SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag om lov om afgift af emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven) og til lovforslag om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas mv., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og forskellige andre love m.v.

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 152
Offentligt

UDKAST

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2022

–

14171

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brun-

kul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og

forskellige andre love

(Gennemførelse af dele af aftalen om grøn skattereform for industri m.v.

fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse

af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.)

§1

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr.

1353 af 2. september 2020, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 329 af 28.

marts 2023 og senest ved § 9 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 2, stk. 1

ophæves, og i stedet indsættes:

»Afgiftssatsen udgør fra og med den 1. januar 2025 for følgende energi-

produkter i 2015-niveau:

1) Gas- og dieselolie: 188,9 øre pr. liter. For gas og dieselolie med 6,8

pct. biobrændstoffer dog 176,0 øre pr. liter.

2) Fuelolie: 225,6 øre pr. kg.

3) Fyringstjære: 203,1 øre pr. kg.

4) Petroleum: 188,9 øre pr. liter.

5) Stenkul inkl. stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus: 67,6 kr. pr.

GJ eller 1.892,9 kr. pr. ton.

6) Jordoliekoks: 69,0 kr. pr. GJ eller 2.277,0 kr. pr. ton.

7) Brunkulsbriketter og brunkul: 67,6 kr. pr. GJ eller 1.284,4 kr. pr. ton.

8) Autogas i form af LPG: 114,9 øre pr. liter.

9) Anden flaskegas i form af LPG: 212,8 øre pr. kg.

10) Gas, bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk

olie i form af raffinaderigas: 210,9 øre pr. kg.

11) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm

160,6 øre pr. Nm

. Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm

der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i statio-

nære stempelmotoranlæg i tillæg til 1. pkt.: 27,5 øre pr. Nm

12) For andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i

EU’s Kombinerede Nomenklatur

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag om lov om afgift af emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven) og til lovforslag om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas mv., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og forskellige andre love m.v.

UDKAST

a) med et vandindhold på mindst 27 pct.: 56,9 kr. pr. GJ eller 1.627,3 kr.

pr. ton,

b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.: 56,9 kr. pr. GJ eller 2.139,4

kr. pr. ton.

13) For benzin: 170,6 øre pr. liter. For benzin med 4,8 pct. biobrændstof-

fer dog 162,5 øre pr. liter. For benzin med 9,8 pct. biobrændstoffer dog

153,9 øre pr. liter.

14) For ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel: 711,6 kr. pr.

ton udledt CO

15) For smøreolie og lign. under positionerne 27.10, dog undtaget

27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19,

34.03.99 og 38.19 i EU’s Kombinerede Nomenklatur: 188,9 øre pr. liter.

16) For biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempel-

motoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW: 4,8 kr. pr. GJ.

17) For metanol af syntetisk oprindelse under position 2905 11 00 i EU’s

Kombinerede Nomenklatur: 49,8 kr. pr. GJ eller 78,5 øre pr. liter.

18) For karburatorvæske: 124,3 øre pr. liter.

19) For varer efter § 1, stk. 1, hvor der ikke er fastsat en afgiftssats i nr.

1-18, gælder den afgiftssats, som gælder for et tilsvarende brændsel, der er

bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes til opvarmning, eller

for en tilsvarende vare, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller

anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motor-

brændstof. For varer omfattet af 1. pkt., der anvendes til elektricitets- og

varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, gælder den af-

giftssats, som gælder for tilsvarende fyringsolier.

Stk. 2.

Afgiftssatsen er fra og med den 1. januar 2025 følgende ved 15°

C i 2015-niveau:

1) For varer nævnt i stk. 1, nr. 1 og 4, 187,8 øre pr. liter, jf. dog nr. 2.

2) For varer nævnt i stk. 1, nr. 1, med 6,8 pct. biobrændstoffer 177,1 øre

pr. liter.

3) For varer nævnt i stk. 1, nr. 13, 169,2 øre pr. liter, jf. dog nr. 4 og 5.

4) For varer nævnt i stk. 1, nr. 13 med 4,8 pct. biobrændstoffer 163,8 øre

pr. liter.

5) For varer nævnt i stk. 1, nr. 13, med 9,8 pct. biobrændstoffer 155,2 øre

pr. liter.

Stk. 3.

For gas nævnt i stk. 1, nr. 11, foretages der en forholdsmæssig

regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ pr.

.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

§ 7, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

»1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og

18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der leveres

fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til af-

giftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe i udenrigsfart, og jetfuel,

der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevil-

ling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug i luftfartøjer, der anvendes i er-

hvervsmæssig udenrigsfart,«.

§ 7, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

ændres »anvendelse, og« til: »anvendelse,«.

UDKAST

§ 7, stk. 1,

indsættes efter nr. 3 som nye numre:

»4) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og

18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der leveres

fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til af-

giftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe, for hvilke virksomheden

er registreret for afgift efter emissionsafgiftsloven for CO

-udledninger fra

det konkrete søfartøj,

5) jetfuel, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed,

der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord til brug i

luftfartøjer til flyvninger, for hvilke virksomheden er registreret for afgift

efter emissionsafgiftsloven for CO

-udledninger fra anvendelse af det kon-

krete luftfartøj, og«.

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

§ 7, stk. 4, nr. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-12, 15 og 18, og

tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der anvendes af en

virksomhed til erhvervsmæssig sejlads med skibe, der ikke er omfattet af

stk. 1, dog bortset fra lystfartøjer og fiskerfartøjer, eller på anden måde end

som motorbrændstof eller brændstof til fremstilling af varme eller anvendes

til fremstilling af elektricitet, som er afgiftspligtig efter lov om afgift af elek-

tricitet.«

§ 7, stk. 4, nr. 2,

ændres »færgedrift« til: »udenrigsfærgefart«.

§ 7, stk. 4,

indsættes efter nr. 2 som nye numre:

»3) varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, og tilsvarende

afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, leveret til brug om bord på skibe,

og hvoraf der skal betales afgift efter emissionsafgiftslovens § 9,

4) jetfuel og andre afgiftspligtige varer, leveret til brug i luftfartøjer til

flyvninger, og hvoraf der skal betales afgift efter emissionsafgiftslovens §

9,«.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 5 og 6.

§ 7, stk. 4, nr. 4,

der bliver nr. 6, ændres »erhvervsmæssigt« til: »til

erhvervsmæssig udenrigsluftfart«.

§ 7, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »13,5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-

niveau) eller 4,8 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau)« til: »56,3 kr. pr. GJ

fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 24,3 øre pr. kWh ab værk (2015-

niveau)«.

10.

§ 7, stk. 6, 3. pkt.,

ændres »13,5 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau)

eller 4,8 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau)« til: »56,3 kr. pr. GJ fjernvarme

ab værk (2015-niveau) eller 24,3 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau)«.

11.

§ 7 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.,

ændres »13,5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk

(2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau)« til: »56,3 kr.

UDKAST

pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 24,3 øre pr. kWh ab værk

(2015-niveau)«

12.

§ 9

ændres »§§ 9 a-9 d« til: »§§ 9 a, 9 b, 9 d og 9 e«.

13.

§ 9 a, stk. 2, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Der ydes delvis tilbagebetaling, jf. 3. pkt., af afgift af varme og afgifts-

pligtige varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme,

der leveres fra virksomheden, eller rumvarme eller varmt vand i virksomhe-

den. Opgørelse af afgift af energiforbrug nævnt i 1. pkt. sker efter reglerne

i § 11 i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om

afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgas og

bygas m.v. Tilbagebetaling opgjort efter 1. og 2. pkt. reduceres med satsen

efter § 2 ganget med 675/750 i 2025, med 615/750 i 2026, 555/750 i 2027,

495/750 i 2028, 435/750 i 2029 og 375/750 fra og med 2030.«

14.

§ 9 a, stk. 5,

indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

15.

§ 9 b, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

16.

§ 9 b, stk. 4,

der bliver stk. 3, ændres stk. »1-3« til: »stk. 1 og 2«.

17.

§ 9 b, stk. 6, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk.

4«.

18.

§ 9 c

ophæves.

19.

Efter 9 d indsættes:

»§

9 e.

Momsregistrerede virksomheder kan for perioden 2025-2029 få

tilbagebetalt en del af afgiften efter denne lov af afgiftspligtige varer og

varme, der ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, når anvendelsen af varerne og

varmen er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne i § 11, stk. 1-5, i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. dog den nævnte lovs § 11, stk.

13, § 8, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. dog den

nævnte lovs § 8, stk. 13, eller § 10, stk. 1-5, i lov om afgift af naturgas og

bygas m.v., jf. dog den nævnte lovs § 10, stk. 13.

Stk. 2.

Tilbagebetalingen efter stk. 1 reduceres med satsen efter § 2 gan-

get med 350/750 i 2025, med 430/750 i 2026, med 510/750 i 2027, med

590/750 i 2028 og med 670/750 i 2029.

Stk. 3.

Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 skal virk-

somheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan

danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet og for, at varer,

for hvilke der er ydet tilbagebetaling efter reglerne i § 11, stk. 2, 1. pkt., i

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. eller § 10, stk. 2, 1. pkt., i

lov om afgift af naturgas og bygas m.v. ikke er anvendt som motorbrænd-

stof. § 11, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. finder til-

svarende anvendelse.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af afgift efter

denne lov af energiforbrug, der er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne i

§ 11, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. eller § 10,

UDKAST

stk. 3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. stk. 1, og bestemmelser

om dokumentation efter stk. 3.«

20.

§ 10, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »§§ 9 a-9 c« til: »§§ 9 a, 9 b og 9 e«.

21.

Efter

§ 11

indsættes før overskriften før § 12:

»Afgift

af varer, der indføres fra steder uden for Danmark

§ 11 a.

Der betales ikke afgift af brændstof i søfartøjers og luftfartøjers

standardtanke, når brændstoffet er frigivet til forbrug i et andet medlemsland

eller udenfor EU. Ved standardtanke forstås den definition, som er i artikel

24, nr. 2, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003.«

22.

§ 12, stk. 3,

ophæves.

23.

§ 13, stk. 3,

ændres »§§ 9 a, 9 b eller 9 c« til: »§§ 9 a, 9 b og 9 e«.

§2

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1349 af 1. september 2020, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 2225 af 29.

december 2020 og senest ved § 1 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, fore-

tages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

affattes således:

»Der

betales afgift af mineralolieprodukter m.v. Afgiftssatsen udgør føl-

gende i 2015-niveau fra og med den 1. januar 2025 for:

1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, 165,0 øre pr.

liter ved dagtemperatur og 164,0 øre pr. liter ved 15

2) Anden gas- og dieselolie ved dagtemperatur, 103,7 øre pr. liter ved

dagtemperatur og 103,1 øre pr. liter ved 15

3) For let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.) 153,4 øre pr. liter ved

dagtemperatur og 152,5 øre pr. liter ved 15

4) For svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.) 132,7 øre pr.

liter ved dagtemperatur og 131,9 øre pr. liter ved 15

5) For svovlfri dieselolie (svovlindhold højst 0,001 pct.) 132,7 øre pr.

liter ved dagtemperatur og 131,9 øre pr. liter ved 15

C, jf. dog nr. 6.

6) For svovlfri dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer (svovlindhold

højst 0,001 pct.) 132,0 øre pr. liter ved dagtemperatur og 131,2 øre pr. liter

ved 15

7) For fuelolie: 117,5 øre pr. kg.

8) For fyringstjære: 105,7 øre pr. kg.

9) For petroleum, der anvendes som motorbrændstof, 165,0 øre pr. liter

ved dagtemperatur og 164,0 øre pr. liter ved 15

10) For anden petroleum 103,7 øre pr. liter ved dagtemperatur og 103,1

øre pr. liter ved 15

11) For blyholdig benzin 374,3 øre pr. liter ved dagtemperatur og 371,2

øre pr. liter ved 15

12) For blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. liter) 299,3 øre pr. liter

ved dagtemperatur og 296,8 øre pr. liter ved 15

C, jf. dog nr. 13.

UDKAST

13) For blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer (blyindhold højst

0,013 g pr. liter) 294,1 øre pr. liter ved dagtemperatur og 291,7 øre pr. liter

ved 15

C. For blyfri benzin med 9,8 pct. biobrændstoffer (blyindhold højst

0,013 g pr. liter) 288,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 286,4 øre pr. liter

ved 15 °C.

14) For autogas i form af LPG: 90,0 øre pr. liter.

15) For anden flaskegas i form af LPG, der anvendes som motorbrænd-

stof: 165,4 øre pr. kg.

16) For anden flaskegas i form af LPG og gas, bortset fra LPG, der frem-

kommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas: 136,4 øre

pr. kg.

17) For karburatorvæske: 333,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 331,0

øre pr. liter ved 15

18) For smøreolie og lign. under positionerne 27.10, dog undtaget

27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19,

34.03.99 og 38.19 i EU’s Kombinerede Nomenklatur: 103,7 øre pr. liter ved

dagtemperatur og 103,1 øre pr. liter ved 15

19) For bioolier m.v. under position 1507-1518 i EU’s Kombinerede No-

menklatur, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg, anvendes som

brændsel til opvarmning eller anvendes til elektricitets- og varmefremstil-

ling på stationære motorer i kraft-varme-værker: 28,9 kr. pr. GJ eller 103,7

øre pr. liter.

20) For metanol under position 2905 11 00 i EU’s Kombinerede Nomen-

klatur, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg, anvendes som brænd-

sel til opvarmning eller anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på

stationære motorer i kraft-varme-værker: 28,9 kr. pr. GJ eller 45,5 øre pr.

liter.«

§ 1, stk. 4, 1. pkt.,

udgår

eller bilag 2

§ 1, stk. 8, 2. pkt.,

ændres »128,1 kr. pr. GJ for benzinækvivalenter

(2015-niveau) og 74,6 kr. pr. GJ for dieselækvivalenter (2015-niveau) « til:

»91,1 kr. pr. GJ for benzinækvivalenter (2015-niveau) og 37,0 kr. pr. GJ for

dieselækvivalenter (2015-niveau)«.

§ 1, stk. 9, 1. pkt.,

ændres »117,7 øre« til: »58,4 øre «.

§ 1

indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11.

For alle typer benzin, biobenzin og blandinger heraf betales mi-

nimum 2,67 kr. pr. liter, uanset satserne i stk. 1,8 og 9. For alle typer diesel,

biodiesel og blandinger heraf betales minimum 2,46 kr. pr. liter, uanset sat-

serne i stk. 1-8.«

Stk. 11 og 12 bliver herefter stk. 12 og 13.

§ 4 a, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »bilag 2, nr. 2 eller nr. 10« til: »§ 1, stk. 1,

nr. 2 eller 10«.

