SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Notat om fordeling og incitamenter 2023

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 197
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notat om Fordeling og incitamenter 2023

Sammenfatning

Publikationen ”Fordeling og incitamenter 2023” fra den 7. februar 2024

præsenteres af økonomiministeren for Finansudvalget den 4. april kl. 14

med henblik på efterfølgende drøftelse af publikationen. Medlemmer af

Skatteudvalget er også inviteret til at deltage. Notatet indeholder et kort

referat og 10 forslag til spørgsmål som medlemmerne evt. kan stille til

økonomiministeren på mødet:

3. april 2024

Spm. 1: Hvorfor fokuserer regeringen ikke på en længere tidsperiode end

den valgte periode fra 2019-2021, så det er muligt at vurdere strukturelle

ændringer i indkomst- og formueforskellene?

Spm. 2: Vil regeringen uddybe, hvordan ændringer i indberetningen af

aktieindkomst og aktieformue har påvirket udviklingen i indkomst- og for-

mueforskelle?

Spm. 3: Vil regeringen uddybe, hvorfor det ikke var muligt at afslutte da-

taarbejdet ultimo november i stedet for medio 2023, så det var muligt at

inkludere data for 2022, når publikationen først er offentliggjort i februar

2024?

Spm. 4: Hvad er regeringens vurdering af fordelingen af nettoformuen til

top 1 pct., top 5 pct. og top 10 pct. ved forskellige mål for

formueforskelle?

Spm. 5: Har regeringen igangsat initiativer til forbedring af analysegrund-

laget for unoterede aktier?

Spm. 6: Vil regeringen vurdere tendensen i udviklingen i formueforskel-

lene målt ved nettoformuen inkl. unoterede aktier, når der nu er tilgænge-

ligt data for tre år?

Spm. 7: Hvad er regeringens syn på stigningen i indkomstforskellene

målt ved gini-koefficienten?

Spm. 8: Hvorfor har regeringen ikke analyseret udviklingen i ulighed mel-

lem landsdelene opgjort ud fra disponibel indkomst?

Spm. 9: Hvad er regeringens syn på, at andelen af børn i lavindkomst-

gruppen er steget fra 1994 til 2021, på trods af et fald fra 2019 til 2021?

Spm. 10: Hvor stor er forskellen i indkomst og formue på tværs af køn?

Birgitte Smith Lange

Økonomisk konsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Side 1 | 8

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Notat om fordeling og incitamenter 2023

Kort referat af ”Fordeling og incitamenter 2023” af Økonomiministeriet

Publikationen ”Fordeling og incitamenter 2023” fra den 7. februar 2024 giver

en status på udviklingen i befolkningens disponible indkomster

og nettofor-

muer primært fra 2019 til 2021, hvilket er en periode præget af coronapande-

mien. Begrundelsen for valg af slutåret er, at 2021 er det seneste år med op-

gørelse af disponible indkomster på individniveau ved afslutningen af databe-

handlingen medio november 2023.

Udviklingen i disponible indkomster og nettoformuen

Den gennemsnitlige disponible indkomst steg fra ca. 279.200 kr. (2021-pri-

ser) i 2019 til ca. 300.400 kr. i 2021, svarende til en gennemsnitlig realvækst

på 3,7 pct. pr. år

. Det er særligt stigningen i befolkningens kapitalindkom-

ster, som har trukket realvæksten i de disponible indkomster op, hvilket især

kan henføres til realiserede gevinster og udbytter fra aktier. Derudover har

stigende boligpriser bidraget. Endeligt kan en del af indkomststigningen hen-

føres til de midlertidige indkomstelementer i forbindelse med coronapande-

mien, særligt udbetalingen af indefrosne feriepenge. På tværs af alle ind-

komstdeciler har der været en real fremgang i de disponible indkomster fra

2019 til 2021.

Regeringen bemærker bl.a. også, at den gennemsnitlige disponible indkomst

er steget for alle aldersgrupper fra 1994 til 2021, jf. figur 2.24 på s.44. Der har

dog været en betydeligt mindre fremgang for folk i midt 20’erne og højst ind-

komstfremgang for de 60-62-årige.

