Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 24
Offentligt
2771486_0001.png
Analyse af mulige beskat-
ningsmodeller for mellem-
handlere
Oktober 2023
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
Indholdsfortegnelse
1. Sammenfatning ........................................................................................................................................ 1
2. Generel beskrivelse af elmarkedet ...................................................................................................... 2
3. Nuværende beskatning af mellemhandlere ....................................................................................... 5
Omsætning og skøn for selskabsskat .................................................................................................................................6
4. Generelle overvejelser om særbeskatning for mellemhandlere ................................................... 7
Særlige forhold for mellemhandlere ....................................................................................................................................7
Statsstøtteretlige overvejelser ................................................................................................................................................8
Forsyningssikkerhedsovervejelser ......................................................................................................................................8
5. Muligheder for øget beskatning af mellemhandlere......................................................................... 9
Forhøjet selskabsskat .................................................................................................................................................................9
Udvidet solidaritetsbidrag...................................................................................................................................................... 10
Tilbagevirkende kraft og fremadrettet virkning ........................................................................................................... 10
Høring af EU-lande ..................................................................................................................................................................... 11
6. Afgrænsning af mellemhandlere ........................................................................................................ 12
Balanceansvarlige aktører...................................................................................................................................................... 12
REMIT-registrerede aktører ................................................................................................................................................... 13
Selskaber hvis relevante omsætning udgør en nærmere fastsat andel af den samlede
omsætning ..................................................................................................................................................................................... 14
Statsstøtteforhold ved modellerne ................................................................................................................................... 15
7. Konkrete mulige beskatningsmodeller ............................................................................................. 18
Adfærdsvirkninger ved særbeskatning af mellemhandlere................................................................................. 18
Forhøjelse af selskabsskattesatsen ................................................................................................................................. 19
Engangsbeskatning af windfall profits med tilbagevirkende kraft ................................................................... 21
Bilag 1 ............................................................................................................................................................... 24
Ambassadehøring i maj 2023 .............................................................................................................................................. 24
Bilag 2 ............................................................................................................................................................... 26
Mulige afgrænsninger af mellemhandlere..................................................................................................................... 26
Bilag 3 ............................................................................................................................................................... 27
Balanceansvarlige i Energinet pr. 8. maj 2023 ............................................................................................................. 27
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 1
1. Sammenfatning
De store stigninger og udsving i priser på el og anden energi de seneste år har bevirket,
at visse mellemhandlere af el (og gas) har oplevet såkaldte windfall profits (ekstraordi-
nært store overskud). De store overskud har affødt ekstraordinært store betalinger af
selskabsskat fra mellemhandlere for 2022 i henhold til gældende regler.
I Skatteministeriets analyse er der behandlet to muligheder for en yderligere beskat-
ning af mellemhandlere. Enten gennem en generel forøgelse af selskabsbeskatningen,
svarende til principperne ved samfundsbidraget, eller ved en særbeskatning af de eks-
traordinære overskud svarende til principperne ved det netop indførte midlertidige soli-
daritetsbidrag.
En væsentlig udfordring ved en særlig beskatningsmodel ligger i afgrænsningen af mel-
lemhandlere, da der ikke foreligger en gældende juridisk eller anden entydig afgræns-
ning heraf, der kan ligge til grund for en beskatning. Der er derfor betydelig risiko for, at
særbeskatningen enten vil ramme for snævert eller for bredt, eller at der opstår udfor-
dringer i forhold til EU’s statsstøtteregler, når der fastlægges
en afgrænsning. I Skatte-
ministeriets analyse er der ikke identificeret en afgrænsning, der kan anses for at hånd-
tere disse problemstillinger fuldt tilfredsstillende, men der peges, som de forholds-
mæssigt mest egnede, på to mulige afgrænsninger af de berørte selskaber. Enten til 1)
selskaber, der er registreret som balanceansvarlige hos Energinet, eller 2) selskaber,
der handler med engrosenergiprodukter (gas og el), som er forpligtet til registrering ef-
ter REMIT-forordningen, og hvis omsætning fra handel med energi overstiger fx 50 pct.
af selskabernes samlede omsætning.
Med to mulige afgræsninger og to mulige beskatningsregimer er der således identifice-
ret fire konkrete beskatningsmodeller, der alle vil kunne bevirke et bagudrettet merpro-
venu som følge af ekstrabeskatning af branchens store overskud i 2022. Et særligt be-
skatningsregime forventes at lede til skatteplanlægning i form af udflytning og udskil-
lelse, der kan medføre et varigt strukturelt mindreprovenu.
Analysearbejdet har ligeledes omfattet en ambassadehøring i EU, der belyser om andre
lande har indført en særlig beskatning af mellemhandlere af el. Der er ikke fundet natio-
nale modeller i andre EU-lande, der vurderes hensigtsmæssige at anvende i Danmark.
Af analysen fremgår, at det er muligt på kort sigt at opnå et betydeligt merprovenu ved
merbeskatning af de ekstraordinære overskud i 2022, men at der på længere sigt po-
tentielt kan indtræffe adfærdsvirkninger i form af udflytning og omorganisering, der kan
indebære en begrænset eller endda negativ varig virkning. Skønnene af de adfærds-
mæssige konsekvenser er behæftet med betydelig usikkerhed.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 2
2. Generel beskrivelse af
elmarkedet
En mellemhandler faciliterer handler mellem sælger og køber. For elmarkedet vil sæl-
gere (producenter) og købere (forbrugere) af el typisk ikke handle direkte med hinan-
den. Handler med el formidles derimod ofte af en række mellemhandlere, der både kan
være selvstændige eller koncernforbundne med producenter eller aftagere. Producen-
ter og store elforbrugere kan således også selv agere som mellemhandlere.
Der findes fysisk og finansiel handel med el. Mellemhandlere, der handler med fysisk el
i Danmark, betegnes som balanceansvarlige, mens mellemhandlere, der handler med
finansielle produkter, kan betegnes som tradere. I Danmark indgår fx vindmølleejere
kontrakter med mellemhandlere om at sælge den elektricitet, som de producerer, til fx
en på forhånd aftalt pris (fastprisaftale) eller til den givne markedspris på produktions-
tidspunktet. Mellemhandlerne sælger derefter elektriciteten videre til elleverandører,
der i sidste instans leverer til forbrugerne,
jf. figur 1.
Producenter og forbrugere, som selv ønsker at deltage på elmarkedet for fysisk el i Dan-
mark, skal være registreret som balanceansvarlige hos Energinet. Rollen som balance-
ansvarlig kan dog også påtages af en tredjepart, typisk af en mellemhandler. Det er ofte
kun større aktører, der selv er balanceansvarlige, og normalt uddelegeres rollen til tred-
jepart. Udenlandske aktører, der ønsker at handle med fysiske produkter i Danmark,
skal registreres på samme vis, ligesom danske aktører, der ønsker at handle fysisk el i
andre EU-lande, også skal registreres som balanceansvarlige i de lande. Registrering
som balanceansvarlig er en betingelse for at kunne købe og sælge fysisk strøm i Dan-
mark på fx elbørser.
For at afdække risici forbundet med udsving i elprisen indgår aktørerne finansielle kon-
trakter på markedet for rene finansielle handler,
jf. figur 1.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0005.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 3
Figur 1. Elmarkedets aktører og elhandlere
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Anm: EPADs (Electricity Price Area Differences), Futures, PPA’er (Power Purchase Agreements), CfD’er
(Contract for Differences) og transmissionsrettigheder er forskellige typer finansielle kontrakter til prissikring,
der anvendes til at håndtere markedsrisici. Det bemærkes, at PPA’er også kan have et fysiske ophæng ift.
kontrakten, og er dermed ikke nødvendigvis udelukkende et rent finansielt produkt.
Selskaber, der er balanceansvarlige mellemhandlere, agerer typisk både på de fysiske
og finansielle markeder. Der findes herudover også en række rent finansielle mellem-
handlere. De rent finansielle mellemhandlere er ikke balanceansvarlige.
Især el-leverandører, som sælger fastprisprodukter til kunderne, og samtidig er fuldt ek-
sponeret over for udsving i markedsprisen, vil have et incitament til at afdække risici.
Ved både at handle til spotpris og med futures kan sælgerne gardere sig mod lavere
energipriser i fremtiden, mens køberne kan gardere sig mod højere priser i fremtiden.
Danmark er en del af et europæisk el-marked. Handel med strøm kan frit flyde på tværs
af landegrænser samt prisområder og er kun begrænset af størrelsen af kablerne mel-
lem prisområderne. Elmarkedet allokerer strømmen således, at der findes balance mel-
lem produktion og efterspørgsel. Det er grundlæggende prisen, som sikrer denne ba-
lance mellem produktion og efterspørgsel af el. Mellemhandleres kollektive aktivitet bi-
drager til at skabe priskonkurrence, og vil fx trække i retning af, at prisen stiger i geogra-
fiske lavprisområder og falder i højprisområder. Det vil umiddelbart være til ugunst for
de førstnævnte, men til fordel for de sidstnævnte forbrugere. En mellemhandler kan så-
ledes tjene på at købe billig el fra et lavprisområde og sælge på et højprisområde
1
.
1
Sådan en handel kræver dog, at der er plads på elforbindelsen mellem de to prisområder. Er der
ikke mere
plads på elforbindelsen, opstår der en flaskehals, hvilket typisk resulterer i en prisforskel mellem de to pris-
områder. Når der opstår en prisforskel mellem prisområderne, dannes der flaskehalsindtægter. Flaskehals-
indtægter er mængden af strøm ganget med prisforskellen fra spotmarkedet. Disse flaskehalsindtægter til-
falder som udgangspunkter ejerne af elforbindelsen, som er transmissionssystemoperatørerne (TSOerne).
Når der derimod opstår flaskehalse i intraday markedet, kan flaskehalsindtægten ikke prisfastsættes (da
der ikke er én clearet pris, men mange individuelle bilaterale handler), hvorfor flaskehalsindtægten tilfalder
aktørerne, der handler i intraday markedet. Derudover er TSOerne også forpligtet til at sælge en andel af de-
res fremtidige flaskehalsindtægter for at øge prissikringsmulighederne for aktørerne i markedet. Dette bevir-
ker, at Energinet modtager de forventede flaskehalsindtægter, i stedet for de faktiske, hvilke kan være for-
skellige.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0006.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 4
Nogle aktører køber og sælger til engrospris plus en lille bruttoavance, der dækker kun-
deadministration og markedsføring mv. Andre tager risiko ved fx at købe til en fast pris
og sælge på spotmarkedet eller tilsvarende via rent finansielle kontrakter. Det kan invol-
vere store risici
og krav om sikkerhedsstillelse i form af kapitalkrav
og derfor også
store potentielle fortjenester eller tab. Ofte handler mellemhandlere også med andre
energityper i et betydeligt omfang, bl.a. gas. Alle kommercielle aktører på det danske
engrosmarked for gas skal være registreret i Energinet som
shippers
2
.
