet

ikke alle den balanceansvarliges kunder (dvs. producenter og forbrugere) kan overta-

ges af øvrige balanceansvarlige. Det ville i et sådant scenarie medføre, at en større del

af produktionen og forbruget ikke indgår i markedet og dermed skaber ubalancer, som i

sidste konsekvens kunne medføre at produktion bliver utilgængelig, og at forsyning til

visse forbrugere skal afbrydes. Det er muligt at agere som balanceansvarlig i Danmark

fra udlandet, hvorfor selskabsudflytning i sig selv ikke vurderes at påvirke forsynings-

sikkerheden.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 9

5. Muligheder for øget

beskatning af mellem-

handlere

Det er komplekst at identificere, hvor en eventuel windfall profit (jf.

boks 1 for definition)

ligger. Det skyldes, at fortjenesten kan ligge i alle aktørens transaktioner og reelt tilfalde

aktører både oppe og nede i salgskæden. Det er dermed ikke nok at identificere, om der

er købt til lav pris eller solgt til høj. Fx vil salg til høj spotpris i mange tilfælde udlignes af

køb og salg af futures.

Boks 1. Overnormal profit vs. windfall profits

Overnormal profit kan opstå på markeder og i situationer, hvor aktører opnår en særlig markedsdominans eller pga. godets

eller markedets karakter (fx knaphed). Der kan eksempelvis forventes at opstå overnormal profit inden for kulbrinteindvin-

ding, idet der er knaphed ift. mængden af ressourcer (olie- og gas) samt begrænsninger ift. mulighederne for at indvinde

ressourcerne (ressourcerne tilhører staten, og adgang til at udnytte ressourcerne kræver licens og typisk store investerin-

ger).

Overnormal profit kan også opstå på grund af pludselige ubalancer på et marked som følge af uventede hændelser, såsom

krig, ekstreme vejrforhold eller udfald af produktion pga. ulykker. Sidstnævnte form for midlertidig overnormal profit beteg-

nes ofte som windfall profits og er typisk af kortvarig karakter.

Det vurderes yderst vanskeligt i praksis at tilvejebringe en beskatningsmodel målrettet

ekstraordinære indtægter fra el-handel, som i princippet kræver en nødvendig adskil-

lelse af faktiske indtægter fra handler med energi

–

opgjort pr. (videre)solgt kWh - fra

eventuel anden aktivitet. De implementeringsmæssige vanskeligheder med transakti-

onsbeskatning skyldes således manglende opgørelses- og datagrundlag for transaktio-

ner.

I stedet for at fokusere på transaktioner vurderes der teknisk set at være to muligheder

for at foretage en yderligere beskatning af mellemhandleres samlede indtægter på sel-

skabsniveau:

Forhøjet selskabsskat (svarende til samfundsbidrag for finansielle virksomhe-

der)

Solidaritetsbidrag (svarende til EU-nødindgrebsforordningen)

Forhøjet selskabsskat

En øget selskabsbeskatning af mellemhandlere kan udformes svarende til samfundsbi-

draget, som finansielle virksomheder er underlagt, hvor en præcist afgrænset gruppe af

virksomheder er underlagt en forhøjet selskabsskattesats af deres samlede indkomst.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 10

En øget selskabsbeskatning vil omfatte al aktivitet i et selskab og ikke alene eventuelle

windfall profits eller indkomsten fra de aktiviteter, der vedrører handel med el og anden

energi. Samfundsbidraget er pålagt en sektor, der er underlagt en intensiv offentligretlig

regulering, der bl.a. indebærer, at finansielle virksomheder i meget vidt omfang er af-

skåret fra at drive andre aktiviteter i det selskab, der udøver de finansielle aktiviteter.

En tilsvarende regulering består ikke i dag på elmarkedet, og en forhøjet selskabsskat

vil kunne opfattes som uretfærdig, da den nødvendigvis kun vil kunne omfatte selska-

ber, hvis primære aktivitet efter en fast afgrænsning anses for at være handel med el.

Eksempelvis vil to selskaber, som har opnået identiske windfall profitter på elhandel,

kunne opleve forskellig beskatning, hvis det ene selskab ved afgrænsningen anses for

at have handel med el som primær aktivitet, og det andet ikke har.

Udvidet solidaritetsbidrag

En beskatning af windfall profits kan ligeledes overvejes udformet som solidaritetsbi-

draget, der midlertidigt er pålagt kulbrinteindvindingsselskaber og raffinaderier ifm.

ekstraordinære store overskud. Til dette er der fastsat en tærskelværdi på størrelsen af

overskuddene ift. tidligere indkomstår, der udløser betaling af solidaritetsbidrag. Tær-

skelværdien kan fx være et indkomstniveau, der ligger væsentligt højere end de fx tre

foregående års gennemsnitlige indkomst for et givent selskab, eller at en vis del af om-

sætningen stammer fra specifikke aktiviteter. Der skal dertil fastsættes en sats for den

højere beskatning. Hermed målrettes særbeskatningen selskaber med en vis aktivitet

inden for det relevante område, hvor al indkomst i selskabet over grænsen medtages,

mens selskaber med indkomster under grænsen friholdes helt. En sådan tærskel kan

dog være svær at opgøre og kontrollere i praksis og kan bl.a. virke arbitrær for selskaber,

der ligger lige under eller over grænsen.

Derudover vil fradrag af tidligere års overskud favorisere eksisterende selskaber med

overskud, fremfor fx nystiftede selskaber eller andre selskaber, hvor væksten i over-

skud skyldes fx opkøb, store investeringer eller lignende. Ved opsplitning af selskaber i

hhv. omfattet og ikke-omfattet indkomst kan beskatning af sidstnævnte indkomster

desuden undgås.

Tilbagevirkende kraft og fremadrettet virkning

Begge muligheder kan teknisk set indrettes med tilbagevirkende kraft og/eller fremad-

rettet virkning, men forudsætter en administrerbar afgrænsning, der er statsstøttekon-

form.

Det bemærkes, at grundloven ikke antages at være til hinder for, at en beskatning sker

med tilbagevirkende kraft. En sådan beskatning med tilbagevirkende kraft antages, i

hvert fald som det klare udgangspunkt, heller ikke at udgøre ekspropriation.

Det bemærkes, at grundlovens § 73 om ekspropriation bygger på en forudsætning om,

at beskatning ”per definition” ikke udgør ekspropriation. Når et regelsæt efter sit formål

og indhold må anses for at pålægge en skat, vil den forpligtelse til at indbetale skatten,

som

regelsættet indebærer, derfor ikke udgøre en ”afståelse” i ekspropriationsregler-

nes forstand. Det ændrer principielt ikke herpå, at beskatningen er indført med

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 11

tilbagevirkende kraft, hvilket efter omstændighederne i øvrigt vil kunne være uundgåe-

ligt, når der foreligger beskatning af ekstraordinære profitter opnået som følge af plud-

selige, uventede og kortvarige markedsforhold.

Ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger kan det dog give anledning til

væsentlige principielle betænkeligheder at gennemføre bebyrdende love med tilbage-

virkende kraft. En sådan fremgangsmåde bør derfor kun benyttes, når afgørende hen-

syn gør det påkrævet, og således at det tidsrum, hvori loven har tilbagevirkende kraft,

bliver så kort som muligt.