§ 4 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »bilag 2, nr. 1, 3-6 eller 9« til: »§ 1, stk. 2,

nr. 1, 3-6 eller 9«.

UDKAST

§ 9, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »49,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-

niveau)« til: »24,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau)«.

§ 9, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »49,8 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau)«

til: »24,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau)«.

10.

§ 9 a, stk. 1, 2.

3. pkt.,

ændres »49,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk

(2015-niveau)« til: »24,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau)«.

11.

§ 11 a

affattes således:

»§

11 a.

Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes for forbrug,

hvoraf der ikke svares afgift efter lov om kuldioxidafgift af energiprodukter

m.v., med 4,5 kr. pr. GJ, jf. dog § 11 d. Afgiftspligtige kan vælge, at tilba-

gebetalingen efter 1. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen

med 4,5 kr. pr. GJ delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1

over 1,2.«

12.

§ 11 b

ophæves.

13.

§ 14, stk. 4,

ændres »bilag 2, nr. 2 og 10« til: »§ 1, stk. 1, nr. 2 og 10«.

14.

Bilag 1

affattes som bilag 1 til denne lov.

§3

I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af

1. juli 2020, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2225 af 29. december 2020,

og senest ved § 2 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 2-4,

affattes således:

»Stk. 2.

Afgiftssatsen udgør følgende i 2015-niveau fra og med den 1.

januar 2025 for:

1) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm

114,4 øre pr. Nm

2) Gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm

, som er fremstillet

på basis af biomasse, når gassen er bestemt til anvendelse, udbydes til salg

eller anvendes som brændsel til opvarmning, eller når gassen anvendes til

elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-vær-

ker: 9,8 øre pr. Nm

3) Gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm

, der anvendes eller

er bestemt til anvendelse som motorbrændstof 146,5 kr. pr. Nm

Stk. 3.

For gas, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på sta-

tionære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter stk. 2, nr. 1 og

2. For gas omfattet af 1. pkt. og stk. 2 med en lavere eller højere brændværdi

end 39,6 MJ pr. Nm3 foretages en forholdsmæssig regulering af afgiften.

Stk. 4.

Satserne nævnt i stk. 2, nr. 1 og 3, reguleres efter § 32 a i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«

§ 1, stk. 6, 1. pkt.,

stk. 7, 2. pkt.,

ændres »stk. 2, 2. pkt.,« til: »stk. 2,

nr. 2,«.

UDKAST

§ 8, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »49,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-

niveau)« til: »24,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau)«.

§ 8, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »49,8 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau)«

til: »24,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau)«.

§ 8 a, stk. 1, 2.

3. pkt.,

ændres »49,8 kr. pr. GJ ab værk (2015-niveau)«

til: »24,1 kr. pr. GJ ab værk (2015-niveau)«.

§ 10, stk. 15,

§ 10 e, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt.,

stk. 3, 1. pkt.,

ændres »§ 1, stk. 2, 2. pkt.,« til: »§ 1, stk. 2, nr. 2,

«.

§ 10, stk. 15,

ændres »10 a-10 d« til: »10 a og 10 d

«.

§ 10 a

affattes således:

»§

10 a.

Tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes for forbrug,

hvoraf der ikke svares afgift efter lov om kuldioxidafgift af energiprodukter

m.v., med 4,5 kr. pr. GJ, jf. dog § 10 d. Afgiftspligtige kan vælge, at tilba-

gebetalingen efter 1. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen

med 4,5 kr. GJ delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over

1,2.«

§ 10 b

ophæves.

10.

Bilag 1

affattes som bilag 2 til denne lov.

§4

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1099 af 1. juli 2020, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 2225 af 29. december

2020, og senest ved § 3 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, foretages føl-

gende ændringer:

§ 1, stk. 2,

affattes:

»Stk.

Afgiften udgør følgende:

1) For varer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, 28,9 kr. pr. gigajoule (GJ)

(2015-niveau).

2) For varme, der er nævnt i stk. 1, nr. 5, 24,1 kr. pr. gigajoule (GJ) (2015-

niveau).

3) For affald, der er nævnt i stk. 1, nr. 6, 14,5 kr. pr. gigajoule (GJ).«

§ 1, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Hvis registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse af den

faktiske brændværdi for varer omfattet af stk. 1, nr. 1-4, betales afgift efter

varernes vægt. Afgiftssatsen udgør følgende i 2015-niveau:

1) For varer omfattet af stk. 1, nr. 1, 809,0 kr. pr. ton.

2) For varer omfattet af stk. 1, nr. 2, 954,0 kr. pr. ton.

3) For varer omfattet af stk. 1, nr. 3, 549,0 kr. pr. ton.

4) For varer omfattet af stk. 1, nr. 4, litra a, 827,0 kr. pr. ton.

5) For varer omfattet af stk. 1, nr. 4, litra b, 1.087,0 kr. pr. ton.«

UDKAST

§ 7, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »49,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-

niveau)« til: »24,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau)«.

§ 7, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »49,8 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau)«

til: »24,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau)«.

§ 7 b, stk. 1, 2.

3. pkt.,

ændres »49,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk

(2015-niveau)« til: »24,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau)«.

§ 8 a

affattes således:

»§

8 a.

Tilbagebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes for forbrug, hvoraf

der ikke svares afgift efter lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v.,

med 4,5 kr. pr. GJ, jf. dog § 8 d. Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebeta-

lingen efter 1. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med

4,5 kr. pr. GJ delt med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over

1,2.«

§ 8 b

ophæves.

Bilag 1

affattes som bilag 3 til denne lov.

§5

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021,

som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og senest ved

§ 2 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:

bilag 1, liste A,

indsættes som

nr. 32:

»32) Emissionsafgiftsloven.«

§6

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, som

ændret senest ved § 4 i lov nr. 1796 af 28. december 2023, foretages føl-

gende ændring:

§ 32, stk. 1,

indsættes som

nr. 5:

»5) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige

grundlag for et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift.«

§7

I lov nr. 2606 af 28. december 2021 om ændring af lov om varmeforsyning,

lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og

koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Prisregule-

ring af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskuds-

varme) foretages følgende ændring:

§ 7, stk. 4,

indsættes som

3. pkt.:

UDKAST

»Uanset 1. pkt. kan en virksomhed vælge, at denne lovs § 2, nr. 1, § 3,

nr. 1, og § 4, nr. 1, skal finde anvendelse for virksomheden.«

§8

I lov nr. 329 af 28. marts 2023 om ændring af lov om afgift af naturgas og

bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energi-

afgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Forhøjelse af

energiafgiften for fossile brændsler for erhverv efter »Aftale om Grøn Skat-

tereform af 8. december 2020« m.v.) foretages følgende ændring:

§ 1, nr. 6-10, § 2, nr. 6-10,

§ 3, nr. 7-11,

ophæves.

§9

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf.

dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 8 træder i kraft den 31. december 2024.

Stk. 3.

§§ 1-6 træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk.

4. Regler fastsat i medfør af § 9 b, stk. 6, i lov om kuldioxidafgift af

visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020,

som ændret ved § 7 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 9 i lov nr. 1240

af 11. juni 2021, § 17 i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og § 4 i lov nr. 329 af

28. marts 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter

udstedt i medfør af § 9 b, stk. 5, i lov om kuldioxidafgift af visse energipro-

dukter, jf. denne lovs § 1, nr. 17.

Bilag 1.

Bilag 1: Centrale kraftværker og kraft-varme-værker

Amagerværket

Asnæsværket

Avedøreværket

H. C. Ørstedsværket

Kyndbyværket

Svanemølleværket

Stigsnæsværket

Enstedværket, inkl. Blok 3

Fynsværket

Herningværket

Randersværket

Skærbækværket

Nordjyllandsværket

Studstrupværket

Esbjergværket

Rønneværket

Bilag 2.

Bilag 1: Centrale kraftværker og kraft-varme-værker

UDKAST

Amagerværket

Asnæsværket

Avedøreværket

H. C. Ørstedsværket

Kyndbyværket

Svanemølleværket

Stigsnæsværket

Enstedværket, inkl. Blok 3

Fynsværket

Herningværket

Randersværket

Skærbækværket

Nordjyllandsværket

Studstrupværket

Esbjergværket

Rønneværket

Bilag 3.

Bilag 1: Centrale kraftværker og kraft-varme-værker

Amagerværket

Asnæsværket

Avedøreværket

H. C. Ørstedsværket

Kyndbyværket

Svanemølleværket

Stigsnæsværket

Enstedværket, inkl. Blok 3

Fynsværket

Herningværket

Randersværket

Skærbækværket

Nordjyllandsværket

Studstrupværket

Esbjergværket

Rønneværket

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Forhøjelse af CO

-afgift og nedsættelse af energiafgifter

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Energiafgifter

3.1.1.1.1. Energiafgifter på rumvarme m.v. og procesformål

3.1.1.1.1.1. Elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-

varme-værker

3.1.1.1.2. Energiafgifter på motorbrændstoffer

3.1.1.2. CO

-afgift

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Energiafgifter på rumvarme m.v. og procesformål

3.1.2.1.1. Energiafgifter på rumvarme m.v.

3.1.2.1.2. Energiafgifter på procesformål

3.1.2.1.2.1. Energiafgifter på kvoteomfattede procesformål

3.1.2.1.2.2. Godtgørelse af energiafgifter på ikke-kvoteomfattede procesfor-

mål

3.1.2.2. Energiafgifter på motorbrændstoffer

3.1.2.2.1. Benzin

3.1.2.2.2. Diesel

3.1.2.2.3. Minimumsafgift for biobrændstoffer og blandinger af motor-

brændstoffer

3.1.2.3. CO

-afgift

UDKAST

3.1.2.3.1.Differentiering af CO

-afgift på rumvarme m.v. og motorbrænd-

stoffer og procesformål

3.1.2.3.2. Omlægning af CO

-afgift på rumvarme m.v. og motorbrændstof-

fer

3.1.2.3.3. Indfasning af CO

-afgift på procesformål

3.1.2.3.4. CO

-afgift på kvoteomfattet rumvarme

3.2. Afskaffelse af bundfradraget i CO2-afgiftsloven

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Udvidelse af CO2-afgift til indenrigsluftfart, indenrigsfærgefart og fi-

skeri

3.3.1. Gældende ret

3.3.1.1. Afgiftsfritagelse for flybrændstof

3.3.1.2. Afgiftsfritagelse for skibsbrændstof

3.3.1.3. Afgiftsgodtgørelse for skibsbrændstof

3.3.1.4. Kvoteomfattede flyvninger og søfart

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.2.1. Ophævelse af afgiftsfritagelse og -godtgørelse af motorbrændstof til

indenrigsluftfart

3.3.2.1.1. Administration af afgiftsfritagelse og -godtgørelse på flybrænd-

stoffer

3.3.2.2. Ophævelse af afgiftsfritagelse og -godtgørelse af motorbrændstof til

indenrigsfærgefart og fiskeri

3.3.2.2.1. Indenrigsfærgefart

3.3.2.2.2. Fiskeri

3.3.2.2.3. Administration af afgiftsfritagelser og -godtgørelse på søfart

UDKAST

3.3.2.3. Afgiftsfritagelse for kvoteomfattede indenrigsluftfart og indenrigs-

færgefart

3.3.2.3.1. Administration af afgiftsfritagelse for udledninger omfattet af

emissionsafgiftsloven fra indenrigsluftfart og indenrigsfærgefart

3.4. Godtgørelse af energiafgifter for brændsler anvendt i mineralogiske

processer m.v.

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1. Energiafgift af brændsler anvendt i mineralogiske processer m.v.

3.4.1.2. CO

-afgift af brændsler anvendt i mineralogiske processer m.v.

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4.2.1. Nedsættelse af energiafgift i mineralogiske processer m.v.

3.5. Ophævelse af særlig energiafgift for procesformål i landbrug og lig-

nende erhverv

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6. Ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift

ved ændring i det bagvedliggende privatretlige eller offentligretlige grund-

lag

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.7. Ændring af overgangsbestemmelse for energiafgift på overskudsvarme

for 2022-2023

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringsmæssige konsekvenser

for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

UDKAST

4.1.1. Gennemførelse af dele af aftalen om grøn skattereform for industri

m.v.

4.1.2. Ændring af overgangsbestemmelse for energiafgift på overskuds-

varme for 2022-2023

4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

9.1. CO

-afgiftslovens udvidelse til søfart og luftfart

9.2. Minimumsafgiftssatser for benzin, diesel og biobrændstoffer

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har med rege-

ringsgrundlaget Ansvar for Danmark fra december 2022 sat ambitiøse kli-

mamål for Danmark. Den grønne omstilling af den danske industri er et vig-

tigt og nødvendigt skridt på vejen til realisering af klimalovens mål om 70

pct. drivgasreduktion i 2030 og regeringens mål om fremrykkelse af klima-

neutralitet til 2045 fra det oprindeligt fastsatte mål om klimaneutralitet i

2050. En ny afgift pr. ton udledt CO

for de virksomheder, som er omfattet

af EU’s

kvotehandelssystem, vil bidrage til denne omstilling.

Lovforslaget har til formål at gennemføre de elementer i Aftale om grøn

skattereform for industri mv. af 24. juni 2022 (herefter aftalen Grøn skatte-

reform for industri mv.), som vedrører indførelse af en høj og mere ensartet

-afgift.

Gennemførelse af aftalen grøn skattereform for industri mv. medfører en

samlet CO

-reduktion på 4,3 mio. ton i 2030. En højere og mere ensartet

-afgift er et vigtigt instrument til dette. Det er derfor aftalt, at afgiftsni-

veaet i 2030 udgør 750 kr. pr. ton udledt CO

for virksomheder uden for

EU’s kvotehandelssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO

for virksomheder

inden for

EU’s kvotehandelssystem.

For mineralogiske processer m.v. ud-

gør afgiften dog 125 kr. pr. ton udledt CO

i 2030.

Der er i dag energiafgift på visse sektorer, og

virksomheder uden for EU’s

kvotehandelssystem er omfattet af CO

-afgift. Lovforslagene indebærer

samlet set en ny emissionsafgift på 375 kr. pr. ton CO

e, dog 125 kr. pr. ton

e for kvoteomfattede mineralogiske processer mv., en omlægning af

den gældende energi- og CO

-afgift, så CO

-afgiften udgør 750 kr. pr. ton

og en udvidelse til indenrigsluftfart, idnenrigsfærger og fiskere.

Med dette lovforslag foreslås at indføre en CO

-afgiftssats på 750 kr. pr. ton

udledt CO

i 2030 for de virksomheder, som ikke er omfattet af EU’s

kvo-

tehandelssystem. Med det samtidig fremsatte forslag til en emissionsafgifts-

lov foreslås desuden at indføre en afgift på 375 kr. pr. ton udledt CO

e i

2030 for de virksomheder, som er omfattet af

EU’s kvotehandelssystem.