Siden 1994 er indkomstforskellene målt ved gini-koefficienten også steget på

tværs af hele befolkningen og indenfor aldersgrupper sammenlignet med

2021, jf. figur 2.29 på s. 47.

Den gennemsnitlige nettoformue for personer over 18 år er også steget med

ca. 0,45 mio. kr. fra 1,15 mio. kr. i 2014 til 1,6 mio. kr. i 2021, opgjort i 2021-

priser. Det er især drevet af udviklingen på de finansielle markeder, som har

bidraget til større finansielle aktiver og pensionsformuer, samt stigende bolig-

priser, der har øget værdien af de reale aktiver, vurderer regeringen. Frem-

Disponibel indkomst er opgjort som indkomst fratrukket skat og indbetaling til pensionsordnin-

ger. De disponible indkomster er opgjort før boligudgifter, herunder med inkludering af et bereg-

net tillæg til indkomsten for boligejere for at få et indkomstbegreb, der er sammenlignelig med

lejernes før husleje. Imputeret afkast af egen bolig opgøres som 4 pct. af ejendomsværdien.

Der tages udgangspunkt i familieækvivalerede indkomster efter skat. Med ækvivaleringen af de

disponible indkomster tages højde for stordriftsfordele i familien, samtidig med, at familiens

samlede indkomst deles ligeligt ud på alle medlemmerne af familien.

Side 2 | 8

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Notat om fordeling og incitamenter 2023

gangen på de finansielle markeder og stigende boligpriser har tilsvarende bi-

draget til væksten i befolkningens nettoformuer fra 2019 til 2021. I denne tids-

periode er den gennemsnitlige nettoformue steget fra ca. 1,4 mio. kr. (2021-

priser) i 2019 til ca.1,6 mio. kr. i 2021, svarende til en gennemsnitlig real-

vækst på 6,8 pct. pr. år

Regeringen finder, at nettoformuerne er steget relativt mere end de dispo-

nible indkomster fra 2019 til 2021. Det kan henføres til, at stigninger i f.eks.

boligpriser og aktiekurser leder til større stigninger i formuerne end i de di-

sponible indkomster. Eksempelvis påvirker stigninger i aktiekurserne kun ind-

komsten i det omfang gevinsten realiseres, dvs. aktierne sælges.

Regeringen bemærker, at formueforskellene siden 2014 er faldet inden for

alle alderstrin i den erhvervsaktive alder, når man ser på andelen af den sam-

lede nettoformue som top 10% af denne aldersgruppe ejer, jf. figur 3.21 på s.

79. Det er dog hovedsageligt den yngre del af befolkningen, der har oplevet

aftagende formueforskelle målt ved ejerandele.

Lavindkomstgruppen og personer med lave nettoformuer

Regeringen analyserer bl.a. også udviklingen i den såkaldte lavindkomst-

gruppe, der er et mål for andelen af befolkningen, der har en relativt lav di-

sponibel indkomst sammenlignet med den resterende befolkning. Gruppen

omfatter specifikt personer med en disponibel indkomst under 50 pct. af me-

dianindkomsten

i befolkningen. Regeringen finder, at andelen af befolknin-

gen i lavindkomstgruppen er steget fra 3,6 pct. i 1994 til 8,2 pct. i 2019, hvor-

efter den er reduceret til 7,7 pct. af befolkningen i 2021.

Regeringen vurderer også, at andelen af personer med nettogæld er faldet

fra ca. 12,0 pct. i 2014 til ca. 7,8 pct. i 2021, mens andelen af personer med

relativ lav nettoformue er faldet fra ca. 34,8 pct. i 2014 til ca. 32,1 pct. i 2021.

På den baggrund vurderer regeringen, at det tyder på, at den generelle frem-

gang i nettoformuerne også har spredt sig i bunden af formuefordelingen

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

I kapitel 4 analyserer regeringen økonomiske incitamenter til beskæftigelse.

De finder, at antallet af personer med relativt små økonomiske incitamenter til

at arbejde, svarende til nettokompensationsgrader over 80 pct., er reduceret

Nettoformuen er opgjort eksklusive unoterede aktier og offentlig gæld til inddrivelse, hvilket er

det formuebegreb, der afrapporteres i sammenfatningen af publikationen.

