SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 238
Offentligt

1. maj 2024

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 14.05.2024

1) Forslag til direktiv om hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat 2

(FASTER)

KOM(2023)324

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

2) Forslag om ”Moms i den digitale tidsalder” (ViDA)

KOM(2022)701, KOM(2022)703, KOM(2022)704

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

Side 1 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

Dagsordenspunkt 1: Forslag til direktiv om hurtigere og

mere sikker lempelse af overskydende

kildeskat (FASTER)

KOM(2023)324

1. Resume

ECOFIN vil muligvis 14. maj 2024 opnå enighed om et forslag om hurtigere og

mere sikker lempelse af overskydende kildeskat, også kaldet FASTER.

Kommissionens forslag til direktiv om hurtigere og mere sikker lempelse af

overskydende kildeskat af 19. juni 2023 har til formål at støtte en velfunge-

rende kapitalmarkedsunion ved at gøre grænseoverskridende investeringer

lettere og sikre fair beskatning ved at forebygge skattesvig og -misbrug. Kom-

missionen ønsker med forslaget at sikre bedre, simplere og mere ensartede

procedurer for lempelse af overskydende kildeskat ved grænseoverskridende

investeringer og samtidig sikre, at EU-landene har de nødvendige redskaber

til effektivt at bekæmpe skattesvig og -misbrug.

Direktivet indeholder tre hovedelementer: 1) Digitale hjemstedserklæringer så

investorer kun skal indhente én digital attest fra sit hjemland for at dokumen-

tere, hvilket EU-land de er hjemmehørende i. 2) Implementering af et system

for hurtig refusion eller et nettoindeholdelsessystem. Ved et system for hurtig

refusion skal en anmodning om udbytterefusion indsendes senest 25 dage efter

udlodning af udbyttet (i kompromisforslaget senest ved udløbet af den anden

måned efter den måned, hvor udbyttet udbetales), og skattemyndigheden har

25 dage efter anmodningen (i kompromisforslaget udvidet til 60 dage efter

anmodningsfristen) til at færdigbehandle anmodningen. Et nettoindeholdel-

sessystem indebærer, at der indeholdes udbytteskat svarende til den korrekte

sats i forbindelse med udbetaling af udbyttet. 3) Krav om indberetning af en

række detaljerede oplysninger om udbytter fra certificerede finansielle for-

midlere (primært større banker), dvs. hvem de modtager udbyttet fra, hvem

de betaler udbyttet til, og eventuelle oplysninger om aktiviteter, der kan indi-

kere misbrug (fx aktielån), mens EU-lande frit kan vælge, om visse transakti-

onsdata skal indberettes.

Ved siden af de to præsenterede ordninger (for hhv. hurtig refusion og et net-

toindeholdelsessystem) skal medlemslandene fortsat opretholde et almindeligt

refusionssystem, som kan håndtere de tilfælde, der ikke håndteres i enten et

system for hurtig refusion eller et nettoindeholdelsessystem, fx tilfælde, der er

undtaget.

Kommissionens forslag skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekven-

ser, herunder administrative konsekvenser. Det vurderes, at forslaget vil med-

føre et mindreprovenu for det offentlige, som dog ikke kan kvantificeres. For-

slaget forventes samlet set at medføre væsentlige administrative konsekvenser

Side 2 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

for Skatteforvaltningen som følge af behov for systemtilpasninger og it-udvik-

ling.

Regeringen har arbejdet for ændringer, der kan mindske risiko for svig, og

for, at de valgte løsninger bliver effektive og mindst muligt omkostningstunge

og it-udviklingskrævende for Danmark. Der er desuden arbejdet for, at der

afsættes rimelig tid til implementering af direktivet, herunder at der sikres

sammenhæng til en kommende europæisk digital identitetstegnebog (i hen-

hold til Forslag til forordning om en europæisk digital identitet

(KOM(2021)281)). Generelt har forslaget i løbet af forhandlingerne bevæget

sig i dansk retning.

På den baggrund kan man fra dansk side støtte et kompromis på linje med det

seneste kompromisforslag, som vurderes at ligge inden for rammerne af man-

datet i Europaudvalget 1. december 2023.

2. Baggrund

I EU kan investorer i en grænseoverskridende sammenhæng være forpligtet til

at betale dobbelt skat af indkomst fra værdipapirer, de besidder (dvs. udbytte af

aktiebeholdninger og renter på beholdninger af obligationer). Det hænger sam-

men med, at der dels kan opkræves skatter i værdipapirudstederens land (kil-

delandet), og dels i investorens bopælsland (bopælslandet) i form af indkomst-

skat.

For at undgå dette er mange lande blevet enige om at dele beskatningsrettighe-

derne mellem kilde- og bopælslandene ved dobbeltbeskatningsoverenskomster,

så ikke-hjemmehørende investorer kan være berettiget til en lavere udbytteskat-

tesats eller en skattefritagelse i kildelandet. Derudover har nogle kildelande ind-

ført lavere satser eller fritagelser for bestemte ikke-hjemmehørende skatte-

ydere.

Sådanne nedsættelser af eller fritagelser for udbytteskat kan indrømmes på to

måder. Enten anvendes den nedsatte skattesats eller fritagelsen direkte på det

tidspunkt, hvor udbyttet eller renterne udbetales (nettoindeholdelse), eller også

tilbagebetales den overskydende indeholdte skat på grundlag af en tilbagebeta-

lingsanmodning fra investoren (refusion).

Procedurerne for indgivelse af en anmodning om refusion af udbytteskat inde-

bærer, at modtageren af betalingerne skal bevise, hvilket land vedkommende er

hjemmehørende i, ved at anmode skattemyndighederne i sin bopælsstat om en

bopælsattest. Desuden skal der indsendes dokumentation for kravet på refu-

sion.

Procedurerne for lempelse af overskydende kildeskat er ofte besværlige for in-

vestorerne og kan variere betydeligt mellem EU-landene. Desuden er det kon-

stateret i forbindelse med en række udbytteskandaler, at procedurerne for refu-

sion af udbytteskat er behæftet med en risiko for skattesvig og -misbrug. Dette

Side 3 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

kan være til hinder for at nå målene med kapitalmarkedsunionen

. Forslaget

skal imødegå dette ved at give udenlandske investorer nemmere og hurtigere

adgang til lempelse af udbytteskat og sikre transparens og kontrolmuligheder

gennem krav om indberetning af en række oplysninger.

3. Formål og indhold

Forslaget har to formål: 1) at støtte en velfungerende kapitalmarkedsunion ved

at lette grænseoverskridende investeringer og 2) sikre fair beskatning ved at fo-

rebygge skattesvig og -misbrug.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for tiltag, der har til formål at styrke det finan-

sielle indre marked for alle EU-lande og dermed skabe vækst, arbejdspladser og investeringer,

herunder i grøn omstilling.

Side 4 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag og kompromisforslag

Kommissionens forslag

Indførelse af fælles digitale bopæls-

attester, så investorer kun skal

hente én digital attest.

Kompromisforslag

Tilføjelse om at EU-landene kan ind-

føre en verifikationsproces vedr. in-

vestorens bopæl baseret på den

kommende europæiske digitale

identitetstegnebog.

EU-lande, der yder lempelser af

overskydende kildeskat på udbytte af

offentligt handlede aktier, skal op-

rette et af følgende systemer: 1. Et

system til hurtig refusion eller 2. Et

system til nettoindeholdelse. En

kombination er også mulig.

Ved system for hurtig refusion

forlæn-

ges fristen for anmodning om udbytte-

refusion til udløbet af den anden må-

ned efter den måned, hvor udbyttet

udbetales.

Skattemyndighederne har

60 dage efter anmodningsfristen til at

færdigbehandle anmodningen.

Lempelsesmodellerne kan ikke finde

anvendelse, hvis der er foretaget

handler

fem

dage før udlodningen.

I systemet for hurtig refusion kan sa-

gen overføres til det almindelige refu-

sionssystem ved behov for yderligere

kontrol.

En række lande med små kapitalmar-

keder, som har implementeret netto-

indeholdelsessystemer, får lov at bi-

beholde disse, såfremt de er sam-

menlignelige med direktivets.

Forslagsdel

Eksisterende regler

Digitale

bo-

EU-landene har hvert sit

pælsattester

system, hvor investoren

skal indhente sin bopæls-

attest (for at bevise, hvil-

ket land vedkommende er

hjemmehørende i).

System til hur-

EU-landene vælger selv

tig refusion el-

systemer for udbytterefu-

ler nettoinde-

sion. I dag behandles alle

holdelse

sager i Danmark gennem

det almindelige refusions-

system.

EU-lande, der yder lempelser af

overskydende kildeskat på udbytte af

offentligt handlede aktier, skal op-

rette et af følgende systemer: 1. Et

system til hurtig refusion eller 2. Et

system til nettoindeholdelse. En

kombination er også mulig.

I Danmark indeholdes en

kildeskat på 27 pct. ved Ved system for hurtig refusion skal en

udbetaling af udbytte til anmodning om udbytterefusion ind-

udenlandske aktionærer. sendes senest 25 dage efter udlod-

ning af udbyttet, og skattemyndighe-

De fleste udenlandske ak- den har 25 dage fra modtagelsen af

tionærer har ret til en la- anmodningen til at færdigbehandle

vere skattesats (fx 15 pct.) anmodningen.

sfa. dobbeltbeskatnings-

overenskomster.

Disse

udenlandske aktionærer Lempelsesmodellerne kan ikke finde

kan anmode om refusion anvendelse, hvis der er foretaget

og få udbetalt differencen. handler to dage før udlodningen.

Fristen for udbetaling er et

halvt år, hvorefter beløbet

forrentes.

Indberetning

om udbytter

EU-landene bestemmer

selv, om finansielle institu-

tioner skal indberette op-

lysninger om udbytte-

transaktioner. I Danmark

udbeder Skatteforvaltnin-

gen sig allerede transakti-

ons-oplysninger i refusi-

onssager.

Finansielle institutioner forpligtes til

at indberette detaljerede oplysninger

om den enkelte udbyttetransaktion,

modtageren af udbyttet, betaleren af

udbyttet og anvendelsen af foran-

staltninger til bekæmpelse af mis-

brug.

Tilføjelse om at EU-landene kan

vælge (i tillæg til de oplysninger, der

skal indberettes efter Kommissio-

nens forslag), at finansielle institutio-

ner også skal indberette om handler

med relevante aktier, som den regi-

strerede ejer har foretaget et år før

record date – typisk dagen før udlod-

ningen.

Digitale bopælsattester

Det foreslås at indføre fælles digitale bopælsattester, så bl.a. investorer kun skal

indhente én digital attest fra deres hjemland. Den digitale bopælsattest skal do-

kumentere, hvilket EU-land investoren er hjemmehørende i, hvilket har betyd-

ning for den sats, som udbyttet beskattes med i det udloddende selskabs hjem-

land. Formålet med digitale bopælsattester er at sikre mere effektiv administra-

tion af udbytteskat ved grænseoverskridende investeringer inden for EU. De di-

gitale bopælsattester kan anvendes ifm. refusion af overskydende udbytteskat

såvel som nettoindeholdelse af kildeskat med den korrekte sats allerede ved ud-

betalingen.

Der er i kompromisforslaget indsat en passus om, at hvis de juridiske og tekni-

ske krav i EU er opfyldt, kan EU-landene indføre en verifikationsproces vedr.

Side 5 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

investors bopæl baseret på den kommende europæiske digitale identitetstegne-

bog.

Hurtig refusion og nettoindeholdelse af kildeskat på udbytter

Kommissionens forslag forpligter alle de EU-lande, der yder lempelse af

overskydende kildeskat på udbytte af offentligt handlede aktier, til at oprette

enten 1) et system til hurtig refusion af for meget indeholdt skat på udbytter

eller 2) et system til nettoindeholdelse af udbytteskat ved kilden. Det er også

muligt at implementere en kombination af lempelsesmodellerne. Det vil således

være muligt at implementere et nettoindeholdelsessystem, hvor de særligt risi-

kofyldte sager (typisk hvor skattesatsen er under 15 pct.) undtages fra nettoin-

deholdelse og behandles i et system for hurtig refusion.

I Kommissionens forslag indebærer et system for hurtig refusion, at en uden-

landsk investor skal indsende en anmodning om udbytterefusion senest 25 dage

efter udlodningen af udbyttet, og skattemyndigheden har herefter 25 dage til at

færdigbehandle anmodningen. En senere udbetaling vil skulle forrentes med en

sats svarende til den rente, som EU-landene yder til skatteydere ved sen tilba-

gebetaling af indkomstskat. Et nettoindeholdelsessystem indebærer, at der kan

indeholdes udbytteskat med den korrekte skattesats allerede i forbindelse med

udbetaling af udbyttet til udenlandske aktionærer.

