Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 217
Offentligt
2850789_0001.png
Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024
Det Internationale Sekretariat
Sammenfatning
Formandskabet for De Økonomiske Råd (nedenfor vismændene) præsente-
rer deres seneste
produktivitetsrapport,
der blev offentliggjort d. 5. marts
2024, for Erhvervsudvalget på et møde d. 18. april. Dette notat er udarbejdet
til brug for mødet.
Rapportens første kapitel indeholder vurderinger og anbefalinger til den aktu-
elle økonomiske politik med særligt fokus på emner, der har betydning for
produktiviteten. Afsnit 1 nedenfor giver et kort referat af kapitel 1, idet vis-
mændenes kommentarer til anbefalingerne fra Ekspertgruppen for fremtidens
erhvervsstøtte behandles særskilt i afsnit 2 nedenfor.
Kapitel 2 og kapitel 3 i vismandsrapporten omhandler den del af vareekspor-
ten, som ikke krydser den danske grænse, dvs. såkaldt merchanting og pro-
cessing. Vismændene konkluderer, at merchanting og processings bidrag til
fremstillingssektorens værditilvækst er vokset fra 2 pct. i 2005 til 20 pct. i
2022. Merchanting og processing finder primært sted i en håndfuld store
fremstillingsvirksomheder. Merchanting og processing har bidraget til en hø-
jere produktivitet og et fald i lønkvoten.
Nedenfor gives et kort referat af rapporten herunder følgende ni spørgsmål,
der eventuelt kan danne udgangspunkt for dialogen med vismændene på
mødet d. 18. april:
Spørgsmål 1:
Vil I præcisere kritikken af trepartsaftalen om offentlig løn fra
december 2024 – skulle den ekstraordinære lønstigning have været udmøn-
tet til andre grupper?....................................................................................s. 2
Spørgsmål 2:
Skader eller gavner top-topskatten produktiviteten?............s. 3
Spørgsmål 3:
Når I fraråder et selvstændigt dansk klimamål, glemmer I så
ikke den politiske foregangseffekt?..............................................................s. 4
Spørgsmål 4:
Hvordan sikres danske søfarende, hvis DIS-ordning ophæ-
ves? ……………………………………………………………………..………..s. 7
Spørgsmål 5:
Hvorfor kommenterer vismændene alene på fire af de i alt ca.
200 støtteordninger, som ekspertudvalget behandler?................................s. 7
Spørgsmål 6:
Burde Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte ikke have
undersøgt de administrative omkostninger ved ordningerne?.....................s. 8
Spørgsmål 7:
Hvorledes sikre, at produktivitetsudviklingen vægtes hø-
jere?.............................................................................................................s. 8
Spørgsmål 8:
Faldet i den danske lønkvote som følge af merchanting og
processing afspejler vel ikke nødvendigvis en faldende global lønkvote?.s. 10
12. april 2024
Kathrine Lange
Økonomisk Chefkonsulent
[email protected]
+ 45 3373 3323
Side 1 | 12
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024
2850789_0002.png
Spørgsmål 9:
Med merchanting og processing mindskes det danske lønni-
veaus betydning for danske virksomheders konkurrenceevne, men lønni-
veauet har vel stadig betydning for dansk beskæftigelse?........................s. 11
Afsnit 1: Aktuel økonomisk politik
En del af vismændenes vurderinger og anbefalinger til aktuel økonomisk poli-
tik i kapitel 1 i rapporten er gengivet i boks 1, der dog langt fra udgør et fyl-
destgørende referat.
Boks 1. Referat af nogle af vismændenes overvejelser
Vismændene kommenterer aftalen om en
reform af universitetsuddannelserne
fra juni 2023.
Reformen indebærer blandt andet, at den gennemsnitlige uddannelseslængde reduceres.
Selvom den endelige effekt på produktiviteten afhænger af, hvordan reformen ændrer på ud-
dannelsesvalget, og hvorvidt det lykkedes at øge uddannelseskvaliteten, fastslår vismæn-
dene, at reformen på den lange bane sandsynligvis vil have negative konsekvenser for den
samlede produktivitet i Danmark. Det vil i givet fald reducere velstanden.
