Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 207
Offentligt
2848409_0001.png
Til Skatteministeren og Folketingets Skatteudvalg
9. april 2024
Kommentar til Skatteministerens svar til Folketingets Skatteudvalg af 8. april 2024
Kære Skatteminister og Skatteudvalg
Først og fremmest vil Haveforeningen Solpletten – og sikkert mange andre kolonihaveforeninger i
Danmark – udtrykke vores glæde og tilfredshed med, at der tilsyneladende er bred politisk enighed om,
at grundvurderingerne for kolonihaver generelt er voldsomt overvurderede, og at man vil søge en løsning
via en lovændring.
Skatteministeren svarede i går, 8. april, på Skatteudvalgets videresendelse af vores henvendelse. I den
forbindelse er desværre indsneget sig en fejl i ministeriets opfattelse af vores henvendelse.
Vi skrev i vores henvendelse:
”Hvis der i lovgivningen om vurdering af erhvervsejendomme indsættes mulighed for at nedsætte
vurderingen af kolonihaver med 50% for lavere bebyggelsesprocent og 50% for begrænset
beboelsesperiode, vil vurderinger af kolonihavegrunde kunne afspejle de faktiske handelspriser, som
også er for den bedste anvendelse.”
Det har ministeriet opfattet som et forslag om at sætte grundværdien til 50%. Vores intention var, at
grundværdien/m2 skulle reduceres til 25%.
Vores forslag om nedsættelse til 25% flugter meget fint med vores objektive skøn over handelsværdier,
når man udelukkende ser på grundværdien uden hus. Og vores forslag har den fordel, at det er
operationelt. Vi tror ikke, at vurderingsstyrelsen har let adgang til de data, som ellers burde indgå. Det
er bl.a.:
13% af vores matrikel er fælles veje og fællesarealer. Arealerne er grundskyldspligtige men ikke
bebyggelige.
Manglende kloakering. Det koster ca. 400 kr./kubikmeter, når samletanke skal tømmes!
Strenge krav til bygningsudtryk giver kortere levetid for husene
Vores simple beregningsmodel vil være et godt bud på, hvordan kolonihavegrunde opfylder
Skatteministeriets ønske om, at vurderinger afviger højst 20% fra de faktiske handelspriser.
Vi stiller os gerne til rådighed, hvis vi kan bidrage med noget i det videre arbejde. Vi vil også gerne
informeres, når ændringer til ejendomsvurderingsloven sendes i høring.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for HF-Solpletten, cvr. 35586261
For kontakt:
[email protected]
eller
bestyrelsesformand Allan Juel Weber, mobil 22 30 65 22