SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 161
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2023-24

SAU Alm.del - Bilag 161

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2023-9536

Forslag

til

Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven,

ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

(Gennemførelse

af OECD’s administrative retningslinjer om

minimumsbe-

skatningsreglerne, justering af reglerne om betaling af dækningsafgift på et

foreløbigt grundlag, justering af reglerne om 2024- og 2025-vurderinger

og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltnin-

ger)

§1

I minimumsbeskatningsloven, lov nr. 1535 af 12. december 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 4, nr. 45,

ophæves.

Nr. 46-50 bliver herefter nr. 45-49.

§ 12, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»I koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab efter 1. pkt.

medregnes ikke reguleringer som følge af allokering af købesummer. Regu-

leringer som følge af allokering af købesummer kan dog medregnes ved er-

hvervelser gennemført før den 1. december 2021, hvis koncernen ikke er i

besiddelse af oplysninger, der giver mulighed for med rimelig sikkerhed at

fastslå den bogførte værdi af de overtagne aktiver og passiver før erhvervel-

sen.«

§ 12, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 15, stk. 1,

indsættes som

nr. 16:

»16) Armslængdeprincippet, jf. stk. 17.«

§ 15

indsættes som

stk. 17:

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

»Stk. 17.

Enhver transaktion mellem koncernenheder, som ikke er bogført

med det samme beløb i begge koncernenheders regnskaber, eller som ikke

er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, skal reguleres, således at

den opføres med det samme beløb og er i overensstemmelse med armslæng-

deprincippet. Er koncernenhederne hjemmehørende i samme jurisdiktion,

og opgøres den effektive skattesats samlet for enhederne, skal der kun regu-

leres for transaktioner, som ikke er bogført i overensstemmelse med arms-

længdeprincippet, hvis transaktionen medfører tab ved salg eller anden

overførsel af et aktiv, og det pågældende tab er medtaget ved beregningen

af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab. Der skal ikke fore-

tages reguleringer efter 1. pkt., hvis der kun er foretaget en armslængdekor-

rektion efter de lokale indkomstskatteregler i den ene af de relevante juris-

diktioner, og denne jurisdiktion har en nominel selskabsskattesats, der er

mindre end minimumsskattesatsen, eller har været en lavskattejurisdiktion

for koncernen i begge de 2 forudgående regnskabsår.«

Efter § 34 indsættes i

kapitel 7:

»§ 34 a.

Den indberettende koncernenhed kan ved beslutning truffet i over-

ensstemmelse med § 54, stk. 3, beslutte, at den ekstraskat, der skal betales

for en eller flere koncernenheder i en jurisdiktion, ansættes til nul, hvis en-

hedernes regnskab ikke er inkluderet i den multinationale koncerns konso-

liderede regnskaber udelukkende på grund af størrelse eller væsentlighed,

jf. dog stk. 3, og en af følgende betingelser er opfyldt i jurisdiktionen for de

koncernenheder, som beslutningen vedrører:

1) Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det anvendelige regel-

sæt for koncernens land for land-rapportering er lig med eller mindre

end det beløb, hvormed nettoindkomsten kan nedsættes efter § 30.

2) Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det anvendelige regel-

sæt for koncernens land for land-rapportering er mindre end 1 mio.

euro.

3) Den effektive skattesats i regnskabsåret opgjort som den aktuelle

skatteomkostning efter det anvendelige regelsæt for koncernens land

for land-rapportering divideret med den samlede omsætning efter det

anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rapportering er lig

med eller højere end minimumsskattesatsen.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for faste driftssteder af kon-

cernenheder, hvis regnskab ikke er inkluderet i den multinationale koncerns

konsoliderede regnskaber udelukkende på grund af størrelse eller væsent-

lighed.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 kan kun anvendes, hvis den multinationale koncerns

konsoliderede regnskaber er omfattet af § 4, nr. 6, litra a eller c, og er revi-

deret af en ekstern revisor. Er en koncernenheds samlede omsætning, her-

under omsætningen i enhedens eventuelle faste driftssteder, i regnskabsåret

højere end 50 mio. euro efter det anvendelige regelsæt for koncernens land

for land-rapportering, kan stk. 1 og 2 kun anvendes for koncernenheden,

hvis det regnskab for enheden, der anvendes ved udarbejdelsen af koncer-

nens land for land-rapport, er udarbejdet i overensstemmelse med en almin-

deligt anerkendt eller godkendt regnskabsstandard.

Stk. 4.

I denne bestemmelse forstås ved det anvendelige regelsæt for

koncernens land for land-rapportering:

1) Det nationale regelsæt, der indeholder reglerne om indholdet af den

land for land-rapport, der indgives af det ultimative moderselskab.

2) Det nationale regelsæt, der indeholder reglerne om indholdet af den

land for land-rapport, der indgives af et stedfortrædende modersel-

skab, når det ultimative moderselskab ikke indgiver en land for land-

rapport.

OECD’s endelige rapport fra 2015 om handlingsplan 13 i OECD’s

projekt om skatteudhuling

og skatteflytning og OECD’s retningslin-

jer om land for land-rapportering i OECD's Guidance on Transfer

Pricing Documentation and Country-by-Country Reporting, hvis det

ultimative moderselskab ikke indgiver en land for land-rapport, og

koncernen ikke er forpligtet til at indgive en land for land-rapport i

nogen jurisdiktion.«

§ 51, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »et overgangsår« til: »den afhændende kon-

cernenheds overgangsår«.

§ 51, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »lovens anvendelsesområde« til: »anvendel-

sesområdet for en kvalificeret regel om indkomstmedregning, en kvalifice-

ret regel om underbeskattet overskud eller en kvalificeret regel om inden-

landsk ekstraskat«.

§ 51, stk. 4, 3. pkt.,

udgår »hvis den afhændende koncernenhed er hjem-

mehørende i en jurisdiktion, der omfattes af en kvalificeret regel om ind-

komstmedregning, en kvalificeret regel om underbeskattet overskud eller en

kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat, eller«.

10.

§ 51

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Der fastsættes et nyt overgangsår, hvis koncernenhederne i en

jurisdiktion falder ind under anvendelsesområdet for en kvalificeret regel

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

om indkomstmedregning eller en kvalificeret regel om underbeskattet over-

skud i et regnskabsår, hvor de tidligere har været omfattet af anvendelses-

området for en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat. Det nye over-

gangsår medfører, at

1) fremført yderligere negativ ekstraskat efter § 22, stk. 5 og 6, elimi-

neres,

2) § 23, stk. 6, ikke finder anvendelse på udskudte skatteforpligtelser,

som er indregnet ved opgørelsen af den effektive skattesats i forhold

til den kvalificerede regel om indenlandsk ekstraskat, og som ikke er

efterbeskattet inden det nye overgangsår,

3) fremførte kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiver efter §

24 elimineres, og den indberettende koncernenhed kan træffe en ny

beslutning efter § 24 om kvalificeret tab for jurisdiktionen,

4) stk. 1 finder fornyet anvendelse, og

5) stk. 2 finder fornyet anvendelse på transaktioner, der har fundet sted

efter den 30. november 2021 og før begyndelsen af det nye over-

gangsår, idet udskudte skatteaktiver ikke skal anses for at hidrøre fra

poster, der er udelukket fra beregningen af kvalificeret indkomst el-

ler tab, jf. kapitel 5, hvis kvalificeret indenlandsk ekstraskat skulle

betales som følge af § 22, stk. 5.«

11.

§ 53, stk. 4, 2. pkt.,

og §

69, stk. 2

ændres »51, stk. 4,« til: »§ 51,

stk. 4 eller 5,«.

12.

§ 53, stk. 4,

indsættes som

3. pkt.:

»Udløber fristen efter 1. og 2. pkt. for indgivelse af standardskema og even-

tuelle meddelelser før den 30. juni 2026, er fristen for indgivelse af stan-

dardskema og eventuelle meddelelser dog den 30. juni 2026.«

13.

§ 54, stk. 1, 1. pkt.

stk. 3,

ændres »§ 12, stk. 4« til: »§ 12, stk. 3«.

14.

§ 54, stk. 3,

indsættes efter »§ 34, stk. 1,«: »§ 34 a, stk. 1,«.

15.

§ 71, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »den lavt beskattede koncernenhed« til:

»det ultimative moderselskab«.

16.

§ 72, stk. 4, nr. 4,

indsættes som

3.-5. pkt.:

»En land for land-rapport udarbejdet på baggrund af kvalificerede regnska-

ber, der medregner reguleringer som følge af allokering af købesum, anses

kun for en kvalificeret land for land-rapport, hvis reguleringerne vedrørende

koncernenheden er medregnet i alle koncernens land for land-rapporter, der

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

er indgivet for regnskabsår, der begynder efter den 31. december 2022, eller

en koncernenhed ved lov eller anden offentligretlig regulering har været for-

pligtet til at ændre det regnskab, som land for land-rapporteringen er udar-

bejdet på baggrund af, således at reguleringer for købesum medregnes. En

land for land-rapport anses kun for en kvalificeret land for land-rapport, hvis

eventuelle tab ved værdiforringelse af goodwill konstateret ved transaktio-

ner gennemført efter den 30. november 2021, der er medregnet ved opgø-

relsen af resultatet før skat, er tilbageført ved vurderingen af, om koncernen

i jurisdiktionen opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3. 4. pkt. finder dog

ikke anvendelse ved vurderingen af, om koncernen i jurisdiktionen opfylder

betingelsen i stk. 1, nr. 2, hvis tabet ved værdiforringelse af goodwill mod-

svares af en tilbageførsel af en udskudt skatteforpligtelse eller af en med-

regning eller forøgelse af et udskudt skatteaktiv som følge af værdiforrin-

gelsen af goodwill.«

17.

Efter § 72 indsættes:

»§ 72 a.

Ved vurderingen af, om § 72 kan anvendes i en jurisdiktion, ude-

lukkes

1) alle udgifter og tab, der opstår som følge af hybride arrangementer,

der er indgået efter den 15. december 2022, og som resulterer i fra-

drag uden medregning eller dobbelt fradrag for tab, fra opgørelsen

af resultatet før skat, og

2) alle skatteudgifter, der opstår som følge af hybride arrangementer,

der er indgået efter den 15. december 2022, og som resulterer i dob-

belt medregning af skatteudgifter, fra opgørelsen af forenklede om-

fattede skatter.

Stk. 2.

I denne bestemmelse forstås ved:

1) Hybride arrangementer: Arrangementer, der resulterer i:

a) Fradrag uden medregning.

b) Dobbelt fradrag for tab.

c) Dobbelt medregning af skatteudgifter.

2) Arrangement, der resulterer i fradrag uden medregning: Et arrange-

ment, hvor en koncernenhed direkte eller indirekte yder kredit til el-

ler på anden måde foretager en investering i en anden koncernenhed,

som medfører, at en udgift eller et tab medregnes i den ene koncern-

enheds regnskab, i det omfang

a) der ikke er en tilsvarende indtægt eller avance i regnskabet hos

den anden koncernenhed, eller

b) den anden koncernenhed ikke med rimelighed kan forventes i

arrangementets levetid at have en tilsvarende forhøjelse af dens

skattepligtige indkomst.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

3) Arrangement, der resulterer i dobbelt fradrag for tab: Et arrange-

ment, som medfører en udgift eller et tab i en koncernenheds regn-

skab, i det omfang

a) udgiften eller tabet også medregnes som en udgift eller et tab i

en anden koncernenheds regnskab, medmindre beløbet modsva-

res af indtægt, der medregnes i begge koncernenheders regnska-

ber, eller

b) arrangementet medfører, at et tilsvarende beløb er fradragsberet-

tiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en anden

koncernenhed i en anden jurisdiktion, medmindre beløbet mod-

svares af indtægter, som både medregnes i regnskabet hos den

koncernenhed, der medregner udgiften eller tabet i regnskabet,

og i den skattepligtige indkomst hos den koncernenhed, der tager

fradraget for udgiften eller tabet.

4) Arrangement, der resulterer i dobbelt medregning af skatteudgifter:

Et arrangement, som medfører, at mere end en koncernenhed helt

eller delvist medregner den samme skatteudgift i dens regulerede

omfattede skatter eller ved opgørelsen af dens forenklede effektive

skattesats. Det gælder dog ikke, hvis indkomsten medregnes som

skattepligtig i alle koncernenhedernes regnskaber. Der er ikke tale

om dobbelt medregning af skatteudgifter, hvis den dobbelt medreg-

ning kun opstår som følge af, at opgørelsen af den forenklede effek-

tive skattesats for en koncernenhed ikke kræver allokering af skatte-

udgifter til en anden koncernenhed, hvor skatteudgiften ville blive

allokeret til en anden koncernenhed ved opgørelsen af førstnævnte

koncernenheds regulerede omfattede skatter.

5) Koncernenheds regnskab: Det regnskab, der er anvendt til at opgøre

koncernenhedens kvalificerede indkomst, eller tab eller koncernen-

hedens kvalificerede regnskab efter § 72.

Stk. 3.

Stk. 2, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis udgiften eller tabet ude-

lukkende vedrører et instrument udstedt af et pengeinstitut i henhold til til-

synsmæssige krav (hybrid kernekapital for pengeinstitutter).

Stk. 4.

Opstår et arrangement med dobbelt fradrag for tab, jf. stk. 2, nr.

3, litra a, hvor alle koncernenheder, som medregner udgiften eller tabet i

deres regnskaber, er hjemmehørende i samme jurisdiktion, udelukkes udgif-

ten eller tabet ikke i regnskabet hos en af koncernenhederne.

Stk. 5.

Koncernenheder i denne bestemmelse omfatter også enheder, der

efter denne lov behandles på samme måde som koncernenheder, og enhver

enhed med et kvalificeret regnskab, der medtages i opgørelsen efter § 72,

uanset om enheden er i den samme jurisdiktion.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Stk. 6.

Et arrangement anses for indgået efter den 15. december 2020,

hvis efter den 15. december 2022

1) arrangementet ændres eller overføres,

2) opfyldelsen af rettigheder eller forpligtelser i arrangementet afviger

fra opfyldelsen inden den 15. december 2022, inklusive tilfælde,

hvor betalingerne reduceres eller ophører med den følge, at forplig-

telsen i arrangementet forøges, eller

3) der er en ændring i den regnskabsmæssige behandling af arrange-

mentet.

Stk. 7.

En koncernenhed anses ikke for at have en tilsvarende forhøjelse

af dens skattepligtige indkomst, i det omfang:

1) Beløbet medregnet i den skattepligtige indkomst modsvares af an-

vendelsen af fremførte underskud eller beskårne låneomkostninger

m.v., som regnskabsmæssigt har været værdireguleret eller ville

have været værdireguleret uden skatteelementerne i hybride arran-

gementer indgået efter den 15. december 2022.

2) Betalingen, der giver anledning til udgiften eller tabet, også vil være

en fradragsberettiget udgift eller et fradragsberettiget tab for en kon-

cernenhed, der er hjemmehørende i den samme jurisdiktion som den

koncernenhed, der modtager betalingen, uden at udgiften eller tabet

medregnes i resultatet før skat i den jurisdiktion.

Stk. 8.

En udgift eller et tab anses ikke for at være medregnet i en trans-

parent koncernenheds regnskab, i det omfang udgiften eller tabet medregnes

i regnskabet hos den transparente koncernenheds ejere.«

§2

I ejendomsskatteloven, lov nr. 678 af 3. juni 2023, som ændret ved § 6 i

lov nr. 1564 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:

§ 33, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »ændres, så den udgør det samme beløb, som

er opkrævet i dækningsafgift for kalenderåret 2023« til: »frit ændres til et

beløb, der mindst udgør det samme beløb, der er opkrævet i dækningsafgift

for skatteåret 2023, og højst udgør den opgjorte dækningsafgift for kalen-

deråret«.

§3

I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 8. december

2023, som ændret ved § 3 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende

ændring:

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

§ 87 b, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.,

§ 88 a, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.,

ophæves.

§4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret

bl.a. ved § 4 i lov nr. 710 af 13. juni 2023, § 3 i lov nr. 712 af 13. juni 2023

og lov nr. 107 af 31. januar 2024 og senest ved § 2 i lov nr. 122 af 6. februar

2024, foretages følgende ændringer:

§ 5 H, stk. 2, nr. 4

ophæves.

Nr. 6-12 bliver herefter nr. 4-10.

§ 5 H, stk. 2, nr. 13,

ophæves.

Nr. 14 bliver herefter nr. 11.

§ 5 H, stk. 2, nr. 15,

ophæves.

Nr. 16 bliver herefter nr. 12.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 1 og 4 træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 3.