Vismændene peger på, at modkøbsaftaler ved forsvarsindkøb risikerer at svække produktivi-
tet og dansk sikkerhed. Argumentet er grundlæggende, at modkøbsaftaler vil øge prisen på
indkøb af forsvarsmateriel, hvorfor der vil blive råd til mindre materiel, hvilket svækker dansk
sikkerhed.
Regeringen fremlagde i oktober 2023 folkeskoleudspillet
Frihed og fordybelse.
Regeringen
foreslår at gøre op med det eksisterende krav om, at lærerne skal have undervisningskompe-
tencer i de fag, de underviser i. I stedet skal en lærer særligt i de mindre klasser kunne un-
dervise den samme klasse i flere fag. Vismændene skriver, at forslaget potentielt risikerer at
mindske børnenes læring, men at det er usikkert om dette også vil være tilfældet i de mindre
klasser, eller om den mere sammenhængende skoledag med færre forskellige lærere kan op-
veje de manglende undervisningskompetencer for de mindre klasser.
Foruden vurderingerne i boks 1 samt erhvervsstøtteproblematikken, der be-
handles i næste afsnit, er diskussionen i vismandsrapportens kapitel 1 særligt
koncentreret om tre emner:
• Offentlig løn
• Personskattereformen
• Klimamål
Spørgsmål 1 til 3 nedenfor omhandler vismændenes vurdering af de tre em-
ner.
Spørgsmål 1. Vil I præcisere kritikken af trepartsaftalen om offentlig løn fra
december 2024 – skulle den ekstraordinære lønstigning have været
udmøntet til andre grupper?
Side 2 | 12
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024
2850789_0003.png
Vismændene beklager, at trepartsaftalen om offentlig løn, der blev indgået d.
4. december 2023, ikke løser det egentlige underliggende problem. Proble-
met er ifølge vismændene, at de procentuelle lønstigninger til offentlig an-
satte tenderer mod at være ens for alle. Derved giver lønnen ikke et prissig-
nal til lønmodtageren om, at de skal flytte sig i retning af områder med man-
gel på arbejdskraft.
I vismændenes efterårsrapport
Dansk Økonomi, efterår 2023
pegede vis-
mændene således på, at tildeling af ekstraordinære lønstigninger til særlige
grupper af offentligt ansatte bør ske ud fra veldokumenterede kriterier for,
hvor vanskeligt det er at rekruttere arbejdskraft, eksempelvis efter andelen af
forgæves rekrutteringer. Vismændene pegede også på det hensigtsmæssige
i en mere lokal løndannelse.
Udvalget kunne spørge ind til denne kritik, herunder om vismændene kritise-
rer, at de ekstraordinære lønstigninger (alene) gik til sosu’er, pædagoger, so-
cialpædagoger, sygeplejersker, jordemødre og fængselsbetjente, eller om de
ekstraordinære stigninger skulle have været højere.
Spørgsmål 2. Skader eller gavner top-topskatten produktiviteten?
Vismændene kommenterer ”Aftale om reform af personskat” fra december
2023. Reformen medfører blandt andet en reduktion af marginalskatten for
visse topskatteydere, mens den medfører en forøgelse af marginalskatten for
skatteydere, der rammes af den nye top-topskat.
Vismændene skriver, at en reduktion af marginalskatten umiddelbart vil øge
tilskyndelsen for den enkelte lønmodtagere til at finde – og kvalificere sig til et
bedre betalt job. Desuden bliver det lettere at tiltrække de bedst kvalificerede
til stillinger i Danmark. Det trækker i retning af, at en reduktion af marginal-
skatten øger produktiviteten. Omvendt vil top-topskatten umiddelbart redu-
cere produktiviteten.
Som noget nyt fremfører vismændene imidlertid, at top-topskatten kan have
den positive effekt, at den svækker højtlønnedes tilskyndelse til at anvende
ressourcer på at forhandle sig til en høj løn fremfor at sikre det bedst mulige
resultat for virksomheden (dvs. såkaldt rent seeking). Denne effekt vil isoleret
set lede til, at top-topskatten øger produktiviteten.
Udvalget kunne spørge vismændene, hvilken effekt der dominerer. Dvs. om
de vurderer, at indførslen af top-topskatten øger eller reducerer produktivite-
ten, samt om rent-seeking-problematikken alene gør sig gældende for højt-
lønnede?
Side 3 | 12
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024
2850789_0004.png
Spørgsmål 3. Når I fraråder et selvstændigt dansk klimamål, glemmer I så ikke den
politiske foregangseffekt?