Det

foreslås i samme forbindelse at indføre en afgift på 125 kr. pr. ton udledt

e i 2030 for mineralogiske processer m.v. Afgiftsniveauer er opgjort i

2022-niveau ligesom i aftalen.

Det foreslås at forhøje satserne i den nuværende CO

-afgiftslov til 750 kr.

pr. ton CO

, dog 375 kr. pr. ton for kvoteomfattet rumvarme.

UDKAST

Det foreslås samtidig, at energiafgiften for rumvarme m.v. reduceres, så den

samlede beskatning i kr. pr. ton CO

er uændret for naturgas. Den foreslåede

omlægning vil medføre en højere afgift for olie og kul og lavere afgift for

biogent affald. Energiafgiften foreslås for benzin og diesel tilsvarende redu-

ceret, så den samlede beskatning i kr. pr. ton CO

er uændret.

Det foreslås at bevare strukturen i de nuværende energiafgifter, men at de

gældende afgiftssatser i energiafgiftslovene sænkes så vidt muligt i overens-

stemmelse med minimumssatsen i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. okto-

ber 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af ener-

giprodukter og elektricitet (herefter energibeskatningsdirektivet) for så vidt

angår proces. Det foreslås at differentiere mellem kvoteomfattet procesfor-

mål med en energiafgift på 4,5 kr. pr. GJ og ikke-kvoteomfattet procesfor-

mål med en energiafgift på 0 kr. pr. GJ, når der betales CO

-afgift af samme

varer.

Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til en emissionsafgiftslov at

indføre en ny afgift på CO

e-udledningerne (CO

-ækvivalenter) på det kvo-

teomfattede område. Den nye afgift vil være en emissionsafgift, hvor det er

selve udledningerne, der pålægges en afgift. Afgiftsgrundlaget vil være de

- eller CO

e-udledninger, som fremgår af udledningsrapporter, som

virksomheder med kvoteomfattede aktiviteter skal indlevere til kompetente

myndigheder hvert år. Den kompetente myndighed i Danmark er Energisty-

relsen.

Det foreslås desuden at indføre CO

-afgift på indenrigsluftfart, indenrigs-

færgefart og fiskeri.

Endelig foreslås det at justere reglerne om ekstraordinær genoptagelse af

afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift, så reglerne i højere grad vil svare til

genoptagelsesreglerne for indkomstskat m.v. Mere konkret foreslås det, at

der også på afgiftsområdet skal være adgang til ekstraordinær genoptagelse,

når der indtræder en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grund-

lag for et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift. Forslaget vil bl.a. sikre, at

der i forhold til det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny emissionsafgifts-

lov vil kunne ske en korrekt fastsættelse af afgiften, når der indtræder æn-

dringer i udledningsrapporter, der udgør beregningsgrundlaget for emissi-

onsafgiften for en tidligere afgiftsperiode. Forslaget vil omfatte alle afgifter

og vil finde anvendelse, uanset om genoptagelsen sker på Skatteforvaltnin-

gens initiativ eller efter anmodning fra den afgiftspligtige eller godtgørel-

sesberettigede.

UDKAST

2. Lovforslagets baggrund

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 24. juni

2022 aftalen Grøn skattereform for industri mv. Aftalen indebærer en samlet

-redution på 1,3 mio. ton i 2025 stigende 4,3 mio. ton i 2030.

Ifølge aftalen skal der indføres en ny og ambitiøs CO

-afgift, der vil give

virksomhederne incitament til at energieffektivisere og omstille sig samt

skabe forudsigelige rammevilkår for den grønne omstilling.

Samtidig indebærer aftalen en målrettet hjælp til grøn omstilling af de virk-

somheder, der rammes hårdest af CO

-afgiften, så risikoen for, at udlednin-

ger og arbejdspladser flytter til udlandet, mindskes.

Aftalen indebærer, at der

for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssy-

stem skal gælde en afgift på 750 kr. pr. ton udledt CO

i 2030, og at der for

virksomheder inden for EU’s kvotehandelssystem skal gælde en afgift på

375 kr. pr. ton udledt CO

i 2030. For udledninger fra mineralogiske pro-

cesser m.v. inden for kvotesektoren skal der efter aftalen gælde en afgift på

125 kr. pr. ton udledt CO

i 2030 for udledninger forbundet med anvendelse

af energiprodukter og ikkeenergirelaterede udledninger fra produktionspro-

cesser. Afgifterne skal indfases fra 2025 til 2030.

Med omlægningen foreslås det at forhøje det samlede afgiftsniveau for pro-

cesformål, mens det samlede afgiftsniveau efter omlægningen af brændstof-

afgifterne og rumvarmeafgiften vil svare til det niveau, der gælder for na-

turgas inden omlægningen.

-afgiften foreslås desuden udvidet til indenrigsluftfart, indenrigsfærger

og fiskeri.

Aftalen skal ses i sammenhæng med, at der i dag er energiafgifter og CO

afgift på brændsler til procesformål i industrien, til kollektiv og individuel

varme samt til motorbrændstof.

Omvendt er der i dag ikke CO

-afgift på udledninger inden for EU’s kvote-

handelssystem, undtaget kvoteomfattet rumvarme. Det foreslås med det

samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag til en ny emissionsafgifts-

lov at indføre en afgift af CO

e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer på

375 kr. pr. ton CO

e for kvoteomfattede udledninger. Siden aftalens indgå-

else er EU’s kvotehandelssystem udvidet fra stationære anlæg og luftfart til

også at omfatte visse søfartsaktiviteter, herunder større færger. Disse vil der-

for også være omfattet af den foreslåede emissionsafgift, når de er omfattet

UDKAST

af forpligtelser efter direktiv 2003/87/EC, som ændret senest ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 (herefter

kvotedirektivet). Den foreslåede emissionsafgift vil blive indfaset fra den 1.

januar 2025 frem til den 1. januar 2030, hvor den vil udgøre 375 kr. pr. ton

Ifølge aftalen skal udledninger fra kvoteomfattede mineralogiske processer,

metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse (herefter minera-

logiske processer m.v.) omfattes af en afgift på 125 kr. pr. ton udledt CO

i 2030. Den foreslåede emissionsafgift vil derfor indebære en lempet afgifts-

sats for mineralogiske processer m.v. Den foreslåede afgift skal udgøre 100

kr. pr. ton udledt CO

e i 2025 stigende med 5 kr. årligt til 125 kr. pr. ton

udledt CO

e i 2030 (2022-priser).

Det foreslås, at ikkekvoteomfattede mineralogiske processer fortsat omfat-

tes af den gældende CO

-afgiftslov.

Den gældende CO

-afgift, der omfatter udledninger uden for EU’s kvote-

handelssystem og kvoteomfattet rumvarme m.v., foreslås forhøjet til 750 kr.

pr. ton CO

. Samtidig med omlægningen af CO

-afgiften foreslås det at ned-

sætte energiafgifterne. Den foreslåede omlægning af energiafgifter og CO

afgiften skal ifølge aftalen ske fuldt ud fra den 1. januar 2025 for rumvarme

m.v. og motorbrændstoffer, mens omlægningen indfases for procesformål

fra og med den 1. januar 2025 til og med den 1. januar 2030.

Kvoteomfattet rumvarme er i dag både omfattet af energiafgifter, CO

-afgift

og kvoter. Efter forslaget til en emissionsafgiftslov vil kvoteomfattet rum-

varme også blive omfattet af den nye emissionsafgift. Det samlede afgifts-

niveau for kvoteomfattet rumvarme vil dog fortsat svare til det, der gælder

for ikke-kvoteomfattet rumvarme.

Det foreslås, at ikke-kvoteomfattede mineralogiske processer m.v. vil være

omfattet af CO

-afgiftsloven med en sats på 750 kr. pr. ton CO

for så vidt

angår de brændselsrelaterede CO

-udledninger. Det foreslås, at ikke-energi-

relaterede udledninger fra disse processer dermed fortsat ikke vil være om-

fattet af CO

-afgift.

Det foreslås at lempe energiafgifterne således, at afgiften for rumvarme m.v.

og motorbrændstoffer balanceres ud fra, at den samlede beskatning i kr. pr.

ton CO

ikke ændres. For rumvarme m.v. tages der i forslaget udgangspunkt

i satsen for naturgas. Den foreslåede omlægning vil medføre en højere afgift

for olie og kul og lavere afgift for biogent affald.

UDKAST

For motorbrændstoffer foreslås af hensyn til minimumssatserne i energibe-

skatningsdirektivet indført en bund, så det sikres, at minimumsafgifterne i

EU’s energibeskatningsdirektiv

altid overholdes.

Det foreslås, at for procesformål vil energiafgifterne blive lempet så vidt

muligt, dog således, at minimumssatserne i energibeskatningsdirektivet

overholdes. Afgiften foreslås at udgøre 4,5 kr. pr. GJ, da det under hensyn-

tagen til direktivet er den lavest mulige ensartede sats. Både energiafgifts-

lovene og CO

-afgiftsloven gennemfører energibeskatningsdirektivet. Det

foreslås derfor, at energiafgift af ikke-kvoteomfattet energiforbrug til pro-

cesformål, hvoraf der er betalt CO

-afgift, vil kunne godtgøres. Da der ikke

betales CO

-afgift af det kvoteomfattede energiforbrug til procesformål, vil

der ikke efter forslaget kunne ske godtgørelse af energiafgift.

Mineralogiske processer m.v. omfattes efter de gældende regler af en ener-

giafgift på 6 kr. pr. GJ i 2025. Med den foreslåede forhøjede CO

-afgift for

ikkekvoteomfattet mineralogiske processer m.v. og forslaget om at indføre

en ny emissionsafgift for kvoteomfattede mineralogiske processer m.v., nås

de aftalte afgiftsniveauer. For mineralogiske processer foreslås derfor, at

den kommende energiafgift på mineralogiske processer i gas-, kul- og mi-

neralolieafgiftslovene ophæves.

Ifølge aftalen skal bundfradraget i den gældende CO

-afgift ophæves. Bund-

fradraget havde oprindeligt sammenhæng til tildelingen af gratiskvoter in-

den for EU’s kvotehandelssystem, som er ved at blive udfaset.

For rumvarmeafgifterne betyder den foreslåede omlægning, at der fortsat vil

pålægges energiafgift, da den nuværende afgift overstiger 750 kr. pr. ton

. Samtidig vil den foreslåede omlægning betyde, at de relative afgifter

for forskellige brændsler ændres, da de har forskelligt CO

-indhold pr. ener-

gienhed. CO

-intensive brændsler som kul og olie vil efter forslaget blive

relativt dyrere, mens CO

-lette brændsler som f.eks. affald med højt biogent

indhold vil blive relativt billigere. Den foreslåede omlægning er fastlagt, så

rumvarmeafgiften for naturgas holdes uændret.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Forhøjelse af CO

-afgift og nedsættelse af energiafgifter

3.1.1. Gældende ret

Der gælder i dag energiafgifter og CO

-afgifter ved anvendelsen af energi-

produkter og elektricitet. Afgifterne er en gennemførelse af Rådets direktiv

2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne

UDKAST

for beskatning af energiprodukter og elektricitet (herefter energibeskat-

ningsdirektivet).

Der gælder efter energibeskatningsdirektivet bl.a. minimumssatser for ener-

giprodukterne, som er differentieret på baggrund af type og anvendelse. De

omfattede energiprodukter er oplistet i direktivet. Dog gælder også en afgift

for kulbrintebrændsler anvendt til opvarmning og for alle brændstoffer, der

anvendes som motorbrændstof. Direktivet finder anvendelse på disse ener-

giprodukter, der anvendes til opvarmning eller som motorbrændstof. I Dan-

mark er afgifterne på energiprodukterne højere end minimumssatserne med

undtagelse af biogas til varme, der følger minimumssatsen.

Afgifterne på energiprodukterne er fastlagt i lov om afgift af naturgas og

bygas m.v. (herefter gasafgiftsloven), lov om afgift af stenkul, brunkul og

koks m.v. (herefter kulafgiftsloven) og lov om energiafgift af mineralolie-

produkter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven). CO

-afgiften på fossile

brændsler og visse biobrændsler m.v. er fastlagt i lov om kuldioxidafgift af

visse energiprodukter (herefter CO

-afgiftsloven). Afgift på elektricitet er

desuden gennemført i lov om afgift på elektricitet (herefter elafgiftsloven).

3.1.1.1. Energiafgifter

3.1.1.1.1. Energiafgifter på rumvarme m.v. og procesformål

Energiafgiftssatsen på brændslerne er fastsat ud fra de enkelte brændslers

energiindhold. Der gælder desuden et højere afgiftsniveau for brændsler,

som anvendes til rumvarme m.v., og et lavere afgiftsniveau for brændsler,

som anvendes til procesformål, dvs. til opvarmning ved vareproduktion og

lignende. Afgiftssatserne for brændstoffer anvendt som motorbrændstoffer

er højere end afgiftssatserne for såvel rumvarme m.v. som procesformål.

Der gælder dog en række undtagelser til det, jf. nærmere nedenfor.

Energiafgiftssatsen for anvendelse af brændsler til opvarmning er differen-

tieret mellem rumvarme m.v. og procesformål. Når brændslerne anvendes

til procesformål, er afgiften lavere end ved almindelig anvendelse som f.eks.

til rumvarme.

Udgangspunktet er, at brændslerne anvendes til rumvarme m.v., og at ener-

giprodukterne leveres til forbrug med afgiftssatsen for rumvarme m.v. Ener-

giafgiften på rumvarme m.v. er balanceret omkring 63 kr. pr. GJ.

Momsregistrerede virksomheder kan herefter søge om godtgørelse for af-

giften af det forbrug, som anvendes til procesformål. Procesformål omfatter

blandt andet forarbejdning og produktion af varer.

UDKAST

Momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort energiafgifterne på

brændsel anvendt til procesformål i samme omfang, som virksomhederne

har fradragsret for indgående moms af energiprodukter og varme bortset fra

8,1 kr. pr. GJ (2015-niveau), jf. gasafgiftslovens § 10 a, kulafgiftslovens §

8 a og mineralolieafgiftslovens § 11 a. Afgiftssatsen på 8,1 kr. pr. GJ indek-

seres og udgør i 2024-niveau 9,3 kr. pr. GJ.

Der gælder desuden fra den 1. januar 2025 for energiprodukter og varme

anvendt i mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduk-

tion og elektrolyse, en godtgørelse ned til 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).

Afgiftssatserne i energiafgiftslovene reguleres årligt efter udviklingen i net-

toprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om bereg-

ning af et nettoprisindeks. Reguleringen foretages på grundlag af nettopris-

indeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen

skal gælde. Satserne forhøjes eller nedsættes med samme procent som den,

hvormed nettoprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2015.