De EU-lande, der yder lempelse af overskydende kildeskat på renter på

offentligt handlede obligationer, kan vælge at indføre lignende ordninger for

lempelse af kildeskat på disse renter. EU-landene kan både ifm. hurtig refusion

og nettoindeholdelse vælge at undtage de situationer, hvor investoren er beret-

tiget til fuld skattefritagelse (dvs. en skattesats på 0 pct.), fra hurtig refusion

eller nettoindeholdelse. Dette kan være særligt hensigtsmæssigt, da disse situa-

tioner generelt er mere sårbare over for misbrug.

Ordningen for hurtig refusion eller nettoindeholdelse af skat på udbytter er ob-

ligatorisk for større finansielle formidlere (fx banker), men er frivillig for mindre

finansielle formidlere,

jf. nedenstående afsnit om registrering.

De finansielle

formidlere, som deltager i ordningen, vil skulle anmode om hurtig refusion/net-

toindeholdelse på vegne af deres kunder, dokumentere deres kunders beretti-

gelse til refusion/nettoindeholdelse samt indberette information om udbyttet.

Finansielle formidlere omfatter banker, værdipapircentraler og lignende, som

formidler betalinger af udbytter mellem det udloddende selskab og den endelige

modtager af udbyttet (investoren). Pensionskasser anses fx ikke som finansielle

formidlere, da pensionskasserne selv er investorer.

Ved siden af de to præsenterede ordninger skal EU-landene fortsat opretholde

et almindeligt refusionssystem, som kan håndtere de tilfælde, der er undtaget

fra de to systemer. Det kan fx være tilfælde, hvor aktionæren har ret til fuld re-

fusion (skattesats på 0 pct.), eller hvor investorens bank har valgt at stå uden

for systemet til hurtig refusion eller nettoindeholdelse,

jf. nedenstående afsnit

om registrering.

Side 6 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

Forhandlingerne har medført en række ændringer i forhold til Kommissionens

oprindelige forslag.

For nettoindeholdelsesmodellen indebærer kompromisforslaget, at en række

medlemslande med små kapitalmarkeder, som allerede har implementeret net-

toindeholdelsessystemer, vil kunne bibeholde disse, såfremt systemet er sam-

menligneligt med direktivets nettoindeholdelsesmodel og stilles til rådighed for

samme kreds af investorer, som vil kunne få lempelse efter direktivet.

For hurtig refusion indebærer kompromisforslaget, at fristen for anmodning om

hurtig refusion er ændret til udløbet af den anden måned efter den måned, hvori

udbetalingen af udbyttet er sket (ændret fra 25 dage efter udlodning af udbyt-

tet), og fristen for skattemyndighedernes udbetaling af refusionen er udvidet til

60 dage (fra 25 dage) fra udløbet af fristen for anmodning om hurtig refusion.

Hvis fristen for udbetaling af refusion overskrides, skal beløbet forrentes, hvil-

ket også sker i dag ved for sen refusion af indeholdt udbytteskat.

En anmodning om hurtig refusion vil bl.a. kunne afvises i de situationer, hvor

skattemyndighederne på baggrund af en risikovurdering vurderer, at der er be-

hov for yderligere kontrol forud for en tilbagebetaling. Herefter kan sagen be-

handles i det almindelige refusionssystem dog således, at der sker forrentning,

hvis 60-dages fristen overskrides, og anmodningen imødekommes.

Anti-misbrugsregler

I Kommissionens oprindelige forslag var man afskåret fra direktivets lempel-

sesmodeller, hvis der var foretaget handler to dage før udlodningen (ex-divi-

dend date).

Efter kompromisforslaget er man nu afskåret fra direktivets lempelsesmodeller,

hvis der er foretaget handler fem dage før udlodningen. Denne ændring vurde-

res at ville medvirke til at begrænse mulighederne for svig.

Såvel efter Kommissionens oprindelige forslag som kompromisforslaget vil man

ikke kunne opnå lempelse efter direktivet, hvis de pågældende aktier indgår i

finansielle arrangementer (fx aktielån) før ex-dividend date, hvilket er den dag,

hvorfra aktierne typisk sælges uden ret til det udbytte som udloddes (typiske

dagen efter generalforsamlingens vedtagelse af udlodningen).

Indberetning om udbytter

Alle de finansielle institutter, der (obligatorisk eller frivilligt) er en del af ord-

ningen for hurtig refusion eller nettoindeholdelse (dvs. er certificerede finan-

sielle formidlere, jf. også afsnit om

Registrering),

skal indberette en række de-

taljerede oplysninger om udbyttet. Indberetningen omfatter bl.a., hvem de

modtager udbyttet fra, hvem de udbetaler udbyttet til samt eventuelle oplysnin-

ger om aktiviteter, der kan indikere misbrug (fx aktielån). EU-landene kan efter

kompromisforslaget vælge, at der tillige skal indberettes oplysninger om even-

tuelle handler med de relevante aktier, den registrerede ejer har foretaget i et år

forud for den såkaldte ”record date” (typisk dagen før udbetaling af udbyttet) og

Side 7 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

indtil 45 dage efter record date. Formålet med det er at give skattemyndighe-

derne bedre forudsætninger for at opdage svig med finansielle arrangementer.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningen allerede udbeder sig transaktionsoplys-

ninger i refusionssager i dag.

Indberetningen skal sikre, at skattemyndighederne får bedre mulighed for at

opdage eventuel svig ved at få adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige

for at rekonstruere den kæde, som betalingerne er gået igennem fra det udlod-

dende selskab til investoren. Indberetningsfristen er efter Kommissionens for-

slag 25 dage efter record date. Fristen er efter kompromisforslaget ændret til

udløbet af anden måned efter den måned, hvori udbetalingen af udbyttet sker.

Indberetningspligten gælder for alle udbytter, der skal beskattes i det pågæl-

dende kildeland, og som passerer gennem den pågældende certificerede formid-

ler, og oplysningerne vil således også kunne anvendes til kontrol i det alminde-

lige refusionssystem foruden de sager, der omfattes af hurtig refusion eller net-

toindeholdelse.

Efter Kommissionens forslag skal de certificerede finansielle formidlere indbe-

rette direkte til kildelandets skattemyndigheder (direkte indberetning).

Efter kompromisforslaget har EU-landene, som alternativ til denne indberet-

ningsmetode, mulighed for at vælge, at oplysningerne skal sendes mellem de

finansielle formidlere op gennem den betalingskæde, udbyttet er passeret gen-

nem, til den finansielle formidler, der har foretaget indeholdelsen af udbyttes-

katten, eller en anden finansiel formidler i betalingskæden, som samler oplys-

ningerne og indberetter dem til skattemyndighederne i kildelandet (indirekte

indberetning). Ved indirekte indberetning lægges opgaven med at samle og ind-

berette oplysninger om betalingskæden således på en finansiel formidler, mens

denne opgave ved direkte indberetning lægges på skattemyndighederne. Om

indberetningen er direkte eller indirekte vil evt. kunne have betydning for data-

kvaliteten.

Registrering

For at kunne drage fordel af nettoindeholdelse og hurtig refusion af udbytteskat

skal investorerne kunne benytte sig af finansielle formidlere, der er certificeret

til at levere tjenesteydelser på området. Der findes to grupper af formidlere, som

kan registreres som certificerede finansielle formidlere og dermed få adgang til

procedurerne i forslaget.

Registrering vil være obligatorisk for store institutter

og værdipapircentraler,

der foretager indeholdelse af kildeskat på vegne af udstederen af aktierne

. Store

institutter mv. er bl.a. dem, som er blandt de tre største målt på værdien af deres

Defineret i forordning (EU) 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber.

Omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 909/2014 om forbedring af værdipa-

pirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler, der leverer kildeskatteagent-

ydelser

Side 8 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

aktiver i det EU-land, hvor de er etableret. Disse skal lade sig registrere i de EU-

lande, hvor de værdipapirudstedere, som deres kunder har investeret i, er be-

liggende.

Registrering vil være frivillig for alle andre enheder (herunder enheder, der er

etableret i et tredjeland). Dvs. enhver, som fungerer som finansiel formidler og

opfylder specifikke krav, kan efter eget ønske registrere sig i et eller flere af de

nationale registre, der er oprettet i overensstemmelse med direktivet.

Efter Kommissionens forslag skal hvert enkel EU-land oprette et nationalt regi-

ster over certificerede finansielle formidlere, der registreres i landet.

Efter kompromisforslaget skal Kommissionen oprette en europæisk portal for

registrerede finansielle formidlere. Finansielle formidlere, der ønsker at regi-

strere sig, vil således ikke (som med Kommissionens forslag) skulle kontakte

alle de EU-lande, de ønsker at registrere sig i, direkte, men kan sende en samlet

anmodning om registrering via portalen. Det vil herefter være op til de enkelte

EU-lande at afgøre, om anmodningen om registrering kan imødekommes i det

pågældende land. Hvis anmodningen imødekommes, skal registreringen gøres

offentligt tilgængeligt på den europæiske portal. Senere sletninger fra registre-

ring foretaget af de enkelte EU-lande vil ligeledes skulle afspejles på portalen.

Due diligence

Certificerede (dvs. registrerede) finansielle formidlere skal indhente en erklæ-

ring fra den registrerede ejer af udbyttet. Ejeren skal skrive under på, at ved-

kommende er den retmæssige ejer af udbyttet (eller renterne) som defineret i

kildelandets nationale lovgivning, og ikke er involveret i et finansielt arrange-

ment knyttet til den pågældende aktie, som ikke er blevet afviklet eller ikke er

udløbet eller på anden måde afsluttet. Et sådant finansielt arrangement kan fx

være et aktielån. Tvivl om ejerskab på bestemte tidspunkter udnyttes til at

svindle skattemyndigheder. Forslaget har bl.a. til hensigt at bekæmpe svindel af

denne art ved at sikre transparens om ejerskab og brug af finansielle arrange-

menter som fx aktielån.

Den certificerede finansielle formidler skal kontrollere den registrerede ejers di-

gitale bopælsattest eller bevis for skattemæssigt hjemsted i et tredjeland, her-

under ift. oplysninger indhentet efter antihvidvaskreglerne. Den certificerede

finansielle formidler skal derudover kontrollere den skattesats, en registreret

ejer har ret til. I Kommissionens forslag skal det ved en udbyttebetaling på 1.000

euro eller mere derudover kontrolleres, om der foreligger et finansielt arrange-

ment (fx et aktielån), der ikke er blevet afviklet eller ikke er udløbet eller på an-

den måde afsluttet, på grundlag af de oplysninger, som den certificerede finan-

sielle formidler er i besiddelse af. Beløbsgrænsen på 1.000 euro er udgået af

kompromisforslaget, så det kontrolleres, om der foreligger et finansielt arran-

gement, uanset beløbstørrelse. Herudover skal de certificerede finansielle for-

midlere efter kompromisforslaget verificere, om der er foretaget handler fem

dage før udlodningen.

Side 9 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

Endelig er der i kompromisforslaget udformet særlige regler for de tilfælde, hvor

den registrerede ejer er forskellig fra den, der er berettiget til lempelse. Det kan

fx være i tilfælde, hvor den registrerede ejer er en skattemæssig transparent en-

hed, og hvor det er deltagerne heri, der er berettiget til evt. lempelse. Sådanne

investeringer gennem transparente enheder er hyppigt forekommende og kan

involvere store beløb. Med kompromisforslaget sikres, at sådanne investeringer

dækkes af direktivet og dermed et bredere anvendelsesområde for direktivet.

Ansvar ved fejl

EU-landene skal efter Kommissionens forslag indføre regler om, at en

certificeret finansiel formidler gøres ansvarlig for mistede skatteindtægter, hvis

denne forsætligt eller uagtsomt undlader at opfylde sine forpligtelser efter

direktivets bestemmelser om indberetning, hurtig refusion, nettoindeholdelse

eller due diligence.

Efter kompromisforslaget vil EU-landene skulle indføre regler om, at en

certificeret finansiel formidler kan gøres ansvarlig for mistede skatteindtægter,

hvis denne helt eller delvist undlader at opfylde sine forpligtelser efter

direktivets bestemmelser om indberetning, hurtig refusion, nettoindeholdelse

eller due diligence. Der stilles således ikke længere krav om forsæt eller

uagtsomhed.

Sanktioner

EU-landene skal indføre sanktioner for overtrædelse af indberetningsreglerne.

Disse sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og

have afskrækkende virkning.

Gennemførelsesfrist

Det seneste kompromisforslag indebærer, at FASTER skal være gennemført i

EU-landene senest den 31. december 2029 (før 2026), og reglerne skal gælde

fra den 1. januar 2030 (før 2027).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 113 og

115.

