Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 212
Offentligt
2850043_0001.png
April 2024
4 ud af 5 borgere skal have
penge tilbage i skat
Borgere, der har betalt for meget i skat i indkomst-
året 2023, vil fra den 12. april få udbetalt oversky-
dende skat. I alt skal 25,7 mia. kr. tilbagebetales.
På årsopgørelsen kan borgerne få overblik over deres indkomst, fradrag og den
samlede skattebetaling fra det seneste indkomstår. Årsopgørelsen for indkomst-
året 2023 åbnede i marts, og siden har borgerne kunne se, om de har betalt for
meget eller for lidt i skat i det forgangne år. Har man betalt for meget, vil langt de
fleste borgere få den overskydende skat udbetalt den 12. april 2024.
Omkring 3,9 mio. borgere har samlet set betalt 25,7 mia. kr. for meget i skat i
indkomståret 2023. Det svarer til en gennemsnitlig overskydende skat på 6.585
kr.,
jf. figur 1.
Det betyder samtidig, at knap fire ud af fem borgere skal have
penge tilbage i skat. Samtidig skal godt 700.000 borgere betale i alt 6,7 mia. kr. i
restskat, da de har betalt for lidt i skat.
Figur 1. Nøgletal for udbetalingen af overskydende skat for indkomståret 2023
5,3 mio.
Borgere, der
betalte skat i
indkomståret
2023
25,7 mia. kr.
Samlet beløb borgerne
har betalt for meget i skat
3,9 mio.
Borgere med oversky-
dende skat
6.585 kr.
Gennemsnitligt beløb, der
udbetales i skat.
Anm.: Datagrundlaget indeholder oplysninger om ændringer og tilføjelser til årsopgørelsen foretaget af de borgere, der har dannet deres årsopgørelse til
og med den 5. april 2024. Tallet vil ændre sig, da fristen for at rette årsopgørelsen er den 1. maj 2024 eller den 1. juli 2024 for borgere med et
oplysningsskema fx selvstændige og borgere med udenlandsk indtægt eller ejendom.
Kilde: Skattestyrelsen.
Til sammenligning udbetalte Skattestyrelsen sidste år ca. 25,3 mia. kr. (2023-ni-
veau) til 3,8 mio. borgere.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 212: Publikation: Overskydende skat, fra skatteministeren
2850043_0002.png
4 ud af 5 borgere skal have penge tilbage i skat
Side 2
Region Hovedstaden skal have mest tilbage i overskydende skat
Udbetalingen af den overskydende skat fordeler sig jævnt mellem regionerne.
Alligevel er det borgerne i Region Hovedstaden, der i gennemsnit skal have det
største beløb i overskydende skat tilbagebetalt. Her skal godt 1,2 mio. borgere i
gennemsnit have 7.040 kr. tilbage i overskydende skat. Omvendt er den gen-
nemsnitlige overskydende skat lavest i Region Syddanmark, hvor knap 830.000
borgere i gennemsnit har overskydende skat for 6.205 kr.,
jf. figur 2.
Figur 2. Regional fordeling af overskydende skat for indkomståret 2023
2,6 mia. kr.
Region Nordjylland
Antal personer: 394.412
Gennemsnit: 6.506 kr.
5,7 mia. kr.
Region Midtjylland
Antal personer: 888.813
Gennemsnit: 6.422 kr.
8,7 mia. kr.
Region Hovedstaden
Antal personer: 1,2 mio.
Gennemsnit: 7.040 kr.
5,1 mia. kr.
Region Syddanmark
Antal personer: 829.504
Gennemsnit: 6.205 kr.
3,6 mia. kr.
Region Sjælland
Antal personer: 561.676
Gennemsnit: 6.460 kr.
Kilde: Skattestyrelsen.
Der kan dykkes ned i den overskydende skat i alle kommuner på Skattestyrel-
sens hjemmeside. Her er også en opgørelse af antallet af borgere med restskat
og det samlede beløb i restskat fordelt på de enkelte kommuner.
Boks 1. Langt de fleste får udbetalt den overskydende skat 12. april
For de borgere, der har betalt for meget i skat, kan langt de fleste se den overskydende skat på deres konto fra
den 12. april. Det gælder dog ikke for borgere, som har en gæld til det offentlige, hvor den overskydende skat
først vil blive brugt til at afdrage på gælden. Hvis den overskydende skat er stor nok til at dække gælden, vil det
resterende beløb blive udbetalt til borgeren efterfølgende.
Derudover kan Skattestyrelsen tilbageholde store beløb i overskydende skatter, hvis de skal undergå manuel kon-
trol inden udbetaling, eller hvis borgerne mangler at give nogle oplysninger på deres årsopgørelse. Det vil fremgå
på borgernes årsopgørelse, hvis ikke de får den overskydende skat udbetalt med det samme.
www.sktst.dk
Skattestyrelsen er en
del af Skatteforvaltningen