Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 20
Offentligt
Henvendelse til Folketingets skatteudvalg vedr. skandalen om ejendomsvurderingerne.
Ejendomsvurderingerne ligger sammen med minkskandalen på en ”flot” delt første plads når det kommer
til politiske skaldaler siden årtusindeskiftet
ja måske endnu længere tilbage.
Det allerværste er at I politikere fuldstændigt negligerer os som skal betale gildet. Det er en grov krænkelse
af vores retssikkerhed.
For det første sættes et system i søen velvidende at det er spækket med fejl.
For det andet trædes folks retssikkerhed under fode, da der kun i udvalgte tilfælde kan klages.
For det tredje er denne klagemulighed givet vis til grin, da der også står på vurderingsstyrelsens
hjemmeside, at de endelige vurderinger nok vil lægge sig tæt op ad de foreløbige.
For det fjerde: Hvem kan ved sine sansers fulde fem mene, at en grundværdi kan stige for vores
vedkommende (bor i ejerlejlighed) med 856% på 2 år?
For det femte bliver vi afkrævet såvel ejendomsskat (grundskyld) som ejendomsværdiskat velvidende at
beløbene vi skal betale, er forkerte. Det svarer til at en privat virksomhed bevidst udsender forkerte
regninger til deres kunder, kræver at de betaler OG måske / måske ikke kan de få noget retur, hvis de er
opkrævet for meget.
I min tid som virksomhedsejer lancerede vi adskillige nye og opdateringer til softwareprogrammer
men vi
kørte altid en lang række prøvekørsler, indtil det virkede korrekt. Vi var nemlig af politikerne pålagt at følge
ISO standarder. Det samme burde gælde for staten, som vi alle er med til at finansiere.
STOP det vanvid, og ret fejlene og lad så folk, der ved noget om kodning og som samtidig besidder bare et
minimum af sund fornuft udføre opgaven. Jeg synes, at vi har lært, at det formår staten ikke.
Risskov, 22 oktober 2023.