Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 168
Offentligt
2834365_0001.png
Spilreklamenævnet opretter nyt sekretariat hos Dansk Erhverv
Med virkning fra 1. januar 2024 har Dansk Erhverv overtaget sekretariats-
betjeningen af Spilreklamenævnet. Sekretariatet har hidtil været hos HORESTA.
Nævnet blev etableret i 2021, og opgaven bliver at konsolidere Spilreklamenævnet,
herunder ikke mindst at udbrede kendskabet til nævnet og dets virksomhed.
Spilreklamenævnet skal være med til at sikre, at markedsføring af spil i Danmark sker med
omtanke og på en ansvarlig måde samt sikre muligheden for hurtig klagebehandling og
offentlighed om sagerne.
”Hidtil har der
været ganske få klager til nævnet. Derfor er en væsentlig del af planen med skiftet til
Dansk Erhverv, at der skal gennemføres digitale kampagner, og at arbejdet for at øge nævnets
synlighed generelt opprioriteres. De første brede kampagner gennemføres i 2024 ,” siger Morten
Rønde, adm. direktør i Spillebranchen.
Nævnets formål er at træffe afgørelser i sager, hvor der klages over markedsføring af spil, og udtale
kritik i sager, hvor spiludbydere markedsfører sig i strid med spilleindustriens vedtagne
Adfærdskodeks. Nævnet ledes af en uafhængig formand, som er dommer, samt repræsentanter for
spilleindustrien og for spilbrugernes interesser. 
Nævnet er etableret og finansieret af Elite Gaming A/S, Dansk Automat Brancheforening, Dansk
Kasinoforening, Danske Lotteri Spil A/S, Danske Spil A/S, Det Danske Klasselotteri A/S,
Landbrugslotteriet, Royal Casino, Varelotteriet, Spillebranchen, CEGO A/S og Danske Licens Spil
A/S.
Kontakt:
Lars Ramme Nielsen, branchedirektør, Dansk Erhverv
[email protected],
tlf.: +45 3374 6087
Morten Rønde, adm. direktør, SPILLEBRANCHEN
[email protected]
, tlf.: +45 2088 7210