SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 217
Offentligt

Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024

Det Internationale Sekretariat

Sammenfatning

Formandskabet for De Økonomiske Råd (nedenfor vismændene) præsente-

rer deres seneste

produktivitetsrapport,

der blev offentliggjort d. 5. marts

2024, for Erhvervsudvalget på et møde d. 18. april. Dette notat er udarbejdet

til brug for mødet.

Rapportens første kapitel indeholder vurderinger og anbefalinger til den aktu-

elle økonomiske politik med særligt fokus på emner, der har betydning for

produktiviteten. Afsnit 1 nedenfor giver et kort referat af kapitel 1, idet vis-

mændenes kommentarer til anbefalingerne fra Ekspertgruppen for fremtidens

erhvervsstøtte behandles særskilt i afsnit 2 nedenfor.

Kapitel 2 og kapitel 3 i vismandsrapporten omhandler den del af vareekspor-

ten, som ikke krydser den danske grænse, dvs. såkaldt merchanting og pro-

cessing. Vismændene konkluderer, at merchanting og processings bidrag til

fremstillingssektorens værditilvækst er vokset fra 2 pct. i 2005 til 20 pct. i

2022. Merchanting og processing finder primært sted i en håndfuld store

fremstillingsvirksomheder. Merchanting og processing har bidraget til en hø-

jere produktivitet og et fald i lønkvoten.

Nedenfor gives et kort referat af rapporten herunder følgende ni spørgsmål,

der eventuelt kan danne udgangspunkt for dialogen med vismændene på

mødet d. 18. april:

Spørgsmål 1:

Vil I præcisere kritikken af trepartsaftalen om offentlig løn fra

december 2024 – skulle den ekstraordinære lønstigning have været udmøn-

tet til andre grupper?....................................................................................s. 2

Spørgsmål 2:

Skader eller gavner top-topskatten produktiviteten?............s. 3

Spørgsmål 3:

Når I fraråder et selvstændigt dansk klimamål, glemmer I så

ikke den politiske foregangseffekt?..............................................................s. 4

Spørgsmål 4:

Hvordan sikres danske søfarende, hvis DIS-ordning ophæ-

ves? ……………………………………………………………………..………..s. 7

Spørgsmål 5:

Hvorfor kommenterer vismændene alene på fire af de i alt ca.

200 støtteordninger, som ekspertudvalget behandler?................................s. 7

Spørgsmål 6:

Burde Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte ikke have

undersøgt de administrative omkostninger ved ordningerne?.....................s. 8

Spørgsmål 7:

Hvorledes sikre, at produktivitetsudviklingen vægtes hø-

jere?.............................................................................................................s. 8

Spørgsmål 8:

Faldet i den danske lønkvote som følge af merchanting og

processing afspejler vel ikke nødvendigvis en faldende global lønkvote?.s. 10

12. april 2024

Kathrine Lange

Økonomisk Chefkonsulent

[email protected]

+ 45 3373 3323

Side 1 | 12

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024

Spørgsmål 9:

Med merchanting og processing mindskes det danske lønni-

veaus betydning for danske virksomheders konkurrenceevne, men lønni-

veauet har vel stadig betydning for dansk beskæftigelse?........................s. 11

Afsnit 1: Aktuel økonomisk politik

En del af vismændenes vurderinger og anbefalinger til aktuel økonomisk poli-

tik i kapitel 1 i rapporten er gengivet i boks 1, der dog langt fra udgør et fyl-

destgørende referat.

Boks 1. Referat af nogle af vismændenes overvejelser

Vismændene kommenterer aftalen om en

reform af universitetsuddannelserne

fra juni 2023.

Reformen indebærer blandt andet, at den gennemsnitlige uddannelseslængde reduceres.

Selvom den endelige effekt på produktiviteten afhænger af, hvordan reformen ændrer på ud-

dannelsesvalget, og hvorvidt det lykkedes at øge uddannelseskvaliteten, fastslår vismæn-

dene, at reformen på den lange bane sandsynligvis vil have negative konsekvenser for den

samlede produktivitet i Danmark. Det vil i givet fald reducere velstanden.