§ 1 har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december

2023 eller senere.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Værnsregler mod omgåelsesarrangementer ved anvendelsen af over-

gangsreglen baseret på land for land-rapporteringen

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Forenklede beregningsregler for ikkevæsentlige koncernenheder ved

anvendelsen af den permanente undtagelsesbestemmelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Reguleringer som følge af allokering af købesum ved anvendelsen af

overgangsreglen baseret på land for land-rapporteringen

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Øvrige ændringer med henblik på gennemførelse af OECD’s admini-

strative retningslinjer og EU-direktivet

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Justering af reglerne for betaling af foreløbig dækningsafgift

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Justering af reglerne om 2024- og 2025-vurderinger

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Ændring af listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen mener, at det er vigtigt, at alle virksomheder skal være undergi-

vet en retfærdig beskatning, og at ingen selskaber skal kunne fragå sig deres

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

samfundsansvar og undgå beskatning. Det gælder også de store koncerner,

der opererer globalt, og som bl.a. i kraft heraf har mulighed for at placere

indtægter i skattely eller i lande, hvor selskabsbeskatningen er særligt lav.

Minimumsbeskatningsloven implementerer Rådets direktiv (EU)

2022/2523 af 15. december 2022, herefter benævnt EU-direktivet, der er ba-

seret på

OECD’s modelregler, der fremgår af

OECD-aftalen om Tax Chal-

lenges Arising from the Digitalisation of the Economy

–

Global Anti-Base

Erosion Model Rules (Pillar Two), herefter benævnt OECD-aftalen, der

blev indgået i 2021, og som indebærer, at der indføres en minimumsskat på

15 pct. på globalt plan. Minimumsbeskatningsloven bidrager således, i sam-

menhæng med det bagvedliggende EU-direktiv og de bagvedliggende

OECD-regler, til at stoppe den skadelige skattekonkurrence og sikre, at de

store koncerner betaler en retfærdig skat.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at minimumsbeskatningsloven fuldt

ud lever op til OECD’s

modelregler og OECD’s administrative

retningslin-

jer herom. OECD har udstedt sådanne administrative retningslinjer ad flere

omgange, senest i december 2023, og de lande, der har tiltrådt OECD-afta-

len, er forpligtet til snarest muligt at gennemføre eventuelle ændringer af de

nationale gennemførelsesbestemmelser, der måtte være nødvendige for at

bringe de nationale regler i overensstemmelse med retningslinjerne.

Det foreslås for det første, at der indføres værnsregler, som skal hindre, at

koncerner indgår omgåelsesarrangementer med henblik på udnyttelse af den

særlige overgangsregel i minimumsbeskatningslovens § 72.

Overgangsreglen i minimumsbeskatningslovens § 72 giver koncernerne ad-

gang til i en overgangsperiode at fastsætte ekstraskatten til nul i en jurisdik-

tion på grundlag af forenklede beregninger, der tager udgangspunkt i kon-

cernernes land for land-rapporter. OECD er blevet opmærksom på, at der er

blevet markedsført modeller, hvorved koncerner ved indgåelse af hybride

aftaler som f.eks. aftaler, hvorefter betalinger i debitorlandet anses for ren-

ter, mens de i kreditorlandet anses for udbytter, vil kunne opnå, at de falder

ind under overgangsreglen, således at ekstraskatten sættes til nul. Sådanne

arrangementer vil derved kunne indebære, at koncernerne helt undgår den

forudsatte beskatning efter minimumsbeskatningsloven.

Med forslaget foreslås det at gennemføre de værnsregler, der fremgår af

OECD’s administrative retningslinjer fra december 2023.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Det foreslås desuden, at der fastsættes forenklede beregningsregler for an-

vendelsen af den permanente undtagelsesbestemmelse (den såkaldte »safe

harbour«), som OECD indgik aftale om i december 2022. De foreslåede for-

enklede regler skal gælde specifikt for koncernenheder i en jurisdiktion, når

sådanne enheders regnskab ikke er inkluderet i den multinationale koncerns

konsoliderede regnskaber udelukkende på grund af størrelse eller væsent-

lighed.

Med forslaget foreslås det at gennemføre de forenklede beregningsregler for

anvendelsen af den permanente undtagelsesbestemmelse, der fremgår af

OECD’s

administrative retningslinjer fra december 2023.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om, i hvilket omfang koncer-

ner ved anvendelsen af den særlige overgangsregel i minimumsbeskatnings-

lovens § 72 vil kunne basere sig på land på land-rapporter, der er udarbejdet

på baggrund af regnskaber, der medregner reguleringer som følge af alloke-

ring af købesum.

Allokering af købesum skal efter danske og internationale regnskabsstan-

darder foretages i forbindelse med køb af virksomheder og indebærer, at

købesummen allokeres på alle den overtagne virksomheds aktiver og passi-

ver på grundlag af en vurdering af markedsværdien af disse aktiver og pas-

siver, herunder f.eks. også immaterielle aktiver, som ikke tidligere er blevet

aktiveret. Regnskabsmæssige reguleringer, der foretages som følge af allo-

kering af købesum, repræsenterer hverken for køber eller sælger en reel ind-

tægt eller udgift, og det er derfor væsentligt at sikre, at der følges en konse-

kvent praksis for eventuel medregning af reguleringerne i land for land-rap-

porterne, idet der ellers vil være mulighed for at fordreje de resultater, som

anvendelsen af land for land-rapporterne medfører ved anvendelsen af den

særlige overgangsregel.

Med forslaget foreslås det at

gennemføre reglerne i OECD’s administrative

retningslinjer fra december 2023 om medregning af reguleringer som følge

af allokering af købesum ved anvendelsen af overgangsreglen i minimums-

beskatningslovens § 72.

Derudover foreslås en række mindre ændringer og justeringer af minimums-

beskatningsloven, der navnlig har til formål at gennemføre krav til de nati-

onale gennemførelsesbestemmelser, der fremgår af OECD’s administrative

retningslinjer fra juli 2023 og december 2023, og som vurderes at burde

fremgå af minimumsbeskatningslovens ordlyd.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Der foreslås desuden en justering af reglerne for betaling af foreløbige dæk-

ningsafgift, som har til hensigt at muliggøre en mere retvisende betaling,

indtil de almindelige vurderinger eller omvurderinger kan udsendes.

Endvidere foreslås en mindre justering af reglerne om 2024- og 2025-ejen-

domsvurderinger af fast ejendom, der har til formål at sikre, at alle ejen-

domme behandles ens, og at det foreløbige beskatningsgrundlag bliver så

retvisende som muligt.

Endeligt har lovforslaget til formål at ændre listen over lande, der er omfat-

tet af de danske defensive foranstaltninger (skattesanktioner) over for lande

på EU’s sortliste over skattely, således at den er i overensstemmelse med

EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige

skattejurisdiktioner (EU’s

sortliste

over skattely) efter den seneste opdatering ved Rådets beslutning af 20. fe-

bruar 2024. Ved beslutningen blev Bahamas, Belize, Seychellerne og Turks-

og Caicosøerne fjernet fra sortlisten.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Værnsregler mod omgåelsesarrangementer ved anvendelsen af

overgangsreglen baseret på land for land-rapporteringen

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 29, at multinationale koncer-

ner og store nationale koncerner skal beregne en ekstraskat på jurisdiktions-

niveau, hvis den effektive skattesats for de hjemmehørende koncernenheder

i en jurisdiktion for et regnskabsår er mindre end minimumsskattesatsen på

15 pct.

Ved beregningen af ekstraskatten kan koncernen få nedsat den kvalificerede

indkomst, der indgår i beregningen af ekstraskatten, efter reglen om sub-

stansbaseret indkomstudelukkelse i minimumsbeskatningslovens § 30. Den

kvalificerede indkomst nedsættes med et beløb bestående af summen af 5

pct. af lønomkostninger og 5 pct. af den bogførte værdi af materielle aktiver.

Procentsatserne til brug for beregningen af nedsættelsesbeløbet er højere i

perioden fra og med 2023 til og med 2032 og er henholdsvis 9,8 pct. og 7,8

pct. i 2024.

Hvis beløbet for den substansbaserede indkomstudelukkelse overstiger kon-

cernens samlede kvalificerede indkomst i jurisdiktionen, medfører det, at

der for denne jurisdiktion ikke beregnes ekstraskat.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Det følger endvidere af de minimis-reglen i minimumsbeskatningslovens §

32, at den ekstraskat, der skal betales for de koncernenheder, der er hjem-

mehørende i samme jurisdiktion, ansættes til nul for et regnskabsår, hvis de

gennemsnitlige kvalificerede indtægter i alle de koncernenheder, der er

hjemmehørende i denne jurisdiktion, er mindre end 10 mio. euro, og den

gennemsnitlige kvalificerede indkomst er mindre end 1 mio. euro.

Der er med henblik på at gøre minimumsbeskatningsreglerne administrativt

lettere i en overgangsperiode indført en bestemmelse i minimumsbeskat-

ningslovens § 72, som medfører, at koncernen i overgangsperioden kan nø-

jes med at foretage forenklede beregninger i forhold til de minimis-reglen,

den effektive skattesats, og om den kvalificerede indkomst overstiger den

substansbaserede indkomstudelukkelse. Overgangsperioden dækker regn-

skabsår, der begynder den 31. december 2026 eller før og slutter senest den

30. juni 2028.

De forenklede beregninger, som baseres på koncernens land for land-rap-

porter, udgør kun et risikovurderingsværktøj i forhold til at kunne fastlægge,

om der med overvejende sandsynlighed vil kunne pålægges en ekstraskat.

Hvis betingelserne for at anvende bestemmelsen ikke er opfyldt, skal der

foretages en opgørelse af ekstraskatten for koncernen i den pågældende ju-

risdiktion efter minimumsbeskatningslovens almindelige bestemmelser.

Efter minimumsbeskatningslovens § 72 fastsættes ekstraskatten til nul i en

jurisdiktion, hvis den multinationale koncern opfylder mindst en af følgende

tre betingelser:

1) den multinationale koncern ifølge koncernens kvalificerede land for

land-rapport for regnskabsåret har en samlet omsætning i jurisdikti-

onen på mindre end 10 mio. euro og et samlet resultat før skat i ju-

risdiktionen på mindre end 1 mio. euro,

2) den multinationale koncern for regnskabsåret har en forenklet effek-

tiv skattesats i jurisdiktionen, der er lig med eller større end over-

gangssatsen (15 pct. i 2023 og 2024, 16 pct. for 2025 og 17 pct. for

2026), eller

3) den multinationale koncern har et resultat før skat i jurisdiktionen,

der er lig med eller mindre end det substansbaserede indkomstude-

lukkelsesbeløb beregnet efter minimumsbeskatningslovens § 30 for

de koncernenheder, der efter land for land-rapporten er hjemmehø-

rende i jurisdiktionen.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Det er en forudsætning for anvendelse af overgangsreglen, at land for land-

rapporterne er kvalificerede, hvorved forstås, at de er baseret på kvalifice-

rede regnskaber, jf. minimumsbeskatningslovens § 72, stk. 4, nr. 4. Ved kva-

lificeret regnskab forstås efter minimumsbeskatningslovens § 72, stk. 4, nr.

a) De bogføringskonti, der er anvendt til at udarbejde den multinatio-

nale koncerns ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber,

b) den enkelte koncernenheds regnskab, hvis det er udarbejdet i over-

ensstemmelse med en almindeligt anerkendt eller godkendt regn-

skabsstandard, dog forudsat at oplysningerne i regnskabet udarbej-

det efter en godkendt regnskabsstandard er pålidelige, eller

c) en koncernenheds regnskab, der er anvendt ved udarbejdelsen af

koncernens land for land-rapport, hvis koncernenhedens regnskab

ikke er inkluderet i en multinational koncerns konsoliderede regn-

skaber udelukkende på grund af størrelse eller væsentlighed.

Det fremgår af OECD’s administrative retningslinjer fra december 2023,

afsnit 2.6, at der ved vurderingen af, om en koncern i en given jurisdiktion

kan benytte overgangsreglen baseret på land for land-rapporter, skal foreta-

ges justeringer for hybride arrangementer, der indgås efter den 15. december

2022.

Dette begrundes med, at overgangsreglen tillader, at de multinationale kon-

cerner kan anvende forskellige typer af regnskaber til at vise, at de opfylder

betingelserne for at anvende overgangsreglen. Det fremgår af de administra-

tive retningslinjer fra december 2023, at der over for de multinationale kon-

cerner er blevet markedsført visse omgåelsesarrangementer, der skal ud-

nytte forskellene mellem regnskaberne eller forskelle mellem regnskabsreg-

ler og skatteregler med henblik på at opfylde betingelserne i overgangsreg-

len.

Omgåelsen består typisk af, at koncernenhederne, der deltager i arrange-

mentet, kan udnytte, at indtægter, udgifter, avancer, tab eller skattebetalin-

ger ikke afrapporteres konsekvent eller afrapporteres dobbelt, således at en

af koncernenhederne som følge af arrangementet kan opfylde betingelserne

i overgangsreglen. Uden arrangementet ville koncernenheder ikke kunne

anvende overgangsreglen.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Vurderingen i retningslinjerne er, at det er nødvendigt at foretage justerin-

gerne af beregningerne i forhold til overgangsreglerne. Overgangsreglerne

indeholder i modsætning til de almindelige regler i minimumsbeskatnings-

reglerne ikke værnsregler som dem, der fremgår af minimumsbeskatnings-

lovens § 15, stk. 12, om nægtelsen af medregning af visse koncerninterne

finansieringsomkostninger og § 22, stk. 4, om, at et beløb for omfattede skat

kun kan medtages én gang med henblik på beregningen af de regulerede

omfattede skatter.

OECD’s retningslinjer fastslår, at en koncernenhed ikke skal kunne anvende

overgangsreglen, hvis den alene opfylder betingelserne i reglen som følge

af, at den har indgået i et hybridt arrangement efter den 15. december 2022.

Denne dato var den dato, hvor de oprindelige retningslinjer om overgangs-

reglen blev tiltrådt af OECD’s Inclusive Framework.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

De lande, der har tiltrådt OECD-aftalen, er forpligtet til snarest muligt at

gennemføre eventuelle ændringer af de nationale gennemførelsesbestem-

melser, der måtte være nødvendige for at bringe de nationale regler i over-

ensstemmelse med retningslinjerne.

Minimumsbeskatningsloven bør derfor ændres i overensstemmelse med

OECD’s retningslinjer om hybride arrangementer.

Retningslinjerne om hybride arrangementer medfører en skærpelse af reg-

lerne, da der vil være koncerner, der udelukkes fra at anvende overgangs-

reglen i forhold til visse jurisdiktioner. Tilbagevirkende kraft for bebyr-

dende regler bør kun indføres, når afgørende hensyn gør det påkrævet. Sam-

tidigt bør tidsrummet med tilbagevirkende kraft gøres så kort som muligt.

Det vurderes, at minimumsbeskatningslovens regler let kan omgås, hvis æn-

dringerne ikke indføres med virkning for regnskabsår, der påbegyndes den

31. december 2023 eller senere. OECD’s retningslinjer angiver således,

hvordan omgåelsen kan foretages. Det vil derfor være relativt enkelt for

koncernerne at konstruere disse koncerninterne arrangementer, som bortset

fra skattefordelen ikke har nogen betydning for koncernen samlet set.

De danske regler, der gennemfører retningslinjerne om hybride arrangemen-

ter, bør derfor have virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. de-

cember 2023 eller senere. Dette er tidspunktet, hvor minimumsbeskatnings-

loven trådte i kraft og fik virkning.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

2.1.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås en bestemmelse, der gennemfører afsnit

2.6 i OECD’s admini-

strative retningslinjer fra december 2023. Der foreslås således indsat en ny

bestemmelse som minimumsbeskatningslovens § 72 a om behandlingen af

hybride arrangementer i forbindelse med den særlige overgangsregel i mi-

nimumsbeskatningslovens § 72.

Det er intentionen, at den foreslåede bestemmelse skal svare til indholdet i

OECD’s retningslinjer. Ordlyden af den foreslåede bestemmelse er derfor

lagt tæt op ad indholdet i pkt. 74.25-74.31,

som fremgår af pkt. 35 i OECD’s

administrative retningslinjer fra december 2023.

Det foreslås, at, alle udgifter og tab, der opstår som følge af hybride arran-

gementer, og som resulterer i fradrag uden medregning eller dobbelt fradrag

for tab, udelukkes fra opgørelsen af resultatet før skat ved vurderingen af,

om den særlige overgangsregel vil kunne anvendes i en jurisdiktion. Tilsva-

rende foreslås, at alle skatteudgifter, der opstår som følge af hybride arran-

gementer, og som resulterer i dobbelt medregning af skatteudgifter, udeluk-

kes fra opgørelsen af forenklede omfattede skatter.

Det foreslås, at bestemmelsen kun finder anvendelse på hybride arrange-

menter, der er indgået efter den 15. december 2022. Der vil skulle anlægges

en bred forståelse af, hvornår et arrangement anses for indgået. Det vil f.eks.

også omfatte tilfælde, hvor koncernen har et eksisterende lånearrangement,

hvor der sker et kreditorskifte, eller hvor arrangementet ændres, f.eks. såle-

des at kvalifikationen af arrangementet ændres efter regnskabsreglerne i den

ene jurisdiktion, men ikke i den anden.