Det danske el-marked er i udgangspunktet pristager, da det danske forbrug og produk-
tion er lille relativt til de mange nabolande, Danmark er forbundet til. De store udsving i
priser de seneste år afspejler bl.a. reduktionen i gasforsyningen til Europa pga. krigen i
Ukraine, lavt udbud af vand- og kernekraft mv. Det medførte, at der opstod markante
prisstigninger på bl.a. elmarkedet,
jf. figur 2.
Figur 2. Historiske elpriser
DKK/MWh
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2015M01
2015M06
2015M11
2016M04
2016M09
2017M02
2017M07
2017M12
2018M05
2018M10
2019M03
2019M08
2020M01
2020M06
2020M11
2021M04
2021M09
2022M02
2022M07
2022M12
DK2
Loft
Kilde: Nord Pool. Månedsdata over ’day-ahead prices’ for DK2 (Østdanmark) frem til juli 2023, uden afgifter
mv.
Anm.: Inkl. indikation af et loft på 180 EUR/MWh, jf. indtægtsloftet.
Danmark har historisk været på forkant med en liberalisering af elmarkedet sammenlig-
net med det øvrige Europa. Mellemhandlere i Danmark har derfor haft længere tid til at
opbygge knowhow inden for denne branche. En stor andel af handlen med el foretages
således af danske mellemhandlere på tværs af EU, mens mellemhandlere fra det øvrige
EU ikke anslås at have tilsvarende høje andele af handel med el til/fra Danmark. De ind-
tægter, herunder skatteindtægter, der oppebæres fra danske mellemhandleres aktivi-
teter med handel af el og anden energi på tværs af EU, kan derved anses som en sam-
fundsøkonomisk gevinst for Danmark.
2
https://en.energinet.dk/gas/shippers/shippers-in-dk/
2023M05
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0007.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 5
3. Nuværende beskat-
ning af mellemhand-
lere
Beskatning af mellemhandleres overskud
uanset afgrænsning
følger den generelle
selskabsbeskatning. Selskabsskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst. Sel-
skaber, der er skattepligtige i Danmark, beskattes også af indkomst fra udenlandske kil-
der. Har selskabet et fast driftssted i udlandet, beskattes indkomsten i det faste drifts-
sted derimod ikke her i landet. Det bemærkes, at selskaber ikke indberetter oplysninger
om selskabets produkter mv. til skatteforvaltningen. Der er således efter skattelovgiv-
ningen ikke et krav om afgivelse af oplysninger om fx energitype, mængder eller en-
hedspriser.
Ydermere er de finansielle selskaber, som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, med
virkning fra 1. januar 2023 omfattet af det såkaldte samfundsbidrag, der indebærer, at
selskabsskattesatsen i 2023 udgør 25,2 pct. og fra 2024 og frem 26 pct. I det omfang fi-
nansielle selskaber som fx banker oppebærer skattepligtige indtægter forbundet med
finansielle kontrakter vedrørende el-handel, vil disse indtægter således også være un-
derlagt denne højere beskatning.
Derudover vil indtægter oppebåret af mellemhandlere i nogle tilfælde være omfattet af
det midlertidige indtægtsloft, der gælder i perioden 1. december 2022
30. juni 2023
og gennemfører nødindgrebsforordningens regler herom (lov nr. 456 af 2. maj 2023). Ef-
ter reglerne om indtægtsloftet vil producenterne ved opgørelsen af deres markedsind-
tægter skulle medregne indtægterne hos en mellemhandler, hvis producenten fx har
solgt elektriciteten til et koncernforbundet selskab, der agerer som mellemhandler.
Indtægtsloftet finder derimod ikke anvendelse, når en mellemhandler sælger el, som
ikke er produceret af en koncernforbundet part
dvs. agerer som uafhængig mellem-
handler.
Det bemærkes, at EU-Kommissionen har offentliggjort en evaluering af indtægtsloftet,
hvor det konkluderes, at en forlængelse af indtægtsloftet ikke, baseret på de forelig-
gende oplysninger, kan anbefales
3
. I den henseende lægger Kommissionen bl.a. vægt
på de udfordringer, som medlemsstaterne har oplevet i relation til implementeringen af
indtægtsloftet.
3
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52023DC0302
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0008.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 6
Omsætning og skøn for selskabsskat
Mellemhandlernes omsætning er i perioder med stabile og forudsigelige elpriser typisk
meget stor, og avancen er lille set i forhold til omsætningen. Da der ikke findes en enty-
dig eller juridisk afgrænsning af mellemhandlere, er det vanskeligt præcist at opgøre
udviklingen i deres omsætning. Tages der udgangspunkt i Danmarks Statistiks bran-
chekode ’Handel med elektricitet’, er omsætningen
de seneste to år steget markant. En
meget stor del af omsætningen for danske mellemhandlere vedrører udenlandske han-
delsaktiviteter, fx ca. 68 pct. i 2021 og ca. 90 pct. i 2022,
jf. tabel 1.
Med udgangspunkt i samme brancheafgrænsning skønnes branchen samlet at have
betalt ca. 0,6 mia. kr. i selskabsskat af selskabernes samlede aktivitet i 2021. Skønnene
er forbundet med en vis usikkerhed. På den ene side vil enkelte mindre eller nye selska-
ber muligvis ikke være indeholdt i udsøgningen, hvilket vil trække i retning af, at prove-
nuskønnet undervurderes. På den anden side er al indkomst fra holdingselskaber, som
kan have aktiviteter i andre brancher, medtaget, hvilket vil trække i retning af, at prove-
nuskønnet overvurderes. Det tilsvarende beløb for 2022 anslås på baggrund af forelø-
bige tal fra Skattestyrelsen med en vis usikkerhed at beløbe sig til 10-12 mia. kr. i Dan-
mark. Til sammenligning anslås den samlede betalte selskabsskat for alle selskaber at
beløbe sig til ca. 87 mia. kr. i 2022,
jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2023.
De skønnede ekstraordinært store indtjeninger i 2022, hos visse mellemhandlere fra
handel med energi, giver sig med gældende regler udslag i et ekstraordinært provenu
fra selskabsskatten. Dertil kommer skat på udbytter, løn/bonusser mv., som personbe-
skattes og ikke indgår i tabel 1.
Tabel 1. Omsætning i branchen
Handel med elektricitet
Mia. kr.
Omsætning, mia. kr.
- Heraf udenlandsk i pct.
Selskabsskat, mia. kr.
2020
258
77
0,1
2021
543
68
0,6
2022
1.840
90
10-12
Kilde: Danmarks Statistik, FIKS44. Omsætning er salg i alt i branchen Handel med elektricitet. Selskabsskatteprovenuet
fra branchen ”Handel med el”, hvor der tillægges provenuet fra kendte, større el- og energimellemhandlere, der har primær
aktivitet i andre branche-koder. Selskabsskat er skøn fra faktisk betaling i 2020-21, og skøn for 2022 på baggrund af offent-
lige udmeldinger i regnskaber og foreløbige aconto-skattebeløb for 2022. Økonomisk Redegørelse, maj 2023.
I 2023 forventes indtjeningen for mellemhandlere for nuværende at vende tilbage til et
lavere og mere strukturelt niveau, da priserne i 2023 ser ud til at have stabiliseret sig
igen. Bl.a. på den baggrund lægges til det grund, at det strukturelle niveau for indtjening
og medfølgende selskabsskattebetaling for el- og energimellemhandlere vil stabilisere
sig på et markant lavere niveau end i 2022.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 7
4. Generelle overvejelser
om særbeskatning for
mellemhandlere
Ensartede skatteregler og stabile rammevilkår bidrager til at sikre en hensigtsmæssig
allokering af kapital og andre ressourcer set fra en samfundsøkonomisk vinkel. Sær-
skatter kan i nogle tilfælde dog begrundes ud fra eksternaliteter, markedsfejl eller politi-
ske hensyn. Der er dog en række problemstillinger, der bør overvejes, inden der pålæg-
ges særbeskatning.
Skatter og afgifter kan i sidste ende kun bæres af personer, uanset om det umiddelbart
påhviler juridiske personer eller virksomheder at betale skatten. Skatter og afgifter kan
enten overvæltes i priser, nedvæltes i lønninger eller bæres af ejerne i form af lavere
overskud. Om det er virksomhedens aftagere, ejere eller arbejdskraften, der i sidste
ende bærer byrden, afhænger af konkurrenceforhold, prisfølsomhed, og hvilket grund-
lag der beskattes.
Hvis der eksempelvis er begrænsninger på konkurrencen i en særlig branche, kan det
føre til en strukturel overnormal profit i branchen. En korrekt udformet særbeskatning af
en sådan overnormal profit vil alene bæres af ejerne, som får et lavere afkast efter skat.
Det vil ikke have negative virkninger på forbrug og investeringer, idet skatten ikke vil
føre til højere priser på branchens produkter/ydelser eller lavere kapitalinvesteringer og
deraf lavere produktivitet og lønninger.
Enhver form for beskatning af normalafkast vil indebære forvridninger i investeringsbe-
slutninger, der medvirker til inefficiens (samfundsøkonomiske tab). En midlertidig og
ikke gentagende beskatning på bagudrettede skattegrundlag vil umiddelbart ikke æn-
dre på investeringer mv. Forventninger til gentagelser kan dog øge afkastkravet til fx
energiinvesteringer og derved påvirke investeringsniveau, produktion, beskæftigelse
mv. negativt samt indebære udflytning.