Vismændene skriver, at det efter EU’s
Fit for 55
ikke længere er oplagt, om
det er de danske nationale målsætninger eller de europæiske krav til Dan-
mark, der er bindende.
1
Vismændene skriver i produktivitetsrapporten, at det skaber øget usikkerhed,
når der opereres med to mål, der ligger tæt på hinanden, fremfor blot et kli-
mamål. Dermed øges risikoen for, at det bliver nødvendigt at gennemføre til-
tag med kort aftræk for at opfylde det ene af de to mål – på linje med det der
var tilfældet i forbindelse med opfyldelsen af 2025-målet i klimaloven.
På denne baggrund anbefaler vismændene, at der vælges et dominerende
mål: Enten kan EU’s krav til Danmarks reduktioner indarbejdes i en fremtidig
klimalov og erstatte selvstændige nationale målsætninger. Alternativt kan det
danske klimamål efter 2030 skærpes, så det bliver klart, at den nationale
målsætning altid er den bindende restriktion, jf. Økonomi og Miljø, 2023.
I en
artikel i altinget
forholder vismand Lars Gårn Hansen sig imidlertid kritisk
overfor en skærpelse af de danske nationale klimamål. Det hænger sammen
med, at der efter 2032 kan være tæt på 100 pct. lækage ved selvstændige
danske reduktionstiltag rettet mod udledninger, der indgår i EU-kvotesyste-
met, jf. også Økonomi og Miljø, 2023. Dvs. hvis vi i Danmark mindsker udslip-
pet inden for brancher, der er omfattet af et EU-kvotesystem, vil kvoterne blot
blive brugt et andet sted i Europa, så det globale CO
2
-udslip er uændret trods
den danske indsats. Efter 2032 er landbruget den eneste sektor med betyde-
lige udledninger, som ikke er reguleret gennem et europæisk kvotemarked.
Herefter vil det således hovedsageligt være reduktionstiltag rettet mod land-
brugets drivhusgasudledninger, der vil få de globale udledninger af drivhus-
gasser til at falde.
Når aktører som
CONCITO
og
Klimarådet
argumenterer for selvstændige
danske klimamål, sker det imidlertid blandt andet ud fra et argument om Dan-
mark som et foregangsland. Dvs. den indvirkning en ambitiøs dansk politik
kan have på blandt andet det europæiske politiske ambitionsniveau.
Udvalget kunne spørge vismændene, om de ikke ser bort fra at et ambitiøst
dansk mål, kan påvirke EU's klimapolitik, herunder den fremtidige udstedelse
af CO
2
-kvoter.
1
I EU har Danmark forpligtet sig til reduktionsmål i 2030 for udvalgte sektorer, særligt transport,
landbrug og arealer. EU-forpligtelserne for disse sektorer ser ikke ud til at blive opfyldt uden
yderligere tiltag. Og selv hvis de nationale mål for 2025 og 2030 bliver opfyldt, er det langt fra
sikkert, at Danmark opfylder sine EU-forpligtelser, jf.
Klimarådets Statusrapport 2024.
Side 4 | 12
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024
2850789_0005.png
Afsnit 2: Vismændenes anbefalinger til erhvervsstøtten
Vismændene diskuterer også erhvervs- og statsstøtteproblematikker i kapitel
1. Vismændene er som udgangspunkt skeptiske overfor erhvervsstøtte. Det
skal ikke mindst ses i lyset af, at de ressourcer, der anvendes på erhvervs-
støtte til en specifik industri eller sektor, belaster den resterende del af sam-
fundet, mens en del af erhvervsstøtten også tilfalder udenlandske forbrugere
i form af lavere priser. Dermed mindsker statsstøtte som udgangspunkt den
samlede
danske
samfundsøkonomiske velfærd.
Vismændene kommenterer den rapport, som Ekspertgruppen for fremtidens
erhvervsstøtte offentliggjorde d. 19. februar 2024, dvs.” Fremtidens erhvervs-
støtte – kortlægning, principper og sanering”. I rapporten vurderer ekspert-
gruppen erhvervsstøtteordningerne med afsæt i en række principper, som
ekspertudvalget selv har opstillet. Ekspertudvalget vægter hensynet til sam-
fundsøkonomi særligt højt, hvilket vismændene roser.