Det foreslås, at der ved et arrangement, der resulterer i fradrag uden med-

regning, vil skulle forstås en investering, som medfører, at en udgift eller et

tab medregnes i den ene koncernenheds regnskab, uden at en tilsvarende

indtægt eller avance medregnes i regnskabet hos den anden koncernenhed,

eller uden at den anden koncernenhed med rimelighed kan forventes at have

en tilsvarende forhøjelse af dens skattepligtige indkomst i arrangementets

levetid.

Et standardeksempel på et arrangement, der resulterer i fradrag uden med-

regning, vil være et arrangement, hvor en koncernenhed har en renteudgift,

som medregnes i dens regnskab, idet arrangementet anses for at være gæld

for denne koncernenhed, samtidig med at en anden koncernenhed (investor)

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

opgør sit regnskab efter et anderledes regnskabsregelsæt, hvor betalingen

ikke medregnes i resultatopgørelsen. Debitorselskabet kan ved at indgå i et

sådant arrangement nedbringe sit resultat før skat til nul. Koncernenheden

ville dermed

–

uden den foreslåede bestemmelse

–

kunne opfylde betingel-

serne i overgangsreglen, hvorved ekstraskatten kunne sættes til nul.

Et arrangement, der resulterer i fradrag uden medregning, vil også omfatte

tilfælde, hvor den anden koncernenhed (investor) anser investeringen for at

være en egenkapitalinvestering og derfor anser betalingen for at være (dat-

terselskabs)udbytte, som ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.

Denne del af bestemmelsen vil finde anvendelse, når det ikke med rimelig-

hed kan forventes, at den anden koncernenhed vil have en tilsvarende for-

højelse af dens skattepligtige indkomst i arrangementets levetid.

Det foreslås, at bestemmelsen om fradrag uden medregning ikke vil finde

anvendelse, hvis udgiften eller tabet udelukkende vedrører et instrument ud-

stedt af et pengeinstitut i henhold til tilsynsmæssige krav (hybrid kerneka-

pital for pengeinstitutter).

Det foreslås, at et arrangement, der resulterer i dobbelt fradrag for tab, vil

være et arrangement, som medfører en udgift eller et tab i en koncernenheds

regnskab, i det omfang udgiften eller tabet også medregnes som en udgift

eller et tab i en anden koncernenheds regnskab, eller et tilsvarende beløb er

fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en an-

den koncernenhed i en anden jurisdiktion. Bestemmelsen vil ikke finde an-

vendelse, i det omfang den dobbelte medregning af udgifterne eller tabene

modregnes i indkomst, der medregnes i begge koncernenheder.

Der foreslås en undtagelse fra reglen om et arrangement med dobbelt regn-

skabsmæssigt fradrag for tab. Hvis alle koncernenhederne er hjemmehø-

rende i samme jurisdiktion, vil udgiften eller tabet kunne medregnes i en af

koncernenhedernes regnskab.

Endelig foreslås det, at et arrangement, der resulterer i dobbelt medregning

af skatteudgifter, vil være et arrangement, som medfører, at mere end en

koncernenhed helt eller delvist medregner den samme skatteudgift i dens

regulerede omfattede skatter eller ved opgørelsen af dens forenklede effek-

tive skattesats. Bestemmelsen vil ikke finde anvendelse, hvis indkomsten

medregnes som skattepligtig indkomst i alle de koncernenheder, som med-

regner skatteudgiften.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

For nærmere om den foreslåede bestemmelse i minimumsbeskatningslovens

§ 72 a henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

2.2. Forenklede beregningsregler for ikkevæsentlige koncernenheder

ved anvendelsen af den permanente safe harbour-bestemmelse

2.2.1. Gældende ret

Minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 1, er en permanent undtagelsesbe-

stemmelse

–

en såkaldt safe harbour-bestemmelse

–

der er udformet i over-

ensstemmelse med den kvalificerede internationale safe harbour-aftale, der

fremgår af dokumentet om »Safe Harbours and Penalty Relief: Global Anti-

Base Erosion Rules (Pillar Two)«, som er tiltrådt af OECD’s Inclusive

Framework den 15. december 2022.

Minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 1, giver mulighed for, at koncerner

omfattet af minimumsbeskatningsloven kan anvende forenklede beregnin-

ger med henblik på at fastslå, at ekstraskatten i en jurisdiktion udgør nul.

Den kvalificerede safe harbour-aftale fra december 2022 indeholder en

overordnet beskrivelse af, hvordan den permanente undtagelsesbestem-

melse skal udformes. De forenklede beregningsregler, som bestemmelsen er

baseret på, fremgår dog ikke af safe harbour-aftalen, hvori det er anført, at

beregningsreglerne fastsættes efterfølgende ved administrative retningslin-

jer fra OECD.

Minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 3, indeholder på den baggrund en

bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler

om forenklede beregningsregler, der kan anvendes efter § 34, stk. 1. Anven-

delsen af forenklede beregningsregler fastsat ved udnyttelse af bemyndigel-

sesbestemmelsen i minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 3, er en betin-

gelse for anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen i § 34, stk. 1.

Der er i OECD’s administrative retningslinjer fra december 2023 fastsat for-

enklede beregningsregler for anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i re-

lation til koncernenheder i en jurisdiktion, når sådanne enheders regnskab

ikke er inkluderet i den multinationale koncerns konsoliderede regnskaber

udelukkende på grund af størrelse eller væsentlighed (»ikkevæsentlige kon-

cernenheder«).

Efter de administrative retningslinjer skal koncerner omfattet af minimums-

beskatningsreglerne kunne vælge, at den ekstraskat, der skal betales for en

eller flere ikkevæsentlige koncernenheder i en jurisdiktion, ansættes til nul,

baseret på forenklede beregninger, der tager udgangspunkt i de oplysninger

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

om henholdsvis koncernenhedernes totale omsætning og deres aktuelle skat-

teomkostninger, der fremgår af koncernernes land for land-rapporteringer.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

De lande, der har tiltrådt OECD-aftalen, er forpligtet til snarest muligt at

gennemføre eventuelle ændringer af de nationale gennemførelsesbestem-

melser, der måtte være nødvendige for at bringe de nationale regler i over-

ensstemmelse med retningslinjerne.

Det vurderes, at de forenklede beregningsregler, der efter OECD’s admini-

strative retningslinjer fra december 2023 skal gælde for ikkevæsentlige kon-

cernenheder i en jurisdiktion, bør gennemføres ved indsættelse af en særlig

bestemmelse herom i minimumsbeskatningsloven. Dette vurderes mere

hensigtsmæssigt, frem for at der ved udnyttelse af bemyndigelsesbestem-

melsen i minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 3, fastsættes beregningsreg-

ler, der kan danne grundlag for anvendelsen af minimumsbeskatningslovens

§ 34, stk. 1.

Det bemærkes herved, at de forenklede beregningsregler for ikkevæsentlige

koncernenheder efter OECD’s administrative

retningslinjer skal kunne væl-

ges anvendt for en eller flere ikkevæsentlige koncernenheder i en jurisdik-

tion, selv om koncernen også har koncernenheder i jurisdiktionen, som val-

get ikke gælder for. Efter ordlyden af minimumsbeskatningslovens § 34, stk.

1, forudsætter bestemmelsen imidlertid, at undtagelsesbestemmelsen væl-

ges anvendt for alle koncernenheder i jurisdiktionen.

Anvendelsen af de forenklede beregningsregler for ikkevæsentlige koncer-

nenheder er efter de administrative retningslinjer endvidere undergivet en

række betingelser, som det findes hensigtsmæssigt at fastsætte direkte i mi-

nimumsbeskatningsloven.

For koncerner med ikkevæsentlige koncernenheder vil muligheden for at

anvende de forenklede beregningsregler kunne medføre en vis administrativ

lempelse. Det vurderes derfor, at reglerne bør have virkning for regnskabsår,

der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, således at de får virk-

ning fra samme tidspunkt, som minimumsbeskatningslovens øvrige regler.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som minimumsbeskat-

ningslovens § 34 a, der gennemfører de administrative retningslinjer for an-

vendelsen af den permanente undtagelsesbestemmelse i relation til ikkevæ-

sentlige koncernenheder.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Det foreslås, at den indberettende koncernenhed kan beslutte, at ekstraskat-

ten ansættes til nul for en eller flere koncernenheder i en jurisdiktion, når

enhedernes regnskab ikke er inkluderet i den multinationale koncerns kon-

soliderede regnskaber udelukkende på grund af størrelse eller væsentlighed,

og en af følgende betingelser er opfyldt i jurisdiktionen for de koncernenhe-

der, som beslutningen vedrører:

1) Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det anvendelige regel-

sæt for koncernens land for land-rapportering er lig med eller mindre

end det beløb, hvormed nettoindkomsten kan nedsættes efter mini-

mumsbeskatningslovens § 30.

2) Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det anvendelige regel-

sæt for koncernens land for land-rapportering er mindre end 1 mio.

euro.

3) Den effektive skattesats i regnskabsåret opgjort som den aktuelle

skatteomkostning efter det anvendelige regelsæt for koncernens land

for land-rapportering divideret med den samlede omsætning efter det

anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rapportering er lig

med eller højere end minimumsskattesatsen.

Ekstraskatten vil kunne fastsættes til nul i regnskabsåret, hvis blot en enkelt

af de nævnte betingelser er opfyldt.

Koncernen vil efter forslaget frit kunne vælge, om bestemmelsen skal an-

vendes på alle ikkevæsentlige koncernenheder i en jurisdiktion eller blot på

en enkelt eller nogle af disse koncernenheder. Vælges bestemmelsen an-

vendt på flere ikkevæsentlige koncernenheder i samme jurisdiktion, vil vur-

deringen af, om betingelserne er opfyldt, imidlertid skulle foretages samlet

for de pågældende koncernenheder.

Den første betingelse vil være opfyldt, hvis den totale omsætning i jurisdik-

tionen for de koncernenheder, der er omfattet af valget, er lig med eller la-

vere end det beløb, der kan opgøres efter den såkaldte substansbaserede ind-

komstudelukkelse i minimumsbeskatningslovens § 30. Efter denne regel

kan den kvalificerede indkomst til brug for beregning af ekstraskatten efter

minimumsbeskatningsloven nedsættes med et beløb bestående af summen

af 5 pct. af lønomkostningerne og 5 pct. af den bogførte værdi af materielle

aktiver i en jurisdiktion. Bestemmelsen giver således mulighed for en ned-

sættelse af den kvalificerede indkomst, hvor der må anses for at foreligge en

reel aktivitet, og hvor risikoen for skatteundgåelse derfor må anses for min-

dre. Det bemærkes, at procentsatsen til brug for beregning af nedsættelses-

beløbet er højere i perioden fra og med 2023 til og med 2032.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Betingelsen vil være opfyldt, hvis den eller de relevante koncernenheder ef-

ter det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rapportering har

en samlet omsætning, der er lavere end det nedsættelsesbeløb, der kan op-

gøres for enhederne efter minimumsbeskatningslovens § 30.

Den anden betingelse vil være opfyldt, hvis den samlede omsætning i regn-

skabsåret efter det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rap-

portering er mindre end 1 mio. euro.

Endelig vil ekstraskatten efter den tredje betingelse kunne ansættes til nul,

hvis den effektive skattesats i regnskabsåret opgjort som den aktuelle skat-

teomkostning efter det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-

rapportering divideret med den samlede omsætning efter det samme regel-

sæt er lig med eller højere end minimumsskattesatsen, altså 15 pct.

Ved vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, vil både den totale omsæt-

ning for de ikkevæsentlige koncernenheder i jurisdiktionen, som er omfattet

af valget, og den totale skatteomkostning for disse koncernenheder skulle

opgøres på grundlag af det anvendelige regelsæt for koncernens land for

land-rapportering.

Efter forslaget vil det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-

rapportering være reglerne i det ultimative moderselskabs jurisdiktion, eller,

hvis moderselskabet ikke har indgivet rapporten, reglerne om indholdet af

land for land-rapporten i den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende moder-

selskab er hjemmehørende. Ved stedfortrædende moderselskab forstås den

koncernenhed, som indgiver land for land-rapporten på koncernens vegne.

Er koncernen ikke forpligtet til at indgive en land for land-rapport efter reg-

lerne i nogen jurisdiktion, vil det anvendelige regelsæt for koncernens land

for land-rapportering efter forslaget være OECD’s BEPS Action 13 Final

Report fra 2015 og reglerne om land for land-rapportering i OECD's Gui-

dance on Transfer Pricing Documentation and Country-by-Country Repor-

ting (2022).

Efter forslaget vil faste driftssteder af koncernenheder, hvis regnskab ikke

er inkluderet i den multinationale koncerns konsoliderede regnskaber ude-

lukkende på grund af størrelse eller væsentlighed, også skulle anses for ik-

kevæsentlige koncernenheder ved anvendelsen af den foreslåede bestem-

melse. Der vil kunne træffes et valg om anvendelse af bestemmelsen for

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

sådanne faste driftssteder uafhængigt af, om bestemmelsen også er valgt an-

vendt i forhold til hovedenheden.

Er der truffet et valg om at anvende bestemmelsen for et fast driftssted, vil

vurderingen af, om de ovennævnte betingelser for at ansætte ekstraskatten

til nul er opfyldt, skulle foretages samlet for det faste driftssted og eventuelle

andre ikkevæsentlige koncernenheder, herunder faste driftssteder, som be-

stemmelsen anvendes for i den pågældende jurisdiktion.

Efter forslaget vil det være en betingelse for at anvende den foreslåede be-

stemmelse, at koncernen har udarbejdet konsoliderede regnskaber efter en

almindeligt anerkendt regnskabsstandard som defineret i minimumsbeskat-

ningslovens § 4, nr. 25, eller efter en godkendt regnskabsstandard som de-

fineret i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 26. Er de konsoliderede regn-

skaber udarbejdet efter en godkendt regnskabsstandard, vil de skulle være

reguleret for at forhindre væsentlige konkurrencefordrejninger, jf. mini-

mumsbeskatningslovens § 4, nr. 27.

Det foreslås endvidere, at det skal være en betingelse, at de konsoliderede

regnskaber har været undergivet ekstern revision.

Endeligt foreslås det, at det for koncernenheder, hvis samlede omsætning,

herunder i enhedens eventuelle faste driftssteder, i regnskabsåret er højere

end 50 mio. euro, skal være en betingelse, at det særskilte regnskab for kon-

cernenheden, der anvendes som grundlag for koncernens land for land-rap-

portering, er udarbejdet i overensstemmelse med en almindeligt anerkendt

eller godkendt regnskabsstandard.

2.3. Reguleringer som følge af allokering af købesum ved anvendelsen

af overgangsreglen baseret på land for land-rapporteringen

2.3.1. Gældende ret

Det følger af minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 2, at koncernenhedens

regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab er enhedens nettoindkomst eller

-tab før eventuelle konsolideringsreguleringer til eliminering af koncernin-

terne transaktioner, således som dette nettoresultat er opgjort ved udarbej-

delsen af det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab.

Minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 1 og 2, implementerer EU-direkti-

vets artikel 15, stk. 1, der er baseret

på artikel 3.1.2 i OECD’s modelregler.

Det fremgår af pkt.

3 i kommentarerne til artikel 3.1.2 i OECD’s modelreg-

ler, at der ved opgørelsen af en koncernenheds kvalificerede indkomst eller

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

tab som udgangspunkt skal bortses fra reguleringer som følge af allokering

af købesum. Allokering af købesum (»Purchase Price Allocation

–

PPA«)

skal efter danske og internationale regnskabsstandarder foretages i forbin-

delse med køb af virksomheder og indebærer, at købesummen allokeres på

alle den overtagne virksomheds aktiver og passiver på grundlag af en vur-

dering af markedsværdien af disse aktiver og passiver, herunder f.eks. også

immaterielle aktiver, som ikke tidligere er blevet aktiveret.

Det fremgår af pkt.

3 og 4 i kommentarerne til artikel 3.1.2 i OECD’s mo-

delregler, at der som udgangspunkt også skal bortses fra reguleringer som

følge af allokering af købesum i de tilfælde, hvor disse reguleringer efter

den anvendelige regnskabsstandard er indregnet i den overtagne koncernen-

heds særskilte regnskab.

Efter pkt. 4 i

kommentarerne til artikel 3.1.2 i OECD’s modelregler kan der

dog medregnes reguleringer som følge af allokering af købesum vedrørende

transaktioner gennemført før den 1. december 2021, hvis koncernen ikke er

i besiddelse af oplysninger, der giver mulighed for med rimelig sikkerhed at

fastslå den bogførte værdi af de overtagne aktiver og passiver før erhvervel-

sen. I givet fald skal eventuelle udskudte skatteaktiver eller skatteforpligtel-

ser, der har sammenhæng med transaktionen, ligeledes medregnes.

Minimumsbeskatningslovens § 72 giver adgang til i en overgangsperiode at

fastsætte ekstraskatten til nul i en jurisdiktion, hvis den multinationale kon-

cern opfylder mindst en af tre betingelser, der er opregnet i § 72, stk. 1.