Særlige forhold for mellemhandlere
Der er ikke tegn på, at der kan være strukturel overnormal indtjening fra aktiviteter fra
mellemhandel, når faktorer som stor konkurrence og salg af el som et reproducerbart
gode tages i betragtning. Fsva. overskudsflytning må branchen formodes at have større
muligheder herfor end det øvrige erhvervsliv, da branchens produkter og tjenester in-
den for handel med el og anden energi er yderst mobile og ikke undergivet særlig regu-
lering som fx finansielle selskaber. Mange store danske aktører er desuden ejet af
udenlandske koncerner, og en meget stor andel af omsætningen hidrører udlandet. Det
må forventes, at mulighederne for udflytning af aktiviteter eller omorganisering internt i
landet er større end for selskaber generelt.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 8
Statsstøtteretlige overvejelser
Ved indførelsen af en målrettet skat for en særlig sektor/indkomst fra nærmere afgræn-
sede aktiviteter skal det overvejes, om den er forenelig med EU’s statsstøtteregler. Ho-
vedspørgsmålet er, om der vil blive ydet en fordel til visse virksomheder, som ikke berø-
res af den målrettede skat, men som befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig
situation i forhold til de virksomheder, som pålægges skatten (selektivitetsbetingelsen).
Afgørende for denne vurdering er, hvordan den sektor, som den målrettede skat vil
finde anvendelse for, afgrænses. I den forbindelse er det væsentligt, at der søges iden-
tificeret et specifikt, klart angivet formål med den målrettede skat, som kan danne
grundlag for afgrænsningen.
I relation til beskatning af mellemhandlere vil formålet med en eventuel beskatning
være at sikre, at selskaber, der har opnået ekstraordinære profitter ved handel med el
(og evt. andre energiformer) som følge af de ekstraordinært høje energipriser, undergi-
ves en særbeskatning. Ved vurderingen af, om en beskatning indebærer statsstøtte til
selskaber, der ikke undergives den særlige skat, vil det således som udgangspunkt
skulle vurderes, om beskatningsreglerne er udformet på en sådan måde, at visse sel-
skaber undgår at blive omfattet af særbeskatningen, selv om de faktisk har oppebåret
ekstraordinære profitter ved handel med el (og evt. andre energiformer).
Forsyningssikkerhedsovervejelser
En øget beskatning af de balanceansvarlige mellemhandlere, uagtet den valgte af-
grænsning af mellemhandlere, kan i yderste tilfælde forårsage, at de balanceansvarlige
mellemhandlere ikke længere finder det attraktivt at være balanceansvarlig aktør i Dan-
mark. Såfremt en af de helt store balanceansvarlige aktører stopper sit virke i Danmark,
kan det forårsage forsyningssikkerhedsproblemer i Danmark i en kortere periode, indtil
en anden balanceansvarlig aktør overtager eller evt. ny nødregulering iværksættes, idet
ikke alle den balanceansvarliges kunder (dvs. producenter og forbrugere) kan overta-
ges af øvrige balanceansvarlige. Det ville i et sådant scenarie medføre, at en større del
af produktionen og forbruget ikke indgår i markedet og dermed skaber ubalancer, som i
sidste konsekvens kunne medføre at produktion bliver utilgængelig, og at forsyning til
visse forbrugere skal afbrydes. Det er muligt at agere som balanceansvarlig i Danmark
fra udlandet, hvorfor selskabsudflytning i sig selv ikke vurderes at påvirke forsynings-
sikkerheden.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0011.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 9
5. Muligheder for øget
beskatning af mellem-
handlere
Det er komplekst at identificere, hvor en eventuel windfall profit (jf.
boks 1 for definition)
ligger. Det skyldes, at fortjenesten kan ligge i alle aktørens transaktioner og reelt tilfalde
aktører både oppe og nede i salgskæden. Det er dermed ikke nok at identificere, om der
er købt til lav pris eller solgt til høj. Fx vil salg til høj spotpris i mange tilfælde udlignes af
køb og salg af futures.
Boks 1. Overnormal profit vs. windfall profits
Overnormal profit kan opstå på markeder og i situationer, hvor aktører opnår en særlig markedsdominans eller pga. godets
eller markedets karakter (fx knaphed). Der kan eksempelvis forventes at opstå overnormal profit inden for kulbrinteindvin-
ding, idet der er knaphed ift. mængden af ressourcer (olie- og gas) samt begrænsninger ift. mulighederne for at indvinde
ressourcerne (ressourcerne tilhører staten, og adgang til at udnytte ressourcerne kræver licens og typisk store investerin-
ger).
Overnormal profit kan også opstå på grund af pludselige ubalancer på et marked som følge af uventede hændelser, såsom
krig, ekstreme vejrforhold eller udfald af produktion pga. ulykker. Sidstnævnte form for midlertidig overnormal profit beteg-
nes ofte som windfall profits og er typisk af kortvarig karakter.
Det vurderes yderst vanskeligt i praksis at tilvejebringe en beskatningsmodel målrettet
ekstraordinære indtægter fra el-handel, som i princippet kræver en nødvendig adskil-
lelse af faktiske indtægter fra handler med energi
opgjort pr. (videre)solgt kWh - fra
eventuel anden aktivitet. De implementeringsmæssige vanskeligheder med transakti-
onsbeskatning skyldes således manglende opgørelses- og datagrundlag for transaktio-
ner.
I stedet for at fokusere på transaktioner vurderes der teknisk set at være to muligheder
for at foretage en yderligere beskatning af mellemhandleres samlede indtægter på sel-
skabsniveau:
-
Forhøjet selskabsskat (svarende til samfundsbidrag for finansielle virksomhe-
der)
-
Solidaritetsbidrag (svarende til EU-nødindgrebsforordningen)
Forhøjet selskabsskat
En øget selskabsbeskatning af mellemhandlere kan udformes svarende til samfundsbi-
draget, som finansielle virksomheder er underlagt, hvor en præcist afgrænset gruppe af
virksomheder er underlagt en forhøjet selskabsskattesats af deres samlede indkomst.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 10
En øget selskabsbeskatning vil omfatte al aktivitet i et selskab og ikke alene eventuelle
windfall profits eller indkomsten fra de aktiviteter, der vedrører handel med el og anden
energi. Samfundsbidraget er pålagt en sektor, der er underlagt en intensiv offentligretlig
regulering, der bl.a. indebærer, at finansielle virksomheder i meget vidt omfang er af-
skåret fra at drive andre aktiviteter i det selskab, der udøver de finansielle aktiviteter.
En tilsvarende regulering består ikke i dag på elmarkedet, og en forhøjet selskabsskat
vil kunne opfattes som uretfærdig, da den nødvendigvis kun vil kunne omfatte selska-
ber, hvis primære aktivitet efter en fast afgrænsning anses for at være handel med el.
Eksempelvis vil to selskaber, som har opnået identiske windfall profitter på elhandel,
kunne opleve forskellig beskatning, hvis det ene selskab ved afgrænsningen anses for
at have handel med el som primær aktivitet, og det andet ikke har.
Udvidet solidaritetsbidrag
En beskatning af windfall profits kan ligeledes overvejes udformet som solidaritetsbi-
draget, der midlertidigt er pålagt kulbrinteindvindingsselskaber og raffinaderier ifm.
ekstraordinære store overskud. Til dette er der fastsat en tærskelværdi på størrelsen af
overskuddene ift. tidligere indkomstår, der udløser betaling af solidaritetsbidrag. Tær-
skelværdien kan fx være et indkomstniveau, der ligger væsentligt højere end de fx tre
foregående års gennemsnitlige indkomst for et givent selskab, eller at en vis del af om-
sætningen stammer fra specifikke aktiviteter. Der skal dertil fastsættes en sats for den
højere beskatning. Hermed målrettes særbeskatningen selskaber med en vis aktivitet
inden for det relevante område, hvor al indkomst i selskabet over grænsen medtages,
mens selskaber med indkomster under grænsen friholdes helt. En sådan tærskel kan
dog være svær at opgøre og kontrollere i praksis og kan bl.a. virke arbitrær for selskaber,
der ligger lige under eller over grænsen.
Derudover vil fradrag af tidligere års overskud favorisere eksisterende selskaber med
overskud, fremfor fx nystiftede selskaber eller andre selskaber, hvor væksten i over-
skud skyldes fx opkøb, store investeringer eller lignende. Ved opsplitning af selskaber i
hhv. omfattet og ikke-omfattet indkomst kan beskatning af sidstnævnte indkomster
desuden undgås.
Tilbagevirkende kraft og fremadrettet virkning
Begge muligheder kan teknisk set indrettes med tilbagevirkende kraft og/eller fremad-
rettet virkning, men forudsætter en administrerbar afgrænsning, der er statsstøttekon-
form.
Det bemærkes, at grundloven ikke antages at være til hinder for, at en beskatning sker
med tilbagevirkende kraft. En sådan beskatning med tilbagevirkende kraft antages, i
hvert fald som det klare udgangspunkt, heller ikke at udgøre ekspropriation.
Det bemærkes, at grundlovens § 73 om ekspropriation bygger på en forudsætning om,
at beskatning ”per definition” ikke udgør ekspropriation. Når et regelsæt efter sit formål
og indhold må anses for at pålægge en skat, vil den forpligtelse til at indbetale skatten,
som
regelsættet indebærer, derfor ikke udgøre en ”afståelse” i ekspropriationsregler-
nes forstand. Det ændrer principielt ikke herpå, at beskatningen er indført med
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 11
tilbagevirkende kraft, hvilket efter omstændighederne i øvrigt vil kunne være uundgåe-
ligt, når der foreligger beskatning af ekstraordinære profitter opnået som følge af plud-
selige, uventede og kortvarige markedsforhold.
Ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger kan det dog give anledning til
væsentlige principielle betænkeligheder at gennemføre bebyrdende love med tilbage-
virkende kraft. En sådan fremgangsmåde bør derfor kun benyttes, når afgørende hen-
syn gør det påkrævet, og således at det tidsrum, hvori loven har tilbagevirkende kraft,
bliver så kort som muligt.
En bagudrettet beskatning af windfall profits skønnes at kunne medføre et betydeligt
engangsprovenu, hvis der vælges en bred afgræsning af omfattede selskaber. Dog kan
det skabe usikkerhed hos investorer, der vil være usikre på, om en lignende beskatning
også vil ramme samme eller en bredere gruppe af selskaber i Danmark næste gang, der
opstår windfall profits eller andre større markedsændringer
fx som følge af selska-
bers investeringer eller innovation, der kan føre til midlertidige store indtjeninger, før
konkurrence udjævner sådanne fordele. Da der i sagens natur ikke kan forudses kom-
mende windfall profits, kan der dermed ikke forudsættes et fremtidigt provenu herfra.