Europa-Parlamentet vedtog 28. februar 2024 ECON-udvalgets resolution om

forslaget. Resolutionen udtrykker overordnet støtte til forslaget og Kommissio-

nens intention om at introducere et fælles EU-system for lempelse af kildeskat,

mindske byrder og barrierer for investeringer og understøtte kapitalmarkeds-

unionen samt forbedre betingelserne for at mindske risici for skattesvig og -mis-

brug.

Europa-Parlamentets resolution bemærker, at det bør undersøges, om der kan

sikres yderligere forenklinger for investorer, herunder om procedurerne kan let-

tes yderligere for mindre investorer, en analyse af de servicegebyrer, de finan-

sielle formidlere vil opkræve, samt en undersøgelse af, om der kan gennemføres

et universelt nettoindeholdelsessystem i alle EU-lande. Derudover efterspørges

Side 10 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

bedre beskyttelse af skatteyderes persondata og afklaring af sammenhængen

mellem FASTER og Kommissionens forslag om et direktiv til bekæmpelse af

misbrug af postkasseselskaber til skatteformål (Unshell).

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Problemets

grænseoverskridende karakter kræver et fælles initiativ i hele det indre marked.

Årsagen til problemet er i følge Kommissionen hovedsagelig, at der blandt de

medlemsstater, der opkræver kildeskat af udbytte- eller rentebetalinger, anven-

des forskellige ordninger for at give mulighed for lempelse af overskydende skat

i grænseoverskridende situationer.

Det er Kommissionens opfattelse, at opretholdelsen af en stadig mere fragmen-

teret ramme for kildeskatteprocedurer i EU medfører høje efterlevelsesomkost-

ninger for de involverede investorer og finansielle formidlere. Spørgsmålets

grænseoverskridende karakter kræver en indsats på EU-plan for at forenkle de

administrative procedurer og reducere overholdelsesomkostningerne. I mangel

af et sådant initiativ forhindrer de fragmenterede nationale kildeskatteprocedu-

rer, at lempelsesprocedurerne for grænseoverskridende transaktioner kan fun-

gere effektivt. Dermed er der tale om en hindring for det indre markeds rette

virkemåde. Der er derfor behov for en EU-indsats for at skabe lige vilkår for

nationale og udenlandske investorer og for både hjemmehørende og ikkehjem-

mehørende formidlere.

Det er ligeledes regeringens opfattelse, at nærhedsprincippet er overholdt.

Som reglerne er i dag, så skal såvel finansielle formidlere som investorer for-

holde sig til op til 27 forskellige regelsæt på udbytteområdet. Ved at etablere et

fælles regelsæt på tværs af EU sikres såvel finansielle formidlere som investorer

lettere adgang til grænseoverskridende investering, hvilket vil bidrage positivt

til etableringen af kapitalmarkedsunionen.

Med Kommissionens forslag etableres en ambitiøs tilgang til administration af

en hurtig refusion og/eller nettoindeholdelse, herunder med en tilknyttet ind-

beretningsordning. Via denne indberetningsordning vil EU-landene opnå ikke

blot en hurtig adgang til relevante oplysninger til brug for kontrol af udbytte-

området, men også flere og bedre data at kontrollere refusionsanmodninger ud

fra end i dag. De ordninger, som EU-landene etablerer hver for sig, vil for uden-

landske aktører alene kunne være frivillige. Ordninger som den foreslåede in-

debærer væsentlige omkostninger for de certificerede finansielle formidlere.

Når ordningen dækker hele EU, skal formidlerne ikke indrette systemer til un-

derstøttelse af op til 27 forskellige ordninger, men blot til understøttelse af én

ordning. Hvis EU-landene skulle indføre hver sin ordning, ville dette formentlig

føre til en væsentlig lavere tilslutningsgrad blandt de finansielle formidlere,

hvorved ordningerne ville være betydeligt mindre effektive.

Side 11 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Efter de gældende danske regler udstedes der ikke bopælsattester elektronisk.

Udstedelse af en sådan attest sker via en særlig blanket, som skal udfyldes.

Efter de gældende danske regler indeholdes udbytteskat med 27 pct. Udenland-

ske aktionærer, der er berettiget til en lavere skattesats, er således henvist til

efterfølgende at anmode om refusion af den for meget indeholdte skat.

Det følger af kildeskattelovens § 69 B, at hvis den for meget indeholdte kildeskat

ikke er tilbagebetalt inden 6 måneder fra Skatteforvaltningens modtagelse af

anmodning om tilbagebetaling, forrentes beløbet.

Kan Skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke foretage kontrol

af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, afbrydes udbeta-

lingsfristen, indtil modtagerens forhold ikke længere hindrer kontrol.

Udgangspunktet er, at investor selv skal anmode om refusion, men investor har

mulighed for at bemyndige sit finansielle institut til at anmode på vegne af sig.

Danske finansielle institutter er således alene involveret i refusionsanmodnin-

ger i tilfælde, hvor de indsender anmodninger på vegne af deres kunder. Der er

i Danmark derved ikke regler om registrering af udenlandske finansielle formid-

lere.

Danske finansielle institutter har pligt til at indberette om deres kunders udbyt-

ter efter skatteindberetningslovens §§ 16 og 18. Udenlandske finansielle insti-

tutter er ikke omfattet af denne pligt.

Der er alene pligt til at indeholde kildeskat af visse koncerninterne fordringer.

Der er således ikke nogen generel pligt til at indeholde kildeskat af offentligt

handlede obligationer.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag indeholder et initiativ om at indføre digitale bopælsat-

tester. Udstedelse af sådanne attester kræver ændring af den danske lovgiv-

ning. Ændringen vil formentlig skulle ske i kildeskatteloven.

Gennemførelse af hurtig refusion eller nettoindeholdelse vil ligeledes kræve æn-

dring af den danske lovgivning. En sådan ændring vil formentlig også skulle ske

i kildeskatteloven, herunder indførsel af særlige frist- og forrentningsregler i

forhold til hurtig refusion, hvis det er denne løsning, der vælges implementeret

i Danmark.

Den umiddelbare vurdering er, at der er fordele og ulemper ved såvel hurtig re-

fusion som nettoindeholdelse, som skal afdækkes yderligere. Et system for hur-

tig refusion gør det muligt fortsat at kontrollere forud for udbetaling af over-

skydende udbytteskat, men inden for en kortere frist end i det almindelige refu-

sionssystem. Hurtig refusion forventes bl.a. at øge kompleksiteten i forhold til

sagsbehandlingen fx ved øget risici for, at der indgives flere ansøgninger (dels i

ordningen for hurtig refusion, dels i det almindelige refusionssystem). Et netto-

indeholdelsessystem ventes ikke at medføre samme udfordringer og vurderes

Side 12 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

dermed at indebære lavest risiko for svig, men giver kun begrænset mulighed

for at kontrollere forud for udbetaling.

Uanset om modellen for hurtig refusion eller modellen for nettoindeholdelse

vælges, vil der skulle etableres et register, hvor de certificerede finansielle for-

midlere vil skulle lade sig registrere. Derudover vil der skulle indføres indberet-

ningsregler for de certificerede finansielle formidlere, som kræver lovændring.

Registreringsreglerne vil formentlig skulle indsættes i kildeskatteloven, mens

indberetningsreglerne enten vil skulle følge af kildeskatteloven eller af skatte-

indberetningsloven.

Endelig vil der skulle indføres sanktioner, som skal anvendes i tilfælde, hvor

forpligtelserne efter FASTER ikke overholdes. Sanktionerne skal være effektive,

stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende effekt.

Efter Kommissionens forslag kan EU-landene frivilligt vælge også at lade kilde-

skatter på renter af offentligt forhandlede obligationer omfatte af ordningerne

til hurtig refusion eller nettoindeholdelse. Det antages, at denne mulighed ikke

vil blive udnyttet ved en dansk gennemførelse af direktivet.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er tidligere vurderet, at Kommissionens forslag ville medføre et mindrepro-

venu for det offentlige, som dog ikke umiddelbart kan kvantificeres nærmere.

Det gælder uanset, om direktivet implementeres som et system for hurtig refu-

sion eller et nettoindeholdelsessystem. Det skyldes dels, at Kommissionens op-

rindelige forslag ifølge Skattestyrelsen kunne gøre det vanskeligt at opretholde

en lige så robust kontrol som i dag, dels at forslaget måtte forventes at reducere

en aktuel ”underudnyttelse” af de gældende muligheder for at søge refusion af

for megen indeholdt kildeskat i Danmark, bl.a. fordi udenlandske investorer i

dag enten ikke har kendskab til muligheden for refusion, eller fordi beløbet er

for ubetydeligt i forhold til den administrative opgave ved at søge refusion.

Begge dele ville i givet fald trække i retning af et mindreprovenu for det offent-

lige i form af færre nettoindtægter fra beskatningen af udbytter til udenlandske

investorer.

Det må forventes, at danske aktionærer på tilsvarende vis underudnytter mulig-

hederne for at søge om refusion af for megen indeholdt kildeskat i udlandet. Det

indebærer, at forslaget ikke vil få væsentlige samfundsøkonomiske konsekven-

ser, idet mindreprovenuet for det offentlige modsvares af en skattebesparelse i

udlandet for danske aktionærer i form af en lavere grad af dobbeltbeskatning.

Forslaget skønnes at have væsentlige administrative omkostninger for Skatte-

forvaltningen som følge af systemtilpasninger og it-udvikling, uanset valg af sy-

stem for hurtig refusion eller et nettoindeholdelsessystem. Skatteforvaltningen

har i efteråret 2023 med betydelig usikkerhed skønnet, at Kommissionens for-

slag kan medføre omkostninger til it-udvikling på 250-400 mio. kr. Skønnet er

behæftet med meget stor usikkerhed og er inkl. et usikkerhedstillæg på 100 pct.,

Side 13 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

men uden driftsomkostninger. Derudover kan der være afledte supplerende ud-

viklingsbehov ift. Digitaliseringsstyrelsens kommende implementering af den

europæiske digitale identitetstegnebog, der på baggrund af bl.a. en digital bo-

pælsattest, som finder anvendelse i FASTER, skal give adgang til offentlige tje-

nester i EU.

Der vil være risiko for, at it-implementeringen af et eller flere af elementerne i

forslaget har en størrelse, der i sig selv giver anledning til betydelige risici i for-

hold til at sikre rettidig og succesfuld implementering. It-understøttelsen skal

desuden prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver

i Skatteforvaltningen og vil forventeligt fortrænge nogle af disse i en periode.

Derfor er det også positivt at implementeringsfristen i det seneste kompromis-

forslag er rykket tre år frem fra 1. januar 2027 til 1. januar 2030.

Det vurderes derudover med stor usikkerhed, at forslaget kan bidrage til at re-

ducere de administrative udgifter til sagsbehandling og kontrol i Skatteforvalt-

ningen som følge af en forventet reduktion i antallet af refusionsanmodninger,

hvorfor årsværksbehovet til kontrol reduceres, såfremt direktivet implemente-

res ved en nettoindeholdelsesmodel. Der vil dog være omkostninger for Skatte-

forvaltningen vedrørende kontrol af indberettede oplysninger fra banker mv.,

som er omfattet af direktivet. Såfremt der implementeres et system for hurtig

refusion, kan dette medføre større administrative omkostninger.

Det bemærkes, at det følger af Budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-

retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for eksiste-

rende bevillinger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes samlet set at indebære en lettelse for erhvervslivet, idet ak-

tionærer og investorer hurtigere og nemmere vil kunne få lempet oversky-

dende kildeskat, hvilket ifølge Kommissionen vil fremme investeringer på

tværs af grænser. Det vurderes, at forslaget indeholder en række omstillings-

byrder, løbende byrder og løbende lettelser. Byrder er blandt andet forbundet

med systemudvikling i forhold til de fælles bopælsattester, etablering af et sy-

stem til hurtig refusion eller nettoindeholdelse for finansielle formidlere, her-

under indberetning, samt sikring af relevante erklæringer fra kunderne. Desu-

den skal det sikres, at oplysningerne stemmer overens med de oplysninger,

som de finansielle formidlere har indhentet i henhold til antihvidvaskreglerne.

Disse omstillingsomkostninger må også forventes at medføre løbende lettelser,

da forslaget vil indebære ensretning og digitalisering af blandt andet nuvæ-

rende manuelle processer.

De administrative konsekvenser ved ovenstående kan ikke kvantificeres på nu-

værende tidspunkt. Det skyldes, at der er betydelig usikkerhed om, hvordan de

konkrete artikler i Kommissions forslag skal udmøntes. Direktivets konsekven-

ser for danske investorer og finansielle formidlere afhænger af, hvordan andre

Side 14 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

EU-lande implementerer direktivet. Erhvervsstyrelsen vil på den baggrund fo-

retage en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser i forbindelse

med implementering af direktivet i Danmark. Det forventes, at relativt få danske

banker vil blive pålagt at registrere sig som certificerede finansielle formidlere,

mens det er uvist, hvor mange der vil gøre det frivilligt.

