SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag om lov om afgift af emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven) og til lovforslag om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas mv., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og forskellige andre love m.v.

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 152
Offentligt

UDKAST

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2022

–

14171

Forslag

til

Lov om afgift af CO

e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissi-

onsafgiftsloven)

Kapitel 1

Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse

§ 1.

Der betales afgift til statskassen efter bestemmelserne i denne lov ved

udledning af drivhusgasser i Danmark, jf. stk. 2, fra aktiviteter, der er om-

fattet af kvotedirektivets bilag 1, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/87/EC af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv

96/61/EF, med tilhørende EU-retsakter, som senest ændret ved Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023, jf. lovens bilag

1, og for hvilke der skal returneres kvoter efter kvoteordningen som define-

ret i § 3, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 2.

Udledning af drivhusgasser i Danmark omfatter aktiviteter i Dan-

mark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Stk. 3.

For så vidt angår flyvninger omfattet af stk. 1, betales der alene

afgift, hvis flyvninger begynder og slutter i Danmark, herunder søterritoriet

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn

til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag om lov om afgift af emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven) og til lovforslag om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas mv., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og forskellige andre love m.v.

UDKAST

og Danmarks eksklusive økonomiske zone og er omfattet af bilag I i kvote-

direktivet (indenrigsluftfart). For så vidt angår søfart omfattet af stk. 1, be-

tales der alene afgift, hvis færgeruten begynder og slutter i dansk havn eller

platform og er omfattet af bilaget nævnt i 1. pkt. (indenrigsfærgefart).

Stk. 4.

For aktiviteter, hvor der i kvotedirektivet, er fastsat en gradvis ind-

fasning for returnering af kvoter, betales afgift af den mængde kvoter, der

svarer til den faktiske udledning i denne periode uden hensyn til indfasning

af returneringspligten.

Stk. 5.

For udledninger fra bæredygtig bionaturgas, som er fritaget for kvo-

tereturneringspligt, skal der betales afgift af udledningen uden hensyn til

kvotefritagelse.

§ 2.

Afgiften udgør i 2015-niveau pr. ton udledt CO

-ækvivalent 71,2 kr.

i 2025, 128,1 kr. i 2026, 185,0 kr. i 2027, 241,9 kr. i 2028, 298,9 kr. i 2029

og 355,8 kr. fra og med den 1. januar 2030, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Afgiften udgør i 2015-niveau pr. ton udledt CO

-ækvivalent fra

mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og

elektrolyse, som er omfattet af bilag 2, 94,9 kr. i 2025, 99,6 kr. i 2026, 104,4

kr. i 2027, 109,1 kr. i 2028, 113,9 kr. i 2029 og 118,6 kr. fra og med den 1.

januar 2030. Udledningerne fra mineralogiske og metallurgiske processer

skal ske som følge af opvarmning i anlæg, og materialerne, der indgår i de

nævnte processer, skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk

eller indre fysisk struktur. Udledningerne omfatter også ikke-energirelate-

rede udledninger fra disse processer.

Stk. 3.

Satserne nævnt i stk. 1 og 2 reguleres efter § 32 a i lov om energi-

afgift af mineralolieprodukter m.v.

Kapitel 2

Definitioner

§ 3.

I denne lov forstås ved følgende:

1) Driftsleder: En fysisk eller juridisk person, der driver eller kontrollerer et

stationært anlæg, eller som har fået overdraget afgørende økonomiske

beføjelser med hensyn til den tekniske drift heraf.

2) Drivhusgasser: Kuldioxid (CO

), metan (CH

), lattergas (N

O), hydro-

fluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC), svovlhexafluorid (SF

) og

andre gasformige bestanddele af atmosfæren, både natur- og menneske-

skabte, som optager og genudsender infrarød stråling.

3) Kvote: Bevis for retten til at udlede 1 t CO

-ækvivalent. Retten er nær-

mere reguleret i kvotedirektivet, der er gennemført ved lov om CO

UDKAST

kvoter og i andre EU-retsakter fastsat med hjemmel i kvotedirektivet

(kvoteordningen).

4) Kvotedirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af

13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgas-

emissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, med

senere ændringer.

5) Kvoteordningen: Reguleringen i lov om CO

-kvoter, i regler udstedt i

medfør af lov om CO

-kvoter eller i EU-retsakter om forhold omfattet af

lov om CO

-kvoter.

6) Luftfartsoperatør: En luftfartøjsoperatør, erhvervsmæssig lufttransport-

operatør eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til han-

del med kvoter for drivhusgasemissioner på luftfartens område.

7) MR-forordningen: Kommissionens gennemførelsesforordning om over-

vågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommis-

sionens forordning nr. 601/2012/EU.

8) MRV-søfartsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om overvågning, rapportering og verifikation af CO

-emissioner fra sø-

transport og om ændring af direktiv 2009/16/EF.

9) Operatør: En driftsleder, luftfartsoperatør, søfartsoperatør (rederi),

brændstofoperatør (reguleret enhed) eller enhver anden, der er omfattet

af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner.

10) Overvågningsplan: Driftslederens eller luftfartsoperatørens plan for

overvågning af drivhusgasemissioner, som den kompetente myndighed

har godkendt, jf. MR-forordningens artikel 11, og søfartsoperatørens til-

svarende plan for overvågning af søfart, jf. MRV-søfartsforordningens

artikel 6, stk. 6-8.

11) Søfartsoperatør: Et rederi eller en reder eller enhver anden organisation

eller person, så som en forvalter eller bareboat-charterer, der er omfattet

af kvoteordningens bestemmelser, fordi personen opfylder definitionen

af »rederi« ifølge kvotedirektivets artikel 3, litra w.

12) Udledningsrapport: Driftslederens eller luftfartsoperatørens verificerede

rapport over de årlige emissionsmængder i rapporteringsperioden, som

forelægges den kompetente myndighed, jf. MR-forordningens artikel 68,

og selskabernes tilsvarende rapport for søfart, jf. MRV-søfartsforordnin-

gens artikel 11.

13) Udledningstilladelse: Tilladelse til en driftsleder eller brændstofoperatør

til at udlede drivhusgasser, jf. § 4, stk. 1, i lov om CO

-kvoter.

Kapitel 3

Registrerede virksomheder

UDKAST

§ 4.

En virksomhed skal registreres hos told- og skatteforvaltningen, hvis

den udfører aktiviteter, som kræver, at driftslederen i medfør af kvoteord-

ningen skal have en tilladelse fra Energistyrelsen til at udlede drivhusgasser.

Anmeldelse til registrering skal ske senest 14 dage efter modtagelse af ud-

ledningstilladelsen. Er driftslederen den 1. januar 2025 i besiddelse af en

udledningstilladelse, skal virksomheden lade sig registrere hos told- og skat-

teforvaltningen senest den 14. januar 2025.

Stk. 2.

En virksomhed skal registreres hos told- og skatteforvaltningen,

hvis den driver indenrigsluftfart i Danmark, jf. § 1, stk. 3, som kræver, at

luftfartsoperatøren i medfør af kvoteordningen er forpligtet til at returnere

kvoter. Anmeldelse til registrering skal ske senest 14 dage efter godkendelse

af overvågningsplan af Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et

andet EU-land, hvis det forventes, at virksomheden vil blive omfattet af kvo-

tereturneringspligt, jf. stk. 4. Har virksomheden i 2024 returneret kvoter,

skal denne lade sig registrere senest den 14. januar 2025.

Stk. 3.

En virksomhed skal registreres hos told- og skatteforvaltningen,

hvis den driver indenrigsfærgefart i Danmark, som kræver, at søfartsopera-

tøren i medfør af kvoteordningen er forpligtet til at returnere kvoter. Anmel-

delse til registrering skal ske senest 14 dage efter godkendelse af overvåg-

ningsplan for overvågning og rapportering af årlige CO

-udledninger af

Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land, hvis det

forventes, at virksomheden vil blive omfattet af kvotereturneringspligt, jf.

stk. 4. Virksomheder, der fra 2025 som søfartsoperatør omfattes af pligt til

at returnere kvoter efter kvotedirektivet, skal, når betingelserne i stk. 4 er

opfyldt, lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen senest den 14.

januar 2025.

Stk. 4.

En virksomhed skal, medmindre der foreligger særlige omstændig-

heder, lade sig registrere efter stk. 2 eller 3, hvis virksomheden i det forud-

gående år var omfattet af pligt til at returnere kvoter til Energistyrelsen eller

en kompetent myndighed i et andet EU-land. En virksomhed, som ikke i

forudgående år har været i besiddelse af en overvågningsplan eller har haft

pligt til at returnere kvoter, skal lade sig registrere hos told- og skattefor-

valtningen på det tidspunkt, hvor det måtte formodes, at virksomheden efter

årets udgang skal returnere kvoter til Energistyrelsen eller en kompetent

myndighed i et andet EU-land. Virksomheden er fra registreringstidspunktet

eller tidspunktet, hvor virksomheden burde have ladet sig registrere efter 2.

pkt., forpligtet til at angive og afregne afgift.

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen udsteder et bevis for registreringen

efter stk. 1-3.

UDKAST

Kapitel 4

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 5.

Afgiftsperioden er måneden.

Stk. 2.

Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode

opgøre den afgiftspligtige drivhusgasudledning foreløbigt.

Stk. 3.

Den foreløbige mængde afgiftspligtige drivhusgasudledning i af-

giftsperioden opgøres på grundlag af måling eller drivhusudledningen i de

op til 2 forudgående kalenderår opgjort efter § 6, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Registrerede virksomheder kan ved opgørelse af den foreløbige

mængde tage hensyn til oplysninger, som kan have betydning for udled-

ningsopgørelsen i det igangværende kalenderår, herunder ændring af over-

vågningsplaner grundet kapacitetsudvidelser. Registrerede virksomheder,

der ikke tidligere har indleveret udledningsrapporter til Energistyrelsen eller

en kompetent myndighed i et andet EU-land efter kvoteordningen, opgør

den afgiftspligtige udledning i det første kalenderår på grundlag af den for-

ventede udledning i de enkelte afgiftsperioder, jf. dog 1. pkt.

Stk. 5.

Efter udløbet af kalenderåret skal registrerede virksomheder fore-

tage en endelig opgørelse af den afgiftspligtige mængde udledning i over-

ensstemmelse med § 6.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation

for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning efter stk.

1-4.

§ 6.

Den endeligt opgjorte afgiftspligtige mængde opgøres som drivhusgas-

udledningen, jf. § 1, beregnet efter den udledningsrapport, som den kompe-

tente myndighed har godkendt efter MR-forordning og MRV-søfartsforord-

ning, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Registrerede virksomheder skal opgøre omfanget af udledningen

relateret til mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemiske re-

duktioner og elektrolyse, jf. 0, 0. En forholdsmæssig del af afgiften kan hen-

regnes til 1. pkt., hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af

1. pkt. som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan

opgøres. Ved opgørelse af den forholdsmæssige fordeling finder § 11, stk.

5, nr. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 11, stk. 5, nr.

4, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og § 8, stk. 4, nr. 4, i lov om

afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Registrerede virksomheder skal opgøre omfanget af udledningen

fra indenrigsluftfart.

Stk. 4.

Registrerede virksomheder skal opgøre omfanget af udledningen

fra indenrigsfærgefart. Foreligger der ikke en godkendt overvågningsplan

UDKAST

efter MRV-søfartsforordningen før den 6. juni 2025, kan de foreløbige op-

gørelser, jf. § 5, stk. 1, for 2025 ske på grundlag af den indsendte overvåg-

ningsplan og den endelige opgørelse.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation

for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning, der skal

angives efter stk. 1-4.

Kapitel 5

Regnskabsbestemmelser

§ 7.

Registrerede virksomheder skal føre regnskab over drivhusgasudled-

ninger i Danmark i overensstemmelse med §§ 5 og 6 og kvoteordningens

regler. Registrerede virksomheder skal på forlangende fremvise dokumen-

tation herfor over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Virksomhederne skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fak-

turaer, fakturakopier, ledsagedokumenter, opgørelser m.v., i 10 år efter

regnskabsårets udløb.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for virk-

somhedernes regnskabsførelse efter stk. 1.

Kapitel 6

Afregning af afgiften

§ 8.

Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode,

jf. § 5, stk. 1, angive og betale afgift af den foreløbigt opgjorte afgiftspligtige

mængde drivhusgasudledning, jf. § 5, stk. 2-4, til told- og skatteforvaltnin-

gen. Angivelse og betaling skal ske senest den 15. i den første måned efter

afgiftsperiodens udløb. Såfremt den sidste rettidige angivelsesdato er en

banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige an-

givelsesdag.

Stk. 2.

Angivelse og betaling efter stk. 1 sker efter reglerne i opkrævnings-

loven. Efter kalenderårets udløb foretages endelig regulering af afgiftstil-

svaret, jf. § 9.

§ 9.

Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hvert kalenderår an-

give og betale eventuel restafgift eller angive overskydende afgift til told-

og skatteforvaltningen. Restafgiften udgøres af det beløb, hvormed det en-

deligt opgjorte afgiftstilsvar opgjort efter § 5, stk. 5, måtte overstige de fo-

reløbigt betalte afgifter, jf. § 8. Overskydende afgift udgøres af det beløb,

hvormed det endelige afgiftstilsvar opgjort efter § 5, stk. 5, måtte være min-

dre end de foreløbigt betalte afgifter, jf. § 8.

UDKAST

Stk. 2.

Angivelsen efter stk. 1 skal hvert år indgives til told- og skattefor-

valtningen som en del af den ordinære angivelse for april måned med angi-

velsesfrist den 15. maj. Såfremt den sidste rettidige angivelsesdato er en

banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige an-

givelsesdag.

Stk. 3.

Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen

skal indgives, og skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens ud-

løb. Angivelsen og betalingen sker i øvrigt efter reglerne i opkrævningslo-

ven.

Stk. 4.

Virksomheder, der angiver afgift efter § 2, stk. 2, skal indberette

differencen mellem den lempede afgift efter § 2, stk. 2, og afgiften, som den

ville have været, hvis den skulle beregnes efter de højere afgiftssatser i § 2,

stk. 1, til told- og skatteforvaltningen, hvis differencen overstiger 100.000

euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter

den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober for det år, som indbe-

retningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Ti-

dende. Opgørelsen af afgiftslempelsen efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk en-

hed.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og of-

fentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 4, og oplysninger om virk-

somhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde-

ling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksom-

heder ikke kan anvende afgiftssatsen i § 2, stk. 2, når de ikke opfylder de til

enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.

Kapitel 7

Kontrolbestemmelser

§ 10.

Told- og skatteforvaltningen har til enhver tid mod behørig legiti-

mation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomhe-

der, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdnin-

ger, forretningsbøger, det øvrige regnskabsmateriale, udlednings- og verifi-

kationsrapport, andre oplysninger omfattet af kvoteordningen samt korre-

spondance m.v. I det omfang de nævnte oplysninger er registreret elektro-

nisk, omfatter told- og skatteforvaltningens adgang også en elektronisk ad-

gang hertil.

Stk. 2.

Ejere af virksomheder som nævnt i stk. 1 og de i virksomhederne

beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen nødvendig vej-

ledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

UDKAST

Stk. 3.

Materiale nævnt i stk. 1 skal på told- og skatteforvaltningens an-

modning udleveres eller indsendes til denne.

Stk. 4.

Offentlige myndigheder skal efter anmodning videregive til told-

og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug for registrering af og kon-

trol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 5.

Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelsen af kontrol

efter stk. 1.

Stk. 6.

Registrerede virksomheder, der indleverer udledningsrapport m.v.

vedrørende afgiftspligtige udledninger til en kompetent myndighed i et an-

det land, skal meddele told- og skatteforvaltningen, hvis den kompetente

myndighed træffer afgørelse vedrørende drivhusgasudledning eller aktivi-

tetsniveau. Meddelelse skal ske senest 1 måned, efter afgørelsen er sendt fra

myndigheden. Hvis afgørelsen har betydning for afgiftspligten, skal denne

betydning samtidig meddeles told- og skatteforvaltningen.

§ 11.

Har den registrerede virksomhed ikke rettidigt angivet afgift, jf. §§

8 og 9, kan told- og skatteforvaltningen pålægge daglige bøder.

Stk. 2.

Efterkommes en anmodning om oplysninger efter § 10, stk. 3, ikke,

kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om, at oplysningerne skal ind-

sendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens

overskridelse, og indtil pålægget efterkommes.

Kapitel 8

Straffebestemmelser

§ 12.

Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til

brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 4, stk. 1-3, § 7, stk. 1 eller 2, § 9, stk. 4, eller § 10, stk. 2, 3

eller 6, eller

3) undlader at foretage angivelse, jf. § 8 eller § 9, stk. 1 eller 2.

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf

af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser

i forskrifterne.

Stk. 3.

Den, der begår en af de nævnte overtrædelser omfattet af stk. 1

med forsæt til at unddrage afgift til det offentlige, straffes med bøde eller

fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter

straffelovens § 289.

Stk. 4.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

UDKAST

§ 13.

Opkrævningslovens §§ 18 og 19 finder tilsvarende anvendelse på

sager om overtrædelse af denne lov.

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 14.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2, stk.

2, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 4 og 5.

§ 15.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Aktiviteter som angivet i bilag I i kvotedirektivet

1. Anlæg eller dele af anlæg, der anvendes til forskning, udvikling og

afprøvning af nye produkter og processer, er ikke omfattet af dette

direktiv. Anlæg, hvis der i løbet af den foregående relevante femårs-

periode, jf. artikel 11, stk. 1, andet afsnit, har været emissioner fra

forbrænding af biomasse, der opfylder kriterierne i artikel 14, som

gennemsnitligt bidrager til mere end 95 % af de samlede gennem-

snitlige drivhusgasemissioner, er ikke omfattet af dette direktiv.

2. Tærskelværdierne nedenfor henviser generelt til produktionskapaci-

tet eller produktionsomfang. Hvis flere aktiviteter, der henhører un-

der samme kategori, udføres i det samme anlæg, lægges kapaciteten

af sådanne aktiviteter sammen.

3. Når et anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt beregnes

med henblik på at afgøre, hvorvidt det skal medtages i EU ETS, sam-

menlægges den nominelle indfyrede termiske effekt i alle anlæggets

tekniske enheder, der forbrænder brændsel. Disse enheder kan bl.a.

omfatte alle typer af kedler, brændere, turbiner, varmeaggregater, in-

dustriovne, forbrændingsovne, sintringsovne, brændeovne, tørre-

ovne, motorer, brændselsceller, kemisk looping forbrænding, gasfla-

ring og termiske eller katalytiske efterbrændere. Enheder med en no-

minel indfyret termisk effekt på under 3 MW indgår ikke i denne

beregning.

4. Hvis en enhed benyttes til en aktivitet, hvor tærskelværdien ikke ud-

trykkes i nominel indfyret termisk effekt, har tærskelværdien for

denne aktivitet forrang ved beslutningen om medtagelse i EU ETS.

5. Hvis det fastslås, at tærskelkapaciteten for en i dette bilag nævnt ak-

tivitet overstiges i et anlæg, skal alle enheder, hvori der forbrændes

brændsel, bortset fra enheder til forbrænding af farligt affald eller

husholdningsaffald, medtages i drivhusgasemissionstilladelsen.

6. Fra den 1. januar 2012 medtages alle flyvninger, der afgår fra eller

ankommer til en flyveplads, der er beliggende på en medlemsstats

område, hvor traktaten finder anvendelse

Aktivitet

Drivhusgas

Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nomi- Kuldioxid (CO

)

nel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW (undta-

gen i anlæg til forbrænding af farligt affald eller kom-

munalt affald). Fra den 1. januar 2024 forbrænding af

brændsel i anlæg til forbrænding af kommunalt affald

med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere

end 20 MW, jf. kvotedirektivets artikel 14 og 15.

UDKAST

Raffinering af olie, hvor der drives forbrændingsenhe- Kuldioxid (CO

)

der med en samlet nominel indfyret termisk effekt på

mere end 20 MW

Produktion af koks

Ristning eller sintring, herunder pelletering, af malm

(herunder svovlholdigt malm)

Produktion af jern eller stål (første eller anden smelt-

ning) med dertil hørende strengstøbning og med en ka-

pacitet på mere end 2,5 ton/time

Produktion eller forarbejdning af ferrometaller (herun-

der ferrolegeringer), hvor der drives fyringsenheder

med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere

end 20 MW. Forarbejdningen omfatter bl.a. valsevær-

ker, genopvarmningsanlæg, glødningsovne, smedning,

støbning, overfladebelægning og bejdsning

Fremstilling af primær aluminium eller aluminiumoxid

Kuldioxid (CO

)

Kuldioxid (CO

)

Kuldioxid (CO

)

Kuldioxid (CO

)

Kuldioxid (CO

) og per-

flourkarboner (PFC)

Produktion af sekundær aluminium, når der anvendes Kuldioxid (CO

)

fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk

effekt på mere end 20 MW

Produktion eller forarbejdning af nonferrometaller, her- Kuldioxid (CO

)

under produktion af legeringer, raffinering, støbning

osv., hvor der anvendes fyringsenheder med en samlet

nominel indfyret termisk effekt (herunder brændsel an-

vendt som reduktionsmiddel) på over 20 MW

Fremstilling af cementklinker i roterovne med en pro- Kuldioxid (CO

)

duktionskapacitet på mere end 500 tons/dag eller i andre

ovne med en produktionskapacitet på mere end 50

tons/dag

Fremstilling af kalk eller brænding af dolomit eller Kuldioxid (CO

)

magnesit i roterovne eller i andre ovne med en produk-

tionskapacitet på mere end 50 tons/dag

Fremstilling af glas, herunder glasfiber, med en smelte- Kuldioxid (CO

)

kapacitet på over 20 tons/dag

Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, Kuldioxid (CO

)

navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og

porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75

tons/dag

Fremstilling af mineraluldsisoleringsmateriale ved Kuldioxid (CO

)

hjælp af glas, sten eller slagger med en smeltekapacitet

på mere end 20 tons/dag

Tørring eller brænding af gips eller fremstilling af gips- Kuldioxid (CO

)

plader og andre gipsprodukter med en produktionska-

pacitet for brændt gips eller tørret sekundært gips på

over 20 ton/dag

Fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermate- Kuldioxid (CO

)

rialer

Fremstilling af papir eller karton med en produktions- Kuldioxid (CO

)

kapacitet på mere end 20 tons/dag

UDKAST

Produktion af kønrøg, hvor organiske stoffer som olie, Kuldioxid (CO

)

tjære og kraknings- og destillationsrester forkulles, med

en produktionskapacitet på mere end 50 ton/dag

Produktion af salpetersyre

Kuldioxid (CO

) og dini-

trogenoxid (N

Produktion af adipinsyre

Kuldioxid (CO

) og dini-

trogenoxid (N

Produktion af glyoxal og glyoxylsyre

Kuldioxid (CO

) og dini-

trogenoxid (N

Produktion af ammoniak

Kuldioxid (CO

)

Produktion af organiske kemikalier ved krakning, refor- Kuldioxid (CO

)

ming, delvis eller fuld oxidering eller lignende proces-

ser, hvor produktionskapaciteten er større end 100

tons/dag

Produktion af brint (H2) og syntesegas med en produk- Kuldioxid (CO

)

tionskapacitet på mere end 5 ton/dag

Produktion af natriumkarbonat (Na2CO3) og natrium- Kuldioxid (CO

)

hydrogencarbonat (NaHCO3)

Opsamling af drivhusgasser fra anlæg omfattet af dette Kuldioxid (CO

)

direktiv med henblik på transport og geologisk lagring

i et lagringsanlæg med tilladelse i henhold til direktiv

2009/31/EF

Transport af drivhusgasser med henblik på geologisk Kuldioxid (CO

)

lagring i et lagringsanlæg, der er godkendt i henhold til

direktiv 2009/31/EF, med undtagelse af de emissioner,

der er omfattet af en anden aktivitet i henhold til nær-

værende direktiv

Geologisk lagring af drivhusgasser i et lagringsanlæg Kuldioxid (CO

)

med tilladelse i henhold til direktiv 2009/ 31/EF

Luftfart

Kuldioxid (CO

)

Flyvninger mellem flyvepladser, der er beliggende i to

forskellige stater, som er opført i den gennemførelses-

retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 25 a, stk. 3,

og flyvninger mellem Schweiz eller Det Forenede Kon-

gerige og de stater, der er opført i den gennemførelses-

retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 25 a, stk. 3,

og med henblik på artikel 12, stk. 6 og 8, og artikel 28c

alle andre flyvninger mellem flyvepladser, der er belig-

gende i to forskellige tredjelande, foretaget af luftfar-

tøjsoperatører, der opfylder alle følgende betingelser:

a) luftfartøjsoperatørerne er indehavere af et AOC,

som er udstedt af en medlemsstat, eller er regi-

streret i en medlemsstat, herunder i regioner i

den yderste periferi samt i områder og territo-

rier, der hører under den pågældende medlems-

stat, og

UDKAST

b) de producerer CO

-emissioner på mere end

10.000 t om året fra anvendelsen af fly med en

maksimal certificeret startmasse på over 5.700

kg, der foretager flyvninger omfattet af dette bi-

lag, bortset fra fly, der afgår og ankommer i

samme medlemsstat, herunder regioner i den

yderste periferi i samme medlemsstat, fra den 1.

januar 2021; med henblik på dette litra medreg-

nes emissioner fra følgende typer flyvninger

ikke:

3) statslige flyvninger

ii) humanitære flyvninger

iii) ambulanceflyvninger

iv) militære flyvninger

v) brandslukningsflyvninger

vi) flyvninger forud for eller efter en humanitær

flyvning, en ambulanceflyvning eller en brand-

slukningsflyvning, forudsat at de pågældende

flyvninger blev foretaget med samme luftfartøj

og var nødvendige for at udføre de dermed for-

bundne humanitære, medicinske eller brand-

slukningsmæssige aktiviteter eller for at ompla-

cere luftfartøjet efter disse aktiviteter med hen-

blik på dets næste aktivitet.

Flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en

flyveplads, der er beliggende på en medlemsstats

område, hvor traktaten finder anvendelse.

Denne aktivitet omfatter ikke:

a) flyvninger, der udføres udelukkende med det

formål at transportere en regerende monark og

dennes nærmeste familie, statsoverhoveder, re-

geringschefer og ministre fra et tredjeland på of-

ficiel tjenesterejse, når dette formål fremgår af

en relevant statusindikator i flyveplanen

b) militære flyvninger, der udføres af militærfly,

og toldmyndighedernes og politiets flyvninger

c) eftersøgnings- og redningsflyvninger, brand-

slukningsflyvninger, humanitære flyvninger og

medicinske nødflyvninger, der er godkendt af

den relevante kompetente myndighed

d) flyvninger, der udelukkende udføres efter visu-

elflyvereglerne som defineret i bilag 2 til Chi-

cagokonventionen

e) flyvninger, der afsluttes på den flyveplads,

hvorfra luftfartøjet er startet, og som ikke inde-

bærer nogen mellemlanding

f) træningsflyvninger, der udføres udelukkende

med det formål at opnå et certifikat eller, hvis

UDKAST

der er tale om flyvebesætningsmedlemmer, en

rating af certifikat, når dette fremgår af en pas-

sende bemærkning i flyveplanen, forudsat at

flyvningen ikke tjener til transport af passagerer

og/eller fragt eller til positionering eller trans-

port af luftfartøjet

flyvninger, der udføres udelukkende som led i

videnskabelig forskning eller med det formål at

kontrollere, afprøve eller certificere et luftfartøj

eller udstyr, uanset om dette er luftbårent eller

jordbaseret

flyvninger, der udføres med luftfartøjer med en

højst tilladt startmasse på under 5.700 kg

flyvninger, der udføres inden for rammerne af

forpligtelser til offentlig tjeneste, som i henhold

til forordning (EØF) nr. 2408/92 pålægges ruter

i regionerne i den yderste periferi som defineret

i artikel 299, stk. 2, i traktaten, eller på ruter,

hvor den udbudte kapacitet ikke overstiger

50.000 sæder pr. år

flyvninger, som, hvis det ikke var for dette

punkt, ville falde ind under denne aktivitet, og

som foretages af en erhvervsmæssig lufttrans-

portoperatør, der enten:

—

i tre på hinanden føl-

gende perioder på fire måneder foretager under

243 flyvninger pr. periode, eller

—

foretager

flyvninger med samlede årlige emissioner på

under 10.000 tons. Flyvninger, som er omhand-

let i litra l) og m), eller som udføres udelukkende

med det formål at transportere en regerende mo-

nark og dennes nærmeste familie, statsoverho-

veder, regeringschefer eller ministre fra en med-

lemsstat på officiel tjenesterejse, kan ikke und-

tages i henhold til dette litra.

fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2030

flyvninger, som, hvis det ikke var for dette litra,

ville falde under denne aktivitet, og som udføres

af en ikkekommerciel luftfartsoperatør, hvis

sammenlagte årlige emissioner er lavere end

1.000 t pr. år (herunder emissioner fra flyvnin-

ger omhandlet i litra l) og m))

flyvninger fra flyvepladser beliggende i

Schweiz til flyvepladser beliggende i EØS

flyvninger fra flyvepladser beliggende i Det

Forenede Kongerige til flyvepladser beliggende

i EØS.

