SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Notits om den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for en grøn skattereform

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 164
Offentligt

Notits om den endelige afrapportering fra ekspertgruppen

for en grøn skattereform

Det Internationale Sekretariat

Sammenfatning

Ekspertgruppen for en grøn skattereform belyser i deres endelige rapport,

der blev offentliggjort d. 21. februar 2024, se

her,

en række modeller for en

mere ensartet regulering af de udledninger af drivhusgasser, som ikke blev

behandlet i ekspertgruppens første delrapport. Rapporten har særlig fokus på

land- og skovbrugets ikke-energirelaterede udledninger, der ved uændret kli-

mapolitik ventes at stå for ca. 46 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudled-

ninger i 2030.

27. februar 2024

Ekspertgruppen præsenter deres endelige afrapportering for Skatteudvalget

d. 27 februar, hvor Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget samt Miljø- og Fø-

deudvalget også er inviteret. Dette notat er udarbejdet til brug for mødet.

Ekspertgruppen skriver, at der ved udarbejdelsen af en afgiftsmodel uundgå-

eligt må foretages en politisk afvejning mellem de forskellige guidende prin-

cipper i Klimaloven herunder omkostningseffektivtiet og hensynet til minime-

ring af erhvervsforskydninger. Ekspertgruppen fremlægger i alt fem afgifts-

modeller, der vægter disse principper forskelligt. Ekspertgruppens forslag til

model 1 lægger mest vægt på samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet,

men indebærer en væsentlig nedgang i landbrugsproduktionen, særligt inden

for kvægdrift. Model 2a og 2b lægger vægt på at erstatte CO

e-reduktioner

opnået via produktionsnedgang med reduktioner fra tiltag af mere teknologisk

karakter, som reducerer nedgangen i landbrugsproduktionen men er sam-

fundsøkonomisk mere omkostningstunge. Model 3a og 3b lægger i endnu

højere grad vægt på at mindske produktionsnedgangen via yderligere tekni-

ske effekter, men indebærer en endnu højere samfundsøkonomisk omkost-

ning samt en væsentlig årlig belastning af statens finanser og større usikker-

hed om de opnåelige tekniske reduktioner.

Alle modeller er udformet, så de med indfasning fra 2027 og i kombination

med initiativer uden for ekspertgruppens arbejde skønnes at opfylde klimalo-

vens 70 procentmål og Danmarks klimaforpligtelser i byrdefordelingsaftalen

mellem EU's medlemslande. Heri er indregnet, at det nye kort over kulstof-

rige landbrugsjorde har reduceret mankoen med 2 mio. ton CO2e i 2030.

Birgitte Lange

Økonomisk konsulent

[email protected]

+45 3373 3335

Kathrine Lange

Økonomisk Chefkonsulent

[email protected]

+ 45 3373 3323

Rapporten fremlægger ikke forslag til yderligere regulering af vejtransporten, da ekspertgrup-

pen lægger til grund, at regeringens forslag om at hæve dieselafgiften bliver gennemført, hvor-

med der – givet implementeringen af en drivhusgasafgift på landbruget – ikke vil være behov

for yderligere reduktioner fra transportsektoren.

Side 1 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Notits om den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for en grøn skattereform

Alle modeller indebærer, at den reale indkomst i hele økonomien reduceres,

idet faldet dog er begrænset. Ingen af ekspertgruppens modeller påvirker ind-

komstfordelingen målt ved ginikoefficienten.

Nedenfor følger indledningsvist en kort og mere konkret beskrivelse af ek-

spertgruppens forslag til afgiftsmodeller. Dernæst følger motivationen af i alt

22 vinkler til spørgsmål til brug for mødet. Spørgsmålene og sidetallet for mo-

tivationen fremgår nedenfor.

Vinkel 1: Bør der opstilles selektive reduktionsmål for land- og skovbrugssek-

toren?............................................................................................................s.5

Vinkel 2: Hvorfor fremlægger I ikke en model, hvor skatter og afgifter ikke sti-

ger samlet set, når det ellers er en del af opdraget?....................................s.6

Vinkel 3: Hvilke virkemidler skal tages i brug, hvis model 3 med satsningen

på pyrolyse ikke sikrer opfyldelse af 70 procentmålsætningen?..................s.6

Vinkel 4: Opfylder samtlige modeller LULUCF-forordningen?......................s.7

Vinkel 5: Skal der alene gives nedslag for virkemidler, som indgår i den natio-

nale emissionsopgørelse?............................................................................s.7

Vinkel 6: Hvor mange ton kvælstof reducerer modellerne?..........................s.7

Vinkel 7: Undervurderes fordelen ved økologisk produktion, når gevinsten

ved øget biodiversitet og dyrevelfærd ikke prissættes?................................s.8

Vinkel 8: Hvorfor afrapporterer I ikke de samlede samfundsøkonomiske om-

kostninger?....................................................................................................s.8