Vismændene peger på, at modkøbsaftaler ved forsvarsindkøb risikerer at svække produktivi-

tet og dansk sikkerhed. Argumentet er grundlæggende, at modkøbsaftaler vil øge prisen på

indkøb af forsvarsmateriel, hvorfor der vil blive råd til mindre materiel, hvilket svækker dansk

sikkerhed.

Regeringen fremlagde i oktober 2023 folkeskoleudspillet

Frihed og fordybelse.

Regeringen

foreslår at gøre op med det eksisterende krav om, at lærerne skal have undervisningskompe-

tencer i de fag, de underviser i. I stedet skal en lærer særligt i de mindre klasser kunne un-

dervise den samme klasse i flere fag. Vismændene skriver, at forslaget potentielt risikerer at

mindske børnenes læring, men at det er usikkert om dette også vil være tilfældet i de mindre

klasser, eller om den mere sammenhængende skoledag med færre forskellige lærere kan op-

veje de manglende undervisningskompetencer for de mindre klasser.

Foruden vurderingerne i boks 1 samt erhvervsstøtteproblematikken, der be-

handles i næste afsnit, er diskussionen i vismandsrapportens kapitel 1 særligt

koncentreret om tre emner:

• Offentlig løn

• Personskattereformen

• Klimamål

Spørgsmål 1 til 3 nedenfor omhandler vismændenes vurdering af de tre em-

ner.

Spørgsmål 1. Vil I præcisere kritikken af trepartsaftalen om offentlig løn fra

december 2024 – skulle den ekstraordinære lønstigning have været

udmøntet til andre grupper?

Side 2 | 12

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024

Vismændene beklager, at trepartsaftalen om offentlig løn, der blev indgået d.

4. december 2023, ikke løser det egentlige underliggende problem. Proble-

met er ifølge vismændene, at de procentuelle lønstigninger til offentlig an-

satte tenderer mod at være ens for alle. Derved giver lønnen ikke et prissig-

nal til lønmodtageren om, at de skal flytte sig i retning af områder med man-

gel på arbejdskraft.

I vismændenes efterårsrapport

Dansk Økonomi, efterår 2023

pegede vis-

mændene således på, at tildeling af ekstraordinære lønstigninger til særlige

grupper af offentligt ansatte bør ske ud fra veldokumenterede kriterier for,

hvor vanskeligt det er at rekruttere arbejdskraft, eksempelvis efter andelen af

forgæves rekrutteringer. Vismændene pegede også på det hensigtsmæssige

i en mere lokal løndannelse.

Udvalget kunne spørge ind til denne kritik, herunder om vismændene kritise-

rer, at de ekstraordinære lønstigninger (alene) gik til sosu’er, pædagoger, so-

cialpædagoger, sygeplejersker, jordemødre og fængselsbetjente, eller om de

ekstraordinære stigninger skulle have været højere.

Spørgsmål 2. Skader eller gavner top-topskatten produktiviteten?

Vismændene kommenterer ”Aftale om reform af personskat” fra december

2023. Reformen medfører blandt andet en reduktion af marginalskatten for

visse topskatteydere, mens den medfører en forøgelse af marginalskatten for

skatteydere, der rammes af den nye top-topskat.

Vismændene skriver, at en reduktion af marginalskatten umiddelbart vil øge

tilskyndelsen for den enkelte lønmodtagere til at finde – og kvalificere sig til et

bedre betalt job. Desuden bliver det lettere at tiltrække de bedst kvalificerede

til stillinger i Danmark. Det trækker i retning af, at en reduktion af marginal-

skatten øger produktiviteten. Omvendt vil top-topskatten umiddelbart redu-

cere produktiviteten.

Som noget nyt fremfører vismændene imidlertid, at top-topskatten kan have

den positive effekt, at den svækker højtlønnedes tilskyndelse til at anvende

ressourcer på at forhandle sig til en høj løn fremfor at sikre det bedst mulige

resultat for virksomheden (dvs. såkaldt rent seeking). Denne effekt vil isoleret

set lede til, at top-topskatten øger produktiviteten.

Udvalget kunne spørge vismændene, hvilken effekt der dominerer. Dvs. om

de vurderer, at indførslen af top-topskatten øger eller reducerer produktivite-

ten, samt om rent-seeking-problematikken alene gør sig gældende for højt-

lønnede?

Side 3 | 12

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024

Spørgsmål 3. Når I fraråder et selvstændigt dansk klimamål, glemmer I så ikke den

politiske foregangseffekt?