Kuldioxid (CO

)

Søtransport

Søtransportaktiviteter, der er omfattet af forordning Fra den 1. januar 2026,

(EU)

2015/757,

med

undtagelse

de methan og dinitrogenoxid

UDKAST

søtransportaktiviteter, der er omfattet af artikel 2, stk. 1

a, og, indtil den 31. december 2026, artikel 2, stk. 1 b, i

nævnte forordning

UDKAST

Bilag 2: Mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk re-

duktion og elektrolyse

Ved udledninger fra ”mineralogiske processer, metallurgiske processer, ke-

misk reduktion og elektrolyse” forstås

ikke-energirelaterede udledninger fra

følgende aktiviteter og udledninger fra energiprodukter anvendt til følgende

aktiviteter:

Direkte ved fremstilling af glas.

Der anvendes direkte ved fremstilling af

a) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ek-

spanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske stoffer,

blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende

mineralske stoffer henhørende under

position 6806 i EU’s kombinerede no-

menklatur,

b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU’s

kom-

binerede nomenklatur.

Der anvendes direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer

bestemt hertil samt til fremstilling af porebeton.

Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af

kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter, flint, gips,

moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid

samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5

pct. fosfat efter tørring.

Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser,

nitrogen, dinitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse

gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens pro-

duktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes.

Der anvendes direkte til fremstilling af cement.

Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af

smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller konti-

nuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler

ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål,

ikke yderligere forarbejdet ved fx sandblæsning mv., til metalvarmebehand-

lingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes.

Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der

har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning

af glas samt varmholdelse af smeltet glas.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkt

3.1. Indførelse af ny emissionsafgiftslov

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. CO

-afgiftsloven

3.1.1.2. Opkrævningsloven

3.1.1.3. Kvotedirektivet

3.1.1.3.1. Opgørelse af udledninger fra stationære anlæg

3.1.1.3.2. Opgørelse af udledninger fra indenrigsluftfart

3.1.1.3.3. Opgørelse af udledninger fra indenrigssøfart

3.1.1.3.4. Kontrol af kvoteomfattede udledninger

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1 Afgiftsgrundlaget

3.1.2.2. Afgiftens størrelse

3.1.2.3. Registreringspligt

UDKAST

3.1.2.4. Opgørelse af afgift

3.1.2.4.1. Opgørelse af afgiftspligtig udledning fra stationære anlæg

3.1.2.4.2. Opgørelse af afgiftspligtig udledning fra indenrigsluftfart

3.1.2.4.3. Opgørelse af afgiftspligtig udledning fra indenrigsfærgefart

3.1.2.5. Godtgørelse af afgift for CO

-udledninger fra mineralogiske pro-

cesser m.v.

3.1.2.6. Angivelse og afregning

3.1.2.7. Regnskabsbestemmelser

3.1.2.8. Kontrol og straf

3.1.2.9. Statsstøtteindberetning

3.1.2.10. Udveksling af oplysninger

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4.1. Behandling af data i emissionsafgiftsloven

5. 5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. 9. Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

0. 10. Forholdet til

EU-retten

10.1. Lempet afgift for mineralogiske processer m.v. i emissionsafgiftsloven

UDKAST

10.2. Notifikation efter informationsproceduredirektivet

11. 11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. 12. Sammenfattende

skema

UDKAST

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har med rege-

ringsgrundlaget Ansvar for Danmark fra december 2022 sat ambitiøse kli-

mamål for Danmark. Den grønne omstilling af den danske industri er et vig-

tigt og nødvendigt skridt på vejen til realisering af klimalovens mål om 70

pct. drivgasreduktion i 2030 og regeringens mål om fremrykkelse af klima-

neutralitet til 2045 fra det oprindeligt fastsatte mål om klimaneutralitet i

2050. En ny afgift pr. ton udledt CO

for de virksomheder, som er omfattet

af EU’s

kvotehandelssystem, skal bidrage til denne omstilling.

Lovforslaget har til formål at gennemføre de elementer i Aftale om grøn

skattereform for industri mv. af 24. juni 2022 (herefter aftalen Grøn skatte-

reform for industri mv.), som vedrører indførelse af en høj og mere ensartet

-afgift.

Gennemførelse af aftalen grøn skattereform for industri mv. medfører en

samlet CO

-reduktion på 4,3 mio. i ton 2030. En højere og mere ensartet

-afgift er et vigtigt instrument til dette. Det er derfor aftalt, at afgiftsni-

veaet i 2030 skal udgøre 750 kr. pr. ton udledt CO

for virksomheder uden

for EU’s kvotehandelssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO

for virksomhe-

der inden for EU’s kvotehandelssystem. For mineralogiske processer mv.

udgør afgiften dog 125 kr. pr. ton udledt CO

i 2030.

Der er i dag energiafgift på visse sektorer, og

virksomheder uden for EU’s

kvotehandelssystem er omfattet af CO

-afgift. Ved lovforslagene foreslås

samlet set en ny emissionsafgift på 375 kr. pr. ton CO

e, dog 125 kr. pr. ton

e for kvoteomfattede mineralogiske processer mv., en omlægning af

den gældende energi- og CO

-afgift, så CO

-afgiften udgør 750 kr. pr. ton

og en udvidelse til indenrigsluftfart, indenrigsfærger og fiskere.

Med dette lovforslag foreslås der en ny afgift på 375 kr. pr. ton udledt CO

i 2030 for de virksomheder, som er omfattet af EU’s kvotehandelssystem.

Det foreslås desuden at indføre en afgift på 125 kr. pr. ton udledt CO

e i

2030 for kvoteomfattede mineralogiske processer m.v. Afgiftsniveauet er

opgjort i 2022-niveau ligesom i aftalen.

Afgiften foreslås i modsætning til CO

-afgiften, hvor afgiften beregnes di-

rekte eller indirekte af mængden af energiprodukter eller elektricitet ved

overgangen til forbrug, at være en emissionsafgift, hvor det er selve driv-

husgasudledningerne, der pålægges en afgift.

UDKAST

Afgiftsgrundlaget foreslås at være de drivhusgasudledninger, for hvilke der

skal returneres kvoter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF

(herefter kvotedirektivet). Kvoteomfattede aktiviteter omfatter drivhusgas-

udledninger fra stationære anlæg og indenrigsluftfart og færgefart. Pligten

for søfart til at returnere kvoter indføres gradvist i perioden 2024-2026. Det

foreslås, at der skal svares afgift af de rapporterede emissioner, dvs. den

faktiske mængde udledninger fra søfart uden hensyn til den særlige indfas-

ning.

Det foreslås i et følgelovforslag at omlægge CO

- og energiafgifter for så

vidt angår ikke-kvoteomfattede aktiviteter og for kvoteomfattet rumvarme.

Sidstnævnte vil både være reguleret af nærværende lovforslag og af CO

afgiften. Det foreslås således at forhøje CO

-afgiftssatsen på 750 kr. pr. ton

udledt CO

i 2030 for de virksomheder, som ikke er omfattet af EU’s kvo-

tehandelssystem. Afgiften indfases gradvis fra 2025 med fuld effekt i 2030.

Det foreslås desuden at indføre CO

-afgift på fiskeri, indenrigsfærger og in-

denrigsluftfart.

Det foreslås således at bevare strukturen i de gældende energiafgiftslove,

men at sænke afgiftssatserne i disse love til minimumssatserne i Rådets di-

rektiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestem-

melserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (energibeskat-

ningsdirektivet).

2. Lovforslagets baggrund

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 24. juni

2022 aftalen Grøn skattereform for industri mv. Aftalen indebærer dermed

en samlet CO

-reduktion på 1,3 mio. ton i 2025 stigende til 4,3 mio. ton i

2030.

Ifølge aftalen skal der indføres en ny og ambitiøs CO

-afgift, der vil give

virksomhederne incitament til at energieffektivisere, omstille sig og skabe

forudsigelige rammevilkår for den grønne omstilling.

Samtidig indebærer aftalen en målrettet hjælp til grøn omstilling af de virk-

somheder, der rammes hårdest af CO

-afgiften, så risikoen for, at udlednin-

ger og arbejdspladser flytter til udlandet, mindskes.

Aftalen indebærer, at der for virksomheder uden

for EU’s kvotehandelssy-

stem skal gælde en afgift på 750 kr. pr. ton udledt CO

i 2030, og at der for

UDKAST

virksomheder

inden for EU’s kvotehandelssystem skal gælde en afgift på

375 kr. pr. ton udledt CO

i 2030. For udledninger fra mineralogiske pro-

cesser m.v. inden for kvotesektoren skal der gælde en afgift på 125 kr. pr.

ton udledt CO

i 2030 for udledninger forbundet med anvendelse af energi-

produkter og ikkeenergirelaterede udledninger fra produktionsprocesser.

Det foreslås, at der indføres en ny afgift med en sats på 375 kr. pr. ton udledt

efor virksomheder inden for

EU’s kvotehandelssystem

(ETS I), der om-

fatter visse udledninger fra aktiviteter på stationære anlæg, luftfart og søfart.

Det foreslås dog, at mineralogiske processer m.v. skal pålægges en afgift på

125 kr. pr. ton udledt CO

e. Afgifterne foreslås indfaset fra 2025 til 2030.

Som en del af en høj og mere ensartet CO

-afgift foreslås fra 1. januar 2025

de gældende energiafgifter på fossile brændsler omlagt til en samlet CO

afgift med op til 750 kr. pr. ton CO

. Ifølge aftalen skal så meget som muligt

således omlægges fra energiafgift til CO

-afgift, og det samlede afgiftsni-

veau fra disse afgifter skal udgøre 750 kr. pr. ton CO

. Det foreslås, at om-

lægningen skal gælde for energiafgifterne på brændsler til proces i indu-

strien (procesafgifter), energiafgifterne for kollektiv og individuel varme

(rumvarmeafgiften) samt benzin- og dieselafgifterne (brændstofafgifter).

Med den foreslåede omlægning forhøjes det samlede afgiftsniveau for pro-

ces. Det samlede afgiftsniveau efter den foreslåede omlægning af brænd-

stofafgifterne og rumvarmeafgiften vil svare til det niveau, der inden den

foreslåede omlægning gælder for naturgas.

Kvoteomfattet rumvarme er i dag både omfattet af energiafgifter, CO

-afgift

og kvoter. Det foreslås, at kvoteomfattet rumvarme omfattes af den foreslå-

ede emissionsafgift på 375 kr. pr. ton CO

e og en CO

-afgift på 375 kr. pr.

ton CO

. Det samlede afgiftsniveau for kvoteomfattet rumvarme vil med

forslaget svare til det, der gælder for ikke-kvoteomfattet rumvarme.

Det foreslås desuden at udvide CO

-afgiften til at omfatte indenrigsluftfart,

indenrigsfærger og fiskere, da disse udledninger også er omfattet af reduk-

tionsmålet i klimaloven. Med indenrigs forstås udledninger fra processer i

Danmark, herunder den danske del af Nordsøen, men ikke Færøerne og

Grønland.

3. Lovforslagets hovedpunkt

3.1. Indførelse af ny emissionsafgiftslov

3.1.1. Gældende ret

Der gælder ikke i dag en emissionsafgiftslov. Der er dermed ikke lovgiv-

ning, der afgiftspålægger den frigivelse af CO

eller CO

-ækvivalenter

UDKAST

(CO

e) i atmosfæren, der sker ved forbrænding af primært fossile brændsler

som kul, olie og gas.

er ikke den eneste luftart, der bidrager til drivhuseffekten, og der er stor

forskel på, hvor meget udledningen af de forskellige drivhusgasser påvirker

den globale opvarmning. Med henblik på at kunne sammenligne disse driv-

husgasser omregner man det hele til CO

e, også kaldet CO

-ækvivalenter,

hvilket indebærer, at udledningen af øvrige drivhusgasser end CO

som

f.eks. metan og lattergas omregnes til en ækvivalent udledning af CO

, dvs.

en CO

-udledning med samme klimaeffekt. Omregningen viser, hvor meget

udledningen af en anden drivhusgas vil svare til i CO

e-udledninger fra fossile brændsler beskattes med en kombination af

- og energiafgifter, som er afgifter på energiproduktet, der anvendes.

Derudover er dele af industrien, større energi- og forbrændingsanlæg samt

indenrigsfly omfattet af EU’s kvotehandelssystem.

I det nuværende afgiftssystem varierer summen af energi- og CO

-afgifter

opgjort i kroner pr. ton CO

e på tværs af anvendelse, sektorer og brændsler.

En række områder er i dag helt fritaget for CO

- og energiafgifter. Det gæl-

der bl.a. elproduktion omfattet af EU’s

kvotehandelssystem, aktiviteter i den

danske del af Nordsøen og olieraffinaderier samt indenrigsluftfart, inden-

rigsfærger og fiskere.

3.1.1.1. CO

-afgiftsloven

Brændsler og brændstoffer anvendt som energiprodukter til opvarmning og

motorbrændstof er i dag omfattet af lov om energiafgift af visse mineral-

olieprodukter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven), lov om afgift af sten-

kul, brunkul og koks (herefter kulafgiftsloven), lov om afgift af naturgas og

bygas m.v. (herefter gasafgiftsloven) og lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter (herefter CO

-afgiftsloven). Disse love gennemfører sam-

men med lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven) energibeskat-

ningsdirektivet.

Afgiftssatsen i energiafgiftslovene (mineralolieafgiftsloven, kulafgiftslo-

ven, og gasafgiftsloven) for brændsler og brændstoffer anvendt til opvarm-

ning er i udgangspunktet balanceret omkring energiindholdet i brændslet

(GJ). Afgiftssatsen i CO

-afgiftsloven er balanceret omkring udledning af

ved anvendelse af brændslerne. CO

-afgiftsloven udgør således en af-

gift på energiprodukterne og ikke en afgift på de faktiske emissioner fra af-

brænding af disse produkter. Afgiftssatserne er angivet i handelsenheder

som f.eks. kilo og liter.

UDKAST

-afgiften omfatter CO

-udledninger fra energiprodukter omfattet af mi-

neralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven. Efter CO

-afgifts-

lovens § 1, stk. 1, er bioolier m.v. og ikke-syntetisk metanol, jf. nr. 1, og

biogas til varme, jf. nr. 3, ikke omfattet af afgiften. Efter § 2, stk. 3, skal der

ikke svares afgift af andelen af biobrændstoffer i blandinger, der anvendes

som motorbrændstof, dog bortset fra biogas, der anvendes som motorbrænd-

stof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000

kW, jf. CO

-afgiftslovens § 1, stk. 2. Efter CO

-afgiftslovens § 7, stk. 3, er

biobrændstoffer i form af flydende eller gasformige brændstoffer på grund-

lag af biomasse, der anvendes som motorbrændstof, fritaget for afgift, jf.

dog § 1, stk. 2.

Øvrige energiprodukter baseret på biomasse, som er afgiftspligtige efter

energiafgiftslovene, og som anvendes som brændsel, er ikke fritaget for

-afgift. Dog er bioaffald omfattet af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, og

affald med et vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1

pct. fritaget efter § 7 a.

-afgiften betales af registrerede virksomheder til Skatteforvaltningen.

Registreringspligten følger af mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og

gasafgiftsloven. De registrerede virksomheder er bl.a. producenter og leve-

randører af energiprodukter samt virksomheder med et større forbrug af

energiprodukter, som ønsker at være registrerede.

Desuden skal virksomheder, som forbruger biogas, der anvendes som mo-

torbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over

1.000 kW, registreres efter CO

-afgiftsloven.

Efter CO

-afgiftslovens § 9 a ydes der tilbagebetaling af afgift af varme og

visse afgiftspligtige varer, der anvendes i momsregistrerede virksomheders

produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO

, jf. lov om CO

kvoter (herefter CO

-kvoteloven), til aktiviteter omfattet af §§ 8-10 i lov nr.

1095 af 28. november 2012 om CO

-kvoter, jf. kvotedirektivet. Tilbagebe-

talingsmuligheden omfatter ikke rumvarme, jf. § 9 a, stk. 2.

Fritagelsen for CO

afgift for virksomhedernes kvoteomfattede brændsels-

forbrug i form af tilbagebetalingen medfører, at det kvoteomfattede brænd-

selsforbrug og brændselsforbruget i de virksomheder, der er uden for kvo-

tesystemet, er ligestillet. CO

-udledningen fra produktion, der er omfattet af

kvotesystemet, belastes med kvoteprisen, mens CO

-udledningen uden for

kvotesystemet belastes med en CO

-afgift. Kvotevirksomhederne er således

forpligtet til at returnere CO

-kvoter for drivhusgasudledningen, som

UDKAST

stammer fra de kvoteomfattede aktiviteter. Virksomhederne betaler således

allerede i dag for udledningen af CO

via kvoter i stedet for CO

-afgift.

Efter CO

-afgiftslovens § 9 b kan momsregistrerede virksomheder få tilba-

gebetalt afgiften af varme, der leveres fra en produktionsenhed med tilla-

delse til udledning af CO

, jf. lov om CO

-kvoter, til virksomheden, og som

anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter mineral-

olieafgiftslovens § 11, gasafgiftslovens § 10 og kulafgiftslovens § 8.

Efter CO

-afgiftslovens § 9 c kan visse momsregistrerede virksomheder

uden tilladelse til udledning af CO

, som anvender afgiftspligtige brændsler

omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 1-10, nr. 11, 1. pkt., og nr. 12 og 17, opnå

et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter af førnævnte brændsler,

der anvendes til procesformål, og som er tilbagebetalingsberettigede efter

mineralolieafgiftslovens § 11, gasafgiftslovens § 10 eller kulafgiftslovens §

8. Hvis bundfradraget overstiger betalingen af afgifter opgjort efter reglerne

nævnt i 1. pkt., kan virksomheden opnå det resterende bundfradrag i virk-

somhedens betaling af afgifter for brændsler nævnt i 1. pkt., der anvendes

til fremstilling af elektricitet, og som er tilbagebetalingsberettigede eller af-

giftsfrie efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og 3, gasafgiftslovens § 8,

stk. 2 og 3, eller kulafgiftslovens § 7, stk. 1 og 2.

-afgiftslovens anvendelsesområde omfatter dansk territorium, herunder

søterritoriet indtil 12 sømil.

3.1.1.2. Opkrævningsloven

Opkrævningsloven indeholder i kapitel 2 regler om afregningen af skatter

og afgifter m.v. Disse gælder bl.a. ved afregningen af energiafgifter og CO

afgift.

For registrerede virksomheder og virksomheder, som ikke er registrerede,

selv om de er pligtige hertil, gælder reglerne i opkrævningsloven, jf. op-

krævningslovens § 1, stk. 1.

I opkrævningslovens § 2, stk. 1, bestemmes, at afregningsperioden (afgifts-

perioden) er kalendermåneden. For hver afgiftsperiode og hver skat eller

afgift m.v. skal der indgives en angivelse med de oplysninger, der følger af

reglerne i den enkelte skatte- eller afgiftslov. Angivelser vedrørende de i

bilag 1, liste A, nævnte love skal indgives til Skatteforvaltningen senest den

15. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. § 2, stk. 2, 1.

pkt. Såfremt den sidste rettidige angivelsesdag er en banklukkedag, anses

den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige angivelsesdag, jf. § 2,

UDKAST

stk. 3. Skatter og afgifter m.v. (tilsvaret) skal indbetales senest samtidig med

angivelsesfristens udløb, jf. § 2, stk. 4.

Angivelser efter opkrævningslovens § 2 skal være underskrevet af virksom-

hedens ansvarlige ledelse, jf. § 3, stk. 1, men Skatteforvaltningen kan give

tilladelse til, at angivelse indgives ved elektronisk dataoverførsel, og skatte-

ministeren kan fastsætte nærmere regler for sådanne angivelser, jf. § 3, stk.

2. I bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013 om opkrævning af skatter og

afgifter m.v. er det i § 1, stk. 1, fastsat, at skatter og afgifter m.v., der op-

kræves efter opkrævningslovens § 2, skal angives digitalt ved brug af de

digitale kanaler, som Skatteforvaltningen anviser.

Hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget

angivelse for en afregningsperiode, kan den fastsætte virksomhedens tilsvar

af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb, jf. opkræv-

ningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. For en sådan foreløbig fastsættelse skal virk-

somheden betale en afgift på 800 kr., jf. § 4, stk. 2. Hvis en virksomhed i

fire på hinanden følgende afregningsperioder for det samme registrerings-

forhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar

af skatter eller afgifter m.v., kan Skatteforvaltningen efter forudgående var-

sel herom inddrage den registrering, som virksomheden har hos Skattefor-

valtningen, for så vidt angår det pågældende registreringsforhold, medmin-

dre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser, jf.

§ 4, stk. 3. Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt

fortsætter driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget efter

stk. 3, hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for de af loven omfattede

skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksom-

hed, jf. § 4, stk. 4.

Skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de

i opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og kan pålægge

den afgiftspligtige daglige bøder efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves, jf.

§ 4 a, stk. 1.

Har en virksomhed ikke afgivet en både korrekt og rettidig angivelse eller

indberetning af beløb omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., eller

svarer et beløb, der efter § 4, stk. 1, er skønsmæssigt fastsat, ikke til det

korrekte beløb, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller af-

gifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar eller godtgø-

relse, skal virksomheden betale det skyldige beløb, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt. For

betalingen af det for lidt betalte tilsvar af skatter eller afgifter m.v. og kravet

på tilbagebetaling af for meget udbetalt negativt tilsvar eller godtgørelse

UDKAST

finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indbe-

retning, anvendelse, jf. 2. pkt.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller afregnings-

perioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ikke fastsættes på grundlag

af virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret el-

ler den afregningsperiode eller -dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt,

jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. Har en virksomhed modtaget et for

stort beløb som negativt tilsvar eller godtgørelse, og kan størrelsen af det

beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke opgøres på grund-

lag af virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvaltningen tilsvarende fast-

sætte beløbet skønsmæssigt, jf. 2. pkt. Det fremgår af 3. pkt., at stk. 1, 2.

pkt., finder tilsvarende anvendelse for betalingen af henholdsvis tilsvaret ef-

ter stk. 2, 1. pkt., og beløbet efter 2. pkt.

Opkrævningslovens §§ 5 a-5 g indeholder regler om revisorpålæg. Skatte-

forvaltningen kan således

–

medmindre virksomheden er under rekonstruk-

tions- eller konkursbehandling, jf. § 5 a, stk. 3

–

efter § 5 a, stk. 1, træffe

afgørelse om, at en statsautoriseret eller registreret revisor for virksomheden

udarbejder et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en perio-

deangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, hvis 1) virk-

somheden ikke har udarbejdet et regnskab, der kan danne grundlag for op-

gørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og af-

giftslov, eller hvis 2) størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden,

ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab.

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende beta-

ling efter opkrævningsloven, jf. opkrævningslovens § 6.

Efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, kan Skatteforvaltningen, når det på

grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, meddele fritagelse for be-

taling af 1) afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar efter § 4, stk. 2, 2) gebyr

efter § 6, 3) renter efter § 7 samt 4) renter efter § 16 c, stk. 1 og 2.

Opkrævningslovens § 11 indeholder regler om den sikkerhed, der, hvis visse

objektive og subjektive betingelser er opfyldt, kan afkræves en allerede re-

gistreret virksomhed, jf. stk. 1, eller en virksomhed, der skal registreres, jf.

stk. 2. Hvis en virksomhed ikke stiller sikkerhed som påkrævet, inddrages

eller nægtes registreringen, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 9.

Opkrævningslovens § 12 indeholder regler om Skatteforvaltningens udbe-

taling af negative tilsvar og beløb, som en virksomhed fejlagtigt har betalt

for meget, jf. stk. 1. Sådanne beløb skal udbetales senest 3 uger efter den

UDKAST

rettidige modtagelse af angivelsen eller den dag, hvor virksomheden har

gjort Skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller hvor Skatteforvaltnin-

gen selv har konstateret fejlen, jf. stk. 2. Fristen for udbetaling af negative

tilsvar kan dog ifølge stk. 3 suspenderes, hvis Skatteforvaltningen på grund

af virksomhedens forhold ikke kan foretage kontrol af angivelsen. Suspen-

sionen varer, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol.

Skatteforvaltningen kan ligeledes, hvis det skønnes, at udbetaling på det fo-

religgende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab, af-

bryde udbetalingsfristen eller stille krav om sikkerhedsstillelse, indtil virk-

somhedens forhold er undersøgt.

Beløb, der skulle have været udbetalt efter stk. 1, kan ifølge stk. 4 tilbage-

holdes, hvis angivelser vedrørende afsluttede afregningsperioder ikke er

indgivet. Krav på tilsvar og eventuelle renter for disse perioder modregnes

ved udbetalingen af beløb efter stk. 1, selv om kravet ikke er forfaldent.

Beløb efter stk. 1 kan ligeledes tilbageholdes, hvis virksomheden ikke retti-

digt har afgivet oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens

§ 2. Negative tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af

virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i kapitel 5 om

skattekontoen, kan efter stk. 5 alene udbetales, hvis det negative tilsvar mod-

svares af en kreditsaldo opgjort efter § 16 a, stk. 2, 2. pkt.

Krav på udbetalinger efter opkrævningslovens § 12 kan ikke overdrages før

udløbet af den afregningsperiode, kravet vedrører, og aftaler om sådanne

overdragelser er ugyldige, jf. opkrævningslovens § 13, stk. 1. Overdragelser

efter stk. 1 kan ifølge stk. 2 ikke overstige det udbetalingsbeløb, der kan

opgøres efter § 12, stk. 5.

Opkrævningslovens kapitel 5 indeholder regler om skattekontoen, der skal

anvendes ved ind- og udbetalinger fra og til virksomheder, selskaber, fonde

og foreninger, offentlige myndigheder og institutioner m.v. Disse betalin-

ger, der bl.a. vedrører skatter og afgifter m.v. omfattet af § 1, stk. 1 og 2,

indgår i en samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i kapitel 5,

jf. § 16.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 1, er det bestemt, at ind- og udbetalinger af

skatter og afgifter m.v. omfattet af § 16 modregnes automatisk efter et sal-

doprincip, og at meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt., er det bestemt, at hvis den sam-

lede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger

den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til

UDKAST

virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som

virksomheden skylder Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registre-

rede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre

end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, ud-

gør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra

Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.

Krav på ind- og udbetalinger registreres ifølge § 16 a, stk. 3, på skattekon-

toen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene

med sikkerhed kan opgøres.

Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) ifølge § 16 a,

stk. 4, saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for

beløbet.

Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 4 påvirker

(krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset beta-

lingsmetoden, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 5.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, er det bestemt, at tilgodehavender til

virksomheder omfattet af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen

påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor be-

løbet kan opgøres efter opkrævningslovens § 12, der omhandler Skattefor-

valtningens udbetaling til virksomheden af bl.a. negativ moms og tilbage-

betaling af beløb, der er indbetalt ved en fejl, jf. stk. 1.

Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (de-

biteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker udbeta-

ling til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 7.

Hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes til betaling af en

debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen til dækning af det

ældst forfaldne krav først, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8.

Beløb, der ikke betales rettidigt til skattekontoen, forrentes efter opkræv-

ningslovens § 16 c, stk. 1, med den rente, der er fastsat i opkrævningslovens

§ 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten

er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes

ikke efter registrering af virksomhedens ophør. En kreditsaldo forrentes

ikke, jf. stk. 3.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, er det bestemt, at hvis en debetsaldo for

en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og

UDKAST

Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden. Skat-

teforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr.

eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virksomheder, også

hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales

beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet over-

gives til inddrivelse. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af

skattekontoen. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, er det bestemt, at en kreditsaldo udbeta-

les til virksomhedens Nemkonto, medmindre virksomheden har ønsket en

beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo. En beløbsgrænse for udbeta-

ling af en kreditsaldo kan højst udgjorde 200.000 kr., idet den dog til og med

den 1. april 2021 udgør 100 mia. kr., jf. § 11, nr. 3, i lov om rentefrie lån

svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af

skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19. Udbetaling af en kreditsaldo

kan ikke ske, før der kan udbetales mindst 200 kr. Virksomheder kan dog

anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt. Udbetaling af en

kreditsaldo kan ikke ske, hvis virksomheden mangler at indsende angivelser

for afsluttede perioder eller at give Skatteforvaltningen oplysninger efter

skattekontrollovens § 2, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4. En kreditsaldo

på 200 kr. eller derunder tilhørende en ophørt virksomhed bortfalder 3 år

efter registreringen af virksomhedens ophør. Denne frist kan ikke afbrydes

eller suspenderes.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, er det bestemt, at udbetaling af en kre-

ditsaldo afventer skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige beta-

lingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsal-

doen, som følge af at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er ne-

gativt, udbetales kreditsaldoen dog senest efter udløbet af fristen i § 12, stk.