Kommissionen skønner, at omkostningerne for de finansielle formidlere på EU-

plan vil være på 75,9 mio. euro i engangsomkostninger og 13 mio. euro i årlige

udgifter.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Det er tidligere vurderet, at FASTER som foreslået af Kommissionen kunne

medføre en øget risiko for misbrug og svig i forbindelse med refusion af udbyt-

teskat uanset, om direktivet implementeres som et system for hurtig refusion

eller et nettoindeholdelsessystem.

Det vurderes, at det aktuelle kompromisforslag i høj grad imødekommer disse

bekymringer, og at FASTER således ikke vil medføre en væsentligt øget risiko

for misbrug og svig.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring den 20. juni 2023 hos Advokatsamfundet, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltnin-

gen, CEPOS, Cevea, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Dataetisk Råd, Datatil-

synet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Re-

gulering (OBR), Finans Danmark, Finanstilsynet, Foreningen Danske Reviso-

rer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Justitia, Kraka, Landsskatte-

retten, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Skatteankeforvaltningen og SRF

Skattefaglig Forening.

Digitaliseringsstyrelsen finder, at forslaget overordnet vurderes at være udfor-

met i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning,

herunder navnlig princip 7 om at forebygge fejl og snyd og princip 4 om sam-

menhæng på tværs.

I forhold til spørgsmålet om behovet for it-udvikling bemærker Digitaliserings-

styrelsen, at EU-kommissionens estimat af de forventede udviklingsomkostnin-

ger for skattemyndigheder i medlemsstaterne forekommer at være behæftet

med betydelig usikkerhed, som i nogen grad må forventes at være afhængig af

de konkrete retningslinjer, der forventes udstukket ved gennemførelsesretsak-

ter.

Finans Danmark bemærker, at det er en helt afgørende forudsætning, at der ret-

tidigt fastlægges en elektronisk velfungerende og ensartet definition af Benefi-

cial owner i EU-medlemslandene til brug for håndteringen af de foreslåede reg-

ler.

Side 15 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

Finans Danmark er generelt bekymret for, at forslaget i et uforholdsmæssigt

omfang medfører, at administrative omkostninger og ansvar for refusion over-

væltes på de certificerede finansielle formidlere.

Finans Danmark påpeger, at den primære administrative byrde i dag ligger hos

investorerne. Med den foreslåede ordning pålægges de certificerede finansielle

formidlere en øget rapportering, der påfører disse højere omkostninger.

Finans Danmark henleder opmærksomheden på, at ikrafttrædelsestidspunktet

den 1. januar 2027 er meget ambitiøst i forhold til at opnå en politisk aftale på

EU-niveau og efterfølgende implementering.

Finans Danmark foreslår som et alternativ til den digitale bopælsattest, at der

etableres en online database indeholdende lister over skatteydere i hver enkelt

medlemsstat, så kildelandene selv får mulighed for at undersøge investorerne

skattemæssige hjemsted.

Finans Danmark påpeger, at 25 dage til at behandle en refusionsanmodning ef-

ter modtagelsen af anmodningen er ambitiøst og kræver høj grad af automati-

sering og tvivler på, om skattemyndighederne på basis af de indberettede oplys-

ninger vil kunne fastlægge, hvem der er retmæssig ejer af udbyttet inden for fri-

sten.

Finans Danmark undrer sig over, hvorfor registreringen af de certificerede fi-

nansielle formidlere skal ske i kildelandet og ikke i formidlerens eget hjemland.

Dog har Finans Danmark forståelse for dette i forhold til formidlere i tredje-

lande. Derudover spørger Finans Danmark, hvorfor der ikke etableres et fælles

midlere frem for nationale registre.

I forhold til den validering de certificerede finansielle formidlere skal foretage i

relation til investorerne savner Finans Danmark klare regler på området, så det

er klart, hvilke forpligtelser formidlerne har.

Finans Danmark vurderer, at indberetningsforpligtelsen vil være omkostnings-

tung for de certificerede finansielle formidlere, og at indberetningsfrekvensen

vil være høj.

Finans Danmark mener, at de finansielle arrangementer, der skal indberettes

om, skal være klart definerede og konstant opdaterede. I modsat fald vil der op-

stå en gråzone og de certificerede finansielle formidlere vil være forpligtede til

at skulle identificere finansielle arrangementer på basis af en bevidst bred defi-

nition.

Finans Danmark kritiserer, at det gøres obligatorisk for nogle finansielle for-

midlere at understøtte en lempelsesproces.

Endelig anfører Finans Danmark, at reglerne for ansvaret for fejl vil medføre en

væsentlig risiko for de certificerede finansielle formidlere, hvis definitionerne

og due diligence forpligtelserne ikke er klart beskrevet.

Side 16 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

Forsikring & Pension vurderer, at en vedtagelse af de kildeskatteprocedurer,

som direktivudkastet lægger op til, vil være et vigtigt første skridt til at formind-

ske barriererne for grænseoverskridende investeringer og gøre EU til et mere

attraktivt investeringsområde.

Forsikring & Pension foreslår, at der arbejdes på at gøre direktivudkastet endnu

mere ambitiøst, dels ved at udvide de foreslåede kildeskatteprocedurer til også

at omfatte udbytter og renter fra unoterede selskaber, dels ved at lave mere lem-

pelige regler for low-risk investorer som pensionsinstitutter og forsikringssel-

skaber.

Herudover finder Forsikring & Pension det centralt, at man fra dansk side sik-

rer, at artikel 10 i direktivet bliver præciseret, så det sikres, at danske pensions-

institutter ikke udelukkes fra de hurtigere kildeskatteprocedurer, hvor der er

fritagelse for kildeskat efter interne regler, eller hvor den danske regering har

fået forhandlet fritagelse for kildeskat på udbytter for pensionsinstitutter i de

danske dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Forsikring & Pension opfordrer til, at den danske regering støtter og aktivt ar-

bejder for enighed om en hurtig vedtagelse af direktivet.

Forsikring & Pension støtter indførelsen af fælles digitale bopælsattester. For-

sikring & Pension vurderer imidlertid, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der

i bopælsattesten tages højde for, at visse typer af investorer, fx pensionsinstitut-

ter, ofte gives fordelagtige vilkår. Ellers bliver det de certificerede finansielle for-

midlere, der har ansvaret for at vurdere, om en investor fx er et pensionsinstitut.

Det foreslås i denne forbindelse, at der etableres en fælles bindende EU-defini-

tion af et anerkendt pensionsinstitut.

Endelig foreslår Forsikring & Pension, at de situationer, hvor et pensionsinstitut

stiller værdipapirer til sikkerhed for en investering, undtages fra at være omfat-

tet af begrebet ”finansielt arrangement”.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er generelt blevet positivt modtaget, og det anses for muligt, at for-

mandskabet vil kunne udarbejde et kompromisforslag, der kan opnås enighed

om.

Flere EU-lande har dog betonet vigtigheden af, at de enkelte lande kan fast-

sætte robuste anti-misbrugsregler nationalt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslagets formål om at sikre en velfungerende kapitalmar-

kedsunion ved at give udenlandske investorer nem og hurtig adgang til lempelse

af udbytteskat samt sikre fair beskatning og forebygge skattesvig og -misbrug.

Forslaget vurderes at skabe bedre vilkår for investorer og dermed fremme inve-

steringer i EU. Samtidig har regeringen arbejdet for ændringer, der kan mind-

Side 17 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

ske risiko for fejl og svig, samt for at reducere de it-mæssige implementerings-

omkostninger. Det vurderes, at forslaget generelt har bevæget sig i den rigtige

retning i forhold til danske prioriteter.

Regeringen har arbejdet for at kunne undtage sager, hvor skattesatsen er under

15 pct. Det er hidtil ikke lykkedes at få forhandlet en sådan undtagelse på plads.

Direktivet åbner imidlertid mulighed for, at særligt risikofyldte sager – typisk

hvor

skattesatsen er over nul pct., men under 15 pct.

– vil kunne undtages fra

nettoindeholdelse og behandles i et system for hurtig refusion. Udbetalingsfri-

sten i modellen for hurtig refusion er samtidig ændret fra de oprindelige 25 dage

til 60 dage. Fristen for hurtig refusion på 60 dage kan kombineres med en ny

regel om, at en anmodning om hurtig refusion vil kunne afvises, hvis skattemyn-

dighederne på baggrund af en risikovurdering vurderer, at der er behov for

yderlige kontrol forud for en udbetaling. Herefter kan sagen behandles i det al-

mindelige refusionssystem dog således, at der sker forrentning, hvis 60-dages

fristen overskrides, og anmodningen imødekommes. Sager, hvor

skattesatsen

er nul pct.,

vil desuden kunne undtages fra de foreslåede lempelsesmodeller og

vil kunne behandles i standardrefusionssystemet, som medlemslandene vil

skulle opretholde parallelt med den valgte lempelsesmodel eller en kombination

heraf. Det er i den type sager, hvor risikoen for svig er størst. En sådan samlet

løsning for dels sager med skattesats over nul, men under 15 pct., og dels sager

med skattesats på nul pct. vil være tilfredsstillende set fra et dansk perspektiv,

da der reelt opnås det samme som med en egentlig undtagelse af sager med en

sats under 15 pct.

Derudover er direktivets anti-misbrugsregler styrket i forhold til Kommissio-

nens oprindelige forslag. I Kommissionens oprindelige forslag var man afskåret

fra direktivets lempelsesmodeller, hvis der var foretaget handler to dage før ud-

lodningen. Efter kompromisforslaget er man nu afskåret fra direktivets lempel-

sesmodeller, hvis der er foretaget handler fem dage før udlodningen. Denne æn-

dring vurderes at ville medvirke til at begrænse mulighederne for svig. Dertil er

der indført bestemmelser, der pålægger certificerede finansielle formidlere an-

svar for manglende skatteindtægter, såfremt denne ikke lever op til forpligtel-

serne i direktivet.

Forslaget forventes at medføre omfattende it-udvikling. På den baggrund har

regeringen arbejdet for, at løsningerne bliver omkostningseffektive, og at om-

fanget af it-udvikling forbundet med implementering reduceres mest muligt,

samt at der afsættes rimelig tid til implementering af direktivet. Det skal bl.a.

ses i sammenhæng med omfanget af it-udvikling, Skatteministeriets it-aktivi-

tetsloft og at it-udviklingen vil skulle prioriteres op mod andre højt prioriterede

it-udviklingsopgaver. Ligeledes skal der sikres sammenhæng til en kommende

europæisk digital identitetstegnebog (i henhold til Forslag til forordning om en

europæisk digital identitet) for at undgå yderligere omstillingsomkostninger

ifm. udviklingen af den digitale bopælsattest, som både skal kunne finde anven-

Side 18 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

delse i FASTER og den digitale identitetstegnebog. I det aktuelle kompromis-

forslag er implementeringsfristen længere end i Kommissionens oprindelige

forslag.

Samlet set kan Danmark på den baggrund støtte et kompromis på linje med det

seneste kompromisforslag, som vurderes at ligge inden for rammerne af man-

datet i Europaudvalget 1. december 2023.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 1. decem-

ber 2023. Der henvises til grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg 21. september 2023 og samlenotat oversendt 23. no-

vember 2023. Sagen skønnes at burde forelægges Folketingets Europaudvalg til

orientering.

Side 19 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

Dagsordenspunkt 2: Forslag om Moms i den digitale

tidsalder (ViDA)

KOM(2022)701, KOM(2022)703, KOM(2022)704

1. Resume

Formandskabet ventes at søge politisk enighed om kompromisteksten for hele

eller dele af ViDA-lovpakken på ECOFIN den 14. maj 2024. Lovpakken består

overordnet af tre dele: (A) Indførelse af digitale rapporteringskrav baseret på

e-fakturering, (B) Ændrede regler for platformsøkonomien og (C) Én moms-

registrering i EU. Formålet med lovpakken er at modernisere og digitalisere

momssystemet samt at håndtere momsudfordringer i forbindelse med plat-

formsøkonomien. De foreslåede tiltag skal ved brug af den nyeste teknologi

dels opdatere det nuværende momssystem til den digitale tidsalder, dels redu-

cere de administrative byrder og omkostninger for virksomhederne samt dels

bekæmpe momssvig (dvs. bekæmpe, at virksomheder forsætligt undlader at

indberette korrekte oplysninger vedr. moms til skattemyndighederne og der-

med øge myndighedernes kontrol med, at den rette moms indbetales).