Med udgangspunkt i de opstillede principper anbefaler ekspertudvalget at sa-
nere i alt 58 ordninger. Ses der bort fra ordninger rettet mod søfart, giver det
anledning til et merprovenu på i alt 2,3 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. For
et referat af ekspertgruppens rapport se eventuelt følgende
notat,
der er ud-
arbejdet af de økonomiske konsulenter.
Vismændene kritiserede i deres efterårsrapport ”Dansk
Økonomi, efterår
2023”
de rammer, som ekspertgruppen har fået. Dvs. den på forhånd fast-
lagte målsætning om at spare 2 mia. kr.
2
samt kravet om at øge den struktu-
relle beskæftigelse med 4.000 fuldtidspersoner via en omlægning af er-
hvervsstøtten. Fokus bør ifølge vismændene i stedet være på at fjerne de
dele af erhvervsstøtten, der ikke kan begrundes ud fra samfundsøkonomiske
hensyn.
I 2024 produktivitetsrapporten kommenterer vismændene udvalgets anbefa-
linger til følgende fire ordninger:
Pulje til fangst og lagring af CO
2
(CCS)
Ekspertgruppen anbefaler, at tilskudspuljen til fangst og lagring af CO2
(CCS) opretholdes. Ifølge vismændene bør klimaomstillingen imidlertid som
udgangspunkt alene drives af en drivhusgasafgift og et tilsvarende tilskud til
negative udledninger. Der kan dog i følge vismændene være argumenter for
teknologistøtte på klimaområdet, hvis der kan påvises markedsfejl i form af
store spredningseffekter, som kan føre til drivhusgasreduktioner i Danmark
2
Midlerne skal ifølge regeringsgrundlaget anvendes til at finansiere at et permanent F&U-fradrag
samt forbedringer af generationsskifteskatten.
Side 5 | 12
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024
2850789_0006.png
og resten af verden. I så fald bør støtten imidlertid ifølge vismændene tilrette-
lægges, så spredning ikke begrænses af f.eks. patenter.
Den lavere beskatning af landbrugets produktionsjord
Ekspertgruppen anbefaler ophævelse af den såkaldte bondegårdsregel, der
implicerer en lavere vurdering af landbrugets produktionsjord. Vismændene
er enige med ekspertgruppen, men peger derudover på, at de generelt lavere
satser på produktionsjord også udgør erhvervsstøtte.
3
Tonnageskatten
Ekspertudvalget har også vurderet den såkaldte tonnageskat,
4
som de imid-
lertid ikke anbefaler at ændre. Vurderingen tager udgangspunkt i
en bereg-
ning fra Skatteministeriet,
der viser, at det vil reducere den samlede sam-
fundsøkonomiske velstand, såfremt den favorable tonnageskat ophæves, og
provenuet i stedet anvendes til en generel nedsættelse af selskabsskatten.
Vismændene kritiserer beregningen fra Skatteministeriet. Skatteministeriets
konklusion om, at tonnageskatten er mere forvridende end selskabsskatten,
drives i høj grad af en antagelse om, at 50 pct. af rederiernes aktivitet vil blive
udflyttet, hvis rederierne beskattes med den almindelige selskabsskat, samt
at de danske lønninger falder med skatteværdien af dette udflyttede grund-
lag.
5
Begge antagelser stiller de økonomiske vismænd spørgsmålstegn ved,
se også
her.
Vismændene anbefaler således i modsætning til ekspertudvalget, at den fa-
vorable tonnageskatteordning ophæves.
DIS-ordningen
Ekspertgruppen fremhæver et saneringspotentiale i den såkaldte DIS-ord-
ning, som vismændene også anbefaler afviklet. DIS-ordningen indebærer, at
3
Af mere formelle grunde behandler Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte ikke det for-
hold, at kommunerne har mulighed for at fastsætte særskilte (og for det meste lavere) grund-
skyldsskattesatser på produktionsjord, som erhvervsstøtte.
I stedet for at anvende de almindelige selskabsskatteregler kan der ved rederivirksomhed an-
vendes den såkaldte tonnageskatteordning. Med ordningen opgøres den skattepligtige ind-
komst på baggrund af skibenes lasteevne (nettotonnage) og ikke på baggrund af det drifts-
mæssige overskud, som skibene genererer. Der er således tale om en form for vægtafgift/rum-
afgift, som er uafhængig af størrelsen af rederiernes skattemæssige resultat. Skatteudgiften ud-
gøres af forskellen mellem tonnageskatten og den selskabsskat, rederivirksomhederne alterna-
tivt skulle have betalt, hvis de i stedet var underlagt de almindelige regler for betaling af sel-
skabsskat.