Vinkel 9: Hvorfor indregner I ikke effekten af bytteforholdsgevinster i skygge-

priserne?.......................................................................................................s.8

Vinkel 10: Bliver kapitaltabet mindre, hvis I regner med kortsigtede priselasti-

citeter………………………………………………………………………………s.9

Vinkel 11: Burde tilskuddet til skovrejsning ikke være større i model 1?......s.9

Vinkel 12: Hvorfor foreslår I ikke en kompensationsordning, som den de øko-

nomiske vismænd foreslår?........................................................................s.10

Vinkel 13: Er en forbrugsafgift heller ikke optimal i forhold til en reduktion af

Danmarks globale klimaaftryk?...................................................................s.10

Vinkel 14: Har I undersøgt effekten af at regulere importen af produkter som

soja og palmeolie?......................................................................................s.11

Vinkel 15: Hvorledes begrunder I en afgift på landbruget, der svarer til ni-

veauet for industriens mineralogiske processer?....................................... s.11

Vinkel 16: Hvorfor ikke lækagedifferentiere bundfradraget?.......................s.12

Vinkel 17. Hvordan kan I forudsætte, at en afgift indføres 1. januar 2027, når

minimumsskønne for den nødvendige implementeringstid er højere end de 2

�½ år fra afslutning af den grønne trepart til indførslen af afgiften?.............s.12

Vinkel 18: Hvornår forudsætter I, at der senest indgås en politisk aftale?..s.13

Vinkel 19: Hvad er den geografiske fordeling af beskæftigelseseffekterne af

modellerne?................................................................................................s.13

Side 2 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Notits om den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for en grøn skattereform

Vinkel 20: I hvor høj grad undervurderes de regionale BVT-fald, når I ikke in-

kluderer følgeindustrien?.............................................................................s.13

Vinkel 21: Hvad er konkursrisikoen ved de fremlagte modeller, når der tages

højde for adfærd herunder muligheden for at overvælte omkostningerne på

forbrugerne?................................................................................................s.13

Vinkel 22: Er det ikke urealistisk, at prisen på danske landbrugsvarer kan

sættes højere – korn er vel korn?...............................................................s.14

En kort beskrivelse af ekspertgruppens forslag

Ekspertgruppen har overordnet valgt at tage udgangspunkt i den del af deres

kommissorie, der fastslår, at incitamentet til drivhusgasreduktion så vidt mu-

ligt skal være det samme på tværs af hele økonomien. Modellerne for afgiften

på udledningerne fra landbruget benytter således afgiftssatser svarende til

dem, som blev besluttet i forbindelse med ”Aftale om grøn skattereform for in-

dustri mv”, dvs. hhv. 750, 375 og 125 kr. pr. ton CO

e i 2030. Dvs. hhv. sat-

sene for den såkaldte ikke-kvotesektor, kvotesektoren samt industriens mine-

ralogiske processer. For et overblik over de centrale konsekvenser af de for-

skellige modeller henvises til tabel 1 side 10 samt tabel 2.15 side 59 i rappor-

ten.

Ekspertgruppens forslag til afgiftsmodeller omfatter tre hovedgrupper af ud-

ledninger, der omfatter i alt 85 pct. af land- og skovbrugets ikke-energirelate-

rede udledninger.

Nedenfor skitseres afgiftsmodellerne for de tre hovedgrup-

per.

Første hovedgruppe: En afgift på udledninger fra husdyr

Ekspertgruppens forslag afgiftsbelægger udledningerne fra husdyr. Der tages

hensyn til, at udledningerne fra forskellige typer af husdyr (eks. køer og grise)

er forskellige og bl.a. afhænger af staldtypen og af, hvordan gødning og gylle

i stald og på lager håndteres.

Endvidere gives der et nedslag i den bereg-

nede udledning, når en bedrift iværksætter tiltag til reduktion af udlednin-

gerne fra dyr og gyllebeholdere mv. med godkendte virkemidler, som indgår i

den nationale emissionsopgørelse.

Selve afgiftssatsen varierer på tværs af de tre modeller. I model 1 fastsættes

afgiften til 750 kr. pr. ton. I model 2 fastholdes den nominelle sats for husdyr-

afgiften på 750 kr. pr. ton CO

e, men der gives et bundfradrag på 50 pct. af

den gennemsnitlige umiddelbare afgiftsbetalingen pr. dyr, hvorved den effek-

tive gennemsnitlige afgiftssats sænkes til 375 kr. pr. ton CO

Se side 8 samt kapitel 3 for en beskrivelse af de udledninger, der med ekspertgruppens forslag

ikke vil være omfattet af en regulering.

Ekspertgruppen skriver, at der er i alt over 100 variationer i emissionsopgørelsen for udlednin-

ger fra staldtyper for kvæg og grise fordelt på forskellige dyretyper.