Afgiftssatserne er af administrative grunde fastlagt som et beløb pr. handels-

enhed (GJ, kilo, liter, ton og Nm

3.1.1.1.1.1. Elektricitets- og varmefremstilling på stationære mo-

torer i kraft-varme-værker

Efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, betales der afgift for brændstoffer,

der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i

kraft-varme-værker, dog med tilbagebetaling for den andel brændsler der

medgår til elektricitetsfremstillingen. Tilsvarende gælder ved anvendelse i

kedler. Afgiftssatsen er den, der gælder for tilsvarende fyringsolier. Dette

gælder også for biobrændstoffer. Dermed anses energiprodukterne for at

være anvendt til opvarmning, når de anvendes i stationære motorer i kraft-

varme-værker.

Efter gasafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt., er forgasningsgas m.v., som er

produceret på basis af biomasse, og biogas, omfattet af gasafgift, når disse

er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til

opvarmning, eller når gassen anvendes til elektricitets- og varmefremstilling

på stationære motorer i kraft-varme-værker, dog med tilbagebetaling for den

andel brændsler der medgår til elektricitetsfremstillingen. Tilsvarende gæl-

der ved anvendelse i kedler.

Efter gasafgiftsloven skal der desuden svares afgift af brændsler anvendt til

elektricitets- og varmeproduktion, jf. § 1, dog med tilsvarende mulighed for

tilbagebetaling for brændsler anvendt til elektricitetsfremstillingen.

UDKAST

3.1.1.1.2. Energiafgifter på motorbrændstoffer

I energibeskatningsdirektivet er minimumssatserne fastsat for de enkelte

energiprodukter ud fra energiprodukternes volumen/vægt. I dansk ret er

energiafgiftssatserne fastsat ud fra energiprodukternes energiindhold og an-

givet efter mængde. Dette indebærer, at de forskellige typer danske energi-

produkter er pålagt samme afgift, når der tages udgangspunkt i energipro-

dukternes energiindhold. Det indebærer derfor også, at der målt ud fra vo-

lumen kan være forskellige satser for benzin og diesel.

Afgiftssatsen for motorbrændstoffer er højere end rumvarmeafgiften. Sam-

tidig er minimumssatserne efter energibeskatningsdirektivet for motor-

brændstoffer højere end for opvarmningsformål. Der gælder en ens afgifts-

sats i kroner pr. GJ for biobrændstoffer og fossile brændstoffer anvendt som

motorbrændstoffer. Biobrændstoffer har et lavere energiindhold end fossile

brændstoffer, og derfor resulterer denne struktur i en lavere energiafgift pr.

liter for biobrændstoffer end for fossile brændstoffer.

Af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, fremgår motorbrændstof, der er om-

fattet af afgiftspligten, samt afgiftssats. Afgiftspligten omfatter således bl.a.

gas- og dieselolie, petroleum, benzin og flaskegas i form af LPG, når disse

energiprodukter anvendes som motorbrændstof.

Der gælder desuden afgiftspligt for energiprodukter, der er bestemt til an-

vendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller som til-

sætnings- og fyldstof i motorbrændstof. For disse betales der afgift efter den

sats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof.

Efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 8, kan der af biobrændstoffer, der

anvendes som motorbrændstof eller tilsætnings- eller fyldstof i motorbrænd-

stof, og som afsættes af visse registrerede virksomheder, betales afgift efter

energiindholdet, hvis det opgøres eller foreligger. Afgiften er i sådanne til-

fælde 128,1 kr. pr. GJ for benzinækvivalenter (2015-niveau) og 74,6 kr. pr.

GJ for dieselækvivalenter (2015-niveau).

Efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 9, udgør afgiften 117,7 øre pr. liter

(2015-niveau) af metanol under position 2905 11 00 i EU’s Kombinerede

Nomenklatur, der anvendes til fremstilling af elektricitet i brændselsceller i

motorkøretøjer, og som afsættes af visse registrerede virksomheder.

Bortset fra afgiften af benzin kan momsregistrerede virksomheder få tilba-

gebetalt energiafgift undtagen 9,3 kr. pr. GJ i 2024 af energiprodukter an-

vendt til visse formål, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, gasafgiftslovens §

10 og kulafgiftslovens § 8. Tilbagebetalingen sker i samme omfang, som

UDKAST

virksomheden har fradragsret for indgående moms for olieprodukter og

varme. Tilbagebetalingen omfatter dog motorbrændstof, der udelukkende

anvendes til momspligtig virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, gartneri,

frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl samt transport fra ejen-

dommens område af egne produkter hidrørende fra den nævnte virksomhed.

Det er en betingelse, at motorbrændstoffet ikke anvendes i registrerede mo-

torkøretøjer.

Afgiftssatserne i energiafgiftslovene reguleres årligt efter udviklingen i net-

toprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om bereg-

ning af et nettoprisindeks. Reguleringen foretages på grundlag af nettopris-

indeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen

skal gælde. Satserne forhøjes eller nedsættes med samme procent som den,

hvormed nettoprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2015.

Afgiftssatserne er af administrative grunde fastlagt som et beløb pr. handels-

enhed (GJ, kilo, liter, ton og Nm

3.1.1.2. CO

-afgift

Efter CO

-afgiftsloven svares der afgift af anvendelsen af energiprodukter

omfattet af mineralolieafgiftsloven, gasafgiftsloven og kulafgiftsloven, dog

med en række undtagelser.

Omfattet af CO

-afgift er varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieaf-

giftsloven, bortset fra bioolier m.v. og metanol omfattet af mineralolieaf-

giftslovens § 1, stk. 1, nr. 19 og 20, hvis metanolen ikke er af syntetisk op-

rindelse. Mineralolieafgiftslovens § 1, nr. 19 og 20, omfatter bioolier m.v.

under position 1507-1518 og metanol under position 2905 11 00 i EU’s

kombinerede Nomenklatur, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg,

anvendes som brændsel til opvarmning eller anvendes til elektricitets- og

varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker.

Omfattet af CO

-afgift er varer, der er afgiftspligtige efter kulafgiftsloven

og gasafgiftsloven, bortset fra biogas m.v. til varmefremstilling. Når sådan

biogas distribueres via det kollektive gasnet, vil det dog i udgangspunktet

være blandet med fossilt gas, og der betales derfor afgift af hele blandingen.

Størstedelen af den ledningsførte biogas modtager imidlertid støtte i form af

et produktionstillæg efter lov om gasforsyning, som overstiger afgiften.

Varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og

gasafgiftsloven, er energiprodukter, der er bestemt til anvendelse, udbydes

til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning eller som motorbrænd-

stof, og smøreolie og lign. under pos. 27.10, dog undtaget 27.10.19.85 og

UDKAST

offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99 og

38.19 i EU’s Kombinerede Nomenklatur, og karburatorvæske

Det følger af CO

-afgiftslovens § 1, stk. 2, at der endvidere svares afgift af

biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg

med en indfyret effekt på over 1.000 kW. Denne afgift kaldes også metan-

afgiften.

Ud over metanafgiften gælder der efter CO

-afgiftslovens § 7, stk. 3, en

-afgiftsfritagelse for biobrændstoffer, der anvendes som motorbrænd-

stof. Biobrændstoffer er præciseret til at være flydende eller gasformige

brændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fremstillet på biomasse.

Efter CO

-afgiftslovens § 7 a gælder desuden en fritagelse for affald uden

kulbrinter som defineret i kulafgiftsloven og for affald med urenheder af

kulbrinter på mindre end 1 pct. Dette skal ses i sammenhæng med, at der

kun gælder en afgiftssats for ikke-bionedbrydeligt affald anvendt som

brændsel, jf. § 2, stk. 2, nr. 14, hvilket omfatter affald fra fossile kilder, jf.

§ 2, stk. 6.

Afgiftssatserne er af administrative grunde fastlagt som et beløb pr. handels-

enhed (GJ, kilo, liter, ton og Nm

Satsen for det enkelte brændsel er fastlagt efter det gennemsnitlige kulstof-

indhold i det pågældende brændsel og den forventede CO

-udledning. Det

skyldes, at indholdet af kulstof i et energiprodukt har direkte sammenhæng

til CO

-udledning fra energiproduktet ved forbrænding, hvor kulstof om-

dannes til CO

Afgiftssatsen reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som of-

fentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisin-

deks. Reguleringen af satserne foretages på grundlag af nettoprisindeksets

årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde.

Satserne forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed

nettoprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2015. Afgiften er derfor

195,7 kr. pr. ton CO

i 2024.

-afgiften godtgøres som udgangspunkt ikke.

Det fremgår af CO

-afgiftslovens § 9 a, at der kan ydes fuld tilbagebetaling

for afgift af varme og af afgiftspligtige varer, der anvendes i virksomhedens

produktionsenhed, hvis virksomheden har en tilladelse til at udlede CO

ef-

UDKAST

ter lov om CO

-kvoter (herefter kvoteloven) (kvoteomfattet produktionsen-

hed), og som anvendes til procesformål. Det fremgår desuden af CO

-af-

giftslovens § 9 b, at virksomheder kan få tilbagebetalt afgiften efter CO

afgiftsloven af varme, der leveres fra en kvoteomfattet produktionsenhed,

f.eks. fjernvarme, og som anvendes til procesformål.

Energiprodukter, der anvendes til kvoteomfattet elproduktion, er fritaget fra

-afgift, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det fremgår af CO

-afgiftslovens § 9 c, at visse ikke-kvoteomfattede virk-

somheder, som udleder CO

i forbindelse med anvendelse af brændsler til

proces, under visse betingelser kan opnå et fast bundfradrag. Bundfradraget

blev indført med henblik på at sidestille disse virksomheder med tilsvarende

virksomheder inden for kvotesektoren, der modtog gratiskvoter. Se også

pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger om forslaget om afskaffelse af bund-

fradraget.

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i aftalen Grøn skattereform for industri mv. foreslås det at omlægge

afgifterne, så energiafgifterne nedsættes, mens CO

-afgiften forhøjes, så af-

giftsniveauet samlet set svarer til ca. 1.285 kr. pr. ton, hvor 750 kr. pr. ton

er CO

-afgift (2022-priser). Omlægningen balanceres efter satserne for

naturgas, så der fortsat i udgangspunktet gælder samme sats pr. GJ i energi-

afgiftslovene og pr. ton CO

i CO

-afgiftsloven. Se nærmere herom i afsnit

3.1.2.1. og 3.1.2.2.

Omlægningen skal for rumvarme m.v. og motorbrændstoffer ske fuldt ud

fra den 1. januar 2025, mens omlægningen for procesformål indfases fra den

1. januar 2025 til den 1. januar 2030. CO

-afgiften vil således for rumvarme

m.v. og motorbrændstoffer udgøre 750 kr. pr. ton CO

fra den 1. januar

2025, mens CO

-afgiftsniveauet for procesformål vil udgøre 350 kr. pr. ton

den 1. januar 2025 stigende til 750 kr. pr ton CO

den 1. januar 2030

(2022-priser). Se nærmere i pkt. 3.1.2.3.1.2. og 3.1.2.3.1.3.

Det foreslås som en følge af de forskellige indfasninger for rumvarme m.v.

og motorbrændstoffer og procesformål, at der indføres en differentiering

mellem rumvarme m.v. og motorbrændstoffer på den ene side og procesfor-

mål på den anden side i CO

-afgiftsloven. Denne differentiering vil svare til

den, der følger af energiafgiftslovene. Differentieringen foreslås ophævet

fra den 1. januar 2030, hvor satsen for både rumvarme m.v. og procesformål

vil være 750 kr. pr. ton CO

(2022-priser). Se nærmere i pkt. 3.1.2.3.1.

UDKAST

For rumvarme medfører omlægning i sammenhæng med CO

-afgiftens sy-

stematik, at rumvarme, der også er kvoteomfattet, skal omfattes af en lempet

-afgift på 375 kr. pr. ton CO

(2022-priser), jf. nærmere i pkt. 3.1.2.3.4.

For motorbrændstoffer og rumvarme skal det samlede afgiftsniveau efter

omlægningen så vidt muligt svare til det gældende afgiftsniveau. Det fore-

slås derfor, at energiafgifterne for rumvarme m.v. udgør ca. 30,5 kr. pr. GJ

(2022-priser). For naturgas svarer det til ca. 535 kr. pr. ton CO

(2022-pri-

ser). Se nærmere i pkt. 3.1.2.1.1.

For motorbrændstoffer foreslås energiafgifterne at udgøre ca. 96,1 kr. pr. GJ

for fossil benzin og ca. 39,0 kr. pr. GJ for fossil diesel (2022-priser). Det

svarer til ca. 1.316 kr. pr. ton CO

for fossil benzin og ca. 527 kr. pr. ton

for fossil diesel (2022-priser). Se nærmere i pkt. 3.1.2.1.2.

Energiafgifterne for procesformål foreslås i udgangspunktet nedsat til 4,5

kr. pr. GJ, som er den laveste ensartede sats i overensstemmelse med ener-

gibeskatningsdirektivet. Det svarer til ca. 80 kr. pr. ton CO

for naturgas.

Minimumssatsen foreslås ikke indekseret, hvormed det reale afgiftsniveau

vil falde over tid.

Ved omlægningen skal minimumssatserne i energibeskatningsdirektivet

overholdes. I udgangspunktet vil minimumssatserne blive overholdt ved

brug af energiafgifterne. For procesformål, der ikke er kvoteomfattet, og

hvor der samtidig betales CO

-afgift for samme energiforbrug, foreslås det

dog, at der sker fuld godtgørelse af energiafgift og at minimumssatsen i ste-

det overholdes ved brug af CO

-afgiften, jf. pkt. 3.1.2.1.1.2.2.

For motorbrændstoffer medfører omlægningen desuden, at energiafgiftssat-

sen sænkes til minimumssatsen for benzin og diesel i energibeskatningsdi-

rektivet, som er angivet i euro pr. liter. Samtidig fastholdes i udgangspunktet

en ens sats pr. GJ for fossile og biomotorbrændstoffer. Det medfører dog, at

afgiften på rene biobrændstoffer i visse tilfælde vil ligge under minimums-

satserne i energibeskatningsdirektivet. Det foreslås derfor, at der indføres en

bund for afgiftssatsen, så der altid som minimum skal betales afgift svarende

til minimumssatsen, jf. pkt. 3.1.2.2.

3.1.2.1. Energiafgifter på rumvarme m.v. og procesformål

3.1.2.1.1. Energiafgifter på rumvarme m.v.

Det foreslås, at energiafgiften for rumvarme m.v. nedsættes til ca. 30,5 kr.

pr. GJ fra og med den 1. januar 2025 (2022-priser).