Opgørelserne i de tre betingelser skal være baseret på kvalificerede land for

land-rapporter. Ved en kvalificeret land for land-rapport forstås efter mini-

mumsbeskatningslovens § 72, stk. 4, nr. 4, en land for land-rapportering, der

er udarbejdet og indgivet på baggrund af kvalificerede regnskaber.

Ved et kvalificeret regnskab forstås efter minimumsbeskatningslovens § 72,

stk. 4, nr. 5, (a) de bogføringskonti, der er anvendt til at udarbejde den mul-

tinationale koncerns ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber,

(b) den enkelte koncernenheds regnskab, hvis det er udarbejdet i overens-

stemmelse med en almindeligt anerkendt eller godkendt regnskabsstandard,

dog forudsat at oplysningerne i regnskaber udarbejdet efter en godkendt

regnskabsstandard er pålidelige, eller (c) en koncernenheds regnskab, der er

anvendt ved udarbejdelsen af koncernens land for land-rapport, hvis kon-

cernenhedens regnskab ikke er inkluderet i en multinational koncerns kon-

soliderede regnskaber udelukkende på grund af størrelse eller væsentlighed.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Minimumsbeskatningslovens § 72 indebærer en administrativ lettelse for

koncerner omfattet af loven, idet koncernen i overgangsperioden slipper for

at skulle udarbejde de mere komplekse beregninger efter minimumsbeskat-

ningslovens kapitel 5-7, hvis mindst en af betingelserne i § 72, stk. 1, er

opfyldt i en jurisdiktion.

Minimumsbeskatningslovens § 72 er udformet i overensstemmelse med ret-

ningslinjerne i afsnit 1 i dokumentet Safe Harbours and Penalty Relief: Glo-

bal Anti-Base Erosion Rules (Pillar Two) fra december 2022. I relation til

omtalen af, at der ved et kvalificeret regnskab bl.a. forstås de bogførings-

konti, der er anvendt til at udarbejde den multinationale koncerns ultimative

moderselskabs konsoliderede regnskaber, fremgår det, at dette svarer til

(»mirrors«) artikel

3.1.2 i OECD’s modelregler. Dette kan skabe usikkerhed

om, hvorvidt der skal bortses fra reguleringer som følge af allokering af kø-

besum i forbindelse med køb af virksomheder, idet udgangspunktet er, at

der skal bortses fra sådanne reguleringer ved opgørelsen af en koncernen-

heds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab.

I afsnit 1 i OECD’s administrative retningslinjer fra december 2023 er der

nu fastsat regler om, i hvilket omfang en land for land-rapportering, der er

udarbejdet på baggrund af kvalificerede regnskaber, der medregner regule-

ringer som følge af allokering af købesum, kan lægges til grund ved anven-

delsen af den regel, der i minimumsbeskatningsloven er gennemført ved §

72.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

De lande, der har tiltrådt OECD-aftalen, er forpligtet til snarest muligt at

gennemføre eventuelle ændringer af de nationale gennemførelsesbestem-

melser, der måtte være nødvendige for at bringe de nationale regler i over-

ensstemmelse med retningslinjerne.

Minimumsbeskatningsloven implementerer EU-direktivet, der er baseret på

OECD’s modelregler, og lovens bestemmelser skal så vidt muligt fortolkes

i overensstemmelse med OECD’s modelregler og OECD’s administrative

retningslinjer herom. Formuleringerne i safe harbour-aftalen fra december

2022 har imidlertid kunnet skabe tvivl om, hvorvidt en land for land-rappor-

tering, der er udarbejdet på baggrund af kvalificerede regnskaber, der med-

regner reguleringer som følge af allokering af købesum, kan lægges til grund

ved anvendelsen af minimumsbeskatningslovens § 72.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Det vurderes på den baggrund, at de regler herom, der fremgår af OECD’s

administrative retningslinjer fra december 2023, bør gennemføres ved en

ændring af minimumsbeskatningslovens § 72.

Når der fastsættes særlige regler om medregning af reguleringer som følge

af allokering af købesum i relation til minimumsbeskatningslovens § 72,

vurderes det hensigtsmæssigt samtidigt at ændre minimumsbeskatningslo-

vens § 12, stk. 2, således at der ikke kan opstå tvivl om, at bestemmelsen

skal fortolkes i overensstemmelse med pkt. 3 og 4 om reguleringer som

følge af allokering af købesum

i kommentarerne til artikel 3.1.2 i OECD’s

modelregler.

De foreslåede regler giver en udvidet adgang til at basere anvendelsen af

minimumsbeskatningslovens § 72 på regnskaber, der medregner regulerin-

ger som følge af allokering af købesum, i forhold til hvad der ellers gælder

ved anvendelsen af minimumsbeskatningslovens regler. Det vurderes der-

for, at reglerne bør have virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31.

december 2023 eller senere, således at de får virkning fra samme tidspunkt

som minimumsbeskatningslovens øvrige regler.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås en ændring af minimumsbeskatningslovens § 72, stk. 4, nr. 4,

der gennemfører

OECD’s administrative retningslinjer fra december 2023

om, i hvilket omfang en land for land-rapportering, der er udarbejdet på bag-

grund af kvalificerede regnskaber, der medregner reguleringer som følge af

allokering af købesum, kan lægges til grund.

Forslaget vil indebære, at en land for land-rapportering, der er baseret på

kvalificerede regnskaber, som udgangspunkt kan anses for en kvalificeret

land for land-rapport, selv om den er udarbejdet på baggrund af kvalifice-

rede regnskaber, der medregner reguleringer som følge af allokering af kø-

besum.

Efter forslaget vil dette dog ikke gælde, hvis land for land-rapporten med-

regner reguleringer som følge af allokering af købesum, og disse regulerin-

ger for den pågældende koncernenhed ikke har været medregnet i alle kon-

cernens land for land-rapporter, der er indgivet for regnskabsår, der begyn-

der efter den 31. december 2022. Der stilles således krav om, at koncernen

har haft en konsekvent praksis med hensyn til medtagelse af reguleringerne

for den pågældende koncernenhed.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Det skal ses i lyset af, at der generelt gælder et krav om, at land for land-

rapporterne er baseret på en konsekvent praksis med hensyn til, hvilke kva-

lificerede regnskaber der anvendes med henblik på udarbejdelsen af rappor-

terne, jf. eksemplerne i afsnit 1, side 11 (pkt. 74.4-74.8),

i OECD’s admini-

strative retningslinjer fra december 2023. Det skal desuden ses i lyset af, at

de regnskabsmæssige reguleringer, der foretages som følge af allokering af

købesum, hverken for køber eller sælger repræsenterer en reel indtægt eller

udgift, og at det derfor ikke bør være muligt i det enkelte år frit at vælge,

om reguleringerne medtages eller ej.

Kravet om konsistent praksis med hensyn til medtagelse af reguleringerne

vil dog ikke skulle gælde tilfælde, hvor en koncernenhed som følge af lov

eller anden offentligretlig regulering har været forpligtet til at ændre det

regnskab, som land for land-rapporteringen baseres på, således at regulerin-

ger for købesum medregnes.

Endeligt foreslås det, at en land for land-rapport som udgangspunkt kun an-

ses for en kvalificeret land for land-rapport, hvis eventuelle tab ved værdi-

forringelse af goodwill konstateret ved transaktioner gennemført efter den

30. november 2021, der er medregnet ved opgørelsen af resultatet før skat,

er tilbageført.

Det foreslås endvidere, at det præciseres i minimumsbeskatningslovens §

12, stk. 2, at der som udgangspunkt skal bortses fra reguleringer som følge

af allokering af købesum i de tilfælde, hvor disse reguleringer er indregnet i

den overtagende koncernenheds særskilte regnskab. Reguleringer som følge

af allokering af købesum kan dog medregnes, hvis erhvervelsen er gennem-

ført før den 1. december 2021, og koncernen ikke er i besiddelse af oplys-

ninger, der giver mulighed for med rimelig sikkerhed at fastslå bogførte

værdier af de overtagne aktiver og passiver før erhvervelsen.

For nærmere om den foreslåede ordning henvises til lovforslagets § 1, nr. 2

og 16, og bemærkningerne hertil.

2.4. Øvrige ændringer med henblik på gennemførelse af OECD’s admi-

nistrative retningslinjer og EU-direktivet

2.4.1. Gældende ret

Minimumsbeskatningslovens § 51 fastlægger, hvordan der skal tages højde

for udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, der vedrører perioden forud for

det såkaldte overgangsår.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 4, 1. pkt., at der ved

overgangsår for en jurisdiktion forstås det første regnskabsår, hvor en mul-

tinational koncern eller en stor national koncern falder ind under lovens an-

vendelsesområde, for så vidt angår den pågældende jurisdiktion.

Det fremgår af pkt. 10.2.1 i kommentarerne til artikel 9.1.3 i OECD’s mo-

delregler, at overgangsåret er det første regnskabsår, hvor en multinational

koncern falder ind under anvendelsesområdet for en kvalificeret regel om

indkomstmedregning, en kvalificeret regel om underbeskattet overskud el-

ler en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat, for så vidt angår den

pågældende jurisdiktion.

Koncernenhederne i en jurisdiktion kan blive omfattet af en kvalificeret re-

gel om indenlandsk ekstraskat, inden de omfattes af en kvalificeret regel om

indkomstmedregning eller en kvalificeret regel om underbeskattet overskud.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der indføres en kvalificeret regel om in-

denlandsk ekstraskat i jurisdiktionen fra og med regnskabsåret 2024, mens

der først senere indføres en kvalificeret regel om indkomstmedregning i det

ultimative moderselskabs hjemland, og der heller ikke er indført regler om

indkomstmedregning i nogen af de eventuelle mellemliggende modersel-

skabers hjemlande.

Det fremgår om sådanne tilfælde af OECD’s administrative retningslinjer

fra juli 2023, at der skal fastsættes et nyt overgangsår, hvis koncernenhe-

derne i en jurisdiktion falder ind under anvendelsesområdet for en kvalifi-

ceret regel om indkomstmedregning eller en kvalificeret regel om underbe-

skattet overskud i et regnskabsår, hvor de tidligere har været omfattet af an-

vendelsesområdet for en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat.

Det er i de administrative retningslinjer endvidere opregnet, hvad der speci-

fikt skal være konsekvensen af, at der fastsættes et nyt overgangsår. Disse

konsekvenser vedrører anvendelsen af de regler, der fremgår af bestemmel-

serne i minimumsbeskatningslovens § 22, stk. 5 og 6, § 23, stk. 6, § 24 og §

51, stk. 1 og 2.

Efter minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 3, baseres grundlaget for akti-

ver, bortset fra lagerbeholdningen, der overføres mellem koncernenheder

efter den 30. november 2021 og før begyndelsen af et overgangsår, på den

afhændende koncernenheds bogførte værdi af de overdragne aktiver ved af-

hændelsen, idet de udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser ansættes på

dette grundlag.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 3, skal sikre, at der ikke vil være

mulighed for at opnå en opskrivning af værdien af de pågældende aktiver,

uden at den modsvarende gevinst indgår i den indkomst, der beskattes efter

regelsættet. Det fremgår af bestemmelsens 2.-6. pkt., at der skal undtages

fra reglen, i det omfang den afhændende koncernenhed beskattes ved den

koncerninterne overdragelse efter de almindelige selskabsbeskatningsreg-

ler.

Bestemmelsen finder anvendelse for aktiver, der overføres inden overgangs-

året.

Det er i OECD’s administrative retningslinjer præciseret, at det afgørende

overgangsår i forhold til denne bestemmelse er overgangsåret for den af-

hændende koncernenhed.

Minimumsbeskatningsloven finder anvendelse på koncernenheder, der ind-

går i en koncern med en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro. Det følger

af minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 45, at der ved omsætning forstås

indtægter, der opstår i forbindelse med en virksomheds ordinære drift, her-

under varesalg, levering af tjenesteydelser, honorarer, renter, udbytter og

royalties. Minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 45, svarer til den danske lov-

fastsatte definition af begrebet omsætning i forhold til reglerne om land for

land-rapporter, jf. skattekontrollovens § 47, stk. 1, nr. 6.

De af OECD offentliggjorte kommentarer til modelreglerne har hidtil alene

indeholdt den bemærkning, at omsætningsgrænsen er den samme som den

grænse, der anvendes i forhold til reglerne om, hvilke koncerner der skal

indgive en land for land-rapport.

OECD’s administrative retningslinjer fra

december 2023 udbygger imidlertid kommentarerne til modelreglerne ved-

rørende forståelsen af begrebet omsætning. Heraf fremgår navnlig, at også

nettogevinster ved investeringer indgår.

Koncerner, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven, skal indgive et

standardskema til Skatteforvaltningen med oplysninger om ekstraskatten.

Efter minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 4, er fristen for indgivelse af

standardskemaet og eventuelle meddelelser senest 15 måneder efter udløbet

af rapporteringsåret, dog senest 18 måneder efter udløbet af rapporterings-

året, hvor dette er et overgangsår. Rapporteringsåret er det regnskabsår, der

skal indgives oplysninger om. Ved overgangsår forstås det første regn-

skabsår, hvor en koncern falder ind under minimumsbeskatningslovens an-

vendelsesområde, jf. § 51, stk. 4.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Det er i OECD’s administrative retningslinjer fra december

2023 fastsat, at

fristen for indgivelse af oplysninger efter minimumsbeskatningsreglerne

ikke kan være en dato, der ligger før den 30. juni 2026.

Minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3, indeholder et krav om, at en kon-

cernenheds koncerninterne transaktioner med andre koncernenheder skal

være sket til priser og vilkår, der er i overensstemmelse med armslængde-

princippet. Bestemmelsen medfører således, at armslængdeprincippet skal

følges ved opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede

tab for de involverede koncernenheder.

Bestemmelsen er formuleret således, at den finder anvendelse både på græn-

seoverskridende transaktioner og på rent nationale transaktioner.

I OECD’s modelregler, artikel 3.2.3, og i minimumsbeskatningsdirektivets

artikel 16, stk. 4, skelnes der imidlertid mellem grænseoverskridende trans-

aktioner og rent nationale transaktioner, idet der som udgangspunkt ikke

skal foretages armslængdereguleringer af rent nationale transaktioner.

Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 71, stk. 3, 1. pkt., at kapitel

12, dvs. reglen om beskatning af underbeskattet overskud, først har virkning

for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2024 eller senere. Som

en undtagelse herfra har reglen om underbeskattet overskud efter mini-

mums-beskatningslovens § 71, stk. 3, 2. pkt., dog virkning for regnskabsår,

der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, når den lavt beskattede

koncernenhed er hjemmehørende i en jurisdiktion, der har valgt at anvende

artikel 50 i EU-direktivet.

Direktivets artikel 50, stk. 1, giver medlemsstater mulighed for at beslutte

ikke at anvende reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskat-

tet overskud i seks på hinanden følgende regnskabsår, som begynder den 31.

december 2023 eller senere, når højst 12 ultimative moderselskaber i omfat-

tede koncerner er hjemmehørende i jurisdiktionen. Efter direktivets artikel

50, stk. 2, skal de andre EU-medlemslande end det, hvor det ultimative mo-

derselskab er beliggende, i så fald sikre, at koncernen-hederne i den med-

lemsstat, hvor de er beliggende, er underlagt ekstraskatten i henhold til reg-

len om underbeskattede overskud, der er allokeret til det pågældende med-

lemsland for regnskabsår, der begynder den 31. december 2023 eller senere.

Minimumsbeskatningslovens § 72, stk. 3, 2. pkt., skal implementere direk-

tivets artikel 50, stk. 2. Lovbestemmelsen er dog formuleret således, at den

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

gælder, hvor en underbeskattet koncernenhed

–

og ikke det ultimative mo-

derselskab

–

er hjemmehørende i et EU-medlemsland, der i medfør af di-

rektivets artikel 50, stk. 1, har valgt at undlade at anvende reglen om ind-

komstmedregning og reglen om underbeskattet overskud.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

De lande, der har tiltrådt OECD-aftalen, er forpligtet til snarest muligt at

gennemføre eventuelle ændringer af de nationale gennemførelsesbestem-

melser, der måtte være nødvendige for at bringe de nationale regler i over-

ensstemmelse med retningslinjerne.

Minimumsbeskatningsloven implementerer EU-direktivet, der er baseret på

OECD’s modelregler, og lovens bestemmelser skal så vidt muligt fortolkes

i overensstemmelse med OECD’s modelregler og OECD’s administrative

retningslinjer herom.

Minimumsbeskatningsloven tager ikke højde for OECD’s administrative

retningslinjer fra juli 2023, hvorefter der skal fastsættes et nyt overgangsår,

hvis koncernenhederne i en jurisdiktion falder ind under anvendelsesområ-

det for en kvalificeret regel om indkomstmedregning eller en kvalificeret

regel om underbeskattet overskud i et regnskabsår, hvor de tidligere har væ-

ret omfattet af anvendelsesområdet for en kvalificeret regel om indenlandsk

ekstraskat. Der bør således ske en gennemførelse heraf ved en ændring af

minimumsbeskatningslovens § 51.