En bagudrettet beskatning af windfall profits skønnes at kunne medføre et betydeligt

engangsprovenu, hvis der vælges en bred afgræsning af omfattede selskaber. Dog kan

det skabe usikkerhed hos investorer, der vil være usikre på, om en lignende beskatning

også vil ramme samme eller en bredere gruppe af selskaber i Danmark næste gang, der

opstår windfall profits eller andre større markedsændringer

–

fx som følge af selska-

bers investeringer eller innovation, der kan føre til midlertidige store indtjeninger, før

konkurrence udjævner sådanne fordele. Da der i sagens natur ikke kan forudses kom-

mende windfall profits, kan der dermed ikke forudsættes et fremtidigt provenu herfra.

En fremadrettet beskatning vil udover almindelige negative adfærdsvirkninger på inve-

steringer mv. derimod direkte tilskynde til skatteplanlægning og udflytning af aktiviteter

til lande, hvor der ikke beskattes tilsvarende.

Høring af EU-lande

Skatteministeriet har i maj 2023 foretaget en ambassadehøring i alle EU-lande for at

indsamle erfaringer vedr. indførsel af særbeskatning af mellemhandlere. Der er tilgået

informationer om lande, der har indført eller planlægger at indføre særbeskatning af

selskaber på energimarkedet (især for el) udover, hvad der er påkrævet ift. EU’s nødind-

grebsforordning fra 6. oktober 2022, dvs. de to obligatoriske elementer om hhv. et ind-

tægtsloft og et midlertidigt solidaritetsbidrag,

jf. bilag 1.

Der er ud fra de indhentede op-

lysninger ikke identificeret udenlandske beskatningsmodeller, som vurderes direkte at

kunne overføres til danske forhold og anvendes som en mulig beskatningsmodel for

mellemhandlere af el.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 12

6. Afgrænsning af mel-

lemhandlere

Der er ikke juridisk eller på anden vis en entydig definition af, hvem der kan kategorise-

res som mellemhandlere på elmarkedet (eller gasmarkedet). Som beskrevet kan inden-

landske og udenlandske producenter, uafhængige elhandlere, balanceansvarlige og

elleverandører m.fl. handle fysisk el og/eller indgå finansielle kontrakter, der får dem til

at optræde som mellemhandlere. Ligeledes kan virksomheder, der ikke er en registeret

del af elmarkedet, optræde som mellemhandlere, som fx aktører på de finansielle mar-

keder. En afgrænsning som baggrund for en evt. beskatning vil skulle baseres på objek-

tive kriterier.

Der er til denne analyse afsøgt en række kilder for afgrænsning,

jf. bilag 2.

Det er umid-

delbart vurderet, at de forholdsmæssigt mest egnede afgrænsningsmetoder er enten

en afgrænsning baseret rent på eksisterende registrering eller en anden tilsvarende re-

gistrering suppleret med en underafgrænsning ud fra betydelig omsætning:

Balanceansvarlige aktører

Selskaber, som handler med engrosenergiprodukter iflg. REMIT og skal regi-

streres i det europæiske register over markedsdeltagere

Balanceansvarlige aktører

Afgrænsningen baseret på registrering som balanceansvarlig hos Energinet vil

–

som

beskrevet ovenfor

–

omfatte alle de selskaber, der har indgået aftale med Energinet om,

at de påtager sig balanceansvaret i forbindelse med fysisk handel med el i Danmark.

En væsentlig fordel ved en sådan afgrænsning er, at de berørte selskaber umiddelbart

kan identificeres, både af selskaberne selv og Skatteforvaltningen, på basis af et objek-

tivt kriterium og en eksisterende registrering hos Energinet.

Derudover vurderes afgrænsningen umiddelbart at ville omfatte hovedparten af de sel-

skaber, der hidtil har opnået ekstraordinære profitter fra mellemhandel med el og an-

den energi. Det er dog usikkert, om evt. ekstraordinære profitter er optjent i det selskab,

som er registreret som balanceansvarlig, idet selskabet kan være del af en koncern,

hvor fx finansielle handler ikke behøver at blive foretaget i samme selskab som den fy-

siske handel.

Afgrænsningen har dog en række ulemper:

Da kun virksomheder, der foretager fysiske el-handler, registreres som balan-

ceansvarlige, vil afgrænsningen ikke medtage overskud fra eventuelle selska-

ber, der udelukkende indgår eller handler finansielle kontrakter vedrørende el.

For selskaber, der foretager begge former for handler, kan en særbeskatning

af balanceansvarlige aktører derfor også forventes meget hurtigt at føre til en

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 13

udskillelse af finansielle handler i særskilte selskaber, der ikke vil være omfat-

tet.

Afgrænsningen vil desuden ikke medtage fysiske elhandlere, der alene agerer

i udlandet. Og i det omfang eksisterende elhandlere agerer både i udlandet og

her i landet, vil de kunne forventes hurtigt at udskille den udenlandske el-han-

del i særskilte selskaber, der ikke vil være omfattet, selv om aktiviteten drives

her fra landet.

Afgrænsningen medtager ikke eventuelle windfall profits fra handel med an-

dre energityper, hvis selskabet alene handler med el. Det bemærkes herom, at

enkelte virksomheder, der har givet input til analysen, har oplyst, at deres ind-

tjening i 2022 i meget vidt omfang også hidrører fra handel med gas, altså an-

dre energityper end el. Samme observation fremgår også af flere offentlig-

gjorte årsregnskaber for mellemhandlere.

Der findes balanceansvarlige selskaber, hvor energihandel kun udgør en lille

andel af deres aktiviteter og deres hovedaktivitet er en anden

–

fx danske in-

dustrivirksomheder. Disse vil ligeledes blive omfattet af særbeskatning af hele

deres omsætning.

REMIT-registrerede aktører

En afgrænsning ift. aktører registreret efter REMIT-forordningen

vil inkludere alle aktø-

rer,

der handler med engrosenergiprodukter på EU’s markeder.

Engrosenergiprodukter

defineres i REMIT som dels kontrakter om levering og transport af elektricitet eller na-

turgas i EU, dels derivater vedrørende produktion, handel, levering og transport af elek-

tricitet og naturgas i EU.

I henhold til REMIT-forordningen er markedsdeltagerne forpligtet til at registrere sig i et

nationalt transaktionsregister hos den nationale regulerende myndighed. I Danmark er

det Forsyningstilsynet. I hvilket medlemsland denne registrering foretages baseres på,

hvor virksomheden er etableret eller til stede. Hvis virksomheden hverken er registreret

eller til stede i et EU-medlemsstat, registreres virksomheden i en medlemsstat, hvori

den er aktiv. Forsyningstilsynet indsamler således information om selskabers adresse,

kontaktoplysninger samt direktionssammensætning.

De nationale tilsynsmyndigheder indberetter informationen om markedsdeltagere fra

deres transaktionsregistre til ACER (European Union Agency for the Cooperation of

Energy Regulators), som samler dette til et europæisk register over markedsdeltagere

på engrosenergimarkedet.

REMIT-forordningen har til formål at sikre integritet og gennemsigtighed og forhindre markedsmanipulation

og insiderhandel på engrosenergimarkederne. Forordningen fastsætter regler, der forbyder markedsmis-

brug, som påvirker engrosenergimarkeder, og i overensstemmelse med de generelle regler, der gælder for

finansmarkeder. REMIT-forordningen anvendes på handel med engrosenergiprodukter.