UDKAST

Afgiftssatsen for energiafgiften for rumvarme foreslås baseret på et grund-

beløb, der er fastsat i 2015-niveau, hvorefter satsen reguleres årligt efter ud-

viklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Fra og med den 1. januar 2025 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau at ud-

gøre 28,9 kr. pr. GJ.

Den foreslåede ændring af energiafgiftssatsen for rumvarme m.v. vil ske i

mineralolieafgiftslovens § 1, gasafgiftslovens § 1 og kulafgiftslovens § 1.

3.1.2.1.2. Energiafgifter på procesformål

Det foreslås, at energiafgiften for procesformål lempes til 4,5 kr. pr. GJ, og

at den ikke indekseres.

Endvidere foreslås det, at når det afgiftspligtige energiprodukt anvendes til

procesformål i aktiviteter, der falder uden for kvotedirektivets anvendelses-

område, kan virksomheden få godtgjort den fulde afgift af energiproduktet,

hvis energiproduktet er omfattet af CO

-afgift.

Minimumssatserne i energibeskatningsdirektivet overholdes dermed ved

energiafgifterne for kvoteomfattede aktivitet og aktiviteter ved CO

-afgif-

ten, for ikke-kvoteomfattede dog ved energiafgifterne, hvis energiproduktet

er undtaget for CO

-afgift.

I 2030 vil det samlede energi- og CO

-afgiftsniveau for energiprodukter an-

vendt i kvoteomfattede aktiviteter være 4,5 kr. pr. GJ svarende til ca. 60 kr.

pr. ton CO

, mens afgiftsniveauet for energiprodukter, der anvendes i ikke-

kvoteomfattede aktiviteter, vil være på 750 kr. pr. ton CO

(2022-priser),

dog 4,5 kr. pr. GJ, svarende til ca. 60 kr. pr. ton CO

for energiprodukter,

der ikke er omfattet af CO

-afgiften.

Det foreslås samtidig at ophæve de særlige satser for landbrug m.v., så disse

sektorer fremover skal betale den almindelige energiafgift til procesformål.

3.1.2.1.2.1. Energiafgifter på kvoteomfattede procesformål

Som led i aftale Grøn skattereform for industri m.v. foreslås det, at energi-

afgiften for procesforbrug skal udgøre 4,5 kr. pr. GJ fra og med den 1. januar

2025 (2022-priser). Afgiften indekseres ikke.

Den foreslåede ændring af energiafgiftssatsen for rumvarme m.v. vil ske i

mineralolieafgiftslovens § 1, gasafgiftslovens § 1 og kulafgiftslovens § 1.

3.1.2.1.2.2. Godtgørelse af energiafgift er på ikke-kvoteomfattede

procesformål

UDKAST

Det foreslås som led i gennemførelsen af aftalen Grøn skattereform for in-

dustri mv. at indføre en godtgørelse for energiafgift, der anvendes til ikke-

kvoteomfattet procesformål, når der betales CO

-afgift af det samme ener-

giforbrug. Det vil medføre, at virksomheder, der anvender energiprodukter

til ikke-kvoteomfattede procesformål, kan få godtgjort hele energiafgiften.

Godtgørelsen vil dog være betinget af, at der betales CO

-afgift af det kon-

krete energiforbrug. Det skal sikre, at der altid betales afgift svarende til

minimumsafgift fastsat i energibeskatningsdirektivet. Det gælder både for

energiprodukter, der er omfattet af energibeskatningsdirektivet, og energi-

produkter, der nationalt er omfattet af energi- og CO

-afgift.

Der betales ikke CO

-afgift af visse biobrændsler og biobrændstoffer. Der

betales således ikke CO

-afgift af bioolier m.v. og metanol omfattet af mi-

neralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 19 og 20, hvis metanolen er af ikke-

syntetisk oprindelse. Der betales ikke CO

-afgift af gas, der er fremstillet på

basis af biomasse, medmindre det er blandet med fossil gas. Der betales

desuden ikke CO

-afgift af biobrændstoffer, der anvendes som motorbrænd-

stoffer, jf. dog CO

-afgiftslovens § 1, stk. 2. Godtgørelse af energiafgift for

ikke-kvoteomfattede procesformål finder derfor ikke anvendelse ved brug

af disse energiprodukter.

Det foreslås således, at energiafgiften for procesformål i ikke-kvoteomfat-

tede aktiviteter udgør 0 kr. pr. GJ fra og med den 1. januar 2025. Dog skal

den udgøre 4,5 kr. pr. GJ fra og med den 1. januar 2025 for energiprodukter,

der er omfattet af energiafgifterne, men fritaget for CO

-afgift.

Afgiften udgør dermed for ikke-kvoteomfattet proces 0 kr. pr. GJ i 2025.

3.1.2.2. Energiafgifter på motorbrændstoffer

Som led i gennemførelsen af aftalen Grøn skattereform for industri mv. fo-

reslås det, at energiafgiften for motorbrændstoffer nedsættes, da CO

-afgif-

ten for motorbrændstoffer samtidig foreslås forhøjet til en ensartet CO

-af-

gift på 750 kr. pr. ton CO

. Dermed fastholdes det samlede afgiftsniveau så

vidt muligt.

Før omlægningen var energiafgiften for benzin 135,0 kr. pr. GJ og for diesel

78,6 kr. pr. GJ (2022-priser). Omlægningen er balanceret efter, at standard-

satserne, som typisk tankes på tankstationen, er uændrede. Det medfører en

energiafgiften for benzin efter omlægning på 96,1 kr. pr. GJ og 39,0 kr. pr.

GJ for diesel (2022-priser).

UDKAST

Efter energibeskatningsdirektivet gælder minimumssatser for anvendelsen

af motorbrændstoffer, som er angivet i kroner pr. liter. Minimumssatsen er

den samme for tilsvarende fossile brændstoffer og biobrændstoffer.

Det foreslås at fastsætte energiafgiften i kroner pr. GJ for fossile motor-

brændstoffer så lavt som muligt under hensyntagen til minimumssatserne.

Den tilsvarene energiafgift i kr. pr. GJ foreslås at gælde for biobrændstoffer.

Da satsen i kroner pr. GJ er sat så lavt, vil minimumssatserne være overholdt

i de fleste blandinger af biobrændstoffer og fossile brændstoffer.

Dog vil afgiftssatsen for visse blandinger og rene biobrændstoffer være så

lav, at den ikke overholder minimumssatserne. Derfor foreslås det, at der

indføres en bund i afgiftsniveauet, så afgiftssatsen for motorbrændstoffer til

enhver tid overholder minimumssatserne i energibeskatningsdirektivet.

Tilbagebetaling af afgiften af motorbrændstof anvendt i jordbrug, husdyr-

brug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl vil fort-

sat kunne ske ned til 4,5 kr. pr. GJ og påvirkes således ikke af omlægningen

på motorbrændstoffer, jf. dog differentieringen mellem kvote og ikke-kvo-

teomfattet proces.

Lempelsen for farvet gas- og dieselolie samt petroleum påvirkes ikke af om-

lægningen på motorbrændstoffer.

3.1.2.2.1. Benzin

Det foreslås som led i gennemførelsen af aftalen Grøn skattereform for in-

dustri mv., at energiafgiften for benzin og benzinækvivalenter skal udgøre

96,1 kr. pr. GJ fra og med 2025 (2022-priser).

Afgiftssatsen for energiafgiften for benzin foreslås baseret på et grundbeløb,

der er fastsat i 2015-niveau, hvorefter satsen reguleres årligt efter udviklin-

gen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieproduk-

ter m.v.

Fra den 1. januar 2025 foreslås grundbeløbet for benzin og benzinækviva-

lenter i 2015-niveau at udgøre 91,1 kr. pr. GJ.

De foreslåede satser vil gælde tilsvarende for energiprodukter, hvoraf der

skal betales afgift efter satsen for benzin efter mineralolieafgiftslovens § 2,

stk. 2.

3.1.2.2.2. Diesel

UDKAST

Som led i gennemførelsen af aftalen Grøn skattereform for industri mv. fo-

reslås det, at energiafgiften for diesel og dieselækvivalenter skal udgøre 39,0

kr. pr. GJ fra og med 2025 (2022-priser).

Afgiftssatsen for energiafgiften for diesel og dieselækvivalenter foreslås ba-

seret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau, hvorefter satsen regule-

res årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens §

32 a.

Fra den 1. januar 2025 foreslås grundbeløbet for diesel og dieselækvivalen-

ter i 2015-niveau at udgøre 37,0 kr. pr. GJ (2022-priser).

3.1.2.2.3. Minimumsafgift for biobrændstoffer og blandinger af

motorbrændstoffer

De gældende regler om blandinger af fossile brændstoffer og biobrændstof-

fer foreslås videreført, så det fortsat er udgangspunktet, at der gælder en fast

sats pr. GJ for anvendelsen af en type brændstof, uanset om der er tale om

biobrændstoffer eller fossile brændstoffer.

Det foreslås samtidig, at en blanding af brændstoffer til enhver tid skal over-

holde minimumssatserne i energibeskatningsdirektivet. Tilsvarende gælder,

hvor biobrændstoffer anvendes rent.

Det foreslås derfor, at der i mineralolieafgiftslovens § 1 indføres en mini-

mumssats for motorbrændstoffer, så der for alle typer benzin, biobenzin

blandinger heraf betales minimum 2,67 kr. pr. liter, uanset satserne som føl-

ger af § 1, stk. 1-8. For alle typer diesel, biodiesel og blandinger heraf beta-

les minimum 2,46 kr. pr. liter, uanset satserne som følger af stk. 1-8.

Det er således udgangspunktet, at der betales de satser, som følger af § 1,

som er fastsat ud fra energiprodukternes energiindhold. I det omfang der

måtte være en afgiftssats, som efter omlægning af en del af energiafgifterne

til CO

-afgift og emissionsafgift ikke længere betaler minimumsafgiftssat-

sen efter energibeskatningsdirektivet, vil det med den nye bestemmelse sik-

res, at der fortsat betales energiafgift, så minimumsafgiftssatserne i energi-

beskatningsdirektivet overholdes.

Til forskel fra de danske energiafgifter indekseres minimumssatsen efter

energibeskatningsdirektivet ikke. Med tiden vil forskellen mellem mini-

mumssatsen og den faste og ens afgift pr. GJ på brændstoffer derfor udlig-

nes. Afgiftssatsen for biobenzin forventes i ca. 2031 at overholde mini-

mumssatsen alene som følge af indeksering. Forskellen for biodiesel er

større, hvorfor det forventes, at der vil gå yderligere 20 år, før det er tilfældet

UDKAST

for biodiesel. De konkrete tidspunkter vil afhænge af den faktiske prisud-

vikling i samfundet.

3.1.2.3. CO

-afgift

Som led i gennemførelsen af aftalen Grøn skattereform for industri mv. fo-

reslås det at forhøje CO

-afgiften til 750 kr. pr. ton CO

fra den 1. januar

2025 (2022-priser).

Det foreslås som led i aftalen at indfase forhøjelsen for procesformål fra 350

kr. den 1. januar 2025 stigende med 80 kr. årligt til 750 kr. pr. ton CO

fra

og med den 1. januar 2030 (2022-priser). Den høje sats på 750 kr. pr. ton

(2022-priser) fra den 1. januar 2025 vil således kun gælde for rum-

varme m.v. og motorbrændstoffer. Se nærmere i pkt. 3.1.2.3.2. og 3.1.2.3.3.

Da der i dag ikke differentieres generelt mellem procesformål og rumvarme

m.v. i CO

-afgiften, foreslås det at indføre en sådan differentiering i CO

afgiftsloven svarende til den, der gælder i energiafgiftslovene mellem pro-

cesformål og rumvarme m.v. Se nærmere i pkt. 3.1.2.3.1.

Det foreslås samtidig at tilpasse CO

-afgiften på kvoteomfattet rumvarme.

-afgiften gælder i dag ikke for udledninger, der skal svares kvoter af

efter CO

-kvoteloven. Der gælder dog CO

-afgift på rumvarme m.v., der

produceres på et kvoteomfattet anlæg, for at sikre, at sådan kvoteomfattet

rumvarme ikke opnår en fordel i forhold til ikkekvoteomfattet rumvarme.

Med indførelsen af emissionsafgiften for det kvoteomfattede område, jf. det

samtidigt hermed fremsatte lovforslag, herunder kvoteomfattet rumvarme,

foreslås det, at kvoteomfattet rumvarme omfattes af CO

-afgiften med en

sats på 375 kr. pr. ton CO

fra og med 2030 (2022-priser), så det samlede

afgiftsniveau for kvoteomfattet rumvarme fortsat svarer til det, der gælder

for ikkekvoteomfattet rumvarme. Godtgørelsen indfases sideløbende med

indfasningen af emissionsafgiften på kvoteomfattet rumvarme i perioden fra

2025 til 2030. Der vil således fra og med 2030 af kvoteomfattet rumvarme

skulle svares CO

-afgift på 375 kr. pr. ton CO

og emissionsafgift på 375

kr. pr. ton CO

(2022-priser). Se nærmere i pkt. 3.1.2.3.4.

3.1.2.3.1. Differentiering af CO

-afgift på rumvarme m.v. og mo-

torbrændstoffer og procesformål

Som led i gennemførelsen af aftalen Grøn skattereform for industri mv. fo-

reslås en omlægning af CO

-afgiften på rumvarme m.v. og motorbrændstof-

fer fra den 1. januar 2025, mens omlægningen af CO

-afgiften på procesfor-

mål sker som en indfasning fra den 1. januar 2025 til den 1. januar 2030.

UDKAST

Det foreslås derfor, at der i CO

-afgiftsloven indføres en differentiering mel-

lem rumvarme m.v. og procesformål, mens omlægningen indfases i perio-

den 2025-2029. Differentieringen vil følge differentieringen i energiafgifts-

lovene.

Det foreslås, at godtgørelsen efter CO

-afgiftsloven skal udgøre differencen

mellem satsen for forbrug til rumvarme m.v. og satsen for forbrug til pro-

cesformål. Det foreslås desuden, at satsen for godtgørelse gradvis sænkes

frem mod 2029, så virksomhederne fra 2030 og frem ikke længere kan få

godtgjort CO

-afgift for forbrug til procesformål, og CO

-afgiften derfor vil

være den samme, uanset om brændslerne anvendes til procesformål eller

rumvarme m.v.

For så vidt angår afgrænsningen af procesformål i den foreslåede midlerti-

dige ordning om godtgørelse af procesbrug i CO

-afgiftsloven, foreslås det,

at der henvises til afgrænsningen af procesformål, som følger af gasafgifts-

loven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven, da afgiftssatsen for disse

energiafgifter allerede er differentieret efter, om brændslerne anvendes til

procesformål, eller til rumvarme m.v.

Forslag til konkrete satser for rumvarme m.v. og motorbrændstoffer og pro-

cesformål fremgår nærmere af pkt. 3.1.2.3.2. og 3.1.2.3.3.