2, hvorefter udbetaling efter stk. 1 skal ske senest 3 uger efter modtagelsen

af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode, og

såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, skal beløbet tilba-

gebetales senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort Skatteforvaltningen

opmærksom på fejlen, eller efter at Skatteforvaltningen har konstateret fej-

len.

Opkrævningslovens kapitel 6 indeholder i §§ 17-19 b straffe- og sanktions-

bestemmelser.

3.1.1.3. Kvotedirektivet

Kvotedirektivet fastlægger et system og et marked for handel med CO

-kvo-

ter og er gennemført i dansk ret ved CO

-kvoteloven og bekendtgørelse nr.

UDKAST

1819 af 28. december 2023 om CO

-kvoter (herefter CO

-kvotebekendtgø-

relsen). Med kvotedirektivet gælder der en pligt for virksomheder til at re-

turnere kvoter for visse drivhusgasudledninger, som stammer fra en aktivitet

omfattet af direktivets bilag I (ETS 1) eller III (ETS 2). Kvoterne sælges på

et marked for disse kvoter, og de har derfor en økonomisk værdi. Gratistil-

deling af kvoter er ved at blive udfaset.

De kvoteomfattede aktiviteter omfattet af bilag 1 udgør en række processer

i stationære anlæg, herunder særligt forbrænding af brændsel til rumvarme

og industri på stationære anlæg, herunder mineralogiske processer, der over-

stiger visse kapaciteter, og luftfart. Kvoteomfattede aktiviteter på stationære

anlæg (ETS 1) udgør en lang række produktionsprocesser m.v., herunder

fremstilling af cementklinker, raffinering af olie og produktion af ammo-

niak. Der gælder i en lang række tilfælde en bagatelgrænse, så kun anlæg

med f.eks. en vis produktionskapacitet kan anses for at udføre kvoteomfattet

aktiviteter. Kvotedirektivet omfatter både energirelaterede og ikke-energi-

relaterede udledninger fra disse aktiviteter.

Fra den 1. januar 2024 udvides bilaget til søfart på skibe over 5.000 brutto-

tonnage.

Kvotedirektivet er desuden med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF udvidet

til at omfatte et nyt kvotesystem (ETS 2), der omfatter CO

e-udledninger

fra forbrug af brændsel og brændstoffer til opvarmning i bygningssektoren

og som motorbrændstoffer i vejtransportsektoren og andre sektorer. Kvote-

returneringspligten i ETS 2 indtræder fra 2027.

Luftfart er omfattet af kvotedirektivets ETS 1. Kvoteomfattet luftfart omfat-

ter som udgangspunkt alle flyvninger internt i EU samt alle flyvninger mel-

lem EU og tredjelande. Dog er flyvninger med luftfartøjer med en tilladt

startmasse under 5700 kg, flyvninger foretaget af kommercielle operatører,

der har under 243 flyvninger for hver 4-måneders periode eller udleder un-

der 10.000 t CO

pr. år, og et antal særtilfælde undtaget, herunder transport

af den regerende monark m.v., militære flyvninger m.v.

Kvoteomfattet søtransport omfatter søtransportaktiviteter, der er omfattet af

artikel 1 i forordning (EU) 2015/757, med undtagelse af de søtransportakti-

viteter, der er omfattet af art. 2, stk. 1 a, og, indtil den 31. december 2026,

art. 2, stk. 1 b, i denne forordning. Kvoteomfattet søfart omfatter skibe på

5.000 bruttotonnage og derover, når sejladsen sker med henblik på transport

UDKAST

af gods eller passagerer til kommercielle formål. Fra 2027 omfattes også

offshore-skibe på 5.000 bruttotonnage og derover.

Efter kvotedirektivet skal der ikke returneres kvoter for i øvrigt kvoteomfat-

tede udledninger, når udledningen stammer fra bæredygtig biomasse. Det

omfatter f.eks. bionaturgas fra gasnettet, hvortil en virksomhed anskaffer en

oprindelsesgaranti.

Aktørerne i kvoteordningen skal overvåge og rapportere deres udledninger

af drivhusgasser. Endvidere skal aktørerne lade denne overvågning og rap-

portering verificere af en uafhængig verifikator. Verifikatoren skal akkredi-

teres af et bemyndiget akkrediteringsorgan, som i Danmark er DANAK

–

Den danske akkrediteringsfond. Endelig skal aktørerne returnere kvoter sva-

rende til deres udledninger i ton.

Efter regler i CO

-kvoteloven fastsat i medfør af kvotedirektivet skal drifts-

ledere i de omfattede stationære virksomheder være i besiddelse af en over-

vågningsplan og en udledningstilladelse, før disse kan udlede kvoteomfat-

tede drivhusgasser.

Med hjemmel i kvotedirektivet er der udstedt to forordninger vedrørende

overvågnings- og rapporteringskrav, Kommissionens gennemførelsesfor-

ordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rappor-

tering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning nr.

601/2012/EU (herefter MR-forordningen) og Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapporte-

ring og verifikation af CO

-emissioner fra søtransport og om ændring af di-

rektiv 2009/16/EF (MRV-søfartsforordningen). Det følger bl.a. af disse to

forordninger, at virksomhederne skal udarbejde en overvågningsplan, der

skal godkendes af den nationale kompetente myndighed. Efter udløbet af et

kalenderår skal driftslederen indlevere en udledningsrapport til den kompe-

tente myndighed. I Danmark er den kompetente myndighed Energistyrelsen.

For udledninger fra luftfart og søfart skal henholdsvis en luftfartsoperatør

og et rederi også være i besiddelse af en overvågningsplan og indlevere en

udledningsrapport til en kompetent myndighed. Overvågningen og rappor-

teringen verificeres af en akkrediteret verifikator før indlevering til myndig-

heden. Der udpeges for hver luftfartsoperatør og rederi en administrerende

medlemsstat. Luftfartsoperatøren eller rederiet returnerer kvoter til den

kompetente myndighed i den administrerende medlemsstat.

UDKAST

Efter kvotedirektivets artikel 18 a er den administrerende medlemsstat for

en luftfartsoperatør a) når det drejer sig om en luftfartøjsoperatør med en

gyldig licens udstedt af en medlemsstat efter bestemmelserne i Rådets for-

ordning (EØF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luft-

fartsselskaber (1), den medlemsstat, der har udstedt licensen til den pågæl-

dende luftfartøjsoperatør, og b) i alle andre tilfælde, den medlemsstat, der

har de største skønsvist tilskrevne luftfartsemissioner fra flyvninger udført

af den pågældende luftfartøjsoperatør i basisåret. Kommissionen vedtager

årligt en opdateret forordning med liste over luftfartsoperatører omfattet af

kvotedirektivet med angivelse af den til hver luftfartsoperatør hørende ad-

ministrerende medlemsstat, senest ved Kommissionens forordning (EU)

2022/455 af 14. marts 2022.

Efter artikel 3gf er den administrerende myndighed for et rederi 1) i den

medlemsstat, hvor rederiet er registreret, b), hvis rederiet ikke er registreret

i en medlemsstat; den medlemsstat, hvor rederiet har det største anslåede

antal havneløb fra sejladser inden for de foregående 4 overvågningsår, c)

hvis rederiet ikke er registreret i en medlemsstat, og som ikke har udført

kvoteomfattede sejladser i de 4 forudgående år; den medlemsstat, hvor et af

rederiets skibe er ankommet eller har påbegyndt eller afsluttet sin første kvo-

teomfattede sejlads.

Der skal således ikke for alle indenrigssejladser eller -flyvninger i Danmark

indleveres udledningsrapporter til Energistyrelsen, der er den kompetente

myndighed i Danmark.

Prisen for en kvote i ETS I er i dag på ca. 650 kr. pr. ton CO

. Prisen ændres

løbende på baggrund af udbud og efterspørgsel. Med den seneste ændring

af kvotedirektivet mindskes udbuddet yderligere med henblik på at få prisen

til at stige.

Kvotedirektivet indebærer en kvotereturneringspligt for energi- og ikke-

energirelaterede udledninger fra brændsler og brændstoffer anvendt til ud-

tømmende oplistede processer samt brændstoffer anvendt til flyvninger in-

den for EU, som fremgår af direktivets bilag I.

Med den seneste ændring af kvotedirektivet i 2023 er sejlads blevet omfat-

tet. Udledninger fra motorbrændstoffer, undtagen biobrændstoffer, er i dag

omfattet af CO

-afgiftsloven, mens disse udledninger generelt ikke er om-

fattet af kvotedirektivet i dag. kvotedirektivet omfatter således i dag udled-

ninger fra aktiviteter oplistet i kvotedirektivets bilag I, hvilket omfatter ud-

ledninger fra oplistede energitunge industriprocesser samt luftfart.

UDKAST

Kvotedirektivet omfatter også aktiviteter inden for den danske eksklusive

økonomiske zone, herunder udledninger fra Nordsøen. Den eksklusive øko-

nomiske zone er i De Forenede Nationers Havretskonvention af 10. decem-

ber 1982 defineret som en kyststats zone, hvor staten har eksklusiv ret til

efterforskning og udnyttelse af de naturlige ressourcer i havet samt på hav-

bunden og i dens undergrund samt til enhver anden økonomisk udnyttelse.

Den eksklusive økonomiske zone må ikke strække sig ud over 200 sømil fra

de basislinjer, fra hvilke søterritoriets bredde måles.

3.1.1.3.1. Opgørelse af udledninger fra stationære anlæg

Opgørelsen af udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter på stationære an-

læg skal ske i overensstemmelse med MR-forordningen. Af forordningens

kapitel III fremgår reglerne om overvågning af emissioner fra stationære

anlæg.

Efter forordningens artikel 21 vælger driftslederen for et stationært anlæg

enten at anvende en beregningsbaseret metode eller en målingsbaseret me-

tode. Den beregningsbaserede metode indebærer, at emissioner fra kilde-

strømme bestemmes ud fra aktivitetsdata, der opnås via målesystemer og

yderligere parametre fra laboratorieanalyser eller standardfaktorer. Den be-

regningsbaserede metode kan gennemføres efter standardmetoden i artikel

24 eller massebalancemetoden i artikel 25. Den beregningsbaserede metode

er fastlagt nærmere i forordningens kapitel III, afsnit 2.

Den målingsbaserede metode indebærer, at emissioner fra emissionskilder

bestemmes ved hjælp af kontinuerlig måling af koncentrationen af de rele-

vante drivhusgasser i røggassen og kontinuerlig måling af røggasstrømmen,

herunder overvågning af CO

-overførsel mellem anlæg, hvor CO

-koncen-

trationen og strømmen af overført gas måles. Den målingsbaserede metode

er fastlagt nærmere i forordningens kapitel III, afsnit 3.

Forordningens bilag II indeholder desuden regulering af metodetrin for be-

regningsfaktorer for forbrændingsemissioner, massebalancer og CO

-pro-

cesemissioner. Af bilag IV fremgår desuden aktivitetsspecifikke overvåg-

ningsmetoder for processer, der foregår på stationære anlæg. Af bilag IV

fremgår endvidere referenceværdier for beregningsfaktorer, herunder støki-

ometriske emissionsfaktorer for procesemissioner fra bl.a. karbonatned-

brydning.

3.1.1.3.2. Opgørelse af udledninger fra indenrigsluftfart

UDKAST

Opgørelsen af udledninger fra kvoteomfattet luftfart skal ske i overensstem-

melse med MR-forordningen. Af forordningens kapitel IV fremgår regler

om overvågning af emissioner og tonkilometerdata fra luftfart.

Bilag III omhandler desuden beregningsspecifikke metoder til bestemmelse

af drivhusgasser i luftfartssektoren. Ved opgørelsen af den afgiftspligtige

mængde skal disse opgørelsesmetoder derfor anvendes. Af bilag X fremgår

desuden krav til den årlige udledningsrapport for luftfartøjer, herunder krav

om det samlede antal flyvninger opdelt på par af stater, der er omfattet af

rapporten, samt under afsnit 2, nr. 13, krav om, at luftfartsselskaberne som

bilag til den årlige udledningsrapport vedlægger de årlige emissioner og år-

lige antal flyvninger pr. flyvepladspar.

3.1.1.3.3. Opgørelse af udledninger fra indenrigssøfart

Opgørelsen af udledninger fra kvoteomfattet indenrigssøtransport skal ske i

overensstemmelse med MRV-søfartsforordningen. Af kapitel I, afdeling I,

fremgår bl.a. principper og metoder for overvågning og rapportering. Sel-

skabet, der kan bestå af skibsejeren eller anden organisation, der har påtaget

sig ansvaret for driften af skibet for skibsejeren, skal overvåge drivhusgas-

emissioner i overensstemmelse med en af metoderne i forordningens bilag I

og overvåge relevante oplysninger i overensstemmelse med forordningens

bilag II eller regler vedtaget i henhold til dette.

Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre

forordningens bilag I og bilag II.

Efter bilag I kan der ske opgørelse af CO

-udledninger ved beregning. Det

sker ved at gange brændstofforbruget fra den omfattede sejlads med en

emissionsfaktor, der er fastsat i bilaget. For brændstoffer, hvor der ikke er

fastsat en standardemissionsfaktor i bilaget, anvendes relevante emissions-

faktorer. Det faktiske forbrug af brændstof for hver sejlads beregnes ved

hjælp af en af 4 metoder: 1) bunkerleveringsattest og periodiske opgørelser

af brændstoftanke, 2) overvågning af bunkertanke om bord, 3) flowmålere

for de relevante forbrændingsprocesser eller 4) måling af direkte CO

-emis-

sioner. Verifikatoren kan tillade, at der anvendes en kombination af disse

metoder.

Efter artikel 9 skal selskaberne for hvert skib, der anløber eller forlader, og

for hver sejlads til eller fra, en havn, under en medlemsstats jurisdiktion

overvåge bl.a. afgangshavn og ankomsthavn, herunder dato og tidspunkt for

afgang og ankomst, mængde og emissionsfaktor for hver af de typer af

brændstof som forbruges i alt, udledt drivhusgas og tilbagelagt distance.

UDKAST

Denne forpligtelse er bl.a. præciseret i bilag II, afsnit A, 1. De aggregerede

emissionsdata på selskabsniveau indsendes til den kompetente myndighed

sammen med den årlige udledningsrapport, jf. artikel 11, stk. 1.

3.1.1.3.4. Kontrol af kvoteomfattede udledninger

Efter kvotedirektivet skal en driftsleder for et stationært anlæg være i besid-

delse af en udledningstilladelse udstedt af den kompetente myndighed i

medlemsstaten, før produktionsenhedens udledning omfattet af direktivet

må finde sted, jf. kvotedirektivets artikel 5, stk. 1. Driftsledere i Danmark

skal ansøge om udledningstilladelse hos Energistyrelsen, som er den kom-

petente myndighed her i landet.

Vilkårene for og indholdet af udledningstilladelsen følger af kvotedirekti-

vets artikel 6, stk. 2, litra a-e. Det følger heraf, at udledningstilladelsen skal

indeholde a) driftslederens navn og adresse, b) en beskrivelse af aktiviteter

og emissioner fra anlægget, c) en overvågningsplan

–

som bl.a. skal inde-

holde oplysninger om produktionsanlægget, hvilken opgørelsesmetode, der

vil blive anvendt, og hvilket metodetrin og overvågning, anlægget skal om-

fattes af, d) rapporteringskrav, og e) en forpligtelse til at returnere kvoter,

der svarer til anlæggets samlede udledning i hvert kalenderår.

Overvågningsplanen danner grundlag for overvågning og rapportering af en

operatørs produktionsenheds udledninger i kvotehandelssystemet og er en

integreret del af en driftsleders og en brændstofoperatørs udledningstilla-

delse. Det er et vilkår for udledningstilladelsen, at overvågningsplanen lever

op til bestemmelserne i MR-forordningen, herunder at den er korrekt opda-

teret. Driftsleder indsender et udkast til overvågningsplan i det elektroniske

indberetningssystem EDO (EnergiData Online).

Når overvågningsplanen er kontrolleret og godkendt af Energistyrelsen, ud-

steder Energistyrelsen en udledningstilladelse. Driftslederen skal herefter

holde Energistyrelsen underrettet om alle planlagte ændringer i anlæggets

art eller drift eller en eventuel udvidelse eller betydelig reduktion af dets

kapacitet, som kan medføre, at udledningstilladelsen skal opdateres, eller

hvis driftslederen udskiftes. På baggrund af disse underretninger ajourfører

Energistyrelsen udledningstilladelsen, jf. kvotedirektivets artikel 7.

Luftfartsoperatører og søfartsoperatører skal ikke have udstedt udlednings-

tilladelser, før de kan udlede drivhusgasser.

UDKAST

Det er driftslederen eller brændstofoperatøren, som har ansvaret for, at der

til enhver tid foreligger en gyldig udledningstilladelse som påkrævet ifølge

kvoteordningen.

Kvoteomfattede virksomheder skal rapportere udledninger senest den 31.

marts hvert år, for søfartsoperatører og brændstofoperatører senest den 30.

april. Energistyrelsen fastsætter dog hvert år en anbefalet tidligere tidsfrist.

For at kunne rapportere udledninger skal driftslederen være i besiddelse af

en overvågningsplan og have indgået en aftale med en akkrediteret verifika-

tor om verifikation af udledningsrapporten.

Det følger af kvotedirektivets artikel 15, at de rapporter, som forelægges af

driftslederne, skal verificeres af en akkrediteret verifikator, der fungerer

som en uvildig tredjepart. Reglerne om verifikation og akkreditering følger

af Kommissionens og Rådets forordning nr. 2018/2067 om akkreditering og

verifikation (AV-forordningen).

I Danmark er det akkrediteringsfonden, DANAK, som varetager opgaven

som nationalt akkrediteringsorgan, men verifikatorerne kan også arbejde i

Danmark på grundlag af en akkreditering i et andet EU-medlemsland. Med

en akkreditering forstås en attestering foretaget af et nationalt akkredite-

ringsorgan af, at verifikatoren opfylder de krav, der er fastsat i harmonise-

rede standarder, som anført i artikel 2, nr. 9, i forordning (EF) nr. 765/2008

af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i for-

bindelse med markedsføring af produkter, og krav, der er fastsat i henhold

til AV-forordningen til at udføre verifikationen af en driftsleders rapport, jf.

artikel 3, nr. 2.

Med verifikation forstås de aktiviteter, der udføres af verifikatoren for at

udstede en verifikationsrapport i henhold til forordningen, jf. artikel 3, nr.

Verifikatorens generelle forpligtelser følger af forordningens artikel 7 og

indebærer bl.a., at verifikatoren i verifikationsrapporten skal rapportere om

konstaterede manglende overholdelse af MR-forordningen, selv om den på-

gældende overvågningsplan eller overvågningsmetode er godkendt af den

kompetente myndighed.

Det følger af AV-forordningens artikel 13, at verifikatoren skal udarbejde et

udkast til en verifikationsplan, der står i forhold til de tilvejebragte oplys-

ninger og de risici, der er påvist i forbindelse med en strategisk analyse, jf.

artikel 11, og en risikoanalyse, jf. artikel 12, som skal indeholde en række

UDKAST

minimumskrav som et verifikationsprogram, en testplan og en dataindsam-

lingsplan.

Verifikatoren verificerer data i driftslederens rapport ved at anvende detal-

jerede test af disse, herunder ved sporing af data tilbage til den primære da-

takilde, krydstjek af data med eksterne datakilder, udførelse af afstemninger,

kontrol af grænseværdier for tilsvarende data og udførelse af genberegnin-

ger, jf. artikel 16.

Verifikatoren vurderer ud fra resultatet af risikoanalysen hvilken type og

omfang af kontrol der er nødvendig. Risikoanalysen kan f.eks. begrunde en

stikprøvebaseret tilgang eller en tilgang, hvor visse data kontrolleres fuldt

ud.

Under verifikationsprocessen foretager verifikatoren et anlægsbesøg for

bl.a. at vurdere funktionen af målere og overvågningssystemer, udføre in-

terviews og indsamle materiale for bl.a. at kunne afgøre, om udledningsrap-

porten er fri for væsentligt ukorrekte angivelser. Der kan i visse tilfælde op-

nås fritagelse for anlægsbesøg, eller der kan foretages virtuelle anlægsbe-

søg, begge kræver dog godkendelse fra Energistyrelsen.

Efter verifikationen udarbejder verifikatoren en intern verifikationsdoku-

mentation, som sammen med den udfyldte verifikationsrapport skal gen-

nemgås af en uafhængig beslutningstager, f.eks. en verifikator fra samme

virksomhed, der ikke har deltaget i verifikationen.

Verifikatoren indsender den verificerede rapport til Energistyrelsen.

Energistyrelsen gennemgår alle rapporter indsendt af driftsledere og verifi-

katorer og undersøger, hvorvidt der er uoverensstemmelser mellem dem.

Ved afvigelser korrigerer Energistyrelsen. Energistyrelsen kan efter CO

kvotebekendtgørelsens § 23 fastsætte den udledning, der er forårsaget af et

aktiv eller en aktivitet omfattet af kvoteordningen, hvis operatøren ikke har

indsendt den årlige udledningsrapport inden fristen, den årlige udlednings-

rapport ikke er i overensstemmelse med kvoteordningens regler eller udled-

ningsrapporten ikke er verificerede i overensstemmelse med kvoteordnin-

gen. Denne mulighed følger af MR-forordningens artikel 70.

Europa-Kommissionen kan desuden anmode om, at der gennemføres gen-

nemgående kontrol af et forhold. I disse tilfælde kan der ske bagudrettede

reguleringer i overensstemmelse med de almindelige formueretlige foræl-

delsesregler.

UDKAST

Efter overvågningsforordningens artikel 67, stk. 1, skal driftslederen eller

luftfartsoperatøren opbevare registreringer af alle relevante data og oplys-

ninger i mindst 10 år, herunder oplysninger om de forhold, der er opregnet

i forordningens bilag IX. Det vedrører 1) godkendt overvågningsplan, 2)

dokumentation for valg af overvågningsmetode og midlertidige eller perma-

nente ændringer af overvågningsmetoder, samt når det er relevant metode-

trin, som er godkendt af den kompetente myndighed, 3) alle relevante opda-

teringer af overvågningsplaner meddelt den kompetente myndighed samt

myndighedens svar, 4) alle skriftlige procedurer, der henvises til i overvåg-

ningsplanen, herunder prøvetagning, procedurerne for datastrømsaktiviteter

og procedurerne for kontrolaktiviteter, 5) liste over alle anvendte versioner

af overvågningsplanen og alle relaterede procedurer, 6) dokumentation for

ansvarsfordeling i forbindelse med overvågning og rapportering, 7) risiko-

vurderingen udført af driftslederen eller luftfartsoperatøren, 8) forbedrings-

rapporterne i henhold til artikel 69, 9) den verificerede årlige emissionsrap-

port, 10) verifikationsrapporten og 11) eventuelle andre oplysninger, der

kræves til verifikation af en årlige emissionsrapport.

Efter bilag IX gælder desuden særlige krav for stationære kildeanlæg til at

opbevare bl.a. følgende oplysninger 1) tilladelse til drivhusgasemission og

eventuel opdatering heraf, 2) eventuelle usikkerhedsvurderinger, hvis rele-

vant, 3) for beregningsbaserede metoder bl.a. følgende: a) aktivitetsdata, der

er anvendt til beregning af emissioner for hver kildestrøm, kategoriseret ef-

ter proces og brændsels- eller materialetype, b) liste over standardværdier,

der er anvendt som beregningsfaktorer, c) det komplette sæt af prøvetag-

nings- og analyseresultater til bestemmelsen af beregningsfaktorer, 4) for

målingsbaserede metoder bl.a. følgende: a) dokumentation, der begrunder

valg af metode, b) data anvendt til analyse af usikkerhedsmomenterne ved

emissionerne fra hver emissionskilde, kategoriseret efter proces, c) data an-

vendt til underbyggende beregning, samt resultat af beregningerne, og d)

detaljeret teknisk beskrivelse af systemet til kontinuerlig måling, herunder

dokumentation for godkendelse fra den kompetente myndighed.

Efter bilag IX gælder desuden særlige krav for luftfartsoperatører til at op-

bevare følgende oplysninger: 1) liste over egne, leased-in og leased-out luft-

fartøjer samt nødvendig dokumentation for, at denne liste er fyldestgørende,

og for hvert luftfartøj, den dato, hvor det blev føjet til eller fjernet fra luft-

fartsoperatørens flåde, 2) liste over omfattede flyvninger for hver rapporte-

ringsperiode og den nødvendige dokumentation for, at denne liste er fyldest-

gørende, 3) relevante data, der er anvendt til bestemmelse af brændstoffor-

brug og emissioner, 4) data, der anvendes til bestemmelse af nyttelast og

UDKAST

flyvestrækning af relevans for de år, for hvilke der rapporteres tonkilome-

terdata og 5) dokumentation af metoden i tilfælde af manglende data, antal-

let af flyvninger, for hvilke data manglede, de data, der er anvendt til at

lukke datahuller, hvor disse forekom, og

–

i tilfælde hvor antallet af flyv-

ninger med manglende data oversteg 5 pct. af de rapporterede flyvninger

–

årsagerne til, at data manglede samt dokumentation for trufne korrigerende

foranstaltninger.

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Afgiftsgrundlaget

Med henblik på at gennemføre aftalen Grøn skattereform for industri m.v.

foreslås det at indføre en ny emissionsafgift. Det foreslås samtidig i et føl-

gelovforslag til nærværende lovforslag at omlægge de gældende energi- og

-afgifter.

Emissionsafgiften skal omfatte drivhusgasser udledt fra aktiviteter i Dan-

mark, der er omfattet af kvotedirektivets bilag I. Drivhusgasserne, der er

omfattet af direktivet, udgør kuldioxid (CO

), methan (CH

), nitrogenoxid

O), hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC) og svovlhexa-

fluorid (SF6), når disse udledes fra aktiviteter, som er oplistet i direktivets

bilag I.

Kvotedirektivets bilag I er en udtømmende oplistning af aktiviteter, der om-

fattes af den nye emissionsafgift. Det er dermed udledninger fra kvoteom-

fattede aktiviteter, som indgår i ETS I, der skal betales afgift af. De omfat-

tede aktiviteter udgør energiintensiv industri, bl.a. raffinering af olie, pro-

duktion af koks, cementklinker, glas, produktion af varme, elproduktion,

forbrænding af brændsel undtagen farligt affald, EU-luftfart og EU-søfart.

Der gælder bagatelgrænser for, hvornår aktiviteterne omfattes af kvotedi-

rektivet, jf. kvotedirektivets bilag I. Ligeledes fremgår det også af kvotedi-

rektivets bilag 1, at CO

-fangst under visse betingelser ikke er omfattet af

kvoteordningen. I disse tilfælde vil emissionsafgiften heller ikke finde an-

vendelse på den pågældende CO

Aktiviteterne i kvotedirektivets bilag 1 (ETS1) er medtaget som bilag 1 til

denne lov, da emissionsafgiften lægges på disse aktiviteter.

Med en afgift på drivhusgasudledninger fra kvoteomfattede aktiviteter om-

fattes både energirelaterede og ikke-energirelaterede udledninger, herunder

fra produktion af cement, tegl m.v., af afgiften.

UDKAST

Afgiften vil kun omfatte drivhusgasudledninger fra aktiviteter, der foregår i

Danmark. Afgiften vil derfor kun omfatte udledninger fra stationære anlæg

i Danmark, indenrigsluftfart og indenrigsfærgefart, som fremgår af bilag 1.

Med indenrigsluftfart forstås kvoteomfattede flyvninger, der starter og slut-

ter i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske

zone. Med det forstås dansk land- og søterritorium samt den eksklusive øko-

nomiske zone.

Ifølge kvotedirektivets bilag I er også anden søtransport end færgefart om-

fattet. Det vil være meget administrativt byrdefuldt for virksomheder og

myndigheder at lægge en afgift på drivhusgasudledninger fra al kvoteom-

fattet indenrigssøfart ud over indenrigsfærgefart. Det skyldes, at disse skibe

i højere grad sejler over landegrænser og territorier, og det vil derfor være

nødvendigt at godtgøre en stor del af afgiften fra søfart. Det ville stille store

krav til dokumentation m.v., som ville være meget omkostningsfuldt.

Det foreslås, at emissionsafgiftsloven skal omfatte udledninger fra Dan-

mark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone. Det

medfører, at det geografiske anvendelsesområde for emissionsafgiftsloven

vil svare til det, der gælder for kvotedirektivet, og dermed for hvilke udled-

ninger, der skal returneres kvoter for. Afgiften vil dermed også omfatte ud-

ledninger fra bl.a. kvoteomfattede stationære anlæg i den eksklusive økono-

miske zone. Den eksklusive økonomiske zone er i De Forenede Nationers

Havretskonvention af 10. december 1982 defineret som en kyststats zone,

hvor staten har eksklusiv ret til efterforskning og udnyttelse af de naturlige

ressourcer i havet samt på havbunden og i dens undergrund samt til enhver

anden økonomisk udnyttelse. Den eksklusive økonomiske zone må ikke

strække sig ud over 200 sømil fra de basislinjer, fra hvilke søterritoriets

bredde måles. Det danske CO

-reduktionsmål dækker således udledninger

fra Danmark, herunder Nordsøen, men ikke Færøerne og Grønland.

