Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 23
Offentligt
2770234_0001.png
25. oktober 2023
J.nr. 2022 - 13195
Til Folketinget
Skatteudvalget
Den 23. september 2022 indgik et bredt flertal i Folketinget
Aftale om vinterhjælp.
Med afta-
len fik alle danske husstande og virksomheder en hjælpende hånd i en tid med høje priser.
Af aftalen fremgår:
“Aftalepartierne
er enige om frem mod årsskiftet at undersøge fordele og ulemper
ved fra 2024 at lempe elafgiften for varmepumper - også for husholdninger, der kun har varmepumper
som supplerende varmekilde. Det vil kunne understøtte forsyningssikkerheden og konvertering til billig og
grøn varme. Helårsboliger såvel som sommerhuse vil, hvis ordningen gennemføres, kunne opnå en nedsat
elvarmeafgift på 0,8 øre pr. kWh for alt elforbrug, der overstiger 4.000 kWh, hvis boligen er opvarmet
med el eller med varmepumpe som supplerende varmeinstallation.”.
Skatteministeriet har med ophæng i aftalen, og med bidrag fra Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet, udarbejdet vedlagte analyse, der undersøger muligheden for at lempe el-
afgiften for varmepumper.
Analysen er afgrænset til at undersøge muligheden for at lempe elafgiften for husholdnin-
ger. Overordnet konkluderes det på baggrund af analysen, at der ikke bør arbejdes videre
med forslaget. Forslaget vil således være forbundet med væsentlige udfordringer med
kontrol og implementering.
Hvis hensigten er at fremme elektrificering, herunder overgang fra gas- og olieopvarm-
ning til elopvarmning i husholdninger, anbefales i analysen i stedet en generel nedsættelse
af satsen for elafgiften. Det vil dog kræve finansiering.
Jeppe Bruus
/Mette Kildegaard Graversen