Registret opdateres af ACER og kan findes på følgende link:

https://www.acer-remit.eu/portal/european-

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 14

Ifølge REMIT-forordningen er markedsaktørerne forpligtiget til at indberette deres en-

kelte handelstransaktioner til ACER. I ACER er der for hver af aktørernes enkelte han-

delstransaktioner mulighed for at differentiere mellem, hvorvidt virksomheden agerer

på el- eller gasmarkedet, om der handles i fysiske produkter eller derivater (finansielle

kontrakter), samt hvilke mængder og til hvilke priser produkterne er indkøbt. Oplysnin-

gerne er fortrolige og har desuden karakter af rådata, der ikke er systematisk organise-

ret og kræver forudgående og betydelig bearbejdning af Forsyningstilsynet, hvis de skal

gøres anvendelige for andre myndigheder, herunder til fx overvågning af markeder eller

som potentielt beskatningsgrundlag. Herudover vurderes der også at være udestående

juridiske afklaringer, hvis data skal udleveres til andre myndigheder.

Ses der alene på selve registreringen af navne mv. på aktørerne i Forsyningstilsynets

kedet, og heller ikke i forhold til, om der handles i fysiske produkter eller derivater (fi-

nansielle kontrakter).

En væsentlig fordel ved en sådan afgrænsning er, at de berørte selskaber umiddelbart

kan identificeres, både af selskaberne selv og Skatteforvaltningen, på basis af et objek-

tivt kriterium og en eksisterende registrering hos Forsyningstilsynet.

Derudover vurderes afgrænsningen umiddelbart at ville omfatte alle de selskaber, der

vurderes hidtil at have opnået ekstraordinære profitter fra mellemhandel med el (og

gas). Til forskel fra en beskatning af balanceansvarlige vil en beskatning pba. REMIT-re-

gisteret omfatte samtlige selskaber i en koncern, der foretager handler, hvis fx den fi-

nansielle del er udskilt i et selskab, og dermed med større sandsynlighed ramme de

selskaber, der kan opnå en overnormal profit, uanset hvilke produkter de handler med.

Ulemper ved at anvende REMIT-registret er navnlig, at afgrænsningen vil medtage alle

aktører på engrosmarkedet, og at den derfor vil medtage mange aktører, som ikke

handler med engrosenergiprodukter som primær (eller sekundær) aktivitet, herunder

banker, industrivirksomheder, kraftvarmeværker, transmissionssystemoperatører mv.

Derudover medtages potentielt aktører uden aktuel aktivitet, fx selskaber som ikke har

foretaget handler i perioden.

For at målrette beskatningen til selskaber som har energihandel som hovedaktivitet, og

hvis relevante omsætning derved udgør en nærmere fastsat andel af den samlede om-

sætning, foreslås REMIT-afgræsningen suppleret med nedenstående underafgræns-

ning.

Selskaber hvis relevante omsætning udgør en nærmere fast-

sat andel af den samlede omsætning

En afgrænsning baseret på, om en bestemt fastsat andel af omsætningen hidrører fra

el-handel/handel med energi, vil svare til en afgrænsning af de berørte virksomheder

baseret på den tilgang, der kendes fra solidaritetsbidraget. En sådan afgrænsning kan

principielt indføres enkeltstående, men foreslås i følgende at blive anvendt

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 15

supplerende for REMIT-registrerede med henblik på at fokusere afgræsningen til sel-

skaber, hvis primære aktiviteter vedrører energihandel.

Afgrænsningen kan fx foretages således, at beskatningen omfatter de selskaber, hvis

relevante omsætning i indkomståret udgør mindst 50 pct. af selskabets samlede om-

sætning. Den relevante omsætning kan fx udgøres af al omsætning fra handel med el

og fossile brændsler, dog undtaget omsætning fra salg af elektricitet/energi, som sel-

skabet eller et hermed koncernforbundet selskab selv har produceret.

Fordelen ved en sådan afgrænsning vil være, at tilgangen vil give mulighed for en mere

målrettet beskatning af de virksomheder, der har oppebåret windfall profits, bl.a. som

følge af muligheden for konkret at fastlægge, hvilke handler der skal hhv. ikke skal med-

tages i den relevante del af omsætningen. Som det fremgår af det ovennævnte eksem-

pel på, hvordan denne afgrænsning kan foretages, vil det herved kunne sikres, at virk-

somhedernes omsætning med finansielle kontrakter, handler i udlandet og med fx gas

medregnes, mens fx omsætning fra handel med elektricitet, som virksomhederne (eller

hermed koncernforbundne selskaber) selv har produceret, ikke medregnes.

Der er dog også ulemper forbundet med en sådan afgrænsning af de berørte virksom-

heder. Navnlig følgende kan fremhæves:

For det første vil afgrænsningen nødvendiggøre en opdeling af den samlede omsæt-

ning i henholdsvis omsætningen fra relevante handler, herunder fra finansielle kontrak-

ter, og øvrig omsætning i alle potentielt omfattede selskaber. Denne opdeling vil ikke

kunne baseres på umiddelbart tilgængelige oplysninger og vurderes derfor kun at

kunne foretages ”manuelt”. I selskaber, hvor det ikke umiddelbart

er klart, om tærsklen

er overskredet, vil opgørelsen derfor kunne indebære store administrative byrder for

både selskaberne og Skattestyrelsen, herunder ifm. Skattestyrelsens identifikation af,

hvilke selskaber der eventuelt bør udtages til kontrol. Dette var til sammenligning ikke

tilfældet i forbindelse med solidaritetsbidraget for kulbrinteselskaber, der omfatter få,

store selskaber i en relativt klart afgrænset branche. Ved at anvende den supplerende

afgrænsning på alene REMIT-registrerede selskaber indsnævres bruttoanvendelses-

området dog til en forholdsvis afgrænset gruppe på ca. 200 selskaber, hvilket letter kon-

trol mv.

For det andet er der ved finansielle kontrakter ikke en ”omsætning” i sædvanlig for-

stand. Der vil derfor skulle fastlægges en (tilnærmet) metode for, hvordan finansielle

kontrakters andel af omsætningen fastlægges. En mulighed kunne være, at ”omsætnin-

gen” på en finansiel kontrakt opgøres som handelsværdien af den mængde elektricitet,

som kontrakten vedrører, på de(t) tidspunkt(er), hvor kontrakten afvikles/afstås. Beho-

vet for en særlig opgørelse af ”omsætningen” fra finansielle kontrakter vil væsentligt

kunne øge de administrative byrder for både selskaberne og Skattestyrelsen i de til-

fælde, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt omsætningstærsklen er overskredet.

Endelig, for det tredje, vil afgrænsningsmetoden kunne skabe et incitament til selskabs-

mæssige omstruktureringer mhp. at hindre overskridelse af omsætningstærsklen, fx

ved at al ikke relevant omsætning udskilles i en særskilt beskattet enhed, hvori der

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 16

”placeres” relevant omsætning i det omfang, det kan ske uden

overskridelse af omsæt-

ningstærsklen.

Statsstøtteforhold ved modellerne

Begge afgrænsningsmetoder vurderes umiddelbart at sikre, at de selskaber, der må an-

ses for at have opnået ekstraordinære profitter, som udgangspunkt vil blive omfattet af

en eventuel særbeskatning af mellemhandlere.