En fremadrettet beskatning vil udover almindelige negative adfærdsvirkninger på inve-
steringer mv. derimod direkte tilskynde til skatteplanlægning og udflytning af aktiviteter
til lande, hvor der ikke beskattes tilsvarende.
Høring af EU-lande
Skatteministeriet har i maj 2023 foretaget en ambassadehøring i alle EU-lande for at
indsamle erfaringer vedr. indførsel af særbeskatning af mellemhandlere. Der er tilgået
informationer om lande, der har indført eller planlægger at indføre særbeskatning af
selskaber på energimarkedet (især for el) udover, hvad der er påkrævet ift. EU’s nødind-
grebsforordning fra 6. oktober 2022, dvs. de to obligatoriske elementer om hhv. et ind-
tægtsloft og et midlertidigt solidaritetsbidrag,
jf. bilag 1.
Der er ud fra de indhentede op-
lysninger ikke identificeret udenlandske beskatningsmodeller, som vurderes direkte at
kunne overføres til danske forhold og anvendes som en mulig beskatningsmodel for
mellemhandlere af el.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0014.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 12
6. Afgrænsning af mel-
lemhandlere
Der er ikke juridisk eller på anden vis en entydig definition af, hvem der kan kategorise-
res som mellemhandlere på elmarkedet (eller gasmarkedet). Som beskrevet kan inden-
landske og udenlandske producenter, uafhængige elhandlere, balanceansvarlige og
elleverandører m.fl. handle fysisk el og/eller indgå finansielle kontrakter, der får dem til
at optræde som mellemhandlere. Ligeledes kan virksomheder, der ikke er en registeret
del af elmarkedet, optræde som mellemhandlere, som fx aktører på de finansielle mar-
keder. En afgrænsning som baggrund for en evt. beskatning vil skulle baseres på objek-
tive kriterier.
Der er til denne analyse afsøgt en række kilder for afgrænsning,
jf. bilag 2.
Det er umid-
delbart vurderet, at de forholdsmæssigt mest egnede afgrænsningsmetoder er enten
en afgrænsning baseret rent på eksisterende registrering eller en anden tilsvarende re-
gistrering suppleret med en underafgrænsning ud fra betydelig omsætning:
-
Balanceansvarlige aktører
-
Selskaber, som handler med engrosenergiprodukter iflg. REMIT og skal regi-
streres i det europæiske register over markedsdeltagere
Balanceansvarlige aktører
Afgrænsningen baseret på registrering som balanceansvarlig hos Energinet vil
som
beskrevet ovenfor
omfatte alle de selskaber, der har indgået aftale med Energinet om,
at de påtager sig balanceansvaret i forbindelse med fysisk handel med el i Danmark.
En væsentlig fordel ved en sådan afgrænsning er, at de berørte selskaber umiddelbart
kan identificeres, både af selskaberne selv og Skatteforvaltningen, på basis af et objek-
tivt kriterium og en eksisterende registrering hos Energinet.
Derudover vurderes afgrænsningen umiddelbart at ville omfatte hovedparten af de sel-
skaber, der hidtil har opnået ekstraordinære profitter fra mellemhandel med el og an-
den energi. Det er dog usikkert, om evt. ekstraordinære profitter er optjent i det selskab,
som er registreret som balanceansvarlig, idet selskabet kan være del af en koncern,
hvor fx finansielle handler ikke behøver at blive foretaget i samme selskab som den fy-
siske handel.
Afgrænsningen har dog en række ulemper:
-
Da kun virksomheder, der foretager fysiske el-handler, registreres som balan-
ceansvarlige, vil afgrænsningen ikke medtage overskud fra eventuelle selska-
ber, der udelukkende indgår eller handler finansielle kontrakter vedrørende el.
For selskaber, der foretager begge former for handler, kan en særbeskatning
af balanceansvarlige aktører derfor også forventes meget hurtigt at føre til en
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0015.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 13
udskillelse af finansielle handler i særskilte selskaber, der ikke vil være omfat-
tet.
-
Afgrænsningen vil desuden ikke medtage fysiske elhandlere, der alene agerer
i udlandet. Og i det omfang eksisterende elhandlere agerer både i udlandet og
her i landet, vil de kunne forventes hurtigt at udskille den udenlandske el-han-
del i særskilte selskaber, der ikke vil være omfattet, selv om aktiviteten drives
her fra landet.
Afgrænsningen medtager ikke eventuelle windfall profits fra handel med an-
dre energityper, hvis selskabet alene handler med el. Det bemærkes herom, at
enkelte virksomheder, der har givet input til analysen, har oplyst, at deres ind-
tjening i 2022 i meget vidt omfang også hidrører fra handel med gas, altså an-
dre energityper end el. Samme observation fremgår også af flere offentlig-
gjorte årsregnskaber for mellemhandlere.
Der findes balanceansvarlige selskaber, hvor energihandel kun udgør en lille
andel af deres aktiviteter og deres hovedaktivitet er en anden
fx danske in-
dustrivirksomheder. Disse vil ligeledes blive omfattet af særbeskatning af hele
deres omsætning.
-
-
REMIT-registrerede aktører
En afgrænsning ift. aktører registreret efter REMIT-forordningen
4
vil inkludere alle aktø-
rer,
der handler med engrosenergiprodukter på EU’s markeder.
Engrosenergiprodukter
defineres i REMIT som dels kontrakter om levering og transport af elektricitet eller na-
turgas i EU, dels derivater vedrørende produktion, handel, levering og transport af elek-
tricitet og naturgas i EU.
I henhold til REMIT-forordningen er markedsdeltagerne forpligtet til at registrere sig i et
nationalt transaktionsregister hos den nationale regulerende myndighed. I Danmark er
det Forsyningstilsynet. I hvilket medlemsland denne registrering foretages baseres på,
hvor virksomheden er etableret eller til stede. Hvis virksomheden hverken er registreret
eller til stede i et EU-medlemsstat, registreres virksomheden i en medlemsstat, hvori
den er aktiv. Forsyningstilsynet indsamler således information om selskabers adresse,
kontaktoplysninger samt direktionssammensætning.
De nationale tilsynsmyndigheder indberetter informationen om markedsdeltagere fra
deres transaktionsregistre til ACER (European Union Agency for the Cooperation of
Energy Regulators), som samler dette til et europæisk register over markedsdeltagere
på engrosenergimarkedet.
5
4
REMIT-forordningen har til formål at sikre integritet og gennemsigtighed og forhindre markedsmanipulation
og insiderhandel på engrosenergimarkederne. Forordningen fastsætter regler, der forbyder markedsmis-
brug, som påvirker engrosenergimarkeder, og i overensstemmelse med de generelle regler, der gælder for
finansmarkeder. REMIT-forordningen anvendes på handel med engrosenergiprodukter.
5
Registret opdateres af ACER og kan findes på følgende link:
https://www.acer-remit.eu/portal/european-
register?tab=1#denmark
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 14
Ifølge REMIT-forordningen er markedsaktørerne forpligtiget til at indberette deres en-
kelte handelstransaktioner til ACER. I ACER er der for hver af aktørernes enkelte han-
delstransaktioner mulighed for at differentiere mellem, hvorvidt virksomheden agerer
på el- eller gasmarkedet, om der handles i fysiske produkter eller derivater (finansielle
kontrakter), samt hvilke mængder og til hvilke priser produkterne er indkøbt. Oplysnin-
gerne er fortrolige og har desuden karakter af rådata, der ikke er systematisk organise-
ret og kræver forudgående og betydelig bearbejdning af Forsyningstilsynet, hvis de skal
gøres anvendelige for andre myndigheder, herunder til fx overvågning af markeder eller
som potentielt beskatningsgrundlag. Herudover vurderes der også at være udestående
juridiske afklaringer, hvis data skal udleveres til andre myndigheder.
Ses der alene på selve registreringen af navne mv. på aktørerne i Forsyningstilsynets
register differentieres der ikke i forhold til, om virksomheden agerer på el- eller gasmar-
kedet, og heller ikke i forhold til, om der handles i fysiske produkter eller derivater (fi-
nansielle kontrakter).
En væsentlig fordel ved en sådan afgrænsning er, at de berørte selskaber umiddelbart
kan identificeres, både af selskaberne selv og Skatteforvaltningen, på basis af et objek-
tivt kriterium og en eksisterende registrering hos Forsyningstilsynet.
Derudover vurderes afgrænsningen umiddelbart at ville omfatte alle de selskaber, der
vurderes hidtil at have opnået ekstraordinære profitter fra mellemhandel med el (og
gas). Til forskel fra en beskatning af balanceansvarlige vil en beskatning pba. REMIT-re-
gisteret omfatte samtlige selskaber i en koncern, der foretager handler, hvis fx den fi-
nansielle del er udskilt i et selskab, og dermed med større sandsynlighed ramme de
selskaber, der kan opnå en overnormal profit, uanset hvilke produkter de handler med.
Ulemper ved at anvende REMIT-registret er navnlig, at afgrænsningen vil medtage alle
aktører på engrosmarkedet, og at den derfor vil medtage mange aktører, som ikke
handler med engrosenergiprodukter som primær (eller sekundær) aktivitet, herunder
banker, industrivirksomheder, kraftvarmeværker, transmissionssystemoperatører mv.
Derudover medtages potentielt aktører uden aktuel aktivitet, fx selskaber som ikke har
foretaget handler i perioden.
For at målrette beskatningen til selskaber som har energihandel som hovedaktivitet, og
hvis relevante omsætning derved udgør en nærmere fastsat andel af den samlede om-
sætning, foreslås REMIT-afgræsningen suppleret med nedenstående underafgræns-
ning.
Selskaber hvis relevante omsætning udgør en nærmere fast-
sat andel af den samlede omsætning
En afgrænsning baseret på, om en bestemt fastsat andel af omsætningen hidrører fra
el-handel/handel med energi, vil svare til en afgrænsning af de berørte virksomheder
baseret på den tilgang, der kendes fra solidaritetsbidraget. En sådan afgrænsning kan
principielt indføres enkeltstående, men foreslås i følgende at blive anvendt
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0017.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 15
supplerende for REMIT-registrerede med henblik på at fokusere afgræsningen til sel-
skaber, hvis primære aktiviteter vedrører energihandel.