Vismændene skriver, at det efter EU’s

Fit for 55

ikke længere er oplagt, om

det er de danske nationale målsætninger eller de europæiske krav til Dan-

mark, der er bindende.

Vismændene skriver i produktivitetsrapporten, at det skaber øget usikkerhed,

når der opereres med to mål, der ligger tæt på hinanden, fremfor blot et kli-

mamål. Dermed øges risikoen for, at det bliver nødvendigt at gennemføre til-

tag med kort aftræk for at opfylde det ene af de to mål – på linje med det der

var tilfældet i forbindelse med opfyldelsen af 2025-målet i klimaloven.

På denne baggrund anbefaler vismændene, at der vælges et dominerende

mål: Enten kan EU’s krav til Danmarks reduktioner indarbejdes i en fremtidig

klimalov og erstatte selvstændige nationale målsætninger. Alternativt kan det

danske klimamål efter 2030 skærpes, så det bliver klart, at den nationale

målsætning altid er den bindende restriktion, jf. Økonomi og Miljø, 2023.

I en

artikel i altinget

forholder vismand Lars Gårn Hansen sig imidlertid kritisk

overfor en skærpelse af de danske nationale klimamål. Det hænger sammen

med, at der efter 2032 kan være tæt på 100 pct. lækage ved selvstændige

danske reduktionstiltag rettet mod udledninger, der indgår i EU-kvotesyste-

met, jf. også Økonomi og Miljø, 2023. Dvs. hvis vi i Danmark mindsker udslip-

pet inden for brancher, der er omfattet af et EU-kvotesystem, vil kvoterne blot

blive brugt et andet sted i Europa, så det globale CO

-udslip er uændret trods

den danske indsats. Efter 2032 er landbruget den eneste sektor med betyde-

lige udledninger, som ikke er reguleret gennem et europæisk kvotemarked.

Herefter vil det således hovedsageligt være reduktionstiltag rettet mod land-

brugets drivhusgasudledninger, der vil få de globale udledninger af drivhus-

gasser til at falde.

Når aktører som

CONCITO

Klimarådet

argumenterer for selvstændige

danske klimamål, sker det imidlertid blandt andet ud fra et argument om Dan-

mark som et foregangsland. Dvs. den indvirkning en ambitiøs dansk politik

kan have på blandt andet det europæiske politiske ambitionsniveau.

Udvalget kunne spørge vismændene, om de ikke ser bort fra at et ambitiøst

dansk mål, kan påvirke EU's klimapolitik, herunder den fremtidige udstedelse

af CO

-kvoter.

I EU har Danmark forpligtet sig til reduktionsmål i 2030 for udvalgte sektorer, særligt transport,

landbrug og arealer. EU-forpligtelserne for disse sektorer ser ikke ud til at blive opfyldt uden

yderligere tiltag. Og selv hvis de nationale mål for 2025 og 2030 bliver opfyldt, er det langt fra

sikkert, at Danmark opfylder sine EU-forpligtelser, jf.

Klimarådets Statusrapport 2024.

Side 4 | 12

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024

Afsnit 2: Vismændenes anbefalinger til erhvervsstøtten

Vismændene diskuterer også erhvervs- og statsstøtteproblematikker i kapitel

1. Vismændene er som udgangspunkt skeptiske overfor erhvervsstøtte. Det

skal ikke mindst ses i lyset af, at de ressourcer, der anvendes på erhvervs-

støtte til en specifik industri eller sektor, belaster den resterende del af sam-

fundet, mens en del af erhvervsstøtten også tilfalder udenlandske forbrugere

i form af lavere priser. Dermed mindsker statsstøtte som udgangspunkt den

samlede

danske

samfundsøkonomiske velfærd.

Vismændene kommenterer den rapport, som Ekspertgruppen for fremtidens

erhvervsstøtte offentliggjorde d. 19. februar 2024, dvs.” Fremtidens erhvervs-

støtte – kortlægning, principper og sanering”. I rapporten vurderer ekspert-

gruppen erhvervsstøtteordningerne med afsæt i en række principper, som

ekspertudvalget selv har opstillet. Ekspertudvalget vægter hensynet til sam-

fundsøkonomi særligt højt, hvilket vismændene roser.