Side 3 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Notits om den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for en grøn skattereform

Bemærk, at bedriften i model 2 skal betale 750 kr. pr. ton CO

e for den sidste

enhed drivhusgas (dvs. på marginalen). Dermed bevares en høj tilskyndelse

til at anvende tekniske omstillingselementer, så som eksempelvis fodertilsæt-

ningsstoffer og teltoverdækning af gyllelagre, mens de samlede udgifter til af-

giften reduceres, hvormed tilskyndelsen til strukturel omstilling, dvs. til at om-

lægge produktionen eller til at producere mindre reduceres.

I model 3 er den nominelle sats for husdyrafgiften og dermed incitamentet til

at sænke udledningen pr. dyr 250 kr. pr. ton CO

e, men bundfradraget på 50

pct. sænker den gennemsnitlige effektive afgiftssats til 125 kr. pr. ton CO

Dermed er afgiften ikke stor nok til at sikre en tilskyndelse til fodertilsætnings-

stoffer og teltoverdækning af gyllelagre, hvorfor der i stedet indføres et egent-

ligt lovfæstet krav om at implementere disse tiltag i model 3.

Anden hovedgruppe: Udledninger fra udbragt gødning og kalk

Alle reguleringsmodeller indebærer en afgift på udbragt landbrugskalk svarende

750 kr. pr. ton CO

Tilsvarende indebærer alle afgiftsmodeller, at gødning udbragt på mark på-

lægges en afgift på 750 kr. pr. ton CO

e. Dette sker for at fastholde en høj til-

skyndelse til at sænke gødningstildelingen (på marginalen). Virkningen af

gødningsafgiften afbødes imidlertid i model 2 og 3 enten via a) et bundfra-

drag eller b) ved at indbygge afgiften i EU’s landbrugsstøtte:

I model 2a) og model 3a) indgår således en afgift på gødning på 750 kr. pr.

ton CO

e med et bundfradrag pr. hektar landbrugsjord på 200 kr., som svarer

til 50 pct. af den gennemsnitlige umiddelbare afgiftsbetaling for gødning pr.

hektar.

I model 2b) og 3b) omlægges den direkte landbrugsstøtte til tilskud til reduce-

ret gødningsanvendelse på 750 kr. pr. ton CO

e. Således gives et

tilskud til

reduceret gødningsforbrug på 750 kr. pr. ton CO

e, hvis landbrugeren reducerer

gødningstildelingen ned under den gældende gødningsnorm i kvælstofregulerin-

gen.

Tilskuddet finansieres ved en reduktion af hektarstøtten for alle landbru-

gere, uanset om de nedbringer gødningstildelingen eller ej.

Tredje hovedgruppe: Udledninger fra kulstofrig landbrugsjord

Ekspertgruppen foreslår at afgiftsbelægge udledninger fra kulstofrige landbrugs-

jorde, hvilket imidlertid kræver, at der udarbejdes et selvstændigt regulerings-

grundlag. Ekspertgruppen skriver således, at der ikke i dag eksisterer data og re-

gistre, der indeholder en bedriftsnær opgørelse af antal kulstofrige landbrugs-

jorde, jf. afsnit 3.1 i rapporten.

Side 4 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Notits om den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for en grøn skattereform

Alle ekspertgruppens modeller indebærer en afgift på 10 kr. pr. ton CO

e fra

2030 på udledninger fra kulstofrige landbrugsjorde. Ekspertgruppen foreslår,

at afgiften eventuelt forøges ved et genbesøg i 2027, såfremt udtagningsha-

stigheden ikke kommer til at svare til de i rapporten forudsatte.

Afgiften kombineres med et tilskud til omkostninger til vådlægning af kulstof-

rige landbrugsjord. Tilskuddets størrelse varierer på tværs af de forskellige

modeller. Det sker af hensyn til EU’s statsstøtteregler.

Øvrige tiltag

Ekspertgruppens modellerne inkluderer en række andre tiltag, herunder:

Tilskud til skovrejsning:

Ekspertgruppen har valgt at lade et tilskud på 92.000

kr. pr. hektar til skovrejsning (en negativ afgift på 460 kr. pr. ton CO

e) indgå i

alle modellerne. Initiativet skønnes at etablere 250.000 hektar ny skov og

ventes at bidrage med reduktioner på 0,1 mio. ton CO

i 2030, stigende til 2,1

mio. ton CO

i 2045.

Harmonisering af afgift på drivhusgasudledning fra brug af F-gasser

på 750

kr. pr. ton CO

e svarende til afgiftssatsen for virksomheder uden for kvote-

sektoren indgår ligeledes i alle modeller.

I model 2 og model 3 indgår et tilskud til biokul frembragt ved pyrolyse:

I mo-

del 2 og 3 indgår en statslig støttepulje hvert år frem til 2030 for at under-

støtte udbredelse af brugen af biokul frembragt ved pyrolyse. Biokul lagret i

landbrugsjord er en måde, hvorpå landbruget kan opnå negative udledninger,

som kan kompensere for de uundgåelige positive udledninger fra andre land-

brugskilder.