Det vurderes, at minimumsbeskatningslovens § 51 på visse punkter samtidig

bør præciseres for at bringe bestemmelsens ordlyd bedre i overensstem-

melse med OECD’s bagvedliggende modelregler og administrative ret-

ningslinjer.

Derudover vurderes det, at den særlige danske definition af begrebet om-

sætning i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 45, bør ophæves. Det vil in-

debære, at forståelsen af begrebet omsætning i stedet for at være fastlagt i

en lovbestemt definition vil komme til at bero på kommentarerne til

OECD’s modelregler og de offentliggjorte administrative

retningslinjer fra

OECD.

Begrebet omsætning har en central betydning for, hvorvidt koncerner om-

fattes af reglerne om en minimumsbeskatning. De danske regler om en mi-

nimumsbeskatning af store koncerner bør derfor være udformet på en sådan

måde, at de uden forsinkelse har samme afgrænsning af omfattede koncer-

ner som i øvrigt følges globalt. Dermed bør de også uden forsinkelse følge

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

den globale forståelse af begrebet omsætning, således som dette begreb skal

forstås ved anvendelsen af OECD’s modelregler.

Det er vurderingen, at

dette bedst vil kunne opnås ved at have en direkte kobling til de administra-

tive retningslinjer fra OECD i stedet for at have en selvstændig dansk lov-

baseret definition, der vil skulle justeres via en lovproces.

Det vurderes endvidere, at minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 4, bør æn-

dres, så fristen for indgivelse af oplysninger efter minimumsbeskatningsreg-

lerne tidligst er den 30. juni 2026.

Desuden vurderes det, at minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3, bør præ-

ciseres, således at der som udgangspunkt ikke skal foretages reguleringer af

den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab til armslængdevilkår

for rent nationale koncerninterne transaktioner. Bestemmelsen bør endvi-

dere flyttes til minimumsbeskatningslovens § 15, da dette er i bedre over-

ensstemmelse med den overordnede systematik i loven og vil svare til sy-

stematikken i OECD’s modelregler og EU-direktivet.

Endeligt vurderes det, at bestemmelsen i minimumsbeskatningslovens § 71,

stk. 3, 2. pkt., bør præciseres, således at reglerne i lovens kapitel 12 om un-

derbeskattet overskud finder anvendelse, når et ultimativt moderselskab er

hjemmehørende i et EU-medlemsland, der har gjort brug af valgmuligheden

i EU-direktivets artikel 50, stk. 1.

De foreslåede ændringer må anses for præciseringer eller ændringer, der in-

debærer en (administrativ) lempelse for de berørte koncerner. Dog vil det

kunne afhænge af de konkrete forhold, om forslaget om, at der i visse til-

fælde skal fastsættes et nyt overgangsår, vil indebære en fordel eller en

ulempe for de berørte koncernerne. Det vurderes imidlertid, at det må anses

for usandsynligt, at den foreslåede regel vil få virkning i praksis før (tidligst)

i 2025.

På den baggrund og under hensyntagen til, at minimumsbeskatningsreglerne

bør anvendes ensartet i alle de lande, der har tiltrådt OECD-aftalen, vurderes

det, at de foreslåede ændringer alle bør have virkning for regnskabsår, der

påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, således at de får virkning

fra samme tidspunkt, som minimumsbeskatningslovens øvrige regler.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke som minimumsbeskatningslovens

§ 51, stk. 5, hvorefter der i overensstemmelse

med OECD’s administrative

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

retningslinjer fra juli 2023 vil skulle fastsættes et nyt overgangsår i de til-

fælde, hvor koncernenhederne i en jurisdiktion bliver omfattet af kvalifice-

rede regler om indkomstmedregning eller beskatning af underbeskattet

overskud, og koncernenhederne i forvejen i den jurisdiktion, hvor de er

hjemmehørende, har været omfattet af en kvalificeret indenlandsk ekstra-

skat.

Det foreslås endvidere, at konsekvenserne af det nye overgangsår skal svare

til de konsekvenser, som fastsættelsen af det nye overgangsår vil skulle have

efter OECD’s administrative retningslinjer fra juli 2023. Det nye over-

gangsår vil således bl.a. medføre, at fremført yderligere negativ ekstraskat

efter minimumsbeskatningslovens § 22, stk. 5 og 6, skal elimineres, og at

minimumsbeskatningslovens § 23, stk. 6, ikke finder anvendelse på ud-

skudte skatteforpligtelser, som er indregnet ved opgørelsen af den effektive

skattesats i forhold til den kvalificerede regel om indenlandsk ekstraskat, og

som ikke er efterbeskattet inden det nye overgangsår.

Om konsekvenserne af fastsættelsen af det nye overgangsår henvises i øvrigt

til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Der foreslås derudover en række præciseringer af bestemmelsen i mini-

mumsbeskatningslovens § 51.

Det foreslås således præciseret, at overgangsåret er det første år, hvor en

koncern falder ind under anvendelsesområdet for en kvalificeret regel om

indkomstmedregning, en kvalificeret regel om underbeskattet overskud el-

ler en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat.

Derudover foreslås der en præcisering af bestemmelsen i minimumsbeskat-

ningslovens § 51, stk. 3, om overførsel af aktiver mellem koncernenheder,

således at det fremgår, at det afgørende er, om transaktionen sker, før eller

efter den afhændende koncernenhed omfattes af en kvalificeret regel om

indkomstmedregning, en kvalificeret regel om underbeskattet overskud el-

ler en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat i det regnskabsår, hvor

transaktionen foregår.

Det foreslås endvidere, at definitionen af begrebet omsætning i minimums-

beskatningslovens § 4, nr. 45, ophæves.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Desuden foreslås en ændring af minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 4,

således at det i overensstemmelse med OECD’s administrative retningslin-

jer fra december 2023 fremgår, at fristen for indgivelse til Skatteforvaltnin-

gen af standardskemaet med oplysninger efter minimumsbeskatningsreg-

lerne tidligst udløber den 30. juni 2026.

Endvidere foreslås en ændring af minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3,

således at der som udgangspunkt ikke skal foretages reguleringer af den

kvalificerede indkomst til armslængdevilkår vedrørende rent nationale

transaktioner. Undtagelsen vil dog være begrænset til de koncernenheder,

der indgår i den samme opgørelse af den effektive skattesats på jurisdikti-

onsniveau. Undtagelsen vil dermed f.eks. ikke omfatte transaktioner med

minoritetsejede koncernenheder, for hvilke der skal foretages en separat op-

gørelse af den effektive skattesats. Den foreslåede undtagelse vil heller ikke

omfatte transaktioner, som medfører tab ved salg eller anden overførsel af

aktiver, hvis tabet er medtaget ved beregningen af den kvalificerede ind-

komst eller det kvalificerede tab. Det foreslås samtidigt, at bestemmelsen

flyttes fra minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3, til § 15, stk. 17.

Endeligt foreslås det, at minimumsbeskatningslovens § 71, stk. 3, 2. pkt.,

præciseres, således at bestemmelsen i overensstemmelse med den bagved-

liggende bestemmelse i direktivets artikel 50, stk. 2, finder anvendelse, når

det ultimative moderselskab

–

og ikke den underbeskattede koncernenhed

–

er hjemmehørende i et EU-medlemsland, der efter direktivets artikel 50, stk.

1, har besluttet ikke at anvende reglen om indkomstmedregning og reglen

om underbeskattet overskud i seks på hinanden følgende regnskabsår, som

begynder den 31. december 2023 eller senere.

2.5. Justering af reglerne for betaling af foreløbig dækningsafgift

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 33, stk. 6, 1. pkt., at frem til udsen-

delse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendoms-

vurderingslovens §§ 5 eller 6 kan den foreløbigt beregnede dækningsafgift

efter ejendomsskattelovens § 20, stk. 3, eller den foreløbigt beregnede dæk-

ningsafgift på baggrund af en foreløbig vurdering efter ejendomsvurderings-

lovens § 89 c ved ejendomsejerens henvendelse til Skatteforvaltningen æn-

dres, så den udgør det samme beløb, som der er opkrævet i dækningsafgift

for kalenderåret 2023.

Det betyder, at ejeren indtil udsendelsen af den første almindelige vurdering

eller omvurdering enten kan vælge at betale en foreløbig dækningsafgift for

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

kalenderåret, der er opgjort på baggrund af et foreløbigt beskatningsgrund-

slag eller en foreløbig 2023-vurdering, eller at betale det samme beløb i fo-

reløbig dækningsafgift, som der blev opgjort for kalenderåret 2023.

Formålet bag bestemmelsen er et værn mod ændringer, herunder stigninger,

i dækningsafgiften på baggrund af et foreløbigt beskatningsgrundlag eller

en foreløbig vurdering, indtil de almindelige vurderinger foreligger. Af be-

mærkningerne til ejendomskattelovens § 33, stk. 6, jf. Folketingstidende

2022-23, tillæg A, L 113 som fremsat, side 176, fremgår det, at bestemmel-

sen skal ses i sammenhæng med, at dækningsafgift i 2024 og 2025 skal op-

kræves på baggrund af foreløbige 2023-vurderinger, indtil de almindelige

vurderinger foreligger.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser

Den 11. november 2023 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og

Moderaterne), Radikale Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alli-

ance aftale om øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger, som blandt an-

dre tiltag indebærer, at der skal indføres en stigningsbegrænsning for dæk-

ningsafgift.

I henhold til aftalen fremsættes et lovforslag i efteråret 2024, som har til

hensigt at implementere en stigningsbegrænsning med tilbagevirkende kraft

fra og med skatteåret 2022. Stigningsbegrænsningen indebærer, at en ejers

dækningsafgift årligt højst kan stige med 10 pct. af den fuldt indfasede dæk-

ningsafgift.

Det indebærer, at i kalenderåret 2024 vil en ejer af en dækningsafgiftspligtig

ejendom i mange tilfælde skulle betale et foreløbigt beløb i dækningsafgift,

som vil afvige fra den endeligt opgjorte stigningsbegrænsede dækningsaf-

gift.

På den baggrund foreslås det at indføre en ændring i ejendomsskattelovens

§ 33, stk. 6, så ejere af dækningsafgiftspligtige ejendomme kan betale en

mere korrekt foreløbig dækningsafgift indtil udsendelsen af 2021-vurderin-

gerne.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en ændring til ejendomsskattelovens § 33, stk.

6, som vil sikre, at ejere af dækningsafgiftspligtige ejendomme vil kunne

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

betale et valgfrit beløb som foreløbig dækningsafgift fra og med 2. rateop-

krævning af dækningsafgift den 1. august 2024 og indtil udsendelsen af den

første almindelige vurdering eller omvurdering.

Beløbet vil dog ikke kunne være lavere end den betalte foreløbige dæknings-

afgift for skatteåret 2023 eller højere end den fulde foreløbigt opgjorte dæk-

ningsafgift for det indeværende kalenderår.

Dermed vil virksomhederne have mulighed for at betale en foreløbig dæk-

ningsafgift, som vil være mere i overensstemmelse med den endelige stig-

ningsbegrænsede dækningsafgift, som opgøres på baggrund af de alminde-

lige 2023-vurderinger.

2.6. Justering af reglerne om 2024 og 2025-vurderinger

2.6.1. Gældende ret

Ejendomsvurderinger af ejendomme i form af almindelige vurderinger fo-

retages hvert andet år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1. Ejerboliger

vurderes som udgangspunkt i lige år, mens visse ejerboliger og andre ejen-

domme vurderes i ulige år. Vurderingerne udgør beregningsgrundlaget for

ejendomsskatter i de to efterfølgende år. Det betyder f.eks., at 2024-vurde-

ringerne (for de fleste ejerboliger) udgør beregningsgrundlaget for ejen-

domsskatter i 2025 og 2026, mens 2025-vurderingerne (for de resterende

ejendomme) udgør beregningsgrundlaget for ejendomsskatter i 2026 og

2027.

Med baggrund i et ønske om at skabe en bedre tidsmæssig sammenhæng

mellem vurderingsterminen og udsendelsen af ejendomsvurderingerne blev

der ved lov nr. 379 af 3. juni 2023 vedtaget en forenkling af 2024-/2025-

vurderingerne. Forenklingen består i, at 2024-/2025-vurderingerne udarbej-

des ved at indeksere 2022-/2023-vurderingerne til henholdsvis 2024- og

2025-prisniveau. Bl.a. fordi indekseringen af en kendt vurdering ikke beror

på nye, væsentlige faktiske oplysninger, foretages 2024-/2025-vurderin-

gerne uden partshøring og klageadgang.

Med henblik på at sikre et foreløbigt beregningsgrundlag for ejendomsskat-

ter i 2024 og 2025, der ligger så tæt på det endelige beskatningsgrundlag

som muligt, så forskellen mellem den foreløbige og den endelige skat redu-

ceres, blev der ved samme lov også indført regler om foreløbige 2022-

/2023-vurderinger, der blev udsendt i 2. halvår af 2023. For at sikre, at de

foreløbige vurderinger kunne laves med et begrænset ressourcetræk, så res-

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

sourcerne i stedet kan bruges på at sikre, at den resterende del af de almin-

delige 2020-vurderinger samt 2021-, 2022- og 2023-vurderingerne udsen-

des efter de udmeldte tidsplaner, foretages de foreløbige vurderinger uden

partshøring og klageadgang. Det skal ses i sammenhæng med, at de forelø-

bige vurderinger i de fleste tilfælde ikke har økonomisk betydning for eje-

ren, hvilket bl.a. skyldes den samtidigt indførte skatterabatordning. Herud-

over kan de foreløbige vurderinger ændres i en række tilfælde (f.eks. i købs-

/salgssituationer), jf. ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk. 4.

De foreløbige 2022-vurderinger rettes til i takt med, at de endelige 2020-

vurderinger bliver udsendt. Ved udarbejdelsen af de endelige vurderinger

foretager Vurderingsstyrelsen en række kontroller, hvorefter ejendomsejer

som nævnt ovenfor har muligheden for at gøre indsigelse i tilfælde af even-

tuelle fejl eller mangler i data. Derudover har ejendomsejere mulighed for

at klage over vurdering.

Indtil de endelige 2022-/2023-vurderinger foreligger, vil det være de fore-

løbige 2022-/2023-vurderinger, der danner grundlag for indekseringen ved

udarbejdelsen af 2024-/2025-vurderingerne. Hvis en foreløbig 2022-vurde-

ring rettes til på baggrund af en endelig 2020-vurdering, vil det være den

tilrettede foreløbige 2022-vurdering, der danner grundlag for indekseringen.

Når de endelige 2022-/2023-vurderinger foreligger, vil der ske efterregule-

ring af 2024-/2025-vurderingerne og ejendomsskatterne beregnet på bag-

grund heraf.

Af systemtekniske årsager blev det med lov nr. 379 af 3. juni 2023 vedtaget,

at foreløbige 2022- og 2023-vurderinger ikke skulle indekseres til 2024-

/2025-prisniveau ved udarbejdelsen af 2024- og 2025-vurderinger, hvis den

foreløbige vurdering var blevet ændret efter ejendomsvurderingslovens § 89

d, stk. 4.

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser

Skatteforvaltningen har konstateret, at det ved udarbejdelsen af 2024- og

2025-vurderinger alligevel er muligt at systemunderstøtte, at der også sker

indeksering til 2024-/2025-prisniveau af foreløbige 2022- og 2023-vurde-

ringer, som er blevet ændret efter ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk. 4

Det bør sikres, at alle ejendomme behandles ens, og at foreløbige beskat-

ningsgrundlag bliver så retvisende som muligt.

2.6.3. Den foreslåede ordning

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Det foreslås, at alle 2024- og 2025-vurderinger vil skulle udgøres af en in-

dekseret foreløbig 2022- og 2023-vurdering, uanset om denne er blevet æn-

dret efter ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk. 4, indtil de almindelige

2022- og 2023-vurderinger foreligger.

Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. juni 2024, hvilket skal sikre,

at Skatteforvaltningen har mulighed for at foretage den foreslåede indekse-

ring, jf. lovforslagets § 3, af 2024- og 2025-vurderingerne, inden disse skal

udgøre et beskatningsgrundlag for årene 2025-2027.

2.7. Ændring af listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger

2.7.1. Gældende ret

Ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 blev der med virkning fra den 1. juli 2021

indført såkaldte defensive foranstaltninger imod lande, der er opført på EU’s

sortliste over skattely.

De defensive foranstaltninger består i, at der ikke er fradrag for betalinger

til interesseforbundne modtagere hjemmehørende i de berørte lande. Der er

heller ikke fradragsret i det tilfælde, hvor modtageren ikke er skattemæssigt

hjemmehørende i et af de berørte lande, hvis modtageren ikke er betalingens

retmæssige modtager, og betalingen videreføres til en modtager i et af de

berørte lande. De nærmere regler herom fremgår af ligningslovens § 5 H,

stk. 1 og 3.

Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj udbytteskat (44 pct.)

af udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernsel-

skabsaktier, når den retmæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende i

et af de oplistede lande. Denne særlige høje udbytteskat gælder også, hvor

udbyttet udloddes til en modtager, der ikke er skattemæssigt hjemmehø-

rende i et af de berørte lande, men hvor den pågældende ikke er udbyttets

retmæssige ejer, og udbyttet videreføres til en modtager i et af de berørte

lande. Reglerne herom fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3. pkt.,

og kildeskattelovens § 2, stk. 11, 2. pkt., og § 65, stk. 12 og 13.

De defensive foranstaltninger skal virke som værn mod skatteunddragelse

og skatteundgåelse ved benyttelse af skattelykonstruktioner. Kriterierne for

sortlisten vedrører udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder,

fair beskatning og fravær af skadelige skatteordninger samt efterlevelse af

OECD’s BEPS-minimumsstandarder.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Følgende 16 lande er på nuværende tidspunkt omfattet af de defensive for-

anstaltninger, jf. ligningslovens § 5 H, stk. 2: Amerikansk Samoa, Anguilla,

Antigua og Barbuda, Bahamas, Belize, De Amerikanske Jomfruøer, Fiji,

Guam, Palau, Panama, Rusland, Samoa, Seychellerne, Trinidad og Tobago,

Turks- og Caicosøerne og Vanuatu.

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget om fastsættelse af defensive foran-

staltninger mod lande på EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skattejuris-

diktioner, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 150 som fremsat, side 4, var

det ved indførelsen af

de defensive foranstaltninger mod lande på EU’s sort-

liste over skattely forudsat, at fremtidige ændringer af, hvilke lande der be-

røres af de defensive foranstaltninger, ville skulle gennemføres ved lov.

Dette ville skulle gælde, hvis der blev optaget nye

lande på EU’s sortliste

over skattely, eller hvis nogle af de oplistede lande blev fjernet fra listen.

Ved opdateringen af EU’s sortliste over skattely vedtaget af Rådet den 20.

februar 2024 blev Bahamas, Belize, Seychellerne og Turks- og Caicosøerne

fjernet fra listen.

De lande, der er fjernet fra EU’s sortliste over skattely, bør fjernes fra listen

over de lande, der berøres af de defensive foranstaltninger, der er gennem-

ført i Danmark, jf. ligningslovens § 5 H, stk. 2.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Bahamas, Belize, Seychellerne og Turks- og Caicosøerne

fjernes fra listen i ligningslovens § 5 H, stk. 2.

Den danske oplistning af lande omfattet af de defensive foranstaltninger vil

derved pr. 1. juli 2024 svare til de lande, der indgår på

EU’s sortliste over

skattely.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekven-

ser for det offentlige.

Den foreslåede værnsregel, der skal sikre mod, at minimumsbeskatnings-

reglerne omgås ved indgåelse af hybride arrangementer, vil hindre, at der

opstår et utilsigtet mindreprovenu.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at lovforslagets bestemmelser om justering af reglerne om

2024- og 2025-vurderingerne isoleret set vil medføre administrative om-

kostninger for Skatteforvaltningen på 1,1 mio. kr. i perioden 2024 til og med

2027, 0,2 mio. kr. i 2028 og 0,1 mio. kr. i 2029 til sagsbehandling og sy-

stemtilpasninger.

Vurderingen af eventuelle implementeringsmæssige konsekvenser af æn-

dringerne af ejendomsskatteloven udestår.

Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-

udviklingsprojekter, som de kommende år lægger beslag på Skatteforvalt-

ningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor prioriteres

sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvalt-

ningen. Til og med 2027 vil de enkelte it-opgaver skulle prioriteres inden

for Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapacitet, der er fastsat i fler-

årsaftalen for skattevæsenet for perioden 2023-2027.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for kom-

muner og regioner.

Det vurderes, at lovforslaget i relevant omfang følger de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om en permanent undtagelsesbestemmelse baseret på forenklede

beregningsregler for ikkevæsentlige koncernenheder vurderes at medføre en

vis administrativ lempelse for koncerner, der har koncernenheder, der ikke

er medtaget i koncernens konsoliderede regnskaber udelukkende som følge

af disse koncernenheders størrelse eller væsentlighed.

Lovforslaget har ikke i øvrigt nævneværdige økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om justering af ejendomsskattelovens § 33, stk. 6, vil sikre, at

ejere af dækningsafgiftspligtige ejendomme vil kunne vælge at blive opkræ-

vet en foreløbig dækningsafgift, som i højere grad vil svare til den endeligt

opgjorte dækningsafgift.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Forslaget om justering af reglerne om 2024- og 2025-vurderingerne vil sikre

en mere præcis foreløbig ejendomsskattebetaling for ejendomsejerne, indtil

de almindelige 2022- og 2023-vurderinger kan udsendes.

Lovforslaget har i øvrigt ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Minimumsbeskatningsloven implementerer Rådets direktiv (EU)

2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskatte-

sats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen,

der er baseret på OECD’s modelregler. Direktivet skal efter direktivets be-

tragtninger fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modelregler. De fo-

reslåede ændringer gennemfører OECD’s administrative

retningslinjer ved-

rørende OECD’s modelregler, og de vurderes på den anførte baggrund også

at være i overensstemmelse med direktivet.

Lovforslaget indeholder i øvrigt ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [23. februar 2024 til den 22.

marts 2024] været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,

Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, BL

–

Danmarks

Almene Boliger, Bolig- og Planstyrelsen, Boligselskabernes Landsforening,

borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Danmark,

CEPOS, Cevea, Danmarks Miljøportal, Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Offshore, Dansk Skov-

forening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Bolig-

advokater, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening,

Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark,

Finansiel Stabilitet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn,

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmægler-

foreningen, Fritidshusejernes Landsforening (FL), FSR - danske revisorer,

Geodatastyrelsen, Green Power Denmark, HORESTA, Investering Dan-

mark, Justitia, Kommunernes Landsforening, Kraka, Landbrug & Fødeva-

rer, Landbrugsstyrelsen, Landsbyggefonden, Landsskatteretten, Lejernes

Landsorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Miljøstyrelsen,

Nationalbanken, Parcelhusejernes Landsorganisation, Realkredit Danmark,

Realkreditrådet, SEGES, Skatteankeforvaltningen, Slots- og Kulturstyrel-

sen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Tinglysningsretten, Vurde-

ringsankenævnsforeningen, Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen nævneværdige

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Det vurderes, at lovforslagets be-

stemmelser om justering af reglerne

om 2024 og 2025-vurderingerne

isoleret set vil medføre administra-

tive omkostninger for Skattefor-

valtningen på 1,1 mio. kr. årligt i

perioden 2024 til og med 2027, 0,2

mio. kr. i 2028 og 0,1 mio. kr. i

2029 til sagsbehandling og system-

tilpasninger.

Vurderingen af eventuelle imple-

menteringsmæssige konsekvenser

af ændringen af ejendomsskattelo-

ven udestår

Økonomiske

konsekvenser

Ingen

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

for erhvervsli-

vet

Administrative

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Forslaget om en permanent undta- Ingen

gelsesbestemmelse baseret på for-

enklede beregningsregler for ikke-

væsentlige koncernenheder vurderes

at medføre en vis administrativ lem-

pelse for koncerner, der har koncer-

nenheder, der ikke er medtaget i kon-

cernens konsoliderede regnskaber.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen

Minimumsbeskatningsloven implementerer Rådets direktiv (EU)

2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskat-

tesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen,

der er baseret på OECD’s modelregler. Direktivet skal efter direktivets be-

tragtninger fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modelregler. De

foreslåede ændringer gennemfører OECD’s administrative retningslinjer

vedrørende OECD’s modelregler,

og de vurderes på den anførte baggrund

også at være i overensstemmelse med direktivet.

Lovforslaget indeholder i øvrigt ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

Nej

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

i EU-regule-

ring (sæt X)

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Minimumsbeskatningsloven finder anvendelse på koncernenheder, der ind-

går i en koncern med en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro. Begrebet

omsætning er defineret i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 45. Det følger

heraf, at der ved omsætning forstås indtægter, der opstår i forbindelse med

en virksomheds ordinære drift, herunder varesalg, levering af tjenesteydel-

ser, honorarer, renter, udbytter og royalties.

Definitionen i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 45, svarer til den danske

lovfastsatte definition af begrebet omsætning i forhold til reglerne om land

for land-rapporter, jf. skattekontrollovens § 47, stk. 1, nr. 6.

Som omtalt i pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger implemente-

rer minimumsbeskatningsloven et EU-direktiv, der igen er baseret på

OECD’s modelregler. Hverken EU-direktivet eller OECD’s modelregler in-

deholder en bestemmelse med en definition af begrebet omsætning. De af

OECD offentliggjorte kommentarer til modelreglerne har hidtil alene inde-

holdt den bemærkning, at omsætningsgrænsen er den samme som den

grænse, der anvendes i forhold til reglerne om, hvilke koncerner der skal

indgive en land for land-rapport, dvs. en rapport om koncernens økonomiske

aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden.

Imidlertid indeholder OECD’s administrative retningslinjer fra december

2023 i afsnit 3 en udbygning af kommentarerne til modelreglerne med spe-

cifikke kommentarer til forståelsen af begrebet omsætning. Der henvises i

retningslinjerne til, at reglerne for land for land-rapportering ikke nødven-

digvis anvendes helt ensartet i alle jurisdiktioner, og for at øge sikkerheden

og ensartetheden indeholder retningslinjerne fra december 2023 derfor kom-

mentarer til begrebet omsætning, der er specifikt målrettet modelreglerne.

Heraf fremgår navnlig, at også nettogevinster ved investeringer indgår.

Det foreslås, at minimumsbeskatningslovens

§ 4, nr. 45,

ophæves.

Forslaget vil indebære, at forståelsen af begrebet omsætning i stedet for at

være fastlagt i en lovbestemt definition vil komme til at bero på kommenta-

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

rerne til OECD’s modelregler og de offentliggjorte administrative retnings-

linjer fra OECD. Forslaget vil konkret betyde, at der ikke kan være tvivl om,

at begrebet omsætning tillige omfatter såvel realiserede som urealiserede

nettogevinster fra investeringer, som efter OECD’s administrative retnings-

linjer fra december 2023, pkt. 3.1.3, skal medregnes i omsætningen.

Til nr. 2

Overordnet indebærer minimumsbeskatningslovens regler, at der vil skulle

betales en ekstraskat, når den effektive skattesats for kvalificeret indkomst

optjent i en jurisdiktion er mindre end 15 pct. Efter minimumsbeskatnings-

lovens § 12, stk. 1, er en koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab

enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab med de reguleringer,

der følger af §§ 14-20.

Det følger af minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 2, at koncernenhedens

regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab efter § 12, stk. 1, er enhedens

nettoindkomst eller -tab før eventuelle konsolideringsreguleringer til elimi-

nering af koncerninterne transaktioner, således som dette nettoresultat er op-

gjort ved udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs konsoliderede regn-

skab, jf. dog minimumsbeskatningslovens § 13, der i visse situationer giver

mulighed for, at der kan anvendes en anden regnskabsstandard end den, der

anvendes ved udarbejdelsen af det konsoliderede regnskab.

Minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 1 og 2, implementerer EU-direkti-

vets artikel 15,

stk. 1, der er baseret på artikel 3.1.2 i OECD’s modelregler.

Det fremgår af pkt.

3 i kommentarerne til artikel 3.1.2 i OECD’s modelreg-

ler, at der ved opgørelsen af en koncernenheds kvalificerede indkomst eller

tab som udgangspunkt skal bortses fra reguleringer som følge af allokering

af købesum. Allokering af købesum (»Purchase Price Allocation

–

PPA«)

skal efter danske og internationale regnskabsstandarder foretages i forbin-

delse med køb af virksomheder og indebærer, at købesummen allokeres på

alle den overtagne virksomheds aktiver og passiver på grundlag af en vur-

dering af markedsværdien af disse aktiver og passiver, herunder f.eks. også

immaterielle aktiver, som ikke tidligere er blevet aktiveret.

De regnskabsmæssige reguleringer, der foretages som følge af allokering af

købesum, repræsenterer hverken for køber eller sælger en reel indtægt eller

udgift, hvilket er baggrunden for, at disse reguleringer ikke skal medregnes

ved opgørelsen af koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller

-tab. Det fremgår af pkt.

3 og 4 i kommentarerne til artikel 3.1.2 i OECD’s

modelregler, at der som udgangspunkt også skal bortses fra reguleringer

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

som følge af allokering af købesum i de tilfælde, hvor disse reguleringer

efter

den anvendelige regnskabsstandard er ”skubbet ned” i den overtagne

koncernenheds særskilte regnskab (såkaldt »push down accounting«).

Det fremgår dog af pkt.

4 i kommentarerne til artikel 3.1.2 i OECD’s mo-

delregler, at der med hensyn til transaktioner gennemført før den 1. decem-

ber 2021 kan medregnes reguleringer som følge af allokering af købesum,

men kun hvis koncernen ikke er i besiddelse af oplysninger, der giver mu-

lighed for med rimelig sikkerhed at fastslå den bogførte værdi af de over-

tagne aktiver og passiver før erhvervelsen. Benyttes denne mulighed for at

medregne reguleringer som følge af allokering af købesum, skal eventuelle

udskudte skatteaktiver eller skatteforpligtelser, der har sammenhæng med

transaktionen, ligeledes medregnes ved opgørelsen af koncernenhedens

regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab og omfattede skatter.

Selv om minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 2, ikke indeholder udtryk-

kelige bestemmelser om, hvorledes reguleringer som følge af allokering af

købesum skal behandles ved opgørelsen af en koncernenheds regnskabs-

mæssige nettoindkomst eller -tab, skal bestemmelsen fortolkes i overens-

stemmelse med kommentarerne til artikel 3.1.2 i OECD’s modelregler, her-

under kommentarernes pkt. 3 og 4 om sådanne reguleringer.

Det foreslås, at det i minimumsbeskatningslovens

§ 12, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.,

at i koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -

tab efter 1. pkt. medregnes ikke reguleringer som følge af allokering af kø-

besum. Reguleringer som følge af allokering af købesummer kan dog med-

regnes ved erhvervelser gennemført før den 1. december 2021, hvis koncer-

nen ikke er i besiddelse af oplysninger, der giver mulighed for med rimelig

sikkerhed at fastslå den bogførte værdi af de overtagne aktiver og passiver

før erhvervelsen.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at minimumsbeskatningslovens §

12, stk. 2, præciseres.

Det foreslåede 2. pkt. vil således indebære, at det i overensstemmelse med

pkt.

3 i kommentarerne til artikel 3.1.2 i OECD’s modelregler udtrykkeligt

vil fremgå af minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 2, at der som udgangs-

punkt skal bortses fra reguleringer som følge af købesum ved opgørelsen af

en koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Bestemmelsen vil i overensstemmelse med kommentarerne til OECD’s mo-

delregler skulle gælde, uden hensyn til om reguleringer som følge af alloke-

ring af købesum kun fremgår af det konsoliderede regnskab, eller om de er

»skubbet ned« i den overtagne koncernenheds særskilte regnskab, fordi så-

kaldt »push down accounting« er tilladt efter den anvendelige regnskabs-

standard.

Det foreslåede 3. pkt. vil endvidere indebære, at det i overensstemmelse med

punkt 4 i kommentarerne til artikel 3.1.2 i OECD’s

modelregler udtrykkeligt

vil fremgå af minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 2, at der med hensyn

til transaktioner gennemført før den 1. december 2021 kan medregnes regu-

leringer som følge af allokering af købesum, men at dette dog kun kan ske,

hvis koncernen ikke er i besiddelse af oplysninger, der giver mulighed for

med rimelig sikkerhed at fastslå den bogførte værdi af de overtagne aktiver

og passiver før erhvervelsen. Det vil være en forudsætning for at medregne

reguleringerne, at de rent faktisk er medregnet i koncernens regnskaber, her-

under i den overtagne koncernenheds særskilte regnskab, når såkaldt »push

down accounting« er tilladt efter den anvendelige regnskabsstandard.

Der bemærkes, at hvis denne mulighed for i visse tilfælde at medregne re-

guleringer som følge af allokering af købesum anvendes, vil dette i overens-

stemmelse med pkt.

4 i kommentarerne til artikel 3.1.2 i OECD’s modelreg-

ler indebære, at eventuelle udskudte skatteaktiver eller skatteforpligtelser,

der har sammenhæng med transaktionen, ligeledes vil skulle medregnes ved

opgørelsen af koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab

og omfattede skatter.

Til nr. 3

Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3, 1. pkt., at det er et

krav, at en koncernenheds koncerninterne transaktioner med andre koncer-

nenheder skal være sket til priser og vilkår, der er i overensstemmelse med

armslængdeprincippet. Bestemmelsen medfører således, at armslængde-

princippet skal følges ved opgørelsen af den kvalificerede indkomst for de

involverede koncernenheder.

Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3, 2. pkt., at ingen af

de involverede koncernenheders koncerninterne transaktioner korrigeres

ved opgørelsen af den kvalificerede indkomst i overensstemmelse med

armslængdeprincippet, hvis der kun er foretaget en armslængdekorrektion

efter de lokale selskabsskatteregler i den ene af de relevante jurisdiktioner,

og denne jurisdiktion har en nominel selskabsskattesats, der er mindre end

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

minimumsskattesatsen, eller har været en lavskattejurisdiktion for koncer-

nen i begge de to forudgående regnskabsår.

Det foreslås, at

§ 12, stk. 3,

ophæves.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, hvorved det

foreslås, at bestemmelsen i minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3, juste-

res og flyttes til minimumsbeskatningslovens § 15. Der henvises derfor til

lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 1, at en koncernen-

heds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab skal reguleres for en række

poster ved beregningen af en koncernenheds kvalificerede indkomst eller

tab efter § 12.

Bestemmelsen indeholder en oplistning af de reguleringer, der skal foreta-

ges i en koncernenheds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab for at

beregne den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab. Der er tale

om ofte forekommende reguleringer som følge af permanente forskelle mel-

lem regnskabsreglerne og skattereglerne. Hver post er nærmere defineret i

minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 2-16.

Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 1, indsættes et

nr. 16 med følgende ordlyd: »Armslængdeprincippet, jf. stk. 17«.

Det betyder, at der skal reguleres som følge af armslængdeprincippet. De

reguleringer, der skal foretages som følge af armslængdeprincippet, er nær-

mere defineret og beskrevet i forslaget om indsættelse af stk. 17 i mini-

mumsbeskatningslovens § 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærknin-

gerne hertil.

Til nr. 5

Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3, 1. pkt., at det er et

krav, at en koncernenheds koncerninterne transaktioner med andre koncer-

nenheder skal være sket til priser og vilkår, der er i overensstemmelse med

armslængdeprincippet. Bestemmelsen medfører således, at armslængde-

princippet skal følges ved opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller det

kvalificerede tab for de involverede koncernenheder.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Armlængdeprincippet medfører, at der ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for kontrollerede transaktioner, dvs. transaktioner mellem interes-

seforbundne parter, skal anvendes de priser og vilkår, som ville kunne være

opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Arms-

længdeprincippet fortolkes i overensstemmelse med de til enhver tid gæl-

dende »OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises«.

Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3, 2. pkt., at ingen af

de involverede koncernenheders koncerninterne transaktioner korrigeres

ved opgørelsen af den kvalificerede indkomst i overensstemmelse med

armslængdeprincippet, hvis der kun er foretaget en armslængdekorrektion

efter de lokale selskabsskatteregler i den ene af de relevante jurisdiktioner,

og denne jurisdiktion har en nominel selskabsskattesats, der er mindre end

minimumsskattesatsen, eller har været en lavskattejurisdiktion for koncer-

nen i begge de 2 forudgående regnskabsår.

Bestemmelsen i minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3, er formuleret så-

ledes, at den finder anvendelse både på grænseoverskridende transaktioner,

dvs. transaktioner, hvor de to parter er hjemmehørende i hver sin jurisdik-

tion, og på rent nationale transaktioner, dvs. transaktioner, hvor de to parter

er hjemmehørende i samme jurisdiktion.

I OECD’s modelregler, artikel

3.2.3, og i EU-direktivets artikel 16, stk. 4,

skelnes der imidlertid mellem grænseoverskridende transaktioner og rent

nationale transaktioner, idet der som udgangspunkt ikke skal foretages

armslængdereguleringer af rent nationale transaktioner.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at minimumsbeskatningslovens § 12,

stk. 3, ophæves. Dette skyldes, at bestemmelsen rent systematisk i både

OECD’s modelregler og EU-direktivet

betragtes som en regulering, der skal

foretages i en koncernenheds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab for

at beregne den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab. Den bør

derfor indgå i minimumsbeskatningsloven på samme måde, dvs. at den i

stedet bør fremgå af minimumsbeskatningslovens § 15.

Det foreslås i minimumsbeskatningslovens

§ 15, stk. 17, 1. pkt.,

at enhver

transaktion mellem koncernenheder, som ikke er bogført med det samme

beløb i begge koncernenheders regnskaber, eller som ikke er i overensstem-

melse med armslængdeprincippet, skal reguleres, således at den opføres

med det samme beløb og er i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Det foreslås i

2. pkt.,

at er koncernenhederne hjemmehørende i samme ju-

risdiktion og opgøres den effektive skattesats samlet for enhederne, skal der

kun reguleres for transaktioner, som ikke er bogført i overensstemmelse med

armslængdeprincippet, hvis transaktionen medfører tab ved salg eller anden

overførsel af et aktiv, og det pågældende tab er medtaget ved beregningen

af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab. Det foreslås i

pkt.,

at der skal ikke foretages reguleringer efter 1. pkt., hvis der kun er fo-

retaget en armslængdekorrektion efter de lokale indkomstskatteregler i den

ene af de relevante jurisdiktioner, og denne jurisdiktion har en nominel sel-

skabsskattesats, der er mindre end minimumsskattesatsen, eller har været en

lavskattejurisdiktion for koncernen i begge de 2 forudgående regnskabsår.

Det foreslåede 1. pkt. svarer til den gældende bestemmelse i minimumsbe-

skatningslovens § 12, stk. 3, hvorefter koncernenheder skal anvende arms-

længdeprincippet på koncerninterne transaktioner, hvorved transaktionerne

også skal bogføres med det samme beløb ved opgørelsen af den kvalifice-

rede indkomst eller det kvalificerede tab. Ordlyden foreslås dog justeret, så-

ledes at den i højere grad svarer til formuleringen i

OECD’s

modelregler og

EU-direktivet.

Bestemmelsen medfører, at armslængdeprincippet også skal følges ved op-

gørelsen af en koncernenheds kvalificerede indkomst. Dette medfører, at der

som udgangspunkt vil være overensstemmelse mellem de priser og vilkår,

der ligger til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter den

øvrige skattelovgivning, og dem, der ligger til grund for opgørelsen af den

kvalificerede indkomst.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at der som udgangspunkt ikke skal fore-

tages reguleringer til armslængdevilkår vedrørende rent nationale transakti-

oner. Dette skyldes, at det som udgangspunkt ikke vil have nogen betydning

for minimumsbeskatningen, hvis indkomsten flyttes fra en koncernenhed til

en anden inden for samme jurisdiktion, da opgørelsen af den effektive skat-

tesats efter minimumsbeskatningslovens § 28 som udgangspunkt opgøres

samlet for alle koncernenheder i samme jurisdiktion.

Undtagelsen er derfor også begrænset til de koncernenheder, der indgår i

den samme opgørelse af den effektive skattesats i jurisdiktionen. Transakti-

oner med f.eks. minoritetsejede koncernenheder, som indgår i en separat

opgørelse af den effektive skattesats, jf. minimumsbeskatningslovens § 33,

vil derfor ikke være omfattet af undtagelsen. Der vil således skulle foretages

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

reguleringer til armslængdevilkår, hvis transaktionerne ikke er bogført til

armslængdevilkår.

Der foretages efter minimumsbeskatningslovens § 33 en samlet opgørelse

af den effektive skattesats for medlemmer af en minoritetsejet underkon-

cern, der er hjemmehørende i samme jurisdiktion. Ved transaktioner mellem

disse enheder indbyrdes vil den foreslåede undtagelse derfor skulle finde

anvendelse, således at der ikke vil skulle foretages reguleringer til arms-

længdevilkår.

Den foreslåede undtagelse efter forslaget til 2. pkt. vil ikke omfatte transak-

tioner, som medfører tab ved salg eller anden overførsel af aktiver, hvis tabet

er medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvali-

ficerede tab. Det vil således ikke være muligt at skabe kunstige tab i en ju-

risdiktion ved at anvende andre vilkår end armslængdevilkår. Tabet vil ikke

være medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kva-

lificerede tab, hvis koncernen har truffet et valg om anvendelse af regn-

skabsmæssig konsolidering efter minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 4,

idet tabet i givet fald elimineres.

Uanset det foreslåede 2. pkt. vil rent nationale transaktioner, som ikke er

bogført med det samme beløb i begge koncernenheders regnskaber, skulle

reguleres efter 1. pkt., således at de opføres med det samme beløb.

Det bemærkes, at danske koncernenheder efter ligningslovens § 2 fortsat vil

være forpligtet til at opgøre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse

med armslængdeprincippet også for rent nationale transaktioner. Armslæng-

deprincippet kan derfor være afspejlet i bogføringen og regnskabet for de

danske koncernenheder.

Det foreslåede 3. pkt. svarer til den gældende bestemmelse i minimumsbe-

skatningslovens § 12, stk. 3, 2. pkt. Bestemmelsen medfører, at ingen af de

involverede koncernenheders koncerninterne transaktioner skal reguleres

ved opgørelsen af den kvalificerede indkomst i overensstemmelse med

armslængdeprincippet, hvis der kun er foretaget en armslængdekorrektion

efter de lokale selskabsskatteregler i den ene af de relevante jurisdiktioner,

og denne jurisdiktion har en nominel selskabsskattesats, der er mindre end

minimumsskattesatsen, eller har været en lavskattejurisdiktion for koncer-

nen i begge de 2 forudgående regnskabsår.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Anvendelse af armslængdeprincippet efter de almindelige lokale skattereg-

ler kan indebære, at skattemyndighederne i et land foretager ændringer i for-

hold til de anvendte priser og vilkår vedrørende koncerninterne transaktio-

ner i den multinationale koncern. I visse tilfælde sker der ikke en korrespon-

derende regulering af den anden part i transaktionen efter de almindelige

skatteregler i det andet land. Det kan f.eks. være en følge af, at der er indgået

en såkaldt unilateral prisfastsættelsesforhåndsaftale (unilateral advance pri-

cing agreement) mellem den ene part i transaktionen og skattemyndigheden

i det land, hvor den pågældende part er hjemmehørende, at koncernenheden

har selvangivet en anden pris end den bogførte med henblik på at overholde

de lokale skatteregler, eller at skattemyndigheden i den ene jurisdiktion fo-

retager en korrektion af prisen som led i ligningen af koncernenheden.

I sådanne tilfælde, hvor der alene sker en unilateral korrektion efter de al-

mindelige skatteregler af den ene part i den kontrollerede transaktion, er ud-

gangspunktet, at der skal foretages en armslængderegulering i opgørelsen af

den kvalificerede indkomst og tab for alle parter i transaktionen. Det antages

således, at korrektionen er i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Udgangspunktet hindrer, at korrektionen kan give anledning til dobbeltbe-

skatning, hvor der sker en unilateral forhøjende korrektion i et højskatteland

uden korresponderende regulering (nedsættelse) i en lavskattejurisdiktion.

Uden reguleringen ville der ske beskatning af ændringen i indkomsten både

i højskattelandet efter lokale regler og i lavskattelandet som ekstraskat efter

minimumsbeskatningsreglerne. Med reguleringen af den kvalificerede ind-

komst udløses der ingen ekstraskat i lavskattelandet af det beløb, der mod-

svarer korrektionen i højskattelandet. En nedsættelse af indkomsten i høj-

skattelandet ville tilsvarende kunne give anledning til dobbelt-ikkebeskat-

ning, hvis der ikke blev foretaget en regulering af den kvalificerede ind-

komst. Der skal derfor foretages reguleringer af den kvalificerede indkomst

i begge koncernenheder.

Udgangspunktet fraviges imidlertid med 3. pkt., idet der er risiko for dob-

beltbeskatning eller dobbelt-ikkebeskatning, når jurisdiktionen, der foreta-

ger korrektionen, er en lavskattejurisdiktion.

Hvis lavskattejurisdiktionen efter de almindelige skatteregler nedsætter ind-

komsten for koncernenheden i lavskattejurisdiktionen uden en korresponde-

rende regulering (forhøjelse) i det andet land, vil det medføre dobbelt-ikke-

beskatning, når den anden jurisdiktion er en højskattejurisdiktion. Indkom-

sten beskattes ikke efter de almindelige skatteregler i nogle af landene, og

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

pålægges ikke ekstraskat efter minimumsbeskatningsreglerne, hvis den kva-

lificerede indkomst i lavskattejurisdiktionen nedsættes.

Hvis lavskattejurisdiktionen forhøjer indkomsten for koncernenheden i lav-

skattejurisdiktionen uden en korresponderende regulering (nedsættelse) i

den anden jurisdiktion, vil det derimod medføre dobbeltbeskatning af ind-

komsten. Det skyldes, at forhøjelsen indebærer en ekstraskat i lavskatteju-

risdiktionen, og at indkomsten allerede beskattes i den anden jurisdiktion

efter de almindelige skatteregler, da denne jurisdiktion ikke nedsætter sel-

skabsskatteindkomsten.

Bestemmelsen i 3. pkt. medfører, at koncernenhedens koncerninterne trans-

aktioner med andre koncernenheder ikke skal reguleres i overensstemmelse

med armslængdeprincippet i forhold til opgørelsen af den kvalificerede ind-

komst hos nogen af parterne, når der kun er foretaget en armslængdekorrek-

tion efter de almindelige lokale skatteregler i den ene af de relevante juris-

diktioner, og denne jurisdiktion har en nominel selskabsskattesats, der er

mindre end minimumsskattesatsen, eller har været en lavskattejurisdiktion

for koncernen i begge de 2 forudgående regnskabsår.

Til nr. 6

Minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 1, er en såkaldt safe harbour-bestem-

melse, der er udformet i overensstemmelse med den kvalificerede internati-

onale safe harbour-aftale, der fremgår af dokumentet om »Safe Harbours

and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion Rules (Pillar Two)«, som er

tiltrådt af OECD’s Inclusive Framework den 15. december 2022.

Ekstraskatten i en jurisdiktion udgør nul, hvis den kvalificerede nettoind-

komst for jurisdiktionen opgjort efter minimumsbeskatningslovens § 28,

stk. 2, ikke overstiger det beløb, hvormed nettoindkomsten kan nedsættes

efter den substansbaserede indkomstudelukkelse, jf. minimumsbeskatnings-

lovens § 30. Ekstraskatten i en jurisdiktion udgør ligeledes nul, hvis betin-

gelserne for anvendelse af de minimis-reglen i minimumsbeskatningslovens

§ 32, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt. Endelig udgør ekstraskatten i en jurisdik-

tion nul, hvis den effektive skattesats for jurisdiktionen, jf. minimumsbe-

skatningslovens § 28, stk. 1, er lig med eller højere end minimumsskattesat-

sen (15 pct.).

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 1, giver mulighed for, at koncerner

omfattet af minimumsbeskatningsloven kan anvende forenklede beregnin-

ger med henblik på at fastslå, at ekstraskatten i en jurisdiktion udgør nul.

Bestemmelsen kan dog først finde anvendelse, når der i medfør af mini-

mumsbeskatningslovens § 34, stk. 3, er fastsat forenklede beregningsregler,

da anvendelsen af sådanne forenklede beregningsregler er en betingelse for

anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen.

Der er i OECD’s administrative retningslinjer fra december 2023 fastsat for-

enklede beregningsregler for anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i re-

lation til koncernenheder i en jurisdiktion, når sådanne enheders regnskab

ikke er inkluderet i den multinationale koncerns konsoliderede regnskaber

udelukkende på grund af størrelse eller væsentlighed (»ikkevæsentlige kon-

cernenheder«). Retningslinjerne gælder ikke, hvis en koncernenhed af andre

grunde, f.eks. fordi den besiddes med henblik på salg, ikke er inkluderet i

den multinationale koncerns konsoliderede regnskaber.

Det foreslås, at der i kapitel 7 indsættes en ny bestemmelse som minimums-

beskatningslovens

§ 34 a,

der gennemfører de administrative retningslinjer

for anvendelsen af safe harbour-bestemmelsen i relation til ikkevæsentlige

koncernenheder.

Det foreslås i

§ 34 a, stk. 1,

at den indberettende koncernenhed ved beslut-

ning truffet i overensstemmelse med § 54, stk. 3, kan beslutte, at den ekstra-

skat, der skal betales for en eller flere koncernenheder i en jurisdiktion, an-

sættes til nul, hvis enhedernes regnskab ikke er inkluderet i den multinatio-

nale koncerns konsoliderede regnskaber udelukkende på grund af størrelse

eller væsentlighed, jf. dog stk. 3, og en af følgende betingelser er opfyldt i

jurisdiktionen for de koncernenheder, som beslutningen vedrører:

1) Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det anvendelige regel-

sæt for koncernens land for land-rapportering er lig med eller mindre

end det beløb, hvormed nettoindkomsten kan nedsættes efter § 30.

2) Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det anvendelige regel-

sæt for koncernens land for land-rapportering er mindre end 1 mio.

euro.

3) Den effektive skattesats i regnskabsåret opgjort som den aktuelle

skatteomkostning efter det anvendelige regelsæt for koncernens land

for land-rapportering divideret med den samlede omsætning efter det

anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rapportering er lig

med eller højere end minimumsskattesatsen.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der for ikkevæsentlige koncer-

nenheder vil være mulighed for at anvende de i bestemmelsen angivne for-

enklede beregningsmetoder til at fastslå, at koncernenhedernes ekstraskat

kan fastsættes til nul.