Skatteværdien beregnes dog ud fra gennemsnittet af satsen før og efter.
4
5
Side 6 | 12
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024
2850789_0007.png
lønindkomst, der erhverves på et skib, under visse betingelser er skattefrita-
get. Ekspertgruppen forudsætter, at gevinsten ved dette tilfalder rederierne,
dvs. at søfolkenes før-skat-indkomst er sat tilsvarende ned.
Nedenfor følger tre spørgsmål, som eventuelt kan danne udgangspunkt for
udvalgets dialog med vismændene om erhvervsstøtte.
Spørgsmål 4. Hvordan sikres danske søfarende, hvis DIS-ordningen ophæves?
Hvis DIS-ordningen øjeblikkeligt ophæves, og søfarendes løn øjeblikkeligt
gøres skattepligtig, vil det umiddelbart gå ud over de søfarende, hvis løn jo er
fastsat i allerede indgåede overenskomster.
Udvalget kunne på den baggrund spørge vismændene, om en ophævelse af
DIS-ordningen kan stå alene, eller hvordan det kan sikres, at danske søfa-
rendes indkomst reguleres tilsvarende op, når den bliver skattepligtig. Videre
kunne udvalget også spørge, om vismændenes anbefaling indebærer, at der
fremover slet ikke vil blive ansat danske søfarende på danske skibe.
Det skal i den forbindelse fremhæves, at organisationen
Fair Maritim
fremfø-
rer, at DIS-skatteordningen blev indført i 1988, som modvægt til DIS-lovens
§10. DIS-lovens §10 åbnede for, at rederierne fremover kunne hyre uden-
landske søfarende på deres hjemlands vilkår.
Spørgsmål 5. Hvorfor kommenterer vismændene alene på fire af de ca. 200
støtteordninger, som ekspertudvalget behandler?
Som ovenfor beskrevet kommenterer vismændene alene på fire erhvervs-
støtteordninger. Udvalget kunne spørge, hvorfor vismændene har udvalget
netop disse fire ordninger.
Eksempelvis kunne udvalget spørge vismændene, om de har gjort sig over-
vejelser om det hensigtsmæssige i en sanering af fradragsreglerne for fondes
og selskabers almennyttige uddelinger og hensættelser. Saneringen kan give
et provenu på i størrelsesorden 0-4 mia. kr., men kræver ifølge ekspertgrup-
pen en politisk prioritering.
6
6
Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte konkluderer således, at der ikke med afsæt i de
principper, de har opstillet kan peges på en entydig konklusion om sanering eller ej, idet det for-
drer en politisk afvejning af argumenter for og imod.
Side 7 | 12
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024
2850789_0008.png
Spørgsmål 6. Burde Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte ikke have
undersøgt de administrative omkostninger ved ordningerne?
Vismændene synes generelt at forholde sig positivt til ekspertgruppens me-
tode. Side 18 i rapporten ”Fremtidens erhvervsstøtte – kortlægning, princip-
per og sanering” fremgår det imidlertid, at ekspertgruppen ikke har opgjort de
administrative omkostninger ved erhvervsstøtteordningerne.
Udvalget kunne spørge vismændene, om de ikke er enige i, at det er et for-
holdsvist stort metodisk problem, idet det isoleret set leder til en undervurde-
ring af såvel de samfundsøkonomiske som offentlige omkostninger ved er-
hvervsstøtte.
Spørgsmål 7. Hvorledes sikre, at produktivitetsudviklingen vægtes højere?
Vismændene kritiserer det politiske mål om, at en omlægning af erhvervs-
støtten skal øge den strukturelle beskæftigelse, ligesom de også kritiserer re-
formen af universitetsuddannelserne fra juni 2023 for at reducere produktivi-
teten.
Udvalget kunne spørge vismændene, om vismændene er af den opfattelse,
at der er for stort fokus på at øge den strukturelle beskæftigelse fremfor at
øge produktiviteten, og om de har forslag til, hvordan det kan sikres, at dags-
ordenen vægtes højere.