Navnlig en afgrænsning baseret på registrering hos Energinet som balanceansvarlig

kan dog i relation til overholdelsen af statsstøttereglerne være problematisk, fordi den

risikerer at indebære, at der ydes en fordel til visse virksomheder, som ikke berøres af

den målrettede skat, men som befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situa-

tion i forhold til de virksomheder, som pålægges skatten (selektivitetsbetingelsen).

Det skyldes for det første, at afgrænsningen risikerer at medtage selskaber, der kun i

begrænset omfang agerer som mellemhandlere. I det omfang selskaber, der ikke er re-

gistreret som balanceansvarlige hos Energinet, i tilsvarende omfang har haft aktiviteter

som mellemhandlere, kan disse eventuelt hævdes at opnå en fordel, selv om de objek-

tivt befinder sig i en sammenlignelig situation i forhold til selskaber, der omfattes af

særbeskatningen. Det forekommer således umiddelbart tvivlsomt, om registreringen

hos Energinet i sig selv er tilstrækkelig til at fastslå, at de to typer selskaber befinder sig

i en forskellig retlig situation, som kan begrunde en forskellig skattemæssig behandling.

For det andet vil afgrænsningen som nævnt indebære et betydeligt incitament til, at sel-

skaber, der er registreret som balanceansvarlige, udskiller aktiviteter med finansiel el-

handel og el-handel i udlandet i særskilte selskaber, der ikke registreres som balance-

ansvarlige hos Energinet. Ekstraordinære profitter ved el-handel, der er udskilt i så-

danne særskilte selskaber, vil efter afgrænsningen ikke blive beskattet, selv om også

disse selskabers ekstraordinære profitter efter formålet med en eventuel særbeskat-

ning bør beskattes.

I det omfang selskaberne kan undgå en særbeskatning ved sådanne selskabsmæssige

omstruktureringer, vurderes det derfor tvivlsomt, om den vil kunne anses for at være i

overensstemmelse med statsstøttereglerne. I den henseende vil det kunne få indfly-

delse på vurderingen, om beskatningen gennemføres på en sådan måde, at selska-

berne faktisk får mulighed for at indrette sig på beskatningen, fordi beskatningsmodel-

len er kendt forud for den periode, hvor beskatningen pålægges. Dvs. om beskatning er

bagudrettet eller fremadrettet.

Væsentlige fordele og ulemper ved de to afgrænsninger gennemgået ovenfor er op-

summeret nedenfor,

jf. tabel 2.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 17

Tabel 2. Væsentlige fordele og ulemper ved de to afgrænsninger

Balanceansvarlige aktører

REMIT-registrerede aktører

Suppleret med andel af omsæt-

ning fra energihandel

Fordele

- Samme som uden omsæt-

ningsgrænse, derudover:

- Kan målrettes windfall profits,

hvor selskabets hovedaktivitet

udgøres af energihandler

- Fleksibel, idet omsætning fra

bestemte aktiviteter kan med-

regnes eller udelades

Ulemper

- Samme som uden omsæt-

ningsgrænse, derudover:

- Kræver opsplitning af samlet

omsætning på hhv. omfattet og

ikke-omfattet omsætning

- Vurderes administrativt byrde-

fuld og vanskeligt kontrollerbar

- Kræver særskilt metode til op-

gørelse af omsætning fra finan-

sielle kontrakter

- Stort incitament til omstruktu-

reringer

- Selskaber lige over/under

grænseværdi behandles for-

skelligt

Fordele

- Omfattede selskaber kan iden- - Omfatter alle aktører, der handler

tificeres fra register

med engrosenergiprodukter både

gas og el og både fysiske og finan-

sielle kontrakter.

- Omfattede selskaber kan identifi-

ceres fra register

Ulemper

- Medtager ikke overskud fra

selskaber, der udelukkende ind-

går finansielle kontrakter

- Medtager ikke selskaber, der

udelukkende handler i udlandet

- Medtager kun elhandlere (ikke

fx rene gashandlere)

- Medtager også energiprodu-

center og enkelte virksomheder

hvis primære aktivitet ikke er

energihandel

–

fx industrivirk-

somheder

- Meget væsentlige incitamenter

til omstruktureringer

- Statsstøtteudfordringer

Ulemper

- Medtager alle aktører på engros-

markedet, herunder industrivirk-

somheder, banker, kraftvarmevær-

ker, transmissionssystemoperatø-

rer, dvs. aktører, hvis primære aktivi-

tet ikke er handel med engrosener-

giprodukter [ulempe løses med om-

sætningskrav]

- Medtager potentielt også aktører,

der ikke er aktive

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 18

7. Konkrete mulige be-

skatningsmodeller

I det følgende er foretaget vurderinger, herunder af provenu, af to mulige modeller for

beskatning af mellemhandlere: en forhøjelse af selskabsskattesatsen samt engangsbe-

skatning af windfall profits med hhv. tilbagevirkende og fremadrettet kraft. Fsva. af-

grænsning er der i relation til begge modeller taget udgangspunkt i de ovennævnte af-

grænsninger.

Fsva. balanceansvarlige registreret hos Energinet med de nuværende registrerede pr.

maj 2023 skønnes denne med en vis usikkerhed at omfatte indkomster svarende til de

samlede indkomster fra alle potentielt omfattede mellemhandlere,

jf. tabel 1.

Rene fi-

nansielle handlere af el-derivater mv. og rene gashandlere, der ikke har registreret sig

som handelsbalanceansvarlige, vil dog ikke være omfattet. Ud fra nuværende registre-

rede

–

dvs. før adfærd

–

vurderes denne gruppe dog forholdsvis lille og indtægterne

herfra ikke store nok til at kunne påvirke et samlet skøn betydeligt. Et enkelt produkti-

onsselskab indgår i afgrænsningen som balanceansvarlig, der dog ved provenubereg-

ningerne ikke er medtaget og vil kunne udelades ved en fx tærskel for relevant omsæt-

ning.

I forhold til REMIT-registrerede aktører vil denne afgræsning udover energihandlere

også medtage industrivirksomheder, kraftvarmeværker, banker osv. For at fokusere på

selskaber med handel af energi som hovedaktivitet er det ved afgrænsningen og prove-

nuskønnene lagt til grund, at tærsklen fastsættes således, at mindst 50 pct. af selska-

bernes omsætning skal hidrøre fra handel med el, idet handel med egenproduceret el,

herunder el produceret af koncernforbundne selskaber, ikke medregnes. Mellemhandel

med fossile brændsler (olie og gas) forudsættes medregnet som relevant omsætning.

Dette er et muligt udgangspunkt målrettet reelle mellemhandlere, hvor hovedparten af

omsætningen stammer fra handel med el og anden energi, og således ikke andre typer

selskaber, der i forlængelse af anden drift handler med forholdsvis små mængder el.

Dette er en antagelse, der kan justeres efter behov, og som indebærer en vis usikker-

hed. Skatteministeriet har til analysen ikke haft adgang til de konkrete registreringer i

REMIT, men har i beregningen, med stor usikkerhed, antaget, at ca. 2/3 af potentielle

indkomster,

jf. tabel 1,

umiddelbart kan være omfattet af en sådan tærskel, bl.a. under

hensyn til at visse selskaber kan have andre væsentlige indkomster end fra handel med

energi.