Med den seneste kompromistekst ventes forslaget kun at have en begrænset

positiv effekt på momsprovenuet, regelefterlevelsen og muligheder for kontrol

af grænseoverskridende EU-handel. Samtidig vil det medføre betydelige ad-

ministrative konsekvenser for det offentlige, som især kan henføres til udvik-

ling af ny it-infrastruktur som følge af forslagene vedrørende digitale rappor-

teringskrav baseret på e-fakturering (A) og i mindre grad én momsregistre-

ring (C). Hertil forventes betydelige afledte årlige udgifter hos Skatteforvalt-

ningen såvel som både administrative byrder og lettelser for erhvervslivet,

som på nuværende tidspunkt ikke kan opgøres.

Regeringen er positiv over for flere af pakkens elementer, herunder særligt

forslag om obligatorisk e-fakturering (A), og det forenklingsforslag i direkti-

vet der fører hen imod, at virksomheder kun skal momsregistreres i ét EU-land

(C). Regeringen ser med nogen bekymring på den del af kompromisforslaget,

der vedrører digitale indrapporteringskrav (A), idet den seneste kompromis-

tekst ikke ses at bidrage til den forventede harmonisering af reglerne på

momsområdet og effektivisering af kontrollen af den grænseoverskridende

EU-handel i nævneværdig grad. Kompromisforslaget indebærer dermed, at

de forretningsmæssige gevinster ved digitale indrapporteringskrav (A) be-

grænses. I relation til forslaget vedr. platformsøkonomien (B) vurderer rege-

ringen, at EU-landene bør have mulighed for at tilpasse reglerne til de natio-

nale forhold for ferieudlejning og konkurrencesituationen på området. Rege-

ringen finder det derfor positivt, at der i det seneste kompromisforslag fast-

holdes fleksibilitet ift. at sætte kriterier for, hvilke typer af korttidsudlejning

der pålægges moms, så sommerhusudlejning fortsat kan momsfritages. Rege-

ringen er dog samtidig skeptisk over for den del af kompromisteksten vedrø-

Side 20 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

rende platformsøkonomien, som holder fast i en model, hvor platformene bli-

ver momsansvarlige for

korttidsudlejning og levering af personbefordring, hvis

disse nationalt er momsbelagte.

Den seneste kompromistekst giver dog EU-

landene mulighed for at beslutte, at hvis de underliggende udbydere af ydel-

serne har en momspligtig omsætning under den nationale momsregistrerings-

grænse (i Danmark 50.000 kr.), så skal platformene ikke anses for momsan-

svarlige.

Fra dansk side kan man støtte et ventet kompromis på linje med det seneste

kompromisforslag, som vurderes at ligge inden for rammerne af mandatet gi-

vet af Folketingets Europaudvalg 1. december 2023.

For en mere detaljeret gennemgang af Kommissionens forslag henvises til

Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 7. marts 2023.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 8. december 2022 en lovpakke med forslag til æn-

dringer af det fælles momssystem i EU for at tilpasse momsreglerne til stigende

grad af digitalisering. Med afsæt i den hastige teknologiske og digitale udvikling

samt behovet for at tilpasse momssystemet denne udvikling, foreslår Kommis-

sionen at indføre digitale rapporteringskrav om elektronisk fakturering (e-fak-

turering), nye regler for platformsøkonomien, og at virksomheder som hoved-

regel skal kunne nøjes med at have én momsregistrering i EU via bl.a. en udvi-

delse af Moms-One-Stop-Shoppen (OSS).

E-fakturering er en automatiseret måde at sende og behandle fakturaer mellem

leverandør og kunde i et struktureret elektronisk format og dækker således ikke

over eksempelvis pdf-filer sendt via en mail. Ved offentlige indkøb (B2G) er det

i Danmark påkrævet, at køber og sælger anvender e-fakturering, mens det ikke

er påkrævet ved handel mellem virksomheder (B2B). På området for indberet-

ning og rapportering af moms er flere EU-lande enten i færd med eller har

iværksat nationale løsninger, herunder indførelse af obligatorisk B2B og B2G e-

fakturering. De nationale løsninger er meget forskellige EU-landene i mellem,

herunder i form af forskellige formater og indberetningskrav, hvilket øger de

administrative byrder for de virksomheder, der handler i og med flere EU-lande.

Der er i de seneste år sket en udvikling i brugen af platformsøkonomier. En plat-

form er kendetegnet ved at formidle ydelser mellem en køber og sælger, der ty-

pisk er internetbaseret, fx GoMore, sommerhusudlejningsportaler og Airbnb.

Kommissionen anfører, at udviklingen har skabt konkurrencemæssige udfor-

dringer i forholdet mellem traditionelle udbydere (fx hoteller) og udbydere af fx

ferielejligheder via platforme (fx udlejere på Airbnb). Dette ses særligt i større

europæiske byer, hvor momspligtig hoteludlejning konkurrerer med et stort ud-

bud af privatpersoners momsfri udlejninger af fx lejligheder via platforme.

Kommissionen ønsker derfor at skabe lige konkurrencevilkår mellem traditio-

Side 21 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

nelle udbydere og udbydere, der benytter platforme, herunder sikre at al kort-

tidsudlejning bliver momspligtig samt øge platformenes rolle i opkrævning og

indbetaling af momsen.

One-Stop-Shop systemet (OSS) blev den 1. juli 2021 udvidet fra kun at omfatte

visse ydelser til at omfatte alle ydelser og fjernsalg af varer. Hermed er det mu-

ligt for virksomheder at angive og betale moms for salg af varer og levering af

ydelser til forbrugere i andre EU-lande gennem systemet,

jf. figur 1.

Herudover

blev der indført en Import-One-Stop-Shop (IOSS) for salg af varer fra virksom-

heder i lande uden for EU til forbrugere i EU. Hensigten med at indføre OSS og

IOSS var at gøre det nemmere for virksomheder, i og uden for EU, at sælge til

private forbrugere (B2C) i EU, således at momsen i forbrugslandene opkræves

direkte ved salget og betales gennem OSS/IOSS uden krav om momsregistre-

ringer i forbrugslande eller betaling af importmoms. En given virksomhed und-

går således generelt at skulle lade sig momsregistrere i samtlige af de EU-lande,

hvortil dennes varer eller ydelser sælges.

Med indførelsen af OSS skal nogle virksomheder dog i visse tilfælde fortsat

momsregistreres i mere end ét EU-land. Det gælder eksempelvis ved overførsel

af egne varer til eget lager i et andet EU-land og ved bestemte handler, herunder

installering og montering, der fx finder sted i forbindelse med salg af specialva-

rer som swimmingpool, eller et køkken, samt visse e-handelstransaktioner, hvor

leverandører sælger en vare, som befinder sig i et andet EU-land på salgstids-

punktet mv.

Figur 1

Afregning af virksomheders salg af varer og levering af ydelser via

One-Stop-Shop systemet (OSS)

Kilde:

Egen tilvirkning

Side 22 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

Platforme har momspligt, når de videreformidler salg til private købere i EU fra

en underliggende

sælger uden for EU

(dvs. der er tale om varer fra tredjelande),

uagtet af, hvor platformen er etableret. Platformene kan bruge OSS-ordningen

til salg til forbrugere i EU, når disse tredjelandsvarer befinder sig i EU (fx på et

lager). Platforme har derimod ikke momspligt, når de videreformidler salg af

varer fra en underliggende

sælger i EU til forbrugere i EU

(dvs. formidler EU-

varer), da momspligten i så fald tilhører den underliggende sælger af varen (el-

ler ydelsen) i EU. Hvem der i dag har momspligt afhænger således af, hvor den

underliggende sælger er etableret – dvs. om der er tale om tredjelandsvarer eller

EU-varer.

Nedenstående giver en prioriteret gennemgang af Kommissionens lovpakke.

For en mere detaljeret gennemgang henvises til Skatteministeriets grund- og

nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2023.

Forslagene er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og

Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Formålet med forslagene er at modernisere og digitalisere momssystemet i EU.

Det betyder, at momsreglerne i højere grad skal afspejle virksomhedernes måde

at drive virksomhed på i dag, ligesom myndighedernes mulighed for kontrol

øges, så momssvig bedre kan konstateres og begrænses.

Den samlede lovpakke moderniserer momsindberetningsforpligtelserne, indfø-

rer et generelt krav om e-fakturering ved grænseoverskridende EU-handel mel-

lem virksomheder, ajourfører reglerne for platformsøkonomi og ændrer regler,

så flere virksomheder kun får brug for én momsregistrering i EU.

Samlet set forventer Kommissionen, at indførelsen af lovpakken vil øge moms-

provenuet på EU-plan, mindske forskellen mellem, hvad der burde blive opkræ-

vet i moms efter gældende lovgivning, og hvad der faktisk opkræves (”momsga-

bet”), samt reducere virksomheders administrative byrder på sigt.

Side 23 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

Tabel 2

Hovedelementer i Kommissionens forslag og kompromisforslag

Eksisterende regler

Kommissionens forslag

Kompromisforslag

E-fakturering bliver obligatorisk ved

grænseoverskridende B2B og B2G

EU-handel.

De enkelte EU-lande kan vælge, at

det alene er sælger, der skal indrap-

portere oplysninger vedrørende

grænseoverskridende transaktioner.

Platforme bliver momsansvarlige,

hvis den underliggende ydelse (per-

sonbefordring og korttidsudlejning)

er det.

Overordnet

Anvendelse af e-faktu- E-fakturering bliver obligatorisk ved

rering forudsætter at grænseoverskridende B2B og B2G

modtageren er indfor- EU-handel.

stået.

Digitale rapporte-

Både køber og sælger skal indrap-

rings-krav

portere oplysninger vedrørende

grænseoverskridende transaktioner

baseret på e-fakturering.

Platforme har ingen

rolle i opkrævning og

indbetaling af moms på

personbefordring

korttidsudlejning.

Platforme bliver momsansvarlige,

hvis den underliggende ydelse (per-

sonbefordring og korttidsudlejning)

er det.

(A)

(B)

Platforms-øko-

nomi

Udlejere af fast ejen- Alt kortidsudlejning anses for hotellig-

dom er momsfritaget nende og derfor momspligtig.

undtagen udlejere i ho-

telsektoren.

EU-landene får fuld fleksibilitet til at

fastsætte kriterier for, hvad der anses

som hotellignende korttidsudlejning

og derfor momspligtig.

(C)

OSS muliggør at betale

moms i forbrugslandet

med en momsregistre-

ring i et andet EU land,

dog findes der fortsat til-

fælde, hvor momsregi-

strering i flere EU-lande

Én

moms-regi-

er nødvendigt.

strering

Udvidelse af OSS, så virksomheder i Udvidelse af OSS, så virksomheder i

følgende tilfælde kan nøjes med én følgende tilfælde kan nøjes med én

momsregistrering:

Overførsel af varer til eget lager -

i et andet EU-land.

Installering og montering af va- -

rer.

Bespisning på skibe og fly.

Handel med gas/el.

Overførsel af varer til eget lager

i et andet EU-land.

Installering og montering af va-

rer.

Bespisning på skibe og fly.

Handel med gas/el.

Platforme etableret i EU gøres an- Kommissionen skal inden for tre år

svarlige for momsbetaling af EU-va- undersøge behovet for at gøre plat-

rer.

forme ansvarlige for momsbetaling af

EU-varer.

IOSS er OSS-systemet,

som kan bruges af plat-

forme og udpegede for-

midlere af fjernsalg af

varer uden for EU til en

værdi op til 150 EUR,

der sælges til forbrugere

i EU. Moms opkræves

ved salget og angives

og betales i IOSS. Her-

med vil forbrugerne ikke

blive opkrævet import-

moms ved varernes an-

komst til EU. Hvis IOSS

ikke bruges, er forbruger

ansvarlig for momsbeta-

lingen..

Brug af IOSS gøres obligatorisk for

platforme, der formidler tredjeland-

svarer og som derved gøres momsan-

svarlige.

Alle leverandører, herunder platforme

og formidlere i øvrigt, gøres momsan-

svarlige, selvom de ikke anvender

IOSS for varer op til 150 EUR. De skal

dermed betale importmomsen i stedet

for forbrugeren, hvilket vil kræve

momsregistrering i alle forbrugslande,

og de skal udpege en solidarisk hæf-

tende EU-etableret skatterepræsen-

tant.

Postoperatører undtages fra reglen i

en overgangsperiode.

Side 24 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

A. Digitale rapporteringskrav

I Kommissionens forslag skulle e-fakturering gøres obligatorisk ved grænse-

overskridende B2B og B2G EU-handel. Efter det gældende momssystemdirektiv

forudsætter anvendelse af e-fakturering, at modtageren af fakturaen er indfor-

stået hermed. De enkelte EU-landene kan derfor ikke indføre obligatorisk e-fak-

turering efter de gældende regler.