Emissionsafgiftsloven foreslås desuden at omfatte udledninger fra bæredyg-

tig bionaturgas med tilhørende oprindelsesgaranti. Oprindelsesgarantierne

bliver ikke anvendt i gældende CO

-afgift eller energiafgift, og der vil derfor

heller ikke i emissionsafgiften kunne ske fradrag i afgiften for udledninger

fra bionaturgas, hvortil der er købt oprindelsesgarantier. Udledningerne fra

bæredygtig bionaturgas fremgår af udledningsrapporten, og udledningerne

verificeres efter de gældende regler i kvotedirektivet.

3.1.2.2. Afgiftens størrelse

UDKAST

Som led i aftalen Grøn skattereform for industri mv. foreslås det, at emissi-

onsafgiften skal udgøre 75 kr. pr. ton CO

i 2025, 135 kr. pr. ton CO

i 2026,

195 kr. pr. ton CO

i 2027, 255 kr. pr. ton CO

i 2028, 315 kr. pr. ton CO

2029 og 375 kr. pr. ton CO

fra og med 2030 (2022-priser).

Afgiftssatsen for emissionsafgiftsloven foreslås baseret på et grundbeløb,

der er fastsat i 2015-niveau, hvorefter satsen reguleres årligt efter udviklin-

gen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Fra den 1. januar 2025 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau at udgøre 71,2

kr. pr. ton CO

, fra den 1. januar 2026 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau

at udgøre 128,1 kr. pr. ton CO

, fra den 1. januar 2027 foreslås grundbeløbet

i 2015-niveau at udgøre 185,0 kr. pr. ton CO

, fra den 1. januar 2028 foreslås

grundbeløbet i 2015-niveau at udgøre 241,9 kr. pr. ton CO

, fra den 1. januar

2029 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau at udgøre 298,9 kr. pr. ton CO

og fra og med den 1. januar 2030 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau at

udgøre 355,8 kr. pr. ton CO

Det foreslås dog, at afgiften for drivhusgasudledninger fra mineralogiske

processer m.v. skal udgøre 100 kr. pr. ton CO

i 2025, 105 kr. pr. ton CO

2026, 110 kr. pr. ton CO

i 2027, 115 kr. pr. ton CO

i 2028, 120 kr. pr. ton

i 2029 og 125 kr. pr. ton CO

fra og med 2030 (2022-priser).

Afgiftssatsen for emissionsafgiftsloven foreslås baseret på et grundbeløb,

der er fastsat i 2015-niveau, hvorefter satsen reguleres årligt efter udviklin-

gen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftsloven § 32 a.

Fra den 1. januar 2025 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau at udgøre 94,9

kr. pr. ton CO

, fra den 1. januar 2026 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau

at udgøre 99,6 kr. pr. ton CO

, fra den 1. januar 2027 foreslås grundbeløbet

i 2015-niveau at udgøre 104,4 kr. pr. ton CO

, fra den 1. januar 2028 foreslås

grundbeløbet i 2015-niveau at udgøre 109,1 kr. pr. ton CO

, fra den 1. januar

2029 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau at udgøre 113,9 kr. pr. ton CO

og fra og med den 1. januar 2030 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau at

udgøre 118,6 kr. pr. ton CO

3.1.2.3.Registreringspligt

Det foreslås, at virksomheder, for hvilke en driftsleder i medfør af CO

-kvo-

telovens § 4 skal være i besiddelse af en udledningstilladelse udstedt af

Energistyrelsen, skal registreres hos Skatteforvaltningen. Anmeldelse til re-

gistrering skal ske senest 14 dage efter modtagelse af udledningstilladelse.

UDKAST

Registreringspligtige virksomheder skal opgøre virksomhedens afgifts-

grundlag og indberette og betale afgift.

Efter kvotereguleringen skal en driftsleder for et stationært anlæg være i be-

siddelse af en udledningstilladelse fra Energistyrelsen, før produktionsen-

hedens kvoteomfattede udledning må finde sted.

Det foreslås, at hvis driftslederen allerede ved lovens ikrafttræden den 1.

januar 2025 er i besiddelse af en udledningstilladelse, skal virksomheden

lade sig registrere hos Skatteforvaltningen senest den 14. januar 2025.

Det foreslås, at virksomheder, der driver indenrigsluftfart i Danmark, og for

hvilke en luftfartsoperatør er omfattet af pligt til at returnere kvoter efter

kvotedirektivet, skal registreres hos Skatteforvaltningen.

Forpligtelsen gælder kun virksomheder, der har kvoteomfattede indenrigs-

luftfart i Danmark. Det er ikke en betingelse, at virksomheden returnerer

kvoter til

den danske del af EU’s kvoteregister,

der administreres af Er-

hvervsstyrelsen. Virksomheder, der udfører indenrigsluftfart i Danmark,

men som skal returnere kvoter for flyvninger i Danmark til

EU’s kvoteregi-

ster i et andet EU-medlemsland, skal således også lade sig registrere for

emissionsafgift hos Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at virksomheder, der driver indenrigssøfart i Danmark og er

omfattet af pligt til at returnere kvoter efter kvotedirektivet, skal registreres

hos Skatteforvaltningen.

Forpligtelsen gælder kun virksomheder, der har kvoteomfattet indenrigsfær-

gefart i Danmark. Det er dog ikke en betingelse, at virksomheden returnerer

kvoter til

den danske del af EU’s kvoteregister.

Virksomheder, der udfører

indenrigsfærgefart i Danmark, men som skal returnere kvoter for sejlads i

Danmark til

EU’s kvoteregister i

et andet EU-medlemsland, skal således

også lade sig registrere for emissionsafgift hos Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at anmeldelse til registrering for virksomheder med kvoteom-

fattet indenrigsluftfart eller indenrigsfærgefart skal ske senest 14 dage efter

at virksomhedens overvågningsplan er godkendt af Energistyrelsen eller en

kompetent myndighed i et andet EU-land i overensstemmelse med kvotedi-

rektivet, hvis det forventes, at virksomheden vil blive omfattet af kvotere-

turneringspligt.

Det foreslås, at virksomheder med indenrigsluftfart eller indenrigsfærgefart,

som for 2024 skal returnere kvoter, skal lade sig registrere hos

UDKAST

Skatteforvaltningen senest den 14. januar 2025. For indenrigsfærgefart fo-

reslås registreringspligten den 14. januar 2025 at gælde, uanset om der fo-

religger en godkendt overvågningsplan på dette tidspunkt. Baggrunden for

overgangsreglen for søfart er, at der først fra 2025 vil være søfart, der om-

fattes af pligt til at returnere kvoter efter kvotedirektivet, men at der først er

krav om, at medlemsstaterne godkender overvågningsplaner for søfart se-

nest den 6. juni 2025.

Det foreslås, at en virksomhed i udgangspunktet forventes at ville blive om-

fattet af afgiftspligten, når virksomheden har været omfattet af pligten til at

returnere kvoter til en kompetent myndighed i det forudgående år, for ud-

ledninger fra aktiviteter, der er omfattet af emissionsafgiftsloven. Særlige

omstændigheder kan dog tale for, at en virksomhed, der opfylder disse kri-

terier, ikke har pligt til at lade sig registrere for emissionsafgift. Det kan

f.eks. være, hvis der er sket større driftsmæssige ændringer, som vurderes at

have betydning for afgiftspligten.

Det foreslås, at en virksomhed, som ikke i forudgående år har været i besid-

delse af en overvågningsplan eller har haft pligt til at returnere kvoter, skal

lade sig registrere hos Skatteforvaltningen på det tidspunkt, hvor det måtte

formodes, at virksomheden efter årets udgang skal returnere kvoter til en

kompetent myndighed for udledning fra aktiviteter, der vil være afgiftsplig-

tige efter emissionsafgiftsloven. Virksomheden er forpligtet til at angive og

afregne afgift fra registreringstidspunktet eller tidspunktet, hvor virksomhe-

den burde have ladet sig registrere.

Lovforslaget følger som udgangspunkt de almindelige regler for registrering

i punktafgiftslovene.

De registreringspligtige virksomheder skal betale afgift til Skatteforvaltnin-

gen for deres afgiftspligtige udledninger.

Virksomheden skal registreres på www.virk.dk for at opnå en registrering i

Erhvervssystemet. Skatteforvaltningen udsteder bevis for registreringen.

Virksomhederne kan tilgå deres registrering på virk.dk. Der er således ikke

tale om en udstedelse af fysisk bevis.

Registreringspligtige virksomheder efter stk. 2 og 3 (indenrigsfærgefart og

-luftfart), som ikke er etableret i Danmark, men i et andet land i EU, skal

registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virk-

somhed, der er etableret her i landet. Der skal således være en fiskal repræ-

sentant i Danmark for disse virksomheder.

UDKAST

En virksomhed, der er registreret i Erhvervssystemet, skal angive afgift for

hver afgiftsperiode via TastSelv Erhverv. Manglende angivelse medfører, at

Skatteforvaltningen laver en foreløbig fastsættelse. Virksomheden skal be-

tale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse, jf. opkrævningslovens

§ 4. Skatteforvaltningen kontrollerer og efterprøver desuden angivelsen.

Virksomheden skal betale afgift via skattekontoen, og ved manglende beta-

ling sendes kravet til inddrivelse ved restanceinddrivelsesmyndigheden.

3.1.2.4.Opgørelse af afgift

Det foreslås, at opgørelsen af emissionsafgiften skal ske i overensstemmelse

med den godkendte udledningsrapport, som er udarbejdet i medfør af kvo-

teordningen.

Regulering af overvågning og rapportering er for stationære anlæg og luft-

fart fastsat i MR-forordningen.

Regulering af overvågning og rapportering er for søfart fastsat i MRV-sø-

fartsforordningen. Med den seneste ændring ved Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2023/957 af 10. maj 2023 om ændring af forordning

(EU) 2015/757 for at muliggøre medtagelse af søtransportaktiviteter i EU’s

emissionshandelssystem og overvågning, rapportering og verifikation af

emissioner af yderligere drivhusgasser og emissioner fra yderligere skibsty-

per.

Ifølge forordningerne kan udledningerne opgøres på forskellig vis. Der er

således fastlagt anerkendte målemetoder og anerkendte beregningsmetoder

for at opgøre de kvoteomfattede udledninger.

Efter begge forordninger er der krav om, at opgørelsen over udledninger fra

en virksomhed skal ske på grundlag af en godkendt overvågningsplan, og

udledningsrapporten skal verificeres af en akkrediteret verifikator. Herefter

skal den verificerede udledningsrapport indleveres til Energistyrelsen, som

fører tilsyn med kvoteordningen. Den verificerede udledning fremgår af ud-

ledningsrapporten, der danner grundlag for kvotereturneringspligten. Derfor

kan udledningsrapporten, som de registrerede virksomheder årligt udarbej-

der og indleverer til Energistyrelsen som følge af pligter fastsat i lov om

-kvoter, i udgangspunktet anvendes ved opgørelsen af den afgiftsplig-

tige mængde.

Udledninger, der er lagret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldi-

oxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets

UDKAST

og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF,

2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1031/2006, medregnes ikke som returne-

ringspligtig udledning efter kvotedirektivets artikel 12, stk. 3 a.

Direktivet finder desuden ikke anvendelse på geologisk lagring af CO

med

en samlet påtænkt lagerkapacitet på under 100 kilotons, der tager sigte på

forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer. Der

skal ikke betales afgift af den udledning, der efter kvotedirektivets artikel

12, stk. 3 a, ikke skal returneres kvoter for.

For udledninger fra stationære anlæg vil den udledning, for hvilke der skal

returneres kvoter, fremgå direkte af den årlige udledningsrapport, som virk-

somheden skal indlevere til Energistyrelsen senest den 31. marts hvert år.

Udledningen fra bæredygtig bionaturgas vil tilsvarende fremgå af udled-

ningsrapporten, selvom der ikke skal returneres kvoter herfor.

For luftfart og søfart svarer den udledning, for hvilke der skal returneres

kvoter, ikke til den afgiftspligtige udledning, da afgiften er begrænset til at

omfatte indenrigsfærgefart og indenrigsluftfart. Der kan herudover være til-

fælde, hvor registrerede virksomheder ikke er returneringspligtige til den

danske del af EU’s kvoteregister,

selvom de foretager danske indenrigsluft-

fart eller -sejlads. I disse tilfælde vil virksomheder skulle indlevere udled-

ningsrapport til et andet EU-land og returnere kvoter i

EU’s kvoteregister

det pågældende EU-land. Der kan også være tilfælde, hvor registrerede virk-

somheder er returneringspligtige til det danske EU-kvoteregister, men kun

for en del af den udledning, som er kvoteomfattet. Det er f.eks. tilfældet,

hvis et rederi ud over indenrigsfærgefart i Danmark udøver anden kvoteom-

fattet sejlads.

Den afgiftspligtige mængde udledning påvirkes desuden ikke af eventuelle

nedslag i virksomheders returneringspligt som følge af indfasning af kvote-

regulering for bl.a. søfart. I sådanne tilfælde lægges den fulde verificerede

udledning, der er omfattet af afgift, til grund for afgiftsberegningen.

3.1.2.4.1. Opgørelse af afgiftspligtig udledning fra stationære anlæg

Det foreslås, at opgørelsen af emissionsafgiften for stationære anlæg skal

ske på grundlag af udledningsrapporten, som er udarbejdet og godkendt ef-

ter Kommissionens MR-forordning.

Reglerne i kapitel III skal anvendes ved opgørelsen af den afgiftspligtige

mængde udledninger fra stationære anlæg. Driftslederen skal anvende

samme metode (beregningsbaseret eller målingsbaseret) til opgørelse af

UDKAST

mængden af afgiftspligtige udledninger, som driftslederen anvender til op-

gørelse af udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter i medfør af MR-for-

ordningen.

Da der foreslås en lavere afgiftssats for udledninger fra mineralogiske pro-

cesser m.v., skal opgørelsen af udledninger fra disse processer ske særskilt

fra andre udledninger fra det stationære anlæg.

3.1.2.4.2. Opgørelse af afgiftspligtig udledning fra indenrigsluftfart

Det foreslås, at opgørelsen af emissionsafgiften for indenrigsluftfart skal ske

på grundlag af udledningsrapporten, som er udarbejdet og godkendt efter

MR-forordningen, herunder efter kapitel IV.

Luftfartsselskaber, der udøver kvoteomfattede aktiviteter, skal indlevere en

udledningsrapport og returnere kvoter til ét EU-land. Det kan være Danmark

eller et andet land, uanset at der foretages indenrigsluftfart i Danmark. Luft-

fartsselskabernes udledningsrapporter vil desuden omfatte alle kvoteomfat-

tede flyvninger, både indenrigs og udenrigs. Kommissionen udsteder årligt

en opdateret forordning med liste over luftfartsoperatører omfattet af kvote-

direktivet med angivelse af den til hver luftfartsoperatør hørende admini-

strerende medlemsstat, senest ved Kommissionens forordning (EU)

2022/455 af 14. marts 2022

Luftfartsselskaberne anvender ved opgørelsen af den afgiftspligtige

mængde udledninger oplysninger om årlige emissioner og årlige antal flyv-

ninger pr. flyvepladspar, som skal vedlægges den årlige udledningsrapport,

jf. forordningens bilag X, afsnit 2, nr. 13.

Luftfartsselskaber, der foretager indenrigsflyvning, men som ikke indleve-

rer den årlige udledningsrapport til Energistyrelsen, men til en kompetent

myndighed i et andet land, skal lade sig registrere for afgift hos Skattefor-

valtningen og anvende samme opgørelse af antal flyvninger pr. flyveplads

og emissioner til brug for angivelse af afgift.

3.1.2.4.3. Opgørelse af afgiftspligtig udledning fra indenrigsfærgefart

Det foreslås, at opgørelsen af emissionsafgiften for indenrigsfærgefart skal

ske på grundlag af udledningsrapporten, som er udarbejdet og godkendt ef-

ter MRV-søfartsforordningen.

Rederier, der udøver kvoteomfattede aktiviteter, skal indlevere en udled-

ningsrapport og returnere kvoter til ét EU-land. Det kan være Danmark eller

et andet land, uanset at der foretages indenrigssejlads i Danmark. Rederiets

UDKAST

udledningsrapporter vil desuden omfatte alle kvoteomfattede sejladser, både

indenrigs og udenrigs.

Rederierne anvender ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde udled-

ninger oplysninger om udledninger og sejladser, som rederierne har pligt til

at overvåge efter forordningens artikel 9.

Rederier, der foretager indenrigssejlads, men som ikke indleverer den årlige

udledningsrapport til Energistyrelsen, men til en kompetent myndighed i et

andet land, skal lade sig registrere for afgift og anvende samme opgørelse

af antal indenrigssejladser og emissioner til brug for angivelse af afgift.

3.1.2.5. Godtgørelse af afgift for CO

-udledninger fra mineralogiske pro-

cesser m.v.

Der foreslås at gælde en emissionsafgift på 375 kr. pr. ton CO

for udled-

ninger fra kvoteomfattede aktiviteter, som dog kun vil være på 125 kr. pr.

ton CO

for mineralogiske processer m.v.

Det foreslås, at når der anvendes kvoteomfattet varme i kvoteomfattede mi-

neralogiske processer m.v., skal den registrerede virksomhed med sidst-

nævnte processer kunne få godtgjort differencen mellem afgiften, der er be-

talt ved produktion af varmen, og den lavere afgift for udledninger fra mi-

neralogiske processer m.v. Den lavere afgift omfatter også de ikke-energi-

relaterede udledninger fra disse processer.

Dermed sikres der en lav afgift af de udledninger, der stammer fra energi,

som anvendes i mineralogiske processer m.v., samt de ikke-energirelaterede

udledninger, der også er omfattet af loven samt af CO

-kvotesystemet Godt-

gørelsen sker ved fradrag i den afgiftspligtige mængde.

3.1.2.6. Angivelse og afregning

Det foreslås, at processen for angivelse og afregning af emissionsafgiften

følger reglerne i opkrævningsloven.

Opkrævningsloven vil dermed gælde for registrerede virksomheder og virk-

somheder, som ikke er registrerede, selvom de er pligtige hertil efter emis-

sionsafgiftsloven, jf. opkrævningslovens § 1, stk. 1.

Registrerede virksomheder vil skulle angive en foreløbig afgift, hvor afgifts-

perioden er måneden. Den foreløbige afgift skal opgøres på grundlag af ud-

ledningen i de 2 forudgående kalenderår opgjort efter reglerne i emissions-

afgiftsloven. For virksomheder, der ikke tidligere har indleveret udlednings-

rapporter, skal den foreløbige afgift opgøres på grundlag af udledningen i

de enkelte afgiftsperioder.

UDKAST

Skatteforvaltningen kan ved kontrol af, om den foreløbige afgift er foretaget

på en rimelig måde, lægge vægt på forhold som f.eks. forudgående udled-

ningsrapporter, ændring af overvågningsplaner og det faktisk energiforbrug.

Registrerede virksomheder vil derfor skulle angive og betale afgift af den

foreløbige mængde afgiftspligtige drivhusgasudledning til Skatteforvaltnin-

gen senest den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb.

Ifølge kvotereguleringen skal virksomheder, der udøver kvoteomfattede ak-

tiviteter, efter udløbet af et kalenderår indlevere en udledningsrapport til den

kompetente myndighed.

Udledningsrapporterne skal efter kvotereguleringen indleveres senest den

31. marts i året efter udløbet af et kalenderår for stationære anlæg og luftfart

og senest den 30. april i året efter udløbet af et kalenderår for søfart.

Det foreslås, at registrerede virksomheder senest den 15. i måneden efter

udløbet af den måned, hvor virksomheden skal indlevere en udledningsrap-

port, skal angive eventuel difference på den kumulerede afgift for det kalen-

derår, som udledningsrapporten vedrører, som er angivet og betalt løbende,

og den endelige afgift opgjort i forbindelse med indleveringen af udled-

ningsrapporten, der skal betales for året. Er der ikke en difference, skal virk-

somheden angive dette.

Angivelse af difference skal således ske senest i måneden efter indlevering

af den årlige udledningsrapport til den kompetente myndighed. For statio-

nære virksomheder er den kompetente myndighed Energistyrelsen. For luft-

fart og søfart kan den kompetente myndighed dog i stedet være en myndig-

hed i et andet EU-land. Forpligtelsen gælder dog, uanset hvilket land udled-

ningsrapporten indleveres til.

Registrerede virksomheder skal dermed angive en eventuel difference til

Skatteforvaltningen senest den 15. maj hvert år i forbindelse med den ordi-

nære angivelse for måneden. Ved afregning af differencen fra et tidligere år

anvendes afgiftssatsen fra det kalenderår, som differencen vedrører.

Renter af afgiftskravet, herunder eventuel restafgift, forfalder i forbindelse

med angivelsen efter opkrævningsloven.

Opkrævningslovens bestemmelser vil desuden finde anvendelse for op-

krævning af emissionsafgift. Med følgelovforslaget om omlægning af

energi- og CO

-afgifter foreslås således også at indsætte emissionsafgiftslo-

ven i opkrævningslovens bilag 1, liste A.

UDKAST

3.1.2.7. Regnskabsbestemmelser

Det foreslås, at virksomheder, som skal eller kan lade sig registrere i hen-

hold til reglerne i nærværende lov, skal føre regnskab med afgiftspligtige

udledninger fra virksomhedens anlæg, indenrigsluftfart og indenrigssøfart.

Virksomheder foreslås at skulle føre regnskab i overensstemmelse med bog-

føringslovens almindelige regler. Regnskabsbestemmelserne foreslås at

svare til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

3.1.2.8. Kontrol og straf

Det foreslås, at der fastsættes bestemmelser om kontrol, der overordnet vil

svare til kontrolbestemmelser i den øvrige skattelovgivning.

Skatteforvaltningen skal kunne foretage kontrol med lovens overholdelse

ved bl.a. at føre kontrol med, at registrerede virksomheder angiver og afreg-

ner korrekt afgift. Afgiften skal angives på baggrund af oplysninger i udled-

ningsrapporten, som registrerede virksomheder årligt har pligt til at indle-

vere til en kompetent myndighed. I Danmark er den kompetente myndighed

Energistyrelsen. For luftfartsoperatører og søfartsoperatører er der dog ud-

peget en kompetent myndighed i ét EU-land, hvortil indlevering skal ske.

Det kan være i et andet land, selv om virksomheden har aktiviteter med in-

denrigssøfart eller indenrigsluftfart i Danmark.

Generelt vil de årlige udledningsrapporter indeholde de oplysninger, der er

nødvendige til brug for en kontrol af afgiftstilsvaret. Dog vil det for opgø-

relsen af afgift for visse sektorer være nødvendigt, at virksomhederne kan

fremvise anden dokumentation for opdelingen af afgiftspligtige og ikke-af-

giftspligtige udledninger. Det vil f.eks. være nødvendigt at kunne adskille

udledninger fra indenrigsluftfart fra udenrigsluftfart, og indenrigsfærgefart

fra anden kvoteomfattet indenrigssøfart m.v. Det vil også være nødvendigt

at kunne fremvise dokumentation for, hvilke udledninger der stammer fra

mineralogiske processer m.v., som har en lavere afgiftssats end øvrige ud-

ledninger.

Skatteforvaltningen vil herefter have til opgave at kontrollere, om udlednin-

ger, der er omfattet af afgiftspligten, angives og afregnes korrekt.

Skatteforvaltningen kan ved kontrollen af udledninger fra stationære anlæg

lægge udledningsrapporterne til grund. Energistyrelsen har kompetence til

at kontrollere, at oplysningerne i udledningsrapporterne er korrekte og op-

gjort i overensstemmelse med overvågningsforordningen for stationære an-

læg og luftfart. For kontrol af udledninger fra mineralogiske processer m.v.

og indenrigsluftfart og indenrigssøfart kan Skatteforvaltningen ikke lægge

UDKAST

udledningsrapporterne til grund alene, men i stedet kan anden dokumenta-

tion og regnskabsbilag, som den registrerede virksomhed skal være i besid-

delse af efter kvotereguleringen og bogføringsloven, anvendes som kontrol-

grundlag.

Det foreslås desuden, at der fastsættes sanktioner, der følger systematikken

i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning. Overtrædelser af denne lov skal

således kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, med-

mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

3.1.2.9.Statsstøtteindberetning

Den foreslåede lave emissionsafgift for mineralogiske processer m.v. (mi-

neralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elek-

trolyse) udgør statsstøtte i forhold til den generelle afgiftssats efter § 2, stk.

1. Denne støtteordning er omfattet af Europa-Kommissionens Retningslin-

jer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (2022/C 80/01),

herunder gennemsigtighedskravet.

Der følger af disse retningslinjer en pligt til at offentliggøre oplysninger om

statsstøtte. Det er en betingelse for anvendelsen af retningslinjerne, at med-

lemsstaterne offentliggør en række oplysninger om støttetildelinger. For så

vidt angår støttetildelinger på over 100.000 euro stilles der bl.a. krav om

offentliggørelse af støttemodtagers navn, virksomhedens størrelse, datoen

for støttens tildeling og støttebeløbets størrelse. For så vidt angår støtte i

form af skattefordele skal støttebeløbet offentliggøres i intervaller fra 0,5-1,

1-2, 2-5, 5-10, 10-30 og 30 mio. euro og derover. Dette følger af Kommis-

sionens retningslinjer afsnit 3.2.1.4.

Manglende efterlevelse af gennemsigtighedskravet betyder, at den tildelte

støtte ikke lever op til retningslinjerne og betingelserne for godkendelsen i

medfør heraf, og støtten vil derfor i princippet kunne anses for at udgøre

uforenelig statsstøtte.

Det er en forudsætning for offentliggørelse af oplysninger i statsstøtteregi-

steret, at Skatteforvaltningen er i besiddelse af oplysninger om støtte ydet

efter specifikke bestemmelser i de forskellige afgiftslove. Indberetningssy-

stemet er ikke i dag indrettet på en sådan måde, at disse oplysninger kan

hentes, hvorfor det er nødvendigt, at virksomhederne indberetter disse data.

Det foreslås derfor, at virksomheder, der angiver afgift efter § 2, stk. 2, skal

indberette værdien af afgiftslempelsen til Skatteforvaltningen, hvis beløbet

overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Det medfører, at virksomheder, der

UDKAST

betaler den pågældende lavere afgift, pålægges at indberette værdien af den

støtte, som de modtager, til Skatteforvaltningen, hvis denne overstiger

100.000 euro i et kalenderår.

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning

og offentliggørelse af ovennævnte indberettede oplysninger og oplysninger

om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato

for tildeling. De nærmere regler om indberetning af sådanne oplysninger

følger af bekendtgørelse nr. 1821 af 28. december 2023 om efterlevelse af

regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet. Bekendtgørelsen vil blive

udvidet til også at omfatte afgiftslempelsen for mineralogiske processer

m.v. efter denne lov.

Det foreslås herudover, at skatteministeren derudover fastsætter nærmere

regler om, at virksomheder ikke kan anvende afgiftssatsen i § 2, stk. 2, når

de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage stats-

støtte.

Det medfører, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om efterlevelse af de til enhver tid gældende EU-regler for tildeling af for-

enelig statsstøtte, som har betydning for lempelsen for mineralogiske pro-

cesser m.v. Skatteministeren vil herefter i en bekendtgørelse kunne angive,

hvilke betingelser der skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter emis-

sionsafgiftslovens § 2, stk. 2, herunder at kriseramte virksomheder ikke må

benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil kunne revidere bekendtgørel-

sen, hvis der fastsættes nye EU-regler på området, som har betydning for

ordningen.

Skatteministeren har fastsat nærmere regler for at modtage statsstøtte i be-

kendtgørelse nr. 1821 af 28. december 2023 om efterlevelse af regler for

tildeling af statsstøtte på skatteområdet. Det omfatter bl.a. regler om indbe-

retning igennem TastSelv m.v. samt om forbuddet mod at yde støtte til kri-

seramte virksomheder.

3.1.2.10. Udveksling af oplysninger

Skatteforvaltningen vil skulle udveksle oplysninger med Energistyrelsen,

der modtager udledningsrapporter fra virksomheder med kvoteomfattede

aktiviteter på stationære anlæg i Danmark samt fra rederier og luftfartsope-

ratører, der returnerer kvoter til Energistyrelsen.

Der vil derfor blive indgået en dataudvekslingsaftale mellem Skatteforvalt-

ningen og Energistyrelsen.

UDKAST

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven finder anvendelse

på enhver behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages

ved hjælp af automatisk databehandling, og på ikkeautomatisk behandling

af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Enhver behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med

de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Be-

stemmelsen fastsætter, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt

og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rime-

lighed og gennemsigtighed«), ligesom personoplysninger skal indsamles til

udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en

måde, der er uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«).

Personoplysninger skal også være tilstrækkelige, relevante og begrænset til,

hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»data-

minimering«). Derudover gælder, at personoplysninger skal være korrekte

og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at

sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de

behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtighed«). Det fastsættes tillige

i artikel 5, at personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det

ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det,

der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de pågældende personop-

lysninger behandles (»opbevaringsbegrænsning«).

I databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, fastsættes de generelle be-

tingelser for, hvornår behandling, herunder bl.a. indsamling, sammenstilling

og videregivelse, af personoplysninger må finde sted. Af bestemmelsen føl-

ger, at behandling kun er lovlig, hvis mindst en af betingelserne i artikel 6,

stk. 1, litra a-f, er opfyldt. I artikel 6, stk. 1, litra e, angives det, at behandling

af personoplysninger er lovlig, hvis behandling er nødvendig af hensyn til

udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under of-

fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Derudover følger det af artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne kan opretholde

eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af

forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af

artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling

og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder

for andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordnin-

gens kapitel IX (artikel 85-91).

UDKAST

Det følger tillige af forordningens artikel 6, stk. 3, at grundlaget for behand-

lingen som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e, skal fremgå af EU-retten

eller den nationale lovgivning i en medlemsstat, som den dataansvarlige er

underlagt.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1. pkt., sidste led, at

private alene kan behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis behand-

lingen har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som

giver passende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

I databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 og 4, er der blandt andet fastsat generelle

regler om, hvornår private må behandle og videregive oplysninger om straf-

bare forhold. For at private kan behandle oplysninger om strafbare forhold,

skal der således fastsættes nationale regler herom, som giver passende ga-

rantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Der henvises til

betænkning nr. 1565 om Databeskyttelsesforordningen, s. 243-248.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 er den dataansvarlige, i de si-

tuationer, hvor personoplysninger indsamles hos den registrerede selv, for-

pligtet til af egen drift at meddele den registrerede en række nærmere defi-

nerede oplysninger. I de situationer, hvor personoplysninger derimod ikke

er indsamlet hos den registrerede, følger oplysningspligten af artikel 14.

Oplysningspligten i artikel 13 og 14 indebærer, at den dataansvarlige blandt

andet skal give oplysninger om identitet på og kontaktoplysninger for den

dataansvarlige, formålene med den behandling, som personoplysningerne

skal bruges til, retsgrundlaget for behandlingen og eventuelle modtagere af

personoplysningerne.

I det omfang, der sker behandling af personoplysninger, finder databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven anvendelse på enhver behand-

ling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af auto-

matisk databehandling, og på ikkeautomatisk behandling af personoplysnin-

ger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. databeskyttelsesforord-

ningens artikel 2, stk. 1, og databeskyttelseslovens § 1, stk. 2.

4.1. Behandling af data i emissionsafgiftsloven

I det omfang, der sker behandling af personoplysninger, skal det ske i over-

ensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

UDKAST

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige er vurderet sam-

men med følgelovforslaget om gennemførelse af aftalen Grøn skattereform

for industri mv.

Forslaget skønnes samlet set at medføre et umiddelbart merprovenu på 725

mio. kr. i 2025 stigende til ca. 2.050 mio. kr. i 2030, jf. tabel 1. Efter tilba-

geløb og adfærd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 900 mio. kr. i 2030.

Adfærden skønnes at blive påvirket allerede fra 2023 som følge af, at aftalen

Grøn skattereform for industri mv. blev indgået i 2022. Den aftalte højere

beskatning af CO

-udledninger fra 2025 skønnes at reducere afgiftsbelagt

energiforbrug allerede fra 2023 svarende til et mindreprovenu på ca. 25 mio.

kr. i 2023 og 2024, jf. tabel 1.

Opgjort i varig virkning skønnes virkningen efter tilbageløb og adfærd med

betydelig usikkerhed at udgøre ca. 375 mio. kr. Selv om afgifterne indekse-

res, er den varige virkning mindre end provenuet i 2030, da grundlaget skøn-

nes at være faldende over tid.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af afgiftsmæssige ændringer af GSR

Mio. kr.

(2022-niveau)

Umiddelbar

virkning

Virkning efter

tilbageløb

Virkning efter

tilbageløb og

adfærd

2023

2024

2025

725

525

2026

1.075

800

2027

1.400

1.025

2028

1.675

1.250

2029

1.875

1.400

2030

2.050

1.525

Varigt

825

600

-25

425

600

750

850

875

900

375

Anm.: Beregningerne er opgjort på samme model og grundlag som anvendt i forbindelse med indgåelse af aftale om Grøn skatte-

reform for industri mv. Der er afrundet til hele 25 mio. kr.

Provenueffekten dækker over to modsatrettede effekter. Der er et merpro-

venu på ca. 1,1 mia. kr. efter adfærd som følge af udvidelse af grundlaget

og højere afgiftsniveau for CO

-beskatningen. Afskaffelse af bundfradraget

i CO

-afgiften skønnes at medføre et merprovenu på ca. 50 mio. kr. Hertil

kommer et mindreprovenu på ca. 0,2 mia. kr. efter adfærd som følge af om-

lægningen af afgifterne af rumvarme. Omlægningen af rumvarme er neutral

for naturgas, men øger beskatningen for olie, kul og fossilt affald. For bio-

gent affald reduceres beskatningen, hvilket samlet set medføre en lempelse

for rumvarme.

Opgørelsen af provenueffekt er opgjort med stor usikkerhed. Der er tale om

markante afgiftsforhøjelser på en række forskelligartede grundlag, hvor

UDKAST

effekterne er uden for erfaringsområdet. Hertil kommer usikkerhed som

følge af udvikling i priser på brændsler, kvotepriser, fremskrivninger af af-

giftsgrundlaget m.v. Indretning af den aftalte omstillingsstøtte og tilskud til

fangst og lagring af CO

(CCS) kan ligeledes påvirke afgiftsgrundlaget.

Lovforslagene forventes at reducere arbejdsudbuddet med ca. 200 fuldtids-

personer, mens det ikke skønnes at påvirke Gini-koefficienten,

jf. tabel 2.

Den samfundsøkonomiske virkning skønnes at til ca. 700 mio. kr. Der skøn-

nes en CO

-reduktion på ca. 2,6 mio. ton CO

hvilket medfører en skønnet

skyggepris på ca. 275 kr. pr. ton CO

Tabel 2. Effekter af afgiftsmæssige ændringer af

Grøn skattereform for industri mv.

2030

(2022-

niveau)

Umiddelbar

virkning

Virkning

efter

tilbageløb

og adfærd

Arbejds-

udbud

Ændring i

Samfunds-

Gini-

økonomi

koefficient

reduktion

Skygge-

pris

Mio. kr.

Effekter

ved lov-

forslaget

2.050

Mio. kr.

900

Fuldtids-

personer

-200

Pct.-point

Mio. kr.

-700

Mio. ton

2,6

Kr. pr. ton

275

Anm.: Beregningerne er opgjort på samme model og grundlag som anvendt i forbindelse med indgåelse af aftalen Grøn skattere-

form for industri mv. Den samfundsøkonomisk virkning er afrundet til nærmeste 100 mio. kr., mens provenuvirkningen er afrundet

til nærmeste 25 mio. kr. Der er afrundet til hele 100 fuldtidspersoner. Sidst er der afrundet til 25 mio. ton CO

og kr. pr. ton CO

Ved opgørelse af fordelingsvirkninger er der antaget fuldt tilbageløb på den andel, der påhviler den offentlige sektor, hvilket bl.a.

indebærer, at det offentliges forbrug ikke påvirker Gini-koefficienten. Skyggeprisen er opgjort i faktorpriser.

Med implementering af aftalen Grøn skattereform for industri mv. målrettes

energiafgifter m.v. i højere grad efter CO

-beskatning fra og med 2025.

Skatteudgifter på området vurderes dermed at udgøres af afvigelse fra CO

beskatningen inden for lovgivningen. Det indebærer, at skatteudgiften ved-

rørende afgiftsfritagelser og lempelser vedrørende færger, fly, jordbruget

m.v. bortfalder. Ligeledes afskaffes bundfradraget i CO

-afgiftsloven. Det

reducerer skatteudgifterne med ca. 2,5 mia. kr. Ligeledes vurderes, at af-

giftsfritagelse for biomasse bortfalder som skatteudgift, hvilket reducerer

skatteudgifterne med ca. 5,6 mia. kr.

Med aftalen indføres en lempet CO

e-afgift for kvoteomfattede mineralogi-

ske processer m.v., der omfattes af en afgiftssats på 125 kr. pr. ton CO

mod den generelle sats på 375 kr. pr. ton CO

e. Den lempede sats vurderes

at udgøre en ny skatteudgift på usikkert 0,6 mia. kr. frem mod de fuldt ind-

fasede afgifter i 2030.

5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

UDKAST

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger

for Skatteforvaltningen på 0,3 mio. kr. i 2024, 1,2 mio. kr. i 2025, 0,5 mio.

kr. årligt i 2026-2029 og 0,4 mio. kr. varigt til kontrol, vejledning og sy-

stemtilpasning.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v

6.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for erhvervslivet er vurderet sam-

men med følgelovforslaget om gennemførelse aftalen Grøn skattereform for

industri mv.

Belastningen ved forslaget dækker over to modsatrettede effekter, hvor ud-

videlsen af grundlaget og det højere afgiftsniveau for CO

-beskatningen

øger belastningen, mens omlægningen af afgifterne af rumvarme skønnes i

mindre grad at medføre en reduceret belastning.

Samlet set skønnes forslaget at medføre en øget belastning på erhverv på ca.

825 mio. kr. i 2025 stigende til ca. 2.250 mio. kr. i 2030. For husholdninger

skønnes belastningen at blive reduceret med ca. 100 mio. kr. i 2025 stigende

til ca. 175 mio. kr. i 2030.

6.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. er vurde-

ret sammen med følgelovforslaget om gennemførelse af aftalen Grøn skat-

tereform for industri mv.

Erhvervsstyrelsen har på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet (og

med betydelig usikkerhed) opgjort de administrative konsekvenser for er-

hvervslivet ved implementeringen til ca. 30 mio. kr. i løbende omkostninger

og ca. 2 mio. kr. i omstilling.

Der skal derfor foretages en AMVAB-måling for at kvantificere omkostnin-

gerne nærmere. Resultaterne af målingen vil fremgå af den samlede konse-

kvensvurdering af lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser i for-

bindelse med fremsættelsen af lovforslaget.

De administrative omkostninger består bl.a. i, at kvoteomfattede virksom-

heder indenfor luftfart og søfart, hvis der foretages indenrigstransport, vil

kunne anmode om godtgørelse af CO

-afgift, og at virksomheder med ikke-

kvoteomfattet proces kan anmode om godtgørelse af energiafgift for

UDKAST

anvendelser og brændsler, hvoraf der betales CO

-afgift. Denne angivelse

vil også kunne medføre administrative omstillingsomkostninger.

Forslaget medfører også administrative lettelser for virksomheder. Lettel-

serne består bl.a. i, at virksomheder, herunder færger og fiskere, der omfat-

tes af afgift, ikke vil skulle anmode om bevilling fra Skatteforvaltningen til

at modtage brændstof afgiftsfrit. Og virksomheder, der omfattes af afgift,

vil ikke skulle anmode om godtgørelse.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslagets klimamæssige konsekvenser er vurderet sammen med følge-

lovforslaget om gennemførelse af aftalen Grøn skattereform for industri mv.

Forslaget skønnes samlet set at medføre en reduceret CO

-udledning på ca.

1,3 mio. ton CO

i 2025 stigende til ca. 2,6 mio. ton CO

i 2030. Effekten

består af en CO

-reduktion på ca. 2,5 mio. ton CO

som følge af udvidelse

af grundlaget og højere afgiftsniveau for CO

-beskatningen, samt en CO

reduktion på ca. 0,1 mio. ton CO

som følge af omlægningen af afgifterne

af rumvarme.

Efter indgåelse af aftalen er der foretaget to justeringer. En højere sats end

forudsat for kvoteomfattet almindelig proces og gartnerier, som medfører en

reduceret CO

-udledning på ca. 0,02 mio. ton CO

i 2030. Hertil kommer

en øget CO

-udledning på ca. 0,02 mio. ton CO

i 2030 som følge af en

lavere sats for indenrigssøfart. Effekterne af disse to justeringer udligner

dermed hinanden. Justeringen for indenrigssøfart skal ses i lyset af, at kvo-

tesystemet udvides, hvilket skønnes at medføre en CO

-reduktion på ca.

0,08 mio. ton CO

i 2030.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

10.1. Lempet afgift for mineralogiske processer m.v. i emissionsafgifts-

loven

Det følger af lovforslaget, at der skal gælde en generel afgiftssats på 375 kr.

pr. ton CO

i emissionsafgiftsloven og en lempet afgiftssats på 125 kr. pr.

ton CO

for mineralogiske processer m.v. En sådan lempelse udgør stats-

støtte i medfør af TEUF artikel 107, som skal anmeldes til Kommissionen i

UDKAST

medfør af TEUF artikel 108, og ved anvendelse af Kommissionens Ret-

ningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (2022/C

80/01) med senere ændringer.

Statsstøtte, der opfylder betingelserne i TEUF artikel 107

–

dvs. støtte som

ydes ved hjælp af statsmidler, og som fordrejer eller truer med at fordreje

konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse pro-

duktioner

–

er som udgangspunkt uforenelig med det indre marked. Hvis

Kommissionen finder, at støtten er uforenelig med det indre marked, træffer

den afgørelse om, at støtteforanstaltningen skal ophæves. Der kan desuden

træffes afgørelse om, at støtten skal tilbagebetales af de virksomheder, der

har modtaget den.

Statsstøtte skal derfor som udgangspunkt anmeldes til og godkendes af

Kommissionen, medmindre støtten er omfattet af anvendelsesområdet for

den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning

(EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelig-

hed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, med

senere ændringer). Den foreslåede ordning vurderes dog ikke at kunne om-

fattes af denne forordning, hvorfor ordningen omfattes af anmeldelsespro-

ceduren i TEUF artikel 108.

Det følger af TEUF artikel 108, stk. 3, at medlemsstaterne ikke må gennem-

føre sådanne foranstaltninger, før Kommissionen har truffet afgørelse om,

at foranstaltningen udgør forenelig statsstøtte, den såkaldte stand still-for-

pligtelse. Dette indebærer, at den lave sats for mineralogiske processer m.v.

ikke kan sættes i kraft, før Kommissionen har truffet afgørelse om, at ord-

ningen ikke er uforenelig med det indre marked i henhold til TEUF artikel

107.

Det følger derfor af lovforslagets § 14, stk. 2, at skatteministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2, stk. 2, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 4 og

5. Det er forudsat i aftalen Grøn skattereform for industri mv., at loven skal

træde i kraft den 1. januar 2025, idet det også fremgår, at initiativerne skal

gennemføres i overensstemmelse med EU-retlige forpligtelser. Ikrafttræ-

delse af § 2, stk. 2, § 6, stk. 2, og § 10, stk. 7 og 8, forudsætter Kommissio-

nens forudgående godkendelse af den lave afgiftssats for mineralogiske pro-

cesser m.v.

Det følger herudover af lovforslagets § 9, stk. 4, at virksomheder skal ind-

berette værdien af afgiftslempelsen til Skatteforvaltningen, hvis beløbet

overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Det følger af lovforslagets § 9, stk.

UDKAST

5, at ministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggø-

relse af oplysninger indberettet efter stk. 4, og om at virksomheder ikke kan

anvende afgiftssatsen i § 2, stk. 2, når de ikke opfylder de til enhver tid

gældende betingelser for at modtage statsstøtte, jf. nærmere pkt. 3.1.2.9 og

bemærkningerne til § 9, stk. 4 og 5. Disse regler skal sikre, at Danmark

overholder Kommissionens krav til støtteordninger, og at Kommissionen

kan godkende den lave sats for mineralogiske processer m.v.

10.2. Notifikation efter informationsproceduredirektivet

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsproce-

dure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informations-

samfundets tjenester. Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor

der ikke gælder nogen stand still-periode.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. februar 2024 til den 8. marts

2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, Ar-

bejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds- og ressourceindustrien un-

der DI), Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger-

og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for De-

central Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforenin-

gen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-

Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark,

CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Au-

tocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsfor-

ening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Af-

faldsforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk

Gasteknisk Center, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerfor-

ening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Offshore, Dansk Re-

tursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told-

og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Energiforbrugere (DENFO),

Danske Halmleverandører, Danske Rederier, DANVA, Dataetisk Råd, Da-

tatilsynet, Det Økologiske Råd, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen,

Drivkraft Danmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark,

Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen

–

Område

for Bedre Regulering (OBR), FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fi-

nans Danmark, Finansforbundet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Dan-

ske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen

Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen

UDKAST

Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen,

Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, GAFSAM, GRAKOM (er-

hvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for grafisk kommunikation, me-

dier og markedsføring), Greenpeace Danmark, Green Power Denmark, HK-

Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Investering Danmark, Justi-

tia, Kapitalmarked Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for

Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesska-

dede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lo-

kale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Mineral-

olie Brancheforeningen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,

Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folke-

center for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Oxfam IBIS,

Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurati-

onsbranchen.dk, SEGES Innovation P/S, Serviceforbundet, Sikkerhedssty-

relsen, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skat-

teankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartssty-

relsen, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i

Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen, Øko-

nomistyrelsen og Økologisk Landsforening.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif- Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Lovforslagets økonomiske konse- Ingen.

kvenser for det offentlige er vurderet

sammen med følgelovforslaget om

gennemførelse af aftalen Grøn skat-

tereform for industri mv.

Lovforslagene skønnes samlet set at

medføre et umiddelbart merprovenu

på ca. 725 mio. kr. i 2025 stigende til

ca. 2.050 mio. kr. i 2030. Efter tilba-

geløb og adfærd skønnes merprove-

nuet at udgøre ca. 900 mio. kr. i

2030. Varigt skønnes virkningen ef-

ter tilbageløb og adfærd usikkert at

udgøre ca. 375 mio. kr.

UDKAST

Implemente-

Ingen.

ringskonse-

kvenser

for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes isoleret set at

medføre administrative omkostnin-

ger for Skatteforvaltningen på 0,3

mio. kr. i 2024, 1,2 mio. kr. i 2025,

0,5 mio. kr. årligt i 2026-2029 og

0,4 mio. kr. varigt til kontrol, vej-

ledning og systemtilpasning.

Lovforslagets økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet er vurde-

ret sammen med følgelovforslaget

om gennemførelse af aftalen Grøn

skattereform for industri mv.

Belastningen ved forslaget dækker

over to modsatrettede effekter, hvor

udvidelsen af grundlaget og det hø-

jere afgiftsniveau for CO

-beskat-

ningen øger belastningen, mens

omlægningen af afgifterne af rum-

varme skønnes at medføre en redu-

ceret belastningen i mindre grad.

Samlet set skønnes forslaget at

medføre en øget belastning på er-

hverv på ca. 825 mio. kr. i 2025 sti-

gende til ca. 2.250 mio. kr. i 2030.

For husholdninger skønnes belast-

ningen at blive reduceret med ca.

100 mio. kr. i 2025 stigende til ca.

175 mio. kr. i 2030.

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen.

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Lovforslagets administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet m.v. er

vurderet sammen med følgelov-

forslaget om gennemførelse af afta-

len Grøn skattereform for industri

mv.

Erhvervsstyrelsen har på baggrund

af oplysninger fra Skatteministeriet

(og med betydelig usikkerhed)

UDKAST

opgjort de administrative konse-

kvenser for erhvervslivet ved im-

plementeringen til ca. 30 mio. kr. i

løbende omkostninger og ca. 2 mio.

kr. i omstilling.

Der skal derfor foretages en AM-

VAB-måling for at kvantificere

omkostningerne nærmere.

Administrative Ingen.

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

Lovforslagets klimamæssige konse- Nej.

kvenser er vurderet sammen med

følgelovforslaget om gennemførelse

af aftalen Grøn skattereform for in-

dustri mv.

Forslaget skønnes samlet set at med-

føre en reduceret CO

-udledning på

ca. 1,3 mio. ton CO

i 2025 stigende

til ca. 2,6 mio. ton CO

i 2030.

Miljø- og na- Ingen.

turmæssige

konsekvenser

Forholdet

EU-retten

Ingen.

til Det følger af lovforslaget, at der skal gælde en generel afgiftssats på 375

kr. pr. ton CO

i emissionsafgiftsloven og en lempet afgiftssats på 125 kr.

pr. ton CO

for mineralogiske processer m.v. En sådan lempelse udgør

statsstøtte i medfør af TEUF artikel 107, som skal anmeldes til Kommis-

sionen i medfør af TEUF artikel 108, og ved anvendelse af Kommissio-

nens Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi

2022 (2022/C 80/01) med senere ændringer.

Ikrafttrædelse af § 2, stk. 2, § 6, stk. 2, og § 10, stk. 7 og 8, forudsætter

således Kommissionens forudgående godkendelse af den lave afgiftssats

for mineralogiske processer m.v. Det følger derfor af den foreslåede ikraft-

trædelsesbestemmelse, at ministeren fastsætter tidspunktet for

UDKAST

ikrafttræden af lovens § 2, stk. 2, § 6, stk. 2, og § 10, stk. 7 og 8.Det er

forudsat i den politiske aftale, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. ja-

nuar 2025.

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsproce-

dure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informations-

samfundets tjenester. Der er tale om en skattemæssige foranstaltning,

hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til 0

Det foreslås i

stk. 1,

at der betales afgift til statskassen efter bestemmelserne

i denne lov ved udledning af drivhusgasser i Danmark, jf. stk. 2, fra aktivi-

teter, der er omfattet af kvotedirektivets bilag 1, jf. Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/87/EC af 13. oktober 2003 om et system for handel

med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets

direktiv 96/61/EF, med tilhørende EU-retsakter, som senest ændret ved Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023, jf.

lovens bilag 1, og for hvilke der skal returneres kvoter efter kvoteordningen

som defineret i § 3, jf. dog stk. 3-5.

Det medfører, at der skal betales afgift af drivhusgasudledninger fra aktivi-

teter omfattet af kvotedirektivets bilag I, som finder sted i Danmark. Kvote-

direktivets bilag I er foreslået indsat som bilag 1 til loven. Afgiftspligten

omfatter alle aktiviteter, der i dag indgår i kvotehandelssystemet ETS I, og

som finder sted i Danmark.

Med de foreslåede § 1, stk. 3 og 4, foreslås afgiftspligten dog begrænset, så

afgiftspligten for flyvninger er begrænset til indenrigsluftfart, og søfart er

begrænset til indenrigsfærgefart.

Det geografiske anvendelsesområde

er afgrænset til ”i Danmark”, hvilket er

defineret nærmere i det foreslåede § 1, stk. 2.

Med det foreslåede § 1, stk. 5, foreslås desuden, at der skal svares afgift af

udledninger fra bæredygtig bionaturgas, selvom der ikke gælder kvoteretur-

neringspligt for disse udledninger, hvor virksomheden har købt en oprindel-

sesgaranti.

Med kvotedirektivet gælder der en pligt for virksomheder til at returnere

kvoter, for visse drivhusgasudledninger, som stammer fra en aktivitet

UDKAST

omfattet af direktivets bilag I (ETS 1) eller III (ETS 2). Kvoterne sælges på

et marked for disse kvoter, og de har derfor en økonomisk værdi. Gratistil-

deling af kvoter er ved at blive udfaset.

Kvotedirektivets bilag I omfatter både energi- og ikke-energirelaterede ud-

ledninger fra stationære produktionsanlæg med en vis kapacitet, visse flyv-

ninger og med den seneste udvidelse også visse søtransportaktiviteter med

skibe over 5.000 bruttotonnage (ETS 1).

Direktivet er med den seneste ændring blevet udvidet med et kapitel Iva og

bilag III, der omfatter energirelaterede udledninger fra transport, bygninger

og mindre proces. Disse udledninger vil blive omfattet af kvotedirektivets

nye handelssystem (ETS 2), som træder i kraft den 1. januar 2027.

Med dette lovforslag foreslås det alene at lægge en afgift på emissioner fra

aktiviteter, som er gengivet i lovens bilag I. Dette indebærer, at loven alene

lægger en afgift på aktiviteter omfattet af ETS1, dvs. kvotedirektivets bilag

1. Derimod omfatter lovforslaget ikke aktiviteter omfattet af kvotedirekti-

vets bilag III, dvs. ETS 2.

Der skal returneres kvoter for udledninger af drivhusgasser, der stammer fra

aktiviteter oplistet i kvotedirektivets bilag I. Af bilag II fremgår, at udled-

ning af kuldioxid (CO

), metan (CH

), nitrogenoxid (N

O) hydrofluorkar-

boner (HFC), perfluorkarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF

) er omfattet

af kvotereguleringen, når disse stammer fra aktiviteter, som er oplistet i di-

rektivets bilag I.

De kvoteomfattede virksomheder, der udøver kvoteomfattede aktiviteter i

Danmark, skal opgøre deres udledning og skal årlig indlevere en udled-

ningsrapport til en kompetent myndighed. Udledningsrapporten skal verifi-

ceres af en akkrediteret verifikator. Endelig returnerer virksomheden på

baggrund af udledningsrapporten kvoter. Virksomheder, der skal indlevere

en udledningsrapport til Energistyrelsen, skal returnere kvoter til den danske

del af EU’s kvoteregister, der i Danmark administreres af Erhvervsstyrelsen.

De kvoteomfattede aktiviteter omfattet af kvotedirektivets bilag I omfatter i

hovedtræk aktiviteter på stationære produktionsenheder, luftfart og søfart,

jf. kvotedirektivets artikel 3 a, og aktiviteter, der har en væsentlig teknisk

forbindelse med sådanne aktiviteter, jf. kvotedirektivets artikel 3h. Energi-

styrelsen har kompetence til at afgøre hvilke anlæg, der er kvoteomfattede.

Kvoteomfattede aktiviteter på stationære produktionsenheder eller aktivite-

ter, der har en væsentlig teknisk forbindelse med sådanne aktiviteter, er

UDKAST

udtømmende oplistet i kvotedirektivets bilag I, som er gengivet i lovens bi-

lag 1. Ved stationære produktionsenheder forstås enheder der bortset fra un-

der transport ikke flyttes fra det sted, hvorfra de producerer. Udledninger fra

stationære anlæg omfatter aktiviteter i Danmark, herunder søterritoriet og

Danmarks eksklusive økonomiske zone. Det omfatter bl.a. produktionsen-

heder på offshoreanlæg, som anvendes til indvinding af kulbrinter, herunder

på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Det omfatter desuden

flydende anlæg til produktion af kulbrinter, som er placeret på en fast posi-

tion med henblik på produktion. Stationære anlæg omfatter således ikke

transportmidler.

Kvotedirektivets bilag II omfatter bl.a. ikke produktionsenheder eller dele

af produktionsenheder, der benyttes til forskning, udvikling og testning af

nye produkter. Produktionsenheder eller dele af produktionsenheder, der

udelukkende anvender biomasse, er heller ikke omfattet af kvotereturne-

ringspligten.

Luftfartsaktiviteter omfattet af kvotedirektivet er angivet nærmere i direkti-

vets bilag I og omfatter flyvninger mellem to flyvepladser, der er beliggende

i to forskellige stater, som er opført i den gennemførelsesretsakt, der er ved-

taget i henhold til artikel 25 a, stk. 3, og visse andre oplistede udenrigsflyv-

ninger.

Det følger bl.a. heraf, at luftfartsoperatøren skal være indehaver af et AOC

(luftfartsoperatørcertifikat til flyvning med kommercielle formål), og at luft-

fartsoperatøren skal producere CO

-emissioner på mere end 10.000 t om året

for anvendelsen af fly med en maksimal certificeret startmasse på over 5.700

kg, der foretager flyvninger omfattet af bilag I, bortset fra fly, der afgår og

ankommer i samme medlemsstat, herunder regioner i den yderste periferi i

samme medlemsstat. Emissioner fra visse nærmere angivne typer flyvninger

medregnes dog ikke ved opgørelse af de 10.000 t om året.

Direktivet omfatter desuden flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en

flyveplads, der er beliggende på en medlemsstats område, hvor traktaten

finder anvendelse, dog med en række undtagelser for bl.a. træningsflyvnin-

ger, militære flyvninger, eftersøgnings- og redningsflyvninger samt en

række andre særlige undtagelsestilfælde, der fremgår af bilag I.

Rederier er med den seneste revision af kvotedirektivet blevet omfattet af

pligten til at returnere kvoter for udledninger fra søfartsaktiviteter. Søtrans-

portaktiviteter omfattet af denne forpligtelse følger ligeledes af bilag 1 til

kvotedirektivet, jf. lovens bilag 1. Søfartsaktiviteter er her angivet som de

UDKAST

aktiviteter, der er omfattet af artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2015/757,

og fra 1. januar 2027 også de aktiviteter, der er omfattet af forordningens

artikel 2, stk. 1 b.

Forordningens artikel 2, stk. 1, omfatter skibe på 5.000 bruttotonnage og

derover, for så vidt angår de drivhusgasemissioner, der udledes under deres

sejlads med henblik på transport af gods eller passagerer til kommercielle

formål fra sådanne skibes seneste anløbshavn til en anløbshavn under en

EU-medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats

jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en med-

lemsstats jurisdiktion.