Kvoteannullering og LULUCF-kreditter:

Ekspertgruppen forudsætter endvi-

dere, at Danmark anvender 1) annullering af ETS-kvoter og 2) bruger LU-

LUCF-kreditter i forbindelse med opnåelsen af EU’s byrdefordelingsaftale

samt LULUCF-forordningen.

Nedenfor følger 22 vinkler til forslag til spørgsmål til ekspertudvalget.

Vinkel 1.

Bør der opstilles selektive reduktionsmål for land- og

skovbrugssektoren?

Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har i en pressemeddelelse fra d.

21 februar 2024 (med tilfredshed) noteret sig, ”at

Svarer-gruppen lægger de

planøkonomiske mængdemæssige reduktionskrav i landbrugsaftalen i gra-

ven”.

Side 5 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Notits om den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for en grøn skattereform

Ekspertudvalget synes således i højere grad at vægte, at den afgift, som

landbruget drivhusgasudledninger påføres, kommer til at svare til afgiften i

andre dele af økonomien, fremfor at afgiften indfrier bestemte reduktionsmål.

Det fremgår blandt andet side 68 i rapporten, hvor der står: ”

Ved justeringer i

klimaregulering kan et overordnet princip være, at usikkerhed om rammevilkår

minimeres. Det indebærer, at særligt afgiftssatser ikke bør justeres for ofte, da

det vil skabe usikkerhed om langsigtede investeringsbeslutninger mv. Endvidere

bør principperne for ensretning af afgifter på tværs af økonomien ikke fraviges

ved ændrede mankoskøn – dvs. at de generelle afgiftsniveauer (inkl. hensynsta-

gen til lækage mv.) skal genbesøges fremfor genbesøg af afgiften i enkelte sek-

torer og brancher.”

Udvalget kunne spørge til ekspertgruppens holdning til det bindende redukti-

onsmål for land- og skovbrugssektoren, herunder målet om reduktioner på

55-65 pct. i 2030 i landbrugsaftalen fra oktober 2021.

Vinkel 2.

Hvorfor fremlægger I ikke en model, hvor skatter og

afgifter ikke stiger samlet set, når det ellers er en del

af opdraget?

I ekspertgruppens kommissorium står der blandt andet: ”

Ekspertgruppen

skal sigte mod scenarier, der samlet set er provenuneutrale og understøtter

BNP og arbejdsudbud på en socialt balanceret måde. Forslagene behøver

dog ikke at være provenuneutrale år-for-år. Ekspertgruppen skal desuden in-

kludere et forslag, hvor skatter og afgifter samlet set ikke stiger”.

Ingen af fremlagte modeller tilfredsstiller imidlertid kravet om, at skatter og af-

gifter samlet set ikke må stige. Således er det tilskuddet til skovrejsning, ud-

tagning af kulstofrige lavbundsjorde samt pyrolyse, der medfører, at prove-

nuet efter adfærd og tilskud er negativt i model 2a, 2b, 3a samt 3b, jf. tabel

2.15 side 59.

Vinkel 3.

Hvilke konkrete virkemidler skal tages i brug, hvis

model 3 med satsningen på pyrolyse ikke sikrer

opfyldelse af 70 procentmålsætningen?

I model 2 og 3 indgår en statslig støttepulje hvert år frem til 2030 for at under-

støtte udbredelse af brugen af biokul frembragt ved pyrolyse. Støttepuljens

formål er at fremme videreudvikling og billiggørelse af pyrolyseteknologien.

I model 3 bidrager biokul fremstillet ved pyrolyse med CO

e-reduktioner på

0,8 mio. ton CO

e i 2030. Ekspertgruppen vurderer på s. 9, at det er usikkert,

om en sådan opskalering af pyrolysekapaciteten kan nås inden 2030. De for-

slår derfor, at udviklingen på området må overvåges løbende for at vurdere,

Side 6 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Notits om den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for en grøn skattereform

om der i model 3 vil være behov for supplerende virkemidler for at sikre opfyl-

delse af 70-procentmålet. Derudover nævner de, at miljøgodkendelse af lag-

ring af biokul i landbrugsjorden udestår, hvilket ligeledes bidrager til usikker-

hed omkring opfyldelse af 70-procentmålet, specielt i model 3.

Vinkel 4.

Opfylder samtlige modeller LULUCF-forordningen?

Af tabel 6.2 side 133 i rapporten fremgår det, at model 3a) ikke opfylder LU-

LUCF kravet fra 2026-29. Opfylder den samlede model 3a) kravet og hvad

med model 2b) og 3b)?

Vinkel 5.

Skal der alene gives nedslag for virkemidler, som

indgår i den nationale emissionsopgørelse

Økologisk Landsforening, vismændene, CONCITO og Klimarådet har den

holdning, at veldokumenterede tiltag, der først forventes godkendt af FN på

sigt, også skal kunne fradrages i afgiftsgrundlaget på kort sigt, se

”En driv-

husgasafgift på udledningerne fra landbruget”

et notat af de økonomiske kon-

sulenter i Folketinget.