Kommissionens forslag indebar derudover, at det nuværende system for ud-

veksling af momsoplysninger (herefter ”VAT Information Exchange System” –

VIES), der bygger på nationale systemer med månedlige indberetninger af op-

lysninger fra sælger om det samlede salg pr. virksomhed til andre EU-lande,

skulle erstattes af et nyt centralt VIES-system (en fælleseuropæisk database).

Indberetning til det nye VIES-system skulle efter Kommissionens forslag ske

hurtigere end tilfældet er i dag, ligesom indberetningen skulle være transakti-

onsbaseret og skulle ske fra både sælger og køber. Virksomhedernes rapporte-

ring skulle kanaliseres via en national database til den nye centrale EU-database

(”Central VIES”), hvilket kræver, at EU-landene indfører obligatorisk e-faktu-

rering ud fra en fælles EU-standard. Central VIES skulle udvikles og admini-

streres af Kommissionen.

Det bemærkes, at Kommissionens oprindelige forslag alene lægger op til obli-

gatorisk e-fakturering for de

grænseoverskridende

transaktioner. Det er op til

de enkelte EU-lande, om de også vil indføre indrapporteringskrav vedrørende

nationale

momspligtige transaktioner. Evt. nationale indrapporteringsløsnin-

ger skal leve op til EU-standarden.

Den seneste kompromistekst indeholder en mulighed for, at EU-landene natio-

nalt kan fastsætte regler om, at det bliver obligatorisk at udstede e-fakturaer for

nationale momspligtige transaktioner, ligesom der vil kunne fastsættes regler

om, at køber ikke skal acceptere modtagelse af en e-faktura.

I Kommissionens forslag var fristen for udstedelse af en faktura to dage efter

den afgiftspligtige begivenhed. Oplysningerne skulle derefter indrapporteres to

arbejdsdage efter udstedelse af fakturaen.

Efter den seneste kompromistekst skal der indrapporteres oplysninger for hvert

enkelt transaktion i forbindelse med udstedelse af fakturaen eller på det tids-

punkt, hvor fakturaen skulle have været udstedt (som udgangspunkt 10 dage

efter den afgiftspligtige begivenhed).

Efter Kommissionens forslag skulle såvel sælger som køber indrapportere fak-

turaoplysninger vedrørende grænseoverskridende transaktioner.

Den seneste kompromistekst indeholder en mulighed for, at det nationalt kan

besluttes, at køber ikke skal foretage indrapportering vedrørende grænseover-

skridende transaktioner. Det kompromis, der har kunnet opnås under forhand-

lingerne, er begrænset ift. den harmonisering, der oprindeligt var foreslået og

giver ikke de tilsigtede muligheder for at gennemføre krydsrevision i den nye

Side 25 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

centrale VIES-database og for at bekæmpe den grænseoverskridende momssvig

i samme grad som efter Kommissionens oprindelige forslag. Muligheden for at

gennemføre krydsrevision og have adgang til både køber og sælgers indrappor-

tering udgør en væsentlig del af forslagets forretningsværdi ift. at bekæmpe

grænseoverskridende momssvig. Kompromisforslaget indebærer dermed en

begrænsning i forretningsværdien fsva. delelementet om digitale rapporterings-

krav baseret på e-fakturering.

For at øge incitamentet både for sælger og køber til at udstede korrekte e-faktu-

raer – også i de tilfælde, hvor sælger ikke er forpligtet til at foretage indrappor-

teringer – indeholder den seneste kompromistekst en bestemmelse om, at kø-

ber kun har fradrag for købsmomsen, hvis vedkommende er i besiddelse af en

e-faktura for købet, der opfylder direktivets krav. Er der tale om tilfælde, hvor

det er køber, der på vegne af sælger udsteder faktura (udsteder afregningsbilag),

vil sælger dog skulle foretage indrapportering.

B. Ændrede momsregler for platformsøkonomi

Kommissionen anfører, at øget brug af platforme har skabt konkurrencemæs-

sige udfordringer i forholdet mellem traditionelle udbydere (fx hoteller og taxa-

selskaber) og udbydere via platforme (fx udlejning via Airbnb og udbud af taxa-

kørsel via Uber). Kommissionen ønsker at skabe lige konkurrencevilkår mellem

traditionelle udbydere og udbydere, der benytter platforme ved at øge platfor-

menes rolle i opkrævning og indbetaling af momsen.

Efter EU-reglerne er udlejning af fast ejendom momsfritaget undtagen udlej-

ning i fx hotelsektoren, der er momspligtig. Af konkurrencemæssige grunde har

Kommissionen foreslået, at al korttidsudlejning af indkvartering på under 30

dage, med eller uden tilknyttede serviceydelser (fx forplejning), som udgangs-

punkt skal anses for ”hotellignende” og dermed bliver udlejningen momspligtig.

For udlejning over 30 dage kan EU-landene fortsat selv fastsætte, hvad der er

”hotellignende” eller ikke. I mange EU-lande, herunder Danmark, vil forslaget

udvide momspligten væsentligt, idet korttidsudlejninger uden tilknyttede ser-

viceydelser i dag ikke anses for hotellignende og derfor ikke er momspligtigt.

I den seneste kompromistekst fastholdes fuld fleksibilitet for EU-landene ift. at

fastsætte nationale kriterier for, hvad der skal anses for ”hotellignende” udlej-

ning, hvilket vil betyde, at den danske momsfritagelse for bl.a. sommerhusud-

lejning vil kunne opretholdes,

jf. tabel 2.

For så vidt angår personbefordring, er

hovedreglen, at ydelserne pålægges moms, men centrale dele af persontrans-

porten (fx international flytransport) er momsfritaget, og enkelte lande har en

særbestemmelse om momsfritagelse af indenlandsk personbefordring. Disse

regler foreslås ikke ændret og Danmark kan derfor opretholde den gældende

momsfritagelse for indenlandsk personbefordring, som dog ikke gælder turist-

kørsel med bus.

Side 26 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

Tabel 2. Pålægning af momspligt for korttidsudlejning i henhold til gældende regler og kompromis-

teksten

Ansvarlig for momsbetaling

National bestemmelse

Gældende regler

Danmark fastholder momsfritagelse af al korttidsudlejning

Danmark indfører moms på korttidsudlejning udenfor

sommerhusområder

Danmark indfører moms på al korttidsudlejning

Udlejer

ViDA

Platformen

1) I henhold til formandskabets seneste kompromistekst for ViDA

Anm.: Det bemærkes, at det fremgår af kompromisteksten, at det nationalt kan bestemmes, at platforme ikke vil blive gjort

momsansvarlig for ydelser leveret af SMV’er, hvis omsætning er under den nationale grænse for momspligt (i Danmark

50.000 kr. årligt).

Kilde: Skatteministeriet og Økonomiministeriet.

Kommissionen foreslår herudover for at skabe lige konkurrence mellem tradi-

tionelle udbydere og udbud gennem platforme, at der indføres en model, hvor

det ikke er den enkelte virksomhed eller person, der anses som leverandør af

ydelsen og dermed er momspligtig, men derimod de platforme, der formidler

ydelsen til forbrugeren.

Konkret betyder denne model, at såfremt den underliggende sælger af ydelsen

– fx ejeren af et sommerhus – ikke opgiver et momsregistreringsnummer, er det

platformen, der vil være ansvarlig for en eventuel momsbetaling. I leddet mel-

lem den underliggende sælger og platformen vil der ikke være momspligt.

Kommissionens forslag om at gøre platformene momsansvarlige indeholdt

momsneutralitetsproblemer, fordi momspligt ved salg og fradragsret for moms

af indkøb relateret til salget ikke hænger sammen, når platformene bliver

momsansvarlige. Hvis udlejning af sommerhuse fx blev momspligtigt, ville en

udlejningsplatform opkræve moms, men ikke have mulighed for at fratrække

moms af omkostninger forbundet med udlejningen (købsmoms). Hvis udleje-

ren selv er momsregistreret, vil vedkommende efter forslaget kunne oplyse plat-

formen om, at vedkommende som udlejer selv vil stå for alle momsforpligtelser,

og dermed vil platformen ikke blive momsansvarlig. Udlejer vil dermed både

betale salgsmoms og have fradragsret for købsmoms.

I tilfælde af at den underliggende udbyder af ydelserne har en momspligtig om-

sætning under den nationale momsregistreringsgrænse som SMV-virksomhed

(fx i DK med årlig omsætning under 50.000 kr.), , vil Kommissionens forslag

betyde, at platformen altid vil blive momsansvarlig, hvorved leveringen uanset

SMV-reglen vil blive momset, men ingen vil have fradragsret for moms af ind-

køb.

Side 27 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

I henhold til den seneste kompromistekst vil platformene ikke skulle opkræve

moms af korttidsudlejning og personbefordringsydelser, hvis ydelserne er om-

fattet af en national momsfritagelse. Kompromisteksten foreslår desuden en

undtagelse for SMV’er således, at hvis en udlejer eller leverandør af personbe-

fordring er under den nationale momsgrænse som SMV-virksomhed (dvs. har

en årlig omsætning under 50.000 kr.), vil platformen ikke blive momsansvarlig,

når disse underleverandører bruger platformen som formidler.

Kompromisteksten fastslår også, at reglen om at gøre platforme momsansvar-

lige ikke vedrører anden national eller EU-lovgivning, som fx den danske som-

merhuslovgivning.

Med gældende momsregler (og evt. anvendelse af undtagelsen for underlig-

gende udbydere med en årlig omsætning under 50.000 kr., i tilfælde af beslut-

ninger om hel eller delvis ophævelse af momsfritagelserne) forventes ingen plat-

forme i Danmark gjort momsansvarlige.

Det foreslås endvidere i forslaget, at opkrævning af moms på formidlingsydelser

i relation til korttidsudlejning skal ske i det land, hvor den udlejede ejendom er

beliggende, og således der, hvor momsen af selve udlejningen skal betales. Efter

gældende regler betales moms af en formidlingsydelse i det land, hvor kunden

er etableret.

C. Én momsregistrering i EU

Selvom virksomheder, der sælger varer og ydelser til forbrugere i andre EU-

lande, kan anvende den gældende One Stop Shop-ordning (OSS), hvor de med

én momsregistrering i ordning kan angive og betale moms i forbrugslandene, er

der fortsat tilfælde, hvor virksomheder skal momsregistreres i flere EU-lande.

Momsregistreringer i flere EU-lande medfører administrative byrder for virk-

somhederne. Kommissionen foreslår derfor en række udvidelser af OSS ud fra

et princip om, at flere virksomheder skal kunne nøjes med at have én momsre-

gistrering inden for hele EU, uanset hvilke momspligtige transaktioner, der er

tale om.

Det foreslås for det første, at OSS-ordningen med én momsregistrering også

skal gælde virksomheder, der overfører varer til eget lager i et andet EU-land,

hvor de ikke er etableret og derefter foretager salg fra lageret til forbrugere og

virksomheder i dette land.

I forbindelse med overførsel af varer til eget lager i et andet EU-land foreslås

det, at der laves et nyt OSS-modul, hvor virksomheder (eller platforme, hvis de

står for overførslen) skal kunne registreres og afgive oplysninger om de over-

førte varer. Der skal ikke betales moms ved denne transaktion. Efter gældende

regler skal virksomheder/platforme momsregistreres i det land, hvor lageret er

Side 28 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

beliggende, for at de kan angive og betale moms i dette lande, når varerne efter-

følgende sælges ”nationalt” til en forbruger (B2C-salg) eller en virksomhed

(B2B-salg).

For at denne momsregistrering kan undgås foreslås det, at virksomhe-

derne/platformene kan bruge OSS til angivelse og betaling af momsen ved salg

til forbrugere, og at de kan anvende regler om omvendt betalingspligt ved salg

til virksomheder – fx en butik,

jf. figur 2.

Omvendt betalingspligt betyder, at det

er køber, der skal angive og indbetale momsen via sin momsregistrering i sit

eget land. Samlet set betyder forslaget, at den virksomhed, der sælger overførte

varer, kun behøver at være momsregistreret i ét EU-land.

Figur 2. Eksempel på Kommissionens forslag til én momsregistrering i relation til overførsel af varer

til eget lager og efterfølgende salg derfra.

Anm.: Ved Kommissionens forslag vil virksomhed A, som er etableret i Sverige og ejer et lager i Danmark, ikke skulle blive

momsregistreret i Danmark ved overførelse af egne varer til lager og videresalg til virksomhed B eller forbruger i

Danmark. Virksomhed A kan således nøjes med én momsregistrering i Sverige. Dette gælder også, hvis virksomhed

A overfører varen til eget lager ved brug af en platform.