Adfærdsvirkninger ved særbeskatning af mellemhandlere

For begge beskatningsmodeller gælder, at særbeskatning af en bestemt type selska-

ber og dermed en afgrænset type af aktiviteter kan give anledning til udflytning af aktivi-

teterne og indenlandsk skatteplanlægning. Omfanget af de forventede adfærdsvirknin-

ger vurderes at afhænge af bl.a. omfanget af særbeskatning, hvor meget af selskaber-

nes aktivitet, der stammer fra udlandet relativt til Danmark, hvor nemt aktiver i

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 19

forbindelse med produktionen kan flyttes, om der er tale om en midlertidig eller perma-

nent beskatning, samt om beskatning alene indføres i Danmark eller på EU-plan.

Adfærdseffekten for særskatten antages samlet at udgøre 50 pct. og herved at være lidt

større end de 40 pct. ved små ændringer i selskabsskatten, som de økonomiske mini-

sterier almindeligvis anvender. Det afspejler bl.a., at der - udover almindeligvis forud-

satte investeringseffekter - i branchen formodes at være betydeligt mere mobile be-

skatningsgrundlag end sædvanligvis antaget. Af de samlede 50 pct. antages halvdelen

at dække over investeringseffekter ved, at nuværende aktiviteter i branchen flytter til

udlandet, mens den resterende halvdel dækker over indenlandsk skatteplanlægning og

sædvanlig overskudsflytning, herunder transfer pricing og tynd kapitalisering. Fsva. den

almindelige selskabskattebase medregnes en adfærdsvirkning på 25 pct. som følge af,

at det -

jf. ovenfor

–

er lagt til grund, at 25 pct. af de nuværende aktiviteter flytter til ud-

landet sfa. særskatten.

Ved en permanent særbeskatning vurderes adfærdsvirkningen at være af betydeligt

omfang og i øvrigt være relativt større ved højere satser. Ved engangsbeskatning kan

der også formodes visse adfærdsvirkninger, når markederne har forventninger til mu-

lige gentagelser eller udbredelse af særskatter. Det vil især gøre sig gældende angå-

ende virkninger fra udflytning af aktiviteter for initiativer ved national enegang, hvor ri-

sici for gentagelser derved kan undgås. Modsat vurderes adfærdsvirkningerne ubety-

delige eller helt fraværende ved fx koordinerede EU-initiativer, der ikke på samme vis

kan undgås ved udflytning. Ved udflytning af aktiviteter som fx el-handel, der i høj grad

baseres på særlig viden, algoritmer mv. og derved ikke er særligt kapitaltung, kan der

ikke forventes en tilsvarende modsatrettet effekt fra erstattet produktion i omtrent

samme omfang, som almindeligvis kan forventes ved udflytning af enkelte brancher.

Forhøjelse af selskabsskattesatsen

Ved forhøjet selskabsskat for handelsbalanceansvarlige pålægges en ekstra sats på fx

4 pct. point oveni de eksisterende 22 pct. Dette vil svare til den forhøjede selskabsskat-

tesats (fra og med indkomståret 2024) for finansielle selskaber omfattet af samfunds-

bidraget.

Det bemærkes, at det er den samlede indkomst fra de omhandlede selskaber, der ind-

går, uanset omfanget af el-handel.

Det kan dog skabe væsentlige udfordringer i relation til sambeskattede koncerner, hvis

en forhøjet selskabsskat gennemføres ved fastsættelse af en forhøjet indkomstskatte-

sats eller ved en særlig tillægsskat for de omfattede selskaber. De koncerner, hvori der

indgår handelsbalanceansvarlige selskaber, bør imidlertid fortsat have adgang til sam-

beskatning på tværs af alle koncernens selskaber. Derfor bør en forhøjet selskabsskat i

lighed med samfundsbidraget gennemføres ved en model, hvor de handelsbalancean-

svarlige selskabers selskabsskattepligtige indkomst opgjort efter lovgivningens almin-

delige regler multipliceres med en faktor på 26/22. Denne forhøjede indkomst vil heref-

ter kunne beskattes i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler,

herunder sambeskatningsreglerne.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 20

Pålægges skatten både med tilbagevirkende kraft for 2022 og permanent skønnes et

engangsmerprovenu på ca. 1,2 mia. kr., men et potentielt årligt mindreprovenu efter til-

bageløb og adfærd på ca. 0,3 mia. kr. fremover pga. mulige adfærdsvirkninger,

jf. tabel

3.A.

I beregningen indgår, at der udover de almindelige beregningsantagelser ved sel-

skabsskat også potentielt kan forekomme en vis udflytning af aktiviteter til andre lande,

der ikke beskatter tilsvarende højt, og indenlandsk skatteplanlægning, hvor nuværende

el-handlere fx opsplitter aktiviteter i hhv. omfattet og ikke-omfattet aktivitet med hen-

blik på at undgå særbeskatningen.

Tabel 3.A. Provenuvirkning ved varig forhøjelse af selskabsskattesatsen for balan-

ceansvarlige med 4 pct.-point

Mia. kr.

Balanceansvarlige

Engangsprovenu,

Efterfølgende årlig

2022

virkning

50,0

6,8

11,0

1,5

Skønnet selskabsskattebase uden særskat

Skønnet alm. selskabsskat uden særskat

Forhøjet selskabsskat

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

2,0

1,2

0,3

0,2

0,1

Virkning på alm. selskabsskat

Virkning i alt

Varig virkning

0,0

1,2

0,0

-0,4

-0,3

Kilde: Skatteministeriet.

Anm.: For særskatten er der antaget en tilbageløbssats på 40 pct. vedr. engangsprovenuet, svarende til alene

overnormal profit ved selskabsskat, og alm. tilbageløb på 15 pct. fremadrettet som almindelig selskabsskat

samt en adfærdsvirkning på samlet 50 pct., hvoraf halvdelen dækker over udflytning til udlandet, mens den

resterende halvdel dækker over overskudsflytning og indenlandsk skatteplanlægning. Der medtages også en

adfærdsvirkning på den nuværende selskabskattebase på 25 pct., idet det antages, at 25 pct. af de nuvæ-

rende aktiviteter flytter til udlandet sfa. særskatten, jf. ovenfor. Ved omregning af engangsbeløb til varig virk-

ning er anvendt en merrealrente på 1 pct.

Hvis der alene pålægges en midlertidig beskatning, med tilbagevirkende kraft, ved nati-

onal enegang, kan der potentielt også være en vis adfærdsvirkning som følge af marke-

dets risici og forventninger. Herudover kan der ved bagudrettede tiltag være en vis ri-

siko for, at omfattede selskaber fx er likvideret, eller at overskuddet kan være trukket ud

af selskabet, når den bagudrettede opkrævning finder sted, hvilket kan mindske det po-

tentielle engangsprovenu. Værnsregler herfor vil kunne mindske sådanne effekter fra

annonceringstidspunktet, men formentligt ikke før dette. I beregningerne er der ikke ta-

get højde for denne effekt.