Udvalget kunne spørge, hvorledes ekspertgruppen stiller sig til spørgsmålet

om, hvorvidt der skal gives nedslag for tiltag, der først på sigt ventes at blive

godkendt af FN (IPCC) og således også først på sigt vil påvirke de nationale

regnskabsmæssige udledninger.

Vinkel 6.

Hvor mange ton kvælstof reducerer modellerne?

Den samfundsøkonomiske værdi af reduceret kvælstofudledning som følge

af modellerne fremgår på s. 55. Umiddelbart fremgår det imidlertid ikke, hvor

mange ton kvælstof modellerne reducerer, og dermed heller ikke, i hvor høj

grad modellerne bidrager til at reducere indsatsbehovet identificeret til at ind-

fri vandrammedirektivet.

Bemærk i den forbindelse, at ekspertgruppens fastslår, at det ikke er reali-

stisk, at afgiften kan komme til at virke før 2027. Det betyder, at den heller

ikke vil bidrage til indfrielse af Vandrammedirektivet i 2027, men at afgiften

imidlertid kan give mulighed for efterfølgende at lempe den kvælstofregule-

ring, der på det tidspunkt er implementeret for at indfri målsætningen i Vand-

rammedirektivet, jf. side 197.

Side 7 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Notits om den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for en grøn skattereform

Vinkel 7.

Undervurderes fordelen ved økologisk produktion,

når gevinsten ved øget biodiversitet og dyrevelfærd

ikke prissættes?

I beregningerne inkluderer ekspertgruppen effekten af sundhedsgevinsten

ved mindre ammoniakfordampning, den rekreative værdi af øgede skovarea-

ler, samt den reduktion af omkostningen ved at opfylde EU's krav til vandmil-

jøkvaliteten, der følger af lavere kvælstofudvaskning.

Ekspertgruppen inkluderer imidlertid ikke effekter på at øge mangfoldigheden

af plante- og dyrearter i deres modelberegninger. Det skyldes, at gevinsten

herved i følge ekspertgruppen er vanskelig at opgøre. Ekspertgruppen be-

mærker, at det leder til en undervurdering af miljøgevinsterne ved klimaregu-

lering af landbruget, jf. s. 8. Hertil kommer at dyrevelfærd heller ikke værdian-

sættes i rapporten.

Økologisk Landsforening ønsker at integrere andre hensyn end opnåelse af

de danske klimamål i afgiften, herunder eksempelvis netop hensynet til natur

og miljø samt dyrevelfærd, jf. de økonomiske konsulenters notat om sam-

menligning af en drivhusgasafgift af 5. februar 2023. Udvalget kunne spørge

ekspertgruppen om det forhold, at biodiversitet og dyrevelfærd ikke inklude-

res i beregningerne medfører, at fordelen ved økologisk landbrugsproduktion

undervurderes?

Vinkel 8.

Hvorfor afrapporterer I ikke de samlede

samfundsøkonomiske omkostninger?

Den samlede samfundsøkonomiske omkostning angiver værdien af det velfærd-

stab, samfundet som helhed oplever som følge af øget beskatning og tilskud,

mens den såkaldte skyggepris opgør den samfundsøkonomiske omkostning pr.

reduceret ton CO

Ekspertgruppen har valgt alene at afrapportere skyggepriserne og således ikke

de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved de forskellige modeller. Det

skyldes i følge en note til tabel 2.15, at modellerne ikke medfører samme CO

reduktioner, hvorfor skyggepriser vurderes at være mere sammenlignelige for

modellernes omkostninger end de samlede samfundsøkonomiske omkostninger.

Udvalget kunne imidlertid spørge ind til dette.

Vinkel 9.

Hvorfor indregner I ikke effekten af

bytteforholdsgevinster i skyggepriserne?

Ekspertgruppens beregninger af konsekvenserne af de forskellige afgiftsmo-

deller er foretaget i en ny model, dvs. GrønREFORM, som er udviklet til for-

målet.

Side 8 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Notits om den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for en grøn skattereform

I GrønREFORM forudsættes det via størrelsen af de såkaldte eksportelastici-

teter, at den samlede umiddelbare belastning af landbrugserhvervet vil blive

overvæltet på de danske og udenlandske husholdninger i form af stigende

priser. Ud af den samlede umiddelbare belastning af erhvervet i model 1 på

5,9 mia. kr. skønnes i gennemsnit således 56 pct. at blive overvæltet i højere

forbrugerpriser, hvilket mindsker landbrugets tab.

Hvis afgifter leder til, at udlandet kommer til at give en højere pris for danske

varer, kan det potentielt reducere de samfundsøkonomiske omkostninger.

Ekspertgruppens beregninger af samfundsøkonomi og skyggepriser medta-

ger imidlertid ikke bytteforholdsforbedringer.