Med udgangspunkt i de opstillede principper anbefaler ekspertudvalget at sa-

nere i alt 58 ordninger. Ses der bort fra ordninger rettet mod søfart, giver det

anledning til et merprovenu på i alt 2,3 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. For

et referat af ekspertgruppens rapport se eventuelt følgende

notat,

der er ud-

arbejdet af de økonomiske konsulenter.

Vismændene kritiserede i deres efterårsrapport ”Dansk

Økonomi, efterår

2023”

de rammer, som ekspertgruppen har fået. Dvs. den på forhånd fast-

lagte målsætning om at spare 2 mia. kr.

samt kravet om at øge den struktu-

relle beskæftigelse med 4.000 fuldtidspersoner via en omlægning af er-

hvervsstøtten. Fokus bør ifølge vismændene i stedet være på at fjerne de

dele af erhvervsstøtten, der ikke kan begrundes ud fra samfundsøkonomiske

hensyn.

I 2024 produktivitetsrapporten kommenterer vismændene udvalgets anbefa-

linger til følgende fire ordninger:

Pulje til fangst og lagring af CO

(CCS)

Ekspertgruppen anbefaler, at tilskudspuljen til fangst og lagring af CO2

(CCS) opretholdes. Ifølge vismændene bør klimaomstillingen imidlertid som

udgangspunkt alene drives af en drivhusgasafgift og et tilsvarende tilskud til

negative udledninger. Der kan dog i følge vismændene være argumenter for

teknologistøtte på klimaområdet, hvis der kan påvises markedsfejl i form af

store spredningseffekter, som kan føre til drivhusgasreduktioner i Danmark

Midlerne skal ifølge regeringsgrundlaget anvendes til at finansiere at et permanent F&U-fradrag

samt forbedringer af generationsskifteskatten.

Side 5 | 12

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024

og resten af verden. I så fald bør støtten imidlertid ifølge vismændene tilrette-

lægges, så spredning ikke begrænses af f.eks. patenter.

Den lavere beskatning af landbrugets produktionsjord

Ekspertgruppen anbefaler ophævelse af den såkaldte bondegårdsregel, der

implicerer en lavere vurdering af landbrugets produktionsjord. Vismændene

er enige med ekspertgruppen, men peger derudover på, at de generelt lavere

satser på produktionsjord også udgør erhvervsstøtte.

Tonnageskatten

Ekspertudvalget har også vurderet den såkaldte tonnageskat,

som de imid-

lertid ikke anbefaler at ændre. Vurderingen tager udgangspunkt i

en bereg-

ning fra Skatteministeriet,

der viser, at det vil reducere den samlede sam-

fundsøkonomiske velstand, såfremt den favorable tonnageskat ophæves, og

provenuet i stedet anvendes til en generel nedsættelse af selskabsskatten.

Vismændene kritiserer beregningen fra Skatteministeriet. Skatteministeriets

konklusion om, at tonnageskatten er mere forvridende end selskabsskatten,

drives i høj grad af en antagelse om, at 50 pct. af rederiernes aktivitet vil blive

udflyttet, hvis rederierne beskattes med den almindelige selskabsskat, samt

at de danske lønninger falder med skatteværdien af dette udflyttede grund-

lag.

Begge antagelser stiller de økonomiske vismænd spørgsmålstegn ved,

se også

her.

Vismændene anbefaler således i modsætning til ekspertudvalget, at den fa-

vorable tonnageskatteordning ophæves.

DIS-ordningen

Ekspertgruppen fremhæver et saneringspotentiale i den såkaldte DIS-ord-

ning, som vismændene også anbefaler afviklet. DIS-ordningen indebærer, at

Af mere formelle grunde behandler Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte ikke det for-

hold, at kommunerne har mulighed for at fastsætte særskilte (og for det meste lavere) grund-

skyldsskattesatser på produktionsjord, som erhvervsstøtte.

I stedet for at anvende de almindelige selskabsskatteregler kan der ved rederivirksomhed an-

vendes den såkaldte tonnageskatteordning. Med ordningen opgøres den skattepligtige ind-

komst på baggrund af skibenes lasteevne (nettotonnage) og ikke på baggrund af det drifts-

mæssige overskud, som skibene genererer. Der er således tale om en form for vægtafgift/rum-

afgift, som er uafhængig af størrelsen af rederiernes skattemæssige resultat. Skatteudgiften ud-

gøres af forskellen mellem tonnageskatten og den selskabsskat, rederivirksomhederne alterna-

tivt skulle have betalt, hvis de i stedet var underlagt de almindelige regler for betaling af sel-

skabsskat.