Kilde: Skatteministeriet

For det andet foreslår Kommissionen mindre udvidelser af anvendelsesområdet

for OSS-ordningen til også at inkludere tilfælde med installering og montering

af varer i et andet land, end der hvor sælgeren er registreret, bespisning på

skibe/fly mv., handel med gas/el mv.

For det tredje indeholdt Kommissionens forslag bl.a. også forslag om at gøre

platforme etableret i EU ansvarlige for momsbetalingen af de EU-varer, som de

formidler salget af til forbrugere i andre EU-lande. Hermed ville disse platforme

blive momsansvarlige i stedet for sælgeren.

Den seneste kompromistekst indeholder ikke dette forslag, men i stedet en be-

stemmelse om, at Kommissionen inden for 3 år skal evaluere de gældende regler

og undersøge behov for evt. udvidelse af reglen om at gøre platforme momsan-

svarlige for salg indenfor EU.

Side 29 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

For det fjerde foreslog Kommissionen i relation til import af varer fra lande uden

for EU solgt via platforme til forbrugere i EU, at det blev obligatorisk at anvende

Import One Stop Shop-ordningen IOSS, i stedet for at platformene efter gæl-

dende regler kan undlade at bruge IOSS, hvorefter der vil blive opkrævet im-

portmoms af forbrugerne ved varernes ankomst. Flere EU-lande var dog betæn-

kelige ved dette forslag, idet man fandt det svært at håndhæve evt. sanktionsbe-

stemmelser. Samtidig var der dog enighed omkring, at forbrugerne ikke længere

skulle opkræves importmoms ved ankomst af varen.

For at balancere disse hensyn indeholder den seneste kompromistekst i stedet

regler om, at leverandører (herunder platforme) af varer fra tredjelande til for-

brugere i EU altid skal være ansvarlige for betaling af moms. Det vil dog ikke

være obligatorisk at anvende IOSS, så platforme, der ikke efterlever reglerne for

ordningen, kan udelukkes fra at bruge IOSS (dvs. den nuværende sanktionsmu-

lighed bevares).

I henhold til kompromisteksten vil platforme mv., der ikke anvender IOSS, og

alle andre leverandører - fx sælgervirksomheder i tredjelande, som i dag blot

sender varerne med postvæsenet til forbrugerne i EU – være ansvarlig for beta-

lingen af importmomsen i stedet for forbrugeren. Dermed vil disse sælgere eller

platforme skulle momsregistreres i alle forbrugslande i EU med henblik på be-

taling af denne importmoms.

For at sikre momsbetalingen vil der desuden skulle udpeges en EU-etableret

skatterepræsentant (dvs. en EU-etableret person, der er solidarisk hæftende for

momsen). (Postoperatører vil dog være undtaget i en overgangsperiode.) Kom-

promisteksten indebærer således et stort incitament til at bruge IOSS, men be-

varer muligheden for at sanktionere visse leverandører/platforme ved at ude-

lukke dem fra IOSS.

Det foreslås, at de ovenfor nævnte regler om leverandøransvar for varer fra tred-

jelande kun skal gælde for salg af varer til en værdi under 150 EUR, hvor IOSS-

ordningen i dag kan anvendes.

Til sidst indeholder forslaget nogle mindre tekniske forbedringer og justeringer

af OSS og IOSS. Kommissionens forslag indeholdt regler vedrørende brugte va-

rer og kunstgenstande, men disse er udgået i kompromisteksten.

Der er i forslaget forskellige frister for, hvornår elementerne skal være gennem-

ført nationalt, hovedsageligt afhængigt af, hvorvidt og i hvilket omfang elemen-

tet kræver it-udvikling, hvor der afsættes længst implementeringstid til elemen-

ter, der indebærer omfattende it-udvikling. Det foreslås, som tidligste gennem-

førelsesfrist, at EU-landene nationalt kan indføre regler om obligatorisk e-fak-

turering i den nationale handel allerede fra forslagets vedtagelse og offentliggø-

relse, sådan at der ikke som i dag kræves særlig EU-tilladelse til det. Seneste

gennemførelsesfrist for elementet om obligatorisk e-fakturering og indrappor-

tering i den grænseoverskridende handel er blevet forlænget af hensyn til at

sikre til tilstrækkelig tid til implementering.

Side 30 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 113. I en

udtalelse af 22. november 2023 støttede Europa-Parlamentet Kommissionens

forslag, idet man dog anbefalede at alle ikrafttrædelsesdatoer blev udskudt med

1 år således, at erhvervslivet får god tid til at indrette sig.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Kommissionen vurderer, at EU-landene ikke selv kan opnå målene med

initiativet, og at Kommissionen har ansvar for at sikre et smidigt og velfunge-

rende marked. Ukoordinerede nationale tiltag kan potentielt være konkurren-

ceforvridende og besværliggøre grænseoverskridende handel internt i EU, samt

medføre betydelige administrative byrder og omkostninger.

Derudover vurderer Kommissionen, at momsgabet indikerer, at nationale tiltag

ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe momssvindel, hvorfor der er behov for ko-

ordinerede EU-tiltag.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og vurderer, at nærhedsprincip-

pet er overholdt. Momssystemet bør på de væsentlige punkter være harmonise-

ret både af hensyn til virksomheder, der driver grænseoverskridende forretning,

og af hensyn til skattemyndighedernes kontrolarbejde mv.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

A) Digitale rapporteringskrav

Ved handel mellem danske virksomheder gælder i dag, at papirfakturaer og e-

fakturaer er ligestillet. Kun ved offentlige indkøb er e-fakturering påkrævet.

Der findes ingen fælles EU-regler om e-fakturering ved grænseoverskridende

handler, og for at skabe nationale regler på området skal der gives tilladelse fra

Rådet. Der er givet sådanne tilladelser, men de er alle tidsbegrænsede. De gæl-

dende danske indberetningskrav til systemet VIES om grænseoverskridende

handel mellem virksomheder bygger på de gældende EU-regler. Det gældende

system har længe været kritiseret for ikke at være hensigtsmæssigt i relation til

fx kontrolformål ifm. momsafregning.

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de ved-

tages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller momsbekendt-

gørelsen, hvor der stilles krav om, at e-fakturering i den grænseoverskridende

handel bliver obligatorisk, og regler for, hvornår og hvordan der skal foretages

indberetninger af transaktionerne.

B) Platformsøkonomi

I overensstemmelse med gældende EU-regler er national personbefordring,

undtagen turistkørsel med bus, momsfritaget, og korttidsudlejning af fast ejen-

dom til indkvartering er ligeledes momsfritaget, hvis der ikke i forbindelse med

udlejning medfølger ydelser svarende til de ydelser, der leveres i hotelsektoren

Side 31 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

– fx mulighed for forplejning og adgang til fællesfaciliteter. Det betyder, at ud-

lejning af fx almindelige sommerhuse ikke anses for at være hotellignende og

dermed ikke momspligtig.

I dag findes der hverken i EU-retten eller i dansk momslovgivning særlige regler

om, at platforme, der formidler persontransport eller korttidsudlejning af ind-

kvartering, anses for selv at have modtaget og leveret ydelsen. Platformene an-

ses derfor som formidler. Ligesom der er regler for, hvad der er ”hotellignende”.

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de ved-

tages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller momsbekendt-

gørelsen.

C. Én momsregistrering

Alle de nuværende EU-regler om One-Stop-Shop-ordningerne, samt de særlige

regler for platforme mv., der formidler salg af tredjelandsvarer til forbrugere i

EU, er implementeret i dansk ret. Alle de nu foreslåede regelændringer vil kræve

dansk implementering.

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de ved-

tages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller momsbekendt-

gørelsen.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Skatteforvaltningen vurderede, at Kommissionens forslag om digitale rapporte-

ringskrav baseret på e-fakturering (A) ville have en positiv effekt på momspro-

venuet på grund af større regelefterlevelsen og bedre muligheder for effektivt at

kontrollere den grænseoverskridende EU-handel markant. Merprovenuet kan

dog ikke kvantificeres nærmere. Med den seneste kompromistekst vurderes for-

slaget ikke at ville medføre en så stor regelefterlevelse, som oprindeligt skønnet,

ligesom forslaget heller ikke vurderes at ville bidrage til effektivisering af kon-

trollen af den grænseoverskridende EU-handel i så stort omfang, som Kommis-

sionens forslag ville have gjort.

Kommissionen vurderer, at forslaget vedrørende platformsøkonomien (B) vil

medføre et betydeligt merprovenu. Efter kompromisteksten vil den danske

momsfritagelse af indenlandsk personbefordring og korttidsudlejning kunne

bevares, og forslaget vil derfor ikke påvirke det dansk momsprovenu.

Forslaget om én momsregistrering (C) vil ikke påvirke dansk momsprovenu i

nævneværdig grad.

Skatteforvaltningen har foreløbigt og med stor usikkerhed skønnet, at Kommis-

sionens forslag vil medføre administrative konsekvenser for Skatteforvaltnin-

gen for samlet op til 365 mio. kr., som især kan henføres til udvikling af nyt it-

infrastruktur som følge af forslagene vedrørende digitale rapporteringskrav ba-

seret på e-fakturering (A) og i mindre omfang én momsregistrering (C). Hertil

Side 32 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

forventes betydelige afledte årlige udgifter, som på nuværende tidspunkt ikke

kan opgøres.

Der vil være risiko for, at it-implementeringen af et eller flere af elementerne

har en størrelse, der i sig selv giver anledning til betydelige risici. It-understøt-

telsen skal desuden prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udvik-

lingsopgaver i Skatteforvaltningen. Derfor er det også positivt, at fristen for gen-

nemførelse af reglerne om obligatorisk e-fakturering og indberetninger i den

grænseoverskridende EU-handel mellem virksomheder i det seneste kompro-

misforslag er blevet forlænget.

Det bemærkes, at det følger af budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-

retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for eksiste-

rende bevillinger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den foreliggende kompromistekst vedrørende platformsøkonomien (B), som

giver EU-landene fuld fleksibilitet ifm. definitionen af momspligtig korttidsud-

lejning af indkvartering, vurderes at indebære, at forslaget ikke umiddelbart vil

have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre både væsentlige administrative byrder og admi-

nistrative lettelser for erhvervslivet. Det har ikke været muligt at kvantificere de

erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet der er usikkerhed ift., hvordan de kon-

krete artikler i Kommissionens forslag skal udmøntes.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at ind-

førslen af digitale indberetningskrav og obligatorisk e-fakturering for den græn-

seoverskridende handel mellem virksomheder medfører betydelige omstillings-

omkostninger for danske virksomheder.

Det vurderes, at erhvervslivet kan få administrative lettelser i forbindelse med

forslaget om én momsregistrering, da virksomhederne vil kunne nøjes med at

være momsregistreret i deres hjemland fremfor i hvert EU-land, de har salg til.

Der vil blive foretaget en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser

i forbindelse med den danske implementering af direktivet. Kommissionen vur-

derer, at harmonisering af rapporteringskrav og standarder på sigt vil medføre

betydelige administrative lettelser hos de virksomheder, der opererer i flere EU-

lande.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring hos interessenter og erhvervslivet den 13. december

2022 med frist for afgivelse af høringssvar den 24. januar 2023. Høringen er

foretaget på baggrund af den engelske sprogversion af forslaget. Der er modta-

get høringssvar fra Advokatrådet, Danske Advokater/Danmarks Skatteadvoka-

ter, Dansk Erhverv, Dansk Industri, De Samvirkende Købmænd, EjendomDan-

Side 33 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

mark, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark, FSR – danske re-

visorer, Horesta og ITD – Brancheforeningen for den danske vejgodstransport.

Høringssvarene er kort gengivet nedenfor.

A. Digitale indberetningskrav

Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finans Danmark, FSR –

danske revisorer og ITD - Brancheforeningen for den danske vejgodstransport

har i deres høringssvar adresseret forslaget om e-fakturering og digitale indbe-

retninger. Generelt udtrykkes forståelse for hensigterne bag forslaget og opbak-

ning til større ensartethed af reglerne – også hvis medlemslandene har natio-

nale indberetningskrav. Der gives dog bl.a. udtryk for, at forslaget vil medføre

ændringer hos virksomhederne med deraf følgende administrative byrder.

Dansk Erhverv og Finans Danmark anfører, at også forslaget om at fjerne ad-

gangen til at udarbejde summariske fakturaer vil øge de administrative byrder

og omkostninger for virksomhederne, når fakturaer fremadrettet skal udstedes

enkeltvis og reelt på daglig basis.