3.1.2.3.2. Omlægning af CO

-afgift på rumvarme m.v. og motor-

brændstoffer

Som led i gennemførelsen af aftalen Grøn skattereform for industri mv. fo-

reslås det, at CO

-afgiften for rumvarme m.v. og motorbrændstoffer forhø-

jes til 750 kr. pr. ton CO

fra og med den 1. januar 2025 (2022-priser).

Afgiftssatsen for CO

-afgiftsloven foreslås baseret på et grundbeløb, der er

fastsat i 2015-niveau, hvorefter satsen reguleres årligt efter udviklingen i

nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Fra den 1. januar 2025 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau at udgøre 711,6

kr. pr. ton CO2.

3.1.2.3.3. Indfasning af CO

-afgift på procesformål

Som led i gennemførelsen af aftalen Grøn skattereform for industri mv. fo-

reslås det, at CO

-afgiften for procesformål forhøjes til 350 kr. pr. ton CO

i 2025, 430 kr. pr. ton CO

i 2026, 510 kr. pr. ton CO

i 2027, 590 kr. pr. ton

i 2028, 670 kr. pr. ton CO

i 2029 og 750 kr. pr. ton CO

fra og med

den 1. januar 2030 (2022-priser).

UDKAST

Processatsen vil i loven fremgå som en forholdsmæssig reduktion af satsen

for rumvarme m.v. I forhold til den almindelige CO

-afgift for rumvarme

reduceres satsen med 400 kr. pr. ton CO

i 2025, 320 kr. pr. ton CO

i 2027,

240 kr. pr. ton CO

i 2027, 160 kr. pr. ton CO

og med 80 kr. pr. ton CO

2029 (2022-priser). Fra og med den 1. januar 2030 vil CO

-afgiftssatsen for

procesformål og rumvarme m.v. være ens, og der vil derfor ikke ske reduk-

tion af satsen.

3.1.2.3.4. CO

-afgift på kvoteomfattet rumvarme

Som led i gennemførelsen af aftale Grøn skattereform for industri mv. fore-

slås det, at kvoteomfattet rumvarme omfattes af CO

-afgiften med en sats

på 375 kr. pr. ton CO

(2022-priser). Der vil således af kvoteomfattet rum-

varme skulle svares CO

-afgift på 375 kr. pr. ton CO

og emissionsafgift på

375 kr. pr. ton CO

(2022-priser). Emissionsafgiften og omlægningen af

-afgiften vil blive indfaset fra den 1. januar 2025 til den 1. januar 2030.

Hermed vil det samlede afgiftsniveau for kvoteomfattet rumvarme ligesom

med de gældende afgifter svare til det, der gælder for ikkekvoteomfattet

rumvarme. Dette samlede afgiftstryk på kvoteomfattet rumvarme er forud-

sat i den politiske aftale, og det ville herudover forårsage utilsigtede incita-

menter, hvis det samlede afgiftstryk på kvoteomfattet rumvarme sænkes. Se

også pkt. 3.1.2.3.2.

Det foreslås, at CO

-afgiftssatsen for kvoteomfattet rumvarme følger den

samme årlige regulering, som gælder for den generelle CO

-afgift, som fo-

reslås baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau, hvorefter satsen

reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om ener-

giafgift af mineralolieprodukter m.v.

Kvoteomfattet rumvarme foreslås samtidig omfattet af den nye emissions-

afgiftslov, hvor afgiften foreslås at udgøre 375 kr. pr. ton udledt CO

(2022-

priser). Den samlede energi- og CO

-afgift og kvotepris på kvoteomfattet

rumvarme vil dermed udgøre 1.284 kr. pr. ton CO

(2022-priser), hvilket

svarer til afgiften på ikke-kvoteomfattet rumvarme.

3.2. Afskaffelse af bundfradraget i CO

-afgiftsloven

3.2.1. Gældende ret

Kvoteomfattede virksomheders brændselsforbrug til procesenergi samt

kvoteomfattet elproduktion er fritaget for CO

-afgift.

UDKAST

Kvotevirksomheder har typisk energiintensive processer med en vis kapaci-

tet, mens ikke-kvoteomfattede virksomheder enten har lignende energiin-

tensive processer, men kapacitet under bagatelgrænserne i kvotedirektivets

bilag 1, eller er mindre energiintensive virksomheder.

Der blev i 2010 indført et bundfradrag i CO

-afgiftsloven for ikke-kvoteom-

fattede virksomheders brændselsforbrug til visse tunge processer. Formålet

var at udligne den fordel, som kvoteomfattede virksomheder kunne opnå i

form af tildeling af gratiskvoter inden for kvotesystemet.

Efter CO

-afgiftslovens § 9 c, stk. 1, kan momsregistrerede ikke-kvoteom-

fattede virksomheder, som anvender afgiftspligtige brændsler til formål, der

er omfattet af CO

-afgiftslovens bilag 1 (proceslisten), i visse tilfælde få et

bundfradrag i virksomhedens CO

-afgift. Bundfradraget kan også anvendes

i CO

-afgiften af brændselsforbrug medgået til produktion af kulde til pro-

cesformål. Bundfradraget kan anvendes på den del af CO

-afgiften, der skal

betales af forbrug af brændsler, som anvendes til procesformål, og som er

godtgørelsesberettigede efter gas-, kul- eller mineralolieafgiftsloven.

Bundfradraget gælder ikke for brændsler, der er anvendt til fremstilling af

fjernvarme og bestemt til procesformål omfattet af proceslisten.

Bundfradraget er baseret på den konkrete virksomheds historiske energifor-

brug til tunge processer i proceslisten og afgiftsbetaling i en basisperiode,

som enten er perioden 2003-2007 eller året 2008. Bundfradraget er således

et fast beløb, der fratrækkes CO

-afgiften af energiforbrug til procesformål.

Bundfradraget indekseres årligt. Bundfradraget kan ikke ændres ved f.eks.

produktionsudvidelser.

Bundfradraget er knyttet til den enkelte virksomhed, men det kan i visse

situationer overdrages.

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i gennemførelsen af aftale Grøn skattereform for industri mv. fore-

slås det at ophæve bundfradraget i CO

-afgiftslovens § 9 c for ikke-kvote-

omfattede virksomheder fra og med den 1. januar 2025.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at ikke-kvoteomfattede virksomhe-

der, som udleder CO

som led i, at virksomheden anvender brændsler til

proces, fremover ikke kan anvende et bundfradrag i CO

-afgiften.

3.3. Udvidelse af CO

-afgift til indenrigsluftfart, indenrigsfærge-

fart og fiskeri

UDKAST

3.3.1. Gældende ret

Energiafgifterne og CO

-afgiften gennemfører energibeskatningsdirektivet.

Derfor gælder energiafgiftslovene og CO

-afgiftsloven for energiprodukter,

der anvendes som motorbrændstof. Der gælder desuden fritagelser og godt-

gørelse for en række anvendelser af motorbrændstof i energiafgiftslovene

og i CO

-afgiftsloven i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet.

Flere af disse bestemmelser om fritagelse og godtgørelse af afgift for mo-

torbrændstoffer anvendt til luft- og søfart er ens i energiafgiftslovene og

-afgiftsloven.

Energibeskatningsdirektivets anvendelsesområde er i overensstemmelse

med Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle

ordning for punktafgifter (omarbejdning) (EUT L 58 af 27. februar 2020, s.

4) som ændret senest ved Rådets direktiv (EU) 2022/543 af 5. april 2022,

begrænset til det danske land- og søterritorium. Søterritoriet udgøres af ydre

og indre territorialt farvand, hvor det ydre territoriale farvand udadtil er be-

grænset til linjer trukket således, at afstanden fra ethvert punkt på disse linjer

til det nærmeste punkt på basislinjen er 12 sømil.

I udgangspunktet leveres motorbrændstoffer til brug for luftfart og søfart

med fuld CO

-afgift. Der gælder dog en række fritagelser og godtgørelser

for disse anvendelser, som medfører, at udgangspunktet i praksis er, at der

ikke skal svares CO

-afgift af motorbrændstof anvendt til luftfart og søfart.

Der gælder efter CO

-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, en afgiftsfritagelse for

visse varer, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed,

der har bevilling til afgiftsgodtgørelse efter § 8, til brug om bord på skibe i

udenrigsfart, fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller

en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover og jetfuel til brug i luftfartøjer,

der anvendes erhvervsmæssigt.

Fritagelsen omfatter varer, der fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og

18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19. Det omfatter

gas- og dieselolie, fuelolie, fyringstjære, petroleum, autogas i form af LPG,

anden flaskegas i form af LPG, gas bortset fra LPG, der fremkommer ved

raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas, benzin, smøreolie og

lign. under positionerne 27.10, dog undtaget 27.10.19.85 og offsetproces-

olier, der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU’s

Kombinerede Nomenklatur, karburatorvæske og varer, der er omfattet af

-afgiftspligt efter § 1, stk. 1, men hvor der ikke er fastsat en CO

-af-

giftssats i øvrigt.

UDKAST

Der gælder således i dag afgiftsfritagelse for energiprodukter til brug om

bord på skibe i udenrigsfart. Ligeledes gælder der afgiftsfritagelse for fi-

skerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregi-

stertonnage på 5 ton og derover, mens dette ikke gælder for mindre fisker-

fartøjer. Endelig gælder der en afgiftsfritagelse for luftfartøjer, der anvendes

erhvervsmæssigt, men ikke for øvrige typer af luftfartøjer.

Bestemmelsen om afgiftsfritagelse indebærer, at energiprodukter til brug i

disse typer fartøjer og anvendelser kan fritages for afgift. Øvrige afgiftsplig-

tige varer skal leveres med fuld afgift til sådanne typer fartøjer. Anvendes

de ovenfor nævnte varer til brug for øvrige typer fartøjer eller anvendelser,

skal leverance også ske med fuld afgift.

Der gælder efter CO

-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 1, en godtgørelsesordning

for visse afgiftspligtige varer, der anvendes af en virksomhed til erhvervs-

mæssig sejlads med skibe og fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af stk. 1,

dog bortset fra lystfartøjer.

Godtgørelsen omfatter varer, der fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1-12, 15 og 18,

og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19. Det omfatter gas-

og dieselolie, fuelolie, fyringstjære, petroleum, stenkul, inkl. stenkulsbriket-

ter, koks, cinders og koksgrus, jordoliekoks, brunkulsbriketter og brunkul,

autogas i form af LPG, anden flaskegas i form af LPG, gas bortset fra LPG,

der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas,

naturgas og bygas, andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller

2715 i EU’s Kombinerede Nomenklatur, smøreolie og lign. under positio-

nerne 27.10, dog undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet

af 27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU’s Kombinerede Nomen-

klatur, karburatorvæske og varer, der er omfattet af CO

-afgiftspligt efter §

1, stk. 1, men hvor der ikke er fastsat en CO

-afgiftssats i øvrigt.

Der gælder desuden efter CO

-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 2, en godtgørel-

sesordning for visse afgiftspligtige varer, der anvendes til færgedrift.

Godtgørelsen omfatter varer, der fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 15 og

18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19. Det omfatter

gas- og dieselolie, fuelolie, fyringstjære, petroleum, autogas i form af LPG,

anden flaskegas i form af LPG, gas bortset fra LPG, der fremkommer ved

raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas, smøreolie og lign. un-

der positionerne 27.10, dog undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, der

er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU’s Kombinerede

UDKAST

Nomenklatur, karburatorvæske og varer, der er omfattet af CO

-afgiftspligt

efter § 1, stk. 1, men hvor der ikke er fastsat en CO

-afgiftssats i øvrigt.

Endelig gælder efter CO

-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 4, en godtgørelsesord-

ning for andre varer end jetfuel, hvis brændslerne anvendes til brug for luft-

fartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt.

Dette indebærer blandt andet, at der er en mulighed for godtgørelse af CO

afgift på brændsler anvendt af fiskerfartøjer, i det omfang levering ikke kan

ske uden afgift efter § 7, stk. 1. Ligeledes er der mulighed for at opnå godt-

gørelse af CO

-afgift på brændsler anvendt til erhvervsmæssig sejlads samt

til færgedrift. Endelig er der mulighed for godtgørelse af andre typer ener-

giprodukter end jetfuel til brug for luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæs-

sigt.

3.3.1.1. Afgiftsfritagelse for flybrændstof

Efter energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra b), skal energipro-

dukter, der leveres til anvendelse som flybrændstof, fritages for energiafgift,

medmindre der er tale om ikke-erhvervsmæssig privatflyvning. Fritagelsen

kan dog begrænses efter artikel 14, stk. 2, til international transport og trans-

port inden for EU.

Ved ikke-erhvervsmæssig privatflyvning forstås ejerens eller en fysisk eller

juridisk persons brug af et luftfartøj, som den pågældende har rådighed over

enten ved leje eller på anden måde, til navnlig andre formål end personbe-

fordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag el-

ler til offentlige formål.

Som erhvervsmæssig flyvning anses bl.a. skole- og træningsflyvning, når

det sker mod vederlag, flyvning med henblik på transport af personer eller

gods mod vederlag og levering af tjenesteydelser med fly mod vederlag,

f.eks. flyvning, der har til formål at sprøjte afgrøder, trafikovervågning, fo-

toflyvning m.v.

Afgiftsfritagelsen gælder ikke for aktiviteter som f.eks. udlejning af fly med

motorbrændstof, medmindre lejeren selv leverer tjenesteydelser med fly

mod vederlag.

Denne fritagelse er gennemført i energiafgiftslovene og i CO

-afgiftsloven.

Der skal derfor ikke svares energi- eller CO

-afgift af energiprodukter, der

anvendes som flybrændstof, medmindre der er tale om ikke-erhvervsmæssig

privatflyvning.

UDKAST

Fritagelsen i CO

-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, finder anvendelse for jetfuel

til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, og medfører, at varen

leveres uden afgift.

Virksomheder, der er autoriserede oplagshavere efter mineralolieafgiftslo-

ven, kan levere brændstof afgiftsfrit ombord i fly. Virksomheder kan desu-

den få bevilling fra Skatteforvaltningen til at modtage jetfuel afgiftsfrit fra

en oplagshaver med henblik på levering ombord i fly.

Godtgørelsesordningen i CO

-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 4, finder anven-

delse for andre varer end jetfuel, hvis brændslerne anvendes til brug for luft-

fartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, og medfører, at varen skal leveres

med afgift, som efterfølgende kan godtgøres.