Afsnit 3: Merchanting og processings tiltagende betydning
Kapitel 2 og kapitel 3 i vismandsrapporten handler om den andel af den sam-
lede vareeksport, som ikke krydser den danske grænse, dvs. såkaldt mer-
chanting og processing (M&P nedenfor), jf. også boks 2.
Side 8 | 12
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024
2850789_0009.png
Boks 2. Hvad kendetegner merchanting og processing?
Merchanting
er, når en dansk virksomhed køber og videresælger varer i
udlandet, uden at de krydser den danske grænse.
Processing
er, når en dansk virksomhed får forarbejdet sine varer i udlan-
det og derefter videresælger færdigvarerne.
Bemærk, at virksomheden i begge tilfælde ejer færdigvarerne, hvorfor akti-
viteten påvirker dansk eksport og ikke tjenestebalancen.
En alternativ aktivitet, hvorigennem danske virksomheder kan bidrage til
vareproduktionen i udlandet, er igennem en såkaldt
licensmodel.
Med li-
censmodellen modtager den danske virksomhed betaling i form af royal-
ties og honorarer for de udførte tjenester, mens den udenlandske virksom-
hed står for forarbejdningen. Dvs. den udenlandske virksomhed ejer og
sælger de færdige varer.
Såvel M&P som aktiviteten ved licensmodellen øger BNP. Indtjeningen
ved licensmodellen indgår imidlertid i betalingsbalancen som tjenesteek-
sport og
ikke
som vareeksport, som det er tilfældet ved M&P.
Analyserne viser, at M&P har stået for en stor del af udviklingen i værditil-
væksten, produktiviteten og lønkvoten i fremstillingssektoren. Værditilvæk-
sten knyttet til M&P er således steget fra at udgøre 2 pct. af fremstillingsvirk-
somhedernes værditilvækst i 2005 til at udgøre 20 pct. 2022.
Stigningen i M&P afspejler en strukturel udvikling, hvor en større del af dan-
ske virksomheders produktion og eksport finder sted i og fra udlandet.
7
Vis-
mændene skriver, at en sandsynlig forklaring på forøgelsen af M&P er, at
virksomheder har øget deres produktion i andre lande for at være tættere på
globale markeder eller for at spare produktionsomkostninger.
Forskydningen i retningen af M&P afspejler en underliggende (strukturel) æn-
dring i måden, hvorpå der produceres i dansk økonomi: Den fysiske produk-
tion foregår i stigende grad i udlandet, mens danske virksomheder i stigende
grad står for forskning, udvikling og administration. Samtidig indebærer udvik-
lingen ifølge vismændene en svagere kobling mellem dansk lønkonkurrence-
evne og den samlede eksport.
7
Med ”dansk” virksomhed tænkes ikke på ejeren eller ejerkredsens nationalitet. Ejerne kan godt
være udenlandske. Det afgørende er, at den relevante virksomhed er i Danmark i mindst et år
og har selvstændig beslutningsret. Så siger man, at virksomheden har økonomisk interesse-
centrum i Danmark, og dens regnskab inddrages i det danske nationalregnskab, se også
her.
Side 9 | 12
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024
2850789_0010.png
Traditionelt har der været en tæt sammenhæng mellem produktion og be-
skæftigelse indenfor fremstillingserhvervene. Denne sammenhæng svækkes,
når en større del af virksomhedernes indtjening er knyttet til produktion, der
fysisk foregår i udlandet, idet værdien i det tilfælde skabes uden brug af
dansk arbejdskraft.
Når man skal opgøre kapacitetspresset på det danske arbejdsmarked, bør
centraladministrationen derfor ifølge vismændene i fremtiden snarere vur-
dere, om beskæftigelsen afviger fra det strukturelle niveau (beskæftigelses-
gabet), fremfor om produktionen afviger fra det strukturelle niveau (outputga-
bet).
8
Gruppen af 56 M&P-virksomheder domineres af fem virksomheder
som tilsammen står for 81 pct. af avancerne fra M&P i gruppen.
,
De dominerende M&P-virksomheder har mange af de karakteristika, som
kendetegner de såkaldte superstjernevirksomheder, der ifølge økonomisk
forskning i stigende grad ser ud til at dominere økonomien i USA og Europa.