Medianindkomsten er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen har højere ind-

komst og halvdelen har lavere indkomst.

Side 3 | 8

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Notat om fordeling og incitamenter 2023

med godt 132.000 personer fra 2005 til 2020, således at der ca. 252.000 per-

soner med en nettokompensationsgrad over 80 pct. i 2020.

Ca. 62.000 personer har nettokompensationsgrader over 80 pct. i både 2012

og i 2020

Regeringen ser også på, hvor mange der har en nettokompensationsgrad

over 80 pct. i længere tid. Ud af de i alt ca. 339.000 personer med en netto-

kompensationsgrad over 80 pct. i 2012, har ca. 62.000 personer fortsat netto-

kompensationsgrader over 80 pct. i 2020, svarende til ca. 18 pct.

Stigende geografisk opdeling af børnefamilier med hensyn til indkomster

I sidste kapitel analyserer regeringen udviklingen i den geografiske fordeling

af børnefamilier med hensyn til indkomster. De konkluderer, at graden af

uens bosætning blandt børnefamilier opdelt på indkomst er steget i de sene-

ste godt 30 år. Derudover finder de, at børn af forældre med samme ind-

komstniveau typisk opnår en højere placering i indkomstfordelingen som vok-

sen, hvis de er opvokset i et sogn med en relativt stærk socioøkonomisk

sammensætning.

Nedenfor følger 10 forslag til spørgsmål til økonomiministeren med udgangs-

punkt i publikationen:

1. Hvorfor fokuserer regeringen ikke på en længere tidsperiode

end den valgte periode fra 2019-2021, så det er muligt at vurdere

strukturelle ændringer i indkomst- og formueforskellene?

Fordeling og Incitamenter 2023 fokuserer især på udviklingen fra 2019-2021,

jf. s 9. i sammenfatningen. Det er på trods af, at regeringen på s. 12 henviser

til, at man skal være varsom med at fortolke udviklingen over tidsperioden

2019-2021, da udviklingen kan skyldes konjunkturelle forhold. Det kræver en

længere tidsperiode at vurdere strukturelle ændringer i både indkomst- og

formueforskellene, bemærker regeringen.

2. Vil regeringen uddybe, hvordan ændringer i indberetningen af

aktieindkomst og aktieformue har påvirket udviklingen i ind-

komst- og formueforskelle?

Regeringen bemærker, at der har været væsentlige ændringer i indberetnin-

gen af aktieindkomst og aktieformue siden 1994 på s. 39.

Side 4 | 8

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Notat om fordeling og incitamenter 2023

3. Vil regeringen uddybe, hvorfor det ikke var muligt at afslutte da-

taarbejdet ultimo november i stedet for medio 2023, så det var

muligt at inkludere data for 2022, når publikationen først er of-

fentliggjort i februar 2024?

Regeringen bemærker, at arbejdet med at analysere datagrundlaget for peri-

oden 2014-2021 blev afsluttet medio november 2023. Danmarks Statistik of-

fentliggjorde tal for 2022 ultimo november 2023, hvorfor data for 2022 ikke

behandles i publikationen. Publikationen blev dog først offentliggjort i februar

2024. I forlængelse heraf kan udvalget spørge, hvorfor man ikke kunne af-

slutte dataarbejde senere for at inkludere tal for 2022. Det skal særligt ses i

lyset af, at der er et fald i hhv. den gennemsnitlige disponible indkomst og

den gennemsnitlige nettoformue i pct. pr. år, hvis der ses på perioden 2019 til

2022 i stedet for en stigning i perioden 2019 til 2021, som er den periode re-

geringen fokuserer på i publikationen, jf. referatet ovenfor.

Regeringen nævner dog, at stigningen i købekraften i 2019-2022 som følge

af de reale stigninger i de disponible indkomster og nettoformuerne efterføl-

gende er blevet reduceret af forbrugerprisstigningerne i 2022. De nævner, at

det fremgår fx af tal fra Danmarks Statistik, der indikerer en real nedgang i

den gennemsnitlige familieækvivalerede disponible indkomst og den gen-

nemsnitlige nettoformue på henholdsvis -0,2 pct. og -0,1 pct. pr. år fra 2019

til 2022. Generelt inkluderer regeringen dog kun data til og med 2021 i publi-

kationen.