Skatteværdien beregnes dog ud fra gennemsnittet af satsen før og efter.

Side 6 | 12

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024

lønindkomst, der erhverves på et skib, under visse betingelser er skattefrita-

get. Ekspertgruppen forudsætter, at gevinsten ved dette tilfalder rederierne,

dvs. at søfolkenes før-skat-indkomst er sat tilsvarende ned.

Nedenfor følger tre spørgsmål, som eventuelt kan danne udgangspunkt for

udvalgets dialog med vismændene om erhvervsstøtte.

Spørgsmål 4. Hvordan sikres danske søfarende, hvis DIS-ordningen ophæves?

Hvis DIS-ordningen øjeblikkeligt ophæves, og søfarendes løn øjeblikkeligt

gøres skattepligtig, vil det umiddelbart gå ud over de søfarende, hvis løn jo er

fastsat i allerede indgåede overenskomster.

Udvalget kunne på den baggrund spørge vismændene, om en ophævelse af

DIS-ordningen kan stå alene, eller hvordan det kan sikres, at danske søfa-

rendes indkomst reguleres tilsvarende op, når den bliver skattepligtig. Videre

kunne udvalget også spørge, om vismændenes anbefaling indebærer, at der

fremover slet ikke vil blive ansat danske søfarende på danske skibe.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at organisationen

Fair Maritim

fremfø-

rer, at DIS-skatteordningen blev indført i 1988, som modvægt til DIS-lovens

§10. DIS-lovens §10 åbnede for, at rederierne fremover kunne hyre uden-

landske søfarende på deres hjemlands vilkår.

Spørgsmål 5. Hvorfor kommenterer vismændene alene på fire af de ca. 200

støtteordninger, som ekspertudvalget behandler?

Som ovenfor beskrevet kommenterer vismændene alene på fire erhvervs-

støtteordninger. Udvalget kunne spørge, hvorfor vismændene har udvalget

netop disse fire ordninger.

Eksempelvis kunne udvalget spørge vismændene, om de har gjort sig over-

vejelser om det hensigtsmæssige i en sanering af fradragsreglerne for fondes

og selskabers almennyttige uddelinger og hensættelser. Saneringen kan give

et provenu på i størrelsesorden 0-4 mia. kr., men kræver ifølge ekspertgrup-

pen en politisk prioritering.

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte konkluderer således, at der ikke med afsæt i de

principper, de har opstillet kan peges på en entydig konklusion om sanering eller ej, idet det for-

drer en politisk afvejning af argumenter for og imod.

Side 7 | 12

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024

Spørgsmål 6. Burde Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte ikke have

undersøgt de administrative omkostninger ved ordningerne?

Vismændene synes generelt at forholde sig positivt til ekspertgruppens me-

tode. Side 18 i rapporten ”Fremtidens erhvervsstøtte – kortlægning, princip-

per og sanering” fremgår det imidlertid, at ekspertgruppen ikke har opgjort de

administrative omkostninger ved erhvervsstøtteordningerne.

Udvalget kunne spørge vismændene, om de ikke er enige i, at det er et for-

holdsvist stort metodisk problem, idet det isoleret set leder til en undervurde-

ring af såvel de samfundsøkonomiske som offentlige omkostninger ved er-

hvervsstøtte.

Spørgsmål 7. Hvorledes sikre, at produktivitetsudviklingen vægtes højere?

Vismændene kritiserer det politiske mål om, at en omlægning af erhvervs-

støtten skal øge den strukturelle beskæftigelse, ligesom de også kritiserer re-

formen af universitetsuddannelserne fra juni 2023 for at reducere produktivi-

teten.

Udvalget kunne spørge vismændene, om vismændene er af den opfattelse,

at der er for stort fokus på at øge den strukturelle beskæftigelse fremfor at

øge produktiviteten, og om de har forslag til, hvordan det kan sikres, at dags-

ordenen vægtes højere.