Virksomheder, der anvender brændstoffet til erhvervsmæssige flyvninger,

og som har en bevilling fra Skatteforvaltningen til at modtage brændstoffet

med afgift, men derefter kan søge om godtgørelse af afgiften, skal opfylde

en række betingelser. Virksomheden skal således angive konkret hvilke fly,

der er omfattet af godtgørelsesordningen, og beskrive det erhvervsmæssige

formål. Desuden skal virksomheden opgøre forbruget af brændstof anvendt

til det enkelte fly, der anmodes om godtgørelse for. I den forbindelse skal

virksomheden angive start- og sluttidspunkt for flyvningen, registrering af

antal flyvninger pr. dag, hvor flyet har været anvendt og data og tidspunkt

for påfyldning af brændstof og mængde. Der skal også ske opdeling mellem

brændstof anvendt i flyet til erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige for-

mål.

Tilbagebetaling sker månedligt.

3.3.1.2. Afgiftsfritagelse for skibsbrændstof

Efter energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra c, skal energipro-

dukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sej-

lads i EU-farvande (herunder fiskeri), bortset fra fritidsfartøjer, og elektrici-

tet, der produceres om bord på et fartøj, fritages for energiafgift. Fritagelsen

kan dog begrænses efter artikel 14, stk. 2, til international transport og trans-

port inden for EU. CO

-afgiftsloven gennemfører energibeskatningsdirekti-

vet.

Efter CO

-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, er visse energiprodukter, der an-

vendes som motorbrændstof med henblik på udenrigssejlads, fiskerfartøjer

med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på

5 ton og derover, fritaget for CO

-afgift. Fritagelsen gælder dog ikke for

sejlads med fritidsfartøjer.

UDKAST

Ved fritidsfartøjer forstås ethvert fartøj, som ejeren eller en fysisk eller ju-

ridisk person anvender, og som den pågældende har rådighed over enten ved

leje eller på anden måde, til ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig andre

formål end personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydel-

ser mod vederlag eller til offentlige formål.

Afgiftsfritagelsen gælder ikke for aktiviteter som f.eks. udlejning af skib

med motorbrændstof, medmindre lejeren selv leverer tjenesteydelser med

skib mod vederlag. Afgiftsfritagelsen gælder heller ikke for lystfartøjer m.v.

Fritagelsen medfører, at motorbrændstoffer, der leveres af oplagshavere til

brug ombord på skibe i udenrigsfart, kan leveres uden afgift. Oplagshaveren

skal opfylde dokumentationskrav ved disse leverancer, som svarer til dem,

der gælder ved udførsel af varer til udlandet. Ved periodiske udførselsangi-

velser, der omhandler flere bunkringer, skal oplagshaveren for den enkelte

bunkring kunne fremlægge en erklæring fra skibets fører, styrmand eller

maskinchef om, at olien er modtaget om bord. Der gælder desuden en række

krav til erklæringens indhold og dokumentation for salget.

Sker bunkringen ikke, mens skibet ligger ved kaj, men i stedet under skibets

forbisejling eller henliggen på reden (ankerplads uden for en havn, flodmun-

ding eller lign.), kan erklæringen gives af skibets mægler. Leveres brænd-

stoffet til rederier med henblik på direkte levering til bestemte skibe i uden-

rigsfart, skal leverandøren fremlægge en erklæring fra rederiet om, at leve-

rancen er bestemt til udførelse med et nærmere angivet skib.

For fiskere er oplagshaveres mulighed for at udlevere motorbrændstoffer

afgiftsfrit efter § 7, stk. 1, nr. 1, betinget af, at fartøjet, der leveres til, er

omfattet af en fritagelsesbevilling, og at brændstoffet leveres direkte i ski-

bets fremdriftstank. Udenlandske fiskerfartøjer, der har aktiviteter i dansk

farvand, og som vil omfattes af muligheden for at modtage afgiftsfri brænd-

stof ved fritagelsesbevilling, skal momsregistreres.

Fritagelsen gælder også flaskegas, der leveres fra en registreret oplagshaver

til brug ombord i fiskerfartøjer, når anvendelsen sker til opvarmning af f.eks.

styrehus og kabys.

Der gælder desuden krav til dokumentation af, at brændstoffet er leveret til

det konkrete fiskerfartøj.

3.3.1.3. Afgiftsgodtgørelse for skibsbrændstof

Efter CO

-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 1, tilbagebetales afgiften for energi-

produkter, der anvendes af en virksomhed til erhvervsmæssig sejlads med

UDKAST

skibe og fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1, dog bortset

fra lystfartøjer.

Efter CO

-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 2, tilbagebetales afgiften for motor-

brændstoffer, der anvendes til færgedrift. Der gælder særlige betingelser for

muligheden for afgiftsfri leverance af motorbrændstof til visse færger i in-

denrigsfart.

Fiskerfartøjer, der ikke kan få leveret brændstof afgiftsfrit efter § 7, stk. 1,

nr. 1, kan dermed få godtgjort afgiften af brændstoffer, der leveres til er-

hvervsmæssig sejlads.

Virksomheder, der anmoder om godtgørelse af afgift efter § 7, stk. 4, nr. 1

og 2, skal i udgangspunktet være momsregistreret hos Skatteforvaltningen

for at opnå godtgørelse. Det gælder også for udenlandske fiskerfartøjer, der

fisker i dansk farvand. Virksomheder, der udøver momsfri erhvervsmæssig

sejlads med personer, kan dog få godtgjort CO

-afgiften af motorbrændstof-

fer. Det gælder bl.a. trafikselskaber.

Brændstof, der anvendes ombord på skibet, er omfattet af afgiftsfritagelsen

og afgiftsgodtgørelserne. Det omfatter både motorbrændstof, der anvendes

til sejlads, og brændstof, der anvendes i forbindelse med øvrige aktiviteter

ombord på fartøjet, som knytter sig til skibets egentlige funktion og anven-

delse som skib.

Fritagelsen og godtgørelserne omfatter ikke brændstof, der anvendes til

f.eks. arbejdsredskaber, der fungerer uafhængigt at skibets øvrige funktio-

ner. I disse tilfælde skal det godtgørelsesberettigede forbrug opgøres sær-

skilt fra brændstoffet, der anvendes til ikke-afgiftsfritagne formål.

Det er desuden en betingelse for afgiftsfritagelsen eller godtgørelsen for fi-

skerfartøjerne, at der anvendes farvede olieprodukter, jf. bekendtgørelse nr.

1126 af 25. august 2023 om farvning af gas- og dieselolier og petroleum.

3.3.1.4. Kvoteomfattede flyvninger og søfart

Kvotedirektivet fastlægger et system og et marked for handel med CO

-kvo-

ter og er gennemført i dansk ret ved CO

-kvoteloven og CO

-kvotebekendt-

gørelsen. Direktivet omfatter visse drivhusgasudledninger fra aktiviteter,

som fremgår af direktivets bilag I (ETS 1) og IV (ETS 2).

De kvoteomfattede aktiviteter omfattet af bilag 1 udgør en række processer

i stationære anlæg, herunder særligt forbrænding af brændsel til rumvarme

UDKAST

og industri på stationære anlæg, herunder mineralogiske processer, der over-

stiger visse kapaciteter, og luftfart. Fra den 1. januar 2024 er bilaget udvidet

til at omfatte søfart på skibe over 5.000 bruttotonnage.

Kvotedirektivet er desuden med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et

system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgø-

relse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve

i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusase-

missioner udvidet til at omfatte et nyt kvotesystem (ETS 2), der omfatter

e-udledninger fra forbrug af brændsel og brændstoffer til opvarmning i

bygningssektoren og som motorbrændstoffer i vejtransportsektoren og an-

dre sektorer. Kvotereturneringspligten i ETS 2 indtræder fra 2027. Kvote-

omfattede aktiviteter på stationære anlæg (ETS 1) udgør en lang række pro-

duktionsprocesser m.v., herunder fremstilling af cementklinker, raffinering

af olie og produktion af ammoniak. Der gælder i en lang række tilfælde en

bagatelgrænse, således at kun anlæg med f.eks. en vis produktionskapacitet

kan anses for at udføre kvoteomfattet aktiviteter. Kvotedirektivet omfatter

både energirelaterede og ikke-energirelaterede udledninger fra disse aktivi-

teter.

Luftfart er omfattet af kvotedirektivets ETS 1. Kvoteomfattet luftfart inden

for en medlemsstat omfatter dog bl.a. ikke flyvninger, der udføres med hen-

blik på at transportere en regerende monark m.v., militære flyvninger, flyv-

ninger, der udføres med luftfartøjer med en højst tilladt startmasse på under

5.700 kg, flyvninger foretaget af en erhvervsmæssig luftfartsoperatør, der

enten i tre på hinanden følgende perioder på 4 måneder foretager under 243

flyvninger pr. periode, eller foretager flyvninger med samlede årlige udled-

ninger på under 10.000 t.

Kvoteomfattet søtransport omfatter søtransportaktiviteter, der er omfattet af

artikel 1 i forordning (EU) 2015/757, med undtagelse af de søtransportakti-

viteter, der er omfattet af art. 2, stk. 1a, og, indtil den 31. december 2026,

art. 2, stk. 1b, i denne forordning. Det omfatter skibe på 5.000 bruttotonnage

og derover, når sejladsen sker med henblik på transport af gods eller passa-

gerer til kommercielle formål. Fra 2027 omfattes også offshore-skibe på

5.000 bruttotonnage og derover.

Efter kvotedirektivet skal der ikke returneres kvoter for i øvrigt kvoteomfat-

tede udledninger, når udledningen stammer fra bæredygtig biomasse.

UDKAST

Aktørerne i kvoteordningen skal overvåge og rapportere deres udledninger

af drivhusgasser. Endvidere skal aktørerne lade denne overvågning og rap-

portering verificere af en uafhængig verifikator. Verifikatoren skal akkredi-

teres af et bemyndiget akkrediteringsorgan. Endelig skal aktørerne returnere

kvoter svarende til deres udledninger i ton.

For udledninger fra luftfart og søfart skal en luftfartsoperatør henholdsvis et

rederi også være i besiddelse af en overvågningsplan og indlevere en udled-

ningsrapport til en kompetent myndighed. Overvågningen og rapporterin-

gen skal verificeres af en akkrediteret verifikator før indlevering til myndig-

heden. Der skal for hver luftfartsoperatør og rederi udpeget en administre-

rende medlemsstat. Luftfartsoperatøren eller rederiet skal returnere kvoter

til den kompetente myndighed i den administrerende medlemsstat.

Kvotedirektivet er gennemført med lov om CO

-kvoter (CO

-kvoteloven).

Energistyrelsen overvåger i dag 58 luftfartsoperatører, hvoraf 8 luftfartsope-

ratører er rapporteringspligtige og returnerer kvoter. Nogle af disse luftfarts-

operatører samt luftoperatører, der overvåges af andre EU-lande, udfører in-

denrigsflyvninger i Danmark.

Der er i dag kvoteomfattet indenrigsfærgefart i Danmark. For nuværende

skal to indenrigsfærger returnere kvoter i 2025. Det omfatter visse færger

på ruten mellem Sjællands Odde og Aarhus samt mellem Hou og Sælvig.

Ruter, hvor der er anvendt en mulighed i kvotedirektivet for indtil 2030 at

lade udledninger fra visse ruter være undtaget fra krav i kvotedirektivet, an-

ses ikke være at være kvoteomfattet i perioden, hvor de er undtaget fra disse

krav. Udledninger fra ruten mellem Rønne og Køge skal derfor efter denne

lov ikke anses for at være kvoteomfattede, i perioden, hvor ruten er undtaget

fra returneringspligten.

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i gennemførelsen af aftale Grøn skattereform for industri mv. fore-

slås det at ophæve CO

-afgiftsfritagelsen for motorbrændstof anvendt til in-

denrigsfærger, fiskere og indenrigsrutefly. Dermed vil brændstof til disse

anvendelser blive omfattet af CO

-afgiften for motorbrændstoffer fra og

med den 1. januar 2025. Se nærmere om afgiftsniveauet i pkt. 3.3.2.1. Se

desuden nærmere om administration af ændringen i pkt. 3.3.2.2.-3.3.2.5.

Udvidelsen af CO

-afgiftsloven foreslås at ske samtidig med indførelsen af

emissionsafgift for kvoteomfattede indenrigsfærger og indenrigsruteflyv-

ninger. Det foreslås som en videreførelse af gældende ret, at kvoteomfattede

UDKAST

udledninger ikke også skal pålægges CO

-afgift. Det foreslås derfor, at der

kan ske godtgørelse af CO

-afgift af udledninger, hvor af der skal svares

emissionsafgift. Se nærmere i pkt. 3.3.2.2.-3.3.2.5.

Afgiftsniveauet vil være det, der gælder for motorbrændstoffer til transport

i CO

-afgiftsloven.

Fritagelser og godtgørelse for motorbrændstof anvendt til luftfart og søfart

i energiafgiftslovene berøres ikke af ovenstående ændring.

3.3.2.1. Ophævelse af afgiftsfritagelse og -godtgørelse af motor-

brændstof til indenrigsluftfart

Fritagelsen og godtgørelsen i CO

-afgiftsloven for motorbrændstof anvendt

til erhvervsmæssig luftfart foreslås begrænset til erhvervsmæssig udenrigs-

luftfart.

Det medfører, at registrerede virksomheder fra og med den 1. januar 2025

ikke vil kunne levere flybrændstof afgiftsfrit, når det er bestemt til brug for

erhvervsmæssige indenrigsflyvninger. Virksomheder, der foretager disse

flyvninger, vil desuden ikke kunne få godtgørelse af afgiften.

Med indenrigsflyvning forstås en flyvning, der starter og ender på en dansk

flyveplads. Med dansk flyveplads forstås både offentlige og private anlæg,

hvor flyvemaskiner kan starte og lande. Det omfatter bl.a. lufthavne og svæ-

veflyvepladser.

Med ruteflyvning forstås regelmæssig, erhvervsmæssig transport af passa-

gerer og/eller transport af fragt udført med luftfartøjer.

Med charterflyvning forstås ikke-regelmæssig, erhvervsmæssig transport af

passagerer udført med luftfartøjer, som er godkendt til befordring af mere

end 10 passagerer, eller ikke-regelmæssig, erhvervsmæssig transport af

fragt udført med luftfartøjer, hvis højst tilladte startmasse overstiger 5.700

kg.

Med taxaflyvning forstås ikke-regelmæssig, erhvervsmæssig transport af

passagerer udført med luftfartøjer, som er godkendt til befordring af højst

10 passagerer, eller ikke-regelmæssig, erhvervsmæssig transport af fragt ud-

ført med luftfartøjer, hvis højst tilladte startmasse ikke overstiger 5.700 kg.

Med erhvervsmæssig indenrigsflyvning forstås derudover bl.a. skole- og

træningsflyvning, når det sker mod vederlag, flyvning med henblik på trans-

port af personer eller gods mod vederlag, og levering af tjenesteydelser med

UDKAST

fly mod vederlag, f.eks. flyvning, der har til formål at sprøjte afgrøder, tra-

fikovervågning, fotoflyvning m.v.