Hvis beskatningen afgrænses til at gælde REMIT-selskaber med (fx) en 50 pct. omsæt-

ning fra energihandel, kan der pålægges en ekstra sats på fx 4 pct. point oveni de eksi-

sterende 22 pct. Pålægges skatten med tilbagevirkende kraft for 2022, skønnes et en-

gangsmerprovenu på ca. 0,8 mia. kr. svarende. Ved en potentiel adfærdsvirkning skøn-

nes et samlet årligt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,2 mia. kr. i et

strukturelt år,

jf. tabel 3.B,

når der tages højde for en potentiel udflytning af aktivitet og

indenlandsk skatteplanlægning som følge af særbeskatningen.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 21

Tabel 3.B. Provenuvirkning ved forhøjelse af selskabsskattesatsen for REMIT-sel-

skaber med betydelig energihandel med 4 pct.-point

REMIT-selskaber med > 50 pct. energi-han-

del

Engangsprovenu,

Efterfølgende årlig

2022

virkning

33,0

4,5

Skønnet selskabsskattebase uden særskat

Mia. kr.

Skønnet alm. selskabsskat uden særskat

7,3

1,0

Forhøjet selskabsskat

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

1,3

0,8

0,2

0,1

Virkning på alm. selskabsskat

Virkning i alt

Varig virkning

Anm.: Se tabel 3.A.

Kilde: Skatteministeriet.

0,0

0.8

0,0

-0,3

-0,2

Engangsbeskatning af windfall profits med tilbagevirkende

kraft

En engangsbeskatning af windfall profits kan udformes som en progressiv selskabs-

skat efter de principper, der kendes fra solidaritetsbidraget. Beskatningen kan princi-

pielt indføres fremadrettet, men der er i økonomivurderingen alene taget udgangspunkt

i en engangsbeskatning vedr. 2022.

En sådan beskatningsmodel vil indebære, at de omfattede selskaber pålægges en eks-

tra skat for indkomståret, idet der ved opgørelsen af beregningsgrundlaget tages ud-

gangspunkt i det selskabsskattepligtige overskud opgjort efter skattelovgivningens al-

mindelige regler. For sambeskattede selskaber vil den selskabsskattepligtige indkomst

skulle opgøres før sambeskatning, og det vil også kun være selskabets egne eventuelle

fremførselsberettigede underskud, der vil kunne fratrækkes. Beregningsgrundlaget vil

derved udelukkende blive baseret på indkomsten i de selskaber, der direkte er omfat-

tet på grundlag af den valgte afgrænsning.

Med henblik på at målrette beskatningen, således at det så vidt muligt udelukkende er

eventuelle ekstraordinære profitter, der beskattes, vil det ligesom ved solidaritetsbidra-

get kunne fastsættes, at det selskabsskattepligtige overskud fx reduceres med det

gennemsnitlige selskabsskattepligtige overskud (opgjort efter de ovennævnte princip-

per) i de 4 forudgående indkomstår med tillæg af 20 pct. For et selskab, der fx kun har

eksisteret i 2 ud af de 4 år, vil indkomsten skulle omregnes, så den svarer til indkomsten

i en 4-årig periode, før det gennemsnitlige skattepligtige overskud i perioden opgøres.

Det bemærkes, at det for selskaber, der fx er stiftet i den relevante beskatningsperiode,

ikke vil være muligt reducere beregningsgrundlaget efter de ovennævnte principper.

For selskaber, der måtte have oplevet væsentligt stigende overskud udelukkende som

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 22

følge af øgede markedsandele, vil modellen desuden kunne medføre (hel eller delvis)

ekstrabeskatning af disse overskud. I visse tilfælde vil modellen derfor kunne medføre

en ekstrabeskatning af overskud, der principielt ikke kan karakteriseres som windfall

profitter.

Det vurderes imidlertid ikke muligt at udforme en beskatningsmodel, der mere præcist

end modellen i solidaritetsbidragsloven, sikrer en målrettet beskatning af windfall pro-

fitter.

Pålægges samtlige balanceansvarlige fx en ekstra skat på fx 33 pct. af det samlede sel-

skabsskattepligtige overskud i 2022, der overstiger 20 pct. af det gennemsnitlige over-

skud, som selskaberne har opnået i perioden 2018-2021, vil provenuvirkningen som

udgangspunkt være mindre end en generel særskat på overskud med den samme pro-

centsats. Det skyldes fradraget i basen på 20 pct. af det gennemsnitlige overskud i de

foregående år. Da der ikke har været betydelige indkomster i årene forinden 2022, an-

slås disse fradrag dog ikke betydelige.

Der skønnes herfra et engangsmerprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 10 mia. kr.,

jf. tabel 4.

Da skatten indføres med tilbagevirkende kraft, vil der ikke være adfærdsvirk-

ninger i selve indkomståret. Såfremt markedet forventer gentagelser, kan det dog på-

virke adfærden negativt fremover ved at reducere investorernes forventede afkast efter

skat, hvilket vil trække i retning af færre investeringer i danske virksomheder eller ud-

flytning af nuværende aktiviteter. Adfærden kan fx indtræffe pga. forventning om genta-

gelser ved evt. fremtidige windfall profits og andre positive udsving i overskud, eller en

generel udbredelse af særbeskatning til forretningsområder med ekstraordinære over-

skud. Der er stor usikkerhed om størrelsen af en sådan negativ effekt, men hvis den ind-

træffer, vil den variere ved national enegang og størrelsen af satsforhøjelsen. Ved en høj

beskatning på fx 33 pct. og med national enegang, er det ikke urealistisk, at den nega-

tive virkning på selskabsskat fra udflytning af aktiviteter er på højde med eller oversti-

ger førnævnte positive virkning. I tabel 4 nedenfor er den potentielle negative varige

virkning illustreret med virkningen fra forhøjet selskabsskat,

jf. tabel 3.A og 3.B.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 23

Tabel 4. Provenuvirkning ved beskatning af windfall profits på 33 pct. hos balance-

ansvarlige, og REMIT-selskaber med betydelig energihandel med tilbagevirkende

kraft

Mia. kr.

Balanceansvarlige

2022

Skønnet selskabsskattebase uden særskat

Skønnet alm. selskabsskat uden særskat

50,0

11,0

REMIT-selskaber med

> 50 pct. energihandel

2022

33,0

7,3

Solidaritetsbidrag på 33 pct.

Overskud i 2022, A

Gennemsnitligt overskud 2018-2021, B

Grundlag for S.B. [A-B*1,2]

Solidaritetsbidrag på 33 pct.

- efter tilbageløb og adfærd

- varig provenuvirkning

50,0

1,0

48,8

16,1

9,7

0,1

33,0

0,6

32,2

10,6

6,4

0,1

Potentiel varig provenuvirkning på alm.

selskabsskat

-0,4

-0,3

Kilde: Skatteministeriet.

Anm.: Vedr. tilbageløb er anvendt en tilbageløbssats på 40 pct., svarende til alene overnormal profit ved sel-

skabsskat, mens adfærd i året antages at udgøre 0 pct. Ved omregning af engangsbeløb til varig virkning er

anvendt en merrealrente på 1 pct.

Tilsvarende kan der for REMIT-selskaber med over 50 pct. omsætning fra energihandel

pålægges en ekstra skat på fx 33 pct. af det samlede selskabsskattepligtige overskud i

2022, der overstiger 20 pct. af det gennemsnitlige overskud, som selskaberne har op-

nået i perioden 2018-2021. Der skønnes herfra et engangsmerprovenu efter tilbageløb

og adfærd på ca. 6,4 mia. kr. svarende til et varigt merprovenu på ca. 0,06 mia. kr.,

jf. ta-

bel 4.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 24

Bilag 1

Ambassadehøring i maj 2023

Særlige beskatningsordninger for mellemhandlere udover et obligatorisk solidaritetsbidrag og indtægtsloft i EU-lande

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Estland

Initiativ

Omfattede selskaber

Særlige bemærkninger

Afventer svar.