Dansk Industri er positiv over for et samlet realtidsrapporteringssystem, men

ikke den obligatoriske e-fakturering som skitseret. Det anføres, at fokus bør

være på de påkrævede datapunkter, som bør være harmoniserede, og som ikke

nødvendigvis bør følges op af obligatorisk e-fakturering. Mange virksomheder

har i dag velfungerende elektroniske interfaces med deres samhandelspartnere,

og her vil obligatorisk e-fakturering være en unødvendig byrde.

Danske Advokater anfører, at det ikke bør være de enkelte medlemslande, der

udvikler nye it-systemer, men at der i stedet bør udvikles et fælles EU-system,

hvilket vil gøre det lettere at udveksle oplysninger mv. medlemslandene imel-

lem.

Det anføres samstemmende, at den foreslåede frist for virksomhederne på 2

dage fra fakturaudstedelse til indberetning af oplysninger til skattemyndighe-

derne er alt for kort, da virksomhedernes interne kontroller sættes under et for

stort tidspres, og fejl/korrektioner bliver vanskelige at håndtere samtidig med

et meget broget billede ift. de forskellige medlemslandes sanktioner. Dansk In-

dustri foreslår, at fristen kan fastsættes til fx 7 dage, og desuden bør der være en

løsning i forhold til ferieperioder særligt af hensyn til SMV-segmentet.

ITD anfører, at der med digital indberetning følger et øget ansvar for staten til

at understøtte virksomhedernes digitalisering. Dette gælder ikke mindst

SMV´er, som langt fra er digitaliserede alle sammen. I denne sammenhæng ser

ITD gerne, at transportvirksomheder også kan få støtte til fysisk IT-udstyr, IT-

softwareprogrammer og til cybersikkerhedssystemer mv.

Dansk Industri efterspørger mere fokus på skattemyndighedernes forpligtelse

til at gøre brug af/udnytte de nye indberettede data til kontrolformål, herunder

også at de bør være forpligtede til at anvende dataene hurtigt, især henset til de

korte frister virksomhederne bliver stillet over for.

Side 34 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

ITD påpeger, at den digitale udvikling af myndighedssystemer skaber et øget

behov for klarere retningslinjer for, hvad myndigheder må indsamle af data, og

hvad disse data må anvendes til.

Dansk Industri anfører, at udover at sløjfe listeindberetningerne til det nuvæ-

rende VIESsystem, bør det også overvejes at fjerne Intrastat-indberetningerne.

FSR og Finans Danmark ønsker information om, hvorvidt Danmark forventer

at indføre krav om digitale indberetninger af nationale transaktioner af hensyn

til implementering af virksomhedernes it-systemer og virksomhedernes admi-

nistrative byrder.

B. Ændrede momsregler for platformsøkonomi

Af de høringsparter, der adresserede forslaget om platformsøkonomien udtalte

HORESTA, FSR og EjendomDanmark sig overvejende positivt. HORESTA an-

fører, at der med de gældende regler er ulige konkurrenceforhold mellem kor-

tidsudlejning af helårs-boliger og anden korttidsudlejning – fx hoteludlejning.

HORESTA bakker derfor op om forslaget om ”deemed supplier”-modellen og er

enige i, at korttidsudlejning af private boliger til helårsbeboelse skal anses for

”hotellignende” og dermed momspligtig. FSR har overordnet forståelse for hen-

synet til ensartethed i EU ift. håndtering og kontrol af de store platforme, men

at der med fordel kan være plads og tages hensyn til mindre udlejningsportaler,

der via en hjemmeside handler i eget navn og for fremmed regning via en hjem-

meside. FSR og EjendomDanmark finder, at der bør være en nedre grænse for

momspligt ved korttidsudlejning bl.a. af hensyn til forskellene mellem med-

lemslandene eller på anden måde tages hensyn til mindre udlejningsportaler,

der handler i eget navn og for fremmed regning via en hjemmeside.

Andre høringsparter, herunder Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Er-

hverv, De Samvirkende Købmænd, Dansk Industri, Feriehusudlejernes Bran-

cheforening udtalte bekymringer vedrørende forslaget om platformsøkonomien

– i særdeleshed forslaget om momspligt for udlejning af sommerhuse og plat-

formenes rolle i forhold hertil.

Som en væsentlig og generel bekymring anføres af flere, at forslaget kan bringe

den dansk sommerhusregel, som har til formål at afskære andre EU-borgere fra

at erhverve sommerhuse i Danmark, i fare.

Advokatrådet, Danske Advokater og Dansk Erhverv stiller spørgsmålstegn ved,

om forslaget om momspligt af lejeindtægter fra fx udlejning af et sommerhus

gennem en platform eller et bureau, er den faglige eller saglige rette løsning,

hvis problemet er utilfredshed med, hvordan platformsøkonomien fungerer. De

er af den opfattelse, at forslaget vil gøre reglerne uigennemskuelige og dermed

gå på tværs af retssikkerhedsmæssige hensyn.

Flere høringsparter, herunder Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv

og Feriehusudlejernes Brancheforening anfører, at det vurderes at være i kon-

Side 35 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

flikt med momssystemet og neutralitetsprincippet, at lejeindtægter skal beskat-

tes fra første krone uanset nationale registreringsgrænser, og at der ikke er fra-

dragsret for købsmoms ved udlejning gennem platforme.

Særligt Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Dansk Industri og Ferie-

husudlejernes Brancheforening anfører, at momspligt på korttidsudlejning af

sommerhuse vil medføre højere priser og mindre udbud med den konsekvens,

at turismeindustrien i Danmark vil blive negativt berørt, da Danmark vil kunne

tiltrække færre turister, hvilket igen vil gå ud over en lang række erhverv, her-

under detailhandel, forlystelser mv., der er placeret i sommerhusområderne.

Dansk Erhverv og Feriehusudlejernes Brancheforening giver desuden udtryk

for, at sommerhuse kun i ringe omfang er i konkurrence med fx hoteller, idet

der er tale om to forskellige oplevelser bl.a. på grund af beliggenhed og omgivel-

ser samt medfølgende ydelser.

Endelig mener Advokatrådet, at den danske momsfritagelse for personbefor-

dring kunne være i risiko for at blive undermineret.

Danske Advokater foreslår konkret, at såfremt det besluttes, at der skal betales

moms af formidlingsaktiviteten ved udlejning, kan der indføres en fortjenst-

margenordning på sommerhusområdet, som der findes ift. rejsebranchen.

C. Én momsregistrering

Dansk Erhverv, Dansk Industri og FSR – danske revisorer giver udtryk for en

overordnet positiv holdning til forslaget.

Dansk Industri anfører, at forslaget om at udvikle momssystemet hen imod én

momsregistrering i EU, er et skridt i den rigtige retning, da udenlandske regi-

streringer giver virksomhederne en ikke uvæsentlig byrde. Dansk Industri an-

fører, at der stadig ved en gennemførelse af forslaget vil være tilfælde, hvor flere

registreringer er nødvendige og/eller fordelagtige. Fx vil en række virksomhe-

der have en fordel ved en eller flere lokale momsregistreringer, særligt hvis de

har købsmoms i de pågældende lande som de ellers skal søge tilbage på grund

af, at den gældende OSS ikke indeholder mulighed for fradrag af købsmoms.

Dansk Industri efterlyser derfor en mere ambitiøs tilgang.

FSR – danske revisorer bakker op om forslaget om en obligatorisk omvendt be-

talingsordning for B2B-leverancer af varer og ydelser, hvor leverandøren ikke

er etableret eller har et momsregistreringsnummer i det land, hvor momsen er

skyldig, men kunden er momsregistreret i det pågældende land. Der bakkes li-

geledes op om at gøre IOSS obligatorisk for platforme, der formidler handel med

varer fra tredjelande. Herudover anfører FSR – danske revisorer, at man på det

foreliggende grundlag ikke kan vurdere, om de foreslåede regler for overførsel

af egne varer de facto vil være en forenkling for handlende.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne om digitale rapporteringskrav baseret på e-fakturering har

vist, at der er forskellige holdninger til, hvordan et grænseoverskridende system

Side 36 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

skal opbygges og fungere, herunder hvordan og i hvilket omfang det skal kunne

fungere sammen med nationale digitale rapporteringssystemer, som en række

EU-lande allerede har indført. Den seneste kompromistekst er blevet modtaget

overordnet positivt i Rådet. Vedtagelsen af forslaget kræver dog enstemmighed,

hvorfor det fortsat er uklart om der kan opnås enighed om dette element af lov-

pakken på ECOFIN i maj 2024.

Kommissionens forslag om nye regler for platformsøkonomien blev mødt med

betænkelighed fra en række EU-lande, herunder Danmark, som ønsker større

fleksibilitet ift. momspligt for korttidsudlejning af indkvartering (fx sommer-

husudlejning) og for personbefordring. Desuden har der været betænkeligheder

ved forslaget om, at platformene bliver ansvarlige for momsbetalingen, hvilket

bl.a. vurderes at være i strid med neutralitetsprincippet

og desuden bevirker,

at virksomheder med lav omsætning ikke længere vil kunne sælge momsfrit i

henhold til særordningen for små virksomheder. Forhandlingerne har medført

væsentlige ændringer af Kommissionens forslag. EU-landene ventes at kunne

acceptere den del af kompromisteksten, som giver EU-landene fuld fleksibilitet

til at sikre national momsfritagelse af korttidsudlejning. Der ventes desuden

støtte til, at EU-landene får mulighed for at beslutte nationalt at undtage under-

liggende udbydere med en momspligtig omsætning under den nationale omsæt-

ningsgrænse (SMV’er) fra reglen om at gøre platforme momsansvarlige således,

at SMV´er fortsat kan være momsfritaget under de nationale grænser derfor.

Flere EU-lande ønsker, at der indføres en klar og enkel regel om, at landende

nationalt kan vælge slet ikke at anvende reglen om at gøre platforme momsan-

svarlige, dvs. en ren frivillig model.

Der forventes bred støtte til den foreliggende kompromistekst om én momsre-

gistrering, der erstatter obligatorisk brug af IOSS med en regel om at leveran-

døren (herunder platformen) altid er ansvarlig for momsbetaling af varer fra

tredjelande (og dermed krav om momsregistreringer i alle forbrugslande), hvis

IOSS ikke bruges, og som således medfører et stort incitament til at bruge IOSS.

10. Regeringens generelle holdning

Generelt støtter regeringen en modernisering og forbedring af det nuværende

momssystem og en fælles harmonisering af EU-momsregler, der alt andet lige

fører til færre administrative byrder og en formindskelse af momsgabet og

momsundgåelse/svig. Regeringen finder det vigtigt, at de valgte løsninger er ef-

fektive, mindst muligt omkostningstunge, samt at der er tilstrækkelig tid til im-

plementering efter vedtagelse.

Regeringen stiller sig overordnet positiv over for forslaget om obligatorisk e-

fakturering. E-fakturering bliver mere udbredt i Danmark, hvorfor det vurderes

hensigtsmæssigt at gøre e-fakturering obligatorisk i den grænseoverskridende

Neutralitetsprincippet indebærer, at momsen ikke må hvile som en økonomisk belastning for de

momspligtige virksomheder, dvs. at momspligtige virksomheder skal kunne fradrage den betalte

købsmoms i den salgsmoms, som virksomhederne opkræver på vegne af skattemyndighederne.

Side 37 af 38

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. maj 2024

EU-handel. Det vurderes ligeledes hensigtsmæssigt, at fristen for national gen-

nemførelse er blevet forlænget. Regeringen ser med nogen bekymring på den

del af kompromisteksten, der vedrører digitale indrapporteringskrav.

Kompromisteksten om nye regler for platformsøkonomien indebærer, at den

nuværende momsfritagelse for både indenlandsk personbefordring og korttids-

udlejning af fx sommerhuse kan bevares, hvilket er positivt.

Det vurderes hensigtsmæssigt at støtte en helt frivillig model for at gøre plat-

forme momsansvarlige for korttidsudlejning og levering af personbefordring.

Regeringen kan dog også støtte en obligatorisk regel om at gøre platforme

momsansvarlige med mulighed for undtagelse af underliggende udbydere med

en momspligtig omsætning under den nationale momsregistreringsgrænse

(SMV’er), som der lægges op til i kompromisteksten.

Kompromisteksten om én momsregistrering kan fra dansk side støttes, idet

virksomheder herefter i flere tilfælde end i dag vil kunne nøjes med én moms-

registrering på EU-plan.

Regeringen kan samlet set støtte et ventet kompromis på linje med det seneste

kompromisforslag for hele forslagspakken, som vurderes at ligge inden for ram-

merne af mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 1. december 2023. Alter-

nativt kan regeringen støtte en vedtagelse af (A) digitale rapporteringskrav og

platformsøkonomien.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

forud for ECOFIN den 8. december 2023. Der henvises til samlenotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg den 23. november 2023 samt Skatteministeriets

grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg den

7. marts 2023.

Side 38 af 38