Afsnit 3: Merchanting og processings tiltagende betydning

Kapitel 2 og kapitel 3 i vismandsrapporten handler om den andel af den sam-

lede vareeksport, som ikke krydser den danske grænse, dvs. såkaldt mer-

chanting og processing (M&P nedenfor), jf. også boks 2.

Side 8 | 12

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024

Boks 2. Hvad kendetegner merchanting og processing?

Merchanting

er, når en dansk virksomhed køber og videresælger varer i

udlandet, uden at de krydser den danske grænse.

Processing

er, når en dansk virksomhed får forarbejdet sine varer i udlan-

det og derefter videresælger færdigvarerne.

Bemærk, at virksomheden i begge tilfælde ejer færdigvarerne, hvorfor akti-

viteten påvirker dansk eksport og ikke tjenestebalancen.

En alternativ aktivitet, hvorigennem danske virksomheder kan bidrage til

vareproduktionen i udlandet, er igennem en såkaldt

licensmodel.

Med li-

censmodellen modtager den danske virksomhed betaling i form af royal-

ties og honorarer for de udførte tjenester, mens den udenlandske virksom-

hed står for forarbejdningen. Dvs. den udenlandske virksomhed ejer og

sælger de færdige varer.

Såvel M&P som aktiviteten ved licensmodellen øger BNP. Indtjeningen

ved licensmodellen indgår imidlertid i betalingsbalancen som tjenesteek-

sport og

ikke

som vareeksport, som det er tilfældet ved M&P.

Analyserne viser, at M&P har stået for en stor del af udviklingen i værditil-

væksten, produktiviteten og lønkvoten i fremstillingssektoren. Værditilvæk-

sten knyttet til M&P er således steget fra at udgøre 2 pct. af fremstillingsvirk-

somhedernes værditilvækst i 2005 til at udgøre 20 pct. 2022.

Stigningen i M&P afspejler en strukturel udvikling, hvor en større del af dan-

ske virksomheders produktion og eksport finder sted i og fra udlandet.

Vis-

mændene skriver, at en sandsynlig forklaring på forøgelsen af M&P er, at

virksomheder har øget deres produktion i andre lande for at være tættere på

globale markeder eller for at spare produktionsomkostninger.

Forskydningen i retningen af M&P afspejler en underliggende (strukturel) æn-

dring i måden, hvorpå der produceres i dansk økonomi: Den fysiske produk-

tion foregår i stigende grad i udlandet, mens danske virksomheder i stigende

grad står for forskning, udvikling og administration. Samtidig indebærer udvik-

lingen ifølge vismændene en svagere kobling mellem dansk lønkonkurrence-

evne og den samlede eksport.

Med ”dansk” virksomhed tænkes ikke på ejeren eller ejerkredsens nationalitet. Ejerne kan godt

være udenlandske. Det afgørende er, at den relevante virksomhed er i Danmark i mindst et år

og har selvstændig beslutningsret. Så siger man, at virksomheden har økonomisk interesse-

centrum i Danmark, og dens regnskab inddrages i det danske nationalregnskab, se også

her.

Side 9 | 12

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024

Traditionelt har der været en tæt sammenhæng mellem produktion og be-

skæftigelse indenfor fremstillingserhvervene. Denne sammenhæng svækkes,

når en større del af virksomhedernes indtjening er knyttet til produktion, der

fysisk foregår i udlandet, idet værdien i det tilfælde skabes uden brug af

dansk arbejdskraft.

Når man skal opgøre kapacitetspresset på det danske arbejdsmarked, bør

centraladministrationen derfor ifølge vismændene i fremtiden snarere vur-

dere, om beskæftigelsen afviger fra det strukturelle niveau (beskæftigelses-

gabet), fremfor om produktionen afviger fra det strukturelle niveau (outputga-

bet).

Gruppen af 56 M&P-virksomheder domineres af fem virksomheder

som tilsammen står for 81 pct. af avancerne fra M&P i gruppen.

De dominerende M&P-virksomheder har mange af de karakteristika, som

kendetegner de såkaldte superstjernevirksomheder, der ifølge økonomisk

forskning i stigende grad ser ud til at dominere økonomien i USA og Europa.

Superstjernevirksomheder er kendetegnet ved, at de har høj vækst, høj pro-

duktivitet, en lav lønkvote og høje markupper, der afspejler en meget høj ind-

tjening.