Afgrænsningen kan fx foretages således, at beskatningen omfatter de selskaber, hvis
relevante omsætning i indkomståret udgør mindst 50 pct. af selskabets samlede om-
sætning. Den relevante omsætning kan fx udgøres af al omsætning fra handel med el
og fossile brændsler, dog undtaget omsætning fra salg af elektricitet/energi, som sel-
skabet eller et hermed koncernforbundet selskab selv har produceret.
Fordelen ved en sådan afgrænsning vil være, at tilgangen vil give mulighed for en mere
målrettet beskatning af de virksomheder, der har oppebåret windfall profits, bl.a. som
følge af muligheden for konkret at fastlægge, hvilke handler der skal hhv. ikke skal med-
tages i den relevante del af omsætningen. Som det fremgår af det ovennævnte eksem-
pel på, hvordan denne afgrænsning kan foretages, vil det herved kunne sikres, at virk-
somhedernes omsætning med finansielle kontrakter, handler i udlandet og med fx gas
medregnes, mens fx omsætning fra handel med elektricitet, som virksomhederne (eller
hermed koncernforbundne selskaber) selv har produceret, ikke medregnes.
Der er dog også ulemper forbundet med en sådan afgrænsning af de berørte virksom-
heder. Navnlig følgende kan fremhæves:
For det første vil afgrænsningen nødvendiggøre en opdeling af den samlede omsæt-
ning i henholdsvis omsætningen fra relevante handler, herunder fra finansielle kontrak-
ter, og øvrig omsætning i alle potentielt omfattede selskaber. Denne opdeling vil ikke
kunne baseres på umiddelbart tilgængelige oplysninger og vurderes derfor kun at
kunne foretages ”manuelt”. I selskaber, hvor det ikke umiddelbart
er klart, om tærsklen
er overskredet, vil opgørelsen derfor kunne indebære store administrative byrder for
både selskaberne og Skattestyrelsen, herunder ifm. Skattestyrelsens identifikation af,
hvilke selskaber der eventuelt bør udtages til kontrol. Dette var til sammenligning ikke
tilfældet i forbindelse med solidaritetsbidraget for kulbrinteselskaber, der omfatter få,
store selskaber i en relativt klart afgrænset branche. Ved at anvende den supplerende
afgrænsning på alene REMIT-registrerede selskaber indsnævres bruttoanvendelses-
området dog til en forholdsvis afgrænset gruppe på ca. 200 selskaber, hvilket letter kon-
trol mv.
For det andet er der ved finansielle kontrakter ikke en ”omsætning” i sædvanlig for-
stand. Der vil derfor skulle fastlægges en (tilnærmet) metode for, hvordan finansielle
kontrakters andel af omsætningen fastlægges. En mulighed kunne være, at ”omsætnin-
gen” på en finansiel kontrakt opgøres som handelsværdien af den mængde elektricitet,
som kontrakten vedrører, på de(t) tidspunkt(er), hvor kontrakten afvikles/afstås. Beho-
vet for en særlig opgørelse af ”omsætningen” fra finansielle kontrakter vil væsentligt
kunne øge de administrative byrder for både selskaberne og Skattestyrelsen i de til-
fælde, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt omsætningstærsklen er overskredet.
Endelig, for det tredje, vil afgrænsningsmetoden kunne skabe et incitament til selskabs-
mæssige omstruktureringer mhp. at hindre overskridelse af omsætningstærsklen, fx
ved at al ikke relevant omsætning udskilles i en særskilt beskattet enhed, hvori der
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 16
”placeres” relevant omsætning i det omfang, det kan ske uden
overskridelse af omsæt-
ningstærsklen.
Statsstøtteforhold ved modellerne
Begge afgrænsningsmetoder vurderes umiddelbart at sikre, at de selskaber, der må an-
ses for at have opnået ekstraordinære profitter, som udgangspunkt vil blive omfattet af
en eventuel særbeskatning af mellemhandlere.
Navnlig en afgrænsning baseret på registrering hos Energinet som balanceansvarlig
kan dog i relation til overholdelsen af statsstøttereglerne være problematisk, fordi den
risikerer at indebære, at der ydes en fordel til visse virksomheder, som ikke berøres af
den målrettede skat, men som befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situa-
tion i forhold til de virksomheder, som pålægges skatten (selektivitetsbetingelsen).
Det skyldes for det første, at afgrænsningen risikerer at medtage selskaber, der kun i
begrænset omfang agerer som mellemhandlere. I det omfang selskaber, der ikke er re-
gistreret som balanceansvarlige hos Energinet, i tilsvarende omfang har haft aktiviteter
som mellemhandlere, kan disse eventuelt hævdes at opnå en fordel, selv om de objek-
tivt befinder sig i en sammenlignelig situation i forhold til selskaber, der omfattes af
særbeskatningen. Det forekommer således umiddelbart tvivlsomt, om registreringen
hos Energinet i sig selv er tilstrækkelig til at fastslå, at de to typer selskaber befinder sig
i en forskellig retlig situation, som kan begrunde en forskellig skattemæssig behandling.
For det andet vil afgrænsningen som nævnt indebære et betydeligt incitament til, at sel-
skaber, der er registreret som balanceansvarlige, udskiller aktiviteter med finansiel el-
handel og el-handel i udlandet i særskilte selskaber, der ikke registreres som balance-
ansvarlige hos Energinet. Ekstraordinære profitter ved el-handel, der er udskilt i så-
danne særskilte selskaber, vil efter afgrænsningen ikke blive beskattet, selv om også
disse selskabers ekstraordinære profitter efter formålet med en eventuel særbeskat-
ning bør beskattes.
I det omfang selskaberne kan undgå en særbeskatning ved sådanne selskabsmæssige
omstruktureringer, vurderes det derfor tvivlsomt, om den vil kunne anses for at være i
overensstemmelse med statsstøttereglerne. I den henseende vil det kunne få indfly-
delse på vurderingen, om beskatningen gennemføres på en sådan måde, at selska-
berne faktisk får mulighed for at indrette sig på beskatningen, fordi beskatningsmodel-
len er kendt forud for den periode, hvor beskatningen pålægges. Dvs. om beskatning er
bagudrettet eller fremadrettet.
Væsentlige fordele og ulemper ved de to afgrænsninger gennemgået ovenfor er op-
summeret nedenfor,
jf. tabel 2.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0019.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 17
Tabel 2. Væsentlige fordele og ulemper ved de to afgrænsninger
Balanceansvarlige aktører
REMIT-registrerede aktører
Suppleret med andel af omsæt-
ning fra energihandel
Fordele
- Samme som uden omsæt-
ningsgrænse, derudover:
- Kan målrettes windfall profits,
hvor selskabets hovedaktivitet
udgøres af energihandler
- Fleksibel, idet omsætning fra
bestemte aktiviteter kan med-
regnes eller udelades
Ulemper
- Samme som uden omsæt-
ningsgrænse, derudover:
- Kræver opsplitning af samlet
omsætning på hhv. omfattet og
ikke-omfattet omsætning
- Vurderes administrativt byrde-
fuld og vanskeligt kontrollerbar
- Kræver særskilt metode til op-
gørelse af omsætning fra finan-
sielle kontrakter
- Stort incitament til omstruktu-
reringer
- Selskaber lige over/under
grænseværdi behandles for-
skelligt
Fordele
Fordele
- Omfattede selskaber kan iden- - Omfatter alle aktører, der handler
tificeres fra register
med engrosenergiprodukter både
gas og el og både fysiske og finan-
sielle kontrakter.
- Omfattede selskaber kan identifi-
ceres fra register
Ulemper
- Medtager ikke overskud fra
selskaber, der udelukkende ind-
går finansielle kontrakter
- Medtager ikke selskaber, der
udelukkende handler i udlandet
- Medtager kun elhandlere (ikke
fx rene gashandlere)
- Medtager også energiprodu-
center og enkelte virksomheder
hvis primære aktivitet ikke er
energihandel
fx industrivirk-
somheder
- Meget væsentlige incitamenter
til omstruktureringer
- Statsstøtteudfordringer
Ulemper
- Medtager alle aktører på engros-
markedet, herunder industrivirk-
somheder, banker, kraftvarmevær-
ker, transmissionssystemoperatø-
rer, dvs. aktører, hvis primære aktivi-
tet ikke er handel med engrosener-
giprodukter [ulempe løses med om-
sætningskrav]
- Medtager potentielt også aktører,
der ikke er aktive
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 18
7. Konkrete mulige be-
skatningsmodeller
I det følgende er foretaget vurderinger, herunder af provenu, af to mulige modeller for
beskatning af mellemhandlere: en forhøjelse af selskabsskattesatsen samt engangsbe-
skatning af windfall profits med hhv. tilbagevirkende og fremadrettet kraft. Fsva. af-
grænsning er der i relation til begge modeller taget udgangspunkt i de ovennævnte af-
grænsninger.
Fsva. balanceansvarlige registreret hos Energinet med de nuværende registrerede pr.
maj 2023 skønnes denne med en vis usikkerhed at omfatte indkomster svarende til de
samlede indkomster fra alle potentielt omfattede mellemhandlere,
jf. tabel 1.
Rene fi-
nansielle handlere af el-derivater mv. og rene gashandlere, der ikke har registreret sig
som handelsbalanceansvarlige, vil dog ikke være omfattet. Ud fra nuværende registre-
rede
dvs. før adfærd
vurderes denne gruppe dog forholdsvis lille og indtægterne
herfra ikke store nok til at kunne påvirke et samlet skøn betydeligt. Et enkelt produkti-
onsselskab indgår i afgrænsningen som balanceansvarlig, der dog ved provenubereg-
ningerne ikke er medtaget og vil kunne udelades ved en fx tærskel for relevant omsæt-
ning.
I forhold til REMIT-registrerede aktører vil denne afgræsning udover energihandlere
også medtage industrivirksomheder, kraftvarmeværker, banker osv. For at fokusere på
selskaber med handel af energi som hovedaktivitet er det ved afgrænsningen og prove-
nuskønnene lagt til grund, at tærsklen fastsættes således, at mindst 50 pct. af selska-
bernes omsætning skal hidrøre fra handel med el, idet handel med egenproduceret el,
herunder el produceret af koncernforbundne selskaber, ikke medregnes. Mellemhandel
med fossile brændsler (olie og gas) forudsættes medregnet som relevant omsætning.
Dette er et muligt udgangspunkt målrettet reelle mellemhandlere, hvor hovedparten af
omsætningen stammer fra handel med el og anden energi, og således ikke andre typer
selskaber, der i forlængelse af anden drift handler med forholdsvis små mængder el.