Udvalget kunne spørge, om

ikke det er korrekt, at skyggepriserne på eksempelvis 150 kr. pr. ton CO

e i

model 1 vil blive endnu lavere, såfremt bytteforholdsgevinsten medregnes?

Vinkel 10.

Bliver kapitaltabet mindre, hvis I regner med

kortsigtede priselasticiteter?

De priselasticiteter, som ekspertgruppen anvender, svarer til langsigtselasticite-

ter, der typisk er højere end kortsigtselasticiteter. Det fremgår på side 62 i rappor-

ten. Udvalget kunne spørge ekspertgruppen, om dette trækker i retning af, at pro-

duktions- og kapitaltabet på kort sigt – eksempelvis faldet i jordpriser – overvur-

deres?

Vinkel 11.

Burde tilskuddet til skovrejsning ikke være større i

model 1?

I alle tre modeller indgår samme tilskudsmodel til skovrejsning. Ekspertgrup-

pen skriver, at skovrejsning er et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt kli-

matiltag, der særligt bidrager til CO

-reduktioner på længere sigt. Samtidig

trækker tilskud til skovrejsning isoleret set i retning af stigende jordpriser,

hvormed tiltaget også fungerer som en form for kompensation af de nuvæ-

rende bedrifter for faldende jordpriser. Ekspertgruppen skriver dog, at effek-

ten på jordpriserne vil afhænge af de konkrete lokale muligheder for skovrejs-

ning.

I alle modeller gives et tilskud på ca. 92.000 kr. pr. hektar til skovrejsning. Det

svarer til en omkostning på ca. 470 kr. pr. ton optaget CO

med en samfundsøko-

nomisk skyggepris på ca. -400 kr. pr. ton, hvor der er taget højde for positive

sideeffekter i form af mindre kvælstofudledning til vandmiljøet samt rekreativ

værdi. En negativ skyggepris betyder, at samfundet som helhed vinder ved tilta-

get – også selvom effekten på drivhusgasserne ikke med regnes.

Jf. eksempelvis noterne til tabel 2.15 side 59 i rapporten.

Side 9 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Notits om den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for en grøn skattereform

Det fremgår ikke klart af rapporten, hvor stort tilskuddet til skovrejsning pr. redu-

ceret ton CO

e bliver. Men umiddelbart indebærer en omkostningseffektiv model,

at tilskuddet skal svare til afgiften, som jo udgør hele 750 kr. pr. ton i model 1.

Udvalget kunne på den baggrund spørge ekspertgruppen, om ikke tilskuddet til

skovrejsning burde være større i model 1?

Vinkel 12.

Hvorfor foreslår I ikke en kompensationsordning,

som den de økonomiske vismænd foreslår?

Model 1 indebærer et nettomerprovenu efter adfærd og tilskud på 1,150 mia.

kr., mens model 3b medfører et finansieringsbehov på 2,125 mia. kr. Til gen-

gæld rammes bedrifterne så hårdere i model 1, hvilket afspejles ved et skøn-

net jordprisfald på 8,8 pct. mod en stigning på 6 pct. i model 3 b). Tilsvarende

stiger konkursrisikoen også i model 1.

De Økonomiske Råd peger i deres seneste rapport på, at såfremt der er et

politisk ønske om, at de enkelte landmænd skal kompenseres for det tab,

som afgiften afstedkommer, så kan det overvejes at udarbejde en kompensa-

tion til bedrifterne, der afhænger af den enkelte landmands kapitaltab eller af

historiske udledninger, og som den enkelte landmand dermed ikke kan på-

virke, jf. de økonomiske konsulenters notat om sammenligning af en drivhus-

gasafgift af 5. februar 2023.

Udvalget kunne spørge, hvorfor ekspertgruppen ikke har udarbejdet et for-

slag til en sådan kompensationsordning. Det skal i den forbindelse nævnes,

at ekspertgruppen peger på, at der eventuelt kunne etableres en frivillig støt-

teordning med henblik på hel eller delvis kapacitetsnedlæggelse af husdyr-

produktionen, se side 71.

Vinkel 13.

Er en forbrugsafgift heller ikke optimal i forhold til en

reduktion af Danmarks globale klimaaftryk?

I lighed med blandt andet CEPOS og vismændene fraråder ekspertgruppen

indførelsen af forbrugsafgifter for at opnå Danmarks klimaforpligtelser om ud-

ledninger fra dansk grund. Det skyldes, at forbrugsafgifterne kun vil have be-

skedne effekter på målopfyldelsen, fordi størstedelen af dansk landbrugspro-

duktion bliver eksporteret og dermed vil være friholdt af en forbrugsafgift.