Forordningens artikel 2, stk. 1 b, omfatter offshore-skibe på 5.000 brutto-

tonnage og derover for så vidt angår de drivhusgasemissioner, der udledes

under deres sejlads fra deres seneste anløbshavn til en anløbshavn under en

medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats ju-

risdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlems-

stats jurisdiktion. Denne type skibe driver ikke færgefart, og drivhusgasud-

ledninger fra skibenes aktiviteter vil derfor ikke blive omfattet af afgiften.

Forordningen omfatter desuden ikke krigsskibe, marinehjælpefartøjer, fi-

skerfartøjer eller skibe til forarbejdning af fisk, træskibe af primitiv kon-

struktion, skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, eller statsskibe,

der anvendes til ikkekommercielle formål, jf. artikel 2, stk. 2.

Kvoteomfattet søfart skal returnere kvoter for CO

udledt fra 2024. Fra 2026

skal den kvoteomfattede søfart også returnere kvoter for udledt metan (CH

)

og dinitrogenoxid (N

O).

Returneringsforpligtelsen efter kvotedirektivet indfases for søfart, så der

skal returneres kvoter for 40 pct. af den verificerede udledning for 2024, 70

pct. af den verificerede udledning for 2025 og 100 pct. af den verificerede

udledning fra 2026. Denne indfasning håndteres i forhold til afgiften i det

foreslåede § 1, stk. 4.

Det er med kvotedirektivets artikel 12, stk. 3-d, muligt at fritage rederier for

kvoteforpligtelsen for emissioner, der udledes til og med den 31. december

2030 for emissioner fra sejladser udført med andre passagerskibe end kryds-

togtskibe og med ro-ro-passagerskibe mellem en havn på en ø under med-

lemsstatens jurisdiktion uden nogen vej- eller jernbaneforbindelse med fast-

landet og med en befolkning på færre end 200.000 fastboende indbyggere i

henhold til de seneste bedste tilgængelige data i 2022 og en havn under

samme medlemsstats jurisdiktion og fra sådanne skibes aktiviteter i en havn

UDKAST

i forbindelse med sådanne aktiviteter. Denne fritagelsesmulighed er anvendt

i Danmark for så vidt angår færgeruten Rønne-Køge, som således først om-

fattes af kvoteforpligtelser fra og med den 1. januar 2031. Det medfører, at

udledninger fra disse aktiviteter, hvor fritagelsen er anvendt, først omfattes

af afgiftspligten fra den 1. januar 2031.

Der forventes at være ca. 8 virksomheder, der skal returnere kvoter for in-

denrigsluftfart til Danmark i 2025. Der kan derudover være andre luftfarts-

selskaber, som er kvotepligtige for indenrigsluftfart i Danmark, som skal

returnere kvoter til andre lande, men som også vil blive omfattet af afgifts-

pligten.

Der forventes i 2024 at være 3 færgeforbindelser, Hou-Sælvig, Sjællands

Odde-Aarhus og Sjællands Odde-Ebeltoft, som skal returnere kvoter for in-

denrigssøfart. Desuden vil containerskibe m.v. på over 5.000 tonnage være

omfattet af kvotesystemet, men undtaget fra afgiftspligten, jf. det foreslåede

stk. 3.

Regler om afgiftsperiode og opgørelsesmetoden for udledninger fra disse

aktiviteter er fastsat i lovforslagets 0-6.

Udvidelsen af kvotedirektivets anvendelsesområde til vejgående transport,

bygning og andet proces (ETS 2) fremgår af direktivets kapitel Iva og bilag

III. Der gælder endnu ikke en pligt til at returnere kvoter for drivhusgasud-

ledninger fra disse aktiviteter. Loven omfatter ikke disse sektorer.

Det foreslås i

at udledninger af drivhusgasser i Danmark omfatter aktivi-

teter i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske

zone.

Der skal således betales emissionsafgift af udledninger fra Danmark, herun-

der det danske land- og søterritorium og Danmarks eksklusive økonomiske

zone. Søterritoriet udgøres af det ydre og indre territorialfarvand. Bredden

af det danske ydre territorialfarvand er på 12 sømil (22,224 km). Den danske

afgræsning af søterritoriet fremgår af lov nr. 200 af 7. april 1999 om af-

grænsning af søterritoriet.

Inden for den eksklusive økonomiske zone har kyststaten eksklusiv ret til

efterforskning og udnyttelse af de naturlige ressourcer på havbunden og

dens undergrund samt til enhver anden økonomisk udnyttelse. Miljøjuris-

diktion kan desuden håndhæves inden for zonen. Den eksklusive økonomi-

ske zone kan maksimalt udstrækkes til 200 sømil (ca. 370 km). Regulering

af den danske eksklusive økonomiske zone sker i lov nr. 411 af 22. maj 1996

UDKAST

om eksklusive økonomiske zoner og er bl.a. udmøntet nærmere ved be-

kendtgørelse nr. 1662 af 17. november af 2020 om Danmarks eksklusive

økonomiske zone.

Det foreslåede geografiske anvendelsesområde svarer til det, der er omfattet

af CO

-kvotelovens anvendelsesområde, jf. CO

-kvotelovens § 1, dog såle-

des at loven alene omfatter afgift på emissioner i Danmark, herunder søter-

ritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Det foreslås i

0, 1. pkt.,

at for så vidt angår flyvninger omfattet af stk. 1,

betales der alene afgift, hvis flyvningen begynder og slutter i Danmark, her-

under søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone og er omfattet

af bilag I i direktiv 2003/87/EC, som senest ændret ved Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 (indenrigsluftfart).

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at for så vidt angår søfart omfattet af stk. 1,

betales der alene afgift, hvis færgeruten begynder og slutter i dansk havn

eller platform og er omfattet af bilaget nævnt i 1. pkt. (indenrigsfærgefart).

Det medfører, at der skal betales afgift efter denne lov af udledninger fra

indenrigsluftfart, der er kvoteomfattede, og fra indenrigsfærgefart, der er

kvoteomfattet.

For luftfart medfører dette, at kun kvoteomfattede flyvninger, der sker in-

denfor Danmark, er omfattet af afgiftspligten efter emissionsafgiftsloven.

For en beskrivelse af, hvilke flyvninger der er kvoteomfattede, henvises til

bemærkningerne til § 1, stk. 1. Med indenrigsluftfart forstås flyvninger, der

begynder og slutter inden for lovens geografiske anvendelsesområde som

foreslået i § 1, stk. 2.

For søfart medfører dette, at kun kvoteomfattet færgefart inden for Danmark

er omfattet af afgiftspligten efter emissionsafgiftsloven. Søtransport er kvo-

teomfattet, når sejladsen sker med et fartøj på 5.000 bruttotonnage eller der-

over.

Der forventes i 2024 at være 3 færgeforbindelser, Hou-Sælvig, Sjællands

Odde-Aarhus og Sjællands Odde-Ebeltoft, som skal returnere kvoter for in-

denrigsfærgefart.

Der forventes at være 8 virksomheder, der skal returnere kvoter for inden-

rigsluftfart til Danmark i 2025. Der kan derudover være andre luftfartssel-

skaber, som er kvotepligtige for indenrigsluftfart, som skal returnere kvoter

til andre lande, men som også vil blive omfattet af afgiftspligten efter emis-

sionsafgiftsloven.

UDKAST

Det foreslås i

at for aktiviteter, hvor der i kvotedirektivet er fastsat en

gradvis indfasning for returnering af kvoter, betales afgift af den mængde

kvoter, der svarer til den faktiske udledning i denne periode uden hensyn til

indfasning af returneringspligten.

Det medfører, at der skal betales afgift af den faktiske CO

-udledning fra en

aktivitet, der er kvoteomfattet. Den særlige indfasningsmodel for kvotere-

turnering for søfart i kvotedirektivets artikel 3gb vil dermed ikke have virk-

ning for afgiftsgrundlaget, der til enhver tid vil udgøre 100 pct. af den veri-

ficerede udledning, som vil skulle fremgå af virksomhedens udledningsrap-

port.

Indfasningen af returneringsforpligtelsen får således ikke betydning for af-

giftspligten efter emissionsafgiftsloven.

Det foreslås i

stk. 5,

at for udledninger fra bæredygtig bionaturgas, som er

fritaget for kvotereturneringspligt, skal der betales afgift af udledningen

uden hensyn til kvotefritagelse.

Der vil således gælde afgiftspligt for udledninger fra bæredygtig bionatur-

gas, selvom disse udledninger er fritaget for kvotereturneringspligt. Udled-

ninger fra bæredygtig bionaturgas fremgår af udledningsrapporten, som ve-

rificeres og kontrolleres i medfør af kvoteordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til 0

Det foreslås i

stk. 1,

at afgiften udgør 71,2 kr. i 2025, 128,1 kr. i 2026, 185,0

kr. i 2027, 241,9 kr. i 2028, 298,8 kr. i 2029 og 355,8 kr. fra og med den 1.

januar 2030 i 2015-niveau pr. ton udledt CO

-ækvivalent (CO

e), jf. dog stk.

Det medfører, at virksomheder registreret efter de foreslåede § 4, stk. 1-3,

skal svare afgift af hvert ton udledt CO

e på 75 kr. i 2025, 135 kr. i 2026,

195 kr. i 2027, 255 kr. i 2028, 315 kr. i 2029 og 375 kr. fra og med den 1.

januar 2030 (2022-priser).

Afgiften skal svares ved udledning af CO

e fra aktiviteter omfattet af kvo-

tedirektivets bilag I, når disse sker i Danmark, og når der skal returneres

kvoter efter kvoteordningen for disse udledninger, jf. lovforslagets § 1. Kvo-

tepligten omfatter også andre drivhusgasser end CO

, hvis de fremgår af

kvotedirektivets bilag 1. Der skal således også svares emissionsafgift af

UDKAST

metan (CH

), nitrogenoxid (N

O), hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkar-

boner (PFC) og svovlhexafluorid (SF

), når disse stammer fra aktiviteter

som listet i bilag I, og der skal returneres kvoter for udledningen.

Satserne foreslås med lovforslagets § 2, stk. 3, indekseret årligt efter mine-

ralolieafgiftslovens § 32 a.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at afgiften i 2015-niveau pr. udledt ton CO

e fra

mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og

elektrolyse, som er omfattet af lovens bilag 2, udgør 94,9 kr. i 2025, 99,6 kr.

i 2026, 104,4 kr. i 2027, 109,1 kr. i 2028, 113,9 kr. i 2029 og 118,6 fra og

med den 1. januar 2030. Det foreslås i

2. pkt.,

at udledningerne fra minera-

logiske og metallurgiske processer skal ske som følge af opvarmning i an-

læg, og materialerne, der indgår i de nævnte processer, skal gennem op-

varmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur. Det fo-

reslås i

3. pkt.,

at udledningerne også omfatter ikke-energirelaterede udled-

ninger fra disse processer.

Det medfører, at virksomheder registreret efter det foreslåede § 4, stk. 1,

skal svare afgift af hvert ton udledt CO

e, når udledningen stammer fra mi-

neralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elek-

trolyse, som er omfattet af bilag 2, på 100 kr. i 2025, 105 kr. i 2026, 110 kr.

i 2027, 115 kr. i 2028, 120 kr. i 2029 og 125 kr. fra og med den 1. januar

2030 (2022-priser).

Af det foreslåede bilag 2 til loven fremgår hvilke ikke-energirelaterede ud-

ledninger og udledninger fra energiprodukter anvendt til processerne, der

kan anses for at være mineralogiske processer, metallurgiske processer, ke-

misk reduktion og elektrolyse (mineralogiske processer m.v.). I energi- og

-afgiftslovene er disse processer afgrænset. Det foreslås, at en tilsva-

rende afgrænsning anvendes i denne lov. Det medfører, at følgende proces-

ser i emissionsafgiftsloven anses for at være mineralogiske processer m.v.:

- Udledninger, der stammer fra fremstilling af glas. Det omfatter udlednin-

ger fra energiprodukter anvendt direkte i fremstillingen af glas og ikke-ener-

girelaterede udledninger fra fremstillingen af glas.

- Ikke-energirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energi-

produkter anvendt direkte ved fremstilling af slaggeuld, stenuld og lignende

mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lig-

nende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af

UDKAST

varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer

henhørende under position 6806 i EU’s kombinerede nomenklatur,

- Ikke-energirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energi-

produkter anvendt direkte ved fremstilling af glasfibre, herunder glasuld,

henhørende under position 7019 i EU’s kombinerede nomenklatur.

- Ikke-energirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energi-

produkter anvendt direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring

af varer bestemt hertil samt til fremstilling af porebeton.

- Ikke-energirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energi-

produkter anvendt direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller bræn-

ding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter,

flint, gips, moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og cal-

ciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct.,

heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring.

- Ikke-energirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energi-

produkter anvendt direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gas-

ser, nitrogen, dinitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af

disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhe-

dens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes.

- Ikke-energirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energi-

produkter anvendt direkte ved fremstilling af cement.

- Ikke-energirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energi-

produkter anvendt direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse

af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller

kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og

knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern

og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning mv., til metal-

varmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og

glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varm-

holdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen,

betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas.

Den foreslåede afgrænsning i § 2, stk. 2, 2. pkt., om at udledningerne fra

mineralogiske og metallurgiske processer skal stamme fra opvarmning i an-

læg, og de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal for-

andre kemisk eller indre fysisk struktur, svarer til den afgrænsning af mine-

ralogiske processer m.v. processer, som anvendes i energi- og CO

UDKAST

afgiftslovene. I disse love er dog kun energirelaterede udledninger omfattet,

mens emissionsafgiftsloven også vil omfatte ikke-energirelaterede udled-

ninger.

I kvotedirektivets bilag I er det nærmere afgrænset, hvilke konkrete aktivi-

teter, der er omfattet af kvotereguleringen, hvorfor bilaget foreslås optaget

som bilag I til nærværende lov.

De kvoteomfattede aktiviteter, som kan indebære mineralogiske processer,

er:

- fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på

mere end 500 tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på

mere end 50 tons/dag,

- fremstilling af kalk eller brænding af dolomit eller magnesit i roterovne

eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag,

- fremstilling af glas, herunder glasfibre, med en smeltekapacitet på mere

end 20 tons/dag,

- fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mur-

sten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn, med en produktionskapacitet

på mere end 75 tons/dag,

- fremstilling af mineraluldsisoleringsmateriale ved hjælp af glas, sten eller

slagger med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag, og

- tørring eller brænding af gips eller fremstilling af gipsplader og andre gips-

produkter med en produktionskapacitet for brændt gips eller tørret sekun-

dært gips på over 20 tons/dag.

De kvoteomfattede aktiviteter, som kan indebære metallurgiske processer,

er:

- ristning eller sintring, herunder pelletering af malm (herunder svovlholdig

malm),

- produktion af jern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hø-

rende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 tons/time,

- produktion eller forarbejdning af ferrometaller (herunder ferrolegeringer),

hvor der drives fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk ef-

fekt på mere end 20 MW. Forarbejdningen omfatter bl.a. valseværker,

UDKAST

genopvarmningsanlæg, glødningsovne, smedning, støbning, overfladebe-

lægning og bejdsning,

- fremstilling af primær aluminium eller aluminiumoxid, samt PFC-udled-

ning herfra,

- produktion af sekundær aluminium, når der anvendes fyringsenheder med

en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, og

- produktion eller forarbejdning af nonferrometaller, herunder produktion er

legeringer, raffineringer, støbning osv., hvor der anvendes fyringsenheder

med en samlet nominel indfyret termisk effekt (herunder brændsel anvendt

som reduktionsmiddel) på mere end 20 MW.

De kvoteomfattede aktiviteter, som kan indebære elektrolyse, er:

- produktion af brint (H

) og syntesegas med en produktionskapacitet på

mere end 5 tons/dag.

Der er i dag ikke kvoteomfattede aktiviteter, som indebærer kemisk reduk-

tion.

Det foreslås i

stk. 3,

at satserne nævnt i stk. 1 og 2 reguleres efter mineral-

olieafgiftslovens § 32 a.

Det medfører, at de foreslåede afgiftssatser skal indekseres årligt efter ud-

viklingen i nettoprisindekset ligesom afgiftssatser i CO

-afgiftsloven, mine-

ralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, gasafgiftsloven, elafgiftsloven, lov om

afgift af kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven) og lov om afgift af svovl.

Efter mineralolieafgiftslovens § 32 a reguleres afgiftssatserne i en række

punktafgiftslove med udgangspunkt i 2015-niveau. Satserne reguleres årligt

efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Stati-

stik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks.

Reguleringen af satserne foretages på grundlag af nettoprisindeksets årsgen-

nemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Sat-

serne forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed netto-

prisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2013. Den procentvise ændring

beregnes med en decimal. De satser, der fremkommer efter procentregule-

ringen, afrundes. Hvis en sats for 2015 er angivet med decimaler, skal denne

sats ved regulering og afrunding angives med samme antal decimaler. Hvis

en sats for 2015 er angivet uden decimaler, skal denne sats ved regulering

og afrunding også angives uden decimaler.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 og 3.1.2.9 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3

at nærmere definere en række begreber, der anvendes i

loven. Definitionerne svarer til dem, der anvendes i lov om CO

-kvoter, reg-

ler fastsat i medfør heraf og i EU-retsakter om forhold omfattet af lov om

-kvoter.

Det foreslås i

nr. 1

at definere driftsleder som den juridiske eller fysiske

person, der driver eller kontrollerer et stationært anlæg, eller som har fået

overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske

drift heraf.

Definitionen svarer til den, der anvendes i CO

-kvotebekendtgørelsen.

Det foreslås i

nr. 2

at definere drivhusgasser som kuldioxid (CO

), metan

(CH

), lattergas (N

O), hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC),

svovlhexafluorid (SF

) og andre gasformige bestanddele af atmosfæren,

både natur- og menneskeskabte, som optager og genudsender infrarød strå-

ling.

Definitionen svarer til den, der anvendes i CO

-kvoteloven.

Det foreslås i

nr. 3, 1. pkt.,

at definere kvote som et bevis for retten til at

udlede 1 t CO

-ækvivalent i en nærmere angivet periode. Det foreslås i

pkt.,

at retten er nærmere reguleret i kvotedirektivet, der er gennemført ved

lov om CO

-kvoter og i andre EU-retsakter fastsat med hjemmel i kvotedi-

rektivet (kvoteordningen).

Definitionen svarer til den, der anvendes i CO

-kvoteloven.

Det foreslås i

nr. 4

at definere kvotedirektivet som Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel

med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets

direktiv 96/61/EF, med senere ændringer.

Definitionen svarer til den, der anvendes i CO

-kvotebekendtgørelsen.

Det foreslås i

nr. 5

at definere kvoteordningen som reguleringen i lov om

-kvoter, i regler udstedt i medfør af lov om CO

-kvoter eller i EU-rets-

akter om forhold omfattet af lov om CO

-kvoter.

UDKAST

Definitionen svarer til den, der anvendes i CO

-kvotebekendtgørelsen.

Det foreslås i

nr. 6

at definere luftfartsoperatør som den fysiske eller juridi-

ske person, der driver et luftfartøj på det tidspunkt, hvor det udfører en af de

luftfartsaktiviteter, der er omfattet af loven, eller ejeren af luftfartøjet, hvis

førstnævnte person er ukendt eller ikke identificeret af ejeren, herunder en

operatør, der mod vederlag stiller rute- eller charterflyvninger til rådighed

for offentligheden med henblik på personbefordring, godstransport eller

transport af postforsendelser.

Definitionen svarer til den, der anvendes i CO

-kvotebekendtgørelsen.

Det foreslås i

nr. 7

at definere MR-forordningen som Kommissionens gen-

nemførelsesforordning om overvågning og rapportering af drivhusgasemis-

sioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og

om ændring af Kommissionens forordning nr. 601/2012/EU.

Definitionen svarer til den, der anvendes i CO

-kvotebekendtgørelsen.

MR-forordningen er vedtaget som Kommissionens gennemførelsesforord-

ning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering

af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning nr. 601/2012/EU,

og er senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

2022/1371 af 5. august 2022.

Det foreslås i

nr. 8

at definere MRV-søfartsforordning som Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om overvågning, rapportering og verifikation

af CO

-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF.

Definitionen svarer til den, der anvendes i CO

-kvotebekendtgørelsen.

MRV-søfartsforordningen er vedtaget som Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering

og verifikation af CO

-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv

2009/16/EF, og er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2023/957 af 10. maj 2023

Det foreslås i

nr. 9

at definere operatør som en driftsleder, luftfartsoperatør,

søfartsoperatør (rederi), brændstofoperatør (reguleret enhed) eller enhver

anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for driv-

husgasemissioner.

Definitionen svarer til den, der anvendes i CO

-kvoteloven.

UDKAST

Det foreslås i

nr. 10

at definere overvågningsplan som driftslederens eller

luftfartsoperatørens plan for overvågning af drivhusgasemissioner, som den

kompetente myndighed har godkendt, jf. MR-forordningens artikel 11, og

søfartsoperatørens tilsvarende plan for overvågning af søfart, jf. MRV-sø-

fartsforordningens artikel 6, stk. 6-8.

Definitionen af overvågningsplan svarer til de definitioner, der følger af

MR-forordningen og MRV-søfartsforordningen, og er dermed de definitio-

ner der anvendes i kvoteordningen.

Det foreslås i

nr. 11

at definere søfartsoperatør som et rederi eller en reder

eller enhver anden organisation eller person, så som en forvalter eller bare-

boat-charterer, der er omfattet af kvoteordningens bestemmelser, fordi per-

sonen opfylder definitionen af »rederi« ifølge kvotedirektivets artikel 3, litra

Definitionen svarer til den, der anvendes CO

-kvotebekendtgørelsen.

Det foreslås i

nr. 12

at definere udledningsrapport som driftslederens eller

luftfartsoperatørens verificerede rapport over de årlige emissionsmængder i

rapporteringsperioden, som forelægges den kompetente myndighed, jf. MR-

forordningens artikel 68, og selskabernes tilsvarende rapport for søfart, jf.

MRV-søfartsforordningens artikel 11.

Definitionen af overvågningsplan svarer således til de definitioner, der føl-

ger af MR-forordningen og MRV-søfartsforordningen, og er dermed de de-

finitioner der anvendes i kvoteordningen, da forordningerne har direkte

virkning i dansk ret.

Det foreslås i

nr. 13

at definere udledningstilladelse som en tilladelse til en

driftsleder eller brændstofoperatør til udledning af drivhusgasser, jf. § 4, stk.

1, i lov om CO

-kvoter.

Definitionen svarer til den, der anvendes CO

-kvotebekendtgørelsen.

Til § 4

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at en virksomhed skal registreres hos Skattefor-

valtningen, hvis den udfører aktiviteter, som kræver, at driftslederen skal

have en tilladelse fra Energistyrelsen til at udlede drivhusgasser. Det fore-

slås i

2. pkt.,

at registrering skal ske senest 14 dage efter modtagelse af ud-

ledningstilladelsen. Det foreslås i

3. pkt.,

at hvis driftslederen den 1. januar

2025 er i besiddelse af en udledningstilladelse, skal virksomheden lade sig

registrere hos Skatteforvaltningen senest den 14. januar 2025.

Det medfører, at virksomheder med kvoteomfattede aktiviteter på statio-

nære anlæg, der efter kvoteordningen skal være i besiddelse af en udled-

ningstilladelse forud for påbegyndelse af den kvoteomfattede aktivitet, skal

registreres for emissionsafgift hos Skatteforvaltningen.

Efter kvotedirektivets artikel 4 skal medlemsstaterne sikre, at anlæg kun ud-

fører de i bilag I opførte aktiviteter, hvorved der udledes en for den pågæl-

dende aktivitet anførte gas, hvis anlæggets driftsleder er i besiddelse af en

tilladelse udstedt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med arti-

kel 5 og 6 i direktivet, eller hvis anlægget er undtaget fra kvotehandelssy-

stemet i medfør af artikel 27.

Efter CO

-kvotelovens § 4 skal driftsledere være i besiddelse af en udled-

ningstilladelse udstedt af Energistyrelsen. Ansøgning om udledningstilla-

delse indgives til Energistyrelsen.

Ifølge kvotedirektivets artikel 6, stk. 2, litra a-e, indeholder udledningstilla-

delsen bl.a. en beskrivelse af aktiviteter og emissioner fra anlægget, en over-

vågningsplan, rapporteringskrav og en forpligtelse til at returnere kvoter,

der svarer til anlæggets samlede udledning.

Når et anlæg har modtaget en udledningstilladelse, skal driftslederen holde

den kompetente myndighed underrettet om ændringer vedrørende anlægget,

der medfører, at udledningstilladelsen ikke længere er retvisende. Det er

f.eks. ændringer, der har betydning for anlæggets udledning, jf. kvotedirek-

tivets artikel 7, 1. pkt. Hvis sådanne ændringer af anlægget sker, skal den

kompetente myndighed ajourføre tilladelsen, jf. kvotedirektivets artikel 7,

2. pkt.

Udstedelsestilladelsen samordnes med vilkår og proceduren for en godken-

delse efter Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2010/75/EU af 24. no-

vember 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og be-

kæmpelse af forurening) (L 334 af 17. december 2010, s. 17), hvor det er

relevant, jf. kvotedirektivets artikel 8. Direktivet om industrielle emissioner

UDKAST

omfatter aktiviteter som oplistet i bilag I, jf. direktivets kapitel II, jf. artikel

2, stk. 1.

Efter CO

-kvotelovens § 10, stk. 1, skal driftsledere i overensstemmelse

med kvoteordningens regler hvert år senest den 30. september i EU-registre-

ret returnere et antal kvoter svarende til deres verificerede udledning i det

foregående kalenderår. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter §

21, stk. 3, fastsætte regler om bl.a. overvågning, rapportering og verifikation

i forbindelse med udledning af drivhusgasser omfattet af kvoteordningen.

I afgiftsreguleringen er virksomheden almindeligvis den registrerings- og

afgiftspligtige person. Derfor foreslås det, at den virksomhed, som driftsle-

deren har opnået en udledningstilladelse for, skal lade sig registrere.

Virksomheden skal registreres på www.virk.dk for at opnå en registrering i

Erhvervssystemet. En virksomhed, der er registreret i Erhvervssystemet,

skal angive afgift for hver afgiftsperiode via TastSelv Erhverv.

Manglende angivelse medfører, at Skatteforvaltningen foretager en forelø-

big fastsættelse af virksomhedens tilsvar for afgiftsperioden, jf. opkræv-

ningslovens § 4, stk. 1. Virksomheden skal betale en afgift på 800 kr. for en

foreløbig fastsættelse, jf. stk. 2. Skatteforvaltningen kontrollerer og efter-

prøver desuden angivelsen. Virksomheden skal desuden betale afgift via

Skattekontoen, og ved manglende betaling sendes kravet til inddrivelse ved

Gældsstyrelsen. De nærmer krav til registrerede virksomheder følger af

denne lov.

Det foreslås i

0, 1. pkt.,

at en virksomhed skal registreres hos Skatteforvalt-

ningen, hvis den driver indenrigsluftfart i Danmark, jf. § 1, stk. 3, som kræ-

ver, at luftfartsoperatøren i medfør af kvoteordningen er forpligtet til at re-

turnere kvoter. Det foreslås i

2. pkt.,

at anmeldelse til registrering skal ske

senest 14 dage efter godkendelse af overvågningsplan af Energistyrelsen el-

ler en kompetent myndighed i et andet EU-land, hvis det forventes, at virk-

somheden vil blive omfattet af kvotereturneringspligt, jf. stk. 4. Det foreslås

3. pkt.,

at har virksomheden i 2024 returneret kvoter, skal denne lade sig

registrere senest den 14. januar 2025.

Det medfører, at virksomheder, der driver kvoteomfattet indenrigsluftfart i

Danmark, skal registreres for emissionsafgift hos Skatteforvaltningen.

Efter kvotedirektivets artikel 3g skal medlemsstaterne sikre, at hver luft-

fartsoperatør indsender en overvågningsplan til den kompetente myndighed

i denne medlemsstat, hvori der redegøres for foranstaltninger til

UDKAST

overvågning og rapportering af emissioner og tonkilometerdata, og at så-

danne planer godkendes af den kompetente myndighed.

Luftfartsoperatører er omfattet af denne forpligtelse, såfremt de har aktivi-

teter som fastsat i kvotedirektivets bilag I.

Efter artikel 12, stk. 3, litra b, er medlemsstaterne forpligtet til at sikre, at

hver luftfartøjsoperatør returnerer et antal kvoter, der svarer til vedkommen-

des samlede emissioner i det foregående kalenderår som verificeret i over-

ensstemmelse med artikel 15.

Denne forpligtelse for luftfartsoperatører til at returnere kvoter er fastsat i

-kvotebekendtgørelsens § 19. Bekendtgørelsen fastlægger dog kun en

sådan forpligtelse for de luftfartsoperatører, der skal returnere kvoter til

Danmark. Med lovforslaget vil pligten til at lade sig registrere for afgift dog

også kunne omfatte luftfartsoperatører, der ikke er forpligtet til at returnere

kvoter til Danmark, men som alligevel driver indenrigsluftfart.