Dette er en antagelse, der kan justeres efter behov, og som indebærer en vis usikker-
hed. Skatteministeriet har til analysen ikke haft adgang til de konkrete registreringer i
REMIT, men har i beregningen, med stor usikkerhed, antaget, at ca. 2/3 af potentielle
indkomster,
jf. tabel 1,
umiddelbart kan være omfattet af en sådan tærskel, bl.a. under
hensyn til at visse selskaber kan have andre væsentlige indkomster end fra handel med
energi.
Adfærdsvirkninger ved særbeskatning af mellemhandlere
For begge beskatningsmodeller gælder, at særbeskatning af en bestemt type selska-
ber og dermed en afgrænset type af aktiviteter kan give anledning til udflytning af aktivi-
teterne og indenlandsk skatteplanlægning. Omfanget af de forventede adfærdsvirknin-
ger vurderes at afhænge af bl.a. omfanget af særbeskatning, hvor meget af selskaber-
nes aktivitet, der stammer fra udlandet relativt til Danmark, hvor nemt aktiver i
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0021.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 19
forbindelse med produktionen kan flyttes, om der er tale om en midlertidig eller perma-
nent beskatning, samt om beskatning alene indføres i Danmark eller på EU-plan.
Adfærdseffekten for særskatten antages samlet at udgøre 50 pct. og herved at være lidt
større end de 40 pct. ved små ændringer i selskabsskatten, som de økonomiske mini-
sterier almindeligvis anvender. Det afspejler bl.a., at der - udover almindeligvis forud-
satte investeringseffekter - i branchen formodes at være betydeligt mere mobile be-
skatningsgrundlag end sædvanligvis antaget. Af de samlede 50 pct. antages halvdelen
at dække over investeringseffekter ved, at nuværende aktiviteter i branchen flytter til
udlandet, mens den resterende halvdel dækker over indenlandsk skatteplanlægning og
sædvanlig overskudsflytning, herunder transfer pricing og tynd kapitalisering. Fsva. den
almindelige selskabskattebase medregnes en adfærdsvirkning på 25 pct. som følge af,
at det -
jf. ovenfor
er lagt til grund, at 25 pct. af de nuværende aktiviteter flytter til ud-
landet sfa. særskatten.
Ved en permanent særbeskatning vurderes adfærdsvirkningen at være af betydeligt
omfang og i øvrigt være relativt større ved højere satser. Ved engangsbeskatning kan
der også formodes visse adfærdsvirkninger, når markederne har forventninger til mu-
lige gentagelser eller udbredelse af særskatter. Det vil især gøre sig gældende angå-
ende virkninger fra udflytning af aktiviteter for initiativer ved national enegang, hvor ri-
sici for gentagelser derved kan undgås. Modsat vurderes adfærdsvirkningerne ubety-
delige eller helt fraværende ved fx koordinerede EU-initiativer, der ikke på samme vis
kan undgås ved udflytning. Ved udflytning af aktiviteter som fx el-handel, der i høj grad
baseres på særlig viden, algoritmer mv. og derved ikke er særligt kapitaltung, kan der
ikke forventes en tilsvarende modsatrettet effekt fra erstattet produktion i omtrent
samme omfang, som almindeligvis kan forventes ved udflytning af enkelte brancher.
Forhøjelse af selskabsskattesatsen
Ved forhøjet selskabsskat for handelsbalanceansvarlige pålægges en ekstra sats på fx
4 pct. point oveni de eksisterende 22 pct. Dette vil svare til den forhøjede selskabsskat-
tesats (fra og med indkomståret 2024) for finansielle selskaber omfattet af samfunds-
bidraget.
Det bemærkes, at det er den samlede indkomst fra de omhandlede selskaber, der ind-
går, uanset omfanget af el-handel.
Det kan dog skabe væsentlige udfordringer i relation til sambeskattede koncerner, hvis
en forhøjet selskabsskat gennemføres ved fastsættelse af en forhøjet indkomstskatte-
sats eller ved en særlig tillægsskat for de omfattede selskaber. De koncerner, hvori der
indgår handelsbalanceansvarlige selskaber, bør imidlertid fortsat have adgang til sam-
beskatning på tværs af alle koncernens selskaber. Derfor bør en forhøjet selskabsskat i
lighed med samfundsbidraget gennemføres ved en model, hvor de handelsbalancean-
svarlige selskabers selskabsskattepligtige indkomst opgjort efter lovgivningens almin-
delige regler multipliceres med en faktor på 26/22. Denne forhøjede indkomst vil heref-
ter kunne beskattes i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler,
herunder sambeskatningsreglerne.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0022.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 20
Pålægges skatten både med tilbagevirkende kraft for 2022 og permanent skønnes et
engangsmerprovenu på ca. 1,2 mia. kr., men et potentielt årligt mindreprovenu efter til-
bageløb og adfærd på ca. 0,3 mia. kr. fremover pga. mulige adfærdsvirkninger,
jf. tabel
3.A.
I beregningen indgår, at der udover de almindelige beregningsantagelser ved sel-
skabsskat også potentielt kan forekomme en vis udflytning af aktiviteter til andre lande,
der ikke beskatter tilsvarende højt, og indenlandsk skatteplanlægning, hvor nuværende
el-handlere fx opsplitter aktiviteter i hhv. omfattet og ikke-omfattet aktivitet med hen-
blik på at undgå særbeskatningen.
Tabel 3.A. Provenuvirkning ved varig forhøjelse af selskabsskattesatsen for balan-
ceansvarlige med 4 pct.-point
Mia. kr.
Balanceansvarlige
Engangsprovenu,
Efterfølgende årlig
2022
virkning
50,0
6,8
11,0
1,5
Skønnet selskabsskattebase uden særskat
Skønnet alm. selskabsskat uden særskat
Forhøjet selskabsskat
Umiddelbar provenuvirkning
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
2,0
1,2
1,2
0,3
0,2
0,1
Virkning på alm. selskabsskat
Virkning i alt
Varig virkning
0,0
1,2
0,0
-0,4
-0,3
-0,3
Kilde: Skatteministeriet.
Anm.: For særskatten er der antaget en tilbageløbssats på 40 pct. vedr. engangsprovenuet, svarende til alene
overnormal profit ved selskabsskat, og alm. tilbageløb på 15 pct. fremadrettet som almindelig selskabsskat
samt en adfærdsvirkning på samlet 50 pct., hvoraf halvdelen dækker over udflytning til udlandet, mens den
resterende halvdel dækker over overskudsflytning og indenlandsk skatteplanlægning. Der medtages også en
adfærdsvirkning på den nuværende selskabskattebase på 25 pct., idet det antages, at 25 pct. af de nuvæ-
rende aktiviteter flytter til udlandet sfa. særskatten, jf. ovenfor. Ved omregning af engangsbeløb til varig virk-
ning er anvendt en merrealrente på 1 pct.
Hvis der alene pålægges en midlertidig beskatning, med tilbagevirkende kraft, ved nati-
onal enegang, kan der potentielt også være en vis adfærdsvirkning som følge af marke-
dets risici og forventninger. Herudover kan der ved bagudrettede tiltag være en vis ri-
siko for, at omfattede selskaber fx er likvideret, eller at overskuddet kan være trukket ud
af selskabet, når den bagudrettede opkrævning finder sted, hvilket kan mindske det po-
tentielle engangsprovenu. Værnsregler herfor vil kunne mindske sådanne effekter fra
annonceringstidspunktet, men formentligt ikke før dette. I beregningerne er der ikke ta-
get højde for denne effekt.
Hvis beskatningen afgrænses til at gælde REMIT-selskaber med (fx) en 50 pct. omsæt-
ning fra energihandel, kan der pålægges en ekstra sats på fx 4 pct. point oveni de eksi-
sterende 22 pct. Pålægges skatten med tilbagevirkende kraft for 2022, skønnes et en-
gangsmerprovenu på ca. 0,8 mia. kr. svarende. Ved en potentiel adfærdsvirkning skøn-
nes et samlet årligt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,2 mia. kr. i et
strukturelt år,
jf. tabel 3.B,
når der tages højde for en potentiel udflytning af aktivitet og
indenlandsk skatteplanlægning som følge af særbeskatningen.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0023.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 21
Tabel 3.B. Provenuvirkning ved forhøjelse af selskabsskattesatsen for REMIT-sel-
skaber med betydelig energihandel med 4 pct.-point
REMIT-selskaber med > 50 pct. energi-han-
del
Engangsprovenu,
Efterfølgende årlig
2022
virkning
33,0
4,5
Skønnet selskabsskattebase uden særskat
Mia. kr.
Skønnet alm. selskabsskat uden særskat
7,3
1,0
Forhøjet selskabsskat
Umiddelbar provenuvirkning
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
1,3
0,8
0,8
0,2
0,2
0,1
Virkning på alm. selskabsskat
Virkning i alt
Varig virkning
Anm.: Se tabel 3.A.
Kilde: Skatteministeriet.
0,0
0.8
0,0
-0,3
-0,2
-0,2
Engangsbeskatning af windfall profits med tilbagevirkende
kraft
En engangsbeskatning af windfall profits kan udformes som en progressiv selskabs-
skat efter de principper, der kendes fra solidaritetsbidraget. Beskatningen kan princi-
pielt indføres fremadrettet, men der er i økonomivurderingen alene taget udgangspunkt
i en engangsbeskatning vedr. 2022.
En sådan beskatningsmodel vil indebære, at de omfattede selskaber pålægges en eks-
tra skat for indkomståret, idet der ved opgørelsen af beregningsgrundlaget tages ud-
gangspunkt i det selskabsskattepligtige overskud opgjort efter skattelovgivningens al-
mindelige regler. For sambeskattede selskaber vil den selskabsskattepligtige indkomst
skulle opgøres før sambeskatning, og det vil også kun være selskabets egne eventuelle
fremførselsberettigede underskud, der vil kunne fratrækkes. Beregningsgrundlaget vil
derved udelukkende blive baseret på indkomsten i de selskaber, der direkte er omfat-
tet på grundlag af den valgte afgrænsning.