Levering af jetfuel vil fortsat kunne ske uden afgift efter CO

-afgiftslovens

§ 7, stk. 1, nr. 1, når leverancen er til brug i luftfartøjer, der anvendes til

erhvervsmæssig udenrigsfart. Registrerede virksomheder kan således fortsat

levere brændstof til sådanne anvendelser afgiftsfrit ombord i fly. Registre-

rede virksomheder skal som i dag sikre, at luftfartøjet skal anvendes til er-

hvervsmæssig udenrigsfart. Kan dette ikke dokumenteres, skal der ske leve-

ring med afgift, som efterfølgende kan søges godtgjort hos Skatteforvaltnin-

gen efter de gældende betingelser for godtgørelse.

Virksomheder, der anvender andre CO

-afgiftspligtige varer end jetfuel til

brug i luftfartøjer, der anvendes til erhvervsmæssig udenrigsfart, kan desu-

den anmode Skatteforvaltningen om godtgørelse af afgift. Ved anmodning

om godtgørelse af afgiften skal virksomheden opfylde betingelser, der også

gælder for godtgørelse i dag.

Ændringen af anvendelsesområdet for afgiftsfritagelsen påvirker i øvrigt

ikke afgiften af brændstof bestemt til ikke-erhvervsmæssig privatflyvning.

Der vil således fremover skulle svares afgift ved anvendelse af motorbrænd-

stof til indenrigsflyvninger og ikke-erhvervsmæssige udenrigsflyvninger,

mens der fortsat kan ske fritagelse eller godtgørelse ved brug i erhvervs-

mæssige udenrigsflyvninger.

Afgiftspligten gælder, når tankning sker i Danmark inden for dansk land-

eller søterritorium.

Se desuden pkt. 3.3.2.5 om godtgørelse af udledninger omfattet af emissi-

onsafgiftsloven.

3.3.2.1.1. Administration af afgiftsfritagelse og -godtgørelse på

flybrændstoffer

Da udgangspunktet efter gældende ret i praksis er, at flybrændstof leveres

afgiftsfrit, og da det i langt i de fleste tilfælde er fritaget for afgift, er det

nødvendigt at indsætte krav, der skal være opfyldt, før der kan ske afgiftsfri

leverance.

Det foreslås, at registrerede virksomheder afgiftsfrit vil kunne levere jetfuel

til brug i luftfartøjer, der anvendes i erhvervsmæssig udenrigsfart. Virksom-

heder, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse efter CO

-afgiftslovens § 8, vil

UDKAST

ligeledes afgiftsfrit kunne levere jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes

i erhvervsmæssig udenrigsfart.

Registrerede virksomheder og virksomheder, der har bevilling til afgifts-

godtgørelse efter § 8, vil skulle sikre, at motorbrændstoffet er til brug for

erhvervsmæssig udenrigsfart. Der gælder desuden krav til dokumentation

af, at brændstoffet er leveret til det konkrete fartøj.

Oplagshaveren skal opfylde dokumentationskrav ved disse leverancer, som

svarer til dem, der gælder ved udførsel af varer til udlandet.

Registrerede virksomheder kan anmode Skatteforvaltningen om tilladelse

til at angive ved periodiske udførselsangivelser, der omhandler flere tank-

ninger. I sådanne tilfælde skal oplagshaveren for den enkelte tankning kunne

fremlægge en erklæring fra luftfartøjets fører eller lign. om, at olien er mod-

taget om bord. Erklæringen skal desuden indeholde oplysninger om 1) leve-

randørens navn og adresse, 2) fartøjets navn og hjemsted, 3) leveringssted

og dato, 4) fartøjets udenlandske bestemmelsessted, 5) varens art og

mængde og 6) fartøjets kvittering (fra kaptajn eller lignende).

Vedlagt erklæringen skal desuden gives en kopi af den udstedte faktura eller

følgeseddel vedrørende leverancen. Der skal også kunne fremlægges doku-

mentation for salget i form af ordre, bankafregning eller lignende.

3.3.2.2. Ophævelse af afgiftsfritagelse og -godtgørelse af motor-

brændstof til indenrigsfærgefart og fiskeri

3.3.2.2.1. Indenrigsfærgefart

Godtgørelsen i CO

-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 1, for motorbrændstof an-

vendt til skibsfart foreslås ændret til ikke at omfatte indenrigsfærgefart. Til-

svarende foreslås det, at godtgørelsen i § 7, stk. 4, nr. 2, kun skal omfatte

udenrigssøfart.

Indenrigsfærgefart forstås som færgefart mellem danske havne.

Det medfører, at virksomheder, der foretager indenrigssejlads, fra og med

den 1. januar 2025 ikke vil kunne få godtgørelse af afgiften af motorbrænd-

stof anvendt hertil. En virksomhed kan dog anmode om godtgørelse for den

forholdsmæssige andel af afgiften, der vedrører udenrigssejlads, i tilfælde

hvor tankning er sket med henblik på indenrigssejlads. Det skal i disse til-

fælde kunne dokumenteres, at tankning er sket med indenrigssejlads som

formål, og at brændstoffet fra denne tankning er anvendt til udenrigssejlads.

UDKAST

Ændringen af anvendelsesområdet for afgiftsfritagelsen påvirker i øvrigt

ikke afgiften af brændstof bestemt til anden søfart. Der vil således fortsat

efter CO

-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 1, kunne ske godtgørelse af afgiften

for anden erhvervsmæssig sejlads med skibe.

Afgiftspligten gælder, når tankning sker i Danmark inden for dansk land-

eller søterritorium.

3.3.2.2.2. Fiskeri

Fritagelsen i CO

-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, for motorbrændstof anvendt

til brug om bord på skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med en bruttotonnage

på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover fore-

slås ændret til ikke at omfatte fiskerfartøjer.

Godtgørelsen i CO

-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 1, foreslås ændret, således

at fiskerfartøjer udgår.

Motorbrændstof anvendt om bord på fiskerfartøjer vil dermed fremover

skulle leveres med fuld CO

-afgift og uden mulighed for godtgørelse.

Afgiftspligten gælder både for indenrigs og udenrigs fiskeri, når tankning

sker i Danmark inden for dansk land- eller søterritorium.

3.3.2.2.3. Administration af afgiftsfritagelser og -godtgørelse på

søfart

Det foreslås at tilpasse de administrative regler ved fritagelse og godtgørelse

af CO

-afgift på motorbrændstoffer.

Den foreslåede ophævelse af afgiftsfritagelsen i § 7, stk. 1, nr. 1, for fisker-

fartøjer medfører, at registrerede virksomheder og virksomheder, der har

bevilling til afgiftsgodtgørelse efter § 8, kun vil kunne levere varer, der er

omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-12, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer

efter § 2, stk. 1, nr. 19, afgiftsfrit til brug om bord på skibe i udenrigsfart.

Dermed vil disse virksomheder ikke fremover skulle sikre dokumentation

m.v. på, at de afgiftsfrie leverancer sker til fiskerfartøjer, ligesom fiskerfar-

tøjer ikke vil skulle sikre kaptajnserklæringer og fritagelsesbevilling med

dertilhørende krav om momsregistrering for udenlandske fiskerfartøjer med

aktiviteter i dansk farvand.

Den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, nr. 3, for dampskibsfart, der anvendes

som indenrigsfærger, medfører, at varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 12

og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, kun kan

fritages for afgift ved anvendelse til dampskibsfart, det anvendes til anden

UDKAST

udenrigsfærgefart eller sejlads, der ikke udgør færgefart. Fritagelsen admi-

nistreres som en godtgørelse, og disse sejladser vil derfor fremover skulle

kunne dokumentere, at de afgiftspligtige varer er anvendt til udenrigsfærge-

fart eller sejlads, der ikke udgør færgefart.

Den foreslåede ændring af § 7, stk. 4, nr. 1, for fiskerfartøjer og indenrigs-

færger medfører, at godtgørelse af afgift af varer omfattet af § 2, stk. 1, nr.

1-12, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19,

fremover kun kan ske til erhvervsmæssig sejlads med skibe, dog ikke fisker-

fartøjer, indenrigsfærger og lystfartøjer. Fiskerfartøjer og indenrigsfærger

vil dermed fremover ikke skulle være i besiddelse af en godtgørelsesbevil-

ling og herunder kravet om momsregistrering med henblik på at få godtgjort

afgiften.

Den foreslåede ændring af § 7, stk. 4, nr. 2, for færgefart medfører, at uden-

rigsfærger fortsat vil være omfattet af gældende krav om godtgørelsesbevil-

ling, dokumentation for forbrug af brændstof m.v. Da indenrigsfærgefart

ikke vil være omfattet af godtgørelsesmuligheden, vil udenrigsfærgefart

skulle kunne dokumentere ved kaptajnserklæring m.v. af, at brændstoffet er

anvendt til udenrigsfærgefart. Virksomheder med udenrigsfærgefart vil så-

ledes skulle kunne fremlægge en erklæring fra fartøjets fører eller lign. om,

at olien er modtaget om bord. Erklæringen skal desuden indeholde oplys-

ninger om 1) leverandørens navn og adresse, 2) fartøjets navn og hjemsted,

3) leveringssted og dato, 4) fartøjets udenlandske bestemmelsessted, 5) va-

rens art og mængde og 6) fartøjets kvittering (kaptajn eller lignende).

Vedlagt erklæringen skal desuden være en kopi af den udstedte faktura eller

følgeseddel vedrørende leverancen. Der skal også kunne fremlægges doku-

mentation for salget i form af ordre, bankafregning eller lignende.

Det vil desuden fortsat være en betingelse for afgiftsfritagelsen eller godt-

gørelsen, at der anvendes farvede olieprodukter, jf. bekendtgørelse nr. 1126

af 25. august 2023 om farvning af gas- og dieselolier og petroleum.

3.3.2.3. Afgiftsfritagelse for kvoteomfattede indenrigsflyvninger

og indenrigsfærgefart

Det foreslås at indføre en godtgørelse i CO

-afgiftsloven for udledninger fra

motorbrændstof til indenrigsflyvninger og -sejladser, hvoraf der er betalt af-

gift efter emissionsafgiftslovens § 9.

Der vil efter emissionsafgiftsloven skulle betales afgift på 375 kr. pr. ton

af udledninger, for hvilke der skal returneres en CO

-kvote efter kvo-

tereguleringen, herunder også udledningen fra visse flyvninger og sejladser.

UDKAST

Efter emissionsafgiftslovens § 9 vil virksomheder registreret efter loven må-

nedligt skulle svare en foreløbig afgift af afgiftspligtige udledninger. Efter

udløbet af kalenderåret foretages efter § 10 en endelig opgørelse af afgift-

stilsvaret, og eventuel restafgift skal betales, eller overskydende afgift skal

tilbagebetales.

Virksomheden kan således anmode Skatteforvaltningen om godtgørelse af

-afgift for motorbrændstof, hvoraf der er betalt foreløbig emissionsaf-

gift for de samme udledninger. Virksomheden skal kunne godtgøre over for

Skatteforvaltningen, at der er tale om der er betalt foreløbig emissionsafgift

af udledningen.

Erhvervsmæssig luftfart er i udgangspunktet omfattet af kvotereguleringen.

Dog skal virksomheden, der foretager flyvningerne, opfylde en række be-

tingelser, før der er tale om kvoteomfattet flyvning, bl.a. skal der foretages

mindst 243 kvoteomfattede flyvninger om året. Da kvotepligten således af-

hænger af forhold, der først kendes efter udgangen af året, vil udgangspunk-

tet være, at disse virksomheder kan få godtgjort den betalte CO

-afgift for

flybrændstof, når en verificeret udledningsrapport er indgivet til den kom-

petente myndighed.

Efter ændringen af kvotedirektivet med Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 omfatter kvotereguleringen fra 2024

sejladser på bl.a. færger på 5 bruttotonnage eller derover, jf. kvotedirektivets

bilag 1. Kvotepligten for søfart indfases fra 2024 til 2026. Færger anses dog

for omfattet af kvotesystemet fra det år, rederier er forpligtede til at returnere

-kvoter for udledningen fra søfart. Når et konkret fartøj er på 5 brutto-

tonnage eller derover og anvendes til kvoteomfattede aktiviteter, herunder

personbefordring, vil rederiet skulle overvåge CO

-udledninger fra disse ak-

tiviteter og indlevere en verificeret udledningsrapport og kvoter til den kom-

petente myndighed.

I materialet, der ligger til grund for udledningsrapporten, skal virksomheden

kunne dokumentere udledningen fra det enkelte kvoteomfattede fartøj,

brændstofforbruget herfra samt afgangssted og ankomststed for flyvningen

eller sejladsen.

Virksomheder kan månedligt anmode Skatteforvaltningen om godtgørelse

af afgiften.

Den foreslåede fritagelse skal godkendes af EU-Rådet efter energibeskat-

ningsdirektivets artikel 19. Fritagelsen vil derfor skulle sættes i kraft af skat-

teministeren, når EU-Rådet har godkendt fritagelsen.

UDKAST

3.3.2.3.1. Administration af afgiftsfritagelse for udledninger om-

fattet af emissionsafgiftsloven fra indenrigsluftfart og indenrigs-

færgefart

Den foreslåede indsættelse af det nye § 7, stk. 1, nr. 4, i CO

-afgiftsloven

medfører, at varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, og

tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, kan leveres afgiftsfrit

fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til af-

giftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe, for hvilke virksomheden

er registreret for afgift efter emissionsafgiftsloven for CO

-udledninger fra

det konkrete søfartøj.

Den foreslåede indsættelse af det nye § 7, stk. 1, nr. 5, i CO

-afgiftsloven

medfører at jetfuel kan leveres afgiftsfrit fra en registreret virksomhed eller

en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om

bord på skibe, for hvilke virksomheden er registreret for afgift efter lov om

emissioner fra kvoteomfattede sektorer for CO

-udledninger fra anvendelse

af det konkrete luftfartøj.

Registrerede virksomheder og virksomheder, der har bevilling til afgifts-

godtgørelse efter § 8, vil skulle sikre, at motorbrændstoffet er til brug for en

aktivitet, der er afgiftspligtig efter emissionsafgiftsloven, og er leveret til

brug for et konkret fartøj og anvendelse omfattet af afgiftspligten.

Virksomheden, der skal svare afgift efter emissionsafgiftsloven, skal kunne

dokumentere afgiftspligten ved fremvisning af registrering efter emissions-

afgiftsloven. Virksomheden skal desuden for luftfart skulle kunne fremvise

dokumentation for, at flyvningen vil blive anset for kvoteomfattet, og for

søfart, at fartøjet, som brændstoffet leveres til brug for, er kvoteomfattet.