Der gælder ikke entydige kriterier på tværs af alle regnskabsstandarder for,

hvornår en koncern kan undlade at inkludere en koncernenhed i de konsoli-

derede regnskaber udelukkende på grund af, at koncernenheden har en så

begrænset størrelse eller væsentlighed for koncernen, at de konsoliderede

regnskaber kan anses for retvisende, selv om koncernenheden ikke er inklu-

deret. De almindeligt anerkendte eller godkendte regnskabsstandarders reg-

ler herom er dog baseret på rimeligt ensartede principper, og det vil være

afgørende, om disse principper er blevet overholdt ved undladelsen af at

medtage en koncernenhed i de konsoliderede regnskaber. Bestemmelsen vil

derfor kun kunne anvendes, når de i stk. 3 opregnede betingelser er opfyldt,

jf. nærmere herom nedenfor.

Efter den foreslåede bestemmelse vil et valg om anvendelse af bestemmel-

sen skulle træffes for hvert enkelt regnskabsår og for hver enkelt ikkevæ-

sentlig koncernenhed. Der vil ikke være pligt til at anvende bestemmelsen

på alle koncernens ikkevæsentlige koncernenheder, ligesom der ikke vil

være pligt til at anvende bestemmelsen på alle ikkevæsentlige koncernenhe-

der hjemmehørende i en bestemt jurisdiktion.

Vælges den foreslåede bestemmelse anvendt på flere koncernenheder i

samme jurisdiktion, vil vurderingen af, om betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt,

imidlertid skulle foretages samlet for de pågældende koncernenheder.

Ekstraskatten vil kunne fastsættes til nul i regnskabsåret, hvis blot en af de

i nr. 1-3 opregnede betingelser er opfyldt.

Efter det foreslåede nr. 1 vil ekstraskatten kunne fastsættes til nul i regn-

skabsåret, hvis den samlede omsætning i regnskabsåret efter det anvendelige

regelsæt for koncernens land for land-rapportering er lig med eller mindre

end det beløb, hvormed nettoindkomsten kan nedsættes efter minimumsbe-

skatningslovens § 30.

Minimumsbeskatningslovens § 30 indeholder reglerne om den såkaldte sub-

stansbaserede indkomstudelukkelse. Reglen indebærer, at den kvalificerede

indkomst til brug for beregning af ekstraskatten efter minimumsbeskat-

ningsloven kan nedsættes med et beløb bestående af summen af 5 pct. af

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

lønomkostningerne og 5 pct. af den bogførte værdi af materielle aktiver.

Bestemmelsen giver således mulighed for en nedsættelse af den kvalifice-

rede indkomst, hvor der må anses for at foreligge en reel aktivitet, og hvor

risikoen for skatteundgåelse derfor må anses for mindre. Det bemærkes, at

procentsatsen til brug for beregning af nedsættelsesbeløbet er højere i peri-

oden fra og med 2023 til og med 2032.

Der vil med henblik på anvendelsen af bestemmelsen skulle foretages en

opgørelse af nedsættelsesbeløbet efter den substansbaserede indkomstude-

lukkelse for den eller de ikkevæsentlige koncernenheder i en jurisdiktion,

som er omfattet af valget om anvendelse af den foreslåede bestemmelse.

Betingelsen i nr. 1 vil være opfyldt, hvis den eller de relevante koncernen-

heder efter det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rapporte-

ring har en samlet omsætning, der er lavere end nedsættelsesbeløbet. Der

henvises til forslaget til stk. 4 og bemærkningerne hertil nedenfor om, hvad

der skal forstås ved »det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-

rapportering«. Det bemærkes herved, at i Danmark fremgår reglen om, at

der i land for land-rapporten skal indgives oplysninger om den samlede om-

sætning i en jurisdiktion, af § 4, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1304 af

14. november 2018 om land for land-rapportering.

Efter det foreslåede nr. 2 vil ekstraskatten ligeledes kunne fastsættes til nul,

hvis den samlede omsætning i regnskabsåret efter det anvendelige regelsæt

for koncernens land for land-rapportering er mindre end 1 mio. euro. Om-

fatter valget efter den foreslåede bestemmelse flere ikkevæsentlige koncer-

nenheder i samme jurisdiktion, vil betingelsen kun være opfyldt, hvis den

samlede omsætning for de ikkevæsentlige koncernenheder i jurisdiktionen,

som er omfattet af valget, er lavere end 1 mio. euro.

Endelig vil ekstraskatten efter det foreslåede nr. 3 kunne ansættes til nul,

hvis den effektive skattesats i regnskabsåret opgjort som den aktuelle skat-

teomkostning efter det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-

rapportering divideret med den samlede omsætning efter det samme regel-

sæt er lig med eller højere end minimumsskattesatsen, altså 15 pct.

Den effektive skattesats vil således kunne opgøres på grundlag af de regler,

der gælder for koncernens land for land-rapportering, idet den opgøres som

regnskabsårets samlede aktuelle skatteomkostning i jurisdiktionen for den

eller de koncernenheder, der er omfattet af valget efter stk. 1, divideret med

den totale omsætning for de pågældende enheder.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

Da den effektive skattesats opgøres på grundlag af den aktuelle skatteom-

kostning i regnskabsåret ifølge reglerne om land for land-rapportering, vil

der ikke skulle tages hensyn til udskudte skatter, reguleringer af langfristede

poster og usikre skattepositioner. I Danmark fremgår reglen om, at der i land

for land-rapporten skal indgives oplysninger om den aktuelle skatteomkost-

ning i en jurisdiktion af § 4, stk. 2, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 1304 af 14.

november 2018 om land for land-rapportering.

Det foreslås i minimumsbeskatningslovens

§ 34 a, stk. 2,

at stk. 1 finder

tilsvarende anvendelse for faste driftssteder af koncernenheder, hvis regn-

skab ikke er inkluderet i den multinationale koncerns konsoliderede regn-

skaber udelukkende på grund af størrelse eller væsentlighed.

Bestemmelsen vil indebære, at der kan foretages et selvstændigt valg for

faste driftssteder med hensyn til, om den foreslåede bestemmelse i § 34 a,

stk. 1, skal finde anvendelse for det eller de faste driftssteder.

Det bemærkes, at det er en enhed inklusive dens eventuelle faste driftsste-

der, der efter regnskabsstandarderne kan være udeladt af koncernens konso-

liderede regnskaber udelukkende som følge af enhedens størrelse eller væ-

sentlighed. Når en enhed ikke er medtaget i de konsoliderede regnskaber,

og enheden har et eller flere faste driftssteder, vil det således være både ho-

vedenheden og de faste driftssteder, der er udeladt af de konsoliderede regn-

skaber.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der i relation til anvendelsen af

stk. 1 vil kunne træffes et selvstændigt valg for hovedenheden og for hver

enkelt af dens faste driftssteder. Er der truffet et valg om at anvende bestem-

melsen i stk. 1 for et fast driftssted, vil vurderingen af, om betingelserne i

stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt, skulle foretages samlet for det faste driftssted og

eventuelle andre koncernenheder, herunder faste driftssteder, for hvilke be-

stemmelsen er valgt anvendt i den pågældende jurisdiktion.

Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 34 a,

stk. 3, 1. pkt.,

at stk. 1 og

2 kun kan anvendes, hvis den multinationale koncerns konsoliderede regn-

skaber er omfattet af § 4, nr. 6, litra a eller c, og er revideret af en ekstern

revisor.

Den foreslåede bestemmelse vil for det første indebære, at der kun vil være

mulighed for at anvende den foreslåede særlige undtagelsesregel i mini-

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

mumsbeskatningslovens § 34 a, hvis koncernen har udarbejdet konsolide-

rede regnskaber efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard som de-

fineret i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 25, eller efter en godkendt

regnskabsstandard som defineret i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 26,

idet de konsoliderede regnskaber i sidstnævnte tilfælde efterfølgende vil

skulle være reguleret for at forhindre væsentlige konkurrencefordrejninger,

jf. minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 27. Der henvises herom i øvrigt til

pkt. 8 i afsnit 1 i OECD’s administrative retningslinjer fra december 2023.

En multinational koncern vil således ikke skulle kunne anvende den fore-

slåede bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 34 a, hvis koncernen

ikke udarbejder konsoliderede regnskaber og til brug for opgørelserne efter

minimumsbeskatningsreglerne derfor baserer sig på de regnskaber, der ville

være blevet udarbejdet, hvis koncernen havde udarbejdet konsoliderede

regnskaber, jf. minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 6, litra d.

Det bemærkes, at minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 6, litra b, vedrører

de konsoliderede regnskaber for en koncern, der udelukkende består af ho-

vedenheden og et eller flere faste driftssteder. For en sådan koncern vil der

slet ikke være mulighed for at udelade koncernenheder fra de konsoliderede

regnskaber med henvisning til, at de er ikkevæsentlige, og bestemmelsen i

minimumsbeskatningslovens § 34 a vil derfor allerede af den grund ikke

kunne anvendes.

Den foreslåede bestemmelse vil for det andet indebære, at det er en betin-

gelse, at de konsoliderede regnskaber har været undergivet ekstern revision.

Det ligger heri, at regnskaberne skal være revideret af en person, der efter

de relevante nationale regler i det ultimative moderselskabs jurisdiktion kan

varetage en sådan ekstern revision. De konsoliderede regnskaber vil ikke

kunne anses for at have været undergivet ekstern revision, medmindre revi-

sor har godkendt, at de relevante ikkevæsentlige koncernenheder er udeladt

af de konsoliderede regnskaber udelukkende som følge af deres størrelse

eller væsentlighed.

Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 34 a,

stk. 3, 2. pkt.,

at er en

koncernenheds samlede omsætning, herunder omsætningen i enhedens

eventuelle faste driftssteder, i regnskabsåret højere end 50 mio. euro efter

det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rapportering, kan stk.

1 og 2 kun anvendes for koncernenheden, hvis det regnskab for enheden,

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

der anvendes ved udarbejdelsen af koncernens land for land-rapport, er ud-

arbejdet i overensstemmelse med en almindeligt anerkendt eller godkendt

regnskabsstandard.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der for koncernenheder, hvis

samlede omsætning, herunder i eventuelle faste driftssteder, i regnskabsåret

er højere end 50 mio. euro, gælder en særlig betingelse om, at det særskilte

regnskab for koncernenheden, der anvendes som grundlag for koncernens

land for land-rapportering, skal være udarbejdet i overensstemmelse med en

almindeligt anerkendt eller godkendt regnskabsstandard, jf. definitionerne i

minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 25 og 26.

Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 34 a,

stk. 4,

at i denne bestem-

melse forstås ved det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-

rapportering:

1) Det nationale regelsæt, der indeholder reglerne om indholdet af den

land for land rapport, der indgives af det ultimative moderselskab.

2) Det nationale regelsæt, der indeholder reglerne om indholdet af den

land for land-rapport, der indgives af et stedfortrædende modersel-

skab, når det ultimative moderselskab ikke indgiver en land for land-

rapport.

OECD’s endelige rapport fra 2015 om handlingsplan 13 i OECD’s

projekt om skatteudhuling og skatteflytning og OECD’s retningslin-

jer om land for land-rapportering i OECD’s Guidance on Transfer

Pricing Documentation and Country-by-Country Reporting, hvis det

ultimative moderselskab ikke indgiver en land for land-rapport, og

koncernen ikke er forpligtet til at indgive en land for land-rapport i

nogen jurisdiktion.

For koncerner, der er forpligtet til at indgive en land for land-rapport, vil

den foreslåede bestemmelse indebære, at der ved udtrykket »det anvende-

lige regelsæt for koncernens land for land-rapportering« forstås reglerne om

indholdet af land for land-rapporten i det ultimative moderselskabs jurisdik-

tion (nr. 1), eller, hvis moderselskabet ikke har indgivet rapporten, reglerne

om indholdet af land for land-rapporten i den jurisdiktion, hvor det stedfor-

trædende moderselskab er hjemmehørende (nr. 2). Ved stedfortrædende mo-

derselskab forstås den koncernenhed, som indgiver land for land-rapporten

på koncernens vegne.

Er koncernen ikke forpligtet til at indgive en land for land-rapport efter reg-

lerne i nogen jurisdiktion, vil udtrykket efter forslaget til stk. 4, nr. 3, skulle

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

forstås som en henvisning til

OECD’s endelige rapport fra 2015 om hand-

lingsplan 13 i OECD’s projekt om skatteudhuling og skatteflytning

(OECD’s BEPS Action 13 Final Report, hvor BEPS er en forkortelse for

Base Erosion and Profit Shifting) og reglerne om land for land-rapportering

i OECD’s Guidance on Transfer Pricing Documentation and Country-by-

Country Reporting (2022).

De nævnte regler vil skulle anvendes dels ved opgørelsen af den totale om-

sætning i regnskabsåret efter bestemmelserne i forslaget til § 34 a, stk. 1, nr.

1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., dels ved opgørelsen af den aktuelle skatteomkost-

ning i regnskabsåret efter bestemmelsen i forslaget til § 34 a, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 7

Minimumsbeskatningslovens § 51 fastlægger, hvordan der vil skulle tages

højde for udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, der vedrører perioden

forud for det tidspunkt, hvor koncernenhederne i en jurisdiktion bliver om-

fattet af loven.

Efter minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 3, baseres grundlaget for akti-

ver, bortset fra lagerbeholdningen, der overføres mellem koncernenheder

efter den 30. november 2021 og før begyndelsen af et overgangsår, på den

afhændende koncernenheds bogførte værdi af de overdragne aktiver ved af-

hændelsen, idet de udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser ansættes på

dette grundlag.

Minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 3, skal sikre, at der ikke vil være

mulighed for at opnå en opskrivning af værdien af de pågældende aktiver,

uden at den modsvarende gevinst indgår i den indkomst, der beskattes efter

regelsættet. Det fremgår af bestemmelsens 2.-6. pkt., at der skal undtages

fra reglen, i det omfang den afhændende koncernenhed beskattes ved den

koncerninterne overdragelse efter de almindelige selskabsbeskatningsreg-

ler.

Bestemmelsen finder anvendelse for aktiver, der overføres inden overgangs-

året.

Overgangsåret er det første regnskabsår, hvor en multinational koncern eller

en stor national koncern falder ind under lovens anvendelsesområde, dvs.

omfattes af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, en kvalificeret

regel om underbeskattet overskud eller en kvalificeret regel om indenlandsk

ekstraskat, for så vidt angår den pågældende jurisdiktion. Er den forenklede

beregning efter overgangsreglen i minimumsbeskatningslovens § 72 valgt

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og ligningsloven

UDKAST

for jurisdiktionen, er overgangsåret det første regnskabsår, hvor den forenk-

lede beregning efter § 72 ikke længere anvendes for jurisdiktionen. Dette

fremgår af minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 4.

Den afhændende koncernenhed og den overtagende koncernenhed kan have

forskellige overgangsår, f.eks. hvis alene den ene af enhederne er omfattet

af overgangsreglen i § 72, eller en af koncernenhederne omfattes af en kva-

lificeret regel om indenlandsk ekstraskat.

OECD har i administrative retningslinjer offentliggjort i juli 2023 uddybet

kommentarerne til den bagvedliggende modelregel, artikel 9.1.3. Det frem-

går af de nye pkt. 10.2 og 10.2.1 i kommentarerne til artikel 9.1.3, at der

ikke vurderes at være behov for reglen, når den afhændende koncernenhed

er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, en kvalificeret

regel om underbeskattet overskud eller en kvalificeret regel om indenlandsk

ekstraskat i det regnskabsår, hvor transaktionen foregår.

Det afgørende for reglens anvendelse efter OECD’s retningslinjer er såle-

des, om transaktionen sker før eller efter, at den afhændende koncernenhed

omfattes af minimumsbeskatningsreglerne. Anvender den afhændende kon-

cernenhed den forenklede beregning efter overgangsreglen i minimumsbe-

skatningslovens § 72, anses den afhændende koncernenhed i denne sam-

menhæng ikke for omfattet af minimumsbeskatningsreglerne.

Det foreslås, at

§ 51, stk. 3, 1. pkt.,

ændres, således at »et overgangsår« æn-

dres til »den afhændende koncernenheds overgangsår«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fremgår udtrykkeligt af bestem-

melsens ordlyd, at bestemmelsen finder anvendelse ved overførsel af aktiver

mellem koncernenheder før begyndelsen af den afhændende koncernenheds

overgangsår.

Bestemmelsen vil herefter finde anvendelse på overførsler efter den 30. no-

vember 2021 og før begyndelsen af den afhændende koncernenheds over-

gangsår, herunder overførsler efter den overtagende koncernenhed omfattes

af minimumsbeskatningsreglerne. Grundlaget for de overtagne aktiver ba-

seres i givet fald på den afhændende koncernenheds bogførte værdi af de

overdragne aktiver ved afhændelsen, idet de udskudte skatteaktiver og skat-

teforpligtelser ansættes på dette grundlag.

Til nr. 8