Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 160
Offentligt
2829329_0001.png
Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 100
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. januar 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 100 (Alm. del) af 20.
december 2023 stillet efter ønske fra Mona Juul (KF)
Spørgsmål
Kan ministeren give et overblik over, hvilke analyser der pt arbejdes på mhp. på at
skabe empirisk grundlag for nye regneregler eller som skal danne grundlag for at
opdatere eksisterende regneregler og de økonomiske modeller, som regeringen be-
nytter til at konsekvensvurdere ny lovgivning? I svaret bedes det specifikt oplyst,
om der er andre analyser på vej end analysen af beløbsordningen, som regeringen
henviser til i 2030 planen og analysen af effekten af skatteændringer, som der hen-
vises til i svar på FIU alm. del
spm. 208 (folketingsåret 2022-23, 2. samling).
Svar
Finansministeriet efterser og opdaterer løbende de gældende regneprincipper og -
modeller på baggrund af blandt andet økonomisk litteratur og selvstændige analy-
ser, der kan bidrage til at forbedre det eksisterende empiriske grundlag. Som led i
det løbende arbejde har Finansministeriet i samarbejde med andre ministerier
planlagt udarbejdelse af følgende større analyser af betydning for de anvendte reg-
neprincipper:
Regneprincipper for beløbsordningerne
Finansministeriet har udarbejdet regneprincipper for ændringer i beløbsordnin-
gerne, så ændringer af beløbsgrænsen kan vurderes, og arbejdsudbuds- og prove-
nuvirkninger kan indregnes og disponeres. Regneprincipperne vil blive dokumen-
teret i en Økonomisk Analyse, der vil blive offentliggjort snarest.
Transportøkonomiske enhedspriser
Finansministeriet, Skatteministeriet og Transportministeriet er i gang med at ef-
terse det empiriske grundlag og regnemodellerne som benyttes til ministeriernes
beregninger af eksterne omkostninger i forbindelse med bilkørsel. Det forventes,
at analyserne og konklusionerne vil kunne offentliggøres i 1. kvartal 2024.
Opdatering af dagpengemodellen
Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet er i gang med en opdatering af dag-
pengemodellen, som følge af
En ny reformpakke for dansk økonomi, januar 2022.
Afta-
len indførte bl.a. et beskæftigelsestillæg, som forhøjer dagpengesatsen i de første
tre måneder for personer med tæt arbejdsmarkedstilknytning samt en
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 160: Kopi af FIU alm. del - svar på MFU spm. 135 om, hvilke opdateringer der foretages af regneprincipperne for skatteadfærd, som ministeren nævnte i den mundtlige besvarelse af spørgsmål nr. S 466 den 31. januar 2024
2829329_0002.png
Side 2 af 2
ydelsesreduktion og forkortelse af dagpengeperioden for ledige dimittender. Med
initiativerne fra aftalen er der derfor tale om et markant ændret dagpengesystem,
som den nuværende dagpengemodel ikke afspejler. Det forventes, at den opdate-
rede model vil beskrives i en publikation i forbindelse med, at opdateringsarbejdet
afsluttes.
Fornyelse af det empiriske grundlag for arbejdsudbudseffekter af ændringer i skattesystemet
Finansministeriet, Skatteministeriet og Økonomiministeriet er i gang med at ef-
terse det empiriske grundlag for ministeriernes beregninger af arbejdsudbudsvirk-
ninger af ændringer i skattesystemet.
1
Det forventes, at analyserne og konklusio-
nerne vil kunne offentliggøres i 1. kvartal 2024.
MAKRO
Finansministeriet er ved at implementere den økonomiske model
MAKRO
i mini-
steriets arbejdsgange, hvilket løbende dokumenteres i Økonomiministeriets Øko-
nomiske Redegørelser mv. MAKRO anvendes i dag til beregning af finanspolitik-
kens aktivitetsvirkning,
jf. Økonomisk Redegørelse, marts 2023.
GrønREFORM
GrønREFORM er en ny makroøkonomisk model, som kan bruges til at vurdere
miljø-, energi-og klimaeffekter af den økonomiske politik, og tilsvarende vurdere
samfunds- og erhvervsøkonomiske effekter af miljø-, energi- og klimapolitik. Mo-
dellen er ved at blive implementeret i Finansministeriet og på tværs af centralad-
ministrationen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Jf. Finansministeriet (2019):
Fornyelse af det empiriske grundlag for ministeriernes beregninger af arbejdsudbudsvirkninger
af ændringer i skattesystemet.
1