En uheldig konsekvens af superstjernernes øgede dominans er, at konkur-

rencen mindskes. Superstjernevirksomhedernes høje markupper betyder, at

priserne isoleret set er højere end i en situation med stærkere konkurrence.

Vismændene skriver, at fremvæksten af superstjernevirksomheder taler for

international koordinering af konkurrencepolitikken. Vismændene ser EU’s

såkaldte Digital Markets Act som et skridt i denne retning.

Spørgsmål 8. Faldet i den danske lønkvote som følge af merchanting og

processing afspejler vel ikke nødvendigvis en faldende global

lønkvote?

M&P påvirker dansk BNP: Omsætningen fra de færdigvarer, der sælges i ud-

landet, indgår i eksporten, mens udgifterne ved aktiviteten, dvs. køb af uden-

Med dette fortsætter vismændene en diskussion med Finansministeriet (FM). I

FMs kommenta-

rer til vismændenes 2023 efterårsrapport

skriver FM således: ”Finansministeriet mener endvi-

dere, at formandskabet bør lægge mere vægt på outputgabet end beskæftigelsesgabet i sin

vurdering af finanspolitikken. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesgabet er

lagget ift. outputgabet. Finansministeriets skønner outputgabet til 1,6 pct. i 2024, med en afta-

gende tendens, og dermed væsentligt mindre end beskæftigelsesgabet i 2024”.

Side 10 | 12

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024

landske varer og den udenlandske arbejdskraft samt de udenlandske inve-

steringer behandles som import. Det betyder, at nettooverskuddet ved aktivi-

teten øger dansk BNP.

På denne måde vil overskuddet fra M&P – efter, at virksomheden har afholdt

de afledte omkostninger – tilfalde Danmark og lede til en højere bruttorestind-

komst herhjemme, der blandt andet går til aflønning af dansk kapital/det dan-

ske produktionsapparat.

Med M&P vil den danske bruttorestindkomst dermed stige, uden at de dan-

ske lønninger følger med op. Det betyder, at lønkvoten, dvs. forholdet mellem

det, der går til aflønning af danske lønmodtagere, og det der går til aflønning

af dansk kapital, falder. Vismændene skriver, at udviklingen kan have haft

fordelingsmæssige konsekvenser, idet den lavere lønkvote indebærer, at en

højere andel af værdiskabelsen går til virksomhedsejerne.

Udvalget kunne imidlertid spørge vismændene, om virksomhedens globale

lønkvote nødvendigvis er faldet? Udviklingen behøver vel ikke afspejle, at en

mindre andel af virksomhedernes værdiskabelse går til aflønning af arbejds-

kraft globalt set? Med andre ord, når den danske lønkvote falder, kan det så

ikke skyldes, at en del af det overskud, der genereres af det udenlandske ka-

pitalapparat, rent teknisk bogføres i Danmark?

Spørgsmål 9. Med merchanting og processing mindskes det danske lønniveaus

betydning for danske virksomheders konkurrenceevne, men

lønniveauet har vel stadig betydning for dansk beskæftigelse?

Overvismand Carl-Johan Dalgaard peger i Børsen d. 6. februar 2024 på, at

M&P rejser spørgsmålet, om hvordan vi egentlig skal måle Danmarks konkur-

renceevne. Ofte kigger økonomerne på lønkonkurrenceevne: Hvad tjener en

dansk industriansat kontra en tysk industriansat? Stiger lønningerne hurtigere

i Danmark end i Tyskland, taber vi konkurrenceevne. Det er den traditionelle

tilgang.

Men i en verden hvor stadigt færre og færre varer krydser den lokale grænse,

må vi ifølge vismanden spørge os selv: Hvad mener vi egentlig med konkur-

renceevne?

Udvalget kunne imidlertid spørge vismændene, om ikke den danske makro-

økonomiske politik under alle omstændigheder bør sigte efter en nogenlunde

stabil indenlandsk dansk beskæftigelse – og her har det danske lønniveau

vel stadig en afgørende betydning?

Bruttorestindkomsten går også til aflønning af selvstændige.

Side 11 | 12

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Notat om De Økonomiske Råds produktivitetsrapport 2024

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 12 | 12