Det hensigtsmæssige i at inddrage 2022 skal derudover ikke mindst ses i ly-

set af, at aktiekurser og boligpriser ligeledes er faldet fra 2021-2022.

4. Hvad er regeringens vurdering af fordelingen af nettoformuen til

top 1 pct., top 5 pct. og top 10 pct. ved forskellige mål for for-

mueforskelle?

Af tabel 1 ses fordelingen af formueforskelle opdelt efter forskellige formue-

begreber i 2021.

Tabel 1: Forskellige mål for formueforskelle opdelt på formuebegreber, 2021

Nettoformue

ekskl. pension mv.

Nettoformue

inkl. unoterede aktier mv.

Pct. af nettoformue

Top 10 pct.

Top 5 pct.

Top 1 pct.

69,1

51,6

49,2

34,9

16,2

58,1

45,7

27,8

Kilde: Økonomiministeriet (2024): Fordeling og incitamenter 2023

Side 5 | 8

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Notat om fordeling og incitamenter 2023

Det ses bl.a., at der er relativ stor forskel på opgørelsen af andelen af netto-

formuen, der ejes af hhv. top 1 og 10 pct. af befolkningen, alt efter om unote-

rede aktiver medtages. Det fremgår bl.a. af ovenstående tabel fra s. 87, der

viser, at andelen af nettoformuen, der ejes af top 10 pct. af befolkningen, var

49,2 pct. i 2021, når nettoformuen opgøres ekskl. unoterede aktier mv., mens

andelene udgjorde 58,1 pct. i 2021, når der i stedet tages udgangspunkt i

nettoformuen inkl. unoterede aktier mv.

Endvidere udgjorde ejerandelen blandt top 1 pct. 16,2 pct. i 2021, når netto-

formuen opgøres ekskl. unoterede aktier mv., mens andelene udgjorde 27,8

pct. i 2021, når der i stedet tages udgangspunkt i nettoformuen inkl. unote-

rede aktier mv.. Forskellene skyldes, at den unoterede aktieformue er relativ

ulige fordelt og derfor har stor betydning for den målte formueulighed.

Spørgsmålet skal særligt ses i lyset af, at regeringen kun angiver formuefor-

skelle ekskl. unoterede aktier i sammenfatningen, der viser mindre forskelle

end inkl. unoterede aktier i 2021. Dog viser eksempelvis figur B.3.4 på s. 89

personer i top 1 pct. opdelt på aldersgrupper i 2021 både inkl. og ekskl. uno-

terede aktier.

5. Har regeringen igangsat initiativer til forbedring af analyse-

grundlaget for unoterede aktier?

Regeringen bemærker, at værdien af unoterede aktier

er forholdsvis usikker

grundet usikkerhed om både værdisætningen og ejerskab af virksomheder, jf.

s. 86. I den forbindelse kan udvalget spørge ind til, om regeringen har igang-

sat konkrete initiativer til at forbedre analysegrundlaget for unoterede aktier.

6. Vil regeringen vurdere tendensen i udviklingen i formueforskel-

lene målt ved nettoformue inkl. unoterede aktier, når der nu er

tilgængeligt data for tre år?

Regeringen understreger, at der ikke kan udledes nogen tendenser i udviklin-

gen i formueforskellene målt ved nettoformue inkl. unoterede aktier mv., da

denne definition af nettoformuen kun er tilgængelig i to år, jf. s 88. I forlæn-

gelse heraf kan udvalget spørge ind til, om regeringen mener, at det nu er

muligt at vurdere tendensen i udviklingen i formueforskellene målt ved netto-

formue inkl. unoterede aktier, idet der nu foreligger data for 2022 og dermed

data for tre år i alt.

