Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 180
Offentligt
2839360_0001.png
Fra:
Thomas Møller <[email protected]>
Sendt:
14. marts 2024 16:08
Til:
Christina Olumeko <[email protected]>; Hans Kristian Skibby <[email protected]>; Peter Kofod
<[email protected]>; Tina Cartey Hansen <[email protected]>; Pelle Dragsted <[email protected]>;
Steffen W. Frølund <[email protected]>; Mohammad Rona <[email protected]>; Samira Nawa
<[email protected]>; Anders Kronborg <[email protected]>; Sigurd Agersnap
<[email protected]>; Jan E. Jørgensen <[email protected]>
Emne:
Beskatning af udenlandsk pensionsopsparing
Kære skatteordførere,
Jeg har i dag sendt nedenstående mail til Skatteministeriet efter et forløb med SKAT, sammen med
min amerikanske kæreste (som har boet her i 6 år og pt ansøger til permanent opholdstilladelse).
Jeg rækker ud til jer, da jeg føler det er et område der burde belyses, da vi ikke føler det er en fair
tilgang til beskatning, og håber, at nogle af jer vil gribe området og undersøge om vi har rimelig
lovgivning på området. Vi vil selvfølgelig gerne uddybe de personlige forhold i spil, hvis det er
relevant.
Med venlig hilsen
Thomas Møller
Kære Skatteministerie,
Jeg har efter en længere proces med min amerikanske kæreste og SKAT et spørgsmål, som jeg
mener er relevant at bringe op, da vi som land ikke skaber rammer for udlændinge, der virker
retfærdige.
Udfordringen i mit spørgsmål bunder i en afgørelse omkring beskatning af pensionsopsparinger i
USA.
Her har der været et negativt afkast i rene US dollar (medtag her, at det ikke er midler hun har
adgang til at bruge). Da vi i Danmark har valgt at beskatte hende ud fra den danske krones kurs
(omregnet mod hendes værdi i start året og slut året), står hun med et positivt afkast set fra SKAT.
Hun bliver derfor ramt med en skatteregning, som reelt peger på et tab. Hvordan kan denne
metode være den rette, når hun ikke får udbetalt pengene i Danmark endnu og det reelt har været
et tab? Set fra vores side, ville det virke mere fair at beskatningen sker ud fra selve resultatet på
hendes pensionsordning omregnet til dansk kurs.
Med venlig hilsen
Thomas Møller