Med henblik på at målrette beskatningen, således at det så vidt muligt udelukkende er
eventuelle ekstraordinære profitter, der beskattes, vil det ligesom ved solidaritetsbidra-
get kunne fastsættes, at det selskabsskattepligtige overskud fx reduceres med det
gennemsnitlige selskabsskattepligtige overskud (opgjort efter de ovennævnte princip-
per) i de 4 forudgående indkomstår med tillæg af 20 pct. For et selskab, der fx kun har
eksisteret i 2 ud af de 4 år, vil indkomsten skulle omregnes, så den svarer til indkomsten
i en 4-årig periode, før det gennemsnitlige skattepligtige overskud i perioden opgøres.
Det bemærkes, at det for selskaber, der fx er stiftet i den relevante beskatningsperiode,
ikke vil være muligt reducere beregningsgrundlaget efter de ovennævnte principper.
For selskaber, der måtte have oplevet væsentligt stigende overskud udelukkende som
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 22
følge af øgede markedsandele, vil modellen desuden kunne medføre (hel eller delvis)
ekstrabeskatning af disse overskud. I visse tilfælde vil modellen derfor kunne medføre
en ekstrabeskatning af overskud, der principielt ikke kan karakteriseres som windfall
profitter.
Det vurderes imidlertid ikke muligt at udforme en beskatningsmodel, der mere præcist
end modellen i solidaritetsbidragsloven, sikrer en målrettet beskatning af windfall pro-
fitter.
Pålægges samtlige balanceansvarlige fx en ekstra skat på fx 33 pct. af det samlede sel-
skabsskattepligtige overskud i 2022, der overstiger 20 pct. af det gennemsnitlige over-
skud, som selskaberne har opnået i perioden 2018-2021, vil provenuvirkningen som
udgangspunkt være mindre end en generel særskat på overskud med den samme pro-
centsats. Det skyldes fradraget i basen på 20 pct. af det gennemsnitlige overskud i de
foregående år. Da der ikke har været betydelige indkomster i årene forinden 2022, an-
slås disse fradrag dog ikke betydelige.
Der skønnes herfra et engangsmerprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 10 mia. kr.,
jf. tabel 4.
Da skatten indføres med tilbagevirkende kraft, vil der ikke være adfærdsvirk-
ninger i selve indkomståret. Såfremt markedet forventer gentagelser, kan det dog på-
virke adfærden negativt fremover ved at reducere investorernes forventede afkast efter
skat, hvilket vil trække i retning af færre investeringer i danske virksomheder eller ud-
flytning af nuværende aktiviteter. Adfærden kan fx indtræffe pga. forventning om genta-
gelser ved evt. fremtidige windfall profits og andre positive udsving i overskud, eller en
generel udbredelse af særbeskatning til forretningsområder med ekstraordinære over-
skud. Der er stor usikkerhed om størrelsen af en sådan negativ effekt, men hvis den ind-
træffer, vil den variere ved national enegang og størrelsen af satsforhøjelsen. Ved en høj
beskatning på fx 33 pct. og med national enegang, er det ikke urealistisk, at den nega-
tive virkning på selskabsskat fra udflytning af aktiviteter er på højde med eller oversti-
ger førnævnte positive virkning. I tabel 4 nedenfor er den potentielle negative varige
virkning illustreret med virkningen fra forhøjet selskabsskat,
jf. tabel 3.A og 3.B.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0025.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 23
Tabel 4. Provenuvirkning ved beskatning af windfall profits på 33 pct. hos balance-
ansvarlige, og REMIT-selskaber med betydelig energihandel med tilbagevirkende
kraft
Mia. kr.
Balanceansvarlige
2022
Skønnet selskabsskattebase uden særskat
Skønnet alm. selskabsskat uden særskat
50,0
11,0
REMIT-selskaber med
> 50 pct. energihandel
2022
33,0
7,3
Solidaritetsbidrag på 33 pct.
Overskud i 2022, A
Gennemsnitligt overskud 2018-2021, B
Grundlag for S.B. [A-B*1,2]
Solidaritetsbidrag på 33 pct.
- efter tilbageløb og adfærd
- varig provenuvirkning
50,0
1,0
48,8
16,1
9,7
0,1
33,0
0,6
32,2
10,6
6,4
0,1
Potentiel varig provenuvirkning på alm.
selskabsskat
-0,4
-0,3
Kilde: Skatteministeriet.
Anm.: Vedr. tilbageløb er anvendt en tilbageløbssats på 40 pct., svarende til alene overnormal profit ved sel-
skabsskat, mens adfærd i året antages at udgøre 0 pct. Ved omregning af engangsbeløb til varig virkning er
anvendt en merrealrente på 1 pct.
Tilsvarende kan der for REMIT-selskaber med over 50 pct. omsætning fra energihandel
pålægges en ekstra skat på fx 33 pct. af det samlede selskabsskattepligtige overskud i
2022, der overstiger 20 pct. af det gennemsnitlige overskud, som selskaberne har op-
nået i perioden 2018-2021. Der skønnes herfra et engangsmerprovenu efter tilbageløb
og adfærd på ca. 6,4 mia. kr. svarende til et varigt merprovenu på ca. 0,06 mia. kr.,
jf. ta-
bel 4.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0026.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 24
Bilag 1
Ambassadehøring i maj 2023
Særlige beskatningsordninger for mellemhandlere udover et obligatorisk solidaritetsbidrag og indtægtsloft i EU-lande
Land
Belgien
Bulgarien
Cypern
Estland
Initiativ
Omfattede selskaber
Særlige bemærkninger
Afventer svar.
-
-
Har alene indført obligatoriske dele af forordningen.
Afventer svar.
-
-
Estland har ikke til hensigt til at indføre en sådan windfall
tax.
Skatten udgør 30 pct. af overskuddet fra elektricitetsvirk-
somheden i det omfang, det overstiger en årlig indtægt på
10 pct. af den justerede egenkapital i den pågældende
virksomheds elektricitetsvirksomhed. I Finland har vurde-
ringen været, at mellemhandlere uden elproduktion ikke
får uventede gevinster, og at de derfor blev udelukket fra
skat.
Ambassaden har oplyst, at Frankrig har taget de nødven-
dige skridt til for at implementere forordningens regler, og
regeringen ingen planer har om at indføre en ekstra skat
på de uafhængige elhandleres overskud.
Der har ikke været støtte til særlig beskatning, da det bl.a.
er fremført af sektoren, at det vil hæmme investeringer i
energisektoren.
Landet har ikke har indført eller planlægger at indføre
særbeskatning af virksomheder på energimarkedet.
Finland
Overskudsskat (wind-
fall tax) for energipro-
ducenter
Skatten gælder for virksomhe-
der, der producerer elektricitet
og som dernæst sælger elektri-
citet herunder på både engros-
eller detailhandel.
Frankrig
-
-
Grækenland
-
-
Irland
-
-
Selskaber, der i 2022 genere-
rede mindst 75 pct. af deres
omsætning fra aktiviteter inden
for produktion og videresalg af
energi, gas og olieprodukter.
Selskaber, der organiserer eller
forvalter handelsplatforme til
handel, er undtaget. Finansielle
traders vurderes ikke af Italien
at falde ind under kategorien vi-
deresalg af el, gas mv.
Alle skattepligtige virksomheder
(givet indtægt/omsætning over
40 mio. EUR og overskud over
20 pct. af gns. i 2018-21).
-
Italien
Midlertidigt solidari-
tetsbidrag
Solidaritetsbidrag for 2023 beregnes pba. overskuddet i
2022, forudsat at det overstiger det gennemsnitlige over-
skud i de fire foregående skatteperioder (2018-2021) med
mindst 10 pct. Solidaritetsbidraget udgør 50 pct. af dette
beskatningsgrundlag, dog maksimalt svarende til 25 pct.
af selskabets nettoaktiver ved udgangen af skatteåret
2021.
Kroatien
Engangsskat på eks-
traordinære overskud
i 2022
-
Skatten gælder alle typer virksomheder, der opfylder be-
tingelserne, uagtet om de opererer inden for energi-/el-
sektoren (fx er mellemhandlere) eller beskæftiger sig med
helt andre aktiviteter.
Ifølge det lettiske Finansministerium har Letland ikke ind-
ført særbeskatning.
Litauen har ikke indført særbeskatning af selskaber på
energimarkedet og har ikke planer herom. LT har indført
en ”solidaritetsskat” på landets banker og kreditinstitutio-
ner med inspiration fra EU’s pendant på energiområdet.
Afventer svar.
Letland
Litauen
-
-
Luxembourg
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0027.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 25
Malta
-
-
Det maltesiske finansministerium har oplyst, at Malta ikke
har indført en national særbeskatning af energiselskabers
overnormale profit.
Nederlandene har ikke er introduceret eller planlagt sær-
beskatning for elhandlere uden forbindelse til den fysiske
elhandel.
Skatten er fastsat ud fra en formel, der er baseret på
mængden af produceret gas, gennemsnitlig transaktions-
pris i kvartalskontrakter, produktionsomkostninger og in-
vesteringsomkostninger.
Portugal har indført et solidaritetsbidrag på fødevaresæl-
gere, hvor alene store selskaber er omfattet.
100 pct. på profit over en 2 pct. profitmargen baseret på
forskel i værdien af transaktioner. Inden- og udenlandske
handlere skal selv registrere sig.
Slovakiet har ikke indført særbeskatning af selskaber på
energimarkedet og har ikke for nuværende planer herom.
Så vidt ambassaden ved, er der ikke nogen planlagte for-
slag til yderligere beskatning af energivirksomheder.
Særbeskatning af elselskaber er fastsat til 1,2 pct. af sel-
skabernes årlige nettoomsætning. Mange undtagelser,
herunder for udenlandske indtægter. Oplysninger bygger
på offentlige hjemmesider, da intet svar modtaget.
Der er for indeværende ikke planer om at indføre lignende
skatter på ekstraordinært store overskud (övervinster) i
andre sektorer.
Afventer svar.
Nederlan-
dene
-
-
Polen
Windfall skat på gas-
levenrandører
Kun én leverandør er berørt af
initiativet, jf. Polskie Górnictwo
Naftowe i Gazownictwo
(PGNiG).
Portugal
-
-
Rumænien
Windfall tax på ener-
gihandel
Både fysiske og finansielle mel-
lemhandlere samt banksekto-
ren.
Slovakiet
-
-
Slovenien
-
-
Spanien
Særbeskatning af sel-
skaber på energimar-
kedet, af banker og af
store formuer.
5 elselskaber er anset 'vigtige
operatører' i 2023, og som i
2019 havde en årlig omsætning
på over 1 mia. EUR.