Efter CO

-kvotelovens § 10, stk. 1, skal luftfartsoperatører i overensstem-

melse med kvoteordningens regler hvert år senest den 30. september i EU-

registreret returnere et antal kvoter svarende til deres verificerede udledning

i det foregående kalenderår. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan

efter § 21, stk. 3, fastsætte regler om bl.a. overvågning, rapportering og ve-

rifikation i forbindelse med udledning af drivhusgasser omfattet af kvote-

ordningen.

I afgiftsreguleringen er virksomheden almindeligvis den registreringsplig-

tige og afgiftspligtige person. Derfor foreslås det, at den virksomhed, for

hvis indenrigsluftfart luftfartsoperatøren har pligt til at returnere kvoter for,

skal lade sig registrere.

Virksomheden skal registreres på www.virk.dk for at opnå en registrering i

Erhvervssystemet. En virksomhed, der er registreret i Erhvervssystemet,

skal angive afgift for hver afgiftsperiode via TastSelv Erhverv. Manglende

angivelse medfører at Skatteforvaltningen foretager en foreløbig fastsæt-

telse af virksomhedens tilsvar for afgiftsperioden, jf. opkrævningslovens §

4, stk. 1. Virksomheden skal betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fast-

sættelse, jf. stk. 2. Skatteforvaltningen kontrollerer og efterprøver desuden

angivelsen. Virksomheden skal desuden betale afgift via Skattekontoen, og

ved manglende betaling sendes kravet til inddrivelse ved Gældsstyrelsen.

De nærmer krav til registrerede virksomhederne følger, af denne lov.

UDKAST

Det foreslås i

0, 1. pkt.,

at en virksomhed skal registreres hos Skatteforvalt-

ningen, hvis den driver indenrigsfærgefart i Danmark, som kræver, at sø-

fartsoperatøren i medfør af kvoteordningen er forpligtet til at returnere kvo-

ter. Det foreslås i

2. pkt.,

at anmeldelse til registrering skal ske senest 14

dage efter godkendelse af overvågningsplan for overvågning og rapporte-

ring af årlige CO

-udledninger af Energistyrelsen eller en kompetent myn-

dighed i et andet EU-land, hvis det forventes at virksomheden vil blive om-

fattet af kvotereturneringspligt, jf. stk. 4. Det foreslås i

3. pkt.,

at virksom-

heder, der fra 2025 som søfartsoperatør omfattes af pligt til at returnere kvo-

ter efter kvotedirektivet, skal, når betingelserne i stk. 4 er opfyldt, lade sig

registrere hos Skatteforvaltningen senest den 14. januar 2025.

Det medfører, at virksomheder, der driver kvoteomfattet indenrigsfærgefart,

skal registreres for emissionsafgift hos Skatteforvaltningen.

Efter kvotedirektivets artikel 3gd skal medlemsstaterne sikre, at et rederi,

der udfører søfartsaktiviteter som oplistet i bilag I under dens ansvar, over-

våger og rapporterer de relevante parametre i en rapporteringsperiode og

indsender aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau til den i over-

ensstemmelse med kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2015/757 (overvågningsforordningen for søfart).

Søfartsaktiviteterne oplistet i kvotedirektivets bilag I omfatter søtransport-

aktiviteter, med undtagelse af de søtransportaktiviteter, der er omfattet af

artikel 2, stk. 1 a og 1 b. Fra den 1. januar 2027 er også aktiviteter, der er

omfattet af artikel 2, stk. 1 b, i forordning (EU) 2015/757, omfattet af kvo-

tedirektivet.

Forordningens art. 2, stk. 1, omfatter skibe på 5.000 bruttotonnage og der-

over, for så vidt angår de drivhusgasemissioner, der udledes under deres

sejlads med henblik på transport af gods eller passagerer til kommercielle

formål fra sådanne skibes seneste anløbshavn til en anløbshavn under en

medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats ju-

risdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlems-

stats jurisdiktion.

Efter CO

-kvotelovens § 10, stk. 1, skal søfartsoperatører i overensstem-

melse med kvoteordningens regler hvert år senest den 30. september i EU-

registreret returnere et antal kvoter svarende til deres verificerede udledning

i det foregående kalenderår. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan

efter § 21, stk. 3, fastsætte regler om bl.a. overvågning, rapportering og

UDKAST

verifikation i forbindelse med udledning af drivhusgasser omfattet af kvote-

ordningen.

I afgiftsreguleringen er virksomheden almindeligvis den registreringsplig-

tige og afgiftspligtige person. Derfor foreslås det, at den virksomhed, som

udøver kvoteomfattet indenrigsfærgefart, skal lade sig registrere.

Virksomheden skal registreres på www.virk.dk for at opnå en registrering i

Erhvervssystemet. En virksomhed, der er registreret i Erhvervssystemet skal

angive afgift for hver afgiftsperiode via TastSelv Erhverv. Manglende angi-

velse medfører, at Skatteforvaltningen laver en foreløbig fastsættelse. Virk-

somheden skal betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse. Skat-

teforvaltningen kontrollerer og efterprøver desuden angivelsen. Virksomhe-

den skal desuden betale afgift via Skattekontoen, og ved manglende betaling

sendes kravet til inddrivelse ved Gældsstyrelsen. De nærmere krav til regi-

strerede virksomheder følger af denne lov.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at en virksomhed, medmindre der foreligger

særlige omstændigheder, skal lade sig registrere efter stk. 2 eller 3, hvis

virksomheden i det forudgående år var omfattet af pligt til at returnere kvo-

ter til Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land. Det

foreslås i

2. pkt.,

at en virksomhed, som ikke i forudgående år har været i

besiddelse af en overvågningsplan eller har haft pligt til at returnere kvoter,

skal lade sig registrere hos Skatteforvaltningen på det tidspunkt, hvor det

måtte formodes, at virksomheden efter årets udgang skal returnere kvoter til

Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land. Det fore-

slås i

3. pkt.,

at virksomheden fra registreringstidspunktet eller tidspunktet,

hvor virksomheden burde have ladet sig registrere efter 2. pkt., er forpligtet

til løbende at angive og afregne afgift.

Virksomheder vil dermed i udgangspunktet skulle lade sig registrere efter §

4, stk. 2 og 3, hvis virksomheden i det forudgående år skulle returnere kvoter

til en kompetent myndighed, medmindre der er sket ændringer, som gør at

virksomheden har en stærk formodning for, at den ikke vil skulle returnere

kvoter til Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land.

Det kan f.eks. være når en virksomhed ikke forventer at opfylde kravene til

antal flyvninger, der medfører, at der skal svares kvoter, eller hvis en virk-

somhed ikke længere anvender et søfartøj, der er omfattet af kvoteordnin-

gens krav om kvotereturnering.

En virksomhed, der ikke har været returneringspligtig for kvoter i det for-

udgående år, skal lade sig registrere på tidspunktet, hvor virksomheden har

UDKAST

eller burde have kendskab til, at virksomheden efter årets udgang vil skulle

returnere kvoter til en kompetent myndighed. I den forbindelse kan der læg-

ges vægt på bl.a. forudgående udledningsrapporter, godkendte overvåg-

ningsplaner og virksomhedens aktivitet normalt blive lagt til grund.

Virksomheden omfattes herefter af lovens pligt til løbende at angive og af-

regne afgift fra registreringstidspunktet. Der skal ikke angives og betales

afgift af udledninger, som er sket forud for registreringstidspunktet.

Det foreslås i

stk. 5,

at Skatteforvaltningen udsteder et bevis for registre-

ringen efter stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvaltningen udsteder

bevis for registrering til de registrerede virksomheder. Beviset dannes digi-

talt og vil kunne rekvireres af virksomheden via Skatteforvaltningens

hjemmeside.

Dette bevis vil bl.a. kunne anvendes som dokumentation for, at virksomhe-

den til den kvoteomfattede aktivitet kan fritages for CO

-afgift.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at afgiftsperioden er måneden.

Registrerede virksomheder skal dermed månedligt betale afgift af den af-

giftspligtige drivhusgasudledning. Opgørelse af afgiften sker i overensstem-

melse med § 5, stk. 2-5, og § 6. Afgiften skal angives til Skatteforvaltningen

i overensstemmelse med §§ 8 og 9.

Det foreslås i

stk. 2,

at registrerede virksomheder efter udløbet af hver af-

giftsperiode skal opgøre den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning

foreløbigt.

Det medfører, at registrerede virksomheder efter § 4 efter udløbet af hver

måned skal opgøre en foreløbig mængde af den afgiftspligtige drivhusgas-

udledning efter § 1.

Det foreslås i

stk. 3,

at den foreløbige mængde drivhusgasudledning i af-

giftsperioden opgøres på grundlag af måling eller drivhusgasudledningen i

de op til 2 forudgående kalenderår opgjort efter § 6, jf. dog stk. 4.

UDKAST

Det medfører, at de foreløbige opgørelser efter stk. 2 skal ske på grundlag

af den målte udledning eller udledningen i de op til 2 forudgående kalen-

derår, når en virksomhed tidligere har opgjort den afgiftspligtige udledning

efter § 6.

Den målte udledning kan anvendes, når en registreret virksomhed opgør ud-

ledningen enten ved måling af energiforbrug eller direkte måling af udled-

ning. Registrerede virksomheder, der også er afgiftspligtige af ikke-energi-

relaterede udledninger, skal medtage disse i den foreløbige opgørelse.

Opgørelsen efter § 6 sker i overensstemmelse med overvågnings- og rap-

porteringskravene i kvotedirektivet, dog med særlige regler for søfart og

luftfart, hvor kun indenrigsluftfart og indenrigsfærgefart medtages. Dermed

kan udledningsrapporter fra de op til 2 forudgående kalenderår og oplysnin-

ger, der ligger til grund for disse rapporter, også lægges til grund for den

foreløbige opgørelse.

Ved den foreløbige opgørelse kan forhold nævnt i det foreslåede stk. 4 tages

i betragtning.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at registrerede virksomheder ved opgørelse af

den foreløbigt opgjorte mængde kan tage hensyn til oplysninger, som kan

have betydning for udledningsopgørelsen i det igangværende kalenderår,

herunder ændring af overvågningsplaner grundet kapacitetsudvidelser. Det

foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at registrerede virksomheder, der ikke tidligere har

indleveret udledningsrapporter til Energistyrelsen eller en kompetent myn-

dighed i et andet EU-land efter kvoteordningen, opgør den afgiftspligtig ud-

ledning i det første kalenderår på grundlag af den forventede udledning i de

enkelte afgiftsperioder, jf. dog 1. pkt.

Det medfører, at ved opgørelser af den foreløbige afgift efter stk. 2, som i

udgangspunktet skal opgøres efter stk. 3, kan en række øvrige forhold tages

i betragtning, så det sikres, at den så vidt muligt afspejler den faktiske CO

udledning, som den vil blive opgjort efter årets udgang jf. stk. 5.

Forhold, der kan tages i betragtning, omfatter bl.a. forudgående udlednings-

rapporter om verificerede udledninger fra samme anlæg, overvågningspla-

ner, da disse efter kvotedirektivet skal opdateres, hvis der sker større æn-

dringer, som kan have betydning for opgørelsesmetode og udledning fra an-

lægget, bl.a. kapacitetsudvidelser, samt det faktiske energiforbrug på anlæg-

get inden for perioden.

UDKAST

Virksomheder, der ikke tidligere har indleveret udledningsrapporter til en

kompetent myndighed efter kvoteordningen, opgør den afgiftspligtige ud-

ledning i det første kalenderår på grundlag af den forventede udledning i de

enkelte afgiftsperioder. Ved opgørelsen kan forhold som nævnt i 1. pkt.

indgå.

Det foreslås i

stk. 5,

at efter udløbet af kalenderåret skal registrerede virk-

somheder foretage en endelig opgørelse af den afgiftspligtige mængde ud-

ledning i overensstemmelse med § 6.

Det medfører, at registrerede virksomheder efter udløbet af et kalenderår

skal lave en endelig opgørelse over udledning, hvoraf der skal betales afgift.

Opgørelse skal ske i overensstemmelse med § 6, så opgørelsen følger reg-

lerne om anvendelse af metoder m.v. ved rapportering og verifikation efter

kvotedirektivet.

Det foreslås i

stk. 6,

at skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende do-

kumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudled-

ning efter stk. 1-4.

Sådanne regler kan vedrøre dokumentation, der ligger til grund for virksom-

hedernes foreløbige opgørelse af afgiftspligtig drivhusgasudledning, herun-

der dokumentation for måling af udledning og øvrige forhold omfattet af

stk. 1-4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at den endeligt opgjorte afgiftspligtige mængde opgøres

som drivhusgasudledningen, jf. § 1, beregnet efter den udledningsrapport,

som den kompetente myndighed har godkendt efter MR-forordning og

MRV-søfartsforordning, jf. dog stk. 2-4.

Det medfører, at den afgiftspligtige mængde for udledninger fra stationære

anlæg og luftfart skal opgøres på baggrund af Kommissionens MR-forord-

ning, og at den afgiftspligtige mængde for udledninger fra søfart skal opgø-

res på baggrund af Europa-Parlamentets og Rådets MRV-søfartsforordning.

Det medfører desuden, at det er de metoder for opgørelse af udledninger,

der er fastlagt i den registrerede virksomheds godkendte overvågningsplan,

der skal anvendes ved opgørelsen af den afgiftspligtige udledning.

UDKAST

Opgørelse af den afgiftspligtige udledning fra kvoteomfattede aktiviteter i

Danmark kan således opgøres ved at anvende udledningsrapportens resultat,

når der er sammenfald mellem de kvoteomfattede aktiviteter, der indgår i

rapporten, og det afgiftspligtige område, jf. lovforslagets § 1.

Efter kvotedirektivets artikel 14, stk. 3, og artikel 15, skal opgørelsen af ud-

ledninger fra stationære anlæg og luftfart, hvoraf der skal svares kvoter, ske

i overensstemmelse med MR-forordningen.

Efter kvotedirektivets artikel 3ge skal opgørelsen for søfart ske i overens-

stemmelse med MRV-søfartsforordningen.

Disse forordninger indeholder krav til opgørelse af udledninger fra kvote-

omfattede aktiviteter, og at virksomheder skal udarbejde en overvågnings-

plan på grundlag af disse regler, og som skal godkendes af den kompetente

myndighed, dvs. for Danmarks vedkommende af Energistyrelsen. Herud-

over indeholder forordningerne også måletekniske krav og krav til procedu-

ren for opgørelse og verifikation af udledningerne.

Det følger således af forordningerne, at en virksomhed med kvoteomfattede

aktiviteter skal udarbejde en udledningsrapport, som skal verificeres af en

akkrediteret verifikator.

Den verificerede udledning fremgår af udledningsrapporten, der danner

grundlag for kvotereturneringspligten. Udledningsrapporten indleveres år-

ligt til den kompetente myndighed, hvilket i Danmark er Energistyrelsen.

Ifølge kvotedirektivets artikel 4 og 5 skal udledningsrapporter vedr. udled-

ninger fra kvoteomfattede aktiviteter på stationære anlæg leveres til den

kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor anlægget er placeret.

Ifølge kvotedirektivets artikel 18 a skal udledningsrapporter vedr. udlednin-

ger fra kvoteomfattet luftfart leveres til den kompetente myndighed i den

medlemsstat, der har udstedt en gyldig licens efter Rådets forordning (EØF)

nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber,

eller, når dette ikke er tilfældet, den medlemsstat, der har de største skøns-

vist tilskrevne luftfartsemissioner fra flyvninger udført af den pågældende

luftfartsoperatør i basisåret.

Ifølge kvotedirektivets artikel 3gf, stk. 1, er den administrerende myndighed

for så vidt angår et rederi 1) hvis der er tale om et rederi, der er registreret i

en medlemsstat, den medlemsstat, hvor rederiet er registreret, 2) hvis der er

tale om et rederi, der ikke er registreret i en medlemsstat, den medlemsstat,

UDKAST

der har det største anslåede antal havneløb fra sejladser udført af det pågæl-

dende rederi inden for de foregående 4overvågningsår, og som falder inden

for det i artikel 3ga fastsatte anvendelsesområde, eller 3) hvis der er tale om

et rederi, der ikke er registreret i en medlemsstat, og som ikke har udført

sejladser, der er omfattet af artikel 3ga i de 4 forudgående overvågningsår,

den medlemsstat, hvor et af rederiets skibe er ankommet eller har påbegyndt

eller afsluttet sin første sejlads, som er omfattet af nævnte artikel.

Det er således ikke alle udledninger fra sejladser og flyvninger, der foregår

mellem to danske destinationer, som fremgår af udledningsrapporter, som

skal indleveres til Energistyrelsen.

Udledninger, der er lagret i overensstemmelse med direktiv 2009/31 om

geologisk lagring af kuldioxid, medregnes ikke som returneringspligtig ud-

ledning efter kvotedirektivets artikel 12, stk. 3 a.

Efter disse overvågningsforordninger er det fastlagt, hvornår virksomheder

med kvoteomfattede aktiviteter skal udarbejde en overvågningsplan, der

bl.a. fastlægger hvilke metoder og usikkerheder, der accepteres ved opgø-

relsen af kvoteomfattede udledninger.

Af MR-forordningen fremgår i kapitel III regler om overvågning af emissi-

oner fra stationære anlæg.

Efter MR-forordningens artikel 21 vælger driftslederen for et stationært an-

læg enten at anvende en beregningsbaseret metode eller en målingsbaseret

metode. Den beregningsbaserede metode indebærer, at emissioner fra kil-

destrømme bestemmes ud fra aktivitetsdata, der opnås via målesystemer og

yderligere parametre fra laboratorieanalyser eller standardfaktorer. Den be-

regningsbaserede metode kan gennemføres efter standardmetoden i artikel

24 eller massebalancemetoden i artikel 25. Den beregningsbaserede metode

er fastlagt nærmere i forordningens kapitel III, afsnit 2.

Den målingsbaserede metode indebærer, at emissioner fra emissionskilder

bestemmes ved hjælp af kontinuerlig måling af koncentrationen af de rele-

vante drivhusgasser i røggassen og kontinuerlig måling af røggasstrømmen,

herunder overvågning af CO

-overførsel mellem anlæg, hvor CO

-koncen-

trationen og strømmen af overført gas måles. Den målingsbaserede metode

er fastlagt nærmere i forordningens kapitel III, afsnit 3.

MR-forordningens bilag II indeholder desuden regulering af metodetrin for

beregningsfaktorer for forbrændingsemissioner, massebalancer og CO

procesemissioner. Af bilag IV fremgår desuden aktivitetsspecifikke

UDKAST

overvågningsmetoder for processer, der foregår på stationære anlæg. Af bi-

lag IV fremgår desuden referenceværdier for beregningsfaktorer, herunder

støkiometriske emissionsfaktorer for procesemissioner fra bl.a. karbonat-

nedbrydning.

Af kapitel IV fremgår regler om overvågning af emissioner og tonkilome-

terdata fra luftfart. Bilag III omhandler desuden beregningsspecifikke me-

toder til bestemmelse af drivhusgasser i luftfartssektoren. Ved opgørelsen

af den afgiftspligtige mængde skal disse opgørelsesmetoder derfor anven-

des. Af bilag X fremgår desuden krav til den årlige udledningsrapport for

luftfartøjer, herunder krav om det samlede antal flyvninger opdelt på par af

stater, der er omfattet af rapporten.

Af MRV-søfartsforordningen fremgår regler om opgørelse, overvågning og

verifikation af drivhusgasudledninger fra søtransport. Af kapitel I, afdeling

I, fremgår bl.a. principper og metoder for overvågning og rapportering. Sel-

skabet, der kan bestå af skibsejeren eller anden organisation, der har påtaget

sig ansvaret for driften af skibet for skibsejeren, skal overvåge drivhusgas-

emissioner i overensstemmelse med en af metoderne i forordningens bilag I

og overvåge relevante oplysninger i overensstemmelse med forordningens

bilag II eller regler vedtaget i henhold til dette.

Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre

MRV-søfartsforordningens bilag I og II.

Efter bilag I kan der ske opgørelse af CO

-udledninger ved beregning. Det

sker ved at gange brændstofforbruget fra den omfattede sejlads med en

emissionsfaktor, der er fastsat i bilaget. For brændstoffer, hvor der ikke er

fastsat en standardemissionsfaktor i bilaget, anvendes relevante emissions-

faktorer. Det faktiske forbrug af brændstof for hver sejlads beregnes ved

hjælp af en af 4 metoder: 1) bunkerleveringsattest og periodiske opgørelser

af brændstoftanke, 2) overvågning af bunkertanke om bord, c) flowmålere

for de relevante forbrændingsprocesser eller 4) måling af direkte CO

-emis-

sioner. Verifikatoren kan tillade, at der anvendes en kombination af disse

metoder.

Bilag II præciserer selskabernes overvågningspligt, herunder pr. sejlads. Det

omfatter bl.a. oplysninger om dato og tidspunkt for afgang fra kaj og an-

komst til kaj, den tilbagelagte distance, som enten kan være den mest direkte

rute mellem afgangs- og ankomsthavn eller den reelt tilbagelagte distance.

Der foreslås med lovforslagets § 2, stk. 2, en lavere afgiftssats for afgifts-

pligtige udledninger fra mineralogiske og metallurgiske processer, kemisk

UDKAST

reduktion og elektrolyse end fra øvrige aktiviteter. Disse vil derfor skulle

opgøres særskilt fra øvrige udledninger.

Udledninger fra luftfart og søfart er kun afgiftspligtige, når udledningerne

hidrører fra indenrigstransport. Udledningsrapporterne vil ofte også omfatte

udledninger fra udenrigstransport, og de vil derfor ikke direkte kunne læg-

ges til grund ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde udledning.

Af det foreslåede § 6, stk. 2-4, fremgår præciseringer af, hvilke udledninger,

der skal medtages ved opgørelse af afgiftspligtig udledning fra mineralogi-

ske og metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse, indenrigs-

luftfart og indenrigssøfart.

Udledninger, der er lagret i overensstemmelse med direktiv 2009/31, med-

regnes ikke som returneringspligtig udledning efter kvotedirektivets artikel

12, stk. 3 a. Sådanne udledninger er derfor heller ikke afgiftspligtige.

For udledninger fra stationære anlæg vil den udledning, for hvilke der skal

returneres kvoter, fremgå direkte af udledningsrapporten.

For luftfart og søfart svarer den udledning, for hvilke, der skal returneres

kvoter, dog ikke til den afgiftspligtige udledning, da afgiften er begrænset

til at omfatte indenrigsfærgefart og indenrigsluftfart. Der kan derfor være

tilfælde, hvor registrerede virksomheder ikke er returneringspligtige til den

danske del af EU’s kvoteregister,

selv om de foretager indenrigsluftfart eller

indenrigsfærgefart i Danmark. Der kan også være tilfælde, hvor registrerede

virksomheder er returneringspligtige til

den danske del af EU’s kvoteregi-

ster, men kun skal svare emissionsafgift for en del af den udledning, som er

kvoteomfattet. Det er f.eks. tilfældet, hvis et rederi ud over indenrigsfærge-

fart også udøver kvoteomfattet udenrigssejlads.

Den afgiftspligtige mængde udledning påvirkes desuden ikke af eventuelle

nedslag i virksomheders returneringspligt som følge af indfasning af kvote-

regulering for bl.a. søfart. I sådanne tilfælde lægges den fulde verificerede

udledning, der er omfattet af afgift, til grund for afgiftsberegningen.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at registrerede virksomheder skal opgøre om-

fanget af udledningen relateret til mineralogiske processer, metallurgiske

processer, kemiske reduktioner og elektrolyse, jf. 0, 0. Det foreslås i

2. pkt.,

at en forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes til 1. pkt., hvor samme

anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af 1. pkt. som andre anvendelser

i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Det foreslås i

3. pkt.,

at ved opgørelse af den forholdsmæssige fordeling finder § 11, stk. 5, nr. 4,

UDKAST

i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 11, stk. 5, nr. 4, i lov

om afgift af naturgas og bygas m.v. og § 8, stk. 4, nr. 4, i lov om afgift af

stenkul, brunkul og koks m.v. tilsvarende anvendelse.

Det medfører, at registrerede virksomheder skal opgøre omfanget af udled-

ningen fra mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemiske re-

duktioner og elektrolyse.

Efter det foreslåede § 2, stk. 2, vil der gælde en lavere afgiftssats for udled-

ninger fra mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemiske reduk-

tioner og elektrolyse end for øvrige udledninger. Det er derfor nødvendigt,

at virksomheden opgør disse udledninger særskilt med henblik på angivelse

og afregning af afgiften.

Af det foreslåede bilag 2 til loven fremgår, hvilke ikke-energirelaterede ud-

ledninger og udledninger fra energiprodukter anvendt til processerne, der

kan anses for at være mineralogiske processer, metallurgiske processer, ke-

misk reduktion og elektrolyse (mineralogiske processer m.v.). I energi- og

-afgiftslovene er disse processer afgrænset. Det foreslås, at en tilsva-

rende afgrænsning anvendes i denne lov. Det medfører, at følgende proces-

ser i emissionsafgiftsloven anses for at være mineralogiske processer m.v.:

- Udledninger der stammer direkte fra fremstilling af glas. Det omfatter ud-

ledninger fra energiprodukter anvendt direkte i fremstillingen af glas og

ikke-energirelaterede udledninger fra fremstillingen af glas.

- Ikke-energirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energi-

produkter anvendt direkte ved fremstilling af slaggeuld, stenuld og lignende

mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lig-

nende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisole-

rende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende

under position 6806 i EU’s kombinerede nomenklatur,

- Ikke-energirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energi-

produkter anvendt direkte ved fremstilling af glasfibre, herunder glasuld,

henhørende under position 7019 i EU’s kombinerede nomenklatur.

- Ikke-energirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energi-

produkter anvendt direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring

af varer bestemt hertil samt til fremstilling af porebeton.

- Ikke-energirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energi-

produkter anvendt direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller

UDKAST

brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatproduk-

ter, flint, gips, moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og

calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct.,

heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring.

- Ikke-energirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energi-

produkter anvendt direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gas-

ser, nitrogen, dinitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af

disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhe-

dens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes.

- Ikke-energirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energi-

produkter anvendt direkte ved fremstilling af cement.

- Ikke-energirelaterede udledninger direkte fra og udledninger fra energi-

produkter anvendt direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse

af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller

kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og

knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern

og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning mv., til metal-

varmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og

glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300

C samt varmhol-

delse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, be-

tragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas.

Den foreslåede afgrænsning i § 2, stk. 2, 2. pkt., om at udledningerne fra

mineralogiske og metallurgiske processer skal stamme fra opvarmning i an-

læg, og de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal for-

andre kemisk eller indre fysisk struktur, svarer til den afgrænsning af mine-

ralogiske processer m.v. processer, som anvendes i energi- og CO

-afgifts-

lovene. I disse love er dog kun energirelaterede udledninger omfattet, mens

emissionsafgiftsloven også vil omfatte ikke-energirelaterede udledninger.

I kvotedirektivets bilag I er det nærmere afgrænset, hvilke konkrete aktivi-

teter, der er omfattet af kvotereguleringen, hvorfor bilaget foreslås optaget

som bilag I til nærværende lov.

De kvoteomfattede aktiviteter, som kan indebære mineralogiske processer,

er:

- fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på

mere end 500 tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på

mere end 50 tons/dag,

UDKAST

- fremstilling af kalk eller brænding af dolomit eller magnesit i roterovne

eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag,

- fremstilling af glas, herunder glasfibre, med en smeltekapacitet på mere

end 20 tons/dag,

- fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mur-

sten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn, med en produktionskapacitet

på mere end 75 tons/dag,

- fremstilling af mineraluldsisoleringsmateriale ved hjælp af glas, sten eller

slagger med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag, og

- tørring eller brænding af gips eller fremstilling af gipsplader og andre gips-

produkter med en produktionskapacitet for brændt gips eller tørret sekun-

dært gips på over 20 tons/dag.

De kvoteomfattede aktiviteter, som kan indebære metallurgiske processer,

er:

- ristning eller sintring, herunder pelletering af malm (herunder svovlholdig

malm),

- produktion af jern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hø-

rende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 tons/time,

- produktion eller forarbejdning af ferrometaller (herunder ferrolegeringer),

hvor der drives fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk ef-

fekt på mere end 20 MW. Forarbejdningen omfatter bl.a. valseværker, gen-

opvarmningsanlæg, glødningsovne, smedning, støbning, overfladebelæg-

ning og bejdsning,

- fremstilling af primær aluminium eller aluminiumoxid, samt PFC-udled-

ning herfra,

- produktion af sekundær aluminium, når der anvendes fyringsenheder med

en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, og

- produktion eller forarbejdning af nonferrometaller, herunder produktion er

legeringer, raffineringer, støbning osv., hvor der anvendes fyringsenheder

med en samlet nominel indfyret termisk effekt (herunder brændsel anvendt

som reduktionsmiddel) på mere end 20 MW.