Superstjernevirksomheder er kendetegnet ved, at de har høj vækst, høj pro-
duktivitet, en lav lønkvote og høje markupper, der afspejler en meget høj ind-
tjening.
En uheldig konsekvens af superstjernernes øgede dominans er, at konkur-
rencen mindskes. Superstjernevirksomhedernes høje markupper betyder, at
priserne isoleret set er højere end i en situation med stærkere konkurrence.
Vismændene skriver, at fremvæksten af superstjernevirksomheder taler for
international koordinering af konkurrencepolitikken. Vismændene ser EU’s
såkaldte Digital Markets Act som et skridt i denne retning.
Spørgsmål 8. Faldet i den danske lønkvote som følge af merchanting og
processing afspejler vel ikke nødvendigvis en faldende global
lønkvote?
M&P påvirker dansk BNP: Omsætningen fra de færdigvarer, der sælges i ud-
landet, indgår i eksporten, mens udgifterne ved aktiviteten, dvs. køb af uden-
8
Med dette fortsætter vismændene en diskussion med Finansministeriet (FM). I
FMs kommenta-
rer til vismændenes 2023 efterårsrapport
skriver FM således: ”Finansministeriet mener endvi-
dere, at formandskabet bør lægge mere vægt på outputgabet end beskæftigelsesgabet i sin
vurdering af finanspolitikken. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesgabet er
lagget ift. outputgabet. Finansministeriets skønner outputgabet til 1,6 pct. i 2024, med en afta-
gende tendens, og dermed væsentligt mindre end beskæftigelsesgabet i 2024”.
Side 10 | 12
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024
2850789_0011.png
landske varer og den udenlandske arbejdskraft samt de udenlandske inve-
steringer behandles som import. Det betyder, at nettooverskuddet ved aktivi-
teten øger dansk BNP.
På denne måde vil overskuddet fra M&P – efter, at virksomheden har afholdt
de afledte omkostninger – tilfalde Danmark og lede til en højere bruttorestind-
komst herhjemme, der blandt andet går til aflønning af dansk kapital/det dan-
ske produktionsapparat.
9
Med M&P vil den danske bruttorestindkomst dermed stige, uden at de dan-
ske lønninger følger med op. Det betyder, at lønkvoten, dvs. forholdet mellem
det, der går til aflønning af danske lønmodtagere, og det der går til aflønning
af dansk kapital, falder. Vismændene skriver, at udviklingen kan have haft
fordelingsmæssige konsekvenser, idet den lavere lønkvote indebærer, at en
højere andel af værdiskabelsen går til virksomhedsejerne.
Udvalget kunne imidlertid spørge vismændene, om virksomhedens globale
lønkvote nødvendigvis er faldet? Udviklingen behøver vel ikke afspejle, at en
mindre andel af virksomhedernes værdiskabelse går til aflønning af arbejds-
kraft globalt set? Med andre ord, når den danske lønkvote falder, kan det så
ikke skyldes, at en del af det overskud, der genereres af det udenlandske ka-
pitalapparat, rent teknisk bogføres i Danmark?
Spørgsmål 9. Med merchanting og processing mindskes det danske lønniveaus
betydning for danske virksomheders konkurrenceevne, men
lønniveauet har vel stadig betydning for dansk beskæftigelse?
Overvismand Carl-Johan Dalgaard peger i Børsen d. 6. februar 2024 på, at
M&P rejser spørgsmålet, om hvordan vi egentlig skal måle Danmarks konkur-
renceevne. Ofte kigger økonomerne på lønkonkurrenceevne: Hvad tjener en
dansk industriansat kontra en tysk industriansat? Stiger lønningerne hurtigere
i Danmark end i Tyskland, taber vi konkurrenceevne. Det er den traditionelle
tilgang.
Men i en verden hvor stadigt færre og færre varer krydser den lokale grænse,
må vi ifølge vismanden spørge os selv: Hvad mener vi egentlig med konkur-
renceevne?
Udvalget kunne imidlertid spørge vismændene, om ikke den danske makro-
økonomiske politik under alle omstændigheder bør sigte efter en nogenlunde
stabil indenlandsk dansk beskæftigelse – og her har det danske lønniveau
vel stadig en afgørende betydning?
9
Bruttorestindkomsten går også til aflønning af selvstændige.
Side 11 | 12
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024
2850789_0012.png
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
Side 12 | 12