April 2024
Stigning i narkotikasager
er fortsat i 2023
Toldstyrelsen har også i 2023 set rekordmange
sager på narkotikaområdet. Særligt mængden af
tilbageholdt hash steg sidste år.
I Danmark er det ulovligt at importere narkotika. Toldstyrelsen samarbejder der-
for med politiet om kontrollen af forskellige former for narkotika for at begrænse
ulovlig import og handel i Danmark. Toldstyrelsen tilbageholder narkotika ved
alle landets grænser og overdrager herefter sagerne til politiet, der står for den
videre efterforskning.
Toldstyrelsen finder narkotika i både flydende og fast form, blandt andet hos rej-
sende i lufthavne og i containere på havne. I 2023 registrerede Toldstyrelsen ca.
4.000 narkotikasager. Det er en stigning på godt 20 pct. fra 2022, hvor der blev
registreret ca. 3.300 sager,
jf. figur 1.
En af årsagerne til det stigende antal narkotikasager er, at tolderne oftere end før
finder narkotika i pakker og breve hos post- og kurervirksomheder.
Figur 1. Sager på narkotikaområdet, 2020-2023
4.500
4.028
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2020
2021
2022
2023
3.335
2.912
4.000
Narkotikasager
I 2023 registrerede Toldstyrelsen
ca. 4.000 narkotikasager.
3.176
Kilde: Toldstyrelsen.