Har alene indført obligatoriske dele af forordningen.

Afventer svar.

Estland har ikke til hensigt til at indføre en sådan windfall

tax.

Skatten udgør 30 pct. af overskuddet fra elektricitetsvirk-

somheden i det omfang, det overstiger en årlig indtægt på

10 pct. af den justerede egenkapital i den pågældende

virksomheds elektricitetsvirksomhed. I Finland har vurde-

ringen været, at mellemhandlere uden elproduktion ikke

får uventede gevinster, og at de derfor blev udelukket fra

skat.

Ambassaden har oplyst, at Frankrig har taget de nødven-

dige skridt til for at implementere forordningens regler, og

regeringen ingen planer har om at indføre en ekstra skat

på de uafhængige elhandleres overskud.

Der har ikke været støtte til særlig beskatning, da det bl.a.

er fremført af sektoren, at det vil hæmme investeringer i

energisektoren.

Landet har ikke har indført eller planlægger at indføre

særbeskatning af virksomheder på energimarkedet.

Finland

Overskudsskat (wind-

fall tax) for energipro-

ducenter

Skatten gælder for virksomhe-

der, der producerer elektricitet

og som dernæst sælger elektri-

citet herunder på både engros-

eller detailhandel.

Frankrig

Grækenland

Irland

Selskaber, der i 2022 genere-

rede mindst 75 pct. af deres

omsætning fra aktiviteter inden

for produktion og videresalg af

energi, gas og olieprodukter.

Selskaber, der organiserer eller

forvalter handelsplatforme til

handel, er undtaget. Finansielle

traders vurderes ikke af Italien

at falde ind under kategorien vi-

deresalg af el, gas mv.

Alle skattepligtige virksomheder

(givet indtægt/omsætning over

40 mio. EUR og overskud over

20 pct. af gns. i 2018-21).

Italien

Midlertidigt solidari-

tetsbidrag

Solidaritetsbidrag for 2023 beregnes pba. overskuddet i

2022, forudsat at det overstiger det gennemsnitlige over-

skud i de fire foregående skatteperioder (2018-2021) med

mindst 10 pct. Solidaritetsbidraget udgør 50 pct. af dette

beskatningsgrundlag, dog maksimalt svarende til 25 pct.

af selskabets nettoaktiver ved udgangen af skatteåret

2021.

Kroatien

Engangsskat på eks-

traordinære overskud

i 2022

Skatten gælder alle typer virksomheder, der opfylder be-

tingelserne, uagtet om de opererer inden for energi-/el-

sektoren (fx er mellemhandlere) eller beskæftiger sig med

helt andre aktiviteter.

Ifølge det lettiske Finansministerium har Letland ikke ind-

ført særbeskatning.

Litauen har ikke indført særbeskatning af selskaber på

energimarkedet og har ikke planer herom. LT har indført

en ”solidaritetsskat” på landets banker og kreditinstitutio-

ner med inspiration fra EU’s pendant på energiområdet.

Afventer svar.

Letland

Litauen

Luxembourg

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 25

Malta

Det maltesiske finansministerium har oplyst, at Malta ikke

har indført en national særbeskatning af energiselskabers

overnormale profit.

Nederlandene har ikke er introduceret eller planlagt sær-

beskatning for elhandlere uden forbindelse til den fysiske

elhandel.

Skatten er fastsat ud fra en formel, der er baseret på

mængden af produceret gas, gennemsnitlig transaktions-

pris i kvartalskontrakter, produktionsomkostninger og in-

vesteringsomkostninger.

Portugal har indført et solidaritetsbidrag på fødevaresæl-

gere, hvor alene store selskaber er omfattet.

100 pct. på profit over en 2 pct. profitmargen baseret på

forskel i værdien af transaktioner. Inden- og udenlandske

handlere skal selv registrere sig.

Slovakiet har ikke indført særbeskatning af selskaber på

energimarkedet og har ikke for nuværende planer herom.

Så vidt ambassaden ved, er der ikke nogen planlagte for-

slag til yderligere beskatning af energivirksomheder.

Særbeskatning af elselskaber er fastsat til 1,2 pct. af sel-

skabernes årlige nettoomsætning. Mange undtagelser,

herunder for udenlandske indtægter. Oplysninger bygger

på offentlige hjemmesider, da intet svar modtaget.

Der er for indeværende ikke planer om at indføre lignende

skatter på ekstraordinært store overskud (övervinster) i

andre sektorer.

Afventer svar.

Nederlan-

dene

Polen

Windfall skat på gas-

levenrandører

Kun én leverandør er berørt af

initiativet, jf. Polskie Górnictwo

Naftowe i Gazownictwo

(PGNiG).

Portugal

Rumænien

Windfall tax på ener-

gihandel

Både fysiske og finansielle mel-

lemhandlere samt banksekto-

ren.

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Særbeskatning af sel-

skaber på energimar-

kedet, af banker og af

store formuer.

5 elselskaber er anset 'vigtige

operatører' i 2023, og som i

2019 havde en årlig omsætning

på over 1 mia. EUR.

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Det er oplyst, at der ikke er planlagt ændringer eller tilfø-

jelser (til indtægtsloft, der alene vedr. operatører af el-pro-

duktionsanlæg) på nuværende tidspunkt.

Kompleks og ikke af ambassaden uddybet beregnings-

metode med mange op- og nedjusteringer af basen, hvor

også bl.a. modtagelse af støtte fra staten indgår som ele-

ment.

Det østrigske finansministerium oplyser på forespørgsel,

at mellemhandlere på elmarkedet (independent

traders)

ikke forudses at blive omfattet af initiativer.

Ungarn

Windfall tax

Energiproducenter og mellem-

handlere samt finansielle aktø-

rer m.fl.

Østrig

Kilde: Skatteministeriet.

Anm: Der er i høringen til landenes finans- eller klimaministerier spurgt til, om det givne land har indført eller planlægger at indføre særbeskatning af selskaber på

energimarkedet (især for el) udover, hvad der er påkrævet ift. EU’s nødindgrebsforordning fra 6. oktober 2022, dvs. de to obligatoriske elementer om hhv. et ind-

tægtsloft og et midlertidigt solidaritetsbidrag. Givet landet har indført eller planlægger at indføre en særlig beskatning på handlere af el, er bedt oplyst, om indret-

ningen af skatten (tidsrum, base og sats) og hvilken afgrænsning af omfattede selskaber, der er anvendt eller planlagt anvendt.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 26

Bilag 2

Mulige afgrænsninger af mellemhandlere

Det følger af elforsyningslovens § 5, nr. 12, at en elhandelsvirksomhed er en ”virksomhed, der sælger elektricitet

til eller

køber elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer, eller (en) virksomhed, der sælger elektricitet på engrosmarke-

det”. De virksomheder, der er omfattet af definitionen, er:

1) virksomheder, der sælger elektricitet til elkunder, der forbruger elektriciteten

2) virksomheder der køber elektricitet af en producent

3) virksomheder der sælger elektricitet på engrosmarkedet

Det fremgår af § 84 b, at elhandelsvirksomhedernes oplysningsforpligtelse om ”transaktioner vedrørende kontrakter med

engroskunder og transmissions-virksomheder

om levering af elektricitet” alene aktiveres ved forespørgsel fra enten Forsy-

ningstilsynet, KFST eller KOM. Disse oplysninger vil således ikke opgøre en fuldstændig opregning af alle selskaber og de-

res transaktioner,

og omfatter desuden heller ikke” oplysninger om finansielle instrumenter omfattet af lov om kapitalmar-

keder”. Det antages, at en elhandelsvirksomhed omfatter en virksomhed, der sælger elektricitet på engrosmarkedet, både

når salget angår fysisk elektricitet og når salget angår et finansielt instrument.

