Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 171
Offentligt
2836384_0001.png
11. marts 2024
J.nr. 2024 - 1773
Til Folketinget
Sundhedsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 305 af 12. februar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Jeppe Bruus
/ Didde Riggelsen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 305 om, hvordan der ulovligt kan markedsføres og sælges nikotinprodukter i Danmark fra selskaber registreret i Polen og i De Forenede Arabiske Emirater uden at betale danske afgifter og moms
2836384_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan Mohammed Mateen og Marcus Tørnby ifølge DR-
programmet den 1. februar 2024:“Kontant: Afhængig af snus” ulovligt kan
markedsføre
og sælge nikotinprodukter i Danmark fra selskaber registreret i Polen og i De Forenede
Arabiske Emirater uden at betale danske afgifter og moms, og vil ministeren oplyse om
myndighederne har efterforsket og politianmeldt sagen?
Svar
Det følger af skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., at skattemyndighederne under
ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven skal iagttage ubetinget tavshed
over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk per-
sons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under va-
retagelsen af deres arbejde bliver bekendt med.
Oplysninger om, hvordan den konkrete sag kontrolleres, og hvorvidt den er efterforsket
og politianmeldt, er omfattet af den særlige tavshedspligt. I lyset af den særlige tavsheds-
pligt finder jeg det mest korrekt ikke at redegøre for de pågældende oplysninger.
Jeg kan dog henholde mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Skattestyrelsen om,
hvordan Skattestyrelsen generelt kontrollerer, at virksomheder, der sælger nikotinproduk-
ter i Danmark, betaler korrekte afgifter og moms:
”Skattestyrelsen
har haft et øget kontrolfokus på området, siden forbrugsafgiften på niko-
tinprodukter blev indført den 1. oktober 2022. Det skyldes bl.a. den store mængde niko-
tinprodukter, herunder nikotinposer og engangs-e-cigaretter med forskellige smage og høj
nikotinstyrke, der indføres fra udlandet via fx pakkeforsendelser.
Ved salg af nikotinprodukter fra webbutikker, uanset om den pågældende webbutik er
etableret i Danmark eller i et andet EU-land, skal varerne være forsynet med danske stem-
pelmærker, og der skal afregnes dansk moms af salget.
Som en del af Skattestyrelsens kontrolprojekt
”Illegal import af punktafgiftspligtige varer”
gennemføres der løbende kontroller af salg af nikotinprodukter i Danmark for at sikre, at
der bliver betalt den korrekte afgift af nikotinprodukter. Kontrollerne er rettet mod butik-
ker, webbutikker, grossister og importører, hvor Skattestyrelsen bl.a. foretager kontrol af
virksomhedernes registreringsforhold samt deres betaling af moms og afgifter. Kontrollen
af fx webbutikker omfatter både danske og udenlandske sælgere af nikotinprodukter, her-
under også nikotinposer, når salget sker til danske forbrugere.
Skattestyrelsen har i danske distributionscentre gennemført en række kontroller af pakker
under transport. I kontrollerne gennemgås og tilbageholdes pakker med afgiftspligtige va-
rer, hvis nikotinprodukterne ikke er forsynet med danske stempelmærker. Bl.a. kan der
henvises til Skattestyrelsens pressemeddelelse fra februar 2024,
”Skattestyrelsen
beslag-
lægger over 4.500 pakker med nikotinprodukter til danske forbrugere”. Skattestyrelsen
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 305 om, hvordan der ulovligt kan markedsføres og sælges nikotinprodukter i Danmark fra selskaber registreret i Polen og i De Forenede Arabiske Emirater uden at betale danske afgifter og moms
2836384_0003.png
kontrollerer både pakker, som sendes nationalt, og pakker som leveres fra en sælgervirk-
somhed i et andet EU-land.
Afgiftskravet i de tilbageholdte pakkeforsendelser rettes mod sælger eller køber afhængigt
af flere faktorer såsom antallet af nikotinprodukter i pakken, hyppigheden af forsendelser,
hvem der står for forsendelsen, handelsbetingelser mv.
Skattestyrelsen kontrollerer desuden lagre i Danmark, hvor der opbevares afgiftspligtige
varer. Her kontrollerer Skattestyrelsen bl.a., at der betales korrekt afgift og moms af de
varer, som er solgt.
Skattestyrelsen samarbejder med en række myndigheder nationalt og internationalt for at
stoppe den illegale indførsel og handel med nikotinprodukter.”
Side 3 af 3