De kvoteomfattede aktiviteter, som kan indebære elektrolyse, er:

UDKAST

- produktion af brint (H

) og syntesegas med en produktionskapacitet på

mere end 5 tons/dag.

Der er i dag ikke kvoteomfattede aktiviteter, som indebærer kemisk reduk-

tion.

Metoden for opgørelse af en registreret virksomheds udledning skal ske ef-

ter det foreslåede § 6, stk. 1, og i overensstemmelse med den metode, der

anvendes til opgørelse af udledninger efter overvågningsplanen.

Opgørelsen sker således i overensstemmelse med MR-forordningen.

Det foreslåede medfører, at opgørelsen af udledninger fra processer omfattet

af stk. 1 i udgangspunktet sker på samme måde, som opgørelser af udled-

ninger fra kvoteomfattede aktiviteter skal foretages efter kvotedirektivet.

Af MR-forordningens kapitel III fremgår regler om overvågning af emissi-

oner fra stationære anlæg, herunder med en beregningsbaseret metode og en

målemetode. Af MR-forordningens bilag IV fremgår aktivitetsspecifikke

overvågningsmetoder for stationære anlæg, herunder for produktion af va-

rer, der fremstilles ved mineralogiske og metallurgiske processer, kemiske

reduktioner og elektrolyse.

Opgørelsen af udledninger skal være i overensstemmelse med metoderne

fastsat i MR-forordningen og overvågningsplanen godkendt af Energistyrel-

sen efter forordningens artikel 11.

Med det foreslåede 2. og 3. pkt. kan virksomheden lave en forholdsmæssig

fordeling af udledningen i tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel an-

vendelser omfattet af 1. pkt. som andre anvendelser i virksomheden, når en

sådan fordeling kan opgøres. Ved opgørelse af den forholdsmæssige forde-

ling finder mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, gasafgiftslovens § 11,

stk. 5, nr. 4, og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4, tilsvarende anvendelse.

Efter disse bestemmelser er det bl.a. muligt at lave en forholdsmæssig for-

deling, hvis virksomheden installerer de nødvendige målere. Hovedreglen

er, at udledningen omfattet af det foreslåede 1. pkt. om mineralogiske pro-

cesser m.v. skal opgøres. I visse tilfælde kan det dog være lettere at måle

udledning omfattet af afgiftssatsen i § 2, stk. 1.

Det følger således af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, at en for-

holdsmæssig del af afgiften af varer, kulde og varme, der forbruges i anlæg,

hvor der fremstilles såvel varme, kulde og varmt vand, der fremstillet på et

selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke-

UDKAST

tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, kuldeleverance, rumvarme og

varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilba-

gebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side

den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg,

og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillet

varme og kulde.

På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor den

ikke-tilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10 pct. af den sam-

lede fremstilling, eller den ikke-tilbagebetalingsberettigede andel udgør

mindre end 200 GJ årligt, kan virksomheden vælge mellem at opgøre ande-

len, der anvendes i ikke-tilbagebetalingsberettigede anlæg, efter ovenstå-

ende metode og at opgøre forbruget til ikke-tilbagebetalingsberettigede for-

mål direkte. Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi,

der forbruges til ikke-tilbagebetalingsberettigede formål, divideret med

energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2. Denne mængde di-

videres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i

umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere

10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til den tilbagebetalings-

berettigede del. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for olie-

fyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.

I nærværende lov skal tilbagebetalingsberettiget del forstås som almindelige

procesformål omfattet af afgiftssatsen i § 2, stk. 1, mens den tilbagebeta-

lingsberettigede del skal forstås som udledninger fra mineralogiske proces-

ser, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse.

Da udledninger fra de fleste kvoteomfattede aktiviteter beregnes på bag-

grund af brændselsforbrug, vil fordelingsreglerne efter energiafgiftslovene

kunne anvendes.

Efter det foreslåede stk. 5 kan skatteministeren fastsætte regler vedrørende

dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasud-

ledning, der skal opgøres efter stk. 1-4.

Det foreslåede medfører, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler

om hvilken dokumentation registrerede virksomheder, der skal opgøre afgift

i overensstemmelse med stk. 2, skal være i besiddelse af.

Det foreslås i

stk. 3,

at registrerede virksomheder skal opgøre omfanget af

udledningen fra indenrigsluftfart.

UDKAST

Det medfører, at registrerede virksomheder skal opgøre afgiftspligtige ud-

ledninger fra indenrigsluftfart i medfør af MR-forordningen og den god-

kendte overvågningsplan, jf. MR-forordningens artikel 11.

Udledninger fra indenrigsluftfart fremgår ikke særskilt af udledningsrappor-

ten, som skal indleveres til den kompetente myndighed. Udledningerne fra

indenrigsluftfart indgår dog i den samlede udledning, der fremgår af udled-

ningsrapporten. Det er derfor nødvendigt, at virksomhederne laver en sær-

skilt opgørelse af de udledninger fra indenrigsluftfart, der skal omfattes af

emissionsafgiften.

Metoden for opgørelse af en registreret virksomheds udledning skal ske ef-

ter det foreslåede § 6, stk. 1, og i overensstemmelse med den metode, der

anvendes til opgørelse af udledninger efter overvågningsplanen.

Efter det foreslåede stk. 5 kan skatteministeren fastsætte regler vedrørende

dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasud-

ledning, der skal opgøres efter stk. 1-4. Dette medfører, at skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler om hvilken dokumentation registrerede virk-

somheder, der skal opgøre afgift i overensstemmelse med stk. 3, skal være i

besiddelse af.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at registrerede virksomheder skal opgøre om-

fanget af udledningen fra indenrigsfærgefart.

Det medfører, at registrerede virksomheder skal opgøre afgiftspligtige ud-

ledninger fra indenrigsfærgefart.

Udledninger fra indenrigsfærgefart fremgår ikke særskilt af udledningsrap-

porten, som skal indleveres til den kompetente myndighed. Det er derfor

nødvendigt, at virksomhederne laver en særskilt opgørelse af de udledninger

fra indenrigsfærgefart, der skal omfattes af emissionsafgiften.

Metoden for opgørelse af en registreret virksomheds udledning skal ske ef-

ter det foreslåede § 6, stk. 1, og i overensstemmelse med den metode, der

anvendes til opgørelse af udledninger efter overvågningsplanen, jf. MRV-

søfartsforordningen.

Det følger af MRV-søfartsforordningen, at virksomheder skal indlevere

overvågningsplan til de kompetente myndigheder i 2024, men at der først er

krav om, at disse er godkendt den 6. juni 2025. Da det foreslås, at loven

træder i kraft den 1. januar 2025, vil der derfor muligvis ikke foreligge

UDKAST

nogen godkendte overvågningsplaner for indenrigsfærger i de første 5 må-

neder, efter loven er trådt i kraft.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at foreligger der ikke en godkendt overvågnings-

plan efter MRV-søfartsforordningen før den 6. juni 2025, kan de foreløbige

opgørelser, jf. § 5, stk. 1, for 2025 ske på grundlag af den indsendte over-

vågningsplan og den endelige opgørelse.

Det medfører, at indenrigsfærgefart skal opgøre udledningen på baggrund

af den indsendte overvågningsplan, hvis der ikke foreligger en godkendt

overvågningsplan før den 6. juni 2025.

Det foreslås i

stk. 5,

at skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende do-

kumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudled-

ning, der skal opgøres efter stk. 1-4.

Det foreslåede medfører, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler

om hvilken dokumentation registrerede virksomheder, der skal opgøre afgift

i overensstemmelse med stk. 1-4, skal være i besiddelse af. Det kan f.eks.

indebære krav til dokumentation af målinger, der ligger til grund for forde-

lingen mellem opgørelsen efter stk. 1 og 2, samt dokumentation for opgø-

relsen af den afgiftspligtige mængde udledning fra indenrigsluftfart og in-

denrigsfærgefart.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.4 og 3.1.2.9 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til 7

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at registrerede virksomheder skal føre regnskab

over drivhusgasudledninger i Danmark i overensstemmelse med §§ 5 og 6

og kvoteordningens regler. Det foreslås i

2. pkt.,

at registrerede virksomhe-

der på forlangende skal fremvise dokumentation herfor over for Skattefor-

valtningen.

Det medfører, at regnskaberne vil skulle overholde gældende regulering

fastsat i medfør af CO

-kvotelovens § 21 om bl.a. overvågning, verifikation

og rapportering af drivhusgasudledninger omfattet af CO

-kvoteloven, her-

under regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfat-

tet af loven. Henvisningen til kvoteordningens regler medfører, at der stilles

samme krav til overholdelse af kvoteordningens regler for luftfart og søfart

i de tilfælde, hvor virksomheder skal rapportere udledninger og indlevere

UDKAST

kvoter i en anden EU-medlemsstat, og som derfor ikke er omfattet af CO

kvotebekendtgørelsen.

Det medfører desuden, at virksomheden vil skulle føre regnskab over driv-

husgasudledninger på en måde, hvor udledningerne kan opgøres efter reg-

lerne i §§ 5 og 6, herunder med særskilt opgørelse af udledningen fra mine-

ralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektro-

lyse, af indenrigsfærgefart og indenrigsluftfart.

Det foreslås i

stk. 2,

at virksomhederne m.v. skal opbevare regnskabsmate-

riale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokumenter, opgørelser

m.v., i 10 år efter regnskabsårets udløb.

Det medfører, at registrerede virksomheder m.v. skal opbevare regnskabs-

materialet i overensstemmelse med bogføringslovens kapitel 4 om opbeva-

ring af regnskabsmateriale. Pligten til at opbevare regnskabsmaterialet sva-

rer til den pligt, der følger af bogføringslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., hvorefter

virksomheder på betryggende vis skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år

fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Det følger også af §

92, stk. 1, i bekendtgørelsen nr. 1435 af 29. november 2023 om merværdi-

afgift, at virksomheder skal opbevare regnskaber, regnskabsbilag og andet

regnskabsmateriale, herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler, lagerop-

tællingslister m.v., samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter udløbet af det

pågældende regnskabsår. For regnskabsmateriale, der er relevant for opgø-

relser efter emissionsafgiftslovens §§ 5 og 6, foreslås pligten dog udvidet til

10 år, henset til den længere pligt til opbevaring af relevante data og oplys-

ninger efter kvoteordningen.

Virksomheder skal desuden i overensstemmelse med artikel 67, stk. 1, i

MR-forordningen, opbevare registreringer af alle relevante data og oplys-

ninger i mindst 10 år, herunder oplysninger om de forhold, der er opregnet

i forordningens bilag IX.

Det foreslås i

stk. 3,

at Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for

virksomhedernes regnskabsførelse efter stk. 1.

Skatteforvaltningen vil dermed f.eks. kunne fastsatte regler om, hvordan

virksomheden skal føre regnskab over opgørelser efter §§ 5 og 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.7 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 8

UDKAST

Efter kvotereguleringen opgøres CO

-udledningen fra kvoteomfattede akti-

viteter årligt. Udledningen fra stationære anlæg og luftfart skal således op-

gøres og verificeres senest den 31. marts, og kvoterne skal returneres senest

den 30. september hvert år for det forudgående år. Udledningen fra søtrans-

port skal opgøres og verificeres senest den 30. april, og kvoterne skal senest

returneres den 30. september hvert år for det forudgående år.

Den endelige verificerede udledning for et kalenderår kendes således ikke

før den 31. marts for stationære anlæg og luftfart, mens den ikke kendes før

den 30. april for søtransport.

Opkrævningsloven gælder for skatter og afgifter oplistet i lovens bilag 1,

liste A og B. Opkrævningsloven fastlægger tidspunktet for angivelse af af-

giften og for forfald, jf. § 2, samt krav til angivelsen, jf. § 3. Opkrævnings-

loven indeholder desuden bestemmelser om konsekvenser ved manglende

angivelse, herunder foreløbige fastsættelser, inddragelse af registrering, på-

bud og daglige bøder, jf. §§ 4 og 4 a.

Der gælder desuden regler om betaling af afgifter ved urigtig angivelse, jf.

§ 5, om Skatteforvaltningens afgørelse om virksomheders pligt til at an-

vende revisorer ved udarbejdelsen af et regnskab, jf. §§ 5 a-5 g, gebyr for

erindringsskrivelser, jf. § 6, betaling af rente ved manglende rettidig beta-

ling eller henstand med betalingen, jf. § 7, samt særlige fritagelser for beta-

ling af f.eks. renter, jf. § 8.

Opkrævningslovens indeholder desuden regler i kapitel 4 om hæftelse m.v.,

i kapitel 5 om én skattekonto, i kapitel 5 a om anmeldelse og registrering og

i kapitel 6 om straffe- og sanktionsbestemmelser. Det følger således af op-

krævningslovens § 16, nr. 1, at skatter og afgifter, for hvilke der er registre-

ringspligt, vil skulle betales til skattekontoen.

Det foreslås i

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

at registrerede virksomheder efter udløbet

af hver afgiftsperiode, jf. § 5, skal angive og betale afgift af den foreløbigt

opgjorte mængde drivhusgasudledning, jf. § 5, stk. 2-4, til Skatteforvaltnin-

gen. Det foreslås i

2. pkt.,

at angivelse og betaling skal ske senest den 15. i

den første måned efter afgiftsperiodens udløb. Det foreslås i

3. pkt.,

at så-

fremt den sidste rettidige angivelsesdato er en banklukkedag, anses den

førstkommende bankdag som sidste rettidige angivelsesdag.

Det foreslås i

§ 8, stk. 2, 1. pkt.,

at angivelse og betaling efter stk. 1 sker

efter reglerne i opkrævningsloven. Det foreslås i

2. pkt.,

at efter kalender-

årets udløb foretages endelig regulering af afgiftstilsvaret, jf. § 9.

UDKAST

Det medfører, at registrerede virksomheder månedligt skal angive og betale

afgift for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen.

Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1-3, skal således efter udløbet af hver

måned angive den foreløbige mængde af den drivhusgasudledning, hvoraf

der skal betales afgift, jf. §§ 5 og 6, samt afgiftsbeløbet opgjort efter satserne

angivet i § 2. Opgørelsen og angivelsen af afgiften skal ske i overensstem-

melse med §§ 5 og 6 i overensstemmelse med MR-forordningen og MRV-

søfartsforordningen.

Registrerede virksomheder skal angive og indbetale afgift i overensstem-

melse med reglerne i opkrævningsloven.

Det følger af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 1. og 2. pkt., at afregnings- og

afgiftsperioden er kalendermåneden. Angivelse af afgiften skal ske senest

den 15. i den første måned efter udløbet af afgiftsperioden, jf. opkrævnings-

lovens § 2, stk. 2. Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor

angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest samtidig med angivel-

sesfristens udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4. Angivelser efter § 2 skal

være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse, jf. opkrævningslo-

vens § 3.

Hvis Skatteforvaltningen ikke har modtaget angivelse for en afregningspe-

riode efter afleveringsfristens udløb, kan Skatteforvaltningen fastsætte virk-

somhedens tilsvar af afgifter foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. For beta-

lingen af det skønsmæssigt fastsatte beløb finder betalingsfristen, der an-

vendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, anvendelse, jf. opkræv-

ningslovens § 4, stk. 1.

Virksomheden skal betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse,

jf. opkrævningslovens § 4, stk. 2. Der gælder desuden efter § 4, stk. 3, regler

om, at Skatteforvaltningen kan inddrage en virksomheds registrering, så-

fremt en virksomhed i fire på hinanden følgende afregningsperioder for det

samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af

virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter m.v. Skatteforvaltningen kan

desuden inddrage virksomhedens øvrige registreringer, såfremt Skattefor-

valtningen skønner, at virksomheden ikke vil kunne fortsætte uden registre-

ringsforholdet, der inddrages.

Skatteforvaltningen kan desuden give den afgiftspligtige påbud om at efter-

leve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser, og pålægge den afgiftsplig-

tige daglige bøder efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves, jf. opkrævnings-

lovens § 4 a.

100

UDKAST

Opkrævningslovens regler om betaling af afgifter ved urigtig angivelse, jf.

§ 5, om Skatteforvaltningens afgørelse om virksomheders pligt til at an-

vende revisorer ved udarbejdelsen af et regnskab, jf. §§ 5 a-5 g, gebyr for

erindringsskrivelser, jf. § 6, betaling af rente ved manglende rettidig beta-

ling eller henstand med betalingen, jf. § 7, samt særlige fritagelser for beta-

ling af f.eks. renter, jf. § 8, vil desuden finde anvendelse på emissionsaf-

giftsloven.

Opkrævningslovens regler i kapitel 4 om hæftelse m.v., i kapitel 5 om én

skattekonto, i kapitel 5 a om anmeldelse og registrering og i kapitel 6 om

straffe- og sanktionsbestemmelser vil tilsvarende finde anvendelse på emis-

sionsafgiftsloven. Herunder vil betaling af afgiften efter de foreslåede §§ 8

og 9 skulle ske til skattekontoren, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1.

Efter udløbet af kalenderåret foretages en opgørelse af det endelige afgifts-

tilsvar, jf. den foreslåede § 9. I den forbindelse skal virksomheden angive

restafgiften på baggrund af udledningerne for hvilke, der skal betales afgift

efter § 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.6 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 9

Efter kvotereguleringen opgøres CO

-udledningen fra kvoteomfattede akti-

viteter årligt. Udledningen fra stationære anlæg og luftfart skal således op-

gøres og verificeres senest den 31. marts, og kvoterne skal returneres senest

den 30. september hvert år for det forudgående år. Udledningen fra søtrans-

port skal opgøres og verificeres senest den 30. april, og kvoterne skal retur-

neres senest den 31. september hvert år for det forudgående år.

Den endelige verificerede udledning for et kalenderår kendes således ikke

før den 31. marts for stationære anlæg og luftfart, mens den ikke kendes før

den 30. april for søtransport.

Opkrævningsloven gælder for skatter og afgifter oplistet i lovens bilag 1,

liste A og B. Opkrævningsloven fastlægger tidspunktet for angivelse af af-

giften og for forfald, jf. § 2, samt krav til angivelsen, jf. § 3. Opkrævnings-

loven indeholder desuden bestemmelser om konsekvenser ved manglende

angivelse, herunder foreløbige fastsættelser, inddragelse af registrering, på-

bud og daglige bøder, jf. §§ 4 og 4 a.

101

UDKAST

Der gælder desuden regler om betaling af afgifter ved urigtig angivelse, jf.

§ 5, om Skatteforvaltningens afgørelse om virksomheders pligt til at an-

vende revisorer ved udarbejdelsen af et regnskab, jf. §§ 5 a-5 g, gebyr for

erindringsskrivelser, jf. § 6, betaling af rente ved manglende rettidig beta-

ling eller henstand med betalingen, jf. § 7, samt særlige fritagelser for beta-

ling af f.eks. renter, jf. § 8.

Opkrævningslovens indeholder desuden regler i kapitel 4 om hæftelse m.v.,

i kapitel 5 om én skattekonto, i kapitel 5 a om anmeldelse og registrering og

i kapitel 6 om straffe- og sanktionsbestemmelser. Det følger således af op-

krævningslovens § 16, nr. 1, at skatter og afgifter, for hvilke der er registre-

ringspligt, vil skulle betales til skattekontoen.

Det foreslås i

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

at registrerede virksomheder efter udløbet

af hvert kalenderår skal angive og betale eventuel restafgift eller angive

overskydende afgift til Skatteforvaltningen. Det foreslås i

2. pkt.,

at restaf-

giften udgøres af det beløb, hvormed det endeligt opgjorte afgiftstilsvar op-

gjort efter § 5, stk. 5, måtte overstige de foreløbigt betalte afgifter, jf. § 8.

Det foreslås i

3. pkt.,

at overskydende afgift udgøres af det beløb, hvormed

det endelige afgiftstilsvar opgjort efter § 5, stk. 5, måtte være mindre end de

foreløbigt betalte afgifter, jf. § 8.

Det medfører, at registrerede virksomheder efter udløbet af kalenderåret

skal beregne afgift af den endelige opgørelse af den afgiftspligtige mængde

udledning efter § 5, stk. 5, og beregne differencen mellem den afgift og den

foreløbigt betalte afgift efter § 8. Hvis der er betalt mindre i foreløbig afgift,

end der er opgjort som endelig afgift, skal denne restafgift angives og beta-

les til Skatteforvaltningen. Hvis der er betalt mere i foreløbig afgift, end der

er opgjort som endelig afgift, skal denne overskydende afgift angives til

Skatteforvaltningen.

En registreret virksomhed skal således i umiddelbar forbindelse med ind-

sendelsen af udledningsrapporten til den kompetente myndighed beregne

differencen mellem den afgift, der kan opgøres på baggrund af udlednings-

rapporten for et kalenderår, og den afgift, der efter § 8 løbende er angivet og

betalt til Skatteforvaltningen for udledninger i samme kalenderår.

Beregner en registreret virksomhed således den endelige afgift for et kalen-

derår til 550.000 kr., og er der løbende for samme kalenderår betalt afgift på

i alt 500.000 kr., skal den registrerede virksomhed i overensstemmelse med

det foreslåede § 9, stk. 2, angive restafgiften på 50.000 kr. og betale afgiften

102

UDKAST

i overensstemmelse med det foreslåede § 9, stk. 3. Betaling sker i udgangs-

punktet ved modregning i angivelsen.

Afgiftssatsen for restafgiften er den sats, der var gældende for det år, som

kravet vedrører.

Beregner en registreret virksomhed således den endelige afgift for et kalen-

derår til 550.000 kr., og er der løbende for samme kalenderår betalt afgift på

i alt 600.000 kr., skal den registrerede virksomhed i overensstemmelse med

det forslåede § 9, stk. 2, angive overskydende afgift på 50.000 kr., som fra-

drages i angivelsen.

Afgiftssatsen for den overskydende afgift er den sats, der var gældende for

det år, som kravet vedrører.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at angivelsen efter stk. 1 skal hvert år indgives

til Skatteforvaltningen som en del af den ordinære angivelse for april måned

med angivelsesfrist den 15. maj. Det foreslås i

2. pkt.,

at såfremt den sidste

rettidige angivelsesdato er en banklukkedag, anses den førstkommende

bankdag som sidste rettidige angivelsesdag.

Det medfører, at registrerede virksomheder efter § 4, stk. 1 og 2, skal angive

restafgiften eller overskydende afgift senest sammen med den ordinære an-

givelse, jf. § 8, for april måned med angivelsesfrist den 15. maj.

Angivelsesfristerne er fastsat på baggrund af fristerne i kvotedirektivet for

indlevering af en udledningsrapport. Virksomheder registreret efter § 4, stk.

1 og 2, skal senest den 31. marts hvert år indlevere en udledningsrapport til

den kompetente myndighed, mens virksomheder registreret efter § 4, stk. 3,

skal indlevere en udledningsrapport til den administrerende myndighed se-

nest den 30. april hvert år.

Såfremt den sidste rettidige angivelsesdato er en banklukkedag, anses den

førstkommende bankdag som sidste rettidige angivelsesdag.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at afgiften forfalder til betaling den 1. i den

måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest samtidig

med angivelsesfristens udløb. Det foreslås i

2. pkt.,

at angivelsen og betalin-

gen i øvrigt sker efter reglerne i opkrævningsloven.

Det medfører, at afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor an-

givelsen skal indgives, og skal indbetales senest samtidig med angivelses-

fristens udløb, og at opkrævningslovens øvrige regler finder anvendelse.

103

UDKAST

Angivelser efter § 2 skal således være underskrevet af virksomhedens an-

svarlige ledelse, jf. opkrævningslovens § 3.

Hvis Skatteforvaltningen ikke har modtaget angivelse for en afregningspe-

riode efter afleveringsfristens udløb, vil Skatteforvaltningen kunne fastsætte

virksomhedens tilsvar af afgifter foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. For

betalingen af det skønsmæssigt fastsatte beløb finder betalingsfristen, der

anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, anvendelse, jf. op-

krævningslovens § 4, stk. 1.

Virksomheden vil skulle betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsæt-

telse, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 2. Skatteforvaltningen vil desuden

kunne inddrage en virksomheds registrering, såfremt en virksomhed i fire

på hinanden følgende afregningsperioder for det samme registreringsfor-

hold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af

skatter eller afgifter m.v., jf. opkrævningslovens § 4, stk. 3. Skatteforvalt-

ningen vil desuden kunne inddrage virksomhedens øvrige registreringer, så-

fremt Skatteforvaltningen skønner, at virksomheden ikke vil kunne fortsætte

uden registreringsforholdet, der inddrages.

Skatteforvaltningen vil kunne give den afgiftspligtige påbud om at efterleve

de i opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser, og pålægge

den afgiftspligtige daglige bøder efter opkrævningslovens § 18 a, indtil på-

buddet efterleves, jf. opkrævningslovens § 4 a.

Opkrævningslovens regler om betaling af afgifter ved urigtig angivelse, jf.

§ 5, om Skatteforvaltningens afgørelse om virksomheders pligt til at an-

vende revisorer ved udarbejdelsen af et regnskab, jf. §§ 5 a-5 g, gebyr for

erindringsskrivelser, jf. § 6, betaling af rente ved manglende rettidig beta-

ling eller henstand med betalingen, jf. § 7, samt særlige fritagelser for beta-

ling af f.eks. renter, jf. § 8, vil desuden finde anvendelse på loven.

Opkrævningslovens regler i kapitel 4 om hæftelse m.v., i kapitel 5 om én

skattekonto, i kapitel 5 a om anmeldelse og registrering og i kapitel 6 om

straffe- og sanktionsbestemmelser vil tilsvarende finde anvendelse på loven.

Herunder vil betaling af afgiften efter § 11 og § 12, stk. 1 og 2, skulle ske til

skattekontoren, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1.

Det foreslås i

stk. 4

at indsætte regler om registrerede virksomheders pligt

til at indberette modtaget statsstøtte til Skatteforvaltningen.

Det foreslås i

1. pkt.,

at virksomheder, der angiver afgift efter § 2, stk. 2,

skal indberette differencen mellem den lempede afgift efter § 2, stk. 2, og

104

UDKAST

afgiften, som den ville have været, hvis den skulle beregnes efter de højere

afgiftssatser i § 2, stk. 1, til Skatteforvaltningen, hvis differencen overstiger

100.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i

2. pkt.,

at omregningen fra dan-

ske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag

i oktober for det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i

Den Europæiske Unions Tidende. Det foreslås i

3. pkt.,

at opgørelsen af af-

giftslempelsen efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Det medfører, at virksomheder, der benytter sig af den lavere afgift efter §

2, stk. 2, pålægges at indberette værdien af den støtte, som de modtager, til

Skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 100.000 euro i et kalenderår.

Det foreslåede § 2, stk. 2, udgør en støtteordning i form af en lempet afgifts-

sats for udledt CO

e fra mineralogiske processer m.v. i forhold til afgiftssat-

sen efter § 2, stk. 1. Denne støtteordning er omfattet af Kommissionens Ret-

ningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (2022/C

80/01), herunder gennemsigtighedskravet.

Pligten til at offentliggøre oplysninger om statsstøtte følger bl.a. af ovenstå-

ende retningslinjer. Det følger heraf, at det er en betingelse for anvendelsen

af retningslinjerne, at medlemsstaterne offentliggør en række oplysninger

om støttetildelinger. For så vidt angår støttetildelinger på over 100.000 euro,

stilles der bl.a. krav om offentliggørelse af støttemodtagers navn, virksom-

hedens størrelse, datoen for støttens tildeling og støttebeløbets størrelse. For

så vidt angår støtte i form af skattefordele skal støttebeløbet offentliggøres i

intervaller fra 0,5-1, 1-2, 2-5, 5-10, 10-30 og 30 mio. euro og derover. Dette

følger af Kommissionens retningslinjer afsnit 3.2.1.4.

Manglende efterlevelse af gennemsigtighedskravet betyder, at den tildelte

støtte ikke lever op til retningslinjerne og betingelserne for godkendelsen i

medfør heraf, og støtten vil derfor i princippet kunne anses for at udgøre

uforenelig statsstøtte.

Det er en forudsætning for offentliggørelse af oplysninger i statsstøtteregi-

steret, at Skatteforvaltningen er i besiddelse af oplysninger om støtte ydet

efter specifikke bestemmelser i de forskellige afgiftslove. Indberetningssy-

stemet er ikke i dag indrettet på en sådan måde, at disse oplysninger kan

hentes ud fra de tilgængelige data, hvorfor det er nødvendigt, at virksomhe-

derne indberetter disse data.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at skatteministeren fastsætter nærmere regler om

indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 4 og

105

UDKAST

oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, stør-

relse og dato for tildeling.

De nærmere regler om indberetning af sådanne oplysninger følger af be-

kendtgørelse nr. 1821 af 28. december 2023 om efterlevelse af regler for

tildeling af statsstøtte på skatteområdet. Bekendtgørelsen vil blive udvidet

til også at omfatte afgiftslempelsen for mineralogiske processer mv. efter

dette lovforslag.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at skatteministeren derudover fastsætter nær-

mere regler om, at virksomheder ikke kan anvende afgiftssatsen i § 2, stk.

2, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage

statsstøtte.