Der er ikke en dansk certificeringsordning el.lign. for at drive elhandelsvirksomhed i Danmark. Myndighederne har derfor

ikke en liste over de virksomheder i Danmark, der er omfattet af elforsyningslovens definition af en elhandelsvirksomhed.

Det samme gælder for gasleverandører på gasmarkedet.

- Jf. REMIT-forordningen forpligtes markedsdeltagere på engrosenergimarkederne for el og gas til at registrere sig i et

nationalt transaktionsregister hos den nationale regulerende myndighed, som i Danmark er Forsyningstilsynet. De natio-

nale tilsynsmyndigheder indberetter informationen om markedsdeltagere fra deres transaktionsregistre til ACER (Euro-

pean Union Agency for the Cooperation of Energy Regulators), som samler dette til et offentligt europæisk register over

markedsdeltagere på engrosenergimarkedet.

Der differentieres dog ikke i forhold til, hvorvidt virksomheden agerer på el- eller gasmarkedet, ej heller om der handles i

fysiske produkter eller derivater. Der er ca. 360 danske selskaber fra mange forskellige brancher pr. 9. maj 2023 i registret,

mange dog med flere registreringer, fx de dele af koncernen der er hhv. balanceansvarlige eller rene tradere.

- Der er ca. 70 selskaber med DB branchekoden

”Handel med elektricitet”, jf. Danmarks Statistik (ERHV1), der handler

med el som primær aktivitet. Selskaberne har dog ofte en række andre aktiviteter udover at agere som mellemhandlere.

Flere mellemhandlere indgår ligeledes i koncerner med anden primær aktivitet erhvervs- og skattemæssigt, og vil således

ikke fremgå af branchekoden.

Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at anvende afgrænsningen ud fra branchekoder, fordi den ikke er tilstrækkelig målret-

tet og fokuserer på primær aktivitet. Derudover er der typisk validitetsproblemer med sådanne branchekoder, og det er i

udgangspunktet selskaberne selv, der definerer deres branchetilhørsforhold.

- Der er pr. 9. maj 2023 61 aktive aktører på de fysiske elmarkeder, der er registrerede som handelsbalanceansvarlige

hos Energinet. Flere af dem er desuden også registreret som produktionsbalanceansvarlige (19 aktører) og/eller forbrugs-

balancesansvarlige (19 aktører). De udgør både danske, ca. 2/3, og udenlandske selskaber. Energinet.dk er selv opført som

systemoperatør. Handelsbalanceansvarlige kan udgøre en mulig afgrænsning, der dog ikke vil inkludere de rent finansielle

mellemhandlere.

- Et udtræk fra finansielle energibørser viser, at der er ca. 100 erhvervsmæssige aktører på de finansielle elmarkeder.

Heraf er 15 aktører også aktive på de fysiske elmarkeder. Knap halvdelen af aktørerne har handel med elektricitet som pri-

mær aktivitet, mens øvrige udgøres af bl.a. fremstilling (typisk energiintensive virksomheder), banker og varmeforsyning.

De nævnte aktørers såkaldte EMIR-indberetninger til Finanstilsynet kan for nuværende ikke bruges til at udarbejde afgræs-

ningen for et beskatningsgrundlag. Det skyldes bl.a., at data viser, hvilke derivatkontrakter der er indgået, men ikke noget

om den enkelte virksomheds netto gevinst/tab. Det vurderes på den baggrund, at data primært kan bruges til at identifi-

cere, hvem der er aktive på nogle markeder, og om de er køber eller sælger. Det bemærkes ligeledes, at data ikke er valide-

ret og derved kan indeholde fejl mv., og at Finanstilsynet ikke har løbende dataadgang.

- Der er ikke i skattelovgivningen en eksisterende afgrænsning, der kan anvendes, og det er heller ikke muligt via Skatte-

styrelsens systemer at udsøge mellemhandleres eller elproducenters konkrete skattebetaling, således at der kan gives et

retvisende billede af skattebetalingen hidrørende fra elhandel.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 27

Bilag 3

Balanceansvarlige i Energinet pr. 8. maj 2023

Produktion Forbrug Handel

ALIPES ENERGY APS

ANAVO P/S

AROS COMMODITITES A/S

BD ENERGY A/S

C A COMMODITIES A/S

CENTRICA ENERGY TRADING A/S

COPENHAGEN ENERGY TRADING A/S

DANSKE COMMODITIES A/S

DUFERCO DANISH STEEL A/S

EETC APS

ENERGI DANMARK A/S

ENTELIOS APS

EWII ENERGI A/S

FAMKP HOLDING APS

GLOBAL RISK MANAGEMENT LTD. HOLDING A/S

GRØN.AI APS

HOFOR ENERGIPRODUKTION A/S

HYBRID GREENTECH ENERGY TRADING APS

IN COMMODITIES A/S

INDUCTIVE ENERGY A/S

KINECT ENERGY DENMARK A/S

MFT ENERGY A/S

MJØLNER POWER APS

MODSTRØM DANMARK A/S

NIDHOG APS

NITOR ENERGY A/S

NORDIC ENERGY HOUSE APS

NORLYS ENERGY TRADING A/S

NORSK ELKRAFT DANMARK A/S

POWERMART APS

QUENT APS

SCANENERGI A/S

TWIG ENERGY APS

VATTENFALL A/S

VETTI COMMODITIES APS

VOLUE MARKET SERVICES

ØRSTED BIOENERGY & THERMAL POWER A/S

ØRSTED SALG & SERVICE A/S

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet

Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere

Side 28

ØSTKRAFT PRODUKTION A/S

Antal danske i alt

ALPIQ AG

AXPO NORDIC AS

EDF TRADING LIMITED

EKOLOGICKE ZDROJE ENERGIE S.R.O

ENEL TRADE SPA.

ENERGYA VM GESTIÓN DE ENERGÍA SLU

E.ON SVERIGE AB

EUROPEAN COMMODITY CLEARING LUXEMBOURG S.A.R.L.

EUROPEAN ENERGY EXCHANGE AG

GLOBAL ENERGY DIVISION,

MERCURIA ENERGY TRADING SA

MODITY ENERGY TRADING AB

NORD POOL SPOT AS

NORTHPOOL B.V.

RWE SUPPLY & TRADING GMBH

STADTWERKE FLENSBURG GMBH

STATKRAFT ENERGI A/S

STATKRAFT MARKETS GMBH

TOTAL GAS AND POWER LTD.

UNIPER GLOBAL COMMODITIES SE

VATTENFALL ENERGY TRADING GMBH

VITOL S.A.

Udenlandske i alt

Kilde: Energinet.dk. Oversigt over balanceansvarlige BA (energinet.dk).

Anm.: ENERGINET.DK er også anført under balanceansvarlige, men som systemoperatør.