Som noget nyt synes ekspertgruppen imidlertid også at argumentere for, at

en forbrugsafgift også er et ineffektivt instrument til at reducere dansk efter-

spørgsels globale klimaaftryk – særligt hvis provenuet fra forbrugsafgiften går

tilbage til danskerne. Således skriver ekspertgruppen på side 111: ”

Hvis pro-

venuet fra en forbrugsafgift på særligt klimabelastende fødevarer tilbageføres til

forbrugerne, vil den lavere import af disse varer dog blive modsvaret af øget im-

Side 10 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Notits om den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for en grøn skattereform

port af andre forbrugsvarer, der også giver anledning til CO

e-udledninger i ud-

landet, hvorved den samlede effekt på de udenlandske udledninger bliver meget

begrænset”. Udvalget kunne spørge ind til dette.

Vinkel 14.

Har I undersøgt effekten af at regulere importen af

produkter som soja og palmeolie?

En stor del af det danske foderforbrug importeres. Ekspertgruppen fremhæver et

studie fra Københavns Universitet, der vurderer, at Danmark har en selvforsyning

af protein til foder på 69 pct., hvor resten importeres, jf. s. 202. Udledninger som

følge af den danske forderimport tæller ikke med i Danmarks Emissionsopgø-

relse og dermed heller ikke i 70 procentmålsætningen.

Klimarådet vurderer, at en drivhusgasafgift vil give tilskyndelse til import af f.eks.

soja til dyrefoder frem for at producere foderet i Danmark, da en afgift på udled-

ningerne fra det danske landbrug ikke vil ramme den foder, der importeres, men

til gengæld vil gøre det dyrere at dyrke foder i Danmark. Klimarådet bemærker li-

geledes, at afgiften kan give incitament til at øge fedtindholdet i foderet for på den

måde at mindske udledningerne fra dyrenes fordøjelse. Det kan f.eks. ske ved at

tilsætte palmeolie, som importeres fra udlandet.

Klimarådet skriver på den baggrund, at det kan være hensigtsmæssigt at

supplere en afgift på danske udledninger fra landbrugsproduktionen med en

regulering af importen af produkter som soja og palmeolie.

Udvalget kunne spørge, om ekspertgruppen har undersøgt konsekvenserne af at

supplere en afgift på danske udledninger fra landbrugsproduktionen med en

regulering af importen af produkter som soja og palmeolie? I den forbindelse

skal det dog nævnes, at ekspertgruppen

vurderer, at model 1 vil lede til, at fo-

derimporten falder med 14 pct., jf. s. 204.

Vinkel 15.

Hvorledes begrunder I en afgift på landbruget, der

svarer til niveauet for industriens mineralogiske

processer?

Den såkaldte lækagerate udtrykker, hvor stor en andel af de drivhusgasser,

som udledningerne reduceres med indenlandsk, der erstattes af øgede ud-

ledninger i udlandet. Hvis lækageraten eksempelvis er på 20,5 pct., som den

Klimarådet (2023): Statusrapport 2023, jf. s 165.

Klimarådet (2023): »Statusrapport

2023«,

side 165.

I den forbindelse må der forventes, at noget udenlandsk foderproduktion ikke længere ekspor-

teres til Danmark, men i stedet frigøres til anden anvendelse, vurderer ekspertgruppen.

Side 11 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Notits om den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for en grøn skattereform

i følge tabel 7.16 er i model 1, vil 20,5 pct. af den indenlandske reduktion af

drivhusgasser blive modsvaret af øgede udledninger i udlandet.

Den internationale regulering er væsentlig for omfanget af lækage. Således

skriver vismændene i deres seneste miljøøkonomiske rapport fra 2023, at

landbruget efter 2030 formodentlig vil være den eneste sektor, hvor der ikke

vil være tæt på 100 pct. kulstoflækage. Det hænger sammen med, at andre

sektorer vil være omfattet af et kvotesystem. For sektorer omfattet af kvoter

vil en reduktion i udledningerne fra Danmark på sigt sætte sig i kvoteprisen

og dermed lede til et øget forbrug af kvoter i udlandet.

Udvalget kunne på denne baggrund spørge ekspertgruppen, hvorfor den har

valgt at fremlægge en model 3, hvor landbrugets udledninger afgiftspålæg-

ges på linje med

niveauet fra industriens mineralogiske processer, når lækagen

fra landbruget, der jo ikke er kvoteomfattet, må forventes at være lavere?

Vinkel 16.

Hvorfor ikke lækagedifferentiere bundfradraget?

Model 2a og 3a indebærer, at der gives et bundfradrag i drivhusgasafgiften

svarende til 50 pct. af den gennemsnitlige umiddelbare afgiftsbetaling pr.

hektar eller pr. husdyr.

På side 43 i rapporten fremgår det (implicit), at fradraget på 50 pct. er fastlagt

ud fra hensynet til EU's’ statsstøtte regler.

Det skal ses i lyset af, at bundfradra-

gene vil kunne anses for en lempelse af afgiften, der udgør statsstøtte.

Udvalget kunne imidlertid spørge ekspertgruppen, hvorfor der er valgt en mo-

del med et ensartet fradrag på 50 pct. af den gennemsnitlige umiddelbare af-

gift, når fradraget alternativt kunne have været differentieret ud fra risikoen

for produktionsnedgang eller lækage for de enkelte landbrugsprodukter ek-

sempelvis for mælk kontra grisekød?