I figur B.3.2 på s. 88 fremgår det yderligere, at der er tegn på en stigning i an-

delen af den samlede nettoformue inkl. unoterede aktier ejet af top 1 pct. og

Unoterede aktier dækker over virksomhedsformuer, primært i anparts-, iværksætter- og aktie-

selskaber (AIA), som ikke er noteret på Børserne, jf. Danmarks Statistik (december 2022): For-

deling af unoterede aktier på personer

Side 6 | 8

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Notat om fordeling og incitamenter 2023

top 10 pct. over perioden 2020-2021 modsat opgørelsen i udviklingen i den

samlede nettoformue ekskl. unoterede aktier ejet af top 10 pct. over perioden

2014-2021. På baggrund af figuren og med forbehold for usikkerhederne

knyttet til den korte tidsperiode, kan udvalget spørge ind til regeringens hold-

ning til udviklingen i formueforskellene målt ved nettoformue inkl. unoterede

aktier mv.

7. Hvad er regeringens syn på stigningen i indkomstforskellene

målt ved gini-koefficienten?

Fra 2019 til 2021 steg indkomstforskellene målt ved gini-koefficienten med

ca. 0,39 pct.-point. Det største bidrag til stigningen i indkomstforskellene målt

ved gini-koefficienten fra 2019 til 2021 kommer fra aktieindkomsterne. Stig-

ningen i indkomstforskellene skal ses i lyset af, at indkomstforskellene målt

ved gini-koefficienten var på ca. 20 pct. i 1994. Siden 1994 er indkomstfor-

skellene steget med 8,9 pct.-point til 28,9 pct. i 2021.

8. Hvorfor har regeringen ikke analyseret udviklingen i ulighed

mellem landsdelene opgjort ud fra disponibel indkomst?

Vismændene finder, at der er tegn på stigende geografisk ulighed opgjort ud

fra indkomstforskelle i deres vurdering af

Dansk Økonomi, forår 2023.

vurderer, at der i perioden 2008-19 har der været en tendens til øget ulighed

mellem landsdelene opgjort ud fra disponibel indkomst, jf. s. 9. De finder dog

også, at der ikke er tegn på stigende geografisk ulighed i velfærd på bag-

grund af den anvendte velfærdsindikator i deres analyse. Regeringen vurde-

rer i publikationen ”Fordeling og Incitamenter 2023” primært ulighed i ind-

komst og ikke velfærd. Derfor kunne udvalget spørge, hvorfor man ikke vur-

derer udviklingen i indkomst- og formueforskelle på tværs af landsdele i publi-

kationen.

9. Hvad er regeringens syn på, at andelen af børn i lavindkomst-

gruppen er steget fra 1994 til 2021, på trods af et fald fra 2019 til

2021?

Fra 1994 til 2019 er andelen af børn i lavindkomstgruppen samlet set steget

fra 2,6 pct. i 1994 til 7,3 pct. i 2019, hvorefter andelen af børn i lavindkomst-

gruppen dog er faldet til 6,3 pct. i 2021.

Ligeledes er andelen af børn, der har været i lavindkomstgruppen i mindst tre

år i træk, og som ikke er i familie med en studerende, steget fra 0,6 pct. af

børn i 1995 til 1,2 pct. af børn i 2021. Regeringen bemærker, at stigningen i

antallet af børn i lavindkomstgruppen tre år i træk i høj grad er drevet af børn

med ikke vestlig oprindelse.

Senest er andelen af børn i lavindkomstgruppen i mindst tre år i træk imidler-

tid aftaget siden 2019 på tværs af herkomst. Især for børn med ikke-vestlig

Side 7 | 8

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 197: Notat om fordeling og incitamenter 2023

oprindelse er andelen i lavindkomstgruppen aftaget markant i 2020 og 2021,

vurderer regeringen.

10. Hvor stor er forskellen i indkomst og formue på tværs af køn?

Spørgsmålet skal ses i lyset af, at

en analyse fra AE-rådet fra september

2023

af bl.a. formueforskelle på tværs af køn viser, at kvinders formue konse-

kvent er mindre end mænds på tværs af næsten alle alderstrin. Den typiske

formue blandt mænd er omkring 25-30 procent større end kvindernes fra 25

år og op til 65 år.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 8 | 8