Sverige
-
-
Tjekkiet
Tyskland
-
-
Det er oplyst, at der ikke er planlagt ændringer eller tilfø-
jelser (til indtægtsloft, der alene vedr. operatører af el-pro-
duktionsanlæg) på nuværende tidspunkt.
Kompleks og ikke af ambassaden uddybet beregnings-
metode med mange op- og nedjusteringer af basen, hvor
også bl.a. modtagelse af støtte fra staten indgår som ele-
ment.
Det østrigske finansministerium oplyser på forespørgsel,
at mellemhandlere på elmarkedet (independent
traders)
ikke forudses at blive omfattet af initiativer.
Ungarn
Windfall tax
Energiproducenter og mellem-
handlere samt finansielle aktø-
rer m.fl.
Østrig
-
-
Kilde: Skatteministeriet.
Anm: Der er i høringen til landenes finans- eller klimaministerier spurgt til, om det givne land har indført eller planlægger at indføre særbeskatning af selskaber på
energimarkedet (især for el) udover, hvad der er påkrævet ift. EU’s nødindgrebsforordning fra 6. oktober 2022, dvs. de to obligatoriske elementer om hhv. et ind-
tægtsloft og et midlertidigt solidaritetsbidrag. Givet landet har indført eller planlægger at indføre en særlig beskatning på handlere af el, er bedt oplyst, om indret-
ningen af skatten (tidsrum, base og sats) og hvilken afgrænsning af omfattede selskaber, der er anvendt eller planlagt anvendt.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0028.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 26
Bilag 2
Mulige afgrænsninger af mellemhandlere
Mulige afgrænsninger af mellemhandlere
-
Det følger af elforsyningslovens § 5, nr. 12, at en elhandelsvirksomhed er en ”virksomhed, der sælger elektricitet
til eller
køber elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer, eller (en) virksomhed, der sælger elektricitet på engrosmarke-
det”. De virksomheder, der er omfattet af definitionen, er:
1) virksomheder, der sælger elektricitet til elkunder, der forbruger elektriciteten
2) virksomheder der køber elektricitet af en producent
3) virksomheder der sælger elektricitet på engrosmarkedet
Det fremgår af § 84 b, at elhandelsvirksomhedernes oplysningsforpligtelse om ”transaktioner vedrørende kontrakter med
engroskunder og transmissions-virksomheder
om levering af elektricitet” alene aktiveres ved forespørgsel fra enten Forsy-
ningstilsynet, KFST eller KOM. Disse oplysninger vil således ikke opgøre en fuldstændig opregning af alle selskaber og de-
res transaktioner,
og omfatter desuden heller ikke” oplysninger om finansielle instrumenter omfattet af lov om kapitalmar-
keder”. Det antages, at en elhandelsvirksomhed omfatter en virksomhed, der sælger elektricitet på engrosmarkedet, både
når salget angår fysisk elektricitet og når salget angår et finansielt instrument.
Der er ikke en dansk certificeringsordning el.lign. for at drive elhandelsvirksomhed i Danmark. Myndighederne har derfor
ikke en liste over de virksomheder i Danmark, der er omfattet af elforsyningslovens definition af en elhandelsvirksomhed.
Det samme gælder for gasleverandører på gasmarkedet.
- Jf. REMIT-forordningen forpligtes markedsdeltagere på engrosenergimarkederne for el og gas til at registrere sig i et
nationalt transaktionsregister hos den nationale regulerende myndighed, som i Danmark er Forsyningstilsynet. De natio-
nale tilsynsmyndigheder indberetter informationen om markedsdeltagere fra deres transaktionsregistre til ACER (Euro-
pean Union Agency for the Cooperation of Energy Regulators), som samler dette til et offentligt europæisk register over
markedsdeltagere på engrosenergimarkedet.
Der differentieres dog ikke i forhold til, hvorvidt virksomheden agerer på el- eller gasmarkedet, ej heller om der handles i
fysiske produkter eller derivater. Der er ca. 360 danske selskaber fra mange forskellige brancher pr. 9. maj 2023 i registret,
mange dog med flere registreringer, fx de dele af koncernen der er hhv. balanceansvarlige eller rene tradere.
- Der er ca. 70 selskaber med DB branchekoden
”Handel med elektricitet”, jf. Danmarks Statistik (ERHV1), der handler
med el som primær aktivitet. Selskaberne har dog ofte en række andre aktiviteter udover at agere som mellemhandlere.
Flere mellemhandlere indgår ligeledes i koncerner med anden primær aktivitet erhvervs- og skattemæssigt, og vil således
ikke fremgå af branchekoden.
Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at anvende afgrænsningen ud fra branchekoder, fordi den ikke er tilstrækkelig målret-
tet og fokuserer på primær aktivitet. Derudover er der typisk validitetsproblemer med sådanne branchekoder, og det er i
udgangspunktet selskaberne selv, der definerer deres branchetilhørsforhold.
- Der er pr. 9. maj 2023 61 aktive aktører på de fysiske elmarkeder, der er registrerede som handelsbalanceansvarlige
hos Energinet. Flere af dem er desuden også registreret som produktionsbalanceansvarlige (19 aktører) og/eller forbrugs-
balancesansvarlige (19 aktører). De udgør både danske, ca. 2/3, og udenlandske selskaber. Energinet.dk er selv opført som
systemoperatør. Handelsbalanceansvarlige kan udgøre en mulig afgrænsning, der dog ikke vil inkludere de rent finansielle
mellemhandlere.
- Et udtræk fra finansielle energibørser viser, at der er ca. 100 erhvervsmæssige aktører på de finansielle elmarkeder.
Heraf er 15 aktører også aktive på de fysiske elmarkeder. Knap halvdelen af aktørerne har handel med elektricitet som pri-
mær aktivitet, mens øvrige udgøres af bl.a. fremstilling (typisk energiintensive virksomheder), banker og varmeforsyning.
De nævnte aktørers såkaldte EMIR-indberetninger til Finanstilsynet kan for nuværende ikke bruges til at udarbejde afgræs-
ningen for et beskatningsgrundlag. Det skyldes bl.a., at data viser, hvilke derivatkontrakter der er indgået, men ikke noget
om den enkelte virksomheds netto gevinst/tab. Det vurderes på den baggrund, at data primært kan bruges til at identifi-
cere, hvem der er aktive på nogle markeder, og om de er køber eller sælger. Det bemærkes ligeledes, at data ikke er valide-
ret og derved kan indeholde fejl mv., og at Finanstilsynet ikke har løbende dataadgang.
- Der er ikke i skattelovgivningen en eksisterende afgrænsning, der kan anvendes, og det er heller ikke muligt via Skatte-
styrelsens systemer at udsøge mellemhandleres eller elproducenters konkrete skattebetaling, således at der kan gives et
retvisende billede af skattebetalingen hidrørende fra elhandel.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0029.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 27
Bilag 3
Balanceansvarlige i Energinet pr. 8. maj 2023
Balanceansvarlige i Energinet pr. 8. maj 2023
Produktion Forbrug Handel
ALIPES ENERGY APS
ANAVO P/S
AROS COMMODITITES A/S
BD ENERGY A/S
C A COMMODITIES A/S
CENTRICA ENERGY TRADING A/S
COPENHAGEN ENERGY TRADING A/S
DANSKE COMMODITIES A/S
DUFERCO DANISH STEEL A/S
EETC APS
ENERGI DANMARK A/S
ENTELIOS APS
EWII ENERGI A/S
FAMKP HOLDING APS
GLOBAL RISK MANAGEMENT LTD. HOLDING A/S
GRØN.AI APS
HOFOR ENERGIPRODUKTION A/S
HYBRID GREENTECH ENERGY TRADING APS
IN COMMODITIES A/S
INDUCTIVE ENERGY A/S
KINECT ENERGY DENMARK A/S
MFT ENERGY A/S
MJØLNER POWER APS
MODSTRØM DANMARK A/S
NIDHOG APS
NITOR ENERGY A/S
NORDIC ENERGY HOUSE APS
NORLYS ENERGY TRADING A/S
NORSK ELKRAFT DANMARK A/S
POWERMART APS
QUENT APS
SCANENERGI A/S
TWIG ENERGY APS
VATTENFALL A/S
VETTI COMMODITIES APS
VOLUE MARKET SERVICES
ØRSTED BIOENERGY & THERMAL POWER A/S
ØRSTED SALG & SERVICE A/S
0
0
0
0
0
X
0
X
0
0
X
X
0
0
0
0
X
X
0
0
X
0
0
X
0
0
0
X
0
0
0
0
X
X
0
X
X
X
0
0
0
0
0
X
0
X
0
0
X
X
0
X
0
0
0
X
0
0
X
0
0
X
X
0
0
X
X
0
0
X
X
X
0
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere som opfølgning på Aftale om inflationshjælp, fra Skatteministeriet
2771486_0030.png
Analyse af mulige beskatningsmodeller for mellemhandlere
Side 28
ØSTKRAFT PRODUKTION A/S
Antal danske i alt
ALPIQ AG
AXPO NORDIC AS
EDF TRADING LIMITED
EKOLOGICKE ZDROJE ENERGIE S.R.O
ENEL TRADE SPA.
ENERGYA VM GESTIÓN DE ENERGÍA SLU
E.ON SVERIGE AB
EUROPEAN COMMODITY CLEARING LUXEMBOURG S.A.R.L.
EUROPEAN ENERGY EXCHANGE AG
GLOBAL ENERGY DIVISION,
MERCURIA ENERGY TRADING SA
MODITY ENERGY TRADING AB
NORD POOL SPOT AS
NORTHPOOL B.V.
RWE SUPPLY & TRADING GMBH
STADTWERKE FLENSBURG GMBH
STATKRAFT ENERGI A/S
STATKRAFT MARKETS GMBH
TOTAL GAS AND POWER LTD.
UNIPER GLOBAL COMMODITIES SE
VATTENFALL ENERGY TRADING GMBH
VITOL S.A.
Udenlandske i alt
Kilde: Energinet.dk. Oversigt over balanceansvarlige BA (energinet.dk).
Anm.: ENERGINET.DK er også anført under balanceansvarlige, men som systemoperatør.
X
0
X
39
0
X
0
0
0
0
X
0
0
0
0
X
0
0
0
X
0
0
0
0
0
0
0
X
0
0
0
0
X
0
0
0
0
X
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
22