Vinkel 17.

Hvordan kan I forudsætte, at en afgift indføres 1.

januar 2027, når minimumsskønne for den

nødvendige implementeringstid er højere end de 2 �½

år fra afslutning af den grønne trepart til indførslen af

afgiften?

Ekspertgruppen har i sine beregninger forudsat, at en afgift på landbrugets driv-

husgasudledninger kan træde i kraft fra den 1. januar 2027 og indfases frem mod

2030. Samtidig står der i ekspertgruppens rapport på s. 120-121:

Bundfradraget i afgiften på husdyr indrettes efter samme kriterier som for afgiften, dvs. med va-

riationer på baggrund af vægt, race, staldtype mv. Det betyder fx, at malkekøer får et bundfra-

drag, der er højere end fradraget for kødkvæg.

Side 12 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Notits om den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for en grøn skattereform



Det er vurderingen, at der kan fremsættes lovforslag 12-15 måneder ef-

ter indgåelse af en politisk aftale.

Det vurderes med forbehold for konkret indhold af en afgiftsmodel, at im-

plementering af beregningsmotor, opkrævningsmodul og dataopkobling

mellem systemerne i fx Landbrugsstyrelsen og Skatteforvaltningen vil

tage 2-4 år.

Det forventes af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at en for-

bedring af datakvaliteten for husdyr (herunder stalde) kan håndteres af

Landbrugsstyrelsen på 2 til 4 år, hvis de nødvendige administrative res-

sourcer tilvejebringes. Det har ikke været muligt at vurdere tidshorison-

ten for forbedring af datakvaliteten og kontrol på udbragt gødning samt

tilvejebringelse af data om anvendelsen af teknologier, men det forud-

sættes, at det kan lade sig gøre.



Vinkel 18.

Hvornår har I som præmis, at der senest indgås en

politisk aftale?

På s. 8 står der, at ekspertgruppen har som præmis, at der indgås en politisk

aftale, som hurtigt følger op på de fremlagte modeller for at nå klimamålsæt-

ningerne.

Vinkel 19.

Hvad er den geografiske fordeling af

beskæftigelseseffekterne af modellerne?

På s. 212 fremgår de transitoriske beskæftigelseseffekterne på tværs af bran-

cher. Umiddelbart er der ikke en tabel over den geografiske fordeling af de

transitoriske beskæftigelseseffekter.

Vinkel 20.

I hvor høj grad undervurderes de regionale BVT-fald,

når I ikke inkluderer følgeindustrien?

Ekspertgruppen vurderer den skønnede nedgang i bruttoværditilvæksten

(BVT) på tværs af landsdele for model 1 samt 2a og 3a i figur 2.8 på s. 58,

men bemærker selv, at figuren ikke tager højde for en evt. BVT-ændring som

følge af produktionsnedgangen i følgeindustrien.

Vinkel 21.

Hvad er konkursrisikoen ved de fremlagte modeller,

når der tages højde for adfærd herunder muligheden

for at overvælte omkostningerne på forbrugerne?

Ekspertgruppen har foretaget en analyse af konsekvenserne for bedrifternes

umiddelbare konkursrisiko ved de fremlagte modeller, jf. afsnit 7.15. Udvalget

Side 13 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Notits om den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for en grøn skattereform

kunne spørge, om det er muligt at udregne konkursrisikoen efter adfærd. Det

vil i givet fald betyde, at beregningerne skal tage højde for, at 56 pct. af den

samlede umiddelbare belastning af landbruget ved model 1 på 5,9 mia. kr.

skønnes overvæltet i højere forbrugerpriser, hvilket vil mindske landbrugets

tab og konkursrisiko.

Vinkel 22.

Er det ikke urealistisk, at prisen på danske

landbrugsvarer kan sættes højere – korn er vel korn?

I ekspertgruppens beregningerne forudsættes – via de såkaldte priselasticite-

ter – at 56 pct. af den samlede umiddelbare belastning af landbruget ved mo-

del 1 på 5,9 mia. kr. overvæltes i højere forbrugerpriser.

Er det ikke urealistisk? Mælk er vel mælk, og korn er vel korn. Hvis der kan

tages mere for en type ost, skyldes det ikke mælken, men de øvrige produk-

ter, der medgår til at producere osten. Hvordan vil resultaterne se ud, hvis

omkostningen ved en drivhusgasafgift slet ikke kan overvæltes på forbru-

gerne?

Effektvurderingerne i rapporten er baseres på Fontagné m.fl. (2022). Fonta-

gné m.fl. benytter forskelle i toldsatser til at estimere elasticiteterne. Udvalget

kunne spørge, om ekspertgruppen er helt sikker på, at nogle af de varer, som

Fontagné studerer, ikke er påvirket af mængdemæssige restriktioner for han-

del med varer mellem lande?

Side 14 | 14